Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. april 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af afskrivningsloven og
ligningsloven
(Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse
hæderspriser)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og
anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke
afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44
B.«
2.
§ 44 A, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1.
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af
bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra
bygninger, der anvendes til beboelse jf. § 14, stk. 2, nr. 4,
kan afskrives fra og med anskaffelsesåret med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en
betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning
indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.
Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på
Læs alt
købstidspunktet er nærtstående til kunstneren eller af
selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af
kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold.«
3.
§ 44 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for
førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af
tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,
indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra
Akademiraadet.«
4.
§ 44 A, stk. 5, 1. pkt., ophæves
5.
I § 44 A, stk. 5, stk. 6 og
stk. 10, ændres »en del af eller knytter sig til« til:
»indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.«
6.
Efter § 44 A indsættes:
»§ 44 B. Udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger jf.
§ 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter
reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvist erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler og skibe i §§ 11, 12 og 13 ikke anvendelse.
Udgifterne skal endvidere afskrives på en særskilt saldo.
Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der er
nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, der er
kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af kunstnerens
nærtstående. Som nærtstående anses
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives
efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for
førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af
tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,
indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra
Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører bygningen, hvori den kunstneriske
udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt
erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være
solgt.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret
ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende
ændring:
1.
§ 7, litra v, affattes således:
»v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,
hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning for udgifter afholdt til
kunstnerisk udsmykning og hæderspriser for kunstneriske fortjenester,
når udsmykningen eller hædersprisen er erhvervet i
indkomståret 2002 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget fremsættes som et led i
udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget
er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage
hæderspriser til kunstnere for beskatning. Hermed forbedres
vilkårene for kunstnere og det gøres mere attraktivt for
virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og
miljø på arbejdspladsen. Ifølge regeringsgrundlaget af
26. november 2001 vil regeringens kulturpolitik bygge på frisind,
forskellighed og fællesskab. Det er vigtigt for regeringen at skabe
gode rammer for kunsten og kulturen samtidig med, at befolkningen får
adgang til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Kulturpolitikken
skal hermed sikre, at alle har lige adgang til den danske kulturarv og til
den nyeste kunst. Kunst på arbejdspladsen vil øge befolkningens
adgang til den nyeste kunst, og kan fremme trivslen for medarbejderne via et
godt miljø. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at
kunstnerne får gode vilkår til at udøve deres kunst.
Forbedringen af kunstnernes vilkår skal ikke ske gennem større
tilskud, men derimod ved at stimulere efterspørgslen efter kunst.
2. Gældende regler
Afskrivningsadgang
Efter de gældende regler kan kunstnerisk udsmykning
ikke afskrives, idet skattemæssige afskrivninger forudsætter, at
der sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som
følge af den erhvervsmæssige benyttelse af aktivet. Dette vil
som altovervejende hovedregel ikke være tilfældet ved
indkøb af billedkunst. I tilfælde hvor den kunstneriske
udsmykning bliver værdiforringet som følge af den
erhvervsmæssige benyttelse, er der dog mulighed for at foretage
afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler herunder efter
reglerne om afskrivning af driftsmidler. Herudover er der i
afskrivningslovens § 44 A indført en adgang til under visse
nærmere betingelser at afskrive kunstnerisk udsmykning i forbindelse
med opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning, der
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Afskrivningsgrundlaget kan efter
disse regler højest udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved
opførelsen, ombygningen eller tilbygningen af bygningen, og det er en
betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved opførelsen, ombygningen
eller tilbygningen af bygningen overstiger 1 mill. kr. Såfremt disse
betingelser er opfyldt, og der er opnået forudgående tilladelse
fra Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, kan
udgifter til kunstnerisk udsmykning afskrives med indtil 5 pct. årligt
af anskaffelsessummen. Ved senere salg af den kunstneriske udsmykning skal
fortjeneste eller tab, medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret.
Hæderspriser
Udgangspunktet i statsskatteloven er, at
hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor
er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det
drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som
Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris,
jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af
andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr.
1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit
grundbeløb på 11.900 kr. (2002).
3. Lovforslagets indhold
Afskrivningsadgang
Lovforslaget udvider den gældende adgang for
virksomheder til at afskrive de udgifter, der afholdes i forbindelse med
kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger.
Ifølge forslaget skal kunstnerisk udsmykning, der
er indføjet i erhvervsbygninger eller disses nære omgivelser,
afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger, hvorimod
kunstnerisk udsmykning der ophænges eller opstilles i
erhvervsbygninger, afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler og
skibe. Kunstnerisk udsmykning, der er indføjet i erhvervsbygninger
eller disses nære omgivelser, kan herefter afskrives med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen. Derimod kan fritstående
kunstværker, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt
benyttede bygninger, afskrives med 25 pct. årligt på linje med
virksomhedens andre driftsmidler. Det foreslås, at afskrivningsretten
alene består i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning
anvendes erhvervsmæssigt, og den bygning hvori den kunstneriske
udsmykning er ophængt, opstillet eller indføjet i, anvendes
udelukkende erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning for
afskrivningsretten, at kunstneren, der har skabt værket, ikke er
nærtstående til den skattepligtige, der køber
kunstværket. Herudover er det tillige en betingelse for
afskrivningsretten, at der er tale om førstegangskøb af
originale kunstværker. I tilfælde hvor der opstår uenighed
mellem virksomheden og de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den
kunstneriske udsmykning er kunst eller ej, foretager Akademiraadet en
vurdering af den kunstneriske udsmykning.
Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst
foreslås det, at fortjeneste eller tab medregnes i den skattepligtiges
indkomst i salgsåret efter reglerne i afskrivningsloven.
Hæderspriser
Endvidere foreslås hæderspriser til skabende
eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides
fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som
i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret
svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v,
videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til
kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I
overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det
være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et
uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en
anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må
således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren
har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil
priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for
fritagelsesbestemmelsen.
Hæderspriser, der ikke er omfattet af den
forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter
ligningslovens § 7 O.
Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om,
at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere
lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har
fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.
4. Provenumæssige konsekvenser
Udvidelse af adgangen for afskrivningsret på udgifter afholdt til
kunstnerisk udsmykning
Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over
provenutabet i forbindelse med denne del af lovforslaget. Dette skyldes
blandt andet, at der ikke foreligger statistiske oplysninger, om
virksomhedernes køb af kunstnerisk udsmykning, der omfattes af
lovforslaget.
Det er rent skønsmæssigt lagt til grund, at
de kunstindkøb, der omfattes af lovforslaget, vil udgøre i
størrelsesordenen 125 mill. kr. årligt i de første
år, fordelt med ca. 40 pct. der integreres i bygninger, ca. 60 pct.
fritstående kunstværker. Det skønnes, at beløbet
over tid vil falde til i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt.
Denne profil skyldes, at ordningens indførelse må antages at
medføre en vis fremskyndelse af indkøb af kunst.
På denne baggrund skønnes provenutabet ved
lovforslaget de første år til 10-15 mill. kr. årligt
stigende til ca. 30 mill. kr. årligt efter en længere
årrække, hvorefter det reduceres.
Provenuprofilen skal ses i lyset af, at
kunstindkøbene over årene akkumulerer afskrivningsgrundlaget,
indtil dette efter nogle år stabiliseres, og at en del af den
indkøbte kunst antageligt videresælges efter en
årrække, hvilket medfører et mindre afskrivningsgrundlag
m.v.
Skattefrihed for hæderspriser til kunstnere
Det samlede provenu fra beskatning af hædersgaver
m.v. skønnes at udgøre ca. 5 mill. kr. I dette beløb er
medregnet skat af hædersgaver, der ikke er givet som anerkendelse af
kunstneriske fortjenester, men eksempelvis dækker anerkendelse af
videnskabelig indsats og lignende.
Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der
muliggør et underbygget skøn over virkningen af alene at
fritage hæderspriser givet for kunstnerisk fortjenester, der er givet
uansøgt og som engangsbeløb.
Hvis det eksempelvis antages, at hæderspriser givet
for kunstneriske fortjenester udgør halvdelen af samtlige
hædersgaver, skønnes provenutabet at udgøre 2 - 3 mill.
kr. årligt.
Samlede provenuvirkninger
Det skønnes, at den samlede virkning for
indkomstår 2002 er et provenutab på ca. 15 mill. kr. Heraf er ca.
5 mill. kr. for kommunerne.
Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til ca. 10
mill. kr.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for Told Skat.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget må antages at stimulere
omsætningen i billedkunstsektoren og hermed kunstneres indtægter,
idet efterspørgslen efter kunst vil stige, når det
skattemæssigt bliver mere attraktivt for erhvervsdrivende at
købe kunst til udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede
bygninger.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning 2002: Provenutab på ca. 15
mill. kr., hvoraf ca. 5 mill. kr. vedrører kommunerne.
Finansårsvirkning i år 2002: Provenutab på ca. 10 mill.
kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Skønsmæssigt ingen nævneværdige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Det må formodes, at lovforslaget vil øge
efterspørgslen efter billedkunst, og dermed bidrage til en
større omsætning for billedkunsterhvervet.
Endvidere må det antages, at lovforslaget giver anledning til en
reduktion af omkostningsniveauet for virksomheder, der indkøber
billedkunst til udsmykning.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Skønmæssigt ingen nævneværdige
konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring mv.
Lovforslaget vil samtidig med fremsættelsen blive
sendt i høring og til Økonomi- og Erhvervsministeriets
testpanel med henblik på erhvervslivets vurdering af lovforslagets
administrative konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,
at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om at aktiver der
efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for
værdiforringelse ved den erhvervsmæssige benyttelse, fraviges i
de foreslåede § 44 A og § 44 B.
Til nr. 2
Det foreslås, at den hidtidige mulighed for at
afskrive udgifter til kunstnerisk udsmykning, der placeres i eller ved
bygninger, udvides, således at der i alle tilfælde, hvor der
foretages en kunstnerisk udsmykning af en bygning, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, kan afskrives på udgifterne til udsmykningen.
Det er således ikke længere et krav, at en kunstnerisk udsmykning
udføres i tilknytning til en opførelse, ombygning eller
tilbygning af en bygning. Beløbsgrænserne, der efter de
gældende regler stilles til afskrivningsgrundlaget og
anskaffelsessummen, ophæves ligeledes. Hermed kan kunstnerisk
udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med indtil
5 pct. årligt af anskaffelsessummen.
For at imødegå sammenblanding mellem privat-
og erhvervssfæren foreslås afskrivningsadgangen begrænset
til kunstnerisk udsmykning af rent erhvervsmæssigt benyttede bygninger
bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse, som fastsat i
afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne
under nr. 6.
Endvidere justeres den tidligere betingelse om, at et
kunstværk skal placeres i eller ved den bygning, den kunstneriske
udsmykning er en del af, eller knytter sig til jf. stk. 5 i den
gældende bestemmelse. Det vil således efter forslaget være
en betingelse, at den kunstneriske udsmykning er indføjet fysisk i
bygningen herunder muret, fastnaglet, eller på anden vis fastgjort til
bygningen, eller dens nære omgivelser. Kunstnerisk udsmykning, der ikke
er indføjet i bygningen eller dens nære omgivelser, vil
henhøre under bestemmelsen i § 44 B.
Afskrivningsretten efter denne bestemmelse kan ikke
udnyttes i tilfælde, hvor den skattepligtige køber kunst af en
kunstner, der er nærtstående til den skattepligtige.
Såfremt der er tale om et selskab, kan afskrivningsretten ikke
udnyttes, hvis det selskab, der køber kunsten, er kontrolleret af
kunstnerens nærtstående. Herved sikres det, at
afskrivningsadgangen rettes mod det formål, den er tiltænkt. Som
nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns-
og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold. Et selskab
anses for kontrolleret, hvis kunstnerens nærstående direkte eller
indirekte eller i fællesskab med andre nærtstående ejer,
eller har rådighed over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne. Kontrolbegrebet skal fastlægges i overensstemmelse
med ligningslovens § 2. Til dette kontrolbegreb medregnes aktier og
stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, eller af en fond eller
trust stiftet af et moderselskab eller af de nævnte koncernforbundne
selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet
af disse.
Til nr. 3
Det er alene førstegangskøb af originale
kunstværker, der kan afskrives efter forslaget. Dette krav
indebærer, at kunstværker købt direkte af kunstneren
umiddelbart kan afskrives. Herudover er det også muligt at afskrive
kunst købt gennem gallerier og gennem andre formidlere af billedkunst,
der har kunstværket i kommission fra kunstneren.
Det er endvidere et krav, at den kunstneriske udsmykning
er et originalt billedkunstnerisk værk såsom maleri, skulptur,
grafik, fotografisk kunst, installationskunst m.v. jf. lov om billedkunst nr.
400 af 21. maj 2001. Grafiske værker er omfattet af
afskrivningsadgangen, idet det dog er en betingelse, at disse værker
skal være nummererede. Det grafiske værk skal være
fremstillet i et begrænset oplag og være signeret af kunstneren.
I helt særlige tilfælde kan en individuel bedømmelse af,
hvorvidt der er tale om et originalt kunstværk, foretages af
Akademiraadet. Samme krav stilles til fotografiske kunstværker.
Reproduktioner er derimod ikke omfattet af afskrivningsadgangen.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk
udsmykning er kunst eller ej, vurderer Akademiraadet den kunstneriske
udsmykning. Denne vurdering foretages efter samme kriterier, som
Akademiraadet almindeligvis lægger til grund. Akademiraadet kan tillige
vurdere værdien af den kunstneriske udsmykning, når udsmykningen
anses for afstået uden at der foreligger en afståelsessum.
Virksomheder, der påtænker at investere i kunstnerisk udsmykning,
har ligeledes mulighed for at spørge Akademiraadet om deres vurdering
af kunstværket. Akademiraadets stillingtagen skyldes hensynet til at
undgå uønsket anvendelse af den foreslåede ordning og
hensynet til at opnå en højere grad af retssikkerhed gennem
muligheden for en central stillingtagen.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,
at betingelsen i 1. pkt. er omfattet af det foreslåede stk.1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,
at bestemmelsens anvendelsesområde bliver ændret. Den
foreslåede § 44 A omhandler alene kunstværker
indføjet i erhvervsmæssigt benyttede bygninger eller disses
nære omgivelser. De fritstående kunstværker, der hidtil har
været omfattet af § 44 A, vil være omfattet af den
foreslåede § 44 B.
Til nr. 6
Efter denne bestemmelse kan udgifter afholdt til
kunstnerisk udsmykning i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
bygninger afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler, jf.
afskrivningslovens kapitel 2. Det er således et krav, at den bygning,
hvori den kunstneriske udsmykning ophænges eller opstilles bliver
anvendt erhvervsmæssigt. Dog omfatter afskrivningsadgangen ikke
kunstnerisk udsmykning i bygninger anvendt til beboelse efter
afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan således ikke
afskrives på kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles
i bygninger, der dels anvendes til erhverv og dels til beboelse. Grunden
hertil er, at det vil kunne være mere interessant at hænge en
kunstnerisk udsmykning f.eks. et maleri - op i privatboligen end at
foretage noget tilsvarende for almindelige driftsmidler idet den kunstneriske
udsmykning ofte nemt kan flyttes fra den erhvervsmæssigt benyttede del
af bygningen til den private del af bygningen.
Efter det foreslåede stk. 1 afskrives den
kunstneriske udsmykning efter reglerne i kapitel 2 i afskrivningsloven
på linje med virksomhedens driftsmidler. Dog finder reglerne om delvis
erhvervsmæssig benyttelse ikke anvendelse, jf. ovenstående
bemærkninger. Den kunstneriske udsmykning afskrives på en
særskilt saldo, således at der ikke sker sammenblanding med
virksomhedens almindelige driftsmiddelsaldo. Dette betyder desuden, at
negativ værdi på saldiene for driftsmidler og kunstnerisk
udsmykning ikke kan udlignes ved overførsel mellem de to saldi. Den
kunstneriske udsmykning indgår på saldoen med anskaffelsessummen.
Afskrivningen kan højest udgøre 25 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter § 5, stk. 2. Ved
salg fradrages salgssummen i saldoen efter § 5, stk. 2.
Virksomheden skal endvidere efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1086
af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskabet kunne
redegøre for afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger.
Udgør den afskrivningsberettigede anskaffelsessum af den kunstneriske
udsmykning et beløb på 10.100 kr. (i 2002- niveau) eller
derunder, kan den skattepligtige vælge, at fradrage (straksafskrive)
hele anskaffelsessummen af den kunstneriske udsmykning i det
indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning er anskaffet, jf. § 6
i afskrivningsloven.
Afskrivningsretten kan endvidere ikke udnyttes af
nærtstående til kunstneren eller af selskaber, der er
kontrolleret af kunstnerens nærtstående. Om afgrænsningen
af hvilke personer, der anses som nærtstående og
fastlæggelsen af kontrolbegrebet, henvises til bemærkningerne til
nr. 2.
Såfremt den kunstneriske udsmykning er
indføjet i en bygning eller dens nære omgivelser, vil den
kunstneriske udsmykning være afskrivningsberettiget efter § 44 A,
men den kunstneriske udsmykning kan derimod ikke afskrives efter den
foreslåede § 44 B. Er den kunstneriske udsmykning derimod
umiddelbart flyttelig, vil den være afskrivningsberettiget efter denne
bestemmelse. Såfremt udgiften til kunstnerisk udsmykning kan afskrives
efter andre bestemmelser i denne lov, f.eks. efter de almindelige regler om
afskrivning af driftsmidler, fordi kunstværket udsættes for
værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige
benyttelse, kan udgiften ikke afskrives efter den foreslåede § 44
B. Hermed undgås det, at der kan foretages dobbelt afskrivning af
kunstværket.
Efter det foreslåede stk. 3 er det alene
førstegangskøb af original billedkunst, der kan afskrives.
Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk udsmykning
kan karakteriseres som kunst, træffer Akademiraadet afgørelsen.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den
kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet i en
erhvervsmæssigt benyttet bygning, og at den kunstneriske udsmykning
anvendes erhvervsmæssigt. Såfremt den kunstneriske udsmykning
bortskaffes, eller den skattepligtige ændrer benyttelsen af
kunstværket fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til blandet
benyttelse, vil kunstværket efter det foreslåede stk. 4
blive anset som solgt. Som salgssum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for bortskaffelsen eller den ændrede benyttelse.
Salgssummen fradrages i den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi.
I tilfælde hvor den kunstneriske udsmykning fjernes fra den
erhvervsmæssigt benyttede bygning, anses kunstværket ligeledes
ikke længere for udelukkende at være anvendt
erhvervsmæssigt, og den kunstneriske udsmykning anses for solgt til
handelsværdien på dette tidspunkt. På samme måde
behandles de situationer, hvor den erhvervsmæssigt benyttede bygning
ophører med udelukkende at være anvendt
erhvervsmæssigt.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere
fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget.
Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er
imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en
påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke,
og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.
Til § 3
Det foreslås, at bestemmelserne får virkning
for udgifter til kunstnerisk udsmykning og hæderspriser til kunstnere,
når udsmykningen eller hædersprisen erhverves i
indkomståret 2002 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende regler
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe
afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller
delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives
efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en
tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale
eller lignende.
Stk. 3.
Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der
efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for
værdiforringelse, kan ikke afskrives, jf. dog § 44 A.
1.
§ 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og
anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke
afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44
B.«
2.
§ 44 A, stk. 1, affattes således:
§ 44 A.
Ved opførelse, ombygning og tilbygning af
bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra
bygninger, der anvendes til beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning af disse fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5
pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan
højst udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse,
ombygning eller tilbygning af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede
anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen
overstiger 1 mio kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved
opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra eventuelle
udgifter til installationer efter § 15. Udgiften til den kunstneriske
udsmykning skal senest afholdes inden udgangen af det indkomstår, der
følger efter det indkomstår, hvori opførelsen,
ombygningen eller tilbygningen er færdiggjort.
»Stk. 1. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af
bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra
bygninger, der anvendes til beboelse jf. § 14, stk. 2, nr. 4,
kan afskrives fra og med anskaffelsesåret med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en
betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning
indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.
Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på
købstidspunktet er nærtstående til kunstneren eller af
selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af
kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.«
3.
§ 44 A, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter
forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne
kunster, Akademiraadet.
»Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for
førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af
tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,
indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra
Akademiraadet.«
4.
§ 44 A, stk. 5, 1. pkt., ophæves
Stk. 5.
Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved
den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den
bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg
efter stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages i det
indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives
eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den
kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende
at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten,
fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige
benyttelse ophører.
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan
afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på
anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,
såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.
5.
I § 44 A, stk. 5, stk. 6 og
stk. 10, ændres »en del af eller knytter sig til« til:
»indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.«
6.
Efter § 44 A indsættes:
»§ 44 B. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der
ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
bygninger, bortset fra bygninger jf. § 14, stk. 2, nr. 4, der
anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog finder
reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i
§§ 11, 12 og 13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives
på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af
skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af
selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af
kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives
efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for
førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af
tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,
indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra
Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører bygningen, hvori den kunstneriske
udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt
erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være
solgt.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som
senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages
følgende ændringer:
§ 7. - - -
1
. § 7, litra v, affattes således:
v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt
engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori
Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
»v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,
hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser) Retsinformation · 24. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser) Ændringsforslag om deling af lovforslag Retsinformation · 4. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb) Retsinformation · 21. oktober 2004
- Erhvervelse af kunst var intern uddeling og ikke en driftsomkostning for kunstfond Retsinformation · 5. september 2006
- Skriftlig fremsættelse (4. april 2002) - L 188 Retsinformation · 4. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 4. oktober 2000