Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters boligbyggeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af Jacob Buksti
(S), Morten Bødskov (S), Jens Peter Vernersen (S)
Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven
(Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters
boligbyggeri
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.
januar 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 2, stk. 3, nr. 10, ændres »§ 3 b
i realrenteafgiftsloven.« til: »§ 3 b i realrenteafgiftsloven,«.
2.
I § 2, stk. 3, indsættes som nr.
11:
»11) formueafkast omfattet af § 2 a.«
3.
Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a.
Formueafkast af nyopført fast ejendom, der
udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, er skattefrie,
når de under nr. 1-7 nævnte betingelser er opfyldt:
1. Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om en investeringsramme for skattefritagelse af
pensionsinstitutters boligbyggeri, og sørge for, at byggeriet holder
Læs alt
sig inden for den tildelte andel af rammen.
2. Indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til
rådighed til løsning af boligsociale opgaver efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. § 2 i lov om en
investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters
boligbyggeri.
3. Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet inden udgangen af det år, hvori der ansøges om andel i
den årlige investeringsramme.
4. Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal
foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.
5. Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige
14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.
6. Der må i 10 år fra tidspunktet for
ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves
lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet
af skattefritagelsen.
7. Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller
senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller
lignende.
Stk. 2.
Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på
tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,
gælder skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori der
opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for skattefrihed
på et senere tidspunkt med at være opfyldt, ophører
skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne
ophører med at være opfyldt.«
§ 2
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes efter aftale mellem
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Loven har virkning
fra og med indkomståret 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget er en genfremsættelse af det af den
tidligere skatteminister, Frode Sørensen, den 24. oktober 2001
fremsatte lovforslag nr. L 60. L 60 bortfaldt ved valget.
Lovforslagets formål
er at indføre en
ordning med fritagelse for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes
(pensionsinstitutters) formueafkast af visse boliginvesteringer.
Formålet med skattefritagelsen er at stimulere opførelsen af
pensionskassebyggeri af boliger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
det samtidig af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre fremsatte forslag
til lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters
boligbyggeri (lovforslag nr. L 16). Med disse forslag opnås en
tilvækst af boliger til den private udlejningssektor.
Den tidligere regering fremlagde i maj 2001 en
»boligpakke« under overskriften »Flere boliger og øget mobilitet«.
Boligpakken indeholder en række initiativer, som den tidligere regering
påtænkte at iværksætte for at tilvejebringe et
større og mere varieret udbud af boliger. De to lovforslag
udmønter et af disse initiativer for at styrke indsatsen på
bolig- og byggeområdet.
Forslagene skal ses i sammenhæng med de initiativer,
som den tidligere regering i øvrigt har taget til fremme af byggeriet
også af det private udlejningsbyggeri. Her tænkes især
på initiativerne til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i
byggeriet, hvor den tidligere regering indledte et tæt samarbejde med
byggeriets parter for at sikre en effektivisering af byggeriet, som bl.a.
ville gøre byggeriet af private lejeboliger bedre og billigere og
dermed give flere boliger.
Samtidig er det formålet med lovforslagene at fremme
opførelsen af lejeboliger i den private udlejningssektor, som kan
bebos af mennesker med almindelige indkomster.
Huslejen skal ligge i en størrelsesorden, som
gør det muligt for husstande med almindelige indkomster at flytte ind.
Udbuddet af disse nyopførte boliger forventes især at ville
tiltrække yngre børnefamilier og vil dermed medvirke til at
øge mobiliteten på boligmarkedet.
Endelig er det formålet at forbedre kommunernes
muligheder for at løse boligsociale opgaver ved at give kommunerne
anvisningsret til en del af de nye boliger. Samtidig inddrages forskellige
boligtyper i løsningen af de boligsociale opgaver.
For at opnå de anførte mål
foreslås det for det første at forbedre rentabiliteten af
lejeboliger gennem en ordning med varig fritagelse for den gældende
beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven på 15 pct. af
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes
(pensionsinstitutters) formueafkast af boliginvesteringer, for så vidt
angår formueafkast af boliger, der opføres i en 3-årig
periode (2002-2004) inden for en årlig investeringsramme på 1
mia. kr. Med dette investeringsrammesystem sikres det, at aktiviteten inden
for byggesektoren ikke øges til et uhensigtsmæssigt niveau.
For det andet foreslås det at fastsætte et
maksimum for anskaffelsessummen for boliger, som kan indgå i ordningen.
Loftet, som indsættes i pensionsafkastbeskatningsloven, udgør
for den enkelte bolig 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig. Loftet er
fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene
familieboliger i hovedstadsregionen. Dette loft for anskaffelsessummen ligger
typisk under det niveau, som pensionsinstitutterne i dag opfører
boligbyggeri til, og dermed sikres det, at skattefritagelsen ikke anvendes
til allerede planlagt mere luksusbetonet byggeri.
Endelig foreslås det, at kommunerne får ret
til at anvise lejere til hver 4. ledige bolig i byggeri, der opføres
med fritagelse for afkastbeskatning. Kommunerne får dermed bedre
muligheder for at løse boligsociale opgaver.
Reglerne om fordelingen af den for årene 2002-2004
fastsatte årlige investeringsramme på 1 mia. kr. og om
kommunernes anvisningsret gennemføres ved det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om en investeringsramme for skattefritagelse af
pensionsinstitutters boligbyggeri.
Lovforslagets indhold
Gældende regler
Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde
er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, der fra og
med indkomståret 2000 har afløst realrenteafgiftsloven.
Fra og med indkomståret 2001 beskattes
skattepligtigt formueafkast af fast ejendom ligesom formueafkast af aktier og
obligationer m.v. med 15 pct. Dette gælder også formueafkast af
fast ejendom, der ejes via et ejendomsdatterselskab, som ejes fuldt ud af
livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde, idet
sådanne ejendomsdatterselskaber i realiteten er fritaget for at betale
selskabsskat. Disse ejendomsdatterselskaber vil imidlertid ikke eje
ejendomme, som er omfattet af den foreslåede ordning, idet det er
pensionsinstituttet selv, som skal opføre og eje byggeriet, for at
være omfattet.
Formueafkast af fast ejendom er resultatet af dels
ejendommens drift, dels udviklingen i ejendommens handelsværdi.
For en række faste ejendomme gælder, at
formueafkastet ikke er omfattet af skattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven:
·
Fritagelsen for
pensionsafkastbeskatning gælder i første række fast
ejendom, der er erhvervet før den 12. marts 1986.
·
I perioden fra 1986
til 1998 gjaldt en ordning med afgiftsfritagelse af formueafkast af
investering i fast ejendom inden for en årlig kvote. Denne
afgiftsfritagelse omfattede investering i privat byfornyelse, i nybyggeri af
erhvervsejendomme, i nybyggeri i byfornyelsesområder og i forbedring af
ejendomme i byfornyelsesområder.
·
For at øge
aktiviteten i bygge- og anlægssektoren blev begrænsningerne for
de realrenteafgiftspligtiges adgang til at investere i afgiftsfrit byggeri
suspenderet for investeringer, der blev sat i gang i 1993 og 1994, og som
blev færdiggjort inden udgangen af 1997. Suspensionen af
begrænsningerne indebar, at afgiftsfritagelsen også omfattede
investering i nybyggeri af boligudlejningsejendomme uden for
byfornyelsesområder og nybyggeri af ejendomme, der skulle udlejes til
institutionsbrug.
Ordningen med afgiftsfritagelse inden for en årlig
kvote blev ophævet ved pinsepakken med virkning fra den 2. juni 1998
for at begrænse aktiviteten inden for byggesektoren.
Lovforslaget
Det foreslås
, at livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pensionsfonde (pensionsinstitutter) fritages for den
gældende beskatning på 15 pct. af formueafkast af
boliginvesteringer. Skattefritagelsen er først og fremmest betinget
af, at den skattepligtige har fået tilsagn fra Økonomi- og
Erhvervsministeriet om andel i den for årene 2002-2004 fastsatte
årlige investeringsramme på 1,0 mia. kr. til opførelse af
fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, og at
pensionsinstitutterne stiller indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
I øvrigt foreslås følgende betingelser
for skattefritagelsen:
·
Den skattepligtige
skal have opnået byggetilladelse til byggeriet inden udgangen af det
år, hvori der ansøges om andel i den årlige
investeringsramme.
·
Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet
skal foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.
·
Anskaffelsessummen for
den enkelte bolig må ikke overstige 14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr.
pr. bolig.
·
Der må i 10
år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen eller
færdigmeldingen ikke opkræves lejeforhøjelse for
forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet af skattefritagelsen.
·
Ejendommen må
ikke være opdelt i ejerlejligheder eller senere udvidet med
tilbygninger, etagepåbygninger eller lignende.
Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på
tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,
gælder skattefriheden efter forslaget fra og med det indkomstår,
hvori der opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for
skattefrihed på et senere tidspunkt med at være opfyldt,
ophører skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori
betingelserne ophører med at være opfyldt.
Skattefritagelsen indebærer statsstøtte til
pensionsinstitutterne, hvorfor forslaget skal notificeres over for
Europa-Kommissionen. Notifikationsproceduren kan gøre en udskudt
ikrafttræden af ordningen påkrævet.
Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Skattefritagelsen skønnes at medføre, at
pensionsinstitutterne ved opførelse af nyt boligbyggeri vil kunne
opnå et afkast, der ligger i størrelsesordenen 1 procentpoint
over det afkast, institutterne vil kunne opnå ved
obligationsinvesteringer.
Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at
skønne over den faktiske udnyttelse af den foreslåede ordning
med pensionsafkastskattefrie investeringsrammer til boligbyggeri.
Ved fuld udnyttelse af den foreslåede
investeringsramme vil der kunne opføres 700-800 boliger årligt i
den 3-årige periode. En del af dette byggeri vil fortrænge
allerede påtænkt byggeri. Lovforslaget vurderes med nogen
usikkerhed at medføre en nettotilvækst i pensionsinstitutternes
boligbyggeri på 540 boliger i hvert af de tre år.
Det skønnes, at dette byggeri vil medføre en
merbeskæftigelse på omkring 250 personer i 2002 og omkring 450
personer i hvert af de følgende tre år.
Den kommunale anvisning vil medføre en
forøgelse af det antal boliger, som kommunerne potentielt kan anvende
til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Forslaget
giver således mulighed for at inddrage en større del af byernes
bygningsmasse i løsningen af den boligsociale opgave. Hermed
øges mulighederne for at sprede opgaverne mellem forskellige
byområder i den enkelte kommune samt mellem ejerformerne på
boligmarkedet.
Der vil i forbindelse med anvisningen være
offentlige udgifter til lån/garanti for lån til betaling af
depositum eller lignende, individuel boligstøtte, eventuelt lejetab og
garantier for lejerens forpligtelser ved fraflytning af boligen. Der
skønnes ikke at ske nogen nævneværdig ændring i det
samlede antal anviste boliger. Der vil derfor heller ikke ske nogen
nævneværdig ændring af størrelsen af de nævnte
udgifter.
Ved fuld udnyttelse af et års investeringsramme
på 1 mia. kr. skønnes ordningen at medføre et
årligt provenutab på ca. 10 mio. kr. regnet fra det tidspunkt,
hvor de pensionsafkastskattepligtige har disponeret midlerne til byggeriet
fuldt ud.
Ved fuld udnyttelse af ordningen skønnes forslaget
således at give et provenutab på ca. 10 mio. kr. det
første år, ca. 20 mio. kr. det næste år og ca. 30
mio. kr. årligt i de efterfølgende år, hvor ordningen
omfatter 3 års investeringer.
Forudsættes endvidere en jævnt voksende
disponering af midler til ordningen fra midten af 2002 skønnes
indkomstårsvirkningen såvel som finansårsvirkningen i 2002
at blive yderst beskeden, ca. 1 mio. kr. i 2002, voksende til ca. 10 mio. kr.
i 2003, ca. 20 mio. kr. i 2004 og ca. 30 mio. kr. i de efterfølgende
år målt i 2001 priser.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Der er lagt vægt på at udforme ordningen
så enkelt som muligt, således at den administrative belastning af
de involverede parter bliver den mindst mulige.
Gennemførelse af forslaget skønnes ikke at
have nævneværdige administrative konsekvenser for Told og
Skat.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Da der er tale om en frivillig ordning, har forslaget
ingen generelle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Skattefritagelsen vil medføre økonomiske
fordele for de pensionsinstitutter, der benytter sig af ordningen. Da der er
tale om boliger, som institutterne ikke finder det rentabelt at opføre
med skattepligt, vurderes disse fordele dog at være beskedne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Da der er tale om en frivillig ordning, har forslaget
ingen generelle administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Efter forslaget fritages livsforsikringsselskabers,
pensionskassers og pensionsfondes (pensionsinstitutters) formueafkast af
visse boliginvesteringer for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven
for derved at forbedre rentabiliteten ved opførelse af
lejeboliger.
Den foreslåede skattefritagelse indebærer
statsstøtte til pensionsinstitutterne, hvorfor forslaget skal
notificeres over for Europa-Kommissionen.
Høring
Lovforslaget har som en del af det tidligere By- og
Boligministeriums forslag til lov om ændring af lov om kommunal
anvisningsret og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven) (Kommunal anvisningsret og skattefritagelse
for afkast af pensionskassebyggeri) været til høring hos
Administratorforeningen, Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Bosam, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Den
Danske Dommerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervenes
Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet,
Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &
Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet),
InvesteringsForeningsRådet, Jydske Grundejerforeninger,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
(Skatteforvaltningen), Lejernes Landsorganisation, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Statsministeriet og Økonomiministeriet.
Der er indkommet bemærkninger af relevans for dette
lovforslag fra Advokatrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Jydske
Grundejerforeninger og Københavns Kommune
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til høringssvar
Advokatrådet
Advokatrådet påpeger en uklarhed/modstrid i
formuleringen af lovteksten og bemærkningerne for så vidt
angår bestemmelsen om, at der i 10 år fra tidspunktet for
ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke må
opkræves lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom,
som er omfattet af skattefritagelsen.
Lovtekst og bemærkninger er søgt klargjort
på det omhandlede punkt.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR foreslår, at det tydeliggøres, at
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter er omfattet af
skattefritagelsen bortset fra udgifter til tilbygninger,
etagepåbygninger og lign.
Begrundelsen for at udelukke, at der i de første 10
år efter ejendommens opførelse kan opkræves
forbedringslejeforhøjelse er, at det dermed sikres, at de
opførte ejendomme ikke efterfølgende »færdiggøres«
ved hjælp af forbedringer, som bevirker, at den reelle anskaffelsessum
forhøjes. Dette fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til
lovforslaget.
Ligeledes foreslår foreningen, at der gives mulighed
for at dispensere fra mere eller mindre utilsigtede overskridelser af loftet
for anskaffelsessummen.
Forslaget strider imod intentionen med den foreslåede
ordning, som er at opføre boliger til husstande med almindelige
indkomster. Grænsen for anskaffelsessummen er i overensstemmelse hermed
fastsat som en absolut grænse.
Endvidere vurderes det at være uhensigtsmæssigt
at indføre en dispensationsadgang vedrørende overskridelser af
loftet for anskaffelsessummen, idet det vil indebære, at der
fastsættes et nærmere regelsæt for meddelelse af
sådanne dispensationer, samtidig med at det vil belaste ordningens
administration, hvis der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt
ansøgning om dispensation.
Det bør som foreslået overlades til det enkelte
pensionsinstitut at sikre, at der ikke sker overskridelser af loftet for
anskaffelsessummen.
Endelig foreslås det, at efterfølgende bortfald
af skattefrihed sker fra det tidspunkt, hvor ændringen, som
udløser bortfald, indtræder, og ikke fra og med det
pågældende indkomstår.
For så vidt angår tidspunktet for ophør af
skattefritagelsen i tilfælde, hvor vilkårene efterfølgende
ikke overholdes, er det administrativt det enkleste at fastsætte dette
til det pågældende indkomstår. Dette svarer til det
foreslåede vedrørende skattefritagelsens indtræden, som
efter forslaget sker fra og med det indkomstår, hvori der er
opnået byggetilladelse.
Forsikring &
Pension
F&P påpeger, at forslaget ikke vil medføre
en forøgelse af afkastet efter skat, som i tilstrækkeligt omfang
vil gøre boliginvesteringer attraktive. Baggrunden herfor er, at man
finder, at det vil være vanskeligt at opnå en husleje, der
væsentligt adskiller sig fra det niveau, som gælder for almene
boliger, for boliger, der opføres inden for de i udkastet fastsatte
anskaffelsessummer.
Det bemærkes, at huslejen for de boliger, som
opføres efter den foreslåede ordning, i henhold til
gældende regler kan aftales frit som markedsleje. Det bør derfor
være muligt at opnå en husleje, som modsvarer boligens kvalitet
også selv om denne er begrænset af et maksimum for
anskaffelsessummen.
Jydske Grundejerforeninger
Jydske Grundejerforeninger bemærker, at der ikke
nærmere er begrundet, hvorfor ordningen med skattefritagelse kun
foreslås indført for pensionskasser. Foreningen finder, at
forslaget bidrager til yderligere skævvridning af boligmarkedet til
skade for det private byggeri, og henstiller på denne baggrund, at der
redegøres nærmere for virkningerne for det samlede
boligmarked.
Baggrunden for, at skattefritagelsen foreslås
indført for pensionskassebyggeri, er især, at ordningen
indføres med karakter af en 3-årig forsøgsordning af
begrænset økonomisk omfang.
Endvidere foreslår foreningen, at betingelsen om, at
der ikke kan opkræves forbedringsforhøjelser i de første
10 år efter byggeriets opførelse, ændres således, at
der gives mulighed for gennemførelse af forbedringer, som lejerne har
tiltrådt, bl.a. af hensyn til ønsket om at kunne tilpasse
byggeriers indretninger til den teknologiske udvikling.
Forslaget om at åbne for gennemførelse af
forbedringer, som lejerne har tiltrådt, vil medvirke til at komplicere
ordningen, idet det forudsætter, at der fastsættes en række
formelle regler for en ordning, der undtager forbedringer, som er aftalt med
lejerne. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at overlade det til
lejerne selv at forestå de forbedringer, som lejerne måtte
ønske, inden for de regler, som gælder for lejeres
råderet.
Københavns
Kommune
Københavns Kommune er indforstået med, at
ordningen indføres som en tidsbegrænset ordning, men finder, at
ordningen bør forlænges betydeligt for at få
tilstrækkelig virkning. Ligeledes peger kommunen på, at
investeringsrammen er for lille, idet antallet af boliger, som vil kunne
opføres efter ordningen, ikke vil kunne dække
behovet.
Baggrunden for den foreslåede tidsbegrænsning
samt størrelsen af investeringsrammen er det element af
forsøgsordning, der ligger i forslaget. Det fremgår af
ordningen, at der efterfølgende skal foretages en vurdering af
ordningens resultater, herunder af det fremtidige perspektiv.
Endvidere foreslår kommunen, at loftet for
anskaffelsessummen forhøjes til 16.000 kr. pr. m² og 1.760.000 kr. pr.
bolig.
Det foreslåede loft for anskaffelsessummen er fastsat
med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene
familieboliger i hovedstadsregionen.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Indkomstårsvirkning:
Ingen
Finansårsvirkning:
Ingen
Indkomstårsvirkning:
Merudgifter for staten på 1 mio. kr. i 2002, 10 mio. kr. i 2003, 20
mio. kr. i 2004 og 30 mio. kr. årligt i de følgende
år.
Finansårsvirkning:
Merudgifter for staten på 1 mio. kr. i 2002, 10 mio. kr. i 2003, 20
mio. kr. i 2004 og 30 mio. kr. årligt i de følgende
år.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen nævneværdige
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen nævneværdige
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Efter forslaget fritages livsforsikringsselskabers,
pensionskassers og pensionsfondes (pensionsinstitutters) formueafkast af
visse boliginvesteringer for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven
for derved at forbedre rentabiliteten ved opførelse af
lejeboliger.
Den foreslåede skattefritagelse indebærer stastsstøtte
til pensionsinstitutterne, hvorfor ordningen skal notificeres over for
Europa-Kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede ændring under nr. 2.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at der i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, indsættes et nyt
nr. 11, og at der efter § 2 indsættes en ny § 2 a.
Ifølge det foreslåede nr. 11 skal formueafkast af
nyopført fast ejendom, der udelukkende indeholder boliger bestemt til
udlejning, ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningsloven, såfremt betingelserne i § 2
a er opfyldt.
Formueafkast af fast ejendom er dels overskud eller
underskud ved drift af ejendommen opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler bortset fra afskrivningsreglerne, dels indkomstårets
værdistigning eller -fald på ejendommen opgjort på grundlag
af ejendommens handelsværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 2 og 3.
Efter forslaget skal der være tale om
nybyggeri. Det vil sige, at ombygning eller forbedring af eksisterende
byggeri ikke falder ind under skattefritagelsesbestemmelsen.
Endvidere gælder efter den foreslåede
bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 7, at senere ændringer af
byggeriet såsom tilbygninger eller etagepåbygninger vil
indebære, at skattefritagelsen bortfalder.
Der skal være tale om en ejendom, der udelukkende
indeholder boliger. Det vil sige, at en ejendom, der indeholder andet end
boliger, f.eks. butikslokaler, kontorlokaler eller daginstitutioner, ikke er
omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen. Det er imidlertid ikke i strid med
dette krav, at byggeriet indeholder sædvanlige »udenomsrum«, der
indeholder faciliteter, som knytter sig til boligerne. Af sådanne rum
kan nævnes pulterrum, vaskekælder, cykelkælder og
beboerlokaler. Det bemærkes, at blandede lejemål, det vil sige
lejemål med både beboelse og erhverv, efter lejelovgivningen
anses som beboelse.
Ved at stille krav om at ejendommen udelukkende indeholder
boliger, undgås en opdeling af formueafkastet af en ejendom i en del,
der er omfattet af skattefritagelsen, og en del, der ikke er omfattet af
skattefritagelsen.
Der skal være tale om beboelsesejendomme, der ikke
er opdelt i ejerlejligheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2
a, stk. 1, nr. 7. Baggrunden herfor er, at det er hensigten med den
foreslåede ordning at øge udbuddet af lejeboliger.
Opdeles en ejendom i ejerlejligheder på et senere tidspunkt,
indebærer forslaget, at skattefritagelsen ophører. Fritagelsen
ophører fra og med det indkomstår, hvori opdeling i
ejerlejligheder sker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 2.
Efter forslaget er det en betingelse for
skattefritagelsen, at den skattepligtige har fået tilsagn om andel i
den for årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme
på 1,0 mia. kr. og sørger for, at byggeriet holder sig inden for
den tildelte andel af rammen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2
a, stk. 1, nr. 1. De nærmere regler om fordelingen af den
årlige investeringsramme fremgår af forslaget til lov om
en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters
boligbyggeri, hvortil henvises.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har fået
byggetilladelse til byggeriet i perioden fra den 1. januar 2002 til og med
den 31. december 2004, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 1, nr. 3. Ansøgning om andel i rammen kan ske, inden
byggetilladelse foreligger. For det enkelte byggeri skal byggetilladelse
være opnået inden udgangen af det år, hvori der
ansøges om andel i den årlige investeringsramme.
Det er desuden en betingelse for skattefritagelsen, at
ibrugtagningstilladelse til byggeriet eller færdigmelding af byggeriet
i de tilfælde, hvor der ikke kræves ibrugtagningstilladelse,
foreligger senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 4. Der
kræves ikke ibrugtagningstilladelse for byggeri omfattet af
småhusreglementet.
Det er endvidere en betingelse for skattefritagelsen, at
anskaffelsessummen for den enkelte bolig ikke overstiger 14.000 kr. pr. m² og
1.450.000 kr. pr. bolig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 1, nr. 5. I beløbet indgår både grund- og
byggeomkostninger. I tilfælde, hvor grunden allerede tilhører
pensionsinstituttet, medtages den aktuelle skattemæssige værdi af
grunden.
Efter forslaget er det endvidere en betingelse, at
indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til rådighed til
løsning af boligsociale opgaver efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 2.
De nærmere regler herom er fastsat i § 2 i forslaget til lov om en
investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri,
hvortil henvises.
Kravet om, at det skal være den skattepligtige, der
har opført byggeriet, indebærer, at byggeriet ikke er omfattet
af skattefritagelsen, såfremt det sælges i byggeperioden, og at
skattefritagelsen ophører ved salg efter udløbet af
byggeperioden. Dette gælder også ved salg til et andet
pensionsinstitut. Overdragelse med succession efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 17 (fusion/fission) indebærer
ikke, at skattefritagelsen ophører, idet den fortsættende
institution indtræder i den overdragende institutions
skattemæssige stilling, jf. § 17, stk. 2.
Der er tale om en varig skattefritagelse. Er betingelserne
for skattefrihed opfyldt på tidspunktet for ibrugtagningstilladelse
eller færdigmelding, gælder skattefriheden fra det
indkomstår, hvori der er opnået byggetilladelse. Det betyder
bl.a., at der er skattefritagelse for lejeindtægterne, allerede
når den første bygning, hvis byggeriet består af flere
bygninger, tages i brug. Ligeledes vil der være tale om
skattefritagelse for stigninger i grundens værdi. Opfyldes imidlertid
kravet om ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding senest 5 år
efter, at der er givet byggetilladelse, ikke for den sidste bygnings
vedkommende, er betingelsen for skattefritagelse ikke opfyldt for byggeriet i
dets helhed.
Da der er tale om en ordning med skattefritagelse,
følger det, at underskud og tab i byggeperioden ikke kan
fradrages.
Som et led i ordningen foreslås, at der ikke kan
opkræves lejeforhøjelse for forbedringer i de første 10
år fra tidspunktet for ibrugtagningstilladelsen eller
færdigmeldingen, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 2 a,
stk. 1, nr. 6. Hensigten med dette forslag er at forhindre, at byggerier
opføres inden for det fastsatte loft for anskaffelsessummen på
14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig med henblik på, at der
efterfølgende gennemføres forbedringer af mere
luksuspræget karakter med deraf følgende lejeforhøjelser.
En sådan mulighed ville kunne medføre en forhøjelse af
huslejeniveauet, som ikke er acceptabel i forhold til ordningens udgangspunkt
om at sikre et rimeligt lejeniveau. Opkræves der i strid med
bestemmelsen lejeforhøjelse for udførte forbedringer, vil dette
medføre, at skattefritagelsen i sin helhed bortfalder for fremtiden,
og det pågældende byggeri vil dermed ikke længere
være under den foreslåede ordning.
Det følger af bestemmelsen, at det ikke er selve
gennemførelsen af forbedringsarbejderne, som medfører bortfald
af skattefritagelsen, men derimod den omstændighed, at der
opkræves en lejeforhøjelse for de udførte forbedringer.
Hvis der opkræves lejeforhøjelser for forbedringer, vil dette
umiddelbart kunne konstateres, idet sådanne forhøjelser vil
skulle varsles og opkræves efter reglerne herom i lejelovgivningen.
Skattefriheden gælder fra og med det
indkomstår, hvori der opnås byggetilladelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis det
inden ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen viser sig, at
betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, bortfalder skattefritagelsen
med virkning fra og med det indkomstår, hvori der er opnået
byggetilladelse. Dette indebærer, at det pågældende
pensionsinstitut skal efterbetale den skat, der skulle have været
betalt, og at pensionsinstituttet mister retten til skattefritagelse for
fremtiden.
Hvis betingelserne for skattefrihed på et senere
tidspunkt ophører med at være opfyldt, ophører
skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne
ophører med at være opfyldt, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 2 a, stk. 2, 2. pkt.
Virkningen af, at skattefritagelsen bortfalder, kan
sammenfattes således:
Opfylder byggeriet ikke de i bestemmelsen nævnte
betingelser på tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller
færdigmelding, vil der skulle ske efterbetaling af den skat, som
skulle være betalt. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
loftet for anskaffelsessummen ikke er overholdt, hvis den tildelte
investeringsramme er overskredet, hvis der ikke er opnået
byggetilladelse i det pågældende tilsagnsår, hvis ikke
færdigmelding er indgivet eller ibrugtagningstilladelse foreligger
inden 5 år efter, at byggetilladelsen er meddelt, hvis byggeriet er
opført som ejerlejligheder, hvis byggeriet indeholder andet end
beboelse, eller hvis byggeriet ikke er nybyggeri.
Indtræder der efter tidspunktet for
ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding ændringer, som
indebærer, at byggeriet efterfølgende ikke længere
opfylder betingelserne for skattefritagelse, ophører fritagelsen for
fremtiden fra og med det indkomstår, hvori ændringen
indtræder. Ændringer, som indebærer bortfald af
skattefritagelsen, er f.eks., hvis byggeriet efter opførelsen opdeles
i ejerlejligheder eller udvides med tilbygninger, etagepåbygninger
eller lignende, hvis der tilbygges lokaler til andet end beboelse, hvis
kommunens anvisningsret ikke opfyldes, hvis der opkræves
lejeforhøjelse som følge af forbedringer inden 10 år
efter ibrugtagning eller færdigmelding, hvis beboelse tages i brug til
erhvervsmæssige formål, eller hvis byggeriet sælges.
Kontrollen af, om betingelserne for skattefritagelsen er
opfyldt, sker som led i den almindelige skatteligning. Ordningen indeholder
således ingen særskilt efterfølgende kontrol med, om
betingelserne er og fortsat vedbliver med at være overholdt.
Til § 2
Den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
skattefritagelse indebærer statsstøtte til
pensionsinstitutterne, hvorfor forlaget skal notificeres over for
Europa-Kommissionen.
Loven kan ikke træde i kraft, før forholdet
til EU-retten er afklaret. Det foreslås derfor, at lovens
ikrafttrædelsestidspunkt skal fastsættes efter aftale mellem
skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren.
Efter forslaget skal loven have virkning fra og med
indkomståret 2002, således at skattefritagelsen for byggeri, som
får tilsagn i 2002, gælder for hele 2002.
Skriftlig fremsættelse
Jacob Buksti
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven. (Skattefritagelse for afkast af
pensionsinstitutters boligbyggeri).
(Lovforslag nr. L 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende regler
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.
januar 2001, foretages følgende ændringer:
§ 2,
stk. 1-2,
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
1)-9)
10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt
for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i
§ 3 b i realrenteafgiftsloven.
1.
I § 2, stk. 3, nr. 10, ændres »§ 3 b
i realrenteafgiftsloven.« til: »§ 3 b i realrenteafgiftsloven,«.
2.
I § 2, stk. 3, indsættes som nr.
11:
»11) formueafkast omfattet af § 2 a.«
Stk. 4
.
3.
Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Formueafkast af nyopført fast ejendom, der
udelukkende indeholder boliger bestemt til udlejning, er skattefrie,
når de under nr. 1-7 nævnte betingelser er opfyldt:
1. Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for
årene 2002-2004 fastsatte årlige investeringsramme på 1,0
mia. kr., jf. § 1 i lov om en investeringsramme for
opførelse af nybyggeri af lejerboliger, og sørge for, at
byggeriet holder sig inden for den tildelte andel af rammen.
2. Indtil hver 4. ledige bolig i ejendommen skal stilles til
rådighed til løsning af boligsociale opgaver efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, jf. § 2 i lov om en
investeringsramme for opførelse af nybyggeri af lejerboliger.
3. Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til
byggeriet inden udgangen af det år, hvori der ansøges om andel i
den årlige investeringsramme.
4. Ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding af byggeriet skal
foreligge senest 5 år efter, at der er givet byggetilladelse.
5. Anskaffelsessummen for den enkelte bolig må ikke overstige
14.000 kr. pr. m² og 1.450.000 kr. pr. bolig.
6. Der må i 10 år fra tidspunktet for
ibrugtagningstilladelsen eller færdigmeldingen ikke opkræves
lejeforhøjelse for forbedringer i den enkelte ejendom, som er omfattet
af skattefritagelsen.
7. Ejendommen må ikke være opdelt i ejerlejligheder eller
senere udvidet med tilbygninger, etagepåbygninger eller lignende.
Stk. 2.
Er betingelserne for skattefrihed opfyldt på
tidspunktet for ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding,
gælder skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori der
opnås byggetilladelse. Ophører betingelserne for skattefrihed
på et senere tidspunkt med at være opfyldt, ophører
skattefriheden fra og med det indkomstår, hvori betingelserne
ophører med at være opfyldt.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 24. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Skattefritagelse for afkast af pensionsinstitutters boligbyggeri) Retsinformation · 28. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (Fremme af privat udlejningsbyggeri) Retsinformation · 16. december 2002
- Forslag til Lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri Retsinformation · 12. december 2001
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 60 Retsinformation · 24. oktober 2001