Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore
§ 1.
Overenskomst af 3. juli 2000 mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og får
virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Efter bestemmelsen i overenskomstens artikel 28,
stk. 3, skal overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om
ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, ophæves og ophøre med at have virkning.
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.
Læs alt
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag
(Oversættelse)
OVERENSKOMST
mellem
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat
eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn
til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der
pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af
fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast
ejendom.
3. De gældende skatter, på hvilke
overenskomsten skal finde anvendelse, er især:
(a) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
(b) i Singapore:
indkomstskatten
(herefter omtalt som«Singapore skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter
denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i
stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal
de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden
underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende
stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;
(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier,
Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter,
når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område
udenfor grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og
dens undergrund af ethvert sådant område, som ifølge
lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller
senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og
udnytte naturforekomster, levende såvel som ikke-levende;
(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver
anden sammenslutning af personer
(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet
udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i Danmark:
Skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) i Singapore:
Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(i) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af
overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges
den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning
med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat,
skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love,
der anvendes i denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i
henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3 I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,
i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
(b) en filial;
(c) et kontor;
(d) en fabrik;
(e) et værksted; og
(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
ligeledes:
(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde,
eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor
sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6
måneder inden for enhver 12-måneders periode.
(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en
sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6
måneder inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af
dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er
forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (forbundne
foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket, det er
forbundet, hvis den pågældende virksomhed:
(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves
af det sidstnævnte foretagende; og
(ii) vedrører samme projekt eller operation;
dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet
på samme tid,
(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed,
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem
ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller
flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver
12-måneders periode.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne
artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde
hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et
foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til
sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var
udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette
faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i
dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller
som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv
medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle
tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke
anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved
udøvelse af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en
kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger,
herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville
være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et
uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan
henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den
kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andetsteds.
4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et
fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes
efter samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i
international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller
en international driftsorganisation.
3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved
driften af skibe og luftfartøjer i international trafik
omfatte:
(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller
luftfartøjer; og
(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af
containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer;
hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan
brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe
eller luftfartøjer i international trafik.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på
den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette
konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines
System (SAS).
5. I tilfælde, hvor et skib eller et
luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat
og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller
udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser
op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er
fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan
enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været
de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det
skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis den er enig i
den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har
foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige:
(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige
ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst
25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en
sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode
på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne
periode;
(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige
ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder
pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at
sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden
lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og
kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;
(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre
tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at
beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele
eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste
eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der
er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er
hjemmehørende i Danmark og som er den retmæssige ejer af
sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i
Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i
tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller
indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse
er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets
fortjeneste eller indkomst, og ikke en skat på udbytte i denne artikels
forstand.
(b) Hvis Singapore, efter undertegnelsen af denne overenskomst,
indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der
pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er
hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men
den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres
af en person, som er hjemmehørende i Danmark og som er den
retmæssige ejer af sådan udbytte, skal være i
overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i henhold
til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes
bruttobeløb.
3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte
rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende
stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er
stiftet, og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller
faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den
kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den
gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige
ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende
beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker,
kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i
den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er
bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende
stat.
8. Ved anvendelsen af stykke 7, skal udtrykket »regering«
omfatte:
(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden, eller
enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder
træffer aftale fra tid til anden;
(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance
Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente
myndigheder træffer aftale fra tid til anden.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i
overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige
ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller
bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert computer
programmel, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,
eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig
erfaring.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler
royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat
eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en
kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale
royalty, er stiftet, og sådan royalty påhviler dette faste
driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at
hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til
den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem
betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det
overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier - bortset
fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs - hvis
værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller
indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant
fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der
anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er
knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun
beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del
af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit
erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun
beskattes i denne stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor
sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende
stat:
(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse
af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten,
der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat;
eller
(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller
flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver
12-måneders periode, som begynder eller slutter i det
pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun
den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden
stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, uddannelses- eller
undervisningsmæssig virksomhed, såvel som selvstændig
virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge
og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,
medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår,
og
(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og
(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et
skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I
tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid
også beskattes i denne anden stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,
film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand,
ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse
med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner
eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en
anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og
15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis
besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er
støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende
stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes
i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er
hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende
ydelser
1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale
sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver
anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution, kan beskattes i denne anden stat.
2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke
1og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og
andre lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og
udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, hvad enten det er vederlag for tidligere personligt
arbejde i tjenesteforhold eller ej, kun beskattes i denne anden stat,
medmindre:
(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige
ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i
den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i
denne stat; eller
(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig
indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte
kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.
I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i
den førstnævnte kontraherende stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden
lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan
deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en
sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet,
skattemæssig godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen
pension, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution til en fysisk person for udførelse af hverv for denne
stat, eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne
stat.
(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid
kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i
denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller
en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller
offentlig institution, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk
person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling,
myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.
(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på
pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, som
er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende
stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,
studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under
forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra
kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Anden indkomst
Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående
artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende
stat, kan beskattes i denne stat.
Artikel 22
Begrænsning af skattelempelse
1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer
(med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal
fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark,
og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i
Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det
beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke
for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller
nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal
indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten,
som er overført til eller modtaget i Singapore.
2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke
anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af
nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for
så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering«
omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Danmark:
(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal
Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;
(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,
der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;
(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Singapore;
(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er
hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende
i Danmark og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant
udbytte fritages for skat i Danmark.
2. I Singapore:
I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som
ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark,
skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af
nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end
Singapore, tillade den betalte danske skat - enten ved direkte
påligning eller ved indeholdelse - fradraget i Singapore skat, der skal
betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde,
hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der
er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er
hjemmehørende i Singapore og som direkte eller indirekte ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der
ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette
selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver
indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver
kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne
anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«:
(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter:
(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution deraf;
(ii) Danmarks Nationalbank;
(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt
omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters
kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;
(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore om omfatter:
(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of
Currency;
(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;
(iii) offentlig institution;
(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt
omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters
kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse
også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som
forpligtende en kontraherende stat til at indrømme:
(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer personer, der er
hjemmehørende inden for dens eget område; eller
(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er
hjemmehørende i denne stat eller sådanne andre personer, der
måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat
indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik
på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse
med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som
diskriminering i henhold til denne artikel.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse
på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de
kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, med henblik på
indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der
omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal
behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er
opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling
i forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten.
Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne
til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat pligt til:
(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til
denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 28
Ikrafttræden
1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning
om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen
for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have
virkning:
(a) i Danmark:
for så vidt angår skatter for det indkomstår, som
begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende
indkomstår.
(b) i Singapore:
for så vidt angår skatter, der kan opkræves i
ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet
kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i
kraft.
3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken
Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som
ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal
ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne
overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke
2.
Artikel 29
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst
6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der
følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i
hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre med at have virkning:
(a) i Danmark:
for så vidt angår skatter for det indkomstår, som
følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om
opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.
(b) i Singapore:
for så vidt angår skatter, der kan opkræves i
ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet
kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er
givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli
2000, på engelsk.
For Regeringen
For Regeringen
i Kongeriget Danmark
i Republikken Singapore
Jørgen Ørstrøm Møller
Alan Ow
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen
til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Singapore og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når
overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Den ny overenskomst
ophæver den gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved
en protokol fra 1994.
Ved lov nr. 457 af 31. maj 2000 bemyndigede Folketinget
regeringen til at opsige den hidtil gældende overenskomst. Regeringen
benytter altså ikke denne bemyndigelse.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har som hovedformål
at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at
både Danmark og Singapore beskatter en person eller et selskab af den
samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der
er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden
stat.
Både Danmark og Singapore beskatter efter
globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i Danmark
(hhv. Singapore), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv. Singapore), d.v.s.
skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden de
måtte hidrøre.
Samtidig har begge lande regler om begrænset
skattepligt. Hvis f.eks. en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Singapore, modtager indkomster fra kilder i Danmark,
vil Danmark beskatte denne indkomst efter reglerne om begrænset
skattepligt i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven. Imidlertid vil
modtageren også være skattepligtig af den pågældende
indkomst i Singapore. Der vil hermed foreligge et tilfælde af
dobbeltbeskatning. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis indkomsten
går fra Singapore til Danmark.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder regler for,
hvornår Danmark hhv. Singapore kan beskatte indkomst, som en person,
der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra
den anden stat (kildestaten). For kildestatens vedkommende er der tale om, at
denne stat indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede
skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den anden stat.
For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om
begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælsstaten skal
anvende den metode til lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten
foreskriver, jfr. nedenfor.
Det bemærkes, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten
ikke i sig selv medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis
Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra Singapore, skal
der være hjemmel hertil såvel i den interne danske
skattelovgivning som i overenskomsten. Overenskomsten kan således
tillægge Danmark ret til at beskatte en bestemt type indkomst, men
Danmark udnytter kun denne beskatningsret i det omfang, der er hjemmel i den
danske skattelovgivning til at opkræve den pågældende
skat.
Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder
dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning
lempes, den såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel
23). Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomsten ikke i sig
selv forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i
sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først
»efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er ordinær credit for
Danmarks vedkommende. Dette indebærer, at hvis en person eller et
selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i
Singapore, og Singapore efter overenskomsten har ret til at beskatte denne
indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat,
der er betalt i Singapore. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den
danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode
anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens
§ 33.
Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger
(artikel 26). Efter bestemmelserne i denne artikel skal de danske
skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her
i landet til brug for skattemyndighederne i Singapore. Indhentning af
oplysninger sker efter reglerne i skattekontrolloven. Tilsvarende skal
skattemyndighederne i Singapore indhente oplysninger til de danske
myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger ved skatteligningen
her i landet.
Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af
tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater samt bestemmelser om
ikrafttrædelse og opsigelse af overenskomsten.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt
omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som
også ligger til grund for det danske oplæg til forhandlinger med
en anden stat om en overenskomst. OECD-modellen er dog på ingen
måde bindende. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en
overenskomst mellem to lande må nødvendigvis være et
kompromis mellem de to landes synspunkter.
Forholdet til den hidtil gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst
Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst afløser den
hidtil gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved en protokol
fra 1994. Den ny overenskomsts artikel 28, stk. 3, bestemmer nemlig, at
den hidtil gældende overenskomst ophører med at have virkning,
når den ny overenskomst får virkning.
De vigtigste forskelle mellem den ny overenskomst og den
hidtil gældende overenskomst er følgende:
I fremtiden skal Danmark som hovedregel anvende
creditmetoden til at ophæve dobbeltbeskatning for personer og
selskaber, som er hjemmehørende her i landet og som modtager indkomst
fra Singapore, som Singapore har ret til at beskatte. Credit-metoden
medfører, at Danmark også kan beskatte indkomsten fra Singapore,
men den danske skat af indkomsten fra Singapore skal nedsættes med den
skat, der er betalt i Singapore af indkomsten. I dag skal Danmark som
hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter exemptions-metoden, hvilket
medfører, at Danmark skal undlade at beskatte personer og selskaber,
hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore
har ret til at beskatte indkomsten, uanset om Singapore faktisk beskatter
indkomsten og i givet fald uanset størrelsen af skat i Singapore.
I fremtiden kan Danmark beskatte personer og selskaber,
hjemmehørende her i landet, af fortjeneste ved afståelse af
aktiver i Singapore. Såfremt der er tale om afståelse (direkte
eller indirekte) af fast ejendom i Singapore eller af et såkaldt fast
driftssted (eller fast sted) i Singapore, kan fortjenesten dog også
blive beskattet i Singapore, og i så fald skal den danske skat
nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore. I dag skal Danmark
undlade at beskatte personer og selskaber, hjemmehørende her i landet,
af fortjeneste ved afståelse af aktiver i Singapore.
Den ny overenskomst har udtrykkelige regler om beskatning
af fortjeneste ved efterforskning efter naturforekomster.
Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører
derimod ikke ændring for beskatning af pension. Overenskomsten har
ganske vist en ny udtrykkelig artikel om pension, hvorefter pension som
hovedregel kan beskattes i den stat, hvorfra den udbetales
(kildestatsbeskatning). Den hidtil gældende overenskomst havde ingen
artikel om pension, som derfor var omfattet af artiklen om »anden indkomst«,
som også gik ud på kildestatsbeskatning.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan
medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to
lande. Foretagender og personer i det ene land får herved bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i
det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning
undgås og som følge af større klarhed om de
skattemæssige dispositioner.
De væsentligste ændringer af økonomisk
betydning ved indgåelse af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Singapore, vedrører overgangen fra anvendelse af eksemption til
ophævelse af dobbeltbeskatning efter den gældende overenskomst
til anvendelse af creditmetoden, samt ophævelse af muligheden for at
selskaber og personer hjemmehørende i Danmark, kan undgå
beskatning ved investering i aktier i selskaber i Singapore.
Indgåelse af den ny overenskomst indebærer, at
Danmark skal medregne indkomsten som personer og selskaber modtager fra
Singapore og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt i
Singapore. I den gældende overenskomst er hovedreglen, at Danmark skal
bortse fra indkomst, som personer og selskaber modtager fra Singapore, ved
beregning af den danske skat.
Den væsentligste virkning ved de ændrede
regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor
den nye overenskomst vil medføre en øget beskatning. Den
nuværende overenskomst betyder, at der alene skal betales en skat
på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialen, mens der efter
den ny overenskomst skal betales dansk selskabsskat med fradrag af den skat,
som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.
Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års
lempelse i den danske skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af
de større danske pengeinstitutter skønnes, at den nye
overenskomst vil medføre et årligt merprovenu på op imod
20 mill. kr. fra og med 2001.
Ved indgåelse af den nye overenskomst fjernes
tillige muligheden for, at selskaber og personer, der er hjemmehørende
her i landet, kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse
af aktier i selskaber i Singapore. Den ny overenskomst vil derfor kunne
forhindre et sådant provenutab.
Lovforslaget giver regeringen bemyndigelse til at
tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore, hvorfor
regeringen ikke vil udnytte den mulighed for opsigelse af den gældende
overenskomst, som Folketinget gav med vedtagelsen af L 266 i
folketingsåret 1999-2000 (lov nr. 457 af 31. maj 2000). Det
indebærer, at det skønnede merprovenu på op imod 20 mill.
kr. årligt af L 266 ikke vil fremkomme.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Den ny overenskomst skønnes at medføre et
merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt fra og med
2001.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Den ny overenskomst vil medføre, at beskatningen af
overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore stiger som
følge af overgangen fra eksemption til credit. Skattestigningen
skønnes til op imod 20 mill. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen
til at tiltræde den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Singapore. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens
bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse
kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når
dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal
underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks
vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Den ny
overenskomst træder i kraft, når begge lande har givet
underretning. For Danmarks vedkommende finder den anvendelse fra og med
indkomstår, som begynder den 1. januar 2001 eller senere, jfr.
overenskomstens artikel 28. Den ny overenskomst vil herefter være en
del af de to landes skattelovgivning. Fra samme tidspunkt bortfalder den
gældende overenskomst.
De enkelte artikler i den ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:
Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge
stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt
skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset
skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).
Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de
pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Sociale bidrag (for
Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme
eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter.
Artikel 3. Almindelige definitioner.
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har
den anførte betydning. Færøerne og Grønland er
specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et
hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.
Udtrykket person omfatter en fysisk person og et
selskab samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket
selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i
skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen
definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, den anden
kontraherende stat, foretagende i en kontraherende stat, international
trafik, kompetent myndighed og statsborger.
Endvidere bestemmer stk. 2, at medmindre andet
følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret
i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den
stat, der skal anvende overenskomsten.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.
Artiklen fastsætter, hvornår en person i
skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i
en af de to stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt)
skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted,
bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i
begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og
stk. 2 og 3 opstiller en række kriterier for løsning af
dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den
pågældende person i en sådan situation er
hjemmehørende i overenskomstens forstand, den såkaldte
bopælsstat, idet dette er afgørende for beskatningsrettens
fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). I
overenskomstens forstand kan en person aldrig være hjemmehørende
i mere end én stat.
For fysiske personer afgøres
spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) -
d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står
anført.
For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et
selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at
være hjemmehørende i den stat, hvor det har sin virkelige
ledelse.
Artikel 5. Fast driftssted.
Artikel 5 bestemmer, hvornår erhvervsvirksomhed, som
et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en
sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast
driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne
beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste
driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste, som et foretagende i den
ene stat oppebærer ved erhvervsvirksomhed i den anden stat, kun kan
beskattes i den førstnævnte stat (bopælsstaten), jfr.
artikel 7.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter artikel 5,
stk. 2, især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et
kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller
et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6
måneder, jfr. artikel 5, stk. 3, litra a. Efter interne danske
regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted
allerede fra første dag. 6-månedersfristen er et gensidigt
afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og
anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan
herefter kun beskattes i bopælsstaten.
6-månedersreglen er en afvigelse fra OECD-modellen,
der har en tidsgrænse på 12 måneder. Danmark har accepteret
en tilsvarende begrænsning i overenskomster med en række andre
lande. Reglen findes således også i den gældende
overenskomst med Singapore.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller
gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid
udgøre et fast driftssted. Efter stk. 3, litra b, gælder,
at boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved efterforskning
efter naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende udvindelse af
sådanne - udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker
sig over mere end 6 måneder i en periode på 12 måneder. Det
er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå dette ved at
arrangere sig sådan, at det ene foretagende foretager efterforskning i
f.eks. 5 måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter
virksomheden i de følgende 5 måneder. I sådanne
tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen indeholder ikke
bestemmelser om efterforskning efter naturforekomster.
Efter stk. 3, litra c, har et foretagende i den ene
stat et fast driftssted i den anden stat, hvis det leverer tjenesteydelser,
herunder rådgivning, gennem ansatte eller andet personale i mere end 90
dage inden for en periode på 12 måneder. Denne regel findes
heller ikke i OECD-modellen. Danmark har accepteret tilsvarende regler i
overenskomster med andre lande, og reglen findes også i den
gældende overenskomst med Singapore.
Artikel 5, stk. 4, bestemmer, at opretholdelse af
forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast
driftssted, mens stk. 5 og 6 omhandler virksomhed udøvet gennem
en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en
uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens
der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til
at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast
driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos
fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne,
medfører efter de danske skatteregler ikke, at fuldmagtsgiveren
får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark
vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en
fuldmagtsgiver fra Singapore, men efter dansk intern skattelovgivning
udnytter Danmark ikke denne beskatningsret.
Endelig bestemmer stk. 7, at det forhold, at et
moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv
skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det
andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan
beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at et
foretagendes fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i
foretagendets bopælsstat, medmindre foretagendet udøver
virksomheden gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette
tilfældet, kan kildestaten beskatte foretagendet af den fortjeneste,
der kan henføres til det faste driftssted.
Stk. 2-5 indeholder bestemmelser om opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 6
fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomst, der er
særskilt omhandlet i andre artikler, skal denne indkomst behandles
efter bestemmelserne i disse artikler.
Artikel 8. Skibs- og luftfart.
Fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende
opnår ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan efter
stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er
hjemmehørende.
Efter stk. 2 gælder dette også for
fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende opnår ved at
deltage i en pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Efter stk 3 gælder det samme for et foretagendes
fortjeneste ved udleje af skibe og fly på bareboat basis samt
fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere,
der anvendes til transport af varer i international trafik, såfremt
udlejen af skibe og fly hhv. containerudlejen m.v. er knyttet til drift af
skibe og fly i international trafik.
I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om
beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et
norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7
og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse
på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel
i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige. Bestemmelsen er
formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes tilsvarende i de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande indgår.
Stk. 5 indeholder en undtagelse, hvorefter
stk. 1 - 3 ikke gælder, når et skib eller et fly anvendes
udelukkende mellem steder i den ene stat og en eller flere strukturer, der
benyttes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster i vande, der
støder op til denne stats territorialfarvande. Denne bestemmelse, som
også findes i den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Singapore, er en afvigelse fra OECD-modellen.
Artikel 9. Forbundne foretagender.
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's
length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved
forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i
den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på
andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to
stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af
beskatningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville
have været, hvis foretagenderne havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte.
Udbytte kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i
modtagerens bopælsstat. Udbytte kan efter stk. 2 også
beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden stat, gælder følgende
begrænsninger på kildestatens beskatningsret:
Kildestaten kan ikke beskatte udbytte betalt af et
datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet direkte ejer mindst 25
pct. af kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst et år,
og udbyttet udloddes inden for denne periode. Dette svarer til bestemmelserne
i EU s moder/datterselskabsdirektiv.
Kildestaten kan højst beskatte udbytte med 5 pct.,
hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende
institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat. Dette
svarer til beskatningen af aktieudbytte efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
I alle andre tilfælde kan kildestaten højst
beskatte med 10 pct.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.
Hvis udbytte indgår i indkomsten i et fast
driftssted eller et fast sted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der
ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste
driftssted eller faste sted, skal sådan udbytte efter stk. 4
beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelsen
i artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter bestemmelsen i artikel
14.
En stat kan ikke beskatte et selskab i den anden stat af
udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den
underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat, jfr.
stk. 5. Dog kan en aktionær bosiddende i den
førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af
udbyttet.
Endelig er der i stk. 6 fastsat særlige
bestemmelser for Singapore. Efter Singapores nuværende skattelovgivning
opkræver dette land ikke skat af udbytte, som et selskab i Singapore
udlodder til en aktionær i Danmark (udover den skat, der beregnes af
selskabets indkomst eller fortjeneste, hvoraf udbyttet et betalt). Hvis
Singapore indfører udbyttebeskatning i tillæg til skatten
på selskabets indkomst eller fortjeneste, kan en sådan skat
opkræves, men hvis den retmæssige modtager af udbyttet er
hjemmehørende i Danmark, må skatten ikke være
højere end de satser, der er fastsat i stk. 2.
Artikel 11. Renter.
Beskatningsretten til renter er fordelt mellem
bopælsstat og kildestat.
Efter stk. 1 kan renter som udgangspunkt beskattes i
den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.
bopælsstaten.
Efter stk. 2 kan renterne imidlertid også
beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den
retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat,
må skatten ikke være højere end 10 pct. af renternes
bruttobeløb.
Begrebet »renter« defineres i stk. 3, mens
stk. 4 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, så renter
af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast
sted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved
frit erhverv efter artikel 14.
Stk. 5 bestemmer, hvornår renter skal anses for
at opstå i en stat.
Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er
omhandlet i artikel 9.
Bestemmelserne i stk. 1 - 6 svarer til
OECD-modellen.
Efter stk. 7 må en stat dog ikke beskatte
renter, som betales fra denne stat for lån, som er ydet, garanteret
eller forsikret af regeringen i den anden stat. Stk. 8 bestemmer, at det
samme skal gælde for lån, der er ydet, garanteret eller forsikret
af Eksport Kredit Fonden eller enhver anden dansk institution, som de to
landes kompetente myndigheder kan blive enige om, samt for en tilsvarende
institution i Singapore.
Artikel 12. Royalties.
Beskatningsretten til royalties er fordelt mellem
bopælsstat og kildestat.
Efter stk. 1 kan royalties som udgangspunkt beskattes
i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.
bopælsstaten.
Efter stk. 2 kan royalties imidlertid også
beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den
retmæssige ejer af disse royalties er hjemmehørende i den anden
stat, må skatten ikke være højere end 10 pct. af
bruttobeløbet af de pågældende royalties.
Bestemmelsen om kildestatsbeskatning af royalties er en
afvigelse fra OECD-modellen, der bestemmer, at royalties som hovedregel kun
kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.
bopælsstaten. Danmark har accepteret tilsvarende bestemmelser i
overenskomster med en række andre lande. Bestemmelsen findes
således også i den gældende overenskomst med Singapore,
hvor satsen dog er 15 pct.
Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3.
Royalty-begrebet er udvidet i forhold til OECD-modellen, idet det også
omfatter vederlag for computer software samt for udleje af industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Danmark har accepteret en
tilsvarende royalty-definition i overenskomster med andre lande. Den udvidede
definition vedr. udleje af udstyr findes også i den gældende
overenskomst med Singapore. Betydningen heraf begrænses dog nu af, at
vederlag for containerudleje m.v. kun kan beskattes i udlejerens
bopælsstat, jf. artikel 8, stk. 3.
Stk. 4 gentager princippet fra artikel 10,
stk. 4, så royalties for rettigheder, der har direkte forbindelse
med et fast driftssted eller fast sted, beskattes som erhvervsindkomst efter
artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14.
Stk. 5 bestemmer, hvornår royalties skal anses
for at opstå i en stat.
Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er
omhandlet i artikel 9.
Artikel 13. Kapitalgevinster.
Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom kan
beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, jfr. stk. 1.
Stk. 2 medfører, at det samme gælder for
fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver
hovedsagelig, direkte eller indirekte, består af fast ejendom.
Stk. 2 omfatter fortjeneste, som en person fra den ene stat opnår
ved afhændelse af aktier - bortset fra aktier, der handles på en
anerkendt børs - hvis mindst 75 pct. af aktiernes værdi direkte
eller indirekte hidrører fra fast ejendom, der er beliggende i den
anden stat. I såfald kan fortjenesten ved aktieafhændelsen
beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.
Stk 2 findes ikke i OECD-modellen, men findes hyppigere og
hyppigere i overenskomster. Baggrunden for reglen er, at stk. 5
medfører, at aktieavancer kun kan beskattes i den stat, hvor
afhænderen er hjemmehørende. Uden særreglen i stk 2 kan
stk. 1 om kildestatens ret til at beskatte fortjeneste ved
afhændelse af fast ejendom omgås ved at lade et selskab eje
ejendommen og i stedet afhænde aktierne i selskabet.
Danmark udnytter ikke denne beskatningsret, idet der ikke
er dansk begrænset skattepligt for så vidt angår
aktieavancer.
Efter stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af
rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted eller et fast sted - eller af det faste driftssted eller det faste
sted som sådant - beskattes i den stat, hvor det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der
anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er
knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 4
kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsforetagendet er
hjemmehørende.
Efter stk. 5 kan andre kapitalgevinster kun beskattes
i bopælsstaten.
Bestemmelserne om fortjeneste ved afhændelse af fly
finder for SAS s vedkommende efter stk. 6 kun anvendelse for den del af
SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS. Bestemmelsen
er en parallel til bestemmelsen i artikel 8, stk. 4.
Artikel 14. Frit erhverv.
Artiklen omfatter fortjeneste ved udøvelse af frit
(liberalt) erhverv af selvstændig karakter som f.eks. virksomhed som
læge, tandlæge, advokat, revisor, arkitekt eller
ingeniør.
Indkomst, som en fysisk person opnår ved
udøvelse af frit erhverv, kan som hovedregel kun beskattes i personens
bopælsstat.
Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i
den anden stat (kildestaten), hvis personen til stadighed har et fast sted i
den anden stat til rådighed til udøvelse af sin virksomhed.
Det samme gælder, hvis den pågældende
opholder sig i kildestaten i en periode eller i flere perioder, der tilsammen
overstiger 90 dage i en 12 måneders periode. Denne 90-dagesregel er en
afvigelse fra OECD s anbefalinger. Danmark har accepteret tilsvarende regler
i overenskomster med en række andre lande.
I begge tilfælde gælder, at kildestaten alene
kan beskatte så stor en del af indkomsten, der kan henføres til
hhv. det faste sted og den udøvede virksomhed i den anden stat.
Begrebet fast sted er ikke defineret i overenskomsten (i
modsætning til fast driftssted). Normalt vil et fast sted
forudsætte, at der er en lokalitet, hvor kunder kan henvende sig
(f.eks. klinik, tegnestue el. lign.).
Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Hvis
en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten),
udfører lønarbejde i den anden stat (kildestaten), kan
kildestaten også beskatte lønindkomsten. Kildestaten kan dog
ikke beskatte, hvis
lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183
dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende kalenderår, og
lønnen betales af eller for en arbejdsgiver
hjemmehørende i bopælsstaten, og
lønnen ikke påhviler et fast driftssted (eller fast
sted), som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr.
stk. 1 og stk. 2.
Alle tre betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og
som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Singapore i op til 183
dage i en sådan 12-månedersperiode, vil således kun blive
beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Singapore, når
denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Hvis lønnen udbetales af
et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i Singapore, kan
lønindkomsten også beskattes i Singapore.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om
bord på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat, hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Hvis
lønmodtageren er hjemmehørende i den anden stat, kan indkomsten
dog også beskattes i denne stat.
Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.
Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.
Efter stk. 1 kan den stat, hvor en kunstner eller
sportsudøver udfører sin virksomhed, beskatte vederlaget
herfor.
Dette gælder også, når vederlaget
tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr.
stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.
Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten
er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når
besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet
af offentlige midler.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte kunstnere
eller sportsudøvere fra Singapore af vederlag for virksomhed i
Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at
der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jfr.
bemærkningerne til artikel 15.
Artikel 18. Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser.
Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, og lignende
ydelser kan efter stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder
andre offentlige ydelser.
Private pensioner og lignende vederlag kan efter
stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette
gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag
har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej.
Men sådanne pensioner og vederlag kan også
beskattes i kildestaten, hvis denne stat i opsparingsfasen har givet fradrag
for indbetalinger til pensionsordningen eller bortseelsesret for
arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag.
Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så
stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. For de sociale
pensioners vedkommende er baggrunden, at disse er fastsat på et
sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning
(»bruttoficering«). Hvis sociale pensioner alene bliver beskattet i
bopælsstaten og med en lav sats, vil dette medføre
nettopensionsbeløb ud over det tilsigtede.
For de private pensionsordningers vedkommende er
baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et
skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk
beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til
pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister,
der er hjemmehørende i udlandet.
Artikel 19. Offentligt hverv.
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter
stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten).
Vederlaget kan dog kun beskattes i den anden stat (bopælsstaten), hvis
arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i
denne stat eller ikke blev hjemmehørende i denne stat alene for at
påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen har alene
betydning for ambassadepersonale og lign.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i
kildestaten, jfr. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten,
hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.
Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse
af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18,
jfr. stk. 3.
Artikel 20. Studerende.
Stipendier og lign. til studerende og erhvervspraktikanter
beskattes i kildestaten.
Artikel 21. Anden indkomst.
Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i
overenskomsten, kan beskattes i kildestaten.
Denne regel er en afvigelse fra OECD-modellen, som
medfører, at »anden indkomst« kun kan beskattes i bopælsstaten,
medmindre indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden
kontraherende stat.
Artikel 21's regel om »anden indkomst« findes også i
artikel 18 i den hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Singapore.
Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har dog
ikke så stor rækkevidde, idet reglen ikke længere omfatter
indtægter af væsentlig betydning. Derimod havde den hidtil
gældende overenskomsts regel om »anden indkomst« større
rækkevidde, idet denne overenskomst ikke havde udtrykkelige artikler om
f.eks. kapitalgevinster.
Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har heller
ikke så stor betydning, idet reglen ikke længere udelukker, at
»anden indkomst« kan beskattes i modtagerens bopælsstat. I så
fald skal bopælsstatens skat nedsættes med kildestatens skat.
Derimod havde den hidtil gældende overenskomsts regel om »anden
indkomst« større betydning, idet denne overenskomst medførte,
at bopælsstaten ikke kunne beskatte »anden indkomst«.
Artikel 22. Begrænsning af skattelempelse.
Artiklen, som ikke findes i OECD-modellen, medfører
en begrænsning af fordele efter overenskomstens andre artikler i
særlige tilfælde.
Baggrunden for bestemmelsen er, at Singapore i nogle
tilfælde ikke beskatter personer, der er hjemmehørende i
Singapore, af udenlandsk indkomst, som ikke bliver hjemtaget til landet.
Bestemmelsen bevirker, at den fritagelse eller nedsættelse af
beskatning af indkomst fra kilder her i landet, som Danmark skal
indrømme efter overenskomstens andre artikler, kun gælder i det
omfang, indkomsten overføres til Singapore.
Stk. 1 omfatter derfor tilfælde, hvor en person
hjemmehørende i Singapore oppebærer indkomst her fra landet, som
efter overenskomsten skal være omfattet af fritagelse for dansk
beskatning eller nedsættelse af dansk beskatning, men hvor Singapore
efter sin interne skattelovgivning ikke beskatter indkomstens fulde
beløb, men kun den del, der overføres til eller modtages i
Singapore. I så fald skal fritagelsen eller nedsættelsen af dansk
beskatning kun omfatte den del af indkomsten, der overføres til eller
modtages i Singapore.
Efter stk. 2 gælder denne begræsning ikke
for indkomst, som oppebæres af Singapores regering eller enhver person,
der er godkendt af Singapores kompetente myndigheder.
Den samme bestemmelse findes i artikel 19 i den hidtil
gældende overenskomst.
Artikel 23. Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23 indeholder den såkaldte
metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde som Danmark, hhv.
Singapore, skal anvende, når der konstateres tilfælde af
dobbeltbeskatning.
Danmark anvender credit-metoden som
lempelsesmetode, jfr. stk. 1, litra a) og b). Hvis en person eller et
selskab m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra
en kilde i Singapore, og Singapore også kan beskatte denne indkomst,
skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten
den skat, der er betalt i Singapore, eller den del af den danske skat, der
falder på indkomsten fra Singapore. Samme lempelsesmetode anvendes i de
interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.
Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter
overenskomsten kun kan beskattes i Singapore, anvendes metoden
exemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 1, litra c). Dette
betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er
således uafhængig af størrelsen af Singapores skat.
Imidlertid indgår indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og
får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed -
heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved
lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.
Hvis et selskab hjemmehørende i Danmark modtager
udbytte fra et selskab i Singapore, er det danske selskab fritaget for
beskatning af udbytterne, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25
pct. af kapitalen i selskabet i Singapore, jfr. stk. 1, litra d.
Singapore anvender også credit-metoden som
lempelsesmetode, jfr. stk. 2. Når et selskab hjemmehørende
i Singapore, som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af et selskab
hjemmehørende i Danmark, modtager udbytte fra det danske selskab, skal
Singapore også give credit for den danske skat, som det danske selskab
har betalt af den del af dets overskud, hvoraf udbyttet et betalt.
Efter stk. 3 skal indkomst, som den ene stats
regering oppebærer fra kilder i den anden stat, være fritaget for
beskatning i den anden stat, uanset overenskomstens andre regler.
Artikel 24. Ikke-diskriminering.
Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette
gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen
gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en
af de to stater.
En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som
er hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige
skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el.
lign., som den pågældende stat måtte indrømme til
personer, der er hjemmehørende i denne stat.
Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder kun i
forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler.
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater,
mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er
herunder fastsat, at de to staters kompetente myndigheder ved en gensidig
aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
anvendelsen af overenskomsten.
Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to
staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis finder myndighederne dog i
de fleste tilfælde en løsning, som er acceptabel for alle
parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle
dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.
Artikel 26. Udveksling af oplysninger.
Artiklen pålægger de to staters kompetente
myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at
overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En stat er dog ikke
forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter,
som strider mod statens lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil
røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.
Artikel 27. Diplomater m. fl.
Overenskomsten berører ikke skattemæssige
begunstigelser for diplomater og lign. i henhold til folkeretten på
dette område.
Artikel 28. Ikrafttræden.
De to staters regeringer skal underrette hinanden,
når de forfatningsmæssige betingelser for
dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil
for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget.
Overenskomsten træder i kraft, når begge lande
har givet underretning. For Danmarks vedkommende får overenskomsten
virkning for det indkomstår, der begynder den 1. januar 2001 eller
senere og for senere indkomstår. For Singapores vedkommende får
overenskomsten virkning fra og med det skatteår, der begynder den 1.
januar i det andet kalenderår efter det år, hvor overenskomsten
trådte i kraft.
Overenskomsten vil herefter være en del af de to
landes skattelovgivning.
Den hidtil gældende overenskomst ophører med
at have virkning fra og med det tidspunkt, hvor den ny overenskomst får
virkning.
Artikel 29. Opsigelse.
Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den
kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til
udgangen af et kalenderår.
Efter lovforslagets § 2 træder loven i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Efter lovforslagets § 3 gælder loven
ikke for Færøerne og Grønland, idet
skattespørgsmål hører under det færøske og
det grønlandske hjemmestyres kompetence.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse
dele af rigsfællesskabet.
Lignende dokumenter
- Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 2. juni 2000
- Bekendtgørelse af protokol af 25. august 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 6. januar 2011
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 23. november 2000
- Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 20. maj 2000
- Lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Retsinformation · 5. december 2009
- Forslag til Lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Retsinformation · 25. november 2009