Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. marts 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og
skattestyrelsesloven
(Udarbejdelse
af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004 som ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
§ 3
i lov nr. 1389 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1441 af 22.
december
2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3 C
indsættes som stk. 3-14:
»Stk. 3.
Uanset
stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan
skattepligtige, som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige
årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf.
stk. 7. Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i
den
valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er
en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første
indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har
Læs alt
indgivet
meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt
om
hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet,
jf.
stk. 7. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen
i
3. pkt.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at
bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at
omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport
efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Stk. 5.
Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige
årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt,
hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er
en
betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for
hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt,
har
indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes
anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen
af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er
opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Skattemyndigheden kan i
særlige
tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 6.
Følgende
skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:
1)
Juridiske personer
omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a
eller b.
2)
Juridiske personer
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
3)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d
eller e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så
vidt
angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Omregningen
af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en
gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der
anvendes
en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af hvilken centralbanks
valutakurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i
forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,
eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende
indkomstår
vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt.
Det
er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til skattemyndigheden
inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner
anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne
centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen
er
foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank.
Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta,
skal
den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.
Stk. 8.
Overgår en
skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta,
skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige
anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige
elementer, som indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved
omregning
af de hidtidige anskaffelsessummer mv. med valutakursen pr.
skæringstidspunktet
for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved
omregning pr. skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt.,
valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør
valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der
anvendes
en valutakurs fastsat af en anden centralbank.
Stk. 9.
Medfører en
virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven
eller selskabsskattelovens § 8 A, overgang til en ny valuta, sker
omregningen
af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt
øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr.
fusionens
mv. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen
eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker
omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold
på
vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og
passiver,
der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og
vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.
Stk. 10.
Hvis en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan
den
skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle
virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1)
mindst én af
deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2)
den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og
3)
virksomheden aflægger
regnskab i en fremmed valuta.
Den skattepligtige kan for hver
enkelt virksomhed alene vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta,
som
den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.
Stk. 11.
Stk. 10
finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt
årsregnskab
i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den
skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter
stk. 3,
3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for
hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Hvis
den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 10 i
løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse for denne
virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen
indgiver
meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende
virksomhed ønsker at anvende stk. 10. Skattemyndigheden kan i særlige
tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.
Stk. 12.
Hvis en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt
årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en
virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i
stk. 3-9
på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den
skattepligtiges
øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1)
mindst én af
deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2)
den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og
3)
virksomheden aflægger
regnskab i dansk mønt.
Stk. 13.
Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i
forbindelse
med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller
stk. 5,
2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges
virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver
andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i løbet af indkomståret, kan
stk. 12 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den
skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til
skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed
ønsker at anvende stk. 12. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde
dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 14.
Bestemmende
indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan
foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden
form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den
skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,
eller
den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden.
Ved
bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende
indflydelse
på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den
skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens
§ 16
H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har
bestemmende
indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den
skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af
disse.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 26
indsættes:
»§ 26 A.
Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab
i
fremmed valuta, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder
stk. 2
og 3 anvendelse.
Stk. 2.
Det
ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.
pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis
afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens
erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på
skæringstidspunktet,
jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift
i
den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens
afståelse.
Stk. 3.
Ved
opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab,
jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi
i
danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved
frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte
tab
omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens
§ 3
C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige
regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.«
§ 3
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004
som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som nr. 7 og 8:
»7)
Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer
og
dødsboer.
8)
Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C,
stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4.
pkt., for fysiske personer og dødsboer.«
2.
I
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
3.
I
§ 12 A
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
foretager ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9, for juridiske personer
bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen træffer endvidere
afgørelse
efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., og stk. 5,
for
juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende
anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til
Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
§ 23, stk. 1, nr. 8,
affattes
således:
»8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,
af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af
samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse
efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9.«
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål og baggrund
Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af lovforslag
nr. L 123, folketingsåret 2004-05, 1. samling. Dette lovforslag bortfaldt, da
der blev udskrevet valg den 18. januar 2005. Der er i forbindelse med
udarbejdelsen
af nærværende lovforslag foretaget en række ændringer i forhold til L 123.
Disse har dog ingen væsentlig betydning for forslagets samlede formål.
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at
udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.
Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser
på at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende
internationalisering
gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge
regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber
er
der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil, jf. art. 4 i den såkaldte
IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, (EF-tidende
2002 nr. L 243, side 1). Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i
relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større
fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i
dansk
mønt eller fremmed valuta.
Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige
administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed
valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.
Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i
fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige
korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning
af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen
skal
ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er
erhvervet,
og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve
gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses-
og
afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet.
Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser
samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af
udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af
valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen
og
danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til
det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og
omregninger.
Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om
regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i
Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003
således
at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og
vanskeligheder i skatte- og afgiftsreglerne og i skatte- og
afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til
regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til
regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder.
2. Gældende ret
2.1. Regnskabsreglerne
Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske
kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit
vælges
mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en
anden
fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at
bogføre i den pågældende valuta.
Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et
regnskabsårs begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for
virksomheden inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden
har
således mulighed for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs
begyndelse, dvs. midt i et regnskabsår.
Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal
regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens
kurs
eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne
transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en
standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun afviger ubetydeligt fra
transaktionsdagens kurs.
Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i
en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta,
der
bogføres i.
Efter § 15 i bogføringsloven kan en offentlig
myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at
virksomheden omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner.
Efter § 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i
danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens
koncern
relevant fremmed valuta.
Efter art. 4 i den såkaldte IAS-forordning skal alle
virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele
eller
gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller
EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar
2005
anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting
Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er
godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt
opgøre
sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (»valutaen i det primære
økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer«), hvilket for flere danske
virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De
internationale
regnskabsstandarder udgives af IA
SB
(the International
Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat organisation.
2.2. Skattereglerne
2.2.1 Indledning
Begrebet »det skattemæssige årsregnskab« forstås som det
regnskab, der viser den skattepligtiges skattemæssige resultat med tilhørende
specifikationer
og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være årsrapporten med de
nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens
§ 3,
jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er ændret ved
bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det skattemæssige
årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt
nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De generelle og
specielle
krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i øvrigt af
mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.
I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«
er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter
årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse
bemærkninger
samlet betegnet med udtrykket »regnskab«.
Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med
udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af,
at
de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen
af
indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består
af
indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der
samlet
udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante
skattesubjekt
gældende skatter.
2.2.2 Skattekontrolloven
Efter § 3 i skattekontrolloven skal
selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden
selvangivelsesfristens
udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab
indsendes
typisk sammen med selvangivelsen.
Efter skattekontrollovens § 3 C kan den
regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og
opgørelse
af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne i
bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro
eller i en relevant fremmed valuta.
Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal
imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende
IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige
meddelelser er ikke kun lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks.
selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en
skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold.
Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må
det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab
omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante
transaktionstidspunkter.
Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt
retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.
Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem
et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse
med indberetninger efter skattekontrolloven, jf. § 3 i bekendtgørelse
nr.
1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven.
2.2.3 Kapitalgevinstlovene
En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde
oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne
valutakursgevinster og –tab på virksomhedens transaktioner i fremmed
valuta.
Valutakursgevinster og –tab indgår således i avanceopgørelserne efter
kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven
og
ejendomsavancebeskatningsloven.
Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der
typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af
vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er
omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en
eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet
(salgstidspunktet)
og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En korrekt opgørelse af
valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at valutakursen registreres på
såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet.
Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og
gæld i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er
som følge heraf forskellig.
Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en
bagatelgrænse
på 1.000 kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens
valutakurstab
er fradragsberettigede.
Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end
danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og
gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i
forhold til en eller flere valutakurser.
Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv.,
skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske
personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed,
kan
dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i
statsskatteloven, jf. kursgevinstlovens 17.
For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven
sondrer lovteksterne ikke mellem danske og udenlandske aktier henholdsvis
ejendomme.
Er en aktie eller en ejendom erhvervet i fremmed valuta, omregnes
anskaffelsessummen
til danske kroner til kursen på retserhvervelsestidspunktet, og
afståelsessummen
i fremmed valuta omregnes ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet.
Derved
indgår valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres
således:
Eksempel
Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk
produktionsselskab den 30. oktober 2004 til 10.000 USD. På dette tidspunkt er
dollarkursen 6,50 DKK/USD.
Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til 15.000
USD. Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD.
Den skattepligtige avance opgøres efter aktieavancebeskatningslovens
§ 2.
Anskaffelsessum 10.000 USD × kurs 6,50
DKK
65.000
Afståelsessum 15.000 USD × kurs 6,75
DKK
101.250
Skattepligtig avance
DKK
36.250
Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (5.000 USD)
som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter
aktieavancebeskatningsloven.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse
betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed
valuta og omregne resultatet til danske kroner til en gennemsnitskurs for
indkomståret.
Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte
fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Dermed vil
den
omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det
skattemæssige
årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en »engangsomregning« for så
vidt
angår transaktioner mv. i den valgte fremmede valuta.
Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men
også visse øvrige selskaber, jf. nærmere den foreslåede bestemmelse i
skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, samt selvstændig
erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet af
dødsboskatteloven.
Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven,
hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den
valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk
mønt.
De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af
indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler.
Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og
aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab
kan
udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte
fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes
til
danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver
virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke indgår valutakursændringer på
den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige resultat. Virksomheden
vil således
ikke blive beskattet af valutakursgevinster på sine transaktioner i den
valgte
valuta og tilsvarende heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab.
Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta,
som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet
mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion i den valgte valuta. Disse
virksomheder vil skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat
til en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange
transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden fortsat
skulle
registrere kursen på retserhvervelsestidspunktet mv. for transaktioner i
andre
valutaer end den, der udarbejdes skattemæssigt årsregnskab i.
Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte
muligheden for »engangsomregning«, skal opfylde visse betingelser.
Virksomheden
skal således anmelde skift af regnskabsvaluta samt omregningsmetode over for
skattemyndigheden før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som
hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som
i
virksomhedens bogføring i øvrigt. En skattepligtig, der aflægger årsrapport
efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne
for et skift i regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at
være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i
bogføringen.
Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor må
udarbejde
et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet for de
relevante transaktioner. Sker dette ikke, indtræder de sædvanlige følger af,
at
selvangivelsen ikke kan anses for behørig, herunder at den skattepligtige må
tåle en skønsmæssig ansættelse.
Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i
fremmed valuta medfører ingen ændring i,
at
selve opgørelsen af indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler,
at
dansk skat fortsat skal betales i
danske kroner, samt
at
pligtmæssige
meddelelser fortsat skal ske i danske kroner.
Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der begynder
den 1. juli 2005 eller senere.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel
positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets
gennemsnitskurs
for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og
om
selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække
skønnes forslaget at være provenuneutralt.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige engangsudgifter for ToldSkat. Driftsudgifterne skønnes at udgøre
4
årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel
positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets
gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på
transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i
regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være
skatteneutralt.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne
administrative byrder men derimod større fleksibilitet.
Lovforslaget letter en administrativ byrde for de
virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal
registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund
for det skattemæssige årsregnskab.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Lovovervågning
Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i
lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i
perioden
1. juli 2005 til 31. december 2008, således at lovovervågningen kommer til at
omfatte 3 indkomstår, idet de fleste selskaber har kalenderåret som
indkomstår.
Skatteministeren fremlægger derfor i folketingsåret 2009/2010 en redegørelse
for Folketingets Skatteudvalg om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen
skal
indeholde en belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet
opfyldt.
12. Høring
Det tidligere fremsatte L 123 har været sendt i høring. De
nedenfor gengivne høringssvar er således afgivet vedrørende L 123.
Lovforslaget
er siden blevet revideret og de afgivne høringssvar skal derfor læses i
overensstemmelse
hermed. L 123 har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Reguleringen,
Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske
Skatteborgerforening, Energistyrelsen, Finans og Leasing, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring
og
Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi-
og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Oversigt over modtagne høringssvar
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Center for Kvalitet i Reguleringen/Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Som anført af Skatteministeriet vurderes forslaget på
sigt ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det
enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative afledte
økonomiske konsekvenser alt efter, hvordan årets gennemsnitskurs for
regnskabsvalutaen
afviger fra kurserne på transaktionstidspunktet, og om selskaberne har
fordringer og gæld i regnskabsvalutaen.
Administrative
konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre små løbende lettelser for
virksomheder, der bogfører i fremmed valuta. Disse virksomheder undgår at
skulle registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til
grund for det skattemæssige årsregnskab. De skal således ikke registrere
kurserne på retserhvervelsestidspunktet m.v. for hver enkelt skatterelevant
transaktion og omregne transaktionerne til de forskellige kurser. I stedet
kan de omregne et samlet resultat til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Dansk Industri
DI finder forslaget godt, idet der er tale om en
forenkling for virksomheder, der bogfører eller aflægger regnskab i fremmed
valuta. DI kan derfor støtte forslaget.
For en god ordens skyld, skal DI præcisere, at vi har
forstået reglerne omkring omregning af samtlige anskaffelsessummer m.m., jf.
forslagets § 1, stk. 9 (nu det under § 1, nr. 1, foreslåede
§ 3 C, stk. 8), således, at for eksempelvis anlægsaktiver, hvor der
sker en afskrivning af en skattemæssig saldo, er det alene den
afskrivningsberettigede saldo og ikke alle de underliggende aktiver, der skal
omregnes.
Det kan bekræftes, at efter det under § 1, nr. 1,
foreslåede § 3 C, stk. 8, skal der for eksempelvis aktiver mv.,
hvor der sker en afskrivning af en skattemæssig saldo, alene ske en omregning
af den afskrivningsberettigede saldo. Dette er blevet præciseret i
bemærkningerne.
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rederiforening støtter lovforslaget, som anses
for et nødvendigt skridt.
Skatteregnskabet kan herefter udarbejdes med
udgangspunkt i det reviderede årsregnskab, der fra 2005 er underlagt
International Accounting Standards. Det betyder, at flere rederier vil blive
tvunget til at anvende US Dollar som »funktionel valuta«, hvad der ikke er
tilladt i skatteregnskabet p.t.
Det kan bekræftes, at skatteregnskabet kan udarbejdes
med udgangspunkt i det reviderede årsregnskab. Skatteregnskabet skal fortsat
opgøres i overensstemmelse med de danske skatteregler.
Danmarks Skibskreditfond
Ingen bemærkninger.
Dansk Landbrug
Ingen bemærkninger.
Energistyrelsen
Energistyrelsen har ingen bemærkninger, såfremt Told-
og Skattestyrelsen ikke ser problemer i forhold til opgørelsen af den
selskabsskattepligtige indkomst for kulbrintevirksomhed.
Det kan bekræftes, at der ikke er selvstændige
problemer i forhold til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for
kulbrintevirksomhed.
Finansministeriet
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)
FRR ser det som en klar fordel og en stor administrativ
lettelse, at virksomhederne fra 2005 kan vælge at føre det skattemæssige
årsregnskab i euro eller i en fremmed valuta, der er relevant for
virksomheden. Ved bogføring i f.eks. euro skal man således ikke mere omregne
hver transaktion på det pågældende tidspunkt til kroner i skatteregnskabet,
men kan nøjes med at omregne resultatet til danske kroner efter ( ) en
gennemsnitskurs
for indkomståret.
Ud over muligheden nu for at aflægge skatteregnskabet i
bl.a. euro bør der skabes yderligere regler for virksomhedernes brug af
euroen, så danske virksomheder også kan få gavn af de fordele, som
konkurrerende virksomheder har i eurozonen.
Det drejer sig om:
Mere fleksible
regler for at kunne anvende både dagskurs og månedlig toldkurs i forbindelse
med omregningen af euro til kroner. Det kunne bl.a. være aktuelt i
forbindelse
med angivelse og betaling af moms. I dag er virksomheden bundet i flere år,
når der først er anvendt en af omregningsfaktorerne, hvilket også gælder, år
der vælges omregningskurs ( ) for udarbejdelse af skatteregnskab i euro.
Forbuddet mod at skifte omregningsmetode skulle skyldes risikoen for
valutaspekulation
(spekulation mod statskassen), men eftersom kronen er bundet fast op til
euroen, er denne risiko stort set ikke-eksisterende.
Lovforslaget omfatter ikke omregningsprincipperne valgt
efter momsreglerne eller det forhold, at virksomhedens valg af omregningskurs
er bindende for en periode på mindst 2 år efter momsreglerne.
I relation til det skattemæssige årsregnskab skal virksomhederne omregne
resultatet til en gennemsnitskurs for indkomståret. Endelig bemærkes, at
lovforslaget ikke alene vedrører euro men alle fremmede valutaer, hvorfor der
kan være større kursudsving på andre valutaer.
Mere fleksible
regler med hensyn til at kunne vende tilbage til at aflevere et regnskab i
kroner fra euro – det gælder også, når skatteregnskabet først er aflagt
i
euro, jf. forslagets § 1, nr. 1. Når regnskabet først er aflagt i euro,
er det svært at vende tilbage til kroner. Kun ved store omstruktureringer kan
man vende tilbage til kroneregnskab. Hvis f.eks. en kundekreds ændres bort
fra eurozonen, eller hvis aktionærkredsen ændres, er det ikke sikkert, at der
er mulighed for at gå tilbage til kroneregnskab. Mere fleksible regler på
dette område vil især have en psykologisk effekt, eftersom der vil være en
»kattelem« for de virksomheder, som i dag tøver med at aflevere et regnskab i
euro.
Med lovforslaget åbnes mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, eksempelvis euro, og det vil for
en række virksomheder med mange transaktioner i en bestemt fremmed valuta,
være en væsentlig administrativ lempelse.
En virksomhed, som har hovedparten af sine indtægter og
udgifter i eksempelvis euro, vil således have interesse i at anvende de
foreslåede regler. For en sådan virksomhed, der eksempelvis vælger at
udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, vil en tilbagevenden til danske
kroner være en tilbagevenden til de administrative byrder, der er forbundet
hermed.
En tilbagevenden til danske kroner eller skift til en
helt tredje valuta kan dog blive aktuelt for virksomheden, hvis euroen ikke
længere er virksomhedens primære valuta. I denne situation giver lovforslaget
mulighed for at skifte valuta, idet der dog skal indhentes tilladelse hos
skattemyndigheden. Tilladelsesordningen er indsat for at sikre, at
virksomhederne
ikke skifter valuta fra år til år, idet sådanne skift blandt andet
komplicerer
avanceopgørelserne. Tilladelsesordningen er imidlertid ikke i vejen for at
valutaskift kan foretages – et skift skal blot være begrundet i
virksomhedens
eller koncernens forhold.
Mulighed for at kunne
foretage indberetninger i euro til skattemyndighederne (f.eks. moms og
selvangivelse)
og statistikproducerende myndigheder som f.eks. Danmarks Statistik (f.eks.
regnskabsoplysninger). Hvis regnskabs-oplysninger og andre
virksomhedsoplysninger
eksisterer i euro, vil det være nemmere at kunne fortsætte med at bruge denne
beregningsenhed.
De sidste to punkter, som FRR fremhæver, omhandler
begge indberetning og betaling i anden valuta end danske kroner. Spørgsmålet
om, hvorvidt der skal kunne indberettes i fremmed valuta, herunder euro, til
statistikproducerende myndigheder falder uden for lovforslagets indhold.
Den nuværende teknik giver ikke mulighed for at imødekomme ønsket om betaling
i euro. Det kræves, at der udvikles IT-systemer, der kan håndtere betalinger
i euro, hvilket imidlertid vil være ganske udgiftskrævende. Den nuværende
prioritering af ressourcerne indebærer, at der ikke er mulighed herfor.
Hertil kommer, at det også skal være rimeligt sikkert, at der er et stort
ønske om en sådan servicefacilitet, før man i givet fald vil overveje at
igangsætte
et sådant projekt.
Mulighed for at kunne
betale skatter, moms og andre afgifter i euro. Hvis og når virksomhederne
modtager
betaling i euro, vil det være oplagt for at minimere
transaktionsomkostningerne
at kunne betale myndighederne med euro. Argumentationen for ikke at åbne op
for disse muligheder er bl.a., at valutakursrisikoen lægges over på
myndighederne. Hertil er at sige, at kronen i dag stort set er låst fast til
euroen. Derfor vil det samfundsmæssigt være billigere pga. stordriftsfordele
at lade det offentlige stå for vekslingen. Desuden har staten store
transaktioner
i euro, hvilket betyder, at det næppe er nogen meromkostning at lade det
offentlige modtage skatter m.m. i euro.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
FSR ønsker indledningsvis at fremhæve, at det er
positivt, at der nu planlægges fremsat lovforslag, der muliggør aflæggelse af
skatteregnskaber på det grundlag, der allerede er skabt i årsregnskabsloven
og i overensstemmelse med den tiltagende internationalisering af danske
virksomheder.
Der lægges op til, at loven skal have virkning for
indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Samtidig er det en
betingelse for udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, at
den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket
der vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden
meddelelse om valg af ny valuta.
Lovforslaget er ændret på dette punkt. Det foreslåede
virkningstidspunkt er nu 1. juli 2005.
Under hensyn til det forventede tidspunkt for
(eventuel) fremsættelse af lovforslaget vil vi foreslå, at der gives en
forlænget frist for indkomståret 2005, f.eks. 3 måneder efter vedtagelsen af
lovforslaget.
Vi vil endvidere foreslå, at der generelt lempes på
nævnte betingelse, således at det bør være tilstrækkeligt, at den
skattepligtige
senest 3 måneder efter begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndighederne
meddelelse om valg af ny valuta. Baggrunden for dette forslag er, at
drøftelser vedrørende valg af valuta for næste årsregnskab naturligt finder
sted i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det netop forløbne
år. De fleste af de selskaber, der vil have interesse i udarbejdelse af
skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, vil formentlig udarbejde
årsregnskab inden 3 måneder efter det gamle regnskabsårs udløb, og skulle
dette ikke være tilfældet, er det en rimelig frist, som efter vor vurdering
heller ikke kan give grundlag for spekulation.
Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige
årsregnskab kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og
-tab, idet de foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab
og gevinst på transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal
det sikres at virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. En
anmeldelse inden indkomstårets begyndelse er således nødvendig for at sikre,
at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke
bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville
kunne blive særdeles provenubelastende for staten.
I § 3 C, stk. 4, bør 2. pkt. formuleres, så
det afspejler, at alle virksomheder efter IAS 21 skal fastlægge en funktionel
valuta. Bestemmelsen kunne eksempelvis formuleres således: »En virksomhed,
der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, skal
aflægge
det skattemæssige årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske kroner.«
Bestemmelsen er blevet præciseret.
I § 3 C, stk. 10, (nu det under § 1, nr.
1 foreslåede § 3 C, stk. 9), foreslås, at omregning til ny valuta i
forbindelse med omstruktureringer skal ske »pr. fusionens
vedtagelses-tidspunkt«.
Det er efter FSR's opfattelse upraktisk, at omregning ikke skal ske pr. den
dato, hvor omstruktureringen i øvrigt har skattemæssig virkning, dvs.
eksempelvis ved skattefri fusion pr. skæringsdatoen for det fortsættende
selskabs
regnskabsår. Det nævnte kompliceres selvsagt af, at afståelsesdatoen skal
anvendes
for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem
virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet. For selskaber af ikke
ubetydelig størrelse vil opgørelser af denne art være særdeles komplicerede,
og FSR anbefaler, at det genovervejes, om ikke frygten for misbrug er
overvurderet.
Medfører en af de i bestemmelsen nævnte virksomhedsomdannelser,
fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver overgang til en ny valuta
indebærer dette, at det kan blive særdeles provenubelastende for staten, hvis
ikke omregningen foretages som foreslået. Denne provenubelastning står ikke
mål med det ekstra arbejde, det måtte være eksempelvis at opgøre de aktiver
og passiver, der er afstået i perioden mellem fusionens mv.
virkningstidspunkt
og vedtagelsestidspunkt.
Det tiltrænger en nærmere forklaring, at tab efter
aktieavancebeskatningsloven m.v. efter forslaget skal fremføres i fremmed
valuta, medens negativ almindelig indkomst skat fremføres i danske kroner.
Det synes mere nærliggende, at alle underskud og tab skal fremføres i danske
kroner.
Dette er ændret, således at såvel kildeartsbegrænsede
tab som underskud skal fremføres i danske kroner.
For at undgå efterfølgende tvivlsspørgsmål bedes det bekræftet:
at
valget af
valuta i en sambeskattet koncern træffes særskilt for hvert selskab
Dette kan bekræftes.
at
også
udenlandske sambeskattede selskaber kan vælge valuta som foreslået
Dette kan bekræftes. Bemærkningerne er blevet
præciseret på dette punkt.
at
også
udenlandske selskaber, der er CFC-beskattet her i landet, kan vælge valuta
som foreslået
Dette kan ikke bekræftes. CFC-reglerne medfører ikke,
at et udenlandsk selskab bliver beskattet i Danmark men derimod, at et dansk
selskab, der ejer andele i et udenlandsk CFC-selskab, skal medtage en del af
det udenlandske selskabs CFC-indkomst i sin indkomstopgørelse. Eventuelle
valg i forbindelse med udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed
valuta skal derfor træffes af det danske selskab.
at
valget af
f.eks. EUR som valuta ikke er afhængig af, at aktie- eller anpartskapitalen
er registreret i EUR
Dette kan bekræftes.
at
tab på
gæld i den valgte valuta er fradragsberettiget, også selvom der er tale om
tab af den i KGL § 7 omtalte art.
Dette kan ikke bekræftes. Lovforslaget er blevet ændret
på dette punkt.
Forsikring & Pension
Det følger af lovudkastets § 1, nr. 1, og den
foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, at alene
de skattepligtige, som opregnes i stk. 6 har adgang til at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. F&P skal foreslå, at
selskaber m.v., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter
pensionsafkast-beskatningsloven,
tillige omfattes af muligheden for at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i
fremmed valuta og dermed nævnes i § 3 C, stk. 6.
Der findes ikke at være noget aktuelt behov for at
medtage selskaber mv., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Hvis der senere måtte vise sig et aktuelt
behov, er ministeren indstillet på at overveje at udstrække muligheden for
udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta også til disse
selskaber mv., herunder overveje om dette giver anledning til særlige
problemer.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Vi ønsker i Håndværksrådet at tilkendegive vores støtte
til forslaget, som må forventes at kunne medvirke til væsentlige lettelser
hos de virksomheder, der har behovet. Der er tale om et positivt bidrag til
Skatteministeriets bekæmpelse af administrative byrder.
InvesteringsForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet finder behov for afklaring
af forholdet mellem regnskabsbekendtgørelsen for foreninger og opgørelsen af
det skattemæssige årsregnskab.
Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det
skattemæssige årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten.
Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det
skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes
samme omregningskurs eller ej.
Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed for anvendelse
af valutakurser GMT 16.00. Af hensyn til ensartethed og sammenlignelighed
anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet.
Såfremt der i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra
Danmarks
Nationalbank eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til
dobbelt regnskab.
Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og
praktisk anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som
skattemyndighederne.
Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for
bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurserne bør
baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders mv.
valutakurser, da centralbankers valutakurser kan efterses af alle, og da
grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes. Det er derfor foreslået,
at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet
dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at
det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i en ny valuta.
Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks
Nationalbank betyde, at der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket
er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet.
Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske
Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også
slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle
internationale
benchmarkafkast beregnes ud fra 16.00 GMT.
Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme
valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en
administrativ byrde, hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og
skattemæssige værdi.
InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der
for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber naturligvis
gerne vores synspunkt.
Told- og Skattestyrelsen
Engangsudgifter:
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at
medføre nævneværdige engangsudgifter for ToldSkat.
Driftsudgifter:
Der skal bruges tid til administration af meddelelser
om ændring af valuta mv. og til ligning af indgangsværdier og behandling af
dispensationer.
Driftsudgifterne skønnes at udgøre 4 årsværk.
13. Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune
Provenuneutralt over en årrække
Provenuneutralt over en årrække
Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune
Der skønnes ikke at være nævneværdige engangsudgifter
for ToldSkat.
Driftsudgifterne for ToldSkat skønnes at udgøre 4
årsværk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Skatteneutralt over en årrække
Skatteneutralt over en årrække
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det
skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne
administrative byrder men derimod større fleksibilitet.
Lovforslaget letter en administrativ byrde for de
virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal
registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund
for det skattemæssige årsregnskab.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed
for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne
resultatet til dansk mønt.
Virksomheder, der bogfører i en fremmed valuta, og som
vælger at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved
»engangsomregning«, skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige
regler registrere kursen på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så
vidt
angår den valgte valuta.
Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra
hovedprincippet i skattekontrollovens § 3 C, stk. 1, der henviser
til
reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed
valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne
omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet.
Den skattepligtige kan imidlertid alene vælge, at det
skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta. Hvis den
skattepligtige derfor har indtægter hidrørende fra flere virksomheder, der
aflægger regnskab i forskellige fremmede valutaer, må den skattepligtige
vælge
én af disse valutaer som skatteregnskabsvaluta. For personligt
erhvervsdrivende
mv. er der dog foreslået nogle særlige bestemmelser i stk. 10-14.
Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages
i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.
Dette medfører, at den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta skattemæssigt
vil blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke
indgår
valutakursændringer på den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige
resultat.
Dette får betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven,
aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter gældende ret påvirker valutakursændringer fra
anskaffelsestidspunkt til afståelsestidspunkt således gevinsten,
fortjenesten,
tabet mv. i avanceopgørelserne efter de nævnte love samt i øvrige
avanceopgørelser, hvori der indgår en omregning af en fremmed valuta til
dansk
mønt. Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er derimod, at
valutakursændringer i skatteregnskabsvalutaen ikke påvirker opgørelsen af
fortjeneste,
gevinst, tab mv., idet opgørelsen foretages i den valgte fremmede valuta
inden
resultatet omregnes til dansk mønt.
Denne ændring af opgørelsen medfører, at en virksomheds
valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab kan have stor betydning for
det
skattemæssige resultat, blandt andet fordi de foreslåede regler indebærer, at
virksomheden ikke skal medregne valutakurstab og -gevinst på transaktioner i
den
valgte skatteregnskabsvaluta. Det er følgelig nødvendigt at sikre, at der
ikke
skabes mulighed for at spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede
således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om
regnskabsaflæggelse
i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at
valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres
af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne
blive særdeles provenubelastende for staten.
Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse for at
kunne foretage »engangsomregning«, at den skattepligtige inden begyndelsen af
det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt,
har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes
anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen
af resultatet, jf. stk. 7.
I tilknytning til ovenstående foreslås det, at
skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen for
anmeldelse,
således at valg af skatteregnskabsvaluta gyldigt kan træffes efter
indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært tænkt anvendt i tilfælde,
hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed
at
overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de
af
Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har
eller
får pligt til at overgå til en anden funktionel valuta, i hvilket tilfælde
bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis kan anvendes til at ændre et anmeldt
valg af skatteregnskabsvaluta efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen
er
ligeledes tænkt anvendt i tilfælde, hvor et som udgangspunkt udenlandsk
selskab
eksempelvis i forbindelse med ligningen bliver anset for et selskab
hjemmehørende i Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1,
stk. 6.
Der findes dog ikke at være grundlag for dispensation fra fristen, hvis
anmeldelsen af skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det
skattemæssige
resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den
periode,
der allerede er forløbet, medmindre der er tale om én af ovennævnte to
situationer,
hvor de faktiske forhold synes mere afgørende for valutaskiftet end en
eventuel
skattefordel.
Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende
samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for
virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder
oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende
valuta.
Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er
relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor
også i den relevante valuta. Virksomheden kan således ifølge
bogføringslovgivningen
kun skifte til bogføring i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis
denne
anden mønt er blevet relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring
tilbage til danske kroner.
Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til
at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i
virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at
hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er
valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor
det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af
indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den
skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til
enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.
En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter
International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Virksomheden kan
således altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab,
selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta.
Hvis en skattepligtig har udarbejdet det skattemæssige
årsregnskab i én funktionel valuta og senere får fastlagt en anden funktionel
valuta, skal der anmodes om tilladelse til at ændre valuta, jf. det
foreslåede
stk. 5.
Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige for
efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal
udarbejdes i en anden valuta end den valuta, som hidtil har været lagt til
grund. Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere
indkomstår har anvendt reglerne i stk. 3-14 men for fremtidige
indkomstår
ønsker at skifte valuta igen. I dette tilfælde skal der gives tilladelse af
skattemyndigheden. Tilladelse gives, hvis det efter en konkret vurdering
skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens
forhold. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ifølge
International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS) har fået en ny funktionel valuta. Medmindre
virksomheden ifølge de internationale regnskabsstandarder har fået en ny
funktionel valuta, vil der næppe være tale om, at valutaskiftet er begrundet
i
virksomheden eller koncernens forhold, hvis anmodningen om skift af valuta
indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor
valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er
forløbet. I dette tilfælde kan der dog meddeles tilladelse til
valutakursskift
for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt er begrundet i
virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør imidlertid kun gives i
sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at den
skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes
anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet
meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt,
samt
om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af
resultatet,
jf. stk. 7. Skattemyndigheden kan dog i særlige tilfælde dispensere fra
denne frist. Dette svarer til bestemmelserne i det foreslåede stk. 3, og
baggrunden herfor er den samme, ligesom der bør meddeles dispensation under
samme forudsætninger, hvorfor der henvises til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 3.
Den skattepligtige skal anmode om tilladelse til at
udarbejde skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta, uanset at den
skattepligtige
eventuelt har fået tilladelse til at bogføre i en anden valuta. Dette
skyldes,
at regnskabsreglerne og skattereglerne varetager forskellige hensyn. På samme
vis skal eksempelvis et selskab anmelde omlægning af indkomståret særskilt
til
den skatteansættende myndighed, jf. selskabsskattelovens § 10, uanset at
selskabet eventuelt har fået omlagt regnskabsåret. Dette betyder, at et
selskab
kan have omlagt sit regnskabsår uden at have omlagt sit indkomstår.
Som nævnt kan tilladelse til at udarbejde det skattemæssige
årsregnskab i en anden valuta, end den valuta der hidtil har været lagt til
grund, kun gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at
valutaskiftet
er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold, og tilladelse bør kun
gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne
væsentligt.
Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for
»engangsomregning« som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her
til landet og af begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast
driftssted her i landet eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.
Reglerne kan således anvendes af juridiske personer omfattet
af selskabsskattelovens § 1. Selskaber mv. omfattet af
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med
fast
driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens
§ 2,
stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i egenskab
af
ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i
landet
beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er
juridiske
personer som nævnt i fondsbeskatningsloven § 1 omfattet. Det forudsættes
endvidere, at udenlandske selskaber inddraget i en dansk sambeskatning kan
anvende reglerne på lige fod med danske selskaber, hvilket indebærer, at
samtlige
bestemmelser finder anvendelse, herunder eksempelvis også den foreslåede
bestemmelse
i skattekontrollovens § 3 C, stk. 4, hvorefter den skattepligtige
skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen
indeholder
oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende
valuta.
For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1
indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet,
hvis personen driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium
gælder
for dødsboer omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige
personer mv. omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d
eller
e. Det vil således alene være for indkomst hidrørende fra selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed, at det skattemæssige årsregnskab kan udarbejdes i
fremmed valuta. Hvis en i udlandet hjemmehørende fysisk person således er
begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
a,
eksempelvis fordi personen oppebærer en lønindkomst i Danmark, og samme
fysiske
person driver erhverv med fast driftssted i Danmark og dermed også er
begrænset
skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, vil det
alene være indkomsten hidrørende fra det faste driftssted, dvs. den
selvstændige erhvervsmæssige virksomhed, der kan opgøres efter de foreslåede
regler.
Begrebet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed skal forstås
i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige principper for
fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej,
jf. blandt andet cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, som
ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.
Efter det foreslåede stk. 7 skal omregningen af
resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., ske til en
gennemsnitskurs
for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der
ikke
er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds
indkomstår.
I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle
månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår
Den kurs, der anvendes ved »engangsomregningen«, skal være
en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget
af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af
resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden
efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af
centralbankkurs kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed
den
endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse,
hvorefter
den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med
valget af udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således
at skattemyndigheden modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den
skattepligtige ønsker at anvende, som hvilken centralbanks valutakurs der
ønskes anvendt ved omregningen af resultatet inden indkomstårets begyndelse.
Det afgørende er således, at valget af centralbankkurs
foretages inden indkomstårets begyndelse. Af samme årsag foreslås det, at den
skattepligtige for efterfølgende indkomstår kan vælge en anden centralbanks
valutakurs end den der er valgt efter 2. pkt. Det er dog en betingelse
herfor,
at der er foretaget anmeldelse heraf til skattemyndigheden inden
indkomstårets
begyndelse.
Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den
efter det forslåede stk. 7, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser.
Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som
transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en
anden centralbank. Udgangspunktet er således, at indkomstårets transaktioner
skal omregnes til valutakurser, der er fastsat af den samme centralbank, som
fastsætter valutakursen for omregningen af resultatet. Men det kan i visse
situationer være nødvendigt at anvende en anden centralbanks valutakurs.
Eksempelvis kan nævnes en dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske
dollars
og udarbejder det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, som i
årets
løb har haft transaktioner i japanske yen, og som har valgt Danmarks
Nationalbank
som centralbank efter stk. 7, 2. pkt. Transaktionerne i japanske yen
skal
derfor omregnes til amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Da Danmarks Nationalbank imidlertid ikke fastsætter
krydskurser mellem udenlandske valutaer, må virksomheden vælge en anden
centralbank,
der fastsætter den relevante krydskurs. Det er kursen på
transaktionstidspunktet, der skal anvendes.
Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i
fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab
omfattet
af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4,
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1. – 7. pkt. i det
foreslåede stk. 7.
For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i fremmed
valuta således til dansk mønt til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Udviser
den skattepligtige indkomst underskud, fremføres underskuddet i danske
kroner.
Uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og
32,
dvs. kildeartsbegrænsede tab, omregnes ligeledes til danske kroner og
fremføres
i danske kroner til anvendelse i efterfølgende indkomstår.
For fysiske personer mv. omregnes indkomsten ved
selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ligeledes til en gennemsnitskurs for
indkomståret. Også for fysiske personer mv. vil eventuelle underskud og
kildeartsbegrænsede tab blive fremført i danske kroner.
Efter det foreslåede stk. 8 skal der ved overgang til
udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta foretages en
opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger mv., som indgår i
indkomstopgørelsen, da en valutaomlægning blandt andet vil påvirke
kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som eksempelvis fast ejendom, aktier og
obligationer, idet valutakursændringer indgår i opgørelsen af gevinst og tab.
Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. til
valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår,
hvor den nye valuta anvendes. Det er herved forudsat, at de hidtidige
anskaffelsessummer mv. er registreret i virksomhedens skattemæssige
regnskabsvaluta,
og at anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver i andre valutaer,
således
er omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis
pligtpådragelsestidspunktet. Den omregning, der skal foretages af
anskaffelsessummer
mv. ved den første overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i
fremmed valuta, vil derfor være den i danske kroner registrerede
anskaffelsessum mv., uanset at aktivet oprindeligt er erhvervet i fremmed
valuta.
Herudover skal også øvrige elementer, som indgår i
indkomstopgørelsen, opgøres på ovennævnte måde, herunder eksempelvis
kulbrintefradragsgrundlaget efter kulbrinteskattelovens § 16.
Da valutakursændringer fra erhvervelsestidspunktet til
skæringsdagen dermed indgår i omregningen pr. skæringsdagen, sikres det, at
en
eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed
valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at et
eventuelt urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed
valuta
hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes.
Nedenstående eksempler illustrerer dette. Der er valgt to eksempler – ét
med
aktier i fremmed valuta og ét med gæld i danske kroner, men samme principper
gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres kapitalgevinster og
-tab, eksempelvis fordringer og ejendomme.
Eksempel
Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et
amerikansk selskab til 100 USD, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD.
Anskaffelsessummen
i danske kroner er altså 650 DKK. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder
selskabet såvel regnskab som skattemæssigt årsregnskab i danske kroner. Fra
år
2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske dollars, og grundlaget for det
skattemæssige årsregnskab ændres ligeledes til amerikanske dollars. Aktiens
værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår aktien to år senere
til
200 USD.
I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af
valutakursændringer i amerikanske dollars, mens dette som følge af
omlægningen
af skatteregnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved
avanceopgørelsen skal der tages højde herfor på følgende måde:
Den hidtidige anskaffelsessum i danske kroner omregnes til
dollarkursen pr. skæringstidspunktet:
650 DKK
= 92,857 USD
7,00 DKK/USD
Afståelsessummen er 200 USD
Den skattepligtige aktieavance er herefter: 200 USD –
92,857 USD =
107,14 USD.
Resultatet kan også illustreres således:
Urealiseret avance inden omlægningen:
Anskaffelsessum 100 USD × 6,50 DKK/USD =
DKK
650
Værdi pr. skæringsdato for overgang til 100 USD × 7,00
DKK/USD
DKK
700
Urealiseret aktieavance
DKK
50
Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet:
50 DKK × 7,00 DKK/USD = 7,14 USD
Realiseret avance ved afståelsen:
Anskaffelse = USD 100
Afståelse = USD
200
Skattepligtig aktieavance = USD 100
I alt til beskatning ved afståelse =
107,14 USD
Ved afdrag på gæld skal der ifølge kursgevinstloven opgøres
kursgevinst og –tab i forbindelse med hvert enkelt afdrag, idet afdrag
efter
loven anses for delindfrielser. Følgende eksempel illustrerer omregningen
efter
det foreslåede stk. 8, for så vidt angår sortstemplet gæld i danske
kroner
med løbende delindfrielser:
Eksempel:
Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i
danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i
indkomstår
1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med
250.000
DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende
rente er lavere end mindsterenten og er derfor ikke omfattet af den særlige
regel i kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Til illustration af denne
særlige regel henvises til bemærkningerne til forslagets § 2. Der
realiseres således et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med indkomstår 3
skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til EUR. Kursen pr.
skæringstidspunktet
er 7 DKK/EUR.
I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf.
kursgevinstlovens § 26, stk. 4:
Indkomstår 1:
1.000.000 -900.000
´
250.000 = 25.000 DKK
1.000.000
Indkomstår 2:
1.000.000 -900.000
´
250.000 = 25.000 DKK
1.000.000
Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse
af skattemæssigt årsregnskab i EUR, og ifølge den foreslåede stk. 8 skal
der derfor ske en omregning.
Anskaffelsessummen er herefter 128.571 EUR (900.000 DKK /
7). For at beregne kurstabet skal indfrielsessummen også omregnes.
Indfrielsessummen omregnet pr. skæringsdagen er herefter 142.857 EUR.
Da der allerede er sket to delindfrielser af gælden på hver
250.000 DKK, er restgælden pr. skæringstidspunktet 500.000 DKK. Omregnes
restgælden til EUR til kursen pr. skæringsdagen, svarer dette til 500.000 DKK
/
7 = 71.429 EUR. De sidste to afdrag på gælden omregnet til EUR er således
71.429 / 2 = 35.714 EUR.
I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i EUR herefter
således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den
foreslåede
bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 3:
Indkomstår 3:
142.857 -128.571
´
35.714 = 3.571 EUR
142.857
Indkomstår 4:
142.857 -128.571
´
35.714 = 3.571 EUR
142.857
Denne beregning tager dog ikke højde for, at valutakursen
på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3 og 4 kan være steget eller
faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor opgøres en valutakursgevinst
eller –tab ved afdragene, hvor selskabet jo anvender EUR som sin
»nationale«
valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og –tab på danske
kroner.
Er EUR eksempelvis steget over for danske kroner til 7,5
DKK/EUR, vil selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 33.333
EUR. Den skattepligtige valutakursgevinst er herefter 2.381 EUR
(35.714-33.333).
Det fradragsberettigede nettotab er herefter 3.571 – 2.381
= 1.190 EUR
Omregningen pr. skæringsdatoen skal foretages af
virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår,
hvori virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en
anden
valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres
(og
lignes) ved første efterfølgende selvangivelse.
De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på hverken selve
værdiansættelsen af aktiver og passiver eller værdiansættelsesprincipperne,
og
det er derfor også de værdiansættelsesprincipper mv., der følger af de øvrige
regler i skattelovgivningen, som skal anvendes både før og efter omregningen.
Det fremgår eksempelvis af varelagerlovens § 2, stk. 2, at den
værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et
regnskabsår,
skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af
det efterfølgende regnskabsår. Dette vil fortsat være gældende, uanset at
opgørelsen foretages i en anden valuta. På samme vis skal eksempelvis også
igangværende
arbejder værdiansættes efter samme princip, som der hidtil er anvendt, uanset
at opgørelsen foretages i en anden valuta. Ændring af princip for
værdiansættelsen af igangværende arbejder kræver således tilladelse og vil
fortsat kræve tilladelse, selv om den skattepligtige overgår til at udarbejde
det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta.
De foreslåede bestemmelser ændrer heller ikke på hverken
anskaffelsestidspunkter eller anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver,
og det er således de anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, der
følger
af de øvrige regler i skattelovgivningen, som skal lægges til grund ved
omregningen.
Dette medfører eksempelvis, at hvis aktiverne mv.
skattemæssigt afskrives efter en saldometode, således at anskaffelsessummer
mv.
på de underliggende aktiver indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis
er
tilfældet med udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler efter
afskrivningslovens § 5, er det alene den afskrivningsberettigede saldo,
der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen. For aktiver og passiver, hvor
gevinst og tab eksempelvis opgøres efter lagerprincippet, vil det ligeledes
være ultimoværdien, der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen.
Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes der ved
omregning af eksempelvis driftsmiddelsaldoen pr. skæringstidspunktet indgår
ændringer i valutakurserne fra erhvervelsestidspunktet til
skæringstidspunktet.
En virksomhed erhverver i år 1 sine første driftsmidler.
Driftsmiddel 1 (D1) erhverves for 900.000 DKK, mens driftsmiddel 2 (D2)
erhverves for 40.000 EUR. På erhvervelsestidspunktet er kursen 7,5 DKK/EUR,
og
anskaffelsessummen for D2 er derfor 300.000 DKK.
År 1
Saldoværdi primo
DKK
0
Anskaffelser i indkomståret:
D1
DKK
900.000
D2
DKK
300.000
Saldoværdi
DKK
1.200.000
Afskrivninger i indkomståret: DKK 300.000
(25 pct. af 1.200.000 = 300.000)
Saldoværdi ultimo:
DKK
900.000
I år 2 overgår virksomheden til at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab i EUR. På skæringstidspunktet er kursen 7,45 DKK/EUR.
År 2
Omregning af saldoværdi ultimo (900.000 / 7,45):
EUR
120.805
Saldoværdi primo
EUR
120.805
Saldoværdien primo består af D1 og D2. D1 udgør ¾ af
saldoværdien, mens D2 udgør ¼ af saldoværdien (forholdet mellem de
oprindelige
anskaffelsessummer på henholdsvis D1 og D2).
D1 (120.805 × ¾)
EUR
90.604
D2 (120.805 × ¼)
EUR
30.201
Skulle omregningen foretages separat for hvert
driftsmiddel, og var anskaffelsessummen for D2 ikke allerede omregnet til
DKK,
ville omregningen se ud som følger:
D1 (900.000/7,45 – 25 pct.)
EUR
90.604
D2 (40.000 × 7,5/7,45 – 25 pct.)
EUR
30.201
Som det fremgår af ovenstående eksempel, medfører en
omregning af anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet til DKK, at
ændringer i valutakursen fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet
indgår i opgørelsen af anskaffelsessummer mv., selv om omregningen alene
foretages i forhold til kursen på skæringstidspunktet. Det er derfor
tilstrækkeligt at gennemføre en omregning pr. skæringstidspunktet, når
anskaffelsessummen
allerede er omregnet til DKK på erhvervelsestidspunktet, hvilket eksempelvis
vil være tilfældet for aktiver mv., der indgår på driftsmiddelsaldoen.
For aktiver og passiver, for hvilke realisationsprincippet
anvendes, og som ikke indgår i en saldoopgørelse, er det som udgangspunkt de
oprindelige anskaffelsessummer, som omregnes til kursen pr.
skæringstidspunktet.
Som nævnt forudsættes de oprindelige anskaffelsessummer mv. at være
registreret
i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, hvorfor anskaffelsessummer mv.
for aktiver og passiver i andre valutaer, således vil være omregnet til
valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis
pligtpådragelsestidspunktet.
Der kan efter øvrige regler i skattelovgivningen være
mulighed for ved opgørelse af fortjeneste, gevinst, tab mv. at vælge mellem
forskellige anskaffelsessummer for et eller flere aktiver, og det er ikke
givet, at den skattepligtige allerede ved overgangen til udarbejdelse af
skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, har haft pligt til at foretage
dette valg. Eksempelvis kan en skattepligtig, der ejer aktier, vælge at
anvende
aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved
opgørelse
af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier, men
aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 er muligvis ikke beregnet endnu, da
valget først skal træffes ved afståelsen.
Den anskaffelsessum,
der kan omregnes efter stk. 8, er derfor alene den oprindelige
anskaffelsessum. På det senere afståelsestidspunkt, hvor det afklares,
hvilken
anskaffelsessum der skal lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste,
gevinst, tab mv., kan det dog blive relevant at omregne den valgte
anskaffelsessum efter stk. 8. Med andre ord skal der foretages omregning
pr. skæringstidspunktet af den relevante anskaffelsessum mv., men kendes
denne
ikke på omregningstidspunktet, skal der på dette tidspunkt foretages
omregning
af den oprindelige anskaffelsessum mv. Viser det sig ved afståelsen, at en
anden anskaffelsessum mv. var relevant, omregnes den relevante
anskaffelsessum
efter stk. 8 på afståelsestidspunktet.
Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved en skattefri
virksomhedsomdannelse, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet
af
fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A ske omregning af de
i
stk. 8 nævnte elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 8
angivne
måde pr. vedtagelsestidspunktet, hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiver medfører overgang til en ny valuta.
En skattepligtig fusion, jf. selskabsskattelovens § 8
A, en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lov om skattefri
virksomhedsomdannelse
samt de skattefri omstruktureringer i fusionsskatteloven (fusion, spaltning
og
tilførsel af aktiver) kan vedtages med tilbagevirkende kraft, således at
selve
fusionens mv. virkningstidspunkt indtræder på et tidligere tidspunkt end
vedtagelsen, hvorfor der i den mellemliggende periode kan være realiseret
kursgevinster og –tab, og afståelsen kan være sket til en lavere eller
højere
kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne problemstilling foreslås
det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de aktiver og passiver, der
er
i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen for aktiver og passiver,
der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og
vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet
Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta
kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 8
angivne eksempel.
Eksempel
Et selskab, A, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i
DKK, erhverver pr. 31/12-2004 nominelt USD 100.000 aktier. Kursen på USD er
pr.
31/12-2004 6,00 DKK/USD. Anskaffelsessummen er således 600.000 DKK. Den
1/8-2005 afstås halvdelen af aktierne for 50.000 USD. Kursen på USD er den
1/8-2005 6,30 DKK/USD, og afståelsessummen er således 315.000 DKK. Den
30/8-2005 vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende
selskab og med tilbagevirkende kraft til den 1/6-2005. B udarbejder
skattemæssigt
årsregnskab i USD, og kursen er pr. fusionens vedtagelsestidspunkt 6,40
DKK/USD.
Den hidtidige anskaffelsessum i DKK omregnes til
dollarkursen på afståelsestidspunktet:
600.000 DKK
= 95.238 USD
6,30 DKK/USD
Anskaffelsessummen for halvdelen af aktierne er således
47.619 USD (95.238×0,5)
Afståelsessummen er 50.000 USD.
Den skattepligtige aktieavance er herefter: 50.000 USD – 47.619
USD = 2.381 USD.
Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD:
600.000 DKK
´
0,5 = 46.875 USD
6,40 DKK/USD
Det fortsættende selskabs, B’s, anskaffelsessum på de
aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således
46.875
USD, mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er afstået
mellem
fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på 2.381 USD.
Der kan være tvivl om, hvorvidt eksempelvis en fusion
medfører, at det indskydende/ophørende selskabs valg af valuta skal
videreføres
i det modtagende/fortsættende selskab. Der verserer således p.t. en sag
vedrørende
et lignende spørgsmål ved Landsskatteretten. Med lovforslaget er der ikke
taget
stilling til, hvorvidt en fusion mv. rent faktisk medfører, at det
indskydende/ophørende
selskabs valg af valuta skal videreføres i det modtagende/fortsættende
selskab.
Er dette ikke tilfældet, skal der anmodes om tilladelse til ændring af valuta
i
medfør af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C,
stk. 5.
I det foreslåede stk. 10-14 er der indsat nogle
særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende personer og dødsboer.
Efter det foreslåede stk. 10 kan en skattepligtig som
nævnt i stk. 6, nr. 3, således vælge at anvende bestemmelserne i
stk. 3-9
for en virksomhed uafhængigt af sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, hvis
virksomheden
opfylder visse nærmere angivne betingelser.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt i den situation, hvor en
selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i danske kroner, men
hvor
den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en
interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i en fremmed
valuta, kan den erhvervsdrivende være interesseret i at kunne anvende
bestemmelserne
i stk. 3-9 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker
ikke at udarbejde hele sit skattemæssige årsregnskab i den pågældende valuta,
da hovedindtægterne er i danske kroner. På samme vis kan en personligt
erhvervsdrivende tænkes at ville anvende bestemmelsen i en situation, hvor
hovedindtægterne er i euro, hvorfor den erhvervsdrivende har valgt at
udarbejde
skattemæssigt årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har
en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis
interessentskabet aflægger regnskab i eksempelvis svenske kroner, kan den
erhvervsdrivende
være interesseret i at kunne anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på
interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker fortsat at udarbejde
sit skattemæssige årsregnskab i euro, da hovedindtægterne er i euro.
Det er alene for virksomheder, hvor mindst én af deltagerne
hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den skattepligtige
ikke
har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab i en fremmed valuta,
at bestemmelserne i stk. 3-9 kan anvendes.
Disse betingelser medfører for det første, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse på ejerandele i aktie- og anpartsselskaber samt andre
selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt.
Dernæst kan bestemmelsen kun anvendes, hvis den
skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden. Årsagen til,
at bestemmelsen alene kan anvendes på en virksomhed, som den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på, er, at der i tilfælde, hvor den
skattepligtige har bestemmende indflydelse på flere virksomheder, kan være
tvivl om, til hvilken af disse virksomheder en indtægt eller en udgift skal
henføres. Dette vil den skattepligtige kunne udnytte, da beslutningen om, til
hvilken af flere virksomheder en indtægt eller udgift skal henføres, først
skal
træffes efter indkomstårets udløb, dvs. på et tidspunkt, hvor de
skattemæssige
konsekvenser kendes. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld
samt finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere
disse
i virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af valutakursgevinster.
Eksempelvis kan en fysisk person, der driver flere virksomheder, og som
realiserer en valutakursgevinst på et lån eksempelvis i amerikanske dollars,
have en interesse i at allokere dette lån til den virksomhed, som anvender
amerikanske dollars som skatteregnskabsvaluta, idet der efter de foreslåede
regler ikke ville komme en valutakursgevinst til beskatning i dette tilfælde.
Der kan derfor ikke generelt åbnes op for, at en skattepligtig kan udarbejde
det skattemæssige årsregnskab i mere end én valuta, jf. hertil den foreslåede
bestemmelse i stk. 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 imødegår
imidlertid en sådan spekulation, idet det ikke kan antages, at den
skattepligtige kan allokere lån mv. til virksomheder, som den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på.
Herudover kan bestemmelserne i stk. 3-9 kun anvendes
på den pågældende virksomhed uafhængigt af den skattepligtiges øvrige
erhvervsvirksomhed, hvis virksomheden rent faktisk aflægger regnskab i
fremmed
valuta. Er dette ikke tilfældet kan bestemmelsen ikke anvendes, se dog det
foreslåede stk. 12 nedenfor.
Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene
vælge én fremmed valuta, nemlig den valuta, som den pågældende virksomhed
aflægger regnskab i. Hvis virksomheden således aflægger regnskab i
eksempelvis euro,
kan den skattepligtige alene vælge at omregningen mv. skal ske fra euro til
danske kroner.
I stk. 11 foreslås det, at stk. 10 skal finde
anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab
i
dansk mønt. Den skattepligtige vil i dette tilfælde som udgangspunkt ikke
være
inde i de foreslåede bestemmelser, hvorfor det hermed slås fast, at den
skattepligtige ikke desto mindre kan anvende bestemmelserne på den pågældende
virksomhed.
Det foreslås endvidere i stk. 11, at det skal være en
betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den skattepligtige i
forbindelse
med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt. eller
stk. 5,
2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges
virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Baggrunden herfor er den samme som
baggrunden for anmeldelsesordningen i det foreslåede stk. 3, nemlig at
en
anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud
fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn,
hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles
provenubelastende
for staten.
Af samme årsag er det endvidere nødvendigt, at den
skattepligtige indgiver meddelelse om, at reglerne ønskes anvendt, når den
skattepligtige i et igangværende indkomstår erhverver andel i en virksomhed
omfattet af bestemmelsen. Derfor foreslås det, at hvis den skattepligtige i
løbet af indkomståret erhverver en ejerandel i en virksomhed omfattet af
stk. 10,
som den skattepligtige ikke hidtil har haft andel i, kan stk. 10 alene
finde anvendelse, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen
indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige ønsker at
anvende stk. 10 for den pågældende virksomhed.
I tilknytning til ovenstående foreslås det, at
skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen i 3. pkt.
Bemyndigelsen er alene tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger helt
ekstraordinære omstændigheder, så som skatteyders sygdom eller lignende. Der
findes ikke at være grundlag for dispensation, hvis overskridelsen af fristen
blot skyldes uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse mv., eller hvis
anmeldelsen indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes,
og hvor ændringen derfor indebærer en skattefordel i den periode, der
allerede
er forløbet. Meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., er ikke omfattet af
denne
dispensationsbestemmelse, da meddelelsen vil være omfattet af
dispensationsbestemmelsen i det foreslåede stk. 3, 4. pkt., eller
stk. 5,
4. pkt. Dette følger af, at meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., skal
foretages i forbindelse med meddelelsen efter stk. 3, 3. pkt., eller
stk. 5,
2. pkt.
I det foreslåede stk. 12 er der indsat en bestemmelse,
der så at sige er modsætningen til stk. 10. Ifølge bestemmelsen kan en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt
årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, vælge ikke at
anvende disse bestemmelser på en virksomhed, således at virksomheden
behandles
uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
virksomheden
opfylder visse nærmere angivne betingelser.
Der er i hovedsagen tale om de samme betingelser som i stk. 10,
nemlig at bestemmelsen alene kan anvendes på virksomheder, hvor mindst én af
deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den
skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab
i
dansk mønt. Baggrunden for de to første betingelser er den samme som i det
foreslåede stk. 10, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
Stk. 12 adskiller sig fra stk. 10 derved, at det
er en betingelse, at virksomheden aflægger regnskab i dansk mønt, mens den
skattepligtige i øvrigt udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed
valuta,
altså så at sige den modsatte situation af den i stk. 10 beskrevne. Hvis
den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt, eller
hvis virksomheden ikke aflægger regnskab i dansk mønt, kan bestemmelsen
således
ikke anvendes.
Bestemmelserne kan tænkes anvendt i den situation, hvor en
selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i eksempelvis euro og
derfor har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i euro, men hvor
den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en
interessentskabsandel.
Hvis interessentskabet aflægger regnskab i dansk mønt, kan den
erhvervsdrivende
være interesseret i ikke at skulle anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på
interessentskabsandelen, da indberetninger mv. til skattemyndighederne skal
foretages i dansk mønt. Den skattepligtige skal følgelig ikke omregne det
skattemæssige
resultat af interessentskabsandelen, der jo er udarbejdet i danske kroner,
til
euro for herefter endnu en gang at omregne dette til danske kroner. Den
skattepligtige
kan nøjes med at opgøre det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen
i
danske kroner.
I det foreslåede stk. 13 er der indsat de samme
betingelser for anvendelsen af stk. 12, som der er indsat i
stk. 11.
Begrundelsen for betingelserne er de samme som anført vedrørende
stk. 11,
hvortil der henvises. Den eneste forskel på stk. 13 og stk. 11 er,
at
der i stk. 11 er indsat en bestemmelse om, at stk. 10 finder
anvendelse,
uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk
mønt.
Dette skyldes, at en skattepligtig, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab
i
dansk mønt, som udgangspunkt ikke vil være inde i de foreslåede bestemmelser.
Det er ikke nødvendigt at gentage dette i stk. 13, da forudsætningen for
anvendelsen af stk. 12 er, at den skattepligtige udarbejder
skattemæssigt
årsregnskab efter bestemmelserne i stk. 3-9.
I det foreslåede stk. 14 præciseres det, hvad der
menes med bestemmende indflydelse i stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og
stk. 12,
nr. 2. Bestemmende indflydelse kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse,
aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab, og der skal med andre
ord
foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger bestemmende
indflydelse.
Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den
skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,
eller
den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden.
Det
er ikke en betingelse for, at der foreligger bestemmende indflydelse, at den
skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,
eller
den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden,
men
i disse tilfælde foreligger der med sikkerhed bestemmende indflydelse.
Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have
bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af
selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges
nærtstående,
jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond
eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den
skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2, den skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster
stiftet af disse.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3
C, stk. 3, 2. pkt., skal opgørelser mv. af betydning for
skatteansættelsen
foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til
dansk mønt.
Dette indebærer, at kursgevinster og –tab på fordringer og
gæld i den valgte skatteregnskabsvaluta skal opgøres uden hensyn til
valutakursændringer i forhold til danske kroner. Videre betyder det, at
kursgevinster og –tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der ikke
er den
valgte skatteregnskabsvaluta, opgøres i forhold til den valgte valuta i
stedet
for i forhold til danske kroner, og kursgevinster og –tab på fordringer
og gæld
i danske kroner opgøres i forhold til den valgte skatteregnskabsvaluta,
hvorved
valutakursændringer på danske kroner indgår i opgørelsen.
Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, og § 16,
3.-5. pkt., er der efter gældende ret ikke fradrag for tab på fordringer på
koncernforbundne selskaber henholdsvis visse nærtstående personer og
selskaber,
som den skattepligtige er hovedaktionær i. Dette gælder dog kun den del af
tabet, som skyldes debitors manglende betaling. Valutakursgevinster på
sådanne
fordringer beskattes, og valutakurstab på sådanne fordringer kan fradrages.
En tilsvarende situation opstår som følge af lovforslaget i
relation til kursgevinstlovens § 7, stk. 2, og § 19,
stk. 3,
om tab på gæld i danske kroner, hvor indfrielsen skal ske til en på forud
fastsat overkurs i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet. Disse
bestemmelser
omhandler alene gæld i danske kroner, og derfor er der i dag ingen regler om
adskillelse af tab som følge af indfrielse til overkurs og gevinster og tab
som
følge af ændringer af valutakurser. Hvis den skattepligtige opgør eller i
løbet
af perioden fra gældens påtagelse til frigørelse fra gælden har opgjort sit
skattemæssige regnskab i fremmed valuta, kan det dog blive aktuelt at
foretage
en sådan adskillelse.
Den foreslåede § 26 A i kursgevinstloven omhandler
reglerne for opgørelsen af det ikke-fradragsberettigede tab i disse
situationer.
Ifølge det foreslåede stk. 2 skal det
ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.
pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis
afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens
erhvervelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes med valutakursen på
skæringstidspunktet,
jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift
i
den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens
afståelse.
Ved at opgøre det ikke-fradragsberettigede tab som
forskellen på afståelsessummen og anskaffelsessummen til valutakursen på
tidspunktet for fordringens erhvervelse, sikres det, at det
ikke-fradragsberettigede tab opgøres i regnskabsvalutaen på tidspunktet for
erhvervelsen og til valutakurserne på dette tidspunkt. Dette er i
overensstemmelse
med § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt.
Ved senere skift af skatteregnskabsvaluta, skal det
ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta. Denne omregning
foreslås at ske til kursen pr. skæringstidspunktet for overgangen til den nye
skatteregnskabsvaluta. Dette skyldes, at der sker en omregning af
anskaffelsessummen efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 eller 9,
på dette tidspunkt. Bestemmelsen sikrer således, at det
ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta, således at den del
af
anskaffelsessummen i den nye valuta, som tabes som følge af debitors
manglende
betaling, ikke kan fradrages.
Hvis der senere foretages endnu et skift i
skatteregnskabsvalutaen, omregnes det ikke-fradragsberettigede tab, som blev
opgjort
ved omregningen ved det første skift i skatteregnskabsvaluta, til kursen pr.
skæringstidspunktet for det senere skifte i skatteregnskabsvaluta.
Bestemmelsen kan illustreres med følgende fire eksempler:
Eksempel 1.
I dette eksempel udarbejder den skattepligtige
skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til
skattemæssigt
årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i DKK.
Nominelt
beløb
Valutakurs
- anskaffelse
Valutakurs
– valutaskift 1
Valutakurs
- indfrielsestidspunkt
1.000.000
DKK
1
DKK/DKK
1/7
USD/DKK
6
DKK/USD
1/6
USD/DKK
Anskaffelsessummen er 1.000.000 DKK
Ved overgangen til USD-regnskab omregnes
anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:
Omregnet anskaffelsessum er 1.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =
142.857 USD
Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af
valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
142.857
Indfrielsessum
1.000.000 DKK × 1/6 USD/DKK × kurs 100
USD
166.667
Valutakursgevinst
USD
23.810
Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både
valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og
nettoresultatet
opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
142.857
Indfrielsessum
1.000.000 DKK × 1/6 USD/DKK × kurs 50
USD
83.333
Kurstab
USD
59.524
Kun den del af nettoresultatet, der vedrører
valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,
der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på
baggrund af følgende:
(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –
indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×
valutakursen
ved valutaskift 1
og er således:
(1.000.000 DKK – 500.000 DKK) × 1
DKK/DKK × 1/7 USD/DKK = 71.428 USD
Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres
på baggrund af følgende:
Indfrielsessum i nominel valuta × valutakursen ved
indfrielsen - indfrielsessum i nominel valuta × valutakursen ved valutaskift
1
og er således 500.000 DKK × 1/6 USD/DKK
– 500.000 DKK × 1/7 USD/DKK = 11.905 USD
Nettoresultatet er sammensat således:
Ikke-fradragsberettiget
tab
USD
-71.428
Skattepligtig
kursgevinst
USD
11.905
Nettoresultat
USD
-59.524
Eksempel 2.
I dette eksempel udarbejder den skattepligtige
skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til
skattemæssigt årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i USD.
Nominelt
beløb
Valutakurs
- anskaffelse
Valutakurs
– valutaskift 1
Valutakurs
- indfrielsestidspunkt
1.000.000
USD
6
DKK/USD
1/7
USD/DKK
1/7
USD/DKK
Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD × 6 DKK/USD = 6.000.000
DKK
Ved overgangen til USD-regnskab omregnes
anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:
Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =
857.143 USD
Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af
valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
857.143
Indfrielsessum
1.000.000 USD × kurs 100
USD
1.000.000
Valutakursgevinst
USD
142.857
Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både
valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og
nettoresultatet
opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
857.143
Indfrielsessum
1.000.000 USD × kurs 50
USD
500.000
Kurstab
USD
357.143
Kun den del af nettoresultatet, der vedrører
valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,
der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på
baggrund af følgende:
(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –
indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×
valutakursen
ved valutaskift 1
og er således:
(1.000.000 USD – 500.000 USD) × 6 DKK/USD
× 1/7 USD/DKK = 428.571 USD
Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på
baggrund af følgende:
Indfrielsessum i nominel valuta × (1-(valutakursen ved
valutaskift 1 × valutakursen ved erhvervelsen))
og er således 500.000 DKK ×
(1-((1/7 USD/DKK)×6 DKK/USD)) = 71.429 USD
Nettoresultatet er sammensat således:
Ikke-fradragsberettiget
tab
USD
-428.571
Skattepligtig
kursgevinst
USD
71.429
Nettoresultat
USD
-357.143
Eksempel 3.
I dette eksempel udarbejder den skattepligtige
skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til
skattemæssigt
årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i EUR.
Nominelt
beløb
Valutakurs
- anskaffelse
Valutakurs
– valutaskift 1
Valutakurs
- indfrielsestidspunkt
1.000.000
EUR
7
DKK/EUR
8
DKK/EUR
1/6,5
USD/DKK
8/6,5
USD/EUR
1,30
USD/EUR
Anskaffelsessummen er 1.000.000 EUR × 7 DKK/EUR = 7.000.000
DKK
Ved overgangen til USD-regnskab omregnes
anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:
Omregnet anskaffelsessum er 7.000.000 DKK × 1/6,5 USD/DKK =
1.076.923 USD
Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af
valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
1.076.923
Indfrielsessum
1.000.000 EUR × 1,30 USD/EUR × kurs 100
USD
1.300.000
Valutakursgevinst
USD
223.077
Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både
valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og
nettoresultatet
opgøres således:
Anskaffelsessum
USD
1.076.923
Indfrielsessum
1.000.000 USD × 1,30 USD/EUR × kurs 50
USD
650.000
Kurstab
USD
426.923
Kun den del af nettoresultatet, der vedrører
valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,
der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund
af følgende:
(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –
indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×
valutakursen
ved valutaskift 1
og er således:
(1.000.000 EUR – 500.000 EUR) × 7 DKK/EUR × (1/6,5 USD/DKK)
= 538.462 USD
Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på
baggrund af følgende:
Indfrielsessum i nominel valuta × (valutakursen ved
valutaskift 1 × (valutakursen ved valutaskift 1 – valutakursen ved
erhvervelsen))
+ Indfrielsessum i nominel valuta × (valutakursen ved indfrielsen –
valutakursen ved valutaskift 1)
og er således:
500.000 EUR × (1/6,5 USD/DKK) × (8
DKK/EUR – 7 DKK/EUR) + 500.000 EUR × (1,3 USD/EUR - (8/6,5) USD/EUR) =
76.923
USD + 34.615 USD = 111.538 USD
Nettoresultatet er sammensat således:
Ikke-fradragsberettiget
tab
USD
-538.462
Skattepligtig
kursgevinst
USD
111.538
Nettoresultat
USD
-426.923
Eksempel 4.
I dette eksempel udarbejder den skattepligtige
skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, overgår fra og med år 2 til
skattemæssigt
årsregnskab i USD, og vender fra og med år 3 tilbage til skattemæssigt
årsregnskab
i DKK. Den relevante fordring er nomineret i USD.
Nominelt
beløb
Valutakurs
- anskaffelse
Valutakurs
– valutaskift 1
Valutakurs
– valutaskift 2
Valutakurs
– indfrielsestidsp.
1.000.000
USD
6 DKK/USD
1/7
USD/DKK
1/8
USD/DKK
8
DKK/USD
8
DKK/USD
Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD × 6 DKK/USD = 6.000.000
DKK
Ved overgangen til USD-regnskab omregnes
anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:
Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =
857.143 USD
Ved tilbagevenden til DKK-regnskab omregnes
anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til DKK:
Omregnet anskaffelsessum er 857.143 USD × 8 DKK/USD =
6.857.143 DKK
Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af
valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:
Anskaffelsessum
DKK
6.857.143
Indfrielsessum
1.000.000 USD × 8 DKK/USD × kurs 100
DKK
8.000.000
Valutakursgevinst
DKK
1.142.857
Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab
og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres
således:
Anskaffelsessum
DKK
6.857.143
Indfrielsessum
1.000.000 USD × 8 DKK/USD × kurs 50
DKK
4.000.000
Kurstab
DKK
2.857.143
Kun den del af nettoresultatet, der vedrører
valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,
der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på
baggrund af følgende:
(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –
indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×
valutakursen
ved valutaskift 1 × valutakursen ved valutaskift 2
og er således:
(1.000.000 USD – 500.000 USD) × 6
DKK/USD × 1/7 USD/DKK × 8 DKK/USD = 3.428.571 DKK
Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på
baggrund af følgende:
Indfrielsessum i nominel valuta × (1-(valutakursen ved
valutaskift 1 × valutakursen ved erhvervelsen)) × valutakursen ved
valutaskift
2
og er således 500.000 USD × (1-((1/7 USD/DKK)×6 DKK/USD))×
8 DKK/USD = 571.429 DKK
Nettoresultatet er sammensat således:
Ikke-fradragsberettiget
tab
DKK
-3.428.571
Skattepligtig
kursgevinst
DKK
571.429
Nettoresultat
DKK
-2.857.143
Det foreslåede stk. 3 skal sikre, at et
ikke-fradragsberettiget tab på gæld i danske kroner omfattet af
kursgevinstlovens
§ 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, ikke modregnes i en
eventuel
valutakursgevinst på samme gæld. Dette kunne være tilfældet, hvis den
skattepligtige udarbejdede skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, og
denne
valuta steg over for danske kroner. Derved ville den skattepligtige i forhold
til sin regnskabsvaluta realisere en skattepligtig valutakursgevinst på sin
gæld i danske kroner, der dog ville blive reduceret af det kurstab, som
fulgte
af at gælden skulle indfries til en forud fastsat overkurs.
Tilsvarende sikres det, at et eventuelt valutakurstab kan
fradrages, uanset at tabet som følge af indfrielse til overkurs ikke kan
fradrages.
Teknikken i bestemmelsen svarer til teknikken i stk. 2.
Det vil sige, at der foretages en opdeling af det ikke fradragsberettigede
tab
henholdsvis fradragsberettigede valutakurstab og skattepligtige
kursgevinster.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres efter forslaget på grundlag af
gældens
værdi i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske
kroner
ved indfrielsen eller frigørelsen fra gælden omregnet til valutakursen på
tidspunktet for gældens påtagelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes
med
valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C,
stk. 8
eller 9, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens
erhvervelse til fordringens afståelse.
Eksempel.
Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i
danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i
indkomstår
1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med
250.000
DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende
rente er højere end mindsterenten, og gælden er derfor omfattet af KGL
§ 7,
stk. 2. Der realiseres et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med
indkomstår 3 skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til USD. Kursen pr.
skæringstidspunktet er 1/7 USD/DKK.
Nominelt
beløb
Valutakurs
- anskaffelse
Valutakurs
– valutaskift 1
Valutakurs
– delindfrielse år 3
Valutakurs
– delindfrielse år 4
1.000.000
DKK
1
DKK/DKK
1/7
USD/DKK
6
DKK/USD
1/6
USD/DKK
5
DKK/USD
1/5
USD/DKK
I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf.
kursgevinstlovens § 26, stk. 4:
Indkomstår
1:
1.000.000 -900.000
´
250.000 = 25.000 DKK
1.000.000
Indkomstår 2:
1.000.000 -900.000
´
250.000 = 25.000 DKK
1.000.000
Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse
af skattemæssigt årsregnskab i USD, og ifølge den foreslåede
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, skal der derfor ske en omregning
af anskaffelsessummen.
Anskaffelsessummen er herefter 128.571 USD (900.000 DKK ×
1/7 USD/DKK).
I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i USD herefter
således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den
foreslåede
bestemmelse i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 3:
Indkomstår
3 og 4:
1.000.000 -900.000
´
250.000 = 25.000 DKK
1.000.000
Ved delindfrielsen i indkomstår 3 består resultatet af både
valutakursgevinst/-tab og kurstab som følge af, at gælden skal indfries til
overkurs, og nettoresultatet opgøres således:
Anskaffelsessum
for delindfrielsen USD 128.571 × 0,25
USD
32.143
Indfrielsessum
250.000 DKK × (1/6) USD/EUR
USD
41.667
Kurstab
USD
9.524
Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan
kurstabet som følge af, at gælden skal indfries til overkurs ikke fradrages.
Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på
baggrund af følgende:
(Gældens værdi ved indfrielsen i DKK – gældens værdi ved
påtagelsen i danske kroner) × valutakursen ved valutaskift 1
og ved delindfrielser som i det
konkrete eksempel:
((Indfrielsessum i DKK -
anskaffelsessum i DKK)/Indfrielsessum i DKK) × afdrag i DKK × valutakursen
ved
valutaskift 1
Det ikke-fradragsberettigede kurstab omregnet til USD pr.
skæringsdagen er således 25.000 DKK × (1/7 USD/DKK) = 3.571 USD
Samme beregning anvendes for år 4, hvor det
ikke-fradragsberettigede kurstab ligeledes er 3.571 USD.
Det fradragsberettigede valutakurstab opgøres på
baggrund af følgende:
Valutakursen på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3
og 4 kan være steget eller faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor
opgøres en valutakursgevinst eller –tab ved afdragene, hvor selskabet jo
anvender
USD som sin »nationale« valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og
–tab på danske kroner.
Er DKK eksempelvis steget over for USD til 1/6 USD/DKK, vil
selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 41.667 USD (250.000
DKK
× 1/6 USD/DKK). Det fradragsberettigede valutakurstab er herefter 5.953 USD
(41.667-35.714 (250.000 DKK × 1/7 USD/DKK)).
Nettoresultatet er derfor sammensat således:
Ikke-fradragsberettiget
tab
USD
-3.571
Fradragsberettiget
valutakurstab
USD
-5.953
Nettoresultat
USD
-9.524
Samme beregning gør sig gældende for år 4, hvor det
fradragsberettigede valutakurstab er 14.286 USD (250.000 DKK × ((1/5
USD/DKK)-(1/7
USD/DKK))).
Til § 3
Til nr. 1-3
I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den
skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede
anskaffelsessummer
mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre
skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.
De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i
medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens
§ 5
påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de afgørelser,
den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A, kan efter
skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til
Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf.
skattestyrelseslovens § 31.
Klager over ændringer i grundlaget for ældre
skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et
senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over
skatteansættelserne
i det senere indkomstår.
Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i
forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende
aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse
gennemføres,
og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for
avanceopgørelsen,
skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvori omregningen skal
gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere
tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for
»omregningsåret«,
vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere
at
dokumentere relevante forhold.
Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at
skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer
mv. sammen med den sædvanlige ansættelse vedrørende det indkomstår, hvori den
skattepligtige overgår til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i en ny
valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for, at omregningerne er
korrekt
foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere adgang til at dokumentere
forholdene.
Det foreslås endvidere, at ansættelsen af de omregnede
anskaffelsessummer mv. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige
klagesystem, således at der allerede for det indkomstår, hvor omregningen
gennemføres,
tages ligningsmæssig stilling hertil.
Herudover foreslås det, at det er den skatteansættende
myndighed, der behandler anmodninger om dispensation mv.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Skattekontrolloven:
§ 1
§ 3 C.
Den regnskabsføring, der skal
lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af
arbejdsmarkedsbidrag,
kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og
årsregnskabsloven.
Stk. 2.
Pligtmæssige meddelelser til
danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan
fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og
pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.
1.
I
§ 3 C
indsættes som stk. 3-14:
»Stk. 3.
Uanset
stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan
skattepligtige,
som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed
valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 7. Opgørelser mv.
af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta
inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er en betingelse, at den
skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der
vælges
en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden
om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der
ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7.
Skattemyndigheden
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at
bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at
omregne
til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter
International Accounting Standards (IAS) eller International Financial
Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab
i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Stk. 5.
Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige
årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt,
hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er
en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for
hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt,
har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der
ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved
omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse,
at der er opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Skattemyndigheden
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 6.
Følgende
skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:
1)
Juridiske personer
omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a eller b.
2)
Juridiske personer
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
3)
Fysiske personer
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d
eller e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så
vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske
til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der
anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af hvilken
centralbanks
valutakurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i
forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,
eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende
indkomstår
vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt.
Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til
skattemyndigheden
inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner
anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne
centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen
er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden
centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i
fremmed
valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.
Stk. 8.
Overgår
en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny
valuta, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige
anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som
indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved omregning af de
hidtidige
anskaffelsessummer mv. med valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen
til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved omregning pr.
skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt., valgte
centralbanks
valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den
valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs
fastsat af en anden centralbank.
Stk. 9.
Medfører
en virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af
fusionsskatteloven
eller selskabsskattelovens § 8 A, overgang til en ny valuta, sker
omregningen
af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt
øvrige
elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr. fusionens
mv. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen
eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker
omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold
på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og
passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og
vedtagelsestidspunktet,
sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.
Stk. 10.
Hvis en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan
den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle
virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1)
mindst én af
deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2)
den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og
3)
virksomheden
aflægger regnskab i en fremmed valuta.
Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene
vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta, som den pågældende
virksomhed aflægger regnskab i.
Stk. 11.
Stk. 10
finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt
årsregnskab i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af
stk. 10,
at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden
efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver
meddelelse
om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes
anvendt.
Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af
stk. 10 i løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse
for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter
erhvervelsen indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den
skattepligtige
for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 10.
Skattemyndigheden
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.
Stk. 12.
Hvis en
skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt
årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en
virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i
stk. 3-9 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles
uafhængigt
af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1)
mindst én af
deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2)
den skattepligtige
ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og
3)
virksomheden
aflægger regnskab i dansk mønt.
Stk. 13.
Det er
en betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i
forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,
eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af
den skattepligtiges virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den
skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i
løbet af indkomståret, kan stk. 12 alene finde anvendelse for denne
virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen
indgiver
meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende
virksomhed ønsker at anvende stk. 12. Skattemyndigheden kan i særlige
tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 14.
Bestemmende
indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan
foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden
form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den
skattepligtiges
ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den
skattepligtige
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved bedømmelsen af,
om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på
virksomheden,
medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har
bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og
af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har
bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den
skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af
disse.«
Kursgevinstloven:
§ 2
1.
Efter
§ 26 indsættes:
»§ 26 A.
Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab
i fremmed valuta, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder
stk. 2 og 3 anvendelse.
Stk. 2.
Det
ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.
pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis
afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens
erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på
skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11
og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens
erhvervelse
til fordringens afståelse.
Stk. 3.
Ved
opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab,
jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi
i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved
frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte
tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige
regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.«
Skattestyrelsesloven:
§ 3
§ 2.
Den kommunale skattemyndighed
foretager:
1)
Skatteansættelsen
af indkomst for fysiske personer og dødsboer.
2)
Efterprøvelse af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører
værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.
3)
Beregning af
passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave
er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
4)
Skatteansættelse
efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Ansættelse for
fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører.
6)
Behandling af
anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.
1.
I
§ 2
indsættes som nr. 7 og 8:
»7)
Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer
og dødsboer.
8)
Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C,
stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4.
pkt., for fysiske personer og dødsboer.«
§ 12 A.
Told- og skatteforvaltningen
foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,
der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet
eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og
skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar
efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale
skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og
§ 21,
stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på
bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages
til Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.
Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale
med en kommunalbestyrelse eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som
nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra
dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå
bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.
2.
I
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
3.
I
§ 12 A
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
foretager ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 8 og 9, for juridiske personer bortset fra dødsboer.
Told- og skatteforvaltningen træffer endvidere afgørelse efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., og stk. 5, for
juridiske
personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, finder tilsvarende
anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til
Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 23.
Landsskatteretten påkender klager
over afgørelser af:
1)
Spørgsmål om
skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12
A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
2)
Spørgsmål om
efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
3)
Spørgsmål om
beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
4)
Spørgsmål om
skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Spørgsmål om
vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og
§ 22 B.
6)
Spørgsmål om
bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.
pkt.
7)
Spørgsmål, der
efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.
8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud
og
tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører.
9)
Afgørelser, der
efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan
påklages til Landsskatteretten.
10)
Spørgsmål om bindende
ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.
4.
§ 23, stk. 1, nr. 8,
affattes
således:
»8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,
af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra
kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om
ansættelse
efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter
skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9.«
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 31. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 17. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 10. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (17. november 2004) - L 123 Retsinformation · 17. november 2004
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til skatteforvaltningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)] Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Retsinformation · 20. maj 2005