Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. april 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 9 H indsættes:
»§ 9 J.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,
stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog
stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,
e
og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.
Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til
0
kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Fradraget
opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i
indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret
2006
Læs alt
og 4.350 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens § 20.«
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som
ændret senest ved lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages følgende
ændring:
1.
§ 6 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
For
indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør
bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550
kr.
For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300
kr.«
§ 3
Loven træder i træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en
aftale om skattenedsættelse på arbejdsindkomst. Formålet med
skattenedsættelserne er at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med
lave eller mellemstore indkomster.
Det skal
kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats.
Regeringen følger hermed sin dagsorden nedfældet i
regeringsgrundlaget. Der blev fra regeringens første dag indført et
skattestop,
som sikrer, at ingen skat bliver sat op hvad enten den er fastsat i procent
eller kroner. Skattestoppet har dermed afsluttet en mangeårig tendens til
krybende stigninger i afgifter og kommunale skatter. Samtidig er der taget
nye,
nødvendige initiativer til at imødegå fremtidens udfordringer. Det seneste er
dette lovforslag - en nedsættelse af skatten på arbejde.
Det er i øvrigt første gang i nyere tid, at der fremlægges
et skatteforslag, der udelukkende medfører skattenedsættelser. Nedsættelserne
består af to elementer.
Det
ene element
er et generelt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten op til
mellemskattegrænsen, der gives som et ligningsmæssigt fradrag til alle
erhvervsaktive. Formålet hermed er at give ledige og personer uden for
arbejdsstyrken et incitament til at komme i beskæftigelse samt at fastholde
dem, der er i beskæftigelse. Ligeledes giver fradraget erhvervsaktive under
mellemskattegrænsen et incitament til at yde en ekstra indsats. Fradraget
skal
ikke selvangives, men vil automatisk blive beregnet af skattemyndighederne,
således at det indgår i årsopgørelsen for alle berettigede.
Det
andet element
i lovforslaget er en trinvis forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr.
(2003-niveau) i fire år fra og med 2004, dvs. i alt med 48.000 kr.
Forhøjelserne indgår i den normale regulering af beløbsgrænserne i
skattelovgivningen. Mellemskattegrænsen forhøjes dermed fra 198.000 kr.
(2003-niveau) til 246.000 kr. i 2007 (2003-niveau). Forhøjelsen af
mellemskattegrænsen vil give de erhvervsaktive et mærkbart incitament til at
gøre en ekstra indsats, og incitamentet til at gå fra ikke-beskæftigelse til
beskæftigelse vil også blive styrket. Satsen for mellemskat til staten udgør
6
pct.
Skattenedsættelserne er udformet, så der opnås en jævn
fordelingsprofil. Alle erhvervsaktive får en nedsættelse i den samlede
skattebetaling.
Ca. 750.000 eller omkring 40 pct. af de 1,8 mill. personer,
der i dag betaler mellemskat, vil helt slippe for at betale mellemskat, når
skattenedsættelserne er fuldt indfaset fra 2007. Det drejer sig om personer
med
indkomster på mellem ca. 217.500 kr. og ca. 270.000 kr. svarende til
månedslønninger på 18.100 kr. til 22.500 kr., herunder store grupper af
fuldtidsbeskæftigede ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange
uddannelser inden for bl.a. omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt
mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser.
Hen ved én million familier vil, når skattenedsættelserne
er fuldt indfaset, kunne spare fra 5.000 kr. 10.000 kr. om året i skat.
Den foreslåede forhøjelse af mellemskattegrænsen og
indførelsen af et beskæftigelsesfradrag er i oversigtsform belyst i tabel 1.
Tabel 1. Virkning
på grænser og satser i 2004-2007.
2003-niveau
2004
2005
2006
2007
Mellemskat
6 pct.
6 pct.
6 pct.
6 pct.
Forhøjelse af mellemskattegrænse
12.000 kr.
24.000 kr.
36.000 kr.
48.000 kr.
Skatteværdi af forhøjelsen
720 kr.
1.440 kr.
2.160 kr.
2.880 kr.
Ny mellemskattegrænse
1)
210.000 kr.
222.000 kr.
234.000 kr.
246.000 kr.
Ny mellemskattegrænse før fradrag af AM- og SP-bidrag
1)
230.800 kr.
244.000 kr.
257.100 kr.
270.300 kr.
Beskæftigelsesfradrag
2,5 pct.
2,5 pct.
2,5 pct.
2,5 pct.
Maksimalt beskæftigelsesfradrag
5.800 kr.
6.100 kr.
6.500 kr.
6.800 kr.
Skatteværdi af maksimalt beskæftigelsesfradrag
1.930 kr.
2.030 kr.
2.165 kr.
2.265 kr.
1)
Mellemskattegrænsen udgør 198.000 kr. i
2003. Før fradrag af AM- og SP-bidrag svarer det til en indkomst på ca.
217.500 kr.
2)
Skatteværdi i en gennemsnitskommune med en samlet
skatteprocent til kommune, amt og kirke på 33,3.
2. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslagets umiddelbare indkomstskattemæssige
provenukonsekvenser er angivet i tabel 2. Provenuvirkningerne er for hvert år
angivet i forhold til uændrede regler. Der indgår ikke dynamiske effekter,
afledede effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle
påvirkninger af konjunkturforløbet.
Tabel 2.
Provenuvirkning på indkomstskatten i 2004-2007.
2003-niveau
2004
2005
2006
2007
Mia. kr.
Mia. kr.
Mia. kr.
Mia. kr.
Forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. årligt
i 2004 2007
÷ 1,4
÷ 2,7
÷ 3,8
÷ 4,8
Beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten,
dog maks. 5.800 kr. i 2004, 6.100 kr. i 2005, 6.500 kr. i 2006 og 6.800 kr. i
2007
÷ 4,3
÷ 4,5
÷ 4,7
÷ 4,8
Provenuvirkning på indkomstskatten
÷ 5,7
÷ 7,2
÷ 8,5
÷ 9,6
Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på
indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia. kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra
2007, hvor det er ligeligt fordelt på lavere mellemskat og
beskæftigelsesfradrag.
Provenuvirkningerne kan rummes inden for rammerne af
2010-fremskrivningen og den forudsatte stigning i beskæftigelsen.
Med forslaget om lavere skat på arbejde i denne
størrelsesorden opfyldes erklæringen fra regeringen, KrF, RV og DF i
forbindelse med aftalen om
Flere i
arbejde
fra oktober 2002. Endvidere indfries tilsagnet om, at stigninger i
den gennemsnitlige amts- og kommuneskatteprocent for 2003 m.v. modsvares af
lavere skat på arbejdsindkomst.
Af det umiddelbare provenutab vedrører ca. 4,3 mia. kr. i
2004 stigende til ca. 4,8 mia. kr. fra og med 2007 de kommunale
indkomstskatter. Heraf vedrører ca. 2,9 mia. kr. kommunerne, godt 1,3 mia.
kr.
amtskommunerne og knap 0,1 mia. kr. kirken i 2004. For 2007 udgør
provenutabene
for de tre sektorer ca. 3,2 mia. kr., 1,5 mia. kr. og 0,1 mia. kr. Dette
indebærer, at det samlede kommunale udskrivningsgrundlag reduceres med ca.
13,2
mia. kr. i 2004 stigende til ca. 14,4 mia. kr. fra og med 2007.
Det umiddelbare provenutab, som følge af lavere udskrivningsgrundlag,
i kommuner og amter dækkes af staten via en justering af bloktilskuddet som
led
i kommuneforhandlingerne. Byrdefordelingsvirkningerne vil herudover blive
neutraliseret fuldt ud. Den konkrete udformning drøftes med de kommunale
organisationer.
3. Lovforslagets samlede fordelingsmæssige
konsekvenser
3.1. Skattenedsættelsen på forskellige indkomsttrin
Lovforslagets virkning for personer på forskellige
indkomsttrin fremgår af tabel 3, hvor ændringen i hvert af årene er målt i
forhold til uændrede regler for 2004.
Tabel 3.
Eksempler på virkningen af lovforslaget i 2004-2007.
2003-niveau
Indkomst
Før AM- og SP-bidrag
Skattenedsættelse
2004
2005
2006
2007
Kr.
Kr.
%
1)
%
2)
Kr.
%
1)
%
2)
Kr.
%
1)
%
2)
Kr.
%
1)
%
2)
Deltidsbeskæftiget
125.000
1.040
3,0
0,8
1.040
3,0
0,8
1.040
3,0
0,8
1.040
3,0
0,8
Butiksmedarbejder
180.000
1.500
2,6
0,8
1.500
2,6
0,8
1.500
2,6
0,8
1.500
2,6
0,8
Ufaglært arbejder
200.000
1.665
2,6
0,8
1.665
2,6
0,8
1.665
2,6
0,8
1.665
2,6
0,8
LO-arbejder
250.000
2.650
3,1
1,1
3.470
4,1
1,4
3.850
4,5
1,5
3.850
4,5
1,5
LO-arbejder
275.000
2.650
2,7
1,0
3.470
3,6
1,3
4.325
4,5
1,6
5.145
5,3
1,9
Funktionær
325.000
2.650
2,2
0,8
3.470
2,9
1,1
4.325
3,6
1,3
5.145
4,3
1,6
Funktionær
400.000
2.650
1,6
0,7
3.470
2,1
0,9
4.325
2,6
1,1
5.145
3,1
1,3
Højere funktionær
700.000
2.650
0,8
0,4
3.470
1,0
0,4
4.325
1,2
0,6
5.145
1,5
0,7
Direktør
1.000.000
2.650
0,5
0,3
3.470
0,6
0,3
4.325
0,8
0,4
5.145
0,9
0,5
Anm.:
1)
angiver
skattenedsættelsen i pct. af indkomstskat og AM-bidrag efter gældende regler.
2)
angiver
skattenedsættelsen i pct. af indkomsten før AM- og SP-bidrag
For erhvervsaktive, der har indkomst under
mellemskattegrænsen, indebærer lovforslaget, at der bliver tale om en
indkomstafhængig skattenedsættelse, der ikke stiger i de fire år, mens
erhvervsaktive med indkomster over mellemskattegrænsen vil opleve stigende
skattenedsættelser frem til 2007.
Skattenedsættelsen ved det maksimale beskæftigelsesfradrag
udgør 1.930 kr. i en gennemsnitskommune i 2004 og vil stige til 2.265 kr.
årligt fra 2007. Alle med en arbejdsindkomst over mellemskattegrænsen får
denne
skattenedsættelse.
Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen
udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Ved en forhøjelse med 12.000 kr. udgør
skattenedsættelsen således 720 kr. for alle personer, der har indkomst over
den
nye grænse, mellem 0 og 720 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende
og den nye grænse og 0 kr. til skatteydere med indkomst under grænsen. Den
maksimale nedsættelse i 2007 vil være 2.880 kr.
Eksempelvis fremgår det af tabel 3, at for en LO-arbejder
med en lønindkomst på 275.000 kr., der opnår maksimal skattenedsættelse i
alle
årene, udgør nedsættelsen 2.650 kr. i 2004 og stiger til 5.145 kr. årligt fra
og med 2007, svarende til ca. 2¾ pct. af skatten i 2004 og ca. 5½ pct. fra og
med 2007. Af lønindkomsten før AM- og SP-bidrag svarer nedsættelserne til ca.
1
pct. i 2004 og knap 2 pct. fra og med 2007.
Der er fuld overførselsret af evt. uudnyttet
mellemskattebundfradrag mellem ægtefæller. Det indebærer, at såfremt et
ægtepar
tilsammen har indkomst over mellemskattegrænsen, kan de udnytte to gange
forhøjelsen, uanset om indkomsten er skævdelt med lav indkomst hos den ene og
høj indkomst hos den anden ægtefælle. Ved overførsel af hele forhøjelsen på
48.000 kr. fra ægtefællen vil den maksimale skattenedsættelse blive på 5.760
kr.
I bilag 1 er vist eksempler på virkningen af det højere
mellemskattebundfradrag dels for en ugift skatteyder med en indkomst på
325.000
kr., og dels for et ægtepar med en samlet indkomst på 575.000 kr.
For et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har en indkomst på
325.000 kr. og den anden en indkomst på 250.000 kr. eller i alt 575.000 kr.
svarende til at LO-arbejderen og funktionæren i tabel 3 er gift vil den
årlige skattenedsættelse fuldt indfaset ligge på godt 10.000 kr., jf.
eksempel
2 i bilag 1.
3.2. Oversigt over mellemskatten i dag
Satsen for mellemskat til staten udgør 6 pct.
Mellemskat betales i 2003 af ca. 1,8 millioner
personer.
Mellemskatten skønnes i 2003 at indbringe et provenu på
12,3 mia. kr.
Bundfradraget ved beregningen af mellemskatten udgør
198.000 kr.
Uudnyttet bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller,
således at et ægtepar først skal betale mellemskat, når deres samlede
indkomst overstiger ca. 396.000 kr.
Disse beløbsgrænser svarer til, at der ikke skal
betales mellemskat af lønindkomst opgjort før fradrag af AM- og
SP-bidrag på ca. 217.500 kr. for enlige og ca. 435.000 kr. for ægtepar,
svarende til en månedsløn pr. person på ca. 18.100 kr.
3.3. Antal personer der efter lovforslaget
slipper for mellemskat
I tabel 4 er angivet skøn for udviklingen i antallet af
mellemskatteydere frem til 2007.
Tabel 4. Antal
mellemskatteydere efter lovforslaget i 2004-2007
2003-niveau
Antal omfattede
skatteydere
efter ændring
Nedgang
i antal
skatteydere
(1.000)
(1.000)
Mellemskat efter gældende regler
1.830
-
Grænsen forhøjes med 12.000 kr. i 2004
1.635
195
Grænsen forhøjes i alt med 24.000 kr. i 2005
1.440
390
Grænsen forhøjes i alt med 36.000 kr. i 2006
1.255
575
Grænsen forhøjes i alt med 48.000 kr. i 2007
1.085
745
En forhøjelse af grænsen med 12.000 kr. skønnes at reducere
antallet af mellemskatteydere med ca. 195.000 personer, og en samlet
forhøjelse
af grænsen med 48.000 kr. over de fire år vil betyde, at antallet af
mellemskatteydere fra 2007 reduceres med ca. 745.000 eller ca. 40 pct. af det
nuværende antal, jf. tabel 4.
Disse 745.000 personer, der slipper for mellemskat i løbet
af perioden, er fortrinsvis lønmodtagere med indkomster på mellem ca. 217.500
kr. og 270.000 kr. svarende til månedslønninger på mellem godt 18.100 kr. og
22.500 kr., dvs. almindelige lønmodtagere med almindelige indkomster.
Det drejer sig om store grupper af fuldtidsbeskæftigede
ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for bl.a.
omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med
mellemlange og lange uddannelser.
Fordelingen af alle landets godt 4,5 mill. skatteydere,
efter hvilke indkomstskatter de betaler, bliver herefter i 2007, som det
fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Antal
skatteydere fordelt på skattetrinene i 2003 og 2007
2003
2007
Personer der betaler:
(1.000)
%
(1.000)
%
Ingen indkomstskat
365
8
365
8
Kommune- og bundskat
4.115
91
4.115
91
- heraf erhvervsaktive med beskæftigelsesfradrag
-
-
2.680
59
Kommune-, bund- og mellemskat
1.830
40
1.085
24
Kommune-, bund-, mellem- og topskat
850
19
850
19
Alle skattepligtige
4.530
100
4.530
100
Anm.: Tallene i tabellen kan ikke akkumuleres.
Alle erhvervsaktive, svarende til omkring 60 pct. af
samtlige skattepligtige, får et beskæftigelsesfradrag, mens antallet af
mellemskatteydere falder fra ca. 40 til ca. 25 pct. af samtlige
skattepligtige.
I dag betaler 9 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede mellemskat. I 2007 indebærer
forslaget, at kun lidt over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede betaler
mellemskat.
3.4. Marginalskattesænkning
I tabel 6 er vist marginalskatten - skatten af en ekstra
tjent krone - for lønindkomst frem til 2007 efter lovforslaget.
Tabel 6.
Effektive marginalskatter for lønindkomst i 2004-2007
Gld.
regler
Lovforslag
2004
2005
2006
2007
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Erhvervsaktive med indkomst under gældende
mellemskattegrænse
43,7
42,9
42,9
42,9
42,9
Fra gældende til ny mellemskattegrænse
49,2
42,9
42,9
42,9
42,9
Fra ny mellemskattegrænse til topskattegrænse
49,2
49,2
49,2
49,2
49,2
Topskatteydere
62,9
62,9
62,9
62,9
62,9
Note: For alle årene er indregnet den gennemsnitlige
kommunale udskrivningsprocent på 33,3 pct.
I alt skønnes omkring 1,7 mill. erhvervsaktive personer at
få deres marginalskat reduceret med gennemsnitligt ca. 1,9 pct.point, når
skattenedsættelsen er fuldt indfaset i 2007. Knap 1 mill. erhvervsaktive får
reduceret marginalskatten med 0,8 pct.point og ca. 700.000 erhvervsaktive -
der
slipper for mellemskat som følge af den højere mellemskattegrænse - med
omkring
6 pct.point.
3.5. Fordelingsvirkninger for familier
I tabel 7 er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
vist for samtlige familier fordelt efter skattenedsættelsens størrelse og
socioøkonomisk
gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til
hele befolkningen.
Tabel 7. Familier
fordelt efter størrelsen af skattenedsættelsen i 2007
Skattenedsættelse
2003-niveau
Gns. Skattenedsættelse
Erhvervsaktive
Pensionister
Andre ude af
erhverv
I alt
Antal
familier
Gns. nedsættelse
Antal
familier
Gns. nedsættelse
Antal
Familier
Gns. Nedsættelse
Antal
familier
Gns. nedsættelse
Kr.
(1.000)
Kr.
(1.000)
Kr.
(1.000)
Kr.
(1.000)
Kr.
1- 500
70
325
107
145
118
215
295
215
501 1.000
190
750
14
710
1
705
205
745
1.001 2.500
410
1.660
28
1.680
2
1.720
440
1.660
2.501 5.000
360
3.800
42
2.985
3
2.905
405
3.715
Over 5.000
960
7.370
9
5.880
1
5.625
970
7.355
I alt med
nedsættelse
1.990
4.660
200
1.245
125
335
2.315
4.130
Uændret skat
45
0
590
0
200
0
835
0
I alt
2.035
4.555
790
315
325
130
3.150
3.035
Skattenedsættelse
i alt
9,3 mia. kr.
0,25 mia. kr.
0,05 mia. kr.
9,6 mia. kr.
Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 1 pct. af
befolkningen vedr. 2002, fremskrevet til 2003 med dec. 2002-forudsætninger.
Familierne i beregningerne er A-familier, dvs. enlige og ægtepar inkl.
hjemmeboende børn under 18 år
Ca. 2 mill. erhvervsaktive familier får skattenedsættelse
på i alt ca. 9,3 mia. kr., dvs. 97 pct. af skattenedsættelsen tilfalder
erhvervsaktive. Den gennemsnitlige nedsættelse pr. erhvervsaktive familie er
ca. 4.600 kr. Næsten 1 mill. familier får nedsættelse på over 5.000 kr. Den
gennemsnitlige nedsættelse for disse familier er på ca. 7.350 kr.
Ca. 200.000 pensionistfamilier får del i skattenedsættelsen
i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser
beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer
deres
indkomst op over mellemskattegrænsen. Skattereduktionen er dog betydelig
mindre
end for de erhvervsaktive nemlig gennemsnitlig 1.245 kr. for de berørte
pensionistfamilier eller en samlet nedsættelse på ca. 0,25 mia. kr.
Ca. 125.000 andre rubriceret som familier/personer ude af
erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst f.eks. studerende der
udløser
beskæftigelsesfradrag, eller med så høj indkomst, at de betaler mellemskat,
får
en mindre skattenedsættelse på gennemsnitligt 335 kr. eller i alt knap 50
mill.
kr.
Alt i alt får godt 2,3 mill. familier skattenedsættelser på
ca. 9,6 mia. kr. Ca. 835.000 familier får ikke del i skattenedsættelsen. Det
er
helt tilsigtet. Disse familier/personer er ikke i beskæftigelse og betaler
ikke
mellemskat. Det er f.eks. fuldtidsledige, størstedelen af efterlønsmodtagere
og
pensionister og andre ude af erhverv.
3.6. Virkninger på arbejdsudbuddet
Beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af
mellemskattegrænsen vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, men der hersker
betydelig usikkerhed om omfanget af virkningen.
Samlet set vurderer Finansministeriet, at arbejdsudbuddet
vil kunne øges med omkring 0,4 pct., svarende til indsatsen fra 10.-12.000
fuldtidsbeskæftigede. Heraf skyldes omkring 1/3 øget erhvervsdeltagelse eller
lavere ledighed, mens resten skyldes, at de, der allerede er i arbejde, får
en
tilskyndelse til at arbejde mere.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser for
erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter i
ToldSkat på ca. 1,2 mill. kr. til tilretning af edb-systemer.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ingen administrative
konsekvenser har for erhvervslivet. Det skyldes, at forslaget alene regulerer
forhold for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke ændringer i forhold til
udfyldelsen af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget
beregnes
af skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle
berettigede. Lovforslaget medfører derfor ikke administrative konsekvenser
for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af lovforslagets provenu- og
administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på
indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia. kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra
2007. Af det umiddelbare provenutab vedrører ca. 4,3 mia. kr. i 2004 stigende
til ca. 4,8 mia. kr. fra og med 2007 de kommunale indkomstskatter. Heraf ca.
30 pct. for amtskommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Indirekte konsekvenser i form af øget arbejdsudbud
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
engangsudgifter i ToldSkat på ca. 1,2 mill. kr. til tilretning af
edb-systemer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indføre et beskæftigelsesfradrag på 2,5
pct. af arbejdsindkomsten. Der indføres et loft over beskæftigelsesfradraget,
som hæves i takt med den højere mellemskattegrænse, således at det maksimale
beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst cirka svarende til
mellemskattegrænsen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing. I 2004-2007 udgør grundbeløbene for det maksimale fradrag
3.700 kr., 3.900 kr., 4.150 kr. og 4.350 kr. (1987-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør 5.800 kr. i
indkomståret
2004, 6.100 kr. i indkomståret 2005, 6.500 kr. i indkomståret 2006 og 6.800
kr.
i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår (2003-niveau).
Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt
fradrag, det vil sige som et fradrag i den skattepligtige indkomst, der
danner
grundlag for beregning af skatterne til kommune, amt og kirke. Dermed bliver
skatteværdien af beskæftigelsesfradraget på 33,3 pct. i en
gennemsnitskommune.
Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for
beregning af beskæftigelsesfradraget, opgøres med udgangspunkt i de gældende
regler for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Herved sikres det, at
fradraget
rettes mod erhvervsaktive personer. Administrative grunde taler desuden for
at
anvende arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, da oplysningerne herom er
skattemyndighederne bekendt ved årsopgørelsen.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der skal
danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de indkomstarter,
som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a
(vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold), b (fri bil
og
telefon m.v.), d (fratrædelsesgodtgørelser m.v.), e (vederlag/honorar m.v.
for
personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan
henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed) og g (udbytte i form af
hovedaktionærs
rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig).
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag og præmier til privattegnede
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, skal ikke
indgå i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget. I modsat fald
ville størrelsen af beskæftigelsesfradraget blive afhængig af, om den
skattepligtige har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, eller en privattegnet pensionsordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.
Bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) fragår
ikke i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der
skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af de
indkomstarter, som er nævnt i lov om en arbejdsmarkedsfond § 10 (den del
af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig
indkomst),
bortset fra bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18.
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning
af beskæftigelsesfradraget, bliver negativ, fastsættes
beskæftigelsesfradraget
til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
som udgangspunkt opgøres på samme måde som grundlaget for beregning af
arbejdsmarkedsbidrag, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt
erhvervsdrivende, få beregnet sit beskæftigelsesfradrag af summen af
bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for
selvstændigt
erhvervsdrivende. Hvis der forefindes et negativt grundlag (f.eks. underskud
i
virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr.
Beskæftigelsesfradraget er alene betinget af, at
man er erhvervsaktiv med en indkomst, hvoraf der er beregnet
arbejdsmarkedsbidrag. Det er altså ikke et fradrag for udgifter
forbundet
med selve erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den
del af
beskæftigelsesfradraget, som er beregnet af bidragspligtig udenlandsk
indkomst,
ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde,
hvor
der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den
udenlandske indkomst her i landet.
Forslaget medfører ikke ændringer i forhold til udfyldelsen
af selvangivelsen. Det betyder, at beskæftigelsesfradraget beregnes af
skattemyndighederne, således at det indgår i årsopgørelsen for alle
berettigede.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger et
bundfradrag på 198.000 kr. (2003).
Bundfradragets nuværende grundbeløb på 127.350 kr. foreslås
forhøjet, således at bundfradraget for hvert af indkomstårene 2004-2007
forhøjes med 12.000 kr. beregnet i 2003-niveau. Bundfradraget forhøjes
således
ekstraordinært med 48.000 kr. over de fire år. For indkomståret 2007 udgør
bundfradraget herefter 246.000 kr. (2003-niveau). Forhøjelserne indgår i den
normale regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med indkomståret 2004.
Bilag
1
Eksempel 1. Beregning af indkomstskat for en ugift
skatteyder i en gennemsnitskommune.
Gældende regler 2003
Lovforslag 2007-regler
Indkomstopgørelse:
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Lønindkomst
325.000
325.000
Arbejdsmarkedsbidrag
(8,0 pct.)
26.000
26.000
Særlig
pensionsopsparing
(1,0 pct.)
3.250
3.250
Personlig
indkomst
295.750
295.750
295.750
295.750
Kapitalindkomst
÷ 25.000
÷ 25.000
Ligningsmæssige
fradrag
÷ 15.000
÷ 15.000
Beskæftigelsesfradrag
2,5 pct., maks. 7.100 kr.
-
÷ 6.800
Skattepligtig
indkomst
255.750
248.950
Skatteberegning:
Skat til kommune, amt og
kirke:
Skattepligtig
indkomst
÷
skatteværdi af personfradrag
0,333 x 255.750
÷ 0,333x 35.600
85.165
÷ 11.855
0,333 x 248.650
÷ 0,333x 35.600
82.900
÷ 11.855
Bundskat til staten:
Personlig
indkomst + pos. nettokapitalindk.
÷
skatteværdi af personfradrag
0,055 x 295.750
÷ 0,055x 35.600
16.266
÷ 1.958
0,055 x 295.750
÷ 0,055x 35.600
16.266
÷ 1.958
Mellemskat til staten:
Personlig
indkomst + pos. nettokapitalindk.
÷
bundfradrag i mellemskat
295.750
÷ 198.000
295.750
÷ 246.000
6,0
pct.
0,06 x 97.750
5.865
0,06 x 49.750
2.985
Topskat til staten:
Personlig
indkomst + pos. nettokapitalindk. + kapitalpensionsindskud
÷
bundfradrag i topskat
295.750
÷ 295.300
295.750
÷ 295.300
15,0
pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,1 pct.*
0,149 x 450
67
0,149 x 450
67
Indkomstskat
93.550
88.405
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
29.250
29.250
I alt indkomstskat, AM- og SP-bidrag
122.800
117.655
Skattenedsættelse
i 2007
5.145
Anm.:
Eksemplet svarer til funktionæren i tabel 3
*)
Skatteloftet er på 59 pct. og nedslaget udgør den del af summen af
skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct.
Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2003
udgør nedslaget 0,1 pct.
(32,6 pct.+ 5,5 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,1 pct.)
Eksempel 2. Beregning af indkomstskat for et ægtepar i
en gennemsnitskommune.
Gældende regler 2003
Lovforslag 2007-regler
Indkomstopgørelse:
Æ1
Æ2
Æ1
Æ2
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Lønindkomst
325.000
250.000
325.000
250.000
Arbejdsmarkedsbidrag
(8,0 pct.)
26.000
20.000
26.000
20.000
Særlig
pensionsopsparing
(1,0 pct.)
3.250
2.500
3.250
2.500
Personlig
indkomst
295.750
227.500
295.750
227.500
Kapitalindkomst
÷ 25.000
÷ 19.500
÷ 25.000
÷ 19.500
Ligningsmæssige
fradrag
÷ 15.000
÷ 14.600
÷ 15.000
÷ 14.600
Beskæftigelsesfradrag
2,5 pct., maks. 7.100 kr.
-
-
÷ 6.800
÷ 6.250
Skattepligtig
indkomst
255.750
193.400
248.950
187.150
Skatteberegning:
Skat til kommune, amt og
kirke:
33,3
pct. af skattepligtig indkomst
85.165
64.402
82.900
62.321
÷
skatteværdi af personfradrag
÷ 11.855
÷ 11.855
÷ 11.855
÷ 11.855
Bundskat til staten:
5,5
pct. af personlig indkomst + pos. nettokapitalindk.
16.266
12.513
16.266
12.513
÷
skatteværdi af personfradrag
÷ 1.958
÷ 1.958
÷ 1.958
÷ 1.958
Mellemskat til staten:
Personlig
indkomst + pos. nettokapitalindk.
295.750
227.500
295.750
227.500
÷
bundfradrag i mellemskat
÷ 198.000
÷ 198.000
÷ 246.000
÷ 246.000
÷
uudnyttet bundfradrag overført fra ægtefællen
-
-
÷ 18.500
-
Grundlag
for mellemskat
97.750
29.500
31.250
0
6,0
pct.
5.865
1.770
1.875
0
Topskat til staten:
295.750
227.500
295.750
227.500
Personlig
indkomst + pos. nettokapitalindk. + kapitalpensionsindskud
÷ 295.300
÷ 295.300
÷ 295.300
÷ 295.300
÷
bundfradrag i topskat
450
0
450
0
Grundlag
for topskat
15,0
pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,1 pct.*
67
0
67
0
Indkomstskat
93.550
64.872
87.295
61.021
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
29.250
22.500
29.250
22.500
I alt indkomstskat, AM- og SP-bidrag
122.800
87.372
116.545
83.521
Skattenedsættelse
i 2007
6.255
3.851
ægteparret
i alt
10.106
Anm.:
Eksemplet svarer til LO-arbejderen gift med funktionæren i tabel 3.
*)
Skatteloftet er på 59 pct. og nedslaget udgør den del af summen af
skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 pct.
Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2003
udgør nedslaget 0,1 pct.
(32,6 pct.+ 5,5 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,1 pct.)
Eksempel 2 viser virkningen af, at uudnyttet bundfradrag ved
beregning af mellemskatten kan overføres mellem ægtefæller. Efter gældende
regler udnytter begge ægtefæller fuldt ud bundfradraget på 198.000 kr. og
betaler således mellemskat. Efter lovforslaget, hvor hver ægtefælles
bundfradrag forhøjes med 48.000 kr. (2007), kan ægtefælle 2 kun udnytte en
forhøjelse på 29.500 kr., og restbeløbet på 18.500 kr. overføres og udnyttes
af
ægtefælle 1. Dermed slipper ægtefælle 2 helt for mellemskat, og ægtefælle
1’s
mellemskat reduceres yderligere med 1.110 kr. svarende til 6 pct. af det
overførte bundfradrag på 18.500 kr.
Bilag
2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 1089 af 17. december 2002, foretages følgende
ændring:
1.
Efter
§ 9 H indsættes:
»§ 9 J.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,
stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog
stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,
e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.
Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til
0 kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Fradraget
opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i
indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret
2006 og 4.350 kr. i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår.
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som
ændret senest ved lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages følgende
ændring:
§ 6 a.
Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb
overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget reguleres
efter § 20.
1.
§ 6 a, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
For
indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For indkomståret 2000 udgør
bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør bundfradraget 122.100
kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget
127.350 kr.
»Stk. 2.
For
indkomståret 2004 udgør bundfradraget 135.100 kr. For indkomståret 2005 udgør
bundfradraget 142.800 kr. For indkomståret 2006 udgør bundfradraget 150.550
kr. For indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget
158.300 kr.«
Stk. 3. - - -
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.) Retsinformation · 28. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde) Retsinformation · 6. september 2007
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) Retsinformation · 23. april 2009
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 18. juli 2003