Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. februar 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven
(Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer
m.v.)
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september
2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12 A, stk. 1,
affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af
indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og
skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar
efter
kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale
skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og
§ 21,
stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på
bindende
ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til
Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«
2.
I
§ 16 C, stk. 1, 2. pkt.,
Læs alt
indsættes
efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for
Bornholms Kommune og«.
3.
I
§ 16 C, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og
vurderingsankenævnet«.
4.
§ 20 E
affattes således:
»§ 20 E.
Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når
den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter
§ 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til
en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.
Stk. 2.
Hvor told-
og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager
skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den
skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den
skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.
Stk. 3.
Inden den
skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en
kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den
indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«
5.
I
§ 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F,
stk. 3, 1. pkt.,
og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale
skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.
6.
I
§ 20 F, stk. 1,
indsættes som nyt 4.
pkt.:
»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en
gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2
eller
stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en
måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«
7.
I
§ 20 F, stk. 2,
indsættes efter
sidste pkt.:
»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme
disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive
anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1.
pkt. nævnte gebyr.«
8.
§ 20 H, stk. 1
og 2, affattes
således:
»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for
skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne
forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog efter en
konkret
vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse
den
bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.
Stk. 2.
Såfremt
spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,
der
efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i
købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende
myndighed
for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende myndighed
for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i
købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har disse
ikke
samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til
landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der
behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed for sælger kan ikke
træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende
myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber.
Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i
købsaftalen. Et bindende ligningssvar kan, hvis det er et selskabs
skatteansættende myndighed, der har behandlet anmodningen, påklages til
Landsskatteretten. Hvis det er en kommunal skattemyndighed, der har afgivet
det
bindende ligningssvar til en fysisk person, skal klagen over svaret dog
rettes
til den pågældende kommunes skatteankenævn. Skatteankenævnet eller
Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen.
Tilsvarende
gælder, hvis et skatteankenævns afgørelse påklages til Landsskatteretten.
Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende
ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i
forhold til alle parter i købsaftalen.«
9.
I
§ 20 H
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Såfremt
spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion
eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter
i
transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er
tale
om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2 anvendelse.
Ved
afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis
spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en
hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet
uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter.
Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er
hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende
myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret
transaktion,
ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke
er
skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken
skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende
myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de
skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af
hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer. Meddelelsen om det bindende
ligningssvar skal sendes til samtlige parter i transaktionen. Et bindende
ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse
binder samtlige parter. Såfremt en eller flere parter ikke lægger det
bindende
ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i
forhold til alle parter.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10.
I
§ 20 H
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en
bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det
bindende
ligningssvar med fremadrettet virkning.«
11.
I
§ 22 A, stk. 3,
ændres »§ 34,
stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.
12.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »9) Spørgsmål om
bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10) Spørgsmål
om
bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«
13.
§ 40
ophæves.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende
ændringer:
1.
To steder
i
§ 87, stk. 2
, ændres
»§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget går ud på at give juridiske personer og
hovedaktionærer mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig
afklaring
af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition.
Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er dermed at styrke
skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige
konsekvenser af skatteydernes dispositioner.
Forslaget skal derfor ses som endnu et led i regeringens
forenklingsinitiativer og som en del af bestræbelserne på at fremrykke
ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af bestræbelserne på at
flytte
ressourcerne fra efterfølgende kontrol til forudgående hjælp og vejledning.
Forslaget er en opfølgning på lov nr. 332 af 9. maj 2003 om
bindende ligningssvar til personer. Under dette lovforslags behandling blev
der
fra bl.a. FSR, FRR og Skattechefforeningens side udtrykt ønske om, at også
juridiske personer skulle være omfattet af den pågældende ordning. På den
baggrund gav skatteministeren tilsagn om, at der skulle arbejdes hen imod
hurtigt at udarbejde et lovforslag, der også omfattede juridiske personer og
hovedaktionærer.
Det første forslag om bindende ligningssvar byggede på
anbefalingerne i en rapport fra et hurtigt arbejdende udvalg, som
skatteministeren nedsatte i efteråret 2002 om klar besked og fremadrettet
kontrol. Nærværende forslag bygger til dels på anbefalingerne i denne
rapport,
men bygger også på anbefalingerne fra det udvalg, der blev nedsat i sommeren
2003, og som skulle se specifikt på, hvorledes ordningen med bindende
ligningssvar kunne udvides til også at omfatte juridiske personer og
hovedaktionærer. Dette udvalg var stort set identisk med det første udvalg,
der
blev nedsat i efteråret 2002, og bestod af repræsentanter fra
Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,
Københavns
og Frederiksberg kommuner, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.
2. Nærmere om den foreslåede ordning
a.
Gældende
ret
Efter de gældende regler er der for dødsboer og fysiske
personer – med undtagelse af hovedaktionærforhold – mulighed for at
anmode om
et bindende ligningssvar hos de kommunale skattemyndigheder. Sideløbende med
ordningen om bindende ligningssvar er der for juridiske og fysiske personer
tillige mulighed for at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked
vedrørende en påtænkt disposition. Selvom det foreslås at udvide ordningen
med
bindende ligningssvar til også at omfatte juridiske personer og
hovedaktionærer, skal adgangen til at anmode om en bindende forhåndsbesked
fortsat være til stede. De primære forskelle mellem de to ordninger er, at
bindende forhåndsbesked i modsætning til bindende ligningssvar gives for en
tidsmæssig ubegrænset periode, og at der kan svares på andres forhold.
b. Lovforslagets indhold
Forslaget går ud på, at juridiske personer og
hovedaktionærer inden for relativt kort tid (omkring 1 måned) og mod betaling
af et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau), og som fysiske personer fik mulighed
for pr. 1. juli 2003, får mulighed for at få et bindende ligningssvar fra den
skatteansættende myndighed om virkningerne af en disposition.
Det foreslås, at der skal kunne spørges om både påtænkte og
gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet stilles
senest 1 måned efter udløbet af indkomståret.
I modsætning til den eksisterende ordning med bindende
forhåndsbesked fra Ligningsrådet er spørgsmål vedrørende de skattemæssige
virkninger for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget under
ordningen med bindende ligningssvar. Dette er begrundet i de skatteansættende
myndigheders geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en hurtig og
administrativ enkel ordning.
Det foreslås, at den skatteansættende myndighed i særlige
tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvor spørgsmålet er af
mere vidtrækkende betydning eller angår et betydeligt beløb, eller
spørgsmålet
ikke kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum, eller
andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, således som det følger af
§ 20 G.
Der vil med forslaget ikke være nogen konkrete
begrænsninger i hvilke typer juridiske personer eller hovedaktionærer, der
kan
få svar eller på hvilke typer spørgsmål, der kan gives svar. Det er dog
klart,
at den begrænsede tid, som er til rådighed til at give et svar, kan være en
naturlig begrænsning for, hvor komplicerede spørgsmål, der kan besvares.
Dette
kan bl.a. være tilfældet med store dele af spørgsmålene vedrørende
ligningslovens § 2 (transfer pricing), fortolkning af
dobbeltbeskatningsoverenskomster og spørgsmål, der i større grad involverer
EU-retlige problemstillinger. Det forhold, at spørgsmålet vedrører transfer
pricing, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU-retten, kan dog ikke i
sig
selv anvendes som afvisningsgrund.
Transfer pricing-sager kan ofte være komplicerede og
omfattende. Dette vil eksempelvis være tilfældet med sager vedrørende løbende
dispositioner. Hvis der anmodes om bindende ligningssvar på en enkelt
transaktion, vil det kunne være relevant for skattemyndigheden at inddrage
den
pågældende skatteyders samlede koncerninterne transaktioner med den
udenlandske
koncernforbundne enhed for at sikre, at den enkelte transaktion, som bindende
svar ønskes for, ikke indgår som led i de samlede transaktioner; derfor kan
selv enkelte transaktioner være komplicerede.
For at sikre en koordinering af praksis gælder der i dag en
godkendelsesprocedure på transfer pricing-området, hvorefter Told- og
Skattestyrelsens transfer pricing-kontor skal godkende alle ændringer, der
vedrører priser og vilkår i grænseoverskridende transaktioner, som en
skatteansættende myndighed ønsker at foretage.
For at sikre, at denne koordinering af praksis opretholdes,
foreslås det, at godkendelsesproceduren også kommer til at omfatte afgivelse
af
bindende ligningssvar. Inden en skatteansættende myndighed afgiver et
bindende
ligningssvar om transfer pricing-forhold, skal det bindende ligningssvar
således godkendes af Told- og Skattestyrelsens transfer pricing-kontor.
Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet
godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen, inden der afgives bindende
ligningssvar. Som en service overfor borgerne skal det derfor fremgå af det
bindende ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Hvis
der er indhentet godkendelse, men dette ved en fejl ikke fremgår af det
bindende ligningssvar, vil dette ikke påvirke gyldigheden.
En godkendelsesordning for transfer pricing-sager samt
transfer pricing-sagernes ofte komplicerede og omfattende karakter betyder,
at
det vil være vanskeligt at overholde svarfristen i disse sager, og at
sagsbehandlingstiden ofte vil være længere. Skatteyderen skal i givet fald
orienteres om dette. Spørgeren og den skatteansættende myndighed må i så fald
i
fællesskab finde en passende løsning.
De danske skattemyndigheder skal ved afgivelsen af et
bindende ligningssvar vedrørende et transfer pricing-forhold tage forbehold
for, at udenlandske skattemyndigheder kan være af en anden opfattelse.
Den skatteansættende myndighed skal, inden bindende
ligningssvar afgives i transfer pricing-sager, oplyse spørgeren, om de danske
skattemyndigheders internationale forpligtelse til at udveksle oplysninger
til
andre landes skattemyndigheder. Dette gælder særligt forpligtelsen for danske
skattemyndigheder til af egen drift at udveksle alle relevante oplysninger
med
et andet EU-lands skattemyndighed.
For at lette sagsgangen så meget som muligt for både
fysiske og juridiske personer er det meningen, at den skatteansættende
myndighed, hvis den giver afslag på at give et bindende ligningssvar, skal
medsende en vejledning til den fysiske eller juridiske person om muligheden
for
at søge om bindende forhåndsbesked. Med lovforslaget forudsættes det, at
bindende
forhåndsbesked primært bliver brugt ved mere komplicerede skattespørgsmål, da
sagsbehandlingstiden er længere, og prisen for en bindende forhåndsbesked er
væsentligt højere (2004 udgør det 1.800 kr.).
På samme måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked
og bindende ligningssvar for personer skal skattemyndighederne –
herunder de
statslige myndigheder – lægge ligningssvaret til grund ved den
ligningsmæssige
bedømmelse af skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den
omhandlede
disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætningerne for ligningssvaret er
ændret. Det bindende ligningssvar vil som udgangspunkt kun være bindende i
forhold til skattelovgivningen, og det bindende ligningssvar vil ikke være
bindende over for andre end skattemyndighederne. Det kan derfor i forbindelse
med det bindende ligningssvar være nødvendigt at tage forbehold over for
lovgivning, der varetages af andre ministerier, styrelser mv., og eventuelt
også andre landes lovgivning.
Det foreslås, at et bindende ligningssvar for juridiske
personer og hovedaktionærer er bindende for myndighederne ved behandlingen af
det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der skønnes behov herfor, kan
myndigheden
efter et konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende
ligningssvar
til en kortere periode end 5 år. For så vidt angår bindende ligningssvar om
prisfastsættelse af grænseoverskridende transaktioner, vil markedsforhold og
konkurrenceforhold ofte hurtigt ændre sig, det vil sige, at de
forudsætninger,
der ligger til grund for et bindende ligningssvar om transfer
pricing-forhold,
hurtigt ændrer sig. Er der tale om et bindende ligningssvar om løbende
transaktioner, vil den skatteansættende myndighed derfor typisk skulle
begrænse
den bindende virkning til indeværende periode plus 1-2 år.
Med denne maksimumsbegrænsning på den tidsmæssige
udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger
som følge af forkert besvarelse eller af, at myndighederne ikke kan lade en
skatteyder, der har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig
skærpende
praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem skatteydere
afhængig af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar eller ej. For
skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden tidsmæssig
begrænsning, er der mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet, der kan svare uden tidsbegrænsning.
For den enkelte juridiske person og hovedaktionær vil den
foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i
forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra den
skatteansættende myndighed giver sikkerhed for, hvordan en disposition
skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser,
idet den juridiske person og hovedaktionær ikke længere behøver at blive mødt
med krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og
kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført.
For de skatteansættende myndigheder vil den foreslåede
ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere endelig stillingtagen
til
nogle af de henvendelser, som myndighederne i dag modtager i forbindelse med
deres besvarelse af spørgsmål fra juridiske personer og hovedaktionærer.
Dette
betyder en fremrykning af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende det
pågældende spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med bindende
ligningssvar må kommunerne og de øvrige skatteansættende myndigheder fortsat
forventes at have en opgave i vejledning af skatteyderne og besvarelse af
henvendelser
fra skatteyderne, selvom en del spørgsmål fremover formentlig stilles under
den
foreslåede ordning med bindende ligningssvar. Det kan ikke forventes, at der
er
tale om en ordning, der vil medføre yderligere arbejde for de
skatteansættende
myndigheder, da der reelt set er tale om en ligning, der alligevel skulle
have
fundet sted før eller siden.
Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder
skattemyndighederne. Spørgeren har derfor mulighed for at se bort fra et
modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der kan
således klages både over indholdet af det bindende ligningssvar og over en
senere ansættelsesændring vedrørende samme skattespørgsmål. Andre fysiske og
juridiske personer vil ikke kunne støtte ret på det afgivne ligningssvar.
En hovedaktionær vil i de situationer, hvor det er en
kommune, der er den skatteansættende myndighed, kunne påklage en afgørelse
over
et bindende ligningssvar til den pågældende kommunes skatteankenævn.
Skatteankenævnets afgørelse om bindende ligningssvar kan påklages til
Landsskatteretten, og sagen vil senere kunne indbringes for domstolene
svarende
til, hvad der gælder for klager over skatteansættelsen. Hvis det er en
juridisk
person, der har fået et bindende ligningssvar, det være sig fra en kommunal
eller statslig skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til
Landsskatteretten og herefter til domstolene.
3. Lovovervågning
Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende
ligningssvar for fysiske personer og dødsboer har været anvendt i 3 år, give
Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om de skatteansættende myndigheders
varetagelse af den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny
lovgivning. Skatteministeren vil samtidig med denne redegørelse også redegøre
for bindende ligningssvar for juridiske personer og hovedaktionærer.
4. Provenumæssige konsekvenser
Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle
regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke
provenumæssige konsekvenser.
Fremrykningen af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende
de forelagte spørgsmål kan dog føre til mindre betalingsforskydninger, da de
juridiske personer og hovedaktionærer i højere grad kan tilpasse den
foreløbige
skat til den endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og
overskydende skat i efterfølgende år.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Med den foreslåede ordning forventes antallet af
anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at falde, i det
omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale skattemyndigheder og de
statslige told- og skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af
klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet
en
række skatteydere må forventes af afstå fra at gennemføre en påtænkt
handling,
såfremt den skatteansættende myndigheds redegørelse for de skattemæssige
konsekvenser ikke svarer til skatteyderens forventninger.
Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende
ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af svaret sammen
med
en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told- og
skattemyndigheder,
der via det samme system indrapporterer sine afgørelser til Told- og
Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på den måde
rådighed over data, der kan anvendes til stikprøvevis kontrol af kommunernes
materielle regelanvendelse i forbindelse med bindende ligningssvar, og Told-
og
Skattestyrelsen kan herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på
området
for bindende ligningssvar på lige fod med redegørelsen for ligningsarbejdet i
øvrigt.
Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori der er
afgivet bindende ligningssvar til hovedaktionærer, kan dels det statslige
forskudssystem, dels det statslige ligningssystem SLS-P finde anvendelse.
Hvad
angår disse systemer er de nødvendige tilretninger allerede foretaget i
forbindelse med implementeringen af bindende ligningssvar for fysiske
personer
og dødsboer (Lov nr. 332 af 9. maj 2003). Der forventes derfor ingen
væsentlige
meromkostninger i forbindelse med udvidelsen af ordningen til også at gælde
hovedaktionærer. Hvad angår udsøgning af sager, hvori der er afgivet bindende
ligningssvar til selskaber, skal der dog foretages visse justeringer af
selskabsskattesystemet
3 S og ligningssystemet for selskaber LS. Det skønnes, at disse justeringer
samlet vil koste 1,3 mio. kr.
Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i
kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat
Selskabsrevision samt
hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et mindre personalemæssigt
ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Erhvervsadministrative konsekvenser
Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og
billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte
dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle
fordele for de juridiske personer.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Med forslaget vil hovedaktionærer lettere, hurtigere og
billigere end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og
gennemførte dispositioner.
10. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske
Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske
Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet,
Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel,
Transport
og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
It-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,
Københavns
Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Realkreditrådet,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne
fra de hørte organisationer, der har haft bemærkninger til lovforslaget.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvaret
Kommentarer til
bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Er betænkelige ved den foreslåede ordning på grund af
risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig kompetence
i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen henlægges til en central
administrativ enhed.
Forslaget er ikke fulgt, idet de skatteansættende
myndigheder, herunder kommunerne, der i dag forestår ligningen af de forhold,
hvorom der kan anmodes om bindende ligningssvar, må antages at være fuldt ud
kvalificerede til at løse opgaven.
Mener desuden, at den foreslåede godkendelsesprocedure
på transfer pricing-området er bureaukratisk.
Godkendelsesordningen er valgt for at få størst mulig
sikkerhed i svarene på transfer pricing-området.
Dansk Landbrugsrådgivning
Gør opmærksom på, at reglen om, at anmodningen om et
bindende ligningssvar skal indgives senest én måned efter kalenderårets
udløb, giver nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til selskaber, der har
forskudt indkomstår.
Bestemmelsen er blevet ændret, således at de
uhensigtsmæssigheder, som Dansk Landbrugsrådgivning fremhæver, nu er undgået.
Mener, at det bør være muligt at kunne få en bindende
forhåndsbesked i den situation, hvor en spørger anmoder om et bindende
ligningssvar på en allerede gennemført disposition, og dette bliver afvist.
Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal
behandle spørgsmålet samtidig med, at den skatteansættende myndighed skal
ligne spørgsmålet, idet Ligningsrådet ikke skal have en funktion, som kan
minde om en klageinstans.
Spørger, om en eller flere parter i en sag skal
selvangive i overensstemmelse med det afgivne svar for senere at kunne støtte
ret på resultatet af klagebehandlingen, eller om de kan selvangive i
overensstemmelse med deres aftale, som evt. er påstanden under en
klagebehandling.
I bemærkningerne er det blevet præciseret, at
klageinstansens afgørelse vil binde parterne og myndighederne som et bindende
ligningssvar, uanset hvad parterne tidligere har selvangivet.
Bemærker, at teksten i § 20 H, stk. 2, 6.
pkt., ikke er i overensstemmelse med teksten i de specielle bemærkninger.
Forslaget er blevet fulgt, således at der nu er bedre
overensstemmelse mellem de specielle bemærkninger og lovforslaget.
Gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til den
situation, hvor der anmodes om bindende ligningssvar for et selskab, der ikke
eksisterer.
Der kan ikke i bindende ligningssvar instituttet spørges
om andres forhold. Ansøgeren vil derfor i den nævnte situation evt. skulle
anmode Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked.
Påpeger, at den nye bestemmelse i § 20 H,
stk. 3, hvor der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2, er en stramning i forhold til den gældende lovgivning om
bindende ligningssvar for personer, idet § 11, stk. 2, også
omfatter
personer, der inden for de sidste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen eller i denne periode har rådet over mere end 50 pct. af
aktierne.
I forhold til den gældende bestemmelse vil der nu også
være mulighed for at selskaberne kan få et bindende ligningssvar. Da der
således er mulighed for, at både et selskab og hovedaktionær kan få et
bindende ligningssvar, er det fundet nødvendigt at lave en stramning i
forhold til den tidligere bestemmelse, således at det er alle
hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens forstand, der er omfattet
af bestemmelsen.
Gør opmærksom på en teknisk fejl.
Den tekniske fejl er blevet rettet.
Den Danske Skatteborgerforening
Mener, at skatteborgeren flere steder i lovforslaget
besværes af manglende intern styring, og at skatteborgeren skal kunne
henvende sig til sin normale kontakt.
Lovforslaget medfører ikke, at skatteyderne skal
henvende sig til andre end deres normale kontakter. I langt de fleste
tilfælde, vil forslaget desuden ikke medføre, at skatteyderne får en anden
klageinstans end den normale. Hvis et bindende ligningssvar vedrører en
transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil det dog være
selskabets skatteansættende myndighed, der vil give det bindende ligningssvar
til både selskab og hovedaktionær. Baggrunden for dette er, at det ikke skal
være muligt for et kommunalt skatteankenævn at behandle en klage over et
selskabs skatteansættende myndighed.
Der savnes begrundelse for, at hver af parterne skal
betale gebyr, når der er flere parter, der søger om et bindende ligningssvar.
Da hver af parterne også får et bindende ligningssvar,
som de kan støtte ret på, og da den pågældende situation vil medføre et
merarbejde hos skattemyndighederne, er det fundet rimeligt, at hver især skal
betale et gebyr.
Der savnes begrundelse for, at den bindende virkning af
et bindende ligningssvar kan begrænses til en periode, der er kortere end 5
år. Der savnes desuden begrundelse for, at svaret ikke gives for en
tidsmæssig ubegrænset periode, da et forhåndstilsagn er en præcisering af
gældende ret. Hvis der med forslaget menes, at et tilsagn gælder i 5 år
uanset lovændringer, kan Skatteborgerforeningen godtage det.
Årsagen til, at et bindende ligningssvar er tidsmæssigt
begrænset, er, at det ikke er den øverste ligningsmyndighed, der afgiver
svaret. Hvis der sker praksisændringer vil det være uhensigtsmæssigt, hvis et
bindende svar, der er i strid med den nye praksisændring, er blevet gjort
tidsmæssigt ubegrænset. Tilsvarende kan der være sager, hvor der er stor
usikkerhed om svaret. For at undgå, at et forkert svar binder myndighederne
for længe, er det besluttet, at svaret kan begrænses til en periode, der er
kortere end 5 år. Hvis der ikke var denne mulighed for at begrænse længden af
den bindende virkning, ville alternativet ofte være, at spørgsmålet blev
afvist. På denne baggrund er det fundet, at det er bedre, at skatteyderen kan
få et tidsmæssigt begrænset svar frem for intet svar.
Savner svar på, om afgørelserne offentliggøres til glæde
for andre skatteborgere, eller om det skal holdes hemmeligt.
De bindende ligningssvar bliver ikke offentliggjort. Da
der er tale om en singulær afgørelse, vil andre skatteborgere ikke kunne
støtte ret på svarene.
Ejendomsforeningen Danmark
Udtaler støtte til forslaget.
Ingen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Vurderer, at lovforslaget har positive strukturelle
konsekvenser for juridiske personer.
Ingen
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser, forslaget skal derfor ikke testes i et virksomhedspanel.
Ingen
Foreningen Registrerede Revisorer
Udtrykker ønske om, at der findes en løsning på det
problem, at kommunerne ikke kan afgive bindende ligningssvar om
værdiansættelse af fast ejendom, når overdragelsen sker til personer inden
for gavekredsen.
Da spørgsmålet omhandler kompetencefordelingen mellem
kommuner og regioner, og i øvrigt vedrører en afgift, vil spørgsmålet blive
taget op i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende bindende moms- og
afgiftssvar.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreslår en opdeling af § 12 A, stk. 1,
således at der bliver 2 pkt.
Den foreslåede opdeling er fulgt i lovforslaget.
Forsikring og Pension
Kan tilslutte sig forslaget.
Ingen
HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene
Anbefaler, at der ikke indføres et gebyr, da der er tale
om betaling for en service, der allerede i dag udøves af myndighederne.
Forslaget er ikke fulgt, bl.a. fordi bindende
ligningssvar er en service, der ikke findes i dag. Virksomhederne vil således
fortsat have mulighed for omkostningsfrit at få et ikke-bindende svar fra
myndighederne.
Håndværksrådet
Støtter forslaget
Ingen
Landsskatteretten
Tager til efterretning, at der ikke bliver lavet en
sagsfremstilling i § 12 A, stk. 1, 3. pkt., men forudsætter, at de
faktiske omstændigheder omkring dispositionen er fuldstændig belyst i det
bindende ligningssvar.
Det er en af forudsætningerne for at give et bindende
ligningssvar, at spørgeren har oplyst sagen. Hvis den ikke er tilstrækkeligt
oplyst, kan spørgsmålet afvises.
Skatterevisorforeningen
Foreslår, at det ikke skal være muligt at få svar på
spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, der er omfattet af
skattekontrollovens § 3 B, idet der vil være tale om at benytte
væsentlige ressourcer, der er spildt, hvis sagen afvises.
Forslaget er ikke fulgt. I lovforslaget er det valgt at
medtage alle forhold herunder også spørgsmål vedrørende grænseoverskridende
transaktioner, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Dette er
gjort ud fra den betragtning, at der kan være spørgsmål vedrørende
grænseoverskridende transaktioner, der er enkle, og som det vil være let at
svare på. Da det ikke ville være rimeligt på forhånd at udelukke muligheden
for at kunne få et bindende ligningssvar på disse spørgsmål, er også disse
spørgsmålet medtaget.
Foreslår, at det skal præciseres, at alle parter i en
transaktion, der får et svar, skal være skatteansat i Danmark.
Forslaget er blevet fulgt delvist. Det er blevet
præciseret, at det gælder alle som er eller vil blive skattepligtige til
Danmark.
Mener, at det vil være ønskeligt, hvis der sker en
egentlig høring af de udenlandske skattemyndigheder i transfer pricing-sager.
Forslaget er ikke fulgt. Bindende ligningssvar skal være
en administrativt enkel og hurtig ordning; derfor er det valgt ikke at
foretage høring af de udenlandske skattemyndigheder, da dette formentlig
ville forlænge svartiden betragteligt.
Foreslår under hensyntagen til, at rigtigt mange
selskaber har forskudt regnskabsår, at fristen for at anmode om bindende
ligningssvar ændres til at være 1 måned efter udløbet af regnskabsåret –
og
dermed også inden for selskabets selvangivelsesfrist.
Se kommentaren til Danmarks Landbrugsrådgivning.
§ 20 G er ikke ændret. Af denne paragraf fremgår
»Den kommunale skattemyndighed«. Skatterevisorforeningen foreslår, at dette
ændres til: »Den skatteansættende myndighed«.
Det følger allerede af lovforslagets § 1, nr. 5, at
der skal stå »Den skatteansættende myndighed«.
Mener ikke, at § 20 H, stk. 3, skal have
forrang overfor stk. 2, hvis der er tale om salg fra en hovedaktionær
til et selskab, som er omfattet af stk. 2. I denne situation skal det
derfor være hovedaktionærens skatteansættende myndighed, der skal behandle
spørgsmålet.
Forslaget er ikke blevet fulgt. Baggrunden for forslaget
er, at det vurderes oftest at være sådan, at et selskabs skatteansættende
myndighed vil være bedre til at vurdere både et selskabs og en hovedaktionærs
forhold i en salgssituation, der er omfattet af stk. 2. Et grundlæggende
hensyn bag ordningen med bindende ligningssvar er altid at lade
svarkompetencen følge skatteyderens skatteansættende myndighed.
Told- og Skattestyrelsen
Mener, at det skal anføres eksplicit, at kravet i
§ 20 H, stk. 3, om at alle parter skal søge om et bindende
ligningssvar, kun gælder, hvor parterne er eller vil blive skattepligtige her
til landet.
Se kommentaren til Skatterevisorforeningen.
Foreslår, at afsnittet i de almindelige bemærkninger om
spontan udveksling af oplysninger til andre landes skattemyndigheder om
bindende ligningssvar i transfer pricing-sager bliver præciseret.
De almindelige bemærkninger er blevet rettet til i
overensstemmelse med Styrelsens forslag.
Foreslår, at de administrative bemærkninger bliver
ændret.
De administrative bemærkninger er ændret i
overensstemmelse med Styrelsens forslag.
Foreslår at ændre »Bornholms Kommune« til: »Bornholms
Regionskommune«.
Forslaget er ikke fulgt, da navnet »Bornholms Kommune«
er det navn, der oftest benyttes i lovgivningen.
Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Ingen
Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de
materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor
ikke provenumæssige konsekvenser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
forslaget vil kunne medføre mindre betalingsforskydninger.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende
forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i det
administrative klagesystem antages at falde.
Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i
kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat
Selskabsrevision samt hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et
mindre personalemæssigt ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen.
Forslaget skønnes at medføre ca. 1,3 mio. kr. i engangsudgifter til justering
af selskabsskattesystemet 3 S og ligningssystemet for selskaber LS.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Ingen
Erhvervsadministrative
konsekvenser.
Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og
billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte
dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle
fordele for de juridiske personer.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser.
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne.
Med forslaget vil hovedaktionærer let, hurtigt og
billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte
dispositioner.
Ingen
Forholdet til
EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ingen
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, 1.
pkt., foretager told- og skatteforvaltningen skatteansættelse for juridiske
personer bortset fra dødsboer.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt., således at told-
og skatteforvaltningens opgave udvides til at omfatte afgivelse af bindende
ligningssvar efter kapitel 2 B. Som følge af det nye 2. pkt. bliver de
tidligere 2. og 3. pkt. 3. og 4. pkt.
Bestemmelsen i det nye 3. pkt. fastsætter, at
bestemmelserne i § 3, stk. 4 og 5, vedrørende agterskrivelse og i
§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., vedrørende sagsfremstilling, ligeledes
gælder for de statslige told- og skattemyndigheder, der foretager
skatteansættelser. Det foreslås, at bestemmelserne om agterskrivelse og
sagsfremstilling i det nye 3. pkt. ikke gælder, når der bliver afgivet
bindende
ligningssvar.
Begrundelsen for, at det foreslås, at 3. pkt. ikke skal
gælde for bindende ligningssvar er, at det bindende ligningssvar bliver
afgivet
før selvangivelsestidspunktet, henvisningen til agterskrivelsen vil derfor
ikke
være relevant. Bestemmelsen om sagsfremstilling foreslås heller ikke at
gælde,
da ordningen skal være let og hurtig. Hvis den skatteansættende myndighed
skal
udfærdige en sagsfremstilling, må det vurderes, at svartiden vil blive
forlænget betydeligt. Det må i øvrigt vurderes, at hensynet bag en
sagsfremstilling er tilstrækkeligt opfyldt, idet sagens faktuelle baggrund
skal
være tilstrækkeligt oplyst, før der kan gives et bindende ligningssvar.
Bestemmelsen i det nye 4. pkt. fastsætter, at afgørelsen i
1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten. Som en konsekvens
af,
at der er blevet indsat et nyt 2. pkt. i § 12 A, stk. 1, foreslås
det
at udvide bestemmelsen, således at også afgørelser i 1. instans efter 2. pkt.
påklages til Landsskatteretten.
Til nr. 2 og 3
Skattestyrelseslovens § 16 C omhandler
vurderingsankenævnene. I § 16 C, stk. 1 og 2, er der henvisninger
til
det fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner.
I forbindelse med at Bornholm blev gjort til én kommune,
blev der vedtaget en række administrative ændringer i diverse love. Ved en
fejl
blev bestemmelsen i § 16 C ikke tilrettet. Det foreslås derfor at rette
i
bestemmelserne, således at det fremgår, at der skal udnævnes et
vurderingsankenævn for Bornholms Kommune.
Til nr. 4
Skattestyrelseslovens § 20 E, stk. 1, fastsætter,
at fysiske personer og dødsboer kan få et bindende ligningssvar hos den
kommunale skattemyndighed.
Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 20 E,
stk. 1, således at også juridiske personer, der lignes af den kommunale
skattemyndighed efter en kontrakt med staten om selskabsligningen efter
skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 2, kan få et bindende
ligningssvar
fra den kommune, der er skatteansættende myndighed for selskabet. Med
kommunal
skattemyndighed forstås alle de myndigheder og samarbejder, der kan træffe
afgørelse efter skattestyrelseslovens § 2, dvs. ligeledes kommunale
samarbejder og centre, som har fået overført kompetence til at træffe
afgørelse
efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 3.
Herved får juridiske personer, der lignes af den kommunale
skattemyndighed, samme mulighed for at få et bindende ligningssvar fra
kommunen
på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition,
som
fysiske personer har i dag.
Af den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens
§ 20 E, stk. 2, fremgår, at hovedaktionærer ikke kan få bindende
ligningssvar. Når det foreslås at udvide § 20 E til også at omfatte
juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås bestemmelsen i § 20 E,
stk. 2, i konsekvens heraf ophævet.
Det foreslås i den nye stk. 2, at juridiske personer,
der lignes af told- og skatteforvaltningen efter bestemmelsen i
skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, kan få et bindende
ligningssvar
af den skatteansættende myndighed for den juridiske person. Den
skatteansættende myndighed vil efter denne bestemmelse som udgangspunkt være
den regionale told- og skattemyndighed, og for større juridiske personer vil
det være ToldSkat Selskabsrevisionen.
Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og
skatteforvaltningen skatteansættelsen af indkomst osv. for juridiske personer
bortset fra dødsboer. Efter skattestyrelseslovens § 38 A kan
skatteministeren bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger til at
træffe
afgørelse på ministerens forretningsområde.
Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og
sagsudlægning, hvoraf det fremgår, at direktøren for Told- og Skattestyrelsen
kan overføre nærmere angivne juridiske personer, bortset fra dødsboer, til
ligning i ToldSkat Selskabsrevisionen.
For disse nærmere angivne juridiske personer forudsættes
kompetencen til at besvare anmodninger om bindende ligningssvar derfor at
ligge
i ToldSkat Selskabsrevisionen.
Det foreslås at indsætte en ny stk. 3
.
Denne bestemmelse skal sikre, at
skattemyndigheden ikke kan give et bindende ligningssvar vedrørende et
spørgsmål, der omhandler en kontrolleret transaktion omfattet af
skattekontrollovens § 3 B, før den har indhentet godkendelse fra den
centrale told- og skattemyndighed.
Bestemmelsen indebærer, at et bindende ligningssvar, der
vedrører kontrollerede transaktioner, hvor den ene part er udenlandsk, skal
godkendes af den centrale told- og skatteforvaltning, det vil sige Told- og
Skattestyrelsens transfer pricing-kontor.
Den foreslåede bestemmelse vil være i overensstemmelse med
bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, der sikrer, at
skattemyndigheden i alle tilfælde, hvor den ønsker at ændre den
skattepligtige
indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået,
hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, forinden skal
indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
Da bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B kun
omhandler gennemførte dispositioner i selvangivelsessituationen, er det
nødvendigt at indføre den pågældende bestemmelse for at sikre, at også
påtænkte
og gennemførte ændringer, som der bliver givet tilladelse til ved et bindende
ligningssvar, er omfattet af godkendelsesproceduren.
Kravene til dokumentationen i forbindelse med en anmodning
om bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold er de samme som kravene
til den dokumentation, det påhviler skatteydere at udarbejde i forbindelse
med
indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 3 B,
stk. 4.
Ved påtænkte dispositioner vil der være øget fokus på de forudsætninger, der
ligger til grund for de foreslåede afregningsprincipper.
Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet
godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen inden, der afgives bindende
ligningssvar. Som en service for borgerne skal det fremgå af det bindende
ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Det er
imidlertid ikke i sig selv nogen gyldighedsbetingelse, at det fremgår af
svaret, at der er indhentet godkendelse.
Til nr. 5
I de gældende regler § 20 F, stk. 1, 1. pkt.,
§ 20 F, stk. 3, 1. pkt., og § 20 G, stk. 1, står
»kommunale
skattemyndighed«, idet bindende ligningssvar kun var muligt for fysiske
personer og dødsboer med den tidligere lov. Når reglen udvides til også at
omfatte de juridiske personer, skal de pågældende bestemmelser
konsekvensrettes
til »skatteansættende myndighed«.
Med udtrykket »skatteansættende myndighed« menes der i
dette lovforslag derfor både kommunale skattemyndigheder, der ligner fysiske
personer og dødsboer, og de statslige og kommunale skatteansættende
myndigheder, der skatteansætter juridiske personer.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 1,
skal anmodning om bindende ligningssvar indgives senest en måned efter
kalenderårets udløb.
Når ordningen om bindende ligningssvar udvides til også at
omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, vil den gældende bestemmelse
skabe nogle uhensigtsmæssigheder i de tilfælde, hvor en eller flere juridiske
personer har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende ligningssvar efter
§ 20
H, stk. 2 og 3. Det foreslås derfor, at anmodningsfristen bliver én
måned
efter indkomstårets udløb. Lovteknisk vil dette betyde, at det eksisterende
4.
pkt. slettes.
En ordning, hvor en anmodningsfrist skal følge
indkomståret, vil fortsat skabe nogle problemer i den situation, hvor to
eller
flere skattepligtige har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende
ligningssvar for en allerede gennemført disposition efter § 20 H,
stk. 2 og 3. Det foreslås derfor at indsætte et nyt 4. pkt., således at
det fremgår, at i de tilfælde, hvor der bliver ansøgt om et bindende
ligningssvar for en allerede gennemført disposition, der er omfattet af enten
§ 20 H, stk. 2 eller stk. 3, vil anmodningsfristen være én
måned
efter udløbet af det tidligste indkomstår.
Hvis der eksempelvis er 2 købere og en sælger i en handel
omfattet af § 20 H, stk. 2, og den ene har bagudforskudt
indkomstår,
den anden har et indkomstår, der følger kalenderåret, og den sidste har
fremadforskudt indkomstår, skal anmodningen indsendes senest én måned efter
udløbet af det bagudforskudte indkomstår, da det er det tidligste indkomstår.
Bestemmelsen gælder både for fysiske og juridiske personer
og gælder uanset hvor mange, der anmoder om et bindende ligningssvar efter
§ 20 H, stk. 2 og 3.
Hvis der ansøges om en påtænkt disposition, vil undtagelsen
ikke være relevant, da der ikke vil være en risiko for, at en eller flere
parter allerede har selvangivet. De almindelige frister i 3. pkt. vil derfor
finde anvendelse på sådanne situationer.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 2,
skal der samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende ligningssvar,
betales et gebyr på 150 kr.(i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes
vurderet
som bindende ligningssvar. Beløbet bliver efterfølgende reguleret efter
personskattelovens § 20, og er i 2004 300 kr. Når ordningen om bindende
ligningssvar bliver udvidet, vil de juridiske personer og hovedaktionærer
tilsvarende skulle betale det nævnte gebyr, når de anmoder om et bindende
ligningssvar.
Det foreslås at indsætte et nyt pkt. i § 20 F,
stk. 2. Dette pkt. skal præcisere, at i de tilfælde, hvor der er flere,
der i forbindelse med den samme disposition søger om et bindende
ligningssvar,
skal de hver især betale det gebyr, der er nævnt i bestemmelsen.
Bestemmelsen knytter sig både til § 20 H, stk. 2
og stk. 3, og den skulle derfor allerede have været indført med den
første
lov vedr. bindende ligningssvar for personer.
Med den nye bestemmelse bliver det således præciseret, at
alle parter i en købsaftale, der er reguleret efter § 20 H, stk. 2,
og som søger om bindende ligningssvar, skal betale et gebyr på 300 kr. (i
2004-niveau).
Det pågældende pkt. får også virkning for den foreslåede
bestemmelse i § 20 H, stk. 3, der vedrører forhold mellem
hovedaktionærer og selskaber og kontrollerede transaktioner mellem juridiske
personer. Det vil sige, at i disse tilfælde vil alle de berørte
hovedaktionærer
og juridiske personer hver især skulle søge om et bindende ligningssvar og
betale et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau).
Årsagen til, at alle parter vedrørende en disposition hver
især skal betale et gebyr, når der kun bliver givet ét bindende ligningssvar,
er, at parterne skal indgive ansøgningen til hver deres skatteansættende
myndighed. Uanset at selve afgørelsen skal træffes af den samme
skatteansættende myndighed, vil der være mere sagsbehandling, og det
administrative arbejde vil være større jo flere parter, der er involveret i
en
disposition. Da gebyret er med til at dække de skatteansættende myndigheders
merudgifter ved ordningen, er det derfor fundet mest korrekt, at alle parter
betaler det pågældende gebyr.
Til nr. 8
I den gældende § 20 H, stk. 1, henvises til
§ 20 E, stk. 1. På baggrund af at ordningen udvides til ligeledes
at
omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås det at ændre
bestemmelsen, således at der henvises til § 20 E.
I § 20 H, stk. 1 og 2, benyttes udtrykket
»kommunale skattemyndighed« flere steder. Det foreslås at erstatte dette
udtryk
med »skatteansættende myndighed«, da dette dækker både de kommunale
skattemyndigheder, der forestår personligningen og de statslige og kommunale
skatteansættende myndigheder, der forestår selskabsligningen.
I § 20 H, stk. 2, står, at en klage over det
bindende ligningssvar kan rettes til skatteankenævnet for den kommunale
skattemyndighed, der har behandlet anmodningen. Det foreslås at ændre
bestemmelsen, således at det fremgår, at en klage over det bindende
ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, hvis det er en
skatteansættende myndighed for et selskab, der har behandlet spørgsmålet.
Hvis
der er tale om en juridisk person, der sælger til en fysisk person, vil
klageinstansen både for den juridiske og fysiske person derfor være
Landsskatteretten.
Til nr. 9
Det foreslås at indsætte en ny § 20 H, stk. 3,
der fastsætter, hvorledes bindende ligningssvar om kontrollerede
transaktioner
og transaktioner mellem hovedaktionær og selskab skal behandles.
Bestemmelsen supplerer reglen i § 20 H, stk. 2,
hvorefter alle parter i en køb/salg situation, skal anmode om et bindende
ligningssvar. Denne bestemmelse vil også gælde for kontrollerede køb og salg
og
for køb og salg mellem en hovedaktionær og et selskab.
Bestemmelsen sikrer, at der ud fra kontrolhensyn sker en
koordination af svaret på dispositioner, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 45 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, og
hvor de involverede parter ikke er uafhængige. Der tænkes i den forbindelse
på
lejeaftaler, låneforhold, arbejdsaftaler, udlodninger, m.m.
Med udtrykket »kontrollerede transaktioner« forstås de
situationer, hvor en skattepligtig enten kontrollerer eller er kontrolleret
af
en anden fysisk eller juridisk person, eller er koncernforbundet med en
juridisk person, og hvor de nævnte fysiske og juridiske personer ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for
handelsmæssige
eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var
afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.
Udtrykket »kontrollerede transaktioner« dækker således også
situationer, hvor en aktionær ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af
stemmerne. For at sikre, at alle kontrollerede transaktioner mellem et
selskab
og en hovedaktionær, er omfattet af bestemmelsen, er en henvisning til
ligningslovens § 2 ikke nok, da hovedaktionærbegrebet i dansk ret er
bredere end det, der fremgår af den pågældende bestemmelse. Der foreslås
derfor
en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3,
således at også situationer, hvor en aktionær ejer eller har ejet 25 pct. af
aktiekapitalen, er omfattet.
Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om bindende
ligningssvar vedrørende kontrollerede transaktioner og hovedaktionærforhold
af
hensyn til en symmetrisk beskatning skal være direkte bindende for samtlige
parter i transaktionen. Disse spørgsmål kan derfor kun besvares, såfremt
samtlige parter anmoder om bindende ligningssvar.
Hvis der er tale om en disposition mellem en hovedaktionær
og et selskab, foreslås det, at anmodningen skal behandles af den
skatteansættende myndighed for selskabet. Det samme gør sig gældende, hvis
der
er mere end én hovedaktionær. Baggrunden herfor er, at den skatteansættende
myndighed for selskabet vil have større kendskab til selskabets skattemæssige
spørgsmål, og selskabets skattemæssige forhold må vurderes generelt at være
mere komplicerede end en hovedaktionærs skattemæssige forhold.
Hvis en køb/salg situation er omfattet af både § 20 H,
stk. 2 og 3, vil stk. 3 have forrang, det vil sige, at hvis en
hovedaktionær sælger en ejendom til et selskab, vil det være selskabets
skatteansættende myndighed, der afgiver det bindende ligningssvar.
Er der mere end én juridisk person, og disse er omfattet af
bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2, der omhandler
koncernforbundne og kontrollerede juridiske personer, og har de ikke den
samme
skatteansættende myndighed, eller er den juridiske person ikke skattepligtig
her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken myndighed, der behandler
anmodningen.
Den juridiske persons skatteansættende myndighed kan ikke
træffe afgørelse uden forudgående høring af de skatteansættende myndigheder
for
de øvrige parter. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til
samtlige involverede parter.
For at undgå, at et klageforløb kan medføre asymmetrisk
skattemæssig behandling af juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås
det
ligeledes at samordne klagebehandlingen således, at en klage over det
bindende
ligningssvar rettes til Landsskatteretten. Skatteankenævnet er dermed ikke
klageinstans for hovedaktionæren.
Landsskatterettens kendelse har direkte bindende virkning
for samtlige parter. Alle parter bliver herved inddraget i klagesagen, uanset
om de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter får ligeledes
partsstatus i klagesagen.
Såfremt en af parterne ikke lægger det bindende
ligningssvar til grund ved selvangivelsen, foreslås det, at virkningen af det
bindende ligningssvar bortfalder for samtlige parter. Konsekvensen ved ikke
at
have lagt det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at den
skatteansættende myndighed i forbindelse med den almindelige ligning ikke er
bundet af svaret og dermed kan ændre den skattepligtiges skatteansættelse. En
sådan ansættelsesændring følger de almindelige regler for klage over en
skatteansættelse. Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for
samtlige parter i købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige
behandling af parterne, hvor en klageinstans ændrer den skatteansættende
myndigheds afgørelser.
Hvis parterne har fået et bindende ligningssvar, som de har
påklaget, og de på selvangivelsestidspunktet endnu ikke har fået svar på
klagen, vil klageinstansens afgørelse binde parterne og myndighederne, uanset
hvad parterne har selvangivet. Det samme gør sig gældende, hvis der er klaget
over et bindende ligningssvar afgivet efter § 20 H, stk. 2.
Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en aftaleparts
påklage, og den bindende virkning kan bortfalde, såfremt en aftalepart
undlader
at lægge svaret til grund ved selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå
af
et bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 3.
Som en konsekvens af dette nye stk. bliver det gamle
stk. 3 stk. 4.
Til nr. 10
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 20 H,
stk. 5, der fastlægger, at hvis en skattepligtig har fået et bindende
ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det
samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar. Det vil i praksis
sige,
at en skatteyder, der har fået et bindende ligningssvar, fra det øjeblik den
bindende forhåndsbesked er afgivet, ikke længere kan støtte ret på det
oprindelige bindende ligningssvar.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke er
ønskeligt, at en skatteyder foretager »forum shopping«, det vil sige, spørger
forskellige myndigheder, indtil vedkommende finder det mest gunstige svar.
I den modsatte situation, det vil sige, den hvor en
skatteyder først har anmodet om en bindende forhåndsbesked og efterfølgende
ønsker et bindende ligningssvar vedrørende det samme spørgsmål, vil den
skatteansættende myndighed, pga. rangordenen mellem de administrative
myndigheder og hensynet til den administrative praksis som en bindende
forhåndsbesked
medfører, være forpligtet til at give et svar, der er i overensstemmelse med
den oprindelige bindende forhåndsbesked.
Til nr. 11
I § 22 A, stk. 3, henvises der til § 34,
stk. 2, 2. pkt. Dette pkt. eksisterer ikke, og det foreslås derfor at
ændre bestemmelsen, så der alene henvises til § 34, stk. 2. Der er
tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 12
I skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, er der to
nr. 9. Dette skyldes, at der i foråret 2003 ved to lovændringer, lov nr. 267
af
12. april 2003 og lov nr. 332 af 9. maj 2003, ved en fejl blev indsat to
bestemmelser i § 23, stk. 1, nr. 9. For at rette denne fejl,
foreslås
det, at bestemmelsen, der blev indsat med lov nr. 332 af 9. maj 2003, bliver
nr. 10. Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 13
Skattestyrelseslovens § 40 er en overgangsbestemmelse.
Da bestemmelsen ikke er nødvendig længere, foreslås det at ophæve den.
Til § 2
Til nr. 1
I dødsboskattelovens § 87, stk. 2, er der to
steder henvisninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6,
som ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev ændret til § 35, stk. 1,
nr.
5. Ved en fejl blev henvisningerne i dødsboskattelovens § 87,
stk. 2,
ikke ændret. For at rette denne fejl foreslås det at ændre henvisningerne i
dødsboskatteloven til § 35, stk. 1, nr. 5. Der er tale om
redaktionelle ændringer.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Dette indebærer, at det fra og med 1. juli 2004 bliver muligt for juridiske
personer og hovedaktionærer at få bindende ligningssvar om påtænkte eller
gennemførte dispositioner vedrørende indkomståret 2004 og senere indkomstår.
Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under hensyntagen
til, at de skatteansættende myndigheder kan nå at indrette forretningsgange
for
behandlingen af anmodninger om bindende ligningssvar.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september
2003, foretages følgende ændringer:
§ 12 A.
Told-
og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse
af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra
kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske
personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,
stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1.
instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er
bestemt efter § 5.
1.
§ 12 A, stk. 1,
affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser
af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og
skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar
efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale
skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og
§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset
fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt.
påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«
§ 16 C.
For
hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner
skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg
Kommuner. Nævnenes medlemstal fastsættes af skatteministeren.
Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.
2.
I
§ 16 C, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for
Bornholms Kommune og«.
Stk. 2.
Forud for
udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt
angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra
vedkommende kommunalbestyrelser.
3.
I
§ 16 C, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og
vurderingsankenævnet«.
§ 20 E.
Fysiske personer og dødsboer kan hos den kommunale skattemyndighed få et
bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence
til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5.
4.
§ 20 E
affattes således:
»§ 20 E.
Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når
den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter
§ 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til
en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder dog ikke spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition
mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller anspartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien,
finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Hvor
told- og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager
skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den
skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den
skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.
Stk. 3.
Inden den
skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en
kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den
indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«
§ 20 F.
En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den
kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen
skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til
rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et
indkomstår skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende
indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret,
skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives
senest 1 måned efter skæringsdatoen.
5.
I
§ 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F,
stk. 3, 1. pkt.,
og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale
skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.
6.
I
§ 20 F, stk. 1,
indsættes som nyt
4. pkt.:
»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en
gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2
eller stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest
en måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«
Stk. 2.
Samtidig
med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr. (i
1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar.
Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales,
såfremt anmodningen afvises efter § 20 G.
7.
I
§ 20 F, stk. 2,
indsættes efter
sidste pkt.:
»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme
disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive
anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1.
pkt. nævnte gebyr.«
Stk. 3.
Skønner
den kommunale skattemyndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst,
kan den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation.
Efterkommes anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises eller
svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
§ 20 G.
Den kommunale skattemyndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et
bindende ligningssvar, såfremt det skønnes,
1)
at spørgsmålet i
sagen er af mere vidtrækkende betydning,
2)
at sagen angår et
betydeligt beløb, eller
3)
at spørgsmålet er
af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller
andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
§ 20 H.
Et bindende ligningssvar efter § 20 E, stk. 1, er bindende for
skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne
forhold i 5 indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en
konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar
begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.
8.
§ 20 H, stk. 1
og 2, affattes
således:
»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende
for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det
beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog
efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende
ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5
indkomstår.
Stk. 2.
Såfremt
spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,
der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i
købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale skattemyndighed
for sælger og køber ikke den samme, behandler den kommunale skattemyndighed
for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i
købsaftalen. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale
skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der behandler
anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke træffe
afgørelse uden forudgående høring af den eller de kommunale
skattemyndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller
køber.
Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i
købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan påklages til
skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet
anmodningen og skatteankenævnets afgørelse binder samtlige parter i
købsaftalen. Tilsvarende regler for klage til Landsskatteretten. Såfremt en
eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til
grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle
parter i købsaftalen.
Stk. 2.
Såfremt
spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,
der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i
købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende
myndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende
myndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige
parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har
disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke
skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken
skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende
myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den
eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende
ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende
ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har
behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en
kommunal skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en
fysisk person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes
skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder
samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns
afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i
købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved
selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i
købsaftalen.«
9.
I
§ 20 H
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Såfremt
spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion
eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter
i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er
tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2
anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis
spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en
hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet
uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter.
Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er
hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende
myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret
transaktion, ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk
person ikke er skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren
hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den
skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring
af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer.
Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i
transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter. Såfremt en eller flere
parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen,
bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.«
Stk. 3.
Et
bindende ligningssvar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i
forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret,
herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for
det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører
fortoldningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk,
færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det
pågældende spørgsmål til grund.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10.
I
§ 20 H
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en
bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det
bindende ligningssvar med fremadrettet virkning.«
§ 22 A.
-
- -
11.
I
§ 22 A, stk. 3,
ændres »§ 34,
stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.
Stk. 3.
Ved de
almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal
klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For
ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A
eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35
A, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.
Skatteministeren kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor,
forlænge den i 1. pkt. fastsatte frist.
§ 23.
Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:
1)
Spørgsmål om
skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12
A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1
12.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »9) Spørgsmål
om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10)
Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«
2)
Spørgsmål om
efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
3)
Spørgsmål om
beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
4)
Spørgsmål om
skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Spørgsmål om
vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og
§ 22 B.
6)
Spørgsmål om
bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.
pkt.
7)
Spørgsmål, der
efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.
8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, af underskud
og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme
art, som underskuddet eller tabet vedrører.
9)
Afgørelser, der
efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan
påklages til Landsskatteretten.
9)
Spørgsmål om
bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.
§ 40.
§ 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning
for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår.
For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige
regler anvendelse.
13.
§ 40
ophæves.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende
ændringer:
§ 87. - -
-
1.
To
steder i
§ 87, stk. 2
, ændres
»§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.
Stk. 2.
Skattekravet
skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3
måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos
aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som
nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Indsendes
opgørelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens
§ 4, fremrykkes selvangivelsesfristen for såvel afdøde som en eventuelt
sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret til tidspunktet
for indsendelsen af opgørelsen. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte
tilfælde skal skattekravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle
senest 3 måneder efter modtagelsen af såvel selvangivelsen for afdøde og en
eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret som
meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af
dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35,
stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke,
bortfalder ansvaret for betaling af skatten.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne) Retsinformation · 19. februar 2003
- Forslag til Skatteforvaltningsloven Retsinformation · 25. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (19. februar 2004) - L 170 Retsinformation · 19. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 17. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.) Retsinformation · 3. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 16. marts 2005