Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003) - L 131
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (22. januar
2003)
Skatteministeren
(Svend Erik Hovmand):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale
samarbejder og digital kommunikation mv.).
(Lovforslag nr. L 131).
1.
Det overordnede formål med
lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere
skatteforvaltningen.
Dette mål søges nået gennem bl.a.
forslag om at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om
skatteforvaltning, forslag om at etablere et center i
Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders
spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige, forslag om
at reducere antallet af skatteankenævn, forslag om at udskille
skatteankenævnssekretariaterne fra de kommunale skattemyndigheder og
forslag om digital kommunikation.
2.
Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og de øgede
krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har medvirket til, at mange
kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner om at
løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse samarbejder
har været at styrke det faglige miljø og opnå
effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde
kan give for at foretage den nødvendige investering og udnytte de
Læs alt
muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.
Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling er god,
fordi den skaber en faglig dybde og styrke i den kommunale forvaltning,
samtidig med at udviklingen kan medvirke til at frigøre ressourcer fra
denne del af den offentlige forvaltning.
Det er samtidig Skatteministeriets vurdering, at
lovforslaget kan bidrage til en mere hensigtsmæssig organisering, der
samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.
Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal
skatteforvaltning, men samlet set må skatteforvaltningen i Danmark
være mindst lige så effektiv som i vores nabolande.
Derfor er det primære ønske med dette
lovforslag at styrke retssikkerheden og øge kommunernes muligheder for
at samarbejde om skatteforvaltningen.
3.1.
Der stilles således forslag om, at kommunerne får
ret til - ud over de nuværende samarbejdsformer - at etablere kommunale
fællesskaber efter lov om kommunernes styrelse til varetagelse af de
samarbejdende kommuners skatteforvaltning. Det kommunale fællesskab
bliver en selvstændig forvaltningsmyndighed, adskilt fra den
øvrige kommunale forvaltning.
Med disse kommunale fællesskaber får kommuner,
der ønsker at etablere et samarbejde om skatteforvaltning mellem mange
kommuner eller mellem kommuner med mange indbyggere, et stærkt
organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal således ledes af en
bestyrelse, der sammensættes af mindst én repræsentant for
hver af de deltagende kommuner. Denne bestyrelse overtager den enkelte
kommunalbestyrelses ansvar for, at der udarbejdes en ligningsplan og at
planen følges, samt for at udpege en embedsmand til at have ansvaret
for den kommunale skattemyndigheds afgørelser. Bestyrelsen får
endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter,
ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og
organiseringen af fællesskabets arbejde.
3.2.
Den stigende internationalisering medfører øgede
krav om særlig viden i skatteforvaltningerne om skatteforhold mellem
Danmark og fremmede stater og om kontakt med disse staters myndigheder.
Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til
fremme af integrationen over Øresund.
Det foreslås derfor, at der etableres et center i
Øresundsområdet, der kan vejlede personer og virksomheder om
samspillet mellem skattereglerne i Danmark og Sverige, og ligne pendlere
mellem disse to lande. Centret vil blive søgt oprettet som et
kommunalt center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden
måde, etableres som et statsligt center.
3.3.
Til fremme af udviklingen mod færre
skatteankenævn, stilles der forslag om, at kommunerne kan etablere
fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes
fireårige funktionsperiode; og ikke som i dag kun hvert fjerde år
ved udgangen af en funktionsperiode.
I forbindelse hermed foreslås, at skatteministeren
bemyndiges til at overføre behandlingen af klager over selskabsligning
til skatteankenævnene, når nævnene har nået en
gennemsnitlig størrelse, der gør en sådan
overførsel forsvarlig. Derved kan klagevejene for personer og
selskaber samles.
3.4.
I dag sekretariatsbetjenes skatteankenævnene af
kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen på mange
forvaltninger og giver anledning til habilitetsspørgsmål.
Der stilles derfor forslag om, at koncentrere
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få
kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder,
hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve. Af praktiske
grunde overføres ansvaret for sekretariatsbetjeningen til staten, men
således at opgavens udførelse kan overlades til kommuner.
3.5.
Den udvikling, der foregår på det digitale
område, indebærer store muligheder for at effektivisere den
offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den
offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling.
Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barrierer for digital
kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om
skriftlighed eller om underskrift.
Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren
til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital
kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor den
pågældende borger har accepteret denne mulighed.
4.
Regeringen ønsker generelt at fremme kommunernes
samarbejde om skatteforvaltning. Indenrigs- og Sundhedsministeren har derfor
oplyst, at der efter vedtagelsen af lovforslaget vil blive meddelt en generel
dispensation, således at kommunerne får mulighed for at
indgå lejemål til etablering af fælleskommunale
skattesamarbejder uden deponering.
5.
Efter forslaget træder loven i kraft den 1. april 2003,
men staten overtager først ansvaret for sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene fra den 1. juli 2003.
6.
Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget
ikke vil have provenumæssige konsekvenser.
Det skønnes, at en gennemførelse af
forslagene om at ændre skatteankenævnsstrukturen vil give
grundlag for årlige besparelser for kommunerne på omkring 135
mio. kr. Hertil kommer besparelser som følge af muligheden for at
etablere ligningscentre. De kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget skønnes at medføre årlige
merudgifter for staten på 82-89 mio. kr. Dertil kommer skønnede
etableringsudgifter for staten på omkring 11,8 mio. kr.
En gennemførelse af lovforslaget skønnes
ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative
konsekvenser, miljømæssige konsekvenser, administrative
konsekvenser for borgerne eller Eu-retlige aspekter.
7.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til
lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.) Retsinformation · 22. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 27. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 11. april 2003
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 30. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden Retsinformation · 7. februar 2003
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022