Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

2000/1 LSF 38Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

(Kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse,

ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede

ejendomme)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(Afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september

2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke

afskrives«: », jf. dog § 44 A«.

2.

Efter § 44 indsættes som ny paragraf:

»§ 44 A. Ved opførelse, ombygning og tilbygning af

bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra

bygninger, der anvendes til beboelse, kan udgifter afholdt til kunstnerisk

udsmykning af disse fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5

pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivningsgrundlaget kan

højst udgøre 1 pct. af anskaffelsessummen ved opførelse,

ombygning eller tilbygning af bygningen. Det er en betingelse, at den samlede

anskaffelsessum ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen

overstiger 1 mill. kr. Der ses ved opgørelsen af anskaffelsessummen

ved opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen bort fra

eventuelle udgifter til installationer efter § 15. Udgiften til den

kunstneriske udsmykning skal senest afholdes i det år

Læs alt

opførelsen, ombygningen eller tilbygningen

færdiggøres.

Stk. 2.

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives

efter andre bestemmelser i denne lov, kan ikke afskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske efter

forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de skønne

kunster, Akademiraadet.

Stk. 4.

Udgifterne til kunstnerisk udsmykning afskrives

særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning.

Stk. 5.

Den kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved

den bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

jf. stk. 1. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den

bygning, den er en del af eller knytter sig til, sidestilles dette med salg

efter stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages i det

indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning sælges, nedrives

eller bortskaffes på anden vis. Ophører bygningen, den

kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til, med udelukkende

at være anvendt erhvervsmæssigt, bortfalder afskrivningsretten

fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige

benyttelse ophører.

Stk. 7.

Hvis der sker en skade på den kunstneriske

udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, reguleres

afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter reglerne i § 23.

Stk. 8.

Såfremt den skattepligtige ved en skade på

den kunstneriske udsmykning har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum

og foretager genopførelse af den kunstneriske udsmykning anvendes

reglerne i § 24, stk. 1 - 5.

Stk. 9.

Fortjeneste eller tab ved salg af den kunstneriske

udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter

reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5.

Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske udsmykning indgår, og

ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen

samt andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles

med salg efter 1. pkt.

Stk. 10.

Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan

afskrives efter stk. 1, kan køber afskrive på

anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne bestemmelse,

såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den

bygning, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig

til.«.

3.

I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.

september 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

2.

I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5

eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.

3.

I § 4 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er

en del af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A,

samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved

salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen

af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i

denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger

ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved

anvendelse af reglerne i denne lov.«.

4.

I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller

tab«.

§ 3

Stk.1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse

i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1 og § 2, nr. 2 og nr. 3, har virkning for

udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001

eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af

bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forespørgsel om Betænkning om Billedkunst og

forslag om en egentlig billedkunstlov, F 33, blev behandlet i Folketinget den

23. marts 1999. Under forhandlingerne vedtoges forslag til vedtagelse (V 51)

af SF, CD, V, KF og Regeringen.

Vedtagelsen har til hensigt at fremme dansk billedkunst.

Det fremgår blandt andet af V 51: »... opfordres regeringen til ... at

undersøge muligheden for at indføre en adgang til at lade

kunstnerisk udsmykning - inden for de samme rammer, som der gælder for

det statslige byggeri - indgå i de afskrivningsberettigede udgifter ved

nybyggeri samt om- og tilbygninger i bygninger, der anvendes

erhvervsmæssigt ...«.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der

indføres en afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning

i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning af bygninger, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. I lighed med den ordning, der

gælder for statsligt byggeri, foreslås det, at der kan afholdes

afskrivningsberettigede udgifter til kunstnerisk udsmykning på indtil 1

pct. af anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning

af bygningen.

Etableringen af den foreslåede afskrivningsordning

afviger fra det eksisterende afskrivningssystem på to punkter.

For det første er der tale om et brud med

princippet om, at skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der

sker en værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv som

følge af den erhvervsmæssige benyttelse. Dette vil som den

altovervejende hovedregel ikke være tilfældet med kunstnerisk

udsmykning. Fravigelsen af dette grundprincip er et ønske om at

støtte kunstnere, og skal ikke ses som en generel fravigelse af

grundprincippet. I de situationer, hvor der sker en værdiforringelse af

den kunstneriske udsmykning som følge af den erhvervsmæssige

benyttelse, vil der kunne afskrives efter de almindelige regler - f.eks. om

afskrivning på driftsmidler i afskrivningslovens kap. 2. For at

undgå at der kan foretages dobbelt afskrivning, er afskrivning efter

§ 44 A udelukket i de situationer, hvor der kan afskrives efter andre

bestemmelser i afskrivningsloven.

For det andet vil den foreslåede afskrivningsadgang

for udgifter til kunstnerisk udsmykning bevirke, at kravet om, at det

indkøbte aktiv skal kunne benyttes erhvervsmæssigt i

virksomheden, ikke skal opfyldes. For at undgå at afskrivningsadgangen

vil kunne benyttes til at anvende skattesystemet til formål i strid med

det af Folketinget ved vedtagelsen af V 51 tilsigtede formål

foreslås, at Det Kongelige Akademi for de skønne kunster,

Akademiraadet, inden der kan afskrives, skal tage stilling til, hvornår

en »kunstnerisk udsmykning« er afskrivningsberettiget kunst.

Det foreslås, at lovforslaget får virkning for

udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001

eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af

bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at erhvervsdrivende gives

skattemæssig afskrivningsret på udgifter til kunstnerisk

udsmykning anskaffet i forbindelse med opførelse, ombygning eller

tilbygning af bygninger. Afskrivningsgrundlaget udgør indtil 1 pct. af

anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af

bygningen, forudsat at denne overstiger 1 mill. kr. incl. moms.

Det antages, at anskaffelse af kunst hovedsageligt vil ske

i forbindelse med investeringer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger,

f.eks. kontor- og administrationsbygninger.

Der foreligger ingen faste holdepunkter for anvendelsen af

ordningen. Men med udgangspunkt i et anslået investeringsomfang

på ca. 15 mia. kr. årligt i bygninger af den nævnte

karakter skønnes afskrivningsgrundlaget for de omhandlede udgifter

vedrørende kunstnerisk udsmykning maksimalt at beløbe sig til

ca. 150 mill. kr. det første år, hvor ordningen er i kraft.

Afskrivningssatsen er den samme som for bygningsafskrivninger, dvs. 5 pct.

lineært.

Det årlige provenutab ved forslaget anslås

på denne baggrund til ca. 3 mill. kr. det første år,

stigende med 2 til 3 mill. kr. i hvert af de efterfølgende år,

efterhånden som nye årgange investeringer inddrages under

ordningen. For indkomståret 2001 vedrører ca. 2,5 mill. kr. af

provenutabet staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne.

Finansårsvirkningerne i 2001 af lovforslaget

skønnes til et provenutab på ca. 3 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget må antages at stimulere

omsætningen i billedkunstsektoren og dermed også kunstnernes

indtægter ved, at det bliver skattemæssigt mere attraktivt for

erhvervsdrivende at præge virksomhedens profil via kunstnerisk

udsmykning.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller

for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i

kommunernes administrative procedurer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været forelagt Advokatrådet,

Akademiraadet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, By og

Boligministeriet, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet,

Finansministeriet, Finansrådet, Forsikring og Pension, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Frederiksberg Kommune, Skattedirektoratet, Håndværksrådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet,

Københavns Kommunes Skatteforvaltning, Formanden for

Billedkunstudvalget (Karsten Ohrt), Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen og Økonomiministeriet til høring.

De væsentligste høringssvar samt kommentarer

er kort gengivet i skemaet nedenfor:

Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Tvivl omkring identifikation af den enkelte kunstneriske

udsmykning.

Tvivl om værdifastsættelse af den kunstneriske udsmykning ved

salg. Ønske om formodningsregler.

Skatteyderen må til enhver tid kunne dokumentere, at

den kunstneriske udsmykning, der afskrives på, er den samme, som blev

indkøbt i forbindelse med byggeriet.

Værdifastsættelsen af den kunstneriske udsmykning ved salg

afviger principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks.

driftsmidler eller bygninger. Der er derfor ikke behov for formodningsregler

for værdiansættelsen.

Erhvervenes Skattesekretariat

»bygningsudgiften« bør præciseres

nærmere.

Nu benyttes »anskaffelsessummen«.

Forsikring og Pension

Teknisk præcisering.

Er medtaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

For snæver afskrivningsret ved f.eks. tilbygning.

Krav om afholdelse af udgifter til kunstnerisk udsmykning senest samme

år som byggeriet afsluttes er en for kort frist.

Forhåndsgodkendelse af Akademiraadet findes ikke at være

brugervenligt og er tidskrævende.

Tvivl om EU-medholdighed pga. nationalitetsforskelsbehandling.

Den kunstneriske udsmykning kan nu placeres i hele den

bygning, der om-/tilbygges.

Planlægning og indkøb af kunstnerisk udsmykning bør

have en tidsmæssig tæt sammenhæng med byggeriet.

De skatteansættende myndigheder er gode til skatteligning, men det

findes, at der vil opnås et for alle parter bedre resultat, hvis

kunstvurderingen foretages af Akademiraadet i stedet.

Det er foreslået, at Akademiraadet i sin vurdering af om en

kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet bør

lægge vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens

talent. Der er ikke fastsat andre kriterier for denne vurdering, herunder

f.eks. krav om nationalitet.

Kommunernes Landsforening

Der rejses tvivl om misbrugsmuligheder af ordningen og

problemer omkring værdiansættelse af kunstnerisk

udsmykning.

Ved at fastsætte et krav om tilstedeværelse af

den kunstneriske udsmykning i eller ved den bygning, den knytter sig til, er

det forsøgt at minimere misbrugsmulighederne af ordningen.

Værdiansættelse af kunstnerisk udsmykning adskiller sig

principielt ikke fra værdiansættelse af f.eks. bygninger eller

driftsmidler.

Skattechefforeningen

Tekniske bemærkninger.

Er indarbejdet.

Skatterevisorforeningen

Tekniske bemærkninger.

Er indarbejdet

.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at

medføre et provenutab på ca. 3 mill. kr. i 2001. Heraf

vedrører ca. 2,5 mill. kr. staten og ca. 0,5 mill. kr. kommunerne. I

hvert efterfølgende år anslås provenutabet at stige med 2

til 3 mill. kr.

Finansårsvirkning: Provenutab på ca. 3 mill. kr. i

2001.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat eller

for Akademiraadet. Lovforslaget vil kunne medføre ændringer i

kommunernes administrative procedurer.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Den udvidede skattemæssige afskrivningsret på

kunstnerisk udsmykning må skønnes at stimulere omsætningen

hos billedkunstnere, i det omfang erhvervsdrivende vil gøre brug af

ordningen til at præge virksomhedens profil.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af,

at princippet i afskrivningslovens § 2, stk. 3, om, at

skattemæssige afskrivninger forudsætter, at der sker en

værdiforringelse af det afskrivningsberettigede aktiv ved den

erhvervsmæssige benyttelse tilsidesættes i den foreslåede

§ 44 A.

Til nr. 2

Ordningen vedrørende kunstnerisk udsmykning af

statsligt byggeri - den såkaldte 1 pct. regel - er fastsat i

cirkulære nr. 199 af 23. december 1983 (Cirkulære om kunstnerisk

udsmykning af statsligt byggeri). Det fremgår af cirkulæret, at

der i forbindelse med statsligt byggeri skal afsættes et beløb

til kunstnerisk udsmykning inden for byggebevillingen. Bestemmelsen

gælder ikke alene for nybyggeri, men også ved ombygning og

tilbygning. Bestemmelsen gælder kun for arbejder, hvor bygningsudgiften

er over 1 mill. kr. Det beløb, der skal afsættes til kunstnerisk

udsmykning, skal normalt svare til 1 pct. af bygningsudgiften - dvs. mindst

10.000 kr. Der ses i den forbindelse bort fra eventuelle udgifter til

særlige tekniske installationer og anlæg, der går ud over

ejendommens almindelige forsyning med el, varme, vand, ventilation, telefon

m.v. For så vidt angår den billedkunstneriske medvirken,

fremgår det, at denne kan ske under projekteringen eller senere.

Kunstnerisk udsmykning kan være en integreret del af bygningens

arkitektur eller kan bestå i bestilte eller indkøbte

kunstværker til anbringelse i, på eller uden for bygningen.

Det foreslås, at der indføres en ordning for

privat erhvervsbyggeri, hvor der kan foretages skattemæssige

afskrivninger ved kunstindkøb. Hvor der ved det statslige byggeri er

tale om, at der skal afsættes 1 pct. af bygningsudgiften til

kunstnerisk udsmykning, foreslås det, at der for det private byggeri

indføres en adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger

for udgifter til kunstnerisk udsmykning for indtil 1 pct. af

anskaffelsessummen ved opførelse, ombygning eller tilbygning af

bygningen. Det foreslås, at den samlede anskaffelsessum ved

opførelse, ombygning eller tilbygning af bygningen skal overstige 1

mill. kr. incl. moms, for at udgifterne til den kunstneriske udsmykning er

omfattet af afskrivningsordningen. Udgiften til den kunstneriske udsmykning

skal senest være afholdt i det år opførelsen, ombygningen

eller tilbygningen færdiggøres.

For at undgå, at der kan foretages dobbelt

afskrivning, foreslås det, at der alene kan afskrives efter § 44 A

i de situationer, hvor der ikke kan afskrives efter andre bestemmelser i

afskrivningsloven.

Det foreslås, at ordningen for privat

erhvervsbyggeri lægges så tæt op ad den statslige ordning

som muligt, således at der ikke kun kan afskrives ved opførelse

men også ved ombygning og tilbygning til bygninger. Dette betyder, at

kunst, der indkøbes uafhængigt af opførelse, ombygning

eller tilbygning af en bygning, og kunstindkøb til indretning af

lejede lokaler ikke er afskrivningsberettiget.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at

vælge mellem kunstart, form og tidspunkt for kunstens indlæggelse

eller ophængning gøres lige så frit som i den statslige

ordning. Således er det tanken, at udsmykningsbegrebet også skal

omfatte ophængning af kunstværker og opstilling af skulpturer og

kunstneriske installationer m.v. i forbindelse med opførelse,

ombygning og tilbygning af bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.

For at imødegå eventuelle misbrugsmuligheder

i forholdet mellem privat- og erhvervssfæren foreslås

afskrivningsadgangen begrænset til kunstnerisk udsmykning af rent

erhvervsmæssigt benyttede bygninger bortset fra bygninger, der anvendes

til beboelse, dvs. udlejningsbeboelsesejendomme som fastsat i

afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. På den måde

mindskes de misbrugsmuligheder, der består i, at det vil kunne

være mere interessant at hænge en kunstnerisk udsmykning - f.eks.

et maleri - op i privatboligen end at installere andre driftsmidler, og som

følge af at den kunstneriske udsmykning ofte nemt vil kunne flyttes

fra den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen til den private del

af bygningen.

For at imødegå yderligere eventuelle

misbrugsmuligheder foreslås det, at den kunstneriske udsmykning skal

placeres i eller ved den bygning, den knytter sig til - dvs. at den

kunstneriske udsmykning skal placeres i eller ved den bygning, der ligger til

grund for afskrivningsretten på den kunstneriske udsmykning. Det er

objektivt konstaterbart, om en kunstnerisk udsmykning befinder sig i en

bygning. Det kan imidlertid være mere vanskeligt at vurdere, om en

kunstnerisk udsmykning befinder sig ved en bygning. I den vurdering

bør der blandt andet lægges vægt på, om den

kunstneriske udsmykning befinder sig i en naturlig nærhed af bygningen,

og om placeringen har været forudsat fra opsætningen af den

kunstneriske udsmykning. Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes

fra den bygning, den knytter sig til, sidestilles dette med salg efter

stk. 9. Dette vil være tilfældet både, hvor den

kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode, og i de

tilfælde, hvor der er tale om en mere permanent flytning af den

kunstneriske udsmykning. Der foreligger dog ikke salg i de situationer, hvor

den kunstneriske udsmykning fjernes for en kortere periode med henblik

på reparation, vedligeholdelse eller lignende.

Det foreslås, at afskrivningsretten bortfalder fra

og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse

af bygningen ophører, samt at denne ikke kan reetableres, hvis

bygningen på et senere tidspunkt igen måtte overgå til 100

pct. erhvervsmæssig benyttelse.

Det foreslås, at der skal kunne afskrives

lineært med op til 5 pct. af de afskrivningsberettigede udgifter til

kunstnerisk udsmykning årligt. Der kan købes flere forskellige

kunstneriske udsmykninger i forbindelse med den samme opførelse, om-

eller tilbygning af en bygning, men de kunstneriske udsmykninger skal

afskrives særskilt, og der skal derfor udarbejdes en særskilt

opgørelse for hver enkel kunstnerisk udsmykning.

Det foreslås, at reglerne i §§ 23 og 24,

stk. 1-5, følges, hvor der foreligger skade på den

kunstneriske udsmykning, og hvor den skattepligtige har modtaget erstatnings-

eller forsikringssum som følge af skaden.

I lighed med den almindeligt gældende regel for salg

eller nedrivning af bygninger i § 20 foreslås det, at der ikke kan

foretages afskrivninger af den kunstneriske udsmykning i det

indkomstår, hvor bygningen, som den kunstneriske udsmykning er en del

af, sælges eller nedrives. Tilsvarende foreslås det for

kunstnerisk udsmykninger, der ikke er en integreret del af en bygning, at der

ikke kan foretages afskrivninger i det indkomstår, hvor den

kunstneriske udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på

anden vis. Med bortskaffelse på anden vis tænkes på

situationer, hvor den kunstneriske udsmykning ophører med at anvendes

som udsmykning for bygningen, destrueres, ophugges, bortsmides eller på

anden vis fjernes fra bygningen. I lighed med reglen i stk. 6,

sidestilles bygningens overgang til ikke at være 100 pct.

erhvervsmæssigt benyttet med salg af den kunstneriske udsmykning.

Overflytning fra virksomhedssfæren til privatssfæren sidestilles

også med salg, jfr. stk. 5.

Det foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg af

den kunstneriske udsmykning medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens § 21, stk. 2,

1. og 2. pkt. og stk. 3 og 5. Ved salg menes alle former for salg af

den kunstneriske udsmykning, hvad enten den kunstneriske udsmykning

sælges separat eller sammen med bygningen, den kunstneriske udsmykning

er en del af eller knytter sig til. Fortjenesten skal opgøres for den

enkelte kunstneriske udsmykning som forskellen mellem salgssummen og den

nedskrevne værdi. Som anført i § 21, stk. 2, 2. pkt.,

skal den nedskrevne værdi opgøres som de afskrivningsberettigede

udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger. Da der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger

på udgifter til kunstnerisk udsmykning før

anskaffelsesåret, skal der ikke tages højde for

forlodsafskrivninger og forskudsafskrivninger i opgørelsen af

fortjeneste eller tab. Tab opgøres efter reglen i § 21,

stk. 3, hvorefter tabet skal opgøres for den enkelte kunstneriske

udsmykning, som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.

Vedrørende tab gælder endvidere, at såfremt en kunstnerisk

udsmykning, der er ejet af en eller flere personer, sælges til et

selskab m.v., og ejerkredsen på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende

indflydelse på selskabets handlemåde, kan der ikke opnås

fradrag for tabet. Dette svarer til reglen i § 21, stk. 5.

Det foreslås, at nedrivning af bygningen, hvor den

kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende

erhvervsmæssig benyttelse samt andre former for ophør af den

kunstneriske udsmykning sidestilles med et sådant salg efter

stk. 9, 1. pkt. Ved nedrivning og bortskaffelse på anden vis af en

kunstnerisk udsmykning medregnes eventuelle salgssummer for materialer mv.

Således hvis en statue sælges som gammelt jern, skal salgssummen

for jernet medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Det er en forudsætning for at kunne afskrive

på en kunstnerisk udsmykning efter stk. 1, at den kunstneriske

udsmykning er erhvervet i forbindelse med opførelse, om- eller

tilbygning af en erhvervsmæssigt benyttet ejendom. Det foreslås,

at afskrivningsadgangen tillige skal omfatte den situation, hvor den

kunstneriske udsmykning, der er afskrivningsberettiget efter stk. 1,

overdrages sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er en

del af eller udsmykker i øvrigt.

Det foreslås, at der - uafhængigt af de

skatteansættende myndigheder - etableres et system til vurdering af,

hvornår en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget kunst,

således at afskrivningsadgangen alene vil kunne anvendes til det

formål, den er tiltænkt. Det foreslås, at Det Kongelige

Akademi for de skønne kunster, Akademiraadet, som statens

rådgiver i kunstneriske spørgsmål skal træffe

afgørelse, om en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget.

Akademiraadet bør i sin vurdering af om en

kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget blandt andet lægge

vægt på den kunstneriske kvalitet og kunstnerens talent.

Kulturministeriet har oplyst, at Akademiraadet på

baggrund af ovennævnte kriterier vil udarbejde en fortegnelse med

forhåndsgodkendelser over kunstnere, hvis værker er

afskrivningsberettigede. Det forventes, at fortegnelsen vil omfatte

professionelle kunstnere og arkitekter, der er medlemmer af

Kunstnersamfundet, Billedkunstnernes Forbund, Danske

Kunsthåndværkere, Danske Billedkunstneres Fagforening,

Industrielle Designere i Danmark eller har gennemført uddannelse

på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Der vil her være tale om

let dokumenterbare kriterier, som vil kunne anvendes af de lokale

skattemyndigheder uden videre. Værker af kunstnere, der ikke er

opregnet på fortegnelsen, skal vurderes særskilt af Akademiraadet

bl.a. ud fra ovennævnte kriterier. Akademiraadet er dog ikke forpligtet

til at udarbejde en sådant forhåndsgodkendelsesordning.

Til nr. 3

I lighed med den fordeling, der skal foretages af den

kontante anskaffelsessum på driftsmidler, bygninger m.v. efter

afskrivningslovens § 45, foreslås det, at der tillige skal

foretages fordeling af den kontante anskaffelsessum for den enkelte

kunstneriske udsmykning.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

vedtagelsen af § 2 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, hvorved der skete en

omformulering af reglerne for opgørelsen af anskaffelsessummen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5.

I den ændrede affattelse af § 5 er det bl.a.

som noget nyt bestemt, hvorledes foretagne afskrivninger og tab ved salg af

bygninger m.v. efter afskrivningsloven skal behandles i relation til

opgørelse af fortjenesten ved salget efter

ejendomsavancebeskatningsloven.

Som følge heraf er bestemmelsen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, hvori det er bestemt,

at fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21, ikke

er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, misvisende og

foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget under § 1, hvorefter der indføres en adgang til

skattemæssige afskrivninger på udgifter til kunstnerisk

udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning eller tilbygning af

erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Det foreslås, at afholdte udgifter til kunstnerisk

udsmykning, der er en del af en bygning, og som er omfattet af reglerne i

afskrivningslovens § 44 A, ikke skal indgå ved opgørelsen

af den anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved opgørelsen

af fortjeneste eller tab ved afståelse af bygningen efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven. Foretagne afskrivninger på disse

udgifter eller tab, der konstateres ved salg af den kunstneriske udsmykning,

skal derfor heller ikke medtages ved opgørelsen af anskaffelsessummen

på ejendommen. Tilsvarende skal værdien af den kunstneriske

udsmykning heller ikke medregnes ved opgørelsen af

afståelsessummen ved anvendelsen af de nævnte regler. Forslaget

betyder, at i det omfang, der opnås en fortjeneste eller konstateres et

tab vedrørende den kunstneriske udsmykning, når bygningen

afstås, vil den konstaterede fortjeneste eller tab ikke blive medregnet

i eller fradraget ved indkomstopgørelsen efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Til nr. 4

Ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december 1999

ændredes den tidligere regel i § 6 i

ejendomsavancebeskatningsloven om ejertidsnedslag ved opgørelsen af

den skattepligtige avance ved afståelsen af en ejendom. Ændringen

gik ud på, at det tidligere krav om beregning af ejertidsnedslag blev

ophævet, og i stedet blev der indført en valgfri mulighed for at

anvende nedslaget. Som en konsekvens heraf blev det tillige bestemt, at

reglen om ejertidsnedslag ikke skulle omfatte et tab ved afståelsen,

idet muligheden for ejertidsnedslag i disse tilfælde altid ville blive

fravalgt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

ejertidsnedslaget ikke omfatter tab.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget får virkning for

udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning den 1. januar 2001

eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og tilbygningen af

bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller knytter sig til,

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Vurderingen af om et

byggeri er påbegyndt den 1. januar 2001 eller senere kommer an

på, om byggeriet fysisk er påbegyndt på dette tidspunkt. Et

byggeri, der er under planlægning i efteråret 2000, hvor det

første spadestik tages i februar 2001, vil således være

omfattet af afskrivningsordningen.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe

afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller

delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives

efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale

eller lignende.

Stk. 3.

Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der

efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for

værdiforringelse, kan ikke afskrives.

1.

I § 2, stk. 3, indsættes efter »kan ikke

afskrives«: », jf. dog § 44 A«.

§ 45.

- - -

Stk. 2.

Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal

sælger og køber i købsaftale, skøde eller på

anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede

kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af

overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,

installationer, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og

skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver

på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig,

mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse

aktiver.

3.

I § 45, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»installationer,«: »kunstnerisk udsmykning,«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.

september 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2.

Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er

omfattet af afskrivningslovens § 21.

- - -

1.

§ 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 4.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side

anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret

efter § 5 eller § 5 A.

- - -

2.

I § 4, stk. 1, indsættes efter »§ 5

eller § 5 A«: », jf. dog stk. 10«.

3.

I § 4 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del

af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt

foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af

den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af

anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i

denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger

ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved

anvendelse af reglerne i denne lov.«.

§ 6.

- - -

Stk. 3.

Er ejendommen erhvervet før den 1.

januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud

for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct.

for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3

år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens

erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab

med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med

3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret

1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i

stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

§ 5 A.

- - -

4.

I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller

tab«.

Lignende dokumenter