Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

2001/1 LSF 60Lovforslag som fremsatSkatteministeriet24. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven

(Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters

boligbyggeri)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler

m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af

30. januar 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 2, stk. 3, nr. 10, ændres »§ 3 b

i realrenteafgiftsloven.« til: »§ 3 b i realrenteafgiftsloven,«.

2.

I § 2, stk. 3, indsættes som nr.

11:

»11) formueafkast omfattet af § 2 a.«.

3.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Formueafkast af nyopført fast ejendom, der

udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, er skattefri, når

de under nr. 1-7 nævnte betingelser er opfyldt:

1. Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af

pensionsinstitutters boligbyggeri, og sørge for, at byggeriet holder

sig den tildelte andel af rammen.

2. Indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til

Læs alt

rådighed til løsning af boligsociale opgaver efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. § 2 i lov om en

investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters

boligbyggeri.

3. Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet inden udgangen af det år hvor der ansøges om andel i

den årlige investeringsramme.

4. Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal

foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.

5. Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige

14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.

6. Der må i 10 år fra tidspunktet for

ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves

lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet

af skattefritagelsen.

7. Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller

senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller

lignende.

Stk. 2.

Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på

tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,

gælder skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori der

opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for skattefrihed

på et senere tidspunkt med at være opfyldt, ophører

skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne

ophører med at være opfyldt.«.

§ 2

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes efter aftale mellem

skatteministeren og by- og boligministeren. Loven har virkning fra og med

indkomståret 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål

er at indføre en

ordning med fritagelse for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes

(pensionsinstitutters) formueafkast af visse boliginvesteringer.

Formålet med skattefritagelsen er at stimulere opførelsen af

pensionskassebyggeri af boliger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med

det samtidig af by- og boligministeren fremsatte forslag til lov om en

investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri.

Med disse forslag opnås en tilvækst af boliger til den private

udlejningssektor.

Regeringen fremlagde i maj 2001 en »boligpakke« under

overskriften »Flere boliger og øget mobilitet«. Boligpakken indeholder

en række initiativer, som regeringen påtænker at

iværksætte for at tilvejebringe et større og mere varieret

udbud af boliger. De to lovforslag udmønter et af disse initiativer

for at styrke indsatsen på bolig- og byggeområdet.

Forslagene skal ses i sammenhæng med de initiativer,

som regeringen i øvrigt har taget til fremme af byggeriet også

af det private udlejningsbyggeri. Her tænkes især på

initiativerne til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i byggeriet,

hvor regeringen har indledt et tæt samarbejde med byggeriets parter for

at sikre en effektivisering af byggeriet, som bl.a. vil gøre byggeriet

af private lejeboliger bedre og billigere og dermed give flere boliger.

Samtidig er det formålet med lovforslagene at fremme

opførelsen af lejeboliger i den private udlejningssektor, som kan

bebos af mennesker med almindelige indkomster.

Huslejen skal ligge i en størrelsesorden, som

gør det muligt for husstande med almindelige indkomster at flytte ind.

Udbuddet af disse nyopførte boliger forventes især at ville

tiltrække yngre børnefamilier og vil dermed medvirke til at

øge mobiliteten på boligmarkedet.

Endelig er det formålet at forbedre kommunernes

muligheder for at løse boligsociale opgaver ved at give kommunerne

anvisningsret til en del af de nye boliger. Samtidig inddrages forskellige

boligtyper i løsningen af de boligsociale opgaver.

For at opnå de anførte mål

foreslås for det første at forbedre rentabiliteten af

lejeboliger gennem en ordning med varig fritagelse for den gældende

beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven på 15 pct. af

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes

(pensionsinstitutters) formueafkast af boliginvesteringer, for så vidt

angår formueafkast af boliger, der opføres i en 3-årig

periode (2002-2004) inden for en årlig investeringsramme på 1

mia. kr. Med dette investeringsrammesystem sikres, at aktiviteten inden for

byggesektoren ikke øges til et uhensigtsmæssigt niveau.

For det andet foreslås det at fastsætte et

maksimum for anskaffelsessummen for boliger, som kan indgå i ordningen.

Loftet, som indsættes i pensionsafkastbeskatningsloven, udgør

for den enkelte bolig 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig. Loftet er

fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene

familieboliger i hovedstadsregionen. Dette loft for anskaffelsessummen ligger

typisk under det niveau, som pensionsinstitutterne i dag opfører

boligbyggeri til, og dermed sikres det, at skattefritagelsen ikke anvendes

til allerede planlagt mere luksusbetonet byggeri.

Endelig foreslås det, at kommunerne får ret

til at anvise lejere til hver 4. ledige bolig i byggeri, der opføres

med fritagelse for afkastbeskatning. Kommunerne får dermed bedre

muligheder for at løse boligsociale opgaver.

Reglerne om fordelingen af den for årene 2002-2004

fastsatte årlige investeringsramme på 1 mia. kr. og om

kommunernes anvisningsret gennemføres ved det samtidig hermed

fremsatte forslag til lov om en investeringsramme for skattefritagelse af

pensionsinstitutters boligbyggeri.

Lovforslagets indhold

Gældende regler

Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde

er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, der fra og

med indkomståret 2000 har afløst realrenteafgiftsloven.

Fra og med indkomståret 2001 beskattes

skattepligtigt formueafkast af fast ejendom, ligesom formueafkast af aktier

og obligationer m.v., med 15 pct. Dette gælder også formueafkast

af fast ejendom, der ejes via et ejendomsdatterselskab, som ejes fuldt ud af

livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde, idet

sådanne ejendomsdatterselskaber i realiteten er fritaget for at betale

selskabsskat. Disse ejendomsdatterselskaber vil imidlertid ikke eje

ejendomme, som er omfattet af den foreslåede ordning, idet det er

pensionsinstituttet selv, som skal opføre og eje byggeriet for at

være omfattet.

Formueafkast af fast ejendom er dels resultatet af

ejendommens drift, dels udviklingen i ejendommens handelsværdi.

For en række faste ejendomme gælder, at

formueafkastet ikke er omfattet af skattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven:

·

Fritagelsen for

pensionsafkastbeskatning gælder i første række fast

ejendom, der er erhvervet før den 12. marts 1986.

·

I perioden fra 1986

til 1998 gjaldt en ordning med afgiftsfritagelse af formueafkast af

investering i fast ejendom inden for en årlig kvote. Denne

afgiftsfritagelse omfattede investering i privat byfornyelse, i nybyggeri af

erhvervsejendomme, i nybyggeri i byfornyelsesområder og i forbedring af

ejendomme i byfornyelsesområder.

·

For at øge

aktiviteten i bygge- og anlægssektoren blev begrænsningerne for

de realrenteafgiftspligtiges adgang til at investere i afgiftsfrit byggeri

suspenderet for investeringer, der blev sat i gang i 1993 og 1994, og som

blev færdiggjort inden udgangen af 1997. Suspensionen af

begrænsningerne indebar, at afgiftsfritagelsen også omfattede

investering i nybyggeri af boligudlejningsejendomme udenfor

byfornyelsesområder og nybyggeri af ejendomme, der skulle udlejes til

institutionsbrug.

Ordningen med afgiftsfritagelse inden for en årlig

kvote blev ophævet ved Pinsepakken med virkning fra den 2. juni 1998

for at begrænse aktiviteten inden for byggesektoren.

Lovforslaget

Det foreslås

, at livsforsikringsselskaber,

pensionskasser og pensionsfonde (pensionsinstitutter) fritages for den

gældende beskatning på 15 pct. af formueafkast af

boliginvesteringer. Skattefritagelsen er først og fremmest betinget

af, at den skattepligtige har fået tilsagn fra By- og Boligministeriet

om andel i den for årene 2002-2004 fastsatte årlige

investeringsramme på 1,0 mia. kr. til opførelse af fast ejendom,

der udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, og at

pensionsinstitutterne stiller indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen til

rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale

opgaver.

I øvrigt foreslås følgende betingelser

for skattefritagelsen ifølge det samtidig fremsatte forslag til

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven:

·

Den skattepligtige

skal have opnået byggetilladelse til byggeriet inden udgangen af det

år, hvor der ansøges om andel i den årlige

investeringsramme.

·

Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet

skal foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.

·

Anskaffelsessummen for

den enkelte bolig må ikke overstige 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr.

pr. bolig.

·

Der må i 10

år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen eller

færdigmeldingen ikke opkræves lejeforhøjelse for

forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet af skattefritagelsen.

·

Ejendommen må

ikke være opdelt i ejerlejligheder eller senere udvidet med

tilbygninger, etagepåbygninger eller lignende.

Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på

tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,

gælder skattefriheden efter forslaget fra og med det indkomstår,

hvori der opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for

skattefrihed på et senere tidspunkt med at være opfyldt,

ophører skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori

betingelserne ophører med at være opfyldt.

Skattefritagelsen indebærer statsstøtte til

pensionsinstitutterne, hvorfor forslaget skal notificeres over for

EU-kommissionen. Notifikationsproceduren kan gøre en udskudt

ikrafttræden af ordningen påkrævet.

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Skattefritagelsen skønnes at medføre, at

pensionsinstitutterne ved opførelse af nyt boligbyggeri vil kunne

opnå et afkast, der ligger i størrelsesordenen 1 procentpoint

over det afkast, institutterne vil kunne opnå ved

obligationsinvesteringer.

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at

skønne over den faktiske udnyttelse af den foreslåede ordning

med pensionsafkastskattefri investeringsrammer til boligbyggeri.

Ved fuld udnyttelse af den foreslåede

investeringsramme vil der kunne opføres 7-800 boliger årligt i

den 3-årige periode. En del af dette byggeri vil fortrænge

allerede påtænkt byggeri. Lovforslaget vurderes med nogen

usikkerhed at medføre en nettotilvækst i pensionsinstitutternes

boligbyggeri på 540 boliger i hvert af de tre år.

Det skønnes, at dette byggeri vil medføre en

merbeskæftigelse på omkring 250 personer i 2002 og omkring 450

personer i hvert af de følgende tre år.

Den kommunale anvisning vil medføre en

forøgelse af det antal boliger, som kommunerne potentielt kan anvende

til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Forslaget

giver således mulighed for at inddrage en større del af byernes

bygningsmasse i løsningen af den boligsociale opgave. Hermed

øges mulighederne for at sprede opgaverne mellem forskellige

byområder i den enkelte kommune, samt mellem ejerformerne på

boligmarkedet.

Der vil i forbindelse med anvisningen være

offentlige udgifter til lån/garanti for lån til betaling til

depositum eller lignende, individuel boligstøtte, eventuelt lejetab og

garantier for lejerens forpligtelser ved fraflytning af boligen. Der

skønnes ikke at ske nogen nævneværdig ændring i det

samlede antal anviste boliger. Der vil derfor heller ikke ske nogen

nævneværdig ændring af størrelsen af de nævnte

udgifter.

Ved fuld udnyttelse af et års investeringsramme

på 1 mia. kr. skønnes ordningen at medføre et

årligt provenutab på ca. 10 mill. kr. - regnet fra det tidspunkt

hvor de pensionsafkastskattepligtige har disponeret midlerne til byggeriet

fuldt ud.

Ved fuld udnyttelse af ordningen skønnes forslaget

således at give et provenutab på ca. 10 mill. kr. det

første år, ca. 20 mill. kr. det næste år og ca. 30

mill. kr. årligt i de efterfølgende år, hvor ordningen

omfatter 3 års investeringer.

Forudsættes endvidere jævnt voksende

disponering af midler til ordningen fra midten af 2002 skønnes

indkomstårsvirkning såvel som finansårsvirkning i 2002 at

blive yderst beskeden, ca. 1 mill. kr. i 2002, voksende til ca. 10 mill. kr.

i 2003, ca. 20 mill. kr. i 2004 og ca. 30 mill. kr. i de efterfølgende

år - målt i 2001 priser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Der er lagt vægt på at udforme ordningen

så enkelt som muligt, således at den administrative belastning af

de involverede parter bliver den mindst mulige.

Gennemførelse af forslaget skønnes ikke at

have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og

Skat.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Da der er tale om en frivillig ordning, har forslaget

ingen generelle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Skattefritagelsen vil medføre økonomiske

fordele for de pensionsinstitutter, der benytter sig af ordningen. Da der er

tale om boliger, som institutterne ikke finder det rentabelt at opføre

med skattepligt, vurderes disse fordele dog at være beskedne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da der er tale om en frivillig ordning, har forslaget

ingen generelle administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Efter forslaget fritages livsforsikringsselskabers,

pensionskassers og pensionsfondes (pensionsinstitutters) formueafkast af

visse boliginvesteringer for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven

for derved at forbedre rentabiliteten ved opførelse af

lejeboliger.

Den foreslåede skattefritagelse indebærer

statsstøtte til pensionsinstitutterne, hvorfor forslaget skal

notificeres over for EU-Kommissionen.

Høring

Lovforslaget har som en del af By- og Boligministeriets

forslag til lov om ændring af lov om kommunal anvisningsret og lov om

beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)

(Kommunal anvisningsret og skattefritagelse for afkast af

pensionskassebyggeri) været til høring hos

Administratorforeningen, Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Bosam, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Den

Danske Dommerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervenes

Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede

Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &

Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),

InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

(Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Statsministeriet og Økonomiministeriet.

Der er indkommet bemærkninger af relevans for dette

lovforslag fra Advokatrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Jydske

Grundejerforeninger og Københavns Kommune

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til høringssvar

Advokatrådet

Advokatrådet påpeger en uklarhed/modstrid i

formuleringen af lovteksten og bemærkningerne for så vidt

angår bestemmelsen om, at der i 10 år fra tidspunktet for

ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke må

opkræves lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom,

som er omfattet af skattefritagelsen.

Lovtekst og bemærkninger er søgt klargjort

på det omhandlede punkt.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR foreslår, at det tydeliggøres, at

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter er omfattet af

skattefritagelsen bortset fra udgifter til tilbygninger,

etagepåbygninger o.lign.

Begrundelsen for at udelukke, at der i de første 10

år efter ejendommens opførelse kan opkræves

forbedringslejeforhøjelse er, at det dermed sikres, at de

opførte ejendomme ikke efterfølgende »færdiggøres«

ved hjælp af forbedringer, som bevirker, at den reelle anskaffelsessum

forhøjes. Dette fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til

lovforslaget.

Ligeledes foreslår foreningen, at der gives mulighed

for at dispensere fra mere eller mindre utilsigtede overskridelser af loftet

for anskaffelsessummen.

Forslaget strider imod intentionen med den foreslåede

ordning, som er at opføre boliger til husstande med almindelige

indkomster. Grænsen for anskaffelsessummen er i overensstemmelse hermed

fastsat som en absolut grænse.

Endvidere vurderes det at være uhensigtsmæssigt

at indføre en dispensationsadgang vedrørende overskridelser af

loftet for anskaffelsessummen, idet det vil indebære, at der

fastsættes et nærmere regelsæt for meddelelse af

sådanne dispensationer samtidig med, at det vil belaste ordningens

administration, hvis der skal foretages en konkret vurdering af hver enkel

ansøgning om dispensation.

Det bør som foreslået overlades til det enkelte

pensionsinstitut at sikre, at der ikke sker overskridelser af loftet for

anskaffelsessummen.

Endelig foreslås, at efterfølgende bortfald af

skattefrihed sker fra det tidspunkt, hvor ændringen, som udløser

bortfald, indtræder og ikke fra og med det pågældende

indkomstår.

For så vidt angår tidspunktet for ophør af

skattefritagelsen i tilfælde, hvor vilkårene efterfølgende

ikke overholdes, er det administrativt det enkleste at fastsætte dette

til det pågældende indkomstår. Dette svarer til det

foreslåede vedrørende skattefritagelsens indtræden, som

efter forslaget sker fra og med det indkomstår, hvor der er

opnået byggetilladelse.

Forsikring &

Pension

F&P påpeger, at forslaget ikke vil medføre

en forøgelse af afkastet efter skat, som i tilstrækkeligt omfang

vil gøre boliginvesteringer attraktive. Baggrunden herfor er, at man

finder, at det vil være vanskeligt at opnå en husleje, der

væsentligt adskiller sig fra det niveau, som gælder for almene

boliger, for boliger, der opføres indenfor de i udkastet fastsatte

anskaffelsessummer.

Det bemærkes, at huslejen for de boliger, som

opføres efter den foreslåede ordning, i henhold til

gældende regler kan aftales frit som markedsleje. Det bør derfor

være muligt at opnå en husleje, som modsvarer boligens kvalitet -

også selvom denne er begrænset af et maksimum for

anskaffelsessummen.

Jydske Grundejerforeninger

Jydske Grundejerforeninger bemærker, at der ikke

nærmere er begrundet, hvorfor ordningen med skattefritagelse kun

foreslås indført for pensionskasser. Foreningen finder, at

forslaget bidrager til yderligere skævvridning af boligmarkedet til

skade for det private byggeri og henstiller på denne baggrund, at der

redegøres nærmere for virkningerne for det samlede

boligmarked.

Baggrunden for, at skattefritagelsen foreslås

indført for pensionskassebyggeri, er især, at ordningen

indføres med karakter af en 3-årig forsøgsordning af

begrænset økonomisk omfang.

Endvidere foreslår foreningen, at betingelsen om, at

der ikke kan opkræves forbedringsforhøjelser i de første

10 år efter byggeriets opførelse, ændres således, at

der gives mulighed for gennemførelse af forbedringer, som lejerne har

tiltrådt, bl.a. af hensyn til ønsket om at kunne tilpasse

byggeriers indretninger til den teknologiske udvikling.

Forslaget om at åbne for gennemførelse af

forbedringer, som lejerne har tiltrådt, vil medvirke til at komplicere

ordningen, idet det forudsætter, at der fastsættes en række

formelle regler for en ordning, der undtager forbedringer, som er aftalt med

lejeren. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at overlade det til

lejerne selv, at forestå de forbedringer, som lejerne måtte

ønske, indenfor de regler, som gælder for lejeres

råderet.

Københavns

Kommune

Københavns Kommune er indforstået med, at

ordningen indføres som en tidsbegrænset ordning, men finder, at

ordningen bør forlænges betydeligt for at få

tilstrækkelig virkning. Ligeledes peger kommunen på, at

investeringsrammen er for lille, idet antallet af boliger, som vil kunne

opføres efter ordningen, ikke vil kunne dække

behovet.

Baggrunden for den foreslåede tidsbegrænsning

samt størrelsen af investeringsrammen er det element af

forsøgsordning, der ligger i forslaget. Det fremgår af

ordningen, at der efterfølgende skal foretages en vurdering af

ordningens resultater, herunder af det fremtidige perspektiv.

Endvidere foreslår kommunen, at loftet for

anskaffelsessummen forhøjes til 16.000 kr. pr. m² og 1.760.000 kr. pr.

bolig.

Det foreslåede loft for anskaffelsessummen er fastsat

med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene

familieboliger i hovedstadsregionen.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Indkomstårsvirkning:

Ingen

Finansårsvirkning:

Ingen

Indkomstårsvirkning:

Merudgifter for staten på 1 mill. kr. i 2002, 10 mill. kr. i 2003,

20 mill. kr. 2004 og 30 mill. kr. årligt i de følgende

år.

Finansårsvirkning:

Merudgifter for staten på 1 mill. kr. i 2002, 10 mill. kr. i 2003,

20 mill. kr. 2004 og 30 mill. kr. årligt i de følgende

år.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen nævneværdige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Efter forslaget fritages livsforsikringsselskabers,

pensionskassers og pensionsfondes (pensionsinstitutters) formueafkast af

visse boliginvesteringer for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven

for derved at forbedre rentabiliteten ved opførelse af

lejeboliger.

Den foreslåede skattefritagelse indebærer stastsstøtte

til pensionsinstitutterne, hvorfor ordningen skal notificeres over for

EU-Kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den foreslåede ændring under nr. 2.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at der i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, indsættes et nyt

nr. 11, og at der efter § 2 indsættes en ny § 2 a.

Ifølge det foreslåede nr. 11 skal formueafkast af

nyopført fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt til

udlejning, ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

efter pensionsafkastbeskatningsloven, såfremt betingelserne i § 2

a er opfyldt.

Formueafkast af fast ejendom er dels overskud eller

underskud ved drift af ejendommen, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels indkomstårets

værdistigning eller -fald på ejendommen opgjort på grundlag

af ejendommens handelsværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 2 og 3.

Efter forslaget skal der være tale om

nybyggeri. Det vil sige, at ombygning eller forbedring af eksisterende

byggeri ikke falder ind under skattefritagelsesbestemmelsen.

Endvidere gælder efter den foreslåede

bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 7, at senere ændringer af

byggeriet så som tilbygninger eller etagepåbygninger vil

indebære, at skattefritagelsen bortfalder.

Der skal være tale om en ejendom, der udelukkende

indeholder boliger. Det vil sige, at en ejendom, der indeholder andet end

boliger, f.eks. butikslokaler, kontorlokaler eller daginstitutioner ikke er

omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen. Det er imidlertid ikke i strid med

dette krav, at byggeriet indeholder sædvanlige »udenomsrum«, der

indeholder faciliteter, som knytter sig til boligerne. Af sådanne rum

kan nævnes pulterrum, vaskekælder, cykelkælder og

beboerlokaler. Det bemærkes, at blandede lejemål, det vil sige

lejemål med både beboelse og erhverv, efter lejelovgivningen

anses som beboelse.

Ved at stille krav om at ejendommen udelukkende indeholder

boliger, undgås en opdeling af formueafkastet af en ejendom i en del,

der er omfattet af skattefritagelsen, og en del, der ikke er omfattet af

skattefritagelsen.

Der skal være tale om beboelsesejendomme, der ikke

er opdelt i ejerlejligheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2

a, stk. 1, nr. 7. Baggrunden herfor er, at det er hensigten med den

foreslåede ordning at øge udbuddet af lejeboliger.

Opdeles en ejendom i ejerlejligheder på et senere tidspunkt,

indebærer forslaget, at skattefritagelsen ophører. Fritagelsen

ophører fra og med det indkomstår, hvor opdeling i

ejerlejligheder sker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 2.

Efter forslaget er det en betingelse for

skattefritagelsen, at den skattepligtige har fået tilsagn om andel i

den for årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme

på 1,0 mia. kr., og sørge for at, byggeriet holder sig inden for

den tildelte andel af rammen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2

a, stk. 1, nr. 1. De nærmere regler om fordelingen af den

årlige investeringsramme fremgår af forslaget til lov om

en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters

boligbyggeri, hvortil henvises.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har fået

byggetilladelse til byggeriet i perioden fra den 1. januar 2002 til og med

31. december 2004, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 1, nr. 3. Ansøgning om andel i rammen kan ske, inden

byggetilladelse foreligger. For det enkelte byggeri skal byggetilladelse

være opnået inden udgangen af det år, hvor der

ansøges om andel i den årlige investeringsramme.

Det er desuden en betingelse for skattefritagelsen, at

ibrugtagningstilladelse til byggeriet eller færdigmelding af byggeriet

i de tilfælde, hvor der ikke kræves ibrugtagningstilladelse,

foreligger senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 4. Der

kræves ikke ibrugtagningstilladelse for byggeri omfattet af

småhusreglementet.

Det er endvidere en betingelse for skattefritagelsen, at

anskaffelsessummen for den enkelte bolig ikke overstiger 14.000 kr. pr. m² og

1.450.000 kr. pr. bolig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 1, nr. 5. I beløbet indgår både grund- og

byggeomkostninger. I tilfælde, hvor grunden allerede tilhører

pensionsinstituttet, medtages den aktuelle skattemæssige værdi af

grunden.

Efter forslaget er det endvidere en betingelse, at

indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til rådighed til

løsning af boligsociale opgaver efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 2.

De nærmere regler herom er fastsat i § 2 i forslaget til lov om en

investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri,

hvortil henvises.

Kravet om, at det skal være den skattepligtige, der

har opført byggeriet, indebærer, at byggeriet ikke er omfattet

af skattefritagelsen, såfremt det sælges i byggeperioden, og at

skattefritagelsen ophører ved salg efter udløbet af

byggeperioden. Dette gælder også ved salg til et andet

pensionsinstitut. Overdragelse med succession efter reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 17 (fusion/fission) indebærer

ikke, at skattefritagelsen ophører, idet den fortsættende

institution indtræder i den overdragende institutions

skattemæssige stilling, jf. § 17, stk. 2.

Der er tale om en varig skattefritagelse. Er betingelserne

for skattefrihed opfyldt på tidspunktet for ibrugtagningstilladelse

eller færdigmelding, gælder skattefriheden fra det

indkomstår, hvor der er opnået byggetilladelse. Det betyder

bl.a., at der er skattefritagelse for lejeindtægterne, allerede

når den første bygning, hvis byggeriet består af flere

bygninger, tages i brug. Ligeledes vil der være tale om

skattefritagelse for stigninger i grundens værdi. Opfyldes imidlertid

kravet om ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding senest 5 år

efter, at der er givet byggetilladelse, ikke for den sidste bygnings

vedkommende, er betingelsen for skattefritagelse ikke opfyldt for byggeriet i

sin helhed.

Da der er tale om en ordning med skattefritagelse,

følger det, at underskud og tab i byggeperioden ikke kan

fradrages.

Som et led i ordningen foreslås, at der ikke kan

opkræves lejeforhøjelse for forbedringer i de første 10

år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen eller

færdigmeldingen, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 2 a,

stk. 1, nr. 6. Hensigten med dette forslag er at forhindre, at byggerier

opføres inden for det fastsatte loft for anskaffelsessummen på

14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig med henblik på, at der

efterfølgende gennemføres forbedringer af mere

luksuspræget karakter med deraf følgende lejeforhøjelser.

En sådan mulighed ville kunne medføre en forhøjelse af

huslejeniveauet, som ikke er acceptabel i forhold til ordningens udgangspunkt

om at sikre et rimeligt lejeniveau. Opkræves der i strid med

bestemmelsen lejeforhøjelse for udførte forbedringer, vil dette

medføre, at skattefritagelsen i sin helhed bortfalder for fremtiden,

og det pågældende byggeri vil dermed ikke længere

være under den foreslåede ordning.

Det følger af bestemmelsen, at det ikke er selve

gennemførelsen af forbedringsarbejderne, som medfører bortfald

af skattefritagelsen, men derimod den omstændighed, at der

opkræves en lejeforhøjelse for de udførte forbedringer.

Hvis der opkræves lejeforhøjelse for forbedringer vil dette

umiddelbart kunne konstateres, idet sådanne forhøjelser vil

skulle varsles og opkræves efter reglerne herom i lejelovgivningen.

Skattefriheden gælder fra og med det

indkomstår, hvori der opnås byggetilladelse, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis det

inden ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen viser sig, at

betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, bortfalder skattefritagelsen

med virkning fra og med det indkomstår, hvori der er opnået

byggetilladelse. Dette indebærer, at det pågældende

pensionsinstitut skal efterbetale den skat, der skulle have været

betalt, og at pensionsinstituttet mister retten til skattefritagelse for

fremtiden.

Hvis betingelserne for skattefrihed på et senere

tidspunkt ophører med at være opfyldt, ophører

skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne

ophører med at være opfyldt, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 2 a, stk. 2, 2. pkt.

Virkningen, af at skattefritagelsen bortfalder, kan

sammenfattes således:

Opfylder byggeriet ikke de i bestemmelsen nævnte

betingelser på tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller

færdigmelding, vil der skulle ske efterbetaling af den skat, som

skulle være betalt. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis

loftet for anskaffelsessummen ikke er overholdt, hvis den tildelte

investeringsramme er overskredet, hvis der ikke er opnået

byggetilladelse i det pågældende tilsagnsår, hvis ikke

færdigmelding er indgivet, eller ibrugtagningstilladelse ikke

foreligger inden 5 år efter byggetilladelsen er meddelt, hvis byggeriet

er opført som ejerlejligheder, hvis byggeriet indeholder andet end

beboelse eller, hvis byggeriet ikke er nybyggeri.

Indtræder der efter tidspunktet for

ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding ændringer, som

indebærer, at byggeriet efterfølgende ikke længere

opfylder betingelserne for skattefritagelse, ophører fritagelsen for

fremtiden fra og med det indkomstår, hvor ændringen

indtræder. Ændringer, som indebærer bortfald af

skattefritagelsen, er f.eks., hvis byggeriet efter opførelsen opdeles

i ejerlejligheder eller udvides med tilbygninger, etagepåbygninger

eller lignende, hvis der tilbygges lokaler til andet end beboelse, hvis

kommunens anvisningsret ikke opfyldes, hvis der opkræves

lejeforhøjelse som følge af forbedringer inden 10 år

efter ibrugtagning eller færdigmelding, hvis beboelse tages i brug til

erhvervsmæssige formål eller, hvis byggeriet sælges.

Kontrollen af, om betingelserne for skattefritagelsen er

opfyldt sker som led i den almindelige skatteligning. Ordningen indeholder

således ingen særskilt efterfølgende kontrol med om

betingelserne er - og fortsat vedbliver med at være - overholdt.

Til § 2

Den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede

skattefritagelse indebærer statsstøtte til

pensionsinstitutterne, hvorfor forlaget skal notificeres over for

EU-kommissionen.

Loven kan ikke træde i kraft, før forholdet

til EU-retten er afklaret. Det foreslås derfor, at lovens

ikrafttrædelsestidspunkt skal fastsættes efter aftale mellem

skatteministeren og by- og boligministeren.

Efter forslaget skal loven have virkning fra og med

indkomståret 2002 således, at skattefritagelsen for byggeri, som

får tilsagn i 2002, gælder for hele 2002.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.

januar 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2,

stk. 1-2,

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

1)-9)

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt

for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i

§ 3 b i realrenteafgiftsloven.

1.

I § 2, stk. 3, nr. 10, ændres »§ 3 b

i realrenteafgiftsloven.« til: »§ 3 b i realrenteafgiftsloven,«.

2.

I § 2, stk. 3, indsættes som nr.

11:

»11) formueafkast omfattet af § 2 a.«

Stk. 4

.

3.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Formueafkast af nyopført fast ejendom, der

udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, er skattefri, når

de under nr. 1-7 nævnte betingelser er opfyldt:

1. Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for

årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0

mia. kr., jf. § 1 i lov om en investeringsramme for

opførelse af nybyggeri af lejerboliger, og sørge for, at

byggeriet holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2. Indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til

rådighed til løsning af boligsociale opgaver efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. § 2 i lov om en

investeringsramme for opførelse af nybyggeri af lejerboliger.

3. Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet inden udgangen af det år, hvor der ansøges om andel i

den årlige investeringsramme.

4. Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal

foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.

5. Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige

14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.

6. Der må i 10 år fra tidspunktet for

ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves

lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet

af skattefritagelsen.

7. Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller

senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller lignende.

Stk. 2.

Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på

tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,

gælder skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori der

opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for skattefrihed

på et senere tidspunkt med at være opfyldt, ophører

skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne

ophører med at være opfyldt.«.

Lignende dokumenter