Spring til indhold

Retsinformation

Sundhedsforsikring økonomiske vilkår

AFG nr 9081 af 23/01/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sundhedsforsikring – økonomiske vilkår

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at

medarbejdere, der vælger at deltage i en af X tilbudt sundhedsforsikring,

er fritaget for beskatning af værdien heraf i henhold til ligningslovens §

30?

Kan SKAT bekræfte, at en

aftalt kontantlønsnedgang for timelønnede - som beskrevet nedenfor - ikke

vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?

Kan SKAT bekræfte, at en

aftalt kontantlønsnedgang for månedslønnede (funktionærer) - som beskrevet

nedenfor - ikke vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?

Vil det gøre nogen

forskel på svar til spørgsmål 1, 2 og 3, om den aftalte lønnedgang af rent

administrative årsager, vises som en beløbsmæssig reguleringspost

(fradrag) på lønsedlen?

Svar

1. Ja.

2. Ja.

3. Ja.

4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X tilbyder

samtlige medarbejdere at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem Y.

Ordningen gælder for alle medarbejdere uanset ugentlig arbejdstid og

anciennitet. Der er dog risiko for, at den enkelte medarbejder af

helbredsmæssige årsager kan blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets

side.

Forsikringsaftalen

og aftale om betaling af præmie indgås med X samt danske

Læs alt

datterselskaber

og Y.

Der er mulighed

for, at ægtefælle/samlever og barn/børn kan tilknyttes aftalen. I så fald

indgås der særskilte forsikringsaftaler herom. For sådanne ordninger betaler

medarbejderen selv præmien. Forsikringsordninger for ægtefæller og børn er

således ikke en integreret del af den obligatoriske sundhedsforsikring i X.

X betaler forsikringspræmien,

der har forfald pr. 1. januar i kalenderåret. Fratræder en medarbejder i

løbet

af et kalenderår, fortsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det

pågældende kalenderår.

Den årlige

præmie pr. medarbejder er på 1.429 kr. Det aftales, at medarbejdere, der

vælger

at deltage i sundhedsforsikringen, får en lavere kontant løn. For 14-dags

lønnede reduceres med 44 kr., og for månedslønnede reduceres med 108 kr.

X's

sundhedsordning er baseret på intentionen om, at medarbejderne skal stilles

ens. X's besparelse på pension og feriepenge mv., der er afledt af ændringen

i

medarbejdernes vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. De

månedslønnedes

løn er sammensat af dels løn, feriegodtgørelse og pension. De 14-dages

lønnedes

(timelønnede) løn er sammensat af løn, feriepenge, pension og søn- og

helligdagsbetaling. Ved en ændret vederlagsaftale for disse personalegrupper,

er X's sparede udgift til feriegodtgørelse og pension mv. forholdsmæssigt

større på de timelønnede end på de månedslønnede. Derfor differentieres der

på

medarbejdernes egenbetaling i form af kontantlønsnedgang. I modsat fald ville

de timelønnede reelt bidrage forholdsmæssigt mere til den tilbudte

sundhedsordning end de månedslønnede.

Den kontante

lønnedgang er generel og reel i alle henseender, og får således betydning for

pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og

overarbejdsbetaling.

Det skal dog bemærkes, at overarbejde for 14-dags lønnede og

funktionærlignende

ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst,

hvilket er uændret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Det er

repræsentantens vurdering, at den skitserede sundhedsforsikring opfylder

betingelserne i ligningslovens § 30. Der er således tale om lægefaglig

begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Dækning af

medicinudgifter

er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første

behandlingsdag. Der er tale om afholdelse af udgifter som led i X's generelle

personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Forsikringen er således

tilbudt samtlige virksomhedens medarbejdere.

Sammenfattende

er det repræsentantens vurdering, at betingelser for skattefrihed i henhold

til

ligningslovens § 30 er opfyldt, således at spørgsmål 1 kan besvares

bekræftende.

Den kontante

lønnedgang, der aftales med medarbejderen, anses for at være en reel

fremadrettet

nedgang i den kontante løn. Den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige

organisationer. Reduktion af den kontante løn sker over hele

overenskomstperioden. X har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen,

idet bl.a. præmier for fratrådte medarbejdere betales for hele kalenderåret,

hvori medarbejderen fratræder, X kompenseres ikke i fuldt omfang via

kontantlønsnedgang for den samlede præmiebetaling. X er således kontraktpart

i

forhold til Y.

Den aftalte

kontantlønsnedgang får som udgangspunkt betydning for

overarbejdstidsbetaling,

beregning af feriepenge og pension og SH-betaling. For medarbejdere, der er

omfattet af Industriens overenskomst, er det tidligere godkendt, at en aftalt

kontantlønsnedgang ikke behøver at få betydning for overarbejdstidsbetaling.

Repræsentanten henviser i den forbindelse til

SKM2004.346.LR

.

Sammenfattende

er det således repræsentantens vurdering, at den aftalte kontantlønsnedgang

ikke er i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Det fremgår af

afgørelse i

SKM2005.105.LR

,

at en aftalt kontantlønsnedgang kan vises på lønsedlen, uden at dette anses

for

at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Det

er derfor repræsentantens opfattelse, at den aftalte kontantlønsnedgang på

lønsedlen, efter praksis ikke er i strid med modregningsforbuddet, hvorfor

spørgsmål 4 bør besvares med et "nej".

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Ligningsloven §

30 omfatter skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt

begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til

tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte

ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af

medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af

skattefriheden. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter,

som

afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk.

1,

1 pkt. er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højest 6 måneder fra

1

behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,

klinik og lignende jf. ligningsloven § 30, stk. 2.

Det følger af,

ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en

forsikring

tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere.

Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal

arbejdstimer.

Der må altså jf.

ligningsloven § 30, stk. 3, ikke ske en forskelsbehandling af de ansatte, og

alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse herunder på samme

økonomiske

vilkår. Virksomheden kan således ikke betale den fulde behandlingsudgift til

én

medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden

medarbejdergruppe

jf. Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit

A.B.1.9.24

.

Repræsentanten

har oplyst, at sundhedsforsikringen tilbydes samtlige medarbejdere som led i

X's generelle personalepolitik. Umiddelbart tilbyder X dog sine medarbejdere

sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede nedsættes

med 108 kr. pr. måned (1.296 kr. årligt) og 14 dages lønnede med 44 kr. pr.

lønudbetaling (1.144 kr. årligt). Således er der en økonomisk forskel på 152

kr. årligt på de to medarbejdergrupper. Årsagen til, at de to

medarbejdergrupper

ikke reduceres med det samme beløb hver måned er, ifølge repræsentanten, at X

tilstræber at begge medarbejdergrupper stilles ens, idet X i den ændrede

vederlagsaftale tilgodeser medarbejderne for X's besparelse på feriepenge og

pensionsindbetaling.

Idet SKAT lægger

til grund, at X har tilstræbt en fuldstændig lighed mellem de to

medarbejdergrupper

findes sundhedsforsikringen at være tilbudt på samme økonomiske vilkår.

Betingelserne

i ligningsloven § 30, stk. 3 anses herefter for opfyldt.

Repræsentanten

har oplyst, at der er en risiko for, at den enkelte medarbejder af

helbredsmæssige

årsager kan blive afvist dækning fra forsikringsselskabets side, og at

medarbejderne således ikke vil kunne tilbydes forsikringen. Ved Lov nr. 1061

af

17/12 2002 erstattede man det tidligere "omfatter" i ligningsloven

§

30, stk. 3 med "tilbydes" for at sikre, at skattefrihed i

forbindelse

med forsikringsdækning ikke afskæres, fordi en eller flere medarbejdere af

konkrete årsager ikke kan optages i en sundhedsforsikring. SKAT bemærker, at

det er en betingelse, at frasorteringen sker på et konkret grundlag, således

at

der i videst muligt omfang sker dækning af de ansatte.

Hospitals-

ellers helbredsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er kun skattefri for

medarbejderen, hvis det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen

kun dækker behandling, der sker efter lægehenvisning jf. ligningsloven § 30,

stk. 5. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden

for forsikringspræmier betinget af, at det af forsikringsbetingelserne

fremgår,

at den pågældende psykolog skal have autorisation efter dansk ret, eller hvis

vedkommende er etableret i udlandet, at han har tilsvarende kvalifikationer.

Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning og/eller

kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring

fra

henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for

behandlingen.

Det lægges til

grund, at forsikringen opfylder de nævnte betingelser.

Det er SKATs

opfattelse, at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte

sundhedsforsikring er fritaget for beskatning jf. Ligningsloven § 30. SKAT

indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

og 3.

Parterne har

mulighed for at indgå en aftale om, finansiering af sundhedsforsikringen ved

reduktion

af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at

skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende

vederlagsaftale,

der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte

får

stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal

foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet

nedgang

i den kontante løn.

2. Overenskomster

som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den

aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele

overenskomstperioden.

4. Et

allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en

naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5. Arbejdsgiveren

skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at

den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der

ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de

løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren

skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har

herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2

støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem

arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for -

eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Det er SKATs

opfattelse, at de ovennævnte betingelser som sådan er opfyldt. Her er bl.a.

lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og at

den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer, samt at

reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden. Det er

således SKATs opfattelse, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning for

timelønnede og månedslønnede ikke vil være i strid med modregningsforbudet i

kildeskatteloven § 46, stk. 3. Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til

spørgsmål 2 og 3.

Ad spørgsmål 4.

Det er SKATs

opfattelse, at den omstændighed, at den aftale lønreduktion vises på

lønsedlen

ikke i sig selv kan føre til, at aftalen tilsidesættes, når de opstillede

betingelser

i øvrigt er opfyldt jf. bl.a.

SKM2006.184.SR

.

Det afgørende er, at den underliggende aftale

er

ændret i

overensstemmelse med relevante overenskomster samt at aftalegrundlaget er i

orden. Under forudsætning af, at aftalegrundlaget er i orden, er det SKATs

opfattelse, at det ikke gør nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og

3, at den aftalte lønnedgang af administrative årsager vises som en

beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen. Det indstilles, at

Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder

SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter