Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. februar 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte
sundhedsbehandlinger)
§ 1
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres
»medarbejderens alkoholafvænning« til: »lægefagligt begrundet
behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af
psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende
sygdomsforebyggende behandling eller til medarbejderens
alkoholafvænning«.
2.
I § 30, stk. 1, 2. pkt., ændres
»alkoholafvænning« til: »behandlingen«.
3.
I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 1.
pkt., ændres »alkoholafvænning« til: »behandling«.
4.
§ 30, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at der foreligger en lægehenvisning til behandling.
Skattefriheden for ydelser til alkoholafvænning er dog alene betinget
Læs alt
af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende
psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret
i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.«.
5.
§ 30, stk. 2, 2. pkt., der bliver 4. pkt.,
ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 - 4, har virkning fra den 1. januar
2002.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5, har virkning fra den 1. juni
2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at gøre
sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere,
skattefri. Herved sker der en forbedring af den generelle velfærd, og
det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et
socialt ansvar. Mange virksomheder vil i dag gerne hjælpe medarbejderne
til at fungere bedre på arbejdspladsen eller til at komme hurtigere
tilbage til arbejdspladsen efter en sygdom til fordel for både
virksomheden, medarbejderen og det omgivende samfund. Beskatningen af den
behandling, som medarbejderen modtager, opfattes imidlertid som en barriere
set fra virksomhedernes og medarbejdernes side.
Der er i forvejen skattefrihed for ydelser, som en
medarbejder modtager fra sin arbejdsgiver til alkoholafvænning. Med
forslaget udvides denne skattefrihed, således at den også kommer
til at omfatte lægefagligt begrundede behandlinger ved sygdom eller
ulykke, som direkte eller indirekte afholdes af arbejdsgiveren. Desuden kan
sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet, i det omfang de er
lægefagligt begrundet. Forslaget er samtidig en videreudvikling af det
beslutningsforslag om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem
skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til hjerte-, kræft- og
rygoperationer, som Venstre og Det Konservative Folkeparti har fremsat flere
gange (senest beslutningsforslag nr. B 9 fremsat den 3. oktober 2001).
Lovforslaget indebærer, at den medarbejder, der
modtager den pågældende sundhedsbehandling, ikke beskattes af
værdien af behandlingen efter reglerne om personalegoder. Virksomhedens
udgifter til behandling skal samtidig som hidtil kunne fratrækkes af
denne som en driftsomkostning.
Gennemførelsen af forslaget indebærer flere
forskellige fordele. For det første får medarbejderen i
tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større
chancer for et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved
selv en kortere ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører
desuden, at generne, såvel de fysiske som de psykiske, for
medarbejderen og dennes familie, minimeres. Endvidere kan nogle
sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af
forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet
medarbejderne ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres
velbefindende.
For det andet er det en fordel for arbejdsgiveren, der
får mindsket sygefraværet og hurtigere får sine
medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af
såvel økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet
med længerevarende personalefravær.
For det tredje vil ordningen have
samfundsøkonomiske fordele, idet der både spares penge til
behandlingen af de pågældende, og ventelisterne forkortes til
gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling
på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for
en sådan behandling. Således vil alle samfundsgrupper have
direkte eller indirekte gavn af ordningen. Som følge af den kortere
ventetid og sygeperiode vil udgifterne til sygedagpenge være
faldende.
2. Gældende regler
2.1. Betaling for sundhedsydelser
Arbejdsgiverens betaling af den ansattes private
sundhedsudgifter er som udgangspunkt skattepligtig for den ansatte. Dette
skal ses på baggrund af statsskattelovens § 4, hvorefter den
skattepligtiges samlede årsindtægter beskattes, hvad enten de
består i penge eller i formuegoder af pengeværdi.
Statsskattelovens bestemmelser betyder for det
første, at alle former for indkomst er skattepligtige, medmindre
skattefriheden direkte er fastslået i lovgivningen.
For det andet bygger statsskatteloven på det
grundlæggende princip, at det er uden betydning for den
skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af
kontanter eller i form af naturalier. Dette princip er for så vidt
angår goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold,
yderligere fastslået ved ligningslovens § 16, hvorefter der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af
formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel
eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.
Det er derfor uden betydning for den skattemæssige
behandling, om arbejdsgiveren betaler for en behandling til medarbejderen
direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, om
arbejdsgiveren betaler til den ansatte med klausul om, at beløbet skal
gå til betaling af en bestemt sundhedsudgift, eller om arbejdsgiveren
refunderer den ansattes udgifter til behandling. Det er ligeledes uden
betydning, om arbejdsgiverens betaling sker som et tillæg til den
ansattes løn.
Den skattepligtige værdi skal efter ligningslovens
§ 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må
antages at koste den skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri
handel, dvs. normalt den pris, som arbejdsgiveren har betalt for ydelsen.
Den økonomiske værdi påvirkes ikke af,
at den ansatte også ville kunne få ydelsen fra det offentlige,
jf. Højesterets dom af 13. januar 1998 i en sag vedrørende en
arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et
privathospital (Tidsskrift for Skatteret 1998, 98).
Undtaget fra beskatning er dog arbejdsgiverbetalte ydelser
til alkoholafvænning, der er blevet gjort skattefri ved lov nr. 218 af
14. april 1999. Skattefriheden omfatter kun ydelser, der har til formål
at hjælpe den pågældende alkoholmisbruger ud af sit
misbrug, ikke behandlinger for følgesygdomme.
2.2. Forsikringsordninger og abonnementsordninger
Hvis arbejdsgiveren tegner en forsikring, der går ud
på, at der ved en indtruffet skade eller sygdom er mulighed for at
få betalt ophold og behandling på private hospitaler eller
klinikker, er den ansatte skattepligtig af værdien af den
forsikringspræmie, som arbejdsgiveren har betalt. Til gengæld er
den ansatte ikke skattepligtig af sumudbetalinger, herunder
forsikringsordningens betaling for operationer eller andre behandlinger.
Dette gælder såvel i de tilfælde, hvor den ansatte er
både forsikret og ejer af forsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, som i de tilfælde, hvor den ansatte er den forsikrede, men
arbejdsgiveren ejer forsikringen.
For syge- og ulykkesforsikringer, der både
dækker arbejdstid og fritid, er præmien vedrørende
fritiden dog ifølge praksis ikke skattepligtig for den ansatte, hvis
forsikringssummen højst udgør 500.000 kr.
Den skattemæssige behandling er uafhængig af,
om ordningen tegnes som en kollektiv forsikring, der dækker samtlige
medarbejdere, eller om der tegnes individuelle ordninger for f.eks.
nøglemedarbejdere.
Har arbejdsgiveren tegnet en abonnementsordning for de
ansatte, der giver adgang til behandling eller rådgivning af diverse
specialister, f.eks. psykologer, er de ansatte ligeledes skattepligtige af
værdien af den modtagne behandling m.v. Udgift til visitation, dvs. en
rådgivende eller diagnosticerende konsultation forud for en egentlig
behandling m.v., som ydes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik, er dog efter omstændighederne skattefri for den
ansatte.
2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v.
Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse
eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke
skattepligtige for den ansatte. Det drejer sig for det første om de
sundhedsudgifter, der knytter sig til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
og til bedriftssundhedstjeneste. Også arbejdsgiverbetalte udgifter til
en fysioterapeuts instruktion af de ansatte i korrekt arbejdsstilling kan
imidlertid være skattefri for de ansatte, i det omfang sådanne
behandlinger gives til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede
skader eller sygdomme. Tilsvarende gælder for f.eks.
akupunkturbehandling eller zoneterapibehandling. Har den ansatte fået
påført en skade under arbejdets udførelse, vil
arbejdsgiverens betaling for behandling af skaden på et privathospital
være skattefri. Ligeledes er betaling for krisehjælp hos en
psykolog som følge af hændelser på arbejdspladsen
skattefri.
2.4. Fradrag for sundhedsudgifter
Sundhedsudgifter, som arbejdsgiveren har betalt for den
ansatte, herunder udgifter til forsikrings- og abonnementsordninger, er
fradragsberettigede for arbejdsgiveren som driftsomkostninger, når
udgifterne er afholdt på grund af ansættelsesforholdet. Afholder
en ansat derimod selv udgifter til sundhedsbehandling, kan den
pågældende ikke fratrække disse udgifter i den
skattepligtige indkomst, da de anses som ikke-fradragsberettigede private
udgifter.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til
sundhedsbehandling
Forslaget har til formål at indføre
skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling,
som arbejdsgiveren betaler for en medarbejder. Med sundhedsbehandling menes
behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for
psykiske lidelser og psykologbehandling. Desuden vil sygdomsforebyggende
behandlinger være omfattet af forslaget, i det omfang de er
lægefagligt begrundede, d.v.s. sker efter lægehenvisning. Som
nævnt ovenfor er der i dag allerede skattefrihed for forebyggende
behandlinger, når de er arbejdsrelaterede.
Da skattefriheden skal omfatte behandling i forbindelse
med sygdom eller ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger, vil rent
kosmetiske behandlinger (såsom f.eks. brystkorrektioner, operationer
for godartede modermærker eller synskorrigerende operationer for at
undgå brug af briller) eller behandling for barnløshed ikke
falde ind under bestemmelserne. For så vidt angår kosmetiske
behandlinger vil dog behandling af direkte følger af et
ulykkestilfælde eller af f.eks. en brystkræftoperation være
omfattet.
Behandlinger for tandlidelser vil som udgangspunkt heller
ikke være omfattet, da de normalt ikke sker efter
lægehenvisning.
Ligesom det gælder for
alkoholafvænningsbehandlinger, skal skattefriheden omfatte dels de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, dels de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen
gennem en forsikringspræmie. Desuden skal skattefriheden omfatte den
rentebesparelse, som en medarbejder kan opnå ved, at arbejdsgiveren
yder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån til
dækning af udgifterne til en behandling.
Efter forslaget stilles der ikke som ved den
gældende ordning med skattefrihed for alkoholafvænning krav om,
at behandlingsudgiften skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik. Et sådant krav om, at alle virksomhedens medarbejdere
skulle være omfattet af et behandlingstilbud, måtte forventes at
begrænse ordningens udbredelse, idet det ville afholde mange
virksomheder fra at anvende ordningen.
Af samme grund foreslås det, at kravet bortfalder
for alkoholafvænningsordningen.
Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændringer
af de gældende regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser
til alkoholafvænning. Der tilsigtes heller ingen ændringer af
reglerne om arbejdsgiverens fradragsret for de udgifter, som arbejdsgiveren
afholder til behandling af medarbejdere. Endelig ændres der ikke ved
reglerne om, at en lønmodtager, der selv betaler for en
sundhedsbehandling, ikke har fradragsret for denne udgift.
3.2. Betingelser for skattefrihed
Det er for det første en betingelse for
skattefriheden for behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, at der
foreligger en lægehenvisning til behandling. Tilsvarende skal
gælde for så vidt angår sygdomsforebyggende behandlinger.
Kravet om lægehenvisning stilles i forvejen i adskillige
tilfælde, for at en behandling er omfattet af de eksisterende
sundhedsforsikringer, ligesom det er en betingelse for vederlagsfri
behandling i det offentlige sundhedsvæsen.
For så vidt angår behandlinger for psykiske
lidelser kræves det endvidere, at behandlingen sker hos en psykolog med
autorisation efter dansk ret eller en psykiater. Sker behandlingen hos en
psykolog, der er etableret i udlandet, f.eks. i et andet EU-land, stilles der
krav om kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation
indebærer. Et generelt krav om dansk autorisation må antages at
stride mod EU-retlige regler om fri bevægelighed for
tjenesteydelser.
Kravet om en egentlig lægehenvisning gælder
ikke for alkoholafvænningsbehandlinger, hvor der som hidtil blot skal
foreligge en skriftlig erklæring fra en læge om, at medarbejderen
har behov for behandling. Dette skal ses på baggrund af, at der
på alkoholområdet anvendes en række forskellige
behandlingsmetoder, ofte i kombination, og at der ikke heriblandt er
bestemte, der er de øvrige overlegne.
3.3. Personkredsen
Lovforslaget omfatter i lighed med den eksisterende
skattefrihed for alkoholafvænning personer med tilknytning til
arbejdsmarkedet. Forslaget omfatter derfor først og fremmest
lønmodtagere, men også personer som f.eks. konsulenter og
revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager
en ydelse, vil være omfattet af forslaget.
Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og
kommunalbestyrelser.
Til forskel fra ordningen med alkoholafvænning vil
medlemmer af en fagforening, en pensionskasse eller lignende dog ikke
være omfattet af forslaget for så vidt angår de ydelser til
behandling af sygdom m.v., som fagforeningen m.v. stiller til rådighed
for medlemmerne.
4. Provenumæssige konsekvenser
Provenuvirkningen af lovforslaget er sammensat af et
direkte provenutab på indkomstskatten og af afledte offentlige
besparelser i form af sparede sygedagpenge og af sparede udgifter til
medicintilskud m.v. Det understreges, at provenuskønnene er forbundet
med stor usikkerhed, idet der ikke foreligger tilgængelige statistiske
oplysninger, der muliggør udarbejdelse af underbyggede skøn
over de økonomiske konsekvenser.
Den direkte provenuvirkning består af mistede
skattebetalinger fra lønmodtagerne af arbejdsgivernes afholdte
udgifter til de omfattede sundhedsydelser. Tabet på indkomstskatten vil
helt afhænge af omfanget af nuværende behandlinger og
forsikringer og af omfanget af en eventuel kommende udvidelse af private
behandlinger og forsikringer set i lyset af skattefritagelsen.
Det skønnes, at antallet af eksisterende og nye
forsikringer, der vil være omfattet af forslaget, udgør ca.
150.000 stk. Med stor usikkerhed skønnes disse ordninger i
forhold til gældende regler at medføre et årligt tab
på indkomstskatterne på ca. 90 mill. kr. Hertil kommer et tab
på indkomstskatterne som følge af direkte arbejdsgiverbetalte
behandlinger, der skønnes at udgøre 10-20 mill. kr.
årligt.
I det omfang, at medarbejdere ikke har været
opmærksomme på, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
hidtil har været skattepligtige, vil provenutabet ved skattefritagelsen
af de eksisterende ordninger være mindre. Der foreligger, som
nævnt, ikke statistiske oplysninger om omfanget af selvangivne
forsikringspræmier betalt af arbejdsgiveren, men det antages, at denne
regel ofte overses, således at det faktiske provenutab på
indkomstskatten vil udgøre ca. 50 - 60 mill. kr. årligt. Heraf
vedrører ca. 30 - 40 mill. kr. de kommunale indkomstskatter.
Forslaget skønnes, som nævnt, endvidere at
føre til flere arbejdsgiverbetalte behandlinger med deraf
følgende hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ventetiden
på sygedagpenge for de forsikrede, der behandles på en privat
klinik, vil blive afkortet, hvilket bevirker, at der spares sygedagpenge.
Derudover fører den hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet til et
skatteprovenu i det omfang arbejdstagerens løn er højere end
sygedagpengesatsen. Endeligt kan der antageligt spares offentlige
medicintilskud som følge af mindre medicinforbrug. Samlet set
skønnes de afledte besparelsesgevinster at udgøre omkring 20
mill. kr. årligt.
Inkl. disse afledte besparelser skønnes
lovforslaget således alt i alt med stor usikkerhed at medføre et
årligt nettoprovenutab for det offentlige i størrelsesordenen 35
mill. kr. I indkomståret 2002, hvor forslaget træder i kraft,
skønnes nettoprovenutabet til ca. 25 mill. kr. som følge af
indfasningen af nye ordninger.
For finansåret 2002 skønnes nettoprovenutabet
ligeledes at udgøre ca. 25 mill. kr.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes at tilskynde
erhvervsvirksomhederne til at udbygge personalepolitikken på
sundhedsområdet, idet skattepligten af arbejdsgiverens betaling af
sundhedsudgifter kan have været en barriere for virksomhedens
engagement. Der forventes som følge heraf produktivitetsforbedringer
og sparede sygedage.
I det omfang erhvervsvirksomhederne efter de
gældende beskatningsregler har dækket den afledte skattebetaling
for behandlingsudgifterne til sundhedsydelser for medarbejderne,
indebærer forslaget en besparelse for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til
Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på at
få erhvervslivets vurdering af lovforslagets administrative
konsekvenser.
9. Miljømæssige konsekvenser
Det skønnes ikke, at gennemførelsen af
forslaget vil have miljømæssige konsekvenser.
10. EU-retlige konsekvenser
I overensstemmelse med EF-traktatens regler om fri
bevægelighed for tjenesteydelser omfatter den foreslåede
skattefrihed såvel behandlinger i Danmark som i udlandet, herunder
andre EU-lande.
11. Høring
Samtidig med fremsættelsen er lovforslaget sendt til
høring i:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Familielandbrug, Dansk
Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, De Danske
Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer,
Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,
Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen
og Skatterevisorforeningen.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser
Positive Konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Inkl. afledte offentlige besparelser som følge af
sparede sygedagpenge m.v. skønnes lovforslaget samlet set at
medføre et årligt nettoprovenutab på ca. 35 mill. kr.
inkl. besparelser på udgifter til dagpenge m.v.
For de kommunale indkomstskatter skønnes provenutabet at
udgøre ca. 35 mill. kr.
For indkomståret 2002 skønnes nettoprovenutabet på
grund af indfasning af ordningen at udgøre ca. 25 mill. kr.
Finansårsvirkningen for 2002 skønnes til et nettoprovenutab
på ca. 25 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ikke nævneværdige.
Ikke nævneværdige.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget medfører besparelser i det omfang
arbejdsgiveren har dækket den afledte skattebetaling af
sundhedsydelserne for medarbejderne, og giver incitament til at udbygge
personalepolitikken med produktivitetsforbedringer og sparede sygedage til
følge.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ikke nævneværdige
Ingen
Forholdet til EU-retten
I overensstemmelse med EF-traktatens regler om fri
bevægelighed for tjenesteydelser omfatter den foreslåede
skattefrihed såvel behandlinger i Danmark som i udlandet, herunder
andre EU-lande.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 - 3
Efter de gældende regler om beskatning af
personalegoder sker der som udgangspunkt beskatning af alle
arbejdsgiverbetalte goder af privat karakter, jf. punkt 2.1. i de almindelige
bemærkninger. Dette gælder også sundhedsbehandlinger med
undtagelse af udgifter til alkoholafvænning, jf. ligningslovens
§ 30, som blev gjort skattefri ved lov nr. 218 af 14. april 1999. Den
skattepligtige værdi skal efter ligningslovens § 16, stk. 3,
sættes til den værdi, som det må antages at koste den
skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel. Udgifterne til
behandlingen er fradragsberettigede for virksomheden, da de behandles som
driftsomkostninger.
Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter
ligningslovens § 30, således at der også bliver skattefrihed
for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller
ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer
nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til
behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne
behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport,
efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af
skattefriheden. Forslaget indebærer nærmere, at en medarbejder,
der modtager en sådan behandling, ikke beskattes af værdien af
behandlingen efter personalegodereglerne. Den udgift, som virksomheden har
afholdt, kan som hidtil fratrækkes af denne som en
driftsomkostning.
Foruden behandlinger for somatiske sygdomme vil også
arbejdsgiverbetalt behandling for psykiske lidelser kunne være omfattet
af skattefriheden, forudsat at behandlingen sker hos en autoriseret psykolog
eller en psykiater.
Forebyggende behandlinger er ligeledes omfattet af
forslaget, hvis de er lægefagligt begrundet. Dette har dog kun
betydning for behandlinger for ikke-arbejdsrelaterede skader eller sygdomme,
da der allerede i dag er skattefrihed for forebyggende behandlinger,
når de er arbejdsrelaterede, jf. punkt 2.3. under de almindelige
bemærkninger.
Behandlinger for tandlidelser vil som andre sygdomme eller
skader kun være omfattet af forslaget, hvis de sker efter
lægehenvisning.
Skattefriheden skal som nævnt omfatte behandling i
forbindelse med sygdom eller ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger.
Ved ulykke eller ulykkestilfælde forstås en af personens vilje
uafhængig, pludselig udefra kommende påvirkning, som
medfører en påviselig legemsbeskadigelse eller psykisk skade.
Formuleringen er i overensstemmelse med den almindelige forsikringsretlige
definition, dog udvidet til også at omfatte psykisk skade. Behandlinger
med rent kosmetisk sigte, eksempelvis brystkorrektioner med rent kosmetisk
sigte, synskorrigerende operationer for at undgå brug af briller eller
kosmetisk motiverede operationer for modermærker og lignende, hvor der
ikke er mistanke om, at disse er ondartede, falder således ikke ind
under bestemmelsen. Tilsvarende vil gælde for behandling for
barnløshed. For så vidt angår kosmetiske behandlinger vil
dog behandling af direkte følger af et ulykkestilfælde eller af
f.eks. en brystkræftoperation være omfattet.
Skattefriheden påvirkes ikke af den måde,
hvorpå betaling for behandlingen sker. Ligesom efter de gældende
regler i ligningslovens § 30 om alkoholafvænning skal
skattefriheden for det første omfatte de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen til et hospital, en klinik
m.v., eller hvor arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte
udgifter, som denne selv har afholdt. Dernæst kan der være tale
om, at arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en
forsikringspræmie eller refunderer den ansatte et
præmiebeløb, som denne har betalt. Endelig skal skattefriheden
omfatte den rentebesparelse, som en medarbejder kan opnå ved, at
arbejdsgiveren yder den pågældende et helt eller delvist
rentefrit lån til dækning af udgifterne til en behandling.
Lånet skal i så fald være klausuleret til dækning af
den ansattes udgifter til behandling.
Den personkreds, der vil få mulighed for skattefrit
at modtage arbejdsgiverbetalte sygdomsbehandlinger m.v., er som efter de
eksisterende regler for alkoholafvænning personer med tilknytning til
arbejdsmarkedet. Forslaget omfatter derfor først og fremmest
lønmodtagere, men også personer som f.eks. konsulenter og
revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager
en ydelse, vil få fordel af skattefriheden.
Desuden er personer, der er valgt til medlem af eller som
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,
omfattet af skattefriheden.
Medlemmer af fagforeninger, pensionskasser og lignende,
som får stillet sundhedsydelser til rådighed af fagforeningen
m.v., er derimod til forskel fra alkoholafvænningsordningen ikke
omfattet af forslaget.
Til nr. 4
Som nævnt ovenfor skal det være en betingelse
for skattefriheden for såvel behandlinger ved sygdom og ulykke som for
forebyggende behandlinger, at der foreligger en lægehenvisning til
behandling her i landet eller i udlandet.
Hvis en behandling for psykiske lidelser sker hos en
psykolog, stilles desuden det krav, at den pågældende psykolog
har autorisation efter dansk ret. Dette indebærer, at psykologen
foruden at have bestået kandidateksamen har gennemgået en
supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed, som nærmere er
bestemt af Psykolognævnet, jf. §§ 1 og 2 i lov om psykologer m.v.
Også personer, der i udlandet har gennemgået en dermed
ligestillet uddannelse, kan få dansk autorisation.
Foretages behandlingen af en psykolog etableret i
udlandet, stilles dog i stedet det krav, at den pågældende
psykolog skal besidde kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation
indebærer.
Kravet om autorisation stilles som efter de gældende
regler ikke i forbindelse med alkoholbehandling hos en psykolog. Dette
gælder dog ikke, hvis alkoholbehandlingen indgår i en mere
omfattende behandling for psykiske lidelser.
Til nr. 5
Efter de gældende bestemmelser om skattefrihed for
arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning er det en betingelse for
skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Det foreslås, at
denne betingelse for skattefriheden bortfalder, således at virksomheden
får mulighed for at betale en behandling for alkoholafvænning for
f.eks. en enkelt medarbejder uden samtidig at skulle forpligte sig til at
betale for de øvrige medarbejdere, i det omfang det måtte blive
nødvendigt.
Der foreslås ikke i øvrigt ændringer i
skattefriheden for alkoholafvænning.
Til § 2
Det foreslås, at ændringerne i forslagets
§ 1, nr. 1 - 4, skal have virkning fra og med den 1. januar 2002.
Den tilbagevirkende kraft skal ses i lyset af, at de foreslåede
ændringer er rent begunstigende.
Desuden foreslås det, at ændringerne i
forslagets § 1, nr. 5, skal have virkning fra og med den 1. juni 2002.
Dette medfører, at forslaget ikke får indvirkning på
indgåede aftaler m.v. i virksomhederne vedrørende
alkoholafvænningsbehandling i perioden forud for denne dato.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 30.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens
alkoholafvænning. Ved opgørelsen af denne skattepligtige
indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder
måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til
dækning af udgifterne ved alkoholafvænning. Såfremt
arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter
i forbindelse med medarbejderens alkoholafvænning, medregnes
tilsvarende ikke forsikringspræmien hertil.
1.
I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres
»medarbejderens alkoholafvænning« til: »lægefagligt begrundet
behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af
psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende
sygdomsforebyggende behandling eller til medarbejderens
alkoholafvænning«.
2.
I § 30, stk. 1, 2. pkt., ændres
»alkoholafvænning« til: »behandlingen«.
3.
I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 1.
pkt., ændres »alkoholafvænning« til: »behandling«.
4.
§ 30, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
Stk. 2.
Det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Det er
endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens
generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at
en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens
medarbejdere.
»Det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at der foreligger en lægehenvisning til behandling.
Skattefriheden for ydelser til alkoholafvænning er dog alene betinget
af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende
psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret
i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.«.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for ydelser
til alkoholafvænning, som gives til personer som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og
kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for ydelser til
alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,
pensionskasse eller lignende.
5.
§ 30, stk. 2, 2. pkt., der bliver 4. pkt.,
ophæves.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002) - L 97 Retsinformation · 6. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 21. juni 2002
- Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere Retsinformation · 25. januar 2007
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 7. november 2002
- Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning behandling af arbejdsrelaterede skader og kostrådgivning Retsinformation · 7. juni 2004
- Sundhedsforsikring økonomiske vilkår Retsinformation · 29. januar 2007