Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. oktober 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og skattekontrolloven
(Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af
reglerne for afskrivning på kunstkøb)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004
foretages følgende ændringer:
1.
§ 44 A, stk.1, 1. pkt.,
affattes således:
»Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede
bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en
bygning,
der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med
anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for
den kunstneriske udsmykning.«
2.
§ 44 B, stk.1, 1. pkt.,
affattes således:
»Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i
erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og
bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14,
stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2.«
§ 2
Læs alt
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8 A
indsættes som stk. 3
»Stk. 3.
Gaver, der
er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.«
2.
I
§ 8 H, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»Danmarks Forskningsråd« til: »Danmarks Forskningspolitiske Råd«.
3.
Efter
§ 8 R indsættes:
»§ 8 S.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og
dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde,
der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 fradrage gaver i
form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner,
der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat
eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på
tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn
om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet
til
kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte
driftstilskud fra stat eller kommune.
Gavens
handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand.
Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven.
Hvis
gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og
naturhistoriske
genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for
at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
genstanden kan kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende
myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl
om,
hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand
indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem
Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne
på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 3.
Det er en betingelse for fradrag
efter stk. 1 og 2, at
a)
gaven til
kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller
klausulering fra gavegiver,
b)
gaven gives til
kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
c)
kulturinstitutionen
ønsker at modtage gaven, og at
d)
kulturinstitutionen
indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte
kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr.
Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter
stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.
Stk. 5.
Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for
ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen
af
kulturinstitutionen eller af selskaber, som de samme personer eller
nærtstående
til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens
§ 2,
stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 6.
Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at
fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 J indsættes:
»§ 7 K.
Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter
ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, skal efter
skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og
skattemyndigheder
om gavens værdi og gavegiverens CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr.«.
2.
I
§ 9 A, stk. 1,
indsættes efter »§ 7
J«: »§ 7 K«
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 2, nr. 1 og 3, og § 3.
Stk. 2.
§ 2,
nr. 1 og 3, og § 3 har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005
eller senere.
Stk. 3.
§ 1
har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, når
udsmykningen
er erhvervet i indkomståret 2005 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke
erhvervslivets kulturengagement og forbedre kunstens vilkår. Det sker konkret
ved, at der etableres en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner og
en udvidelse af reglerne for virksomheders afskrivning på kunstkøb.
2. Fradrag for gaver til kulturinstitutioner
2.1. Formål
Etableringen af en fradragsordning for gaver til
kulturinstitutioner skal ses som led i bestræbelserne på at fremme
erhvervslivets engagement i kulturen og forbedre kunstens vilkår. Ud fra et
kulturpolitisk synspunkt vil det have betydelig værdi at styrke samarbejdet
mellem kulturinstitutionerne og erhvervslivet.
Kulturinstitutionerne
vil få mulighed for at udvide kredsen af potentielle
samarbejdspartnere og vil desuden kunne opnå økonomiske fordele i form af
øgede
driftsmidler. Muligheden for fradrag for gaver til kulturinstitutioner skal
bidrage til at skabe kreative alliancer mellem erhvervslivet og kulturlivet
og
styrke formidlingen af kunst og kultur til offentligheden generelt.
Virksomhederne
kan med henblik på at opnå et godt
omdømme have interesse i at indlede et samarbejde med forskellige
kulturinstitutioner, uden at der nødvendigvis skal være påtrængende reklame
forbundet med det. Det, at virksomhederne samtidig vil kunne opnå et
skattefradrag
for en donation, må forventes at have en positiv effekt på virksomhedernes
lyst
til at indgå i et konkret samarbejde med kulturinstitutionerne.
Private personers og virksomheders fradrag for gaver til
visse foreninger (f.eks. humanitære, religiøse, kulturelle og sportslige) er
i
dag begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500 kr.) årligt. Desuden kan
virksomheder
opnå fuldt fradrag for sponsorbidrag som reklameudgifter, hvis
reklamevirkningen står i forhold til sponsorbidragets størrelse. Hvis
sponsorbidraget indeholder betaling for elementer, der anses for at være
repræsentationsudgifter, er fradraget dog begrænset til 25 pct. af udgiften.
Med etablering af en fradragsordning vil mulighederne for
at fradrage gaver til kulturinstitutioner blive væsentligt forøgede.
Det foreslås derfor, at
1)
Virksomheder kan
fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår
har modtaget offentligt driftstilskud.
2)
Personer og
virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur-
og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående
kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.
2.2. Baggrund
Lovforslaget er et led i gennemførelse af det supplerende
regeringsgrundlag.
Det fremgår således af det supplerende regeringsgrundlag
fra august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om, at virksomheders
gaver
til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede. Forslaget er i forhold
til
regeringsgrundlaget udvidet til også at omfatte private personers gaver i
form
af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.
Samspillet mellem kulturen, private og erhvervslivet er i
konstant udvikling. Virksomhederne bruger f.eks. kunstens og kulturens
kreativitet til at produktudvikle og til at styrke virksomhedernes image. Og
kulturinstitutionerne får i samspillet med private og erhvervslivet bl.a. nye
scener at udfolde sig på, ny inspiration og nye økonomiske muligheder.
Den fleksibilitet, der er nødvendig for et sådant
samarbejde, bliver i dag hæmmet af de barrierer, der findes i
skattelovgivningen. Fradrag for gaver er begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500
kr.) årligt. Virksomheder kan alene fradrage et sponsorbidrag som en
reklameudgift, hvis modydelsen står i forhold til sponsorbidragets størrelse.
Disse begrænsninger er med til at begrænse virksomheders involvering i
kulturen.
Med forslaget reduceres disse begrænsninger i
skattelovgivningen. Der er således normalt ikke længere sondringer i
skattelovgivningen, der fremover vil begrænse virksomheders involvering i
kulturlivet.
2.3. De gældende regler
2.3.1. Virksomheders fradrag for sponsorbidrag m.v.
Efter statsskatteloven har virksomheder fradrag for
driftsomkostninger. For at opnå fradrag efter statsskatteloven skal udgiften
være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Derudover har virksomheder efter ligningsloven fradrag for
reklameudgifter i forbindelse med den skattepligtiges erhverv.
Fradragsretten for virksomhedernes sponsorbidrag er også
omfattet af disse bestemmelser. Ved sponsorbidrag forstås bidrag, som en
virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende
formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for
deres navn eller firmamærke.
Boks 1. Sponsorering
Sponsorering
i snævrere forstand er knyttet til en
forventet reklameeffekt overfor en potentiel kundekreds, jf. ligningslovens
§ 8. Fradragsretten har her som forudsætning, at bidraget alene ydes af
reklamemæssige grunde.
Ligningsmyndighederne foretager et skøn over, om
virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede
bidrag. I vurderingen medgår overvejelser om, hvorvidt karakteren af
virksomhedsområdet sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden
opnår gennem sit sponsorbidrag, er samstemmende. I den forbindelse ses der på
virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med
reklamens målgruppe.
Der kan i en sponsoraftale også indgå elementer, som
virksomheden anvender i repræsentationsmæssig øjemed, f.eks. billetter til en
afgrænset del af virksomhedens forretningsforbindelser. I dette tilfælde er
fradragsretten begrænset til 25 pct. efter ligningslovens § 8,
stk. 4. Ligningsmyndighederne foretager et skøn over, om en andel af en
sponsoraftale kun kan opnå begrænset fradragsret.
I alle andre tilfælde betragtes sponsorbidraget som en
gave, der alene kan fradrages efter reglerne i ligningslovens § 8 A.
Hvis virksomheden ved sponsorbidraget opnår en
reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag, er
sponsorbidraget fuld fradragsberettiget som reklameudgift. Reklameværdien
består
ofte i en pligt for bidragsmodtageren til at tillade opsætning af reklamer.
Betegnelsen sponsorbidrag omfatter således både bidrag, der
er fradragsberettigede som reklameudgifter og bidrag, der ikke er
fradragsberettigede. Dette giver dog i praksis en række
afgrænsningsproblemer.
En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en
fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes alene af reklamemæssige
grunde og ikke udelukkende af personlig interesse for sponsormodtagerens
aktivitet. Desuden skal bidraget svare til den reklameværdi, der er en følge
af
sponsoraftalen. Opnås der ikke en til bidraget svarende reklameværdi, er der
ikke fradragsret. I dette tilfælde må sponsorbidrag betragtes som en
ikke-fradragsberettiget gave. For sponsorbidrag til både sportslige,
kulturelle
og lignende aktiviteter gælder således i dag ens regler.
2.3.2. Fradrag for gaver (ligningslovens § 8
A)
Det står enhver virksomhed eller privatperson frit for at
donere gaver til kulturinstitutioner – også selvom de ikke nødvendigvis
opnår
fradrag herved.
Gaver til visse godkendte foreninger og institutioner kan
fradrages. Den modtagende institution skal anvende sine midler i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større
kreds af personer. Kulturelle/kunstneriske aktiviteter falder ind under
dette.
Fradraget kan ikke overstige 5.000 kr. årligt. Fra og med indkomståret 2005
er
dette beløb ændret til et grundbeløb på 3.900 kr. (1987-niveau), der
reguleres
efter personskattelovens § 20. For 2005 er beløbsgrænsen 6.500 kr. De
første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Disse regler gælder for både
personer
og selskaber.
Bestemmelsen i ligningsloven § 8 A giver således
fradragsret for bidrag til en bred gruppe fonde og foreninger, herunder også
kulturelle foreninger. Fradraget er som nævnt beløbsmæssigt begrænset.
2.3.3. Testamentariske
gaver
Dødsboer med formue under en vis grænse (2005: 1.746.100
kr.) er fritaget for at betale indkomstskat. Disse dødsboer skal alene betale
boafgift.
Hvis afdøde i sit testamente har ønsket at betænke en
velgørende organisation, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A,
skal
der dog ikke betales boafgift af gaven.
Forslaget om fradrag for gaver til kulturinstitutioner vil
således kun have betydning for skattepligtige dødsboer over 1,7 mio. kr.
2.3.4 Fradrag for fonde
Der gælder særlige regler om uddelinger og hensættelser til
almenvelgørende og lignende formål, som foretages af fonde.
Fonde beskattes efter regler, der i princippet svarer til
dem, der gælder for aktieselskaber. For ikke at forhindre en fond i at
varetage
de interesser, som fremgår af dets vedtægter, indeholder
fondsbeskatningsloven
en række særregler om fradragsret for uddelinger og hensættelser.
Fonden kan efter regler, der svarer til de regler, der
gælder for aktieselskaber, fradrage driftsomkostninger. En fonds
sponsorudgifter,
der som led i fondens virksomhed afholdes for at bringe den i stand til at
varetage sine formål, vil således kunne fradrages som driftsomkostninger.
Der er ingen skattemæssig begrænsning i fondens
uddelingsadgang. Dog kan fradraget for uddelinger ikke overstige den
skattepligtige indkomst opgjort efter almindelige regler.
En uddeling kan enten være fradragsberettiget som en
almenvelgørende eller i øvrigt almennyttig uddeling, eller som en
vedtægtsbestemt uddeling. Er det sidste tilfældet, er det en betingelse for
fradragsretten, at modtageren beskattes af udlodningen.
Fonden kan desuden til konsolidering fradrage et beløb
svarende til 25 pct. af årets uddeling til almennyttige formål.
Hvis fondens økonomiske forhold ikke tillader, at et
projekt gennemføres på én gang, kan der med fradragsret hensættes beløb til
senere uddeling til almennyttige formål. Er der særligt tale om kulturelle
– herunder
kunstneriske - formål, kan det tillades, at hensættelserne finder sted til
ikke
nærmere konkretiseret formål, der blot realiseres inden en periode, der ikke
kan overstige 15 år.
Fonde har således en videre adgang end selskaber og
personligt ejede erhvervsvirksomheder til at foretage fradrag for tilskud til
kulturelle aktiviteter.
2.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at
1)
virksomheder kan
fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår
har modtaget offentligt driftstilskud,
2)
personer og
virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur-
og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående
kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.
Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på
tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn
om driftstilskud fra stat eller kommune.
2.4.1. Skatteydere berettiget til fradrag
Fradragsordningen omfatter efter forslaget som udgangspunkt
alle skattepligtige erhvervsdrivende, dvs. fysiske personer, selskaber, fonde
og dødsboer. Forslaget omfatter både fuldt og begrænset skattepligtige
personer.
De erhvervsdrivende kan fradrage de pengegaver, der er givet til
kulturinstitutionen.
Hvis gaven er et kunstværk eller en kultur- og
naturhistorisk genstand, som den pågældende kulturinstitution ønsker at
modtage, udvides efter forslaget kredsen af skatteydere, der er berettiget
til
at foretage fradrag, til alle skatteyderne. I det tilfælde kan skatteyderne
fradrage værdien af kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske
genstand.
Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af
kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til en
kulturinstitution
er også omfattet af bestemmelsen.
Lovforslaget indeholder ikke nogen beløbsmæssig grænse
eller en grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der
kan
anvendes på gaver til kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle
virksomheder
indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle
begrænsninger for anvendelsen af selskabets midler.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ligesom bestemmelsen
i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for fradragsberettigede
gaver
på 500 kr. og et årligt bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget.
Derved lettes administrationen af ordningen.
2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen
Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller
kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet
af
fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred
forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder,
teatre,
biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre,
udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at
kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken,
højskoler, lokalradio og –tv er ikke omfattet af ordningen.
Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på
tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn
om driftstilskud fra stat eller kommune.
For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være
tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog
også
være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får
driftstilskud
i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om
den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det
derfor,
at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår
har fået driftstilskud fra stat eller kommune.
Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter
er ikke omfattet af bestemmelsen.
Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i
kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en
fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en
kulturinstitution og private virksomheder.
Der kan gives gaver
til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til
et museum.
Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal
institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin
offentlige
hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer
enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens
økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde
eventuelle
afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.
2.4.3. Gaver omfattet af fradragsordningen
Efter forslaget har virksomheder fradrag for pengegaver.
Virksomheder og private har desuden fradrag for værdien af kunstværker samt
kultur- og naturhistoriske genstande.
Ved ordet gave forstås i denne sammenhæng alle former for
ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer
en
modydelse fra institutionen.
En skattepligtig virksomhed vil således ikke med
indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemsskab af en
støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemsskabet medfører, at
virksomheden
får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens
forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter
de
almindelige fradragsregler, jf. afsnit 2.3.
For
aktie- og anpartsselskaber
medfører den
foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre
mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag
for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre
lettelse af selskabernes administrative belastning. For aktieselskaber og
finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle
virksomheder dog nogle begrænsninger, der kan medføre, at disse virksomheder
fortsat har behov for at foretage en regnskabsmæssig opdeling. For selskaber
og
fonde foretages fradraget i den skattepligtige indkomst.
For
personligt ejede virksomheder
vil der fortsat
være behov for at sondre mellem sponsorudgifter og gaver, da fradraget for
gaver alene er et ligningsmæssigt fradrag og ikke et
driftsomkostningsfradrag.
Skatteværdien for sponsorbidrag vil således normalt være større end
skatteværdien for gaver.
Private personer er ikke omfattet af fradragsordningen for
pengegaver og kan fortsat kun fradrage disse efter reglerne i ligningslovens
§ 8 A.
Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for
gaver i form af kunstværker og kulturgenstande til kulturinstitutioner.
Begrebet
kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen
af
de kultur- og naturhistoriske museers virksomheds i museumsloven.
Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er
en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og
betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er
en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens
struktur,
processer eller funktioner.
For gaver i form af
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande fradrages efter
forslaget
gavens handelsværdi. Gavens handelsværdi fastsættes af en af
Kulturministeriet
udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der
modtager gaven.
Nogle
kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de
ikke
ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den
pågældende
kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som et kunstværk, indhenter den skatteansættende myndighed en
vurdering af genstanden fra Akademiraadet.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter den
skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem
Kulturarvsstyrelsen.
Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.
2.4.4 Forskel mellem den nye fradragsordning og de
gældende regler
Med den foreslåede fradragsordning udvides reglerne i
ligningslovens § 8 A både for virksomheder og private.
For virksomheder fjernes for det første den maksimale
beløbsgrænse for pengegaver. Desuden kræves det heller ikke længere, at den
pågældende institution er godkendt efter de særlige regler i ligningslovens
§ 8 A. I dag er ikke alle de institutioner, der modtager driftstilskud
fra
staten eller kommunen godkendt efter denne bestemmelse.
For så vidt angår gaver i form af kunstværker samt kultur-
og naturhistoriske genstande gælder den foreslåede fradragsordning både for
private og virksomheder.
Tabel 1 indeholder en skematisk oversigt over de gældende
regler og de foreslåede regler for selskaber, personligt ejede virksomheder
og
private.
Tabel 1. Oversigt over forskelle mellem gældende skatteregler
og foreslåede nye regler om fradrag for gaver til kulturinstitutioner
Gældende regler
Nye regler
Selskaber
Fradrag for gaver til foreninger, der er omfattet af
ligningslovens § 8 A.
Maksimalt fradrag 5.000 kr.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven
skal mindst være på 500 kr.
Nyt ligningsmæssigt fradrag for pengegaver og gaver i
form af kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven
skal mindst være på 500 kr.
Fradrag (100 pct.) for sponsorbidrag (reklame og personaleudgifter).
Begrænset fradrag (25 pct.) for sponsorbidrag (repræsentation).
Da skatteværdien af et driftsomkostningsfradrag for et
selskab er den samme for gaver og sponsorbidrag er der ikke længere et
skattemæssigt behov for at sondre.
I øvrigt uændrede regler.
Personligt ejede virksomheder
Ligningsmæssigt fradrag for gaver til foreninger, der er
omfattet af ligningslovens § 8 A.
Maksimalt fradrag 5.000 kr.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven
skal mindst være på 500 kr.
Nyt ligningsmæssigt fradrag for pengegaver og gaver i
form af kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven
skal mindst være på 500 kr.
Fradrag (100 pct.) for sponsorbidrag (reklame og personaleudgifter).
Begrænset fradrag (25 pct.) for sponsorbidrag (repræsentation).
Da skatteværdien af et driftsomkostningsfradrag for
personligt ejede virksomheder er forskellig er der fortsat behov for at
sondre
mellem gaver og sponsorbidrag.
I øvrigt uændrede regler.
Personer
Kun fradrag for gaver til foreninger, der er omfattet af
ligningslovens § 8 A.
Maksimalt fradrag 5.000 kr.
Nyt ligningsmæssigt fradrag for gaver i form af kunstværker
eller kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven
skal mindst være på 500 kr.
De første 500 kr. af værdien af gaven er ikke fradragsberettigede.
Gaven skal have en værdi af mindst 500 kr. Ligningsmæssigt fradrag for gaver
til kulturinstitutioner.
I øvrigt uændrede regler.
2.4.5 Den skattemæssige virkning af den nye
fradragsordning
Fradraget er efter forslaget et ligningsmæssigt fradrag,
idet gaver til kulturinstitutioner fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For selskaber og fonde er det dog et fradrag i den
skattepligtige indkomst.
Skatteværdien af fradraget er 30 pct. for selskaber og 50
pct. for skattepligtige dødsboer. For personer, herunder selvstændige
erhvervsdrivende, vil skatteværdien i gennemsnit udgøre 33,3 pct.
Det forhold, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag,
har især betydning for de personligt ejede virksomheder. Det kan illustreres
ved følgende eksempel: En tandlæge har købt og afskrevet et maleri til
tandlægeklinikken.
Tandlægen er omfattet af virksomhedsordningen. Tandlægen ønsker at give
maleriet
til det lokale kunstmuseum. Maleriet tages herefter ud af
virksomhedsordningen,
og de genvundne afskrivninger beskattes med 60 pct. Maleriet er herefter
overført til tandlægens private del og kan doneres med en skatteværdi på 33,3
pct. (gennemsnitskommune) til kunstmuseet.
Da fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, vil der fortsat
for personligt ejede virksomheder være behov for at sondre mellem gaver og
sponsorudgifter, der anses for at være driftsomkostninger.
Der er flere årsager til, at skatteværdien af fradraget i
forslaget er begrænset til 33,3 pct., både når privatpersoner og selvstændig
erhvervsdrivende betragtes. For det første svarer det til skatteværdien for
ligningslovens §8A-fradrag. Endvidere er skatteværdien af fradraget for
erhvervsdrivendes kontingenter til arbejdsgiverforeninger også kun 33,3 pct.
til trods for deres nære tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet.
I nedenstående boks 2 er forskellen mellem den
skattemæssige behandling af en reklame- eller sponsorudgift og et fradrag
efter
lovforslagets regler illustreret. Det forudsættes, at skatteydernes samlede
indkomstforhold bevirker, at der betales topskat.
Boks 2. Illustration af forskel på den
skattemæssige behandling af reklame- og sponsorudgifter og det foreslåede
gavefradrag.
Fradrag som reklame (driftsomkostning)
Ligningsmæssigt fradrag
Omsætning
100
Omsætning
100
Almindelige driftsudgifter
30
Almindelige driftsudgifter
30
Reklame
20
Overskud
70
Skattepligtig indkomst
50
Arbejdsmarkedsbidrag
5,6
Personlig indkomst
64,4
Skat:
Gave
20
62,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag
31,5
Skattepligtig indkomst
44,4
Skat:
Af skattepligtig indkomst (33,3 pct.)
14,8
Af personlig indkomst (26,4 pct.)
17,0
Samlet indkomstskat
31,8
Arbejdsmarkedsbidrag
5,6
Skat m.v. i alt
37,4
Forskel i skat
m.v.
5,9
3. Udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb
3.1. Formål
Formålet med forslaget er at lempe afskrivningsreglerne for
virksomheders kunstkøb, således at virksomhederne fremover også kan afskrive
kunstkøb, selv om de er beliggende i ejendomme, hvor der også er
privatboliger,
hvilket de nuværende regler forhindrer. Begrænsningen skal fremover kun gælde
virksomheder, der har adresse i en- og tofamilieshuse.
3.2. Baggrund
I 2000 indførtes der i afskrivningsloven adgang til
afskrivning på kunstnerisk udsmykning af bygninger (nyopførte, ombyggede
eller
tilbyggede).
Som led i gennemførelsen af regeringsgrundlaget blev denne
afskrivningsadgang i 2002 udvidet, således at den omfatter kunstnerisk
udsmykning af alle udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, dog ikke
beboelsesbygninger. Desuden indførtes der adgang til, at virksomheder i visse
tilfælde kan foretage afskrivning på billedkunst og skulpturer, som ikke er
en
del af selve bygningen.
Afskrivningsretten gælder alene for kunstnerisk udsmykning,
der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt anvendte
bygninger.
Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget var der ønsker fra bl.a.
Billedkunstnernes Forbund fremme om, at afskrivningsretten også skulle
omfatte
virksomheder, der var beliggende i ejendomme, hvor der både findes beboelse
og
erhverv.
Ønsket blev ikke imødekommet, men den daværende
skatteminister tilkendegav, at han ville følge udviklingen i anvendelsen af
de
nye muligheder i lovgivningen, og udarbejde en redegørelse til Folketingets
Skatteudvalg,
der skulle belyse erfaringerne med ordningen.
Skatteministeriet udarbejdede i foråret 2004 en redegørelse
om de hidtidige erfaringer med afskrivninger på kunst. Redegørelsen er den 6.
april 2004 sendt til Folketingets Skatteudvalg (Alm. del – bil. 379).
Redegørelsen
var baseret på et rundspørge (stikprøve), som Told- og Skattestyrelsen havde
foretaget.
Konklusionen i redegørelsen var:
»Stikprøven tyder på, at reglerne om afskrivning på
kunstkøb kun er anvendt i meget begrænset omfang. Der foreligger ikke nærmere
oplysninger om på hvilken type kunstværk bestemmelsen har fundet anvendelse.
Det virker umiddelbart som om, at begrænsningen af reglerne
til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte bygninger i større byer som bl.a.
København har begrænset anvendelsen af reglerne betydeligt.
De foreliggende oplysninger tyder altså ikke i særlig
omfang på, at de nye regler har medført det misbrug som flere parter frygtede
i
forbindelse med behandlingen af lovforslaget.«
På grundlag af redegørelsen tilkendegav kulturministeren og
skatteministeren, at der ville blive fremsat forslag om lempelse af
afskrivningsreglerne for kunstkøb i den kommende samling. Den foreslåede
ændring
er en følge heraf.
3.3. De gældende regler
Efter afskrivningsloven kan fritstående kunstværker, der
ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med
25 pct. årligt på linje med virksomhedens andre driftsmidler.
Loven opstiller i øvrigt følgende krav for, at der skal
kunne afskrives på kunstværket:
1)
Afskrivningsretten
gælder alene for kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i rent
erhvervsmæssigt
anvendte bygninger.
2)
Afskrivningsretten
består alene i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning anvendes
erhvervsmæssigt
3)
Afskrivningsretten
gælder alene førstegangskøb af et originalt kunstværk.
4)
Kunstneren, der har
skabt værket, må ikke være nærtstående til den skattepligtige, der køber
kunstværket.
I tilfælde hvor der opstår uenighed mellem virksomheden og
de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning er
kunst eller ej, foretager Akademiraadet en vurdering af den kunstneriske
udsmykning.
Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst medregnes
fortjeneste eller tab i den skattepligtiges indkomst i salgsåret efter
reglerne
i afskrivningsloven.
3.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at kriterierne for afskrivninger på kunstkøb
lempes, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger på
kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både findes
virksomheder og boliger.
En- og tofamiliehuse er for at imødegå en sammenblanding
mellem privat- og erhvervssfæren ikke omfattet af den foreslåede udvidelse af
afskrivningsadgangen.
Med justeringen af ordningen ønskes sikret, at anvendelsen
af afskrivningsreglerne for kunstkøb får det omfang, som det oprindeligt var
tiltænkt.
4. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt og
kommune
Det skønnes, at lovforslaget samlet vil medføre et årligt
provenutab på 35 mio. kr. Det beror på følgende antagelser:
Det skønnes – på baggrund af en undersøgelse fra
Kulturministeriet vedrørende 1999 – at virksomheder på nuværende
tidspunkt yder
økonomiske bidrag til de danske kulturinstitutioner for ca. 300 mio. kr.
årligt. Langt de fleste bidrag må antages at være sponsorbidrag, for hvilke
virksomhederne har fuld fradragsret. Det er skønsmæssigt antaget, at
virksomhederne årligt vil donere 100 mio. kr. mere til kulturinstitutionerne
med fradragsret efter forslaget. Donationerne forventes i et vist omfang at
stamme fra virksomheder, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet, men
som hidtil ikke har kunnet/ønsket at opfylde kravene til fradrag for
sponsormidler i form af meget tydelig eksponering af selskabets navn og logo.
Muligheden for at både privatpersoner og virksomheder kan
yde bidrag i form af kunst og kultur- og naturhistoriske genstande skønnes at
have en mindre provenumæssig effekt.
Det understreges, at der bør tages store forbehold overfor
det samlede skøn vedrørende kulturdonationer. Flere faktorer – herunder
mulige
store enkeltstående donationer - vanskeliggør skønnet over
provenuvirkningerne.
Af provenutabet vedrører ca. 9 mio. kr. de kommunale
skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 30 mio. kr.
Forslaget vedrørende justering af afskrivningen på kunstkøb
vil kunne holdes indenfor rammen af provenuskønnet vedrørende den nuværende
ordning.
5. Administrative konsekvenser for stat, amt og
kommunerne
Forslaget om fradrag vedr. gaver til kulturinstitutioner
vil medføre etablering af en indberetningsordning for de modtagende
institutioner. Etablering af indberetningsordningen skønnes at medføre
engangsudgifter
på maksimalt 4 mio. kr. for ToldSkat. Der vil ikke være nævneværdige
administrative driftsomkostninger forbundet med ordningen.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Reglerne vedrørende fradrag for gaver til kulturinstitutioner
vurderes at medføre store positive direkte konsekvenser for de virksomheder,
der giver pengegaver, kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner, der i det foregående år har modtaget offentligt
driftstilskud. Konsekvensen består i, at virksomhederne bliver berettigede
til
at fradrage gavernes værdi i virksomhedernes indkomstopgørelse.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Virksomheder beliggende i en ejendom, hvor der både findes
virksomheder og boliger, kan vælge at benytte sig af muligheden for at
afskrive
på kunstkøb. For de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed vurderes
loven at medføre små omstillingsbyrder og små løbende byrder. Virksomhederne
skal oprette nye konteringsposter i deres bogføringssystem, og virksomhederne
skal anvende revisorbistand i forbindelse med denne ændring. Disse
konsekvenser
fremgik af en testpanelundersøgelse af L 188: Forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed
for
visse hæderspriser), der vedrører en lignende lovændring.
For de virksomheder, der vælger at fradrage gaver til
kulturinstitutioner, vurderes loven at medføre små negative løbende byrder,
da
fradragene skal opgives.
Loven vurderes endeligt at give små løbende lettelser for
selskaber, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet. Disse selskaber
skal fremover ikke dokumentere, at bidrag ydet til en kulturinstitution står
mål med den reklameværdi, selskabet har opnået. Samtidig forsvinder den
usikkerhed, der måtte være om, hvorvidt et bidrag til en kulturinstitution
vil
være fradragsberettiget som reklame.
Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har vurderet, at
de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke havde et sådant omfang,
at forslaget skulle testes i et virksomhedspanel.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil gøre det lettere for borgere at donere
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner.
10. Forholdet til EU-retten
Forslagets regler om fradrag for gaver til
kulturinstitutioner giver anledning til spørgsmål i relation til
EF-traktatens
statsstøttebestemmelser. Bestemmelser, der indebærer statsstøtte, skal
notificeres overfor Europa-Kommissionen og kan først sættes i kraft efter
Europa-Kommissionens godkendelse. Det foreslås på den baggrund, at
tidspunktet
for bestemmelsernes ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at
bestemmelsen i giver fald først træder i kraft, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger.
11. Lovovervågning
Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i
lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser om fradrag for
gaver til kulturinstitutioner til lovovervågning i en tre årig periode, dvs.
i
årene 2005-2007. Skatteministeren fremlægger derfor i 2008 en redegørelse om
de
pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om
intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.
12. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den Danske
Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer,
Frederiksberg Kommune, HTS-Handel, Transport, Service, Håndværksrådet,
IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Landsorganisationen
i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen.
Desuden har lovforslaget været sendt til høring i
Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Gallerisammenslutning,
Dansk Kunstnerråd, Danske Billedkunstneres Fagforening,
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det Kongelige Bibliotek,
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Teater, Foreningen af
Danske kunstmuseer,
ISOBRO -
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation,
Kulturarvsstyrelsen,
Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og
Statsbiblioteket.
Desuden har lovforslaget været sendt til høring i
Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet,
Kulturministeriet , Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Oversigt over modtagne høringssvar
Organisation/
myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer til
bemærkninger
Billedkunstner-nes
Forbund
Afskrivning på
kunstkøb
Har ikke bemærkninger til de fremsatte ændringer.
Forbundet foreslår at også større beboelsesejendomme får
mulighed for at afskrive kunstkøb, f.eks. ejendomme med mere end 6
beboelseslejligheder.
Forslaget er ikke udvidet til at omfatte beboelsesejendomme.
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Ingen bemærkninger.
Arbejderbevæ-gelsens
Erhvervsråd
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
AErådet finder det ikke hensigtsmæssigt at søge at
forbedre kunstens vilkår gennem indførelse af nye skattefradrag.
Lovforslaget er et led i gennemførelsen af det
supplerende regeringsgrundlag.
Da der ikke er nogen beløbsmæssig grænse eller en grænse
for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på
gaver til kulturinstitutioner, kan forslaget medføre et betydeligt provenutab
for det offentlige.
Lovforslaget er udtaget til lovovervågning, så
anvendelsen af ordningen vil blive fulgt tæt.
AErådet finder, at provenutabet derfor kan blive
væsentligt større end de skønnede 35 mio. kr. årligt afhængig af ordningens
udbredelse.
Lovforslaget er udtaget til lovovervågning, så
anvendelsen af ordningen vil blive fulgt tæt.
Hertil kommer, at indførelsen af nye skattefradrag
bidrager til at komplicere skattereglerne modsat den forenkling, der i øvrigt
er et erklæret mål.
Der vil blive behov for øget skattekontrol, ligesom der
vil fremkomme en række vanskelige grænsetilfælde herunder spørgsmålet om,
hvorvidt den donerede genstand kan kvalificeres som et kunstværk samt
spørgsmålet om værdiansættelsen af genstanden.
Lovforslaget medfører ikke behov for øget skattekontrol.
Tværtimod etableres der en indberetningsordning for kulturinstitutioner, der
gør det mere overskueligt for både giver og skattemyndigheder. Afgørelsen af
om der er tale om et kunstværk sker i tvivlstilfælde med bistand fra
Akademirådet og for kultur- og naturhistoriske genstande gennem
Kulturarvsstyrelsen.
Genstandene værdiansættes af en skønsmand. Disse regler gør det lettere at
foretage de nævnte afgrænsninger.
Det fremgår af forslaget, at for personligt ejede
virksomheder vil der fortsat være behov for at sondre mellem sponsorudgifter
og gaver, da fradraget for gaver alene skal være et ligningsmæssigt fradrag
og ikke et driftsomkostningsfradrag. Skatteværdien for sponsorbidrag vil
således normalt være større end skatteværdien for gaver. Der opnås således
ikke nogen forenkling for disse virksomheder.
Virksomhederne bruger i forvejen disse sondringer, når
bl.a. kontingent til arbejdsgiverforeninger og gaver efter ligningslovens
§ 8 A fradrages.
Afskrivning på
kunst
Efter AErådets opfattelse viser den begrænsede
anvendelse af den nuværende ordning, at det ikke er en uhensigtsmæssig måde
at støtte kunstnerne på og at man ikke bør gå videre ad denne vej for at
forbedre
kunstnernes vilkår.
De gældende regler var et led i gennemførelsen af
regeringsgrundlaget.
Forslaget om at lempe kriterierne for afskrivning på
kunstkøb vil efter AErådets vurdering skabe øget risiko for en sammenblanding
mellem privat- og erhvervssfæren, selvom virksomheder beliggende i én- og
tofamiliehuse ikke er omfattet af forslaget.
Den mest åbenbare mulighed for misbrug undgås ved, at
virksomheder, der er beliggende i en- og tofamilieshuse ikke er omfattet af
ordningen.
Hertil kommer de betænkeligheder, der knytter sig til
den gældende ordning, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den kunstneriske
udsmykning er kunst eller ej, samt kravet om at kunstneren, der har skabt
værket, ikke er nærtstående til den skattepligtige, der køber kunstværket.
Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af en
redegørelse om erfaringerne med ordningen til Folketingets Skatteudvalg
konstateret misbrug af den nuværende ordning.
Mere principielt finder AErådet, at afskrivningsretten
normalt er knyttet til et formuegode, hvis værdi gradvist forringes som
f.eks. en maskine. En sådan værdiforringelse behøver ikke at indtræffe for et
kunstværk.
Hvis f.eks. et kunstværk sælges til en højere pris end
det er afskrevet til vil de genvundne afskrivninger blive beskattet.
Samlet set vurderer AErådet, at begge dele af
lovforslaget er en uhensigtsmæssig måde at støtte kunsten og kunstnerne på.
Det bidrager til at komplicere skattereglerne, det øger kontrolbehovet, samt
medfører
et ikke ubetydeligt provenutab for det offentlige.
AErådet
kan
derfor ikke støtte lovforslaget.
Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering
Centeret foreslår ændrede formuleringer af afsnittede om
de erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
De foreslåede ændringer er indarbejdet i bemærkningerne.
Center for Kvalitet i Erhvervs-Reguleringen har
vurderet, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke havde et
sådant omfang, at forslaget skulle testes i et virksomhedspanel. Centeret
foreslår ændrede formuleringer af afsnittede om de erhvervsøkonomiske
konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Dansk Gallerisammenslutning
Afskrivning på
kunstkøb
Sammenslutningen glæder sig over, at loven nu
formuleres, så den store gruppe virksomheder, der i den nuværende lov er
afskåret
fra afskrivningsretten på kunst, nu bliver omfattet af loven.
Det foreslås yderligere, at retten til afskrivninger
udvides til at omfatte førstegangssalg fra både kunstner og fra galleriet
således, at galleriet fra kunstneren kan købe værket fra kunstneren til lager
og gensælge det (første gang) med afskrivningsret.
Formålet med den oprindelige ændring af afskrivningsloven
i 2002 var, at forbedre vilkårene for kunstnere. Ved udformningen af loven
blev der lagt vægt på, at den stigende efterspørgsel efter kunst skulle komme
de aktive kunstnere til gode.
Regeringen har lagt vægt på, at kunstnerne skal gives
gode vilkår for at udøve deres kunst. Dette skal ikke ske gennem større
tilskud, men derimod ved at stimulere efterspørgslen efter kunst. Hensynet
til de aktive kunstnere er endvidere i bemærkningerne udtrykt ved, at værket
skal være købt direkte af kunstneren. Ligeledes ifølge bemærkningerne kan
dette dog omfatte, at der kan afskrives på kunst købt gennem gallerier og
gennem andre formidler af billedkunst, der har kunstværket i kommission fra
kunstneren. En ændring af reglerne så de omfatter værker, der er solgt til et
galleri vil være i strid med disse intentioner og er derfor ikke medtaget i
lovforslaget.
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Sammenslutningen glæder sig over lovforslaget, som
utvivlsomt vil øge interessen for kulturinstitutionerne. Desuden glæder det
sammenslutningen, at lovforslaget omfatter privatpersoner.
Sammenslutningen gør opmærksom på, at en kunstgenstand
kan vurderes på 3 forskellige måder: Forsikringsvurdering, som angiver
genanskaffelsesværdien, handelsværdien og bovurderingen, der angiver hvad man
forvente ved tvangssalg nu. Der er over 100 pct. forskel på de tre
forskellige
metoder.
Det er i lovteksten præciseret, at hovedreglen er
vurdering efter handelsprisen. Hvis gavegiver selv producerer eller
forhandler kunstværket eller den kulturhistoriske eller naturhistoriske
genstand
produktionsprisen eller indkøbsprisen.
Det foreslås det i lovteksten angives hvilken
prisfastsættelse, man ønsker, og at der i loven fastlægges hvilken procedure
for udpegning af skønsmænd for forskellige specialområder f.eks. i samråd
mellem Kulturministeriet og de respektive organisationer som
Billedkunstnernes
Forbund, Dansk Gallerisammenslutning og Dansk Auktionslederforening.
Det er kulturministeriet, der forestår udpegningen af
skønsmænd. Udpegningen af skønsmænd vil tage højde for de forskellige
genstande, der er omfattet af fradragsordningen. Der skønnes ikke at være
behov
for at fastsætte særlige procedurer for udpegning.
Sammenslutningen finder også, at det skal fremgå om
prisfastsættelsen er et forhandlingsspørgsmål mellem giveren og modtageren.
Efter lovforslaget anvendes skønsmandens
prisfastsættelse. Prisfastsættelsen er ikke et forhandlingsspørgsmål mellem
giver og modtager.
Dansk Industri
Dansk Industri har ikke tekniske bemærkninger til selve
lovforslaget. Dansk Industri er positiv overfor planerne om at udvide området
for samspillet mellem erhvervslivet og kulturlivet.
Dansk Industri gør opmærksom på en konkret retssag om
momsfradrag for udgifterne til fodboldbilletter, der hæmmer samspil mellem
kultur, sport og erhvervsliv.
Den nævnte problemstilling berøres ikke af lovforslaget.
Skatteministeriet har nedsat en projektgruppe, der ses på samspillet mellem
skatte- og momsreglerne på udvalgte områder. Den nævnte problemstilling
indgår i dette arbejde. Dansk Industri er orienteret herom.
Det Kongelige
Bibliotek
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens
Arkiver, Statens Museum for Kunst og Statsbiblioteket finder det meget
positivt,
at regeringen ønsker at støtte erhvervslivets kulturengagement og forbedre
kunstens og kulturens vilkår.
Institutionerne finder det uheldigt, at virksomheder kun
kan få fradrag for værdien af gaver i form af kunstværker og kultur- og
naturhistoriske genstande. De ønsker alle gaver omfattet af ordningen.
En fradragsordning for naturaliegaver gør
skattelovgivningen mere kompliceret. Fradragsordningen er derfor begrænset
til de naturaliegaver som det er væsentligt for kulturinstitutionen, at man
kan modtage. Det drejer sig om kunstværker og kultur- og naturhistoriske
genstande.
Institutionerne finder heller ikke, at denne begrænsning
er i overensstemmelse med det supplerende regeringsgrundlag.
Den foretagne afgrænsning er i overensstemmelse med det
supplerende regeringsgrundlag. Lovforslaget går i øvrigt videre end
regeringsgrundlaget,
idet også private får fradrag for værdien af kunstværker og kultur- og
naturhistoriske
genstande.
Der savnes en beskrivelse af, hvad der forstås ved
kunstværker.
Institutionerne finder , at private også skal have
fradragsret for kontante gaver.
Det er ikke fundet muligt, at indsætte en entydig
definition af et kunstværk i bemærkningerne til lovforslaget. Det skyldes, at
kunsten er mere dynamisk og hele tiden udvikler sig. Ved en definition vil
man kunne afskære visse typer kunst for fradragsordningen. Dette ønskes ikke.
I stedet foreslås, at Akademiet for de Skønne Kunster kan udtale sig om der
er tale om et kunstværk. Derved tages højde for kunstens dynamik.
Det bemærkes, at der ikke kan være tale om at give
skattefradrag for genstande, hvor der i forvejen består en pligt til at
aflevere
f.eks. i forhold til arkivloven, pligtafleveringsloven og museumsloven. Der
kan derfor være en risiko for, at en gavegiver løber ind i sag om
understukket
danefæ i stedet for at opnå fradrag.
Der er ikke fradrag for gaver som der er pligt til at
aflevere.
Institutionerne tilslutter sig forslaget om at udpege
særlige skønsmænd som vurderer markedsværdien. De finder dog, at det skal
være muligt ikke at bruge skønsmand, hvis markedsværdien må anses for kendt.
De finder desuden, at vurderingerne for gaver til museer bør foretages af
folk udenfor museumsverdenen.
For at sikre et sikkert grundlag for skattefradraget er
det vigtigt, at der i alle tilfælde anvendes en skønsmand.
Institutionerne ønsker en særregel for værdiansættelse,
hvis gaven består af f.eks. samlede arkiver fra kunstnere eller politikere.
Det vil være uheldigt, hvis de kun får fradrag for blæk og papir.
Der findes ikke, at være behov for at indsætte en
yderligere regel for vurdering af de nævnte arkivalier.
Der gøres opmærksom på, at lovforslaget påfører
institutionerne omkostninger til skønsmænd som de ikke har i dag.
Ved at anvende skønsmanden sikres også, at ordningen
anvendes til de genstande, som det er af væsentlig betydning for
kulturinstitutionen, at man modtager.
Institutionerne finder at kulturel virksomhed må forstås
bredt, således at det er muligt at modtage gave til musik- eller
dansearrangement
i forbindelse med en udstillingsåbning.
Begrænsningen til kun anvendelse til kulturel aktivitet
betyder kun, at der ikke kan gives gaver til kommercielle aktiviteter,
således at gaven kan have en konkurrenceforvridende virkning. De nævnte
aktiviteter i forbindelse med åbning af en udstilling vil være kulturelle
aktiviteter.
Iflg. bemærkningerne forpligtes kulturinstitutioner til
at afholde afledte driftsudgifter indenfor nuværende driftsramme ved
anlægsgaver.
Institutionerne går ud fra, at der i særlige situationer kan optages
drøftelser med Kulturministeriet om finansiering af driftsudgifter.
Formuleringen er ændret, så det fremgår, at såfremt
gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen – inden
gaven
accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af,
at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer
enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens
økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde
eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.
Evt. drøftelser med hovedtilskudsyderen skal således altid ske før gaven
accepteres.
Det Kongelige Teater
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Det Kongelige Teater hilser det overordnede formål med
lovforslaget velkommen.
Teatret fortolker lovforslaget således, at den del af et
sponsorat, der hverken modsvares af reklame eller hospitalityydelser fremover
vil kunne vil kunne fradrages fuldt ud i virksomhedens skattepligtige
indkomst. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 10.
september 2003.
Det er en forudsætning for fradraget for gaver til
kulturinstitutioner, at der ikke er forbunden nogen form for modydelse med
gaven. Det er uklart i høringssvaret om de ydelser som Teatret tænker på er
forbunden med en modydelse. Østre Landsrets dom vedrører ikke skattereglerne,
men reglerne om momsfradrag for udgifterne til fodboldbilletter. Der henvises
til kommentarerne til høringssvaret fra Dansk Industri.
Det Kongelige Teater ønsker, at lovforslaget udvides til
at omfatte såkaldte hospitalityydelser. Hospitalityydelser er kendetegnet
ved, at reklameværdien er mere diskret, idet der ikke er den store
eksponering, men derimod snarere pleje af bestemte kundegrupper. Ydelserne
består af kundebilletter til visse teaterforestilinger. Sådanne ydelser anses
normalt for repræsentationsudgifter med fradragsret alene på 25 pct. Teatret
er derfor ikke enig i bemærkningerne i afsnit 2.2, hvoraf det fremgår, at der
efter lovforslaget ikke længere vil være sondringer i skattelovgivningen, der
fremover vil begrænse virksomhedernes involvering i kulturlivet.
Lovforslaget er ikke udvidet til at omfatte ydelser, der
omfattet af nogen form for modydelse. Hvis nogle former for modydelser blev
omfattet af ordning ville der skulle sondres mellem ydelser, der er forbunden
med modydelser. Det vil gøre skattereglerne mere komplicerede.
De alm. bemærkninger er nuanceret på baggrund af
bemærkningerne.
Foreningen af
Registrerede Revisorer
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Foreningen mener ikke, at denne form for støtte skal gennemføres
gennem skattelovgivningen. Hvis kulturinstitutioner, museer m.fl. skal
støttes, bør det f.eks. ske via tilskud.
Forslaget om fradrag for gaver til kulturinstitutioner
er led i gennemførelsen af det supplerende regeringsgrundlag. Regeringen
deler
derfor ikke foreningens opfattelse.
Foreningen finder det bør præciseres, hvordan man
afgrænser skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det er vigtigt, at man i skattelovgivningen anvender samme begreber.
Foreningen
henviser til at man generelt bruger begrebet ”erhvervsmæssig
virksomhed”. Det
bør nævnes om en hobbyvirksomhed, der er indtægtsgivende, har fradrag for
gaver efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 S,
stk. 1.
Formuleringen i lovforslaget er ændret, så begrebet
”erhvervsmæssig virksomhed” anvendes i stedet for selvstændig
erhvervs virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 S,
stk. 1, omfatter også hobbyvirksomhed.
Foreningen bemærker, at fradrags-værdien for personer på
33,3 pct. efter foreningens opfattelse vil medføre, at ordningen kun vil
finde begrænset anvendelse. Hvis ordningen fastholdes finder foreningen, at
der bør gives fradrag for gaven som en driftsomkostning.
Den foreslåede fradragsordning bygger på de samme
fradragsprincipper (ligningsmæssig fradrag), der gælder for fradrag for gaver
for både erhvervsvirksomheder og private efter ligningslovens § 8 A. Der
er ikke fundet anledning til at ændre ved disse principper.
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Foreningen ønsker ordningen udvidet til andre
naturaliegaver end kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande.
Der henvises til kommentaren til Det Kongelige
Bibliotek.
Det foreslås, at også nyoprettede kulturinstitutioner
får mulighed for at modtage gaver med fradragsmæssig virkning.
Forslaget er indarbejdet i lovforslaget.
Efter § 8 S, stk. 3, litra a og b, er det en
betingelse for givers fradragsret, dels at gaven til kulturinstitutionen ikke
er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra
gavegiver,
dels at gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Det må
derfor anses for en betingelse for fradragsret, at giver har betinget
gavetilsagnet af, at gaven anvendes til den modtagende institutions
kulturelle virksomhed.
Foreningen finder, at det i bemærkningerne bør
præciseres dels, at en sådan betingelse ikke er en klausul, som betyder at
fradragsretten
bortfalder efter litra a, dels at gavegiver ikke behøver yderligere
dokumentation
for, at gaven er givet til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed, når
det i gavetilsagnet er angivet som betingelse, at gaven kun kan anvendes til
den kulturelle virksomhed.
Hvis det i gavebrevet er præciseret, at gaven alene skal
kunne anvendes til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet er det
tilstrækkelig dokumentation for, at gaven kan fradrages.
Foreningen af
Danske Kunstmuseer
Foreningen er generelt tilfreds med de tiltag, der vil
gøre det nemmere for f.eks. kunstmuseerne at tiltrække gaver fra især
erhvervslivet.
Det forelagte materiale har mulighed for at gøre livet lettere for alle typer
af museer.
HTS-Handel,
Transport, Service
HTS støtter det overordnede formål med lovforslaget.
I forbindelse med etablering af fradragsordning stilles
som krav, at institutionen i det tidligere indkomstår har modtaget et
offentligt
driftstilskud. HTS finder det vigtigt, at virksomheden sikres en nem adgang
til oplysninger om tidligere års driftstilskud, således at virksomheden
hurtigere kan verificere, om der vil være fradrag for en eventuel pengegave
til en kulturinstitution.
Hovedkriteriet om driftstilskud i det foregående år er
valgt for at sikre, at virksomhederne kan få klar besked om en gave er
fradragsberettiget før gaven gives.
Endvidere finder HTS, at det skal sikres, at de midler,
der tilgår kulturinstitutionen med offentlig støtte, ikke benyttes til
konkurrenceforvridende
formål.
Betingelsen om, at gaven kun skal kunne anvendes i
kulturinstitutionens kulturelle aktiviteter er indsat for at sikre, at gaven
ikke kan benyttes til konkurrenceforvridende formål.
ISOBRO -
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
ISOBRO er overrasket og skuffet over, at regeringen har
valgt et så snævert sigte for erhvervslivets engagement. Der henvises til
drøftelserne den 6. og 7. september 2004 med socialministeren på det
socialpolitiske
årsmøde. Et centralt tema var samarbejdet mellem erhvervslivet og det
frivillige
sociale arbejde.
Lovforslaget er et led i gennemførelse af det
supplerende regeringsgrundlag.
Det fremgår således af det supplerende regeringsgrundlag
fra august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om, at virksomheders
gaver til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede. Forslaget er i
forhold
til regeringsgrundlaget alene udvidet til også at omfatte private personers
gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.
ISOBRO foreslår, at lovforslaget udvides så alle
foreninger omfattet af ligningslovens § 8 A omfattes af ordningen.
ISOBRO ønsker dog ikke at modsætte sig, at institutioner
uden for organisationer godkendt efter § 8 A omfattes af ordningen.
Desuden er reglerne for fradrag efter ligningslovens
§ 8 A i sidste folketingssamling blevet forbedrede. Det er på nuværende
tidspunkt ikke regeringens politik at forbedre disse regler yderligere.
Efter ISOBROs opfattelse vil det være et meget uliberalt
forslag, hvis regeringen ikke vil give erhvervslivet mulighed for selv at
beslutte, om de vil give deres gave med fradrag til en kulturinstitution
eller en social eller sygdomsbekæmpende institution eller en almennyttig
organisation
godkendt efter ligningslovens § 8 A.
Nationalmuseet
Se Det Kongelige Bibliotek.
Skatterevisorforeningen
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Foreningen finder forslaget vil være med til at gøre
skattelovgivningen mere uoverskuelig.
Til trods herfor ønsker foreningen konstruktivt at
kommentere forslaget.
Behandlingen bygger på de generelle regler i
virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder efter de gældende regler gaver
omfattet af ligningslovens § 8 A.
Foreningen bemærker, at det kan give anledning til
sager, f.eks. i de tilfælde, hvor en forhandler af kunst, der anvender
reglerne i virksomhedsskatteloven, vælger at give et kunstværk til en
kulturinstitution.
Det forventes ofte at forhandleren vil fradrage gaven i
virksomhedsregnskabet.
Det vil give anledning til skattesager.
Det bemærkes, at der ikke fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, hvorledes loven er tænkt kontrolleret f.eks. at gaven er
anvendt til kulturelle aktiviteter. Foreningen finder det ofte vil være
umuligt
at afgøre dette.
Foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at et fradrag
skal være afhængig af hvorledes modtageren anvender ydelsen.
For de fleste institutioner vil der i forvejen
regnskabsmæssigt være en opdeling mellem de kommercielle og ikke-kommercielle
aktiviteter som følge af de krav, der i forvejen gælder for, hvad de
offentlige driftstilskud kan anvendes til. Derfor vil der næppe være særlige
problemer forbundet med kontrollen.
Skatterevisorforeningen finder, at lovforslaget vil være
med til at skævvride driftsomkostningsbegrebet.
Der er ikke tale om en skævvridning. Principperne bag
ordningen svarer til de regler, der allerede i dag gælder for gaver fra
virksomheder efter ligningslovens § 8 A.
Statens Arkiver
Se Det Kongelige Bibliotek.
Statens Museum
for Kunst
Se Det Kongelige Bibliotek.
Statsbiblioteket
Se Det Kongelige Bibliotek.
Københavns
Kommune
Afskrivning på
kunstkøb
Afskrivningsloven ønskes affattes så det sikres, at
beboelsesejendomme eller de dele af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom, der
anvendes til beboelse, ikke er omfattet af ordningen.
Lovforslaget er ændret, så dette sikres.
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Der er modstrid mellem formuleringen af bestemmelserne i
§ 2, nr. 1, og § 8 S, stk. 6.
Bestemmelserne er omformuleret.
Der ønskes indsat eksempler om beskatning ved afhændelse
af et kunstværk.
Der er ikke indsat sådanne eksempler i lovteksten, da
beskatning sker efter de gældende regler og lovforslaget vedrører fradrag for
gaver.
Kommunen finder ikke, at den skatteansættende myndighed
har tilstrækkelig kompetence til at vurdere, hvad der kan anses for
tvivlstilfælde med hensyn til kvalifikation af kunstværker.
Den valgte fremgangsmåde følger den model, der er valgt
for afskrivninger på kunstkøb. Hvis ligningsmyndigheden er i tvivl spørges
Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster.
Det foreslås, at der i en bekendtgørelse fastsættes
regler om, at skønsmanden sender kopi af værdiansættelse til
skattemyndigheder.
Forslaget er ikke medtaget. Det forudsættes , at
kulturinstitutionerne indberetter værdiansættelsen.
Det nævnes, at forslaget om inddragelse af kunstværker
m.v. kan giver anledning til konflikt med bindende ligningssvar, da
værdiansættelse
ikke er omfattet af bindende ligningssvar. Fradraget er derimod omfattet af
bindende ligningssvar.
Det er rigtigt, at værdiansættelse af gaver ikke er
omfattet af de gældende regler om bindende ligningssvar. Imidlertid vil der i
forbindelse med en kommende ændring af reglerne blive mulighed for også at få
et bindende svar på dette område. Det forventes, at der vil blive fremsat
lovforslag herom i slutningen af november måned i år.
Der bør udarbejdes retningslinier for, hvorledes der kan
kontrolleres.
Der henvises til kommentar til Told- og Skattestyrelsen.
Kommunen har desuden visse enkelte redaktionelle
bemærkninger.
Told- og Skattestyrelsen
Afskrivning på
kunstkøb
Afskrivningsloven ønskes affattes, så det sikres, at
beboelsesejendomme eller de dele af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom, der
anvendes til beboelse, ikke er omfattet af ordningen.
Lovforslaget er ændret, så dette sikres.
Styrelsen finder, at reglerne om afskrivning på udgifter
til kunstkøb let kan misbruges ved, at der afskrives på kunstværker, der
hænges op i private bygninger og lokaler. Denne mulighed for misbrug forøges
ved indførelse af en bestemmelse som foreslået i § 44 B, stk. 1, 1.
pkt.
Den redegørelse om erfaringerne med de nuværende regler
om afskrivning på kunstkøb som blev afgivet til Folketingets Skatteudvalg i
sidste samling viste ingen eksempler på, at de hidtidige regler er blevet
misbrugt.
Fradrag for gaver
til kulturinstitutioner
Styrelsen finder, at fradraget i stedet burde basere sig
på anskaffelsesværdien i stedet for handelsværdien.
Handelsværdien er fastholdt som hovedregel i
lovforslaget.
For at undgå misbrug foreslås det, at der ikke kan
foretages fradrag, hvis giver og kunstner er interesseforbundne.
Lovforslaget er ikke ændret i overensstemmelse hermed,
da forslaget vil forhindre at en efterlevende ægtefælle af en kunstner ved
donation af ægtefællens værker omfattes af ordningen.
Det anbefales, at man det første år indberetningsordningen
har virkning ikke fortrykker beløbet på printselvangivelsen, men at der
udskrives en tekst på forsiden af selvangivelsen. På baggrund af erfaringerne
det første år kan det derefter overvejes at fortrykke beløbet på
selvangivelsen.
13. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget om fradragsret for gaver til
kulturinstitutioner
skønnes at medføre et årligt provenutab på 35 mio.
kr., hvoraf de ca. 9 mio. kr. vedrører de kommunale skatter.
Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til ca. 30 mio. kr.
Forslaget om at udvide adgangen til afskrivning på
kunstkøb
skønnes at kunne holdes inden for rammerne af provenuskønnet
vedrørende den nuværende ordning.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Etablering af indberetningsordning for gaver til kulturinstitutioner
skønnes at medføre engangsudgifter på maksimalt 4 mio. kr. for ToldSkat. Der
vil ikke være nævneværdige administrative driftsomkostninger forbundet med
ordningen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes at have positive økonomiske
konsekvenser for virksomheder, der ønsker at markedsføre sig i forhold til
kundegrupper med interesse for kunst og kultur.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Virksomheder – især selskaber - der ønsker deres navn forbundet
med kulturlivet, vil med forslaget opnå administrative lettelser, idet de
fremover ikke skal dokumentere, at bidrag ydet til en kulturinstitution står
mål med den reklameværdi, virksomheden har opnået. Den usikkerhed, der måtte
være om, hvorvidt et bidrag til en kulturinstitution vil være
fradragsberettiget (som reklame) fjernes dermed helt.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil gøre det lettere for borgere, at donere
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d, er
det muligt for medlemslandene til at yde støtte til fremme af kulturen og
bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og
konkurrencevilkårene
i Fællesskabet i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Sådanne
ordninger skal notificeres overfor kommissionen. Fradrag for gaver til
kulturinstitutioner skønnes derfor normalt ikke at være i strid med
EU-reglerne.
Loven skal derfor notificeres
overfor EU-kommissionen efter EF-traktatens artikel 87, stk.
3, litra d.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på
kunstnerisk udsmykning af bygninger, således at virksomheder fremover også
kan
foretage afskrivninger på kunstnerisk udsmykning, når virksomheden er
beliggende i en ejendom, hvor der både er beliggende virksomhed og boliger,
bortset fra en- og tofamiliehuse. Afskrivningsretten gælder dog ikke for den
del af bygningen, der anvendes til beboelse.
Derudover foreslås reglerne ikke ændret.
Til nr. 2
Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på
kunstkøb, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger
på
kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både er
beliggende virksomhed og boliger, bortset fra en- og tofamiliehuse.
Afskrivningsretten gælder dog ikke for den del af en ejendom, der anvendes
til
beboelse.
Derudover foreslås reglerne ikke ændret.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en følge af den nye fradragsordning
for gaver til kulturinstitutioner. Med ændringen sikres, at skatteydere, der
har fået fradrag efter den nye fradragsordning, ikke også kan få fradrag
efter
bestemmelsen i ligningslovens § 8 A.
Til nr. 2
Forslaget er redaktionelt. Forslaget er en følge af, at
”Danmarks Forskningsråd” er ændret til ”Danmarks
Forskningspolitiske Råd”.
Til nr. 3
Efter forslaget indføres der en ny fradragsordning for
gaver til kulturinstitutioner.
Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller
kommunalt driftstilskud har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af
fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred
forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder,
teatre,
biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre,
udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at
kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune.
Der er lidt over 40 statslige kulturinstitutioner, som alle
figurerer på finansloven. Blandt dem er de store nationale
kulturinstitutioner
såsom Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Det Kgl.
Teater og Rigsarkivet samt en række større og mindre kulturinstitutioner
indenfor
de forskellige kultur- og kunstområder.
Der er ca. 700 kulturinstitutioner, som via finanslov og
tipsmidlerne modtager tilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskud udgør den
langt overvejende andel af tilskuddene. I 2003 modtog disse institutioner ca.
130 mio. kr. i gaver/fondsbidrag m.v.
Betegnelsen kommuner omfatter både primærkommer og
amtskommuner. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange
kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra primærkommuner og/eller
amtskommuner.
For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være
tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog
også
være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får
driftstilskud
i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om
den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det
derfor,
at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår
har fået driftstilskud fra stat eller kommune.
Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne
dog på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter
er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle
aktiviteter og idrætsaktiviteter er det afgørende for fradraget, at de
kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner i
kælderen til et medborgerhus forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for
gaver til medborgerhuset.
Ved driftstilskud forstås enhver form for ydelse, herunder
en underskudsgaranti, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende
kulturinstitutions drift. Der er også fradrag for en gave til en
kulturinstitution,
der har fået en underskudsgaranti til driften i det foregående år, selvom
underskudsgarantien
ikke er udnyttet. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et
udtryk
for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af
kulturinstitutionen.
Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte
fra staten eller kommunerne er ikke omfattet af den foreslåede
fradragsordning.
Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen
eller staten til gennemførelse af et konkret projekt. Heller ikke
institutioner, der modtager andre former for offentlige tilskud, som f.eks.
miljøtilskud vil være berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver.
Stk. 1
Det foreslås, at
skattepligtige personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og selskaber,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og
fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, kan
fradrage gaver som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner.
Bestemmelsen
omfatter kun gaver i form af pengebeløb.
For at den erhvervsdrivende på forhånd kan vide om gaven er
fradragsberettiget er indsat som en betingelse, at kulturinstitutionen i det
foregående kalenderår har modtaget driftstilskud. Kulturinstitutioner, der
modtager
sådanne driftstilskud opfordres til at oplyse herom i informationsmateriale,
hjemmesider m.v.
Stk. 2
Det foreslås, at
alle skatteydere kan fradrage gaver i form af kunstværker samt kultur- og
naturhistoriske genstande. Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal
ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers
virksomhed i museumsloven. Efter museumslovens § 4 er de kultur- og
naturhistoriske museers virksomhed, at belyse forandring, variation og
kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.
Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er
en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og
betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er
en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens
struktur,
processer eller funktioner.
Udgangspunktet for kunstværket samt de kultur- og
naturhistoriske genstande er, at værket/genstanden skal fradrages til gavens
handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Det kan imidlertid ofte være
vanskeligt at fastsætte handelsværdien af løsøre. Det vil påhvile den
modtagende kulturinstitution at dokumentere værdien af gaven. Det kan ske ved
inddragelse af en sagkyndig skønsmand, som også anvendes af auktionshuse.
Kulturministeriet
bestemmer, hvilke skønsmænd institutionerne skal anvende. Udgiften i
forbindelse med værdiansættelsen skal afholdes af kulturinstitutionen.
Hvis gavegiveren selv fremstiller
eller forhandler
kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand kan dog alene
fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller
erhverve værket/genstanden. Et galleri, der giver et kunstværk til et museum,
vil således ikke kunne fradrage salgsprisen for kunstværket. Galleriet vil
alene kunne fradrage kunstværkets indkøbspris.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en
vurdering af genstanden fra Akademiraadet.
I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter den
skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem
Kulturarvsstyrelsen.
Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af et
kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand til en
kulturinstitution
er også omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at der skal gives fradrag for
værdi
af gaver i form af et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk
genstand
ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst, såfremt boet er
skattepligtigt. Fradraget for gaven har i disse tilfælde en skattemæssig
værdi
på 50 pct. Bestemmelsen har dog i praksis alene betydning for dødsboer over
1,7
mio. kr.
Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.
Stk. 3
For både fradrag efter stk. 1 og stk. 2 gælder at
a)
gaven til
kulturinstitutionen ikke er forbundet med nogen form for modydelse til eller
klausulering fra gavegiver,
b)
gaven skal gives
til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
c)
kulturinstitutionen
ønsker at modtage gaven,
d)
kulturinstitutionen
har indberettet værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.
Gaver uden modydelse
Ved ordet gave forstås alle former for ydelser mellem den
skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra
institutionen. Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter
dansk
rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en
juridisk person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri
fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et
udslag af gavmildhed.
En skattepligtig virksomhed vil således ikke med
indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemskab af en
støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemskabet medfører, at
virksomheden
får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens
forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter
de
almindelige fradragsregler jf.. afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
For
aktie- og anpartsselskaber
medfører den
foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre
mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag
for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre
lettelse af selskabernes administrative belastning.
For aktieselskaber og finansielle virksomheder indeholder
aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle
begrænsninger,
der kan medføre, at disse virksomheder fortsat har behov for at foretage en
regnskabsmæssig opdeling. Aktieselskabsloven indeholder således en særlig
bestemmelse
om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller
for
en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til
almennyttige formål, hvis gaven efter selskabets økonomiske stilling er af
ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af
generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende
bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en sådan begrænsning.
Det har været overvejet, om der kan være mulighed for
omgåelse af momsreglerne ved gennemførelse af en fradragsordning for gaver
til
kulturinstitutioner. Overvejelserne hænger sammen med, at sponsorbidrag
normalt
modsvares af en momspligtig ydelse som f.eks. annoncering eller billetter til
arrangementer. Derimod modsvares gaver ikke af en modydelse og er derfor ikke
momspligtige.
På det kulturelle område gælder følgende momsregler: Efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er kulturelle aktiviteter, herunder
biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms.
Fritagelsen
omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.
Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra
momspligt.
Fritaget for moms er desuden efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 7, vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed
samt
anden kunstnerisk virksomhed. Fritagelsen gælder ikke for salg af
kunstgenstande.
Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for
deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af
entréindtægterne.
Afgørende for, om der er mulighed for en omgåelse af
momsreglerne, er, om der mellem giver og kulturinstitution kan være et
interessefællesskab. Det vurderes, at dette normalt ikke er tilfældet. Hvis
en
virksomhed har tegnet en sponsoraftale, er virksomheden interesseret i en
modydelse, typisk en reklame for virksomheden. Denne modydelse kan
virksomheden
ikke modtage uden, at sponsorbidraget er omfattet af momspligten.
Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at der næppe i relation til
fradragsordningen vil være mulighed for omgåelse af momsreglerne.
Det er efter forslaget ikke mulig at give en klausuleret
gave til en kulturinstitution. Det betyder, at hvis et maleri doneres af en
gavegiver i levende live, hvor gavegiver betinger sig brugsretten til
maleriet
i en efterfølgende periode eller til sin død, vil gavegiveren ikke være
omfattet af fradragsordningen.
Gaver til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet
Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i
kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en
fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning f.eks. mellem en
restauration på et museum og en privatejet restauration. Gaver, der gives til
kulturinstitutionens mere kommercielle aktiviteter som cafédrift og boghandel
er således ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning.
Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye
aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum.
Kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven
Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for
gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til
kulturinstitutioner.
Nogle
kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de
ikke
ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den
pågældende
kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.
Betingelsen
omfatter dog ikke kun gaver i form af kunstværker samt kultur- og
naturhistoriske genstande. Den finder også anvendelse på pengegaver. En
pengegave til et anlægsarbejde kan være forbundet med så store afledte
driftsudgifter, at kulturinstitutionen vælger at afvise pengegaven til
anlægsarbejdet.
Indberetning af gaven
Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt
fradrag. Det foreslås derfor, at det er en betingelse for fradraget, at der
sker indberetning. Tilsvarende gælder for indberetninger for faglige
organisationer. Derved understøttes Skatteministeriets arbejde med
gennemførelse
af et selvangivelsesløst samfund.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.
Stk.4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder ligesom
bestemmelse i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for gaver på 500
kr. og et bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Derved lettes
administrationen af ordningen.
Der kan imidlertid opstå den situation, at en skatteyder
efter den nye bestemmelse får et mindre fradrag end efter den gældende
bestemmelse i ligningslovens § 8 A. Det vil være tilfældet hvis f.eks.
en
virksomhed giver 600 kr. til en kulturinstitution som f.eks. Statens Museum
for
Kunst og 600 kr. til en humanitær organisation f.eks. Røde Kors. I det
tilfælde
vil fradraget efter ligningslovens § 8 A være på 100 kr. og fradraget
efter
§ 8 S vil være 100 kr. mod et fradrag i dag på 700 kr. efter
ligningslovens § 8 A. For at undgå denne situation er indsat en
bestemmelse, der giver skatteyderen mulighed for at vælge at blive beskattet
efter ligningslovens § 8 A i stedet for den foreslåede bestemmelse.
Lovforslaget indeholder ikke nogen grænse for, hvor stor en
del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til
kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle virksomheder indeholder
aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger
for anvendelsen af selskabets midler.
Aktieselskabsloven indeholder en særlig bestemmelse om
gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for
en
væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til
almennyttige
formål, som efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk
betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen.
I
lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse.
Anpartsselskabsloven
indeholder ikke en tilsvarende begrænsning.
Stk. 5.
Det foreslås, at fradragsretten ikke kan udnyttes af
skattepligtige, der på gavetidspunktet er nærtstående til medlemmer af
ledelse
eller bestyrelse på kulturinstitutionen eller af selskaber, der er
kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af samme personer
eller
af nærtstående til disse. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der
findes andre steder i skattelovgivningen. En tilsvarende bestemmelse gælder
således også for virksomheders afskrivning i forbindelse med kunstkøb.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt
fradrag. Det er derfor overvejet nærmere, hvorledes fradraget mest
hensigtsmæssigt
kan indpasses i selvangivelsessystemet mv.
Det foreslås, at der etableres en selvangivelsesordning og
en ordning, hvor gavebeløbet fortrykkes på printselvangivelse, servicebrev
mv.
En etablering af en indberetningsordning er i god
overensstemmelse med Skatteministeriets arbejde med gennemførelse af et
selvangivelsesløst samfund. Dette arbejde kræver som et minimum, at der ikke
indføres
nye fradrag, uden at det er forbundet med en indberetningsordning.
Det vil være den gavemodtagende kulturinstitution, der skal
indberette, hvem der i årets løb har givet en gave omfattet af ordningen til
foreningen.
Det foreslås, at der etableres en indberetningsordning
samtidig med, at fradragsretten gøres betinget af, at der er sket
indberetning
af beløbet. Kulturinstitutionen skal indberette oplysningerne senest den 20.
januar i det efterfølgende kalenderår. Skattemyndighederne er herefter i
besiddelse af de beløb, som den enkelte skatteyder kan få fradrag for, og
dette
beløb vil kunne fortrykkes på printselvangivelsen og servicebrevet til
virksomhederne.
Skatteyderne behøver således ikke foretage sig videre. Dette vil betyde en
lettelse for skatteyder, ligesom det, hvis ikke vedkommende har andet at
selvangive, betyder, at personen sammen med printselvangivelsen vil kunne få
en
årsopgørelse. For virksomheder betyder indberetningsordningen, at gavebeløbet
vil fremgå af servicebrevet.
Hvis gaven ikke indberettes er der mulighed for at
fremtvinge indberetningen ved pålæg af daglige bøder på samme måde som for
andre indberetninger, der er omfattet af skattekontrollovens § 9.
Derudover
er der ikke skønnet behov for at lade indberetningsordningen omfatte af
straffebestemmelsen i skattekontrollovens § 14. Der er heller ikke
fundet
behov for at oprette et særligt register hos skattemyndighederne over de
institutioner,
der er indberetningspligtige.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås dog, at skatteministeren bemyndiges
til at sætte fradrag for gaver til kulturinstitutioner i kraft. Det skyldes,
at
fradraget skal notificeres overfor Europa-Kommissionen, jf. pkt. 10 i de
almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven har virkning for gaver, der gives
den 1. januar 2005 eller senere.
Til stk. 3
Det foreslås, at udvidelsen af afskrivningsretten for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning skal have virkning for
udsmykning,
der erhverves i indkomståret 2005 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004
foretages følgende ændringer:
§ 44 A.
Udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset
fra bygninger, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4,
kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for
afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller
dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige,
der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,
som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående
udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2.
Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn
og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
1.
§ 44 A, stk.1, 1. pkt.,
affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af
erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og
bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14,
stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5
pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.«
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan
afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske
for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter
skattemyndighederne
en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne til kunsternisk udsmykning afskrives
særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Stk. 5.
Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes
fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1,
2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages i det
indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller
bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er
indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., med udelukkende
at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra og med
det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der sker en skade på den kunstneriske
udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholde, reguleres
afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.
Stk. 8.
Såfremt den skattepligtige ved en skade på
den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum
og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i
§ 24, stk. 1-5.
Stk. 9.
Fortjeneste eller tab ved salg af den
kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret
efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5.
Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og ophør
med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt andre former for
ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg efter 1. pkt.
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der
kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for
den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse, såfremt den kunstneriske
udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er
indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.
§ 44 B.
Udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf. § 14, stk. 2, nr.
4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog
finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i
§§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives på en
særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der
er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, som kunstneren selv eller
kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2.
Som
nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.
Stedsbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
2.
§ 44 B, stk.1, 1. pkt.,
affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges
eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller
tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til
beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i
kapitel
2.«
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan
afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske
for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter
skattemyndighederne
en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører bygningen, hvori den kunstneriske
udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt erhvervsmæssigt,
anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 8 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til
foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i
almenvelgørende
eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af
personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte
forening,
stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst
500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver,
som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og
det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter
personskattelovens § 20.
1.
I
§ 8 A
indsættes som
stk. 3
Stk. 2.
Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er
betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har
godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med
den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første
gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om
godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1.
oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have
virkning.
»
Stk. 3.
Gaver, der er fradraget efter § 8 S,
kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.«
§ 8 H.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2
a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,
fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.,
der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.
Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i
landet.
2.
I
§ 8 H, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Danmarks Forskningsråd” til: ”Danmarks Forskningspolitiske
Råd«.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at
Danmarks Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den
pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at
modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
3.
Efter § 8 R indsættes:
»
§ 8 S.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig
virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1fradrage gaver i form af pengebeløb, som den
skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående
kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis
den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår
modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud
fra stat eller kommune.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage
handelsværdien
af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som
giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har
modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi
fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar
betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv
frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske
genstande
kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at
frembringe
eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en
vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter
den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem
Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne
på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at
a)
gaven til
kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller
klausulering fra gavegiver,
b)
gaven gives ttil
kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
c)
kulturinstitutionen
ønsker at modtage gaven, og at
d)
kulturinstitutionen
indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.
Stk. 4.
Det er en betingelse for fradrag efter
stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende
indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for
det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr.
årligt.
Stk. 5.
Fradragsretten kan ikke udnyttes af
skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til
medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen eller af
selskaber,
som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende
indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående
anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 6.
Skattepligtige kan i stedet for fradrag
efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i
§ 8 A.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869
af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 J indsættes:
»§ 7 K.
Kulturinstitutioner, der modtager
gaver, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for
fradragsret
for gavegiver, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de
statslige told- og skattemyndigheder om gavens værdi og gavegiverens CPR-nr.,
CVR-nr. eller SE-nr.«.
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne
efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F,
§ 7 G, § 7 J, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F,
§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V,
§ 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest
den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
2.
I
§ 9
A, stk. 1,
indsættes efter »§ 7 J«: »§ 7 K«.
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal
uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (20. oktober 2004) - L 39 Retsinformation · 20. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb) Retsinformation · 3. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser) Retsinformation · 24. maj 2002
- Erhvervelse af kunst var intern uddeling og ikke en driftsomkostning for kunstfond Retsinformation · 5. september 2006
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven Retsinformation · 4. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.) Retsinformation · 6. oktober 2022