Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.)

2002/1 BTL 131Betænkning over lovforslagFolketinget27. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af skattestyrelsesloven

(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder

og digital kommunikation m.v.)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. januar 2003 og var til 1.

behandling den 4. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 27. november 2002 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 124. Den 10. januar 2003 sendte

skatteministeren

de indkomne høringssvar til udvalget. Skatteministerens kommentarer til

høringssvarene er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Ballerup Kommune,

Læs alt

Bramming Kommune, m.fl.,

Det fælleskommunale

Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner,

Foreningen af Danske

Skatteankenævn,

Kommunernes Landsforening,

Skatteankenævnet i Hørning

Kommune,

Skatteankenævnet i Nibe

Kommune,

Skive Kommune,

Skærbæk Kommune,

Thisted Kommune,

Tjele Kommune,

Aalborg Kommune og

Aars Kommune.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Danske Skatteankenævn og Kommunernes

Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har

besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 19. marts 2003. Ministrene

har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for

ministrenes besvarelser af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 119 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 11 af udvalgets spørgsmål og

skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre er positiv over for lovforslaget, som skal

sikre en større specialisering og kompetence i skatteligningen og

skatteankesystemet. Det Radikale Venstre er samtidig tilfreds med, at den

kompetence, som allerede findes i kommunernes skatteankenævnssekretariater

ikke

går tabt, idet kommunerne har mulighed for at byde på

sekretariatsbetjeningen.

Endelig har det af retssikkerhedshensyn været afgørende for Det Radikale

Venstre at få adskilt lignings- og ankeansvaret.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren under

nr.

1 og 4 stillede ændringsforslag og det af SF stillede ændringsforslag.

Såfremt

det af SF stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for

det af skatteministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet finder, at det på trods af en meget omfattende

udvalgsbehandling med talrige henvendelser til udvalget og langt over

hundrede

spørgsmål og svar stadig fremstår som en gåde, hvorfor skatteministeren i

stor

hast ønsker at gennemføre så omfattende ændringer på skatteankenævnsområdet.

Skatteministerens hovedbegrundelse er angiveligt retssikkerhedsmæssige

problemer, som han ønsker at løse. På trods heraf er det ikke lykkedes

skatteministeren at fremkomme med et eneste konkret eksempel på konstateret

retsusikkerhed.

På den baggrund er den eneste troværdige forklaring på

skatteministerens hasteforslag, at han herigennem ønsker at løse sit eget

budgetproblem ved at hente pengene fra kommunerne. Skatteministerens

opgørelse

af den økonomi, som kommunerne skal aflevere efter DUT-reglerne, er afdækket

som uholdbar og imødegået på overbevisende måde fra såvel Kommunernes

Landsforenings side som gennem henvendelser fra kommuner, der er inddraget i

skatteministerens opgørelsesmetode.

Skatteministeren har heller ikke kunnet levere nogen

overbevisende argumentation for at gennemføre lovforslaget på et tidspunkt,

hvor Strukturkommissionen er nedsat og i december i år skal fremkomme med

modeller og forslag til en strukturreform. Skatteministerens lovforslag

griber

afgørende ind både i forhold til en eventuel ny kommuneinddeling og i forhold

til den kommende opgavefordeling på skatteområdet. Regeringen har på en række

andre områder udskudt lovforslag og reformer under henvisning til

strukturdiskussionen. På ingen af disse områder er begrundelsen for en

udskydelse tilnærmelsesvis så stærk som den saglige argumentation, der kan

fremføres i forhold til dette lovforslag. Alligevel vælger regeringen at

gennemføre lovforslaget.

Socialdemokratiet har på intet tidspunkt afvist behovet for at

drøfte ændringer for skatteankenævnene. Det fremgår allerede af den tidligere

SR-regerings lovforslag nr. L 58 (2001-02, 1. samling). Det fremgår også

klart

af L 58, at kommunerne frit skal kunne lade skatteankenævn

sekretariatsbetjene

af ansatte i andre kommuner, men ikke af andre eksterne. Der var altså ikke i

den tidligere SR-regerings lovforslag tale om nogen skjult dagsorden om at

stjæle penge fra kommunerne, men derimod om at sikre en større fleksibilitet

for de kommuner, der ville indgå i samarbejder med andre kommuner – og

det var

også, inden det blev besluttet at igangsætte arbejdet med en ny kommunal

struktur. Ligeledes tilbød Socialdemokratiet skatteministeren, allerede inden

det aktuelle lovforslag blev fremsat, at forhandle skatteankenævnenes

fremtidige indretning under den forudsætning, at det ikke handlede om

kortsigtede besparelser i kommunerne, der skulle betale for skatteministerens

aktuelle budgetproblem, og at det ikke måtte foregribe Strukturkommissionens

arbejde. Da hensigten med lovforslaget åbenbart er kortsigtede besparelser på

bekostning af langsigtede og holdbare løsninger, blev tilbuddet desværre

afvist.

Når regeringen på denne måde tager pengene fra det, der kan

rationaliseres i kommunerne, forringes kommunernes muligheder afgørende for

at

levere en ordentlig velfærdsservice til borgerne – ikke mindst til

børnene og

de ældre. Problemet forstærkes desuden af den uenighed, der hersker om det

bagvedliggende talgrundlag, idet det synes udarbejdet for at kunne tage flest

mulige penge fra kommunerne.

Socialdemokratiet må på denne baggrund tage afstand fra

lovforslaget og vil stemme imod ved 3. behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet

stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille

lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller

imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti har bl.a. ved førstebehandlingen af

lovforslaget udtrykt et klart ønske om en reform af skatteankenævnsstrukturen

med sigte på at nedbringe antallet af ankenævn af hensyn til nævnenes rutine

i

klagebehandlingen. Derfor er det med stor undren, at SF må konstatere, at

skatteministeren ikke har udvist vilje til gennem en forhandling at nå til en

fælles, holdbar løsning for den fremtidige skatteankenævnsstruktur, hvor både

de økonomiske og de retssikkerhedsmæssige forhold er på plads.

I stedet vil et flertal i Folketinget vedtage det foreliggende

lovforslag, på trods af at det forværrer situationen i forhold til det

bestående. For det første er det økonomiske grundlag for lovforslaget

behæftet

med megen mystik, hvor skatteministeren af uransagelige årsager fastholder

sin

beregning af det nuværende ressourceforbrug, som indeholder adskillige meget

usikre skøn. Det sker, på trods af at der foreligger en alternativ beregning

fra Kommunernes Landsforening byggende på de faktiske regnskabstal, der

dokumenterer, at de nuværende udgifter til skatteankenævnene og deres

sekretariater er langt mindre end de udgifter, skatteministeren postulerer,

og

langt lavere end de udgifter, lovforslaget vil medføre. Tanken, at dette

lovforslag i virkeligheden tjener det formål at overføre en

personalebesparelse

fra ToldSkat til kommunerne, er nærliggende. Konsekvensen vil under alle

omstændigheder være besparelser på den kommunale velfærd.

For det andet skaber lovforslaget en helt uholdbar situation for

retssikkerheden, i og med at sekretariatsbetjeningen og tilsynet med

skatteankenævnene placeres hos den samme instans. Det er et kolossalt problem

for skatteydernes retssikkerhed set i forhold til den nuværende situation,

hvor

skatteministeren selv har dokumenteret, at der ikke foreligger sager, hvor

der

har været problemer med retssikkerheden.

SF har tilmed stillet et ændringsforslag, der indeholder helt

klare krav om en organisatorisk adskillelse af sekretariatsbetjening, ligning

og tilsyn, for at maksimere retssikkerheden. Hvis ikke dette ændringsforslag

vedtages, vil retstilstanden på området svækkes drastisk.

Såfremt SF’s ændringsforslag ikke vedtages, vil SF stemme imod

lovforslaget ved 3. behandling.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede

ændringsforslag og det af skatteministeren under nr. 4 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af

skatteministeren under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte dette lovforslag. Skatteministeren

har ikke været i stand til at give tilfredsstillende svar på, hvordan man kan

sikre folkelig og politisk kontrol med de ligningsplaner, som de kommunale

fællesskaber udarbejder.

Enhedslisten er også kritisk over for kravet om, at

skatteankenævnene fremover skal dække et område med over 100.000 indbyggere.

Det vil skabe stor afstand mellem borgere og klageinstans, give den enkelte

borger dårligere mulighed for personligt foretræde og betyde tab af

lokalkendskab og en stor arbejdsmæssig belastning af lægmændene i

skatteankenævnene.

Enhedslisten er også betænkelig ved den forrykkelse af

magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne, der sker ved

gennemførelsen af dette lovforslag.

Derfor vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

1)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 1 C, stk.

1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende kan skatteministeren efter forhandling med

Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre grænseområder oprettes et

sådant center.«

[Skatteministeren bemyndiges til at oprette grænsegængercentre

i andre grænseområder]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S og EL):

2)

Nr.

6

affattes således:

»6.

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

skatteankenævnet.

Stk. 2

.

Kom

Kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af sekretariatsopgaven til en

anden

kommune eller til et ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B, uanset om

kommunalbestyrelsen står bag oprettelsen af centret.

Stk. 3

.

Sek

Sekretariatsbistanden skal organisatorisk være adskilt fra de

skatteansættende

myndigheder. Sekretariatet kan ikke være underordnet den ligningsansvarlige,

jf. § 1, stk. 2, § 1 A, stk. 1, og § 1 B, stk. 6.

Stk. 4

. Medarbejderne i

sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget med skatteforvaltning i øvrigt

eller udføre tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller skatteankenævn.««

[Ansvaret for sekretariatsbetjening af skatteankenævn forbliver

hos kommunalbestyrelsen samt krav om sekretariatsbistandens organisatoriske

adskillelse]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF, RV og KRF):

3)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 11

udgår

stk. 3,

og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af

skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale

fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse,

herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser

for

fællesskaber som nævnt i stk. 4.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelser kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om

kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af

skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.«

[Præcisering]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

Til § 2

4)

Paragraffen affattes således:

»§ 2

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr.

6, har først virkning fra den 1. september 2003. Kommuner, der ønsker at

udføre

sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. september 2003, skal

senest

den 1. august 2003 have indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen herom.«

[Ændret ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver skatteministeren en bemyndigelse til

også at oprette grænsegængercentre i andre grænseområder. Med grænseområder

tænkes der primært på det sønderjyske/slesvigske grænseområde, hvor der p.t.

foregår sonderinger mellem de danske kommuner om at oprette et

grænsegængercenter svarende til det påtænkte grænsegængercenter i

Øresundsområdet.

Bemyndigelseshjemmelen er gjort fleksibel, idet det kan tænkes,

at der i andre grænseområder kunne opstå ønske om et grænsegængercenter.

Dette

kunne eksempelvis være i det lollandske grænseområde i tilfælde af en

eventuel

kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget forbliver ansvaret for, at en kommunes

skatteankenævn sekretariatsbetjenes, hos kommunalbestyrelsen.

Med ændringsforslaget kan kommunalbestyrelsen overlade

udførelsen af denne sekretariatsopgave til en anden kommune eller til et

kommunalt ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B.

Udførelse af sekretariatsopgaven kan overdrages såvel til et

ligningscenter, som kommunalbestyrelsen har været med til at oprette, som til

et ligningscenter, som andre kommunalbestyrelser har oprettet.

Udførelse af sekretariatsopgaven kan ikke overdrages til

ToldSkat eller til private.

I alle tilfælde er det en betingelse, at sekretariatsbistanden

organisatorisk er adskilt fra de skatteansættende myndigheder. Dette gælder

også skatteansættende myndigheder, hvis afgørelser ikke kan påklages til det

skatteankenævn, sekretariatsbistanden ydes til.

Med ændringsforslaget kan sekretariatet ikke være underordnet

den øverste ansvarlige for den kommunale skattemyndigheds arbejde; – i

praksis

med titel af skattechef eller skattedirektør.

Medarbejderne i sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget

med skatteforvaltning eller tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller

skatteankenævn.

Til nr. 3

Det foreslås præciseret, at kommuner kan etablere kommunale

fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til udelukkende at

sekretariatsbetjene skatteankenævn efter aftale med skatteministeren.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes fra

den 1. april 2003 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den del af

lovforslaget, der vedrører den ændrede organisering af

sekretariatsbetjeningen

af skatteankenævnene udskydes med to måneder fra den 1. juli 2003 til den 1.

september 2003.

Som følge heraf foreslås fristen for indgåelse af aftaler mellem

Told- og Skattestyrelsen og kommuner om udførelse af sekretariatsbetjening af

skatteankenævn udskudt med to måneder fra den 1. juni 2003 til den 1. august

2003.

Fristen den 1. august 2003 vil blive administreret således, at

skatteministeren i konkrete tilfælde, hvor der er et særligt behov derfor,

vil

være indstillet på at forlænge fristen fra fredag den 1. august 2003 til

tirsdag den 5. august 2003.

Med ændringsforslaget bliver der mere tid for kommunerne til at

indgå aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af denne

sekretariatsbetjening og til at organisere varetagelsen af denne opgave.

Som følge af disse fristændringer vil Told- og Skattestyrelsen,

allerede når Skatteudvalget har skrevet betænkning over lovforslaget, skrive

til landets kommuner om, at fristen for at byde på denne opgave vil blive

udskudt med 1½ måned fra den 1. april 2003 til den 15. maj 2003.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 23/1-03 fra Skive Kommune

2

Henvendelse af 20/3-03 fra Aars Kommune

3

Henvendelse af 14/1-03 fra Det fælleskommunale

Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner, jf.

alm. del – bilag 206

4

Henvendelse af 8/1-03 fra Tjele Kommune, jf. alm. del –

bilag 189

5

Henvendelse af 3/1-03 fra Bramming Kommune m.fl., jf.

alm. del – bilag 183

6

Henvendelse af 16/12-02 fra Ballerup Kommune, jf. alm.

del – bilag 161

7

Henvendelse af 15/1-03 fra Skatteankenævnet i Nibe

Kommune

8

Spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser, til

skatteministeren

9

Spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og

Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af

skatteankenævnene, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening om de

forventede kommunale besparelser, til skatteministeren, kopi til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 4 om redegørelse for lovforslagets sammenhæng med

arbejdet i strukturkommissionen, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 5 om hvordan det sikres, at lovforslagets

tidsfrister overholdes, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og

sundhedsministeren

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-03

fra Skive Kommune

11

Spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale udgift

til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio. kr., til

skatteministeren

Spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til reduktion

af antallet af skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til grund for

grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for skatteankenævnenes

størrelse, til skatteministeren

12

Henvendelse af 27/1-03 fra Skærbæk Kommune

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-03

fra Aars Kommune

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/1-03

fra Bramming Kommune m.fl.

15

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/1-03

fra Det fælleskommunale Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og

Morsø kommuner

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

16/12-02 fra Ballerup Kommune

17

Henvendelse af 12/2-03 fra Aalborg Kommune

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/1-03

fra Tjele Kommune

19

Spm. 9 om uddybning af de administrative konsekvenser for

ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, til skatteministeren

Spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende kontrollen med

transfer pricing-transaktioner, til skatteministeren

Spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af ansvaret

for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til økonomiske

konsekvenser for kommunerne, til skatteministeren

Spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat, til

skatteministeren

20

Spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af

digitaliseringen af skatteforvaltningen, til skatteministeren

Spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med henblik på

fremme af digitaliseringsforslaget, til skatteministeren

Spm. 16 om forventet arbejdsressource på

grænsegængercentret, til skatteministeren

Spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret, til

skatteministeren

Spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til opgaver

vedrørende grænsegængere over Øresund, til skatteministeren

Spm. 19 om sikring af samarbejdet med den kommunale

forvaltning på blandt andet det sociale område, til skatteministeren

Spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i Malmø,

til skatteministeren

Spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale myndigheder og

immigrationsmyndigheder, til skatteministeren

Spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere som

folkeregistreringsmyndighed, til skatteministeren

Spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage stilling

til sociale ydelser m.v., til skatteministeren

Spm. 24, om det ikke er forskellene i de materielle

skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, til

skatteministeren

Spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler, til

skatteministeren

Spm. 26 om planer om et svensk grænsegængercenter, til

skatteministeren

Spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal omfatte, til

skatteministeren

Spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos kommuner til

vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 29 om den fysiske placering af sekretariaterne, til

skatteministeren

Spm. 30 om den fysiske placering af sekretariaterne, til

skatteministeren

Spm. 31 om den fysiske placering af sekretariaterne, til

skatteministeren

Spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes, til

skatteministeren

Spm. 33 om valg af bestyrelsen for ligningscentrene, til

skatteministeren

Spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de fælles

skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 36 om ToldSkat nu vil ansætte nye medarbejdere, til

skatteministeren

Spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive tilbudt

relevante kommunale medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene,

til skatteministeren

Spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende medarbejdere,

til skatteministeren

Spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal overtage

tilsynet med skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af

skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og

sekretariaternes udgifter, til skatteministeren

21

Henvendelse af 20/2-03 fra skatteankenævnet i Hørning

Kommune

22

Henvendelse af 6/2-03 fra Thisted Kommune

23

Spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på skatteområdet

ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre områder under

Socialministeriet, til skatteministeren, kopi til socialministeren

24

Spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres alene af

en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om konsekvenser

heraf, til skatteministeren

Spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra

kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, til

skatteministeren

Spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne ved

fjernelse af grænsegængeropgaver, til skatteministeren

25

Spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene »Reform af

skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af

skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, til skatteministeren

26

Spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst

habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, til skatteministeren

Spm. 49 om erfaringer med, at større sekretariater er

mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre sekretariater, til

skatteministeren

Spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er anvendt

i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatsbetjening af

skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82 mio. kr.

der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale sekretariater,

til skatteministeren

Spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor Told-

og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5/2-03 til

kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, til

skatteministeren

Spm. 54 om antallet af sager behandlet af skatteankenævn

m.v., til skatteministeren

Spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som

skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, til

skatteministeren

Spm. 56 om overvejelser om etablering af besluttende led,

til skatteministeren

Spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i

sagsfremstillingen ved skatteankenævnsbehandlingen, til skatteministeren

Spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes holdning

til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos klageren, til

skatteministeren

Spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig til

sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i

mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, til skatteministeren

Spm. 60 om DUT-regulering af de kommende bloktilskud, til

skatteministeren

Spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en statslig

sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 62 om Skatteministeriets interesser i opgørelsen af

de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen,

til skatteministeren

Spm. 63, om statens overtagelse af

sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, til skatteministeren

Spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften af 50

skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne for

vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige

timeforbrug, til skatteministeren

Spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for medlemmer

af vurderingsankenævn, til skatteministeren

Spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag anvender på

sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de forventes at

anvende fremover efter kontrakt med staten, til skatteministeren

Spm. 69 om uddybning af oplysningerne i lovforslagets

bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter for ToldSkat,

til

skatteministeren

Spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen af

ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning fra

1. juli 2003, til skatteministeren

27

Svar på S 1884 af Inger Bierbaum (S), fra

skatteministeren

28

Spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved sammenlægning af

skatteankenævnenes sekretariater, til skatteministeren

Spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene vil

besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, til

skatteministeren

Spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for lægmændene,

at skatteankenævnene sammenlægges, til skatteministeren

29

Henvendelse af 27/2-03 fra Foreningen af Danske

Skatteankenævn

30

Svar på spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale

udgift til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio.

kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til

reduktion af antallet af skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til

grund for grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for

skatteankenævnenes størrelse, fra skatteministeren

31

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/1-03

fra Skatteankenævnet i Nibe Kommune

32

Svar på spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på

skatteområdet ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre

områder under Socialministeriet, fra skatteministeren

33

Svar på spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres

alene af en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om

konsekvenser heraf, fra skatteministeren

Svar på spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra

kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, fra

skatteministeren

Svar på spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne

ved fjernelse af grænsegængeropgaver, fra skatteministeren

34

Svar på spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene

»Reform af skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af

skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, fra skatteministeren

35

Svar på spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og

Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening

om de forventede kommunale besparelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan det sikres, at lovforslagets

tidsfrister overholdes, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser,

fra skatteministeren

37

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/2-03

fra Thisted Kommune

38

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-03

fra Skatteankenævnet i Hørning Kommune

39

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/1-03

fra Skærbæk Kommune

40

Spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm. 6 om de

skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, til

skatteministeren

Spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, til

skatteministeren

Spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegninger er

taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren

Spm. 77, om ministeren vil ændre provenuberegningen i

overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren

Spm. 78 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren

Spm. 79 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, til Skatteministeren

Spm. 80 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren

Spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet behandler

årligt, til skatteministeren

Spm. 82 om honoraret til medlemmer af Ligningsrådet, til

skatteministeren

41

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-03

fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

42

Svar på spm. 4 om redegørelse for lovforslagets

sammenhæng med arbejdet i strukturkommissionen, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af

digitaliseringen af skatteforvaltningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med

henblik på fremme af digitaliseringsforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om den fysiske placering af

sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om den fysiske placering af

sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om den fysiske placering af

sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes,

fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om valg af bestyrelsen for

ligningscentrene, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de

fælles skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 36, om ToldSkat nu vil ansætte nye

medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive

tilbudt relevante kommunale medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende

medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal

overtage tilsynet med skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og

sekretariaternes udgifter, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 16 om forventet arbejdsressource på

grænsegængercentret, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret,

fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til

opgaver vedrørende grænsegængere over Øresund, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om sikring af samarbejdet med den

kommunale forvaltning på blandt andet det sociale område, fra

skatteministeren

Svar på spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i

Malmø, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale

myndigheder og immigrationsmyndigheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere

som folkeregistreringsmyndighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage

stilling til sociale ydelser m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 24, om det ikke er forskellene i de

materielle skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, fra

skatteministeren

Svar på spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler,

fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om planer om et svensk

grænsegængercenter, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal

omfatte, fra skatteministeren

45

Spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på

spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på

spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på

spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 86 om oversendelse af oversigt over

skatteankenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, til skatteministeren

46

Svar på spm. 9 om uddybning af de administrative

konsekvenser for ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende

kontrollen med transfer pricing-transaktioner, fra skatteministeren

47

Svar på spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af

ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til

økonomiske konsekvenser for kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat,

fra skatteministeren

48

Svar på spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst

habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om erfaringer med, at større

sekretariater er mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre

sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er

anvendt i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatetsbetjening af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82

mio. kr. der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale

sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor

Told- og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5.

februar 2003 til kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om antallet af sager behandlet af

skatteankenævn m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som

skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, fra

skatteministeren

Svar på spm. 56 om overvejelser om etablering af

besluttende led, fra skatteministeren

Svar på spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i

sagsfremstillingen ved skatteankenænvsbehandling, fra skatteministeren

Svar på spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes

holdning til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos

klageren, fra skatteministeren

Svar på spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig

til sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i

mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, fra skatteministeren

49

Svar på spm. 60 om DUT-regulering af de kommende

bloktilskud, fra skatteministeren

Svar på spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en

statslig sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., fra

skatteministeren

Svar på spm. 62 om Skatteministeriets interesser i

opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af

sekretariatsbetjeningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 63, om statens overtagelse af

sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften

af 50 skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne

for vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige

timeforbrug, fra skatteministeren

Svar på spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for

vurderingsankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag

anvender på sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de

forventes at anvende fremover efter kontrakt med staten, fra skatteministeren

Svar på spm. 69 om uddybning af oplysningerne i

lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter

for

Told

Skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen

af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning

fra 1. juli 2003, fra skatteministeren

50

Svar på spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved

sammenlægning af skatteankenævnenes sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene

vil besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, fra

skatteministeren

Svar på spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for

lægmændene, at skatteankenævnene sammenlægges, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm.

6 om de skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, fra

skatteministeren

Svar på spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, fra

skatteministeren

Svar på spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegningen

er taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, fra

skatteministeren

Svar på spm. 77, om ministeren vil ændre

provenuberegningen i overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse,

fra

skatteministeren

Svar på spm. 78 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 79 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om størrelsen af honorar til

skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet

behandler årligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 82 om honoraret til medlemmer af

Ligningsrådet, fra skatteministeren

52

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

53

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

12/2-03, fra Aalborg Kommune

54

Svar på spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos

kommuner til vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene, fra skatteministeren

55

Svar på spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens

svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens

svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens

svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om oversendelse af oversigt over

skattenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, fra skatteministeren

56

Spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på L 131 –

bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende ressourceforbrug, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der ikke har

kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 89, om den hastende gennemførelse af lovforslaget

ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse sekretariatsopgaverne i

fællesskab, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm. 60, til

skatteministeren kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 91 om uddybning af ministerens svar på spm. 62, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 92 om uddybning af ministerens svar på spm. 63, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm. 53, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm. 13, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm. 29, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm. 34, til

skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

57

Samrådsspm. A om redegørelse for svarene på spm. 4, 43 og

48 samt kommentarerne til Thisted Kommune, til skatteministeren og indenrigs-

og sundhedsministeren

58

Henvendelse af 11/3-03 fra Kommunernes Landsforening

59

Henvendelse af 12/3-03 fra Foreningen af Danske

Skatteankenævn

60

Spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om grænsen på

200 sager/ 100.000 indbyggere, til skatteministeren

61

Spm. 98 om ministerens redegørelse for regionale

forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, til

skatteministeren

Spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i relation

til DUT-forhandlingerne, til skatteministeren

Spm. 100 om kommunerne, der har effektiviseret

sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt af nedskæringerne, til

skatteministeren

Spm. 101 om kommentar til de store forskelle i udgifterne

til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, til skatteministeren

Spm. 102, om ToldSkat kan forklare udgiftsforskellene,

til skatteministeren

Spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større antal

skatteydere, er mere effektive, til skatteministeren

Spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle mellem de 4

kommuner, til skatteministeren

62

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/3-03

fra Kommunernes Landsforening

63

Svar på spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om

grænsen på 200 sager/ 100.000 indbyggere, fra skatteministeren

64

Svar på spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på

L 131 – bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende

ressourceforbrug, fra skatteministeren

Svar på spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der

ikke har kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, fra

skatteministeren

Svar på spm. 89, om den hastende gennemførelse af

lovforslaget ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse

sekretariatsopgaverne i fællesskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm.

60, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om uddybning af ministeren svar på spm.

62, fra skatteministeren

Svar på spm. 92 om uddybning af ministerens svar på som.

63, fra skatteministeren

Svar på spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm.

53, fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm.

13, fra skatteministeren

Svar på spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm.

29, fra skatteministeren

Svar på spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm.

34, fra skatteministeren

65

1. udkast til betænkning

66

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-03

fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

67

Spm. 105 om oversendelse af talepapir fra samrådet den

19/3-03, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

68

Spm. 106 om oversendelse af talepapir fra samrådet den

19/3-03, til indenrigs- og sundhedsministeren, kopi til skatteministeren

69

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist

for spørgsmål m.v.

70

Henvendelse af 19/3-03 fra Kommunernes Landsforening

71

Spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige kontrol

med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, til

skatteministeren

Spm. 108 om begrundelsen for, at godkendelseskravet af en

fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en orienteringspligt, til

skatteministeren

72

Svar på spm. 105 om oversendelse af talepapir fra

samrådet den 19/3-03, fra skatteministeren

73

Spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm. 90 om

DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og

sundhedsministeren

74

Svar på spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige

kontrol med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, fra

skatteministeren

Svar på spm. 108 om begrundelsen for, at

godkendelseskravet af en fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en

orienteringspligt, fra skatteministeren

75

Spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke kan

tilgodeses ved en anden model, til skatteministeren

Spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger til grund

for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, til skatteministeren

Spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm. 62 om,

at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at

positionere sig bedst muligt, til skatteministeren

Spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen af

sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige

faktor, til

skatteministeren

Spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke kommende

samarbejder der er i vente, til skatteministeren

Spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne i

ikrafttrædelsesbestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne til at

træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved en

udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, til skatteministeren

76

Svar på spm. 98, om ministerens redegørelse for regionale

forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, fra

skatteministeren

Svar på spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i

relation til DUT-forhandlingerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 100, om kommunerne, der har effektiviseret

sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt ned nedskæringerne, fra

skatteministeren

Svar på spm. 101 om kommentar til de store forskelle i

udgifterne til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, fra

skatteministeren

Svar på spm. 102, om ToldSkat kan forklare

udgiftsforskellene, fra skatteministeren

77

Svar på spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større

antal skatteydere er mere effektive, fra skatteministeren

Svar på spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle

mellem de 4 kommuner, fra skatteministeren

78

Svar på spm. 106 om oversendelse af talepapir fra

samrådet den 19/3-03, fra indenrigs- og sundhedsministeren

79

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/3-03

fra Kommunernes Landsforening

80

Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

81

Spm. 117 om baggrunden for, at ikrafttrædelsestidspunktet

foreslås udskudt, til skatteministeren

Spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge af

DUT-refusionen ikke rammes hårdest, til skatteministeren

Spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200 sager

årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i

forskellige skatteankenævns effektivitet, til skatteministeren

82

2. udkast til betænkning

83

Svar på spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm.

90 om DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren

84

Svar på spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke

kan tilgodeses ved en anden model, fra skatteministeren

Svar på spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger

til grund for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm.

62 om, at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at

positionere sig bedst muligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen

af sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige

faktor,

fra skatteministeren

Svar på spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke

kommende samarbejder, der er i vente, fra skatteministeren

Svar på spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne

i ikrafttrædelsesbestemmelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne

til at træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved

en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, fra skatteministeren

85

Svar på spm. 117 om baggrunden for, at

ikrafttrædelsestidspunktet foreslås udskudt, fra skatteministeren

Svar på spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge

af DUT-refusionen ikke rammes hårdest, fra skatteministeren

Svar på spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200

sager årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i

forskellige skatteankenævns effektivitet, fra skatteministeren

86

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

87

3. udkast til betænkning

Bilag 2

11 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar

herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre nærmere for forslagets regionale

konsekvenser, jf. vejledningen om dette fra februar 2002.

Svar:

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fra februar

2002 om vurdering af regionale konsekvenser ved gennemførelse af

lovgivningsmæssige og administrative tiltag, der bygger på en

forespørgselsdebat i Folketinget (F 57 og F 58) af 6. april 2001, skal der

laves en regional konsekvensvurdering af bl.a. lovforslag, der har væsentlige

konsekvenser for udviklingen i de danske regioner, set i relation til

regeringens regionalpolitiske målsætning, som den kom til udtryk i

regeringsgrundlaget:

»Den danske befolkning

skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor.

Regeringen ønsker, at alle områder af landet blive attraktive områder for

udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning

af

befolkningen og den økonomiske aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den

regionale udvikling på lang sigt fører til mindre ulighed i service,

beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne.

«

Lovforslagets gennemførelse vil ikke have væsentlige regional

konsekvenser.

Der er jo som udgangspunkt tale om forslag, der gælder alle

landets kommuner, og som primært giver kommunerne nogle nye organisatoriske

muligheder. Også forslaget under § 1, nr. 6, om at koncentrere

sekretariatsbetjeningen af de kommunale skatteankenævn gælder ligeligt for

alle

dele af landet.

Alene en gennemførelse af forslaget under § 1, nr. 1, hvorefter

skatteministeren bemyndiges til at oprette et grænsegængercenter i

Øresundsområdet (§ 1 C), vil kunne medføre en forskydning af

forvaltningsopgaver mellem forskellige regioner. Men denne eventuelle

forskydning anses ikke for væsentlig.

Det har sammenhæng med, at den gruppe af skatteydere, der efter

lovforslaget vil kunne henføres fra den enkelte kommune til ligning i dette

grænsegængercenter, efter de foreliggende oplysninger alt overvejende er

hjemmehørende eller beskæftiget i Hovedstadsområdet, og de fleste af disse

skatteydere lignes i dag i Københavns Kommune.

Samlet set må det forventes, at den koncentration af

skatteforvaltning, der generelt lægges op til i lovforslaget, vil medføre

øgede

geografiske afstande mellem borgerne og forvaltningen, specielt i de tyndt

befolkede dele af landet.

Spørgsmål 38:

Hvorledes tænkes Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene

organiseret, hvis sekretariatsbetjeningen overgår til Told & Skat?

Spørgsmål 39:

Er ministeren enig i, at områdedirektør for Told & Skat ikke

samtidig kan være chef for de personer, der i Told & Skat udgør

sekretariat

for skatteankenævnene og de personer, der udfører tilsynet med

skatteankenævnene?

Spørgsmål 40:

Er det tanken, at Told- og Skattestyrelsen skal overtage det

konkrete tilsyn med skatteankenævnene, hvis sekretariatsfunktionen for

skatteankenævnene overgår til Told & Skat?

Svar på spørgsmål 38-40:

Tilsynet med skatteankenævnene er af en anden karakter end det

tilsyn, ToldSkat udøver med den kommunale ligning, idet ToldSkat ikke har

kompetence til at ændre en skatteankenævnskendelse. Denne administrative

kompetence tilkommer alene Ligningsrådet. ToldSkat’s tilsyn med

skatteankenævnene udøves således alene på Ligningsrådets vegne med henblik på

en forelæggelse for Ligningsrådet om eventuel ændring af urigtige kendelser.

Som følge af denne tilsynsfunktion finder jeg ikke, at der er

noget til hinder for, at både sekretariatsbetjeningen af og tilsynet med

skatteankenævnene organiseres under områdedirektørerne i det omfang, ToldSkat

skal udføre sekretariatsbetjeningen. I givet fald vil tilsynet med de

pågældende skatteankenævns arbejde under alle omstændigheder blive

organiseret

således, at der er en klar adskillelse mellem tilsynet og

sekretariatsbetjeningen.

I relation til spørgsmålet om den organisatoriske adskillelse af

ansvaret for sekretariatsbetjeningen og tilsynet med skatteankenævnene

bemærkes, at habilitetsreglerne i forslaget til § 11, stk. 2, i

skattestyrelsesloven fordrer en sådan

adskillelse, at der ikke må være personsammenfald mellem dem, der foretager

skatteansættelsen, og dem, de forestår sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævnene.

Den endelige organisatoriske placering af sekretariatsfunktionen

vil først blive fastlagt, hvis det viser sig, at kommunerne ikke vil påtage

sig

denne opgave.

Med betydeligt færre antal skatteankenævn og sekretariater

bliver tilsynsopgaven mindre krævende. Uafhængigt af, om

sekretariatsbetjeningen fremover bliver udført af kommunerne på kontrakt

eller

af staten, påtænkes det at oprette en tværgående enhed, der er organisatorisk

adskilt fra sekretariatsbetjeningen, og som skal forestå tilsynet med

ankenævnene.

Spørgsmål 48:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

de overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og

effektivisere skatteforvaltningen. Ministeren bedes i forlængelse heraf

redegøre for følgende forhold:

a) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde

Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen i de senest 3 års arbejde med tilsynet

med skatteankenævnene har konstateret habilitetsproblemer i relation til den

kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn.

b) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde

Landsskatteretten i de seneste 3 år har behandlet sager, hvor klageren har

rejst påstand om habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets

sekretariat, samt i hvor mange af disse sager, at Landsskatteretten har givet

klageren medhold heri.

c) Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke konkrete

undersøgelser/analyser, der kan dokumentere, at større ligningsenheder

henholdsvis skatteankenævnssekretariater er økonomisk markant mere effektive

end tilsvarende mindre enheder.

Svar:

Ad spørgsmål a

:

Told- og Skattestyrelsen oplyser – på grundlag af

tilsynsrapporterne med skatteankenævnene for 2000, 2001 og de

tilsynsrapporter

for 2002, der på nuværende tidspunkt er indsendt til Told- og Skattestyrelsen

–

at styrelsen ikke har kunnet konstatere inhabilitetsproblemer i relation til

den kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene.

Ad spørgsmål b

:

Landsskatteretten oplyser, at retten ikke har statistiske

oplysninger om dette. Det er Landsskatterettens indtryk, at retten i de

seneste

3 år kun har haft meget få sager, hvor klageren har rejst påstand om

habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets sekretariat.

Ad spørgsmål c

:

Jeg kan ikke henvise til en sådan dokumentation, men det er

heller ikke sagens kerne. Sagens kerne er ønsket om organisatorisk at

udskille

sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra den kommunale

skattemyndighed.

Spørgsmålet er derfor heller ikke, om et lille sekretariat er

mere effektivt end et stort. Spørgsmålet er derimod, hvor lille et

selvstændigt

skatteankenævnssekretariat kan være, hvis det skal kunne fungere effektivt.

Her er grænsen i lovforslaget trukket ved omkring 10 årsværk.

Dette antal skal ses lyset af, at sekretariatet fagligt skal kunne spænde

over

alle dele af skatteretten, at sekretariatet skal kunne fungere under

personalefravær i form af sygdom, kurser eller orlov, og at sekretariatet

skal

kunne have egen administration og IT-platform.

Spørgsmål 49:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete erfaringer, der kan

underbygge ministerens opfattelse af, at store sekretariatsenheder er mere

effektive – henholdsvis sikrer en større retssikkerhed – end mindre

sekretariater. Ministeren bedes i den forbindelse indhente udtalelser fra

henholdsvis Landsskatteretten/Told- og Skattestyrelsen, om hvorvidt det i

arbejdet med den videre klagebehandling henholdsvis tilsynet med

skatteankenævnene kan dokumenteres, at klagebehandlingens effektivitet og

kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes af store

sekretariater frem for mindre sekretariater.

Svar:

Landsskatteretten oplyser, at den ikke er i besiddelse af

statistiske oplysninger, der kan dokumentere, at klagebehandlingens

effektivitet og kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes

af

store sekretariater frem for mindre sekretariater.

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at den ikke er i besiddelse af

dokumentation for, at store sekretariatsenheder er mere effektive end mindre

enheder. Den manglende dokumentation skyldes, at den kommunale

sekretariatsbetjening er en del af den kommunale forvaltning.

Spørgsmål 61:

Ministeren bedes redegøre for, på hvilket konkret grundlag det

vurderes, at udgiften ved en statslig varetagelse af sekretariatsbetjeningen

af

skatteankenævnene kan opgøres til ca. 82 mio. kr. pr. år. I den forbindelse

ønskes oplyst om, og i givet fald, hvor stor en andel af dette beløb, der vil

tilfalde Told- og Skattestyrelsen, hvis sekretariatsopgaven varetages fuldt

ud

på kontrakt med kommunerne.

Svar:

Skatteministeriet har med udgangspunkt i et antal sager på 7.500

og 260 årsværk skønnet produktiviteten i skatteankenævnene til at være i

størrelsesordenen 29 sager pr. årsværk.

Det er Skatteministeriets vurdering, at med omlægningen af

klagestrukturen i form af færre ankenævn og færre sekretariater, kan

produktiviteten hæves til i størrelsesordenen 42 sager pr. årsværk.

Med et sagsantal i størrelsesordenen 7.500 sager og en

produktivitet på ca. 42 sager pr. årsværk vil der skulle anvendes ca. 175

årsværk til sekretariatsbetjeningen.

Skatteministeriet vurderer, at der skal anvendes en

gennemsnitsløn i størrelsesordenen 463.000 kr. (incl. overhead), hvilket

giver

en samlet udgift på ca. 82 mio. kr.

Hvis sekretariatsopgaven skal varetages fuldt ud af kommunerne

på kontrakt, vil 79 mio. kr. blive udbetalt til kommunerne, idet der afsættes

3

mio. kr. i ToldSkat til koordinering og instruktion, således at der sker en

kvalitetssikring, herunder sikring af ensartethed i sekretariatsbetjeningen.

Det vil fremme retssikkerheden og give mulighed for

rationaliseringsgevinster.

Spørgsmål 63:

Kan ministeren bekræfte, at sekretariatsbetjeningen af

skatteankenævn efter statens overtagelse af ansvaret fra kommunerne – ud

over

engangsudgifter til tilretning af edb-systemer i Told- og Skattestyrelsen

årligt – vil blive 12 mio. kr. svarende til 16 pct. dyrere, forudsat

Kommunernes Landsforenings opgørelse af ressourceforbruget i kommunerne ved

sekretariatsbetjening af 224 skatteankenævn er korrekt opgjort til ca. 74

mio.

kr., og ministeriets vurdering af udgifterne ved en statslig overtagelse af

ansvaret for sekretariatsbetjening af de ved lovens vedtagelse eksisterende

224

skatteankenævn kan opgøres til ca. 86 mio. kr. (82 mio. kr. med tillæg af den

yderligere udgift på 4 mio. kr., der i henhold til forslaget knytter sig til,

at antallet af skatteankenævn udgør 224 og ikke 50)?

Svar:

Kommunernes Landsforening skønner udgifterne ved den nuværende

sekretariatsbetjening af skatteankenævnene til at være i størrelsesordenen 74

mio. kr. Skatteministeriet skønner udgifterne ved den nuværende

sekretariatsbetjening til at være i størrelsesordenen 120 mio. kr.

Skatteministeriet skønner, at udgifter til den fremtidige

sekretariatsbetjening vil være 82 mio. kr., stigende til op til 86 mio. kr.,

såfremt regeringens målsætning om et reduceret antal skatteankenævn ikke nås.

Såfremt Kommunernes Landsforenings skøn lægges til grund vil

udgifterne ved den fremtidige sekretariatsbetjening være 8 mio. kr.,

henholdsvis 12 mio. kr., dyrere end i dag.

Lægges Skatteministeriets skøn til grund bliver

sekretariatsbetjeningen 38 mio. kr. billigere end i dag.

Spørgsmål 74:

Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets

spørgsmål 6, jf. L 131 – bilag 30, bekræfte, at ministeriet har lagt

ikke

mindre end fem skøn til grund for sin udregning af omkostningerne ved den

nuværende sekretariatsbetjening (skøn over andel årsværk relateret til

skatteforvaltningens opgaver, skøn over fællesfunktioner i kommunerne, skøn

over muligheden for at ekstrapolere Ålborg Kommunes udgifter til et

landsgennemsnit,

skøn over justeringsbehovet af dette ekstrapolerede skøn samt skøn over

udgifterne pr. medarbejder)?

Svar:

I svaret på spørgsmål 2 (bilag 9) er der givet en meget grundig

redegørelse for sammensætningen af Skatteministeriets skøn over udgifterne

ved

den nuværende sekretariatsbetjening.

Det er kun naturligt, at skønnet over de samlede udgifter består

af en vurdering af de enkelte delelementer, der indgår i de samlede udgifter.

En væsentlig årsag til, at det har været nødvendigt at skønne

over nogle af delelementerne er, at der ikke foreligger fyldestgørende

oplysninger herom.

Spørgsmål 104:

Hvis der er markante forskelle mellem de 4 kommuner – jf.

ovenstående spørgsmål – udbedes samtidig ToldSkats kommentar hertil ud

fra

ToldSkats erfaring som tilsynsmyndighed.

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har overfor mig oplyst, at man ikke har

nogen underbygget forklaring på forskellen mellem de forskellige

skatteankenævns effektivitet.

Told- og Skattestyrelsens tilsyn med skatteankenævnene fokuserer

på afgørelsernes faglige kvalitet. Både ressourcemæssige hensyn og respekt

for

det kommunal selvstyre er årsag til, at det er yderst begrænset, hvad

tilsynet

beskæftiger sig med i relation til de administrative forhold. Derfor har

Told-

og Skattestyrelsen ingen forklaring på forskellene mellem de forskellige

skatteankenævns effektivitet.

Spørgsmål 118:

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets

spørgsmål 99 og 100, jf. L 131 – bilag 76, bekræfte, at såfremt

DUT-refusionen

alene fordeles efter kommunernes størrelse og udskrivningsgrundlag, vil

kommuner, der i dag er meget effektive, alt andet lige blive ramt hårdest af

L

131?

Svar:

Som anført i mit svar på spørgsmål 99, jf. L 131- bilag 76, vil

de almindelige DUT-principper blive anvendt, hvilket indebærer at kommunernes

bloktilskud vil blive beskåret generelt. Dette sker i henhold til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

hvorefter

staten yder et årligt tilskud til kommunerne.

Statstilskuddet reguleres årligt for blandt andet ændringer i

udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og

for ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed i

henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Kompensationsbeløbet for de

enkelte ændringer fremgår af bilag til det årlige bloktilskudsaktstykke, der

forelægges Folketingets Finansudvalg hvert år i juni måned.

Det samlede statstilskud fordeles i forhold til den enkelte

kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Metoden

indebærer,

at der i forbindelse med opgaveændringer kan opstå situationer, hvor en

kommune

ikke kompenseres fuldt ud svarende til den faktiske udgift, kommunen skal

afholde efter opgaveændringen, eller omvendt at kommunen mister et tilskud,

der

er større end det beløb, der anvendes på den opgave, der hidtil har været

varetaget af kommunen, men som nu bortfalder eller overføres til staten.

Når denne metode alligevel anvendes skyldes det en forudsætning

om, at den ulighed, der kan opstå i forbindelse med enkeltsager, i et lidt

bredere og længere perspektiv vil blive udlignet mellem kommunerne.

Det vil således være sådan, at den enkelte kommune i det ene

tilfælde vinder lidt og i et andet tilfælde taber lidt ved fordelingen af

statstilskuddet udfra beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes endvidere, at en stigning eller fald i de kommunale

udgifter som følge af opgaveændring vil føre til en øget eller mindre

udligning

kommunerne imellem.

Det er derfor ikke muligt entydigt at bekræfte eller afkræfte

antagelsen.

Lignende dokumenter