Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven

1999/1 LSF 2Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

ejendomsværdiskatteloven

(Begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl.

og indfasning af indkomstregulering)

§ 1

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som

ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og § 2 i lov

nr. 384 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 3, ændres »§ 9« til:

»§§ 9-9 a «.

2.

I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og

begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.

3.

I § 9, stk. 2, indsættes

som 5. og 6. pkt.:

»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette

gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«

4.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat

begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke

er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Læs alt

Stk. 2.

Er ejendomsværdiskatten steget

med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet

efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det

forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog

stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb

svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og

begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår

forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden

hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det

forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør

sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år

beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9,

stk. 1.

Stk. 3.

Nedsættelsen bortfalder ved

ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem

ægtefæller.

Stk. 4.

Ved anvendelsen af stk. 1, finder

§ 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«

5.

I § 10 ændres i 1. pkt.

»reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17, stk. 4,

angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i 2. pkt.

ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til: »reduceres

nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et

beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt.

ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.

6.

I § 17,stk. 3, 4. pkt.

ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes

ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af

§ 8«.

7.

I § 17 indsættes som

stk. 4.:

»Stk. 4. For indkomståret 2000

udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For

indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002

udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende

indkomstår udgør procenten 6.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af

ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 4, for indkomståret 2000 gælder 2-5. pkt. Er

ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere end 2.400

kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af

helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999, som

beregnet efter ligningslovens §§ 15 E, stk. 1 og 3, med fradrag af

40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog

stk. 3. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb

svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20

pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til

ejendomsværdiskattelovens §§ 11-12.

Stk. 3.

Er den skattepligtige ikke omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 6, anvendes ved anvendelsen af

ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 4, for indkomståret 2000 som sammenligningsgrundlag 50

pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret

1999, som beregnet efter ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3, jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder to ændringer af

ejendomsværdiskatteloven:

1. En begrænsningsregel for ikke-pensionister,

hvorefter der fastsættes et loft for, hvor meget

ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år.

2. En indfasning af indkomstreguleringen af

pensionistnedslaget for pensionister mv.

Herudover foretages enkelte mindre justeringer af de af

lovforslaget berørte bestemmelser.

1. Begrænsningsregel for ikke-pensionister.

Den almindelige ejendomsvurdering for 1999 har

indebåret relativt store vurderingsstigninger. Lejeværdi af egen

bolig beregnes som hovedregel med en vis procentdel af ejendomsvurderingen,

men stiger ikke i samme takt som ejendomsvurderingen. Således er der i

ligningslovens regler for beregning af lejeværdi sat grænser for,

hvor meget lejeværdien kan stige fra år til år som

følge af stigninger i ejendomsværdien.

For alderspensionister, efterlønsmodtagere og

førtidspensionister fyldt 60 år kan lejeværdien

således højst stige 1.000 kr., dog altid 20 pct. minus 2.500 kr.

For andre skattepligtige kan lejeværdien højst stige 3.500 kr.,

dog altid 20 pct. Reglerne sikrer således, at en kraftig

vurderingsstigning ikke slår igennem med ét slag, men indfases

over en kortere årrække.

Fra og med indkomståret 2000 omlægges

beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning (lejeværdi af egen

bolig) til ejendomsværdibeskatning. Ejendomsværdiskatten har

på en række områder lighed med lejeværdien som

opgjort efter den nugældende ligningslovs § 15 B til § 15 I,

og en række af lejeværdiens principper videreføres i

ejendomsværdiskatten.

Således videreføres begrænsningsreglen

for pensionister mv., således at der er grænser for, hvor meget

ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år som

følge af stigninger i ejendomsværdien.

Begrænsningsreglen for andre skattepligtige

videreføres imidlertid ikke. Ved udarbejdelsen af

ejendomsværdiskatteloven blev behovet for en begrænsningsregel

for ikke-pensionister skønnet til at være begrænset. For

det første blev progressionsgrænsen for den forhøjede

lejeværdi (»lejeværdiknækket«) i 1998 (lov nr. 119 af 20.

februar 1998) ekstraordinært forhøjet fra knapt 1,6 mill kr. til

2,15 mill kr. Herefter vil en lang række af de boligejere, som ellers

ville være omfattet af begrænsningsreglen, alligevel ikke blive

det. For det andet skønnedes det, at Pinsepakkens reduktion af

rentefradraget i kombination med ejendomværdiskatten ville medvirke til

at dæmpe prisudviklingen på ejerboliger.

Imidlertid har det vist sig, at vurderingerne for 1998 har

været for lave. En sammenligning af handelspriserne i 1. kvartal 1998

med de tilsvarende ejendommes vurdering pr. 1. januar 1998 viste, at

handelspriserne for enfamilieshuse, sommerhuse og ejerlejligheder på

landsplan lå henholdsvis 14, 13 og 28 pct. over ejendomsvurderingerne.

Dette efterslæb har slået igennem på 1999-vurderingen med

relativt store vurderingsstigninger til følge.

Hertil kommer, at det nye vurderingssystem med

årlige vurderinger giver mulighed for mere effektivt at kunne

genoprette vurderingerne i områder, som generelt hidtil har været

vurderet for lavt. Der kan være tale om områder med en

særlig god beliggenhed, hvor genopretningen af vurderingerne resulterer

i markante stigninger.

Bortfaldet af begrænsningsreglen for

ikke-pensionister i år 2000 betyder, at evt. stigninger fra tidligere

år, der pga. den nuværende begrænsningsregel ikke er blevet

udløst i 1999, udløses på én gang i år 2000

sammen med en evt. stigning som følge af højere

ejendomsværdi i 2000.

I visse situationer vil det medføre en

mærkbart højere ejendomsværdiskat i 2000 i forhold til

skat af lejeværdi i 1999. Det foreslås derfor at indføre

en begrænsningsregel i ejendomsværdiskatteloven, der beskytter

mod markante stigninger i ejendomsværdibeskatning pga.

vurderingsstigninger.

Den foreslåede begrænsningsregel finder

anvendelse fra og med år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til

ejendomsværdiskat. I år 2000 begrænses

ejendomsværdiskatten i forhold til et 1999-beløb, der

tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet

deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af

beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af

ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere. Denne

stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var

tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel

omfatter derfor ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i

ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. De nævnte

boligejere vil derfor kunne opleve en relativt stor stigning i skat af egen

bolig i år 2000. Stigningen har været kendt på

købstidspunktet og må derfor forudsættes at være

indgået som et vilkår, der har påvirket handelsprisen,

hvilket var et tilsigtet virkemiddel for at begrænse

ejendomsprisstigningerne.

2. Indfasning af indkomstreguleringen af pensionistnedslaget for

pensionister mv.

Efter de endnu gældende regler for beregning af

lejeværdi, beregnes for alderspensionister en reduceret lejeværdi

på 1 pct. Denne lempeligere beskatning videreføres i

ejendomsværdiskatteloven, således at alderspensionister får

et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af

ejendomsværdien. Nedslaget gives for at undgå, at den pensionist,

der fx kun har sin folkepension - og som ikke hidtil er blevet beskattet af

fuld lejeværdi - skal betale fuld ejendomsværdiskat. Samtidig

indkomstreguleres nedslaget. Det betyder, at de pensionister, hvis

indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den

erhvervsaktive alder, betaler ejendomsværdiskat på lige fod med

sidstnævnte gruppe.

Indkomstreguleringen slår fuldt igennem i år

2000. Pensionister med relativt gode indkomstforhold kan således komme

til et opleve en relativ kraftig stigning i ejerboligbeskatningen ved

overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat. For at lette

overgangen til ejendomsværdibeskatning foreslås det derfor at

indfase indkomstreguleringen, således at pensionistnedslaget

først fra 2003 indkomstreguleres som oprindeligt forudsat i

ejendomsværdiskatteloven.

Høring

Forslaget har været i høring hos

Finansrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes

Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og

Finansministeriet.

Oversigt over høringssvar.

Bemærkninger

Kommentarer

Finansrådet

Redaktionelle bemærkninger

Det bemærkes endvidere, at eksempler på

lovforslagets virkninger er ønskelige.

Eksempler er indarbejdet i forslagets

provenubemærkninger.

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

FSR

Redaktionelle bemærkninger

Det bemærkes, at bestemmelsen om, at

nedsættelsen efter §§ 9 og 9 a ikke bortfalder ved ejerskifte

mellem ægtefæller, ikke tager højde for ejerskifte mellem

papirløse samlevende.

Beløbsgrænsen på 2.400 kr. i § 9 a

er fastsat ud fra den gamle 3.500 kr. s-grænse i

lejeværdireglerne med tillæg af en tillempet pristalsregulering.

Tillægget er ikke begrundet.

En ændring af reglen, således at

nedsættelsen heller ikke bortfalder ved ejerskifte mellem

papirløse samlevende, er ikke fundet hensigtsmæssig.

De 2.400 kr. svarer til ca. 40 pct. af den hidtidige 3.500

kr. s-grænse, hvis denne var blevet reguleret efter personskattelovens

§ 20 siden indsættelsen i loven i 1980. De 2.400 kr. svarer

således til det oprindelige grænsebeløb.

Erhvervenes

Skattesekretariat.

Redaktionelle bemærkninger

Skattechef-

foreningen

Ingen bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger til forslaget, men

det forstås næppe af menigmand.

Det ses ikke at være muligt at forenkle

de foreslåede formuleringer, hvis det tilsigtede indhold skal

opretholdes.

KL

Ingen bemærkninger

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger

Amtsrådsforeningen

Det bemærkes, at det forventes, at

lovforslaget er omfattet af afsnittet i aftale om amternes økonomi for

2000, hvoraf det fremgår, at »Såfremt ændringerne for det

kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som

følge af satsændringer mv., neutraliserer staten fuldt ud de

amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige

afregning«.

Af lovforslagets almindelige

bemærkninger fremgår, at der til brug for vurderingen af, om

lovforslaget og de øvrige lovforslag, der gennemføres, har

væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,

vil blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede

kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Provenumæssige konsekvenser

Samlet provenuvirkning.

Med uændret lovgivning skønnes

ejendomsværdiskatten i 2000 at indbringe et provenu på ca. 8,2

mia. kr. Ejendomsværdiskatten er en kommunal skat fordelt med 2/3 til

primærkommunerne og 1/3 til amtskommunerne.

Det samlede provenutab for ejendomsværdiskatten i

2000 som følge af dette lovforslag skønnes til 110 mill. kr.,

således at provenuet af ejendomsværdiskatten reduceres til ca.

8,1 mia. kr.

Staten vil imidlertid i 2000 bære tabet for de

kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret

udskrivningsgrundlag, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede

udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet,

dvs. ca. 55 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget

isoleret set indebære et provenutab på skønsmæssigt

55 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den

kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der

gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,

at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i

2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer

m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at

selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har

væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,

vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede

kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Finansårsvirkningen i 2000 for staten skønnes

herefter til et mindreprovenu på ca.110 mill. kr.

For 2001 og følgende år vil forslaget mindske

kommunernes og amternes provenu af ejendomsværdiskatten.

Begrænsningsregel for ikke-pensionister.

I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser i 2000 for den del

af lovforslaget, der vedrører indførelse (genindførelse)

af en begrænsningsregel for den årlige stigning i

ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister. Det anslås, at reglen

reducerer ejendomsværdiskatten med ca. 45 mill. kr. i 2000 for omkring

22.000 husejere i forhold til uændret lovgivning (Pinsepakkens regler).

Af disse skønnes ca. 18.000 at have købt ejendommen før

1.7. 1998. Den gennemsnitlige lettelse for denne gruppe er ca. 2.000 kr. Ca.

4.000 ejere, der har købt bolig efter 1.7. 1998, får i

gennemsnit lettelse på ca. 2.300 kr., jfr. tabel 1. Der er forudsat en

generel stigning i ejendomsværdierne for enfamiliehuse og sommerhuse

på 10 pct., og for ejerlejligheder på 15 pct. Dette svarer til

det skøn, der vil blive anvendt ved forskudsregistreringen for

2000.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

af begrænsningsregel for ikke-pensionister. 2000-niveau.

Lovforslag.

Alle ikke-pensionister

Heraf gamle ejere

(boliger købt før 1.7. 1998)

Maksimal årlig stigning i

ejendomsværdiskat

Antal

omfattede

skatteydere

Provenutab

Antal

omfattede

skatteydere

Provenutab

(1.000)

Mill.kr.

(1.000)

Mill.kr.

2.400 kr., dog altid 20 pct.

22

45

18

35

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af

en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Fordelingen af den omfattede ejerkreds efter

størrelsen af skattelettelsen er vist i tabel 2. Den gennemsnitlige

lettelse er ca. 2.000 kr. Ca. 6.000 skønnes at få reduceret

skatten med gennemsnitlig ca. 4.400 kr., jfr. tabel 2.

Tabel 2. Fordeling af begrænsning i

stigning i ejendomsværdiskat for ikke-pensionister i 2000.

Lovforslag.

Skattelettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Kr.

Kr.

Skattelettelse > 2.500

6.100

4.390

1.001 - 2.500

9.600

1.550

501 - 1.000

2.000

810

11 - 500

3.800

235

Uændret: (<

10)

300

0

I alt med lettelse

21.800

2.030

Anm. Lovmodelberegninger på basis af en

stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Eksempler på virkningen af de

foreslåede regler i år 2000 er vist i nedenstående tabel 3

og 4.

Det er forudsat, at ejendommen stiger 30 pct. i 1999 og

ca. 20 pct. i 2000, hvilket er atypisk store stigninger begge år.

Tabel 3. Virkning af lovforslaget til

begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt

ejendommen 1.7. 1998 eller tidligere.

2000-niveau

1998

1999

2000

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

1.300.000

1.600.000

Lejeværdi (2 pct.)

20.000

26.000

-

Begrænsning af lejeværdistigning

(lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20

pct.)

0

÷ 2.000

-

Begrænset lejeværdi

20.000

24.000

-

Standardfradrag

÷ 3.000

÷ 3.000

-

Overskud af ejerbolig

17.000

21.000

-

Skat af overskud af ejerbolig,

gennensnitskommune,

(1.) laveste sats

(2.) mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)

6.868

7.888

8.421

9.681

-

-

Ejendomsværdiskat, brutto

-

-

16.000

2 promille nedslag

-

-

3.200

Standardfradrag (4 promille, maks. 1.200

kr.)

-

-

1.200

(3.) Ejendomsværdiskat (gld.

regler)

-

-

11.600

Lovforslag

Begrænsning af

ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt

stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 40 pct. af overskud af ejerbolig i

1999)

-

40 pct. af

overskud:

8.400

-

(4.) Begrænsning:

11.600 kr. ÷ 8.400 kr. = 3.200 kr. ÷ maks. stigning

på 2.400 kr.

÷ 800

(5.) Begrænset

ejendomsværdiskat i 2000

-

-

10.800

Efter de gældende regler ville skatten

af ejendommen i 2000 stige med ca. 3.200 kr. for en bundskatteyder og med ca.

1.900 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst. Efter

lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 800 kr. til ca. 2.400 kr.

henholdsvis 1.100 kr.

Tabel 4. Virkning af lovforslaget til

begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt

ejendommen efter 1.7. 1998.

2000-niveau

1998

1999

2000

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

1.300.000

1.600.000

Lejeværdi (2 pct.)

20.000

26.000

Begrænsning af lejeværdistigning

(lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20

pct.)

0

÷ 2.000

Begrænset lejeværdi

20.000

24.000

Standardfradrag

÷ 3.000

÷ 3.000

Overskud af ejerbolig

17.000

21.000

Skat af overskud af ejerbolig,

gennensnitskommune,

- laveste sats

- mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)

6.868

7.888

8.421

9.681

Ejendomsværdiskat, gld.

regler

-

-

16.000

Lovforslag

Begrænsning af

ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt

stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 50 pct. af lejeværdi af

ejerbolig i 1999)

-

50 pct. af

lejeværdi

:

12.000

Nedslag:

16.000 kr. ÷ 12.000 kr. = 4.000 kr. ÷ maks. stigning

på 2.400 kr.

÷ 1.600

Begrænset ejendomsværdiskat i

2000

-

-

14.400

Efter de gældende regler ville skatten

af ejendommen i 2000 stige med ca. 7.600 kr. for en bundskatteyder og med ca.

6.300 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst.

Efter lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 1.600

kr. til ca. 6.000 kr. henholdsvis 4.700 kr.

Ændret indkomstaftrapning af pensionistnedslag.

De provenumæssige konsekvenser af den

foreslåede indfasning af indkomstafhængigheden for aftrapningen

af pensionistnedslaget er vist i tabel 5.

Den foreslåede indfasning af 6 pct. s aftrapningen

skønnes at medføre et provenutab på ca. 65 mill. kr. i

2000, ca. 35 mill. kr. i 2001 og knap 15 mill. kr. i 2002, hvor

aftrapningsprocenten er 5.

Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser

mv. af ændret aftrapningsprocent i 2000-2002. (2000-niveau).

Forslag.

Aftrapning af

pensionistnedslag

Provenu-ændring

Antal ejere omfattet af

aftrapning

Heraf fuldt aftrappet

Indkomst, hvor nedslaget er fuldt aftrappet

(2000)

Enlige

Ægtepar

Mill. kr.

Mill. kr.

(1.000)

(1.000)

Helårshus

Sommerhus

Helårshus

Sommerhus

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Gældende regler:

6 pct.

s-aftrapning

340

-

125

80

234.600

167.933

307.000

240.333

Forslag:

2000:

3 pct. s aftrapning

275

÷ 65

125

55

334.600

201.267

407.000

273.667

2001:

4 pct. s-aftrapning

305

÷ 35

125

68

284.600

184.600

357.000

257.000

2002:

5 pct. s-aftrapning

325

÷ 15

125

78

254.600

174.600

327.000

247.000

2003:

6. pct. s-aftrapning

340

0

125

80

234.600

167.933

307.000

240.333

Den gældende 6 pct. aftrapning

skønnes at omfatte ca. 125.000 pensionister og vil reducere

pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten med ca. 340 mill. kr. i

2000. For ca. 80.000 pensionister aftrappes pensionistnedslaget på

maks. 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse fuldt ud.

Hvornår det sker afhænger af nedslagets størrelse, men for

et pensionistægtepar i helårsbolig sker det under alle

omstændigheder, når indkomsten overstiger 307.000 kr., og for en

enlig ved ca. 235.000 kr. Ca. 45.000 pensionistejere får nedslaget

delvist aftrappet.

Tabel 6. Antal pensionistejere med

skattelettelse. Lovforslag. (2000-niveau)

Skatteændring

2000

6 pct. sænkes til 3 pct.

2001

6 pct. sænkes til 4 pct.

2002

6 pct. sænkes til 5 pct.

Antal ejere

Gns. lettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Skattelettelse

> 2.500

1.700

2.990

300

3.000

0

0

1.001 - 2.500

22.300

1.585

9.600

1.295

300

1.500

501 - 1.000

19.700

765

17.400

740

8.400

630

11 - 500

26.800

250

29.300

220

38.600

195

I alt med lettelse

70.500

885

56.600

575

47.300

280

Uændret (+/÷ 10)

214.600

0

228.500

0

237.800

0

Alle alderspensionister

i ejerbolig

285.100

215

285.100

105

285.100

45

Nedsættelsen af aftrapningsprocenten

til 3 pct. i 2000 medfører, at kredsen af pensionister med delvis

aftrappet nedslag øges med ca. 25.000 til ca. 70.500. Disse 70.500

pensionister får efter lovforslaget i gennemsnit en skattelettelse

på ca. 885 kr. i 2000 som i forhold til gældende regler.

I 2001 reduceres antallet med skattelettelse til ca.

57.000 med en gennemsnitlig lettelse på 575 kr. i forhold til 6 pct.

aftrapning og i 2002 med 5 pct. s-aftrapning yderligere til ca. 47.000 med

gennemsnitlig lettelse på 280 kr. I 2003 skønnes antallet af

pensionister med nedslag i aftrapningsintervallet at ville udgøre ca.

45.000, mens ca. 80.000 pensionister skønnes at få nedslaget

aftrappet fuldt ud - alt i 2000-prisniveau.

Et eksempel på virkningen af indfasningen af

nedslaget er vist i tabel 7 for et pensionistægtepar i en

(helårs) bolig til 1 mill. kr. og med en større indkomst ved

siden af den sociale pension.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af et særligt

indkomstgrundlag udover 134.600 kr. for enlige pensionister og 207.000 kr.

for pensionistægtepar. (2000-niveau).

Det særlige indkomstgrundlag udgøres af

summen af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus den del

af evt. aktieindkomst, hvoraf der er betalt udbytteskat, i det omfang

aktieindkomsten overstiger 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for

ægtepar.

Tabel 7. Virkning af lovforslaget til

ændret aftrapning af pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten for

ejere fyldt 67 år.

Ejerægtepar fyldt 67 år

(2000-niveau)

Parcelhus

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

Ejendomsværdiskat

10 af ejendomsværdien

10.000

Nedslag på 2 af

ejendomsværdien

÷ 2.000

Nedslag på 4 , maks 1.200

kr.

÷ 1.200

Nedslag for pensionister på 4 , maks

6.000 kr. (helårsbolig)

÷ 4.000

Ejendomsværdiskat før

indkomstgraduering

2.800

Ægteparrets samlede Personlige

indkomst

217.000 kr.

Positive nettokapitalindkomst

25.000 kr.

Aktieindkomst over 10.000 kr.

15.000 kr.

Samlet indkomst ved beregning af

indkomstgraduering

257.000 kr.

Bundfradrag

÷ 207.000 kr.

Pensionistnedslaget reduceres med 6 %

af:

50.000 kr.

+ 3.000

Samlet ejendomsværdiskat efter

indkomstgraduering (gældende regler)

5.800

Lovforslag i 2000:

Pensionistnedslaget reduceres med 3 % af:

50.000 kr.

1.500

Samlet ejendomsværdiskat i 2000

efter indkomstgraduering

4.300

Lovforslag i 2001:

Pensionistnedslaget reduceres med 4 % af:

50.000 kr.

2.000

Samlet ejendomsværdiskat i 2001

efter indkomstgraduering

4.800

Lovforslag i 2002:

Pensionistnedslaget reduceres med 5 % af:

50.000 kr.

2.500

Samlet ejendomsværdiskat i 2002

efter indkomstgraduering

5.300

Fra og med 2003:

Pensionistnedslaget reduceres med 6 % af:

50.000 kr.

3.000

Samlet ejendomsværdiskat i 2003

efter indkomstgraduering

5.800

I eksemplet aftrappes nedslaget efter

gældende regler med 3.000 kr. Efter lovforslaget reduceres aftrapningen

til 1.500 kr. i 2000, således at ejendomsværdiskatten falder fra

5.800 kr. til 4.300 kr. i 2000.

I 2001 reduceres aftrapningen og dermed

ejendomsværdiskatten med 1.000 kr. i forhold til gældende regler

og i 2002 med 500 kr. - alt i 2000-prisniveau.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på op til 3,1 mill. kr. primært til edb-udvikling. Udgifterne vil

hovedsageligt skulle afholdes i 1999. Hertil kommer årlige

driftsudgifter på 0,1 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative

konsekvenser.

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

Forholdet til EU-retten.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat,

amter og kommuner

Ingen

Samlet provenutab på 110 mill. kr. i

2000. Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner, der

vælger det statsgaranterede skattegrundlag for 2000. Provenutabet for

selvbudgetterende kommuner udgør ca. 55 mill. kr., mens resten

bæres af staten. De selvbudgetterende kommuners provenutab skal ses i

lyset af, at de også får andel af den højere

ejendomsværdiskat, der nu skønnes for 2000.

Finansårsvirkningen for 2000 udgør et

provenutab på 110 mill. kr. for staten.

Administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner

Ingen

Engangsudgifter på op til 3,1 mill. kr.

primært til edb-udvikling.

Årlige driftsudgifter på 0,1 mill.

kr.

Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

borgerne

Gennemsnitlig skattelettelse i 2000 på

ca. 2.000 kr. til ca. 22.000 ikke-pensionister i ejerbolig, og en

gennemsnitlig skattelettelse på knap 900 kr. til godt 70.000

pensionister i ejerbolig. I 2001 gives en gns. skattelettelse på knap

600 kr. til ca. 57.000 pensionister og i 2002 knap 300 kr. til ca. 47.000

pensionister

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af

begrænsningsreglen for pensionister mv. i

ejendomsværdiskattelovens § 9, som følge af

begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. forslagets nr. 4.

Ejendomsværdiskatten for pensionister begrænses således i

alle situationer i forhold til forrige års evt. begrænsede

ejendomsværdiskat, hvad enten den er begrænset efter § 9

eller den ny § 9 a. Tilsvarende begrænses

ejendomsværdiskatten efter reglen i den foreslåede § 9 a for

ikke-pensionister som nævnt i alle situationer i forhold til forrige

års evt. begrænsede ejendomsværdiskat, uanset om den

undtagelsesvist måtte være begrænset efter

pensionistbegrænsninsgreglen, jf. også bemærkningerne til

nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås at præcisere, at

begrænsningsreglen for pensionister, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 9, på samme måde som

begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. nr. 4, bortfalder ved

ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom.

Køber »overtager« således ikke sælgers begrænsede

ejendomsværdiskat, men betaler fuld (forholdsmæssig)

ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver

ejendommen. Begrænsningsreglen for boligen finder først

anvendelse året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.

Det præciseres tilsvarende, at nedsættelsen

ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i

ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således

ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved

skilsmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager

hele ejendommen. Det betyder, at skilsmissen/dødsfaldet ikke

udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den anden side,

at den skattepligtige fremover omfattes af den foreslåede

begrænsningsregel i § 9 a .

Særligt hvad angår dødsfald

bemærkes dog, at den efterlevende ægtefælle under alle

omstændigheder omfattes af begrænsningsreglen for pensionister i

§ 9, under betingelse af, at ægtefællerne ikke var

separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I denne

situation bliver den efterlevende ægtefælles

ejendomsværdiskat således også fremover begrænset

efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., uanset at

den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for

begrænsning efter reglen. Den foreslåede præcision, jf.

ovenfor, har ikke indvirkning herpå.

Til nr. 4

Den foreslåede § 9 a til

ejendomsværdiskatteloven, fastsætter en grænse for, hvor

meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det

andet. Reglen omfatter skattepligtige, der ikke er omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 9, dvs. andre skattepligtige end

folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60 år,

efterlønsmodtagere og skattepligtige, der ved indkomstårets

udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under

en af de tre nævnte kategorier.

Ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-7,

kan herefter maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til

ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort

efter §§ 5-7 og § 9 a , stk. 1 (eller evt. efter § 9,

stk. 1, hvis den skattepligtige det forudgående indkomstår

har været omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv. i

lovens § 9). Nedsættelse kan dog højst ske til et

beløb svarende til det forudgående indkomstårs

ejendomsværdiskat, opgjort efter §§ 5-8 og § 9 a ,

stk. 1 (eller evt. § 9, stk. 1) forhøjet med 20 pct.

Ejendomsværdiskatten kan således altid stige med 20 pct. fra

år til år.

Det præciseres i den foreslåede § 9 a ,

stk. 2, 5. pkt., at hvis den skattepligtige i det forudgående

indkomstår har været omfattet af § 9 - f.eks. hvor den

skattepligtige i den ene år er efterlønsmodtager og det

følgende år måtte have genoptaget sin erhvervsaktivitet i

et omfang, som afskærer retten til efterløn - begrænses

ejendomsværdiskatten i forhold til ejendomsværdiskatten for det

forrige år beregnet efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1.

Dette gælder også, hvor den skattepligtige i

det forudgående indkomstår tillige har været omfattet af

§ 8 - pga. at den skattepligtige på dette tidspunkt har

været gift med en alderspensionist eller som efterlevende

ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i

§ 8, stk. 2. Ejendomværdiskatten for indkomståret

begrænses således i forhold til ejendomsværdiskatten for

forrige år uden det beregnede nedslag efter § 8 for dette

år. Dette sikrer, at ejendomsværdiskatten for indkomståret

begrænses i forhold til et sammenligneligt beløb.

Den foreslåede § 9 a svarer til en

pristalsreguleret videreførelse af lejeværdiens

begrænsningsregel for ikke-pensionister. De 2.400 kr. svarer

således til ca. 40 pct. af lejeværdiens 3.500 kr. s-grænse

i ligningslovens § 15 E, stk. 3, hvis denne var blevet reguleret

efter personskattelovens § 20 siden indsættelsen i loven i 1980.

Der er tale om en stigning på ca. 75 pct. 3.500 kr. s-grænsen

vægtes med 40 pct., idet denne grænse er en grænse for

stigning i lejeværdi (indkomst), mens 2.400 kr. s-grænsen er en

grænse for stigning i ejendomsværdiskat (skat).

Den foreslåede begrænsningsregel i § 9 a

anvendes ligesom begrænsningsreglen i § 9 for pensionister mv.

før forholdsmæssig nedsættelse af

ejendomsværdiskatten pga. delvis udleje (§ 11, stk. 1),

delvis erhvervsmæssig anvendelse (§ 11, stk. 2) og nedslag

for udenlandske ejendomsskatter (§ 12).

Begrænsningsreglen bortfalder som udgangspunkt ved

ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom,

jf. § 9 a , stk. 3. Det vil sige, at køber ikke

»overtager« sælgers begrænsede ejendomsværdiskat, men

betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år,

hvor køber erhverver ejendommen, altså med 10 promille af

ejendomsværdien, der ikke overstiger et grundbeløb på

2.150.000 kr. (1998-niveau) og 30 promille af resten.

Begrænsningsreglen for boligen finder først anvendelse

året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.

Ved ejerskifte mellem ægtefæller bortfalder

nedsættelsen dog ikke. Det betyder, at forskydninger i ejerforholdet

mellem ægtefællerne ikke udløser den fulde

ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilsmisse og

dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele

ejendommen.

I visse tilfælde finder begrænsningsreglen

ikke anvendelse, jf. § 9 a, stk. 4. Det er de samme

tilfælde som nævnt i § 9, stk. 4-6, og er en

videreførelse af undtagelserne til lejeværdiens

begrænsningsregler i ligningsloven, jf. ligningslovens § E,

stk. 5-7. Der er for det første tale om situationer, hvor en

ejendom undergår en kraftig vurderingsstigning som følge af

ombygning. Reglen finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen

medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold

til året før. Forskelsværdien opgøres som

forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien.

For det andet finder begrænsningsreglen ikke

anvendelse for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret

er frigjort for lejemål, og for det tredje ikke, hvor ejendommen ved

vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har

været vurderet som helt eller delvist benyttet til beboelse for

ejeren.

Til nr. 5 og 7.

Det foreslås at indfase indkomstreguleringen af

ejendomsværdiskattelovens pensionistnedslag, jf. lovens §§ 8 og

10, således at indkomstreguleringen først slår fuldt

igennem i 2003. Dette vil lette overgangen fra lejeværdi til

ejendomsværdibeskatning for alderspensionister. Uden indfasning ville

pensionistnedslaget blive reduceret med 6 pct. af den del af indkomsten, der

overstiger 134.600 kr. for enlige og 207.000 kr. for ægtepar

(skønnede 2000-grænser).

Indfasningen foretages ved i 2000 at reducere

pensionistnedslaget med kun 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger

de 134.600/207.000 kr. I 2001 reduceres med 4 pct., i 2002 med 5 pct. og i

2003 og fremover fuldt ud, altså med 6 pct.

Til nr. 6

Ejendomsværdiskattelovens § 17, stk. 3 er

en overgangsregel, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen for

pensionister mv. i år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til

ejendomsværdiskat. Bestemmelsens 4. pkt. omhandler den situation, hvor

den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle i

indkomståret 2000 fylder 67 år, og således bliver

berettiget til nedslag efter lovens § 8. I dette tilfælde

begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til 40 pct. af

helårslejeværdien for alderspensionister (1 pct.). Dette sikrer

et relevant sammenligningsgrundlag.

Reglen dækker efter sin formulering imidlertid ikke

den situation, hvor den skattepligtige bliver berettiget til nedslag efter

§ 8, fordi den pågældende gifter sig med en

alderspensionist. Det foreslås at præcisere, at

sammenligningsgrundlaget for indkomståret 1999 også i dette

tilfælde er helårslejeværdien på 1 pct.

Overgangsreglen kommer dermed i overensstemmelse med

ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, 3. pkt., hvorefter

ejendomsværdiskatten for skattepligtige omfattet af lovens § 8 i

alle tilfælde begrænses i forhold til en beregnet

ejendomsværdiskat for forrige indkomstår med nedslag efter

§ 8.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i

kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Ændringerne

får virkning samtidig med ejendomsværdiskatteloven, dvs. fra og

med indkomståret 2000.

Stk. 2

er en overgangsregel, der omhandler

anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor

der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ved

beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000 begrænses denne i

forhold til et beløb svarende til 40 pct. af

helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt.

standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og

§ 15 J. Ejendomsværdiskatten begrænses således i

forhold til lejeværdien for skattepligtige under 67 år, der ikke

er omfattet af begrænsningsreglen for efterlønsmodtagere mv.,

jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante

sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden

hensyn til evt. nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udleje af

fx et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre

resultatet regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdi og

standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et

1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til

ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere til

ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17,

stk. 3.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet

deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af

beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af

ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere (2

promilles nedslag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 6, samt 4

promilles nedslag, dog maks. 1.200 kr. svarende til det nuværende

standardfradrag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 7). Denne

stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var

tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel

skal derfor ikke omfatte denne stigning, men kun beskytte mod stigninger i

ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger.

Dette gøres ved at begrænse

ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af

helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt.

standardfradrag, jf. stk. 3. Herved sammenlignes ejerens

ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der

tilnærmelsesvist svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i

ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i

1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som

ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og lov nr. 384 af 2.

juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Ejendomsværdiskatten for en fast

ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2

og 3, ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag

for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter § 9 og

med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og

12.

1.

I § 3, ændres »§ 9« til:

»§§ 9-9 a «.

§ 9.

---

Stk. 2.

Er ejendomsværdiskatten steget

med mere end 500 kr. i forhold til ejendoms-værdiskatten beregnet efter

stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående indkomstår for

samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det

overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan

højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten

beregnet efter stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående

ind-komstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det

indkomstår, hvor ejendoms-værdiskatten første gang

nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det

forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med

nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden

hensyn til §§ 10-12.

2.

I § 9, stk. 2, 1. og 2.

pkt., ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og

begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.

3.

I § 9, stk. 2, indsættes som 5.

og 6. pkt.:

»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette

gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«

4.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat

begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke

er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Stk. 2.

Er ejendomsværdiskatten steget

med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet

efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det

forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog

stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb

svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og

begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår

forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden

hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det

forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør

sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år

beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9,

stk. 1.

Stk. 3.

Nedsættelsen bortfalder ved

ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem

ægtefæller.

Stk. 4.

Ved anvendelsen af stk. 1, finder

§ 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«

§ 10.

Nedslaget efter § 8 reduceres med 6

pct. af den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg

af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op

til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et

grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige

gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af

indkomståret, reduceres nedslaget dog med 6 pct. af den del af

ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af

samlet positiv kapitalindkomst og samlet aktieindkomst bortset fra

udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)

147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter

§ 9.

5.

I § 10 ændres i 1.

pkt. »reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17,

stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i

2. pkt. ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til:

»reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et

beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt.

ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.

§ 17.

---

Stk. 3.

Ved anvendelsen af § 9 for

indkomståret 2000 gælder 2.-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten

for indkomståret 2000 steget mere end 500 kr. i forhold til et

beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for

ejendommen i indkomståret 1999 med fra-drag af 40 pct. af eventuelt

standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf.

lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb.

Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til

sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. og nedsat

med 900 kr. Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67

år i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag

helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som

beregnet efter lig-ningslovens § 15 E, stk. 2, jf.

lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997. Beregningen af

nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. § 9, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

6.

I § 17,stk. 3, 4. pkt.

ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes

ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af

§ 8«.

7.

I § 17 indsættes som

stk. 4.:

»Stk. 4. For indkomståret 2000

udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For

indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002

udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende

indkomstår udgør procenten 6.«

Lignende dokumenter