Cirkulære om aktiekøberetter til medarbejdere m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om aktiekøberetter til
medarbejdere m.v.
(lov nr. 283 af 12. maj 1999)
1. Indledning
Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er der gennemført
en større justering af reglerne i ligningslovens § 28 om udskydelse af
tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til
aktier. Endvidere er der indført pligt til at betale
arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af tildelte
aktiekøberetter, og der er indført pligt for
arbejdsgiverselskabet til at foretage indberetning af værdien af
køberetter til aktier, der er ydet til medarbejdere,
bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til personer for ydelse
af personligt arbejde i øvrigt. I arbejdsmarkedsfondsloven er der
endvidere gennemført et par redaktionelle ændringer.
Derudover indeholder loven en række ændringer
af kursgevinstloven. Der er dels tale om en ændring af betingelserne i
kursgevinstlovens § 30 for finansielle kontrakters undtagelse fra beskatning
efter reglerne for finansielle kontrakter, dels om en række mindre
præciseringer af kursgevinstloven, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Loven indeholder tillige en ændring af reglerne i
ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger. For det første
ophæves båndlæggelseskravet for medarbejdere, der er ansat
i et selskabs udenlandske afdelinger, datterselskaber eller moderselskab. For
det andet udvides anvendelsesområdet, således at reglerne
også finder anvendelse ved tildeling af køberetter til
aktier.
Endelig indeholder loven en række redaktionelle
ændringer af aktieavancebeskatningslovens regler om beregning af
Læs alt
gevinst og tab ved afståelse af aktier, som følge af euroens
indførelse i 11 EU-lande pr. 1. januar 1999.
Cirkulæret indeholder alene en omtale af
ændringen af ligningslovens § 28 og ændringerne af reglerne om
arbejdsmarkedsbidrag m.m. og indberetningspligt vedrørende tildelte
aktiekøberetter samt en omtale af de ændringer, der er
gennemført i forhold til ligningslovens § 7 A og kursgevinstlovens §
30. Præciseringerne i kursgevinstloven og de redaktionelle
ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven og aktieavancebeskatningsloven
omtales således ikke.
Cirkulæret har følgende indhold:
1. Indledning
2. Ligningslovens § 28
2.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet
2.2. Køberetter ydet af et koncernselskab
2.3. Selskabets fradragsret
2.3.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet
2.3.2. Køberetter ydet af et koncernselskab
2.4. Selskabets aktieafståelse
2.5. Forholdet til ligningslovens § 7 A
2.6. Ikrafttræden
2.6.1.Overgangsregel
3. Ændring af kursgevinstlovens § 30
3.1. Levering
3.2. Modgående kontrakter
3.3. Ikrafttræden
4. Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
4.1. Ikrafttræden
5. Indberetning
5.1 Ikrafttræden
6. Ligningslovens § 7 A
6.1. Udenlandske medarbejdere
6.2. Køberetter til aktier
6.3. Ikrafttræden
2. Ligningslovens § 28
Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere
m.m., anses for at udgøre et formuegode, der er skattepligtigt efter
ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 som løntillæg,
såfremt køberetten kan eller forventes at give mulighed for at
erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for at have en
værdi for modtageren. Hovedreglen er, at personalegodebeskatningen
indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen m.m. erhverver
endelig ret til formuegodet.
Efter reglerne i ligningslovens § 28 er
beskatningstidspunktet for tildelte køberetter til aktier udskudt til
udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet. Vurderingen af, om
den tildelte køberet repræsenterer en økonomisk fordel
for medarbejderen m.m., er ligeledes udskudt til udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet. Hvorvidt den tildelte køberet allerede
på retserhvervelsestidspunktet måtte repræsentere en
økonomisk værdi for medarbejderen m.m. eller ej, er uden
betydning.
Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved
udnyttelse i form af erhvervelse af aktier opgøres køberettens
værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers handelsværdi
på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har
erhvervet aktierne til. Ved udnyttelse ved differenceafregning udgør
køberettens værdi det modtagne beløb og ved
afståelse udgør køberettens værdi et beløb
svarende til afståelsessummen.
I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling
for køberetten, udgør beskatningsgrundlaget uændret
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet, idet værdien dog i disse tilfælde
opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes
køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til
summen af: Det beløb, der er betalt for køberetten, den
værdi, der er lagt til grund ved personalegodebeskatningen, og det
beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.
Ligningslovens § 28 omfatter kun de situationer, hvor
aktiekøberetten er tildelt af et selskab. Endvidere gælder
ligningslovens § 28 kun for køberetter til aktier og dermed kun for en
ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet.
Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en
kapitaludvidelse, er ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket »aktier«
forstås såvel aktier som anparter omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Ligningslovens § 28 omfatter også aktiekøberetter, der kan
udnyttes ved differenceafregning. Dette gælder hvadenten
differenceafregningen er forudsat eller blot indgår som en mulighed.
Det skal bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til den
skattemæssige behandling af de såkaldte fantomaktier.
Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om
køberetter til aktier i selskabet. Reglerne i ligningslovens § 28
omfatter således også køberetter til aktier i andre
selskaber end arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet
med arbejdsgiverselskabet.
2.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet
Ligningslovens § 28, stk. 1, omfatter
køberetter til aktier, som en person modtager fra det selskab, hvor
vedkommende er ansat m.m.
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført
en mindre indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde.
Anvendelsen af reglerne er gjort betinget af, at arbejdsgiverselskabet selv
har udstedt den aktiekøberet, som tildeles medarbejderen m.m. eller at
arbejdsgiverselskabet har erhvervet aktiekøberetten af et
koncernforbundet selskab, der har udstedt køberetten. Om definitionen
af koncernforbundet selskab henvises til pkt. 2.2.
Indskrænkningen betyder f.eks., at såfremt de
aktiekøberetter, som arbejdsgiverselskabet tildeler medarbejderne
m.m., er erhvervet fra et finansielt institut, så er det ikke reglerne
i ligningslovens § 28, men den almindelige hovedregel, som finder anvendelse,
dvs. beskatning på retserhvervelsestidspunktet.
Indskrænkningen af anvendelsesområdet er
indført med det formål at tilvejebringe en vis fleksibilitet med
hensyn til beskatningstidspunktet. Ved at undtage de situationer, hvor der er
tale om videregivelse af erhvervede køberetter, sikres denne
fleksibilitet på en enkel måde. Samtidig sikres fleksibiliteten,
uden at de værdiansættelsesproblemer, der var en af
begrundelserne for reglen i ligningslovens § 28, genopstår. Når
der er en tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelse og
videregivelse, vil arbejdsgiverselskabets betaling ved erhvervelse af
aktiekøberetten således repræsentere et godt grundlag for
værdiansættelsen.
Modsat er der også gennemført en udvidelse af
bestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen er udvidet til også
at omfatte de situationer, hvor tildelte aktiekøberetter
udløber uden at blive udnyttet. Ved ikke-udnyttelse forstås, at
køberetterne bortfalder, uden at dette udløser noget krav
parterne i mellem. Såfremt de tildelte aktiekøberetter
udløber uden at blive udnyttet, er konsekvensen, at
personalegodebeskatningen bortfalder.
2.2. Køberetter ydet af et koncernselskab
Efter den nye bestemmelse i ligningslovens § 28, stk.
2, finder reglerne i § 28, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvor
aktiekøberetterne modtages af et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet. Det vil sige, at de regler, der gælder for den
situation, hvor medarbejderen m.m. modtager aktiekøberetter direkte
fra arbejdsgiverselskabet, finder tilsvarende anvendelse i
koncernsituationen.
Det er en betingelse, at de aktiekøberetter, der
tildeles medarbejdere m.m. i arbejdsgiverselskabet, er udstedt af det
koncernselskab, der yder køberetten.
Definitionen af et koncernforbundet selskab følger
definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme
aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ud over
moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks.
også søsterselskaber.
Bestemmelsen indebærer, at i de situationer, hvor
aktiekøberetten modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med
arbejdsgiverselskabet, udskydes beskatningstidspunktet for de tildelte
aktiekøberetter til udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget er køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Endvidere bortfalder personalegodebeskatningen,
såfremt de modtagne aktiekøberetter ikke udnyttes.
Bestemmelsen omfatter såvel ansatte som personer,
der har modtaget køberetter for udførelse af personligt arbejde
i øvrigt, bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsesmedhjælpere.
2.3. Selskabets fradragsret
Ligningslovens § 28, stk. 3, indeholder regler
vedrørende selskabets fradrag for udgifter, der er forbundet med
ydelsen af aktiekøberetter, som led i aflønningen af
medarbejdere m.m. Bestemmelsen omhandler kun udgifter til køberetter,
hvor modtageren af køberetten er omfattet af de øvrige regler i
§ 28. Der er med bestemmelsen tale om en videreførelse af de regler,
der tidligere var indeholdt i ligningslovens § 28, stk. 2, idet der dog ved
lov nr. 283 af 12. maj 1999 er gennemført en række justeringer
af reglerne.
Bestemmelsens anvendelsesområde er udvidet,
således at bestemmelsen omfatter såvel den situation, hvor
aktiekøberetten er ydet af arbejdsgiverselskabet som den situation,
hvor aktiekøberetten er ydet af et selskab, der er koncernforbundet
med arbejdsgiverselskabet.
2.3.1. Køberetter ydet af arbejdsgiverselskabet
Arbejdsgiverselskabet har efter reglerne i
statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de udgifter, der er forbundet
med ydelsen af køberetter til medarbejdere m.v.
Det er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 udtrykkeligt
præciseret, at § 28, stk. 3, ikke udgør en fradragshjemmel, men
alene er en regel om udskydelse af fradragstidspunktet. Hvorvidt der
overhovedet er fradragsret for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af
aktiekøberetterne, skal fortsat afgøres på grundlag af
skattelovgivningens almindelige regler. Såfremt en afholdt udgift
direkte kan forbindes med aflønningen af medarbejderne m.m., er det
opfattelsen, at der vil foreligge en fradragsberettiget driftsomkostning,
også hvor aflønningen sker i form af køberetter til
aktier.
Det er derudover tydeliggjort, at udskydelsen af
fradragstidspunktet kun omfatter den del af den fradragsberettigede udgift,
der svarer til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet.
Endelig er det fastsat, at såfremt selskabet har
fradragsret for den modsvarende udgift, så skal fradraget altid
foretages i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, også
selvom medarbejderen m.m. forinden måtte have afstået
køberetten. I konsekvens heraf skal det udskudte fradrag altid
opgøres til et beløb svarende til køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet.
2.3.2. Køberetter ydet af et koncernselskab
Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet
selskab, kan der principielt foreligge to situationer. Det kan være
tale om, at arbejdsgiverselskabet godtgør koncernselskabet de
udgifter, der har været forbundet med at yde køberetter til
medarbejdere m.v. i arbejdsgiverselskabet. Der kan endvidere være tale
om den omvendte situation, dvs. hvor arbejdsgiverselskabet ikke har godtgjort
koncernselskabet dets udgifter.
Hvis der er sket refusion, vil situationen typisk
være den, at koncernselskabet ikke skal medregne
refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at
arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En
godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt
på vegne af et andet selskab, anses således efter praksis normalt
som værende indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold
til modtager og yder.
Hvis refusionen betyder, at yderen dermed har afholdt
udgifter, der i forhold til yderen har karakter af driftsomkostninger, vil
yderen dog have fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet
vil således have fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a, for
et beløb svarende til den betalte godtgørelse. Reglen om
udskydelse af fradragstidspunktet for den del af udgiften, der svarer til
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, vil dermed i
disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.
Hvis der ikke er sket refusion, anses
arbejdsgiverselskabet typisk for at have modtaget et beløb fra
koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende. Det
følger af § 28, stk. 3, 2. pkt., at beskatningstidspunktet for det
modtagne tilskud m.v. udskydes til det indkomstår, hvori
køberetten udnyttes. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke
godtgjorte udgifter, der svarer til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet.
Der er med reglen i § 28, stk. 3, 2. pkt. ikke tale om en
beskatningshjemmel, men alene om en udskydelse af beskatningstidspunktet.
Hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt for
arbejdsgiverselskabet, må vurderes ud fra skattelovgivningens
almindelige regler, herunder eksempelvis selskabsskattelovens § 13.
Arbejdsgiverselskabet vil endvidere kunne fradrage et
beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.v.
som en driftsudgift. Reglen i § 28, stk. 3, 1. pkt. om udskydelse af
fradragstidspunkt, finder tilsvarende anvendelse i forhold til det
pågældende beløb.
Hvor der kun er sket delvis refusion, må der
ske en opdeling af de afholdte udgift i refunderede og ikke refunderede
udgifter. Koncernselskabet og arbejdsgiverselskabet vil herefter for hver
kategori af udgifter skulle behandles skattemæssigt i overensstemmelse
med ovenstående retningslinier.
2.4. Selskabets aktieafståelse
I de situationer, hvor medarbejderen m.m. vælger at
udnytte en tildelt aktiekøberet til erhvervelse af aktier, skal
selskabet levere den eller de omhandlede aktier. Da selskabet skal levere
eksisterende aktier, se pkt. 2, er der for selskabet tale om en
afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
regler.
Den nye bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 4,
indeholder en særlig regel om opgørelse af fortjeneste og tab
på de afståede aktier.
Særreglen gælder såvel den situation,
hvor det er arbejdsgiverselskabet, som har ydet aktiekøberetten som
den situation, hvor køberetten er ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Hvor køberetten er ydet af
et koncernforbundet selskab, gælder særreglen dog kun i forhold
til det selskab, der er omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 28,
stk. 3, 1. pkt.
Særreglen har til formål at sikre, at
selskabet ikke kan opnå fradrag to gange for den samme udgift, dels via
reglerne i ligningslovens § 28, stk. 3 om fradrag for den modsvarende udgift,
dels via aktieavancebeskatningslovens regler.
Efter ligningslovens § 28, stk. 3, kan selskabet fradrage
forskellen mellem aktiernes handelsværdi på
afståelsestidspunktet og den kursværdi, som modtageren erhverver
aktierne til, dvs. favørkursen.
Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres
fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen. Ved afvikling af køberetter til aktier ved
levering udgør aktiernes anskaffelsessum og dermed
afståelsessummen for den part, der skal levere aktierne, den aftalte
kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil dermed være den
kursværdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs.
favørkursen.
Efter særreglen skal selskabet ved opgørelsen
af fortjeneste eller tab på de afståede aktier anvende aktiernes
handelsværdien på afståelsestidspunktet som
afståelsessum i stedet for den favørkurs, som medarbejderen m.m.
har erhvervet aktierne til. Det vil sige, at selskabets fortjeneste/tab
på de afståede aktier skal opgøres som forskellen mellem
handelsværdien på afståelsestidspunktet og
anskaffelsessummen. Herved opnås, at forskellen mellem aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet og favørkursen
kun kan fradrages efter ét regelsæt, nemlig reglen i
ligningslovens § 28, stk. 3.
Særreglen er alene en opgørelsesregel.
Hvorvidt selskabet er skattepligtigt af fortjeneste/tab på aktierne
skal fortsat afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler.
2.5. Forholdet til ligningslovens § 7 A
Det følger af den nye bestemmelse i ligningslovens
§ 28, stk. 5, at de øvrige regler i ligningslovens § 28 ikke
finder anvendelse, såfremt de ydede aktiekøberetter er omfattet
af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger.
2.6. Ikrafttræden
Ændringerne af ligningslovens § 28 har virkning for
køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere,
jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 283 af 12. maj 1999.
2.6.1. Overgangsregel
Der er i lov nr. 283 af 12. maj 1999 indsat en
særlig overgangsregel for køberetter til aktier, der er
erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. marts
1999, jf. lovens § 7, stk. 4.
Efter overgangsreglen kan parterne vælge, at de
pågældende aktiekøberetter skal være omfattet af
reglerne i ligningslovens § 28, således som bestemmelsen er udformet
efter vedtagelsen af lov nr. 283 af 12. maj 1999, og at der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag og dermed også midlertidig
pensionsopsparing på 1 pct., jf. lov om arbejdsmarkedets
tillægspension § 17 b, stk. 1, af aktiekøberetterne.
Anvendelse af overgangsreglen er betinget af, at parterne
er enige om, at de pågældende regler skal finde anvendelse.
Valget skal træffes for begge regelsæt under ét. Den nye
udformning af ligningslovens § 28 kan således ikke vælges alene,
men kun sammen med reglerne om arbejdsmarkedsbidrag m.m. Efter
overgangsreglen træffes valget pr. køberet, idet valget samtidig
gælder for begge parter.
Udnyttelse af valgmuligheden vil være aktuel,
såfremt der inden for den nævnte periode er tildelt
aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderen m.m. ønsker,
at personalegodebeskatningen først skal indtræde på
udnyttelsestidspunktet. Endvidere vil en udnyttelse af valgmuligheden
være aktuel, såfremt der inden for den nævnte periode er
modtaget aktiekøberetter, som ikke er udstedt af det ydende selskab,
og medarbejderen m.m. ønsker, at personalegodebeskatningen skal
indtræde på retserhvervelsestidspunktet.
Oplysning til skattemyndighederne om, at de nye
regelsæt ønskes anvendt, har for køberetter til aktier,
der er erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31.
december 1998 skulle gives i forbindelse med selvangivelsen for 1998. Valget
af de nye regelsæt har kun kunnet lægges til grund ved ligningen,
såfremt det positivt var dokumenteret, at begge parter var enige om
valget. Der har for afgivelsen af denne dokumentation været frist
indtil den 1. oktober 1999 - dvs. til og med den 30. september 1999.
For køberetter til aktier, der er erhvervet i
perioden fra og med den 1. januar 1999 til og med den 31. marts 1999 skal
oplysning til skattemyndighederne indgives i forbindelse med selvangivelsen
for 1999. Valget af de nye regelsæt vil kun blive lagt til grund ved
ligningen, såfremt det positivt dokumenteres, at begge parter er enige
om valget.
3. Ændring af kursgevinstlovens § 30
Efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, beskattes
gevinst og tab på aftaler om køb og salg af aktier under visse
betingelser sammen med de omhandlede aktier, i stedet for efter reglerne i
kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter. Det er en
betingelse, at der sker levering af aktierne, og at der ikke er sket
afståelse af aftalen, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3. Endvidere er
det en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter,
jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.
Betingelsen om levering og ikke-afståelse
gælder endvidere i forhold til kurskontrakter, valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel
eller delvis afståelse af virksomhed m.m., jf. henvisningen i § 30,
stk. 3, til henholdsvis stk. 1, nr. 3, 6 og 8.
3.1. Levering
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført
en generel lempelse i forhold til kravet om, at der rent faktisk sker
levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne om beskatning af
finansielle kontrakter. Lempelsen betyder, at leveringskravet ikke
gælder i de situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber
uudnyttet. Det vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at
dette udløser noget krav parterne i mellem.
Lempelsen er rent teknisk sket ved at lade kravet om
faktisk levering udgå, da denne betingelse alene har betydning for de
situationer, hvor kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet. De
øvrige betingelser, dvs. kravet om, at aftalen eller kontrakten ved
indgåelsen skal være udformet således, at den kun kan
opfyldes ved levering, og kravet om, at parterne skal forblive de samme,
gælder uændret. Herved sikres, at de situationer, hvor der kan
eller sker differenceafregning eller afståelse, fortsat
indebærer, at aftalen eller kontrakten omfattes af reglerne i
kursgevinstlovens § 29. Hvis der sker differenceafregning viser det, at
kontrakten eller aftalen rent faktisk kunne opfyldes på anden
måde end ved levering, hvorfor betingelsen herom ikke er opfyldt.
Der er endvidere gennemført en sproglig
omformulering af betingelsen om ikke-afståelse. Det er ved
omformuleringen søgt tydeliggjort, at det kun er i forhold til den
part, der afstår kontrakten eller aftalen, at konsekvensen er, at
kontrakten eller aftalen i stedet skal behandles efter kursgevinstlovens
almindelige regler for beskatning af finansielle kontrakter. I forhold til
den part, der er indtrådt i kontrakten eller aftalen som følge
af overdragelsen, behandles kontrakten eller aftalen efter reglerne i
kursgevinstlovens § 30, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
De nævnte ændringer vedrørende
leveringsbetingelsen og betingelsen om ikke-afståelse gælder i
forhold til kurskontrakter, valutakontrakter i forbindelse med køb og
salg af værdipapirer, aftaler om hel eller delvis afståelse af
virksomhed m.m. og alle aftaler om køb og salg af aktier.
Derudover er der i forhold til de køberetter til
aktier, som er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, indført en
særlig undtagelse. Efter særreglen finder kravet om levering og
kravet om, at kontrakten eller aftalen ikke afstås, ikke anvendelse i
forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §
28. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet vedrørende
afståelse gælder såvel i forhold til modtageren af
køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet
køberetten.
Særreglen betyder, at såfremt modtageren
afstår køberetten eller udnytter denne ved differenceafregning,
vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28,
dvs. at der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren
lader køberetten udløbe uudnyttet, vil konsekvensen være,
at der ikke skal ske beskatning. Såvel personalegodebeskatningen som
beskatningen efter kursgevinstloven bortfalder.
3.2. Modgående kontrakter
Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er der gennemført
den ændring, at køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28, er undtaget fra beskatning efter reglerne i
kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, selv om der
er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Undtagelsen
fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte
køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de modgående
kontrakter eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter
eller forretninger vil reglerne i kursgevinstlovens § 29 således
fortsat finde anvendelse.
Ændringen betyder, at såfremt der er
indgået modgående kontrakter eller forretninger, og modtageren
afstår køberetten eller udnytter denne ved erhvervelse af aktien
eller ved differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter
reglerne i ligningslovens § 28. Det vil sige, at der alene vil blive tale om
personalegodebeskatning. Hvis modtageren lader køberetten
udløbe uudnyttet, vil der hverken blive tale om
personalegodebeskatning eller beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 29 af aktiekøberetten. Den modgående kontrakt skal behandles
efter kursgevinstlovens § 29 uafhængigt af behandlingen af de modtagne
aktiekøberetter.
3.3. Ikrafttræden
Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 1. pkt., som de
er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, har virkning for kontrakter og
aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens
§ 7, stk. 3, 2. pkt. Det drejer sig om den generelle lempelse af
leveringskravet, som betyder, at dette krav ikke gælder, hvor
kontrakten eller aftalen udløber uudnyttet.
Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 2. pkt., som de
er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, er trådt i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 15. maj 1999, jf. lovens
§ 7, stk. 1. Det drejer sig om den sproglig omformulering af betingelsen
vedrørende ikke-afståelse.
Reglerne i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., som de
er udformet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, har virkning for
køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der erhverves i
indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens § 7, stk. 3, 3. pkt.
Ændringen af kursgevinstlovens § 30, stk. 4,
hvorefter betingelsen vedrørende modgående kontrakter ikke
gælder i forhold til køberetter til aktier omfattet af
ligningslovnes § 28, har virkning for køberetter til aktier, der
erhverves i indkomståret 1998 eller senere, jf. lovens § 7, stk. 3, 4.
pkt.
4. Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført
en udvidelse af den kategori af personalegoder, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag. Udvidelsen betyder, at vederlag i form af
køberetter til aktier, der modtages som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde i øvrigt, er omfattet af bidragsgrundlaget for
lønmodtagere m.fl. efter lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.
arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.
Ændringen af arbejdsmarkedsfondsloven
medfører, at der tillige skal beregnes særlig pensionsopsparing
på 1 pct. (SP-bidrag) af bidragsgrundlaget, jf. lov om arbejdsmarkedets
tillægspension § 17 f, stk. 1, der henviser til
arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.
Arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b
gælder for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens §
16, jf. statsskattelovens § 4 og køberetter til aktier omfattet af
ligningslovens § 28, stk. 1 og 2, jf. statsskattelovens § 4. De
pågældende aktiekøberetter skal således medregnes i
bidragsgrundlaget, uanset om de er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28
eller om de er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16.
Aktiekøberetterne skal indgå i
bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de
indgår i grundlaget for indkomstbeskatning, jf.
arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 8. For aktiekøberetter omfattet
af ligningslovens § 28 indtræder bidragspligten dermed på
udnyttelsestidspunktet eller på afståelsestidspunktet og for de
øvrige aktiekøberetter indtræder bidragspligten på
retserhvervelsestidspunktet.
Aktiekøberetterne indgår ikke i
bidragsgrundlaget for arbejdsgiverens eget arbejdsmarkedsbidrag, uanset om
bidragspligten måtte være indtrådt før bortfaldet af
arbejdsgiverens eget arbejdsmarkedsbidrag pr. den 1. januar 2000.
Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og
SP-bidraget vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige
B-indkomster, ske ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 8 og lov om
arbejdsmarkedets tillægspension § 17 f, stk. 1. Opkrævningen vil
ske på grundlag af de oplysninger, som indgår ved dannelsen af
årsopgørelsen og bidragsopgørelsen for det relevante
indkomstår.
4.1. Ikrafttræden
Indførelsen af pligt til at betale
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af køberetter til aktier, der
modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt, har virkning for
køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere,
jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 283 af 12. maj 1999.
For så vidt angår overgangsreglen for
køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med 1.
januar 1998 til og med den 31. marts 1999, henvises til pkt. 2.6.1.
5. Indberetning
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført
en ændring af skattekontrollovens § 7 A, hvorefter skatteministeren
bemyndiges til at indføre indberetningspligt i forhold til
aktiekøberetter, der tildeles medarbejdere m.m. Oplysningen skal
bruges i kontroløjemed.
Bemyndigelsen går for det første på, at
skatteministeren kan bestemme, at den, der som led i sin virksomhed yder
medarbejdere m.m. en køberet til aktier omfattet af ligningslovens §
28, skal foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
udnyttelse eller overdragelse af retten.
I de tilfælde, hvor køberetter til aktier
ydes af selskaber i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvori medarbejderen m.m. er ansat, er skatteministeren bemyndiget til
at bestemme, at arbejdsgiverselskabet her i landet skal foretage
indberetningen om udnyttelse eller overdragelse af retten. Dette
indebærer, at arbejdsgiverselskabet her i landet eventuelt må
sikre sig de til opfyldelse af indberetningspligten fornødne
oplysninger fra det udenlandske selskab.
Endelig bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at
den, der som led i sin virksomhed yder medarbejdere m.m. en køberet
til aktier, men hvor forholdet ikke er omfattet af ligningslovens § 28, skal
foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
medarbejderens erhvervelse af retten.
Bemyndigelsen er udnyttet ved § 9, stk. 1, nr. 9 og 10 i
bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven.
Den pålagte indberetningspligt indebærer
generelt, at arbejdsgiverselskabet, skal føre en fortegnelse over de
køberetter, der er tildelt medarbejdere m.m. som led i arbejdet i
virksomheden.
Hvor tildelingen er omfattet af ligningslovens § 28,
omfatter indberetningspligten for det første oplysninger om
medarbejderens m.m. udnyttelse af køberetten, herunder oplysning om
værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Herved
sikres, at en fortjeneste ved medarbejderens m.m. udnyttelse af
køberetten bliver beskattet.
Har medarbejderen m.m. overdraget køberetten til
trediemand, skal der ikke foretages indberetning om køberettens
udnyttelse. I disse tilfælde skal der foretages indberetning om
medarbejderens afståelse af køberetten, dvs. oplysning om den
første afståelse efter at køberetten er tildelt
medarbejderen m.m.
Hvor tildelingen ikke er omfattet af ligningslovens § 28,
omfatter indberetningspligten oplysninger om medarbejderens m.m. erhvervelse
af køberetten, herunder oplysning om værdien af
køberetten på erhvervelsestidspunktet.
5.1. Ikrafttræden
Indførelse af indberetningspligt har virkning for
køberetter til aktier, der erhverves og dermed ydes den 1. april 1999
eller senere.
6. Ligningslovens § 7 A
Efter reglerne i ligningslovens § 7 A om
medarbejderaktieordninger, kan et selskab give sine medarbejdere ret til at
få aktier i selskabet til favørkurs, uden at dette
udløser beskatning hos medarbejderen på tildelingstidspunktet
(af favørelementet som løn). Medarbejderen beskattes
først, når aktierne sælges. Anskaffelsessummen
udgør den faktiske kurs, som medarbejderen har betalt ved erhvervelsen
af aktierne. Det er bl.a. en betingelse for skattefriheden, at aktierne
båndlægges i mindst 5 år i et dansk pengeinstitut.
Reglerne om medarbejderaktieordninger giver endvidere
mulighed for, at et selskab kan udlodde medarbejderaktier til medarbejdere
som led i en udbyttedelingsordning. De første 8.000 kr. af
kursværdien af de udloddede aktier er skattefri for medarbejderen.
Resten af værdien beskattes som personlig indkomst. Anskaffelsessummen
er aktiernes markedskurs på udlodningstidspunktet. Det er bl.a. en
betingelse for skattefriheden, at aktierne båndlægges i mindst 7
år i et dansk pengeinstitut.
Efter praksis kan disse medarbejderaktieordninger,
hvadenten der er tale om favørkursaktier eller gratisaktier, tillige
omfatte medarbejdere i et datterselskab, herunder et udenlandsk
datterselskab.
6.1 Udenlandske medarbejdere
Udenlandske medarbejdere vil ofte kunne komme i den
situation, at de efter hjemlandets skatteregler er skattepligtige på
tildelingstidspunktet af favørelementet (favørkursaktier) eller
hele kursværdien af de udloddede aktier (gratisaktier). For udenlandske
medarbejdere kan det derfor være nødvendigt helt eller delvist
at sælge aktierne til at finansiere den udenlandske skat. Det
forhindres imidlertid af kravet om båndlæggelse, og dette kan
efter omstændighederne afholde medarbejdere i udenlandske
datterselskaber m.v. fra at deltage i en medarbejderaktieordning.
Formålet med at etablere medarbejderaktieordninger kan således
være illusorisk i forhold til denne gruppe af medarbejdere.
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 indsat et nyt stk.
3 i ligningslovens § 7 A - som den er udformet efter gennemførelsen
af lov nr. 166 af 24. marts 1999 - hvorefter båndlæggelseskravet
ikke finder anvendelse på medarbejdere, der arbejder i udenlandske
datterselskaber, datterdatterselskaber, evt. moderselskab eller afdeling.
Undtagelsen fra båndlæggelseskravet omfatter
medarbejdere, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før
tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens § 1 (fuld
skattepligt til Danmark). Endvidere omfatter undtagelsen medarbejdere, der
hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har
været omfattet af kildeskattelovens § 2 (begrænset skattepligt
til Danmark) af den indkomst, som ligger til grund for medarbejderens
deltagelse i medarbejderaktieordningen.
Det betyder modsætningsvis, at
båndlæggelseskravet opretholdes for medarbejdere i selskaber
beliggende i Danmark. Båndlæggelseskravet fastholdes desuden i
visse situationer, hvor medarbejderen arbejder i udlandet. Således
kræves der båndlæggelse, hvis medarbejderen inden for de
seneste 2 år før tildelingen har været fuldt skattepligtig
til Danmark. Endvidere skal aktierne båndlægges i tilfælde,
hvor medarbejderen er eller inden for de seneste 2 år har været
begrænset skattepligtig af den indkomst, der ligger til grund for
medarbejderens deltagelse i medarbejderaktieordningen.
Kravet om, at skattepligten til Danmark skal være
bortfaldet mindst 2 år før tildelingen, er indsat for at
begrænse muligheden for omgåelse.
Opretholdelsen af båndlæggelseskravet for
ansatte, der indenfor de seneste 2 år har været fuldt
skattepligtige til Danmark, vil hovedsageligt have betydning for
medarbejdere, der udstationeres. Med 2-års-kravet imødegås
den situation, hvor en medarbejder i en dansk afdeling af selskabet, f.eks.
ved en korterevarende udstationering, sørger for at komme ud af
kildeskattelovens § 1, får tildelt tegningsretter m.m. til aktier uden
båndlæggelseskrav, og derefter tager hjem igen og sælger
medarbejderaktierne. Uden 2-års-kravet ville medarbejderen i
sådanne tilfælde helt kunne undgå at skulle betale skat af
værdien af tegningsretterne m.m. som lønaccessorium.
Opretholdelsen af båndlæggelseskravet for
medarbejdere, der er eller inden for de seneste 2 år har været
begrænset skattepligtige af den indkomst, der ligger til grund for
medarbejderens deltagelse i medarbejderaktieordningen, vil f.eks. have
betydning for grænsegængere. Uden 2-års-kravet vil
grænsegængere i visse situationer ellers kunne konvertere en
skattepligtig løn til en skattefri aktieavance. Hvis en medarbejder
f.eks. bor i Tyskland, men arbejder i Danmark for et selskab beliggende her i
landet, vil vedkommendes lønindkomst efter den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland blive beskattet i
Danmark, mens en aktieavance beskattes i Tyskland. En medarbejderaktieordning
indebærer, at der ikke sker beskatning på tildelingstidspunktet,
men at en eventuel skat udskydes til afståelsen af medarbejderaktien.
Den tyske grænsegænger modtager således tegningsretten
/medarbejderaktien skattefrit, og kan efter de tyske avancebeskatningsregler
sælge aktierne skattefrit efter 6 måneders ejertid, hvis der ikke
er tale om hovedaktionæraktier. Når
båndlæggelseskravet opretholdes, vil denne skattefri gevinst
først realiseres efter 5 henholdsvis 7 år.
Det er kun i tilfælde, hvor medarbejderen er
begrænset skattepligtig af indkomst fra det selskab, der udbyder
medarbejderaktierne, at aktierne skal båndlægges. Hvis
eksempelvis en medarbejder, der bor i Tyskland og er ansat i et selskab
beliggende i Tyskland, modtager medarbejderaktier fra det danske
moderselskab, skal der ikke ske båndlæggelse, blot fordi
medarbejderen af andre årsager måtte være begrænset
skattepligtig til Danmark - medmindre den begrænsede skattepligt
knytter sig til arbejde udført i Danmark for moderselskabet.
De udenlandske medarbejdere er kun undtaget fra
båndlæggelseskravet. De yderligere betingelser, der er fastsat i
ligningslovens § 7 A, skal fortsat overholdes også i forhold til de
udenlandske medarbejdere.
6.2. Køberetter til aktier
Der er ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 gennemført
en ændring af ligningslovens § 7 A, således at reglerne om
medarbejderaktieordninger også omfatter tildelte
aktiekøberetter. Der er tale om en tilpasning til den hidtil
gældende praksis.
Efter sin ordlyd omfattede reglerne om
medarbejderaktieordninger (favørkursaktieordninger), som de så
ud før ændringen ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, kun ordninger,
hvor medarbejderne tildeles en ret til at tegne nyudstedte aktier i
selskabet. Formelt set skulle der således allerede på
tildelingstidspunket være tale om en tegningsret, dvs. en ret til at
tegne nye aktier i selskabet. Efter praksis har tegningsretten imidlertid
også kunnet udnyttes ved »tegning« fra selskabets beholdning af egne
aktier, uden at ordningen faldt uden for ligningslovens § 7 A. Herved er
tegningsretten i sidste ende kommet til at virke som en køberet, dvs.
en ret til at erhverve eksisterende aktier. Uanset om aktien har været
erhvervet ved nytegning eller fra selskabets beholdning af egne aktier, er
medarbejderen i praksis hverken blevet beskattet ved tildelingen af
»tegningsretten« eller ved udnyttelsen, men først på det
tidspunkt, hvor medarbejderen måtte sælge den erhvervede aktie.
For medarbejderen har det således hidtil ikke gjort nogen forskel, om
der var tale om en reel tegningsret eller en tegningsret, der viste sig at
være en køberet.
Som nævnt i pkt. 6, er skattefriheden for
medarbejderaktieordninger, hvor medarbejderen får ret til at erhverve
aktier til favørkurs, bl.a. betinget af, at aktierne
båndlægges i mindst 5 år. Hvor der er tale om en ret til at
erhverve aktier på grundlag af tildelte aktiekøberetter, starter
båndlæggelsesperioden, når køberetten er udnyttet og
dermed først, når aktien er erhvervet. Se TfS 2000.215.
6.3. Ikrafttræden
Ophævelsen af båndlæggelseskravet for
medarbejdere i udlandet har virkning fra og med 1. januar 1999, jf. § 25,
stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, som bestemmelsen er udformet efter
gennemførelsen af den ændring, der er indeholdt i § 6, nr. 2, i
lov nr. 283 af 12. maj 1999.
Udvidelsen af ligningslovens § 7 A til også at
omfatte køberetter har virkning fra og med den 1. januar 2000, jf. §
25, stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
Skatteministeriet, den 30. maj 2000
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 28. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 4. oktober 2000
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999) - L 169 Retsinformation · 28. januar 1999
- 1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD) Retsinformation · 19. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 19. april 1999
- Båndlæggelsesperioden - aktiekøberetter Retsinformation · 16. marts 2000