Erhvervelse af kunst var intern uddeling og ikke en driftsomkostning for kunstfond
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Fondsbeskatningsloven § 4 96 afgørelser
- Afskrivningsloven § 1 209 afgørelser
- Afskrivningsloven § 44 a 8 afgørelser
- Afskrivningsloven § 44 b 9 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Fondsbeskatningsloven § 3 98 afgørelser
- Ligningsloven § 15 246 afgørelser
- Fondsbeskatningsloven § 5 19 afgørelser
Teksten
Erhvervelse af kunst var intern uddeling og
ikke en driftsomkostning forkunstfond
Spørgsmål
Kan Kunstfonden
afskrive efter afskrivningslovens §
44 A
og § 44 B på
kunst, der er indkøbt eller fremover indkøbes med henblik på at udsmykke og
forskønne lokaliteter og udendørs anlæg tilhørende selskabet?
Svar
Skatterådet har
tiltrådt SKATs indstilling og besvaret spørgsmålet med et nej, jf.
begrundelse nedenfor.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Kunstfonden er
oprettet på baggrund af en gave på 70.000 kr. fra de ansatte i et selskab.
Fondens stiftere
er således de daværende medarbejdere i selskabet og ikke selskabet som sådan.
I 1996 modtog
fonden en større gave fra en anden fond med tilknytning til selskabet.
Kunstfonden er
omfattet af fondsloven, jf. dennes § 1 og er dermed skattepligtig i medfør af
fondsbeskatningsloven, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 1.
Fondens
indtægter består udelukkende af afkastet af fondens kapital.
Fondens formål
er beskrevet i fundatsens § 2.
Af fundatsens §
2 fremgår:
Læs alt
Fondens formål
er efter bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel
lokaliteter som udendørs anlæg tilhørende selskabet eller et af selskabet
associeret selskab i Danmark.
I
overensstemmelse med fundatsens formålsbestemmelse har Kunstfonden siden
stiftelsen i 1972 afholdt udgifter til indkøb og opstilling af flere
kunstværker i og på forskellige virksomheder tilhørende selskabet.
Fondens
repræsentant har såvel overfor Landsskatteretten som overfor SKAT oplyst, at
fonden er ejer af de indkøbte kunstværker, som opstilles på, ved eller i
virksomhederne i Danmark.
Til trods for at
fonden skulle være ejer af bl.a. ovennævnte værker fremgår disse ikke af det
modtagne
årsregnskab for fonden.
Af årsregnskabet
for 2005 fremgår dog, at fonden ejer kunst for et mindre beløb.
Fonden har siden
fondsbeskatningslovens indførsel i 1987 (skatteåret 1988/89) fratrukket
udgifterne
til erhvervelse af kunst m.v. som en uddeling fra fonden.
Fondens
erhvervelse af diverse kunstværker er tidligere fratrukket som almennyttige
uddelinger i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
For så vidt
angår indkomstårene 1997, 1998 og 1999 har den daværende Told- og
skatteregion
ikke anset uddelingerne i form af køb af diverse kunstkøb som
almenvelgørende/
almennyttige, hvorfor der er nægtet fonden fradrag i medfør af
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
Som begrundelse
anførte den daværende Told- og skatteregion, at en betingelse for at en
konkret
uddeling var almenvelgørende/ almennyttig var, at denne kom en vis videre
kreds
til gode. Det var Told- og Skatteregionens opfattelse, at betingelserne
herfor
ikke var opfyldt.
Ydermere anførte
Told- og skatteregionen, at uddelinger til erhvervsvirksomheder ikke kan
anses
for almennyttige.
Den daværende
Told- og skatteregions afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.
Af den
skriftlige korrespondance med Kunstfonden/ fondens repræsentant, som er
citeret
i Landsskatterettens kendelse, fremgår følgende indsigelse mod Told- og
skatteregionens påtænkte korrektion: "Det bestrides endvidere, at
uddelingen skulle være sket til en erhvervsmæssigvirksomhed, idet der er tale
om en
intern uddeling
i overensstemmelse med og til opfyldelse af
fondens formål
.
"
Landsskatteretten
har konkluderet følgende vedrørende fondens erhvervelse og udstilling af
diverse kunstværker: Kunstfonden har til formål at udsmykke og forskønne
lokaliteter og udendørs anlæg på virksomhederne. Fonden skal således
udelukkende tilgodese (nærmere angivne) lokaliteter. Uanset at mange
forbipasserende gæster og kunder m.v. også kan se kunstværkerne, når de
kommer
forbi virksomheden, og virksomheden endvidere gerne modtager besøg fra alle,
der måtte vise interesse for det, er aktiviteterne efter rettens opfattelse
ikke af en sådan karakter, at fonden ved sine
uddelinger
tilgodeser et
almennyttigt formål.
Konsekvensen af
Landsskatterettens kendelse er, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker
ikke længere vil kunne fratrække som en almennyttig uddeling i medfør af
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men derimod skal fratrækkes som en
vedtægtsmæssig uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2
En betingelse
for at opnå et skattemæssigt fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger efter
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 er, at modtagerne af uddelingen er
skattepligtig heraf. Det vil i relation til såkaldte interne uddelinger
medføre, at en eventuel fradragsret i medfør af fondsbeskatningslovens § 4,
stk. 2 i givet fald modsvares af en tilsvarende skattepligt for selv samme
fond. De skattemæssige konsekvenser er således de samme, som hvis der ikke
var
givet fradrag.
Spørgers opfattelse ifølge anmodningen samt bemærkninger til SKATs
indstilling og sagsfremstilling
Det er spørgers
opfattelse, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. kan afskrives efter
reglerne
i afskrivningsloven og spørger er derfor ikke enig i SKAT's indstilling til
Skatterådet og begrundelsen herfor.
Spørger har
anført nedenstående i anmodningen samt fremsat nedenstående bemærkninger til
SKATs indstilling til Skatterådet.
Driftsomkostninger contra uddelinger:
I relation til
udgiftens klassificering som enten en uddeling eller en driftsomkostning
anfører
spørger:
"Ligningsvejledningen
har følgende formulering vedrørende fondes stillingtagen til udgifters
karakter:
"I en række tilfælde vil det ikke entydigt kunne afgøres om, der
foreligger en udgift, der vil kunne fradrages som en driftsomkostning eller
gøres til genstand for skattemæssig afskrivninger, eller om der foreligger en
uddeling, der kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4. Det gælder
særligt i tilfælde, hvor fonden eller foreningen i eget regi afholder
udgifter
til opfyldelse af formålet?"
"Det er
nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager
stilling til udgiftens karakter."
Det er spørgers
vurdering, at valget på baggrund af en simpel ordlydsfortolkning af
Ligningsvejledningens tekst skal foretages mellem tre forskellige typer,
nemlig
om udgiften er en driftsomkostning, om den kan føre til genstand for
skattemæssige afskrivninger eller om der er tale om en uddeling, der kan
fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.
Uddelinger:
Det er spørgers
klare opfattelse, at fonden ikke gennem køb af kunst
realiserer
sit
formål. Det er spørgers vurdering, at fonden kun realiserer sit formål ved
køb
af kunst, såfremt fondens formål var at støtte kunstnere eller at erhverve
kunst.
Fondens formål
er at udsmykke og forskønne selskabets bygninger, hvilket den indkøbte kunst
anvendes
til. Det er således spørgers opfattelse, at fonden gennem indkøb af diverse
kunstværker bringes i stand til at
varetage
sit formål.
I henhold til
spørgers opfylder fonden først formålet på det tidspunkt, hvor det indkøbte
kunstværk opstilles og herved udsmykker og forskønner lokaliteter og udendørs
anlæg på selskabets virksomheder.
Endelige anfører
spørger, at fondens valg af, at udgiften er en udeling er tilsidesat af
Landsskatteretten, hvorfor fonden udelukkende kan vælge mellem om udgifterne
til køb af kunst er en driftsomkostning eller om der er tale om køb af et
afskrivningsberettiget aktiv.
Afskrivning:
Det er spørgers
opfattelse, at kunstfonden vil kunne afskrive på den indkøbte kunst efter
principperne om et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger.
Fondens udgifter til erhvervelse af kunst er således ikke en intern uddeling,
men derimod afskrivningsberettigede udgifter i henhold til det udvidede
driftsomkostningsbegreb.
Som begrundelse
anfører spørger følgende:
Det fremgår af
Ligningsvejledningen afsnit S.H. 16.2, at: "som driftsomkostninger anses
udgifter, hvorved fonden m.v. bringes i stand til at varetage sine formål
ifølge vedtægterne" og "ved uddelinger forstås ydelser, som fonden
eller foreninger afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår
af
vedtægterne".
Om det udvidede
driftsomkostningsbegreb skriver Ligningsvejledningen, afsnit S.H. 16, at:
"Udgifter, der direkte knytter sig til fondens virksomhed vil normalt
kunne fradrages uanset om udgiften afholdes af hensyn til
indkomsterhvervelsen.
Udover sædvanlige erhvervsmæssige udgifter vil således også udgifter
forbundet
med fondsvirksomheden kunne fradrages. Som eksempler nævnes en stiftelses
udgifter til drift af stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende
forenings omkostninger til kontorhold."
Spørger
begrunder endvidere sin opfattelse med følgende citat fra Skatteministerens
redegørelse til Skatte- og Afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86, tillæg
B, sp. 876ff.): "Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde
udgifter, der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed,
mens
fonde og foreninger, herudover er nødt til at afholde udgifter, der sikrer,
at
de fortsat vil være i stand til at opfylde deres formål. På denne baggrund
bør
driftsudgiftsbegrebet i relation til fonde og foreninger fortolkes under
hensyntagen til den forskel i virkemåde og indtjening, der er mellem
selskaber
på den ene side og fonde/foreninger på den anden side. Herefter må udgifter,
der direkte vedrører fondens eller foreningens virksomhed og som er
nødvendige
at afholde af hensyn til fondens eller foreningens formål, i skattemæssig
henseende sidestilles med udgifter, der afholdes som led i den
erhvervsmæssige
virksomhed".
Ligesom spørger
citerer fra: "Fondsbeskatning" af Lennart Lynge Andersen og Henrik
Gam, 1. udgave 2005, hvoraf det fremgår, at: "Afskrivningsadgangen må på
samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til fondes
og foreningers videregående formål."
Spørger anfører,
at det er Kunstfondens formål at udsmykke og forskønne virksomhederne i
koncernen.
Kunsten erhverves således, for at fonden bringes i stand til at varetage sit
formål i henhold til vedtægterne.
Det er spørgers
opfattelse, at fondens opkøb af kunst må betragtes som investering i en
anlægsbase.
Den erhvervede kunst vil kunne være flytbar, og fonden vil således kunne
opfylde sit formål flere gange med det samme kunststykke, idet dette kan
udsmykke flere forskellige afdelinger af virksomheden successivt. Også i de
situationer, hvor kunsten ikke er flytbar, vil udgiften til købet efter
spørgers opfattelse kunne afskrives efter praksis om et udvidet
driftsomkostningsbegreb, idet kunstinvesteringen i sig selv ikke er fondens
formål, men udelukkende et middel til at sikre driften af fonden.
Det er spørgers
vurdering, at Kunstfondens afholdelse af udgifter til erhvervelse af kunst
umiddelbart er sammenlignelig med eksemplet i Ligningsvejledningen om en
stiftelses udgifter til drift af stiftelsens friboliger. Selvom udgifterne
således ikke direkte relaterer sig til indkomsterhvervelsen, vil de kunne
fratrækkes efter princippet om det udvidede driftsomkostningsbegreb for
fonde,
idet udgifterne direkte vedrører fondens virksomhed, og er nødvendige at
afholde af hensyn til fondens formål.
Fonden ejer
kunsten og opstiller denne i henhold til formålet i erhvervsmæssigt anvendte
bygninger,
der ikke anvendes til boligformål.
Det er derfor
spørgers opfattelse, at den kunst, som fonden erhverver med henblik på at
blive
i stand til at opfylde sit formål, kan afskrives efter reglerne i
afskrivningslovens § 44A og § 44B, såfremt betingelserne heri er opfyldt.
Det er spørgers
opfattelse, at kunstkøb næppe i sig selv kan fratrækkes om en
driftsomkostning,
hvorfor det er spørgers opfattelse, at der kun vil være mulighed for at
betragte udgiften som udtryk for køb af et afskrivningsberettiget aktiv.
Principskifte:
Spørger, anfører
vedrørende principskiftet følgende: "Det er SKATs opfattelse, at fonden
på
tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til
om
afholdelsen af den pågældende udgift skal behandles/ betragtes som en
driftsomkostning eller som en uddeling."
Det er spørgers
holdning, at SKATs opfattelse - så vidt ses - er en omskrivning af
Ligningsvejledningens beskrivelse af praksis, hvorefter det er nødvendigt, at
fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager stilling til
udgiftens
karakter, jf. afsnit S.H.16.2. Det er spørgers opfattelse, at det imidlertid
ikke fremgår af Ligningsvejledningen, at valget træffes for en udgiftstype,
men
derimod udelukkende, at valget træffes for en bestemt udgift. Efter spørgers
opfattelse, kan Ligningsvejledningens beskrivelse af reglerne/ praksis ikke
udstrækkes til at omfatte hele udgiftstyper - reglerne gælder kun i forhold
til
den konkrete udgifts afholdelse.
Spørger anfører
endvidere, at selvom det må antages, at fonden har foretaget et principvalg
vedrørende en hel udgiftstype, vil et sådant principvalg næppe kunne
opretholdes for evig tid af skattemyndighederne, især ikke når lovgivning af
betydning for et eventuelt principvalg er ændret.
Som begrundelse
anfører spørger endvidere, at det som udgangspunkt er muligt at ændre
foretagne
principvalg i skattepraksis. På visse områder f.eks. vedrørende
værdiansættelse
af varelager, kan opgørelsesprincipper frit ændres, når blot dette oplyses.
På
andre områder, f.eks. visse opgørelser af igangværende arbejde, kan princip
ændres efter tilladelse fra skattemyndighederne. Fælles for disse regler om
principvalg er imidlertid, at de er beskrevet i Ligningsvejledningen,
hvorefter
skatteyderne vil have mulighed for at indrette sig efter reglerne. Det er
spørgers holdning, at SKATs opfattelse om, at fonden træffer et bindende
principvalg, som aldrig kan ændres er yderst usædvanlig og ikke fremgår af
Ligningsvejledningen eller andre steder, og derfor savner hjemmel.
Erhvervsmæssigt anvendte bygninger:
I relation til
fondens mulighed for at afskrive på kunstværker ophængt/ opstillet i
bygninger,
som ejes og anvendes erhvervsmæssigt af tredjemand, anfører fonden følgende:
"Efter afskrivningslovens § 1, skal de aktiver, der afskrives på,
benyttes
erhvervsmæssigt af den skattepligtige"
Spørger
præciserer, at fonden ønsker at afskrive på indkøbt kunst og ikke på
selskabets
bygninger.
Det er spørgers
opfattelse, at det udelukkende er et krav efter afskrivningslovens § 1, at
det
aktiv, der afskrives på anvendes erhvervsmæssigt, hvilken betingelse vil være
opfyldt, hvis fonden tillades at foretage afskrivning efter det udvidede
omkostningsbegreb.
Spørger anfører,
at det hverken fremgår af afskrivningslovens § 1 eller af afskrivningsloven
§§
44A og 44 B, at de bygninger, hvori kunsten opstilles skal anvendes
erhvervsmæssigt af ejeren af kunsten - men derimod udelukkende, at
bygningerne
skal anvendes erhvervsmæssigt.
Det er derfor
spørgers holdning, at hverken ordlyden i afskrivningslovens § 1 eller §§
44 A
og 44 B er til hinder for at fonden foretager
afskrivning på kunstkøb.
Transparens:
Såfremt
anvendelse af det udvidede driftsomkostningsbegreb ikke kan accepteres, er
det
subsidiært spørgers opfattelse, at fonden kan afskrive efter samme regler som
den erhvervsvirksomhed, som det er fondens formål at udsmykke/ forskønne.
Som begrundelse
anfører spørger følgende:
Fonden blev
stiftet i 1972 med det formål, at skabe mulighed for kunstnerisk udsmykning
af
de danske virksomheder i koncernen. På det tidspunkt var det skattemæssigt
underordnet om udgifterne til køb af kunst blev placeret i selskabet eller i
fonden, idet udgifterne hverken kunne fratrækkes eller afskrives.
I 2000 blev det
muligt at afskrive på kunst, og den skattemæssige behandling af
kunstudgifterne
er herefter som udgangspunkt ikke den samme for fonden og for selskabet.
Reglerne om afskrivning på kunst er siden 2000 blevet udvidet således, at der
nu er forholdsvis bred adgang til at afskrive på kunst.
I 1999
indhentede en anden Fond med tilknytning til selskabet, Medarbejderfonden, en
bindende forhåndsbesked på, at uddelinger fra fonden til medarbejdere ansat
af
selskabet skattemæssigt skal behandles på samme måde, som hvis beløbet blev
betalt af selskabet eller et associeret selskab.
På tilsvarende
måde er det subsidiært spørgers opfattelse, at Kunstfonden har så tætte
relationer
til selskabet, at der må gives fonden samme mulighed for at afskrive på
kunst,
som selskabet har.
I den
forbindelse mener spørger, at der må lægges vægt på, at udskillelsen af
kapital
til køb af kunst i en særlig fond skete på et tidspunkt, hvor dette ikke
havde
nogen skattemæssig ugunstig betydning.
Desuden skete
udskillelsen primært med det formål at skabe et forum, hvor medarbejderne
selv
gennem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i fonden, kunne deltage i
processen med at vælge udsmykning m.v. Et sådan forum kan imidlertid også
skabes uden stiftelsen af en fond, hvilket formentlig var blevet valgt,
såfremt
der på stiftelsestidspunktet havde været samme mulighed for afskrivning på
kunst som nu.
Afslutningsvis
bemærker spørger, at formålet med de nye regler om afskrivning på kunst er at
forbedre vilkårene for kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder
at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på
arbejdspladen. Det synes på baggrund heraf at være i tråd med intentionerne
bag
afskrivningsreglerne, at tillade at fonden anvender reglerne om afskrivning
på
kunst. Hermed sikres kunstudgifterne i koncernen den samme skattemæssige
behandling som i andre virksomheder, hvor udsmykningsfunktionen ikke er
placeret
i en særskilt fond. Afskrivningsreglerne vil således finde anvendelse i
overensstemmelse med formålet, idet afskrivningsmuligheden vil anspore fonden
til at investere i kunst ved førstegangskøb af original billedkunst.
Spørgers opsamling og afslutning:
Der er ikke i
afskrivningslovens formulering noget til hinder for at tillade fonden
afskrivning på fremtidige indkøb af kunst, der anvendes til fondens formål.
Fonden kan ikke
antages gennem tidligere foretagne dispositioner at have foretaget et for
evigt
bindende principvalg vedrørende den skattemæssige behandling af fremtidige
udgifter til kunstkøb.
Det er bedst i
overensstemmelse med Ligningsvejledningens definition og afgrænsning af
begreberne
uddeling og driftsomkostning at anse fondens udgifter til erhvervelse af
kunst
som en driftsomkostning i henhold til det udvidede driftsomkostningsbegreb.
En godkendelse
af fondens mulighed for afskrivning på kunstkøb vil udelukkende medføre, at
reglerne
i afskrivningslovens §
44 A
og § 44 B kan
anvendes i overensstemmelse med deres formål.
Afslutningsvist
anfører spørger, at der på ingen måde er tale om misbrug af skatteregler,
skatteudnyttelse eller lignende, ligesom en godkendelse af afskrivning ikke
ses
at kunne medføre, at der opstår en mulighed for andre vil kunne udnytte
reglerne på uhensigtsmæssig vis.
Lovgivning og praksis
Afskrivningslovens
§ 1 (lovbek. nr. 856 af 12. september 2005)
Afskrivningslovens
§ 44A (do.)
Afskrivningslovens
§ 44B (do.)
Fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 1 (Lovbek. nr. 800 af 18. august 2005)
Fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 2 (do.)
Fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 1 (do.)
Statsskattelovens
§ 6, Lov nr. 149 af 10. april 1922
Folketingstidende
1985/86 B, sp. 877ff.
Ligningsvejledningen
2006 afsnit S.H. 16.
Ligningsvejledningen
2006 afsnit S.H.21.
TfS 1987.58,
"Fondes fradragsmuligheder" af Peter Loft
Skattemæssige
afskrivninger, 3. udgave 2003, Søren Bech, Henrik Nielsen m.fl.
SKATs indstilling og begrundelse herfor
Afskrivningslovens
§ 1, § 44A og § 44B:
Afskrivningsloven § 1:
I medfør af
afskrivningslovens § 1 kan bl.a. fonde efter reglerne i afskrivningsloven
afskrive skattemæssigt på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver,
der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.
Det er således
en hovedbetingelse, at den, som ønsker, at afskrive på en aktiveret udgift
selv
skal anvende det erhvervede aktiv erhvervsmæssigt.
Afskrivningslovens § 44A:
I medfør af
afskrivningslovens § 44A, stk. 1 kan der afskrives på udgifter til
kunstnerisk
udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.
Afskrivningsretten
efter § 44A er betinget af, at den kunstneriske udsmykning indføjes i
bygningen
eller i dens nære omgivelser.
Afskrivningslovens § 44B:
Afskrivningslovens
§ 44B giver mulighed for afskrivning på udgifter til kunstnerisk udsmykning,
der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
bygninger.
Fælles betingelser for afskrivning på kunst (flytbar
og ikke flytbar) efter §§ 44A og 44B:
Det er alene
førstegangskøb af originale kunstværker, der kan afskrives
Der skal være tale om et
originalt billedkunstværk, såsom maleri, skulptur, grafik, fotografisk
kunst, installationskunst m.v.
Afskrivning skal være
udelukket efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.
Fondes mulighed
for afskrivning:
Fonde kan
foretage afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven.
Afskrivningsadgangen
må på samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til
fondes videregående formål, jf. nedenfor samt FT 1985/86 B, sp. 877.
Afgrænsningen af
afskrivningsberettigede udgifter må ligeledes ses i lyset af de særlige
investeringer, der foretages af hensyn til
fondsvirksomheden.
Erhvervsmæssig
benyttelse:
En
hovedbetingelse for at der kan afskrives på udgiften til erhvervelsen af et
aktiv efter afskrivningsloven, er at aktivet anvendes erhvervsmæssigt af den
skattepligtige.
I relation til
kunst, stilles der dog ikke krav om, at selve kunstværket, som sådan,
anvendes
erhvervsmæssigt, men derimod om, at de bygninger, som værket installeres
eller
ophænges i, anvendes erhvervsmæssigt.
De bygninger,
som kunsten opstilles/ ophænges i skal, jf. betingelserne for afskrivning i
afskrivningslovens § 1, således benyttes erhvervsmæssigt af den fond m.v. som
ønsker at afskrive på de i bygningen ophængte/ opstillede kunstværker.
Uddelinger, driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:
Uddelinger
Ved uddeling
sker der en vedtægtsbestemt anvendelse af fondens overskud til formålet. Ved
uddelinger forstås således ydelser, som fonden afholder med henblik på at
realisere de formål
, der fremgår af
vedtægterne.
Udgifter til
eksempelvis køb af udstillingsgenstand betragtes som en uddeling, jf.
Ligningsvejledningen afsnit S.H. 21.
Fonde kan både
foretage eksterne og interne uddelinger
Eksterne uddelinger:
Ved eksterne
uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som
fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan således beskrives som
fondens
vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker
uden
forventning om modydelse.
Interne uddelinger:
Ved interne
uddelinger påregner fonden derimod en modydelse bestående af et aktiv (en
forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand), som fonden har en
vedtægtsmæssig adgang eller forpligtigelse til at erhverve.
Driftsomkostninger:
I medfør af
statsskattelovens § 6 litra a kan fonde ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
For at en udgift
kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der være en
mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.
En udgift, der
er afholdt som
led i driften
af
fonden vil således kunne fradrages eller kunne gøres til genstand for
skattemæssig afskrivning.
Det udvidede driftsomkostningsbegreb:
Der gælder for
fonde et udvidet driftsomkostningsbegreb, der bevirker, at udgifter, som
er nødvendige at afholde af hensyn til
fondens virksomhed
i visse tilfælde kan fradrages som en driftsomkostning,
selvom udgiften ikke i traditionel forstand anses for at være afholdt for at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det udvidede
driftsomkostningsbegreb er en undtagelse i forhold til det skatteretlige
udgangspunkt
om, at fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal opgøre
deres skattepligtige indkomst efter de almindelige for selskaber gældende
regler.
Af forarbejderne
til fondsbeskatningsloven, jf. FT 1985/1986 B, sp. 878, fremgår således:
"For at en udgift kan fradrages som en driftsomkostning efter
statsskattelovens § 6, skal der være en mere eller mindre direkte forbindelse
med den indkomstskabende aktivitet.
Udgangspunktet
må herefter være, at fonde og foreningers driftsomkostninger må afgrænses
efter
tilsvarende retningslinier som gældende for aktieselskaber.
Det er
imidlertid formentlig nødvendigt at foretage en nærmere fortolkning af
driftsomkostningsbegrebet i relation til fonde, idet den for aktieselskaber
gældende afgrænsning ikke i alle situationer kan lægges ganske uændret til
grund ved fondes og foreningers indkomstopgørelse. Dette skyldes bl.a., at
mens
selskabers formål hovedsagelig alene består i at erhverve indkomst gennem
erhvervsmæssig
virksomhed, så har fonde og foreninger et videre formål, der normalt fremgår
af
fondens vedtægter. Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde
udgifter,
der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed, mens fonde
herudover
er nødt til at afholde udgifter, der sikrer, at de fortsat vil være i stand
til
at opfylde deres formål. Eksempelvis er en forening, der ikke driver
erhvervsmæssig virksomhed, på trods heraf nødt til at afholde udgifter til
kontorhold m.v."
Ovennævnte, som
er optrykt som bilag til lovbetænkning af 20. februar 1986, må forstås
således,
at fondes fradragsret ikke nødvendigvis behøver at være knyttet op på en
indkomstskabende aktivitet, men at der dog fortsat skal være en vis
driftsmæssig karakter
i udgiften.
Bemærkningerne
afgrænser således udtrykkeligt fradragsberettigede driftsomkostninger, som
"udgifter, som afholdes for at sikre eller muliggøre, at fonden kan
varetage sine formål ifølge vedtægterne," hvilket i sammenhæng med den
overordnede henvisning til de almindelige regler for selskaber gældende
regler
tydeliggør, at udgifter afholdt med henblik på at
realisere
formålet
ikke
er at anse som en driftsomkostning.
Denne opfattelse
finder i øvrigt støtte hos Peter Loft, der i TfS 1987.58 definerer fondes
driftsomkostninger: "..som udgifter, der er afholdt med henblik på at
erhverve, sikre og vedligeholde fondsvirksomheden som sådan."
Det udvidede
omkostningsbegreb skal således ikke forstås som en udvidelse af selve
omkostningernes karakter, men derimod som en udvidelse af det underliggende
aktivitetsområde.
I
ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H. 16.3. nævnes som eksempler på udgifter,
der direkte knytter sig til fondens virksomhed, men hvor fonden ikke afholder
udgiften af hensyn til indkomsterhvervelsen følgende: En
ikke-erhvervsdrivende
forenings udgifter til kontorhold og en fonds udgifter til drift af en fast
ejendom, som stilles til rådighed som fribolig, hvorfor fonden ikke har
indtægter ved udlejningen af den faste ejendom.
Fondens
virksomhed består i det sidstnævnte tilfælde i at drive en ejendom, hvorfor
der
er fradrag for udgifterne efter det udvidede driftsomkostningsbegreb selvom
der
ikke er lejeindtægter.
Fradraget for
driftsomkostningerne modsvares af, at de personer som får stillet en fribolig
til rådighed beskattes af værdien heraf.
På grundlag af
ovenstående er det SKATs opfattelse, at fradrag for driftsomkostninger er
betinget
af, at der er tale om en udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for,
at fonden kan varetage sit formål i henhold til fundatsen.
I henhold til praksis
er det accepteret at udgifter til administration og udgifter i forbindelse
med
uddelinger er fratrukket som driftsomkostninger ud fra det udvidede
driftsomkostningsbegreb.
Afgræsningen
mellem uddelinger og driftsomkostninger er nærmere belyst i et svar fra
skatteministeren til Skatte- og afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86,
tillæg B, sp. 878), det anføres heri:
"Generelt
kan det formentlig siges, at som driftsomkostninger kan fradrages udgifter,
som
afholdes for at
sikre og muliggøre, at fonden kan varetage sine formål
ifølge vedtægterne. Ved uddeling forstås derimod den disposition, hvorved
fonden rent faktisk
varetager
sit formål."
I FT 1985/86 B,
sp. 879 anføres endvidere følgende vedrørende afgrænsningen:
"Forholdet
mellem driftsomkostninger og uddelinger svarer omtrent til, at et selskabet
afholder driftsomkostninger eller foretager afskrivningsberettigede
investeringer, bl.a. for at bringe sit i stand til at foretage (forøgede)
udlodninger til sine indskydere."
SKATs begrundelse:
Uddelinger,
driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:
Fondens
repræsentant anfører, at fonden i henhold til Ligningsvejledningen på
tidspunktet for afholdelsen af en udgift skal foretage et valg mellem tre
forskellige udgiftstyper, nemlig om udgiften er en driftsomkostning, om den
kan
gøre til genstand for skattemæssig afskrivning eller om der er tale om en
uddeling.
Indledningsvis
skal SKAT præcisere, at der alene er tale om, at udgiften enten er en
driftsomkostning (som eventuelt aktiveres) eller er en uddeling, altså alene
et
valg mellem to og ikke tre typer.
Begrundelsen for
afskrivninger er således, at udgiften til erhvervelsen af et aktiv, der
indgår
i driften, men som har en levetid, der strækker sig over flere år, ikke kan
fratrækkes i anskaffelsesåret, men skal fordels over en årrække.
Afskrivninger
foretages således på aktiverede driftsomkostninger, med henblik på fordeling
af
"driftsudgiften" over flere år.
Driftsomkostninger:
For at en udgift
kan kvalificeres som en driftsomkostning, for såvel fonde som for selskaber,
forudsættes det, at der er en forbindelse til indkomsterhvervelsen. Udgiften
skal således være afholdt som led i fondens erhvervelse af indtægter.
Kunstfondens
indtægter består p.t. udelukkende af obligationsrenter, bankrenter og
kursgevinster.
Fondens køb af
kunstværker m.v. kan ikke anses for at have en sådan direkte og umiddelbare
sammenhæng
med fondens indkomsterhvervelse, at erhvervelsen kan fradrages som en
driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 litra a.
Køb af diverse
kunstværker har således ikke medvirket til indtægter i fonden.
Det udvidede driftsomkostningsbegreb:
Det udvidede
driftsomkostningsbegreb medfører, at også udgifter, som ikke har en
umiddelbar
sammenhæng med indkomsterhvervelsen kan fratrækkes ved opgørelsen af fondens
skattepligtige indkomst.
Det udvidede
driftsomkostningsbegreb omfatter udgifter, som det er eller har været
nødvendigt
at afholde af hensyn til fondens særegne virksomhed. Udgifterne skal dog
fortsat have en vis sammenhæng med fondens virksomhed for at disse kan
betragtes som driftsomkostninger. Det er således ikke tale om en udvidelse af
selve omkostningernes karakter, men alene en udvidelse af det underliggende
aktivitetsområde. Fonde vil således fortsat alene kunne få fradrag for samme
typer omkostninger som ville være fradragsberettigede i erhvervsvirksomheder.
På baggrund af
ovennævnte definition af det udvidede driftsomkostningsbegreb samt ovennævnte
sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger er det SKATs opfattelse, at
fondens erhvervelse af ovennævnte aktiver/værdier heller ikke kan anses for
at
være en udgift, som er fradrags-/ afskrivningsberettiget i medfør af det
udvidede driftsomkostningsbegreb.
Det er således
SKATs vurderingen af erhvervelsen af kunstværker ikke er at betragte som en
udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for at fonden kan varetage
sit
vedtægtsmæssige formål.
Uddelinger:
I henhold til
fondens fundats har fonden kun ét formål, jf. fundatsens § 2.
Fondens formål
er således,
"...efter
bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter
som udendørs anlæg på virksomheden eller et af virksomheden associeret
selskab
i Danmark."
En uddeling sker
ved at fonden afholder udgifter, som medfører at fondens formål realiseres.
Det er SKATs
vurdering, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker med henblik på
udstilling
m.v. må anses for at være en uddeling fra fonden, idet erhvervelsen/
afholdelsen af udgiften netop sker for at realisere fondens formål.
Fondens
bestyrelse har hidtil valgt at udsmykningen/ forskønnelsen af lokaliteterne
skal ske ved indkøb og udstilling af diverse kunstværker. Fondens uddelinger
består således i, at fondens årlige overskud anvendes til at erhverve diverse
kunstværker, som opstilles på selskabets virksomheder for at udsmykke/
forskønne disse.
At erhvervelsen
af diverse kunstværker skal betragtes som en opfyldelse/ realisering af
fondens
formål understøttes tillige af, at fonden/ fondens repræsentant overfor
Landsskatteretten har oplyst, at det er fondens opfattelse, at fondens
erhvervelse af kunstværker er at betragte som en intern uddeling i
overensstemmelse med og til opfyldelse af fondens formål.
Ligesom
Landsskatteretten vedrørende fondens erhvervelse af diverse kunstværker
konkluderede,
at disse "...ikke har en sådan karakter, at fonden ved sine uddelinger
tilgodeser et almennyttigt formål".
Endelige
understøttes vurderingen af, at fonden til og med 1999 har selvangivet
fondens
erhvervelse af kunstværker som uddelinger.
I henhold til
spørgers opfattelse, skulle fondens formål bestå i og dermed fondens
uddelinger
ske til, selve udsmykningen/ forskønnelsen, men ikke indkøb af aktiverne til
udsmykningen/ forskønnelsen.
En
hovedbetingelse for at der overhovedet foreligger en fond, er bl.a. at fonden
har et formål, som tilgodeses ved uddelinger fra fonden.
Formålet skal
tilgodeses via afkastet af fondens midler.
I tilfælde af,
at fondens erhvervelse af kunstværker, planter, designmøbler eller maling
ikke
er en realisering af fondens formål, og fondens erhvervelse af disse ikke er
at
anses som en uddeling, er det vanskeligt at se, hvori fondens uddelinger
skulle
bestå.
Såfremt formålet
og dermed uddelingerne til formålet, som anført af spørger reelt alene består
i
selve udsmykningen, og dermed eksempelvis i ophængning af et kunstværk ville
fondens uddelinger stort set være ikke eksisterende, jf. at fonden maksimalt
erhverver et kunstværk om året, og uddelingen skulle så bestå i udgiften til
den håndværker, som installerer krogen i væggen eller lign.
En fond uden et
reelt formål, som midlerne/indtægterne i fonden kan anvendes til, vil i
praksis
ikke kunne betragtes som en fond omfattet af fondsloven.
Som anført af
fondens repræsentant fremgår det af Ligningsvejledningen 2006, afsnit
S.H.16.2,
at det i en række tilfælde ikke entydigt vil kunne afgøres om, der foreligger
en driftsomkostning eller en uddeling.
I fondens
fundats er formålet beskrevet således:
"Fondens
formål er - ud fra dens indtægter - efter bestyrelsens skøn at foretage
udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter som udendørs anlæg på
virksomheder ejet af selskabet eller ejet af et af selskabet associeret
selskab
i Danmark".
Fondens
erhvervelse af diverse aktiver med henblik på udsmykning af de nævnte
lokaliteter
synes ikke at medføre en sådan tvivl, som beskrevet i Ligningsvejledningen.
På baggrund af
ordlyden af fundatsen må fondens erhvervelse af eksempelvis kunstværker,
planter, maling, designmøbler m.v. med henblik på forskønnelse/udsmykning,
således åbenbart anses for at være en uddeling omfattet af fundatsen.
Erhvervelsen af
diverse aktiver sker således direkte med henblik på at realisere fondes
formål.
I spørgers
bemærkninger til SKATs sagsfremstilling anføres, at fondens valg af, at
udgifterne til erhvervelse af kunst er en uddeling, er tilsidesat af
Landsskatteretten.
SKAT er ikke
enig i den fortolkning af Landsskatterettens kendelse. Landsskatteretten har
ikke
som anført af fonden tilsidesat,
at der er tale om uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4.
Det fremgår
derimod direkte i kendelsen fra Landsskatteretten, at det er
Landsskatterettens
opfattelse, at der er tale om uddelinger, jf. følgende udtalelse fra
Landsskatteretten "..er aktiviteterne efter rettens opfattelse ikke af
en
sådan karakter at fonden
ved sine uddelinger
tilgodeser et almennyttigt
formål".
Landsskatteretten
har således blot udtalt, at de pågældende uddelinger ikke er omfattet af
fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 1, idet uddelingerne ikke kan betragtes som hverken almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige. Fondens uddelinger er derimod omfattet af
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 om vedtægtsmæssige uddelinger.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at fondens erhvervelse af bl.a. kunstværker er at betragte
som en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd.
Da uddelingen
ikke kommer en vis videre kreds til gode, jf. Landsskatterettens kendelse, er
uddelingen at anses som en fradragsberettiget vedtægtsuddeling fra fonden
omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.
I det omfang
fonden forsat har ejendomsretten til de pågældende kunstværker, og dermed
opnår
en modydelse i form af diverse kunstværker, er det SKATs opfattelse, at
uddelingen skal betragtes som en intern uddeling, jf. ovenstående definition.
Principskifte:
Fonde skal på
tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til
om
afholdelsen er den pågældende type af udgift, skal behandles/ betragtes som
en
driftsomkostning eller som en uddeling.
Det er således
ikke muligt for en fond i et år at klassificere en bestemt type udgifter, som
uddelinger
og året efter klassificere disse som driftsomkostninger.
Som konsekvens
af fondens langvarige praksis, hvorefter erhvervelse af kunstværker anses som
en realisering af fondens formål og dermed en uddeling, har fonden/ fondens
bestyrelse valgt at disse udgifter er at betragte som en uddeling og er
bundet
heraf i de følgende indkomstår.
Det er SKATs
grundlæggende opfattelse, at da udgifterne til erhvervelse af diverse
kunstværker
m.v. åbenbart er en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd, er det ikke
muligt
for fonden, at betragte udgiften som en driftsomkostning, som eventuel kan
aktiveres med henblik på afskrivning.
Det er således
SKATs vurdering, at fonden slet ikke har mulighed for at omkvalificere
udgifterne
til erhvervelse af kunstværker, designmøbler m.v. Et principskifte er således
slet ikke muligt.
SKAT kan dog
oplyse, at hvorvidt en afholdt udgift konkret klassificeres, som en
driftsomkostning
eller som en uddeling har stor skattemæssig betydning, eksempelvis kan et
driftmæssigt underskud, i modsætning til et underskud, som fremkommer, som
følge af, at fondens uddelinger m.v. overstiger årets indtægter, fremføres
til
modregning i de følgende års skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §
15,
mens en klassificering som en intern uddeling kan indebære mulighed for at
beregne og fratrække et konsolideringsfradrag. En klassificering af en udgift
som en driftsomkostning vil således være fordelagtigt i de tilfælde, hvor en
fonds indtægter er små eller hvor fonden alene har vedtægtsmæssige
ikke-almennyttige uddelinger, mens en klassificering af en bestemt udgift som
en uddeling vil være fordelagtig i de tilfælde, hvor en fond har meget store
indtægter.
Af fondens
årsregnskaber fremgår, at fonden tidligere har valgt at klassificere fondens
udgifter til køb og installation af diverse kunstværker som en uddeling fra
fonden, ligesom der i den pågældende periode er beregnet et
konsolideringsfradrag på basis af disse, hvorved fonden har kunnet reducere
fondens skattepligtige indkomst med fondens udgifter til køb af kunst samt
med
et konsolideringsfradrag.
Landsskatterettens
kendelse indebærer, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. skal betragtes
som en vedtægtsmæssig, og ikke som tidligere en almennyttig/ almenvelgørende
uddeling.
Det er ikke
muligt for fonde, at hensætte til vedtægtsmæssige uddelinger, som ikke er
almennyttige/
almenvelgørende, ligesom det heller ikke er muligt for fonden, at beregne og
fratrække et konsolideringsfradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 5,
stk.
1.
Da fonden, som
konsekvens af Landsskatterettens afgørelse, ikke længere har mulighed for at
hensætte
til senere uddeling samt mulighed for at beregne et konsolideringsfradrag på
basis af de foretagne uddelinger ønsker fonden fremover at betragte fondens
erhvervelse af diverse kunstværker som en driftsomkostning, som der kan
afskrives på efter reglerne i afskrivningsloven. Baggrunden er, at fonden
fortsat ønsker, at kunne reducere indkomsten med de afholdte udgifter til
erhvervelse af kunst, planter, maling, m.v.
Det er SKATs
opfattelse, at det af fonden ønskede principskifte udelukkende er begrundet i
skattemæssige hensyn og ikke i erhvervsmæssige/ virksomhedsmæssige hensyn.
Efter de
sædvanlige skatteretlige regler kan et en gang valgt princip, som hovedregel
ikke fraviges og slet ikke når dette alene er begrundet i skattemæssige
hensyn.
En fond vil således ikke kunne ændre opfattelse hvert andet år. Har en fond
således et år valgt at udgiftsføre udgifter til erhvervelse af kunstværker
som
en uddeling kan fonden ikke året efter optage lignede udgifter som en
driftsomkostning/
afskrivningsberettiget aktiv.
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger:
Afskrivningslovens
§ 1 indeholder en afgrænsning af lovens anvendelses område.
Af
afskrivningslovens § 1 fremgår:
"efter
reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til
anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige
samt
på visse andre udgifter".
Hovedbetingelserne
for at der kan afskrives skattemæssigt efter reglerne i afskrivningsloven er
således,
at:
den skattepligtige har
ejendomsretten til aktivet
aktivet benyttes
erhvervsmæssig og undergår slid
Før indførsel af
reglerne i afskrivningslovens §§
44 A
og 44 B om
skattemæssig afskrivning på kunst, var det praksis, at der som udgangspunkt
ikke kunne afskrives på kunst, idet reglerne om, at aktivet, dvs.
kunstværket,
blev benyttet erhvervsmæssigt og undergik værdiforringelse som følge af
anvendelsen ikke var opfyldt.
Ved indførselen
af reglerne om afskrivning på kunst i afskrivningslovens §§ 44A og 44B blev
der
ikke stillet krav om, at kunstværkerne direkte skulle indgå i
erhvervsvirksomheden, men derimod krav om, at de bygninger, som kunsten
bliver
integreret i/ installeret i, anvendes erhvervsmæssigt.
Baggrund for
indførslen af reglerne om afskrivning på kunst er i henhold til
bemærkningerne
til loven, jf. L188, at skabe forbedre vilkårene for kunstnere ved at
stimulere
efterspørgslen på kunst.
Af
bemærkningerne fremgår, at det er regeringens opfattelse, at efterspørgslen
på
kunst vil øges i det omfang man udvider virksomheders adgang til at afskrive
på
kunstnerisk udsmykning af erhvervsbygninger.
Det må antages,
at såfremt der i loven direkte blev stillet krav om, at kunstværkerne direkte
skulle anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed, ville meget få
erhvervsdrivende opfylde betingelserne, idet alene hoteller m.v., men ikke
også
produktionsvirksomheder ville få mulighed for at afskrive på erhvervede
kunstværker. Ved at blot at stille krav om, at den bygning, som værkerne
ophænges/
opstilles i skal være anvendt erhvervsmæssigt udvides kredsen af potentielle
skatteydere, som kan afskrive på erhvervede kunstværker.
Derimod ses, der
hverken i loven eller i bemærkningerne til loven, at være sket en ændring af
hovedbetingelsen
i afskrivningslovens § 1, hvorefter det er den, som ønsker at foretage
afskrivning
på et nærmere angivet aktiv, som skal forestå den erhvervsmæssige aktivitet.
Det er derfor
fortsat SKATs opfattelse, at de bygninger, hvori diverse kunstværker ophænges
/installeres, som hidtil skal anvendes erhvervsmæssigt af den skatteyder, som
ønsker at foretage afskrivning.
Da bygningerne
ikke anvendes erhvervsmæssigt af Kunstfonden, er det SKATs vurdering, at
Kunstfonden
ikke opfylder hovedbetingelsen i afskrivningslovens § 1 og derfor ikke kan
afskrive i medfør af afskrivningsloven §§
44 A
og 44 B på kunstværker ophængt/ opstillet i bygningen.
Transparens:
Spørger anfører i sin begrundelse, at det foretagne valg, hvorefter køb af
kunst er placeret i en selvstændig fond og ikke virksomheden ikke bør medføre
en anderledes skattemæssig behandling end hvis køb af diverse kunstværker var
foretaget direkte af virksomheden.
Det er således
spørgers opfattelse, at Kunstfonden og selskabet har så nær en relation at
disse skatteretlig bør behandles ens.
Indledningsvis
bemærkes, at selskabet, som virksomhed,
ikke
har valgt at placere indkøb
af kunst til forskønnelse af virksomheden i en særlig fond, således som det
oplyses af spørger.
Af fondens
fundats fremgår således direkte, at fonden er stiftet af
en kreds af medarbejdere
i selskabet.
Konkret er der
således ikke tale om, at selskabet har valgt at afholde visse udgifter via en
fond.
For at der foreligger en fond i fondslovens forstand kræves bl.a., at der
er en formue som er udskilt fra stifterens formue, at der er etableret en af
stifteren uafhængig bestyrelsen, ligesom det er en gyldighedsbetingelse at
fonden har et formål. Såvel ved den civilretlige som den skatteretlige
registrering
af Kunstfonden, er der blevet taget stilling til, hvorvidt betingelserne for
at
der foreligger en fond er opfyldt.
En fond skal
således altid være en fuldstændig uafhængig selvstændig juridisk person.
Den
skatteretlige regulering af fonden sker derfor også fuldstændig uafhængigt af
den skatteretlige behandling af såvel fondens stiftere, her de på daværende
tidspunkt ansatte medarbejdere i selskabet og den skatteretlige regulering af
koncernen som sådan.
Stifternes, dvs.
de tidligere ansattes, og koncernens mulighed eller manglende mulighed for at
afskrive
på kunstkøb i medfør af afskrivningsloven har således ikke betydning for
fonden, da fonden er et selvstændigt skattesubjekt.
Uagtet at fonden
har til formål at forskønne/udsmykke lokaliteter og anlæg på selskabets
virksomheder
i Danmark, synes der ikke at være en sådan relation mellem fonden, som
selvstændigt skattesubjekt og virksomheden.
Det er SKATs
opfattelse, at Kunstfonden er en selvstændig juridisk enhed og skattemæssigt
skal behandles som sådan.
SKATs endelig
konklusion og indstilling:
Fondens
erhvervelse af kunstværker, maling, planter og møbler til udsmykning af
selskabets virksomheder må qua ordlyden af fundatsen og i overensstemmelse
med
Landsskatterettens kendelse anses for at være en vedtægtsmæssig uddeling fra
fonden, idet erhvervelsen af kunstværker, planter, maling, møbler o. lign.
effekter må anses for afholdt for at realisere fondens formål og ikke for at
sikre driften af fonden. Der er derfor ikke grundlag for at udgifterne til
erhvervelse af kunst kan afskrives i medfør af reglerne i afskrivningsloven.
Udgifter til
erhvervelse af kunstværker, designmøbler, planter m.v. med henblik på
udsmykning
af selskabets lokaliteter er åbenbart og entydigt en uddeling omfattet af
fondens
vedtægter. Det er derfor slet ikke muligt for fonden at omkvalificere
udgifterne til erhvervelse af kunstværker m.v. til en driftsomkostning som
eventuelt skal aktiveres med henblik på afskrivning.
Selv hvis
fondens udgifter til køb af kunst blev aktiveret med henblik på afskrivning
ville fonden ikke opfylde betingelserne for at kunne afskrive efter reglerne
i
afskrivningsloven, da fonden ikke anvender de bygninger, som kunsten ophænges
m.v. i erhvervsmæssigt.
SKAT indstillede
derfor til Skatterådet, at fondens anmodning blev besvaret med et nej.
Skatterådet afgørelse og begrundelse:
Skatterådet har
tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- En erhvervsdrivende fond kunne ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst fratrække en lang række udgifter, som fonden afholdt, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 Retsinformation · 17. november 2020
- Udgifter afholdt til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller -aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, kunne ikke fratrækkes som interne almennyttige uddelinger Retsinformation · 16. juli 2020
- Fonds udgifter til køb af grund og byggeri Retsinformation · 9. oktober 2019
- Almennyttig fond - opførelse og udleje af bygning til anden fond - visse omkostninger fradragsberettigede som almennyttig intern uddeling Retsinformation · 1. november 2023
- Uddelinger fra fond til forskellige formål i Ukraine Retsinformation · 9. oktober 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. udgifter til afholdelse af konference skatteretligt klassificeret som driftsomkostninger Retsinformation · 6. november 2009
Lignende dokumenter
- Fonds udgifter til køb af grund og byggeri Retsinformation · 9. oktober 2019
- Udgifter afholdt til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller -aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, kunne ikke fratrækkes som interne almennyttige uddelinger Retsinformation · 16. juli 2020
- En erhvervsdrivende fond kunne ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst fratrække en lang række udgifter, som fonden afholdt, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 Retsinformation · 17. november 2020
- Fondsmidler modtaget til indretning af ny tilbygning til teater var fradragsberettigede som en intern uddeling Retsinformation · 26. juni 2020
- 96-139.030 - Værdi- og afskrivningsprincipper (20. oktober 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. oktober 1997
- Almennyttig fond - opførelse og udleje af bygning til anden fond - visse omkostninger fradragsberettigede som almennyttig intern uddeling Retsinformation · 1. november 2023