Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. marts 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af skattestyrelsesloven
(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder
og digital kommunikation m.v.)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. januar 2003 og var til 1.
behandling den 4. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 27. november 2002 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 124. Den 10. januar 2003 sendte
skatteministeren
de indkomne høringssvar til udvalget. Skatteministerens kommentarer til
høringssvarene er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Ballerup Kommune,
Læs alt
Bramming Kommune, m.fl.,
Det fælleskommunale
Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner,
Foreningen af Danske
Skatteankenævn,
Kommunernes Landsforening,
Skatteankenævnet i Hørning
Kommune,
Skatteankenævnet i Nibe
Kommune,
Skive Kommune,
Skærbæk Kommune,
Thisted Kommune,
Tjele Kommune,
Aalborg Kommune og
Aars Kommune.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Foreningen af Danske Skatteankenævn og Kommunernes
Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har
besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 19. marts 2003. Ministrene
har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for
ministrenes besvarelser af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 119 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 11 af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre er positiv over for lovforslaget, som skal
sikre en større specialisering og kompetence i skatteligningen og
skatteankesystemet. Det Radikale Venstre er samtidig tilfreds med, at den
kompetence, som allerede findes i kommunernes skatteankenævnssekretariater
ikke
går tabt, idet kommunerne har mulighed for at byde på
sekretariatsbetjeningen.
Endelig har det af retssikkerhedshensyn været afgørende for Det Radikale
Venstre at få adskilt lignings- og ankeansvaret.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren under
nr.
1 og 4 stillede ændringsforslag og det af SF stillede ændringsforslag.
Såfremt
det af SF stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for
det af skatteministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet finder, at det på trods af en meget omfattende
udvalgsbehandling med talrige henvendelser til udvalget og langt over
hundrede
spørgsmål og svar stadig fremstår som en gåde, hvorfor skatteministeren i
stor
hast ønsker at gennemføre så omfattende ændringer på skatteankenævnsområdet.
Skatteministerens hovedbegrundelse er angiveligt retssikkerhedsmæssige
problemer, som han ønsker at løse. På trods heraf er det ikke lykkedes
skatteministeren at fremkomme med et eneste konkret eksempel på konstateret
retsusikkerhed.
På den baggrund er den eneste troværdige forklaring på
skatteministerens hasteforslag, at han herigennem ønsker at løse sit eget
budgetproblem ved at hente pengene fra kommunerne. Skatteministerens
opgørelse
af den økonomi, som kommunerne skal aflevere efter DUT-reglerne, er afdækket
som uholdbar og imødegået på overbevisende måde fra såvel Kommunernes
Landsforenings side som gennem henvendelser fra kommuner, der er inddraget i
skatteministerens opgørelsesmetode.
Skatteministeren har heller ikke kunnet levere nogen
overbevisende argumentation for at gennemføre lovforslaget på et tidspunkt,
hvor Strukturkommissionen er nedsat og i december i år skal fremkomme med
modeller og forslag til en strukturreform. Skatteministerens lovforslag
griber
afgørende ind både i forhold til en eventuel ny kommuneinddeling og i forhold
til den kommende opgavefordeling på skatteområdet. Regeringen har på en række
andre områder udskudt lovforslag og reformer under henvisning til
strukturdiskussionen. På ingen af disse områder er begrundelsen for en
udskydelse tilnærmelsesvis så stærk som den saglige argumentation, der kan
fremføres i forhold til dette lovforslag. Alligevel vælger regeringen at
gennemføre lovforslaget.
Socialdemokratiet har på intet tidspunkt afvist behovet for at
drøfte ændringer for skatteankenævnene. Det fremgår allerede af den tidligere
SR-regerings lovforslag nr. L 58 (2001-02, 1. samling). Det fremgår også
klart
af L 58, at kommunerne frit skal kunne lade skatteankenævn
sekretariatsbetjene
af ansatte i andre kommuner, men ikke af andre eksterne. Der var altså ikke i
den tidligere SR-regerings lovforslag tale om nogen skjult dagsorden om at
stjæle penge fra kommunerne, men derimod om at sikre en større fleksibilitet
for de kommuner, der ville indgå i samarbejder med andre kommuner – og
det var
også, inden det blev besluttet at igangsætte arbejdet med en ny kommunal
struktur. Ligeledes tilbød Socialdemokratiet skatteministeren, allerede inden
det aktuelle lovforslag blev fremsat, at forhandle skatteankenævnenes
fremtidige indretning under den forudsætning, at det ikke handlede om
kortsigtede besparelser i kommunerne, der skulle betale for skatteministerens
aktuelle budgetproblem, og at det ikke måtte foregribe Strukturkommissionens
arbejde. Da hensigten med lovforslaget åbenbart er kortsigtede besparelser på
bekostning af langsigtede og holdbare løsninger, blev tilbuddet desværre
afvist.
Når regeringen på denne måde tager pengene fra det, der kan
rationaliseres i kommunerne, forringes kommunernes muligheder afgørende for
at
levere en ordentlig velfærdsservice til borgerne – ikke mindst til
børnene og
de ældre. Problemet forstærkes desuden af den uenighed, der hersker om det
bagvedliggende talgrundlag, idet det synes udarbejdet for at kunne tage flest
mulige penge fra kommunerne.
Socialdemokratiet må på denne baggrund tage afstand fra
lovforslaget og vil stemme imod ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet
stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille
lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti har bl.a. ved førstebehandlingen af
lovforslaget udtrykt et klart ønske om en reform af skatteankenævnsstrukturen
med sigte på at nedbringe antallet af ankenævn af hensyn til nævnenes rutine
i
klagebehandlingen. Derfor er det med stor undren, at SF må konstatere, at
skatteministeren ikke har udvist vilje til gennem en forhandling at nå til en
fælles, holdbar løsning for den fremtidige skatteankenævnsstruktur, hvor både
de økonomiske og de retssikkerhedsmæssige forhold er på plads.
I stedet vil et flertal i Folketinget vedtage det foreliggende
lovforslag, på trods af at det forværrer situationen i forhold til det
bestående. For det første er det økonomiske grundlag for lovforslaget
behæftet
med megen mystik, hvor skatteministeren af uransagelige årsager fastholder
sin
beregning af det nuværende ressourceforbrug, som indeholder adskillige meget
usikre skøn. Det sker, på trods af at der foreligger en alternativ beregning
fra Kommunernes Landsforening byggende på de faktiske regnskabstal, der
dokumenterer, at de nuværende udgifter til skatteankenævnene og deres
sekretariater er langt mindre end de udgifter, skatteministeren postulerer,
og
langt lavere end de udgifter, lovforslaget vil medføre. Tanken, at dette
lovforslag i virkeligheden tjener det formål at overføre en
personalebesparelse
fra ToldSkat til kommunerne, er nærliggende. Konsekvensen vil under alle
omstændigheder være besparelser på den kommunale velfærd.
For det andet skaber lovforslaget en helt uholdbar situation for
retssikkerheden, i og med at sekretariatsbetjeningen og tilsynet med
skatteankenævnene placeres hos den samme instans. Det er et kolossalt problem
for skatteydernes retssikkerhed set i forhold til den nuværende situation,
hvor
skatteministeren selv har dokumenteret, at der ikke foreligger sager, hvor
der
har været problemer med retssikkerheden.
SF har tilmed stillet et ændringsforslag, der indeholder helt
klare krav om en organisatorisk adskillelse af sekretariatsbetjening, ligning
og tilsyn, for at maksimere retssikkerheden. Hvis ikke dette ændringsforslag
vedtages, vil retstilstanden på området svækkes drastisk.
Såfremt SF’s ændringsforslag ikke vedtages, vil SF stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede
ændringsforslag og det af skatteministeren under nr. 4 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af
skatteministeren under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte dette lovforslag. Skatteministeren
har ikke været i stand til at give tilfredsstillende svar på, hvordan man kan
sikre folkelig og politisk kontrol med de ligningsplaner, som de kommunale
fællesskaber udarbejder.
Enhedslisten er også kritisk over for kravet om, at
skatteankenævnene fremover skal dække et område med over 100.000 indbyggere.
Det vil skabe stor afstand mellem borgere og klageinstans, give den enkelte
borger dårligere mulighed for personligt foretræde og betyde tab af
lokalkendskab og en stor arbejdsmæssig belastning af lægmændene i
skatteankenævnene.
Enhedslisten er også betænkelig ved den forrykkelse af
magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne, der sker ved
gennemførelsen af dette lovforslag.
Derfor vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 1 C, stk.
1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende kan skatteministeren efter forhandling med
Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre grænseområder oprettes et
sådant center.«
[Skatteministeren bemyndiges til at oprette grænsegængercentre
i andre grænseområder]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S og EL):
2)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 11
affattes således:
»§ 11.
Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
skatteankenævnet.
Stk. 2
.
Kom
Kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af sekretariatsopgaven til en
anden
kommune eller til et ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B, uanset om
kommunalbestyrelsen står bag oprettelsen af centret.
Stk. 3
.
Sek
Sekretariatsbistanden skal organisatorisk være adskilt fra de
skatteansættende
myndigheder. Sekretariatet kan ikke være underordnet den ligningsansvarlige,
jf. § 1, stk. 2, § 1 A, stk. 1, og § 1 B, stk. 6.
Stk. 4
. Medarbejderne i
sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget med skatteforvaltning i øvrigt
eller udføre tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller skatteankenævn.««
[Ansvaret for sekretariatsbetjening af skatteankenævn forbliver
hos kommunalbestyrelsen samt krav om sekretariatsbistandens organisatoriske
adskillelse]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF, RV og KRF):
3)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 11
udgår
stk. 3,
og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af
skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale
fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse,
herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser
for
fællesskaber som nævnt i stk. 4.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om
kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af
skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.«
[Præcisering]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
Til § 2
4)
Paragraffen affattes således:
»§ 2
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr.
6, har først virkning fra den 1. september 2003. Kommuner, der ønsker at
udføre
sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. september 2003, skal
senest
den 1. august 2003 have indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen herom.«
[Ændret ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget giver skatteministeren en bemyndigelse til
også at oprette grænsegængercentre i andre grænseområder. Med grænseområder
tænkes der primært på det sønderjyske/slesvigske grænseområde, hvor der p.t.
foregår sonderinger mellem de danske kommuner om at oprette et
grænsegængercenter svarende til det påtænkte grænsegængercenter i
Øresundsområdet.
Bemyndigelseshjemmelen er gjort fleksibel, idet det kan tænkes,
at der i andre grænseområder kunne opstå ønske om et grænsegængercenter.
Dette
kunne eksempelvis være i det lollandske grænseområde i tilfælde af en
eventuel
kommende fast forbindelse over Femern Bælt.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget forbliver ansvaret for, at en kommunes
skatteankenævn sekretariatsbetjenes, hos kommunalbestyrelsen.
Med ændringsforslaget kan kommunalbestyrelsen overlade
udførelsen af denne sekretariatsopgave til en anden kommune eller til et
kommunalt ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B.
Udførelse af sekretariatsopgaven kan overdrages såvel til et
ligningscenter, som kommunalbestyrelsen har været med til at oprette, som til
et ligningscenter, som andre kommunalbestyrelser har oprettet.
Udførelse af sekretariatsopgaven kan ikke overdrages til
ToldSkat eller til private.
I alle tilfælde er det en betingelse, at sekretariatsbistanden
organisatorisk er adskilt fra de skatteansættende myndigheder. Dette gælder
også skatteansættende myndigheder, hvis afgørelser ikke kan påklages til det
skatteankenævn, sekretariatsbistanden ydes til.
Med ændringsforslaget kan sekretariatet ikke være underordnet
den øverste ansvarlige for den kommunale skattemyndigheds arbejde; – i
praksis
med titel af skattechef eller skattedirektør.
Medarbejderne i sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget
med skatteforvaltning eller tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller
skatteankenævn.
Til nr. 3
Det foreslås præciseret, at kommuner kan etablere kommunale
fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til udelukkende at
sekretariatsbetjene skatteankenævn efter aftale med skatteministeren.
Til nr. 4
Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes fra
den 1. april 2003 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den del af
lovforslaget, der vedrører den ændrede organisering af
sekretariatsbetjeningen
af skatteankenævnene udskydes med to måneder fra den 1. juli 2003 til den 1.
september 2003.
Som følge heraf foreslås fristen for indgåelse af aftaler mellem
Told- og Skattestyrelsen og kommuner om udførelse af sekretariatsbetjening af
skatteankenævn udskudt med to måneder fra den 1. juni 2003 til den 1. august
2003.
Fristen den 1. august 2003 vil blive administreret således, at
skatteministeren i konkrete tilfælde, hvor der er et særligt behov derfor,
vil
være indstillet på at forlænge fristen fra fredag den 1. august 2003 til
tirsdag den 5. august 2003.
Med ændringsforslaget bliver der mere tid for kommunerne til at
indgå aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af denne
sekretariatsbetjening og til at organisere varetagelsen af denne opgave.
Som følge af disse fristændringer vil Told- og Skattestyrelsen,
allerede når Skatteudvalget har skrevet betænkning over lovforslaget, skrive
til landets kommuner om, at fristen for at byde på denne opgave vil blive
udskudt med 1½ måned fra den 1. april 2003 til den 15. maj 2003.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 131
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 23/1-03 fra Skive Kommune
2
Henvendelse af 20/3-03 fra Aars Kommune
3
Henvendelse af 14/1-03 fra Det fælleskommunale
Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner, jf.
alm. del – bilag 206
4
Henvendelse af 8/1-03 fra Tjele Kommune, jf. alm. del –
bilag 189
5
Henvendelse af 3/1-03 fra Bramming Kommune m.fl., jf.
alm. del – bilag 183
6
Henvendelse af 16/12-02 fra Ballerup Kommune, jf. alm.
del – bilag 161
7
Henvendelse af 15/1-03 fra Skatteankenævnet i Nibe
Kommune
8
Spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser, til
skatteministeren
9
Spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og
Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af
skatteankenævnene, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening om de
forventede kommunale besparelser, til skatteministeren, kopi til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 4 om redegørelse for lovforslagets sammenhæng med
arbejdet i strukturkommissionen, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 5 om hvordan det sikres, at lovforslagets
tidsfrister overholdes, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og
sundhedsministeren
10
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-03
fra Skive Kommune
11
Spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale udgift
til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio. kr., til
skatteministeren
Spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til reduktion
af antallet af skatteankenævn, til skatteministeren
Spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til grund for
grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for skatteankenævnenes
størrelse, til skatteministeren
12
Henvendelse af 27/1-03 fra Skærbæk Kommune
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-03
fra Aars Kommune
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/1-03
fra Bramming Kommune m.fl.
15
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/1-03
fra Det fælleskommunale Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og
Morsø kommuner
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
16/12-02 fra Ballerup Kommune
17
Henvendelse af 12/2-03 fra Aalborg Kommune
18
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/1-03
fra Tjele Kommune
19
Spm. 9 om uddybning af de administrative konsekvenser for
ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, til skatteministeren
Spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende kontrollen med
transfer pricing-transaktioner, til skatteministeren
Spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af ansvaret
for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til økonomiske
konsekvenser for kommunerne, til skatteministeren
Spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat, til
skatteministeren
20
Spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af
digitaliseringen af skatteforvaltningen, til skatteministeren
Spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med henblik på
fremme af digitaliseringsforslaget, til skatteministeren
Spm. 16 om forventet arbejdsressource på
grænsegængercentret, til skatteministeren
Spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret, til
skatteministeren
Spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til opgaver
vedrørende grænsegængere over Øresund, til skatteministeren
Spm. 19 om sikring af samarbejdet med den kommunale
forvaltning på blandt andet det sociale område, til skatteministeren
Spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i Malmø,
til skatteministeren
Spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale myndigheder og
immigrationsmyndigheder, til skatteministeren
Spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere som
folkeregistreringsmyndighed, til skatteministeren
Spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage stilling
til sociale ydelser m.v., til skatteministeren
Spm. 24, om det ikke er forskellene i de materielle
skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, til
skatteministeren
Spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler, til
skatteministeren
Spm. 26 om planer om et svensk grænsegængercenter, til
skatteministeren
Spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal omfatte, til
skatteministeren
Spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos kommuner til
vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 29 om den fysiske placering af sekretariaterne, til
skatteministeren
Spm. 30 om den fysiske placering af sekretariaterne, til
skatteministeren
Spm. 31 om den fysiske placering af sekretariaterne, til
skatteministeren
Spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes, til
skatteministeren
Spm. 33 om valg af bestyrelsen for ligningscentrene, til
skatteministeren
Spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de fælles
skatteankenævn, til skatteministeren
Spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 36 om ToldSkat nu vil ansætte nye medarbejdere, til
skatteministeren
Spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive tilbudt
relevante kommunale medarbejdere, til skatteministeren
Spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene,
til skatteministeren
Spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende medarbejdere,
til skatteministeren
Spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal overtage
tilsynet med skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af
skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og
sekretariaternes udgifter, til skatteministeren
21
Henvendelse af 20/2-03 fra skatteankenævnet i Hørning
Kommune
22
Henvendelse af 6/2-03 fra Thisted Kommune
23
Spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på skatteområdet
ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre områder under
Socialministeriet, til skatteministeren, kopi til socialministeren
24
Spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres alene af
en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om konsekvenser
heraf, til skatteministeren
Spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra
kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, til
skatteministeren
Spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne ved
fjernelse af grænsegængeropgaver, til skatteministeren
25
Spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene »Reform af
skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af
skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, til skatteministeren
26
Spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst
habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, til skatteministeren
Spm. 49 om erfaringer med, at større sekretariater er
mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre sekretariater, til
skatteministeren
Spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er anvendt
i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatsbetjening af
skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82 mio. kr.
der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale sekretariater,
til skatteministeren
Spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor Told-
og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene, til skatteministeren
Spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5/2-03 til
kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, til
skatteministeren
Spm. 54 om antallet af sager behandlet af skatteankenævn
m.v., til skatteministeren
Spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som
skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, til
skatteministeren
Spm. 56 om overvejelser om etablering af besluttende led,
til skatteministeren
Spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i
sagsfremstillingen ved skatteankenævnsbehandlingen, til skatteministeren
Spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes holdning
til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos klageren, til
skatteministeren
Spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig til
sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i
mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, til skatteministeren
Spm. 60 om DUT-regulering af de kommende bloktilskud, til
skatteministeren
Spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en statslig
sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., til skatteministeren
Spm. 62 om Skatteministeriets interesser i opgørelsen af
de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen,
til skatteministeren
Spm. 63, om statens overtagelse af
sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, til skatteministeren
Spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften af 50
skatteankenævn, til skatteministeren
Spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne for
vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, til skatteministeren
Spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige
timeforbrug, til skatteministeren
Spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for medlemmer
af vurderingsankenævn, til skatteministeren
Spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag anvender på
sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de forventes at
anvende fremover efter kontrakt med staten, til skatteministeren
Spm. 69 om uddybning af oplysningerne i lovforslagets
bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter for ToldSkat,
til
skatteministeren
Spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen af
ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning fra
1. juli 2003, til skatteministeren
27
Svar på S 1884 af Inger Bierbaum (S), fra
skatteministeren
28
Spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved sammenlægning af
skatteankenævnenes sekretariater, til skatteministeren
Spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene vil
besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, til
skatteministeren
Spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for lægmændene,
at skatteankenævnene sammenlægges, til skatteministeren
29
Henvendelse af 27/2-03 fra Foreningen af Danske
Skatteankenævn
30
Svar på spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale
udgift til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio.
kr., fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til
reduktion af antallet af skatteankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til
grund for grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for
skatteankenævnenes størrelse, fra skatteministeren
31
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/1-03
fra Skatteankenævnet i Nibe Kommune
32
Svar på spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på
skatteområdet ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre
områder under Socialministeriet, fra skatteministeren
33
Svar på spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres
alene af en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om
konsekvenser heraf, fra skatteministeren
Svar på spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra
kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne
ved fjernelse af grænsegængeropgaver, fra skatteministeren
34
Svar på spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene
»Reform af skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af
skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, fra skatteministeren
35
Svar på spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og
Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening
om de forventede kommunale besparelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om, hvordan det sikres, at lovforslagets
tidsfrister overholdes, fra skatteministeren
36
Svar på spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser,
fra skatteministeren
37
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/2-03
fra Thisted Kommune
38
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-03
fra Skatteankenævnet i Hørning Kommune
39
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/1-03
fra Skærbæk Kommune
40
Spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm. 6 om de
skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, til
skatteministeren
Spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, til
skatteministeren
Spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegninger er
taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren
Spm. 77, om ministeren vil ændre provenuberegningen i
overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren
Spm. 78 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren
Spm. 79 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, til Skatteministeren
Spm. 80 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren
Spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet behandler
årligt, til skatteministeren
Spm. 82 om honoraret til medlemmer af Ligningsrådet, til
skatteministeren
41
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-03
fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
42
Svar på spm. 4 om redegørelse for lovforslagets
sammenhæng med arbejdet i strukturkommissionen, fra skatteministeren
43
Svar på spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af
digitaliseringen af skatteforvaltningen, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med
henblik på fremme af digitaliseringsforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om den fysiske placering af
sekretariaterne, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om den fysiske placering af
sekretariaterne, fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om den fysiske placering af
sekretariaterne, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes,
fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om valg af bestyrelsen for
ligningscentrene, fra skatteministeren
Svar på spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de
fælles skatteankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 36, om ToldSkat nu vil ansætte nye
medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive
tilbudt relevante kommunale medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende
medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal
overtage tilsynet med skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og
sekretariaternes udgifter, fra skatteministeren
44
Svar på spm. 16 om forventet arbejdsressource på
grænsegængercentret, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret,
fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til
opgaver vedrørende grænsegængere over Øresund, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om sikring af samarbejdet med den
kommunale forvaltning på blandt andet det sociale område, fra
skatteministeren
Svar på spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i
Malmø, fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale
myndigheder og immigrationsmyndigheder, fra skatteministeren
Svar på spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere
som folkeregistreringsmyndighed, fra skatteministeren
Svar på spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage
stilling til sociale ydelser m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 24, om det ikke er forskellene i de
materielle skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, fra
skatteministeren
Svar på spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler,
fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om planer om et svensk
grænsegængercenter, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal
omfatte, fra skatteministeren
45
Spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på
spørgsmål 47, til skatteministeren
Spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på
spørgsmål 47, til skatteministeren
Spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på
spørgsmål 47, til skatteministeren
Spm. 86 om oversendelse af oversigt over
skatteankenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, til skatteministeren
46
Svar på spm. 9 om uddybning af de administrative
konsekvenser for ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende
kontrollen med transfer pricing-transaktioner, fra skatteministeren
47
Svar på spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af
ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til
økonomiske konsekvenser for kommunerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat,
fra skatteministeren
48
Svar på spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst
habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, fra skatteministeren
Svar på spm. 49 om erfaringer med, at større
sekretariater er mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre
sekretariater, fra skatteministeren
Svar på spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er
anvendt i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatetsbetjening af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82
mio. kr. der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale
sekretariater, fra skatteministeren
Svar på spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor
Told- og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5.
februar 2003 til kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
Svar på spm. 54 om antallet af sager behandlet af
skatteankenævn m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som
skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, fra
skatteministeren
Svar på spm. 56 om overvejelser om etablering af
besluttende led, fra skatteministeren
Svar på spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i
sagsfremstillingen ved skatteankenænvsbehandling, fra skatteministeren
Svar på spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes
holdning til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos
klageren, fra skatteministeren
Svar på spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig
til sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i
mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, fra skatteministeren
49
Svar på spm. 60 om DUT-regulering af de kommende
bloktilskud, fra skatteministeren
Svar på spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en
statslig sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., fra
skatteministeren
Svar på spm. 62 om Skatteministeriets interesser i
opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af
sekretariatsbetjeningen, fra skatteministeren
Svar på spm. 63, om statens overtagelse af
sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, fra skatteministeren
Svar på spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften
af 50 skatteankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne
for vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige
timeforbrug, fra skatteministeren
Svar på spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for
vurderingsankenævn, fra skatteministeren
Svar på spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag
anvender på sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de
forventes at anvende fremover efter kontrakt med staten, fra skatteministeren
Svar på spm. 69 om uddybning af oplysningerne i
lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter
for
Told
Skat, fra skatteministeren
Svar på spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen
af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning
fra 1. juli 2003, fra skatteministeren
50
Svar på spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved
sammenlægning af skatteankenævnenes sekretariater, fra skatteministeren
Svar på spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene
vil besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, fra
skatteministeren
Svar på spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for
lægmændene, at skatteankenævnene sammenlægges, fra skatteministeren
51
Svar på spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm.
6 om de skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, fra
skatteministeren
Svar på spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, fra
skatteministeren
Svar på spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegningen
er taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, fra
skatteministeren
Svar på spm. 77, om ministeren vil ændre
provenuberegningen i overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse,
fra
skatteministeren
Svar på spm. 78 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren
Svar på spm. 79 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren
Svar på spm. 80 om størrelsen af honorar til
skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren
Svar på spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet
behandler årligt, fra skatteministeren
Svar på spm. 82 om honoraret til medlemmer af
Ligningsrådet, fra skatteministeren
52
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
53
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
12/2-03, fra Aalborg Kommune
54
Svar på spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos
kommuner til vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene, fra skatteministeren
55
Svar på spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens
svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren
Svar på spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens
svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren
Svar på spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens
svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren
Svar på spm. 86 om oversendelse af oversigt over
skattenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, fra skatteministeren
56
Spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på L 131 –
bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende ressourceforbrug, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der ikke har
kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 89, om den hastende gennemførelse af lovforslaget
ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse sekretariatsopgaverne i
fællesskab, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm. 60, til
skatteministeren kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 91 om uddybning af ministerens svar på spm. 62, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 92 om uddybning af ministerens svar på spm. 63, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm. 53, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm. 13, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm. 29, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm. 34, til
skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
57
Samrådsspm. A om redegørelse for svarene på spm. 4, 43 og
48 samt kommentarerne til Thisted Kommune, til skatteministeren og indenrigs-
og sundhedsministeren
58
Henvendelse af 11/3-03 fra Kommunernes Landsforening
59
Henvendelse af 12/3-03 fra Foreningen af Danske
Skatteankenævn
60
Spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om grænsen på
200 sager/ 100.000 indbyggere, til skatteministeren
61
Spm. 98 om ministerens redegørelse for regionale
forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, til
skatteministeren
Spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i relation
til DUT-forhandlingerne, til skatteministeren
Spm. 100 om kommunerne, der har effektiviseret
sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt af nedskæringerne, til
skatteministeren
Spm. 101 om kommentar til de store forskelle i udgifterne
til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, til skatteministeren
Spm. 102, om ToldSkat kan forklare udgiftsforskellene,
til skatteministeren
Spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større antal
skatteydere, er mere effektive, til skatteministeren
Spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle mellem de 4
kommuner, til skatteministeren
62
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/3-03
fra Kommunernes Landsforening
63
Svar på spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om
grænsen på 200 sager/ 100.000 indbyggere, fra skatteministeren
64
Svar på spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på
L 131 – bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende
ressourceforbrug, fra skatteministeren
Svar på spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der
ikke har kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, fra
skatteministeren
Svar på spm. 89, om den hastende gennemførelse af
lovforslaget ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse
sekretariatsopgaverne i fællesskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm.
60, fra skatteministeren
Svar på spm. 91 om uddybning af ministeren svar på spm.
62, fra skatteministeren
Svar på spm. 92 om uddybning af ministerens svar på som.
63, fra skatteministeren
Svar på spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm.
53, fra skatteministeren
Svar på spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm.
13, fra skatteministeren
Svar på spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm.
29, fra skatteministeren
Svar på spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm.
34, fra skatteministeren
65
1. udkast til betænkning
66
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-03
fra Foreningen af Danske Skatteankenævn
67
Spm. 105 om oversendelse af talepapir fra samrådet den
19/3-03, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren
68
Spm. 106 om oversendelse af talepapir fra samrådet den
19/3-03, til indenrigs- og sundhedsministeren, kopi til skatteministeren
69
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist
for spørgsmål m.v.
70
Henvendelse af 19/3-03 fra Kommunernes Landsforening
71
Spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige kontrol
med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, til
skatteministeren
Spm. 108 om begrundelsen for, at godkendelseskravet af en
fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en orienteringspligt, til
skatteministeren
72
Svar på spm. 105 om oversendelse af talepapir fra
samrådet den 19/3-03, fra skatteministeren
73
Spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm. 90 om
DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og
sundhedsministeren
74
Svar på spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige
kontrol med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, fra
skatteministeren
Svar på spm. 108 om begrundelsen for, at
godkendelseskravet af en fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en
orienteringspligt, fra skatteministeren
75
Spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke kan
tilgodeses ved en anden model, til skatteministeren
Spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger til grund
for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, til skatteministeren
Spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm. 62 om,
at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at
positionere sig bedst muligt, til skatteministeren
Spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen af
sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige
faktor, til
skatteministeren
Spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke kommende
samarbejder der er i vente, til skatteministeren
Spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne i
ikrafttrædelsesbestemmelsen, til skatteministeren
Spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne til at
træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved en
udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, til skatteministeren
76
Svar på spm. 98, om ministerens redegørelse for regionale
forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, fra
skatteministeren
Svar på spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i
relation til DUT-forhandlingerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 100, om kommunerne, der har effektiviseret
sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt ned nedskæringerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 101 om kommentar til de store forskelle i
udgifterne til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, fra
skatteministeren
Svar på spm. 102, om ToldSkat kan forklare
udgiftsforskellene, fra skatteministeren
77
Svar på spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større
antal skatteydere er mere effektive, fra skatteministeren
Svar på spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle
mellem de 4 kommuner, fra skatteministeren
78
Svar på spm. 106 om oversendelse af talepapir fra
samrådet den 19/3-03, fra indenrigs- og sundhedsministeren
79
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/3-03
fra Kommunernes Landsforening
80
Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
81
Spm. 117 om baggrunden for, at ikrafttrædelsestidspunktet
foreslås udskudt, til skatteministeren
Spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge af
DUT-refusionen ikke rammes hårdest, til skatteministeren
Spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200 sager
årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i
forskellige skatteankenævns effektivitet, til skatteministeren
82
2. udkast til betænkning
83
Svar på spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm.
90 om DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren
84
Svar på spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke
kan tilgodeses ved en anden model, fra skatteministeren
Svar på spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger
til grund for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, fra
skatteministeren
Svar på spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm.
62 om, at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at
positionere sig bedst muligt, fra skatteministeren
Svar på spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen
af sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige
faktor,
fra skatteministeren
Svar på spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke
kommende samarbejder, der er i vente, fra skatteministeren
Svar på spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne
i ikrafttrædelsesbestemmelsen, fra skatteministeren
Svar på spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne
til at træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved
en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, fra skatteministeren
85
Svar på spm. 117 om baggrunden for, at
ikrafttrædelsestidspunktet foreslås udskudt, fra skatteministeren
Svar på spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge
af DUT-refusionen ikke rammes hårdest, fra skatteministeren
Svar på spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200
sager årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i
forskellige skatteankenævns effektivitet, fra skatteministeren
86
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
87
3. udkast til betænkning
Bilag 2
11 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre nærmere for forslagets regionale
konsekvenser, jf. vejledningen om dette fra februar 2002.
Svar:
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fra februar
2002 om vurdering af regionale konsekvenser ved gennemførelse af
lovgivningsmæssige og administrative tiltag, der bygger på en
forespørgselsdebat i Folketinget (F 57 og F 58) af 6. april 2001, skal der
laves en regional konsekvensvurdering af bl.a. lovforslag, der har væsentlige
konsekvenser for udviklingen i de danske regioner, set i relation til
regeringens regionalpolitiske målsætning, som den kom til udtryk i
regeringsgrundlaget:
»Den danske befolkning
skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor.
Regeringen ønsker, at alle områder af landet blive attraktive områder for
udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning
af
befolkningen og den økonomiske aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den
regionale udvikling på lang sigt fører til mindre ulighed i service,
beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne.
«
Lovforslagets gennemførelse vil ikke have væsentlige regional
konsekvenser.
Der er jo som udgangspunkt tale om forslag, der gælder alle
landets kommuner, og som primært giver kommunerne nogle nye organisatoriske
muligheder. Også forslaget under § 1, nr. 6, om at koncentrere
sekretariatsbetjeningen af de kommunale skatteankenævn gælder ligeligt for
alle
dele af landet.
Alene en gennemførelse af forslaget under § 1, nr. 1, hvorefter
skatteministeren bemyndiges til at oprette et grænsegængercenter i
Øresundsområdet (§ 1 C), vil kunne medføre en forskydning af
forvaltningsopgaver mellem forskellige regioner. Men denne eventuelle
forskydning anses ikke for væsentlig.
Det har sammenhæng med, at den gruppe af skatteydere, der efter
lovforslaget vil kunne henføres fra den enkelte kommune til ligning i dette
grænsegængercenter, efter de foreliggende oplysninger alt overvejende er
hjemmehørende eller beskæftiget i Hovedstadsområdet, og de fleste af disse
skatteydere lignes i dag i Københavns Kommune.
Samlet set må det forventes, at den koncentration af
skatteforvaltning, der generelt lægges op til i lovforslaget, vil medføre
øgede
geografiske afstande mellem borgerne og forvaltningen, specielt i de tyndt
befolkede dele af landet.
Spørgsmål 38:
Hvorledes tænkes Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene
organiseret, hvis sekretariatsbetjeningen overgår til Told & Skat?
Spørgsmål 39:
Er ministeren enig i, at områdedirektør for Told & Skat ikke
samtidig kan være chef for de personer, der i Told & Skat udgør
sekretariat
for skatteankenævnene og de personer, der udfører tilsynet med
skatteankenævnene?
Spørgsmål 40:
Er det tanken, at Told- og Skattestyrelsen skal overtage det
konkrete tilsyn med skatteankenævnene, hvis sekretariatsfunktionen for
skatteankenævnene overgår til Told & Skat?
Svar på spørgsmål 38-40:
Tilsynet med skatteankenævnene er af en anden karakter end det
tilsyn, ToldSkat udøver med den kommunale ligning, idet ToldSkat ikke har
kompetence til at ændre en skatteankenævnskendelse. Denne administrative
kompetence tilkommer alene Ligningsrådet. ToldSkat’s tilsyn med
skatteankenævnene udøves således alene på Ligningsrådets vegne med henblik på
en forelæggelse for Ligningsrådet om eventuel ændring af urigtige kendelser.
Som følge af denne tilsynsfunktion finder jeg ikke, at der er
noget til hinder for, at både sekretariatsbetjeningen af og tilsynet med
skatteankenævnene organiseres under områdedirektørerne i det omfang, ToldSkat
skal udføre sekretariatsbetjeningen. I givet fald vil tilsynet med de
pågældende skatteankenævns arbejde under alle omstændigheder blive
organiseret
således, at der er en klar adskillelse mellem tilsynet og
sekretariatsbetjeningen.
I relation til spørgsmålet om den organisatoriske adskillelse af
ansvaret for sekretariatsbetjeningen og tilsynet med skatteankenævnene
bemærkes, at habilitetsreglerne i forslaget til § 11, stk. 2, i
skattestyrelsesloven fordrer en sådan
adskillelse, at der ikke må være personsammenfald mellem dem, der foretager
skatteansættelsen, og dem, de forestår sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævnene.
Den endelige organisatoriske placering af sekretariatsfunktionen
vil først blive fastlagt, hvis det viser sig, at kommunerne ikke vil påtage
sig
denne opgave.
Med betydeligt færre antal skatteankenævn og sekretariater
bliver tilsynsopgaven mindre krævende. Uafhængigt af, om
sekretariatsbetjeningen fremover bliver udført af kommunerne på kontrakt
eller
af staten, påtænkes det at oprette en tværgående enhed, der er organisatorisk
adskilt fra sekretariatsbetjeningen, og som skal forestå tilsynet med
ankenævnene.
Spørgsmål 48:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
de overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og
effektivisere skatteforvaltningen. Ministeren bedes i forlængelse heraf
redegøre for følgende forhold:
a) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde
Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen i de senest 3 års arbejde med tilsynet
med skatteankenævnene har konstateret habilitetsproblemer i relation til den
kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn.
b) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde
Landsskatteretten i de seneste 3 år har behandlet sager, hvor klageren har
rejst påstand om habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets
sekretariat, samt i hvor mange af disse sager, at Landsskatteretten har givet
klageren medhold heri.
c) Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke konkrete
undersøgelser/analyser, der kan dokumentere, at større ligningsenheder
henholdsvis skatteankenævnssekretariater er økonomisk markant mere effektive
end tilsvarende mindre enheder.
Svar:
Ad spørgsmål a
:
Told- og Skattestyrelsen oplyser – på grundlag af
tilsynsrapporterne med skatteankenævnene for 2000, 2001 og de
tilsynsrapporter
for 2002, der på nuværende tidspunkt er indsendt til Told- og Skattestyrelsen
–
at styrelsen ikke har kunnet konstatere inhabilitetsproblemer i relation til
den kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene.
Ad spørgsmål b
:
Landsskatteretten oplyser, at retten ikke har statistiske
oplysninger om dette. Det er Landsskatterettens indtryk, at retten i de
seneste
3 år kun har haft meget få sager, hvor klageren har rejst påstand om
habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets sekretariat.
Ad spørgsmål c
:
Jeg kan ikke henvise til en sådan dokumentation, men det er
heller ikke sagens kerne. Sagens kerne er ønsket om organisatorisk at
udskille
sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra den kommunale
skattemyndighed.
Spørgsmålet er derfor heller ikke, om et lille sekretariat er
mere effektivt end et stort. Spørgsmålet er derimod, hvor lille et
selvstændigt
skatteankenævnssekretariat kan være, hvis det skal kunne fungere effektivt.
Her er grænsen i lovforslaget trukket ved omkring 10 årsværk.
Dette antal skal ses lyset af, at sekretariatet fagligt skal kunne spænde
over
alle dele af skatteretten, at sekretariatet skal kunne fungere under
personalefravær i form af sygdom, kurser eller orlov, og at sekretariatet
skal
kunne have egen administration og IT-platform.
Spørgsmål 49:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete erfaringer, der kan
underbygge ministerens opfattelse af, at store sekretariatsenheder er mere
effektive – henholdsvis sikrer en større retssikkerhed – end mindre
sekretariater. Ministeren bedes i den forbindelse indhente udtalelser fra
henholdsvis Landsskatteretten/Told- og Skattestyrelsen, om hvorvidt det i
arbejdet med den videre klagebehandling henholdsvis tilsynet med
skatteankenævnene kan dokumenteres, at klagebehandlingens effektivitet og
kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes af store
sekretariater frem for mindre sekretariater.
Svar:
Landsskatteretten oplyser, at den ikke er i besiddelse af
statistiske oplysninger, der kan dokumentere, at klagebehandlingens
effektivitet og kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes
af
store sekretariater frem for mindre sekretariater.
Told- og Skattestyrelsen oplyser, at den ikke er i besiddelse af
dokumentation for, at store sekretariatsenheder er mere effektive end mindre
enheder. Den manglende dokumentation skyldes, at den kommunale
sekretariatsbetjening er en del af den kommunale forvaltning.
Spørgsmål 61:
Ministeren bedes redegøre for, på hvilket konkret grundlag det
vurderes, at udgiften ved en statslig varetagelse af sekretariatsbetjeningen
af
skatteankenævnene kan opgøres til ca. 82 mio. kr. pr. år. I den forbindelse
ønskes oplyst om, og i givet fald, hvor stor en andel af dette beløb, der vil
tilfalde Told- og Skattestyrelsen, hvis sekretariatsopgaven varetages fuldt
ud
på kontrakt med kommunerne.
Svar:
Skatteministeriet har med udgangspunkt i et antal sager på 7.500
og 260 årsværk skønnet produktiviteten i skatteankenævnene til at være i
størrelsesordenen 29 sager pr. årsværk.
Det er Skatteministeriets vurdering, at med omlægningen af
klagestrukturen i form af færre ankenævn og færre sekretariater, kan
produktiviteten hæves til i størrelsesordenen 42 sager pr. årsværk.
Med et sagsantal i størrelsesordenen 7.500 sager og en
produktivitet på ca. 42 sager pr. årsværk vil der skulle anvendes ca. 175
årsværk til sekretariatsbetjeningen.
Skatteministeriet vurderer, at der skal anvendes en
gennemsnitsløn i størrelsesordenen 463.000 kr. (incl. overhead), hvilket
giver
en samlet udgift på ca. 82 mio. kr.
Hvis sekretariatsopgaven skal varetages fuldt ud af kommunerne
på kontrakt, vil 79 mio. kr. blive udbetalt til kommunerne, idet der afsættes
3
mio. kr. i ToldSkat til koordinering og instruktion, således at der sker en
kvalitetssikring, herunder sikring af ensartethed i sekretariatsbetjeningen.
Det vil fremme retssikkerheden og give mulighed for
rationaliseringsgevinster.
Spørgsmål 63:
Kan ministeren bekræfte, at sekretariatsbetjeningen af
skatteankenævn efter statens overtagelse af ansvaret fra kommunerne – ud
over
engangsudgifter til tilretning af edb-systemer i Told- og Skattestyrelsen
årligt – vil blive 12 mio. kr. svarende til 16 pct. dyrere, forudsat
Kommunernes Landsforenings opgørelse af ressourceforbruget i kommunerne ved
sekretariatsbetjening af 224 skatteankenævn er korrekt opgjort til ca. 74
mio.
kr., og ministeriets vurdering af udgifterne ved en statslig overtagelse af
ansvaret for sekretariatsbetjening af de ved lovens vedtagelse eksisterende
224
skatteankenævn kan opgøres til ca. 86 mio. kr. (82 mio. kr. med tillæg af den
yderligere udgift på 4 mio. kr., der i henhold til forslaget knytter sig til,
at antallet af skatteankenævn udgør 224 og ikke 50)?
Svar:
Kommunernes Landsforening skønner udgifterne ved den nuværende
sekretariatsbetjening af skatteankenævnene til at være i størrelsesordenen 74
mio. kr. Skatteministeriet skønner udgifterne ved den nuværende
sekretariatsbetjening til at være i størrelsesordenen 120 mio. kr.
Skatteministeriet skønner, at udgifter til den fremtidige
sekretariatsbetjening vil være 82 mio. kr., stigende til op til 86 mio. kr.,
såfremt regeringens målsætning om et reduceret antal skatteankenævn ikke nås.
Såfremt Kommunernes Landsforenings skøn lægges til grund vil
udgifterne ved den fremtidige sekretariatsbetjening være 8 mio. kr.,
henholdsvis 12 mio. kr., dyrere end i dag.
Lægges Skatteministeriets skøn til grund bliver
sekretariatsbetjeningen 38 mio. kr. billigere end i dag.
Spørgsmål 74:
Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets
spørgsmål 6, jf. L 131 – bilag 30, bekræfte, at ministeriet har lagt
ikke
mindre end fem skøn til grund for sin udregning af omkostningerne ved den
nuværende sekretariatsbetjening (skøn over andel årsværk relateret til
skatteforvaltningens opgaver, skøn over fællesfunktioner i kommunerne, skøn
over muligheden for at ekstrapolere Ålborg Kommunes udgifter til et
landsgennemsnit,
skøn over justeringsbehovet af dette ekstrapolerede skøn samt skøn over
udgifterne pr. medarbejder)?
Svar:
I svaret på spørgsmål 2 (bilag 9) er der givet en meget grundig
redegørelse for sammensætningen af Skatteministeriets skøn over udgifterne
ved
den nuværende sekretariatsbetjening.
Det er kun naturligt, at skønnet over de samlede udgifter består
af en vurdering af de enkelte delelementer, der indgår i de samlede udgifter.
En væsentlig årsag til, at det har været nødvendigt at skønne
over nogle af delelementerne er, at der ikke foreligger fyldestgørende
oplysninger herom.
Spørgsmål 104:
Hvis der er markante forskelle mellem de 4 kommuner – jf.
ovenstående spørgsmål – udbedes samtidig ToldSkats kommentar hertil ud
fra
ToldSkats erfaring som tilsynsmyndighed.
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har overfor mig oplyst, at man ikke har
nogen underbygget forklaring på forskellen mellem de forskellige
skatteankenævns effektivitet.
Told- og Skattestyrelsens tilsyn med skatteankenævnene fokuserer
på afgørelsernes faglige kvalitet. Både ressourcemæssige hensyn og respekt
for
det kommunal selvstyre er årsag til, at det er yderst begrænset, hvad
tilsynet
beskæftiger sig med i relation til de administrative forhold. Derfor har
Told-
og Skattestyrelsen ingen forklaring på forskellene mellem de forskellige
skatteankenævns effektivitet.
Spørgsmål 118:
Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets
spørgsmål 99 og 100, jf. L 131 – bilag 76, bekræfte, at såfremt
DUT-refusionen
alene fordeles efter kommunernes størrelse og udskrivningsgrundlag, vil
kommuner, der i dag er meget effektive, alt andet lige blive ramt hårdest af
L
131?
Svar:
Som anført i mit svar på spørgsmål 99, jf. L 131- bilag 76, vil
de almindelige DUT-principper blive anvendt, hvilket indebærer at kommunernes
bloktilskud vil blive beskåret generelt. Dette sker i henhold til lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
hvorefter
staten yder et årligt tilskud til kommunerne.
Statstilskuddet reguleres årligt for blandt andet ændringer i
udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og
for ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed i
henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Kompensationsbeløbet for de
enkelte ændringer fremgår af bilag til det årlige bloktilskudsaktstykke, der
forelægges Folketingets Finansudvalg hvert år i juni måned.
Det samlede statstilskud fordeles i forhold til den enkelte
kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Metoden
indebærer,
at der i forbindelse med opgaveændringer kan opstå situationer, hvor en
kommune
ikke kompenseres fuldt ud svarende til den faktiske udgift, kommunen skal
afholde efter opgaveændringen, eller omvendt at kommunen mister et tilskud,
der
er større end det beløb, der anvendes på den opgave, der hidtil har været
varetaget af kommunen, men som nu bortfalder eller overføres til staten.
Når denne metode alligevel anvendes skyldes det en forudsætning
om, at den ulighed, der kan opstå i forbindelse med enkeltsager, i et lidt
bredere og længere perspektiv vil blive udlignet mellem kommunerne.
Det vil således være sådan, at den enkelte kommune i det ene
tilfælde vinder lidt og i et andet tilfælde taber lidt ved fordelingen af
statstilskuddet udfra beskatningsgrundlaget.
Det bemærkes endvidere, at en stigning eller fald i de kommunale
udgifter som følge af opgaveændring vil føre til en øget eller mindre
udligning
kommunerne imellem.
Det er derfor ikke muligt entydigt at bekræfte eller afkræfte
antagelsen.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.) Retsinformation · 30. april 2003
- Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003) - L 131 Retsinformation · 22. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.) Retsinformation · 22. januar 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 14. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.) Retsinformation · 30. maj 2013