Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne)

2002/1 LSF 160Lovforslag som fremsatSkatteministeriet19. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. februar 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af

skattestyrelsesloven

(Bindende ligningssvar fra kommunerne)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 indsættes som nr. 6:

»6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2

B.«

2.

§ 12, stk. 1, affattes således:

»Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre

tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom

samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og

ensartet måde over hele landet.«

3.

§ 13, stk. 2, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver

de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle

fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve

Læs alt

ligningen af fysiske personer og dødsboer.«

4.

§ 14, stk. 3, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende

ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til

gennemgang.«

5.

I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat

sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter

indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen

pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af

eksterne sagkyndige for kommunens regning.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

6.

Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 B

Bindende ligningssvar

§ 20 E.

Fysiske personer og dødsboer kan hos den

kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed

har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,

nr. 1-5.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke

spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition

mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere

end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om

spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

§ 20 F.

En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives

skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af

spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning

for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives

senest 1 måned efter udløbet af det pågældende

indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende

med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter

udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i

stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1

måned efter skæringsdatoen.

Stk. 2.

Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der

betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der

ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter

personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt

anmodningen afvises efter § 20 G.

Stk. 3.

Skønner den kommunale skattemyndighed, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode

spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes

anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises,

eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes

tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G.

Den kommunale skattemyndighed kan i særlige

tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det

skønnes:

1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende

betydning,

2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller

3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det

ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler

afgørende imod en besvarelse.

Stk. 2.

En afgørelse om afvisning af en anmodning om

bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 20 H.

Et bindende ligningssvar efter § 20 E,

stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til

spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5

indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret

vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar

begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5

indkomstår.

Stk. 2.

Såfremt spørgsmålet angår

opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,

der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige

parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale

skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler

den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte

bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end

én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed,

eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler

anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke

træffe afgørelse uden forudgående høring af den

eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager

skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om

det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i

købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan

påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed,

der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse

binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for

klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i

købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved

selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i

købsaftalen.

Stk. 3.

Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det

omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har

været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder

ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund

for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der

vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk

skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende

spørgsmål til grund.«

7.

§ 21, stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

»Ved klage over en skatteansættelse eller et

bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage

sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende

ligningssvar, der er en følge af klagen.«

8.

I § 23, stk. 1, indsættes som nr.

9:

»9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E,

jf. § 5.«

9.

§ 28, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Ved klage over en skatteansættelse, et bindende

ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til

at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende

ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende

ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere

indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning formålet med lovforslaget

Lovforslaget går ud på at give skatteyderne

mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring

af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller

gennemført disposition. Formålet med ordningen om bindende

ligningssvar er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge

forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes

dispositioner.

Forslaget skal ses som et led i regeringens

forenklingsinitiativer og som et led i bestræbelserne på at

fremrykke ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af

bestræbelserne på at flytte ressourcerne fra efterfølgende

kontrol til forudgående hjælp og vejledning.

Forslaget bygger på anbefalingerne i en rapport fra

et hurtigtarbejdende udvalg, som skatteministeren nedsatte i efteråret

2002 om klar besked og fremadrettet kontrol. Resultatet af første fase

af udvalgets arbejde foreligger nu i form af det foreliggende lovforslag.

Udvalget vil i anden fase, der løber frem til sommeren 2003, vurdere

modeller til at indføre en fremrykket ligning og kontrol med henblik

på fremsættelse af lovforslag på dette område i

efteråret 2003.

Udvalget består af repræsentanter fra

Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,

Københavns og Frederiksbergs kommuner, Advokatrådet, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.

Udvalget peger i sin rapport på, at der er behov for

en ordning, der i forhold til ordningen om bindende forhåndsbesked -

gør det lettere og hurtigere for borgerne at få afklaret de

skattemæssige virkninger af en disposition.

Efter de gældende regler er der mulighed for at

anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked

vedrørende en påtænkt disposition. Denne adgang er tung

for skatteyderen at anvende, idet sagsbehandlingstiden for en bindende

forhåndsbesked fra Ligningsrådet ligger på 3-6

måneder, og gebyret for en bindende forhåndsbesked i 2003

udgør 1.800 kr. Således anvendes muligheden for at få en

bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet hovedsagelig i mere

komplicerede skattespørgsmål.

Udvalget mener, at det vil styrke borgernes retssikkerhed

at indføre en lignende, men mere smidig ordning ved de kommunale

skattemyndigheder som supplement til ordningen med bindende

forhåndsbesked.

Forslaget går kort fortalt ud på, at en

skatteyder med mindre komplicerede forhold inden for kort tid (omkring 1

måned) og mod betaling af et gebyr på 300 kr. kan få et

bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed om virkningerne af en

påtænkt eller gennemført disposition. På samme

måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked skal

skattemyndighederne herunder de statslige myndigheder - lægge

ligningssvaret til grund for den ligningsmæssige bedømmelse af

skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den omhandlede

disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætninger for

ligningssvaret er ændret.

For den enkelte skatteyder vil den foreslåede

ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse

med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra kommunen giver

sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive

behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet skatteyderen

ikke længere behøver at frygte krav om øget

skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol

lang tid efter, at dispositionen er gennemført.

For de kommunale skattemyndigheder vil den

foreslåede ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere

endelig stillingtagen til nogle af de henvendelser, som kommunerne i dag

modtager i forbindelse med deres besvarelse af spørgsmål fra

skatteyderne. Dette betyder en fremrykning af den ligningsmæssige

afgørelse vedrørende det pågældende

spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med

bindende ligningssvar må kommunerne fortsat forventes at have en opgave

i vejledning af skatteyderne og besvarelse af henvendelser fra skatteyderne,

selvom en del spørgsmål fremover må forventes stillet

under den foreslåede ordning med bindende ligningssvar.

Da det er hensigten med ordningen, at skatteyderen

på en hurtig og enkelt måde kan opnå klarhed om de

skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner gennem et bindende

ligningssvar, og dette kun har bindende virkning for myndighederne i forhold

til spørgeren, har et bindende ligningssvar ingen

retskildemæssig værdi andre skattteydere kan således ikke

støtte ret på det.

2. Nærmere om den foreslåede ordning

Efter forslaget kan fysiske personer og dødsboer

få et bindende svar på et ligningsmæssigt

spørgsmål, når der er tale om et

skattespørgsmål, som kommunen har kompetence til at behandle i

forbindelse med ligningen af personer og dødsboer.

Undtaget fra ordningen er fysiske personers

spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning af

en disposition mellem en hovedaktionær og dennes selskab. Undtagelsen

af disse spørgsmål er begrundet i den tætte tilknytning

til den skattemæssige behandling af selskabet.

Selskaber, fonde og foreninger er ikke foreslået

omfattet af den foreslåede ordning, idet ikke alle kommuner foretager

selskabsligning, og en medtagelse af selskabsligningen under den

foreslåede ordning vil således give en uensartet service af

selskaber etc., som kun beror på, hvor i landet selskabet ligger.

Selskaber må derfor fortsat rette deres anmodninger om bindende svar

til Ligningsrådet.

Det foreslås, at der skal kunne spørges om

både påtænkte og gennemførte dispositioner

vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet

stilles senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår,

som indkomståret svarer til. Medtagelsen af de gennemførte

dispositioner under ordningen vil kunne give en væsentlig fremrykning

af ligningen af vigtige spørgsmål for skatteyderen.

I modsætning til den eksisterende ordning med

bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet er

spørgsmål vedrørende de skattemæssige virkninger

for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget

under ordningen med bindende ligningssvar fra kommunerne. Dette er begrundet

i kommunernes geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en

hurtig og administrativ enkel ordning.

Det foreslås, at en anmodning om et bindende

ligningssvar skal sendes skriftligt til den kommune, der forestår

ligningen af spørgeren for det aktuelle indkomstår, ledsaget af

et gebyr på 300 kr. (i 2003-niveau) og skatteyderens oplysninger af

betydning for svaret.

Det foreslås, at den kommunale skattemyndighed i

særlige tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar,

hvor spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning eller

angår et betydeligt beløb, eller spørgsmålet ikke

kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum,

eller andre hensyn taler afgørende imod en bevarelse.

Afvisningsmuligheden kan således benyttes som en sikkerhedsventil for

kommunerne til at undgå hurtigt at skulle besvare et

spørgsmål på det fremrykkede tidspunkt, hvor

afgørelsen kan skabe risiko for uensartet praksis, urigtigt svar,

stort provenutab, eller hvor spørgerens henvendelse har karakter af

spekulation i skattereglerne.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar fra den

kommunale skattemyndighed er bindende for skattemyndighederne ved

behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der

skønnes behov derfor, kan den kommunale skattemyndighed efter et

konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende

ligningssvar til en kortere periode end 5 år.

Med denne maksimumsbegrænsning på den

tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning

begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af forkert

besvarelse eller af, at skattemyndighederne ikke kan lade en skatteyder, der

har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig skærpende

praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem

skatteydere afhængig af, om der har været anmodet om bindende

ligningssvar eller ej. For skatteydere, der har behov for en bindende

besvarelse uden tidsmæssig begrænsning, er der mulighed for at

anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der har

mulighed for at svare uden tidsbegrænsning.

Spørgeren har mulighed for at klage over indholdet

af et bindende ligningssvar til skatteankenævnet. Herved sikres, at der

gælder samme klagevej uanset, om der klages over indholdet af et

bindende ligningssvar i forbindelse med modtagelsen af svaret, eller om der

klages over ansættelsen efter ligningen, når det bindende

ligningssvar er lagt til grund ved skatteansættelsen.

Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder

skattemyndighederne, og spørgeren har derfor mulighed for at se bort

fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der

kan således klages både over indholdet af det bindende

ligningssvar og over en senere ansættelsesændring

vedrørende samme skattespørgsmål.

Skatteankenævnets afgørelse om bindende

ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, og sagen kan

indbringes for domstolene svarende til, hvad der gælder for klager over

skatteansættelsen.

3. Lovovervågning

Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende

ligningssvar fra kommunerne har været anvendt i 3 år, give

Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om kommunernes varetagelse af

den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny

lovgivning.

Ved fastlæggelsen af ordningens område er det

besluttet, at ordningen alene skal omfatte skattespørgsmål inden

for personligningen. Ordningen er udformet således, at

spørgsmål vedrørende selskaber og

hovedaktionærforhold ikke er inddraget under ordningen. Denne opdeling

tilsigter at give kommunerne mulighed for at indrette arbejdsgangene i den

enkelte kommune og den generelle ligningsstruktur på den nye opgave,

inden ordningen efter overvågningsperioden eventuelt udvides med

spørgsmål inden for selskabsligningen og

hovedaktionærforhold. Tilsvarende kan gebyrspørgsmålet

tages op i forbindelse med en evaluering efter

overvågningsperioden.

4. Provenumæssige konsekvenser

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de

materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor

ikke provenumæssige konsekvenser.

Fremrykningen af den ligningsmæssige

afgørelse vedrørende de forelagte spørgsmål kan

dog føre til mindre betalingsforskydninger, da skatteyderne i

højere grad vil kunne tilpasse den foreløbige skat til den

endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og

overskydende skat i efterfølgende år.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Med den foreslåede ordning forventes antallet af

anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at

falde, i det omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale

skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af klagesager

for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet en

række skatteydere må forventes af afstå fra at

gennemføre en påtænkt handling, såfremt kommunens

redegørelse for de skattemæssige konsekvenser ikke svarer til

skatteyderens forventninger.

Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende

ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af

svaret sammen med en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told-

og skattemyndigheder, der via det samme system indrapporterer til Told- og

Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på

den måde rådighed over data, der kan anvendes til

stikprøvevis kontrol af kommunernes materielle regelanvendelse i

forbindelse med bindende ligningssvar, og Told- og Skattestyrelsen kan

herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på

området for bindende ligningssvar på lige fod med

redegørelsen for ligningsarbejdet i øvrigt.

Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori

der er afgivet bindende ligningssvar, kan eksempelvis det statslige

forskudssystem finde anvendelse. Der er også mulighed for at benytte

systemer, der allerede anvendes i kommunerne.

Told- og Skattestyrelsens samlede skøn over de

administrative konsekvenser ved en gennemførelse af lovforslaget

udgør ca. 510.000 kr. i engangsudgifter til edb-tilretning og

information.

Vedrørende udgifterne til information skal der

udarbejdes informationsmateriale til borgerne om den nye mulighed for at

få et bindende ligningssvar fra kommunen. Vedrørende udgifterne

til tilretning af personsystemerne medfører forslaget ændringer

i forskuds- og slutsystemet, således at der kan foretages en

registrering til brug for ligningen.

Personalemæssigt vil der være marginale

ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og

skattemyndigheder.

6. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let,

hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af

påtænkte og gennemførte dispositioner.

Personligt erhvervsdrivende vil således kunne

gøre brug af ordningen, og de økonomiske konsekvenser vil

være betaling af gebyret, der i 2003 vil udgøre 300 kr. pr.

forhold, der spørges om.

Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik

på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Der er tale om en

frivillig ordning med meget små administrative konsekvenser for den,

der ønsker at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af

påtænkte og gennemførte dispositioner. På den

baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for

et virksomhedspanel.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget kan borgerne lettere, hurtigere og billigere

end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af

påtænkte og gennemførte dispositioner.

9. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til

høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,

Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Sælgere, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark,

Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og

Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Grundejernes

Landsorganisation, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,

It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets

Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes

Hovedorganisation, Realkreditrådet, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer

synspunkterne fra de hørte organisationer, der har haft

bemærkninger til lovforslaget.

Organisation/ myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Er betænkelig ved den foreslåede ordning på

grund af risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig

kompetence i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen

henlægges til en central administrativ enhed.

Forslaget er ikke fulgt, idet kommunerne, der i dag

forestår ligningen af de forhold, hvorom der kan anmodes om bindende

ligningssvar, må antages at være fuldt ud kvalificerede til at

løse opgaven.

Dansk Handel & Service

Det foreslås, at tilsynet skal have adgang til at

ændre et bindende ligningssvar til gunst for skatteyder.

Da et bindende ligningssvar som udgangspunkt ikke er bindende

for spørger, og der er mulighed for at klage over indholdet af svaret,

er der ikke behov for at lade tilsynet ændre kommunens svar til gunst

for skatteyder. I øvrigt bør tilsynet ikke tillægges

funktion som alternativt klageorgan.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreslår, at det af lovforslaget skal fremgå, at

skatteyder kan sende anmodninger om bindende ligningssvar til kommunen pr.

e-mail, og at kommunen kan svare pr. e-mail.

Brugen af e-mail i mellem den offentlige forvaltning og

borgerne afventer gennemførelsen af en digital signatur. Indtil der er

etableret en digital signatur, er det op til den enkelte kommune at vurdere,

om anmodninger kan modtages via e-mail, og om besvarelser skal ske via

e-mail.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreslår, at der løbende arbejdes med at

inddrage selskaber og hovedaktionær-forhold under ordningen.

En eventuel inddragelse af selskaber og

hovedaktionærforhold under ordningen bør ske efter en evaluering

af erfaringerne med bindende ligningssvar for person- og erhvervsligningen.

Arbejdet må derfor afvente, at erfaringerne indhøstes. En

3-årig periode er i den forbindelse skønnet rimelig.

Foreslår, at det i ikrafttrædelses-bestemmelsen

præciseres, fra hvilket indkomstår reglerne har

virkning.

Det er præciseret, at lovforslaget skal have virkning

for indkomståret 2003 og senere indkomstår.

Foreningen Danske Revisorer

Foreslår, at et bindende ligningssvar skal være

bindende i minimum 5 år.

Det er valgt at følge rapportens indstilling om, at

varigheden af et bindende ligningssvar fastsættes til 5 år med

mulighed for kommunen til efter et individuelt skøn at forkorte

perioden. Dette er sket af hensyn til, at kommunen skal afgive svaret

hurtigt, og den risiko der kan være for uensartethed og fejl i

besvarelserne.

Foreslår, at lovforslaget skal indeholde krav om

maksimale sagsbehandlingstider for kommuner, skatteankenævn og

Landsskatteretten.

Det er i overensstemmelse med almindelig lovgivningstradition

valgt ikke at indsætte frister for kommunens svar, idet det ikke vil

være muligt at fastsætte en rimelig sanktion ved en eventuel

overskridelse af fristen.

Frederiksberg Kommune

Den foreslåede § 20, H, stk. 2 foreslås

ændret således, at alle parter skal anmode om bindende

ligningssvar om aftalen.

Tilsvarende foreslås, at en klage over et bindende ligningssvar

også skal ske samlet for alle parter.

Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse med

forslagene.

Mener, at ordningen vil give merarbejde i kommunerne, og at

kontrollen i forbindelse med de bindende ligningssvar derfor bør

influere på måltallet.

Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Kommunernes Landsforening

Mener, at lovforslaget vil medføre et merarbejde i

kommunerne og foreslår derfor, at kontroltrykket i ligningsplanerne

lettes.

Besvarelsen af et bindende ligningssvar vil for kommunen

være en fremrykning af en kontrolhandling, og besvarelsen erstatter

arbejdet med at besvare det samme spørgsmål i forbindelse med

den almindelige service overfor skatteyderne. Indberetningen af besvarelser

skal ske ved indsendelse af kopi af svaret med angivelse af

ressourceforbruget. Merarbejdet i forbindelse med ordningen skønnes

derfor at være begrænset.

Afhængig af hvor mange anmodninger, der besvares i kommunerne, vil

en nedsættelse af måltallet for ligningsmæssige gennemgange

forekomme naturlig. Det bemærkes, at fastsættelsen af

måltal foretages af Ligningsrådet og Told- og

Skattestyrelsen.

Foreslår lovfæstet, at kommunerne kan sende et

udkast til besvarelse til frivillig høring hos den regionale told- og

skattemyndighed.

Mellem kommunerne og de regionale told- og skattemyndigheder

er der i dag et samarbejde i forbindelse med tilsynet. Der skønnes

derfor ikke at være behov for en lovfæstet høringsadgang,

idet drøftelse med den regionale told- og skattemyndighed kan ske

inden for de eksisterende samarbejdsrammer.

Københavns Kommune

Foreslår, at der oprettes en database, som alle

kommunale og statslige skattemyndigheder har adgang til med samtlige bindende

ligningssvar i anonymiseret form.

Da kommunerne i forvejen har adgang til et elektronisk

fagligt netværk sammen med Told og Skat, skønnes der ikke at

være behov for at etablere endnu et fælles elektronisk

vidensopsamlingssystem.

Mener, at ordningen vil medføre et merarbejde i

kommunerne, som vil afhænge af antallet og karakteren af

anmodninger.

Om merarbejde og måltal, se kommentaren til

høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Vedrørende den foreslåede § 20 E, stk.2,

foreslås det, at spørgsmål om virksomhedsomdannelse ikke

skal kunne besvares, idet virksomhedsejeren ved omdannelsen bliver

hovedaktionær, og omdannelsesspørgsmål også vil

berøre selskabet.

Vedrørende spørgsmål om

virksomhedsomdannelse vil der ikke være tale om et

hovedaktionærspørgsmål omfattet af den foreslåede

§ 20 E, stk. 2, idet ejeren først efter omdannelsen er

hovedaktionær. Det må antages, at der kan være behov for at

få bekræftet, at betingelserne for, at omdannelsen kan blive

skattefri for virksomhedsejeren, er opfyldt. Her vil der kunne svares

bindende for virksomhedsejeren.

Hvor bopælskommunen ikke er den samme som

slutligningskommunen, bør en anmodning om bindende ligningssvar

besvares i den kommune, der skal ligne skatteyderen for det

pågældende indkomstår i stedet for

bopælskommunen.

Lovforslaget er ændret, så besvarelsen af

anmodninger om bindende ligningssvar skal foretages af

slutligningskommunen.

Der mangler en regel om, hvem der er klageinstans

vedrørende gebyrspørgsmål.

Det er præciseret i lovforslaget, at klage over

gebyrspørgsmål følger samme regler som klage over

indholdet af en bindende forhåndsbesked og kan således

påklages til skatteankenævnet og derefter til

Landsskatteretten.

Ønsker bekræftelse på, at det kan afvises

at besvare spørgsmål om personalegoder på større

virksomheder med henvisning til, at sagen er af vidtrækkende

betydning.

Vedrørende personalegoder er det ikke hensigten, at

afvisningsbestemmelsen skal bruges til at afvise denne type

spørgsmål.

Foreslår, at der skal være enighed om at

spørge blandt aftalens parter i sager vedrørende den

foreslåede § 20 H, stk. 2, hvor svaret efter forslaget skal

binde ikke kun skattemyndighederne, men også alle parterne i aftalen.

Foreslår videre, at svaret ikke skal binde skatteyderne i disse sager.

Foreslår videre, at proceduren i sager om den foreslåede

§ 20 H, stk. 2 skal svare til proceduren ved ligningen af de samme

skattespørgsmål.

Spørgsmålet om at ændre den

foreslåede § 20 H, stk. 2 er også rejst af

Frederiksberg Kommune og Landbrugets Rådgivningscenter. Der henvises

til kommentarerne til disse høringssvar.

Foreslår, at klager over bindende ligningssvar alene

kan påklages til skatteankenævnet.

I overensstemmelse med udvalgets anbefaling i rapporten om

bindende ligningssvar bør klagevejene for bindende ligningssvar

være de samme som for klage over ansættelsen. En afskæring

af den administrative klageadgang til skatteankenævnene skønnes

ikke rimelig overfor den skatteyder, der agter at indrette sine dispositioner

efter svaret, men ønsker at påklage svaret, fordi dispositionen

fortsat ønskes gennemført.

Foreslår, at lovudkastet skal indeholde en

bemærkning om, at kommunerne kan høre den regionale told- og

skattemyndighed, der har pligt til at svare inden for en kort

frist.

Om høring af den regionale skattemyndighed se

kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes

Landsforening.

Landbrugets Rådgivningscenter

Foreslår, at fristen for at anmode om bindende

ligningssvar fastsættes ens for skatteydere, der anvender

kalenderåret og skatteydere med forskudt indkomstår.

Lovforslaget er ændret, så fristen udløber

1 måned efter udløbet af det kalenderår, som

indkomståret svarer til. Herved får alle skatteydere samme frist,

uanset at de måtte have forskudt indkomstår.

Det foreslås, at Ligningsrådet skal besvare

spørgsmål, der er afvist af kommunerne uanset, at

spørgsmålet vedrører en gennemført disposition,

når ansøgningen var indgivet rettidigt til kommunen, og sagen

hurtigt videresendes til Ligningsrådet.

Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal

behandle spørgsmålet samtidig med, at kommunen skal ligne

spørgsmålet af hensyn til ikke at give Ligningsrådet en

funktion, som kan minde om en klagefunktion.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis en af parterne i en

fordelingssag, som er omfattet af § 20 H, stk. 2, selvangiver i

strid med det bindende ligningssvar og forfølger sagen gennem

klagesystemet og får medhold, da den anden part næppe

efterfølgende kan få ændret sin fordeling.

Lovforslaget er ændret således, at alle parter i

aftalen skal anmode om bindende ligningssvar, og svaret binder alle parter.

Fører en klagesag til et andet resultat end det bindende ligningssvar,

gælder resultatet af klagesagen for alle parter i købsaftalen.

Alle parter i købsaftalen bliver således reelt parter i

klagesagen. Selvangives der i modstrid med svaret, bortfalder den bindende

virkning af det afgivne svar for samtlige parter i

købsaftalen.

Der bør ikke kræves enighed mellem flere

kommunale skattemyndigheder. Sælgers kommune bør træffe

afgørelse efter høring af andre kommuner, og klage skal

behandles af sælgers skatteankenævn.

Lovforslaget er ændret, således at anmodningen om

bindende ligningssvar behandles af den kommunale skattemyndighed for

sælger, og klage over et bindende ligningssvar skal behandles af

sælgers skatteankenævn.

Bemærker, at den kommune, der skal ligne sælger,

ikke nødvendigvis er den samme som sælgers

bopælskommune.

Lovforslaget er ændret, så det er den kommune,

der skal ligne sælger, der forestår behandlingen af

anmodningen.

Spørger, om der først kan afgives bindende

ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2,

når det vides, hvem køber bliver.

Det bekræftes, at der først kan afgives bindende

ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2,

når det vides, hvem køber er, idet alle parter i

købsaftalen skal være enige om at anmode om bindende

ligningssvar.

Ønsker fristen for indgivelse af selvangivelsen

udskudt til 2-3 måneder efter, at det bindende ligningssvar er afgivet,

og ved klage efter at klageinstansen har truffet

afgørelse.

Forslaget om bindende ligningssvar er et led i

bestræbelserne for at få fremrykket den endelige ligning af

skatteansættelsen. Forslaget om at udskyde fristen for indgivelse af

selvangivelsen er derfor ikke fulgt.

Ligningsrådets bindende forhåndsbeskeder

foreslås generelt udvidet med gennemførte dispositioner, og

selvangivelsesfristen foreslås udskudt, hvor der ventes på en

bindende forhåndsbesked, eller hvor andre skatteydere venter på

et svar vedrørende samme problem.

Det ligger udenfor formålet med det foreliggende

lovforslag at udvide området for bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet og at udskyde selvangivelsesfristen. Se også

kommentaren ovenfor.

Det foreslås, at kommunerne også skal kunne

afgive bindende ligningssvar for selskaber alternativt efter delegation fra

Ligningsrådet, men efter reglerne for bindende

ligningssvar.

I overensstemmelse med rapportens anbefaling er selskaber

ikke foreslået inddraget under ordningen med bindende ligningssvar. Ved

evalueringen af ordningen kan det overvejes at inddrage selskaber under

ordningen.

Det foreslås, at fristen for omdannelse af en

virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse udskydes, hvis

kommunen ikke har svaret inden omdannelsen skal finde sted.

Den foreslåede mulighed for skatteyderne for at

få et bindende ligningssvar kan ikke begrunde ændringer i

materielle skatteregler, der tilgodeser andre hensyn end

gennemførelsen af ligningen.

Skattechefforeningen

Tilslutter sig forslaget, men beklager, at sagerne om

selskabsligningen ikke er omfattet af ordningen.

En eventuel inddragelse af selskaber og

hovedaktionærspørgsmål må afvente en evaluering af

ordningen.

Mener, at ordningen må medføre en lettelse af

kontroltrykket i Ligningsrådets fastlæggelse af

ligningsplanerne.

Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Skatterevisorforeningen

Foreslår, at der udsendes vejledninger til kommunerne

om afgivelsen af bindende ligningssvar, fordi opgaven er ny og kommunerne

ikke har nogen erfaring heri.

Muligheden for at anmode om bindende ligningssvar fra

kommunerne er en nyskabelse. Besvarelsen minder dog i vidt omfang om det

arbejde, som kommunerne i dag har med at besvare henvendelser. Henset til

kommunernes erfaring med at besvare henvendelser skønnes der på

nuværende tidspunkt ikke at være behov for at udsende

vejledninger.

Mener, at der vil være naturligt, hvis afgivelsen af

bindende ligningssvar reducerer måltallene, hvis der kommer mange

anmodninger.

Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Er i tvivl om, hvordan klagemulighederne er ved en kommunes

afvisning af at besvare en anmodning om bindende ligningssvar.

En afvisning af at besvare en anmodning om bindende

ligningssvar kan efter den foreslåede § 20 G, stk. 2, ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Frygter, at skatteydere, der bliver bekendt med en planlagt

praksisskærpelse, vil »hamstre« bindende ligningssvar, fordi et svar er

bindende på trods af efterfølgende

praksisskærpelser.

Hvor det er tilkendegivet, at der er planlagt

praksisskærpelser, vil kommunernes svar kunne indrettes efter dette

kendskab. Det bemærkes, at kommunerne har mulighed for at

begrænse den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende

virkning.

Foreslår, at der i et cirkulære fastsættes

en vejledende frist for besvarelsen af en anmodning om bindende

ligningssvar.

Det er valgt i lovforslagets bemærkninger at oplyse, at

en besvarelse af en anmodning om bindende ligningssvar forventes at

være ca. 1 måned undervejs. Der er derfor ikke behov for et

særskilt cirkulære med oplysning herom.

Foreslår, at gebyret for et bindende ligningssvar skal

afspejle det forbrug af tid og ressourcer, der afsættes til

besvarelsen. Eksempelvis efter tilsvarende regler, som gælder for

Ligningsrådet.

Henset til, at der skal være tale om en billig og nem

ordning for skatteyderne, er gebyret fastsat til 300 kr. i 2003-niveau. Da

opgaven med bindende ligningssvar blot er en fremrykning af en endelig

stillingtagen til et ligningsmæssigt spørgsmål, som

kommunen i forvejen tager stilling til, ses der ikke at være grundlag

for, at gebyret skal afspejle forbrug af tid og ressourcer i forbindelse med

besvarelsen.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de

materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor

ikke provenumæssige konsekvenser, men kan medføre mindre

betalingsforskydninger.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende

forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i

det administrative klagesystem antages at falde.

Personalemæssigt vil der være marginale

ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og

skattemyndigheder.

Forslaget skønnes at medføre ca. 510.000 kr. i

engangsudgifter til edb-tilretning og information.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser

Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let,

hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af

påtænkte og gennemførte dispositioner.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget kan borgerne let, hurtigt og billigt få

afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og

gennemførte dispositioner.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I skattestyrelseslovens § 2 er de kommunale

skattemyndigheders opgaver angivet. Med forslaget om, at de kommunale

skattemyndigheder fremover skal kunne give skatteyderne bindende

ligningssvar, vil kommunernes opgave med at ligne blive fremrykket.

Det foreslås, at det i lovteksten præciseres,

at kommunernes opgaver nu også omfatter afgivelse af bindende

ligningssvar efter det foreslåede nye kapitel 2 B.

Til nr. 2

Efter den gældende skattestyrelseslovs § 12,

stk. 1, fører den centrale told- og skatteforvaltning tilsyn med

kommunernes lignings- og vurderingsarbejde. Bestemmelsen fastsætter

hovedprincipperne for den centrale told- og skatteforvaltningsvirksomhed med

tilsynsopgaven. Tilsynsfunktionen medfører en pligt til overordnet

tilrettelæggelse og styring af ligningsarbejdet med det formål at

tilvejebringe så korrekte ansættelser og vurderinger som muligt.

Målet med den overordnede tilsynsfunktion er således at sikre

korrekte og ensartede afgørelser over hele landet.

Det foreslås, at den generelle tilsynsforpligtelse

udvides til også at omfatte tilsynet med de kommunale

skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar. Med udvidelsen

fastslås det overordnede ansvar for, at de kommunale skattemyndigheders

besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar er korrekte, og at

afgivelsen af bindende ligningssvar sker ensartet over hele landet. Til at

sikre dette overordnede mål indeholder lovforslaget tillige en

række udvidelser i tilsynsbestemmelserne i §§ 14 og 18.

Til nr. 3

Efter skattestyrelseslovens § 13, stk. 2, kan

told- og skatteforvaltningen give de lokale skattemyndigheder anvisninger med

hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og

dødsboer eller vurderingen.

Som konsekvens af den foreslåede ordning med

bindende ligningssvar fra kommunerne foreslås det, at told- og

skatteforvaltningens adgang til at give de kommunale skattemyndigheder

anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen udvides

til også at omfatte adgangen til at give anvisninger med hensyn til den

formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af besvarelsen af anmodninger om bindende

ligningssvar.

Herved bliver det muligt for tilsynet via anvisninger at

korrigere for eventuelle forskelle i måden at behandle anmodninger om

bindende ligningssvar på mellem de enkelte kommuner. Adgangen har til

formål at sikre ensartethed og korrekt praksis hos kommunerne

vedrørende rammerne for besvarelsen af anmodninger om bindende

ligningssvar. Anvisningerne kan eksempelvis tænkes brugt til at sikre

ensartethed i praksis for, hvornår en anmodning om bindende

ligningssvar skal afvises efter de mere skønsprægede

afvisningsmuligheder i den foreslåede § 20 G, jf. forslagets

§ 1, nr. 6.

Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats

mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste

instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar

udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets

§ 1, nr. 5.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i

skattestyrelseslovens § 14, stk. 3, har told- og

skatteforvaltningen mulighed for at udtage selvangivelser, ansættelser

og vurderingssager til gennemgang. Denne adgang er et led i told- og

skatteforvaltningens tilsyn med kommunernes lignings- og vurderingsarbejde og

er ikke bundet til den aktuelle ligningsperiode eller vurderingsperiode,

hvorfor ligningsfristen ikke begrænser de centrale skattemyndigheders

mulighed for at udtage tidligere perioders eller års selvangivelser,

indkomstansættelser eller vurderinger.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen skal

kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang som led i tilsynet

med de kommunale skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar.

Adgangen til at kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang er

et vigtigt led i tilsynets kontrol af, at de kommunale skattemyndigheders

bindende ligningssvar er korrekte og ensartede over hele landet.

Dog vil et bindende ligningssvar ikke kunne ændres

af tilsynet. Som følge af den bindende virkning af et bindende

ligningssvar vil den centrale told- og skatteforvaltnings beføjelser

ikke indebære en adgang til at ændre et konkret bindende

ligningssvar. Således er bestemmelsen i skattestyrelsesloven § 14,

stk. 4 om told- og skatteforvaltningens adgang til at ændre

konkrete skatteansættelser foretaget af den kommunale skattemyndighed

ikke foreslået udvidet med de kommunale skattemyndigheders

afgørelser vedrørende bindende ligningssvar.

Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats

mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste

instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar

udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets

§ 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter skattestyrelseslovens § 18, stk. 3, har

Ligningsrådet mulighed for efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning at give den enkelte kommune bindende direktiver for

ligningsarbejdet samt give kommunen pålæg om, at dele af

ligningsarbejdet skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens

regning.

Bestemmelsen ligger i forlængelse af told- og

skatteforvaltningens beføjelser i skattestyrelseslovens §§ 13-14,

hvorefter told- og skatteforvaltningen udarbejder planer for ligningen, giver

anvisninger vedrørende ligningsarbejdet, har indsigt i

ligningsarbejdet, kan udtage konkrete sager til gennemgang, påser at

ligningen gennemføres ensartet og korrekt over hele landet, og

reagerer overfor manglende ansættelser og konkrete urigtige

afgørelser.

Denne generelle adgang til at give bindende direktiver og

pålæg om, at opgaven skal løses af andre, foreslås

udvidet til også at omfatte bindende ligningssvar. Det foreslås,

at Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og

skattemyndighed får mulighed for at sætte en kommune under

skærpet tilsyn ved at udstede bindende direktiver vedrørende

kommunens varetagelse af opgaven med bindende ligningssvar.

Reaktionerne retter sig mod kommunalbestyrelsen, der har

det øverste ansvar for ligningsopgaven. Formålet med udstedelsen

af bindende direktiver og eventuel fratagelse af opgaven er at motivere en

kommunalbestyrelse til at rette op på en utilfredsstillende

håndtering af opgaven med bindende ligningssvar ved at

iværksætte øget indsats og styrke det faglige miljø

vedrørende bindende ligningssvar eventuelt ved at kommunen

indgår i et samarbejde med en eller flere andre kommuner om

løsningen af ligningsopgaven og opgaven med de bindende

ligningssvar.

Til nr. 6

Til § 20 E:

Det foreslås i stk. 1, at det bliver

muligt for skatteyderne at få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning af

spørgerens dispositioner. Der er tale om en forenklet adgang til

hurtigt at få et bindende ligningssvar i forhold til den eksisterende

adgang til at få en bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet. Det er således formålet, at den

foreslåede ordning skal fungere som et supplement til adgangen til at

anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked.

Reglerne om adgangen til at bede om et bindende

ligningssvar fra kommunerne foreslås indsat i skattestyrelsesloven i et

selvstændigt kapitel 2 B umiddelbart efter kapitel 2 A om bindende

forhåndsbesked fra Ligningsrådet.

For så vidt angår fysiske personer, vil disse

kunne anmode om bindende ligningssvar, hvis de er eller vil blive fuldt eller

begrænset skattepligtige her til landet.

Efter forslaget er afgrænsningen af, hvilke

skatteydere der kan benytte ordningen med bindende ligningssvar fra

kommunerne, fastsat i overensstemmelse med kommunernes saglige kompetence.

Fysiske personer og dødsboer kan efter forslaget anmode om et bindende

ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed vedrørende deres

skattemæssige forhold, mens juridiske personer som eksempelvis

selskaber, fonde og foreninger ikke kan anmode om bindende ligningssvar fra

kommunen, men må anmode Ligningsrådet om en bindende

forhåndsbesked efter kapitel 2 A.

De spørgsmål, som de fysiske personer kan

få et bindende ligningssvar om, er som udgangspunkt alle

spørgsmål, som den kommunale skattemyndighed træffer

afgørelse om efter skattestyrelseslovens § 2. Det vil

nærmere sige spørgsmål vedrørende

skatteansættelsen af fysiske personer, spørgsmål om

opgørelsen af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke

vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12,

spørgsmål om beregning af passivposter efter kildeskattelovens

§ 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter

statsskattelovens § 4, litra c og spørgsmål

vedrørende skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat. Der vil således være tale

om spørgsmål vedrørende personligningen - herunder

spørgsmål vedrørende erhvervsligningen for personligt

drevne virksomheder og spørgsmål vedrørende

dødsbobeskatningen, men ikke spørgsmål vedrørende

ligningen af juridiske personer.

I forbindelse med spørgsmål om reglerne

vedrørende skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til

selskabsform vil der være behov for, at den skattepligtige kan få

en hurtig afklaring af omdannelsens skattemæssige konsekvenser.

Besvarelsen af sådanne spørgsmål kan ligge inden for

personligning, men der kan også stilles spørgsmål, hvor en

besvarelse i vidt omfang berører det omdannede selskabs

skattemæssige forhold. Hvorvidt et spørgsmål om skattefri

omdannelse kan besvares under ordningen med bindende ligningssvar eller ej,

vil afhænge af, om den konkrete besvarelse får retsvirkninger for

personen eller for selskabet.

I stk. 2 er spørgsmål om den

skattemæssige virkning af dispositioner mellem en hovedaktionær

og dennes selskab undtaget fra adgangen til at anmode om bindende

ligningssvar. Undtagelsen omfatter anmodninger, hvor spørgeren ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere

end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet på tidspunktet for

dispositionens gennemførelse.

Som eksempel på et

hovedaktionærspørgsmål kan nævnes

spørgsmål om, hvilken værdiansættelse

skattemyndighederne kan anerkende ved en handel mellem selskabet og dets

hovedaktionær. Der er tale om situationer, hvor der, inden den

omhandlede disposition gennemføres, er etableret et

hovedaktionærforhold.

Begrundelsen for at undtage

hovedaktionærspørgsmål fra adgangen til bindende

ligningssvar er, at besvarelsen af disse spørgsmål har en

afledet virkning for behandlingen af selskabets skatteforhold. Da forslaget

om en ordning med bindende ligningssvar fra kommunerne ikke omfatter

besvarelsen af spørgsmål vedrørende selskabers

skatteforhold, foreslås det ligeledes at undtage spørgsmål

vedrørende dispositioner mellem en hovedaktionær og dennes

selskab fra ordningen med bindende ligningssvar. Derimod er der ikke noget i

vejen for, at en hovedaktionær kan få svar på generelle

lønmodtagerspørgsmål, som ikke har med vedkommendes

status som hovedaktionær at gøre, f.eks. om hans

befordringsfradrag.

Efter den foreslåede ordning kan spørgeren

få et bindende ligningssvar på såvel påtænkte

dispositioner som allerede gennemførte dispositioner. Herved

øges forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af

skatteyderens dispositioner, og spørgeren får mulighed for

på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af et punkt i

selvangivelsen.

Det, der kan spørges om, er de skattemæssige

virkninger af en disposition, hvilket bevirker, at det er en betingelse, at

spørgsmålet vedrører et konkret skattemæssigt

forhold, som kan formuleres i et spørgsmål, vedrørende en

angiven disposition. Ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at

spørge, om eksempelvis et regnskab eller en selvangivelse kan

godkendes.

Til § 20 F

Det foreslås i stk. 1, at en anmodning

om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt. Med kravet om

skriftlighed sikres der dokumentation for indholdet af

spørgsmålet og beskrivelsen af de faktuelle forhold, som har

været lagt til grund for besvarelsen.

Anmodningen indgives til den kommune, der for det aktuelle

indkomstår skal ligne spørgeren (slutligningskommunen). For

begrænset skattepligtige besvares anmodningen af den kommunale

skattemyndighed i den kommune, som den begrænsede skattepligt relaterer

sig til. Er der eksempelvis tale om en udlænding, som ønsker

oplysning om begrænset skattepligt til Danmark som følge af

køb af en fast ejendom i Danmark, skal anmodningen besvares af den

kommune, hvor den faste ejendom er beliggende. Hvis det ikke kan

fastslås, hvilken kommune der skal besvare en anmodning om bindende

ligningssvar for en skattemæssig udlænding, der spørger

til en eventuel fremtidig fuld eller begrænset skattepligt til Danmark,

må anmodningen afvises og muligheden for at få en bindende

forhåndsbesked fra Ligningsrådet benyttes.

Den eksisterende ligningsproces finder sted fra og med

sommeren i det år, der følger efter det pågældende

indkomstår, hvorimod anmodninger om bindende ligningssvar typisk

må forventes at indgå løbende i indkomståret, og

særlig koncentreret i begyndelsen af det næstfølgende

indkomstår frem til fristen for indgivelse af selvangivelse.

Det foreslås, at en anmodning om et bindende

ligningssvar skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det

pågældende indkomstår. For skatteydere med forskudt

indkomstår skal en anmodning dog indgives senest 1 måned efter

udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i

stedet for. Herved får alle skatteydere samme frist for at anmode om et

bindende ligningssvar for et givent indkomstår, uanset om skatteyderen

anvender kalenderåret som indkomstår eller, om skatteyderen har

forskudt indkomstår. Ønskes der eksempelvis bindende

ligningssvar vedrørende en disposition for indkomståret 2003, er

sidste frist for at anmode om bindende ligningssvar vedrørende

dispositionen den 31. januar 2004. For dødsboer foreslås fristen

for indgivelse af anmodning om bindende ligningssvar fastsat til senest 1

måned efter skæringsdatoen.

Ved fastlæggelsen af fristen for indgivelse af

anmodning om bindende ligningssvar er henset til skatteydernes interesse i en

hurtig afklaring af de skattemæssige virkninger af en gennemført

disposition i indkomståret overfor kommunernes organisering af

gennemgangen af indkomne selvangivelser.

Anmodningen skal efter stk. 2 være

ledsaget af et gebyr på 150 kr. i 1987-niveau, hvilket svarer til 300

kr. i 2003-niveau. Herved adskiller den foreslåede ordning med bindende

ligningssvar sig fra de kommunale skattemyndigheders øvrige

besvarelser af spørgsmål fra skatteyderne, hvor der ikke betales

gebyr for besvarelsen.

Gebyret skal betales pr. disposition, som ønskes

besvaret som bindende ligningssvar. Ved at lade gebyrbetalingen følge

antallet af dispositioner sikres det, at skatteyderen kan få svar

på samtlige spørgsmål vedrørende samme

skatteforhold mod betaling af ét gebyr.

Dette svarer til, hvad der gælder efter den

gældende ordning med bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet. Fra praksis vedrørende bindende

forhåndsbesked fra Ligningsrådet kan nævnes, at hvis en

anmodning om bindende forhåndsbesked eksempelvis omfatter både de

skattemæssige konsekvenser ved et påtænkt ejendomssalg og

værdien af fri bil, skal der betales to gange grundgebyr, idet der

reelt er tale om to anmodninger om bindende forhåndsbesked. Der kan i

princippet stilles flere spørgsmål vedrørende samme

forhold, uden at der af den grund skal betales yderligere grundgebyrer. Dog

vil der kunne ske afvisning, hvis flere spørgsmål er udtryk for

et ønske om rådgivning.

Såfremt en anmodning om bindende ligningssvar

afvises efter bestemmelsen i den foreslåede § 20 G, vil gebyret

blive tilbagebetalt. Er der derimod tale om, at spørgsmålet

afvises, fordi skatteyderen ikke efterkommer en anmodning fra den kommunale

skattemyndighed om at fremlægge yderligere oplysninger, vil gebyret

ikke blive tilbagebetalt.

Klage over kommunens afgørelser af

gebyrspørgsmålet følger samme klagevej som klager over

selve besvarelsen af det bindende ligningssvar, idet der er tale om en

afgørelse, som den kommunale skattemyndighed træffer som led i

løsningen af opgaverne nævnt i skattestyrelseslovens

§ 2.

Anmodningen efter stk. 1 skal være

vedlagt de oplysninger, som spørgeren råder over af relevans for

beskrivelsen af spørgsmålet og de faktiske forhold. Kravene til

dokumentation er de samme som ved anmodning om bindende forhåndsbesked

fra Ligningsrådet. Herved er pligten til at samle de relevante

oplysninger af betydning for svaret i vidt omfang pålagt

spørgeren.

Hvis den kommunale skattemyndighed skønner, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan

spørgeren anmodes om yderligere oplysninger. Efterkommes en

sådan anmodning ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet

efter stk. 3 afvises. Kommunen kan i forbindelse med, at skatteyderen

anmodes om yderligere oplysninger, fastsætte en passende frist for

indsendelse af yderligere oplysninger. Fristen bør ikke være

under 10 dage. En spørger kan ikke afvise at tilvejebringe en

oplysning med henvisning til, at oplysningen allerede fremgår af

oplysninger hos en offentlig myndighed.

Til § 20 G:

Det foreslås i stk. 1, at den kommunale

skattemyndighed i særlige tilfælde får mulighed for efter

en skønsmæssig vurdering at afvise en anmodning om bindende

ligningssvar i følgende situationer:

I nr. 1 foreslås det, at en anmodning om

bindende ligningssvar skal kunne afvises, såfremt

spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning. Der

kan være tale om spørgsmål, hvor besvarelsen må

forventes at få betydning i en flerhed af sager eksempelvis

besvarelse af spørgsmål vedrørende udbudte

investeringsprojekter, hvor der er mange skatteydere med ens skatteforhold.

Videre kan der være tale om principielle sager, hvor besvarelsen

må formodes at være så nyskabende, at den vil bidrage til

at fastlægge en endnu ikke skabt praksis eller give retningslinier for

udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse.

I nr. 2 foreslås det, at kommunerne skal

kunne afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar i sager, der

angår et betydeligt beløb. Med betydeligt beløb

forstås i 2003 ansættelsesændringer, hvor

indkomstgrundlaget påvirkes med ca. 5 mio. kr. eller derover. Ved

opgørelsen af indkomstgrundlaget indregnes skønnet

påvirkning af indkomstgrundlaget for fremtidige år, i det omfang

et svar har betydning for flere indkomstår.

Endelig kan kommunen efter nr. 3 afvise at besvare

en anmodning om bindende ligningssvar, såfremt det skønnes, at

spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan

besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler

afgørende imod en besvarelse.

Der tænkes her på situationer, hvor kommunen

ud fra spørgsmålets formulering ikke med fornøden

sikkerhed kan fastlægge det skatteretlige tema for

spørgsmålet. Der kan også være tale om, at

spørgeren evt. efter at kommunen har bedt om yderligere oplysninger

- fortsat ikke kan oplyse faktum tilstrækkeligt til, at det er

forsvarligt for den kommunale skattemyndighed at besvare henvendelsen som et

bindende ligningssvar. Dette kan eksempelvis forekomme ved en

utilstrækkelig beskrivelse af omstændigheder ved dispositionen,

eller hvor en besvarelse afhænger af nogle valg, som skatteyderen endnu

ikke har truffet. Videre kan der være tale om, at spørgeren

ønsker en række alternative muligheder besvaret således,

at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning.

Endelig indeholder bestemmelsen en sikkerhedsventil, idet

en anmodning kan afvises, hvor andre hensyn taler afgørende imod en

besvarelse. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en

besvarelse kan medføre en særlig risiko for uensartede

besvarelser. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at afvise at besvare en

anmodning om bindende ligningssvar, fordi den kommunale skattemyndighed er i

tvivl om den retlige vurdering.

I stk. 2 foreslås det, at den kommunale

skattemyndigheds afgørelse om at afvise at besvare en anmodning om

bindende ligningssvar ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Dette er begrundet i et ønske om at undgå klagesager

vedrørende de kommunale skattemyndigheders udnyttelse af en

skønsmæssig beføjelse, hvor klagerens interesse i at

opnå en besvarelse bedre kan tilgodeses ved at udnytte muligheden for

at forelægge spørgsmålet til besvarelse for

Ligningsrådet.

Til § 20 H:

Efter gældende ret er de svar, som kommunerne

afgiver i forbindelse med deres responderende virksomhed, ikke bindende ved

den endelige ligning af den skattepligtige, idet afgørelsen kan blive

ændret af overordnede myndigheder i forbindelse med tilsynet med

kommunernes ligning, eller kommunen kan anlægge en anden opfattelse ved

en efterfølgende ansættelsesændring.

Det afgørende for den foreslåede ordning er i

modsætning hertil, at et svar fra den kommunale skattemyndighed skal

kunne afgives med bindende virkning både for den kommunale

skattemyndighed og for de statslige skattemyndigheder. Hverken den kommunale

skattemyndighed selv eller tilsynsmyndighederne vil derfor

efterfølgende kunne ændre indholdet af et bindende ligningssvar,

uanset at det viser sig, at svaret måtte være forkert.

Således vil Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale

told- og skatteforvaltning ikke kunne ændre et skatteankenævns

kendelse om et bindende ligningssvar, således som det efter de

gældende regler er muligt vedrørende skatteankenævnenes

kendelser vedrørende skatteansættelser.

Dog vil en klageinstans i forbindelse med en klage over et

bindende ligningssvar kunne ændre svaret såvel til gunst som til

ugunst for skatteyderen på samme måde som efter de eksisterende

regler for klagebehandlinger vedrørende det pågældende

skattespørgsmål.

Det fremgår af stk. 1, at den bindende

virkning kun gælder for spørgeren og dermed ikke for andre

skatteydere med lignende forhold. Dvs. at svaret ingen retskildemæssig

værdi har andre skatteydere kan ikke støtte ret på det.

Ved kommunernes afgivelse af et bindende ligningssvar bør det

fremhæves i svaret, at dette kun er bindende for spørgeren og

ikke for andre end denne.

Videre fremgår det, at svaret kun binder

skattemyndighederne vedrørende det beskrevne forhold. Det er derfor

vigtigt, at svaret er skriftligt og udformes præcist med henvisning til

spørgerens spørgsmål og beskrivelse af de faktiske

forhold, således at der efterfølgende undgås tvivl om

spørgsmålet eller rækkevidden af svaret.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar binder

skattemyndighederne i 5 indkomstår. Dette er begrundet i hensynet til

at begrænse skadevirkningerne af et eventuelt fejlagtigt svar.

Begrænsning skal ses i sammenhæng med, at svaret afgives med

bindende virkning på et fremrykket tidspunkt af en underordnet

skattemyndighed, og at svaret ikke kan ændres af tilsynet.

Begrænsningen er således en konsekvens af, at svaret er ubetinget

bindende for skattemyndighederne når der bortses fra de

administrative klagemyndigheder - og således ikke efterfølgende

kan ændres til ugunst for skatteyderen, uanset at svaret måtte

være forkert.

Den kommunale skattemyndighed kan efter en konkret

vurdering begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5

indkomstår. Herved bliver det inden for den 5-årige ramme muligt

for den kommunale skattemyndighed individuelt at fastlægge, hvor

længe der er behov for, at det bindende ligningssvar skal

gælde.

I stk. 2 foreslås det, at besvarelsen af

anmodninger om bindende ligningssvar om salgssummer og fordelingen heraf

på aktiver efter afskrivningslovens § 45 eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4 foregår efter en lignende

procedure, som anvendes i forbindelse med ligningen.

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 3, er

køber og sælgers fordeling af den kontantomregnede salgssum

på aktiver i en købsaftale undergivet de skatteansættende

myndigheders prøvelse. Fremgangsmåden for denne prøvelse

er fastsat i afskrivningslovens § 45, stk. 4-6. Er den

skatteansættende myndighed ikke den samme for sælger og

køber, træffer den skatteansættende myndighed for

sælger afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf

efter høring af den eller de skatteansættende myndigheder for

aftalens øvrige parter. Denne afgørelse er direkte bindende for

såvel sælger som køber og kan påklages af

såvel køber som sælger. Endelig skal der ved enhver

ændring af sælgers salgssum henholdsvis købers

anskaffelsessum ske en tilsvarende regulering af købers

anskaffelsessum henholdsvis sælgers salgssum. Tilsvarende

fremgangsmåde gælder, for så vidt angår

opgørelse af afståelsessummen efter

ejendomsavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om

bindende ligningssvar vedrørende opgørelsen af

afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45

eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4 af hensyn til en symmetrisk

beskatning af køber og sælger skal være direkte bindende

for samtlige parter i købsaftalen. Disse spørgsmål kan

derfor kun besvares, såfremt samtlige parter i købsaftalen

anmoder om bindende ligningssvar.

Det er en forudsætning, at samtlige parter i

købsaftalen er omfattet af kredsen af skatteydere, der kan anmode om

bindende ligningssvar efter den foreslåede § 20 E.

Svarende til, hvad der gælder ved ligningen,

foreslås det, at anmodningen skal behandles af den kommunale

skattemyndighed for sælger, når sælger og køber ikke

lignes af den samme kommunale skattemyndighed. Er der mere end én

sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er

sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren,

hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen.

Sælgers kommunale skattemyndighed kan ikke træffe

afgørelse uden forudgående høring af de kommunale

skattemyndigheder for de øvrige parter i købsaftalen.

For at undgå, at et klageforløb kan

medføre asymmetrisk skattemæssig behandling af sælger og

køber, foreslås det at samordne klagebehandlingen således,

at en klage over det bindende ligningssvar påklages til

skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, som har behandlet

anmodningen om bindende ligningssvar. Skatteankenævnets kendelse har

direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Alle

parter i købsaftalen bliver herved inddraget i klagesagen, uanset om

de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter i

købsaftalen får herved partsstatus i klagesagen. Tilsvarende er

foreslået ved klage til Landsskatteretten.

Såfremt en af parterne i købsaftalen ikke

lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, er det

foreslået, at virkningen af det bindende ligningssvar bortfalder for

samtlige parter i købsaftalen. Sanktionen for ikke at have lagt det

bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at kommunen i

forbindelse med den almindelige ligning ændrer den skattepligtiges

skatteansættelse. En sådan ansættelsesændring

følger de almindelige regler for klage over en skatteansættelse.

Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for samtlige parter i

købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige

behandling af sælger og køber, hvor en klageinstans ændrer

kommunens fastsættelse af overdragelsessum eller fordelingen af

overdragelsessummen.

Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en

aftaleparts påklage, og den bindende virkning kan bortfalde,

såfremt en aftalepart undlader at lægge svaret til grund ved

selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå af et bindende

ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås et generelt

forbehold for den bindende virkning af et bindende ligningssvar i de

situationer, hvor der er sket ændringer i de forudsætninger, der

har været afgørende for indholdet af svaret. Dette gælder

både ændringer i de faktiske forhold, der har været lagt

til grund ved besvarelsen af spørgsmål, og ændringer i

love eller bekendtgørelser, der har været lagt til grund ved

besvarelsen.

Derimod vil en ændret opfattelse af en fortolkning

hos skattemyndighederne ikke fratage svaret dets bindende virkning. Ved

myndighedernes praksisændring til ugunst for spørgeren vil denne

fortsat kunne støtte ret på et afgivet bindende ligningssvar.

Det foreslås at gælde både i situationer, hvor der er tale

om en administrativ praksisændring, og hvor praksisændringen

skyldes en domstolsafgørelse, der ændrer hidtidig praksis.

En konsekvens af at lade den bindende virkning af bindende

ligningssvar være upåvirket af senere skærpende

praksisændringer er, at skattepligtige med identiske skatteforhold

bliver stillet forskelligt i skattemæssig henseende afhængigt af,

om der har været anmodet om bindende ligningssvar.

For at afbøde denne konsekvens er det

foreslået, at den bindende virkning af et bindende ligningssvar varer i

5 indkomstår, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1. For

en skattepligtig, der har modtaget et bindende ligningssvar, vil en

gennemført skærpende praksisændring på det

pågældende skatteområde således få indflydelse

på den skattepligtiges skattemæssige behandling efter

udløbet af den 5-årige periode.

Såfremt besvarelsen af en anmodning om bindende

ligningssvar vedrører anvendelsen eller fortolkningen af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, beror en afgørelse af

spørgsmålet ikke alene på de danske skattemyndigheders

vurdering af spørgsmålet. Såfremt der opstår

uenighed mellem den udenlandske myndighed og de danske skattemyndigheder om

anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

afgøres uenigheden gennem en mutual agreement procedure, hvor de

danske skattemyndigheders opfattelse kan blive tilsidesat.

Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt.,

at den bindende virkning af et bindende ligningssvar vedrørende

anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst betinges

af, at den anden kontraherende stat, som overenskomsten er indgået med,

er enig i fortolkningen og anvendelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.

Til nr. 7 og 9

Efter skattestyrelsesloven § 21, stk. 4, og

§ 28, stk.1, kan henholdsvis skatteankenævnene og

Landsskatteretten ved en klage foretage sådanne ændringer af

skatteansættelsen eller vurderingen, der er en følge af klagen.

Klageinstansen kan således foretage en prøvelse af de forhold,

som der er klaget over, og eventuelt ændre afgørelsen til ugunst

for klageren, i det omfang forhøjelsen udspringer af samme faktiske

omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede

forhold.

Det foreslås, at henholdsvis skatteankenævnene

og Landsskatteretten skal have samme beføjelse ved klage over et

bindende ligningssvar. Herved kommer reglerne om klage over et bindende

ligningssvar til at svare til de gældende regler for klage over en

skatteansættelse.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i skattestyrelseslovens

§ 23, stk. 1, om bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet kan Ligningsrådets besvarelser af bindende

forhåndsbeskeder påklages til Landsskatteretten.

Det foreslås, at Landsskatteretten bliver

klageinstans for skatteankenævnenes afgørelser vedrørende

bindende ligningssvar fra de kommunale skattemyndigheder. Herved bliver

klagevejen for et bindende ligningssvar den samme som for klager over

skatteansættelsen.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2003 og har virkning for indkomståret 2003 og senere

indkomstår. Dette indebærer, at der fra og med 1. juli 2003

bliver mulighed for at få bindende ligningssvar vedrørende

indkomståret 2003 eller senere indkomstår.

Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under

hensyntagen til, at de kommunale skattemyndigheder kan nå at indrette

forretningsgange for behandlingen af anmodninger om bindende

ligningssvar.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

Den kommunale skattemyndighed foretager:

I § 2 indsættes som nr. 6:

»6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2

B.«

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og

dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13

a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter

boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de

tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens

§ 4, litra c.

4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af

underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder

af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 12.

Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre

tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast

ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele

landet.

2.

§ 12, stk. 1, affattes således:

»Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre

tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom

samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og

ensartet måde over hele landet.«

§ 13.

- - -

3.

§ 13, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver

de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle

fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.

»Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver

de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle

fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve

ligningen af fysiske personer og dødsboer.«

§ 14.

- - -

4.

§ 14, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan udtage

selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

»Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende

ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til

gennemgang.«

§ 18.

Ligningsrådet skal godkende de planer og

anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter

§ 13.

Stk. 2.

Ligningsrådet skal godkende de

regler, efter hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger

rigtigheden af de afgørelser, som træffes af de lokale

skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en kommune

gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af

ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale

told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for

ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne

dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for

kommunens regning.

5.

I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat

sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter

indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen

pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af

eksterne sagkyndige for kommunens regning.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Stk. 4.

Ligningsrådet afgiver indstilling til

skatteministeren angående udformningen af skemaerne til

selvangivelsen.

6.

Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 B

Bindende ligningssvar

§ 20 E.

Fysiske personer og dødsboer kan hos den

kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed

har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,

nr. 1-5.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke

spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition

mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere

end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om

spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

§ 20 F.

En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives

skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af

spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning

for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives

senest 1 måned efter udløbet af det pågældende

indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende

med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter

udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i

stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1

måned efter skæringsdatoen.

Stk. 2.

Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der

betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der

ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter

personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt

anmodningen afvises efter § 20 G.

Stk. 3.

Skønner den kommunale skattemyndighed, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode

spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes

anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises,

eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes

tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G.

Den kommunale skattemyndighed kan i særlige

tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det

skønnes:

1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende

betydning,

2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller

3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det

ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler

afgørende imod en besvarelse.

Stk. 2.

En afgørelse om afvisning af en anmodning om

bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 20 H.

Et bindende ligningssvar efter § 20 E,

stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til

spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5

indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret

vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar

begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5

indkomstår.

Stk. 2.

Såfremt spørgsmålet angår

opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,

der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige

parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale

skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler

den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte

bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end

én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed,

eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler

anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke

træffe afgørelse uden forudgående høring af den

eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager

skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om

det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i

købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan

påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed,

der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse

binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for

klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i

købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved

selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i

købsaftalen.

Stk. 3.

Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det

omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har

været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder

ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund

for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der

vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk

skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende

spørgsmål til grund.«

§ 21.

- - -

7.

§ 21, stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

Stk. 4.

Skatteankenævnets afgørelser

træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er

skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne

ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.

»Ved klage over en skatteansættelse eller et

bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage

sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende

ligningssvar, der er en følge af klagen.«

§ 23.

Landsskatteretten påkender klager over

afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter

§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3,

§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

8.

I § 23, stk. 1, indsættes som nr.

9:

»9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E,

jf. § 5.«

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter

§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,

stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,

nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16

B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,

stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan

påklages til Landsskatteretten.

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5,

jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og

tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,

som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 28.

Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en

kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering

er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer

af ansættelsen eller vurdering, der er en følge af klagen.

9.

§ 28, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Ved klage over en skatteansættelse, et bindende

ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til

at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende

ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende

ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere

indkomstår.

Lignende dokumenter