Sundhedsforsikring økonomiske vilkår
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sundhedsforsikring – økonomiske vilkår
Spørgsmål
Kan SKAT bekræfte, at
medarbejdere, der vælger at deltage i en af X tilbudt sundhedsforsikring,
er fritaget for beskatning af værdien heraf i henhold til ligningslovens §
30?
Kan SKAT bekræfte, at en
aftalt kontantlønsnedgang for timelønnede - som beskrevet nedenfor - ikke
vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?
Kan SKAT bekræfte, at en
aftalt kontantlønsnedgang for månedslønnede (funktionærer) - som beskrevet
nedenfor - ikke vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?
Vil det gøre nogen
forskel på svar til spørgsmål 1, 2 og 3, om den aftalte lønnedgang af rent
administrative årsager, vises som en beløbsmæssig reguleringspost
(fradrag) på lønsedlen?
Svar
1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
X tilbyder
samtlige medarbejdere at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem Y.
Ordningen gælder for alle medarbejdere uanset ugentlig arbejdstid og
anciennitet. Der er dog risiko for, at den enkelte medarbejder af
helbredsmæssige årsager kan blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets
side.
Forsikringsaftalen
og aftale om betaling af præmie indgås med X samt danske
Læs alt
datterselskaber
og Y.
Der er mulighed
for, at ægtefælle/samlever og barn/børn kan tilknyttes aftalen. I så fald
indgås der særskilte forsikringsaftaler herom. For sådanne ordninger betaler
medarbejderen selv præmien. Forsikringsordninger for ægtefæller og børn er
således ikke en integreret del af den obligatoriske sundhedsforsikring i X.
X betaler forsikringspræmien,
der har forfald pr. 1. januar i kalenderåret. Fratræder en medarbejder i
løbet
af et kalenderår, fortsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det
pågældende kalenderår.
Den årlige
præmie pr. medarbejder er på 1.429 kr. Det aftales, at medarbejdere, der
vælger
at deltage i sundhedsforsikringen, får en lavere kontant løn. For 14-dags
lønnede reduceres med 44 kr., og for månedslønnede reduceres med 108 kr.
X's
sundhedsordning er baseret på intentionen om, at medarbejderne skal stilles
ens. X's besparelse på pension og feriepenge mv., der er afledt af ændringen
i
medarbejdernes vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. De
månedslønnedes
løn er sammensat af dels løn, feriegodtgørelse og pension. De 14-dages
lønnedes
(timelønnede) løn er sammensat af løn, feriepenge, pension og søn- og
helligdagsbetaling. Ved en ændret vederlagsaftale for disse personalegrupper,
er X's sparede udgift til feriegodtgørelse og pension mv. forholdsmæssigt
større på de timelønnede end på de månedslønnede. Derfor differentieres der
på
medarbejdernes egenbetaling i form af kontantlønsnedgang. I modsat fald ville
de timelønnede reelt bidrage forholdsmæssigt mere til den tilbudte
sundhedsordning end de månedslønnede.
Den kontante
lønnedgang er generel og reel i alle henseender, og får således betydning for
pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og
overarbejdsbetaling.
Det skal dog bemærkes, at overarbejde for 14-dags lønnede og
funktionærlignende
ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst,
hvilket er uændret.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Det er
repræsentantens vurdering, at den skitserede sundhedsforsikring opfylder
betingelserne i ligningslovens § 30. Der er således tale om lægefaglig
begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Dækning af
medicinudgifter
er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første
behandlingsdag. Der er tale om afholdelse af udgifter som led i X's generelle
personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Forsikringen er således
tilbudt samtlige virksomhedens medarbejdere.
Sammenfattende
er det repræsentantens vurdering, at betingelser for skattefrihed i henhold
til
ligningslovens § 30 er opfyldt, således at spørgsmål 1 kan besvares
bekræftende.
Den kontante
lønnedgang, der aftales med medarbejderen, anses for at være en reel
fremadrettet
nedgang i den kontante løn. Den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige
organisationer. Reduktion af den kontante løn sker over hele
overenskomstperioden. X har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen,
idet bl.a. præmier for fratrådte medarbejdere betales for hele kalenderåret,
hvori medarbejderen fratræder, X kompenseres ikke i fuldt omfang via
kontantlønsnedgang for den samlede præmiebetaling. X er således kontraktpart
i
forhold til Y.
Den aftalte
kontantlønsnedgang får som udgangspunkt betydning for
overarbejdstidsbetaling,
beregning af feriepenge og pension og SH-betaling. For medarbejdere, der er
omfattet af Industriens overenskomst, er det tidligere godkendt, at en aftalt
kontantlønsnedgang ikke behøver at få betydning for overarbejdstidsbetaling.
Repræsentanten henviser i den forbindelse til
SKM2004.346.LR
.
Sammenfattende
er det således repræsentantens vurdering, at den aftalte kontantlønsnedgang
ikke er i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Det fremgår af
afgørelse i
SKM2005.105.LR
,
at en aftalt kontantlønsnedgang kan vises på lønsedlen, uden at dette anses
for
at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Det
er derfor repræsentantens opfattelse, at den aftalte kontantlønsnedgang på
lønsedlen, efter praksis ikke er i strid med modregningsforbuddet, hvorfor
spørgsmål 4 bør besvares med et "nej".
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Ligningsloven §
30 omfatter skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt
begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til
tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte
ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af
medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af
skattefriheden. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter,
som
afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk.
1,
1 pkt. er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højest 6 måneder fra
1
behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,
klinik og lignende jf. ligningsloven § 30, stk. 2.
Det følger af,
ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en
forsikring
tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere.
Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal
arbejdstimer.
Der må altså jf.
ligningsloven § 30, stk. 3, ikke ske en forskelsbehandling af de ansatte, og
alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse herunder på samme
økonomiske
vilkår. Virksomheden kan således ikke betale den fulde behandlingsudgift til
én
medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden
medarbejdergruppe
jf. Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit
A.B.1.9.24
.
Repræsentanten
har oplyst, at sundhedsforsikringen tilbydes samtlige medarbejdere som led i
X's generelle personalepolitik. Umiddelbart tilbyder X dog sine medarbejdere
sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede nedsættes
med 108 kr. pr. måned (1.296 kr. årligt) og 14 dages lønnede med 44 kr. pr.
lønudbetaling (1.144 kr. årligt). Således er der en økonomisk forskel på 152
kr. årligt på de to medarbejdergrupper. Årsagen til, at de to
medarbejdergrupper
ikke reduceres med det samme beløb hver måned er, ifølge repræsentanten, at X
tilstræber at begge medarbejdergrupper stilles ens, idet X i den ændrede
vederlagsaftale tilgodeser medarbejderne for X's besparelse på feriepenge og
pensionsindbetaling.
Idet SKAT lægger
til grund, at X har tilstræbt en fuldstændig lighed mellem de to
medarbejdergrupper
findes sundhedsforsikringen at være tilbudt på samme økonomiske vilkår.
Betingelserne
i ligningsloven § 30, stk. 3 anses herefter for opfyldt.
Repræsentanten
har oplyst, at der er en risiko for, at den enkelte medarbejder af
helbredsmæssige
årsager kan blive afvist dækning fra forsikringsselskabets side, og at
medarbejderne således ikke vil kunne tilbydes forsikringen. Ved Lov nr. 1061
af
17/12 2002 erstattede man det tidligere "omfatter" i ligningsloven
§
30, stk. 3 med "tilbydes" for at sikre, at skattefrihed i
forbindelse
med forsikringsdækning ikke afskæres, fordi en eller flere medarbejdere af
konkrete årsager ikke kan optages i en sundhedsforsikring. SKAT bemærker, at
det er en betingelse, at frasorteringen sker på et konkret grundlag, således
at
der i videst muligt omfang sker dækning af de ansatte.
Hospitals-
ellers helbredsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er kun skattefri for
medarbejderen, hvis det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen
kun dækker behandling, der sker efter lægehenvisning jf. ligningsloven § 30,
stk. 5. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden
for forsikringspræmier betinget af, at det af forsikringsbetingelserne
fremgår,
at den pågældende psykolog skal have autorisation efter dansk ret, eller hvis
vedkommende er etableret i udlandet, at han har tilsvarende kvalifikationer.
Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning og/eller
kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring
fra
henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for
behandlingen.
Det lægges til
grund, at forsikringen opfylder de nævnte betingelser.
Det er SKATs
opfattelse, at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte
sundhedsforsikring er fritaget for beskatning jf. Ligningsloven § 30. SKAT
indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2
og 3.
Parterne har
mulighed for at indgå en aftale om, finansiering af sundhedsforsikringen ved
reduktion
af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at
skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende
vederlagsaftale,
der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte
får
stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:
1. Der skal
foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet
nedgang
i den kontante løn.
2. Overenskomster
som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den
aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele
overenskomstperioden.
4. Et
allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en
naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren
skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at
den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der
ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de
løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren
skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.
Der har
herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2
støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem
arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for -
eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.
Det er SKATs
opfattelse, at de ovennævnte betingelser som sådan er opfyldt. Her er bl.a.
lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og at
den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer, samt at
reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden. Det er
således SKATs opfattelse, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning for
timelønnede og månedslønnede ikke vil være i strid med modregningsforbudet i
kildeskatteloven § 46, stk. 3. Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til
spørgsmål 2 og 3.
Ad spørgsmål 4.
Det er SKATs
opfattelse, at den omstændighed, at den aftale lønreduktion vises på
lønsedlen
ikke i sig selv kan føre til, at aftalen tilsidesættes, når de opstillede
betingelser
i øvrigt er opfyldt jf. bl.a.
SKM2006.184.SR
.
Det afgørende er, at den underliggende aftale
er
ændret i
overensstemmelse med relevante overenskomster samt at aftalegrundlaget er i
orden. Under forudsætning af, at aftalegrundlaget er i orden, er det SKATs
opfattelse, at det ikke gør nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og
3, at den aftalte lønnedgang af administrative årsager vises som en
beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen. Det indstilles, at
Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder
SKATs indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sundhedsforsikring til medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og en anciennitet på 9 måneder Retsinformation · 19. januar 2007
- Kontantlønnedgang i forbindelse med massage/zoneterapi Retsinformation · 25. juli 2006
Lignende dokumenter
- Bredbåndsordning, ændret vederlagsaftale, funktionærer og timelønnede lønnedgang vises på lønsedlen Retsinformation · 12. april 2006
- Medarbejderobligationer/kontantlønsnedgang Retsinformation · 17. november 2006
- Aftale om ændret vederlagssammensætning lønseddel - medarbejderobligationer Retsinformation · 5. juli 2005
- Medarbejderobligationer med garanti Retsinformation · 8. november 2008
- Medarbejderobligationsordning opgørelse af årslønnen Retsinformation · 20. juli 2007
- PC-ordning bruttotrækordning lønnedgang - timelønnede Retsinformation · 24. august 2004