Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for selvejende institutioner m.v.

UDT nr 60358 af 22/12/1999UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet23. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om inhabilitet for

kommunalbestyrelsesmedlemmer, som besidder formandsposter i bestyrelser for

selvejende institutioner m.v.

I breve af 3. og 5. maj 1999 har De klaget til

Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts

udtalelse af 27. april 1999, hvori tilsynsrådet har udtalt, at De var

inhabil ved Holstebro Byråds behandling af en sag den 19. januar 1999

vedrørende Peter Schaufuss-Balletten, idet De er formand for

bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss-Balletten.

Tilsynsrådet har endvidere anført, at De vil være inhabil

i fremtidige sager af samme art.

Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af

Deres sag. Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at De ikke var inhabil

på byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet

kan således ikke tilslutte sig Tilsynsrådet for

Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999. Indenrigsministeriet har

i dag meddels tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en

nærmere begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Spørgsmålet om Deres eventuelle

inhabilitet blev rejst i forbindelse med et møde i Holstebro

Byråd den 19. januar 1999, hvor et dagsordenspunkt vedrørte

bl.a. godkendelsen af en egnsteateraftale med Peter Schaufuss-Balletten for

perioden 1999-2001.

Af udskrift af Holstebro Byråds beslutningsprotokol

fra mødet den 19. januar 1999 fremgår bl.a. følgende:

"Efter gennemførelsen af 1. sæson i

aftaleperioden har Kulturministeriet over for teaterrådet godkendt, at

der udarbejdes en ny 3-årig egnsteateraftale for perioden

Læs alt

1999-2001.

I henhold til teaterlovens kap. 7 refunderer staten 50 %

af kommunens tilskud til egnsteatervirksomhed. Refusionen er betinget af, at

der er indgået en fast aftale for mindst 3 år. Der ydes 50 %

refusion af højst 6.306.000 kr. i 1999. Det maksimale beløb

hvortil der ydes tilskud fastsættes hvert år af

Kulturministeriet."

Der blev på mødet redegjort for de

tilskudsbeløb, der udgjorde det årlige driftstilskud til

balletten. Byrådet godkendte herefter Udvalget for Kultur og Fritids

samt Økonomiudvalgets anbefaling om, at frigive 655.000 kr. fra

initiativpuljen en årlig bevilling, der er givet til

økonomiudvalget til fremme af nye projekter inden for områderne

kulturudvikling, turisme og generel erhvervsfremme til formålet samt

at godkende egnsteateraftalen.

De blev ikke erklæret inhabil ved det

pågældende møde, men i et efterfølgende notat af

25. januar 1999 redegjorde Holstebro Kommune for kommunens opfattelse af, i

hvilke tilfælde et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af

en bestyrelse, må anses for inhabil.

Af notatet fremgår bl.a. følgende:

"Bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af

Byrådet, men som efterfølgende er blevet valgt til formand for

bestyrelsen, vil derimod blive sidestillet med alle andre formænd, som

ikke har et folkeligt mandat til at sidde i den pågældende

bestyrelse, og der vil derfor kunne opstå en interessekonflikt mellem

byråd og bestyrelse, hvor formanden uagtet han er valgt til

bestyrelsen af byrådet vil blive erklæret inhabil, også

selv om den pågældende ikke har deltaget i sagens behandling i

bestyrelsen."

Ved brev af 2. februar 1999 rettede De henvendelse til

Indenrigsministeriet, idet De vedlagde ovennævnte notat, som De

samtidig erklærede Dem uenig i. De oplyste endvidere, at De som formand

for bestyrelsen for den selvejende institution Peter Schaufuss Balletten ikke

modtager nogen form for vederlag. De anmodede i den forbindelse ministeriet

om at oplyse, hvorvidt man som formand for bestyrelser og institutioner,

hvortil man er valgt af byrådet, automatisk er inhabil ved behandlingen

af sager i byrådet for den pågældende institution.

Indenrigsministeriet sendte ved brev af 12. februar 1999

Deres henvendelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, med

henblik på, at tilsynsrådet der fører tilsyn med

Holstebro Kommune kunne tage stilling til det rejste

spørgsmål.

20 af medlemmerne af Holstebro Byråd rettede ved

brev af 16. marts 1999 på baggrund af det rejste

spørgsmål om Deres inhabilitet henvendelse til

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, idet man anmodede om en

analyse af fortolkningen af reglerne om inhabilitet. Det anføres

bl.a.:

"I forbindelse med byrådets behandling d.d. af

dagsordens pkt. 1 "Tilsynsrådssag spørgsmål om

inhabilitet" ønsker nedennævnte at gøre

opmærksom på, at den til grund for beslutningen foretagne

fortolkning af reglerne om inhabilitet synes at medføre en efter vores

opfattelse betænkelig hindring for, at byrådsmedlemmerne kan

være bærere af lokale interesser, for om man er valgt ind i

byrådet på en mærkesag om ballet og dermed habil eller af

byrådet er udpeget til bestyrelsen for selvsamme ballet og stadig habil

eller påfølgende valgt som formand for balletten og dermed

inhabil forekommer ikke indlysende klart.

Med nye organisationsformer synes der med den angivne

fortolkning at ske en måske utilsigtet svækkelse af de direkte

folkevalgtes roller.

På denne baggrund ønskes en analyse af hvilke

konsekvenser fortolkningen måtte have på byrådsmedlemmers

muligheder for sæde i fora opstået som følge af nye

organisationsformer."

Holstebro Byråd anførte ved brev af 18. marts

1999 som svar på høringen fra Tilsynsrådet for

Ringkjøbing Amt bl.a. følgende:

"Den nye egnsteateraftale vil betyde, at Holstebro

Kommune de næste 3 år binder sig til at betale et tilskud

på 2.102.000 kr. årligt.

I sit møde den 19. januar 1999 godkender

Byrådet dels egnsteateraftalen og dels de økonomiske

konsekvenser for kommunen.

...

Der er tale om godkendelse af et kommunalt tilskud

på over 1 mill. kroner årligt i 3 år.

Selvom et stort flertal i byrådet tidligere har

tilkendegivet en positiv holdning til Schaufuss Balletten, vil der være

en naturlig interessemodsætning mellem byrådet og balletten, idet

balletten har et ønske om at få flest mulige kommunale midler,

medens Byrådet har et ønske om at begrænse støtten

til det nødvendige, idet Byrådet nødvendigvis må

foretage en vis prioritering.

Det må ligeledes forventes, at en formand for en

selvejende institution vil føle en vis forpligtelse til at varetage og

forsvare institutionens interesser, hvorfor der vil kunne opstå en

interessekonflikt mellem den selvejende institution og kommunen, når

ansøgningen fra den selvejende institution skal behandles i

byrådet.

Selvom det i den konkrete situation ikke måtte anses

for sandsynligt, at der ville blive truffet en usaglig afgørelse,

ville alene den abstrakte risiko herfor betyde, at byrådet i henhold

til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, burde have rejst tvivl om Kurt

Degnbols upartiskhed i Byrådet, og skulle have truffet den beslutning,

der klages over."

Ved brev af 27. april 1999 afgav Tilsynsrådet for

Ringkjøbing Amt en udtalelse til Dem i sagen. Af udtalelsen

fremgår bl.a. følgende:

"Tilsynsrådet er enig med Holstebro Byråd

i, at De i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er inhabil

i den foreliggende sag, og vil være det i fremtidige sager af samme

art. De er derfor efter § 14 i lov om kommunernes styrelse udelukket fra at

deltage i sådanne sagers behandling og afgørelse i såvel

stående udvalg som byråd.

...

3: De habilitetsmæssige følger af valg til

bestyrelsesformand.

Medens menige kommunalbestyrelsesvalgte

kommunalbestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke bliver inhabile ved

kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende behandling af

sager vedrørende den private juridiske person, hvis bestyrelse de er

valgt ind i, er udgangspunktet det modsatte, hvis et sådant medlem af

bestyrelsen vælges til dennes formand.

Posten som bestyrelsesformand hviler ikke på et

mandat fra kommunalbestyrelsen men på et mandat fra den juridiske

persons bestyrelse. Valget sker ikke for at tilgodese kommunale interesser,

og formanden vil have pligt til primært at varetage den juridiske

persons interesser. Udgangspunktet er derfor klart, at en sådan valgt

formand er inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager

vedrørende den private juridiske person.

...

Hvervet som formand for den selvejende institution Peter

Schaufuss Balletten er ... omfattet af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Institutionens formand skal først og fremmest varetage institutionens

interesser således at der er den interessekollision i forholdet mellem

offentlige og private interesser, som inhabilitet kræver."

Tilsynsrådet anførte i anledning af

byrådsmedlemmernes brev af 16. marts 1999 om fortolkningen af reglerne

om inhabilitet ved brev af 27. april 1999 bl.a. følgende:

"Den gældende retstilstand på

området, således som tilsynsrådet har beskrevet den i

skrivelsen til Kurt Degnbol, ses efter tilsynsrådets opfattelse ikke

at lægge nogen bånd på byrådsmedlemmernes mulighed

for at have sæde i fora af forskellig art.

Menige medlemmer af sådanne fora vil kun ganske

undtagelsesvis være inhabile, jfr. hvad der er anført herom i

skrivelsen til Kurt Degnbol.

Hvad den foreliggende sag imidlertid giver anledning til

at fremhæve er, at hvis et kommunalbestyrelsesvalgt

kommunalbestyrelsesmedlem i en privat juridisk ledelse lader sig vælge

til formand for ledelsen, ændres hans situation radikalt, idet han som

hovedregel vil være inhabil i alle sager i kommunalbestyrelsen om den

pågældende juridiske person. Det kommunalbestyrelsesmedlem, der

overvejer at lade sig vælge til formand, må således

gøre op med sig selv, om han helst vil behandle sagerne i

kommunalbestyrelsen eller i den private juridiske persons bestyrelse.

Såfremt henvendelsen skal opfattes som en

tilkendegivelse af, at den bestående retstilstand ikke (længere)

er hensigtsmæssig, må tilsynsrådet henvise til at

søge problemet løst ad politisk vej".

Ved brev af 3. maj 1999 klagede De til

Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts

udtalelse af 27. april 1999.

De anmodede herudover ved brev af 5. maj 1999 om, at

Indenrigsministeriet lod besvarelsen af følgende

spørgsmål indgå i ministeriets udtalelse:

"Punkt 1: Hvilke beføjelser har en

bestyrelsesformand, der afviger fra menige bestyrelsesmedlemmer i forhold til

inhabilitet ?

Punkt 2: Gør det nogen forskel, om en

bestyrelsesformand er lønnet/ulønnet i forhold til habilitet i

Byrådet ?

Punkt 3: Gør det nogen forskel, om

bestyrelsesformænd for et fælles kommunalt selskab er

lønnet/ulønnet i forhold til habiliteten i Byrådet

?"

I anledning af Deres klage anmodede Indenrigsministeriet

ved brev af 17. maj 1999 Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en

udtalelse i sagen.

Tilsynsrådet henholdt sig ved brev af 28. maj 1999

til udtalelsen af 27. april 1999 og anførte bl.a. følgende:

"Det retlige grundlag for udtalelsen er

forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, idet der er tale om ledelsen af en

juridisk person.

Tilsynsrådet anerkender, at der gøres

undtagelse fra denne regel i overensstemmelse med bestemmelsens stk. 2 i

situationer, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til det

pågældende organ for at varetage kommunalbestyrelsens interesser,

idet der da som udgangspunkt ikke foreligger fare for en

interessekonflikt.

Efter tilsynsrådets opfattelse gælder

modifikationen ikke, såfremt den pågældende vælges af

bestyrelsen til formand, idet formanden ikke kan indskrænke sine

funktioner til at varetage kommunale interesser, men påtager sig en

forpligtekse til at repræsentere den juridiske person og fremme dens

interesser over for omverdnen, herunder kommunalbestyrelsen.

Formanden skal herunder arbejde for, at der tilvejebringes

den størst mulige støtte til virksomheden, herunder kommunal

støtte, uanset at dette som i den foreliggende sag sker i

konkurrence med andre lignende aktiviteter, der er afhængige af

offentlig støtte.

Institutionens og kommunens interesser er således

ikke nødvendigvis sammenfaldende, hvorfor den kommunalretlige

modifikation efter tilsynsrådets opfattelse ikke er anvendelig,

når institutionens støtteansøgninger m.v. skal behandles

af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende den konkrete sag:

Byrådets stillingtagen til egnsteateraftalen og

størrelsen af den kommunale støtte var af afgørende

betydning for institutionene mulighed for at fortsætte sin

virksomhed.

Beslutningen blev truffet på et tidspunkt, hvor

institutionen i sæsonen 97/98 havde pådraget sig et underskud

på ca. 2,5 mio. kr. (og en dertil svarende gæld til sin

bankforbindelse).

Underskuddet/gælden forventes dækket i de

kommende år, dels gennem tilskud, dels gennem indtægter fra

aktivitetsudvidelser.

Bestyrelsens økonomistyring har givet anledning til

kritik fra Kulturministeriet.

Det kommunale tilskud blev finansieret af en pulje

på 1. mio. kr. under økonomiudvalget, der var afsat til

formålene: projekter til fremme af nye kulturelle initiativer, turisme

og generel erhvervsstøtte.

Det bevilgede tilskud udgør således ca. 2/3

af den samlede pulje.

Det er tilsynsrådets opfattelse, at sagens konkrete

omstændigheder måtte medføre inhabilitet i medfør

af § 3, stk. 1, nr. 5, såfremt stk. 3 måtte anses for

uanvendelig, idet der i høj grad må være tvivl om

bestyrelsesformandens upartiskhed."

Indenrigsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som de for hvert amt nedsatte

tilsynsråd udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn.

Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en

tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige

retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).

Tilsynsrådene kan ikke tage stilling til, om

kommunerners sidpositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til

spørgsmål vedrørende skønsudøvelse,

så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er

fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i

forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at

tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse

eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61a.

§ 14, stk. 1, og stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er

sålydende:

"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning

om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er

udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om

sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen,

hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans

habilitet."

§ 3 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985,

som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:

"Den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

vedkommende selv har en særlig personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for

nogen, der har en sådan interesse.

vedkommende deltager i ledelsen af eller i

øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller

anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens

udfald,

der i øvrigt foreligger

omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som

følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den

pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke

kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne

blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må

ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i

øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende

sag."

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmålet

beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes.

Det antages, at en person er afskåret fra at deltage i en sags

behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens

parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis

tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen

på en upartisk måde.

En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for

inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det

pågældende medlem konkret må antages at ville lægge

vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det

bemærkes, at formålet med inhabilitetsreglerne ikke alene er at

sikre, at den enkelte behandles korrekt, men også at der ikke skabes

mistillid til den offentlige forvaltning.

I overvejelserne bør dog tillige indgå, at

der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at

kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i

kommunalbestyrelsen og stående udvalg.

Der henvises til John Vogter, Den kommenterede

forvaltningslov, 1992, side 87.

Efter § 3, stk. 1, nr. 3, medfører nær

tilknytning til en juridisk person inhabilitet, såfremt den juridiske

person har en særlig interesse i sagens udfald.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun

private juridiske personer, og finder derfor ikke direkte anvendelse i

forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et

offentligt ejet selskab m.v. Det pågældende

kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne

være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager

vedrørende sådanne selskaber m.v. efter forvaltningslovens § 3,

stk. 1, nr. 5.

Det er således ikke i sig selv afgørende for

vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems

inhabilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er

medlem af bestyrelsen for et selskab m.v., der ikke anses for en privat

juridisk person.

Der henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.,

Forvaltningsret, 1994, side 182 f.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5,

indebærer således som udgangspunkt, at f.eks. et medlem af en

selvejende institutions bestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem

må medvirke ved afgørelsen af sager, hvori den selvejende

institution er part, eller i hvis udfald institutionens på en anden

måde har en særlig interesse.

Det er imidlertid antaget, at et

kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af en forening, en fond

m.v., uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5,

ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens

behandling af sager vedrørende foreningen, fonden m.v. i

tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er

udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage

kommunalbestyrelsens interesser. Synspunktet bag denne modifikation er det,

at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, idet det

pågældende medlem også i foreningens eller fondens

bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser.

Er der tale om, at kommunalbestyrelsen udøver

tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til foreningen, fonden m.v., vil der

dog være tale om en sådan interessekonflikt, at modifikationen

ikke finder anvendelse. Indebærer sagen stillingtagen til det

pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller

undtagelser som bestyrelsesmedlem, vil inhabilitet kunne foreligge, jf.

forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.1.

Det må herudover antages, at et

kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i

bestyrelsen for en forening m.v. med henblik på at varetage

kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabilt ved

kommunalbestyrelsebs behandling af sager vedrørende privatretlige

dispositioner (gensidigt bebyrdende aftaler, erstatningskrav m.v.) i

forholdet mellem kommunen og den pågældende forening m.v.

Der henvises i den forbindelse til lov om kommunernes

styrelse med kommentarer, 1996, side 92, samt John Vogter, Den kommenterede

forvaltningslov, 1992, side 88 og 92.

Da der i den foreliggende sag var tale om, at

byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt byrådet kunne godkende

økonomiudvalgets anbefaling om at frigive 655.000 kr. fra

initiativpuljen til Peter Schaufuss-Balletten samt godkende

egnsteateraftalen, må den selvejende institution efter

Indenrigsministeriets opfattelse anses for at have en særlig interesse

i sagen.

Der er tale om en sag vedrørende bevilling af et

tilskudsbeløb samt godkendelse af en egnsteateraftale, der er en

forudsætning for statsrefusion af tilskudsbeløbet.

Indenrigsministeriet finder således ikke, at sagen indebærer

udøvelse af et tilsyn med Peter Schaufuss-Balletten, der kunne

føre til, at De som medlem af bestyrelsen kunne anses for inhabil.

Sagen omhandler ifølge udskriften af Holstebro Byråds

beslutningsprotokol ej heller stillingtagen til Deres handlinger eller

undladelser som bestyrelsesmedlem.

Spørgsmålet er herefter om det forhold, at De

er formand for bestyrelsen for den selvejende institution Peter

Scahufuss-Balletten, kan føre til en ændret

inhabilitetsvurdering.

Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt har

anført, at posten som bestyrelsesformand ikke hviler på et

mandat fra byrådet, men på et mandat fra den juridiske persons

bestyrelse. Tilsynsrådet har endvidere anført, at valget ikke

sker for at tilgodese kommunale interesser, og at formanden vil have pligt

til primært at varetage den private juridiske persons interesser.

Det er uomtvistet, at Deres medlemskab af bestyrelsen

hviler på, at byrådet har valgt Demhertil, og at det ikke er

byrådet, men den selvejende institutions bestyrelse, der har valgt Dem

som formand for bestyrelsen. Vurderingen af, om formandshvervet

medfører, at De ikke længere kan anses at være

repræsentant for kommunens interesser beror efter Indenrigsministeriets

opfattelse på, hvorvidt byrådet fortsat har

instruktionsbeføjelser over for Dem.

Det er antaget, at det ikke ud fra fondsretlige hensyn er

udelukket, at et byråd har instruktionsbeføjelse overofr et

medlem udpeget af byrådet til bestyrelsen i en selvejende institution.

Som følge af det krav om selvstændighed, som er en del af

fondsbegrebet, antages det dog at være i strid med fondsretlige

grundsætninger, hvis bestyrelsen eller dens flertal er underkastet

instruktionsbeføjelser fra stifteren eller anden. Såfremt

bestyrelsen eller dens flertal er udpeget af et byråd, vil

byrådet derfor ikke have instruktionsbeføjelser overfor de

medlemmer, som byrådet har indvalgt.

Det er endvidere antaget, at et medlem af en selvejende

institutions bestyrelse, der udelukkende er indvalgt for at sikre et vist

lokalkendskab i bestyrelsen, i almindelighed ikke kan antages at være

undergivet byrådets instruktionsbeføjelser. Er medlemmet derimod

indvalgt for at varetage kommunens interesser f.eks. i tilfælde, hvor

kommunen yder tilskud til institutionens aktiviteter vil formodningen tale

for, at medlemmet er underkastet instruktionsbeføjelser.

Efter § 5 i vedtægterne for den selvejende

institution Peter Schaufuss-Balletten består bestyrelsen af en

repræsentant valgt af Holstebro Byråd,

forvaltningsdirektøren for Holstebro Kommunes Børne- og

Kulturforvaltning, en repræsentant valgt af Ringkøbing

Amtsråd, en repræsentant valgt blandt medarbejderne på

Peter Schaufuss-Balletten og tre medlemmer valgt af bestyrelsen. Bestyrelsen

vælger selv blandt sine medlemmer formand og næstformand.

Bestyrelsens flertal er således ikke udpeget af

Holstebro Byråd og de fondsretlige krav om selvstændighed er

derfor ikke til hinder for, at De er underlagt byrådets

instruktionsbeføjelser.

Vedtægterne for den selvejende institution

indeholder heller ikke i øvrigt bestemmelser, som er til hinder for,

at byrådet har instruktionsbeføjelser overfor Dem.

Der er på baggrund af de i sagen foreliggende

oplysninger efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke grundlag for at

antage, at De af byrådet er valgt udelukkende for at sikre et vist

lokalkendskab i bestyrelsen. Derimod taler det forhold, at kommunen yder et

væsentligt tilskud til den selvejende institution for, at De er

indvalgt i bestyrelsen for at varetage kommunens interesser.

Indenrigsministeriet finder endvidere ikke, at det

forhold, at De af bestyrelsen er valgt til formand, kan føre til en

ændret opfattelse af, at De er undergivet byrådets

instruktionsbeføjelse. Deres medlemskab af bestyrelsen beror

således fortsat på et valg af byrådet, og byrådet har

fortsat instruktionsbeføjelser over for Dem.

Indenrigsministeriet kan således ikke tilslutte sig

Tilsynsrådets for Ringkjøbing Amts udtalelse af 27. april 1999,

idet Indenrigsministeriet ikke finder, at De var inhabil på

byrådets møde den 19. januar 1999. Indenrigsministeriet har i

dag meddelt tilsynsrådet ministeriets retsopfattelse.

For så vidt angår Deres spørgsmål

om, hvorvidt et eventuelt vederlag ville have betydning for

inhabilitetsvurderingen, skal Indenrigsministeriet oplyse, at såfremt

en bestyrelsesformand for en selvejende institution modtager vederlag for

hvervet som bestyrelsesformand, vil det kunne være relevant at vurdere,

hvorvidt den pågældende har en sådan økonomisk

interesse i sagens afgørelse, at der foreligger inhabilitet i

medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven.

En sådan vurdering vil imidlertid alene være

relevant i tilfælde, hvor der skal træffes en beslutning, der vil

kunne medføre et bortfald eller en forringelse af vederlaget. I en

sag, hvor der skal træffes en beslutning, der eventuelt vil

medføre en lukning af den selvejende institution, vil en sådan

vurdering således kunne være relevant.

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, vil en person være inhabil

i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en

"særlig" personlig eller økonomisk interesse i sagens

udfald.

Det kan være vanskeligt at angive, hvor stærk

en personlig eller økonomisk interesse i sagen, der skal foreligge

for, at der kan blive tale om inhabilitet efter nr. 1. Den økonomiske

interesse må dog være af en sådan størrelse, at man

med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan gå ud fra, at

den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.

Der henvises til John Vogter, Den kommenterede

forvaltningslov, 1992, side 80.

Størrelsen af det beløb, der modtages for

hvervet som bestyrelsesformand vil således kunne have betydning for

inhabilitetsvurderingen.

Da De ifølge de foreliggende oplysninger ikke

modtager vederlag for Deres hverv som bestyrelsesformand, og

spørgsmålet derfor ikke er aktuelt i den konkrete sag, har

Indenrigsministeriet ikke anledning til at udtale sig nærmere om et

eventuelt vederlags betydning for inhabilitetsvurderingen.

Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i

sagen.

Kopi af dette brev er sendt til Holstebro Byråd og

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt.

Lignende dokumenter