Forslag til Lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),
Carsten Hansen (S),
Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg
;Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om en investeringsramme for
skattefritagelse af
pensionsinstitutters boligbyggeri
§ 1.
Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilsagn om
andel i den for årene 2002-2004 fastsatte årlige
investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. stk. 2 og 3, til
opførelse af byggeri, der udelukkende indeholder boliger bestemt til
udlejning, med henblik på skattefritagelse af afkastet efter § 2, stk.
3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven. Tilsagn om andel i
investeringsrammen kan ikke overdrages og bortfalder, hvis betingelserne for
skattefritagelse ikke er opfyldt, jf. § 2 a i
pensionsafkastbeskatningsloven.
Stk. 2. Tilsagn om andel i den i stk. 1 nævnte
årlige investeringsramme meddeles i den rækkefølge, som
ansøgninger herom modtages i. Dog reserveres 50 pct. af den
årlige investeringsramme forlods til byggeri i hovedstadsområdet
(Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i
Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter) og Århus Kommune
indtil den 1. april i hvert af årene. Herefter fordeles den samlede
resterende ramme uden geografiske begrænsninger i den
rækkefølge, ansøgningerne er modtaget i det
pågældende år. Ansøgninger, som ligger ud over
Læs alt
årets ramme, optages på en venteliste til det følgende
års investeringsramme eller til rammeandele, som ikke udnyttes af
tilsagnsmodtagere.
Stk. 3.
Blandt ansøgninger, der modtages
samme dag, kommer projekter med flest boliger først i betragtning.
Stk. 4. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et
finansår kan videreføres til følgende finansår
inden for perioden 2002-2004.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af fast
ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i
pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4. ledige
beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver.
Stk. 2. Pligten til at stille lejligheder til
rådighed efter stk. 1 gælder uanset modstående bestemmelser
i vedtægter eller servitutter. § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 i lov
om byfornyelse finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen garanterer
for en anvist lejers opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over
for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 3. § 53 e i lov om leje og § 63 a i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på
ejendomme omfattet af skattefritagelsen i stk. 1.
Stk. 4. § 6 i lov om kommunal anvisningsret og kapitel 10
a og § 75, stk. 3, 2. pkt., 2. led, i lov om individuel boligstøtte
finder tilsvarende anvendelse ved udlejning til personer, der får
anvist en bolig i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 3.
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 15, stk. 2, indsættes som sidste
punktum: »Udlændingestyrelsen kan endvidere på vegne af
kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at
ejere af fast ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk.
3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4.
ledige beboelseslejlighed til rådighed for Udlændingestyrelsen,
jf. § 2 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af
pensionsinstitutters boligbyggeri.«
2.
I § 15, stk. 3, indsættes som sidste
punktum: »Det samme gælder, i det omfang ejere af fast ejendom, der
er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i
pensionsafkastbeskatningsloven, ikke allerede stiller indtil hver 4. ledige
beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 2 i lov
om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters
boligbyggeri.«
§ 4.
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.
§ 5.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 44 fra folketingsåret
2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1270.
Lovforslagets formål er at stimulere opførelsen af
pensionskassebyggeri af boliger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
det af forslagsstillerne samtidig fremsatte forslag til lov om ændring
af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af
pensionsinstitutters boligbyggeri), L 17. Med disse forslag opnås en
tilvækst af boliger til den private udlejningssektor.
Den forrige regering fremlagde i maj 2001 en
"boligpakke" under overskriften "Flere boliger og øget
mobilitet". Boligpakken indeholder en række initiativer, som den
tidligere regering iværksatte for at tilvejebringe et større og
mere varieret udbud af boliger. De to lovforslag udmønter et af disse
initiativer for at styrke indsatsen på bolig- og
byggeområdet.
Forslagene skal ses i sammenhæng med de initiativer,
som den tidligere regering i øvrigt tog til fremme af byggeriet
også af det private udlejningsbyggeri. Her tænkes især
på initiativerne til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i
byggeriet, hvor den tidligere regering indledte et tæt samarbejde med
byggeriets parter for at sikre en effektivisering af byggeriet, som bl.a. vil
gøre byggeriet af private lejeboliger bedre og billigere og dermed
give flere boliger.
Samtidig er det formålet med lovforslagene at fremme
opførelsen af lejeboliger i den private udlejningssektor, som kan
bebos af mennesker med almindelige indkomster.
Huslejen skal ligge i en størrelsesorden, som
gør det muligt for husstande med almindelige indkomster at flytte ind.
Udbuddet af disse nyopførte boliger forventes især at ville
tiltrække yngre børnefamilier og vil dermed medvirke til at
øge mobiliteten på boligmarkedet.
Endelig er det formålet at forbedre kommunernes
muligheder for at løse boligsociale opgaver ved at give kommunerne
anvisningsret til en del af de nye boliger. Samtidig inddrages forskellige
boligtyper i løsningen af de boligsociale opgaver.
For at opnå de anførte mål
foreslås det for det første at forbedre rentabiliteten af
lejeboliger gennem en ordning med varig fritagelse for den gældende
beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven på 15 pct. af
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes
(pensionsinstitutters) formueafkast af boliginvesteringer, for så vidt
angår formueafkast af boliger, der opføres i en 3-årig
periode (2002-2004) inden for en årlig investeringsramme på 1
mia. kr. Med dette investeringsrammesystem sikres, at aktiviteten inden for
byggesektoren ikke øges til et uhensigtsmæssigt niveau.
For det andet foreslås det at fastsætte et
maksimum for anskaffelsessummen for boliger, som kan indgå i ordningen.
Loftet, som indsættes i pensionsafkastbeskatningsloven, udgør
for den enkelte bolig 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig. Loftet er
fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene
familieboliger i hovedstadsregionen. Dette loft for anskaffelsessummen ligger
typisk under det niveau, som pensionsinstitutterne i dag opfører
boligbyggeri til, og dermed sikres det, at skattefritagelsen ikke anvendes
til allerede planlagt mere luksusbetonet byggeri.
Endelig foreslås det, at kommunerne får ret
til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige bolig i byggeri, der
opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Kommunerne får
dermed bedre muligheder for at løse boligsociale opgaver.
Selve skattefritagelsen og betingelserne herfor
gennemføres som en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
jf. det samtidig fremsatte forslag til ændring af denne lov.
Skattefritagelsen er først og fremmest betinget af,
at den skattepligtige har fået tilsagn fra økonomi- og
erhvervsministeren om andel i den for årene 2002-2004 fastsatte
årlige investeringsramme på 1,0 mia. kr. til opførelse af
fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, og at
pensionsinstitutterne stiller indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
I øvrigt foreslås følgende betingelser
for skattefritagelsen ifølge det samtidig fremsatte forslag til
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven:
Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet inden udgangen af det år, hvori der ansøges om andel i
den årlige investeringsramme.
Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal
foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.
Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige
14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.
Der må i 10 år fra tidspunktet for
ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves
lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet
af skattefritagelsen.
Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller
senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller
lignende.
Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på
tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,
gælder skattefriheden efter forslaget fra og med det indkomstår,
hvori der opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for
skattefrihed på et senere tidspunkt med at være opfyldt,
ophører skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori
betingelserne ophører med at være opfyldt.
Lovforslagets indhold
1. Fastsættelse og fordeling af en årlig investeringsramme
på 1, 0 mia. kr.
2. Indførelse af kommunal anvisningsret i ejendomme, der er
omfattet af den nævnte skattefritagelse.
Ad 1. Fastsættelse og fordeling af en årlig
investeringsramme på 1, 0 mia. kr.
Der fastsættes en årlig investeringsramme
på 1,0 mia. kr. for årene 2002-2004 til pensionsinstitutters
opførelse af fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt
til udlejning, med henblik på skattefritagelse af afkastet efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Som udgangspunkt fordeles rammen i forhold til
ansøgningstidspunkt. For at sikre opførelsen af boliger i de
områder, hvor der er en markant efterspørgsel efter boliger,
foreslås 50 pct. af rammen indtil 1. april hvert år reserveret
forlods til byggeri i hovedstadsområdet og Århus Kommune.
Det er hensigten, at det enkelte pensionsinstitut
indsender en ansøgning om tilsagn om andel i den samlede
investeringsramme. På grundlag af ansøgningen meddeler
Økonomi- og Erhvervsministeriet tilsagn med angivelse af den maksimale
investeringsramme for det enkelte projekt. Resulterer byggeriet i en
overskridelse af loftet for anskaffelsessummen, bortfalder skattefritagelsen,
og der vil skulle ske efterbetaling for hele perioden.
Ad 2. Indførelse af kommunal anvisningsret i ejendomme, der er
omfattet af den nævnte skattefritagelse
Der gælder i dag en række forskellige regler
om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger:
Ordningen efter den gældende lov om kommunal anvisningsret
giver kommunerne hjemmel til at indgå aftaler med ejerne om
anvisningsret til højst hver 4. ledige lejlighed mod en
godtgørelse til løsning af boligsociale opgaver.
Anvisningsret i ejendomme, hvis opførelse er finansieret med
indekslån, og i ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er
opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift,
jf. lejeloven og boligreguleringsloven. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
udlejere af sådanne ejendomme skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver, hvis lejefastsættelsen sker efter lejelovens
kapitel VIII A, henholdsvis boligreguleringslovens § 9, stk. 3 og 4.
Anvisningsret i forbindelse med byfornyelse efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. byfornyelsesloven. Der er tale om
anvisning af erstatningsboliger og anvisning af boliger til løsning af
påtrængende boligsociale problemer. Retten gælder i
sidstnævnte tilfælde, så længe ejerne af ejendommene
modtager støtte til bygningsfornyelse.
Dette lovforslag indebærer en udvidelse af
kommunernes mulighed for at anvise lejere til nyopført
udlejningsbyggeri.
Den kommunale anvisningsret foreslås formuleret som
en ret for kommunerne til at bestemme, at pensionsinstitutter, hvis ejendomme
er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i
pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4. ledige
beboelseslejlighed til rådighed for kommunen til løsning af
boligsociale opgaver. Det foreslås, at de gældende regler i
byfornyelseslovens § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 om kommunernes
anvendelse af anvisningsretten i forbindelse med byfornyelse finder
tilsvarende anvendelse på den i dette lovforslag foreslåede
anvisningsret.
Efter integrationsloven skal en kommunalbestyrelse anvise
bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til
kommunen.
Integrationsloven giver Udlændingestyrelsen mulighed
for i kommunalbestyrelsens sted at anvise bolig til de flygtninge, der er
visiteret til kommunen.
Den foreslåede ændring af integrationsloven
medfører, at Udlændingestyrelsen tillægges den samme ret
som kommunerne til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige bolig i
byggeri, der opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Dette svarer
til det, som gælder for det almene område.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Skattefritagelsen skønnes at medføre, at
pensionsinstitutterne ved opførelse af nyt boligbyggeri vil kunne
opnå et afkast, der ligger i størrelsesordenen 1 procentpoint
over det afkast, institutterne vil kunne opnå ved
obligationsinvesteringer.
Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at
skønne over den faktiske udnyttelse af den foreslåede ordning
med pensionsafkastskattefrie investeringsrammer til boligbyggeri.
Ved fuld udnyttelse af den foreslåede
investeringsramme vil der kunne opføres 700-800 boliger årligt i
den 3-årige periode. En del af dette byggeri vil fortrænge
allerede påtænkt byggeri. Lovforslaget vurderes med nogen
usikkerhed at medføre en nettotilvækst i pensionsinstitutternes
boligbyggeri på 540 boliger i hvert af de tre år.
Det skønnes, at dette byggeri vil medføre en
merbeskæftigelse på omkring 250 personer i 2002 og omkring 450
personer i hvert af de følgende tre år.
Den kommunale anvisning vil medføre en
forøgelse af det antal boliger, som kommunerne potentielt kan anvende
til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Forslaget
giver således mulighed for at inddrage en større del af byernes
bygningsmasse i løsningen af den boligsociale opgave. Hermed
øges mulighederne for at sprede opgaverne mellem forskellige
byområder i den enkelte kommune samt mellem ejerformerne på
boligmarkedet.
Der vil i forbindelse med anvisningen være
offentlige udgifter til lån/garanti for lån til betaling af
depositum eller lignende, individuel boligstøtte, eventuelt lejetab og
garantier for lejerens forpligtelser ved fraflytning af boligen. Staten
refunderer efter forslaget 100 pct. af kommunernes udgifter til lejetab og
istandsættelsesgarantier ved udlejning til flygtninge. Dette svarer til
de gældende regler om anvisning på det almene område.
Staten stiller desuden efter forslaget henholdsvis 100 pct. og 50 pct. af de
udlånsmidler, der er fornødne til lån til flygtninge, og
2/3 af de udlånsmidler, der er fornødne til pligtmæssige
lån til andre end flygtninge, til kommunernes rådighed. Dette
svarer til de gældende regler om beboerindskudslån på det
almene område.
Der skønnes ikke at ske nogen
nævneværdig ændring i det samlede antal anviste boliger.
Der vil derfor heller ikke ske nogen nævneværdig ændring af
størrelsen af de nævnte udgifter.
Der er lagt vægt på at udforme ordningen
så enkelt som muligt, således at den administrative belastning af
de involverede parter bliver den mindst mulige.
Administrationen af kvoteordningen vil medføre en
beskeden administrativ merbelastning for Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Da det forudsættes, at ordningen ikke vil
medføre en forøgelse af det samlede antal anvisninger, vil der
ikke blive nogen nævneværdige administrative konsekvenser for
kommunerne.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser
Baseret på en ekspertvurdering vurderes forslaget
ikke at have generelle økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet, da der er tale om en frivillig ordning. Denne metode er
anvendt, fordi metoden er mest hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et
lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Samlet vurdering af konsekvenserne
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Beskeden administrativ merbelastning af Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen nævneværdige
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-aspekter
Høring
Lovforslag nr. L 44 fra Folketingsåret 2001-02, 1.
samling, som nærværende lovforslag er en genfremsættelse
af, blev sendt i høring hos Administratorforeningen, Advokatsamfundet,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Bosam, Byggesocietetet, Danmarks
Lejerforeninger, Den Danske Dommerforening, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),
InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
(Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Statsministeriet og Økonomiministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og
erhvervsministeren kan give tilsagn om andel i en årlig
investeringsramme på 1 mia. kr. i årene 2002-2004 til
pensionsinstitutters nybyggeri af boliger, som er fritaget for beskatning
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Forslaget indebærer, at det
enkelte pensionsinstitut indsender ansøgning til Økonomi- og
Erhvervsministeriet om andel i investeringsrammen. Betingelserne for at
opnå skattefritagelse fremgår af pensionsafkastbeskatningsloven,
jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven. Betingelserne er
nærmere omtalt ovenfor.
Det foreslås derudover, at tilsagn om andel i
investeringsrammen ikke kan overdrages, og at det bortfalder, hvis de
omhandlede betingelser for skattefritagelsen ikke er opfyldt. Således
bortfalder den tildelte ramme, hvis pensionsinstituttet ikke får
byggetilladelse eller der med hensyn til byggeri omfattet af
småhusreglementet ikke sker anmeldelse i det pågældende
tilsagnsår.
I stk. 2 er der foreslået nærmere regler om
investeringsrammens fordeling. Udgangspunktet er, at fordelingen sker,
efterhånden som ansøgninger modtages i Økonomi- og
Erhvervsministeriet, således at reservation af rammen sker efter
tidspunktet for modtagelsen af ansøgninger.
Da der imidlertid vurderes at være en markant
større efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet
(Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i
Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter) og Århus Kommune,
foreslås det, at der forlods gives fortrinsret til byggerier i disse
områder med 50 pct. af investeringsrammen. Det foreslås
således, at ansøgninger vedrørende byggeri i de
nævnte områder forlods meddeles tilsagn med indtil 50 pct. af
rammen i perioden indtil 1. april. Inden for de 50 pct. fordeles rammen i
forhold til ansøgningens modtagelse. Den øvrige del af rammen
fordeles blandt alle andre ansøgninger efter tidspunktet for
ansøgningens modtagelse.
Fortrinsretten betyder, at indtil 1. april hvert år
reserveres 50 pct. af rammen til byggerier i hovedstadsområdet og
Århus Kommune. Omvendt er fortrinsretten ikke til hinder for, at
tilsagn til disse områder allerede inden 1. april udgør mere end
50 pct. af den totale ramme, hvis ansøgningerne fra de to
områder er modtaget før ansøgninger fra det øvrige
land.
Fortrinsretten sikrer, at mindst halvdelen af
investeringsrammen går til byggerier i hovedstadsområdet og
Århus Kommune, såfremt der inden 1. april indkommer
ansøgninger herom i tilstrækkeligt omfang. I det omfang der er
ansøgninger om mere end 50 pct. af årets ramme til byggerier i
de to nævnte områder, vil tildeling afhænge af tidspunktet
for ansøgningens modtagelse i forhold til andre
ansøgninger.
Fortrinsretten bevirker, at der højst kan meddeles
tilsagn til byggerier uden for de to nævnte områder med 50 pct.
af den årlige ramme før den 1. april, hvor det kan konstateres,
om den reserverede del af rammen er opbrugt. Efter denne dato meddeles der
tilsagn til de øvrige ansøgninger i den
rækkefølge, som disse ansøgninger er modtaget i, uanset
det pågældende byggeris geografiske placering.
Der foreslås oprettet en venteliste for
ansøgninger, som ligger ud over den årlige ramme.
Ansøgninger, som optages på venteliste, tildeles tilsagn, hvis
tidligere meddelte tilsagn bortfalder. Endvidere medtages ansøgninger
på ventelisten ved fordeling af næste års ramme
således, at sådanne ansøgninger tildeles rammeandel i
forhold til tidspunktet for ansøgningens modtagelse.
Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger, der
omfatter flest boliger, kommer først i betragtning i tilfælde
af, at ansøgninger modtages samme dag. Ved at lægge vægt
på antallet af boliger tilgodeses forslagets formål, ligesom der
opstilles et objektivt kriterium.
I stk. 4 er det foreslået, at den del af
investeringsrammen, som ikke måtte være anvendt ved årets
udgang, kan overføres til næste år inden for perioden.
Formålet med dette forslag er at sikre den bedst mulige udnyttelse af
de afsatte midler.
I stk. 5 er der foreslået en bemyndigelse for
økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere
regler om ordningens administration. Det er således hensigten, at der i
en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om
følgende:
Ansøgninger skal indsendes skriftligt på en
særskilt attesteret blanket ved anbefalet brev. Der vil således
ikke kunne ansøges elektronisk, idet forholdene omkring en digital
signatur endnu ikke er afklaret. Sker en sådan afklaring under
ordningens beståen, vil spørgsmålet blive taget op
på ny.
Investeringsrammen opgøres på grundlag af de
afgivne oplysninger om antal boliger og disses areal således, at
investeringsrammen beregnes som den maksimale investering, der ikke
overstiger loftet for anskaffelsessummen.
Et pensionsinstitut, som har modtaget meddelelse om
tilsagn, skal meddele Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis projektet
opgives, herunder hvis der ikke opnås byggetilladelse eller med hensyn
til byggeri omfattet af småhusreglementet ikke sker anmeldelse i det
pågældende tilsagnsår.
Der udarbejdes skemaer til brug ved ansøgning om
andel i investeringsrammen: et underskema pr. bygning og et samleskema
vedrørende det samlede projekt indeholdende oplysning om:
Pensionsinstituttets navn, SE-.nr., identifikation pr.
bygning og enhed (adresse, ejendomsnr., matr.nr.), samlet anskaffelsessum
(køb/værdi af grund, håndværkerudgifter,
omkostninger), antal boliger, samlet beboelsesareal såfremt der er
forskel på boligernes udstyr eller areal, skal anskaffelsessum pr.
bolig oplyses forventet påbegyndelsestidspunkt, forventet
ibrugtagningstidspunkt og erklæring på tro og love.
Tilsagnsmeddelelse om andel af rammen tilgår
bygherren med kopi til Skatteministeriet og beliggenhedskommunen.
Der skal efterfølgende ske fremsendelse af
byggetilladelse til Økonomi- og Erhvervsministeriet, således at
det kan konstateres, om tilsagnet udnyttes.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder forslaget om kommunal
anvisningsret til lejligheder i ejendomme, der er omfattet af
skattefritagelsesbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,
nr. 11, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor ejendommen er beliggende, kan bestemme, at ejendommens ejer
skal stille indtil hver 4. ledige bolig til rådighed for kommunen til
løsning af boligsociale opgaver. Der kan i forhold til kommunens behov
træffes beslutning om en lavere andel end hver 4. ledige bolig, f. eks.
anvisningsret til hver 10. ledige bolig.
Den personkreds, der henses til med hensyn til den
boligsociale anvisning, er den samme, som er omfattet af den kommunale
anvisning efter § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., hvilket betyder, at der normalt
skal være tale om akut bolignød for den
pågældende.
Det foreslås i stk. 2, at pligten til at stille
ledige lejligheder til rådighed efter stk. 1 gælder uanset
modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter. Der
tænkes på bestemmelser om, at lejlighederne er forbeholdt
medlemmer af pensionskassen og lignende. Det foreslås desuden, at
byfornyelseslovens bestemmelser i § 146, stk. 8, 9 og 11, og § 147 om
administration af den gældende ordning om kommunal anvisning i
forbindelse med byfornyelse finder tilsvarende anvendelse på den
foreslåede ordning.
Der er her tale om regler om opgørelsen af hver 4.
ledige lejlighed. F.eks. ses der bort fra lejligheder, der overdrages ved
bytning, jf. § 146, stk. 8, og regler om den nærmere afgrænsning
af udlejers pligt. En ejer kan ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter
de omhandlede regler, hvis der på grund af den anviste lejers eller
dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er
rimelig grund til at modsætte sig udlejningen, jf. § 146, stk.
11.
Ifølge byfornyelseslovens § 147 skal
kommunalbestyrelsens beslutning om kommunal anvisningsret bekendtgøres
i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af
kommunalbestyrelsen, og som skal være på mindst 3 måneder
fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal udlejeren anmelde de ledige
lejligheder med oplysning om beliggenhed, størrelse, indretning og
lejens størrelse. Anmeldelse skal være indgivet senest 2 uger
efter, at en opsigelse er sket, eller efter, at udlejeren på anden
måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig.
Endvidere følger det af § 147, at
kommunalbestyrelsen når som helst kan beslutte, at den kommunale
anvisningsret ikke længere skal gælde. En sådan beslutning
skal ligeledes bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på
den måde, der er sædvanlig i kommunen.
Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt,
skal kommunalbestyrelsen efter § 147, stk. 2, meddele udlejeren, om
lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Eventuelt lejetab
i forbindelse med anvisningen, det vil sige tab af leje fra det tidspunkt,
hvor lejligheden stilles til kommunens rådighed, og indtil udlejning
sker, afholdes af kommunalbestyrelsen.
En udlejer kan efter byfornyelseslovens § 147, stk. 3,
frit udleje en rettidigt anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen
ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise
lejligheden.
Kommunalbestyrelsen er efter byfornyelseslovens § 147,
stk. 4, berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende,
som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade
en lejer, hvis lejemål er indgået i strid med foranstående
bestemmelser, udsætte af lejligheden.
Kommunalbestyrelsen har ifølge den foreslåede
bestemmelse i stk. 2 endvidere pligt til at garantere for den anviste lejers
opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejer til at
istandsætte lejligheden ved fraflytning. Forslaget svarer således
til § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, idet kommunen har pligt til
at betale et eventuelt lejetab ved anvisningen samt garantere for lejerens
opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser til
istandsættelse.
Forslaget i stk. 3 indeholder en præcisering af, at
den foreslåede ordning med anvisningsret til indtil hver 4. ledige
lejlighed kun gælder for ejendomme omfattet af den foreslåede
skattefritagelse. Det er ikke afgørende, hvordan lejen
fastsættes.
Da der er tale om nybyggeri, vil lejen kunne
fastsættes frit efter aftale, jf. lejelovens § 53, stk. 3, og
boligreguleringslovens § 15 a, stk. 1. For sådanne lejeforhold
gælder, at det kan aftales, at lejen i lejeperioden skal reguleres
efter reglerne om trappeleje, det vil sige med bestemte beløb til
bestemte tidspunkter, eller efter udviklingen i nettoprisindekset.
I det foreslåede stk. 3 er det bestemt, at selv om
lejen for de boliger, som er omfattet af den foreslåede ordning med
skattefritagelse, fastsættes efter de ovenfor under de almindelige
bemærkninger nævnte regler i lejelovens kapitel VIII A,
henholdsvis boligreguleringslovens § 9, stk. 3 og 4, finder ordningen efter
lejelovens § 53 e og boligreguleringslovens § 63 a med anvisningsret til
indtil hver 10. ledige lejlighed ikke anvendelse på disse boliger.
Efter § 6 i lov om kommunal anvisningsret refunderer
staten kommunens udgifter til lejetab og istandsættelsesgarantier med
100 pct. ved udlejning til flygtninge, der anvises en bolig (jf. § 65 i lov
om individuel boligstøtte).
Det foreslås i stk. 4, at de nævnte regler
finder tilsvarende anvendelse ved udlejning til flygtninge, der får
anvist en bolig efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 om
kommunal anvisningsret.
Efter kapitel 10 a (§§ 64 a - 64 d) i lov om individuel
boligstøtte har lejere, der får anvist en bolig som følge
af en aftale om anvisning efter lov om kommunal anvisningsret, mulighed for
at få lån/garanti for lån til betaling af depositum eller
lignende efter de samme regler, som gælder for beboerindskudslån
i det almene byggeri. Efter lovens § 64 d, stk. 3, stilles henholdsvis 100
pct. og 50 pct. af de udlånsmidler, der er fornødne til
lån til flygtninge, til kommunens rådighed af staten, 100 pct.,
hvis der er tale om pligtmæssige lån efter § 64 b, og 50 pct.,
hvis der er tale om frivillige lån efter § 64 c.
Ifølge § 75, stk. 3, 2. pkt., 2. led, i lov om
individuel boligstøtte stiller staten 2/3 til rådighed for
kommunerne af de udlånsmidler, som er fornødne til de
pligtmæssige lån efter lovens § 64 b til kommunalt anviste
lejligheder efter lov om kommunal anvisningsret, som ydes til andre end
flygtninge.
Det foreslås i stk. 4, at de nævnte regler
finder tilsvarende anvendelse på personer, herunder flygtninge, der
får anvist en bolig som følge af kommunal anvisningsret efter de
foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Integrationslovens § 15 tillægger
Udlændingestyrelsen mulighed for i samme omfang som en kommune at
anvise bolig til flygtninge, som efter integrationsloven visiteres til
kommunen.
Den foreslåede ændring af integrationsloven
medfører, at Udlændingestyrelsen tillægges den samme ret,
som kommunerne får, til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige
bolig i byggeri, der opføres med fritagelse for afkastbeskatning. Det
bemærkes, at Udlændingestyrelsens anvisningsret efter
integrationslovens § 15 kun vedrører konkret boligplacering og
ophører, når de pågældende flygtninge er
boligplaceret.
Til § 4
Da den foreslåede skattefritagelse i det samtidig
med dette lovforslag fremsatte forslag til ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven indebærer statsstøtte til
pensionsinstitutterne, skal sidstnævnte lovforslag notificeres over for
Europa-Kommissionen.
Loven kan ikke træde i kraft, før forholdet
til EU-retten er afklaret. Det foreslås derfor, at lovens
ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.
Til § 5
Det foreslås, at loven ikke skal være
gældende for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om en investeringsramme for
skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri.
(Lovforslag nr. L 16).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 15.
Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig
til de i stk. 1 nævnte flygtninge kan Udlændingestyrelsen
endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning
træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige almene familiebolig
eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til rådighed for
Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
1.
I § 15, stk. 2, indsættes som sidste
punktum: »Udlændingestyrelsen kan endvidere på vegne af
kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at
ejere af fast ejendom, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk.
3, nr. 11, i pensionsafkastbeskatningsloven, skal stille indtil hver 4.
ledige beboelseslejlighed til rådighed for Udlændingestyrelsen,
jf. § 2 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af
pensionsinstitutters boligbyggeri.«
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås,
i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftaler med udlejer
eller andelsboligforeningen. Beslutning efter stk. 2 kan træffes i det
omfang, boligorganisationen ikke allerede stiller ¼ af de ledige almene
familie- og ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen efter §
59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.
2.
I § 15, stk. 3, indsættes som sidste
punktum: »Det samme gælder, i det omfang ejere af fast ejendom, der
er omfattet af skattefritagelsen efter § 2, stk. 3, nr. 11, i
pensionsafkastbeskatningsloven, ikke allerede stiller indtil hver 4. ledige
beboelseslejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 2 i lov
om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters
boligbyggeri.«
§ 4
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af økonomi-
og erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters boligbyggeri) Retsinformation · 28. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 27. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters boligbyggeri Retsinformation · 11. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 24. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge fælles 4'ere samt midlertidige boliger for unge ved studiestart) Retsinformation · 17. maj 2002