Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)

2003/1 LSF 170Lovforslag som fremsatSkatteministeriet19. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. februar 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven

(Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer

m.v.)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september

2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 12 A, stk. 1,

affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af

indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og

skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar

efter

kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale

skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og

§ 21,

stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på

bindende

ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til

Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

2.

I

§ 16 C, stk. 1, 2. pkt.,

Læs alt

indsættes

efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for

Bornholms Kommune og«.

3.

I

§ 16 C, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og

vurderingsankenævnet«.

4.

§ 20 E

affattes således:

»§ 20 E.

Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når

den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter

§ 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til

en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.

Stk. 2.

Hvor told-

og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager

skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den

skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den

skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.

Stk. 3.

Inden den

skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en

kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den

indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«

5.

I

§ 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F,

stk. 3, 1. pkt.,

og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale

skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.

6.

I

§ 20 F, stk. 1,

indsættes som nyt 4.

pkt.:

»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en

gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2

eller

stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en

måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«

7.

I

§ 20 F, stk. 2,

indsættes efter

sidste pkt.:

»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme

disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive

anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1.

pkt. nævnte gebyr.«

8.

§ 20 H, stk. 1

og 2, affattes

således:

»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for

skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne

forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog efter en

konkret

vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse

den

bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2.

Såfremt

spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,

der

efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i

købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende

myndighed

for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende myndighed

for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i

købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har disse

ikke

samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til

landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der

behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed for sælger kan ikke

træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende

myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber.

Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i

købsaftalen. Et bindende ligningssvar kan, hvis det er et selskabs

skatteansættende myndighed, der har behandlet anmodningen, påklages til

Landsskatteretten. Hvis det er en kommunal skattemyndighed, der har afgivet

det

bindende ligningssvar til en fysisk person, skal klagen over svaret dog

rettes

til den pågældende kommunes skatteankenævn. Skatteankenævnet eller

Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen.

Tilsvarende

gælder, hvis et skatteankenævns afgørelse påklages til Landsskatteretten.

Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende

ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i

forhold til alle parter i købsaftalen.«

9.

I

§ 20 H

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Såfremt

spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion

eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter

i

transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er

tale

om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2 anvendelse.

Ved

afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis

spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en

hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet

uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter.

Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er

hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende

myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret

transaktion,

ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke

er

skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken

skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende

myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de

skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af

hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer. Meddelelsen om det bindende

ligningssvar skal sendes til samtlige parter i transaktionen. Et bindende

ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse

binder samtlige parter. Såfremt en eller flere parter ikke lægger det

bindende

ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i

forhold til alle parter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10.

I

§ 20 H

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en

bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det

bindende

ligningssvar med fremadrettet virkning.«

11.

I

§ 22 A, stk. 3,

ændres »§ 34,

stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.

12.

I

§ 23, stk. 1,

ændres »9) Spørgsmål om

bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10) Spørgsmål

om

bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

13.

§ 40

ophæves.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende

ændringer:

1.

To steder

i

§ 87, stk. 2

, ændres

»§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget går ud på at give juridiske personer og

hovedaktionærer mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig

afklaring

af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition.

Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er dermed at styrke

skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige

konsekvenser af skatteydernes dispositioner.

Forslaget skal derfor ses som endnu et led i regeringens

forenklingsinitiativer og som en del af bestræbelserne på at fremrykke

ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af bestræbelserne på at

flytte

ressourcerne fra efterfølgende kontrol til forudgående hjælp og vejledning.

Forslaget er en opfølgning på lov nr. 332 af 9. maj 2003 om

bindende ligningssvar til personer. Under dette lovforslags behandling blev

der

fra bl.a. FSR, FRR og Skattechefforeningens side udtrykt ønske om, at også

juridiske personer skulle være omfattet af den pågældende ordning. På den

baggrund gav skatteministeren tilsagn om, at der skulle arbejdes hen imod

hurtigt at udarbejde et lovforslag, der også omfattede juridiske personer og

hovedaktionærer.

Det første forslag om bindende ligningssvar byggede på

anbefalingerne i en rapport fra et hurtigt arbejdende udvalg, som

skatteministeren nedsatte i efteråret 2002 om klar besked og fremadrettet

kontrol. Nærværende forslag bygger til dels på anbefalingerne i denne

rapport,

men bygger også på anbefalingerne fra det udvalg, der blev nedsat i sommeren

2003, og som skulle se specifikt på, hvorledes ordningen med bindende

ligningssvar kunne udvides til også at omfatte juridiske personer og

hovedaktionærer. Dette udvalg var stort set identisk med det første udvalg,

der

blev nedsat i efteråret 2002, og bestod af repræsentanter fra

Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,

Københavns

og Frederiksberg kommuner, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.

2. Nærmere om den foreslåede ordning

a.

Gældende

ret

Efter de gældende regler er der for dødsboer og fysiske

personer – med undtagelse af hovedaktionærforhold – mulighed for at

anmode om

et bindende ligningssvar hos de kommunale skattemyndigheder. Sideløbende med

ordningen om bindende ligningssvar er der for juridiske og fysiske personer

tillige mulighed for at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked

vedrørende en påtænkt disposition. Selvom det foreslås at udvide ordningen

med

bindende ligningssvar til også at omfatte juridiske personer og

hovedaktionærer, skal adgangen til at anmode om en bindende forhåndsbesked

fortsat være til stede. De primære forskelle mellem de to ordninger er, at

bindende forhåndsbesked i modsætning til bindende ligningssvar gives for en

tidsmæssig ubegrænset periode, og at der kan svares på andres forhold.

b. Lovforslagets indhold

Forslaget går ud på, at juridiske personer og

hovedaktionærer inden for relativt kort tid (omkring 1 måned) og mod betaling

af et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau), og som fysiske personer fik mulighed

for pr. 1. juli 2003, får mulighed for at få et bindende ligningssvar fra den

skatteansættende myndighed om virkningerne af en disposition.

Det foreslås, at der skal kunne spørges om både påtænkte og

gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet stilles

senest 1 måned efter udløbet af indkomståret.

I modsætning til den eksisterende ordning med bindende

forhåndsbesked fra Ligningsrådet er spørgsmål vedrørende de skattemæssige

virkninger for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget under

ordningen med bindende ligningssvar. Dette er begrundet i de skatteansættende

myndigheders geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en hurtig og

administrativ enkel ordning.

Det foreslås, at den skatteansættende myndighed i særlige

tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvor spørgsmålet er af

mere vidtrækkende betydning eller angår et betydeligt beløb, eller

spørgsmålet

ikke kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum, eller

andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, således som det følger af

§ 20 G.

Der vil med forslaget ikke være nogen konkrete

begrænsninger i hvilke typer juridiske personer eller hovedaktionærer, der

kan

få svar eller på hvilke typer spørgsmål, der kan gives svar. Det er dog

klart,

at den begrænsede tid, som er til rådighed til at give et svar, kan være en

naturlig begrænsning for, hvor komplicerede spørgsmål, der kan besvares.

Dette

kan bl.a. være tilfældet med store dele af spørgsmålene vedrørende

ligningslovens § 2 (transfer pricing), fortolkning af

dobbeltbeskatningsoverenskomster og spørgsmål, der i større grad involverer

EU-retlige problemstillinger. Det forhold, at spørgsmålet vedrører transfer

pricing, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU-retten, kan dog ikke i

sig

selv anvendes som afvisningsgrund.

Transfer pricing-sager kan ofte være komplicerede og

omfattende. Dette vil eksempelvis være tilfældet med sager vedrørende løbende

dispositioner. Hvis der anmodes om bindende ligningssvar på en enkelt

transaktion, vil det kunne være relevant for skattemyndigheden at inddrage

den

pågældende skatteyders samlede koncerninterne transaktioner med den

udenlandske

koncernforbundne enhed for at sikre, at den enkelte transaktion, som bindende

svar ønskes for, ikke indgår som led i de samlede transaktioner; derfor kan

selv enkelte transaktioner være komplicerede.

For at sikre en koordinering af praksis gælder der i dag en

godkendelsesprocedure på transfer pricing-området, hvorefter Told- og

Skattestyrelsens transfer pricing-kontor skal godkende alle ændringer, der

vedrører priser og vilkår i grænseoverskridende transaktioner, som en

skatteansættende myndighed ønsker at foretage.

For at sikre, at denne koordinering af praksis opretholdes,

foreslås det, at godkendelsesproceduren også kommer til at omfatte afgivelse

af

bindende ligningssvar. Inden en skatteansættende myndighed afgiver et

bindende

ligningssvar om transfer pricing-forhold, skal det bindende ligningssvar

således godkendes af Told- og Skattestyrelsens transfer pricing-kontor.

Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet

godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen, inden der afgives bindende

ligningssvar. Som en service overfor borgerne skal det derfor fremgå af det

bindende ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Hvis

der er indhentet godkendelse, men dette ved en fejl ikke fremgår af det

bindende ligningssvar, vil dette ikke påvirke gyldigheden.

En godkendelsesordning for transfer pricing-sager samt

transfer pricing-sagernes ofte komplicerede og omfattende karakter betyder,

at

det vil være vanskeligt at overholde svarfristen i disse sager, og at

sagsbehandlingstiden ofte vil være længere. Skatteyderen skal i givet fald

orienteres om dette. Spørgeren og den skatteansættende myndighed må i så fald

i

fællesskab finde en passende løsning.

De danske skattemyndigheder skal ved afgivelsen af et

bindende ligningssvar vedrørende et transfer pricing-forhold tage forbehold

for, at udenlandske skattemyndigheder kan være af en anden opfattelse.

Den skatteansættende myndighed skal, inden bindende

ligningssvar afgives i transfer pricing-sager, oplyse spørgeren, om de danske

skattemyndigheders internationale forpligtelse til at udveksle oplysninger

til

andre landes skattemyndigheder. Dette gælder særligt forpligtelsen for danske

skattemyndigheder til af egen drift at udveksle alle relevante oplysninger

med

et andet EU-lands skattemyndighed.

For at lette sagsgangen så meget som muligt for både

fysiske og juridiske personer er det meningen, at den skatteansættende

myndighed, hvis den giver afslag på at give et bindende ligningssvar, skal

medsende en vejledning til den fysiske eller juridiske person om muligheden

for

at søge om bindende forhåndsbesked. Med lovforslaget forudsættes det, at

bindende

forhåndsbesked primært bliver brugt ved mere komplicerede skattespørgsmål, da

sagsbehandlingstiden er længere, og prisen for en bindende forhåndsbesked er

væsentligt højere (2004 udgør det 1.800 kr.).

På samme måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked

og bindende ligningssvar for personer skal skattemyndighederne –

herunder de

statslige myndigheder – lægge ligningssvaret til grund ved den

ligningsmæssige

bedømmelse af skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den

omhandlede

disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætningerne for ligningssvaret er

ændret. Det bindende ligningssvar vil som udgangspunkt kun være bindende i

forhold til skattelovgivningen, og det bindende ligningssvar vil ikke være

bindende over for andre end skattemyndighederne. Det kan derfor i forbindelse

med det bindende ligningssvar være nødvendigt at tage forbehold over for

lovgivning, der varetages af andre ministerier, styrelser mv., og eventuelt

også andre landes lovgivning.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar for juridiske

personer og hovedaktionærer er bindende for myndighederne ved behandlingen af

det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der skønnes behov herfor, kan

myndigheden

efter et konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende

ligningssvar

til en kortere periode end 5 år. For så vidt angår bindende ligningssvar om

prisfastsættelse af grænseoverskridende transaktioner, vil markedsforhold og

konkurrenceforhold ofte hurtigt ændre sig, det vil sige, at de

forudsætninger,

der ligger til grund for et bindende ligningssvar om transfer

pricing-forhold,

hurtigt ændrer sig. Er der tale om et bindende ligningssvar om løbende

transaktioner, vil den skatteansættende myndighed derfor typisk skulle

begrænse

den bindende virkning til indeværende periode plus 1-2 år.

Med denne maksimumsbegrænsning på den tidsmæssige

udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger

som følge af forkert besvarelse eller af, at myndighederne ikke kan lade en

skatteyder, der har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig

skærpende

praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem skatteydere

afhængig af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar eller ej. For

skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden tidsmæssig

begrænsning, er der mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet, der kan svare uden tidsbegrænsning.

For den enkelte juridiske person og hovedaktionær vil den

foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i

forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra den

skatteansættende myndighed giver sikkerhed for, hvordan en disposition

skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser,

idet den juridiske person og hovedaktionær ikke længere behøver at blive mødt

med krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og

kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført.

For de skatteansættende myndigheder vil den foreslåede

ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere endelig stillingtagen

til

nogle af de henvendelser, som myndighederne i dag modtager i forbindelse med

deres besvarelse af spørgsmål fra juridiske personer og hovedaktionærer.

Dette

betyder en fremrykning af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende det

pågældende spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med bindende

ligningssvar må kommunerne og de øvrige skatteansættende myndigheder fortsat

forventes at have en opgave i vejledning af skatteyderne og besvarelse af

henvendelser

fra skatteyderne, selvom en del spørgsmål fremover formentlig stilles under

den

foreslåede ordning med bindende ligningssvar. Det kan ikke forventes, at der

er

tale om en ordning, der vil medføre yderligere arbejde for de

skatteansættende

myndigheder, da der reelt set er tale om en ligning, der alligevel skulle

have

fundet sted før eller siden.

Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder

skattemyndighederne. Spørgeren har derfor mulighed for at se bort fra et

modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der kan

således klages både over indholdet af det bindende ligningssvar og over en

senere ansættelsesændring vedrørende samme skattespørgsmål. Andre fysiske og

juridiske personer vil ikke kunne støtte ret på det afgivne ligningssvar.

En hovedaktionær vil i de situationer, hvor det er en

kommune, der er den skatteansættende myndighed, kunne påklage en afgørelse

over

et bindende ligningssvar til den pågældende kommunes skatteankenævn.

Skatteankenævnets afgørelse om bindende ligningssvar kan påklages til

Landsskatteretten, og sagen vil senere kunne indbringes for domstolene

svarende

til, hvad der gælder for klager over skatteansættelsen. Hvis det er en

juridisk

person, der har fået et bindende ligningssvar, det være sig fra en kommunal

eller statslig skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til

Landsskatteretten og herefter til domstolene.

3. Lovovervågning

Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende

ligningssvar for fysiske personer og dødsboer har været anvendt i 3 år, give

Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om de skatteansættende myndigheders

varetagelse af den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny

lovgivning. Skatteministeren vil samtidig med denne redegørelse også redegøre

for bindende ligningssvar for juridiske personer og hovedaktionærer.

4. Provenumæssige konsekvenser

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle

regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke

provenumæssige konsekvenser.

Fremrykningen af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende

de forelagte spørgsmål kan dog føre til mindre betalingsforskydninger, da de

juridiske personer og hovedaktionærer i højere grad kan tilpasse den

foreløbige

skat til den endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og

overskydende skat i efterfølgende år.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Med den foreslåede ordning forventes antallet af

anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at falde, i det

omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale skattemyndigheder og de

statslige told- og skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af

klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet

en

række skatteydere må forventes af afstå fra at gennemføre en påtænkt

handling,

såfremt den skatteansættende myndigheds redegørelse for de skattemæssige

konsekvenser ikke svarer til skatteyderens forventninger.

Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende

ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af svaret sammen

med

en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told- og

skattemyndigheder,

der via det samme system indrapporterer sine afgørelser til Told- og

Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på den måde

rådighed over data, der kan anvendes til stikprøvevis kontrol af kommunernes

materielle regelanvendelse i forbindelse med bindende ligningssvar, og Told-

og

Skattestyrelsen kan herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på

området

for bindende ligningssvar på lige fod med redegørelsen for ligningsarbejdet i

øvrigt.

Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori der er

afgivet bindende ligningssvar til hovedaktionærer, kan dels det statslige

forskudssystem, dels det statslige ligningssystem SLS-P finde anvendelse.

Hvad

angår disse systemer er de nødvendige tilretninger allerede foretaget i

forbindelse med implementeringen af bindende ligningssvar for fysiske

personer

og dødsboer (Lov nr. 332 af 9. maj 2003). Der forventes derfor ingen

væsentlige

meromkostninger i forbindelse med udvidelsen af ordningen til også at gælde

hovedaktionærer. Hvad angår udsøgning af sager, hvori der er afgivet bindende

ligningssvar til selskaber, skal der dog foretages visse justeringer af

selskabsskattesystemet

3 S og ligningssystemet for selskaber LS. Det skønnes, at disse justeringer

samlet vil koste 1,3 mio. kr.

Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i

kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat

Selskabsrevision samt

hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et mindre personalemæssigt

ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Erhvervsadministrative konsekvenser

Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og

billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte

dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle

fordele for de juridiske personer.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget vil hovedaktionærer lettere, hurtigere og

billigere end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og

gennemførte dispositioner.

10. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel &

Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske

Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske

Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet,

Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og

Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel,

Transport

og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,

It-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,

Københavns

Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Realkreditrådet,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og

Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne

fra de hørte organisationer, der har haft bemærkninger til lovforslaget.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvaret

Kommentarer til

bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Er betænkelige ved den foreslåede ordning på grund af

risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig kompetence

i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen henlægges til en central

administrativ enhed.

Forslaget er ikke fulgt, idet de skatteansættende

myndigheder, herunder kommunerne, der i dag forestår ligningen af de forhold,

hvorom der kan anmodes om bindende ligningssvar, må antages at være fuldt ud

kvalificerede til at løse opgaven.

Mener desuden, at den foreslåede godkendelsesprocedure

på transfer pricing-området er bureaukratisk.

Godkendelsesordningen er valgt for at få størst mulig

sikkerhed i svarene på transfer pricing-området.

Dansk Landbrugsrådgivning

Gør opmærksom på, at reglen om, at anmodningen om et

bindende ligningssvar skal indgives senest én måned efter kalenderårets

udløb, giver nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til selskaber, der har

forskudt indkomstår.

Bestemmelsen er blevet ændret, således at de

uhensigtsmæssigheder, som Dansk Landbrugsrådgivning fremhæver, nu er undgået.

Mener, at det bør være muligt at kunne få en bindende

forhåndsbesked i den situation, hvor en spørger anmoder om et bindende

ligningssvar på en allerede gennemført disposition, og dette bliver afvist.

Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal

behandle spørgsmålet samtidig med, at den skatteansættende myndighed skal

ligne spørgsmålet, idet Ligningsrådet ikke skal have en funktion, som kan

minde om en klageinstans.

Spørger, om en eller flere parter i en sag skal

selvangive i overensstemmelse med det afgivne svar for senere at kunne støtte

ret på resultatet af klagebehandlingen, eller om de kan selvangive i

overensstemmelse med deres aftale, som evt. er påstanden under en

klagebehandling.

I bemærkningerne er det blevet præciseret, at

klageinstansens afgørelse vil binde parterne og myndighederne som et bindende

ligningssvar, uanset hvad parterne tidligere har selvangivet.

Bemærker, at teksten i § 20 H, stk. 2, 6.

pkt., ikke er i overensstemmelse med teksten i de specielle bemærkninger.

Forslaget er blevet fulgt, således at der nu er bedre

overensstemmelse mellem de specielle bemærkninger og lovforslaget.

Gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til den

situation, hvor der anmodes om bindende ligningssvar for et selskab, der ikke

eksisterer.

Der kan ikke i bindende ligningssvar instituttet spørges

om andres forhold. Ansøgeren vil derfor i den nævnte situation evt. skulle

anmode Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked.

Påpeger, at den nye bestemmelse i § 20 H,

stk. 3, hvor der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2, er en stramning i forhold til den gældende lovgivning om

bindende ligningssvar for personer, idet § 11, stk. 2, også

omfatter

personer, der inden for de sidste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller i denne periode har rådet over mere end 50 pct. af

aktierne.

I forhold til den gældende bestemmelse vil der nu også

være mulighed for at selskaberne kan få et bindende ligningssvar. Da der

således er mulighed for, at både et selskab og hovedaktionær kan få et

bindende ligningssvar, er det fundet nødvendigt at lave en stramning i

forhold til den tidligere bestemmelse, således at det er alle

hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens forstand, der er omfattet

af bestemmelsen.

Gør opmærksom på en teknisk fejl.

Den tekniske fejl er blevet rettet.

Den Danske Skatteborgerforening

Mener, at skatteborgeren flere steder i lovforslaget

besværes af manglende intern styring, og at skatteborgeren skal kunne

henvende sig til sin normale kontakt.

Lovforslaget medfører ikke, at skatteyderne skal

henvende sig til andre end deres normale kontakter. I langt de fleste

tilfælde, vil forslaget desuden ikke medføre, at skatteyderne får en anden

klageinstans end den normale. Hvis et bindende ligningssvar vedrører en

transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil det dog være

selskabets skatteansættende myndighed, der vil give det bindende ligningssvar

til både selskab og hovedaktionær. Baggrunden for dette er, at det ikke skal

være muligt for et kommunalt skatteankenævn at behandle en klage over et

selskabs skatteansættende myndighed.

Der savnes begrundelse for, at hver af parterne skal

betale gebyr, når der er flere parter, der søger om et bindende ligningssvar.

Da hver af parterne også får et bindende ligningssvar,

som de kan støtte ret på, og da den pågældende situation vil medføre et

merarbejde hos skattemyndighederne, er det fundet rimeligt, at hver især skal

betale et gebyr.

Der savnes begrundelse for, at den bindende virkning af

et bindende ligningssvar kan begrænses til en periode, der er kortere end 5

år. Der savnes desuden begrundelse for, at svaret ikke gives for en

tidsmæssig ubegrænset periode, da et forhåndstilsagn er en præcisering af

gældende ret. Hvis der med forslaget menes, at et tilsagn gælder i 5 år

uanset lovændringer, kan Skatteborgerforeningen godtage det.

Årsagen til, at et bindende ligningssvar er tidsmæssigt

begrænset, er, at det ikke er den øverste ligningsmyndighed, der afgiver

svaret. Hvis der sker praksisændringer vil det være uhensigtsmæssigt, hvis et

bindende svar, der er i strid med den nye praksisændring, er blevet gjort

tidsmæssigt ubegrænset. Tilsvarende kan der være sager, hvor der er stor

usikkerhed om svaret. For at undgå, at et forkert svar binder myndighederne

for længe, er det besluttet, at svaret kan begrænses til en periode, der er

kortere end 5 år. Hvis der ikke var denne mulighed for at begrænse længden af

den bindende virkning, ville alternativet ofte være, at spørgsmålet blev

afvist. På denne baggrund er det fundet, at det er bedre, at skatteyderen kan

få et tidsmæssigt begrænset svar frem for intet svar.

Savner svar på, om afgørelserne offentliggøres til glæde

for andre skatteborgere, eller om det skal holdes hemmeligt.

De bindende ligningssvar bliver ikke offentliggjort. Da

der er tale om en singulær afgørelse, vil andre skatteborgere ikke kunne

støtte ret på svarene.

Ejendomsforeningen Danmark

Udtaler støtte til forslaget.

Ingen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Vurderer, at lovforslaget har positive strukturelle

konsekvenser for juridiske personer.

Ingen

Forslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser, forslaget skal derfor ikke testes i et virksomhedspanel.

Ingen

Foreningen Registrerede Revisorer

Udtrykker ønske om, at der findes en løsning på det

problem, at kommunerne ikke kan afgive bindende ligningssvar om

værdiansættelse af fast ejendom, når overdragelsen sker til personer inden

for gavekredsen.

Da spørgsmålet omhandler kompetencefordelingen mellem

kommuner og regioner, og i øvrigt vedrører en afgift, vil spørgsmålet blive

taget op i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende bindende moms- og

afgiftssvar.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreslår en opdeling af § 12 A, stk. 1,

således at der bliver 2 pkt.

Den foreslåede opdeling er fulgt i lovforslaget.

Forsikring og Pension

Kan tilslutte sig forslaget.

Ingen

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Anbefaler, at der ikke indføres et gebyr, da der er tale

om betaling for en service, der allerede i dag udøves af myndighederne.

Forslaget er ikke fulgt, bl.a. fordi bindende

ligningssvar er en service, der ikke findes i dag. Virksomhederne vil således

fortsat have mulighed for omkostningsfrit at få et ikke-bindende svar fra

myndighederne.

Håndværksrådet

Støtter forslaget

Ingen

Landsskatteretten

Tager til efterretning, at der ikke bliver lavet en

sagsfremstilling i § 12 A, stk. 1, 3. pkt., men forudsætter, at de

faktiske omstændigheder omkring dispositionen er fuldstændig belyst i det

bindende ligningssvar.

Det er en af forudsætningerne for at give et bindende

ligningssvar, at spørgeren har oplyst sagen. Hvis den ikke er tilstrækkeligt

oplyst, kan spørgsmålet afvises.

Skatterevisorforeningen

Foreslår, at det ikke skal være muligt at få svar på

spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, der er omfattet af

skattekontrollovens § 3 B, idet der vil være tale om at benytte

væsentlige ressourcer, der er spildt, hvis sagen afvises.

Forslaget er ikke fulgt. I lovforslaget er det valgt at

medtage alle forhold herunder også spørgsmål vedrørende grænseoverskridende

transaktioner, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Dette er

gjort ud fra den betragtning, at der kan være spørgsmål vedrørende

grænseoverskridende transaktioner, der er enkle, og som det vil være let at

svare på. Da det ikke ville være rimeligt på forhånd at udelukke muligheden

for at kunne få et bindende ligningssvar på disse spørgsmål, er også disse

spørgsmålet medtaget.

Foreslår, at det skal præciseres, at alle parter i en

transaktion, der får et svar, skal være skatteansat i Danmark.

Forslaget er blevet fulgt delvist. Det er blevet

præciseret, at det gælder alle som er eller vil blive skattepligtige til

Danmark.

Mener, at det vil være ønskeligt, hvis der sker en

egentlig høring af de udenlandske skattemyndigheder i transfer pricing-sager.

Forslaget er ikke fulgt. Bindende ligningssvar skal være

en administrativt enkel og hurtig ordning; derfor er det valgt ikke at

foretage høring af de udenlandske skattemyndigheder, da dette formentlig

ville forlænge svartiden betragteligt.

Foreslår under hensyntagen til, at rigtigt mange

selskaber har forskudt regnskabsår, at fristen for at anmode om bindende

ligningssvar ændres til at være 1 måned efter udløbet af regnskabsåret –

og

dermed også inden for selskabets selvangivelsesfrist.

Se kommentaren til Danmarks Landbrugsrådgivning.

§ 20 G er ikke ændret. Af denne paragraf fremgår

»Den kommunale skattemyndighed«. Skatterevisorforeningen foreslår, at dette

ændres til: »Den skatteansættende myndighed«.

Det følger allerede af lovforslagets § 1, nr. 5, at

der skal stå »Den skatteansættende myndighed«.

Mener ikke, at § 20 H, stk. 3, skal have

forrang overfor stk. 2, hvis der er tale om salg fra en hovedaktionær

til et selskab, som er omfattet af stk. 2. I denne situation skal det

derfor være hovedaktionærens skatteansættende myndighed, der skal behandle

spørgsmålet.

Forslaget er ikke blevet fulgt. Baggrunden for forslaget

er, at det vurderes oftest at være sådan, at et selskabs skatteansættende

myndighed vil være bedre til at vurdere både et selskabs og en hovedaktionærs

forhold i en salgssituation, der er omfattet af stk. 2. Et grundlæggende

hensyn bag ordningen med bindende ligningssvar er altid at lade

svarkompetencen følge skatteyderens skatteansættende myndighed.

Told- og Skattestyrelsen

Mener, at det skal anføres eksplicit, at kravet i

§ 20 H, stk. 3, om at alle parter skal søge om et bindende

ligningssvar, kun gælder, hvor parterne er eller vil blive skattepligtige her

til landet.

Se kommentaren til Skatterevisorforeningen.

Foreslår, at afsnittet i de almindelige bemærkninger om

spontan udveksling af oplysninger til andre landes skattemyndigheder om

bindende ligningssvar i transfer pricing-sager bliver præciseret.

De almindelige bemærkninger er blevet rettet til i

overensstemmelse med Styrelsens forslag.

Foreslår, at de administrative bemærkninger bliver

ændret.

De administrative bemærkninger er ændret i

overensstemmelse med Styrelsens forslag.

Foreslår at ændre »Bornholms Kommune« til: »Bornholms

Regionskommune«.

Forslaget er ikke fulgt, da navnet »Bornholms Kommune«

er det navn, der oftest benyttes i lovgivningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Ingen

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de

materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor

ikke provenumæssige konsekvenser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at

forslaget vil kunne medføre mindre betalingsforskydninger.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende

forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i det

administrative klagesystem antages at falde.

Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i

kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat

Selskabsrevision samt hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et

mindre personalemæssigt ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen.

Forslaget skønnes at medføre ca. 1,3 mio. kr. i engangsudgifter til justering

af selskabsskattesystemet 3 S og ligningssystemet for selskaber LS.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Ingen

Erhvervsadministrative

konsekvenser.

Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og

billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte

dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle

fordele for de juridiske personer.

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser.

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil hovedaktionærer let, hurtigt og

billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte

dispositioner.

Ingen

Forholdet til

EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, 1.

pkt., foretager told- og skatteforvaltningen skatteansættelse for juridiske

personer bortset fra dødsboer.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt., således at told-

og skatteforvaltningens opgave udvides til at omfatte afgivelse af bindende

ligningssvar efter kapitel 2 B. Som følge af det nye 2. pkt. bliver de

tidligere 2. og 3. pkt. 3. og 4. pkt.

Bestemmelsen i det nye 3. pkt. fastsætter, at

bestemmelserne i § 3, stk. 4 og 5, vedrørende agterskrivelse og i

§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., vedrørende sagsfremstilling, ligeledes

gælder for de statslige told- og skattemyndigheder, der foretager

skatteansættelser. Det foreslås, at bestemmelserne om agterskrivelse og

sagsfremstilling i det nye 3. pkt. ikke gælder, når der bliver afgivet

bindende

ligningssvar.

Begrundelsen for, at det foreslås, at 3. pkt. ikke skal

gælde for bindende ligningssvar er, at det bindende ligningssvar bliver

afgivet

før selvangivelsestidspunktet, henvisningen til agterskrivelsen vil derfor

ikke

være relevant. Bestemmelsen om sagsfremstilling foreslås heller ikke at

gælde,

da ordningen skal være let og hurtig. Hvis den skatteansættende myndighed

skal

udfærdige en sagsfremstilling, må det vurderes, at svartiden vil blive

forlænget betydeligt. Det må i øvrigt vurderes, at hensynet bag en

sagsfremstilling er tilstrækkeligt opfyldt, idet sagens faktuelle baggrund

skal

være tilstrækkeligt oplyst, før der kan gives et bindende ligningssvar.

Bestemmelsen i det nye 4. pkt. fastsætter, at afgørelsen i

1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten. Som en konsekvens

af,

at der er blevet indsat et nyt 2. pkt. i § 12 A, stk. 1, foreslås

det

at udvide bestemmelsen, således at også afgørelser i 1. instans efter 2. pkt.

påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 2 og 3

Skattestyrelseslovens § 16 C omhandler

vurderingsankenævnene. I § 16 C, stk. 1 og 2, er der henvisninger

til

det fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner.

I forbindelse med at Bornholm blev gjort til én kommune,

blev der vedtaget en række administrative ændringer i diverse love. Ved en

fejl

blev bestemmelsen i § 16 C ikke tilrettet. Det foreslås derfor at rette

i

bestemmelserne, således at det fremgår, at der skal udnævnes et

vurderingsankenævn for Bornholms Kommune.

Til nr. 4

Skattestyrelseslovens § 20 E, stk. 1, fastsætter,

at fysiske personer og dødsboer kan få et bindende ligningssvar hos den

kommunale skattemyndighed.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 20 E,

stk. 1, således at også juridiske personer, der lignes af den kommunale

skattemyndighed efter en kontrakt med staten om selskabsligningen efter

skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 2, kan få et bindende

ligningssvar

fra den kommune, der er skatteansættende myndighed for selskabet. Med

kommunal

skattemyndighed forstås alle de myndigheder og samarbejder, der kan træffe

afgørelse efter skattestyrelseslovens § 2, dvs. ligeledes kommunale

samarbejder og centre, som har fået overført kompetence til at træffe

afgørelse

efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 3.

Herved får juridiske personer, der lignes af den kommunale

skattemyndighed, samme mulighed for at få et bindende ligningssvar fra

kommunen

på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition,

som

fysiske personer har i dag.

Af den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens

§ 20 E, stk. 2, fremgår, at hovedaktionærer ikke kan få bindende

ligningssvar. Når det foreslås at udvide § 20 E til også at omfatte

juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås bestemmelsen i § 20 E,

stk. 2, i konsekvens heraf ophævet.

Det foreslås i den nye stk. 2, at juridiske personer,

der lignes af told- og skatteforvaltningen efter bestemmelsen i

skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, kan få et bindende

ligningssvar

af den skatteansættende myndighed for den juridiske person. Den

skatteansættende myndighed vil efter denne bestemmelse som udgangspunkt være

den regionale told- og skattemyndighed, og for større juridiske personer vil

det være ToldSkat Selskabsrevisionen.

Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og

skatteforvaltningen skatteansættelsen af indkomst osv. for juridiske personer

bortset fra dødsboer. Efter skattestyrelseslovens § 38 A kan

skatteministeren bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger til at

træffe

afgørelse på ministerens forretningsområde.

Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af

bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og

sagsudlægning, hvoraf det fremgår, at direktøren for Told- og Skattestyrelsen

kan overføre nærmere angivne juridiske personer, bortset fra dødsboer, til

ligning i ToldSkat Selskabsrevisionen.

For disse nærmere angivne juridiske personer forudsættes

kompetencen til at besvare anmodninger om bindende ligningssvar derfor at

ligge

i ToldSkat Selskabsrevisionen.

Det foreslås at indsætte en ny stk. 3

.

Denne bestemmelse skal sikre, at

skattemyndigheden ikke kan give et bindende ligningssvar vedrørende et

spørgsmål, der omhandler en kontrolleret transaktion omfattet af

skattekontrollovens § 3 B, før den har indhentet godkendelse fra den

centrale told- og skattemyndighed.

Bestemmelsen indebærer, at et bindende ligningssvar, der

vedrører kontrollerede transaktioner, hvor den ene part er udenlandsk, skal

godkendes af den centrale told- og skatteforvaltning, det vil sige Told- og

Skattestyrelsens transfer pricing-kontor.

Den foreslåede bestemmelse vil være i overensstemmelse med

bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, der sikrer, at

skattemyndigheden i alle tilfælde, hvor den ønsker at ændre den

skattepligtige

indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået,

hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, forinden skal

indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Da bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B kun

omhandler gennemførte dispositioner i selvangivelsessituationen, er det

nødvendigt at indføre den pågældende bestemmelse for at sikre, at også

påtænkte

og gennemførte ændringer, som der bliver givet tilladelse til ved et bindende

ligningssvar, er omfattet af godkendelsesproceduren.

Kravene til dokumentationen i forbindelse med en anmodning

om bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold er de samme som kravene

til den dokumentation, det påhviler skatteydere at udarbejde i forbindelse

med

indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 3 B,

stk. 4.

Ved påtænkte dispositioner vil der være øget fokus på de forudsætninger, der

ligger til grund for de foreslåede afregningsprincipper.

Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet

godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen inden, der afgives bindende

ligningssvar. Som en service for borgerne skal det fremgå af det bindende

ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Det er

imidlertid ikke i sig selv nogen gyldighedsbetingelse, at det fremgår af

svaret, at der er indhentet godkendelse.

Til nr. 5

I de gældende regler § 20 F, stk. 1, 1. pkt.,

§ 20 F, stk. 3, 1. pkt., og § 20 G, stk. 1, står

»kommunale

skattemyndighed«, idet bindende ligningssvar kun var muligt for fysiske

personer og dødsboer med den tidligere lov. Når reglen udvides til også at

omfatte de juridiske personer, skal de pågældende bestemmelser

konsekvensrettes

til »skatteansættende myndighed«.

Med udtrykket »skatteansættende myndighed« menes der i

dette lovforslag derfor både kommunale skattemyndigheder, der ligner fysiske

personer og dødsboer, og de statslige og kommunale skatteansættende

myndigheder, der skatteansætter juridiske personer.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 1,

skal anmodning om bindende ligningssvar indgives senest en måned efter

kalenderårets udløb.

Når ordningen om bindende ligningssvar udvides til også at

omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, vil den gældende bestemmelse

skabe nogle uhensigtsmæssigheder i de tilfælde, hvor en eller flere juridiske

personer har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende ligningssvar efter

§ 20

H, stk. 2 og 3. Det foreslås derfor, at anmodningsfristen bliver én

måned

efter indkomstårets udløb. Lovteknisk vil dette betyde, at det eksisterende

4.

pkt. slettes.

En ordning, hvor en anmodningsfrist skal følge

indkomståret, vil fortsat skabe nogle problemer i den situation, hvor to

eller

flere skattepligtige har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende

ligningssvar for en allerede gennemført disposition efter § 20 H,

stk. 2 og 3. Det foreslås derfor at indsætte et nyt 4. pkt., således at

det fremgår, at i de tilfælde, hvor der bliver ansøgt om et bindende

ligningssvar for en allerede gennemført disposition, der er omfattet af enten

§ 20 H, stk. 2 eller stk. 3, vil anmodningsfristen være én

måned

efter udløbet af det tidligste indkomstår.

Hvis der eksempelvis er 2 købere og en sælger i en handel

omfattet af § 20 H, stk. 2, og den ene har bagudforskudt

indkomstår,

den anden har et indkomstår, der følger kalenderåret, og den sidste har

fremadforskudt indkomstår, skal anmodningen indsendes senest én måned efter

udløbet af det bagudforskudte indkomstår, da det er det tidligste indkomstår.

Bestemmelsen gælder både for fysiske og juridiske personer

og gælder uanset hvor mange, der anmoder om et bindende ligningssvar efter

§ 20 H, stk. 2 og 3.

Hvis der ansøges om en påtænkt disposition, vil undtagelsen

ikke være relevant, da der ikke vil være en risiko for, at en eller flere

parter allerede har selvangivet. De almindelige frister i 3. pkt. vil derfor

finde anvendelse på sådanne situationer.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 2,

skal der samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende ligningssvar,

betales et gebyr på 150 kr.(i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes

vurderet

som bindende ligningssvar. Beløbet bliver efterfølgende reguleret efter

personskattelovens § 20, og er i 2004 300 kr. Når ordningen om bindende

ligningssvar bliver udvidet, vil de juridiske personer og hovedaktionærer

tilsvarende skulle betale det nævnte gebyr, når de anmoder om et bindende

ligningssvar.

Det foreslås at indsætte et nyt pkt. i § 20 F,

stk. 2. Dette pkt. skal præcisere, at i de tilfælde, hvor der er flere,

der i forbindelse med den samme disposition søger om et bindende

ligningssvar,

skal de hver især betale det gebyr, der er nævnt i bestemmelsen.

Bestemmelsen knytter sig både til § 20 H, stk. 2

og stk. 3, og den skulle derfor allerede have været indført med den

første

lov vedr. bindende ligningssvar for personer.

Med den nye bestemmelse bliver det således præciseret, at

alle parter i en købsaftale, der er reguleret efter § 20 H, stk. 2,

og som søger om bindende ligningssvar, skal betale et gebyr på 300 kr. (i

2004-niveau).

Det pågældende pkt. får også virkning for den foreslåede

bestemmelse i § 20 H, stk. 3, der vedrører forhold mellem

hovedaktionærer og selskaber og kontrollerede transaktioner mellem juridiske

personer. Det vil sige, at i disse tilfælde vil alle de berørte

hovedaktionærer

og juridiske personer hver især skulle søge om et bindende ligningssvar og

betale et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau).

Årsagen til, at alle parter vedrørende en disposition hver

især skal betale et gebyr, når der kun bliver givet ét bindende ligningssvar,

er, at parterne skal indgive ansøgningen til hver deres skatteansættende

myndighed. Uanset at selve afgørelsen skal træffes af den samme

skatteansættende myndighed, vil der være mere sagsbehandling, og det

administrative arbejde vil være større jo flere parter, der er involveret i

en

disposition. Da gebyret er med til at dække de skatteansættende myndigheders

merudgifter ved ordningen, er det derfor fundet mest korrekt, at alle parter

betaler det pågældende gebyr.

Til nr. 8

I den gældende § 20 H, stk. 1, henvises til

§ 20 E, stk. 1. På baggrund af at ordningen udvides til ligeledes

at

omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås det at ændre

bestemmelsen, således at der henvises til § 20 E.

I § 20 H, stk. 1 og 2, benyttes udtrykket

»kommunale skattemyndighed« flere steder. Det foreslås at erstatte dette

udtryk

med »skatteansættende myndighed«, da dette dækker både de kommunale

skattemyndigheder, der forestår personligningen og de statslige og kommunale

skatteansættende myndigheder, der forestår selskabsligningen.

I § 20 H, stk. 2, står, at en klage over det

bindende ligningssvar kan rettes til skatteankenævnet for den kommunale

skattemyndighed, der har behandlet anmodningen. Det foreslås at ændre

bestemmelsen, således at det fremgår, at en klage over det bindende

ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, hvis det er en

skatteansættende myndighed for et selskab, der har behandlet spørgsmålet.

Hvis

der er tale om en juridisk person, der sælger til en fysisk person, vil

klageinstansen både for den juridiske og fysiske person derfor være

Landsskatteretten.

Til nr. 9

Det foreslås at indsætte en ny § 20 H, stk. 3,

der fastsætter, hvorledes bindende ligningssvar om kontrollerede

transaktioner

og transaktioner mellem hovedaktionær og selskab skal behandles.

Bestemmelsen supplerer reglen i § 20 H, stk. 2,

hvorefter alle parter i en køb/salg situation, skal anmode om et bindende

ligningssvar. Denne bestemmelse vil også gælde for kontrollerede køb og salg

og

for køb og salg mellem en hovedaktionær og et selskab.

Bestemmelsen sikrer, at der ud fra kontrolhensyn sker en

koordination af svaret på dispositioner, der ikke er omfattet af

afskrivningslovens § 45 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, og

hvor de involverede parter ikke er uafhængige. Der tænkes i den forbindelse

på

lejeaftaler, låneforhold, arbejdsaftaler, udlodninger, m.m.

Med udtrykket »kontrollerede transaktioner« forstås de

situationer, hvor en skattepligtig enten kontrollerer eller er kontrolleret

af

en anden fysisk eller juridisk person, eller er koncernforbundet med en

juridisk person, og hvor de nævnte fysiske og juridiske personer ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for

handelsmæssige

eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var

afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.

Udtrykket »kontrollerede transaktioner« dækker således også

situationer, hvor en aktionær ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af

stemmerne. For at sikre, at alle kontrollerede transaktioner mellem et

selskab

og en hovedaktionær, er omfattet af bestemmelsen, er en henvisning til

ligningslovens § 2 ikke nok, da hovedaktionærbegrebet i dansk ret er

bredere end det, der fremgår af den pågældende bestemmelse. Der foreslås

derfor

en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3,

således at også situationer, hvor en aktionær ejer eller har ejet 25 pct. af

aktiekapitalen, er omfattet.

Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om bindende

ligningssvar vedrørende kontrollerede transaktioner og hovedaktionærforhold

af

hensyn til en symmetrisk beskatning skal være direkte bindende for samtlige

parter i transaktionen. Disse spørgsmål kan derfor kun besvares, såfremt

samtlige parter anmoder om bindende ligningssvar.

Hvis der er tale om en disposition mellem en hovedaktionær

og et selskab, foreslås det, at anmodningen skal behandles af den

skatteansættende myndighed for selskabet. Det samme gør sig gældende, hvis

der

er mere end én hovedaktionær. Baggrunden herfor er, at den skatteansættende

myndighed for selskabet vil have større kendskab til selskabets skattemæssige

spørgsmål, og selskabets skattemæssige forhold må vurderes generelt at være

mere komplicerede end en hovedaktionærs skattemæssige forhold.

Hvis en køb/salg situation er omfattet af både § 20 H,

stk. 2 og 3, vil stk. 3 have forrang, det vil sige, at hvis en

hovedaktionær sælger en ejendom til et selskab, vil det være selskabets

skatteansættende myndighed, der afgiver det bindende ligningssvar.

Er der mere end én juridisk person, og disse er omfattet af

bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2, der omhandler

koncernforbundne og kontrollerede juridiske personer, og har de ikke den

samme

skatteansættende myndighed, eller er den juridiske person ikke skattepligtig

her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken myndighed, der behandler

anmodningen.

Den juridiske persons skatteansættende myndighed kan ikke

træffe afgørelse uden forudgående høring af de skatteansættende myndigheder

for

de øvrige parter. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til

samtlige involverede parter.

For at undgå, at et klageforløb kan medføre asymmetrisk

skattemæssig behandling af juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås

det

ligeledes at samordne klagebehandlingen således, at en klage over det

bindende

ligningssvar rettes til Landsskatteretten. Skatteankenævnet er dermed ikke

klageinstans for hovedaktionæren.

Landsskatterettens kendelse har direkte bindende virkning

for samtlige parter. Alle parter bliver herved inddraget i klagesagen, uanset

om de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter får ligeledes

partsstatus i klagesagen.

Såfremt en af parterne ikke lægger det bindende

ligningssvar til grund ved selvangivelsen, foreslås det, at virkningen af det

bindende ligningssvar bortfalder for samtlige parter. Konsekvensen ved ikke

at

have lagt det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at den

skatteansættende myndighed i forbindelse med den almindelige ligning ikke er

bundet af svaret og dermed kan ændre den skattepligtiges skatteansættelse. En

sådan ansættelsesændring følger de almindelige regler for klage over en

skatteansættelse. Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for

samtlige parter i købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige

behandling af parterne, hvor en klageinstans ændrer den skatteansættende

myndigheds afgørelser.

Hvis parterne har fået et bindende ligningssvar, som de har

påklaget, og de på selvangivelsestidspunktet endnu ikke har fået svar på

klagen, vil klageinstansens afgørelse binde parterne og myndighederne, uanset

hvad parterne har selvangivet. Det samme gør sig gældende, hvis der er klaget

over et bindende ligningssvar afgivet efter § 20 H, stk. 2.

Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en aftaleparts

påklage, og den bindende virkning kan bortfalde, såfremt en aftalepart

undlader

at lægge svaret til grund ved selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå

af

et bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 3.

Som en konsekvens af dette nye stk. bliver det gamle

stk. 3 stk. 4.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 20 H,

stk. 5, der fastlægger, at hvis en skattepligtig har fået et bindende

ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det

samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar. Det vil i praksis

sige,

at en skatteyder, der har fået et bindende ligningssvar, fra det øjeblik den

bindende forhåndsbesked er afgivet, ikke længere kan støtte ret på det

oprindelige bindende ligningssvar.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke er

ønskeligt, at en skatteyder foretager »forum shopping«, det vil sige, spørger

forskellige myndigheder, indtil vedkommende finder det mest gunstige svar.

I den modsatte situation, det vil sige, den hvor en

skatteyder først har anmodet om en bindende forhåndsbesked og efterfølgende

ønsker et bindende ligningssvar vedrørende det samme spørgsmål, vil den

skatteansættende myndighed, pga. rangordenen mellem de administrative

myndigheder og hensynet til den administrative praksis som en bindende

forhåndsbesked

medfører, være forpligtet til at give et svar, der er i overensstemmelse med

den oprindelige bindende forhåndsbesked.

Til nr. 11

I § 22 A, stk. 3, henvises der til § 34,

stk. 2, 2. pkt. Dette pkt. eksisterer ikke, og det foreslås derfor at

ændre bestemmelsen, så der alene henvises til § 34, stk. 2. Der er

tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 12

I skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, er der to

nr. 9. Dette skyldes, at der i foråret 2003 ved to lovændringer, lov nr. 267

af

12. april 2003 og lov nr. 332 af 9. maj 2003, ved en fejl blev indsat to

bestemmelser i § 23, stk. 1, nr. 9. For at rette denne fejl,

foreslås

det, at bestemmelsen, der blev indsat med lov nr. 332 af 9. maj 2003, bliver

nr. 10. Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 13

Skattestyrelseslovens § 40 er en overgangsbestemmelse.

Da bestemmelsen ikke er nødvendig længere, foreslås det at ophæve den.

Til § 2

Til nr. 1

I dødsboskattelovens § 87, stk. 2, er der to

steder henvisninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6,

som ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev ændret til § 35, stk. 1,

nr.

5. Ved en fejl blev henvisningerne i dødsboskattelovens § 87,

stk. 2,

ikke ændret. For at rette denne fejl foreslås det at ændre henvisningerne i

dødsboskatteloven til § 35, stk. 1, nr. 5. Der er tale om

redaktionelle ændringer.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Dette indebærer, at det fra og med 1. juli 2004 bliver muligt for juridiske

personer og hovedaktionærer at få bindende ligningssvar om påtænkte eller

gennemførte dispositioner vedrørende indkomståret 2004 og senere indkomstår.

Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under hensyntagen

til, at de skatteansættende myndigheder kan nå at indrette forretningsgange

for

behandlingen af anmodninger om bindende ligningssvar.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september

2003, foretages følgende ændringer:

§ 12 A.

Told-

og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse

af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra

kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske

personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,

stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1.

instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er

bestemt efter § 5.

1.

§ 12 A, stk. 1,

affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser

af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og

skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar

efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale

skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og

§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset

fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt.

påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

§ 16 C.

For

hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner

skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg

Kommuner. Nævnenes medlemstal fastsættes af skatteministeren.

Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.

2.

I

§ 16 C, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for

Bornholms Kommune og«.

Stk. 2.

Forud for

udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt

angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra

vedkommende kommunalbestyrelser.

3.

I

§ 16 C, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og

vurderingsankenævnet«.

§ 20 E.

Fysiske personer og dødsboer kan hos den kommunale skattemyndighed få et

bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence

til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5.

4.

§ 20 E

affattes således:

»§ 20 E.

Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når

den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter

§ 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til

en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder dog ikke spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition

mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af

aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller anspartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien,

finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Hvor

told- og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager

skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den

skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den

skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.

Stk. 3.

Inden den

skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en

kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den

indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«

§ 20 F.

En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den

kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen

skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til

rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et

indkomstår skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende

indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret,

skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives

senest 1 måned efter skæringsdatoen.

5.

I

§ 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F,

stk. 3, 1. pkt.,

og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale

skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.

6.

I

§ 20 F, stk. 1,

indsættes som nyt

4. pkt.:

»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en

gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2

eller stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest

en måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«

Stk. 2.

Samtidig

med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr. (i

1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar.

Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales,

såfremt anmodningen afvises efter § 20 G.

7.

I

§ 20 F, stk. 2,

indsættes efter

sidste pkt.:

»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme

disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive

anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1.

pkt. nævnte gebyr.«

Stk. 3.

Skønner

den kommunale skattemyndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst,

kan den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation.

Efterkommes anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises eller

svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G.

Den kommunale skattemyndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et

bindende ligningssvar, såfremt det skønnes,

1)

at spørgsmålet i

sagen er af mere vidtrækkende betydning,

2)

at sagen angår et

betydeligt beløb, eller

3)

at spørgsmålet er

af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller

andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

§ 20 H.

Et bindende ligningssvar efter § 20 E, stk. 1, er bindende for

skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne

forhold i 5 indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en

konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar

begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

8.

§ 20 H, stk. 1

og 2, affattes

således:

»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende

for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det

beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog

efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende

ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5

indkomstår.

Stk. 2.

Såfremt

spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,

der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i

købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale skattemyndighed

for sælger og køber ikke den samme, behandler den kommunale skattemyndighed

for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i

købsaftalen. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale

skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der behandler

anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke træffe

afgørelse uden forudgående høring af den eller de kommunale

skattemyndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller

køber.

Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i

købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan påklages til

skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet

anmodningen og skatteankenævnets afgørelse binder samtlige parter i

købsaftalen. Tilsvarende regler for klage til Landsskatteretten. Såfremt en

eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til

grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle

parter i købsaftalen.

Stk. 2.

Såfremt

spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,

der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i

købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende

myndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende

myndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige

parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har

disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke

skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken

skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende

myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den

eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager

skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende

ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende

ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har

behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en

kommunal skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en

fysisk person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes

skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder

samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns

afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i

købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved

selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i

købsaftalen.«

9.

I

§ 20 H

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Såfremt

spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion

eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter

i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er

tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2

anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis

spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en

hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet

uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter.

Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er

hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende

myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret

transaktion, ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk

person ikke er skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren

hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den

skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring

af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager

skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer.

Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i

transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter. Såfremt en eller flere

parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen,

bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.«

Stk. 3.

Et

bindende ligningssvar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i

forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret,

herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for

det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører

fortoldningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk,

færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det

pågældende spørgsmål til grund.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10.

I

§ 20 H

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en

bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det

bindende ligningssvar med fremadrettet virkning.«

§ 22 A.

-

- -

11.

I

§ 22 A, stk. 3,

ændres »§ 34,

stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.

Stk. 3.

Ved de

almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal

klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For

ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A

eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35

A, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Skatteministeren kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor,

forlænge den i 1. pkt. fastsatte frist.

§ 23.

Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:

1)

Spørgsmål om

skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12

A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1

12.

I

§ 23, stk. 1,

ændres »9) Spørgsmål

om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10)

Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

2)

Spørgsmål om

efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

3)

Spørgsmål om

beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

4)

Spørgsmål om

skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Spørgsmål om

vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og

§ 22 B.

6)

Spørgsmål om

bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.

pkt.

7)

Spørgsmål, der

efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, af underskud

og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme

art, som underskuddet eller tabet vedrører.

9)

Afgørelser, der

efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan

påklages til Landsskatteretten.

9)

Spørgsmål om

bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.

§ 40.

§ 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning

for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår.

For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige

regler anvendelse.

13.

§ 40

ophæves.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende

ændringer:

§ 87. - -

-

1.

To

steder i

§ 87, stk. 2

, ændres

»§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.

Stk. 2.

Skattekravet

skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3

måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos

aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som

nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Indsendes

opgørelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens

§ 4, fremrykkes selvangivelsesfristen for såvel afdøde som en eventuelt

sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret til tidspunktet

for indsendelsen af opgørelsen. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte

tilfælde skal skattekravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle

senest 3 måneder efter modtagelsen af såvel selvangivelsen for afdøde og en

eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret som

meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af

dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35,

stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke,

bortfalder ansvaret for betaling af skatten.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Lignende dokumenter