Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

2004/1 LSF 123Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven,

pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

(Udarbejdelse

af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 3 C

indsættes som stk. 3-10:

»Stk. 3.

Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt

efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6,

udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne

resultatet

til dansk mønt, jf. stk. 8. Det er dog en betingelse, at den

skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse

om, hvilken valuta, der ønskes anvendt, samt om valg af omregningsmetode

efter

stk. 8. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra

overskridelse af fristen i 2. pkt.

Stk. 4.

Den

Læs alt

skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at

bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at

omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport

efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5.

Den

skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige

årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt

efter stk. 3, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller

koncernens

forhold. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra

skattemyndigheden.

Stk. 6.

Følgende

skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

1)

Juridiske personer

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra

a

og b.

2)

Juridiske personer

omfattet af fondsbeskatningsloven § 1.

3)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra e,

og

dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår

opgørelsen af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed.

4)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 7.

Driver en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3 og 4, flere virksomheder, der

anvender forskellige regnskabsvalutaer, skal den skattepligtige vælge en

fælles

referencevaluta for samtlige sine virksomheder. Referencevalutaen skal være

en

valuta, der anvendes som bogføringsvaluta af en af den skattepligtiges

virksomheder, eller dansk mønt. Det skattemæssige årsregnskab for

virksomhederne

skal udarbejdes i den pågældende referencevaluta, og resultatet omregnes til

dansk mønt, jf. stk. 8.

Stk. 8.

Omregningen

af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 3.

pkt., skal ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en

gennemsnitskurs

for indkomståret. Valget af kursen på statustidspunktet eller en

gennemsnitskurs for indkomståret er bindende for efterfølgende indkomstår dog

ikke ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden

valuta,

jf. stk. 5. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af Danmarks

Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank fastsat kurs. Anvendes en

valuta,

der ikke er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller af Den Europæiske

Centralbank, anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er

centralbank

for den valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen

på statustidspunktet og en gennemsnitkurs for indkomståret. Ved omregning af

indkomstårets transaktioner anvendes en af Danmarks Nationalbank, Den

Europæiske Centralbank eller den bank, som er centralbank for den valuta, der

er valgt efter stk. 3, fastsat kurs. Udarbejder den skattepligtige

skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige

omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2,

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens § 31 og

§ 32 efter 1. – 5. pkt.

Stk. 9.

Overgår en

skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta,

skal samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne

afskrivninger, etableringskonti samt øvrige elementer, som indgår i

indkomstopgørelsen,

omregnes til kursen på skæringstidspunktet for indgangen til det første

indkomstår, hvor den nye valuta anvendes. Skattepligtige fortjenester og

fradragsberettigede tab beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum

og

det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for

erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede

foretagne skattemæssige afskrivninger.

Stk. 10.

Medfører

en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overgang til en ny valuta,

sker

omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne

afskrivninger, samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf.

stk. 9, pr. fusionens vedtagelsestidspunkt. Hvis fusionen, spaltningen

eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker

omregningen

efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold på

vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og

passiver,

der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og

vedtagelsestidspunktet, sker til kursen pr. afståelsestidspunktet.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Hvis en skattepligtig omfattet af § 2, jf.

§ 9, eller § 12, efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3,

udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, betragtes fordringer

og

gæld i den valgte valuta som fordringer og gæld i danske kroner, mens

fordringer og gæld i danske kroner i stedet betragtes som fordringer og gæld

i

fremmed valuta. § 7 og § 14 finder dog anvendelse for fordringer og

gæld i danske kroner.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2.

I

§ 12

indsættes som 2. pkt.:

»For skattepligtige omfattet af 1. pkt.,

der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter

skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 3, finder § 7 tillige anvendelse.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19.

oktober

2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 2, stk. 5,

ændres »kursgevinstlovens

§ 1, stk. 5 og 6« til: »kursgevinstlovens § 1, stk. 6 og

7«.

§ 4

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august

2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2

indsættes efter nr. 6 som nyt nr. 7 og

8:

»7)

Ansættelse af anskaffelsessummer

mv. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9, for fysiske

personer og dødsboer.

8)

Behandling af

anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 3. pkt., og

stk. 5, for fysiske personer og dødsboer.«

2.

I

§ 12 A

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort

efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10, for juridiske

personer

bortset fra dødsboer, samt træffer afgørelse efter skattekontrollovens

§ 3

C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. § 3, stk. 4 og 5 finder

tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til

Landsskatteretten,

medmindre andet er bestemt efter § 5.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3.

§ 23, stk. 1, nr. 8,

affattes

således:

»8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,

af

underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder

af

samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse

efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer mv. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10.«

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at

udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.

Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser

på at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende

internationalisering

gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge

regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber

er

der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil, jf. art. 4 i den såkaldte

IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, (EF-tidende

2002 nr. L 243, side 1). Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i

relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større

fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i

dansk mønt

eller fremmed valuta.

Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige

administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed

valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.

Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i

fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige

korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning

af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen

skal

ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er

erhvervet,

og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve

gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses-

og

afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet.

Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser

samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af

udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af

valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen

og

danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til

det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og

omregninger.

Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om

regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i

Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003

således

at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og

vanskeligheder i skatte- og afgiftsreglerne og i skatte- og

afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til

regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til

regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder.

2. Gældende ret

2.1. Regnskabsreglerne

Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske

kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit

vælges

mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en

anden

fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at

bogføre i den pågældende valuta.

Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et regnskabsårs

begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for virksomheden

inden

begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden har således mulighed

for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs begyndelse, dvs.

midt

i et regnskabsår.

Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal

regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens

kurs

eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne

transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en

standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun fraviger ubetydeligt fra

transaktionsdagens kurs.

Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i

en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta,

der

bogføres i.

Efter § 15 i bogføringsloven kan en offentlig

myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at

virksomheden

omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner.

Efter § 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i

danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens

koncern

relevant fremmed valuta.

Efter art. 4 i den såkaldte IAS-forordning skal alle

virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele

eller

gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller

EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar

2005

anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting

Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er

godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt

opgøre sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (»valutaen i det

primære økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer«), hvilket for flere

danske virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De

internationale regnskabsstandarder udgives af IA

SB

(the International Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat

organisation.

2.2 Skattereglerne

2.2.1 Indledning

Begrebet »det skattemæssige årsregnskab« forstås som det

regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med tilhørende

specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være

årsrapporten

med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens

§ 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er

ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det

skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper

eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De

generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i

øvrigt

af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.

I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«

er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter

årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse

bemærkninger

samlet betegnet med udtrykket »regnskab«.

Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med

udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af,

at

de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen

af

indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består

af

indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der

samlet

udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante

skattesubjekt gældende skatter.

2.2.2 Skattekontrolloven

Efter § 3 i skattekontrolloven skal

selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden

selvangivelsesfristens

udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab

indsendes

typisk sammen med selvangivelsen.

Efter skattekontrollovens § 3 C kan den

regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og

opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne

i

bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro

eller i en relevant fremmed valuta.

Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal

imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende

IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige

meddelelser er ikke kun lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks.

selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en

skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold.

Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må

det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab

omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante

transaktionstidspunkter.

Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt

retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.

Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem

et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

Bemyndigelsen

er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse med

indberetninger efter skattekontrolloven, jf. § 3 i bekendtgørelse nr.

1176

af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

2.2.3 Kapitalgevinstlovene

En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde

oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne

valutakursgevinster og –tab på virksomhedens transaktioner i fremmed

valuta.

Valutakursgevinster og –tab indgår således i avanceopgørelserne efter

kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven

og

ejendomsavancebeskatningsloven.

Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der

typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af

vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er

omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en

eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet

(salgstidspunktet) og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En

korrekt opgørelse af valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at

valutakursen

registreres på såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet.

Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og gæld

i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er som

følge heraf forskellig.

Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer

medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en

bagatelgrænse

på 1.000 kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens

valutakurstab

er fradragsberettigede.

Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end

danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og

gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i

forhold til en eller flere valutakurser.

Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv.,

skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske

personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed,

kan

dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i

statsskatteloven, jf. kursgevinstlovens 17.

For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven sondrer lovteksterne ikke mellem danske og

udenlandske

aktier henholdsvis ejendomme. Er en aktie eller en ejendom erhvervet i

fremmed

valuta, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner til kursen på

retserhvervelsestidspunktet, og afståelsessummen i fremmed valuta omregnes

ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet. Derved indgår

valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres således:

Eksempel

Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk

produktionsselskab den 30. oktober 2004 til USD 10.000. På dette tidspunkt er

dollarkursen 6,50 DKK/USD.

Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til USD

15.000. Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD.

Den skattepligtige avance opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 2.

Anskaffelsessum USD 10.000 * kurs 6,50

= kr. 65.000

Afståelsessum USD 15.000 * kurs 6,75

= kr. 101.250

Skattepligtig avance

= kr. 36.250

Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (USD 5.000)

som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter

aktieavancebeskatningsloven.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse

betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed

valuta og omregne resultatet til danske kroner efter kursen på

statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Dermed vil

den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det

skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en

»engangsomregning«.

Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men

også visse øvrige selskaber, jf. nærmere lovforslagets stk. 6, samt

selvstændig erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet

af

dødsboskatteloven.

Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven,

hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den

valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk

mønt.

De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af

indkomsten skal ske efter danske skatteregler.

Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og

aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab

kan

udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte,

fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes

til

danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver

virksomhedens

»nationale« valuta. Dermed vil virksomheden ikke blive beskattet af

valutakursgevinster på sine transaktioner i den valgte valuta og tilsvarende

heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab.

Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta,

som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet

mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion. Disse virksomheder vil

skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat til en ultimokurs

eller en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange

transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden af hensyn

til

kapitalgevinstbeskatningen fortsat skulle registrere kursen på

retserhvervelsestidspunktet

mv. for transaktioner i anden valuta end den, der udarbejdes skattemæssigt

årsregnskab i.

Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte

muligheden for »engangsomregning«, skal opfylde visse betingelser.

Virksomheden

skal således anmelde skift af regnskabsvaluta samt omregningsmetode over for

skattemyndigheden før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som

hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som

i

virksomhedens bogføring i øvrigt. En skattepligtig, der aflægger årsrapport

efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne

for et skift i regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at

være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i

bogføringen.

Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor enten må

udarbejde et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet

for

de relevante transaktioner eller tåle en skønsmæssig ansættelse.

Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i

fremmed valuta medfører ingen ændring i, at dansk skat fortsat skal betales i

danske kroner. Det er ligeledes fortsat en betingelse, at selvangivelsen

udarbejdes

i danske kroner.

Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der

begynder den 1. januar 2005 eller senere.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel

positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets

gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på

transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i

regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være

provenuneutralt.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. kr.

900.000 til systemtilretninger i ToldSkat. Der skønnes ikke at være

nævneværdige driftsudgifter for ToldSkat.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel

positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets

gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på

transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i

regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være

skatteneutralt.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne

administrative byrder men derimod større fleksibilitet.

Lovforslaget letter en administrativ byrde for de

virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal

registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund

for det skattemæssige årsregnskab.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i

lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i en

tre-årig periode, dvs. i årene 2005-2007. Skatteministeren fremlægger derfor

i

2008 en redegørelse for Folketingets Skatteudvalg om de pågældende

bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om intentionerne

med

lovforslaget er blevet opfyldt.

12. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i

Reguleringen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,

Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Energistyrelsen, Finans og

Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

HTS

- Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs,

Københavns

Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken,

Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi-

og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Oversigt over modtagne høringssvar

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Center for Kvalitet i Reguleringen/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Som anført af Skatteministeriet vurderes forslaget på

sigt ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det

enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative afledte

økonomiske konsekvenser alt efter, hvordan årets gennemsnitskurs for

regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunktet, og om

selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen.

Administrative

konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre små løbende lettelser for

virksomheder, der bogfører i fremmed valuta. Disse virksomheder undgår at

skulle registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til

grund for det skattemæssige årsregnskab. De skal således ikke registrere

kurserne på retserhvervelsestidspunktet m.v. for hver enkelt skatterelevant

transaktion og omregne transaktionerne til de forskellige kurser. I stedet

kan de omregne et samlet resultat til en ultimokurs eller gennemsnitskurs for

indkomståret.

Dansk Industri

DI finder forslaget godt, idet der er tale om en

forenkling for virksomheder, der bogfører eller aflægger regnskab i fremmed

valuta. DI kan derfor støtte forslaget.

For en god ordens skyld, skal DI præcisere, at vi har forstået

reglerne omkring omregning af samtlige anskaffelsessummer m.m., jf.

forslagets

§ 1, stk. 9, således, at for eksempelvis anlægsaktiver, hvor der sker en

afskrivning af en skattemæssig saldo, er det alene den

afskrivningsberettigede

saldo og ikke alle de underliggende aktiver, der skal omregnes.

Det kan bekræftes, at efter forslagets § 1, stk. 9, skal

der for eksempelvis aktiver mv., hvor der sker en afskrivning af en

skattemæssig saldo, alene ske en omregning af den afskrivningsberettigede

saldo. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening støtter lovforslaget, som anses

for et nødvendigt skridt.

Skatteregnskabet kan herefter udarbejdes med udgangspunkt

i det reviderede årsregnskab, der fra 2005 er underlagt International

Accounting

Standards. Det betyder, at flere rederier vil blive tvunget til at anvende US

Dollar som »funktionel valuta«, hvad der ikke er tilladt i skatteregnskabet

p.t.

Danmarks Skibskreditfond

Ingen bemærkninger.

Dansk Landbrug

Ingen bemærkninger.

Energistyrelsen

Energistyrelsen har ingen bemærkninger, såfremt Told- og

Skattestyrelsen ikke ser problemer i forhold til opgørelsen af den

selskabsskattepligtige indkomst for kulbrintevirksomhed.

Det kan bekræftes, at der ikke er selvstændige problemer

i forhold til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for

kulbrintevirksomhed.

Finansministeriet

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

FRR ser det som en klar fordel og en stor administrativ

lettelse, at virksomhederne fra 2005 kan vælge at føre det skattemæssige

årsregnskab i euro eller i en fremmed valuta, der er relevant for

virksomheden.

Ved bogføring i f.eks. euro skal man således ikke mere omregne hver

transaktion på det pågældende tidspunkt til kroner i skatteregnskabet, men

kan nøjes med at omregne resultatet til danske kroner efter statustidspunktet

eller en gennemsnitskurs for indkomståret.

Ud over muligheden nu for at aflægge skatteregnskabet i

bl.a. euro bør der skabes yderligere regler for virksomhedernes brug af

euroen, så danske virksomheder også kan få gavn af de fordele, som

konkurrerende virksomheder har i eurozonen.

Det drejer sig om:

Mere fleksible

regler for at kunne anvende både dagskurs og månedlig toldkurs i forbindelse

med omregningen af euro til kroner. Det kunne bl.a. være aktuelt i

forbindelse

med angivelse og betaling af moms. I dag er virksomheden bundet i flere år,

når der først er anvendt en af omregningsfaktorerne, hvilket også gælder, år

der vælges omregningskurs (statustidspunktet eller gennemsnitskurs) for

udarbejdelse

af skatteregnskab i euro. Forbuddet mod at skifte omregningsmetode skulle

skyldes

risikoen for valutaspekulation (spekulation mod statskassen), men eftersom

kronen er bundet fast op til euroen, er denne risiko stort set

ikke-eksisterende.

Lovforslaget omfatter ikke omregningsprincipperne valgt

efter momsreglerne eller det forhold, at virksomhedens valg af omregningskurs

er bindende for en periode på mindst 2 år efter momsreglerne.

I relation til det skattemæssige årsregnskab kan virksomhederne

vælge mellem at omregne resultatet til kursen på statustidspunktet eller en

gennemsnitskurs for indkomståret. Valget af omregningskurs er bindende for

efterfølgende indkomstår dog ikke ved overgang til udarbejdelse af

skattemæssigt årsregnskab i anden valuta. Da omregningsmetoden kan have stor

betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er

det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige ikke

vilkårligt kan skifte omregningsmetode fra år til år. Endelig bemærkes, at

lovforslaget ikke alene vedrører euro men alle fremmede valutaer, hvorfor der

kan være større kursudsving på andre valutaer.

Mere fleksible

regler med hensyn til at kunne vende tilbage til at aflevere et regnskab i

kroner fra euro – det gælder også, når skatteregnskabet først er aflagt

i

euro, jf. forslagets § 1, nr. 1. Når regnskabet først er aflagt i euro, er

det svært at vende tilbage til kroner. Kun ved store omstruktureringer kan

man vende tilbage til kroneregnskab. Hvis f.eks. en kundekreds ændres bort

fra eurozonen, eller hvis aktionærkredsen ændres, er det ikke sikkert, at der

er mulighed for at gå tilbage til kroneregnskab. Mere fleksible regler på

dette område vil især have en psykologisk effekt, eftersom der vil være en

»kattelem«

for de virksomheder, som i dag tøver med at aflevere et regnskab i euro.

Med lovforslaget åbnes mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, eksempelvis euro, og det vil for

en række virksomheder med mange transaktioner i en bestemt fremmed valuta,

være en væsentlig administrativ lempelse.

En virksomhed, som har hovedparten af sine indtægter og

udgifter i eksempelvis euro, vil således have interesse i at anvende de

foreslåede regler. For en sådan virksomhed, der eksempelvis vælger at

udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, vil en tilbagevenden til danske

kroner være en tilbagevenden til de administrative byrder, der er forbundet

hermed.

En tilbagevenden til danske kroner eller skift til en

helt tredje valuta kan dog blive aktuelt for virksomheden, hvis euroen ikke

længere er virksomhedens primære valuta. I denne situation giver lovforslaget

mulighed for at skifte valuta, idet der dog skal indhentes tilladelse hos

skattemyndigheden. Tilladelsesordningen er indsat for at sikre, at

virksomhederne ikke skifter valuta fra år til år, idet sådanne skift blandt

andet komplicerer opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab på

formueaktiver. Tilladelsesordningen er imidlertid ikke i vejen for at

valutaskift kan foretages – et skift skal blot være begrundet i

virksomhedens

eller koncernens forhold.

Mulighed for at

kunne foretage indberetninger i euro til skattemyndighederne (f.eks. moms og

selvangivelse) og statistikproducerende myndigheder som f.eks. Danmarks

Statistik (f.eks. regnskabsoplysninger). Hvis regnskabs-oplysninger og andre

virksomheds-oplysninger eksisterer i euro, vil det være nemmere at kunne

fortsætte med at bruge denne beregningsenhed.

De sidste to punkter, som FRR fremhæver, omhandler begge

indberetning og betaling i anden valuta end danske kroner. Spørgsmålet om,

hvorvidt der skal kunne indberettes i fremmed valuta, herunder euro, til

statistikproducerende myndigheder falder uden for lovforslagets indhold.

Mulighed for at

kunne betale skatter, moms og andre afgifter i euro. Hvis og når

virksomhederne

modtager betaling i euro, vil det være oplagt for at minimere

transaktionsomkostningerne

at kunne betale myndighederne med euro. Argumentationen for ikke at åbne op

for disse muligheder er bl.a., at valutakursrisikoen lægges over på

myndighederne.

Hertil er at sige, at kronen i dag stort set er låst fast til euroen. Derfor

vil det samfundsmæssigt være billigere pga. stordriftsfordele at lade det

offentlige stå for vekslingen. Desuden har staten store transaktioner i euro,

hvilket betyder, at det næppe er nogen meromkostning at lade det offentlige

modtage skatter m.m. i euro.

Den nuværende teknik giver ikke mulighed for at imødekomme

ønsket om betaling i euro. Det kræves, at der udvikles IT-systemer, der kan

håndtere betalinger i euro, hvilket imidlertid vil være ganske

udgiftskrævende. Den nuværende prioritering af ressourcerne indebærer, at der

ikke er mulighed herfor. Hertil kommer, at det også skal være rimeligt

sikkert, at der er et stort ønske om en sådan servicefacilitet, før man i

givet fald vil overveje at igangsætte et sådant projekt.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

FSR ønsker indledningsvis at fremhæve, at det er positivt,

at der nu planlægges fremsat lovforslag, der muliggør aflæggelse af

skatteregnskaber på det grundlag, der allerede er skabt i årsregnskabsloven

og i overensstemmelse med den tiltagende internationalisering af danske

virksomheder.

Der lægges op til, at loven skal have virkning for indkomstår,

der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Samtidig er det en betingelse

for udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, at den

skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse

om valg af ny valuta.

Under hensyn til det forventede tidspunkt for (eventuel)

fremsættelse af lovforslaget vil vi foreslå, at der gives en forlænget frist

for indkomståret 2005, f.eks. 3 måneder efter vedtagelsen af lovforslaget.

Ministeren er indstillet på en vis mindre forlængelse

men fristen vil afhænge af, hvornår lovforslaget vedtages.

Vi vil endvidere foreslå, at der generelt lempes på nævnte

betingelse, således at det bør være tilstrækkeligt, at den skattepligtige

senest 3 måneder efter begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndighederne

meddelelse

om valg af ny valuta. Baggrunden for dette forslag er, at drøftelser

vedrørende valg af valuta for næste årsregnskab naturligt finder sted i

forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det netop forløbne år. De

fleste af de selskaber, der vil have interesse i udarbejdelse af

skattemæssigt

årsregnskab i fremmed valuta, vil formentlig udarbejde årsregnskab inden 3

måneder efter det gamle regnskabsårs udløb, og skulle dette ikke være

tilfældet,

er det en rimelig frist, som efter vor vurdering heller ikke kan give

grundlag for spekulation.

Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab

kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og -tab, idet de

foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab og gevinst på

transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal det sikres at

virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. En anmeldelse inden

indkomstårets

begyndelse er således nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud

fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn,

hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles

provenubelastende for staten.

I § 3 C, stk. 4, bør 2. pkt. formuleres, så det

afspejler, at alle virksomheder efter IAS 21 skal fastlægge en funktionel

valuta. Bestemmelsen kunne eksempelvis formuleres således: »En virksomhed,

der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, skal

aflægge det skattemæssige årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske

kroner.«

Bestemmelsen er blevet præciseret.

De generelle bemærkningers pkt. 3, 6. afsnit, på side 8

bør justeres i overensstemmelse hermed.

Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse med ovenstående

præcisering.

Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad der i § 3 C,

stk. 4, 2. og 3. pkt. menes med, at fortjenester, tab m.v. opgøres på

grundlag af

»den faktiske

anskaffelsessum«.

Dette er præciseret i bemærkningerne.

I § 3 C, stk. 10, foreslås, at omregning til ny valuta i

forbindelse med omstruktureringer skal ske »pr. fusionens

vedtagelses-tidspunkt«.

Det er efter FSR's opfattelse upraktisk, at omregning ikke skal ske pr. den

dato, hvor omstruktureringen i øvrigt har skattemæssig virkning, dvs.

eksempelvis ved skattefri fusion pr. skæringsdatoen for det fortsættende

selskabs regnskabsår. Det nævnte kompliceres selvsagt af, at afståelsesdatoen

skal anvendes for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem

virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet. For selskaber af ikke

ubetydelig størrelse vil opgørelser af denne art være særdeles komplicerede,

og FSR anbefaler, at det genovervejes, om ikke frygten for misbrug er

overvurderet.

Medfører en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overgang til en ny valuta indebærer dette, at det kan blive særdeles

provenubelastende for staten, hvis ikke omregningen foretages som foreslået.

Denne provenubelastning står ikke mål med det ekstra arbejde, det måtte være

eksempelvis at opgøre de aktiver og passiver, der er afstået i perioden

mellem fusionens mv. virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt.

I de generelle bemærkninger side 13 bør der i næstsidste

afsnit i stedet for udtrykket »mere retvisende« anvendes »mindre vilkårligt«,

da »retvisende« ikke forekommer velegnet i denne sammenhæng.

Bemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det tiltrænger en nærmere forklaring, at tab efter

aktieavancebeskatningsloven

m.v. efter forslaget skal fremføres i fremmed valuta, medens negativ

almindelig indkomst skat fremføres i danske kroner. Det synes mere

nærliggende,

at alle underskud og tab skal fremføres i danske kroner.

Dette er ændret i lovforslaget, således at såvel

kildeartsbegrænsede tab som underskud skal fremføres i danske kroner.

For at undgå efterfølgende tvivlsspørgsmål bedes det

bekræftet:

at valget af

valuta i en sambeskattet koncern træffes særskilt for hvert selskab

Dette kan bekræftes.

at valget mellem

ultimokurs og gennemsnitskurs foretages særskilt for hvert selskab

Dette kan bekræftes.

at også

udenlandske sambeskattede selskaber kan vælge valuta som foreslået

Dette kan bekræftes. Bemærkningerne er blevet præciseret

på dette punkt.

at også

udenlandske selskaber, der er CFC-beskattet her i landet, kan vælge valuta

som foreslået

Dette kan ikke bekræftes. CFC-reglerne medfører ikke, at

et udenlandsk selskab bliver beskattet i Danmark men derimod, at et dansk

selskab, der ejer andele i et udenlandsk CFC-selskab, skal medtage en del af

det udenlandske selskabs CFC-indkomst i sin indkomstopgørelsen. Eventuelle

valg i forbindelse med udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed

valuta skal derfor træffes af det danske selskab.

at valget af

f.eks. EUR som valuta ikke er afhængig af, at aktie- eller anpartskapitalen

er registreret i EUR

Dette kan bekræftes.

at tab på gæld i

den valgte valuta er fradragsberettiget, også selvom der er tale om tab af

den i KGL § 7 omtalte art.

Dette kan bekræftes. Lovforslagets § 2 er præciseret på

dette punkt.

Forsikring & Pension

Det følger af lovudkastets § 1, nr. 1, og den foreslåede

ændring af skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, at alene de skattepligtige, som

opregnes i stk. 6 har adgang til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i

fremmed valuta. F&P skal foreslå, at selskaber m.v., der alene er

pensionsafkastskattepligtige

efter pensionsafkastbeskatningsloven, tillige omfattes af muligheden for at

udarbejde skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta og dermed nævnes i § 3

C, stk. 6.

Der findes ikke at være noget aktuelt behov for at

medtage selskaber mv., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Hvis der senere måtte vise sig et aktuelt

behov,

er ministeren indstillet på at overveje at udstrække muligheden for

udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta også til disse

selskaber mv., herunder overveje om dette giver anledning til særlige

problemer.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Vi ønsker i Håndværksrådet at tilkendegive vores støtte

til forslaget, som må forventes at kunne medvirke til væsentlige lettelser

hos

de virksomheder, der har behovet. Der er tale om et positivt bidrag til

Skatteministeriets bekæmpelse af administrative byrder.

InvesteringsForeningsRådet

InvesteringsForeningsRådet finder behov for afklaring af

forholdet mellem regnskabsbekendtgørelsen for foreninger og opgørelsen af det

skattemæssige årsregnskab.

Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige

årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette

medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det

skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes

samme omregningskurs eller ej.

Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed for anvendelse

af valutakurser GMT 16.00. Af hensyn til ensartethed og sammenlignelighed

anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet.

Såfremt der i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra

Danmarks Nationalbank eller Den europæiske Centralbank giver det derfor

anledning til dobbelt regnskab.

Samtidig vil krav om brug af

valutakurser fra Danmarks Nationalbank betyde, at der aldrig vil være kurser

pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet.

Lovforslaget tilsigter at være så enkelt og praktisk

anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som skattemyndighederne.

Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for

bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurserne bør

baseres på national- og centralbankers valutakurser frem for private

virksomheders mv. valutakurser, da national- og centralbankers valutakurser

kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne

kendes.

Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske

Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også

slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle

internationale benchmarkafkast beregnes ud fra 16.00 GMT.

Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser

regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde,

hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi.

InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at

der for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber

naturligvis gerne vores synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen

Engangsudgifter:

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.

kr. ca. 900.000 til systemtilretninger.

Driftsudgifter:

Der skal bruges tid til administration af meddelelser om

ændring af valuta og til ligning af indgangsværdier og behandling af

dispensationer.

Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter

forbundet hermed.

13. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

Sammenfatning

af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune

Provenuneutralt over en årrække

Provenuneutralt over en årrække

Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune

Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter for

ToldSkat.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.

kr. 900.000 til systemtilretninger i ToldSkat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skatteneutralt over en årrække

Skatteneutralt over en årrække

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne

administrative byrder men derimod større fleksibilitet.

Lovforslaget letter en administrativ byrde for de

virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal

registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund

for det skattemæssige årsregnskab.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed

for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne

resultatet til dansk mønt.

Virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, og som vælger

at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved

»engangsomregning«,

skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige regler registrere

kursen

på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så vidt angår den valgte

valuta.

Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra

hovedprincippet i skattekontrollovens § 3 C, stk. 1, der henviser

til

reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed

valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne

omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet.

Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil

skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta, hvilket

får

betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven,

aktieavancebeskatningsloven

og ejendomsavancebeskatningsloven. I de avanceopgørelser, der skal udarbejdes

i

henhold til disse love, påvirker valutakursændringer fra

anskaffelsestidspunkt

til afståelsestidspunkt således gevinsten henholdsvis tabet.

Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab

kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og -tab, idet de

foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab og gevinst på

transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal det sikres at

virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede

således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om

regnskabsaflæggelse i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig

for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige

overvejelser

og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende

regler

ville kunne blive særdeles provenubelastende for staten. Det foreslås på

denne

baggrund, at en betingelse for at kunne foretage »engangsomregning« er, at

virksomheden inden indkomstårets begyndelse giver skattemyndigheden

meddelelse

om, at virksomheden ønsker at overgå til at udarbejde det skattemæssige

årsregnskab i en bestemt fremmed valuta.

Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra

overskridelse af fristen for anmeldelse, således at valg af regnskabsvaluta

gyldigt kan træffes efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært

tænkt anvendt i tilfælde, hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver

nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis

virksomheden i henhold til de af Kommissionen godkendte internationale

regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har eller får pligt til at overgå til en anden

funktionel valuta, i hvilket tilfælde bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis

kan anvendes til at ændre et anmeldt valg af regnskabsvaluta efter

indkomstårets begyndelse.

Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende

samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for

virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder

oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende

valuta.

Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er

relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor

også i den relevante valuta. Virksomheden kan således kun skifte til

bogføring

i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis denne anden mønt er blevet

relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring tilbage til danske

kroner.

Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til

at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i

virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at

hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er

valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor

det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af

indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den

skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til

enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter

International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Virksomheden kan

således altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab,

selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta.

Hvis en skattepligtig har udarbejdet det skattemæssige

årsregnskab i én funktionel valuta og senere får fastlagt en anden funktionel

valuta, skal der anmodes om tilladelse til at ændre valuta, jf. det

foreslåede

stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige

vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i en anden valuta end

den valuta, som hidtil har været lagt til grund. Bestemmelsen anvendes i

tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere indkomstår har anvendt reglerne

i

stk. 3-10 men for fremtidige indkomstår ønsker at skifte valuta igen. I

dette tilfælde skal der gives tilladelse af skattemyndigheden. Tilladelse

gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er

begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette vil eksempelvis

være

tilfældet, hvis virksomheden ifølge International Accounting Standards (IAS)

eller International Financial Reporting Standards (IFRS) har fået en ny

funktionel valuta. Dette vil imidlertid næppe være tilfældet, hvis

anmodningen

om skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat

kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der

allerede er forløbet. I sidstnævnte tilfælde kan der dog meddeles tilladelse

til valutakursskift for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt

er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør

imidlertid

kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne

væsentligt.

Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for »engangsomregning«

som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her til landet og af

begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet

eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.

Reglerne kan således anvendes af juridiske personer

omfattet af selskabsskattelovens § 1. Selskaber mv. omfattet af

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med

fast

driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i

egenskab

af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i

landet beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er

juridiske personer som nævnt i fondsbeskatningsloven § 1 omfattet. Det

forudsættes

endvidere, at udenlandske selskaber inddraget i en dansk sambeskatning kan

anvende reglerne.

For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1

indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet,

hvis personen driver erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium gælder for

dødsboer

omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige personer mv.

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e. Begrebet

erhvervsmæssig virksomhed skal forstås i overensstemmelse med de almindelige

skatteretlige principper for fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om

erhvervsmæssig

virksomhed eller ej, jf. blandt andet cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om

personskatteloven, som ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.

Begrænset skattepligtige personer mv. med fast driftssted

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er ligeledes

omfattet.

Efter det foreslåede stk. 7 skal personligt

erhvervsdrivende mv. med mere end én virksomhed vælge en fælles

referencevaluta

for alle virksomheder, hvis disse ikke anvender samme regnskabsvaluta. Denne

referencevaluta vil skattemæssigt blive betragtet som virksomhedernes

»nationale«

valuta.

Da det er den skattepligtige, der foretager et valg af

valuta, jf. det foreslåede stk. 6, er skattepligtige, der deltager i et

interessentskab eller lignende, hvor indkomsten betragtes som indtjent af

deltagerne, ikke bundet af interessentskabets mv. valg af valuta ved den

skattepligtiges opgørelse af sin andel af interessentskabets mv. økonomi. Det

står følgelig interessenterne mv. frit for, i det omfang de har adgang til

bogføringsmaterialet, at omregne transaktionerne til en anden valuta, men

valget af referencevaluta gælder ligeledes for den skattepligtiges

interessentskabsandele mv.

Ved udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab for hver

virksomhed skal alle transaktioner omregnes til referencevalutaens kurs på de

enkelte retserhvervelsestidspunkter mv., hvorefter det samlede skattemæssige

resultat i referencevalutaen omregnes til dansk mønt.

Herved undgås tvivlsspørgsmål, der kan være forbundet med

at henføre en indkomst eller et fradrag til en bestemt af den skattepligtiges

virksomheder. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld samt

finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere disse i

virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af kursgevinster. Eksempelvis

kan en fysisk person, der driver flere virksomheder med forskellige

regnskabsvalutaer, og som realiserer en valutakursgevinst på et lån

eksempelvis

i amerikanske dollars, have en interesse i at allokere dette lån til den

virksomhed,

som anvender amerikanske dollars som regnskabsvaluta, idet lånet i denne

virksomhed efter de foreslåede regler ikke vil blive betragtet som lån i

fremmed valuta. Følgelig vil der ikke blive nogen valutakursgevinst at

beskatte. Den foreslåede bestemmelse imødegår en sådan spekulation, idet alle

virksomhederne skal anvende samme valuta.

Endvidere skabes der herved en ligestilling mellem et

selskab, der driver flere virksomheder i selskabsform, og en fysisk person,

der

driver erhvervsmæssig virksomhed i flere personligt drevne virksomheder.

Fremgangsmåden kan illustreres på følgende måde. Skatteyder

har fire virksomheder, A, B, C og D, og har i eksemplet valgt, at

referencevalutaen, dvs. virksomhedernes overordnede valuta, er euro.

Virksomhed

Regnskabsvaluta

Omregning i det

skattemæssige årsregnskab

A

DKK

Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes til

EUR - herefter omregnes resultatet til DKK.

B

USD

Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes

til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK

C

EUR

Alene resultatet omregnes til DKK

D

JPY

Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes

til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK

En fysisk person mv., som efter modellen kan opgøre sin

erhvervsmæssige virksomhedsindkomst i fremmed valuta, kan ved siden af den

erhvervsmæssige indkomst eksempelvis have en lønmodtagerindkomst. Denne

indkomst

kan imidlertid ikke opgøres i fremmed valuta. Det vil derfor alene være den

del

af indkomsten, som hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, der opgøres efter

reglerne

i stk. 3-10.

Efter det foreslåede stk. 8 skal omregningen af

resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt, og stk. 7, 3. pkt.,

ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for

indkomståret. Den kurs, der anvendes til »engangsomregningen«, skal være en

officiel

kurs, der som udgangspunkt er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller Den

Europæiske Centralbank. Der er valgfrihed mellem disse to centralbanker. Den

skattepligtige er derimod for efterfølgende indkomstår bundet af sit valg

mellem kursen på statustidspunktet og en gennemsnitskurs for indkomståret. Da

omregningsmetoden kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed

den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse,

hvorefter den skattepligtige ikke vilkårligt kan skifte omregningsmetode fra

år

til år. Valget af omregningsmetode skal træffes i forbindelse med valget af

udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således at

skattemyndigheden

modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at

anvende, som den omregningsmetode, der ønskes anvendt.

På den anden side kan det være lige så nødvendigt for den

skattepligtige at skifte omregningsmetode, eksempelvis fordi den

skattepligtige

er overgået til en anden valuta, som der er store kursudsving på, hvorfor det

ved omregningen er mindre vilkårligt at anvende en gennemsnitskurs for

indkomståret end kursen på statustidspunktet. Det foreslås derfor ligeledes,

at

den skattepligtige på ny kan vælge, hvilken omregningsmetode, der skal

anvendes, ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden

valuta, jf. stk. 5. Den skattepligtige er dog for de efterfølgende

indkomstår

bundet af sit valg af omregningsmetode.

Med officiel kurs forstås den af Danmarks Nationalbank

eller Den Europæiske Centralbank fastsatte spotkurs, som fastsættes på

grundlag

af oplysninger fra en række centralbanker. Såvel ultimokurser som måneds- og

årsgennemsnitskurser kan findes på centralbankernes hjemmesider.

Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der

ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds

indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de

officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår.

Anvendes en valuta, der ikke er kursfastsat af Danmarks

Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank, anvendes valutakurser fastsat

af

den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3,

både for så vidt angår kursen på statustidspunktet og en gennemsnitkurs for

indkomståret. Dette medfører eksempelvis, at ved omregning af resultatet

anvendes den kurs, som skatteregnskabsvalutaens centralbank fastsætter, som

omregningskurs, medmindre valutaen kursfastsættes af Danmarks Nationalbank

eller Den Europæiske Centralbank.

Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes en af

Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank eller den bank, som er

centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3, fastsat kurs. Det

er kursen på transaktionstidspunktet, der skal anvendes.

Der skal efter gældende ret foretages en opgørelse af

valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem en fremmed valuta og danske

kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det

faktiske betalingstidspunkt.

Efter lovforslaget gælder det samme, hvis eksempelvis en

dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske dollars og udarbejder det

skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, i årets løb har haft

transaktioner i japanske yen. Disse transaktioner skal derfor omregnes til

amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da

hverken Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank imidlertid

fastsætter krydskurser mellem udenlandske valutaer, skal virksomheden anvende

den fastsatte valutakurs mellem amerikanske dollars og japanske yen, som

findes

på den amerikanske centralbanks hjemmeside.

Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i

fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2, ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens § 31 og § 32 efter 1. – 5. pkt.

i det

foreslåede stk. 8.

For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i

fremmed valuta således til dansk mønt efter kursen på statustidspunktet eller

efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Udviser den skattepligtige

indkomst

underskud, fremføres underskuddet i danske kroner. Uudnyttede tab omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2, ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6

og kursgevinstlovens § 31 og § 32, dvs. kildeartsbegrænsede tab,

omregnes ligeledes til danske kroner og fremføres i danske kroner til

anvendelse i efterfølgende indkomstår.

For fysiske personer mv. omregnes den erhvervsmæssige

indkomst ligeledes efter kursen på statustidspunktet eller efter en

gennemsnitskurs for indkomståret. Også for fysiske personer mv. vil

eventuelle

underskud og kildeartsbegrænsede tab blive fremført i danske kroner.

Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved udarbejdelse

af et skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta ske en omregning af

anskaffelsessummer,

afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og etableringskonti mv. på

skæringsdatoen for overgangen til udarbejdelse af regnskabet i fremmed

valuta,

idet en valutaomlægning vil påvirke kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som

eksempelvis aktier og obligationer, idet valutakursændringer indgår i

opgørelsen af gevinst og tab.

Herudover skal også andre momenter, som indgår i

indkomstopgørelsen, omregnes til kursen pr. skæringsdagen, herunder

eksempelvis

kulbrintefradragsgrundlaget efter kulbrinteskattelovens § 16.

Hvis aktiverne mv. skattemæssigt afskrives efter en

saldometode, således at anskaffelsessummer mv. på de underliggende aktiver

indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis er tilfældet med udelukkende

erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, er det alene den

afskrivningsberettigede saldo, der skal omregnes til kursen pr.

skæringsdagen.

Ved at gennemføre en omregning pr. skæringsdagen sikres

det, at en eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i

fremmed valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at

et

evt. urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta

hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes.

Nedenstående eksempel illustrerer dette. Der er valgt et eksempel med aktier,

men det samme gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres en

kapitalgevinst, eksempelvis fordringer, gæld og ejendomme.

Eksempel

Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et amerikansk

selskab til USD 100, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD. Anskaffelsessummen i

danske kroner er altså DKK 650. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder

selskabet

regnskab i danske kroner. Fra år 2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske

dollars, og man udarbejder ligeledes skattemæssigt årsregnskab i amerikanske

dollars. Aktiens værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår

aktien

to år senere til USD 200.

I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af

valutakursændringer i amerikanske dollars, mens dette som følge af

omlægningen

af regnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved avanceopgørelsen

kan der tages højde herfor på følgende måde:

Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på

skæringstidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen:

6,50/7,00

* 100 = USD 92,857

Afståelsessummen er USD 200

Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD 200 – USD

92,857 =

USD 107,14.

Resultatet kan

også

illustreres således:

Urealiseret avance inden omlægningen:

Anskaffelse USD 100 * 6,50 DKK/USD =

DKK 650

Værdi pr. skæringsdato for overgang til USD 100 * 7,00

DKK/USD =

DKK

700

Urealiseret aktieavance

DKK 50

Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet:

DKK 50 * 7,00 DKK/USD =

USD 7,14

Realiseret avance ved afståelsen:

Anskaffelse=

USD 100

Afståelse=

USD

200

Skattepligtig aktieavance=

USD 100

I alt til beskatning ved afståelse=

USD 107,14

Denne omregning pr. skæringsdato skal foretages af

virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det

indkomstår,

hvor virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en anden

valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres

(og

lignes) ved første efterfølgende selvangivelse.

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab

beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og det faktiske

anskaffelsestidspunkt.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske

anskaffelsessum og afskrevet med de samlede foretagne skattemæssige

afskrivninger.

I det omfang den skattepligtige efter andre regler i skattelovgivningen har

erstattet

de faktiske anskaffelsessummer med andre indgangsværdier, anvendes disse

andre

indgangsværdier, og tilsvarende gælder hvis den skattepligtige efter andre

regler

i skattelovgivningen anvender andre afskrivninger end de faktisk foretagne.

Efter det foreslåede stk. 10 skal der ved en fusion,

spaltning eller tilførsel af aktiver ske omregning af de i stk. 9 nævnte

elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 9 angivne måde pr.

vedtagelsestidspunktet, hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af

aktiver

medfører overgang til en ny valuta.

En fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver kan

vedtages med tilbagevirkende kraft, således at selve fusionens mv.

virkningstidspunkt

indtræder på et tidligere tidspunkt end vedtagelsen, hvorfor der i den

mellemliggende

periode kan være realiseret kursgevinster og –tab, og afståelsen kan

være sket

til en lavere eller højere kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne

problemstilling foreslås det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de

aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens

omregningen

for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem

virkningstidspunktet

og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen på afståelsestidspunktet

Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta

kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 9

angivne eksempel.

Eksempel

Et selskab, A, der aflægger regnskab i danske kroner,

erhverver pr. 31/12-2004 nom. USD 100.000 aktier. Kursen på amerikanske

dollars

er den 31/12-2004 600. Anskaffelsessummen er således DKK 600.000. Den

1/8-2005

afstås halvdelen af aktierne for USD 50.000. Kursen på amerikanske dollars er

den 1/8-2005 630, og afståelsessummen er således DKK 315.000. Den 30/8-2005

vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende selskab

og

med tilbagevirkende kraft til den 1/6-2005. B aflægger regnskab i amerikanske

dollars, og kursen på amerikanske dollars er pr. fusionens

vedtagelsestidspunkt

640.

Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på

afståelsestidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen:

6,00/6,30

* 50.000 = USD 47.619

Afståelsessummen er USD 50.000.

Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD 50.000 –

USD 47.619 = USD 2.381.

Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD:

6,00/6,40

* 50.000 = USD 46.875

Det fortsættende selskabs, B’s, anskaffelsessum på de

aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således USD

46.875, mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er

afstået

mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på USD 2.381.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor den

skattepligtige har valgt at omregne sit skatteregnskab i fremmed valuta til

dansk mønt ved en »engangsomregning«. Det vil sige, at den skattepligtige har

anmeldt en ny regnskabsvaluta over for skattemyndigheden eller har fået

dispensation til at anvende ny regnskabsvaluta.

Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil

skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta.

Fordringer og gæld i den valgte valuta skal herefter i

relation til kursgevinstlovens regler behandles som fordringer og gæld i

danske

kroner, mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet som udgangspunkt

skal

betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta. Dette udgangspunkt

fraviges

dog i følgende tilfælde:

For selskaber mv. omfattet af kursgevinstloven § 2,

vil kursgevinstlovens § 7 fortsat finde anvendelse på blåstemplet gæld i

danske kroner, dvs. gæld med en pålydende rente der er højere end eller lig

med

den såkaldte mindsterente (p.t. på 3 pct.), selv om selskabet udarbejder

skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Denne bestemmelse sikrer symmetri

i

beskatningen således, at et selskab mv., (der er debitor), ikke får fradrag

for

tab på gæld, idet den modsvarende gevinst er skattefri for kreditor, når

denne

er en fysisk person. § 7 finder således fortsat ikke anvendelse på gæld

i

fremmed valuta.

Kursgevinster på blåstemplede obligationer i danske kroner,

dvs. obligationer med en pålydende rente der er højere end eller lig med den

såkaldte mindsterente (p.t. på 3 pct.), foreslås at forblive skattefri for

fysiske personer og dødsboer, jf. kursgevinstlovens § 14, selvom den

fysiske person har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed

valuta og dermed har valgt en »national« valuta forskellig fra danske kroner.

Til nr. 2

For fysiske personer og dødsboer foreslås, at

kursgevinstlovens § 7 finder anvendelse, hvis personen eller dødsboet

udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter

skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 3. Formålet er at modvirke den asymmetri som vil opstå,

hvis en person kan få fradrag for tab på gæld, mens kreditors tilsvarende

gevinst er skattefri.

Efter gældende ret finder § 7 kun anvendelse på

selskaber mv. omfattet af kursgevinstlovens § 2, og kun på gæld i danske

kroner. Dens formål er at sikre symmetri i den skattemæssige behandling af

gæld, både hvad angår gæld med indeksering af hovedstol eller indeksering af

restgæld, og gæld som skal indfries til en forud fastsat overkurs, således at

selskaber som debitor ikke får fradrag for et tab, når den tilsvarende

gevinst

er skattefri for personer som kreditor.

Samme tabsbegrænsning er nødvendig for personer der

udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta for at hindre at tab på

gæld i danske kroner vil være fradragsberettiget (fordi danske kroner

behandles

efter reglerne for fremmed valuta), mens den tilsvarende gevinst er skattefri

for kreditor (der udarbejder det skattemæssige årsregnskab i danske kroner).

Anvender debitor eksempelvis euro i sit skattemæssige

årsregnskab og euro derfor er debitors »nationale« valuta i relation til

kursgevinstloven,

vil tab på indeksreguleret gæld i danske kroner eller gæld i danske kroner,

som

skal indfries til en forud fastsat overkurs, efter forslaget være omfattet af

tabsbegrænsningsreglen i § 7.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1-3

I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den

skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede

anskaffelsessummer

mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre

skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.

De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i

medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens

§ 5 påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de

afgørelser, den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A,

kan efter skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til

Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf.

skattestyrelseslovens § 31.

Klager over ændringer i grundlaget for ældre

skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et

senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over

skatteansættelserne

i det senere indkomstår.

Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i

forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende

aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse

gennemføres,

og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for

avanceopgørelsen,

skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvor omregningen skal

gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere

tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for

»omregningsåret«,

vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere

at

dokumentere relevante forhold.

Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at

skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer

mv. i det indkomstår, hvor den skattepligtige overgår til udarbejdelse af

skattemæssigt

årsregnskab i en ny valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for,

at

omregningerne er korrekt foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere

adgang

til at dokumentere forholdene.

Det foreslås endvidere, at ansættelsen af de omregnede

anskaffelsessummer mv. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige

klagesystem, således at der allerede i det indkomstår, hvor omregningen

gennemføres,

tages ligningsmæssig stilling hertil.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Skattekontrolloven:

§ 1

§ 3 C.

Den regnskabsføring, der skal

lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af

arbejdsmarkedsbidrag,

kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og

årsregnskabsloven.

1.

I

§ 3 C

indsættes som

stk. 3-10

:

Stk. 2.

Pligtmæssige meddelelser til danske

skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte

særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og

pligtmæssige

oplysninger i dansk mønt.

»

Stk. 3. Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt

efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6,

udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne

resultatet til dansk mønt, jf. stk. 8. Det er dog en betingelse, at den

skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges

en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse om,

hvilken valuta, der ønskes anvendt, samt om valg af omregningsmetode efter

stk. 8. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra

overskridelse af fristen i 2. pkt.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at

bogføringen

indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den

pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter

International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab

i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5. Den

skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige

årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt

efter stk. 3, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller

koncernens forhold. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil

fra skattemyndigheden.

Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til

omregning som nævnt i stk. 3:

1)

Juridiske personer

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra

a og b.

2)

Juridiske personer

omfattet af fondsbeskatningsloven § 1.

3)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra e,

og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår

opgørelsen af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed.

4)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 7. Driver en skattepligtig som nævnt i

stk. 6, nr. 3 og 4, flere virksomheder, der anvender forskellige

regnskabsvalutaer, skal den skattepligtige vælge en fælles referencevaluta

for samtlige sine virksomheder. Referencevalutaen skal være en valuta, der

anvendes

som bogføringsvaluta af en af den skattepligtiges virksomheder, eller dansk

mønt. Det skattemæssige årsregnskab for virksomhederne skal udarbejdes i den

pågældende referencevaluta, og resultatet omregnes til dansk mønt, jf.

stk. 8.

Stk. 8. Omregningen af resultatet til dansk mønt,

jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., skal ske efter kursen på

statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Valget af

kursen på statustidspunktet eller en gennemsnitskurs for indkomståret er

bindende for efterfølgende indkomstår dog ikke ved overgang til udarbejdelse

af skattemæssigt årsregnskab i anden valuta, jf. stk. 5. Ved omregning

af resultatet skal der anvendes en af Danmarks Nationalbank eller Den

Europæiske Centralbank fastsat kurs. Anvendes en valuta, der ikke er

kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller af Den Europæiske Centralbank,

anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er centralbank for den

valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen på

statustidspunktet og en gennemsnitkurs for indkomståret. Ved omregning af

indkomstårets

transaktioner anvendes en af Danmarks Nationalbank, Den Europæiske

Centralbank eller den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt

efter stk. 3, fastsat kurs. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt

årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne

uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2,

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens § 31 og § 32 efter 1. – 5. pkt.

Stk. 9. Overgår en skattepligtig til at udarbejde

det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta, skal samtlige

anskaffelsessummer,

afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, etableringskonti samt øvrige

elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, omregnes til kursen på

skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvor den nye

valuta anvendes. Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab

beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede foretagne

skattemæssige

afskrivninger.

Stk. 10. Medfører en fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver overgang til en ny valuta, sker omregningen af

anskaffelsessummer,

afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, samt øvrige elementer, som

indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 9, pr. fusionens

vedtagelsestidspunkt.

Hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med

tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og

passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter

1. pkt. for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem

virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen pr.

afståelsestidspunktet.«

Kursgevinstloven:

§ 2

§ 1.

Denne lov omfatter

1.

I

§ 1

indsættes efter s

tk. 2

som nyt stykke:

1)

gevinst og tab ved

afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,

pantebreve og gældsbreve,

2)

gevinst og tab ved

frigørelse for gæld og

3)

gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de

regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes

efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen

henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.

Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske

kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til

danske kroner.

»

Stk. 3. Hvis en skattepligtig omfattet af § 2,

jf. § 9, eller § 12, efter skattekontrollovens § 3 C,

stk. 3, udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, betragtes

fordringer og gæld i den valgte valuta som fordringer og gæld i danske

kroner,

mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet betragtes som fordringer og

gæld i fremmed valuta. § 7 og § 14 finder dog anvendelse for

fordringer og gæld i danske kroner.«

Stk. 3.

Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer

og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der

henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4,

jf. § 5 a.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Stk. 4.

Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab

på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Stk. 5.

Pengefordringer, der ikke forfalder på et

forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når

betingelserne

i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 6.

Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens

§ 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

§ 12.

Personer, der er skattepligtige efter

kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på

fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet

i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

2.

I

§ 12 indsættes som

2. pkt.

:

»For skattepligtige omfattet af 1. pkt.,

der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter

skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 3, finder § 7 tillige anvendelse.«

Pensionsafkastbeskatningsloven:

§ 3

§ 2.

-

- -

Stk. 5.

Ved opgørelsen af pensionskassers

beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og

ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.

1.

I

§ 2, stk. 5,

ændres

»kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6« til: »kursgevinstlovens

§ 1, stk. 6 og 7«.

Skattestyrelsesloven:

§ 4

§ 2.

Den kommunale skattemyndighed foretager:

1.

I

§ 2

indsættes efter nr. 6 som

nyt

nr. 7

og

8

:

1)

Skatteansættelsen

af indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2)

Efterprøvelse af

passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører

værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3)

Beregning af

passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave

er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

4)

Skatteansættelse

efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Ansættelse for

fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører.

6)

Behandling af

anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.

»7)

Ansættelse af anskaffelsessummer

mv. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9, for fysiske

personer

og dødsboer.

8)

Behandling af

anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 3. pkt., og

stk. 5, for fysiske personer og dødsboer.«

§ 12 A.

Told- og skatteforvaltningen foretager

skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan

modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet

eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og

skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar

efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale

skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og

§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset

fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt.

påklages til Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.

2.

I

§ 12 A

indsættes efter

stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort

efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10, for juridiske

personer

bortset fra dødsboer, samt træffer afgørelse efter skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. § 3, stk. 4 og 5

finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages

til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en

kommunalbestyrelse eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som nævnt

i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra

dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå

bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 23.

Landsskatteretten påkender klager

over afgørelser af:

3.

§ 23, stk. 1, nr. 8,

affattes således:

1)

Spørgsmål om

skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12

A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

2)

Spørgsmål om

efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

3)

Spørgsmål om

beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

4)

Spørgsmål om

skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Spørgsmål om

vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og

§ 22 B.

6)

Spørgsmål om

bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.

pkt.

7)

Spørgsmål, der

efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud

og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme

art, som underskuddet eller tabet vedrører.

»8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,

af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra

kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om

ansættelse

efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer mv. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 9 og 10.«

9)

Afgørelser, der

efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan

påklages til Landsskatteretten.

10)

Spørgsmål om

bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.

- - -

Lignende dokumenter