Spring til indhold

Retsinformation

Spørgsmålet om generel inhabilitet som udvalgsformand som følge af speciel inhabilitet i nogle større udvalgssager

UDT nr 9084 af 02/06/1994UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Spørgsmålet om generel inhabilitet som

udvalgsformand som følge af speciel inhabilitet i nogle større udvalgssager

I brev af 16. september 1993 med bilag (j. nr. 00.01K03) har Nykøbing F.

Byråd klaget til Indenrigsministeriet over Tilsynsrådet for Storstrøms Amts

udtalelse af 25. juni 1993 vedrørende byrådsmedlem Otto Sørensens generelle

inhabilitet som formand for kultur- og familieudvalget. Samtidig har byrådet

anmodet om Indenrigsministeriets kommentarer til de udtalelser, som

tilsynsrådet har afgivet vedrørende den pågældendes habilitet i forbindelse

med behandlingen af konkrete sager.

Det fremgår af sagen, at byrådsmedlem, skolekonsulent Otto Sørensen efter

kommunalvalget i 1989 blev indvalgt i kultur- og familieudvalget, som

varetager de opgaver over for børn, unge og deres familier, der ikke er

henlagt til kommunens omsorgsudvalg. I § 14, stk. 2 og 3, i kommunens

styrelsesvedtægt er udvalgets opgaveområde fastlagt således:

»Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens

kulturelle og undervisningsmæssige opgaver samt sociale og sundhedsmæssige

opgaver i forhold til børn, unge og deres familier samt andre, der har behov

for hjælp eller bistand, bortset fra ældre, pensionister og unge og voksne

handicappede, jfr. § 15, herunder opgaver vedrørende

- folkeskolen, ungdomsskolen og voksenundervisningen

- dagpleje, dag-, døgn- og fritidsinstitutioner for børn og unge

- samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets

område

- den kommunale tandpleje

- sundhedspleje

- støtteforanstaltninger og anden øvrig bistand inden for social- og

sundhedslovgivningen

- revaliderings- og pensionsansøgninger

- fritidsforanstaltninger samt øvrige kommunale anliggender af kulturel

beskaffenhed

Læs alt

- biblioteksvæsen

- museumsforhold, herunder kunstforhold

- musikskoler og andre musikaktiviteter

- teater-, film- og biografforhold

- udlån og udleje af idrætsanlæg og lokaler i kommunale ejendomme under

udvalgets område, til foreninger m.v.

- drift og vedligeholdelse af bygninger, fritidsfaciliteter, anlæg og

arealer under udvalgets område

Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet

om

- udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område, i

samarbejde med økonomiudvalget, jfr. § 10

- regler for udlån og udleje af idrætsanlæg og lokaler i kommunale

ejendomme under udvalgets område og for tilskud til foreninger m.v.

samt vedrørende institutioner og andre anlæg, herunder idrætsanlæg, under

udvalgets område

- anlægsplaner

- programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og

anlægsarbejder.«

Det fremgår endvidere af sagen, at Otto Sørensen på udvalgets

konstituerende møde blev valgt til formand for udvalget. Otto Sørensen var

på daværende tidspunkt som lærer ved kommunens skolevæsen ansat ved

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning for Falster og havde samtidig timer ved en

af kommunens skoler, Toreby Skole på Lolland. Ved denne skole var hans

ægtefælle tillige ansat som lærer. Fra 1992 er de opgaver, der blev løst af

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning for Falster blevet overført til løsning i

et fællesskab, Familiecenter Falster, etableret mellem kommunen og Storstrøms

Amtskommune. Efter det oplyste har Otto Sørensen som skolekonsulent ved

familiecentret tilknytning til samtlige folkeskoler i Nykøbing F. Kommune og

på Falster.

I en udtalelse af 5. september 1991 tog tilsynsrådet stilling til,

hvorvidt Otto Sørensen havde været inhabil ved byrådets behandling den 7. maj

1991 af en sag vedrørende skolestruktur og ændring af skoledistrikter. På

byrådsmødet skulle der tages stilling til spørgsmålet om mulig nedlæggelse af

1 - 2 af kommunens skoler på Falster. Resultatet af afstemningen var en

beslutning om at nedlægge Nørre Skole fra skoleåret 1992/93 og i konsekvens

heraf at ændre skoledistrikterne på Falstersiden. Det fremgik af sagen, at

intet byrådsmedlem på noget tidspunkt havde inddraget kommunens skoler på

Lolland i overvejelserne, og på denne baggrund og på baggrund af sagens

omstændigheder i øvrigt fandt tilsynsrådet ikke, at Otto Sørensen havde været

inhabil ved sagens behandling. I brev af 18. februar 1992 tilsluttede

Indenrigsministeriet sig tilsynsrådets retsopfattelse.

I en udtalelse af 27. februar 1992 tilkendegav tilsynsrådet, at Otto

Sørensen var inhabil både med hensyn til forslagsprocedure og

beslutningsprocedure ved kultur- og familieudvalgets og byrådets behandling

af modeller for besparelser og ændret skolestruktur i kommunen, hvorved der

tilsigtedes opnået en besparelse på 1,7 mio. kr. i skoleåret 1992/93.

Tilsynsrådet henviste herved til, at det fremgik af sagen, at der var lagt op

til politiske overvejelser, som i givet fald kunne få afgørende betydning for

Toreby Skoles fremtidige udbygning, begrænsning eller eventuelle nedlæggelse.

I to udtalelser af 25. juni 1993 tog tilsynsrådet stilling til henholdsvis

spørgsmålet om Otto Sørensens habilitet i forbindelse med byrådets behandling

af den såkaldte »lærerpakke« og spørgsmålet om hans generelle

habilitet i kultur- og familieudvalget.

Tilsynsrådet fandt, at Otto Sørensen ikke burde have været erklæret

inhabil ved byrådets behandling den 9. marts 1993 af »lærerpakken«,

der omhandler folkeskolelærerenes tjenestetidsaftaler (opdelingen i

undervisningstid, forberedelsestid og øvrig tid). Tilsynsrådet lagde herved

vægt på, at tjenestetidsaftalerne havde en generel karakter, og at Otto

Sørensen og hans ægtefælles personlige interesse i sagen ikke havde haft en

sådan styrke, at han var inhabil.

I sagen om Otto Sørensens generelle habilitet som formand for kultur- og

familieudvalget, der var blevet rejst af et byrådsmedlem over for

tilsynsrådet, var det oplyst, at der i udvalget i perioden februar-oktober

1992 var en debat om strukturen for det samlede skolevæsen. Strukturdebatten

blev gennemført på den måde, at kultur- og familieforvaltningen efter

forelæggelse for kultur- og familieudvalget udsendte skitser og debatoplæg

til de enkelte skolebestyrelser, der ligeledes blev opfordret til selv at

fremkomme med oplæg. Under tilsynsrådets behandling af sagen blev det oplyst,

at der i perioden marts - 3. september 1992 havde været afholdt 14 møder i

udvalget. I 4 møder havde Otto Sørensen været inhabil ved behandlingen af i

alt 7 sager, i 2 møder, hvor Otto Sørensen havde ferie, ville han ikke have

kunnet deltage i 4 sager, og i de øvrige møder havde han ikke været anset for

inhabil. Endvidere blev det oplyst, at Otto Sørensen fremtidig, forudsat at

sagen om ændret skolestruktur var færdigbehandlet, måtte forventes at blive

erklæret inhabil i 3 - 8 sager årligt ud af udvalgets ca. 350 sager på

årsbasis.

Tilsynsrådet henviste i sin udtalelse af 25. juni 1993 til sin tidligere

udtalelse af 27. februar 1992 til byrådet, hvori bl. a. var anført følgende:

»Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem ved varetagelsen af bestemte

funktioner hyppigt vil være speciel inhabil, vil der undertiden kunne blive

tale om generel inhabilitet. Kun såfremt et udvalgsmedlem viser sig speciel

inhabil i behandlingen af enkeltsager i et sådant omfang, at udvalgets

funktionsduelighed nedsættes, kan der blive tale om generel inhabilitet. Det

må endvidere forventes, at en udvalgsformand skal kunne varetage sine

funktioner som formand uden at måtte vige sædet i adskillige tilfælde. De

kommunale tilsynsmyndigheder har i praksis været tilbageholdende over for på

forhånd at opstille almindelige retningslinier om generel inhabilitet.

Såfremt byrådet er i tvivl, må dette spørgsmål forelægges særsklit for

tilsynsrådet.«

Tilsynsrådet udtalte i øvrigt følgende:

»Man skal tilføje, at der i praksis ved vurderingen af, om speciel

inhabilitet medfører nedsættelse af funktionsdueligheden i en for stor del af

udvalgets sager ikke alene lægges vægt på antallet af sager, men også på

betydningen af de sager, hvori den pågældende må anses for inhabil.«

Tilsynsrådet må lægge til grund, at sagen om gennemførelse af store

besparelser i forbindlese med overvejelserne om strukturændringer i den

kommunale folkeskole gennem en længere periode var kultur- og

familieudvalgets mest betydningsfulde sag på skoleområdet. Hertil kommer, at

det efter tilsynsrådets opfattelse vil være uundgåeligt, at en vurdering af

en række konkrete sager vil blive påvirket af, at der i den pågældende

periode foregår generelle overvejelser om skoleområdets struktur og økonomi.

Efter § 22, stk. 1, 2. pkt., i loven om kommunernes styrelse forbereder,

indkalder og leder formanden udvalgets møder.

Selv om udvalgets formand - som sket i den foreliggende sag - har afholdt

sig fra at deltage i udvalgets behandling af den egentlige sag om struktur og

generelle besparelser i nominelt relativt få tilfælde, er det tilsynsrådets

principielle opfattelse, at det er uheldigt for udvalgets funktionsduelighed,

at formandsfunktiuonen er hæmmet af, at udvalgets formand slet ikke kan

deltage i forberedelsen og behandlingen af udvalgets mest betydningsfulde

generelle sag. Det vil let kunne skabe usikkerhed om mødernes

tilrettelæggelse og forløb, hvortil kommer, at et stort antal konkrete sager

kan blive påvirket af de generelle overvejelser, hvilket må medføre

yderligere usikkerhed om afgrænsningen af de tilfælde, hvor formanden må

erklæres for inhabil.

Det er derfor tilsynsrådets opfattelse, at Otto Sørensen var generelt

inhabil som formand for kultur- og familieudvalget i den forholdsvis lange

periode, hvor udvalget stod for overvejelserne om generelle besparelser og

strukturændringer. Da grunden til Otto Sørensens generelle inhabilitet efter

tilsynsrådets opfattelse ikke foreligger mere, foretager tilsynsrådet ikke

videre i sagen.

Det bemærkes, at den endelige afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet hører

under domstolene, herunder spørgsmålet om habilitetsmanglers betydning for

trufne beslutninger.'

Byrådet har i sit brev af 16. september 1993 til Indenrigsministeriet bl.

a. anført følgende som begrundelse for klagen over tilsynsrådets ovenfor

citerede udtalelse:

»For så vidt angår den generelle inhabilitet er det byrådets

opfattelse, at tilsynsrådets retsopfattelse for så vidt angår Otto Sørensen

bestemt ikke harmonerer med den lempelse, der som nævnt i 1989 fandt sted, af

styrelseslovens § 29, stk. 2. Byrådet har selvfølgelig forståelse for, at der

i en vis udstrækning må gælde en retsgrundsætning om generel inhabilitet. Men

det er ligeledes byrådets opfattelse, at Folketinget må have været opmærksomt

på, at der kunne opstå konflikter med en generel retsgrundsætning, når man

lemper bestemmelsen i § 29, stk. 2, sådan som tilfældet har været. Det er i

hvert fald ganske uantageligt, at det er muligt efterfølgende at rejse

spørgsmålet om eventuel generel inhabilitet på en måde og med et udfald,

sådan som det er sket i den foreliggende sag. Hvornår kan man næste gang

efterfølgende konstatere, at der har været tale om så mange tilfælde af

speciel inhabilitet, at der har foreligget generel inhabilitet? En sådan

efterfølgende konstatering, som tilsynsrådet har anlagt i den foreliggende

sag, udhuler efter byrådets opfattelse muligheden for at anvende en

modsætningsslutning fra styrelseslovens § 29, stk. 2. I realiteten er man

næsten tilbage i den »gamle« retstilstand - dvs. med den gamle

opfattelse af § 29, stk. 2, om en egentlig hvervsudelukkelse, når man er

ansat under udvalgets forvaltningsområde. Og det kan vel som anført næppe

have været det, der har været Folketingets mening.'

Som meddelt i Indenrigsministeriets brev af 27. september 1993 har

byrådets klage været forelagt for tilsynsrådet, der har afgivet den i kopi

vedlagte udtalelse af 8. november 1993.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

Vedrørende generel habilitet i kultur- og familieudvalget

Den kommunale styrelseslovs § 29, stk. 2, har følgende ordlyd:

»Medlemskab af et stående udvalg er udelukket for

a) ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen

af et forvaltningsområde, og disse stefortrædere og

b) ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for

et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.«

I styrelseslovens § 29, stk. 4, er endvidere fastsat følgende:

»Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles

med ægteskab, med en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, kan være

medlem af

a) et stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af stk. 2, litra a, er

udelukket fra medlemskab af udvalget. ....«

Som sagen foreligger oplyst, må Indenrigsministeriet lægge til grund, at

hverken Otto Sørensens ansættelse ved skolevæsenet, henholdsvis som

skolekonsulent ved Familiecenter Falster og som deltidslærer ved Toreby

Skole, eller hans ægtefælles ansættelse som lærer ved samme skole er

ansættelsesforhold, der er omfattet af styrelseslovens § 29, stk. 2, eller §

29, stk. 4, litra a. Otto Sørensen har således ikke i medfør af disse

bestemmelserr været generelt inhabil i kultur- og faqmilieudvalget.

Reglerne i styrelseslovens § 29 om generel inhabilitet er udtryk for en

retsgrundsætning eller en praksis, hvorefter det er en almindelig

forudsætning for at beklæde poster i den offentlige forvaltning, at den

pågældende ikke er eller kommer i en situation, hvor vedkommende relativt

hyppigt vil være afskåret fra at udføre sin funktion på grund af speciel

inhabilitet. Således bygger forvaltningslovens bestemmelser om speciel

inhabilitet på en forudsætning om, at det ved udpegning af personer til at

varetage hverv inden for den offentlige forvaltning tilstræbes at undgå at

udpege nogen, for hvis vedkommende det på forhånd må forudses, at der

jævnligt vil opstå tilfælde af inhabilitet. Ved vurderingen af, hvorvidt der

foreligger generel inhabilitet, vil ikke alene hyppigheden af den specielle

inhabilitet, men ogå sagernes betydning skulle tillægges vægt, jf. den

kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 67ff.

Den kommunale styrelseslovs § 29 angiver ikke udtømmende de tilfælde, hvor

generelle habilitetssynspunkter er til hinder for medlemskab af kommunale

udvalg. Det må dog antages, at der skal foreligge ganske særlige

omstændigheder for, at en kommunalt ansat kan anses for generelt inhabil i et

kommunalt udvalg uden for de tilfælde, der er angivet i § 29. Baggrunden

herfor er, at reglerne i § 29 er udtryk for de almindelige regler om generel

inhabilitet og derfor som udgangspunkt må antages at omfatte de tilfælde,

hvor kommunalt ansatte må anses for at være udelukket fra medlemskab af

kommunale udvalg som følge af generel inhabilitet.

Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at uden for de klare

tilfælde, hvor risikoen for misbrug er betragtelig, er det lovgivningsmagtens

opgave at foretage afvejningen af de hensyn, der taler for og imod generel

inhabilitet. På ulovbestemt grundlag skal inhabilitetsbetragtninger fremføres

med varsomhed uden for den specielle inhabilitets område, jf. UfR 1981, side

637 H, og kommentaren til dommen i UfR 1982 B, side 2.

Uden for de tilfælde, der er omfattet af styrelseslovens regler i § 29 om

generel inhabilitet, må det således være en forudsætning for at erklære en

person generelt inhabil, at det kan konstateres, at vedkommende hyppigt vil

være inhabil ved behandlingen af sager i det pågældende udvalg. Det forhold,

at en kommunalt ansat i en afgrænset periode - på grund af indholdet af

forventede sager i udvalget - vil være inhabil ved behandlingen af et større

antal udvalgssager, vil derfor normalt ikke kunne medføre, at vedkommende er

afskåret fra medlemskab af det pågældende udvalg. Det samme må antages at

gælde for så vidt angår formandskabet i udvalget, om end der dog i denne

inhabilitetsvurdering også må lægges en vis vægt på rent praktiske hensyn til

organets funktionsdygtighed og det besvær, som kan være forbundet med en

substitution.

De forhold, der kan medføre til, at en kommunalt ansat må anses for at

være udelukket fra medlemskab af et udvalg, må efter Indenrigsministeriets

opfattelse normalt have en tilknytning til den ansattes stilling og funktion,

således at der er tale om en mere objektiv, konstaterbar uforenelighed mellem

den pågældendes ansættelsesforhold i kommunen og varetagelsen af

udvalgshvervet. Som eksempel på sådanne tilfælde, hvor den kommunalt ansatte

funktionelt indtager en særlig stilling over for udvalget - uden at være

omfattet af inhabilitetsreglerne i styrelseslovens § 29 - kan nævnes

tilfælde, hvor den kommunalt ansatte over for udvalget foretager indstilling

i alle sager inden for et større område.

På denne baggrund finder Indenrigsministeriet ikke, at Otto Sørensen -

uanset at han var inhabil i et antal sager, herunder en sag, der

indholdsmæssigt havde en særlig betydning i udvalgets arbejde - har været

generelt inhabil i kultur- og familieudvalget eller i øvrigt afskåret fra at

varetage formandskabet i udvalget. Ministeriet har herved tillige lagt vægt

på det omfattende arbejdsområde, der varetages af kultur- og familieudvalget,

herunder udvalgets betydelige sagsantal.

Vedrørende de konkrete sager om inhabilitet

Vedrørende de tre sager, hvori tilsynsrådet har afgivet udtalelse om

Otto Sørensens habilitet i forbindelse med behandlingen af konkrete sager,

bemærkes, at Indenrigsministeriet i brev af 18. februar 1992 tilsluttede sig

tilsynsrådets retsopfattelse vedrørende spørgsmålet om,

hvorvidt Otto Sørensen havde været inhabil ved byrådets behandling den 7. maj

1991 af sagen om skolestruktur og ændring af skoledistrikter.

Om de to øvrige sager skal Indenrigsministeriet bemærke, at ministeriet

ligeledes kan tilslutte sig den retsopfattelse, som tilsynsrådet har givet

udtryk for i disse sager.

Indenrigsministeriet skal særligt vedrørende sagen om

»lærerpakken«, hvor byrådet havde anset Otto Sørensen for inhabil,

bemærke, at det forhold, at en sag er af generel karakter, ikke i sig selv er

tilstrækkeligt til at begrunde, at et medlem ikke kan anses for inhabilt ved

behandlingen af sagen. Der må også i et sådant tilfælde foretages en konkret

vurdering af, hvorvidt vedkommende har en sådan særlig personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald, at der er fare for, at vedkommende ved

sin stillingtagen til sagen vil lade sig påvirke heraf. Ministeriet finder

dog - ligesom tilsynsrådet - at Otto Sørensen og dennes ægtefælles

personlige/økonomiske interesse i sagen ikke har haft en sådan styrke, at der

kan antages at have været fare for, at afgørelsen i sagen ville kunne blive

påvirket heraf.

En kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt.

Med venlig hilsen

Emil la Maire

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1994

Lignende dokumenter