Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. januar 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven,
skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond
(Aktiekøberetter i koncernforhold og
medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 1008 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af
23. december 1998, lov nr. 1032 af 23. december 1998 og § 3 i lov nr.
1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7 A indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»
Stk. 8.
Stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., gælder ikke ansatte, der hverken
er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har
været omfattet af kildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens
§ 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i
medarbejderaktieordningen.«
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 9-10.
2.
§ 28 affattes således:
»
§ 28. For
Læs alt
personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det
selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne
køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten
udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af
køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt samt for køberetter til aktier, som personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse,
modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af,
at køberetten er udstedt af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.
Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Såfremt den modtagne køberet udløber uudnyttet,
bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at
køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.
Stk. 3.
Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1
eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens
§ 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del
af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der
er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel
beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes.
Stk. 4.
Afstår et selskab aktier til opfyldelse af
køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet
af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste
eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi
på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil
selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5.
Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt
reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 10, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
»
6) kontantlån i danske kroner og de
dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af
realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«
2.
I § 16, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4,«.
3.
§ 22, stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
»
Gevinst som en debitor
opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et
kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut
godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller
en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens
§ 3, medregnes.«
4.
§ 30, stk. 3, affattes således:
»
Stk. 3. Det er en betingelse i
stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes
ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at
kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt.
gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28.«
5.
I § 30, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.:
»
Er der indgået
modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter
til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog
kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke
er omfattet af ligningslovens § 28.«
6.
I § 37, stk. 1, 2. pkt., udgår: »et selskab m.v. eller«.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7.
oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1033 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 4, ændres »§§ 2, 3 og 4« til:
»§ 1«.
2.
§ 8, stk. 1, litra b, affattes
således:
»
b) den skattepligtige værdi af privat
anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles
til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en
aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt den
skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af
ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf.
statsskattelovens § 4,«
3.
I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv
udøvet i udlandet, «, og »faste driftssteder og faste ejendomme« ændres til: »faste
driftssteder eller faste ejendomme«.
4.
I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til:
»§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e
i det omfang, «, og »jf. dog stk. 2 og 3«
ændres til»: jf. dog stk. 2, 3 og
8«.
5.
§ 11, stk. 8, affattes således:
»
Stk. 8. For vederlag i form af
køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag
m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,
opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de
oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter
til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der
indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«
§ 4
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18.
august 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 1026 af 23. december
1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»hele aktiebeholdningen« : »forholdsmæssigt«.
2.
§ 6, stk. 3, 3. pkt. affattes
således:
»
Hvis aktierne har en
pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne
værdi.«
3.
§ 7 a, stk. 4, 1. pkt. affattes
således:
»
Er aktierne erhvervet på
forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget
for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne.«
4.
I § 7 a, stk.4, indsættes efter 1.
pkt.:
»
Hvis aktierne har en
pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne
værdi.«
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august
1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1026 af 23. december
1998 og § 4 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages
følgende ændring:
1.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10
og 11:
»
10) Udnyttelsen af en køberet til
aktier som nævnt i ligningslovens § 28, samt afståelse af
sådanne rettigheder foretaget af den, der har modtaget
køberetten fra det selskab, der har ydet køberetten. Er
køberetten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med
det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m. arbejder, kan
arbejdsgiverselskabet pålægges indberetningspligten.
11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen
ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i
ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.
«§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning for tegningsretter og
medarbejderaktier, der tildeles den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, § 3, nr. 2 og 4-5, og § 5
har virkning for køberetter til aktier, der erhverves den 1. april
1999 eller senere, jf. dog stk. 5. Vederlag i form af køberetter
til aktier medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 9, stk. 1, jf. § 11, stk. 9, som
ændret henholdsvis omskrevet med virkning fra den 1. januar 2000 ved
§ 1, nr. 13 og 15, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1033 af 23.
december 1998.
Stk. 4.
§ 2, nr. 2, har virkning fra og med
indkomståret 1998. Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3,
1. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning for
kontrakter og aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller
senere. Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning for køberetter
til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der erhverves i
indkomståret 1998 eller senere. § 2, nr. 5, har virkning for
køberetter til aktier, der erhverves i indkomståret 1998 eller
senere.
Stk. 5.
For køberetter til aktier, der er erhvervet i
perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. marts 1999, kan
parterne vælge at anvende reglerne i ligningslovens § 28, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og reglerne i lov om en
arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b, § 11, stk. 1, 1.
pkt. og § 11, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2,
og 4-5. Valget træffes pr. køberet og gælder for begge
parter. Valget lægges til grund for ligningen, når den
pågældende part overfor den skatteansættende myndighed
dokumenterer, at parterne er enige om valget. Stk. 3, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
§ 3, nr. 3, har virkning fra og med
indkomståret 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog
vælge først fra og med indkomståret 1998, og i det omfang
indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998,
først fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i
arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 3.
Stk. 7.
§ 4 har virkning fra den 1. januar 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget, der for så vidt angår
ændringerne vedrørende køberetter til aktier, i det store
og hele er en genfremsættelse af lovforslag L 190 fremsat den 19.
februar 1998, indeholder følgende elementer:
- En justering af reglerne om udskydelse af tidspunktet for
personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier.
- Indførelse af pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af
køberetter, der tildeles medarbejdere.
- Indførelse af indberetningspligt for
arbejdsgiverselskabet.
- En lempelse af det leveringskrav, som er en betingelse for at visse
kontrakter og aftaler er undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning
som finansiel kontrakt, således at kontrakter og aftaler, der
udløber uudnyttede, forbliver undtaget.
- En ændring af reglerne om godkendte medarbejderaktieordninger,
således at båndlæggelseskravet ophæves for
medarbejdere ansat i et selskabs udenlandske afdelinger, datterselskaber
eller moderselskab.
- Redaktionelle ændringer af aktieavancebeskatningslovens regler
om beregning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, som
følge af euroens indførelse i 11 EU-lande pr. 1. januar
1999.
Gældende ret
1. Personalegodebeskatning
Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere,
anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter
ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som
løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes
at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed
må anses for at have en værdi for modtageren.
Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen
indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig
ret til formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er
der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses
retserhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det
tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.
Efter reglerne i ligningslovens § 28 er
beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier imidlertid
udskudt til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet og
dermed ikke længere bundet op på retserhvervelsestidspunktet.
Vurderingen af, om den tildelte køberet
repræsenterer en økonomisk fordel for medarbejderen, er
ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet.
Hvor situationen i øvrigt er omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 28, er det afgørende for, om der indtræder en
personalegodebeskatning af tildelte køberetter, således
udelukkende forholdene på udnyttelsestidspunktet eller
afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede
på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) måtte
repræsentere en økonomisk værdi for medarbejderen eller
ej, er dermed uden betydning i forhold til indtræden af en eventuel
personalegodebeskatning.
Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved
udnyttelse opgøres køberettens værdi som forskellen
mellem de omhandlede aktiers handelsværdi på
udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har erhvervet
aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi
et beløb svarende til afståelsessummen.
I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling
for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde
opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes
køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til
summen af: Det beløb, der er betalt for køberetten, den
værdi, der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen, og det
beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.
Ligningslovens § 28 omfatter kun de situationer, hvor
køberetten tildeles af et selskab. Endvidere er kun køberetter
tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, omfattet af reglerne i
ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af et andet
selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for tildelt af
arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at
have haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage
køberetterne og har afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et
krav, at de tildelte køberetter skal vedrøre aktier i det
selskab, hvor modtageren er ansat. Reglerne i ligningslovens § 28
omfatter således også køberetter til aktier i andre
selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre
selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående
selskaber.
Ligningslovens § 28 gælder kun for
køberetter til aktier og dermed kun for en ret til at erhverve aktier,
der eksisterer på leveringstidspunktet. Tegningsretter, dvs. retten til
som aktietegner at deltage i en kapitaludvidelse, er således ikke
omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 1, stk. 1.
Hvorvidt det selskab, der har tildelt køberetter
til selskabets medarbejdere, har fradragsret for de udgifter, der er
forbundet med de tildelte køberetter, skal afgøres på
grundlag af reglerne i statsskattelovens § 6 a. Såfremt selskabet
har fradragsret for udgifterne, og de tildelte køberetter er omfattet
af ligningslovens § 28, er selskabets fradragstidspunkt tilsvarende
udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter eller afstår den
modtagne køberet, idet det udskudte fradrag udgør det samme
beløb som køberettens skattepligtige værdi for
medarbejderen. Ligningslovens § 28 indeholder således ikke nogen
fradragshjemmel, men er alene en regel om udskydelse af
beskatningstidspunktet for udgifter, som selskabet efter andre regler
måtte have fradragsret for. Endvidere er kun udgifter til
køberetter, hvor modtageren er omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 28, omfattet af reglen om udskydelse af selskabets
fradragstidspunkt.
De gældende regler i ligningslovens § 28
omfatter ikke den situation, hvor den tildelte køberet udløber
uudnyttet. I disse situationer er det hovedreglen, der finder anvendelse,
dvs. beskatning på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet)
på grundlag af værdien på dette tidspunkt.
Efter de gældende regler indtræder der
beskatning af køberetten, såfremt denne udnyttes eller
afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig indkomst
- af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel
værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette
tidspunkt. Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved
differenceafregning, indebærer dette samtidig, at betingelserne for at
undtage køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler for
finansielle kontrakter ikke længere er opfyldt - kravet i
kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent faktisk finder
sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke overholdt. Det vil
sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning (kapitalindkomst) fra
tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet) frem til udnyttelses-
henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler kan
således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.
Samme situation kan opstå, såfremt der er
indgået modgående kontrakter eller forretninger, idet dette
betyder, at betingelsen for at undtage køberetten fra beskatning efter
kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter ikke er opfyldt, jf.
kursgevinstlovens § 30, stk. 4.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
For så vidt angår personalegoder, skal der
efter gældende regler betales arbejdsmarkedsbidrag af den
skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og som
dermed er »født«
A-indkomst, samt den skattepligtige værdi af fri bil og telefon, der
stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som
led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, som er gjort
til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2.
3. Medarbejderaktier
Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, om
godkendte medarbejderaktieordninger, kan et selskab give sine medarbejdere
ret til at tegne aktier - tegningsretter - i selskabet til favørkurs
uden at dette udløser beskatning hos medarbejderen på
tildelingstidspunktet (af favørelementet som løn) eller af de
eksisterende aktionærer (af afståelse af en tegningsret).
Medarbejderen beskattes først, når aktierne sælges.
Anskaffelsessummen udgør den faktiske kurs, som medarbejderen har
betalt ved erhvervelsen af aktierne.
Efter § 7 A, stk. 6 er det en betingelse for
godkendelse og dermed for skattefriheden, at aktierne båndlægges
i mindst 5 år i et dansk pengeinstitut.
Efter praksis kan godkendte medarbejderordninger
også omfatte medarbejdere i et datterselskab, herunder et udenlandsk
datterselskab. De udenlandske medarbejdere vil imidlertid efter hjemlandets
skatteregler ofte blive beskattet af favørelementet på
tildelingstidspunktet. For udenlandske medarbejdere kan det være
nødvendigt helt eller delvist at sælge aktierne til at
finansiere den udenlandske skat, hvilket båndlæggelseskravet
forhindrer. Båndlæggelseskravet kan derfor i realiteten
afskære de udenlandske medarbejdere fra at deltage i godkendte
medarbejderaktieordninger.
Hvis aktierne ikke båndlægges, er
betingelserne for godkendelse efter § 7 A ikke opfyldt. Det betyder, at
selskabets øvrige aktionærer kan anses for at have afstået
tegningsretter til de aktier, der udstedes. Denne afståelse
udløser avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvilket
kan afholde selskabet fra at tildele de udenlandske medarbejdere
tegningsretter.
Efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, kan
et selskab udlodde medarbejderaktier til medarbejdere som led i en
udbyttedelingsordning. De første 8.000 kr. af kursværdien af de
udloddede aktier er skattefri for medarbejderen. Resten af værdien
beskattes som personlig indkomst.
Efter § 7 A, stk. 7 er det bl.a. en betingelse
for godkendelse og dermed for skattefriheden, at aktierne
båndlægges i mindst 7 år i et dansk pengeinstitut.
Som ved tegningsretterne vil de udenlandske medarbejdere
imidlertid efter hjemlandets skatteregler ofte blive beskattet af hele
kursværdien af de udloddede aktier på tildelingstidspunktet.
Båndlæggelseskravet forhindrer også her, at aktierne helt
eller delvist sælges til at finansiere den udenlandske skat.
Medarbejderne har således ikke nogen interesse i at modtage aktierne
som led i en samlet medarbejderaktieordning. For dem er det mere
hensigtsmæssigt blot at modtage ikke-båndlagte aktier uden om en
samlet medarbejderaktieordning. Hvis et selskab således ønsker
at udlodde aktier til samtlige medarbejdere i ind- og udland, gøres
dette altså mest fordelagtigt ved at dele udlodningen op i to;
én til medarbejdere i Danmark, og én til medarbejdere i
udenlandske datterselskaber m.v.
4. Aktieavancebeskatning
Efter aktieavancebeskatningslovens § 6,
opgøres gevinst og tab efter den såkaldte gennemsnitsmetode,
bl.a. ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års
ejertid. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab,
fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder.
Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende.
I aktieavancebeskatningslovens § 7 a findes en
særlig hovedaktionærregel. Det er en opgørelsesregel, der
giver et nedslag ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse
af aktier, der den 18. maj 1993 var hovedaktionæraktier. Nedslag
beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de
pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret
1998. Hvis aktier omfattet af reglen har forskellig ejertid, fordeles
fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt
efter aktiernes pålydende.
Lovforslaget
1. Personalegodebeskatning
De gældende regler i ligningslovens § 28 finder
som nævnt ikke anvendelse, såfremt der er tale om
køberetter til aktier tildelt af andre selskaber end det selskab, hvor
modtageren er ansat m.m., medmindre det selskab, hvor modtageren er ansat
m.m., kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på, hvem der
skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.
Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at
reglerne i ligningslovens § 28 med den gældende udformning har
fået et mere begrænset anvendelsesområde, end det egentlig
har været tilsigtet. De fleste større koncerner opererer med en
model for tildeling af køberetter, som indebærer, at ordningerne
typisk vil falde uden for de nuværende regler. Ordningerne er i
næsten alle tilfælde opbygget således, at ansatte i
datterselskaber modtager køberetten direkte fra holdingselskabet,
at holdingselskabet bestemmer, hvem i datterselskabet, der skal
tildeles køberetter og at datterselskabet ikke refunderer
holdingselskabet dets udgifter til opfyldelse af køberetten.
Der er derfor behov for en udvidelse af
anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28,
således at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet finder
tilsvarende anvendelse, hvor køberetter tildeles i koncernforhold.
Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af
beskatningstidspunktet tillige skal finde anvendelse for køberetter,
der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor
modtageren er ansat m.m. Et koncernforbundet selskab foreslås defineret
i overensstemmelse med koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
I forlængelse af den foreslåede udvidelse med
køberetter modtaget af et koncernforbundet selskab foreslås en
række justeringer af reglen vedrørende udskydelse af tidspunktet
for selskabets fradrag for den modsvarende udgift.
Det er ved forslaget udtrykkeligt præciseret, at
spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er fradragsret for de
modsvarende udgifter, skal afgøres på grundlag af
skattelovgivningens almindelige regler. Endvidere er det præciseret, at
det kun er for den del af de modsvarende udgifter, der svarer til
køberettens værdi - løntillægget - at
fradragstidspunktet udskydes.
Derudover foreslås det, at fradraget altid udskydes
til det indkomstår, hvor de tildelte køberetter udnyttes, og
dermed at fradragstidspunktet fremover også bliver
udnyttelsesåret, hvor den ansatte måtte have afstået den
tildelte køberet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at
fradraget altid og dermed også , hvor der er sket afståelse, skal
opgøres som et beløb svarende til køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet. Da selskabets udgift relaterer
sig til køberettens udnyttelse, er det fundet rimeligt, at
fradragstidspunkt og opgørelsen af fradragsbeløbet skal
følge udnyttelsen og ikke et afståelsestidspunkt og en
afståelsessum, som ikke nødvendigvis udtrykker den reelle udgift
for selskabet.
Hvor køberetten er ydet af et koncernforbundet
selskab, uden at arbejdsgiverselskabet har refunderet det koncernforbundne
selskab dets udgifter i den forbindelse, anses arbejdsgiverselskabet typisk
for at have modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende, som efter
skattelovgivningens almindelige regler kan være skattepligtigt
for selskabet. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved
modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor
modtageren udnytter køberetten.
Udnyttes køberetten, skal selskabet levere den
eller de omhandlede aktier. Når selskabet leverer eksisterende aktier,
er der tale om en afståelse af aktier, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler. For at sikre at et selskab ikke kan
opnå fradrag to gange for samme beløb, dels via reglerne om
fradrag for den modsvarende udgift, dels via aktieavancebeskatningslovens
regler, indeholder forslaget en særlig regel om opgørelse af
fortjeneste eller tab på de afståede aktier.
Også på et andet område, nemlig hvor
tildelte køberetter til aktier ikke udnyttes, har det vist sig, at
reglerne i ligningslovens § 28 med den gældende udformning har
fået et mere begrænset anvendelsesområde, end det egentlig
har været tilsigtet.
Det foreslås derfor, at reglerne i ligningslovens
§ 28 udvides til også at omfatte de situationer, hvor tildelte
køberetter udløber uudnyttet, men på en sådan
måde at personalegodebeskatningen i princippet udskydes i det
uendelige, idet det foreslås, at personalegodebeskatningen helt skal
bortfalde ved ikke udnyttelse.
Lovforslaget indeholder endvidere en mindre
indskrænkning af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28,
idet det foreslås, at bestemmelsen kun skal finde anvendelse i de
situationer, hvor aktiekøberetterne er udstedt af det selskab, der
yder køberetterne. Ændringen betyder eksempelvis, at
såfremt arbejdsgiverselskabet har erhvervet de aktiekøberetter,
der tildeles de ansatte, fra et finansielt institut, så vil det ikke
være reglerne i ligningslovens § 28, men den almindelige
hovedregel, der finder anvendelse. Det vil sige, at personalegodebeskatningen
indtræder på retserhvervelsestidspunktet og dermed som
udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Derudover skal der som for
aktiekøberetter omfattet af ligningslovens § 28 efter
lovforslaget betales arbejdsmarkedsbidrag af tildelte aktiekøberetter,
der omfattes af den almindelige hovedregel. Baggrunden for forslaget er, at
der har vist sig et behov for at indføre en vis fleksibilitet med
hensyn til beskatningstidspunktet. Ved at undtage de situationer, hvor der er
tale om videregivelse af erhvervede køberetter, sikres denne
fleksibilitet på en enkel måde, uden at de
værdiansættelsesproblemer, der bl.a. var baggrunden for
indførelsen af ligningslovens § 28, genopstår - selskabets
betaling ved erhvervelse af aktiekøberetten udgør et godt
grundlag for værdiansættelsen - og uden at den gruppe, der
ønsker at anvende ligningslovens § 28, ryger ud af bestemmelsen,
idet det typiske er, at køberetterne udstedes af det selskab, der yder
dem.
Endelig indeholder lovforslaget en række
ændringer af kursgevinstloven. For at sikre mod dobbeltbeskatning
foreslås det præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke
finder anvendelse, når en afståelse m.v. er omfattet af
ligningslovens § 28, eller når der er indgået en
modgående kontrakt. Når de tildelte køberetter undtages
fra kursgevinstlovens regler, er begrundelsen, dels at samme beløb kun
bør beskattes én gang, dels at der ikke bør være
mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot ved at afstå
køberetten eller indgå en modgående kontrakt. Endvidere
foreslås en lempelse af det leveringskrav, der gælder i forhold
til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrakter
i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel
eller delvis afståelse af virksomhed m.m. Efter forslaget skal de
pågældende aftaler og kontrakter fortsat være undtaget fra
kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de
udløber uudnyttet, dvs. hvis de bortfalder, uden at dette
udløser noget krav parterne i mellem. Årsagen til at de
udløber uudnyttet kan enten være en opgivelse af leveringen af
det aktiv/passiv, som aftalen eller kontrakten relaterer sig til, eller at
det ikke er fordelagtigt at udnytte aftalen eller kontrakten i forhold til en
direkte erhvervelse af det underliggende aktiv. Hvor leveringen blot opgives,
kan der være tale om aftaler eller kontrakter med såvel gevinst
som tab, men når der slet ikke udveksles nogen ydelser mellem parterne,
hverken i form af levering eller kontanter, synes det ikke særligt
hensigtmæssigt at gennemføre en eventuel beskatning. Tilsvarende
gælder, hvor ikke udnyttelse skyldes, at det ikke er fordelagtigt. En
tilbagevenden til beskatning efter kursgevinstlovens almindelige regler for
finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, vil betyde, at der skal ske
efterregulering af den skattepligtige indkomst for måske flere
indkomstår, alt afhængig af aftalens eller kontraktens
løbetid. Lagerprincippet betyder, at der for hvert indkomstår
skal ske en opgørelse af gevinst og tab, og dermed at
indkomstopgørelsen for hvert enkelt indkomstår skal reguleres,
hvilket endvidere kan udløse restskat/overskydende skat i det enkelte
år. Selv om der måske samlet set kan blive tale en
nettoskattebetaling, forekommer det ikke særligt hensigtsmæssigt
at foretage efterreguleringer, som i den sidste ende måske ikke har den
store skattemæssige betydning. Tilsvarende gælder, hvor en
efterregulering måtte føre til et samlet tab for den
skattepligtige, idet adgangen til at fradrage tab er undergivet
begrænsninger. Det foreslås derfor, at de omhandlede kontrakter
og aftaler, uanset leveringsbetingelsen, skal forblive undtaget fra
kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de
ikke udnyttes.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
I tilknytning til de ovenfor omtalte udvidelser af
anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 28,
foreslås de omhandlede vederlag - uanset de omfattes af de
foreslåede regler i ligningslovens § 28 eller af samme lovs
§ 16, jf. statsskattelovens § 4 - omfattet af bidragsgrundlaget
efter lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere og
honorarmodtagere. I følge forslaget vil de pågældende
vederlag skulle indgå i bidragsgrundlaget med de værdier og
på det tidspunkt, hvormed de indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget vil, som det
er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de
statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Af samme grund
foreslås det, at køberetterne ikke skal indgå i
bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag, der under
alle omstændigheder bortfalder fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 1033
af 23. december 1998. Baggrunden for forslaget er bl.a., at de
pågældende køberetter helt eller delvist kan træde i
stedet for et egentligt (bidragspligtigt) lønvederlag. Da der efter
gældende regler skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt
lønvederlag, findes det rimeligt, at der også indføres
pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede
køberetter.
3. Medarbejderaktier
Baggrunden for reglen om medarbejderaktier er et
ønske om at fremme at medarbejdere ejer aktier i deres arbejdsplads.
Ved tildeling af tegningsretter/udlodning af aktier knyttes medarbejderen til
virksomheden. Medarbejderaktierne båndlægges imidlertid for at
hindre medarbejderen i straks at sælge aktierne, hvorved det
nævnte formål med medarbejderaktieordningen ikke ville blive
opnået. Et hurtigt salg af tildelte tegningsretter/udloddede aktier
knytter ikke medarbejderen nærmere til virksomheden end en almindelig
lønudbetaling. For medarbejdere, ansat i selskaber beliggende i
Danmark, udgør båndlæggelsen intet problem. Selve
tildelingen udløser ikke beskatning. I det omfang beskatning skal ske,
sker denne først ved afståelsen af aktierne.
Som nævnt kan godkendte medarbejderordninger
også omfatte medarbejdere i et datterselskab m.v., herunder et
udenlandsk datterselskab. De udenlandske medarbejdere vil imidlertid efter
hjemlandets skatteregler ofte blive beskattet af favørelementet
på tildelingstidspunktet. Båndlæggelsen, der stilles som
betingelse for tilladelse, hindrer imidlertid at de udenlandske ansatte
sælger aktierne til at finansiere den udenlandske skat. Dette kan efter
omstændighederne afholde medarbejdere i udenlandske datterselskaber
m.v. fra at deltage i en medarbejderaktieordning. Formålet med
medarbejderaktieordningen gøres derfor illusorisk.
Det foreslås derfor, at
båndlæggelseskravet så vidt muligt ikke finder anvendelse
på ansatte, der arbejder i udenlandske datterselskaber,
datterdatterselskaber, evt. moderselskab eller afdeling.
Båndlæggelseskravet opretholdes for
medarbejdere i selskaber beliggende i Danmark.
Båndlæggelseskravet fastholdes desuden i situationer, hvor
medarbejderen nok arbejder i udlandet, men hvor det af
omgåelsesmæssige hensyn er skønnet nødvendigt at
stille betingelse om båndlæggelse. Således kræves der
båndlæggelse, hvis medarbejderen inden for de seneste 2 år
før tildelingen har været fuldt skattepligtig til Danmark.
Endelig foreslås det, at aktierne båndlægges i
tilfælde, hvor medarbejderen er eller inden for de seneste 2 år
har været omfattet af kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der
ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.
4. Aktieavancebeskatningsloven
Ved overgang til euro vil de lande, der den 1. januar 1999
er overgået til euroen, skulle foretage en euro-redenominering af deres
værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at
tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at
en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have
en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100krs.-aktie har
man herefter blot »en
aktie«. Denne metode
bliver i hvert fald tilladt i Frankrig, Spanien og Tyskland.
Gevinst og tab ved afståelse af bl.a.
børsnoterede aktier ejet i mere end 3 år skal opgøres
efter aktieavancebeskatningslovens § 6, hvilket også gælder
udenlandske børsnoterede aktier. Afstår en skattepligtig en del
af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele
aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som den
skattepligtige beholder. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes
pålydende. Derimod tager reglen efter sin ordlyd ikke højde for
no par value-aktier.
Samme problemstilling gør sig gældende for
så vidt angår aktieavancebeskatningslovens § 7 a, der
anvender den pålydende værdi ved den forholdsmæssige
fordeling af fortjenesten ved beregning af nedslag for ejertid på
aktier, der den 18. maj 1993 var hovedaktionæraktier og erhvervet
på forskellige tidspunkter.
Det foreslås at justere §§ 6 og 7 a
således, at de tager højde for no par value-aktier. Hvis der er
tale om aktier med pålydende værdi, finder denne fortsat
anvendelse ved den forholdsmæssige fordeling af anskaffelsessummen,
hhv. fortjenesten.
5. Skattekontrolloven
De køberetter, der omfattes af dette lovforslag,
ydes som vederlag til lønmodtagere. Det foreslås derfor, at der
skabes mulighed for at etablere en indberetningsordning vedrørende
køberetter, som ydes til de ansatte m.m. Oplysningen vil blive brugt i
kontroløjemed.
Høring
Den del af lovforslaget, der vedrører
aktiekøberetter, har været til høring hos
Finansrådet, Realkreditrådet, Advokatrådet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Erhvervenes Skattesekretariat, IT-Brancheforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har
foreslået, at reglen om selskabets fradrag for den modsvarende udgift
ændres, så det udtrykkeligt fastslås, at tildelingen af
aktiekøberetter til de ansatte modsvares af en fradragsberettiget
lønudgift. Det følger allerede af statsskattelovens § 6,
litra a, at der er fradragsret for driftsomkostninger, herunder
lønudgifter, da lønudgifter er omfattet af
driftsomkostningsbegrebet. Det er anset for unødvendigt at
indføre en dobbelt fradragshjemmel. Forslaget er derfor ikke
imødekommet. I øvrigt skal bemærkes, at det er
Skatteministeriets opfattelse, at såfremt en afholdt udgift direkte kan
forbindes med aflønningen af de ansatte, vil der foreligge en
fradragsberettiget driftsomkostning, også hvor aflønningen sker
i form af køberetter til aktier. Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer har endvidere foreslået, at ikrafttrædelsestidspunktet
ændres, således at dette følger tildelingstidspunktet i
stedet for retserhvervelsestidspunktet. En ændring til
tildelingstidspunktet vil indebære en lang overgangsperiode og en
komplicering af regelsættet, idet ellers identiske situationer lang tid
fremover vil skulle behandles efter forskellige regler. Hovedreglen er, at
retserhvervelsen er afgørende for beskatningstidspunktet og dermed for
efter hvilke regler beskatningen skal ske. Ved indførelsen af
ligningslovens § 28 fulgte ikrafttræden da også
retserhvervelsestidspunktet. Forslaget er derfor ikke imødekommet.
IT-Brancheforeningen har foreslået, at beskatningen af tildelte
aktiekøberetter udskydes til det tidspunkt, hvor de aktier, der er
erhvervet på grundlag af aktiekøberetten, sælges, og at
beskatningen ændres fra personlig indkomst til aktieindkomst. Den
ønskede ændring er ensbetydende med, at løn vil blive
omklassificeret til aktieavance og dermed at der vil opstå en yderst
uheldig sammenblanding af de to begreber. I forhold til aktier og
aktieavancer eksisterer der - i modsætning til løn -
særlige bindinger, bl.a. i form af direktivstyrede
succcessionsmuligheder, som betyder, at det ikke vil være muligt at
begrænse skatteudskydelsen til tidspunktet for afståelsen af
aktierne. Beskatningen vil således i princippet kunne udskydes i det
uendelige. Forslaget er derfor ikke imødekommet.
Den del af lovforslaget, der vedrører
medarbejderaktier og no par value-aktier, har været til høring
hos Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk
Forsikring og Pension, InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Børsmæglerforeningen,
Københavns Fondsbørs, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og
Justitsministeriet.
Advokatrådet og Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer har stillet spørgsmål ved, om 2-årsreglen er
nødvendig og rimelig. Det er bl.a. anført, at medarbejdere, der
udstationeres pga. 2-årsreglen, stilles ligeså
uhensigtsmæssigt som de lokalt ansatte er efter de nugældende
regler, og at der egentlig slet ikke er behov for reglen, da den
skattebesparelse, som medarbejderen kan opnå, ikke står mål
med de omkostninger, der er forbundet med udstationeringen.
Især ved udstationering til lande med skatteregler,
hvorefter avance ved salg af aktier er skattefri efter en vis kortere
ejerperiode, bl.a. Tyskland, er der imidlertid en risiko for, at der
spekuleres i reglen. Risikoen skærpes, hvis udstationeringslandet ikke
beskatter tildelingen af aktierne som lønaccessorium. At
medarbejderaktier til ansatte i udenlandske datterselskaber m.v. efter den
foreslåede regel ikke skal båndlægges, bør ikke
være en mulig årsag til, at medarbejdere vælger at lade sig
udstationere i kortere tid. 2 år anses som en rimelig grænse, der
vil begrænse spekulation.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har
foreslået, at hvis 2-årsreglen anses for at være
nødvendig, kan den bindes sammen med, at den udstationerede
medarbejder får båndlagt aktierne, hvis vedkommende ikke kan
påvise, at favørelementet er underlagt beskatning i udlandet ved
tildelingen. Dette vil imidlertid kræve undersøgelser, som vil
komplicere gennemførslen af medarbejderaktieordningerne
unødigt.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bemærker,
at en udstationeret medarbejder, som ikke ophører med fuld
skattepligt, men som søger lempelse efter ligningslovens § 33 A
eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, stadig vil lide under
båndlæggelsesproblemet for medarbejdere ansat i udenlandske
datterselskaber m.v. Under udstationeringen vil medarbejderen typisk
være underlagt samme beskatning som lokalt ansatte medarbejdere,
hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende kildeskattelovens
§ 1 som kriterium for, om en medarbejder fritages for
båndlæggelseskravet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
foreslår i stedet, at kriteriet burde være, om medarbejderen er
underlagt beskatning i arbejdslandet. En sådan regel vil indebære
væsentlige administrative problemer, både for erhvervsliv og for
ligningsmyndighederne. Der skal således i hver eneste
medarbejderaktieordning undersøges, hvorledes den enkelte medarbejder
beskattes i udlandet. I forhold hertil er kildeskattelovens § 1 som
kriterium mere håndfast og lettere at administrere. Forslaget er derfor
ikke imødekommet.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter i ToldCSkat på 0,8 mill. kr. til tilretning af edb-systemer. Derudover
skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet
for ligningslovens § 28 samt de hertil knyttede foreslåede
ændringer og præciseringer har ikke i sig selv
provenumæssige konsekvenser, idet de samlet set sikrer § 28 det
oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde.
Den foreslåede lempelse af leveringskravet i
kursgevinstlovens § 30, stk. 3, skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til
også at omfatte aktiekøberetter vil medføre et vist
merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere.
Merprovenuet skønnes dog at være beskedent.
Ophævelsen af båndlæggelseskravet for
personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at
forslaget blot gør aktierne likvide for de pågældende
personer. Kun for så vidt dette fører til øget anvendelse
af medarbejderaktier, kan et beskedent provenutab blive aktuelt.
Præciseringen vedrørende
avanceopgørelsen for no par value-aktier har ikke provenumæssige
konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslagets præciseringer m.v. i forhold til
reglerne om køberetter til aktier skønnes at skabe klarere
regler til gavn for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den
foreslåede udvidelse af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en
utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til ansatte i form af
køberetter.
Den del af lovforslaget, der vedrører
køberetter til aktier, har været forelagt alle aktie- og
anpartsselskaber i Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller
derover. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 89 pct. af
virksomhederne, idet de vurderer, at deres administration ikke vil blive
berørt af lovforslagets ændringer.
6 pct. af virksomhederne har vurderet, at de vil få
administrative byrder på engangsbasis. Opgaverne er typisk
personaleinformation, registrering af medarbejderaktier og køberetter
samt ændringer i lønsystem og interne rutiner. For de fleste er
tidsforbruget på 1 time eller derunder på engangsbasis. 7 pct. af
virksomhederne får behov for ekstern service på engangsbasis til
tilpasning af edb-system og lønbogholderi samt rådgivning fra
advokat og revisor. Omfanget af den eksterne rådgivning svinger
meget.
7 pct. af virksomhederne vurderer, at de vil få
løbende administrative byrder. De løbende byrder er typisk
indberetning og administration af køberetterne. For de fleste af
virksomhederne er tidsforbruget på 1 time eller derunder pr.
måned. 1,8 pct. af virksomhederne får desuden behov for ekstern
rådgivning fra henholdsvis revisor, edb-konsulent og
lønservicebureau. Omfanget heraf svinger dog meget.
På grund af for få svar og for få
berørte virksomheder er det ikke muligt at opregne resultaterne af
Testpanelets besvarelser, så man får et resultat for det
berørte erhvervsliv som helhed.
Lovforslaget indebærer, at medarbejderaktieordninger
vil blive mere attraktive for medarbejdere i udenlandske datterselskaber m.v.
Medarbejderne har efter omstændighederne behov for helt eller delvist
at sælge tildelte aktier eller tegningsretter for at finansiere
udenlandsk skat af tildelingen, hvilket båndlæggelseskravet
hidtil har hindret. Dette har betydet, at medarbejderne i udenlandske
datterselskaber ikke har fundet det hensigtsmæssigt at deltage i en
medarbejderaktieordning, hvorefter formålet med
medarbejderaktieordningen - at knytte medarbejderne til virksomheden ved
aktiebesiddelse - er gjort illusorisk. Dette råder forslaget bod
på ved at afskaffe båndlæggelseskravet for ansatte i
udenlandske datterselskaber m.v.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget anses ikke for at indeholde
miljømæssige konsekvenser.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ændringerne i ligningsloven og kursgevinstloven
vedrørende aktiekøberetter til medarbejdere, skønnes
ikke i sig selv at have provenumæssige konsekvenser.
Indførelsen af pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af
aktiekøberetter til medarbejdere skønnes at medføre et
beskedent merprovenu.
Ophævelsen af båndlæggelseskravet for personer, der ikke
er skattepligtige til Danmark, skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Præciseringen vedrørende avanceopgørelsen for no par
value-aktier har ikke provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter til EDB på 0,8 mill. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer, at medarbejderaktieordninger
vil blive mere attraktive for medarbejdere i udenlandske datterselskaber
m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets præciseringer skønnes at skabe
klarere regler til gavn for erhvervsvirksomhederne.
Lovforslaget har været forelagt alle aktie- og anpartsselskaber i
Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller derover. 89 pct. af
virksomhederne vurderede, at deres administration ikke ville blive
berørt af de foreslåede ændringer.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at båndlæggelseskravet i
ligningslovens § 7 A, stk. 6, ikke skal iagttages, når
tildelingen af tegningsretter sker til ansatte, der ikke er eller har
været fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1
indenfor de 2 seneste år før tildelingen.
Herved sikres, at ansatte i selskabets udenlandske
afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskab som hovedregel kan tildeles
tegningsretter uden båndlæggelseskrav. Disse ansatte kan derfor
sælge aktierne helt eller delvist til finansiering af den skat, de
typisk betaler i hjemlandet.
På den anden side opretholdes
båndlæggelseskravet for ansatte, der arbejder i selskabets danske
afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskab. Disse vil som absolut
hovedregel være fuldt skattepligtige til Danmark, og vil derfor ikke
skulle betale skat på tidspunktet for tildeling af
tegningsretterne.
Som nævnt foreslås det at opretholde
båndlæggelseskravet for ansatte, der indenfor de seneste 2
år har været fuldt skattepligtige til Danmark. Reglen vil
hovedsageligt få betydning for ansatte, der udstationeres. Den
forhindrer, at den ansatte i en dansk afdeling af selskabet for en kort tid
sørger for at komme ud af kildeskattelovens § 1, f.eks. ved en
korterevarende udstationering, hvorefter vedkommende tildeles tegningsretter
til aktier uden båndlæggelseskrav og tager hjem igen og
sælger medarbejderaktierne. Herved ville den ansatte helt undgå
at skulle betale skat af værdien af tegningsretterne som
lønaccessorium. 2 år anses som en rimelig grænse, der vil
forhindre den altovervejende del af den mulige spekulation ved udflytning og
senere hjemkomst til Danmark.
Hvis en ansat, der er fuldt skattepligtig til Danmark
udstationeres, kan vedkommende således først 2 år efter
den fulde skattepligts ophør tildeles tegningsretter uden
båndlæggelseskrav.
Ud fra tilsvarende betragtninger foreslås det, at
båndlæggelseskravet i § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ikke skal
iagttages, når udlodningen af aktier sker til ansatte, der ikke er
eller har været fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens
§ 1 indenfor de 2 seneste år før tildelingen. Medarbejdere
i udenlandske datterselskaber m.v. kan derfor sælge aktierne helt eller
delvist til finansiering af evt. skat i hjemlandet.
Båndlæggelseskravet opretholdes også her for ansatte, der
indenfor de seneste 2 år har været fuldt skattepligtige til
Danmark. Ved udstationering af en ansat, der er fuldt skattepligtig til
Danmark, kan der herefter først 2 år efter den fulde
skattepligts ophør udloddes medarbejderaktier efter § 7 A,
stk. 2 uden båndlæggelseskrav efter stk. 7.
§ 7 A, stk. 7, stiller i forhold til
stk. 6, nogle yderligere betingelser for godkendelse. Disse yderligere
betingelser foreslås ikke ændret.
Det foreslås endvidere, at aktierne
båndlægges i tilfælde, hvor medarbejderen er eller inden
for de seneste 2 år har været omfattet af kildeskattelovens
§ 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i
medarbejderaktieordningen. Grænsegængere kunne i visse
situationer ellers konvertere en skattepligtig løn til en skattefri
aktieavance. Hvis en medarbejder f.eks. bor i Tyskland, men arbejder i
Danmark for et selskab beliggende her i landet, vil vedkommendes
lønindkomst efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og Tyskland blive beskattet i Danmark, mens en aktieavance
beskattes i Tyskland. En godkendt medarbejderaktieordning indebærer, at
der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet, men at en eventuel
skat udskydes til afståelsen af medarbejderaktien.
Den tyske grænsegænger modtager således
tegningsretten/medarbejderaktien skattefrit, og kan efter de tyske
avancebeskatningsregler skattefrit sælge aktierne efter 6
måneders ejertid, hvis der ikke er tale om hovedaktionæraktier.
Når båndlæggelseskravet opretholdes, vil denne skattefri
gevinst således først realiseres efter 5, hhv. 7 år.
Det bemærkes, at kun i tilfælde, hvor den
ansatte er begrænset skattepligtig af indkomst fra det selskab, der
udbyder medarbejderaktierne, vil aktierne skulle båndlægges. Hvis
eksempelvis en medarbejder, der bor i Tyskland og er ansat i et selskab
beliggende i Tyskland, modtager medarbejderaktier fra det danske
moderselskab, skal der ikke ske båndlæggelse, blot fordi den
ansatte af andre årsager måtte være begrænset
skattepligtig til Danmark - medmindre den begrænsede skattepligt
knytter sig til arbejde udført i Danmark for moderselskabet.
Til nr. 2
Til stk. 1
Det foreslås, at kun tildelte
aktiekøberetter, der er udstedt af det selskab, hvor modtageren er
ansat m.m., omfattes af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet.
Formålet hermed er at indføre en vis fleksibilitet med hensyn
til beskatningstidspunktet. Med den valgte model sikres det samtidig, at
fleksibiliteten indføres uden, at de
værdiansættelsesproblemer, der bl.a. var baggrunden for
indførelsen af ligningslovens § 28, genopstår. Det
foreslås endvidere, at såfremt tildelte aktiekøberetter
udløber uudnyttet, dvs. at køberetterne bortfalder, uden at
dette udløser noget krav parterne i mellem, så skal
personalegodebeskatningen bortfalde. Derudover er der alene tale om
ændringer af sproglig karakter.
Til stk. 2
Det foreslås, at reglerne om, at
beskatningstidspunktet for køberetter til aktier, der er tildelt i
ansættelsesforhold m.m., udskydes til udnyttelsestidspunktet
henholdsvis afståelsestidspunktet, samt reglen om at
personalegodebeskatningen bortfalder ved ikke udnyttelse, udvides til
også at omfatte de situationer, hvor køberetten udstedes og
tildeles af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor
modtageren er ansat m.m. Reglen omfatter ansatte og personer, der har
modtaget køberetter for udførelse af personligt arbejde i
øvrigt, bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsesmedhjælpere.
Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme
aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ud over
moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks.
også søsterselskaber. Anvendelsen af kursgevinstlovens
koncerndefinition betyder en bredere definition af koncerner end den, der
efter praksis benyttes i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A om
medarbejderaktieordninger, idet sidstnævnte kun omfatter moderselskaber
samt datter- og datterdatterselskaber.
Til stk. 3
Det foreslås for det første udtrykkeligt
præciseret, at bestemmelsen ikke udgør en fradragshjemmel, men
alene er en regel om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt der
overhovedet er fradragsret for den modsvarende udgift skal fortsat
afgøres på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler.
Endvidere er det tydeliggjort, at udskydelsen kun omfatter den del af den
fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet.
For det andet foreslås det, at fradraget for den
modsvarende udgift i givet fald altid skal foretages i det indkomstår,
hvor køberetten udnyttes, også selvom modtageren måtte
have afstået køberetten forinden. I konsekvens heraf skal det
udskudte fradrag altid opgøres til et beløb svarende til
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.
Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet
selskab, kan der være tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør
koncernselskabet for de herved forbundne udgifter. Har arbejdsgiverselskabet
refunderet koncernselskabet dets udgifter ved ydelse af køberetter til
de ansatte i arbejdsgiverselskabet, vil situationen typisk være den, at
koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved
indkomstopgørelsen, og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har
fradragsret for den betalte refusion. En godtgørelse af dokumenterede
udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af et andet selskab,
anses således efter praksis normalt som værende
indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og
yder. Hvis refusionen betyder, at yderen dermed har afholdt udgifter, der i
forhold til yderen har karakter af driftsomkostninger, vil yderen dog have
fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet vil således
formentlig have fradragsret efter statsskattelovens § 6 a for et
beløb svarende til den betalte godtgørelse. Reglen om
udskydelse af fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, vil dermed i
disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.
Har arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort
koncernselskabet dets udgifter, anses arbejdsgiverselskabet typisk for at
have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en
udlodning eller lignende. Det foreslås, at beskatningstidspunktet for
det herved modtagne tilskud m.v. tilsvarende udskydes til det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Som det er tilfældet
i forhold til fradragssiden, er der ikke tale om en beskatningshjemmel, men
alene om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt det modtagne tilskud
m.v. er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet, må vurderes ud fra
skattelovgivningens almindelige regler, herunder eksempelvis
selskabsskattelovens § 13. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke
godtgjorte udgifter, der svarer til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet. Arbejdsgiverselskabet vil derudover formentlig kunne
fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige
tilskud m.v. som en driftsudgift. I givet fald vil arbejdsgiverselskabet
være omfattet af reglen om udskydelse af fradragstidspunktet.
Til stk. 4
Der foreslås indsat en særlig regel om
opgørelse af fortjeneste og tab på aktier, som det selskab, der
skal opfylde de ydede køberetter, afstår til opfyldelsen. Efter
aktieavancebeskatningsloven opgøres fortjeneste og tab som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved afvikling af
køberetter til aktier ved levering udgør aktiernes
anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal
levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum
vil dermed være den kursværdi, som modtageren erhverver aktierne
til, dvs. favørkursen. Når selskabet efter ligningslovens
§ 28 kan fradrage forskellen mellem handelsværdien på
afståelsestidspunktet og favørkursen, vil en anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at
selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor
foreslås der indsat en regel om, at fortjeneste/tab på de
afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem
handelsværdien på afståelsestidspunktet og
anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt
selskabet er skattepligtig af fortjeneste/tab på aktierne skal fortsat
afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Særreglen
skal efter forslaget kun gælde i forhold til det selskab, der er
omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 28, stk. 3, 1.
pkt.
Til stk. 5
Det foreslås, at såfremt ydede
køberetter til aktier er omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 7 A om medarbejderaktieordninger, så finder reglerne i
ligningslovens § 28 ikke anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1 og 3
Det foreslås, at det i stedet for en henvisning til
realkreditlovens § 21, stk. 6, udtrykkeligt nævnes i de
pågældende bestemmelser, hvilke institutters kontantlån,
der er omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne bliver dermed mere
læsevenlige samtidig med, at et eventuelt behov for konsekvensrettelser
som følge af ændringer i realkreditloven bortfalder.
De foreslåede ændringer indeholder ikke
ændringer af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 2
Der er tale om en rettelse, som sikrer, at bestemmelsen
bliver bragt i overensstemmelse med det oprindelige indhold.
Til nr. 4
Der er for det første tale om en sproglig
omformulering af kravet om, at parterne skal forblive de samme. Det
tydeliggøres herved, at det kun er i forhold til den part, der
afstår kontrakten eller aftalen, at konsekvensen er, at kontrakten
eller aftalen i stedet skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige
regler for beskatning af finansielle kontrakter. I forhold til den part, der
er indtrådt i kontrakten eller aftalen som følge af
overdragelsen, behandles kontrakten eller aftalen efter reglerne i
kursgevinstlovens § 30, såfremt betingelserne herfor er
opfyldt.
Derudover foreslås det, at kravet om, at der rent
faktisk sker levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i
kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, ikke
skal gælde, hvis kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. Det
vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at dette
udløser noget krav parterne i mellem. Det foreslås
således, at kravet om faktisk levering udgår, da denne betingelse
alene har betydning for de situationer, hvor kontrakten eller aftalen
udløber uudnyttet. De øvrige betingelser, dvs. kravet om, at
aftalen eller kontrakten ved indgåelsen skal være udformet
således, at den kun kan opfyldes ved levering, og kravet om, at
parterne skal forblive de samme, gælder uændret. Herved sikres,
at de situationer, hvor der sker differenceafregning eller afståelse
fortsat indebærer, at aftalen eller kontrakten omfattes af reglerne i
kursgevinstlovens § 29. Hvis der sker differenceafregning viser det, at
kontrakten eller aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden
måde end ved levering, hvorfor betingelsen herom ikke er opfyldt.
Endvidere foreslås det, at kravet om levering og
kravet om, at kontrakten eller aftalen ikke afstås, ikke skal finde
anvendelse i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet
vedrørende afståelse gælder såvel i forhold til
modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet
køberetten.
I forhold til køberetter omfattet af ligningslovens
§ 28 betyder den foreslåede ændring, at såfremt
modtageren afstår køberetten eller udnytter denne ved
differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i
ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive tale om
personalegodebeskatning. Hvis modtageren lader køberetten
udløbe uudnyttet, vil konsekvensen være, at der ikke skal ske
beskatning. Når køberetten ikke udnyttes, indebærer den
foreslåede ændring af reglerne i ligningslovens § 28, jf.
forslagets § 1, nr. 2, at der ikke vil blive tale om
personalegodebeskatning. Forslaget om, at leveringskravet og kravet
vedrørende afståelse ikke skal gælde, hvis
aktiekøberetten er omfattet af ligningslovens § 28, betyder
samtidig, at der ikke vil blive tale om beskatning efter kursgevinstlovens
§ 29.
Til nr. 5
Det foreslås, at køberetter til aktier, der
er omfattet af ligningslovens § 28, skal være undtaget fra
beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens § 29, selv om der er
indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen fra
beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte
køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de
modgående kontrakter eller forretninger. I forhold til de
modgående kontrakter eller forretninger vil reglerne i
kursgevinstlovens § 29 således fortsat finde anvendelse.
Den foreslåede ændring betyder, at
såfremt der er indgået modgående kontrakter eller
forretninger, og modtageren afstår køberetten eller udnytter
denne ved erhvervelse af aktien eller ved differenceafregning, vil der alene
indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at
der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod
lader køberetten udløbe uudnyttet, vil der hverken blive tale
om personalegodebeskatning, jf. forslagets § 1, nr. 2, eller beskatning
efter reglerne i kursgevinstlovens § 29.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring, idet
kursgevinstlovens § 37 kun omfatter selskaber, der er begrænset
skattepligtige til Danmark, og sådanne selskaber kan ikke blive
hjemmehørende uden for Danmark i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 5, er en redaktionel
konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 424 af 26.
juni 1998 oprettedes en samlet arbejdsmarkedsfond til afløsning af de
hidtidige tre fonde. Henvisningen i § 7, stk. 5 skal derfor
retteligt være til lovens § 1, hvor de ydelser, som finansieres
gennem arbejdsmarkedsfonden, er opregnet.
Til nr. 2 og 4-5
Med den foreslåede ændring af
arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b, udvides
bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at omfatte
den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag
for indkomstbeskatningen, af køberetter til aktier, jf. ligningslovens
§ 16 og § 28, stk. 1-2, jf. statsskattelovens § 4.
Den foreslåede ændrede affattelse af
opkrævningsbestemmelserne i § 11, stk. 1, og § 11,
stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af
bidragsgrundlaget.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Ved lov nr. 424 af 26. juni 1998 blev det sikret, at
selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen,
ikke skal medregne indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet
i udlandet i den selvstændigt erhvervsdrivendes bidragsgrundlag. Ved en
fejl blev der ikke skabt hjemmel til, at selvstændigt erhvervsdrivende,
der anvender virksomhedsordningen, tilsvarende ikke skal betale
arbejdsmarkedsbidrag af indkomst hidrørende fra frit erhverv
beliggende i udlandet. Med forslaget rettes denne fejl således, at
også selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, fritages
for at medregne sådan (positiv) indkomst i bidragsgrundlaget.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Ved en aktionærs afståelse af en del af
aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på
grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig
andel af den samlede anskaffelsessum for hele aktionærens
aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den
samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de
aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de
afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede
anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående
regler.
Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem
afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes
pålydende. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med
forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes
forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige
rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede
anskaffelsessum og ved fordelingen af denne.
Fordelingen af anskaffelsessum forudsætter, at der
er tale om aktier med en pålydende værdi. Aktier behøver
imidlertid ikke nødvendigvis at have en pålydende værdi.
Som nævnt i forslagets almindelige bemærkninger er de
såkaldte no par value-aktier karakteriseret ved, at en aktie svarer til
en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende
værdi. I stedet for eksempelvis en 100krs.-aktie har man herefter blot
»en aktie«. Kapitalen opgøres for
så vidt ikke i et pålydende aktiebeløb, men i antal
aktier. No par value-aktier bliver fra den 1. januar 1999 tilladt i hvert
fald i Frankrig, Spanien og Tyskland.
Det foreslås derfor at ændre
aktieavancebeskatningslovens § 6 således, at den fremover mere
klart tager højde for no par value-aktier. I det omfang, aktierne har
en pålydende værdi, anvendes denne fortsat ved fordelingen af
anskaffelsessummen. Dette foreslås ikke ændret. Hvis der er tale
om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke
efter pålydende - der ikke findes - men ganske enkelt med et ens
beløb på hver eneste aktie.
Følgende eksempel kan illustrere anvendelsen af
opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier.
Eksempel
En aktionær erhverver den 1. august 1995 nominelt
100.000 D-mark aktier i et tysk, børsnoteret selskab til kurs 100
(altså for 100.000 D-mark). Den 1. oktober 1995 erhverver
aktionæren yderligere nominelt 50.000 D-mark aktier i selskabet til
kurs 120 (for 60.000 D-mark). Det tyske selskab konverterer den 1. januar
1999 sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne
konvertering 1.500 aktier.
Den 1. maj 1999 sælger aktionæren 450 aktier
for 90.000 D-mark, altså for 200 D-mark stykket. Aktierne har på
dette tidspunkt været ejet i mere end 3 år, og kursværdien
af den samlede beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter
personskattelovens § 20, 1999-niveau: 113.300 kr.) inden for de sidste 3
år før afståelsen. Der er derfor tale om en skattepligtig
afståelse. Fortjenesten opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6. Idet der ses bort fra, at fortjenesten
egentlig skal opgøres i danske kroner, kan den opgøres
således:
450 aktier solgt i 1999 for 200 D-mark stykket: 90.000 D-mark
Anskaffelsessummen for aktierne
kan opgøres til
160.000 D-mark * 450/1500: 48.000 D-mark
Skattepligtig gevinst 42.000 D-mark
Den resterende beholdning på 1.050 aktier
anses herefter for anskaffet for
160.000 - 48.000 D-mark 102.000 D-mark
Til nr. 3 og 4
Samme problemstilling gør sig gældende for
så vidt angår aktieavancebeskatningslovens § 7 a, der
indeholder en overgangsordning for de aktionærer, der i egenskab af at
være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer
den 18. maj 1993 (dagen før fremsættelsen af lov nr. 421 af 25.
juni 1993) skulle opgøre fortjenester eller tab ved afståelse af
aktier efter gennemsnitsmetoden.
Bestemmelsen går ud på, at aktionærer,
der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993, får et
nedslag i den skattepligtige avance på 1 pct. pr. afsluttet år,
hovedaktionæraktierne har været ejet forud for udløbet af
indkomståret 1998. Der kan højst gives et nedslag på 25
pct. af avancen.
Er aktierne ikke erhvervet samtidigt, fordeles den
nedslagsberettigede avance forholdsmæssigt efter aktiernes
pålydende, idet de først erhvervede aktier anses for
først afstået. Reglen tager efter sin ordlyd imidlertid ikke
højde for eksistensen af no par value-aktier, der som nævnt ikke
har en pålydende værdi.
Det foreslås derfor at ændre
aktieavancebeskatningslovens § 7 a således, at den - som den
foreslåede omformulering af § 6 - tager højde for no par
value-aktier. I det omfang aktierne har en pålydende værdi,
anvendes denne fortsat ved fordelingen af nedslaget for ejertid. Hvis der er
tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles nedslaget med et ens
beløb på hver eneste aktie.
Til § 5
Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at
bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder ansatte en køberet
til aktier omfattet af ligningslovens § 28, skal foretage indberetning til de
statslige told- og skattemyndigheder om udnyttelse eller overdragelse af
retten.
Skatteministeren bemyndiges endvidere til at bestemme, at
i tilfælde, hvor køberetter til aktier ydes af selskaber i
udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den
ansatte m.m. arbejder, skal arbejdsgiverselskabet her i landet foretage
indberetningen om udnyttelse eller overdragelse af retten. Dette
indebærer, at arbejdsgiverselskabet her i landet eventuelt må
sikre sig de til opfyldelse af indberetningspligten fornødne
oplysninger fra det udenlandske selskab.
Endelig bemyndiges skatteministeren efter forslaget til at
bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder ansatte m.m. en
køberet til aktier, men hvor forholdet ikke er omfattet af
ligningslovens § 28, skal foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om den ansattes m.m. erhvervelse af retten.
Med den foreslåede ændring af ligningslovens §
28, hvorefter kun køberetter til aktier udstedt af det ydende selskab
eller et hermed koncernforbundet selskab er omfattet, indføres der en
form for valgfrihed for arbejdsgiverselskabet med hensyn til
beskatningstidspunktet. Da indberetningen ikke bør afhænge af,
hvilket valg der træffes, og for at få samlede kontrolregler
vedrørende aktiekøberetter i ansættelsesforhold,
foreslås der i skattekontrolloven også indført
indberetningspligt for de aktiekøberetter tildelt i
ansættelsesforhold, der ikke omfattes af ligningslovens § 28.
Forslaget indebærer generelt, at den virksomhed,
hvor den, der får tildelt køberetten, er ansat m.m., skal
føre en fortegnelse over de køberetter, der er tildelt
medarbejdere som led i arbejdet i virksomheden.
Hvor tildelingen er omfattet af ligningslovens § 28,
omfatter indberetningspligten for det første oplysninger om den
ansattes m.m. udnyttelse af køberetten, herunder oplysning om
værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Herved
sikres, at en fortjeneste ved den ansattes m.m. udnyttelse af
køberetten bliver beskattet.
Har den ansatte m.m. overdraget køberetten til
trediemand, skal der ikke foretages indberetning om køberettens
udnyttelse. I disse tilfælde skal der foretages indberetning om den
ansattes m.m. afståelse af køberetten, dvs. oplysning om den 1.
afståelse efter at køberetten er tildelt den ansatte.
Hvor tildelingen ikke er omfattet af ligningslovens § 28,
omfatter indberetningspligten oplysninger om den ansattes m.m. erhvervelse af
køberetten, herunder oplysning om værdien af køberetten
på erhvervelsestidspunktet.
Til § 6
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens
§ 7 A, skal have virkning for tegningsretter og medarbejderaktier, der
tildeles, hhv. udloddes til medarbejdere den 1. januar 1999 eller senere.
Til stk. 3 og 5
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens
§ 28 skal have virkning for køberetter, der erhverves den 1.
april 1999 eller senere.
Endvidere foreslås det, at udvidelsen af
bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond til at omfatte
køberetter til aktier skal have virkning for køberetter, der
erhverves den 1. april 1999 eller senere. Dog foreslås det, at
værdien af køberetter til aktier ikke skal medregnes i
bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag i perioden
indtil den 1. januar 2000, hvor arbejdsgiverbidraget bortfalder, jf. lov nr.
1033 af 23. december 1998.
Endelig foreslås det, at ændringen af
skattekontrolloven om indførelse af indberetningspligt skal have
virkning for køberetter, der erhverves og dermed ydes den 1. april
1999 eller senere.
For køberetter til aktier, der erhverves i perioden
fra og med den 1. januar 1998 og indtil den 1. april 1999, kan parterne
vælge, at ligningslovens § 28, som udformet ved
nærværende lovforslag, samt de foreslåede regler om
arbejdsmarkedsbidrag skal finde anvendelse. Det er en betingelse, at parterne
er enige om, at de pågældende regler skal finde anvendelse.
Valget skal træffes for begge regelsæt under ét. Den nye
udformning af ligningslovens § 28 kan således ikke vælges
alene, men kun sammen med reglerne om arbejdsmarkedsbidrag. Efter forslaget
træffes valget pr. køberet, idet valget samtidig gælder
for begge parter. Oplysning til skattemyndighederne om, at de nye
regelsæt ønskes anvendt, skal gives i forbindelse med
selvangivelsen for 1998 ved erhvervelse i kalenderåret 1998 og i
forbindelse med selvangivelsen for 1999 ved erhvervelse fra og med den 1.
januar 1999 til og med den 31. marts 1999. Valg af de nye regelsæt vil
kun blive lagt til grund ved ligningen, såfremt det positivt
dokumenteres, at begge parter er enige om valget.
Det foreslås tilsvarende det ovenfor anførte,
at såfremt parterne udnytter ovennævnte valgmulighed, skal
køberetterne ikke medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsgiverens
eget arbejdsmarkedsbidrag.
Udnyttelse af valgmuligheden vil være aktuel,
såfremt der inden for den nævnte periode er tildelt
aktiekøberetter i koncernforhold, og den ansatte m.m. ønsker,
at personalegodebeskatningen først skal indtræde på
udnyttelsestidspunktet. Endvidere vil en udnyttelse af valgmuligheden
være aktuel, såfremt der inden for den nævnte periode er
modtaget aktiekøberetter, som ikke er udstedt af det ydede selskab, og
den ansatte m.m. ønsker, at personalegodebeskatningen skal
indtræde på retserhvervelsestidspunktet
(tildelingstidspunktet).
Til stk. 4
Det foreslås, at de øvrige ændringer af
kursgevinstloven, jf. forslagets § 2, nr. 2, 4 og 5, skal have virkning
fra og med indkomståret 1998. Ændringen vedrørende
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, jf.
forslagets § 2, nr. 4 og 5, skal således efter forslaget have
virkning for køberetter, der erhverves i indkomståret 1998 eller
senere. Tilsvarende skal ændringen vedrørende kontrakter og
aftaler, der udløber uudnyttet, jf. forslagets § 2, nr. 4, efter
forslaget have virkning for kontrakter og aftaler, der er indgået i
indkomståret 1998 eller senere.
Til stk. 6
Forslaget om, at (positiv) indkomst, der hidrører
fra frit erhverv udøvet i udlandet, ikke skal medregnes i
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender
virksomhedsordningen, foreslås som udgangspunkt at have virkning fra og
med indkomståret 1997. Dog kan selvstændigt erhvervsdrivende
vælge først at anvende reglen fra og med indkomståret 1998
eller i det omfang personen har bagudforskudt indkomstår, hvor
indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med
indkomståret 1999.
Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til
virkningstidspunktet for ændringen ved lov nr. 424 af 26. juni 1998
vedrørende indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet af
selvstændige uden for virksomhedsordningen.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringen af
aktieavancebeskatningslovens §§ 6 og 7 a, skal have virkning for
afståelser af aktier fra den 1. januar 1999, samtidigt med euroens
indførelse i de 11 euro-lande.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 1008 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af
23. december 1998, lov nr. 1032 af 23. december 1998 og § 3 i lov nr.
1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 7 A indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»Stk. 8.
Stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., gælder
ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før
tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den
ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.«
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 9-10.
2.
§ 28 affattes således:
§ 28.
For personer, der af et selskab modtager
køberetter til aktier som vederlag som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne
køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter
udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af
køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen
sker på grundlag af køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
»§ 28. For personer, der som vederlag modtager
køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat,
indtræder beskatningen af den modtagne køberet først
på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.
Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for
køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse
af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at køberetten er udstedt
af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Beskatningen sker på
grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet
henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne
køberet udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter
§ 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2.
Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af
køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvor køberetten udnyttes eller afstås. Den fradragsberettigede
udgift udgør køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at
køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.
Stk. 3.
Er der ydet køberetter omfattet
af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i
statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne
udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet
af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er
ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en
eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.,
først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.
Stk. 4.
Afstår et selskab aktier til opfyldelse af
køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet
af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste
eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi
på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil
selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5.
Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt
reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998, foretages følgende
ændringer:
§ 10.
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til
realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner
i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke
medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
1.
§ 10, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
---
6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.
»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende
obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter
godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«
---
§ 16.
Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta
medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis
årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som
omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på
regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på
fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft
indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4.
pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne.
2.
I § 16, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,«.
§ 22.
---
3.
§ 22, stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
Stk. 3.
Gevinst, som en debitor opnår ved
ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i
danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det
gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og
indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af
fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til
indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder
efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der
for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse
inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse
ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved
ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke
anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v.
som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller
fondsbeskatningsloven, hvor personen på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på
selskabets handlemåde.
»Gevinst som en debitor opnår ved
ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i
danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til
realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et
udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3,
medregnes.«
---
§ 30.
---
4.
§ 30, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3,5,6 og 8, at
kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent
faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de
samme.
»Stk. 3
. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8,
at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere
for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke
afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28.«
5.
I § 30, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 4
. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder
§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller
forretninger betragtes også modgående kontrakter eller
forretninger, der er indgået af den skattepligtiges
ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4,
stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er
indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er
hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, eller omvendt.
»Er der indgået modgående kontrakter eller
forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de
modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af
ligningslovens § 28.«
---
§ 37.
Gevinst og tab på fordringer, gæld og
kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis
gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt,
der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører
af anden grund end den skattepligtiges død. Når et selskab m.v.
eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af
skattepligt.
6.
I § 37, stk. 1, 2. pkt., udgår: »et
selskab m.v. eller«.
---
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7.
oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1033 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
§ 7.
---
Stk. 4
. Bidragspligt efter stk. 1-2
bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4
nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt
mellemfolkelig aftale.
1.
I § 7, stk. 4, ændres »§§ 2, 3 og 4«
til: »§ 1«.
§ 8.
For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.
§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:
2.
§ 8, stk. 1, litra b, affattes
således:
---
b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt,
---
»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af
personligt arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og
§ 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,«
§ 10.
- - -
Stk. 3.
Indkomst hidrørende fra frit erhverv
udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende
i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved
opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra
virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af
positiv indkomst hidrørende fra faste driftssteder og faste ejendomme
beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
indkomst, som Grønland og Færøerne i henhold til
indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret
fra at beskatte.
3.
I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,«,
og »faste driftssteder og faste ejendomme« ændres til: »faste
driftssteder eller faste ejendomme«.
§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter
§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang indkomsterne
er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,
stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn,
vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår
i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for
A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets
størrelse.
4.
I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 1, litra a og b samt litra e, i det omfang« til:
»§ 8, stk. 1, litra a samt litra b og e i det omfang,«, og »jf. dog
stk. 2 og 3« ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.
---
5.
§ 11, stk. 8, affattes således:
Stk. 8
. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra
c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af
de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
---
»Stk. 8
. For vederlag i form af køberetter til aktier,
jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i
§ 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige
told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt
til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.«
§ 4
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
642 af 18. august 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 1026 af 23.
december 1998, foretages følgende ændringer:
§ 6.
---
Stk. 3.
Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i
et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette
gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke
udløser beskatning. Fordelingen foretages på grundlag af
aktiernes pålydende. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved
denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges
til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved
afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som
anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere
afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående
regler.
1.
I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»hele aktiebeholdningen« : »forholdsmæssigt«.
2.
§ 6, stk. 3, 3. pkt. affattes
således:
»Hvis aktierne har en pålydende værdi,
foretages fordelingen på grundlag af denne værdi.«
---
§ 7 a
---
Stk. 4.
Er aktierne erhvervet på forskellige
tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid
forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af
aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for
først afstået.
3.
§ 7 a, stk. 4, 1. pkt. affattes
således:
»Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter,
fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid
forholdsmæssigt mellem aktierne.«
4.
I § 7 a, stk.4, indsættes efter 1.
pkt.:
»Hvis aktierne har en pålydende værdi,
foretages fordelingen på grundlag af denne værdi.«
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573
af 5. august 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1026 af 23.
december 1998 og § 4 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages
følgende ændring:
§ 7 A.
---
1.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10
og 11:
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
»10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i
ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder
foretaget af den der har modtaget køberetten fra det selskab, der har
ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet,
der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m.
arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges
indberetningspligten.
11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen
ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i
ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.«
1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter
merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af
beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for
afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder,
når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget ikke
er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder,
mønster, varemærke og lignende samt vederlag for
reklamemæssig udnyttelse af en person.
3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7
O, stk. 1, nr. 1.
4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i
ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne
beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for
modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1,
nr. 4.
6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43,
stk. 2.
7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i
øvrigt.
8) Tilskud, der ydes af staten eller af en kommune.
9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.
Stk. 3-4.
---
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og andre love Retsinformation · 27. april 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 19. april 1999
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999) - L 169 Retsinformation · 28. januar 1999
- Cirkulære om aktiekøberetter til medarbejdere m.v. Retsinformation · 1. juni 2000
- 1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD) Retsinformation · 19. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) Retsinformation · 22. maj 2002