Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri

2001/2 LSF 16Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2001 af

Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),

Carsten Hansen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg

;Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om en investeringsramme for

skattefritagelse af

pensionsinstitutters boligbyggeri

§ 1.

Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilsagn om

andel i den for årene 2002-2004 fastsatte årlige

investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. stk. 2 og 3, til

opførelse af byggeri, der udelukkende indeholder boliger bestemt til

udlejning, med henblik på skattefritagelse af afkastet efter § 2, stk.

3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven. Tilsagn om andel i

investeringsrammen kan ikke overdrages og bortfalder, hvis betingelserne for

skattefritagelse ikke er opfyldt, jf. § 2 a i

pensionsafkastbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilsagn om andel i den i stk. 1 nævnte

årlige investeringsramme meddeles i den rækkefølge, som

ansøgninger herom modtages i. Dog reserveres 50 pct. af den

årlige investeringsramme forlods til byggeri i hovedstadsområdet

(Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i

Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter) og Århus Kommune

indtil den 1. april i hvert af årene. Herefter fordeles den samlede

resterende ramme uden geografiske begrænsninger i den

rækkefølge, ansøgningerne er modtaget i det

pågældende år. Ansøgninger, som ligger ud over

Læs alt

årets ramme, optages på en venteliste til det følgende

års investeringsramme eller til rammeandele, som ikke udnyttes af

tilsagnsmodtagere.

Stk. 3.

Blandt ansøgninger, der modtages

samme dag, kommer projekter med flest boliger først i betragtning.

Stk. 4. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et

finansår kan videreføres til følgende finansår

inden for perioden 2002-2004.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af fast

ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i

pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4. ledige

beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til

løsning af boligsociale opgaver.

Stk. 2. Pligten til at stille lejligheder til

rådighed efter stk. 1 gælder uanset modstående bestemmelser

i vedtægter eller servitutter. § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 i lov

om byfornyelse finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen garanterer

for en anvist lejers opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over

for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 3. § 53 e i lov om leje og § 63 a i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på

ejendomme omfattet af skattefritagelsen i stk. 1.

Stk. 4. § 6 i lov om kommunal anvisningsret og kapitel 10

a og § 75, stk. 3, 2. pkt., 2. led, i lov om individuel boligstøtte

finder tilsvarende anvendelse ved udlejning til personer, der får

anvist en bolig i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 3.

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 15, stk. 2, indsættes som sidste

punktum: »Udlændingestyrelsen kan endvidere på vegne af

kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at

ejere af fast ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk.

3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4.

ledige beboelseslejlighed til rådighed for Udlændingestyrelsen,

jf. § 2 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af

pensionsinstitutters boligbyggeri.«

2.

I § 15, stk. 3, indsættes som sidste

punktum: »Det samme gælder, i det omfang ejere af fast ejendom, der

er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i

pensionsafkastbeskatningsloven, ikke allerede stiller indtil hver 4. ledige

beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 2 i lov

om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters

boligbyggeri.«

§ 4.

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af

økonomi- og erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 44 fra folketingsåret

2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1270.

Lovforslagets formål er at stimulere opførelsen af

pensionskassebyggeri af boliger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med

det af forslagsstillerne samtidig fremsatte forslag til lov om ændring

af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af

pensionsinstitutters boligbyggeri), L 17. Med disse forslag opnås en

tilvækst af boliger til den private udlejningssektor.

Den forrige regering fremlagde i maj 2001 en

"boligpakke" under overskriften "Flere boliger og øget

mobilitet". Boligpakken indeholder en række initiativer, som den

tidligere regering iværksatte for at tilvejebringe et større og

mere varieret udbud af boliger. De to lovforslag udmønter et af disse

initiativer for at styrke indsatsen på bolig- og

byggeområdet.

Forslagene skal ses i sammenhæng med de initiativer,

som den tidligere regering i øvrigt tog til fremme af byggeriet

også af det private udlejningsbyggeri. Her tænkes især

på initiativerne til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i

byggeriet, hvor den tidligere regering indledte et tæt samarbejde med

byggeriets parter for at sikre en effektivisering af byggeriet, som bl.a. vil

gøre byggeriet af private lejeboliger bedre og billigere og dermed

give flere boliger.

Samtidig er det formålet med lovforslagene at fremme

opførelsen af lejeboliger i den private udlejningssektor, som kan

bebos af mennesker med almindelige indkomster.

Huslejen skal ligge i en størrelsesorden, som

gør det muligt for husstande med almindelige indkomster at flytte ind.

Udbuddet af disse nyopførte boliger forventes især at ville

tiltrække yngre børnefamilier og vil dermed medvirke til at

øge mobiliteten på boligmarkedet.

Endelig er det formålet at forbedre kommunernes

muligheder for at løse boligsociale opgaver ved at give kommunerne

anvisningsret til en del af de nye boliger. Samtidig inddrages forskellige

boligtyper i løsningen af de boligsociale opgaver.

For at opnå de anførte mål

foreslås det for det første at forbedre rentabiliteten af

lejeboliger gennem en ordning med varig fritagelse for den gældende

beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven på 15 pct. af

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes

(pensionsinstitutters) formueafkast af boliginvesteringer, for så vidt

angår formueafkast af boliger, der opføres i en 3-årig

periode (2002-2004) inden for en årlig investeringsramme på 1

mia. kr. Med dette investeringsrammesystem sikres, at aktiviteten inden for

byggesektoren ikke øges til et uhensigtsmæssigt niveau.

For det andet foreslås det at fastsætte et

maksimum for anskaffelsessummen for boliger, som kan indgå i ordningen.

Loftet, som indsættes i pensionsafkastbeskatningsloven, udgør

for den enkelte bolig 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig. Loftet er

fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene

familieboliger i hovedstadsregionen. Dette loft for anskaffelsessummen ligger

typisk under det niveau, som pensionsinstitutterne i dag opfører

boligbyggeri til, og dermed sikres det, at skattefritagelsen ikke anvendes

til allerede planlagt mere luksusbetonet byggeri.

Endelig foreslås det, at kommunerne får ret

til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige bolig i byggeri, der

opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Kommunerne får

dermed bedre muligheder for at løse boligsociale opgaver.

Selve skattefritagelsen og betingelserne herfor

gennemføres som en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

jf. det samtidig fremsatte forslag til ændring af denne lov.

Skattefritagelsen er først og fremmest betinget af,

at den skattepligtige har fået tilsagn fra økonomi- og

erhvervsministeren om andel i den for årene 2002-2004 fastsatte

årlige investeringsramme på 1,0 mia. kr. til opførelse af

fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, og at

pensionsinstitutterne stiller indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen til

rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale

opgaver.

I øvrigt foreslås følgende betingelser

for skattefritagelsen ifølge det samtidig fremsatte forslag til

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven:

Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til

byggeriet inden udgangen af det år, hvori der ansøges om andel i

den årlige investeringsramme.

Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal

foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.

Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige

14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.

Der må i 10 år fra tidspunktet for

ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves

lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet

af skattefritagelsen.

Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller

senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller

lignende.

Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på

tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,

gælder skattefriheden efter forslaget fra og med det indkomstår,

hvori der opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for

skattefrihed på et senere tidspunkt med at være opfyldt,

ophører skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori

betingelserne ophører med at være opfyldt.

Lovforslagets indhold

1. Fastsættelse og fordeling af en årlig investeringsramme

på 1, 0 mia. kr.

2. Indførelse af kommunal anvisningsret i ejendomme, der er

omfattet af den nævnte skattefritagelse.

Ad 1. Fastsættelse og fordeling af en årlig

investeringsramme på 1, 0 mia. kr.

Der fastsættes en årlig investeringsramme

på 1,0 mia. kr. for årene 2002-2004 til pensionsinstitutters

opførelse af fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt

til udlejning, med henblik på skattefritagelse af afkastet efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Som udgangspunkt fordeles rammen i forhold til

ansøgningstidspunkt. For at sikre opførelsen af boliger i de

områder, hvor der er en markant efterspørgsel efter boliger,

foreslås 50 pct. af rammen indtil 1. april hvert år reserveret

forlods til byggeri i hovedstadsområdet og Århus Kommune.

Det er hensigten, at det enkelte pensionsinstitut

indsender en ansøgning om tilsagn om andel i den samlede

investeringsramme. På grundlag af ansøgningen meddeler

Økonomi- og Erhvervsministeriet tilsagn med angivelse af den maksimale

investeringsramme for det enkelte projekt. Resulterer byggeriet i en

overskridelse af loftet for anskaffelsessummen, bortfalder skattefritagelsen,

og der vil skulle ske efterbetaling for hele perioden.

Ad 2. Indførelse af kommunal anvisningsret i ejendomme, der er

omfattet af den nævnte skattefritagelse

Der gælder i dag en række forskellige regler

om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger:

Ordningen efter den gældende lov om kommunal anvisningsret

giver kommunerne hjemmel til at indgå aftaler med ejerne om

anvisningsret til højst hver 4. ledige lejlighed mod en

godtgørelse til løsning af boligsociale opgaver.

Anvisningsret i ejendomme, hvis opførelse er finansieret med

indekslån, og i ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er

opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift,

jf. lejeloven og boligreguleringsloven. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

udlejere af sådanne ejendomme skal stille indtil hver 10. ledige

lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

boligsociale opgaver, hvis lejefastsættelsen sker efter lejelovens

kapitel VIII A, henholdsvis boligreguleringslovens § 9, stk. 3 og 4.

Anvisningsret i forbindelse med byfornyelse efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. byfornyelsesloven. Der er tale om

anvisning af erstatningsboliger og anvisning af boliger til løsning af

påtrængende boligsociale problemer. Retten gælder i

sidstnævnte tilfælde, så længe ejerne af ejendommene

modtager støtte til bygningsfornyelse.

Dette lovforslag indebærer en udvidelse af

kommunernes mulighed for at anvise lejere til nyopført

udlejningsbyggeri.

Den kommunale anvisningsret foreslås formuleret som

en ret for kommunerne til at bestemme, at pensionsinstitutter, hvis ejendomme

er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i

pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4. ledige

beboelseslejlighed til rådighed for kommunen til løsning af

boligsociale opgaver. Det foreslås, at de gældende regler i

byfornyelseslovens § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 om kommunernes

anvendelse af anvisningsretten i forbindelse med byfornyelse finder

tilsvarende anvendelse på den i dette lovforslag foreslåede

anvisningsret.

Efter integrationsloven skal en kommunalbestyrelse anvise

bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til

kommunen.

Integrationsloven giver Udlændingestyrelsen mulighed

for i kommunalbestyrelsens sted at anvise bolig til de flygtninge, der er

visiteret til kommunen.

Den foreslåede ændring af integrationsloven

medfører, at Udlændingestyrelsen tillægges den samme ret

som kommunerne til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige bolig i

byggeri, der opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Dette svarer

til det, som gælder for det almene område.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Skattefritagelsen skønnes at medføre, at

pensionsinstitutterne ved opførelse af nyt boligbyggeri vil kunne

opnå et afkast, der ligger i størrelsesordenen 1 procentpoint

over det afkast, institutterne vil kunne opnå ved

obligationsinvesteringer.

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at

skønne over den faktiske udnyttelse af den foreslåede ordning

med pensionsafkastskattefrie investeringsrammer til boligbyggeri.

Ved fuld udnyttelse af den foreslåede

investeringsramme vil der kunne opføres 700-800 boliger årligt i

den 3-årige periode. En del af dette byggeri vil fortrænge

allerede påtænkt byggeri. Lovforslaget vurderes med nogen

usikkerhed at medføre en nettotilvækst i pensionsinstitutternes

boligbyggeri på 540 boliger i hvert af de tre år.

Det skønnes, at dette byggeri vil medføre en

merbeskæftigelse på omkring 250 personer i 2002 og omkring 450

personer i hvert af de følgende tre år.

Den kommunale anvisning vil medføre en

forøgelse af det antal boliger, som kommunerne potentielt kan anvende

til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Forslaget

giver således mulighed for at inddrage en større del af byernes

bygningsmasse i løsningen af den boligsociale opgave. Hermed

øges mulighederne for at sprede opgaverne mellem forskellige

byområder i den enkelte kommune samt mellem ejerformerne på

boligmarkedet.

Der vil i forbindelse med anvisningen være

offentlige udgifter til lån/garanti for lån til betaling af

depositum eller lignende, individuel boligstøtte, eventuelt lejetab og

garantier for lejerens forpligtelser ved fraflytning af boligen. Staten

refunderer efter forslaget 100 pct. af kommunernes udgifter til lejetab og

istandsættelsesgarantier ved udlejning til flygtninge. Dette svarer til

de gældende regler om anvisning på det almene område.

Staten stiller desuden efter forslaget henholdsvis 100 pct. og 50 pct. af de

udlånsmidler, der er fornødne til lån til flygtninge, og

2/3 af de udlånsmidler, der er fornødne til pligtmæssige

lån til andre end flygtninge, til kommunernes rådighed. Dette

svarer til de gældende regler om beboerindskudslån på det

almene område.

Der skønnes ikke at ske nogen

nævneværdig ændring i det samlede antal anviste boliger.

Der vil derfor heller ikke ske nogen nævneværdig ændring af

størrelsen af de nævnte udgifter.

Der er lagt vægt på at udforme ordningen

så enkelt som muligt, således at den administrative belastning af

de involverede parter bliver den mindst mulige.

Administrationen af kvoteordningen vil medføre en

beskeden administrativ merbelastning for Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Da det forudsættes, at ordningen ikke vil

medføre en forøgelse af det samlede antal anvisninger, vil der

ikke blive nogen nævneværdige administrative konsekvenser for

kommunerne.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser

Baseret på en ekspertvurdering vurderes forslaget

ikke at have generelle økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet, da der er tale om en frivillig ordning. Denne metode er

anvendt, fordi metoden er mest hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et

lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Samlet vurdering af konsekvenserne

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Beskeden administrativ merbelastning af Økonomi- og

Erhvervsministeriet

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-aspekter

Høring

Lovforslag nr. L 44 fra Folketingsåret 2001-02, 1.

samling, som nærværende lovforslag er en genfremsættelse

af, blev sendt i høring hos Administratorforeningen, Advokatsamfundet,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Bosam, Byggesocietetet, Danmarks

Lejerforeninger, Den Danske Dommerforening, Ejendomsforeningen Danmark,

Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),

InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

(Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Statsministeriet og Økonomiministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og

erhvervsministeren kan give tilsagn om andel i en årlig

investeringsramme på 1 mia. kr. i årene 2002-2004 til

pensionsinstitutters nybyggeri af boliger, som er fritaget for beskatning

efter pensionsafkastbeskatningsloven. Forslaget indebærer, at det

enkelte pensionsinstitut indsender ansøgning til Økonomi- og

Erhvervsministeriet om andel i investeringsrammen. Betingelserne for at

opnå skattefritagelse fremgår af pensionsafkastbeskatningsloven,

jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven. Betingelserne er

nærmere omtalt ovenfor.

Det foreslås derudover, at tilsagn om andel i

investeringsrammen ikke kan overdrages, og at det bortfalder, hvis de

omhandlede betingelser for skattefritagelsen ikke er opfyldt. Således

bortfalder den tildelte ramme, hvis pensionsinstituttet ikke får

byggetilladelse eller der med hensyn til byggeri omfattet af

småhusreglementet ikke sker anmeldelse i det pågældende

tilsagnsår.

I stk. 2 er der foreslået nærmere regler om

investeringsrammens fordeling. Udgangspunktet er, at fordelingen sker,

efterhånden som ansøgninger modtages i Økonomi- og

Erhvervsministeriet, således at reservation af rammen sker efter

tidspunktet for modtagelsen af ansøgninger.

Da der imidlertid vurderes at være en markant

større efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet

(Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i

Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter) og Århus Kommune,

foreslås det, at der forlods gives fortrinsret til byggerier i disse

områder med 50 pct. af investeringsrammen. Det foreslås

således, at ansøgninger vedrørende byggeri i de

nævnte områder forlods meddeles tilsagn med indtil 50 pct. af

rammen i perioden indtil 1. april. Inden for de 50 pct. fordeles rammen i

forhold til ansøgningens modtagelse. Den øvrige del af rammen

fordeles blandt alle andre ansøgninger efter tidspunktet for

ansøgningens modtagelse.

Fortrinsretten betyder, at indtil 1. april hvert år

reserveres 50 pct. af rammen til byggerier i hovedstadsområdet og

Århus Kommune. Omvendt er fortrinsretten ikke til hinder for, at

tilsagn til disse områder allerede inden 1. april udgør mere end

50 pct. af den totale ramme, hvis ansøgningerne fra de to

områder er modtaget før ansøgninger fra det øvrige

land.

Fortrinsretten sikrer, at mindst halvdelen af

investeringsrammen går til byggerier i hovedstadsområdet og

Århus Kommune, såfremt der inden 1. april indkommer

ansøgninger herom i tilstrækkeligt omfang. I det omfang der er

ansøgninger om mere end 50 pct. af årets ramme til byggerier i

de to nævnte områder, vil tildeling afhænge af tidspunktet

for ansøgningens modtagelse i forhold til andre

ansøgninger.

Fortrinsretten bevirker, at der højst kan meddeles

tilsagn til byggerier uden for de to nævnte områder med 50 pct.

af den årlige ramme før den 1. april, hvor det kan konstateres,

om den reserverede del af rammen er opbrugt. Efter denne dato meddeles der

tilsagn til de øvrige ansøgninger i den

rækkefølge, som disse ansøgninger er modtaget i, uanset

det pågældende byggeris geografiske placering.

Der foreslås oprettet en venteliste for

ansøgninger, som ligger ud over den årlige ramme.

Ansøgninger, som optages på venteliste, tildeles tilsagn, hvis

tidligere meddelte tilsagn bortfalder. Endvidere medtages ansøgninger

på ventelisten ved fordeling af næste års ramme

således, at sådanne ansøgninger tildeles rammeandel i

forhold til tidspunktet for ansøgningens modtagelse.

Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger, der

omfatter flest boliger, kommer først i betragtning i tilfælde

af, at ansøgninger modtages samme dag. Ved at lægge vægt

på antallet af boliger tilgodeses forslagets formål, ligesom der

opstilles et objektivt kriterium.

I stk. 4 er det foreslået, at den del af

investeringsrammen, som ikke måtte være anvendt ved årets

udgang, kan overføres til næste år inden for perioden.

Formålet med dette forslag er at sikre den bedst mulige udnyttelse af

de afsatte midler.

I stk. 5 er der foreslået en bemyndigelse for

økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere

regler om ordningens administration. Det er således hensigten, at der i

en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om

følgende:

Ansøgninger skal indsendes skriftligt på en

særskilt attesteret blanket ved anbefalet brev. Der vil således

ikke kunne ansøges elektronisk, idet forholdene omkring en digital

signatur endnu ikke er afklaret. Sker en sådan afklaring under

ordningens beståen, vil spørgsmålet blive taget op

på ny.

Investeringsrammen opgøres på grundlag af de

afgivne oplysninger om antal boliger og disses areal således, at

investeringsrammen beregnes som den maksimale investering, der ikke

overstiger loftet for anskaffelsessummen.

Et pensionsinstitut, som har modtaget meddelelse om

tilsagn, skal meddele Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis projektet

opgives, herunder hvis der ikke opnås byggetilladelse eller med hensyn

til byggeri omfattet af småhusreglementet ikke sker anmeldelse i det

pågældende tilsagnsår.

Der udarbejdes skemaer til brug ved ansøgning om

andel i investeringsrammen: et underskema pr. bygning og et samleskema

vedrørende det samlede projekt indeholdende oplysning om:

Pensionsinstituttets navn, SE-.nr., identifikation pr.

bygning og enhed (adresse, ejendomsnr., matr.nr.), samlet anskaffelsessum

(køb/værdi af grund, håndværkerudgifter,

omkostninger), antal boliger, samlet beboelsesareal såfremt der er

forskel på boligernes udstyr eller areal, skal anskaffelsessum pr.

bolig oplyses forventet påbegyndelsestidspunkt, forventet

ibrugtagningstidspunkt og erklæring på tro og love.

Tilsagnsmeddelelse om andel af rammen tilgår

bygherren med kopi til Skatteministeriet og beliggenhedskommunen.

Der skal efterfølgende ske fremsendelse af

byggetilladelse til Økonomi- og Erhvervsministeriet, således at

det kan konstateres, om tilsagnet udnyttes.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder forslaget om kommunal

anvisningsret til lejligheder i ejendomme, der er omfattet af

skattefritagelsesbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,

nr. 11, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor ejendommen er beliggende, kan bestemme, at ejendommens ejer

skal stille indtil hver 4. ledige bolig til rådighed for kommunen til

løsning af boligsociale opgaver. Der kan i forhold til kommunens behov

træffes beslutning om en lavere andel end hver 4. ledige bolig, f. eks.

anvisningsret til hver 10. ledige bolig.

Den personkreds, der henses til med hensyn til den

boligsociale anvisning, er den samme, som er omfattet af den kommunale

anvisning efter § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., hvilket betyder, at der normalt

skal være tale om akut bolignød for den

pågældende.

Det foreslås i stk. 2, at pligten til at stille

ledige lejligheder til rådighed efter stk. 1 gælder uanset

modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter. Der

tænkes på bestemmelser om, at lejlighederne er forbeholdt

medlemmer af pensionskassen og lignende. Det foreslås desuden, at

byfornyelseslovens bestemmelser i § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 om

administration af den gældende ordning om kommunal anvisning i

forbindelse med byfornyelse finder tilsvarende anvendelse på den

foreslåede ordning.

Der er her tale om regler om opgørelsen af hver 4.

ledige lejlighed. F.eks. ses der bort fra lejligheder, der overdrages ved

bytning, jf. § 146, stk. 8, og regler om den nærmere afgrænsning

af udlejers pligt. En ejer kan ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter

de omhandlede regler, hvis der på grund af den anviste lejers eller

dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er

rimelig grund til at modsætte sig udlejningen, jf. § 146, stk.

11.

Ifølge byfornyelseslovens § 147 skal

kommunalbestyrelsens beslutning om kommunal anvisningsret bekendtgøres

i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af

kommunalbestyrelsen, og som skal være på mindst 3 måneder

fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal udlejeren anmelde de ledige

lejligheder med oplysning om beliggenhed, størrelse, indretning og

lejens størrelse. Anmeldelse skal være indgivet senest 2 uger

efter, at en opsigelse er sket, eller efter, at udlejeren på anden

måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig.

Endvidere følger det af § 147, at

kommunalbestyrelsen når som helst kan beslutte, at den kommunale

anvisningsret ikke længere skal gælde. En sådan beslutning

skal ligeledes bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på

den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt,

skal kommunalbestyrelsen efter § 147, stk. 2, meddele udlejeren, om

lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Eventuelt lejetab

i forbindelse med anvisningen, det vil sige tab af leje fra det tidspunkt,

hvor lejligheden stilles til kommunens rådighed, og indtil udlejning

sker, afholdes af kommunalbestyrelsen.

En udlejer kan efter byfornyelseslovens § 147, stk. 3,

frit udleje en rettidigt anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen

ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise

lejligheden.

Kommunalbestyrelsen er efter byfornyelseslovens § 147,

stk. 4, berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende,

som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade

en lejer, hvis lejemål er indgået i strid med foranstående

bestemmelser, udsætte af lejligheden.

Kommunalbestyrelsen har ifølge den foreslåede

bestemmelse i stk. 2 endvidere pligt til at garantere for den anviste lejers

opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejer til at

istandsætte lejligheden ved fraflytning. Forslaget svarer således

til § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, idet kommunen har pligt til

at betale et eventuelt lejetab ved anvisningen samt garantere for lejerens

opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser til

istandsættelse.

Forslaget i stk. 3 indeholder en præcisering af, at

den foreslåede ordning med anvisningsret til indtil hver 4. ledige

lejlighed kun gælder for ejendomme omfattet af den foreslåede

skattefritagelse. Det er ikke afgørende, hvordan lejen

fastsættes.

Da der er tale om nybyggeri, vil lejen kunne

fastsættes frit efter aftale, jf. lejelovens § 53, stk. 3, og

boligreguleringslovens § 15 a, stk. 1. For sådanne lejeforhold

gælder, at det kan aftales, at lejen i lejeperioden skal reguleres

efter reglerne om trappeleje, det vil sige med bestemte beløb til

bestemte tidspunkter, eller efter udviklingen i nettoprisindekset.

I det foreslåede stk. 3 er det bestemt, at selv om

lejen for de boliger, som er omfattet af den foreslåede ordning med

skattefritagelse, fastsættes efter de ovenfor under de almindelige

bemærkninger nævnte regler i lejelovens kapitel VIII A,

henholdsvis boligreguleringslovens § 9, stk. 3 og 4, finder ordningen efter

lejelovens § 53 e og boligreguleringslovens § 63 a med anvisningsret til

indtil hver 10. ledige lejlighed ikke anvendelse på disse boliger.

Efter § 6 i lov om kommunal anvisningsret refunderer

staten kommunens udgifter til lejetab og istandsættelsesgarantier med

100 pct. ved udlejning til flygtninge, der anvises en bolig (jf. § 65 i lov

om individuel boligstøtte).

Det foreslås i stk. 4, at de nævnte regler

finder tilsvarende anvendelse ved udlejning til flygtninge, der får

anvist en bolig efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 om

kommunal anvisningsret.

Efter kapitel 10 a (§§ 64 a - 64 d) i lov om individuel

boligstøtte har lejere, der får anvist en bolig som følge

af en aftale om anvisning efter lov om kommunal anvisningsret, mulighed for

at få lån/garanti for lån til betaling af depositum eller

lignende efter de samme regler, som gælder for beboerindskudslån

i det almene byggeri. Efter lovens § 64 d, stk. 3, stilles henholdsvis 100

pct. og 50 pct. af de udlånsmidler, der er fornødne til

lån til flygtninge, til kommunens rådighed af staten, 100 pct.,

hvis der er tale om pligtmæssige lån efter § 64 b, og 50 pct.,

hvis der er tale om frivillige lån efter § 64 c.

Ifølge § 75, stk. 3, 2. pkt., 2. led, i lov om

individuel boligstøtte stiller staten 2/3 til rådighed for

kommunerne af de udlånsmidler, som er fornødne til de

pligtmæssige lån efter lovens § 64 b til kommunalt anviste

lejligheder efter lov om kommunal anvisningsret, som ydes til andre end

flygtninge.

Det foreslås i stk. 4, at de nævnte regler

finder tilsvarende anvendelse på personer, herunder flygtninge, der

får anvist en bolig som følge af kommunal anvisningsret efter de

foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Integrationslovens § 15 tillægger

Udlændingestyrelsen mulighed for i samme omfang som en kommune at

anvise bolig til flygtninge, som efter integrationsloven visiteres til

kommunen.

Den foreslåede ændring af integrationsloven

medfører, at Udlændingestyrelsen tillægges den samme ret,

som kommunerne får, til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige

bolig i byggeri, der opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Det

bemærkes, at Udlændingestyrelsens anvisningsret efter

integrationslovens § 15 kun vedrører konkret boligplacering og

ophører, når de pågældende flygtninge er

boligplaceret.

Til § 4

Da den foreslåede skattefritagelse i det samtidig

med dette lovforslag fremsatte forslag til ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven indebærer statsstøtte til

pensionsinstitutterne, skal sidstnævnte lovforslag notificeres over for

Europa-Kommissionen.

Loven kan ikke træde i kraft, før forholdet

til EU-retten er afklaret. Det foreslås derfor, at lovens

ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af økonomi- og

erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke skal være

gældende for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om en investeringsramme for

skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri.

(Lovforslag nr. L 16).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 15.

Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig

til de i stk. 1 nævnte flygtninge kan Udlændingestyrelsen

endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning

træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige almene familiebolig

eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til rådighed for

Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1.

I § 15, stk. 2, indsættes som sidste

punktum: »Udlændingestyrelsen kan endvidere på vegne af

kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at

ejere af fast ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk.

3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4.

ledige beboelseslejlighed til rådighed for Udlændingestyrelsen,

jf. § 2 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af

pensionsinstitutters boligbyggeri.«

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås,

i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftaler med udlejer

eller andelsboligforeningen. Beslutning efter stk. 2 kan træffes i det

omfang, boligorganisationen ikke allerede stiller ¼ af de ledige almene

familie- og ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen efter §

59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.

2.

I § 15, stk. 3, indsættes som sidste

punktum: »Det samme gælder, i det omfang ejere af fast ejendom, der

er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i

pensionsafkastbeskatningsloven, ikke allerede stiller indtil hver 4. ledige

beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 2 i lov

om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters

boligbyggeri.«

§ 4

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af økonomi-

og erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.

Lignende dokumenter