Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om aktiekøberetter til medarbejdere m.v.

Gældende CIR nr 74 af 30/05/2000CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet1. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om aktiekøberetter til

medarbejdere m.v.

(lov nr. 283 af 12. maj 1999)

1. Indledning

Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er der gennemført

en større justering af reglerne i ligningslovens § 28 om udskydelse af

tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til

aktier. Endvidere er der indført pligt til at betale

arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af tildelte

aktiekøberetter, og der er indført pligt for

arbejdsgiverselskabet til at foretage indberetning af værdien af

køberetter til aktier, der er ydet til medarbejdere,

bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til personer for ydelse

af personligt arbejde i øvrigt. I arbejdsmarkedsfondsloven er der

endvidere gennemført et par redaktionelle ændringer.

Derudover indeholder loven en række ændringer

af kursgevinstloven. Der er dels tale om en ændring af betingelserne i

kursgevinstlovens § 30 for finansielle kontrakters undtagelse fra beskatning

efter reglerne for finansielle kontrakter, dels om en række mindre

præciseringer af kursgevinstloven, som ikke har indholdsmæssig

betydning.

Loven indeholder tillige en ændring af reglerne i

ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger. For det første

ophæves båndlæggelseskravet for medarbejdere, der er ansat

i et selskabs udenlandske afdelinger, datterselskaber eller moderselskab. For

det andet udvides anvendelsesområdet, således at reglerne

også finder anvendelse ved tildeling af køberetter til

aktier.

Endelig indeholder loven en række redaktionelle

ændringer af aktieavancebeskatningslovens regler om beregning af

Læs alt

gevinst og tab ved afståelse af aktier, som følge af euroens

indførelse i 11 EU-lande pr. 1. januar 1999.

Cirkulæret indeholder alene en omtale af

ændringen af ligningslovens § 28 og ændringerne af reglerne om

arbejdsmarkedsbidrag m.m. og indberetningspligt vedrørende tildelte

aktiekøberetter samt en omtale af de ændringer, der er

gennemført i forhold til ligningslovens § 7 A og kursgevinstlovens §

30. Præciseringerne i kursgevinstloven og de redaktionelle

ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven og aktieavancebeskatningsloven

omtales således ikke.

Cirkulæret har følgende indhold:

1. Indledning

2. Ligningslovens § 28

2.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet

2.2. Køberetter ydet af et koncernselskab

2.3. Selskabets fradragsret

2.3.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet

2.3.2. Køberetter ydet af et koncernselskab

2.4. Selskabets aktieafståelse

2.5. Forholdet til ligningslovens § 7 A

2.6. Ikrafttræden

2.6.1.Overgangsregel

3. Ændring af kursgevinstlovens § 30

3.1. Levering

3.2. Modgående kontrakter

3.3. Ikrafttræden

4. Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

4.1. Ikrafttræden

5. Indberetning

5.1 Ikrafttræden

6. Ligningslovens § 7 A

6.1. Udenlandske medarbejdere

6.2. Køberetter til aktier

6.3. Ikrafttræden

2. Ligningslovens § 28

Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere

m.m., anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter

ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som løntillæg,

såfremt køberetten kan eller forventes at give mulighed for at

erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en

værdi for modtageren. Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen

indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen m.m. erhverver

endelig ret til formuegodet.

Efter reglerne i ligningslovens § 28 er

beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier udskudt til

udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Vurderingen af, om

den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel

for medarbejderen m.m., er ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede

på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en

økonomisk værdi for medarbejderen m.m. eller ej, er uden

betydning.

Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved

udnyttelse i form af erhvervelse af aktier opgøres køberettens

værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers handelsværdi

på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har

erhvervet aktierne til. Ved udnyttelse ved differenceafregning udgør

køberettens værdi det modtagne beløb og ved

afståelse udgør køberettens værdi et beløb

svarende til afståelsessummen.

I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling

for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde

opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes

køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til

summen af: Det beløb, der er betalt for køberetten, den

værdi, der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen, og det

beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Ligningslovens § 28 omfatter kun de situationer, hvor

aktiekøberetten er tildelt af et selskab. Endvidere gælder

ligningslovens § 28 kun for køberetter til aktier og dermed kun for en

ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet.

Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en

kapitaludvidelse, er ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket »aktier«

forstås såvel aktier som anparter omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Ligningslovens § 28 omfatter også aktiekøberetter, der kan

udnyttes ved differenceafregning. Dette gælder hvadenten

differenceafregningen er forudsat eller blot indgår som en mulighed.

Det skal bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til den

skattemæssige behandling af de såkaldte fantomaktier.

Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om

køberetter til aktier i selskabet. Reglerne i ligningslovens § 28

omfatter således også køberetter til aktier i andre

selskaber end arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet

med arbejdsgiverselskabet.

2.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet

Ligningslovens § 28, stk. 1, omfatter

køberetter til aktier, som en person modtager fra det selskab, hvor

vedkommende er ansat m.m.

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført

en mindre indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde.

Anvendelsen af reglerne er gjort betinget af, at arbejdsgiverselskabet selv

har udstedt den aktiekøberet, som tildeles medarbejderen m.m. eller at

arbejdsgiverselskabet har erhvervet aktiekøberetten af et

koncernforbundet selskab, der har udstedt køberetten. Om definitionen

af koncernforbundet selskab henvises til pkt. 2.2.

Indskrænkningen betyder f.eks., at såfremt de

aktiekøberetter, som arbejdsgiverselskabet tildeler medarbejderne

m.m., er erhvervet fra et finansielt institut, så er det ikke reglerne

i ligningslovens § 28, men den almindelige hovedregel, som finder anvendelse,

dvs. beskatning på retserhvervelsestidspunktet.

Indskrænkningen af anvendelsesområdet er

indført med det formål at tilvejebringe en vis fleksibilitet med

hensyn til beskatningstidspunktet. Ved at undtage de situationer, hvor der er

tale om videregivelse af erhvervede køberetter, sikres denne

fleksibilitet på en enkel måde. Samtidig sikres fleksibiliteten,

uden at de værdiansættelsesproblemer, der var en af

begrundelserne for reglen i ligningslovens § 28, genopstår. Når

der er en tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelse og

videregivelse, vil arbejdsgiverselskabets betaling ved erhvervelse af

aktiekøberetten således repræsentere et godt grundlag for

værdiansættelsen.

Modsat er der også gennemført en udvidelse af

bestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen er udvidet til også

at omfatte de situationer, hvor tildelte aktiekøberetter

udløber uden at blive udnyttet. Ved ikke-udnyttelse forstås, at

køberetterne bortfalder, uden at dette udløser noget krav

parterne i mellem. Såfremt de tildelte aktiekøberetter

udløber uden at blive udnyttet, er konsekvensen, at

personalegodebeskatningen bortfalder.

2.2. Køberetter ydet af et koncernselskab

Efter den nye bestemmelse i ligningslovens § 28, stk.

2, finder reglerne i § 28, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvor

aktiekøberetterne modtages af et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet. Det vil sige, at de regler, der gælder for den

situation, hvor medarbejderen m.m. modtager aktiekøberetter direkte

fra arbejdsgiverselskabet, finder tilsvarende anvendelse i

koncernsituationen.

Det er en betingelse, at de aktiekøberetter, der

tildeles medarbejdere m.m. i arbejdsgiverselskabet, er udstedt af det

koncernselskab, der yder køberetten.

Definitionen af et koncernforbundet selskab følger

definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme

aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ud over

moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks.

også søsterselskaber.

Bestemmelsen indebærer, at i de situationer, hvor

aktiekøberetten modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med

arbejdsgiverselskabet, udskydes beskatningstidspunktet for de tildelte

aktiekøberetter til udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget er køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet. Endvidere bortfalder personalegodebeskatningen,

såfremt de modtagne aktiekøberetter ikke udnyttes.

Bestemmelsen omfatter såvel ansatte som personer,

der har modtaget køberetter for udførelse af personligt arbejde

i øvrigt, bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsesmedhjælpere.

2.3. Selskabets fradragsret

Ligningslovens § 28, stk. 3, indeholder regler

vedrørende selskabets fradrag for udgifter, der er forbundet med

ydelsen af aktiekøberetter, som led i aflønningen af

medarbejdere m.m. Bestemmelsen omhandler kun udgifter til køberetter,

hvor modtageren af køberetten er omfattet af de øvrige regler i

§ 28. Der er med bestemmelsen tale om en videreførelse af de regler,

der tidligere var indeholdt i ligningslovens § 28, stk. 2, idet der dog ved

lov nr. 283 af 12. maj 1999 er gennemført en række justeringer

af reglerne.

Bestemmelsens anvendelsesområde er udvidet,

således at bestemmelsen omfatter såvel den situation, hvor

aktiekøberetten er ydet af arbejdsgiverselskabet som den situation,

hvor aktiekøberetten er ydet af et selskab, der er koncernforbundet

med arbejdsgiverselskabet.

2.3.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet

Arbejdsgiverselskabet har efter reglerne i

statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de udgifter, der er forbundet

med ydelsen af køberetter til medarbejdere m.v.

Det er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 udtrykkeligt

præciseret, at § 28, stk. 3, ikke udgør en fradragshjemmel, men

alene er en regel om udskydelse af fradragstidspunktet. Hvorvidt der

overhovedet er fradragsret for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af

aktiekøberetterne, skal fortsat afgøres på grundlag af

skattelovgivningens almindelige regler. Såfremt en afholdt udgift

direkte kan forbindes med aflønningen af medarbejderne m.m., er det

opfattelsen, at der vil foreligge en fradragsberettiget driftsomkostning,

også hvor aflønningen sker i form af køberetter til

aktier.

Det er derudover tydeliggjort, at udskydelsen af

fradragstidspunktet kun omfatter den del af den fradragsberettigede udgift,

der svarer til køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet.

Endelig er det fastsat, at såfremt selskabet har

fradragsret for den modsvarende udgift, så skal fradraget altid

foretages i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, også

selvom medarbejderen m.m. forinden måtte have afstået

køberetten. I konsekvens heraf skal det udskudte fradrag altid

opgøres til et beløb svarende til køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet.

2.3.2. Køberetter ydet af et koncernselskab

Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet

selskab, kan der principielt foreligge to situationer. Det kan være

tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør koncernselskabet de

udgifter, der har været forbundet med at yde køberetter til

medarbejdere m.v. i arbejdsgiverselskabet. Der kan endvidere være tale

om den omvendte situation, dvs. hvor arbejdsgiverselskabet ikke har godtgjort

koncernselskabet dets udgifter.

Hvis der er sket refusion, vil situationen typisk

være den, at koncernselskabet ikke skal medregne

refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at

arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En

godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt

på vegne af et andet selskab, anses således efter praksis normalt

som værende indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold

til modtager og yder.

Hvis refusionen betyder, at yderen dermed har afholdt

udgifter, der i forhold til yderen har karakter af driftsomkostninger, vil

yderen dog have fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet

vil således have fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a, for

et beløb svarende til den betalte godtgørelse. Reglen om

udskydelse af fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, vil dermed i

disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.

Hvis der ikke er sket refusion, anses

arbejdsgiverselskabet typisk for at have modtaget et beløb fra

koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende. Det

følger af § 28, stk. 3, 2. pkt., at beskatningstidspunktet for det

modtagne tilskud m.v. udskydes til det indkomstår, hvori

køberetten udnyttes. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke

godtgjorte udgifter, der svarer til køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet.

Der er med reglen i § 28, stk. 3, 2. pkt. ikke tale om en

beskatningshjemmel, men alene om en udskydelse af beskatningstidspunktet.

Hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt for

arbejdsgiverselskabet, må vurderes ud fra skattelovgivningens

almindelige regler, herunder eksempelvis selskabsskattelovens § 13.

Arbejdsgiverselskabet vil endvidere kunne fradrage et

beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.v.

som en driftsudgift. Reglen i § 28, stk. 3, 1. pkt. om udskydelse af

fradragstidspunkt, finder tilsvarende anvendelse i forhold til det

pågældende beløb.

Hvor der kun er sket delvis refusion, må der

ske en opdeling af de afholdte udgift i refunderede og ikke refunderede

udgifter. Koncernselskabet og arbejdsgiverselskabet vil herefter for hver

kategori af udgifter skulle behandles skattemæssigt i overensstemmelse

med ovenstående retningslinier.

2.4. Selskabets aktieafståelse

I de situationer, hvor medarbejderen m.m. vælger at

udnytte en tildelt aktiekøberet til erhvervelse af aktier, skal

selskabet levere den eller de omhandlede aktier. Da selskabet skal levere

eksisterende aktier, se pkt. 2, er der for selskabet tale om en

afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

regler.

Den nye bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 4,

indeholder en særlig regel om opgørelse af fortjeneste og tab

på de afståede aktier.

Særreglen gælder såvel den situation,

hvor det er arbejdsgiverselskabet, som har ydet aktiekøberetten som

den situation, hvor køberetten er ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Hvor køberetten er ydet af

et koncernforbundet selskab, gælder særreglen dog kun i forhold

til det selskab, der er omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 28,

stk. 3, 1. pkt.

Særreglen har til formål at sikre, at

selskabet ikke kan opnå fradrag to gange for den samme udgift, dels via

reglerne i ligningslovens § 28, stk. 3 om fradrag for den modsvarende udgift,

dels via aktieavancebeskatningslovens regler.

Efter ligningslovens § 28, stk. 3, kan selskabet fradrage

forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afståelsestidspunktet og den kursværdi, som modtageren erhverver

aktierne til, dvs. favørkursen.

Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres

fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen. Ved afvikling af køberetter til aktier ved

levering udgør aktiernes anskaffelsessum og dermed

afståelsessummen for den part, der skal levere aktierne, den aftalte

kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil dermed være den

kursværdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs.

favørkursen.

Efter særreglen skal selskabet ved opgørelsen

af fortjeneste eller tab på de afståede aktier anvende aktiernes

handelsværdien på afståelsestidspunktet som

afståelsessum i stedet for den favørkurs, som medarbejderen m.m.

har erhvervet aktierne til. Det vil sige, at selskabets fortjeneste/tab

på de afståede aktier skal opgøres som forskellen mellem

handelsværdien på afståelsestidspunktet og

anskaffelsessummen. Herved opnås, at forskellen mellem aktiernes

handelsværdi på afståelsestidspunktet og favørkursen

kun kan fradrages efter ét regelsæt, nemlig reglen i

ligningslovens § 28, stk. 3.

Særreglen er alene en opgørelsesregel.

Hvorvidt selskabet er skattepligtigt af fortjeneste/tab på aktierne

skal fortsat afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler.

2.5. Forholdet til ligningslovens § 7 A

Det følger af den nye bestemmelse i ligningslovens

§ 28, stk. 5, at de øvrige regler i ligningslovens § 28 ikke

finder anvendelse, såfremt de ydede aktiekøberetter er omfattet

af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger.

2.6. Ikrafttræden

Ændringerne af ligningslovens § 28 har virkning for

køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere,

jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 283 af 12. maj 1999.

2.6.1. Overgangsregel

Der er i lov nr. 283 af 12. maj 1999 indsat en

særlig overgangsregel for køberetter til aktier, der er

erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. marts

1999, jf. lovens § 7, stk. 4.

Efter overgangsreglen kan parterne vælge, at de

pågældende aktiekøberetter skal være omfattet af

reglerne i ligningslovens § 28, således som bestemmelsen er udformet

efter vedtagelsen af lov nr. 283 af 12. maj 1999, og at der skal

betales arbejdsmarkedsbidrag og dermed også midlertidig

pensionsopsparing på 1 pct., jf. lov om arbejdsmarkedets

tillægspension § 17 b, stk. 1, af aktiekøberetterne.

Anvendelse af overgangsreglen er betinget af, at parterne

er enige om, at de pågældende regler skal finde anvendelse.

Valget skal træffes for begge regelsæt under ét. Den nye

udformning af ligningslovens § 28 kan således ikke vælges alene,

men kun sammen med reglerne om arbejdsmarkedsbidrag m.m. Efter

overgangsreglen træffes valget pr. køberet, idet valget samtidig

gælder for begge parter.

Udnyttelse af valgmuligheden vil være aktuel,

såfremt der inden for den nævnte periode er tildelt

aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderen m.m. ønsker,

at personalegodebeskatningen først skal indtræde på

udnyttelsestidspunktet. Endvidere vil en udnyttelse af valgmuligheden

være aktuel, såfremt der inden for den nævnte periode er

modtaget aktiekøberetter, som ikke er udstedt af det ydende selskab,

og medarbejderen m.m. ønsker, at personalegodebeskatningen skal

indtræde på retserhvervelsestidspunktet.

Oplysning til skattemyndighederne om, at de nye

regelsæt ønskes anvendt, har for køberetter til aktier,

der er erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31.

december 1998 skulle gives i forbindelse med selvangivelsen for 1998. Valget

af de nye regelsæt har kun kunnet lægges til grund ved ligningen,

såfremt det positivt var dokumenteret, at begge parter var enige om

valget. Der har for afgivelsen af denne dokumentation været frist

indtil den 1. oktober 1999 - dvs. til og med den 30. september 1999.

For køberetter til aktier, der er erhvervet i

perioden fra og med den 1. januar 1999 til og med den 31. marts 1999 skal

oplysning til skattemyndighederne indgives i forbindelse med selvangivelsen

for 1999. Valget af de nye regelsæt vil kun blive lagt til grund ved

ligningen, såfremt det positivt dokumenteres, at begge parter er enige

om valget.

3. Ændring af kursgevinstlovens § 30

Efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, beskattes

gevinst og tab på aftaler om køb og salg af aktier under visse

betingelser sammen med de omhandlede aktier, i stedet for efter reglerne i

kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter. Det er en

betingelse, at der sker levering af aktierne, og at der ikke er sket

afståelse af aftalen, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3. Endvidere er

det en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter,

jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.

Betingelsen om levering og ikke-afståelse

gælder endvidere i forhold til kurskontrakter, valutakontrakter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel

eller delvis afståelse af virksomhed m.m., jf. henvisningen i § 30,

stk. 3, til henholdsvis stk. 1, nr. 3, 6 og 8.

3.1. Levering

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført

en generel lempelse i forhold til kravet om, at der rent faktisk sker

levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne om beskatning af

finansielle kontrakter. Lempelsen betyder, at leveringskravet ikke

gælder i de situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber

uudnyttet. Det vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at

dette udløser noget krav parterne i mellem.

Lempelsen er rent teknisk sket ved at lade kravet om

faktisk levering udgå, da denne betingelse alene har betydning for de

situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. De

øvrige betingelser, dvs. kravet om, at aftalen eller kontrakten ved

indgåelsen skal være udformet således, at den kun kan

opfyldes ved levering, og kravet om, at parterne skal forblive de samme,

gælder uændret. Herved sikres, at de situationer, hvor der kan

eller sker differenceafregning eller afståelse, fortsat

indebærer, at aftalen eller kontrakten omfattes af reglerne i

kursgevinstlovens § 29. Hvis der sker differenceafregning viser det, at

kontrakten eller aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden

måde end ved levering, hvorfor betingelsen herom ikke er opfyldt.

Der er endvidere gennemført en sproglig

omformulering af betingelsen om ikke-afståelse. Det er ved

omformuleringen søgt tydeliggjort, at det kun er i forhold til den

part, der afstår kontrakten eller aftalen, at konsekvensen er, at

kontrakten eller aftalen i stedet skal behandles efter kursgevinstlovens

almindelige regler for beskatning af finansielle kontrakter. I forhold til

den part, der er indtrådt i kontrakten eller aftalen som følge

af overdragelsen, behandles kontrakten eller aftalen efter reglerne i

kursgevinstlovens § 30, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

De nævnte ændringer vedrørende

leveringsbetingelsen og betingelsen om ikke-afståelse gælder i

forhold til kurskontrakter, valutakontrakter i forbindelse med køb og

salg af værdipapirer, aftaler om hel eller delvis afståelse af

virksomhed m.m. og alle aftaler om køb og salg af aktier.

Derudover er der i forhold til de køberetter til

aktier, som er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, indført en

særlig undtagelse. Efter særreglen finder kravet om levering og

kravet om, at kontrakten eller aftalen ikke afstås, ikke anvendelse i

forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §

28. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet vedrørende

afståelse gælder såvel i forhold til modtageren af

køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet

køberetten.

Særreglen betyder, at såfremt modtageren

afstår køberetten eller udnytter denne ved differenceafregning,

vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28,

dvs. at der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren

lader køberetten udløbe uudnyttet, vil konsekvensen være,

at der ikke skal ske beskatning. Såvel personalegodebeskatningen som

beskatningen efter kursgevinstloven bortfalder.

3.2. Modgående kontrakter

Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er der gennemført

den ændring, at køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28, er undtaget fra beskatning efter reglerne i

kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, selv om der

er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen

fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte

køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de modgående

kontrakter eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter

eller forretninger vil reglerne i kursgevinstlovens § 29 således

fortsat finde anvendelse.

Ændringen betyder, at såfremt der er

indgået modgående kontrakter eller forretninger, og modtageren

afstår køberetten eller udnytter denne ved erhvervelse af aktien

eller ved differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter

reglerne i ligningslovens § 28. Det vil sige, at der alene vil blive tale om

personalegodebeskatning. Hvis modtageren lader køberetten

udløbe uudnyttet, vil der hverken blive tale om

personalegodebeskatning eller beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens

§ 29 af aktiekøberetten. Den modgående kontrakt skal behandles

efter kursgevinstlovens § 29 uafhængigt af behandlingen af de modtagne

aktiekøberetter.

3.3. Ikrafttræden

Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 1. pkt., som de

er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, har virkning for kontrakter og

aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens

§ 7, stk. 3, 2. pkt. Det drejer sig om den generelle lempelse af

leveringskravet, som betyder, at dette krav ikke gælder, hvor

kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet.

Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 2. pkt., som de

er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, er trådt i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 15. maj 1999, jf. lovens

§ 7, stk. 1. Det drejer sig om den sproglig omformulering af betingelsen

vedrørende ikke-afståelse.

Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., som de

er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, har virkning for

køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der erhverves i

indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens § 7, stk. 3, 3. pkt.

Ændringen af kursgevinstlovens § 30, stk. 4,

hvorefter betingelsen vedrørende modgående kontrakter ikke

gælder i forhold til køberetter til aktier omfattet af

ligningslovnes § 28, har virkning for køberetter til aktier, der

erhverves i indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens § 7, stk. 3, 4.

pkt.

4. Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført

en udvidelse af den kategori af personalegoder, hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag. Udvidelsen betyder, at vederlag i form af

køberetter til aktier, der modtages som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt, er omfattet af bidragsgrundlaget for

lønmodtagere m.fl. efter lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Ændringen af arbejdsmarkedsfondsloven

medfører, at der tillige skal beregnes særlig pensionsopsparing

på 1 pct. (SP-bidrag) af bidragsgrundlaget, jf. lov om arbejdsmarkedets

tillægspension § 17 f, stk. 1, der henviser til

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b

gælder for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens §

16, jf. statsskattelovens § 4 og køberetter til aktier omfattet af

ligningslovens § 28, stk. 1 og 2, jf. statsskattelovens § 4. De

pågældende aktiekøberetter skal således medregnes i

bidragsgrundlaget, uanset om de er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28

eller om de er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16.

Aktiekøberetterne skal indgå i

bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de

indgår i grundlaget for indkomstbeskatning, jf.

arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 8. For aktiekøberetter omfattet

af ligningslovens § 28 indtræder bidragspligten dermed på

udnyttelsestidspunktet eller på afståelsestidspunktet og for de

øvrige aktiekøberetter indtræder bidragspligten på

retserhvervelsestidspunktet.

Aktiekøberetterne indgår ikke i

bidragsgrundlaget for arbejdsgiverens eget arbejdsmarkedsbidrag, uanset om

bidragspligten måtte være indtrådt før bortfaldet af

arbejdsgiverens eget arbejdsmarkedsbidrag pr. den 1. januar 2000.

Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og

SP-bidraget vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige

B-indkomster, ske ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 8 og lov om

arbejdsmarkedets tillægspension § 17 f, stk. 1. Opkrævningen vil

ske på grundlag af de oplysninger, som indgår ved dannelsen af

årsopgørelsen og bidragsopgørelsen for det relevante

indkomstår.

4.1. Ikrafttræden

Indførelsen af pligt til at betale

arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af køberetter til aktier, der

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt, har virkning for

køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere,

jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 283 af 12. maj 1999.

For så vidt angår overgangsreglen for

køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med 1.

januar 1998 til og med den 31. marts 1999, henvises til pkt. 2.6.1.

5. Indberetning

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført

en ændring af skattekontrollovens § 7 A, hvorefter skatteministeren

bemyndiges til at indføre indberetningspligt i forhold til

aktiekøberetter, der tildeles medarbejdere m.m. Oplysningen skal

bruges i kontroløjemed.

Bemyndigelsen går for det første på, at

skatteministeren kan bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder

medarbejdere m.m. en køberet til aktier omfattet af ligningslovens §

28, skal foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

udnyttelse eller overdragelse af retten.

I de tilfælde, hvor køberetter til aktier

ydes af selskaber i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvori medarbejderen m.m. er ansat, er skatteministeren bemyndiget til

at bestemme, at arbejdsgiverselskabet her i landet skal foretage

indberetningen om udnyttelse eller overdragelse af retten. Dette

indebærer, at arbejdsgiverselskabet her i landet eventuelt må

sikre sig de til opfyldelse af indberetningspligten fornødne

oplysninger fra det udenlandske selskab.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at

den, der som led i sin virksomhed yder medarbejdere m.m. en køberet

til aktier, men hvor forholdet ikke er omfattet af ligningslovens § 28, skal

foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

medarbejderens erhvervelse af retten.

Bemyndigelsen er udnyttet ved § 9, stk. 1, nr. 9 og 10 i

bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999 om indberetningspligter

m.v. efter skattekontrolloven.

Den pålagte indberetningspligt indebærer

generelt, at arbejdsgiverselskabet, skal føre en fortegnelse over de

køberetter, der er tildelt medarbejdere m.m. som led i arbejdet i

virksomheden.

Hvor tildelingen er omfattet af ligningslovens § 28,

omfatter indberetningspligten for det første oplysninger om

medarbejderens m.m. udnyttelse af køberetten, herunder oplysning om

værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Herved

sikres, at en fortjeneste ved medarbejderens m.m. udnyttelse af

køberetten bliver beskattet.

Har medarbejderen m.m. overdraget køberetten til

trediemand, skal der ikke foretages indberetning om køberettens

udnyttelse. I disse tilfælde skal der foretages indberetning om

medarbejderens afståelse af køberetten, dvs. oplysning om den

første afståelse efter at køberetten er tildelt

medarbejderen m.m.

Hvor tildelingen ikke er omfattet af ligningslovens § 28,

omfatter indberetningspligten oplysninger om medarbejderens m.m. erhvervelse

af køberetten, herunder oplysning om værdien af

køberetten på erhvervelsestidspunktet.

5.1. Ikrafttræden

Indførelse af indberetningspligt har virkning for

køberetter til aktier, der erhverves og dermed ydes den 1. april 1999

eller senere.

6. Ligningslovens § 7 A

Efter reglerne i ligningslovens § 7 A om

medarbejderaktieordninger, kan et selskab give sine medarbejdere ret til at

få aktier i selskabet til favørkurs, uden at dette

udløser beskatning hos medarbejderen på tildelingstidspunktet

(af favørelementet som løn). Medarbejderen beskattes

først, når aktierne sælges. Anskaffelsessummen

udgør den faktiske kurs, som medarbejderen har betalt ved erhvervelsen

af aktierne. Det er bl.a. en betingelse for skattefriheden, at aktierne

båndlægges i mindst 5 år i et dansk pengeinstitut.

Reglerne om medarbejderaktieordninger giver endvidere

mulighed for, at et selskab kan udlodde medarbejderaktier til medarbejdere

som led i en udbyttedelingsordning. De første 8.000 kr. af

kursværdien af de udloddede aktier er skattefri for medarbejderen.

Resten af værdien beskattes som personlig indkomst. Anskaffelsessummen

er aktiernes markedskurs på udlodningstidspunktet. Det er bl.a. en

betingelse for skattefriheden, at aktierne båndlægges i mindst 7

år i et dansk pengeinstitut.

Efter praksis kan disse medarbejderaktieordninger,

hvadenten der er tale om favørkursaktier eller gratisaktier, tillige

omfatte medarbejdere i et datterselskab, herunder et udenlandsk

datterselskab.

6.1 Udenlandske medarbejdere

Udenlandske medarbejdere vil ofte kunne komme i den

situation, at de efter hjemlandets skatteregler er skattepligtige på

tildelingstidspunktet af favørelementet (favørkursaktier) eller

hele kursværdien af de udloddede aktier (gratisaktier). For udenlandske

medarbejdere kan det derfor være nødvendigt helt eller delvist

at sælge aktierne til at finansiere den udenlandske skat. Det

forhindres imidlertid af kravet om båndlæggelse, og dette kan

efter omstændighederne afholde medarbejdere i udenlandske

datterselskaber m.v. fra at deltage i en medarbejderaktieordning.

Formålet med at etablere medarbejderaktieordninger kan således

være illusorisk i forhold til denne gruppe af medarbejdere.

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 indsat et nyt stk.

3 i ligningslovens § 7 A - som den er udformet efter gennemførelsen

af lov nr. 166 af 24. marts 1999 - hvorefter båndlæggelseskravet

ikke finder anvendelse på medarbejdere, der arbejder i udenlandske

datterselskaber, datterdatterselskaber, evt. moderselskab eller afdeling.

Undtagelsen fra båndlæggelseskravet omfatter

medarbejdere, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før

tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens § 1 (fuld

skattepligt til Danmark). Endvidere omfatter undtagelsen medarbejdere, der

hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har

været omfattet af kildeskattelovens § 2 (begrænset skattepligt

til Danmark) af den indkomst, som ligger til grund for medarbejderens

deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Det betyder modsætningsvis, at

båndlæggelseskravet opretholdes for medarbejdere i selskaber

beliggende i Danmark. Båndlæggelseskravet fastholdes desuden i

visse situationer, hvor medarbejderen arbejder i udlandet. Således

kræves der båndlæggelse, hvis medarbejderen inden for de

seneste 2 år før tildelingen har været fuldt skattepligtig

til Danmark. Endvidere skal aktierne båndlægges i tilfælde,

hvor medarbejderen er eller inden for de seneste 2 år har været

begrænset skattepligtig af den indkomst, der ligger til grund for

medarbejderens deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Kravet om, at skattepligten til Danmark skal være

bortfaldet mindst 2 år før tildelingen, er indsat for at

begrænse muligheden for omgåelse.

Opretholdelsen af båndlæggelseskravet for

ansatte, der indenfor de seneste 2 år har været fuldt

skattepligtige til Danmark, vil hovedsageligt have betydning for

medarbejdere, der udstationeres. Med 2-års-kravet imødegås

den situation, hvor en medarbejder i en dansk afdeling af selskabet, f.eks.

ved en korterevarende udstationering, sørger for at komme ud af

kildeskattelovens § 1, får tildelt tegningsretter m.m. til aktier uden

båndlæggelseskrav, og derefter tager hjem igen og sælger

medarbejderaktierne. Uden 2-års-kravet ville medarbejderen i

sådanne tilfælde helt kunne undgå at skulle betale skat af

værdien af tegningsretterne m.m. som lønaccessorium.

Opretholdelsen af båndlæggelseskravet for

medarbejdere, der er eller inden for de seneste 2 år har været

begrænset skattepligtige af den indkomst, der ligger til grund for

medarbejderens deltagelse i medarbejderaktieordningen, vil f.eks. have

betydning for grænsegængere. Uden 2-års-kravet vil

grænsegængere i visse situationer ellers kunne konvertere en

skattepligtig løn til en skattefri aktieavance. Hvis en medarbejder

f.eks. bor i Tyskland, men arbejder i Danmark for et selskab beliggende her i

landet, vil vedkommendes lønindkomst efter den gældende

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland blive beskattet i

Danmark, mens en aktieavance beskattes i Tyskland. En medarbejderaktieordning

indebærer, at der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet,

men at en eventuel skat udskydes til afståelsen af medarbejderaktien.

Den tyske grænsegænger modtager således tegningsretten

/medarbejderaktien skattefrit, og kan efter de tyske avancebeskatningsregler

sælge aktierne skattefrit efter 6 måneders ejertid, hvis der ikke

er tale om hovedaktionæraktier. Når

båndlæggelseskravet opretholdes, vil denne skattefri gevinst

først realiseres efter 5 henholdsvis 7 år.

Det er kun i tilfælde, hvor medarbejderen er

begrænset skattepligtig af indkomst fra det selskab, der udbyder

medarbejderaktierne, at aktierne skal båndlægges. Hvis

eksempelvis en medarbejder, der bor i Tyskland og er ansat i et selskab

beliggende i Tyskland, modtager medarbejderaktier fra det danske

moderselskab, skal der ikke ske båndlæggelse, blot fordi

medarbejderen af andre årsager måtte være begrænset

skattepligtig til Danmark - medmindre den begrænsede skattepligt

knytter sig til arbejde udført i Danmark for moderselskabet.

De udenlandske medarbejdere er kun undtaget fra

båndlæggelseskravet. De yderligere betingelser, der er fastsat i

ligningslovens § 7 A, skal fortsat overholdes også i forhold til de

udenlandske medarbejdere.

6.2. Køberetter til aktier

Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført

en ændring af ligningslovens § 7 A, således at reglerne om

medarbejderaktieordninger også omfatter tildelte

aktiekøberetter. Der er tale om en tilpasning til den hidtil

gældende praksis.

Efter sin ordlyd omfattede reglerne om

medarbejderaktieordninger (favørkursaktieordninger), som de så

ud før ændringen ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, kun ordninger,

hvor medarbejderne tildeles en ret til at tegne nyudstedte aktier i

selskabet. Formelt set skulle der således allerede på

tildelingstidspunket være tale om en tegningsret, dvs. en ret til at

tegne nye aktier i selskabet. Efter praksis har tegningsretten imidlertid

også kunnet udnyttes ved »tegning« fra selskabets beholdning af egne

aktier, uden at ordningen faldt uden for ligningslovens § 7 A. Herved er

tegningsretten i sidste ende kommet til at virke som en køberet, dvs.

en ret til at erhverve eksisterende aktier. Uanset om aktien har været

erhvervet ved nytegning eller fra selskabets beholdning af egne aktier, er

medarbejderen i praksis hverken blevet beskattet ved tildelingen af

»tegningsretten« eller ved udnyttelsen, men først på det

tidspunkt, hvor medarbejderen måtte sælge den erhvervede aktie.

For medarbejderen har det således hidtil ikke gjort nogen forskel, om

der var tale om en reel tegningsret eller en tegningsret, der viste sig at

være en køberet.

Som nævnt i pkt. 6, er skattefriheden for

medarbejderaktieordninger, hvor medarbejderen får ret til at erhverve

aktier til favørkurs, bl.a. betinget af, at aktierne

båndlægges i mindst 5 år. Hvor der er tale om en ret til at

erhverve aktier på grundlag af tildelte aktiekøberetter, starter

båndlæggelsesperioden, når køberetten er udnyttet og

dermed først, når aktien er erhvervet. Se TfS 2000.215.

6.3. Ikrafttræden

Ophævelsen af båndlæggelseskravet for

medarbejdere i udlandet har virkning fra og med 1. januar 1999, jf. § 25,

stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, som bestemmelsen er udformet efter

gennemførelsen af den ændring, der er indeholdt i § 6, nr. 2, i

lov nr. 283 af 12. maj 1999.

Udvidelsen af ligningslovens § 7 A til også at

omfatte køberetter har virkning fra og med den 1. januar 2000, jf. §

25, stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999.

Skatteministeriet, den 30. maj 2000

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Lignende dokumenter