Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

2000/1 LSF 71Lovforslag som fremsatSkatteministeriet1. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. november 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og

selskabsskatteloven

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000

og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af

formueafkast«.

2.

§ 2 affattes således:

»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,

pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i

§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former

for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog

§ 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt

i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt

i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen

udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem

Læs alt

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og

tillægges et beløb svarende til forskellen mellem

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt

i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og

anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder

omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er

nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,

der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt

afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens

§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8

dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst

eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved

afhændelse heraf.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af

kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på

grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige

værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen

(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer

som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved

en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til

indeståendet, skal denne forskel medregnes til

beskatningsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998,

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang

udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt

efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af

udbyttet,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af

indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede

tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den

12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en

anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller

udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig

aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af

ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.

2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt

byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og

færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt

for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i

§ 3 b i realrenteafgiftsloven.

Stk. 4.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke

medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er

skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode

på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet

skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier

eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov,

såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år

frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles

aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

3.

§ 3 ophæves.

4.

§ 4 ophæves.

5.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret,

til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1,

fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig

indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne

om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer

til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i

innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den

skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige

fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede

pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.

6.

I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres

»§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.

7.

Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.

8.

I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt.,

§ 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23,

stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27,

stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30,

nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

9.

§ 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om

skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning

på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved

afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,

stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.

10.

I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter

»andre fordringer«: », finansielle kontrakter«.

11.

§ 13, stk. 3, 8. og 9. pkt.

ophæves.

12.

§ 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

13.

§ 14, stk. 1, affattes således:

»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov

med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud

fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til

indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.

selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem

på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden

side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved

beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår

negativt skattepligtigt formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er

skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af

det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede

formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder

reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,

der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

14.

§ 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

15.

I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2,

ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.

16.

§ 14, stk. 4, der bliver stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke

medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.

17.

§ 16, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse

kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én gang.«.

18.

§ 18 affattes således:

»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats,

der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i

skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal

ske i det tidligst mulige indkomstår.«.

19.

§ 19 affattes således:

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i

ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede

indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres

som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter

fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2.

For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis

skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt

en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte

skat.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab

på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det

pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til

skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for

efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i

medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne

paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige

del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det

overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i

selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med

det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke

rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ

skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt

beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder negativt

beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra

tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af

det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det

samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter

stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og

fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver

tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som

er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for

pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds

(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der

kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb

end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan

henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i

de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen

ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne

fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde

været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt

puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets

skat for den pågældende udenlandske skat.«.

20.

§ 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan

pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.

21.

I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3,

nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.

22.

I § 30, nr. 3, udgår »henholdsvis efter

kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.

23.

§ 30, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

24.

I § 30 indsættes efter nr. 7, der

bliver nr. 6:

»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved

indbetaling af skat efter § 23,«.

25.

§ 35, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

1) For indkomståret 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges

medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,

nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres

til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3,

anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer,

jf. § 2, stk. 1, nr. 3.«.

26.

I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres

»§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.

27.

§§ 37, 38 og 39 ophæves.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 8 ændres to steder »efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller

§ 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 5,«.

2.

§ 41, stk. 18, 2. pkt., affattes

således:

»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i

pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35,

stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på

saldoen.«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 3, stk. 1, indsættes som nr.

18:

»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af

kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.

2.

I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr.

8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og

stk. 3, nr. 3,«.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2001, jf. dog stk. 2 og stk. 6-8.

Stk. 2.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der som

følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af

pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, for

indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved

udgangen af indkomståret 2000.

Stk. 3.

Aktier i et datterselskab, der som følge af

bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af

pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen

for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet til

handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2001.

Stk. 4.

Tab på en kontrakt, der efter de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil

gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af

indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 5.

Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i

realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat efter de hidtil

gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 og 3, der

henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan

fremføres til fradrag i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven for

indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Indeksobligationer som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den

skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for

indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for

anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien

den 1. september 2000. Indeksobligationer som nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den

skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den 1. september 2000 til

og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for

indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for

anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske

anskaffelssessum. Gevinst eller tab ved afståelse af indeksobligationer

som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr.

1, i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af

indkomståret 2000, medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001 efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i

pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 1, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 25, finder pensionsafkastbeskatningslovens

§ 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum anvendes

handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis en senere faktisk

anskaffelsessum.

Stk. 7.

§ 2, nr. 2, har virkning fra og med

indkomståret 2000.

Stk. 8.

§ 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar

2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i en pakke af lovforslag, der skal

ses under ét. Pakken indeholder en række initiativer til en mere

neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering

af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og

en styrkelse af aktiemarkedet. Pakken består ud over

nærværende lovforslag af to lovforslag, der samtidig hermed er

fremsat af økonomiministeren: Forslag til lov om ændring af lov

om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af

arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber) og forslag til lov om

Innovationsforeninger.

Med Pinsepakken, der blev gennemført i juni 1998,

blev der taget et vigtigt skridt i retning af en mere ensartet beskatning af

forskellige former for afkast (rente, udbytte, over- eller underskud, gevinst

eller tab) af pensionsopsparing. Den variable realrenteafgiftssats blev

erstattet af en fast sats på 26 pct. af afkast af obligationer og fast

ejendom m.v. For hidtil skattefrit afkast af aktier m.v., blev indført

en lav sats på 5 pct. Samtidig fik pensionsinstitutterne forbedrede

muligheder for at placere pensionsformuen i aktier. Med mere ensartede satser

og lempede placeringsregler mindskedes forvridningerne i placeringen af

pensionsmidler.

Regeringen foreslår på provenuneutral

basis at fuldføre den omlægning, der blev påbegyndt med

Pinsepakken. Den fortsatte internationalisering og internationale

prisdannelse på aktier, obligationer og andre aktiver ændrer

afgørende grundlaget for forskelle i beskatningen. Regeringen

foreslår derfor, at den lave skattesats på afkast af

aktier m.v. hæves. Til gengæld foreslås det, at

skattesatsen på andet afkast sænkes. Dermed vil fremtidigt afkast

af pensionsopsparing blive beskattet med en ensartet sats på 15

pct. For det andet foreslås det (jf. det af

økonomiministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om

sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af

forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber)) at gøre aktieloftet fleksibelt,

således at det for fremtiden vil være det enkelte instituts

soliditet, som afgør, hvor stor en andel af formuen, der kan placeres

i aktier.

Omlægningen vil samtidig neutralisere

rentegarantiproblemet. Finanstilsynet vil desuden ajourføre

beregningen af den såkaldte opgørelsesrente. Regeringen vil

fremsætte lovforslag for at undgå uønsket omfordeling

inden for det enkelte pensionsselskab (jf. det af økonomiministeren

samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af

arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber))

Den omlægning af pensionsafkastbeskatningen der

foreslås, er således en udmøntning af det tilsagn,

regeringen gav i bemærkningerne til lovforslaget fra Pinsepakken, hvor

man udskiftede realrenteafgiften med den nuværende

pensionsafkastbeskatning (L97).

Omlægningen indebærer:

·

at

pensionsinstitutternes afkast af forskellige former for aktiver beskattes

ens, og at pensionsafkastbeskatningen ikke påvirker valget af

formuesammensætning;

·

at man kan

overgå fra et fast loft for placeringer i aktier ( der har modvirket

forvridninger i institutternes investeringsbeslutninger eller

skattearbitrage) til et fleksibelt aktieloft;

·

at forskellige

pensionsinstitutter - og dermed deres pensionsopsparere - også

afkastbeskattes ens, fremfor at institutter med lav soliditet (og derfor

behov for at have en stor andel af formuen i »guldrandede« obligationer)

effektivt beskattes hårdere end institutter med god soliditet og

høj aktieandel;

·

at

rentegarantiproblemet lettes afgørende. Pensionsinstitutter, der er

tættest på at have vanskeligheder med at leve op til deres

rentegarantier, og som har en meget stor andel af deres kapital placeret i

obligationer, vil få styrket soliditet;

·

en betydelig

forenkling af lovgivningen om beskatning af pensionsafkast, fordi der

beskattes med en ensartet sats. Det vil indebære administrative

lettelser hos såvel institutter som myndigheder;

·

at der ikke

længere er behov for skattemæssige værnsregler, der kan

begrænse anvendelsen af finansielle instrumenter;

·

konsekvent

lagerbeskatning. Dermed forhindres indlåsningseffekter;

·

at hidtil

skattefritagne aktiver, herunder indeksobligationer fra før 1999,

fortsat er skattefrie. For at bidrage til bedre konsolidering indføres

der dog rent teknisk fradrag for tab og beskatning af gevinst på hidtil

skattefritagne indeksobligationer. Ordningen udformes således, at der

ikke skabes indlåsningseffekter og således, at

pensionsinstitutter med mange indeksobligationer i stedet for nominelle

obligationer får forholdsmæssigt større lettelse ved

omlægningen end pensionsinstitutter med få

indeksobligationer;

·

en skattemæssig

ligestilling mellem pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede

pensionsinstitutter i selskabsform, hvor ejerne ikke kan hæve udbytte,

ved at selskaberne fritages for selskabsskat. Dermed får begge typer af

ordninger samme muligheder for at opbygge kapital til overholdelse af

solvenskrav;

·

at der indføres

fradrag for formueforvaltningsomkostninger i pensionsafkastbeskatningsloven.

Formueforvaltningsomkostningerne er generelt ganske beskedne - dog med

undtagelse af investering i små virksomheder, som kræver

betydelig ekspertise med hensyn til at udvælge og overvåge.

Fradraget vil derfor styrke incitamentet til aktive investeringer i små

selskaber;

·

at der samtidig

indføres et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af

indkomstårene 2001-2005 svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for

medlemsbeviser i innovationsforeninger, (jf. det af økonomiministeren

samtidig hermed fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger). Der

gives ekstraordinære fradrag for op til 1 pct. af den skattepligtiges

pensionsformue. Fradraget vil modsvare den særlige risikopræmie,

der må forventes at være ved at investere i

innovationsforeninger, så længe disse er nye og endnu ikke har

bevist deres dygtighed.

Samtidig gennemføres en række øvrige

initiativer til at styrke aktiemarkedet. Initiativerne vil især have

fokus på den del af aktiemarkedet, hvor prisdannelsen i begrænset

grad er internationalt bestemt. Pensionsbranchen får bedre muligheder,

herunder skattemæssigt, for at forvalte deres investeringer i små

og mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem

såkaldte fåmandsforeninger. Mere fleksible regler for

pensionsinstitutternes investeringer i aktier vil øge de

velkonsoliderede institutters muligheder for at investere i aktier. Reglerne

for at investere pensionsmidler i noterede og unoterede aktier vil blive mere

ens.

Omlægning indebærer, at afkast i

pensionssektoren, som efter Pinsepakken var fritaget for beskatning, fortsat

er fritaget. Det sikres, at afkast af opsparing foretaget før

indførelse af realrenteafgiften i 1983 systematisk friholdes for

beskatning. Ordningen med tabsfradrag for indeksobligationer udstedt

før 1999 indebærer dog, at der rent teknisk indføres

beskatning af tab- og gevinster på sådanne obligationer -

på en måde, så institutterne opnår en likviditets- og

rentegevinst. Derimod vil rente og indekstillæg uændret

være skattefritaget.

2. Lovforslagets formål

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni

1998, blev gennemført som led i de ændringer i lovgivningen

på pensionsområdet, der blev gennemført i juni 1998

(Pinsepakken). Loven afløser fra og med indkomståret 2000

realrenteafgiftsloven. Med loven blev den variable realrenteafgift af afkast

af obligationer og fast ejendom m.v. afløst af en fast skat på

26 pct. Afgiften på 5 pct. af afkast af aktier m.v., der blev

indført ved Pinsepakken, blev videreført som en skat på 5

pct.

Formålet med dette lovforslag

er at

indføre én fælles skattesats ved beskatningen af alt

formueafkast, der i dag er omfattet af 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten.

Efter forslaget skal den fælles skattesats være på 15

pct.

Indførelsen af én fælles skattesats

indebærer, at der kan foretages væsentlige forenklinger af

pensionsafkastbeskatningsloven. Efter forslaget ophæves

·

reglerne om tvungen

sambeskatning mellem moder- og datterselskaber,

·

de specielle regler om

beskatning af formueafkast af lavt beskattede finansielle selskaber og

akkumulerende investeringsforeninger og

·

de specielle regler om

fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter.

Samtidig foretages en lang række

konsekvensændringer.

Formålet med lovforslaget er,

at hidtil

skattefritaget gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark før 1999 fortsat skal være skattefrit. For at

bidrage til bedre konsolidering indføres der rent teknisk skattepligt

og deraf følgende fradrag for tab og beskatning af gevinst på de

nævnte indeksobligationer. Dette skal ske med virkning fra og med

indkomståret 2001, men for at omfatte forventet kurstab i tilknytning

til lovforslagets offentliggørelse etableres en ordning med

handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Forslaget

indebærer, at indehaverne af de nævnte indeksobligationer kan

fradrage det kurstab, som forventes at opstå som følge af

omlægningen af beskatningen af obligationsafkast, ligesom fremtidige

kursværdiændringer frem til udtrækning vil være

skattepligtige. Kursværdiændringer frem til udtrækning i

forhold til handelsværdien den 1. september 2000 vil dog blive

reguleret i det indkomstår, hvori indeksobligationerne udtrækkes.

Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari kurs, gives der et

skattefradrag. Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs,

gives der et skattepligtigt tillæg.

Formålet med lovforslaget er

at

indføre et generelt fradrag for omkostninger til formueforvaltning.

Det vil sige, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, der med

de gældende regler i det væsentlige er en bruttobeskatning,

bliver en nettobeskatning. Samtidig foreslås et skematisk

ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005

på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i

innovationsforeninger. Der gives alene fradrag i det omfang,

anskaffelsessummen for medlemsbeviser ikke overstiger 1 pct. af den

skattepligtiges pensionsformue.

Formålet med lovforslaget er endvidere

systematisk at friholde opsparing foretaget før realrenteafgiftens

indførelse i 1983 for beskatning. Efter de gældende regler

beregnes overgangsfradraget af formueafkast af obligationer og fast ejendom

m.v., der beskattes med 26 pct., men ikke af formueafkast af aktier m.v., der

beskattes med 5 pct. Forslaget indebærer, at der beregnes

overgangsfradrag af hele det skattepligtige formueafkast, idet det ellers

alene til brug for beregningen af overgangsfradraget ville være

nødvendigt at opretholde de meget komplicerede regler om opdelingen

mellem på den ene side afkast af obligationer og fast ejendom m.v. og

på den anden side afkast af aktier m.v.

Formålet med lovforslaget er endeli

g at

undtage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber for

skattepligt. Med forslaget løses selskabernes problemer med at

afdække solvenskrav.

De foreslåede ændringer skal have virkning fra

og med indkomståret 2001.

3. Indførelse af én fælles skattesats

Efter de gældende regler skal der betales 26

pct.-skat af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, indeholder en

opregning af nogle typisk forekommende former for formueafkast, der er

skattepligtigt, herunder formueafkast af obligationer og fast ejendom.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,

indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.

En del af disse former for formueafkast, nemlig formueafkast af aktier m.v.,

skal ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beskattes med 5

pct. Andre former for formueafkast, herunder formueafkast af

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999, og

visse faste ejendomme, er skattefri.

Efter forslaget indføres der én fælles

skattesats på 15 pct. i stedet for skattesatserne på 26 pct. og 5

pct. Det foreslås i forbindelse hermed at nyaffatte § 2 og som

konsekvens heraf at ophæve kapitel 3, der alene indeholder

§ 8.

Efter nyaffatningen af § 2 skal der betales en skat

på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke udtrykkeligt er

undtaget. § 2, stk. 1, indeholder som hidtil en opregning af nogle

typisk forekommende former for formueafkast, herunder formueafkast af

obligationer m.v., aktier m.v. og fast ejendom. § 2, stk. 3,

indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for skatten på

15 pct., men er skattefri. Bortset fra gevinst og tab på

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999,

der efter forslaget skal være skattepligtigt, svarer det skattefri

afkast efter forslagets § 2, stk. 3, til det skattefri formueafkast

efter den gældende § 2, stk. 3.

Efter de gældende regler er gevinst og tab på

finansielle kontrakter omfattet af 26 pct.-skatten. Dog gælder der

begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab på aktiebaserede

finansielle kontrakter. Dette er begrundet i samspillet mellem (i dag) 26

pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering

af formueafkast herimellem. Når alt formueafkast beskattes med 15 pct.,

er der ikke behov for begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab

på aktiebaserede finansielle kontrakter, hvorfor bestemmelserne herom

foreslås ophævet.

Den gældende § 8 indeholder en bestemmelse om,

at formueafkast af aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige danske

livsforsikringsdatterselskaber, ikke skal medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. Denne bestemmelse foreslås

videreført i lidt ændret form.

Efter de gældende regler i § 3 beskattes

formueafkast af aktier i lavt beskattede finansielle selskaber og

investeringsbeviser i lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger

med 26 pct. i stedet for med 5 pct. Der er tale om en værnsregel, der

skal forhindre, at obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., konverteres

til aktieafkast, der beskattes med 5 pct. Efter realrenteafgiftslovens

regler, der med forslaget til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) foreslås

genindført, beskattes formueafkast af såkaldt rene

aktieafdelinger af lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger med 5

pct., medens formueafkast af obligationsbaserede akkumulerende

investeringsforeninger fortsat skal beskattes med 26 pct. Med

indførelsen af én skattesats, hvorefter såvel

obligationsafkast som aktieafkast skal beskattes med 15 pct., er der ikke

mere behov for specielle regler for beskatning af formueafkast af lavt

beskattede selskaber m.v. Det foreslås derfor, at disse regler

ophæves.

Kapitel 4, der alene indeholder § 9, indeholder

regler om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber,

pensionskasser og -fonde og deres datterselskaber. Reglerne tilsigter at

sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes

beskatningsgrundlag er det samme, uanset om aktiviteten foretages i selve

livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller

ejendomme placeres i datterselskaber.

Når alt formueafkast beskattes med 15 pct., hvad

enten der er tale om formueafkast af obligationer eller ejendomme, der ejes

direkte af f.eks. et livsforsikringsselskab, eller der er tale om aktier i et

datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme, må reglerne om

tvungen sambeskatning anses for overflødige. Kapitel 4, der indeholder

§ 9, foreslås derfor ophævet.

Ud over de nævnte ændringer indebærer

indførelsen af én fælles skattesats en lang række

konsekvensændringer af større eller mindre omfang.

4. Indførelse af teknisk skattepligt for gevinst og tab på

indeksobligationer

Efter de gældende regler er renteindtægt og

indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor

udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere

er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.

For indeksobligationerne gælder, at rente og

indekstillæg uændret vil være skattefritaget, hvorfor

afkastet ikke berøres. I det omfang indeksobligationer

prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominelle

obligationer, medfører skatteomlægningen imidlertid, at

kursdannelsen på indeksobligationer påvirkes negativt. Men selvom

der bliver et umiddelbart tab ved at realisere indeksbeholdningen til en

lavere kurs, kan salgsprovenuet placeres i nominalobligationer til et

højere efter-skat-afkast end før. Den måde,

indeksobligationerne er prisfastsat på, betyder, at de to effekter

modsvarer hinanden.

I forbindelse med indførelsen af én

fælles skattesats foreslås det rent teknisk at ophæve

skattefritagelsen af gevinster og tab på indeksobligationer udstedt

før 1999 med virkning fra og med indkomståret 2001, men med

handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Renter og

indekstillæg skal fortsat være skattefritaget. Indeksobligationer

udstedt i 1999 eller senere skal uændret være fuldt

skattepligtige.

Efter forslaget skal beskatningen ske ud fra

lagerprincippet. Ophævelsen af skattefritagelsen indebærer

således, at kurstab i forhold til indgangskursen pr. 1. september 2000

kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, medens

fremtidige kursændringer frem til indløsning skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

For at undgå utilsigtet beskatning af hidtil

forventede kursændringer, foretages en korrektion i det

indkomstår, hvori obligationerne udtrækkes, for forskellen mellem

indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs. Er handelsværdien

den 1. september 2000 under pari kurs, friholdes forskellen mellem

indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari for beskatning gennem et

skattefradrag i det indkomstår, hvor obligationen udtrækkes. Er

handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs beskattes

forskellen mellem indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs gennem et

skattepligtigt tillæg i det indkomstår, hvori obligationen

udtrækkes.

5. Indførelse af fradrag for omkostninger til

formueforvaltning

Efter de gældende regler er beskatningen efter

pensionsafkastbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil

sige, at der som hovedregel ikke er fradrag ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige

formueafkast. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast

ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for

opgørelse af skattepligtig indkomst, ligesom handelsomkostninger kan

medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved

opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for de

faktiske omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige, at beskatningen

efter pensionsafkastbeskatningsloven bliver en nettobeskatning.

Forslaget om nettobeskatning skal bl.a. ses som en

tilskyndelse til at investere i små og mellemstore virksomheder.

Investeringer i små og mellemstore virksomheder er ofte mere usikre end

investeringer i veletablerede børsnoterede selskaber. Det er typisk

forbundet med større omkostninger at udvælge og overvåge

de små og mellemstore virksomheder, der kan forventes at give et

tilfredsstillende afkast, og afkastkravet til de små og mellemstore

virksomheder bliver derfor også større. Forslaget skal modvirke,

at den foreslåede forhøjelse af beskatningen af aktieafkast

medfører færre/mindre investeringer i små og mellemstore

virksomheder som følge af et stigende afkastkrav før skat.

Dertil kommer, at nettobeskatning vil skabe neutralitet i

relation til pensionsinstitutternes udlicitering af formueplaceringsopgaver

til investeringsforeninger, hvor der gennem reglerne i ligningslovens

§ 16 C opnås fradrag for udgifter til formueforvaltning.

Endelig vil nettobeskatning skabe parallelitet i forhold

til selskabsbeskatningen for så vidt angår

formueadministration.

Efter forslaget indføres der endvidere et

skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene

2001-2005 på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i

innovationsforeninger. Fradraget gives alene i det omfang, anskaffelsessummen

for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger 1 pct. af den

skattepligtiges samlede pensionsformue. Det vil sige, at det årlige

fradrag ikke kan overstige 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den

skattepligtiges samlede pensionsformue.

Forslaget skal ses som endnu en tilskyndelse til

investering i små og mellemstore virksomheder.

Innovationsforeninger, jf. det samtidig hermed af

økonomiministeren fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger,

har til formål at investere i anparter og unoterede aktier i mindre og

mellemstore innovative selskaber. Det vil sige selskaber med en

selskabskapital på under 100 mio. kr. Risikoen ved disse investeringer

kræver mere professionel indsigt end investering i almindelige

børsnoterede selskaber. Innovationsforeninger henvender sig

hovedsageligt til professionelle investorer. Lovforslaget anviser en

minimumsgrænse for andelens pålydende på 1 mio. kr.

Innovationsforeninger er et nyt fænomen. Så

længe foreningerne er helt nye på markederne og ikke har bevist

deres dygtighed med hensyn til at håndtere de ganske risikofyldte og

kompetencekrævende investeringer, der er tale om, må det

forventes, at pensionsinstitutterne vil forlange en risikopræmie for at

indskyde kapital. Det foreslås derfor, at der i opstartsfasen

(indkomstårene 2001-2005) gives et ekstra fradrag for investeringer i

medlemsbeviser i innovationsforeninger.

6. Overgangsfradraget

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 7 er

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde ikke skattepligtige af den

del af formueafkastet, som kan henføres til

livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med

tillæg af en forholdsmæssig andel af

bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler,

der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af

indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt

bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en

forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden

på dette tidspunkt, bortset fra hensættelse vedrørende

livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes

med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de nævnte

hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med

tillæg af betalt acontoskat og fradrag af tilgodehavende endelig

skat.

For pengeinstitutordninger fritages så stor

en del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af

kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien

af indeståendet ved udgangen af indkomståret.

Med de gældende regler er beskatningsgrundlaget

efter §§ 2-6, henholdsvis §§ 2-5, beskatningsgrundlaget for 26

pct.-skatten.

Med den foreslåede ændring af § 2

vedrørende det skattepligtige formueafkast og indsættelsen af

§ 5 a vedrørende fradrag for omkostninger til

formueadministration m.v. vil beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6,

henholdsvis §§ 2-5 a, være hele beskatningsgrundlaget for skatten

på 15 pct.

Det vil sige, at ændringen vedrørende

overgangsfradraget, hvorefter der beregnes overgangsfradrag af hele det

skattepligtige formueafkast, ikke giver sig udtryk i nogen ændring i

§ 7, bortset fra en konsekvensrettelse i § 7, stk. 7, som

følge af indsættelsen af § 5 a.

7. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

Det foreslås, at arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber undtages fra skattepligt. I forslaget til lov

nr. 420 af 26. juni 1998 (L 81, folketingsåret 1997-98, 2. samling)

(Forsikringsselskabers fradrag) indgik oprindeligt et forslag om et

solvensfradrag, der af tekniske grunde udgik inden vedtagelsen.

Skatteministeren gav i den forbindelse tilsagn om at undersøge

mulighederne for en ordning med samme formål.

Med forslaget om at skattefritage arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber er der fundet en løsning, da selskaberne

nu får mulighed for at afdække solvenskrav med ubeskattede

midler. Skattefritagelsen medfører, at selskaberne sidestilles med

tværgående pensionskasser, der ligeledes er skattefritaget.

8. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslagets hovedelement er en omlægning af

beskatningen af afkast af pensionsopsparing til én skattesats på

15 pct. fra og med 2001. Denne fælles sats erstatter skattesatsen

på 26 pct. for obligations- og ejendomsafkast m.v. og skattesatsen

på 5 pct. for aktieafkast m.v.

I forbindelse med omlægningen neutraliseres

hidtidige forvridninger i placeringen af pensionsmidler. Sammen med de

øvrige elementer i pakken sikres fortsat gunstige vilkår for

pensionsopsparerne.

Det skønnes, at lovforslaget som helhed i det store

og hele er provenuneutralt, men indebærer nogle provenumæssige

forskydninger mellem de enkelte indkomstår.

Fælles sats

De benyttede forudsætninger for

provenuskønnene er vist i boks 1.

Bl.a. kan nævnes, at den samlede formue i

pensionssektoren anslås til 1.360 mia. kr. ultimo 1999 og

skønnes at vokse til ca. 1.500 mia. kr. ultimo 2000. Heraf

skønnes ca. 48 pct. at være obligationer og ca. 42 pct. at

være aktier m.v. Ca. 10 pct. er indeksobligationer.

Med hensyn til det fremtidige niveau for afkastet af de

skattepligtiges obligationsbeholdning m.v. skønnes dette til ca. 7

pct. p.a. Afkastet af investering i aktier skønnes at give et afkast

på ca. 9 pct. p.a. eller 2 pct.- point mere end den gennemsnitlige

forrentning af obligationsbeholdningen.

Indeksobligationer antages at blive udtrukket jævnt

over en længere periode og det udtrukne provenu genplaceret i

obligationer m.v. hhv. aktier m.v. i samme forhold, som disse indgår i

2000-porteføljen.

Der er endvidere taget hensyn til, at der ved Pinsepakken

blev givet adgang til, at pensionsselskaberne først gradvis skulle

overgå fra de hidtidige regnskabsprincipper til

værdiansættelse efter markedsværdiprincippet. Det sker i

løbet af årene 2001-2005.

Desuden har der i de senere år været en

tendens til at aktier udgør en stigende andel af pensionsformuen, og

denne tendens ventes at fortsætte. Forslaget forebygger fortsatte

udhulninger af provenuet i konsekvens af denne udvikling.

Skønnene er følsomme overfor valg af

aktivsammensætning, der lægges til grund. Det samme gælder

antagelsen om det fremtidige aktieafkast.

Dette kan illustreres ved, at det årlige afkast af

aktier de seneste fem år har svinget mellem ca. 3 pct. og ca. 37 pct.

for danske og udenlandske aktier under et. For de enkelte grupper af aktier

har udsvingene været større. Således var det

gennemsnitlige afkast af udenlandske aktier ca. 60 pct. i 1999 og ca.13 pct.

i 1998.

Med udgangspunkt i de nævnte skøn over

pensionssektorens samlede aktivsammensætning ultimo 2000 og

forudsætningerne om afkast af aktier og obligationer m.v.,

skønnes den foreslåede omlægning af skattesatserne

på 26 pct. og 5 pct. til en fælles sats på 15 pct. at

medføre et merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2001, og et

mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. årligt i perioden

2002-2005.

Provenuvirkningen i årene 2001 - 2005 skal ses

på baggrund af, at der i disse år beskattes nogle engangsgrundlag

i forbindelse med overgang til beskatning af obligationer m.v. efter

lagerprincippet, hvilket var en del af Pinsepakken i 1998. Disse

engangsgrundlag beskattes efter gældende regler med 26 pct. og bliver

dermed omfattet af skattenedsættelsen til 15 pct. Hvis der bortses fra

denne virkning, ville omlægningen indebære et årligt

merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. i denne periode. Reduktionen i det

årlige merprovenu af omlægningen kan således

henføres til afviklingen af overgangsfradraget.

I årene efter 2005 skønnes et årligt

merprovenu på ca. 0,2 mia. kr.

Skønnene er meget følsomme med hensyn til

det fremtidige afkast af aktieinvesteringer, der som nævnt kan svinge

meget.

Hvis det fremtidige aktieafkast således eksempelvis

bliver 10 pct. p.a. eller 1 pct. point højere end forudsat, vil

omlægningen resultere i en forøgelse af merprovenuet på

ca. 0,7 mia. kr. (2000-niveau) årligt i forhold til

videreførelse af de gældende regler - og omvendt ved 1 pct.

point mindre end forudsat.

Ligeledes vil en stigende aktieandel indebære et

merprovenu under forudsætning af, at aktier giver et højere

afkast end obligationer, hvilket samtidig indebærer, at der bliver et

større afkast til pensionsopsparerne.

Fradrag for omkostninger til formueforvaltning og fradrag for indskud i

innovationsforeninger

Forslaget om indførelse af fradrag for udgifter til

formueforvaltning skønnes at medføre et mindreprovenu i

størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt ved uændret

adfærd. Dette skal dog ses på den baggrund, at de skattepligtige

under gældende regler i et vist omfang vil kunne få et effektivt

omkostningsfradrag ved f.eks. at placere aktiver i investeringsforeninger

eller -selskaber, hvorefter de skattepligtige alene beskattes af et

nettoafkast, hvor disse udgifter er fradraget.

Forslaget om et særligt fradrag for indskud i

innovationsforeninger skønnes at medføre et provenutab på

ca. 0,1 mia. kr. årligt i hvert af årene 2001-2005 under

forudsætning af maksimal udnyttelse.

Indeksobligationer

Forslaget om indførelse af teknisk skattepligt for

kursgevinster og tab på hidtil skattefri indeksobligationer vil

medføre provenuforskydninger mellem de enkelte indkomstår. For

indkomståret 2001 skønnes der at blive tale om et mindreprovenu

i størrelsesordenen 1 mia. kr. Fra og med 2002 skønnes at

fremkomme et merprovenu på ca. 50 mill. kr. årligt i takt med, at

indeksobligationerne nærmer sig udløb.

Mindreprovenuet i 2001 skyldes, at indeksobligationer i

forbindelse med nedsættelsen af skattesatsen for obligationsafkast til

15 pct. vurderes at falde i kurs, således at der - efter særlige

regler for fastsættelse af indeksobligationernes anskaffelseskurs - kan

fradrages et kurstab i 2001. Dette kursfald anslås i

størrelsesordenen 5 pct. i gennemsnit.

De efterfølgende års kursstigninger i takt

med, at obligationerne nærmer sig udløb, resulterer i en periode

i et merprovenu, der samlet set omtrent modsvarer mindreprovenuet i 2001.

Samlet set er der således tale om en rentevirkning.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

Forslaget om at give visse livsforsikringsaktieselskaber

mulighed for at blive fritaget for selskabsbeskatning indebærer, at

selskaberne kan få en skattebesparelse.

Forslaget skal ses på baggrund af, at formålet

med selskabsbeskatning er at beskatte et afkast, der går til ejerne af

selskabet. Den kreds af livsforsikringsaktieselskaber, der vil blive omfattet

af forslaget har imidlertid ikke en ejerkreds, der modtager udbytter og andet

afkast, idet hele formueafkastet i selskaberne vil gå til de

forsikrede, svarende til det, der gælder for tværgående

pensionskasser. Ejerbeskatning, dvs. selskabsbeskatning, er i disse

tilfælde ikke rimelig.

Under selskabsbeskatning vil formueafkast, der ikke

hensættes til de forsikrede, men i stedet indgår i selskabets

overskudsdannelse, herunder f.eks. til solvensopbygning, blive

selskabsbeskattet. Dette formueafkast fradrages til gengæld i

pensionsafkastbeskatningsgrundlaget og bliver således ikke

pensionsafkastbeskattet.

Den foreslåede selskabsskattefritagelse

indebærer dermed, at beskatningen af formueafkast til solvensopbygning

mv. effektivt nedsættes fra 32 pct. til den foreslåede

fælles pensionsafkastsats på 15 pct. og dermed til et samlet

beskatningsniveau svarende til de tværgående pensionskasser.

Muligheden for selskabsskattefritagelse er reelt valgfri.

Den skal ses som et alternativ til den allerede gældende adgang til at

omdanne sig til tværgående pensionskasse, hvorved den samme

skattebesparelse vil kunne opnås.

Ved overgang til selskabsskattefrihed sker der - svarende

til hvad der gælder ved omdannelse til en tværgående

pensionskasse - ophørsbeskatning, dvs. opgørelse og beskatning

af allerede optjente og hidtil ubeskattede avancer, hvorved skattelettelsen

ved overgang til ren pensionsafkastbeskatning alene får virkning for

fremtidigt formueafkast. Ophørsbeskatningen vil dog ikke resultere i

skattebetaling i det omfang, at hidtil ubeskattede avancer mv. ved samme

lejlighed hensættes til de forsikrede.

Selskabernes situation i forbindelse med

ophørsbeskatningen skal vurderes i lyset af, at aktie- og

ejendomsavancer efter gældende regler effektivt beskattes efter

lagerprincippet, og at det samme - fra og med indkomståret 2002 - vil

være tilfældet for obligationer, således at det fulde

afkast af disse formueaktiver under fortsat selskabsbeskatning vil blive

beskattet løbende.

Det vides ikke, hvor mange selskaber der umiddelbart vil

vælge at benytte ordningen. Det vurderes, at nogle selskaber vil

vælge ordningen allerede med virkning for indkomståret 2001, mens

andre selskaber må formodes at have uudnyttede, fremførbare

underskud til fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst, hvorved der ikke

er nogen umiddelbar fordel ved indtræden i ordningen.

På sigt skønnes ordningen imidlertid at

få en betydelig udbredelse blandt de selskaber, der er kvalificeret

hertil. Den langsigtede skattebesparelse vil afhænge af disse

selskabers overskudsdannelse, og herunder solvensopbygning, men der

foreligger ikke sikre holdepunkter for en vurdering heraf.

Det kan oplyses, at pr. mia. kr. overskud, der ville

være blevet selskabsbeskattet, er skattebesparelsen ca. 175 mill. kr.

ved gældende selskabsskattesats og den foreslåede fælles

pensionsafkastskattesats på 15 pct.

Der er imidlertid ikke tale om et egentligt provenutab ved

ordningen, idet den som nævnt er et alternativ til den gældende

mulighed for omdannelse til tværgående pensionskasse.

Samlet provenuvirkning

Lovforslaget som helhed skønnes i det store og hele

provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de

enkelte indkomstår.

For indkomståret 2001 skønnes et

mindreprovenu i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. væsentligst som

følge af forslaget vedrørende indeksobligationer.

I årene 2002-2005, hvor størstedelen af

pinsepakkens engangsgrundlag beskattes i forbindelse med overgang til

lagerprincippet, skønnes et årligt mindreprovenu på godt

0,5 mia. kr. Herefter er forslaget neutralt, idet der dog i yderligere nogle

år fremkommer et årligt merprovenu på godt 50 mill. kr. fra

indeksobligationerne.

Skønnene er som tidligere nævnt

følsomme overfor valg af forudsætninger. Det er især det

fremtidige aktieafkast og pensionsformuens sammensætning, hvor der i de

senere år har været en tendens til stigende aktieandel, delvist

som følge af store aktiegevinster. Fortsætter tendensen til

stigende aktieandel, vil lovforslaget på sigt medføre et

merprovenu i forhold til videreførelse af de eksisterende regler, hvis

aktier som forudsat giver et merafkast, og samtidig vil pensionsopsparerne

få et større afkast af deres investering. Udsving på 1

pct.-point i afkastet vil påvirke provenuet med 0,7 mia. kr.

årligt.

Omlægningen indebærer desuden en række

andre ændringer, der ikke vurderes at have selvstændig

provenumæssig betydning. Dog skal nævnes, at forslaget

indebærer ophævelse af reglerne om tvungen

pensionsafkastsambeskatning. Derved sker der i forbindelse med overgang til

de nye regler endelig pensionsafkastbeskatning af sambeskattede

datterselskaber i indkomståret 2000, idet disse ved udgangen af 2000

anses for afstået til handelsværdien.

Dette vil have provenumæssige konsekvenser i 2000,

som imidlertid er yderst vanskeligt at vurdere nærmere, da

sambeskatningsreglerne kun har været gældende i 2000, og der

endnu ikke foreligger oplysninger om deres anvendelse. Der skønnes at

blive tale om et begrænset provenutab i forbindelse med credit for

udskudt selskabsskat i f.eks. ejendomsdatterselskaber, der omfattes af

tvungen sambeskatning i 2000.

Den foreslåede ordning med selskabsskattefritagelse

for visse livsforsikringsaktieselskaber medfører ikke noget egentligt

provenutab, idet den er et alternativ til den gældende mulighed for

omdannelse til tværgående pensionskasse. Set i forhold til de

gældende skatteregler for livsforsikringsaktieselskaber resulterer

ordningen i en skattebesparelse på ca. 175 mill. kr. pr. mia. kr.

overskud, der ville være blevet selskabsbeskattet.

Lovforslagets finansårsvirkning i 2001

skønnes til et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. Hele virkningen

vedrører staten.

Lovforslaget indebærer et årligt mindreprovenu

i størrelsesordenen 1 mia. kr. i forbindelse med, at Den Sociale

Pensionsfond, der alene ejer obligationer, får en skattelettelse

på 11 pct.-point. Mindreprovenuet har ingen statsfinansielle

konsekvenser, da besparelsen modregnes på Den Sociale Pensionsfonds

konto på statsregnskabet.

Boks 1. Forudsætninger for lovforslagets

provenuskøn.

-

Lovforslagets

provenuvirkning er skønnet med udgangspunkt i aktiver på i alt

ca. 1.500 mia. kr. (markedsværdi) ultimo 2000. En mindre del af posten

obligationer m.v. omfatter skattefri ejendomme, der er opført under

den såkaldte kvoteordning, og som stoppede med pinsepakken.

-

Indeksobligationer

antages at blive udtrukket jævnt over en periode på godt 15

år og det udtrukne provenu genplaceret i obligationer m.v. hhv. aktier

m.v. i samme forhold, som disse indgår i 2000-porteføljen.

Forholdet mellem aktier m.v. og obligationer forudsættes dermed

fastholdt over tid.

-

I takt med, at

indeksobligationer udgår af porteføljen, stiger aktiers m.v.

andel af formuen til ca. 46 pct. og obligationers m.v. til ca. 54 pct.

-

Af den samlede

beholdning af nominalobligationer skønnes statsobligationer at

udgøre 1/4 og realkreditobligationer 3/4.

-

På

statsobligationerne forudsættes en effektiv rente på 6,1 pct.

p.a., og på realkreditobligationer 7,3 pct. p.a. og dermed en

forrentning af hele obligationsbeholdningen på 7 pct. p.a.

-

Ejendomme og herunder

ejendomsdatterselskaber forudsættes at give samme afkast som hele

obligationsbeholdningen, dvs. 7 pct. p.a.

-

Aktier

forudsættes at give et årligt afkast på 9 pct.

-

Overgangsfradraget

skønnes i 2001 til 12 pct. af grundlaget og herefter faldende med ca

1,5 pct. point årligt.

-

Pinsepakkens overgang

til lagerprincippet skønnes at indebære ekstraordinære

beskatningsgrundlag til 26 pct.-skatten i størrelsesordenen 2 mia. kr.

i 2001 og 6 mia. kr. hvert af de efterfølgende 4 år.

Skøn over pensionssektorens

aktivsammensætning opgjort til markedsværdi. Ultimo 1999 og

2000.

Ultimo 1999

Ultimo 2000 (skøn)

Mia. kr.

Pct.

Mia. kr.

Pct.

Obligationer m.v.1)

695

51,1

730

ca. 48

Aktier2)

510

37,5

625

ca. 42

Indeksobligationer3)

155

11,4

145

ca. 10

I alt

1.360

100

1.500

100

Anm.: Pensionssektoren er her defineret som

livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP m.v.,

LD, firmapensionskasser og pengeinstitutordninger (individuelle ordninger

inkl. depoter og puljeindskud).

1) Omfatter nominalobligationer, ejendomsaktiedatterselskaber samt

andre aktiver, der i det væsentlige omfattes af 26 pct. skatten, samt

direkte ejede grunde og bygninger.

2) Omfatter porteføljeaktier samt andre finansielle aktiver der

i det væsentlige omfattes af 5 pct.-skatten.

3) Omfatter indeksobligationer. Beholdningen udgøres

altovervejende af skattefri indeksobligationer.

9. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til

information og tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes forslaget ikke at have

administrative konsekvenser for Told*Skat.

10. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Omlægningen mod højere aktieafkastbeskatning

og lavere obligationsafkastbeskatning vil isoleret set give

pensionsinstitutterne incitamenter til at omlægge sine

porteføljer i retning af en mindre aktiebeholdning og større

andel obligationer og ejendomme. Omvendt vil omlægningen forbedre

konsolideringen i de selskaber, som af soliditetshensyn har haft en

høj andel af obligationer. Det vil øge efterspørgslen

efter aktier. Det samme gælder de mere fleksible regler for placering i

aktier, som her og nu giver velkonsoliderede selskaber mulighed for at

øge aktieplaceringerne. Hertil kommer indførelsen af fradrag

for formueforvaltningsomkostninger, det særlige fradrag

vedrørende placeringer i innovationsforeninger samt lempelsen af

reglerne for fåmandsforeninger. Samlet set er der grund til at

forvente, at den betydelige vækst i pensionsbranchens

aktieinvesteringer vil fortsætte.

Omlægningen sikrer mere neutral beskatning af

pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige

former for pensionsopsparing.

Den samlede pensionssektors beholdning af danske aktier

udgjorde formentlig omkring 300 mia. kr. midt 2000, svarende til små 30

pct. af aktierne noteret på Københavns Fondsbørs.

Pensionsinstitutternes aktiebeholdning er omtrent ligeligt fordelt på

udenlandske og danske aktier. Størstedelen af deres danske aktier er

KFX-aktier, formentlig omkring 40 pct. af den samlede aktiebeholdning.

Omtrent 10 pct. af aktierne er i ikke KFX-aktier, herunder unoterede

aktier.

Virkningen af skatteomlægningen vil være

forskellig på forskellige dele af det danske aktiemarked. Der kan

skelnes mellem tre kategorier af aktier, omend grænserne er

flydende:

1) Internationalt noterede aktier.

2) Andre likvide aktier, typisk aktier i KFX-indekset, der ligeledes

reelt er internationalt prisfastsat.

3) Mindre likvide aktier i små selskaber.

For de internationalt noterede aktier må det

forventes, at der ikke vil forekomme nogen kursreaktion som følge af

omlægningen af pensionsafkastbeskatningen.

I anden kategori er aktierne ligeledes reelt prisfastsat i

forhold til afkastet på aktier internationalt, hvorfor der heller ikke

her kan forventes vedvarende kurseffekter.

I tredie kategori er aktierne kun i begrænset grad

internationalt prisfastsat. De øvrige elementer i den samlede pakke

bidrager afgørende til at forebygge negative virkninger på

aktier i netop denne kategori som følge af satsomlægningen.

Samlet vil disse tiltag styrke de små selskabers muligheder for at

skaffe risikovillig kapital.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række væsentlige

forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af

reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber

må antages at indebære en væsentlig lettelse af

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative

byrder.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

13. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

15. Høringer

Lovforslaget har været til høring i

Finansministeriet, Finanstilsynet, Justitsministeriet, Statsministeriet og

Økonomiministeriet.

Lovforslaget er i forbindelse med offentliggørelsen

sendt til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervenes

Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune

(Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),

Landsorganisationen i Danmark LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

Realkreditrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes i det store og hele

provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de

enkelte indkomstår.

Indkomstårsvirkning:

I 2001 skønnes lovforslaget at medføre et mindreprovenu

på ca. 1,2 mia. kr., der udelukkende vedrører staten.

Finansårsvirkning:

Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til et mindreprovenu

på ca. 1,2 mia. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget indeholder en række væsentlige

forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven.

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til

information og tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes forslaget ikke at have administrative

konsekvenser for Told*Skat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget skaber mere neutral beskatning af

pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige

former for pensionsopsparing. Samlet vurderes tiltagene at styrke de

små selskabers muligheder for at skaffe risikovillig

kapital.

Ingen på sigt.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række væsentlige

forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af

reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber

må antages at indebære en væsentlig lettelse af

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative

byrder.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 8 og 22

Der er tale om redaktionelle ændringer som

følge af forslaget om at indføre én fælles

skattesats, hvilket indebærer, at lovens kapitel 2 og kapitel 3

foreslås slået sammen.

Til nr. 2

Der foreslås en delvis nyaffatning af § 2, der

sammen med § 12 indeholder reglerne om afgrænsningen af

beskatningsgrundlaget.

Til stk. 1

Efter bestemmelsen skal der svares en skat på 15

pct. af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget. Det

vil sige af såvel det formueafkast, der efter de gældende regler

beskattes efter kapitel 2 med 26 pct., som det formueafkast, der efter de

gældende regler beskattes efter kapitel 3 med 5 pct.

Der foretages i § 2, stk. 1, en opregning af de

almindeligt forekommende former for skattepligtigt formueafkast. Opregningen

indeholder i det store og hele det samme som opregningen i den gældende

§ 2, stk. 1, nr. 1-8, vedrørende 26 pct.-skatten og den

gældende § 2, stk. 3, nr. 2-6, jf. § 8, stk. 1,

vedrørende 5 pct.-skatten. Det drejer sig om:

1) Renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte

værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt

i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen

udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og

tillægges et beløb svarende til forskellen mellem

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven.

Bestemmelserne i nr. 1, 2 og 4 svarer til de

gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Efter de gældende regler er renteindtægt og

indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor

udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere

er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.

Efter forslaget skal gevinst og tab på

indeksobligationerne være skattepligtigt efter

pensionsafkastbeskatningsloven, medens renteindtægt og

indekstillæg fortsat skal være skattefri. Skattepligten

indføres med virkning fra og med indkomståret 2001, men med

handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6.

Efter forslaget skal gevinst og tab på

indeksobligationerne opgøres efter lagerprincippet i § 13,

stk. 3, og ikke efter det matematiske kursopskrivningsprincip, jf.

§ 35, stk. 4, nr. 5, som affattet ved forslaget under nr. 25.

Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari

kurs, kan der i det indkomstår, hvori indeksobligationen

udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem

kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Fradraget indebærer, at der

ikke sker beskatning af en hidtil forventet (skattefri) kursstigning frem til

udtrækning af indeksobligationen. Fradraget følger obligationen,

også selv om obligationen afstås i perioden frem til

udtrækningstidspunktet.

Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari

kurs, skal der i det indkomstår, hvori indeksobligationen

udtrækkes, tillægges et beløb svarende til forskellen

mellem kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Tillægget

indebærer, at der ikke gives fradrag for et hidtil forventet (ikke

fradragsberettiget) kurstab frem til udtrækningen af

indeksobligationen. Tillægget følger obligationen, også

selv om obligationen afstås i perioden frem til

udtrækningstidspunktet.

Opregningen i stk. 1 nævner endvidere:

5) Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de i nr. 5 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens

§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder

omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 5 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer.

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,

der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 2, vedrørende udbytte af

aktier, anparter og andelsbeviser.

Bestemmelsen i nr. 6 svarer til den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 3, vedrørende gevinst og tab

på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer.

Bestemmelsen i nr. 7 svarer til den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 4.

Bestemmelsen i nr. 8 er en sammenskrivning af de

gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 4, vedrørende

udbytte, gevinst og tab på investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger og § 2, stk. 3, nr. 2 og 3,

vedrørende udbytte og gevinst og tab på investeringsbeviser i

akkumulerende investeringsforeninger.

Bestemmelsen i nr. 9 svarer til den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6. Tilføjelsen af

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, er redaktionel, idet opregningen som nævnt er en

eksemplifikation.

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3,

nr. 5, om tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå og er baseret på enten aktieindeks, de i nr. 2 eller 7

nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer,

videreføres ikke. Bestemmelsen er begrundet i samspillet mellem (i

dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre

konvertering af afkast herimellem. Der er ikke behov for bestemmelsen,

når alt formueafkast beskattes med én og samme sats.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i

stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de

hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil

gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet

ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i

§ 2, stk. 1, nr. 3.

Endelig nævnes i § 2, stk. 1,

følgende former for formueafkast:

10) Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt

afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens

§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8

dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst

eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved

afhændelse heraf.

Bestemmelserne i nr. 10-13 svarer til de gældende

bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 5-8. Ændringen af nr. 10 er

en konsekvensændring af forslaget om at indføre én

fælles skattesats.

Til stk. 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, svarer til den

gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, alene med en

konsekvensændring som følge af forslaget om, at §§ 3 og 9

ophæves, jf. ændringerne under nr. 3 og 7.

Til stk. 3

§ 2, stk. 3, indeholder som hidtil en opregning

af formueafkast, der ikke medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes

ikke:

1) Renteindtægt og indekstillæg vedrørende

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 2, stk. 3, nr. 1, vedrørende renteindtægt og

indekstillæg af indeksobligationer.

Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, om, at gevinst og tab

på indeksobligationer som nævnt i stk. 3, nr. 1, ikke skal

medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, videreføres

ikke. Tværtimod bestemmes det nu i § 2, stk. 1, nr. 3, at

gevinst og tab på de nævnte indeksobligationer er omfattet af

beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes

ikke:

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang

udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtig efter

stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af

udbyttet.

Bestemmelsen svarer i sit udgangspunkt til den

gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 7, hvorefter der ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke medregnes »en efter reglerne

i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på

investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. § 4«.

Bestemmelsen gælder dog såvel for udloddende

som for akkumulerende investeringsforeninger.

Forslaget om at indføre én fælles

skattesats og forslaget om at indføre skattepligt for gevinst og tab

på indeksobligationer som omhandlet i nr. 1, indebærer at gevinst

og tab på investeringsbeviser altid vil være omfattet af

skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr.

8.

Forslagene indebærer derfor også, at den

gældende bestemmelse i § 4 om afkast af investeringsbeviser i

udloddende investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse

om fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der

er skattepligtig efter § 2, stk. 1, og afkast af

indeksobligationer, der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.

Denne bestemmelse foreslås indsat i § 2,

stk. 3, nr. 2, jf. ovenfor. Samtidig foreslås under nr. 4,

at § 4 ophæves.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes

ikke:

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af

indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 2, stk. 3, nr. 8, alene med konsekvensændringer som

følge af forslaget om indførelsen af én fælles

skattesats og indførelsen af skattepligt for gevinst og tab på

indeksobligationer.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes

ikke:

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke fradragsberettigede

tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den

12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en

anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller

udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig

aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af

ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.

2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt

byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og

færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt

for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i

§ 3 b i realrenteafgiftsloven.

Bestemmelserne i nr. 4-10 svarer til de gældende

bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 9-15. Ændringen af nr. 4 er

en konsekvensændring som følge af forslaget om

indførelsen af én fælles skattesats.

Til stk. 4

Ifølge den gældende bestemmelse i § 8,

stk. 2, skal der ikke svares 5 pct.-skat af formueafkast (udbytte,

gevinst og tab) af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige

direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller

andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,

stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er

skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. En flerhed af

skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed

på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at

udgøre ét selskab.

Denne bestemmelse foreslås for så vidt

angår datterselskaber, der selv er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. danske datterselskaber, der er

livsforsikringsselskaber, videreført i lidt ændret form som et

nyt stk. 4 i § 2.

Efter foreslaget er skattefriheden for udbytte

betinget af, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabet i en

sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket

udlodningstidspunktet skal ligge. Dette svarer til bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for så vidt

angår udbytte af datterselskaber, der er selskabsskattepligtige.

Efter forslaget skal moderselskabet ikke medregne

gevinst eller tab på datterselskaber, der selv er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, såfremt moderselskabet ejer mindst 25

pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode

på mindst et år frem til afståelsen.

Som efter de gældende regler anses en flerhed af

skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed

på grundlag af fælles aftale, som ét selskab.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve § 3.

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1,

nr. 1, svares der 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2,

stk. 3, nr. 2-6, (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,

andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og

konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne

i kapitel 2.

Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af

formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,

andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og

konvertible obligationer, når selskabet er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter, og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Det samme gælder, når selskabet m.v. i

væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler, og

3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Med indførelsen af én fælles

skattesats for beskatning af alt formueafkast af aktier er der ikke behov for

bestemmelsen. Det foreslås derfor, at § 3

ophæves.

Til nr. 4

Det foreslås at ophæve § 4.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 8,

stk. 1, nr. 2, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast af

investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang

formueafkastet ikke er omfattet af 26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der

modsvares af afkast af indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer

skattefrie indeksobligationer (der er skattefrit).

Efter de gældende regler i § 4 beskattes

gevinst og tab på investeringsbeviser i såkaldt »rene«

aktieafdelinger af udloddende investeringsforeninger med 5 pct., medens

gevinst og tab på investeringsbeviser i afdelinger af udloddende

investeringsforeninger, der ikke opfylder betingelserne for at være

»rene« aktieafdelinger, beskattes med 26 pct. Udbytte af investeringsbeviser

i udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip.

Udbyttet anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter,

finansielle kontrakter, obligationer, aktier omfattet af § 3 etc., der

er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er omfattet af 5

pct.-skatten eller skattefrit.

Forslaget under nr. 2 om indførelsen af én

fælles skattesats for alt skattepligtigt formueafkast og forslaget om,

at gevinst og tab på indeksobligationer skal være omfattet af

skattepligten efter § 2, stk. 1, indebærer, at gevinst og tab

på investeringsbeviser altid vil være omfattet af

skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 1, nr. 8.

Forslagene indebærer derfor også, at

bestemmelsen § 4 om afkast af investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse om

fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der er

skattepligtigt efter § 2, stk. 1, og afkast af indeksobligationer,

der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.

Efter forslaget under nr. 2 foreslås denne

bestemmelse sat ind i § 2, stk. 3, nr. 2. I konsekvens heraf

foreslås § 4 ophævet.

Til nr. 5

Til stk. 1

Det foreslås at indføre et generelt

fradrag for omkostninger ved formueforvaltning.

Efter de gældende regler er beskatningen efter

pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at

der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det

skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet

driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og

pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig

indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i

forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan

medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved

opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for

omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den

skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger

til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast

ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i

§ 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2,

stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til

formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.

Efter forslaget opgøres omkostningerne til

formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for

opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om

skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning

på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til

bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og

underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller

pensionskassevirksomhed.

Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal

gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil

sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som

nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i

pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås at indføre et skematisk

ekstraordinært fradrag.

Efter forslaget kan der ved opgørelsen af

beskatningsgrundlagene for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages

et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser

i innovationsforeninger som omhandlet i lov om Innovationsforeninger.

Fradraget beregnes på grundlag af anskaffelsessummen for de

medlemsbeviser, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets

udløb.

Der kan alene gives fradrag i det omfang,

anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger

1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget kan derfor

højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den

skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.

For livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.

udgør pensionsformuen livsforsikringshensættelserne for egen

regning henholdsvis pensionshensættelserne for egen regning. For

personer, der er skattepligtige efter § 1, stk. 2, udgør

pensionsformuen hele værdien af den pågældnedes

pensionskonto.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af indsættelsen af bestemmelsen i § 5 a om fradrag for

omkostninger til formueadministration. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger, pkt. 6.

Til nr. 7

Til kapitel 3 (§ 8)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 8 indeholder

reglerne om 5 pct.-beskatning af formueafkast af aktier m.v.

Efter forslaget, jf. den under nr. 2 foreslåede

ændring af § 2, skal der gælde én fælles

skattesats for beskatning af formueafkast af obligationer og fast ejendom

m.v., der efter de gældende regler beskattes med 26 pct., og

formueafkast af aktier m.v., der efter de gældende regler beskattes med

5 pct.

Som konsekvens heraf foreslås, at kapitel 3,

der alene indeholder § 8, ophæves.

Til kapitel 4 (§ 9)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler

om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og

-fonde (moderselskaber) og datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig

grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel

karakter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes

beskatningsgrundlag er det samme uanset, om hele aktiviteten foretages i

selve livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller

ejendomme placeres i datterselskaber.

Forslaget om én fælles skattesats af

formueafkast, hvad enten der er tale om formueafkast af obligationer eller

ejendomme, der ejes direkte af livsforsikringsselskabet, eller der er tale om

aktier i et datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme,

indebærer, at bestemmelserne om tvungen sambeskatning af moder- og

datterselskaber må anses for overflødige.

Det foreslås derfor, at kapitel 4, der alene

indeholder § 9, ophæves.

Til nr. 9

Ændringen af § 13, stk. 2, 1. pkt. er en

konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 2 om

ændring af § 2, hvorved § 2, stk. 1, nr. 7, bliver nr.

12, og § 2, stk. 1, nr. 8, bliver nr. 13.

Forslaget om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i

§ 1, nr. 12, forslag om ændring af § 13, stk. 2, 2.

pkt., og indsættelse af et nyt 3. pkt. Den i nærværende

lovforslag foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, 2. og 3.

pkt., indeholder i forhold hertil alene en konsekvensændring som

følge af ændringen under nr. 2 af § 2, hvorved § 2,

stk. 1, nr. 8, bliver til nr. 13.

Til nr. 10 og 12

Ifølge § 13, stk. 4, 1. pkt.,

gælder stk. 3 (lagerprincippet) også for gevinst og tab

på finansielle kontrakter.

Efter forslaget under nr. 10 flyttes bestemmelsen i

§ 13, stk. 4, 1. pkt., til § 13, stk. 3, 1. pkt.

§ 13, stk. 4, 2.-4. pkt., indeholder regler om

fradrag i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten for tab på

kontrakter som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 5.

Som nævnt i bemærkningerne til den under nr. 2

foreslåede ændring af § 2, stk. 1, foreslås

bestemmelsen i § 2, stk. 3, nr. 5, om tab på kontrakter, der

indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten

aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller

konvertible obligationer, ikke videreført. Bestemmelsen er begrundet i

samspillet mellem (i dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik

på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Bestemmelsen bliver

overflødig, når alt formueafkast beskattes med én og

samme sats.

Det foreslås derfor, at § 13,

stk. 4, i sin helhed ophæves.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i

stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de

hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil

gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet

ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i

§ 2, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den under nr. 7 foreslåede ophævelse af § 9.

Til nr. 13

Den foreslåede nyaffattelse af § 14,

stk. 1, indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til

forslaget om indførelse af én fælles skattesats, der

indebærer, at kapitel 2 og kapitel 3 slås sammen.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget under nr. 7 om ophævelse af § 9.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den under nr. 14 foreslåede ophævelse af stk. 2.

Til nr. 16 og 17

Lovforslaget om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i

§ 1, nr. 3, 13, 15 og 16, forslag om ændring af § 7,

stk. 10, § 14, stk. 4, § 15, stk. 7, og § 16,

stk. 5, således at nedsættelse af beskatningsgrundlaget for

pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14 sker sideløbende med

nedsættelse efter reglerne i §§ 7, 15 og 16. Nedsættelsen

efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne gøre

beskatningsgrundlaget negativt.

Den i nærværende lovforslag under nr. 16

foreslåede nyaffatning af § 14, stk. 4, (der efter forslaget

bliver stk. 3), svarer til den ved L 51 foreslåede affatning af

§ 14, stk. 4, alene med en redaktionel tilretning som følge

af forslaget under nr. 14 om at ophæve stk. 2.

Den i nærværende lovforslag under nr. 17

foreslåede nyaffatning af § 16, stk. 5, svarer til den i L 51

foreslåede affatning af § 16, stk. 5, alene med en

redaktionel tilretning.

Til nr. 18

Den foreslåede nyaffatning af § 18

indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til den under nr. 2

foreslåede ændring af § 2 og den under nr. 7

foreslåede ophævelse af kapitel 3.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i

stk. 5 en bestemmelse om, at negativ afgift efter de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat

efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens

kapitel 2 og 3, der henstår uudnyttet ved udgangen af

indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i skat efter

kapitel 2 for indkomståret 2001 og senere indkomstår. § 18

finder tilsvarende anvendelse.

Til nr. 19

Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder

regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland.

Den foreslåede nyaffatning indebærer i det

væsentlige alene en redaktionel tilretning af de gældende regler

under hensyn til den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2

og den under nr. 7 foreslåede ophævelse af kapitel 3.

Dog indeholder nyaffatningen en ændring af

§ 19, stk. 2, der svarer til den i forslag til lov om ændring

af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning

mellem livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51),

§ 1, nr. 17, foreslåede ændring af samme bestemmelse.

§ 19, stk. 2, bestemmer, at for

livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der

er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles

forholdsmæssigt efter skatten i henhold til

pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter

§ 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,

hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet

indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om

fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i

øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten.

Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil

moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på

sambeskatningsindkomsten.

Efter forslaget anses et selskab, der indgår

i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt

en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte

selskabsskat.

Til nr. 20

Ifølge de gældende regler i § 29,

stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og

investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.

Ved forslaget til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51), § 1, nr.

25, er § 29, stk. 3, foreslået ændret. Ændringen,

der har forbindelse med bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 9 om tvungen sambeskatning, skal have virkning fra og med

indkomståret 2000.

Som konsekvens af forslaget under nr. 7 om ophævelse

af pensionsafkastbeskatningslovens § 9 foreslås, at bestemmelsen

ændres tilbage til dens nugældende affattelse med virkning fra og

med indkomståret 2001.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorved

§ 2, stk. 3, nr. 8, bliver nr. 3.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den under nr. 4 foreslåede ophævelse af § 4.

Til nr. 24

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at

fastsætte regler om modregning af negativ skat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens

§ 23.

Pensionsbeskatningslovens § 23 indeholder regler om

indbetaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophør af en

pensionsordning i et pengeinstitut i løbet af indkomståret.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 25

fastsætter, at der i forbindelse med ophør af en pensionsordning

kan ske udbetaling af negativ skat, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat

for efterfølgende indkomstår. Der kan dog højst udbetales

et beløb svarende til den skat efter pensionsafkastbeskatningsloven og

den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5

indkomstår umiddelbart forud for det første af de

indkomstår, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Pengeinstitutterne afregner dagligt pensionsafkastskat til

en særlig opsamlingskonto tilhørende Told- og Skattestyrelsen.

De daglige afregninger er summen af flere hundrede enkeltafregninger. Hvis

den samlede afregning for en kunde samlet bliver negativ, har

pengeinstitutterne tidligere modregnet de negative beløb i den samlede

afregning af pensionsafkastskat, før afregningen til den særlige

konto.

Der er imidlertid ikke, hverken efter de tidligere

gældende regler i realrenteafgiftsloven eller efter de nu

gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hjemmel til, at

pengeinstitutterne kan foretage modregning af en pensionsopsparers negative

skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i andre

pensionsopspareres positive skat efter lovens § 23. Derfor er

pengeinstitutternes praksis med modregning bragt til ophør.

Finansrådet har i den forbindelse bl.a.

anført,

-

at det nuværende krav om separat tilbagesøgning af

negativ skat besværliggør pengeinstitutternes afregning af

pensionsafkastskat, bl.a. fordi pengeinstituttet i de tilfælde, hvor en

kundes pensionsopsparingskonto ophæves med øjeblikkelig

virkning, bærer omkostningen ved at lægge ud for den negative

skat, indtil denne udbetales,

-

at de negative beløb p.t. er meget få og små,

og

-

at pengeinstitutterne er ansvarlige for hver enkelt kundes afregning -

og på begæring kan fremvise de enkelte

opgørelser.

Det vil lette administrationen meget, hvis

tilbagebetalingen af negativ pensionsafkastskat for de kunder, der skal have

refusion, kan ske ved modregning i den daglige afregning af skatter efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Spørgsmålet om modregning af negativ skat

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens

§ 23 forekommer bedst egnet til løsning i en

bekendtgørelse, hvorfor det foreslås, at

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

herom.

Det er hensigten i bekendtgørelsen at

fastsætte, at modregningsadgangen alene omfatter tilbagebetalinger til

den enkelte kunde af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 25 på højst 500 kr. Herved tillades der modregning i

langt de fleste tilfælde. For beløb over 500 kr. er det

hensigten, at der fortsat skal gælde krav om separat

tilbagesøgning.

Til nr. 25

I forslaget til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning mellem

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) § 1, nr.

27, foreslås en nyaffatning af § 35, stk. 4.

Den i nærværende lovforslag under nr. 25

foreslåede nyaffatning af § 35, stk. 4, svarer til den i L 51

foreslåede affattelse med to ændringer:

Den gældende bestemmelse i nr. 5, der med den i L 51

foreslåede affattelse bliver nr. 4, foreslås i

nærværende lovforslag ophævet, idet bestemmelsen har

tilknytning til § 9, der foreslås ophævet, jf.

ændringen under nr. 7.

Efter forslaget under nr. 2 gøres gevinst og tab

på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998, skattepligtige fra og med indkomståret 2001, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4, stk.1 og 6.

Det foreslås, at gevinst og tab på

sådanne indeksobligationer for indkomståret 2001 skal

opgøres efter lagerprincippet i § 13, stk. 3, og ikke efter

det matematiske kursopskrivningsprincip i realrenteafgiftslovens § 4,

stk. 3.

Til nr. 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorefter den

gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, om fast ejendom

bliver § 2, stk. 1, nr. 12.

Til nr. 27

Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i

§§ 37, 38 og 39 ophæves. § 37 vedrører overgangen fra

realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven og har udtømt

sit formål. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet til

ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 4 og

5.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, hvorefter den gældende

bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 10, bliver § 2, stk. 3,

nr. 5, og den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af

pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den i § 1, nr. 27, i forslag til lov om ændring af

pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af

livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v) (L 51)

foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35,

stk. 4, der har virkning fra og med indkomståret 2000, og den i

nærværende lovforslags § 1, nr. 25, foreslåede

ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, der

har virkning fra og med indkomståret 2001.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler er

livsforsikringsaktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som defineret i den

foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed,

har de samme karakteristika som tværgående pensionskasser. Der

henvises til det af økonomiministeren samtidig fremsatte forslag til

lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om

sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af

forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber). De tværgående pensionskasser er

imidlertid undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 9. Dermed har pensionskasserne mulighed for at afdække

solvenskrav med ubeskattede midler. Til gengæld beskattes hele

pensionskassens afkast efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Livsforsikringsaktieselskaber er ligeledes omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven, men får nedsat beskatningsgrundlagene

efter loven med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter

selskabsskatteloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 14.

I tværgående pensionskasser vil der typisk

være identitet mellem de forsikrede og ejerne. Det er således

forsikringstagerne, der kollektivt ejer pensionskassen. I et

arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som defineret i den

foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed,

er det ikke de forsikrede, der ejer selskabet. Ejerne er forsikringstagernes

faglige organisationer samt de relevante arbejdsgiverorganisationer. Da

forsikringstagerne er medlemmer af de faglige organisationer, er der til en

vis grad identitet mellem dele af ejerkredsen og forsikringstagerne. Ejerne

kan efter definitionen af et arbejdsmarkedsrelateret

livsforsikringsaktieselskab i den foreslåede § 206 a i lov om

forsikringsvirksomhed ikke få udbetalt udbytte, idet formuen i

selskaberne skal komme de forsikrede til gode, hvilket svarer til de

tværgående pensionskasser. Tilsvarende gælder, at hele

egenkapitalen skal overføres til de forsikrede i tilfælde af, at

forsikringsbestanden overdrages. I modsætning til den overvejende del

af de øvrige livsforsikringsaktieselskaber er de

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber oprettet som led i en

overenskomstmæssig aftale mellem arbejdsmarkedets parter, idet parterne

i fællesskab har etableret selskabet. På samme måde har

ordningerne i de tværgående pensionskasser typisk været

indgået som led i overenskomstmæssige aftaler.

For at organsiationsformen ikke skal være

afgørende for beskatningen, foreslås det at undtage

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af det

foreslåede kapitel 22 a i lov om om forsikringsvirksomhed fra

skattepligten. Hermed omlægges beskatningen for

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, således at

beskatningen svarer til hvad der gælder for pensionskasser, dvs. at

hele selskabets afkast fremover vil blive beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter de gældende bestemmelser i

selskabsskattelovens § 5 fortsætter skattepligten efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, indtil tidspunktet for

overgangen. Livsforsikringsaktieselskabernes overgang sidestilles efter den

gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.

Der skal således foretages en såkaldt ophørsbeskatning af

livsforsikringsaktieselskaberne.

Medfører f.eks. en senere

vedtægtsændring, at et livsforsikringsaktieselskab ikke

længere opfylder betingelserne for at være et

arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, vil

livsforsikringsaktieselskabet overgå til at blive skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan

ikke overgå til skattepligt uden Finanstilsynets godkendelse. Det

fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 206 a,

stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet skal godkende

en ændring, der medfører, at selskabet overgår til

skattepligt efter selskabsskatteloven, og at godkendelse alene kan meddeles,

såfremt de påtænkte ændringer skønnes at

være i de forsikredes interesser. Herved sikres ved en overgang til

skattepligt efter selskabsskatteloven, at den kapital, der opsparet af

midler, som ikke er selskabsskattepligtige, kommer de forsikrede til gode, og

at overgangen ikke indebærer en skattefri gevinst for ejerne.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, hvorved § 2,

stk. 3, nr. 8, bliver § 2, stk. 3, nr. 3.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven skal som hovedregel

have virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 2 og 3 indeholder overgangsbestemmelser i

forbindelse med den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af

pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Efter stk. 2 skal aktiver og passiver, der som

følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne

sambeskatning, ved den tvungne sambeskatning for indkomståret 2000

anses for afstået til handelsværdien ved udgangen af

indkomståret 2000. Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i

§ 9, stk. 9, 2. pkt., der i lovforslagets § 1, nr. 7,

foreslås ophævet.

Efter stk. 3 skal aktier i et datterselskab, der som

følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne

sambeskatning, ved beskatningen for indkomståret 2001 anses for

anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret

2001. Bestemmelsen svarer i princippet til § 13, stk. 3, 9. pkt.,

der i § 1, nr. 11, foreslås ophævet som konsekvens af

forslaget om at ophæve § 9.

Stk. 4 bestemmer, at tab på en kontrakt, der

efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og

de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af

indkomståret 2000, kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 2. Bestemmelsen

indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 38

ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven,

der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende

overgangsbestemmelse vedrørende tab som omhandlet i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5. Bestemmelsen

indebærer, at tab, der henstår uudnyttet ved udgangen af

indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af gevinst og

tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven for

indkomståret 2001.

Stk. 5 bestemmer, at negativ afgift efter de hidtil

gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 (realrenteafgift) og

2 (5 pct.-afgift) og negativ skat efter de hidtil gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat) og kapitel 3 (5

pct.-skat), der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret

2000, kan fremføres til fradrag i pensionsafkastskat for

indkomståret 2001 og senere indkomstår. Reglerne i § 18 om

fremførsel af negativ skat finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen

indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 39

ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven,

der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende

overgangsbestemmelse vedrørende pensionsafkastskatten som omhandlet i

den hidtil gældende affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 18.

Bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, om, at gevinst og tab på indeksobligationer som

nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1, skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget, har virkning fra og med

indkomståret 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4,

stk. 1.

I stk. 6, bestemmes, at indeksobligationer, som den

skattepligtige har i sin beholdning den 1. september 2000 og fortsat har ved

begyndelsen af indkomståret 2001, ved beskatningen for

indkomståret 2001 skal anses for anskaffet ved begyndelsen af

indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000.

Indeksobligationer, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra den

1. september 2000 til udgangen af indkomståret 2000, anses ved

beskatningen for indkomståret 2001 for anskaffet ved begyndelsen af

indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelsessum. Gevinst og tab ved

afståelse af indeksobligationer i perioden fra den 1. september 2000

til indkomstårets udløb medregnes ved beskatningen for

indkomståret 2001. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien

den 1. september 2000 eller en senere faktisk anskaffelsessum. Som

afståelsessum anvendes den faktiske afståelsessum.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at

nedsættelsen af skattesatsen fra 26 pct. til 15 pct. for

nominalobligationer bevirker, at indeksobligationer falder i kurs, fordi de

er prisfastsat til at give samme afkast som nominalobligationer efter skat.

Forslaget indebærer, at kurstab som følge heraf i forhold til

indgangskursen den 1. september 2000 henholdsvis anskaffelsessummen ved

anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til udgangen af

indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001.

Stk. 7 bestemmer, at bestemmelserne i lovforslagets

§ 2, nr. 2, (konsekvensændringen af kursgevinstlovens § 41,

stk. 18) skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 8 bestemmer, den i § 3, nr. 1, foreslåede

fritagelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3 for

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber skal have virkning fra

og med den 1. januar 2001.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000

og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast

ejendom

1.

Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af

formueafkast«.

§ 2

. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales

en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke

er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

2.

§ 2 affattes således:

»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,

pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i

§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former

for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog

§ 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte

værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt

i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt

i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen

udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og

tillægges et beløb svarende til forskellen mellem

handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt

handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt

i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og

anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder

omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er

nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C,

stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

jf. dog stk. 3, nr. 7,

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,

der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er

skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt

afkast,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog

finder tilsvarende anvendelse,

11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens

§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8

dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst

eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst

eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved

afhændelse heraf.

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved

afhændelse heraf.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af

kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på

grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige

værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen

(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer

som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt

der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold

til indeståendet, skal denne forskel medregnes til

beskatningsgrundlaget.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af

kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på

grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige

værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen

(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer

som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved

en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til

indeståendet, skal denne forskel medregnes til

beskatningsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

Stk. 3.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998,

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende

indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende

investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens

§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder

omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte

værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7

nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra

de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og

gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende

investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf.

§ 4,

2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang

udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt

efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af

udbyttet,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette

kapitel,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer afkast af indeksobligationer, der er skattefrit, jf.

nr. 1,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er

skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab

opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for

fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede

tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af

fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,

hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den

nævnte dato,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den

12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en

anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller

udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig

aftale før den 12. marts 1986,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en

anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller

udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig

aftale før den 12. marts 1986,

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af

ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.

2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt

byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og

færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af

ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.

2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt

byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og

færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt

for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i

§ 3 b i realrenteafgiftsloven.

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før

den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt

af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt

for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i

§ 3 b i realrenteafgiftsloven.

Stk. 4.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke

medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er

skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode

på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet

skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier

eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov,

såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år

frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles

aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

§ 3.

Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr.

2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende

investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

3.

§ 3 ophæves.

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2

. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.

Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet

er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.

2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4.

Hvis en udloddende investeringsforening, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter

højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.

3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25

pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,

er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse

på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses

fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som

nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er

omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del

er skattefri efter reglerne i dette kapitel. Avance fra aktier omfattet af

§ 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr. 4, med et antal pct.

af den del af udlodningen, der modsvarer avancen af aktier omfattet af

§ 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for

hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst

110.

4.

§ 4 ophæves.

Stk. 2.

Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse

af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må

overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved

overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse

på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende

bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.

Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det

omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne

i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort fra overskridelser af den i

stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en

periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i

henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af

investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i

stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det

godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen

som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at

hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i

§ 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri

efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1,

erhverver en aktie som omhandlet i § 3, medfører denne

erhvervelse først, at stk. 2 finder anvendelse fra det tidspunkt,

hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af

§ 3.

Stk. 4.

Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2

medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med

værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 5.

Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning

hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der

overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter.

5.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret,

til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1,

fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig

indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne

om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer

til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i

innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den

skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige

fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede

pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.

§ 7.

stk. 1-6. ...

6.

I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres

»§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.

Stk. 7.

For de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter

§§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af

1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af

indkomståret.

....

Stk. 8-10

. ...

Kapitel 3

7.

Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8.

Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales

en skat til staten på 5 pct. af følgende former for

formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af

aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er

skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i

det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra

afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2,

stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast

som nævnt i nr. 1.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der

tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang

disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter

reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af

indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er

skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke

medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige

direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller

andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,

stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er

skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles

aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

(moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af

aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed

i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets

beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af

datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i

indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,

der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses

i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller

underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1,

nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i

§ 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af

finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i

§ 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings-

og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller

passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag

for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt

datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et

datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller

indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab,

medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos

datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag

medregnes hos moderselskabet.

Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i

væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at

være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets

indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel

virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af

dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3

pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og

obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved

opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst

(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og

værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i

medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for

medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og

til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses

endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori

datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-

eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets

direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af datterselskabets

beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode,

hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er

opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det

beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter,

hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens

almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i

denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter

skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige

efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal

hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de

forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende

danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end

datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,

fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet

datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,

kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af

datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder.

Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

Stk. 4.

Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der

forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets

beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,

svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis

moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens

§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets

skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af

datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende

til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige

indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer

til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor

flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som

indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et

beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af

moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse

datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige

ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,

fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del

af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele

af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor

datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse

på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et

moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste

på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af

den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,

såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne

på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9

anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være

pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til

de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke

kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst

på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved

opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Moderselskabet fører for hvert datterselskab,

der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver

og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne

i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer

til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som

der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den

forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter

stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og

passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og

passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for

saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,

udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes

en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i

medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og

passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets

indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver

og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af

moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst

på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Moderselskabet kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se

bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller

fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et

til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,

svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del

af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er

omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra,

omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 7.

Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis

datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens

§ 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19,

stk. 1-4, anvendelse.

Stk. 8.

Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1

finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld

mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 9.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages

under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1

for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter

stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår

af beskatningen efter stk. 1.

§ 12.

Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en

andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet

løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort

særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtig del

af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen

skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som

nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det

tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

8.

I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt.,

§ 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23,

stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27,

stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30,

nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.

§ 20.

De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver

senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og

skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag

og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af

skatten. .....

Stk. 2

. ...

§ 21.

Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og

skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og

den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over

skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige

opsparingsformer. ....

Stk. 2

. ...

§ 22.

De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver

senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale

told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. ...

Stk. 2

. ...

§ 23.

...

Stk. 2.

Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december

umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige

skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3

til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes

opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1,

stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen

for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan

dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede

renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3

. ...

§ 24.

Når skattepligten for de i § 1, stk. 1,

nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder

efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives

endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del

heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten

for det løbende indkomstår og for det foregående

indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for

dette. ...

Stk. 2

. ...

§ 27.

Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer

opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den

centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige

væsentligt fra de forventede beløb ifølge

opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og

skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter

§§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for

Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen.

Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt

opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling.

Stk. 2

. ...

§ 29.

Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke

indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning

forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. ...

Stk. 2-4

. ...

§ 30.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om lovens administration, herunder om

1) -4) ...

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af

fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af

forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut

samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6)-8) ...

§ 13.

...

9.

§ 13, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt

i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige

afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom

som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om

skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning

på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved

afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,

stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.

Stk. 3

. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og

andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og

konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen

mellem værdien af det pågældende aktiv ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen

omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets

begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen

omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som

salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt,

betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af

det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der

tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller

tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten

består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på

dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning

efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for

afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9,

anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til

handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af

beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres

værdien i danske kroner.

10.

I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter

»andre fordringer«: »,finansielle kontrakter«.

11.

§ 13, stk. 3, 8. og 9. pkt.

ophæves.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder også for gevinst og tab

på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2,

stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget,

i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående

indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori

der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra

kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende

indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på

enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte

værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller

pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende

kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et

tidligere indkomstår.

12.

§ 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5

. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst

og tab på gæld.

§ 14.

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige

efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne

lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter

fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens

§ 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke

hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er

sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.

For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel

til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast

efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede

formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter

kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side

det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved

beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter 3.

henholdsvis 4. pkt. indgår negativt skattepligtigt formueafkast efter

kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt

efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det

skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede

formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder

reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,

der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

13.

§ 14, stk. 1, affattes således:

»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov

med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud

fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til

indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.

selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem

på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden

side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved

beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår

negativt skattepligtigt formueafkast eller negativt afkast, der ikke er

skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af

det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede

formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder

reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,

der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal

medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig

er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31,

gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede

beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen af

livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der

skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig

andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.

14.

§ 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for

hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

15.

I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2,

ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.

Stk. 4.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene

efter §§ 7, 15 og 16.

16.

§ 14, stk. 4, der bliver stk.3,

affattes således:

Stk. 3.

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke

medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.

§ 16,

stk. 1-4. ...

17.

§ 16, stk. 5, affattes således:

Stk. 5.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan

dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én

gang.

»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter

stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse

kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én gang.«.

§ 18.

Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ

skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan

fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter

kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter

kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3. Fradrag skal ske i det

tidligst mulige indkomstår.

18.

§ 18 affattes således:

»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i

§ 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat

efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i

det tidligst mulige indkomstår.«.

Stk. 2.

Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ

skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat

for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for

efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst

i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige

indkomstår.

§ 19.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis

kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele

den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1,

2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten

efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat,

jf. § 18.

19.

§ 19 affattes således:

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i

ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede

indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres

som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter

fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2.

For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis

skatten efter selskabsskatteloven.

Stk. 2.

For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,

fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne

lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis

skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt

en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte

skat.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af

gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på

det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af

gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter

stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af

ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst

på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der

svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der

kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter

kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne

beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets

øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ

skat, der fragår i saldoen.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1,

fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab

på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det

pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til

skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for

efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i

medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne

paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige

del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det

overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i

selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med

det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke

rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales

beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ

skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se

bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller

fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et

til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,

svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del

af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det

samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter

stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og

fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 4.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt

beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder negativt

beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra

tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af

det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det

samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og

Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter

stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og

fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver

tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som

er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for

pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds

(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der

kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb

end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan

henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i

de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

Stk. 5.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne

eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver

tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som

er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for

pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds

(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der

kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb

end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan

henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i

de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen

ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne

fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde

været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen

ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne

fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde

været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt

puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets

skat for den pågældende udenlandske skat.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt

puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets

skat for den pågældende udenlandske skat.«.

§ 29,

stk.1-2. ...

20.

§ 29, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Den centrale told- og skatteforvaltning kan

pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan

pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de

oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.

Stk. 4

. ...

§ 30.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er

nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

21.

I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3,

nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.

2) ...

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale

told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter

kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger

skal gives,

22.

I § 30, nr. 3, udgår: »henholdsvis

efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.

4) ...

5) ...

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4,

stk. 1,

23.

§ 30, nr. 6, ophæves.

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og

pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med

overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

24.

I § 30 indsættes efter nr. 7, der

bliver nr. 6:

»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved

indbetaling af skat efter § 23,«.

8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i

§ 11.

§ 35,

stk. 1-3. ...

25

. § 35, stk. 4, affattes således:

Stk. 4.

Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte

tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning

fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende

bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i

realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og

6.

3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der

vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,

overføres til den særlige saldo med 0.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i

realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne

kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte

gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges

medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,

nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres

til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven

kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast

ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige

vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning

fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i

medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget

under beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et

livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at

afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3,

anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer,

jf.§ 2, stk. 1, nr. 3.«.

§ 36,

stk. 1-4. ...

Stk. 5.

Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for

hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb

svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen

mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen

af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i

§ 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 7,

nævnte faste ejendomme og på den anden side den

skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de

samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs

§ 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten

efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes

et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

26.

I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres

»§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.

Stk. 6.

Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,

nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for

hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb

svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001

på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i

realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7.

Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den

nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7.

Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,

nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter

stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende

beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter

resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store

beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37.

Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for

afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter

§ 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast for indkomståret

2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1,

anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9,

stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt

opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

27.

§§ 37, 38 og 39 ophæves.

§ 38.

Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5,

omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i

realrenteafgiftsloven henstår uudnyttet ved udgangen af

indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i

denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39

. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i

realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der henstår uudnyttet ved

udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i skat

efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og

efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag

for negativ skat efter denne lov. § 18 finder tilsvarende anvendelse,

idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter

denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2

behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 8.

Gevinst på gæld til koncernforbundne

selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt

kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller

§ 9, stk. 3, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på

fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det

omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld

til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,

såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller

§ 9, stk. 3, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på

fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det

godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er

fradragsberettiget.

1.

I § 8 ændres to steder »efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller

§ 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 5,«.

§ 41.

Stk. 1-17. ...

Stk. 18.

Selskaber som nævnt i § 28, som for

indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i

§ 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af

gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme

principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I

tilfælde, hvor realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i

pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35,

stk. 4, nr. 3, skal realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på

saldoen.

2.

§ 41, stk. 18, 2. pkt., affattes

således:

»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i

pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35,

stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på

saldoen.«.

§ 3

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)-8) ...

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre

pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt

skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse

herom.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændringer:

10)-17) ...

1.

I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 18:

»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af

kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.

§ 13 B.

Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der

ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8, eller beløb, der efter

pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti

til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage

fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes

indlånskonti.

2.

I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr.

8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og

stk. 3, nr. 3,«.

Stk. 2-3

. ...

Lignende dokumenter