VEJLEDNING TIL EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN 1999 FORORD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ejendomsværdiskatteloven
Forord
Denne vejledning tilsigter at give en
oversigt over de nye regler i ejendomsværdiskatteloven (EVSL), jf. lov nr.
425 af 26. juni 1998, som ændret ved lov nr. 288 af 12. maj 1999,
lov nr. 384 af 2. juni 1999, lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om
ændring af ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end
pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering) samt reglerne i
lov nr. 426 af 26. juni 1998 (følgeloven til ejendomsværdiskatteloven).
Lov nr. 425 og 426 er et led i pinsepakken.
Vejledningen indeholder
en gennemgang af reglerne i den nye EVSL. Ejendomsværdiskatten har på
nogle områder lighed med lejeværdien som opgjort efter ligningslovens §§
15 B- I. En række bestemmelser, principper og begreber videreføres
således. Hvor dette er tilfældet, skal det bemærkes, at det ikke er
hensigten at ændre på den praksis, herunder domstolspraksis, der har
udviklet sig om lejeværdi. Den nævnte praksis er nærmere omtalt i
ligningsvejledningen (LV 1998.A.D.3). Hvor praksis er tilsigtet ændret, er
det nævnt specifikt i bemærkningerne til loven og i nærværende
vejledning.
For boligejere, der ejede ejendommen den 1. juli 1998,
medfører omlægningen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat isoleret set ikke
et øget beskatningsniveau. For nye boligejere, dvs. ejere, der har
erhvervet ejendommen efter den 1. juli 1998, samt for alderspensionister,
hvis indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den
erhvervsaktive alder, vil EVSL medføre en moderat stramning i
beskatningsniveauet.
Omlægning fra lejeværdi til ejendomsværdiskat
Fra og med indkomståret 2000 omlægges
beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning til en
Læs alt
ejendomsværdibeskatning. Samtidig ophæves det særlige standardfradrag i
ligningslovens § 15 J, som boligejere i een- og
tofamilieshuse
har adgang til. Boligejere vil herefter, medmindre boligen helt
eller delvis udlejes, ud over udgifter til prioriteter mv. ikke have
fradrag for udgifter til vedligeholdelse mv., der vedrører boligen.
Sådanne udgifter betragtes som private. For boligejere, der ejede
ejendommen pr. 1. juli 1998, erstattes standardfradraget af et særligt
nedslag på 4 promille af den offentlige ejendomsvurdering, dog højst
1.200 kr., jf. nedenfor.
Med EVSL afskaffes indkomstbeskatningen af
lejeværdi af bolig i egen ejendom for hovedparten af ejerboliger, herunder
parcelhuse, ejerlejligheder, stuehuse mv. Til gengæld indføres for disse
ejendomme en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.
Reglerne om lejeværdiberegning efter ligningslovens §§ 15 B - I ophæves
med virkning fra og med indkomståret 2000.
Ejendomsværdiskatten,
der ikke er en indkomstskat, betales direkte og uden om
indkomstskattesystemet med som udgangspunkt 10 promille af
ejendomsværdien. Konsekvensen af, at ejendomsværdiskatten er en direkte
skat, og at lejeværdien udgår, er, at ejendomsværdiskatten betales, hvad
enten indkomsten i øvrigt er positiv eller negativ.
Efter
statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt, beskattes ejeren af værdien af
bolig i egen ejendom. Der skal ikke beregnes lejeværdi af bolig i egen
ejendom efter statsskattelovens regler, hvis ejendommen er omfattet af
EVSL. Det følger direkte af EVSL § 1, stk. 1, jf. også ligningslovens § 15
A.
EVSL forudsætter på samme måde som lejeværdien, at ejendommen
benyttes af ejeren selv. Er boligen f.eks. stillet til rådighed for
ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt
svarende til markedslejen efter reglerne i statsskatteloven, medmindre
ejeren i væsentligt omfang anvender boligen selv, i hvilket tilfælde
ejeren skal betale ejendomsværdiskat. Ved bedømmelsen heraf kan der henses
til den eksisterende praksis om lejeværdi efter ligningslovens
regler.
Det kan tilsvarende nævnes, at eksisterende praksis om
lejeværdi er vejledende for, om EVSLs regler finder anvendelse, når det er
ejerens ægtefælle, der bebor ejendommen alene. EVSLs regler finder f.eks.
anvendelse, når den ene ægtefælle midlertidigt bebor en fælles ejendom
alene, mens den anden ægtefælle er udstationeret.
I særlige
tilfælde beregnes der efter ligningsloven ikke lejeværdi. Hvis ejeren
midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har
været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og
ved sine dispositioner tilkendegivet dette, har der efter
lejeværdireglerne ikke skullet beregnes lejeværdi. Denne praksis vil som
en konsekvens af omlægningen blive ophævet. Det vil sige, at der i disse
tilfælde kan blive tale om at betale
ejendomsværdiskat.
Omfattede ejendomme § 4, stk. 1
De ejendomme, der er omfattet af EVSL, er
positivt nævnt i EVSL § 4, stk. 1. Listen er bortset fra nr. 9 og 10, der
er indsat ved lov nr. 384 af 2. juni 1999, identisk med de
ejendomstyper, der er omfattet af lejeværdibeskatningen efter
ligningslovens regler. Det drejer sig om følgende ejendomme:
1.
Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed.
2.
To-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.
3.
Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for
hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige
ejendom.
4. Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der
tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
5.
Ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og som i
væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien
efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til
bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.
6. En
lejlighed, som en eller flere ejere bebor, i en udlejningsejendom med 3
til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en
eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1. juli i
indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen
anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A, og at ejeren i
forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for dette indkomstår vælger
at lade den beboede lejlighed være omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere
indkomstår. Ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller tidligere, hvor
ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning,
jf. ligningslovens § 15 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af
3. november
1997, overgår automatisk til
ejendomsværdibeskatning.
7. Lejligheder, beboet af én eller flere
ejere, i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere
end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en
betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler. Det
bemærkes, at ejendomsværdiskatten kun finder anvendelse for det antal
lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en
lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed
ikke længere i antallet af lejligheder, for hvilke
ejendomsværdiskatten finder
anvendelse.
8. Lejligheder i
ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje,
et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet
fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til
deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.
Det er en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler.
9.
Ejendomme over 5.000 kvm., der helt eller delvis er beliggende i landzone,
for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles
på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del
af
ejendommen.
10. Ejendomme, der er samnoteret med en
vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den
del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11. Ejendomme af den i
nr. 1-5 og 9-10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland.
Ejendomme af den i nr. 6-8 nævnte art beliggende i
udlandet er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvilket svarer til
retstilstanden, for så vidt angår den standardiserede
lejeværdi.
Ejere af ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssig
udlejning og således sidestilles med almindelige udlejningsejendomme, skal
ikke betale ejendomsværdiskat. Ejeren vil blive beskattet af lejeindtægten
som personlig
indkomst med fradrag af udgifter, der vedrører
ejendommen. Dette gælder også i samejetilfælde, hvis en ejer ikke
bebor ejendommen, men udlejer sin del til en medejer eller tredjemand, se
afsnittet sameje § 13, side 12. Den
eksisterende praksis for
hvornår en ejendom med 1 eller 2 selvstændige lejligheder beskattes som en
udlejningsejendom ændres ikke. Således anses eksempelvis delvis udlejning
af værelser i en helårsbolig eller periodevis udlejning af et sommerhus,
ikke som erhvervsmæssig udlejning, når ejeren selv benytter helårsboligen
eller sommerhuset. Ejeren skal i dette tilfælde betale ejendomsværdiskat,
jf. også afsnittet helårsbasis § 11, side
11.
Personer, der er omfattet § 2
Personer, der er fuldt skattepligtige efter
KSL § 1, og personer bosat i udlandet, som ejer fast ejendom i
Danmark, bortset fra på Færøerne og i Grønland, er omfattet af
EVSL.
Fuldt skattepligtige vil som udgangspunkt skulle betale
ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Loven gælder
ikke for dødsboer, men bebos ejendommen af den efterlevende ægtefælle,
legatar eller arving, betales der ejendomsværdiskat, jf.
dødsboskattelovens § 40, stk. 4.
Er den pågældende efter en indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, skal der kun betales ejendomsværdiskat af
eventuelle ejendomme beliggende i Danmark.
Som beregningsgrundlag
for ejendomsværdiskatten anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den
pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret. For udenlandske ejendomme
foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor lovens § 4,
stk. 3, fastsætter, at beregningsgrundlaget for sådanne ejendomme er
handelsværdien. Såfremt der i den fremmede stat foretages
ejendomsvurderinger, som afspejler handelsværdien, kan en sådan anvendes
som udtryk for handelsværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, opgøres
handelsværdien efter et skøn af den skattepligtige. Dette skøn kan
efterprøves af skattemyndighederne ved
ligningen.
Beregningsgrundlaget § 4, stk. 2-4
Det, der skal betales ejendomsværdiskat af,
er den del af ejendomsværdien, som vedrører ejerens bolig. Det svarer til
retstilstanden efter ligningslovens lejeværdiregler. Efter den
praksis, der er for lejeværdiberegning, svares der i visse tilfælde
lejeværdi af ubebyggede grunde svarende til den nytteværdi, som grunden
har for en nabogrund, hvorpå ejerboligen er beliggende. Denne praksis
videreføres ikke. Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat af
værdien af en ubebygget grund.
Satserne § 5
Grundsatsen for ejendomsværdiskatten er 10
promille af beregningsgrundlaget. Det følger af EVSL § 5. Af den del af
beregningsgrundlaget, der overstiger et grundbeløb, skal der betales 30
promille. Grundbeløbet udgjorde pr. 1. januar 1998 2.150.000 kr. og
reguleres årligt i forhold til udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte
ejendomsværdier på ejerboliger
siden vurderingen pr. 1. januar 1998.
Det følger af EVSL § 14. Det bemærkes, at grundbeløbet opgøres på samme
måde som progressionsgrænsen for ejendomsværdien ved beregning af
lejeværdi af egen bolig. Progressionsgrænsen til brug for
forskudsregistreringen for 2000 er foreløbig fastsat til 2.650.000 kr.
Grundbeløbet opgøres på samme måde som efter ligningslovens
lejeværdiregler pr. ejendom og ikke pr. ejer. Det fremgår af EVSL § 5, 2.
punktum.
Nedslag for nuværende ejere
For ejere, der senest den 1. juli 1998 har
erhvervet ret til ejendommen, gælder to overgangsordninger, der giver ret
til nedslag i ejendomsværdiskatten. Afgørende for om en køber har
erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er, at både køber og sælger
har underskrevet en købsaftale senest denne dato. For så vidt angår
skattepligtige, der ejer en byggegrund, gælder, at de er omfattet af
overgangsordningerne, hvis de har indgået en bindende aftale med en
entreprenør eller lign. om opførelse af en bolig på grunden senest den
ovennævnte dato. Der henvises til TfS 1998,
579.
Nedslag i satserne § 6
De nævnte ejere får for det første en
nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende
til 2 promille af beregningsgrundlaget. Det betyder, at de pågældende
ejere skal betale henholdsvis 8 promille i ejendomsværdiskat af den del af
ejendomsværdien, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 2.650.000 kr
(foreløbigt beløb for 2000, jf. ovenfor) og 28 promille af
resten.
Nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat § 7
Endvidere får de nævnte ejere af ejendomme
som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, et nedslag i den
beregnede ejendomsværdiskat. Nedslaget udgør 4 promille af
beregningsgrundlaget, dog maksimalt 1.200 kr. De ejendomstyper, der
udløser nedslaget, er bortset fra de i nr. 9-10 nævnte ejendomme de samme
ejendomstyper, som var berettiget til standardfradraget efter
ligningslovens § 15 J. Det betyder, at ejere af ejerlejligheder og ejere
af fredede ejendomme, der foretager fradrag efter ligningslovens §
15 K, ikke omfattes af det nævnte
nedslag.
Bortfald af nedslag ved ejerskifte
Begge typer nedslag efter §§ 6 og 7
bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. Hvis ejendommen
eksempelvis ejes i sameje mellem to ægtefæller, og var begge ægtefællerne
ejere pr. 1. juli 1998, anses det dog ikke for ejerskifte, hvis den ene
ægtefælle overtager hele ejendommen f.eks. i forbindelse med dødsfald,
skilsmisse mv. Ægtefællen får i dette tilfælde fuldt nedslag på grundlag
af hele beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder i øvrige
samejetilfælde.
En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en
ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle, vil i alle tilfælde kunne
succedere i nedslagene, også selv om ægtefællen ikke var ejer pr. 1. juli
1998. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved
dødsfaldet. Selv om den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab,
ophører retten til at succedere i nedslagene ikke. Den efterlevende
ægtefælle behøver ikke selv at opfylde
betingelsen.
Nedslag for pensionister § 8
Udgangspunktet er, at alle betaler ens
ejendomsværdiskat, evt. med nedslag efter §§ 6 og 7, jf. ovenfor. Dog er
der et særligt nedslag for alderspensionister, jf. lovens § 8. Dette
svarer til lejeværdireglerne for alderspensionister.
En person,
der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får et nedslag i
den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog
maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for
sommerhuse.
Såfremt den ene ægtefælle dør, indtræder den anden
ægtefælle i nedslaget, selv om den pågældende ikke opfylder betingelserne.
Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet.
Hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at
indtræde i nedslaget. Retten ophører det første indkomstår efter
ægteskabets indgåelse.
Nedslaget for alderspensionister er
indkomstafhængigt, jf. nedenfor under beskrivelsen af EVSL §
10.
Det bemærkes, at pensionsalderen nedsættes til 65 år for
personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Det
betyder, at personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, vil
være omfattet af pensionistnedslaget fra og med dette
år.
Begrænsningsreglerne § 9 og § 9 a
I lovens § 9 findes en regel for, hvor meget
ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet p.g.a.
ejendomsvurderingsstigninger. Reglen gælder følgende personer:
-
Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år. Den
ovenfor nævnte nedsættelse af pensionsalderen til 65 år gælder også
her.
- Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt
60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller
plejetillæg.
- Skattepligtige, der inden indkomstårets udgang
modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en
ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.
Den
nævnte personkreds er den samme, som er omfattet af begrænsningsreglen i
ligningslovens §§ 15 E, stk. 4, og 15 F (lejeværdi for alderspensionister,
førtidspensionister og efterlønsmodtagere m.v.).
Efter
begrænsningsreglen kan ejendomsværdiskatten ikke stige med mere end 500
kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige
med 20 pct. og nedsat med 900 kr.
Teknisk kan ejendomsværdiskatten
som opgjort efter §§ 5-8 ikke stige med mere end 500 kr. i forhold til
ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår, således som den er
opgjort efter §§ 5-8 og § 9, stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor.
Nedsættelsen kan dog højst ske til et beløb svarende til det
forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat beregnet efter §§ 5-8 og § 9,
stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900
kr. Begrænsningsreglen anvendes før en eventuel reduktion i §
8-nedslaget for pensionister som følge af høje indtægter, jf. § 10. Derved
sikres, at en eventuel stigning af ejendomsværdiskatten, der skyldes
ændrede indtægtsforhold i forhold til det forudgående år, ikke omfattes af
begrænsningsreglen i § 9.
Hvis den skattepligtige i indkomståret er
omfattet af § 8, dvs. at den pågældende er berettiget til
pensionistnedslaget på 4 promille, men ikke har været det i det
forudgående indkomstår, begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til det
forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat nedsat med 4 promille, jf. § 8.
Det sikrer, at den skattepligtige ikke afskæres fra at få begrænset
ejendomsværdiskatten, idet den pågældende jo det forudgående indkomstår
typisk har betalt en højere ejendomsværdiskat, idet den pågældende ikke på
dette tidspunkt har været berettiget til pensionistnedslag. Der tænkes
især på den situation, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle går
på pension.
Personer, der er hjemmehørende i udlandet, herunder
efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, får ikke nedslag efter §
8. For disse skattepligtige finder begrænsningsreglen i § 9 derfor
anvendelse uden hensyn til dette nedslag.
Efter § 9 a fastsættes
en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år
til det andet for skattepligtige, der ikke er omfattet af
begrænsningsreglen for pensionister mv., jf. § 9.
Efter denne regel
kan ejendomsværdiskatten højst stige med 2.400 kr. fra det ene år til det
andet, dog altid med 20 pct.
Teknisk kan ejendomsværdiskatten som
opgjort efter lovens §§ 5-7 maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold
til ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort efter §§ 5- 7
og § 9 a., stk. 1 ( eller evt. § 9, stk. 1, hvis den skattepligtige det
forudgående indkomstår har været omfattet af begrænsningsreglen for
pensionister mv. i § 9). Nedsættelsen efter § 9 a kan dog højst ske til et
beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet
efter §§ 5 - 8 og § 9 a (eller evt § 9) forhøjet med 20 pct. Det betyder,
at ejendomsværdiskatten således altid kan stige med 20 pct. fra år til
år.
Hvis den skattepligtige i det forudgående indkomstår har været
omfattet af § 9 - f.eks. hvor den skattepligtige i det ene år er
efterlønsmodtager og det følgende år måtte have genoptaget sin
erhvervsaktivitet i et omfang, som afskærer retten til efterløn -
begrænses ejendomsværdiskatten efter § 9 a i forhold til
ejendomsværdiskatten for det forrige år beregnet efter §§ 5- 7 og § 9,
stk. 1.
Det gælder også, hvor den skattepligtige i det forudgående
indkomstår tillige har været omfattet af § 8-nedslaget pga., at den
skattepligtige på dette tidspunkt har været gift med en alderspensionist,
eller som efterlevende ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i
§ 8, stk.2. Ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses således
i forhold til ejendomsværdiskatten for forrige år uden det beregnede
nedslag efter § 8 for dette år. Det sikrer, at ejendomsværdiskatten for
indkomståret begrænses i forhold til et sammenligneligt
beløb.
Begge begrænsningsregler i henholdsvis § 9 og § 9 a anvendes
før evt. nedsættelse efter lovens § 11, stk. 1 og 2. Dvs. inden der
sker nedslag i ejendomsværdiskatten som følge af, at ejendommen ikke har
været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende
indkomstår, henholdsvis når der er sket en delvis erhvervsmæssig
udlejning af ejendommen, uden at det har berettiget til
vurderingsfordeling efter vurderingslovens 33, stk. 5.
Begrænsningsreglerne anvendes også før eventuelle fradrag for udenlandske
betalte skatter efter § 12.
Begrænsningsreglerne bortfalder ved
ejerskifte, for så vidt angår den pågældende ejendom. Køber
overtager således ikke sælgers begrænsede ejendomsværdi, men betaler fuld
(forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver
ejendommen. Begrænsningsreglerne for boligen finder først anvendelse året
efter.
Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser
således ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilmisse og
dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder,
at skilsmisse/dødsfald ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den
anden side, at den skattepligtige fremover omfattes af den almindelige
begrænsningsregel efter § 9 a.
Særligt hvad angår dødsfald bemærkes
dog, at den efterlevende ægtefælle under alle omstændigheder omfattes af
begrænsningsreglen for pensionister i § 9 under betingelse af, at
ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I
denne situation bliver den efterlevende ægtefælles ejendomsværdiskat
således også fremover begrænset efter den gunstigere begrænsningsregel for
pensionister mv., uanset at den pågældende ikke selv opfylder
betingelserne for begrænsning efter reglen. Hvis den efterlevende
ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i retten til
begrænsning. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets
indgåelse.
Efter de hidtidige lejeværdiregler finder
begrænsningsreglerne i visse tilfælde ikke anvendelse. Disse regler
videreføres. Der er tale om situationer, hvor en ejendom undergår en
kraftig stigning i vurdering som følge af ombygning. Begrænsningsreglerne
finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen medfører, at
forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold til året før.
Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem ejendommens grundværdi og
ejendomsværdien. Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse ved
ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for
lejemål.
Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse, hvis
ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke
har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse. Dette år
betales der således fuld ejendomsværdiskat med 10 promille af
ejendomsværdien, evt. med pensionistnedslag. Til gengæld betales ikke
ejendomsværdiskat i det år, hvor den nyopførte ejendom tages i
brug.
Overgangsreglen i § 17 (sammenligningsgrundlag for indkomståret 2000)
Overgangsreglen i § 17 , stk. 3,
omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen efter § 9 i år 2000, hvor der
skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. § 17, stk. 3
fastsætter, at man ved beregningen af ejendomsværdiskatten for
indkomståret 2000 begrænser denne i forhold til et beløb svarende til 40
pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 med nedslag på 40 pct. af
eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, hvis der et tale om
en ejendomstype, som efter de eksisterende regler kan få standardfradrag.
Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til eventuel nedsættelse af
lejeværdien i 1999 på grund af udlejning af fx et værelse eller sommerhus,
hvor ejerne har valgt at opgøre resultatet
regnskabsmæssigt.
Vægtningen af helårslejeværdien og
standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten for år 2000
sammenlignes med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til
ejendomsværdiskatten. Eksempel 5, jf. nedenfor, illustrerer reglens
anvendelse.
Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år
i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien
for 1999. Dog anvendes en lejeværdisats på 1 pct. og ikke som normalt 2
pct. (2,5 pct. for sommerhuse) af den del af ejendomsværdien, der ikke
overstiger 2.393.000 kr. (1999-niveau). Tilsvarende gælder, hvis den
skattepligtige i år 2000 gifter sig med en alderspensionist. Dette sikrer
på samme måde som i § 9 et relevant
sammenligningsgrundlag.
Begrænsningsreglen i § 9 a suppleres
af en overgangsregel, der omhandler anvendelsen
af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor der skiftes fra skat af
lejeværdi til ejendomsværdiskat, jf. § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov om
ændring af ejendomsværdiskatteloven, lov nr. 773 af 15. oktober 1999
(begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af
indkomstregulering). Ved beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000
begrænses denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af
helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt.
standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og § 15 J.
Ejendomsværdiskatten begrænses således i forhold til lejeværdien for
skattepligtige under 67 år, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for
efterlønsmodtagere mv., jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante
sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til evt.
nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udlejning af fx et værelse eller
sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet
regnskabsmæssigt.
Vægtningen af helårslejeværdi og standardfradrag
sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et 1999-beløb, der
tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere
til ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17, stk.
3.
Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet deres ejendom efter
1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af beskatningsniveauet
af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af
ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for gamle boligejere, jf.
ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7. Stramningen af
beskatningsniveauet slår igennem år 2000. Den påtænkte begrænsningsregel
omfatter ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i
ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. Dette gøres
ved at begrænse ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af
helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt. standardfradrag. Herved
sammenlignes ejerens ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der
tilnærmelsesvis svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i
ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i
1999.
Reduktion af pensionistnedslaget § 10
En person, der inden udgangen af
indkomståret er fyldt 67 år, får som tidligere nævnt et nedslag i den
beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog
maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for
sommerhuse.
Nedslaget reduceres efter lovens § 10, hvis den
skattepligtige har en indkomst over en vis størrelse. Indkomsten
opgøres som
- ejerens personlige indkomst som opgjort efter
personskattelovens § 3 plus
- positiv nettokapitalindkomst
plus
- positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op
til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat.
Nedslaget reduceres med 6 pct. af den del af den
opgjorte indkomst, der for en ugift overstiger et beløb på 134.600 kr.
(2000- niveau).
For samlevende ægtefæller opgøres indkomsten
som
- ægtefællernes samlede personlige indkomst som opgjort efter
personskattelovens § 3 plus
- ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst plus
- ægtefællernes samlede positive
aktieindkomst bortset fra udbytteskat op til 10.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig udbytteskat.
Nedslaget reduceres med 6 pct. af
den del af den opgjorte indkomst, der overstiger et beløb på 207.000 kr.
(2000-niveau).
Grænsebeløbene på 134.600 kr. og 207.000 kr.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Reduktionen foretages
efter, at der er beregnet begrænsning for, hvor meget ejendomsværdiskatten
kan stige efter § 9 .
Det betyder, at der til den
ejendomsværdiskat, som er opgjort efter reglerne i §§ 5 til 9, skal
lægges et beløb svarende til 6 pct. af den del af indkomsten i
indkomståret, der overstiger henholdsvis 134.600 kr. for enlige og
207.000 kr. for ægtepar. Det beløb, der skal tillægges, kan dog aldrig
blive større end det nedslagsbeløb, pensionisten har fået efter §
8.
Efter lovens § 17, stk. 4, sker der en indfasning af
indkomstreguleringen af nedslaget efter § 10, således at
indkomstreguleringen først slår fuldt igennem i år 2003. Indfasningen
foretages ved, at der i år 2000 sker en reduktion af pensionistnedslaget
med 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 134.600 kr./207.000
kr. I 2001 reduceres nedslaget med 4 pct., i år 2002 med 5 pct. og i år
2003 og fremover med 6 pct.
Helårsbasis § 11
Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis
for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges
besiddelse eller rådighed hele det pågældende indkomstår, nedsættes
den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det kan f.eks. være
tilfældet det år, hvor ejendommen afstås. Det forhold, at
ejendomsværdiskatten beregnes på helårsbasis betyder, at beregningerne ved
begrænsningsreglerne foretages på grundlag af en beregnet
ejendomsværdiskat for hele indkomståret.
Reglen indebærer også, at
den relevante indkomst efter § 10 for personer over 67 år er indkomsten
for hele indkomståret.
Når ejendommen udlejes enten en del af året
- f.eks. sommerhusudlejning - eller hvis en del af ejendommen udlejes,
f.eks. værelsesudlejning, vil ejendomsværdiskatten som udgangspunkt skulle
nedsættes forholdsmæssigt. Det er tilfældet, når den skattepligtige bruger
regnskabsmæssig opgørelse, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, og § 15 P,
stk. 3.
Hvis den skattepligtige derimod bruger den standardiserede
metode ved delvis udlejning af en ejerbolig efter ligningslovens § 15 O,
stk. 1, eller § 15 P, stk. 1 og 2, skal der betales ejendomsværdiskat af
hele ejendommen.
Både ligningslovens § 15 O og § 15 P er
konsekvensrettet med virkning fra og med år 2000. Særligt hvad angår
ligningslovens § 15 P, er loftet for skattefrie lejeindtægter ændret fra
2/3 af lejeværdien til 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, dvs.
beregningsgrundlaget efter EVSL § 4, stk. 2. Det betyder, at hvis ejerens
bolig eksempelvis er vurderet til 1,2 mill kr., kan den pågældende årligt
tage 16.000 kr. i skattefri husleje ved udlejning efter ligningslovens §
15 P.
For blandede ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har
foretaget en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse efter
vurderingslovens § 33, stk. 5, er det kun boligdelen, der indgår
i beregningsgrundlaget. I de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en
sådan vurderingsfordeling, udgør hele ejendommen beregningsgrundlaget. I
disse tilfælde nedsættes ejendomsværdiskatten efter et skøn, svarende til
den erhvervsmæssige del af benyttelsen. Begrundelsen herfor er, at det
erhvervsmæssigt benyttede lokale ikke står til rådighed for
ejeren.
Udenlandske ejendomme
Udenlandske ejendomme er omfattet af EVSL,
for så vidt angår fuldt skattepligtige personer. I relation til
dobbeltbeskatningsoverenskomster har ejendomsværdiskatten status som en
formueskat. Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, der
omfatter formueskatter, vil ejendomsværdiskatten enten helt bortfalde
(exemption) eller skulle reduceres med evt. udenlandsk ejendomsskat
(creditmetoden).
Er ejendommen ikke beliggende i en
overenskomststat, vil der kun kunne gives creditnedslag efter EVSL § 12
for betalte udenlandske ejendomsskatter, der efter sin art svarer til
ejendomsværdiskatten. Egentlige jordskatter, der svarer til den
kommunale grundskyld, svarer ikke til ejendomsværdiskatten.
Er der
flere ejendomme i udlandet, lempes der ejendom for ejendom. Hvis den
udenlandske stat opkræver indkomstskat af bolig i form af skat af
lejeværdi af egen bolig eller af faktiske lejeindtægter, vil
der kun kunne gives nedslag for sådanne indkomstskatter af eventuelle
faktiske lejeindtægter i Danmark, enten efter en dobbeltbeskatningsaftale
eller efter ligningslovens § 33.
Sameje § 13
Såfremt den skattepligtige selv bebor en
ejendom, som ejes i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den
del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges ejerandel af
ejendommen. Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om den
skattepligtige var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales
ejendomsværdiskat af den andel, vedkommende ejer. Kun samejere, der anses
at benytte ejendommen, betaler ejendomsværdiskat. Øvrige ejere vil efter
de almindelige regler blive beskattet af de faktiske lejeindtægter eller
en skønsmæssig lejeværdi svarende til
markedslejen.
Ægtefæller § 15
De almindelige regler i kildeskatteloven,
der vedrører spørgsmålet om, til hvis formuesfære et aktiv hører, finder
tilsvarende anvendelse i EVSL. Efter reglerne i kildeskattelovens § 24 A,
stk. 1, 2. pkt., medregnes kapitalindkomst af et aktiv til den af
ægtefællerne, der efter lov om ægteskabets retsvirkninger har rådighed
over aktivet. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et
kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle
halvdelen. Henvisningen betyder, at for samlevende ægtefæller vil
ejendomsværdiskatten for en fælles ejet bolig som udgangspunkt skulle
henføres med halvdelen til hver. Af EVSL § 15 fremgår i øvrigt, at
kildeskattelovens regler om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning,
procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse finder tilsvarende
anvendelse.
Eksempler
Anvendelsen af §§ 5-10 og § 17, stk. 3-4, og
§ 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om ændring af
ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end pensionister
m.fl. og indfasning af indkomstregulering) kan illustreres med følgende
eksempler.
Eksempel 1
Ejeren ejer et parcelhus, der er vurderet
til 1.400.000 kr. i 2000. Ejendommen er erhvervet før 1. juli 1998, og den
pågældende får nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er ikke berettiget til
pensionistnedslag.
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1,4 mill kr.
14.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1,4 mill kr.
2.800
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1,4 mill kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
Ejendomsværdiskat
2000
10.000
kr.
Såfremt ejeren havde
erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, skulle den pågældende have betalt
14.000 kr. i
ejendomsværdiskat.
Eksempel 2
Ejerne er samlevende ægtefæller, der bebor
en fælles ejerbolig. Ægtefællerne ejede boligen den 1. juli 1998 og får
derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Manden er fyldt 67 år, hvorfor
ægtefællerne får nedslag efter § 8. Ejerne har i år 2000 en samlet
indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 90.000 kr. I 2001 er
dette beløb faldet til 50.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000
700.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2001
900.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
700.000 kr.
7.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 700.000 kr.
1.400
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 0,7 mill kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo
af 0,7 mill kr. dog max. 6.000 kr.
2.800
kr.
Ejendomsværdiskat 2000 (før
§ 10-reduktion)
1.600
kr.
Reduktion af § 8-nedslag
efter § 10
+ 3 % af indkomst over
207.000 kr. (dvs. af 90.000 kr.) dog max. 2.800 kr.
2.700
kr.
Endelig ejendomsværdiskat år
2000
4.300
kr.
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
900.000 kr.
9.000
kr.
- Nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 900.000 kr.
1.800
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 0,9 mill kr., dog max 1.200 kr.
1.200
kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo
af 0,9 mill kr. dog max 6.000 kr.
3.600
kr.
Ejendomsværdiskat år 2001
(før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)
2.400
kr..
Ejendomsværdiskat år 2000
(før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr., jf. § 9
2.100
kr.
Reguleret ejendomsværdiskat
år 2001 (før § 10-reduktion)
2.100
kr.
Reduktion af § 8-nedslag
efter § 10
+ 4 % af indkomst over
207.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)
dog max. 3.200 kr.
2.000
kr.
Endelig ejendomsværdiskat år
2001
4.100
kr.
Ejendomsværdiskatten falder således fra 4.300 kr. i 2000
til 4.100 kr. i 2001. Eksemplet illustrerer, at begrænsningsreglen i § 9
beskytter mod markante stigninger i ejendomsværdiskatten som følge af
vurderingsstigninger, og desuden, at ejendomsværdiskatten samtidig hermed
falder, hvis de(n) skattepligtiges indkomst falder fra det ene år til det
andet. Hver ægtefælle betaler i eksemplet ejendomsværdiskat svarende til
sin andel af ejendommen 2.150 kr. i år 2000 og 2.050 kr. i år
2001.
Eksempel 3
Ejeren er efterlønsmodtager og får nedslag
efter §§ 6 og 7, idet ejeren ejede boligen den 1. juli
1998.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000
1.000.000
kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2001
1.300.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1 mill. kr.
10.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1 mill kr.
2.000
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1 mill. kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
Ejendomsværdiskat år
2000
6.800
kr.
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1,3 mill kr.
13.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1,3 mill kr.
2.600
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1,3 mill kr., dog max 1.200 kr.
1.200
kr.
Ejendomsværdiskat år
2001
9.200
kr.
Ejendomsværdiskat for år
2000 forhøjet med 500 kr., jf. § 9
7.300
kr.
Nedsættelse af
ejendomsværdiskat
1.900
kr.
Endelig ejendomsværdiskat år
2001
7.300
kr.
Nedsættelse
kan dog højst ske til et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten for
det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr.,
selvom den derved stiger mere end 500 kr. Denne regel får dog ikke
betydning i det foreliggende tilfælde.
Eksemplet illustrerer,
hvorledes ejendomsværdiskatten opgøres og beregnes, herunder
begrænsningsreglen i § 9, i tilfælde hvor ejeren ikke er fyldt 67 år. I
eksemplet ses, at ejendomsværdiskatten ikke stiger mere end 500 kr. (fra
6.800 kr. til 7.300 kr.) på trods af den relativt markante stigning i
ejendomsvurdering.
Eksempel 4
Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får
derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er fyldt 67 år og får nedslag efter
§ 8. Ejeren har i år 2000 en indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10
med 30.000 kr. I 2001 er dette beløb steget til 50.000
kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000
1.000.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2001
1.350.000 kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1 mill kr.
10.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1 mill kr.
2.000
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1 mill kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo
af 1 mill kr., dog max. 6.000 kr.
4.000
kr.
Ejendomsværdiskat 2000 (før
§ 10-reduktion)
2.800
kr.
Reduktion af § 8-nedslag
efter § 10
+ 3 % af indkomst over
134.600 kr. (dvs. af 30.000 kr.)
900
kr.
Endelig ejendomsværdiskat
2000
3.700
kr.
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1,35 mill kr.
13.500
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1,35 mill kr.
2.700
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1,35 mill kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo
af 1,35 mill kr., dog max. 6.000 kr.
5.400
kr.
Ejendomsværdiskat år 2001
før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion
4.200
kr.
Ejendomsværdiskat år 2000
(før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr.
3.300
kr.
Reguleret ejendomsværdiskat
år 2001 før § 10-reduktion
3.300
kr.
Reduktion af § 8-nedslag
efter § 10
+ 4 % af indkomst over
130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)
2.000
kr.
Endelig ejendomsværdiskat år
2001
5.300
kr.
Eksemplet
illustrerer, at begrænsningsreglen kun hindrer, at ejendomsværdiskatten
stiger uforholdsmæssigt meget p.g.a. stigninger i ejendomsværdien. Hvis
pensionistens indkomst stiger, kan resultatet som i eksemplet være, at den
endelige ejendomsværdiskat stiger mere end 500 kr. fra år til år, i dette
tilfælde fra 3.700 kr. til 5.300 kr. Dette er dog blot en konsekvens af,
at alderspensionister med indtægter, der nærmer sig indtægter for personer
under 67 år, ligestilles med denne
persongruppe.
Eksempel 5
Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 er
fyldt 67 år, og får derfor nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 en
indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 50.000
kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 700.000
kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 900.000 kr.
År 1999:
40 pct. af helårslejeværdien
for ejendommen i 1999
2.800
kr.
- nedslag 40 pct. af
standardfradrag på 3.000 kr.
1.200
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999
1.600
kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
900.000 kr.
9.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 900.000 kr.
1.800
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 900.000 kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo
af 900.000 kr., dog max. 6.000 kr.
3.600
kr.
Ejendomsværdiskat år 2000
(før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)
2.400
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999 forhøjet med 500 kr.
2.100
kr.
Nedsættelse af
ejendomsværdiskat år 2000
300
kr.
Reguleret ejendomsværdiskat
2000 før § 10-reduktion
2.100
kr.
Reduktion af § 8 nedslag
efter § 10
+ 3 % af indkomst over
130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)
1.500
kr.
Endelig ejendomsværdiskat år
2000
3.600
kr.
Eksemplet
illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000 set i forhold til
1999. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver begrænset i forhold til et
beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Det
ses, at indkomsten for år 2000 først får betydning for beregningen af
ejendomsværdiskat for år 2000 efter at der er foretaget begrænsning efter
begrænsningsreglen i § 9.
Eksempel 6
Ejeren har erhvervet boligen efter 1. juli
1998, og får derfor ingen nedslag efter §§ 6 eller 7. Ejeren er ikke
omfattet af begrænsningsreglen for
pensionister.
Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001:
1.100.000 kr.
Ejendomsværdi pr. 1.
januar 2002: 1.500.000 kr.
År 2001:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1,1 mill kr.
11.000
kr.
År 2002:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af
1,5 mill kr.
15.000
kr.
Ejendomsværdiskat for 2001
forhøjet med 2.400 kr., jf. § 9 a
13.400
kr.
Nedsættelse af
ejendomsværdiskat
1.600
kr.
Endelig
ejendomsværdiskat år 2001
13.400 kr.
Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb, der svarer
til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct., selv om den derved stiger mere end 2.400 kr. Denne regel får dog
ikke betydning i det foreliggende tilfælde.
Eksemplet
illustrerer hvorledes § 9 a (begrænsningsregel for ikke-pensionister)
anvendes. Ejendomsværdiskatten stiger således på trods af den markante
vurderingsstigning kun med 2.400 kr. fra 11.000 kr. til 13.400 kr. Uden §
9 a ville ejendomsværdiskatten i 2002 udgøre 15.000
kr.
Eksempel 7
Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får
derfor nedslag efter §§ 6-7. Ejeren er omfattet af §
9a.
Ejendomsværdi pr.1. januar 1999
1.000.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000
1.500.000 kr.
År 1999:
40 pct. af helårslejeværdien
for ejendommen i 1999
8.000
kr.
- nedslag 40 pct. af
standardfradrag på 3.000 kr.
1.200
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999
6.800
kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo
af 1.500.000 kr.
15.000
kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo
af 1.500.000 kr.
3.000
kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo
af 1.500.000 kr., dog max. 1.200 kr.
1.200
kr.
Ejendomsværdiskat år 2000
(før begrænsning efter § 9 a)
10.800
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999 forhøjet med 2.400 kr.
9.200
kr.
Nedsættelse af
ejendomsværdiskat år 2000
1.600
kr.
Endelig ejendomsværdiskat
2000
9.200
kr.
Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i
§ 9 a for ikke-pensionister ved overgangen fra lejeværdi til
ejendomsværdiskat i år 2000. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver
begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til
ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde betalt ejendomsværdiskat i
1999, nemlig 40 pct. af overskud af egen bolig for 1999.
Hvis
eksempel 7 ændres således, at ejeren har erhvervet ejendommen efter 1.
juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter §§ 6 og
7.
Eksempel 8
Hvis eksempel 7 ændres således, at ejeren
har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter
§§ 6 og 7.
År 1999:
50 pct. af helårslejeværdien
for ejendommen i 1999
10.000
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999
10.000
kr.
År 2000:
Ejendomsværdiskat år 2000
(før begrænsning efter § 9 a)
15.000
kr.
Sammenligningsgrundlag år
1999 forhøjet med 2.400 kr.
12.400
kr.
Nedsættelse af
ejendomsværdiskat år 2000
2.600
kr.
Endelig ejendomsværdiskat
2000
12.400
kr.
Eksemplet
illustrerer anvendelsen af § 9a for ikke-pensionister ved overgangen fra
lejeværdi til ejendomsværdiskat i år 2000, når ejeren har erhvervet
ejendommen efter 1. juli 1998. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver også i
dette tilfælde begrænset i forhold til et beløb for 1999, der
tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde
betalt ejendomsværdiskat i 1999, nemlig 50 pct. af lejeværdien for
1999.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 7. oktober 1999
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 1999) - L 2 Retsinformation · 5. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 8. oktober 1999
- C.H.4.2.1 Ejendomsværdiskattens baggrund, formål og historik Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udarbejdelse af boligberegning. Det finansielle ankenævn · 18. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af bolig Retsinformation · 4. oktober 2000