Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven

1998/1 LSF 210Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af vurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven

(Mindre ejendomme i landzone m.v.)

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved

§ 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 9 i lov nr. 426 af

26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 27 affattes således:

»

§ 27. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for vederlæggelse af

vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og

skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige

medhjælpere.«.

2.

I § 33 indsættes som stk. 8 og

9:

»

Stk. 8. For ejendomme over 5.000

m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor

vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,

foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien

på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og på den

øvrige del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes værdien

Læs alt

af et grundareal på 5.000 m2. Den øvrige del af

grundarealet medregnes til restejendommen.

Stk. 9.

For ejendomme, der er samnoteret med en

vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor

vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,

foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien

på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen og den del, der

knytter sig til vindmølleparcellen.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

§ 2

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), foretages

følgende ændringer:

1.

§ 4, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet

indsættes som nyt nr. 9-11:

»

9) Ejendomme over 5.000 m2, der

helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien

efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der

tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af

ejendommen.

10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for

hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9,

fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen og på den

del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

11) Ejendomme af den i nr.1-5, 9 og 10, nævnte art, der er

beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.«.

2.

I § 4, stk. 2, 4. pkt., ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4, 5,

9 og 10«.

3.

I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 11«.

4.

I § 5, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2-5« til: »§ 4, stk. 2-4«.

5.

I § 7 ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf.

nr.11«.

6.

I § 9, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., ændres

»§§ 5-8« til: »stk. 1 og §§ 5-8«.

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1008

af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr.

1032 af 23. december 1998 og § 33 i lov nr. 1033 af 23. december 1998

foretages følgende ændringer:

1.

I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4,

stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11«.

2.

I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.

11«.

3.

I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., stk. 4., 1.

pkt., og § 15 K, stk. 1, 2 pkt., udgår: »,jf. nr. 9,«.

4.

I § 15 K, stk. 2, indsættes efter

»§ 4, stk. 1, nr. 5«: »,jf. nr. 11«.

5.

I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,

3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr.

1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved

§ 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.1026 af 23.

december 1998, foretages følgende ændring:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 6, ændres: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk.1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1 har virkning fra og med den 1. januar

2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål og baggrund

1.

Lovforslaget har for det første til

formål at lempe ejendomsværdiskatten for ejendomme med store

arealtilliggender, der helt eller delvist er beliggende i landzonen. Det

foreslås, at kun en del af disse ejendommes grundareal, svarende til

grundarealet for et større parcelhus i byzone, indgår i

beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten. Reglerne for beregning

af ejendomskat foreslås ikke ændret.

I forbindelse med den årlige vurdering træffer

vurderingsrådet bestemmelse om til hvilken benyttelse en fast ejendom

kan henføres. Vurderingsrådene har i takt med

strukturudviklingen i landbruget og efterspørgslen efter ejendomme i

landzone med store arealtilliggender ved de seneste vurderinger truffet

beslutning om, at en række mindre ejendomme med landbrugspligt ikke

længere skal anses for at være landbrugsejendomme efter

vurderingsloven. Den landbrugsmæssige benyttelse af disse ejendomme er

typisk af vurderingsmyndighederne anset for at være helt underordnet i

forhold til den beboelsesmæssige benyttelse.

De ejendomme, som vurderingsmyndighederne ikke

længere anser for at være landbrug, er kendetegnet ved, at det er

ejendomme med et grundareal, der er væsentligt større end det

grundareal, der knytter sig til en parcelhusejendom i byzone, og som samtidig

har store udhusarealer, typisk i form af gamle driftsbygninger.

Denne praksis er blevet kraftigt kritiseret i de senere

år, og der har også været forslag fremme i Folketinget om,

at ejendomme, hvorpå der er landbrugspligt, altid skal vurderes som

landbrugsejendomme. Denne praksis er senest blevet kritiseret i forbindelse

med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 28 i indeværende

samling.

Lovforslaget kommer efter den kritik, der har været

fremme af vurderingen af de mindre ejendomme med landbrugspligt. Regeringen

har i den forbindelse især hæftet sig ved den kritik, der

går på, at ejerne af disse ejendomme bliver særlig

hårdt ramt ved beregningen af

lejeværdien/ejendomsværdiskatten, da parcelhusgrunden for disse

ejendomme er uforholdsmæssig stor.

Det foreslås derfor, at kun en del af grundarealet

skal indgå ved beregningen af ejendomsværdiskatten. Der

foreslås, at der skal indgå 5.000 m2, hvilket er den

normale minimumsgrænse for, at en ejendom kan være pålagt

landbrugspligt. Det betyder, at det kun er værdien af grundarealets

første 5.000 m2, der indgår ved beregningen af

lejeværdien.

Forslaget indebærer ikke en ændring af, at det

er vurderingsrådene, der fastlægger anvendelsen af en fast

ejendom. Det er væsentligt, at det er en myndighed tæt på

borgeren, der i hvert enkelt tilfælde ud fra de konkrete forhold,

fastlægger en ejendoms anvendelse. Det vil ikke være

hensigtsmæssigt generelt at knytte disse skøn til

landbrugspligten, da landbrugsloven alene regulerer muligheden for at

erhverve og drive landbrugsvirksomhed og at fastholde jorden under

landbrugspligten.

Lovforslaget indebærer heller ikke en ændring

af de gældende regler for betaling af ejendomsskatter for disse

ejendomme. Det er i vurderingsloven, bortset fra de særlige regler for

landbrug og skovbrug, et grundlæggende princip, at grundværdien

for alle ejendomme fastsættes til det beløb, som efter de

gældende handelspriser antages at kunne opnås for den

pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en

økonomisk god anvendelse. Det er denne værdi, der er grundlaget

for ejendomsskattebetalingen. Regeringen har ikke fundet det rimeligt at

fravige disse principper for ejendomme på landet, hvor

vurderingsrådene har skønnet, at landbrugsdriften er underordnet

for ejendommen i forhold til beboelseshensynet.

Endelig indebærer lovforslaget heller ikke

ændringer af de gældende ejendomsavancebeskatningsregler for

disse ejendomme.

Efter forslaget skal vurderingsrådene for ejendomme

over 5.000 m2 (0,5 hektar) fra og med år 2000-vurderingen

foretage en fordeling af ejendomsværdien mellem den del af ejendommen,

der skal indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten,

og den resterende del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes alene som

nævnt værdien af et grundareal på 5.000 m2. Den

øvrige del af grundarealet medregnes til restejendommen.

2.

Lovforslaget har derudover til formål

på tilsvarende måde at lempe ejendomsværdiskatten for

parcelhuse, der er samnoteret med vindmølleparceller.

I en periode frem til den 31. juli 1996 var det muligt for

ejere af fast ejendom at købe et mindre areal fra en landbrugsejendom,

hvor der var tilladelse til opførelse af en vindmølle. Det var

dog en forudsætning for, at Miljøministeriet ville give

tilladelse til opførelse af vindmøllen, at der

matrikulært skete en samnotering med parcelhusgrunden.

Denne praksis er efterfølgende blevet ændret,

således at der ikke længere gives tilladelse til køb af

særskilte vindmølleparceller.

Denne samnoteringspraksis har medført, at en

vindmølleparcel, der normalt ligger flere kilometer fra den

øvrige faste ejendom, skal vurderes sammen med denne. Dette betyder,

at ejendomsværdien og dermed den skattemæssige lejeværdi af

egen bolig/ejendomsværdiskatten bliver højere for en ejendom med

tilhørende vindmølleparcel end for en tilsvarende ejendom uden

tilknyttet vindmølleareal.

Kritikken af samnoteringen af vindmølleparceller er

især vokset efter at prisen på disse parceller er steget meget

kraftigt de senere år. Told- og Skattestyrelsen vejledte således

forud for 98-vurderingen vurderingsrådene om, at salgspriser på

150.000 kr. til 200.000 kr. ikke var usædvanlige.

Problemet er begrænset til de

vindmølleparceller, der er samnoteret med andre ejerboliger end

stuehuse til landbrugsejendomme.

Forslaget betyder, at i fremtiden vil der skulle betales

ejendomsværdiskat af boligdelen, og ikke af vindmølledelen.

Efter forslaget skal vurderingsrådene for ejendomme med

vindmølleparceller fra og med år 2000-vurderingen foretage en

fordeling mellem den del af ejendomsværdien, der kan henføres

til vindmølleparcellen, og den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til boligdelen. Reglerne for beregning af ejendomsskat for

disse ejendomme foreslås ikke ændret.

Endelig indeholder lovforslaget yderligere enkelte mindre

justeringer af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven og

ligningsloven. Disse er nærmere omtalt i de specielle

bemærkninger til lovforslaget.

De gældende regler

A. Ejendomme over 5.000 m2., der er helt eller delvist

beliggende i landzone

Efter de gældende regler skal ejeren af et

parcelhus, der er helt eller delvist beliggende i landzone, betale

lejeværdiskat/ejendomsværdiskat, efter de samme regler som ejeren

af et parcelhus i byzone, selvom der ofte er knyttet et noget større

grundareal til ejendommen. For landbrugsejendomme foretager

vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien på

stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige

ejendom. For landbrugsejendomme indgår kun stuehusdelen i

beregningsgrundlaget for lejeværdien/ejendomsværdiskatten.

I forbindelse med vurderingen af en fast ejendom skal

vurderingsmyndighederne afgøre, hvordan en ejendom skal kategoriseres.

For ejendomme, der er beliggende i landzone, drejer det sig typisk om,

hvorvidt ejendommen skal kategoriseres som en beboelsesejendom (parcelhus)

eller en landbrugsejendom.

Hvorvidt en ejendom anses for parcelhus eller landbrug er

et konkret skøn, der afgøres af vurderingsmyndighederne. Det

forhold, at ejendommen er købt som landbrugsejendom, har ikke

afgørende betydning.

Følgende 3 kriterier har afgørende

vægt i praksis ved afgørelse af, hvorvidt benyttelsen er

landbrug eller beboelse:

1) Størrelsen af ejendommens arealtilliggende. Formodningen for,

at en ejendom er en beboelsesejendom, vil være større for

ejendomme med et beskedent arealtilliggende. Det er imidlertid ikke

afgørende, om arealtilliggendet er over eller under 50.000

m2.

2) Boligens karakter og værdimæssige dominans i forhold til

den samlede ejendom. Mange mindre landbrugsejendomme erhverves primært

til beboelsesformål. Efter erhvervelsen sker der ofte om/tilbygning i

et sådant omfang, at ejendommen skifter karakter fra landbrugsejendom

til beboelsesejendom.

3) Omfanget af den landbrugsmæssige udnyttelse af

arealtilliggendet og eventuelle driftsbygninger. For ejendomme med et

beskedent arealtilliggende tilsiger en intensiv udnyttelse af areal og

driftsbygninger, at der er tale om en landbrugsejendom.

Derimod vil f.eks. bortforpagtning, tilplantning med

juletræer eller udlægning til græsning for kreaturer eller

får, betragtes som en så underordnet landbrugsmæssig

anvendelse, at der ofte vil være tale om en beboelsesejendom.

Sammenfattende skal det bemærkes, at hvis den

landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen efter en konkret afvejning af

disse kriterier er helt underordnet i forhold til beboelsesmomentet, må

ejendommen karakteriseres som en beboelsesejendom.

Det skøn, der udøves af

vurderingsmyndighederne, svarer ikke til de regler, der gælder for

landbrugspligt efter landbrugsloven.

Efter landbrugsloven er der en nedre grænse for,

hvor store arealer, der kan påhvile en landbrugspligt. Hvis arealet

nedbringes under 5.000 m2 ophæves landbrugspligten. Hvis

arealet er mindre end 20.000 m2 ophæves landbrugspligten,

medmindre ejeren ønsker den opretholdt.

Derudover har Fødevareministeriet pligt til at

foretage notering i matriklen, såfremt mindst 20.000 m2

eller derover anvendes til landbrug m.v. Endvidere kan der efter

ansøgning foretages notering af gartnerier, specielt

væksthusgartnerier, uanset at ejendommens jordtilliggender er under

20.000 m2.

Forskellen mellem de to regelsæt skyldes, at det er

forskellige hensyn, der er de bærende elementer på de to

lovområder. Landbrugsloven regulerer muligheden for at drive

landbrugsvirksomhed og at fastholde jorden under landbrugspligten, mens

vurderingsloven ser på den faktiske brug af den pågældende

ejendom.

Når det har så stor betydning, om ejendommen

vurderes som landbrug eller som et parcelhus, er det en følge af, at

en kategorisering som landbrugsejendom på en række områder

indebærer en væsentlig lempeligere beskatning, end hvis

ejendommen kategoriseres som parcelhus. Det skyldes de særlige

vurderingsregler for landbrug.

Hvis ejendommen overgår til vurdering som parcelhus,

vil der derfor bl.a. ske en kraftig stigning i grundværdien og dermed i

ejendomsskatten.

Der vil normalt også ske en stigning i

lejeværdibeskatningen. Af hensyn til lejeværdibeskatningen af

landbrugsejendomme foretager vurderingsmyndighederne en fordeling af

ejendomsværdien på henholdsvis stuehuset og restejendommen.

Lejeværdien beregnes herefter af den del af ejendomsværdien, der

falder på stuehuset. Såfremt ejendommen fremover betragtes som et

parcelhus, vil lejeværdien blive beregnet af den fulde

ejendomsværdi. For den mindre landbrugsejendom vil en vurdering som

parcelhus dermed betyde, at al jorden omfattes af lejeværdibeskatningen

mod før kun den del af jorden, der måtte betragtes som

hørende til stuehuset.

Stigningen på lejeværdiområdet

slår normalt først igennem senere på grund af

lejeværdibegrænsningsreglerne. Med overgangen fra år 2000

til ejendomsværdiskat forsvinder disse begrænsningsregler for

andre end pensionister, og stigningen i ejendomsværdien slår

herefter fuldt igennem.

B. Ejendomme, der er samnoteret med vindmølleparceller

Frem til den 31. juli 1996 var det en forudsætning

for at få Miljøministeriets tilladelse til køb af en

vindmølleparcel, at vindmølleparcellen blev samnoteret med

anden fast ejendom, som køberen havde.

Efter vurderingsloven skal arealer, der i forening

udgør en samlet fast ejendom, vurderes samlet. Ved en samlet fast

ejendom forstås efter udstykningsloven

1) ét matrikelnummer eller

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal

holdes forenet

Ved beregningen af

lejeværdien/ejendomsværdiskatten er det kun i de tilfælde,

hvor der er foretaget en ejerboligfordeling efter vurderingsloven, at det

ikke er den fulde ejendomsværdi, der indgår i

lejeværdiberegningsgrundlaget. Der er ikke særskilt hjemmel til

at foretage en ejerboligfordeling for ejendomme med

vindmølleparceller.

Det betyder for ejerboliger, bortset fra stuehuse til

landbrugsejendomme, at værdien af vindmølleparcellen nomalt skal

indgå i lejeværdiberegningsgrundlaget.

For landbrugsejendomme, der selv disponerer over en

vindmølleparcel, vil lejeværdien af egen bolig ikke blive

påvirket, da der efter vurderingsloven skal ske en ejerboligfordeling

på den del af ejendommen, der kan henføres til stuehuset med

tilhørende have og den øvrige del af ejendommen.

For ejerboliger med samnoteret vindmølleparcel kan

der dog på samme måde som for andre ejendomme foretages en

ejerboligfordeling, når den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til den erhvervsmæssige benyttede del, udgør 25

pct. eller mere. Dette vil dog kun sjældent være

tilfældet.

Lovforslagets indhold

A. Ejendomme over 5.000 m2, der er helt eller delvist

beliggende i landzone

Det foreslås for ejendomme over 5.000 m2,

der er helt eller delvist beliggende i landzone, at kun en del af ejendommens

grundareal skal indgå i beskatningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten.

Det sker ved at vurderingsrådene for disse

ejendomme, ligesom for landbrugsejendomme, skal foretage en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der er knyttet til boligdelen og

restejendommen. Når vurderingsmyndighederne foretager denne fordeling

skal der efter forslaget i ejerboligdelen alene indgå

grundværdien af de første 5.000 m2.

Hvis der på ejendommen er driftsbygninger, skal

vurderingsmyndighederne ligeledes skønne, om disse bygninger er

knyttet til ejerboligen eller til restejendommen. På tilsvarende vis

skal vurderingsmyndighederne tage højde for, om en evt.

herlighedsværdi m.v., der er knyttet til ejendommen, er knyttet til

ejerboligdelen eller til restejendommen.

Forslaget omfatter samtlige ejendomme over 5.000

m2, der er helt eller delvist beliggende i landzone, og hvor

vurderingsmyndighederne ikke i forvejen har foretaget en ejerboligfordeling.

Det betyder, at både ejendomme med landbrugspligt og uden

landbrugspligt er omfattet af de foreslåede ændringer. De

foreslåede ændringer omfatter således alle »beboelseslandbrug « og parcelhuse med store

grundarealer, der er helt eller delvist beliggende i landzonen. Derimod

omfatter forslaget ikke de erhvervsejendomme, der er beliggende i landzone,

og for hvilke vurderingsmyndighederne i forvejen foretager en konkret

ejerboligfordeling.

Når regeringen ikke har valgt at knytte det nye

regelsæt til landbrugspligten skyldes det, at det for ejendomme, der er

mindre end 20.000 m2, efter landbrugsloven frit kan vælges,

om landbrugspligten skal opretholdes eller ej. Hvis ændringerne derfor

blev knyttet alene til ejendomme med landbrugspligt, kunne reglerne komme til

at virke mere eller mindre tilfældige. Det virker heller ikke

hensigtsmæssigt, at nogenlunde ens ejendomme, der er vurderet som

parcelhuse, skal behandles forskelligt alt efter, om der er landbrugspligt

på ejendommen, eller om der ikke er landbrugspligt på ejendommen.

Med den arealafgrænsning, der er valgt, vil forslaget dog primært

omfatte tidligere landbrugsejendomme.

Grænsen på de 5.000 m2 svarer til

den normale minimumsgrænse for, at der er pålagt

landbrugspligt.

Forslaget betyder ikke, at der sker ændringer i

grundværdibeskatningen for disse ejendomme. Ejere af ejendomme over

5.000 m2 vil fortsat af vurderingsmyndighederne få

ejendommens grundværdi ansat efter grundens værdi i handel og

vandel, og ikke efter den for landbrugsejendomme gældende særlige

»bondegårdsregel«.

B. Ejendomme, der er samvurderet med vindmølleparceller

Det foreslås for ejendomme, der er samvurderet med

vindmølleparceller, at kun den del af ejendommens grundareal, der er

knyttet til beboelsesdelen, skal indgå i beskatningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten.

Det sker ved at vurderingsmyndighederne for disse

ejendomme foretager en fordeling mellem den del af ejendommen, der er knyttet

til boligdelen og den del af ejendommen, der er knyttet til

vindmølleparcellen.

Forslaget omfatter kun de ejendomme, hvor der ikke i

forvejen foretages en fordeling af ejendomsværdien efter de

gældende regler for landbrugsejendomme, skovbrugsejendomme og andre

erhvervsejendomme. Forslaget omfatter således kun de ejendomme med

vindmølleparceller, hvor den erhvervsmæssige andel af ejendommen

på grund af vindmølleparcellen er for lille til at

vurderingsmyndighederne skal foretage en ejerboligfordeling.

Forslaget betyder således alene, at

vurderingsmyndighederne for ejendomme med vindmølleparceller altid

skal foretage en ejerboligfordeling uanset ejendommens erhvervsandel, og

dermed sker der i vurderingsmæssig forstand en ligestilling mellem alle

ejere af vindmølleparceller.

Provenumæssige konsekvenser.

Det foreslås, at ejendomme med et grundareal over

5.000 m2 helt eller delvist beliggende i landzone får

friholdt grundareal ud over 5.000 m2 for

ejendomsværdibeskatning, således at der til ejerboligdelen alene

indgår grundværdi af 5.000 m2.

Ifølge vurderingsstatistikken er der knap 46.000

ejendomme vurderet som parcelhuse med et grundareal over 5.000 m2

(½ ha).

Det gennemsnitlige grundareal for disse ejendomme er ca.

19.000 m2, dvs. gennemsnitlig 14.000 m2 friholdes for

ejendomsværdibeskatning. Med en gennemsnitlig grundpris på ca.

5,50 kr./m2 vil den gennemsnitlige lempelse i

ejendomsværdiskat udgøre i størrelsesordenen 615 kr. pr.

ejendom (14.000 m2 * 5,50 kr./m2 * 8 ).

Idet knap 46.000 ejendomme omfattes af forslaget, vil det

samlede årlige provenutab udgøre ca. 29 mill. kr. Antages det

endvidere, at der de næste 4 år omvurderes i alt ca. 8.000

ejendomme fra landbrugsejendomme til parcelhuse, skønnes det

årlige provenutab i løbet af 4 år at stige til ca. 33

mill. kr.

Endvidere foreslås grundlaget for

ejendomsværdiskat nedsat med den del af værdien af de

øvrige bygninger mv., som ikke er tilknyttet boligdelen, og som derfor

medregnes til restejendommen.

Det skønnes med stor usikkerhed, at der på

ca. halvdelen af de omfattede ejendomme vil være bygninger mv., som kun

delvist medregnes til boligdelen. Antages det, at der friholdes værdier

for ca. 50.000 kr. for ejendomsværdibeskatning på disse

ejendomme, skønnes det årlige provenutab herved at udgøre

ca. 9 mill. kr. i 2000. Provenutabet skønnes i løbet af 4

år at stige til knap 13 mill. kr. i takt med, at flere ejendomme

omvurderes.

Endelig foreslås det for parcelhuse med samnoterede

vindmølleparceller, at vindmølledelen ikke medregnes til

grundlaget for ejendomsværdiskat.

Antages det, at det drejer sig om ca. 2.000 samnoterede

vindmølleparceller med en gennemsnitlig grundværdi på ca.

150.000 kr., vil værdien af det friholdte areal udgøre ca. 300

mill. kr. Med en ejendomsværdibeskatning på 8 vil provenutabet

vedr. vindmølleparcellerne med stor usikkerhed udgøre ca. 2,5

mill. kr. årligt.

Det samlede provenutab af forslaget skønnes

således i alt at udgøre ca. 40 mill. kr. i år 2000

stigende til ca. 48 mill. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenutab ved lovforslag om ændret

ejendomsværdibeskatning for mindre ejendomme helt eller delvist

beliggende i landzone ved friholdt grundareal ud over 5.000 m2.

2000-2004.

2000

2001

2002

2003

2004

mill. kr.

Friholdt areal ud over 5.000

m2

29

31

32

33

33

Friholdte bygninger mv.

9

11

12

12

13

Samnoterede vindmølleparceller

2

2

2

2

2

I alt

40

44

46

47

48

Provenutabet vedrører alene kommuner

og amter med hhv. 2/3 og 1/3. De kommunale skatteforskydninger kan

indgå i forhandlingerne om den kommunale økonomi. Forslaget

skønnes at have fuld finansårseffekt i 2000.

I tabel 2 er vist, hvorledes friholdelsen af grundareal ud

over 5.000 m2 virker på forskellige

ejendomsstørrelser.

Tabel 2. Lovforslagets virkning på

ejendomsværdiskatten for mindre ejendomme helt eller delvist beliggende

i landzone ved friholdt grundareal ud over 5.000 m2. År

2000. 1)

Areal, m2

Antal ejendomme

Gns. værdi af friholdt areal pr.

ejendom

Gns. sparet ejendomsværdiskat pr.

ejendom

kr.

kr.

5.000 - 10.000

17.153

10.950

85

10.000 - 20.000

13.864

53.000

425

20.000 - 30.000

6.542

107.150

860

30.000 - 40.000

3.625

163.300

1.305

40.000 - 50.000

2.451

219.200

1.755

Over 50.000

2.120

360.600

2.885

I alt

45.755

76.870

615

1) Ekskl. friholdte bygninger mv.

Over 2/3 af ejendommene har et

grundareal mellem ½ og 2 ha. Disse ejendomme sparer i gennemsnit 240 kr. i

ejendomsværdiskat. I den modsatte ende af skalaen sparer godt 2.000

ejendomme over 5 ha gennemsnitligt knap 3.000 kr. i ejendomsværdiskat.

Hertil kommer en gennemsnitlig besparelse på ca. 400 kr. for ejendomme,

hvor der friholdes bygninger, beplantninger mv., der ikke er knyttet til

ejerboligdelen.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

i Told og Skat på ca. 0,3 mill. kr., hovedsagelig til tilretning af

edb-systemer. Hertil kan der komme merudgifter til kommunerne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Indkomstårsvirkning: 40 mill. kr. Heraf amtskommuner

ca.13 mill. kr. og kommuner ca. 27 mill. kr.

Finansårsvirkning: 40 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter i Told og Skat

på ca. 0,3 mill. kr., hovedsagelig til tilretning af edb-systemer.

Hertil kan der komme merudgifter til kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Skattelettelse på ca. 40 mill. kr. i 2000 stigende til

ca. 48 mill. kr. i 2004, primært for ejere af ejendomme helt eller

delvist beliggende i landzone med et grundareal over 5.000

m2.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt til

høring hos Finansministeriet, Justitsministeriet,

Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og

Energiministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet,

Boligministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes

Skattesekretariat, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Finansrådet, Realkreditrådet, Landbrugsrådet, De danske

Landboforeninger, Dansk Vindmølleforening, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

Skyldrådsforeningen, Grundejernes Landsorganisation, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Parcelhusejernes Landsorganisation.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Har ikke bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk ejendomsmæglerforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Har ikke bemærkninger

Dansk Vindmølleforening

Foreningen er som helhed tilfreds med den måde, som

ændringen sker på med hensyn til vurdering af

vindmølleparceller samnoteret med parcelhuse.

Foreningen gør dog opmærksom på, at

vindmølleparceller ikke tidligere end 1998 har været vurderet

med den uheldige virkning som dette lovforslag netop tager højde

for.

Da skatteligningen for 1998 ikke er påbegyndt endnu vil det for

foreningen at se ikke give praktiske problemer, at loven får virkning

fra indkomståret 1998 for vindmøller.

Ændringen forudsætter at vurderingsmyndighederne

foretager en fordeling af ejendomme med vindmølleparceller mellem

parcelhusdelen og boligdelen. Dette kan tidligst ske i forbindelse med

år 2000 vurderingen.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er derfor

fastholdt.

De Danske Landboforeninger

Der henvises til Landbrugsrådets

bemærkninger.

Erhvervenes Skattesekretariat

Foreslår, at beliggenhed i landzone i erstattes af

»beliggenhed helt eller

delvis i landzone«.Herved ønskes tilkendegivet, at bestemmelsen eksempelvis

omfatter ejendomme, hvor bygningerne og en del af grundarealet er beliggende

i byzonen i en landsby, medens resten af grundarealet er beliggende i

landzone.

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med

forslaget.

Det foreslås at tydeliggøre, at lovforslaget

omfatter såvel parcelhuse som sommerhuse/fritidsejendomme med store

grundarealer.

Lovforslagets bemærkninger er tydeliggjort som

foreslået.

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

Foreningen af Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Det foreslås at fastsætte grænsen på

5.000 m2 i lovforslaget til 1.400 m2.

Endvidere bemærkes, at den grænse på 50.000

m2, der nævnes i lovforslaget almindelige bemærkningen

i forbindelse med gennemgangen af vurderingspraksis skulle være 5.000

m2 istedet for 50.000 m2.

Dette spørgsmål er overvejet nærmere, og

man har valgt at bruge minimumsgrænsen for landbrugspligt istedet for

1.400 m2 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Der er tale om en gengivelse af Landsskatteretspraksis. De 50.000

m2 svarer til en grænse på 5 hektar.

Frederiksberg Kommune

Har ikke bemærkninger

Grundejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger

Kommunernes Landsforening

I forbindelse med år 2000 vurderingen skal

vurderingsmyndighederne foretage en fordeling på den del, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.

Ifølge bemærkningerne betyder lovforslaget kun administrative

ændringer for Told og Skat s edb-systemer.

Bemærkningerne om de administrative konsekvenser er der

taget højde for ved udarbejdelsen af lovforslagets administrative

konsekvenser for kommunerne.

Vurderingsmyndighederne skal dog til år 2000

vurderingen udtage de pågældende ejendomme til en nærmere

gennemgang. Herved skal det for bygninger, herlighedsværdier m.v.

vurderes, hvorvidt de knytter sig til beboelsesdelen eller til

restejendommen. Det er direkte nævnt i bemærkningerne, at en

tidligere lade, der er ombygget til hobbyrum, skal indgå i boligdelen.

En sådan fordeling lader sig selvfølgelig ikke gøre

hverken fra Told og Skat s edb-systemer eller af vurderingssekretariaterne,

men alene ved besigtigelser foretaget af vurderingsmyndighederne.

Det bemærkes, at der kan være behov for at tilrette KMD s

systemer.

Det fremgår ikke af udkastet om ændringerne vil

berøre fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, således at fritagelsen for avanceskat alene bliver på

boligandelen eller om ejerboligværdien skal begrundes/specificeres

på vurderingsmeddelelsen.

Det er præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget, at ændringerne ikke berører

fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Landforeningen finder, at lovforslaget ikke løser

afgrænsningsproblemerne mellem benyttelseskode 05: landbrug og 01:

beboelse. Det påregnes, at de kommunale vurderingssekretariater

får merarbejde i forbindelse med udsøgning af ejendomme,

værdifordeling, indberetning og godkendelsesprocedure til den

første fordeling ved 2000-vurderingen. Dertil skal benyttelsen

efterprøves og grundværdier tilpasses. Kommunerne har

skønsmæssigt beregnet, at administrativ udarbejdelse af forslag

kan tage ½ time for hver ejendom.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved

vurderingsrådenes nuværende praksis for sondring mellem parcelhus

og landbrug. Det fremgår også af

bemærkningerne.

Københavns Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger

Landbrugsrådet

Landbrugsorganisationerne finder, at lovforslagets tekst

burde være mere dækkende. Der foreslås ændring af

ejendomsværdiskat for mindre ejendomme i landzone.

Lovforslagets tekst er ikke ændret som

foreslået.

De finder endvidere, at der burde fastsættes en

grundværdi vedrørende boligandelen, således at det er

muligt at fastsætte grundværdi for restejendommen. Herved vil det

være muligt at fordele grundværdien mellem erhverv og privat i de

situationer, hvor restejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Det vil

være en forenkling for skattemyndighederne og ejerne, at der foretages

en sådan fordeling. Organisationerne har noteret sig at der ikke

ønskes en ændring af grundværdibeskatningen, og

bemærkningerne om opdeling af grundværdien er i overensstemmelse

hermed.

Lovforslaget vedrører alene en ændring af

ejendomsværdiskattegrundlaget. Det vil derfor være

overflødigt også at lave en fordeling af

grundværdierne.

Iøvrigt er det ikke en fordeling mellem boligdel og erhvervsdel,

der foretages efter lovforslaget. Derimod er det en fordeling mellem boligdel

og restejendom.

Vedrørende ansættelse af ejendomsværdi af

boligdelen finder man, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske areal,

som vedrører boligdelen, såfremt dette er under 5.000

m2. Tilsvarende bør der ved fastsættelsen af

grundværdien for boligdelen, såfremt dette er under 5.000

m2, tages udgangspunkt i det faktiske grundareal.

I forslaget er fastholdt at det drejer sig om et

standardiseret areal på 5.000 m2. Hvis der er

erhvervsejendomme, der er mindre end denne størrelse, kan der dog

alligevel blive foretaget en fordeling, hvis betingelserne i vurderingsloven

for en sådan fordeling er opfyldt.

Organisationerne finder, at det bør præciseres i

lovteksten, at også bygningsværdien skal fordeles mellem

boligdelen og resterende ejendom.

Bestemmelsen er opbygget på samme måde som

bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 5, hvorefter der

foretages en sådan fordeling. En sådan ændring er derfor

overflødig.

Endvidere finder organisationerne, at

ejendomsavancebeskatningsloven burde ændres således, at

ejendomme, der er over 1400 m2, og som kan udstykkes til

selvstændig bebyggelse, fik ejerbolignedslag efter bestemmelser som i

ejendomsavancebeskatningslovens § 9. Organisationerne finder dette burde

gælde generelt uanset om ejendommene er omfattet af vurderingslovens

§ 33.

Det er i lovforslaget præciseret, at reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven ikke foreslås ændret. De forslag

til ændring af denne som landbrugsorganisationerne nævner er der

derfor ikke taget stilling til i forbindelse med dette forslag.

Derudover ønskes præciseret hvad

ophævelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4,

betyder.

Spørgsmålet vedrører ikke

lovforslaget.

På samme måde som der ikke bør beregnes

ejendomsværdiskat af vindmølleparceller, der er samvurderet med

boligejendomme, finder organisationerne, at der heller ikke bør

beregnes grundskyld af solgte rettigheder til at opstille

vindmøller.

I forslaget er der ikke taget stilling til i forbindelse med

lovforslaget, da lovforslaget ikke omfatter ændringer af

grundværdibeskatningen.

Skattechefforeningen

har ikke bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Foreningen konstaterer, at lovforslaget i al sin enkelhed

drejer sig om lettelse i ejendomsværdiskatten for de ejendomme, der har

et jordtilliggende på mere end 5.000 m2. I forslaget

konkluderes, at ejere af disse ejendomme bliver særlig hårdt ramt

af den kommende ejendomsværdiskat.

Foreningen finder det virker lidt besynderligt, når der

forud for denne regel skulle beregnes egen lejeværdi af hele

ejendomsvurderingen.

Der medregnes et areal på max. 5.000 m2 i

beregningsgrundlaget, hvor så resten af grundværdien

friholdes.

Hvad angår bygninger udover boligen, friholdes disse også,

såfremt det af den værdimæssige dominans fremgår, at

disse bygninger ikke har mest tilknytning til boligen, f.eks. tilhører

en staldbygning med 2 hereford-kvier ikke boligdelen. Foreningen finder, at

hvis dette ikke er hobby, hvad er det så ?

Foreningen nævner et konkret eksempel fra en

gårdslagtning:

Bygningsparcellen efter frasalg af jord består af 38.000

m2 jord, en lade i almindelig vedligeholdelsesstand, en velholdt

bolig og to velholdte og veludstyrede hestestalde. Foreningen rejser

spørgsmål, om det er rimeligt, at ejendomsværdiskatten

skal nedsættes i dette tilfælde.

Det bemærkes, at en række af de ejendomme, der er

omfattet af lovforslaget, inden for de senere år af

vurderingsmyndighederne er overført fra anvendelse som landbrug til

anvendelse som parcelhus. Flere af disse ejendomme er omfattet af de

nuværende begrænsningsregler for stigningen i lejværdien.

Disse regler bortfalder med overgangen til ejendomsværdiskatten.

Den fordeling, der ifølge lovforslages skal foretages, er ikke en

fordeling mellem boligdelen og erhvervsdelen. Derimod foretages der en

fordeling mellem den del af ejendommen, der er knyttet til boligdelen, og den

del del af ejendommen, der ikke er knyttet til boligdelen. Den er i den

forbindelse, eksemplet med de to hereford-kvier skal ses. Selvom det muligvis

er hobby-virksomhed er hereford-kvierne ikke knyttet til ejendommens

boligdel.

Der spørges om, hvorfor man ikke på

landbrugsbygninger kan udskille en tillægsparcelværdi, som ikke

er indeholdt i hverken grundlaget for ejendomsskatten eller

ejendomsværdi på ejendomme, der er vurderet som landbrug.

Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler

for delsalg m.v. af landbrug.

Skyldrådsforeningen

Foreslår, at vurderingslovens § 27 udvides,

så det bliver muligt at fastsætte honorarer til

næstformændene i skyldrådet.

Forslaget skal ses i lyset af det forslag til tilsynsplan, der er til

behandling i Ligningsrådet. Dette forslag pålægger

skyldrådsnæstformanden yderligere pligter i forbindelse med

samarbejdet med tilsynsmyndigheden, men også som en fortsættelse

af foreningens drøftelser med skiftende skatteministre om

skyldrådsnæstformandens pligter i skyldrådsformandens

vurderingskreds.

Forslaget er ikke medtaget i lovforslaget.

Det fremgår at bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke

med ændringen forudsættes ændringer i de nuværende

honorarregler.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folketingets Finansudvalg har tilkendegivet, at antallet

af tekstanmærkninger skal begrænses mest muligt. Den

foreslåede ændring er en følge af denne henstilling.

Efter lovforslaget overføres tekstanmærkning

nr. 100 under finanslovens § 9 om vederlæggelse af medlemmer af

vurderingsråd og skyldråd m.v. til vurderingsloven.

I fremtiden vil det efter forslaget være

skatteministeren, der fastsætter honorarerne for vurderingsmænd,

vurderingsformænd, skyldsrådsmedlemmer og

skyldrådsformænd. Efter de gældende regler er som

nævnt honorarstørrelsen blevet fastsat i finansloven.

Honorarerne vil blive fastsat efter samme niveau og efter samme principper

som hidtil.

Til nr. 2

Det foreslås for det første, at der for

ejendomme over 5.000 m2, der er helt eller delvist beliggende i

landzone, og hvor vurderingsmyndighederne ikke i forvejen har foretaget en

fordeling af ejendomsværdien og grundværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 4-7, foretages en fordeling af

ejendomsværdien mellem den del, der tjener til bolig for ejeren og den

resterende del af ejendommen.

Ejendomme, hvor der i forvejen foretages en

ejerboligfordeling, så som landbrugsejendomme, skovbrugsejendomme og

andre blandede erhvervsejendomme er således ikke omfattet af

forslaget.

Forslaget omfatter ejendomme med landbrugspligt, der ikke

opfylder kriterierne for at blive vurderet som landbrug, tidligere landbrug,

sommerhuse/fritidshuse og parcelhuse med store grundarealer beliggende i

landzone.

Når vurderingsmyndighederne efter forslaget skal

foretage en ejerboligfordeling for disse ejendomme skal alene 5.000

m2 af ejendommens areal indgå i ejerboligdelen. Derudover

skal vurderingsmyndighederne tage højde for, om de øvrige

bygninger, beplantninger, herlighedsværdi m.v. er knyttet til

beboelsesdelen eller til restejendommen.

Vurderingsmyndighederne skal ikke foretage nogen

særlig opmåling af 5.000 m2 af den enkelte ejendom.

Der er alene tale om en standardiseret grundstørrelse, som

indgår i grundlaget for ejendomsværdiskatten.

Hvis der f.eks. findes en tidligere lade på

ejendommen, der er ombygget til hobbyrum, vil værdien af denne

indgå i ejerboligdelen. Hvis der derimod på gården findes

en tidligere staldbygning, hvor der er et par herefordkvier, vil

værdien af denne ikke indgå i boligdelen.

Dernæst foreslås det, at der for ejendomme,

der er samnoteret med en vindmølleparcel, og hvor

vurderingsmyndighederne ikke i forvejen skal foretage en ejerboligfordeling,

skal foretages en fordeling af ejendomsværdien mellem den del af

værdien, der knytter sig til boligdelen, og den del, der knytter sig

til vindmølleparcellen.

Ændringerne betyder, at der for alle ejere af

vindmølleparceller skal foretages en ejerboligfordeling uanset

vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien.

Til § 2

Til nr. 1

Ejendomsværdiskatteloven foreslås

ændret, således at det fremgår, at de ejendomme, der er

omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 8 og 9, er omfattet af

ejendomsværdiskatten.

Som følge af disse ændringer flyttes den

nuværende bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 9, til § 4, stk. 1, nr. 11, ligesom der samtidig

foretages konsekvensændring af denne bestemmelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at ejendomsværdiskatteloven

ændres, således at det direkte fremgår, at det for de

ejendomme i landzone over 5.000 m2, hvor der er foretaget en

fordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8, alene er

ejerboligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten.

På tilsvarende måde foreslås

ejendomsværdiskatteloven ændret, således at det direkte

fremgår, at det for ejendomme med vindmølleparceller, hvor der

er foretaget en fordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 9,

alene er ejerboligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af, at bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 9, flyttes til ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

11. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.

1.

Til nr. 5

Efter de gældende regler for beregning af

lejeværdi - der afløses af ejendomsværdiskatten fra

år 2000 - sættes der grænser for, hvor meget

lejeværdien kan stige fra år til år pga. stigninger i den

offentlige ejendomsvurdering (idet lejeværdien beregnes som en vis

procentdel af ejendomsvurderingen). For alderspensionister og

efterlønsmodtagere m.v. indebærer reglerne, at lejeværdien

ikke kan stige mere end 1.000 kr. fra det ene indkomstår til det andet.

Dog kan lejeværdien altid stige 20 pct. minus 2.500 kr., selvom den

derved stiger mere end 1.000 kr. For øvrige skatteydere kan

lejeværdien ikke stige mere end 3.500 kr., dog altid med 20 pct.,

selvom den derved stiger mere end 3.500 kr.

Reglerne er bygget således op, at en kraftig

stigning i vurderingen og dermed i lejeværdien fordeles over det

år, hvor stigningen sker samt de efterfølgende år. Hvis

vurderingen af en alderspensionists bolig eksempelvis stiger 400.000 kr. fra

det ene år til det andet, stiger lejeværdien som udgangspunkt med

4.000 kr. Begrænsningsreglen betyder dog, at lejeværdistigningen

begrænses til 1.000 kr. Næste år stiger lejeværdien

igen 1.000 kr. og fremdeles, indtil stigningen i vurderingen i det

første år er indhentet.

Ejendomsværdiskatteloven viderefører i

§ 9 begrænsningsreglen for alderspensionister og

efterlønsmodtagere m.v., når lejeværdien afløses af

ejendomsværdiskatten i år 2000. Ejendomsværdiskattelovens

§ 9 har imidlertid utilsigtet strammet begrænsningsreglen, idet

ejendomsværdiskattelovens begrænsningsregel kun begrænser

stigningen i ejendomsværdiskat i det år, hvor vurderingen af

boligen stiger, mens vurderingsstigningen slår fuldt igennem på

ejendomsværdiskatten i det følgende år.

Det foreslås derfor at ændre

ejendomsværdiskattelovens § 9 således, at den bringes i

overensstemmelse med den nuværende begrænsningsregel for

lejeværdi, og således i overensstemmelse med

ejendomsværdiskattelovens oprindelige intentioner.

Til § 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til

bemærkningerne til § 2, nr. 3 og 4.

Til § 5

Det foreslås, at de foreslåede

lovændringer får virkning fra og med indkomståret 2000.

Ændringerne af vurderingsloven foreslås dog at

have virkning fra og med den 1. januar 2000.

Det betyder, at vurderingsmyndighederne første gang

skal foretage de foreslåede fordelinger for større ejendomme

over 5.000 m2 , der helt eller delvist er beliggende i landzone,

fra og med år 2000 vurderingen. Ligeledes skal vurderingsmyndighederne

fra samme tidspunkt foretage en fordeling mellem vindmølleparcellen og

boligdelen.

Ændringerne af ejendomsværdiskatteloven

træder i kraft samtidig med selve ejendomsværdiskatteloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved

§ 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 9 i lov nr. 426 af

26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

§ 27 affattes således:

§ 27.

Bestemmelser om vederlæggelse af

vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og

skyldrådsformænd fastsættes på finansloven.

Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige medhjælpere

fastsættes af skatteministeren.

»

§ 27. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for vederlæggelse af

vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og

skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige

medhjælpere.«.

§ 33.

I forbindelse med vurderingen træffer

vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis

må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt

henføres.

2.

I § 33 indsættes som stk. 8 og

9:

Stk. 2.

Vurderingsrådet foretager de fordelinger af

ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien

for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er

fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling

af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

»

Stk. 8. For ejendomme over 5.000

m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor

vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,

foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien

på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og på den

øvrige del af ejendommen. Til ejerboligandelen medregnes værdien

af et grundareal på 5.000 m2. Den øvrige del af

grundarealet medregnes til restejendommen.

Stk. 3.

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager

vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i

grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og

den øvrige del af arealet.

Stk. 9.

For ejendomme, der er samnoteret med en

vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor

vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,

foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien

på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen og den del, der

knytter sig til vindmølleparcellen.«.

Stk. 4.

I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er

omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af

ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset

med tilhørende grund og have og på den øvrige

ejendom.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10

Stk. 5.

For ejendomme, som indeholder én eller to

selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af

stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes

erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager

vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,

der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Stk. 6

. For ejendomme, som indeholder to selvstændige

lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet

af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af

ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.

Stk. 7.

For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med

vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener

til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For

skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end

stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien

på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den

øvrige del af ejendommen.

.

Stk. 8.

Fordeling af grundværdien og fradraget i samme

eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle

andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan

fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge

lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af

ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under

meddelelse af de fornødne oplysninger.

§ 2

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), foretages

følgende ændringer:

§ 4.

Ejendomsværdiskatten omfatter:

1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig

lejlighed.

1.

§ 4, stk. 1, nr. 9, ophæves, og i stedet

indsættes som nyt nr. 9-11:

2) Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to

selvstændige lejligheder.

»

9) Ejendomme over 5.000 m2, der

helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien

efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der

tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af

ejendommen.

3) Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og

have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens

stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.

10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for

hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9,

fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen og på den

del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

4) Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af

ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige

ejendom.

11) Ejendomme af den i nr.1-5, 9 og 10, nævnte art, der er

beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.«.

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,

således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og

på den øvrige del af ejendommen.

6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom

med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst een lejlighed er beboet

af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1.juli

i indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af

ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33A. Det er

endvidere en betingelse, at ejeren i forbindelse med indgivelsen af

selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede

lejlighed være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter

såvel det pågældende indkomstår som senere

indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i

indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har

ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning,

jf. ligningslovens § 15 C, if. Lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.

november 1997.

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med

3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end een lejlighed den 27. april 1994

var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i

indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret

lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er

foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun

anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en

ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år,

indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder,

for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder

flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et

boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet

fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der

til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i

ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999

var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter

ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november

1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens

§ 33 A.

9) Ejendomme af den i nr. 1-5 nævnte art, der er beliggende i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2.

Som beregningsgrundlag anvendes den

ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr.

1. januar i indkomståret, jf. dog stk. 3. Ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, medregnes kun den del af

ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 3, medregnes

kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset

m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 4

og 5, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført

til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i

stk. 1, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den

lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.

2.

I § 4, stk. 2, 4. pkt., ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 4, 5,

9 og 10«.

Stk. 3.

Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af

stk. 1, nr. 9, anvendes handelsværdien af ejendommen pr. 1. januar

i indkomståret. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse på

ejendomme beliggende i udlandet. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder endvidere

tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige skal ved indgivelsen af

selvangivelse oplyse handelsværdien af ejendommen m.v. pr. 1. januar i

det pågældende indkomstår.

3.

I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 11«.

Stk. 4.

Anvender den skattepligtige et andet indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes

ejendomsværdiskatten på grundlag af den ejendomsværdi, der

er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for.

§ 5.

Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del

af det efter § 4, stk. 2-5, opgjorte beregningsgrundlag, der ikke

overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 30 promille af

resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.

4.

I § 5, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2-5« til: »§ 4, stk. 2-4«.

§ 7.

Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet

en ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9,

nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et

beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4,

stk. 2 og 3. Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr.

selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af

ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K.

Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. § 6, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

5.

I § 7 ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf.

nr.11«.

§ 9.

Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses

efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,

6.

I § 9, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., ændres

»§§ 5-8« til: »stk. 1 og §§ 5-8«.

1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år,

2) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og

efter lov om social pension modtager eller får forskud på

førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller

plejetillæg,

3) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

4) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2 eller

3, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb.

Stk. 2

. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500

kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for

det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog

stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb

svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det

forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med

900 kr. I det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes

ægtefælle fylder 67 år, anvendes som sammenligningsgrundlag

det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med

nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden

hensyn til §§ 10-12.

Stk. 3.

Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende

til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne

for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles

død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af

ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne

ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende

ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til

at indtræde i nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det

første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets

indgåelse.

Stk. 4

. Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved

vurderingen pr. 1. januar i året forud for indkomståret har

været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for

ejeren.

Stk. 5.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for

ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort

for lejemål.

Stk. 6.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor

der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v.,

hvis forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr.

1. januar i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar

i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres

en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i

stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af

forskelsværdierne gælder § 4, stk. 4, for

skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1008

af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr.

1032 af 23. december 1998, og § 33 i lov nr. 1033 af 23. december 1998

foretages følgende ændringer:

§ 14.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og

afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatten, på fast ejendom og

næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog

stk. 2 og 3.

1.

I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4,

stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11«.

Stk. 2.

Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der

indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages,

hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag

indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som

vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis

stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende

på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,

jf. nr. 9. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til

ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik

på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til

erhvervsmæssig benyttelse.

Stk. 3.

Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt.,

gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet

erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra

uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

15 J.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere

af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der tjener til bolig for ejeren, alene

foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.

Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf.

dog § 15 K.

2.

I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.

11«.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige

har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. nr. 9, bortset fra renter af

indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de

til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på

særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved

vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

3.

I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., stk. 4., 1.

pkt., og § 15 K, stk. 1, 2 pkt., udgår: »,jf. nr. 9,«.

Stk. 4

. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, jf. nr. 9, kan

bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og

administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis

denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen

udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af

ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige

installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne

værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret

med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi

af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K.

For bygninger, der er undergivet fredning i henhold

til bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for

fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, jf. nr. 9,

gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2

. For ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages

fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del

af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

4.

I § 15 K, stk. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 5«: »,jf. nr.11«.

§ 15 P.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i

egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje

for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i

denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5,

jf. nr. 9, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at

medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag

på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i

ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v.

udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4,

stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere

og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker

samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være

fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For

ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven

for den udlejede del af boligen.

5.

I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,

3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,

nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1,

nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11«.

Stk. 2.

Lejere, der fremlejer lejligheden en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.

Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som

lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en

helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9, der udlejer boligen en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf.

§ 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4.

pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og

ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker

samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være

fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For

ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3.

Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der

ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved

indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt

i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede

fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller

ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved

§ 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr.1026 af 23.

december 1998, foretages følgende ændring:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb

af

..........................................

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9,

samt overskud eller underskud af lejligheder i ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8,

1.

I § 4, stk. 1, nr. 6, ændres: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, jf. nr. 9« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr.

11«.

......................................................

Lignende dokumenter