Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven
(Kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse,
ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede
ejendomme)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(Afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september
2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke
afskrives«: », jf. dog § 44 A«.
2.
Efter § 44 indsættes som ny paragraf:
»§ 44 A. Ved opførelse, ombygning og tilbygning af
bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra
bygninger, der anvendes til beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk
udsmykning af disse fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5
pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan
højst udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse,
ombygning eller tilbygning af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede
anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen
overstiger 1 mill. kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen
ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra
eventuelle udgifter til installationer efter § 15. Udgiften til den
kunstneriske udsmykning skal senest afholdes i det år
Læs alt
opførelsen, ombygningen eller tilbygningen
færdiggøres.
Stk. 2.
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives
efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter
forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne
kunster, Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne til kunstnerisk udsmykning afskrives
særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.
Stk. 5.
Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved
den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den
bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg
efter stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages i det
indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives
eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den
kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende
at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten
fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige
benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der sker en skade på den kunstneriske
udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres
afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.
Stk. 8.
Såfremt den skattepligtige ved en skade på
den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum
og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes
reglerne i § 24, stk. 1 - 5.
Stk. 9.
Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske
udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter
reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5.
Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og
ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen
samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles
med salg efter 1. pkt.
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan
afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på
anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,
såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig
til.«.
3.
I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.
september 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
2.
I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5
eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.
3.
I § 4 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er
en del af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A,
samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved
salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen
af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i
denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger
ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved
anvendelse af reglerne i denne lov.«.
4.
I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller
tab«.
§ 3
Stk.1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse
i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 og § 2, nr. 2 og nr. 3, har virkning for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001
eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af
bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forespørgsel om Betænkning om Billedkunst og
forslag om en egentlig billedkunstlov, F 33, blev behandlet i Folketinget den
23. marts 1999. Under forhandlingerne vedtoges forslag til vedtagelse (V 51)
af SF, CD, V, KF og Regeringen.
Vedtagelsen har til hensigt at fremme dansk billedkunst.
Det fremgår blandt andet af V 51: »... opfordres regeringen til ... at
undersøge muligheden for at indføre en adgang til at lade
kunstnerisk udsmykning - inden for de samme rammer, som der gælder for
det statslige byggeri - indgå i de afskrivningsberettigede udgifter ved
nybyggeri samt om- og tilbygninger i bygninger, der anvendes
erhvervsmæssigt ...«.
Regeringen foreslår på den baggrund, at der
indføres en afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning
i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der
udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. I lighed med den ordning, der
gælder for statsligt byggeri, foreslås det, at der kan afholdes
afskrivningsberettigede udgifter til kunstnerisk udsmykning på indtil 1
pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning
af bygningen.
Etableringen af den foreslåede afskrivningsordning
afviger fra det eksisterende afskrivningssystem på to punkter.
For det første er der tale om et brud med
princippet om, at skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der
sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som
følge af den erhvervsmæssige benyttelse. Dette vil som den
altovervejende hovedregel ikke være tilfældet med kunstnerisk
udsmykning. Fravigelsen af dette grundprincip er et ønske om at
støtte kunstnere, og skal ikke ses som en generel fravigelse af
grundprincippet. I de situationer, hvor der sker en værdiforringelse af
den kunstneriske udsmykning som følge af den erhvervsmæssige
benyttelse, vil der kunne afskrives efter de almindelige regler - f.eks. om
afskrivning på driftsmidler i afskrivningslovens kap. 2. For at
undgå at der kan foretages dobbelt afskrivning, er afskrivning efter
§ 44 A udelukket i de situationer, hvor der kan afskrives efter andre
bestemmelser i afskrivningsloven.
For det andet vil den foreslåede afskrivningsadgang
for udgifter til kunstnerisk udsmykning bevirke, at kravet om, at det
indkøbte aktiv skal kunne benyttes erhvervsmæssigt i
virksomheden, ikke skal opfyldes. For at undgå at afskrivningsadgangen
vil kunne benyttes til at anvende skattesystemet til formål i strid med
det af Folketinget ved vedtagelsen af V 51 tilsigtede formål
foreslås, at Det Kongelige Akademi for de skønne kunster,
Akademiraadet, inden der kan afskrives, skal tage stilling til, hvornår
en »kunstnerisk udsmykning« er afskrivningsberettiget kunst.
Det foreslås, at lovforslaget får virkning for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001
eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af
bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget indebærer, at erhvervsdrivende gives
skattemæssig afskrivningsret på udgifter til kunstnerisk
udsmykning anskaffet i forbindelse med opførelse, ombygning eller
tilbygning af bygninger. Afskrivningsgrundlaget udgør indtil 1 pct. af
anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af
bygningen, forudsat at denne overstiger 1 mill. kr. incl. moms.
Det antages, at anskaffelse af kunst hovedsageligt vil ske
i forbindelse med investeringer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger,
f.eks. kontor- og administrationsbygninger.
Der foreligger ingen faste holdepunkter for anvendelsen af
ordningen. Men med udgangspunkt i et anslået investeringsomfang
på ca. 15 mia. kr. årligt i bygninger af den nævnte
karakter skønnes afskrivningsgrundlaget for de omhandlede udgifter
vedrørende kunstnerisk udsmykning maksimalt at beløbe sig til
ca. 150 mill. kr. det første år, hvor ordningen er i kraft.
Afskrivningssatsen er den samme som for bygningsafskrivninger, dvs. 5 pct.
lineært.
Det årlige provenutab ved forslaget anslås
på denne baggrund til ca. 3 mill. kr. det første år,
stigende med 2 til 3 mill. kr. i hvert af de efterfølgende år,
efterhånden som nye årgange investeringer inddrages under
ordningen. For indkomståret 2001 vedrører ca. 2,5 mill. kr. af
provenutabet staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne.
Finansårsvirkningerne i 2001 af lovforslaget
skønnes til et provenutab på ca. 3 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget må antages at stimulere
omsætningen i billedkunstsektoren og dermed også kunstnernes
indtægter ved, at det bliver skattemæssigt mere attraktivt for
erhvervsdrivende at præge virksomhedens profil via kunstnerisk
udsmykning.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller
for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i
kommunernes administrative procedurer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været forelagt Advokatrådet,
Akademiraadet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, By og
Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Finansrådet, Forsikring og Pension, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Frederiksberg Kommune, Skattedirektoratet, Håndværksrådet,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet,
Københavns Kommunes Skatteforvaltning, Formanden for
Billedkunstudvalget (Karsten Ohrt), Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og Økonomiministeriet til høring.
De væsentligste høringssvar samt kommentarer
er kort gengivet i skemaet nedenfor:
Organisation
Bemærkninger
Kommentar
Advokatrådet
Tvivl omkring identifikation af den enkelte kunstneriske
udsmykning.
Tvivl om værdifastsættelse af den kunstneriske udsmykning ved
salg. Ønske om formodningsregler.
Skatteyderen må til enhver tid kunne dokumentere, at
den kunstneriske udsmykning, der afskrives på, er den samme, som blev
indkøbt i forbindelse med byggeriet.
Værdifastsættelsen af den kunstneriske udsmykning ved salg
afviger principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks.
driftsmidler eller bygninger. Der er derfor ikke behov for formodningsregler
for værdiansættelsen.
Erhvervenes Skattesekretariat
»bygningsudgiften« bør præciseres
nærmere.
Nu benyttes »anskaffelsessummen«.
Forsikring og Pension
Teknisk præcisering.
Er medtaget.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
For snæver afskrivningsret ved f.eks. tilbygning.
Krav om afholdelse af udgifter til kunstnerisk udsmykning senest samme
år som byggeriet afsluttes er en for kort frist.
Forhåndsgodkendelse af Akademiraadet findes ikke at være
brugervenligt og er tidskrævende.
Tvivl om EU-medholdighed pga. nationalitetsforskelsbehandling.
Den kunstneriske udsmykning kan nu placeres i hele den
bygning, der om-/tilbygges.
Planlægning og indkøb af kunstnerisk udsmykning bør
have en tidsmæssig tæt sammenhæng med byggeriet.
De skatteansættende myndigheder er gode til skatteligning, men det
findes, at der vil opnås et for alle parter bedre resultat, hvis
kunstvurderingen foretages af Akademiraadet i stedet.
Det er foreslået, at Akademiraadet i sin vurdering af om en
kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet bør
lægge vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens
talent. Der er ikke fastsat andre kriterier for denne vurdering, herunder
f.eks. krav om nationalitet.
Kommunernes Landsforening
Der rejses tvivl om misbrugsmuligheder af ordningen og
problemer omkring værdiansættelse af kunstnerisk
udsmykning.
Ved at fastsætte et krav om tilstedeværelse af
den kunstneriske udsmykning i eller ved den bygning, den knytter sig til, er
det forsøgt at minimere misbrugsmulighederne af ordningen.
Værdiansættelse af kunstnerisk udsmykning adskiller sig
principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks. bygninger eller
driftsmidler.
Skattechefforeningen
Tekniske bemærkninger.
Er indarbejdet.
Skatterevisorforeningen
Tekniske bemærkninger.
Er indarbejdet
.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at
medføre et provenutab på ca. 3 mill. kr. i 2001. Heraf
vedrører ca. 2,5 mill. kr. staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne. I
hvert efterfølgende år anslås provenutabet at stige med 2
til 3 mill. kr.
Finansårsvirkning: Provenutab på ca. 3 mill. kr. i
2001.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller
for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i
kommunernes administrative procedurer.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Den udvidede skattemæssige afskrivningsret på
kunstnerisk udsmykning må skønnes at stimulere omsætningen
hos billedkunstnere, i det omfang erhvervsdrivende vil gøre brug af
ordningen til at præge virksomhedens profil.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,
at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om, at
skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der sker en
værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv ved den
erhvervsmæssige benyttelse tilsidesættes i den foreslåede
§ 44 A.
Til nr. 2
Ordningen vedrørende kunstnerisk udsmykning af
statsligt byggeri - den såkaldte 1 pct. regel - er fastsat i
cirkulære nr. 199 af 23. december 1983 (Cirkulære om kunstnerisk
udsmykning af statsligt byggeri). Det fremgår af cirkulæret, at
der i forbindelse med statsligt byggeri skal afsættes et beløb
til kunstnerisk udsmykning inden for byggebevillingen. Bestemmelsen
gælder ikke alene for nybyggeri, men også ved ombygning og
tilbygning. Bestemmelsen gælder kun for arbejder, hvor bygningsudgiften
er over 1 mill. kr. Det beløb, der skal afsættes til kunstnerisk
udsmykning, skal normalt svare til 1 pct. af bygningsudgiften - dvs. mindst
10.000 kr. Der ses i den forbindelse bort fra eventuelle udgifter til
særlige tekniske installationer og anlæg, der går ud over
ejendommens almindelige forsyning med el, varme, vand, ventilation, telefon
m.v. For så vidt angår den billedkunstneriske medvirken,
fremgår det, at denne kan ske under projekteringen eller senere.
Kunstnerisk udsmykning kan være en integreret del af bygningens
arkitektur eller kan bestå i bestilte eller indkøbte
kunstværker til anbringelse i, på eller uden for bygningen.
Det foreslås, at der indføres en ordning for
privat erhvervsbyggeri, hvor der kan foretages skattemæssige
afskrivninger ved kunstindkøb. Hvor der ved det statslige byggeri er
tale om, at der skal afsættes 1 pct. af bygningsudgiften til
kunstnerisk udsmykning, foreslås det, at der for det private byggeri
indføres en adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger
for udgifter til kunstnerisk udsmykning for indtil 1 pct. af
anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af
bygningen. Det foreslås, at den samlede anskaffelsessum ved
opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen skal overstige 1
mill. kr. incl. moms, for at udgifterne til den kunstneriske udsmykning er
omfattet af afskrivningsordningen. Udgiften til den kunstneriske udsmykning
skal senest være afholdt i det år opførelsen, ombygningen
eller tilbygningen færdiggøres.
For at undgå, at der kan foretages dobbelt
afskrivning, foreslås det, at der alene kan afskrives efter § 44 A
i de situationer, hvor der ikke kan afskrives efter andre bestemmelser i
afskrivningsloven.
Det foreslås, at ordningen for privat
erhvervsbyggeri lægges så tæt op ad den statslige ordning
som muligt, således at der ikke kun kan afskrives ved opførelse
men også ved ombygning og tilbygning til bygninger. Dette betyder, at
kunst, der indkøbes uafhængigt af opførelse, ombygning
eller tilbygning af en bygning, og kunstindkøb til indretning af
lejede lokaler ikke er afskrivningsberettiget.
Det foreslås endvidere, at adgangen til at
vælge mellem kunstart, form og tidspunkt for kunstens indlæggelse
eller ophængning gøres lige så frit som i den statslige
ordning. Således er det tanken, at udsmykningsbegrebet også skal
omfatte ophængning af kunstværker og opstilling af skulpturer og
kunstneriske installationer m.v. i forbindelse med opførelse,
ombygning og tilbygning af bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.
For at imødegå eventuelle misbrugsmuligheder
i forholdet mellem privat- og erhvervssfæren foreslås
afskrivningsadgangen begrænset til kunstnerisk udsmykning af rent
erhvervsmæssigt benyttede bygninger bortset fra bygninger, der anvendes
til beboelse, dvs. udlejningsbeboelsesejendomme som fastsat i
afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. På den måde
mindskes de misbrugsmuligheder, der består i, at det vil kunne
være mere interessant at hænge en kunstnerisk udsmykning - f.eks.
et maleri - op i privatboligen end at installere andre driftsmidler, og som
følge af at den kunstneriske udsmykning ofte nemt vil kunne flyttes
fra den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen til den private del
af bygningen.
For at imødegå yderligere eventuelle
misbrugsmuligheder foreslås det, at den kunstneriske udsmykning skal
placeres i eller ved den bygning, den knytter sig til - dvs. at den
kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, der ligger til
grund for afskrivningsretten på den kunstneriske udsmykning. Det er
objektivt konstaterbart, om en kunstnerisk udsmykning befinder sig i en
bygning. Det kan imidlertid være mere vanskeligt at vurdere, om en
kunstnerisk udsmykning befinder sig ved en bygning. I den vurdering
bør der blandt andet lægges vægt på, om den
kunstneriske udsmykning befinder sig i en naturlig nærhed af bygningen,
og om placeringen har været forudsat fra opsætningen af den
kunstneriske udsmykning. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes
fra den bygning, den knytter sig til, sidestilles dette med salg efter
stk. 9. Dette vil være tilfældet både, hvor den
kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode, og i de
tilfælde, hvor der er tale om en mere permanent flytning af den
kunstneriske udsmykning. Der foreligger dog ikke salg i de situationer, hvor
den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode med henblik
på reparation, vedligeholdelse eller lignende.
Det foreslås, at afskrivningsretten bortfalder fra
og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse
af bygningen ophører, samt at denne ikke kan reetableres, hvis
bygningen på et senere tidspunkt igen måtte overgå til 100
pct. erhvervsmæssig benyttelse.
Det foreslås, at der skal kunne afskrives
lineært med op til 5 pct. af de afskrivningsberettigede udgifter til
kunstnerisk udsmykning årligt. Der kan købes flere forskellige
kunstneriske udsmykninger i forbindelse med den samme opførelse, om-
eller tilbygning af en bygning, men de kunstneriske udsmykninger skal
afskrives særskilt, og der skal derfor udarbejdes en særskilt
opgørelse for hver enkel kunstnerisk udsmykning.
Det foreslås, at reglerne i §§ 23 og 24,
stk. 1-5, følges, hvor der foreligger skade på den
kunstneriske udsmykning, og hvor den skattepligtige har modtaget erstatnings-
eller forsikringssum som følge af skaden.
I lighed med den almindeligt gældende regel for salg
eller nedrivning af bygninger i § 20 foreslås det, at der ikke kan
foretages afskrivninger af den kunstneriske udsmykning i det
indkomstår, hvor bygningen, som den kunstneriske udsmykning er en del
af, sælges eller nedrives. Tilsvarende foreslås det for
kunstnerisk udsmykninger, der ikke er en integreret del af en bygning, at der
ikke kan foretages afskrivninger i det indkomstår, hvor den
kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på
anden vis. Med bortskaffelse på anden vis tænkes på
situationer, hvor den kunstneriske udsmykning ophører med at anvendes
som udsmykning for bygningen, destrueres, ophugges, bortsmides eller på
anden vis fjernes fra bygningen. I lighed med reglen i stk. 6,
sidestilles bygningens overgang til ikke at være 100 pct.
erhvervsmæssigt benyttet med salg af den kunstneriske udsmykning.
Overflytning fra virksomhedssfæren til privatssfæren sidestilles
også med salg, jfr. stk. 5.
Det foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg af
den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens § 21, stk. 2,
1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5. Ved salg menes alle former for salg af
den kunstneriske udsmykning, hvad enten den kunstneriske udsmykning
sælges separat eller sammen med bygningen, den kunstneriske udsmykning
er en del af eller knytter sig til. Fortjenesten skal opgøres for den
enkelte kunstneriske udsmykning som forskellen mellem salgssummen og den
nedskrevne værdi. Som anført i § 21, stk. 2, 2. pkt.,
skal den nedskrevne værdi opgøres som de afskrivningsberettigede
udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger. Da der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger
på udgifter til kunstnerisk udsmykning før
anskaffelsesåret, skal der ikke tages højde for
forlodsafskrivninger og forskudsafskrivninger i opgørelsen af
fortjeneste eller tab. Tab opgøres efter reglen i § 21,
stk. 3, hvorefter tabet skal opgøres for den enkelte kunstneriske
udsmykning, som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Vedrørende tab gælder endvidere, at såfremt en kunstnerisk
udsmykning, der er ejet af en eller flere personer, sælges til et
selskab m.v., og ejerkredsen på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende
indflydelse på selskabets handlemåde, kan der ikke opnås
fradrag for tabet. Dette svarer til reglen i § 21, stk. 5.
Det foreslås, at nedrivning af bygningen, hvor den
kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse samt andre former for ophør af den
kunstneriske udsmykning sidestilles med et sådant salg efter
stk. 9, 1. pkt. Ved nedrivning og bortskaffelse på anden vis af en
kunstnerisk udsmykning medregnes eventuelle salgssummer for materialer mv.
Således hvis en statue sælges som gammelt jern, skal salgssummen
for jernet medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.
Det er en forudsætning for at kunne afskrive
på en kunstnerisk udsmykning efter stk. 1, at den kunstneriske
udsmykning er erhvervet i forbindelse med opførelse, om- eller
tilbygning af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom. Det foreslås,
at afskrivningsadgangen tillige skal omfatte den situation, hvor den
kunstneriske udsmykning, der er afskrivningsberettiget efter stk. 1,
overdrages sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er en
del af eller udsmykker i øvrigt.
Det foreslås, at der - uafhængigt af de
skatteansættende myndigheder - etableres et system til vurdering af,
hvornår en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget kunst,
således at afskrivningsadgangen alene vil kunne anvendes til det
formål, den er tiltænkt. Det foreslås, at Det Kongelige
Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, som statens
rådgiver i kunstneriske spørgsmål skal træffe
afgørelse, om en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget.
Akademiraadet bør i sin vurdering af om en
kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet lægge
vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens talent.
Kulturministeriet har oplyst, at Akademiraadet på
baggrund af ovennævnte kriterier vil udarbejde en fortegnelse med
forhåndsgodkendelser over kunstnere, hvis værker er
afskrivningsberettigede. Det forventes, at fortegnelsen vil omfatte
professionelle kunstnere og arkitekter, der er medlemmer af
Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund, Danske
Kunsthåndværkere, Danske Billedkunstneres Fagforening,
Industrielle Designere i Danmark eller har gennemført uddannelse
på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Der vil her være tale om
let dokumenterbare kriterier, som vil kunne anvendes af de lokale
skattemyndigheder uden videre. Værker af kunstnere, der ikke er
opregnet på fortegnelsen, skal vurderes særskilt af Akademiraadet
bl.a. ud fra ovennævnte kriterier. Akademiraadet er dog ikke forpligtet
til at udarbejde en sådant forhåndsgodkendelsesordning.
Til nr. 3
I lighed med den fordeling, der skal foretages af den
kontante anskaffelsessum på driftsmidler, bygninger m.v. efter
afskrivningslovens § 45, foreslås det, at der tillige skal
foretages fordeling af den kontante anskaffelsessum for den enkelte
kunstneriske udsmykning.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
vedtagelsen af § 2 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, hvorved der skete en
omformulering af reglerne for opgørelsen af anskaffelsessummen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5.
I den ændrede affattelse af § 5 er det bl.a.
som noget nyt bestemt, hvorledes foretagne afskrivninger og tab ved salg af
bygninger m.v. efter afskrivningsloven skal behandles i relation til
opgørelse af fortjenesten ved salget efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
Som følge heraf er bestemmelsen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, hvori det er bestemt,
at fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21, ikke
er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, misvisende og
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget under § 1, hvorefter der indføres en adgang til
skattemæssige afskrivninger på udgifter til kunstnerisk
udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning eller tilbygning af
erhvervsmæssigt benyttede bygninger.
Det foreslås, at afholdte udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der er en del af en bygning, og som er omfattet af reglerne i
afskrivningslovens § 44 A, ikke skal indgå ved opgørelsen
af den anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved opgørelsen
af fortjeneste eller tab ved afståelse af bygningen efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven. Foretagne afskrivninger på disse
udgifter eller tab, der konstateres ved salg af den kunstneriske udsmykning,
skal derfor heller ikke medtages ved opgørelsen af anskaffelsessummen
på ejendommen. Tilsvarende skal værdien af den kunstneriske
udsmykning heller ikke medregnes ved opgørelsen af
afståelsessummen ved anvendelsen af de nævnte regler. Forslaget
betyder, at i det omfang, der opnås en fortjeneste eller konstateres et
tab vedrørende den kunstneriske udsmykning, når bygningen
afstås, vil den konstaterede fortjeneste eller tab ikke blive medregnet
i eller fradraget ved indkomstopgørelsen efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Til nr. 4
Ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december 1999
ændredes den tidligere regel i § 6 i
ejendomsavancebeskatningsloven om ejertidsnedslag ved opgørelsen af
den skattepligtige avance ved afståelsen af en ejendom. Ændringen
gik ud på, at det tidligere krav om beregning af ejertidsnedslag blev
ophævet, og i stedet blev der indført en valgfri mulighed for at
anvende nedslaget. Som en konsekvens heraf blev det tillige bestemt, at
reglen om ejertidsnedslag ikke skulle omfatte et tab ved afståelsen,
idet muligheden for ejertidsnedslag i disse tilfælde altid ville blive
fravalgt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
ejertidsnedslaget ikke omfatter tab.
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget får virkning for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001
eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af
bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Vurderingen af om et
byggeri er påbegyndt den 1. januar 2001 eller senere kommer an
på, om byggeriet fysisk er påbegyndt på dette tidspunkt. Et
byggeri, der er under planlægning i efteråret 2000, hvor det
første spadestik tages i februar 2001, vil således være
omfattet af afskrivningsordningen.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 2.
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe
afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller
delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives
efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en
tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale
eller lignende.
Stk. 3.
Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der
efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for
værdiforringelse, kan ikke afskrives.
1.
I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke
afskrives«: », jf. dog § 44 A«.
§ 45.
- - -
Stk. 2.
Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal
sælger og køber i købsaftale, skøde eller på
anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede
kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af
overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,
installationer, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og
skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver
på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig,
mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse
aktiver.
3.
I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.
september 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2.
Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er
omfattet af afskrivningslovens § 21.
- - -
1.
§ 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
§ 4.
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret
efter § 5 eller § 5 A.
- - -
2.
I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5
eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.
3.
I § 4 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del
af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt
foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af
den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af
anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i
denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger
ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved
anvendelse af reglerne i denne lov.«.
§ 6.
- - -
Stk. 3.
Er ejendommen erhvervet før den 1.
januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud
for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct.
for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3
år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens
erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab
med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med
3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret
1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i
stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
§ 5 A.
- - -
4.
I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller
tab«.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 27. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven Retsinformation · 4. april 2002
- Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) Retsinformation · 17. oktober 2025
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven (Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. og fastholdelse af loft over investorfradraget) Retsinformation · 19. december 2022
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.) Retsinformation · 6. oktober 2022
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 38 Retsinformation · 4. oktober 2000