Spring til indhold

Retsinformation

Erhvervelse af kunst var intern uddeling og ikke en driftsomkostning for kunstfond

AFG nr 9716 af 22/08/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Erhvervelse af kunst var intern uddeling og

ikke en driftsomkostning forkunstfond

Spørgsmål

Kan Kunstfonden

afskrive efter afskrivningslovens §

44 A

og § 44 B på

kunst, der er indkøbt eller fremover indkøbes med henblik på at udsmykke og

forskønne lokaliteter og udendørs anlæg tilhørende selskabet?

Svar

Skatterådet har

tiltrådt SKATs indstilling og besvaret spørgsmålet med et nej, jf.

begrundelse nedenfor.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Kunstfonden er

oprettet på baggrund af en gave på 70.000 kr. fra de ansatte i et selskab.

Fondens stiftere

er således de daværende medarbejdere i selskabet og ikke selskabet som sådan.

I 1996 modtog

fonden en større gave fra en anden fond med tilknytning til selskabet.

Kunstfonden er

omfattet af fondsloven, jf. dennes § 1 og er dermed skattepligtig i medfør af

fondsbeskatningsloven, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 1.

Fondens

indtægter består udelukkende af afkastet af fondens kapital.

Fondens formål

er beskrevet i fundatsens § 2.

Af fundatsens §

2 fremgår:

Læs alt

Fondens formål

er efter bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel

lokaliteter som udendørs anlæg tilhørende selskabet eller et af selskabet

associeret selskab i Danmark.

I

overensstemmelse med fundatsens formålsbestemmelse har Kunstfonden siden

stiftelsen i 1972 afholdt udgifter til indkøb og opstilling af flere

kunstværker i og på forskellige virksomheder tilhørende selskabet.

Fondens

repræsentant har såvel overfor Landsskatteretten som overfor SKAT oplyst, at

fonden er ejer af de indkøbte kunstværker, som opstilles på, ved eller i

virksomhederne i Danmark.

Til trods for at

fonden skulle være ejer af bl.a. ovennævnte værker fremgår disse ikke af det

modtagne

årsregnskab for fonden.

Af årsregnskabet

for 2005 fremgår dog, at fonden ejer kunst for et mindre beløb.

Fonden har siden

fondsbeskatningslovens indførsel i 1987 (skatteåret 1988/89) fratrukket

udgifterne

til erhvervelse af kunst m.v. som en uddeling fra fonden.

Fondens

erhvervelse af diverse kunstværker er tidligere fratrukket som almennyttige

uddelinger i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

For så vidt

angår indkomstårene 1997, 1998 og 1999 har den daværende Told- og

skatteregion

ikke anset uddelingerne i form af køb af diverse kunstkøb som

almenvelgørende/

almennyttige, hvorfor der er nægtet fonden fradrag i medfør af

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Som begrundelse

anførte den daværende Told- og skatteregion, at en betingelse for at en

konkret

uddeling var almenvelgørende/ almennyttig var, at denne kom en vis videre

kreds

til gode. Det var Told- og Skatteregionens opfattelse, at betingelserne

herfor

ikke var opfyldt.

Ydermere anførte

Told- og skatteregionen, at uddelinger til erhvervsvirksomheder ikke kan

anses

for almennyttige.

Den daværende

Told- og skatteregions afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.

Af den

skriftlige korrespondance med Kunstfonden/ fondens repræsentant, som er

citeret

i Landsskatterettens kendelse, fremgår følgende indsigelse mod Told- og

skatteregionens påtænkte korrektion: "Det bestrides endvidere, at

uddelingen skulle være sket til en erhvervsmæssigvirksomhed, idet der er tale

om en

intern uddeling

i overensstemmelse med og til opfyldelse af

fondens formål

.

"

Landsskatteretten

har konkluderet følgende vedrørende fondens erhvervelse og udstilling af

diverse kunstværker: Kunstfonden har til formål at udsmykke og forskønne

lokaliteter og udendørs anlæg på virksomhederne. Fonden skal således

udelukkende tilgodese (nærmere angivne) lokaliteter. Uanset at mange

forbipasserende gæster og kunder m.v. også kan se kunstværkerne, når de

kommer

forbi virksomheden, og virksomheden endvidere gerne modtager besøg fra alle,

der måtte vise interesse for det, er aktiviteterne efter rettens opfattelse

ikke af en sådan karakter, at fonden ved sine

uddelinger

tilgodeser et

almennyttigt formål.

Konsekvensen af

Landsskatterettens kendelse er, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker

ikke længere vil kunne fratrække som en almennyttig uddeling i medfør af

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men derimod skal fratrækkes som en

vedtægtsmæssig uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2

En betingelse

for at opnå et skattemæssigt fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger efter

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 er, at modtagerne af uddelingen er

skattepligtig heraf. Det vil i relation til såkaldte interne uddelinger

medføre, at en eventuel fradragsret i medfør af fondsbeskatningslovens § 4,

stk. 2 i givet fald modsvares af en tilsvarende skattepligt for selv samme

fond. De skattemæssige konsekvenser er således de samme, som hvis der ikke

var

givet fradrag.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen samt bemærkninger til SKATs

indstilling og sagsfremstilling

Det er spørgers

opfattelse, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. kan afskrives efter

reglerne

i afskrivningsloven og spørger er derfor ikke enig i SKAT's indstilling til

Skatterådet og begrundelsen herfor.

Spørger har

anført nedenstående i anmodningen samt fremsat nedenstående bemærkninger til

SKATs indstilling til Skatterådet.

Driftsomkostninger contra uddelinger:

I relation til

udgiftens klassificering som enten en uddeling eller en driftsomkostning

anfører

spørger:

"Ligningsvejledningen

har følgende formulering vedrørende fondes stillingtagen til udgifters

karakter:

"I en række tilfælde vil det ikke entydigt kunne afgøres om, der

foreligger en udgift, der vil kunne fradrages som en driftsomkostning eller

gøres til genstand for skattemæssig afskrivninger, eller om der foreligger en

uddeling, der kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4. Det gælder

særligt i tilfælde, hvor fonden eller foreningen i eget regi afholder

udgifter

til opfyldelse af formålet?"

"Det er

nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager

stilling til udgiftens karakter."

Det er spørgers

vurdering, at valget på baggrund af en simpel ordlydsfortolkning af

Ligningsvejledningens tekst skal foretages mellem tre forskellige typer,

nemlig

om udgiften er en driftsomkostning, om den kan føre til genstand for

skattemæssige afskrivninger eller om der er tale om en uddeling, der kan

fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

Uddelinger:

Det er spørgers

klare opfattelse, at fonden ikke gennem køb af kunst

realiserer

sit

formål. Det er spørgers vurdering, at fonden kun realiserer sit formål ved

køb

af kunst, såfremt fondens formål var at støtte kunstnere eller at erhverve

kunst.

Fondens formål

er at udsmykke og forskønne selskabets bygninger, hvilket den indkøbte kunst

anvendes

til. Det er således spørgers opfattelse, at fonden gennem indkøb af diverse

kunstværker bringes i stand til at

varetage

sit formål.

I henhold til

spørgers opfylder fonden først formålet på det tidspunkt, hvor det indkøbte

kunstværk opstilles og herved udsmykker og forskønner lokaliteter og udendørs

anlæg på selskabets virksomheder.

Endelige anfører

spørger, at fondens valg af, at udgiften er en udeling er tilsidesat af

Landsskatteretten, hvorfor fonden udelukkende kan vælge mellem om udgifterne

til køb af kunst er en driftsomkostning eller om der er tale om køb af et

afskrivningsberettiget aktiv.

Afskrivning:

Det er spørgers

opfattelse, at kunstfonden vil kunne afskrive på den indkøbte kunst efter

principperne om et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger.

Fondens udgifter til erhvervelse af kunst er således ikke en intern uddeling,

men derimod afskrivningsberettigede udgifter i henhold til det udvidede

driftsomkostningsbegreb.

Som begrundelse

anfører spørger følgende:

Det fremgår af

Ligningsvejledningen afsnit S.H. 16.2, at: "som driftsomkostninger anses

udgifter, hvorved fonden m.v. bringes i stand til at varetage sine formål

ifølge vedtægterne" og "ved uddelinger forstås ydelser, som fonden

eller foreninger afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår

af

vedtægterne".

Om det udvidede

driftsomkostningsbegreb skriver Ligningsvejledningen, afsnit S.H. 16, at:

"Udgifter, der direkte knytter sig til fondens virksomhed vil normalt

kunne fradrages uanset om udgiften afholdes af hensyn til

indkomsterhvervelsen.

Udover sædvanlige erhvervsmæssige udgifter vil således også udgifter

forbundet

med fondsvirksomheden kunne fradrages. Som eksempler nævnes en stiftelses

udgifter til drift af stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende

forenings omkostninger til kontorhold."

Spørger

begrunder endvidere sin opfattelse med følgende citat fra Skatteministerens

redegørelse til Skatte- og Afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86, tillæg

B, sp. 876ff.): "Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde

udgifter, der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed,

mens

fonde og foreninger, herudover er nødt til at afholde udgifter, der sikrer,

at

de fortsat vil være i stand til at opfylde deres formål. På denne baggrund

bør

driftsudgiftsbegrebet i relation til fonde og foreninger fortolkes under

hensyntagen til den forskel i virkemåde og indtjening, der er mellem

selskaber

på den ene side og fonde/foreninger på den anden side. Herefter må udgifter,

der direkte vedrører fondens eller foreningens virksomhed og som er

nødvendige

at afholde af hensyn til fondens eller foreningens formål, i skattemæssig

henseende sidestilles med udgifter, der afholdes som led i den

erhvervsmæssige

virksomhed".

Ligesom spørger

citerer fra: "Fondsbeskatning" af Lennart Lynge Andersen og Henrik

Gam, 1. udgave 2005, hvoraf det fremgår, at: "Afskrivningsadgangen må på

samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til fondes

og foreningers videregående formål."

Spørger anfører,

at det er Kunstfondens formål at udsmykke og forskønne virksomhederne i

koncernen.

Kunsten erhverves således, for at fonden bringes i stand til at varetage sit

formål i henhold til vedtægterne.

Det er spørgers

opfattelse, at fondens opkøb af kunst må betragtes som investering i en

anlægsbase.

Den erhvervede kunst vil kunne være flytbar, og fonden vil således kunne

opfylde sit formål flere gange med det samme kunststykke, idet dette kan

udsmykke flere forskellige afdelinger af virksomheden successivt. Også i de

situationer, hvor kunsten ikke er flytbar, vil udgiften til købet efter

spørgers opfattelse kunne afskrives efter praksis om et udvidet

driftsomkostningsbegreb, idet kunstinvesteringen i sig selv ikke er fondens

formål, men udelukkende et middel til at sikre driften af fonden.

Det er spørgers

vurdering, at Kunstfondens afholdelse af udgifter til erhvervelse af kunst

umiddelbart er sammenlignelig med eksemplet i Ligningsvejledningen om en

stiftelses udgifter til drift af stiftelsens friboliger. Selvom udgifterne

således ikke direkte relaterer sig til indkomsterhvervelsen, vil de kunne

fratrækkes efter princippet om det udvidede driftsomkostningsbegreb for

fonde,

idet udgifterne direkte vedrører fondens virksomhed, og er nødvendige at

afholde af hensyn til fondens formål.

Fonden ejer

kunsten og opstiller denne i henhold til formålet i erhvervsmæssigt anvendte

bygninger,

der ikke anvendes til boligformål.

Det er derfor

spørgers opfattelse, at den kunst, som fonden erhverver med henblik på at

blive

i stand til at opfylde sit formål, kan afskrives efter reglerne i

afskrivningslovens § 44A og § 44B, såfremt betingelserne heri er opfyldt.

Det er spørgers

opfattelse, at kunstkøb næppe i sig selv kan fratrækkes om en

driftsomkostning,

hvorfor det er spørgers opfattelse, at der kun vil være mulighed for at

betragte udgiften som udtryk for køb af et afskrivningsberettiget aktiv.

Principskifte:

Spørger, anfører

vedrørende principskiftet følgende: "Det er SKATs opfattelse, at fonden

på

tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til

om

afholdelsen af den pågældende udgift skal behandles/ betragtes som en

driftsomkostning eller som en uddeling."

Det er spørgers

holdning, at SKATs opfattelse - så vidt ses - er en omskrivning af

Ligningsvejledningens beskrivelse af praksis, hvorefter det er nødvendigt, at

fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager stilling til

udgiftens

karakter, jf. afsnit S.H.16.2. Det er spørgers opfattelse, at det imidlertid

ikke fremgår af Ligningsvejledningen, at valget træffes for en udgiftstype,

men

derimod udelukkende, at valget træffes for en bestemt udgift. Efter spørgers

opfattelse, kan Ligningsvejledningens beskrivelse af reglerne/ praksis ikke

udstrækkes til at omfatte hele udgiftstyper - reglerne gælder kun i forhold

til

den konkrete udgifts afholdelse.

Spørger anfører

endvidere, at selvom det må antages, at fonden har foretaget et principvalg

vedrørende en hel udgiftstype, vil et sådant principvalg næppe kunne

opretholdes for evig tid af skattemyndighederne, især ikke når lovgivning af

betydning for et eventuelt principvalg er ændret.

Som begrundelse

anfører spørger endvidere, at det som udgangspunkt er muligt at ændre

foretagne

principvalg i skattepraksis. På visse områder f.eks. vedrørende

værdiansættelse

af varelager, kan opgørelsesprincipper frit ændres, når blot dette oplyses.

På

andre områder, f.eks. visse opgørelser af igangværende arbejde, kan princip

ændres efter tilladelse fra skattemyndighederne. Fælles for disse regler om

principvalg er imidlertid, at de er beskrevet i Ligningsvejledningen,

hvorefter

skatteyderne vil have mulighed for at indrette sig efter reglerne. Det er

spørgers holdning, at SKATs opfattelse om, at fonden træffer et bindende

principvalg, som aldrig kan ændres er yderst usædvanlig og ikke fremgår af

Ligningsvejledningen eller andre steder, og derfor savner hjemmel.

Erhvervsmæssigt anvendte bygninger:

I relation til

fondens mulighed for at afskrive på kunstværker ophængt/ opstillet i

bygninger,

som ejes og anvendes erhvervsmæssigt af tredjemand, anfører fonden følgende:

"Efter afskrivningslovens § 1, skal de aktiver, der afskrives på,

benyttes

erhvervsmæssigt af den skattepligtige"

Spørger

præciserer, at fonden ønsker at afskrive på indkøbt kunst og ikke på

selskabets

bygninger.

Det er spørgers

opfattelse, at det udelukkende er et krav efter afskrivningslovens § 1, at

det

aktiv, der afskrives på anvendes erhvervsmæssigt, hvilken betingelse vil være

opfyldt, hvis fonden tillades at foretage afskrivning efter det udvidede

omkostningsbegreb.

Spørger anfører,

at det hverken fremgår af afskrivningslovens § 1 eller af afskrivningsloven

§§

44A og 44 B, at de bygninger, hvori kunsten opstilles skal anvendes

erhvervsmæssigt af ejeren af kunsten - men derimod udelukkende, at

bygningerne

skal anvendes erhvervsmæssigt.

Det er derfor

spørgers holdning, at hverken ordlyden i afskrivningslovens § 1 eller §§

44 A

og 44 B er til hinder for at fonden foretager

afskrivning på kunstkøb.

Transparens:

Såfremt

anvendelse af det udvidede driftsomkostningsbegreb ikke kan accepteres, er

det

subsidiært spørgers opfattelse, at fonden kan afskrive efter samme regler som

den erhvervsvirksomhed, som det er fondens formål at udsmykke/ forskønne.

Som begrundelse

anfører spørger følgende:

Fonden blev

stiftet i 1972 med det formål, at skabe mulighed for kunstnerisk udsmykning

af

de danske virksomheder i koncernen. På det tidspunkt var det skattemæssigt

underordnet om udgifterne til køb af kunst blev placeret i selskabet eller i

fonden, idet udgifterne hverken kunne fratrækkes eller afskrives.

I 2000 blev det

muligt at afskrive på kunst, og den skattemæssige behandling af

kunstudgifterne

er herefter som udgangspunkt ikke den samme for fonden og for selskabet.

Reglerne om afskrivning på kunst er siden 2000 blevet udvidet således, at der

nu er forholdsvis bred adgang til at afskrive på kunst.

I 1999

indhentede en anden Fond med tilknytning til selskabet, Medarbejderfonden, en

bindende forhåndsbesked på, at uddelinger fra fonden til medarbejdere ansat

af

selskabet skattemæssigt skal behandles på samme måde, som hvis beløbet blev

betalt af selskabet eller et associeret selskab.

På tilsvarende

måde er det subsidiært spørgers opfattelse, at Kunstfonden har så tætte

relationer

til selskabet, at der må gives fonden samme mulighed for at afskrive på

kunst,

som selskabet har.

I den

forbindelse mener spørger, at der må lægges vægt på, at udskillelsen af

kapital

til køb af kunst i en særlig fond skete på et tidspunkt, hvor dette ikke

havde

nogen skattemæssig ugunstig betydning.

Desuden skete

udskillelsen primært med det formål at skabe et forum, hvor medarbejderne

selv

gennem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i fonden, kunne deltage i

processen med at vælge udsmykning m.v. Et sådan forum kan imidlertid også

skabes uden stiftelsen af en fond, hvilket formentlig var blevet valgt,

såfremt

der på stiftelsestidspunktet havde været samme mulighed for afskrivning på

kunst som nu.

Afslutningsvis

bemærker spørger, at formålet med de nye regler om afskrivning på kunst er at

forbedre vilkårene for kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder

at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på

arbejdspladen. Det synes på baggrund heraf at være i tråd med intentionerne

bag

afskrivningsreglerne, at tillade at fonden anvender reglerne om afskrivning

på

kunst. Hermed sikres kunstudgifterne i koncernen den samme skattemæssige

behandling som i andre virksomheder, hvor udsmykningsfunktionen ikke er

placeret

i en særskilt fond. Afskrivningsreglerne vil således finde anvendelse i

overensstemmelse med formålet, idet afskrivningsmuligheden vil anspore fonden

til at investere i kunst ved førstegangskøb af original billedkunst.

Spørgers opsamling og afslutning:

Der er ikke i

afskrivningslovens formulering noget til hinder for at tillade fonden

afskrivning på fremtidige indkøb af kunst, der anvendes til fondens formål.

Fonden kan ikke

antages gennem tidligere foretagne dispositioner at have foretaget et for

evigt

bindende principvalg vedrørende den skattemæssige behandling af fremtidige

udgifter til kunstkøb.

Det er bedst i

overensstemmelse med Ligningsvejledningens definition og afgrænsning af

begreberne

uddeling og driftsomkostning at anse fondens udgifter til erhvervelse af

kunst

som en driftsomkostning i henhold til det udvidede driftsomkostningsbegreb.

En godkendelse

af fondens mulighed for afskrivning på kunstkøb vil udelukkende medføre, at

reglerne

i afskrivningslovens §

44 A

og § 44 B kan

anvendes i overensstemmelse med deres formål.

Afslutningsvist

anfører spørger, at der på ingen måde er tale om misbrug af skatteregler,

skatteudnyttelse eller lignende, ligesom en godkendelse af afskrivning ikke

ses

at kunne medføre, at der opstår en mulighed for andre vil kunne udnytte

reglerne på uhensigtsmæssig vis.

Lovgivning og praksis

Afskrivningslovens

§ 1 (lovbek. nr. 856 af 12. september 2005)

Afskrivningslovens

§ 44A (do.)

Afskrivningslovens

§ 44B (do.)

Fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 1 (Lovbek. nr. 800 af 18. august 2005)

Fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 2 (do.)

Fondsbeskatningslovens

§ 3, stk. 1 (do.)

Statsskattelovens

§ 6, Lov nr. 149 af 10. april 1922

Folketingstidende

1985/86 B, sp. 877ff.

Ligningsvejledningen

2006 afsnit S.H. 16.

Ligningsvejledningen

2006 afsnit S.H.21.

TfS 1987.58,

"Fondes fradragsmuligheder" af Peter Loft

Skattemæssige

afskrivninger, 3. udgave 2003, Søren Bech, Henrik Nielsen m.fl.

SKATs indstilling og begrundelse herfor

Afskrivningslovens

§ 1, § 44A og § 44B:

Afskrivningsloven § 1:

I medfør af

afskrivningslovens § 1 kan bl.a. fonde efter reglerne i afskrivningsloven

afskrive skattemæssigt på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver,

der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det er således

en hovedbetingelse, at den, som ønsker, at afskrive på en aktiveret udgift

selv

skal anvende det erhvervede aktiv erhvervsmæssigt.

Afskrivningslovens § 44A:

I medfør af

afskrivningslovens § 44A, stk. 1 kan der afskrives på udgifter til

kunstnerisk

udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Afskrivningsretten

efter § 44A er betinget af, at den kunstneriske udsmykning indføjes i

bygningen

eller i dens nære omgivelser.

Afskrivningslovens § 44B:

Afskrivningslovens

§ 44B giver mulighed for afskrivning på udgifter til kunstnerisk udsmykning,

der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

bygninger.

Fælles betingelser for afskrivning på kunst (flytbar

og ikke flytbar) efter §§ 44A og 44B:

Det er alene

førstegangskøb af originale kunstværker, der kan afskrives

Der skal være tale om et

originalt billedkunstværk, såsom maleri, skulptur, grafik, fotografisk

kunst, installationskunst m.v.

Afskrivning skal være

udelukket efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.

Fondes mulighed

for afskrivning:

Fonde kan

foretage afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven.

Afskrivningsadgangen

må på samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til

fondes videregående formål, jf. nedenfor samt FT 1985/86 B, sp. 877.

Afgrænsningen af

afskrivningsberettigede udgifter må ligeledes ses i lyset af de særlige

investeringer, der foretages af hensyn til

fondsvirksomheden.

Erhvervsmæssig

benyttelse:

En

hovedbetingelse for at der kan afskrives på udgiften til erhvervelsen af et

aktiv efter afskrivningsloven, er at aktivet anvendes erhvervsmæssigt af den

skattepligtige.

I relation til

kunst, stilles der dog ikke krav om, at selve kunstværket, som sådan,

anvendes

erhvervsmæssigt, men derimod om, at de bygninger, som værket installeres

eller

ophænges i, anvendes erhvervsmæssigt.

De bygninger,

som kunsten opstilles/ ophænges i skal, jf. betingelserne for afskrivning i

afskrivningslovens § 1, således benyttes erhvervsmæssigt af den fond m.v. som

ønsker at afskrive på de i bygningen ophængte/ opstillede kunstværker.

Uddelinger, driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Uddelinger

Ved uddeling

sker der en vedtægtsbestemt anvendelse af fondens overskud til formålet. Ved

uddelinger forstås således ydelser, som fonden afholder med henblik på at

realisere de formål

, der fremgår af

vedtægterne.

Udgifter til

eksempelvis køb af udstillingsgenstand betragtes som en uddeling, jf.

Ligningsvejledningen afsnit S.H. 21.

Fonde kan både

foretage eksterne og interne uddelinger

Eksterne uddelinger:

Ved eksterne

uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som

fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan således beskrives som

fondens

vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker

uden

forventning om modydelse.

Interne uddelinger:

Ved interne

uddelinger påregner fonden derimod en modydelse bestående af et aktiv (en

forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand), som fonden har en

vedtægtsmæssig adgang eller forpligtigelse til at erhverve.

Driftsomkostninger:

I medfør af

statsskattelovens § 6 litra a kan fonde ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

For at en udgift

kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der være en

mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.

En udgift, der

er afholdt som

led i driften

af

fonden vil således kunne fradrages eller kunne gøres til genstand for

skattemæssig afskrivning.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Der gælder for

fonde et udvidet driftsomkostningsbegreb, der bevirker, at udgifter, som

er nødvendige at afholde af hensyn til

fondens virksomhed

i visse tilfælde kan fradrages som en driftsomkostning,

selvom udgiften ikke i traditionel forstand anses for at være afholdt for at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det udvidede

driftsomkostningsbegreb er en undtagelse i forhold til det skatteretlige

udgangspunkt

om, at fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal opgøre

deres skattepligtige indkomst efter de almindelige for selskaber gældende

regler.

Af forarbejderne

til fondsbeskatningsloven, jf. FT 1985/1986 B, sp. 878, fremgår således:

"For at en udgift kan fradrages som en driftsomkostning efter

statsskattelovens § 6, skal der være en mere eller mindre direkte forbindelse

med den indkomstskabende aktivitet.

Udgangspunktet

må herefter være, at fonde og foreningers driftsomkostninger må afgrænses

efter

tilsvarende retningslinier som gældende for aktieselskaber.

Det er

imidlertid formentlig nødvendigt at foretage en nærmere fortolkning af

driftsomkostningsbegrebet i relation til fonde, idet den for aktieselskaber

gældende afgrænsning ikke i alle situationer kan lægges ganske uændret til

grund ved fondes og foreningers indkomstopgørelse. Dette skyldes bl.a., at

mens

selskabers formål hovedsagelig alene består i at erhverve indkomst gennem

erhvervsmæssig

virksomhed, så har fonde og foreninger et videre formål, der normalt fremgår

af

fondens vedtægter. Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde

udgifter,

der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed, mens fonde

herudover

er nødt til at afholde udgifter, der sikrer, at de fortsat vil være i stand

til

at opfylde deres formål. Eksempelvis er en forening, der ikke driver

erhvervsmæssig virksomhed, på trods heraf nødt til at afholde udgifter til

kontorhold m.v."

Ovennævnte, som

er optrykt som bilag til lovbetænkning af 20. februar 1986, må forstås

således,

at fondes fradragsret ikke nødvendigvis behøver at være knyttet op på en

indkomstskabende aktivitet, men at der dog fortsat skal være en vis

driftsmæssig karakter

i udgiften.

Bemærkningerne

afgrænser således udtrykkeligt fradragsberettigede driftsomkostninger, som

"udgifter, som afholdes for at sikre eller muliggøre, at fonden kan

varetage sine formål ifølge vedtægterne," hvilket i sammenhæng med den

overordnede henvisning til de almindelige regler for selskaber gældende

regler

tydeliggør, at udgifter afholdt med henblik på at

realisere

formålet

ikke

er at anse som en driftsomkostning.

Denne opfattelse

finder i øvrigt støtte hos Peter Loft, der i TfS 1987.58 definerer fondes

driftsomkostninger: "..som udgifter, der er afholdt med henblik på at

erhverve, sikre og vedligeholde fondsvirksomheden som sådan."

Det udvidede

omkostningsbegreb skal således ikke forstås som en udvidelse af selve

omkostningernes karakter, men derimod som en udvidelse af det underliggende

aktivitetsområde.

I

ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H. 16.3. nævnes som eksempler på udgifter,

der direkte knytter sig til fondens virksomhed, men hvor fonden ikke afholder

udgiften af hensyn til indkomsterhvervelsen følgende: En

ikke-erhvervsdrivende

forenings udgifter til kontorhold og en fonds udgifter til drift af en fast

ejendom, som stilles til rådighed som fribolig, hvorfor fonden ikke har

indtægter ved udlejningen af den faste ejendom.

Fondens

virksomhed består i det sidstnævnte tilfælde i at drive en ejendom, hvorfor

der

er fradrag for udgifterne efter det udvidede driftsomkostningsbegreb selvom

der

ikke er lejeindtægter.

Fradraget for

driftsomkostningerne modsvares af, at de personer som får stillet en fribolig

til rådighed beskattes af værdien heraf.

På grundlag af

ovenstående er det SKATs opfattelse, at fradrag for driftsomkostninger er

betinget

af, at der er tale om en udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for,

at fonden kan varetage sit formål i henhold til fundatsen.

I henhold til praksis

er det accepteret at udgifter til administration og udgifter i forbindelse

med

uddelinger er fratrukket som driftsomkostninger ud fra det udvidede

driftsomkostningsbegreb.

Afgræsningen

mellem uddelinger og driftsomkostninger er nærmere belyst i et svar fra

skatteministeren til Skatte- og afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86,

tillæg B, sp. 878), det anføres heri:

"Generelt

kan det formentlig siges, at som driftsomkostninger kan fradrages udgifter,

som

afholdes for at

sikre og muliggøre, at fonden kan varetage sine formål

ifølge vedtægterne. Ved uddeling forstås derimod den disposition, hvorved

fonden rent faktisk

varetager

sit formål."

I FT 1985/86 B,

sp. 879 anføres endvidere følgende vedrørende afgrænsningen:

"Forholdet

mellem driftsomkostninger og uddelinger svarer omtrent til, at et selskabet

afholder driftsomkostninger eller foretager afskrivningsberettigede

investeringer, bl.a. for at bringe sit i stand til at foretage (forøgede)

udlodninger til sine indskydere."

SKATs begrundelse:

Uddelinger,

driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Fondens

repræsentant anfører, at fonden i henhold til Ligningsvejledningen på

tidspunktet for afholdelsen af en udgift skal foretage et valg mellem tre

forskellige udgiftstyper, nemlig om udgiften er en driftsomkostning, om den

kan

gøre til genstand for skattemæssig afskrivning eller om der er tale om en

uddeling.

Indledningsvis

skal SKAT præcisere, at der alene er tale om, at udgiften enten er en

driftsomkostning (som eventuelt aktiveres) eller er en uddeling, altså alene

et

valg mellem to og ikke tre typer.

Begrundelsen for

afskrivninger er således, at udgiften til erhvervelsen af et aktiv, der

indgår

i driften, men som har en levetid, der strækker sig over flere år, ikke kan

fratrækkes i anskaffelsesåret, men skal fordels over en årrække.

Afskrivninger

foretages således på aktiverede driftsomkostninger, med henblik på fordeling

af

"driftsudgiften" over flere år.

Driftsomkostninger:

For at en udgift

kan kvalificeres som en driftsomkostning, for såvel fonde som for selskaber,

forudsættes det, at der er en forbindelse til indkomsterhvervelsen. Udgiften

skal således være afholdt som led i fondens erhvervelse af indtægter.

Kunstfondens

indtægter består p.t. udelukkende af obligationsrenter, bankrenter og

kursgevinster.

Fondens køb af

kunstværker m.v. kan ikke anses for at have en sådan direkte og umiddelbare

sammenhæng

med fondens indkomsterhvervelse, at erhvervelsen kan fradrages som en

driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 litra a.

Køb af diverse

kunstværker har således ikke medvirket til indtægter i fonden.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Det udvidede

driftsomkostningsbegreb medfører, at også udgifter, som ikke har en

umiddelbar

sammenhæng med indkomsterhvervelsen kan fratrækkes ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst.

Det udvidede

driftsomkostningsbegreb omfatter udgifter, som det er eller har været

nødvendigt

at afholde af hensyn til fondens særegne virksomhed. Udgifterne skal dog

fortsat have en vis sammenhæng med fondens virksomhed for at disse kan

betragtes som driftsomkostninger. Det er således ikke tale om en udvidelse af

selve omkostningernes karakter, men alene en udvidelse af det underliggende

aktivitetsområde. Fonde vil således fortsat alene kunne få fradrag for samme

typer omkostninger som ville være fradragsberettigede i erhvervsvirksomheder.

På baggrund af

ovennævnte definition af det udvidede driftsomkostningsbegreb samt ovennævnte

sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger er det SKATs opfattelse, at

fondens erhvervelse af ovennævnte aktiver/værdier heller ikke kan anses for

at

være en udgift, som er fradrags-/ afskrivningsberettiget i medfør af det

udvidede driftsomkostningsbegreb.

Det er således

SKATs vurderingen af erhvervelsen af kunstværker ikke er at betragte som en

udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for at fonden kan varetage

sit

vedtægtsmæssige formål.

Uddelinger:

I henhold til

fondens fundats har fonden kun ét formål, jf. fundatsens § 2.

Fondens formål

er således,

"...efter

bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter

som udendørs anlæg på virksomheden eller et af virksomheden associeret

selskab

i Danmark."

En uddeling sker

ved at fonden afholder udgifter, som medfører at fondens formål realiseres.

Det er SKATs

vurdering, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker med henblik på

udstilling

m.v. må anses for at være en uddeling fra fonden, idet erhvervelsen/

afholdelsen af udgiften netop sker for at realisere fondens formål.

Fondens

bestyrelse har hidtil valgt at udsmykningen/ forskønnelsen af lokaliteterne

skal ske ved indkøb og udstilling af diverse kunstværker. Fondens uddelinger

består således i, at fondens årlige overskud anvendes til at erhverve diverse

kunstværker, som opstilles på selskabets virksomheder for at udsmykke/

forskønne disse.

At erhvervelsen

af diverse kunstværker skal betragtes som en opfyldelse/ realisering af

fondens

formål understøttes tillige af, at fonden/ fondens repræsentant overfor

Landsskatteretten har oplyst, at det er fondens opfattelse, at fondens

erhvervelse af kunstværker er at betragte som en intern uddeling i

overensstemmelse med og til opfyldelse af fondens formål.

Ligesom

Landsskatteretten vedrørende fondens erhvervelse af diverse kunstværker

konkluderede,

at disse "...ikke har en sådan karakter, at fonden ved sine uddelinger

tilgodeser et almennyttigt formål".

Endelige

understøttes vurderingen af, at fonden til og med 1999 har selvangivet

fondens

erhvervelse af kunstværker som uddelinger.

I henhold til

spørgers opfattelse, skulle fondens formål bestå i og dermed fondens

uddelinger

ske til, selve udsmykningen/ forskønnelsen, men ikke indkøb af aktiverne til

udsmykningen/ forskønnelsen.

En

hovedbetingelse for at der overhovedet foreligger en fond, er bl.a. at fonden

har et formål, som tilgodeses ved uddelinger fra fonden.

Formålet skal

tilgodeses via afkastet af fondens midler.

I tilfælde af,

at fondens erhvervelse af kunstværker, planter, designmøbler eller maling

ikke

er en realisering af fondens formål, og fondens erhvervelse af disse ikke er

at

anses som en uddeling, er det vanskeligt at se, hvori fondens uddelinger

skulle

bestå.

Såfremt formålet

og dermed uddelingerne til formålet, som anført af spørger reelt alene består

i

selve udsmykningen, og dermed eksempelvis i ophængning af et kunstværk ville

fondens uddelinger stort set være ikke eksisterende, jf. at fonden maksimalt

erhverver et kunstværk om året, og uddelingen skulle så bestå i udgiften til

den håndværker, som installerer krogen i væggen eller lign.

En fond uden et

reelt formål, som midlerne/indtægterne i fonden kan anvendes til, vil i

praksis

ikke kunne betragtes som en fond omfattet af fondsloven.

Som anført af

fondens repræsentant fremgår det af Ligningsvejledningen 2006, afsnit

S.H.16.2,

at det i en række tilfælde ikke entydigt vil kunne afgøres om, der foreligger

en driftsomkostning eller en uddeling.

I fondens

fundats er formålet beskrevet således:

"Fondens

formål er - ud fra dens indtægter - efter bestyrelsens skøn at foretage

udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter som udendørs anlæg på

virksomheder ejet af selskabet eller ejet af et af selskabet associeret

selskab

i Danmark".

Fondens

erhvervelse af diverse aktiver med henblik på udsmykning af de nævnte

lokaliteter

synes ikke at medføre en sådan tvivl, som beskrevet i Ligningsvejledningen.

På baggrund af

ordlyden af fundatsen må fondens erhvervelse af eksempelvis kunstværker,

planter, maling, designmøbler m.v. med henblik på forskønnelse/udsmykning,

således åbenbart anses for at være en uddeling omfattet af fundatsen.

Erhvervelsen af

diverse aktiver sker således direkte med henblik på at realisere fondes

formål.

I spørgers

bemærkninger til SKATs sagsfremstilling anføres, at fondens valg af, at

udgifterne til erhvervelse af kunst er en uddeling, er tilsidesat af

Landsskatteretten.

SKAT er ikke

enig i den fortolkning af Landsskatterettens kendelse. Landsskatteretten har

ikke

som anført af fonden tilsidesat,

at der er tale om uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4.

Det fremgår

derimod direkte i kendelsen fra Landsskatteretten, at det er

Landsskatterettens

opfattelse, at der er tale om uddelinger, jf. følgende udtalelse fra

Landsskatteretten "..er aktiviteterne efter rettens opfattelse ikke af

en

sådan karakter at fonden

ved sine uddelinger

tilgodeser et almennyttigt

formål".

Landsskatteretten

har således blot udtalt, at de pågældende uddelinger ikke er omfattet af

fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 1, idet uddelingerne ikke kan betragtes som hverken almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige. Fondens uddelinger er derimod omfattet af

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 om vedtægtsmæssige uddelinger.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at fondens erhvervelse af bl.a. kunstværker er at betragte

som en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd.

Da uddelingen

ikke kommer en vis videre kreds til gode, jf. Landsskatterettens kendelse, er

uddelingen at anses som en fradragsberettiget vedtægtsuddeling fra fonden

omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

I det omfang

fonden forsat har ejendomsretten til de pågældende kunstværker, og dermed

opnår

en modydelse i form af diverse kunstværker, er det SKATs opfattelse, at

uddelingen skal betragtes som en intern uddeling, jf. ovenstående definition.

Principskifte:

Fonde skal på

tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til

om

afholdelsen er den pågældende type af udgift, skal behandles/ betragtes som

en

driftsomkostning eller som en uddeling.

Det er således

ikke muligt for en fond i et år at klassificere en bestemt type udgifter, som

uddelinger

og året efter klassificere disse som driftsomkostninger.

Som konsekvens

af fondens langvarige praksis, hvorefter erhvervelse af kunstværker anses som

en realisering af fondens formål og dermed en uddeling, har fonden/ fondens

bestyrelse valgt at disse udgifter er at betragte som en uddeling og er

bundet

heraf i de følgende indkomstår.

Det er SKATs

grundlæggende opfattelse, at da udgifterne til erhvervelse af diverse

kunstværker

m.v. åbenbart er en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd, er det ikke

muligt

for fonden, at betragte udgiften som en driftsomkostning, som eventuel kan

aktiveres med henblik på afskrivning.

Det er således

SKATs vurdering, at fonden slet ikke har mulighed for at omkvalificere

udgifterne

til erhvervelse af kunstværker, designmøbler m.v. Et principskifte er således

slet ikke muligt.

SKAT kan dog

oplyse, at hvorvidt en afholdt udgift konkret klassificeres, som en

driftsomkostning

eller som en uddeling har stor skattemæssig betydning, eksempelvis kan et

driftmæssigt underskud, i modsætning til et underskud, som fremkommer, som

følge af, at fondens uddelinger m.v. overstiger årets indtægter, fremføres

til

modregning i de følgende års skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §

15,

mens en klassificering som en intern uddeling kan indebære mulighed for at

beregne og fratrække et konsolideringsfradrag. En klassificering af en udgift

som en driftsomkostning vil således være fordelagtigt i de tilfælde, hvor en

fonds indtægter er små eller hvor fonden alene har vedtægtsmæssige

ikke-almennyttige uddelinger, mens en klassificering af en bestemt udgift som

en uddeling vil være fordelagtig i de tilfælde, hvor en fond har meget store

indtægter.

Af fondens

årsregnskaber fremgår, at fonden tidligere har valgt at klassificere fondens

udgifter til køb og installation af diverse kunstværker som en uddeling fra

fonden, ligesom der i den pågældende periode er beregnet et

konsolideringsfradrag på basis af disse, hvorved fonden har kunnet reducere

fondens skattepligtige indkomst med fondens udgifter til køb af kunst samt

med

et konsolideringsfradrag.

Landsskatterettens

kendelse indebærer, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. skal betragtes

som en vedtægtsmæssig, og ikke som tidligere en almennyttig/ almenvelgørende

uddeling.

Det er ikke

muligt for fonde, at hensætte til vedtægtsmæssige uddelinger, som ikke er

almennyttige/

almenvelgørende, ligesom det heller ikke er muligt for fonden, at beregne og

fratrække et konsolideringsfradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 5,

stk.

1.

Da fonden, som

konsekvens af Landsskatterettens afgørelse, ikke længere har mulighed for at

hensætte

til senere uddeling samt mulighed for at beregne et konsolideringsfradrag på

basis af de foretagne uddelinger ønsker fonden fremover at betragte fondens

erhvervelse af diverse kunstværker som en driftsomkostning, som der kan

afskrives på efter reglerne i afskrivningsloven. Baggrunden er, at fonden

fortsat ønsker, at kunne reducere indkomsten med de afholdte udgifter til

erhvervelse af kunst, planter, maling, m.v.

Det er SKATs

opfattelse, at det af fonden ønskede principskifte udelukkende er begrundet i

skattemæssige hensyn og ikke i erhvervsmæssige/ virksomhedsmæssige hensyn.

Efter de

sædvanlige skatteretlige regler kan et en gang valgt princip, som hovedregel

ikke fraviges og slet ikke når dette alene er begrundet i skattemæssige

hensyn.

En fond vil således ikke kunne ændre opfattelse hvert andet år. Har en fond

således et år valgt at udgiftsføre udgifter til erhvervelse af kunstværker

som

en uddeling kan fonden ikke året efter optage lignede udgifter som en

driftsomkostning/

afskrivningsberettiget aktiv.

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger:

Afskrivningslovens

§ 1 indeholder en afgrænsning af lovens anvendelses område.

Af

afskrivningslovens § 1 fremgår:

"efter

reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til

anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige

samt

på visse andre udgifter".

Hovedbetingelserne

for at der kan afskrives skattemæssigt efter reglerne i afskrivningsloven er

således,

at:

den skattepligtige har

ejendomsretten til aktivet

aktivet benyttes

erhvervsmæssig og undergår slid

Før indførsel af

reglerne i afskrivningslovens §§

44 A

og 44 B om

skattemæssig afskrivning på kunst, var det praksis, at der som udgangspunkt

ikke kunne afskrives på kunst, idet reglerne om, at aktivet, dvs.

kunstværket,

blev benyttet erhvervsmæssigt og undergik værdiforringelse som følge af

anvendelsen ikke var opfyldt.

Ved indførselen

af reglerne om afskrivning på kunst i afskrivningslovens §§ 44A og 44B blev

der

ikke stillet krav om, at kunstværkerne direkte skulle indgå i

erhvervsvirksomheden, men derimod krav om, at de bygninger, som kunsten

bliver

integreret i/ installeret i, anvendes erhvervsmæssigt.

Baggrund for

indførslen af reglerne om afskrivning på kunst er i henhold til

bemærkningerne

til loven, jf. L188, at skabe forbedre vilkårene for kunstnere ved at

stimulere

efterspørgslen på kunst.

Af

bemærkningerne fremgår, at det er regeringens opfattelse, at efterspørgslen

på

kunst vil øges i det omfang man udvider virksomheders adgang til at afskrive

på

kunstnerisk udsmykning af erhvervsbygninger.

Det må antages,

at såfremt der i loven direkte blev stillet krav om, at kunstværkerne direkte

skulle anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed, ville meget få

erhvervsdrivende opfylde betingelserne, idet alene hoteller m.v., men ikke

også

produktionsvirksomheder ville få mulighed for at afskrive på erhvervede

kunstværker. Ved at blot at stille krav om, at den bygning, som værkerne

ophænges/

opstilles i skal være anvendt erhvervsmæssigt udvides kredsen af potentielle

skatteydere, som kan afskrive på erhvervede kunstværker.

Derimod ses, der

hverken i loven eller i bemærkningerne til loven, at være sket en ændring af

hovedbetingelsen

i afskrivningslovens § 1, hvorefter det er den, som ønsker at foretage

afskrivning

på et nærmere angivet aktiv, som skal forestå den erhvervsmæssige aktivitet.

Det er derfor

fortsat SKATs opfattelse, at de bygninger, hvori diverse kunstværker ophænges

/installeres, som hidtil skal anvendes erhvervsmæssigt af den skatteyder, som

ønsker at foretage afskrivning.

Da bygningerne

ikke anvendes erhvervsmæssigt af Kunstfonden, er det SKATs vurdering, at

Kunstfonden

ikke opfylder hovedbetingelsen i afskrivningslovens § 1 og derfor ikke kan

afskrive i medfør af afskrivningsloven §§

44 A

og 44 B på kunstværker ophængt/ opstillet i bygningen.

Transparens:

Spørger anfører i sin begrundelse, at det foretagne valg, hvorefter køb af

kunst er placeret i en selvstændig fond og ikke virksomheden ikke bør medføre

en anderledes skattemæssig behandling end hvis køb af diverse kunstværker var

foretaget direkte af virksomheden.

Det er således

spørgers opfattelse, at Kunstfonden og selskabet har så nær en relation at

disse skatteretlig bør behandles ens.

Indledningsvis

bemærkes, at selskabet, som virksomhed,

ikke

har valgt at placere indkøb

af kunst til forskønnelse af virksomheden i en særlig fond, således som det

oplyses af spørger.

Af fondens

fundats fremgår således direkte, at fonden er stiftet af

en kreds af medarbejdere

i selskabet.

Konkret er der

således ikke tale om, at selskabet har valgt at afholde visse udgifter via en

fond.

For at der foreligger en fond i fondslovens forstand kræves bl.a., at der

er en formue som er udskilt fra stifterens formue, at der er etableret en af

stifteren uafhængig bestyrelsen, ligesom det er en gyldighedsbetingelse at

fonden har et formål. Såvel ved den civilretlige som den skatteretlige

registrering

af Kunstfonden, er der blevet taget stilling til, hvorvidt betingelserne for

at

der foreligger en fond er opfyldt.

En fond skal

således altid være en fuldstændig uafhængig selvstændig juridisk person.

Den

skatteretlige regulering af fonden sker derfor også fuldstændig uafhængigt af

den skatteretlige behandling af såvel fondens stiftere, her de på daværende

tidspunkt ansatte medarbejdere i selskabet og den skatteretlige regulering af

koncernen som sådan.

Stifternes, dvs.

de tidligere ansattes, og koncernens mulighed eller manglende mulighed for at

afskrive

på kunstkøb i medfør af afskrivningsloven har således ikke betydning for

fonden, da fonden er et selvstændigt skattesubjekt.

Uagtet at fonden

har til formål at forskønne/udsmykke lokaliteter og anlæg på selskabets

virksomheder

i Danmark, synes der ikke at være en sådan relation mellem fonden, som

selvstændigt skattesubjekt og virksomheden.

Det er SKATs

opfattelse, at Kunstfonden er en selvstændig juridisk enhed og skattemæssigt

skal behandles som sådan.

SKATs endelig

konklusion og indstilling:

Fondens

erhvervelse af kunstværker, maling, planter og møbler til udsmykning af

selskabets virksomheder må qua ordlyden af fundatsen og i overensstemmelse

med

Landsskatterettens kendelse anses for at være en vedtægtsmæssig uddeling fra

fonden, idet erhvervelsen af kunstværker, planter, maling, møbler o. lign.

effekter må anses for afholdt for at realisere fondens formål og ikke for at

sikre driften af fonden. Der er derfor ikke grundlag for at udgifterne til

erhvervelse af kunst kan afskrives i medfør af reglerne i afskrivningsloven.

Udgifter til

erhvervelse af kunstværker, designmøbler, planter m.v. med henblik på

udsmykning

af selskabets lokaliteter er åbenbart og entydigt en uddeling omfattet af

fondens

vedtægter. Det er derfor slet ikke muligt for fonden at omkvalificere

udgifterne til erhvervelse af kunstværker m.v. til en driftsomkostning som

eventuelt skal aktiveres med henblik på afskrivning.

Selv hvis

fondens udgifter til køb af kunst blev aktiveret med henblik på afskrivning

ville fonden ikke opfylde betingelserne for at kunne afskrive efter reglerne

i

afskrivningsloven, da fonden ikke anvender de bygninger, som kunsten ophænges

m.v. i erhvervsmæssigt.

SKAT indstillede

derfor til Skatterådet, at fondens anmodning blev besvaret med et nej.

Skatterådet afgørelse og begrundelse:

Skatterådet har

tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter