Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. februar 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af
skattestyrelsesloven
(Bindende ligningssvar fra kommunerne)
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 indsættes som nr. 6:
»6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2
B.«
2.
§ 12, stk. 1, affattes således:
»Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre
tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom
samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og
ensartet måde over hele landet.«
3.
§ 13, stk. 2, affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver
de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle
fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve
Læs alt
ligningen af fysiske personer og dødsboer.«
4.
§ 14, stk. 3, affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende
ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til
gennemgang.«
5.
I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat
sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter
indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen
pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af
eksterne sagkyndige for kommunens regning.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6.
Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 B
Bindende ligningssvar
§ 20 E.
Fysiske personer og dødsboer kan hos den
kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed
har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,
nr. 1-5.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke
spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition
mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer
mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere
end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om
spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 20 F.
En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives
skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af
spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning
for svaret, som står til rådighed for spørgeren.
Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives
senest 1 måned efter udløbet af det pågældende
indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende
med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter
udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1
måned efter skæringsdatoen.
Stk. 2.
Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der
betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der
ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter
personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt
anmodningen afvises efter § 20 G.
Stk. 3.
Skønner den kommunale skattemyndighed, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode
spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes
anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises,
eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
§ 20 G.
Den kommunale skattemyndighed kan i særlige
tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det
skønnes:
1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende
betydning,
2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller
3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det
ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler
afgørende imod en besvarelse.
Stk. 2.
En afgørelse om afvisning af en anmodning om
bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 20 H.
Et bindende ligningssvar efter § 20 E,
stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til
spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret
vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar
begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5
indkomstår.
Stk. 2.
Såfremt spørgsmålet angår
opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,
der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige
parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale
skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler
den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte
bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end
én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed,
eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler
anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke
træffe afgørelse uden forudgående høring af den
eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om
det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i
købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan
påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed,
der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse
binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for
klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i
købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved
selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i
købsaftalen.
Stk. 3.
Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det
omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har
været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder
ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund
for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der
vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende
spørgsmål til grund.«
7.
§ 21, stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
»Ved klage over en skatteansættelse eller et
bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage
sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende
ligningssvar, der er en følge af klagen.«
8.
I § 23, stk. 1, indsættes som nr.
9:
»9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E,
jf. § 5.«
9.
§ 28, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Ved klage over en skatteansættelse, et bindende
ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til
at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende
ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende
ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere
indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning formålet med lovforslaget
Lovforslaget går ud på at give skatteyderne
mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring
af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller
gennemført disposition. Formålet med ordningen om bindende
ligningssvar er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge
forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes
dispositioner.
Forslaget skal ses som et led i regeringens
forenklingsinitiativer og som et led i bestræbelserne på at
fremrykke ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af
bestræbelserne på at flytte ressourcerne fra efterfølgende
kontrol til forudgående hjælp og vejledning.
Forslaget bygger på anbefalingerne i en rapport fra
et hurtigtarbejdende udvalg, som skatteministeren nedsatte i efteråret
2002 om klar besked og fremadrettet kontrol. Resultatet af første fase
af udvalgets arbejde foreligger nu i form af det foreliggende lovforslag.
Udvalget vil i anden fase, der løber frem til sommeren 2003, vurdere
modeller til at indføre en fremrykket ligning og kontrol med henblik
på fremsættelse af lovforslag på dette område i
efteråret 2003.
Udvalget består af repræsentanter fra
Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen,
Københavns og Frederiksbergs kommuner, Advokatrådet, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.
Udvalget peger i sin rapport på, at der er behov for
en ordning, der i forhold til ordningen om bindende forhåndsbesked -
gør det lettere og hurtigere for borgerne at få afklaret de
skattemæssige virkninger af en disposition.
Efter de gældende regler er der mulighed for at
anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked
vedrørende en påtænkt disposition. Denne adgang er tung
for skatteyderen at anvende, idet sagsbehandlingstiden for en bindende
forhåndsbesked fra Ligningsrådet ligger på 3-6
måneder, og gebyret for en bindende forhåndsbesked i 2003
udgør 1.800 kr. Således anvendes muligheden for at få en
bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet hovedsagelig i mere
komplicerede skattespørgsmål.
Udvalget mener, at det vil styrke borgernes retssikkerhed
at indføre en lignende, men mere smidig ordning ved de kommunale
skattemyndigheder som supplement til ordningen med bindende
forhåndsbesked.
Forslaget går kort fortalt ud på, at en
skatteyder med mindre komplicerede forhold inden for kort tid (omkring 1
måned) og mod betaling af et gebyr på 300 kr. kan få et
bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed om virkningerne af en
påtænkt eller gennemført disposition. På samme
måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked skal
skattemyndighederne herunder de statslige myndigheder - lægge
ligningssvaret til grund for den ligningsmæssige bedømmelse af
skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den omhandlede
disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætninger for
ligningssvaret er ændret.
For den enkelte skatteyder vil den foreslåede
ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse
med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra kommunen giver
sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive
behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet skatteyderen
ikke længere behøver at frygte krav om øget
skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol
lang tid efter, at dispositionen er gennemført.
For de kommunale skattemyndigheder vil den
foreslåede ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere
endelig stillingtagen til nogle af de henvendelser, som kommunerne i dag
modtager i forbindelse med deres besvarelse af spørgsmål fra
skatteyderne. Dette betyder en fremrykning af den ligningsmæssige
afgørelse vedrørende det pågældende
spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med
bindende ligningssvar må kommunerne fortsat forventes at have en opgave
i vejledning af skatteyderne og besvarelse af henvendelser fra skatteyderne,
selvom en del spørgsmål fremover må forventes stillet
under den foreslåede ordning med bindende ligningssvar.
Da det er hensigten med ordningen, at skatteyderen
på en hurtig og enkelt måde kan opnå klarhed om de
skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner gennem et bindende
ligningssvar, og dette kun har bindende virkning for myndighederne i forhold
til spørgeren, har et bindende ligningssvar ingen
retskildemæssig værdi andre skattteydere kan således ikke
støtte ret på det.
2. Nærmere om den foreslåede ordning
Efter forslaget kan fysiske personer og dødsboer
få et bindende svar på et ligningsmæssigt
spørgsmål, når der er tale om et
skattespørgsmål, som kommunen har kompetence til at behandle i
forbindelse med ligningen af personer og dødsboer.
Undtaget fra ordningen er fysiske personers
spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning af
en disposition mellem en hovedaktionær og dennes selskab. Undtagelsen
af disse spørgsmål er begrundet i den tætte tilknytning
til den skattemæssige behandling af selskabet.
Selskaber, fonde og foreninger er ikke foreslået
omfattet af den foreslåede ordning, idet ikke alle kommuner foretager
selskabsligning, og en medtagelse af selskabsligningen under den
foreslåede ordning vil således give en uensartet service af
selskaber etc., som kun beror på, hvor i landet selskabet ligger.
Selskaber må derfor fortsat rette deres anmodninger om bindende svar
til Ligningsrådet.
Det foreslås, at der skal kunne spørges om
både påtænkte og gennemførte dispositioner
vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet
stilles senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår,
som indkomståret svarer til. Medtagelsen af de gennemførte
dispositioner under ordningen vil kunne give en væsentlig fremrykning
af ligningen af vigtige spørgsmål for skatteyderen.
I modsætning til den eksisterende ordning med
bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet er
spørgsmål vedrørende de skattemæssige virkninger
for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget
under ordningen med bindende ligningssvar fra kommunerne. Dette er begrundet
i kommunernes geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en
hurtig og administrativ enkel ordning.
Det foreslås, at en anmodning om et bindende
ligningssvar skal sendes skriftligt til den kommune, der forestår
ligningen af spørgeren for det aktuelle indkomstår, ledsaget af
et gebyr på 300 kr. (i 2003-niveau) og skatteyderens oplysninger af
betydning for svaret.
Det foreslås, at den kommunale skattemyndighed i
særlige tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar,
hvor spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning eller
angår et betydeligt beløb, eller spørgsmålet ikke
kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum,
eller andre hensyn taler afgørende imod en bevarelse.
Afvisningsmuligheden kan således benyttes som en sikkerhedsventil for
kommunerne til at undgå hurtigt at skulle besvare et
spørgsmål på det fremrykkede tidspunkt, hvor
afgørelsen kan skabe risiko for uensartet praksis, urigtigt svar,
stort provenutab, eller hvor spørgerens henvendelse har karakter af
spekulation i skattereglerne.
Det foreslås, at et bindende ligningssvar fra den
kommunale skattemyndighed er bindende for skattemyndighederne ved
behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der
skønnes behov derfor, kan den kommunale skattemyndighed efter et
konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende
ligningssvar til en kortere periode end 5 år.
Med denne maksimumsbegrænsning på den
tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning
begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af forkert
besvarelse eller af, at skattemyndighederne ikke kan lade en skatteyder, der
har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig skærpende
praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem
skatteydere afhængig af, om der har været anmodet om bindende
ligningssvar eller ej. For skatteydere, der har behov for en bindende
besvarelse uden tidsmæssig begrænsning, er der mulighed for at
anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der har
mulighed for at svare uden tidsbegrænsning.
Spørgeren har mulighed for at klage over indholdet
af et bindende ligningssvar til skatteankenævnet. Herved sikres, at der
gælder samme klagevej uanset, om der klages over indholdet af et
bindende ligningssvar i forbindelse med modtagelsen af svaret, eller om der
klages over ansættelsen efter ligningen, når det bindende
ligningssvar er lagt til grund ved skatteansættelsen.
Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder
skattemyndighederne, og spørgeren har derfor mulighed for at se bort
fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der
kan således klages både over indholdet af det bindende
ligningssvar og over en senere ansættelsesændring
vedrørende samme skattespørgsmål.
Skatteankenævnets afgørelse om bindende
ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, og sagen kan
indbringes for domstolene svarende til, hvad der gælder for klager over
skatteansættelsen.
3. Lovovervågning
Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende
ligningssvar fra kommunerne har været anvendt i 3 år, give
Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om kommunernes varetagelse af
den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny
lovgivning.
Ved fastlæggelsen af ordningens område er det
besluttet, at ordningen alene skal omfatte skattespørgsmål inden
for personligningen. Ordningen er udformet således, at
spørgsmål vedrørende selskaber og
hovedaktionærforhold ikke er inddraget under ordningen. Denne opdeling
tilsigter at give kommunerne mulighed for at indrette arbejdsgangene i den
enkelte kommune og den generelle ligningsstruktur på den nye opgave,
inden ordningen efter overvågningsperioden eventuelt udvides med
spørgsmål inden for selskabsligningen og
hovedaktionærforhold. Tilsvarende kan gebyrspørgsmålet
tages op i forbindelse med en evaluering efter
overvågningsperioden.
4. Provenumæssige konsekvenser
Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de
materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor
ikke provenumæssige konsekvenser.
Fremrykningen af den ligningsmæssige
afgørelse vedrørende de forelagte spørgsmål kan
dog føre til mindre betalingsforskydninger, da skatteyderne i
højere grad vil kunne tilpasse den foreløbige skat til den
endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og
overskydende skat i efterfølgende år.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Med den foreslåede ordning forventes antallet af
anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at
falde, i det omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale
skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af klagesager
for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet en
række skatteydere må forventes af afstå fra at
gennemføre en påtænkt handling, såfremt kommunens
redegørelse for de skattemæssige konsekvenser ikke svarer til
skatteyderens forventninger.
Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende
ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af
svaret sammen med en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told-
og skattemyndigheder, der via det samme system indrapporterer til Told- og
Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på
den måde rådighed over data, der kan anvendes til
stikprøvevis kontrol af kommunernes materielle regelanvendelse i
forbindelse med bindende ligningssvar, og Told- og Skattestyrelsen kan
herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på
området for bindende ligningssvar på lige fod med
redegørelsen for ligningsarbejdet i øvrigt.
Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori
der er afgivet bindende ligningssvar, kan eksempelvis det statslige
forskudssystem finde anvendelse. Der er også mulighed for at benytte
systemer, der allerede anvendes i kommunerne.
Told- og Skattestyrelsens samlede skøn over de
administrative konsekvenser ved en gennemførelse af lovforslaget
udgør ca. 510.000 kr. i engangsudgifter til edb-tilretning og
information.
Vedrørende udgifterne til information skal der
udarbejdes informationsmateriale til borgerne om den nye mulighed for at
få et bindende ligningssvar fra kommunen. Vedrørende udgifterne
til tilretning af personsystemerne medfører forslaget ændringer
i forskuds- og slutsystemet, således at der kan foretages en
registrering til brug for ligningen.
Personalemæssigt vil der være marginale
ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og
skattemyndigheder.
6. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let,
hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af
påtænkte og gennemførte dispositioner.
Personligt erhvervsdrivende vil således kunne
gøre brug af ordningen, og de økonomiske konsekvenser vil
være betaling af gebyret, der i 2003 vil udgøre 300 kr. pr.
forhold, der spørges om.
Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik
på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Der er tale om en
frivillig ordning med meget små administrative konsekvenser for den,
der ønsker at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af
påtænkte og gennemførte dispositioner. På den
baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for
et virksomhedspanel.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Med forslaget kan borgerne lettere, hurtigere og billigere
end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af
påtænkte og gennemførte dispositioner.
9. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Sælgere, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark,
Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Grundejernes
Landsorganisation, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Realkreditrådet, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen.
Nedenstående skema gengiver og kommenterer
synspunkterne fra de hørte organisationer, der har haft
bemærkninger til lovforslaget.
Organisation/ myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Er betænkelig ved den foreslåede ordning på
grund af risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig
kompetence i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen
henlægges til en central administrativ enhed.
Forslaget er ikke fulgt, idet kommunerne, der i dag
forestår ligningen af de forhold, hvorom der kan anmodes om bindende
ligningssvar, må antages at være fuldt ud kvalificerede til at
løse opgaven.
Dansk Handel & Service
Det foreslås, at tilsynet skal have adgang til at
ændre et bindende ligningssvar til gunst for skatteyder.
Da et bindende ligningssvar som udgangspunkt ikke er bindende
for spørger, og der er mulighed for at klage over indholdet af svaret,
er der ikke behov for at lade tilsynet ændre kommunens svar til gunst
for skatteyder. I øvrigt bør tilsynet ikke tillægges
funktion som alternativt klageorgan.
Foreningen Registrerede Revisorer
Foreslår, at det af lovforslaget skal fremgå, at
skatteyder kan sende anmodninger om bindende ligningssvar til kommunen pr.
e-mail, og at kommunen kan svare pr. e-mail.
Brugen af e-mail i mellem den offentlige forvaltning og
borgerne afventer gennemførelsen af en digital signatur. Indtil der er
etableret en digital signatur, er det op til den enkelte kommune at vurdere,
om anmodninger kan modtages via e-mail, og om besvarelser skal ske via
e-mail.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreslår, at der løbende arbejdes med at
inddrage selskaber og hovedaktionær-forhold under ordningen.
En eventuel inddragelse af selskaber og
hovedaktionærforhold under ordningen bør ske efter en evaluering
af erfaringerne med bindende ligningssvar for person- og erhvervsligningen.
Arbejdet må derfor afvente, at erfaringerne indhøstes. En
3-årig periode er i den forbindelse skønnet rimelig.
Foreslår, at det i ikrafttrædelses-bestemmelsen
præciseres, fra hvilket indkomstår reglerne har
virkning.
Det er præciseret, at lovforslaget skal have virkning
for indkomståret 2003 og senere indkomstår.
Foreningen Danske Revisorer
Foreslår, at et bindende ligningssvar skal være
bindende i minimum 5 år.
Det er valgt at følge rapportens indstilling om, at
varigheden af et bindende ligningssvar fastsættes til 5 år med
mulighed for kommunen til efter et individuelt skøn at forkorte
perioden. Dette er sket af hensyn til, at kommunen skal afgive svaret
hurtigt, og den risiko der kan være for uensartethed og fejl i
besvarelserne.
Foreslår, at lovforslaget skal indeholde krav om
maksimale sagsbehandlingstider for kommuner, skatteankenævn og
Landsskatteretten.
Det er i overensstemmelse med almindelig lovgivningstradition
valgt ikke at indsætte frister for kommunens svar, idet det ikke vil
være muligt at fastsætte en rimelig sanktion ved en eventuel
overskridelse af fristen.
Frederiksberg Kommune
Den foreslåede § 20, H, stk. 2 foreslås
ændret således, at alle parter skal anmode om bindende
ligningssvar om aftalen.
Tilsvarende foreslås, at en klage over et bindende ligningssvar
også skal ske samlet for alle parter.
Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse med
forslagene.
Mener, at ordningen vil give merarbejde i kommunerne, og at
kontrollen i forbindelse med de bindende ligningssvar derfor bør
influere på måltallet.
Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.
Kommunernes Landsforening
Mener, at lovforslaget vil medføre et merarbejde i
kommunerne og foreslår derfor, at kontroltrykket i ligningsplanerne
lettes.
Besvarelsen af et bindende ligningssvar vil for kommunen
være en fremrykning af en kontrolhandling, og besvarelsen erstatter
arbejdet med at besvare det samme spørgsmål i forbindelse med
den almindelige service overfor skatteyderne. Indberetningen af besvarelser
skal ske ved indsendelse af kopi af svaret med angivelse af
ressourceforbruget. Merarbejdet i forbindelse med ordningen skønnes
derfor at være begrænset.
Afhængig af hvor mange anmodninger, der besvares i kommunerne, vil
en nedsættelse af måltallet for ligningsmæssige gennemgange
forekomme naturlig. Det bemærkes, at fastsættelsen af
måltal foretages af Ligningsrådet og Told- og
Skattestyrelsen.
Foreslår lovfæstet, at kommunerne kan sende et
udkast til besvarelse til frivillig høring hos den regionale told- og
skattemyndighed.
Mellem kommunerne og de regionale told- og skattemyndigheder
er der i dag et samarbejde i forbindelse med tilsynet. Der skønnes
derfor ikke at være behov for en lovfæstet høringsadgang,
idet drøftelse med den regionale told- og skattemyndighed kan ske
inden for de eksisterende samarbejdsrammer.
Københavns Kommune
Foreslår, at der oprettes en database, som alle
kommunale og statslige skattemyndigheder har adgang til med samtlige bindende
ligningssvar i anonymiseret form.
Da kommunerne i forvejen har adgang til et elektronisk
fagligt netværk sammen med Told og Skat, skønnes der ikke at
være behov for at etablere endnu et fælles elektronisk
vidensopsamlingssystem.
Mener, at ordningen vil medføre et merarbejde i
kommunerne, som vil afhænge af antallet og karakteren af
anmodninger.
Om merarbejde og måltal, se kommentaren til
høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.
Vedrørende den foreslåede § 20 E, stk.2,
foreslås det, at spørgsmål om virksomhedsomdannelse ikke
skal kunne besvares, idet virksomhedsejeren ved omdannelsen bliver
hovedaktionær, og omdannelsesspørgsmål også vil
berøre selskabet.
Vedrørende spørgsmål om
virksomhedsomdannelse vil der ikke være tale om et
hovedaktionærspørgsmål omfattet af den foreslåede
§ 20 E, stk. 2, idet ejeren først efter omdannelsen er
hovedaktionær. Det må antages, at der kan være behov for at
få bekræftet, at betingelserne for, at omdannelsen kan blive
skattefri for virksomhedsejeren, er opfyldt. Her vil der kunne svares
bindende for virksomhedsejeren.
Hvor bopælskommunen ikke er den samme som
slutligningskommunen, bør en anmodning om bindende ligningssvar
besvares i den kommune, der skal ligne skatteyderen for det
pågældende indkomstår i stedet for
bopælskommunen.
Lovforslaget er ændret, så besvarelsen af
anmodninger om bindende ligningssvar skal foretages af
slutligningskommunen.
Der mangler en regel om, hvem der er klageinstans
vedrørende gebyrspørgsmål.
Det er præciseret i lovforslaget, at klage over
gebyrspørgsmål følger samme regler som klage over
indholdet af en bindende forhåndsbesked og kan således
påklages til skatteankenævnet og derefter til
Landsskatteretten.
Ønsker bekræftelse på, at det kan afvises
at besvare spørgsmål om personalegoder på større
virksomheder med henvisning til, at sagen er af vidtrækkende
betydning.
Vedrørende personalegoder er det ikke hensigten, at
afvisningsbestemmelsen skal bruges til at afvise denne type
spørgsmål.
Foreslår, at der skal være enighed om at
spørge blandt aftalens parter i sager vedrørende den
foreslåede § 20 H, stk. 2, hvor svaret efter forslaget skal
binde ikke kun skattemyndighederne, men også alle parterne i aftalen.
Foreslår videre, at svaret ikke skal binde skatteyderne i disse sager.
Foreslår videre, at proceduren i sager om den foreslåede
§ 20 H, stk. 2 skal svare til proceduren ved ligningen af de samme
skattespørgsmål.
Spørgsmålet om at ændre den
foreslåede § 20 H, stk. 2 er også rejst af
Frederiksberg Kommune og Landbrugets Rådgivningscenter. Der henvises
til kommentarerne til disse høringssvar.
Foreslår, at klager over bindende ligningssvar alene
kan påklages til skatteankenævnet.
I overensstemmelse med udvalgets anbefaling i rapporten om
bindende ligningssvar bør klagevejene for bindende ligningssvar
være de samme som for klage over ansættelsen. En afskæring
af den administrative klageadgang til skatteankenævnene skønnes
ikke rimelig overfor den skatteyder, der agter at indrette sine dispositioner
efter svaret, men ønsker at påklage svaret, fordi dispositionen
fortsat ønskes gennemført.
Foreslår, at lovudkastet skal indeholde en
bemærkning om, at kommunerne kan høre den regionale told- og
skattemyndighed, der har pligt til at svare inden for en kort
frist.
Om høring af den regionale skattemyndighed se
kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes
Landsforening.
Landbrugets Rådgivningscenter
Foreslår, at fristen for at anmode om bindende
ligningssvar fastsættes ens for skatteydere, der anvender
kalenderåret og skatteydere med forskudt indkomstår.
Lovforslaget er ændret, så fristen udløber
1 måned efter udløbet af det kalenderår, som
indkomståret svarer til. Herved får alle skatteydere samme frist,
uanset at de måtte have forskudt indkomstår.
Det foreslås, at Ligningsrådet skal besvare
spørgsmål, der er afvist af kommunerne uanset, at
spørgsmålet vedrører en gennemført disposition,
når ansøgningen var indgivet rettidigt til kommunen, og sagen
hurtigt videresendes til Ligningsrådet.
Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal
behandle spørgsmålet samtidig med, at kommunen skal ligne
spørgsmålet af hensyn til ikke at give Ligningsrådet en
funktion, som kan minde om en klagefunktion.
Det er uhensigtsmæssigt, hvis en af parterne i en
fordelingssag, som er omfattet af § 20 H, stk. 2, selvangiver i
strid med det bindende ligningssvar og forfølger sagen gennem
klagesystemet og får medhold, da den anden part næppe
efterfølgende kan få ændret sin fordeling.
Lovforslaget er ændret således, at alle parter i
aftalen skal anmode om bindende ligningssvar, og svaret binder alle parter.
Fører en klagesag til et andet resultat end det bindende ligningssvar,
gælder resultatet af klagesagen for alle parter i købsaftalen.
Alle parter i købsaftalen bliver således reelt parter i
klagesagen. Selvangives der i modstrid med svaret, bortfalder den bindende
virkning af det afgivne svar for samtlige parter i
købsaftalen.
Der bør ikke kræves enighed mellem flere
kommunale skattemyndigheder. Sælgers kommune bør træffe
afgørelse efter høring af andre kommuner, og klage skal
behandles af sælgers skatteankenævn.
Lovforslaget er ændret, således at anmodningen om
bindende ligningssvar behandles af den kommunale skattemyndighed for
sælger, og klage over et bindende ligningssvar skal behandles af
sælgers skatteankenævn.
Bemærker, at den kommune, der skal ligne sælger,
ikke nødvendigvis er den samme som sælgers
bopælskommune.
Lovforslaget er ændret, så det er den kommune,
der skal ligne sælger, der forestår behandlingen af
anmodningen.
Spørger, om der først kan afgives bindende
ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2,
når det vides, hvem køber bliver.
Det bekræftes, at der først kan afgives bindende
ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2,
når det vides, hvem køber er, idet alle parter i
købsaftalen skal være enige om at anmode om bindende
ligningssvar.
Ønsker fristen for indgivelse af selvangivelsen
udskudt til 2-3 måneder efter, at det bindende ligningssvar er afgivet,
og ved klage efter at klageinstansen har truffet
afgørelse.
Forslaget om bindende ligningssvar er et led i
bestræbelserne for at få fremrykket den endelige ligning af
skatteansættelsen. Forslaget om at udskyde fristen for indgivelse af
selvangivelsen er derfor ikke fulgt.
Ligningsrådets bindende forhåndsbeskeder
foreslås generelt udvidet med gennemførte dispositioner, og
selvangivelsesfristen foreslås udskudt, hvor der ventes på en
bindende forhåndsbesked, eller hvor andre skatteydere venter på
et svar vedrørende samme problem.
Det ligger udenfor formålet med det foreliggende
lovforslag at udvide området for bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet og at udskyde selvangivelsesfristen. Se også
kommentaren ovenfor.
Det foreslås, at kommunerne også skal kunne
afgive bindende ligningssvar for selskaber alternativt efter delegation fra
Ligningsrådet, men efter reglerne for bindende
ligningssvar.
I overensstemmelse med rapportens anbefaling er selskaber
ikke foreslået inddraget under ordningen med bindende ligningssvar. Ved
evalueringen af ordningen kan det overvejes at inddrage selskaber under
ordningen.
Det foreslås, at fristen for omdannelse af en
virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse udskydes, hvis
kommunen ikke har svaret inden omdannelsen skal finde sted.
Den foreslåede mulighed for skatteyderne for at
få et bindende ligningssvar kan ikke begrunde ændringer i
materielle skatteregler, der tilgodeser andre hensyn end
gennemførelsen af ligningen.
Skattechefforeningen
Tilslutter sig forslaget, men beklager, at sagerne om
selskabsligningen ikke er omfattet af ordningen.
En eventuel inddragelse af selskaber og
hovedaktionærspørgsmål må afvente en evaluering af
ordningen.
Mener, at ordningen må medføre en lettelse af
kontroltrykket i Ligningsrådets fastlæggelse af
ligningsplanerne.
Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.
Skatterevisorforeningen
Foreslår, at der udsendes vejledninger til kommunerne
om afgivelsen af bindende ligningssvar, fordi opgaven er ny og kommunerne
ikke har nogen erfaring heri.
Muligheden for at anmode om bindende ligningssvar fra
kommunerne er en nyskabelse. Besvarelsen minder dog i vidt omfang om det
arbejde, som kommunerne i dag har med at besvare henvendelser. Henset til
kommunernes erfaring med at besvare henvendelser skønnes der på
nuværende tidspunkt ikke at være behov for at udsende
vejledninger.
Mener, at der vil være naturligt, hvis afgivelsen af
bindende ligningssvar reducerer måltallene, hvis der kommer mange
anmodninger.
Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.
Er i tvivl om, hvordan klagemulighederne er ved en kommunes
afvisning af at besvare en anmodning om bindende ligningssvar.
En afvisning af at besvare en anmodning om bindende
ligningssvar kan efter den foreslåede § 20 G, stk. 2, ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Frygter, at skatteydere, der bliver bekendt med en planlagt
praksisskærpelse, vil »hamstre« bindende ligningssvar, fordi et svar er
bindende på trods af efterfølgende
praksisskærpelser.
Hvor det er tilkendegivet, at der er planlagt
praksisskærpelser, vil kommunernes svar kunne indrettes efter dette
kendskab. Det bemærkes, at kommunerne har mulighed for at
begrænse den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende
virkning.
Foreslår, at der i et cirkulære fastsættes
en vejledende frist for besvarelsen af en anmodning om bindende
ligningssvar.
Det er valgt i lovforslagets bemærkninger at oplyse, at
en besvarelse af en anmodning om bindende ligningssvar forventes at
være ca. 1 måned undervejs. Der er derfor ikke behov for et
særskilt cirkulære med oplysning herom.
Foreslår, at gebyret for et bindende ligningssvar skal
afspejle det forbrug af tid og ressourcer, der afsættes til
besvarelsen. Eksempelvis efter tilsvarende regler, som gælder for
Ligningsrådet.
Henset til, at der skal være tale om en billig og nem
ordning for skatteyderne, er gebyret fastsat til 300 kr. i 2003-niveau. Da
opgaven med bindende ligningssvar blot er en fremrykning af en endelig
stillingtagen til et ligningsmæssigt spørgsmål, som
kommunen i forvejen tager stilling til, ses der ikke at være grundlag
for, at gebyret skal afspejle forbrug af tid og ressourcer i forbindelse med
besvarelsen.
Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de
materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor
ikke provenumæssige konsekvenser, men kan medføre mindre
betalingsforskydninger.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende
forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i
det administrative klagesystem antages at falde.
Personalemæssigt vil der være marginale
ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og
skattemyndigheder.
Forslaget skønnes at medføre ca. 510.000 kr. i
engangsudgifter til edb-tilretning og information.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser
Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let,
hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af
påtænkte og gennemførte dispositioner.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Med forslaget kan borgerne let, hurtigt og billigt få
afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og
gennemførte dispositioner.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I skattestyrelseslovens § 2 er de kommunale
skattemyndigheders opgaver angivet. Med forslaget om, at de kommunale
skattemyndigheder fremover skal kunne give skatteyderne bindende
ligningssvar, vil kommunernes opgave med at ligne blive fremrykket.
Det foreslås, at det i lovteksten præciseres,
at kommunernes opgaver nu også omfatter afgivelse af bindende
ligningssvar efter det foreslåede nye kapitel 2 B.
Til nr. 2
Efter den gældende skattestyrelseslovs § 12,
stk. 1, fører den centrale told- og skatteforvaltning tilsyn med
kommunernes lignings- og vurderingsarbejde. Bestemmelsen fastsætter
hovedprincipperne for den centrale told- og skatteforvaltningsvirksomhed med
tilsynsopgaven. Tilsynsfunktionen medfører en pligt til overordnet
tilrettelæggelse og styring af ligningsarbejdet med det formål at
tilvejebringe så korrekte ansættelser og vurderinger som muligt.
Målet med den overordnede tilsynsfunktion er således at sikre
korrekte og ensartede afgørelser over hele landet.
Det foreslås, at den generelle tilsynsforpligtelse
udvides til også at omfatte tilsynet med de kommunale
skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar. Med udvidelsen
fastslås det overordnede ansvar for, at de kommunale skattemyndigheders
besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar er korrekte, og at
afgivelsen af bindende ligningssvar sker ensartet over hele landet. Til at
sikre dette overordnede mål indeholder lovforslaget tillige en
række udvidelser i tilsynsbestemmelserne i §§ 14 og 18.
Til nr. 3
Efter skattestyrelseslovens § 13, stk. 2, kan
told- og skatteforvaltningen give de lokale skattemyndigheder anvisninger med
hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og
dødsboer eller vurderingen.
Som konsekvens af den foreslåede ordning med
bindende ligningssvar fra kommunerne foreslås det, at told- og
skatteforvaltningens adgang til at give de kommunale skattemyndigheder
anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen udvides
til også at omfatte adgangen til at give anvisninger med hensyn til den
formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af besvarelsen af anmodninger om bindende
ligningssvar.
Herved bliver det muligt for tilsynet via anvisninger at
korrigere for eventuelle forskelle i måden at behandle anmodninger om
bindende ligningssvar på mellem de enkelte kommuner. Adgangen har til
formål at sikre ensartethed og korrekt praksis hos kommunerne
vedrørende rammerne for besvarelsen af anmodninger om bindende
ligningssvar. Anvisningerne kan eksempelvis tænkes brugt til at sikre
ensartethed i praksis for, hvornår en anmodning om bindende
ligningssvar skal afvises efter de mere skønsprægede
afvisningsmuligheder i den foreslåede § 20 G, jf. forslagets
§ 1, nr. 6.
Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats
mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste
instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar
udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets
§ 1, nr. 5.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i
skattestyrelseslovens § 14, stk. 3, har told- og
skatteforvaltningen mulighed for at udtage selvangivelser, ansættelser
og vurderingssager til gennemgang. Denne adgang er et led i told- og
skatteforvaltningens tilsyn med kommunernes lignings- og vurderingsarbejde og
er ikke bundet til den aktuelle ligningsperiode eller vurderingsperiode,
hvorfor ligningsfristen ikke begrænser de centrale skattemyndigheders
mulighed for at udtage tidligere perioders eller års selvangivelser,
indkomstansættelser eller vurderinger.
Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen skal
kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang som led i tilsynet
med de kommunale skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar.
Adgangen til at kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang er
et vigtigt led i tilsynets kontrol af, at de kommunale skattemyndigheders
bindende ligningssvar er korrekte og ensartede over hele landet.
Dog vil et bindende ligningssvar ikke kunne ændres
af tilsynet. Som følge af den bindende virkning af et bindende
ligningssvar vil den centrale told- og skatteforvaltnings beføjelser
ikke indebære en adgang til at ændre et konkret bindende
ligningssvar. Således er bestemmelsen i skattestyrelsesloven § 14,
stk. 4 om told- og skatteforvaltningens adgang til at ændre
konkrete skatteansættelser foretaget af den kommunale skattemyndighed
ikke foreslået udvidet med de kommunale skattemyndigheders
afgørelser vedrørende bindende ligningssvar.
Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats
mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste
instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar
udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets
§ 1, nr. 5.
Til nr. 5
Efter skattestyrelseslovens § 18, stk. 3, har
Ligningsrådet mulighed for efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning at give den enkelte kommune bindende direktiver for
ligningsarbejdet samt give kommunen pålæg om, at dele af
ligningsarbejdet skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens
regning.
Bestemmelsen ligger i forlængelse af told- og
skatteforvaltningens beføjelser i skattestyrelseslovens §§ 13-14,
hvorefter told- og skatteforvaltningen udarbejder planer for ligningen, giver
anvisninger vedrørende ligningsarbejdet, har indsigt i
ligningsarbejdet, kan udtage konkrete sager til gennemgang, påser at
ligningen gennemføres ensartet og korrekt over hele landet, og
reagerer overfor manglende ansættelser og konkrete urigtige
afgørelser.
Denne generelle adgang til at give bindende direktiver og
pålæg om, at opgaven skal løses af andre, foreslås
udvidet til også at omfatte bindende ligningssvar. Det foreslås,
at Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og
skattemyndighed får mulighed for at sætte en kommune under
skærpet tilsyn ved at udstede bindende direktiver vedrørende
kommunens varetagelse af opgaven med bindende ligningssvar.
Reaktionerne retter sig mod kommunalbestyrelsen, der har
det øverste ansvar for ligningsopgaven. Formålet med udstedelsen
af bindende direktiver og eventuel fratagelse af opgaven er at motivere en
kommunalbestyrelse til at rette op på en utilfredsstillende
håndtering af opgaven med bindende ligningssvar ved at
iværksætte øget indsats og styrke det faglige miljø
vedrørende bindende ligningssvar eventuelt ved at kommunen
indgår i et samarbejde med en eller flere andre kommuner om
løsningen af ligningsopgaven og opgaven med de bindende
ligningssvar.
Til nr. 6
Til § 20 E:
Det foreslås i stk. 1, at det bliver
muligt for skatteyderne at få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning af
spørgerens dispositioner. Der er tale om en forenklet adgang til
hurtigt at få et bindende ligningssvar i forhold til den eksisterende
adgang til at få en bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet. Det er således formålet, at den
foreslåede ordning skal fungere som et supplement til adgangen til at
anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked.
Reglerne om adgangen til at bede om et bindende
ligningssvar fra kommunerne foreslås indsat i skattestyrelsesloven i et
selvstændigt kapitel 2 B umiddelbart efter kapitel 2 A om bindende
forhåndsbesked fra Ligningsrådet.
For så vidt angår fysiske personer, vil disse
kunne anmode om bindende ligningssvar, hvis de er eller vil blive fuldt eller
begrænset skattepligtige her til landet.
Efter forslaget er afgrænsningen af, hvilke
skatteydere der kan benytte ordningen med bindende ligningssvar fra
kommunerne, fastsat i overensstemmelse med kommunernes saglige kompetence.
Fysiske personer og dødsboer kan efter forslaget anmode om et bindende
ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed vedrørende deres
skattemæssige forhold, mens juridiske personer som eksempelvis
selskaber, fonde og foreninger ikke kan anmode om bindende ligningssvar fra
kommunen, men må anmode Ligningsrådet om en bindende
forhåndsbesked efter kapitel 2 A.
De spørgsmål, som de fysiske personer kan
få et bindende ligningssvar om, er som udgangspunkt alle
spørgsmål, som den kommunale skattemyndighed træffer
afgørelse om efter skattestyrelseslovens § 2. Det vil
nærmere sige spørgsmål vedrørende
skatteansættelsen af fysiske personer, spørgsmål om
opgørelsen af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke
vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12,
spørgsmål om beregning af passivposter efter kildeskattelovens
§ 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter
statsskattelovens § 4, litra c og spørgsmål
vedrørende skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat. Der vil således være tale
om spørgsmål vedrørende personligningen - herunder
spørgsmål vedrørende erhvervsligningen for personligt
drevne virksomheder og spørgsmål vedrørende
dødsbobeskatningen, men ikke spørgsmål vedrørende
ligningen af juridiske personer.
I forbindelse med spørgsmål om reglerne
vedrørende skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til
selskabsform vil der være behov for, at den skattepligtige kan få
en hurtig afklaring af omdannelsens skattemæssige konsekvenser.
Besvarelsen af sådanne spørgsmål kan ligge inden for
personligning, men der kan også stilles spørgsmål, hvor en
besvarelse i vidt omfang berører det omdannede selskabs
skattemæssige forhold. Hvorvidt et spørgsmål om skattefri
omdannelse kan besvares under ordningen med bindende ligningssvar eller ej,
vil afhænge af, om den konkrete besvarelse får retsvirkninger for
personen eller for selskabet.
I stk. 2 er spørgsmål om den
skattemæssige virkning af dispositioner mellem en hovedaktionær
og dennes selskab undtaget fra adgangen til at anmode om bindende
ligningssvar. Undtagelsen omfatter anmodninger, hvor spørgeren ejer
mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere
end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet på tidspunktet for
dispositionens gennemførelse.
Som eksempel på et
hovedaktionærspørgsmål kan nævnes
spørgsmål om, hvilken værdiansættelse
skattemyndighederne kan anerkende ved en handel mellem selskabet og dets
hovedaktionær. Der er tale om situationer, hvor der, inden den
omhandlede disposition gennemføres, er etableret et
hovedaktionærforhold.
Begrundelsen for at undtage
hovedaktionærspørgsmål fra adgangen til bindende
ligningssvar er, at besvarelsen af disse spørgsmål har en
afledet virkning for behandlingen af selskabets skatteforhold. Da forslaget
om en ordning med bindende ligningssvar fra kommunerne ikke omfatter
besvarelsen af spørgsmål vedrørende selskabers
skatteforhold, foreslås det ligeledes at undtage spørgsmål
vedrørende dispositioner mellem en hovedaktionær og dennes
selskab fra ordningen med bindende ligningssvar. Derimod er der ikke noget i
vejen for, at en hovedaktionær kan få svar på generelle
lønmodtagerspørgsmål, som ikke har med vedkommendes
status som hovedaktionær at gøre, f.eks. om hans
befordringsfradrag.
Efter den foreslåede ordning kan spørgeren
få et bindende ligningssvar på såvel påtænkte
dispositioner som allerede gennemførte dispositioner. Herved
øges forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af
skatteyderens dispositioner, og spørgeren får mulighed for
på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af et punkt i
selvangivelsen.
Det, der kan spørges om, er de skattemæssige
virkninger af en disposition, hvilket bevirker, at det er en betingelse, at
spørgsmålet vedrører et konkret skattemæssigt
forhold, som kan formuleres i et spørgsmål, vedrørende en
angiven disposition. Ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at
spørge, om eksempelvis et regnskab eller en selvangivelse kan
godkendes.
Til § 20 F
Det foreslås i stk. 1, at en anmodning
om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt. Med kravet om
skriftlighed sikres der dokumentation for indholdet af
spørgsmålet og beskrivelsen af de faktuelle forhold, som har
været lagt til grund for besvarelsen.
Anmodningen indgives til den kommune, der for det aktuelle
indkomstår skal ligne spørgeren (slutligningskommunen). For
begrænset skattepligtige besvares anmodningen af den kommunale
skattemyndighed i den kommune, som den begrænsede skattepligt relaterer
sig til. Er der eksempelvis tale om en udlænding, som ønsker
oplysning om begrænset skattepligt til Danmark som følge af
køb af en fast ejendom i Danmark, skal anmodningen besvares af den
kommune, hvor den faste ejendom er beliggende. Hvis det ikke kan
fastslås, hvilken kommune der skal besvare en anmodning om bindende
ligningssvar for en skattemæssig udlænding, der spørger
til en eventuel fremtidig fuld eller begrænset skattepligt til Danmark,
må anmodningen afvises og muligheden for at få en bindende
forhåndsbesked fra Ligningsrådet benyttes.
Den eksisterende ligningsproces finder sted fra og med
sommeren i det år, der følger efter det pågældende
indkomstår, hvorimod anmodninger om bindende ligningssvar typisk
må forventes at indgå løbende i indkomståret, og
særlig koncentreret i begyndelsen af det næstfølgende
indkomstår frem til fristen for indgivelse af selvangivelse.
Det foreslås, at en anmodning om et bindende
ligningssvar skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det
pågældende indkomstår. For skatteydere med forskudt
indkomstår skal en anmodning dog indgives senest 1 måned efter
udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for. Herved får alle skatteydere samme frist for at anmode om et
bindende ligningssvar for et givent indkomstår, uanset om skatteyderen
anvender kalenderåret som indkomstår eller, om skatteyderen har
forskudt indkomstår. Ønskes der eksempelvis bindende
ligningssvar vedrørende en disposition for indkomståret 2003, er
sidste frist for at anmode om bindende ligningssvar vedrørende
dispositionen den 31. januar 2004. For dødsboer foreslås fristen
for indgivelse af anmodning om bindende ligningssvar fastsat til senest 1
måned efter skæringsdatoen.
Ved fastlæggelsen af fristen for indgivelse af
anmodning om bindende ligningssvar er henset til skatteydernes interesse i en
hurtig afklaring af de skattemæssige virkninger af en gennemført
disposition i indkomståret overfor kommunernes organisering af
gennemgangen af indkomne selvangivelser.
Anmodningen skal efter stk. 2 være
ledsaget af et gebyr på 150 kr. i 1987-niveau, hvilket svarer til 300
kr. i 2003-niveau. Herved adskiller den foreslåede ordning med bindende
ligningssvar sig fra de kommunale skattemyndigheders øvrige
besvarelser af spørgsmål fra skatteyderne, hvor der ikke betales
gebyr for besvarelsen.
Gebyret skal betales pr. disposition, som ønskes
besvaret som bindende ligningssvar. Ved at lade gebyrbetalingen følge
antallet af dispositioner sikres det, at skatteyderen kan få svar
på samtlige spørgsmål vedrørende samme
skatteforhold mod betaling af ét gebyr.
Dette svarer til, hvad der gælder efter den
gældende ordning med bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet. Fra praksis vedrørende bindende
forhåndsbesked fra Ligningsrådet kan nævnes, at hvis en
anmodning om bindende forhåndsbesked eksempelvis omfatter både de
skattemæssige konsekvenser ved et påtænkt ejendomssalg og
værdien af fri bil, skal der betales to gange grundgebyr, idet der
reelt er tale om to anmodninger om bindende forhåndsbesked. Der kan i
princippet stilles flere spørgsmål vedrørende samme
forhold, uden at der af den grund skal betales yderligere grundgebyrer. Dog
vil der kunne ske afvisning, hvis flere spørgsmål er udtryk for
et ønske om rådgivning.
Såfremt en anmodning om bindende ligningssvar
afvises efter bestemmelsen i den foreslåede § 20 G, vil gebyret
blive tilbagebetalt. Er der derimod tale om, at spørgsmålet
afvises, fordi skatteyderen ikke efterkommer en anmodning fra den kommunale
skattemyndighed om at fremlægge yderligere oplysninger, vil gebyret
ikke blive tilbagebetalt.
Klage over kommunens afgørelser af
gebyrspørgsmålet følger samme klagevej som klager over
selve besvarelsen af det bindende ligningssvar, idet der er tale om en
afgørelse, som den kommunale skattemyndighed træffer som led i
løsningen af opgaverne nævnt i skattestyrelseslovens
§ 2.
Anmodningen efter stk. 1 skal være
vedlagt de oplysninger, som spørgeren råder over af relevans for
beskrivelsen af spørgsmålet og de faktiske forhold. Kravene til
dokumentation er de samme som ved anmodning om bindende forhåndsbesked
fra Ligningsrådet. Herved er pligten til at samle de relevante
oplysninger af betydning for svaret i vidt omfang pålagt
spørgeren.
Hvis den kommunale skattemyndighed skønner, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan
spørgeren anmodes om yderligere oplysninger. Efterkommes en
sådan anmodning ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet
efter stk. 3 afvises. Kommunen kan i forbindelse med, at skatteyderen
anmodes om yderligere oplysninger, fastsætte en passende frist for
indsendelse af yderligere oplysninger. Fristen bør ikke være
under 10 dage. En spørger kan ikke afvise at tilvejebringe en
oplysning med henvisning til, at oplysningen allerede fremgår af
oplysninger hos en offentlig myndighed.
Til § 20 G:
Det foreslås i stk. 1, at den kommunale
skattemyndighed i særlige tilfælde får mulighed for efter
en skønsmæssig vurdering at afvise en anmodning om bindende
ligningssvar i følgende situationer:
I nr. 1 foreslås det, at en anmodning om
bindende ligningssvar skal kunne afvises, såfremt
spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning. Der
kan være tale om spørgsmål, hvor besvarelsen må
forventes at få betydning i en flerhed af sager eksempelvis
besvarelse af spørgsmål vedrørende udbudte
investeringsprojekter, hvor der er mange skatteydere med ens skatteforhold.
Videre kan der være tale om principielle sager, hvor besvarelsen
må formodes at være så nyskabende, at den vil bidrage til
at fastlægge en endnu ikke skabt praksis eller give retningslinier for
udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse.
I nr. 2 foreslås det, at kommunerne skal
kunne afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar i sager, der
angår et betydeligt beløb. Med betydeligt beløb
forstås i 2003 ansættelsesændringer, hvor
indkomstgrundlaget påvirkes med ca. 5 mio. kr. eller derover. Ved
opgørelsen af indkomstgrundlaget indregnes skønnet
påvirkning af indkomstgrundlaget for fremtidige år, i det omfang
et svar har betydning for flere indkomstår.
Endelig kan kommunen efter nr. 3 afvise at besvare
en anmodning om bindende ligningssvar, såfremt det skønnes, at
spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan
besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler
afgørende imod en besvarelse.
Der tænkes her på situationer, hvor kommunen
ud fra spørgsmålets formulering ikke med fornøden
sikkerhed kan fastlægge det skatteretlige tema for
spørgsmålet. Der kan også være tale om, at
spørgeren evt. efter at kommunen har bedt om yderligere oplysninger
- fortsat ikke kan oplyse faktum tilstrækkeligt til, at det er
forsvarligt for den kommunale skattemyndighed at besvare henvendelsen som et
bindende ligningssvar. Dette kan eksempelvis forekomme ved en
utilstrækkelig beskrivelse af omstændigheder ved dispositionen,
eller hvor en besvarelse afhænger af nogle valg, som skatteyderen endnu
ikke har truffet. Videre kan der være tale om, at spørgeren
ønsker en række alternative muligheder besvaret således,
at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning.
Endelig indeholder bestemmelsen en sikkerhedsventil, idet
en anmodning kan afvises, hvor andre hensyn taler afgørende imod en
besvarelse. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en
besvarelse kan medføre en særlig risiko for uensartede
besvarelser. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at afvise at besvare en
anmodning om bindende ligningssvar, fordi den kommunale skattemyndighed er i
tvivl om den retlige vurdering.
I stk. 2 foreslås det, at den kommunale
skattemyndigheds afgørelse om at afvise at besvare en anmodning om
bindende ligningssvar ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Dette er begrundet i et ønske om at undgå klagesager
vedrørende de kommunale skattemyndigheders udnyttelse af en
skønsmæssig beføjelse, hvor klagerens interesse i at
opnå en besvarelse bedre kan tilgodeses ved at udnytte muligheden for
at forelægge spørgsmålet til besvarelse for
Ligningsrådet.
Til § 20 H:
Efter gældende ret er de svar, som kommunerne
afgiver i forbindelse med deres responderende virksomhed, ikke bindende ved
den endelige ligning af den skattepligtige, idet afgørelsen kan blive
ændret af overordnede myndigheder i forbindelse med tilsynet med
kommunernes ligning, eller kommunen kan anlægge en anden opfattelse ved
en efterfølgende ansættelsesændring.
Det afgørende for den foreslåede ordning er i
modsætning hertil, at et svar fra den kommunale skattemyndighed skal
kunne afgives med bindende virkning både for den kommunale
skattemyndighed og for de statslige skattemyndigheder. Hverken den kommunale
skattemyndighed selv eller tilsynsmyndighederne vil derfor
efterfølgende kunne ændre indholdet af et bindende ligningssvar,
uanset at det viser sig, at svaret måtte være forkert.
Således vil Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale
told- og skatteforvaltning ikke kunne ændre et skatteankenævns
kendelse om et bindende ligningssvar, således som det efter de
gældende regler er muligt vedrørende skatteankenævnenes
kendelser vedrørende skatteansættelser.
Dog vil en klageinstans i forbindelse med en klage over et
bindende ligningssvar kunne ændre svaret såvel til gunst som til
ugunst for skatteyderen på samme måde som efter de eksisterende
regler for klagebehandlinger vedrørende det pågældende
skattespørgsmål.
Det fremgår af stk. 1, at den bindende
virkning kun gælder for spørgeren og dermed ikke for andre
skatteydere med lignende forhold. Dvs. at svaret ingen retskildemæssig
værdi har andre skatteydere kan ikke støtte ret på det.
Ved kommunernes afgivelse af et bindende ligningssvar bør det
fremhæves i svaret, at dette kun er bindende for spørgeren og
ikke for andre end denne.
Videre fremgår det, at svaret kun binder
skattemyndighederne vedrørende det beskrevne forhold. Det er derfor
vigtigt, at svaret er skriftligt og udformes præcist med henvisning til
spørgerens spørgsmål og beskrivelse af de faktiske
forhold, således at der efterfølgende undgås tvivl om
spørgsmålet eller rækkevidden af svaret.
Det foreslås, at et bindende ligningssvar binder
skattemyndighederne i 5 indkomstår. Dette er begrundet i hensynet til
at begrænse skadevirkningerne af et eventuelt fejlagtigt svar.
Begrænsning skal ses i sammenhæng med, at svaret afgives med
bindende virkning på et fremrykket tidspunkt af en underordnet
skattemyndighed, og at svaret ikke kan ændres af tilsynet.
Begrænsningen er således en konsekvens af, at svaret er ubetinget
bindende for skattemyndighederne når der bortses fra de
administrative klagemyndigheder - og således ikke efterfølgende
kan ændres til ugunst for skatteyderen, uanset at svaret måtte
være forkert.
Den kommunale skattemyndighed kan efter en konkret
vurdering begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5
indkomstår. Herved bliver det inden for den 5-årige ramme muligt
for den kommunale skattemyndighed individuelt at fastlægge, hvor
længe der er behov for, at det bindende ligningssvar skal
gælde.
I stk. 2 foreslås det, at besvarelsen af
anmodninger om bindende ligningssvar om salgssummer og fordelingen heraf
på aktiver efter afskrivningslovens § 45 eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4 foregår efter en lignende
procedure, som anvendes i forbindelse med ligningen.
Efter afskrivningslovens § 45, stk. 3, er
køber og sælgers fordeling af den kontantomregnede salgssum
på aktiver i en købsaftale undergivet de skatteansættende
myndigheders prøvelse. Fremgangsmåden for denne prøvelse
er fastsat i afskrivningslovens § 45, stk. 4-6. Er den
skatteansættende myndighed ikke den samme for sælger og
køber, træffer den skatteansættende myndighed for
sælger afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf
efter høring af den eller de skatteansættende myndigheder for
aftalens øvrige parter. Denne afgørelse er direkte bindende for
såvel sælger som køber og kan påklages af
såvel køber som sælger. Endelig skal der ved enhver
ændring af sælgers salgssum henholdsvis købers
anskaffelsessum ske en tilsvarende regulering af købers
anskaffelsessum henholdsvis sælgers salgssum. Tilsvarende
fremgangsmåde gælder, for så vidt angår
opgørelse af afståelsessummen efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om
bindende ligningssvar vedrørende opgørelsen af
afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45
eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4 af hensyn til en symmetrisk
beskatning af køber og sælger skal være direkte bindende
for samtlige parter i købsaftalen. Disse spørgsmål kan
derfor kun besvares, såfremt samtlige parter i købsaftalen
anmoder om bindende ligningssvar.
Det er en forudsætning, at samtlige parter i
købsaftalen er omfattet af kredsen af skatteydere, der kan anmode om
bindende ligningssvar efter den foreslåede § 20 E.
Svarende til, hvad der gælder ved ligningen,
foreslås det, at anmodningen skal behandles af den kommunale
skattemyndighed for sælger, når sælger og køber ikke
lignes af den samme kommunale skattemyndighed. Er der mere end én
sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er
sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren,
hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen.
Sælgers kommunale skattemyndighed kan ikke træffe
afgørelse uden forudgående høring af de kommunale
skattemyndigheder for de øvrige parter i købsaftalen.
For at undgå, at et klageforløb kan
medføre asymmetrisk skattemæssig behandling af sælger og
køber, foreslås det at samordne klagebehandlingen således,
at en klage over det bindende ligningssvar påklages til
skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, som har behandlet
anmodningen om bindende ligningssvar. Skatteankenævnets kendelse har
direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Alle
parter i købsaftalen bliver herved inddraget i klagesagen, uanset om
de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter i
købsaftalen får herved partsstatus i klagesagen. Tilsvarende er
foreslået ved klage til Landsskatteretten.
Såfremt en af parterne i købsaftalen ikke
lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, er det
foreslået, at virkningen af det bindende ligningssvar bortfalder for
samtlige parter i købsaftalen. Sanktionen for ikke at have lagt det
bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at kommunen i
forbindelse med den almindelige ligning ændrer den skattepligtiges
skatteansættelse. En sådan ansættelsesændring
følger de almindelige regler for klage over en skatteansættelse.
Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for samtlige parter i
købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige
behandling af sælger og køber, hvor en klageinstans ændrer
kommunens fastsættelse af overdragelsessum eller fordelingen af
overdragelsessummen.
Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en
aftaleparts påklage, og den bindende virkning kan bortfalde,
såfremt en aftalepart undlader at lægge svaret til grund ved
selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå af et bindende
ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås et generelt
forbehold for den bindende virkning af et bindende ligningssvar i de
situationer, hvor der er sket ændringer i de forudsætninger, der
har været afgørende for indholdet af svaret. Dette gælder
både ændringer i de faktiske forhold, der har været lagt
til grund ved besvarelsen af spørgsmål, og ændringer i
love eller bekendtgørelser, der har været lagt til grund ved
besvarelsen.
Derimod vil en ændret opfattelse af en fortolkning
hos skattemyndighederne ikke fratage svaret dets bindende virkning. Ved
myndighedernes praksisændring til ugunst for spørgeren vil denne
fortsat kunne støtte ret på et afgivet bindende ligningssvar.
Det foreslås at gælde både i situationer, hvor der er tale
om en administrativ praksisændring, og hvor praksisændringen
skyldes en domstolsafgørelse, der ændrer hidtidig praksis.
En konsekvens af at lade den bindende virkning af bindende
ligningssvar være upåvirket af senere skærpende
praksisændringer er, at skattepligtige med identiske skatteforhold
bliver stillet forskelligt i skattemæssig henseende afhængigt af,
om der har været anmodet om bindende ligningssvar.
For at afbøde denne konsekvens er det
foreslået, at den bindende virkning af et bindende ligningssvar varer i
5 indkomstår, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1. For
en skattepligtig, der har modtaget et bindende ligningssvar, vil en
gennemført skærpende praksisændring på det
pågældende skatteområde således få indflydelse
på den skattepligtiges skattemæssige behandling efter
udløbet af den 5-årige periode.
Såfremt besvarelsen af en anmodning om bindende
ligningssvar vedrører anvendelsen eller fortolkningen af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, beror en afgørelse af
spørgsmålet ikke alene på de danske skattemyndigheders
vurdering af spørgsmålet. Såfremt der opstår
uenighed mellem den udenlandske myndighed og de danske skattemyndigheder om
anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
afgøres uenigheden gennem en mutual agreement procedure, hvor de
danske skattemyndigheders opfattelse kan blive tilsidesat.
Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt.,
at den bindende virkning af et bindende ligningssvar vedrørende
anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst betinges
af, at den anden kontraherende stat, som overenskomsten er indgået med,
er enig i fortolkningen og anvendelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.
Til nr. 7 og 9
Efter skattestyrelsesloven § 21, stk. 4, og
§ 28, stk.1, kan henholdsvis skatteankenævnene og
Landsskatteretten ved en klage foretage sådanne ændringer af
skatteansættelsen eller vurderingen, der er en følge af klagen.
Klageinstansen kan således foretage en prøvelse af de forhold,
som der er klaget over, og eventuelt ændre afgørelsen til ugunst
for klageren, i det omfang forhøjelsen udspringer af samme faktiske
omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede
forhold.
Det foreslås, at henholdsvis skatteankenævnene
og Landsskatteretten skal have samme beføjelse ved klage over et
bindende ligningssvar. Herved kommer reglerne om klage over et bindende
ligningssvar til at svare til de gældende regler for klage over en
skatteansættelse.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i skattestyrelseslovens
§ 23, stk. 1, om bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet kan Ligningsrådets besvarelser af bindende
forhåndsbeskeder påklages til Landsskatteretten.
Det foreslås, at Landsskatteretten bliver
klageinstans for skatteankenævnenes afgørelser vedrørende
bindende ligningssvar fra de kommunale skattemyndigheder. Herved bliver
klagevejen for et bindende ligningssvar den samme som for klager over
skatteansættelsen.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2003 og har virkning for indkomståret 2003 og senere
indkomstår. Dette indebærer, at der fra og med 1. juli 2003
bliver mulighed for at få bindende ligningssvar vedrørende
indkomståret 2003 eller senere indkomstår.
Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under
hensyntagen til, at de kommunale skattemyndigheder kan nå at indrette
forretningsgange for behandlingen af anmodninger om bindende
ligningssvar.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
Den kommunale skattemyndighed foretager:
I § 2 indsættes som nr. 6:
»6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2
B.«
1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og
dødsboer.
2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13
a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter
boafgiftslovens § 12.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de
tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens
§ 4, litra c.
4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.
§ 12.
Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre
tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast
ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele
landet.
2.
§ 12, stk. 1, affattes således:
»Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre
tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom
samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og
ensartet måde over hele landet.«
§ 13.
- - -
3.
§ 13, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver
de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle
fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.
»Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver
de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle
fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve
ligningen af fysiske personer og dødsboer.«
§ 14.
- - -
4.
§ 14, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan udtage
selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
»Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende
ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til
gennemgang.«
§ 18.
Ligningsrådet skal godkende de planer og
anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter
§ 13.
Stk. 2.
Ligningsrådet skal godkende de
regler, efter hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger
rigtigheden af de afgørelser, som træffes af de lokale
skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en kommune
gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af
ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale
told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for
ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne
dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for
kommunens regning.
5.
I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat
sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter
indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen
pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af
eksterne sagkyndige for kommunens regning.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4.
Ligningsrådet afgiver indstilling til
skatteministeren angående udformningen af skemaerne til
selvangivelsen.
6.
Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 B
Bindende ligningssvar
§ 20 E.
Fysiske personer og dødsboer kan hos den
kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed
har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,
nr. 1-5.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke
spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition
mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer
mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere
end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om
spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 20 F.
En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives
skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af
spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning
for svaret, som står til rådighed for spørgeren.
Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives
senest 1 måned efter udløbet af det pågældende
indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende
med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter
udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1
måned efter skæringsdatoen.
Stk. 2.
Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der
betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der
ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter
personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt
anmodningen afvises efter § 20 G.
Stk. 3.
Skønner den kommunale skattemyndighed, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode
spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes
anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises,
eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
§ 20 G.
Den kommunale skattemyndighed kan i særlige
tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det
skønnes:
1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende
betydning,
2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller
3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det
ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler
afgørende imod en besvarelse.
Stk. 2.
En afgørelse om afvisning af en anmodning om
bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 20 H.
Et bindende ligningssvar efter § 20 E,
stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til
spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret
vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar
begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5
indkomstår.
Stk. 2.
Såfremt spørgsmålet angår
opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter,
der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige
parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale
skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler
den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte
bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end
én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed,
eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler
anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke
træffe afgørelse uden forudgående høring af den
eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om
det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i
købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan
påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed,
der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse
binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for
klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i
købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved
selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i
købsaftalen.
Stk. 3.
Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det
omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har
været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder
ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund
for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der
vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende
spørgsmål til grund.«
§ 21.
- - -
7.
§ 21, stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
Stk. 4.
Skatteankenævnets afgørelser
træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er
skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne
ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.
»Ved klage over en skatteansættelse eller et
bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage
sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende
ligningssvar, der er en følge af klagen.«
§ 23.
Landsskatteretten påkender klager over
afgørelser af:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter
§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3,
§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
8.
I § 23, stk. 1, indsættes som nr.
9:
»9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E,
jf. § 5.«
2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter
§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,
stk. 1.
3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,
nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16
B, § 19, stk. 1, og § 22 B.
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,
stk. 1.
7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan
påklages til Landsskatteretten.
8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5,
jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og
tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører.
§ 28.
Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en
kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering
er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer
af ansættelsen eller vurdering, der er en følge af klagen.
9.
§ 28, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Ved klage over en skatteansættelse, et bindende
ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til
at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende
ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende
ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere
indkomstår.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.) Retsinformation · 19. februar 2004
- Skriftlig fremsættelse (19. februar 2003) - L 160 Retsinformation · 19. februar 2003
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sagen angår værdiansættelsen i forbindelse med, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 som led i et generationsskifte ved én overdragelsesaftale af 30. juni 2020 overdrog deres ejerandele på hver halvdelen af virksomhed I/S til to nyetablerede interessentskaber, som var ejet af hver af de to og deres respektive børn. Domsdatabasen · 13. januar 2026
- Forslag til Skatteforvaltningsloven Retsinformation · 25. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (19. februar 2004) - L 170 Retsinformation · 19. februar 2004