Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)

2001/2 LSF 97Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. februar 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte

sundhedsbehandlinger)

§ 1

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres

»medarbejderens alkoholafvænning« til: »lægefagligt begrundet

behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af

psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende

sygdomsforebyggende behandling eller til medarbejderens

alkoholafvænning«.

2.

I § 30, stk. 1, 2. pkt., ændres

»alkoholafvænning« til: »behandlingen«.

3.

I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 1.

pkt., ændres »alkoholafvænning« til: »behandling«.

4.

§ 30, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at der foreligger en lægehenvisning til behandling.

Skattefriheden for ydelser til alkoholafvænning er dog alene betinget

Læs alt

af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende

psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret

i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.«.

5.

§ 30, stk. 2, 2. pkt., der bliver 4. pkt.,

ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 - 4, har virkning fra den 1. januar

2002.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5, har virkning fra den 1. juni

2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at gøre

sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere,

skattefri. Herved sker der en forbedring af den generelle velfærd, og

det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et

socialt ansvar. Mange virksomheder vil i dag gerne hjælpe medarbejderne

til at fungere bedre på arbejdspladsen eller til at komme hurtigere

tilbage til arbejdspladsen efter en sygdom til fordel for både

virksomheden, medarbejderen og det omgivende samfund. Beskatningen af den

behandling, som medarbejderen modtager, opfattes imidlertid som en barriere

set fra virksomhedernes og medarbejdernes side.

Der er i forvejen skattefrihed for ydelser, som en

medarbejder modtager fra sin arbejdsgiver til alkoholafvænning. Med

forslaget udvides denne skattefrihed, således at den også kommer

til at omfatte lægefagligt begrundede behandlinger ved sygdom eller

ulykke, som direkte eller indirekte afholdes af arbejdsgiveren. Desuden kan

sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet, i det omfang de er

lægefagligt begrundet. Forslaget er samtidig en videreudvikling af det

beslutningsforslag om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til hjerte-, kræft- og

rygoperationer, som Venstre og Det Konservative Folkeparti har fremsat flere

gange (senest beslutningsforslag nr. B 9 fremsat den 3. oktober 2001).

Lovforslaget indebærer, at den medarbejder, der

modtager den pågældende sundhedsbehandling, ikke beskattes af

værdien af behandlingen efter reglerne om personalegoder. Virksomhedens

udgifter til behandling skal samtidig som hidtil kunne fratrækkes af

denne som en driftsomkostning.

Gennemførelsen af forslaget indebærer flere

forskellige fordele. For det første får medarbejderen i

tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større

chancer for et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved

selv en kortere ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører

desuden, at generne, såvel de fysiske som de psykiske, for

medarbejderen og dennes familie, minimeres. Endvidere kan nogle

sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af

forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet

medarbejderne ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres

velbefindende.

For det andet er det en fordel for arbejdsgiveren, der

får mindsket sygefraværet og hurtigere får sine

medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af

såvel økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet

med længerevarende personalefravær.

For det tredje vil ordningen have

samfundsøkonomiske fordele, idet der både spares penge til

behandlingen af de pågældende, og ventelisterne forkortes til

gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling

på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for

en sådan behandling. Således vil alle samfundsgrupper have

direkte eller indirekte gavn af ordningen. Som følge af den kortere

ventetid og sygeperiode vil udgifterne til sygedagpenge være

faldende.

2. Gældende regler

2.1. Betaling for sundhedsydelser

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes private

sundhedsudgifter er som udgangspunkt skattepligtig for den ansatte. Dette

skal ses på baggrund af statsskattelovens § 4, hvorefter den

skattepligtiges samlede årsindtægter beskattes, hvad enten de

består i penge eller i formuegoder af pengeværdi.

Statsskattelovens bestemmelser betyder for det

første, at alle former for indkomst er skattepligtige, medmindre

skattefriheden direkte er fastslået i lovgivningen.

For det andet bygger statsskatteloven på det

grundlæggende princip, at det er uden betydning for den

skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af

kontanter eller i form af naturalier. Dette princip er for så vidt

angår goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold,

yderligere fastslået ved ligningslovens § 16, hvorefter der ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af

formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel

eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Det er derfor uden betydning for den skattemæssige

behandling, om arbejdsgiveren betaler for en behandling til medarbejderen

direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, om

arbejdsgiveren betaler til den ansatte med klausul om, at beløbet skal

gå til betaling af en bestemt sundhedsudgift, eller om arbejdsgiveren

refunderer den ansattes udgifter til behandling. Det er ligeledes uden

betydning, om arbejdsgiverens betaling sker som et tillæg til den

ansattes løn.

Den skattepligtige værdi skal efter ligningslovens

§ 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må

antages at koste den skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri

handel, dvs. normalt den pris, som arbejdsgiveren har betalt for ydelsen.

Den økonomiske værdi påvirkes ikke af,

at den ansatte også ville kunne få ydelsen fra det offentlige,

jf. Højesterets dom af 13. januar 1998 i en sag vedrørende en

arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et

privathospital (Tidsskrift for Skatteret 1998, 98).

Undtaget fra beskatning er dog arbejdsgiverbetalte ydelser

til alkoholafvænning, der er blevet gjort skattefri ved lov nr. 218 af

14. april 1999. Skattefriheden omfatter kun ydelser, der har til formål

at hjælpe den pågældende alkoholmisbruger ud af sit

misbrug, ikke behandlinger for følgesygdomme.

2.2. Forsikringsordninger og abonnementsordninger

Hvis arbejdsgiveren tegner en forsikring, der går ud

på, at der ved en indtruffet skade eller sygdom er mulighed for at

få betalt ophold og behandling på private hospitaler eller

klinikker, er den ansatte skattepligtig af værdien af den

forsikringspræmie, som arbejdsgiveren har betalt. Til gengæld er

den ansatte ikke skattepligtig af sumudbetalinger, herunder

forsikringsordningens betaling for operationer eller andre behandlinger.

Dette gælder såvel i de tilfælde, hvor den ansatte er

både forsikret og ejer af forsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, som i de tilfælde, hvor den ansatte er den forsikrede, men

arbejdsgiveren ejer forsikringen.

For syge- og ulykkesforsikringer, der både

dækker arbejdstid og fritid, er præmien vedrørende

fritiden dog ifølge praksis ikke skattepligtig for den ansatte, hvis

forsikringssummen højst udgør 500.000 kr.

Den skattemæssige behandling er uafhængig af,

om ordningen tegnes som en kollektiv forsikring, der dækker samtlige

medarbejdere, eller om der tegnes individuelle ordninger for f.eks.

nøglemedarbejdere.

Har arbejdsgiveren tegnet en abonnementsordning for de

ansatte, der giver adgang til behandling eller rådgivning af diverse

specialister, f.eks. psykologer, er de ansatte ligeledes skattepligtige af

værdien af den modtagne behandling m.v. Udgift til visitation, dvs. en

rådgivende eller diagnosticerende konsultation forud for en egentlig

behandling m.v., som ydes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik, er dog efter omstændighederne skattefri for den

ansatte.

2.3. Arbejdsrelaterede skader m.v.

Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse

eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke

skattepligtige for den ansatte. Det drejer sig for det første om de

sundhedsudgifter, der knytter sig til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring

og til bedriftssundhedstjeneste. Også arbejdsgiverbetalte udgifter til

en fysioterapeuts instruktion af de ansatte i korrekt arbejdsstilling kan

imidlertid være skattefri for de ansatte, i det omfang sådanne

behandlinger gives til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede

skader eller sygdomme. Tilsvarende gælder for f.eks.

akupunkturbehandling eller zoneterapibehandling. Har den ansatte fået

påført en skade under arbejdets udførelse, vil

arbejdsgiverens betaling for behandling af skaden på et privathospital

være skattefri. Ligeledes er betaling for krisehjælp hos en

psykolog som følge af hændelser på arbejdspladsen

skattefri.

2.4. Fradrag for sundhedsudgifter

Sundhedsudgifter, som arbejdsgiveren har betalt for den

ansatte, herunder udgifter til forsikrings- og abonnementsordninger, er

fradragsberettigede for arbejdsgiveren som driftsomkostninger, når

udgifterne er afholdt på grund af ansættelsesforholdet. Afholder

en ansat derimod selv udgifter til sundhedsbehandling, kan den

pågældende ikke fratrække disse udgifter i den

skattepligtige indkomst, da de anses som ikke-fradragsberettigede private

udgifter.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til

sundhedsbehandling

Forslaget har til formål at indføre

skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling,

som arbejdsgiveren betaler for en medarbejder. Med sundhedsbehandling menes

behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, herunder behandling for

psykiske lidelser og psykologbehandling. Desuden vil sygdomsforebyggende

behandlinger være omfattet af forslaget, i det omfang de er

lægefagligt begrundede, d.v.s. sker efter lægehenvisning. Som

nævnt ovenfor er der i dag allerede skattefrihed for forebyggende

behandlinger, når de er arbejdsrelaterede.

Da skattefriheden skal omfatte behandling i forbindelse

med sygdom eller ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger, vil rent

kosmetiske behandlinger (såsom f.eks. brystkorrektioner, operationer

for godartede modermærker eller synskorrigerende operationer for at

undgå brug af briller) eller behandling for barnløshed ikke

falde ind under bestemmelserne. For så vidt angår kosmetiske

behandlinger vil dog behandling af direkte følger af et

ulykkestilfælde eller af f.eks. en brystkræftoperation være

omfattet.

Behandlinger for tandlidelser vil som udgangspunkt heller

ikke være omfattet, da de normalt ikke sker efter

lægehenvisning.

Ligesom det gælder for

alkoholafvænningsbehandlinger, skal skattefriheden omfatte dels de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, dels de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen

gennem en forsikringspræmie. Desuden skal skattefriheden omfatte den

rentebesparelse, som en medarbejder kan opnå ved, at arbejdsgiveren

yder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån til

dækning af udgifterne til en behandling.

Efter forslaget stilles der ikke som ved den

gældende ordning med skattefrihed for alkoholafvænning krav om,

at behandlingsudgiften skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik. Et sådant krav om, at alle virksomhedens medarbejdere

skulle være omfattet af et behandlingstilbud, måtte forventes at

begrænse ordningens udbredelse, idet det ville afholde mange

virksomheder fra at anvende ordningen.

Af samme grund foreslås det, at kravet bortfalder

for alkoholafvænningsordningen.

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændringer

af de gældende regler om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser

til alkoholafvænning. Der tilsigtes heller ingen ændringer af

reglerne om arbejdsgiverens fradragsret for de udgifter, som arbejdsgiveren

afholder til behandling af medarbejdere. Endelig ændres der ikke ved

reglerne om, at en lønmodtager, der selv betaler for en

sundhedsbehandling, ikke har fradragsret for denne udgift.

3.2. Betingelser for skattefrihed

Det er for det første en betingelse for

skattefriheden for behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, at der

foreligger en lægehenvisning til behandling. Tilsvarende skal

gælde for så vidt angår sygdomsforebyggende behandlinger.

Kravet om lægehenvisning stilles i forvejen i adskillige

tilfælde, for at en behandling er omfattet af de eksisterende

sundhedsforsikringer, ligesom det er en betingelse for vederlagsfri

behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

For så vidt angår behandlinger for psykiske

lidelser kræves det endvidere, at behandlingen sker hos en psykolog med

autorisation efter dansk ret eller en psykiater. Sker behandlingen hos en

psykolog, der er etableret i udlandet, f.eks. i et andet EU-land, stilles der

krav om kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation

indebærer. Et generelt krav om dansk autorisation må antages at

stride mod EU-retlige regler om fri bevægelighed for

tjenesteydelser.

Kravet om en egentlig lægehenvisning gælder

ikke for alkoholafvænningsbehandlinger, hvor der som hidtil blot skal

foreligge en skriftlig erklæring fra en læge om, at medarbejderen

har behov for behandling. Dette skal ses på baggrund af, at der

på alkoholområdet anvendes en række forskellige

behandlingsmetoder, ofte i kombination, og at der ikke heriblandt er

bestemte, der er de øvrige overlegne.

3.3. Personkredsen

Lovforslaget omfatter i lighed med den eksisterende

skattefrihed for alkoholafvænning personer med tilknytning til

arbejdsmarkedet. Forslaget omfatter derfor først og fremmest

lønmodtagere, men også personer som f.eks. konsulenter og

revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager

en ydelse, vil være omfattet af forslaget.

Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til

medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og

kommunalbestyrelser.

Til forskel fra ordningen med alkoholafvænning vil

medlemmer af en fagforening, en pensionskasse eller lignende dog ikke

være omfattet af forslaget for så vidt angår de ydelser til

behandling af sygdom m.v., som fagforeningen m.v. stiller til rådighed

for medlemmerne.

4. Provenumæssige konsekvenser

Provenuvirkningen af lovforslaget er sammensat af et

direkte provenutab på indkomstskatten og af afledte offentlige

besparelser i form af sparede sygedagpenge og af sparede udgifter til

medicintilskud m.v. Det understreges, at provenuskønnene er forbundet

med stor usikkerhed, idet der ikke foreligger tilgængelige statistiske

oplysninger, der muliggør udarbejdelse af underbyggede skøn

over de økonomiske konsekvenser.

Den direkte provenuvirkning består af mistede

skattebetalinger fra lønmodtagerne af arbejdsgivernes afholdte

udgifter til de omfattede sundhedsydelser. Tabet på indkomstskatten vil

helt afhænge af omfanget af nuværende behandlinger og

forsikringer og af omfanget af en eventuel kommende udvidelse af private

behandlinger og forsikringer set i lyset af skattefritagelsen.

Det skønnes, at antallet af eksisterende og nye

forsikringer, der vil være omfattet af forslaget, udgør ca.

150.000 stk. Med stor usikkerhed skønnes disse ordninger i

forhold til gældende regler at medføre et årligt tab

på indkomstskatterne på ca. 90 mill. kr. Hertil kommer et tab

på indkomstskatterne som følge af direkte arbejdsgiverbetalte

behandlinger, der skønnes at udgøre 10-20 mill. kr.

årligt.

I det omfang, at medarbejdere ikke har været

opmærksomme på, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

hidtil har været skattepligtige, vil provenutabet ved skattefritagelsen

af de eksisterende ordninger være mindre. Der foreligger, som

nævnt, ikke statistiske oplysninger om omfanget af selvangivne

forsikringspræmier betalt af arbejdsgiveren, men det antages, at denne

regel ofte overses, således at det faktiske provenutab på

indkomstskatten vil udgøre ca. 50 - 60 mill. kr. årligt. Heraf

vedrører ca. 30 - 40 mill. kr. de kommunale indkomstskatter.

Forslaget skønnes, som nævnt, endvidere at

føre til flere arbejdsgiverbetalte behandlinger med deraf

følgende hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ventetiden

på sygedagpenge for de forsikrede, der behandles på en privat

klinik, vil blive afkortet, hvilket bevirker, at der spares sygedagpenge.

Derudover fører den hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet til et

skatteprovenu i det omfang arbejdstagerens løn er højere end

sygedagpengesatsen. Endeligt kan der antageligt spares offentlige

medicintilskud som følge af mindre medicinforbrug. Samlet set

skønnes de afledte besparelsesgevinster at udgøre omkring 20

mill. kr. årligt.

Inkl. disse afledte besparelser skønnes

lovforslaget således alt i alt med stor usikkerhed at medføre et

årligt nettoprovenutab for det offentlige i størrelsesordenen 35

mill. kr. I indkomståret 2002, hvor forslaget træder i kraft,

skønnes nettoprovenutabet til ca. 25 mill. kr. som følge af

indfasningen af nye ordninger.

For finansåret 2002 skønnes nettoprovenutabet

ligeledes at udgøre ca. 25 mill. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes at tilskynde

erhvervsvirksomhederne til at udbygge personalepolitikken på

sundhedsområdet, idet skattepligten af arbejdsgiverens betaling af

sundhedsudgifter kan have været en barriere for virksomhedens

engagement. Der forventes som følge heraf produktivitetsforbedringer

og sparede sygedage.

I det omfang erhvervsvirksomhederne efter de

gældende beskatningsregler har dækket den afledte skattebetaling

for behandlingsudgifterne til sundhedsydelser for medarbejderne,

indebærer forslaget en besparelse for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

8. Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til

Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på at

få erhvervslivets vurdering af lovforslagets administrative

konsekvenser.

9. Miljømæssige konsekvenser

Det skønnes ikke, at gennemførelsen af

forslaget vil have miljømæssige konsekvenser.

10. EU-retlige konsekvenser

I overensstemmelse med EF-traktatens regler om fri

bevægelighed for tjenesteydelser omfatter den foreslåede

skattefrihed såvel behandlinger i Danmark som i udlandet, herunder

andre EU-lande.

11. Høring

Samtidig med fremsættelsen er lovforslaget sendt til

høring i:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Familielandbrug, Dansk

Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, De Danske

Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer,

Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,

Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets

Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen

og Skatterevisorforeningen.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser

Positive Konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Inkl. afledte offentlige besparelser som følge af

sparede sygedagpenge m.v. skønnes lovforslaget samlet set at

medføre et årligt nettoprovenutab på ca. 35 mill. kr.

inkl. besparelser på udgifter til dagpenge m.v.

For de kommunale indkomstskatter skønnes provenutabet at

udgøre ca. 35 mill. kr.

For indkomståret 2002 skønnes nettoprovenutabet på

grund af indfasning af ordningen at udgøre ca. 25 mill. kr.

Finansårsvirkningen for 2002 skønnes til et nettoprovenutab

på ca. 25 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ikke nævneværdige.

Ikke nævneværdige.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget medfører besparelser i det omfang

arbejdsgiveren har dækket den afledte skattebetaling af

sundhedsydelserne for medarbejderne, og giver incitament til at udbygge

personalepolitikken med produktivitetsforbedringer og sparede sygedage til

følge.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ikke nævneværdige

Ingen

Forholdet til EU-retten

I overensstemmelse med EF-traktatens regler om fri

bevægelighed for tjenesteydelser omfatter den foreslåede

skattefrihed såvel behandlinger i Danmark som i udlandet, herunder

andre EU-lande.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 - 3

Efter de gældende regler om beskatning af

personalegoder sker der som udgangspunkt beskatning af alle

arbejdsgiverbetalte goder af privat karakter, jf. punkt 2.1. i de almindelige

bemærkninger. Dette gælder også sundhedsbehandlinger med

undtagelse af udgifter til alkoholafvænning, jf. ligningslovens

§ 30, som blev gjort skattefri ved lov nr. 218 af 14. april 1999. Den

skattepligtige værdi skal efter ligningslovens § 16, stk. 3,

sættes til den værdi, som det må antages at koste den

skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel. Udgifterne til

behandlingen er fradragsberettigede for virksomheden, da de behandles som

driftsomkostninger.

Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter

ligningslovens § 30, således at der også bliver skattefrihed

for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller

ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer

nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til

behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne

behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport,

efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af

skattefriheden. Forslaget indebærer nærmere, at en medarbejder,

der modtager en sådan behandling, ikke beskattes af værdien af

behandlingen efter personalegodereglerne. Den udgift, som virksomheden har

afholdt, kan som hidtil fratrækkes af denne som en

driftsomkostning.

Foruden behandlinger for somatiske sygdomme vil også

arbejdsgiverbetalt behandling for psykiske lidelser kunne være omfattet

af skattefriheden, forudsat at behandlingen sker hos en autoriseret psykolog

eller en psykiater.

Forebyggende behandlinger er ligeledes omfattet af

forslaget, hvis de er lægefagligt begrundet. Dette har dog kun

betydning for behandlinger for ikke-arbejdsrelaterede skader eller sygdomme,

da der allerede i dag er skattefrihed for forebyggende behandlinger,

når de er arbejdsrelaterede, jf. punkt 2.3. under de almindelige

bemærkninger.

Behandlinger for tandlidelser vil som andre sygdomme eller

skader kun være omfattet af forslaget, hvis de sker efter

lægehenvisning.

Skattefriheden skal som nævnt omfatte behandling i

forbindelse med sygdom eller ulykke eller sygdomsforebyggende behandlinger.

Ved ulykke eller ulykkestilfælde forstås en af personens vilje

uafhængig, pludselig udefra kommende påvirkning, som

medfører en påviselig legemsbeskadigelse eller psykisk skade.

Formuleringen er i overensstemmelse med den almindelige forsikringsretlige

definition, dog udvidet til også at omfatte psykisk skade. Behandlinger

med rent kosmetisk sigte, eksempelvis brystkorrektioner med rent kosmetisk

sigte, synskorrigerende operationer for at undgå brug af briller eller

kosmetisk motiverede operationer for modermærker og lignende, hvor der

ikke er mistanke om, at disse er ondartede, falder således ikke ind

under bestemmelsen. Tilsvarende vil gælde for behandling for

barnløshed. For så vidt angår kosmetiske behandlinger vil

dog behandling af direkte følger af et ulykkestilfælde eller af

f.eks. en brystkræftoperation være omfattet.

Skattefriheden påvirkes ikke af den måde,

hvorpå betaling for behandlingen sker. Ligesom efter de gældende

regler i ligningslovens § 30 om alkoholafvænning skal

skattefriheden for det første omfatte de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen til et hospital, en klinik

m.v., eller hvor arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte

udgifter, som denne selv har afholdt. Dernæst kan der være tale

om, at arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en

forsikringspræmie eller refunderer den ansatte et

præmiebeløb, som denne har betalt. Endelig skal skattefriheden

omfatte den rentebesparelse, som en medarbejder kan opnå ved, at

arbejdsgiveren yder den pågældende et helt eller delvist

rentefrit lån til dækning af udgifterne til en behandling.

Lånet skal i så fald være klausuleret til dækning af

den ansattes udgifter til behandling.

Den personkreds, der vil få mulighed for skattefrit

at modtage arbejdsgiverbetalte sygdomsbehandlinger m.v., er som efter de

eksisterende regler for alkoholafvænning personer med tilknytning til

arbejdsmarkedet. Forslaget omfatter derfor først og fremmest

lønmodtagere, men også personer som f.eks. konsulenter og

revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager

en ydelse, vil få fordel af skattefriheden.

Desuden er personer, der er valgt til medlem af eller som

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,

omfattet af skattefriheden.

Medlemmer af fagforeninger, pensionskasser og lignende,

som får stillet sundhedsydelser til rådighed af fagforeningen

m.v., er derimod til forskel fra alkoholafvænningsordningen ikke

omfattet af forslaget.

Til nr. 4

Som nævnt ovenfor skal det være en betingelse

for skattefriheden for såvel behandlinger ved sygdom og ulykke som for

forebyggende behandlinger, at der foreligger en lægehenvisning til

behandling her i landet eller i udlandet.

Hvis en behandling for psykiske lidelser sker hos en

psykolog, stilles desuden det krav, at den pågældende psykolog

har autorisation efter dansk ret. Dette indebærer, at psykologen

foruden at have bestået kandidateksamen har gennemgået en

supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed, som nærmere er

bestemt af Psykolognævnet, jf. §§ 1 og 2 i lov om psykologer m.v.

Også personer, der i udlandet har gennemgået en dermed

ligestillet uddannelse, kan få dansk autorisation.

Foretages behandlingen af en psykolog etableret i

udlandet, stilles dog i stedet det krav, at den pågældende

psykolog skal besidde kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation

indebærer.

Kravet om autorisation stilles som efter de gældende

regler ikke i forbindelse med alkoholbehandling hos en psykolog. Dette

gælder dog ikke, hvis alkoholbehandlingen indgår i en mere

omfattende behandling for psykiske lidelser.

Til nr. 5

Efter de gældende bestemmelser om skattefrihed for

arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning er det en betingelse for

skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Det foreslås, at

denne betingelse for skattefriheden bortfalder, således at virksomheden

får mulighed for at betale en behandling for alkoholafvænning for

f.eks. en enkelt medarbejder uden samtidig at skulle forpligte sig til at

betale for de øvrige medarbejdere, i det omfang det måtte blive

nødvendigt.

Der foreslås ikke i øvrigt ændringer i

skattefriheden for alkoholafvænning.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne i forslagets

§ 1, nr. 1 - 4, skal have virkning fra og med den 1. januar 2002.

Den tilbagevirkende kraft skal ses i lyset af, at de foreslåede

ændringer er rent begunstigende.

Desuden foreslås det, at ændringerne i

forslagets § 1, nr. 5, skal have virkning fra og med den 1. juni 2002.

Dette medfører, at forslaget ikke får indvirkning på

indgåede aftaler m.v. i virksomhederne vedrørende

alkoholafvænningsbehandling i perioden forud for denne dato.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 30.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens

alkoholafvænning. Ved opgørelsen af denne skattepligtige

indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder

måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til

dækning af udgifterne ved alkoholafvænning. Såfremt

arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter

i forbindelse med medarbejderens alkoholafvænning, medregnes

tilsvarende ikke forsikringspræmien hertil.

1.

I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres

»medarbejderens alkoholafvænning« til: »lægefagligt begrundet

behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af

psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende

sygdomsforebyggende behandling eller til medarbejderens

alkoholafvænning«.

2.

I § 30, stk. 1, 2. pkt., ændres

»alkoholafvænning« til: »behandlingen«.

3.

I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 1.

pkt., ændres »alkoholafvænning« til: »behandling«.

4.

§ 30, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

Stk. 2.

Det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Det er

endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens

generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at

en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens

medarbejdere.

»Det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at der foreligger en lægehenvisning til behandling.

Skattefriheden for ydelser til alkoholafvænning er dog alene betinget

af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende

psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret

i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.«.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for ydelser

til alkoholafvænning, som gives til personer som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og

kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for ydelser til

alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,

pensionskasse eller lignende.

5.

§ 30, stk. 2, 2. pkt., der bliver 4. pkt.,

ophæves.

Lignende dokumenter