Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
ejendomsværdiskatteloven
(Begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl.
og indfasning af indkomstregulering)
§ 1
I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som
ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og § 2 i lov
nr. 384 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 3, ændres »§ 9« til:
»§§ 9-9 a «.
2.
I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og
begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.
3.
I § 9, stk. 2, indsættes
som 5. og 6. pkt.:
»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette
gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«
4.
Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat
begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke
er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.
Læs alt
Stk. 2.
Er ejendomsværdiskatten steget
med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet
efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det
forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog
stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb
svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og
begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår
forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden
hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det
forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør
sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år
beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9,
stk. 1.
Stk. 3.
Nedsættelsen bortfalder ved
ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller.
Stk. 4.
Ved anvendelsen af stk. 1, finder
§ 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«
5.
I § 10 ændres i 1. pkt.
»reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17, stk. 4,
angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i 2. pkt.
ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til: »reduceres
nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et
beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt.
ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.
6.
I § 17,stk. 3, 4. pkt.
ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes
ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af
§ 8«.
7.
I § 17 indsættes som
stk. 4.:
»Stk. 4. For indkomståret 2000
udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For
indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002
udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af
ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, for indkomståret 2000 gælder 2-5. pkt. Er
ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere end 2.400
kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af
helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999, som
beregnet efter ligningslovens §§ 15 E, stk. 1 og 3, med fradrag af
40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog
stk. 3. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb
svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20
pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til
ejendomsværdiskattelovens §§ 11-12.
Stk. 3.
Er den skattepligtige ikke omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 6, anvendes ved anvendelsen af
ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, for indkomståret 2000 som sammenligningsgrundlag 50
pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret
1999, som beregnet efter ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder to ændringer af
ejendomsværdiskatteloven:
1. En begrænsningsregel for ikke-pensionister,
hvorefter der fastsættes et loft for, hvor meget
ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år.
2. En indfasning af indkomstreguleringen af
pensionistnedslaget for pensionister mv.
Herudover foretages enkelte mindre justeringer af de af
lovforslaget berørte bestemmelser.
1. Begrænsningsregel for ikke-pensionister.
Den almindelige ejendomsvurdering for 1999 har
indebåret relativt store vurderingsstigninger. Lejeværdi af egen
bolig beregnes som hovedregel med en vis procentdel af ejendomsvurderingen,
men stiger ikke i samme takt som ejendomsvurderingen. Således er der i
ligningslovens regler for beregning af lejeværdi sat grænser for,
hvor meget lejeværdien kan stige fra år til år som
følge af stigninger i ejendomsværdien.
For alderspensionister, efterlønsmodtagere og
førtidspensionister fyldt 60 år kan lejeværdien
således højst stige 1.000 kr., dog altid 20 pct. minus 2.500 kr.
For andre skattepligtige kan lejeværdien højst stige 3.500 kr.,
dog altid 20 pct. Reglerne sikrer således, at en kraftig
vurderingsstigning ikke slår igennem med ét slag, men indfases
over en kortere årrække.
Fra og med indkomståret 2000 omlægges
beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning (lejeværdi af egen
bolig) til ejendomsværdibeskatning. Ejendomsværdiskatten har
på en række områder lighed med lejeværdien som
opgjort efter den nugældende ligningslovs § 15 B til § 15 I,
og en række af lejeværdiens principper videreføres i
ejendomsværdiskatten.
Således videreføres begrænsningsreglen
for pensionister mv., således at der er grænser for, hvor meget
ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år som
følge af stigninger i ejendomsværdien.
Begrænsningsreglen for andre skattepligtige
videreføres imidlertid ikke. Ved udarbejdelsen af
ejendomsværdiskatteloven blev behovet for en begrænsningsregel
for ikke-pensionister skønnet til at være begrænset. For
det første blev progressionsgrænsen for den forhøjede
lejeværdi (»lejeværdiknækket«) i 1998 (lov nr. 119 af 20.
februar 1998) ekstraordinært forhøjet fra knapt 1,6 mill kr. til
2,15 mill kr. Herefter vil en lang række af de boligejere, som ellers
ville være omfattet af begrænsningsreglen, alligevel ikke blive
det. For det andet skønnedes det, at Pinsepakkens reduktion af
rentefradraget i kombination med ejendomværdiskatten ville medvirke til
at dæmpe prisudviklingen på ejerboliger.
Imidlertid har det vist sig, at vurderingerne for 1998 har
været for lave. En sammenligning af handelspriserne i 1. kvartal 1998
med de tilsvarende ejendommes vurdering pr. 1. januar 1998 viste, at
handelspriserne for enfamilieshuse, sommerhuse og ejerlejligheder på
landsplan lå henholdsvis 14, 13 og 28 pct. over ejendomsvurderingerne.
Dette efterslæb har slået igennem på 1999-vurderingen med
relativt store vurderingsstigninger til følge.
Hertil kommer, at det nye vurderingssystem med
årlige vurderinger giver mulighed for mere effektivt at kunne
genoprette vurderingerne i områder, som generelt hidtil har været
vurderet for lavt. Der kan være tale om områder med en
særlig god beliggenhed, hvor genopretningen af vurderingerne resulterer
i markante stigninger.
Bortfaldet af begrænsningsreglen for
ikke-pensionister i år 2000 betyder, at evt. stigninger fra tidligere
år, der pga. den nuværende begrænsningsregel ikke er blevet
udløst i 1999, udløses på én gang i år 2000
sammen med en evt. stigning som følge af højere
ejendomsværdi i 2000.
I visse situationer vil det medføre en
mærkbart højere ejendomsværdiskat i 2000 i forhold til
skat af lejeværdi i 1999. Det foreslås derfor at indføre
en begrænsningsregel i ejendomsværdiskatteloven, der beskytter
mod markante stigninger i ejendomsværdibeskatning pga.
vurderingsstigninger.
Den foreslåede begrænsningsregel finder
anvendelse fra og med år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til
ejendomsværdiskat. I år 2000 begrænses
ejendomsværdiskatten i forhold til et 1999-beløb, der
tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten.
Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet
deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af
beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af
ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere. Denne
stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var
tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel
omfatter derfor ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i
ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. De nævnte
boligejere vil derfor kunne opleve en relativt stor stigning i skat af egen
bolig i år 2000. Stigningen har været kendt på
købstidspunktet og må derfor forudsættes at være
indgået som et vilkår, der har påvirket handelsprisen,
hvilket var et tilsigtet virkemiddel for at begrænse
ejendomsprisstigningerne.
2. Indfasning af indkomstreguleringen af pensionistnedslaget for
pensionister mv.
Efter de endnu gældende regler for beregning af
lejeværdi, beregnes for alderspensionister en reduceret lejeværdi
på 1 pct. Denne lempeligere beskatning videreføres i
ejendomsværdiskatteloven, således at alderspensionister får
et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af
ejendomsværdien. Nedslaget gives for at undgå, at den pensionist,
der fx kun har sin folkepension - og som ikke hidtil er blevet beskattet af
fuld lejeværdi - skal betale fuld ejendomsværdiskat. Samtidig
indkomstreguleres nedslaget. Det betyder, at de pensionister, hvis
indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den
erhvervsaktive alder, betaler ejendomsværdiskat på lige fod med
sidstnævnte gruppe.
Indkomstreguleringen slår fuldt igennem i år
2000. Pensionister med relativt gode indkomstforhold kan således komme
til et opleve en relativ kraftig stigning i ejerboligbeskatningen ved
overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat. For at lette
overgangen til ejendomsværdibeskatning foreslås det derfor at
indfase indkomstreguleringen, således at pensionistnedslaget
først fra 2003 indkomstreguleres som oprindeligt forudsat i
ejendomsværdiskatteloven.
Høring
Forslaget har været i høring hos
Finansrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes
Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og
Finansministeriet.
Oversigt over høringssvar.
Bemærkninger
Kommentarer
Finansrådet
Redaktionelle bemærkninger
Det bemærkes endvidere, at eksempler på
lovforslagets virkninger er ønskelige.
Eksempler er indarbejdet i forslagets
provenubemærkninger.
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
FSR
Redaktionelle bemærkninger
Det bemærkes, at bestemmelsen om, at
nedsættelsen efter §§ 9 og 9 a ikke bortfalder ved ejerskifte
mellem ægtefæller, ikke tager højde for ejerskifte mellem
papirløse samlevende.
Beløbsgrænsen på 2.400 kr. i § 9 a
er fastsat ud fra den gamle 3.500 kr. s-grænse i
lejeværdireglerne med tillæg af en tillempet pristalsregulering.
Tillægget er ikke begrundet.
En ændring af reglen, således at
nedsættelsen heller ikke bortfalder ved ejerskifte mellem
papirløse samlevende, er ikke fundet hensigtsmæssig.
De 2.400 kr. svarer til ca. 40 pct. af den hidtidige 3.500
kr. s-grænse, hvis denne var blevet reguleret efter personskattelovens
§ 20 siden indsættelsen i loven i 1980. De 2.400 kr. svarer
således til det oprindelige grænsebeløb.
Erhvervenes
Skattesekretariat.
Redaktionelle bemærkninger
Skattechef-
foreningen
Ingen bemærkninger
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger til forslaget, men
det forstås næppe af menigmand.
Det ses ikke at være muligt at forenkle
de foreslåede formuleringer, hvis det tilsigtede indhold skal
opretholdes.
KL
Ingen bemærkninger
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger
Amtsrådsforeningen
Det bemærkes, at det forventes, at
lovforslaget er omfattet af afsnittet i aftale om amternes økonomi for
2000, hvoraf det fremgår, at »Såfremt ændringerne for det
kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som
følge af satsændringer mv., neutraliserer staten fuldt ud de
amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige
afregning«.
Af lovforslagets almindelige
bemærkninger fremgår, at der til brug for vurderingen af, om
lovforslaget og de øvrige lovforslag, der gennemføres, har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
Provenumæssige konsekvenser
Samlet provenuvirkning.
Med uændret lovgivning skønnes
ejendomsværdiskatten i 2000 at indbringe et provenu på ca. 8,2
mia. kr. Ejendomsværdiskatten er en kommunal skat fordelt med 2/3 til
primærkommunerne og 1/3 til amtskommunerne.
Det samlede provenutab for ejendomsværdiskatten i
2000 som følge af dette lovforslag skønnes til 110 mill. kr.,
således at provenuet af ejendomsværdiskatten reduceres til ca.
8,1 mia. kr.
Staten vil imidlertid i 2000 bære tabet for de
kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret
udskrivningsgrundlag, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede
udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet,
dvs. ca. 55 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget
isoleret set indebære et provenutab på skønsmæssigt
55 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den
kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,
at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i
2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer
m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at
selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
Finansårsvirkningen i 2000 for staten skønnes
herefter til et mindreprovenu på ca.110 mill. kr.
For 2001 og følgende år vil forslaget mindske
kommunernes og amternes provenu af ejendomsværdiskatten.
Begrænsningsregel for ikke-pensionister.
I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser i 2000 for den del
af lovforslaget, der vedrører indførelse (genindførelse)
af en begrænsningsregel for den årlige stigning i
ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister. Det anslås, at reglen
reducerer ejendomsværdiskatten med ca. 45 mill. kr. i 2000 for omkring
22.000 husejere i forhold til uændret lovgivning (Pinsepakkens regler).
Af disse skønnes ca. 18.000 at have købt ejendommen før
1.7. 1998. Den gennemsnitlige lettelse for denne gruppe er ca. 2.000 kr. Ca.
4.000 ejere, der har købt bolig efter 1.7. 1998, får i
gennemsnit lettelse på ca. 2.300 kr., jfr. tabel 1. Der er forudsat en
generel stigning i ejendomsværdierne for enfamiliehuse og sommerhuse
på 10 pct., og for ejerlejligheder på 15 pct. Dette svarer til
det skøn, der vil blive anvendt ved forskudsregistreringen for
2000.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser
af begrænsningsregel for ikke-pensionister. 2000-niveau.
Lovforslag.
Alle ikke-pensionister
Heraf gamle ejere
(boliger købt før 1.7. 1998)
Maksimal årlig stigning i
ejendomsværdiskat
Antal
omfattede
skatteydere
Provenutab
Antal
omfattede
skatteydere
Provenutab
(1.000)
Mill.kr.
(1.000)
Mill.kr.
2.400 kr., dog altid 20 pct.
22
45
18
35
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af
en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
Fordelingen af den omfattede ejerkreds efter
størrelsen af skattelettelsen er vist i tabel 2. Den gennemsnitlige
lettelse er ca. 2.000 kr. Ca. 6.000 skønnes at få reduceret
skatten med gennemsnitlig ca. 4.400 kr., jfr. tabel 2.
Tabel 2. Fordeling af begrænsning i
stigning i ejendomsværdiskat for ikke-pensionister i 2000.
Lovforslag.
Skattelettelse
Antal ejere
Gns. lettelse
Kr.
Kr.
Skattelettelse > 2.500
6.100
4.390
1.001 - 2.500
9.600
1.550
501 - 1.000
2.000
810
11 - 500
3.800
235
Uændret: (<
10)
300
0
I alt med lettelse
21.800
2.030
Anm. Lovmodelberegninger på basis af en
stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
Eksempler på virkningen af de
foreslåede regler i år 2000 er vist i nedenstående tabel 3
og 4.
Det er forudsat, at ejendommen stiger 30 pct. i 1999 og
ca. 20 pct. i 2000, hvilket er atypisk store stigninger begge år.
Tabel 3. Virkning af lovforslaget til
begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt
ejendommen 1.7. 1998 eller tidligere.
2000-niveau
1998
1999
2000
Gældende regler
Kr.
Ejendomsværdi
1.000.000
1.300.000
1.600.000
Lejeværdi (2 pct.)
20.000
26.000
-
Begrænsning af lejeværdistigning
(lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20
pct.)
0
÷ 2.000
-
Begrænset lejeværdi
20.000
24.000
-
Standardfradrag
÷ 3.000
÷ 3.000
-
Overskud af ejerbolig
17.000
21.000
-
Skat af overskud af ejerbolig,
gennensnitskommune,
(1.) laveste sats
(2.) mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)
6.868
7.888
8.421
9.681
-
-
Ejendomsværdiskat, brutto
-
-
16.000
2 promille nedslag
-
-
3.200
Standardfradrag (4 promille, maks. 1.200
kr.)
-
-
1.200
(3.) Ejendomsværdiskat (gld.
regler)
-
-
11.600
Lovforslag
Begrænsning af
ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt
stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 40 pct. af overskud af ejerbolig i
1999)
-
40 pct. af
overskud:
8.400
-
(4.) Begrænsning:
11.600 kr. ÷ 8.400 kr. = 3.200 kr. ÷ maks. stigning
på 2.400 kr.
÷ 800
(5.) Begrænset
ejendomsværdiskat i 2000
-
-
10.800
Efter de gældende regler ville skatten
af ejendommen i 2000 stige med ca. 3.200 kr. for en bundskatteyder og med ca.
1.900 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst. Efter
lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 800 kr. til ca. 2.400 kr.
henholdsvis 1.100 kr.
Tabel 4. Virkning af lovforslaget til
begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt
ejendommen efter 1.7. 1998.
2000-niveau
1998
1999
2000
Gældende regler
Kr.
Ejendomsværdi
1.000.000
1.300.000
1.600.000
Lejeværdi (2 pct.)
20.000
26.000
Begrænsning af lejeværdistigning
(lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20
pct.)
0
÷ 2.000
Begrænset lejeværdi
20.000
24.000
Standardfradrag
÷ 3.000
÷ 3.000
Overskud af ejerbolig
17.000
21.000
Skat af overskud af ejerbolig,
gennensnitskommune,
- laveste sats
- mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)
6.868
7.888
8.421
9.681
Ejendomsværdiskat, gld.
regler
-
-
16.000
Lovforslag
Begrænsning af
ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt
stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 50 pct. af lejeværdi af
ejerbolig i 1999)
-
50 pct. af
lejeværdi
:
12.000
Nedslag:
16.000 kr. ÷ 12.000 kr. = 4.000 kr. ÷ maks. stigning
på 2.400 kr.
÷ 1.600
Begrænset ejendomsværdiskat i
2000
-
-
14.400
Efter de gældende regler ville skatten
af ejendommen i 2000 stige med ca. 7.600 kr. for en bundskatteyder og med ca.
6.300 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst.
Efter lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 1.600
kr. til ca. 6.000 kr. henholdsvis 4.700 kr.
Ændret indkomstaftrapning af pensionistnedslag.
De provenumæssige konsekvenser af den
foreslåede indfasning af indkomstafhængigheden for aftrapningen
af pensionistnedslaget er vist i tabel 5.
Den foreslåede indfasning af 6 pct. s aftrapningen
skønnes at medføre et provenutab på ca. 65 mill. kr. i
2000, ca. 35 mill. kr. i 2001 og knap 15 mill. kr. i 2002, hvor
aftrapningsprocenten er 5.
Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser
mv. af ændret aftrapningsprocent i 2000-2002. (2000-niveau).
Forslag.
Aftrapning af
pensionistnedslag
Provenu-ændring
Antal ejere omfattet af
aftrapning
Heraf fuldt aftrappet
Indkomst, hvor nedslaget er fuldt aftrappet
(2000)
Enlige
Ægtepar
Mill. kr.
Mill. kr.
(1.000)
(1.000)
Helårshus
Sommerhus
Helårshus
Sommerhus
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Gældende regler:
6 pct.
s-aftrapning
340
-
125
80
234.600
167.933
307.000
240.333
Forslag:
2000:
3 pct. s aftrapning
275
÷ 65
125
55
334.600
201.267
407.000
273.667
2001:
4 pct. s-aftrapning
305
÷ 35
125
68
284.600
184.600
357.000
257.000
2002:
5 pct. s-aftrapning
325
÷ 15
125
78
254.600
174.600
327.000
247.000
2003:
6. pct. s-aftrapning
340
0
125
80
234.600
167.933
307.000
240.333
Den gældende 6 pct. aftrapning
skønnes at omfatte ca. 125.000 pensionister og vil reducere
pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten med ca. 340 mill. kr. i
2000. For ca. 80.000 pensionister aftrappes pensionistnedslaget på
maks. 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse fuldt ud.
Hvornår det sker afhænger af nedslagets størrelse, men for
et pensionistægtepar i helårsbolig sker det under alle
omstændigheder, når indkomsten overstiger 307.000 kr., og for en
enlig ved ca. 235.000 kr. Ca. 45.000 pensionistejere får nedslaget
delvist aftrappet.
Tabel 6. Antal pensionistejere med
skattelettelse. Lovforslag. (2000-niveau)
Skatteændring
2000
6 pct. sænkes til 3 pct.
2001
6 pct. sænkes til 4 pct.
2002
6 pct. sænkes til 5 pct.
Antal ejere
Gns. lettelse
Antal ejere
Gns. lettelse
Antal ejere
Gns. lettelse
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Skattelettelse
> 2.500
1.700
2.990
300
3.000
0
0
1.001 - 2.500
22.300
1.585
9.600
1.295
300
1.500
501 - 1.000
19.700
765
17.400
740
8.400
630
11 - 500
26.800
250
29.300
220
38.600
195
I alt med lettelse
70.500
885
56.600
575
47.300
280
Uændret (+/÷ 10)
214.600
0
228.500
0
237.800
0
Alle alderspensionister
i ejerbolig
285.100
215
285.100
105
285.100
45
Nedsættelsen af aftrapningsprocenten
til 3 pct. i 2000 medfører, at kredsen af pensionister med delvis
aftrappet nedslag øges med ca. 25.000 til ca. 70.500. Disse 70.500
pensionister får efter lovforslaget i gennemsnit en skattelettelse
på ca. 885 kr. i 2000 som i forhold til gældende regler.
I 2001 reduceres antallet med skattelettelse til ca.
57.000 med en gennemsnitlig lettelse på 575 kr. i forhold til 6 pct.
aftrapning og i 2002 med 5 pct. s-aftrapning yderligere til ca. 47.000 med
gennemsnitlig lettelse på 280 kr. I 2003 skønnes antallet af
pensionister med nedslag i aftrapningsintervallet at ville udgøre ca.
45.000, mens ca. 80.000 pensionister skønnes at få nedslaget
aftrappet fuldt ud - alt i 2000-prisniveau.
Et eksempel på virkningen af indfasningen af
nedslaget er vist i tabel 7 for et pensionistægtepar i en
(helårs) bolig til 1 mill. kr. og med en større indkomst ved
siden af den sociale pension.
Nedslaget reduceres med 6 pct. af et særligt
indkomstgrundlag udover 134.600 kr. for enlige pensionister og 207.000 kr.
for pensionistægtepar. (2000-niveau).
Det særlige indkomstgrundlag udgøres af
summen af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus den del
af evt. aktieindkomst, hvoraf der er betalt udbytteskat, i det omfang
aktieindkomsten overstiger 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for
ægtepar.
Tabel 7. Virkning af lovforslaget til
ændret aftrapning af pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten for
ejere fyldt 67 år.
Ejerægtepar fyldt 67 år
(2000-niveau)
Parcelhus
Gældende regler
Kr.
Ejendomsværdi
1.000.000
Ejendomsværdiskat
10 af ejendomsværdien
10.000
Nedslag på 2 af
ejendomsværdien
÷ 2.000
Nedslag på 4 , maks 1.200
kr.
÷ 1.200
Nedslag for pensionister på 4 , maks
6.000 kr. (helårsbolig)
÷ 4.000
Ejendomsværdiskat før
indkomstgraduering
2.800
Ægteparrets samlede Personlige
indkomst
217.000 kr.
Positive nettokapitalindkomst
25.000 kr.
Aktieindkomst over 10.000 kr.
15.000 kr.
Samlet indkomst ved beregning af
indkomstgraduering
257.000 kr.
Bundfradrag
÷ 207.000 kr.
Pensionistnedslaget reduceres med 6 %
af:
50.000 kr.
+ 3.000
Samlet ejendomsværdiskat efter
indkomstgraduering (gældende regler)
5.800
Lovforslag i 2000:
Pensionistnedslaget reduceres med 3 % af:
50.000 kr.
1.500
Samlet ejendomsværdiskat i 2000
efter indkomstgraduering
4.300
Lovforslag i 2001:
Pensionistnedslaget reduceres med 4 % af:
50.000 kr.
2.000
Samlet ejendomsværdiskat i 2001
efter indkomstgraduering
4.800
Lovforslag i 2002:
Pensionistnedslaget reduceres med 5 % af:
50.000 kr.
2.500
Samlet ejendomsværdiskat i 2002
efter indkomstgraduering
5.300
Fra og med 2003:
Pensionistnedslaget reduceres med 6 % af:
50.000 kr.
3.000
Samlet ejendomsværdiskat i 2003
efter indkomstgraduering
5.800
I eksemplet aftrappes nedslaget efter
gældende regler med 3.000 kr. Efter lovforslaget reduceres aftrapningen
til 1.500 kr. i 2000, således at ejendomsværdiskatten falder fra
5.800 kr. til 4.300 kr. i 2000.
I 2001 reduceres aftrapningen og dermed
ejendomsværdiskatten med 1.000 kr. i forhold til gældende regler
og i 2002 med 500 kr. - alt i 2000-prisniveau.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på op til 3,1 mill. kr. primært til edb-udvikling. Udgifterne vil
hovedsageligt skulle afholdes i 1999. Hertil kommer årlige
driftsudgifter på 0,1 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser.
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og
erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Forholdet til EU-retten.
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat,
amter og kommuner
Ingen
Samlet provenutab på 110 mill. kr. i
2000. Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner, der
vælger det statsgaranterede skattegrundlag for 2000. Provenutabet for
selvbudgetterende kommuner udgør ca. 55 mill. kr., mens resten
bæres af staten. De selvbudgetterende kommuners provenutab skal ses i
lyset af, at de også får andel af den højere
ejendomsværdiskat, der nu skønnes for 2000.
Finansårsvirkningen for 2000 udgør et
provenutab på 110 mill. kr. for staten.
Administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner
Ingen
Engangsudgifter på op til 3,1 mill. kr.
primært til edb-udvikling.
Årlige driftsudgifter på 0,1 mill.
kr.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
borgerne
Gennemsnitlig skattelettelse i 2000 på
ca. 2.000 kr. til ca. 22.000 ikke-pensionister i ejerbolig, og en
gennemsnitlig skattelettelse på knap 900 kr. til godt 70.000
pensionister i ejerbolig. I 2001 gives en gns. skattelettelse på knap
600 kr. til ca. 57.000 pensionister og i 2002 knap 300 kr. til ca. 47.000
pensionister
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring af
begrænsningsreglen for pensionister mv. i
ejendomsværdiskattelovens § 9, som følge af
begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. forslagets nr. 4.
Ejendomsværdiskatten for pensionister begrænses således i
alle situationer i forhold til forrige års evt. begrænsede
ejendomsværdiskat, hvad enten den er begrænset efter § 9
eller den ny § 9 a. Tilsvarende begrænses
ejendomsværdiskatten efter reglen i den foreslåede § 9 a for
ikke-pensionister som nævnt i alle situationer i forhold til forrige
års evt. begrænsede ejendomsværdiskat, uanset om den
undtagelsesvist måtte være begrænset efter
pensionistbegrænsninsgreglen, jf. også bemærkningerne til
nr. 4.
Til nr. 3
Det foreslås at præcisere, at
begrænsningsreglen for pensionister, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 9, på samme måde som
begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. nr. 4, bortfalder ved
ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom.
Køber »overtager« således ikke sælgers begrænsede
ejendomsværdiskat, men betaler fuld (forholdsmæssig)
ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver
ejendommen. Begrænsningsreglen for boligen finder først
anvendelse året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.
Det præciseres tilsvarende, at nedsættelsen
ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i
ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således
ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved
skilsmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager
hele ejendommen. Det betyder, at skilsmissen/dødsfaldet ikke
udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den anden side,
at den skattepligtige fremover omfattes af den foreslåede
begrænsningsregel i § 9 a .
Særligt hvad angår dødsfald
bemærkes dog, at den efterlevende ægtefælle under alle
omstændigheder omfattes af begrænsningsreglen for pensionister i
§ 9, under betingelse af, at ægtefællerne ikke var
separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I denne
situation bliver den efterlevende ægtefælles
ejendomsværdiskat således også fremover begrænset
efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., uanset at
den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for
begrænsning efter reglen. Den foreslåede præcision, jf.
ovenfor, har ikke indvirkning herpå.
Til nr. 4
Den foreslåede § 9 a til
ejendomsværdiskatteloven, fastsætter en grænse for, hvor
meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det
andet. Reglen omfatter skattepligtige, der ikke er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 9, dvs. andre skattepligtige end
folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60 år,
efterlønsmodtagere og skattepligtige, der ved indkomstårets
udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under
en af de tre nævnte kategorier.
Ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-7,
kan herefter maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til
ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort
efter §§ 5-7 og § 9 a , stk. 1 (eller evt. efter § 9,
stk. 1, hvis den skattepligtige det forudgående indkomstår
har været omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv. i
lovens § 9). Nedsættelse kan dog højst ske til et
beløb svarende til det forudgående indkomstårs
ejendomsværdiskat, opgjort efter §§ 5-8 og § 9 a ,
stk. 1 (eller evt. § 9, stk. 1) forhøjet med 20 pct.
Ejendomsværdiskatten kan således altid stige med 20 pct. fra
år til år.
Det præciseres i den foreslåede § 9 a ,
stk. 2, 5. pkt., at hvis den skattepligtige i det forudgående
indkomstår har været omfattet af § 9 - f.eks. hvor den
skattepligtige i den ene år er efterlønsmodtager og det
følgende år måtte have genoptaget sin erhvervsaktivitet i
et omfang, som afskærer retten til efterløn - begrænses
ejendomsværdiskatten i forhold til ejendomsværdiskatten for det
forrige år beregnet efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1.
Dette gælder også, hvor den skattepligtige i
det forudgående indkomstår tillige har været omfattet af
§ 8 - pga. at den skattepligtige på dette tidspunkt har
været gift med en alderspensionist eller som efterlevende
ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i
§ 8, stk. 2. Ejendomværdiskatten for indkomståret
begrænses således i forhold til ejendomsværdiskatten for
forrige år uden det beregnede nedslag efter § 8 for dette
år. Dette sikrer, at ejendomsværdiskatten for indkomståret
begrænses i forhold til et sammenligneligt beløb.
Den foreslåede § 9 a svarer til en
pristalsreguleret videreførelse af lejeværdiens
begrænsningsregel for ikke-pensionister. De 2.400 kr. svarer
således til ca. 40 pct. af lejeværdiens 3.500 kr. s-grænse
i ligningslovens § 15 E, stk. 3, hvis denne var blevet reguleret
efter personskattelovens § 20 siden indsættelsen i loven i 1980.
Der er tale om en stigning på ca. 75 pct. 3.500 kr. s-grænsen
vægtes med 40 pct., idet denne grænse er en grænse for
stigning i lejeværdi (indkomst), mens 2.400 kr. s-grænsen er en
grænse for stigning i ejendomsværdiskat (skat).
Den foreslåede begrænsningsregel i § 9 a
anvendes ligesom begrænsningsreglen i § 9 for pensionister mv.
før forholdsmæssig nedsættelse af
ejendomsværdiskatten pga. delvis udleje (§ 11, stk. 1),
delvis erhvervsmæssig anvendelse (§ 11, stk. 2) og nedslag
for udenlandske ejendomsskatter (§ 12).
Begrænsningsreglen bortfalder som udgangspunkt ved
ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom,
jf. § 9 a , stk. 3. Det vil sige, at køber ikke
»overtager« sælgers begrænsede ejendomsværdiskat, men
betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år,
hvor køber erhverver ejendommen, altså med 10 promille af
ejendomsværdien, der ikke overstiger et grundbeløb på
2.150.000 kr. (1998-niveau) og 30 promille af resten.
Begrænsningsreglen for boligen finder først anvendelse
året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.
Ved ejerskifte mellem ægtefæller bortfalder
nedsættelsen dog ikke. Det betyder, at forskydninger i ejerforholdet
mellem ægtefællerne ikke udløser den fulde
ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilsmisse og
dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele
ejendommen.
I visse tilfælde finder begrænsningsreglen
ikke anvendelse, jf. § 9 a, stk. 4. Det er de samme
tilfælde som nævnt i § 9, stk. 4-6, og er en
videreførelse af undtagelserne til lejeværdiens
begrænsningsregler i ligningsloven, jf. ligningslovens § E,
stk. 5-7. Der er for det første tale om situationer, hvor en
ejendom undergår en kraftig vurderingsstigning som følge af
ombygning. Reglen finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen
medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold
til året før. Forskelsværdien opgøres som
forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien.
For det andet finder begrænsningsreglen ikke
anvendelse for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret
er frigjort for lejemål, og for det tredje ikke, hvor ejendommen ved
vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har
været vurderet som helt eller delvist benyttet til beboelse for
ejeren.
Til nr. 5 og 7.
Det foreslås at indfase indkomstreguleringen af
ejendomsværdiskattelovens pensionistnedslag, jf. lovens §§ 8 og
10, således at indkomstreguleringen først slår fuldt
igennem i 2003. Dette vil lette overgangen fra lejeværdi til
ejendomsværdibeskatning for alderspensionister. Uden indfasning ville
pensionistnedslaget blive reduceret med 6 pct. af den del af indkomsten, der
overstiger 134.600 kr. for enlige og 207.000 kr. for ægtepar
(skønnede 2000-grænser).
Indfasningen foretages ved i 2000 at reducere
pensionistnedslaget med kun 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger
de 134.600/207.000 kr. I 2001 reduceres med 4 pct., i 2002 med 5 pct. og i
2003 og fremover fuldt ud, altså med 6 pct.
Til nr. 6
Ejendomsværdiskattelovens § 17, stk. 3 er
en overgangsregel, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen for
pensionister mv. i år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til
ejendomsværdiskat. Bestemmelsens 4. pkt. omhandler den situation, hvor
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle i
indkomståret 2000 fylder 67 år, og således bliver
berettiget til nedslag efter lovens § 8. I dette tilfælde
begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til 40 pct. af
helårslejeværdien for alderspensionister (1 pct.). Dette sikrer
et relevant sammenligningsgrundlag.
Reglen dækker efter sin formulering imidlertid ikke
den situation, hvor den skattepligtige bliver berettiget til nedslag efter
§ 8, fordi den pågældende gifter sig med en
alderspensionist. Det foreslås at præcisere, at
sammenligningsgrundlaget for indkomståret 1999 også i dette
tilfælde er helårslejeværdien på 1 pct.
Overgangsreglen kommer dermed i overensstemmelse med
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, 3. pkt., hvorefter
ejendomsværdiskatten for skattepligtige omfattet af lovens § 8 i
alle tilfælde begrænses i forhold til en beregnet
ejendomsværdiskat for forrige indkomstår med nedslag efter
§ 8.
Til § 2
Det foreslås, at ændringerne træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Ændringerne
får virkning samtidig med ejendomsværdiskatteloven, dvs. fra og
med indkomståret 2000.
Stk. 2
er en overgangsregel, der omhandler
anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor
der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ved
beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000 begrænses denne i
forhold til et beløb svarende til 40 pct. af
helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt.
standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og
§ 15 J. Ejendomsværdiskatten begrænses således i
forhold til lejeværdien for skattepligtige under 67 år, der ikke
er omfattet af begrænsningsreglen for efterlønsmodtagere mv.,
jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante
sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden
hensyn til evt. nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udleje af
fx et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre
resultatet regnskabsmæssigt.
Vægtningen af helårslejeværdi og
standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et
1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til
ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere til
ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17,
stk. 3.
Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet
deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af
beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af
ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere (2
promilles nedslag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 6, samt 4
promilles nedslag, dog maks. 1.200 kr. svarende til det nuværende
standardfradrag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 7). Denne
stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var
tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel
skal derfor ikke omfatte denne stigning, men kun beskytte mod stigninger i
ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger.
Dette gøres ved at begrænse
ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af
helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt.
standardfradrag, jf. stk. 3. Herved sammenlignes ejerens
ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der
tilnærmelsesvist svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i
ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i
1999.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som
ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og lov nr. 384 af 2.
juni 1999, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Ejendomsværdiskatten for en fast
ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2
og 3, ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag
for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter § 9 og
med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og
12.
1.
I § 3, ændres »§ 9« til:
»§§ 9-9 a «.
§ 9.
---
Stk. 2.
Er ejendomsværdiskatten steget
med mere end 500 kr. i forhold til ejendoms-værdiskatten beregnet efter
stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående indkomstår for
samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det
overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan
højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten
beregnet efter stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående
ind-komstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det
indkomstår, hvor ejendoms-værdiskatten første gang
nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det
forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med
nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden
hensyn til §§ 10-12.
2.
I § 9, stk. 2, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og
begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.
3.
I § 9, stk. 2, indsættes som 5.
og 6. pkt.:
»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette
gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«
4.
Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat
begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke
er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.
Stk. 2.
Er ejendomsværdiskatten steget
med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet
efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det
forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog
stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb
svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og
begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår
forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden
hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det
forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør
sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år
beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9,
stk. 1.
Stk. 3.
Nedsættelsen bortfalder ved
ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller.
Stk. 4.
Ved anvendelsen af stk. 1, finder
§ 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«
§ 10.
Nedslaget efter § 8 reduceres med 6
pct. af den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op
til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et
grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige
gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af
indkomståret, reduceres nedslaget dog med 6 pct. af den del af
ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af
samlet positiv kapitalindkomst og samlet aktieindkomst bortset fra
udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)
147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter
§ 9.
5.
I § 10 ændres i 1.
pkt. »reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17,
stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i
2. pkt. ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til:
»reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et
beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt.
ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.
§ 17.
---
Stk. 3.
Ved anvendelsen af § 9 for
indkomståret 2000 gælder 2.-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten
for indkomståret 2000 steget mere end 500 kr. i forhold til et
beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for
ejendommen i indkomståret 1999 med fra-drag af 40 pct. af eventuelt
standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf.
lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb.
Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til
sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. og nedsat
med 900 kr. Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67
år i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag
helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som
beregnet efter lig-ningslovens § 15 E, stk. 2, jf.
lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997. Beregningen af
nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. § 9, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
6.
I § 17,stk. 3, 4. pkt.
ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes
ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af
§ 8«.
7.
I § 17 indsættes som
stk. 4.:
»Stk. 4. For indkomståret 2000
udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For
indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002
udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 1999) - L 2 Retsinformation · 5. oktober 1999
- VEJLEDNING TIL EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN 1999 FORORD Retsinformation · 5. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 8. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven Retsinformation · 25. marts 1999
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 8. februar 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom Retsinformation · 30. marts 2007