Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.)

2002/1 LSF 131Lovforslag som fremsatSkatteministeriet22. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. januar 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af

skattestyrelsesloven

(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale

samarbejder og digital kommunikation mv.)

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli

2002, foretages følgende ændringer:

§ 1

1.

§ 1 ophæves, og i stedet indsættes:

"Kommunalbestyrelsen

§ 1.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale

skattemyndigheds afgørelser.

Samarbejde om skatteforvaltning

§ 1 A.

To eller flere kommunalbestyrelser kan i

fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde

Læs alt

vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Etablering, ophævelse eller ændring af et

samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1,

senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det

samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller

hvis samarbejdet ophæves.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan

lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.

Ligningscentre

§ 1 B.

To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre

den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til

bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter

§ 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2.

Etablering, ophævelse eller ændring af et

kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.

Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder

opsigelse af aftalen.

Stk. 4.

Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse

varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en

repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.

Stk. 5.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en

plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en

fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.

Stk. 6.

Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det

kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at

have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet

udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle

den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 7.

Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den

øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der

i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og

kommunens øvrige forvaltning.

Stk. 8.

Bestyrelsen kan indgå aftale med

skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C,

sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller

udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.

Grænsegængercenter for

Øresundsområdet

§ 1 C.

Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme,

at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af

de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i

stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et

statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med

kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i

§ 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bestemme den måde,

hvorpå centret, jf. stk. 1, skal organiseres.

Stk. 3.

Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan

personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til

skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1:

1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder

efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

Stk. 4.

Ægtefæller til personer som nævnt i

stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf.

stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4,

stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center

som deres ægtefælle.

Stk. 5.

Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige

forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang

som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens

skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.

Stk. 6.

På samme måde som nævnt i

stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der

skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder

bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under

centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et

fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets

afgørelser.

Stk. 7.

Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet

som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der

henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt

eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på

samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved

centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der

henhører under centret, jf. 1. pkt."

2.

I § 5 indsættes som 2. pkt.:

"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af

afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A,

stk. 1, til skatteankenævnene."

3.

§ 6, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere

et fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af

medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de

berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets

oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er

orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før

funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told-

og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."

4.

I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4.

pkt.:

"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn

etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode.

Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes

af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."

5.

I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter

"eller": ", hvis formanden ikke deltager,".

6.

§ 11 ophæves, og i stedet indsættes:

"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til

rådighed for skatteankenævnene.

Stk. 2.

Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være

adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan

prøve.

Stk. 3.

Skatteministeren kan indgå aftaler med

kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B

om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et

vederlag."

7.

I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes

efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter

§ 5".

8.

I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et

kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".

9.

I § 13, stk. 1, indsættes efter

"hvert år": "et- eller flerårige".

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab

som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt

i § 1 C."

11.

I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag

på en anmodning om bindende forhåndsbesked og

opgørelsen" til: "Opgørelsen".

12.

§ 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes

således:

"Klager, der efter § 5 kan påklages til

skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til

skatteankenævnet."

13.

I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres

"den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har

truffet den påklagede afgørelse".

14.

I § 21, stk. 3, indsættes som 6.

pkt.:

"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden

for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for

afgivelse af udtalelsen."

15.

I § 21 A ophæves: "den kommunale

skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed"

ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".

16.

I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf.

§ 38, stk. 3,".

17.

I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og

§ 20 C, stk. 1."

18.

I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ",

jf. § 38, stk. 3,".

19.

I § 23, stk. 1, indsættes som nr.

9:

"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse

efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til

Landsskatteretten."

20.

Efter § 38 A indsættes:

"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit

sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital

kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder

fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skatteministeren kan på sit sagsområde

fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller

med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde,

således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med

et dokument med personlig underskrift."

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 6, har først virkning fra

den 1. juli 2003. Kommuner, der ønsker at udføre

sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. juli 2003, skal

senest den 1. juni 2003 have indgået aftale med Told- og

Skattestyrelsen herom.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke

retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen.

Der lægges således op til at øge

kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning med bl.a.

forslag om, at samarbejdet kan udøves i særlige, dertil

oprettede forvaltningsenheder med egen bestyrelse, udskilt fra de

samarbejdende kommuners øvrige forvaltning.

Der lægges op til at styrke ligningen af

grænsegængere mellem Danmark og Sverige med forslag om at

bemyndige skatteministeren til efter forhandling med de kommunale

repræsentanter at oprette et særligt center i

Øresundsområdet til ligning af disse skatteydere.

Der lægges op til at styrke og effektivisere

klagesagsbehandlingen på ligningsområdet med forslag om at

forbedre kommunernes muligheder for at etablere fælles

skatteankenævn, forslag om at koncentrere sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene på få forvaltningsenheder, der er adskilt

fra de kommunale skattemyndigheder, og forslag om at bemyndige

skatteministeren til at samle klageveje for person- og selskabsligning.

Og der lægges op til at forbedre mulighederne for at

digitalisere forvaltningen med forslag om at bemyndige skatteministeren til

at fastsætte regler, hvorefter forvaltningen kan kommunikere digitalt

med borgerne.

2. Overordnede mål for organiseringen af skatteforvaltningen

2.1.

Skatteforvaltningen er i dag delt i en statslig

og en kommunal ligning.

Den kommunale ligning omfatter personer og

dødsboer, mens den statslige ligning omfatter selskaber og andre

juridiske personer. I praksis udfører kommunerne i vidt omfang

selskabsligning på statens vegne. Derudover fører staten tilsyn

med den kommunale ligning.

De kommunale ligningsafgørelser vedrørende

personer og dødsboer kan administrativt påklages til 224

kommunale skatteankenævn og derefter til Landsskatteretten.

Ligningsafgørelser vedrørende selskaber og lignende kan

administrativt kun påklages til Landsskatteretten.

2.2.

Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet

og de øgede krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har

medvirket til, at mange kommuner de seneste år har etableret

samarbejder med nabokommuner om at løse skatteforvaltningsopgaven.

Ønsket med disse samarbejder har været at styrke det faglige

miljø og opnå effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre

muligheder, som et samarbejde kan give for at foretage den nødvendige

investering og udnytte de muligheder, der ligger i den digitale

forvaltning.

Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling i den

kommunale skatteforvaltning er god, fordi den skaber en faglig dybde og

styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke

til at frigøre ressourcer fra skatteforvaltningen.

2.3

. Det vil i de kommende år være

nødvendigt at flytte ressourcer fra administration til

velfærdsservice. Det vil således være nødvendigt at

reducere ressourceforbruget til administrative funktioner, så

hovedparten af de kommende års begrænsede nyrekruttering kan

reserveres til kernefunktioner i den offentlige forvaltning.

Det er Skatteministeriets vurdering, at

skatteområdet kan bidrage hertil ved en mere hensigtsmæssig

organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.

2.4

. Med de krav, der i dag stilles til

skatteforvaltningen, og med de muligheder, der ligger i den digitale

forvaltning, vil det være hensigtsmæssigt at tilskynde til en

udvikling, hvor indsatsen koncentreres på færre

skatteforvaltninger, der ikke kun kan løse skatteopgaven på en

stadig mere effektiv og smidig måde, men også i højere

grad sikre ensartede afgørelser landet over.

Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal

skatteforvaltning, og at selskabsligning udføres af kommunerne, men

samlet set må skatteforvaltningen i Danmark være mindst lige

så effektiv som i vores nabolande.

Regeringen vil gerne anerkende den store indsats, der i

mange kommuner gøres i disse år for at effektivisere

skatteforvaltningen, og understøtte en sådan udvikling.

Derfor er det primære ønske med dette

lovforslag at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om

skatteforvaltningen.

Det gøres bl.a. med forslag om at tilbyde

kommunerne en ny samarbejdsform for skatteforvaltning; nemlig samarbejde i

dertil oprettede særlige forvaltningsenheder med egen bestyrelse, eget

budget og egen ligningsplan, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Denne organisationsform skønnes at være særligt egnet til

samarbejde om skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner

med mange indbyggere. Forslaget åbner for effektiviseringer i

kommunerne, og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede

Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).

Det gøres også ved forslag om, at kommunerne

kan etablere fælles skatteankenævn i

skatteankenævnsmedlemmernes fireårige funktionsperiode; og ikke

som i dag kun hvert fjerde år ved udgangen af en funktionsperiode.

Det overlades således til kommunerne fortsat at

inddele landet i skatteankenævnsområder og vælge

skatteankenævnsmedlemmerne. Men regeringen forventer en markant

reduktion af de 224 skatteankenævn, der findes i dag, og regeringen vil

følge udviklingen i skatteankenævnsstrukturen de kommende

år. Regeringen ser således gerne, at skatteankenævnene

landet over får en sådan størrelse, at de i gennemsnit

behandler omkring 200 klager (skatteansættelser) hver eller

dækker et geografisk område med omkring 100.000 indbyggere.

Det er regeringens klare forventning, at Kommunernes

Landsforening aktivt vil støtte en udvikling mod færre

skatteankenævn.

Forslaget åbner for effektiviseringer i kommunerne,

og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip (

DUT-reglerne).

2.5

. I dag sekretariatsbetjenes

skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen

på mange forvaltninger og giver anledning til

habilitetsspørgsmål.

Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel

for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer,

at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på

få kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de

myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve.

Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for

sekretariatsbetjeningen overgår til staten.

Men vil kommunerne ikke påtage sig

sekretariatsopgaven på disse vilkår, må staten

udføre arbejdet.

I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra

kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede

Totalbalanceprincip ( DUT-reglerne).

2.6

. Den stigende internationalisering, der bl.a.

viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere,

medfører øgede krav om særlig viden i

skatteforvaltningerne. Specielt i Øresundsregionen efterspørges

støtte til fremme af integrationen over Øresund.

Derfor lægges der i lovforslaget op til at

koncentrere ligningen af skattepligtige personer, der bor her i landet, men

har lønindkomst eller lignende fra Sverige, eller omvendt -

såkaldte grænsegængere mellem Danmark og Sverige - på

et forvaltningscenter i Øresundsområdet.

3. Lovforslaget

3.1

. Ligningen af personer og dødsboer ligger i

dag i kommunerne. Ligningen ledes af en embedsmand.

Kommunerne kan med skatteministerens godkendelse gå

sammen om at udpege en øverste ligningsansvarlig embedsmand. Den

enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke

derved.

Det foreslås, at denne godkendelsesordning erstattes

med en ordning, hvorefter kommuner, der indgår aftale om at udpege en

fælles ligningsansvarlig, blot skal orientere Told- og Skattestyrelsen

herom i rimelig tid inden udpegningen iværksættes. Herved

tydeliggøres, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at

skatteforvaltningen organiseres på en sådan måde, at de

krav, som bl.a. de øverste ligningsmyndigheder fastsætter for

ligningens udførelse, kan opfyldes.

Af hensyn til ligningsplanlægningen foreslås,

at sådanne samarbejder kun kan etableres fra en 1. januar eller en 1.

juli.

3.2

. Det foreslås, at kommunalbestyrelser

skal kunne gå sammen om at etablere kommunale fællesskaber efter

§ 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af de opgaver, der

i dag er henlagt til den kommunale skattemyndighed.

Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig

forvaltningsmyndighed, adskilt fra den øvrige kommunale forvaltning.

Fællesskabet overtager de skatteopgaver, der er henlagt til de

kommunalbestyrelser, der står bag oprettelsen af

fællesskabet.

En aftale om etablering af et sådant kommunalt

fællesskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed.

Med disse "§ 60-fællesskaber"

får kommuner, der ønsker at etablere et samarbejde om

skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner med mange

indbyggere, et stærkt organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal

således ledes af en bestyrelse, der sammensættes af mindst

én repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Denne

bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der

udarbejdes en ligningsplan og at planen følges, samt for at udpege en

embedsmand til at have ansvaret for den kommunale skattemyndigheds

afgørelser. Bestyrelsen får endvidere bl.a. ansvaret for

fællesskabets regnskaber og budgetter, ansættelsen af ledende

medarbejdere i fællesskabet og organiseringen af fællesskabets

arbejde.

Denne organisationsform giver således en mere

entydig ledelse end de kommunalbestyrelsesledede samarbejder, og dermed

mulighed for en mere effektiv ledelse af en stor organisation med mange

interessenter. Og denne organisationsform giver en klarere fokusering

på skatteforvaltningsopgaven end i de blandede kommunale

forvaltninger.

3.3

. Den stigende internationalisering, der bl.a.

viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere,

medfører øgede krav om særlig viden i

skatteforvaltningerne og om kontakt med fremmede staters myndigheder.

Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til

fremme af integrationen over Øresund.

Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges

til i samarbejde med de kommunale repræsentanter at etablere et center

i Øresundsområdet til ligning af skattepligtige personer, der

bor her i landet, men har lønindkomst eller lignende fra Sverige,

eller omvendt - såkaldte grænsegængere mellem Danmark og

Sverige.

Centret vil blive søgt oprettet som et kommunalt

center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden måde,

etableres som et statsligt center. Oprettes centret som et statsligt center,

kan skatteministeren indgå aftale med en kommunalbestyrelse,

samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et

ligningscenter, jf. § 1 B, om at udføre denne opgave mod et

vederlag.

3.4

. I dag kan kommuner kun etablere fælles

skatteankenævn hvert fjerde år i forbindelse med valget til

kommunalbestyrelsen. Dette forhold udgør en hindring for en hurtig

effektivisering af skatteankenævnsstrukturen.

Det foreslås derfor, at kommuner skal kunne etablere

fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes

fireårige funktionsperiode.

Det er tanken som opfølgning på dette forslag

at effektivisere reglerne for sagsbehandlingen i skatteankenævnene.

Det er således bl.a. tanken, at klager, der kan

afgøres i mindelighed mellem klageren og

skatteankenævnssekretariatet, blot skal forelægges

skatteankenævnets formand til godkendelse.

Den sagsfremstilling, som skatteankenævnet skal

basere sin afgørelse på, skal i dag forelægges

skatteankenævnet med en indstilling til klagens afgørelse,

før begge dele sendes til klageren til udtalelse. Det er tanken at

ændre denne ordning, således at sekretariatet uden

forelæggelse for nævnet kan foretage høring af klageren

over udkastet til sagsfremstillingen, og at der ved denne høring ikke

skal medsendes et udkast til klagens afgørelse.

3.5

. I dag påklages afgørelser om

selskabsligning direkte til Landsskatteretten. Derimod påklages

afgørelser om personligning først til det kommunale

skatteankenævn, og først skatteankenævnets kendelse kan

påklages til Landsskatteretten.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til

helt eller delvis at henlægge behandlingen i første instans af

klager over selskabsligning til skatteankenævnene. Bemyndigelsen

tænkes først udnyttet, når antallet af

skatteankenævn er reduceret til et sådant niveau, at det enkelte

skatteankenævn gennemsnitligt kan påregnes at få et ikke

ubetydeligt antal klager over selskabsligning til behandling. Bemyndigelsen

tænkes ikke udnyttet for så vidt angår de store selskaber,

der lignes af Selskabsrevisionen i ToldSkat.

3.6

. I dag sekretariatsbetjenes

skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen

på mange forvaltninger og giver anledning til

habilitetsspørgsmål.

Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel

for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer,

at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på

få forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder,

hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve.

Det forudsættes således, at der højst

bliver et sekretariat for hver amt.

Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for

sekretariatsbetjeningen overgår til staten.

Men regeringen ser gerne, at sekretariatsbetjeningen

udføres af kommunerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren

bemyndiges til at indgå aftaler med en kommunalbestyrelse,

samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et

ligningscenter, jf. § 1 B, om sekretariatsbetjening af skatteankenævn

mod et vederlag. Udførelsen af sekretariatsopgaven i et amt kan

således overlades til en enkelt kommune eller til samarbejdende

kommuner. Men der skal være en klar organisatorisk adskillelse mellem

den kommunale skattemyndighed og sekretariatet.

Vil kommunerne ikke påtage sig sekretariatsopgaven,

må staten udføre opgaven, og det vil i givet fald ske på

den for den statslige organisation mest hensigtsmæssige måde.

Denne ændring af sekretariatsbetjeningen

sættes i værk fra den 1. juli 2003.

I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra

kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede

Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).

3.7

. I dag skal hver enkelt kommune årligt

udarbejde en plan for ligningen af kommunens borgere. Planen skal

følge den overordnede plan, Ligningsrådet har godkendt for hele

landet for det pågældende år.

Det foreslås, at kommuner, der samarbejder om

skatteforvaltning, skal kunne vælge at udarbejde fælles planer

for den ligning, der udføres i samarbejdet.

Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet skal

kunne udarbejde flerårige landsplaner for ligningen. Ligesom de

årlige ligningsplaner, Ligningsrådet udarbejder i dag, vil en

sådan flerårig ligningsplan være bindende for

kommunerne.

3.8

. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i

skatteankenævn er for lange. Det skyldes mange forhold, herunder en

klagers brug af en sagkyndig bistand med en "fuld kalender".

Den, der klager til et skatteankenævn, har ikke kun

ret til at afgive en udtalelse over den sagsfremstilling, der skal

lægges til grund for skatteankenævnets afgørelse af

klagen, men også ret til at afgive en særlig skriftlig eller

mundtlig udtalelse overfor skatteankenævnet.

Som bidrag til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider

foreslås, at skatteankenævn overfor klagere, der har anmodet om

at fremsætte en udtalelse overfor skatteankenævnet, skal kunne

fastsætte en frist herfor i tilfælde, hvor det trækker ud

med at afgive denne udtalelse.

3.9

. Den udvikling, der foregår på det

digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere

den offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den

offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling.

Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barriere for digital

kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om

skriftlighed eller om underskrift.

Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 er de enkelte ministre

bemyndiget til på hver deres sagsområde at fastsætte regler

for anvendelse af digital kommunikation til den offentlige

forvaltning, men ikke regler for anvendelse af digital kommunikation

fra den offentlige forvaltning.

På skatteministerens sagsområde, hvor den

offentlige forvaltning behandler store sagsmængder og i betydeligt

omfang kommunikerer med brede dele af befolkningen, er det af

afgørende betydning for tilrettelæggelsen af en effektiv

forvaltning med borgerservice, at de digitale muligheder kan udnyttes fuldt

ud, herunder muligheder for at kommunikere digitalt med borgerne. På

den anden side skal der også tages hensyn til, at en borger skal have

ret til at få meddelelser fra det offentlige, der ikke er

digitaliserede.

Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren

til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital

kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor

den pågældende borger har accepteret denne mulighed.

I forbindelse hermed stilles der også forslag om, at

skatteministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden

underskrift, eller med maskinelt gengiven underskrift eller på

tilsvarende måde.

Forslagene har til formål at fjerne eventuel tvivl

om disse meddelelsers retlige betydning.

4. Økonomiske konsekvenser

4.1. Provenumæssige konsekvenser

Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte

provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for

kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede

klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en

forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som

nedsættelser af skatteansættelserne.

4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Løbende udgifter

Ligningscentre

Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre

indebærer muligheder for effektivisering af den kommunale

skatteforvaltning. Det er vurderingen, at der vil være et meget

betydeligt effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske

konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Skatteankenævn

Forslagets målsætning om en markant reduktion

i antallet af skatteankenævn giver mulighed for besparelser for det

offentlige. Udgifterne til de nuværende skatteankenævn

skønnes med usikkerhed at være ca. 25 mio. kr. Med en reduktion

af antallet af skatteankenævn til f.eks. 50 skønnes de samlede

udgifter at kunne reduceres til ca. 10 mio. kr. Omlægningen

indebærer derfor en potentiel besparelse for det offentlige i

størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget åbner

mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De kommunaløkonomiske

konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene

Nedlæggelsen af de kommunale

skatteankenævnssekretariater skønnes med usikkerhed at give

kommunerne en årlig besparelse på ca. 120 mio. kr., der er

omfattet af DUT-reglerne. Oprettelsen af højst 16 nye statslige

skatteankenævnssekretariater skønnes at give staten en

årlig merudgift på ca. 82 mio. kr.

Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes derfor med

usikkerhed at give en samlet årlig offentlig besparelse i

størrelsesordenen 38 mio. kr. De kommunaløkonomiske

konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Såfremt antallet af ankenævn væsentligt

overstiger 50, vil der være en mindre stigning i udgifterne til

sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt som

følge af bl.a. øget rejseaktivitet. Da der i givet fald er tale

om merudgifter, som staten påføres af kommunerne, vil udgifterne

ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med de

kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.

Selskabsligning

Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over

afgørelser vedrørende selskaber behandle af

skatteankenævnene som 1. klageinstans udnyttes, skønnes det at

medføre øgede udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr.

årligt. Beløbet fremkommer som nettovirkningen af, at der skal

anvendes flere årsværk til sekretariatsbetjening af

skatteankenævnene, og færre årsværk til

sagsbehandling i Landsskatteretten.

Digital forvaltning

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at

skønne over eventuelle administrative konsekvenser af en udnyttelse af

bemyndigelsen vedrørende digital forvaltning.

Engangsudgifter for ToldSkat

Muligheden for at oprette kommunale ligningscentre

skønnes at medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til

tilretning af edb-systemer.

Omlægning af klagestrukturen skønnes at

medføre engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af

edb-systemer.

Oprettelse af et center for ligning af

grænsegængere mellem Danmark og Sverige skønnes at

medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til tilretning af

edb-systemer.

Ovenstående skøn er afgivet under

forudsætning af, at løsningerne for alle disse dele af loven

gennemføres som én samlet løsning. Udskydes eller

fravælges gennemførelsen af dele af lovforslaget, vil

gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20 pct. dyrere.

Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne

ved oprettelse eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de

berørte kommuner.

5. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

8. Forhold til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til

høring i Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Den Danske

Skatteborgerforening, Landbrugets Rådgivningscenter ved Århus,

Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske

Revisorer, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og HK-Kommunal.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte

provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for

kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede

klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en

forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som

nedsættelser af skatteansættelserne.

Administrative konsekvenser for stat, amt og

kommuner

Ligningscentre

Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre indebærer

muligheder for effektivisering af den kommunale skatteforvaltning. Det er

vurderingen, at der vil være et meget betydeligt

effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske konsekvenser af

lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Skatteankenævn

Forslagets målsætning om en markant reduktion i antallet af

skatteankenævn indebærer en potentiel besparelse for det

offentlige i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget

åbner mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De

kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene

Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes med usikkerhed

at give en samlet årlig offentlig besparelse i størrelsesordenen

38 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal

forhandles med de kommunale parter.

Såfremt antallet af ankenævn væsentligt overstiger 50,

vil der være en mindre stigning i udgifterne til

sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt. Udgifterne

vil ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med

de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.

Selskabsligning

Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over afgørelser

vedrørende selskaber behandle af skatteankenævnene som 1.

klageinstans udnyttes, skønnes det at medføre øgede

udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr. årligt.

Engangsudgifter for ToldSkat

Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre skønnes at

medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til tilretning af

edb-systemer.

Omlægningen af klagestrukturen skønnes at medføre

engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.

Oprettelse af centre til ligning af grænsegængere

skønnes at medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til

tilretning af edb-systemer.

Udskydes eller fravælges gennemførelsen af dele af

lovforslaget, vil gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20

pct. dyrere.

Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne ved oprettelse

eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de berørte

kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 1 og § 1 A

: Den gældende

§ 1 indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens ansvar for

ligningsplanen og for udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand.

Derudover indeholder bestemmelsen regler om etablering af fælles

skatteforvaltning mellem kommuner med skatteministerens godkendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen redaktionelt opdeles i

to paragraffer; § 1 og § 1 A.

Det foreslås i den forbindelse præciseret, at

det sagsområde, som den ligningsansvarlige embedsmand har ansvaret for,

ikke kun er de sagsområder, der er opregnet i § 2, men alle de

sagsområder, der ved lov eller skatteministerens bestemmelse (det vil

normalt sige i Sagsudlægningsbekendtgørelsen) er henlagt til den

kommunale skattemyndighed. Herved inddrages forskudsregistrering og en

række dispensationskompetencer under denne persons

ansvarsområde.

Efter den gældende § 1, stk. 3, kan

udpegning af en fælles ligningsansvarlig for flere kommuner kun ske med

skatteministerens godkendelse. Det foreslås, at dette godkendelseskrav

erstattes af en pligt til blot skriftligt at orientere Told- og

Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, om aftalen

om en fælles ligningsansvarlig. Underretningen skal gives senest en

måned før, aftalen sættes i værk.

Baggrunden for forslaget er, at det overordnede ansvar for

organiseringen af ligningen af personer og dødsboer i den enkelte

kommune som udgangspunkt ligger hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder

også i samarbejdssituationer. Denne placering af ansvaret ønskes

der ikke ændret på.

I forslaget om underretning ligger tillige, at Told- og

Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, skriftligt

skal orienteres senest en måned, før en kommune enten

udtræder af eller indtræder i et eksisterende samarbejde, eller

kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet,

ændres.

Manglende overholdelse af denne underretningspligt kan

indebære, at der ikke kan åbnes for, at samarbejdet elektronisk

kan trække på oplysninger i de registre, som Told- og

Skattestyrelsen administrerer.

Det foreslås, under hensyntagen til

ligningsplanlægningen og den korte varslingsfrist på kun en

måned, at et sådant samarbejde om en fælles

ligningsansvarlig kun kan etableres, ændres eller ophæves fra en

1. januar eller en 1. juli.

I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig

ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den

fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale

skattemyndigheds beføjelser overfor de borgere, der er henført

under samarbejdet. Men en kommune kan vælge kun at overføre en

gruppe af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun de

erhvervsdrivende.

Det foreslås, at kommunalbestyrelser, der har

etableret fælles skatteforvaltning, får ret til at lave

fælles ligningsplaner for samarbejdet, jf. forslaget til § 1 A,

stk. 3. Af systemmæssige årsager, og fordi muligheden for at

udtræde af et samarbejde må bevares, vil bl.a.

udsøgningskriterier dog fortsat skulle indberettes på hver

enkelt af de samarbejdende kommuner.

Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte

kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1, stk. 1, for, at der

udarbejdes en plan for ligningen af kommunes borgere, og at planen

følges. Den enkelte kommunalbestyrelse skal således godkende den

fælles ligningsplan og i fornødent omfang sikre sig, at planen

følges.

En fælles ligningsplan åbner for, at det

ligningsarbejde, der udføres af den fælles skatteforvaltning,

kan tilrettelægges mere effektivt, herunder at man i visse år kan

vælge at koncentrere ligningsindsatsen på skatteydere i nogle af

de samarbejdende kommuner med den virkning, at skatteydere i andre af disse

kommuner midlertidigt ikke kontrolleres lige så grundigt.

Ad § 1 B

: Det foreslås, at kommuner, der

ønsker at samarbejde om skatteforvaltning, skal kunne danne et

kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til

løsning af denne opgave.

Det indebærer, at der dannes en ny

forvaltningsmyndighed, der overtager alle kommunalbestyrelsens opgaver som

kommunal skattemyndighed. Der kan således ikke som ved

"løse" samarbejder efter § 1 A foretages en delvis

overførsel af skattepligtige under fællesskabet.

Baggrunden for forslaget er, at det

"løse" samarbejde, som kommuner kan etablere efter § 1

A, skønnes ikke at skabe mulighed for dannelse af en organisation, der

er tilstrækkelig stærk til effektivt at styre store

samarbejder.

Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver

"aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre

indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers

beføjelser efter denne lov, . . . tilsynsmyndighedens godkendelse,

medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen."

Det følger af bestemmelsen, at aftaler om

etablering af kommunale fællesskaber skal godkendes af de for hvert amt

nedsatte tilsynsråd, jf. den kommunale styrelseslovs § 48,

stk. 1. Aftaler, hvori Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller

Københavns Kommune deltager, skal alene godkendes af

indenrigsministeren, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, stk. 1,

2. pkt.

Ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse sikres

bl.a., at samarbejdet er lovligt, og at samarbejdsaftalen i fornødent

omfang indeholder bestemmelser om den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse

af visse dispositioner, særligt beslutninger vedrørende

ændring eller ophævelse af aftalen og om ind- eller

udtræden af fællesskabet.

Bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der dannes

efter den kommunale styrelseslovs § 60, får bevillingsmyndigheden

på det forvaltningsområde, der overføres til

fællesskabet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2,

1. pkt., i stedet for de deltagende kommunalbestyrelser.

Efter forslaget kan etablering af et sådant

kommunalt fællesskab, eller en kommunes indtræden i eller

udtræden af et sådant kommunalt fællesskab, kun ske med

virkning fra en 1. januar eller en 1. juli.

Det foreslås, på linie med forslaget til

§ 1 A om udpegning af en fælles ligningsansvarlig, at de

kommunalbestyrelser, der opretter et kommunalt fællesskab, blot

skriftligt skal orientere Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og

Skattestyrelsen bemyndiger dertil, om etableringen senest en måned

før, aftalen sættes i værk.

I underretningsordningen ligger tillige, at Told- og

Skattestyrelsen eller den, Told- og Skattestyrelsen bemyndiger dertil,

skriftligt skal orienteres senest en måned før eventuelle

ændringer i samarbejdsaftalen sættes i værk, eller

samarbejdsaftalen bringes til ophør.

Manglende overholdelse af underretningspligten kan

indebære, at der ikke kan åbnes for, at det kommunale

fællesskab elektronisk kan trække på oplysninger i de

registre, som Told- og Skattestyrelsen administrerer.

Efter forslaget skal det kommunale fællesskab ledes

af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én

repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Antallet af medlemmer,

herunder sammensætningen af bestyrelsen fastsættes i

samarbejdsaftalen.

De kommuner, der etablerer fællesskabet, bestemmer

selv, om der er kommuner, der skal repræsenteres i bestyrelsen af mere

end én repræsentant.

Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den

person, der repræsenterer kommunen i bestyrelsen, tillige skal

være medlem af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har

instruktionsbeføjelse over for repræsentanten, uanset om den

pågældende er kommunalbestyrelsesmedlem. Kommunalbestyrelsen

bestemmer selv, i hvilket omfang repræsentanten i sit

bestyrelsesarbejde skal undergives instruktion, og i hvilket omfang

repræsentanten skal orientere kommunalbestyrelsen om arbejdet i det

kommunale fællesskab.

Fællesskabets bestyrelse overtager de enkelte

kommunalbestyrelsers ansvar efter § 1 for ligningsplanen og ansvaret for

udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand. Bestyrelsen overtager

også kommunalbestyrelsernes ansvar for den kommunale skatteforvaltning

i øvrigt, men naturligvis ikke kompetencen til at udskrive skatter.

Bestyrelsens opgaver bliver bl.a. at godkende det kommunale fællesskabs

regnskaber og budgetter, ansætte ledende medarbejdere og godkende

organisationen af fællesskabet. Bestyrelsen kan ikke behandle

afgørelser, der er truffet under den ligningsansvarlige embedsmands

ansvarsområde, eksempelvis afgørelser om

skatteansættelser.

Ud over at løse de deltagende kommuners

skatteforvaltningsopgaver, kan et kommunalt fællesskab efter denne

bestemmelse også indgå aftale med skatteministeren om at forvalte

grænsegængere mellem Danmark og Sverige efter § 1 C,

udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn eller ligning af

selskaber.

Mellemregninger mellem Told- og Skattestyrelsen og de

kommuner, der deltager i det kommunale fællesskab, foretages med den

pågældende kommune og ikke med fællesskabet. Aftaler om et

kommunalt fællesskab, herunder om fælles ligningsplaner

ændrer således ikke ved reglerne for statens afregning til de

enkelte kommuner. Vederlag for sekretariatsbetjening af skatteankenævn

eller selskabsligning mv., der foretages af et kommunalt fællesskab,

afregnes dog over for det kommunale fællesskab.

De medarbejdere, som det kommunale fællesskab

beskæftiger, kan være ansat i de samarbejdende kommuner, men

udlånt til fællesskabet. I så fald skal fællesskabets

ledelse have de fulde instruktionsbeføjelser vedrørende

arbejdets udførelse over for den pågældende

medarbejder.

Selv om et kommunalt fællesskab som dette

udgør en selvstændig forvaltningsenhed, adskilt fra de

deltagende kommuners øvrige forvaltninger, forslås de

almindelige regler for udveksling af oplysninger mellem en kommunes

forskellige forvaltningsgrene opretholdt i forholdet mellem

fællesskabet og de deltagende kommuner.

I relation til Told- og Skattestyrelsens edb-systemer

oprettes fællesskabet ikke som en ny myndighed, men etableres med et

teknisk "myndighedsnummer". Oplysninger om borgere mv. registreres

som hidtil under den enkelte kommunes nummer. Begrundelsen herfor er, at den

enkelte kommune skal kunne vælge at udtræde af

fællesskabet.

Det er tanken, at der i samarbejde mellem

Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening,

Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune vil blive udarbejdet en

vejledende standardvedtægt for etablering af kommunale

fællesskaber som nævnt i § 1 B.

Ad § 1 C

: Informationsbarriererne på

skatteområdet er en af de barrierer for integration, der oftest peges

på i Øresundsregionen. Der peges på, at der er behov for

bedre information af borgere og virksomheder, således at der kan gives

klare og entydige svar på tolkningen af samspillet mellem danske og

svenske regler. I den forbindelse skal det bemærkes, at et lands

skatteregler ofte spiller sammen med regler på andre

forvaltningsområder, f.eks. sociale regler.

Ligningen af personer, der bor i et land og arbejder i et

andet land, de såkaldte "grænsegængere", er som

udgangspunkt mere kompleks end ligningen af personer, der bor og arbejder i

samme land, og denne ligning kræver ofte kontakt mellem

forvaltningsmyndigheder over landegrænsen.

Det foreslås derfor, at der etableres et

videnscenter vedrørende de skattemæssige forhold for

grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Centret skal kunne

besvare spørgsmål om disse forhold og foretage ligning mv. af

sådanne personer.

Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med

de kommunale repræsentanter bestemme, at der skal oprettes et

sådan center i Øresundsområdet, herunder hvilke kommuner,

der skal henføres under centrets kompetence.

Centrets drift finansieres af de kommuner, der

henhører under centret.

Det center, der oprettes, kan oprettes som et kommunalt

center eller som et blandet kommunalt/statsligt center. Kan skatteministeren

ikke nå til en forståelse med de kommunale repræsentanter,

kan centret oprettes som et rent statsligt center. Oprettes centret med

statslig deltagelse, bestemmer skatteministeren efter forhandling med de

kommunale repræsentanter, hvorledes statens udgift ved centrets

etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører

under centret, idet kommunerne også i dette tilfælde skal

finansiere centrets etablering og drift.

Oprettes centret som et statsligt center, kan

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale

med en kommunalbestyrelse, med kommunalbestyrelser der samarbejder om

skatteforvaltning som nævnt i § 1 A, eller med bestyrelsen for et

ligningscenter som nævnt i § 1 B om udførelse af denne

opgave mod et vederlag.

Efter bestemmelsen bestemmer skatteministeren den

måde, hvorpå centret skal organiseres.

Oprettes centret som et kommunalt center, kan

skatteministeren bestemme, om centret skal henlægges under

skatteforvaltning i en bestemt kommune, herunder et "løst"

kommunalt samarbejde som nævnt i § 1 A, eller et ligningscenter

som nævnt i § 1 B, eller om der efter reglerne i § 60 i

kommunestyrelsesloven skal oprettes en særlig forvaltningsenhed til at

løse denne opgave.

Oprettes centret som et samarbejde mellem staten og

kommuner, kan skatteministeren bestemme, at centret skal oprettes som en

selvstændig forvaltningsenhed med en bestyrelse, der sammensættes

af repræsentanter for staten og kommunerne.

Oprettes centret som et rent statsligt center, kan

skatteministeren bestemme, at centret skal henlægges under en regional

told- og skattemyndighed.

Afgrænsningen af hvilke personer, der kan

henføres til ligning i et sådan center, er foretaget i loven.

Det er fysiske personer, der opfylde et af følgende

kriterier:

1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder

efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

Denne afgrænsning af personkredsen svarer til den,

der anvendes i den fælles dansk-svenske pendlerstatistik, hvorefter der

ca. er 3.200 svensk bosatte pendlere med arbejde i den danske del af

Øresundsregionen, mens der er godt 200 dansk bosatte, der arbejder i

den svenske del af Øresundsregionen (Øresundsregionen er i

denne forbindelse defineret som Danmark Øst for Storebælt og

Skåne Len).

De indkomster, der kan kvalificere til ligning i centret,

er de samme indkomster, der anses for at være kvalificeret indkomst

efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A.

Kvalificeret indkomst efter grænsegængerreglerne er ud over

indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for tjenesteforhold)

og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 5 A,

stk. 1, også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og

lockoutgodtgørelse samt dagpenge ved sygdom og fødsel, jf.

kildeskattelovens § 5 A, stk. 2. Tilsvarende anses pensioner,

ventepenge o.l. for at være kvalificeret indkomst, jf.

kildeskattelovens § 5 A, stk. 3.

Skatteministeren kan inden for denne afgrænsning

fastsætte nærmere regler for, hvilke personer der skal

henføres til ligning i centret.

I det omfang centret træffer afgørelser om

personligning, skal centrets afgørelser kunne påklages til et

skatteankenævn. Det er herved forudsat, at klager over centrets

afgørelser koncentreres på kun et skatteankenævn.

Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med

de kommunale repræsentanter bestemme, hvilket skatteankenævn der

skal behandle klager over centrets afgørelser. Udgiften ved det

merarbejde, der herved påføres det pågældende

skatteankenævn, afholdes af de kommuner, hvis borgere henhører

under nævnet.

Alternativt kan skatteministeren efter forhandling med de

kommunale repræsentanter bestemme, at kommuner, der henhører

under centret, kan etablere et fælles skatteankenævn til

behandling af klager over centrets afgørelser. I så fald finder

reglerne i § 6 om etablering af fælles skatteankenævn

tilsvarende anvendelse.

Til nr. 2

Ligningen af selskaber og andre juridiske personer,

bortset fra dødsboer, er statens ansvar, men ligningen udføres

i vidt omfang af kommuner efter aftale med Told- og Skattestyrelsen. Klager

over afgørelser om ligning af selskaber mv. påkendes af

Landsskatteretten.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

ændre denne klagevej, således at afgørelser om ligning af

selskaber mv. skal indgives til skatteankenævnet, og først

derefter kan forelægges Landsskatteretten til afgørelse. Herved

muliggøres en samling af klageveje vedrørende person- og

selskabsligning.

Baggrunden for forslaget om en bemyndigelse er, at landets

inddeling i skatteankenævnsområder er overladt til de enkelte

kommuner.

Vælger kommunerne at inddele landet i mange

skatteankenævn, vil bemyndigelsen ikke blive udnyttet, fordi det

enkelte skatteankenævn i givet fald i gennemsnit kun vil få nogle

få selskabssager til prøvelse. Det skønnes ikke

hensigtsmæssigt at henlægge afgørelsen af klager over

ligning af selskaber mv. til nævn med kun lidt erfaring med

selskabssager.

Bemyndigelsen forventes derfor ikke udnyttet

foreløbig.

Bemyndigelsen kan anvendes således, at kun

afgrænsede grupper af selskaber mv. henlægges til

skatteankenævnene. Det er således ikke tanken at henlægge

klager over ligning af de selskaber, der lignes af Selskabsrevisionen i

ToldSkat, til skatteankenævn.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at lempe de gældende betingelser

for etablering af fælles skatteankenævn mellem kommuner.

Det foreslås, at kommunalbestyrelser får en

umiddelbar ret til at etablere fælles skatteankenævn, når

visse i loven nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Kommunalbestyrelserne skal således ikke som i dag søge om

skatteministerens godkendelse hertil.

Det foreslås, at der åbnes for, at

fælles skatteankenævn skal kunne etableres inde i den

ordinære fireårige funktionsperiode for resten af denne periode.

En sådan ændring i funktionsperioden indebærer, at

funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der

nedlægges, afkortes tilsvarende. Men der vil kunne foretages genvalg

som medlem af det nye skatteankenævn.

Det foreslås, at den gældende betingelse,

hvorefter et fælleskommunalt skatteankenævn kun kan etableres

mellem kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion, opgives,

således at kommuner kan gå sammen om etablering af et

fælles skatteankenævn på tværs af grænserne for

landets inddeling i told- og skatteregioner.

Det foreslås, at kommuner, der ønsker at

etablere et fælles skatteankenævn, stilles frit med hensyn til

fordelingen af pladserne i nævnet. Kommunerne vil således f.eks.

kunne vælge mellem at fordele pladserne efter "hoveder eller

høveder", eller en kombination heraf.

Af hensyn til, at skatteministeren skal stille

sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnet, skal

Told- og Skattestyrelsen skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest

tre måneder før skatteankenævnet begynder sit virke,

således at Told- og Skattestyrelsen får tid til at

tilrettelægge sekretariatsbetjeningen, herunder tid til at indgå

eventuel aftale med kommuner om sekretariatsbetjeningen. Told- og

Skattestyrelsen vil dog efter forslaget kunne dispensere fra denne frist.

Til nr. 5

Formanden eller næstformanden skal deltage i alle

skatteankenævnets afgørelser, og i tilfælde af

stemmelighed er deres stemmer udslagsgivende.

Det foreslås præciseret, at hvis såvel

formanden som næstformanden deltager, er det alene formandens stemme,

der er udslagsgivende.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen ligger ansvaret for

sekretariatsbetjeningen hos skatteministeren, men skatteministeren, eller den

ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser

eller bestyrelser for ligningscentre om at løse denne opgave mod

betaling.

Det er tanken, at der højst skal være et

sekretariat for hver amt; i alt højst 16 sekretariater. Det

indebærer, at kommunal sekretariatsbetjening som udgangspunkt må

ske i et samarbejde mellem kommunerne i et amt. Men alle amtets kommuner

behøver ikke at deltage i arbejdet. En enkelt kommune eller et

samarbejde mellem enkelte kommuner i amtet kan få opgaven for hele

amtet.

Omfatter et skatteankenævn kommuner i flere amter,

bestemmer skatteministeren, hvilket sekretariat der skal betjene

nævnet.

Denne koncentration af sekretariatsbetjeningen skal ikke

betyde ringere borgerservice end i dag. Sekretariaternes medarbejdere vil

derfor komme ud i lokalområderne, hvor skatteankenævnene holder

deres møder.

Efter bestemmelsen skal sekretariatsbetjeningen

organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser

skatteankenævnet kan klagebehandle. Det skyldes, at der ikke må

kunne stilles spørgsmål ved sekretariaternes habilitet.

Det vil således blive en forudsætning for en

aftale om kommunal sekretariatsbetjening, at kommunen eller kommunerne kan

tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er underlagt chefen for en

kommunal skatteforvaltning, og personalet i sekretariatet organisatorisk er

klart adskilt fra personalet i en kommunal skatteforvaltning.

Som i dag vil sekretariaterne af økonomiske grunde

ikke få adgang til at indberette skatteankenævnenes kendelser til

Told- og Skattestyrelsens terminalsystemer. Denne indberetning må

foretages af den kommune, hvor klageren bor. Men sekretariaterne vil få

forespørgselsadgang til disse systemer.

I det omfang kommunerne ikke ønsker at påtage

sig sekretariatsopgaven, vil opgaven blive udført af den statslige

told- og skatteforvaltning på den for denne forvaltning mest

hensigtsmæssige måde. Statslig sekretariatsbetjening kan

således koncentreres på kun få sekretariater.

Til nr. 7

Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.

Til nr. 8

Efter § 12 A, stk. 2, kan skatteministeren eller

den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale med en

kommunalbestyrelse om udførelse af selskabsligning på statens

vegne.

Det foreslås præciseret, at en sådan

aftale om kommunal ligning af selskaber også kan indgås med

bestyrelsen for et ligningscenter som nævnt i § 1 B.

Forslaget berører ikke de eksisterende aftaler

mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om selskabsligning.

Til nr. 9

Det foreslås, at der åbnes for, at

Ligningsrådet kan vælge at fastsætte flerårige planer

for ligningen.

De kommunale ligningsplaner vil i givet fald skulle

indrettes derefter.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagene under § 1, nr. 1, om adgang til at etablere kommunale

fællesskaber om skatteforvaltning (§ 1 B) og et kommunalt

grænsegængercenter (§ 1 C).

Til nr. 11

Der er i dag modstrid mellem § 20 C, stk. 1, og

§ 23, stk. 1, nr. 6.

Efter § 20 C, stk. 1, kan afslag på

anmodning om bindende forhåndsbesked og myndighedernes opgørelse

af tidsforbruget ved besvarelsen af en bindende forhåndsbesked ikke

påklages til anden administrativ myndighed. Efter § 23,

stk. 1, nr. 6, kan der klages til Landsskatteretten over sådanne

afgørelser.

Det foreslås præciseret, at der ikke kan

klages administrativt over myndighedernes opgørelse af tidsforbruget

ved besvarelse af en bindende forhåndsbesked. Det svarer til

retstilstanden før ændringen af § 23 ved lov nr. 1098 af

29. december 1997.

Det foreslås samtidig præciseret, at

Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked

kan påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 12

Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.

Til nr. 13

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 14

I § 21, stk. 3, sidste pkt., er det forudsat, at

den, der har klaget til skatteankenævnet, har ret til udover den

begrundelse, der er givet ved klagens indgivelse, og udover de

bemærkninger, der gives til den sagsfremstilling, nævnet lader

udarbejde at fremføre sine synspunkter vedrørende klagen

overfor skatteankenævnet, enten skriftligt eller mundtligt, inden

nævnet afgør klagen.

I praksis har det vist sig, at det kan være

forbundet med vanskeligheder at få en udtalelse indenfor en rimelig

tid, specielt når det drejer sig om et møde med

skatteankenævnet, fordi klageren eller dennes sagkyndige bistand ofte

har en fyldt kalender. Foretræde for skatteankenævnet må jo

normalt ske på et af skatteankenævnets ordinære

møder, bl.a. fordi skatteankenævnet er et kollegialt organ.

Som bidrag til at muliggøre en hurtigere

sagsbehandling i skatteankenævnene foreslås det derfor, at

skatteankenævnet bemyndiges til i den enkelte sag at fastsætte en

frist for afgivelse af en sådan udtalelse overfor nævnet. Fristen

kan efter forslaget ikke fastsættes til under 14 dage, og fristen kan

kun fastsættes på grundlag af en konkret bedømmelse af

behovet i den enkelte sag for en sådan frist.

Det er tanken i forretningsordenen for

skatteankenævn at bemyndige det enkelte skatteankenævn til at

henlægge denne beføjelse til formanden for nævnet.

Til nr. 15 og 16

Forslagene er af redaktionel karakter.

Til nr. 17

Det foreslås præciseret, at

Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked

kan påklages til Landsskatteretten.

I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor

til nr. 11.

Til nr. 18

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 19

Efter forslaget præciseres, at skatteministeren

efter § 38 A, stk. 2, administrativt kan henlægge

klagekompetence til Landsskatteretten. Forslaget skal ses i lyset af det

ønskelige i at samle klageveje.

Til nr. 20

Bestemmelsen i stk. 1 skal ses i sammenhæng med

§ 32 a i forvaltningsloven, hvorefter de enkelte ministre er bemyndiget

til på hver deres sagsområde at fastsætte regler for

anvendelse af digital kommunikation til den offentlige

forvaltning.

Med den her foreslåede bestemmelse bemyndiges

skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler

for anvendelse af digital kommunikation fra den offentlige

forvaltning.

Bestemmelsen forudsættes udnyttet under hensyntagen

til, at den enkelte borger skal have ret til at fravælge digital

kommunikation, således at de meddelelser, den offentlige forvaltning

sender til den pågældende, ikke er digitaliserede. Dette hensyn

tænkes varetaget på den måde, at den enkelte borger skal

tilvælge muligheden for at modtage digitale meddelelser fra

skatteforvaltningen, før denne mulighed kan anvendes over for den

pågældende.

Den nærmere anvendelse af bemyndigelsen vil bero

på udviklingen i de digitale muligheder.

Bestemmelsen i stk. 2 har bl.a. baggrund i, at skatte

og afgiftsmyndighederne udsender mange standardskrivelser. Det kan være

uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse

dokumenter en underskrift.

Ved Højesterets dom af 7. juni 2001, hvorefter en

standardiseret henvendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til en

skifteret om opløsning af et selskab blev erklæret for

utilstrækkelig, er der skabt usikkerhed om den retlige betydning af

standardskrivelser uden en egentlig underskrift.

Med forslaget skabes der mulighed for at fjerne en

sådan tvivl vedrørende nærmere angivne typer af

standardskrivelser.

Til § 2

Det foreslås, at den del af loven, der

vedrører ændringen af sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene, først tillægges virkning fra den 1.

juli 2003.

Af hensyn til forberedelsen af denne ændring vil

Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse

skrive til kommunalbestyrelserne i landets kommuner med oplysning om de

generelle vilkår for at få en aftale med skatteministeren om

kommunal sekretariatsbetjening.

Det vil i brevet blive anført, at kommuner, der er

interesseret i at påtage sig denne opgave, skriftligt skal meddele

dette til Told- og Skattestyrelsen senest den 1. april 2003. Det er derefter

planen i løbet af april og maj måneder at forhandle aftaler om

sekretariatsbetjening på plads med disse kommuner.

Det må påregnes, at ikke alle kommuner, der

får en aftale med skatteministeren om sekretariatsbetjening, vil kunne

nå at gennemføre de fornødne organisatoriske

ændringer inden den 1. juli 2003. Derfor vil der kunne blive givet

disse kommuner mulighed for indtil udgangen af kalenderåret 2003 at

fortsætte med den hidtidige sekretariatsbetjening, men fra den 1. juli

2003 mod vederlæggelse fra staten.

Bilag 1

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Kommunernes

Landsforening

Foreningen udtrykker støtte til udviklingen mod flere større

enheder på skatteområdet gennem kommunale samarbejder.

Foreningen anerkender, at der skabes mulighed for at opnå

effektiviseringsgevinster, når rammerne for kommunalt samarbejde om

skatteopgaven forbedres. Men en eventuel effektiviseringsgevinst skal efter

foreningens opfattelse forblive i kommunerne, hvilket også er en del af

grundlaget for aftalen om kommunernes økonomi for 2003.

Det er regeringens opfattelse, at aftalen om kommunernes økonomi

for 2003 ikke er til hinder for, at DUT-reglerne finder anvendelse i relation

til effektiviseringsgevinster i kommunerne.

Efter foreningens opfattelse er der ingen faglig begrundelse for forslaget

om grænsegængercentre. Med forslaget lægges der op til at

samle dele af personligningen og ligningen af Transfer-Pricing-selskaberne.

Foreningen udtrykker bekymring for, at der hermed er tale om

indførelse af en enstrenget skattestruktur ad

"bagdøren".

Forslaget om grænsegængercentre bærer efter foreningens

opfattelse præg af manglende opmærksomhed på værdien

af samarbejdet i den kommunale enhedsforvaltning. De personer, forslaget

retter sig imod, vil ofte have en række andre relationer til det

offentlige boliganvisning, børnepasning, socialområdet hvor

det er kommunernes opgave at håndtere borgernes samlede situation.

Modsat høringsforslaget stilles der nu alene forslag om oprettelse

af et center i Øresundsområdet til ligning mv. af

grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Og muligheden for at

overføre selskabsligning, herunder ligningen af selskaber med transfer

pricing transaktioner, til grænsecentre, udgået. Der er igangsat

et udredningsarbejde mht. kontrollen med transfer pricing transaktioner.

Spørgsmålet om, hvem der skal foretage ligningen af transfer

pricing-selskaberne, bør indgå i dette arbejde.

Regeringen har som mål at forbedre integration i

Øresundsregionen. Aktørerne i Øresundsregionen har ofte

efterspurgt en bedre information og mere ensartet ligning i regionen. Det er

Skatteministeriets opfattelse, at information om beskatningen af den enkelte

som udgangspunkt bør foretages af den myndighed, som skal

udføre slutligningen af skatteyderen; ellers er der risiko for forskel

mellem rådgivning og ligning.

Foreningen anerkender, at der kan være områder, der i perioder

kræver en forøget opmærksomhed, f.eks.

grænsegængere i Øresundsområdet. Men det er ikke en

acceptabel løsning, at der etableres nye strukturer, hver gang der

opstår behov for særlig fokus på et område. Den

overordnede myndighedsstruktur må være så fleksibel, at den

kan rumme en opprioritering af et område, når det ønskes.

Det er foreningens opfattelse, at såvel problematikken

vedrørende grænsegængere som Transfer Pricing kan og

bør løses ved de ønskede prioriteringer indenfor den

nuværende struktur.

Foreningen deltager gerne i udviklingen af nye samarbejdsformer.

Også samarbejdsformer, der involverer medarbejdere fra såvel

staten som kommunerne. Det er imidlertid foreningens opfattelse, at disse

samarbejder skal etableres på en måde, der sikrer en hensyntagen

til de samlede myndighedsopgaver, der berøres af sådanne

samarbejder og med udgangspunkt i en prioritering af borgernes

situation.

Foreningen forventer, at forsøg på at indføre en

enstrenget skattestruktur stoppes nu. En eventuel strukturdiskussion

bør afvente resultatet af Strukturkommissionens arbejde.

Forslaget skal ikke ses som en kritik af indsatsen i de enkelte

ligningskontorer. Men de mange enheder gør det vanskeligt at oparbejde

og fastholde den fornødne viden på et specielt område som

f. eks. de dansk-svenske skatteforhold.

Det foreslåede grænsegængercenter vil ligesom

skatteforvaltningerne i kommunerne eller i et ligningscenter skulle

samarbejde med kommunernes øvrige forvaltningsgrene, og i

øvrigt med andre forvaltninger i regionen på begge sider af

grænsen. Langt hovedparten af de skatteydere, der vil skulle lignes i

et Øresundsgrænsegængercenter, vil have bopæl i

Sverige. Mere end 90 pct. af grænsegængerne i

Øresundsregionen bor således i dag i Sverige. De svensk

bosiddende har ikke i samme omfang brug for kontakt med kommunens

øvrige forvaltningsgrene.

Foreningen kan ikke støtte forslaget om statslige

skatteankenævnssekretariater. Det vil være en svækkelse af

klagestrukturen og tilsynsmyndighedens uafhængighed.

Statens overtagelse af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene vil sikre, at der sker en effektiv adskillelse mellem

skatteankenævnene og de myndigheder, hvis afgørelser

skatteankenævnene behandler. Overtagelsen af dette ansvar kan ske, uden

en samtidig svækkelse af den uafhængighed, der skal være

knyttet til det statslige tilsyn med skatteankenævnenes arbejde, idet

størrelsen af den statslige organisation gør det muligt at

holde disse opgaver adskilt.

Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal

sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er

oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Lovforslaget er nu ændret på dette punkt, således at det

vil bero på en konkret bedømmelse, om en kommune eller et

kommunalt samarbejde vil kunne få en aftale med staten om

udførelsen af sekretariatsbetjeningen i et område. Ved denne

bedømmelse vil det blive tillagt afgørende betydning, om

kommunen/kommunerne kan tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er

underlagt chefen for en kommunal skatteforvaltning, og personalet i

sekretariatet organisatorisk er klart adskilt fra personalet i en kommunal

skatteforvaltning.

Med forslaget lægges der op til en væsentlig forrykkelse af

magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne. Forslaget

betyder, at skatteankenævnenes selvstændige kompetence og

troværdighed som garant for en fair og reel klagebehandling mindskes

og der sker dermed en væsentlig svækkelse af det læge

element.

Det er rigtigt, at der i forslagene til ændrede

sagsbehandlingsprocedurer i skatteankenævnene ligger en marginal

forskydning af kompetencerne mellem skatteankenævnet og

sekretariaterne. Men forslagene indebærer effektiviseringsfordele, der

bl.a. andet kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i

skatteankenævnene og retssikkerhed er også et

spørgsmål om rimelige sagsbehandlingstider.

Foreningens tager skarpt afstand fra ministeriets skøn over

besparelsespotentialet. Foreningens beregning viser, at ministeriets

skøn over kommunernes ressourceforbrug er op mod 60 pct. for

højt.

Skatteministeriet er ikke enig i foreningens beregning. Der er

stærke interesser forbundet med disse opgørelser, og derfor

bør det ikke undre, at foreningen når til et andet

ressourceforbrug end ministeriet. I sidste ende bliver det et

forhandlingsspørgsmål under kommende DUT-forhandlinger.

Københavns

Kommune

Kommunen er enig i, at den del af lovforslaget, der udvider kommunernes

muligheder for at danne kommunale fællesskaber, bør

gennemføres.

Den øvrige del af lovforslaget er kommunen ikke enig i. Samtidig

vedrører det forhold, der må antages at komme under behandling i

Strukturkommissionen. En gennemførelse af disse forslag synes

både forhastet og stridende mod det helhedssyn, som behandlingen i

Strukturkommissionen må forventes at medføre.

Strukturkommissionens arbejde skønnes kun at får marginal

indflydelse på sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn. Der er

jo allerede i dag fuld gang i etableringen af kommunale samarbejder om

skatteforvaltning, og en kommunalreform vil næppe give et bedre

grundlag for dannelse af højst 16

skatteankenævnssekretariater.

Kommunen tager afstand fra det skønnede besparelsespotentiale ved

en ændret sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, idet det

må antages, at de enkelte sekretariater i dag har en størrelse

og bemanding, der nøje er afpasset til sagerne efter aftale med

skatteankenævnet uden mulighed for stordriftsfordele. Kommunen tager

afstand fra, at gennemsnitsberegninger lægges til grund for beregninger

på landsplan.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Kommunen er ikke enig i, at den måde, sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene er organiseret på i dag, giver grundlag for at

rejse spørgsmål om habilitet. Forslaget om ændret

sekretariatsbetjening vil i væsentlig grad reducere den fleksibilitet

og effektivitet, der er indbygget i den nuværende ordning, og som var

et af de væsentligste argumenter for at vedtage den nuværende

ordning. Dette forslag bør derfor opgives.

De habilitetskrav, der stilles i dag, er større end for 10 år

siden, da den nuværende skatteankenævnsstruktur blev besluttet. I

dag er forventningen, at der end ikke må kunne være mistanke om

inhabilitet.

Kommunen finder det ikke hensigtsmæssigt, at opretholdelsen af en

kommunal sekretariatsbetjening af Københavns Skatteankenævn

gøres betinget af, at der kan indgås en aftale mellem

Københavns og Frederiksberg kommuner om dannelse af et

"§ 60-fællesskab" til udførelse af denne

sekretariatsbetjening.

Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om

et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns

og Frederiksberg kommuner er udgået.

Kommunen er af den opfattelse, at der kan være visse

stordriftsfordele i at samle opgaverne for en

"Øresundsbeskatning" i et eller to centre. Kommunen er

derfor enig i forslaget om grænsegængercentre.

Skattechefforeningen

Foreningen kan støtte forslagene om at styrke kommunernes

muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning (§ 1 A og § 1 B).

Foreningen foreslår, at der åbnes for, at etablering ikke kun kan

foretages pr. 1/7, men også pr. 1/1.

Denne mulighed indgår nu i lovforslaget.

Foreningen kan støtte en reduktion i antallet af

skatteankenævn, men det bør ske ad frivillighedens vej under

respekt af de lokalpolitiske forhold.

Foreningen ser ikke noget sagligt belæg for, at kommunerne ikke

fortsat skal sekretariatsbetjene skatteankenævnene. Foreningen

står uforstående over for det skøn, at kommunerne i dag

bruger 120 mio. kr. årligt på sekretariatsbetjeningen. Det

rigtige tal er 74 mio. kr.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Foreningen kan støtte forslaget om at samle klagevejene for person-

og selskabsligning.

Foreningen er betænkelig ved forslaget om at etablere

grænsegængercentre. Den igangværende udvikling i kommunerne

mod større enheder skaber den fornødne faglighed. En samling af

alle sager om udlandsforhold på få enheder vil skade

opgavevaretagelsen i de kommunale forvaltninger. Det vil være forbundet

med betydelige vanskeligheder at afgrænse den personkreds, der skal

henføres under grænsegængercentrene, og der vil blive en

betydelig udskiftning i denne personkreds.

Det er nu præciseret i lovforslaget, at der kan etableres et center,

og at det kun er skattepligtige med bopæl i Danmark, som optjener den

overvejende del af indkomsten i Sverige som følge af f.eks. fast

arbejde i Sverige, og skattepligtige med bopæl i Sverige, som i

overvejende grad har lønindkomst eller indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed i Danmark, som skal overføres til

grænsegængercentret. Der vil således være tale om at

overføre langt færre skatteydere, end foreningen

forudsætter.

For så vidt angår spørgsmålet om udskiftningen i

denne personkreds, vil udskiftningen begrænse sig til de personer, som

ophører eller begynder med at grænsependle, fordi de skifter

arbejde eller bopæl på tværs af grænsen.

Skatterevisorforeningen

Foreningen ser forslagene vedrørende kommunale fællesskaber

(§ 1 A og § 1 B) som en fordel for den samlede løsning af

skatteopgaven.

Foreningen finder, at etableringen af grænsegængercentre som

foreslået hverken vil give fordele for skattemyndighederne eller for

skatteyderne. Der vil ske en udtynding af opgaverne i de almindelige

skatteforvaltninger, og afgrænsningen af skatteydere, der skal

overføres til centrene, vil blive problematisk. Dertil bliver

afstandene mellem forvaltningen og borgerne stor.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Foreningen skønner, at den fastsatte frist for omorganisering af

skatteankenævnssekretariaterne er for kort.

Foreningens synspunkt er delvis imødekommet ved en ændring af

lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Den Danske Skatteborgerforening

Ingen

Ingen

Advokatrådet

Ingen

Ingen

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen er tilfreds med forslaget om at første klageinstans for

selskaber fremover skal være skatteankenævnene, således at

klageadgangen bliver ens for alle.

Forslaget er for størstedelens vedkommende baseret på

kommunernes eget initiativ, hvorfor der bør fastlægges en

evaluering af lovforslaget efter en kort årrække, f.eks. 2

år.

Der er ikke planer om en særlig evaluering efter en

årrække. Den samlede skatteforvaltning overvåges jo

løbende.

Foreningen efterlyser en offentliggørelse af alle

skatteankenævnskendelser for derigennem at øge retssikkerheden

og gøre kendelserne mere ensartede.

Værdien af at offentliggøre omkring 10.000

skatteankenævnskendelser årligt vil næppe stå

mål med de omkostninger, der vil være forbundet dermed.

Foreningen kan støtte forslaget om at skatteankenævnene skal

kunne fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af

en udtalelse (§ 1, nr. 14), men ønsker at påpege, at

tidsfristen bør afpasses efter den svartid, som skatteyderen kan

forvente af skatteankenævnet.

Efter forsalget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt,

men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret

skøn over behovet herfor.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen hilser forslaget om at styrke retssikkerheden gennem

øget kommunalt samarbejde på skatteområdet og en styrkelse

og effektivisering af klagesagsbehandlingen velkommen. Det samme gælder

oprettelsen af ligningscentre vedrørende

grænsegængere.

Foreningen finder anledning til at understrege betydningen af de

kvalitetskrav til skatteankenævnsarbejdet, der i bemærkningerne

er indlagt som en forudsætning for forslaget er om at bemyndige

skatteministeren til at henlægge klager over selskabsligning til

skatteankenævnene (§ 1, nr. 2, 7 og 12).

Foreningen er betænkelig ved forslaget om at skatteankenævnene

kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse over for

nævnet (§ 1, nr. 14). Under alle omstændigheder må den

foreslåede frist på 14 dag anses for at være for kort, og

fristen må i øvrigt afpasses, så den står i rimeligt

forhold til den tid, skatteankenævnet har anvendt på

sagsbehandlingen.

Efter forslaget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt,

men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret

skøn over behovet herfor.

Danske Revisorer

Foreningen forventer, at en gennemførelse af forslaget vil

øge afstanden mellem forvaltningen og borgerne, hvilket formentlig kan

afholde en del borgere fra at klage.

Generelt deles denne forventning ikke i et samfund, hvor den enkelte har

gode transportmuligheder og gode muligheder for at kommunikere over

afstande.

Foreningen udtrykker bekymring for, at den politiske indflydelse på

forvaltningen bliver for stærk.

Disse bekymringer savner begrundelser.

Foreningen udtrykker bekymring for, at sekretariatsbetjeningen bliver Told

& Skat’s forlængede arm.

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Foreningen finder det uforståeligt, at man med dette lovforslag

forsøger at nedbryde et yderst velfungerende klagesystem. Dette

så meget mere, da det er åbenbart, at formålet med tiltaget

alene er begrundet i et ønske om at opfylde ministeriets egne

sparekrav ved at overføre en velfungerende og økonomisk

effektiv opgavevaretagelse fra kommunalt regi til en mindre effektiv og uvis

fremtid i statslig regi.

Der er ikke tale om at nedbryde det nuværende klagesystem, der har

fungeret godt. Med forslaget lægges der derimod op til at styrke dette

klagesystem gennem tilvejebringelse af større erfaring i

skatteankenævnene med klagesagsbehandling, og gennem styrkelse af

sekretariaternes faglighed og upartiskhed. Skatteankenævnsstrukturen

må jo trods alt også tilpasses samfundsudviklingen.

Foreningen er overrasket over, at man med timingen af forslaget har valgt

at sætte sig ud over såvel den strukturtilpasning ad

frivillighedens vej, der allerede er godt i gang i forhold til såvel

skatteankenævn som sekretariater, som den strukturtilpasning, der inden

for en overskuelig fremtid bliver en konsekvens af Strukturkommissionens

arbejde.

Der er ikke grund til at vente med at gennemføre forslag, der

både styrker retssikkerheden og giver besparelser.

I øvrigt henvises til kommentaren til bemærkningerne fra

Københavns Kommune.

Foreningen er tilfreds med, at skatteankenævnene forbliver

kommunale, og at det overlades til kommunerne, med baggrund i lokale forhold,

at reducere antallet af skatteankenævn. Men foreningen er ikke enig i

målsætningen om at reducere de nuværende 228

skatteankenævn til omkring 50. En så markant reduktion vil

indebære:

1) Ringere mulighed for en hensigtsmæssig og

retssikkerhedsmæssig betryggende behandling af den enkelte borgers

klage, herunder ringere mulighed for borgerens personlige foretræde for

skatteankenævnet.

2) Risiko for betydelige afstande mellem borgere og klageinstans.

3) Tab af lokalkendskab.

4) Stor belastning af de erhvervsaktive lægmænd i

skatteankenævnene. 200 sager pr. år svarer således til en

gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 400 timer pr. år eller 1 dag

pr. uge.

Færre skatteankenævn vil stille større krav til de

enkelte skatteankenævnsmedlemmer, men vil også give medlemmerne

større erfaring med klagesagsbehandling. De flere sager i det enkelte

nævn skal ses i sammenhæng med tankerne om at effektivisere

klagesagsbehandlingen i skatteankenævnene. De 200 klager

(skatteansættelser), der er nævnt i lovforslaget, svarer

når der fraregnes de klager, hvor der kan gives fuldt medhold, og de

klager, der vedrører samme forhold i flere indkomstår til

betydeligt færre egentlige skatteankenævnssager end 200.

Spørgsmålet om afstande og lokalkendskab er i dag af mindre

betydning end tidligere. Og ideelt set skulle det jo også gerne

være sådan, at en klage i alt overvejende grad bliver afgjort

på det objektive grundlag, der fremgår af

sagsfremstillingen.

Foreningen er af den opfattelse, at sekretariatsbetjeningen af et

kommunalt nævn som udgangspunkt må være en kommunal opgave.

Da der efter foreningens opfattelse hverken er økonomiske eller

retssikkerhedsmæssige fordele ved en statslig model for

sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, tager foreningen afstand

fra forslaget.

Målet om en organisatorisk adskillelse mellem

skatteankenævnssekretariaterne og de myndigheder, hvis

afgørelser skatteankenævnene behandler, og målet om at

koncentrere sekretariatsbetjeningen på få enheder, opnås

mest hensigtsmæssigt ved at lade staten overtage ansvaret for

sekretariatsbetjeningen. Men det er også et mål, at

sekretariatsopgaven fortsat udføres af kommunerne.

Foreningen er enig i regeringens ønske om at markere

sekretariaternes tilknytning til skatteankenævnsinstitutionen og

uafhængighed i forhold til de øvrige myndighedsopgaver på

skatteområdet. Men da de statslige myndighedsopgaver både

omfatter tilsyn med den kommunale ligning og tilsyn med den kommunale

klagebehandling, vil det være en svækkelse af klagestrukturen og

tilsynsmyndighedernes uafhængighed at flytte sekretariatsbetjeningen

til staten.

Om tilsynsmyndighedens uafhængighed henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.

Foreningen er af den opfattelse, at kun 15

skatteankenævnssekretariater vil give betydelige afstande mellem

sekretariat og nævn, og dermed vanskeliggøre

hensigtsmæssige samarbejdsmuligheder. Dertil vil afstanden

medføre betydelig omkostningskrævende og uproduktiv transporttid

for medarbejderne i sekretariaterne, med længere sagsbehandlingstider

til følge.

Den øgede fysiske afstand mellem skatteankenævn og

sekretariat, der ligger i forslaget, vil stille øgede krav til

arbejdstilrettelæggelsen i det enkelte skatteankenævn. Men der er

ikke belæg for påstanden om, at dette vil give længere

sagsbehandlingstider.

Efter foreningens skøn vil en gennemførelse af forslaget

medføre, at de samlede sekretariatsomkostninger stiger med mellem 8 og

12 mio. kr. årligt. Erfaringerne viser, at der som hovedregel ikke er

knyttet stordriftsfordele til sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn

snarere tvært imod.

Foreningens skøn bygger på samme tal som oplyst af

Kommunernes Landsforening. Skatteministeriet er ikke enig i dette

skøn. Der henvises i øvrigt til kommentaren til

bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.

Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal

sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er

oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Der er behov for, at

kommunerne med udgangspunkt i lokale forhold kan organisere

sekretariatsopgaven på forskellige måder.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Foreningen kan ikke støtte forslagene til omlægning af

klagebehandlingsproceduren (at sekretariatet laver sagsfremstilling, og at

sekretariatet kan afslutte klagesager i mindelighed med klager), fordi

forslaget ikke vil effektivisere klagebehandling, men på en

uhensigtsmæssig måde svække nævnenes

selvstændige kompetence og troværdighed som garant for en fair og

reel klagebehandling.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Landbrugets Rådgivningscenter

Centret efterlyser initiativer, der kan reducere sagsbehandlingstiderne i

det offentlige.

Der arbejdes løbende med denne problemstilling.

Centret anser det for en fordel, at der etableres større

sekretariater, der kan betjene flere skatteankenævn.

Centret nærer bekymring for, at de forskellige muligheder for

kommunale samarbejder og specialistcentre vil kunne skabe forvirring om,

hvilken skattemyndighed den enkelte skatteyder egentlig skal referere

til.

HK-Kommunal, Skatteudvalget

Udvalget kan støtte forslagene vedrørende kommunalt

samarbejde om ligning, men har vanskeligt ved at se et betydeligt

besparelsespotentiale i dannelsen af ligningscentre. Udvalget er af den

opfattelse, at en eventuel besparelse bør overføres til

ligningsopgaven og dermed bidrage til et større skatteprovenu.

Udvalget kan ikke se fordele ved forslaget om

grænsegængercentre. Med denne konstruktion vil den ekspertise

på området, der i dag findes i kommunerne, gå tabt,

medmindre de pågældende medarbejdere overføres til

centrene. Samtidig vil nærhedsprincippet blive tabt for de skatteydere,

der overføres under disse centre. Og udvalget finder det besynderligt,

hvis staten kort efter indgåelse af aftaler om kommunal selskabsligning

vil opsige disse aftaler for at koncentrere ligningen af

Transfer-Pricing-selskaberne.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Udvalget støtter en udvikling mod færre skatteankenævn.

Men udvalget mener, at det som i dag bør ske ad frivillighedens

vej.

Det samme gælder skatteankenævnssekretariaterne. Men

skatteankenævnssekretariaterne bør efter udvalgets opfattelse

fortsat være kommunale. Udvalget ser gerne, at sekretariatsopgaven

lægges over i et fysisk adskilt fællessekretariat, og gerne som

et "§ 60-fællesskab", fordi det vil kunne sikre borgere

og virksomheders retssikkerhed.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Udvalget støtter tanken om at overføre klager over

selskabsligning til skatteankenævnene, men ser gerne at det sker

straks, og ikke først efter en evaluering af skatteankenævnenes

arbejde.

Det er vurderingen, at der i dag er for stor forskel mellem de enkelte

skatteankenævn til generelt at overføre klager over

selskabsligning til skatteankenævnene.

Udvalget kan ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ikke

støtte tankerne om at klager kan afgøres i mindelighed mellem

sekretariat og klager.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Udvalget er betænkelig ved forslaget om elektronisk kommunikation

fra forvaltningen til borgerne.

Håndværksrådet

Ingen

Ingen

Frederiksberg

Kommune

Kommunen mener ikke, at oprettelsen af grænsegængercentre vil

styrke ligningen af disse personer. Sådanne centre vil give en

betydelig dobbeltadministration, bl.a. fordi sagsbehandlingen må

påbegyndes i kommunen, der må afgøre, hvilke sager der

skal overføres til centret.

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes

Landsforening.

Og borgerne vil blive usikre på, hvem der har

ligningskompetencen.

Men afgrænses den personkreds, der overføres til centret,

efter den gængse forståelse af begrebet

"grænsegænger", vil der kun være tale om et

beskedent antal personer. Disse personer er i forvejen samlet i kommuner, der

har et indgående kendskab til netop disse sager.

Kommunen efterlyser i øvrigt en adgang for ligningsmyndighederne

til selv at kontakte udenlandske forvaltningsmyndigheder.

Det er kommunens opfattelse, at Frederiksberg Kommune, der også er

en amtskommune, skal have sig eget skatteankenævnssekretariat, og ikke

som foreslået et fælles sekretariat sammen med Københavns

Kommune. Kommunen er i øvrigt enig i, at sekretariatsbetjeningen

organisatorisk skal være adskilt fra den myndighed, hvis

afgørelser skatteankenævnet skal behandle.

Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om

et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns

og Frederiksberg kommuner er udgået. Men der er ikke hermed taget

stilling til, om skatteankenævnet i Frederiksberg Kommune skal have et

eget sekretariat. Det må bero på de kommunale forhandlinger med

kommunerne.

Kommunen er enig i, at klager over selskabsligning bør føres

tilbage til skatteankenævnene eventuelt bortset fra de store

selskaber.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

1.

§ 1 ophæves, og i stedet indsættes:

Kommunalbestyrelsen

"Kommunalbestyrelsen

§ 1.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

§ 1

. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert

år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.

Stk. 2

. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 3

. Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere

kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel

tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis

skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen

ikke opfyldes.

Stk. 2

. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale

skattemyndigheds afgørelser.

Samarbejde om skatteforvaltning

§ 1 A.

To eller flere kommunalbestyrelser kan i

fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde

vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2

. Etablering, ophævelse eller ændring af et

samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.

Stk. 3

. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1,

senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det

samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller

hvis samarbejdet ophæves.

Stk. 4

. Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan

lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.

Ligningscentre

§ 1 B.

To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre

den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til

bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter

§ 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2

. Etablering, ophævelse eller ændring af et

kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1.

juli.

Stk. 3

. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.

§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en

måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.

Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder

opsigelse af aftalen.

Stk. 4

. Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse

varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en

repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.

Stk. 5

. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en

plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en

fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.

Stk. 6

. Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det

kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at

have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet

udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle

den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 7

. Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den

øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der

i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og

kommunens øvrige forvaltning.

Stk. 8

. Bestyrelsen kan indgå aftale med

skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C,

sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller

udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.

Grænsegængercenter for

Øresundsområdet

§ 1 C.

Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme,

at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af

de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i

stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et

statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med

kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i

§ 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.

Stk. 2

. Skatteministeren kan bestemme den måde,

hvorpå centret, jf. stk. 1 skal organiseres.

Stk. 3

. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan

personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til

skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1:

1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder

efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære

indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder

indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og

3.

Stk. 4

. Ægtefæller til personer som nævnt i

stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf.

stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4,

stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center

som deres ægtefælle.

Stk. 5

. Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige

forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang

som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens

skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.

Stk. 6

. På samme måde som nævnt i

stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der

skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder

bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under

centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et

fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets

afgørelser.

Stk. 7

. Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet

som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der

henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt

eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på

samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved

centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der

henhører under centret, jf. 1. pkt."

§ 5.

Skatteankenævnene behandler efter reglerne i

§ 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale

skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.

2.

I § 5 indsættes som 2. pkt.:

"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af

afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A,

stk. 1, til skatteankenævnene."

§ 6.

- - - -

Stk. 2.

Skatteministeren kan efter anmodning godkende

etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en

funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,

for at en godkendelse kan gives:

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive

omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om

etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker

kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3.

§ 6, stk. 2, affattes således:

Stk. 2

. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et

fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af medlemmer

i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de

berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets

oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er

orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før

funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told-

og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det

fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne

mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i

kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det

fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om

afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.

Stk. 3.

Skatteankenævnets medlemmer og

stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til

kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende

møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

4.

I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4.

pkt.:

"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn

etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode.

Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes

af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."

§ 10.

- - - -

Stk. 2.

For at det samlede skatteankenævn kan afsige

kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led

kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere

deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal

deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er

formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem

kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

Stk. 3-6

. - - - -

5.

I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter

"eller": ", hvis formanden ikke deltager,".

6.

§ 11 ophæves, og i stedet

indsættes:

§ 11.

Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand

til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at

være repræsenteret ved nævnets møder.

Stk. 2.

Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af

en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til

skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet

over samme afgørelse.

"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til

rådighed for skatteankenævnene.

Stk. 2

. Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være

adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan

prøve.

Stk. 3

. Skatteministeren kan indgå aftaler med

kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B

om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et

vederlag."

Stk. 3.

En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2

foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern

sekretariatsbistand.

§ 12 A.

Told- og skatteforvaltningen foretager

skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,

der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra

dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1.

pkt. påklages til Landsskatteretten.

7.

I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes

efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter

§ 5".

Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en

kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer,

bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative

opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til

kommunen.

8.

I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes

efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et

kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".

§ 13.

Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert

år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og

dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.

Stk. 2 og 3

. - - - -

9.

I § 13, stk. 1, indsættes efter

"hvert år": "et- eller flerårige".

§ 18.

- - - -

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,

herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde

skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Stk. 4.

- - - -

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab

som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt

i § 1 C."

§ 20 C.

Afslag på en anmodning om bindende

forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,

stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2 og 3

. - - - -

11.

I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag

på en anmodning om bindende forhåndsbesked og

opgørelsen" til: "Opgørelsen".

§ 21.

Klager over den kommunale skattemyndigheds

afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen

skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i

skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om

afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af

årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i

udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra

afgørelsens dato.

12.

§ 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes

således:

"Klager, der efter § 5 kan påklages til

skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til

skatteankenævnet."

Stk. 2.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale

skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.

Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis

omstændighederne ved den påklagede afgørelse i

særlig grad taler derfor.

13.

I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres

"den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har

truffet den påklagede afgørelse".

Stk. 3.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.

Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens

påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.

Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses

samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen

afgøres.

Stk. 4 og 5. - - - -

14.

I § 21, stk. 3, indsættes som 6.

pkt.:

"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden

for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for

afgivelse af udtalelsen."

§ 21 A.

Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag

på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om

genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet

vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at

genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den

kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.

15.

I § 21 A ophæves: "den kommunale

skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed"

ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".

§ 23.

Landsskatteretten påkender klager over

afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter

§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3,

§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

16.

I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf.

§ 38, stk. 3,".

2)-5) - - - -

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,

stk. 1.

17.

I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og

§ 20 C, stk. 1."

7) - - - -

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5,

jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og

tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,

som underskuddet eller tabet vedrører.

18.

I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ",

jf. § 38, stk. 3,".

Stk. 2.

- - - -

19.

I § 23, stk. 1, indsættes som nr.

9:

"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse

efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til

Landsskatteretten."

20.

Efter § 38 A indsættes:

"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit

sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital

kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder

fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation.

Stk. 2

. Skatteministeren kan på sit sagsområde

fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller

med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde,

således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med

et dokument med personlig underskrift."

Lignende dokumenter