Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore
§ 1.
Overenskomsten af 3. februar 1986
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om
ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, kan opsiges på Danmarks vegne.
Stk. 2.
Opsigelsen træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27.
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen
til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.
Samspillet mellem overenskomstens regler og Singapores interne skatteregler
medfører nemlig utilfredsstillende virkninger, og forhandlinger med
Singapore om en ny overenskomst har ikke givet et resultat, der
imødegår disse virkninger.
Ved indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
Læs alt
med et andet land har Skatteministeriet gennem mange år lagt
afgørende vægt på, at Danmark ophæver
dobbeltbeskatning efter den såkaldte creditmetode. Det betyder,
at Danmark kan beskatte indkomst, som et selskab eller en person her i landet
modtager fra det andet land, selvom det andet land også har ret til at
beskatte indkomsten. I så fald undgås dobbeltbeskatning ved, at
den danske skat af den udenlandske indkomst bliver nedsat med det andet lands
skat af indkomsten.
Creditmetoden sikrer skattemæssig neutralitet her i
landet, idet den samlede beskatning i udlandet og i Danmark af en udenlandsk
indkomst svarer til dansk skatteniveau, selvom den udenlandske skat er lavere
end den danske. Herved undgås, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst
giver skattemæssige fordele for danske selskaber, der flytter aktivitet
til udlandet.
Danmark har imidlertid enkelte ældre overenskomster,
som forpligter Danmark til at ophæve dobbeltbeskatning efter den
såkaldte eksemptionsmetode. Denne metode medfører, at
Danmark ikke må beskatte indkomst, som personer og selskaber her i
landet modtager fra det andet land, hvis dette land har ret til at beskatte
indkomsten. Det gælder, uanset om det andet land faktisk beskatter
indkomsten, og i givet fald uanset størrelsen af skatten.
Gennem de senere år har Skatteministeriet forhandlet
om ændring af disse overenskomster. Ved forhandlinger med Schweiz,
Spanien, Tyskland og Thailand er det aftalt, at Danmark i stedet skal anvende
creditmetoden. Desuden er der forhandlet ny aftaler med Malaysia, Portugal og
Østrig, der skal underskrives og derefter godkendes af
Folketinget.
Efter overenskomsten med Singapore skal Danmark som
altovervejende hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter
eksemptionsmetoden. Danmark kan altså ikke beskatte danske personer og
selskaber af indkomst fra Singapore, hvis dette land har ret til at beskatte
indkomsten. Virkningen af eksemptionen forstærkes af, at Singapore
efter overenskomstens andre artikler har en udvidet ret til at beskatte
danske selskaber og personer af indtægt fra Singapore, når man
sammenligner med OECD s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Virkningen forstærkes også af, at Singapore har en lang
række skattebegunstigelsesregler, som nedsætter beskatningen for
udenlandske investeringer i landet.
Danmark skal altså også undlade beskatning af
indkomst fra Singapore, selvom Singapore ikke beskatter indkomsten eller kun
beskatter med en lav skattesats.
Overenskomsten og Singapores interne skatteregler
bevirker, at danske selskaber og personer ikke alene undgår
dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore, men indkomsten bliver beskattet
på et niveau, der er væsentligt under dansk skatteniveau. Som et
eksempel kan nævnes, at Danmark ikke kan beskatte danske selskaber og
personer af kapitalgevinster ved afståelse af fx aktier i selskaber i
Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter gevinsten eller ikke og i
givet fald uanset størrelsen af skatten i Singapore.
De danske myndigheder har forhandlet med myndighederne i
Singapore om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst til afløsning af den
gældende overenskomst. Under forhandlingerne fastholdt Singapore
imidlertid, at Danmark fortsat skal anvende eksemptionsmetoden til
ophævelse af dobbeltbeskatning og altså undlade at beskatte
danske foretagender af indkomst fra Singapore. Singapore ønsker
nemlig, at landets skattebegunstigelsesregler skal komme de danske
foretagender til gode, som investerer i Singapore. Danmark skal derfor yde
skattemæssig begunstigelse til danske investeringer i Singapore.
Et sådant resultat er utilfredsstillende for de
danske myndigheder, idet det som nævnt er dansk forhandlingspolitik at
ophæve dobbeltbeskatning efter creditmetoden.
Det er også utilfredsstillende ud fra den
betragtning, at Singapore har accepteret at ændre landets
dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre OECD-lande - som fx Norge -
så disse lande anvender creditmetoden til ophævelse af
dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore.
Det er desuden utilfredsstillende ud fra den betragtning,
at Singapore efter den nuværende overenskomst selv anvender
creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning, når personer og
selskaber i Singapore modtager indkomst her fra landet.
Endeligt er Singapores økonomi så god, at der
ikke er nogen grund til, at Danmark skal støtte udviklingen i dette
land. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er nogenlunde ens i Danmark og
Singapore. Hvis der korrigeres for købekraft, er
bruttonationalproduktet pr. indbygger højere i Singapore end i
Danmark. Desuden har den årlige vækstrate i bruttonationalprodukt
i perioden 1990-97 været langt højere i Singapore end i
Danmark.
Under forhandlingerne i 1983 om overenskomsten opsagde
Singapore den tidligere gældende overenskomst fra 1969 under henvisning
til, at den ikke gav lige fordele, og at forhandlinger om en ny overenskomst
ikke havde givet et balanceret og gensidigt acceptabelt resultat.
Vedtagelsen af lovforslaget medfører, at Danmark
vil opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore, men Danmark vil
fortsat forhandle med Singapore om en ny overenskomst. Opsigelsen
understreger for Singapore, at Danmark lægger betydelig vægt
på at få et gunstigt resultat af disse forhandlinger. Danmark vil
foreslå, at den ny overenskomst får virkning fra det tidspunkt,
hvor den gamle overenskomst ophører med at have virkning.
Opsigelsen medfører ikke, at selskaber og personer
her i landet skal betale en væsentligt højere skat i Singapore.
Det medfører heller ikke, at danske selskaber eller personer med
indkomst fra Singapore skal betale fuld skat af denne indkomst både til
Singapore og Danmark. Efter creditreglen i ligningslovens § 33 skal den
danske skat af indkomst fra et andet land nemlig nedsættes med den
skat, som er betalt i det andet land af indkomsten.
Opsigelsen medfører ikke ændring i dansk
beskatning af pensionister i Singapore med dansk pension. Danmark beskatter
nemlig pensionen efter den nuværende overenskomst.
På den baggrund foreslås det, at Folketinget
bemyndiger regeringen til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Singapore.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Rederiforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Det Danske
Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen
af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet,
Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Justitsministeriet og Told- og Skattestyrelsen.
Der er indsendt svar fra Danmarks Rederiforening,
Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,
Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Kommunernes Landsforening og Skatterevisorforeningen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Advokatsamfundet, Forsikring & Pension, Skattechefforeningen i Danmark og
Skatterevisorforeningen har ikke bemærkninger til forslaget.
De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets
kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til høringssvar
Danmarks
Rederiforening
Rederiforeningen anerkender, at en række
skattemæssige argumenter medfører, at den nuværende
overenskomst er utilfredsstillende for Skatteministeriet. Foreningen er
også enig i, at en opsigelse vil få begrænset direkte
økonomisk betydning for danske rederier. Rederiforeningen mener
alligevel, at det vil være et meget usædvanligt træk, at en
stat opsiger en overenskomst med en anden stat, inden der er indgået en
ny overenskomst. Efter foreningens opfattelse bør Danmark derfor
være meget tilbageholden med en opsigelse. Den politiske reaktion kan
få konsekvenser for danske rederiers aktiviteter i Singapore. I lyset
af de danske rederiers betydelige aktiviteter i Singapore, kan resultatet af
den politiske effekt blive en langt større negativ
erhvervsøkonomisk effekt. Rederiforeningen opfordrer til, at
forhandlingerne om en ny overenskomst fortsættes hurtigst muligt, og at
den ny overenskomst afløser den nuværende overenskomst, så
der ikke opstår en periode uden overenskomst.
Efter Skatteministeriets skøn vil en dansk opsigelse
af den nuværende overenskomst næppe medføre en politisk
reaktion fra Singapores side til skade for private erhvervsinteresser. Under
de forhandlinger, som allerede har været ført om en ny
overenskomst, blev muligheden for en opsigelse nævnt fra dansk side.
Ved bedømmelsen af en politisk reaktion fra Singapore som følge
af en dansk opsigelse skal det også tages i betragtning, at Singapore
tidligere har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.
Skatteministeriet har foreslået Singapores myndigheder at genoptage
forhandlingerne om en ny overenskomst. Hvis forhandlingerne lykkes, kan en ny
overenskomst træde i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor den
nuværende overenskomst holder op med at have virkning.
Erhvervenes
Skattesekretariat
Erhvervenes Skattesekretariat bemærker, at det generelt
må anses for betænkeligt at opsige en overenskomst på et
tidspunkt, hvor der ikke er indgået en ny overenskomst med det
pågældende land eller pågår aktuelle forhandlinger.
En sådan fremgangsmåde bør kun benyttes under helt
specielle forhold.
Som altovervejende hovedregel skal ændring af en
overenskomst opnås ved forhandlinger om en ændringsprotokol eller
en ny overenskomst. Kun undtagelsesvis, hvor forhandlinger ikke giver et
tilfredsstillende resultat, og der foreligger særlige forhold, kan det
være nødvendigt at opsige overenskomsten. Efter ministeriets
opfattelse foreligger der sådanne særlige forhold vedr.
overenskomsten med Singapore.
Finansrådet
Finansrådet tager afstand fra lovforslaget, som
primært rammer den finansielle sektor i form af en øget
beskatning.
Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore
medfører en forøgelse af beskatningen af danske
pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore. Det skyldes, at
overskuddet fra Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på
samme niveau som overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere
beskatning i Singapore.
Håndværksrådet
Håndværksrådet støtter forslaget og
bemærker, at Skatteministeriets bestræbelser på at mindske
skadelig skattekonkurrence i den globale økonomi ligger i tråd
med danske virksomheders ønske om at kunne konkurrere på lige og
fair vilkår.
Kommunernes
Landsforening
Landsforeningens sekretariat nævner, at der må
påregnes en lidt større arbejdsbyrde for kommuner m.m.,
når forholdet mellem dansk og udenlandsk skat skal vurderes og beregnes
efter creditreglen i ligningslovens § 33 i modsætning til under
eksemptionsmetoden, hvor Danmark slet ikke beskatter indkomst, som udlandet
har beskatningsretten til.
Ophævelse af dobbeltbeskatning efter creditmetoden
medfører en vis arbejdsbyrde vedr. dokumentation for betalt udenlandsk
skat og beregning af nedsættelsen af dansk skat. Administrationen af
creditmetoden er dog kendt fra anvendelsen af ligningslovens § 33 og
flertallet af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ophævelse af
dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden kræver i princippet ikke den
samme administration, men anvendelsen af overenskomstens artikel 20, som er
meget uoverskuelig og kun findes i overenskomsten med Singapore, må
alligevel forudsætte en forholdsmæssig stor arbejdsbyrde. Det er
derfor vurderet, at opsigelsen alt i alt ikke har nævneværdige
administrative konsekvenser.
Investeringsforeningsrådet
Investeringsforeningsrådet tager afstand fra forslaget
på grund af den yderligere beskatning af den finansielle sektor, som
gennemførelsen af forslaget vil medføre.
Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore
medfører som nævnt en forøgelse af beskatningen af danske
pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore, idet overskuddet fra
Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på samme niveau som
overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere beskatning i
Singapore.
Det Danske
Handelsekammer
Handelskammeret fraråder en opsigelse af overenskomsten
med Singapore alene med det formål at undgå, at dobbeltbeskatning
ophæves efter eksemptionsmetoden.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger går
regeringen ind for, at dobbeltbeskatning skal ophæves efter
creditmetoden.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Økonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Den overordnede virkning af opsigelsen er, at danske
foretagender, der har indkomst fra direkte investeringer i Singapore, i
fremtiden kommer til at betale skat af denne indkomst, beregnet efter dansk
skatteniveau, hvor indkomsten hidtil er beskattet efter det lavere niveau for
Singapores generelle beskatning eller Singapores særlige gunstige
skatteordninger. Opsigelsen af overenskomsten vil kunne give virksomheder,
som har aktiviteter i både Singapore og Danmark, anledning til at
overveje opretholdelsen af aktiviteter i begge lande, såfremt den
lempeligere skattemæssige behandling har været en
afgørende faktor for disse aktiviteter.
De væsentligste ændringer ved en opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører følgende
områder:
Overgang fra anvendelse af eksemption til ophævelse af
dobbeltbeskatning til anvendelse af creditreglen i ligningslovens
§ 33.
Ophævelse af muligheden for at selskaber og personer,
hjemmehørende i Danmark, kan undgå beskatning ved investering i
aktier i selskaber i Singapore.
En højere skat af danske rederiers indkomst fra
timecharter.
Opsigelsen indebærer, at Danmark fra som hovedregel
at skulle se bort fra indkomst, som personer og selskaber her i landet
modtager fra Singapore, ved beregning af den danske skat, i stedet vil
medregne indkomsten og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt
i Singapore.
Den væsentligste virkning ved de ændrede
regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor
opsigelsen vil medføre en øget beskatning. Den nuværende
overenskomst betyder, at pengeinstitutterne alene skal betale en skat
på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialerne, mens de efter
opsigelsen vil skulle betale dansk selskabsskat af overskuddet, med fradrag
af den skat, som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.
Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års
lempelser i dansk skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af de
større danske pengeinstitutter skønnes, at opsigelsen af
overenskomsten vil medføre et årligt merprovenu på op imod
20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.
Ved en opsigelse af overenskomsten lukkes tillige for
muligheden for, at selskaber og personer, hjemmehørende her i landet,
kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier i
selskaber i Singapore. En opsigelse vil derfor kunne forhindre et
sådant provenutab.
Opsigelsen indebærer også, at danske rederiers
indkomst fra timecharter vil blive beskattet med 2 pct. mod de
nuværende 0,65 pct. Dette skønnes at kunne medføre et
beskedent provenutab som følge af øget lempelse i dansk skat.
Derimod får opsigelsen ingen betydning for danske rederier, der
anløber Singapore, da Singapore ikke længere opkræver
fragtskatter.
Samlet skønnes lovforslaget ved en opsigelse af
overenskomsten med Singapore at medføre et årligt merprovenu
på op imod 20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.
Sammenfatning af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
En opsigelse af overenskomsten skønnes at
medføre et merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt,
tidligst fra og med 2001.
En opsigelse af overenskomsten skønnes at kunne
medføre et beskedent provenutab som følge af en øget
lempelse i den danske skat, der skyldes en forøget beskatning til
Singapore af danske rederiers indkomst fra timecharter.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
En opsigelse af overenskomsten vil medføre, at
beskatningen af overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore
stiger som følge af overgangen fra eksemption til credit efter
ligningslovens § 33. Skattestigningen skønnes til op imod 20
mill. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Singapores skatteregler
Singapore har en generel selskabsskat på 26 pct. Der
gælder dog en selskabsskat på 10 pct. for en lang række
foretagender - både inden for produktionsvirksomhed og finansiel
virksomhed.
For så vidt angår finansiel virksomhed, er der
regler om nedsat beskatning inden for følgende områder:
Asian Currency Units
Approved Securities Companies
Fund Management
Insurance and Reinsurance of Offshore Risk
Operational Headquarters
Finance and Treasury Centres
Reglerne medfører, at banker, forsikringsselskaber
og andre finansielle selskaber kun skal betale 10 pct. selskabsskat af deres
indkomst, men denne lave skat gælder kun, hvis det
pågældende selskab alene har transaktioner med udenlandske
kunder.
I de tilfælde hvor Singapore nedsætter dets
beskatning af et selskabs indkomst, fritager Singapore også selskabets
aktionærer for beskatning af udbytter, som udloddes af den
selskabsindkomst, der er omfattet af den nedsatte beskatning.
Begrænsningen af Singapores skattenedsættelse
til kun at omfatte indkomst af transaktioner med udenlandske kunder,
medfører, at skattenedsættelsen ikke er i overensstemmelse med
OECD s anbefalinger for, hvad der er acceptabelt henholdsvis ikke
acceptabelt, når et land nedsætter dets beskatning for at skabe
gunstige vilkår for erhvervsvirksomheder. OECD s anbefalinger er ikke
bindende - og især ikke bindende for ikke-medlemslande, selvom OECD
søger at inddrage ikke-medlemslande i arbejdet mod skadelig
skattekonkurrence. Men OECD s anbefalinger omfatter også
medlemslandenes dobbeltbeskatningsoverenskomster med ikke-medlemslande.
Skadelig skattekonkurrence
OECD s Råd godkendte i april 1998 en rapport om
skadelig skattekonkurrence (Harmful Tax Competition - An Emerging Global
Issue).
Rapporten omfatter kun skadelig skattekonkurrence vedr.
finansiel aktivitet og anden service aktivitet (ledelse, forskning og
udvikling, reklame, juridisk bistand mv.). Men det er planen at arbejde
videre med initiativer mod skadelig skattekonkurrence vedr. andre
aktiviteter.
Rapporten identificerer skadelig skattekonkurrence, dels i
form af skattely-lande, dels i form af såkaldte preferential tax
regimes.
Et skattely-land er et land, som ikke har
beskatning eller alene en ubetydelig skat, og som er et sted, hvor
udenlandske personer og selskaber kan undgå beskatning i den stat, hvor
de er hjemmehørende. Et skattely-land er således fx
karakteristisk ved forbud mod videregivelse af oplysninger til
skattemyndigheder i de lande, hvor investorerne er hjemmehørende.
Et preferential tax regime er en skattemæssig
særordning, hvor et land med et almindeligt skattesystem
nedsætter skatten på særlige typer indkomst på en
måde, så nedsættelsen ikke medfører provenutab for
landet selv. Ordningen gælder typisk kun for indkomst af aktivitet, der
er isoleret fra landets egen økonomi, så nedsættelsen fx
kun gælder for ny-etablerede foretagender, der er udenlandsk ejet eller
alene har transaktioner med udenlandske kunder. Ordningen kan også
være uigennemsigtig eller usædvanlig på andre måder,
som fx at beskatningsgrundlaget afviger fra et regnskabsmæssigt
grundlag (hvor overskud er forskel mellem indtægter og udgifter).
Endvidere kan der være forbud mod videregivelse af oplysninger til
skattemyndighederne i de lande, hvor investorer er hjemmehørende.
Rapporten har en række anbefalinger, der er rettet
til alle lande - såvel medlemslande som ikke-medlemslande - idet alle
lande har en interesse i at undgå skadelig skattekonkurrence.
Rapporten opfordrer således ethvert land til ikke at
indføre preferential tax regimes eller ordninger, der kan
medføre, at landet identificeres som et skattely-land. Lande, der
allerede har sådanne ordninger, opfordres til at ophæve dem.
Rapporten har også en række anbefalinger til
modforanstaltninger, som lande kan gennemføre for at
imødegå virkningerne af preferential tax regimes og ordninger i
skattely-lande. Landene opfordres fx til at overveje at opsige
dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattely-lande.
Indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Singapore
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore blev
underskrevet 3. februar 1986. Overenskomsten er offentliggjort som
bekendtgørelse nr. 105 af 11. november 1986. Overenskomsten er senere
ændret ved en protokol af 17. maj 1994, der er offentliggjort som
bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1995 (i begge tilfælde i
Lovtidende C).
Overenskomsten følger systematikken i OECD s model
til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er først en række
artikler med definitioner m.v. Dernæst følger artikel 6-18, som
for en række typer indkomst bestemmer, hvilken stat der kan beskatte et
selskab eller en person, som er hjemmehørende i den ene stat, af
indkomst fra den anden stat. Artikel 20 bestemmer, hvorledes en stat skal
ophæve dobbeltbeskatning, når et selskab eller en person, der er
hjemmehørende i den pågældende stat, modtager indkomst fra
den anden stat, og begge stater kan beskatte den pågældende
indkomst efter artikel 6 - 18. Endeligt er der en række artikler med
forskelligt indhold, herunder om opsigelse.
For et selskab eller en person her i landet, som erhverver
indkomst fra Singapore, medfører overenskomstens artikel 6 - 18, at
Singapore har en videregående ret til at beskatte indkomsten, når
man sammenligner med de tilsvarende bestemmelser i OECD-modellen.
Som eksempler på den udvidede kildestatsbeskatning
kan nævnes erhvervsmæssig indkomst, indkomst ved international
skibsfart, renter, royalties og kapitalgevinster.
Efter artikel 20 skal Danmark som altovervejende
hovedregel anvende den såkaldte eksemptionsmetode til at
ophæve dobbeltbeskatning. Det medfører, at Danmark ikke må
beskatte et selskab eller en person her i landet af indkomst fra Singapore,
hvis Singapore kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Det gælder
også, hvis Singapore faktisk slet ikke beskatter indkomsten eller
Singapore kun beskatter indkomsten med en nedsat skattesats.
Som nævnt medfører artikel 6 - 18 i
overenskomsten, at Singapore kan beskatte indkomst, som personer og selskaber
her i landet modtager fra Singapore, i flere tilfælde, end Singapore
ville kunne beskatte, såfremt overenskomsten svarede til
OECD-modellen.
Som nævnt har Singapore regler, hvorefter landet i
vidt omfang ikke beskatter eller kun opkræver en lav skat af
udenlandske foretagenders indkomst fra Singapore.
Hvis et dansk foretagende med indkomst fra Singapore er
omfattet af disse regler, skal Danmark alligevel undlade at beskatte
foretagendet af indkomsten.
Danmark skal også undlade at beskatte personer og
selskaber her i landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i
selskaber i Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter fortjenesten
eller ikke og i givet fald uanset størrelsen af Singapores skat.
Som en undtagelse fra eksemptionsmetoden kan Danmark
anvende creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning af indkomst i
form af indkomst ved international skibsfart, renter, royalties samt
bestyrelseshonorarer, der hidrører fra Singapore. I disse
tilfælde kan Danmark altså beskatte indkomsten fra Singapore, men
den danske skat af denne indkomst skal nedsættes med den skat, der er
betalt i Singapore af indkomsten.
Creditreglen for indkomst ved international skibsfart,
renter, royalties og bestyrelseshonorarer er dog forsynet med en regel om
såkaldt matching credit, som medfører, at hvis Singapore helt
eller delvis undlader at beskatte en indkomst, som Singapore kunne beskatte,
skal den danske skat af denne indkomst nedsættes med den skat, som
Singapore ville have opkrævet efter de generelle skatteregler,
såfremt indkomsten ikke var omfattet af de særlige
skattebegunstigelsesregler.
Specielt om artikel 20 i den nuværende
dobbeltbeskatningsoverenskomst
Den nuværende artikel 20 er meget uoverskuelig. I
det følgende er det søgt at give en oversigt over indholdet af
bestemmelsen.
a. Artikel 20, stk. 3
Artikel 20, stk. 3, har hovedreglen om eksemption,
hvorefter Danmark skal undlade at beskatte et selskab eller en person, der er
hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore
kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Indkomsten fra Singapore
får alene den virkning, at den tæller med ved den progressive
indkomstbeskatning af personer (eller ved overførsel af et eventuelt
underskud ved anden virksomhed).
Eksemptionsmetoden omfatter bl.a. et dansk foretagende,
der driver virksomhed i Singapore gennem et fast driftssted i denne stat. I
denne forbindelse skal det tages i betragtning, at definitionen af fast
driftssted i artikel 5 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et dansk
foretagende, der har erhvervsmæssig virksomhed i Singapore, får
således et fast driftssted i Singapore i flere tilfælde i forhold
til OECD-modellen.
Samspillet mellem artiklerne 5, 7 og 20, stk. 3,
medfører, at Danmark ikke kan beskatte et dansk foretagende med fast
driftssted i Singapore af overskuddet ved dette faste driftssted. Overskuddet
kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal også undlade beskatning,
hvis Singapore ikke beskatter eller alene opkræver en nedsat skat.
Eksemptionsmetoden omfatter også fortjeneste ved
afståelse af formuegenstande. I modsætning til
dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD-modellen har
Singapore-overenskomsten ikke nogen artikel om fortjeneste ved
afståelse af formuegenstande. Sådan fortjeneste er derfor
omfattet af artikel 18 om såkaldt anden indkomst (altså indkomst,
som ikke er udtrykkeligt omtalt). Anden indkomst beskattes i den stat,
hvorfra indkomsten hidrører. Fortjeneste ved afståelse af
formuegenstande kan altså beskattes i den stat, hvorfra fortjenesten
hidrører. Efter OECD-modellen kan fortjeneste ved afståelse af
fx aktier derimod kun beskattes i den stat, hvor den person eller det
selskab, der afstår aktierne, er hjemmehørende.
Samspillet mellem artikel 18 og artikel 20, stk. 3,
medfører, at Danmark ikke kan beskatte selskaber og personer her i
landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i selskaber i
Singapore. Fortjenesten kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal
også undlade beskatning, hvis Singapore ikke beskatter eller alene
opkræver en nedsat skat af fortjenesten.
b. Artikel 20, stk. 4 og stk. 6 (a)
Artikel 20, stk. 4, medfører - som en
undtagelse fra stk. 3 om eksemption - at når et selskab eller en
person, der er hjemmehørende her i landet, modtager indkomst ved
international skibsfart, renter, royalties samt bestyrelseshonorarer fra
Singapore, kan Danmark medregne indkomsten ved opgørelse af
modtagerens skattepligtige indkomst, men den danske skat af indkomsten fra
Singapore skal nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore.
Artikel 20, stk. 6 (a) medfører, at hvis
indkomst fra Singapore er omfattet af Singapores regler om nedsættelse
eller fritagelse for Singapore skat, skal den danske skat af indkomsten
nedsættes med den skat, som Singapore ville have opkrævet af
indkomsten efter de generelle skatteregler, hvis den ikke var omfattet af
disse skattebegunstigelsesregler.
c. Artikel 20, stk. 5 (i) samt stk. 8 (a) og (b).
Når et dansk moderselskab modtager udbytte fra et
datterselskab i Singapore, skal udbyttet fritages for dansk skat, jf. artikel
20, stk. 5 (i). Det gælder uanset, om Singapore beskatter den
underliggende indkomst i det datterselskab, der har udloddet udbyttet, eller
ikke, og uanset størrelsen af en eventuel beskatning. Efter
stk. 8 (a) gælder den danske skattefritagelse af udbytte dog ikke,
hvis udbyttet ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af
datterselskabets indkomst, som ikke er oppebåret ved aktiv
forretningsvirksomhed i Singapore. I så fald kan Danmark beskatte
udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 5 pct, jf. stk. 8
(b).
d. Artikel 20, stk. 5 (ii), stk. 6 (b) og stk. 8 (b)
Artikel 20, stk. 5 (ii) medfører, at når
en aktionær, som er hjemmehørende her i landet (og som ikke er
et moderselskab), modtager udbytte fra et selskab i Singapore, kan Danmark
beskatte udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 20 pct. af
udbyttet. Nedsættelsen er dog kun 10 pct., hvis udbyttet er udloddet af
indkomst, som ikke hidrører fra aktiv forretningsvirksomhed i
Singapore.
Uanset reglen i stk. 5 (ii) kan Danmark alligevel
ikke beskatte en aktionær, der er hjemmehørende her i landet af
udbytte fra Singapore (uden for moder/datterselskabsforhold), hvis udbyttet
ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af et selskabs indkomst,
som er oppebåret ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore.
Stk. 8 (b) medfører, at hvis udbyttet ikke hidrører fra
indkomst ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore, kan Danmark beskatte
udbyttet, men i såfald skal den danske skat nedsættes med 10
pct.
Virkning af opsigelsen
Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Singapore vil medføre, at begge lande kan beskatte
selskaber og personer, som er hjemmehørende i et af de to lande og
modtager indkomst fra det andet land, helt efter landets egen
skattelovgivning.
a. Dansk beskatning af danske selskaber og personer med indkomst fra
Singapore.
Opsigelsen af overenskomsten medfører, at
Danmark kan beskatte selskaber og personer, der er hjemmehørende her i
landet, af indkomst fra Singapore, selvom Singapore har beskattet indkomsten.
Det medfører dog ikke dobbeltbeskatning af indkomsten. Efter
ligningslovens § 33 skal dansk skat af indkomst fra Singapore nemlig
nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore af indkomsten.
Danske pengeinstitutter har filialer i Singapore, der er
omfattet af Singapores regler om 10 pct. beskatning. Den nuværende
dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark ikke kan beskatte
et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen, selv om overskuddet er
omfattet af en lav Singapore-skat.
Opsigelsen medfører, at Danmark i fremtiden kan
beskatte et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen i Singapore, men
den danske skat af overskuddet skal nedsættes med den skat, som
pengeinstituttet har betalt til Singapore af overskuddet.
Herved vil de danske pengeinstitutters filialer i
Singapore blive sidestillet med danske pengeinstitutters filialer her i
landet eller f.eks. i Hong Kong, idet Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hong Kong.
En opsigelse lukker desuden for muligheden for, at
selskaber og personer her i landet kan undgå dansk avancebeskatning ved
at investere fx i aktier i selskaber i Singapore.
b. Singapores beskatning af danske selskaber og personer med indkomst
fra Singapore.
Opsigelsen af overenskomsten medfører, at
Singapore kan beskatte danske selskaber og personer af indkomst fra Singapore
i overensstemmelse med Singapores skatteregler.
I de tilfælde, hvor overenskomsten har
begrænset Singapores beskatning af indkomsten i forhold til Singapores
skatteregler, vil opsigelsen altså medføre en højere
Singapore-skat. I den forbindelse må det tages i betragtning, at
overenskomsten giver Singapore en ret til at beskatte indkomst, der betales
fra dette land til personer og selskaber i Danmark, som er udvidet i forhold
til overenskomster efter OECD-modellen.
Opsigelsen får ikke betydning for udbytter fra
Singapore. Singapore opkræver nemlig ikke skat af udbytter fra
selskaber i Singapore.
Opsigelsen får ikke betydning for rentebetalinger
fra Singapore. Efter Singapores skatteregler opkræves der en kildeskat
på 15 pct. af rentebetalinger til modtagere i udlandet. Det svarer til
overenskomstens artikel 11, stk. 2, som giver Singapore ret til at
opkræve en kildeskat på 15 pct. af rentebetalinger fra Singapore
til modtagere her i landet.
Opsigelsen får heller ikke betydning for
royaltybetalinger fra Singapore. Singapore opkræver en kildeskat
på 15 pct. af royaltybetalinger fra Singapore. Det svarer til
overenskomstens artikel 12, stk. 2, som giver Singapore ret til at
opkræve en kildeskat på 15 pct. af royaltybetalinger fra
Singapore til modtagere her i landet (bortset fra kunstneriske royalties,
hvor overenskomsten ikke begrænser Singapores ret til at beskatte).
Opsigelsen af overenskomsten får heller ikke
betydning for danske rederier, der anløber Singapores havn. Singapore
opkræver nemlig ikke længere fragtskatter ved udenlandske
rederiers anløb af havnen. Opsigelsen vil dog medføre, at
danske rederiers indkomst fra timecharter vil blive beskattet til Singapore
med efter det oplyste 2 pct. mod hidtil 0,65 pct.
Opsigelsen vil derimod medføre, at Singapore kan
beskatte et dansk foretagende af indkomst fra Singapore, hvad enten
indkomsten stammer fra virksomhed udført gennem et fast driftsssted i
Singapore eller ikke. Efter overenskomsten kan Singapore alene beskatte et
dansk foretagende af erhvervsmæssig indkomst fra dette land, hvis denne
indkomst er oppebåret gennem et fast driftssted i Singapore.
I de tilfælde, hvor opsigelsen medfører en
højere Singapore-skat for selskaber og personer her i landet, skal den
danske skat af indkomsten fra Singapore til gengæld nedsættes
efter reglen i ligningslovens § 33.
c. Dansk beskatning af selskaber og personer fra Singapore med indkomst
her fra landet.
Opsigelsen medfører, at Danmark beskatter
selskaber og personer, der er hjemmehørende i Singapore, af indkomst
her fra landet i overensstemmelse med danske skatteregler
Tidligere opsigelser af dobbeltbeskatningsoverenskomster
En dobbeltbeskatningsoverenskomst har altid en bestemmelse
om, at en part kan opsige den, hvorefter dens bestemmelser hører op
med at have virkning efter en vis periode.
Lov nr. 74 af 31. marts 1953 gav tidligere regeringen
bemyndigelse til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster uden
Folketingets godkendelse af hver enkelt overenskomst. Skiftende regeringer
har gennem årene også opsagt overenskomster uden Folketingets
godkendelse. (Lov nr. 74 af 31. marts 1953 blev ophævet ved lov nr. 945
af 23. november 1994.)
Andre lande har også opsagt
dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.
Danmark og UK indgik i 1950 en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som i 1950'erne og 1960'erne blev udvidet til
at gælde i forholdet mellem Danmark og en række daværende
britiske områder - herunder Singapore - samt i forholdet mellem
Færøerne og UK.
Singapore opsagde i 1964 - efter at landet var blevet en
selvstændig stat - 1950-overenskomsten. Samtidig foreslog Singapore, at
der blev indledt forhandlinger om en ny overenskomst, som dog først
blev underskrevet i 1969. I september 1982 blev der indledt forhandlinger om
en ny overenskomst til afløsning af 1969-overenskomsten. Den 29. juni
1983 opsagde Singapore 1969-overenskomsten med den begrundelse, at
overenskomsten ikke gav lige fordele til begge lande, og at der ikke var
opnået resultater ved forhandlingerne om en ny overenskomst, der ville
være mere balanceret og gensidig acceptabel.
I 1986 opsagde Nigeria udvidelsen af 1950-overenskomsten
mellem Danmark og UK, og i perioden 1986 - 91 opsagde Danmark udvidelsen af
1950-overenskomsten mellem Danmark og UK, for så vidt angik andre
lande, der tidligere havde været britiske områder. Danmark har
ikke indgået ny overenskomster med disse lande. Endelig opsagde Danmark
i 1996 som ansvarlig for Færøernes udenrigsanliggender
udvidelsen af 1950-overenskomsten med UK, for så vidt angik forholdet
mellem Færøerne og UK.
I 1957 indgik Danmark og Nederlandene en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ved noteveksling i 1960 blev udvidet til
at omfatte De Nederlandske Antiller. En del af De Nederlandske Antiller
opnåede pr. 1. januar 1986 selvstyre under navnet Aruba. Samme år
opsagde Danmark udvidelsen af overenskomsten for De Nederlandske Antiller og
Aruba.
Danmark og Malta indgik i 1975 en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1992. Danmark og Malta
har herefter indgået en ny overenskomst af 13. juli 1998.
Danmark og Portugal indgik i 1972 en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1994. Danmark og
Portugal forventer snart at indgå en ny overenskomst.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Den foreslåede § 1, stk. 1, bestemmer, at
regeringen har bemyndigelse til at opsige Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.
Når opsigelsen er sket, holder overenskomsten op med
at gælde som lov her i landet, når opsigelsesperioden er
udløbet.
Det medfører, at dansk beskatning
af personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige og som har
indkomst fra Singapore, samt
af personer og selskaber, som er hjemmehørende i Singapore og
som har indkomst fra Danmark,
kan gennemføres efter skattelovgivningens
almindelige regler,
Hvis opsigelsen sker inden 30. juni 2000, vil
overenskomsten ikke længere være en del af dansk
skattelovgivning, for så vidt angår indkomst, der erhverves fra
og med 1. januar 2001. For Singapore vil overenskomsten ophøre med at
have virkning for skatteår, der begynder 1. januar 2002 eller
senere.
Efter den foreslåede § 2 træder loven i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget har ikke en særlig regel, der regulerer
forholdet til Færøerne og Grønland. Det skyldes, at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore i forvejen ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 2. juni 2000
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 23. november 2000
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse af protokol af 25. august 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 6. januar 2011
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af overenskomst af 3. juli 2000 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 24. januar 2001