Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond

1998/1 LSF 169Lovforslag som fremsatSkatteministeriet28. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. januar 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven,

skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond

(Aktiekøberetter i koncernforhold og

medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 1008 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af

23. december 1998, lov nr. 1032 af 23. december 1998 og § 3 i lov nr.

1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7 A indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»

Stk. 8.

Stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., gælder ikke ansatte, der hverken

er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har

været omfattet af kildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens

§ 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i

medarbejderaktieordningen.«

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 9-10.

2.

§ 28 affattes således:

»

§ 28. For

Læs alt

personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det

selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne

køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten

udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af

køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt

arbejde i øvrigt samt for køberetter til aktier, som personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse,

modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af,

at køberetten er udstedt af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.

Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Såfremt den modtagne køberet udløber uudnyttet,

bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at

køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.

Stk. 3.

Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1

eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens

§ 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del

af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der

er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel

beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4.

Afstår et selskab aktier til opfyldelse af

køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet

af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste

eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi

på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil

selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5.

Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt

reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 10, stk. 1, nr. 6, affattes

således:

»

6) kontantlån i danske kroner og de

dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af

realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«

2.

I § 16, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4,«.

3.

§ 22, stk. 3, 1. pkt., affattes

således:

»

Gevinst som en debitor

opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et

kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut

godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller

en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens

§ 3, medregnes.«

4.

§ 30, stk. 3, affattes således:

»

Stk. 3. Det er en betingelse i

stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes

ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at

kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt.

gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28.«

5.

I § 30, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.:

»

Er der indgået

modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter

til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog

kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke

er omfattet af ligningslovens § 28.«

6.

I § 37, stk. 1, 2. pkt., udgår: »et selskab m.v. eller«.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7.

oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1033 af 23.

december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 4, ændres »§§ 2, 3 og 4« til:

»§ 1«.

2.

§ 8, stk. 1, litra b, affattes

således:

»

b) den skattepligtige værdi af privat

anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles

til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt den

skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af

ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf.

statsskattelovens § 4,«

3.

I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv

udøvet i udlandet, «, og »faste driftssteder og faste ejendomme« ændres til: »faste

driftssteder eller faste ejendomme«.

4.

I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til:

»§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e

i det omfang, «, og »jf. dog stk. 2 og 3«

ændres til»: jf. dog stk. 2, 3 og

8«.

5.

§ 11, stk. 8, affattes således:

»

Stk. 8. For vederlag i form af

køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag

m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,

opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de

oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter

til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der

indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.

august 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 1026 af 23. december

1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter

»hele aktiebeholdningen« : »forholdsmæssigt«.

2.

§ 6, stk. 3, 3. pkt. affattes

således:

»

Hvis aktierne har en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne

værdi.«

3.

§ 7 a, stk. 4, 1. pkt. affattes

således:

»

Er aktierne erhvervet på

forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget

for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne.«

4.

I § 7 a, stk.4, indsættes efter 1.

pkt.:

»

Hvis aktierne har en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne

værdi.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august

1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1026 af 23. december

1998 og § 4 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages

følgende ændring:

1.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10

og 11:

»

10) Udnyttelsen af en køberet til

aktier som nævnt i ligningslovens § 28, samt afståelse af

sådanne rettigheder foretaget af den, der har modtaget

køberetten fra det selskab, der har ydet køberetten. Er

køberetten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med

det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m. arbejder, kan

arbejdsgiverselskabet pålægges indberetningspligten.

11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen

ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i

ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.

«§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for tegningsretter og

medarbejderaktier, der tildeles den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, § 3, nr. 2 og 4-5, og § 5

har virkning for køberetter til aktier, der erhverves den 1. april

1999 eller senere, jf. dog stk. 5. Vederlag i form af køberetter

til aktier medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 9, stk. 1, jf. § 11, stk. 9, som

ændret henholdsvis omskrevet med virkning fra den 1. januar 2000 ved

§ 1, nr. 13 og 15, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1033 af 23.

december 1998.

Stk. 4.

§ 2, nr. 2, har virkning fra og med

indkomståret 1998. Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3,

1. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning for

kontrakter og aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller

senere. Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning for køberetter

til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der erhverves i

indkomståret 1998 eller senere. § 2, nr. 5, har virkning for

køberetter til aktier, der erhverves i indkomståret 1998 eller

senere.

Stk. 5.

For køberetter til aktier, der er erhvervet i

perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. marts 1999, kan

parterne vælge at anvende reglerne i ligningslovens § 28, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og reglerne i lov om en

arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b, § 11, stk. 1, 1.

pkt. og § 11, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2,

og 4-5. Valget træffes pr. køberet og gælder for begge

parter. Valget lægges til grund for ligningen, når den

pågældende part overfor den skatteansættende myndighed

dokumenterer, at parterne er enige om valget. Stk. 3, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

§ 3, nr. 3, har virkning fra og med

indkomståret 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog

vælge først fra og med indkomståret 1998, og i det omfang

indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,

først fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i

arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 3.

Stk. 7.

§ 4 har virkning fra den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget, der for så vidt angår

ændringerne vedrørende køberetter til aktier, i det store

og hele er en genfremsættelse af lovforslag L 190 fremsat den 19.

februar 1998, indeholder følgende elementer:

- En justering af reglerne om udskydelse af tidspunktet for

personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier.

- Indførelse af pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af

køberetter, der tildeles medarbejdere.

- Indførelse af indberetningspligt for

arbejdsgiverselskabet.

- En lempelse af det leveringskrav, som er en betingelse for at visse

kontrakter og aftaler er undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning

som finansiel kontrakt, således at kontrakter og aftaler, der

udløber uudnyttede, forbliver undtaget.

- En ændring af reglerne om godkendte medarbejderaktieordninger,

således at båndlæggelseskravet ophæves for

medarbejdere ansat i et selskabs udenlandske afdelinger, datterselskaber

eller moderselskab.

- Redaktionelle ændringer af aktieavancebeskatningslovens regler

om beregning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, som

følge af euroens indførelse i 11 EU-lande pr. 1. januar

1999.

Gældende ret

1. Personalegodebeskatning

Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere,

anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter

ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som

løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes

at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed

må anses for at have en værdi for modtageren.

Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen

indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig

ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er

der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses

retserhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det

tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Efter reglerne i ligningslovens § 28 er

beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier imidlertid

udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet og

dermed ikke længere bundet op på retserhvervelsestidspunktet.

Vurderingen af, om den tildelte køberet

repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen, er

ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet.

Hvor situationen i øvrigt er omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 28, er det afgørende for, om der indtræder en

personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således

udelukkende forholdene på udnyttelsestidspunktet eller

afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede

på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) måtte

repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen eller

ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden af en eventuel

personalegodebeskatning.

Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved

udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen

mellem de omhandlede aktiers handelsværdi på

udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har erhvervet

aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi

et beløb svarende til afståelsessummen.

I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling

for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde

opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes

køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til

summen af: Det beløb, der er betalt for køberetten, den

værdi, der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen, og det

beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Ligningslovens § 28 omfatter kun de situationer, hvor

køberetten tildeles af et selskab. Endvidere er kun køberetter

tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, omfattet af reglerne i

ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet

selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for tildelt af

arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at

have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage

køberetterne og har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et

krav, at de tildelte køberetter skal vedrøre aktier i det

selskab, hvor modtageren er ansat. Reglerne i ligningslovens § 28

omfatter således også køberetter til aktier i andre

selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre

selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående

selskaber.

Ligningslovens § 28 gælder kun for

køberetter til aktier og dermed kun for en ret til at erhverve aktier,

der eksisterer på leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til

som aktietegner at deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke

omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter

omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 1, stk. 1.

Hvorvidt det selskab, der har tildelt køberetter

til selskabets medarbejdere, har fradragsret for de udgifter, der er

forbundet med de tildelte køberetter, skal afgøres på

grundlag af reglerne i statsskattelovens § 6 a. Såfremt selskabet

har fradragsret for udgifterne, og de tildelte køberetter er omfattet

af ligningslovens § 28, er selskabets fradragstidspunkt tilsvarende

udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter eller afstår den

modtagne køberet, idet det udskudte fradrag udgør det samme

beløb som køberettens skattepligtige værdi for

medarbejderen. Ligningslovens § 28 indeholder således ikke nogen

fradragshjemmel, men er alene en regel om udskydelse af

beskatningstidspunktet for udgifter, som selskabet efter andre regler

måtte have fradragsret for. Endvidere er kun udgifter til

køberetter, hvor modtageren er omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 28, omfattet af reglen om udskydelse af selskabets

fradragstidspunkt.

De gældende regler i ligningslovens § 28

omfatter ikke den situation, hvor den tildelte køberet udløber

uudnyttet. I disse situationer er det hovedreglen, der finder anvendelse,

dvs. beskatning på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet)

på grundlag af værdien på dette tidspunkt.

Efter de gældende regler indtræder der

beskatning af køberetten, såfremt denne udnyttes eller

afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig indkomst

- af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel

værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette

tidspunkt. Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved

differenceafregning, indebærer dette samtidig, at betingelserne for at

undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler for

finansielle kontrakter ikke længere er opfyldt - kravet i

kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent faktisk finder

sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke overholdt. Det vil

sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning (kapitalindkomst) fra

tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) frem til udnyttelses-

henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler kan

således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.

Samme situation kan opstå, såfremt der er

indgået modgående kontrakter eller forretninger, idet dette

betyder, at betingelsen for at undtage køberetten fra beskatning efter

kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter ikke er opfyldt, jf.

kursgevinstlovens § 30, stk. 4.

2. Arbejdsmarkedsbidrag

For så vidt angår personalegoder, skal der

efter gældende regler betales arbejdsmarkedsbidrag af den

skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og som

dermed er »født«

A-indkomst, samt den skattepligtige værdi af fri bil og telefon, der

stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, som er gjort

til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

3. Medarbejderaktier

Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, om

godkendte medarbejderaktieordninger, kan et selskab give sine medarbejdere

ret til at tegne aktier - tegningsretter - i selskabet til favørkurs

uden at dette udløser beskatning hos medarbejderen på

tildelingstidspunktet (af favørelementet som løn) eller af de

eksisterende aktionærer (af afståelse af en tegningsret).

Medarbejderen beskattes først, når aktierne sælges.

Anskaffelsessummen udgør den faktiske kurs, som medarbejderen har

betalt ved erhvervelsen af aktierne.

Efter § 7 A, stk. 6 er det en betingelse for

godkendelse og dermed for skattefriheden, at aktierne båndlægges

i mindst 5 år i et dansk pengeinstitut.

Efter praksis kan godkendte medarbejderordninger

også omfatte medarbejdere i et datterselskab, herunder et udenlandsk

datterselskab. De udenlandske medarbejdere vil imidlertid efter hjemlandets

skatteregler ofte blive beskattet af favørelementet på

tildelingstidspunktet. For udenlandske medarbejdere kan det være

nødvendigt helt eller delvist at sælge aktierne til at

finansiere den udenlandske skat, hvilket båndlæggelseskravet

forhindrer. Båndlæggelseskravet kan derfor i realiteten

afskære de udenlandske medarbejdere fra at deltage i godkendte

medarbejderaktieordninger.

Hvis aktierne ikke båndlægges, er

betingelserne for godkendelse efter § 7 A ikke opfyldt. Det betyder, at

selskabets øvrige aktionærer kan anses for at have afstået

tegningsretter til de aktier, der udstedes. Denne afståelse

udløser avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvilket

kan afholde selskabet fra at tildele de udenlandske medarbejdere

tegningsretter.

Efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, kan

et selskab udlodde medarbejderaktier til medarbejdere som led i en

udbyttedelingsordning. De første 8.000 kr. af kursværdien af de

udloddede aktier er skattefri for medarbejderen. Resten af værdien

beskattes som personlig indkomst.

Efter § 7 A, stk. 7 er det bl.a. en betingelse

for godkendelse og dermed for skattefriheden, at aktierne

båndlægges i mindst 7 år i et dansk pengeinstitut.

Som ved tegningsretterne vil de udenlandske medarbejdere

imidlertid efter hjemlandets skatteregler ofte blive beskattet af hele

kursværdien af de udloddede aktier på tildelingstidspunktet.

Båndlæggelseskravet forhindrer også her, at aktierne helt

eller delvist sælges til at finansiere den udenlandske skat.

Medarbejderne har således ikke nogen interesse i at modtage aktierne

som led i en samlet medarbejderaktieordning. For dem er det mere

hensigtsmæssigt blot at modtage ikke-båndlagte aktier uden om en

samlet medarbejderaktieordning. Hvis et selskab således ønsker

at udlodde aktier til samtlige medarbejdere i ind- og udland, gøres

dette altså mest fordelagtigt ved at dele udlodningen op i to;

én til medarbejdere i Danmark, og én til medarbejdere i

udenlandske datterselskaber m.v.

4. Aktieavancebeskatning

Efter aktieavancebeskatningslovens § 6,

opgøres gevinst og tab efter den såkaldte gennemsnitsmetode,

bl.a. ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års

ejertid. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab,

fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de

afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder.

Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende.

I aktieavancebeskatningslovens § 7 a findes en

særlig hovedaktionærregel. Det er en opgørelsesregel, der

giver et nedslag ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse

af aktier, der den 18. maj 1993 var hovedaktionæraktier. Nedslag

beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de

pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret

1998. Hvis aktier omfattet af reglen har forskellig ejertid, fordeles

fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt

efter aktiernes pålydende.

Lovforslaget

1. Personalegodebeskatning

De gældende regler i ligningslovens § 28 finder

som nævnt ikke anvendelse, såfremt der er tale om

køberetter til aktier tildelt af andre selskaber end det selskab, hvor

modtageren er ansat m.m., medmindre det selskab, hvor modtageren er ansat

m.m., kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der

skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at

reglerne i ligningslovens § 28 med den gældende udformning har

fået et mere begrænset anvendelsesområde, end det egentlig

har været tilsigtet. De fleste større koncerner opererer med en

model for tildeling af køberetter, som indebærer, at ordningerne

typisk vil falde uden for de nuværende regler. Ordningerne er i

næsten alle tilfælde opbygget således, at ansatte i

datterselskaber modtager køberetten direkte fra holdingselskabet,

at holdingselskabet bestemmer, hvem i datterselskabet, der skal

tildeles køberetter og at datterselskabet ikke refunderer

holdingselskabet dets udgifter til opfyldelse af køberetten.

Der er derfor behov for en udvidelse af

anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28,

således at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet finder

tilsvarende anvendelse, hvor køberetter tildeles i koncernforhold.

Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af

beskatningstidspunktet tillige skal finde anvendelse for køberetter,

der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor

modtageren er ansat m.m. Et koncernforbundet selskab foreslås defineret

i overensstemmelse med koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

I forlængelse af den foreslåede udvidelse med

køberetter modtaget af et koncernforbundet selskab foreslås en

række justeringer af reglen vedrørende udskydelse af tidspunktet

for selskabets fradrag for den modsvarende udgift.

Det er ved forslaget udtrykkeligt præciseret, at

spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er fradragsret for de

modsvarende udgifter, skal afgøres på grundlag af

skattelovgivningens almindelige regler. Endvidere er det præciseret, at

det kun er for den del af de modsvarende udgifter, der svarer til

køberettens værdi - løntillægget - at

fradragstidspunktet udskydes.

Derudover foreslås det, at fradraget altid udskydes

til det indkomstår, hvor de tildelte køberetter udnyttes, og

dermed at fradragstidspunktet fremover også bliver

udnyttelsesåret, hvor den ansatte måtte have afstået den

tildelte køberet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at

fradraget altid og dermed også , hvor der er sket afståelse, skal

opgøres som et beløb svarende til køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet. Da selskabets udgift relaterer

sig til køberettens udnyttelse, er det fundet rimeligt, at

fradragstidspunkt og opgørelsen af fradragsbeløbet skal

følge udnyttelsen og ikke et afståelsestidspunkt og en

afståelsessum, som ikke nødvendigvis udtrykker den reelle udgift

for selskabet.

Hvor køberetten er ydet af et koncernforbundet

selskab, uden at arbejdsgiverselskabet har refunderet det koncernforbundne

selskab dets udgifter i den forbindelse, anses arbejdsgiverselskabet typisk

for at have modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende, som efter

skattelovgivningens almindelige regler kan være skattepligtigt

for selskabet. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved

modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor

modtageren udnytter køberetten.

Udnyttes køberetten, skal selskabet levere den

eller de omhandlede aktier. Når selskabet leverer eksisterende aktier,

er der tale om en afståelse af aktier, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens regler. For at sikre at et selskab ikke kan

opnå fradrag to gange for samme beløb, dels via reglerne om

fradrag for den modsvarende udgift, dels via aktieavancebeskatningslovens

regler, indeholder forslaget en særlig regel om opgørelse af

fortjeneste eller tab på de afståede aktier.

Også på et andet område, nemlig hvor

tildelte køberetter til aktier ikke udnyttes, har det vist sig, at

reglerne i ligningslovens § 28 med den gældende udformning har

fået et mere begrænset anvendelsesområde, end det egentlig

har været tilsigtet.

Det foreslås derfor, at reglerne i ligningslovens

§ 28 udvides til også at omfatte de situationer, hvor tildelte

køberetter udløber uudnyttet, men på en sådan

måde at personalegodebeskatningen i princippet udskydes i det

uendelige, idet det foreslås, at personalegodebeskatningen helt skal

bortfalde ved ikke udnyttelse.

Lovforslaget indeholder endvidere en mindre

indskrænkning af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28,

idet det foreslås, at bestemmelsen kun skal finde anvendelse i de

situationer, hvor aktiekøberetterne er udstedt af det selskab, der

yder køberetterne. Ændringen betyder eksempelvis, at

såfremt arbejdsgiverselskabet har erhvervet de aktiekøberetter,

der tildeles de ansatte, fra et finansielt institut, så vil det ikke

være reglerne i ligningslovens § 28, men den almindelige

hovedregel, der finder anvendelse. Det vil sige, at personalegodebeskatningen

indtræder på retserhvervelsestidspunktet og dermed som

udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Derudover skal der som for

aktiekøberetter omfattet af ligningslovens § 28 efter

lovforslaget betales arbejdsmarkedsbidrag af tildelte aktiekøberetter,

der omfattes af den almindelige hovedregel. Baggrunden for forslaget er, at

der har vist sig et behov for at indføre en vis fleksibilitet med

hensyn til beskatningstidspunktet. Ved at undtage de situationer, hvor der er

tale om videregivelse af erhvervede køberetter, sikres denne

fleksibilitet på en enkel måde, uden at de

værdiansættelsesproblemer, der bl.a. var baggrunden for

indførelsen af ligningslovens § 28, genopstår - selskabets

betaling ved erhvervelse af aktiekøberetten udgør et godt

grundlag for værdiansættelsen - og uden at den gruppe, der

ønsker at anvende ligningslovens § 28, ryger ud af bestemmelsen,

idet det typiske er, at køberetterne udstedes af det selskab, der yder

dem.

Endelig indeholder lovforslaget en række

ændringer af kursgevinstloven. For at sikre mod dobbeltbeskatning

foreslås det præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke

finder anvendelse, når en afståelse m.v. er omfattet af

ligningslovens § 28, eller når der er indgået en

modgående kontrakt. Når de tildelte køberetter undtages

fra kursgevinstlovens regler, er begrundelsen, dels at samme beløb kun

bør beskattes én gang, dels at der ikke bør være

mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot ved at afstå

køberetten eller indgå en modgående kontrakt. Endvidere

foreslås en lempelse af det leveringskrav, der gælder i forhold

til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrakter

i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel

eller delvis afståelse af virksomhed m.m. Efter forslaget skal de

pågældende aftaler og kontrakter fortsat være undtaget fra

kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de

udløber uudnyttet, dvs. hvis de bortfalder, uden at dette

udløser noget krav parterne i mellem. Årsagen til at de

udløber uudnyttet kan enten være en opgivelse af leveringen af

det aktiv/passiv, som aftalen eller kontrakten relaterer sig til, eller at

det ikke er fordelagtigt at udnytte aftalen eller kontrakten i forhold til en

direkte erhvervelse af det underliggende aktiv. Hvor leveringen blot opgives,

kan der være tale om aftaler eller kontrakter med såvel gevinst

som tab, men når der slet ikke udveksles nogen ydelser mellem parterne,

hverken i form af levering eller kontanter, synes det ikke særligt

hensigtmæssigt at gennemføre en eventuel beskatning. Tilsvarende

gælder, hvor ikke udnyttelse skyldes, at det ikke er fordelagtigt. En

tilbagevenden til beskatning efter kursgevinstlovens almindelige regler for

finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, vil betyde, at der skal ske

efterregulering af den skattepligtige indkomst for måske flere

indkomstår, alt afhængig af aftalens eller kontraktens

løbetid. Lagerprincippet betyder, at der for hvert indkomstår

skal ske en opgørelse af gevinst og tab, og dermed at

indkomstopgørelsen for hvert enkelt indkomstår skal reguleres,

hvilket endvidere kan udløse restskat/overskydende skat i det enkelte

år. Selv om der måske samlet set kan blive tale en

nettoskattebetaling, forekommer det ikke særligt hensigtsmæssigt

at foretage efterreguleringer, som i den sidste ende måske ikke har den

store skattemæssige betydning. Tilsvarende gælder, hvor en

efterregulering måtte føre til et samlet tab for den

skattepligtige, idet adgangen til at fradrage tab er undergivet

begrænsninger. Det foreslås derfor, at de omhandlede kontrakter

og aftaler, uanset leveringsbetingelsen, skal forblive undtaget fra

kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de

ikke udnyttes.

2. Arbejdsmarkedsbidrag

I tilknytning til de ovenfor omtalte udvidelser af

anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28,

foreslås de omhandlede vederlag - uanset de omfattes af de

foreslåede regler i ligningslovens § 28 eller af samme lovs

§ 16, jf. statsskattelovens § 4 - omfattet af bidragsgrundlaget

efter lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere og

honorarmodtagere. I følge forslaget vil de pågældende

vederlag skulle indgå i bidragsgrundlaget med de værdier og

på det tidspunkt, hvormed de indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget vil, som det

er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de

statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Af samme grund

foreslås det, at køberetterne ikke skal indgå i

bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag, der under

alle omstændigheder bortfalder fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 1033

af 23. december 1998. Baggrunden for forslaget er bl.a., at de

pågældende køberetter helt eller delvist kan træde i

stedet for et egentligt (bidragspligtigt) lønvederlag. Da der efter

gældende regler skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt

lønvederlag, findes det rimeligt, at der også indføres

pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede

køberetter.

3. Medarbejderaktier

Baggrunden for reglen om medarbejderaktier er et

ønske om at fremme at medarbejdere ejer aktier i deres arbejdsplads.

Ved tildeling af tegningsretter/udlodning af aktier knyttes medarbejderen til

virksomheden. Medarbejderaktierne båndlægges imidlertid for at

hindre medarbejderen i straks at sælge aktierne, hvorved det

nævnte formål med medarbejderaktieordningen ikke ville blive

opnået. Et hurtigt salg af tildelte tegningsretter/udloddede aktier

knytter ikke medarbejderen nærmere til virksomheden end en almindelig

lønudbetaling. For medarbejdere, ansat i selskaber beliggende i

Danmark, udgør båndlæggelsen intet problem. Selve

tildelingen udløser ikke beskatning. I det omfang beskatning skal ske,

sker denne først ved afståelsen af aktierne.

Som nævnt kan godkendte medarbejderordninger

også omfatte medarbejdere i et datterselskab m.v., herunder et

udenlandsk datterselskab. De udenlandske medarbejdere vil imidlertid efter

hjemlandets skatteregler ofte blive beskattet af favørelementet

på tildelingstidspunktet. Båndlæggelsen, der stilles som

betingelse for tilladelse, hindrer imidlertid at de udenlandske ansatte

sælger aktierne til at finansiere den udenlandske skat. Dette kan efter

omstændighederne afholde medarbejdere i udenlandske datterselskaber

m.v. fra at deltage i en medarbejderaktieordning. Formålet med

medarbejderaktieordningen gøres derfor illusorisk.

Det foreslås derfor, at

båndlæggelseskravet så vidt muligt ikke finder anvendelse

på ansatte, der arbejder i udenlandske datterselskaber,

datterdatterselskaber, evt. moderselskab eller afdeling.

Båndlæggelseskravet opretholdes for

medarbejdere i selskaber beliggende i Danmark.

Båndlæggelseskravet fastholdes desuden i situationer, hvor

medarbejderen nok arbejder i udlandet, men hvor det af

omgåelsesmæssige hensyn er skønnet nødvendigt at

stille betingelse om båndlæggelse. Således kræves der

båndlæggelse, hvis medarbejderen inden for de seneste 2 år

før tildelingen har været fuldt skattepligtig til Danmark.

Endelig foreslås det, at aktierne båndlægges i

tilfælde, hvor medarbejderen er eller inden for de seneste 2 år

har været omfattet af kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der

ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

4. Aktieavancebeskatningsloven

Ved overgang til euro vil de lande, der den 1. januar 1999

er overgået til euroen, skulle foretage en euro-redenominering af deres

værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at

tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at

en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have

en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100krs.-aktie har

man herefter blot »en

aktie«. Denne metode

bliver i hvert fald tilladt i Frankrig, Spanien og Tyskland.

Gevinst og tab ved afståelse af bl.a.

børsnoterede aktier ejet i mere end 3 år skal opgøres

efter aktieavancebeskatningslovens § 6, hvilket også gælder

udenlandske børsnoterede aktier. Afstår en skattepligtig en del

af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele

aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som den

skattepligtige beholder. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes

pålydende. Derimod tager reglen efter sin ordlyd ikke højde for

no par value-aktier.

Samme problemstilling gør sig gældende for

så vidt angår aktieavancebeskatningslovens § 7 a, der

anvender den pålydende værdi ved den forholdsmæssige

fordeling af fortjenesten ved beregning af nedslag for ejertid på

aktier, der den 18. maj 1993 var hovedaktionæraktier og erhvervet

på forskellige tidspunkter.

Det foreslås at justere §§ 6 og 7 a

således, at de tager højde for no par value-aktier. Hvis der er

tale om aktier med pålydende værdi, finder denne fortsat

anvendelse ved den forholdsmæssige fordeling af anskaffelsessummen,

hhv. fortjenesten.

5. Skattekontrolloven

De køberetter, der omfattes af dette lovforslag,

ydes som vederlag til lønmodtagere. Det foreslås derfor, at der

skabes mulighed for at etablere en indberetningsordning vedrørende

køberetter, som ydes til de ansatte m.m. Oplysningen vil blive brugt i

kontroløjemed.

Høring

Den del af lovforslaget, der vedrører

aktiekøberetter, har været til høring hos

Finansrådet, Realkreditrådet, Advokatrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Erhvervenes Skattesekretariat, IT-Brancheforeningen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet,

Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har

foreslået, at reglen om selskabets fradrag for den modsvarende udgift

ændres, så det udtrykkeligt fastslås, at tildelingen af

aktiekøberetter til de ansatte modsvares af en fradragsberettiget

lønudgift. Det følger allerede af statsskattelovens § 6,

litra a, at der er fradragsret for driftsomkostninger, herunder

lønudgifter, da lønudgifter er omfattet af

driftsomkostningsbegrebet. Det er anset for unødvendigt at

indføre en dobbelt fradragshjemmel. Forslaget er derfor ikke

imødekommet. I øvrigt skal bemærkes, at det er

Skatteministeriets opfattelse, at såfremt en afholdt udgift direkte kan

forbindes med aflønningen af de ansatte, vil der foreligge en

fradragsberettiget driftsomkostning, også hvor aflønningen sker

i form af køberetter til aktier. Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer har endvidere foreslået, at ikrafttrædelsestidspunktet

ændres, således at dette følger tildelingstidspunktet i

stedet for retserhvervelsestidspunktet. En ændring til

tildelingstidspunktet vil indebære en lang overgangsperiode og en

komplicering af regelsættet, idet ellers identiske situationer lang tid

fremover vil skulle behandles efter forskellige regler. Hovedreglen er, at

retserhvervelsen er afgørende for beskatningstidspunktet og dermed for

efter hvilke regler beskatningen skal ske. Ved indførelsen af

ligningslovens § 28 fulgte ikrafttræden da også

retserhvervelsestidspunktet. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

IT-Brancheforeningen har foreslået, at beskatningen af tildelte

aktiekøberetter udskydes til det tidspunkt, hvor de aktier, der er

erhvervet på grundlag af aktiekøberetten, sælges, og at

beskatningen ændres fra personlig indkomst til aktieindkomst. Den

ønskede ændring er ensbetydende med, at løn vil blive

omklassificeret til aktieavance og dermed at der vil opstå en yderst

uheldig sammenblanding af de to begreber. I forhold til aktier og

aktieavancer eksisterer der - i modsætning til løn -

særlige bindinger, bl.a. i form af direktivstyrede

succcessionsmuligheder, som betyder, at det ikke vil være muligt at

begrænse skatteudskydelsen til tidspunktet for afståelsen af

aktierne. Beskatningen vil således i princippet kunne udskydes i det

uendelige. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Den del af lovforslaget, der vedrører

medarbejderaktier og no par value-aktier, har været til høring

hos Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk

Forsikring og Pension, InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Børsmæglerforeningen,

Københavns Fondsbørs, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og

Justitsministeriet.

Advokatrådet og Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer har stillet spørgsmål ved, om 2-årsreglen er

nødvendig og rimelig. Det er bl.a. anført, at medarbejdere, der

udstationeres pga. 2-årsreglen, stilles ligeså

uhensigtsmæssigt som de lokalt ansatte er efter de nugældende

regler, og at der egentlig slet ikke er behov for reglen, da den

skattebesparelse, som medarbejderen kan opnå, ikke står mål

med de omkostninger, der er forbundet med udstationeringen.

Især ved udstationering til lande med skatteregler,

hvorefter avance ved salg af aktier er skattefri efter en vis kortere

ejerperiode, bl.a. Tyskland, er der imidlertid en risiko for, at der

spekuleres i reglen. Risikoen skærpes, hvis udstationeringslandet ikke

beskatter tildelingen af aktierne som lønaccessorium. At

medarbejderaktier til ansatte i udenlandske datterselskaber m.v. efter den

foreslåede regel ikke skal båndlægges, bør ikke

være en mulig årsag til, at medarbejdere vælger at lade sig

udstationere i kortere tid. 2 år anses som en rimelig grænse, der

vil begrænse spekulation.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har

foreslået, at hvis 2-årsreglen anses for at være

nødvendig, kan den bindes sammen med, at den udstationerede

medarbejder får båndlagt aktierne, hvis vedkommende ikke kan

påvise, at favørelementet er underlagt beskatning i udlandet ved

tildelingen. Dette vil imidlertid kræve undersøgelser, som vil

komplicere gennemførslen af medarbejderaktieordningerne

unødigt.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bemærker,

at en udstationeret medarbejder, som ikke ophører med fuld

skattepligt, men som søger lempelse efter ligningslovens § 33 A

eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, stadig vil lide under

båndlæggelsesproblemet for medarbejdere ansat i udenlandske

datterselskaber m.v. Under udstationeringen vil medarbejderen typisk

være underlagt samme beskatning som lokalt ansatte medarbejdere,

hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende kildeskattelovens

§ 1 som kriterium for, om en medarbejder fritages for

båndlæggelseskravet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

foreslår i stedet, at kriteriet burde være, om medarbejderen er

underlagt beskatning i arbejdslandet. En sådan regel vil indebære

væsentlige administrative problemer, både for erhvervsliv og for

ligningsmyndighederne. Der skal således i hver eneste

medarbejderaktieordning undersøges, hvorledes den enkelte medarbejder

beskattes i udlandet. I forhold hertil er kildeskattelovens § 1 som

kriterium mere håndfast og lettere at administrere. Forslaget er derfor

ikke imødekommet.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter i ToldCSkat på 0,8 mill. kr. til tilretning af edb-systemer. Derudover

skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet

for ligningslovens § 28 samt de hertil knyttede foreslåede

ændringer og præciseringer har ikke i sig selv

provenumæssige konsekvenser, idet de samlet set sikrer § 28 det

oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde.

Den foreslåede lempelse af leveringskravet i

kursgevinstlovens § 30, stk. 3, skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til

også at omfatte aktiekøberetter vil medføre et vist

merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere.

Merprovenuet skønnes dog at være beskedent.

Ophævelsen af båndlæggelseskravet for

personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at

forslaget blot gør aktierne likvide for de pågældende

personer. Kun for så vidt dette fører til øget anvendelse

af medarbejderaktier, kan et beskedent provenutab blive aktuelt.

Præciseringen vedrørende

avanceopgørelsen for no par value-aktier har ikke provenumæssige

konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslagets præciseringer m.v. i forhold til

reglerne om køberetter til aktier skønnes at skabe klarere

regler til gavn for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den

foreslåede udvidelse af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en

utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til ansatte i form af

køberetter.

Den del af lovforslaget, der vedrører

køberetter til aktier, har været forelagt alle aktie- og

anpartsselskaber i Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller

derover. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 89 pct. af

virksomhederne, idet de vurderer, at deres administration ikke vil blive

berørt af lovforslagets ændringer.

6 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få

administrative byrder på engangsbasis. Opgaverne er typisk

personaleinformation, registrering af medarbejderaktier og køberetter

samt ændringer i lønsystem og interne rutiner. For de fleste er

tidsforbruget på 1 time eller derunder på engangsbasis. 7 pct. af

virksomhederne får behov for ekstern service på engangsbasis til

tilpasning af edb-system og lønbogholderi samt rådgivning fra

advokat og revisor. Omfanget af den eksterne rådgivning svinger

meget.

7 pct. af virksomhederne vurderer, at de vil få

løbende administrative byrder. De løbende byrder er typisk

indberetning og administration af køberetterne. For de fleste af

virksomhederne er tidsforbruget på 1 time eller derunder pr.

måned. 1,8 pct. af virksomhederne får desuden behov for ekstern

rådgivning fra henholdsvis revisor, edb-konsulent og

lønservicebureau. Omfanget heraf svinger dog meget.

På grund af for få svar og for få

berørte virksomheder er det ikke muligt at opregne resultaterne af

Testpanelets besvarelser, så man får et resultat for det

berørte erhvervsliv som helhed.

Lovforslaget indebærer, at medarbejderaktieordninger

vil blive mere attraktive for medarbejdere i udenlandske datterselskaber m.v.

Medarbejderne har efter omstændighederne behov for helt eller delvist

at sælge tildelte aktier eller tegningsretter for at finansiere

udenlandsk skat af tildelingen, hvilket båndlæggelseskravet

hidtil har hindret. Dette har betydet, at medarbejderne i udenlandske

datterselskaber ikke har fundet det hensigtsmæssigt at deltage i en

medarbejderaktieordning, hvorefter formålet med

medarbejderaktieordningen - at knytte medarbejderne til virksomheden ved

aktiebesiddelse - er gjort illusorisk. Dette råder forslaget bod

på ved at afskaffe båndlæggelseskravet for ansatte i

udenlandske datterselskaber m.v.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget anses ikke for at indeholde

miljømæssige konsekvenser.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ændringerne i ligningsloven og kursgevinstloven

vedrørende aktiekøberetter til medarbejdere, skønnes

ikke i sig selv at have provenumæssige konsekvenser.

Indførelsen af pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af

aktiekøberetter til medarbejdere skønnes at medføre et

beskedent merprovenu.

Ophævelsen af båndlæggelseskravet for personer, der ikke

er skattepligtige til Danmark, skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Præciseringen vedrørende avanceopgørelsen for no par

value-aktier har ikke provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter til EDB på 0,8 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer, at medarbejderaktieordninger

vil blive mere attraktive for medarbejdere i udenlandske datterselskaber

m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets præciseringer skønnes at skabe

klarere regler til gavn for erhvervsvirksomhederne.

Lovforslaget har været forelagt alle aktie- og anpartsselskaber i

Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller derover. 89 pct. af

virksomhederne vurderede, at deres administration ikke ville blive

berørt af de foreslåede ændringer.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at båndlæggelseskravet i

ligningslovens § 7 A, stk. 6, ikke skal iagttages, når

tildelingen af tegningsretter sker til ansatte, der ikke er eller har

været fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1

indenfor de 2 seneste år før tildelingen.

Herved sikres, at ansatte i selskabets udenlandske

afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskab som hovedregel kan tildeles

tegningsretter uden båndlæggelseskrav. Disse ansatte kan derfor

sælge aktierne helt eller delvist til finansiering af den skat, de

typisk betaler i hjemlandet.

På den anden side opretholdes

båndlæggelseskravet for ansatte, der arbejder i selskabets danske

afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskab. Disse vil som absolut

hovedregel være fuldt skattepligtige til Danmark, og vil derfor ikke

skulle betale skat på tidspunktet for tildeling af

tegningsretterne.

Som nævnt foreslås det at opretholde

båndlæggelseskravet for ansatte, der indenfor de seneste 2

år har været fuldt skattepligtige til Danmark. Reglen vil

hovedsageligt få betydning for ansatte, der udstationeres. Den

forhindrer, at den ansatte i en dansk afdeling af selskabet for en kort tid

sørger for at komme ud af kildeskattelovens § 1, f.eks. ved en

korterevarende udstationering, hvorefter vedkommende tildeles tegningsretter

til aktier uden båndlæggelseskrav og tager hjem igen og

sælger medarbejderaktierne. Herved ville den ansatte helt undgå

at skulle betale skat af værdien af tegningsretterne som

lønaccessorium. 2 år anses som en rimelig grænse, der vil

forhindre den altovervejende del af den mulige spekulation ved udflytning og

senere hjemkomst til Danmark.

Hvis en ansat, der er fuldt skattepligtig til Danmark

udstationeres, kan vedkommende således først 2 år efter

den fulde skattepligts ophør tildeles tegningsretter uden

båndlæggelseskrav.

Ud fra tilsvarende betragtninger foreslås det, at

båndlæggelseskravet i § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ikke skal

iagttages, når udlodningen af aktier sker til ansatte, der ikke er

eller har været fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens

§ 1 indenfor de 2 seneste år før tildelingen. Medarbejdere

i udenlandske datterselskaber m.v. kan derfor sælge aktierne helt eller

delvist til finansiering af evt. skat i hjemlandet.

Båndlæggelseskravet opretholdes også her for ansatte, der

indenfor de seneste 2 år har været fuldt skattepligtige til

Danmark. Ved udstationering af en ansat, der er fuldt skattepligtig til

Danmark, kan der herefter først 2 år efter den fulde

skattepligts ophør udloddes medarbejderaktier efter § 7 A,

stk. 2 uden båndlæggelseskrav efter stk. 7.

§ 7 A, stk. 7, stiller i forhold til

stk. 6, nogle yderligere betingelser for godkendelse. Disse yderligere

betingelser foreslås ikke ændret.

Det foreslås endvidere, at aktierne

båndlægges i tilfælde, hvor medarbejderen er eller inden

for de seneste 2 år har været omfattet af kildeskattelovens

§ 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i

medarbejderaktieordningen. Grænsegængere kunne i visse

situationer ellers konvertere en skattepligtig løn til en skattefri

aktieavance. Hvis en medarbejder f.eks. bor i Tyskland, men arbejder i

Danmark for et selskab beliggende her i landet, vil vedkommendes

lønindkomst efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Danmark og Tyskland blive beskattet i Danmark, mens en aktieavance

beskattes i Tyskland. En godkendt medarbejderaktieordning indebærer, at

der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet, men at en eventuel

skat udskydes til afståelsen af medarbejderaktien.

Den tyske grænsegænger modtager således

tegningsretten/medarbejderaktien skattefrit, og kan efter de tyske

avancebeskatningsregler skattefrit sælge aktierne efter 6

måneders ejertid, hvis der ikke er tale om hovedaktionæraktier.

Når båndlæggelseskravet opretholdes, vil denne skattefri

gevinst således først realiseres efter 5, hhv. 7 år.

Det bemærkes, at kun i tilfælde, hvor den

ansatte er begrænset skattepligtig af indkomst fra det selskab, der

udbyder medarbejderaktierne, vil aktierne skulle båndlægges. Hvis

eksempelvis en medarbejder, der bor i Tyskland og er ansat i et selskab

beliggende i Tyskland, modtager medarbejderaktier fra det danske

moderselskab, skal der ikke ske båndlæggelse, blot fordi den

ansatte af andre årsager måtte være begrænset

skattepligtig til Danmark - medmindre den begrænsede skattepligt

knytter sig til arbejde udført i Danmark for moderselskabet.

Til nr. 2

Til stk. 1

Det foreslås, at kun tildelte

aktiekøberetter, der er udstedt af det selskab, hvor modtageren er

ansat m.m., omfattes af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet.

Formålet hermed er at indføre en vis fleksibilitet med hensyn

til beskatningstidspunktet. Med den valgte model sikres det samtidig, at

fleksibiliteten indføres uden, at de

værdiansættelsesproblemer, der bl.a. var baggrunden for

indførelsen af ligningslovens § 28, genopstår. Det

foreslås endvidere, at såfremt tildelte aktiekøberetter

udløber uudnyttet, dvs. at køberetterne bortfalder, uden at

dette udløser noget krav parterne i mellem, så skal

personalegodebeskatningen bortfalde. Derudover er der alene tale om

ændringer af sproglig karakter.

Til stk. 2

Det foreslås, at reglerne om, at

beskatningstidspunktet for køberetter til aktier, der er tildelt i

ansættelsesforhold m.m., udskydes til udnyttelsestidspunktet

henholdsvis afståelsestidspunktet, samt reglen om at

personalegodebeskatningen bortfalder ved ikke udnyttelse, udvides til

også at omfatte de situationer, hvor køberetten udstedes og

tildeles af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor

modtageren er ansat m.m. Reglen omfatter ansatte og personer, der har

modtaget køberetter for udførelse af personligt arbejde i

øvrigt, bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsesmedhjælpere.

Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme

aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ud over

moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks.

også søsterselskaber. Anvendelsen af kursgevinstlovens

koncerndefinition betyder en bredere definition af koncerner end den, der

efter praksis benyttes i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A om

medarbejderaktieordninger, idet sidstnævnte kun omfatter moderselskaber

samt datter- og datterdatterselskaber.

Til stk. 3

Det foreslås for det første udtrykkeligt

præciseret, at bestemmelsen ikke udgør en fradragshjemmel, men

alene er en regel om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt der

overhovedet er fradragsret for den modsvarende udgift skal fortsat

afgøres på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler.

Endvidere er det tydeliggjort, at udskydelsen kun omfatter den del af den

fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet.

For det andet foreslås det, at fradraget for den

modsvarende udgift i givet fald altid skal foretages i det indkomstår,

hvor køberetten udnyttes, også selvom modtageren måtte

have afstået køberetten forinden. I konsekvens heraf skal det

udskudte fradrag altid opgøres til et beløb svarende til

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.

Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet

selskab, kan der være tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør

koncernselskabet for de herved forbundne udgifter. Har arbejdsgiverselskabet

refunderet koncernselskabet dets udgifter ved ydelse af køberetter til

de ansatte i arbejdsgiverselskabet, vil situationen typisk være den, at

koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved

indkomstopgørelsen, og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har

fradragsret for den betalte refusion. En godtgørelse af dokumenterede

udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af et andet selskab,

anses således efter praksis normalt som værende

indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og

yder. Hvis refusionen betyder, at yderen dermed har afholdt udgifter, der i

forhold til yderen har karakter af driftsomkostninger, vil yderen dog have

fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet vil således

formentlig have fradragsret efter statsskattelovens § 6 a for et

beløb svarende til den betalte godtgørelse. Reglen om

udskydelse af fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, vil dermed i

disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.

Har arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort

koncernselskabet dets udgifter, anses arbejdsgiverselskabet typisk for at

have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en

udlodning eller lignende. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for

det herved modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Som det er tilfældet

i forhold til fradragssiden, er der ikke tale om en beskatningshjemmel, men

alene om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt det modtagne tilskud

m.v. er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet, må vurderes ud fra

skattelovgivningens almindelige regler, herunder eksempelvis

selskabsskattelovens § 13. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke

godtgjorte udgifter, der svarer til køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet. Arbejdsgiverselskabet vil derudover formentlig kunne

fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige

tilskud m.v. som en driftsudgift. I givet fald vil arbejdsgiverselskabet

være omfattet af reglen om udskydelse af fradragstidspunktet.

Til stk. 4

Der foreslås indsat en særlig regel om

opgørelse af fortjeneste og tab på aktier, som det selskab, der

skal opfylde de ydede køberetter, afstår til opfyldelsen. Efter

aktieavancebeskatningsloven opgøres fortjeneste og tab som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved afvikling af

køberetter til aktier ved levering udgør aktiernes

anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal

levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum

vil dermed være den kursværdi, som modtageren erhverver aktierne

til, dvs. favørkursen. Når selskabet efter ligningslovens

§ 28 kan fradrage forskellen mellem handelsværdien på

afståelsestidspunktet og favørkursen, vil en anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at

selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor

foreslås der indsat en regel om, at fortjeneste/tab på de

afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem

handelsværdien på afståelsestidspunktet og

anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt

selskabet er skattepligtig af fortjeneste/tab på aktierne skal fortsat

afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Særreglen

skal efter forslaget kun gælde i forhold til det selskab, der er

omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 28, stk. 3, 1.

pkt.

Til stk. 5

Det foreslås, at såfremt ydede

køberetter til aktier er omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 7 A om medarbejderaktieordninger, så finder reglerne i

ligningslovens § 28 ikke anvendelse.

Til § 2

Til nr. 1 og 3

Det foreslås, at det i stedet for en henvisning til

realkreditlovens § 21, stk. 6, udtrykkeligt nævnes i de

pågældende bestemmelser, hvilke institutters kontantlån,

der er omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne bliver dermed mere

læsevenlige samtidig med, at et eventuelt behov for konsekvensrettelser

som følge af ændringer i realkreditloven bortfalder.

De foreslåede ændringer indeholder ikke

ændringer af indholdsmæssig karakter.

Til nr. 2

Der er tale om en rettelse, som sikrer, at bestemmelsen

bliver bragt i overensstemmelse med det oprindelige indhold.

Til nr. 4

Der er for det første tale om en sproglig

omformulering af kravet om, at parterne skal forblive de samme. Det

tydeliggøres herved, at det kun er i forhold til den part, der

afstår kontrakten eller aftalen, at konsekvensen er, at kontrakten

eller aftalen i stedet skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige

regler for beskatning af finansielle kontrakter. I forhold til den part, der

er indtrådt i kontrakten eller aftalen som følge af

overdragelsen, behandles kontrakten eller aftalen efter reglerne i

kursgevinstlovens § 30, såfremt betingelserne herfor er

opfyldt.

Derudover foreslås det, at kravet om, at der rent

faktisk sker levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i

kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, ikke

skal gælde, hvis kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. Det

vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at dette

udløser noget krav parterne i mellem. Det foreslås

således, at kravet om faktisk levering udgår, da denne betingelse

alene har betydning for de situationer, hvor kontrakten eller aftalen

udløber uudnyttet. De øvrige betingelser, dvs. kravet om, at

aftalen eller kontrakten ved indgåelsen skal være udformet

således, at den kun kan opfyldes ved levering, og kravet om, at

parterne skal forblive de samme, gælder uændret. Herved sikres,

at de situationer, hvor der sker differenceafregning eller afståelse

fortsat indebærer, at aftalen eller kontrakten omfattes af reglerne i

kursgevinstlovens § 29. Hvis der sker differenceafregning viser det, at

kontrakten eller aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden

måde end ved levering, hvorfor betingelsen herom ikke er opfyldt.

Endvidere foreslås det, at kravet om levering og

kravet om, at kontrakten eller aftalen ikke afstås, ikke skal finde

anvendelse i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet

vedrørende afståelse gælder såvel i forhold til

modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet

køberetten.

I forhold til køberetter omfattet af ligningslovens

§ 28 betyder den foreslåede ændring, at såfremt

modtageren afstår køberetten eller udnytter denne ved

differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i

ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive tale om

personalegodebeskatning. Hvis modtageren lader køberetten

udløbe uudnyttet, vil konsekvensen være, at der ikke skal ske

beskatning. Når køberetten ikke udnyttes, indebærer den

foreslåede ændring af reglerne i ligningslovens § 28, jf.

forslagets § 1, nr. 2, at der ikke vil blive tale om

personalegodebeskatning. Forslaget om, at leveringskravet og kravet

vedrørende afståelse ikke skal gælde, hvis

aktiekøberetten er omfattet af ligningslovens § 28, betyder

samtidig, at der ikke vil blive tale om beskatning efter kursgevinstlovens

§ 29.

Til nr. 5

Det foreslås, at køberetter til aktier, der

er omfattet af ligningslovens § 28, skal være undtaget fra

beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens § 29, selv om der er

indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen fra

beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte

køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de

modgående kontrakter eller forretninger. I forhold til de

modgående kontrakter eller forretninger vil reglerne i

kursgevinstlovens § 29 således fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede ændring betyder, at

såfremt der er indgået modgående kontrakter eller

forretninger, og modtageren afstår køberetten eller udnytter

denne ved erhvervelse af aktien eller ved differenceafregning, vil der alene

indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at

der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod

lader køberetten udløbe uudnyttet, vil der hverken blive tale

om personalegodebeskatning, jf. forslagets § 1, nr. 2, eller beskatning

efter reglerne i kursgevinstlovens § 29.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring, idet

kursgevinstlovens § 37 kun omfatter selskaber, der er begrænset

skattepligtige til Danmark, og sådanne selskaber kan ikke blive

hjemmehørende uden for Danmark i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 5, er en redaktionel

konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 424 af 26.

juni 1998 oprettedes en samlet arbejdsmarkedsfond til afløsning af de

hidtidige tre fonde. Henvisningen i § 7, stk. 5 skal derfor

retteligt være til lovens § 1, hvor de ydelser, som finansieres

gennem arbejdsmarkedsfonden, er opregnet.

Til nr. 2 og 4-5

Med den foreslåede ændring af

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b, udvides

bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at omfatte

den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag

for indkomstbeskatningen, af køberetter til aktier, jf. ligningslovens

§ 16 og § 28, stk. 1-2, jf. statsskattelovens § 4.

Den foreslåede ændrede affattelse af

opkrævningsbestemmelserne i § 11, stk. 1, og § 11,

stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af

bidragsgrundlaget.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Ved lov nr. 424 af 26. juni 1998 blev det sikret, at

selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen,

ikke skal medregne indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet

i udlandet i den selvstændigt erhvervsdrivendes bidragsgrundlag. Ved en

fejl blev der ikke skabt hjemmel til, at selvstændigt erhvervsdrivende,

der anvender virksomhedsordningen, tilsvarende ikke skal betale

arbejdsmarkedsbidrag af indkomst hidrørende fra frit erhverv

beliggende i udlandet. Med forslaget rettes denne fejl således, at

også selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, fritages

for at medregne sådan (positiv) indkomst i bidragsgrundlaget.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Ved en aktionærs afståelse af en del af

aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på

grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig

andel af den samlede anskaffelsessum for hele aktionærens

aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den

samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de

aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de

afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede

anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende

aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående

regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem

afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes

pålydende. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med

forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes

forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige

rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede

anskaffelsessum og ved fordelingen af denne.

Fordelingen af anskaffelsessum forudsætter, at der

er tale om aktier med en pålydende værdi. Aktier behøver

imidlertid ikke nødvendigvis at have en pålydende værdi.

Som nævnt i forslagets almindelige bemærkninger er de

såkaldte no par value-aktier karakteriseret ved, at en aktie svarer til

en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende

værdi. I stedet for eksempelvis en 100krs.-aktie har man herefter blot

»en aktie«. Kapitalen opgøres for

så vidt ikke i et pålydende aktiebeløb, men i antal

aktier. No par value-aktier bliver fra den 1. januar 1999 tilladt i hvert

fald i Frankrig, Spanien og Tyskland.

Det foreslås derfor at ændre

aktieavancebeskatningslovens § 6 således, at den fremover mere

klart tager højde for no par value-aktier. I det omfang, aktierne har

en pålydende værdi, anvendes denne fortsat ved fordelingen af

anskaffelsessummen. Dette foreslås ikke ændret. Hvis der er tale

om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke

efter pålydende - der ikke findes - men ganske enkelt med et ens

beløb på hver eneste aktie.

Følgende eksempel kan illustrere anvendelsen af

opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier.

Eksempel

En aktionær erhverver den 1. august 1995 nominelt

100.000 D-mark aktier i et tysk, børsnoteret selskab til kurs 100

(altså for 100.000 D-mark). Den 1. oktober 1995 erhverver

aktionæren yderligere nominelt 50.000 D-mark aktier i selskabet til

kurs 120 (for 60.000 D-mark). Det tyske selskab konverterer den 1. januar

1999 sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne

konvertering 1.500 aktier.

Den 1. maj 1999 sælger aktionæren 450 aktier

for 90.000 D-mark, altså for 200 D-mark stykket. Aktierne har på

dette tidspunkt været ejet i mere end 3 år, og kursværdien

af den samlede beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter

personskattelovens § 20, 1999-niveau: 113.300 kr.) inden for de sidste 3

år før afståelsen. Der er derfor tale om en skattepligtig

afståelse. Fortjenesten opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6. Idet der ses bort fra, at fortjenesten

egentlig skal opgøres i danske kroner, kan den opgøres

således:

450 aktier solgt i 1999 for 200 D-mark stykket: 90.000 D-mark

Anskaffelsessummen for aktierne

kan opgøres til

160.000 D-mark * 450/1500: 48.000 D-mark

Skattepligtig gevinst 42.000 D-mark

Den resterende beholdning på 1.050 aktier

anses herefter for anskaffet for

160.000 - 48.000 D-mark 102.000 D-mark

Til nr. 3 og 4

Samme problemstilling gør sig gældende for

så vidt angår aktieavancebeskatningslovens § 7 a, der

indeholder en overgangsordning for de aktionærer, der i egenskab af at

være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer

den 18. maj 1993 (dagen før fremsættelsen af lov nr. 421 af 25.

juni 1993) skulle opgøre fortjenester eller tab ved afståelse af

aktier efter gennemsnitsmetoden.

Bestemmelsen går ud på, at aktionærer,

der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993, får et

nedslag i den skattepligtige avance på 1 pct. pr. afsluttet år,

hovedaktionæraktierne har været ejet forud for udløbet af

indkomståret 1998. Der kan højst gives et nedslag på 25

pct. af avancen.

Er aktierne ikke erhvervet samtidigt, fordeles den

nedslagsberettigede avance forholdsmæssigt efter aktiernes

pålydende, idet de først erhvervede aktier anses for

først afstået. Reglen tager efter sin ordlyd imidlertid ikke

højde for eksistensen af no par value-aktier, der som nævnt ikke

har en pålydende værdi.

Det foreslås derfor at ændre

aktieavancebeskatningslovens § 7 a således, at den - som den

foreslåede omformulering af § 6 - tager højde for no par

value-aktier. I det omfang aktierne har en pålydende værdi,

anvendes denne fortsat ved fordelingen af nedslaget for ejertid. Hvis der er

tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles nedslaget med et ens

beløb på hver eneste aktie.

Til § 5

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at

bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder ansatte en køberet

til aktier omfattet af ligningslovens § 28, skal foretage indberetning til de

statslige told- og skattemyndigheder om udnyttelse eller overdragelse af

retten.

Skatteministeren bemyndiges endvidere til at bestemme, at

i tilfælde, hvor køberetter til aktier ydes af selskaber i

udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den

ansatte m.m. arbejder, skal arbejdsgiverselskabet her i landet foretage

indberetningen om udnyttelse eller overdragelse af retten. Dette

indebærer, at arbejdsgiverselskabet her i landet eventuelt må

sikre sig de til opfyldelse af indberetningspligten fornødne

oplysninger fra det udenlandske selskab.

Endelig bemyndiges skatteministeren efter forslaget til at

bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder ansatte m.m. en

køberet til aktier, men hvor forholdet ikke er omfattet af

ligningslovens § 28, skal foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om den ansattes m.m. erhvervelse af retten.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens §

28, hvorefter kun køberetter til aktier udstedt af det ydende selskab

eller et hermed koncernforbundet selskab er omfattet, indføres der en

form for valgfrihed for arbejdsgiverselskabet med hensyn til

beskatningstidspunktet. Da indberetningen ikke bør afhænge af,

hvilket valg der træffes, og for at få samlede kontrolregler

vedrørende aktiekøberetter i ansættelsesforhold,

foreslås der i skattekontrolloven også indført

indberetningspligt for de aktiekøberetter tildelt i

ansættelsesforhold, der ikke omfattes af ligningslovens § 28.

Forslaget indebærer generelt, at den virksomhed,

hvor den, der får tildelt køberetten, er ansat m.m., skal

føre en fortegnelse over de køberetter, der er tildelt

medarbejdere som led i arbejdet i virksomheden.

Hvor tildelingen er omfattet af ligningslovens § 28,

omfatter indberetningspligten for det første oplysninger om den

ansattes m.m. udnyttelse af køberetten, herunder oplysning om

værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Herved

sikres, at en fortjeneste ved den ansattes m.m. udnyttelse af

køberetten bliver beskattet.

Har den ansatte m.m. overdraget køberetten til

trediemand, skal der ikke foretages indberetning om køberettens

udnyttelse. I disse tilfælde skal der foretages indberetning om den

ansattes m.m. afståelse af køberetten, dvs. oplysning om den 1.

afståelse efter at køberetten er tildelt den ansatte.

Hvor tildelingen ikke er omfattet af ligningslovens § 28,

omfatter indberetningspligten oplysninger om den ansattes m.m. erhvervelse af

køberetten, herunder oplysning om værdien af køberetten

på erhvervelsestidspunktet.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringen af ligningslovens

§ 7 A, skal have virkning for tegningsretter og medarbejderaktier, der

tildeles, hhv. udloddes til medarbejdere den 1. januar 1999 eller senere.

Til stk. 3 og 5

Det foreslås, at ændringen af ligningslovens

§ 28 skal have virkning for køberetter, der erhverves den 1.

april 1999 eller senere.

Endvidere foreslås det, at udvidelsen af

bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond til at omfatte

køberetter til aktier skal have virkning for køberetter, der

erhverves den 1. april 1999 eller senere. Dog foreslås det, at

værdien af køberetter til aktier ikke skal medregnes i

bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag i perioden

indtil den 1. januar 2000, hvor arbejdsgiverbidraget bortfalder, jf. lov nr.

1033 af 23. december 1998.

Endelig foreslås det, at ændringen af

skattekontrolloven om indførelse af indberetningspligt skal have

virkning for køberetter, der erhverves og dermed ydes den 1. april

1999 eller senere.

For køberetter til aktier, der erhverves i perioden

fra og med den 1. januar 1998 og indtil den 1. april 1999, kan parterne

vælge, at ligningslovens § 28, som udformet ved

nærværende lovforslag, samt de foreslåede regler om

arbejdsmarkedsbidrag skal finde anvendelse. Det er en betingelse, at parterne

er enige om, at de pågældende regler skal finde anvendelse.

Valget skal træffes for begge regelsæt under ét. Den nye

udformning af ligningslovens § 28 kan således ikke vælges

alene, men kun sammen med reglerne om arbejdsmarkedsbidrag. Efter forslaget

træffes valget pr. køberet, idet valget samtidig gælder

for begge parter. Oplysning til skattemyndighederne om, at de nye

regelsæt ønskes anvendt, skal gives i forbindelse med

selvangivelsen for 1998 ved erhvervelse i kalenderåret 1998 og i

forbindelse med selvangivelsen for 1999 ved erhvervelse fra og med den 1.

januar 1999 til og med den 31. marts 1999. Valg af de nye regelsæt vil

kun blive lagt til grund ved ligningen, såfremt det positivt

dokumenteres, at begge parter er enige om valget.

Det foreslås tilsvarende det ovenfor anførte,

at såfremt parterne udnytter ovennævnte valgmulighed, skal

køberetterne ikke medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsgiverens

eget arbejdsmarkedsbidrag.

Udnyttelse af valgmuligheden vil være aktuel,

såfremt der inden for den nævnte periode er tildelt

aktiekøberetter i koncernforhold, og den ansatte m.m. ønsker,

at personalegodebeskatningen først skal indtræde på

udnyttelsestidspunktet. Endvidere vil en udnyttelse af valgmuligheden

være aktuel, såfremt der inden for den nævnte periode er

modtaget aktiekøberetter, som ikke er udstedt af det ydede selskab, og

den ansatte m.m. ønsker, at personalegodebeskatningen skal

indtræde på retserhvervelsestidspunktet

(tildelingstidspunktet).

Til stk. 4

Det foreslås, at de øvrige ændringer af

kursgevinstloven, jf. forslagets § 2, nr. 2, 4 og 5, skal have virkning

fra og med indkomståret 1998. Ændringen vedrørende

køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, jf.

forslagets § 2, nr. 4 og 5, skal således efter forslaget have

virkning for køberetter, der erhverves i indkomståret 1998 eller

senere. Tilsvarende skal ændringen vedrørende kontrakter og

aftaler, der udløber uudnyttet, jf. forslagets § 2, nr. 4, efter

forslaget have virkning for kontrakter og aftaler, der er indgået i

indkomståret 1998 eller senere.

Til stk. 6

Forslaget om, at (positiv) indkomst, der hidrører

fra frit erhverv udøvet i udlandet, ikke skal medregnes i

bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender

virksomhedsordningen, foreslås som udgangspunkt at have virkning fra og

med indkomståret 1997. Dog kan selvstændigt erhvervsdrivende

vælge først at anvende reglen fra og med indkomståret 1998

eller i det omfang personen har bagudforskudt indkomstår, hvor

indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med

indkomståret 1999.

Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til

virkningstidspunktet for ændringen ved lov nr. 424 af 26. juni 1998

vedrørende indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet af

selvstændige uden for virksomhedsordningen.

Til stk. 7

Det foreslås, at ændringen af

aktieavancebeskatningslovens §§ 6 og 7 a, skal have virkning for

afståelser af aktier fra den 1. januar 1999, samtidigt med euroens

indførelse i de 11 euro-lande.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 1008 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af

23. december 1998, lov nr. 1032 af 23. december 1998 og § 3 i lov nr.

1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 7 A indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»Stk. 8.

Stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., gælder

ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før

tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den

ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.«

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 9-10.

2.

§ 28 affattes således:

§ 28.

For personer, der af et selskab modtager

køberetter til aktier som vederlag som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne

køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter

udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af

køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen

sker på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

»§ 28. For personer, der som vederlag modtager

køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat,

indtræder beskatningen af den modtagne køberet først

på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.

Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der

modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for

køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse

af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at køberetten er udstedt

af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Beskatningen sker på

grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet

henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne

køberet udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter

§ 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2.

Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af

køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvor køberetten udnyttes eller afstås. Den fradragsberettigede

udgift udgør køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at

køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.

Stk. 3.

Er der ydet køberetter omfattet

af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i

statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne

udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet

af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er

ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en

eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.,

først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4.

Afstår et selskab aktier til opfyldelse af

køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet

af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste

eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi

på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil

selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5.

Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt

reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998, foretages følgende

ændringer:

§ 10.

Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til

realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner

i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke

medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1.

§ 10, stk. 1, nr. 6, affattes

således:

---

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.

»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende

obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter

godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«

---

§ 16.

Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta

medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis

årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som

omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på

regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på

fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft

indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4.

pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne.

2.

I § 16, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,«.

§ 22.

---

3.

§ 22, stk. 3, 1. pkt., affattes

således:

Stk. 3.

Gevinst, som en debitor opnår ved

ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i

danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det

gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og

indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af

fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til

indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder

efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der

for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse

inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse

ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved

ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke

anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v.

som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller

fondsbeskatningsloven, hvor personen på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på

selskabets handlemåde.

»Gevinst som en debitor opnår ved

ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i

danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til

realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et

udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3,

medregnes.«

---

§ 30.

---

4.

§ 30, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3,5,6 og 8, at

kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent

faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de

samme.

»Stk. 3

. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8,

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere

for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke

afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28.«

5.

I § 30, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 4

. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder

§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående

kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller

forretninger betragtes også modgående kontrakter eller

forretninger, der er indgået af den skattepligtiges

ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4,

stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er

indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er

hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, eller omvendt.

»Er der indgået modgående kontrakter eller

forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de

modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af

ligningslovens § 28.«

---

§ 37.

Gevinst og tab på fordringer, gæld og

kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis

gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt,

der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører

af anden grund end den skattepligtiges død. Når et selskab m.v.

eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af

skattepligt.

6.

I § 37, stk. 1, 2. pkt., udgår: »et

selskab m.v. eller«.

---

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7.

oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1033 af 23.

december 1998, foretages følgende ændringer:

§ 7.

---

Stk. 4

. Bidragspligt efter stk. 1-2

bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4

nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt

mellemfolkelig aftale.

1.

I § 7, stk. 4, ændres »§§ 2, 3 og 4«

til: »§ 1«.

§ 8.

For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.

§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

2.

§ 8, stk. 1, litra b, affattes

således:

---

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt

arbejde i øvrigt,

---

»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af

køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og

§ 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,«

§ 10.

- - -

Stk. 3.

Indkomst hidrørende fra frit erhverv

udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende

i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved

opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra

virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af

positiv indkomst hidrørende fra faste driftssteder og faste ejendomme

beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

indkomst, som Grønland og Færøerne i henhold til

indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret

fra at beskatte.

3.

I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,«,

og »faste driftssteder og faste ejendomme« ændres til: »faste

driftssteder eller faste ejendomme«.

§ 11.

For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter

§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang indkomsterne

er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,

stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn,

vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår

i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for

A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets

størrelse.

4.

I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til:

»§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e i det omfang,«, og »jf. dog

stk. 2 og 3« ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.

---

5.

§ 11, stk. 8, affattes således:

Stk. 8

. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra

c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af

de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

---

»Stk. 8

. For vederlag i form af køberetter til aktier,

jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i

§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige

told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt

til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.«

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

642 af 18. august 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 1026 af 23.

december 1998, foretages følgende ændringer:

§ 6.

---

Stk. 3.

Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i

et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de

afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette

gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke

udløser beskatning. Fordelingen foretages på grundlag af

aktiernes pålydende. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved

denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges

til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved

afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som

anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere

afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående

regler.

1.

I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter

»hele aktiebeholdningen« : »forholdsmæssigt«.

2.

§ 6, stk. 3, 3. pkt. affattes

således:

»Hvis aktierne har en pålydende værdi,

foretages fordelingen på grundlag af denne værdi.«

---

§ 7 a

---

Stk. 4.

Er aktierne erhvervet på forskellige

tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid

forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af

aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for

først afstået.

3.

§ 7 a, stk. 4, 1. pkt. affattes

således:

»Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter,

fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid

forholdsmæssigt mellem aktierne.«

4.

I § 7 a, stk.4, indsættes efter 1.

pkt.:

»Hvis aktierne har en pålydende værdi,

foretages fordelingen på grundlag af denne værdi.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573

af 5. august 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1026 af 23.

december 1998 og § 4 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages

følgende ændring:

§ 7 A.

---

1.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10

og 11:

Stk. 2.

Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

»10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i

ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder

foretaget af den der har modtaget køberetten fra det selskab, der har

ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet,

der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m.

arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges

indberetningspligten.

11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen

ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i

ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.«

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller

tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter

merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af

beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for

afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder,

når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget ikke

er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder,

mønster, varemærke og lignende samt vederlag for

reklamemæssig udnyttelse af en person.

3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7

O, stk. 1, nr. 1.

4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i

ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne

beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for

modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1,

nr. 4.

6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43,

stk. 2.

7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i

øvrigt.

8) Tilskud, der ydes af staten eller af en kommune.

9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.

Stk. 3-4.

---

Lignende dokumenter