Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven

2001/2 LSF 188Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. april 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og

ligningsloven

(Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse

hæderspriser)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og

anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke

afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44

B.«

2.

§ 44 A, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1.

Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af

bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra

bygninger, der anvendes til beboelse jf. § 14, stk. 2, nr. 4,

kan afskrives fra og med anskaffelsesåret med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en

betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning

indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på

Læs alt

købstidspunktet er nærtstående til kunstneren eller af

selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af

kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold.«

3.

§ 44 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for

førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af

tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,

indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra

Akademiraadet.«

4.

§ 44 A, stk. 5, 1. pkt., ophæves

5.

I § 44 A, stk. 5, stk. 6 og

stk. 10, ændres »en del af eller knytter sig til« til:

»indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.«

6.

Efter § 44 A indsættes:

»§ 44 B. Udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende

erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger jf.

§ 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter

reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvist erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler og skibe i §§ 11, 12 og 13 ikke anvendelse.

Udgifterne skal endvidere afskrives på en særskilt saldo.

Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der er

nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, der er

kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af kunstnerens

nærtstående. Som nærtstående anses

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives

efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for

førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af

tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,

indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra

Akademiraadet.

Stk. 4.

Ophører bygningen, hvori den kunstneriske

udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt

erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være

solgt.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret

ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende

ændring:

1.

§ 7, litra v, affattes således:

»v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,

hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et

uansøgt engangsbeløb.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for udgifter afholdt til

kunstnerisk udsmykning og hæderspriser for kunstneriske fortjenester,

når udsmykningen eller hædersprisen er erhvervet i

indkomståret 2002 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som et led i

udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget

er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage

hæderspriser til kunstnere for beskatning. Hermed forbedres

vilkårene for kunstnere og det gøres mere attraktivt for

virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og

miljø på arbejdspladsen. Ifølge regeringsgrundlaget af

26. november 2001 vil regeringens kulturpolitik bygge på frisind,

forskellighed og fællesskab. Det er vigtigt for regeringen at skabe

gode rammer for kunsten og kulturen samtidig med, at befolkningen får

adgang til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Kulturpolitikken

skal hermed sikre, at alle har lige adgang til den danske kulturarv og til

den nyeste kunst. Kunst på arbejdspladsen vil øge befolkningens

adgang til den nyeste kunst, og kan fremme trivslen for medarbejderne via et

godt miljø. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at

kunstnerne får gode vilkår til at udøve deres kunst.

Forbedringen af kunstnernes vilkår skal ikke ske gennem større

tilskud, men derimod ved at stimulere efterspørgslen efter kunst.

2. Gældende regler

Afskrivningsadgang

Efter de gældende regler kan kunstnerisk udsmykning

ikke afskrives, idet skattemæssige afskrivninger forudsætter, at

der sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som

følge af den erhvervsmæssige benyttelse af aktivet. Dette vil

som altovervejende hovedregel ikke være tilfældet ved

indkøb af billedkunst. I tilfælde hvor den kunstneriske

udsmykning bliver værdiforringet som følge af den

erhvervsmæssige benyttelse, er der dog mulighed for at foretage

afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler herunder efter

reglerne om afskrivning af driftsmidler. Herudover er der i

afskrivningslovens § 44 A indført en adgang til under visse

nærmere betingelser at afskrive kunstnerisk udsmykning i forbindelse

med opførelse, ombygning eller tilbygning af en bygning, der

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Afskrivningsgrundlaget kan efter

disse regler højest udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved

opførelsen, ombygningen eller tilbygningen af bygningen, og det er en

betingelse, at den samlede anskaffelsessum ved opførelsen, ombygningen

eller tilbygningen af bygningen overstiger 1 mill. kr. Såfremt disse

betingelser er opfyldt, og der er opnået forudgående tilladelse

fra Det Kongelige Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, kan

udgifter til kunstnerisk udsmykning afskrives med indtil 5 pct. årligt

af anskaffelsessummen. Ved senere salg af den kunstneriske udsmykning skal

fortjeneste eller tab, medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgsåret.

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at

hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor

er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det

drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som

Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris,

jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af

andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr.

1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit

grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

3. Lovforslagets indhold

Afskrivningsadgang

Lovforslaget udvider den gældende adgang for

virksomheder til at afskrive de udgifter, der afholdes i forbindelse med

kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Ifølge forslaget skal kunstnerisk udsmykning, der

er indføjet i erhvervsbygninger eller disses nære omgivelser,

afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger, hvorimod

kunstnerisk udsmykning der ophænges eller opstilles i

erhvervsbygninger, afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler og

skibe. Kunstnerisk udsmykning, der er indføjet i erhvervsbygninger

eller disses nære omgivelser, kan herefter afskrives med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen. Derimod kan fritstående

kunstværker, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt

benyttede bygninger, afskrives med 25 pct. årligt på linje med

virksomhedens andre driftsmidler. Det foreslås, at afskrivningsretten

alene består i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning

anvendes erhvervsmæssigt, og den bygning hvori den kunstneriske

udsmykning er ophængt, opstillet eller indføjet i, anvendes

udelukkende erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning for

afskrivningsretten, at kunstneren, der har skabt værket, ikke er

nærtstående til den skattepligtige, der køber

kunstværket. Herudover er det tillige en betingelse for

afskrivningsretten, at der er tale om førstegangskøb af

originale kunstværker. I tilfælde hvor der opstår uenighed

mellem virksomheden og de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den

kunstneriske udsmykning er kunst eller ej, foretager Akademiraadet en

vurdering af den kunstneriske udsmykning.

Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst

foreslås det, at fortjeneste eller tab medregnes i den skattepligtiges

indkomst i salgsåret efter reglerne i afskrivningsloven.

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende

eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides

fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som

i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret

svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v,

videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til

kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I

overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det

være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et

uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en

anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må

således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren

har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil

priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for

fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den

forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter

ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om,

at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere

lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har

fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

4. Provenumæssige konsekvenser

Udvidelse af adgangen for afskrivningsret på udgifter afholdt til

kunstnerisk udsmykning

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over

provenutabet i forbindelse med denne del af lovforslaget. Dette skyldes

blandt andet, at der ikke foreligger statistiske oplysninger, om

virksomhedernes køb af kunstnerisk udsmykning, der omfattes af

lovforslaget.

Det er rent skønsmæssigt lagt til grund, at

de kunstindkøb, der omfattes af lovforslaget, vil udgøre i

størrelsesordenen 125 mill. kr. årligt i de første

år, fordelt med ca. 40 pct. der integreres i bygninger, ca. 60 pct.

fritstående kunstværker. Det skønnes, at beløbet

over tid vil falde til i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt.

Denne profil skyldes, at ordningens indførelse må antages at

medføre en vis fremskyndelse af indkøb af kunst.

På denne baggrund skønnes provenutabet ved

lovforslaget de første år til 10-15 mill. kr. årligt

stigende til ca. 30 mill. kr. årligt efter en længere

årrække, hvorefter det reduceres.

Provenuprofilen skal ses i lyset af, at

kunstindkøbene over årene akkumulerer afskrivningsgrundlaget,

indtil dette efter nogle år stabiliseres, og at en del af den

indkøbte kunst antageligt videresælges efter en

årrække, hvilket medfører et mindre afskrivningsgrundlag

m.v.

Skattefrihed for hæderspriser til kunstnere

Det samlede provenu fra beskatning af hædersgaver

m.v. skønnes at udgøre ca. 5 mill. kr. I dette beløb er

medregnet skat af hædersgaver, der ikke er givet som anerkendelse af

kunstneriske fortjenester, men eksempelvis dækker anerkendelse af

videnskabelig indsats og lignende.

Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der

muliggør et underbygget skøn over virkningen af alene at

fritage hæderspriser givet for kunstnerisk fortjenester, der er givet

uansøgt og som engangsbeløb.

Hvis det eksempelvis antages, at hæderspriser givet

for kunstneriske fortjenester udgør halvdelen af samtlige

hædersgaver, skønnes provenutabet at udgøre 2 - 3 mill.

kr. årligt.

Samlede provenuvirkninger

Det skønnes, at den samlede virkning for

indkomstår 2002 er et provenutab på ca. 15 mill. kr. Heraf er ca.

5 mill. kr. for kommunerne.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til ca. 10

mill. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for Told Skat.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget må antages at stimulere

omsætningen i billedkunstsektoren og hermed kunstneres indtægter,

idet efterspørgslen efter kunst vil stige, når det

skattemæssigt bliver mere attraktivt for erhvervsdrivende at

købe kunst til udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede

bygninger.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning 2002: Provenutab på ca. 15

mill. kr., hvoraf ca. 5 mill. kr. vedrører kommunerne.

Finansårsvirkning i år 2002: Provenutab på ca. 10 mill.

kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Skønsmæssigt ingen nævneværdige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Det må formodes, at lovforslaget vil øge

efterspørgslen efter billedkunst, og dermed bidrage til en

større omsætning for billedkunsterhvervet.

Endvidere må det antages, at lovforslaget giver anledning til en

reduktion af omkostningsniveauet for virksomheder, der indkøber

billedkunst til udsmykning.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Skønmæssigt ingen nævneværdige

konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring mv.

Lovforslaget vil samtidig med fremsættelsen blive

sendt i høring og til Økonomi- og Erhvervsministeriets

testpanel med henblik på erhvervslivets vurdering af lovforslagets

administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,

at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om at aktiver der

efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for

værdiforringelse ved den erhvervsmæssige benyttelse, fraviges i

de foreslåede § 44 A og § 44 B.

Til nr. 2

Det foreslås, at den hidtidige mulighed for at

afskrive udgifter til kunstnerisk udsmykning, der placeres i eller ved

bygninger, udvides, således at der i alle tilfælde, hvor der

foretages en kunstnerisk udsmykning af en bygning, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, kan afskrives på udgifterne til udsmykningen.

Det er således ikke længere et krav, at en kunstnerisk udsmykning

udføres i tilknytning til en opførelse, ombygning eller

tilbygning af en bygning. Beløbsgrænserne, der efter de

gældende regler stilles til afskrivningsgrundlaget og

anskaffelsessummen, ophæves ligeledes. Hermed kan kunstnerisk

udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med indtil

5 pct. årligt af anskaffelsessummen.

For at imødegå sammenblanding mellem privat-

og erhvervssfæren foreslås afskrivningsadgangen begrænset

til kunstnerisk udsmykning af rent erhvervsmæssigt benyttede bygninger

bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse, som fastsat i

afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne

under nr. 6.

Endvidere justeres den tidligere betingelse om, at et

kunstværk skal placeres i eller ved den bygning, den kunstneriske

udsmykning er en del af, eller knytter sig til jf. stk. 5 i den

gældende bestemmelse. Det vil således efter forslaget være

en betingelse, at den kunstneriske udsmykning er indføjet fysisk i

bygningen herunder muret, fastnaglet, eller på anden vis fastgjort til

bygningen, eller dens nære omgivelser. Kunstnerisk udsmykning, der ikke

er indføjet i bygningen eller dens nære omgivelser, vil

henhøre under bestemmelsen i § 44 B.

Afskrivningsretten efter denne bestemmelse kan ikke

udnyttes i tilfælde, hvor den skattepligtige køber kunst af en

kunstner, der er nærtstående til den skattepligtige.

Såfremt der er tale om et selskab, kan afskrivningsretten ikke

udnyttes, hvis det selskab, der køber kunsten, er kontrolleret af

kunstnerens nærtstående. Herved sikres det, at

afskrivningsadgangen rettes mod det formål, den er tiltænkt. Som

nærtstående anses ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns-

og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold. Et selskab

anses for kontrolleret, hvis kunstnerens nærstående direkte eller

indirekte eller i fællesskab med andre nærtstående ejer,

eller har rådighed over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

stemmerettighederne. Kontrolbegrebet skal fastlægges i overensstemmelse

med ligningslovens § 2. Til dette kontrolbegreb medregnes aktier og

stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, af personlige

aktionærer og deres nærtstående, eller af en fond eller

trust stiftet af et moderselskab eller af de nævnte koncernforbundne

selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet

af disse.

Til nr. 3

Det er alene førstegangskøb af originale

kunstværker, der kan afskrives efter forslaget. Dette krav

indebærer, at kunstværker købt direkte af kunstneren

umiddelbart kan afskrives. Herudover er det også muligt at afskrive

kunst købt gennem gallerier og gennem andre formidlere af billedkunst,

der har kunstværket i kommission fra kunstneren.

Det er endvidere et krav, at den kunstneriske udsmykning

er et originalt billedkunstnerisk værk såsom maleri, skulptur,

grafik, fotografisk kunst, installationskunst m.v. jf. lov om billedkunst nr.

400 af 21. maj 2001. Grafiske værker er omfattet af

afskrivningsadgangen, idet det dog er en betingelse, at disse værker

skal være nummererede. Det grafiske værk skal være

fremstillet i et begrænset oplag og være signeret af kunstneren.

I helt særlige tilfælde kan en individuel bedømmelse af,

hvorvidt der er tale om et originalt kunstværk, foretages af

Akademiraadet. Samme krav stilles til fotografiske kunstværker.

Reproduktioner er derimod ikke omfattet af afskrivningsadgangen.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk

udsmykning er kunst eller ej, vurderer Akademiraadet den kunstneriske

udsmykning. Denne vurdering foretages efter samme kriterier, som

Akademiraadet almindeligvis lægger til grund. Akademiraadet kan tillige

vurdere værdien af den kunstneriske udsmykning, når udsmykningen

anses for afstået uden at der foreligger en afståelsessum.

Virksomheder, der påtænker at investere i kunstnerisk udsmykning,

har ligeledes mulighed for at spørge Akademiraadet om deres vurdering

af kunstværket. Akademiraadets stillingtagen skyldes hensynet til at

undgå uønsket anvendelse af den foreslåede ordning og

hensynet til at opnå en højere grad af retssikkerhed gennem

muligheden for en central stillingtagen.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,

at betingelsen i 1. pkt. er omfattet af det foreslåede stk.1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,

at bestemmelsens anvendelsesområde bliver ændret. Den

foreslåede § 44 A omhandler alene kunstværker

indføjet i erhvervsmæssigt benyttede bygninger eller disses

nære omgivelser. De fritstående kunstværker, der hidtil har

været omfattet af § 44 A, vil være omfattet af den

foreslåede § 44 B.

Til nr. 6

Efter denne bestemmelse kan udgifter afholdt til

kunstnerisk udsmykning i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

bygninger afskrives efter reglerne om afskrivning af driftsmidler, jf.

afskrivningslovens kapitel 2. Det er således et krav, at den bygning,

hvori den kunstneriske udsmykning ophænges eller opstilles bliver

anvendt erhvervsmæssigt. Dog omfatter afskrivningsadgangen ikke

kunstnerisk udsmykning i bygninger anvendt til beboelse efter

afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Der kan således ikke

afskrives på kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles

i bygninger, der dels anvendes til erhverv og dels til beboelse. Grunden

hertil er, at det vil kunne være mere interessant at hænge en

kunstnerisk udsmykning f.eks. et maleri - op i privatboligen end at

foretage noget tilsvarende for almindelige driftsmidler idet den kunstneriske

udsmykning ofte nemt kan flyttes fra den erhvervsmæssigt benyttede del

af bygningen til den private del af bygningen.

Efter det foreslåede stk. 1 afskrives den

kunstneriske udsmykning efter reglerne i kapitel 2 i afskrivningsloven

på linje med virksomhedens driftsmidler. Dog finder reglerne om delvis

erhvervsmæssig benyttelse ikke anvendelse, jf. ovenstående

bemærkninger. Den kunstneriske udsmykning afskrives på en

særskilt saldo, således at der ikke sker sammenblanding med

virksomhedens almindelige driftsmiddelsaldo. Dette betyder desuden, at

negativ værdi på saldiene for driftsmidler og kunstnerisk

udsmykning ikke kan udlignes ved overførsel mellem de to saldi. Den

kunstneriske udsmykning indgår på saldoen med anskaffelsessummen.

Afskrivningen kan højest udgøre 25 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter § 5, stk. 2. Ved

salg fradrages salgssummen i saldoen efter § 5, stk. 2.

Virksomheden skal endvidere efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1086

af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskabet kunne

redegøre for afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger.

Udgør den afskrivningsberettigede anskaffelsessum af den kunstneriske

udsmykning et beløb på 10.100 kr. (i 2002- niveau) eller

derunder, kan den skattepligtige vælge, at fradrage (straksafskrive)

hele anskaffelsessummen af den kunstneriske udsmykning i det

indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning er anskaffet, jf. § 6

i afskrivningsloven.

Afskrivningsretten kan endvidere ikke udnyttes af

nærtstående til kunstneren eller af selskaber, der er

kontrolleret af kunstnerens nærtstående. Om afgrænsningen

af hvilke personer, der anses som nærtstående og

fastlæggelsen af kontrolbegrebet, henvises til bemærkningerne til

nr. 2.

Såfremt den kunstneriske udsmykning er

indføjet i en bygning eller dens nære omgivelser, vil den

kunstneriske udsmykning være afskrivningsberettiget efter § 44 A,

men den kunstneriske udsmykning kan derimod ikke afskrives efter den

foreslåede § 44 B. Er den kunstneriske udsmykning derimod

umiddelbart flyttelig, vil den være afskrivningsberettiget efter denne

bestemmelse. Såfremt udgiften til kunstnerisk udsmykning kan afskrives

efter andre bestemmelser i denne lov, f.eks. efter de almindelige regler om

afskrivning af driftsmidler, fordi kunstværket udsættes for

værdiforringelse som følge af den erhvervsmæssige

benyttelse, kan udgiften ikke afskrives efter den foreslåede § 44

B. Hermed undgås det, at der kan foretages dobbelt afskrivning af

kunstværket.

Efter det foreslåede stk. 3 er det alene

førstegangskøb af original billedkunst, der kan afskrives.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en kunstnerisk udsmykning

kan karakteriseres som kunst, træffer Akademiraadet afgørelsen.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den

kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet i en

erhvervsmæssigt benyttet bygning, og at den kunstneriske udsmykning

anvendes erhvervsmæssigt. Såfremt den kunstneriske udsmykning

bortskaffes, eller den skattepligtige ændrer benyttelsen af

kunstværket fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til blandet

benyttelse, vil kunstværket efter det foreslåede stk. 4

blive anset som solgt. Som salgssum anvendes handelsværdien på

tidspunktet for bortskaffelsen eller den ændrede benyttelse.

Salgssummen fradrages i den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi.

I tilfælde hvor den kunstneriske udsmykning fjernes fra den

erhvervsmæssigt benyttede bygning, anses kunstværket ligeledes

ikke længere for udelukkende at være anvendt

erhvervsmæssigt, og den kunstneriske udsmykning anses for solgt til

handelsværdien på dette tidspunkt. På samme måde

behandles de situationer, hvor den erhvervsmæssigt benyttede bygning

ophører med udelukkende at være anvendt

erhvervsmæssigt.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere

fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget.

Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er

imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en

påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke,

og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.

Til § 3

Det foreslås, at bestemmelserne får virkning

for udgifter til kunstnerisk udsmykning og hæderspriser til kunstnere,

når udsmykningen eller hædersprisen erhverves i

indkomståret 2002 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe

afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller

delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives

efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale

eller lignende.

Stk. 3.

Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der

efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for

værdiforringelse, kan ikke afskrives, jf. dog § 44 A.

1.

§ 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og

anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke

afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44

B.«

2.

§ 44 A, stk. 1, affattes således:

§ 44 A.

Ved opførelse, ombygning og tilbygning af

bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra

bygninger, der anvendes til beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning af disse fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5

pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan

højst udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse,

ombygning eller tilbygning af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede

anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen

overstiger 1 mio kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved

opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra eventuelle

udgifter til installationer efter § 15. Udgiften til den kunstneriske

udsmykning skal senest afholdes inden udgangen af det indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori opførelsen,

ombygningen eller tilbygningen er færdiggjort.

»Stk. 1. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af

bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra

bygninger, der anvendes til beboelse jf. § 14, stk. 2, nr. 4,

kan afskrives fra og med anskaffelsesåret med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en

betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning

indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på

købstidspunktet er nærtstående til kunstneren eller af

selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af

kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.«

3.

§ 44 A, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter

forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne

kunster, Akademiraadet.

»Stk. 3. Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for

førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af

tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,

indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra

Akademiraadet.«

4.

§ 44 A, stk. 5, 1. pkt., ophæves

Stk. 5.

Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved

den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den

bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg

efter stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages i det

indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives

eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den

kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende

at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten,

fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige

benyttelse ophører.

Stk. 10.

Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan

afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på

anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,

såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den

bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til.

5.

I § 44 A, stk. 5, stk. 6 og

stk. 10, ændres »en del af eller knytter sig til« til:

»indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.«

6.

Efter § 44 A indsættes:

»§ 44 B. Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der

ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

bygninger, bortset fra bygninger jf. § 14, stk. 2, nr. 4, der

anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog finder

reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i

§§ 11, 12 og 13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives

på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af

skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af

selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af

kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives

efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for

førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af

tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst,

indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra

Akademiraadet.

Stk. 4.

Ophører bygningen, hvori den kunstneriske

udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt

erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være

solgt.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som

senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 7. - - -

1

. § 7, litra v, affattes således:

v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt

engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori

Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende

har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

»v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,

hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et

uansøgt engangsbeløb.«

Lignende dokumenter