Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003) - L 131

2002/1 SF. L 131Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet22. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (22. januar

2003)

Skatteministeren

(Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af

skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale

samarbejder og digital kommunikation mv.).

(Lovforslag nr. L 131).

1.

Det overordnede formål med

lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere

skatteforvaltningen.

Dette mål søges nået gennem bl.a.

forslag om at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om

skatteforvaltning, forslag om at etablere et center i

Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders

spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige, forslag om

at reducere antallet af skatteankenævn, forslag om at udskille

skatteankenævnssekretariaterne fra de kommunale skattemyndigheder og

forslag om digital kommunikation.

2.

Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og de øgede

krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har medvirket til, at mange

kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner om at

løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse samarbejder

har været at styrke det faglige miljø og opnå

effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde

kan give for at foretage den nødvendige investering og udnytte de

Læs alt

muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.

Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling er god,

fordi den skaber en faglig dybde og styrke i den kommunale forvaltning,

samtidig med at udviklingen kan medvirke til at frigøre ressourcer fra

denne del af den offentlige forvaltning.

Det er samtidig Skatteministeriets vurdering, at

lovforslaget kan bidrage til en mere hensigtsmæssig organisering, der

samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.

Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal

skatteforvaltning, men samlet set må skatteforvaltningen i Danmark

være mindst lige så effektiv som i vores nabolande.

Derfor er det primære ønske med dette

lovforslag at styrke retssikkerheden og øge kommunernes muligheder for

at samarbejde om skatteforvaltningen.

3.1.

Der stilles således forslag om, at kommunerne får

ret til - ud over de nuværende samarbejdsformer - at etablere kommunale

fællesskaber efter lov om kommunernes styrelse til varetagelse af de

samarbejdende kommuners skatteforvaltning. Det kommunale fællesskab

bliver en selvstændig forvaltningsmyndighed, adskilt fra den

øvrige kommunale forvaltning.

Med disse kommunale fællesskaber får kommuner,

der ønsker at etablere et samarbejde om skatteforvaltning mellem mange

kommuner eller mellem kommuner med mange indbyggere, et stærkt

organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal således ledes af en

bestyrelse, der sammensættes af mindst én repræsentant for

hver af de deltagende kommuner. Denne bestyrelse overtager den enkelte

kommunalbestyrelses ansvar for, at der udarbejdes en ligningsplan og at

planen følges, samt for at udpege en embedsmand til at have ansvaret

for den kommunale skattemyndigheds afgørelser. Bestyrelsen får

endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter,

ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og

organiseringen af fællesskabets arbejde.

3.2.

Den stigende internationalisering medfører øgede

krav om særlig viden i skatteforvaltningerne om skatteforhold mellem

Danmark og fremmede stater og om kontakt med disse staters myndigheder.

Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til

fremme af integrationen over Øresund.

Det foreslås derfor, at der etableres et center i

Øresundsområdet, der kan vejlede personer og virksomheder om

samspillet mellem skattereglerne i Danmark og Sverige, og ligne pendlere

mellem disse to lande. Centret vil blive søgt oprettet som et

kommunalt center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden

måde, etableres som et statsligt center.

3.3.

Til fremme af udviklingen mod færre

skatteankenævn, stilles der forslag om, at kommunerne kan etablere

fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes

fireårige funktionsperiode; og ikke som i dag kun hvert fjerde år

ved udgangen af en funktionsperiode.

I forbindelse hermed foreslås, at skatteministeren

bemyndiges til at overføre behandlingen af klager over selskabsligning

til skatteankenævnene, når nævnene har nået en

gennemsnitlig størrelse, der gør en sådan

overførsel forsvarlig. Derved kan klagevejene for personer og

selskaber samles.

3.4.

I dag sekretariatsbetjenes skatteankenævnene af

kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen på mange

forvaltninger og giver anledning til habilitetsspørgsmål.

Der stilles derfor forslag om, at koncentrere

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få

kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder,

hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve. Af praktiske

grunde overføres ansvaret for sekretariatsbetjeningen til staten, men

således at opgavens udførelse kan overlades til kommuner.

3.5.

Den udvikling, der foregår på det digitale

område, indebærer store muligheder for at effektivisere den

offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den

offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling.

Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barrierer for digital

kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om

skriftlighed eller om underskrift.

Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren

til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital

kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor den

pågældende borger har accepteret denne mulighed.

4.

Regeringen ønsker generelt at fremme kommunernes

samarbejde om skatteforvaltning. Indenrigs- og Sundhedsministeren har derfor

oplyst, at der efter vedtagelsen af lovforslaget vil blive meddelt en generel

dispensation, således at kommunerne får mulighed for at

indgå lejemål til etablering af fælleskommunale

skattesamarbejder uden deponering.

5.

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. april 2003,

men staten overtager først ansvaret for sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene fra den 1. juli 2003.

6.

Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget

ikke vil have provenumæssige konsekvenser.

Det skønnes, at en gennemførelse af

forslagene om at ændre skatteankenævnsstrukturen vil give

grundlag for årlige besparelser for kommunerne på omkring 135

mio. kr. Hertil kommer besparelser som følge af muligheden for at

etablere ligningscentre. De kommunaløkonomiske konsekvenser af

lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget skønnes at medføre årlige

merudgifter for staten på 82-89 mio. kr. Dertil kommer skønnede

etableringsudgifter for staten på omkring 11,8 mio. kr.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes

ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative

konsekvenser, miljømæssige konsekvenser, administrative

konsekvenser for borgerne eller Eu-retlige aspekter.

7.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til

lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter