Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. maj 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love
(Forbedring af vilkårene for
medarbejderaktieordninger)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6,
når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.«
2.
§ 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,
ophæves.
3.
I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres
»medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige
aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse
for medarbejderaktierne«.
4.
I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af
Læs alt
dets egen beholdning«.
5.
I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de
statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende«
til: »selskabets skatteansættende myndighed«.
6.
Efter § 7 G indsættes:
»§ 7 H.
Personer, der som led i et ansættelsesforhold
modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne
i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr.
1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,
hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,
køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i
stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på
tildelingstidspunktet.
Stk. 2.
Skattefriheden efter stk. 1 er betinget
af:
1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er
ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse.
2) At værdien af modtagne aktier og købe- og
tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn,
eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den
ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe-
og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15
pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter
giver ret til at erhverve eller tegne.
3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det
selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet
med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4) At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er
aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de
nævnte selskaber.
5) At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der
modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i
henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.
6) At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og
tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten
udløber uudnyttet.
7) At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering
af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten
udløber uudnyttet.
Stk. 3.
Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1
udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og
aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller
tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den
ansatte har erhvervet dem for.
Stk. 4.
Når en ydelse af aktier eller køberetter
til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages
fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som
opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de
aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter
stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri
for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til
opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte
efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab
efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for
afstået til handelsværdien på
afståelsestidspunktet.
Stk. 5.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,
finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de
modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og
statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder
ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af
§ 7 A.«
7.
Efter § 8 K indsættes:
»§ 8 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien
af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til
ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i
et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 2.
Ydelsen af tegningsretter som nævnt i
stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal
dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf.
statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt
tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«
8.
I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med
tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B,
stk. 3,«.
9.
§ 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C
ophæves.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet
reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier,
der er omfattet af ligningslovens § 28«.
2.
I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6,
stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.
3.
§ 1, stk. 2, sidste punktum, ophæves.
4.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Gevinst ved afståelse af tegningsretter til
aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til
andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved
afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke
fradrages.
Stk. 2.
Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt
tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun
anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af
aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under
markedskursen.«
5.
I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5,
stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6,
stk. 8 og 9«.
6.
I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6,
stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.
7.
I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A,
medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor
båndlæggelsen ophører.«
8.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres:
»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
9.
I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og
kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og
afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal
aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til
aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
10.
I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Aktier, der er båndlagt efter reglerne i
ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser
efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor
båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres
anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal
aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter
stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på
tidspunktet for skattepligtens indtræden.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
11.
I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.
12.
§ 11, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke
er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1,
gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen
indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er
skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold
til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland må anses for
hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun i det omfang,
aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i
henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.«
13.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2.
februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj
2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller
§ 28, stk. 1 eller 2«.
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20.
december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages
følgende ændring:
1.
I § 10, 1. pkt., udgår » vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår
»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens
§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.
§ 5
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse
nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af
20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002,
foretages følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober
2001, foretages følgende ændring:
1.
I § 8, stk. 4, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.
§ 7
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages
følgende ændring:
1.
I § 2, stk. 5, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.
§ 8
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret
ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt.,
indsættes:
»Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for
skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af
skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og
udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11
samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«
§ 9
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
2.
I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder
»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.
3.
§ 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 10
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr.
1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, litra a, sidste punktum,
ophæves og i stedet indsættes:
»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er
knyttet til en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter alene
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for
skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af
skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og
udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«
2.
I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.
2.
I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres
»skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet
af ligningslovens § 7 H«.
3.
I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,
indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og
som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.
4.
§ 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.
5.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
16:
»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller
tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og
som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget
ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten
pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af
indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i
ligningslovens § 7 H er opfyldt.«
6.
I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to
steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.
§ 12
I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende
ændring:
1.
§ 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 13
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.
marts 2001, som senest ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 6 A, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4
. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre
de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet
de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter
udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog
stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal
deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af
det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske
enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«
2.
I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5
. Unoterede aktier kan frigøres før det i
stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:
1) Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et
bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og
handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en
periode på 1 måned før den ønskede
frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet
omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de
deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende
værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme
andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud
omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af
aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående
interesser.
2) Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem
selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af
aktiernes aktuelle kursværdi.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
3.
I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6,
nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.
Socialministeriet
§ 14
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts
2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.
§ 15
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni
2001, foretages følgende ændring:
1.
§ 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
ophæves.
Undervisningsministeriet
§ 16
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.
508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8.
maj 2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3«.
§ 17
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3«.
2.
I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.
§ 18
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 6 og 8-9, § 2, nr. 1, §§ 3-5,
§ 9, § 12 og §§ 14-17, har virkning for aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den
1. januar 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt
før den 1. januar 2003, finder de hidtil gældende regler,
herunder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C fortsat
anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7, har virkning for tegningsretter til
aktier, der ydes den 1. januar 2003 eller senere, og § 13 har virkning
fra og med den 1. januar 2003.
Stk. 4.
§ 2, nr. 12, § 8 og § 10, nr. 1, har
virkning for indkomståret 2002 og senere indkomstår.
Stk. 5.
Uanset § 11, nr. 1, 2 og 4, finder
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, som affattet
ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, fortsat anvendelse på aktier og
anparter samt købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før
den 1. januar 2003, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
For aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, og
hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v.
indtræder den 1. januar 2002 eller senere, kan den ansatte og det
selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå
aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan
aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor
aftalen er indgået.
Stk. 7.
Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6,
kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved
tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af
reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer
ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier,
køberetter eller tegningsretter.
Stk. 8.
Reglerne i § 6 A, stk. 5, nr. 2, i lov om
VækstFonden, som affattet ved § 13, nr. 2, finder alene anvendelse
for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende oktober
kvartal 2002 eller tidligere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre
vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter
som aflønningsform.
Det er regeringens mål, at det skal være
lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes
konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og
beskæftigelse. Regeringen har derfor fremlagt en konkurrenceevnepakke,
der indeholder en række forslag, som mindsker virksomhedernes
omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer
iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og
produktivitet.
Lovforslaget er en udmøntning af en del af
regeringens konkurrenceevnepakke. Det primære sigte med lovforslaget er
at bidrage til at motivere de ansatte til at yde en ekstra indsats og
derigennem fremme fornyelse og produktivitet.
I dag er udgangspunktet, at aktier beskattes ved
tildelingen som løn, mens købe- og tegningsretter beskattes
på det tidspunkt, hvor retten udnyttes til køb eller tegning af
aktier. Dette betyder imidlertid, at den ansatte kan blive tvunget til at
sælge nogle af de nyerhvervede aktier straks efter erhvervelsen for at
skaffe likviditet til at betale skatten. Dermed mindskes samtidig den
motivation, der ligger i et medejerskab af virksomheden.
Regeringen foreslår derfor, at der indføres
en ny ordning, hvorefter beskatningen af tildelte aktier m.v. udskydes til
det tidspunkt, hvor den ansatte sælger aktierne. Samtidig
foreslås en lempelse af beskatningen, idet beskatningen skal ske som
aktieavance i stedet for som løn. I forlængelse heraf
foreslås det, at selskabet - i modsætning til efter
gældende regler - ikke har fradragsret for den modsvarende udgift.
I tilknytning hertil foreslår regeringen, at der
gennemføres en ny struktur for det samlede regelsæt for
beskatning af aktier m.v., der tildeles ansatte, herunder en sanering og
justering af reglerne.
2. Gældende regler
En tildeling af vederlag i form af aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de
nærmere omstændigheder falde ind under ét af i alt fire
forskellige regelsæt. Ved køberet til aktier forstås en
ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for
en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd
fastsat kurs. Ved en tegningsret til aktier forstås en ret til at tegne
nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en
nærmere fastsat fremtidig periode enten til en på forhånd
fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal
opgøres.
For det første kan aktier, køberetter og
tegningsretter være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om
generelle medarbejderaktieordninger. Reglerne omfatter aktier m.v.,
der tildeles et selskabs ansatte, idet ansatte i det pågældende
selskabs datter- og datterdatterselskaber i denne forbindelse anses for
ansatte i det tildelende selskab. Ved tildeling af køberetter og
tegningsretter (favørkursaktieordninger) indtræder beskatningen
på det tidspunkt, hvor den ansatte sælger de aktier, der er
erhvervet på grundlag af de tildelte retter. Beskatningen sker som
aktieavance. Ved tildeling af aktier (gratisaktieordninger) er der tale om en
egentlig skattefritagelse. Ved et senere salg af aktierne sker
avanceopgørelsen således ud fra en anskaffelsessum svarende til
aktiernes kursværdi på tildelingstidspunktet, uagtet at aktierne
er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de
tildelte aktier, køberetter og tegningsretter.
Anvendelsen af reglerne er betinget af, at adgangen til at
erhverve aktier står åben for alle selskabets ansatte, idet
begrænsninger fastsat efter almene kriterier dog kan anerkendes. F.eks.
accepteres krav om en vis ansættelsestid, opdeling efter arbejdstid
(heltid-deltid) og opdeling efter anciennitet. Derudover er det et krav, at
aktierne har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme
klasse. For købe- og tegningsretter er det en yderligere betingelse,
at værdien af den tildelte ret, dvs. favørelementet ikke
overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der
erhverves på grundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5
år. For gratisaktierne er det en yderligere betingelse, at
handelsværdien af de udloddede aktier højst udgør 8.000
kr. pr. år pr. ansat, at aktierne er båndlagt i 7 år og at
aktierne har mindst samme stemmeværdi, som de aktier i selskabet, der
har størst stemmeværdi.
Køberetter og tegningsretter, der ikke er omfattet
af en generel medarbejderaktieordning, vil typisk være omfattet af
reglerne i ligningslovens § 28. Reglerne omfatter købe- og
tegningsretter, der tildeles ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der
har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt.
Købe- eller tegningsretten skal være tildelt af
arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed.
Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe-
eller tegningsretter. Beskatningen indtræder på det tidspunkt,
hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er
tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og
særlig pensionsopsparing. Ved udnyttelse udgør
beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den
favørkurs aktiernes erhverves til. Ved afståelse udgøres
beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne
købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder
beskatningen. Såfremt den ansatte m.m. flytter til udlandet inden
udnyttelse eller afståelse af den tildelte købe- eller
tegningsret, indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet
af værdien på dette tidspunkt. Selskabet har fradragsret for
værdien af tildelte købe- og tegningsretter, når og hvis
retterne udnyttes af den ansatte m.m.
Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe-
eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at dette
selskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab, der har udstedt
retten. Hvor retten modtages af et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet, er det en betingelse, at retten er udstedt af
koncernselskabet. Det er endvidere en forudsætning, at købe- og
tegningsretten er modtaget som vederlag. Vurderingen af, om der er modtaget
et vederlag foretages på det tidspunkt, hvor beskatningen
indtræder, dvs. på udnyttelses- eller
afståelsestidspunktet.
Hvis en tildeling af aktier, køberetter eller
tegningsretter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieordning
eller reglerne i ligningslovens § 28, indtræder beskatningen af de
modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet. Der er tale
om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing, og beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi
på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for
værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.
Efter beskatningen (som løn) på
retserhvervelsestidspunktet er en tildelt køberet omfattet af
kursgevinstlovens regler, mens en tildelt tegningsret er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler. For køberetter betyder det, at
der indtræder beskatning, såfremt retten afstås eller
forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant
(differenceafregning), mens der ikke indtræder beskatning, hvis
køberetten udnyttes til køb af aktier eller udløber
uudnyttet. For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde
beskatning, såfremt den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens
der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning
af aktier.
I de situationer, hvor der er tale om tildeling af aktier,
køberetter eller tegningsretter til en ansat, og hvor beskatningen
indtræder på retserhvervelsestidspunktet eller efter reglerne i
ligningslovens § 28, kan den ansatte og arbejdsgiverselskabet (eller
eventuelt et hermed koncernforbundet selskab) aftale, at reglerne i
ligningslovens §§ 28 A-C VækstFondsordningen, skal finde
anvendelse. Efter disse regler kan selskabet og den ansatte aftale, at
selskabet betaler den ansattes skat af modtagne aktier, køberetter og
tegningsretter. Skatten betales i form af en afgift på 40 pct. og
betalingen kan ske kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier i
VækstFonden. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal
have mulighed for at indgå i ordningen. Der er med ordningen alene tale
om en særlig måde at betale skatten på, idet det modtagne
vederlag betragtes som løn og beskattes som sådan. Da
afgiftssatsen er skematisk fastsat og træder i stedet for skat,
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, er der dog tale om en
mindre skattelettelse for de ansatte, der ellers betaler topskat. Selskabet
har ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.
Uanset hvilket af de fire regelsæt en tildeling af
aktier, køberetter eller tegningsretter er omfattet af, foreligger der
en pligt for enten arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab,
der har ydet aktierne m.v., til at foretage indberetning herom. For de
generelle medarbejderaktieordninger i form af et krav om en særskilt
indsendelse af oplysninger.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Medarbejderaktier
Efter forslaget etableres en ny struktur for beskatning af
vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til
aktier, der tildeles ansatte m.m. I den nye struktur er der adgang til at
vælge mellem tre forskellige regelsæt. De tre muligheder er
:
En beskatning på retserhvervelsestidspunktet på samme
måde som anden løn.
En beskatning efter de eksisterende regler om generelle
medarbejderaktieordninger.
En beskatning efter den nye ordning, dvs. beskatning ved salg af
aktierne som aktieavance.
Reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning (som
løn) af købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller
afståelsestidspunktet foreslås ophævet. Tilsvarende
gælder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om den særlige
VækstFondsordning. I forhold til VækstFondsordningen
foreslås samtidig, at der indføres mulighed for en tidligere
frigørelse af deponerede, unoterede aktier. Ophævelsen af de to
regelsæt foreslås som led i en forenkling og sanering af
beskatningsreglerne for medarbejderaktier. For så vidt angår
ligningslovens § 28 er ophævelsen tillige begrundet i de
uhensigtsmæssigheder, som skyldes, at beskatningstidspunktet er flyttet
til udnyttelsen. Adskillelsen mellem retserhvervelsestidspunktet og
beskatningstidspunktet betyder, at bestemmelsen ikke altid passer sammen med
skattesystemet i øvrigt. F.eks. har det været nødvendigt
at udbygge bestemmelsen med en regel om fraflytterbeskatning en regel som
dog ikke er helt uden problemer.
Hvor den ansatte m.m. beskattes (som løn) af
modtagne aktier samt købe- og tegningsretter på
retserhvervelsestidspunktet udbygges reglerne med en ret for selskabet til at
fradrage værdien af ydede tegningsretter ved
indkomstopgørelsen.
Derudover foreslås en række ændringer i
forhold til de generelle medarbejderaktieordninger, herunder ændringer
med tilknytning til aktieavancebeskatningslovens regler. Bl.a. foreslås
det, at båndlagte aktier skal kunne stilles til sikkerhed, når
der er ydet henstand i forbindelse med en indtrådt fraflytterbeskatning
efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, og det foreslås, at
båndlagte aktier først skal indgå ved anvendelsen af
FIFO-princippet og ved opgørelsen af en gennemsnitlig anskaffelsessum
efter aktieavancebeskatningslovens § 6, når
båndlæggelsen er ophørt. FIFO-princippet betyder, at
såfremt en aktionær ejer flere aktier i samme selskab, der har
samme rettigheder, men som er købt på forskellige tidspunkter,
anses de først erhvervede aktier for de først
afståede.
Endvidere foreslås det at indsætte en generel
regel i aktieavancebeskatningsloven om, at de hidtidige aktionærer er
skattefri af gevinster som følge af en tildeling af tegningsretter til
andre end de hidtidige aktionærer. Og der foreslås en
ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning,
således at reglerne også finder anvendelse i forhold til aktier
og tegningsretter med en ejertid på mindre end 3 år, der er ejet
af mindretalsaktionærer. Det er opfattelsen, at der ikke er reale
grunde til, at mindretalsaktionærens aktier med en ejertid på
mindre end 3 år skal være undtaget fra fraflytterbeskatningen,
såfremt betingelserne for en beskatning i øvrigt er opfyldt.
Hertil kommer, at forskellen i den skattemæssige behandling, alt efter
om aktierne har været ejet i mindre end 3 år eller i 3 år
eller mere, kan føre til forvridning og samtidig skabe uheldige
incitamenter.
De to ændringer har betydning for medarbejderaktier.
Ved den første ændring sikres, at selskabets øvrige
aktionærer ikke beskattes, når ansatte får tildelt
tegningsretter. Den anden ændring betyder, at aktier og tegningsretter,
der tildeles ansatte, bliver undergivet en fraflytterbeskatning, selv om de
har været ejet i mindre end 3 år. For tegningsretter
afløser fraflytterbeskatningen den fraflytterbeskatning, der i dag er
indeholdt i ligningslovens § 28.
Hovedprincippet i den nye ordning er, at personer, der som
led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier,
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal
medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen, såfremt
en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Konsekvensen
er, at den ansatte først beskattes, når aktierne modtaget
direkte eller erhvervet i kraft af de tildelte købe- eller
tegningsretter sælges. Aktieafståelsen vil være omfattet
af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for
anskaffet for det beløb, som den ansatte rent faktisk har betalt for
aktierne. Det vil sige, at i det omfang, afståelsen er skattepligtig,
vil der blive tale om beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst
afhængig af, hvor længe den ansatte har ejet aktierne på
afståelsestidspunktet.
Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den
ansatte ikke umiddelbart beskattes af det modtagne, er der ikke adgang til at
fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdien af de tildelte aktier
m.v. Den manglende fradragsret gælder både for det selskab, som
har tildelt aktierne m.v., og det arbejdsgiverselskab, som ikke selv har
tildelt aktierne m.v., men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som
det pågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til
ansatte i arbejdsgiverselskabet.
En tildeling af køberetter kan for det selskab, der
har tildelt køberetterne, indebære, at der samtidig er foretaget
en afståelse, som er omfattet af kursgevinstlovens regler. Tilsvarende
kan en tildeling af aktier og tegningsretter samt en opfyldelse af tildelte
køberetter til aktier indebære, at selskabet har foretaget en
afståelse, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Ved
opgørelsen af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven
henholdsvis kursgevinstloven skal aktierne m.v. anses for afstået til
handelsværdien. Herved sikres, at selskabet alene opnår et
tabsfradrag af samme størrelse, som hvis aktierne m.v. var
afstået på markedsvilkår til en uafhængig
tredjemand.
Skattefriheden for den ansatte og den manglende
fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en
række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.
Det er for det første en betingelse, at
arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at
reglerne efter den foreslåede ordning skal finde anvendelse på de
tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.
Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor
meget den ansatte må modtage pr. år. Udgangspunktet er, at den
ansatte maksimalt må modtage aktier, køberetter og
tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af
årslønnen. Da køberetter og tegningsretter imidlertid kan
være svære at værdiansætte og det uomtvisteligt er
nødvendigt at tage stilling til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, er
der fastsat et alternativ. Efter den alternative grænse kan den ansatte
modtage køberetter og tegningsretter uden begrænsning, hvis
udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end aktiernes markedskurs. Hvis
der modtages købe- og tegningsretter under den alternative
grænse, kan der ved siden af samtidig modtages aktier til en
værdi svarende til maks. 10 pct. af årslønnen.
Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne
m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet
selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et
hermed koncernforbundet selskab. Der må ikke oprettes en særlig
aktieklasse for medarbejderaktier. Købe- og tegningsretterne må
ikke kunne overdrages, og køberetter skal yderligere være
udformet således, at de kun kan opfyldes ved faktisk levering af den
underliggende aktie. Både i forhold til overdragelsesforbuddet og
leveringskravet gælder, at betingelsen anses for opfyldt, selv om
retten udløber uudnyttet.
Der foreslås indsat en bemyndigelse til
skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning, når der
ydes aktier m.v. under den nye ordning.
Den nye ordning skal have virkning for aktier,
køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller
senere, idet der indføres adgang til at vælge en anvendelse af
de nye regler for aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar
2003.
De ændringer i den overordnede struktur for
beskatning af medarbejderaktier, der er indeholdt i lovforslaget, kan
illustreres med følgende oversigter.
Gældende regler
Almindelige regler
LL § 28
LL § 28 A C
(VækstFondsordning)
LL § 7 A
Omfattede personer
Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har
indgået aftale om personligt arbejde.
Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har
indgået aftale om personligt arbejde.
Ansatte
Ansatte
Tildeling kan ske individuelt.
Tildeling kan ske individuelt.
Valget kan ske individuelt.
Tildeling skal være åben for alle.
Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter
almene kriterier.
Omfattede papirer + begrænsninger
Aktier og købe- og tegningsretter til aktier.
Købe- og tegningsretter til aktier.
Aktier og købe- og tegningsretter til
aktier.
Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den
ansattes årsløn.
Ingen begrænsning.
Ingen begrænsning.
Ingen begrænsning.
Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat
Beskatning og beskatningstidspunkt
Beskatning på rets-erhvervelsestidspunktet som
løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Beskatning på udnyttelses- eller
afståelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og
SP-bidrag.
Beskatning på retserhvervelsestidspunktet, dog
udnyttelsestidspunktet for retter omfattet af LL § 28.
Beskatning ved salg af aktierne og som
aktieavance.
Selskabet betaler den ansattes skat i form af en afgift
på 40 pct. Betaling kan ske kontant eller ved deponering eller
aflevering af aktier til VækstFonden.
Der er alene tale om en særlig måde at betale
skatten på. Aktierne m.v. betragtes fortsat som løn og beskattes
som sådan.
Fradragsret for selskabet
Fradragsret for tildelte aktier og
køberetter.
Fradragsret for købe- og tegningsretter, når den
udnyttes af den ansatte m.m.
Ikke fradragsret.
Fradragsret for tildelte aktier og købe- og
tegningsretter.
Lovforslaget
Almindelige regler
Den nye LL § 7 H
LL § 7 A
Omfattede personer
Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har
indgået aftale om personligt arbejde.
Ansatte
Ansatte
Tildeling kan ske individuelt.
Tildeling kan ske individuelt.
Tildeling skal være åben for alle.
Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter
almene kriterier.
Omfattede papirer + begrænsninger
Aktier og købe- og tegningsretter til
aktier.
Aktier og købe- og tegningsretter til aktier max. 10
pct. af den ansattes årsløn eller
Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den
ansattes årsløn.
Ingen begrænsning.
Købe- og tegningsretter til aktier uden
begrænsning, såfremt udnyttelseskursen er max. 15 pct. lavere end
aktiernes kursværdi + aktier max. 10 pct. af
årslønnen.
Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat
Beskatning og beskatningstidspunkt
Beskatning på retserhvervelsestidspunktet som
løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Beskatning ved salg af aktierne og som
aktieavance.
Beskatning ved salg af aktierne og som
aktieavance.
Fradragsret for selskabet
Fradragsret for tildelte aktier og købe- og
tegningsretter.
Ikke fradragsret.
Fradragsret for tildelte aktier og købe- og
tegningsretter.
3.2. Aktier og fast driftssted
Udenlandske personer og selskaber, som driver virksomhed i
Danmark gennem et fast driftssted, beskattes i Danmark af den indkomst, som
erhverves ved erhvervsudøvelsen i Danmark. Der har været
usikkerhed om, hvilke aktier ejet af det udenlandske selskab - der har en
sådan tilknytning til det faste driftssted i Danmark, at de er omfattet
det faste driftssteds skattepligt. Formålet med denne del af
lovforslaget er at skabe en afklaring ved at lovfæste tidligere
praksis, uden at der derved skabes skærpelser i forhold til den
nuværende praksis. Lovforslaget sikrer samtidigt forenelighed med
EU-retten ved, at de faste driftssteder ikke beskattes af gevinst og tab
på aktier og udbytter i situationer, hvor der ikke ville være
sket beskatning af fuldt skattepligtige personer eller selskaber. Et fast
driftssted ejet af et udenlandsk selskab vil således være
skattefri ved en afståelse af ikke-næringsaktier ejet i mere end
tre år. Ligeledes vil et begrænset skattepligtigt selskab med
fast driftssted her i landet - ligesom fuldt skattepligtige - kunne modtage
skattefrie udbytter, hvis mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab er tilknyttet det faste driftssted.
Tidligere blev det antaget, at alene næringsaktier
kunne være knyttet til et fast driftssted her i landet. Ved
næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet med
afståelse for øje af en aktionær, der har det som erhverv
at handle med aktier og lignende værdipapirer samt aktier, der i
øvrigt måtte være erhvervet som led i aktionærens
næringsvej.
Told- og Skattestyrelsen har ændret praksis
således, at også ikke-næringsaktier med den fornødne
tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil
statuere begrænset skattepligt. Praksisændringen havde virkning
for statuering af begrænset skattepligt den 1. maj 2002 eller senere.
Aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, kunne med praksisændringen anses for at være
knyttet til det faste driftssted. Der kan eksempelvis være tale om en
selvstændig detailhandler, som ejer aktier i detailhandelskædens
leverandørselskab. I detailhandelskæder bestående af
selvstændige detailhandlere kan hver enkelt detailhandler være
forpligtet til at erhverve og eje en aktie i kædens
leverandørselskab som betingelse for at kunne anvende det
pågældende kædenavn og for at kunne få leveret
kædens varesortiment.
Det foreslås, at den hidtidige praksis
lovfæstes, således at kun næringsaktier som udgangspunkt er
tilknyttet faste driftssteder. Ejeren af det faste driftssted kan dog ved
ophør af fuld dansk skattepligt vælge at lade de
ikke-næringsaktier, som var omfattet af praksisændringen,
være tilknyttet det faste driftssted. Herved kan skatteydere
undgå fraflytningsbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 13 a, idet aktier fortsat er omfattet af dansk skattepligt. Senere
gevinster, tab eller udbytter vedrørende aktier, som er tilknyttet det
faste driftssted, beskattes hos det faste driftssted.
Modtager det personligt ejede faste driftssted
ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, efter
aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i
levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra
dødsbo), så vil det faste driftssted kunne vælge, at
aktierne fortsat skal omfattes af dansk skattepligt og succedere i
henholdsvis overdragerens og boets skattemæssige stilling. Modtager et
fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab ikke-næringsaktier, som
omtalt ovenfor, som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver m.v. efter fusionsskatteloven, vil det faste driftssted som
modtagende selskab ligeledes kunne vælge, at aktierne fortsat omfattes
af dansk skattepligt samt at det faste driftssted succederer i den
skattemæssige stilling.
4. Provenumæssige konsekvenser
Ved forslaget fjernes skattemæssige barrierer for
virksomhedernes aflønning af medarbejderne med aktier m.v.
Den foreslåede ændring af beskatningen af
aflønning i form af aktier, aktiekøberetter eller
tegningsretter fra beskatning som løn på erhvervelses-
eller udnyttelsestidspunktet til aktieavancebeskatning på
aktiernes afståelsestidspunkt indebærer både en lavere
beskatning og en udskydelse af beskatningstidspunktet. Den lavere beskatning
modvirkes af, at selskabernes fradragsret for aktieaflønningen
bortfalder.
Det umiddelbare provenutab i kraft af bortfald af
lønskatten vil andrage op mod 63 pct. af aflønningen.
Bortfaldet af selskabets fradragsret reducerer imidlertid tabet med 30
pct.point, således at der netto bliver tale om et umiddelbart
provenutab på op mod 33 pct. af aflønningen.
Lønelementet beskattes i stedet som aktieindkomst,
når aktierne afstås. Herved vil beskatningen kunne variere mellem
28 pct. og 43 pct., afhængig af størrelsen af aktieposten og
avancen herpå. Endelig vil udskydelsen af beskatningen medføre
et rentetab for stat og kommune.
Der er kun få holdepunkter for en vurdering af
størrelsen af provenubevægelserne ved den foreslåede
ordning.
Ifølge oplysningssedlerne for 2000 og 2001 er der
begge år modtaget aktier eller udnyttet aktiekøberetter m.v.
omfattet af ligningslovens § 28 for omkring 115 mill. kr. årligt.
Endvidere er der i 2001 udbetalt aktieløn omfattet af
VækstFondsordningen på ca. 30 mill. kr., hvortil kommer afgift
heraf på ca. 10 mill. kr., således at virksomhedernes samlede
udgift ved benyttelse af denne ordning udgør ca. 40 mill. kr.
Det er ved provenuskønnene lagt til grund, at
forslaget vil forøge incitamentet til anvendelse af
aktieaflønning, men effekten er vanskelig at forudsige.
Rent skønsmæssigt er det lagt til grund, at
den lønsum, som aktieaflønningen erstatter, vil øges til
i størrelsesordenen ¼ mia. kr. årligt, svarende til godt og vel
en fordobling af det hidtidige niveau. Hertil kommer, at ordninger omfattet
af VækstFondsreglerne må forventes at overgå til forslagets
regler.
Det må antages, at bortfaldet af virksomhedernes
fradragsret vil medføre, at virksomhederne vælger at kompensere
herfor ved at reducere aktieaflønningen m.v. med skatteværdien
af fradraget, således at virksomhedernes lønudgift efter skat er
uændret.
Alt andet lige vil det reducere omfanget af
aktieaflønningen med 30 pct. til 175 mill. kr., hvortil skal
lægges ca. 40 mill. kr. fra ordninger omfattet af
VækstFondsreglerne, hvor der ikke er fradragsret efter gældende
regler.
Den samlede aktieindkomst omfattet af forslaget
anslås således til i størrelsesordenen ca. 200 mill. kr.
årligt.
I provenuskønnet er det yderligere lagt til grund,
at skatteprocenten for lønelementet i aktieindkomsten i gennemsnit
udgør ca. 33 pct. ved afståelsen, og at beskatningstidspunktet
gennemsnitligt udskydes 8 år.
Årlig provenuvirkning af forslag om ændret beskatning af
medarbejderaktier.
Ansatte
Selskab
Skat i alt
Heraf stat
Heraf kommuner
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Mill. kr.
Gældende regler
Løn, aktier, mv.
250
-250
-
-
-
Lønskat (60 pct.).
-150
-
150
75
75
Fradragsværdi (30 pct.).
-
75
-75
-65
-10
Vækstfondsordning
30
-40
10
10
0
I alt
130
-215
85
20
65
Forslag
Aktieindkomst
215
-215
-
-
-
Aktieindkomstskat (28/43 pct.)
-70
0
70
45
25
Ialt
I alt
145
-215
70
45
25
Ændring i alt excl. rentetab
15
0
-15
25
-40
Varig årlig virkning inkl. rentetab
15
15
0
-30
15
-45
Anm. Beløbene er afrundede.
Forslaget skønnes at medføre et
årligt varigt provenutab på ca. 15 mill. kr. som følge af
de ændrede regler og satser. Hertil kommer et rentetab på ca. 15
mill. kr. årligt som følge af udskydelsen af
beskatningstidspunktet, således at forslagets årlige varige
provenutab skønnes til i alt ca. 30 mill. kr. (Rentevirkningen er
beregnet med en realrente på 2,9 pct. p.a.)
Kommunernes provenutab skønnes til ca. 45 mill. kr.
som varig virkning. Når kommunernes provenutab overstiger det samlede
provenutab, skyldes det, at forslaget indebærer, at beskatningen
forskydes fra almindelig personindkomstskat med stor kommunal andel til
selskabsskat og aktieindkomstskat, hvor den kommunale andel er mindre.
Såfremt ordningen får markant større
udbredelse, vil provenutabet øges, men virkningen vil dæmpes i
det omfang lønmodtagere med lavere marginalskat indgår i
personkredsen med aktieaflønning.
Efter lovforslaget kan ansatte og virksomheder aftale, at
forslagets regler skal anvendes på tildelte aktier m.v., når
beskatningstidspunktet indtræder efter 1. januar 2002, og
størrelsen af aflønningen kan genforhandles uden
skattemæssige konsekvenser. Herved fremkommer der et provenutab
allerede i 2002.
Det må antages, at størstedelen af de hidtil
indgåede aftaler på årligt ca.115 mill. kr. vil
overgå til det nye regelsæt. Det udløser et provenutab i
2002 på ca. 25 mill. kr. opgjort som tabt personskat netto efter
forøget selskabsskat som følge af bortfaldet af fradragsret.
Endvidere skønnes provenuet fra afgiften fra aktieløn på
ca. 10 mill. kr. omfattet af VækstFondsordningen stort set at bortfalde
fra og med 2002.
Samlet skønnes provenutabet i indkomståret
2002 således til ca. 35 mill. kr., heraf vedrører ca. 20 mill.
kr. de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til
et provenutab på 25 mill. kr.
Fra 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca.
85 mill. kr. årligt svarende til den umiddelbare virkning af bortfaldet
af lønbeskatningen og selskabets fradragsret, jf. oversigten. Den
kommunale andel heraf skønnes at udgøre ca. 65 mill. kr.
Finansårsvirkningen i 2003 skønnes til ca. 85 mill. kr.
På sigt vil det årlige provenutab reduceres i
takt med, at de erhvervede aktier afstås og beskattes.
For så vidt angår den foreslåede
udvidelse af fraflytterbeskatningen, vil denne forhindre et utilsigtet tab af
skatteindtægter, hvis størrelse der ikke er holdepunkter for at
skønne over.
Den foreslåede lovfæstelse af den tidligere
praksis vedr. beskatningen af aktier i faste driftssteder har ikke
provenumæssige konsekvenser, da dansk lovgivning herved kommer til at
svare til EU-retten.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at indebære en
engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.
Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende
merbelastning på ca. 4 årsværk.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er - som led i regeringens konkurrenceevnepakke
- et målrettet initiativ, der gavner det private erhvervsliv. Det
gælder såvel virksomhederne som medarbejderne.
Med forslaget sker der en udskydelse af beskatningen af
medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet
til at betale skatten. Hermed forbedres de skattemæssige muligheder for
at anvende aktier m.v. som aflønning. Dette er til særlig fordel
for små nystartede virksomheder, som typisk har presset likviditet i
startfasen. En større anvendelse af aktieaflønning vil kunne
motivere medarbejderne til en større indsats til gavn for såvel
virksomhederne som medarbejderne selv.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet
yderligere administrative byrder.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgene
Lovforslaget betyder, at regelsættet bliver mere
enkelt. Hvis den nye beskatningsmodel vælges, betyder det, at
skatteyderen i stedet for beskatning på to tidspunkter, kan
nøjes med en beskatning.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet
faste driftssteder er forenelig med EU-retten. I de tilfælde hvor fuldt
skattepligtige kan opnå skattefritagelser eller skattelempelser, vil
faste driftssteder også kunne opnå skattefritagelser eller
skattelempelser. Det gælder eksempelvis reglerne om selskabers
skattefrihed for anlægsaktier efter en ejertid på tre år og
skattefriheden for datterselskabsudbytter.
11. Høring
Lovforslaget, der fremsættes med henblik på
genfremsættelse i næste samling, har ikke været på
høring, men vil blive sendt på høring inden
genfremsættelsen.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
I 2002 skønnes
lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 35 mill. kr.,
hvoraf ca. 20 mill. kr. vedrører de kommunale skatter.
I 2003 skønnes provenutabet til ca. 85 mill. kr., hvor af ca. 65
mill. kr. vedrører de kommunale skatter.
Finansårsvirkning:
I finansåret 2002 skønnes der
et provenutab på ca. 25 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at indebære en
engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.
Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende
merbelastning på ca. 4 årsværk.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget er led i regeringens konkurrenceevnepakke med
målrettede initiativer til gavn for det private erhvervsliv.
Med dette forslag sker der en udskydelse af beskatningen af
medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet
til at betale skatten. For små, nystartede virksomheder, hvor
lønudgiften vejer tungt og likviditeten er presset, kan det være
en løsning at aflønne medarbejderne med aktier.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ved valg af den nye beskatningsmodel kan skatteyderen
nøjes med et beskatningstidspunkt i stedet for to.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet
faste driftssteder er forenelig med EU-retten.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre ligningslovens § 7
A, således at båndlagte medarbejderaktier kan stilles til
sikkerhed, når der er ydet henstand med skattebetalingen i forbindelse
med en fraflytning.
Ved ophør af dansk skattepligt indtræder der
efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a beskatning af urealiserede
aktieavancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der kan dog mod
betryggende sikkerhed ydes henstand med betaling af den udløste skat.
Ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører som følge af en
udstationering, undergives fraflytterbeskatning af deres aktiebeholdning,
herunder deres beholdning af medarbejderaktier båndlagt efter reglerne
i ligningslovens § 7 A. De ansatte kan som andre opnå henstand med
betalingen af den udløste skat, men har det særlige problem, at
de ikke kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed på grund
af båndlæggelsen. Båndlæggelseskravet betyder, at
aktierne ikke må pantsættes i
båndlæggelsesperioden.
Der ses imidlertid ikke at være reale grunde til, at
båndlagte medarbejderaktier ikke skal kunne anvendes som
sikkerhedsstillelse. Formålet med båndlæggelsen er, at den
ansatte i båndlæggelsesperioden ikke skal kunne disponere frit
over medarbejderaktierne. Lægges medarbejderaktierne tillige til
sikkerhed efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, er den ansatte
fortsat afskåret fra frit at disponere over aktierne. Det vil derfor
ikke være i strid med formålet med
båndlæggelseskravet, at tillade at de båndlagte aktier kan
indgå i en sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens
§ 13 a.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel ændring.
Formålet er at tydeliggøre, at meningen med kravet om, at
medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige
aktier i samme klasse, er, at der ikke må være tale om en
særlig aktieklasse udelukkende for medarbejderaktierne.
Til nr. 4
De to bestemmelser omhandler den situation, hvor selskabet
afhænder aktier til de ansatte til opfyldelse af en
medarbejderaktieordning.
Det er en forudsætning for selskabernes tildeling af
aktier til de ansatte, at aktierne er fra selskabets egen beholdning.
Formuleringen »fra egen beholdning« er dermed overflødig. Det
foreslås derfor at lade denne formulering udgå af
bestemmelserne.
Til nr. 5
Det foreslås, at redegørelser for ordninger
efter ligningslovens § 7 A skal indsendes til selskabets
skatteansættende myndighed i stedet for til told- og
skatteregionen.
Til nr. 6
Til § 7 H, stk. 1 og 2
Efter den foreslåede bestemmelse skal personer, der
som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af
aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, under
visse betingelser ikke medregne værdien af det modtagne vederlag ved
indkomstopgørelsen. Det vil sige, at det modtagne vederlag ikke
beskattes som løn. Først ved afståelsen af de aktier, der
modtages direkte eller erhverves på grundlag af de tildelte retter, vil
der indtræde en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
almindelige regler.
Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige,
at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der
har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der
har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde.
Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter
til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier«
forstås såvel aktier som anparter omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt
tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier,
der udgør en del af en konvertibel obligation er ikke er omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde. Køberetter og tegningsretter
skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen
heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige
bemærkninger.
Der skal være tale om modtagelse af et vederlag. Det
vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en
økonomisk fordel (værdi) for den ansatte på
retserhvervelsestidspunktet. F.eks. må købe- og tegningsretter
anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give
mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Som udgangspunkt
vil retserhvervelsestidspunktet være identisk med
tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af
suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt,
hvor betingelserne er opfyldt.
Endelig er anvendelse af reglerne og den deri indeholdte
skattefrihed betinget af, at en række nærmere opregnede krav er
opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal som hovedregel ske
ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver
ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Det vil sige på det endelige
retserhvervelsestidspunkt. Vurderingen af, om betingelsen vedrørende
vederlagets størrelse er opfyldt, skal dog ske ud fra forholdene
på det tidspunkt, hvor den ansatte modtager aktierne m.v. Fremrykningen
af vurderingstidspunktet er begrundet i, at der ved tildelinger med
suspensive betingelser kan forløbe op til flere år mellem
tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet, og at det for denne
betingelse er væsentligt allerede på tildelingstidspunktet at
kunne få fastslået, om den er opfyldt. Dette skyldes, at netop
denne betingelse kan blive påvirket efterfølgende, uden at dette
nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, er
anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet og den
ansatte har indgået en aftale om, at de øvrige regler i den
foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde
anvendelse. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet,
uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er
koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne kun kan finde
anvendelse, såfremt der er enighed herom parterne imellem. Da
anvendelse af reglerne i den foreslåede § 7 H indebærer, at
det ydende selskab ikke har fradragsret, forudsætter aftalens
gyldighed, at arbejdsgiverselskabet har sikret sig, at et koncernselskab, der
har ydet aktier m.v., er underrettet og indforstået hermed. Der stilles
ikke egentlige formkrav til den indgåede aftale. Aftalen må dog
have en sådan karakter, at såvel den ansatte som
arbejdsgiverselskabet har mulighed for på forlangende at kunne
dokumentere over for skattemyndighederne, at der foreligger en sådan
aftale. Da betingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for den
ansattes retserhvervelse, skal aftalen være indgået senest
på dette tidspunkt.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, er
det en betingelse, at den ansatte maksimalt modtager aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi
svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn. Det er den samlede
værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der
maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen. Hvis
grænsen på de 10 pct. overskrides, vil aktier m.v. inden for de
10 pct. kunne omfattes af den foreslåede § 7 H. Det er
således kun en eventuel overskydende del, der vil blive omfattet af
reglen om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet.
Begrebet årsløn skal fortolkes i overensstemmelse med den
praksis, der gælder i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A.
Efter denne praksis skal beregningen af årslønnen foretages
efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af
lønnen for der år, hvori ordningen udbydes. Selve lønnen
opgøres til bruttolønnen tillagt selskabets eventuelle andel af
den samlede indbetaling til en pensionsordning.
Køberetter og tegningsretter er ikke altid lette at
værdiansætte. Samtidig er det nødvendigt at tage stilling
til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, idet det er en forudsætning for,
at reglerne kan anvendes. Der foreslås derfor en alternativ
grænse i forhold til ovenstående. Efter den alternative
grænse kan den ansatte modtage køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt
udnyttelseskursen i henhold til den tildelte ret maksimalt er 15 pct. lavere
end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. Ved siden
af kan den ansatte modtage aktier svarende til en værdi af 10 pct. af
årslønnen.
De to grænser på den ene side den rene 10
pct. s grænse og på den anden side 15 pct. s grænsen for
købe- og tegningsretter + 10 pct. s grænsen for aktier - kan
ikke kombineres. Der er tale om et enten-eller. Det vil sige, at
såfremt den ansatte modtager købe- eller tegningsretter, der
ikke overholder kravet om, at udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere
end aktiernes markedskurs, så er det reglen om, at den samlede
værdi af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter
maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen, der
finder anvendelse for det pågældende år. For begge
grænser gælder, at vurderingen af, om de er overholdt, skal ske
ud fra forholdene på tildelingstidspunktet.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, er
det en betingelse, at de aktier m.v., som den ansatte modtager, er ydet af et
selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet eller et selskab,
der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Definitionen af et
koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber
for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt,
hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne.
De tildelte aktier m.v. skal opfylde en række krav.
For det første er det efter det foreslåede stk. 2, nr.
4, en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis køberetter
og tegningsretter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet
eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.
Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte
erhverver ret til det modtagne. Dette skal forstås således, at
betingelsen også anses for opfyldt, selv om efterfølgende
omstruktureringer måtte medføre, at tildelte købe- eller
tegningsretter ender med at vedrøre aktier i et selskab, der ikke var
koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet på
retserhvervelsestidspunktet. Herved sikres, at reglerne ikke udgør en
hindring for eventuelle omstruktureringer. For det andet er det efter det
foreslåede stk. 2, nr. 5, en betingelse, at de direkte
tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold
til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke indgår i en
særlig aktieklasse oprettet udelukkende for medarbejderaktier. Hvis der
efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet ubetinget ret til de
tildelte aktier m.v., sker ændringer, således at aktierne bliver
henført til en særlig aktieklasse, vil der være tale om en
ændring af et så væsentligt vilkår, at dette anses
for en realisering af de tildelte retter og tildeling af nye købe-
eller tegningsretter. Det vil sige, at betingelsen i det foreslåede
stk. 2, nr. 6, om, at retten ikke må kunne overdrages, ikke er
opfyldt.
Endelig er køberetter til aktier og tegningsretter
til aktier efter det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7, kun
omfattet af den foreslåede § 7 H, såfremt de udnyttes til
køb henholdsvis tegning af aktier. De to betingelser anses dog for
opfyldt, hvor købe- eller tegningsretten ikke anvendes. Det vil sige,
hvor retten bortfalder uden at dette udløser noget krav parterne i
mellem. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt
købe- eller tegningsretten afstås eller hvor en køberet
udnyttes ved differenceafregning, dvs. hvor forskellen mellem aktiernes
markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten udbetales
kontant. Begrundelsen er, at dette vil være uforeneligt med ordningens
hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede
aktier sælges. Hvis der rent faktisk sker en overdragelse eller en
differenceafregning, må dette tages som udtryk for, at retten uanset
den formelle udformning kunne overdrages, og at køberetten kunne
opfyldes på anden måde end ved en faktisk levering af aktier, og
dermed at betingelserne ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor den
ansatte erhvervede ret til de modtagne købe- eller tegningsretter.
En overdragelse vil f.eks. foreligge, hvis købe-
eller tegningsretten sælges til tredjemand. Ændringer af
væsentlige vilkår i de indgåede købe- og
tegningsretsaftaler vil endvidere statuere en overdragelse. En ændring
i genstanden for aftalen, dvs. de aktier som købe- eller
tegningsretten vedrører, vil typisk blive anset for en så
væsentlig ændring, at købe- eller tegningsretten må
anses for afstået. Dog vil der ikke nødvendigvis altid blive
statueret afståelse, hvor der i forbindelse med skattefrie
omstruktureringer sker en ændring med hensyn til den omhandlede aktie
dette uanset ændringen nok udgør en væsentlig
ændring. En forudsætning for, at der i disse situationer kan
statueres ikke-afståelse, er, at genstanden (aktien) ændres til
at være aktier i det selskab, hvori personen er ansat efter
omstruktureringen.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, er konsekvensen, at
reglerne i den foreslåede § 7 H ikke kan finde anvendelse. Dette
betyder, at den ansatte i stedet skal beskattes af de modtagne aktier m.v.
som løn på retserhvervelsestidspunktet. Da vurderingen af, om
betingelserne er opfyldt skal ske på retserhvervelsestidspunktet (for
en enkelt betingelse på det eventuelt tidligere tildelingstidspunkt),
vil konstateringen af, om den foreslåede § 7 H kan anvendes,
også typisk kunne ske på retserhvervelsestidspunktet.
I forhold til visse af betingelserne kan der være
tale om efterfølgende handlinger, som indebærer, at det må
konstateres, at betingelserne alligevel ikke var opfyldt. Der kan f.eks.
være tale om købe- og tegningsretter, hvor der
efterfølgende ændres i aktieklassen for de aktier, som retten
vedrører, om en efterfølgende overdragelse af modtagne
købe- og tegningsretter, eller om en efterfølgende
differenceafregning af modtagne køberetter. Såfremt det
efterfølgende konstateres, at den foreslåede § 7 H
alligevel ikke kan finde anvendelse, skal der ske en genoptagelse af
skatteansættelsen for retserhvervelsesåret med henblik på
gennemførelse af beskatningen som løn. Tilsvarende vil
selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik
på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil
inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år kunne ske med
hjemmel i skattestyrelseslovens § 34. Efter den ordinære frist vil
genoptagelse kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35.
Hvis en ansat, der har modtaget aktier m.v. omfattet af
den foreslåede § 7 H, efter erhvervelsen fraflytter til udlandet,
anses de modtagne aktier m.v. principielt forsat for omfattet af § 7 H.
Fraflytningen medfører således ikke, at betingelserne for
anvendelse af § 7 H ikke længere anses for opfyldt. Men
fraflytningen betyder, at der vil indtræde fraflytterbeskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 13 a (aktier og tegningsretter) eller
kursgevinstlovens § 37 (køberetter), såfremt betingelserne
i de pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt.
Til § 7 H, stk. 3
Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter
skal efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede § 7 H,
selv om de udløber uudnyttet, jf. betingelserne i det foreslåede
§ 7 H, stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil sige, at der ikke skal
indtræde nogen beskatning, hvis der aldrig erhverves eller tegnes
aktier.
For at sikre, at der ikke indtræder en
afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en
tegningsret bortfalder, uden at den er gjort gældende, foreslås
det, at en eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde. I forhold til
køberetter følger det allerede af den gældende
kursgevinstlov, at en ikke-udnyttelse ikke udløser beskatning, jf.
kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3 leveringskravet
anses for opfyldt, selv om køberetten udløber uudnyttet.
Anskaffelsessummen for aktierne - modtaget direkte eller
erhvervet på grundlag af tildelte købe- eller tegningsretter
er det beløb, som den ansatte har givet for aktierne. Er aktierne
modtaget uden betaling er anskaffelsessummen dermed 0 kr. En eventuel
betaling for modtagne købe- eller tegningsretter kan tillægges
aktiernes anskaffelsessum.
Til § 7 H, stk. 4
Som en konsekvens af, at beskatningen hos den ansatte
ændres fra en beskatning som løn til en beskatning som
aktieavance, foreslås det, at der ikke skal være adgang til at
fradrage den modsvarende udgift, når der ydes aktier, køberetter
til aktier eller tegningsretter til aktier under de øvrige regler i
den foreslåede § 7 H.
Bortfald af fradragsretten omfatter, dels fradragsretten
efter statsskattelovens § 6, litra a, ved ydelse af aktier og
køberetter, dels fradragsretten efter ligningslovens § 8 L, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, ved ydelse af tegningsretter.
Ved den modsvarende udgift forstås værdien af
de ydede aktier, køberetter og tegningsretter. Der vil således
fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med
ydelsen af aktier m.v., såfremt der i øvrigt er hjemmel hertil
efter statsskattelovens § 6, litra a.
Bortfaldet af fradragsretten gælder for det
første i forhold til det selskab, der har ydet aktierne eller
køberetterne. For det andet gælder bortfaldet af
fradragsretten i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en
betalt godtgørelse og i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at
fradrage et beløb svarende til det skattepligtige tilskud m.m., hvor
der ikke betales en godtgørelse.
Det foreslås endvidere, at selskabet ved
opgørelsen af gevinst og tab som følge af en afståelse af
aktier, herunder afståelse af aktier til opfyldelse af
køberetter, og afståelse af køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, hvor aktierne m.v. er omfattet af de øvrige
regler i den foreslåede § 7 H, skal anvende handelsværdien
på afståelsestidspunktet i stedet for en faktiske
afståelsessum. Det vil sige, at selskabet alene har et tabsfradrag
svarende til det tabsfradrag, der kunne opnås ved et salg til
tredjemand. Der kan således hverken efter aktieavancebeskatningsloven
eller kursgevinstloven opnås fradrag for den del af tabet, der skyldes,
at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.
Til § 7 H, stk. 5
Det foreslås, at der indsættes en
prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen
fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for og hvilke
regler, den træder tilbage for.
Reglerne i den foreslåede § 7 H går forud
reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet,
og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf.
statsskattelovens § 6, litra a, og den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 8 L, mens de ikke finder anvendelse, såfremt
tildelingen af aktierne m.v. er omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 7 A om generelle medarbejderaktieordninger.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indføres adgang for
selskabet til at fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der
ydes til ansatte, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til
personer for ydelsen af personligt arbejde i øvrigt.
Når der er behov for en særlig fradragshjemmel
er baggrunden, at statsskattelovens § 6, litra a, ikke umiddelbart giver
fradragsret for værdien ved ydelse af tegningsretter til aktier, idet
ydelsen ikke med sikkerhed kan anses for en driftsudgift for selskabet.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvor tildelingen hverken
er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle
medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i
ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at fradragsretten gælder i den
situation, hvor den ansatte m.m. på retserhvervelsestidspunktet
beskattes som løn af den modtagne tegningsret. Indførelsen af
bestemmelsen er derfor også begrundet i, at der med lovforslaget
samtidig foreslås en ophævelse af ligningslovens § 28, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Ligningslovens § 28 indeholder en adgang
for selskabet til at fradrage tegningsrettens værdi ved individuelle
ydelser af tegningsretter til ansatte m.m. Uden den foreslåede § 8
L vil selskaberne dermed blive udsat for en forringet skattemæssige
stilling, idet der i så fald kun vil være fradragsret i
forbindelse med de generelle medarbejderaktieordninger.
Bestemmelsen gælder alene for tegningsretter, der er
udstedt af selskabet selv. Af samme grund omfatter reglerne kun selskaber,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, (aktie- og anpartsselskaber) eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a (selskaber med hjemsted i udlandet, der har fast
driftssted i Danmark). Endvidere gælder bestemmelsen alene i forhold
til tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås
også anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det vil
sige, at bestemmelsen også omfatter tegningsretter til anparter.
Derimod er tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til
aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, ikke omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde. Tegningsretter skal fortolkes i
overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2:
Gældende regler under de almindelige bemærkninger.
Hvor der er tale om ydelse af tegningsretter til ansatte
omfatter bestemmelsen såvel den situation, hvor tegningsretten er ydet
af arbejdsgiverselskabet, som den situation, hvor tegningsretten er ydet af
et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, jf. at ansatte
i et koncernselskab efter bestemmelsen skal betragtes som ansatte i det
ydende selskab.
Retten til fradrag omfatter alene værdien af de
ydede tegningsretter. For så vidt angår andre udgifter knyttet
til ydelsen af tegningsretten, beror fradragsretten på, om der er
fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a. F.eks. vil advokat- og
revisoromkostninger, der har direkte tilknytning til ydelsen af
tegningsretter til de ansatte m.m., kunne fradrages med hjemmel i
statsskattelovens § 6, litra a.
Når der er tale om ydelse af tegningsretter, der
berettiger til et fradrag efter stk. 1 i den foreslåede § 8
L, så skal ydelsen anses for en udgift, der er afholdt af selskabet
selv. Det vil sige, at udgiften anses for en egentlig driftsudgift for
selskabet. Udgiften skal dermed i forhold til den øvrige del af
skattelovgivningen betragtes en driftsomkostning, jf. statsskattelovens
§ 6, litra a.
Dette betyder f.eks., at der kun er fradragsret for
tegningsrettens værdi, såfremt tegningsretten udnyttes af den
person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag.
Derudover har det eksempelvis også betydning, hvor tegningsretten er
ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.
Hvor et koncernselskab yder løn eller
personalegoder til de ansatte i et andet koncernselskab, vil dette have
afledte konsekvenser, der afhænger af, om arbejdsgiverselskabet betaler
en godtgørelse herfor eller ej. Hvor der er tale om ydelse af
tegningsretter med fradragsret for det ydende koncernselskab skal dette i
forhold til de afledte konsekvenser behandles på samme måde, som
når der er tale om løn/personalegoder. Det vil sige, at
når der betales en godtgørelse, så skal koncernselskabet
typisk ikke medregne godtgørelsesbeløbet ved
indkomstopgørelsen og modsat har arbejdsgiverselskabet ikke
fradragsret for den betalte godtgørelse. Endvidere vil
arbejdsgiverselskabet kunne fradrage et beløb svarende til
godtgørelsen. Betales der ikke en godtgørelse, vil
arbejdsgiverselskabet typisk blive anset for at have modtaget et beløb
fra koncernselskabet i form af et tilskud m.m., som eventuelt er
skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet. Endvidere vil arbejdsgiverselskabet
kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det
skattepligtige tilskud m.m. Det skal bemærkes, at der i
sidstnævnte situation (ingen godtgørelse) kan blive tale om
korrektion efter ligningslovens § 2.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Det foreslås at ophæve reglerne i
ligningslovens § 28 om en udskydelse af beskatningen (som løn) af
købe- og tegningsretter, der er tildelt ansatte m.m., til det
tidspunkt, hvor retten udnyttes eller afstås. Endvidere foreslås
det at ophæve reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om
VækstFondsordningen.
Ophævelsen af de pågældende bestemmelser
har virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles
den 1. januar 2003 eller senere, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Bestemmelserne finder således fortsat anvendelse for aktier,
køberetter og tegningsretter, der er tildelt før den 1. januar
2003, medmindre parterne efter overgangsreglen i lovforslagets § 18,
stk. 6, udtrykkeligt har valgt, at reglerne i den foreslåede nye
bestemmelse i ligningslovens § 7 H (lovforslagets § 1, nr. 6) skal
finde anvendelse.
Konsekvensen af den foreslåede ophævelse af
reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C er, at beskatningen af
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier vil
indtræde på retserhvervelsestidspunktet, medmindre tildelingen
omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle
medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i
ligningslovens § 7 H om udskydelse af beskatningen til salg af aktierne
og med beskatning som aktieavance.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 4.
Til nr. 2, 5, 6, 8 og 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 2, nr. 10.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse skal de hidtidige
aktionærer ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af
tegningsretter til aktier ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, når afståelsen skyldes, at der er tildelt
tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer.
Bestemmelsen gælder kun i forhold til
tegningsretter, der er tegningsretter til aktier. Både den situation,
hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de
hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles
tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen
med ikke-aktionærer, er omfattet af bestemmelsen.
Endvidere gælder bestemmelsen både i den
situation, hvor de tildelte tegningsretter til aktier giver ret til at tegne
aktier til markedskursen, og hvor de giver ret til at tegne aktier til en
kurs under markedskursen. I forhold til sidstnævnte situation, dvs.
hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs,
gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt
de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave
til modtageren af den tildelte tegningsret. En gavebeskatning vil f.eks.
være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den
hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne
aktier i selskabet til favørkurs.
Til nr. 7
Det foreslås, at aktier, der er erhvervet efter
reglerne i ligningslovens § 7 A, ikke skal indgå ved anvendelse af
FIFO-princippet (først ind først ud), så længe
aktierne er båndlagt. Efter ophør af båndlæggelsen
indgår aktierne i vurderingen med det tidspunkt, hvor den ansatte
erhvervede aktierne.
Efter aktieavancebeskatningsloven gælder der et
generelt FIFO-princip. Dette princip gælder både, hvor
avanceopgørelsen skal ske efter aktie-for-aktie metoden, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og hvor
avanceopgørelsen skal ske efter gennemsnitsmetoden, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, der indeholder en
henvisning til § 5, stk. 2. Princippet gælder for alle aktier
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, herunder aktier, som ansatte har
erhvervet fra deres arbejdsgiver efter reglerne i ligningslovens § 7 A.
De pågældende medarbejderaktier indgår i FIFO-princippet
fra erhvervelsen og dermed også i den periode, hvor de er
båndlagt efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A.
Anvendelse af FIFO-princippet kan betyde, at
avanceopgørelsen ved en aktieafståelse skal ske på
grundlag af anskaffelsessummen for medarbejderaktier, der er båndlagt
efter ligningslovens § 7 A, fordi de(n) båndlagte aktie(r) er
de(n) ældste. Dette selv om båndlæggelsen betyder, at der
ikke må ske overdragelse, pantsætning eller anden råden
over aktierne i båndlæggelsesperioden. Samtidig kan det
udmønte sig i en fremrykket avancebeskatning, hvor der er tale om
medarbejderaktier erhvervet under en favørkursordning. For at
imødegå disse forhold, foreslås det, at de båndlagte
medarbejderaktier først skal indgå i FIFO-princippet, når
båndlæggelsen er ophørt og den ansatte har fået fri
rådighed over aktierne.
Til nr. 9
Der foreslås indsat en særlig regel om
opgørelse af gevinst og tab på aktier, som et selskab tildeler
ansatte eller afstår til opfyldelse af ydede køberetter. Reglen
omfatter den situation, hvor der er ydet aktier eller køberetter til
aktier til ansatte, og hvor selskabet har fradragsret for udgiften ved
tildelingen af aktierne eller til opfyldelse af køberetterne, dels som
en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, dels som et
aktietab efter aktieavancebeskatningsloven. Reglen finder anvendelse,
når der er ydet aktier eller køberetter til aktier, der hverken
er omfattet af ligningslovens § 7 A eller den foreslåede nye
bestemmelse i ligningslovens § 7 H.
Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Ved tildeling af aktier udgør selskabets afståelsessum, det
beløb modtageren har betalt for aktierne. Ved afvikling af
køberetter til aktier ved levering af aktierne udgør aktiernes
anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal
levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum
vil dermed her være den værdi, som modtageren erhverver aktierne
til, dvs. favørkursen. Når selskabet efter statsskattelovens
§ 6, litra a, kan fradrage forskellen mellem handelsværdien
på afståelsestidspunktet og den betalte favørkurs (0 kr.,
hvor aktier er tildelt gratis), vil en anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at
selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor
foreslås der indsat en regel om, at gevinst/tab på de
afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem
handelsværdien på afståelsestidspunktet og
anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt
selskabet er skattepligtig af gevinst/tab skal fortsat opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.
Til nr. 10
Det foreslås, at aktier, der er båndlagt efter
reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger,
først skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3 gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor
båndlæggelsen ophører. De pågældende
medarbejderaktier skal indgå med deres faktiske anskaffelsessum.
Som en undtagelse herfra foreslås det dog, at de
båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, når avanceopgørelsen
skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.
Til nr. 12
Det foreslås, at aktier kan overdrages til personer,
som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark eller som er
hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, hvis aktierne
tilknyttes et fast driftssted i Danmark og dermed fortsat er omfattet af
dansk beskatningsret.
Til nr. 13
Der foreslås en ændring af fraflytterreglens
anvendelsesområde, således at også almindelige aktier, der
ejes af mindretalsaktionærer, og som på fraflytningstidspunktet
har været ejet i mindre end 3 år, bliver omfattet af
fraflytterbeskatningen.
Fraflyttereglerne betyder, at der ved ophør af
dansk skattepligt indtræder beskatning af urealiserede avancer,
såfremt visse betingelser er opfyldt. Reglerne omfatter aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog med en undtagelse for så
vidt angår almindelige aktier, der på fraflytningstidspunktet er
ejet i mindre end 3 år. Disse er kun omfattet, såfremt
aktionæren er omfattet af hovedaktionærbegrebet eller der er tale
om aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri
virksomhedsomdannelse. Forslaget betyder, at alle almindelige aktier ejet i
mindre end 3 år bliver omfattet af fraflytterreglerne.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 2, nr. 10.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 2, nr. 10.
Til § 8
Til nr. 1
Det foreslås, at det som udgangspunkt kun er
næringsaktier, der tilknyttes et fast driftssted omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. I tilfælde hvor en
person opgiver sin fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, men
bliver begrænset skattepligtig af det faste driftssted, kan den
skattepligtige vælge, at visse ikke-næringsaktier også skal
tilknyttes det faste driftssted. Tilsvarende gælder, hvis den
skattepligtige bliver hjemmehørende i udlandet efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Valget skal foretages i forbindelse med
fraflytningen.
Modtager den skattepligtige aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i
levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra
dødsbo), vil der kunne foretages et tilsvarende valg på
modtagelsestidspunktet. Det bemærkes, at skatteministeren har fremsat
et lovforslag om bl.a. succession for nære medarbejdere (L 194,
2001-02). Bliver lovforslaget vedtaget, vil dette forslag blive udvidet,
således at også visse ikke-næringsaktier modtaget efter
aktieavancebeskatningslovens § 11 A kan tilknyttes et fast
driftssted.
De ikke-næringsaktier, som med forslaget vil kunne
tilknyttes et fast driftssted, er aktier i selskaber m.v., hvis formål
det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige
interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller
på anden lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet.
Det foreslås, at aktier, som er tilknyttet et fast
driftssted, beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til §10
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse vedrører faste
driftssteder, som ejes af udenlandske selskaber. Bestemmelsen svarer til den
i § 8, nr. 1, foreslåede bestemmelse for faste driftssteder ejet
af fysiske personer.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 2, nr. 10.
Til § 11
Til nr. 1 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indføres en
indberetningsordning vedrørende medarbejderaktier mv., der er aftalt
omfattet af ligningslovens § 7 H.
Forslaget er udformet som en bemyndigelse af
skatteministeren til at gennemføre en sådan
indberetningsordning.
Det foreslås således, at det selskab, der som
vederlag har ydet en aktie eller anpart eller en købe- eller
tegningsret til en aktie eller anpart som led i et ansættelsesforhold,
skal kunne pålægges at foretage indberetning til Told ·
Skat herom, hvis der er indgået aftale mellem den ansatte og det
selskab, hvor den pågældende er ansat, om at reglerne i
ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.
Indberetningen skal som udgangspunkt foretages af det
selskab, der har ydet vederlaget. Er vederlaget ydet af et selskab i
udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor
erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det
selskab her i landet, hvor den pågældende er ansat.
I indberetningen til Told ·
Skat kan det kræves oplyst, at betingelserne for anvendelse af
reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.
I indberetningen kan det i øvrigt, udover
oplysninger om identiteten af den, der foretager indberetningen, identiteten
af den, der har modtaget vederlaget, og identiteten af den overdragne aktie
m.v., kræves oplysning om størrelsen af den overdragne aktie
m.v., herunder styk størrelse og erhvervelseskurs for aktierne og om
det vederlag, som erhververen eventuelt har betalt for aktien m.v.
Indgår det som en betingelse for ydelse af en aktie
m.v., at aktien m.v. deponeres i udlandet, kan det kræves, at der i
indberetningen foretages en markering herom.
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, er
skatteministeren i øvrigt bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om indberetningspligterne efter skattekontrollovens
§ 7 A.
Til nr. 6
Som led i den skattemæssige kontrol med
kapitalbevægelser over landegrænserne må pengeinstitutter
og andre, der som led i deres virksomhed formidler overførsel af penge
til konti i udlandet, kun overføre beløb til en konto i
udlandet, hvis det overfor pengeinstituttet m.v. er dokumenteret, at kontoen
er anmeldt til Told ·
Skat som nævnt i skattekontrollovens § 11 A, eller
pengeinstituttet m.v. selv foretager denne anmeldelse af kontoen.
Dette krav gælder dog ikke enkeltstående
dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er
led i en samlet beløbsoverførsel, der overstiger 60.000 kr.
Beløbsgrænsen er fastsat på baggrund af
den dagældende beløbsgrænse for indberetning til
Nationalbankens valutastatistik. Denne beløbsgrænse er fra den
1. januar 2001 hævet til 100.000 kr.
Det foreslås på denne baggrund, at
beløbsgrænsen i skattekontrollovens § 11 A, stk. 8,
for kontrol af anmeldelse af konti i udlandet i forbindelse overførsel
af penge her fra landet til disse konti, hæves fra 60.000 kr. til
100.000 kr.
Til § 12
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 13
Til nr. 1 og 2
Det forslås, at der gives adgang til en hurtigere
frigørelse af unoterede aktier, der er valgt deponeret i forbindelse
med anvendelse af VækstFondsordningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede afskaffelse af VækstFondsordningen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9, for fremtidige tildelinger af aktier, køberetter og
tegningsretter, og adgangen til for allerede foretagne tildelinger at
vælge de nye regler i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 7 H som er mere fordelagtig end VækstFondsordningen. Da
VækstFondsordningen dermed vil være en ordning under afvikling,
er det fundet hensigtsmæssigt at muliggøre en endnu tidligere
afvikling gennem en adgang til hurtigere frigørelse af allerede
deponerede unoterede aktier.
Efter de gældende regler kan unoterede aktier alene
frigøres mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi -
før udløbet af den 8-årige deponeringsperiode,
såfremt der har været handlet aktier i selskabet mellem
uafhængige parter inden for 1 måned før den ønskede
frigørelse. Det foreslåede stk. 4 og stk. 5 nr. 1 i
§ 6 A svarer til de gældende regler.
Det foreslås, at der tillige bliver mulighed for en
frigørelse før deponeringsperiodens udløb, såfremt
selskabet og VækstFonden kan blive enige om fastlæggelsen af
aktiernes aktuelle kursværdi og dermed det beløb, der skal
betales for at få aktierne frigjort. Det er endvidere en betingelse, at
der sker en frigørelse af alle de aktier, som selskabet har deponeret.
Denne yderligere mulighed for en tidligere frigørelse omfatter alene
aktier, der vedrører en deponering for oktober kvartal 2002 eller
tidligere; jf. lovforslagets § 18, stk. 8.
Børsnoterede aktier kan efter gældende regler
frigøres før deponeringsperiodens udløb mod betaling af
den aktuelle kursværdi.
Til § 14
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 15
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 16
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 17
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9.
Til § 18
Til stk. 1
Loven skal efter forslaget træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at den nye regel i ligningslovens
§ 7 H skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere.
Endvidere foreslås det, at ophævelsen af
ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C og konsekvensændringerne som
følge af ophævelsen af disse bestemmelser, skal have virkning
for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der
tildeles den 1. januar 2003 eller senere. For aktier m.v., der er tildelt
før den 1. januar 2003, finder reglerne i ligningslovens § 28 og
§§ 28 A-C, således fortsat anvendelse. Tilsvarende finder de
bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr.
8, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, § 12 og §§ 14-17, som en
konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C,
uændret anvendelse, dvs. uden de foreslåede reguleringer.
Til stk. 3
Det foreslås, at den særlige fradragsadgang
for selskaber ved udstedelse af tegningsretter til aktier, der tildeles
ansatte m.m., skal have virkning for tegningsretter, der tildeles og dermed
ydes den 1. januar 2003 eller senere.
Endvidere foreslås det, at den hurtigere adgang til
frigørelse af deponerede unoterede aktier indføres med virkning
fra og med 1. januar 2003.
Til stk. 4
Det foreslå, at ændringerne vedrørende
den skattemæssige behandling af aktier med tilknytning til fast
driftssted skal have virkning fra og med indkomståret 2002.
Til stk. 5
Det foreslås, at de indberetningsregler, der er
indeholdt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, og
som vedrører købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens
§ 28, og aktier samt købe- og tegningsretter omfattet af
VækstFondsordningen fortsat skal finde anvendelse for aktier m.v., der
er ydet og dermed tildelt før den 1. januar 2003, medmindre der
indgås aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H,
jf. overgangsreglen i stk. 5.
Til stk. 6
Der foreslås indsat en overgangsregel for aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt
før den 1. januar 2003. Efter overgangsreglen kan den ansatte og det
selskab, der har ydet aktierne m.v. vælge, at reglerne i den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde
anvendelse. Aftalen skal også indgås med det ydende selskab, hvor
aktierne m.v. er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet.
Anvendelse af overgangsreglen er for det første
betinget af, at tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne
aktier, køberetter eller tegningsretter indtræder den 1. januar
2002 eller senere.
For købe- og tegningsretter, der er ydet under
ligningslovens § 28, indtræder den ansattes beskatning ved
udnyttelse, afståelse eller fraflytning. Ved en afståelse er
overgangsreglen dog ikke relevant, da ligningslovens § 7 H ikke kan
finde anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten kan
overdrages. For aktier, køberetter og tegningsretter uden for
ligningslovens § 28 indtræder den ansattes beskatning på
retserhvervelsestidspunktet.
Hvor VækstFondsordningen er valgt eller indgår
som en mulighed, skal beslutningen om anvendelse af den foreslåede
bestemmelse i ligningslovens § 7 H træffes inden udnyttelsen,
såfremt købe- eller tegningsretten er omfattet af ligningslovens
§ 28. For købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af
ligningslovens § 28, samt for aktier, skal beslutningen træffes
inden retserhvervelsen.
Det er for det andet en betingelse, at der mellem den
ansatte og det ydende selskab er indgået en aftale om, at
ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Det vil sige, at der skal
være enighed om reglernes anvendelse.
Indgås en sådan aftale om anvendelse af
reglerne i ligningslovens § 7 H, vil en indberetning skulle foretages
efter reglerne i den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 16, men
først for det kalenderår, hvor denne aftale er
indgået.
Som led i ligningen af den ansatte eller selskabet vil
disse kunne blive afkrævet bevis for, at der er indgået aftale om
anvendelse af ligningslovens § 7 H.
Til stk. 7
I tilknytning til den foreslåede overgangsregel i
§ 18, stk. 6, foreslås det, at der skal være adgang til
at ændre i allerede indgåede aftaler om tildeling af aktier,
køberetter og tegningsretter uden at dette betragtes som en
afståelse og erhvervelse af nye aktier m.v.
Reglen gælder kun i forhold de situationer, hvor
ændringen af den indgåede aftale har det udtrykkelige
formål at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i
ligningslovens § 7 H.
Til stk. 8
Det forslås, at adgangen til en hurtigere
frigørelse mod kontant betaling af unoterede aktier, der er deponeret
i VækstFonden, alene omfatter aktier, der er deponeret til betaling af
afgiften for oktober kvartal 2002 eller tidligere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende regler
Lovforslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændringer:
§ 7 A.
Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine
ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst:
1) Værdien af den ret, som et selskab giver de
ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i
selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke
overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere
en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller
anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter
udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har funder sted.
Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris,
som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens
bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have
afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne
bestemmelse. Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som
driftsomkostning.
I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes
efter 3. pkt.:
»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til
sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter
pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk. 1.«
2.
§ 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,
ophæves.
2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder
til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter
højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det
er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,
pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7
år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har
fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har
mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har
størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder
dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.
aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede
udbytteandele som driftsudgift.
- - -
Stk. 2
. Det er en betingelse for skattefritagelse efter
stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står
åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er
fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en
betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt
stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er
ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er
opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte
medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund
af virksomheden aktivitet, men som må forventes genansat
(sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,
gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme
rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte
i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og
datterdatterselskaber, herunder disse udenlandske filialer.
- - -
3.
I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres
»medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige
aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse
for medarbejderaktierne«.
Stk. 4
. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen
beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et
tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på
afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har
erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
4.
I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af
dets egen beholdning«.
Stk. 5
. Selskabet kan, når det afhænder aktier
m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin
skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem
handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den
kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.
- - -
Stk. 7
. Det er en betingelse for skattefritagelse efter
stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra
virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til
de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er
hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v.
efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se bort fra
overskridelsen af fristen i 1. pkt.
5.
I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de
statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende«
til: »selskabets skatteansættende myndighed«.
6.
Efter § 7 G indsættes:
»§ 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold
modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne
i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr.
1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,
hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,
køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i
stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på
tildelingstidspunktet.
Stk. 2
. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af:
1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er
ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde
anvendelse.
2) At værdien af modtagne aktier og købe- og
tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn,
eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den
ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe-
og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15
pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter
giver ret til at erhverve eller tegne.
3)At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det
selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet
med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4)At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier
i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de
nævnte selskaber.
5)At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der
modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i
henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.
6)At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og
tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten
udløber uudnyttet.
7)At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af
aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten
udløber uudnyttet.
Stk. 3
. Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1
udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og
aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller
tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den
ansatte har erhvervet dem for.
Stk. 4
. Når en ydelse af aktier eller køberetter
til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages
fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som
opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de
aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter
stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri
for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til
opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte
efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab
efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for
afstået til handelsværdien på
afståelsestidspunktet.
Stk. 5
. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,
finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de
modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og
statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder
ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af
§ 7 A.«
7.
Efter § 8 K indsættes:
»§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien
af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til
ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i
et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 2
. Ydelsen af tegningsretter som nævnt i
stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal
dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf.
statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 3
. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt
tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«
§ 9 C.
- - -
Stk. 4
. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger
136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere
fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der
overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere
fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og
maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med
henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten
overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov
om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og
§ 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter
§ 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en
arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af
arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst
eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20.
Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20.
- - -
8.
I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med
tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B,
stk. 3,«.
§ 28.
For personer, der som vederlag modtager
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab,
hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet
eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten
henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende
gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter
til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i
øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og
2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten
selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har
erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er
koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen
sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller
tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter
§ 16, jf. statsskattelovens § 4.
9.
§ 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C
ophæves.
Stk. 2
. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages
fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er
ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en
betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det
selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3
. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1
eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens
§ 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del
af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der
er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel
beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes.
Stk. 4
. Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1
eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf.
dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til
tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog
først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter
1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens
værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at
tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den
pågældende tegningsret som vederlag.
Stk. 5
. Afstår et selskab aktier til opfyldelse af
køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er
selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt. eller stk. 4, 1.
pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til
forskellen mellem aktiernes handelsværdi på
afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har
erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 6
. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder
skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1,
1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med
ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af
køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for
skattepligtens ophør.
Stk. 7
. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1.
og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen
sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens
værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 8
. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af
skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6.
Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings-
eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige
dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis
udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne
indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke
omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives
meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse
eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9
. Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings-
eller køberetter, efter at der er indtrådt skattepligt efter
stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings-
eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på
grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette
tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved
fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at
der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse
herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og
arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 10
. Er der ydet henstand efter stk. 8, og
udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder
henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og
køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter
1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til
skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald
anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på
tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og
udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er
indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til
at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og
køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt.
er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til
skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives
meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens
udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag
efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 11
. For tegningsretter og køberetter, hvor der er
indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny
omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat
og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er
udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De
pågældende tegnings- og køberetter behandles efter
reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller
afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens
værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat
og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 12
. Stk. 1-11 kan ikke anvendes, såfremt
reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.
§ 28 A.
En person, der som led i et ansættelsesforhold
har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,
eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale
med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,
tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet
betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som
medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det
modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,
som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.
§ 28 B, stk. 1.
Stk. 2
. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i
stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter,
er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder, eller i et selskab,
der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de
nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af
§ 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis
køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en
betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af
det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne
eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet
af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået
inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet
tegningsretten henholdsvis køberetten.
Stk. 3
. Når der er indgået en skriftlig aftale
mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne
vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med
medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende
måder:
1) Kontant.
2) Ved aflevering af aktier.
3) Ved deponering af aktier.
Stk. 4
. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved
aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis
deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De
aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab
og skal have samme rettigheder som de aktier, medarbejderen modtager eller
kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller
køberetter.
Stk. 5
. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne
i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,
litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen
af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til
aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis
køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller
udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4,
til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de
pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes
værdi ved medarbejderens udnyttelse.
Stk. 6
. Frigøres de deponerede aktier ved kontant
betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om
VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet
af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne
fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens
regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet
medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i
anskaffelsessummen.
§ 28 B.
Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør
40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.
pkt., som medarbejderen modtager.
Stk. 2
. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i
§ 28 A.
Stk. 3
. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,
stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i
medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,
vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en
aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med
100/70.
§ 28 C.
Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX
og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol,
inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat
finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse
for afgiften efter § 28 B, stk. 1.
Stk. 2
. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til
betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det
kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A,
stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den
10. i den efterfølgende måned.
Stk. 3
. Er aktier, tegningsretter til aktier eller
køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,
hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for
betaling af afgiften.
Stk. 4
. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af
afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.
Stk. 5
. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2
eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om
overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende
beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,
stk. 5.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december
2001, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2
. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved
afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af
aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for
tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.
Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4,
§ 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til
tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier
til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen,
anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret.
1.
I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet
reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier,
der er omfattet af ligningslovens § 28«.
2.
I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6,
stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.
3.
§ 1, stk. 2, sidste punktum,
ophæves.
4.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Gevinst ved afståelse af tegningsretter til
aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til
andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved
afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke
fradrages.
Stk. 2
. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt
tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun
anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af
aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under
markedskursen.«
§ 2 b.
- - -
Stk. 3
. Fortjenesten eller tabet opgøres efter
stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen
og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6,
stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
- - -
5.
I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5,
stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6,
stk. 8 og 9«.
§ 3.
- - -
Stk. 5
. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder
tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.
6.
I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6,
stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.
§ 5.
- - -
Stk. 2
. Hvis en aktionær ejer aktier med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de
først erhvervede aktier for de først afståede.
- - -
Stk. 5
. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
7.
I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A,
medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor
båndlæggelsen ophører.«
§ 6.
Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2
c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter
reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde
tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser
efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den
skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for
afståelsen.
8.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres:
»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
Stk. 2
. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er
erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal
erlægges i forbindelse med aktietegningen.
- - -
9.
I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og
kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og
afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal
aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til
aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
10.
I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Aktier, der er båndlagt efter reglerne i
ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser
efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor
båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres
anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal
aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter
stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på
tidspunktet for skattepligtens indtræden.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 8
. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et
eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for
den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor
eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende
gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den
pågældende fordring, når fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
- - -
11.
I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.
§ 13 a.
Ophører en persons skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den
pågældende ejer på tidspunktet for
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted,
beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette
tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis
aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte
personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen
af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
- - -
12.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2.
februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj
2002, foretages følgende ændring:
§ 8.
For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.
§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:
- - -
1.
I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller
§ 28, stk. 1 eller 2«.
b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af
personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri
sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8.
pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige
værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt.,
nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af
ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf.
statsskattelovens § 4,
- - -
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20.
december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages
følgende ændring:
§ 10.
Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17,
stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den
del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af vederlag
omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens
§ 28 B, stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst
bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)
95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne
samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i
§ 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som
opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige
indkomst med tillæg af ægtefællernes samlede vederlag
omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens
§ 28 B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv
aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på
(i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse
efter § 9.
1.
I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår
»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens
§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.
§ 5
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse
nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af
20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002,
foretages følgende ændring:
§ 3.
Indskuddet for et indskudsår skal udgøre
mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens
nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid
indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til
lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af
den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som
lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt
beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for
udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af
arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser
bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens
§ 9, stk. 5, 2. pkt. Til nettolønindtægten henregnes
endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregne efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3. Ved beregningen af
nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens
§§ 9-9 D.
- - -
1.
§ 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober
2001, foretages følgende ændring:
§ 8.
- - -
Stk.4
. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er
modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende
selskab.
- - -
1.
I § 8, stk. 4, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.
§ 7
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages
følgende ændring:
§ 2.
- - -
Stk. 5
. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6,
stk. 2-8.
1.
I § 2, stk. 5, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.
§ 8
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret
ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændring:
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler
endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens
§ 1, nr. 3, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer
- - -
1.
Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt.,
indsættes:
d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog
stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke
er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en
sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses
for at udgøre et fast driftssted fra første dag,
- - -
»Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter
reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den
skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og
udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11
samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«
§ 9
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som senest ændret
ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende
ændringer:
§ 30.
- - -
Stk. 3
. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8,
at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere
for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke
afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28.
1.
§ 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
Stk. 4
. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder
§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående
kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der
er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse
for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af
ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger
betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er
indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et
koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående
kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori
den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.
- - -
2.
I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder
»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.
§ 37.
- - -
Stk. 5
. Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder
tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om
de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr.
5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28,
stk. 6 eller 7.
- - -
3.
§ 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 10
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr.
1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Skattepligt i henhold til
denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som
nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet for så
vidt de
1.
§ 2, stk. 1, litra a,
sidste punktum ophæves og i stedet indsættes:
a)udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog
stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke
er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et
fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,
- - -
»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er
knyttet til en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter alene
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for
skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af
skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og
udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«
§ 5 D.
- - -
Stk. 8
. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før
overgangen til skattepligt, træder kursværdien på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.
Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge
anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier
under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes
aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved
opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet
ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse.
- - -
2.
I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændringer:
§ 7 A.
- - -
Stk. 2
. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
- - -
1.
§ 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.
10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til
aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i
ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af
sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den,
der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har
ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et
selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet,
hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det
tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den
pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet,
pålægges indberetningspligten.
11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller
anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en
aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller
medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes
som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også,
når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det
selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er
koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat
m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges
indberetningspligten.
2.
I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres
»skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet
af ligningslovens § 7 H«.
12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet
som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et
selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er
ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor
er-hververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget
ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor er-hververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., pålægges indberetningspligten.
3.
I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,
indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som
ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.
13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller
købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i
ligningslovens §§ 28 A og 28 B er indgået aftale om betaling af en
afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien
opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1,
sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet,
medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke
tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet.
Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet,
kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen
var ansat på ydelsestidspunktet.
- - -
4.
§ 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.
5.
I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.
16:
»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller
tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og
som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget
ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten
pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af
indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i
ligningslovens § 7 H er opfyldt.«
§ 11 A. - - -
Stk. 8
. Pengeinstitutter og andre, der som led i deres
virksomhed formidler pengeoverførsler, må kun overføre
beløb til konti i udlandet tilhørende de i stk. 1, jf.
stk. 2, nævnte personer, når det overfor pengeinstituttet
m.v. dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf.
stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller
når pengeinstituttet m.v. selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen
i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner
på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en
samlet beløbsoverførelse, der overstiger 60.000 kr.
6.
I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to
steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.
§ 12
I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende
ændring:
§ 3.
Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt
som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover
indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af
lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af
det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af
lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for
hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt,
der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr.
Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet
af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3. Har den pågældende kun lønindtægt som
nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s
fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.
- - -
1.
§ 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 13
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.
marts 2001, som ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages
følgende ændringer:
§ 6 A. - - -
1.
§ 6 A, stk. 4, affattes således:
Stk. 4
. Såfremt aktierne er børsnoteret, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre
de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet
de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter
udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan
aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets
aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud
vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handelen er foretaget
eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1
måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det
en betingelse, at handelen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme
pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne
ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier,
der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede
aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et
selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens §4. stk. 2, med
selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger
konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret
eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter
udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret.
Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede
aktier.
»Stk. 4
. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle
kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre
de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet
de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter
udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog
stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal
deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af
det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske
enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«
2.
I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5
. Unoterede aktier kan frigøres før det i
stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:
1)Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et
bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og
handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en
periode på 1 måned før den ønskede
frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet
omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de
deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende
værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme
andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud
omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af
aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående
interesser.
2)Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem
selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af
aktiernes aktuelle kursværdi.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5
. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse
modtager mere en 25 mio. kr. årligt, tilfalder det overskydende
beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb
indgår
3.
I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6,
nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.
1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,
2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1,
3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,
4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,
5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,
6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,
7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4,
og
8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.
- - -
Socialministeriet
§ 14
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts
2002, foretages følgende ændring:
§ 8.
Husstandsindkomsten opgøres således:
1.
§ 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt.,
ophæves.
1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og
dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne
opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte
bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst
op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig
tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet
efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.
- - -
§ 15
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni
2001, foretages følgende ændring:
§ 28.
For førtidspensionister opgøres
indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:
1.
§ 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
ophæves.
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog
før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb,
samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a,
stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.
- - -
Undervisningsministeriet
§ 16
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.
508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8.
maj 2002, foretages følgende ændring:
§ 32.
Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den
personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det
kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af
positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag
og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der
beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3.
- - -
1.
I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3«.
§ 17
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 23.
- - -
Stk. 2
. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der
henføres til eller indgår i den personlige indkomst,
kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,
stk. 3.
- - -
1.
I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3«.
§ 26.
Forældrenes indkomstgrundlag består af
personlig indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens
§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og med
tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med
tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 2.
- - -
2.
I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg
af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter
ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven m.m. (Justering af reglerne for medarbejderaktier) Retsinformation · 9. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) Retsinformation · 9. juli 2003
- Skriftlig fremsættelse (22. maj 2002) - L 206 Retsinformation · 22. maj 2002
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Opgørelse af konto uden kontohavers samtykke, skatteministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000. — OF Det finansielle ankenævn · 20. december 2001