Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Overenskomst af 3. juli
2000 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken
Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan
tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag
til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og får
virkning i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Efter bestemmelsen i overenskomstens artikel 28,
stk. 3, skal overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om
ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, ophæves og ophøre med at have virkning.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Læs alt
Givet på Christiansborg Slot, den 22.
november 2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Ole Stavad
Bilag
(Oversættelse)
OVERENSKOMST
mellem
regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse,
for så vidt angår indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Singapore,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat
eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn
til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der
pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af
fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast
ejendom.
3. De gældende skatter, på hvilke
overenskomsten skal finde anvendelse, er især:
(a) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
(b) i Singapore:
indkomstskatten
(herefter omtalt som »Singapore skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter
denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i
stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal
de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden
underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende
stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;
(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere
måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier,
Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter,
når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område uden
for grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og dens
undergrund af ethvert sådant område, som ifølge
lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller
senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og
udnytte naturforekomster, levende såvel som ikkelevende;
(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver
anden sammenslutning af personer;
(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet
udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i Danmark:
Skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) i Singapore:
Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(i) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af
overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges
den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning
med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat,
skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love,
der anvendes i denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i
henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på
grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver
dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3 I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,
i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
(b) en filial;
(c) et kontor;
(d) en fabrik;
(e) et værksted; og
(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
ligeledes:
(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde
eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor
sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6
måneder inden for enhver 12 måneders periode.
(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en
sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6
måneder inden for enhver 12 måneders periode. Ved anvendelsen af
dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er
forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9 (forbundne
foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket det er
forbundet, hvis den pågældende virksomhed:
(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves
af det sidstnævnte foretagende; og
(ii) vedrører samme projekt eller operation;
dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet
på samme tid,
(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed,
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem
ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller
flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver
12 måneders periode.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne
artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i tilfælde,
hvor en person der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 6 handler på et
foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til
sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var
udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette
faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i
dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller
som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv
medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle
tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder, på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke
anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved
udøvelse af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en
kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat
til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne
forventes at opnå, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller
lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende,
hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger,
herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville
være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et
uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan
henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den
kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andetsteds.
4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et
fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes
efter samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i
international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller
en international driftsorganisation.
3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved
driften af skibe og luftfartøjer i international trafik
omfatte:
(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller
luftfartøjer; og
(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af
containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer;
hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan
brug, rådighedsstillelse eller udleje er knyttet til driften af skibe
eller luftfartøjer i international trafik.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på
den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette
konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines
System (SAS).
5. I tilfælde, hvor et skib eller et
luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat
og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller
udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser
op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er
fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat eller
(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan
enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner og i
overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været
de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det
skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten, hvis den er
enig i den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har
foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige:
(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige
ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst
25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en
sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode
på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne
periode;
(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige
ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder
pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at
sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden
lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og
kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;
(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre
tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at
beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele
eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der
er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er
hjemmehørende i Danmark, og som er den retmæssige ejer af
sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i
Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i
tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller
indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse
er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets
fortjeneste eller indkomst og ikke en skat på udbytte i denne artikels
forstand.
(b) Hvis Singapore efter undertegnelsen af denne overenskomst
indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der
pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er
hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men
den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres
af en person, som er hjemmehørende i Danmark, og som er den
retmæssige ejer af sådant udbytte, skal være i
overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold
til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes
bruttobeløb.
3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra renten hidrører, gennem et dér beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for den
betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
eller artikel 14 finde anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende
stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er
stiftet og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller
faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den
kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og
en tredje person har bevirket, at renten set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige
ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende
beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker,
kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i
den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er
bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende
stat.
8. Ved anvendelsen af stykke 7 skal udtrykket »regering«
omfatte:
(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden eller
enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder
træffer aftale fra tid til anden;
(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance
Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente
myndigheder træffer aftale fra tid til anden.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i
overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige
ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller
bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert
computerprogrammel, patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af
eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt
udstyr eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig
erfaring.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler
royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat
eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en
kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale
royalty er stiftet og sådan royalty påhviler dette faste
driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at
hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og
en tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den
anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger
det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den
retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget,
skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende
beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier bortset
fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs hvis
værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller
indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant
fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der
anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er
knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun
beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del
af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit
erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun
beskattes i denne stat undtagen i følgende tilfælde, hvor
sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende
stat:
(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse
af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten,
der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat;
eller
(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller
flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver 12
måneders periode, som begynder eller slutter i det
pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun
den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden
stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, uddannelses- eller
undervisningsmæssig virksomhed såvel som selvstændig
virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge
og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,
medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført dér, kan det vederlag, som oppebæres
herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12 måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår,
og
(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og
(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et
skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I
tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid
også beskattes i denne anden stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsmand ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse
med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner
eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en
anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og
15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis
besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er
støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende
stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes
i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er
hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende
ydelser
1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale
sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver
anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution, kan beskattes i denne anden stat.
2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke 1
og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre
lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales
til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
hvad enten det er vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold
eller ej, kun beskattes i denne anden stat, medmindre:
(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige
ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i
den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i
denne stat; eller
(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig
indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte
kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.
I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i
den førstnævnte kontraherende stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden
lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan
deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en
sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet,
skattemæssigt godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag undtagen pension,
der udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende
politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig institution til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller
underafdeling, myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.
(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid
kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i
denne stat og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller
en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller
offentlig institution eller af midler tilvejebragt af disse til en fysisk
person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling,
myndighed eller organ, kan kun beskattes i denne stat.
(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag og på
pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, som
er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende
stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,
studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra
kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Anden indkomst
Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående
artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende
stat, kan beskattes i denne stat.
Artikel 22
Begrænsning af skattelempelse
1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer
(med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal
fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark og
den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore
alene er undergivet beskatning, for så vidt angår det
beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore, og ikke
for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller
nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal
indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten,
som er overført til eller modtaget i Singapore.
2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke
anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af
nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore, for
så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering«
omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Danmark:
(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal
Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;
(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,
der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;
(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Singapore;
(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er
hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende
i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant
udbytte fritages for skat i Danmark.
2. I Singapore:
I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som
ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark,
skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af
nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end
Singapore, tillade den betalte danske skat enten ved direkte
påligning eller ved indeholdelse fradraget i Singapore skat, der skal
betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde,
hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der
er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er
hjemmehørende i Singapore, og som direkte eller indirekte ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der
ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette
selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver
indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver
kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne
anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«:
(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter:
(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig
institution deraf;
(ii) Danmarks Nationalbank;
(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt
omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters
kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;
(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore og omfatter:
(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of
Currency;
(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;
(iii) offentlig institution;
(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt
omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters
kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.
Artikel 24
Ikkediskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse
også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som
forpligtende en kontraherende stat til at indrømme:
(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer personer, der er
hjemmehørende inden for dens eget område; eller
(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er
hjemmehørende i denne stat, eller sådanne andre personer, der
måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat
indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik
på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse
med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som
diskriminering i henhold til denne artikel.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse
på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de
kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på
indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der
omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal
behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er
opnået i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i
forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten. Sådanne
personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de
nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat pligt til:
(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til
denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 28
Ikrafttræden
1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning
om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen
for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have
virkning:
(a) i Danmark:
for så vidt angår skatter for det indkomstår, som
begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende
indkomstår.
(b) i Singapore:
for så vidt angår skatter, der kan opkræves i
ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet
kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i
kraft.
3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken
Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som
ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal
ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne
overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke
2.
Artikel 29
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst
6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der
følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i
hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre med at have virkning:
(a) i Danmark:
for så vidt angår skatter for det indkomstår, som
følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om
opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.
(b) i Singapore:
for så vidt angår skatter, der kan opkræves i
ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet
kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er
givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli
2000, på engelsk.
For regeringen
For regeringen
i Kongeriget Danmark
i Republikken Singapore
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af protokol af 25. august 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 6. januar 2011
- Forslag til Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 20. maj 2000
- Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore Retsinformation · 2. juni 2000
- Lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Retsinformation · 5. december 2009
- Forslag til Lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig Retsinformation · 25. november 2009