Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte
medarbejdere
Spørgsmål
Kan en
arbejdsgiver tilbyde produktet "x" skattefrit for medarbejderne
efter
reglerne i ligningslovens § 30?
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ordningen tager
sigte på en hurtig udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere
med henblik på, at medarbejderen har mulighed for hurtigere at komme tilbage
til arbejdet.
Brug af
ordningen forudsætter, at medarbejderen er henvist til ordningen fra en læge.
Spørger har efterfølgende oplyst, at det er hensigten, at lægehenvisningen
kommer fra medarbejderens egen læge.
Ordningen
indebærer, at der efter en samtale med medarbejderen tilrettelægges et
sammenhængende udredningsforløb, herunder bl.a. scanning og røntgen, hvor et
netværk af specialister inddrages, så behovet for eventuel viderebehandling
afdækkes. Netværket omfatter speciallæger, klinikker og hospitaler.
Ordningen
omfatter ikke operation eller anden viderebehandling, som forudsættes at ske
i
det offentlige behandlingssystem eller via hospitalsforsikringer m.v.
Ordningen vil
kunne ske, når der er tale om arbejdsrelaterede og ikke arbejdsrelaterede
lidelser,
Læs alt
og når det af vurderes, at ordningen vil kunne fremskynde tilbagevenden til
arbejdet. Ordningen vil således kunne ske på følgende måder:
hvis lidelsen angår
medarbejderens fysiske heldbred
hvis diagnosen ikke er
stillet, og der er en forventning om, at konkret behandling kan ske
hvis foreløbig diagnose
er stillet, men ikke bekræftet grundet ventetid i det offentlige
behandlingssystem
Der arbejdes med
to prismodeller.
Efter den ene
model udgør betalingen en fast pris årligt for hver ansat. Dette beløb dækker
et antal udredninger om året på indtil 2 % af det samlede
medarbejderantal. Overstiger antallet af udredningsforløb det aftalte
maksimum,
betales et yderligere beløb for hver yderligere udredning.
Den anden model
indebærer, at virksomheden betaler en fast årlig beredskabspris, hvortil
kommer
et beløb for hver sag.
Det er en
forudsætning, at udredningen kan gennemføres inden for 3 måneder.
Komplicerede
forhold, hvor undersøgelserne strækker sig ud over 3 måneder, afregnes
særskilt.
Ordningen
omfatter såvel arbejdsrelaterede som ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og
skader.
Ordningen
tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af medarbejdere på
deltid,
der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har været ansat
i
selskabet i mindre end 9 måneder.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Den ordning, der
søges godkendt efter reglerne i ligningslovens § 30, omfatter den indledende
behandling
i form af udredning af patientens eventuelle sygdom. Den videre behandling af
en konstateret sygdom forudsættes således at ske enten ved, at arbejdsgiveren
har tegnet en forsikring, som sikrer medarbejderne adgang til private
hospitaler m.v., eller ved, at medarbejderen på baggrund af den diagnose, der
er resultatet af udredningen gennem udbyderen af produktet, søger behandling
i
det offentlige behandlingssystem.
Det er spørgers
vurdering, at også et tilbud om ordningen vil være omfattet af
skattefriheden,
selv om arbejdsgiver ikke også tilbyder den videre behandling til sine
medarbejdere, som undersøgelserne måtte vise behov for.
Spørger støtter
denne opfattelse på de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 97
fremsat
den 6. februar 2002), som giver grundlag for en bred forståelse af det
skattefri område:
"Lovforslaget
har til formål at gøre sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for
sine medarbejdere, skattefri. Herved sker der en forbedring af den generelle
velfærd, og det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et
socialt ansvar. Mange virksomheder vil i dag gerne hjælpe medarbejderne til
at
fungere bedre på arbejdspladsen eller til at komme hurtigere tilbage til
arbejdspladsen efter en sygdom til fordel for både virksomheden,
medarbejderen
og det omgivende samfund. Beskatningen af den behandling, som medarbejderen
modtager, opfattes imidlertid som en barriere set fra virksomhedernes og
medarbejdernes side.
Der er i
forvejen skattefrihed for ydelser, som en medarbejder modtager fra sin
arbejdsgiver til alkoholafvænning. Med forslaget udvides denne skattefrihed,
således at den også kommer til at omfatte lægefagligt begrundede behandlinger
ved sygdom eller ulykke, som direkte eller indirekte afholdes af
arbejdsgiveren. Desuden kan sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet, i
det omfang de er lægefagligt begrundet
Lovforslaget
indebærer, at den medarbejder, der modtager den pågældende
sundhedsbehandling,
ikke beskattes af værdien af behandlingen efter reglerne om personalegoder.
Virksomhedens udgifter til behandling skal samtidig som hidtil kunne
fratrækkes
af denne som en driftsomkostning.
Gennemførelsen
af forslaget indebærer flere forskellige fordele. For det første får
medarbejderen
i tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større chancer
for
et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved selv en kortere
ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører desuden, at generne, såvel de
fysiske som de psykiske, for medarbejderen og dennes familie, minimeres.
Endvidere kan nogle sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af
forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet medarbejderne
ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres velbefindende.
For det andet er
det en fordel for arbejdsgiveren, der får mindsket sygefraværet og hurtigere
får sine medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af såvel
økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet med længerevarende
personalefravær.
For det tredje
vil ordningen have samfundsøkonomiske fordele, idet der både spares penge til
behandlingen
af de pågældende, og ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i
samfundet,
der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har
en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling. Således vil alle
samfundsgrupper have direkte eller indirekte gavn af ordningen. Som følge af
den kortere ventetid og sygeperiode vil udgifterne til sygedagpenge være
faldende."
En hurtig
udredning er et væsentligt element i at opnå de formål, som er angivet i
lovforslaget, herunder at mindske belastningen på medarbejderen og familien,
at
give bedre mulighed for et optimalt behandlingsresultat og sikre, at
medarbejderen hurtigere kan komme tilbage i arbejde.
Der er således
efter spørgers opfattelse grundlag for at anse ordningen for skattefri efter
§ 30 i ligningsloven.
Det bemærkes, at
spørgsmålet om skat kun er relevant for ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og
skader, idet de arbejdsrelaterede forhold er skattefri allerede efter
statsskattelovens regler.
SKATs indstilling og begrundelse
Det følger af
ligningsloven § 30, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til
lægefagligt
begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til
tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor
eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller
andre
rusmidler, jf. dog stk. 2.
Hvis nærmere
betingelser er opfyldt, jf. bl.a. ligningsloven § 30, stk. 3, kan
arbejdsgiveren således betale lægefagligt begrundet behandling af
medarbejderen
ved sygdom eller ulykke samt sygdomsforbyggende behandling, og ydelsen vil
være
skattefri for medarbejderen.
Ordningen
omfatter ikke selve
behandlingen
af en konstateret sygdom eller ulykke,
men tilsigter alene at dække den indledende udredning af patientens
eventuelle
sygdom. Det kan derfor diskuteres, om ordningen vil være omfattet af
ligningsloven § 30.
Af
lovbemærkningerne til ligningsloven § 30, lov nr. 389 af 6/6 2002 (
L 97-2 2001/02
)
fremgår bl.a. følgende:
Med forslaget
udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således at
der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i
forbindelse med sygdom eller ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette
indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen.
Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder
udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning,
vil
være omfattet af skattefriheden.
Af
bemærkningerne fremgår således, at alle dele af behandlingen herunder
forundersøgelser mv. er omfattet af skattefriheden. Da der skal foreligge en
egentlig lægehenvisning til behandlingen, må bemærkningerne dog tolkes på en
sådan måde, at der er tale om forundersøgelse, transport mv. i forbindelse
med
en allerede konstateret sygdom eller ulykke. Ordningen tilsigter at tage hånd
om medarbejdere, der er langtidssygemeldte, og det må derfor lægges til
grund,
at medarbejderne
er
konstateret syge, dog uden der nødvendigvis er
stillet en egentlig diagnose endnu.
Ligningsloven §
30 omfatter også forebyggende behandlinger, hvis de er lægefagligt begrundet.
En ordning der tager sigte på en hurtig udredning af sygdommen, således at
man
evt. kan begrænse sygdommens omfang samtidig med, at medarbejderen har
mulighed
for en hurtigere raskmelding og derved hurtigere genoptagelse af arbejdet,
vil
alt andet lige være sygdomsforebyggende.
Det følger af
Ligningsvejledning, Alm. Del, afsnit
A.B.1.9.24
,
at det for så vidt angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, ikke
vil være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet
til
f.eks én betalt behandling pr. medarbejder. Hvis man sammenholder dette med,
at
det ikke fremgår af lovbemærkningerne eller af praksis, at arbejdsgiveren
skal
tilbyde at dække
hele
sygdomsforløbet fra forundersøgelse til
genoptræning, syntes det rimeligt at godkende, ordningen efter ligningsloven
§
30.
Ud fra en samlet
vurdering, er det herefter SKATs opfattelse, at ordningen kan godkendes efter
ligningsloven § 30.
Det følger af
ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog
begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Det bemærkes, at
ordningen tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af
medarbejdere
på deltid, der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har
været
ansat i selskabet i mindre end 9 måneder. Betingelserne i ligningsloven § 30,
stk. 3, er herefter opfyldt.
Det indstilles,
at Skatterådet svarer ja, til spørgsmål 1.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
godkender SKATs indstilling bl.a. under henvisning til, at det er
medarbejderens egen læge, der henviser medarbejderen til ordningen.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forlig Efter Tilkendegivelse af 17. september 2013 i FV2013.0047 Arbejdsretten m.fl. · 17. september 2013
- Sundhedsforsikring til medarbejdere med bopæl i Danmark Retsinformation · 20. juli 2007
- Fradrag for udgift til operation af tænder Landsskatteretten · 17. april 2009
- Fradrag for sundhedsbehandling Landsskatteretten · 7. oktober 2008
- Om deltagelse i et satspuljeprojekt er skattefri for kommunens ansatte Landsskatteretten · 25. juli 2011
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på anvendelse af… Landsskatteretten · 14. november 2025
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling) Retsinformation · 16. marts 2023
- Momsfritagelse - analyse af bevægeapparatet SKM-databasen · 26. marts 2026
- Arbejdsgiverbetalt trivselstjek SKM-databasen · 15. december 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af diagnosecentre Retsinformation · 7. oktober 2010
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) Retsinformation · 18. december 2012
- 20.2021 (Denne sag drejer sig om ophævelse af en uddannelsesaftale på grund af sygdom.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. oktober 2021