Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af vurderingsloven,
ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven
(Mindre ejendomme i landzone m.v.)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved
§ 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 9 i lov nr. 426 af
26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 27 affattes således:
»
§ 27. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for vederlæggelse af
vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og
skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige
medhjælpere.«.
2.
I § 33 indsættes som stk. 8 og
9:
»
Stk. 8. For ejendomme over 5.000
m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor
vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,
foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien
på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og på den
øvrige del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes værdien
Læs alt
af et grundareal på 5.000 m2. Den øvrige del af
grundarealet medregnes til restejendommen.
Stk. 9.
For ejendomme, der er samnoteret med en
vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor
vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,
foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien
på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen og den del, der
knytter sig til vindmølleparcellen.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§ 2
I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), foretages
følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet
indsættes som nyt nr. 9-11:
»
9) Ejendomme over 5.000 m2, der
helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien
efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der
tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af
ejendommen.
10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for
hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9,
fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen og på den
del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11) Ejendomme af den i nr.1-5, 9 og 10, nævnte art, der er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.«.
2.
I § 4, stk. 2, 4. pkt., ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4, 5,
9 og 10«.
3.
I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 11«.
4.
I § 5, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2-5« til: »§ 4, stk. 2-4«.
5.
I § 7 ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf.
nr.11«.
6.
I § 9, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., ændres
»§§ 5-8« til: »stk. 1 og §§ 5-8«.
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1008
af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr.
1032 af 23. december 1998 og § 33 i lov nr. 1033 af 23. december 1998
foretages følgende ændringer:
1.
I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4,
stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11«.
2.
I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.
11«.
3.
I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., stk. 4., 1.
pkt., og § 15 K, stk. 1, 2 pkt., udgår: »,jf. nr. 9,«.
4.
I § 15 K, stk. 2, indsættes efter
»§ 4, stk. 1, nr. 5«: »,jf. nr. 11«.
5.
I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr.
1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.1026 af 23.
december 1998, foretages følgende ændring:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 6, ændres: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk.1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra og med den 1. januar
2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål og baggrund
1.
Lovforslaget har for det første til
formål at lempe ejendomsværdiskatten for ejendomme med store
arealtilliggender, der helt eller delvist er beliggende i landzonen. Det
foreslås, at kun en del af disse ejendommes grundareal, svarende til
grundarealet for et større parcelhus i byzone, indgår i
beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten. Reglerne for beregning
af ejendomskat foreslås ikke ændret.
I forbindelse med den årlige vurdering træffer
vurderingsrådet bestemmelse om til hvilken benyttelse en fast ejendom
kan henføres. Vurderingsrådene har i takt med
strukturudviklingen i landbruget og efterspørgslen efter ejendomme i
landzone med store arealtilliggender ved de seneste vurderinger truffet
beslutning om, at en række mindre ejendomme med landbrugspligt ikke
længere skal anses for at være landbrugsejendomme efter
vurderingsloven. Den landbrugsmæssige benyttelse af disse ejendomme er
typisk af vurderingsmyndighederne anset for at være helt underordnet i
forhold til den beboelsesmæssige benyttelse.
De ejendomme, som vurderingsmyndighederne ikke
længere anser for at være landbrug, er kendetegnet ved, at det er
ejendomme med et grundareal, der er væsentligt større end det
grundareal, der knytter sig til en parcelhusejendom i byzone, og som samtidig
har store udhusarealer, typisk i form af gamle driftsbygninger.
Denne praksis er blevet kraftigt kritiseret i de senere
år, og der har også været forslag fremme i Folketinget om,
at ejendomme, hvorpå der er landbrugspligt, altid skal vurderes som
landbrugsejendomme. Denne praksis er senest blevet kritiseret i forbindelse
med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 28 i indeværende
samling.
Lovforslaget kommer efter den kritik, der har været
fremme af vurderingen af de mindre ejendomme med landbrugspligt. Regeringen
har i den forbindelse især hæftet sig ved den kritik, der
går på, at ejerne af disse ejendomme bliver særlig
hårdt ramt ved beregningen af
lejeværdien/ejendomsværdiskatten, da parcelhusgrunden for disse
ejendomme er uforholdsmæssig stor.
Det foreslås derfor, at kun en del af grundarealet
skal indgå ved beregningen af ejendomsværdiskatten. Der
foreslås, at der skal indgå 5.000 m2, hvilket er den
normale minimumsgrænse for, at en ejendom kan være pålagt
landbrugspligt. Det betyder, at det kun er værdien af grundarealets
første 5.000 m2, der indgår ved beregningen af
lejeværdien.
Forslaget indebærer ikke en ændring af, at det
er vurderingsrådene, der fastlægger anvendelsen af en fast
ejendom. Det er væsentligt, at det er en myndighed tæt på
borgeren, der i hvert enkelt tilfælde ud fra de konkrete forhold,
fastlægger en ejendoms anvendelse. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt generelt at knytte disse skøn til
landbrugspligten, da landbrugsloven alene regulerer muligheden for at
erhverve og drive landbrugsvirksomhed og at fastholde jorden under
landbrugspligten.
Lovforslaget indebærer heller ikke en ændring
af de gældende regler for betaling af ejendomsskatter for disse
ejendomme. Det er i vurderingsloven, bortset fra de særlige regler for
landbrug og skovbrug, et grundlæggende princip, at grundværdien
for alle ejendomme fastsættes til det beløb, som efter de
gældende handelspriser antages at kunne opnås for den
pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en
økonomisk god anvendelse. Det er denne værdi, der er grundlaget
for ejendomsskattebetalingen. Regeringen har ikke fundet det rimeligt at
fravige disse principper for ejendomme på landet, hvor
vurderingsrådene har skønnet, at landbrugsdriften er underordnet
for ejendommen i forhold til beboelseshensynet.
Endelig indebærer lovforslaget heller ikke
ændringer af de gældende ejendomsavancebeskatningsregler for
disse ejendomme.
Efter forslaget skal vurderingsrådene for ejendomme
over 5.000 m2 (0,5 hektar) fra og med år 2000-vurderingen
foretage en fordeling af ejendomsværdien mellem den del af ejendommen,
der skal indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten,
og den resterende del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes alene som
nævnt værdien af et grundareal på 5.000 m2. Den
øvrige del af grundarealet medregnes til restejendommen.
2.
Lovforslaget har derudover til formål
på tilsvarende måde at lempe ejendomsværdiskatten for
parcelhuse, der er samnoteret med vindmølleparceller.
I en periode frem til den 31. juli 1996 var det muligt for
ejere af fast ejendom at købe et mindre areal fra en landbrugsejendom,
hvor der var tilladelse til opførelse af en vindmølle. Det var
dog en forudsætning for, at Miljøministeriet ville give
tilladelse til opførelse af vindmøllen, at der
matrikulært skete en samnotering med parcelhusgrunden.
Denne praksis er efterfølgende blevet ændret,
således at der ikke længere gives tilladelse til køb af
særskilte vindmølleparceller.
Denne samnoteringspraksis har medført, at en
vindmølleparcel, der normalt ligger flere kilometer fra den
øvrige faste ejendom, skal vurderes sammen med denne. Dette betyder,
at ejendomsværdien og dermed den skattemæssige lejeværdi af
egen bolig/ejendomsværdiskatten bliver højere for en ejendom med
tilhørende vindmølleparcel end for en tilsvarende ejendom uden
tilknyttet vindmølleareal.
Kritikken af samnoteringen af vindmølleparceller er
især vokset efter at prisen på disse parceller er steget meget
kraftigt de senere år. Told- og Skattestyrelsen vejledte således
forud for 98-vurderingen vurderingsrådene om, at salgspriser på
150.000 kr. til 200.000 kr. ikke var usædvanlige.
Problemet er begrænset til de
vindmølleparceller, der er samnoteret med andre ejerboliger end
stuehuse til landbrugsejendomme.
Forslaget betyder, at i fremtiden vil der skulle betales
ejendomsværdiskat af boligdelen, og ikke af vindmølledelen.
Efter forslaget skal vurderingsrådene for ejendomme med
vindmølleparceller fra og med år 2000-vurderingen foretage en
fordeling mellem den del af ejendomsværdien, der kan henføres
til vindmølleparcellen, og den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til boligdelen. Reglerne for beregning af ejendomsskat for
disse ejendomme foreslås ikke ændret.
Endelig indeholder lovforslaget yderligere enkelte mindre
justeringer af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven og
ligningsloven. Disse er nærmere omtalt i de specielle
bemærkninger til lovforslaget.
De gældende regler
A. Ejendomme over 5.000 m2., der er helt eller delvist
beliggende i landzone
Efter de gældende regler skal ejeren af et
parcelhus, der er helt eller delvist beliggende i landzone, betale
lejeværdiskat/ejendomsværdiskat, efter de samme regler som ejeren
af et parcelhus i byzone, selvom der ofte er knyttet et noget større
grundareal til ejendommen. For landbrugsejendomme foretager
vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien på
stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige
ejendom. For landbrugsejendomme indgår kun stuehusdelen i
beregningsgrundlaget for lejeværdien/ejendomsværdiskatten.
I forbindelse med vurderingen af en fast ejendom skal
vurderingsmyndighederne afgøre, hvordan en ejendom skal kategoriseres.
For ejendomme, der er beliggende i landzone, drejer det sig typisk om,
hvorvidt ejendommen skal kategoriseres som en beboelsesejendom (parcelhus)
eller en landbrugsejendom.
Hvorvidt en ejendom anses for parcelhus eller landbrug er
et konkret skøn, der afgøres af vurderingsmyndighederne. Det
forhold, at ejendommen er købt som landbrugsejendom, har ikke
afgørende betydning.
Følgende 3 kriterier har afgørende
vægt i praksis ved afgørelse af, hvorvidt benyttelsen er
landbrug eller beboelse:
1) Størrelsen af ejendommens arealtilliggende. Formodningen for,
at en ejendom er en beboelsesejendom, vil være større for
ejendomme med et beskedent arealtilliggende. Det er imidlertid ikke
afgørende, om arealtilliggendet er over eller under 50.000
m2.
2) Boligens karakter og værdimæssige dominans i forhold til
den samlede ejendom. Mange mindre landbrugsejendomme erhverves primært
til beboelsesformål. Efter erhvervelsen sker der ofte om/tilbygning i
et sådant omfang, at ejendommen skifter karakter fra landbrugsejendom
til beboelsesejendom.
3) Omfanget af den landbrugsmæssige udnyttelse af
arealtilliggendet og eventuelle driftsbygninger. For ejendomme med et
beskedent arealtilliggende tilsiger en intensiv udnyttelse af areal og
driftsbygninger, at der er tale om en landbrugsejendom.
Derimod vil f.eks. bortforpagtning, tilplantning med
juletræer eller udlægning til græsning for kreaturer eller
får, betragtes som en så underordnet landbrugsmæssig
anvendelse, at der ofte vil være tale om en beboelsesejendom.
Sammenfattende skal det bemærkes, at hvis den
landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen efter en konkret afvejning af
disse kriterier er helt underordnet i forhold til beboelsesmomentet, må
ejendommen karakteriseres som en beboelsesejendom.
Det skøn, der udøves af
vurderingsmyndighederne, svarer ikke til de regler, der gælder for
landbrugspligt efter landbrugsloven.
Efter landbrugsloven er der en nedre grænse for,
hvor store arealer, der kan påhvile en landbrugspligt. Hvis arealet
nedbringes under 5.000 m2 ophæves landbrugspligten. Hvis
arealet er mindre end 20.000 m2 ophæves landbrugspligten,
medmindre ejeren ønsker den opretholdt.
Derudover har Fødevareministeriet pligt til at
foretage notering i matriklen, såfremt mindst 20.000 m2
eller derover anvendes til landbrug m.v. Endvidere kan der efter
ansøgning foretages notering af gartnerier, specielt
væksthusgartnerier, uanset at ejendommens jordtilliggender er under
20.000 m2.
Forskellen mellem de to regelsæt skyldes, at det er
forskellige hensyn, der er de bærende elementer på de to
lovområder. Landbrugsloven regulerer muligheden for at drive
landbrugsvirksomhed og at fastholde jorden under landbrugspligten, mens
vurderingsloven ser på den faktiske brug af den pågældende
ejendom.
Når det har så stor betydning, om ejendommen
vurderes som landbrug eller som et parcelhus, er det en følge af, at
en kategorisering som landbrugsejendom på en række områder
indebærer en væsentlig lempeligere beskatning, end hvis
ejendommen kategoriseres som parcelhus. Det skyldes de særlige
vurderingsregler for landbrug.
Hvis ejendommen overgår til vurdering som parcelhus,
vil der derfor bl.a. ske en kraftig stigning i grundværdien og dermed i
ejendomsskatten.
Der vil normalt også ske en stigning i
lejeværdibeskatningen. Af hensyn til lejeværdibeskatningen af
landbrugsejendomme foretager vurderingsmyndighederne en fordeling af
ejendomsværdien på henholdsvis stuehuset og restejendommen.
Lejeværdien beregnes herefter af den del af ejendomsværdien, der
falder på stuehuset. Såfremt ejendommen fremover betragtes som et
parcelhus, vil lejeværdien blive beregnet af den fulde
ejendomsværdi. For den mindre landbrugsejendom vil en vurdering som
parcelhus dermed betyde, at al jorden omfattes af lejeværdibeskatningen
mod før kun den del af jorden, der måtte betragtes som
hørende til stuehuset.
Stigningen på lejeværdiområdet
slår normalt først igennem senere på grund af
lejeværdibegrænsningsreglerne. Med overgangen fra år 2000
til ejendomsværdiskat forsvinder disse begrænsningsregler for
andre end pensionister, og stigningen i ejendomsværdien slår
herefter fuldt igennem.
B. Ejendomme, der er samnoteret med vindmølleparceller
Frem til den 31. juli 1996 var det en forudsætning
for at få Miljøministeriets tilladelse til køb af en
vindmølleparcel, at vindmølleparcellen blev samnoteret med
anden fast ejendom, som køberen havde.
Efter vurderingsloven skal arealer, der i forening
udgør en samlet fast ejendom, vurderes samlet. Ved en samlet fast
ejendom forstås efter udstykningsloven
1) ét matrikelnummer eller
2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal
holdes forenet
Ved beregningen af
lejeværdien/ejendomsværdiskatten er det kun i de tilfælde,
hvor der er foretaget en ejerboligfordeling efter vurderingsloven, at det
ikke er den fulde ejendomsværdi, der indgår i
lejeværdiberegningsgrundlaget. Der er ikke særskilt hjemmel til
at foretage en ejerboligfordeling for ejendomme med
vindmølleparceller.
Det betyder for ejerboliger, bortset fra stuehuse til
landbrugsejendomme, at værdien af vindmølleparcellen nomalt skal
indgå i lejeværdiberegningsgrundlaget.
For landbrugsejendomme, der selv disponerer over en
vindmølleparcel, vil lejeværdien af egen bolig ikke blive
påvirket, da der efter vurderingsloven skal ske en ejerboligfordeling
på den del af ejendommen, der kan henføres til stuehuset med
tilhørende have og den øvrige del af ejendommen.
For ejerboliger med samnoteret vindmølleparcel kan
der dog på samme måde som for andre ejendomme foretages en
ejerboligfordeling, når den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til den erhvervsmæssige benyttede del, udgør 25
pct. eller mere. Dette vil dog kun sjældent være
tilfældet.
Lovforslagets indhold
A. Ejendomme over 5.000 m2, der er helt eller delvist
beliggende i landzone
Det foreslås for ejendomme over 5.000 m2,
der er helt eller delvist beliggende i landzone, at kun en del af ejendommens
grundareal skal indgå i beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten.
Det sker ved at vurderingsrådene for disse
ejendomme, ligesom for landbrugsejendomme, skal foretage en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der er knyttet til boligdelen og
restejendommen. Når vurderingsmyndighederne foretager denne fordeling
skal der efter forslaget i ejerboligdelen alene indgå
grundværdien af de første 5.000 m2.
Hvis der på ejendommen er driftsbygninger, skal
vurderingsmyndighederne ligeledes skønne, om disse bygninger er
knyttet til ejerboligen eller til restejendommen. På tilsvarende vis
skal vurderingsmyndighederne tage højde for, om en evt.
herlighedsværdi m.v., der er knyttet til ejendommen, er knyttet til
ejerboligdelen eller til restejendommen.
Forslaget omfatter samtlige ejendomme over 5.000
m2, der er helt eller delvist beliggende i landzone, og hvor
vurderingsmyndighederne ikke i forvejen har foretaget en ejerboligfordeling.
Det betyder, at både ejendomme med landbrugspligt og uden
landbrugspligt er omfattet af de foreslåede ændringer. De
foreslåede ændringer omfatter således alle »beboelseslandbrug « og parcelhuse med store
grundarealer, der er helt eller delvist beliggende i landzonen. Derimod
omfatter forslaget ikke de erhvervsejendomme, der er beliggende i landzone,
og for hvilke vurderingsmyndighederne i forvejen foretager en konkret
ejerboligfordeling.
Når regeringen ikke har valgt at knytte det nye
regelsæt til landbrugspligten skyldes det, at det for ejendomme, der er
mindre end 20.000 m2, efter landbrugsloven frit kan vælges,
om landbrugspligten skal opretholdes eller ej. Hvis ændringerne derfor
blev knyttet alene til ejendomme med landbrugspligt, kunne reglerne komme til
at virke mere eller mindre tilfældige. Det virker heller ikke
hensigtsmæssigt, at nogenlunde ens ejendomme, der er vurderet som
parcelhuse, skal behandles forskelligt alt efter, om der er landbrugspligt
på ejendommen, eller om der ikke er landbrugspligt på ejendommen.
Med den arealafgrænsning, der er valgt, vil forslaget dog primært
omfatte tidligere landbrugsejendomme.
Grænsen på de 5.000 m2 svarer til
den normale minimumsgrænse for, at der er pålagt
landbrugspligt.
Forslaget betyder ikke, at der sker ændringer i
grundværdibeskatningen for disse ejendomme. Ejere af ejendomme over
5.000 m2 vil fortsat af vurderingsmyndighederne få
ejendommens grundværdi ansat efter grundens værdi i handel og
vandel, og ikke efter den for landbrugsejendomme gældende særlige
»bondegårdsregel«.
B. Ejendomme, der er samvurderet med vindmølleparceller
Det foreslås for ejendomme, der er samvurderet med
vindmølleparceller, at kun den del af ejendommens grundareal, der er
knyttet til beboelsesdelen, skal indgå i beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten.
Det sker ved at vurderingsmyndighederne for disse
ejendomme foretager en fordeling mellem den del af ejendommen, der er knyttet
til boligdelen og den del af ejendommen, der er knyttet til
vindmølleparcellen.
Forslaget omfatter kun de ejendomme, hvor der ikke i
forvejen foretages en fordeling af ejendomsværdien efter de
gældende regler for landbrugsejendomme, skovbrugsejendomme og andre
erhvervsejendomme. Forslaget omfatter således kun de ejendomme med
vindmølleparceller, hvor den erhvervsmæssige andel af ejendommen
på grund af vindmølleparcellen er for lille til at
vurderingsmyndighederne skal foretage en ejerboligfordeling.
Forslaget betyder således alene, at
vurderingsmyndighederne for ejendomme med vindmølleparceller altid
skal foretage en ejerboligfordeling uanset ejendommens erhvervsandel, og
dermed sker der i vurderingsmæssig forstand en ligestilling mellem alle
ejere af vindmølleparceller.
Provenumæssige konsekvenser.
Det foreslås, at ejendomme med et grundareal over
5.000 m2 helt eller delvist beliggende i landzone får
friholdt grundareal ud over 5.000 m2 for
ejendomsværdibeskatning, således at der til ejerboligdelen alene
indgår grundværdi af 5.000 m2.
Ifølge vurderingsstatistikken er der knap 46.000
ejendomme vurderet som parcelhuse med et grundareal over 5.000 m2
(½ ha).
Det gennemsnitlige grundareal for disse ejendomme er ca.
19.000 m2, dvs. gennemsnitlig 14.000 m2 friholdes for
ejendomsværdibeskatning. Med en gennemsnitlig grundpris på ca.
5,50 kr./m2 vil den gennemsnitlige lempelse i
ejendomsværdiskat udgøre i størrelsesordenen 615 kr. pr.
ejendom (14.000 m2 * 5,50 kr./m2 * 8 ).
Idet knap 46.000 ejendomme omfattes af forslaget, vil det
samlede årlige provenutab udgøre ca. 29 mill. kr. Antages det
endvidere, at der de næste 4 år omvurderes i alt ca. 8.000
ejendomme fra landbrugsejendomme til parcelhuse, skønnes det
årlige provenutab i løbet af 4 år at stige til ca. 33
mill. kr.
Endvidere foreslås grundlaget for
ejendomsværdiskat nedsat med den del af værdien af de
øvrige bygninger mv., som ikke er tilknyttet boligdelen, og som derfor
medregnes til restejendommen.
Det skønnes med stor usikkerhed, at der på
ca. halvdelen af de omfattede ejendomme vil være bygninger mv., som kun
delvist medregnes til boligdelen. Antages det, at der friholdes værdier
for ca. 50.000 kr. for ejendomsværdibeskatning på disse
ejendomme, skønnes det årlige provenutab herved at udgøre
ca. 9 mill. kr. i 2000. Provenutabet skønnes i løbet af 4
år at stige til knap 13 mill. kr. i takt med, at flere ejendomme
omvurderes.
Endelig foreslås det for parcelhuse med samnoterede
vindmølleparceller, at vindmølledelen ikke medregnes til
grundlaget for ejendomsværdiskat.
Antages det, at det drejer sig om ca. 2.000 samnoterede
vindmølleparceller med en gennemsnitlig grundværdi på ca.
150.000 kr., vil værdien af det friholdte areal udgøre ca. 300
mill. kr. Med en ejendomsværdibeskatning på 8 vil provenutabet
vedr. vindmølleparcellerne med stor usikkerhed udgøre ca. 2,5
mill. kr. årligt.
Det samlede provenutab af forslaget skønnes
således i alt at udgøre ca. 40 mill. kr. i år 2000
stigende til ca. 48 mill. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenutab ved lovforslag om ændret
ejendomsværdibeskatning for mindre ejendomme helt eller delvist
beliggende i landzone ved friholdt grundareal ud over 5.000 m2.
2000-2004.
2000
2001
2002
2003
2004
mill. kr.
Friholdt areal ud over 5.000
m2
29
31
32
33
33
Friholdte bygninger mv.
9
11
12
12
13
Samnoterede vindmølleparceller
2
2
2
2
2
I alt
40
44
46
47
48
Provenutabet vedrører alene kommuner
og amter med hhv. 2/3 og 1/3. De kommunale skatteforskydninger kan
indgå i forhandlingerne om den kommunale økonomi. Forslaget
skønnes at have fuld finansårseffekt i 2000.
I tabel 2 er vist, hvorledes friholdelsen af grundareal ud
over 5.000 m2 virker på forskellige
ejendomsstørrelser.
Tabel 2. Lovforslagets virkning på
ejendomsværdiskatten for mindre ejendomme helt eller delvist beliggende
i landzone ved friholdt grundareal ud over 5.000 m2. År
2000. 1)
Areal, m2
Antal ejendomme
Gns. værdi af friholdt areal pr.
ejendom
Gns. sparet ejendomsværdiskat pr.
ejendom
kr.
kr.
5.000 - 10.000
17.153
10.950
85
10.000 - 20.000
13.864
53.000
425
20.000 - 30.000
6.542
107.150
860
30.000 - 40.000
3.625
163.300
1.305
40.000 - 50.000
2.451
219.200
1.755
Over 50.000
2.120
360.600
2.885
I alt
45.755
76.870
615
1) Ekskl. friholdte bygninger mv.
Over 2/3 af ejendommene har et
grundareal mellem ½ og 2 ha. Disse ejendomme sparer i gennemsnit 240 kr. i
ejendomsværdiskat. I den modsatte ende af skalaen sparer godt 2.000
ejendomme over 5 ha gennemsnitligt knap 3.000 kr. i ejendomsværdiskat.
Hertil kommer en gennemsnitlig besparelse på ca. 400 kr. for ejendomme,
hvor der friholdes bygninger, beplantninger mv., der ikke er knyttet til
ejerboligdelen.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
i Told og Skat på ca. 0,3 mill. kr., hovedsagelig til tilretning af
edb-systemer. Hertil kan der komme merudgifter til kommunerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Indkomstårsvirkning: 40 mill. kr. Heraf amtskommuner
ca.13 mill. kr. og kommuner ca. 27 mill. kr.
Finansårsvirkning: 40 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter i Told og Skat
på ca. 0,3 mill. kr., hovedsagelig til tilretning af edb-systemer.
Hertil kan der komme merudgifter til kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Skattelettelse på ca. 40 mill. kr. i 2000 stigende til
ca. 48 mill. kr. i 2004, primært for ejere af ejendomme helt eller
delvist beliggende i landzone med et grundareal over 5.000
m2.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos Finansministeriet, Justitsministeriet,
Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og
Energiministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet,
Boligministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes
Skattesekretariat, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Finansrådet, Realkreditrådet, Landbrugsrådet, De danske
Landboforeninger, Dansk Vindmølleforening, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,
Skyldrådsforeningen, Grundejernes Landsorganisation, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Parcelhusejernes Landsorganisation.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Advokatrådet
Har ikke bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk ejendomsmæglerforening
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Landbrugs Realkreditfond
Har ikke bemærkninger
Dansk Vindmølleforening
Foreningen er som helhed tilfreds med den måde, som
ændringen sker på med hensyn til vurdering af
vindmølleparceller samnoteret med parcelhuse.
Foreningen gør dog opmærksom på, at
vindmølleparceller ikke tidligere end 1998 har været vurderet
med den uheldige virkning som dette lovforslag netop tager højde
for.
Da skatteligningen for 1998 ikke er påbegyndt endnu vil det for
foreningen at se ikke give praktiske problemer, at loven får virkning
fra indkomståret 1998 for vindmøller.
Ændringen forudsætter at vurderingsmyndighederne
foretager en fordeling af ejendomme med vindmølleparceller mellem
parcelhusdelen og boligdelen. Dette kan tidligst ske i forbindelse med
år 2000 vurderingen.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er derfor
fastholdt.
De Danske Landboforeninger
Der henvises til Landbrugsrådets
bemærkninger.
Erhvervenes Skattesekretariat
Foreslår, at beliggenhed i landzone i erstattes af
»beliggenhed helt eller
delvis i landzone«.Herved ønskes tilkendegivet, at bestemmelsen eksempelvis
omfatter ejendomme, hvor bygningerne og en del af grundarealet er beliggende
i byzonen i en landsby, medens resten af grundarealet er beliggende i
landzone.
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med
forslaget.
Det foreslås at tydeliggøre, at lovforslaget
omfatter såvel parcelhuse som sommerhuse/fritidsejendomme med store
grundarealer.
Lovforslagets bemærkninger er tydeliggjort som
foreslået.
Finansrådet
Har ikke afgivet bemærkninger
Foreningen af Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Det foreslås at fastsætte grænsen på
5.000 m2 i lovforslaget til 1.400 m2.
Endvidere bemærkes, at den grænse på 50.000
m2, der nævnes i lovforslaget almindelige bemærkningen
i forbindelse med gennemgangen af vurderingspraksis skulle være 5.000
m2 istedet for 50.000 m2.
Dette spørgsmål er overvejet nærmere, og
man har valgt at bruge minimumsgrænsen for landbrugspligt istedet for
1.400 m2 i ejendomsavancebeskatningsloven.
Der er tale om en gengivelse af Landsskatteretspraksis. De 50.000
m2 svarer til en grænse på 5 hektar.
Frederiksberg Kommune
Har ikke bemærkninger
Grundejernes Landsorganisation
Har ikke afgivet bemærkninger
Kommunernes Landsforening
I forbindelse med år 2000 vurderingen skal
vurderingsmyndighederne foretage en fordeling på den del, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.
Ifølge bemærkningerne betyder lovforslaget kun administrative
ændringer for Told og Skat s edb-systemer.
Bemærkningerne om de administrative konsekvenser er der
taget højde for ved udarbejdelsen af lovforslagets administrative
konsekvenser for kommunerne.
Vurderingsmyndighederne skal dog til år 2000
vurderingen udtage de pågældende ejendomme til en nærmere
gennemgang. Herved skal det for bygninger, herlighedsværdier m.v.
vurderes, hvorvidt de knytter sig til beboelsesdelen eller til
restejendommen. Det er direkte nævnt i bemærkningerne, at en
tidligere lade, der er ombygget til hobbyrum, skal indgå i boligdelen.
En sådan fordeling lader sig selvfølgelig ikke gøre
hverken fra Told og Skat s edb-systemer eller af vurderingssekretariaterne,
men alene ved besigtigelser foretaget af vurderingsmyndighederne.
Det bemærkes, at der kan være behov for at tilrette KMD s
systemer.
Det fremgår ikke af udkastet om ændringerne vil
berøre fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, således at fritagelsen for avanceskat alene bliver på
boligandelen eller om ejerboligværdien skal begrundes/specificeres
på vurderingsmeddelelsen.
Det er præciseret i bemærkningerne til
lovforslaget, at ændringerne ikke berører
fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Landforeningen finder, at lovforslaget ikke løser
afgrænsningsproblemerne mellem benyttelseskode 05: landbrug og 01:
beboelse. Det påregnes, at de kommunale vurderingssekretariater
får merarbejde i forbindelse med udsøgning af ejendomme,
værdifordeling, indberetning og godkendelsesprocedure til den
første fordeling ved 2000-vurderingen. Dertil skal benyttelsen
efterprøves og grundværdier tilpasses. Kommunerne har
skønsmæssigt beregnet, at administrativ udarbejdelse af forslag
kan tage ½ time for hver ejendom.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved
vurderingsrådenes nuværende praksis for sondring mellem parcelhus
og landbrug. Det fremgår også af
bemærkningerne.
Københavns Kommune
Har ikke afgivet bemærkninger
Landbrugsrådet
Landbrugsorganisationerne finder, at lovforslagets tekst
burde være mere dækkende. Der foreslås ændring af
ejendomsværdiskat for mindre ejendomme i landzone.
Lovforslagets tekst er ikke ændret som
foreslået.
De finder endvidere, at der burde fastsættes en
grundværdi vedrørende boligandelen, således at det er
muligt at fastsætte grundværdi for restejendommen. Herved vil det
være muligt at fordele grundværdien mellem erhverv og privat i de
situationer, hvor restejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Det vil
være en forenkling for skattemyndighederne og ejerne, at der foretages
en sådan fordeling. Organisationerne har noteret sig at der ikke
ønskes en ændring af grundværdibeskatningen, og
bemærkningerne om opdeling af grundværdien er i overensstemmelse
hermed.
Lovforslaget vedrører alene en ændring af
ejendomsværdiskattegrundlaget. Det vil derfor være
overflødigt også at lave en fordeling af
grundværdierne.
Iøvrigt er det ikke en fordeling mellem boligdel og erhvervsdel,
der foretages efter lovforslaget. Derimod er det en fordeling mellem boligdel
og restejendom.
Vedrørende ansættelse af ejendomsværdi af
boligdelen finder man, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske areal,
som vedrører boligdelen, såfremt dette er under 5.000
m2. Tilsvarende bør der ved fastsættelsen af
grundværdien for boligdelen, såfremt dette er under 5.000
m2, tages udgangspunkt i det faktiske grundareal.
I forslaget er fastholdt at det drejer sig om et
standardiseret areal på 5.000 m2. Hvis der er
erhvervsejendomme, der er mindre end denne størrelse, kan der dog
alligevel blive foretaget en fordeling, hvis betingelserne i vurderingsloven
for en sådan fordeling er opfyldt.
Organisationerne finder, at det bør præciseres i
lovteksten, at også bygningsværdien skal fordeles mellem
boligdelen og resterende ejendom.
Bestemmelsen er opbygget på samme måde som
bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 5, hvorefter der
foretages en sådan fordeling. En sådan ændring er derfor
overflødig.
Endvidere finder organisationerne, at
ejendomsavancebeskatningsloven burde ændres således, at
ejendomme, der er over 1400 m2, og som kan udstykkes til
selvstændig bebyggelse, fik ejerbolignedslag efter bestemmelser som i
ejendomsavancebeskatningslovens § 9. Organisationerne finder dette burde
gælde generelt uanset om ejendommene er omfattet af vurderingslovens
§ 33.
Det er i lovforslaget præciseret, at reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven ikke foreslås ændret. De forslag
til ændring af denne som landbrugsorganisationerne nævner er der
derfor ikke taget stilling til i forbindelse med dette forslag.
Derudover ønskes præciseret hvad
ophævelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4,
betyder.
Spørgsmålet vedrører ikke
lovforslaget.
På samme måde som der ikke bør beregnes
ejendomsværdiskat af vindmølleparceller, der er samvurderet med
boligejendomme, finder organisationerne, at der heller ikke bør
beregnes grundskyld af solgte rettigheder til at opstille
vindmøller.
I forslaget er der ikke taget stilling til i forbindelse med
lovforslaget, da lovforslaget ikke omfatter ændringer af
grundværdibeskatningen.
Skattechefforeningen
har ikke bemærkninger
Skatterevisorforeningen
Foreningen konstaterer, at lovforslaget i al sin enkelhed
drejer sig om lettelse i ejendomsværdiskatten for de ejendomme, der har
et jordtilliggende på mere end 5.000 m2. I forslaget
konkluderes, at ejere af disse ejendomme bliver særlig hårdt ramt
af den kommende ejendomsværdiskat.
Foreningen finder det virker lidt besynderligt, når der
forud for denne regel skulle beregnes egen lejeværdi af hele
ejendomsvurderingen.
Der medregnes et areal på max. 5.000 m2 i
beregningsgrundlaget, hvor så resten af grundværdien
friholdes.
Hvad angår bygninger udover boligen, friholdes disse også,
såfremt det af den værdimæssige dominans fremgår, at
disse bygninger ikke har mest tilknytning til boligen, f.eks. tilhører
en staldbygning med 2 hereford-kvier ikke boligdelen. Foreningen finder, at
hvis dette ikke er hobby, hvad er det så ?
Foreningen nævner et konkret eksempel fra en
gårdslagtning:
Bygningsparcellen efter frasalg af jord består af 38.000
m2 jord, en lade i almindelig vedligeholdelsesstand, en velholdt
bolig og to velholdte og veludstyrede hestestalde. Foreningen rejser
spørgsmål, om det er rimeligt, at ejendomsværdiskatten
skal nedsættes i dette tilfælde.
Det bemærkes, at en række af de ejendomme, der er
omfattet af lovforslaget, inden for de senere år af
vurderingsmyndighederne er overført fra anvendelse som landbrug til
anvendelse som parcelhus. Flere af disse ejendomme er omfattet af de
nuværende begrænsningsregler for stigningen i lejværdien.
Disse regler bortfalder med overgangen til ejendomsværdiskatten.
Den fordeling, der ifølge lovforslages skal foretages, er ikke en
fordeling mellem boligdelen og erhvervsdelen. Derimod foretages der en
fordeling mellem den del af ejendommen, der er knyttet til boligdelen, og den
del del af ejendommen, der ikke er knyttet til boligdelen. Den er i den
forbindelse, eksemplet med de to hereford-kvier skal ses. Selvom det muligvis
er hobby-virksomhed er hereford-kvierne ikke knyttet til ejendommens
boligdel.
Der spørges om, hvorfor man ikke på
landbrugsbygninger kan udskille en tillægsparcelværdi, som ikke
er indeholdt i hverken grundlaget for ejendomsskatten eller
ejendomsværdi på ejendomme, der er vurderet som landbrug.
Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler
for delsalg m.v. af landbrug.
Skyldrådsforeningen
Foreslår, at vurderingslovens § 27 udvides,
så det bliver muligt at fastsætte honorarer til
næstformændene i skyldrådet.
Forslaget skal ses i lyset af det forslag til tilsynsplan, der er til
behandling i Ligningsrådet. Dette forslag pålægger
skyldrådsnæstformanden yderligere pligter i forbindelse med
samarbejdet med tilsynsmyndigheden, men også som en fortsættelse
af foreningens drøftelser med skiftende skatteministre om
skyldrådsnæstformandens pligter i skyldrådsformandens
vurderingskreds.
Forslaget er ikke medtaget i lovforslaget.
Det fremgår at bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke
med ændringen forudsættes ændringer i de nuværende
honorarregler.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folketingets Finansudvalg har tilkendegivet, at antallet
af tekstanmærkninger skal begrænses mest muligt. Den
foreslåede ændring er en følge af denne henstilling.
Efter lovforslaget overføres tekstanmærkning
nr. 100 under finanslovens § 9 om vederlæggelse af medlemmer af
vurderingsråd og skyldråd m.v. til vurderingsloven.
I fremtiden vil det efter forslaget være
skatteministeren, der fastsætter honorarerne for vurderingsmænd,
vurderingsformænd, skyldsrådsmedlemmer og
skyldrådsformænd. Efter de gældende regler er som
nævnt honorarstørrelsen blevet fastsat i finansloven.
Honorarerne vil blive fastsat efter samme niveau og efter samme principper
som hidtil.
Til nr. 2
Det foreslås for det første, at der for
ejendomme over 5.000 m2, der er helt eller delvist beliggende i
landzone, og hvor vurderingsmyndighederne ikke i forvejen har foretaget en
fordeling af ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4-7, foretages en fordeling af
ejendomsværdien mellem den del, der tjener til bolig for ejeren og den
resterende del af ejendommen.
Ejendomme, hvor der i forvejen foretages en
ejerboligfordeling, så som landbrugsejendomme, skovbrugsejendomme og
andre blandede erhvervsejendomme er således ikke omfattet af
forslaget.
Forslaget omfatter ejendomme med landbrugspligt, der ikke
opfylder kriterierne for at blive vurderet som landbrug, tidligere landbrug,
sommerhuse/fritidshuse og parcelhuse med store grundarealer beliggende i
landzone.
Når vurderingsmyndighederne efter forslaget skal
foretage en ejerboligfordeling for disse ejendomme skal alene 5.000
m2 af ejendommens areal indgå i ejerboligdelen. Derudover
skal vurderingsmyndighederne tage højde for, om de øvrige
bygninger, beplantninger, herlighedsværdi m.v. er knyttet til
beboelsesdelen eller til restejendommen.
Vurderingsmyndighederne skal ikke foretage nogen
særlig opmåling af 5.000 m2 af den enkelte ejendom.
Der er alene tale om en standardiseret grundstørrelse, som
indgår i grundlaget for ejendomsværdiskatten.
Hvis der f.eks. findes en tidligere lade på
ejendommen, der er ombygget til hobbyrum, vil værdien af denne
indgå i ejerboligdelen. Hvis der derimod på gården findes
en tidligere staldbygning, hvor der er et par herefordkvier, vil
værdien af denne ikke indgå i boligdelen.
Dernæst foreslås det, at der for ejendomme,
der er samnoteret med en vindmølleparcel, og hvor
vurderingsmyndighederne ikke i forvejen skal foretage en ejerboligfordeling,
skal foretages en fordeling af ejendomsværdien mellem den del af
værdien, der knytter sig til boligdelen, og den del, der knytter sig
til vindmølleparcellen.
Ændringerne betyder, at der for alle ejere af
vindmølleparceller skal foretages en ejerboligfordeling uanset
vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien.
Til § 2
Til nr. 1
Ejendomsværdiskatteloven foreslås
ændret, således at det fremgår, at de ejendomme, der er
omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 8 og 9, er omfattet af
ejendomsværdiskatten.
Som følge af disse ændringer flyttes den
nuværende bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 9, til § 4, stk. 1, nr. 11, ligesom der samtidig
foretages konsekvensændring af denne bestemmelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at ejendomsværdiskatteloven
ændres, således at det direkte fremgår, at det for de
ejendomme i landzone over 5.000 m2, hvor der er foretaget en
fordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8, alene er
ejerboligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten.
På tilsvarende måde foreslås
ejendomsværdiskatteloven ændret, således at det direkte
fremgår, at det for ejendomme med vindmølleparceller, hvor der
er foretaget en fordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 9,
alene er ejerboligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af, at bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 9, flyttes til ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
11. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.
1.
Til nr. 5
Efter de gældende regler for beregning af
lejeværdi - der afløses af ejendomsværdiskatten fra
år 2000 - sættes der grænser for, hvor meget
lejeværdien kan stige fra år til år pga. stigninger i den
offentlige ejendomsvurdering (idet lejeværdien beregnes som en vis
procentdel af ejendomsvurderingen). For alderspensionister og
efterlønsmodtagere m.v. indebærer reglerne, at lejeværdien
ikke kan stige mere end 1.000 kr. fra det ene indkomstår til det andet.
Dog kan lejeværdien altid stige 20 pct. minus 2.500 kr., selvom den
derved stiger mere end 1.000 kr. For øvrige skatteydere kan
lejeværdien ikke stige mere end 3.500 kr., dog altid med 20 pct.,
selvom den derved stiger mere end 3.500 kr.
Reglerne er bygget således op, at en kraftig
stigning i vurderingen og dermed i lejeværdien fordeles over det
år, hvor stigningen sker samt de efterfølgende år. Hvis
vurderingen af en alderspensionists bolig eksempelvis stiger 400.000 kr. fra
det ene år til det andet, stiger lejeværdien som udgangspunkt med
4.000 kr. Begrænsningsreglen betyder dog, at lejeværdistigningen
begrænses til 1.000 kr. Næste år stiger lejeværdien
igen 1.000 kr. og fremdeles, indtil stigningen i vurderingen i det
første år er indhentet.
Ejendomsværdiskatteloven viderefører i
§ 9 begrænsningsreglen for alderspensionister og
efterlønsmodtagere m.v., når lejeværdien afløses af
ejendomsværdiskatten i år 2000. Ejendomsværdiskattelovens
§ 9 har imidlertid utilsigtet strammet begrænsningsreglen, idet
ejendomsværdiskattelovens begrænsningsregel kun begrænser
stigningen i ejendomsværdiskat i det år, hvor vurderingen af
boligen stiger, mens vurderingsstigningen slår fuldt igennem på
ejendomsværdiskatten i det følgende år.
Det foreslås derfor at ændre
ejendomsværdiskattelovens § 9 således, at den bringes i
overensstemmelse med den nuværende begrænsningsregel for
lejeværdi, og således i overensstemmelse med
ejendomsværdiskattelovens oprindelige intentioner.
Til § 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 3 og 4.
Til § 5
Det foreslås, at de foreslåede
lovændringer får virkning fra og med indkomståret 2000.
Ændringerne af vurderingsloven foreslås dog at
have virkning fra og med den 1. januar 2000.
Det betyder, at vurderingsmyndighederne første gang
skal foretage de foreslåede fordelinger for større ejendomme
over 5.000 m2 , der helt eller delvist er beliggende i landzone,
fra og med år 2000 vurderingen. Ligeledes skal vurderingsmyndighederne
fra samme tidspunkt foretage en fordeling mellem vindmølleparcellen og
boligdelen.
Ændringerne af ejendomsværdiskatteloven
træder i kraft samtidig med selve ejendomsværdiskatteloven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved
§ 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 9 i lov nr. 426 af
26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 27 affattes således:
§ 27.
Bestemmelser om vederlæggelse af
vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og
skyldrådsformænd fastsættes på finansloven.
Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige medhjælpere
fastsættes af skatteministeren.
»
§ 27. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for vederlæggelse af
vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og
skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige
medhjælpere.«.
§ 33.
I forbindelse med vurderingen træffer
vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt
henføres.
2.
I § 33 indsættes som stk. 8 og
9:
Stk. 2.
Vurderingsrådet foretager de fordelinger af
ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien
for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er
fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling
af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.
»
Stk. 8. For ejendomme over 5.000
m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor
vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,
foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien
på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og på den
øvrige del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes værdien
af et grundareal på 5.000 m2. Den øvrige del af
grundarealet medregnes til restejendommen.
Stk. 3.
Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager
vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og
den øvrige del af arealet.
Stk. 9.
For ejendomme, der er samnoteret med en
vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor
vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,
foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien
på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen og den del, der
knytter sig til vindmølleparcellen.«.
Stk. 4.
I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er
omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af
ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset
med tilhørende grund og have og på den øvrige
ejendom.
Stk. 8 bliver herefter stk. 10
Stk. 5.
For ejendomme, som indeholder én eller to
selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af
stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes
erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager
vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,
der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
Stk. 6
. For ejendomme, som indeholder to selvstændige
lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet
af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af
ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.
Stk. 7.
For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med
vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For
skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end
stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien
på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den
øvrige del af ejendommen.
.
Stk. 8.
Fordeling af grundværdien og fradraget i samme
eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle
andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan
fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge
lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af
ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under
meddelelse af de fornødne oplysninger.
§ 2
I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), foretages
følgende ændringer:
§ 4.
Ejendomsværdiskatten omfatter:
1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig
lejlighed.
1.
§ 4, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet
indsættes som nyt nr. 9-11:
2) Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to
selvstændige lejligheder.
»
9) Ejendomme over 5.000 m2, der
helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien
efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der
tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af
ejendommen.
3) Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og
have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens
stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for
hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9,
fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen og på den
del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
4) Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af
ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige
ejendom.
11) Ejendomme af den i nr.1-5, 9 og 10, nævnte art, der er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.«.
5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og
på den øvrige del af ejendommen.
6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom
med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst een lejlighed er beboet
af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1.juli
i indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af
ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33A. Det er
endvidere en betingelse, at ejeren i forbindelse med indgivelsen af
selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede
lejlighed være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter
såvel det pågældende indkomstår som senere
indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i
indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har
ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning,
jf. ligningslovens § 15 C, if. Lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997.
7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med
3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end een lejlighed den 27. april 1994
var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i
indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret
lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er
foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun
anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en
ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år,
indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder,
for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder
flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et
boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet
fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der
til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i
ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999
var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter
ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november
1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens
§ 33 A.
9) Ejendomme af den i nr. 1-5 nævnte art, der er beliggende i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 2.
Som beregningsgrundlag anvendes den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr.
1. januar i indkomståret, jf. dog stk. 3. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 3, medregnes
kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset
m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 4
og 5, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført
til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i
stk. 1, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den
lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.
2.
I § 4, stk. 2, 4. pkt., ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4, 5,
9 og 10«.
Stk. 3.
Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af
stk. 1, nr. 9, anvendes handelsværdien af ejendommen pr. 1. januar
i indkomståret. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse på
ejendomme beliggende i udlandet. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder endvidere
tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige skal ved indgivelsen af
selvangivelse oplyse handelsværdien af ejendommen m.v. pr. 1. januar i
det pågældende indkomstår.
3.
I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 11«.
Stk. 4.
Anvender den skattepligtige et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes
ejendomsværdiskatten på grundlag af den ejendomsværdi, der
er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for.
§ 5.
Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del
af det efter § 4, stk. 2-5, opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 30 promille af
resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.
4.
I § 5, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2-5« til: »§ 4, stk. 2-4«.
§ 7.
Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet
en ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9,
nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et
beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4,
stk. 2 og 3. Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr.
selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af
ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K.
Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. § 6, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
5.
I § 7 ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf.
nr.11«.
§ 9.
Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses
efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,
6.
I § 9, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., ændres
»§§ 5-8« til: »stk. 1 og §§ 5-8«.
1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år,
2) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og
efter lov om social pension modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller
plejetillæg,
3) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
4) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2 eller
3, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 2
. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500
kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for
det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog
stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb
svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det
forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med
900 kr. I det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes
ægtefælle fylder 67 år, anvendes som sammenligningsgrundlag
det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med
nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden
hensyn til §§ 10-12.
Stk. 3.
Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende
til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne
for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles
død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af
ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne
ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende
ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til
at indtræde i nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det
første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets
indgåelse.
Stk. 4
. Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved
vurderingen pr. 1. januar i året forud for indkomståret har
været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for
ejeren.
Stk. 5.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for
ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort
for lejemål.
Stk. 6.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor
der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v.,
hvis forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr.
1. januar i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar
i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres
en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i
stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af
forskelsværdierne gælder § 4, stk. 4, for
skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1008
af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr.
1032 af 23. december 1998, og § 33 i lov nr. 1033 af 23. december 1998
foretages følgende ændringer:
§ 14.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og
afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatten, på fast ejendom og
næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog
stk. 2 og 3.
1.
I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4,
stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11«.
Stk. 2.
Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages,
hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag
indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som
vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis
stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.
Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende
på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,
jf. nr. 9. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til
ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik
på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til
erhvervsmæssig benyttelse.
Stk. 3.
Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt.,
gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet
erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra
uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
15 J.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere
af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene
foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf.
dog § 15 K.
2.
I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.
11«.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige
har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af
indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de
til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på
særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved
vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
3.
I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., stk. 4., 1.
pkt., og § 15 K, stk. 1, 2 pkt., udgår: »,jf. nr. 9,«.
Stk. 4
. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan
bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis
denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen
udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af
ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige
installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne
værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret
med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi
af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K.
For bygninger, der er undergivet fredning i henhold
til bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for
fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9,
gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2
. For ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages
fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del
af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.
4.
I § 15 K, stk. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 5«: »,jf. nr.11«.
§ 15 P.
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i
egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje
for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i
denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5,
jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag
på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i
ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v.
udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4,
stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere
og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker
samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For
ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven
for den udlejede del af boligen.
5.
I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,
nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.
Stk. 2.
Lejere, der fremlejer lejligheden en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.
Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som
lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en
helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.
§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4.
pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og
ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker
samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For
ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3.
Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der
ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved
indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt
i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede
fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller
ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.1026 af 23.
december 1998, foretages følgende ændring:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb
af
..........................................
6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9,
samt overskud eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,
1.
I § 4, stk. 1, nr. 6, ændres: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.
11«.
......................................................
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 20. marts 2002
- 1988 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VURDERING AF LANDETS FASTE EJENDOMME (UDSKYDELSE AF 19. ALMINDELIGE VURDERING) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KOMMUNEAFTALEN) Retsinformation · 20. december 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven Retsinformation · 7. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Retsinformation · 15. marts 2001
- 1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT) Retsinformation · 30. juni 1998