Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 154

1999/1 SF L 154Skriftlig fremsættelseSkatteministeriet16. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (16. december

1999)

Skatteministeren

(Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige

skattelove. (Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til

ægtefæller og arveafkald).

(Lovforslag nr. L 154).

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer

vedrørende investeringsforeninger af lempende karakter, en dobbelt

bundgrænse til ægtefæller ved afgørelsen af om

deres børsnoterede aktier kan sælges skattefrit.og en regel, der

fjerner en utilsigtet stram virkning af de eksisterende regler om arveafkald

i dødsboer.

Investeringsforeninger

Efter gældende regler skal gevinst og tab på

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der alene investerer i

sædvanlige aktier, beskattes med samme sats, som gælder gevinst

og tab på aktier. Det gælder dog kun, såfremt foreningen

ikke ejer og heller ikke må eje finansielle aktier fra et

lavskatteland. Hvis foreningen ejer så meget som én finansiel

aktie fra et lavskatteland beskattes gevinst og tab på hele

investeringsbeviset med en højere sats.

Det foreslås, at såfremt foreningen ved en

undskyldelig misforståelse har anskaffet en sådan aktie,

indtræder beskatning med en højere sats i almindelighed

først, hvis aktien ikke afhændes inden en frist, der

fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. På denne måde

Læs alt

gør forslaget det mindre risikofyldt for foreningerne at tage fejl af

hvilke aktier, der er finansielle aktier fra et lavskatteland.

Det foreslås, at når den udlodning, som en

udloddende investeringsforening skal foretage, er mindre end 1 pct. af

investeringsbevisets pålydende, kan den udskydes til det

følgende år.

Samtidig foreslås, at større udlodninger, som

en udloddende investeringsforening skal foretage, kan nedrundes til

nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af

investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb udloddes

i det følgende år. I tilfælde hvor investeringsbeviset

udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan

udskydes til følgende år, og at alle udlodninger kan nedrundes

til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.

Hidtil har investeringsforenngerne med støtte i

Ligningsvejledningen foretaget større nedrundinger.

Nedrundingsadgangen har imidlertid ikke haft tilstrækkelig hjemmel i

gældende lov. Investeringsforeningerne har derfor fra og med år

2000 skullet udlodde uden nedrunding.

Det foreslås, at der skabes sikker hjemmel til, at

den regulering af udlodningerne, som investeringsforeningerne foretager

på grund af medlemmers indtræden og udtræden, også

lægges til grund skattemæssigt.

Dobbelt bundgrænse til ægtefæller

Ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3

års ejertid er avancen skattefri, såfremt den skattepligtiges

beholdning af børsnoterede aktier indenfor de seneste 3 år ikke

har oversteget 113.300 kr. (1999-niveau). Ved opgørelsen af

beholdningen medregnes en evt. samlevende ægtefælles beholdning

af børsnoterede aktier.

Den daværende skatteminister gav i 1997 tilsagn om

at fremsætte forslag, som giver mulighed for, at ægtefæller

hver får en bundgrænse. Dette skulle ske som udløber af et

forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af

aktieavancebeskatningslovens regler. Da udvalgsarbejdet om

aktieavancebeskatningsloven uventet er trukket ud, er det ikke

hensigtsmæssigt at afvente dets færdiggørelse.

Det foreslås derfor at indføre en dobbelt

bundgrænse for ægtefæller.

Arveafkald

Efter gældende regler kan der ikke gives arveafkald

med afgiftsmæssig virkning, efter at der er foretaget udlodning i boet.

Det betyder, at der uanset afkaldet beregnes boafgift, som om arven var

tilfaldet afkaldsgiver. Endvidere beregnes der gaveafgift eller evt.

indkomstskat, som om afkaldsgiver har foræret arven til den, der

begunstiges af afkaldet.

Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan gives

afkald med afgiftsmæssig virkning efter en udlodning, begrænses

således, at den ikke gælder, når udlodningen er en

acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle. Det gør det

muligt at udlodde til en efterlevende ægtefælles forbrug under

bobehandlingen, uden at adgangen til at give arveafkald med

afgiftsmæssig virkning fortabes.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter