Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. november 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og
selskabsskatteloven
(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)
§ 1
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000
og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af
formueafkast«.
2.
§ 2 affattes således:
»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,
pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i
§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former
for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog
§ 12, herunder
1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt
i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,
3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt
i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen
udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem
Læs alt
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og
tillægges et beløb svarende til forskellen mellem
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,
4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,
5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt
i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og
anpartsselskabslovens § 25,
7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder
omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er
nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,
8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt
afkast,
11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens
§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8
dog finder tilsvarende anvendelse,
12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst
eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og
13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved
afhændelse heraf.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen
(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer
som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved
en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til
indeståendet, skal denne forskel medregnes til
beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998,
2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang
udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt
efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af
udbyttet,
3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af
indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,
4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,
5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den
12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,
8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en
anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller
udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig
aftale før den 12. marts 1986,
9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af
ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.
2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt
byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og
færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt
for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i
§ 3 b i realrenteafgiftsloven.
Stk. 4.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke
medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er
skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode
på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier
eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov,
såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år
frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.
3.
§ 3 ophæves.
4.
§ 4 ophæves.
5.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret,
til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1,
fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig
indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne
om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer
til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i
innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den
skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige
fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede
pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.
6.
I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres
»§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.
7.
Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.
8.
I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt.,
§ 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23,
stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27,
stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30,
nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.
9.
§ 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning
på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved
afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,
stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.
10.
I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»andre fordringer«: », finansielle kontrakter«.
11.
§ 13, stk. 3, 8. og 9. pkt.
ophæves.
12.
§ 13, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
13.
§ 14, stk. 1, affattes således:
»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov
med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud
fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til
indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.
selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem
på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden
side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved
beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår
negativt skattepligtigt formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er
skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af
det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede
formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder
reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,
der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.
14.
§ 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
15.
I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2,
ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.
16.
§ 14, stk. 4, der bliver stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke
medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.
17.
§ 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse
kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én gang.«.
18.
§ 18 affattes således:
»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats,
der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i
skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal
ske i det tidligst mulige indkomstår.«.
19.
§ 19 affattes således:
»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede
indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres
som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter
fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.
Stk. 2.
For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis
skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt
en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte
skat.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab
på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det
pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til
skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for
efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i
medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne
paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige
del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det
overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i
selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med
det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke
rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ
skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt
beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, herunder negativt
beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra
tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af
det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det
samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter
stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og
fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 5.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som
er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for
pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds
(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der
kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb
end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i
de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen
ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne
fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde
været ejet direkte af den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt
puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets
skat for den pågældende udenlandske skat.«.
20.
§ 29, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan
pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.
21.
I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3,
nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.
22.
I § 30, nr. 3, udgår »henholdsvis efter
kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.
23.
§ 30, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
24.
I § 30 indsættes efter nr. 7, der
bliver nr. 6:
»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved
indbetaling af skat efter § 23,«.
25.
§ 35, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
1) For indkomståret 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges
medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,
nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres
til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3,
anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer,
jf. § 2, stk. 1, nr. 3.«.
26.
I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres
»§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.
27.
§§ 37, 38 og 39 ophæves.
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 8 ændres to steder »efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller
§ 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 5,«.
2.
§ 41, stk. 18, 2. pkt., affattes
således:
»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i
pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35,
stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på
saldoen.«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 3, stk. 1, indsættes som nr.
18:
»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af
kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.
2.
I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr.
8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og
stk. 3, nr. 3,«.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2001, jf. dog stk. 2 og stk. 6-8.
Stk. 2.
Aktiver og passiver i et datterselskab, der som
følge af bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af
pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, for
indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved
udgangen af indkomståret 2000.
Stk. 3.
Aktier i et datterselskab, der som følge af
bestemmelsen i § 1, nr. 7, om ophævelse af
pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 4, udgår af beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, anses ved beskatningen
for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet til
handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2001.
Stk. 4.
Tab på en kontrakt, der efter de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil
gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af
indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 5.
Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i
realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat efter de hidtil
gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 og 3, der
henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan
fremføres til fradrag i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven for
indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Indeksobligationer som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den
skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for
indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for
anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien
den 1. september 2000. Indeksobligationer som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den
skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den 1. september 2000 til
og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for
indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for
anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske
anskaffelssessum. Gevinst eller tab ved afståelse af indeksobligationer
som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr.
1, i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af
indkomståret 2000, medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001 efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i
pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25, finder pensionsafkastbeskatningslovens
§ 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum anvendes
handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis en senere faktisk
anskaffelsessum.
Stk. 7.
§ 2, nr. 2, har virkning fra og med
indkomståret 2000.
Stk. 8.
§ 3, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar
2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er et led i en pakke af lovforslag, der skal
ses under ét. Pakken indeholder en række initiativer til en mere
neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering
af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og
en styrkelse af aktiemarkedet. Pakken består ud over
nærværende lovforslag af to lovforslag, der samtidig hermed er
fremsat af økonomiministeren: Forslag til lov om ændring af lov
om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af
arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber) og forslag til lov om
Innovationsforeninger.
Med Pinsepakken, der blev gennemført i juni 1998,
blev der taget et vigtigt skridt i retning af en mere ensartet beskatning af
forskellige former for afkast (rente, udbytte, over- eller underskud, gevinst
eller tab) af pensionsopsparing. Den variable realrenteafgiftssats blev
erstattet af en fast sats på 26 pct. af afkast af obligationer og fast
ejendom m.v. For hidtil skattefrit afkast af aktier m.v., blev indført
en lav sats på 5 pct. Samtidig fik pensionsinstitutterne forbedrede
muligheder for at placere pensionsformuen i aktier. Med mere ensartede satser
og lempede placeringsregler mindskedes forvridningerne i placeringen af
pensionsmidler.
Regeringen foreslår på provenuneutral
basis at fuldføre den omlægning, der blev påbegyndt med
Pinsepakken. Den fortsatte internationalisering og internationale
prisdannelse på aktier, obligationer og andre aktiver ændrer
afgørende grundlaget for forskelle i beskatningen. Regeringen
foreslår derfor, at den lave skattesats på afkast af
aktier m.v. hæves. Til gengæld foreslås det, at
skattesatsen på andet afkast sænkes. Dermed vil fremtidigt afkast
af pensionsopsparing blive beskattet med en ensartet sats på 15
pct. For det andet foreslås det (jf. det af
økonomiministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om
sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af
forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber)) at gøre aktieloftet fleksibelt,
således at det for fremtiden vil være det enkelte instituts
soliditet, som afgør, hvor stor en andel af formuen, der kan placeres
i aktier.
Omlægningen vil samtidig neutralisere
rentegarantiproblemet. Finanstilsynet vil desuden ajourføre
beregningen af den såkaldte opgørelsesrente. Regeringen vil
fremsætte lovforslag for at undgå uønsket omfordeling
inden for det enkelte pensionsselskab (jf. det af økonomiministeren
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af
arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber))
Den omlægning af pensionsafkastbeskatningen der
foreslås, er således en udmøntning af det tilsagn,
regeringen gav i bemærkningerne til lovforslaget fra Pinsepakken, hvor
man udskiftede realrenteafgiften med den nuværende
pensionsafkastbeskatning (L97).
Omlægningen indebærer:
·
at
pensionsinstitutternes afkast af forskellige former for aktiver beskattes
ens, og at pensionsafkastbeskatningen ikke påvirker valget af
formuesammensætning;
·
at man kan
overgå fra et fast loft for placeringer i aktier ( der har modvirket
forvridninger i institutternes investeringsbeslutninger eller
skattearbitrage) til et fleksibelt aktieloft;
·
at forskellige
pensionsinstitutter - og dermed deres pensionsopsparere - også
afkastbeskattes ens, fremfor at institutter med lav soliditet (og derfor
behov for at have en stor andel af formuen i »guldrandede« obligationer)
effektivt beskattes hårdere end institutter med god soliditet og
høj aktieandel;
·
at
rentegarantiproblemet lettes afgørende. Pensionsinstitutter, der er
tættest på at have vanskeligheder med at leve op til deres
rentegarantier, og som har en meget stor andel af deres kapital placeret i
obligationer, vil få styrket soliditet;
·
en betydelig
forenkling af lovgivningen om beskatning af pensionsafkast, fordi der
beskattes med en ensartet sats. Det vil indebære administrative
lettelser hos såvel institutter som myndigheder;
·
at der ikke
længere er behov for skattemæssige værnsregler, der kan
begrænse anvendelsen af finansielle instrumenter;
·
konsekvent
lagerbeskatning. Dermed forhindres indlåsningseffekter;
·
at hidtil
skattefritagne aktiver, herunder indeksobligationer fra før 1999,
fortsat er skattefrie. For at bidrage til bedre konsolidering indføres
der dog rent teknisk fradrag for tab og beskatning af gevinst på hidtil
skattefritagne indeksobligationer. Ordningen udformes således, at der
ikke skabes indlåsningseffekter og således, at
pensionsinstitutter med mange indeksobligationer i stedet for nominelle
obligationer får forholdsmæssigt større lettelse ved
omlægningen end pensionsinstitutter med få
indeksobligationer;
·
en skattemæssig
ligestilling mellem pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsinstitutter i selskabsform, hvor ejerne ikke kan hæve udbytte,
ved at selskaberne fritages for selskabsskat. Dermed får begge typer af
ordninger samme muligheder for at opbygge kapital til overholdelse af
solvenskrav;
·
at der indføres
fradrag for formueforvaltningsomkostninger i pensionsafkastbeskatningsloven.
Formueforvaltningsomkostningerne er generelt ganske beskedne - dog med
undtagelse af investering i små virksomheder, som kræver
betydelig ekspertise med hensyn til at udvælge og overvåge.
Fradraget vil derfor styrke incitamentet til aktive investeringer i små
selskaber;
·
at der samtidig
indføres et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af
indkomstårene 2001-2005 svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for
medlemsbeviser i innovationsforeninger, (jf. det af økonomiministeren
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger). Der
gives ekstraordinære fradrag for op til 1 pct. af den skattepligtiges
pensionsformue. Fradraget vil modsvare den særlige risikopræmie,
der må forventes at være ved at investere i
innovationsforeninger, så længe disse er nye og endnu ikke har
bevist deres dygtighed.
Samtidig gennemføres en række øvrige
initiativer til at styrke aktiemarkedet. Initiativerne vil især have
fokus på den del af aktiemarkedet, hvor prisdannelsen i begrænset
grad er internationalt bestemt. Pensionsbranchen får bedre muligheder,
herunder skattemæssigt, for at forvalte deres investeringer i små
og mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem
såkaldte fåmandsforeninger. Mere fleksible regler for
pensionsinstitutternes investeringer i aktier vil øge de
velkonsoliderede institutters muligheder for at investere i aktier. Reglerne
for at investere pensionsmidler i noterede og unoterede aktier vil blive mere
ens.
Omlægning indebærer, at afkast i
pensionssektoren, som efter Pinsepakken var fritaget for beskatning, fortsat
er fritaget. Det sikres, at afkast af opsparing foretaget før
indførelse af realrenteafgiften i 1983 systematisk friholdes for
beskatning. Ordningen med tabsfradrag for indeksobligationer udstedt
før 1999 indebærer dog, at der rent teknisk indføres
beskatning af tab- og gevinster på sådanne obligationer -
på en måde, så institutterne opnår en likviditets- og
rentegevinst. Derimod vil rente og indekstillæg uændret
være skattefritaget.
2. Lovforslagets formål
Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni
1998, blev gennemført som led i de ændringer i lovgivningen
på pensionsområdet, der blev gennemført i juni 1998
(Pinsepakken). Loven afløser fra og med indkomståret 2000
realrenteafgiftsloven. Med loven blev den variable realrenteafgift af afkast
af obligationer og fast ejendom m.v. afløst af en fast skat på
26 pct. Afgiften på 5 pct. af afkast af aktier m.v., der blev
indført ved Pinsepakken, blev videreført som en skat på 5
pct.
Formålet med dette lovforslag
er at
indføre én fælles skattesats ved beskatningen af alt
formueafkast, der i dag er omfattet af 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten.
Efter forslaget skal den fælles skattesats være på 15
pct.
Indførelsen af én fælles skattesats
indebærer, at der kan foretages væsentlige forenklinger af
pensionsafkastbeskatningsloven. Efter forslaget ophæves
·
reglerne om tvungen
sambeskatning mellem moder- og datterselskaber,
·
de specielle regler om
beskatning af formueafkast af lavt beskattede finansielle selskaber og
akkumulerende investeringsforeninger og
·
de specielle regler om
fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter.
Samtidig foretages en lang række
konsekvensændringer.
Formålet med lovforslaget er,
at hidtil
skattefritaget gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark før 1999 fortsat skal være skattefrit. For at
bidrage til bedre konsolidering indføres der rent teknisk skattepligt
og deraf følgende fradrag for tab og beskatning af gevinst på de
nævnte indeksobligationer. Dette skal ske med virkning fra og med
indkomståret 2001, men for at omfatte forventet kurstab i tilknytning
til lovforslagets offentliggørelse etableres en ordning med
handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Forslaget
indebærer, at indehaverne af de nævnte indeksobligationer kan
fradrage det kurstab, som forventes at opstå som følge af
omlægningen af beskatningen af obligationsafkast, ligesom fremtidige
kursværdiændringer frem til udtrækning vil være
skattepligtige. Kursværdiændringer frem til udtrækning i
forhold til handelsværdien den 1. september 2000 vil dog blive
reguleret i det indkomstår, hvori indeksobligationerne udtrækkes.
Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari kurs, gives der et
skattefradrag. Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs,
gives der et skattepligtigt tillæg.
Formålet med lovforslaget er
at
indføre et generelt fradrag for omkostninger til formueforvaltning.
Det vil sige, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, der med
de gældende regler i det væsentlige er en bruttobeskatning,
bliver en nettobeskatning. Samtidig foreslås et skematisk
ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005
på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i
innovationsforeninger. Der gives alene fradrag i det omfang,
anskaffelsessummen for medlemsbeviser ikke overstiger 1 pct. af den
skattepligtiges pensionsformue.
Formålet med lovforslaget er endvidere
systematisk at friholde opsparing foretaget før realrenteafgiftens
indførelse i 1983 for beskatning. Efter de gældende regler
beregnes overgangsfradraget af formueafkast af obligationer og fast ejendom
m.v., der beskattes med 26 pct., men ikke af formueafkast af aktier m.v., der
beskattes med 5 pct. Forslaget indebærer, at der beregnes
overgangsfradrag af hele det skattepligtige formueafkast, idet det ellers
alene til brug for beregningen af overgangsfradraget ville være
nødvendigt at opretholde de meget komplicerede regler om opdelingen
mellem på den ene side afkast af obligationer og fast ejendom m.v. og
på den anden side afkast af aktier m.v.
Formålet med lovforslaget er endeli
g at
undtage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber for
skattepligt. Med forslaget løses selskabernes problemer med at
afdække solvenskrav.
De foreslåede ændringer skal have virkning fra
og med indkomståret 2001.
3. Indførelse af én fælles skattesats
Efter de gældende regler skal der betales 26
pct.-skat af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, indeholder en
opregning af nogle typisk forekommende former for formueafkast, der er
skattepligtigt, herunder formueafkast af obligationer og fast ejendom.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3,
indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten.
En del af disse former for formueafkast, nemlig formueafkast af aktier m.v.,
skal ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beskattes med 5
pct. Andre former for formueafkast, herunder formueafkast af
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999, og
visse faste ejendomme, er skattefri.
Efter forslaget indføres der én fælles
skattesats på 15 pct. i stedet for skattesatserne på 26 pct. og 5
pct. Det foreslås i forbindelse hermed at nyaffatte § 2 og som
konsekvens heraf at ophæve kapitel 3, der alene indeholder
§ 8.
Efter nyaffatningen af § 2 skal der betales en skat
på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke udtrykkeligt er
undtaget. § 2, stk. 1, indeholder som hidtil en opregning af nogle
typisk forekommende former for formueafkast, herunder formueafkast af
obligationer m.v., aktier m.v. og fast ejendom. § 2, stk. 3,
indeholder en opregning af de former for formueafkast, der ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for skatten på
15 pct., men er skattefri. Bortset fra gevinst og tab på
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999,
der efter forslaget skal være skattepligtigt, svarer det skattefri
afkast efter forslagets § 2, stk. 3, til det skattefri formueafkast
efter den gældende § 2, stk. 3.
Efter de gældende regler er gevinst og tab på
finansielle kontrakter omfattet af 26 pct.-skatten. Dog gælder der
begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab på aktiebaserede
finansielle kontrakter. Dette er begrundet i samspillet mellem (i dag) 26
pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre konvertering
af formueafkast herimellem. Når alt formueafkast beskattes med 15 pct.,
er der ikke behov for begrænsninger i mulighederne for at fradrage tab
på aktiebaserede finansielle kontrakter, hvorfor bestemmelserne herom
foreslås ophævet.
Den gældende § 8 indeholder en bestemmelse om,
at formueafkast af aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige danske
livsforsikringsdatterselskaber, ikke skal medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. Denne bestemmelse foreslås
videreført i lidt ændret form.
Efter de gældende regler i § 3 beskattes
formueafkast af aktier i lavt beskattede finansielle selskaber og
investeringsbeviser i lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger
med 26 pct. i stedet for med 5 pct. Der er tale om en værnsregel, der
skal forhindre, at obligationsafkast, der beskattes med 26 pct., konverteres
til aktieafkast, der beskattes med 5 pct. Efter realrenteafgiftslovens
regler, der med forslaget til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) foreslås
genindført, beskattes formueafkast af såkaldt rene
aktieafdelinger af lavt beskattede akkumulerende investeringsforeninger med 5
pct., medens formueafkast af obligationsbaserede akkumulerende
investeringsforeninger fortsat skal beskattes med 26 pct. Med
indførelsen af én skattesats, hvorefter såvel
obligationsafkast som aktieafkast skal beskattes med 15 pct., er der ikke
mere behov for specielle regler for beskatning af formueafkast af lavt
beskattede selskaber m.v. Det foreslås derfor, at disse regler
ophæves.
Kapitel 4, der alene indeholder § 9, indeholder
regler om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og -fonde og deres datterselskaber. Reglerne tilsigter at
sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes
beskatningsgrundlag er det samme, uanset om aktiviteten foretages i selve
livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller
ejendomme placeres i datterselskaber.
Når alt formueafkast beskattes med 15 pct., hvad
enten der er tale om formueafkast af obligationer eller ejendomme, der ejes
direkte af f.eks. et livsforsikringsselskab, eller der er tale om aktier i et
datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme, må reglerne om
tvungen sambeskatning anses for overflødige. Kapitel 4, der indeholder
§ 9, foreslås derfor ophævet.
Ud over de nævnte ændringer indebærer
indførelsen af én fælles skattesats en lang række
konsekvensændringer af større eller mindre omfang.
4. Indførelse af teknisk skattepligt for gevinst og tab på
indeksobligationer
Efter de gældende regler er renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor
udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere
er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.
For indeksobligationerne gælder, at rente og
indekstillæg uændret vil være skattefritaget, hvorfor
afkastet ikke berøres. I det omfang indeksobligationer
prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominelle
obligationer, medfører skatteomlægningen imidlertid, at
kursdannelsen på indeksobligationer påvirkes negativt. Men selvom
der bliver et umiddelbart tab ved at realisere indeksbeholdningen til en
lavere kurs, kan salgsprovenuet placeres i nominalobligationer til et
højere efter-skat-afkast end før. Den måde,
indeksobligationerne er prisfastsat på, betyder, at de to effekter
modsvarer hinanden.
I forbindelse med indførelsen af én
fælles skattesats foreslås det rent teknisk at ophæve
skattefritagelsen af gevinster og tab på indeksobligationer udstedt
før 1999 med virkning fra og med indkomståret 2001, men med
handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Renter og
indekstillæg skal fortsat være skattefritaget. Indeksobligationer
udstedt i 1999 eller senere skal uændret være fuldt
skattepligtige.
Efter forslaget skal beskatningen ske ud fra
lagerprincippet. Ophævelsen af skattefritagelsen indebærer
således, at kurstab i forhold til indgangskursen pr. 1. september 2000
kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, medens
fremtidige kursændringer frem til indløsning skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
For at undgå utilsigtet beskatning af hidtil
forventede kursændringer, foretages en korrektion i det
indkomstår, hvori obligationerne udtrækkes, for forskellen mellem
indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs. Er handelsværdien
den 1. september 2000 under pari kurs, friholdes forskellen mellem
indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari for beskatning gennem et
skattefradrag i det indkomstår, hvor obligationen udtrækkes. Er
handelsværdien den 1. september 2000 over pari kurs beskattes
forskellen mellem indgangskursen pr. 1. september 2000 og pari kurs gennem et
skattepligtigt tillæg i det indkomstår, hvori obligationen
udtrækkes.
5. Indførelse af fradrag for omkostninger til
formueforvaltning
Efter de gældende regler er beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil
sige, at der som hovedregel ikke er fradrag ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige
formueafkast. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast
ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for
opgørelse af skattepligtig indkomst, ligesom handelsomkostninger kan
medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved
opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.
Efter forslaget indføres der fradrag for de
faktiske omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige, at beskatningen
efter pensionsafkastbeskatningsloven bliver en nettobeskatning.
Forslaget om nettobeskatning skal bl.a. ses som en
tilskyndelse til at investere i små og mellemstore virksomheder.
Investeringer i små og mellemstore virksomheder er ofte mere usikre end
investeringer i veletablerede børsnoterede selskaber. Det er typisk
forbundet med større omkostninger at udvælge og overvåge
de små og mellemstore virksomheder, der kan forventes at give et
tilfredsstillende afkast, og afkastkravet til de små og mellemstore
virksomheder bliver derfor også større. Forslaget skal modvirke,
at den foreslåede forhøjelse af beskatningen af aktieafkast
medfører færre/mindre investeringer i små og mellemstore
virksomheder som følge af et stigende afkastkrav før skat.
Dertil kommer, at nettobeskatning vil skabe neutralitet i
relation til pensionsinstitutternes udlicitering af formueplaceringsopgaver
til investeringsforeninger, hvor der gennem reglerne i ligningslovens
§ 16 C opnås fradrag for udgifter til formueforvaltning.
Endelig vil nettobeskatning skabe parallelitet i forhold
til selskabsbeskatningen for så vidt angår
formueadministration.
Efter forslaget indføres der endvidere et
skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene
2001-2005 på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i
innovationsforeninger. Fradraget gives alene i det omfang, anskaffelsessummen
for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger 1 pct. af den
skattepligtiges samlede pensionsformue. Det vil sige, at det årlige
fradrag ikke kan overstige 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den
skattepligtiges samlede pensionsformue.
Forslaget skal ses som endnu en tilskyndelse til
investering i små og mellemstore virksomheder.
Innovationsforeninger, jf. det samtidig hermed af
økonomiministeren fremsatte forslag til lov om Innovationsforeninger,
har til formål at investere i anparter og unoterede aktier i mindre og
mellemstore innovative selskaber. Det vil sige selskaber med en
selskabskapital på under 100 mio. kr. Risikoen ved disse investeringer
kræver mere professionel indsigt end investering i almindelige
børsnoterede selskaber. Innovationsforeninger henvender sig
hovedsageligt til professionelle investorer. Lovforslaget anviser en
minimumsgrænse for andelens pålydende på 1 mio. kr.
Innovationsforeninger er et nyt fænomen. Så
længe foreningerne er helt nye på markederne og ikke har bevist
deres dygtighed med hensyn til at håndtere de ganske risikofyldte og
kompetencekrævende investeringer, der er tale om, må det
forventes, at pensionsinstitutterne vil forlange en risikopræmie for at
indskyde kapital. Det foreslås derfor, at der i opstartsfasen
(indkomstårene 2001-2005) gives et ekstra fradrag for investeringer i
medlemsbeviser i innovationsforeninger.
6. Overgangsfradraget
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 7 er
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde ikke skattepligtige af den
del af formueafkastet, som kan henføres til
livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med
tillæg af en forholdsmæssig andel af
bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler,
der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af
indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt
bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden
på dette tidspunkt, bortset fra hensættelse vedrørende
livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.
Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes
med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de nævnte
hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af betalt acontoskat og fradrag af tilgodehavende endelig
skat.
For pengeinstitutordninger fritages så stor
en del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af
kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien
af indeståendet ved udgangen af indkomståret.
Med de gældende regler er beskatningsgrundlaget
efter §§ 2-6, henholdsvis §§ 2-5, beskatningsgrundlaget for 26
pct.-skatten.
Med den foreslåede ændring af § 2
vedrørende det skattepligtige formueafkast og indsættelsen af
§ 5 a vedrørende fradrag for omkostninger til
formueadministration m.v. vil beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6,
henholdsvis §§ 2-5 a, være hele beskatningsgrundlaget for skatten
på 15 pct.
Det vil sige, at ændringen vedrørende
overgangsfradraget, hvorefter der beregnes overgangsfradrag af hele det
skattepligtige formueafkast, ikke giver sig udtryk i nogen ændring i
§ 7, bortset fra en konsekvensrettelse i § 7, stk. 7, som
følge af indsættelsen af § 5 a.
7. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
Det foreslås, at arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber undtages fra skattepligt. I forslaget til lov
nr. 420 af 26. juni 1998 (L 81, folketingsåret 1997-98, 2. samling)
(Forsikringsselskabers fradrag) indgik oprindeligt et forslag om et
solvensfradrag, der af tekniske grunde udgik inden vedtagelsen.
Skatteministeren gav i den forbindelse tilsagn om at undersøge
mulighederne for en ordning med samme formål.
Med forslaget om at skattefritage arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber er der fundet en løsning, da selskaberne
nu får mulighed for at afdække solvenskrav med ubeskattede
midler. Skattefritagelsen medfører, at selskaberne sidestilles med
tværgående pensionskasser, der ligeledes er skattefritaget.
8. Provenumæssige konsekvenser
Lovforslagets hovedelement er en omlægning af
beskatningen af afkast af pensionsopsparing til én skattesats på
15 pct. fra og med 2001. Denne fælles sats erstatter skattesatsen
på 26 pct. for obligations- og ejendomsafkast m.v. og skattesatsen
på 5 pct. for aktieafkast m.v.
I forbindelse med omlægningen neutraliseres
hidtidige forvridninger i placeringen af pensionsmidler. Sammen med de
øvrige elementer i pakken sikres fortsat gunstige vilkår for
pensionsopsparerne.
Det skønnes, at lovforslaget som helhed i det store
og hele er provenuneutralt, men indebærer nogle provenumæssige
forskydninger mellem de enkelte indkomstår.
Fælles sats
De benyttede forudsætninger for
provenuskønnene er vist i boks 1.
Bl.a. kan nævnes, at den samlede formue i
pensionssektoren anslås til 1.360 mia. kr. ultimo 1999 og
skønnes at vokse til ca. 1.500 mia. kr. ultimo 2000. Heraf
skønnes ca. 48 pct. at være obligationer og ca. 42 pct. at
være aktier m.v. Ca. 10 pct. er indeksobligationer.
Med hensyn til det fremtidige niveau for afkastet af de
skattepligtiges obligationsbeholdning m.v. skønnes dette til ca. 7
pct. p.a. Afkastet af investering i aktier skønnes at give et afkast
på ca. 9 pct. p.a. eller 2 pct.- point mere end den gennemsnitlige
forrentning af obligationsbeholdningen.
Indeksobligationer antages at blive udtrukket jævnt
over en længere periode og det udtrukne provenu genplaceret i
obligationer m.v. hhv. aktier m.v. i samme forhold, som disse indgår i
2000-porteføljen.
Der er endvidere taget hensyn til, at der ved Pinsepakken
blev givet adgang til, at pensionsselskaberne først gradvis skulle
overgå fra de hidtidige regnskabsprincipper til
værdiansættelse efter markedsværdiprincippet. Det sker i
løbet af årene 2001-2005.
Desuden har der i de senere år været en
tendens til at aktier udgør en stigende andel af pensionsformuen, og
denne tendens ventes at fortsætte. Forslaget forebygger fortsatte
udhulninger af provenuet i konsekvens af denne udvikling.
Skønnene er følsomme overfor valg af
aktivsammensætning, der lægges til grund. Det samme gælder
antagelsen om det fremtidige aktieafkast.
Dette kan illustreres ved, at det årlige afkast af
aktier de seneste fem år har svinget mellem ca. 3 pct. og ca. 37 pct.
for danske og udenlandske aktier under et. For de enkelte grupper af aktier
har udsvingene været større. Således var det
gennemsnitlige afkast af udenlandske aktier ca. 60 pct. i 1999 og ca.13 pct.
i 1998.
Med udgangspunkt i de nævnte skøn over
pensionssektorens samlede aktivsammensætning ultimo 2000 og
forudsætningerne om afkast af aktier og obligationer m.v.,
skønnes den foreslåede omlægning af skattesatserne
på 26 pct. og 5 pct. til en fælles sats på 15 pct. at
medføre et merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2001, og et
mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. årligt i perioden
2002-2005.
Provenuvirkningen i årene 2001 - 2005 skal ses
på baggrund af, at der i disse år beskattes nogle engangsgrundlag
i forbindelse med overgang til beskatning af obligationer m.v. efter
lagerprincippet, hvilket var en del af Pinsepakken i 1998. Disse
engangsgrundlag beskattes efter gældende regler med 26 pct. og bliver
dermed omfattet af skattenedsættelsen til 15 pct. Hvis der bortses fra
denne virkning, ville omlægningen indebære et årligt
merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. i denne periode. Reduktionen i det
årlige merprovenu af omlægningen kan således
henføres til afviklingen af overgangsfradraget.
I årene efter 2005 skønnes et årligt
merprovenu på ca. 0,2 mia. kr.
Skønnene er meget følsomme med hensyn til
det fremtidige afkast af aktieinvesteringer, der som nævnt kan svinge
meget.
Hvis det fremtidige aktieafkast således eksempelvis
bliver 10 pct. p.a. eller 1 pct. point højere end forudsat, vil
omlægningen resultere i en forøgelse af merprovenuet på
ca. 0,7 mia. kr. (2000-niveau) årligt i forhold til
videreførelse af de gældende regler - og omvendt ved 1 pct.
point mindre end forudsat.
Ligeledes vil en stigende aktieandel indebære et
merprovenu under forudsætning af, at aktier giver et højere
afkast end obligationer, hvilket samtidig indebærer, at der bliver et
større afkast til pensionsopsparerne.
Fradrag for omkostninger til formueforvaltning og fradrag for indskud i
innovationsforeninger
Forslaget om indførelse af fradrag for udgifter til
formueforvaltning skønnes at medføre et mindreprovenu i
størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt ved uændret
adfærd. Dette skal dog ses på den baggrund, at de skattepligtige
under gældende regler i et vist omfang vil kunne få et effektivt
omkostningsfradrag ved f.eks. at placere aktiver i investeringsforeninger
eller -selskaber, hvorefter de skattepligtige alene beskattes af et
nettoafkast, hvor disse udgifter er fradraget.
Forslaget om et særligt fradrag for indskud i
innovationsforeninger skønnes at medføre et provenutab på
ca. 0,1 mia. kr. årligt i hvert af årene 2001-2005 under
forudsætning af maksimal udnyttelse.
Indeksobligationer
Forslaget om indførelse af teknisk skattepligt for
kursgevinster og tab på hidtil skattefri indeksobligationer vil
medføre provenuforskydninger mellem de enkelte indkomstår. For
indkomståret 2001 skønnes der at blive tale om et mindreprovenu
i størrelsesordenen 1 mia. kr. Fra og med 2002 skønnes at
fremkomme et merprovenu på ca. 50 mill. kr. årligt i takt med, at
indeksobligationerne nærmer sig udløb.
Mindreprovenuet i 2001 skyldes, at indeksobligationer i
forbindelse med nedsættelsen af skattesatsen for obligationsafkast til
15 pct. vurderes at falde i kurs, således at der - efter særlige
regler for fastsættelse af indeksobligationernes anskaffelseskurs - kan
fradrages et kurstab i 2001. Dette kursfald anslås i
størrelsesordenen 5 pct. i gennemsnit.
De efterfølgende års kursstigninger i takt
med, at obligationerne nærmer sig udløb, resulterer i en periode
i et merprovenu, der samlet set omtrent modsvarer mindreprovenuet i 2001.
Samlet set er der således tale om en rentevirkning.
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
Forslaget om at give visse livsforsikringsaktieselskaber
mulighed for at blive fritaget for selskabsbeskatning indebærer, at
selskaberne kan få en skattebesparelse.
Forslaget skal ses på baggrund af, at formålet
med selskabsbeskatning er at beskatte et afkast, der går til ejerne af
selskabet. Den kreds af livsforsikringsaktieselskaber, der vil blive omfattet
af forslaget har imidlertid ikke en ejerkreds, der modtager udbytter og andet
afkast, idet hele formueafkastet i selskaberne vil gå til de
forsikrede, svarende til det, der gælder for tværgående
pensionskasser. Ejerbeskatning, dvs. selskabsbeskatning, er i disse
tilfælde ikke rimelig.
Under selskabsbeskatning vil formueafkast, der ikke
hensættes til de forsikrede, men i stedet indgår i selskabets
overskudsdannelse, herunder f.eks. til solvensopbygning, blive
selskabsbeskattet. Dette formueafkast fradrages til gengæld i
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget og bliver således ikke
pensionsafkastbeskattet.
Den foreslåede selskabsskattefritagelse
indebærer dermed, at beskatningen af formueafkast til solvensopbygning
mv. effektivt nedsættes fra 32 pct. til den foreslåede
fælles pensionsafkastsats på 15 pct. og dermed til et samlet
beskatningsniveau svarende til de tværgående pensionskasser.
Muligheden for selskabsskattefritagelse er reelt valgfri.
Den skal ses som et alternativ til den allerede gældende adgang til at
omdanne sig til tværgående pensionskasse, hvorved den samme
skattebesparelse vil kunne opnås.
Ved overgang til selskabsskattefrihed sker der - svarende
til hvad der gælder ved omdannelse til en tværgående
pensionskasse - ophørsbeskatning, dvs. opgørelse og beskatning
af allerede optjente og hidtil ubeskattede avancer, hvorved skattelettelsen
ved overgang til ren pensionsafkastbeskatning alene får virkning for
fremtidigt formueafkast. Ophørsbeskatningen vil dog ikke resultere i
skattebetaling i det omfang, at hidtil ubeskattede avancer mv. ved samme
lejlighed hensættes til de forsikrede.
Selskabernes situation i forbindelse med
ophørsbeskatningen skal vurderes i lyset af, at aktie- og
ejendomsavancer efter gældende regler effektivt beskattes efter
lagerprincippet, og at det samme - fra og med indkomståret 2002 - vil
være tilfældet for obligationer, således at det fulde
afkast af disse formueaktiver under fortsat selskabsbeskatning vil blive
beskattet løbende.
Det vides ikke, hvor mange selskaber der umiddelbart vil
vælge at benytte ordningen. Det vurderes, at nogle selskaber vil
vælge ordningen allerede med virkning for indkomståret 2001, mens
andre selskaber må formodes at have uudnyttede, fremførbare
underskud til fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst, hvorved der ikke
er nogen umiddelbar fordel ved indtræden i ordningen.
På sigt skønnes ordningen imidlertid at
få en betydelig udbredelse blandt de selskaber, der er kvalificeret
hertil. Den langsigtede skattebesparelse vil afhænge af disse
selskabers overskudsdannelse, og herunder solvensopbygning, men der
foreligger ikke sikre holdepunkter for en vurdering heraf.
Det kan oplyses, at pr. mia. kr. overskud, der ville
være blevet selskabsbeskattet, er skattebesparelsen ca. 175 mill. kr.
ved gældende selskabsskattesats og den foreslåede fælles
pensionsafkastskattesats på 15 pct.
Der er imidlertid ikke tale om et egentligt provenutab ved
ordningen, idet den som nævnt er et alternativ til den gældende
mulighed for omdannelse til tværgående pensionskasse.
Samlet provenuvirkning
Lovforslaget som helhed skønnes i det store og hele
provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de
enkelte indkomstår.
For indkomståret 2001 skønnes et
mindreprovenu i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. væsentligst som
følge af forslaget vedrørende indeksobligationer.
I årene 2002-2005, hvor størstedelen af
pinsepakkens engangsgrundlag beskattes i forbindelse med overgang til
lagerprincippet, skønnes et årligt mindreprovenu på godt
0,5 mia. kr. Herefter er forslaget neutralt, idet der dog i yderligere nogle
år fremkommer et årligt merprovenu på godt 50 mill. kr. fra
indeksobligationerne.
Skønnene er som tidligere nævnt
følsomme overfor valg af forudsætninger. Det er især det
fremtidige aktieafkast og pensionsformuens sammensætning, hvor der i de
senere år har været en tendens til stigende aktieandel, delvist
som følge af store aktiegevinster. Fortsætter tendensen til
stigende aktieandel, vil lovforslaget på sigt medføre et
merprovenu i forhold til videreførelse af de eksisterende regler, hvis
aktier som forudsat giver et merafkast, og samtidig vil pensionsopsparerne
få et større afkast af deres investering. Udsving på 1
pct.-point i afkastet vil påvirke provenuet med 0,7 mia. kr.
årligt.
Omlægningen indebærer desuden en række
andre ændringer, der ikke vurderes at have selvstændig
provenumæssig betydning. Dog skal nævnes, at forslaget
indebærer ophævelse af reglerne om tvungen
pensionsafkastsambeskatning. Derved sker der i forbindelse med overgang til
de nye regler endelig pensionsafkastbeskatning af sambeskattede
datterselskaber i indkomståret 2000, idet disse ved udgangen af 2000
anses for afstået til handelsværdien.
Dette vil have provenumæssige konsekvenser i 2000,
som imidlertid er yderst vanskeligt at vurdere nærmere, da
sambeskatningsreglerne kun har været gældende i 2000, og der
endnu ikke foreligger oplysninger om deres anvendelse. Der skønnes at
blive tale om et begrænset provenutab i forbindelse med credit for
udskudt selskabsskat i f.eks. ejendomsdatterselskaber, der omfattes af
tvungen sambeskatning i 2000.
Den foreslåede ordning med selskabsskattefritagelse
for visse livsforsikringsaktieselskaber medfører ikke noget egentligt
provenutab, idet den er et alternativ til den gældende mulighed for
omdannelse til tværgående pensionskasse. Set i forhold til de
gældende skatteregler for livsforsikringsaktieselskaber resulterer
ordningen i en skattebesparelse på ca. 175 mill. kr. pr. mia. kr.
overskud, der ville være blevet selskabsbeskattet.
Lovforslagets finansårsvirkning i 2001
skønnes til et mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. Hele virkningen
vedrører staten.
Lovforslaget indebærer et årligt mindreprovenu
i størrelsesordenen 1 mia. kr. i forbindelse med, at Den Sociale
Pensionsfond, der alene ejer obligationer, får en skattelettelse
på 11 pct.-point. Mindreprovenuet har ingen statsfinansielle
konsekvenser, da besparelsen modregnes på Den Sociale Pensionsfonds
konto på statsregnskabet.
Boks 1. Forudsætninger for lovforslagets
provenuskøn.
-
Lovforslagets
provenuvirkning er skønnet med udgangspunkt i aktiver på i alt
ca. 1.500 mia. kr. (markedsværdi) ultimo 2000. En mindre del af posten
obligationer m.v. omfatter skattefri ejendomme, der er opført under
den såkaldte kvoteordning, og som stoppede med pinsepakken.
-
Indeksobligationer
antages at blive udtrukket jævnt over en periode på godt 15
år og det udtrukne provenu genplaceret i obligationer m.v. hhv. aktier
m.v. i samme forhold, som disse indgår i 2000-porteføljen.
Forholdet mellem aktier m.v. og obligationer forudsættes dermed
fastholdt over tid.
-
I takt med, at
indeksobligationer udgår af porteføljen, stiger aktiers m.v.
andel af formuen til ca. 46 pct. og obligationers m.v. til ca. 54 pct.
-
Af den samlede
beholdning af nominalobligationer skønnes statsobligationer at
udgøre 1/4 og realkreditobligationer 3/4.
-
På
statsobligationerne forudsættes en effektiv rente på 6,1 pct.
p.a., og på realkreditobligationer 7,3 pct. p.a. og dermed en
forrentning af hele obligationsbeholdningen på 7 pct. p.a.
-
Ejendomme og herunder
ejendomsdatterselskaber forudsættes at give samme afkast som hele
obligationsbeholdningen, dvs. 7 pct. p.a.
-
Aktier
forudsættes at give et årligt afkast på 9 pct.
-
Overgangsfradraget
skønnes i 2001 til 12 pct. af grundlaget og herefter faldende med ca
1,5 pct. point årligt.
-
Pinsepakkens overgang
til lagerprincippet skønnes at indebære ekstraordinære
beskatningsgrundlag til 26 pct.-skatten i størrelsesordenen 2 mia. kr.
i 2001 og 6 mia. kr. hvert af de efterfølgende 4 år.
Skøn over pensionssektorens
aktivsammensætning opgjort til markedsværdi. Ultimo 1999 og
2000.
Ultimo 1999
Ultimo 2000 (skøn)
Mia. kr.
Pct.
Mia. kr.
Pct.
Obligationer m.v.1)
695
51,1
730
ca. 48
Aktier2)
510
37,5
625
ca. 42
Indeksobligationer3)
155
11,4
145
ca. 10
I alt
1.360
100
1.500
100
Anm.: Pensionssektoren er her defineret som
livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP m.v.,
LD, firmapensionskasser og pengeinstitutordninger (individuelle ordninger
inkl. depoter og puljeindskud).
1) Omfatter nominalobligationer, ejendomsaktiedatterselskaber samt
andre aktiver, der i det væsentlige omfattes af 26 pct. skatten, samt
direkte ejede grunde og bygninger.
2) Omfatter porteføljeaktier samt andre finansielle aktiver der
i det væsentlige omfattes af 5 pct.-skatten.
3) Omfatter indeksobligationer. Beholdningen udgøres
altovervejende af skattefri indeksobligationer.
9. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til
information og tilretning af edb-systemer.
Derudover skønnes forslaget ikke at have
administrative konsekvenser for Told*Skat.
10. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Omlægningen mod højere aktieafkastbeskatning
og lavere obligationsafkastbeskatning vil isoleret set give
pensionsinstitutterne incitamenter til at omlægge sine
porteføljer i retning af en mindre aktiebeholdning og større
andel obligationer og ejendomme. Omvendt vil omlægningen forbedre
konsolideringen i de selskaber, som af soliditetshensyn har haft en
høj andel af obligationer. Det vil øge efterspørgslen
efter aktier. Det samme gælder de mere fleksible regler for placering i
aktier, som her og nu giver velkonsoliderede selskaber mulighed for at
øge aktieplaceringerne. Hertil kommer indførelsen af fradrag
for formueforvaltningsomkostninger, det særlige fradrag
vedrørende placeringer i innovationsforeninger samt lempelsen af
reglerne for fåmandsforeninger. Samlet set er der grund til at
forvente, at den betydelige vækst i pensionsbranchens
aktieinvesteringer vil fortsætte.
Omlægningen sikrer mere neutral beskatning af
pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige
former for pensionsopsparing.
Den samlede pensionssektors beholdning af danske aktier
udgjorde formentlig omkring 300 mia. kr. midt 2000, svarende til små 30
pct. af aktierne noteret på Københavns Fondsbørs.
Pensionsinstitutternes aktiebeholdning er omtrent ligeligt fordelt på
udenlandske og danske aktier. Størstedelen af deres danske aktier er
KFX-aktier, formentlig omkring 40 pct. af den samlede aktiebeholdning.
Omtrent 10 pct. af aktierne er i ikke KFX-aktier, herunder unoterede
aktier.
Virkningen af skatteomlægningen vil være
forskellig på forskellige dele af det danske aktiemarked. Der kan
skelnes mellem tre kategorier af aktier, omend grænserne er
flydende:
1) Internationalt noterede aktier.
2) Andre likvide aktier, typisk aktier i KFX-indekset, der ligeledes
reelt er internationalt prisfastsat.
3) Mindre likvide aktier i små selskaber.
For de internationalt noterede aktier må det
forventes, at der ikke vil forekomme nogen kursreaktion som følge af
omlægningen af pensionsafkastbeskatningen.
I anden kategori er aktierne ligeledes reelt prisfastsat i
forhold til afkastet på aktier internationalt, hvorfor der heller ikke
her kan forventes vedvarende kurseffekter.
I tredie kategori er aktierne kun i begrænset grad
internationalt prisfastsat. De øvrige elementer i den samlede pakke
bidrager afgørende til at forebygge negative virkninger på
aktier i netop denne kategori som følge af satsomlægningen.
Samlet vil disse tiltag styrke de små selskabers muligheder for at
skaffe risikovillig kapital.
11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder en række væsentlige
forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af
reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber
må antages at indebære en væsentlig lettelse af
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative
byrder.
12. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
13. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
14. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
15. Høringer
Lovforslaget har været til høring i
Finansministeriet, Finanstilsynet, Justitsministeriet, Statsministeriet og
Økonomiministeriet.
Lovforslaget er i forbindelse med offentliggørelsen
sendt til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervenes
Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune
(Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen),
Landsorganisationen i Danmark LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
Realkreditrådet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes i det store og hele
provenuneutralt, men indebærer nogle provenuforskydninger mellem de
enkelte indkomstår.
Indkomstårsvirkning:
I 2001 skønnes lovforslaget at medføre et mindreprovenu
på ca. 1,2 mia. kr., der udelukkende vedrører staten.
Finansårsvirkning:
Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til et mindreprovenu
på ca. 1,2 mia. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget indeholder en række væsentlige
forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven.
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mio kr. til
information og tilretning af edb-systemer.
Derudover skønnes forslaget ikke at have administrative
konsekvenser for Told*Skat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skaber mere neutral beskatning af
pensionsinstitutterne, og dermed mere ensartet beskatning af forskellige
former for pensionsopsparing. Samlet vurderes tiltagene at styrke de
små selskabers muligheder for at skaffe risikovillig
kapital.
Ingen på sigt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indeholder en række væsentlige
forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Navnlig ophævelsen af
reglerne om tvungen sambeskatning mellem moderselskaber og datterselskaber
må antages at indebære en væsentlig lettelse af
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes administrative
byrder.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 8 og 22
Der er tale om redaktionelle ændringer som
følge af forslaget om at indføre én fælles
skattesats, hvilket indebærer, at lovens kapitel 2 og kapitel 3
foreslås slået sammen.
Til nr. 2
Der foreslås en delvis nyaffatning af § 2, der
sammen med § 12 indeholder reglerne om afgrænsningen af
beskatningsgrundlaget.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen skal der svares en skat på 15
pct. af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget. Det
vil sige af såvel det formueafkast, der efter de gældende regler
beskattes efter kapitel 2 med 26 pct., som det formueafkast, der efter de
gældende regler beskattes efter kapitel 3 med 5 pct.
Der foretages i § 2, stk. 1, en opregning af de
almindeligt forekommende former for skattepligtigt formueafkast. Opregningen
indeholder i det store og hele det samme som opregningen i den gældende
§ 2, stk. 1, nr. 1-8, vedrørende 26 pct.-skatten og den
gældende § 2, stk. 3, nr. 2-6, jf. § 8, stk. 1,
vedrørende 5 pct.-skatten. Det drejer sig om:
1) Renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte
værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,
3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt
i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen
udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og
tillægges et beløb svarende til forskellen mellem
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,
4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven.
Bestemmelserne i nr. 1, 2 og 4 svarer til de
gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Efter de gældende regler er renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor
udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Endvidere
er gevinst og tab på sådanne indeksobligationer skattefri.
Efter forslaget skal gevinst og tab på
indeksobligationerne være skattepligtigt efter
pensionsafkastbeskatningsloven, medens renteindtægt og
indekstillæg fortsat skal være skattefri. Skattepligten
indføres med virkning fra og med indkomståret 2001, men med
handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6.
Efter forslaget skal gevinst og tab på
indeksobligationerne opgøres efter lagerprincippet i § 13,
stk. 3, og ikke efter det matematiske kursopskrivningsprincip, jf.
§ 35, stk. 4, nr. 5, som affattet ved forslaget under nr. 25.
Er handelsværdien den 1. september 2000 under pari
kurs, kan der i det indkomstår, hvori indeksobligationen
udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem
kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Fradraget indebærer, at der
ikke sker beskatning af en hidtil forventet (skattefri) kursstigning frem til
udtrækning af indeksobligationen. Fradraget følger obligationen,
også selv om obligationen afstås i perioden frem til
udtrækningstidspunktet.
Er handelsværdien den 1. september 2000 over pari
kurs, skal der i det indkomstår, hvori indeksobligationen
udtrækkes, tillægges et beløb svarende til forskellen
mellem kursen den 1. september 2000 og pari kurs. Tillægget
indebærer, at der ikke gives fradrag for et hidtil forventet (ikke
fradragsberettiget) kurstab frem til udtrækningen af
indeksobligationen. Tillægget følger obligationen, også
selv om obligationen afstås i perioden frem til
udtrækningstidspunktet.
Opregningen i stk. 1 nævner endvidere:
5) Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
6) gevinst eller tab på de i nr. 5 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens
§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,
7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder
omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 5 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer.
8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.
Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 2, vedrørende udbytte af
aktier, anparter og andelsbeviser.
Bestemmelsen i nr. 6 svarer til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 3, vedrørende gevinst og tab
på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer.
Bestemmelsen i nr. 7 svarer til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 4.
Bestemmelsen i nr. 8 er en sammenskrivning af de
gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 4, vedrørende
udbytte, gevinst og tab på investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger og § 2, stk. 3, nr. 2 og 3,
vedrørende udbytte og gevinst og tab på investeringsbeviser i
akkumulerende investeringsforeninger.
Bestemmelsen i nr. 9 svarer til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6. Tilføjelsen af
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, er redaktionel, idet opregningen som nævnt er en
eksemplifikation.
Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3,
nr. 5, om tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at
afstå og er baseret på enten aktieindeks, de i nr. 2 eller 7
nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer,
videreføres ikke. Bestemmelsen er begrundet i samspillet mellem (i
dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik på at forhindre
konvertering af afkast herimellem. Der er ikke behov for bestemmelsen,
når alt formueafkast beskattes med én og samme sats.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i
stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de
hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil
gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet
ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i
§ 2, stk. 1, nr. 3.
Endelig nævnes i § 2, stk. 1,
følgende former for formueafkast:
10) Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt
afkast,
11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens
§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8
dog finder tilsvarende anvendelse,
12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst
eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og
13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved
afhændelse heraf.
Bestemmelserne i nr. 10-13 svarer til de gældende
bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 5-8. Ændringen af nr. 10 er
en konsekvensændring af forslaget om at indføre én
fælles skattesats.
Til stk. 2
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, svarer til den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, alene med en
konsekvensændring som følge af forslaget om, at §§ 3 og 9
ophæves, jf. ændringerne under nr. 3 og 7.
Til stk. 3
§ 2, stk. 3, indeholder som hidtil en opregning
af formueafkast, der ikke medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes
ikke:
1) Renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 2, stk. 3, nr. 1, vedrørende renteindtægt og
indekstillæg af indeksobligationer.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, om, at gevinst og tab
på indeksobligationer som nævnt i stk. 3, nr. 1, ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, videreføres
ikke. Tværtimod bestemmes det nu i § 2, stk. 1, nr. 3, at
gevinst og tab på de nævnte indeksobligationer er omfattet af
beskatningsgrundlaget.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes
ikke:
2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang
udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtig efter
stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af
udbyttet.
Bestemmelsen svarer i sit udgangspunkt til den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 7, hvorefter der ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke medregnes »en efter reglerne
i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på
investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. § 4«.
Bestemmelsen gælder dog såvel for udloddende
som for akkumulerende investeringsforeninger.
Forslaget om at indføre én fælles
skattesats og forslaget om at indføre skattepligt for gevinst og tab
på indeksobligationer som omhandlet i nr. 1, indebærer at gevinst
og tab på investeringsbeviser altid vil være omfattet af
skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr.
8.
Forslagene indebærer derfor også, at den
gældende bestemmelse i § 4 om afkast af investeringsbeviser i
udloddende investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse
om fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der
er skattepligtig efter § 2, stk. 1, og afkast af
indeksobligationer, der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.
Denne bestemmelse foreslås indsat i § 2,
stk. 3, nr. 2, jf. ovenfor. Samtidig foreslås under nr. 4,
at § 4 ophæves.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes
ikke:
3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af
indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 2, stk. 3, nr. 8, alene med konsekvensændringer som
følge af forslaget om indførelsen af én fælles
skattesats og indførelsen af skattepligt for gevinst og tab på
indeksobligationer.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes
ikke:
4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,
5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke fradragsberettigede
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den
12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,
8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en
anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller
udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig
aftale før den 12. marts 1986,
9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af
ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.
2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt
byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og
færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt
for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i
§ 3 b i realrenteafgiftsloven.
Bestemmelserne i nr. 4-10 svarer til de gældende
bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 9-15. Ændringen af nr. 4 er
en konsekvensændring som følge af forslaget om
indførelsen af én fælles skattesats.
Til stk. 4
Ifølge den gældende bestemmelse i § 8,
stk. 2, skal der ikke svares 5 pct.-skat af formueafkast (udbytte,
gevinst og tab) af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige
direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller
andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,
stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. En flerhed af
skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed
på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at
udgøre ét selskab.
Denne bestemmelse foreslås for så vidt
angår datterselskaber, der selv er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. danske datterselskaber, der er
livsforsikringsselskaber, videreført i lidt ændret form som et
nyt stk. 4 i § 2.
Efter foreslaget er skattefriheden for udbytte
betinget af, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabet i en
sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket
udlodningstidspunktet skal ligge. Dette svarer til bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, for så vidt
angår udbytte af datterselskaber, der er selskabsskattepligtige.
Efter forslaget skal moderselskabet ikke medregne
gevinst eller tab på datterselskaber, der selv er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, såfremt moderselskabet ejer mindst 25
pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode
på mindst et år frem til afståelsen.
Som efter de gældende regler anses en flerhed af
skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed
på grundlag af fælles aftale, som ét selskab.
Til nr. 3
Det foreslås at ophæve § 3.
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1,
nr. 1, svares der 5 pct.-skat af formueafkast som nævnt i § 2,
stk. 3, nr. 2-6, (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,
andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og
konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne
i kapitel 2.
Ifølge § 3 skal der betales 26 pct.-skat af
formueafkast (d.v.s. udbytte, gevinst og tab) af aktier, anparter,
andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og
konvertible obligationer, når selskabet er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Det samme gælder, når selskabet m.v. i
væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler, og
3) eventuelle udbytter fra sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Med indførelsen af én fælles
skattesats for beskatning af alt formueafkast af aktier er der ikke behov for
bestemmelsen. Det foreslås derfor, at § 3
ophæves.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve § 4.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 8,
stk. 1, nr. 2, skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast af
investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang
formueafkastet ikke er omfattet af 26 pct.-skatten, bortset fra afkast, der
modsvares af afkast af indeksobligationer i afdelinger, der udelukkende ejer
skattefrie indeksobligationer (der er skattefrit).
Efter de gældende regler i § 4 beskattes
gevinst og tab på investeringsbeviser i såkaldt »rene«
aktieafdelinger af udloddende investeringsforeninger med 5 pct., medens
gevinst og tab på investeringsbeviser i afdelinger af udloddende
investeringsforeninger, der ikke opfylder betingelserne for at være
»rene« aktieafdelinger, beskattes med 26 pct. Udbytte af investeringsbeviser
i udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip.
Udbyttet anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af kontanter,
finansielle kontrakter, obligationer, aktier omfattet af § 3 etc., der
er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del er omfattet af 5
pct.-skatten eller skattefrit.
Forslaget under nr. 2 om indførelsen af én
fælles skattesats for alt skattepligtigt formueafkast og forslaget om,
at gevinst og tab på indeksobligationer skal være omfattet af
skattepligten efter § 2, stk. 1, indebærer, at gevinst og tab
på investeringsbeviser altid vil være omfattet af
skattepligtigten efter den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 1, nr. 8.
Forslagene indebærer derfor også, at
bestemmelsen § 4 om afkast af investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger alene ville skulle indeholde en bestemmelse om
fordeling af udbytte af investeringsbeviser mellem afkast af aktiver, der er
skattepligtigt efter § 2, stk. 1, og afkast af indeksobligationer,
der er skattefrit efter § 2, stk. 3, nr. 1.
Efter forslaget under nr. 2 foreslås denne
bestemmelse sat ind i § 2, stk. 3, nr. 2. I konsekvens heraf
foreslås § 4 ophævet.
Til nr. 5
Til stk. 1
Det foreslås at indføre et generelt
fradrag for omkostninger ved formueforvaltning.
Efter de gældende regler er beskatningen efter
pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at
der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det
skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet
driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og
pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig
indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i
forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan
medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved
opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.
Efter forslaget indføres der fradrag for
omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den
skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger
til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast
ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i
§ 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2,
stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til
formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.
Efter forslaget opgøres omkostningerne til
formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for
opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om
skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning
på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til
bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og
underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller
pensionskassevirksomhed.
Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal
gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil
sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som
nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i
pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås at indføre et skematisk
ekstraordinært fradrag.
Efter forslaget kan der ved opgørelsen af
beskatningsgrundlagene for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages
et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser
i innovationsforeninger som omhandlet i lov om Innovationsforeninger.
Fradraget beregnes på grundlag af anskaffelsessummen for de
medlemsbeviser, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets
udløb.
Der kan alene gives fradrag i det omfang,
anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger ikke overstiger
1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget kan derfor
højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den
skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.
For livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.
udgør pensionsformuen livsforsikringshensættelserne for egen
regning henholdsvis pensionshensættelserne for egen regning. For
personer, der er skattepligtige efter § 1, stk. 2, udgør
pensionsformuen hele værdien af den pågældnedes
pensionskonto.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af indsættelsen af bestemmelsen i § 5 a om fradrag for
omkostninger til formueadministration. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, pkt. 6.
Til nr. 7
Til kapitel 3 (§ 8)
Pensionsafkastbeskatningslovens § 8 indeholder
reglerne om 5 pct.-beskatning af formueafkast af aktier m.v.
Efter forslaget, jf. den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 2, skal der gælde én fælles
skattesats for beskatning af formueafkast af obligationer og fast ejendom
m.v., der efter de gældende regler beskattes med 26 pct., og
formueafkast af aktier m.v., der efter de gældende regler beskattes med
5 pct.
Som konsekvens heraf foreslås, at kapitel 3,
der alene indeholder § 8, ophæves.
Til kapitel 4 (§ 9)
Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler
om tvungen sambeskatning mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
-fonde (moderselskaber) og datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig
grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel
karakter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pensionsfondes
beskatningsgrundlag er det samme uanset, om hele aktiviteten foretages i
selve livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller
ejendomme placeres i datterselskaber.
Forslaget om én fælles skattesats af
formueafkast, hvad enten der er tale om formueafkast af obligationer eller
ejendomme, der ejes direkte af livsforsikringsselskabet, eller der er tale om
aktier i et datterselskab, der ejer obligationer eller ejendomme,
indebærer, at bestemmelserne om tvungen sambeskatning af moder- og
datterselskaber må anses for overflødige.
Det foreslås derfor, at kapitel 4, der alene
indeholder § 9, ophæves.
Til nr. 9
Ændringen af § 13, stk. 2, 1. pkt. er en
konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 2 om
ændring af § 2, hvorved § 2, stk. 1, nr. 7, bliver nr.
12, og § 2, stk. 1, nr. 8, bliver nr. 13.
Forslaget om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i
§ 1, nr. 12, forslag om ændring af § 13, stk. 2, 2.
pkt., og indsættelse af et nyt 3. pkt. Den i nærværende
lovforslag foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, 2. og 3.
pkt., indeholder i forhold hertil alene en konsekvensændring som
følge af ændringen under nr. 2 af § 2, hvorved § 2,
stk. 1, nr. 8, bliver til nr. 13.
Til nr. 10 og 12
Ifølge § 13, stk. 4, 1. pkt.,
gælder stk. 3 (lagerprincippet) også for gevinst og tab
på finansielle kontrakter.
Efter forslaget under nr. 10 flyttes bestemmelsen i
§ 13, stk. 4, 1. pkt., til § 13, stk. 3, 1. pkt.
§ 13, stk. 4, 2.-4. pkt., indeholder regler om
fradrag i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten for tab på
kontrakter som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 5.
Som nævnt i bemærkningerne til den under nr. 2
foreslåede ændring af § 2, stk. 1, foreslås
bestemmelsen i § 2, stk. 3, nr. 5, om tab på kontrakter, der
indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten
aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller
konvertible obligationer, ikke videreført. Bestemmelsen er begrundet i
samspillet mellem (i dag) 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten med henblik
på at forhindre konvertering af afkast herimellem. Bestemmelsen bliver
overflødig, når alt formueafkast beskattes med én og
samme sats.
Det foreslås derfor, at § 13,
stk. 4, i sin helhed ophæves.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i
stk. 4 en bestemmelse om, at tab på en kontrakt, der efter de
hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil
gældende regler i § 2, stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet
ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i
§ 2, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den under nr. 7 foreslåede ophævelse af § 9.
Til nr. 13
Den foreslåede nyaffattelse af § 14,
stk. 1, indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til
forslaget om indførelse af én fælles skattesats, der
indebærer, at kapitel 2 og kapitel 3 slås sammen.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget under nr. 7 om ophævelse af § 9.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den under nr. 14 foreslåede ophævelse af stk. 2.
Til nr. 16 og 17
Lovforslaget om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) indeholder i
§ 1, nr. 3, 13, 15 og 16, forslag om ændring af § 7,
stk. 10, § 14, stk. 4, § 15, stk. 7, og § 16,
stk. 5, således at nedsættelse af beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskatten efter reglerne i § 14 sker sideløbende med
nedsættelse efter reglerne i §§ 7, 15 og 16. Nedsættelsen
efter reglerne i § 14 skal dog ikke kunne gøre
beskatningsgrundlaget negativt.
Den i nærværende lovforslag under nr. 16
foreslåede nyaffatning af § 14, stk. 4, (der efter forslaget
bliver stk. 3), svarer til den ved L 51 foreslåede affatning af
§ 14, stk. 4, alene med en redaktionel tilretning som følge
af forslaget under nr. 14 om at ophæve stk. 2.
Den i nærværende lovforslag under nr. 17
foreslåede nyaffatning af § 16, stk. 5, svarer til den i L 51
foreslåede affatning af § 16, stk. 5, alene med en
redaktionel tilretning.
Til nr. 18
Den foreslåede nyaffatning af § 18
indebærer en redaktionel tilretning under hensyn til den under nr. 2
foreslåede ændring af § 2 og den under nr. 7
foreslåede ophævelse af kapitel 3.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4 indeholder i
stk. 5 en bestemmelse om, at negativ afgift efter de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ skat
efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens
kapitel 2 og 3, der henstår uudnyttet ved udgangen af
indkomståret 2000, kan fremføres til fradrag i skat efter
kapitel 2 for indkomståret 2001 og senere indkomstår. § 18
finder tilsvarende anvendelse.
Til nr. 19
Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder
regler om fradrag for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
Den foreslåede nyaffatning indebærer i det
væsentlige alene en redaktionel tilretning af de gældende regler
under hensyn til den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2
og den under nr. 7 foreslåede ophævelse af kapitel 3.
Dog indeholder nyaffatningen en ændring af
§ 19, stk. 2, der svarer til den i forslag til lov om ændring
af pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning
mellem livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51),
§ 1, nr. 17, foreslåede ændring af samme bestemmelse.
§ 19, stk. 2, bestemmer, at for
livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der
er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal fradraget for skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fordeles
forholdsmæssigt efter skatten i henhold til
pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat efter
§ 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.
Bestemmelsen har givet anledning til overvejelser om,
hvordan selskabsskatten skal fordeles i det tilfælde, hvor selskabet
indgår i en sambeskatning efter selskabskattelovens § 31: om
fordelingen skal ske efter samme princip, som de sambeskattede selskaber i
øvrigt anvender til fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten.
Såfremt moderselskabet har anvendt moderselskabsmetoden, vil
moderselskabet have betalt hele den skat, der hviler på
sambeskatningsindkomsten.
Efter forslaget anses et selskab, der indgår
i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, for at have betalt
en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte
selskabsskat.
Til nr. 20
Ifølge de gældende regler i § 29,
stk. 3, kan den centrale told- og skatteforvaltning pålægge
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde, pengeinstitutter og
investeringsforeninger inden en nærmere angivet frist at give
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af pensionsafkastskatten efter §§ 20-24.
Ved forslaget til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51), § 1, nr.
25, er § 29, stk. 3, foreslået ændret. Ændringen,
der har forbindelse med bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 9 om tvungen sambeskatning, skal have virkning fra og med
indkomståret 2000.
Som konsekvens af forslaget under nr. 7 om ophævelse
af pensionsafkastbeskatningslovens § 9 foreslås, at bestemmelsen
ændres tilbage til dens nugældende affattelse med virkning fra og
med indkomståret 2001.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorved
§ 2, stk. 3, nr. 8, bliver nr. 3.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den under nr. 4 foreslåede ophævelse af § 4.
Til nr. 24
Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at
fastsætte regler om modregning af negativ skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens
§ 23.
Pensionsbeskatningslovens § 23 indeholder regler om
indbetaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophør af en
pensionsordning i et pengeinstitut i løbet af indkomståret.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 25
fastsætter, at der i forbindelse med ophør af en pensionsordning
kan ske udbetaling af negativ skat, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat
for efterfølgende indkomstår. Der kan dog højst udbetales
et beløb svarende til den skat efter pensionsafkastbeskatningsloven og
den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5
indkomstår umiddelbart forud for det første af de
indkomstår, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.
Pengeinstitutterne afregner dagligt pensionsafkastskat til
en særlig opsamlingskonto tilhørende Told- og Skattestyrelsen.
De daglige afregninger er summen af flere hundrede enkeltafregninger. Hvis
den samlede afregning for en kunde samlet bliver negativ, har
pengeinstitutterne tidligere modregnet de negative beløb i den samlede
afregning af pensionsafkastskat, før afregningen til den særlige
konto.
Der er imidlertid ikke, hverken efter de tidligere
gældende regler i realrenteafgiftsloven eller efter de nu
gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hjemmel til, at
pengeinstitutterne kan foretage modregning af en pensionsopsparers negative
skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i andre
pensionsopspareres positive skat efter lovens § 23. Derfor er
pengeinstitutternes praksis med modregning bragt til ophør.
Finansrådet har i den forbindelse bl.a.
anført,
-
at det nuværende krav om separat tilbagesøgning af
negativ skat besværliggør pengeinstitutternes afregning af
pensionsafkastskat, bl.a. fordi pengeinstituttet i de tilfælde, hvor en
kundes pensionsopsparingskonto ophæves med øjeblikkelig
virkning, bærer omkostningen ved at lægge ud for den negative
skat, indtil denne udbetales,
-
at de negative beløb p.t. er meget få og små,
og
-
at pengeinstitutterne er ansvarlige for hver enkelt kundes afregning -
og på begæring kan fremvise de enkelte
opgørelser.
Det vil lette administrationen meget, hvis
tilbagebetalingen af negativ pensionsafkastskat for de kunder, der skal have
refusion, kan ske ved modregning i den daglige afregning af skatter efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Spørgsmålet om modregning af negativ skat
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 i positiv skat efter lovens
§ 23 forekommer bedst egnet til løsning i en
bekendtgørelse, hvorfor det foreslås, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
herom.
Det er hensigten i bekendtgørelsen at
fastsætte, at modregningsadgangen alene omfatter tilbagebetalinger til
den enkelte kunde af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 25 på højst 500 kr. Herved tillades der modregning i
langt de fleste tilfælde. For beløb over 500 kr. er det
hensigten, at der fortsat skal gælde krav om separat
tilbagesøgning.
Til nr. 25
I forslaget til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning mellem
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v.) (L 51) § 1, nr.
27, foreslås en nyaffatning af § 35, stk. 4.
Den i nærværende lovforslag under nr. 25
foreslåede nyaffatning af § 35, stk. 4, svarer til den i L 51
foreslåede affattelse med to ændringer:
Den gældende bestemmelse i nr. 5, der med den i L 51
foreslåede affattelse bliver nr. 4, foreslås i
nærværende lovforslag ophævet, idet bestemmelsen har
tilknytning til § 9, der foreslås ophævet, jf.
ændringen under nr. 7.
Efter forslaget under nr. 2 gøres gevinst og tab
på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998, skattepligtige fra og med indkomståret 2001, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4, stk.1 og 6.
Det foreslås, at gevinst og tab på
sådanne indeksobligationer for indkomståret 2001 skal
opgøres efter lagerprincippet i § 13, stk. 3, og ikke efter
det matematiske kursopskrivningsprincip i realrenteafgiftslovens § 4,
stk. 3.
Til nr. 26
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2, hvorefter den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, om fast ejendom
bliver § 2, stk. 1, nr. 12.
Til nr. 27
Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i
§§ 37, 38 og 39 ophæves. § 37 vedrører overgangen fra
realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven og har udtømt
sit formål. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet til
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 4 og
5.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, hvorefter den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 10, bliver § 2, stk. 3,
nr. 5, og den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af
pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den i § 1, nr. 27, i forslag til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven (Justering af reglerne om sambeskatning af
livsforsikringsselskaber og deres datterselskaber m.v) (L 51)
foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35,
stk. 4, der har virkning fra og med indkomståret 2000, og den i
nærværende lovforslags § 1, nr. 25, foreslåede
ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, der
har virkning fra og med indkomståret 2001.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler er
livsforsikringsaktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber.
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som defineret i den
foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed,
har de samme karakteristika som tværgående pensionskasser. Der
henvises til det af økonomiministeren samtidig fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om
sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af
forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber). De tværgående pensionskasser er
imidlertid undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 9. Dermed har pensionskasserne mulighed for at afdække
solvenskrav med ubeskattede midler. Til gengæld beskattes hele
pensionskassens afkast efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Livsforsikringsaktieselskaber er ligeledes omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, men får nedsat beskatningsgrundlagene
efter loven med en procentdel af den skattepligtige indkomst efter
selskabsskatteloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 14.
I tværgående pensionskasser vil der typisk
være identitet mellem de forsikrede og ejerne. Det er således
forsikringstagerne, der kollektivt ejer pensionskassen. I et
arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som defineret i den
foreslåede bestemmelse i § 206 a i lov om forsikringsvirksomhed,
er det ikke de forsikrede, der ejer selskabet. Ejerne er forsikringstagernes
faglige organisationer samt de relevante arbejdsgiverorganisationer. Da
forsikringstagerne er medlemmer af de faglige organisationer, er der til en
vis grad identitet mellem dele af ejerkredsen og forsikringstagerne. Ejerne
kan efter definitionen af et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab i den foreslåede § 206 a i lov om
forsikringsvirksomhed ikke få udbetalt udbytte, idet formuen i
selskaberne skal komme de forsikrede til gode, hvilket svarer til de
tværgående pensionskasser. Tilsvarende gælder, at hele
egenkapitalen skal overføres til de forsikrede i tilfælde af, at
forsikringsbestanden overdrages. I modsætning til den overvejende del
af de øvrige livsforsikringsaktieselskaber er de
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber oprettet som led i en
overenskomstmæssig aftale mellem arbejdsmarkedets parter, idet parterne
i fællesskab har etableret selskabet. På samme måde har
ordningerne i de tværgående pensionskasser typisk været
indgået som led i overenskomstmæssige aftaler.
For at organsiationsformen ikke skal være
afgørende for beskatningen, foreslås det at undtage
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af det
foreslåede kapitel 22 a i lov om om forsikringsvirksomhed fra
skattepligten. Hermed omlægges beskatningen for
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, således at
beskatningen svarer til hvad der gælder for pensionskasser, dvs. at
hele selskabets afkast fremover vil blive beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Efter de gældende bestemmelser i
selskabsskattelovens § 5 fortsætter skattepligten efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, indtil tidspunktet for
overgangen. Livsforsikringsaktieselskabernes overgang sidestilles efter den
gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, med
ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.
Der skal således foretages en såkaldt ophørsbeskatning af
livsforsikringsaktieselskaberne.
Medfører f.eks. en senere
vedtægtsændring, at et livsforsikringsaktieselskab ikke
længere opfylder betingelserne for at være et
arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, vil
livsforsikringsaktieselskabet overgå til at blive skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan
ikke overgå til skattepligt uden Finanstilsynets godkendelse. Det
fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 206 a,
stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet skal godkende
en ændring, der medfører, at selskabet overgår til
skattepligt efter selskabsskatteloven, og at godkendelse alene kan meddeles,
såfremt de påtænkte ændringer skønnes at
være i de forsikredes interesser. Herved sikres ved en overgang til
skattepligt efter selskabsskatteloven, at den kapital, der opsparet af
midler, som ikke er selskabsskattepligtige, kommer de forsikrede til gode, og
at overgangen ikke indebærer en skattefri gevinst for ejerne.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den i § 1, nr. 2, foreslåede ændring af
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, hvorved § 2,
stk. 3, nr. 8, bliver § 2, stk. 3, nr. 3.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven skal som hovedregel
have virkning fra og med indkomståret 2001.
Stk. 2 og 3 indeholder overgangsbestemmelser i
forbindelse med den i § 1, nr. 7, foreslåede ophævelse af
pensionsafkastbeskatningslovens § 9.
Efter stk. 2 skal aktiver og passiver, der som
følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne
sambeskatning, ved den tvungne sambeskatning for indkomståret 2000
anses for afstået til handelsværdien ved udgangen af
indkomståret 2000. Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i
§ 9, stk. 9, 2. pkt., der i lovforslagets § 1, nr. 7,
foreslås ophævet.
Efter stk. 3 skal aktier i et datterselskab, der som
følge af ophævelsen af § 9 går ud af den tvungne
sambeskatning, ved beskatningen for indkomståret 2001 anses for
anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret
2001. Bestemmelsen svarer i princippet til § 13, stk. 3, 9. pkt.,
der i § 1, nr. 11, foreslås ophævet som konsekvens af
forslaget om at ophæve § 9.
Stk. 4 bestemmer, at tab på en kontrakt, der
efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og
de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 5, henstår uudnyttet ved udgangen af
indkomståret 2000, kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 2. Bestemmelsen
indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 38
ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven,
der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende
overgangsbestemmelse vedrørende tab som omhandlet i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5. Bestemmelsen
indebærer, at tab, der henstår uudnyttet ved udgangen af
indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af gevinst og
tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven for
indkomståret 2001.
Stk. 5 bestemmer, at negativ afgift efter de hidtil
gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 (realrenteafgift) og
2 (5 pct.-afgift) og negativ skat efter de hidtil gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat) og kapitel 3 (5
pct.-skat), der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret
2000, kan fremføres til fradrag i pensionsafkastskat for
indkomståret 2001 og senere indkomstår. Reglerne i § 18 om
fremførsel af negativ skat finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen
indeholder dels en videreførelse af overgangsbestemmelsen i § 39
ved overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven,
der i § 1, nr. 27, foreslås ophævet, dels en tilsvarende
overgangsbestemmelse vedrørende pensionsafkastskatten som omhandlet i
den hidtil gældende affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 18.
Bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, om, at gevinst og tab på indeksobligationer som
nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1, skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, har virkning fra og med
indkomståret 2001, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4,
stk. 1.
I stk. 6, bestemmes, at indeksobligationer, som den
skattepligtige har i sin beholdning den 1. september 2000 og fortsat har ved
begyndelsen af indkomståret 2001, ved beskatningen for
indkomståret 2001 skal anses for anskaffet ved begyndelsen af
indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000.
Indeksobligationer, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra den
1. september 2000 til udgangen af indkomståret 2000, anses ved
beskatningen for indkomståret 2001 for anskaffet ved begyndelsen af
indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelsessum. Gevinst og tab ved
afståelse af indeksobligationer i perioden fra den 1. september 2000
til indkomstårets udløb medregnes ved beskatningen for
indkomståret 2001. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien
den 1. september 2000 eller en senere faktisk anskaffelsessum. Som
afståelsessum anvendes den faktiske afståelsessum.
Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at
nedsættelsen af skattesatsen fra 26 pct. til 15 pct. for
nominalobligationer bevirker, at indeksobligationer falder i kurs, fordi de
er prisfastsat til at give samme afkast som nominalobligationer efter skat.
Forslaget indebærer, at kurstab som følge heraf i forhold til
indgangskursen den 1. september 2000 henholdsvis anskaffelsessummen ved
anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til udgangen af
indkomståret 2000, kan fradrages ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001.
Stk. 7 bestemmer, at bestemmelserne i lovforslagets
§ 2, nr. 2, (konsekvensændringen af kursgevinstlovens § 41,
stk. 18) skal have virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 8 bestemmer, den i § 3, nr. 1, foreslåede
fritagelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3 for
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber skal have virkning fra
og med den 1. januar 2001.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 105 af 14. februar 2000
og § 3 i lov nr. 348 af 17. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
Kapitel 2
Skat af afkast af fordringer m.v. og fast
ejendom
1.
Overskriften i kapitel 2 affattes således: »Skat af
formueafkast«.
§ 2
. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales
en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke
er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder
2.
§ 2 affattes således:
»§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser,
pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i
§ 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former
for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog
§ 12, herunder
1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte
værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,
2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt
i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,
3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt
i stk. 3, nr. 1, idet der i det indkomstår, hvori obligationen
udtrækkes, fradrages et beløb svarende til forskellen mellem
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 ikke overstiger pari kurs, og
tillægges et beløb svarende til forskellen mellem
handelsværdien den 1. september 2000 og pari kurs, såfremt
handelsværdien den 1. september 2000 overstiger pari kurs,
3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,
4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,
5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt
i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og
anpartsselskabslovens § 25,
7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder
omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er
nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,
4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
jf. dog stk. 3, nr. 7,
8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger,
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er
skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,
10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt
afkast,
6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog
finder tilsvarende anvendelse,
11) gevinst eller tab på gæld, idet kursgevinstlovens
§ 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8
dog finder tilsvarende anvendelse,
7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst
eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og
12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst
eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og
8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved
afhændelse heraf.
13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved
afhændelse heraf.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen
(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer
som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt
der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold
til indeståendet, skal denne forskel medregnes til
beskatningsgrundlaget.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen
(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer
som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved
en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til
indeståendet, skal denne forskel medregnes til
beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
Stk. 3.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
medregnes ikke
1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998,
1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998,
2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende
investeringsforeninger),
3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens
§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,
4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder
omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte
værdipapirer samt konvertible obligationer,
5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at
afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7
nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra
de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,
6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,
7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og
gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende
investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf.
§ 4,
2) udbytte af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, i det omfang
udbyttet overstiger afkast af foreningens aktiver, der er skattepligtigt
efter stk. 1, i det år, der ligger til grund for udlodningen af
udbyttet,
8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette
kapitel,
3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer afkast af indeksobligationer, der er skattefrit, jf.
nr. 1,
9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er
skattefrit efter reglerne i dette kapitel,
4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,
10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab
opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
6) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige,
hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den
nævnte dato,
7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den
12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,
13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en
anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller
udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig
aftale før den 12. marts 1986,
8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en
anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller
udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig
aftale før den 12. marts 1986,
14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af
ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.
2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt
byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og
færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af
ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr.
2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt
byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og
færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt
for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i
§ 3 b i realrenteafgiftsloven.
10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før
den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt
af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt
for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i
§ 3 b i realrenteafgiftsloven.
Stk. 4.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke
medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er
skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode
på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier
eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov,
såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år
frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.
§ 3.
Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr.
2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende
investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
3.
§ 3 ophæves.
1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter og
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2
. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at
1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler og
3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.
Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.
§ 4.
Hvis en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter
højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.
3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25
pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse
på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses
fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som
nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er
omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del
er skattefri efter reglerne i dette kapitel. Avance fra aktier omfattet af
§ 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr. 4, med et antal pct.
af den del af udlodningen, der modsvarer avancen af aktier omfattet af
§ 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for
hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst
110.
4.
§ 4 ophæves.
Stk. 2.
Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse
af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må
overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved
overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse
på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende
bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.
Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det
omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne
i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort fra overskridelser af den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en
periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i
henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det
godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen
som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at
hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i
§ 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1,
erhverver en aktie som omhandlet i § 3, medfører denne
erhvervelse først, at stk. 2 finder anvendelse fra det tidspunkt,
hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af
§ 3.
Stk. 4.
Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2
medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med
værdien af de underliggende aktiver.
Stk. 5.
Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning
hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der
overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter.
5.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret,
til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1,
fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig
indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne
om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et beløb, der svarer
til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i
innovationsforeninger, jf. lov om Innovationsforeninger, som den
skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Det årlige
fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede
pensionsformue ved indkomstårets udløb.«.
§ 7.
stk. 1-6. ...
6.
I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres
»§§ 2-5« til: »§§ 2-5 a«.
Stk. 7.
For de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter
§§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af
1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret.
....
Stk. 8-10
. ...
Kapitel 3
7.
Kapitel 3 og kapitel 4 ophæves.
Skat af afkast af aktier m.v.
§ 8.
Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales
en skat til staten på 5 pct. af følgende former for
formueafkast:
1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af
aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er
skattepligt efter reglerne i kapitel 2.
2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i
det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra
afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2,
stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast
som nævnt i nr. 1.
3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er
udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang
disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter
reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af
indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.
4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er
skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke
medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige
direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller
andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9,
stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er
skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.
Kapitel 4
Skat af afkast i datterselskaber
§ 9.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
(moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af
aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed
i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets
beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af
datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i
indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1,
der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses
i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller
underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af
finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i
§ 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings-
og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller
passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag
for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt
datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et
datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller
indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab,
medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos
datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag
medregnes hos moderselskabet.
Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i
væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at
være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets
indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel
virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af
dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3
pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og
obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved
opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst
(lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og
værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i
medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for
medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og
til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses
endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori
datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie-
eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets
direkte eller indirekte ejerandele.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af datterselskabets
beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode,
hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er
opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det
beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter,
hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens
almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i
denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter
skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige
efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal
hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende
danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end
datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,
fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet
datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag,
kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af
datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder.
Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.
Stk. 4.
Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets
beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb,
svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis
moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens
§ 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets
skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af
datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende
til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige
indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer
til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor
flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som
indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et
beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af
moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse
datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige
ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt.,
fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del
af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele
af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor
datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse
på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et
moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste
på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af
den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver,
såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne
på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9
anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være
pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til
de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke
kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst
på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved
opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Moderselskabet fører for hvert datterselskab,
der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver
og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne
i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer
til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som
der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den
forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter
stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og
passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og
passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for
saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3,
udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes
en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i
medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og
passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets
indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver
og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af
moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst
på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Moderselskabet kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se
bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller
fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et
til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,
svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del
af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er
omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra,
omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 7.
Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis
datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens
§ 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19,
stk. 1-4, anvendelse.
Stk. 8.
Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1
finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld
mellem moderselskabet og datterselskabet.
Stk. 9.
Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages
under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1
for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.
Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter
stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår
af beskatningen efter stk. 1.
§ 12.
Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en
andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet
løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort
særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtig del
af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen
skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som
nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det
tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.
8.
I § 12, 1. pkt., § 20, stk. 1, 1. pkt.,
§ 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23,
stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 27,
stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 30,
nr. 5, udgår: »efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3«.
§ 20.
De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver
senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og
skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag
og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af
skatten. .....
Stk. 2
. ...
§ 21.
Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og
skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over
skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer. ....
Stk. 2
. ...
§ 22.
De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver
senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale
told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. ...
Stk. 2
. ...
§ 23.
...
Stk. 2.
Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige
skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3
til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen
for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan
dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede
renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3
. ...
§ 24.
Når skattepligten for de i § 1, stk. 1,
nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder
efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives
endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten
for det løbende indkomstår og for det foregående
indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for
dette. ...
Stk. 2
. ...
§ 27.
Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer
opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den
centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige
væsentligt fra de forventede beløb ifølge
opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og
skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter
§§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for
Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen.
Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt
opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling.
Stk. 2
. ...
§ 29.
Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke
indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning
forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. ...
Stk. 2-4
. ...
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder om
1) -4) ...
5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af
forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut
samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6)-8) ...
§ 13.
...
9.
§ 13, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger finder dog ikke anvendelse.
»Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning
på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved
afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2,
stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.«.
Stk. 3
. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og
andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og
konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen
mellem værdien af det pågældende aktiv ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets
begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som
salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt,
betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af
det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der
tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller
tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten
består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning
efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for
afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.
Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9,
anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af
beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres
værdien i danske kroner.
10.
I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»andre fordringer«: »,finansielle kontrakter«.
11.
§ 13, stk. 3, 8. og 9. pkt.
ophæves.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder også for gevinst og tab
på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2,
stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget,
i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående
indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori
der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra
kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende
indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på
enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte
værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller
pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende
kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et
tidligere indkomstår.
12.
§ 13, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5
. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst
og tab på gæld.
§ 14.
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige
efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne
lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter
fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens
§ 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke
hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er
sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.
For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel
til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast
efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede
formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter
kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side
det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved
beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter 3.
henholdsvis 4. pkt. indgår negativt skattepligtigt formueafkast efter
kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt
efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det
skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede
formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder
reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,
der ikke er skattepligtigt efter denne lov.
13.
§ 14, stk. 1, affattes således:
»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov
med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud
fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til
indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.
selskabsskattelovens § 31. Denne procentdel svarer til forholdet mellem
på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden
side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved
beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår
negativt skattepligtigt formueafkast eller negativt afkast, der ikke er
skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af
det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede
formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder
reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast,
der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal
medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig
er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31,
gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede
beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen af
livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der
skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig
andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.
14.
§ 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.
15.
I § 14, stk. 3, der bliver stk. 2,
ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.
Stk. 4.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene
efter §§ 7, 15 og 16.
16.
§ 14, stk. 4, der bliver stk.3,
affattes således:
Stk. 3.
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 og 2 foretages sideløbende med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke
medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.«.
§ 16,
stk. 1-4. ...
17.
§ 16, stk. 5, affattes således:
Stk. 5.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan
dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én
gang.
»Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse
kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én gang.«.
§ 18.
Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ
skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan
fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter
kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter
kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3. Fradrag skal ske i det
tidligst mulige indkomstår.
18.
§ 18 affattes således:
»§ 18. Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i
§ 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat
efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i
det tidligst mulige indkomstår.«.
Stk. 2.
Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ
skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat
for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for
efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst
i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige
indkomstår.
§ 19.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis
kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele
den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1,
2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten
efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat,
jf. § 18.
19.
§ 19 affattes således:
»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede
indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres
som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter
fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.
Stk. 2.
For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis
skatten efter selskabsskatteloven.
Stk. 2.
For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven,
fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne
lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis
skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt
en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte
skat.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af
gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på
det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af
gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter
stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af
ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst
på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der
svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der
kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter
kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets
øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ
skat, der fragår i saldoen.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1,
fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab
på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det
pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til
skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for
efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i
medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne
paragrafs stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige
del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det
overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i
selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med
det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke
rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ
skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se
bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller
fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et
til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18,
svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del
af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det
samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter
stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og
fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 4.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt
beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, herunder negativt
beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra
tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af
det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det
samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og
Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter
stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og
fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 5.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som
er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for
pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds
(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der
kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb
end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i
de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
Stk. 5.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som
er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for
pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds
(puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der
kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb
end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i
de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen
ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne
fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde
været ejet direkte af den skattepligtige.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen
ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne
fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde
været ejet direkte af den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt
puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets
skat for den pågældende udenlandske skat.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt
puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets
skat for den pågældende udenlandske skat.«.
§ 29,
stk.1-2. ...
20.
§ 29, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Den centrale told- og skatteforvaltning kan
pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.
»Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan
pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de
oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.«.
Stk. 4
. ...
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder om
1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er
nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,
21.
I § 30, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 3,
nr. 8« til: »§ 2, stk. 3, nr. 3«.
2) ...
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale
told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter
kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger
skal gives,
22.
I § 30, nr. 3, udgår: »henholdsvis
efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4«.
4) ...
5) ...
6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4,
stk. 1,
23.
§ 30, nr. 6, ophæves.
7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og
pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med
overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
24.
I § 30 indsættes efter nr. 7, der
bliver nr. 6:
»7) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved
indbetaling af skat efter § 23,«.
8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i
§ 11.
§ 35,
stk. 1-3. ...
25
. § 35, stk. 4, affattes således:
Stk. 4.
Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
»Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte
tilfælde gælder følgende:
1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning
fra og med indkomståret 2002.
2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
1) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende
bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b - 4 d i
realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og
6.
3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der
vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i
realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne
kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte
gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges
medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2,
nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres
til den særlige saldo med 0.
4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven
kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast
ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.
5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige
vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning
fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen af datterselskaber, der i
medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget
under beskatningen efter reglerne i denne lov.
6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et
livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at
afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3,
anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer,
jf.§ 2, stk. 1, nr. 3.«.
§ 36,
stk. 1-4. ...
Stk. 5.
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for
hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb
svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen
mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen
af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i
§ 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 7,
nævnte faste ejendomme og på den anden side den
skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de
samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs
§ 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten
efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes
et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
26.
I § 36, stk. 5, 6 og 7, ændres
»§ 2, stk. 1, nr. 7,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 12,«.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1,
nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for
hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb
svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i
realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7.
Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 7.
Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1,
nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter
stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende
beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter
resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store
beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.
§ 37.
Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for
afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter
§ 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast for indkomståret
2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1,
anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9,
stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt
opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.
27.
§§ 37, 38 og 39 ophæves.
§ 38.
Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5,
omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i
realrenteafgiftsloven henstår uudnyttet ved udgangen af
indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i
denne lovs § 13, stk. 4.
§ 39
. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i
realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der henstår uudnyttet ved
udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i skat
efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og
efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag
for negativ skat efter denne lov. § 18 finder tilsvarende anvendelse,
idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter
denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2
behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 8.
Gevinst på gæld til koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt
kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller
§ 9, stk. 3, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på
fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det
omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld
til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,
såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller
§ 9, stk. 3, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på
fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det
godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er
fradragsberettiget.
1.
I § 8 ændres to steder »efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 10, eller
§ 9, stk. 3,« til: »efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 5,«.
§ 41.
Stk. 1-17. ...
Stk. 18.
Selskaber som nævnt i § 28, som for
indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i
§ 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af
gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme
principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I
tilfælde, hvor realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i
pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35,
stk. 4, nr. 3, skal realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på
saldoen.
2.
§ 41, stk. 18, 2. pkt., affattes
således:
»I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i
pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35,
stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på
saldoen.«.
§ 3
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)-8) ...
9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre
pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt
skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse
herom.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
10)-17) ...
1.
I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 18:
»18) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af
kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed.«.
§ 13 B.
Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der
ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 8, eller beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti
til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage
fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes
indlånskonti.
2.
I § 13 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr.
8,« til: »jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og
stk. 3, nr. 3,«.
Stk. 2-3
. ...
Lignende dokumenter
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove Retsinformation · 15. december 2000
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven Retsinformation · 17. januar 2001
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov Retsinformation · 29. november 2007
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 10. oktober 2001