Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. januar 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af
skattestyrelsesloven
(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale
samarbejder og digital kommunikation mv.)
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli
2002, foretages følgende ændringer:
§ 1
1.
§ 1 ophæves, og i stedet indsættes:
"Kommunalbestyrelsen
§ 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale
skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A.
To eller flere kommunalbestyrelser kan i
fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde
Læs alt
vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Etablering, ophævelse eller ændring af et
samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1,
senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det
samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller
hvis samarbejdet ophæves.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan
lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B.
To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre
den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til
bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter
§ 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
Etablering, ophævelse eller ændring af et
kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.
Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder
opsigelse af aftalen.
Stk. 4.
Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse
varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en
repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en
plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en
fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6.
Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det
kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at
have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet
udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle
den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 7.
Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den
øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der
i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og
kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 8.
Bestyrelsen kan indgå aftale med
skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C,
sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller
udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.
Grænsegængercenter for
Øresundsområdet
§ 1 C.
Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme,
at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af
de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i
stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et
statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med
kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i
§ 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme den måde,
hvorpå centret, jf. stk. 1, skal organiseres.
Stk. 3.
Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan
personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til
skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1:
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
Stk. 4.
Ægtefæller til personer som nævnt i
stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf.
stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4,
stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center
som deres ægtefælle.
Stk. 5.
Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige
forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang
som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens
skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 6.
På samme måde som nævnt i
stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der
skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder
bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under
centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et
fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets
afgørelser.
Stk. 7.
Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet
som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der
henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt
eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på
samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved
centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der
henhører under centret, jf. 1. pkt."
2.
I § 5 indsættes som 2. pkt.:
"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af
afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A,
stk. 1, til skatteankenævnene."
3.
§ 6, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere
et fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af
medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de
berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets
oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er
orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før
funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told-
og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."
4.
I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn
etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode.
Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes
af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."
5.
I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter
"eller": ", hvis formanden ikke deltager,".
6.
§ 11 ophæves, og i stedet indsættes:
"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til
rådighed for skatteankenævnene.
Stk. 2.
Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være
adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan
prøve.
Stk. 3.
Skatteministeren kan indgå aftaler med
kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B
om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et
vederlag."
7.
I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter
§ 5".
8.
I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et
kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".
9.
I § 13, stk. 1, indsættes efter
"hvert år": "et- eller flerårige".
10.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab
som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt
i § 1 C."
11.
I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag
på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen" til: "Opgørelsen".
12.
§ 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes
således:
"Klager, der efter § 5 kan påklages til
skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til
skatteankenævnet."
13.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres
"den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har
truffet den påklagede afgørelse".
14.
I § 21, stk. 3, indsættes som 6.
pkt.:
"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden
for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for
afgivelse af udtalelsen."
15.
I § 21 A ophæves: "den kommunale
skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed"
ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".
16.
I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf.
§ 38, stk. 3,".
17.
I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og
§ 20 C, stk. 1."
18.
I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ",
jf. § 38, stk. 3,".
19.
I § 23, stk. 1, indsættes som nr.
9:
"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse
efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til
Landsskatteretten."
20.
Efter § 38 A indsættes:
"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit
sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital
kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder
fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation.
Stk. 2.
Skatteministeren kan på sit sagsområde
fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller
med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde,
således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med
et dokument med personlig underskrift."
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 6, har først virkning fra
den 1. juli 2003. Kommuner, der ønsker at udføre
sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. juli 2003, skal
senest den 1. juni 2003 have indgået aftale med Told- og
Skattestyrelsen herom.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke
retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen.
Der lægges således op til at øge
kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning med bl.a.
forslag om, at samarbejdet kan udøves i særlige, dertil
oprettede forvaltningsenheder med egen bestyrelse, udskilt fra de
samarbejdende kommuners øvrige forvaltning.
Der lægges op til at styrke ligningen af
grænsegængere mellem Danmark og Sverige med forslag om at
bemyndige skatteministeren til efter forhandling med de kommunale
repræsentanter at oprette et særligt center i
Øresundsområdet til ligning af disse skatteydere.
Der lægges op til at styrke og effektivisere
klagesagsbehandlingen på ligningsområdet med forslag om at
forbedre kommunernes muligheder for at etablere fælles
skatteankenævn, forslag om at koncentrere sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene på få forvaltningsenheder, der er adskilt
fra de kommunale skattemyndigheder, og forslag om at bemyndige
skatteministeren til at samle klageveje for person- og selskabsligning.
Og der lægges op til at forbedre mulighederne for at
digitalisere forvaltningen med forslag om at bemyndige skatteministeren til
at fastsætte regler, hvorefter forvaltningen kan kommunikere digitalt
med borgerne.
2. Overordnede mål for organiseringen af skatteforvaltningen
2.1.
Skatteforvaltningen er i dag delt i en statslig
og en kommunal ligning.
Den kommunale ligning omfatter personer og
dødsboer, mens den statslige ligning omfatter selskaber og andre
juridiske personer. I praksis udfører kommunerne i vidt omfang
selskabsligning på statens vegne. Derudover fører staten tilsyn
med den kommunale ligning.
De kommunale ligningsafgørelser vedrørende
personer og dødsboer kan administrativt påklages til 224
kommunale skatteankenævn og derefter til Landsskatteretten.
Ligningsafgørelser vedrørende selskaber og lignende kan
administrativt kun påklages til Landsskatteretten.
2.2.
Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet
og de øgede krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har
medvirket til, at mange kommuner de seneste år har etableret
samarbejder med nabokommuner om at løse skatteforvaltningsopgaven.
Ønsket med disse samarbejder har været at styrke det faglige
miljø og opnå effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre
muligheder, som et samarbejde kan give for at foretage den nødvendige
investering og udnytte de muligheder, der ligger i den digitale
forvaltning.
Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling i den
kommunale skatteforvaltning er god, fordi den skaber en faglig dybde og
styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke
til at frigøre ressourcer fra skatteforvaltningen.
2.3
. Det vil i de kommende år være
nødvendigt at flytte ressourcer fra administration til
velfærdsservice. Det vil således være nødvendigt at
reducere ressourceforbruget til administrative funktioner, så
hovedparten af de kommende års begrænsede nyrekruttering kan
reserveres til kernefunktioner i den offentlige forvaltning.
Det er Skatteministeriets vurdering, at
skatteområdet kan bidrage hertil ved en mere hensigtsmæssig
organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.
2.4
. Med de krav, der i dag stilles til
skatteforvaltningen, og med de muligheder, der ligger i den digitale
forvaltning, vil det være hensigtsmæssigt at tilskynde til en
udvikling, hvor indsatsen koncentreres på færre
skatteforvaltninger, der ikke kun kan løse skatteopgaven på en
stadig mere effektiv og smidig måde, men også i højere
grad sikre ensartede afgørelser landet over.
Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal
skatteforvaltning, og at selskabsligning udføres af kommunerne, men
samlet set må skatteforvaltningen i Danmark være mindst lige
så effektiv som i vores nabolande.
Regeringen vil gerne anerkende den store indsats, der i
mange kommuner gøres i disse år for at effektivisere
skatteforvaltningen, og understøtte en sådan udvikling.
Derfor er det primære ønske med dette
lovforslag at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om
skatteforvaltningen.
Det gøres bl.a. med forslag om at tilbyde
kommunerne en ny samarbejdsform for skatteforvaltning; nemlig samarbejde i
dertil oprettede særlige forvaltningsenheder med egen bestyrelse, eget
budget og egen ligningsplan, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Denne organisationsform skønnes at være særligt egnet til
samarbejde om skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner
med mange indbyggere. Forslaget åbner for effektiviseringer i
kommunerne, og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede
Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).
Det gøres også ved forslag om, at kommunerne
kan etablere fælles skatteankenævn i
skatteankenævnsmedlemmernes fireårige funktionsperiode; og ikke
som i dag kun hvert fjerde år ved udgangen af en funktionsperiode.
Det overlades således til kommunerne fortsat at
inddele landet i skatteankenævnsområder og vælge
skatteankenævnsmedlemmerne. Men regeringen forventer en markant
reduktion af de 224 skatteankenævn, der findes i dag, og regeringen vil
følge udviklingen i skatteankenævnsstrukturen de kommende
år. Regeringen ser således gerne, at skatteankenævnene
landet over får en sådan størrelse, at de i gennemsnit
behandler omkring 200 klager (skatteansættelser) hver eller
dækker et geografisk område med omkring 100.000 indbyggere.
Det er regeringens klare forventning, at Kommunernes
Landsforening aktivt vil støtte en udvikling mod færre
skatteankenævn.
Forslaget åbner for effektiviseringer i kommunerne,
og forslaget er derfor omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip (
DUT-reglerne).
2.5
. I dag sekretariatsbetjenes
skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen
på mange forvaltninger og giver anledning til
habilitetsspørgsmål.
Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel
for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer,
at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på
få kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de
myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve.
Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for
sekretariatsbetjeningen overgår til staten.
Men vil kommunerne ikke påtage sig
sekretariatsopgaven på disse vilkår, må staten
udføre arbejdet.
I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra
kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede
Totalbalanceprincip ( DUT-reglerne).
2.6
. Den stigende internationalisering, der bl.a.
viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere,
medfører øgede krav om særlig viden i
skatteforvaltningerne. Specielt i Øresundsregionen efterspørges
støtte til fremme af integrationen over Øresund.
Derfor lægges der i lovforslaget op til at
koncentrere ligningen af skattepligtige personer, der bor her i landet, men
har lønindkomst eller lignende fra Sverige, eller omvendt -
såkaldte grænsegængere mellem Danmark og Sverige - på
et forvaltningscenter i Øresundsområdet.
3. Lovforslaget
3.1
. Ligningen af personer og dødsboer ligger i
dag i kommunerne. Ligningen ledes af en embedsmand.
Kommunerne kan med skatteministerens godkendelse gå
sammen om at udpege en øverste ligningsansvarlig embedsmand. Den
enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke
derved.
Det foreslås, at denne godkendelsesordning erstattes
med en ordning, hvorefter kommuner, der indgår aftale om at udpege en
fælles ligningsansvarlig, blot skal orientere Told- og Skattestyrelsen
herom i rimelig tid inden udpegningen iværksættes. Herved
tydeliggøres, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at
skatteforvaltningen organiseres på en sådan måde, at de
krav, som bl.a. de øverste ligningsmyndigheder fastsætter for
ligningens udførelse, kan opfyldes.
Af hensyn til ligningsplanlægningen foreslås,
at sådanne samarbejder kun kan etableres fra en 1. januar eller en 1.
juli.
3.2
. Det foreslås, at kommunalbestyrelser
skal kunne gå sammen om at etablere kommunale fællesskaber efter
§ 60 i lov om kommunernes styrelse til løsning af de opgaver, der
i dag er henlagt til den kommunale skattemyndighed.
Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig
forvaltningsmyndighed, adskilt fra den øvrige kommunale forvaltning.
Fællesskabet overtager de skatteopgaver, der er henlagt til de
kommunalbestyrelser, der står bag oprettelsen af
fællesskabet.
En aftale om etablering af et sådant kommunalt
fællesskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed.
Med disse "§ 60-fællesskaber"
får kommuner, der ønsker at etablere et samarbejde om
skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner med mange
indbyggere, et stærkt organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal
således ledes af en bestyrelse, der sammensættes af mindst
én repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Denne
bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der
udarbejdes en ligningsplan og at planen følges, samt for at udpege en
embedsmand til at have ansvaret for den kommunale skattemyndigheds
afgørelser. Bestyrelsen får endvidere bl.a. ansvaret for
fællesskabets regnskaber og budgetter, ansættelsen af ledende
medarbejdere i fællesskabet og organiseringen af fællesskabets
arbejde.
Denne organisationsform giver således en mere
entydig ledelse end de kommunalbestyrelsesledede samarbejder, og dermed
mulighed for en mere effektiv ledelse af en stor organisation med mange
interessenter. Og denne organisationsform giver en klarere fokusering
på skatteforvaltningsopgaven end i de blandede kommunale
forvaltninger.
3.3
. Den stigende internationalisering, der bl.a.
viser sig ved øget mobilitet blandt lønmodtagere,
medfører øgede krav om særlig viden i
skatteforvaltningerne og om kontakt med fremmede staters myndigheder.
Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til
fremme af integrationen over Øresund.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges
til i samarbejde med de kommunale repræsentanter at etablere et center
i Øresundsområdet til ligning af skattepligtige personer, der
bor her i landet, men har lønindkomst eller lignende fra Sverige,
eller omvendt - såkaldte grænsegængere mellem Danmark og
Sverige.
Centret vil blive søgt oprettet som et kommunalt
center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden måde,
etableres som et statsligt center. Oprettes centret som et statsligt center,
kan skatteministeren indgå aftale med en kommunalbestyrelse,
samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et
ligningscenter, jf. § 1 B, om at udføre denne opgave mod et
vederlag.
3.4
. I dag kan kommuner kun etablere fælles
skatteankenævn hvert fjerde år i forbindelse med valget til
kommunalbestyrelsen. Dette forhold udgør en hindring for en hurtig
effektivisering af skatteankenævnsstrukturen.
Det foreslås derfor, at kommuner skal kunne etablere
fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes
fireårige funktionsperiode.
Det er tanken som opfølgning på dette forslag
at effektivisere reglerne for sagsbehandlingen i skatteankenævnene.
Det er således bl.a. tanken, at klager, der kan
afgøres i mindelighed mellem klageren og
skatteankenævnssekretariatet, blot skal forelægges
skatteankenævnets formand til godkendelse.
Den sagsfremstilling, som skatteankenævnet skal
basere sin afgørelse på, skal i dag forelægges
skatteankenævnet med en indstilling til klagens afgørelse,
før begge dele sendes til klageren til udtalelse. Det er tanken at
ændre denne ordning, således at sekretariatet uden
forelæggelse for nævnet kan foretage høring af klageren
over udkastet til sagsfremstillingen, og at der ved denne høring ikke
skal medsendes et udkast til klagens afgørelse.
3.5
. I dag påklages afgørelser om
selskabsligning direkte til Landsskatteretten. Derimod påklages
afgørelser om personligning først til det kommunale
skatteankenævn, og først skatteankenævnets kendelse kan
påklages til Landsskatteretten.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til
helt eller delvis at henlægge behandlingen i første instans af
klager over selskabsligning til skatteankenævnene. Bemyndigelsen
tænkes først udnyttet, når antallet af
skatteankenævn er reduceret til et sådant niveau, at det enkelte
skatteankenævn gennemsnitligt kan påregnes at få et ikke
ubetydeligt antal klager over selskabsligning til behandling. Bemyndigelsen
tænkes ikke udnyttet for så vidt angår de store selskaber,
der lignes af Selskabsrevisionen i ToldSkat.
3.6
. I dag sekretariatsbetjenes
skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen
på mange forvaltninger og giver anledning til
habilitetsspørgsmål.
Derfor lægges der i lovforslaget op til, såvel
for at styrke retssikkerheden som for at muliggøre effektiviseringer,
at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på
få forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder,
hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve.
Det forudsættes således, at der højst
bliver et sekretariat for hver amt.
Det foreslås i forbindelse hermed, at ansvaret for
sekretariatsbetjeningen overgår til staten.
Men regeringen ser gerne, at sekretariatsbetjeningen
udføres af kommunerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren
bemyndiges til at indgå aftaler med en kommunalbestyrelse,
samarbejdende kommunalbestyrelser, jf. § 1 A, eller bestyrelsen for et
ligningscenter, jf. § 1 B, om sekretariatsbetjening af skatteankenævn
mod et vederlag. Udførelsen af sekretariatsopgaven i et amt kan
således overlades til en enkelt kommune eller til samarbejdende
kommuner. Men der skal være en klar organisatorisk adskillelse mellem
den kommunale skattemyndighed og sekretariatet.
Vil kommunerne ikke påtage sig sekretariatsopgaven,
må staten udføre opgaven, og det vil i givet fald ske på
den for den statslige organisation mest hensigtsmæssige måde.
Denne ændring af sekretariatsbetjeningen
sættes i værk fra den 1. juli 2003.
I og med ansvaret for sekretariatsbetjeningen flyttes fra
kommunerne til staten er forslaget omfattet af Det Udvidede
Totalbalanceprincip (DUT-reglerne).
3.7
. I dag skal hver enkelt kommune årligt
udarbejde en plan for ligningen af kommunens borgere. Planen skal
følge den overordnede plan, Ligningsrådet har godkendt for hele
landet for det pågældende år.
Det foreslås, at kommuner, der samarbejder om
skatteforvaltning, skal kunne vælge at udarbejde fælles planer
for den ligning, der udføres i samarbejdet.
Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet skal
kunne udarbejde flerårige landsplaner for ligningen. Ligesom de
årlige ligningsplaner, Ligningsrådet udarbejder i dag, vil en
sådan flerårig ligningsplan være bindende for
kommunerne.
3.8
. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i
skatteankenævn er for lange. Det skyldes mange forhold, herunder en
klagers brug af en sagkyndig bistand med en "fuld kalender".
Den, der klager til et skatteankenævn, har ikke kun
ret til at afgive en udtalelse over den sagsfremstilling, der skal
lægges til grund for skatteankenævnets afgørelse af
klagen, men også ret til at afgive en særlig skriftlig eller
mundtlig udtalelse overfor skatteankenævnet.
Som bidrag til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider
foreslås, at skatteankenævn overfor klagere, der har anmodet om
at fremsætte en udtalelse overfor skatteankenævnet, skal kunne
fastsætte en frist herfor i tilfælde, hvor det trækker ud
med at afgive denne udtalelse.
3.9
. Den udvikling, der foregår på det
digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere
den offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den
offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling.
Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barriere for digital
kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om
skriftlighed eller om underskrift.
Ved lov nr. 215 af 22. april 2002 er de enkelte ministre
bemyndiget til på hver deres sagsområde at fastsætte regler
for anvendelse af digital kommunikation til den offentlige
forvaltning, men ikke regler for anvendelse af digital kommunikation
fra den offentlige forvaltning.
På skatteministerens sagsområde, hvor den
offentlige forvaltning behandler store sagsmængder og i betydeligt
omfang kommunikerer med brede dele af befolkningen, er det af
afgørende betydning for tilrettelæggelsen af en effektiv
forvaltning med borgerservice, at de digitale muligheder kan udnyttes fuldt
ud, herunder muligheder for at kommunikere digitalt med borgerne. På
den anden side skal der også tages hensyn til, at en borger skal have
ret til at få meddelelser fra det offentlige, der ikke er
digitaliserede.
Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren
til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital
kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor
den pågældende borger har accepteret denne mulighed.
I forbindelse hermed stilles der også forslag om, at
skatteministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden
underskrift, eller med maskinelt gengiven underskrift eller på
tilsvarende måde.
Forslagene har til formål at fjerne eventuel tvivl
om disse meddelelsers retlige betydning.
4. Økonomiske konsekvenser
4.1. Provenumæssige konsekvenser
Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte
provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for
kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede
klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en
forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som
nedsættelser af skatteansættelserne.
4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Løbende udgifter
Ligningscentre
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre
indebærer muligheder for effektivisering af den kommunale
skatteforvaltning. Det er vurderingen, at der vil være et meget
betydeligt effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Skatteankenævn
Forslagets målsætning om en markant reduktion
i antallet af skatteankenævn giver mulighed for besparelser for det
offentlige. Udgifterne til de nuværende skatteankenævn
skønnes med usikkerhed at være ca. 25 mio. kr. Med en reduktion
af antallet af skatteankenævn til f.eks. 50 skønnes de samlede
udgifter at kunne reduceres til ca. 10 mio. kr. Omlægningen
indebærer derfor en potentiel besparelse for det offentlige i
størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget åbner
mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De kommunaløkonomiske
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene
Nedlæggelsen af de kommunale
skatteankenævnssekretariater skønnes med usikkerhed at give
kommunerne en årlig besparelse på ca. 120 mio. kr., der er
omfattet af DUT-reglerne. Oprettelsen af højst 16 nye statslige
skatteankenævnssekretariater skønnes at give staten en
årlig merudgift på ca. 82 mio. kr.
Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes derfor med
usikkerhed at give en samlet årlig offentlig besparelse i
størrelsesordenen 38 mio. kr. De kommunaløkonomiske
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Såfremt antallet af ankenævn væsentligt
overstiger 50, vil der være en mindre stigning i udgifterne til
sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt som
følge af bl.a. øget rejseaktivitet. Da der i givet fald er tale
om merudgifter, som staten påføres af kommunerne, vil udgifterne
ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med de
kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Selskabsligning
Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over
afgørelser vedrørende selskaber behandle af
skatteankenævnene som 1. klageinstans udnyttes, skønnes det at
medføre øgede udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr.
årligt. Beløbet fremkommer som nettovirkningen af, at der skal
anvendes flere årsværk til sekretariatsbetjening af
skatteankenævnene, og færre årsværk til
sagsbehandling i Landsskatteretten.
Digital forvaltning
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at
skønne over eventuelle administrative konsekvenser af en udnyttelse af
bemyndigelsen vedrørende digital forvaltning.
Engangsudgifter for ToldSkat
Muligheden for at oprette kommunale ligningscentre
skønnes at medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til
tilretning af edb-systemer.
Omlægning af klagestrukturen skønnes at
medføre engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af
edb-systemer.
Oprettelse af et center for ligning af
grænsegængere mellem Danmark og Sverige skønnes at
medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til tilretning af
edb-systemer.
Ovenstående skøn er afgivet under
forudsætning af, at løsningerne for alle disse dele af loven
gennemføres som én samlet løsning. Udskydes eller
fravælges gennemførelsen af dele af lovforslaget, vil
gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20 pct. dyrere.
Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne
ved oprettelse eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de
berørte kommuner.
5. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Forhold til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring i Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Den Danske
Skatteborgerforening, Landbrugets Rådgivningscenter ved Århus,
Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske
Revisorer, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og HK-Kommunal.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte
provenumæssige konsekvenser, men de øgede muligheder for
kommunernes samarbejde om skatteforvaltningen og den ændrede
klagestruktur, der ligger i lovforslaget, vil kunne medføre en
forbedret og mere ensartet ligning med såvel forhøjelser som
nedsættelser af skatteansættelserne.
Administrative konsekvenser for stat, amt og
kommuner
Ligningscentre
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre indebærer
muligheder for effektivisering af den kommunale skatteforvaltning. Det er
vurderingen, at der vil være et meget betydeligt
effektiviseringspotentiale. De kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Skatteankenævn
Forslagets målsætning om en markant reduktion i antallet af
skatteankenævn indebærer en potentiel besparelse for det
offentlige i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget
åbner mulighed for effektiviseringer i kommunerne. De
kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Sekretariatsbetjening af skatteankenævnene
Omlægningen af sekretariatsbetjeningen skønnes med usikkerhed
at give en samlet årlig offentlig besparelse i størrelsesordenen
38 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Såfremt antallet af ankenævn væsentligt overstiger 50,
vil der være en mindre stigning i udgifterne til
sekretariatsbetjeningen på op til 4 mio. kr. årligt. Udgifterne
vil ud fra DUT-lignende betragtninger blive medtaget ved forhandlingerne med
de kommunale parter om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Selskabsligning
Såfremt bemyndigelsen til at lade klager over afgørelser
vedrørende selskaber behandle af skatteankenævnene som 1.
klageinstans udnyttes, skønnes det at medføre øgede
udgifter i størrelsesordenen 7 mio. kr. årligt.
Engangsudgifter for ToldSkat
Muligheden for oprettelse af kommunale ligningscentre skønnes at
medføre engangsudgifter på 3,5 mio. kr. til tilretning af
edb-systemer.
Omlægningen af klagestrukturen skønnes at medføre
engangsudgifter på 3,9 mio. kr. til tilretning af edb-systemer.
Oprettelse af centre til ligning af grænsegængere
skønnes at medføre engangsudgifter på 4,4 mio. kr. til
tilretning af edb-systemer.
Udskydes eller fravælges gennemførelsen af dele af
lovforslaget, vil gennemførelsen af de enkelte dele blive omkring 20
pct. dyrere.
Det er endvidere en forudsætning, at omkostningerne ved oprettelse
eller ophør af kommunale samarbejder afholdes af de berørte
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ad § 1 og § 1 A
: Den gældende
§ 1 indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsens ansvar for
ligningsplanen og for udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand.
Derudover indeholder bestemmelsen regler om etablering af fælles
skatteforvaltning mellem kommuner med skatteministerens godkendelse.
Det foreslås, at bestemmelsen redaktionelt opdeles i
to paragraffer; § 1 og § 1 A.
Det foreslås i den forbindelse præciseret, at
det sagsområde, som den ligningsansvarlige embedsmand har ansvaret for,
ikke kun er de sagsområder, der er opregnet i § 2, men alle de
sagsområder, der ved lov eller skatteministerens bestemmelse (det vil
normalt sige i Sagsudlægningsbekendtgørelsen) er henlagt til den
kommunale skattemyndighed. Herved inddrages forskudsregistrering og en
række dispensationskompetencer under denne persons
ansvarsområde.
Efter den gældende § 1, stk. 3, kan
udpegning af en fælles ligningsansvarlig for flere kommuner kun ske med
skatteministerens godkendelse. Det foreslås, at dette godkendelseskrav
erstattes af en pligt til blot skriftligt at orientere Told- og
Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, om aftalen
om en fælles ligningsansvarlig. Underretningen skal gives senest en
måned før, aftalen sættes i værk.
Baggrunden for forslaget er, at det overordnede ansvar for
organiseringen af ligningen af personer og dødsboer i den enkelte
kommune som udgangspunkt ligger hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder
også i samarbejdssituationer. Denne placering af ansvaret ønskes
der ikke ændret på.
I forslaget om underretning ligger tillige, at Told- og
Skattestyrelsen eller den, Told- og Styrelsen bemyndiger dertil, skriftligt
skal orienteres senest en måned, før en kommune enten
udtræder af eller indtræder i et eksisterende samarbejde, eller
kredsen af skattepligtige, der er henført under samarbejdet,
ændres.
Manglende overholdelse af denne underretningspligt kan
indebære, at der ikke kan åbnes for, at samarbejdet elektronisk
kan trække på oplysninger i de registre, som Told- og
Skattestyrelsen administrerer.
Det foreslås, under hensyntagen til
ligningsplanlægningen og den korte varslingsfrist på kun en
måned, at et sådant samarbejde om en fælles
ligningsansvarlig kun kan etableres, ændres eller ophæves fra en
1. januar eller en 1. juli.
I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig
ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den
fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale
skattemyndigheds beføjelser overfor de borgere, der er henført
under samarbejdet. Men en kommune kan vælge kun at overføre en
gruppe af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun de
erhvervsdrivende.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser, der har
etableret fælles skatteforvaltning, får ret til at lave
fælles ligningsplaner for samarbejdet, jf. forslaget til § 1 A,
stk. 3. Af systemmæssige årsager, og fordi muligheden for at
udtræde af et samarbejde må bevares, vil bl.a.
udsøgningskriterier dog fortsat skulle indberettes på hver
enkelt af de samarbejdende kommuner.
Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte
kommunalbestyrelse for ansvaret efter § 1, stk. 1, for, at der
udarbejdes en plan for ligningen af kommunes borgere, og at planen
følges. Den enkelte kommunalbestyrelse skal således godkende den
fælles ligningsplan og i fornødent omfang sikre sig, at planen
følges.
En fælles ligningsplan åbner for, at det
ligningsarbejde, der udføres af den fælles skatteforvaltning,
kan tilrettelægges mere effektivt, herunder at man i visse år kan
vælge at koncentrere ligningsindsatsen på skatteydere i nogle af
de samarbejdende kommuner med den virkning, at skatteydere i andre af disse
kommuner midlertidigt ikke kontrolleres lige så grundigt.
Ad § 1 B
: Det foreslås, at kommuner, der
ønsker at samarbejde om skatteforvaltning, skal kunne danne et
kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til
løsning af denne opgave.
Det indebærer, at der dannes en ny
forvaltningsmyndighed, der overtager alle kommunalbestyrelsens opgaver som
kommunal skattemyndighed. Der kan således ikke som ved
"løse" samarbejder efter § 1 A foretages en delvis
overførsel af skattepligtige under fællesskabet.
Baggrunden for forslaget er, at det
"løse" samarbejde, som kommuner kan etablere efter § 1
A, skønnes ikke at skabe mulighed for dannelse af en organisation, der
er tilstrækkelig stærk til effektivt at styre store
samarbejder.
Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver
"aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre
indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers
beføjelser efter denne lov, . . . tilsynsmyndighedens godkendelse,
medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen."
Det følger af bestemmelsen, at aftaler om
etablering af kommunale fællesskaber skal godkendes af de for hvert amt
nedsatte tilsynsråd, jf. den kommunale styrelseslovs § 48,
stk. 1. Aftaler, hvori Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune eller
Københavns Kommune deltager, skal alene godkendes af
indenrigsministeren, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, stk. 1,
2. pkt.
Ved den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse sikres
bl.a., at samarbejdet er lovligt, og at samarbejdsaftalen i fornødent
omfang indeholder bestemmelser om den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse
af visse dispositioner, særligt beslutninger vedrørende
ændring eller ophævelse af aftalen og om ind- eller
udtræden af fællesskabet.
Bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der dannes
efter den kommunale styrelseslovs § 60, får bevillingsmyndigheden
på det forvaltningsområde, der overføres til
fællesskabet, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2,
1. pkt., i stedet for de deltagende kommunalbestyrelser.
Efter forslaget kan etablering af et sådant
kommunalt fællesskab, eller en kommunes indtræden i eller
udtræden af et sådant kommunalt fællesskab, kun ske med
virkning fra en 1. januar eller en 1. juli.
Det foreslås, på linie med forslaget til
§ 1 A om udpegning af en fælles ligningsansvarlig, at de
kommunalbestyrelser, der opretter et kommunalt fællesskab, blot
skriftligt skal orientere Told- og Skattestyrelsen eller den, Told- og
Skattestyrelsen bemyndiger dertil, om etableringen senest en måned
før, aftalen sættes i værk.
I underretningsordningen ligger tillige, at Told- og
Skattestyrelsen eller den, Told- og Skattestyrelsen bemyndiger dertil,
skriftligt skal orienteres senest en måned før eventuelle
ændringer i samarbejdsaftalen sættes i værk, eller
samarbejdsaftalen bringes til ophør.
Manglende overholdelse af underretningspligten kan
indebære, at der ikke kan åbnes for, at det kommunale
fællesskab elektronisk kan trække på oplysninger i de
registre, som Told- og Skattestyrelsen administrerer.
Efter forslaget skal det kommunale fællesskab ledes
af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én
repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Antallet af medlemmer,
herunder sammensætningen af bestyrelsen fastsættes i
samarbejdsaftalen.
De kommuner, der etablerer fællesskabet, bestemmer
selv, om der er kommuner, der skal repræsenteres i bestyrelsen af mere
end én repræsentant.
Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den
person, der repræsenterer kommunen i bestyrelsen, tillige skal
være medlem af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har
instruktionsbeføjelse over for repræsentanten, uanset om den
pågældende er kommunalbestyrelsesmedlem. Kommunalbestyrelsen
bestemmer selv, i hvilket omfang repræsentanten i sit
bestyrelsesarbejde skal undergives instruktion, og i hvilket omfang
repræsentanten skal orientere kommunalbestyrelsen om arbejdet i det
kommunale fællesskab.
Fællesskabets bestyrelse overtager de enkelte
kommunalbestyrelsers ansvar efter § 1 for ligningsplanen og ansvaret for
udpegningen af en ligningsansvarlig embedsmand. Bestyrelsen overtager
også kommunalbestyrelsernes ansvar for den kommunale skatteforvaltning
i øvrigt, men naturligvis ikke kompetencen til at udskrive skatter.
Bestyrelsens opgaver bliver bl.a. at godkende det kommunale fællesskabs
regnskaber og budgetter, ansætte ledende medarbejdere og godkende
organisationen af fællesskabet. Bestyrelsen kan ikke behandle
afgørelser, der er truffet under den ligningsansvarlige embedsmands
ansvarsområde, eksempelvis afgørelser om
skatteansættelser.
Ud over at løse de deltagende kommuners
skatteforvaltningsopgaver, kan et kommunalt fællesskab efter denne
bestemmelse også indgå aftale med skatteministeren om at forvalte
grænsegængere mellem Danmark og Sverige efter § 1 C,
udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn eller ligning af
selskaber.
Mellemregninger mellem Told- og Skattestyrelsen og de
kommuner, der deltager i det kommunale fællesskab, foretages med den
pågældende kommune og ikke med fællesskabet. Aftaler om et
kommunalt fællesskab, herunder om fælles ligningsplaner
ændrer således ikke ved reglerne for statens afregning til de
enkelte kommuner. Vederlag for sekretariatsbetjening af skatteankenævn
eller selskabsligning mv., der foretages af et kommunalt fællesskab,
afregnes dog over for det kommunale fællesskab.
De medarbejdere, som det kommunale fællesskab
beskæftiger, kan være ansat i de samarbejdende kommuner, men
udlånt til fællesskabet. I så fald skal fællesskabets
ledelse have de fulde instruktionsbeføjelser vedrørende
arbejdets udførelse over for den pågældende
medarbejder.
Selv om et kommunalt fællesskab som dette
udgør en selvstændig forvaltningsenhed, adskilt fra de
deltagende kommuners øvrige forvaltninger, forslås de
almindelige regler for udveksling af oplysninger mellem en kommunes
forskellige forvaltningsgrene opretholdt i forholdet mellem
fællesskabet og de deltagende kommuner.
I relation til Told- og Skattestyrelsens edb-systemer
oprettes fællesskabet ikke som en ny myndighed, men etableres med et
teknisk "myndighedsnummer". Oplysninger om borgere mv. registreres
som hidtil under den enkelte kommunes nummer. Begrundelsen herfor er, at den
enkelte kommune skal kunne vælge at udtræde af
fællesskabet.
Det er tanken, at der i samarbejde mellem
Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening,
Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune vil blive udarbejdet en
vejledende standardvedtægt for etablering af kommunale
fællesskaber som nævnt i § 1 B.
Ad § 1 C
: Informationsbarriererne på
skatteområdet er en af de barrierer for integration, der oftest peges
på i Øresundsregionen. Der peges på, at der er behov for
bedre information af borgere og virksomheder, således at der kan gives
klare og entydige svar på tolkningen af samspillet mellem danske og
svenske regler. I den forbindelse skal det bemærkes, at et lands
skatteregler ofte spiller sammen med regler på andre
forvaltningsområder, f.eks. sociale regler.
Ligningen af personer, der bor i et land og arbejder i et
andet land, de såkaldte "grænsegængere", er som
udgangspunkt mere kompleks end ligningen af personer, der bor og arbejder i
samme land, og denne ligning kræver ofte kontakt mellem
forvaltningsmyndigheder over landegrænsen.
Det foreslås derfor, at der etableres et
videnscenter vedrørende de skattemæssige forhold for
grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Centret skal kunne
besvare spørgsmål om disse forhold og foretage ligning mv. af
sådanne personer.
Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med
de kommunale repræsentanter bestemme, at der skal oprettes et
sådan center i Øresundsområdet, herunder hvilke kommuner,
der skal henføres under centrets kompetence.
Centrets drift finansieres af de kommuner, der
henhører under centret.
Det center, der oprettes, kan oprettes som et kommunalt
center eller som et blandet kommunalt/statsligt center. Kan skatteministeren
ikke nå til en forståelse med de kommunale repræsentanter,
kan centret oprettes som et rent statsligt center. Oprettes centret med
statslig deltagelse, bestemmer skatteministeren efter forhandling med de
kommunale repræsentanter, hvorledes statens udgift ved centrets
etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der henhører
under centret, idet kommunerne også i dette tilfælde skal
finansiere centrets etablering og drift.
Oprettes centret som et statsligt center, kan
skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale
med en kommunalbestyrelse, med kommunalbestyrelser der samarbejder om
skatteforvaltning som nævnt i § 1 A, eller med bestyrelsen for et
ligningscenter som nævnt i § 1 B om udførelse af denne
opgave mod et vederlag.
Efter bestemmelsen bestemmer skatteministeren den
måde, hvorpå centret skal organiseres.
Oprettes centret som et kommunalt center, kan
skatteministeren bestemme, om centret skal henlægges under
skatteforvaltning i en bestemt kommune, herunder et "løst"
kommunalt samarbejde som nævnt i § 1 A, eller et ligningscenter
som nævnt i § 1 B, eller om der efter reglerne i § 60 i
kommunestyrelsesloven skal oprettes en særlig forvaltningsenhed til at
løse denne opgave.
Oprettes centret som et samarbejde mellem staten og
kommuner, kan skatteministeren bestemme, at centret skal oprettes som en
selvstændig forvaltningsenhed med en bestyrelse, der sammensættes
af repræsentanter for staten og kommunerne.
Oprettes centret som et rent statsligt center, kan
skatteministeren bestemme, at centret skal henlægges under en regional
told- og skattemyndighed.
Afgrænsningen af hvilke personer, der kan
henføres til ligning i et sådan center, er foretaget i loven.
Det er fysiske personer, der opfylde et af følgende
kriterier:
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
Denne afgrænsning af personkredsen svarer til den,
der anvendes i den fælles dansk-svenske pendlerstatistik, hvorefter der
ca. er 3.200 svensk bosatte pendlere med arbejde i den danske del af
Øresundsregionen, mens der er godt 200 dansk bosatte, der arbejder i
den svenske del af Øresundsregionen (Øresundsregionen er i
denne forbindelse defineret som Danmark Øst for Storebælt og
Skåne Len).
De indkomster, der kan kvalificere til ligning i centret,
er de samme indkomster, der anses for at være kvalificeret indkomst
efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A.
Kvalificeret indkomst efter grænsegængerreglerne er ud over
indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for tjenesteforhold)
og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 5 A,
stk. 1, også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og
lockoutgodtgørelse samt dagpenge ved sygdom og fødsel, jf.
kildeskattelovens § 5 A, stk. 2. Tilsvarende anses pensioner,
ventepenge o.l. for at være kvalificeret indkomst, jf.
kildeskattelovens § 5 A, stk. 3.
Skatteministeren kan inden for denne afgrænsning
fastsætte nærmere regler for, hvilke personer der skal
henføres til ligning i centret.
I det omfang centret træffer afgørelser om
personligning, skal centrets afgørelser kunne påklages til et
skatteankenævn. Det er herved forudsat, at klager over centrets
afgørelser koncentreres på kun et skatteankenævn.
Efter forslaget kan skatteministeren efter forhandling med
de kommunale repræsentanter bestemme, hvilket skatteankenævn der
skal behandle klager over centrets afgørelser. Udgiften ved det
merarbejde, der herved påføres det pågældende
skatteankenævn, afholdes af de kommuner, hvis borgere henhører
under nævnet.
Alternativt kan skatteministeren efter forhandling med de
kommunale repræsentanter bestemme, at kommuner, der henhører
under centret, kan etablere et fælles skatteankenævn til
behandling af klager over centrets afgørelser. I så fald finder
reglerne i § 6 om etablering af fælles skatteankenævn
tilsvarende anvendelse.
Til nr. 2
Ligningen af selskaber og andre juridiske personer,
bortset fra dødsboer, er statens ansvar, men ligningen udføres
i vidt omfang af kommuner efter aftale med Told- og Skattestyrelsen. Klager
over afgørelser om ligning af selskaber mv. påkendes af
Landsskatteretten.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
ændre denne klagevej, således at afgørelser om ligning af
selskaber mv. skal indgives til skatteankenævnet, og først
derefter kan forelægges Landsskatteretten til afgørelse. Herved
muliggøres en samling af klageveje vedrørende person- og
selskabsligning.
Baggrunden for forslaget om en bemyndigelse er, at landets
inddeling i skatteankenævnsområder er overladt til de enkelte
kommuner.
Vælger kommunerne at inddele landet i mange
skatteankenævn, vil bemyndigelsen ikke blive udnyttet, fordi det
enkelte skatteankenævn i givet fald i gennemsnit kun vil få nogle
få selskabssager til prøvelse. Det skønnes ikke
hensigtsmæssigt at henlægge afgørelsen af klager over
ligning af selskaber mv. til nævn med kun lidt erfaring med
selskabssager.
Bemyndigelsen forventes derfor ikke udnyttet
foreløbig.
Bemyndigelsen kan anvendes således, at kun
afgrænsede grupper af selskaber mv. henlægges til
skatteankenævnene. Det er således ikke tanken at henlægge
klager over ligning af de selskaber, der lignes af Selskabsrevisionen i
ToldSkat, til skatteankenævn.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at lempe de gældende betingelser
for etablering af fælles skatteankenævn mellem kommuner.
Det foreslås, at kommunalbestyrelser får en
umiddelbar ret til at etablere fælles skatteankenævn, når
visse i loven nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Kommunalbestyrelserne skal således ikke som i dag søge om
skatteministerens godkendelse hertil.
Det foreslås, at der åbnes for, at
fælles skatteankenævn skal kunne etableres inde i den
ordinære fireårige funktionsperiode for resten af denne periode.
En sådan ændring i funktionsperioden indebærer, at
funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der
nedlægges, afkortes tilsvarende. Men der vil kunne foretages genvalg
som medlem af det nye skatteankenævn.
Det foreslås, at den gældende betingelse,
hvorefter et fælleskommunalt skatteankenævn kun kan etableres
mellem kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion, opgives,
således at kommuner kan gå sammen om etablering af et
fælles skatteankenævn på tværs af grænserne for
landets inddeling i told- og skatteregioner.
Det foreslås, at kommuner, der ønsker at
etablere et fælles skatteankenævn, stilles frit med hensyn til
fordelingen af pladserne i nævnet. Kommunerne vil således f.eks.
kunne vælge mellem at fordele pladserne efter "hoveder eller
høveder", eller en kombination heraf.
Af hensyn til, at skatteministeren skal stille
sekretariatsbetjening til rådighed for skatteankenævnet, skal
Told- og Skattestyrelsen skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest
tre måneder før skatteankenævnet begynder sit virke,
således at Told- og Skattestyrelsen får tid til at
tilrettelægge sekretariatsbetjeningen, herunder tid til at indgå
eventuel aftale med kommuner om sekretariatsbetjeningen. Told- og
Skattestyrelsen vil dog efter forslaget kunne dispensere fra denne frist.
Til nr. 5
Formanden eller næstformanden skal deltage i alle
skatteankenævnets afgørelser, og i tilfælde af
stemmelighed er deres stemmer udslagsgivende.
Det foreslås præciseret, at hvis såvel
formanden som næstformanden deltager, er det alene formandens stemme,
der er udslagsgivende.
Til nr. 6
Efter bestemmelsen ligger ansvaret for
sekretariatsbetjeningen hos skatteministeren, men skatteministeren, eller den
ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser
eller bestyrelser for ligningscentre om at løse denne opgave mod
betaling.
Det er tanken, at der højst skal være et
sekretariat for hver amt; i alt højst 16 sekretariater. Det
indebærer, at kommunal sekretariatsbetjening som udgangspunkt må
ske i et samarbejde mellem kommunerne i et amt. Men alle amtets kommuner
behøver ikke at deltage i arbejdet. En enkelt kommune eller et
samarbejde mellem enkelte kommuner i amtet kan få opgaven for hele
amtet.
Omfatter et skatteankenævn kommuner i flere amter,
bestemmer skatteministeren, hvilket sekretariat der skal betjene
nævnet.
Denne koncentration af sekretariatsbetjeningen skal ikke
betyde ringere borgerservice end i dag. Sekretariaternes medarbejdere vil
derfor komme ud i lokalområderne, hvor skatteankenævnene holder
deres møder.
Efter bestemmelsen skal sekretariatsbetjeningen
organisatorisk være adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser
skatteankenævnet kan klagebehandle. Det skyldes, at der ikke må
kunne stilles spørgsmål ved sekretariaternes habilitet.
Det vil således blive en forudsætning for en
aftale om kommunal sekretariatsbetjening, at kommunen eller kommunerne kan
tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er underlagt chefen for en
kommunal skatteforvaltning, og personalet i sekretariatet organisatorisk er
klart adskilt fra personalet i en kommunal skatteforvaltning.
Som i dag vil sekretariaterne af økonomiske grunde
ikke få adgang til at indberette skatteankenævnenes kendelser til
Told- og Skattestyrelsens terminalsystemer. Denne indberetning må
foretages af den kommune, hvor klageren bor. Men sekretariaterne vil få
forespørgselsadgang til disse systemer.
I det omfang kommunerne ikke ønsker at påtage
sig sekretariatsopgaven, vil opgaven blive udført af den statslige
told- og skatteforvaltning på den for denne forvaltning mest
hensigtsmæssige måde. Statslig sekretariatsbetjening kan
således koncentreres på kun få sekretariater.
Til nr. 7
Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.
Til nr. 8
Efter § 12 A, stk. 2, kan skatteministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, indgå aftale med en
kommunalbestyrelse om udførelse af selskabsligning på statens
vegne.
Det foreslås præciseret, at en sådan
aftale om kommunal ligning af selskaber også kan indgås med
bestyrelsen for et ligningscenter som nævnt i § 1 B.
Forslaget berører ikke de eksisterende aftaler
mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om selskabsligning.
Til nr. 9
Det foreslås, at der åbnes for, at
Ligningsrådet kan vælge at fastsætte flerårige planer
for ligningen.
De kommunale ligningsplaner vil i givet fald skulle
indrettes derefter.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagene under § 1, nr. 1, om adgang til at etablere kommunale
fællesskaber om skatteforvaltning (§ 1 B) og et kommunalt
grænsegængercenter (§ 1 C).
Til nr. 11
Der er i dag modstrid mellem § 20 C, stk. 1, og
§ 23, stk. 1, nr. 6.
Efter § 20 C, stk. 1, kan afslag på
anmodning om bindende forhåndsbesked og myndighedernes opgørelse
af tidsforbruget ved besvarelsen af en bindende forhåndsbesked ikke
påklages til anden administrativ myndighed. Efter § 23,
stk. 1, nr. 6, kan der klages til Landsskatteretten over sådanne
afgørelser.
Det foreslås præciseret, at der ikke kan
klages administrativt over myndighedernes opgørelse af tidsforbruget
ved besvarelse af en bindende forhåndsbesked. Det svarer til
retstilstanden før ændringen af § 23 ved lov nr. 1098 af
29. december 1997.
Det foreslås samtidig præciseret, at
Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked
kan påklages til Landsskatteretten.
Til nr. 12
Der henvises til det ovenfor anførte til nr. 2.
Til nr. 13
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 14
I § 21, stk. 3, sidste pkt., er det forudsat, at
den, der har klaget til skatteankenævnet, har ret til udover den
begrundelse, der er givet ved klagens indgivelse, og udover de
bemærkninger, der gives til den sagsfremstilling, nævnet lader
udarbejde at fremføre sine synspunkter vedrørende klagen
overfor skatteankenævnet, enten skriftligt eller mundtligt, inden
nævnet afgør klagen.
I praksis har det vist sig, at det kan være
forbundet med vanskeligheder at få en udtalelse indenfor en rimelig
tid, specielt når det drejer sig om et møde med
skatteankenævnet, fordi klageren eller dennes sagkyndige bistand ofte
har en fyldt kalender. Foretræde for skatteankenævnet må jo
normalt ske på et af skatteankenævnets ordinære
møder, bl.a. fordi skatteankenævnet er et kollegialt organ.
Som bidrag til at muliggøre en hurtigere
sagsbehandling i skatteankenævnene foreslås det derfor, at
skatteankenævnet bemyndiges til i den enkelte sag at fastsætte en
frist for afgivelse af en sådan udtalelse overfor nævnet. Fristen
kan efter forslaget ikke fastsættes til under 14 dage, og fristen kan
kun fastsættes på grundlag af en konkret bedømmelse af
behovet i den enkelte sag for en sådan frist.
Det er tanken i forretningsordenen for
skatteankenævn at bemyndige det enkelte skatteankenævn til at
henlægge denne beføjelse til formanden for nævnet.
Til nr. 15 og 16
Forslagene er af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Det foreslås præciseret, at
Ligningsrådets afvisning af at give en bindende forhåndsbesked
kan påklages til Landsskatteretten.
I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor
til nr. 11.
Til nr. 18
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 19
Efter forslaget præciseres, at skatteministeren
efter § 38 A, stk. 2, administrativt kan henlægge
klagekompetence til Landsskatteretten. Forslaget skal ses i lyset af det
ønskelige i at samle klageveje.
Til nr. 20
Bestemmelsen i stk. 1 skal ses i sammenhæng med
§ 32 a i forvaltningsloven, hvorefter de enkelte ministre er bemyndiget
til på hver deres sagsområde at fastsætte regler for
anvendelse af digital kommunikation til den offentlige
forvaltning.
Med den her foreslåede bestemmelse bemyndiges
skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler
for anvendelse af digital kommunikation fra den offentlige
forvaltning.
Bestemmelsen forudsættes udnyttet under hensyntagen
til, at den enkelte borger skal have ret til at fravælge digital
kommunikation, således at de meddelelser, den offentlige forvaltning
sender til den pågældende, ikke er digitaliserede. Dette hensyn
tænkes varetaget på den måde, at den enkelte borger skal
tilvælge muligheden for at modtage digitale meddelelser fra
skatteforvaltningen, før denne mulighed kan anvendes over for den
pågældende.
Den nærmere anvendelse af bemyndigelsen vil bero
på udviklingen i de digitale muligheder.
Bestemmelsen i stk. 2 har bl.a. baggrund i, at skatte
og afgiftsmyndighederne udsender mange standardskrivelser. Det kan være
uhensigtsmæssigt at skulle påføre hvert af disse
dokumenter en underskrift.
Ved Højesterets dom af 7. juni 2001, hvorefter en
standardiseret henvendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til en
skifteret om opløsning af et selskab blev erklæret for
utilstrækkelig, er der skabt usikkerhed om den retlige betydning af
standardskrivelser uden en egentlig underskrift.
Med forslaget skabes der mulighed for at fjerne en
sådan tvivl vedrørende nærmere angivne typer af
standardskrivelser.
Til § 2
Det foreslås, at den del af loven, der
vedrører ændringen af sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene, først tillægges virkning fra den 1.
juli 2003.
Af hensyn til forberedelsen af denne ændring vil
Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse
skrive til kommunalbestyrelserne i landets kommuner med oplysning om de
generelle vilkår for at få en aftale med skatteministeren om
kommunal sekretariatsbetjening.
Det vil i brevet blive anført, at kommuner, der er
interesseret i at påtage sig denne opgave, skriftligt skal meddele
dette til Told- og Skattestyrelsen senest den 1. april 2003. Det er derefter
planen i løbet af april og maj måneder at forhandle aftaler om
sekretariatsbetjening på plads med disse kommuner.
Det må påregnes, at ikke alle kommuner, der
får en aftale med skatteministeren om sekretariatsbetjening, vil kunne
nå at gennemføre de fornødne organisatoriske
ændringer inden den 1. juli 2003. Derfor vil der kunne blive givet
disse kommuner mulighed for indtil udgangen af kalenderåret 2003 at
fortsætte med den hidtidige sekretariatsbetjening, men fra den 1. juli
2003 mod vederlæggelse fra staten.
Bilag 1
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Kommunernes
Landsforening
Foreningen udtrykker støtte til udviklingen mod flere større
enheder på skatteområdet gennem kommunale samarbejder.
Foreningen anerkender, at der skabes mulighed for at opnå
effektiviseringsgevinster, når rammerne for kommunalt samarbejde om
skatteopgaven forbedres. Men en eventuel effektiviseringsgevinst skal efter
foreningens opfattelse forblive i kommunerne, hvilket også er en del af
grundlaget for aftalen om kommunernes økonomi for 2003.
Det er regeringens opfattelse, at aftalen om kommunernes økonomi
for 2003 ikke er til hinder for, at DUT-reglerne finder anvendelse i relation
til effektiviseringsgevinster i kommunerne.
Efter foreningens opfattelse er der ingen faglig begrundelse for forslaget
om grænsegængercentre. Med forslaget lægges der op til at
samle dele af personligningen og ligningen af Transfer-Pricing-selskaberne.
Foreningen udtrykker bekymring for, at der hermed er tale om
indførelse af en enstrenget skattestruktur ad
"bagdøren".
Forslaget om grænsegængercentre bærer efter foreningens
opfattelse præg af manglende opmærksomhed på værdien
af samarbejdet i den kommunale enhedsforvaltning. De personer, forslaget
retter sig imod, vil ofte have en række andre relationer til det
offentlige boliganvisning, børnepasning, socialområdet hvor
det er kommunernes opgave at håndtere borgernes samlede situation.
Modsat høringsforslaget stilles der nu alene forslag om oprettelse
af et center i Øresundsområdet til ligning mv. af
grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Og muligheden for at
overføre selskabsligning, herunder ligningen af selskaber med transfer
pricing transaktioner, til grænsecentre, udgået. Der er igangsat
et udredningsarbejde mht. kontrollen med transfer pricing transaktioner.
Spørgsmålet om, hvem der skal foretage ligningen af transfer
pricing-selskaberne, bør indgå i dette arbejde.
Regeringen har som mål at forbedre integration i
Øresundsregionen. Aktørerne i Øresundsregionen har ofte
efterspurgt en bedre information og mere ensartet ligning i regionen. Det er
Skatteministeriets opfattelse, at information om beskatningen af den enkelte
som udgangspunkt bør foretages af den myndighed, som skal
udføre slutligningen af skatteyderen; ellers er der risiko for forskel
mellem rådgivning og ligning.
Foreningen anerkender, at der kan være områder, der i perioder
kræver en forøget opmærksomhed, f.eks.
grænsegængere i Øresundsområdet. Men det er ikke en
acceptabel løsning, at der etableres nye strukturer, hver gang der
opstår behov for særlig fokus på et område. Den
overordnede myndighedsstruktur må være så fleksibel, at den
kan rumme en opprioritering af et område, når det ønskes.
Det er foreningens opfattelse, at såvel problematikken
vedrørende grænsegængere som Transfer Pricing kan og
bør løses ved de ønskede prioriteringer indenfor den
nuværende struktur.
Foreningen deltager gerne i udviklingen af nye samarbejdsformer.
Også samarbejdsformer, der involverer medarbejdere fra såvel
staten som kommunerne. Det er imidlertid foreningens opfattelse, at disse
samarbejder skal etableres på en måde, der sikrer en hensyntagen
til de samlede myndighedsopgaver, der berøres af sådanne
samarbejder og med udgangspunkt i en prioritering af borgernes
situation.
Foreningen forventer, at forsøg på at indføre en
enstrenget skattestruktur stoppes nu. En eventuel strukturdiskussion
bør afvente resultatet af Strukturkommissionens arbejde.
Forslaget skal ikke ses som en kritik af indsatsen i de enkelte
ligningskontorer. Men de mange enheder gør det vanskeligt at oparbejde
og fastholde den fornødne viden på et specielt område som
f. eks. de dansk-svenske skatteforhold.
Det foreslåede grænsegængercenter vil ligesom
skatteforvaltningerne i kommunerne eller i et ligningscenter skulle
samarbejde med kommunernes øvrige forvaltningsgrene, og i
øvrigt med andre forvaltninger i regionen på begge sider af
grænsen. Langt hovedparten af de skatteydere, der vil skulle lignes i
et Øresundsgrænsegængercenter, vil have bopæl i
Sverige. Mere end 90 pct. af grænsegængerne i
Øresundsregionen bor således i dag i Sverige. De svensk
bosiddende har ikke i samme omfang brug for kontakt med kommunens
øvrige forvaltningsgrene.
Foreningen kan ikke støtte forslaget om statslige
skatteankenævnssekretariater. Det vil være en svækkelse af
klagestrukturen og tilsynsmyndighedens uafhængighed.
Statens overtagelse af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene vil sikre, at der sker en effektiv adskillelse mellem
skatteankenævnene og de myndigheder, hvis afgørelser
skatteankenævnene behandler. Overtagelsen af dette ansvar kan ske, uden
en samtidig svækkelse af den uafhængighed, der skal være
knyttet til det statslige tilsyn med skatteankenævnenes arbejde, idet
størrelsen af den statslige organisation gør det muligt at
holde disse opgaver adskilt.
Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal
sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er
oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Lovforslaget er nu ændret på dette punkt, således at det
vil bero på en konkret bedømmelse, om en kommune eller et
kommunalt samarbejde vil kunne få en aftale med staten om
udførelsen af sekretariatsbetjeningen i et område. Ved denne
bedømmelse vil det blive tillagt afgørende betydning, om
kommunen/kommunerne kan tilbyde en organisation, hvor sekretariatet ikke er
underlagt chefen for en kommunal skatteforvaltning, og personalet i
sekretariatet organisatorisk er klart adskilt fra personalet i en kommunal
skatteforvaltning.
Med forslaget lægges der op til en væsentlig forrykkelse af
magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne. Forslaget
betyder, at skatteankenævnenes selvstændige kompetence og
troværdighed som garant for en fair og reel klagebehandling mindskes
og der sker dermed en væsentlig svækkelse af det læge
element.
Det er rigtigt, at der i forslagene til ændrede
sagsbehandlingsprocedurer i skatteankenævnene ligger en marginal
forskydning af kompetencerne mellem skatteankenævnet og
sekretariaterne. Men forslagene indebærer effektiviseringsfordele, der
bl.a. andet kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i
skatteankenævnene og retssikkerhed er også et
spørgsmål om rimelige sagsbehandlingstider.
Foreningens tager skarpt afstand fra ministeriets skøn over
besparelsespotentialet. Foreningens beregning viser, at ministeriets
skøn over kommunernes ressourceforbrug er op mod 60 pct. for
højt.
Skatteministeriet er ikke enig i foreningens beregning. Der er
stærke interesser forbundet med disse opgørelser, og derfor
bør det ikke undre, at foreningen når til et andet
ressourceforbrug end ministeriet. I sidste ende bliver det et
forhandlingsspørgsmål under kommende DUT-forhandlinger.
Københavns
Kommune
Kommunen er enig i, at den del af lovforslaget, der udvider kommunernes
muligheder for at danne kommunale fællesskaber, bør
gennemføres.
Den øvrige del af lovforslaget er kommunen ikke enig i. Samtidig
vedrører det forhold, der må antages at komme under behandling i
Strukturkommissionen. En gennemførelse af disse forslag synes
både forhastet og stridende mod det helhedssyn, som behandlingen i
Strukturkommissionen må forventes at medføre.
Strukturkommissionens arbejde skønnes kun at får marginal
indflydelse på sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn. Der er
jo allerede i dag fuld gang i etableringen af kommunale samarbejder om
skatteforvaltning, og en kommunalreform vil næppe give et bedre
grundlag for dannelse af højst 16
skatteankenævnssekretariater.
Kommunen tager afstand fra det skønnede besparelsespotentiale ved
en ændret sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, idet det
må antages, at de enkelte sekretariater i dag har en størrelse
og bemanding, der nøje er afpasset til sagerne efter aftale med
skatteankenævnet uden mulighed for stordriftsfordele. Kommunen tager
afstand fra, at gennemsnitsberegninger lægges til grund for beregninger
på landsplan.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Kommunen er ikke enig i, at den måde, sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene er organiseret på i dag, giver grundlag for at
rejse spørgsmål om habilitet. Forslaget om ændret
sekretariatsbetjening vil i væsentlig grad reducere den fleksibilitet
og effektivitet, der er indbygget i den nuværende ordning, og som var
et af de væsentligste argumenter for at vedtage den nuværende
ordning. Dette forslag bør derfor opgives.
De habilitetskrav, der stilles i dag, er større end for 10 år
siden, da den nuværende skatteankenævnsstruktur blev besluttet. I
dag er forventningen, at der end ikke må kunne være mistanke om
inhabilitet.
Kommunen finder det ikke hensigtsmæssigt, at opretholdelsen af en
kommunal sekretariatsbetjening af Københavns Skatteankenævn
gøres betinget af, at der kan indgås en aftale mellem
Københavns og Frederiksberg kommuner om dannelse af et
"§ 60-fællesskab" til udførelse af denne
sekretariatsbetjening.
Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om
et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns
og Frederiksberg kommuner er udgået.
Kommunen er af den opfattelse, at der kan være visse
stordriftsfordele i at samle opgaverne for en
"Øresundsbeskatning" i et eller to centre. Kommunen er
derfor enig i forslaget om grænsegængercentre.
Skattechefforeningen
Foreningen kan støtte forslagene om at styrke kommunernes
muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning (§ 1 A og § 1 B).
Foreningen foreslår, at der åbnes for, at etablering ikke kun kan
foretages pr. 1/7, men også pr. 1/1.
Denne mulighed indgår nu i lovforslaget.
Foreningen kan støtte en reduktion i antallet af
skatteankenævn, men det bør ske ad frivillighedens vej under
respekt af de lokalpolitiske forhold.
Foreningen ser ikke noget sagligt belæg for, at kommunerne ikke
fortsat skal sekretariatsbetjene skatteankenævnene. Foreningen
står uforstående over for det skøn, at kommunerne i dag
bruger 120 mio. kr. årligt på sekretariatsbetjeningen. Det
rigtige tal er 74 mio. kr.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Foreningen kan støtte forslaget om at samle klagevejene for person-
og selskabsligning.
Foreningen er betænkelig ved forslaget om at etablere
grænsegængercentre. Den igangværende udvikling i kommunerne
mod større enheder skaber den fornødne faglighed. En samling af
alle sager om udlandsforhold på få enheder vil skade
opgavevaretagelsen i de kommunale forvaltninger. Det vil være forbundet
med betydelige vanskeligheder at afgrænse den personkreds, der skal
henføres under grænsegængercentrene, og der vil blive en
betydelig udskiftning i denne personkreds.
Det er nu præciseret i lovforslaget, at der kan etableres et center,
og at det kun er skattepligtige med bopæl i Danmark, som optjener den
overvejende del af indkomsten i Sverige som følge af f.eks. fast
arbejde i Sverige, og skattepligtige med bopæl i Sverige, som i
overvejende grad har lønindkomst eller indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark, som skal overføres til
grænsegængercentret. Der vil således være tale om at
overføre langt færre skatteydere, end foreningen
forudsætter.
For så vidt angår spørgsmålet om udskiftningen i
denne personkreds, vil udskiftningen begrænse sig til de personer, som
ophører eller begynder med at grænsependle, fordi de skifter
arbejde eller bopæl på tværs af grænsen.
Skatterevisorforeningen
Foreningen ser forslagene vedrørende kommunale fællesskaber
(§ 1 A og § 1 B) som en fordel for den samlede løsning af
skatteopgaven.
Foreningen finder, at etableringen af grænsegængercentre som
foreslået hverken vil give fordele for skattemyndighederne eller for
skatteyderne. Der vil ske en udtynding af opgaverne i de almindelige
skatteforvaltninger, og afgrænsningen af skatteydere, der skal
overføres til centrene, vil blive problematisk. Dertil bliver
afstandene mellem forvaltningen og borgerne stor.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Foreningen skønner, at den fastsatte frist for omorganisering af
skatteankenævnssekretariaterne er for kort.
Foreningens synspunkt er delvis imødekommet ved en ændring af
lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
Den Danske Skatteborgerforening
Ingen
Ingen
Advokatrådet
Ingen
Ingen
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen er tilfreds med forslaget om at første klageinstans for
selskaber fremover skal være skatteankenævnene, således at
klageadgangen bliver ens for alle.
Forslaget er for størstedelens vedkommende baseret på
kommunernes eget initiativ, hvorfor der bør fastlægges en
evaluering af lovforslaget efter en kort årrække, f.eks. 2
år.
Der er ikke planer om en særlig evaluering efter en
årrække. Den samlede skatteforvaltning overvåges jo
løbende.
Foreningen efterlyser en offentliggørelse af alle
skatteankenævnskendelser for derigennem at øge retssikkerheden
og gøre kendelserne mere ensartede.
Værdien af at offentliggøre omkring 10.000
skatteankenævnskendelser årligt vil næppe stå
mål med de omkostninger, der vil være forbundet dermed.
Foreningen kan støtte forslaget om at skatteankenævnene skal
kunne fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af
en udtalelse (§ 1, nr. 14), men ønsker at påpege, at
tidsfristen bør afpasses efter den svartid, som skatteyderen kan
forvente af skatteankenævnet.
Efter forsalget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt,
men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret
skøn over behovet herfor.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen hilser forslaget om at styrke retssikkerheden gennem
øget kommunalt samarbejde på skatteområdet og en styrkelse
og effektivisering af klagesagsbehandlingen velkommen. Det samme gælder
oprettelsen af ligningscentre vedrørende
grænsegængere.
Foreningen finder anledning til at understrege betydningen af de
kvalitetskrav til skatteankenævnsarbejdet, der i bemærkningerne
er indlagt som en forudsætning for forslaget er om at bemyndige
skatteministeren til at henlægge klager over selskabsligning til
skatteankenævnene (§ 1, nr. 2, 7 og 12).
Foreningen er betænkelig ved forslaget om at skatteankenævnene
kan fastsætte en frist for afgivelse af en udtalelse over for
nævnet (§ 1, nr. 14). Under alle omstændigheder må den
foreslåede frist på 14 dag anses for at være for kort, og
fristen må i øvrigt afpasses, så den står i rimeligt
forhold til den tid, skatteankenævnet har anvendt på
sagsbehandlingen.
Efter forslaget kan en sådan frist ikke fastsættes generelt,
men alene i særlige tilfælde på grundlag af et konkret
skøn over behovet herfor.
Danske Revisorer
Foreningen forventer, at en gennemførelse af forslaget vil
øge afstanden mellem forvaltningen og borgerne, hvilket formentlig kan
afholde en del borgere fra at klage.
Generelt deles denne forventning ikke i et samfund, hvor den enkelte har
gode transportmuligheder og gode muligheder for at kommunikere over
afstande.
Foreningen udtrykker bekymring for, at den politiske indflydelse på
forvaltningen bliver for stærk.
Disse bekymringer savner begrundelser.
Foreningen udtrykker bekymring for, at sekretariatsbetjeningen bliver Told
& Skat’s forlængede arm.
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Foreningen finder det uforståeligt, at man med dette lovforslag
forsøger at nedbryde et yderst velfungerende klagesystem. Dette
så meget mere, da det er åbenbart, at formålet med tiltaget
alene er begrundet i et ønske om at opfylde ministeriets egne
sparekrav ved at overføre en velfungerende og økonomisk
effektiv opgavevaretagelse fra kommunalt regi til en mindre effektiv og uvis
fremtid i statslig regi.
Der er ikke tale om at nedbryde det nuværende klagesystem, der har
fungeret godt. Med forslaget lægges der derimod op til at styrke dette
klagesystem gennem tilvejebringelse af større erfaring i
skatteankenævnene med klagesagsbehandling, og gennem styrkelse af
sekretariaternes faglighed og upartiskhed. Skatteankenævnsstrukturen
må jo trods alt også tilpasses samfundsudviklingen.
Foreningen er overrasket over, at man med timingen af forslaget har valgt
at sætte sig ud over såvel den strukturtilpasning ad
frivillighedens vej, der allerede er godt i gang i forhold til såvel
skatteankenævn som sekretariater, som den strukturtilpasning, der inden
for en overskuelig fremtid bliver en konsekvens af Strukturkommissionens
arbejde.
Der er ikke grund til at vente med at gennemføre forslag, der
både styrker retssikkerheden og giver besparelser.
I øvrigt henvises til kommentaren til bemærkningerne fra
Københavns Kommune.
Foreningen er tilfreds med, at skatteankenævnene forbliver
kommunale, og at det overlades til kommunerne, med baggrund i lokale forhold,
at reducere antallet af skatteankenævn. Men foreningen er ikke enig i
målsætningen om at reducere de nuværende 228
skatteankenævn til omkring 50. En så markant reduktion vil
indebære:
1) Ringere mulighed for en hensigtsmæssig og
retssikkerhedsmæssig betryggende behandling af den enkelte borgers
klage, herunder ringere mulighed for borgerens personlige foretræde for
skatteankenævnet.
2) Risiko for betydelige afstande mellem borgere og klageinstans.
3) Tab af lokalkendskab.
4) Stor belastning af de erhvervsaktive lægmænd i
skatteankenævnene. 200 sager pr. år svarer således til en
gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 400 timer pr. år eller 1 dag
pr. uge.
Færre skatteankenævn vil stille større krav til de
enkelte skatteankenævnsmedlemmer, men vil også give medlemmerne
større erfaring med klagesagsbehandling. De flere sager i det enkelte
nævn skal ses i sammenhæng med tankerne om at effektivisere
klagesagsbehandlingen i skatteankenævnene. De 200 klager
(skatteansættelser), der er nævnt i lovforslaget, svarer
når der fraregnes de klager, hvor der kan gives fuldt medhold, og de
klager, der vedrører samme forhold i flere indkomstår til
betydeligt færre egentlige skatteankenævnssager end 200.
Spørgsmålet om afstande og lokalkendskab er i dag af mindre
betydning end tidligere. Og ideelt set skulle det jo også gerne
være sådan, at en klage i alt overvejende grad bliver afgjort
på det objektive grundlag, der fremgår af
sagsfremstillingen.
Foreningen er af den opfattelse, at sekretariatsbetjeningen af et
kommunalt nævn som udgangspunkt må være en kommunal opgave.
Da der efter foreningens opfattelse hverken er økonomiske eller
retssikkerhedsmæssige fordele ved en statslig model for
sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, tager foreningen afstand
fra forslaget.
Målet om en organisatorisk adskillelse mellem
skatteankenævnssekretariaterne og de myndigheder, hvis
afgørelser skatteankenævnene behandler, og målet om at
koncentrere sekretariatsbetjeningen på få enheder, opnås
mest hensigtsmæssigt ved at lade staten overtage ansvaret for
sekretariatsbetjeningen. Men det er også et mål, at
sekretariatsopgaven fortsat udføres af kommunerne.
Foreningen er enig i regeringens ønske om at markere
sekretariaternes tilknytning til skatteankenævnsinstitutionen og
uafhængighed i forhold til de øvrige myndighedsopgaver på
skatteområdet. Men da de statslige myndighedsopgaver både
omfatter tilsyn med den kommunale ligning og tilsyn med den kommunale
klagebehandling, vil det være en svækkelse af klagestrukturen og
tilsynsmyndighedernes uafhængighed at flytte sekretariatsbetjeningen
til staten.
Om tilsynsmyndighedens uafhængighed henvises til kommentaren til
bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen er af den opfattelse, at kun 15
skatteankenævnssekretariater vil give betydelige afstande mellem
sekretariat og nævn, og dermed vanskeliggøre
hensigtsmæssige samarbejdsmuligheder. Dertil vil afstanden
medføre betydelig omkostningskrævende og uproduktiv transporttid
for medarbejderne i sekretariaterne, med længere sagsbehandlingstider
til følge.
Den øgede fysiske afstand mellem skatteankenævn og
sekretariat, der ligger i forslaget, vil stille øgede krav til
arbejdstilrettelæggelsen i det enkelte skatteankenævn. Men der er
ikke belæg for påstanden om, at dette vil give længere
sagsbehandlingstider.
Efter foreningens skøn vil en gennemførelse af forslaget
medføre, at de samlede sekretariatsomkostninger stiger med mellem 8 og
12 mio. kr. årligt. Erfaringerne viser, at der som hovedregel ikke er
knyttet stordriftsfordele til sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn
snarere tvært imod.
Foreningens skøn bygger på samme tal som oplyst af
Kommunernes Landsforening. Skatteministeriet er ikke enig i dette
skøn. Der henvises i øvrigt til kommentaren til
bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening.
Foreningen finder det ubegrundet at kræve, at fælles kommunal
sekretariatsbetjening kun kan udføres af fællesskaber, der er
oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Der er behov for, at
kommunerne med udgangspunkt i lokale forhold kan organisere
sekretariatsopgaven på forskellige måder.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Foreningen kan ikke støtte forslagene til omlægning af
klagebehandlingsproceduren (at sekretariatet laver sagsfremstilling, og at
sekretariatet kan afslutte klagesager i mindelighed med klager), fordi
forslaget ikke vil effektivisere klagebehandling, men på en
uhensigtsmæssig måde svække nævnenes
selvstændige kompetence og troværdighed som garant for en fair og
reel klagebehandling.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Landbrugets Rådgivningscenter
Centret efterlyser initiativer, der kan reducere sagsbehandlingstiderne i
det offentlige.
Der arbejdes løbende med denne problemstilling.
Centret anser det for en fordel, at der etableres større
sekretariater, der kan betjene flere skatteankenævn.
Centret nærer bekymring for, at de forskellige muligheder for
kommunale samarbejder og specialistcentre vil kunne skabe forvirring om,
hvilken skattemyndighed den enkelte skatteyder egentlig skal referere
til.
HK-Kommunal, Skatteudvalget
Udvalget kan støtte forslagene vedrørende kommunalt
samarbejde om ligning, men har vanskeligt ved at se et betydeligt
besparelsespotentiale i dannelsen af ligningscentre. Udvalget er af den
opfattelse, at en eventuel besparelse bør overføres til
ligningsopgaven og dermed bidrage til et større skatteprovenu.
Udvalget kan ikke se fordele ved forslaget om
grænsegængercentre. Med denne konstruktion vil den ekspertise
på området, der i dag findes i kommunerne, gå tabt,
medmindre de pågældende medarbejdere overføres til
centrene. Samtidig vil nærhedsprincippet blive tabt for de skatteydere,
der overføres under disse centre. Og udvalget finder det besynderligt,
hvis staten kort efter indgåelse af aftaler om kommunal selskabsligning
vil opsige disse aftaler for at koncentrere ligningen af
Transfer-Pricing-selskaberne.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Udvalget støtter en udvikling mod færre skatteankenævn.
Men udvalget mener, at det som i dag bør ske ad frivillighedens
vej.
Det samme gælder skatteankenævnssekretariaterne. Men
skatteankenævnssekretariaterne bør efter udvalgets opfattelse
fortsat være kommunale. Udvalget ser gerne, at sekretariatsopgaven
lægges over i et fysisk adskilt fællessekretariat, og gerne som
et "§ 60-fællesskab", fordi det vil kunne sikre borgere
og virksomheders retssikkerhed.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Udvalget støtter tanken om at overføre klager over
selskabsligning til skatteankenævnene, men ser gerne at det sker
straks, og ikke først efter en evaluering af skatteankenævnenes
arbejde.
Det er vurderingen, at der i dag er for stor forskel mellem de enkelte
skatteankenævn til generelt at overføre klager over
selskabsligning til skatteankenævnene.
Udvalget kan ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ikke
støtte tankerne om at klager kan afgøres i mindelighed mellem
sekretariat og klager.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Udvalget er betænkelig ved forslaget om elektronisk kommunikation
fra forvaltningen til borgerne.
Håndværksrådet
Ingen
Ingen
Frederiksberg
Kommune
Kommunen mener ikke, at oprettelsen af grænsegængercentre vil
styrke ligningen af disse personer. Sådanne centre vil give en
betydelig dobbeltadministration, bl.a. fordi sagsbehandlingen må
påbegyndes i kommunen, der må afgøre, hvilke sager der
skal overføres til centret.
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne fra Kommunernes
Landsforening.
Og borgerne vil blive usikre på, hvem der har
ligningskompetencen.
Men afgrænses den personkreds, der overføres til centret,
efter den gængse forståelse af begrebet
"grænsegænger", vil der kun være tale om et
beskedent antal personer. Disse personer er i forvejen samlet i kommuner, der
har et indgående kendskab til netop disse sager.
Kommunen efterlyser i øvrigt en adgang for ligningsmyndighederne
til selv at kontakte udenlandske forvaltningsmyndigheder.
Det er kommunens opfattelse, at Frederiksberg Kommune, der også er
en amtskommune, skal have sig eget skatteankenævnssekretariat, og ikke
som foreslået et fælles sekretariat sammen med Københavns
Kommune. Kommunen er i øvrigt enig i, at sekretariatsbetjeningen
organisatorisk skal være adskilt fra den myndighed, hvis
afgørelser skatteankenævnet skal behandle.
Lovforslaget er nu ændret, således at forudsætningen om
et fælles sekretariat for skatteankenævnene i Københavns
og Frederiksberg kommuner er udgået. Men der er ikke hermed taget
stilling til, om skatteankenævnet i Frederiksberg Kommune skal have et
eget sekretariat. Det må bero på de kommunale forhandlinger med
kommunerne.
Kommunen er enig i, at klager over selskabsligning bør føres
tilbage til skatteankenævnene eventuelt bortset fra de store
selskaber.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
1.
§ 1 ophæves, og i stedet indsættes:
Kommunalbestyrelsen
"Kommunalbestyrelsen
§ 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
§ 1
. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert
år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2
. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 3
. Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere
kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel
tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis
skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen
ikke opfyldes.
Stk. 2
. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds arbejde. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale
skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A.
To eller flere kommunalbestyrelser kan i
fællesskab udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde
vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2
. Etablering, ophævelse eller ændring af et
samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller en 1. juli.
Stk. 3
. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen, jf. stk. 1,
senest en måned, før samarbejdet iværksættes. Det
samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller
hvis samarbejdet ophæves.
Stk. 4
. Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan
lade udarbejde en fælles ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B.
To eller flere kommunalbestyrelser kan overføre
den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til
bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der er oprettet efter
§ 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2
. Etablering, ophævelse eller ændring af et
kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1. januar eller en 1.
juli.
Stk. 3
. Den centrale told- og skatteforvaltning, jf.
§ 12, skal skriftligt orienteres om samarbejdsaftalen senest en
måned, før det kommunale fællesskab begynder sit virke.
Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder
opsigelse af aftalen.
Stk. 4
. Det kommunale fællesskabs overordnede ledelse
varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af mindst en
repræsentant for hver af de deltagende kommunalbestyrelser.
Stk. 5
. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en
plan som nævnt i § 1, stk. 1. Planen udarbejdes som en
fælles plan for det kommunale fællesskabs ligningsarbejde.
Stk. 6
. Bestyrelsen udpeger en person, der er ansat i det
kommunale fællesskab eller i en af de samarbejdende kommuner, til at
have det øverste ansvar for det arbejde, fællesskabet
udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke behandle
den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 7
. Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den
øvrige forvaltning i de samarbejdende kommuner i samme omfang, som der
i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og
kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 8
. Bestyrelsen kan indgå aftale med
skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. § 1 C,
sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller
udførelse af selskabsligning, jf. § 12 A.
Grænsegængercenter for
Øresundsområdet
§ 1 C.
Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme,
at der oprettes et center i Øresundsområdet til forvaltning af
de skattemæssige forhold vedrørende personer som nævnt i
stk. 3 og 4. Munder forhandlingerne ud i, at centret oprettes som et
statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale med
kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i
§ 1 B om at udføre denne opgave mod et vederlag.
Stk. 2
. Skatteministeren kan bestemme den måde,
hvorpå centret, jf. stk. 1 skal organiseres.
Stk. 3
. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan
personer, der opfylder et af følgende kriterier, henføres til
skattemæssig forvaltning i centret, jf. stk. 1:
1) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i Sverige. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
2) Skattepligtige, der er hjemmehørende i Sverige, herunder
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvis primære
indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her til landet. Det samme gælder
indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og
3.
Stk. 4
. Ægtefæller til personer som nævnt i
stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i centret, jf.
stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4,
stk. 2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center
som deres ægtefælle.
Stk. 5
. Centret kan udveksle oplysninger med den øvrige
forvaltning i de kommuner, der henhører under centret, i samme omfang
som der i en kommune kan udveksles oplysninger mellem kommunens
skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 6
. På samme måde som nævnt i
stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn der
skal behandle klager over centrets afgørelser. Det kan herunder
bestemmes, at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under
centret, efter regler, der svarer til § 6, skal vælge et
fælles skatteankenævn til at behandle klager over centrets
afgørelser.
Stk. 7
. Centret, jf. stk. 1, og skatteankenævnet
som nævnt i stk. 6, finansieres af de kommuner, der
henhører under centret, respektive nævnet. Oprettes centret helt
eller delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på
samme måde som nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved
centrets etablering og drift skal finansieres af de kommuner, der
henhører under centret, jf. 1. pkt."
§ 5.
Skatteankenævnene behandler efter reglerne i
§ 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale
skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.
2.
I § 5 indsættes som 2. pkt.:
"Skatteministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af
afgørelsen af klager over afgørelser efter § 12 A,
stk. 1, til skatteankenævnene."
§ 6.
- - - -
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning godkende
etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en
funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,
for at en godkendelse kan gives:
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive
omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om
etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker
kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.
3.
§ 6, stk. 2, affattes således:
Stk. 2
. To eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et
fælles skatteankenævn, hvis de er enige om antallet af medlemmer
i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet mellem de
berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets
oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er
orienteret om samarbejdsaftalen senest tre måneder før
funktionsperiodens begyndelse, jf. stk. 3, medmindre den centrale told-
og skatteforvaltning har dispenseret fra fristens overholdelse."
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det
fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne
mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i
kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det
fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om
afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
Stk. 3.
Skatteankenævnets medlemmer og
stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til
kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende
møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
4.
I § 6, stk. 3, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
"Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn
etableres i den ordinære funktionsperiode for resten af denne periode.
Funktionsperioden for medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes
af det fælles skatteankenævn, afkortes tilsvarende."
§ 10.
- - - -
Stk. 2.
For at det samlede skatteankenævn kan afsige
kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led
kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere
deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal
deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er
formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem
kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.
Stk. 3-6
. - - - -
5.
I § 10, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter
"eller": ", hvis formanden ikke deltager,".
6.
§ 11 ophæves, og i stedet
indsættes:
§ 11.
Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand
til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at
være repræsenteret ved nævnets møder.
Stk. 2.
Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse
om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af
en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til
skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet
over samme afgørelse.
"§ 11. Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til
rådighed for skatteankenævnene.
Stk. 2
. Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være
adskilt fra den myndighed, hvis afgørelser skatteankenævnet kan
prøve.
Stk. 3
. Skatteministeren kan indgå aftaler med
kommunalbestyrelser eller bestyrelser for centre som nævnt i § 1 B
om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn mod et
vederlag."
Stk. 3.
En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2
foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern
sekretariatsbistand.
§ 12 A.
Told- og skatteforvaltningen foretager
skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,
der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra
dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1.
pkt. påklages til Landsskatteretten.
7.
I § 12 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter "Landsskatteretten": ", medmindre andet er bestemt efter
§ 5".
Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en
kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer,
bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative
opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til
kommunen.
8.
I § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter "en kommunalbestyrelse": ", eller en bestyrelse for et
kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B".
§ 13.
Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert
år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og
dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.
Stk. 2 og 3
. - - - -
9.
I § 13, stk. 1, indsættes efter
"hvert år": "et- eller flerårige".
§ 18.
- - - -
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,
herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde
skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.
Stk. 4.
- - - -
10.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
"Det samme gælder bestyrelsen for et kommunalt fællesskab
som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen for et center som nævnt
i § 1 C."
§ 20 C.
Afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,
stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2 og 3
. - - - -
11.
I § 20 C, stk. 1, ændres "Afslag
på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen" til: "Opgørelsen".
§ 21.
Klager over den kommunale skattemyndigheds
afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen
skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i
skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om
afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af
årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i
udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra
afgørelsens dato.
12.
§ 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes
således:
"Klager, der efter § 5 kan påklages til
skatteankenævnet, skal indgives skriftligt og begrundet til
skatteankenævnet."
Stk. 2.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale
skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.
Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis
omstændighederne ved den påklagede afgørelse i
særlig grad taler derfor.
13.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres
"den kommunale skattemyndighed" til: "den myndighed, som har
truffet den påklagede afgørelse".
Stk. 3.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens
påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.
Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses
samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen
afgøres.
Stk. 4 og 5. - - - -
14.
I § 21, stk. 3, indsættes som 6.
pkt.:
"Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden
for en rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for
afgivelse af udtalelsen."
§ 21 A.
Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag
på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om
genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet
vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at
genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den
kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.
15.
I § 21 A ophæves: "den kommunale
skattemyndigheds", og "den kommunale skattemyndighed"
ændres til: "den myndighed, der har givet afslaget,".
§ 23.
Landsskatteretten påkender klager over
afgørelser af:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter
§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3,
§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
16.
I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår: "jf.
§ 38, stk. 3,".
2)-5) - - - -
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,
stk. 1.
17.
I § 23, stk. 1, nr. 6, udgår: ", og
§ 20 C, stk. 1."
7) - - - -
8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5,
jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og
tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører.
18.
I § 23, stk. 1, nr. 8, udgår: ",
jf. § 38, stk. 3,".
Stk. 2.
- - - -
19.
I § 23, stk. 1, indsættes som nr.
9:
"9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse
efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til
Landsskatteretten."
20.
Efter § 38 A indsættes:
"§ 38 B. Skatteministeren kan på sit
sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital
kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder
fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation.
Stk. 2
. Skatteministeren kan på sit sagsområde
fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift, eller
med maskinelt gengiven underskrift eller på tilsvarende måde,
således at et sådan dokument i retlig henseende sidestilles med
et dokument med personlig underskrift."
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 11. april 2003
- Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003) - L 131 Retsinformation · 22. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og lov om vurdering af landets faste ejendomme Retsinformation · 24. oktober 2001
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1997 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTESTYRELSESLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, AFSKRIVNINGSLOVEN, KULBRINTESKATTEOPKRÆVNINGSLOVEN OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (STATENS OVERTAGELSE AF SELSKABSLIGNINGEN) Retsinformation · 30. december 1997
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 30. april 2003