Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

2004/2 LSF 129Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. marts 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og

skattestyrelsesloven

(Udarbejdelse

af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004 som ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

§ 3

i lov nr. 1389 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1441 af 22.

december

2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 3 C

indsættes som stk. 3-14:

»Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan

skattepligtige, som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige

årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf.

stk. 7. Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i

den

valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er

en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første

indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har

Læs alt

indgivet

meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt

om

hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet,

jf.

stk. 7. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen

i

3. pkt.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at

bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at

omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport

efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5.

Den

skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige

årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt,

hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er

en

betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for

hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt,

har

indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes

anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen

af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er

opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Skattemyndigheden kan i

særlige

tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 6.

Følgende

skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

1)

Juridiske personer

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra

a

eller b.

2)

Juridiske personer

omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.

3)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d

eller e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så

vidt

angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Omregningen

af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en

gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der

anvendes

en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af hvilken centralbanks

valutakurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i

forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,

eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende

indkomstår

vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt.

Det

er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til skattemyndigheden

inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner

anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne

centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen

er

foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta,

skal

den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.

Stk. 8.

Overgår en

skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta,

skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige

anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige

elementer, som indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved

omregning

af de hidtidige anskaffelsessummer mv. med valutakursen pr.

skæringstidspunktet

for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved

omregning pr. skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt.,

valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør

valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der

anvendes

en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

Stk. 9.

Medfører en

virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven

eller selskabsskattelovens § 8 A, overgang til en ny valuta, sker

omregningen

af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt

øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr.

fusionens

mv. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen

eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker

omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold

på

vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og

passiver,

der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og

vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.

Stk. 10.

Hvis en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan

den

skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle

virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1)

mindst én af

deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2)

den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3)

virksomheden aflægger

regnskab i en fremmed valuta.

Den skattepligtige kan for hver

enkelt virksomhed alene vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta,

som

den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.

Stk. 11.

Stk. 10

finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt

årsregnskab

i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den

skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter

stk. 3,

3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for

hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Hvis

den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 10 i

løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse for denne

virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen

indgiver

meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende

virksomhed ønsker at anvende stk. 10. Skattemyndigheden kan i særlige

tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 12.

Hvis en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt

årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en

virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i

stk. 3-9

på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den

skattepligtiges

øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1)

mindst én af

deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2)

den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3)

virksomheden aflægger

regnskab i dansk mønt.

Stk. 13.

Det er en

betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i

forbindelse

med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller

stk. 5,

2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges

virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver

andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i løbet af indkomståret, kan

stk. 12 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den

skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til

skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed

ønsker at anvende stk. 12. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde

dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 14.

Bestemmende

indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan

foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden

form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den

skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,

eller

den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden.

Ved

bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende

indflydelse

på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den

skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens

§ 16

H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den

skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har

bestemmende

indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den

skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af

disse.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 26

indsættes:

»§ 26 A.

Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab

i

fremmed valuta, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder

stk. 2

og 3 anvendelse.

Stk. 2.

Det

ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.

pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis

afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens

erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på

skæringstidspunktet,

jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift

i

den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens

afståelse.

Stk. 3.

Ved

opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab,

jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi

i

danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved

frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte

tab

omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens

§ 3

C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige

regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.«

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004

som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 2

indsættes som nr. 7 og 8:

»7)

Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer

og

dødsboer.

8)

Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C,

stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4.

pkt., for fysiske personer og dødsboer.«

2.

I

§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»stk. 2« til: »stk. 3«.

3.

I

§ 12 A

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen

foretager ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9, for juridiske personer

bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen træffer endvidere

afgørelse

efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., og stk. 5,

for

juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, finder

tilsvarende

anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til

Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4.

§ 23, stk. 1, nr. 8,

affattes

således:

»8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,

af

underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder

af

samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse

efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9.«

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for

indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af lovforslag

nr. L 123, folketingsåret 2004-05, 1. samling. Dette lovforslag bortfaldt, da

der blev udskrevet valg den 18. januar 2005. Der er i forbindelse med

udarbejdelsen

af nærværende lovforslag foretaget en række ændringer i forhold til L 123.

Disse har dog ingen væsentlig betydning for forslagets samlede formål.

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at

udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.

Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser

på at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende

internationalisering

gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge

regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber

er

der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil, jf. art. 4 i den såkaldte

IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, (EF-tidende

2002 nr. L 243, side 1). Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i

relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større

fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i

dansk

mønt eller fremmed valuta.

Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige

administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed

valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.

Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i

fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige

korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning

af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen

skal

ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er

erhvervet,

og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve

gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses-

og

afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet.

Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser

samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af

udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af

valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen

og

danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til

det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og

omregninger.

Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om

regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i

Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003

således

at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og

vanskeligheder i skatte- og afgiftsreglerne og i skatte- og

afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til

regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til

regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder.

2. Gældende ret

2.1. Regnskabsreglerne

Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske

kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit

vælges

mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en

anden

fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at

bogføre i den pågældende valuta.

Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et

regnskabsårs begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for

virksomheden inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden

har

således mulighed for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs

begyndelse, dvs. midt i et regnskabsår.

Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal

regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens

kurs

eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne

transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en

standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun afviger ubetydeligt fra

transaktionsdagens kurs.

Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i

en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta,

der

bogføres i.

Efter § 15 i bogføringsloven kan en offentlig

myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at

virksomheden omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner.

Efter § 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i

danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens

koncern

relevant fremmed valuta.

Efter art. 4 i den såkaldte IAS-forordning skal alle

virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele

eller

gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller

EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar

2005

anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting

Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er

godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt

opgøre

sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (»valutaen i det primære

økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer«), hvilket for flere danske

virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De

internationale

regnskabsstandarder udgives af IA

SB

(the International

Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat organisation.

2.2. Skattereglerne

2.2.1 Indledning

Begrebet »det skattemæssige årsregnskab« forstås som det

regnskab, der viser den skattepligtiges skattemæssige resultat med tilhørende

specifikationer

og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være årsrapporten med de

nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens

§ 3,

jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er ændret ved

bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det skattemæssige

årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt

nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De generelle og

specielle

krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i øvrigt af

mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.

I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«

er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter

årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse

bemærkninger

samlet betegnet med udtrykket »regnskab«.

Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med

udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af,

at

de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen

af

indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består

af

indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der

samlet

udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante

skattesubjekt

gældende skatter.

2.2.2 Skattekontrolloven

Efter § 3 i skattekontrolloven skal

selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden

selvangivelsesfristens

udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab

indsendes

typisk sammen med selvangivelsen.

Efter skattekontrollovens § 3 C kan den

regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og

opgørelse

af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne i

bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro

eller i en relevant fremmed valuta.

Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal

imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende

IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige

meddelelser er ikke kun lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks.

selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en

skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold.

Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må

det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab

omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante

transaktionstidspunkter.

Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt

retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.

Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem

et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse

med indberetninger efter skattekontrolloven, jf. § 3 i bekendtgørelse

nr.

1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter

skattekontrolloven.

2.2.3 Kapitalgevinstlovene

En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde

oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne

valutakursgevinster og –tab på virksomhedens transaktioner i fremmed

valuta.

Valutakursgevinster og –tab indgår således i avanceopgørelserne efter

kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven

og

ejendomsavancebeskatningsloven.

Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der

typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af

vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er

omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en

eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet

(salgstidspunktet)

og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En korrekt opgørelse af

valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at valutakursen registreres på

såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet.

Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og

gæld i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er

som følge heraf forskellig.

Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer

medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en

bagatelgrænse

på 1.000 kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens

valutakurstab

er fradragsberettigede.

Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end

danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og

gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i

forhold til en eller flere valutakurser.

Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv.,

skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske

personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed,

kan

dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i

statsskatteloven, jf. kursgevinstlovens 17.

For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven

sondrer lovteksterne ikke mellem danske og udenlandske aktier henholdsvis

ejendomme.

Er en aktie eller en ejendom erhvervet i fremmed valuta, omregnes

anskaffelsessummen

til danske kroner til kursen på retserhvervelsestidspunktet, og

afståelsessummen

i fremmed valuta omregnes ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet.

Derved

indgår valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres

således:

Eksempel

Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk

produktionsselskab den 30. oktober 2004 til 10.000 USD. På dette tidspunkt er

dollarkursen 6,50 DKK/USD.

Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til 15.000

USD. Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD.

Den skattepligtige avance opgøres efter aktieavancebeskatningslovens

§ 2.

Anskaffelsessum 10.000 USD × kurs 6,50

DKK

65.000

Afståelsessum 15.000 USD × kurs 6,75

DKK

101.250

Skattepligtig avance

DKK

36.250

Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (5.000 USD)

som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter

aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse

betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed

valuta og omregne resultatet til danske kroner til en gennemsnitskurs for

indkomståret.

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte

fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Dermed vil

den

omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det

skattemæssige

årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en »engangsomregning« for så

vidt

angår transaktioner mv. i den valgte fremmede valuta.

Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men

også visse øvrige selskaber, jf. nærmere den foreslåede bestemmelse i

skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, samt selvstændig

erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet af

dødsboskatteloven.

Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven,

hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den

valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk

mønt.

De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af

indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler.

Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og

aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab

kan

udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte

fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes

til

danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver

virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke indgår valutakursændringer på

den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige resultat. Virksomheden

vil således

ikke blive beskattet af valutakursgevinster på sine transaktioner i den

valgte

valuta og tilsvarende heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab.

Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta,

som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet

mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion i den valgte valuta. Disse

virksomheder vil skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat

til en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange

transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden fortsat

skulle

registrere kursen på retserhvervelsestidspunktet mv. for transaktioner i

andre

valutaer end den, der udarbejdes skattemæssigt årsregnskab i.

Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte

muligheden for »engangsomregning«, skal opfylde visse betingelser.

Virksomheden

skal således anmelde skift af regnskabsvaluta samt omregningsmetode over for

skattemyndigheden før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som

hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som

i

virksomhedens bogføring i øvrigt. En skattepligtig, der aflægger årsrapport

efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne

for et skift i regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at

være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i

bogføringen.

Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor må

udarbejde

et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet for de

relevante transaktioner. Sker dette ikke, indtræder de sædvanlige følger af,

at

selvangivelsen ikke kan anses for behørig, herunder at den skattepligtige må

tåle en skønsmæssig ansættelse.

Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i

fremmed valuta medfører ingen ændring i,

at

selve opgørelsen af indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler,

at

dansk skat fortsat skal betales i

danske kroner, samt

at

pligtmæssige

meddelelser fortsat skal ske i danske kroner.

Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der begynder

den 1. juli 2005 eller senere.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel

positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets

gennemsnitskurs

for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og

om

selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække

skønnes forslaget at være provenuneutralt.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige engangsudgifter for ToldSkat. Driftsudgifterne skønnes at udgøre

4

årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel

positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets

gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på

transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i

regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være

skatteneutralt.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne

administrative byrder men derimod større fleksibilitet.

Lovforslaget letter en administrativ byrde for de

virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal

registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund

for det skattemæssige årsregnskab.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i

lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i

perioden

1. juli 2005 til 31. december 2008, således at lovovervågningen kommer til at

omfatte 3 indkomstår, idet de fleste selskaber har kalenderåret som

indkomstår.

Skatteministeren fremlægger derfor i folketingsåret 2009/2010 en redegørelse

for Folketingets Skatteudvalg om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen

skal

indeholde en belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet

opfyldt.

12. Høring

Det tidligere fremsatte L 123 har været sendt i høring. De

nedenfor gengivne høringssvar er således afgivet vedrørende L 123.

Lovforslaget

er siden blevet revideret og de afgivne høringssvar skal derfor læses i

overensstemmelse

hermed. L 123 har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Reguleringen,

Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske

Skatteborgerforening, Energistyrelsen, Finans og Leasing, Finansministeriet,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring

og

Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,

Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi-

og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Oversigt over modtagne høringssvar

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Center for Kvalitet i Reguleringen/Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Som anført af Skatteministeriet vurderes forslaget på

sigt ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det

enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative afledte

økonomiske konsekvenser alt efter, hvordan årets gennemsnitskurs for

regnskabsvalutaen

afviger fra kurserne på transaktionstidspunktet, og om selskaberne har

fordringer og gæld i regnskabsvalutaen.

Administrative

konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre små løbende lettelser for

virksomheder, der bogfører i fremmed valuta. Disse virksomheder undgår at

skulle registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til

grund for det skattemæssige årsregnskab. De skal således ikke registrere

kurserne på retserhvervelsestidspunktet m.v. for hver enkelt skatterelevant

transaktion og omregne transaktionerne til de forskellige kurser. I stedet

kan de omregne et samlet resultat til en gennemsnitskurs for indkomståret.

Dansk Industri

DI finder forslaget godt, idet der er tale om en

forenkling for virksomheder, der bogfører eller aflægger regnskab i fremmed

valuta. DI kan derfor støtte forslaget.

For en god ordens skyld, skal DI præcisere, at vi har

forstået reglerne omkring omregning af samtlige anskaffelsessummer m.m., jf.

forslagets § 1, stk. 9 (nu det under § 1, nr. 1, foreslåede

§ 3 C, stk. 8), således, at for eksempelvis anlægsaktiver, hvor der

sker en afskrivning af en skattemæssig saldo, er det alene den

afskrivningsberettigede saldo og ikke alle de underliggende aktiver, der skal

omregnes.

Det kan bekræftes, at efter det under § 1, nr. 1,

foreslåede § 3 C, stk. 8, skal der for eksempelvis aktiver mv.,

hvor der sker en afskrivning af en skattemæssig saldo, alene ske en omregning

af den afskrivningsberettigede saldo. Dette er blevet præciseret i

bemærkningerne.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening støtter lovforslaget, som anses

for et nødvendigt skridt.

Skatteregnskabet kan herefter udarbejdes med

udgangspunkt i det reviderede årsregnskab, der fra 2005 er underlagt

International Accounting Standards. Det betyder, at flere rederier vil blive

tvunget til at anvende US Dollar som »funktionel valuta«, hvad der ikke er

tilladt i skatteregnskabet p.t.

Det kan bekræftes, at skatteregnskabet kan udarbejdes

med udgangspunkt i det reviderede årsregnskab. Skatteregnskabet skal fortsat

opgøres i overensstemmelse med de danske skatteregler.

Danmarks Skibskreditfond

Ingen bemærkninger.

Dansk Landbrug

Ingen bemærkninger.

Energistyrelsen

Energistyrelsen har ingen bemærkninger, såfremt Told-

og Skattestyrelsen ikke ser problemer i forhold til opgørelsen af den

selskabsskattepligtige indkomst for kulbrintevirksomhed.

Det kan bekræftes, at der ikke er selvstændige

problemer i forhold til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for

kulbrintevirksomhed.

Finansministeriet

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

FRR ser det som en klar fordel og en stor administrativ

lettelse, at virksomhederne fra 2005 kan vælge at føre det skattemæssige

årsregnskab i euro eller i en fremmed valuta, der er relevant for

virksomheden. Ved bogføring i f.eks. euro skal man således ikke mere omregne

hver transaktion på det pågældende tidspunkt til kroner i skatteregnskabet,

men kan nøjes med at omregne resultatet til danske kroner efter ( ) en

gennemsnitskurs

for indkomståret.

Ud over muligheden nu for at aflægge skatteregnskabet i

bl.a. euro bør der skabes yderligere regler for virksomhedernes brug af

euroen, så danske virksomheder også kan få gavn af de fordele, som

konkurrerende virksomheder har i eurozonen.

Det drejer sig om:

Mere fleksible

regler for at kunne anvende både dagskurs og månedlig toldkurs i forbindelse

med omregningen af euro til kroner. Det kunne bl.a. være aktuelt i

forbindelse

med angivelse og betaling af moms. I dag er virksomheden bundet i flere år,

når der først er anvendt en af omregningsfaktorerne, hvilket også gælder, år

der vælges omregningskurs ( ) for udarbejdelse af skatteregnskab i euro.

Forbuddet mod at skifte omregningsmetode skulle skyldes risikoen for

valutaspekulation

(spekulation mod statskassen), men eftersom kronen er bundet fast op til

euroen, er denne risiko stort set ikke-eksisterende.

Lovforslaget omfatter ikke omregningsprincipperne valgt

efter momsreglerne eller det forhold, at virksomhedens valg af omregningskurs

er bindende for en periode på mindst 2 år efter momsreglerne.

I relation til det skattemæssige årsregnskab skal virksomhederne omregne

resultatet til en gennemsnitskurs for indkomståret. Endelig bemærkes, at

lovforslaget ikke alene vedrører euro men alle fremmede valutaer, hvorfor der

kan være større kursudsving på andre valutaer.

Mere fleksible

regler med hensyn til at kunne vende tilbage til at aflevere et regnskab i

kroner fra euro – det gælder også, når skatteregnskabet først er aflagt

i

euro, jf. forslagets § 1, nr. 1. Når regnskabet først er aflagt i euro,

er det svært at vende tilbage til kroner. Kun ved store omstruktureringer kan

man vende tilbage til kroneregnskab. Hvis f.eks. en kundekreds ændres bort

fra eurozonen, eller hvis aktionærkredsen ændres, er det ikke sikkert, at der

er mulighed for at gå tilbage til kroneregnskab. Mere fleksible regler på

dette område vil især have en psykologisk effekt, eftersom der vil være en

»kattelem« for de virksomheder, som i dag tøver med at aflevere et regnskab i

euro.

Med lovforslaget åbnes mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, eksempelvis euro, og det vil for

en række virksomheder med mange transaktioner i en bestemt fremmed valuta,

være en væsentlig administrativ lempelse.

En virksomhed, som har hovedparten af sine indtægter og

udgifter i eksempelvis euro, vil således have interesse i at anvende de

foreslåede regler. For en sådan virksomhed, der eksempelvis vælger at

udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, vil en tilbagevenden til danske

kroner være en tilbagevenden til de administrative byrder, der er forbundet

hermed.

En tilbagevenden til danske kroner eller skift til en

helt tredje valuta kan dog blive aktuelt for virksomheden, hvis euroen ikke

længere er virksomhedens primære valuta. I denne situation giver lovforslaget

mulighed for at skifte valuta, idet der dog skal indhentes tilladelse hos

skattemyndigheden. Tilladelsesordningen er indsat for at sikre, at

virksomhederne

ikke skifter valuta fra år til år, idet sådanne skift blandt andet

komplicerer

avanceopgørelserne. Tilladelsesordningen er imidlertid ikke i vejen for at

valutaskift kan foretages – et skift skal blot være begrundet i

virksomhedens

eller koncernens forhold.

Mulighed for at kunne

foretage indberetninger i euro til skattemyndighederne (f.eks. moms og

selvangivelse)

og statistikproducerende myndigheder som f.eks. Danmarks Statistik (f.eks.

regnskabsoplysninger). Hvis regnskabs-oplysninger og andre

virksomhedsoplysninger

eksisterer i euro, vil det være nemmere at kunne fortsætte med at bruge denne

beregningsenhed.

De sidste to punkter, som FRR fremhæver, omhandler

begge indberetning og betaling i anden valuta end danske kroner. Spørgsmålet

om, hvorvidt der skal kunne indberettes i fremmed valuta, herunder euro, til

statistikproducerende myndigheder falder uden for lovforslagets indhold.

Den nuværende teknik giver ikke mulighed for at imødekomme ønsket om betaling

i euro. Det kræves, at der udvikles IT-systemer, der kan håndtere betalinger

i euro, hvilket imidlertid vil være ganske udgiftskrævende. Den nuværende

prioritering af ressourcerne indebærer, at der ikke er mulighed herfor.

Hertil kommer, at det også skal være rimeligt sikkert, at der er et stort

ønske om en sådan servicefacilitet, før man i givet fald vil overveje at

igangsætte

et sådant projekt.

Mulighed for at kunne

betale skatter, moms og andre afgifter i euro. Hvis og når virksomhederne

modtager

betaling i euro, vil det være oplagt for at minimere

transaktionsomkostningerne

at kunne betale myndighederne med euro. Argumentationen for ikke at åbne op

for disse muligheder er bl.a., at valutakursrisikoen lægges over på

myndighederne. Hertil er at sige, at kronen i dag stort set er låst fast til

euroen. Derfor vil det samfundsmæssigt være billigere pga. stordriftsfordele

at lade det offentlige stå for vekslingen. Desuden har staten store

transaktioner

i euro, hvilket betyder, at det næppe er nogen meromkostning at lade det

offentlige modtage skatter m.m. i euro.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

FSR ønsker indledningsvis at fremhæve, at det er

positivt, at der nu planlægges fremsat lovforslag, der muliggør aflæggelse af

skatteregnskaber på det grundlag, der allerede er skabt i årsregnskabsloven

og i overensstemmelse med den tiltagende internationalisering af danske

virksomheder.

Der lægges op til, at loven skal have virkning for

indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Samtidig er det en

betingelse for udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, at

den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket

der vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden

meddelelse om valg af ny valuta.

Lovforslaget er ændret på dette punkt. Det foreslåede

virkningstidspunkt er nu 1. juli 2005.

Under hensyn til det forventede tidspunkt for

(eventuel) fremsættelse af lovforslaget vil vi foreslå, at der gives en

forlænget frist for indkomståret 2005, f.eks. 3 måneder efter vedtagelsen af

lovforslaget.

Vi vil endvidere foreslå, at der generelt lempes på

nævnte betingelse, således at det bør være tilstrækkeligt, at den

skattepligtige

senest 3 måneder efter begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndighederne

meddelelse om valg af ny valuta. Baggrunden for dette forslag er, at

drøftelser vedrørende valg af valuta for næste årsregnskab naturligt finder

sted i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det netop forløbne

år. De fleste af de selskaber, der vil have interesse i udarbejdelse af

skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, vil formentlig udarbejde

årsregnskab inden 3 måneder efter det gamle regnskabsårs udløb, og skulle

dette ikke være tilfældet, er det en rimelig frist, som efter vor vurdering

heller ikke kan give grundlag for spekulation.

Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige

årsregnskab kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og

-tab, idet de foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab

og gevinst på transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal

det sikres at virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. En

anmeldelse inden indkomstårets begyndelse er således nødvendig for at sikre,

at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke

bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville

kunne blive særdeles provenubelastende for staten.

I § 3 C, stk. 4, bør 2. pkt. formuleres, så

det afspejler, at alle virksomheder efter IAS 21 skal fastlægge en funktionel

valuta. Bestemmelsen kunne eksempelvis formuleres således: »En virksomhed,

der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, skal

aflægge

det skattemæssige årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske kroner.«

Bestemmelsen er blevet præciseret.

I § 3 C, stk. 10, (nu det under § 1, nr.

1 foreslåede § 3 C, stk. 9), foreslås, at omregning til ny valuta i

forbindelse med omstruktureringer skal ske »pr. fusionens

vedtagelses-tidspunkt«.

Det er efter FSR's opfattelse upraktisk, at omregning ikke skal ske pr. den

dato, hvor omstruktureringen i øvrigt har skattemæssig virkning, dvs.

eksempelvis ved skattefri fusion pr. skæringsdatoen for det fortsættende

selskabs

regnskabsår. Det nævnte kompliceres selvsagt af, at afståelsesdatoen skal

anvendes

for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem

virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet. For selskaber af ikke

ubetydelig størrelse vil opgørelser af denne art være særdeles komplicerede,

og FSR anbefaler, at det genovervejes, om ikke frygten for misbrug er

overvurderet.

Medfører en af de i bestemmelsen nævnte virksomhedsomdannelser,

fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver overgang til en ny valuta

indebærer dette, at det kan blive særdeles provenubelastende for staten, hvis

ikke omregningen foretages som foreslået. Denne provenubelastning står ikke

mål med det ekstra arbejde, det måtte være eksempelvis at opgøre de aktiver

og passiver, der er afstået i perioden mellem fusionens mv.

virkningstidspunkt

og vedtagelsestidspunkt.

Det tiltrænger en nærmere forklaring, at tab efter

aktieavancebeskatningsloven m.v. efter forslaget skal fremføres i fremmed

valuta, medens negativ almindelig indkomst skat fremføres i danske kroner.

Det synes mere nærliggende, at alle underskud og tab skal fremføres i danske

kroner.

Dette er ændret, således at såvel kildeartsbegrænsede

tab som underskud skal fremføres i danske kroner.

For at undgå efterfølgende tvivlsspørgsmål bedes det bekræftet:

at

valget af

valuta i en sambeskattet koncern træffes særskilt for hvert selskab

Dette kan bekræftes.

at

også

udenlandske sambeskattede selskaber kan vælge valuta som foreslået

Dette kan bekræftes. Bemærkningerne er blevet

præciseret på dette punkt.

at

også

udenlandske selskaber, der er CFC-beskattet her i landet, kan vælge valuta

som foreslået

Dette kan ikke bekræftes. CFC-reglerne medfører ikke,

at et udenlandsk selskab bliver beskattet i Danmark men derimod, at et dansk

selskab, der ejer andele i et udenlandsk CFC-selskab, skal medtage en del af

det udenlandske selskabs CFC-indkomst i sin indkomstopgørelse. Eventuelle

valg i forbindelse med udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed

valuta skal derfor træffes af det danske selskab.

at

valget af

f.eks. EUR som valuta ikke er afhængig af, at aktie- eller anpartskapitalen

er registreret i EUR

Dette kan bekræftes.

at

tab på

gæld i den valgte valuta er fradragsberettiget, også selvom der er tale om

tab af den i KGL § 7 omtalte art.

Dette kan ikke bekræftes. Lovforslaget er blevet ændret

på dette punkt.

Forsikring & Pension

Det følger af lovudkastets § 1, nr. 1, og den

foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, at alene

de skattepligtige, som opregnes i stk. 6 har adgang til at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. F&P skal foreslå, at

selskaber m.v., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter

pensionsafkast-beskatningsloven,

tillige omfattes af muligheden for at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i

fremmed valuta og dermed nævnes i § 3 C, stk. 6.

Der findes ikke at være noget aktuelt behov for at

medtage selskaber mv., der alene er pensionsafkastskattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Hvis der senere måtte vise sig et aktuelt

behov, er ministeren indstillet på at overveje at udstrække muligheden for

udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta også til disse

selskaber mv., herunder overveje om dette giver anledning til særlige

problemer.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Vi ønsker i Håndværksrådet at tilkendegive vores støtte

til forslaget, som må forventes at kunne medvirke til væsentlige lettelser

hos de virksomheder, der har behovet. Der er tale om et positivt bidrag til

Skatteministeriets bekæmpelse af administrative byrder.

InvesteringsForeningsRådet

InvesteringsForeningsRådet finder behov for afklaring

af forholdet mellem regnskabsbekendtgørelsen for foreninger og opgørelsen af

det skattemæssige årsregnskab.

Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det

skattemæssige årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten.

Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det

skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes

samme omregningskurs eller ej.

Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed for anvendelse

af valutakurser GMT 16.00. Af hensyn til ensartethed og sammenlignelighed

anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet.

Såfremt der i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra

Danmarks

Nationalbank eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til

dobbelt regnskab.

Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og

praktisk anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som

skattemyndighederne.

Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for

bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurserne bør

baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders mv.

valutakurser, da centralbankers valutakurser kan efterses af alle, og da

grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes. Det er derfor foreslået,

at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet

dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at

det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i en ny valuta.

Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks

Nationalbank betyde, at der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket

er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet.

Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske

Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også

slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle

internationale

benchmarkafkast beregnes ud fra 16.00 GMT.

Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme

valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en

administrativ byrde, hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og

skattemæssige værdi.

InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der

for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber naturligvis

gerne vores synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen

Engangsudgifter:

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at

medføre nævneværdige engangsudgifter for ToldSkat.

Driftsudgifter:

Der skal bruges tid til administration af meddelelser

om ændring af valuta mv. og til ligning af indgangsværdier og behandling af

dispensationer.

Driftsudgifterne skønnes at udgøre 4 årsværk.

13. Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune

Provenuneutralt over en årrække

Provenuneutralt over en årrække

Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune

Der skønnes ikke at være nævneværdige engangsudgifter

for ToldSkat.

Driftsudgifterne for ToldSkat skønnes at udgøre 4

årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skatteneutralt over en årrække

Skatteneutralt over en årrække

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det

skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne

administrative byrder men derimod større fleksibilitet.

Lovforslaget letter en administrativ byrde for de

virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal

registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund

for det skattemæssige årsregnskab.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed

for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne

resultatet til dansk mønt.

Virksomheder, der bogfører i en fremmed valuta, og som

vælger at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved

»engangsomregning«, skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige

regler registrere kursen på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så

vidt

angår den valgte valuta.

Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra

hovedprincippet i skattekontrollovens § 3 C, stk. 1, der henviser

til

reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed

valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne

omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet.

Den skattepligtige kan imidlertid alene vælge, at det

skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta. Hvis den

skattepligtige derfor har indtægter hidrørende fra flere virksomheder, der

aflægger regnskab i forskellige fremmede valutaer, må den skattepligtige

vælge

én af disse valutaer som skatteregnskabsvaluta. For personligt

erhvervsdrivende

mv. er der dog foreslået nogle særlige bestemmelser i stk. 10-14.

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages

i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.

Dette medfører, at den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta skattemæssigt

vil blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke

indgår

valutakursændringer på den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige

resultat.

Dette får betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven,

aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter gældende ret påvirker valutakursændringer fra

anskaffelsestidspunkt til afståelsestidspunkt således gevinsten,

fortjenesten,

tabet mv. i avanceopgørelserne efter de nævnte love samt i øvrige

avanceopgørelser, hvori der indgår en omregning af en fremmed valuta til

dansk

mønt. Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er derimod, at

valutakursændringer i skatteregnskabsvalutaen ikke påvirker opgørelsen af

fortjeneste,

gevinst, tab mv., idet opgørelsen foretages i den valgte fremmede valuta

inden

resultatet omregnes til dansk mønt.

Denne ændring af opgørelsen medfører, at en virksomheds

valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab kan have stor betydning for

det

skattemæssige resultat, blandt andet fordi de foreslåede regler indebærer, at

virksomheden ikke skal medregne valutakurstab og -gevinst på transaktioner i

den

valgte skatteregnskabsvaluta. Det er følgelig nødvendigt at sikre, at der

ikke

skabes mulighed for at spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede

således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om

regnskabsaflæggelse

i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at

valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres

af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne

blive særdeles provenubelastende for staten.

Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse for at

kunne foretage »engangsomregning«, at den skattepligtige inden begyndelsen af

det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt,

har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes

anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen

af resultatet, jf. stk. 7.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at

skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen for

anmeldelse,

således at valg af skatteregnskabsvaluta gyldigt kan træffes efter

indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært tænkt anvendt i tilfælde,

hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed

at

overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de

af

Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har

eller

får pligt til at overgå til en anden funktionel valuta, i hvilket tilfælde

bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis kan anvendes til at ændre et anmeldt

valg af skatteregnskabsvaluta efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen

er

ligeledes tænkt anvendt i tilfælde, hvor et som udgangspunkt udenlandsk

selskab

eksempelvis i forbindelse med ligningen bliver anset for et selskab

hjemmehørende i Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1,

stk. 6.

Der findes dog ikke at være grundlag for dispensation fra fristen, hvis

anmeldelsen af skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det

skattemæssige

resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den

periode,

der allerede er forløbet, medmindre der er tale om én af ovennævnte to

situationer,

hvor de faktiske forhold synes mere afgørende for valutaskiftet end en

eventuel

skattefordel.

Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende

samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for

virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder

oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende

valuta.

Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er

relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor

også i den relevante valuta. Virksomheden kan således ifølge

bogføringslovgivningen

kun skifte til bogføring i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis

denne

anden mønt er blevet relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring

tilbage til danske kroner.

Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til

at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i

virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at

hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er

valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor

det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af

indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den

skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til

enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter

International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Virksomheden kan

således altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab,

selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta.

Hvis en skattepligtig har udarbejdet det skattemæssige

årsregnskab i én funktionel valuta og senere får fastlagt en anden funktionel

valuta, skal der anmodes om tilladelse til at ændre valuta, jf. det

foreslåede

stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige for

efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal

udarbejdes i en anden valuta end den valuta, som hidtil har været lagt til

grund. Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere

indkomstår har anvendt reglerne i stk. 3-14 men for fremtidige

indkomstår

ønsker at skifte valuta igen. I dette tilfælde skal der gives tilladelse af

skattemyndigheden. Tilladelse gives, hvis det efter en konkret vurdering

skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens

forhold. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ifølge

International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS) har fået en ny funktionel valuta. Medmindre

virksomheden ifølge de internationale regnskabsstandarder har fået en ny

funktionel valuta, vil der næppe være tale om, at valutaskiftet er begrundet

i

virksomheden eller koncernens forhold, hvis anmodningen om skift af valuta

indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor

valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er

forløbet. I dette tilfælde kan der dog meddeles tilladelse til

valutakursskift

for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt er begrundet i

virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør imidlertid kun gives i

sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.

Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at den

skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes

anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet

meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt,

samt

om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af

resultatet,

jf. stk. 7. Skattemyndigheden kan dog i særlige tilfælde dispensere fra

denne frist. Dette svarer til bestemmelserne i det foreslåede stk. 3, og

baggrunden herfor er den samme, ligesom der bør meddeles dispensation under

samme forudsætninger, hvorfor der henvises til bemærkningerne til det

foreslåede stk. 3.

Den skattepligtige skal anmode om tilladelse til at

udarbejde skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta, uanset at den

skattepligtige

eventuelt har fået tilladelse til at bogføre i en anden valuta. Dette

skyldes,

at regnskabsreglerne og skattereglerne varetager forskellige hensyn. På samme

vis skal eksempelvis et selskab anmelde omlægning af indkomståret særskilt

til

den skatteansættende myndighed, jf. selskabsskattelovens § 10, uanset at

selskabet eventuelt har fået omlagt regnskabsåret. Dette betyder, at et

selskab

kan have omlagt sit regnskabsår uden at have omlagt sit indkomstår.

Som nævnt kan tilladelse til at udarbejde det skattemæssige

årsregnskab i en anden valuta, end den valuta der hidtil har været lagt til

grund, kun gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at

valutaskiftet

er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold, og tilladelse bør kun

gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne

væsentligt.

Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for

»engangsomregning« som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her

til landet og af begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast

driftssted her i landet eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.

Reglerne kan således anvendes af juridiske personer omfattet

af selskabsskattelovens § 1. Selskaber mv. omfattet af

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med

fast

driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens

§ 2,

stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i egenskab

af

ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i

landet

beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er

juridiske

personer som nævnt i fondsbeskatningsloven § 1 omfattet. Det forudsættes

endvidere, at udenlandske selskaber inddraget i en dansk sambeskatning kan

anvende reglerne på lige fod med danske selskaber, hvilket indebærer, at

samtlige

bestemmelser finder anvendelse, herunder eksempelvis også den foreslåede

bestemmelse

i skattekontrollovens § 3 C, stk. 4, hvorefter den skattepligtige

skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen

indeholder

oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende

valuta.

For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1

indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet,

hvis personen driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium

gælder

for dødsboer omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige

personer mv. omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d

eller

e. Det vil således alene være for indkomst hidrørende fra selvstændig

erhvervsmæssig virksomhed, at det skattemæssige årsregnskab kan udarbejdes i

fremmed valuta. Hvis en i udlandet hjemmehørende fysisk person således er

begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

a,

eksempelvis fordi personen oppebærer en lønindkomst i Danmark, og samme

fysiske

person driver erhverv med fast driftssted i Danmark og dermed også er

begrænset

skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, vil det

alene være indkomsten hidrørende fra det faste driftssted, dvs. den

selvstændige erhvervsmæssige virksomhed, der kan opgøres efter de foreslåede

regler.

Begrebet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed skal forstås

i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige principper for

fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej,

jf. blandt andet cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, som

ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.

Efter det foreslåede stk. 7 skal omregningen af

resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., ske til en

gennemsnitskurs

for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der

ikke

er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds

indkomstår.

I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle

månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår

Den kurs, der anvendes ved »engangsomregningen«, skal være

en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget

af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af

resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden

efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af

centralbankkurs kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed

den

endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse,

hvorefter

den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med

valget af udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således

at skattemyndigheden modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den

skattepligtige ønsker at anvende, som hvilken centralbanks valutakurs der

ønskes anvendt ved omregningen af resultatet inden indkomstårets begyndelse.

Det afgørende er således, at valget af centralbankkurs

foretages inden indkomstårets begyndelse. Af samme årsag foreslås det, at den

skattepligtige for efterfølgende indkomstår kan vælge en anden centralbanks

valutakurs end den der er valgt efter 2. pkt. Det er dog en betingelse

herfor,

at der er foretaget anmeldelse heraf til skattemyndigheden inden

indkomstårets

begyndelse.

Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den

efter det forslåede stk. 7, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser.

Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som

transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en

anden centralbank. Udgangspunktet er således, at indkomstårets transaktioner

skal omregnes til valutakurser, der er fastsat af den samme centralbank, som

fastsætter valutakursen for omregningen af resultatet. Men det kan i visse

situationer være nødvendigt at anvende en anden centralbanks valutakurs.

Eksempelvis kan nævnes en dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske

dollars

og udarbejder det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, som i

årets

løb har haft transaktioner i japanske yen, og som har valgt Danmarks

Nationalbank

som centralbank efter stk. 7, 2. pkt. Transaktionerne i japanske yen

skal

derfor omregnes til amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Da Danmarks Nationalbank imidlertid ikke fastsætter

krydskurser mellem udenlandske valutaer, må virksomheden vælge en anden

centralbank,

der fastsætter den relevante krydskurs. Det er kursen på

transaktionstidspunktet, der skal anvendes.

Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i

fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4,

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1. – 7. pkt. i det

foreslåede stk. 7.

For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i fremmed

valuta således til dansk mønt til en gennemsnitskurs for indkomståret.

Udviser

den skattepligtige indkomst underskud, fremføres underskuddet i danske

kroner.

Uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4,

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og

32,

dvs. kildeartsbegrænsede tab, omregnes ligeledes til danske kroner og

fremføres

i danske kroner til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

For fysiske personer mv. omregnes indkomsten ved

selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ligeledes til en gennemsnitskurs for

indkomståret. Også for fysiske personer mv. vil eventuelle underskud og

kildeartsbegrænsede tab blive fremført i danske kroner.

Efter det foreslåede stk. 8 skal der ved overgang til

udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta foretages en

opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer,

afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger mv., som indgår i

indkomstopgørelsen, da en valutaomlægning blandt andet vil påvirke

kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som eksempelvis fast ejendom, aktier og

obligationer, idet valutakursændringer indgår i opgørelsen af gevinst og tab.

Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. til

valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår,

hvor den nye valuta anvendes. Det er herved forudsat, at de hidtidige

anskaffelsessummer mv. er registreret i virksomhedens skattemæssige

regnskabsvaluta,

og at anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver i andre valutaer,

således

er omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis

pligtpådragelsestidspunktet. Den omregning, der skal foretages af

anskaffelsessummer

mv. ved den første overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i

fremmed valuta, vil derfor være den i danske kroner registrerede

anskaffelsessum mv., uanset at aktivet oprindeligt er erhvervet i fremmed

valuta.

Herudover skal også øvrige elementer, som indgår i

indkomstopgørelsen, opgøres på ovennævnte måde, herunder eksempelvis

kulbrintefradragsgrundlaget efter kulbrinteskattelovens § 16.

Da valutakursændringer fra erhvervelsestidspunktet til

skæringsdagen dermed indgår i omregningen pr. skæringsdagen, sikres det, at

en

eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed

valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at et

eventuelt urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed

valuta

hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes.

Nedenstående eksempler illustrerer dette. Der er valgt to eksempler – ét

med

aktier i fremmed valuta og ét med gæld i danske kroner, men samme principper

gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres kapitalgevinster og

-tab, eksempelvis fordringer og ejendomme.

Eksempel

Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et

amerikansk selskab til 100 USD, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD.

Anskaffelsessummen

i danske kroner er altså 650 DKK. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder

selskabet såvel regnskab som skattemæssigt årsregnskab i danske kroner. Fra

år

2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske dollars, og grundlaget for det

skattemæssige årsregnskab ændres ligeledes til amerikanske dollars. Aktiens

værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår aktien to år senere

til

200 USD.

I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af

valutakursændringer i amerikanske dollars, mens dette som følge af

omlægningen

af skatteregnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved

avanceopgørelsen skal der tages højde herfor på følgende måde:

Den hidtidige anskaffelsessum i danske kroner omregnes til

dollarkursen pr. skæringstidspunktet:

650 DKK

= 92,857 USD

7,00 DKK/USD

Afståelsessummen er 200 USD

Den skattepligtige aktieavance er herefter: 200 USD –

92,857 USD =

107,14 USD.

Resultatet kan også illustreres således:

Urealiseret avance inden omlægningen:

Anskaffelsessum 100 USD × 6,50 DKK/USD =

DKK

650

Værdi pr. skæringsdato for overgang til 100 USD × 7,00

DKK/USD

DKK

700

Urealiseret aktieavance

DKK

50

Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet:

50 DKK × 7,00 DKK/USD = 7,14 USD

Realiseret avance ved afståelsen:

Anskaffelse = USD 100

Afståelse = USD

200

Skattepligtig aktieavance = USD 100

I alt til beskatning ved afståelse =

107,14 USD

Ved afdrag på gæld skal der ifølge kursgevinstloven opgøres

kursgevinst og –tab i forbindelse med hvert enkelt afdrag, idet afdrag

efter

loven anses for delindfrielser. Følgende eksempel illustrerer omregningen

efter

det foreslåede stk. 8, for så vidt angår sortstemplet gæld i danske

kroner

med løbende delindfrielser:

Eksempel:

Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i

danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i

indkomstår

1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med

250.000

DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende

rente er lavere end mindsterenten og er derfor ikke omfattet af den særlige

regel i kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Til illustration af denne

særlige regel henvises til bemærkningerne til forslagets § 2. Der

realiseres således et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med indkomstår 3

skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til EUR. Kursen pr.

skæringstidspunktet

er 7 DKK/EUR.

I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf.

kursgevinstlovens § 26, stk. 4:

Indkomstår 1:

1.000.000 -900.000

´

250.000 = 25.000 DKK

1.000.000

Indkomstår 2:

1.000.000 -900.000

´

250.000 = 25.000 DKK

1.000.000

Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse

af skattemæssigt årsregnskab i EUR, og ifølge den foreslåede stk. 8 skal

der derfor ske en omregning.

Anskaffelsessummen er herefter 128.571 EUR (900.000 DKK /

7). For at beregne kurstabet skal indfrielsessummen også omregnes.

Indfrielsessummen omregnet pr. skæringsdagen er herefter 142.857 EUR.

Da der allerede er sket to delindfrielser af gælden på hver

250.000 DKK, er restgælden pr. skæringstidspunktet 500.000 DKK. Omregnes

restgælden til EUR til kursen pr. skæringsdagen, svarer dette til 500.000 DKK

/

7 = 71.429 EUR. De sidste to afdrag på gælden omregnet til EUR er således

71.429 / 2 = 35.714 EUR.

I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i EUR herefter

således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den

foreslåede

bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 3:

Indkomstår 3:

142.857 -128.571

´

35.714 = 3.571 EUR

142.857

Indkomstår 4:

142.857 -128.571

´

35.714 = 3.571 EUR

142.857

Denne beregning tager dog ikke højde for, at valutakursen

på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3 og 4 kan være steget eller

faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor opgøres en valutakursgevinst

eller –tab ved afdragene, hvor selskabet jo anvender EUR som sin

»nationale«

valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og –tab på danske

kroner.

Er EUR eksempelvis steget over for danske kroner til 7,5

DKK/EUR, vil selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 33.333

EUR. Den skattepligtige valutakursgevinst er herefter 2.381 EUR

(35.714-33.333).

Det fradragsberettigede nettotab er herefter 3.571 – 2.381

= 1.190 EUR

Omregningen pr. skæringsdatoen skal foretages af

virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det

indkomstår,

hvori virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en

anden

valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres

(og

lignes) ved første efterfølgende selvangivelse.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på hverken selve

værdiansættelsen af aktiver og passiver eller værdiansættelsesprincipperne,

og

det er derfor også de værdiansættelsesprincipper mv., der følger af de øvrige

regler i skattelovgivningen, som skal anvendes både før og efter omregningen.

Det fremgår eksempelvis af varelagerlovens § 2, stk. 2, at den

værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et

regnskabsår,

skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af

det efterfølgende regnskabsår. Dette vil fortsat være gældende, uanset at

opgørelsen foretages i en anden valuta. På samme vis skal eksempelvis også

igangværende

arbejder værdiansættes efter samme princip, som der hidtil er anvendt, uanset

at opgørelsen foretages i en anden valuta. Ændring af princip for

værdiansættelsen af igangværende arbejder kræver således tilladelse og vil

fortsat kræve tilladelse, selv om den skattepligtige overgår til at udarbejde

det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta.

De foreslåede bestemmelser ændrer heller ikke på hverken

anskaffelsestidspunkter eller anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver,

og det er således de anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, der

følger

af de øvrige regler i skattelovgivningen, som skal lægges til grund ved

omregningen.

Dette medfører eksempelvis, at hvis aktiverne mv.

skattemæssigt afskrives efter en saldometode, således at anskaffelsessummer

mv.

på de underliggende aktiver indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis

er

tilfældet med udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler efter

afskrivningslovens § 5, er det alene den afskrivningsberettigede saldo,

der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen. For aktiver og passiver, hvor

gevinst og tab eksempelvis opgøres efter lagerprincippet, vil det ligeledes

være ultimoværdien, der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen.

Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes der ved

omregning af eksempelvis driftsmiddelsaldoen pr. skæringstidspunktet indgår

ændringer i valutakurserne fra erhvervelsestidspunktet til

skæringstidspunktet.

En virksomhed erhverver i år 1 sine første driftsmidler.

Driftsmiddel 1 (D1) erhverves for 900.000 DKK, mens driftsmiddel 2 (D2)

erhverves for 40.000 EUR. På erhvervelsestidspunktet er kursen 7,5 DKK/EUR,

og

anskaffelsessummen for D2 er derfor 300.000 DKK.

År 1

Saldoværdi primo

DKK

0

Anskaffelser i indkomståret:

D1

DKK

900.000

D2

DKK

300.000

Saldoværdi

DKK

1.200.000

Afskrivninger i indkomståret: DKK 300.000

(25 pct. af 1.200.000 = 300.000)

Saldoværdi ultimo:

DKK

900.000

I år 2 overgår virksomheden til at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab i EUR. På skæringstidspunktet er kursen 7,45 DKK/EUR.

År 2

Omregning af saldoværdi ultimo (900.000 / 7,45):

EUR

120.805

Saldoværdi primo

EUR

120.805

Saldoværdien primo består af D1 og D2. D1 udgør ¾ af

saldoværdien, mens D2 udgør ¼ af saldoværdien (forholdet mellem de

oprindelige

anskaffelsessummer på henholdsvis D1 og D2).

D1 (120.805 × ¾)

EUR

90.604

D2 (120.805 × ¼)

EUR

30.201

Skulle omregningen foretages separat for hvert

driftsmiddel, og var anskaffelsessummen for D2 ikke allerede omregnet til

DKK,

ville omregningen se ud som følger:

D1 (900.000/7,45 – 25 pct.)

EUR

90.604

D2 (40.000 × 7,5/7,45 – 25 pct.)

EUR

30.201

Som det fremgår af ovenstående eksempel, medfører en

omregning af anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet til DKK, at

ændringer i valutakursen fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet

indgår i opgørelsen af anskaffelsessummer mv., selv om omregningen alene

foretages i forhold til kursen på skæringstidspunktet. Det er derfor

tilstrækkeligt at gennemføre en omregning pr. skæringstidspunktet, når

anskaffelsessummen

allerede er omregnet til DKK på erhvervelsestidspunktet, hvilket eksempelvis

vil være tilfældet for aktiver mv., der indgår på driftsmiddelsaldoen.

For aktiver og passiver, for hvilke realisationsprincippet

anvendes, og som ikke indgår i en saldoopgørelse, er det som udgangspunkt de

oprindelige anskaffelsessummer, som omregnes til kursen pr.

skæringstidspunktet.

Som nævnt forudsættes de oprindelige anskaffelsessummer mv. at være

registreret

i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, hvorfor anskaffelsessummer mv.

for aktiver og passiver i andre valutaer, således vil være omregnet til

valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis

pligtpådragelsestidspunktet.

Der kan efter øvrige regler i skattelovgivningen være

mulighed for ved opgørelse af fortjeneste, gevinst, tab mv. at vælge mellem

forskellige anskaffelsessummer for et eller flere aktiver, og det er ikke

givet, at den skattepligtige allerede ved overgangen til udarbejdelse af

skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, har haft pligt til at foretage

dette valg. Eksempelvis kan en skattepligtig, der ejer aktier, vælge at

anvende

aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved

opgørelse

af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier, men

aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 er muligvis ikke beregnet endnu, da

valget først skal træffes ved afståelsen.

Den anskaffelsessum,

der kan omregnes efter stk. 8, er derfor alene den oprindelige

anskaffelsessum. På det senere afståelsestidspunkt, hvor det afklares,

hvilken

anskaffelsessum der skal lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste,

gevinst, tab mv., kan det dog blive relevant at omregne den valgte

anskaffelsessum efter stk. 8. Med andre ord skal der foretages omregning

pr. skæringstidspunktet af den relevante anskaffelsessum mv., men kendes

denne

ikke på omregningstidspunktet, skal der på dette tidspunkt foretages

omregning

af den oprindelige anskaffelsessum mv. Viser det sig ved afståelsen, at en

anden anskaffelsessum mv. var relevant, omregnes den relevante

anskaffelsessum

efter stk. 8 på afståelsestidspunktet.

Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved en skattefri

virksomhedsomdannelse, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet

af

fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A ske omregning af de

i

stk. 8 nævnte elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 8

angivne

måde pr. vedtagelsestidspunktet, hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiver medfører overgang til en ny valuta.

En skattepligtig fusion, jf. selskabsskattelovens § 8

A, en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lov om skattefri

virksomhedsomdannelse

samt de skattefri omstruktureringer i fusionsskatteloven (fusion, spaltning

og

tilførsel af aktiver) kan vedtages med tilbagevirkende kraft, således at

selve

fusionens mv. virkningstidspunkt indtræder på et tidligere tidspunkt end

vedtagelsen, hvorfor der i den mellemliggende periode kan være realiseret

kursgevinster og –tab, og afståelsen kan være sket til en lavere eller

højere

kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne problemstilling foreslås

det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de aktiver og passiver, der

er

i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen for aktiver og passiver,

der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og

vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet

Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta

kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 8

angivne eksempel.

Eksempel

Et selskab, A, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i

DKK, erhverver pr. 31/12-2004 nominelt USD 100.000 aktier. Kursen på USD er

pr.

31/12-2004 6,00 DKK/USD. Anskaffelsessummen er således 600.000 DKK. Den

1/8-2005 afstås halvdelen af aktierne for 50.000 USD. Kursen på USD er den

1/8-2005 6,30 DKK/USD, og afståelsessummen er således 315.000 DKK. Den

30/8-2005 vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende

selskab og med tilbagevirkende kraft til den 1/6-2005. B udarbejder

skattemæssigt

årsregnskab i USD, og kursen er pr. fusionens vedtagelsestidspunkt 6,40

DKK/USD.

Den hidtidige anskaffelsessum i DKK omregnes til

dollarkursen på afståelsestidspunktet:

600.000 DKK

= 95.238 USD

6,30 DKK/USD

Anskaffelsessummen for halvdelen af aktierne er således

47.619 USD (95.238×0,5)

Afståelsessummen er 50.000 USD.

Den skattepligtige aktieavance er herefter: 50.000 USD – 47.619

USD = 2.381 USD.

Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD:

600.000 DKK

´

0,5 = 46.875 USD

6,40 DKK/USD

Det fortsættende selskabs, B’s, anskaffelsessum på de

aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således

46.875

USD, mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er afstået

mellem

fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på 2.381 USD.

Der kan være tvivl om, hvorvidt eksempelvis en fusion

medfører, at det indskydende/ophørende selskabs valg af valuta skal

videreføres

i det modtagende/fortsættende selskab. Der verserer således p.t. en sag

vedrørende

et lignende spørgsmål ved Landsskatteretten. Med lovforslaget er der ikke

taget

stilling til, hvorvidt en fusion mv. rent faktisk medfører, at det

indskydende/ophørende

selskabs valg af valuta skal videreføres i det modtagende/fortsættende

selskab.

Er dette ikke tilfældet, skal der anmodes om tilladelse til ændring af valuta

i

medfør af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C,

stk. 5.

I det foreslåede stk. 10-14 er der indsat nogle

særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende personer og dødsboer.

Efter det foreslåede stk. 10 kan en skattepligtig som

nævnt i stk. 6, nr. 3, således vælge at anvende bestemmelserne i

stk. 3-9

for en virksomhed uafhængigt af sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, hvis

virksomheden

opfylder visse nærmere angivne betingelser.

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i den situation, hvor en

selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i danske kroner, men

hvor

den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en

interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i en fremmed

valuta, kan den erhvervsdrivende være interesseret i at kunne anvende

bestemmelserne

i stk. 3-9 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker

ikke at udarbejde hele sit skattemæssige årsregnskab i den pågældende valuta,

da hovedindtægterne er i danske kroner. På samme vis kan en personligt

erhvervsdrivende tænkes at ville anvende bestemmelsen i en situation, hvor

hovedindtægterne er i euro, hvorfor den erhvervsdrivende har valgt at

udarbejde

skattemæssigt årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har

en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis

interessentskabet aflægger regnskab i eksempelvis svenske kroner, kan den

erhvervsdrivende

være interesseret i at kunne anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på

interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker fortsat at udarbejde

sit skattemæssige årsregnskab i euro, da hovedindtægterne er i euro.

Det er alene for virksomheder, hvor mindst én af deltagerne

hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den skattepligtige

ikke

har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab i en fremmed valuta,

at bestemmelserne i stk. 3-9 kan anvendes.

Disse betingelser medfører for det første, at bestemmelsen

ikke finder anvendelse på ejerandele i aktie- og anpartsselskaber samt andre

selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt.

Dernæst kan bestemmelsen kun anvendes, hvis den

skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden. Årsagen til,

at bestemmelsen alene kan anvendes på en virksomhed, som den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på, er, at der i tilfælde, hvor den

skattepligtige har bestemmende indflydelse på flere virksomheder, kan være

tvivl om, til hvilken af disse virksomheder en indtægt eller en udgift skal

henføres. Dette vil den skattepligtige kunne udnytte, da beslutningen om, til

hvilken af flere virksomheder en indtægt eller udgift skal henføres, først

skal

træffes efter indkomstårets udløb, dvs. på et tidspunkt, hvor de

skattemæssige

konsekvenser kendes. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld

samt finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere

disse

i virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af valutakursgevinster.

Eksempelvis kan en fysisk person, der driver flere virksomheder, og som

realiserer en valutakursgevinst på et lån eksempelvis i amerikanske dollars,

have en interesse i at allokere dette lån til den virksomhed, som anvender

amerikanske dollars som skatteregnskabsvaluta, idet der efter de foreslåede

regler ikke ville komme en valutakursgevinst til beskatning i dette tilfælde.

Der kan derfor ikke generelt åbnes op for, at en skattepligtig kan udarbejde

det skattemæssige årsregnskab i mere end én valuta, jf. hertil den foreslåede

bestemmelse i stk. 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 imødegår

imidlertid en sådan spekulation, idet det ikke kan antages, at den

skattepligtige kan allokere lån mv. til virksomheder, som den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på.

Herudover kan bestemmelserne i stk. 3-9 kun anvendes

på den pågældende virksomhed uafhængigt af den skattepligtiges øvrige

erhvervsvirksomhed, hvis virksomheden rent faktisk aflægger regnskab i

fremmed

valuta. Er dette ikke tilfældet kan bestemmelsen ikke anvendes, se dog det

foreslåede stk. 12 nedenfor.

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene

vælge én fremmed valuta, nemlig den valuta, som den pågældende virksomhed

aflægger regnskab i. Hvis virksomheden således aflægger regnskab i

eksempelvis euro,

kan den skattepligtige alene vælge at omregningen mv. skal ske fra euro til

danske kroner.

I stk. 11 foreslås det, at stk. 10 skal finde

anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab

i

dansk mønt. Den skattepligtige vil i dette tilfælde som udgangspunkt ikke

være

inde i de foreslåede bestemmelser, hvorfor det hermed slås fast, at den

skattepligtige ikke desto mindre kan anvende bestemmelserne på den pågældende

virksomhed.

Det foreslås endvidere i stk. 11, at det skal være en

betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den skattepligtige i

forbindelse

med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt. eller

stk. 5,

2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges

virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Baggrunden herfor er den samme som

baggrunden for anmeldelsesordningen i det foreslåede stk. 3, nemlig at

en

anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud

fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn,

hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles

provenubelastende

for staten.

Af samme årsag er det endvidere nødvendigt, at den

skattepligtige indgiver meddelelse om, at reglerne ønskes anvendt, når den

skattepligtige i et igangværende indkomstår erhverver andel i en virksomhed

omfattet af bestemmelsen. Derfor foreslås det, at hvis den skattepligtige i

løbet af indkomståret erhverver en ejerandel i en virksomhed omfattet af

stk. 10,

som den skattepligtige ikke hidtil har haft andel i, kan stk. 10 alene

finde anvendelse, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen

indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige ønsker at

anvende stk. 10 for den pågældende virksomhed.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at

skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen i 3. pkt.

Bemyndigelsen er alene tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger helt

ekstraordinære omstændigheder, så som skatteyders sygdom eller lignende. Der

findes ikke at være grundlag for dispensation, hvis overskridelsen af fristen

blot skyldes uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse mv., eller hvis

anmeldelsen indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes,

og hvor ændringen derfor indebærer en skattefordel i den periode, der

allerede

er forløbet. Meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., er ikke omfattet af

denne

dispensationsbestemmelse, da meddelelsen vil være omfattet af

dispensationsbestemmelsen i det foreslåede stk. 3, 4. pkt., eller

stk. 5,

4. pkt. Dette følger af, at meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., skal

foretages i forbindelse med meddelelsen efter stk. 3, 3. pkt., eller

stk. 5,

2. pkt.

I det foreslåede stk. 12 er der indsat en bestemmelse,

der så at sige er modsætningen til stk. 10. Ifølge bestemmelsen kan en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt

årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, vælge ikke at

anvende disse bestemmelser på en virksomhed, således at virksomheden

behandles

uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

virksomheden

opfylder visse nærmere angivne betingelser.

Der er i hovedsagen tale om de samme betingelser som i stk. 10,

nemlig at bestemmelsen alene kan anvendes på virksomheder, hvor mindst én af

deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den

skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab

i

dansk mønt. Baggrunden for de to første betingelser er den samme som i det

foreslåede stk. 10, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Stk. 12 adskiller sig fra stk. 10 derved, at det

er en betingelse, at virksomheden aflægger regnskab i dansk mønt, mens den

skattepligtige i øvrigt udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed

valuta,

altså så at sige den modsatte situation af den i stk. 10 beskrevne. Hvis

den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt, eller

hvis virksomheden ikke aflægger regnskab i dansk mønt, kan bestemmelsen

således

ikke anvendes.

Bestemmelserne kan tænkes anvendt i den situation, hvor en

selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i eksempelvis euro og

derfor har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i euro, men hvor

den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en

interessentskabsandel.

Hvis interessentskabet aflægger regnskab i dansk mønt, kan den

erhvervsdrivende

være interesseret i ikke at skulle anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på

interessentskabsandelen, da indberetninger mv. til skattemyndighederne skal

foretages i dansk mønt. Den skattepligtige skal følgelig ikke omregne det

skattemæssige

resultat af interessentskabsandelen, der jo er udarbejdet i danske kroner,

til

euro for herefter endnu en gang at omregne dette til danske kroner. Den

skattepligtige

kan nøjes med at opgøre det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen

i

danske kroner.

I det foreslåede stk. 13 er der indsat de samme

betingelser for anvendelsen af stk. 12, som der er indsat i

stk. 11.

Begrundelsen for betingelserne er de samme som anført vedrørende

stk. 11,

hvortil der henvises. Den eneste forskel på stk. 13 og stk. 11 er,

at

der i stk. 11 er indsat en bestemmelse om, at stk. 10 finder

anvendelse,

uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk

mønt.

Dette skyldes, at en skattepligtig, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab

i

dansk mønt, som udgangspunkt ikke vil være inde i de foreslåede bestemmelser.

Det er ikke nødvendigt at gentage dette i stk. 13, da forudsætningen for

anvendelsen af stk. 12 er, at den skattepligtige udarbejder

skattemæssigt

årsregnskab efter bestemmelserne i stk. 3-9.

I det foreslåede stk. 14 præciseres det, hvad der

menes med bestemmende indflydelse i stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og

stk. 12,

nr. 2. Bestemmende indflydelse kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse,

aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab, og der skal med andre

ord

foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger bestemmende

indflydelse.

Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den

skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,

eller

den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden.

Det

er ikke en betingelse for, at der foreligger bestemmende indflydelse, at den

skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct.,

eller

den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden,

men

i disse tilfælde foreligger der med sikkerhed bestemmende indflydelse.

Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have

bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af

selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges

nærtstående,

jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond

eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den

skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2, den skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster

stiftet af disse.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3

C, stk. 3, 2. pkt., skal opgørelser mv. af betydning for

skatteansættelsen

foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til

dansk mønt.

Dette indebærer, at kursgevinster og –tab på fordringer og

gæld i den valgte skatteregnskabsvaluta skal opgøres uden hensyn til

valutakursændringer i forhold til danske kroner. Videre betyder det, at

kursgevinster og –tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der ikke

er den

valgte skatteregnskabsvaluta, opgøres i forhold til den valgte valuta i

stedet

for i forhold til danske kroner, og kursgevinster og –tab på fordringer

og gæld

i danske kroner opgøres i forhold til den valgte skatteregnskabsvaluta,

hvorved

valutakursændringer på danske kroner indgår i opgørelsen.

Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, og § 16,

3.-5. pkt., er der efter gældende ret ikke fradrag for tab på fordringer på

koncernforbundne selskaber henholdsvis visse nærtstående personer og

selskaber,

som den skattepligtige er hovedaktionær i. Dette gælder dog kun den del af

tabet, som skyldes debitors manglende betaling. Valutakursgevinster på

sådanne

fordringer beskattes, og valutakurstab på sådanne fordringer kan fradrages.

En tilsvarende situation opstår som følge af lovforslaget i

relation til kursgevinstlovens § 7, stk. 2, og § 19,

stk. 3,

om tab på gæld i danske kroner, hvor indfrielsen skal ske til en på forud

fastsat overkurs i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet. Disse

bestemmelser

omhandler alene gæld i danske kroner, og derfor er der i dag ingen regler om

adskillelse af tab som følge af indfrielse til overkurs og gevinster og tab

som

følge af ændringer af valutakurser. Hvis den skattepligtige opgør eller i

løbet

af perioden fra gældens påtagelse til frigørelse fra gælden har opgjort sit

skattemæssige regnskab i fremmed valuta, kan det dog blive aktuelt at

foretage

en sådan adskillelse.

Den foreslåede § 26 A i kursgevinstloven omhandler

reglerne for opgørelsen af det ikke-fradragsberettigede tab i disse

situationer.

Ifølge det foreslåede stk. 2 skal det

ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.

pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis

afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens

erhvervelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes med valutakursen på

skæringstidspunktet,

jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift

i

den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens

afståelse.

Ved at opgøre det ikke-fradragsberettigede tab som

forskellen på afståelsessummen og anskaffelsessummen til valutakursen på

tidspunktet for fordringens erhvervelse, sikres det, at det

ikke-fradragsberettigede tab opgøres i regnskabsvalutaen på tidspunktet for

erhvervelsen og til valutakurserne på dette tidspunkt. Dette er i

overensstemmelse

med § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt.

Ved senere skift af skatteregnskabsvaluta, skal det

ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta. Denne omregning

foreslås at ske til kursen pr. skæringstidspunktet for overgangen til den nye

skatteregnskabsvaluta. Dette skyldes, at der sker en omregning af

anskaffelsessummen efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 eller 9,

på dette tidspunkt. Bestemmelsen sikrer således, at det

ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta, således at den del

af

anskaffelsessummen i den nye valuta, som tabes som følge af debitors

manglende

betaling, ikke kan fradrages.

Hvis der senere foretages endnu et skift i

skatteregnskabsvalutaen, omregnes det ikke-fradragsberettigede tab, som blev

opgjort

ved omregningen ved det første skift i skatteregnskabsvaluta, til kursen pr.

skæringstidspunktet for det senere skifte i skatteregnskabsvaluta.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende fire eksempler:

Eksempel 1.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige

skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til

skattemæssigt

årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i DKK.

Nominelt

beløb

Valutakurs

- anskaffelse

Valutakurs

– valutaskift 1

Valutakurs

- indfrielsestidspunkt

1.000.000

DKK

1

DKK/DKK

1/7

USD/DKK

6

DKK/USD

1/6

USD/DKK

Anskaffelsessummen er 1.000.000 DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes

anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 1.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =

142.857 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af

valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

142.857

Indfrielsessum

1.000.000 DKK × 1/6 USD/DKK × kurs 100

USD

166.667

Valutakursgevinst

USD

23.810

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både

valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og

nettoresultatet

opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

142.857

Indfrielsessum

1.000.000 DKK × 1/6 USD/DKK × kurs 50

USD

83.333

Kurstab

USD

59.524

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører

valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,

der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på

baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –

indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×

valutakursen

ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 DKK – 500.000 DKK) × 1

DKK/DKK × 1/7 USD/DKK = 71.428 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres

på baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta × valutakursen ved

indfrielsen - indfrielsessum i nominel valuta × valutakursen ved valutaskift

1

og er således 500.000 DKK × 1/6 USD/DKK

– 500.000 DKK × 1/7 USD/DKK = 11.905 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Ikke-fradragsberettiget

tab

USD

-71.428

Skattepligtig

kursgevinst

USD

11.905

Nettoresultat

USD

-59.524

Eksempel 2.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige

skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til

skattemæssigt årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i USD.

Nominelt

beløb

Valutakurs

- anskaffelse

Valutakurs

– valutaskift 1

Valutakurs

- indfrielsestidspunkt

1.000.000

USD

6

DKK/USD

1/7

USD/DKK

1/7

USD/DKK

Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD × 6 DKK/USD = 6.000.000

DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes

anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =

857.143 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af

valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

857.143

Indfrielsessum

1.000.000 USD × kurs 100

USD

1.000.000

Valutakursgevinst

USD

142.857

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både

valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og

nettoresultatet

opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

857.143

Indfrielsessum

1.000.000 USD × kurs 50

USD

500.000

Kurstab

USD

357.143

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører

valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,

der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på

baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –

indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×

valutakursen

ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 USD – 500.000 USD) × 6 DKK/USD

× 1/7 USD/DKK = 428.571 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på

baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta × (1-(valutakursen ved

valutaskift 1 × valutakursen ved erhvervelsen))

og er således 500.000 DKK ×

(1-((1/7 USD/DKK)×6 DKK/USD)) = 71.429 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Ikke-fradragsberettiget

tab

USD

-428.571

Skattepligtig

kursgevinst

USD

71.429

Nettoresultat

USD

-357.143

Eksempel 3.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige

skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til

skattemæssigt

årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i EUR.

Nominelt

beløb

Valutakurs

- anskaffelse

Valutakurs

– valutaskift 1

Valutakurs

- indfrielsestidspunkt

1.000.000

EUR

7

DKK/EUR

8

DKK/EUR

1/6,5

USD/DKK

8/6,5

USD/EUR

1,30

USD/EUR

Anskaffelsessummen er 1.000.000 EUR × 7 DKK/EUR = 7.000.000

DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes

anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 7.000.000 DKK × 1/6,5 USD/DKK =

1.076.923 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af

valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

1.076.923

Indfrielsessum

1.000.000 EUR × 1,30 USD/EUR × kurs 100

USD

1.300.000

Valutakursgevinst

USD

223.077

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både

valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og

nettoresultatet

opgøres således:

Anskaffelsessum

USD

1.076.923

Indfrielsessum

1.000.000 USD × 1,30 USD/EUR × kurs 50

USD

650.000

Kurstab

USD

426.923

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører

valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,

der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund

af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –

indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×

valutakursen

ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 EUR – 500.000 EUR) × 7 DKK/EUR × (1/6,5 USD/DKK)

= 538.462 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på

baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta × (valutakursen ved

valutaskift 1 × (valutakursen ved valutaskift 1 – valutakursen ved

erhvervelsen))

+ Indfrielsessum i nominel valuta × (valutakursen ved indfrielsen –

valutakursen ved valutaskift 1)

og er således:

500.000 EUR × (1/6,5 USD/DKK) × (8

DKK/EUR – 7 DKK/EUR) + 500.000 EUR × (1,3 USD/EUR - (8/6,5) USD/EUR) =

76.923

USD + 34.615 USD = 111.538 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Ikke-fradragsberettiget

tab

USD

-538.462

Skattepligtig

kursgevinst

USD

111.538

Nettoresultat

USD

-426.923

Eksempel 4.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige

skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, overgår fra og med år 2 til

skattemæssigt

årsregnskab i USD, og vender fra og med år 3 tilbage til skattemæssigt

årsregnskab

i DKK. Den relevante fordring er nomineret i USD.

Nominelt

beløb

Valutakurs

- anskaffelse

Valutakurs

– valutaskift 1

Valutakurs

– valutaskift 2

Valutakurs

– indfrielsestidsp.

1.000.000

USD

6 DKK/USD

1/7

USD/DKK

1/8

USD/DKK

8

DKK/USD

8

DKK/USD

Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD × 6 DKK/USD = 6.000.000

DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes

anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK × 1/7 USD/DKK =

857.143 USD

Ved tilbagevenden til DKK-regnskab omregnes

anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til DKK:

Omregnet anskaffelsessum er 857.143 USD × 8 DKK/USD =

6.857.143 DKK

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af

valutakursgevinster og –tab, og det opgøres således:

Anskaffelsessum

DKK

6.857.143

Indfrielsessum

1.000.000 USD × 8 DKK/USD × kurs 100

DKK

8.000.000

Valutakursgevinst

DKK

1.142.857

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab

og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres

således:

Anskaffelsessum

DKK

6.857.143

Indfrielsessum

1.000.000 USD × 8 DKK/USD × kurs 50

DKK

4.000.000

Kurstab

DKK

2.857.143

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører

valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del,

der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på

baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta –

indfrielsessum i nominel valuta) × valutakursen ved erhvervelsen ×

valutakursen

ved valutaskift 1 × valutakursen ved valutaskift 2

og er således:

(1.000.000 USD – 500.000 USD) × 6

DKK/USD × 1/7 USD/DKK × 8 DKK/USD = 3.428.571 DKK

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på

baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta × (1-(valutakursen ved

valutaskift 1 × valutakursen ved erhvervelsen)) × valutakursen ved

valutaskift

2

og er således 500.000 USD × (1-((1/7 USD/DKK)×6 DKK/USD))×

8 DKK/USD = 571.429 DKK

Nettoresultatet er sammensat således:

Ikke-fradragsberettiget

tab

DKK

-3.428.571

Skattepligtig

kursgevinst

DKK

571.429

Nettoresultat

DKK

-2.857.143

Det foreslåede stk. 3 skal sikre, at et

ikke-fradragsberettiget tab på gæld i danske kroner omfattet af

kursgevinstlovens

§ 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, ikke modregnes i en

eventuel

valutakursgevinst på samme gæld. Dette kunne være tilfældet, hvis den

skattepligtige udarbejdede skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, og

denne

valuta steg over for danske kroner. Derved ville den skattepligtige i forhold

til sin regnskabsvaluta realisere en skattepligtig valutakursgevinst på sin

gæld i danske kroner, der dog ville blive reduceret af det kurstab, som

fulgte

af at gælden skulle indfries til en forud fastsat overkurs.

Tilsvarende sikres det, at et eventuelt valutakurstab kan

fradrages, uanset at tabet som følge af indfrielse til overkurs ikke kan

fradrages.

Teknikken i bestemmelsen svarer til teknikken i stk. 2.

Det vil sige, at der foretages en opdeling af det ikke fradragsberettigede

tab

henholdsvis fradragsberettigede valutakurstab og skattepligtige

kursgevinster.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres efter forslaget på grundlag af

gældens

værdi i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske

kroner

ved indfrielsen eller frigørelsen fra gælden omregnet til valutakursen på

tidspunktet for gældens påtagelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes

med

valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C,

stk. 8

eller 9, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens

erhvervelse til fordringens afståelse.

Eksempel.

Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i

danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i

indkomstår

1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med

250.000

DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende

rente er højere end mindsterenten, og gælden er derfor omfattet af KGL

§ 7,

stk. 2. Der realiseres et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med

indkomstår 3 skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til USD. Kursen pr.

skæringstidspunktet er 1/7 USD/DKK.

Nominelt

beløb

Valutakurs

- anskaffelse

Valutakurs

– valutaskift 1

Valutakurs

– delindfrielse år 3

Valutakurs

– delindfrielse år 4

1.000.000

DKK

1

DKK/DKK

1/7

USD/DKK

6

DKK/USD

1/6

USD/DKK

5

DKK/USD

1/5

USD/DKK

I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf.

kursgevinstlovens § 26, stk. 4:

Indkomstår

1:

1.000.000 -900.000

´

250.000 = 25.000 DKK

1.000.000

Indkomstår 2:

1.000.000 -900.000

´

250.000 = 25.000 DKK

1.000.000

Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse

af skattemæssigt årsregnskab i USD, og ifølge den foreslåede

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, skal der derfor ske en omregning

af anskaffelsessummen.

Anskaffelsessummen er herefter 128.571 USD (900.000 DKK ×

1/7 USD/DKK).

I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i USD herefter

således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den

foreslåede

bestemmelse i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 3:

Indkomstår

3 og 4:

1.000.000 -900.000

´

250.000 = 25.000 DKK

1.000.000

Ved delindfrielsen i indkomstår 3 består resultatet af både

valutakursgevinst/-tab og kurstab som følge af, at gælden skal indfries til

overkurs, og nettoresultatet opgøres således:

Anskaffelsessum

for delindfrielsen USD 128.571 × 0,25

USD

32.143

Indfrielsessum

250.000 DKK × (1/6) USD/EUR

USD

41.667

Kurstab

USD

9.524

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan

kurstabet som følge af, at gælden skal indfries til overkurs ikke fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på

baggrund af følgende:

(Gældens værdi ved indfrielsen i DKK – gældens værdi ved

påtagelsen i danske kroner) × valutakursen ved valutaskift 1

og ved delindfrielser som i det

konkrete eksempel:

((Indfrielsessum i DKK -

anskaffelsessum i DKK)/Indfrielsessum i DKK) × afdrag i DKK × valutakursen

ved

valutaskift 1

Det ikke-fradragsberettigede kurstab omregnet til USD pr.

skæringsdagen er således 25.000 DKK × (1/7 USD/DKK) = 3.571 USD

Samme beregning anvendes for år 4, hvor det

ikke-fradragsberettigede kurstab ligeledes er 3.571 USD.

Det fradragsberettigede valutakurstab opgøres på

baggrund af følgende:

Valutakursen på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3

og 4 kan være steget eller faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor

opgøres en valutakursgevinst eller –tab ved afdragene, hvor selskabet jo

anvender

USD som sin »nationale« valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og

–tab på danske kroner.

Er DKK eksempelvis steget over for USD til 1/6 USD/DKK, vil

selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 41.667 USD (250.000

DKK

× 1/6 USD/DKK). Det fradragsberettigede valutakurstab er herefter 5.953 USD

(41.667-35.714 (250.000 DKK × 1/7 USD/DKK)).

Nettoresultatet er derfor sammensat således:

Ikke-fradragsberettiget

tab

USD

-3.571

Fradragsberettiget

valutakurstab

USD

-5.953

Nettoresultat

USD

-9.524

Samme beregning gør sig gældende for år 4, hvor det

fradragsberettigede valutakurstab er 14.286 USD (250.000 DKK × ((1/5

USD/DKK)-(1/7

USD/DKK))).

Til § 3

Til nr. 1-3

I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den

skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede

anskaffelsessummer

mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre

skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.

De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i

medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens

§ 5

påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de afgørelser,

den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A, kan efter

skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til

Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf.

skattestyrelseslovens § 31.

Klager over ændringer i grundlaget for ældre

skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et

senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over

skatteansættelserne

i det senere indkomstår.

Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i

forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende

aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse

gennemføres,

og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for

avanceopgørelsen,

skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvori omregningen skal

gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere

tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for

»omregningsåret«,

vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere

at

dokumentere relevante forhold.

Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at

skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer

mv. sammen med den sædvanlige ansættelse vedrørende det indkomstår, hvori den

skattepligtige overgår til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i en ny

valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for, at omregningerne er

korrekt

foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere adgang til at dokumentere

forholdene.

Det foreslås endvidere, at ansættelsen af de omregnede

anskaffelsessummer mv. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige

klagesystem, således at der allerede for det indkomstår, hvor omregningen

gennemføres,

tages ligningsmæssig stilling hertil.

Herudover foreslås det, at det er den skatteansættende

myndighed, der behandler anmodninger om dispensation mv.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår,

der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Skattekontrolloven:

§ 1

§ 3 C.

Den regnskabsføring, der skal

lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af

arbejdsmarkedsbidrag,

kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og

årsregnskabsloven.

Stk. 2.

Pligtmæssige meddelelser til

danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan

fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og

pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

1.

I

§ 3 C

indsættes som stk. 3-14:

»Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan

skattepligtige,

som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed

valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 7. Opgørelser mv.

af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta

inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er en betingelse, at den

skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der

vælges

en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden

om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der

ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7.

Skattemyndigheden

kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at

bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at

omregne

til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter

International Accounting Standards (IAS) eller International Financial

Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab

i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5.

Den

skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige

årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt,

hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er

en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for

hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt,

har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der

ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved

omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse,

at der er opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Skattemyndigheden

kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 6.

Følgende

skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

1)

Juridiske personer

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra

a eller b.

2)

Juridiske personer

omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.

3)

Fysiske personer

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d

eller e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så

vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske

til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der

anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af hvilken

centralbanks

valutakurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i

forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,

eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende

indkomstår

vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt.

Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til

skattemyndigheden

inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner

anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne

centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen

er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden

centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i

fremmed

valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.

Stk. 8.

Overgår

en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny

valuta, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige

anskaffelsessummer,

afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som

indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved omregning af de

hidtidige

anskaffelsessummer mv. med valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen

til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved omregning pr.

skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt., valgte

centralbanks

valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den

valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs

fastsat af en anden centralbank.

Stk. 9.

Medfører

en virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af

fusionsskatteloven

eller selskabsskattelovens § 8 A, overgang til en ny valuta, sker

omregningen

af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt

øvrige

elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr. fusionens

mv. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen

eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker

omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold

på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og

passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og

vedtagelsestidspunktet,

sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.

Stk. 10.

Hvis en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan

den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle

virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1)

mindst én af

deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2)

den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3)

virksomheden

aflægger regnskab i en fremmed valuta.

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene

vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta, som den pågældende

virksomhed aflægger regnskab i.

Stk. 11.

Stk. 10

finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt

årsregnskab i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af

stk. 10,

at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden

efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver

meddelelse

om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes

anvendt.

Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af

stk. 10 i løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse

for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter

erhvervelsen indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den

skattepligtige

for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 10.

Skattemyndigheden

kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 12.

Hvis en

skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt

årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en

virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i

stk. 3-9 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles

uafhængigt

af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1)

mindst én af

deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2)

den skattepligtige

ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3)

virksomheden

aflægger regnskab i dansk mønt.

Stk. 13.

Det er

en betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i

forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt.,

eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af

den skattepligtiges virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den

skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i

løbet af indkomståret, kan stk. 12 alene finde anvendelse for denne

virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen

indgiver

meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende

virksomhed ønsker at anvende stk. 12. Skattemyndigheden kan i særlige

tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 14.

Bestemmende

indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan

foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden

form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den

skattepligtiges

ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den

skattepligtige

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved bedømmelsen af,

om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på

virksomheden,

medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har

bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og

af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,

stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den

skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har

bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den

skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af

disse.«

Kursgevinstloven:

§ 2

1.

Efter

§ 26 indsættes:

»§ 26 A.

Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab

i fremmed valuta, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder

stk. 2 og 3 anvendelse.

Stk. 2.

Det

ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5.

pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis

afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens

erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på

skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11

og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens

erhvervelse

til fordringens afståelse.

Stk. 3.

Ved

opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab,

jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi

i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved

frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte

tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige

regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.«

Skattestyrelsesloven:

§ 3

§ 2.

Den kommunale skattemyndighed

foretager:

1)

Skatteansættelsen

af indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2)

Efterprøvelse af

passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører

værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3)

Beregning af

passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave

er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

4)

Skatteansættelse

efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Ansættelse for

fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører.

6)

Behandling af

anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.

1.

I

§ 2

indsættes som nr. 7 og 8:

»7)

Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer

og dødsboer.

8)

Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C,

stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4.

pkt., for fysiske personer og dødsboer.«

§ 12 A.

Told- og skatteforvaltningen

foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,

der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet

eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og

skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar

efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale

skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og

§ 21,

stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på

bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages

til Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.

Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale

med en kommunalbestyrelse eller en bestyrelse for et kommunalt fællesskab som

nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra

dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå

bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.

2.

I

§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»stk. 2« til: »stk. 3«.

3.

I

§ 12 A

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen

foretager ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 8 og 9, for juridiske personer bortset fra dødsboer.

Told- og skatteforvaltningen træffer endvidere afgørelse efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., og stk. 5, for

juridiske

personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til

Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 23.

Landsskatteretten påkender klager

over afgørelser af:

1)

Spørgsmål om

skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12

A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

2)

Spørgsmål om

efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

3)

Spørgsmål om

beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

4)

Spørgsmål om

skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Spørgsmål om

vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og

§ 22 B.

6)

Spørgsmål om

bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2.

pkt.

7)

Spørgsmål, der

efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud

og

tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,

som underskuddet eller tabet vedrører.

9)

Afgørelser, der

efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan

påklages til Landsskatteretten.

10)

Spørgsmål om bindende

ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.

4.

§ 23, stk. 1, nr. 8,

affattes

således:

»8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1,

af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra

kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om

ansættelse

efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter

skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9.«

Lignende dokumenter