Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. juli 2000 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

BKI nr 1 af 05/01/2001Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet24. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

overenskomst af 3. juli 2000 med Singapore til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter

Den 3. juli 2000 undertegnedes i Singapore en overenskomst

mellem Danmark og Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Singapore,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på

personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende

stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

Læs alt

indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat

eller dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn

til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der

pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af

fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast

ejendom.

3. De gældende skatter, på hvilke

overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) i Singapore:

indkomstskatten

(herefter omtalt som«Singapore skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse

på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter

denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i

stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal

de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden

underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,

har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende

stat« betyder Danmark eller Singapore, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller senere

måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan

udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og

udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og

de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapores territorier,

Singapores territorialfarvande og havbunden og dens undergrund og omfatter,

når udtrykket anvendes i geografisk forstand, ethvert område

udenfor grænserne for Singapores territorialfarvand, og havbunden og

dens undergrund af ethvert sådant område, som ifølge

lovgivningen i Singapore og i overensstemmelse med folkeretten er eller

senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket

Singapore har suverænitetsrettigheder med hensyn til at efterforske og

udnytte naturforekomster, levende såvel som ikke-levende;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver

anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende

stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet

udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i Danmark:

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

(ii) i Singapore:

Finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

(i) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende

stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelsen af

overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret

deri, medmindre andet fremgår af sammenhængen, tillægges

den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning

med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder

anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat,

skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love,

der anvendes i denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i

henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af

lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast

bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis

han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende

stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,

i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

især:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

ligeledes:

(a) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde,

eller dertil knyttet tilsynsvirksomhed, men kun i tilfælde, hvor

sådan plads, arbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6

måneder inden for enhver 12-måneders periode;

(b) en installation eller borerig eller skib, der anvendes ved

efterforskning af naturforekomster, men kun i tilfælde, hvor en

sådan installation, borerig eller skib anvendes i mere end 6

måneder inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af

dette litra skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er

forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (forbundne

foretagender), anses for udøvet af det foretagende med hvilket, det er

forbundet, hvis den pågældende virksomhed:

(i) er væsentlig den samme som den virksomhed, der udøves

af det sidstnævnte foretagende; og

(ii) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i det omfang, disse virksomheder er udøvet

på samme tid;

(c) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed,

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem

ansatte eller andet personale, der er ansat af virksomheden, for en eller

flere perioder, der tilsammen udgør mere end 90 dage inden for enhver

12-måneders periode.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne

artikel, skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller

hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at

udøve enhver kombination af de i litra (a) til (e) nævnte

aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der

er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende

karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde

hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et

foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en

kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets

navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til

sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var

udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette

faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i

dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden

uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer

handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller

som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv

medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af

land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle

tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for

udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og

andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke

anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse

på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller

benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et

foretagende, og på indkomst fra fast ejendom, der anvendes ved

udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke

medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en

kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat

gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette

faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt

foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende

virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger,

herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville

være fradragsberettiget, hvis det faste driftssted var et

uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan

henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den

kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller

andetsteds.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et

fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget

indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes

efter samme metode år for år, medmindre der er god og

fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,

som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i

international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller

en international driftsorganisation.

3. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved

driften af skibe og luftfartøjer i international trafik

omfatte:

(a) fortjeneste ved udleje på bareboat-basis af skibe eller

luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af

containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af

containere), der anvendes til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan

brug, rådighedsstillelse eller udleje, er knyttet til driften af skibe

eller luftfartøjer i international trafik.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på

den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette

konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines

System (SAS).

5. I tilfælde, hvor et skib eller et

luftfartøj udelukkende anvendes mellem steder i en kontraherende stat

og en eller flere strukturer, der anvendes til efterforskning eller

udnyttelse af naturforekomster, som er beliggende i vande, der grænser

op til denne stats territorialfarvande, skal den skattefritagelse, der er

fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en

kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende

stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to

foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan

enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender,

hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis

vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været

de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det

skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis den er enig i

den regulering, som den førstnævnte kontaherende stat har

foretaget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages

skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt

rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis

den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke

overstige:

(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige

ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst

25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en

sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode

på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne

periode;

(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige

ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder

pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at

sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden

lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og

kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;

(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre

tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at

beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele

eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret

til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager

udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden

stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste

eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat

ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i

denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted

eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive

selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets

ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste

eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. (a) I tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der

er hjemmehørende i Singapore, til en person, som er

hjemmehørende i Danmark og som er den retmæssige ejer af

sådant udbytte, er der i henhold til gældende lovgivning i

Singapore ikke nogen skat i Singapore, der pålignes udbytte i

tillæg til den skat, der pålignes selskabets fortjeneste eller

indkomst. I henhold til det vedtagne system om fuld skattegodtgørelse

er den skat, der fratrækkes udbyttet, en skat på selskabets

fortjeneste eller indkomst, og ikke en skat på udbytte i denne artikels

forstand.

(b) Hvis Singapore, efter undertegnelsen af denne overenskomst,

indfører en skat på udbytte i tillæg til den skat, der

pålignes fortjeneste eller indkomst for et selskab, der er

hjemmehørende i Singapore, kan en sådan skat opkræves, men

den således opkrævede skat på udbytte, der oppebæres

af en person, som er hjemmehørende i Danmark og som er den

retmæssige ejer af sådan udbytte, skal være i

overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i henhold

til denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af renterne er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den

således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af renternes

bruttobeløb.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,

herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast

driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der

beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte

rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når de betales af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler

renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller

ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en kontraherende

stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er

stiftet, og sådan rente påhviler dette faste driftssted eller

faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den

kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er

beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den

gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige

ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald kan det overskydende

beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

7. Uanset bestemmelserne i de foregående stykker,

kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, kun beskattes i

den anden kontraherende stat, hvis de er betalt for et lån, der er

bevilget, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende

stat.

8. Ved anvendelsen af stykke 7, skal udtrykket »regering«

omfatte:

(a) for så vidt angår Danmark, Eksport Kredit Fonden, eller

enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente myndigheder

træffer aftale fra tid til anden;

(b) for så vidt angår Singapore, ECICS Credit Insurance

Ltd., eller enhver institution, hvorom de kontraherende staters kompetente

myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende

stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også

beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i

overensstemmelse med denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige

ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke

overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royalties.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til ethvert litterært,

kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller

bånd til brug for radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert computer

programmel, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,

eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig

erfaring.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når de betales af en person, der er

hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den, der betaler

royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat

eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller fast sted i en

kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale

royalty, er stiftet, og sådan royalty påhviler dette faste

driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at

hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller

det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til

den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem

betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det

overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som

omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier - bortset

fra aktier, der handles på en anerkendt fondsbørs - hvis

værdi for tre fjerdedeles vedkommende hidrører direkte eller

indirekte fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig

ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som

et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

eller rørlig ejendom, der er knyttet til et fast sted, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der

anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er

knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun

beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre

formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del

af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, ved udøvelse af frit

erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun

beskattes i denne stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor

sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende

stat:

(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til

rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelse

af hans virksomhed; i dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten,

der kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat;

eller

(b) hvis hans ophold i den anden stat strækker sig over en eller

flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage eller mere i enhver

12-måneders periode, som begynder eller slutter i det

pågældende kalenderår; i dette tilfælde kan dog kun

den del af indkomsten, der hidrører fra hans virksomhed i denne anden

stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses-

eller undervisningsmæssig virksomhed, såvel som selvstændig

virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge

og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag,

som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er

arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,

beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode,

der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår,

og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast

sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et

skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et

foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. I

tilfælde, hvor vederlaget oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan det imidlertid

også beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,

film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand,

ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved eller i forbindelse

med personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner

eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en

anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og

15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som

udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand, hvis

besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er

støttet af offentlige midler fra den ene eller begge kontraherende

stater eller en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution deraf. I sådant tilfælde kan indkomsten kun beskattes

i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden er

hjemmehørende.

Artikel 18

Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende

ydelser

1. Beløb, som modtages af en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale

sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver

anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt bestemmelserne i denne artikels stykke 1

og i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre

lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales

til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

hvad enten det er vederlag for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold

eller ej, kun beskattes i denne anden stat, medmindre:

(a) bidrag, som er indbetalt af pensionsordningens retmæssige

ejer, blev fratrukket i den retmæssige ejers skattepligtige indkomst i

den førstnævnte kontraherende stat i henhold til lovgivningen i

denne stat; eller

(b) bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver, ikke var skattepligtig

indkomst for den retmæssige ejer i den førstnævnte

kontraherende stat i henhold til lovgivningen i denne stat.

I sådanne tilfælde kan pensionerne beskattes i

den førstnævnte kontraherende stat.

3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden

lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan

deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, når en

sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet,

skattemæssig godkendt og kontrolleret i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen

pension, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution til en fysisk person for udførelse af hverv for denne

stat, eller underafdeling, myndighed eller institution, kan kun beskattes i

denne stat.

(b) Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan imidlertid

kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i

denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller

en dertil hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller

offentlig institution, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk

person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling,

myndighed eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger

i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på

pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil

hørende politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, som

er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende

stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som

opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold,

studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under

forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra

kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Anden indkomst

Indkomst, som ikke er omtalt i de foranstående

artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende

stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 22

Begrænsning af skattelempelse

1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer

(med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal

fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark,

og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i

Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det

beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke

for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller

nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal

indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten,

som er overført til eller modtaget i Singapore.

2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke

anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af

nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for

så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering«

omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal

Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Singapore, indrømme fradrag i den

pågældende persons skat på indkomsten med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Singapore;

(b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne

overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,

der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Singapore;

(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kun kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne

indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade

fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den

indkomst, der hidrører fra Singapore;

(d) i tilfælde, hvor udbytte betales af et selskab, der er

hjemmehørende i Singapore, til et selskab, som er hjemmehørende

i Danmark og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant

udbytte fritages for skat i Danmark.

2. I Singapore:

I tilfælde, hvor en person, der er

hjemmehørende i Singapore, oppebærer indkomst fra Danmark, som

ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark,

skal Singapore, med forbehold af dens lovgivning om indrømmelse af

nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end

Singapore, tillade den betalte danske skat - enten ved direkte

påligning eller ved indeholdelse - fradraget i Singapore skat, der skal

betales af den pågældende persons indkomst. I tilfælde,

hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, der

er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er

hjemmehørende i Singapore og som direkte eller indirekte ejer mindst

10 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal der

ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som dette

selskab har betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver

indkomst, der modtages af en regering i en kontraherende stat fra enhver

kilde i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i denne

anden kontraherende stat. Udtrykket »regering«:

(a) i Danmark betyder regeringen i Danmark og omfatter:

(i) en politisk underafdeling, lokal myndighed eller offentlig

institution deraf;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt

omfang er ejet af regeringen i Danmark, hvorom de kontraherende staters

kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden;

(b) i Singapore betyder regeringen i Singapore og omfatter:

(i) Singapores Monetary Authority og Board of Commissioners of

Currency;

(ii) Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;

(iii) en offentlig institution;

(iv) enhver institution, der udelukkende eller i væsentligt

omfang er ejet af regeringen i Singapore, hvorom de kontraherende staters

kompetente myndigheder træffer aftale fra tid til anden.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse

også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende

i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke

være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som

forpligtende en kontraherende stat til at indrømme:

(a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer personer, der er

hjemmehørende inden for dens eget område; eller

(b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne

personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, der ikke er

hjemmehørende i denne stat eller sådanne andre personer, der

måtte være nævnt i denne stats skattelovgivning.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt

eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller

flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat

indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik

på at fremme økonomisk og social udvikling i overensstemmelse

med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som

diskriminering i henhold til denne artikel.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse

på de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er

omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre

år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om

den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå

frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat

med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal

gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de

kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke

er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden, med henblik på

indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående

stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at

gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de

kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der

omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod

overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal

behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er

opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun

meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,

opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse, eller klagebehandling

i forbindelse med de skatter, der er omhandlet af overenskomsten.

Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne

til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under

offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende

stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til

denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

Artikel 27

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske

repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning

om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens

ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen

for den sidste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have

virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som

begynder på eller efter 1. januar 2001, og følgende

indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i

ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det andet

kalenderår efter det år, i hvilket overenskomsten træder i

kraft.

3. Overenskomsten mellem regeringen i Republikken

Singapore og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter undertegnet i Singapore den 3. februar 1986, som

ændret ved Protokol undertegnet i Singapore den 17. maj 1994, skal

ophøre at have virkning fra den dag, på hvilken denne

overenskomst får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke

2.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den

opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst

6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, i

hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal

overenskomsten ophøre med at have virkning:

(a) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som

følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om

opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

(b) i Singapore:

for så vidt angår skatter, der kan opkræves i

ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet

kalenderår efter det år, i hvilken meddelelsen om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Singapore, den 3. juli

2000, på engelsk.

For Regeringen

For Regeringen

i Kongeriget Danmark

i Republikken

Singapore

Jørgen Ørstrøm Møller

Alan Ow

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 28

i kraft den 22. december 2000.

Skatteministeriet, den 5. januar

2001

Frode Sørensen

Lignende dokumenter