Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
ligningsloven
(Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 3 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til
1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 15. april 2002 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar til udvalget. Den 19. april 2002 sendte skatteministeren
et høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i
høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Industri,
Forsikring & Pension,
Læs alt
Andreas Jørgensen, Herning og
Mølholt Helsecenter, Vrå.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet afviser skatteministerens
ændringsforslag samt lovforslaget som helhed. Ændringsforslagene
ændrer ikke ved, at lovforslaget som helhed skaber en uacceptabel
forskelsbehandling mellem patienter med tilknytning til arbejdsmarkedet og
patienter uden, f.eks. pensionister, børn og ledige. Lovforslaget
fraviger dermed det grundlæggende princip om lige adgang til
sundhedsvæsenet, idet erhvervsaktive borgere, hvis arbejdsgiver
ønsker at betale medarbejderens sundhedsbehandling, kommer forrest i
køen på bekostning af andre. Dermed bliver det ikke en
sundhedsfaglig vurdering, som afgør prioriteringen i
sundhedsvæsenet, således at de mest syge behandles først,
men derimod bliver det en vilkårlig arbejdsgiver, som foretager denne
prioritering. Socialdemokratiet finder, at dette er et skråplan for
hele sundhedsvæsenet og et afgørende brud med dels det hidtidige
faglige grundlag for prioriteringerne, dels den lige adgang til
behandling.
Skatteministerens ændringsforslag opretholder
desuden arbejdsgiverens ret til udvælge nogle medarbejdere frem for
andre. Ændringsforslagene bevirker alene, at denne udvælgelse
skal ske efter generelle kriterier såsom anciennitet og arbejdstimer.
Dette medfører, at en deltidsansat rengøringsassistent eller
kantinemedarbejder kan udelukkes fra dette personalegode. Socialdemokratiet
finder dette ganske usympatisk, idet lovforslaget hermed ikke alene skaber en
ulighed mellem erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive, men også et skel
på selve arbejdspladsen. Lovforslaget inddeler dermed befolkningen i
A-, B- og C-hold i forhold til at opnå behandling for sygdom.
Ændringsforslagene har alene gjort B-holdet mindre de borgere, som
ikke får den arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling, men som dog har
muligheden, f.eks. ved at opnå højere anciennitet men ikke
fjernet det.
Det kan undre at udvidelsen af personkredsen ikke
fører til ændringer i skatteministerens skøn over
provenutabet. Socialdemokratiet stiller sig stærkt tvivlende over for
det skønsmæssige provenutab, som skatteministeren selv i
lovforslagets bemærkninger anfører som værende
behæftet med stor usikkerhed.
Socialdemokratiet ønsker overordnet at udtrykke
forundring og forvirring over regeringens egentlige målsætning
med dette lovforslag. Det regeringsbærende parti Venstre skrev i sit
finanslovudspil for 2002: »Venstre ønsker ikke et forsikringssystem
til at finansiere det danske sundhedsvæsen«. Samtidig svarer
skatteministeren Folketingets Skatteudvalg »Jeg anser det som en fordel, hvis
lovforslaget kan bidrage til at ændre befolkningens holdning til brugen
af både privathospitaler og forsikringsordninger, således at det
bliver alment accepteret, at man gør brug heraf« (L 97 bilag 21).
Skatteministerens svar stemmer ganske godt overens med lovforslagets
konsekvenser, og Socialdemokratiet må blot konstatere, at dette
står i skærende kontrast til de politiske udmeldinger, det
regeringsbærende parti Venstre kom med, inden man overtog
regeringsmagten.
Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti kan ikke acceptere »skattefrihed for
arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger«, når fordelen ikke
gælder alle medarbejdergrupper.
Kristeligt Folkeparti var meget opstemt over, at Dansk
Folkeparti ville gå imod regeringens oprindelige forslag, hvorefter
ordningen i de fleste tilfælde kun ville gælde udvalgte
medarbejdere. Det betød, at store grupper ville blive forfordelt i
forhold til små udvalgte grupper. Men Dansk Folkepartis aftale med
regeringen er ikke bedre. Nu er det ikke store grupper, der udelukkes, men
kun dem, der har dårligst fodfæste på arbejdsmarkedet,
nemlig dem, der kun er beskæftiget i en kortere periode og de
deltidsbeskæftigede.
Kristeligt Folkeparti mener, at lovforslaget også
efter vedtagelse af ændringsforslagene er usolidarisk og stemmer imod
lovforslaget i sin helhed.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i salen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V,
DF og KF):
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»
1. § 30 affattes
således:
»
§ 30. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af
arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen
ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en
psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til
behandling hos en kiropraktor eller til medarbejderens
alkoholafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte
opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning
af udgifterne ved behandlingen. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at
tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med
medarbejderens behandling, eller såfremt medarbejderen har tegnet en
sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter
hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra
arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige
indkomst.
Stk. 2
. Det er en betingelse for skattefriheden
efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle
personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en
forsikring tegnet af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens
medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om
anciennitet og antal arbejdstimer.
Stk. 3.
Det er endvidere en betingelse for
skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., at der foreligger en
lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for ydelser til
alkoholafvænning er dog alene betinget af, at der foreligger en
skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for
behandlingen, og skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er
alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en
kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren
er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at medarbejderen
har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en
psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende
psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret
i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 4.
Det er en betingelse for skattefriheden for
forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af
forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt
godkendt eller opfylder kravene i stk. 3, 2. pkt.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende for
ydelser til behandling som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere
omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i
en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
Folketinget og kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4
gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives
til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende.««
[Afgrænsning af personkreds og ændring
vedrørende kiropraktorbehandling]
2) Nr. 2-5 udgår.
[Konsekvensændring]
Til § 2
3) Paragraffen affattes således:
»
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2002.
For så vidt angår aftaler om arbejdsgiverbetalt
alkoholafvænning, har ligningslovens § 30, stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, dog først virkning fra den 1. juni
2002.«
[Anvendelsestidspunkt for alkoholbehandling med hensyn til
ændring i personkreds]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets hovedformål, nemlig at gøre
sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere,
skattefri, fastholdes. Det foreslås imidlertid af hensyn til
overskueligheden at nyaffatte ligningslovens § 30.
I stk. 1 fastholdes det som hidtil, at
skattefriheden skal gælde, både hvor arbejdsgiveren betaler
direkte for behandlingen, hvor arbejdsgiveren yder medarbejderen et rentefrit
lån, der er klausuleret til dækning af udgifterne til en
behandling, og hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring til dækning
af udgifterne ved behandlingen af medarbejderen. Endvidere foreslås
det, at det præciseres i lovteksten, at skattefriheden som hidtil
også gælder, når medarbejderen selv har tegnet en
sådan forsikring, og arbejdsgiveren refunderer udgiften til
forsikringspræmien. Endelig foreslås det, at
kiropraktorbehandling nævnes blandt de behandlinger, som begrunder
skattefrihed.
I stk. 2 foreslås det, at det som
udgangspunkt er en betingelse for skattefriheden, at tilbuddet skal omfatte
alle medarbejdere i virksomheden. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en
forsikring, skal dækningen omfatte alle medarbejdere. En sådan
afgrænsning af anvendelsesområdet for skattefriheden findes ikke
i det fremsatte lovforslag. Derimod svarer det til den gældende ordning
for skattefri alkoholafvænning, jf. den gældende lovs § 30, stk.
2, 2. pkt.
Som en undtagelse fra kravet om, at ordningen skal omfatte
alle medarbejdere, foreslås det dog i stk. 2, 2. pkt., at der kan
fastsættes begrænsninger efter to generelle kriterier, nemlig
anciennitet og antal arbejdstimer. Der kan ikke fastsættes
begrænsninger efter andre kriterier, som for eksempel stillingskategori
eller uddannelse. Arbejdsgiveren kan efter den foreslåede bestemmelse
for eksempel bestemme, at tilbuddet alene skal gives til fuldtidsansatte,
og/eller, at tilbuddet ikke skal omfatte ansatte, der har været
beskæftiget i mindre end et år. Begrænsninger af denne
karakter kendes i forbindelse med reglerne om medarbejderaktieordninger, jf.
ligningslovens § 7 A, stk. 2. Muligheden for at fastsætte
begrænsninger efter de to kriterier gælder både for
sundhedsbehandling og for alkoholafvænning, se ændringsforslag
nr. 3 om en overgangsregel for alkoholafvænning.
Stk. 3
og 4 svarer indholdsmæssigt til
det foreslåede § 30, stk. 2, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Der foreslås imidlertid en opdeling, således at man klart kan se,
hvilke betingelser der stilles, når arbejdsgiveren betaler direkte for
behandlingen eller yder et rentefrit lån (stk. 3), og hvilke
betingelser der stilles, når der er tale om en forsikring (stk. 4).
Det foreslås, at kiropraktorbehandling skal
være omfattet af skattefriheden, hvis der foreligger en erklæring
fra en autoriseret kiropraktor om, at medarbejderen har behov for
behandlingen. Foretages behandlingen af en kiropraktor etableret i udlandet,
stilles dog i stedet det krav, at den pågældende kiropraktor skal
besidde kvalifikationer svarende til dem, en dansk autorisation
indebærer. Dette krav er parallelt med det krav, der efter lovforslaget
stilles til psykologer. Baggrunden for, at kiropraktorbehandling ikke
kræver lægehenvisning, men alene en erklæring fra en
kiropraktor, er, at kiropraktorbehandling i praksis ikke sker efter
lægehenvisning, men at det er fundet rimeligt at lade
kiropraktorbehandling være omfattet af skattefriheden. Der er herved
bl.a. lagt vægt på, at kiropraktorbehandling er dækket af
det offentlige sygesikringssystem på linje med bl.a.
speciallægebehandling.
I stk. 4 præciseres det, at der, når
skattefriheden vedrører forsikringspræmier, ikke stilles krav
om, at der skal foreligge en lægehenvisning, før skattefriheden
indrømmes, men alene krav om, at det skal fremgå af
forsikringsbetingelserne, at forsikringen kun dækker behandlinger, der
sker efter lægehenvisning eller er lægeligt godkendt.
Lægelig godkendelse træder i stedet for lægehenvisning i de
tilfælde, hvor det er de af forsikringsselskaberne beskæftigede
lægekonsulenter, der har vurderet, at behandlingsbehovet er til stede.
Forsikringen kan, men skal ikke, tillige omfatte alkoholafvænning
og/eller kiropraktorbehandling.
Stk. 5, 1. pkt.,
svarer til det foreslåede §
30, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og sikrer, at den
omfattede personkreds, som hidtil ikke er indskrænket til
lønmodtagere, men tillige omfatter personer, der har en aftale med en
virksomhed om ydelse af personligt arbejde, samt medlemmer af og
medhjælpere for bestyrelser, nævn, råd m.v. Det er en
betingelse for at give et sådant tilbud til personer, der er
løst tilknyttet virksomheden, at virksomhedens medarbejdere omfattes
af en ordning som nævnt i stk. 1, men det er ikke et krav, at det
tilbud, som gives til de løst tilknyttede personer, skal være
identisk med det tilbud, som virksomhedens medarbejdere får. Det
tilbud, som de løst tilknyttede personer får, skal opfylde
betingelserne i stk. 1-4. Heri ligger bl.a., at et tilbud til virksomhedens
bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt skal omfatte alle bestyrelsens
medlemmer uanset deres post i bestyrelsen, men at der f.eks. kan stilles krav
om en vis anciennitet, jf. stk. 2.
2. pkt.
opretholder den hidtidige hjemmel for, at
skattefri alkoholafvænning tillige kan tilbydes af fagforeninger,
pensionskasser og lignende til deres medlemmer, jf. den gældende § 30,
stk. 3, 2. pkt., i ligningsloven, som ikke er foreslået ændret
ved lovforslaget.
Ændringerne skønnes ikke at indebære
væsentlige provenumæssige ændringer i forhold til det
fremsatte lovforslag nr. L 97. Lovforslaget inklusive ændringsforslag
skønnes således at medføre et årligt
nettoprovenutab for det offentlige i størrelsesordenen 35 mio. kr. I
finansåret 2002 skønnes nettotabet til ca. 25 mio. kr.
Til nr. 2
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2-5,
udgår som følge af den samlede redaktionelle omformulering af
ligningslovens § 30, jf. ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Det foreslås for det første, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres i konsekvens af
ændringerne til § 1.
For det andet foreslås det, at den foreslåede
§ 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der kan fastsættes generelle
begrænsninger med hensyn til, hvilke medarbejdere der skal omfattes af
ordningen, først skal have virkning for ordninger om
arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning fra den 1. juni 2002. Herved
undgås, at forslaget får tilbagevirkende kraft på allerede
indgåede aftaler m.v. i virksomhederne vedrørende
alkoholafvænningsbehandling i perioden forud for denne dato.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 97
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri
2
Henvendelse af 25/2-02 fra Forsikring & Pension
3
Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren
4
Spm. 2 om indberetningspligt for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger,
til skatteministeren
Spm. 3 om fradragsret for privatpersoners afholdelse af egne udgifter til
sundhedsbehandlinger, til skatteministeren
Spm. 4 om, hvorfor fagforeningers, pensionskassers m.v. betaling for
sundhedsbehandlinger ikke er omfattet, til skatteministeren
5
Spm. 5, om selvstændigt erhvervsdrivende er indeholdt i
personkredsen, til skatteministeren
Spm. 6, om medhjælpende ægtefæller er indeholdt i
personkredsen, til skatteministeren
6
Henvendelse af 27/2-02 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
7
Spm. 7 om statistisk materiale til belysning af ordningens udvikling, til
skatteministeren
Spm. 8, om ministeren vil tage initiativ til iværksættelse af
statistisk undersøgelse, til skatteministeren
8
Spm. 9 om ministerens vurdering af en ordning, hvor virksomheder ikke har
fradragsret for udgifter til sundhedsbehandling som modstykke til
medarbejderens skattefrihed herfor, til skatteministeren
9
Spm. 10, om Dansk Folkeparti ifølge aftalen med regeringen om FFL
2002 kan blokere for gennemførelsen af lovforslaget, til
skatteministeren
10
Svar på spm. 10, om Dansk Folkeparti ifølge aftalen med
regeringen om FFL 2002 kan blokere for gennemførelsen af lovforslaget,
fra skatteministeren
11
Svar på spm. 5, om selvstændigt erhvervsdrivende er indeholdt
i personkredsen, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om medhjælpende ægtefæller er
indeholdt i personkredsen, fra skatteministeren
12
Svar på spm. 9 om ministerens vurdering af en ordning, hvor
virksomheder ikke har fradragsret for udgifter til sundhedsbehandling som
modstykke til medarbejderens skattefrihed herfor, fra skatteministeren
13
Svar på spm. 2 om indberetningspligt for arbejdsgiverbetalte
sundhedsbehandlinger, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om fradragsret for privatpersoners afholdelse af egne
udgifter til sundhedsbehandlinger, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om, hvorfor fagforeningers, pensionskassers m.v.
betaling for sundhedsbehandlinger ikke er omfattet, fra skatteministeren
14
Henvendelse af 28/1-02 fra Andreas Jørgensen, Herning
15
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra Forsikring
& Pension
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/1-02 fra Andreas
Jørgensen, Herning
17
Høringssvar, fra skatteministeren
18
Spm. 11 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til
lovbehandlingen, til skatteministeren
19
Svar på spm. 7 om statistisk materiale til belysning af ordningens
udvikling, fra skatteministeren
Svar på spm. 8, om ministeren vil tage initiativ til
iværksættelse af statistisk undersøgelse, fra
skatteministeren
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Dansk
Industri
21
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
22
Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra
skatteministeren
23
Svar på spm. 11 om oversendelse af høringsnotat af hensyn til
lovbehandlingen, fra skatteministeren
24
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
25
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
26
Spm. 12 om provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren
27
1. udkast til betænkning
28
Henvendelse af 29/4-02 fra Mølholt Helsecenter, Vrå
29
Svar på spm. 12 om provenumæssige konsekvenser, fra
skatteministeren, Vrå
30
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/4-02 fra
Mølholt Helsecenter
31
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 13. december 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 21. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check) Retsinformation · 17. december 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation) Retsinformation · 9. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 7. november 2002