Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)

2001/2 LSF 206Lovforslag som fremsatSkatteministeriet22. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. maj 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og

forskellige andre love

(Forbedring af vilkårene for

medarbejderaktieordninger)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2,

indsættes efter 3. pkt.:

»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6,

når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.«

2.

§ 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,

ophæves.

3.

I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres

»medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige

aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse

for medarbejderaktierne«.

4.

I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af

Læs alt

dets egen beholdning«.

5.

I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de

statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende«

til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6.

Efter § 7 G indsættes:

»§ 7 H.

Personer, der som led i et ansættelsesforhold

modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne

i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr.

1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,

hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,

køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i

stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på

tildelingstidspunktet.

Stk. 2.

Skattefriheden efter stk. 1 er betinget

af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er

ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse.

2) At værdien af modtagne aktier og købe- og

tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn,

eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den

ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe-

og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15

pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter

giver ret til at erhverve eller tegne.

3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det

selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet

med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er

aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er

koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de

nævnte selskaber.

5) At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der

modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i

henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.

6) At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og

tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten

udløber uudnyttet.

7) At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering

af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten

udløber uudnyttet.

Stk. 3.

Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1

udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter

aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og

aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller

tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den

ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4.

Når en ydelse af aktier eller køberetter

til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages

fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som

opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de

aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter

stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri

for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til

opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte

efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab

efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for

afstået til handelsværdien på

afståelsestidspunktet.

Stk. 5.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,

finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de

modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og

statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder

ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af

§ 7 A.«

7.

Efter § 8 K indsættes:

»§ 8 L.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien

af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til

ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt

arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i

et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Ydelsen af tegningsretter som nævnt i

stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal

dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf.

statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt

tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

8.

I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med

tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B,

stk. 3,«.

9.

§ 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C

ophæves.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.

september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet

reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier,

der er omfattet af ligningslovens § 28«.

2.

I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6,

stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.

3.

§ 1, stk. 2, sidste punktum, ophæves.

4.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Gevinst ved afståelse af tegningsretter til

aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til

andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved

afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke

fradrages.

Stk. 2.

Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt

tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun

anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af

aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under

markedskursen.«

5.

I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5,

stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6,

stk. 8 og 9«.

6.

I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6,

stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

7.

I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A,

medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor

båndlæggelsen ophører.«

8.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres:

»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

9.

I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og

kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og

afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal

aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til

aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

10.

I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Aktier, der er båndlagt efter reglerne i

ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser

efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor

båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres

anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal

aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter

stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på

tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

11.

I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9,

ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

12.

§ 11, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke

er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1,

gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen

indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er

skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold

til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland må anses for

hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun i det omfang,

aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i

henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.«

13.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2.

februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj

2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller

§ 28, stk. 1 eller 2«.

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af

29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20.

december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages

følgende ændring:

1.

I § 10, 1. pkt., udgår » vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår

»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens

§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse

nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af

20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002,

foretages følgende ændring:

1.

§ 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober

2001, foretages følgende ændring:

1.

I § 8, stk. 4, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 2, stk. 5, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændring:

1.

Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt.,

indsættes:

»Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for

skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver

skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af

skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige

vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af

aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige

virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige

modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11

samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

2.

I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder

»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

3.

§ 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr.

1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1, litra a, sidste punktum,

ophæves og i stedet indsættes:

»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er

knyttet til en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter alene

fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for

skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver

skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af

skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige

vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af

aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige

virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige

modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«

2.

I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

2.

I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres

»skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet

af ligningslovens § 7 H«.

3.

I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og

som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

4.

§ 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

5.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

16:

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller

tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og

som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget

ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten

pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af

indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i

ligningslovens § 7 H er opfyldt.«

6.

I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to

steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.

§ 12

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende

ændring:

1.

§ 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 13

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2001, som senest ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 6 A, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4

. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre

de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet

de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter

udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog

stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal

deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af

det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske

enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2.

I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5

. Unoterede aktier kan frigøres før det i

stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:

1) Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et

bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og

handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en

periode på 1 måned før den ønskede

frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet

omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de

deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende

værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme

andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2.

pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud

omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af

aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående

interesser.

2) Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem

selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af

aktiernes aktuelle kursværdi.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

3.

I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6,

nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

Socialministeriet

§ 14

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts

2002, foretages følgende ændring:

1.

§ 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.

§ 15

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni

2001, foretages følgende ændring:

1.

§ 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Undervisningsministeriet

§ 16

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.

508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8.

maj 2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 17

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

2.

I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

§ 18

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 og 8-9, § 2, nr. 1, §§ 3-5,

§ 9, § 12 og §§ 14-17, har virkning for aktier,

køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den

1. januar 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier,

køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt

før den 1. januar 2003, finder de hidtil gældende regler,

herunder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C fortsat

anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, har virkning for tegningsretter til

aktier, der ydes den 1. januar 2003 eller senere, og § 13 har virkning

fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 4.

§ 2, nr. 12, § 8 og § 10, nr. 1, har

virkning for indkomståret 2002 og senere indkomstår.

Stk. 5.

Uanset § 11, nr. 1, 2 og 4, finder

skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, som affattet

ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, fortsat anvendelse på aktier og

anparter samt købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før

den 1. januar 2003, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

For aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, og

hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v.

indtræder den 1. januar 2002 eller senere, kan den ansatte og det

selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå

aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan

aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor

aftalen er indgået.

Stk. 7.

Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6,

kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved

tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af

reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer

ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier,

køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8.

Reglerne i § 6 A, stk. 5, nr. 2, i lov om

VækstFonden, som affattet ved § 13, nr. 2, finder alene anvendelse

for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende oktober

kvartal 2002 eller tidligere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forbedre

vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter

som aflønningsform.

Det er regeringens mål, at det skal være

lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes

konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og

beskæftigelse. Regeringen har derfor fremlagt en konkurrenceevnepakke,

der indeholder en række forslag, som mindsker virksomhedernes

omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer

iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og

produktivitet.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af

regeringens konkurrenceevnepakke. Det primære sigte med lovforslaget er

at bidrage til at motivere de ansatte til at yde en ekstra indsats og

derigennem fremme fornyelse og produktivitet.

I dag er udgangspunktet, at aktier beskattes ved

tildelingen som løn, mens købe- og tegningsretter beskattes

på det tidspunkt, hvor retten udnyttes til køb eller tegning af

aktier. Dette betyder imidlertid, at den ansatte kan blive tvunget til at

sælge nogle af de nyerhvervede aktier straks efter erhvervelsen for at

skaffe likviditet til at betale skatten. Dermed mindskes samtidig den

motivation, der ligger i et medejerskab af virksomheden.

Regeringen foreslår derfor, at der indføres

en ny ordning, hvorefter beskatningen af tildelte aktier m.v. udskydes til

det tidspunkt, hvor den ansatte sælger aktierne. Samtidig

foreslås en lempelse af beskatningen, idet beskatningen skal ske som

aktieavance i stedet for som løn. I forlængelse heraf

foreslås det, at selskabet - i modsætning til efter

gældende regler - ikke har fradragsret for den modsvarende udgift.

I tilknytning hertil foreslår regeringen, at der

gennemføres en ny struktur for det samlede regelsæt for

beskatning af aktier m.v., der tildeles ansatte, herunder en sanering og

justering af reglerne.

2. Gældende regler

En tildeling af vederlag i form af aktier,

køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de

nærmere omstændigheder falde ind under ét af i alt fire

forskellige regelsæt. Ved køberet til aktier forstås en

ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for

en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd

fastsat kurs. Ved en tegningsret til aktier forstås en ret til at tegne

nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en

nærmere fastsat fremtidig periode enten til en på forhånd

fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal

opgøres.

For det første kan aktier, køberetter og

tegningsretter være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om

generelle medarbejderaktieordninger. Reglerne omfatter aktier m.v.,

der tildeles et selskabs ansatte, idet ansatte i det pågældende

selskabs datter- og datterdatterselskaber i denne forbindelse anses for

ansatte i det tildelende selskab. Ved tildeling af køberetter og

tegningsretter (favørkursaktieordninger) indtræder beskatningen

på det tidspunkt, hvor den ansatte sælger de aktier, der er

erhvervet på grundlag af de tildelte retter. Beskatningen sker som

aktieavance. Ved tildeling af aktier (gratisaktieordninger) er der tale om en

egentlig skattefritagelse. Ved et senere salg af aktierne sker

avanceopgørelsen således ud fra en anskaffelsessum svarende til

aktiernes kursværdi på tildelingstidspunktet, uagtet at aktierne

er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de

tildelte aktier, køberetter og tegningsretter.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at adgangen til at

erhverve aktier står åben for alle selskabets ansatte, idet

begrænsninger fastsat efter almene kriterier dog kan anerkendes. F.eks.

accepteres krav om en vis ansættelsestid, opdeling efter arbejdstid

(heltid-deltid) og opdeling efter anciennitet. Derudover er det et krav, at

aktierne har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme

klasse. For købe- og tegningsretter er det en yderligere betingelse,

at værdien af den tildelte ret, dvs. favørelementet ikke

overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der

erhverves på grundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5

år. For gratisaktierne er det en yderligere betingelse, at

handelsværdien af de udloddede aktier højst udgør 8.000

kr. pr. år pr. ansat, at aktierne er båndlagt i 7 år og at

aktierne har mindst samme stemmeværdi, som de aktier i selskabet, der

har størst stemmeværdi.

Køberetter og tegningsretter, der ikke er omfattet

af en generel medarbejderaktieordning, vil typisk være omfattet af

reglerne i ligningslovens § 28. Reglerne omfatter købe- og

tegningsretter, der tildeles ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der

har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt.

Købe- eller tegningsretten skal være tildelt af

arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed.

Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe-

eller tegningsretter. Beskatningen indtræder på det tidspunkt,

hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er

tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsopsparing. Ved udnyttelse udgør

beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den

favørkurs aktiernes erhverves til. Ved afståelse udgøres

beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne

købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder

beskatningen. Såfremt den ansatte m.m. flytter til udlandet inden

udnyttelse eller afståelse af den tildelte købe- eller

tegningsret, indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet

af værdien på dette tidspunkt. Selskabet har fradragsret for

værdien af tildelte købe- og tegningsretter, når og hvis

retterne udnyttes af den ansatte m.m.

Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe-

eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at dette

selskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab, der har udstedt

retten. Hvor retten modtages af et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet, er det en betingelse, at retten er udstedt af

koncernselskabet. Det er endvidere en forudsætning, at købe- og

tegningsretten er modtaget som vederlag. Vurderingen af, om der er modtaget

et vederlag foretages på det tidspunkt, hvor beskatningen

indtræder, dvs. på udnyttelses- eller

afståelsestidspunktet.

Hvis en tildeling af aktier, køberetter eller

tegningsretter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieordning

eller reglerne i ligningslovens § 28, indtræder beskatningen af de

modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet. Der er tale

om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing, og beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi

på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for

værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.

Efter beskatningen (som løn) på

retserhvervelsestidspunktet er en tildelt køberet omfattet af

kursgevinstlovens regler, mens en tildelt tegningsret er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens regler. For køberetter betyder det, at

der indtræder beskatning, såfremt retten afstås eller

forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant

(differenceafregning), mens der ikke indtræder beskatning, hvis

køberetten udnyttes til køb af aktier eller udløber

uudnyttet. For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde

beskatning, såfremt den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens

der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning

af aktier.

I de situationer, hvor der er tale om tildeling af aktier,

køberetter eller tegningsretter til en ansat, og hvor beskatningen

indtræder på retserhvervelsestidspunktet eller efter reglerne i

ligningslovens § 28, kan den ansatte og arbejdsgiverselskabet (eller

eventuelt et hermed koncernforbundet selskab) aftale, at reglerne i

ligningslovens §§ 28 A-C VækstFondsordningen, skal finde

anvendelse. Efter disse regler kan selskabet og den ansatte aftale, at

selskabet betaler den ansattes skat af modtagne aktier, køberetter og

tegningsretter. Skatten betales i form af en afgift på 40 pct. og

betalingen kan ske kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier i

VækstFonden. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal

have mulighed for at indgå i ordningen. Der er med ordningen alene tale

om en særlig måde at betale skatten på, idet det modtagne

vederlag betragtes som løn og beskattes som sådan. Da

afgiftssatsen er skematisk fastsat og træder i stedet for skat,

arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, er der dog tale om en

mindre skattelettelse for de ansatte, der ellers betaler topskat. Selskabet

har ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

Uanset hvilket af de fire regelsæt en tildeling af

aktier, køberetter eller tegningsretter er omfattet af, foreligger der

en pligt for enten arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab,

der har ydet aktierne m.v., til at foretage indberetning herom. For de

generelle medarbejderaktieordninger i form af et krav om en særskilt

indsendelse af oplysninger.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Medarbejderaktier

Efter forslaget etableres en ny struktur for beskatning af

vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til

aktier, der tildeles ansatte m.m. I den nye struktur er der adgang til at

vælge mellem tre forskellige regelsæt. De tre muligheder er

:

En beskatning på retserhvervelsestidspunktet på samme

måde som anden løn.

En beskatning efter de eksisterende regler om generelle

medarbejderaktieordninger.

En beskatning efter den nye ordning, dvs. beskatning ved salg af

aktierne som aktieavance.

Reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning (som

løn) af købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller

afståelsestidspunktet foreslås ophævet. Tilsvarende

gælder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om den særlige

VækstFondsordning. I forhold til VækstFondsordningen

foreslås samtidig, at der indføres mulighed for en tidligere

frigørelse af deponerede, unoterede aktier. Ophævelsen af de to

regelsæt foreslås som led i en forenkling og sanering af

beskatningsreglerne for medarbejderaktier. For så vidt angår

ligningslovens § 28 er ophævelsen tillige begrundet i de

uhensigtsmæssigheder, som skyldes, at beskatningstidspunktet er flyttet

til udnyttelsen. Adskillelsen mellem retserhvervelsestidspunktet og

beskatningstidspunktet betyder, at bestemmelsen ikke altid passer sammen med

skattesystemet i øvrigt. F.eks. har det været nødvendigt

at udbygge bestemmelsen med en regel om fraflytterbeskatning en regel som

dog ikke er helt uden problemer.

Hvor den ansatte m.m. beskattes (som løn) af

modtagne aktier samt købe- og tegningsretter på

retserhvervelsestidspunktet udbygges reglerne med en ret for selskabet til at

fradrage værdien af ydede tegningsretter ved

indkomstopgørelsen.

Derudover foreslås en række ændringer i

forhold til de generelle medarbejderaktieordninger, herunder ændringer

med tilknytning til aktieavancebeskatningslovens regler. Bl.a. foreslås

det, at båndlagte aktier skal kunne stilles til sikkerhed, når

der er ydet henstand i forbindelse med en indtrådt fraflytterbeskatning

efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, og det foreslås, at

båndlagte aktier først skal indgå ved anvendelsen af

FIFO-princippet og ved opgørelsen af en gennemsnitlig anskaffelsessum

efter aktieavancebeskatningslovens § 6, når

båndlæggelsen er ophørt. FIFO-princippet betyder, at

såfremt en aktionær ejer flere aktier i samme selskab, der har

samme rettigheder, men som er købt på forskellige tidspunkter,

anses de først erhvervede aktier for de først

afståede.

Endvidere foreslås det at indsætte en generel

regel i aktieavancebeskatningsloven om, at de hidtidige aktionærer er

skattefri af gevinster som følge af en tildeling af tegningsretter til

andre end de hidtidige aktionærer. Og der foreslås en

ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning,

således at reglerne også finder anvendelse i forhold til aktier

og tegningsretter med en ejertid på mindre end 3 år, der er ejet

af mindretalsaktionærer. Det er opfattelsen, at der ikke er reale

grunde til, at mindretalsaktionærens aktier med en ejertid på

mindre end 3 år skal være undtaget fra fraflytterbeskatningen,

såfremt betingelserne for en beskatning i øvrigt er opfyldt.

Hertil kommer, at forskellen i den skattemæssige behandling, alt efter

om aktierne har været ejet i mindre end 3 år eller i 3 år

eller mere, kan føre til forvridning og samtidig skabe uheldige

incitamenter.

De to ændringer har betydning for medarbejderaktier.

Ved den første ændring sikres, at selskabets øvrige

aktionærer ikke beskattes, når ansatte får tildelt

tegningsretter. Den anden ændring betyder, at aktier og tegningsretter,

der tildeles ansatte, bliver undergivet en fraflytterbeskatning, selv om de

har været ejet i mindre end 3 år. For tegningsretter

afløser fraflytterbeskatningen den fraflytterbeskatning, der i dag er

indeholdt i ligningslovens § 28.

Hovedprincippet i den nye ordning er, at personer, der som

led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier,

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal

medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen, såfremt

en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Konsekvensen

er, at den ansatte først beskattes, når aktierne modtaget

direkte eller erhvervet i kraft af de tildelte købe- eller

tegningsretter sælges. Aktieafståelsen vil være omfattet

af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for

anskaffet for det beløb, som den ansatte rent faktisk har betalt for

aktierne. Det vil sige, at i det omfang, afståelsen er skattepligtig,

vil der blive tale om beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst

afhængig af, hvor længe den ansatte har ejet aktierne på

afståelsestidspunktet.

Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den

ansatte ikke umiddelbart beskattes af det modtagne, er der ikke adgang til at

fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdien af de tildelte aktier

m.v. Den manglende fradragsret gælder både for det selskab, som

har tildelt aktierne m.v., og det arbejdsgiverselskab, som ikke selv har

tildelt aktierne m.v., men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som

det pågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til

ansatte i arbejdsgiverselskabet.

En tildeling af køberetter kan for det selskab, der

har tildelt køberetterne, indebære, at der samtidig er foretaget

en afståelse, som er omfattet af kursgevinstlovens regler. Tilsvarende

kan en tildeling af aktier og tegningsretter samt en opfyldelse af tildelte

køberetter til aktier indebære, at selskabet har foretaget en

afståelse, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Ved

opgørelsen af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven

henholdsvis kursgevinstloven skal aktierne m.v. anses for afstået til

handelsværdien. Herved sikres, at selskabet alene opnår et

tabsfradrag af samme størrelse, som hvis aktierne m.v. var

afstået på markedsvilkår til en uafhængig

tredjemand.

Skattefriheden for den ansatte og den manglende

fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en

række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Det er for det første en betingelse, at

arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at

reglerne efter den foreslåede ordning skal finde anvendelse på de

tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.

Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor

meget den ansatte må modtage pr. år. Udgangspunktet er, at den

ansatte maksimalt må modtage aktier, køberetter og

tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af

årslønnen. Da køberetter og tegningsretter imidlertid kan

være svære at værdiansætte og det uomtvisteligt er

nødvendigt at tage stilling til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, er

der fastsat et alternativ. Efter den alternative grænse kan den ansatte

modtage køberetter og tegningsretter uden begrænsning, hvis

udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end aktiernes markedskurs. Hvis

der modtages købe- og tegningsretter under den alternative

grænse, kan der ved siden af samtidig modtages aktier til en

værdi svarende til maks. 10 pct. af årslønnen.

Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne

m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet

selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et

hermed koncernforbundet selskab. Der må ikke oprettes en særlig

aktieklasse for medarbejderaktier. Købe- og tegningsretterne må

ikke kunne overdrages, og køberetter skal yderligere være

udformet således, at de kun kan opfyldes ved faktisk levering af den

underliggende aktie. Både i forhold til overdragelsesforbuddet og

leveringskravet gælder, at betingelsen anses for opfyldt, selv om

retten udløber uudnyttet.

Der foreslås indsat en bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning, når der

ydes aktier m.v. under den nye ordning.

Den nye ordning skal have virkning for aktier,

køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller

senere, idet der indføres adgang til at vælge en anvendelse af

de nye regler for aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar

2003.

De ændringer i den overordnede struktur for

beskatning af medarbejderaktier, der er indeholdt i lovforslaget, kan

illustreres med følgende oversigter.

Gældende regler

Almindelige regler

LL § 28

LL § 28 A C

(VækstFondsordning)

LL § 7 A

Omfattede personer

Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har

indgået aftale om personligt arbejde.

Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har

indgået aftale om personligt arbejde.

Ansatte

Ansatte

Tildeling kan ske individuelt.

Tildeling kan ske individuelt.

Valget kan ske individuelt.

Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter

almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger

Aktier og købe- og tegningsretter til aktier.

Købe- og tegningsretter til aktier.

Aktier og købe- og tegningsretter til

aktier.

Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den

ansattes årsløn.

Ingen begrænsning.

Ingen begrænsning.

Ingen begrænsning.

Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat

Beskatning og beskatningstidspunkt

Beskatning på rets-erhvervelsestidspunktet som

løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Beskatning på udnyttelses- eller

afståelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og

SP-bidrag.

Beskatning på retserhvervelsestidspunktet, dog

udnyttelsestidspunktet for retter omfattet af LL § 28.

Beskatning ved salg af aktierne og som

aktieavance.

Selskabet betaler den ansattes skat i form af en afgift

på 40 pct. Betaling kan ske kontant eller ved deponering eller

aflevering af aktier til VækstFonden.

Der er alene tale om en særlig måde at betale

skatten på. Aktierne m.v. betragtes fortsat som løn og beskattes

som sådan.

Fradragsret for selskabet

Fradragsret for tildelte aktier og

køberetter.

Fradragsret for købe- og tegningsretter, når den

udnyttes af den ansatte m.m.

Ikke fradragsret.

Fradragsret for tildelte aktier og købe- og

tegningsretter.

Lovforslaget

Almindelige regler

Den nye LL § 7 H

LL § 7 A

Omfattede personer

Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har

indgået aftale om personligt arbejde.

Ansatte

Ansatte

Tildeling kan ske individuelt.

Tildeling kan ske individuelt.

Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter

almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger

Aktier og købe- og tegningsretter til

aktier.

Aktier og købe- og tegningsretter til aktier max. 10

pct. af den ansattes årsløn eller

Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den

ansattes årsløn.

Ingen begrænsning.

Købe- og tegningsretter til aktier uden

begrænsning, såfremt udnyttelseskursen er max. 15 pct. lavere end

aktiernes kursværdi + aktier max. 10 pct. af

årslønnen.

Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat

Beskatning og beskatningstidspunkt

Beskatning på retserhvervelsestidspunktet som

løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Beskatning ved salg af aktierne og som

aktieavance.

Beskatning ved salg af aktierne og som

aktieavance.

Fradragsret for selskabet

Fradragsret for tildelte aktier og købe- og

tegningsretter.

Ikke fradragsret.

Fradragsret for tildelte aktier og købe- og

tegningsretter.

3.2. Aktier og fast driftssted

Udenlandske personer og selskaber, som driver virksomhed i

Danmark gennem et fast driftssted, beskattes i Danmark af den indkomst, som

erhverves ved erhvervsudøvelsen i Danmark. Der har været

usikkerhed om, hvilke aktier ejet af det udenlandske selskab - der har en

sådan tilknytning til det faste driftssted i Danmark, at de er omfattet

det faste driftssteds skattepligt. Formålet med denne del af

lovforslaget er at skabe en afklaring ved at lovfæste tidligere

praksis, uden at der derved skabes skærpelser i forhold til den

nuværende praksis. Lovforslaget sikrer samtidigt forenelighed med

EU-retten ved, at de faste driftssteder ikke beskattes af gevinst og tab

på aktier og udbytter i situationer, hvor der ikke ville være

sket beskatning af fuldt skattepligtige personer eller selskaber. Et fast

driftssted ejet af et udenlandsk selskab vil således være

skattefri ved en afståelse af ikke-næringsaktier ejet i mere end

tre år. Ligeledes vil et begrænset skattepligtigt selskab med

fast driftssted her i landet - ligesom fuldt skattepligtige - kunne modtage

skattefrie udbytter, hvis mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab er tilknyttet det faste driftssted.

Tidligere blev det antaget, at alene næringsaktier

kunne være knyttet til et fast driftssted her i landet. Ved

næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet med

afståelse for øje af en aktionær, der har det som erhverv

at handle med aktier og lignende værdipapirer samt aktier, der i

øvrigt måtte være erhvervet som led i aktionærens

næringsvej.

Told- og Skattestyrelsen har ændret praksis

således, at også ikke-næringsaktier med den fornødne

tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil

statuere begrænset skattepligt. Praksisændringen havde virkning

for statuering af begrænset skattepligt den 1. maj 2002 eller senere.

Aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, kunne med praksisændringen anses for at være

knyttet til det faste driftssted. Der kan eksempelvis være tale om en

selvstændig detailhandler, som ejer aktier i detailhandelskædens

leverandørselskab. I detailhandelskæder bestående af

selvstændige detailhandlere kan hver enkelt detailhandler være

forpligtet til at erhverve og eje en aktie i kædens

leverandørselskab som betingelse for at kunne anvende det

pågældende kædenavn og for at kunne få leveret

kædens varesortiment.

Det foreslås, at den hidtidige praksis

lovfæstes, således at kun næringsaktier som udgangspunkt er

tilknyttet faste driftssteder. Ejeren af det faste driftssted kan dog ved

ophør af fuld dansk skattepligt vælge at lade de

ikke-næringsaktier, som var omfattet af praksisændringen,

være tilknyttet det faste driftssted. Herved kan skatteydere

undgå fraflytningsbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, idet aktier fortsat er omfattet af dansk skattepligt. Senere

gevinster, tab eller udbytter vedrørende aktier, som er tilknyttet det

faste driftssted, beskattes hos det faste driftssted.

Modtager det personligt ejede faste driftssted

ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, efter

aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i

levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra

dødsbo), så vil det faste driftssted kunne vælge, at

aktierne fortsat skal omfattes af dansk skattepligt og succedere i

henholdsvis overdragerens og boets skattemæssige stilling. Modtager et

fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab ikke-næringsaktier, som

omtalt ovenfor, som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af

aktiver m.v. efter fusionsskatteloven, vil det faste driftssted som

modtagende selskab ligeledes kunne vælge, at aktierne fortsat omfattes

af dansk skattepligt samt at det faste driftssted succederer i den

skattemæssige stilling.

4. Provenumæssige konsekvenser

Ved forslaget fjernes skattemæssige barrierer for

virksomhedernes aflønning af medarbejderne med aktier m.v.

Den foreslåede ændring af beskatningen af

aflønning i form af aktier, aktiekøberetter eller

tegningsretter fra beskatning som løn på erhvervelses-

eller udnyttelsestidspunktet til aktieavancebeskatning på

aktiernes afståelsestidspunkt indebærer både en lavere

beskatning og en udskydelse af beskatningstidspunktet. Den lavere beskatning

modvirkes af, at selskabernes fradragsret for aktieaflønningen

bortfalder.

Det umiddelbare provenutab i kraft af bortfald af

lønskatten vil andrage op mod 63 pct. af aflønningen.

Bortfaldet af selskabets fradragsret reducerer imidlertid tabet med 30

pct.point, således at der netto bliver tale om et umiddelbart

provenutab på op mod 33 pct. af aflønningen.

Lønelementet beskattes i stedet som aktieindkomst,

når aktierne afstås. Herved vil beskatningen kunne variere mellem

28 pct. og 43 pct., afhængig af størrelsen af aktieposten og

avancen herpå. Endelig vil udskydelsen af beskatningen medføre

et rentetab for stat og kommune.

Der er kun få holdepunkter for en vurdering af

størrelsen af provenubevægelserne ved den foreslåede

ordning.

Ifølge oplysningssedlerne for 2000 og 2001 er der

begge år modtaget aktier eller udnyttet aktiekøberetter m.v.

omfattet af ligningslovens § 28 for omkring 115 mill. kr. årligt.

Endvidere er der i 2001 udbetalt aktieløn omfattet af

VækstFondsordningen på ca. 30 mill. kr., hvortil kommer afgift

heraf på ca. 10 mill. kr., således at virksomhedernes samlede

udgift ved benyttelse af denne ordning udgør ca. 40 mill. kr.

Det er ved provenuskønnene lagt til grund, at

forslaget vil forøge incitamentet til anvendelse af

aktieaflønning, men effekten er vanskelig at forudsige.

Rent skønsmæssigt er det lagt til grund, at

den lønsum, som aktieaflønningen erstatter, vil øges til

i størrelsesordenen ¼ mia. kr. årligt, svarende til godt og vel

en fordobling af det hidtidige niveau. Hertil kommer, at ordninger omfattet

af VækstFondsreglerne må forventes at overgå til forslagets

regler.

Det må antages, at bortfaldet af virksomhedernes

fradragsret vil medføre, at virksomhederne vælger at kompensere

herfor ved at reducere aktieaflønningen m.v. med skatteværdien

af fradraget, således at virksomhedernes lønudgift efter skat er

uændret.

Alt andet lige vil det reducere omfanget af

aktieaflønningen med 30 pct. til 175 mill. kr., hvortil skal

lægges ca. 40 mill. kr. fra ordninger omfattet af

VækstFondsreglerne, hvor der ikke er fradragsret efter gældende

regler.

Den samlede aktieindkomst omfattet af forslaget

anslås således til i størrelsesordenen ca. 200 mill. kr.

årligt.

I provenuskønnet er det yderligere lagt til grund,

at skatteprocenten for lønelementet i aktieindkomsten i gennemsnit

udgør ca. 33 pct. ved afståelsen, og at beskatningstidspunktet

gennemsnitligt udskydes 8 år.

Årlig provenuvirkning af forslag om ændret beskatning af

medarbejderaktier.

Ansatte

Selskab

Skat i alt

Heraf stat

Heraf kommuner

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Gældende regler

Løn, aktier, mv.

250

-250

-

-

-

Lønskat (60 pct.).

-150

-

150

75

75

Fradragsværdi (30 pct.).

-

75

-75

-65

-10

Vækstfondsordning

30

-40

10

10

0

I alt

130

-215

85

20

65

Forslag

Aktieindkomst

215

-215

-

-

-

Aktieindkomstskat (28/43 pct.)

-70

0

70

45

25

Ialt

I alt

145

-215

70

45

25

Ændring i alt excl. rentetab

15

0

-15

25

-40

Varig årlig virkning inkl. rentetab

15

15

0

-30

15

-45

Anm. Beløbene er afrundede.

Forslaget skønnes at medføre et

årligt varigt provenutab på ca. 15 mill. kr. som følge af

de ændrede regler og satser. Hertil kommer et rentetab på ca. 15

mill. kr. årligt som følge af udskydelsen af

beskatningstidspunktet, således at forslagets årlige varige

provenutab skønnes til i alt ca. 30 mill. kr. (Rentevirkningen er

beregnet med en realrente på 2,9 pct. p.a.)

Kommunernes provenutab skønnes til ca. 45 mill. kr.

som varig virkning. Når kommunernes provenutab overstiger det samlede

provenutab, skyldes det, at forslaget indebærer, at beskatningen

forskydes fra almindelig personindkomstskat med stor kommunal andel til

selskabsskat og aktieindkomstskat, hvor den kommunale andel er mindre.

Såfremt ordningen får markant større

udbredelse, vil provenutabet øges, men virkningen vil dæmpes i

det omfang lønmodtagere med lavere marginalskat indgår i

personkredsen med aktieaflønning.

Efter lovforslaget kan ansatte og virksomheder aftale, at

forslagets regler skal anvendes på tildelte aktier m.v., når

beskatningstidspunktet indtræder efter 1. januar 2002, og

størrelsen af aflønningen kan genforhandles uden

skattemæssige konsekvenser. Herved fremkommer der et provenutab

allerede i 2002.

Det må antages, at størstedelen af de hidtil

indgåede aftaler på årligt ca.115 mill. kr. vil

overgå til det nye regelsæt. Det udløser et provenutab i

2002 på ca. 25 mill. kr. opgjort som tabt personskat netto efter

forøget selskabsskat som følge af bortfaldet af fradragsret.

Endvidere skønnes provenuet fra afgiften fra aktieløn på

ca. 10 mill. kr. omfattet af VækstFondsordningen stort set at bortfalde

fra og med 2002.

Samlet skønnes provenutabet i indkomståret

2002 således til ca. 35 mill. kr., heraf vedrører ca. 20 mill.

kr. de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til

et provenutab på 25 mill. kr.

Fra 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca.

85 mill. kr. årligt svarende til den umiddelbare virkning af bortfaldet

af lønbeskatningen og selskabets fradragsret, jf. oversigten. Den

kommunale andel heraf skønnes at udgøre ca. 65 mill. kr.

Finansårsvirkningen i 2003 skønnes til ca. 85 mill. kr.

På sigt vil det årlige provenutab reduceres i

takt med, at de erhvervede aktier afstås og beskattes.

For så vidt angår den foreslåede

udvidelse af fraflytterbeskatningen, vil denne forhindre et utilsigtet tab af

skatteindtægter, hvis størrelse der ikke er holdepunkter for at

skønne over.

Den foreslåede lovfæstelse af den tidligere

praksis vedr. beskatningen af aktier i faste driftssteder har ikke

provenumæssige konsekvenser, da dansk lovgivning herved kommer til at

svare til EU-retten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at indebære en

engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende

merbelastning på ca. 4 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er - som led i regeringens konkurrenceevnepakke

- et målrettet initiativ, der gavner det private erhvervsliv. Det

gælder såvel virksomhederne som medarbejderne.

Med forslaget sker der en udskydelse af beskatningen af

medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet

til at betale skatten. Hermed forbedres de skattemæssige muligheder for

at anvende aktier m.v. som aflønning. Dette er til særlig fordel

for små nystartede virksomheder, som typisk har presset likviditet i

startfasen. En større anvendelse af aktieaflønning vil kunne

motivere medarbejderne til en større indsats til gavn for såvel

virksomhederne som medarbejderne selv.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet

yderligere administrative byrder.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgene

Lovforslaget betyder, at regelsættet bliver mere

enkelt. Hvis den nye beskatningsmodel vælges, betyder det, at

skatteyderen i stedet for beskatning på to tidspunkter, kan

nøjes med en beskatning.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet

faste driftssteder er forenelig med EU-retten. I de tilfælde hvor fuldt

skattepligtige kan opnå skattefritagelser eller skattelempelser, vil

faste driftssteder også kunne opnå skattefritagelser eller

skattelempelser. Det gælder eksempelvis reglerne om selskabers

skattefrihed for anlægsaktier efter en ejertid på tre år og

skattefriheden for datterselskabsudbytter.

11. Høring

Lovforslaget, der fremsættes med henblik på

genfremsættelse i næste samling, har ikke været på

høring, men vil blive sendt på høring inden

genfremsættelsen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

I 2002 skønnes

lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 35 mill. kr.,

hvoraf ca. 20 mill. kr. vedrører de kommunale skatter.

I 2003 skønnes provenutabet til ca. 85 mill. kr., hvor af ca. 65

mill. kr. vedrører de kommunale skatter.

Finansårsvirkning:

I finansåret 2002 skønnes der

et provenutab på ca. 25 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at indebære en

engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende

merbelastning på ca. 4 årsværk.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget er led i regeringens konkurrenceevnepakke med

målrettede initiativer til gavn for det private erhvervsliv.

Med dette forslag sker der en udskydelse af beskatningen af

medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet

til at betale skatten. For små, nystartede virksomheder, hvor

lønudgiften vejer tungt og likviditeten er presset, kan det være

en løsning at aflønne medarbejderne med aktier.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ved valg af den nye beskatningsmodel kan skatteyderen

nøjes med et beskatningstidspunkt i stedet for to.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet

faste driftssteder er forenelig med EU-retten.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre ligningslovens § 7

A, således at båndlagte medarbejderaktier kan stilles til

sikkerhed, når der er ydet henstand med skattebetalingen i forbindelse

med en fraflytning.

Ved ophør af dansk skattepligt indtræder der

efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a beskatning af urealiserede

aktieavancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der kan dog mod

betryggende sikkerhed ydes henstand med betaling af den udløste skat.

Ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører som følge af en

udstationering, undergives fraflytterbeskatning af deres aktiebeholdning,

herunder deres beholdning af medarbejderaktier båndlagt efter reglerne

i ligningslovens § 7 A. De ansatte kan som andre opnå henstand med

betalingen af den udløste skat, men har det særlige problem, at

de ikke kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed på grund

af båndlæggelsen. Båndlæggelseskravet betyder, at

aktierne ikke må pantsættes i

båndlæggelsesperioden.

Der ses imidlertid ikke at være reale grunde til, at

båndlagte medarbejderaktier ikke skal kunne anvendes som

sikkerhedsstillelse. Formålet med båndlæggelsen er, at den

ansatte i båndlæggelsesperioden ikke skal kunne disponere frit

over medarbejderaktierne. Lægges medarbejderaktierne tillige til

sikkerhed efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, er den ansatte

fortsat afskåret fra frit at disponere over aktierne. Det vil derfor

ikke være i strid med formålet med

båndlæggelseskravet, at tillade at de båndlagte aktier kan

indgå i en sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Formålet er at tydeliggøre, at meningen med kravet om, at

medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige

aktier i samme klasse, er, at der ikke må være tale om en

særlig aktieklasse udelukkende for medarbejderaktierne.

Til nr. 4

De to bestemmelser omhandler den situation, hvor selskabet

afhænder aktier til de ansatte til opfyldelse af en

medarbejderaktieordning.

Det er en forudsætning for selskabernes tildeling af

aktier til de ansatte, at aktierne er fra selskabets egen beholdning.

Formuleringen »fra egen beholdning« er dermed overflødig. Det

foreslås derfor at lade denne formulering udgå af

bestemmelserne.

Til nr. 5

Det foreslås, at redegørelser for ordninger

efter ligningslovens § 7 A skal indsendes til selskabets

skatteansættende myndighed i stedet for til told- og

skatteregionen.

Til nr. 6

Til § 7 H, stk. 1 og 2

Efter den foreslåede bestemmelse skal personer, der

som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af

aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, under

visse betingelser ikke medregne værdien af det modtagne vederlag ved

indkomstopgørelsen. Det vil sige, at det modtagne vederlag ikke

beskattes som løn. Først ved afståelsen af de aktier, der

modtages direkte eller erhverves på grundlag af de tildelte retter, vil

der indtræde en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningslovens

almindelige regler.

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige,

at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der

har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der

har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens

anvendelsesområde.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter

til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier«

forstås såvel aktier som anparter omfattet af

aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt

tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier,

der udgør en del af en konvertibel obligation er ikke er omfattet af

bestemmelsens anvendelsesområde. Køberetter og tegningsretter

skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen

heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige

bemærkninger.

Der skal være tale om modtagelse af et vederlag. Det

vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en

økonomisk fordel (værdi) for den ansatte på

retserhvervelsestidspunktet. F.eks. må købe- og tegningsretter

anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give

mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Som udgangspunkt

vil retserhvervelsestidspunktet være identisk med

tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af

suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt,

hvor betingelserne er opfyldt.

Endelig er anvendelse af reglerne og den deri indeholdte

skattefrihed betinget af, at en række nærmere opregnede krav er

opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal som hovedregel ske

ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver

ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Det vil sige på det endelige

retserhvervelsestidspunkt. Vurderingen af, om betingelsen vedrørende

vederlagets størrelse er opfyldt, skal dog ske ud fra forholdene

på det tidspunkt, hvor den ansatte modtager aktierne m.v. Fremrykningen

af vurderingstidspunktet er begrundet i, at der ved tildelinger med

suspensive betingelser kan forløbe op til flere år mellem

tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet, og at det for denne

betingelse er væsentligt allerede på tildelingstidspunktet at

kunne få fastslået, om den er opfyldt. Dette skyldes, at netop

denne betingelse kan blive påvirket efterfølgende, uden at dette

nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, er

anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet og den

ansatte har indgået en aftale om, at de øvrige regler i den

foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde

anvendelse. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet,

uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er

koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne kun kan finde

anvendelse, såfremt der er enighed herom parterne imellem. Da

anvendelse af reglerne i den foreslåede § 7 H indebærer, at

det ydende selskab ikke har fradragsret, forudsætter aftalens

gyldighed, at arbejdsgiverselskabet har sikret sig, at et koncernselskab, der

har ydet aktier m.v., er underrettet og indforstået hermed. Der stilles

ikke egentlige formkrav til den indgåede aftale. Aftalen må dog

have en sådan karakter, at såvel den ansatte som

arbejdsgiverselskabet har mulighed for på forlangende at kunne

dokumentere over for skattemyndighederne, at der foreligger en sådan

aftale. Da betingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for den

ansattes retserhvervelse, skal aftalen være indgået senest

på dette tidspunkt.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, er

det en betingelse, at den ansatte maksimalt modtager aktier,

køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi

svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn. Det er den samlede

værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der

maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen. Hvis

grænsen på de 10 pct. overskrides, vil aktier m.v. inden for de

10 pct. kunne omfattes af den foreslåede § 7 H. Det er

således kun en eventuel overskydende del, der vil blive omfattet af

reglen om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet.

Begrebet årsløn skal fortolkes i overensstemmelse med den

praksis, der gælder i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A.

Efter denne praksis skal beregningen af årslønnen foretages

efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af

lønnen for der år, hvori ordningen udbydes. Selve lønnen

opgøres til bruttolønnen tillagt selskabets eventuelle andel af

den samlede indbetaling til en pensionsordning.

Køberetter og tegningsretter er ikke altid lette at

værdiansætte. Samtidig er det nødvendigt at tage stilling

til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, idet det er en forudsætning for,

at reglerne kan anvendes. Der foreslås derfor en alternativ

grænse i forhold til ovenstående. Efter den alternative

grænse kan den ansatte modtage køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt

udnyttelseskursen i henhold til den tildelte ret maksimalt er 15 pct. lavere

end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. Ved siden

af kan den ansatte modtage aktier svarende til en værdi af 10 pct. af

årslønnen.

De to grænser på den ene side den rene 10

pct. s grænse og på den anden side 15 pct. s grænsen for

købe- og tegningsretter + 10 pct. s grænsen for aktier - kan

ikke kombineres. Der er tale om et enten-eller. Det vil sige, at

såfremt den ansatte modtager købe- eller tegningsretter, der

ikke overholder kravet om, at udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere

end aktiernes markedskurs, så er det reglen om, at den samlede

værdi af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter

maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen, der

finder anvendelse for det pågældende år. For begge

grænser gælder, at vurderingen af, om de er overholdt, skal ske

ud fra forholdene på tildelingstidspunktet.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, er

det en betingelse, at de aktier m.v., som den ansatte modtager, er ydet af et

selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet eller et selskab,

der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Definitionen af et

koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber

for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt,

hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne.

De tildelte aktier m.v. skal opfylde en række krav.

For det første er det efter det foreslåede stk. 2, nr.

4, en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis køberetter

og tegningsretter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet

eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte

erhverver ret til det modtagne. Dette skal forstås således, at

betingelsen også anses for opfyldt, selv om efterfølgende

omstruktureringer måtte medføre, at tildelte købe- eller

tegningsretter ender med at vedrøre aktier i et selskab, der ikke var

koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet på

retserhvervelsestidspunktet. Herved sikres, at reglerne ikke udgør en

hindring for eventuelle omstruktureringer. For det andet er det efter det

foreslåede stk. 2, nr. 5, en betingelse, at de direkte

tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold

til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke indgår i en

særlig aktieklasse oprettet udelukkende for medarbejderaktier. Hvis der

efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet ubetinget ret til de

tildelte aktier m.v., sker ændringer, således at aktierne bliver

henført til en særlig aktieklasse, vil der være tale om en

ændring af et så væsentligt vilkår, at dette anses

for en realisering af de tildelte retter og tildeling af nye købe-

eller tegningsretter. Det vil sige, at betingelsen i det foreslåede

stk. 2, nr. 6, om, at retten ikke må kunne overdrages, ikke er

opfyldt.

Endelig er køberetter til aktier og tegningsretter

til aktier efter det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7, kun

omfattet af den foreslåede § 7 H, såfremt de udnyttes til

køb henholdsvis tegning af aktier. De to betingelser anses dog for

opfyldt, hvor købe- eller tegningsretten ikke anvendes. Det vil sige,

hvor retten bortfalder uden at dette udløser noget krav parterne i

mellem. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt

købe- eller tegningsretten afstås eller hvor en køberet

udnyttes ved differenceafregning, dvs. hvor forskellen mellem aktiernes

markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten udbetales

kontant. Begrundelsen er, at dette vil være uforeneligt med ordningens

hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede

aktier sælges. Hvis der rent faktisk sker en overdragelse eller en

differenceafregning, må dette tages som udtryk for, at retten uanset

den formelle udformning kunne overdrages, og at køberetten kunne

opfyldes på anden måde end ved en faktisk levering af aktier, og

dermed at betingelserne ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor den

ansatte erhvervede ret til de modtagne købe- eller tegningsretter.

En overdragelse vil f.eks. foreligge, hvis købe-

eller tegningsretten sælges til tredjemand. Ændringer af

væsentlige vilkår i de indgåede købe- og

tegningsretsaftaler vil endvidere statuere en overdragelse. En ændring

i genstanden for aftalen, dvs. de aktier som købe- eller

tegningsretten vedrører, vil typisk blive anset for en så

væsentlig ændring, at købe- eller tegningsretten må

anses for afstået. Dog vil der ikke nødvendigvis altid blive

statueret afståelse, hvor der i forbindelse med skattefrie

omstruktureringer sker en ændring med hensyn til den omhandlede aktie

dette uanset ændringen nok udgør en væsentlig

ændring. En forudsætning for, at der i disse situationer kan

statueres ikke-afståelse, er, at genstanden (aktien) ændres til

at være aktier i det selskab, hvori personen er ansat efter

omstruktureringen.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, er konsekvensen, at

reglerne i den foreslåede § 7 H ikke kan finde anvendelse. Dette

betyder, at den ansatte i stedet skal beskattes af de modtagne aktier m.v.

som løn på retserhvervelsestidspunktet. Da vurderingen af, om

betingelserne er opfyldt skal ske på retserhvervelsestidspunktet (for

en enkelt betingelse på det eventuelt tidligere tildelingstidspunkt),

vil konstateringen af, om den foreslåede § 7 H kan anvendes,

også typisk kunne ske på retserhvervelsestidspunktet.

I forhold til visse af betingelserne kan der være

tale om efterfølgende handlinger, som indebærer, at det må

konstateres, at betingelserne alligevel ikke var opfyldt. Der kan f.eks.

være tale om købe- og tegningsretter, hvor der

efterfølgende ændres i aktieklassen for de aktier, som retten

vedrører, om en efterfølgende overdragelse af modtagne

købe- og tegningsretter, eller om en efterfølgende

differenceafregning af modtagne køberetter. Såfremt det

efterfølgende konstateres, at den foreslåede § 7 H

alligevel ikke kan finde anvendelse, skal der ske en genoptagelse af

skatteansættelsen for retserhvervelsesåret med henblik på

gennemførelse af beskatningen som løn. Tilsvarende vil

selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik

på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil

inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år kunne ske med

hjemmel i skattestyrelseslovens § 34. Efter den ordinære frist vil

genoptagelse kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35.

Hvis en ansat, der har modtaget aktier m.v. omfattet af

den foreslåede § 7 H, efter erhvervelsen fraflytter til udlandet,

anses de modtagne aktier m.v. principielt forsat for omfattet af § 7 H.

Fraflytningen medfører således ikke, at betingelserne for

anvendelse af § 7 H ikke længere anses for opfyldt. Men

fraflytningen betyder, at der vil indtræde fraflytterbeskatning efter

aktieavancebeskatningslovens § 13 a (aktier og tegningsretter) eller

kursgevinstlovens § 37 (køberetter), såfremt betingelserne

i de pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

Til § 7 H, stk. 3

Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter

skal efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede § 7 H,

selv om de udløber uudnyttet, jf. betingelserne i det foreslåede

§ 7 H, stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil sige, at der ikke skal

indtræde nogen beskatning, hvis der aldrig erhverves eller tegnes

aktier.

For at sikre, at der ikke indtræder en

afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en

tegningsret bortfalder, uden at den er gjort gældende, foreslås

det, at en eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde. I forhold til

køberetter følger det allerede af den gældende

kursgevinstlov, at en ikke-udnyttelse ikke udløser beskatning, jf.

kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3 leveringskravet

anses for opfyldt, selv om køberetten udløber uudnyttet.

Anskaffelsessummen for aktierne - modtaget direkte eller

erhvervet på grundlag af tildelte købe- eller tegningsretter

er det beløb, som den ansatte har givet for aktierne. Er aktierne

modtaget uden betaling er anskaffelsessummen dermed 0 kr. En eventuel

betaling for modtagne købe- eller tegningsretter kan tillægges

aktiernes anskaffelsessum.

Til § 7 H, stk. 4

Som en konsekvens af, at beskatningen hos den ansatte

ændres fra en beskatning som løn til en beskatning som

aktieavance, foreslås det, at der ikke skal være adgang til at

fradrage den modsvarende udgift, når der ydes aktier, køberetter

til aktier eller tegningsretter til aktier under de øvrige regler i

den foreslåede § 7 H.

Bortfald af fradragsretten omfatter, dels fradragsretten

efter statsskattelovens § 6, litra a, ved ydelse af aktier og

køberetter, dels fradragsretten efter ligningslovens § 8 L, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, ved ydelse af tegningsretter.

Ved den modsvarende udgift forstås værdien af

de ydede aktier, køberetter og tegningsretter. Der vil således

fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med

ydelsen af aktier m.v., såfremt der i øvrigt er hjemmel hertil

efter statsskattelovens § 6, litra a.

Bortfaldet af fradragsretten gælder for det

første i forhold til det selskab, der har ydet aktierne eller

køberetterne. For det andet gælder bortfaldet af

fradragsretten i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en

betalt godtgørelse og i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at

fradrage et beløb svarende til det skattepligtige tilskud m.m., hvor

der ikke betales en godtgørelse.

Det foreslås endvidere, at selskabet ved

opgørelsen af gevinst og tab som følge af en afståelse af

aktier, herunder afståelse af aktier til opfyldelse af

køberetter, og afståelse af køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier, hvor aktierne m.v. er omfattet af de øvrige

regler i den foreslåede § 7 H, skal anvende handelsværdien

på afståelsestidspunktet i stedet for en faktiske

afståelsessum. Det vil sige, at selskabet alene har et tabsfradrag

svarende til det tabsfradrag, der kunne opnås ved et salg til

tredjemand. Der kan således hverken efter aktieavancebeskatningsloven

eller kursgevinstloven opnås fradrag for den del af tabet, der skyldes,

at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.

Til § 7 H, stk. 5

Det foreslås, at der indsættes en

prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen

fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for og hvilke

regler, den træder tilbage for.

Reglerne i den foreslåede § 7 H går forud

reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet,

og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf.

statsskattelovens § 6, litra a, og den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 8 L, mens de ikke finder anvendelse, såfremt

tildelingen af aktierne m.v. er omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 7 A om generelle medarbejderaktieordninger.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indføres adgang for

selskabet til at fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der

ydes til ansatte, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til

personer for ydelsen af personligt arbejde i øvrigt.

Når der er behov for en særlig fradragshjemmel

er baggrunden, at statsskattelovens § 6, litra a, ikke umiddelbart giver

fradragsret for værdien ved ydelse af tegningsretter til aktier, idet

ydelsen ikke med sikkerhed kan anses for en driftsudgift for selskabet.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor tildelingen hverken

er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle

medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i

ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at fradragsretten gælder i den

situation, hvor den ansatte m.m. på retserhvervelsestidspunktet

beskattes som løn af den modtagne tegningsret. Indførelsen af

bestemmelsen er derfor også begrundet i, at der med lovforslaget

samtidig foreslås en ophævelse af ligningslovens § 28, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9. Ligningslovens § 28 indeholder en adgang

for selskabet til at fradrage tegningsrettens værdi ved individuelle

ydelser af tegningsretter til ansatte m.m. Uden den foreslåede § 8

L vil selskaberne dermed blive udsat for en forringet skattemæssige

stilling, idet der i så fald kun vil være fradragsret i

forbindelse med de generelle medarbejderaktieordninger.

Bestemmelsen gælder alene for tegningsretter, der er

udstedt af selskabet selv. Af samme grund omfatter reglerne kun selskaber,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, (aktie- og anpartsselskaber) eller selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a (selskaber med hjemsted i udlandet, der har fast

driftssted i Danmark). Endvidere gælder bestemmelsen alene i forhold

til tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås

også anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det vil

sige, at bestemmelsen også omfatter tegningsretter til anparter.

Derimod er tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til

aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, ikke omfattet

af bestemmelsens anvendelsesområde. Tegningsretter skal fortolkes i

overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2:

Gældende regler under de almindelige bemærkninger.

Hvor der er tale om ydelse af tegningsretter til ansatte

omfatter bestemmelsen såvel den situation, hvor tegningsretten er ydet

af arbejdsgiverselskabet, som den situation, hvor tegningsretten er ydet af

et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, jf. at ansatte

i et koncernselskab efter bestemmelsen skal betragtes som ansatte i det

ydende selskab.

Retten til fradrag omfatter alene værdien af de

ydede tegningsretter. For så vidt angår andre udgifter knyttet

til ydelsen af tegningsretten, beror fradragsretten på, om der er

fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a. F.eks. vil advokat- og

revisoromkostninger, der har direkte tilknytning til ydelsen af

tegningsretter til de ansatte m.m., kunne fradrages med hjemmel i

statsskattelovens § 6, litra a.

Når der er tale om ydelse af tegningsretter, der

berettiger til et fradrag efter stk. 1 i den foreslåede § 8

L, så skal ydelsen anses for en udgift, der er afholdt af selskabet

selv. Det vil sige, at udgiften anses for en egentlig driftsudgift for

selskabet. Udgiften skal dermed i forhold til den øvrige del af

skattelovgivningen betragtes en driftsomkostning, jf. statsskattelovens

§ 6, litra a.

Dette betyder f.eks., at der kun er fradragsret for

tegningsrettens værdi, såfremt tegningsretten udnyttes af den

person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag.

Derudover har det eksempelvis også betydning, hvor tegningsretten er

ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Hvor et koncernselskab yder løn eller

personalegoder til de ansatte i et andet koncernselskab, vil dette have

afledte konsekvenser, der afhænger af, om arbejdsgiverselskabet betaler

en godtgørelse herfor eller ej. Hvor der er tale om ydelse af

tegningsretter med fradragsret for det ydende koncernselskab skal dette i

forhold til de afledte konsekvenser behandles på samme måde, som

når der er tale om løn/personalegoder. Det vil sige, at

når der betales en godtgørelse, så skal koncernselskabet

typisk ikke medregne godtgørelsesbeløbet ved

indkomstopgørelsen og modsat har arbejdsgiverselskabet ikke

fradragsret for den betalte godtgørelse. Endvidere vil

arbejdsgiverselskabet kunne fradrage et beløb svarende til

godtgørelsen. Betales der ikke en godtgørelse, vil

arbejdsgiverselskabet typisk blive anset for at have modtaget et beløb

fra koncernselskabet i form af et tilskud m.m., som eventuelt er

skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet. Endvidere vil arbejdsgiverselskabet

kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det

skattepligtige tilskud m.m. Det skal bemærkes, at der i

sidstnævnte situation (ingen godtgørelse) kan blive tale om

korrektion efter ligningslovens § 2.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det foreslås at ophæve reglerne i

ligningslovens § 28 om en udskydelse af beskatningen (som løn) af

købe- og tegningsretter, der er tildelt ansatte m.m., til det

tidspunkt, hvor retten udnyttes eller afstås. Endvidere foreslås

det at ophæve reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om

VækstFondsordningen.

Ophævelsen af de pågældende bestemmelser

har virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles

den 1. januar 2003 eller senere, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.

Bestemmelserne finder således fortsat anvendelse for aktier,

køberetter og tegningsretter, der er tildelt før den 1. januar

2003, medmindre parterne efter overgangsreglen i lovforslagets § 18,

stk. 6, udtrykkeligt har valgt, at reglerne i den foreslåede nye

bestemmelse i ligningslovens § 7 H (lovforslagets § 1, nr. 6) skal

finde anvendelse.

Konsekvensen af den foreslåede ophævelse af

reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C er, at beskatningen af

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier vil

indtræde på retserhvervelsestidspunktet, medmindre tildelingen

omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle

medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i

ligningslovens § 7 H om udskydelse af beskatningen til salg af aktierne

og med beskatning som aktieavance.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 4.

Til nr. 2, 5, 6, 8 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse skal de hidtidige

aktionærer ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af

tegningsretter til aktier ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, når afståelsen skyldes, at der er tildelt

tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer.

Bestemmelsen gælder kun i forhold til

tegningsretter, der er tegningsretter til aktier. Både den situation,

hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de

hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles

tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen

med ikke-aktionærer, er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder bestemmelsen både i den

situation, hvor de tildelte tegningsretter til aktier giver ret til at tegne

aktier til markedskursen, og hvor de giver ret til at tegne aktier til en

kurs under markedskursen. I forhold til sidstnævnte situation, dvs.

hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs,

gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt

de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave

til modtageren af den tildelte tegningsret. En gavebeskatning vil f.eks.

være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den

hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne

aktier i selskabet til favørkurs.

Til nr. 7

Det foreslås, at aktier, der er erhvervet efter

reglerne i ligningslovens § 7 A, ikke skal indgå ved anvendelse af

FIFO-princippet (først ind først ud), så længe

aktierne er båndlagt. Efter ophør af båndlæggelsen

indgår aktierne i vurderingen med det tidspunkt, hvor den ansatte

erhvervede aktierne.

Efter aktieavancebeskatningsloven gælder der et

generelt FIFO-princip. Dette princip gælder både, hvor

avanceopgørelsen skal ske efter aktie-for-aktie metoden, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og hvor

avanceopgørelsen skal ske efter gennemsnitsmetoden, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, der indeholder en

henvisning til § 5, stk. 2. Princippet gælder for alle aktier

omfattet af aktieavancebeskatningsloven, herunder aktier, som ansatte har

erhvervet fra deres arbejdsgiver efter reglerne i ligningslovens § 7 A.

De pågældende medarbejderaktier indgår i FIFO-princippet

fra erhvervelsen og dermed også i den periode, hvor de er

båndlagt efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A.

Anvendelse af FIFO-princippet kan betyde, at

avanceopgørelsen ved en aktieafståelse skal ske på

grundlag af anskaffelsessummen for medarbejderaktier, der er båndlagt

efter ligningslovens § 7 A, fordi de(n) båndlagte aktie(r) er

de(n) ældste. Dette selv om båndlæggelsen betyder, at der

ikke må ske overdragelse, pantsætning eller anden råden

over aktierne i båndlæggelsesperioden. Samtidig kan det

udmønte sig i en fremrykket avancebeskatning, hvor der er tale om

medarbejderaktier erhvervet under en favørkursordning. For at

imødegå disse forhold, foreslås det, at de båndlagte

medarbejderaktier først skal indgå i FIFO-princippet, når

båndlæggelsen er ophørt og den ansatte har fået fri

rådighed over aktierne.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en særlig regel om

opgørelse af gevinst og tab på aktier, som et selskab tildeler

ansatte eller afstår til opfyldelse af ydede køberetter. Reglen

omfatter den situation, hvor der er ydet aktier eller køberetter til

aktier til ansatte, og hvor selskabet har fradragsret for udgiften ved

tildelingen af aktierne eller til opfyldelse af køberetterne, dels som

en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, dels som et

aktietab efter aktieavancebeskatningsloven. Reglen finder anvendelse,

når der er ydet aktier eller køberetter til aktier, der hverken

er omfattet af ligningslovens § 7 A eller den foreslåede nye

bestemmelse i ligningslovens § 7 H.

Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Ved tildeling af aktier udgør selskabets afståelsessum, det

beløb modtageren har betalt for aktierne. Ved afvikling af

køberetter til aktier ved levering af aktierne udgør aktiernes

anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal

levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum

vil dermed her være den værdi, som modtageren erhverver aktierne

til, dvs. favørkursen. Når selskabet efter statsskattelovens

§ 6, litra a, kan fradrage forskellen mellem handelsværdien

på afståelsestidspunktet og den betalte favørkurs (0 kr.,

hvor aktier er tildelt gratis), vil en anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at

selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor

foreslås der indsat en regel om, at gevinst/tab på de

afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem

handelsværdien på afståelsestidspunktet og

anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt

selskabet er skattepligtig af gevinst/tab skal fortsat opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Til nr. 10

Det foreslås, at aktier, der er båndlagt efter

reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger,

først skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2, 1.

pkt., og stk. 3 gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor

båndlæggelsen ophører. De pågældende

medarbejderaktier skal indgå med deres faktiske anskaffelsessum.

Som en undtagelse herfra foreslås det dog, at de

båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter

stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, når avanceopgørelsen

skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.

Til nr. 12

Det foreslås, at aktier kan overdrages til personer,

som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark eller som er

hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, hvis aktierne

tilknyttes et fast driftssted i Danmark og dermed fortsat er omfattet af

dansk beskatningsret.

Til nr. 13

Der foreslås en ændring af fraflytterreglens

anvendelsesområde, således at også almindelige aktier, der

ejes af mindretalsaktionærer, og som på fraflytningstidspunktet

har været ejet i mindre end 3 år, bliver omfattet af

fraflytterbeskatningen.

Fraflyttereglerne betyder, at der ved ophør af

dansk skattepligt indtræder beskatning af urealiserede avancer,

såfremt visse betingelser er opfyldt. Reglerne omfatter aktier m.v.

omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog med en undtagelse for så

vidt angår almindelige aktier, der på fraflytningstidspunktet er

ejet i mindre end 3 år. Disse er kun omfattet, såfremt

aktionæren er omfattet af hovedaktionærbegrebet eller der er tale

om aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri

virksomhedsomdannelse. Forslaget betyder, at alle almindelige aktier ejet i

mindre end 3 år bliver omfattet af fraflytterreglerne.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås, at det som udgangspunkt kun er

næringsaktier, der tilknyttes et fast driftssted omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. I tilfælde hvor en

person opgiver sin fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, men

bliver begrænset skattepligtig af det faste driftssted, kan den

skattepligtige vælge, at visse ikke-næringsaktier også skal

tilknyttes det faste driftssted. Tilsvarende gælder, hvis den

skattepligtige bliver hjemmehørende i udlandet efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Valget skal foretages i forbindelse med

fraflytningen.

Modtager den skattepligtige aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i

levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra

dødsbo), vil der kunne foretages et tilsvarende valg på

modtagelsestidspunktet. Det bemærkes, at skatteministeren har fremsat

et lovforslag om bl.a. succession for nære medarbejdere (L 194,

2001-02). Bliver lovforslaget vedtaget, vil dette forslag blive udvidet,

således at også visse ikke-næringsaktier modtaget efter

aktieavancebeskatningslovens § 11 A kan tilknyttes et fast

driftssted.

De ikke-næringsaktier, som med forslaget vil kunne

tilknyttes et fast driftssted, er aktier i selskaber m.v., hvis formål

det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige

interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller

på anden lignende måde som led i den skattepligtiges

erhvervsmæssige virksomhed her i landet.

Det foreslås, at aktier, som er tilknyttet et fast

driftssted, beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til §10

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse vedrører faste

driftssteder, som ejes af udenlandske selskaber. Bestemmelsen svarer til den

i § 8, nr. 1, foreslåede bestemmelse for faste driftssteder ejet

af fysiske personer.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til § 11

Til nr. 1 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres en

indberetningsordning vedrørende medarbejderaktier mv., der er aftalt

omfattet af ligningslovens § 7 H.

Forslaget er udformet som en bemyndigelse af

skatteministeren til at gennemføre en sådan

indberetningsordning.

Det foreslås således, at det selskab, der som

vederlag har ydet en aktie eller anpart eller en købe- eller

tegningsret til en aktie eller anpart som led i et ansættelsesforhold,

skal kunne pålægges at foretage indberetning til Told ·

Skat herom, hvis der er indgået aftale mellem den ansatte og det

selskab, hvor den pågældende er ansat, om at reglerne i

ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.

Indberetningen skal som udgangspunkt foretages af det

selskab, der har ydet vederlaget. Er vederlaget ydet af et selskab i

udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor

erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det

selskab her i landet, hvor den pågældende er ansat.

I indberetningen til Told ·

Skat kan det kræves oplyst, at betingelserne for anvendelse af

reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.

I indberetningen kan det i øvrigt, udover

oplysninger om identiteten af den, der foretager indberetningen, identiteten

af den, der har modtaget vederlaget, og identiteten af den overdragne aktie

m.v., kræves oplysning om størrelsen af den overdragne aktie

m.v., herunder styk størrelse og erhvervelseskurs for aktierne og om

det vederlag, som erhververen eventuelt har betalt for aktien m.v.

Indgår det som en betingelse for ydelse af en aktie

m.v., at aktien m.v. deponeres i udlandet, kan det kræves, at der i

indberetningen foretages en markering herom.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, er

skatteministeren i øvrigt bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om indberetningspligterne efter skattekontrollovens

§ 7 A.

Til nr. 6

Som led i den skattemæssige kontrol med

kapitalbevægelser over landegrænserne må pengeinstitutter

og andre, der som led i deres virksomhed formidler overførsel af penge

til konti i udlandet, kun overføre beløb til en konto i

udlandet, hvis det overfor pengeinstituttet m.v. er dokumenteret, at kontoen

er anmeldt til Told ·

Skat som nævnt i skattekontrollovens § 11 A, eller

pengeinstituttet m.v. selv foretager denne anmeldelse af kontoen.

Dette krav gælder dog ikke enkeltstående

dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er

led i en samlet beløbsoverførsel, der overstiger 60.000 kr.

Beløbsgrænsen er fastsat på baggrund af

den dagældende beløbsgrænse for indberetning til

Nationalbankens valutastatistik. Denne beløbsgrænse er fra den

1. januar 2001 hævet til 100.000 kr.

Det foreslås på denne baggrund, at

beløbsgrænsen i skattekontrollovens § 11 A, stk. 8,

for kontrol af anmeldelse af konti i udlandet i forbindelse overførsel

af penge her fra landet til disse konti, hæves fra 60.000 kr. til

100.000 kr.

Til § 12

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 13

Til nr. 1 og 2

Det forslås, at der gives adgang til en hurtigere

frigørelse af unoterede aktier, der er valgt deponeret i forbindelse

med anvendelse af VækstFondsordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den

foreslåede afskaffelse af VækstFondsordningen, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 9, for fremtidige tildelinger af aktier, køberetter og

tegningsretter, og adgangen til for allerede foretagne tildelinger at

vælge de nye regler i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens

§ 7 H som er mere fordelagtig end VækstFondsordningen. Da

VækstFondsordningen dermed vil være en ordning under afvikling,

er det fundet hensigtsmæssigt at muliggøre en endnu tidligere

afvikling gennem en adgang til hurtigere frigørelse af allerede

deponerede unoterede aktier.

Efter de gældende regler kan unoterede aktier alene

frigøres mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi -

før udløbet af den 8-årige deponeringsperiode,

såfremt der har været handlet aktier i selskabet mellem

uafhængige parter inden for 1 måned før den ønskede

frigørelse. Det foreslåede stk. 4 og stk. 5 nr. 1 i

§ 6 A svarer til de gældende regler.

Det foreslås, at der tillige bliver mulighed for en

frigørelse før deponeringsperiodens udløb, såfremt

selskabet og VækstFonden kan blive enige om fastlæggelsen af

aktiernes aktuelle kursværdi og dermed det beløb, der skal

betales for at få aktierne frigjort. Det er endvidere en betingelse, at

der sker en frigørelse af alle de aktier, som selskabet har deponeret.

Denne yderligere mulighed for en tidligere frigørelse omfatter alene

aktier, der vedrører en deponering for oktober kvartal 2002 eller

tidligere; jf. lovforslagets § 18, stk. 8.

Børsnoterede aktier kan efter gældende regler

frigøres før deponeringsperiodens udløb mod betaling af

den aktuelle kursværdi.

Til § 14

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 15

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 16

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 17

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 18

Til stk. 1

Loven skal efter forslaget træde i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at den nye regel i ligningslovens

§ 7 H skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at ophævelsen af

ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C og konsekvensændringerne som

følge af ophævelsen af disse bestemmelser, skal have virkning

for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der

tildeles den 1. januar 2003 eller senere. For aktier m.v., der er tildelt

før den 1. januar 2003, finder reglerne i ligningslovens § 28 og

§§ 28 A-C, således fortsat anvendelse. Tilsvarende finder de

bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr.

8, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, § 12 og §§ 14-17, som en

konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C,

uændret anvendelse, dvs. uden de foreslåede reguleringer.

Til stk. 3

Det foreslås, at den særlige fradragsadgang

for selskaber ved udstedelse af tegningsretter til aktier, der tildeles

ansatte m.m., skal have virkning for tegningsretter, der tildeles og dermed

ydes den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at den hurtigere adgang til

frigørelse af deponerede unoterede aktier indføres med virkning

fra og med 1. januar 2003.

Til stk. 4

Det foreslå, at ændringerne vedrørende

den skattemæssige behandling af aktier med tilknytning til fast

driftssted skal have virkning fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 5

Det foreslås, at de indberetningsregler, der er

indeholdt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, og

som vedrører købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens

§ 28, og aktier samt købe- og tegningsretter omfattet af

VækstFondsordningen fortsat skal finde anvendelse for aktier m.v., der

er ydet og dermed tildelt før den 1. januar 2003, medmindre der

indgås aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H,

jf. overgangsreglen i stk. 5.

Til stk. 6

Der foreslås indsat en overgangsregel for aktier,

køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt

før den 1. januar 2003. Efter overgangsreglen kan den ansatte og det

selskab, der har ydet aktierne m.v. vælge, at reglerne i den

foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde

anvendelse. Aftalen skal også indgås med det ydende selskab, hvor

aktierne m.v. er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet.

Anvendelse af overgangsreglen er for det første

betinget af, at tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne

aktier, køberetter eller tegningsretter indtræder den 1. januar

2002 eller senere.

For købe- og tegningsretter, der er ydet under

ligningslovens § 28, indtræder den ansattes beskatning ved

udnyttelse, afståelse eller fraflytning. Ved en afståelse er

overgangsreglen dog ikke relevant, da ligningslovens § 7 H ikke kan

finde anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten kan

overdrages. For aktier, køberetter og tegningsretter uden for

ligningslovens § 28 indtræder den ansattes beskatning på

retserhvervelsestidspunktet.

Hvor VækstFondsordningen er valgt eller indgår

som en mulighed, skal beslutningen om anvendelse af den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 7 H træffes inden udnyttelsen,

såfremt købe- eller tegningsretten er omfattet af ligningslovens

§ 28. For købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af

ligningslovens § 28, samt for aktier, skal beslutningen træffes

inden retserhvervelsen.

Det er for det andet en betingelse, at der mellem den

ansatte og det ydende selskab er indgået en aftale om, at

ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Det vil sige, at der skal

være enighed om reglernes anvendelse.

Indgås en sådan aftale om anvendelse af

reglerne i ligningslovens § 7 H, vil en indberetning skulle foretages

efter reglerne i den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 16, men

først for det kalenderår, hvor denne aftale er

indgået.

Som led i ligningen af den ansatte eller selskabet vil

disse kunne blive afkrævet bevis for, at der er indgået aftale om

anvendelse af ligningslovens § 7 H.

Til stk. 7

I tilknytning til den foreslåede overgangsregel i

§ 18, stk. 6, foreslås det, at der skal være adgang til

at ændre i allerede indgåede aftaler om tildeling af aktier,

køberetter og tegningsretter uden at dette betragtes som en

afståelse og erhvervelse af nye aktier m.v.

Reglen gælder kun i forhold de situationer, hvor

ændringen af den indgåede aftale har det udtrykkelige

formål at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i

ligningslovens § 7 H.

Til stk. 8

Det forslås, at adgangen til en hurtigere

frigørelse mod kontant betaling af unoterede aktier, der er deponeret

i VækstFonden, alene omfatter aktier, der er deponeret til betaling af

afgiften for oktober kvartal 2002 eller tidligere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

Lovforslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændringer:

§ 7 A.

Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine

ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst:

1) Værdien af den ret, som et selskab giver de

ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i

selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke

overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere

en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller

anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter

udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har funder sted.

Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris,

som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens

bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have

afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne

bestemmelse. Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som

driftsomkostning.

I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes

efter 3. pkt.:

»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til

sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter

pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk. 1.«

2.

§ 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,

ophæves.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder

til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter

højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det

er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,

pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har

fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har

mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har

størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder

dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.

aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede

udbytteandele som driftsudgift.

- - -

Stk. 2

. Det er en betingelse for skattefritagelse efter

stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står

åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er

fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en

betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt

stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er

ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er

opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte

medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund

af virksomheden aktivitet, men som må forventes genansat

(sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme

rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte

i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og

datterdatterselskaber, herunder disse udenlandske filialer.

- - -

3.

I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres

»medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige

aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse

for medarbejderaktierne«.

Stk. 4

. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen

beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et

tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

4.

I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af

dets egen beholdning«.

Stk. 5

. Selskabet kan, når det afhænder aktier

m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin

skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem

handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den

kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.

- - -

Stk. 7

. Det er en betingelse for skattefritagelse efter

stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra

virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til

de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er

hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v.

efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller

søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se bort fra

overskridelsen af fristen i 1. pkt.

5.

I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de

statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende«

til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6.

Efter § 7 G indsættes:

»§ 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold

modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne

i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr.

1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,

hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,

køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i

stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på

tildelingstidspunktet.

Stk. 2

. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er

ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde

anvendelse.

2) At værdien af modtagne aktier og købe- og

tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn,

eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den

ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe-

og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15

pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter

giver ret til at erhverve eller tegne.

3)At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det

selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet

med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier

i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er

koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de

nævnte selskaber.

5)At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der

modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i

henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.

6)At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og

tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten

udløber uudnyttet.

7)At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af

aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten

udløber uudnyttet.

Stk. 3

. Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1

udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter

aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og

aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller

tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den

ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4

. Når en ydelse af aktier eller køberetter

til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages

fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som

opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de

aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter

stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri

for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til

opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte

efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab

efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for

afstået til handelsværdien på

afståelsestidspunktet.

Stk. 5

. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,

finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de

modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og

statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder

ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af

§ 7 A.«

7.

Efter § 8 K indsættes:

»§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien

af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til

ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt

arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i

et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 2

. Ydelsen af tegningsretter som nævnt i

stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal

dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf.

statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3

. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt

tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

§ 9 C.

- - -

Stk. 4

. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger

136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere

fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der

overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere

fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og

maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med

henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten

overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov

om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og

§ 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter

§ 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en

arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af

arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst

eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20.

Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20.

- - -

8.

I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med

tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B,

stk. 3,«.

§ 28.

For personer, der som vederlag modtager

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab,

hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet

eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten

henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende

gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter

til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i

øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til

aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og

2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten

selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har

erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er

koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen

sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens

værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller

tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter

§ 16, jf. statsskattelovens § 4.

9.

§ 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C

ophæves.

Stk. 2

. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages

fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er

ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en

betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det

selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3

. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1

eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens

§ 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del

af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der

er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel

beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4

. Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1

eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf.

dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til

tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog

først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter

1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens

værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at

tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den

pågældende tegningsret som vederlag.

Stk. 5

. Afstår et selskab aktier til opfyldelse af

køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er

selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt. eller stk. 4, 1.

pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til

forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 6

. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder

skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens

§ 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1,

1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den

skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med

ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af

køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for

skattepligtens ophør.

Stk. 7

. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1.

og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen

sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens

værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 8

. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af

skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6.

Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings-

eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige

dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis

udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne

indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke

omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives

meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse

eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 9

. Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings-

eller køberetter, efter at der er indtrådt skattepligt efter

stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings-

eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på

grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette

tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved

fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at

der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse

herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og

arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 10

. Er der ydet henstand efter stk. 8, og

udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder

henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og

køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter

1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til

skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald

anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på

tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og

udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er

indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til

at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og

køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt.

er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til

skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives

meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens

udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag

efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 11

. For tegningsretter og køberetter, hvor der er

indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny

omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat

og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er

udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De

pågældende tegnings- og køberetter behandles efter

reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller

afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens

værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat

og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 12

. Stk. 1-11 kan ikke anvendes, såfremt

reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

§ 28 A.

En person, der som led i et ansættelsesforhold

har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat,

eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale

med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien,

tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet

betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som

medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det

modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v.,

som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf.

§ 28 B, stk. 1.

Stk. 2

. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i

stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter,

er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder, eller i et selskab,

der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de

nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af

§ 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis

køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en

betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af

det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne

eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet

af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået

inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet

tegningsretten henholdsvis køberetten.

Stk. 3

. Når der er indgået en skriftlig aftale

mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne

vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med

medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende

måder:

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4

. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved

aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis

deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De

aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab

og skal have samme rettigheder som de aktier, medarbejderen modtager eller

kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller

køberetter.

Stk. 5

. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne

i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6,

litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen

af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til

aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis

køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller

udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4,

til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de

pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes

værdi ved medarbejderens udnyttelse.

Stk. 6

. Frigøres de deponerede aktier ved kontant

betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om

VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet

af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne

fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens

regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet

medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i

anskaffelsessummen.

§ 28 B.

Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør

40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2.

pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2

. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige

indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i

§ 28 A.

Stk. 3

. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A,

stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i

medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi,

vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en

aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med

100/70.

§ 28 C.

Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX

og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol,

inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat

finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse

for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2

. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til

betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det

kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A,

stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den

10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3

. Er aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab,

hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for

betaling af afgiften.

Stk. 4

. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af

afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5

. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2

eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter

forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om

overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende

beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A,

stk. 5.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.

september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december

2001, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2

. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved

afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af

aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for

tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4,

§ 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til

tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier

til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen,

anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en

tegningsret.

1.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet

reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier,

der er omfattet af ligningslovens § 28«.

2.

I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6,

stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.

3.

§ 1, stk. 2, sidste punktum,

ophæves.

4.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Gevinst ved afståelse af tegningsretter til

aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til

andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved

afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke

fradrages.

Stk. 2

. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt

tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun

anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af

aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under

markedskursen.«

§ 2 b.

- - -

Stk. 3

. Fortjenesten eller tabet opgøres efter

stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen

og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6,

stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

- - -

5.

I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5,

stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6,

stk. 8 og 9«.

§ 3.

- - -

Stk. 5

. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder

tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

6.

I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6,

stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

§ 5.

- - -

Stk. 2

. Hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de

først erhvervede aktier for de først afståede.

- - -

Stk. 5

. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende

anvendelse.

7.

I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A,

medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor

båndlæggelsen ophører.«

§ 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2

c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter

reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde

tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser

efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den

skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for

afståelsen.

8.

I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres:

»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

Stk. 2

. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de

pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er

erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal

erlægges i forbindelse med aktietegningen.

- - -

9.

I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og

kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og

afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal

aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til

aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

10.

I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Aktier, der er båndlagt efter reglerne i

ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser

efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor

båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres

anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal

aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter

stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på

tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

Stk. 8

. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et

eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for

den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor

eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende

gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den

pågældende fordring, når fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i

forbindelse med kapitalindskuddet.

- - -

11.

I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9,

ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

§ 13 a.

Ophører en persons skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den

pågældende ejer på tidspunktet for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted,

beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette

tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis

aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte

personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen

af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

- - -

12.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2.

februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj

2002, foretages følgende ændring:

§ 8.

For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.

§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

- - -

1.

I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller

§ 28, stk. 1 eller 2«.

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri

sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8.

pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige

værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt.,

nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier,

tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af

ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf.

statsskattelovens § 4,

- - -

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af

29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20.

december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages

følgende ændring:

§ 10.

Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17,

stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den

del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af vederlag

omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens

§ 28 B, stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst

bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau)

95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne

samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i

§ 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som

opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige

indkomst med tillæg af ægtefællernes samlede vederlag

omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens

§ 28 B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv

aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på

(i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse

efter § 9.

1.

I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår

»ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens

§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse

nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af

20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002,

foretages følgende ændring:

§ 3.

Indskuddet for et indskudsår skal udgøre

mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens

nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid

indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til

lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af

den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som

lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt

beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for

udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af

arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser

bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens

§ 9, stk. 5, 2. pkt. Til nettolønindtægten henregnes

endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregne efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3. Ved beregningen af

nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens

§§ 9-9 D.

- - -

1.

§ 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober

2001, foretages følgende ændring:

§ 8.

- - -

Stk.4

. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er

modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende

selskab.

- - -

1.

I § 8, stk. 4, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages

følgende ændring:

§ 2.

- - -

Stk. 5

. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens

§ 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 2-8.

1.

I § 2, stk. 5, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende

ændring:

§ 2.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler

endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens

§ 1, nr. 3, for så vidt de pågældende personer eller

dødsboer

- - -

1.

Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt.,

indsættes:

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog

stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en

sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses

for at udgøre et fast driftssted fra første dag,

- - -

»Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter

reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den

skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med

ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige

vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af

aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige

virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige

modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11

samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som senest ændret

ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende

ændringer:

§ 30.

- - -

Stk. 3

. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8,

at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere

for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke

afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28.

1.

§ 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

Stk. 4

. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder

§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående

kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående

kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der

er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse

for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af

ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger

betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er

indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et

koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående

kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori

den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.

- - -

2.

I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder

»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

§ 37.

- - -

Stk. 5

. Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder

tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om

de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr.

5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige

regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28,

stk. 6 eller 7.

- - -

3.

§ 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr.

1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Skattepligt i henhold til

denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som

nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet for så

vidt de

1.

§ 2, stk. 1, litra a,

sidste punktum ophæves og i stedet indsættes:

a)udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog

stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke

er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.

Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et

fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

- - -

»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er

knyttet til en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter alene

fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for

skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver

skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af

skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet,

Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige

vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af

aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige

virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige

modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«

§ 5 D.

- - -

Stk. 8

. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter

aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før

overgangen til skattepligt, træder kursværdien på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.

Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge

anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier

under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes

aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved

opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet

ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den

første skatteansættelse.

- - -

2.

I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændringer:

§ 7 A.

- - -

Stk. 2

. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

- - -

1.

§ 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til

aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i

ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af

sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den,

der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har

ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et

selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet,

hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det

tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den

pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet,

pålægges indberetningspligten.

11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller

anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en

aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller

medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes

som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også,

når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det

selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er

koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat

m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges

indberetningspligten.

2.

I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres

»skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet

af ligningslovens § 7 H«.

12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet

som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt

arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et

selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er

ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor

er-hververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget

ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor er-hververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er

ansat m.m., pålægges indberetningspligten.

3.

I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som

ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller

købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i

ligningslovens §§ 28 A og 28 B er indgået aftale om betaling af en

afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien

opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1,

sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet,

medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke

tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet.

Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,

hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet,

kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen

var ansat på ydelsestidspunktet.

- - -

4.

§ 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

5.

I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr.

16:

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller

tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og

som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget

ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten

pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af

indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i

ligningslovens § 7 H er opfyldt.«

§ 11 A. - - -

Stk. 8

. Pengeinstitutter og andre, der som led i deres

virksomhed formidler pengeoverførsler, må kun overføre

beløb til konti i udlandet tilhørende de i stk. 1, jf.

stk. 2, nævnte personer, når det overfor pengeinstituttet

m.v. dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf.

stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller

når pengeinstituttet m.v. selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen

i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner

på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en

samlet beløbsoverførelse, der overstiger 60.000 kr.

6.

I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to

steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.

§ 12

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende

ændring:

§ 3.

Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt

som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover

indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af

lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af

det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af

lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for

hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt,

der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr.

Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet

af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3. Har den pågældende kun lønindtægt som

nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s

fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

- - -

1.

§ 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 13

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2001, som ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages

følgende ændringer:

§ 6 A. - - -

1.

§ 6 A, stk. 4, affattes således:

Stk. 4

. Såfremt aktierne er børsnoteret, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre

de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet

de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter

udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan

aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets

aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud

vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handelen er foretaget

eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1

måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det

en betingelse, at handelen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme

pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne

ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier,

der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede

aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et

selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens §4. stk. 2, med

selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger

konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret

eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter

udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret.

Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede

aktier.

»Stk. 4

. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet

frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre

de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet

de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter

udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog

stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal

deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af

det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske

enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2.

I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5

. Unoterede aktier kan frigøres før det i

stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:

1)Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et

bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og

handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en

periode på 1 måned før den ønskede

frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet

omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de

deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende

værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme

andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2.

pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud

omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af

aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående

interesser.

2)Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem

selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af

aktiernes aktuelle kursværdi.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 5

. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse

modtager mere en 25 mio. kr. årligt, tilfalder det overskydende

beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb

indgår

3.

I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6,

nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4,

og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.

- - -

Socialministeriet

§ 14

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts

2002, foretages følgende ændring:

§ 8.

Husstandsindkomsten opgøres således:

1.

§ 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt.,

ophæves.

1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og

dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne

opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte

bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst

op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig

tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet

efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

- - -

§ 15

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni

2001, foretages følgende ændring:

§ 28.

For førtidspensionister opgøres

indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:

1.

§ 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

ophæves.

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog

før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb,

samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a,

stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.

- - -

Undervisningsministeriet

§ 16

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.

508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8.

maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 32.

Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den

personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det

kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af

positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag

og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der

beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3.

- - -

1.

I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 17

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 23.

- - -

Stk. 2

. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der

henføres til eller indgår i den personlige indkomst,

kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3.

- - -

1.

I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 26.

Forældrenes indkomstgrundlag består af

personlig indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens

§ 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og med

tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med

tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens

§ 8 a, stk. 2.

- - -

2.

I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg

af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Lignende dokumenter