Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for selvejende institutioner m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for
kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for
selvejende institutioner m.v.
I breve af 3. og 5. maj 1999 har De klaget til
Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts
udtalelse af 27. april 1999, hvori tilsynsrådet har udtalt, at De var
inhabil ved Holstebro Byråds behandling af en sag den 19. januar 1999
vedrørende Peter Schaufuss-Balletten, idet De er formand for
bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss-Balletten.
Tilsynsrådet har endvidere anført, at De vil være inhabil
i fremtidige sager af samme art.
Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af
Deres sag. Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at De ikke var inhabil
på byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet
kan således ikke tilslutte sig Tilsynsrådet for
Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999. Indenrigsministeriet har
i dag meddels tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.
Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en
nærmere begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.
Sagens baggrund:
Spørgsmålet om Deres eventuelle
inhabilitet blev rejst i forbindelse med et møde i Holstebro
Byråd den 19. januar 1999, hvor et dagsordenspunkt vedrørte
bl.a. godkendelsen af en egnsteateraftale med Peter Schaufuss-Balletten for
perioden 1999-2001.
Af udskrift af Holstebro Byråds beslutningsprotokol
fra mødet den 19. januar 1999 fremgår bl.a. følgende:
"Efter gennemførelsen af 1. sæson i
aftaleperioden har Kulturministeriet over for teaterrådet godkendt, at
der udarbejdes en ny 3-årig egnsteateraftale for perioden
Læs alt
1999-2001.
I henhold til teaterlovens kap. 7 refunderer staten 50 %
af kommunens tilskud til egnsteatervirksomhed. Refusionen er betinget af, at
der er indgået en fast aftale for mindst 3 år. Der ydes 50 %
refusion af højst 6.306.000 kr. i 1999. Det maksimale beløb
hvortil der ydes tilskud fastsættes hvert år af
Kulturministeriet."
Der blev på mødet redegjort for de
tilskudsbeløb, der udgjorde det årlige driftstilskud til
balletten. Byrådet godkendte herefter Udvalget for Kultur og Fritids
samt Økonomiudvalgets anbefaling om, at frigive 655.000 kr. fra
initiativpuljen en årlig bevilling, der er givet til
økonomiudvalget til fremme af nye projekter inden for områderne
kulturudvikling, turisme og generel erhvervsfremme til formålet samt
at godkende egnsteateraftalen.
De blev ikke erklæret inhabil ved det
pågældende møde, men i et efterfølgende notat af
25. januar 1999 redegjorde Holstebro Kommune for kommunens opfattelse af, i
hvilke tilfælde et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af
en bestyrelse, må anses for inhabil.
Af notatet fremgår bl.a. følgende:
"Bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af
Byrådet, men som efterfølgende er blevet valgt til formand for
bestyrelsen, vil derimod blive sidestillet med alle andre formænd, som
ikke har et folkeligt mandat til at sidde i den pågældende
bestyrelse, og der vil derfor kunne opstå en interessekonflikt mellem
byråd og bestyrelse, hvor formanden uagtet han er valgt til
bestyrelsen af byrådet vil blive erklæret inhabil, også
selv om den pågældende ikke har deltaget i sagens behandling i
bestyrelsen."
Ved brev af 2. februar 1999 rettede De henvendelse til
Indenrigsministeriet, idet De vedlagde ovennævnte notat, som De
samtidig erklærede Dem uenig i. De oplyste endvidere, at De som formand
for bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss Balletten ikke
modtager nogen form for vederlag. De anmodede i den forbindelse ministeriet
om at oplyse, hvorvidt man som formand for bestyrelser og institutioner,
hvortil man er valgt af byrådet, automatisk er inhabil ved behandlingen
af sager i byrådet for den pågældende institution.
Indenrigsministeriet sendte ved brev af 12. februar 1999
Deres henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, med
henblik på, at tilsynsrådet der fører tilsyn med
Holstebro Kommune kunne tage stilling til det rejste
spørgsmål.
20 af medlemmerne af Holstebro Byråd rettede ved
brev af 16. marts 1999 på baggrund af det rejste
spørgsmål om Deres inhabilitet henvendelse til
Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, idet man anmodede om en
analyse af fortolkningen af reglerne om inhabilitet. Det anføres
bl.a.:
"I forbindelse med byrådets behandling d.d. af
dagsordens pkt. 1 "Tilsynsrådssag spørgsmål om
inhabilitet" ønsker nedennævnte at gøre
opmærksom på, at den til grund for beslutningen foretagne
fortolkning af reglerne om inhabilitet synes at medføre en efter vores
opfattelse betænkelig hindring for, at byrådsmedlemmerne kan
være bærere af lokale interesser, for om man er valgt ind i
byrådet på en mærkesag om ballet og dermed habil eller af
byrådet er udpeget til bestyrelsen for selvsamme ballet og stadig habil
eller påfølgende valgt som formand for balletten og dermed
inhabil forekommer ikke indlysende klart.
Med nye organisationsformer synes der med den angivne
fortolkning at ske en måske utilsigtet svækkelse af de direkte
folkevalgtes roller.
På denne baggrund ønskes en analyse af hvilke
konsekvenser fortolkningen måtte have på byrådsmedlemmers
muligheder for sæde i fora opstået som følge af nye
organisationsformer."
Holstebro Byråd anførte ved brev af 18. marts
1999 som svar på høringen fra Tilsynsrådet for
Ringkjøbing Amt bl.a. følgende:
"Den nye egnsteateraftale vil betyde, at Holstebro
Kommune de næste 3 år binder sig til at betale et tilskud
på 2.102.000 kr. årligt.
I sit møde den 19. januar 1999 godkender
Byrådet dels egnsteateraftalen og dels de økonomiske
konsekvenser for kommunen.
...
Der er tale om godkendelse af et kommunalt tilskud
på over 1 mill. kroner årligt i 3 år.
Selvom et stort flertal i byrådet tidligere har
tilkendegivet en positiv holdning til Schaufuss Balletten, vil der være
en naturlig interessemodsætning mellem byrådet og balletten, idet
balletten har et ønske om at få flest mulige kommunale midler,
medens Byrådet har et ønske om at begrænse støtten
til det nødvendige, idet Byrådet nødvendigvis må
foretage en vis prioritering.
Det må ligeledes forventes, at en formand for en
selvejende institution vil føle en vis forpligtelse til at varetage og
forsvare institutionens interesser, hvorfor der vil kunne opstå en
interessekonflikt mellem den selvejende institution og kommunen, når
ansøgningen fra den selvejende institution skal behandles i
byrådet.
Selvom det i den konkrete situation ikke måtte anses
for sandsynligt, at der ville blive truffet en usaglig afgørelse,
ville alene den abstrakte risiko herfor betyde, at byrådet i henhold
til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, burde have rejst tvivl om Kurt
Degnbols upartiskhed i Byrådet, og skulle have truffet den beslutning,
der klages over."
Ved brev af 27. april 1999 afgav Tilsynsrådet for
Ringkjøbing Amt en udtalelse til Dem i sagen. Af udtalelsen
fremgår bl.a. følgende:
"Tilsynsrådet er enig med Holstebro Byråd
i, at De i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er inhabil
i den foreliggende sag, og vil være det i fremtidige sager af samme
art. De er derfor efter § 14 i lov om kommunernes styrelse udelukket fra at
deltage i sådanne sagers behandling og afgørelse i såvel
stående udvalg som byråd.
...
3: De habilitetsmæssige følger af valg til
bestyrelsesformand.
Medens menige kommunalbestyrelsesvalgte
kommunalbestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke bliver inhabile ved
kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende behandling af
sager vedrørende den private juridiske person, hvis bestyrelse de er
valgt ind i, er udgangspunktet det modsatte, hvis et sådant medlem af
bestyrelsen vælges til dennes formand.
Posten som bestyrelsesformand hviler ikke på et
mandat fra kommunalbestyrelsen men på et mandat fra den juridiske
persons bestyrelse. Valget sker ikke for at tilgodese kommunale interesser,
og formanden vil have pligt til primært at varetage den juridiske
persons interesser. Udgangspunktet er derfor klart, at en sådan valgt
formand er inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager
vedrørende den private juridiske person.
...
Hvervet som formand for den selvejende institution Peter
Schaufuss Balletten er ... omfattet af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Institutionens formand skal først og fremmest varetage institutionens
interesser således at der er den interessekollision i forholdet mellem
offentlige og private interesser, som inhabilitet kræver."
Tilsynsrådet anførte i anledning af
byrådsmedlemmernes brev af 16. marts 1999 om fortolkningen af reglerne
om inhabilitet ved brev af 27. april 1999 bl.a. følgende:
"Den gældende retstilstand på
området, således som tilsynsrådet har beskrevet den i
skrivelsen til Kurt Degnbol, ses efter tilsynsrådets opfattelse ikke
at lægge nogen bånd på byrådsmedlemmernes mulighed
for at have sæde i fora af forskellig art.
Menige medlemmer af sådanne fora vil kun ganske
undtagelsesvis være inhabile, jfr. hvad der er anført herom i
skrivelsen til Kurt Degnbol.
Hvad den foreliggende sag imidlertid giver anledning til
at fremhæve er, at hvis et kommunalbestyrelsesvalgt
kommunalbestyrelsesmedlem i en privat juridisk ledelse lader sig vælge
til formand for ledelsen, ændres hans situation radikalt, idet han som
hovedregel vil være inhabil i alle sager i kommunalbestyrelsen om den
pågældende juridiske person. Det kommunalbestyrelsesmedlem, der
overvejer at lade sig vælge til formand, må således
gøre op med sig selv, om han helst vil behandle sagerne i
kommunalbestyrelsen eller i den private juridiske persons bestyrelse.
Såfremt henvendelsen skal opfattes som en
tilkendegivelse af, at den bestående retstilstand ikke (længere)
er hensigtsmæssig, må tilsynsrådet henvise til at
søge problemet løst ad politisk vej".
Ved brev af 3. maj 1999 klagede De til
Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts
udtalelse af 27. april 1999.
De anmodede herudover ved brev af 5. maj 1999 om, at
Indenrigsministeriet lod besvarelsen af følgende
spørgsmål indgå i ministeriets udtalelse:
"Punkt 1: Hvilke beføjelser har en
bestyrelsesformand, der afviger fra menige bestyrelsesmedlemmer i forhold til
inhabilitet ?
Punkt 2: Gør det nogen forskel, om en
bestyrelsesformand er lønnet/ulønnet i forhold til habilitet i
Byrådet ?
Punkt 3: Gør det nogen forskel, om
bestyrelsesformænd for et fælles kommunalt selskab er
lønnet/ulønnet i forhold til habiliteten i Byrådet
?"
I anledning af Deres klage anmodede Indenrigsministeriet
ved brev af 17. maj 1999 Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en
udtalelse i sagen.
Tilsynsrådet henholdt sig ved brev af 28. maj 1999
til udtalelsen af 27. april 1999 og anførte bl.a. følgende:
"Det retlige grundlag for udtalelsen er
forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, idet der er tale om ledelsen af en
juridisk person.
Tilsynsrådet anerkender, at der gøres
undtagelse fra denne regel i overensstemmelse med bestemmelsens stk. 2 i
situationer, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til det
pågældende organ for at varetage kommunalbestyrelsens interesser,
idet der da som udgangspunkt ikke foreligger fare for en
interessekonflikt.
Efter tilsynsrådets opfattelse gælder
modifikationen ikke, såfremt den pågældende vælges af
bestyrelsen til formand, idet formanden ikke kan indskrænke sine
funktioner til at varetage kommunale interesser, men påtager sig en
forpligtekse til at repræsentere den juridiske person og fremme dens
interesser over for omverdnen, herunder kommunalbestyrelsen.
Formanden skal herunder arbejde for, at der tilvejebringes
den størst mulige støtte til virksomheden, herunder kommunal
støtte, uanset at dette som i den foreliggende sag sker i
konkurrence med andre lignende aktiviteter, der er afhængige af
offentlig støtte.
Institutionens og kommunens interesser er således
ikke nødvendigvis sammenfaldende, hvorfor den kommunalretlige
modifikation efter tilsynsrådets opfattelse ikke er anvendelig,
når institutionens støtteansøgninger m.v. skal behandles
af kommunalbestyrelsen.
Vedrørende den konkrete sag:
Byrådets stillingtagen til egnsteateraftalen og
størrelsen af den kommunale støtte var af afgørende
betydning for institutionene mulighed for at fortsætte sin
virksomhed.
Beslutningen blev truffet på et tidspunkt, hvor
institutionen i sæsonen 97/98 havde pådraget sig et underskud
på ca. 2,5 mio. kr. (og en dertil svarende gæld til sin
bankforbindelse).
Underskuddet/gælden forventes dækket i de
kommende år, dels gennem tilskud, dels gennem indtægter fra
aktivitetsudvidelser.
Bestyrelsens økonomistyring har givet anledning til
kritik fra Kulturministeriet.
Det kommunale tilskud blev finansieret af en pulje
på 1. mio. kr. under økonomiudvalget, der var afsat til
formålene: projekter til fremme af nye kulturelle initiativer, turisme
og generel erhvervsstøtte.
Det bevilgede tilskud udgør således ca. 2/3
af den samlede pulje.
Det er tilsynsrådets opfattelse, at sagens konkrete
omstændigheder måtte medføre inhabilitet i medfør
af § 3, stk. 1, nr. 5, såfremt stk. 3 måtte anses for
uanvendelig, idet der i høj grad må være tvivl om
bestyrelsesformandens upartiskhed."
Indenrigsministeriets udtalelse:
Det tilsyn, som de for hvert amt nedsatte
tilsynsråd udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn.
Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en
tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige
retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse
(lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).
Tilsynsrådene kan ikke tage stilling til, om
kommunerners sidpositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til
spørgsmål vedrørende skønsudøvelse,
så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er
fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i
forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at
tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse
eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61a.
§ 14, stk. 1, og stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er
sålydende:
"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er
udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om
sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen,
hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans
habilitet."
§ 3 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985,
som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:
"Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
vedkommende selv har en særlig personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for
nogen, der har en sådan interesse.
vedkommende deltager i ledelsen af eller i
øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller
anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens
udfald,
der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes
upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som
følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den
pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke
kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne
blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må
ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i
øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende
sag."
Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmålet
beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes.
Det antages, at en person er afskåret fra at deltage i en sags
behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens
parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis
tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen
på en upartisk måde.
En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for
inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det
pågældende medlem konkret må antages at ville lægge
vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det
bemærkes, at formålet med inhabilitetsreglerne ikke alene er at
sikre, at den enkelte behandles korrekt, men også at der ikke skabes
mistillid til den offentlige forvaltning.
I overvejelserne bør dog tillige indgå, at
der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at
kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i
kommunalbestyrelsen og stående udvalg.
Der henvises til John Vogter, Den kommenterede
forvaltningslov, 1992, side 87.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, medfører nær
tilknytning til en juridisk person inhabilitet, såfremt den juridiske
person har en særlig interesse i sagens udfald.
Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun
private juridiske personer, og finder derfor ikke direkte anvendelse i
forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et
offentligt ejet selskab m.v. Det pågældende
kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne
være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager
vedrørende sådanne selskaber m.v. efter forvaltningslovens § 3,
stk. 1, nr. 5.
Det er således ikke i sig selv afgørende for
vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems
inhabilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er
medlem af bestyrelsen for et selskab m.v., der ikke anses for en privat
juridisk person.
Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,
Forvaltningsret, 1994, side 182 f.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5,
indebærer således som udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en
selvejende institutions bestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem
må medvirke ved afgørelsen af sager, hvori den selvejende
institution er part, eller i hvis udfald institutionens på en anden
måde har en særlig interesse.
Det er imidlertid antaget, at et
kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af en forening, en fond
m.v., uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5,
ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens
behandling af sager vedrørende foreningen, fonden m.v. i
tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er
udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage
kommunalbestyrelsens interesser. Synspunktet bag denne modifikation er det,
at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, idet det
pågældende medlem også i foreningens eller fondens
bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser.
Er der tale om, at kommunalbestyrelsen udøver
tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til foreningen, fonden m.v., vil der
dog være tale om en sådan interessekonflikt, at modifikationen
ikke finder anvendelse. Indebærer sagen stillingtagen til det
pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller
undtagelser som bestyrelsesmedlem, vil inhabilitet kunne foreligge, jf.
forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.1.
Det må herudover antages, at et
kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i
bestyrelsen for en forening m.v. med henblik på at varetage
kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabilt ved
kommunalbestyrelsebs behandling af sager vedrørende privatretlige
dispositioner (gensidigt bebyrdende aftaler, erstatningskrav m.v.) i
forholdet mellem kommunen og den pågældende forening m.v.
Der henvises i den forbindelse til lov om kommunernes
styrelse med kommentarer, 1996, side 92, samt John Vogter, Den kommenterede
forvaltningslov, 1992, side 88 og 92.
Da der i den foreliggende sag var tale om, at
byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt byrådet kunne godkende
økonomiudvalgets anbefaling om at frigive 655.000 kr. fra
initiativpuljen til Peter Schaufuss-Balletten samt godkende
egnsteateraftalen, må den selvejende institution efter
Indenrigsministeriets opfattelse anses for at have en særlig interesse
i sagen.
Der er tale om en sag vedrørende bevilling af et
tilskudsbeløb samt godkendelse af en egnsteateraftale, der er en
forudsætning for statsrefusion af tilskudsbeløbet.
Indenrigsministeriet finder således ikke, at sagen indebærer
udøvelse af et tilsyn med Peter Schaufuss-Balletten, der kunne
føre til, at De som medlem af bestyrelsen kunne anses for inhabil.
Sagen omhandler ifølge udskriften af Holstebro Byråds
beslutningsprotokol ej heller stillingtagen til Deres handlinger eller
undladelser som bestyrelsesmedlem.
Spørgsmålet er herefter om det forhold, at De
er formand for bestyrelsen for den selvejende institution Peter
Scahufuss-Balletten, kan føre til en ændret
inhabilitetsvurdering.
Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt har
anført, at posten som bestyrelsesformand ikke hviler på et
mandat fra byrådet, men på et mandat fra den juridiske persons
bestyrelse. Tilsynsrådet har endvidere anført, at valget ikke
sker for at tilgodese kommunale interesser, og at formanden vil have pligt
til primært at varetage den private juridiske persons interesser.
Det er uomtvistet, at Deres medlemskab af bestyrelsen
hviler på, at byrådet har valgt Demhertil, og at det ikke er
byrådet, men den selvejende institutions bestyrelse, der har valgt Dem
som formand for bestyrelsen. Vurderingen af, om formandshvervet
medfører, at De ikke længere kan anses at være
repræsentant for kommunens interesser beror efter Indenrigsministeriets
opfattelse på, hvorvidt byrådet fortsat har
instruktionsbeføjelser over for Dem.
Det er antaget, at det ikke ud fra fondsretlige hensyn er
udelukket, at et byråd har instruktionsbeføjelse overofr et
medlem udpeget af byrådet til bestyrelsen i en selvejende institution.
Som følge af det krav om selvstændighed, som er en del af
fondsbegrebet, antages det dog at være i strid med fondsretlige
grundsætninger, hvis bestyrelsen eller dens flertal er underkastet
instruktionsbeføjelser fra stifteren eller anden. Såfremt
bestyrelsen eller dens flertal er udpeget af et byråd, vil
byrådet derfor ikke have instruktionsbeføjelser overfor de
medlemmer, som byrådet har indvalgt.
Det er endvidere antaget, at et medlem af en selvejende
institutions bestyrelse, der udelukkende er indvalgt for at sikre et vist
lokalkendskab i bestyrelsen, i almindelighed ikke kan antages at være
undergivet byrådets instruktionsbeføjelser. Er medlemmet derimod
indvalgt for at varetage kommunens interesser f.eks. i tilfælde, hvor
kommunen yder tilskud til institutionens aktiviteter vil formodningen tale
for, at medlemmet er underkastet instruktionsbeføjelser.
Efter § 5 i vedtægterne for den selvejende
institution Peter Schaufuss-Balletten består bestyrelsen af en
repræsentant valgt af Holstebro Byråd,
forvaltningsdirektøren for Holstebro Kommunes Børne- og
Kulturforvaltning, en repræsentant valgt af Ringkøbing
Amtsråd, en repræsentant valgt blandt medarbejderne på
Peter Schaufuss-Balletten og tre medlemmer valgt af bestyrelsen. Bestyrelsen
vælger selv blandt sine medlemmer formand og næstformand.
Bestyrelsens flertal er således ikke udpeget af
Holstebro Byråd og de fondsretlige krav om selvstændighed er
derfor ikke til hinder for, at De er underlagt byrådets
instruktionsbeføjelser.
Vedtægterne for den selvejende institution
indeholder heller ikke i øvrigt bestemmelser, som er til hinder for,
at byrådet har instruktionsbeføjelser overfor Dem.
Der er på baggrund af de i sagen foreliggende
oplysninger efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke grundlag for at
antage, at De af byrådet er valgt udelukkende for at sikre et vist
lokalkendskab i bestyrelsen. Derimod taler det forhold, at kommunen yder et
væsentligt tilskud til den selvejende institution for, at De er
indvalgt i bestyrelsen for at varetage kommunens interesser.
Indenrigsministeriet finder endvidere ikke, at det
forhold, at De af bestyrelsen er valgt til formand, kan føre til en
ændret opfattelse af, at De er undergivet byrådets
instruktionsbeføjelse. Deres medlemskab af bestyrelsen beror
således fortsat på et valg af byrådet, og byrådet har
fortsat instruktionsbeføjelser over for Dem.
Indenrigsministeriet kan således ikke tilslutte sig
Tilsynsrådets for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999,
idet Indenrigsministeriet ikke finder, at De var inhabil på
byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet har i
dag meddelt tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.
For så vidt angår Deres spørgsmål
om, hvorvidt et eventuelt vederlag ville have betydning for
inhabilitetsvurderingen, skal Indenrigsministeriet oplyse, at såfremt
en bestyrelsesformand for en selvejende institution modtager vederlag for
hvervet som bestyrelsesformand, vil det kunne være relevant at vurdere,
hvorvidt den pågældende har en sådan økonomisk
interesse i sagens afgørelse, at der foreligger inhabilitet i
medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven.
En sådan vurdering vil imidlertid alene være
relevant i tilfælde, hvor der skal træffes en beslutning, der vil
kunne medføre et bortfald eller en forringelse af vederlaget. I en
sag, hvor der skal træffes en beslutning, der eventuelt vil
medføre en lukning af den selvejende institution, vil en sådan
vurdering således kunne være relevant.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, vil en person være inhabil
i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en
"særlig" personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald.
Det kan være vanskeligt at angive, hvor stærk
en personlig eller økonomisk interesse i sagen, der skal foreligge
for, at der kan blive tale om inhabilitet efter nr. 1. Den økonomiske
interesse må dog være af en sådan størrelse, at man
med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan gå ud fra, at
den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.
Der henvises til John Vogter, Den kommenterede
forvaltningslov, 1992, side 80.
Størrelsen af det beløb, der modtages for
hvervet som bestyrelsesformand vil således kunne have betydning for
inhabilitetsvurderingen.
Da De ifølge de foreliggende oplysninger ikke
modtager vederlag for Deres hverv som bestyrelsesformand, og
spørgsmålet derfor ikke er aktuelt i den konkrete sag, har
Indenrigsministeriet ikke anledning til at udtale sig nærmere om et
eventuelt vederlags betydning for inhabilitetsvurderingen.
Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i
sagen.
Kopi af dette brev er sendt til Holstebro Byråd og
Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt.
Lignende dokumenter
- Udtalelse om inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, for kommunalbestyrelsesmedlemmer der er ansat i den kommunale forvaltning i forbindelse med et byråds behandling af en kommunes årsbudget under et af byrådet afholdt budgetseminar Retsinformation · 11. april 2000
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om inhabilitet som følge af ledelsesmæssig og økonomisk tilknytning til en professionel fodboldklub samt om pligten til at underrette kommunalbestyrelsen herom Retsinformation · 20. august 2009
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence Retsinformation · 10. december 2003
- Spørgsmålet om generel inhabilitet som udvalgsformand som følge af speciel inhabilitet i nogle større udvalgssager Retsinformation · 25. september 1997
- Medlem af boligselskabs bestyrelse - inhabilitet - lokalplanforslag Retsinformation · 25. september 1997
- Vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer der som ansat i kommunen har deltaget i en arbejdsgruppe der skal fremsætte forslag til kommunalbestyrelse Retsinformation · 25. september 1997