Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore

1999/1 LSF 266Lovforslag som fremsatSkatteministeriet5. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om opsigelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore

§ 1.

Overenskomsten af 3. februar 1986

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om

ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter, kan opsiges på Danmarks vegne.

Stk. 2.

Opsigelsen træder i kraft og finder anvendelse i

Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen

til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.

Samspillet mellem overenskomstens regler og Singapores interne skatteregler

medfører nemlig utilfredsstillende virkninger, og forhandlinger med

Singapore om en ny overenskomst har ikke givet et resultat, der

imødegår disse virkninger.

Ved indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Læs alt

med et andet land har Skatteministeriet gennem mange år lagt

afgørende vægt på, at Danmark ophæver

dobbeltbeskatning efter den såkaldte creditmetode. Det betyder,

at Danmark kan beskatte indkomst, som et selskab eller en person her i landet

modtager fra det andet land, selvom det andet land også har ret til at

beskatte indkomsten. I så fald undgås dobbeltbeskatning ved, at

den danske skat af den udenlandske indkomst bliver nedsat med det andet lands

skat af indkomsten.

Creditmetoden sikrer skattemæssig neutralitet her i

landet, idet den samlede beskatning i udlandet og i Danmark af en udenlandsk

indkomst svarer til dansk skatteniveau, selvom den udenlandske skat er lavere

end den danske. Herved undgås, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst

giver skattemæssige fordele for danske selskaber, der flytter aktivitet

til udlandet.

Danmark har imidlertid enkelte ældre overenskomster,

som forpligter Danmark til at ophæve dobbeltbeskatning efter den

såkaldte eksemptionsmetode. Denne metode medfører, at

Danmark ikke må beskatte indkomst, som personer og selskaber her i

landet modtager fra det andet land, hvis dette land har ret til at beskatte

indkomsten. Det gælder, uanset om det andet land faktisk beskatter

indkomsten, og i givet fald uanset størrelsen af skatten.

Gennem de senere år har Skatteministeriet forhandlet

om ændring af disse overenskomster. Ved forhandlinger med Schweiz,

Spanien, Tyskland og Thailand er det aftalt, at Danmark i stedet skal anvende

creditmetoden. Desuden er der forhandlet ny aftaler med Malaysia, Portugal og

Østrig, der skal underskrives og derefter godkendes af

Folketinget.

Efter overenskomsten med Singapore skal Danmark som

altovervejende hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter

eksemptionsmetoden. Danmark kan altså ikke beskatte danske personer og

selskaber af indkomst fra Singapore, hvis dette land har ret til at beskatte

indkomsten. Virkningen af eksemptionen forstærkes af, at Singapore

efter overenskomstens andre artikler har en udvidet ret til at beskatte

danske selskaber og personer af indtægt fra Singapore, når man

sammenligner med OECD s model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Virkningen forstærkes også af, at Singapore har en lang

række skattebegunstigelsesregler, som nedsætter beskatningen for

udenlandske investeringer i landet.

Danmark skal altså også undlade beskatning af

indkomst fra Singapore, selvom Singapore ikke beskatter indkomsten eller kun

beskatter med en lav skattesats.

Overenskomsten og Singapores interne skatteregler

bevirker, at danske selskaber og personer ikke alene undgår

dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore, men indkomsten bliver beskattet

på et niveau, der er væsentligt under dansk skatteniveau. Som et

eksempel kan nævnes, at Danmark ikke kan beskatte danske selskaber og

personer af kapitalgevinster ved afståelse af fx aktier i selskaber i

Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter gevinsten eller ikke og i

givet fald uanset størrelsen af skatten i Singapore.

De danske myndigheder har forhandlet med myndighederne i

Singapore om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst til afløsning af den

gældende overenskomst. Under forhandlingerne fastholdt Singapore

imidlertid, at Danmark fortsat skal anvende eksemptionsmetoden til

ophævelse af dobbeltbeskatning og altså undlade at beskatte

danske foretagender af indkomst fra Singapore. Singapore ønsker

nemlig, at landets skattebegunstigelsesregler skal komme de danske

foretagender til gode, som investerer i Singapore. Danmark skal derfor yde

skattemæssig begunstigelse til danske investeringer i Singapore.

Et sådant resultat er utilfredsstillende for de

danske myndigheder, idet det som nævnt er dansk forhandlingspolitik at

ophæve dobbeltbeskatning efter creditmetoden.

Det er også utilfredsstillende ud fra den

betragtning, at Singapore har accepteret at ændre landets

dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre OECD-lande - som fx Norge -

så disse lande anvender creditmetoden til ophævelse af

dobbeltbeskatning af indkomst fra Singapore.

Det er desuden utilfredsstillende ud fra den betragtning,

at Singapore efter den nuværende overenskomst selv anvender

creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning, når personer og

selskaber i Singapore modtager indkomst her fra landet.

Endeligt er Singapores økonomi så god, at der

ikke er nogen grund til, at Danmark skal støtte udviklingen i dette

land. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er nogenlunde ens i Danmark og

Singapore. Hvis der korrigeres for købekraft, er

bruttonationalproduktet pr. indbygger højere i Singapore end i

Danmark. Desuden har den årlige vækstrate i bruttonationalprodukt

i perioden 1990-97 været langt højere i Singapore end i

Danmark.

Under forhandlingerne i 1983 om overenskomsten opsagde

Singapore den tidligere gældende overenskomst fra 1969 under henvisning

til, at den ikke gav lige fordele, og at forhandlinger om en ny overenskomst

ikke havde givet et balanceret og gensidigt acceptabelt resultat.

Vedtagelsen af lovforslaget medfører, at Danmark

vil opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore, men Danmark vil

fortsat forhandle med Singapore om en ny overenskomst. Opsigelsen

understreger for Singapore, at Danmark lægger betydelig vægt

på at få et gunstigt resultat af disse forhandlinger. Danmark vil

foreslå, at den ny overenskomst får virkning fra det tidspunkt,

hvor den gamle overenskomst ophører med at have virkning.

Opsigelsen medfører ikke, at selskaber og personer

her i landet skal betale en væsentligt højere skat i Singapore.

Det medfører heller ikke, at danske selskaber eller personer med

indkomst fra Singapore skal betale fuld skat af denne indkomst både til

Singapore og Danmark. Efter creditreglen i ligningslovens § 33 skal den

danske skat af indkomst fra et andet land nemlig nedsættes med den

skat, som er betalt i det andet land af indkomsten.

Opsigelsen medfører ikke ændring i dansk

beskatning af pensionister i Singapore med dansk pension. Danmark beskatter

nemlig pensionen efter den nuværende overenskomst.

På den baggrund foreslås det, at Folketinget

bemyndiger regeringen til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

Singapore.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Rederiforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Det Danske

Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen

af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet,

Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt Erhvervsministeriet,

Finansministeriet, Justitsministeriet og Told- og Skattestyrelsen.

Der er indsendt svar fra Danmarks Rederiforening,

Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet,

Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Kommunernes Landsforening og Skatterevisorforeningen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Advokatsamfundet, Forsikring & Pension, Skattechefforeningen i Danmark og

Skatterevisorforeningen har ikke bemærkninger til forslaget.

De indsendte bemærkninger og Skatteministeriets

kommentarer hertil er angivet kort i følgende skema.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Danmarks

Rederiforening

Rederiforeningen anerkender, at en række

skattemæssige argumenter medfører, at den nuværende

overenskomst er utilfredsstillende for Skatteministeriet. Foreningen er

også enig i, at en opsigelse vil få begrænset direkte

økonomisk betydning for danske rederier. Rederiforeningen mener

alligevel, at det vil være et meget usædvanligt træk, at en

stat opsiger en overenskomst med en anden stat, inden der er indgået en

ny overenskomst. Efter foreningens opfattelse bør Danmark derfor

være meget tilbageholden med en opsigelse. Den politiske reaktion kan

få konsekvenser for danske rederiers aktiviteter i Singapore. I lyset

af de danske rederiers betydelige aktiviteter i Singapore, kan resultatet af

den politiske effekt blive en langt større negativ

erhvervsøkonomisk effekt. Rederiforeningen opfordrer til, at

forhandlingerne om en ny overenskomst fortsættes hurtigst muligt, og at

den ny overenskomst afløser den nuværende overenskomst, så

der ikke opstår en periode uden overenskomst.

Efter Skatteministeriets skøn vil en dansk opsigelse

af den nuværende overenskomst næppe medføre en politisk

reaktion fra Singapores side til skade for private erhvervsinteresser. Under

de forhandlinger, som allerede har været ført om en ny

overenskomst, blev muligheden for en opsigelse nævnt fra dansk side.

Ved bedømmelsen af en politisk reaktion fra Singapore som følge

af en dansk opsigelse skal det også tages i betragtning, at Singapore

tidligere har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.

Skatteministeriet har foreslået Singapores myndigheder at genoptage

forhandlingerne om en ny overenskomst. Hvis forhandlingerne lykkes, kan en ny

overenskomst træde i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor den

nuværende overenskomst holder op med at have virkning.

Erhvervenes

Skattesekretariat

Erhvervenes Skattesekretariat bemærker, at det generelt

må anses for betænkeligt at opsige en overenskomst på et

tidspunkt, hvor der ikke er indgået en ny overenskomst med det

pågældende land eller pågår aktuelle forhandlinger.

En sådan fremgangsmåde bør kun benyttes under helt

specielle forhold.

Som altovervejende hovedregel skal ændring af en

overenskomst opnås ved forhandlinger om en ændringsprotokol eller

en ny overenskomst. Kun undtagelsesvis, hvor forhandlinger ikke giver et

tilfredsstillende resultat, og der foreligger særlige forhold, kan det

være nødvendigt at opsige overenskomsten. Efter ministeriets

opfattelse foreligger der sådanne særlige forhold vedr.

overenskomsten med Singapore.

Finansrådet

Finansrådet tager afstand fra lovforslaget, som

primært rammer den finansielle sektor i form af en øget

beskatning.

Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore

medfører en forøgelse af beskatningen af danske

pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore. Det skyldes, at

overskuddet fra Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på

samme niveau som overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere

beskatning i Singapore.

Håndværksrådet

Håndværksrådet støtter forslaget og

bemærker, at Skatteministeriets bestræbelser på at mindske

skadelig skattekonkurrence i den globale økonomi ligger i tråd

med danske virksomheders ønske om at kunne konkurrere på lige og

fair vilkår.

Kommunernes

Landsforening

Landsforeningens sekretariat nævner, at der må

påregnes en lidt større arbejdsbyrde for kommuner m.m.,

når forholdet mellem dansk og udenlandsk skat skal vurderes og beregnes

efter creditreglen i ligningslovens § 33 i modsætning til under

eksemptionsmetoden, hvor Danmark slet ikke beskatter indkomst, som udlandet

har beskatningsretten til.

Ophævelse af dobbeltbeskatning efter creditmetoden

medfører en vis arbejdsbyrde vedr. dokumentation for betalt udenlandsk

skat og beregning af nedsættelsen af dansk skat. Administrationen af

creditmetoden er dog kendt fra anvendelsen af ligningslovens § 33 og

flertallet af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ophævelse af

dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden kræver i princippet ikke den

samme administration, men anvendelsen af overenskomstens artikel 20, som er

meget uoverskuelig og kun findes i overenskomsten med Singapore, må

alligevel forudsætte en forholdsmæssig stor arbejdsbyrde. Det er

derfor vurderet, at opsigelsen alt i alt ikke har nævneværdige

administrative konsekvenser.

Investeringsforeningsrådet

Investeringsforeningsrådet tager afstand fra forslaget

på grund af den yderligere beskatning af den finansielle sektor, som

gennemførelsen af forslaget vil medføre.

Opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore

medfører som nævnt en forøgelse af beskatningen af danske

pengeinstitutters overskud fra filialer i Singapore, idet overskuddet fra

Singapore-filialer i fremtiden vil blive beskattet på samme niveau som

overskud fra filialer her i landet, uanset den lavere beskatning i

Singapore.

Det Danske

Handelsekammer

Handelskammeret fraråder en opsigelse af overenskomsten

med Singapore alene med det formål at undgå, at dobbeltbeskatning

ophæves efter eksemptionsmetoden.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger går

regeringen ind for, at dobbeltbeskatning skal ophæves efter

creditmetoden.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Økonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Den overordnede virkning af opsigelsen er, at danske

foretagender, der har indkomst fra direkte investeringer i Singapore, i

fremtiden kommer til at betale skat af denne indkomst, beregnet efter dansk

skatteniveau, hvor indkomsten hidtil er beskattet efter det lavere niveau for

Singapores generelle beskatning eller Singapores særlige gunstige

skatteordninger. Opsigelsen af overenskomsten vil kunne give virksomheder,

som har aktiviteter i både Singapore og Danmark, anledning til at

overveje opretholdelsen af aktiviteter i begge lande, såfremt den

lempeligere skattemæssige behandling har været en

afgørende faktor for disse aktiviteter.

De væsentligste ændringer ved en opsigelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører følgende

områder:

Overgang fra anvendelse af eksemption til ophævelse af

dobbeltbeskatning til anvendelse af creditreglen i ligningslovens

§ 33.

Ophævelse af muligheden for at selskaber og personer,

hjemmehørende i Danmark, kan undgå beskatning ved investering i

aktier i selskaber i Singapore.

En højere skat af danske rederiers indkomst fra

timecharter.

Opsigelsen indebærer, at Danmark fra som hovedregel

at skulle se bort fra indkomst, som personer og selskaber her i landet

modtager fra Singapore, ved beregning af den danske skat, i stedet vil

medregne indkomsten og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt

i Singapore.

Den væsentligste virkning ved de ændrede

regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor

opsigelsen vil medføre en øget beskatning. Den nuværende

overenskomst betyder, at pengeinstitutterne alene skal betale en skat

på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialerne, mens de efter

opsigelsen vil skulle betale dansk selskabsskat af overskuddet, med fradrag

af den skat, som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.

Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års

lempelser i dansk skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af de

større danske pengeinstitutter skønnes, at opsigelsen af

overenskomsten vil medføre et årligt merprovenu på op imod

20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.

Ved en opsigelse af overenskomsten lukkes tillige for

muligheden for, at selskaber og personer, hjemmehørende her i landet,

kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier i

selskaber i Singapore. En opsigelse vil derfor kunne forhindre et

sådant provenutab.

Opsigelsen indebærer også, at danske rederiers

indkomst fra timecharter vil blive beskattet med 2 pct. mod de

nuværende 0,65 pct. Dette skønnes at kunne medføre et

beskedent provenutab som følge af øget lempelse i dansk skat.

Derimod får opsigelsen ingen betydning for danske rederier, der

anløber Singapore, da Singapore ikke længere opkræver

fragtskatter.

Samlet skønnes lovforslaget ved en opsigelse af

overenskomsten med Singapore at medføre et årligt merprovenu

på op imod 20 mill. kr., tidligst fra og med 2001.

Sammenfatning af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

En opsigelse af overenskomsten skønnes at

medføre et merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt,

tidligst fra og med 2001.

En opsigelse af overenskomsten skønnes at kunne

medføre et beskedent provenutab som følge af en øget

lempelse i den danske skat, der skyldes en forøget beskatning til

Singapore af danske rederiers indkomst fra timecharter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

En opsigelse af overenskomsten vil medføre, at

beskatningen af overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore

stiger som følge af overgangen fra eksemption til credit efter

ligningslovens § 33. Skattestigningen skønnes til op imod 20

mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Singapores skatteregler

Singapore har en generel selskabsskat på 26 pct. Der

gælder dog en selskabsskat på 10 pct. for en lang række

foretagender - både inden for produktionsvirksomhed og finansiel

virksomhed.

For så vidt angår finansiel virksomhed, er der

regler om nedsat beskatning inden for følgende områder:

Asian Currency Units

Approved Securities Companies

Fund Management

Insurance and Reinsurance of Offshore Risk

Operational Headquarters

Finance and Treasury Centres

Reglerne medfører, at banker, forsikringsselskaber

og andre finansielle selskaber kun skal betale 10 pct. selskabsskat af deres

indkomst, men denne lave skat gælder kun, hvis det

pågældende selskab alene har transaktioner med udenlandske

kunder.

I de tilfælde hvor Singapore nedsætter dets

beskatning af et selskabs indkomst, fritager Singapore også selskabets

aktionærer for beskatning af udbytter, som udloddes af den

selskabsindkomst, der er omfattet af den nedsatte beskatning.

Begrænsningen af Singapores skattenedsættelse

til kun at omfatte indkomst af transaktioner med udenlandske kunder,

medfører, at skattenedsættelsen ikke er i overensstemmelse med

OECD s anbefalinger for, hvad der er acceptabelt henholdsvis ikke

acceptabelt, når et land nedsætter dets beskatning for at skabe

gunstige vilkår for erhvervsvirksomheder. OECD s anbefalinger er ikke

bindende - og især ikke bindende for ikke-medlemslande, selvom OECD

søger at inddrage ikke-medlemslande i arbejdet mod skadelig

skattekonkurrence. Men OECD s anbefalinger omfatter også

medlemslandenes dobbeltbeskatningsoverenskomster med ikke-medlemslande.

Skadelig skattekonkurrence

OECD s Råd godkendte i april 1998 en rapport om

skadelig skattekonkurrence (Harmful Tax Competition - An Emerging Global

Issue).

Rapporten omfatter kun skadelig skattekonkurrence vedr.

finansiel aktivitet og anden service aktivitet (ledelse, forskning og

udvikling, reklame, juridisk bistand mv.). Men det er planen at arbejde

videre med initiativer mod skadelig skattekonkurrence vedr. andre

aktiviteter.

Rapporten identificerer skadelig skattekonkurrence, dels i

form af skattely-lande, dels i form af såkaldte preferential tax

regimes.

Et skattely-land er et land, som ikke har

beskatning eller alene en ubetydelig skat, og som er et sted, hvor

udenlandske personer og selskaber kan undgå beskatning i den stat, hvor

de er hjemmehørende. Et skattely-land er således fx

karakteristisk ved forbud mod videregivelse af oplysninger til

skattemyndigheder i de lande, hvor investorerne er hjemmehørende.

Et preferential tax regime er en skattemæssig

særordning, hvor et land med et almindeligt skattesystem

nedsætter skatten på særlige typer indkomst på en

måde, så nedsættelsen ikke medfører provenutab for

landet selv. Ordningen gælder typisk kun for indkomst af aktivitet, der

er isoleret fra landets egen økonomi, så nedsættelsen fx

kun gælder for ny-etablerede foretagender, der er udenlandsk ejet eller

alene har transaktioner med udenlandske kunder. Ordningen kan også

være uigennemsigtig eller usædvanlig på andre måder,

som fx at beskatningsgrundlaget afviger fra et regnskabsmæssigt

grundlag (hvor overskud er forskel mellem indtægter og udgifter).

Endvidere kan der være forbud mod videregivelse af oplysninger til

skattemyndighederne i de lande, hvor investorer er hjemmehørende.

Rapporten har en række anbefalinger, der er rettet

til alle lande - såvel medlemslande som ikke-medlemslande - idet alle

lande har en interesse i at undgå skadelig skattekonkurrence.

Rapporten opfordrer således ethvert land til ikke at

indføre preferential tax regimes eller ordninger, der kan

medføre, at landet identificeres som et skattely-land. Lande, der

allerede har sådanne ordninger, opfordres til at ophæve dem.

Rapporten har også en række anbefalinger til

modforanstaltninger, som lande kan gennemføre for at

imødegå virkningerne af preferential tax regimes og ordninger i

skattely-lande. Landene opfordres fx til at overveje at opsige

dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattely-lande.

Indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og

Singapore

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore blev

underskrevet 3. februar 1986. Overenskomsten er offentliggjort som

bekendtgørelse nr. 105 af 11. november 1986. Overenskomsten er senere

ændret ved en protokol af 17. maj 1994, der er offentliggjort som

bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1995 (i begge tilfælde i

Lovtidende C).

Overenskomsten følger systematikken i OECD s model

til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er først en række

artikler med definitioner m.v. Dernæst følger artikel 6-18, som

for en række typer indkomst bestemmer, hvilken stat der kan beskatte et

selskab eller en person, som er hjemmehørende i den ene stat, af

indkomst fra den anden stat. Artikel 20 bestemmer, hvorledes en stat skal

ophæve dobbeltbeskatning, når et selskab eller en person, der er

hjemmehørende i den pågældende stat, modtager indkomst fra

den anden stat, og begge stater kan beskatte den pågældende

indkomst efter artikel 6 - 18. Endeligt er der en række artikler med

forskelligt indhold, herunder om opsigelse.

For et selskab eller en person her i landet, som erhverver

indkomst fra Singapore, medfører overenskomstens artikel 6 - 18, at

Singapore har en videregående ret til at beskatte indkomsten, når

man sammenligner med de tilsvarende bestemmelser i OECD-modellen.

Som eksempler på den udvidede kildestatsbeskatning

kan nævnes erhvervsmæssig indkomst, indkomst ved international

skibsfart, renter, royalties og kapitalgevinster.

Efter artikel 20 skal Danmark som altovervejende

hovedregel anvende den såkaldte eksemptionsmetode til at

ophæve dobbeltbeskatning. Det medfører, at Danmark ikke må

beskatte et selskab eller en person her i landet af indkomst fra Singapore,

hvis Singapore kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Det gælder

også, hvis Singapore faktisk slet ikke beskatter indkomsten eller

Singapore kun beskatter indkomsten med en nedsat skattesats.

Som nævnt medfører artikel 6 - 18 i

overenskomsten, at Singapore kan beskatte indkomst, som personer og selskaber

her i landet modtager fra Singapore, i flere tilfælde, end Singapore

ville kunne beskatte, såfremt overenskomsten svarede til

OECD-modellen.

Som nævnt har Singapore regler, hvorefter landet i

vidt omfang ikke beskatter eller kun opkræver en lav skat af

udenlandske foretagenders indkomst fra Singapore.

Hvis et dansk foretagende med indkomst fra Singapore er

omfattet af disse regler, skal Danmark alligevel undlade at beskatte

foretagendet af indkomsten.

Danmark skal også undlade at beskatte personer og

selskaber her i landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i

selskaber i Singapore, uanset om Singapore faktisk beskatter fortjenesten

eller ikke og i givet fald uanset størrelsen af Singapores skat.

Som en undtagelse fra eksemptionsmetoden kan Danmark

anvende creditmetoden til ophævelse af dobbeltbeskatning af indkomst i

form af indkomst ved international skibsfart, renter, royalties samt

bestyrelseshonorarer, der hidrører fra Singapore. I disse

tilfælde kan Danmark altså beskatte indkomsten fra Singapore, men

den danske skat af denne indkomst skal nedsættes med den skat, der er

betalt i Singapore af indkomsten.

Creditreglen for indkomst ved international skibsfart,

renter, royalties og bestyrelseshonorarer er dog forsynet med en regel om

såkaldt matching credit, som medfører, at hvis Singapore helt

eller delvis undlader at beskatte en indkomst, som Singapore kunne beskatte,

skal den danske skat af denne indkomst nedsættes med den skat, som

Singapore ville have opkrævet efter de generelle skatteregler,

såfremt indkomsten ikke var omfattet af de særlige

skattebegunstigelsesregler.

Specielt om artikel 20 i den nuværende

dobbeltbeskatningsoverenskomst

Den nuværende artikel 20 er meget uoverskuelig. I

det følgende er det søgt at give en oversigt over indholdet af

bestemmelsen.

a. Artikel 20, stk. 3

Artikel 20, stk. 3, har hovedreglen om eksemption,

hvorefter Danmark skal undlade at beskatte et selskab eller en person, der er

hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore

kan beskatte indkomsten efter artikel 6 - 18. Indkomsten fra Singapore

får alene den virkning, at den tæller med ved den progressive

indkomstbeskatning af personer (eller ved overførsel af et eventuelt

underskud ved anden virksomhed).

Eksemptionsmetoden omfatter bl.a. et dansk foretagende,

der driver virksomhed i Singapore gennem et fast driftssted i denne stat. I

denne forbindelse skal det tages i betragtning, at definitionen af fast

driftssted i artikel 5 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et dansk

foretagende, der har erhvervsmæssig virksomhed i Singapore, får

således et fast driftssted i Singapore i flere tilfælde i forhold

til OECD-modellen.

Samspillet mellem artiklerne 5, 7 og 20, stk. 3,

medfører, at Danmark ikke kan beskatte et dansk foretagende med fast

driftssted i Singapore af overskuddet ved dette faste driftssted. Overskuddet

kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal også undlade beskatning,

hvis Singapore ikke beskatter eller alene opkræver en nedsat skat.

Eksemptionsmetoden omfatter også fortjeneste ved

afståelse af formuegenstande. I modsætning til

dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD-modellen har

Singapore-overenskomsten ikke nogen artikel om fortjeneste ved

afståelse af formuegenstande. Sådan fortjeneste er derfor

omfattet af artikel 18 om såkaldt anden indkomst (altså indkomst,

som ikke er udtrykkeligt omtalt). Anden indkomst beskattes i den stat,

hvorfra indkomsten hidrører. Fortjeneste ved afståelse af

formuegenstande kan altså beskattes i den stat, hvorfra fortjenesten

hidrører. Efter OECD-modellen kan fortjeneste ved afståelse af

fx aktier derimod kun beskattes i den stat, hvor den person eller det

selskab, der afstår aktierne, er hjemmehørende.

Samspillet mellem artikel 18 og artikel 20, stk. 3,

medfører, at Danmark ikke kan beskatte selskaber og personer her i

landet af fortjeneste ved afståelse af fx aktier i selskaber i

Singapore. Fortjenesten kan alene beskattes i Singapore. Danmark skal

også undlade beskatning, hvis Singapore ikke beskatter eller alene

opkræver en nedsat skat af fortjenesten.

b. Artikel 20, stk. 4 og stk. 6 (a)

Artikel 20, stk. 4, medfører - som en

undtagelse fra stk. 3 om eksemption - at når et selskab eller en

person, der er hjemmehørende her i landet, modtager indkomst ved

international skibsfart, renter, royalties samt bestyrelseshonorarer fra

Singapore, kan Danmark medregne indkomsten ved opgørelse af

modtagerens skattepligtige indkomst, men den danske skat af indkomsten fra

Singapore skal nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore.

Artikel 20, stk. 6 (a) medfører, at hvis

indkomst fra Singapore er omfattet af Singapores regler om nedsættelse

eller fritagelse for Singapore skat, skal den danske skat af indkomsten

nedsættes med den skat, som Singapore ville have opkrævet af

indkomsten efter de generelle skatteregler, hvis den ikke var omfattet af

disse skattebegunstigelsesregler.

c. Artikel 20, stk. 5 (i) samt stk. 8 (a) og (b).

Når et dansk moderselskab modtager udbytte fra et

datterselskab i Singapore, skal udbyttet fritages for dansk skat, jf. artikel

20, stk. 5 (i). Det gælder uanset, om Singapore beskatter den

underliggende indkomst i det datterselskab, der har udloddet udbyttet, eller

ikke, og uanset størrelsen af en eventuel beskatning. Efter

stk. 8 (a) gælder den danske skattefritagelse af udbytte dog ikke,

hvis udbyttet ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af

datterselskabets indkomst, som ikke er oppebåret ved aktiv

forretningsvirksomhed i Singapore. I så fald kan Danmark beskatte

udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 5 pct, jf. stk. 8

(b).

d. Artikel 20, stk. 5 (ii), stk. 6 (b) og stk. 8 (b)

Artikel 20, stk. 5 (ii) medfører, at når

en aktionær, som er hjemmehørende her i landet (og som ikke er

et moderselskab), modtager udbytte fra et selskab i Singapore, kan Danmark

beskatte udbyttet, men den danske skat skal nedsættes med 20 pct. af

udbyttet. Nedsættelsen er dog kun 10 pct., hvis udbyttet er udloddet af

indkomst, som ikke hidrører fra aktiv forretningsvirksomhed i

Singapore.

Uanset reglen i stk. 5 (ii) kan Danmark alligevel

ikke beskatte en aktionær, der er hjemmehørende her i landet af

udbytte fra Singapore (uden for moder/datterselskabsforhold), hvis udbyttet

ikke er beskattet i Singapore, og udbyttet udloddes af et selskabs indkomst,

som er oppebåret ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore.

Stk. 8 (b) medfører, at hvis udbyttet ikke hidrører fra

indkomst ved aktiv forretningsvirksomhed i Singapore, kan Danmark beskatte

udbyttet, men i såfald skal den danske skat nedsættes med 10

pct.

Virkning af opsigelsen

Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Danmark og Singapore vil medføre, at begge lande kan beskatte

selskaber og personer, som er hjemmehørende i et af de to lande og

modtager indkomst fra det andet land, helt efter landets egen

skattelovgivning.

a. Dansk beskatning af danske selskaber og personer med indkomst fra

Singapore.

Opsigelsen af overenskomsten medfører, at

Danmark kan beskatte selskaber og personer, der er hjemmehørende her i

landet, af indkomst fra Singapore, selvom Singapore har beskattet indkomsten.

Det medfører dog ikke dobbeltbeskatning af indkomsten. Efter

ligningslovens § 33 skal dansk skat af indkomst fra Singapore nemlig

nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore af indkomsten.

Danske pengeinstitutter har filialer i Singapore, der er

omfattet af Singapores regler om 10 pct. beskatning. Den nuværende

dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark ikke kan beskatte

et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen, selv om overskuddet er

omfattet af en lav Singapore-skat.

Opsigelsen medfører, at Danmark i fremtiden kan

beskatte et dansk pengeinstitut af overskuddet i filialen i Singapore, men

den danske skat af overskuddet skal nedsættes med den skat, som

pengeinstituttet har betalt til Singapore af overskuddet.

Herved vil de danske pengeinstitutters filialer i

Singapore blive sidestillet med danske pengeinstitutters filialer her i

landet eller f.eks. i Hong Kong, idet Danmark ikke har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hong Kong.

En opsigelse lukker desuden for muligheden for, at

selskaber og personer her i landet kan undgå dansk avancebeskatning ved

at investere fx i aktier i selskaber i Singapore.

b. Singapores beskatning af danske selskaber og personer med indkomst

fra Singapore.

Opsigelsen af overenskomsten medfører, at

Singapore kan beskatte danske selskaber og personer af indkomst fra Singapore

i overensstemmelse med Singapores skatteregler.

I de tilfælde, hvor overenskomsten har

begrænset Singapores beskatning af indkomsten i forhold til Singapores

skatteregler, vil opsigelsen altså medføre en højere

Singapore-skat. I den forbindelse må det tages i betragtning, at

overenskomsten giver Singapore en ret til at beskatte indkomst, der betales

fra dette land til personer og selskaber i Danmark, som er udvidet i forhold

til overenskomster efter OECD-modellen.

Opsigelsen får ikke betydning for udbytter fra

Singapore. Singapore opkræver nemlig ikke skat af udbytter fra

selskaber i Singapore.

Opsigelsen får ikke betydning for rentebetalinger

fra Singapore. Efter Singapores skatteregler opkræves der en kildeskat

på 15 pct. af rentebetalinger til modtagere i udlandet. Det svarer til

overenskomstens artikel 11, stk. 2, som giver Singapore ret til at

opkræve en kildeskat på 15 pct. af rentebetalinger fra Singapore

til modtagere her i landet.

Opsigelsen får heller ikke betydning for

royaltybetalinger fra Singapore. Singapore opkræver en kildeskat

på 15 pct. af royaltybetalinger fra Singapore. Det svarer til

overenskomstens artikel 12, stk. 2, som giver Singapore ret til at

opkræve en kildeskat på 15 pct. af royaltybetalinger fra

Singapore til modtagere her i landet (bortset fra kunstneriske royalties,

hvor overenskomsten ikke begrænser Singapores ret til at beskatte).

Opsigelsen af overenskomsten får heller ikke

betydning for danske rederier, der anløber Singapores havn. Singapore

opkræver nemlig ikke længere fragtskatter ved udenlandske

rederiers anløb af havnen. Opsigelsen vil dog medføre, at

danske rederiers indkomst fra timecharter vil blive beskattet til Singapore

med efter det oplyste 2 pct. mod hidtil 0,65 pct.

Opsigelsen vil derimod medføre, at Singapore kan

beskatte et dansk foretagende af indkomst fra Singapore, hvad enten

indkomsten stammer fra virksomhed udført gennem et fast driftsssted i

Singapore eller ikke. Efter overenskomsten kan Singapore alene beskatte et

dansk foretagende af erhvervsmæssig indkomst fra dette land, hvis denne

indkomst er oppebåret gennem et fast driftssted i Singapore.

I de tilfælde, hvor opsigelsen medfører en

højere Singapore-skat for selskaber og personer her i landet, skal den

danske skat af indkomsten fra Singapore til gengæld nedsættes

efter reglen i ligningslovens § 33.

c. Dansk beskatning af selskaber og personer fra Singapore med indkomst

her fra landet.

Opsigelsen medfører, at Danmark beskatter

selskaber og personer, der er hjemmehørende i Singapore, af indkomst

her fra landet i overensstemmelse med danske skatteregler

Tidligere opsigelser af dobbeltbeskatningsoverenskomster

En dobbeltbeskatningsoverenskomst har altid en bestemmelse

om, at en part kan opsige den, hvorefter dens bestemmelser hører op

med at have virkning efter en vis periode.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 gav tidligere regeringen

bemyndigelse til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster uden

Folketingets godkendelse af hver enkelt overenskomst. Skiftende regeringer

har gennem årene også opsagt overenskomster uden Folketingets

godkendelse. (Lov nr. 74 af 31. marts 1953 blev ophævet ved lov nr. 945

af 23. november 1994.)

Andre lande har også opsagt

dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.

Danmark og UK indgik i 1950 en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som i 1950'erne og 1960'erne blev udvidet til

at gælde i forholdet mellem Danmark og en række daværende

britiske områder - herunder Singapore - samt i forholdet mellem

Færøerne og UK.

Singapore opsagde i 1964 - efter at landet var blevet en

selvstændig stat - 1950-overenskomsten. Samtidig foreslog Singapore, at

der blev indledt forhandlinger om en ny overenskomst, som dog først

blev underskrevet i 1969. I september 1982 blev der indledt forhandlinger om

en ny overenskomst til afløsning af 1969-overenskomsten. Den 29. juni

1983 opsagde Singapore 1969-overenskomsten med den begrundelse, at

overenskomsten ikke gav lige fordele til begge lande, og at der ikke var

opnået resultater ved forhandlingerne om en ny overenskomst, der ville

være mere balanceret og gensidig acceptabel.

I 1986 opsagde Nigeria udvidelsen af 1950-overenskomsten

mellem Danmark og UK, og i perioden 1986 - 91 opsagde Danmark udvidelsen af

1950-overenskomsten mellem Danmark og UK, for så vidt angik andre

lande, der tidligere havde været britiske områder. Danmark har

ikke indgået ny overenskomster med disse lande. Endelig opsagde Danmark

i 1996 som ansvarlig for Færøernes udenrigsanliggender

udvidelsen af 1950-overenskomsten med UK, for så vidt angik forholdet

mellem Færøerne og UK.

I 1957 indgik Danmark og Nederlandene en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ved noteveksling i 1960 blev udvidet til

at omfatte De Nederlandske Antiller. En del af De Nederlandske Antiller

opnåede pr. 1. januar 1986 selvstyre under navnet Aruba. Samme år

opsagde Danmark udvidelsen af overenskomsten for De Nederlandske Antiller og

Aruba.

Danmark og Malta indgik i 1975 en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1992. Danmark og Malta

har herefter indgået en ny overenskomst af 13. juli 1998.

Danmark og Portugal indgik i 1972 en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark opsagde i 1994. Danmark og

Portugal forventer snart at indgå en ny overenskomst.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Den foreslåede § 1, stk. 1, bestemmer, at

regeringen har bemyndigelse til at opsige Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore.

Når opsigelsen er sket, holder overenskomsten op med

at gælde som lov her i landet, når opsigelsesperioden er

udløbet.

Det medfører, at dansk beskatning

af personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige og som har

indkomst fra Singapore, samt

af personer og selskaber, som er hjemmehørende i Singapore og

som har indkomst fra Danmark,

kan gennemføres efter skattelovgivningens

almindelige regler,

Hvis opsigelsen sker inden 30. juni 2000, vil

overenskomsten ikke længere være en del af dansk

skattelovgivning, for så vidt angår indkomst, der erhverves fra

og med 1. januar 2001. For Singapore vil overenskomsten ophøre med at

have virkning for skatteår, der begynder 1. januar 2002 eller

senere.

Efter den foreslåede § 2 træder loven i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget har ikke en særlig regel, der regulerer

forholdet til Færøerne og Grønland. Det skyldes, at

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore i forvejen ikke

gælder for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter