Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)

2001/2 BTL 97Betænkning over lovforslagFolketinget21. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

ligningsloven

(Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 3 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til

1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Den 15. april 2002 sendte skatteministeren de indkomne

høringssvar til udvalget. Den 19. april 2002 sendte skatteministeren

et høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i

høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Dansk Industri,

Forsikring & Pension,

Læs alt

Andreas Jørgensen, Herning og

Mølholt Helsecenter, Vrå.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet afviser skatteministerens

ændringsforslag samt lovforslaget som helhed. Ændringsforslagene

ændrer ikke ved, at lovforslaget som helhed skaber en uacceptabel

forskelsbehandling mellem patienter med tilknytning til arbejdsmarkedet og

patienter uden, f.eks. pensionister, børn og ledige. Lovforslaget

fraviger dermed det grundlæggende princip om lige adgang til

sundhedsvæsenet, idet erhvervsaktive borgere, hvis arbejdsgiver

ønsker at betale medarbejderens sundhedsbehandling, kommer forrest i

køen på bekostning af andre. Dermed bliver det ikke en

sundhedsfaglig vurdering, som afgør prioriteringen i

sundhedsvæsenet, således at de mest syge behandles først,

men derimod bliver det en vilkårlig arbejdsgiver, som foretager denne

prioritering. Socialdemokratiet finder, at dette er et skråplan for

hele sundhedsvæsenet og et afgørende brud med dels det hidtidige

faglige grundlag for prioriteringerne, dels den lige adgang til

behandling.

Skatteministerens ændringsforslag opretholder

desuden arbejdsgiverens ret til udvælge nogle medarbejdere frem for

andre. Ændringsforslagene bevirker alene, at denne udvælgelse

skal ske efter generelle kriterier såsom anciennitet og arbejdstimer.

Dette medfører, at en deltidsansat rengøringsassistent eller

kantinemedarbejder kan udelukkes fra dette personalegode. Socialdemokratiet

finder dette ganske usympatisk, idet lovforslaget hermed ikke alene skaber en

ulighed mellem erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive, men også et skel

på selve arbejdspladsen. Lovforslaget inddeler dermed befolkningen i

A-, B- og C-hold i forhold til at opnå behandling for sygdom.

Ændringsforslagene har alene gjort B-holdet mindre de borgere, som

ikke får den arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling, men som dog har

muligheden, f.eks. ved at opnå højere anciennitet men ikke

fjernet det.

Det kan undre at udvidelsen af personkredsen ikke

fører til ændringer i skatteministerens skøn over

provenutabet. Socialdemokratiet stiller sig stærkt tvivlende over for

det skønsmæssige provenutab, som skatteministeren selv i

lovforslagets bemærkninger anfører som værende

behæftet med stor usikkerhed.

Socialdemokratiet ønsker overordnet at udtrykke

forundring og forvirring over regeringens egentlige målsætning

med dette lovforslag. Det regeringsbærende parti Venstre skrev i sit

finanslovudspil for 2002: »Venstre ønsker ikke et forsikringssystem

til at finansiere det danske sundhedsvæsen«. Samtidig svarer

skatteministeren Folketingets Skatteudvalg »Jeg anser det som en fordel, hvis

lovforslaget kan bidrage til at ændre befolkningens holdning til brugen

af både privathospitaler og forsikringsordninger, således at det

bliver alment accepteret, at man gør brug heraf« (L 97 bilag 21).

Skatteministerens svar stemmer ganske godt overens med lovforslagets

konsekvenser, og Socialdemokratiet må blot konstatere, at dette

står i skærende kontrast til de politiske udmeldinger, det

regeringsbærende parti Venstre kom med, inden man overtog

regeringsmagten.

Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti kan ikke acceptere »skattefrihed for

arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger«, når fordelen ikke

gælder alle medarbejdergrupper.

Kristeligt Folkeparti var meget opstemt over, at Dansk

Folkeparti ville gå imod regeringens oprindelige forslag, hvorefter

ordningen i de fleste tilfælde kun ville gælde udvalgte

medarbejdere. Det betød, at store grupper ville blive forfordelt i

forhold til små udvalgte grupper. Men Dansk Folkepartis aftale med

regeringen er ikke bedre. Nu er det ikke store grupper, der udelukkes, men

kun dem, der har dårligst fodfæste på arbejdsmarkedet,

nemlig dem, der kun er beskæftiget i en kortere periode og de

deltidsbeskæftigede.

Kristeligt Folkeparti mener, at lovforslaget også

efter vedtagelse af ændringsforslagene er usolidarisk og stemmer imod

lovforslaget i sin helhed.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag ved 3. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i salen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V,

DF og KF):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»

1. § 30 affattes

således:

»

§ 30. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af

arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen

ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en

psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til

behandling hos en kiropraktor eller til medarbejderens

alkoholafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte

opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning

af udgifterne ved behandlingen. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at

tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med

medarbejderens behandling, eller såfremt medarbejderen har tegnet en

sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter

hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra

arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige

indkomst.

Stk. 2

. Det er en betingelse for skattefriheden

efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle

personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en

forsikring tegnet af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens

medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om

anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 3.

Det er endvidere en betingelse for

skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., at der foreligger en

lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for ydelser til

alkoholafvænning er dog alene betinget af, at der foreligger en

skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for

behandlingen, og skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er

alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en

kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren

er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at medarbejderen

har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en

psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende

psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret

i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 4.

Det er en betingelse for skattefriheden for

forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af

forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt

godkendt eller opfylder kravene i stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende for

ydelser til behandling som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere

omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i

en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

Folketinget og kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4

gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives

til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende.««

[Afgrænsning af personkreds og ændring

vedrørende kiropraktorbehandling]

2) Nr. 2-5 udgår.

[Konsekvensændring]

Til § 2

3) Paragraffen affattes således:

»

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2002.

For så vidt angår aftaler om arbejdsgiverbetalt

alkoholafvænning, har ligningslovens § 30, stk. 2, 2. pkt., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, dog først virkning fra den 1. juni

2002.«

[Anvendelsestidspunkt for alkoholbehandling med hensyn til

ændring i personkreds]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets hovedformål, nemlig at gøre

sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere,

skattefri, fastholdes. Det foreslås imidlertid af hensyn til

overskueligheden at nyaffatte ligningslovens § 30.

I stk. 1 fastholdes det som hidtil, at

skattefriheden skal gælde, både hvor arbejdsgiveren betaler

direkte for behandlingen, hvor arbejdsgiveren yder medarbejderen et rentefrit

lån, der er klausuleret til dækning af udgifterne til en

behandling, og hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring til dækning

af udgifterne ved behandlingen af medarbejderen. Endvidere foreslås

det, at det præciseres i lovteksten, at skattefriheden som hidtil

også gælder, når medarbejderen selv har tegnet en

sådan forsikring, og arbejdsgiveren refunderer udgiften til

forsikringspræmien. Endelig foreslås det, at

kiropraktorbehandling nævnes blandt de behandlinger, som begrunder

skattefrihed.

I stk. 2 foreslås det, at det som

udgangspunkt er en betingelse for skattefriheden, at tilbuddet skal omfatte

alle medarbejdere i virksomheden. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en

forsikring, skal dækningen omfatte alle medarbejdere. En sådan

afgrænsning af anvendelsesområdet for skattefriheden findes ikke

i det fremsatte lovforslag. Derimod svarer det til den gældende ordning

for skattefri alkoholafvænning, jf. den gældende lovs § 30, stk.

2, 2. pkt.

Som en undtagelse fra kravet om, at ordningen skal omfatte

alle medarbejdere, foreslås det dog i stk. 2, 2. pkt., at der kan

fastsættes begrænsninger efter to generelle kriterier, nemlig

anciennitet og antal arbejdstimer. Der kan ikke fastsættes

begrænsninger efter andre kriterier, som for eksempel stillingskategori

eller uddannelse. Arbejdsgiveren kan efter den foreslåede bestemmelse

for eksempel bestemme, at tilbuddet alene skal gives til fuldtidsansatte,

og/eller, at tilbuddet ikke skal omfatte ansatte, der har været

beskæftiget i mindre end et år. Begrænsninger af denne

karakter kendes i forbindelse med reglerne om medarbejderaktieordninger, jf.

ligningslovens § 7 A, stk. 2. Muligheden for at fastsætte

begrænsninger efter de to kriterier gælder både for

sundhedsbehandling og for alkoholafvænning, se ændringsforslag

nr. 3 om en overgangsregel for alkoholafvænning.

Stk. 3

og 4 svarer indholdsmæssigt til

det foreslåede § 30, stk. 2, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Der foreslås imidlertid en opdeling, således at man klart kan se,

hvilke betingelser der stilles, når arbejdsgiveren betaler direkte for

behandlingen eller yder et rentefrit lån (stk. 3), og hvilke

betingelser der stilles, når der er tale om en forsikring (stk. 4).

Det foreslås, at kiropraktorbehandling skal

være omfattet af skattefriheden, hvis der foreligger en erklæring

fra en autoriseret kiropraktor om, at medarbejderen har behov for

behandlingen. Foretages behandlingen af en kiropraktor etableret i udlandet,

stilles dog i stedet det krav, at den pågældende kiropraktor skal

besidde kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation

indebærer. Dette krav er parallelt med det krav, der efter lovforslaget

stilles til psykologer. Baggrunden for, at kiropraktorbehandling ikke

kræver lægehenvisning, men alene en erklæring fra en

kiropraktor, er, at kiropraktorbehandling i praksis ikke sker efter

lægehenvisning, men at det er fundet rimeligt at lade

kiropraktorbehandling være omfattet af skattefriheden. Der er herved

bl.a. lagt vægt på, at kiropraktorbehandling er dækket af

det offentlige sygesikringssystem på linje med bl.a.

speciallægebehandling.

I stk. 4 præciseres det, at der, når

skattefriheden vedrører forsikringspræmier, ikke stilles krav

om, at der skal foreligge en lægehenvisning, før skattefriheden

indrømmes, men alene krav om, at det skal fremgå af

forsikringsbetingelserne, at forsikringen kun dækker behandlinger, der

sker efter lægehenvisning eller er lægeligt godkendt.

Lægelig godkendelse træder i stedet for lægehenvisning i de

tilfælde, hvor det er de af forsikringsselskaberne beskæftigede

lægekonsulenter, der har vurderet, at behandlingsbehovet er til stede.

Forsikringen kan, men skal ikke, tillige omfatte alkoholafvænning

og/eller kiropraktorbehandling.

Stk. 5, 1. pkt.,

svarer til det foreslåede §

30, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og sikrer, at den

omfattede personkreds, som hidtil ikke er indskrænket til

lønmodtagere, men tillige omfatter personer, der har en aftale med en

virksomhed om ydelse af personligt arbejde, samt medlemmer af og

medhjælpere for bestyrelser, nævn, råd m.v. Det er en

betingelse for at give et sådant tilbud til personer, der er

løst tilknyttet virksomheden, at virksomhedens medarbejdere omfattes

af en ordning som nævnt i stk. 1, men det er ikke et krav, at det

tilbud, som gives til de løst tilknyttede personer, skal være

identisk med det tilbud, som virksomhedens medarbejdere får. Det

tilbud, som de løst tilknyttede personer får, skal opfylde

betingelserne i stk. 1-4. Heri ligger bl.a., at et tilbud til virksomhedens

bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt skal omfatte alle bestyrelsens

medlemmer uanset deres post i bestyrelsen, men at der f.eks. kan stilles krav

om en vis anciennitet, jf. stk. 2.

2. pkt.

opretholder den hidtidige hjemmel for, at

skattefri alkoholafvænning tillige kan tilbydes af fagforeninger,

pensionskasser og lignende til deres medlemmer, jf. den gældende § 30,

stk. 3, 2. pkt., i ligningsloven, som ikke er foreslået ændret

ved lovforslaget.

Ændringerne skønnes ikke at indebære

væsentlige provenumæssige ændringer i forhold til det

fremsatte lovforslag nr. L 97. Lovforslaget inklusive ændringsforslag

skønnes således at medføre et årligt

nettoprovenutab for det offentlige i størrelsesordenen 35 mio. kr. I

finansåret 2002 skønnes nettotabet til ca. 25 mio. kr.

Til nr. 2

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2-5,

udgår som følge af den samlede redaktionelle omformulering af

ligningslovens § 30, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 3

Det foreslås for det første, at

ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres i konsekvens af

ændringerne til § 1.

For det andet foreslås det, at den foreslåede

§ 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der kan fastsættes generelle

begrænsninger med hensyn til, hvilke medarbejdere der skal omfattes af

ordningen, først skal have virkning for ordninger om

arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning fra den 1. juni 2002. Herved

undgås, at forslaget får tilbagevirkende kraft på allerede

indgåede aftaler m.v. i virksomhederne vedrørende

alkoholafvænningsbehandling i perioden forud for denne dato.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 97

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri

2

Henvendelse af 25/2-02 fra Forsikring & Pension

3

Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren

4

Spm. 2 om indberetningspligt for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger,

til skatteministeren

Spm. 3 om fradragsret for privatpersoners afholdelse af egne udgifter til

sundhedsbehandlinger, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvorfor fagforeningers, pensionskassers m.v. betaling for

sundhedsbehandlinger ikke er omfattet, til skatteministeren

5

Spm. 5, om selvstændigt erhvervsdrivende er indeholdt i

personkredsen, til skatteministeren

Spm. 6, om medhjælpende ægtefæller er indeholdt i

personkredsen, til skatteministeren

6

Henvendelse af 27/2-02 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

7

Spm. 7 om statistisk materiale til belysning af ordningens udvikling, til

skatteministeren

Spm. 8, om ministeren vil tage initiativ til iværksættelse af

statistisk undersøgelse, til skatteministeren

8

Spm. 9 om ministerens vurdering af en ordning, hvor virksomheder ikke har

fradragsret for udgifter til sundhedsbehandling som modstykke til

medarbejderens skattefrihed herfor, til skatteministeren

9

Spm. 10, om Dansk Folkeparti ifølge aftalen med regeringen om FFL

2002 kan blokere for gennemførelsen af lovforslaget, til

skatteministeren

10

Svar på spm. 10, om Dansk Folkeparti ifølge aftalen med

regeringen om FFL 2002 kan blokere for gennemførelsen af lovforslaget,

fra skatteministeren

11

Svar på spm. 5, om selvstændigt erhvervsdrivende er indeholdt

i personkredsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om medhjælpende ægtefæller er

indeholdt i personkredsen, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 9 om ministerens vurdering af en ordning, hvor

virksomheder ikke har fradragsret for udgifter til sundhedsbehandling som

modstykke til medarbejderens skattefrihed herfor, fra skatteministeren

13

Svar på spm. 2 om indberetningspligt for arbejdsgiverbetalte

sundhedsbehandlinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om fradragsret for privatpersoners afholdelse af egne

udgifter til sundhedsbehandlinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor fagforeningers, pensionskassers m.v.

betaling for sundhedsbehandlinger ikke er omfattet, fra skatteministeren

14

Henvendelse af 28/1-02 fra Andreas Jørgensen, Herning

15

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra Forsikring

& Pension

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/1-02 fra Andreas

Jørgensen, Herning

17

Høringssvar, fra skatteministeren

18

Spm. 11 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til

lovbehandlingen, til skatteministeren

19

Svar på spm. 7 om statistisk materiale til belysning af ordningens

udvikling, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om ministeren vil tage initiativ til

iværksættelse af statistisk undersøgelse, fra

skatteministeren

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Dansk

Industri

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

22

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra

skatteministeren

23

Svar på spm. 11 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til

lovbehandlingen, fra skatteministeren

24

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

25

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

26

Spm. 12 om provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren

27

1. udkast til betænkning

28

Henvendelse af 29/4-02 fra Mølholt Helsecenter, Vrå

29

Svar på spm. 12 om provenumæssige konsekvenser, fra

skatteministeren, Vrå

30

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/4-02 fra

Mølholt Helsecenter

31

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter