Spring til indhold

Retsinformation

Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere

AFG nr 9062 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte

medarbejdere

Spørgsmål

Kan en

arbejdsgiver tilbyde produktet "x" skattefrit for medarbejderne

efter

reglerne i ligningslovens § 30?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ordningen tager

sigte på en hurtig udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere

med henblik på, at medarbejderen har mulighed for hurtigere at komme tilbage

til arbejdet.

Brug af

ordningen forudsætter, at medarbejderen er henvist til ordningen fra en læge.

Spørger har efterfølgende oplyst, at det er hensigten, at lægehenvisningen

kommer fra medarbejderens egen læge.

Ordningen

indebærer, at der efter en samtale med medarbejderen tilrettelægges et

sammenhængende udredningsforløb, herunder bl.a. scanning og røntgen, hvor et

netværk af specialister inddrages, så behovet for eventuel viderebehandling

afdækkes. Netværket omfatter speciallæger, klinikker og hospitaler.

Ordningen

omfatter ikke operation eller anden viderebehandling, som forudsættes at ske

i

det offentlige behandlingssystem eller via hospitalsforsikringer m.v.

Ordningen vil

kunne ske, når der er tale om arbejdsrelaterede og ikke arbejdsrelaterede

lidelser,

Læs alt

og når det af vurderes, at ordningen vil kunne fremskynde tilbagevenden til

arbejdet. Ordningen vil således kunne ske på følgende måder:

hvis lidelsen angår

medarbejderens fysiske heldbred

hvis diagnosen ikke er

stillet, og der er en forventning om, at konkret behandling kan ske

hvis foreløbig diagnose

er stillet, men ikke bekræftet grundet ventetid i det offentlige

behandlingssystem

Der arbejdes med

to prismodeller.

Efter den ene

model udgør betalingen en fast pris årligt for hver ansat. Dette beløb dækker

et antal udredninger om året på indtil 2 % af det samlede

medarbejderantal. Overstiger antallet af udredningsforløb det aftalte

maksimum,

betales et yderligere beløb for hver yderligere udredning.

Den anden model

indebærer, at virksomheden betaler en fast årlig beredskabspris, hvortil

kommer

et beløb for hver sag.

Det er en

forudsætning, at udredningen kan gennemføres inden for 3 måneder.

Komplicerede

forhold, hvor undersøgelserne strækker sig ud over 3 måneder, afregnes

særskilt.

Ordningen

omfatter såvel arbejdsrelaterede som ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og

skader.

Ordningen

tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af medarbejdere på

deltid,

der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har været ansat

i

selskabet i mindre end 9 måneder.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Den ordning, der

søges godkendt efter reglerne i ligningslovens § 30, omfatter den indledende

behandling

i form af udredning af patientens eventuelle sygdom. Den videre behandling af

en konstateret sygdom forudsættes således at ske enten ved, at arbejdsgiveren

har tegnet en forsikring, som sikrer medarbejderne adgang til private

hospitaler m.v., eller ved, at medarbejderen på baggrund af den diagnose, der

er resultatet af udredningen gennem udbyderen af produktet, søger behandling

i

det offentlige behandlingssystem.

Det er spørgers

vurdering, at også et tilbud om ordningen vil være omfattet af

skattefriheden,

selv om arbejdsgiver ikke også tilbyder den videre behandling til sine

medarbejdere, som undersøgelserne måtte vise behov for.

Spørger støtter

denne opfattelse på de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 97

fremsat

den 6. februar 2002), som giver grundlag for en bred forståelse af det

skattefri område:

"Lovforslaget

har til formål at gøre sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for

sine medarbejdere, skattefri. Herved sker der en forbedring af den generelle

velfærd, og det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et

socialt ansvar. Mange virksomheder vil i dag gerne hjælpe medarbejderne til

at

fungere bedre på arbejdspladsen eller til at komme hurtigere tilbage til

arbejdspladsen efter en sygdom til fordel for både virksomheden,

medarbejderen

og det omgivende samfund. Beskatningen af den behandling, som medarbejderen

modtager, opfattes imidlertid som en barriere set fra virksomhedernes og

medarbejdernes side.

Der er i

forvejen skattefrihed for ydelser, som en medarbejder modtager fra sin

arbejdsgiver til alkoholafvænning. Med forslaget udvides denne skattefrihed,

således at den også kommer til at omfatte lægefagligt begrundede behandlinger

ved sygdom eller ulykke, som direkte eller indirekte afholdes af

arbejdsgiveren. Desuden kan sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet, i

det omfang de er lægefagligt begrundet

Lovforslaget

indebærer, at den medarbejder, der modtager den pågældende

sundhedsbehandling,

ikke beskattes af værdien af behandlingen efter reglerne om personalegoder.

Virksomhedens udgifter til behandling skal samtidig som hidtil kunne

fratrækkes

af denne som en driftsomkostning.

Gennemførelsen

af forslaget indebærer flere forskellige fordele. For det første får

medarbejderen

i tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større chancer

for

et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved selv en kortere

ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører desuden, at generne, såvel de

fysiske som de psykiske, for medarbejderen og dennes familie, minimeres.

Endvidere kan nogle sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af

forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet medarbejderne

ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres velbefindende.

For det andet er

det en fordel for arbejdsgiveren, der får mindsket sygefraværet og hurtigere

får sine medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af såvel

økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet med længerevarende

personalefravær.

For det tredje

vil ordningen have samfundsøkonomiske fordele, idet der både spares penge til

behandlingen

af de pågældende, og ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i

samfundet,

der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har

en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling. Således vil alle

samfundsgrupper have direkte eller indirekte gavn af ordningen. Som følge af

den kortere ventetid og sygeperiode vil udgifterne til sygedagpenge være

faldende."

En hurtig

udredning er et væsentligt element i at opnå de formål, som er angivet i

lovforslaget, herunder at mindske belastningen på medarbejderen og familien,

at

give bedre mulighed for et optimalt behandlingsresultat og sikre, at

medarbejderen hurtigere kan komme tilbage i arbejde.

Der er således

efter spørgers opfattelse grundlag for at anse ordningen for skattefri efter

§ 30 i ligningsloven.

Det bemærkes, at

spørgsmålet om skat kun er relevant for ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og

skader, idet de arbejdsrelaterede forhold er skattefri allerede efter

statsskattelovens regler.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af

ligningsloven § 30, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til

lægefagligt

begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til

tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor

eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller

andre

rusmidler, jf. dog stk. 2.

Hvis nærmere

betingelser er opfyldt, jf. bl.a. ligningsloven § 30, stk. 3, kan

arbejdsgiveren således betale lægefagligt begrundet behandling af

medarbejderen

ved sygdom eller ulykke samt sygdomsforbyggende behandling, og ydelsen vil

være

skattefri for medarbejderen.

Ordningen

omfatter ikke selve

behandlingen

af en konstateret sygdom eller ulykke,

men tilsigter alene at dække den indledende udredning af patientens

eventuelle

sygdom. Det kan derfor diskuteres, om ordningen vil være omfattet af

ligningsloven § 30.

Af

lovbemærkningerne til ligningsloven § 30, lov nr. 389 af 6/6 2002 (

L 97-2 2001/02

)

fremgår bl.a. følgende:

Med forslaget

udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således at

der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i

forbindelse med sygdom eller ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette

indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen.

Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder

udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning,

vil

være omfattet af skattefriheden.

Af

bemærkningerne fremgår således, at alle dele af behandlingen herunder

forundersøgelser mv. er omfattet af skattefriheden. Da der skal foreligge en

egentlig lægehenvisning til behandlingen, må bemærkningerne dog tolkes på en

sådan måde, at der er tale om forundersøgelse, transport mv. i forbindelse

med

en allerede konstateret sygdom eller ulykke. Ordningen tilsigter at tage hånd

om medarbejdere, der er langtidssygemeldte, og det må derfor lægges til

grund,

at medarbejderne

er

konstateret syge, dog uden der nødvendigvis er

stillet en egentlig diagnose endnu.

Ligningsloven §

30 omfatter også forebyggende behandlinger, hvis de er lægefagligt begrundet.

En ordning der tager sigte på en hurtig udredning af sygdommen, således at

man

evt. kan begrænse sygdommens omfang samtidig med, at medarbejderen har

mulighed

for en hurtigere raskmelding og derved hurtigere genoptagelse af arbejdet,

vil

alt andet lige være sygdomsforebyggende.

Det følger af

Ligningsvejledning, Alm. Del, afsnit

A.B.1.9.24

,

at det for så vidt angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, ikke

vil være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet

til

f.eks én betalt behandling pr. medarbejder. Hvis man sammenholder dette med,

at

det ikke fremgår af lovbemærkningerne eller af praksis, at arbejdsgiveren

skal

tilbyde at dække

hele

sygdomsforløbet fra forundersøgelse til

genoptræning, syntes det rimeligt at godkende, ordningen efter ligningsloven

§

30.

Ud fra en samlet

vurdering, er det herefter SKATs opfattelse, at ordningen kan godkendes efter

ligningsloven § 30.

Det følger af

ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog

begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Det bemærkes, at

ordningen tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af

medarbejdere

på deltid, der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har

været

ansat i selskabet i mindre end 9 måneder. Betingelserne i ligningsloven § 30,

stk. 3, er herefter opfyldt.

Det indstilles,

at Skatterådet svarer ja, til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

godkender SKATs indstilling bl.a. under henvisning til, at det er

medarbejderens egen læge, der henviser medarbejderen til ordningen.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter