Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb)

2004/1 LSF 39Lovforslag som fremsatSkatteministeriet21. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. oktober 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af afskrivningsloven,

ligningsloven og skattekontrolloven

(Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af

reglerne for afskrivning på kunstkøb)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004

foretages følgende ændringer:

1.

§ 44 A, stk.1, 1. pkt.,

affattes således:

»Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede

bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en

bygning,

der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med

anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for

den kunstneriske udsmykning.«

2.

§ 44 B, stk.1, 1. pkt.,

affattes således:

»Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i

erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og

bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14,

stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2.«

§ 2

Læs alt

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8 A

indsættes som stk. 3

»Stk. 3.

Gaver, der

er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.«

2.

I

§ 8 H, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»Danmarks Forskningsråd« til: »Danmarks Forskningspolitiske Råd«.

3.

Efter

§ 8 R indsættes:

»§ 8 S.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og

dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde,

der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 fradrage gaver i

form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner,

der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat

eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på

tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn

om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet

til

kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte

driftstilskud fra stat eller kommune.

Gavens

handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand.

Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven.

Hvis

gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og

naturhistoriske

genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for

at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

genstanden kan kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende

myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl

om,

hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand

indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem

Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne

på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3.

Det er en betingelse for fradrag

efter stk. 1 og 2, at

a)

gaven til

kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller

klausulering fra gavegiver,

b)

gaven gives til

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c)

kulturinstitutionen

ønsker at modtage gaven, og at

d)

kulturinstitutionen

indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte

kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr.

Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter

stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5.

Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for

ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen

af

kulturinstitutionen eller af selskaber, som de samme personer eller

nærtstående

til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens

§ 2,

stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6.

Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at

fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 J indsættes:

»§ 7 K.

Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter

ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, skal efter

skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og

skattemyndigheder

om gavens værdi og gavegiverens CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr.«.

2.

I

§ 9 A, stk. 1,

indsættes efter »§ 7

J«: »§ 7 K«

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af § 2, nr. 1 og 3, og § 3.

Stk. 2.

§ 2,

nr. 1 og 3, og § 3 har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005

eller senere.

Stk. 3.

§ 1

har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, når

udsmykningen

er erhvervet i indkomståret 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke

erhvervslivets kulturengagement og forbedre kunstens vilkår. Det sker konkret

ved, at der etableres en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner og

en udvidelse af reglerne for virksomheders afskrivning på kunstkøb.

2. Fradrag for gaver til kulturinstitutioner

2.1. Formål

Etableringen af en fradragsordning for gaver til

kulturinstitutioner skal ses som led i bestræbelserne på at fremme

erhvervslivets engagement i kulturen og forbedre kunstens vilkår. Ud fra et

kulturpolitisk synspunkt vil det have betydelig værdi at styrke samarbejdet

mellem kulturinstitutionerne og erhvervslivet.

Kulturinstitutionerne

vil få mulighed for at udvide kredsen af potentielle

samarbejdspartnere og vil desuden kunne opnå økonomiske fordele i form af

øgede

driftsmidler. Muligheden for fradrag for gaver til kulturinstitutioner skal

bidrage til at skabe kreative alliancer mellem erhvervslivet og kulturlivet

og

styrke formidlingen af kunst og kultur til offentligheden generelt.

Virksomhederne

kan med henblik på at opnå et godt

omdømme have interesse i at indlede et samarbejde med forskellige

kulturinstitutioner, uden at der nødvendigvis skal være påtrængende reklame

forbundet med det. Det, at virksomhederne samtidig vil kunne opnå et

skattefradrag

for en donation, må forventes at have en positiv effekt på virksomhedernes

lyst

til at indgå i et konkret samarbejde med kulturinstitutionerne.

Private personers og virksomheders fradrag for gaver til

visse foreninger (f.eks. humanitære, religiøse, kulturelle og sportslige) er

i

dag begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500 kr.) årligt. Desuden kan

virksomheder

opnå fuldt fradrag for sponsorbidrag som reklameudgifter, hvis

reklamevirkningen står i forhold til sponsorbidragets størrelse. Hvis

sponsorbidraget indeholder betaling for elementer, der anses for at være

repræsentationsudgifter, er fradraget dog begrænset til 25 pct. af udgiften.

Med etablering af en fradragsordning vil mulighederne for

at fradrage gaver til kulturinstitutioner blive væsentligt forøgede.

Det foreslås derfor, at

1)

Virksomheder kan

fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår

har modtaget offentligt driftstilskud.

2)

Personer og

virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur-

og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående

kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.

2.2. Baggrund

Lovforslaget er et led i gennemførelse af det supplerende

regeringsgrundlag.

Det fremgår således af det supplerende regeringsgrundlag

fra august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om, at virksomheders

gaver

til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede. Forslaget er i forhold

til

regeringsgrundlaget udvidet til også at omfatte private personers gaver i

form

af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Samspillet mellem kulturen, private og erhvervslivet er i

konstant udvikling. Virksomhederne bruger f.eks. kunstens og kulturens

kreativitet til at produktudvikle og til at styrke virksomhedernes image. Og

kulturinstitutionerne får i samspillet med private og erhvervslivet bl.a. nye

scener at udfolde sig på, ny inspiration og nye økonomiske muligheder.

Den fleksibilitet, der er nødvendig for et sådant

samarbejde, bliver i dag hæmmet af de barrierer, der findes i

skattelovgivningen. Fradrag for gaver er begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500

kr.) årligt. Virksomheder kan alene fradrage et sponsorbidrag som en

reklameudgift, hvis modydelsen står i forhold til sponsorbidragets størrelse.

Disse begrænsninger er med til at begrænse virksomheders involvering i

kulturen.

Med forslaget reduceres disse begrænsninger i

skattelovgivningen. Der er således normalt ikke længere sondringer i

skattelovgivningen, der fremover vil begrænse virksomheders involvering i

kulturlivet.

2.3. De gældende regler

2.3.1. Virksomheders fradrag for sponsorbidrag m.v.

Efter statsskatteloven har virksomheder fradrag for

driftsomkostninger. For at opnå fradrag efter statsskatteloven skal udgiften

være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Derudover har virksomheder efter ligningsloven fradrag for

reklameudgifter i forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Fradragsretten for virksomhedernes sponsorbidrag er også

omfattet af disse bestemmelser. Ved sponsorbidrag forstås bidrag, som en

virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende

formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for

deres navn eller firmamærke.

Boks 1. Sponsorering

Sponsorering

i snævrere forstand er knyttet til en

forventet reklameeffekt overfor en potentiel kundekreds, jf. ligningslovens

§ 8. Fradragsretten har her som forudsætning, at bidraget alene ydes af

reklamemæssige grunde.

Ligningsmyndighederne foretager et skøn over, om

virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede

bidrag. I vurderingen medgår overvejelser om, hvorvidt karakteren af

virksomhedsområdet sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden

opnår gennem sit sponsorbidrag, er samstemmende. I den forbindelse ses der på

virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med

reklamens målgruppe.

Der kan i en sponsoraftale også indgå elementer, som

virksomheden anvender i repræsentationsmæssig øjemed, f.eks. billetter til en

afgrænset del af virksomhedens forretningsforbindelser. I dette tilfælde er

fradragsretten begrænset til 25 pct. efter ligningslovens § 8,

stk. 4. Ligningsmyndighederne foretager et skøn over, om en andel af en

sponsoraftale kun kan opnå begrænset fradragsret.

I alle andre tilfælde betragtes sponsorbidraget som en

gave, der alene kan fradrages efter reglerne i ligningslovens § 8 A.

Hvis virksomheden ved sponsorbidraget opnår en

reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag, er

sponsorbidraget fuld fradragsberettiget som reklameudgift. Reklameværdien

består

ofte i en pligt for bidragsmodtageren til at tillade opsætning af reklamer.

Betegnelsen sponsorbidrag omfatter således både bidrag, der

er fradragsberettigede som reklameudgifter og bidrag, der ikke er

fradragsberettigede. Dette giver dog i praksis en række

afgrænsningsproblemer.

En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en

fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes alene af reklamemæssige

grunde og ikke udelukkende af personlig interesse for sponsormodtagerens

aktivitet. Desuden skal bidraget svare til den reklameværdi, der er en følge

af

sponsoraftalen. Opnås der ikke en til bidraget svarende reklameværdi, er der

ikke fradragsret. I dette tilfælde må sponsorbidrag betragtes som en

ikke-fradragsberettiget gave. For sponsorbidrag til både sportslige,

kulturelle

og lignende aktiviteter gælder således i dag ens regler.

2.3.2. Fradrag for gaver (ligningslovens § 8

A)

Det står enhver virksomhed eller privatperson frit for at

donere gaver til kulturinstitutioner – også selvom de ikke nødvendigvis

opnår

fradrag herved.

Gaver til visse godkendte foreninger og institutioner kan

fradrages. Den modtagende institution skal anvende sine midler i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større

kreds af personer. Kulturelle/kunstneriske aktiviteter falder ind under

dette.

Fradraget kan ikke overstige 5.000 kr. årligt. Fra og med indkomståret 2005

er

dette beløb ændret til et grundbeløb på 3.900 kr. (1987-niveau), der

reguleres

efter personskattelovens § 20. For 2005 er beløbsgrænsen 6.500 kr. De

første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Disse regler gælder for både

personer

og selskaber.

Bestemmelsen i ligningsloven § 8 A giver således

fradragsret for bidrag til en bred gruppe fonde og foreninger, herunder også

kulturelle foreninger. Fradraget er som nævnt beløbsmæssigt begrænset.

2.3.3. Testamentariske

gaver

Dødsboer med formue under en vis grænse (2005: 1.746.100

kr.) er fritaget for at betale indkomstskat. Disse dødsboer skal alene betale

boafgift.

Hvis afdøde i sit testamente har ønsket at betænke en

velgørende organisation, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A,

skal

der dog ikke betales boafgift af gaven.

Forslaget om fradrag for gaver til kulturinstitutioner vil

således kun have betydning for skattepligtige dødsboer over 1,7 mio. kr.

2.3.4 Fradrag for fonde

Der gælder særlige regler om uddelinger og hensættelser til

almenvelgørende og lignende formål, som foretages af fonde.

Fonde beskattes efter regler, der i princippet svarer til

dem, der gælder for aktieselskaber. For ikke at forhindre en fond i at

varetage

de interesser, som fremgår af dets vedtægter, indeholder

fondsbeskatningsloven

en række særregler om fradragsret for uddelinger og hensættelser.

Fonden kan efter regler, der svarer til de regler, der

gælder for aktieselskaber, fradrage driftsomkostninger. En fonds

sponsorudgifter,

der som led i fondens virksomhed afholdes for at bringe den i stand til at

varetage sine formål, vil således kunne fradrages som driftsomkostninger.

Der er ingen skattemæssig begrænsning i fondens

uddelingsadgang. Dog kan fradraget for uddelinger ikke overstige den

skattepligtige indkomst opgjort efter almindelige regler.

En uddeling kan enten være fradragsberettiget som en

almenvelgørende eller i øvrigt almennyttig uddeling, eller som en

vedtægtsbestemt uddeling. Er det sidste tilfældet, er det en betingelse for

fradragsretten, at modtageren beskattes af udlodningen.

Fonden kan desuden til konsolidering fradrage et beløb

svarende til 25 pct. af årets uddeling til almennyttige formål.

Hvis fondens økonomiske forhold ikke tillader, at et

projekt gennemføres på én gang, kan der med fradragsret hensættes beløb til

senere uddeling til almennyttige formål. Er der særligt tale om kulturelle

– herunder

kunstneriske - formål, kan det tillades, at hensættelserne finder sted til

ikke

nærmere konkretiseret formål, der blot realiseres inden en periode, der ikke

kan overstige 15 år.

Fonde har således en videre adgang end selskaber og

personligt ejede erhvervsvirksomheder til at foretage fradrag for tilskud til

kulturelle aktiviteter.

2.4. Forslagets indhold

Det foreslås, at

1)

virksomheder kan

fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår

har modtaget offentligt driftstilskud,

2)

personer og

virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur-

og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående

kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på

tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn

om driftstilskud fra stat eller kommune.

2.4.1. Skatteydere berettiget til fradrag

Fradragsordningen omfatter efter forslaget som udgangspunkt

alle skattepligtige erhvervsdrivende, dvs. fysiske personer, selskaber, fonde

og dødsboer. Forslaget omfatter både fuldt og begrænset skattepligtige

personer.

De erhvervsdrivende kan fradrage de pengegaver, der er givet til

kulturinstitutionen.

Hvis gaven er et kunstværk eller en kultur- og

naturhistorisk genstand, som den pågældende kulturinstitution ønsker at

modtage, udvides efter forslaget kredsen af skatteydere, der er berettiget

til

at foretage fradrag, til alle skatteyderne. I det tilfælde kan skatteyderne

fradrage værdien af kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske

genstand.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af

kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til en

kulturinstitution

er også omfattet af bestemmelsen.

Lovforslaget indeholder ikke nogen beløbsmæssig grænse

eller en grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der

kan

anvendes på gaver til kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle

virksomheder

indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle

begrænsninger for anvendelsen af selskabets midler.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ligesom bestemmelsen

i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for fradragsberettigede

gaver

på 500 kr. og et årligt bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget.

Derved lettes administrationen af ordningen.

2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen

Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller

kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet

af

fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred

forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder,

teatre,

biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre,

udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at

kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken,

højskoler, lokalradio og –tv er ikke omfattet af ordningen.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på

tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn

om driftstilskud fra stat eller kommune.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være

tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog

også

være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får

driftstilskud

i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om

den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det

derfor,

at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår

har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter

er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en

fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en

kulturinstitution og private virksomheder.

Der kan gives gaver

til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til

et museum.

Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal

institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin

offentlige

hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer

enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens

økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde

eventuelle

afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.

2.4.3. Gaver omfattet af fradragsordningen

Efter forslaget har virksomheder fradrag for pengegaver.

Virksomheder og private har desuden fradrag for værdien af kunstværker samt

kultur- og naturhistoriske genstande.

Ved ordet gave forstås i denne sammenhæng alle former for

ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer

en

modydelse fra institutionen.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke med

indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemsskab af en

støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemsskabet medfører, at

virksomheden

får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens

forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter

de

almindelige fradragsregler, jf. afsnit 2.3.

For

aktie- og anpartsselskaber

medfører den

foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre

mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag

for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre

lettelse af selskabernes administrative belastning. For aktieselskaber og

finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle

virksomheder dog nogle begrænsninger, der kan medføre, at disse virksomheder

fortsat har behov for at foretage en regnskabsmæssig opdeling. For selskaber

og

fonde foretages fradraget i den skattepligtige indkomst.

For

personligt ejede virksomheder

vil der fortsat

være behov for at sondre mellem sponsorudgifter og gaver, da fradraget for

gaver alene er et ligningsmæssigt fradrag og ikke et

driftsomkostningsfradrag.

Skatteværdien for sponsorbidrag vil således normalt være større end

skatteværdien for gaver.

Private personer er ikke omfattet af fradragsordningen for

pengegaver og kan fortsat kun fradrage disse efter reglerne i ligningslovens

§ 8 A.

Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for

gaver i form af kunstværker og kulturgenstande til kulturinstitutioner.

Begrebet

kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen

af

de kultur- og naturhistoriske museers virksomheds i museumsloven.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er

en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og

betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er

en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens

struktur,

processer eller funktioner.

For gaver i form af

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande fradrages efter

forslaget

gavens handelsværdi. Gavens handelsværdi fastsættes af en af

Kulturministeriet

udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der

modtager gaven.

Nogle

kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de

ikke

ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den

pågældende

kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som et kunstværk, indhenter den skatteansættende myndighed en

vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter den

skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem

Kulturarvsstyrelsen.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

2.4.4 Forskel mellem den nye fradragsordning og de

gældende regler

Med den foreslåede fradragsordning udvides reglerne i

ligningslovens § 8 A både for virksomheder og private.

For virksomheder fjernes for det første den maksimale

beløbsgrænse for pengegaver. Desuden kræves det heller ikke længere, at den

pågældende institution er godkendt efter de særlige regler i ligningslovens

§ 8 A. I dag er ikke alle de institutioner, der modtager driftstilskud

fra

staten eller kommunen godkendt efter denne bestemmelse.

For så vidt angår gaver i form af kunstværker samt kultur-

og naturhistoriske genstande gælder den foreslåede fradragsordning både for

private og virksomheder.

Tabel 1 indeholder en skematisk oversigt over de gældende

regler og de foreslåede regler for selskaber, personligt ejede virksomheder

og

private.

Tabel 1. Oversigt over forskelle mellem gældende skatteregler

og foreslåede nye regler om fradrag for gaver til kulturinstitutioner

Gældende regler

Nye regler

Selskaber

Fradrag for gaver til foreninger, der er omfattet af

ligningslovens § 8 A.

Maksimalt fradrag 5.000 kr.

De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven

skal mindst være på 500 kr.

Nyt ligningsmæssigt fradrag for pengegaver og gaver i

form af kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner.

De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven

skal mindst være på 500 kr.

Fradrag (100 pct.) for sponsorbidrag (reklame og personaleudgifter).

Begrænset fradrag (25 pct.) for sponsorbidrag (repræsentation).

Da skatteværdien af et driftsomkostningsfradrag for et

selskab er den samme for gaver og sponsorbidrag er der ikke længere et

skattemæssigt behov for at sondre.

I øvrigt uændrede regler.

Personligt ejede virksomheder

Ligningsmæssigt fradrag for gaver til foreninger, der er

omfattet af ligningslovens § 8 A.

Maksimalt fradrag 5.000 kr.

De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven

skal mindst være på 500 kr.

Nyt ligningsmæssigt fradrag for pengegaver og gaver i

form af kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner.

De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven

skal mindst være på 500 kr.

Fradrag (100 pct.) for sponsorbidrag (reklame og personaleudgifter).

Begrænset fradrag (25 pct.) for sponsorbidrag (repræsentation).

Da skatteværdien af et driftsomkostningsfradrag for

personligt ejede virksomheder er forskellig er der fortsat behov for at

sondre

mellem gaver og sponsorbidrag.

I øvrigt uændrede regler.

Personer

Kun fradrag for gaver til foreninger, der er omfattet af

ligningslovens § 8 A.

Maksimalt fradrag 5.000 kr.

Nyt ligningsmæssigt fradrag for gaver i form af kunstværker

eller kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner.

De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Gaven

skal mindst være på 500 kr.

De første 500 kr. af værdien af gaven er ikke fradragsberettigede.

Gaven skal have en værdi af mindst 500 kr. Ligningsmæssigt fradrag for gaver

til kulturinstitutioner.

I øvrigt uændrede regler.

2.4.5 Den skattemæssige virkning af den nye

fradragsordning

Fradraget er efter forslaget et ligningsmæssigt fradrag,

idet gaver til kulturinstitutioner fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For selskaber og fonde er det dog et fradrag i den

skattepligtige indkomst.

Skatteværdien af fradraget er 30 pct. for selskaber og 50

pct. for skattepligtige dødsboer. For personer, herunder selvstændige

erhvervsdrivende, vil skatteværdien i gennemsnit udgøre 33,3 pct.

Det forhold, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag,

har især betydning for de personligt ejede virksomheder. Det kan illustreres

ved følgende eksempel: En tandlæge har købt og afskrevet et maleri til

tandlægeklinikken.

Tandlægen er omfattet af virksomhedsordningen. Tandlægen ønsker at give

maleriet

til det lokale kunstmuseum. Maleriet tages herefter ud af

virksomhedsordningen,

og de genvundne afskrivninger beskattes med 60 pct. Maleriet er herefter

overført til tandlægens private del og kan doneres med en skatteværdi på 33,3

pct. (gennemsnitskommune) til kunstmuseet.

Da fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, vil der fortsat

for personligt ejede virksomheder være behov for at sondre mellem gaver og

sponsorudgifter, der anses for at være driftsomkostninger.

Der er flere årsager til, at skatteværdien af fradraget i

forslaget er begrænset til 33,3 pct., både når privatpersoner og selvstændig

erhvervsdrivende betragtes. For det første svarer det til skatteværdien for

ligningslovens §8A-fradrag. Endvidere er skatteværdien af fradraget for

erhvervsdrivendes kontingenter til arbejdsgiverforeninger også kun 33,3 pct.

til trods for deres nære tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet.

I nedenstående boks 2 er forskellen mellem den

skattemæssige behandling af en reklame- eller sponsorudgift og et fradrag

efter

lovforslagets regler illustreret. Det forudsættes, at skatteydernes samlede

indkomstforhold bevirker, at der betales topskat.

Boks 2. Illustration af forskel på den

skattemæssige behandling af reklame- og sponsorudgifter og det foreslåede

gavefradrag.

Fradrag som reklame (driftsomkostning)

Ligningsmæssigt fradrag

Omsætning

100

Omsætning

100

Almindelige driftsudgifter

30

Almindelige driftsudgifter

30

Reklame

20

Overskud

70

Skattepligtig indkomst

50

Arbejdsmarkedsbidrag

5,6

Personlig indkomst

64,4

Skat:

Gave

20

62,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag

31,5

Skattepligtig indkomst

44,4

Skat:

Af skattepligtig indkomst (33,3 pct.)

14,8

Af personlig indkomst (26,4 pct.)

17,0

Samlet indkomstskat

31,8

Arbejdsmarkedsbidrag

5,6

Skat m.v. i alt

37,4

Forskel i skat

m.v.

5,9

3. Udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb

3.1. Formål

Formålet med forslaget er at lempe afskrivningsreglerne for

virksomheders kunstkøb, således at virksomhederne fremover også kan afskrive

kunstkøb, selv om de er beliggende i ejendomme, hvor der også er

privatboliger,

hvilket de nuværende regler forhindrer. Begrænsningen skal fremover kun gælde

virksomheder, der har adresse i en- og tofamilieshuse.

3.2. Baggrund

I 2000 indførtes der i afskrivningsloven adgang til

afskrivning på kunstnerisk udsmykning af bygninger (nyopførte, ombyggede

eller

tilbyggede).

Som led i gennemførelsen af regeringsgrundlaget blev denne

afskrivningsadgang i 2002 udvidet, således at den omfatter kunstnerisk

udsmykning af alle udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, dog ikke

beboelsesbygninger. Desuden indførtes der adgang til, at virksomheder i visse

tilfælde kan foretage afskrivning på billedkunst og skulpturer, som ikke er

en

del af selve bygningen.

Afskrivningsretten gælder alene for kunstnerisk udsmykning,

der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt anvendte

bygninger.

Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget var der ønsker fra bl.a.

Billedkunstnernes Forbund fremme om, at afskrivningsretten også skulle

omfatte

virksomheder, der var beliggende i ejendomme, hvor der både findes beboelse

og

erhverv.

Ønsket blev ikke imødekommet, men den daværende

skatteminister tilkendegav, at han ville følge udviklingen i anvendelsen af

de

nye muligheder i lovgivningen, og udarbejde en redegørelse til Folketingets

Skatteudvalg,

der skulle belyse erfaringerne med ordningen.

Skatteministeriet udarbejdede i foråret 2004 en redegørelse

om de hidtidige erfaringer med afskrivninger på kunst. Redegørelsen er den 6.

april 2004 sendt til Folketingets Skatteudvalg (Alm. del – bil. 379).

Redegørelsen

var baseret på et rundspørge (stikprøve), som Told- og Skattestyrelsen havde

foretaget.

Konklusionen i redegørelsen var:

»Stikprøven tyder på, at reglerne om afskrivning på

kunstkøb kun er anvendt i meget begrænset omfang. Der foreligger ikke nærmere

oplysninger om på hvilken type kunstværk bestemmelsen har fundet anvendelse.

Det virker umiddelbart som om, at begrænsningen af reglerne

til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte bygninger i større byer som bl.a.

København har begrænset anvendelsen af reglerne betydeligt.

De foreliggende oplysninger tyder altså ikke i særlig

omfang på, at de nye regler har medført det misbrug som flere parter frygtede

i

forbindelse med behandlingen af lovforslaget.«

På grundlag af redegørelsen tilkendegav kulturministeren og

skatteministeren, at der ville blive fremsat forslag om lempelse af

afskrivningsreglerne for kunstkøb i den kommende samling. Den foreslåede

ændring

er en følge heraf.

3.3. De gældende regler

Efter afskrivningsloven kan fritstående kunstværker, der

ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med

25 pct. årligt på linje med virksomhedens andre driftsmidler.

Loven opstiller i øvrigt følgende krav for, at der skal

kunne afskrives på kunstværket:

1)

Afskrivningsretten

gælder alene for kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i rent

erhvervsmæssigt

anvendte bygninger.

2)

Afskrivningsretten

består alene i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning anvendes

erhvervsmæssigt

3)

Afskrivningsretten

gælder alene førstegangskøb af et originalt kunstværk.

4)

Kunstneren, der har

skabt værket, må ikke være nærtstående til den skattepligtige, der køber

kunstværket.

I tilfælde hvor der opstår uenighed mellem virksomheden og

de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning er

kunst eller ej, foretager Akademiraadet en vurdering af den kunstneriske

udsmykning.

Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst medregnes

fortjeneste eller tab i den skattepligtiges indkomst i salgsåret efter

reglerne

i afskrivningsloven.

3.4. Forslagets indhold

Det foreslås, at kriterierne for afskrivninger på kunstkøb

lempes, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger på

kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både findes

virksomheder og boliger.

En- og tofamiliehuse er for at imødegå en sammenblanding

mellem privat- og erhvervssfæren ikke omfattet af den foreslåede udvidelse af

afskrivningsadgangen.

Med justeringen af ordningen ønskes sikret, at anvendelsen

af afskrivningsreglerne for kunstkøb får det omfang, som det oprindeligt var

tiltænkt.

4. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt og

kommune

Det skønnes, at lovforslaget samlet vil medføre et årligt

provenutab på 35 mio. kr. Det beror på følgende antagelser:

Det skønnes – på baggrund af en undersøgelse fra

Kulturministeriet vedrørende 1999 – at virksomheder på nuværende

tidspunkt yder

økonomiske bidrag til de danske kulturinstitutioner for ca. 300 mio. kr.

årligt. Langt de fleste bidrag må antages at være sponsorbidrag, for hvilke

virksomhederne har fuld fradragsret. Det er skønsmæssigt antaget, at

virksomhederne årligt vil donere 100 mio. kr. mere til kulturinstitutionerne

med fradragsret efter forslaget. Donationerne forventes i et vist omfang at

stamme fra virksomheder, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet, men

som hidtil ikke har kunnet/ønsket at opfylde kravene til fradrag for

sponsormidler i form af meget tydelig eksponering af selskabets navn og logo.

Muligheden for at både privatpersoner og virksomheder kan

yde bidrag i form af kunst og kultur- og naturhistoriske genstande skønnes at

have en mindre provenumæssig effekt.

Det understreges, at der bør tages store forbehold overfor

det samlede skøn vedrørende kulturdonationer. Flere faktorer – herunder

mulige

store enkeltstående donationer - vanskeliggør skønnet over

provenuvirkningerne.

Af provenutabet vedrører ca. 9 mio. kr. de kommunale

skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 30 mio. kr.

Forslaget vedrørende justering af afskrivningen på kunstkøb

vil kunne holdes indenfor rammen af provenuskønnet vedrørende den nuværende

ordning.

5. Administrative konsekvenser for stat, amt og

kommunerne

Forslaget om fradrag vedr. gaver til kulturinstitutioner

vil medføre etablering af en indberetningsordning for de modtagende

institutioner. Etablering af indberetningsordningen skønnes at medføre

engangsudgifter

på maksimalt 4 mio. kr. for ToldSkat. Der vil ikke være nævneværdige

administrative driftsomkostninger forbundet med ordningen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reglerne vedrørende fradrag for gaver til kulturinstitutioner

vurderes at medføre store positive direkte konsekvenser for de virksomheder,

der giver pengegaver, kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner, der i det foregående år har modtaget offentligt

driftstilskud. Konsekvensen består i, at virksomhederne bliver berettigede

til

at fradrage gavernes værdi i virksomhedernes indkomstopgørelse.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder beliggende i en ejendom, hvor der både findes

virksomheder og boliger, kan vælge at benytte sig af muligheden for at

afskrive

på kunstkøb. For de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed vurderes

loven at medføre små omstillingsbyrder og små løbende byrder. Virksomhederne

skal oprette nye konteringsposter i deres bogføringssystem, og virksomhederne

skal anvende revisorbistand i forbindelse med denne ændring. Disse

konsekvenser

fremgik af en testpanelundersøgelse af L 188: Forslag til lov om ændring af

afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed

for

visse hæderspriser), der vedrører en lignende lovændring.

For de virksomheder, der vælger at fradrage gaver til

kulturinstitutioner, vurderes loven at medføre små negative løbende byrder,

da

fradragene skal opgives.

Loven vurderes endeligt at give små løbende lettelser for

selskaber, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet. Disse selskaber

skal fremover ikke dokumentere, at bidrag ydet til en kulturinstitution står

mål med den reklameværdi, selskabet har opnået. Samtidig forsvinder den

usikkerhed, der måtte være om, hvorvidt et bidrag til en kulturinstitution

vil

være fradragsberettiget som reklame.

Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har vurderet, at

de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke havde et sådant omfang,

at forslaget skulle testes i et virksomhedspanel.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil gøre det lettere for borgere at donere

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner.

10. Forholdet til EU-retten

Forslagets regler om fradrag for gaver til

kulturinstitutioner giver anledning til spørgsmål i relation til

EF-traktatens

statsstøttebestemmelser. Bestemmelser, der indebærer statsstøtte, skal

notificeres overfor Europa-Kommissionen og kan først sættes i kraft efter

Europa-Kommissionens godkendelse. Det foreslås på den baggrund, at

tidspunktet

for bestemmelsernes ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at

bestemmelsen i giver fald først træder i kraft, når Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i

lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser om fradrag for

gaver til kulturinstitutioner til lovovervågning i en tre årig periode, dvs.

i

årene 2005-2007. Skatteministeren fremlægger derfor i 2008 en redegørelse om

de

pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om

intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.

12. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den Danske

Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer,

Frederiksberg Kommune, HTS-Handel, Transport, Service, Håndværksrådet,

IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Landsorganisationen

i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i

Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Gallerisammenslutning,

Dansk Kunstnerråd, Danske Billedkunstneres Fagforening,

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det Kongelige Bibliotek,

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Teater, Foreningen af

Danske kunstmuseer,

ISOBRO -

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation,

Kulturarvsstyrelsen,

Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og

Statsbiblioteket.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i

Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet,

Kulturministeriet , Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Oversigt over modtagne høringssvar

Organisation/

myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer til

bemærkninger

Billedkunstner-nes

Forbund

Afskrivning på

kunstkøb

Har ikke bemærkninger til de fremsatte ændringer.

Forbundet foreslår at også større beboelsesejendomme får

mulighed for at afskrive kunstkøb, f.eks. ejendomme med mere end 6

beboelseslejligheder.

Forslaget er ikke udvidet til at omfatte beboelsesejendomme.

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevæ-gelsens

Erhvervsråd

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

AErådet finder det ikke hensigtsmæssigt at søge at

forbedre kunstens vilkår gennem indførelse af nye skattefradrag.

Lovforslaget er et led i gennemførelsen af det

supplerende regeringsgrundlag.

Da der ikke er nogen beløbsmæssig grænse eller en grænse

for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på

gaver til kulturinstitutioner, kan forslaget medføre et betydeligt provenutab

for det offentlige.

Lovforslaget er udtaget til lovovervågning, så

anvendelsen af ordningen vil blive fulgt tæt.

AErådet finder, at provenutabet derfor kan blive

væsentligt større end de skønnede 35 mio. kr. årligt afhængig af ordningens

udbredelse.

Lovforslaget er udtaget til lovovervågning, så

anvendelsen af ordningen vil blive fulgt tæt.

Hertil kommer, at indførelsen af nye skattefradrag

bidrager til at komplicere skattereglerne modsat den forenkling, der i øvrigt

er et erklæret mål.

Der vil blive behov for øget skattekontrol, ligesom der

vil fremkomme en række vanskelige grænsetilfælde herunder spørgsmålet om,

hvorvidt den donerede genstand kan kvalificeres som et kunstværk samt

spørgsmålet om værdiansættelsen af genstanden.

Lovforslaget medfører ikke behov for øget skattekontrol.

Tværtimod etableres der en indberetningsordning for kulturinstitutioner, der

gør det mere overskueligt for både giver og skattemyndigheder. Afgørelsen af

om der er tale om et kunstværk sker i tvivlstilfælde med bistand fra

Akademirådet og for kultur- og naturhistoriske genstande gennem

Kulturarvsstyrelsen.

Genstandene værdiansættes af en skønsmand. Disse regler gør det lettere at

foretage de nævnte afgrænsninger.

Det fremgår af forslaget, at for personligt ejede

virksomheder vil der fortsat være behov for at sondre mellem sponsorudgifter

og gaver, da fradraget for gaver alene skal være et ligningsmæssigt fradrag

og ikke et driftsomkostningsfradrag. Skatteværdien for sponsorbidrag vil

således normalt være større end skatteværdien for gaver. Der opnås således

ikke nogen forenkling for disse virksomheder.

Virksomhederne bruger i forvejen disse sondringer, når

bl.a. kontingent til arbejdsgiverforeninger og gaver efter ligningslovens

§ 8 A fradrages.

Afskrivning på

kunst

Efter AErådets opfattelse viser den begrænsede

anvendelse af den nuværende ordning, at det ikke er en uhensigtsmæssig måde

at støtte kunstnerne på og at man ikke bør gå videre ad denne vej for at

forbedre

kunstnernes vilkår.

De gældende regler var et led i gennemførelsen af

regeringsgrundlaget.

Forslaget om at lempe kriterierne for afskrivning på

kunstkøb vil efter AErådets vurdering skabe øget risiko for en sammenblanding

mellem privat- og erhvervssfæren, selvom virksomheder beliggende i én- og

tofamiliehuse ikke er omfattet af forslaget.

Den mest åbenbare mulighed for misbrug undgås ved, at

virksomheder, der er beliggende i en- og tofamilieshuse ikke er omfattet af

ordningen.

Hertil kommer de betænkeligheder, der knytter sig til

den gældende ordning, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den kunstneriske

udsmykning er kunst eller ej, samt kravet om at kunstneren, der har skabt

værket, ikke er nærtstående til den skattepligtige, der køber kunstværket.

Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af en

redegørelse om erfaringerne med ordningen til Folketingets Skatteudvalg

konstateret misbrug af den nuværende ordning.

Mere principielt finder AErådet, at afskrivningsretten

normalt er knyttet til et formuegode, hvis værdi gradvist forringes som

f.eks. en maskine. En sådan værdiforringelse behøver ikke at indtræffe for et

kunstværk.

Hvis f.eks. et kunstværk sælges til en højere pris end

det er afskrevet til vil de genvundne afskrivninger blive beskattet.

Samlet set vurderer AErådet, at begge dele af

lovforslaget er en uhensigtsmæssig måde at støtte kunsten og kunstnerne på.

Det bidrager til at komplicere skattereglerne, det øger kontrolbehovet, samt

medfører

et ikke ubetydeligt provenutab for det offentlige.

AErådet

kan

derfor ikke støtte lovforslaget.

Center for

Kvalitet i ErhvervsRegulering

Centeret foreslår ændrede formuleringer af afsnittede om

de erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

De foreslåede ændringer er indarbejdet i bemærkningerne.

Center for Kvalitet i Erhvervs-Reguleringen har

vurderet, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke havde et

sådant omfang, at forslaget skulle testes i et virksomhedspanel. Centeret

foreslår ændrede formuleringer af afsnittede om de erhvervsøkonomiske

konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Dansk Gallerisammenslutning

Afskrivning på

kunstkøb

Sammenslutningen glæder sig over, at loven nu

formuleres, så den store gruppe virksomheder, der i den nuværende lov er

afskåret

fra afskrivningsretten på kunst, nu bliver omfattet af loven.

Det foreslås yderligere, at retten til afskrivninger

udvides til at omfatte førstegangssalg fra både kunstner og fra galleriet

således, at galleriet fra kunstneren kan købe værket fra kunstneren til lager

og gensælge det (første gang) med afskrivningsret.

Formålet med den oprindelige ændring af afskrivningsloven

i 2002 var, at forbedre vilkårene for kunstnere. Ved udformningen af loven

blev der lagt vægt på, at den stigende efterspørgsel efter kunst skulle komme

de aktive kunstnere til gode.

Regeringen har lagt vægt på, at kunstnerne skal gives

gode vilkår for at udøve deres kunst. Dette skal ikke ske gennem større

tilskud, men derimod ved at stimulere efterspørgslen efter kunst. Hensynet

til de aktive kunstnere er endvidere i bemærkningerne udtrykt ved, at værket

skal være købt direkte af kunstneren. Ligeledes ifølge bemærkningerne kan

dette dog omfatte, at der kan afskrives på kunst købt gennem gallerier og

gennem andre formidler af billedkunst, der har kunstværket i kommission fra

kunstneren. En ændring af reglerne så de omfatter værker, der er solgt til et

galleri vil være i strid med disse intentioner og er derfor ikke medtaget i

lovforslaget.

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Sammenslutningen glæder sig over lovforslaget, som

utvivlsomt vil øge interessen for kulturinstitutionerne. Desuden glæder det

sammenslutningen, at lovforslaget omfatter privatpersoner.

Sammenslutningen gør opmærksom på, at en kunstgenstand

kan vurderes på 3 forskellige måder: Forsikringsvurdering, som angiver

genanskaffelsesværdien, handelsværdien og bovurderingen, der angiver hvad man

forvente ved tvangssalg nu. Der er over 100 pct. forskel på de tre

forskellige

metoder.

Det er i lovteksten præciseret, at hovedreglen er

vurdering efter handelsprisen. Hvis gavegiver selv producerer eller

forhandler kunstværket eller den kulturhistoriske eller naturhistoriske

genstand

produktionsprisen eller indkøbsprisen.

Det foreslås det i lovteksten angives hvilken

prisfastsættelse, man ønsker, og at der i loven fastlægges hvilken procedure

for udpegning af skønsmænd for forskellige specialområder f.eks. i samråd

mellem Kulturministeriet og de respektive organisationer som

Billedkunstnernes

Forbund, Dansk Gallerisammenslutning og Dansk Auktionslederforening.

Det er kulturministeriet, der forestår udpegningen af

skønsmænd. Udpegningen af skønsmænd vil tage højde for de forskellige

genstande, der er omfattet af fradragsordningen. Der skønnes ikke at være

behov

for at fastsætte særlige procedurer for udpegning.

Sammenslutningen finder også, at det skal fremgå om

prisfastsættelsen er et forhandlingsspørgsmål mellem giveren og modtageren.

Efter lovforslaget anvendes skønsmandens

prisfastsættelse. Prisfastsættelsen er ikke et forhandlingsspørgsmål mellem

giver og modtager.

Dansk Industri

Dansk Industri har ikke tekniske bemærkninger til selve

lovforslaget. Dansk Industri er positiv overfor planerne om at udvide området

for samspillet mellem erhvervslivet og kulturlivet.

Dansk Industri gør opmærksom på en konkret retssag om

momsfradrag for udgifterne til fodboldbilletter, der hæmmer samspil mellem

kultur, sport og erhvervsliv.

Den nævnte problemstilling berøres ikke af lovforslaget.

Skatteministeriet har nedsat en projektgruppe, der ses på samspillet mellem

skatte- og momsreglerne på udvalgte områder. Den nævnte problemstilling

indgår i dette arbejde. Dansk Industri er orienteret herom.

Det Kongelige

Bibliotek

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens

Arkiver, Statens Museum for Kunst og Statsbiblioteket finder det meget

positivt,

at regeringen ønsker at støtte erhvervslivets kulturengagement og forbedre

kunstens og kulturens vilkår.

Institutionerne finder det uheldigt, at virksomheder kun

kan få fradrag for værdien af gaver i form af kunstværker og kultur- og

naturhistoriske genstande. De ønsker alle gaver omfattet af ordningen.

En fradragsordning for naturaliegaver gør

skattelovgivningen mere kompliceret. Fradragsordningen er derfor begrænset

til de naturaliegaver som det er væsentligt for kulturinstitutionen, at man

kan modtage. Det drejer sig om kunstværker og kultur- og naturhistoriske

genstande.

Institutionerne finder heller ikke, at denne begrænsning

er i overensstemmelse med det supplerende regeringsgrundlag.

Den foretagne afgrænsning er i overensstemmelse med det

supplerende regeringsgrundlag. Lovforslaget går i øvrigt videre end

regeringsgrundlaget,

idet også private får fradrag for værdien af kunstværker og kultur- og

naturhistoriske

genstande.

Der savnes en beskrivelse af, hvad der forstås ved

kunstværker.

Institutionerne finder , at private også skal have

fradragsret for kontante gaver.

Det er ikke fundet muligt, at indsætte en entydig

definition af et kunstværk i bemærkningerne til lovforslaget. Det skyldes, at

kunsten er mere dynamisk og hele tiden udvikler sig. Ved en definition vil

man kunne afskære visse typer kunst for fradragsordningen. Dette ønskes ikke.

I stedet foreslås, at Akademiet for de Skønne Kunster kan udtale sig om der

er tale om et kunstværk. Derved tages højde for kunstens dynamik.

Det bemærkes, at der ikke kan være tale om at give

skattefradrag for genstande, hvor der i forvejen består en pligt til at

aflevere

f.eks. i forhold til arkivloven, pligtafleveringsloven og museumsloven. Der

kan derfor være en risiko for, at en gavegiver løber ind i sag om

understukket

danefæ i stedet for at opnå fradrag.

Der er ikke fradrag for gaver som der er pligt til at

aflevere.

Institutionerne tilslutter sig forslaget om at udpege

særlige skønsmænd som vurderer markedsværdien. De finder dog, at det skal

være muligt ikke at bruge skønsmand, hvis markedsværdien må anses for kendt.

De finder desuden, at vurderingerne for gaver til museer bør foretages af

folk udenfor museumsverdenen.

For at sikre et sikkert grundlag for skattefradraget er

det vigtigt, at der i alle tilfælde anvendes en skønsmand.

Institutionerne ønsker en særregel for værdiansættelse,

hvis gaven består af f.eks. samlede arkiver fra kunstnere eller politikere.

Det vil være uheldigt, hvis de kun får fradrag for blæk og papir.

Der findes ikke, at være behov for at indsætte en

yderligere regel for vurdering af de nævnte arkivalier.

Der gøres opmærksom på, at lovforslaget påfører

institutionerne omkostninger til skønsmænd som de ikke har i dag.

Ved at anvende skønsmanden sikres også, at ordningen

anvendes til de genstande, som det er af væsentlig betydning for

kulturinstitutionen, at man modtager.

Institutionerne finder at kulturel virksomhed må forstås

bredt, således at det er muligt at modtage gave til musik- eller

dansearrangement

i forbindelse med en udstillingsåbning.

Begrænsningen til kun anvendelse til kulturel aktivitet

betyder kun, at der ikke kan gives gaver til kommercielle aktiviteter,

således at gaven kan have en konkurrenceforvridende virkning. De nævnte

aktiviteter i forbindelse med åbning af en udstilling vil være kulturelle

aktiviteter.

Iflg. bemærkningerne forpligtes kulturinstitutioner til

at afholde afledte driftsudgifter indenfor nuværende driftsramme ved

anlægsgaver.

Institutionerne går ud fra, at der i særlige situationer kan optages

drøftelser med Kulturministeriet om finansiering af driftsudgifter.

Formuleringen er ændret, så det fremgår, at såfremt

gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen – inden

gaven

accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af,

at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer

enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens

økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde

eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.

Evt. drøftelser med hovedtilskudsyderen skal således altid ske før gaven

accepteres.

Det Kongelige Teater

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Det Kongelige Teater hilser det overordnede formål med

lovforslaget velkommen.

Teatret fortolker lovforslaget således, at den del af et

sponsorat, der hverken modsvares af reklame eller hospitalityydelser fremover

vil kunne vil kunne fradrages fuldt ud i virksomhedens skattepligtige

indkomst. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 10.

september 2003.

Det er en forudsætning for fradraget for gaver til

kulturinstitutioner, at der ikke er forbunden nogen form for modydelse med

gaven. Det er uklart i høringssvaret om de ydelser som Teatret tænker på er

forbunden med en modydelse. Østre Landsrets dom vedrører ikke skattereglerne,

men reglerne om momsfradrag for udgifterne til fodboldbilletter. Der henvises

til kommentarerne til høringssvaret fra Dansk Industri.

Det Kongelige Teater ønsker, at lovforslaget udvides til

at omfatte såkaldte hospitalityydelser. Hospitalityydelser er kendetegnet

ved, at reklameværdien er mere diskret, idet der ikke er den store

eksponering, men derimod snarere pleje af bestemte kundegrupper. Ydelserne

består af kundebilletter til visse teaterforestilinger. Sådanne ydelser anses

normalt for repræsentationsudgifter med fradragsret alene på 25 pct. Teatret

er derfor ikke enig i bemærkningerne i afsnit 2.2, hvoraf det fremgår, at der

efter lovforslaget ikke længere vil være sondringer i skattelovgivningen, der

fremover vil begrænse virksomhedernes involvering i kulturlivet.

Lovforslaget er ikke udvidet til at omfatte ydelser, der

omfattet af nogen form for modydelse. Hvis nogle former for modydelser blev

omfattet af ordning ville der skulle sondres mellem ydelser, der er forbunden

med modydelser. Det vil gøre skattereglerne mere komplicerede.

De alm. bemærkninger er nuanceret på baggrund af

bemærkningerne.

Foreningen af

Registrerede Revisorer

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Foreningen mener ikke, at denne form for støtte skal gennemføres

gennem skattelovgivningen. Hvis kulturinstitutioner, museer m.fl. skal

støttes, bør det f.eks. ske via tilskud.

Forslaget om fradrag for gaver til kulturinstitutioner

er led i gennemførelsen af det supplerende regeringsgrundlag. Regeringen

deler

derfor ikke foreningens opfattelse.

Foreningen finder det bør præciseres, hvordan man

afgrænser skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det er vigtigt, at man i skattelovgivningen anvender samme begreber.

Foreningen

henviser til at man generelt bruger begrebet ”erhvervsmæssig

virksomhed”. Det

bør nævnes om en hobbyvirksomhed, der er indtægtsgivende, har fradrag for

gaver efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 S,

stk. 1.

Formuleringen i lovforslaget er ændret, så begrebet

”erhvervsmæssig virksomhed” anvendes i stedet for selvstændig

erhvervs virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 S,

stk. 1, omfatter også hobbyvirksomhed.

Foreningen bemærker, at fradrags-værdien for personer på

33,3 pct. efter foreningens opfattelse vil medføre, at ordningen kun vil

finde begrænset anvendelse. Hvis ordningen fastholdes finder foreningen, at

der bør gives fradrag for gaven som en driftsomkostning.

Den foreslåede fradragsordning bygger på de samme

fradragsprincipper (ligningsmæssig fradrag), der gælder for fradrag for gaver

for både erhvervsvirksomheder og private efter ligningslovens § 8 A. Der

er ikke fundet anledning til at ændre ved disse principper.

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Foreningen ønsker ordningen udvidet til andre

naturaliegaver end kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande.

Der henvises til kommentaren til Det Kongelige

Bibliotek.

Det foreslås, at også nyoprettede kulturinstitutioner

får mulighed for at modtage gaver med fradragsmæssig virkning.

Forslaget er indarbejdet i lovforslaget.

Efter § 8 S, stk. 3, litra a og b, er det en

betingelse for givers fradragsret, dels at gaven til kulturinstitutionen ikke

er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra

gavegiver,

dels at gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Det må

derfor anses for en betingelse for fradragsret, at giver har betinget

gavetilsagnet af, at gaven anvendes til den modtagende institutions

kulturelle virksomhed.

Foreningen finder, at det i bemærkningerne bør

præciseres dels, at en sådan betingelse ikke er en klausul, som betyder at

fradragsretten

bortfalder efter litra a, dels at gavegiver ikke behøver yderligere

dokumentation

for, at gaven er givet til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed, når

det i gavetilsagnet er angivet som betingelse, at gaven kun kan anvendes til

den kulturelle virksomhed.

Hvis det i gavebrevet er præciseret, at gaven alene skal

kunne anvendes til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet er det

tilstrækkelig dokumentation for, at gaven kan fradrages.

Foreningen af

Danske Kunstmuseer

Foreningen er generelt tilfreds med de tiltag, der vil

gøre det nemmere for f.eks. kunstmuseerne at tiltrække gaver fra især

erhvervslivet.

Det forelagte materiale har mulighed for at gøre livet lettere for alle typer

af museer.

HTS-Handel,

Transport, Service

HTS støtter det overordnede formål med lovforslaget.

I forbindelse med etablering af fradragsordning stilles

som krav, at institutionen i det tidligere indkomstår har modtaget et

offentligt

driftstilskud. HTS finder det vigtigt, at virksomheden sikres en nem adgang

til oplysninger om tidligere års driftstilskud, således at virksomheden

hurtigere kan verificere, om der vil være fradrag for en eventuel pengegave

til en kulturinstitution.

Hovedkriteriet om driftstilskud i det foregående år er

valgt for at sikre, at virksomhederne kan få klar besked om en gave er

fradragsberettiget før gaven gives.

Endvidere finder HTS, at det skal sikres, at de midler,

der tilgår kulturinstitutionen med offentlig støtte, ikke benyttes til

konkurrenceforvridende

formål.

Betingelsen om, at gaven kun skal kunne anvendes i

kulturinstitutionens kulturelle aktiviteter er indsat for at sikre, at gaven

ikke kan benyttes til konkurrenceforvridende formål.

ISOBRO -

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

ISOBRO er overrasket og skuffet over, at regeringen har

valgt et så snævert sigte for erhvervslivets engagement. Der henvises til

drøftelserne den 6. og 7. september 2004 med socialministeren på det

socialpolitiske

årsmøde. Et centralt tema var samarbejdet mellem erhvervslivet og det

frivillige

sociale arbejde.

Lovforslaget er et led i gennemførelse af det

supplerende regeringsgrundlag.

Det fremgår således af det supplerende regeringsgrundlag

fra august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om, at virksomheders

gaver til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede. Forslaget er i

forhold

til regeringsgrundlaget alene udvidet til også at omfatte private personers

gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

ISOBRO foreslår, at lovforslaget udvides så alle

foreninger omfattet af ligningslovens § 8 A omfattes af ordningen.

ISOBRO ønsker dog ikke at modsætte sig, at institutioner

uden for organisationer godkendt efter § 8 A omfattes af ordningen.

Desuden er reglerne for fradrag efter ligningslovens

§ 8 A i sidste folketingssamling blevet forbedrede. Det er på nuværende

tidspunkt ikke regeringens politik at forbedre disse regler yderligere.

Efter ISOBROs opfattelse vil det være et meget uliberalt

forslag, hvis regeringen ikke vil give erhvervslivet mulighed for selv at

beslutte, om de vil give deres gave med fradrag til en kulturinstitution

eller en social eller sygdomsbekæmpende institution eller en almennyttig

organisation

godkendt efter ligningslovens § 8 A.

Nationalmuseet

Se Det Kongelige Bibliotek.

Skatterevisorforeningen

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Foreningen finder forslaget vil være med til at gøre

skattelovgivningen mere uoverskuelig.

Til trods herfor ønsker foreningen konstruktivt at

kommentere forslaget.

Behandlingen bygger på de generelle regler i

virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder efter de gældende regler gaver

omfattet af ligningslovens § 8 A.

Foreningen bemærker, at det kan give anledning til

sager, f.eks. i de tilfælde, hvor en forhandler af kunst, der anvender

reglerne i virksomhedsskatteloven, vælger at give et kunstværk til en

kulturinstitution.

Det forventes ofte at forhandleren vil fradrage gaven i

virksomhedsregnskabet.

Det vil give anledning til skattesager.

Det bemærkes, at der ikke fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, hvorledes loven er tænkt kontrolleret f.eks. at gaven er

anvendt til kulturelle aktiviteter. Foreningen finder det ofte vil være

umuligt

at afgøre dette.

Foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at et fradrag

skal være afhængig af hvorledes modtageren anvender ydelsen.

For de fleste institutioner vil der i forvejen

regnskabsmæssigt være en opdeling mellem de kommercielle og ikke-kommercielle

aktiviteter som følge af de krav, der i forvejen gælder for, hvad de

offentlige driftstilskud kan anvendes til. Derfor vil der næppe være særlige

problemer forbundet med kontrollen.

Skatterevisorforeningen finder, at lovforslaget vil være

med til at skævvride driftsomkostningsbegrebet.

Der er ikke tale om en skævvridning. Principperne bag

ordningen svarer til de regler, der allerede i dag gælder for gaver fra

virksomheder efter ligningslovens § 8 A.

Statens Arkiver

Se Det Kongelige Bibliotek.

Statens Museum

for Kunst

Se Det Kongelige Bibliotek.

Statsbiblioteket

Se Det Kongelige Bibliotek.

Københavns

Kommune

Afskrivning på

kunstkøb

Afskrivningsloven ønskes affattes så det sikres, at

beboelsesejendomme eller de dele af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom, der

anvendes til beboelse, ikke er omfattet af ordningen.

Lovforslaget er ændret, så dette sikres.

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Der er modstrid mellem formuleringen af bestemmelserne i

§ 2, nr. 1, og § 8 S, stk. 6.

Bestemmelserne er omformuleret.

Der ønskes indsat eksempler om beskatning ved afhændelse

af et kunstværk.

Der er ikke indsat sådanne eksempler i lovteksten, da

beskatning sker efter de gældende regler og lovforslaget vedrører fradrag for

gaver.

Kommunen finder ikke, at den skatteansættende myndighed

har tilstrækkelig kompetence til at vurdere, hvad der kan anses for

tvivlstilfælde med hensyn til kvalifikation af kunstværker.

Den valgte fremgangsmåde følger den model, der er valgt

for afskrivninger på kunstkøb. Hvis ligningsmyndigheden er i tvivl spørges

Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster.

Det foreslås, at der i en bekendtgørelse fastsættes

regler om, at skønsmanden sender kopi af værdiansættelse til

skattemyndigheder.

Forslaget er ikke medtaget. Det forudsættes , at

kulturinstitutionerne indberetter værdiansættelsen.

Det nævnes, at forslaget om inddragelse af kunstværker

m.v. kan giver anledning til konflikt med bindende ligningssvar, da

værdiansættelse

ikke er omfattet af bindende ligningssvar. Fradraget er derimod omfattet af

bindende ligningssvar.

Det er rigtigt, at værdiansættelse af gaver ikke er

omfattet af de gældende regler om bindende ligningssvar. Imidlertid vil der i

forbindelse med en kommende ændring af reglerne blive mulighed for også at få

et bindende svar på dette område. Det forventes, at der vil blive fremsat

lovforslag herom i slutningen af november måned i år.

Der bør udarbejdes retningslinier for, hvorledes der kan

kontrolleres.

Der henvises til kommentar til Told- og Skattestyrelsen.

Kommunen har desuden visse enkelte redaktionelle

bemærkninger.

Told- og Skattestyrelsen

Afskrivning på

kunstkøb

Afskrivningsloven ønskes affattes, så det sikres, at

beboelsesejendomme eller de dele af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom, der

anvendes til beboelse, ikke er omfattet af ordningen.

Lovforslaget er ændret, så dette sikres.

Styrelsen finder, at reglerne om afskrivning på udgifter

til kunstkøb let kan misbruges ved, at der afskrives på kunstværker, der

hænges op i private bygninger og lokaler. Denne mulighed for misbrug forøges

ved indførelse af en bestemmelse som foreslået i § 44 B, stk. 1, 1.

pkt.

Den redegørelse om erfaringerne med de nuværende regler

om afskrivning på kunstkøb som blev afgivet til Folketingets Skatteudvalg i

sidste samling viste ingen eksempler på, at de hidtidige regler er blevet

misbrugt.

Fradrag for gaver

til kulturinstitutioner

Styrelsen finder, at fradraget i stedet burde basere sig

på anskaffelsesværdien i stedet for handelsværdien.

Handelsværdien er fastholdt som hovedregel i

lovforslaget.

For at undgå misbrug foreslås det, at der ikke kan

foretages fradrag, hvis giver og kunstner er interesseforbundne.

Lovforslaget er ikke ændret i overensstemmelse hermed,

da forslaget vil forhindre at en efterlevende ægtefælle af en kunstner ved

donation af ægtefællens værker omfattes af ordningen.

Det anbefales, at man det første år indberetningsordningen

har virkning ikke fortrykker beløbet på printselvangivelsen, men at der

udskrives en tekst på forsiden af selvangivelsen. På baggrund af erfaringerne

det første år kan det derefter overvejes at fortrykke beløbet på

selvangivelsen.

13. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget om fradragsret for gaver til

kulturinstitutioner

skønnes at medføre et årligt provenutab på 35 mio.

kr., hvoraf de ca. 9 mio. kr. vedrører de kommunale skatter.

Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til ca. 30 mio. kr.

Forslaget om at udvide adgangen til afskrivning på

kunstkøb

skønnes at kunne holdes inden for rammerne af provenuskønnet

vedrørende den nuværende ordning.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Etablering af indberetningsordning for gaver til kulturinstitutioner

skønnes at medføre engangsudgifter på maksimalt 4 mio. kr. for ToldSkat. Der

vil ikke være nævneværdige administrative driftsomkostninger forbundet med

ordningen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at have positive økonomiske

konsekvenser for virksomheder, der ønsker at markedsføre sig i forhold til

kundegrupper med interesse for kunst og kultur.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder – især selskaber - der ønsker deres navn forbundet

med kulturlivet, vil med forslaget opnå administrative lettelser, idet de

fremover ikke skal dokumentere, at bidrag ydet til en kulturinstitution står

mål med den reklameværdi, virksomheden har opnået. Den usikkerhed, der måtte

være om, hvorvidt et bidrag til en kulturinstitution vil være

fradragsberettiget (som reklame) fjernes dermed helt.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil gøre det lettere for borgere, at donere

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d, er

det muligt for medlemslandene til at yde støtte til fremme af kulturen og

bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og

konkurrencevilkårene

i Fællesskabet i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Sådanne

ordninger skal notificeres overfor kommissionen. Fradrag for gaver til

kulturinstitutioner skønnes derfor normalt ikke at være i strid med

EU-reglerne.

Loven skal derfor notificeres

overfor EU-kommissionen efter EF-traktatens artikel 87, stk.

3, litra d.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på

kunstnerisk udsmykning af bygninger, således at virksomheder fremover også

kan

foretage afskrivninger på kunstnerisk udsmykning, når virksomheden er

beliggende i en ejendom, hvor der både er beliggende virksomhed og boliger,

bortset fra en- og tofamiliehuse. Afskrivningsretten gælder dog ikke for den

del af bygningen, der anvendes til beboelse.

Derudover foreslås reglerne ikke ændret.

Til nr. 2

Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på

kunstkøb, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger

på

kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både er

beliggende virksomhed og boliger, bortset fra en- og tofamiliehuse.

Afskrivningsretten gælder dog ikke for den del af en ejendom, der anvendes

til

beboelse.

Derudover foreslås reglerne ikke ændret.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en følge af den nye fradragsordning

for gaver til kulturinstitutioner. Med ændringen sikres, at skatteydere, der

har fået fradrag efter den nye fradragsordning, ikke også kan få fradrag

efter

bestemmelsen i ligningslovens § 8 A.

Til nr. 2

Forslaget er redaktionelt. Forslaget er en følge af, at

”Danmarks Forskningsråd” er ændret til ”Danmarks

Forskningspolitiske Råd”.

Til nr. 3

Efter forslaget indføres der en ny fradragsordning for

gaver til kulturinstitutioner.

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller

kommunalt driftstilskud har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af

fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred

forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder,

teatre,

biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre,

udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at

kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune.

Der er lidt over 40 statslige kulturinstitutioner, som alle

figurerer på finansloven. Blandt dem er de store nationale

kulturinstitutioner

såsom Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Det Kgl.

Teater og Rigsarkivet samt en række større og mindre kulturinstitutioner

indenfor

de forskellige kultur- og kunstområder.

Der er ca. 700 kulturinstitutioner, som via finanslov og

tipsmidlerne modtager tilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskud udgør den

langt overvejende andel af tilskuddene. I 2003 modtog disse institutioner ca.

130 mio. kr. i gaver/fondsbidrag m.v.

Betegnelsen kommuner omfatter både primærkommer og

amtskommuner. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange

kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra primærkommuner og/eller

amtskommuner.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være

tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog

også

være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får

driftstilskud

i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om

den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det

derfor,

at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår

har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne

dog på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter

er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle

aktiviteter og idrætsaktiviteter er det afgørende for fradraget, at de

kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner i

kælderen til et medborgerhus forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for

gaver til medborgerhuset.

Ved driftstilskud forstås enhver form for ydelse, herunder

en underskudsgaranti, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende

kulturinstitutions drift. Der er også fradrag for en gave til en

kulturinstitution,

der har fået en underskudsgaranti til driften i det foregående år, selvom

underskudsgarantien

ikke er udnyttet. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et

udtryk

for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af

kulturinstitutionen.

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte

fra staten eller kommunerne er ikke omfattet af den foreslåede

fradragsordning.

Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen

eller staten til gennemførelse af et konkret projekt. Heller ikke

institutioner, der modtager andre former for offentlige tilskud, som f.eks.

miljøtilskud vil være berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver.

Stk. 1

Det foreslås, at

skattepligtige personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og selskaber,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og

fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, kan

fradrage gaver som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner.

Bestemmelsen

omfatter kun gaver i form af pengebeløb.

For at den erhvervsdrivende på forhånd kan vide om gaven er

fradragsberettiget er indsat som en betingelse, at kulturinstitutionen i det

foregående kalenderår har modtaget driftstilskud. Kulturinstitutioner, der

modtager

sådanne driftstilskud opfordres til at oplyse herom i informationsmateriale,

hjemmesider m.v.

Stk. 2

Det foreslås, at

alle skatteydere kan fradrage gaver i form af kunstværker samt kultur- og

naturhistoriske genstande. Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal

ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers

virksomhed i museumsloven. Efter museumslovens § 4 er de kultur- og

naturhistoriske museers virksomhed, at belyse forandring, variation og

kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er

en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og

betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er

en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens

struktur,

processer eller funktioner.

Udgangspunktet for kunstværket samt de kultur- og

naturhistoriske genstande er, at værket/genstanden skal fradrages til gavens

handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Det kan imidlertid ofte være

vanskeligt at fastsætte handelsværdien af løsøre. Det vil påhvile den

modtagende kulturinstitution at dokumentere værdien af gaven. Det kan ske ved

inddragelse af en sagkyndig skønsmand, som også anvendes af auktionshuse.

Kulturministeriet

bestemmer, hvilke skønsmænd institutionerne skal anvende. Udgiften i

forbindelse med værdiansættelsen skal afholdes af kulturinstitutionen.

Hvis gavegiveren selv fremstiller

eller forhandler

kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand kan dog alene

fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller

erhverve værket/genstanden. Et galleri, der giver et kunstværk til et museum,

vil således ikke kunne fradrage salgsprisen for kunstværket. Galleriet vil

alene kunne fradrage kunstværkets indkøbspris.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en

vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter den

skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem

Kulturarvsstyrelsen.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af et

kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand til en

kulturinstitution

er også omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at der skal gives fradrag for

værdi

af gaver i form af et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk

genstand

ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst, såfremt boet er

skattepligtigt. Fradraget for gaven har i disse tilfælde en skattemæssig

værdi

på 50 pct. Bestemmelsen har dog i praksis alene betydning for dødsboer over

1,7

mio. kr.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Stk. 3

For både fradrag efter stk. 1 og stk. 2 gælder at

a)

gaven til

kulturinstitutionen ikke er forbundet med nogen form for modydelse til eller

klausulering fra gavegiver,

b)

gaven skal gives

til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c)

kulturinstitutionen

ønsker at modtage gaven,

d)

kulturinstitutionen

har indberettet værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Gaver uden modydelse

Ved ordet gave forstås alle former for ydelser mellem den

skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra

institutionen. Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter

dansk

rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en

juridisk person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri

fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et

udslag af gavmildhed.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke med

indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemskab af en

støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemskabet medfører, at

virksomheden

får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens

forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter

de

almindelige fradragsregler jf.. afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

For

aktie- og anpartsselskaber

medfører den

foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre

mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag

for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre

lettelse af selskabernes administrative belastning.

For aktieselskaber og finansielle virksomheder indeholder

aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle

begrænsninger,

der kan medføre, at disse virksomheder fortsat har behov for at foretage en

regnskabsmæssig opdeling. Aktieselskabsloven indeholder således en særlig

bestemmelse

om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller

for

en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til

almennyttige formål, hvis gaven efter selskabets økonomiske stilling er af

ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af

generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende

bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en sådan begrænsning.

Det har været overvejet, om der kan være mulighed for

omgåelse af momsreglerne ved gennemførelse af en fradragsordning for gaver

til

kulturinstitutioner. Overvejelserne hænger sammen med, at sponsorbidrag

normalt

modsvares af en momspligtig ydelse som f.eks. annoncering eller billetter til

arrangementer. Derimod modsvares gaver ikke af en modydelse og er derfor ikke

momspligtige.

På det kulturelle område gælder følgende momsregler: Efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er kulturelle aktiviteter, herunder

biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms.

Fritagelsen

omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.

Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra

momspligt.

Fritaget for moms er desuden efter momslovens § 13,

stk. 1, nr. 7, vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed

samt

anden kunstnerisk virksomhed. Fritagelsen gælder ikke for salg af

kunstgenstande.

Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for

deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af

entréindtægterne.

Afgørende for, om der er mulighed for en omgåelse af

momsreglerne, er, om der mellem giver og kulturinstitution kan være et

interessefællesskab. Det vurderes, at dette normalt ikke er tilfældet. Hvis

en

virksomhed har tegnet en sponsoraftale, er virksomheden interesseret i en

modydelse, typisk en reklame for virksomheden. Denne modydelse kan

virksomheden

ikke modtage uden, at sponsorbidraget er omfattet af momspligten.

Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at der næppe i relation til

fradragsordningen vil være mulighed for omgåelse af momsreglerne.

Det er efter forslaget ikke mulig at give en klausuleret

gave til en kulturinstitution. Det betyder, at hvis et maleri doneres af en

gavegiver i levende live, hvor gavegiver betinger sig brugsretten til

maleriet

i en efterfølgende periode eller til sin død, vil gavegiveren ikke være

omfattet af fradragsordningen.

Gaver til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en

fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning f.eks. mellem en

restauration på et museum og en privatejet restauration. Gaver, der gives til

kulturinstitutionens mere kommercielle aktiviteter som cafédrift og boghandel

er således ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye

aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum.

Kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven

Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for

gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til

kulturinstitutioner.

Nogle

kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de

ikke

ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den

pågældende

kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

Betingelsen

omfatter dog ikke kun gaver i form af kunstværker samt kultur- og

naturhistoriske genstande. Den finder også anvendelse på pengegaver. En

pengegave til et anlægsarbejde kan være forbundet med så store afledte

driftsudgifter, at kulturinstitutionen vælger at afvise pengegaven til

anlægsarbejdet.

Indberetning af gaven

Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt

fradrag. Det foreslås derfor, at det er en betingelse for fradraget, at der

sker indberetning. Tilsvarende gælder for indberetninger for faglige

organisationer. Derved understøttes Skatteministeriets arbejde med

gennemførelse

af et selvangivelsesløst samfund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Stk.4 og 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder ligesom

bestemmelse i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for gaver på 500

kr. og et bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Derved lettes

administrationen af ordningen.

Der kan imidlertid opstå den situation, at en skatteyder

efter den nye bestemmelse får et mindre fradrag end efter den gældende

bestemmelse i ligningslovens § 8 A. Det vil være tilfældet hvis f.eks.

en

virksomhed giver 600 kr. til en kulturinstitution som f.eks. Statens Museum

for

Kunst og 600 kr. til en humanitær organisation f.eks. Røde Kors. I det

tilfælde

vil fradraget efter ligningslovens § 8 A være på 100 kr. og fradraget

efter

§ 8 S vil være 100 kr. mod et fradrag i dag på 700 kr. efter

ligningslovens § 8 A. For at undgå denne situation er indsat en

bestemmelse, der giver skatteyderen mulighed for at vælge at blive beskattet

efter ligningslovens § 8 A i stedet for den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget indeholder ikke nogen grænse for, hvor stor en

del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til

kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle virksomheder indeholder

aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger

for anvendelsen af selskabets midler.

Aktieselskabsloven indeholder en særlig bestemmelse om

gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for

en

væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til

almennyttige

formål, som efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk

betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen.

I

lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse.

Anpartsselskabsloven

indeholder ikke en tilsvarende begrænsning.

Stk. 5.

Det foreslås, at fradragsretten ikke kan udnyttes af

skattepligtige, der på gavetidspunktet er nærtstående til medlemmer af

ledelse

eller bestyrelse på kulturinstitutionen eller af selskaber, der er

kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af samme personer

eller

af nærtstående til disse. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der

findes andre steder i skattelovgivningen. En tilsvarende bestemmelse gælder

således også for virksomheders afskrivning i forbindelse med kunstkøb.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt

fradrag. Det er derfor overvejet nærmere, hvorledes fradraget mest

hensigtsmæssigt

kan indpasses i selvangivelsessystemet mv.

Det foreslås, at der etableres en selvangivelsesordning og

en ordning, hvor gavebeløbet fortrykkes på printselvangivelse, servicebrev

mv.

En etablering af en indberetningsordning er i god

overensstemmelse med Skatteministeriets arbejde med gennemførelse af et

selvangivelsesløst samfund. Dette arbejde kræver som et minimum, at der ikke

indføres

nye fradrag, uden at det er forbundet med en indberetningsordning.

Det vil være den gavemodtagende kulturinstitution, der skal

indberette, hvem der i årets løb har givet en gave omfattet af ordningen til

foreningen.

Det foreslås, at der etableres en indberetningsordning

samtidig med, at fradragsretten gøres betinget af, at der er sket

indberetning

af beløbet. Kulturinstitutionen skal indberette oplysningerne senest den 20.

januar i det efterfølgende kalenderår. Skattemyndighederne er herefter i

besiddelse af de beløb, som den enkelte skatteyder kan få fradrag for, og

dette

beløb vil kunne fortrykkes på printselvangivelsen og servicebrevet til

virksomhederne.

Skatteyderne behøver således ikke foretage sig videre. Dette vil betyde en

lettelse for skatteyder, ligesom det, hvis ikke vedkommende har andet at

selvangive, betyder, at personen sammen med printselvangivelsen vil kunne få

en

årsopgørelse. For virksomheder betyder indberetningsordningen, at gavebeløbet

vil fremgå af servicebrevet.

Hvis gaven ikke indberettes er der mulighed for at

fremtvinge indberetningen ved pålæg af daglige bøder på samme måde som for

andre indberetninger, der er omfattet af skattekontrollovens § 9.

Derudover

er der ikke skønnet behov for at lade indberetningsordningen omfatte af

straffebestemmelsen i skattekontrollovens § 14. Der er heller ikke

fundet

behov for at oprette et særligt register hos skattemyndighederne over de

institutioner,

der er indberetningspligtige.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås dog, at skatteministeren bemyndiges

til at sætte fradrag for gaver til kulturinstitutioner i kraft. Det skyldes,

at

fradraget skal notificeres overfor Europa-Kommissionen, jf. pkt. 10 i de

almindelige

bemærkninger.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven har virkning for gaver, der gives

den 1. januar 2005 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at udvidelsen af afskrivningsretten for

udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning skal have virkning for

udsmykning,

der erhverves i indkomståret 2005 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004

foretages følgende ændringer:

§ 44 A.

Udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset

fra bygninger, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4,

kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning. Det er en betingelse for

afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller

dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige,

der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,

som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående

udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2.

Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn

og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

1.

§ 44 A, stk.1, 1. pkt.,

affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af

erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og

bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14,

stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5

pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.«

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan

afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske

for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter

skattemyndighederne

en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Udgifterne til kunsternisk udsmykning afskrives

særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Stk. 5.

Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes

fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1,

2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages i det

indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller

bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den kunstneriske udsmykning er

indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., med udelukkende

at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten, fra og med

det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Stk. 7.

Hvis der sker en skade på den kunstneriske

udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholde, reguleres

afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.

Stk. 8.

Såfremt den skattepligtige ved en skade på

den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum

og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes reglerne i

§ 24, stk. 1-5.

Stk. 9.

Fortjeneste eller tab ved salg af den

kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret

efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5.

Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og ophør

med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt andre former for

ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg efter 1. pkt.

Stk. 10.

Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der

kan afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for

den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse, såfremt den kunstneriske

udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er

indføjet i eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.

§ 44 B.

Udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf. § 14, stk. 2, nr.

4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2. Dog

finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe i

§§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal endvidere afskrives på en

særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der

er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, som kunstneren selv eller

kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf.

ligningslovens § 2, stk. 2.

Som

nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.

Stedsbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2.

§ 44 B, stk.1, 1. pkt.,

affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges

eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller

tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til

beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i

kapitel

2.«

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan

afskrives efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske

for førstegangskøb af original billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres som kunst, indhenter

skattemyndighederne

en vurdering af den kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Ophører bygningen, hvori den kunstneriske

udsmykning er ophængt eller opstillet, med at være anvendt erhvervsmæssigt,

anses den kunstneriske udsmykning for at være solgt.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 8 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i

almenvelgørende

eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af

personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte

forening,

stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst

500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver,

som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og

det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter

personskattelovens § 20.

1.

I

§ 8 A

indsættes som

stk. 3

Stk. 2.

Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er

betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har

godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med

den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første

gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om

godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1.

oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have

virkning.

»

Stk. 3.

Gaver, der er fradraget efter § 8 S,

kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.«

§ 8 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2

a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.,

der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i

landet.

2.

I

§ 8 H, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Danmarks Forskningsråd” til: ”Danmarks Forskningspolitiske

Råd«.

Stk. 2.

Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at

Danmarks Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den

pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at

modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

3.

Efter § 8 R indsættes:

»

§ 8 S.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig

virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningslovens § 1fradrage gaver i form af pengebeløb, som den

skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående

kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis

den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår

modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud

fra stat eller kommune.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage

handelsværdien

af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som

giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har

modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi

fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar

betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv

frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske

genstande

kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at

frembringe

eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en

vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter

den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem

Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne

på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

a)

gaven til

kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller

klausulering fra gavegiver,

b)

gaven gives ttil

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c)

kulturinstitutionen

ønsker at modtage gaven, og at

d)

kulturinstitutionen

indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4.

Det er en betingelse for fradrag efter

stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende

indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for

det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr.

årligt.

Stk. 5.

Fradragsretten kan ikke udnyttes af

skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til

medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen eller af

selskaber,

som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende

indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående

anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6.

Skattepligtige kan i stedet for fradrag

efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i

§ 8 A.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869

af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 7 J indsættes:

»§ 7 K.

Kulturinstitutioner, der modtager

gaver, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for

fradragsret

for gavegiver, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de

statslige told- og skattemyndigheder om gavens værdi og gavegiverens CPR-nr.,

CVR-nr. eller SE-nr.«.

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne

efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F,

§ 7 G, § 7 J, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F,

§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V,

§ 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest

den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den

følgende mandag.

2.

I

§ 9

A, stk. 1,

indsættes efter »§ 7 J«: »§ 7 K«.

Stk. 2.

Indbetalinger til pensionsordninger, som er

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal

uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Lignende dokumenter