Spring til indhold

Retsinformation

VEJLEDNING TIL EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN 1999 FORORD

STV nr 20021 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ejendomsværdiskatteloven

Forord

Denne vejledning tilsigter at give en

oversigt over de nye regler i ejendomsværdiskatteloven (EVSL), jf. lov nr.

425 af 26. juni 1998, som ændret ved lov nr. 288 af 12. maj 1999,

lov nr. 384 af 2. juni 1999, lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om

ændring af ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end

pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering) samt reglerne i

lov nr. 426 af 26. juni 1998 (følgeloven til ejendomsværdiskatteloven).

Lov nr. 425 og 426 er et led i pinsepakken.

Vejledningen indeholder

en gennemgang af reglerne i den nye EVSL. Ejendomsværdiskatten har på

nogle områder lighed med lejeværdien som opgjort efter ligningslovens §§

15 B- I. En række bestemmelser, principper og begreber videreføres

således. Hvor dette er tilfældet, skal det bemærkes, at det ikke er

hensigten at ændre på den praksis, herunder domstolspraksis, der har

udviklet sig om lejeværdi. Den nævnte praksis er nærmere omtalt i

ligningsvejledningen (LV 1998.A.D.3). Hvor praksis er tilsigtet ændret, er

det nævnt specifikt i bemærkningerne til loven og i nærværende

vejledning.

For boligejere, der ejede ejendommen den 1. juli 1998,

medfører omlægningen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat isoleret set ikke

et øget beskatningsniveau. For nye boligejere, dvs. ejere, der har

erhvervet ejendommen efter den 1. juli 1998, samt for alderspensionister,

hvis indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den

erhvervsaktive alder, vil EVSL medføre en moderat stramning i

beskatningsniveauet.

Omlægning fra lejeværdi til ejendomsværdiskat

Fra og med indkomståret 2000 omlægges

beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning til en

Læs alt

ejendomsværdibeskatning. Samtidig ophæves det særlige standardfradrag i

ligningslovens § 15 J, som boligejere i een- og

tofamilieshuse

har adgang til. Boligejere vil herefter, medmindre boligen helt

eller delvis udlejes, ud over udgifter til prioriteter mv. ikke have

fradrag for udgifter til vedligeholdelse mv., der vedrører boligen.

Sådanne udgifter betragtes som private. For boligejere, der ejede

ejendommen pr. 1. juli 1998, erstattes standardfradraget af et særligt

nedslag på 4 promille af den offentlige ejendomsvurdering, dog højst

1.200 kr., jf. nedenfor.

Med EVSL afskaffes indkomstbeskatningen af

lejeværdi af bolig i egen ejendom for hovedparten af ejerboliger, herunder

parcelhuse, ejerlejligheder, stuehuse mv. Til gengæld indføres for disse

ejendomme en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Reglerne om lejeværdiberegning efter ligningslovens §§ 15 B - I ophæves

med virkning fra og med indkomståret 2000.

Ejendomsværdiskatten,

der ikke er en indkomstskat, betales direkte og uden om

indkomstskattesystemet med som udgangspunkt 10 promille af

ejendomsværdien. Konsekvensen af, at ejendomsværdiskatten er en direkte

skat, og at lejeværdien udgår, er, at ejendomsværdiskatten betales, hvad

enten indkomsten i øvrigt er positiv eller negativ.

Efter

statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt, beskattes ejeren af værdien af

bolig i egen ejendom. Der skal ikke beregnes lejeværdi af bolig i egen

ejendom efter statsskattelovens regler, hvis ejendommen er omfattet af

EVSL. Det følger direkte af EVSL § 1, stk. 1, jf. også ligningslovens § 15

A.

EVSL forudsætter på samme måde som lejeværdien, at ejendommen

benyttes af ejeren selv. Er boligen f.eks. stillet til rådighed for

ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt

svarende til markedslejen efter reglerne i statsskatteloven, medmindre

ejeren i væsentligt omfang anvender boligen selv, i hvilket tilfælde

ejeren skal betale ejendomsværdiskat. Ved bedømmelsen heraf kan der henses

til den eksisterende praksis om lejeværdi efter ligningslovens

regler.

Det kan tilsvarende nævnes, at eksisterende praksis om

lejeværdi er vejledende for, om EVSLs regler finder anvendelse, når det er

ejerens ægtefælle, der bebor ejendommen alene. EVSLs regler finder f.eks.

anvendelse, når den ene ægtefælle midlertidigt bebor en fælles ejendom

alene, mens den anden ægtefælle er udstationeret.

I særlige

tilfælde beregnes der efter ligningsloven ikke lejeværdi. Hvis ejeren

midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har

været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og

ved sine dispositioner tilkendegivet dette, har der efter

lejeværdireglerne ikke skullet beregnes lejeværdi. Denne praksis vil som

en konsekvens af omlægningen blive ophævet. Det vil sige, at der i disse

tilfælde kan blive tale om at betale

ejendomsværdiskat.

Omfattede ejendomme § 4, stk. 1

De ejendomme, der er omfattet af EVSL, er

positivt nævnt i EVSL § 4, stk. 1. Listen er bortset fra nr. 9 og 10, der

er indsat ved lov nr. 384 af 2. juni 1999, identisk med de

ejendomstyper, der er omfattet af lejeværdibeskatningen efter

ligningslovens regler. Det drejer sig om følgende ejendomme:

1.

Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed.

2.

To-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.

3.

Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for

hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige

ejendom.

4. Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der

tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

5.

Ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og som i

væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien

efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til

bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.

6. En

lejlighed, som en eller flere ejere bebor, i en udlejningsejendom med 3

til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en

eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1. juli i

indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen

anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A, og at ejeren i

forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for dette indkomstår vælger

at lade den beboede lejlighed være omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere

indkomstår. Ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller tidligere, hvor

ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning,

jf. ligningslovens § 15 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af

3. november

1997, overgår automatisk til

ejendomsværdibeskatning.

7. Lejligheder, beboet af én eller flere

ejere, i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere

end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en

betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en

standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler. Det

bemærkes, at ejendomsværdiskatten kun finder anvendelse for det antal

lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en

lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed

ikke længere i antallet af lejligheder, for hvilke

ejendomsværdiskatten finder

anvendelse.

8. Lejligheder i

ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to

beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje,

et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet

fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til

deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.

Det er en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en

standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler.

9.

Ejendomme over 5.000 kvm., der helt eller delvis er beliggende i landzone,

for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles

på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del

af

ejendommen.

10. Ejendomme, der er samnoteret med en

vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den

del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

11. Ejendomme af den i

nr. 1-5 og 9-10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland.

Ejendomme af den i nr. 6-8 nævnte art beliggende i

udlandet er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvilket svarer til

retstilstanden, for så vidt angår den standardiserede

lejeværdi.

Ejere af ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssig

udlejning og således sidestilles med almindelige udlejningsejendomme, skal

ikke betale ejendomsværdiskat. Ejeren vil blive beskattet af lejeindtægten

som personlig

indkomst med fradrag af udgifter, der vedrører

ejendommen. Dette gælder også i samejetilfælde, hvis en ejer ikke

bebor ejendommen, men udlejer sin del til en medejer eller tredjemand, se

afsnittet sameje § 13, side 12. Den

eksisterende praksis for

hvornår en ejendom med 1 eller 2 selvstændige lejligheder beskattes som en

udlejningsejendom ændres ikke. Således anses eksempelvis delvis udlejning

af værelser i en helårsbolig eller periodevis udlejning af et sommerhus,

ikke som erhvervsmæssig udlejning, når ejeren selv benytter helårsboligen

eller sommerhuset. Ejeren skal i dette tilfælde betale ejendomsværdiskat,

jf. også afsnittet helårsbasis § 11, side

11.

Personer, der er omfattet § 2

Personer, der er fuldt skattepligtige efter

KSL § 1, og personer bosat i udlandet, som ejer fast ejendom i

Danmark, bortset fra på Færøerne og i Grønland, er omfattet af

EVSL.

Fuldt skattepligtige vil som udgangspunkt skulle betale

ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Loven gælder

ikke for dødsboer, men bebos ejendommen af den efterlevende ægtefælle,

legatar eller arving, betales der ejendomsværdiskat, jf.

dødsboskattelovens § 40, stk. 4.

Er den pågældende efter en indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, skal der kun betales ejendomsværdiskat af

eventuelle ejendomme beliggende i Danmark.

Som beregningsgrundlag

for ejendomsværdiskatten anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den

pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret. For udenlandske ejendomme

foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor lovens § 4,

stk. 3, fastsætter, at beregningsgrundlaget for sådanne ejendomme er

handelsværdien. Såfremt der i den fremmede stat foretages

ejendomsvurderinger, som afspejler handelsværdien, kan en sådan anvendes

som udtryk for handelsværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, opgøres

handelsværdien efter et skøn af den skattepligtige. Dette skøn kan

efterprøves af skattemyndighederne ved

ligningen.

Beregningsgrundlaget § 4, stk. 2-4

Det, der skal betales ejendomsværdiskat af,

er den del af ejendomsværdien, som vedrører ejerens bolig. Det svarer til

retstilstanden efter ligningslovens lejeværdiregler. Efter den

praksis, der er for lejeværdiberegning, svares der i visse tilfælde

lejeværdi af ubebyggede grunde svarende til den nytteværdi, som grunden

har for en nabogrund, hvorpå ejerboligen er beliggende. Denne praksis

videreføres ikke. Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat af

værdien af en ubebygget grund.

Satserne § 5

Grundsatsen for ejendomsværdiskatten er 10

promille af beregningsgrundlaget. Det følger af EVSL § 5. Af den del af

beregningsgrundlaget, der overstiger et grundbeløb, skal der betales 30

promille. Grundbeløbet udgjorde pr. 1. januar 1998 2.150.000 kr. og

reguleres årligt i forhold til udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte

ejendomsværdier på ejerboliger

siden vurderingen pr. 1. januar 1998.

Det følger af EVSL § 14. Det bemærkes, at grundbeløbet opgøres på samme

måde som progressionsgrænsen for ejendomsværdien ved beregning af

lejeværdi af egen bolig. Progressionsgrænsen til brug for

forskudsregistreringen for 2000 er foreløbig fastsat til 2.650.000 kr.

Grundbeløbet opgøres på samme måde som efter ligningslovens

lejeværdiregler pr. ejendom og ikke pr. ejer. Det fremgår af EVSL § 5, 2.

punktum.

Nedslag for nuværende ejere

For ejere, der senest den 1. juli 1998 har

erhvervet ret til ejendommen, gælder to overgangsordninger, der giver ret

til nedslag i ejendomsværdiskatten. Afgørende for om en køber har

erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er, at både køber og sælger

har underskrevet en købsaftale senest denne dato. For så vidt angår

skattepligtige, der ejer en byggegrund, gælder, at de er omfattet af

overgangsordningerne, hvis de har indgået en bindende aftale med en

entreprenør eller lign. om opførelse af en bolig på grunden senest den

ovennævnte dato. Der henvises til TfS 1998,

579.

Nedslag i satserne § 6

De nævnte ejere får for det første en

nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende

til 2 promille af beregningsgrundlaget. Det betyder, at de pågældende

ejere skal betale henholdsvis 8 promille i ejendomsværdiskat af den del af

ejendomsværdien, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 2.650.000 kr

(foreløbigt beløb for 2000, jf. ovenfor) og 28 promille af

resten.

Nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat § 7

Endvidere får de nævnte ejere af ejendomme

som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, et nedslag i den

beregnede ejendomsværdiskat. Nedslaget udgør 4 promille af

beregningsgrundlaget, dog maksimalt 1.200 kr. De ejendomstyper, der

udløser nedslaget, er bortset fra de i nr. 9-10 nævnte ejendomme de samme

ejendomstyper, som var berettiget til standardfradraget efter

ligningslovens § 15 J. Det betyder, at ejere af ejerlejligheder og ejere

af fredede ejendomme, der foretager fradrag efter ligningslovens §

15 K, ikke omfattes af det nævnte

nedslag.

Bortfald af nedslag ved ejerskifte

Begge typer nedslag efter §§ 6 og 7

bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. Hvis ejendommen

eksempelvis ejes i sameje mellem to ægtefæller, og var begge ægtefællerne

ejere pr. 1. juli 1998, anses det dog ikke for ejerskifte, hvis den ene

ægtefælle overtager hele ejendommen f.eks. i forbindelse med dødsfald,

skilsmisse mv. Ægtefællen får i dette tilfælde fuldt nedslag på grundlag

af hele beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder i øvrige

samejetilfælde.

En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en

ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle, vil i alle tilfælde kunne

succedere i nedslagene, også selv om ægtefællen ikke var ejer pr. 1. juli

1998. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved

dødsfaldet. Selv om den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab,

ophører retten til at succedere i nedslagene ikke. Den efterlevende

ægtefælle behøver ikke selv at opfylde

betingelsen.

Nedslag for pensionister § 8

Udgangspunktet er, at alle betaler ens

ejendomsværdiskat, evt. med nedslag efter §§ 6 og 7, jf. ovenfor. Dog er

der et særligt nedslag for alderspensionister, jf. lovens § 8. Dette

svarer til lejeværdireglerne for alderspensionister.

En person,

der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får et nedslag i

den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog

maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for

sommerhuse.

Såfremt den ene ægtefælle dør, indtræder den anden

ægtefælle i nedslaget, selv om den pågældende ikke opfylder betingelserne.

Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet.

Hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at

indtræde i nedslaget. Retten ophører det første indkomstår efter

ægteskabets indgåelse.

Nedslaget for alderspensionister er

indkomstafhængigt, jf. nedenfor under beskrivelsen af EVSL §

10.

Det bemærkes, at pensionsalderen nedsættes til 65 år for

personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Det

betyder, at personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, vil

være omfattet af pensionistnedslaget fra og med dette

år.

Begrænsningsreglerne § 9 og § 9 a

I lovens § 9 findes en regel for, hvor meget

ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet p.g.a.

ejendomsvurderingsstigninger. Reglen gælder følgende personer:

-

Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år. Den

ovenfor nævnte nedsættelse af pensionsalderen til 65 år gælder også

her.

- Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt

60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på

førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller

plejetillæg.

- Skattepligtige, der inden indkomstårets udgang

modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

-

Skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en

ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.

Den

nævnte personkreds er den samme, som er omfattet af begrænsningsreglen i

ligningslovens §§ 15 E, stk. 4, og 15 F (lejeværdi for alderspensionister,

førtidspensionister og efterlønsmodtagere m.v.).

Efter

begrænsningsreglen kan ejendomsværdiskatten ikke stige med mere end 500

kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige

med 20 pct. og nedsat med 900 kr.

Teknisk kan ejendomsværdiskatten

som opgjort efter §§ 5-8 ikke stige med mere end 500 kr. i forhold til

ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår, således som den er

opgjort efter §§ 5-8 og § 9, stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor.

Nedsættelsen kan dog højst ske til et beløb svarende til det

forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat beregnet efter §§ 5-8 og § 9,

stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900

kr. Begrænsningsreglen anvendes før en eventuel reduktion i §

8-nedslaget for pensionister som følge af høje indtægter, jf. § 10. Derved

sikres, at en eventuel stigning af ejendomsværdiskatten, der skyldes

ændrede indtægtsforhold i forhold til det forudgående år, ikke omfattes af

begrænsningsreglen i § 9.

Hvis den skattepligtige i indkomståret er

omfattet af § 8, dvs. at den pågældende er berettiget til

pensionistnedslaget på 4 promille, men ikke har været det i det

forudgående indkomstår, begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til det

forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat nedsat med 4 promille, jf. § 8.

Det sikrer, at den skattepligtige ikke afskæres fra at få begrænset

ejendomsværdiskatten, idet den pågældende jo det forudgående indkomstår

typisk har betalt en højere ejendomsværdiskat, idet den pågældende ikke på

dette tidspunkt har været berettiget til pensionistnedslag. Der tænkes

især på den situation, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle går

på pension.

Personer, der er hjemmehørende i udlandet, herunder

efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, får ikke nedslag efter §

8. For disse skattepligtige finder begrænsningsreglen i § 9 derfor

anvendelse uden hensyn til dette nedslag.

Efter § 9 a fastsættes

en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år

til det andet for skattepligtige, der ikke er omfattet af

begrænsningsreglen for pensionister mv., jf. § 9.

Efter denne regel

kan ejendomsværdiskatten højst stige med 2.400 kr. fra det ene år til det

andet, dog altid med 20 pct.

Teknisk kan ejendomsværdiskatten som

opgjort efter lovens §§ 5-7 maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold

til ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort efter §§ 5- 7

og § 9 a., stk. 1 ( eller evt. § 9, stk. 1, hvis den skattepligtige det

forudgående indkomstår har været omfattet af begrænsningsreglen for

pensionister mv. i § 9). Nedsættelsen efter § 9 a kan dog højst ske til et

beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet

efter §§ 5 - 8 og § 9 a (eller evt § 9) forhøjet med 20 pct. Det betyder,

at ejendomsværdiskatten således altid kan stige med 20 pct. fra år til

år.

Hvis den skattepligtige i det forudgående indkomstår har været

omfattet af § 9 - f.eks. hvor den skattepligtige i det ene år er

efterlønsmodtager og det følgende år måtte have genoptaget sin

erhvervsaktivitet i et omfang, som afskærer retten til efterløn -

begrænses ejendomsværdiskatten efter § 9 a i forhold til

ejendomsværdiskatten for det forrige år beregnet efter §§ 5- 7 og § 9,

stk. 1.

Det gælder også, hvor den skattepligtige i det forudgående

indkomstår tillige har været omfattet af § 8-nedslaget pga., at den

skattepligtige på dette tidspunkt har været gift med en alderspensionist,

eller som efterlevende ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i

§ 8, stk.2. Ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses således

i forhold til ejendomsværdiskatten for forrige år uden det beregnede

nedslag efter § 8 for dette år. Det sikrer, at ejendomsværdiskatten for

indkomståret begrænses i forhold til et sammenligneligt

beløb.

Begge begrænsningsregler i henholdsvis § 9 og § 9 a anvendes

før evt. nedsættelse efter lovens § 11, stk. 1 og 2. Dvs. inden der

sker nedslag i ejendomsværdiskatten som følge af, at ejendommen ikke har

været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende

indkomstår, henholdsvis når der er sket en delvis erhvervsmæssig

udlejning af ejendommen, uden at det har berettiget til

vurderingsfordeling efter vurderingslovens 33, stk. 5.

Begrænsningsreglerne anvendes også før eventuelle fradrag for udenlandske

betalte skatter efter § 12.

Begrænsningsreglerne bortfalder ved

ejerskifte, for så vidt angår den pågældende ejendom. Køber

overtager således ikke sælgers begrænsede ejendomsværdi, men betaler fuld

(forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver

ejendommen. Begrænsningsreglerne for boligen finder først anvendelse året

efter.

Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem

ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser

således ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilmisse og

dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder,

at skilsmisse/dødsfald ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den

anden side, at den skattepligtige fremover omfattes af den almindelige

begrænsningsregel efter § 9 a.

Særligt hvad angår dødsfald bemærkes

dog, at den efterlevende ægtefælle under alle omstændigheder omfattes af

begrænsningsreglen for pensionister i § 9 under betingelse af, at

ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I

denne situation bliver den efterlevende ægtefælles ejendomsværdiskat

således også fremover begrænset efter den gunstigere begrænsningsregel for

pensionister mv., uanset at den pågældende ikke selv opfylder

betingelserne for begrænsning efter reglen. Hvis den efterlevende

ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i retten til

begrænsning. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets

indgåelse.

Efter de hidtidige lejeværdiregler finder

begrænsningsreglerne i visse tilfælde ikke anvendelse. Disse regler

videreføres. Der er tale om situationer, hvor en ejendom undergår en

kraftig stigning i vurdering som følge af ombygning. Begrænsningsreglerne

finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen medfører, at

forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold til året før.

Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem ejendommens grundværdi og

ejendomsværdien. Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse ved

ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for

lejemål.

Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse, hvis

ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke

har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse. Dette år

betales der således fuld ejendomsværdiskat med 10 promille af

ejendomsværdien, evt. med pensionistnedslag. Til gengæld betales ikke

ejendomsværdiskat i det år, hvor den nyopførte ejendom tages i

brug.

Overgangsreglen i § 17 (sammenligningsgrundlag for indkomståret 2000)

Overgangsreglen i § 17 , stk. 3,

omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen efter § 9 i år 2000, hvor der

skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. § 17, stk. 3

fastsætter, at man ved beregningen af ejendomsværdiskatten for

indkomståret 2000 begrænser denne i forhold til et beløb svarende til 40

pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 med nedslag på 40 pct. af

eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, hvis der et tale om

en ejendomstype, som efter de eksisterende regler kan få standardfradrag.

Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til eventuel nedsættelse af

lejeværdien i 1999 på grund af udlejning af fx et værelse eller sommerhus,

hvor ejerne har valgt at opgøre resultatet

regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdien og

standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten for år 2000

sammenlignes med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til

ejendomsværdiskatten. Eksempel 5, jf. nedenfor, illustrerer reglens

anvendelse.

Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år

i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien

for 1999. Dog anvendes en lejeværdisats på 1 pct. og ikke som normalt 2

pct. (2,5 pct. for sommerhuse) af den del af ejendomsværdien, der ikke

overstiger 2.393.000 kr. (1999-niveau). Tilsvarende gælder, hvis den

skattepligtige i år 2000 gifter sig med en alderspensionist. Dette sikrer

på samme måde som i § 9 et relevant

sammenligningsgrundlag.

Begrænsningsreglen i § 9 a suppleres

af en overgangsregel, der omhandler anvendelsen

af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor der skiftes fra skat af

lejeværdi til ejendomsværdiskat, jf. § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov om

ændring af ejendomsværdiskatteloven, lov nr. 773 af 15. oktober 1999

(begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af

indkomstregulering). Ved beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000

begrænses denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af

helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt.

standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og § 15 J.

Ejendomsværdiskatten begrænses således i forhold til lejeværdien for

skattepligtige under 67 år, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for

efterlønsmodtagere mv., jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante

sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til evt.

nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udlejning af fx et værelse eller

sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet

regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdi og standardfradrag

sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et 1999-beløb, der

tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere

til ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17, stk.

3.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet deres ejendom efter

1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af beskatningsniveauet

af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af

ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for gamle boligejere, jf.

ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7. Stramningen af

beskatningsniveauet slår igennem år 2000. Den påtænkte begrænsningsregel

omfatter ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i

ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. Dette gøres

ved at begrænse ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af

helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt. standardfradrag. Herved

sammenlignes ejerens ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der

tilnærmelsesvis svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i

ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i

1999.

Reduktion af pensionistnedslaget § 10

En person, der inden udgangen af

indkomståret er fyldt 67 år, får som tidligere nævnt et nedslag i den

beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog

maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for

sommerhuse.

Nedslaget reduceres efter lovens § 10, hvis den

skattepligtige har en indkomst over en vis størrelse. Indkomsten

opgøres som

- ejerens personlige indkomst som opgjort efter

personskattelovens § 3 plus

- positiv nettokapitalindkomst

plus

- positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op

til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af den del af den

opgjorte indkomst, der for en ugift overstiger et beløb på 134.600 kr.

(2000- niveau).

For samlevende ægtefæller opgøres indkomsten

som

- ægtefællernes samlede personlige indkomst som opgjort efter

personskattelovens § 3 plus

- ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst plus

- ægtefællernes samlede positive

aktieindkomst bortset fra udbytteskat op til 10.000 kr., hvori der

er indeholdt endelig udbytteskat.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af

den del af den opgjorte indkomst, der overstiger et beløb på 207.000 kr.

(2000-niveau).

Grænsebeløbene på 134.600 kr. og 207.000 kr.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Reduktionen foretages

efter, at der er beregnet begrænsning for, hvor meget ejendomsværdiskatten

kan stige efter § 9 .

Det betyder, at der til den

ejendomsværdiskat, som er opgjort efter reglerne i §§ 5 til 9, skal

lægges et beløb svarende til 6 pct. af den del af indkomsten i

indkomståret, der overstiger henholdsvis 134.600 kr. for enlige og

207.000 kr. for ægtepar. Det beløb, der skal tillægges, kan dog aldrig

blive større end det nedslagsbeløb, pensionisten har fået efter §

8.

Efter lovens § 17, stk. 4, sker der en indfasning af

indkomstreguleringen af nedslaget efter § 10, således at

indkomstreguleringen først slår fuldt igennem i år 2003. Indfasningen

foretages ved, at der i år 2000 sker en reduktion af pensionistnedslaget

med 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 134.600 kr./207.000

kr. I 2001 reduceres nedslaget med 4 pct., i år 2002 med 5 pct. og i år

2003 og fremover med 6 pct.

Helårsbasis § 11

Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis

for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges

besiddelse eller rådighed hele det pågældende indkomstår, nedsættes

den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det kan f.eks. være

tilfældet det år, hvor ejendommen afstås. Det forhold, at

ejendomsværdiskatten beregnes på helårsbasis betyder, at beregningerne ved

begrænsningsreglerne foretages på grundlag af en beregnet

ejendomsværdiskat for hele indkomståret.

Reglen indebærer også, at

den relevante indkomst efter § 10 for personer over 67 år er indkomsten

for hele indkomståret.

Når ejendommen udlejes enten en del af året

- f.eks. sommerhusudlejning - eller hvis en del af ejendommen udlejes,

f.eks. værelsesudlejning, vil ejendomsværdiskatten som udgangspunkt skulle

nedsættes forholdsmæssigt. Det er tilfældet, når den skattepligtige bruger

regnskabsmæssig opgørelse, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, og § 15 P,

stk. 3.

Hvis den skattepligtige derimod bruger den standardiserede

metode ved delvis udlejning af en ejerbolig efter ligningslovens § 15 O,

stk. 1, eller § 15 P, stk. 1 og 2, skal der betales ejendomsværdiskat af

hele ejendommen.

Både ligningslovens § 15 O og § 15 P er

konsekvensrettet med virkning fra og med år 2000. Særligt hvad angår

ligningslovens § 15 P, er loftet for skattefrie lejeindtægter ændret fra

2/3 af lejeværdien til 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, dvs.

beregningsgrundlaget efter EVSL § 4, stk. 2. Det betyder, at hvis ejerens

bolig eksempelvis er vurderet til 1,2 mill kr., kan den pågældende årligt

tage 16.000 kr. i skattefri husleje ved udlejning efter ligningslovens §

15 P.

For blandede ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har

foretaget en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse efter

vurderingslovens § 33, stk. 5, er det kun boligdelen, der indgår

i beregningsgrundlaget. I de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en

sådan vurderingsfordeling, udgør hele ejendommen beregningsgrundlaget. I

disse tilfælde nedsættes ejendomsværdiskatten efter et skøn, svarende til

den erhvervsmæssige del af benyttelsen. Begrundelsen herfor er, at det

erhvervsmæssigt benyttede lokale ikke står til rådighed for

ejeren.

Udenlandske ejendomme

Udenlandske ejendomme er omfattet af EVSL,

for så vidt angår fuldt skattepligtige personer. I relation til

dobbeltbeskatningsoverenskomster har ejendomsværdiskatten status som en

formueskat. Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, der

omfatter formueskatter, vil ejendomsværdiskatten enten helt bortfalde

(exemption) eller skulle reduceres med evt. udenlandsk ejendomsskat

(creditmetoden).

Er ejendommen ikke beliggende i en

overenskomststat, vil der kun kunne gives creditnedslag efter EVSL § 12

for betalte udenlandske ejendomsskatter, der efter sin art svarer til

ejendomsværdiskatten. Egentlige jordskatter, der svarer til den

kommunale grundskyld, svarer ikke til ejendomsværdiskatten.

Er der

flere ejendomme i udlandet, lempes der ejendom for ejendom. Hvis den

udenlandske stat opkræver indkomstskat af bolig i form af skat af

lejeværdi af egen bolig eller af faktiske lejeindtægter, vil

der kun kunne gives nedslag for sådanne indkomstskatter af eventuelle

faktiske lejeindtægter i Danmark, enten efter en dobbeltbeskatningsaftale

eller efter ligningslovens § 33.

Sameje § 13

Såfremt den skattepligtige selv bebor en

ejendom, som ejes i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den

del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges ejerandel af

ejendommen. Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om den

skattepligtige var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales

ejendomsværdiskat af den andel, vedkommende ejer. Kun samejere, der anses

at benytte ejendommen, betaler ejendomsværdiskat. Øvrige ejere vil efter

de almindelige regler blive beskattet af de faktiske lejeindtægter eller

en skønsmæssig lejeværdi svarende til

markedslejen.

Ægtefæller § 15

De almindelige regler i kildeskatteloven,

der vedrører spørgsmålet om, til hvis formuesfære et aktiv hører, finder

tilsvarende anvendelse i EVSL. Efter reglerne i kildeskattelovens § 24 A,

stk. 1, 2. pkt., medregnes kapitalindkomst af et aktiv til den af

ægtefællerne, der efter lov om ægteskabets retsvirkninger har rådighed

over aktivet. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et

kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle

halvdelen. Henvisningen betyder, at for samlevende ægtefæller vil

ejendomsværdiskatten for en fælles ejet bolig som udgangspunkt skulle

henføres med halvdelen til hver. Af EVSL § 15 fremgår i øvrigt, at

kildeskattelovens regler om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning,

procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse finder tilsvarende

anvendelse.

Eksempler

Anvendelsen af §§ 5-10 og § 17, stk. 3-4, og

§ 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om ændring af

ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end pensionister

m.fl. og indfasning af indkomstregulering) kan illustreres med følgende

eksempler.

Eksempel 1

Ejeren ejer et parcelhus, der er vurderet

til 1.400.000 kr. i 2000. Ejendommen er erhvervet før 1. juli 1998, og den

pågældende får nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er ikke berettiget til

pensionistnedslag.

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1,4 mill kr.

14.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1,4 mill kr.

2.800

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1,4 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

Ejendomsværdiskat

2000

10.000

kr.

Såfremt ejeren havde

erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, skulle den pågældende have betalt

14.000 kr. i

ejendomsværdiskat.

Eksempel 2

Ejerne er samlevende ægtefæller, der bebor

en fælles ejerbolig. Ægtefællerne ejede boligen den 1. juli 1998 og får

derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Manden er fyldt 67 år, hvorfor

ægtefællerne får nedslag efter § 8. Ejerne har i år 2000 en samlet

indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 90.000 kr. I 2001 er

dette beløb faldet til 50.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000

700.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001

900.000 kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

700.000 kr.

7.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 700.000 kr.

1.400

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 0,7 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo

af 0,7 mill kr. dog max. 6.000 kr.

2.800

kr.

Ejendomsværdiskat 2000 (før

§ 10-reduktion)

1.600

kr.

Reduktion af § 8-nedslag

efter § 10

+ 3 % af indkomst over

207.000 kr. (dvs. af 90.000 kr.) dog max. 2.800 kr.

2.700

kr.

Endelig ejendomsværdiskat år

2000

4.300

kr.

År 2001:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

900.000 kr.

9.000

kr.

- Nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 900.000 kr.

1.800

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 0,9 mill kr., dog max 1.200 kr.

1.200

kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo

af 0,9 mill kr. dog max 6.000 kr.

3.600

kr.

Ejendomsværdiskat år 2001

(før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)

2.400

kr..

Ejendomsværdiskat år 2000

(før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr., jf. § 9

2.100

kr.

Reguleret ejendomsværdiskat

år 2001 (før § 10-reduktion)

2.100

kr.

Reduktion af § 8-nedslag

efter § 10

+ 4 % af indkomst over

207.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

dog max. 3.200 kr.

2.000

kr.

Endelig ejendomsværdiskat år

2001

4.100

kr.

Ejendomsværdiskatten falder således fra 4.300 kr. i 2000

til 4.100 kr. i 2001. Eksemplet illustrerer, at begrænsningsreglen i § 9

beskytter mod markante stigninger i ejendomsværdiskatten som følge af

vurderingsstigninger, og desuden, at ejendomsværdiskatten samtidig hermed

falder, hvis de(n) skattepligtiges indkomst falder fra det ene år til det

andet. Hver ægtefælle betaler i eksemplet ejendomsværdiskat svarende til

sin andel af ejendommen 2.150 kr. i år 2000 og 2.050 kr. i år

2001.

Eksempel 3

Ejeren er efterlønsmodtager og får nedslag

efter §§ 6 og 7, idet ejeren ejede boligen den 1. juli

1998.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000

1.000.000

kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001

1.300.000 kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1 mill. kr.

10.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1 mill kr.

2.000

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1 mill. kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

Ejendomsværdiskat år

2000

6.800

kr.

År 2001:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1,3 mill kr.

13.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1,3 mill kr.

2.600

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1,3 mill kr., dog max 1.200 kr.

1.200

kr.

Ejendomsværdiskat år

2001

9.200

kr.

Ejendomsværdiskat for år

2000 forhøjet med 500 kr., jf. § 9

7.300

kr.

Nedsættelse af

ejendomsværdiskat

1.900

kr.

Endelig ejendomsværdiskat år

2001

7.300

kr.

Nedsættelse

kan dog højst ske til et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten for

det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr.,

selvom den derved stiger mere end 500 kr. Denne regel får dog ikke

betydning i det foreliggende tilfælde.

Eksemplet illustrerer,

hvorledes ejendomsværdiskatten opgøres og beregnes, herunder

begrænsningsreglen i § 9, i tilfælde hvor ejeren ikke er fyldt 67 år. I

eksemplet ses, at ejendomsværdiskatten ikke stiger mere end 500 kr. (fra

6.800 kr. til 7.300 kr.) på trods af den relativt markante stigning i

ejendomsvurdering.

Eksempel 4

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får

derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er fyldt 67 år og får nedslag efter

§ 8. Ejeren har i år 2000 en indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10

med 30.000 kr. I 2001 er dette beløb steget til 50.000

kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000

1.000.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001

1.350.000 kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1 mill kr.

10.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1 mill kr.

2.000

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo

af 1 mill kr., dog max. 6.000 kr.

4.000

kr.

Ejendomsværdiskat 2000 (før

§ 10-reduktion)

2.800

kr.

Reduktion af § 8-nedslag

efter § 10

+ 3 % af indkomst over

134.600 kr. (dvs. af 30.000 kr.)

900

kr.

Endelig ejendomsværdiskat

2000

3.700

kr.

År 2001:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1,35 mill kr.

13.500

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1,35 mill kr.

2.700

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1,35 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo

af 1,35 mill kr., dog max. 6.000 kr.

5.400

kr.

Ejendomsværdiskat år 2001

før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion

4.200

kr.

Ejendomsværdiskat år 2000

(før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr.

3.300

kr.

Reguleret ejendomsværdiskat

år 2001 før § 10-reduktion

3.300

kr.

Reduktion af § 8-nedslag

efter § 10

+ 4 % af indkomst over

130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

2.000

kr.

Endelig ejendomsværdiskat år

2001

5.300

kr.

Eksemplet

illustrerer, at begrænsningsreglen kun hindrer, at ejendomsværdiskatten

stiger uforholdsmæssigt meget p.g.a. stigninger i ejendomsværdien. Hvis

pensionistens indkomst stiger, kan resultatet som i eksemplet være, at den

endelige ejendomsværdiskat stiger mere end 500 kr. fra år til år, i dette

tilfælde fra 3.700 kr. til 5.300 kr. Dette er dog blot en konsekvens af,

at alderspensionister med indtægter, der nærmer sig indtægter for personer

under 67 år, ligestilles med denne

persongruppe.

Eksempel 5

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 er

fyldt 67 år, og får derfor nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 en

indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 50.000

kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 700.000

kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 900.000 kr.

År 1999:

40 pct. af helårslejeværdien

for ejendommen i 1999

2.800

kr.

- nedslag 40 pct. af

standardfradrag på 3.000 kr.

1.200

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999

1.600

kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

900.000 kr.

9.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 900.000 kr.

1.800

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 900.000 kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo

af 900.000 kr., dog max. 6.000 kr.

3.600

kr.

Ejendomsværdiskat år 2000

(før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)

2.400

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999 forhøjet med 500 kr.

2.100

kr.

Nedsættelse af

ejendomsværdiskat år 2000

300

kr.

Reguleret ejendomsværdiskat

2000 før § 10-reduktion

2.100

kr.

Reduktion af § 8 nedslag

efter § 10

+ 3 % af indkomst over

130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

1.500

kr.

Endelig ejendomsværdiskat år

2000

3.600

kr.

Eksemplet

illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000 set i forhold til

1999. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver begrænset i forhold til et

beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Det

ses, at indkomsten for år 2000 først får betydning for beregningen af

ejendomsværdiskat for år 2000 efter at der er foretaget begrænsning efter

begrænsningsreglen i § 9.

Eksempel 6

Ejeren har erhvervet boligen efter 1. juli

1998, og får derfor ingen nedslag efter §§ 6 eller 7. Ejeren er ikke

omfattet af begrænsningsreglen for

pensionister.

Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001:

1.100.000 kr.

Ejendomsværdi pr. 1.

januar 2002: 1.500.000 kr.

År 2001:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1,1 mill kr.

11.000

kr.

År 2002:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af

1,5 mill kr.

15.000

kr.

Ejendomsværdiskat for 2001

forhøjet med 2.400 kr., jf. § 9 a

13.400

kr.

Nedsættelse af

ejendomsværdiskat

1.600

kr.

Endelig

ejendomsværdiskat år 2001

13.400 kr.

Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb, der svarer

til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår forhøjet med 20

pct., selv om den derved stiger mere end 2.400 kr. Denne regel får dog

ikke betydning i det foreliggende tilfælde.

Eksemplet

illustrerer hvorledes § 9 a (begrænsningsregel for ikke-pensionister)

anvendes. Ejendomsværdiskatten stiger således på trods af den markante

vurderingsstigning kun med 2.400 kr. fra 11.000 kr. til 13.400 kr. Uden §

9 a ville ejendomsværdiskatten i 2002 udgøre 15.000

kr.

Eksempel 7

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får

derfor nedslag efter §§ 6-7. Ejeren er omfattet af §

9a.

Ejendomsværdi pr.1. januar 1999

1.000.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000

1.500.000 kr.

År 1999:

40 pct. af helårslejeværdien

for ejendommen i 1999

8.000

kr.

- nedslag 40 pct. af

standardfradrag på 3.000 kr.

1.200

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999

6.800

kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat 10 o/oo

af 1.500.000 kr.

15.000

kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo

af 1.500.000 kr.

3.000

kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo

af 1.500.000 kr., dog max. 1.200 kr.

1.200

kr.

Ejendomsværdiskat år 2000

(før begrænsning efter § 9 a)

10.800

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999 forhøjet med 2.400 kr.

9.200

kr.

Nedsættelse af

ejendomsværdiskat år 2000

1.600

kr.

Endelig ejendomsværdiskat

2000

9.200

kr.

Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i

§ 9 a for ikke-pensionister ved overgangen fra lejeværdi til

ejendomsværdiskat i år 2000. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver

begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til

ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde betalt ejendomsværdiskat i

1999, nemlig 40 pct. af overskud af egen bolig for 1999.

Hvis

eksempel 7 ændres således, at ejeren har erhvervet ejendommen efter 1.

juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter §§ 6 og

7.

Eksempel 8

Hvis eksempel 7 ændres således, at ejeren

har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter

§§ 6 og 7.

År 1999:

50 pct. af helårslejeværdien

for ejendommen i 1999

10.000

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999

10.000

kr.

År 2000:

Ejendomsværdiskat år 2000

(før begrænsning efter § 9 a)

15.000

kr.

Sammenligningsgrundlag år

1999 forhøjet med 2.400 kr.

12.400

kr.

Nedsættelse af

ejendomsværdiskat år 2000

2.600

kr.

Endelig ejendomsværdiskat

2000

12.400

kr.

Eksemplet

illustrerer anvendelsen af § 9a for ikke-pensionister ved overgangen fra

lejeværdi til ejendomsværdiskat i år 2000, når ejeren har erhvervet

ejendommen efter 1. juli 1998. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver også i

dette tilfælde begrænset i forhold til et beløb for 1999, der

tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde

betalt ejendomsværdiskat i 1999, nemlig 50 pct. af lejeværdien for

1999.

Lignende dokumenter