Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst)

2002/1 LSF 219Lovforslag som fremsatSkatteministeriet23. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. april 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 9 H indsættes:

»§ 9 J.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog

stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e

og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.

Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til

0

kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i

indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret

2006

Læs alt

og 4.350 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene

reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som

ændret senest ved lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages følgende

ændring:

1.

§ 6 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

For

indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør

bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550

kr.

For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300

kr.«

§ 3

Loven træder i træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en

aftale om skattenedsættelse på arbejdsindkomst. Formålet med

skattenedsættelserne er at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med

lave eller mellemstore indkomster.

Det skal

kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats.

Regeringen følger hermed sin dagsorden nedfældet i

regeringsgrundlaget. Der blev fra regeringens første dag indført et

skattestop,

som sikrer, at ingen skat bliver sat op hvad enten den er fastsat i procent

eller kroner. Skattestoppet har dermed afsluttet en mangeårig tendens til

krybende stigninger i afgifter og kommunale skatter. Samtidig er der taget

nye,

nødvendige initiativer til at imødegå fremtidens udfordringer. Det seneste er

dette lovforslag - en nedsættelse af skatten på arbejde.

Det er i øvrigt første gang i nyere tid, at der fremlægges

et skatteforslag, der udelukkende medfører skattenedsættelser. Nedsættelserne

består af to elementer.

Det

ene element

er et generelt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten op til

mellemskattegrænsen, der gives som et ligningsmæssigt fradrag til alle

erhvervsaktive. Formålet hermed er at give ledige og personer uden for

arbejdsstyrken et incitament til at komme i beskæftigelse samt at fastholde

dem, der er i beskæftigelse. Ligeledes giver fradraget erhvervsaktive under

mellemskattegrænsen et incitament til at yde en ekstra indsats. Fradraget

skal

ikke selvangives, men vil automatisk blive beregnet af skattemyndighederne,

således at det indgår i årsopgørelsen for alle berettigede.

Det

andet element

i lovforslaget er en trinvis forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr.

(2003-niveau) i fire år fra og med 2004, dvs. i alt med 48.000 kr.

Forhøjelserne indgår i den normale regulering af beløbsgrænserne i

skattelovgivningen. Mellemskattegrænsen forhøjes dermed fra 198.000 kr.

(2003-niveau) til 246.000 kr. i 2007 (2003-niveau). Forhøjelsen af

mellemskattegrænsen vil give de erhvervsaktive et mærkbart incitament til at

gøre en ekstra indsats, og incitamentet til at gå fra ikke-beskæftigelse til

beskæftigelse vil også blive styrket. Satsen for mellemskat til staten udgør

6

pct.

Skattenedsættelserne er udformet, så der opnås en jævn

fordelingsprofil. Alle erhvervsaktive får en nedsættelse i den samlede

skattebetaling.

Ca. 750.000 eller omkring 40 pct. af de 1,8 mill. personer,

der i dag betaler mellemskat, vil helt slippe for at betale mellemskat, når

skattenedsættelserne er fuldt indfaset fra 2007. Det drejer sig om personer

med

indkomster på mellem ca. 217.500 kr. og ca. 270.000 kr. svarende til

månedslønninger på 18.100 kr. til 22.500 kr., herunder store grupper af

fuldtidsbeskæftigede ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange

uddannelser inden for bl.a. omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt

mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser.

Hen ved én million familier vil, når skattenedsættelserne

er fuldt indfaset, kunne spare fra 5.000 kr. 10.000 kr. om året i skat.

Den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen og

indførelsen af et beskæftigelsesfradrag er i oversigtsform belyst i tabel 1.

Tabel 1. Virkning

på grænser og satser i 2004-2007.

2003-niveau

2004

2005

2006

2007

Mellemskat

6 pct.

6 pct.

6 pct.

6 pct.

Forhøjelse af mellemskattegrænse

12.000 kr.

24.000 kr.

36.000 kr.

48.000 kr.

Skatteværdi af forhøjelsen

720 kr.

1.440 kr.

2.160 kr.

2.880 kr.

Ny mellemskattegrænse

1)

210.000 kr.

222.000 kr.

234.000 kr.

246.000 kr.

Ny mellemskattegrænse før fradrag af AM- og SP-bidrag

1)

230.800 kr.

244.000 kr.

257.100 kr.

270.300 kr.

Beskæftigelsesfradrag

2,5 pct.

2,5 pct.

2,5 pct.

2,5 pct.

Maksimalt beskæftigelsesfradrag

5.800 kr.

6.100 kr.

6.500 kr.

6.800 kr.

Skatteværdi af maksimalt beskæftigelsesfradrag

1.930 kr.

2.030 kr.

2.165 kr.

2.265 kr.

1)

Mellemskattegrænsen udgør 198.000 kr. i

2003. Før fradrag af AM- og SP-bidrag svarer det til en indkomst på ca.

217.500 kr.

2)

Skatteværdi i en gennemsnitskommune med en samlet

skatteprocent til kommune, amt og kirke på 33,3.

2. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslagets umiddelbare indkomstskattemæssige

provenukonsekvenser er angivet i tabel 2. Provenuvirkningerne er for hvert år

angivet i forhold til uændrede regler. Der indgår ikke dynamiske effekter,

afledede effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle

påvirkninger af konjunkturforløbet.

Tabel 2.

Provenuvirkning på indkomstskatten i 2004-2007.

2003-niveau

2004

2005

2006

2007

Mia. kr.

Mia. kr.

Mia. kr.

Mia. kr.

Forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. årligt

i 2004 2007

÷ 1,4

÷ 2,7

÷ 3,8

÷ 4,8

Beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten,

dog maks. 5.800 kr. i 2004, 6.100 kr. i 2005, 6.500 kr. i 2006 og 6.800 kr. i

2007

÷ 4,3

÷ 4,5

÷ 4,7

÷ 4,8

Provenuvirkning på indkomstskatten

÷ 5,7

÷ 7,2

÷ 8,5

÷ 9,6

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på

indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia. kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra

2007, hvor det er ligeligt fordelt på lavere mellemskat og

beskæftigelsesfradrag.

Provenuvirkningerne kan rummes inden for rammerne af

2010-fremskrivningen og den forudsatte stigning i beskæftigelsen.

Med forslaget om lavere skat på arbejde i denne

størrelsesorden opfyldes erklæringen fra regeringen, KrF, RV og DF i

forbindelse med aftalen om

Flere i

arbejde

fra oktober 2002. Endvidere indfries tilsagnet om, at stigninger i

den gennemsnitlige amts- og kommuneskatteprocent for 2003 m.v. modsvares af

lavere skat på arbejdsindkomst.

Af det umiddelbare provenutab vedrører ca. 4,3 mia. kr. i

2004 stigende til ca. 4,8 mia. kr. fra og med 2007 de kommunale

indkomstskatter. Heraf vedrører ca. 2,9 mia. kr. kommunerne, godt 1,3 mia.

kr.

amtskommunerne og knap 0,1 mia. kr. kirken i 2004. For 2007 udgør

provenutabene

for de tre sektorer ca. 3,2 mia. kr., 1,5 mia. kr. og 0,1 mia. kr. Dette

indebærer, at det samlede kommunale udskrivningsgrundlag reduceres med ca.

13,2

mia. kr. i 2004 stigende til ca. 14,4 mia. kr. fra og med 2007.

Det umiddelbare provenutab, som følge af lavere udskrivningsgrundlag,

i kommuner og amter dækkes af staten via en justering af bloktilskuddet som

led

i kommuneforhandlingerne. Byrdefordelingsvirkningerne vil herudover blive

neutraliseret fuldt ud. Den konkrete udformning drøftes med de kommunale

organisationer.

3. Lovforslagets samlede fordelingsmæssige

konsekvenser

3.1. Skattenedsættelsen på forskellige indkomsttrin

Lovforslagets virkning for personer på forskellige

indkomsttrin fremgår af tabel 3, hvor ændringen i hvert af årene er målt i

forhold til uændrede regler for 2004.

Tabel 3.

Eksempler på virkningen af lovforslaget i 2004-2007.

2003-niveau

Indkomst

Før AM- og SP-bidrag

Skattenedsættelse

2004

2005

2006

2007

Kr.

Kr.

%

1)

%

2)

Kr.

%

1)

%

2)

Kr.

%

1)

%

2)

Kr.

%

1)

%

2)

Deltidsbeskæftiget

125.000

1.040

3,0

0,8

1.040

3,0

0,8

1.040

3,0

0,8

1.040

3,0

0,8

Butiksmedarbejder

180.000

1.500

2,6

0,8

1.500

2,6

0,8

1.500

2,6

0,8

1.500

2,6

0,8

Ufaglært arbejder

200.000

1.665

2,6

0,8

1.665

2,6

0,8

1.665

2,6

0,8

1.665

2,6

0,8

LO-arbejder

250.000

2.650

3,1

1,1

3.470

4,1

1,4

3.850

4,5

1,5

3.850

4,5

1,5

LO-arbejder

275.000

2.650

2,7

1,0

3.470

3,6

1,3

4.325

4,5

1,6

5.145

5,3

1,9

Funktionær

325.000

2.650

2,2

0,8

3.470

2,9

1,1

4.325

3,6

1,3

5.145

4,3

1,6

Funktionær

400.000

2.650

1,6

0,7

3.470

2,1

0,9

4.325

2,6

1,1

5.145

3,1

1,3

Højere funktionær

700.000

2.650

0,8

0,4

3.470

1,0

0,4

4.325

1,2

0,6

5.145

1,5

0,7

Direktør

1.000.000

2.650

0,5

0,3

3.470

0,6

0,3

4.325

0,8

0,4

5.145

0,9

0,5

Anm.:

1)

angiver

skattenedsættelsen i pct. af indkomstskat og AM-bidrag efter gældende regler.

2)

angiver

skattenedsættelsen i pct. af indkomsten før AM- og SP-bidrag

For erhvervsaktive, der har indkomst under

mellemskattegrænsen, indebærer lovforslaget, at der bliver tale om en

indkomstafhængig skattenedsættelse, der ikke stiger i de fire år, mens

erhvervsaktive med indkomster over mellemskattegrænsen vil opleve stigende

skattenedsættelser frem til 2007.

Skattenedsættelsen ved det maksimale beskæftigelsesfradrag

udgør 1.930 kr. i en gennemsnitskommune i 2004 og vil stige til 2.265 kr.

årligt fra 2007. Alle med en arbejdsindkomst over mellemskattegrænsen får

denne

skattenedsættelse.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen

udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 12.000 kr. udgør

skattenedsættelsen således 720 kr. for alle personer, der har indkomst over

den

nye grænse, mellem 0 og 720 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende

og den nye grænse og 0 kr. til skatteydere med indkomst under grænsen. Den

maksimale nedsættelse i 2007 vil være 2.880 kr.

Eksempelvis fremgår det af tabel 3, at for en LO-arbejder

med en lønindkomst på 275.000 kr., der opnår maksimal skattenedsættelse i

alle

årene, udgør nedsættelsen 2.650 kr. i 2004 og stiger til 5.145 kr. årligt fra

og med 2007, svarende til ca. 2¾ pct. af skatten i 2004 og ca. 5½ pct. fra og

med 2007. Af lønindkomsten før AM- og SP-bidrag svarer nedsættelserne til ca.

1

pct. i 2004 og knap 2 pct. fra og med 2007.

Der er fuld overførselsret af evt. uudnyttet

mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller. Det indebærer, at såfremt et

ægtepar

tilsammen har indkomst over mellemskattegrænsen, kan de udnytte to gange

forhøjelsen, uanset om indkomsten er skævdelt med lav indkomst hos den ene og

høj indkomst hos den anden ægtefælle. Ved overførsel af hele forhøjelsen på

48.000 kr. fra ægtefællen vil den maksimale skattenedsættelse blive på 5.760

kr.

I bilag 1 er vist eksempler på virkningen af det højere

mellemskattebundfradrag dels for en ugift skatteyder med en indkomst på

325.000

kr., og dels for et ægtepar med en samlet indkomst på 575.000 kr.

For et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har en indkomst på

325.000 kr. og den anden en indkomst på 250.000 kr. eller i alt 575.000 kr.

svarende til at LO-arbejderen og funktionæren i tabel 3 er gift vil den

årlige skattenedsættelse fuldt indfaset ligge på godt 10.000 kr., jf.

eksempel

2 i bilag 1.

3.2. Oversigt over mellemskatten i dag

Satsen for mellemskat til staten udgør 6 pct.

Mellemskat betales i 2003 af ca. 1,8 millioner

personer.

Mellemskatten skønnes i 2003 at indbringe et provenu på

12,3 mia. kr.

Bundfradraget ved beregningen af mellemskatten udgør

198.000 kr.

Uudnyttet bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller,

således at et ægtepar først skal betale mellemskat, når deres samlede

indkomst overstiger ca. 396.000 kr.

Disse beløbsgrænser svarer til, at der ikke skal

betales mellemskat af lønindkomst opgjort før fradrag af AM- og

SP-bidrag på ca. 217.500 kr. for enlige og ca. 435.000 kr. for ægtepar,

svarende til en månedsløn pr. person på ca. 18.100 kr.

3.3. Antal personer der efter lovforslaget

slipper for mellemskat

I tabel 4 er angivet skøn for udviklingen i antallet af

mellemskatteydere frem til 2007.

Tabel 4. Antal

mellemskatteydere efter lovforslaget i 2004-2007

2003-niveau

Antal omfattede

skatteydere

efter ændring

Nedgang

i antal

skatteydere

(1.000)

(1.000)

Mellemskat efter gældende regler

1.830

-

Grænsen forhøjes med 12.000 kr. i 2004

1.635

195

Grænsen forhøjes i alt med 24.000 kr. i 2005

1.440

390

Grænsen forhøjes i alt med 36.000 kr. i 2006

1.255

575

Grænsen forhøjes i alt med 48.000 kr. i 2007

1.085

745

En forhøjelse af grænsen med 12.000 kr. skønnes at reducere

antallet af mellemskatteydere med ca. 195.000 personer, og en samlet

forhøjelse

af grænsen med 48.000 kr. over de fire år vil betyde, at antallet af

mellemskatteydere fra 2007 reduceres med ca. 745.000 eller ca. 40 pct. af det

nuværende antal, jf. tabel 4.

Disse 745.000 personer, der slipper for mellemskat i løbet

af perioden, er fortrinsvis lønmodtagere med indkomster på mellem ca. 217.500

kr. og 270.000 kr. svarende til månedslønninger på mellem godt 18.100 kr. og

22.500 kr., dvs. almindelige lønmodtagere med almindelige indkomster.

Det drejer sig om store grupper af fuldtidsbeskæftigede

ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for bl.a.

omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med

mellemlange og lange uddannelser.

Fordelingen af alle landets godt 4,5 mill. skatteydere,

efter hvilke indkomstskatter de betaler, bliver herefter i 2007, som det

fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Antal

skatteydere fordelt på skattetrinene i 2003 og 2007

2003

2007

Personer der betaler:

(1.000)

%

(1.000)

%

Ingen indkomstskat

365

8

365

8

Kommune- og bundskat

4.115

91

4.115

91

- heraf erhvervsaktive med beskæftigelsesfradrag

-

-

2.680

59

Kommune-, bund- og mellemskat

1.830

40

1.085

24

Kommune-, bund-, mellem- og topskat

850

19

850

19

Alle skattepligtige

4.530

100

4.530

100

Anm.: Tallene i tabellen kan ikke akkumuleres.

Alle erhvervsaktive, svarende til omkring 60 pct. af

samtlige skattepligtige, får et beskæftigelsesfradrag, mens antallet af

mellemskatteydere falder fra ca. 40 til ca. 25 pct. af samtlige

skattepligtige.

I dag betaler 9 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede mellemskat. I 2007 indebærer

forslaget, at kun lidt over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede betaler

mellemskat.

3.4. Marginalskattesænkning

I tabel 6 er vist marginalskatten - skatten af en ekstra

tjent krone - for lønindkomst frem til 2007 efter lovforslaget.

Tabel 6.

Effektive marginalskatter for lønindkomst i 2004-2007

Gld.

regler

Lovforslag

2004

2005

2006

2007

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Erhvervsaktive med indkomst under gældende

mellemskattegrænse

43,7

42,9

42,9

42,9

42,9

Fra gældende til ny mellemskattegrænse

49,2

42,9

42,9

42,9

42,9

Fra ny mellemskattegrænse til topskattegrænse

49,2

49,2

49,2

49,2

49,2

Topskatteydere

62,9

62,9

62,9

62,9

62,9

Note: For alle årene er indregnet den gennemsnitlige

kommunale udskrivningsprocent på 33,3 pct.

I alt skønnes omkring 1,7 mill. erhvervsaktive personer at

få deres marginalskat reduceret med gennemsnitligt ca. 1,9 pct.point, når

skattenedsættelsen er fuldt indfaset i 2007. Knap 1 mill. erhvervsaktive får

reduceret marginalskatten med 0,8 pct.point og ca. 700.000 erhvervsaktive -

der

slipper for mellemskat som følge af den højere mellemskattegrænse - med

omkring

6 pct.point.

3.5. Fordelingsvirkninger for familier

I tabel 7 er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

vist for samtlige familier fordelt efter skattenedsættelsens størrelse og

socioøkonomisk

gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til

hele befolkningen.

Tabel 7. Familier

fordelt efter størrelsen af skattenedsættelsen i 2007

Skattenedsættelse

2003-niveau

Gns. Skattenedsættelse

Erhvervsaktive

Pensionister

Andre ude af

erhverv

I alt

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Antal

Familier

Gns. Nedsættelse

Antal

familier

Gns. nedsættelse

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

(1.000)

Kr.

1- 500

70

325

107

145

118

215

295

215

501 1.000

190

750

14

710

1

705

205

745

1.001 2.500

410

1.660

28

1.680

2

1.720

440

1.660

2.501 5.000

360

3.800

42

2.985

3

2.905

405

3.715

Over 5.000

960

7.370

9

5.880

1

5.625

970

7.355

I alt med

nedsættelse

1.990

4.660

200

1.245

125

335

2.315

4.130

Uændret skat

45

0

590

0

200

0

835

0

I alt

2.035

4.555

790

315

325

130

3.150

3.035

Skattenedsættelse

i alt

9,3 mia. kr.

0,25 mia. kr.

0,05 mia. kr.

9,6 mia. kr.

Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 1 pct. af

befolkningen vedr. 2002, fremskrevet til 2003 med dec. 2002-forudsætninger.

Familierne i beregningerne er A-familier, dvs. enlige og ægtepar inkl.

hjemmeboende børn under 18 år

Ca. 2 mill. erhvervsaktive familier får skattenedsættelse

på i alt ca. 9,3 mia. kr., dvs. 97 pct. af skattenedsættelsen tilfalder

erhvervsaktive. Den gennemsnitlige nedsættelse pr. erhvervsaktive familie er

ca. 4.600 kr. Næsten 1 mill. familier får nedsættelse på over 5.000 kr. Den

gennemsnitlige nedsættelse for disse familier er på ca. 7.350 kr.

Ca. 200.000 pensionistfamilier får del i skattenedsættelsen

i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser

beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer

deres

indkomst op over mellemskattegrænsen. Skattereduktionen er dog betydelig

mindre

end for de erhvervsaktive nemlig gennemsnitlig 1.245 kr. for de berørte

pensionistfamilier eller en samlet nedsættelse på ca. 0,25 mia. kr.

Ca. 125.000 andre rubriceret som familier/personer ude af

erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst f.eks. studerende der

udløser

beskæftigelsesfradrag, eller med så høj indkomst, at de betaler mellemskat,

får

en mindre skattenedsættelse på gennemsnitligt 335 kr. eller i alt knap 50

mill.

kr.

Alt i alt får godt 2,3 mill. familier skattenedsættelser på

ca. 9,6 mia. kr. Ca. 835.000 familier får ikke del i skattenedsættelsen. Det

er

helt tilsigtet. Disse familier/personer er ikke i beskæftigelse og betaler

ikke

mellemskat. Det er f.eks. fuldtidsledige, størstedelen af efterlønsmodtagere

og

pensionister og andre ude af erhverv.

3.6. Virkninger på arbejdsudbuddet

Beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af

mellemskattegrænsen vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, men der hersker

betydelig usikkerhed om omfanget af virkningen.

Samlet set vurderer Finansministeriet, at arbejdsudbuddet

vil kunne øges med omkring 0,4 pct., svarende til indsatsen fra 10.-12.000

fuldtidsbeskæftigede. Heraf skyldes omkring 1/3 øget erhvervsdeltagelse eller

lavere ledighed, mens resten skyldes, at de, der allerede er i arbejde, får

en

tilskyndelse til at arbejde mere.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser for

erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter i

ToldSkat på ca. 1,2 mill. kr. til tilretning af edb-systemer.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ingen administrative

konsekvenser har for erhvervslivet. Det skyldes, at forslaget alene regulerer

forhold for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke ændringer i forhold til

udfyldelsen af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget

beregnes

af skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle

berettigede. Lovforslaget medfører derfor ikke administrative konsekvenser

for

borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets provenu- og

administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på

indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia. kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra

2007. Af det umiddelbare provenutab vedrører ca. 4,3 mia. kr. i 2004 stigende

til ca. 4,8 mia. kr. fra og med 2007 de kommunale indkomstskatter. Heraf ca.

30 pct. for amtskommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Indirekte konsekvenser i form af øget arbejdsudbud

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre

engangsudgifter i ToldSkat på ca. 1,2 mill. kr. til tilretning af

edb-systemer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indføre et beskæftigelsesfradrag på 2,5

pct. af arbejdsindkomsten. Der indføres et loft over beskæftigelsesfradraget,

som hæves i takt med den højere mellemskattegrænse, således at det maksimale

beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst cirka svarende til

mellemskattegrænsen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing. I 2004-2007 udgør grundbeløbene for det maksimale fradrag

3.700 kr., 3.900 kr., 4.150 kr. og 4.350 kr. (1987-niveau). Grundbeløbene

reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør 5.800 kr. i

indkomståret

2004, 6.100 kr. i indkomståret 2005, 6.500 kr. i indkomståret 2006 og 6.800

kr.

i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår (2003-niveau).

Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt

fradrag, det vil sige som et fradrag i den skattepligtige indkomst, der

danner

grundlag for beregning af skatterne til kommune, amt og kirke. Dermed bliver

skatteværdien af beskæftigelsesfradraget på 33,3 pct. i en

gennemsnitskommune.

Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for

beregning af beskæftigelsesfradraget, opgøres med udgangspunkt i de gældende

regler for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Herved sikres det, at

fradraget

rettes mod erhvervsaktive personer. Administrative grunde taler desuden for

at

anvende arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, da oplysningerne herom er

skattemyndighederne bekendt ved årsopgørelsen.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der skal

danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de indkomstarter,

som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a

(vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold), b (fri bil

og

telefon m.v.), d (fratrædelsesgodtgørelser m.v.), e (vederlag/honorar m.v.

for

personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan

henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed) og g (udbytte i form af

hovedaktionærs

rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig).

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag og præmier til privattegnede

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, skal ikke

indgå i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget. I modsat fald

ville størrelsen af beskæftigelsesfradraget blive afhængig af, om den

skattepligtige har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 19, eller en privattegnet pensionsordning

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) fragår

ikke i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der

skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de

indkomstarter, som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 10 (den del

af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig

indkomst),

bortset fra bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 18.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning

af beskæftigelsesfradraget, bliver negativ, fastsættes

beskæftigelsesfradraget

til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget

som udgangspunkt opgøres på samme måde som grundlaget for beregning af

arbejdsmarkedsbidrag, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt

erhvervsdrivende, få beregnet sit beskæftigelsesfradrag af summen af

bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for

selvstændigt

erhvervsdrivende. Hvis der forefindes et negativt grundlag (f.eks. underskud

i

virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr.

Beskæftigelsesfradraget er alene betinget af, at

man er erhvervsaktiv med en indkomst, hvoraf der er beregnet

arbejdsmarkedsbidrag. Det er altså ikke et fradrag for udgifter

forbundet

med selve erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den

del af

beskæftigelsesfradraget, som er beregnet af bidragspligtig udenlandsk

indkomst,

ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde,

hvor

der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den

udenlandske indkomst her i landet.

Forslaget medfører ikke ændringer i forhold til udfyldelsen

af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget beregnes af

skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle

berettigede.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger et

bundfradrag på 198.000 kr. (2003).

Bundfradragets nuværende grundbeløb på 127.350 kr. foreslås

forhøjet, således at bundfradraget for hvert af indkomstårene 2004-2007

forhøjes med 12.000 kr. beregnet i 2003-niveau. Bundfradraget forhøjes

således

ekstraordinært med 48.000 kr. over de fire år. For indkomståret 2007 udgør

bundfradraget herefter 246.000 kr. (2003-niveau). Forhøjelserne indgår i den

normale regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med indkomståret 2004.

Bilag

1

Eksempel 1. Beregning af indkomstskat for en ugift

skatteyder i en gennemsnitskommune.

Gældende regler 2003

Lovforslag 2007-regler

Indkomstopgørelse:

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Lønindkomst

325.000

325.000

Arbejdsmarkedsbidrag

(8,0 pct.)

26.000

26.000

Særlig

pensionsopsparing

(1,0 pct.)

3.250

3.250

Personlig

indkomst

295.750

295.750

295.750

295.750

Kapitalindkomst

÷ 25.000

÷ 25.000

Ligningsmæssige

fradrag

÷ 15.000

÷ 15.000

Beskæftigelsesfradrag

2,5 pct., maks. 7.100 kr.

-

÷ 6.800

Skattepligtig

indkomst

255.750

248.950

Skatteberegning:

Skat til kommune, amt og

kirke:

Skattepligtig

indkomst

÷

skatteværdi af personfradrag

0,333 x 255.750

÷ 0,333x 35.600

85.165

÷ 11.855

0,333 x 248.650

÷ 0,333x 35.600

82.900

÷ 11.855

Bundskat til staten:

Personlig

indkomst + pos. nettokapitalindk.

÷

skatteværdi af personfradrag

0,055 x 295.750

÷ 0,055x 35.600

16.266

÷ 1.958

0,055 x 295.750

÷ 0,055x 35.600

16.266

÷ 1.958

Mellemskat til staten:

Personlig

indkomst + pos. nettokapitalindk.

÷

bundfradrag i mellemskat

295.750

÷ 198.000

295.750

÷ 246.000

6,0

pct.

0,06 x 97.750

5.865

0,06 x 49.750

2.985

Topskat til staten:

Personlig

indkomst + pos. nettokapitalindk. + kapitalpensionsindskud

÷

bundfradrag i topskat

295.750

÷ 295.300

295.750

÷ 295.300

15,0

pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,1 pct.*

0,149 x 450

67

0,149 x 450

67

Indkomstskat

93.550

88.405

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

29.250

29.250

I alt indkomstskat, AM- og SP-bidrag

122.800

117.655

Skattenedsættelse

i 2007

5.145

Anm.:

Eksemplet svarer til funktionæren i tabel 3

*)

Skatteloftet er på 59 pct. og nedslaget udgør den del af summen af

skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct.

Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2003

udgør nedslaget 0,1 pct.

(32,6 pct.+ 5,5 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,1 pct.)

Eksempel 2. Beregning af indkomstskat for et ægtepar i

en gennemsnitskommune.

Gældende regler 2003

Lovforslag 2007-regler

Indkomstopgørelse:

Æ1

Æ2

Æ1

Æ2

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Lønindkomst

325.000

250.000

325.000

250.000

Arbejdsmarkedsbidrag

(8,0 pct.)

26.000

20.000

26.000

20.000

Særlig

pensionsopsparing

(1,0 pct.)

3.250

2.500

3.250

2.500

Personlig

indkomst

295.750

227.500

295.750

227.500

Kapitalindkomst

÷ 25.000

÷ 19.500

÷ 25.000

÷ 19.500

Ligningsmæssige

fradrag

÷ 15.000

÷ 14.600

÷ 15.000

÷ 14.600

Beskæftigelsesfradrag

2,5 pct., maks. 7.100 kr.

-

-

÷ 6.800

÷ 6.250

Skattepligtig

indkomst

255.750

193.400

248.950

187.150

Skatteberegning:

Skat til kommune, amt og

kirke:

33,3

pct. af skattepligtig indkomst

85.165

64.402

82.900

62.321

÷

skatteværdi af personfradrag

÷ 11.855

÷ 11.855

÷ 11.855

÷ 11.855

Bundskat til staten:

5,5

pct. af personlig indkomst + pos. nettokapitalindk.

16.266

12.513

16.266

12.513

÷

skatteværdi af personfradrag

÷ 1.958

÷ 1.958

÷ 1.958

÷ 1.958

Mellemskat til staten:

Personlig

indkomst + pos. nettokapitalindk.

295.750

227.500

295.750

227.500

÷

bundfradrag i mellemskat

÷ 198.000

÷ 198.000

÷ 246.000

÷ 246.000

÷

uudnyttet bundfradrag overført fra ægtefællen

-

-

÷ 18.500

-

Grundlag

for mellemskat

97.750

29.500

31.250

0

6,0

pct.

5.865

1.770

1.875

0

Topskat til staten:

295.750

227.500

295.750

227.500

Personlig

indkomst + pos. nettokapitalindk. + kapitalpensionsindskud

÷ 295.300

÷ 295.300

÷ 295.300

÷ 295.300

÷

bundfradrag i topskat

450

0

450

0

Grundlag

for topskat

15,0

pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,1 pct.*

67

0

67

0

Indkomstskat

93.550

64.872

87.295

61.021

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

29.250

22.500

29.250

22.500

I alt indkomstskat, AM- og SP-bidrag

122.800

87.372

116.545

83.521

Skattenedsættelse

i 2007

6.255

3.851

ægteparret

i alt

10.106

Anm.:

Eksemplet svarer til LO-arbejderen gift med funktionæren i tabel 3.

*)

Skatteloftet er på 59 pct. og nedslaget udgør den del af summen af

skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct.

Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2003

udgør nedslaget 0,1 pct.

(32,6 pct.+ 5,5 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,1 pct.)

Eksempel 2 viser virkningen af, at uudnyttet bundfradrag ved

beregning af mellemskatten kan overføres mellem ægtefæller. Efter gældende

regler udnytter begge ægtefæller fuldt ud bundfradraget på 198.000 kr. og

betaler således mellemskat. Efter lovforslaget, hvor hver ægtefælles

bundfradrag forhøjes med 48.000 kr. (2007), kan ægtefælle 2 kun udnytte en

forhøjelse på 29.500 kr., og restbeløbet på 18.500 kr. overføres og udnyttes

af

ægtefælle 1. Dermed slipper ægtefælle 2 helt for mellemskat, og ægtefælle

1’s

mellemskat reduceres yderligere med 1.110 kr. svarende til 6 pct. af det

overførte bundfradrag på 18.500 kr.

Bilag

2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 1089 af 17. december 2002, foretages følgende

ændring:

1.

Efter

§ 9 H indsættes:

»§ 9 J.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog

stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.

Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til

0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i

indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret

2006 og 4.350 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår.

Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som

ændret senest ved lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages følgende

ændring:

§ 6 a.

Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst

med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb

overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget reguleres

efter § 20.

1.

§ 6 a, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

For

indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For indkomståret 2000 udgør

bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør bundfradraget 122.100

kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget

127.350 kr.

»Stk. 2.

For

indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør

bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550

kr. For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget

158.300 kr.«

Stk. 3. - - -

Lignende dokumenter