Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven,
pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven
(Udarbejdelse
af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3 C
indsættes som stk. 3-10:
»Stk. 3.
Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt
efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6,
udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne
resultatet
til dansk mønt, jf. stk. 8. Det er dog en betingelse, at den
skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse
om, hvilken valuta, der ønskes anvendt, samt om valg af omregningsmetode
efter
stk. 8. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra
overskridelse af fristen i 2. pkt.
Stk. 4.
Den
Læs alt
skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at
bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at
omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport
efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Stk. 5.
Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige
årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt
efter stk. 3, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller
koncernens
forhold. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra
skattemyndigheden.
Stk. 6.
Følgende
skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:
1)
Juridiske personer
omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a
og b.
2)
Juridiske personer
omfattet af fondsbeskatningsloven § 1.
3)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra e,
og
dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår
opgørelsen af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed.
4)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Stk. 7.
Driver en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3 og 4, flere virksomheder, der
anvender forskellige regnskabsvalutaer, skal den skattepligtige vælge en
fælles
referencevaluta for samtlige sine virksomheder. Referencevalutaen skal være
en
valuta, der anvendes som bogføringsvaluta af en af den skattepligtiges
virksomheder, eller dansk mønt. Det skattemæssige årsregnskab for
virksomhederne
skal udarbejdes i den pågældende referencevaluta, og resultatet omregnes til
dansk mønt, jf. stk. 8.
Stk. 8.
Omregningen
af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 3.
pkt., skal ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en
gennemsnitskurs
for indkomståret. Valget af kursen på statustidspunktet eller en
gennemsnitskurs for indkomståret er bindende for efterfølgende indkomstår dog
ikke ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden
valuta,
jf. stk. 5. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af Danmarks
Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank fastsat kurs. Anvendes en
valuta,
der ikke er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller af Den Europæiske
Centralbank, anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er
centralbank
for den valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen
på statustidspunktet og en gennemsnitkurs for indkomståret. Ved omregning af
indkomstårets transaktioner anvendes en af Danmarks Nationalbank, Den
Europæiske Centralbank eller den bank, som er centralbank for den valuta, der
er valgt efter stk. 3, fastsat kurs. Udarbejder den skattepligtige
skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige
omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens § 31 og
§ 32 efter 1. – 5. pkt.
Stk. 9.
Overgår en
skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta,
skal samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne
afskrivninger, etableringskonti samt øvrige elementer, som indgår i
indkomstopgørelsen,
omregnes til kursen på skæringstidspunktet for indgangen til det første
indkomstår, hvor den nye valuta anvendes. Skattepligtige fortjenester og
fradragsberettigede tab beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum
og
det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for
erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede
foretagne skattemæssige afskrivninger.
Stk. 10.
Medfører
en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overgang til en ny valuta,
sker
omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne
afskrivninger, samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf.
stk. 9, pr. fusionens vedtagelsestidspunkt. Hvis fusionen, spaltningen
eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker
omregningen
efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold på
vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og
passiver,
der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og
vedtagelsestidspunktet, sker til kursen pr. afståelsestidspunktet.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Hvis en skattepligtig omfattet af § 2, jf.
§ 9, eller § 12, efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3,
udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, betragtes fordringer
og
gæld i den valgte valuta som fordringer og gæld i danske kroner, mens
fordringer og gæld i danske kroner i stedet betragtes som fordringer og gæld
i
fremmed valuta. § 7 og § 14 finder dog anvendelse for fordringer og
gæld i danske kroner.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2.
I
§ 12
indsættes som 2. pkt.:
»For skattepligtige omfattet af 1. pkt.,
der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter
skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 3, finder § 7 tillige anvendelse.«
§ 3
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.
oktober
2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 5,
ændres »kursgevinstlovens
§ 1, stk. 5 og 6« til: »kursgevinstlovens § 1, stk. 6 og
7«.
§ 4
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august
2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes efter nr. 6 som nyt nr. 7 og
8:
»7)
Ansættelse af anskaffelsessummer
mv. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9, for fysiske
personer og dødsboer.
8)
Behandling af
anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 3. pkt., og
stk. 5, for fysiske personer og dødsboer.«
2.
I
§ 12 A
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort
efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10, for juridiske
personer
bortset fra dødsboer, samt træffer afgørelse efter skattekontrollovens
§ 3
C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. § 3, stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til
Landsskatteretten,
medmindre andet er bestemt efter § 5.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
§ 23, stk. 1, nr. 8,
affattes
således:
»8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,
af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af
samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse
efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer mv. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10.«
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at
udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.
Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser
på at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende
internationalisering
gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge
regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber
er
der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil, jf. art. 4 i den såkaldte
IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, (EF-tidende
2002 nr. L 243, side 1). Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i
relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større
fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i
dansk mønt
eller fremmed valuta.
Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige
administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed
valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.
Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i
fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige
korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning
af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen
skal
ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er
erhvervet,
og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve
gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses-
og
afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet.
Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser
samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af
udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af
valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen
og
danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til
det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og
omregninger.
Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om
regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i
Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003
således
at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og
vanskeligheder i skatte- og afgiftsreglerne og i skatte- og
afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til
regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til
regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder.
2. Gældende ret
2.1. Regnskabsreglerne
Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske
kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit
vælges
mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en
anden
fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at
bogføre i den pågældende valuta.
Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et regnskabsårs
begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for virksomheden
inden
begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden har således mulighed
for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs begyndelse, dvs.
midt
i et regnskabsår.
Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal
regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens
kurs
eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne
transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en
standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun fraviger ubetydeligt fra
transaktionsdagens kurs.
Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i
en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta,
der
bogføres i.
Efter § 15 i bogføringsloven kan en offentlig
myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at
virksomheden
omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner.
Efter § 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i
danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens
koncern
relevant fremmed valuta.
Efter art. 4 i den såkaldte IAS-forordning skal alle
virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele
eller
gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller
EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar
2005
anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting
Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er
godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt
opgøre sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (»valutaen i det
primære økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer«), hvilket for flere
danske virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De
internationale regnskabsstandarder udgives af IA
SB
(the International Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat
organisation.
2.2 Skattereglerne
2.2.1 Indledning
Begrebet »det skattemæssige årsregnskab« forstås som det
regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med tilhørende
specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være
årsrapporten
med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens
§ 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er
ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det
skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper
eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De
generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i
øvrigt
af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.
I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«
er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter
årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse
bemærkninger
samlet betegnet med udtrykket »regnskab«.
Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med
udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af,
at
de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen
af
indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består
af
indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der
samlet
udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante
skattesubjekt gældende skatter.
2.2.2 Skattekontrolloven
Efter § 3 i skattekontrolloven skal
selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden
selvangivelsesfristens
udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab
indsendes
typisk sammen med selvangivelsen.
Efter skattekontrollovens § 3 C kan den
regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og
opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne
i
bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro
eller i en relevant fremmed valuta.
Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal
imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende
IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige
meddelelser er ikke kun lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks.
selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en
skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold.
Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må
det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab
omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante
transaktionstidspunkter.
Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt
retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.
Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem
et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.
Bemyndigelsen
er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse med
indberetninger efter skattekontrolloven, jf. § 3 i bekendtgørelse nr.
1176
af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
2.2.3 Kapitalgevinstlovene
En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde
oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne
valutakursgevinster og –tab på virksomhedens transaktioner i fremmed
valuta.
Valutakursgevinster og –tab indgår således i avanceopgørelserne efter
kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven
og
ejendomsavancebeskatningsloven.
Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der
typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af
vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er
omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en
eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet
(salgstidspunktet) og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En
korrekt opgørelse af valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at
valutakursen
registreres på såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet.
Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og gæld
i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er som
følge heraf forskellig.
Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en
bagatelgrænse
på 1.000 kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens
valutakurstab
er fradragsberettigede.
Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end
danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og
gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i
forhold til en eller flere valutakurser.
Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv.,
skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske
personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed,
kan
dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i
statsskatteloven, jf. kursgevinstlovens 17.
For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven sondrer lovteksterne ikke mellem danske og
udenlandske
aktier henholdsvis ejendomme. Er en aktie eller en ejendom erhvervet i
fremmed
valuta, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner til kursen på
retserhvervelsestidspunktet, og afståelsessummen i fremmed valuta omregnes
ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet. Derved indgår
valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres således:
Eksempel
Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk
produktionsselskab den 30. oktober 2004 til USD 10.000. På dette tidspunkt er
dollarkursen 6,50 DKK/USD.
Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til USD
15.000. Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD.
Den skattepligtige avance opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 2.
Anskaffelsessum USD 10.000 * kurs 6,50
= kr. 65.000
Afståelsessum USD 15.000 * kurs 6,75
= kr. 101.250
Skattepligtig avance
= kr. 36.250
Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (USD 5.000)
som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter
aktieavancebeskatningsloven.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse
betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed
valuta og omregne resultatet til danske kroner efter kursen på
statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Dermed vil
den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det
skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en
»engangsomregning«.
Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men
også visse øvrige selskaber, jf. nærmere lovforslagets stk. 6, samt
selvstændig erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet
af
dødsboskatteloven.
Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven,
hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den
valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk
mønt.
De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af
indkomsten skal ske efter danske skatteregler.
Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og
aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab
kan
udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte,
fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes
til
danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver
virksomhedens
»nationale« valuta. Dermed vil virksomheden ikke blive beskattet af
valutakursgevinster på sine transaktioner i den valgte valuta og tilsvarende
heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab.
Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta,
som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet
mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion. Disse virksomheder vil
skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat til en ultimokurs
eller en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange
transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden af hensyn
til
kapitalgevinstbeskatningen fortsat skulle registrere kursen på
retserhvervelsestidspunktet
mv. for transaktioner i anden valuta end den, der udarbejdes skattemæssigt
årsregnskab i.
Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte
muligheden for »engangsomregning«, skal opfylde visse betingelser.
Virksomheden
skal således anmelde skift af regnskabsvaluta samt omregningsmetode over for
skattemyndigheden før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som
hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som
i
virksomhedens bogføring i øvrigt. En skattepligtig, der aflægger årsrapport
efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne
for et skift i regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at
være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i
bogføringen.
Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor enten må
udarbejde et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet
for
de relevante transaktioner eller tåle en skønsmæssig ansættelse.
Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i
fremmed valuta medfører ingen ændring i, at dansk skat fortsat skal betales i
danske kroner. Det er ligeledes fortsat en betingelse, at selvangivelsen
udarbejdes
i danske kroner.
Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der
begynder den 1. januar 2005 eller senere.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel
positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets
gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på
transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i
regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være
provenuneutralt.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. kr.
900.000 til systemtilretninger i ToldSkat. Der skønnes ikke at være
nævneværdige driftsudgifter for ToldSkat.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel
positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets
gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på
transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i
regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være
skatteneutralt.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne
administrative byrder men derimod større fleksibilitet.
Lovforslaget letter en administrativ byrde for de
virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal
registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund
for det skattemæssige årsregnskab.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Lovovervågning
Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i
lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i en
tre-årig periode, dvs. i årene 2005-2007. Skatteministeren fremlægger derfor
i
2008 en redegørelse for Folketingets Skatteudvalg om de pågældende
bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om intentionerne
med
lovforslaget er blevet opfyldt.
12. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring i Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i
Reguleringen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Energistyrelsen, Finans og
Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
HTS
- Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs,
Københavns
Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken,
Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi-
og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Oversigt over modtagne høringssvar
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Center for Kvalitet i Reguleringen/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Som anført af Skatteministeriet vurderes forslaget på
sigt ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det
enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative afledte
økonomiske konsekvenser alt efter, hvordan årets gennemsnitskurs for
regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunktet, og om
selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen.
Administrative
konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre små løbende lettelser for
virksomheder, der bogfører i fremmed valuta. Disse virksomheder undgår at
skulle registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til
grund for det skattemæssige årsregnskab. De skal således ikke registrere
kurserne på retserhvervelsestidspunktet m.v. for hver enkelt skatterelevant
transaktion og omregne transaktionerne til de forskellige kurser. I stedet
kan de omregne et samlet resultat til en ultimokurs eller gennemsnitskurs for
indkomståret.
Dansk Industri
DI finder forslaget godt, idet der er tale om en
forenkling for virksomheder, der bogfører eller aflægger regnskab i fremmed
valuta. DI kan derfor støtte forslaget.
For en god ordens skyld, skal DI præcisere, at vi har forstået
reglerne omkring omregning af samtlige anskaffelsessummer m.m., jf.
forslagets
§ 1, stk. 9, således, at for eksempelvis anlægsaktiver, hvor der sker en
afskrivning af en skattemæssig saldo, er det alene den
afskrivningsberettigede
saldo og ikke alle de underliggende aktiver, der skal omregnes.
Det kan bekræftes, at efter forslagets § 1, stk. 9, skal
der for eksempelvis aktiver mv., hvor der sker en afskrivning af en
skattemæssig saldo, alene ske en omregning af den afskrivningsberettigede
saldo. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne.
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rederiforening støtter lovforslaget, som anses
for et nødvendigt skridt.
Skatteregnskabet kan herefter udarbejdes med udgangspunkt
i det reviderede årsregnskab, der fra 2005 er underlagt International
Accounting
Standards. Det betyder, at flere rederier vil blive tvunget til at anvende US
Dollar som »funktionel valuta«, hvad der ikke er tilladt i skatteregnskabet
p.t.
Danmarks Skibskreditfond
Ingen bemærkninger.
Dansk Landbrug
Ingen bemærkninger.
Energistyrelsen
Energistyrelsen har ingen bemærkninger, såfremt Told- og
Skattestyrelsen ikke ser problemer i forhold til opgørelsen af den
selskabsskattepligtige indkomst for kulbrintevirksomhed.
Det kan bekræftes, at der ikke er selvstændige problemer
i forhold til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for
kulbrintevirksomhed.
Finansministeriet
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)
FRR ser det som en klar fordel og en stor administrativ
lettelse, at virksomhederne fra 2005 kan vælge at føre det skattemæssige
årsregnskab i euro eller i en fremmed valuta, der er relevant for
virksomheden.
Ved bogføring i f.eks. euro skal man således ikke mere omregne hver
transaktion på det pågældende tidspunkt til kroner i skatteregnskabet, men
kan nøjes med at omregne resultatet til danske kroner efter statustidspunktet
eller en gennemsnitskurs for indkomståret.
Ud over muligheden nu for at aflægge skatteregnskabet i
bl.a. euro bør der skabes yderligere regler for virksomhedernes brug af
euroen, så danske virksomheder også kan få gavn af de fordele, som
konkurrerende virksomheder har i eurozonen.
Det drejer sig om:
Mere fleksible
regler for at kunne anvende både dagskurs og månedlig toldkurs i forbindelse
med omregningen af euro til kroner. Det kunne bl.a. være aktuelt i
forbindelse
med angivelse og betaling af moms. I dag er virksomheden bundet i flere år,
når der først er anvendt en af omregningsfaktorerne, hvilket også gælder, år
der vælges omregningskurs (statustidspunktet eller gennemsnitskurs) for
udarbejdelse
af skatteregnskab i euro. Forbuddet mod at skifte omregningsmetode skulle
skyldes
risikoen for valutaspekulation (spekulation mod statskassen), men eftersom
kronen er bundet fast op til euroen, er denne risiko stort set
ikke-eksisterende.
Lovforslaget omfatter ikke omregningsprincipperne valgt
efter momsreglerne eller det forhold, at virksomhedens valg af omregningskurs
er bindende for en periode på mindst 2 år efter momsreglerne.
I relation til det skattemæssige årsregnskab kan virksomhederne
vælge mellem at omregne resultatet til kursen på statustidspunktet eller en
gennemsnitskurs for indkomståret. Valget af omregningskurs er bindende for
efterfølgende indkomstår dog ikke ved overgang til udarbejdelse af
skattemæssigt årsregnskab i anden valuta. Da omregningsmetoden kan have stor
betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er
det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige ikke
vilkårligt kan skifte omregningsmetode fra år til år. Endelig bemærkes, at
lovforslaget ikke alene vedrører euro men alle fremmede valutaer, hvorfor der
kan være større kursudsving på andre valutaer.
Mere fleksible
regler med hensyn til at kunne vende tilbage til at aflevere et regnskab i
kroner fra euro – det gælder også, når skatteregnskabet først er aflagt
i
euro, jf. forslagets § 1, nr. 1. Når regnskabet først er aflagt i euro, er
det svært at vende tilbage til kroner. Kun ved store omstruktureringer kan
man vende tilbage til kroneregnskab. Hvis f.eks. en kundekreds ændres bort
fra eurozonen, eller hvis aktionærkredsen ændres, er det ikke sikkert, at der
er mulighed for at gå tilbage til kroneregnskab. Mere fleksible regler på
dette område vil især have en psykologisk effekt, eftersom der vil være en
»kattelem«
for de virksomheder, som i dag tøver med at aflevere et regnskab i euro.
Med lovforslaget åbnes mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, eksempelvis euro, og det vil for
en række virksomheder med mange transaktioner i en bestemt fremmed valuta,
være en væsentlig administrativ lempelse.
En virksomhed, som har hovedparten af sine indtægter og
udgifter i eksempelvis euro, vil således have interesse i at anvende de
foreslåede regler. For en sådan virksomhed, der eksempelvis vælger at
udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, vil en tilbagevenden til danske
kroner være en tilbagevenden til de administrative byrder, der er forbundet
hermed.
En tilbagevenden til danske kroner eller skift til en
helt tredje valuta kan dog blive aktuelt for virksomheden, hvis euroen ikke
længere er virksomhedens primære valuta. I denne situation giver lovforslaget
mulighed for at skifte valuta, idet der dog skal indhentes tilladelse hos
skattemyndigheden. Tilladelsesordningen er indsat for at sikre, at
virksomhederne ikke skifter valuta fra år til år, idet sådanne skift blandt
andet komplicerer opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab på
formueaktiver. Tilladelsesordningen er imidlertid ikke i vejen for at
valutaskift kan foretages – et skift skal blot være begrundet i
virksomhedens
eller koncernens forhold.
Mulighed for at
kunne foretage indberetninger i euro til skattemyndighederne (f.eks. moms og
selvangivelse) og statistikproducerende myndigheder som f.eks. Danmarks
Statistik (f.eks. regnskabsoplysninger). Hvis regnskabs-oplysninger og andre
virksomheds-oplysninger eksisterer i euro, vil det være nemmere at kunne
fortsætte med at bruge denne beregningsenhed.
De sidste to punkter, som FRR fremhæver, omhandler begge
indberetning og betaling i anden valuta end danske kroner. Spørgsmålet om,
hvorvidt der skal kunne indberettes i fremmed valuta, herunder euro, til
statistikproducerende myndigheder falder uden for lovforslagets indhold.
Mulighed for at
kunne betale skatter, moms og andre afgifter i euro. Hvis og når
virksomhederne
modtager betaling i euro, vil det være oplagt for at minimere
transaktionsomkostningerne
at kunne betale myndighederne med euro. Argumentationen for ikke at åbne op
for disse muligheder er bl.a., at valutakursrisikoen lægges over på
myndighederne.
Hertil er at sige, at kronen i dag stort set er låst fast til euroen. Derfor
vil det samfundsmæssigt være billigere pga. stordriftsfordele at lade det
offentlige stå for vekslingen. Desuden har staten store transaktioner i euro,
hvilket betyder, at det næppe er nogen meromkostning at lade det offentlige
modtage skatter m.m. i euro.
Den nuværende teknik giver ikke mulighed for at imødekomme
ønsket om betaling i euro. Det kræves, at der udvikles IT-systemer, der kan
håndtere betalinger i euro, hvilket imidlertid vil være ganske
udgiftskrævende. Den nuværende prioritering af ressourcerne indebærer, at der
ikke er mulighed herfor. Hertil kommer, at det også skal være rimeligt
sikkert, at der er et stort ønske om en sådan servicefacilitet, før man i
givet fald vil overveje at igangsætte et sådant projekt.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
FSR ønsker indledningsvis at fremhæve, at det er positivt,
at der nu planlægges fremsat lovforslag, der muliggør aflæggelse af
skatteregnskaber på det grundlag, der allerede er skabt i årsregnskabsloven
og i overensstemmelse med den tiltagende internationalisering af danske
virksomheder.
Der lægges op til, at loven skal have virkning for indkomstår,
der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Samtidig er det en betingelse
for udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, at den
skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse
om valg af ny valuta.
Under hensyn til det forventede tidspunkt for (eventuel)
fremsættelse af lovforslaget vil vi foreslå, at der gives en forlænget frist
for indkomståret 2005, f.eks. 3 måneder efter vedtagelsen af lovforslaget.
Ministeren er indstillet på en vis mindre forlængelse
men fristen vil afhænge af, hvornår lovforslaget vedtages.
Vi vil endvidere foreslå, at der generelt lempes på nævnte
betingelse, således at det bør være tilstrækkeligt, at den skattepligtige
senest 3 måneder efter begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndighederne
meddelelse
om valg af ny valuta. Baggrunden for dette forslag er, at drøftelser
vedrørende valg af valuta for næste årsregnskab naturligt finder sted i
forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det netop forløbne år. De
fleste af de selskaber, der vil have interesse i udarbejdelse af
skattemæssigt
årsregnskab i fremmed valuta, vil formentlig udarbejde årsregnskab inden 3
måneder efter det gamle regnskabsårs udløb, og skulle dette ikke være
tilfældet,
er det en rimelig frist, som efter vor vurdering heller ikke kan give
grundlag for spekulation.
Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab
kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og -tab, idet de
foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab og gevinst på
transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal det sikres at
virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. En anmeldelse inden
indkomstårets
begyndelse er således nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud
fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn,
hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles
provenubelastende for staten.
I § 3 C, stk. 4, bør 2. pkt. formuleres, så det
afspejler, at alle virksomheder efter IAS 21 skal fastlægge en funktionel
valuta. Bestemmelsen kunne eksempelvis formuleres således: »En virksomhed,
der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, skal
aflægge det skattemæssige årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske
kroner.«
Bestemmelsen er blevet præciseret.
De generelle bemærkningers pkt. 3, 6. afsnit, på side 8
bør justeres i overensstemmelse hermed.
Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse med ovenstående
præcisering.
Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad der i § 3 C,
stk. 4, 2. og 3. pkt. menes med, at fortjenester, tab m.v. opgøres på
grundlag af
»den faktiske
anskaffelsessum«.
Dette er præciseret i bemærkningerne.
I § 3 C, stk. 10, foreslås, at omregning til ny valuta i
forbindelse med omstruktureringer skal ske »pr. fusionens
vedtagelses-tidspunkt«.
Det er efter FSR's opfattelse upraktisk, at omregning ikke skal ske pr. den
dato, hvor omstruktureringen i øvrigt har skattemæssig virkning, dvs.
eksempelvis ved skattefri fusion pr. skæringsdatoen for det fortsættende
selskabs regnskabsår. Det nævnte kompliceres selvsagt af, at afståelsesdatoen
skal anvendes for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem
virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet. For selskaber af ikke
ubetydelig størrelse vil opgørelser af denne art være særdeles komplicerede,
og FSR anbefaler, at det genovervejes, om ikke frygten for misbrug er
overvurderet.
Medfører en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overgang til en ny valuta indebærer dette, at det kan blive særdeles
provenubelastende for staten, hvis ikke omregningen foretages som foreslået.
Denne provenubelastning står ikke mål med det ekstra arbejde, det måtte være
eksempelvis at opgøre de aktiver og passiver, der er afstået i perioden
mellem fusionens mv. virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.
I de generelle bemærkninger side 13 bør der i næstsidste
afsnit i stedet for udtrykket »mere retvisende« anvendes »mindre vilkårligt«,
da »retvisende« ikke forekommer velegnet i denne sammenhæng.
Bemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed.
Det tiltrænger en nærmere forklaring, at tab efter
aktieavancebeskatningsloven
m.v. efter forslaget skal fremføres i fremmed valuta, medens negativ
almindelig indkomst skat fremføres i danske kroner. Det synes mere
nærliggende,
at alle underskud og tab skal fremføres i danske kroner.
Dette er ændret i lovforslaget, således at såvel
kildeartsbegrænsede tab som underskud skal fremføres i danske kroner.
For at undgå efterfølgende tvivlsspørgsmål bedes det
bekræftet:
at valget af
valuta i en sambeskattet koncern træffes særskilt for hvert selskab
Dette kan bekræftes.
at valget mellem
ultimokurs og gennemsnitskurs foretages særskilt for hvert selskab
Dette kan bekræftes.
at også
udenlandske sambeskattede selskaber kan vælge valuta som foreslået
Dette kan bekræftes. Bemærkningerne er blevet præciseret
på dette punkt.
at også
udenlandske selskaber, der er CFC-beskattet her i landet, kan vælge valuta
som foreslået
Dette kan ikke bekræftes. CFC-reglerne medfører ikke, at
et udenlandsk selskab bliver beskattet i Danmark men derimod, at et dansk
selskab, der ejer andele i et udenlandsk CFC-selskab, skal medtage en del af
det udenlandske selskabs CFC-indkomst i sin indkomstopgørelsen. Eventuelle
valg i forbindelse med udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed
valuta skal derfor træffes af det danske selskab.
at valget af
f.eks. EUR som valuta ikke er afhængig af, at aktie- eller anpartskapitalen
er registreret i EUR
Dette kan bekræftes.
at tab på gæld i
den valgte valuta er fradragsberettiget, også selvom der er tale om tab af
den i KGL § 7 omtalte art.
Dette kan bekræftes. Lovforslagets § 2 er præciseret på
dette punkt.
Forsikring & Pension
Det følger af lovudkastets § 1, nr. 1, og den foreslåede
ændring af skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, at alene de skattepligtige, som
opregnes i stk. 6 har adgang til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i
fremmed valuta. F&P skal foreslå, at selskaber m.v., der alene er
pensionsafkastskattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningsloven, tillige omfattes af muligheden for at
udarbejde skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta og dermed nævnes i § 3
C, stk. 6.
Der findes ikke at være noget aktuelt behov for at
medtage selskaber mv., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Hvis der senere måtte vise sig et aktuelt
behov,
er ministeren indstillet på at overveje at udstrække muligheden for
udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta også til disse
selskaber mv., herunder overveje om dette giver anledning til særlige
problemer.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Vi ønsker i Håndværksrådet at tilkendegive vores støtte
til forslaget, som må forventes at kunne medvirke til væsentlige lettelser
hos
de virksomheder, der har behovet. Der er tale om et positivt bidrag til
Skatteministeriets bekæmpelse af administrative byrder.
InvesteringsForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet finder behov for afklaring af
forholdet mellem regnskabsbekendtgørelsen for foreninger og opgørelsen af det
skattemæssige årsregnskab.
Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige
årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette
medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det
skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes
samme omregningskurs eller ej.
Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed for anvendelse
af valutakurser GMT 16.00. Af hensyn til ensartethed og sammenlignelighed
anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet.
Såfremt der i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra
Danmarks Nationalbank eller Den europæiske Centralbank giver det derfor
anledning til dobbelt regnskab.
Samtidig vil krav om brug af
valutakurser fra Danmarks Nationalbank betyde, at der aldrig vil være kurser
pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet.
Lovforslaget tilsigter at være så enkelt og praktisk
anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som skattemyndighederne.
Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for
bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurserne bør
baseres på national- og centralbankers valutakurser frem for private
virksomheders mv. valutakurser, da national- og centralbankers valutakurser
kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne
kendes.
Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske
Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også
slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle
internationale benchmarkafkast beregnes ud fra 16.00 GMT.
Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser
regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde,
hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi.
InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at
der for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber
naturligvis gerne vores synspunkt.
Told- og Skattestyrelsen
Engangsudgifter:
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.
kr. ca. 900.000 til systemtilretninger.
Driftsudgifter:
Der skal bruges tid til administration af meddelelser om
ændring af valuta og til ligning af indgangsværdier og behandling af
dispensationer.
Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter
forbundet hermed.
13. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.
Sammenfatning
af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune
Provenuneutralt over en årrække
Provenuneutralt over en årrække
Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune
Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter for
ToldSkat.
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.
kr. 900.000 til systemtilretninger i ToldSkat.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Skatteneutralt over en årrække
Skatteneutralt over en årrække
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne
administrative byrder men derimod større fleksibilitet.
Lovforslaget letter en administrativ byrde for de
virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal
registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund
for det skattemæssige årsregnskab.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed
for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne
resultatet til dansk mønt.
Virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, og som vælger
at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved
»engangsomregning«,
skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige regler registrere
kursen
på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så vidt angår den valgte
valuta.
Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra
hovedprincippet i skattekontrollovens § 3 C, stk. 1, der henviser
til
reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed
valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne
omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet.
Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil
skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta, hvilket
får
betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven,
aktieavancebeskatningsloven
og ejendomsavancebeskatningsloven. I de avanceopgørelser, der skal udarbejdes
i
henhold til disse love, påvirker valutakursændringer fra
anskaffelsestidspunkt
til afståelsestidspunkt således gevinsten henholdsvis tabet.
Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab
kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og -tab, idet de
foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab og gevinst på
transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal det sikres at
virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede
således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om
regnskabsaflæggelse i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig
for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige
overvejelser
og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende
regler
ville kunne blive særdeles provenubelastende for staten. Det foreslås på
denne
baggrund, at en betingelse for at kunne foretage »engangsomregning« er, at
virksomheden inden indkomstårets begyndelse giver skattemyndigheden
meddelelse
om, at virksomheden ønsker at overgå til at udarbejde det skattemæssige
årsregnskab i en bestemt fremmed valuta.
Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra
overskridelse af fristen for anmeldelse, således at valg af regnskabsvaluta
gyldigt kan træffes efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært
tænkt anvendt i tilfælde, hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver
nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis
virksomheden i henhold til de af Kommissionen godkendte internationale
regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har eller får pligt til at overgå til en anden
funktionel valuta, i hvilket tilfælde bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis
kan anvendes til at ændre et anmeldt valg af regnskabsvaluta efter
indkomstårets begyndelse.
Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende
samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for
virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder
oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende
valuta.
Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er
relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor
også i den relevante valuta. Virksomheden kan således kun skifte til
bogføring
i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis denne anden mønt er blevet
relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring tilbage til danske
kroner.
Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til
at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i
virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at
hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er
valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor
det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af
indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den
skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til
enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.
En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter
International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Virksomheden kan
således altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab,
selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta.
Hvis en skattepligtig har udarbejdet det skattemæssige
årsregnskab i én funktionel valuta og senere får fastlagt en anden funktionel
valuta, skal der anmodes om tilladelse til at ændre valuta, jf. det
foreslåede
stk. 5.
Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige
vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i en anden valuta end
den valuta, som hidtil har været lagt til grund. Bestemmelsen anvendes i
tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere indkomstår har anvendt reglerne
i
stk. 3-10 men for fremtidige indkomstår ønsker at skifte valuta igen. I
dette tilfælde skal der gives tilladelse af skattemyndigheden. Tilladelse
gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er
begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette vil eksempelvis
være
tilfældet, hvis virksomheden ifølge International Accounting Standards (IAS)
eller International Financial Reporting Standards (IFRS) har fået en ny
funktionel valuta. Dette vil imidlertid næppe være tilfældet, hvis
anmodningen
om skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat
kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der
allerede er forløbet. I sidstnævnte tilfælde kan der dog meddeles tilladelse
til valutakursskift for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt
er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør
imidlertid
kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne
væsentligt.
Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for »engangsomregning«
som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her til landet og af
begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet
eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.
Reglerne kan således anvendes af juridiske personer
omfattet af selskabsskattelovens § 1. Selskaber mv. omfattet af
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med
fast
driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i
egenskab
af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i
landet beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er
juridiske personer som nævnt i fondsbeskatningsloven § 1 omfattet. Det
forudsættes
endvidere, at udenlandske selskaber inddraget i en dansk sambeskatning kan
anvende reglerne.
For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1
indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet,
hvis personen driver erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium gælder for
dødsboer
omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige personer mv.
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e. Begrebet
erhvervsmæssig virksomhed skal forstås i overensstemmelse med de almindelige
skatteretlige principper for fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om
erhvervsmæssig
virksomhed eller ej, jf. blandt andet cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om
personskatteloven, som ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.
Begrænset skattepligtige personer mv. med fast driftssted
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er ligeledes
omfattet.
Efter det foreslåede stk. 7 skal personligt
erhvervsdrivende mv. med mere end én virksomhed vælge en fælles
referencevaluta
for alle virksomheder, hvis disse ikke anvender samme regnskabsvaluta. Denne
referencevaluta vil skattemæssigt blive betragtet som virksomhedernes
»nationale«
valuta.
Da det er den skattepligtige, der foretager et valg af
valuta, jf. det foreslåede stk. 6, er skattepligtige, der deltager i et
interessentskab eller lignende, hvor indkomsten betragtes som indtjent af
deltagerne, ikke bundet af interessentskabets mv. valg af valuta ved den
skattepligtiges opgørelse af sin andel af interessentskabets mv. økonomi. Det
står følgelig interessenterne mv. frit for, i det omfang de har adgang til
bogføringsmaterialet, at omregne transaktionerne til en anden valuta, men
valget af referencevaluta gælder ligeledes for den skattepligtiges
interessentskabsandele mv.
Ved udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab for hver
virksomhed skal alle transaktioner omregnes til referencevalutaens kurs på de
enkelte retserhvervelsestidspunkter mv., hvorefter det samlede skattemæssige
resultat i referencevalutaen omregnes til dansk mønt.
Herved undgås tvivlsspørgsmål, der kan være forbundet med
at henføre en indkomst eller et fradrag til en bestemt af den skattepligtiges
virksomheder. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld samt
finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere disse i
virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af kursgevinster. Eksempelvis
kan en fysisk person, der driver flere virksomheder med forskellige
regnskabsvalutaer, og som realiserer en valutakursgevinst på et lån
eksempelvis
i amerikanske dollars, have en interesse i at allokere dette lån til den
virksomhed,
som anvender amerikanske dollars som regnskabsvaluta, idet lånet i denne
virksomhed efter de foreslåede regler ikke vil blive betragtet som lån i
fremmed valuta. Følgelig vil der ikke blive nogen valutakursgevinst at
beskatte. Den foreslåede bestemmelse imødegår en sådan spekulation, idet alle
virksomhederne skal anvende samme valuta.
Endvidere skabes der herved en ligestilling mellem et
selskab, der driver flere virksomheder i selskabsform, og en fysisk person,
der
driver erhvervsmæssig virksomhed i flere personligt drevne virksomheder.
Fremgangsmåden kan illustreres på følgende måde. Skatteyder
har fire virksomheder, A, B, C og D, og har i eksemplet valgt, at
referencevalutaen, dvs. virksomhedernes overordnede valuta, er euro.
Virksomhed
Regnskabsvaluta
Omregning i det
skattemæssige årsregnskab
A
DKK
Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes til
EUR - herefter omregnes resultatet til DKK.
B
USD
Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes
til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK
C
EUR
Alene resultatet omregnes til DKK
D
JPY
Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes
til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK
En fysisk person mv., som efter modellen kan opgøre sin
erhvervsmæssige virksomhedsindkomst i fremmed valuta, kan ved siden af den
erhvervsmæssige indkomst eksempelvis have en lønmodtagerindkomst. Denne
indkomst
kan imidlertid ikke opgøres i fremmed valuta. Det vil derfor alene være den
del
af indkomsten, som hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, der opgøres efter
reglerne
i stk. 3-10.
Efter det foreslåede stk. 8 skal omregningen af
resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt, og stk. 7, 3. pkt.,
ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for
indkomståret. Den kurs, der anvendes til »engangsomregningen«, skal være en
officiel
kurs, der som udgangspunkt er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller Den
Europæiske Centralbank. Der er valgfrihed mellem disse to centralbanker. Den
skattepligtige er derimod for efterfølgende indkomstår bundet af sit valg
mellem kursen på statustidspunktet og en gennemsnitskurs for indkomståret. Da
omregningsmetoden kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed
den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse,
hvorefter den skattepligtige ikke vilkårligt kan skifte omregningsmetode fra
år
til år. Valget af omregningsmetode skal træffes i forbindelse med valget af
udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således at
skattemyndigheden
modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at
anvende, som den omregningsmetode, der ønskes anvendt.
På den anden side kan det være lige så nødvendigt for den
skattepligtige at skifte omregningsmetode, eksempelvis fordi den
skattepligtige
er overgået til en anden valuta, som der er store kursudsving på, hvorfor det
ved omregningen er mindre vilkårligt at anvende en gennemsnitskurs for
indkomståret end kursen på statustidspunktet. Det foreslås derfor ligeledes,
at
den skattepligtige på ny kan vælge, hvilken omregningsmetode, der skal
anvendes, ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden
valuta, jf. stk. 5. Den skattepligtige er dog for de efterfølgende
indkomstår
bundet af sit valg af omregningsmetode.
Med officiel kurs forstås den af Danmarks Nationalbank
eller Den Europæiske Centralbank fastsatte spotkurs, som fastsættes på
grundlag
af oplysninger fra en række centralbanker. Såvel ultimokurser som måneds- og
årsgennemsnitskurser kan findes på centralbankernes hjemmesider.
Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der
ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds
indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de
officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår.
Anvendes en valuta, der ikke er kursfastsat af Danmarks
Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank, anvendes valutakurser fastsat
af
den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3,
både for så vidt angår kursen på statustidspunktet og en gennemsnitkurs for
indkomståret. Dette medfører eksempelvis, at ved omregning af resultatet
anvendes den kurs, som skatteregnskabsvalutaens centralbank fastsætter, som
omregningskurs, medmindre valutaen kursfastsættes af Danmarks Nationalbank
eller Den Europæiske Centralbank.
Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes en af
Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank eller den bank, som er
centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3, fastsat kurs. Det
er kursen på transaktionstidspunktet, der skal anvendes.
Der skal efter gældende ret foretages en opgørelse af
valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem en fremmed valuta og danske
kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det
faktiske betalingstidspunkt.
Efter lovforslaget gælder det samme, hvis eksempelvis en
dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske dollars og udarbejder det
skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, i årets løb har haft
transaktioner i japanske yen. Disse transaktioner skal derfor omregnes til
amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Da
hverken Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank imidlertid
fastsætter krydskurser mellem udenlandske valutaer, skal virksomheden anvende
den fastsatte valutakurs mellem amerikanske dollars og japanske yen, som
findes
på den amerikanske centralbanks hjemmeside.
Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i
fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab
omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 2, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens § 31 og § 32 efter 1. – 5. pkt.
i det
foreslåede stk. 8.
For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i
fremmed valuta således til dansk mønt efter kursen på statustidspunktet eller
efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Udviser den skattepligtige
indkomst
underskud, fremføres underskuddet i danske kroner. Uudnyttede tab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6
og kursgevinstlovens § 31 og § 32, dvs. kildeartsbegrænsede tab,
omregnes ligeledes til danske kroner og fremføres i danske kroner til
anvendelse i efterfølgende indkomstår.
For fysiske personer mv. omregnes den erhvervsmæssige
indkomst ligeledes efter kursen på statustidspunktet eller efter en
gennemsnitskurs for indkomståret. Også for fysiske personer mv. vil
eventuelle
underskud og kildeartsbegrænsede tab blive fremført i danske kroner.
Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved udarbejdelse
af et skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta ske en omregning af
anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og etableringskonti mv. på
skæringsdatoen for overgangen til udarbejdelse af regnskabet i fremmed
valuta,
idet en valutaomlægning vil påvirke kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som
eksempelvis aktier og obligationer, idet valutakursændringer indgår i
opgørelsen af gevinst og tab.
Herudover skal også andre momenter, som indgår i
indkomstopgørelsen, omregnes til kursen pr. skæringsdagen, herunder
eksempelvis
kulbrintefradragsgrundlaget efter kulbrinteskattelovens § 16.
Hvis aktiverne mv. skattemæssigt afskrives efter en
saldometode, således at anskaffelsessummer mv. på de underliggende aktiver
indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis er tilfældet med udelukkende
erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, er det alene den
afskrivningsberettigede saldo, der skal omregnes til kursen pr.
skæringsdagen.
Ved at gennemføre en omregning pr. skæringsdagen sikres
det, at en eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i
fremmed valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at
et
evt. urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta
hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes.
Nedenstående eksempel illustrerer dette. Der er valgt et eksempel med aktier,
men det samme gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres en
kapitalgevinst, eksempelvis fordringer, gæld og ejendomme.
Eksempel
Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et amerikansk
selskab til USD 100, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD. Anskaffelsessummen i
danske kroner er altså DKK 650. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder
selskabet
regnskab i danske kroner. Fra år 2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske
dollars, og man udarbejder ligeledes skattemæssigt årsregnskab i amerikanske
dollars. Aktiens værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår
aktien
to år senere til USD 200.
I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af
valutakursændringer i amerikanske dollars, mens dette som følge af
omlægningen
af regnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved avanceopgørelsen
kan der tages højde herfor på følgende måde:
Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på
skæringstidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen:
6,50/7,00
* 100 = USD 92,857
Afståelsessummen er USD 200
Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD 200 – USD
92,857 =
USD 107,14.
Resultatet kan
også
illustreres således:
Urealiseret avance inden omlægningen:
Anskaffelse USD 100 * 6,50 DKK/USD =
DKK 650
Værdi pr. skæringsdato for overgang til USD 100 * 7,00
DKK/USD =
DKK
700
Urealiseret aktieavance
DKK 50
Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet:
DKK 50 * 7,00 DKK/USD =
USD 7,14
Realiseret avance ved afståelsen:
Anskaffelse=
USD 100
Afståelse=
USD
200
Skattepligtig aktieavance=
USD 100
I alt til beskatning ved afståelse=
USD 107,14
Denne omregning pr. skæringsdato skal foretages af
virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår,
hvor virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en anden
valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres
(og
lignes) ved første efterfølgende selvangivelse.
Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab
beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og det faktiske
anskaffelsestidspunkt.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum og afskrevet med de samlede foretagne skattemæssige
afskrivninger.
I det omfang den skattepligtige efter andre regler i skattelovgivningen har
erstattet
de faktiske anskaffelsessummer med andre indgangsværdier, anvendes disse
andre
indgangsværdier, og tilsvarende gælder hvis den skattepligtige efter andre
regler
i skattelovgivningen anvender andre afskrivninger end de faktisk foretagne.
Efter det foreslåede stk. 10 skal der ved en fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver ske omregning af de i stk. 9 nævnte
elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 9 angivne måde pr.
vedtagelsestidspunktet, hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af
aktiver
medfører overgang til en ny valuta.
En fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver kan
vedtages med tilbagevirkende kraft, således at selve fusionens mv.
virkningstidspunkt
indtræder på et tidligere tidspunkt end vedtagelsen, hvorfor der i den
mellemliggende
periode kan være realiseret kursgevinster og –tab, og afståelsen kan
være sket
til en lavere eller højere kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne
problemstilling foreslås det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de
aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens
omregningen
for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem
virkningstidspunktet
og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen på afståelsestidspunktet
Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta
kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 9
angivne eksempel.
Eksempel
Et selskab, A, der aflægger regnskab i danske kroner,
erhverver pr. 31/12-2004 nom. USD 100.000 aktier. Kursen på amerikanske
dollars
er den 31/12-2004 600. Anskaffelsessummen er således DKK 600.000. Den
1/8-2005
afstås halvdelen af aktierne for USD 50.000. Kursen på amerikanske dollars er
den 1/8-2005 630, og afståelsessummen er således DKK 315.000. Den 30/8-2005
vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende selskab
og
med tilbagevirkende kraft til den 1/6-2005. B aflægger regnskab i amerikanske
dollars, og kursen på amerikanske dollars er pr. fusionens
vedtagelsestidspunkt
640.
Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på
afståelsestidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen:
6,00/6,30
* 50.000 = USD 47.619
Afståelsessummen er USD 50.000.
Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD 50.000 –
USD 47.619 = USD 2.381.
Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD:
6,00/6,40
* 50.000 = USD 46.875
Det fortsættende selskabs, B’s, anskaffelsessum på de
aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således USD
46.875, mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er
afstået
mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på USD 2.381.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen omfatter den situation, hvor den
skattepligtige har valgt at omregne sit skatteregnskab i fremmed valuta til
dansk mønt ved en »engangsomregning«. Det vil sige, at den skattepligtige har
anmeldt en ny regnskabsvaluta over for skattemyndigheden eller har fået
dispensation til at anvende ny regnskabsvaluta.
Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil
skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta.
Fordringer og gæld i den valgte valuta skal herefter i
relation til kursgevinstlovens regler behandles som fordringer og gæld i
danske
kroner, mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet som udgangspunkt
skal
betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta. Dette udgangspunkt
fraviges
dog i følgende tilfælde:
For selskaber mv. omfattet af kursgevinstloven § 2,
vil kursgevinstlovens § 7 fortsat finde anvendelse på blåstemplet gæld i
danske kroner, dvs. gæld med en pålydende rente der er højere end eller lig
med
den såkaldte mindsterente (p.t. på 3 pct.), selv om selskabet udarbejder
skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Denne bestemmelse sikrer symmetri
i
beskatningen således, at et selskab mv., (der er debitor), ikke får fradrag
for
tab på gæld, idet den modsvarende gevinst er skattefri for kreditor, når
denne
er en fysisk person. § 7 finder således fortsat ikke anvendelse på gæld
i
fremmed valuta.
Kursgevinster på blåstemplede obligationer i danske kroner,
dvs. obligationer med en pålydende rente der er højere end eller lig med den
såkaldte mindsterente (p.t. på 3 pct.), foreslås at forblive skattefri for
fysiske personer og dødsboer, jf. kursgevinstlovens § 14, selvom den
fysiske person har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed
valuta og dermed har valgt en »national« valuta forskellig fra danske kroner.
Til nr. 2
For fysiske personer og dødsboer foreslås, at
kursgevinstlovens § 7 finder anvendelse, hvis personen eller dødsboet
udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter
skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 3. Formålet er at modvirke den asymmetri som vil opstå,
hvis en person kan få fradrag for tab på gæld, mens kreditors tilsvarende
gevinst er skattefri.
Efter gældende ret finder § 7 kun anvendelse på
selskaber mv. omfattet af kursgevinstlovens § 2, og kun på gæld i danske
kroner. Dens formål er at sikre symmetri i den skattemæssige behandling af
gæld, både hvad angår gæld med indeksering af hovedstol eller indeksering af
restgæld, og gæld som skal indfries til en forud fastsat overkurs, således at
selskaber som debitor ikke får fradrag for et tab, når den tilsvarende
gevinst
er skattefri for personer som kreditor.
Samme tabsbegrænsning er nødvendig for personer der
udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta for at hindre at tab på
gæld i danske kroner vil være fradragsberettiget (fordi danske kroner
behandles
efter reglerne for fremmed valuta), mens den tilsvarende gevinst er skattefri
for kreditor (der udarbejder det skattemæssige årsregnskab i danske kroner).
Anvender debitor eksempelvis euro i sit skattemæssige
årsregnskab og euro derfor er debitors »nationale« valuta i relation til
kursgevinstloven,
vil tab på indeksreguleret gæld i danske kroner eller gæld i danske kroner,
som
skal indfries til en forud fastsat overkurs, efter forslaget være omfattet af
tabsbegrænsningsreglen i § 7.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1-3
I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den
skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede
anskaffelsessummer
mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre
skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.
De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i
medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens
§ 5 påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de
afgørelser, den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A,
kan efter skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til
Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf.
skattestyrelseslovens § 31.
Klager over ændringer i grundlaget for ældre
skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et
senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over
skatteansættelserne
i det senere indkomstår.
Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i
forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende
aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse
gennemføres,
og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for
avanceopgørelsen,
skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvor omregningen skal
gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere
tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for
»omregningsåret«,
vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere
at
dokumentere relevante forhold.
Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at
skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer
mv. i det indkomstår, hvor den skattepligtige overgår til udarbejdelse af
skattemæssigt
årsregnskab i en ny valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for,
at
omregningerne er korrekt foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere
adgang
til at dokumentere forholdene.
Det foreslås endvidere, at ansættelsen af de omregnede
anskaffelsessummer mv. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige
klagesystem, således at der allerede i det indkomstår, hvor omregningen
gennemføres,
tages ligningsmæssig stilling hertil.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Skattekontrolloven:
§ 1
§ 3 C.
Den regnskabsføring, der skal
lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af
arbejdsmarkedsbidrag,
kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og
årsregnskabsloven.
1.
I
§ 3 C
indsættes som
stk. 3-10
:
Stk. 2.
Pligtmæssige meddelelser til danske
skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte
særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og
pligtmæssige
oplysninger i dansk mønt.
»
Stk. 3. Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt
efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6,
udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne
resultatet til dansk mønt, jf. stk. 8. Det er dog en betingelse, at den
skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges
en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse om,
hvilken valuta, der ønskes anvendt, samt om valg af omregningsmetode efter
stk. 8. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra
overskridelse af fristen i 2. pkt.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at
bogføringen
indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den
pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter
International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab
i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Stk. 5. Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige
årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt
efter stk. 3, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller
koncernens forhold. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil
fra skattemyndigheden.
Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til
omregning som nævnt i stk. 3:
1)
Juridiske personer
omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a og b.
2)
Juridiske personer
omfattet af fondsbeskatningsloven § 1.
3)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra e,
og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår
opgørelsen af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed.
4)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Stk. 7. Driver en skattepligtig som nævnt i
stk. 6, nr. 3 og 4, flere virksomheder, der anvender forskellige
regnskabsvalutaer, skal den skattepligtige vælge en fælles referencevaluta
for samtlige sine virksomheder. Referencevalutaen skal være en valuta, der
anvendes
som bogføringsvaluta af en af den skattepligtiges virksomheder, eller dansk
mønt. Det skattemæssige årsregnskab for virksomhederne skal udarbejdes i den
pågældende referencevaluta, og resultatet omregnes til dansk mønt, jf.
stk. 8.
Stk. 8. Omregningen af resultatet til dansk mønt,
jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., skal ske efter kursen på
statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Valget af
kursen på statustidspunktet eller en gennemsnitskurs for indkomståret er
bindende for efterfølgende indkomstår dog ikke ved overgang til udarbejdelse
af skattemæssigt årsregnskab i anden valuta, jf. stk. 5. Ved omregning
af resultatet skal der anvendes en af Danmarks Nationalbank eller Den
Europæiske Centralbank fastsat kurs. Anvendes en valuta, der ikke er
kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller af Den Europæiske Centralbank,
anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er centralbank for den
valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen på
statustidspunktet og en gennemsnitkurs for indkomståret. Ved omregning af
indkomstårets
transaktioner anvendes en af Danmarks Nationalbank, Den Europæiske
Centralbank eller den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt
efter stk. 3, fastsat kurs. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt
årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne
uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2,
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens § 31 og § 32 efter 1. – 5. pkt.
Stk. 9. Overgår en skattepligtig til at udarbejde
det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta, skal samtlige
anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, etableringskonti samt øvrige
elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, omregnes til kursen på
skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvor den nye
valuta anvendes. Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab
beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede foretagne
skattemæssige
afskrivninger.
Stk. 10. Medfører en fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver overgang til en ny valuta, sker omregningen af
anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, samt øvrige elementer, som
indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 9, pr. fusionens
vedtagelsestidspunkt.
Hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med
tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og
passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter
1. pkt. for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem
virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen pr.
afståelsestidspunktet.«
Kursgevinstloven:
§ 2
§ 1.
Denne lov omfatter
1.
I
§ 1
indsættes efter s
tk. 2
som nyt stykke:
1)
gevinst og tab ved
afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,
pantebreve og gældsbreve,
2)
gevinst og tab ved
frigørelse for gæld og
3)
gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de
regler, der gælder for det underliggende aktiv.
Stk. 2.
Fordringer og gæld i danske kroner betragtes
efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen
henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.
Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske
kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til
danske kroner.
»
Stk. 3. Hvis en skattepligtig omfattet af § 2,
jf. § 9, eller § 12, efter skattekontrollovens § 3 C,
stk. 3, udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, betragtes
fordringer og gæld i den valgte valuta som fordringer og gæld i danske
kroner,
mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet betragtes som fordringer og
gæld i fremmed valuta. § 7 og § 14 finder dog anvendelse for
fordringer og gæld i danske kroner.«
Stk. 3.
Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer
og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der
henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4,
jf. § 5 a.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 4.
Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab
på konvertible obligationer og præmieobligationer.
Stk. 5.
Pengefordringer, der ikke forfalder på et
forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når
betingelserne
i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6.
Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt
tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens
§ 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
§ 12.
Personer, der er skattepligtige efter
kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på
fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet
i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.
2.
I
§ 12 indsættes som
2. pkt.
:
»For skattepligtige omfattet af 1. pkt.,
der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter
skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 3, finder § 7 tillige anvendelse.«
Pensionsafkastbeskatningsloven:
§ 3
§ 2.
-
- -
Stk. 5.
Ved opgørelsen af pensionskassers
beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og
ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.
1.
I
§ 2, stk. 5,
ændres
»kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6« til: »kursgevinstlovens
§ 1, stk. 6 og 7«.
Skattestyrelsesloven:
§ 4
§ 2.
Den kommunale skattemyndighed foretager:
1.
I
§ 2
indsættes efter nr. 6 som
nyt
nr. 7
og
8
:
1)
Skatteansættelsen
af indkomst for fysiske personer og dødsboer.
2)
Efterprøvelse af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører
værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.
3)
Beregning af
passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave
er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
4)
Skatteansættelse
efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Ansættelse for
fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører.
6)
Behandling af
anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.
»7)
Ansættelse af anskaffelsessummer
mv. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9, for fysiske
personer
og dødsboer.
8)
Behandling af
anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 3. pkt., og
stk. 5, for fysiske personer og dødsboer.«
§ 12 A.
Told- og skatteforvaltningen foretager
skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan
modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet
eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og
skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar
efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale
skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og
§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset
fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt.
påklages til Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.
2.
I
§ 12 A
indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort
efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10, for juridiske
personer
bortset fra dødsboer, samt træffer afgørelse efter skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. § 3, stk. 4 og 5
finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages
til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«
Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en
kommunalbestyrelse eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som nævnt
i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra
dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå
bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 23.
Landsskatteretten påkender klager
over afgørelser af:
3.
§ 23, stk. 1, nr. 8,
affattes således:
1)
Spørgsmål om
skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12
A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
2)
Spørgsmål om
efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
3)
Spørgsmål om
beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
4)
Spørgsmål om
skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Spørgsmål om
vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og
§ 22 B.
6)
Spørgsmål om
bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.
pkt.
7)
Spørgsmål, der
efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.
8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud
og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme
art, som underskuddet eller tabet vedrører.
»8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,
af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra
kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om
ansættelse
efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer mv. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10.«
9)
Afgørelser, der
efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan
påklages til Landsskatteretten.
10)
Spørgsmål om
bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.
- - -
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 1. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 10. februar 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 31. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (17. november 2004) - L 123 Retsinformation · 17. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 20. maj 2005
- Digital valuta anset for struktureret fordring Retsinformation · 19. september 2017