Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

2000/1 LSF 24Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

§ 1.

Overenskomst af 3. juli 2000 mellem

regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på

Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og får

virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28,

stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Efter bestemmelsen i overenskomstens artikel 28,

stk. 3, skal overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om

ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter, ophæves og ophøre med at have virkning.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3.

Læs alt

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på

personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende

stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat

eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn

til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der

pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af

fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast

ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke

overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) i Singapore:

indkomstskatten

(herefter omtalt som«Singapore skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse

på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter

denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i

stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal

de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden

underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,

har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende

stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere

måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan

udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og

udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og

de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier,

Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter,

når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område

udenfor grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og

dens undergrund af ethvert sådant område, som ifølge

lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller

senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket

Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og

udnytte naturforekomster, levende såvel som ikke-levende;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver

anden sammenslutning af personer

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende

stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet

udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i Danmark:

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

(ii) i Singapore:

Finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

(i) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende

stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af

overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret

deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges

den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning

med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder

anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat,

skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love,

der anvendes i denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i

henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af

lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast

bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis

han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3 I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende

stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,

i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

især:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

ligeledes:

(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde,

eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor

sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6

måneder inden for enhver 12-måneders periode.

(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved

efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en

sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6

måneder inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af

dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er

forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (forbundne

foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket, det er

forbundet, hvis den pågældende virksomhed:

(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves

af det sidstnævnte foretagende; og

(ii) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet

på samme tid,

(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed,

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem

ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller

flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver

12-måneders periode.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne

artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller

hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at

udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte

aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der

er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende

karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde

hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et

foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en

kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets

navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til

sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var

udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette

faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i

dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden

uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer

handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller

som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv

medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af

land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle

tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for

udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og

andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke

anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse

på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller

benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et

foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved

udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke

medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en

kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat

gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette

faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt

foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende

virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger,

herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville

være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et

uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan

henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den

kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller

andetsteds.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et

fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget

indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes

efter samme metode år for år, medmindre der er god og

fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,

som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i

international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller

en international driftsorganisation.

3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved

driften af skibe og luftfartøjer i international trafik

omfatte:

(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller

luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af

containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af

containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan

brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe

eller luftfartøjer i international trafik.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på

den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette

konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines

System (SAS).

5. I tilfælde, hvor et skib eller et

luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat

og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller

udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser

op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er

fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en

kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende

stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to

foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan

enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender,

hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis

vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været

de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det

skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis den er enig i

den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har

foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages

skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt

rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis

den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke

overstige:

(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige

ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst

25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en

sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode

på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne

periode;

(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige

ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder

pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at

sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden

lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og

kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;

(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre

tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at

beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele

eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret

til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager

udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden

stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste

eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat

ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i

denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted

eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive

selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets

ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste

eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der

er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er

hjemmehørende i Danmark og som er den retmæssige ejer af

sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i

Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i

tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller

indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse

er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets

fortjeneste eller indkomst, og ikke en skat på udbytte i denne artikels

forstand.

(b) Hvis Singapore, efter undertegnelsen af denne overenskomst,

indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der

pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er

hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men

den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres

af en person, som er hjemmehørende i Danmark og som er den

retmæssige ejer af sådan udbytte, skal være i

overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i henhold

til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes

bruttobeløb.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,

herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast

driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der

beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte

rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når de betales af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler

renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller

ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende

stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er

stiftet, og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller

faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den

kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er

beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den

gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige

ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende

beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker,

kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i

den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er

bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende

stat.

8. Ved anvendelsen af stykke 7, skal udtrykket »regering«

omfatte:

(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden, eller

enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder

træffer aftale fra tid til anden;

(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance

Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente

myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende

stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i

overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige

ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke

overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært,

kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller

bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert computer

programmel, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,

eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig

erfaring.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når de betales af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler

royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat

eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en

kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale

royalty, er stiftet, og sådan royalty påhviler dette faste

driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at

hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller

det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til

den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem

betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det

overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som

omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier - bortset

fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs - hvis

værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller

indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig

ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som

et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der

anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er

knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun

beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre

formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del

af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit

erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun

beskattes i denne stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor

sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende

stat:

(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til

rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse

af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten,

der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat;

eller

(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller

flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver

12-måneders periode, som begynder eller slutter i det

pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun

den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden

stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, uddannelses- eller

undervisningsmæssig virksomhed, såvel som selvstændig

virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge

og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag,

som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er

arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,

beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode,

der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår,

og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast

sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et

skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et

foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I

tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid

også beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,

film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand,

ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse

med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner

eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en

anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og

15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som

udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis

besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er

støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende

stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes

i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er

hjemmehørende.

Artikel 18

Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende

ydelser

1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale

sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver

anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke

1og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og

andre lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og

udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, hvad enten det er vederlag for tidligere personligt

arbejde i tjenesteforhold eller ej, kun beskattes i denne anden stat,

medmindre:

(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige

ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i

den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i

denne stat; eller

(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig

indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte

kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.

I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i

den førstnævnte kontraherende stat.

3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden

lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan

deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en

sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet,

skattemæssig godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen

pension, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution til en fysisk person for udførelse af hverv for denne

stat, eller underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne

stat.

(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid

kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i

denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller

en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller

offentlig institution, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk

person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling,

myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger

i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på

pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, som

er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende

stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som

opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,

studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under

forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra

kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Anden indkomst

Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående

artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende

stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 22

Begrænsning af skattelempelse

1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer

(med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal

fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark,

og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i

Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det

beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke

for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller

nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal

indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten,

som er overført til eller modtaget i Singapore.

2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke

anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af

nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for

så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering«

omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal

Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den

pågældende persons skat på indkomsten med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;

(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne

overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,

der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;

(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne

indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade

fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den

indkomst, der hidrører fra Singapore;

(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er

hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende

i Danmark og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant

udbytte fritages for skat i Danmark.

2. I Singapore:

I tilfælde, hvor en person, der er

hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som

ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark,

skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af

nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end

Singapore, tillade den betalte danske skat - enten ved direkte

påligning eller ved indeholdelse - fradraget i Singapore skat, der skal

betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde,

hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der

er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er

hjemmehørende i Singapore og som direkte eller indirekte ejer mindst

10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der

ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette

selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver

indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver

kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne

anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«:

(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter:

(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution deraf;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt

omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters

kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore om omfatter:

(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of

Currency;

(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;

(iii) offentlig institution;

(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt

omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters

kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse

også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende

i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke

være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som

forpligtende en kontraherende stat til at indrømme:

(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer personer, der er

hjemmehørende inden for dens eget område; eller

(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne

personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er

hjemmehørende i denne stat eller sådanne andre personer, der

måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt

eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller

flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat

indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik

på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse

med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som

diskriminering i henhold til denne artikel.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse

på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er

omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre

år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om

den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå

frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat

med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal

gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de

kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke

er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden, med henblik på

indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående

stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at

gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de

kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der

omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod

overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal

behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er

opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun

meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,

opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling

i forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten.

Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne

til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under

offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende

stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til

denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

Artikel 27

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske

repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning

om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens

ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen

for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have

virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som

begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende

indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i

ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet

kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i

kraft.

3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken

Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som

ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal

ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne

overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke

2.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den

opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst

6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i

hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal

overenskomsten ophøre med at have virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som

følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om

opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i

ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet

kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli

2000, på engelsk.

For Regeringen

For Regeringen

i Kongeriget Danmark

i Republikken Singapore

Jørgen Ørstrøm Møller

Alan Ow

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen

til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Singapore og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når

overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Den ny overenskomst

ophæver den gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved

en protokol fra 1994.

Ved lov nr. 457 af 31. maj 2000 bemyndigede Folketinget

regeringen til at opsige den hidtil gældende overenskomst. Regeringen

benytter altså ikke denne bemyndigelse.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har som hovedformål

at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at

både Danmark og Singapore beskatter en person eller et selskab af den

samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der

er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden

stat.

Både Danmark og Singapore beskatter efter

globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i Danmark

(hhv. Singapore), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv. Singapore), d.v.s.

skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden de

måtte hidrøre.

Samtidig har begge lande regler om begrænset

skattepligt. Hvis f.eks. en person eller et selskab, som er

hjemmehørende i Singapore, modtager indkomster fra kilder i Danmark,

vil Danmark beskatte denne indkomst efter reglerne om begrænset

skattepligt i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven. Imidlertid vil

modtageren også være skattepligtig af den pågældende

indkomst i Singapore. Der vil hermed foreligge et tilfælde af

dobbeltbeskatning. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis indkomsten

går fra Singapore til Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder regler for,

hvornår Danmark hhv. Singapore kan beskatte indkomst, som en person,

der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra

den anden stat (kildestaten). For kildestatens vedkommende er der tale om, at

denne stat indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede

skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den anden stat.

For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om

begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælsstaten skal

anvende den metode til lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten

foreskriver, jfr. nedenfor.

Det bemærkes, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten

ikke i sig selv medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis

Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra Singapore, skal

der være hjemmel hertil såvel i den interne danske

skattelovgivning som i overenskomsten. Overenskomsten kan således

tillægge Danmark ret til at beskatte en bestemt type indkomst, men

Danmark udnytter kun denne beskatningsret i det omfang, der er hjemmel i den

danske skattelovgivning til at opkræve den pågældende

skat.

Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder

dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning

lempes, den såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel

23). Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomsten ikke i sig

selv forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i

sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først

»efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er ordinær credit for

Danmarks vedkommende. Dette indebærer, at hvis en person eller et

selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i

Singapore, og Singapore efter overenskomsten har ret til at beskatte denne

indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat,

der er betalt i Singapore. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den

danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode

anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens

§ 33.

Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten

bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger

(artikel 26). Efter bestemmelserne i denne artikel skal de danske

skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her

i landet til brug for skattemyndighederne i Singapore. Indhentning af

oplysninger sker efter reglerne i skattekontrolloven. Tilsvarende skal

skattemyndighederne i Singapore indhente oplysninger til de danske

myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger ved skatteligningen

her i landet.

Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten

bestemmelser om ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af

tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater samt bestemmelser om

ikrafttrædelse og opsigelse af overenskomsten.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt

omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som

også ligger til grund for det danske oplæg til forhandlinger med

en anden stat om en overenskomst. OECD-modellen er dog på ingen

måde bindende. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en

overenskomst mellem to lande må nødvendigvis være et

kompromis mellem de to landes synspunkter.

Forholdet til den hidtil gældende

dobbeltbeskatningsoverenskomst

Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst afløser den

hidtil gældende overenskomst fra 1986, som ændret ved en protokol

fra 1994. Den ny overenskomsts artikel 28, stk. 3, bestemmer nemlig, at

den hidtil gældende overenskomst ophører med at have virkning,

når den ny overenskomst får virkning.

De vigtigste forskelle mellem den ny overenskomst og den

hidtil gældende overenskomst er følgende:

I fremtiden skal Danmark som hovedregel anvende

creditmetoden til at ophæve dobbeltbeskatning for personer og

selskaber, som er hjemmehørende her i landet og som modtager indkomst

fra Singapore, som Singapore har ret til at beskatte. Credit-metoden

medfører, at Danmark også kan beskatte indkomsten fra Singapore,

men den danske skat af indkomsten fra Singapore skal nedsættes med den

skat, der er betalt i Singapore af indkomsten. I dag skal Danmark som

hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter exemptions-metoden, hvilket

medfører, at Danmark skal undlade at beskatte personer og selskaber,

hjemmehørende her i landet, af indkomst fra Singapore, hvis Singapore

har ret til at beskatte indkomsten, uanset om Singapore faktisk beskatter

indkomsten og i givet fald uanset størrelsen af skat i Singapore.

I fremtiden kan Danmark beskatte personer og selskaber,

hjemmehørende her i landet, af fortjeneste ved afståelse af

aktiver i Singapore. Såfremt der er tale om afståelse (direkte

eller indirekte) af fast ejendom i Singapore eller af et såkaldt fast

driftssted (eller fast sted) i Singapore, kan fortjenesten dog også

blive beskattet i Singapore, og i så fald skal den danske skat

nedsættes med den skat, der er betalt i Singapore. I dag skal Danmark

undlade at beskatte personer og selskaber, hjemmehørende her i landet,

af fortjeneste ved afståelse af aktiver i Singapore.

Den ny overenskomst har udtrykkelige regler om beskatning

af fortjeneste ved efterforskning efter naturforekomster.

Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører

derimod ikke ændring for beskatning af pension. Overenskomsten har

ganske vist en ny udtrykkelig artikel om pension, hvorefter pension som

hovedregel kan beskattes i den stat, hvorfra den udbetales

(kildestatsbeskatning). Den hidtil gældende overenskomst havde ingen

artikel om pension, som derfor var omfattet af artiklen om »anden indkomst«,

som også gik ud på kildestatsbeskatning.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan

medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to

lande. Foretagender og personer i det ene land får herved bedre

skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i

det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning

undgås og som følge af større klarhed om de

skattemæssige dispositioner.

De væsentligste ændringer af økonomisk

betydning ved indgåelse af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Singapore, vedrører overgangen fra anvendelse af eksemption til

ophævelse af dobbeltbeskatning efter den gældende overenskomst

til anvendelse af creditmetoden, samt ophævelse af muligheden for at

selskaber og personer hjemmehørende i Danmark, kan undgå

beskatning ved investering i aktier i selskaber i Singapore.

Indgåelse af den ny overenskomst indebærer, at

Danmark skal medregne indkomsten som personer og selskaber modtager fra

Singapore og efterfølgende lempe for den skat, der er betalt i

Singapore. I den gældende overenskomst er hovedreglen, at Danmark skal

bortse fra indkomst, som personer og selskaber modtager fra Singapore, ved

beregning af den danske skat.

Den væsentligste virkning ved de ændrede

regler vedrører danske pengeinstitutter med filialer i Singapore, hvor

den nye overenskomst vil medføre en øget beskatning. Den

nuværende overenskomst betyder, at der alene skal betales en skat

på 10 pct. til Singapore af overskuddet fra filialen, mens der efter

den ny overenskomst skal betales dansk selskabsskat med fradrag af den skat,

som pengeinstitutterne har betalt til Singapore.

Med udgangspunkt i oplysninger om de seneste års

lempelse i den danske skat for overskud fra Singapore-filialer for nogle af

de større danske pengeinstitutter skønnes, at den nye

overenskomst vil medføre et årligt merprovenu på op imod

20 mill. kr. fra og med 2001.

Ved indgåelse af den nye overenskomst fjernes

tillige muligheden for, at selskaber og personer, der er hjemmehørende

her i landet, kan undgå beskatning af fortjeneste ved afståelse

af aktier i selskaber i Singapore. Den ny overenskomst vil derfor kunne

forhindre et sådant provenutab.

Lovforslaget giver regeringen bemyndigelse til at

tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore, hvorfor

regeringen ikke vil udnytte den mulighed for opsigelse af den gældende

overenskomst, som Folketinget gav med vedtagelsen af L 266 i

folketingsåret 1999-2000 (lov nr. 457 af 31. maj 2000). Det

indebærer, at det skønnede merprovenu på op imod 20 mill.

kr. årligt af L 266 ikke vil fremkomme.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Den ny overenskomst skønnes at medføre et

merprovenu på op imod 20 mill. kr. årligt fra og med

2001.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Den ny overenskomst vil medføre, at beskatningen af

overskud fra danske pengeinstitutters filialer i Singapore stiger som

følge af overgangen fra eksemption til credit. Skattestigningen

skønnes til op imod 20 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen

til at tiltræde den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Singapore. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens

bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse

kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når

dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal

underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for

overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks

vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Den ny

overenskomst træder i kraft, når begge lande har givet

underretning. For Danmarks vedkommende finder den anvendelse fra og med

indkomstår, som begynder den 1. januar 2001 eller senere, jfr.

overenskomstens artikel 28. Den ny overenskomst vil herefter være en

del af de to landes skattelovgivning. Fra samme tidspunkt bortfalder den

gældende overenskomst.

De enkelte artikler i den ny

dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:

Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer,

der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge

stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt

skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset

skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de

pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Sociale bidrag (for

Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme

eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse

pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende

skatter.

Artikel 3. Almindelige definitioner.

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle

begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har

den anførte betydning. Færøerne og Grønland er

specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et

hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Udtrykket person omfatter en fysisk person og et

selskab samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket

selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i

skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen

definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, den anden

kontraherende stat, foretagende i en kontraherende stat, international

trafik, kompetent myndighed og statsborger.

Endvidere bestemmer stk. 2, at medmindre andet

følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret

i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den

stat, der skal anvende overenskomsten.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.

Artiklen fastsætter, hvornår en person i

skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i

en af de to stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt)

skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted,

bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i

begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og

stk. 2 og 3 opstiller en række kriterier for løsning af

dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den

pågældende person i en sådan situation er

hjemmehørende i overenskomstens forstand, den såkaldte

bopælsstat, idet dette er afgørende for beskatningsrettens

fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). I

overenskomstens forstand kan en person aldrig være hjemmehørende

i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres

spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) -

d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står

anført.

For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et

selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at

være hjemmehørende i den stat, hvor det har sin virkelige

ledelse.

Artikel 5. Fast driftssted.

Artikel 5 bestemmer, hvornår erhvervsvirksomhed, som

et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en

sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast

driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne

beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste

driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste, som et foretagende i den

ene stat oppebærer ved erhvervsvirksomhed i den anden stat, kun kan

beskattes i den førstnævnte stat (bopælsstaten), jfr.

artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter artikel 5,

stk. 2, især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et

kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller

et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør

dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6

måneder, jfr. artikel 5, stk. 3, litra a. Efter interne danske

regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted

allerede fra første dag. 6-månedersfristen er et gensidigt

afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og

anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan

herefter kun beskattes i bopælsstaten.

6-månedersreglen er en afvigelse fra OECD-modellen,

der har en tidsgrænse på 12 måneder. Danmark har accepteret

en tilsvarende begrænsning i overenskomster med en række andre

lande. Reglen findes således også i den gældende

overenskomst med Singapore.

Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller

gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid

udgøre et fast driftssted. Efter stk. 3, litra b, gælder,

at boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved efterforskning

efter naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende udvindelse af

sådanne - udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker

sig over mere end 6 måneder i en periode på 12 måneder. Det

er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå dette ved at

arrangere sig sådan, at det ene foretagende foretager efterforskning i

f.eks. 5 måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter

virksomheden i de følgende 5 måneder. I sådanne

tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen indeholder ikke

bestemmelser om efterforskning efter naturforekomster.

Efter stk. 3, litra c, har et foretagende i den ene

stat et fast driftssted i den anden stat, hvis det leverer tjenesteydelser,

herunder rådgivning, gennem ansatte eller andet personale i mere end 90

dage inden for en periode på 12 måneder. Denne regel findes

heller ikke i OECD-modellen. Danmark har accepteret tilsvarende regler i

overenskomster med andre lande, og reglen findes også i den

gældende overenskomst med Singapore.

Artikel 5, stk. 4, bestemmer, at opretholdelse af

forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast

driftssted, mens stk. 5 og 6 omhandler virksomhed udøvet gennem

en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en

uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens

der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til

at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast

driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til

indkøb af varer for foretagendet.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en

repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos

fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne,

medfører efter de danske skatteregler ikke, at fuldmagtsgiveren

får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark

vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en

fuldmagtsgiver fra Singapore, men efter dansk intern skattelovgivning

udnytter Danmark ikke denne beskatningsret.

Endelig bestemmer stk. 7, at det forhold, at et

moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv

skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det

andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan

beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at et

foretagendes fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i

foretagendets bopælsstat, medmindre foretagendet udøver

virksomheden gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette

tilfældet, kan kildestaten beskatte foretagendet af den fortjeneste,

der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-5 indeholder bestemmelser om opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 6

fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomst, der er

særskilt omhandlet i andre artikler, skal denne indkomst behandles

efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8. Skibs- og luftfart.

Fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende

opnår ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan efter

stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er

hjemmehørende.

Efter stk. 2 gælder dette også for

fortjeneste, som et rederi- eller luftfartsforetagende opnår ved at

deltage i en pool, et forretningsfællesskab eller en international

driftsorganisation.

Efter stk 3 gælder det samme for et foretagendes

fortjeneste ved udleje af skibe og fly på bareboat basis samt

fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere,

der anvendes til transport af varer i international trafik, såfremt

udlejen af skibe og fly hhv. containerudlejen m.v. er knyttet til drift af

skibe og fly i international trafik.

I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om

beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et

norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7

og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse

på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel

i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige. Bestemmelsen er

formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes tilsvarende i de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande indgår.

Stk. 5 indeholder en undtagelse, hvorefter

stk. 1 - 3 ikke gælder, når et skib eller et fly anvendes

udelukkende mellem steder i den ene stat og en eller flere strukturer, der

benyttes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster i vande, der

støder op til denne stats territorialfarvande. Denne bestemmelse, som

også findes i den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og Singapore, er en afvigelse fra OECD-modellen.

Artikel 9. Forbundne foretagender.

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's

length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved

forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i

den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på

andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to

stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af

beskatningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville

have været, hvis foretagenderne havde handlet på almindelige

markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytte.

Udbytte kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i

modtagerens bopælsstat. Udbytte kan efter stk. 2 også

beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i den anden stat, gælder følgende

begrænsninger på kildestatens beskatningsret:

Kildestaten kan ikke beskatte udbytte betalt af et

datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet direkte ejer mindst 25

pct. af kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst et år,

og udbyttet udloddes inden for denne periode. Dette svarer til bestemmelserne

i EU s moder/datterselskabsdirektiv.

Kildestaten kan højst beskatte udbytte med 5 pct.,

hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende

institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat. Dette

svarer til beskatningen af aktieudbytte efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

I alle andre tilfælde kan kildestaten højst

beskatte med 10 pct.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytte indgår i indkomsten i et fast

driftssted eller et fast sted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der

ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste

driftssted eller faste sted, skal sådan udbytte efter stk. 4

beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelsen

i artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter bestemmelsen i artikel

14.

En stat kan ikke beskatte et selskab i den anden stat af

udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den

underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat, jfr.

stk. 5. Dog kan en aktionær bosiddende i den

førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af

udbyttet.

Endelig er der i stk. 6 fastsat særlige

bestemmelser for Singapore. Efter Singapores nuværende skattelovgivning

opkræver dette land ikke skat af udbytte, som et selskab i Singapore

udlodder til en aktionær i Danmark (udover den skat, der beregnes af

selskabets indkomst eller fortjeneste, hvoraf udbyttet et betalt). Hvis

Singapore indfører udbyttebeskatning i tillæg til skatten

på selskabets indkomst eller fortjeneste, kan en sådan skat

opkræves, men hvis den retmæssige modtager af udbyttet er

hjemmehørende i Danmark, må skatten ikke være

højere end de satser, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 11. Renter.

Beskatningsretten til renter er fordelt mellem

bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan renter som udgangspunkt beskattes i

den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.

bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan renterne imidlertid også

beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den

retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat,

må skatten ikke være højere end 10 pct. af renternes

bruttobeløb.

Begrebet »renter« defineres i stk. 3, mens

stk. 4 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, så renter

af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast

sted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved

frit erhverv efter artikel 14.

Stk. 5 bestemmer, hvornår renter skal anses for

at opstå i en stat.

Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er

omhandlet i artikel 9.

Bestemmelserne i stk. 1 - 6 svarer til

OECD-modellen.

Efter stk. 7 må en stat dog ikke beskatte

renter, som betales fra denne stat for lån, som er ydet, garanteret

eller forsikret af regeringen i den anden stat. Stk. 8 bestemmer, at det

samme skal gælde for lån, der er ydet, garanteret eller forsikret

af Eksport Kredit Fonden eller enhver anden dansk institution, som de to

landes kompetente myndigheder kan blive enige om, samt for en tilsvarende

institution i Singapore.

Artikel 12. Royalties.

Beskatningsretten til royalties er fordelt mellem

bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan royalties som udgangspunkt beskattes

i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.

bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan royalties imidlertid også

beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den

retmæssige ejer af disse royalties er hjemmehørende i den anden

stat, må skatten ikke være højere end 10 pct. af

bruttobeløbet af de pågældende royalties.

Bestemmelsen om kildestatsbeskatning af royalties er en

afvigelse fra OECD-modellen, der bestemmer, at royalties som hovedregel kun

kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s.

bopælsstaten. Danmark har accepteret tilsvarende bestemmelser i

overenskomster med en række andre lande. Bestemmelsen findes

således også i den gældende overenskomst med Singapore,

hvor satsen dog er 15 pct.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3.

Royalty-begrebet er udvidet i forhold til OECD-modellen, idet det også

omfatter vederlag for computer software samt for udleje af industrielt,

kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Danmark har accepteret en

tilsvarende royalty-definition i overenskomster med andre lande. Den udvidede

definition vedr. udleje af udstyr findes også i den gældende

overenskomst med Singapore. Betydningen heraf begrænses dog nu af, at

vederlag for containerudleje m.v. kun kan beskattes i udlejerens

bopælsstat, jf. artikel 8, stk. 3.

Stk. 4 gentager princippet fra artikel 10,

stk. 4, så royalties for rettigheder, der har direkte forbindelse

med et fast driftssted eller fast sted, beskattes som erhvervsindkomst efter

artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14.

Stk. 5 bestemmer, hvornår royalties skal anses

for at opstå i en stat.

Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip, der er

omhandlet i artikel 9.

Artikel 13. Kapitalgevinster.

Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom kan

beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, jfr. stk. 1.

Stk. 2 medfører, at det samme gælder for

fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver

hovedsagelig, direkte eller indirekte, består af fast ejendom.

Stk. 2 omfatter fortjeneste, som en person fra den ene stat opnår

ved afhændelse af aktier - bortset fra aktier, der handles på en

anerkendt børs - hvis mindst 75 pct. af aktiernes værdi direkte

eller indirekte hidrører fra fast ejendom, der er beliggende i den

anden stat. I såfald kan fortjenesten ved aktieafhændelsen

beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Stk 2 findes ikke i OECD-modellen, men findes hyppigere og

hyppigere i overenskomster. Baggrunden for reglen er, at stk. 5

medfører, at aktieavancer kun kan beskattes i den stat, hvor

afhænderen er hjemmehørende. Uden særreglen i stk 2 kan

stk. 1 om kildestatens ret til at beskatte fortjeneste ved

afhændelse af fast ejendom omgås ved at lade et selskab eje

ejendommen og i stedet afhænde aktierne i selskabet.

Danmark udnytter ikke denne beskatningsret, idet der ikke

er dansk begrænset skattepligt for så vidt angår

aktieavancer.

Efter stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af

rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted eller et fast sted - eller af det faste driftssted eller det faste

sted som sådant - beskattes i den stat, hvor det faste driftssted eller

det faste sted er beliggende.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der

anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er

knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 4

kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsforetagendet er

hjemmehørende.

Efter stk. 5 kan andre kapitalgevinster kun beskattes

i bopælsstaten.

Bestemmelserne om fortjeneste ved afhændelse af fly

finder for SAS s vedkommende efter stk. 6 kun anvendelse for den del af

SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS. Bestemmelsen

er en parallel til bestemmelsen i artikel 8, stk. 4.

Artikel 14. Frit erhverv.

Artiklen omfatter fortjeneste ved udøvelse af frit

(liberalt) erhverv af selvstændig karakter som f.eks. virksomhed som

læge, tandlæge, advokat, revisor, arkitekt eller

ingeniør.

Indkomst, som en fysisk person opnår ved

udøvelse af frit erhverv, kan som hovedregel kun beskattes i personens

bopælsstat.

Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i

den anden stat (kildestaten), hvis personen til stadighed har et fast sted i

den anden stat til rådighed til udøvelse af sin virksomhed.

Det samme gælder, hvis den pågældende

opholder sig i kildestaten i en periode eller i flere perioder, der tilsammen

overstiger 90 dage i en 12 måneders periode. Denne 90-dagesregel er en

afvigelse fra OECD s anbefalinger. Danmark har accepteret tilsvarende regler

i overenskomster med en række andre lande.

I begge tilfælde gælder, at kildestaten alene

kan beskatte så stor en del af indkomsten, der kan henføres til

hhv. det faste sted og den udøvede virksomhed i den anden stat.

Begrebet fast sted er ikke defineret i overenskomsten (i

modsætning til fast driftssted). Normalt vil et fast sted

forudsætte, at der er en lokalitet, hvor kunder kan henvende sig

(f.eks. klinik, tegnestue el. lign.).

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Hvis

en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten),

udfører lønarbejde i den anden stat (kildestaten), kan

kildestaten også beskatte lønindkomsten. Kildestaten kan dog

ikke beskatte, hvis

lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183

dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det

pågældende kalenderår, og

lønnen betales af eller for en arbejdsgiver

hjemmehørende i bopælsstaten, og

lønnen ikke påhviler et fast driftssted (eller fast

sted), som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr.

stk. 1 og stk. 2.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og

som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Singapore i op til 183

dage i en sådan 12-månedersperiode, vil således kun blive

beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Singapore, når

denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Hvis lønnen udbetales af

et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i Singapore, kan

lønindkomsten også beskattes i Singapore.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om

bord på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat, hvor

rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Hvis

lønmodtageren er hjemmehørende i den anden stat, kan indkomsten

dog også beskattes i denne stat.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.

Efter stk. 1 kan den stat, hvor en kunstner eller

sportsudøver udfører sin virksomhed, beskatte vederlaget

herfor.

Dette gælder også, når vederlaget

tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr.

stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten

er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når

besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet

af offentlige midler.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte kunstnere

eller sportsudøvere fra Singapore af vederlag for virksomhed i

Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at

der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jfr.

bemærkningerne til artikel 15.

Artikel 18. Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser.

Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, og lignende

ydelser kan efter stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder

andre offentlige ydelser.

Private pensioner og lignende vederlag kan efter

stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette

gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag

har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej.

Men sådanne pensioner og vederlag kan også

beskattes i kildestaten, hvis denne stat i opsparingsfasen har givet fradrag

for indbetalinger til pensionsordningen eller bortseelsesret for

arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag.

Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så

stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. For de sociale

pensioners vedkommende er baggrunden, at disse er fastsat på et

sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning

(»bruttoficering«). Hvis sociale pensioner alene bliver beskattet i

bopælsstaten og med en lav sats, vil dette medføre

nettopensionsbeløb ud over det tilsigtede.

For de private pensionsordningers vedkommende er

baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et

skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk

beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til

pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister,

der er hjemmehørende i udlandet.

Artikel 19. Offentligt hverv.

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter

stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten).

Vederlaget kan dog kun beskattes i den anden stat (bopælsstaten), hvis

arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i

denne stat eller ikke blev hjemmehørende i denne stat alene for at

påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen har alene

betydning for ambassadepersonale og lign.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i

kildestaten, jfr. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten,

hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse

af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18,

jfr. stk. 3.

Artikel 20. Studerende.

Stipendier og lign. til studerende og erhvervspraktikanter

beskattes i kildestaten.

Artikel 21. Anden indkomst.

Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i

overenskomsten, kan beskattes i kildestaten.

Denne regel er en afvigelse fra OECD-modellen, som

medfører, at »anden indkomst« kun kan beskattes i bopælsstaten,

medmindre indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden

kontraherende stat.

Artikel 21's regel om »anden indkomst« findes også i

artikel 18 i den hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Singapore.

Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har dog

ikke så stor rækkevidde, idet reglen ikke længere omfatter

indtægter af væsentlig betydning. Derimod havde den hidtil

gældende overenskomsts regel om »anden indkomst« større

rækkevidde, idet denne overenskomst ikke havde udtrykkelige artikler om

f.eks. kapitalgevinster.

Den ny overenskomsts regel om »anden indkomst« har heller

ikke så stor betydning, idet reglen ikke længere udelukker, at

»anden indkomst« kan beskattes i modtagerens bopælsstat. I så

fald skal bopælsstatens skat nedsættes med kildestatens skat.

Derimod havde den hidtil gældende overenskomsts regel om »anden

indkomst« større betydning, idet denne overenskomst medførte,

at bopælsstaten ikke kunne beskatte »anden indkomst«.

Artikel 22. Begrænsning af skattelempelse.

Artiklen, som ikke findes i OECD-modellen, medfører

en begrænsning af fordele efter overenskomstens andre artikler i

særlige tilfælde.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Singapore i nogle

tilfælde ikke beskatter personer, der er hjemmehørende i

Singapore, af udenlandsk indkomst, som ikke bliver hjemtaget til landet.

Bestemmelsen bevirker, at den fritagelse eller nedsættelse af

beskatning af indkomst fra kilder her i landet, som Danmark skal

indrømme efter overenskomstens andre artikler, kun gælder i det

omfang, indkomsten overføres til Singapore.

Stk. 1 omfatter derfor tilfælde, hvor en person

hjemmehørende i Singapore oppebærer indkomst her fra landet, som

efter overenskomsten skal være omfattet af fritagelse for dansk

beskatning eller nedsættelse af dansk beskatning, men hvor Singapore

efter sin interne skattelovgivning ikke beskatter indkomstens fulde

beløb, men kun den del, der overføres til eller modtages i

Singapore. I så fald skal fritagelsen eller nedsættelsen af dansk

beskatning kun omfatte den del af indkomsten, der overføres til eller

modtages i Singapore.

Efter stk. 2 gælder denne begræsning ikke

for indkomst, som oppebæres af Singapores regering eller enhver person,

der er godkendt af Singapores kompetente myndigheder.

Den samme bestemmelse findes i artikel 19 i den hidtil

gældende overenskomst.

Artikel 23. Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 23 indeholder den såkaldte

metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde som Danmark, hhv.

Singapore, skal anvende, når der konstateres tilfælde af

dobbeltbeskatning.

Danmark anvender credit-metoden som

lempelsesmetode, jfr. stk. 1, litra a) og b). Hvis en person eller et

selskab m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra

en kilde i Singapore, og Singapore også kan beskatte denne indkomst,

skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten

den skat, der er betalt i Singapore, eller den del af den danske skat, der

falder på indkomsten fra Singapore. Samme lempelsesmetode anvendes i de

interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter

overenskomsten kun kan beskattes i Singapore, anvendes metoden

exemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 1, litra c). Dette

betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er

således uafhængig af størrelsen af Singapores skat.

Imidlertid indgår indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og

får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed -

heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved

lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Hvis et selskab hjemmehørende i Danmark modtager

udbytte fra et selskab i Singapore, er det danske selskab fritaget for

beskatning af udbytterne, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25

pct. af kapitalen i selskabet i Singapore, jfr. stk. 1, litra d.

Singapore anvender også credit-metoden som

lempelsesmetode, jfr. stk. 2. Når et selskab hjemmehørende

i Singapore, som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af et selskab

hjemmehørende i Danmark, modtager udbytte fra det danske selskab, skal

Singapore også give credit for den danske skat, som det danske selskab

har betalt af den del af dets overskud, hvoraf udbyttet et betalt.

Efter stk. 3 skal indkomst, som den ene stats

regering oppebærer fra kilder i den anden stat, være fritaget for

beskatning i den anden stat, uanset overenskomstens andre regler.

Artikel 24. Ikke-diskriminering.

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke

diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette

gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen

gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en

af de to stater.

En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som

er hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige

skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el.

lign., som den pågældende stat måtte indrømme til

personer, der er hjemmehørende i denne stat.

Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder kun i

forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten.

Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler.

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal

anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater,

mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er

herunder fastsat, at de to staters kompetente myndigheder ved en gensidig

aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to

staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den

indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis finder myndighederne dog i

de fleste tilfælde en løsning, som er acceptabel for alle

parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle

dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 26. Udveksling af oplysninger.

Artiklen pålægger de to staters kompetente

myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at

overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En stat er dog ikke

forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter,

som strider mod statens lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil

røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.

Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 27. Diplomater m. fl.

Overenskomsten berører ikke skattemæssige

begunstigelser for diplomater og lign. i henhold til folkeretten på

dette område.

Artikel 28. Ikrafttræden.

De to staters regeringer skal underrette hinanden,

når de forfatningsmæssige betingelser for

dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil

for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget.

Overenskomsten træder i kraft, når begge lande

har givet underretning. For Danmarks vedkommende får overenskomsten

virkning for det indkomstår, der begynder den 1. januar 2001 eller

senere og for senere indkomstår. For Singapores vedkommende får

overenskomsten virkning fra og med det skatteår, der begynder den 1.

januar i det andet kalenderår efter det år, hvor overenskomsten

trådte i kraft.

Overenskomsten vil herefter være en del af de to

landes skattelovgivning.

Den hidtil gældende overenskomst ophører med

at have virkning fra og med det tidspunkt, hvor den ny overenskomst får

virkning.

Artikel 29. Opsigelse.

Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den

kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til

udgangen af et kalenderår.

Efter lovforslagets § 2 træder loven i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 gælder loven

ikke for Færøerne og Grønland, idet

skattespørgsmål hører under det færøske og

det grønlandske hjemmestyres kompetence.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse

dele af rigsfællesskabet.

Lignende dokumenter