Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD)

1997/1 LSF 190Lovforslag som fremsatFolketinget19. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr.

1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 28 affattes således:

» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til

aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den

modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller

afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages

som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til

aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag

af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til

aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,

hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det

selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i

statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes,

fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på

udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun

delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift,

indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat

m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb

udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en

eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af

Læs alt

køberetten.

Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier

til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet

opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes

handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om

medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«

§ 2

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold

til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark.«

2. I § 16, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».

3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis

indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et

realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af

realkreditlovens § 3, medregnes.«

4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :

»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28.«

5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29

dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet

af ligningslovens § 28.«

§ 3

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997,

§ 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december

1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, litra b , affattes således:

»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i

et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier

omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»

2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til

B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.

3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1,

litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a

samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3«

ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.

4. § 11, stk. 8 , affattes således:

» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. §

8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er

B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de

oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget

og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.«

5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til

B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages

følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10 :

»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens

§ 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, § 3 og § 4 har virkning for køberetter til aktier,

der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1998 og §

2, nr. 4 og 5, har virkning for køberetter til aktier, der erhverves i

indkomståret 1998 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har for det første til formål at foretage en justering af

reglerne om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af

tildelte køberetter til aktier. For det andet har forslaget til formål at

indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af køberetter, der tildeles

medarbejdere samt at indføre indberetningspligt for arbejdsgiverselskabet.

Gældende ret

1. Personalegodebeskatning

Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere, anses for at udgøre et

formuegode, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf.

statsskattelovens § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes

at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for

at have en værdi for modtageren.

Efter de gældende regler er hovedreglen, at personalegodebeskatningen

indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til

formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er der til

tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen

og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor

betingelserne er opfyldt.

Efter reglerne i ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet for

tildelte køberetter til aktier imidlertid udskudt til udnyttelsestidspunktet

eller afståelsestidspunktet og dermed ikke længere bundet op på

retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved udnyttelse

opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers

handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har

erhvervet aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi et beløb

svarende til afståelsessummen.

I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling for køberetten,

udgør beskatningsgrundlaget uændret køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, idet værdien dog i

disse tilfælde opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes

køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til det

beløb, der dels er betalt ved køberettens erhvervelse, dels er betalt for

aktien på udnyttelsestidspunktet. Beløb betalt ved køberettens erhvervelse

omfatter, dels hvad der er betalt for køberetten, dels den værdi der er lagt

til grund ved personalegodebeskatningen.

Kun køberetter tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, er

omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af

et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for modtaget

af arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have

haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har

afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte

køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat.

Reglerne i ligningslovens § 28 omfatter således også køberetter til aktier i

andre selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre

selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående

selskaber.

Ligningslovens § 28 gælder kun for køberetter til aktier og dermed kun for

en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet.

Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en

kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket

»aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det selskab, der har tildelt køberetter til medarbejdere, har efter

statsskattelovens § 6 a fradrag for udgifter forbundet med de tildelte

køberetter. For køberetter omfattet af ligningslovens § 28 er selskabets

fradragstidspunkt tilsvarende udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen

udnytter eller afstår den modtagne køberet og fradraget udgør samme beløb,

som køberettens skattepligtige værdi for medarbejderen. Reglen om udskydelse

af fradragstidspunktet omfatter kun udgifter til køberetter, hvor modtageren

er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Hvorvidt der overhovedet er

fradragsret for de udgifter, der er forbundet med de tildelte køberetter,

beror ikke på ligningslovens § 28, idet ligningslovens § 28 ikke indeholder

nogen fradragshjemmel, men alene er en regel om udskydelse af

beskatningstidspunktet for udgifter, som selskabet efter andre regler måtte

have fradragsret for.

Efter de gældende regler indtræder der beskatning af køberetten, såfremt

denne udnyttes eller afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig

indkomst - af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel

værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette tidspunkt.

Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved differenceafregning, indebærer

dette samtidig, at betingelserne for at undtage køberetten fra beskatning

efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter ikke længere er

opfyldt - kravet i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent

faktisk finder sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke

overholdt. Det vil sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning

(kapitalindkomst) fra tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet)

frem til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler

kan således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.

Samme situation kan opstå, såfremt der er indgået modgående kontrakter

eller forretninger, idet dette betyder, at betingelsen for at undtage

køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle

kontrakter ikke er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.

2. Arbejdsmarkedsbidrag

For så vidt angår personalegoder, skal der efter gældende regler betales

arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi af fri kost og logi for

personligt arbejde i tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk.

1, og som dermed er »født« A-indkomst, samt den skattepligtige

værdi af fri bil og telefon, der stilles til rådighed som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde

i øvrigt, som er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,

stk. 2.

Lovforslaget

1. Personalegodebeskatning

De gældende regler i ligningslovens § 28 finder som nævnt ikke anvendelse,

såfremt der er tale om køberetter til aktier tildelt af andre selskaber end

det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., medmindre det selskab, hvor

modtageren er ansat m.m., kan anses for at have haft bestemmende indflydelse

på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at reglerne i ligningslovens §

28 med den gældende udformning har fået et mere begrænset anvendelsesområde,

end det egentlig har været tilsigtet. De fleste større koncerner opererer med

en model for tildeling af køberetter, som indebærer, at ordningerne typisk

vil falde uden for de nuværende regler. Ordningerne er i næsten alle tilfælde

opbygget således, at ansatte i datterselskaber modtager køberetten direkte

fra holdingselskabet, at holdingselskabet bestemmer, hvem i datterselskabet,

der skal tildeles køberetter og at datterselskabet ikke refunderer

holdingselskabet dets udgifter til opfyldelse af køberetten.

Der er derfor behov for en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne i

ligningslovens § 28, således at reglerne om udskydelse af

beskatningstidspunktet finder tilsvarende anvendelse, hvor køberetter

tildeles i koncernforhold.

Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet

tillige skal finde anvendelse for køberetter, der modtages fra et selskab,

der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Et

koncernforbundet selskab foreslås defineret i overensstemmelse med

koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

I forlængelse af den foreslåede udvidelse med køberetter modtaget af et

koncernforbundet selskab foreslås en række justeringer af reglen vedrørende

selskabets fradrag for den modsvarende udgift.

Det foreslås, at fradraget altid udskydes til det indkomstår, hvor de

tildelte køberetter udnyttes og dermed at fradragstidspunktet fremover også

bliver udnyttelsesåret, hvor den ansatte måtte have afstået den tildelte

køberet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at fradraget altid og dermed

også , hvor der er sket afståelse, skal opgøres som et beløb svarende til

køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Da selskabets udgift relaterer

sig til køberettens udnyttelse, er det fundet rimeligt, at fradragstidspunkt

og opgørelsen af fradragsbeløbet skal følge udnyttelsen og ikke et

afståelsestidspunktet og en afståelsessum, som ikke nødvendigvis udtrykker

den reelle udgift for selskabet.

Hvor modtageren af de tildelte køberetter er omfattet af reglerne i

ligningslovens § 28 og der efter statsskattelovens § 6 a er fradragsret for

udgifter forbundet med de tildelte køberetter, skal fradragsretten efter

forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., dvs.

også selv om køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab. Hvor

køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab, uden at

arbejdsgiverselskabet har refunderet det koncernforbundne selskab dets

udgifter i den forbindelse, anses arbejdsgiverselskabet typisk for at have

modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende, som efter

skattelovgivningens almindelige regler kan være skattepligtigt for selskabet.

Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v.

tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor modtageren udnytter køberetten.

Udnyttes køberetten, skal selskabet levere den eller de omhandlede aktier.

Når selskabet leverer eksisterende aktier, er der tale om en afståelse af

aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For at sikre

at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., ikke kan opnå fradrag to gange

for samme beløb, dels via reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels

via aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel

om opgørelse af fortjeneste eller tab på de afståede aktier.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af kursgevinstloven, som skal

sikre mod dobbeltbeskatning i tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af

modgående kontrakter. Samme beløb bør kun beskattes een gang og da der

samtidig ikke bør være mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot

ved at afstå køberetten eller indgå en modgående kontrakt, foreslås det

præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke finder anvendelse, når

afståelsen m.v. er omfattet af ligningslovens § 28, eller der er indgået en

modgående kontrakt.

2. Arbejdsmarkedsbidrag

I tilknytning til de ovenfor omtalte udvidelser af anvendelsesområdet for

reglerne i ligningslovens § 28, foreslås de omhandlede vederlag omfattet af

bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsfonde for lønmodtagere og

honorarmodtagere. I følge forslaget vil de pågældende vederlag skulle indgå i

bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de indgår i

grundlaget for indkomstbeskatning. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget

vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de

statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Af samme grund foreslås

det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes

eget arbejdmarkedsbidrag. Baggrunden for forslaget er bl.a., at de pågældende

køberetter helt eller delvist kan træde i stedet for et egentligt

(bidragspligtigt) lønvederlag. Da der efter gældende regler skal betales

arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt lønvederlag, findes det rimeligt, at der

også indføres pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede

køberetter.

3. Skattekontrolloven

De køberetter, der omfattes af dette lovforslag, ydes som vederlag til

lønmodtagere. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at etablere en

indberetningsordning vedrørende udnyttelsen samt den ansattes m.m. afståelse

af sådanne køberetter. Oplysningen vil blive brugt i kontroløjemed, men vil i

det omfang, det er hensigtsmæssigt, blive fortrykt på

selvangivelsesblanketten.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos Finansrådet, Advokatrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede

Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Økonomiministeriet og Justitsministeriet.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told2Skat i 1998 på 1,8

mill. kr. til tilretning af edb-systemer og information.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28

samt de hertil knyttede foreslåede ændringer og præciseringer har ikke i sig

selv provenumæssige konsekvenser, idet de samlet set sikrer § 28 det

oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde.

Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte

aktiekøberetter vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at

kvantificere nærmere. Merprovenuet skønnes dog at være beskedent.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets præciseringer m.v. skønnes at skabe klarere regler til gavn

for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af

udbetaling af vederlag til ansatte i form køberetter.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel.

Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 86 pct. af virksomhederne,

idet de vurderer, at de foreslåede ændringer af ligningsloven, lov om

arbejdsmarkedsfonde og skattekontrolloven ikke vil berøre deres

administration.

Under 10 pct. af virksomhederne vurderer, at lovforslaget vil medføre

administrative byrder både på engangsbasis og løbende. Byrderne kan primært

henføres til registreringer og indberetninger af køberetterne, og vil typisk

tage 1-60 minutter på engangsbasis og 1-30 minutter pr. måned for de berørte

virksomheder.

Enkelte virksomheder (ca. 5 pct.) får desuden behov for ekstern rådgivning

som følge af lovforslaget. På engangsbasis anslås dette typisk til 1-4 timer,

mens den løbende eksterne rådgivning for de fleste anslås til 1/2-2 timer pr.

måned.

Det skal bemærkes, at lovforslaget er undergået visse ændringer i forhold

til den udgave, som har været i Testpanelet. For det første er et forslag om

at udvide arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte gaver, gratialer o.lign.

samt fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales i form af naturalier, udgået.

For det andet er forslaget vedrørende indførelse af indberetningspligt i

forhold til aktiekøberetter blevet ændret, således at indberetningspligten

alene vedrører udnyttelsen og den ansattes eventuelle afståelse, hvor der

tidligere var lagt op til indberetning ved såvel ydelsen som udnyttelsen og

alle afståelser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås for det første, at reglerne om, at beskatningstidspunktet for

køberetter til aktier, der er tildelt i ansættelsesforhold m.m., udskydes til

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, udvides til også at

omfatte de situationer, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Definitionen

af et koncernforbundet selskab følger definitionen i kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for

koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert

selskab. Ud over moder- og datterselskaber omfatter definitionen således

f.eks. også søsterselskaber. Anvendelsen af kursgevinstlovens

koncerndefinition betyder en bredere definition af koncerner, end den der

efter praksis benyttes i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A om

medarbejderaktieordninger, idet sidstnævnte kun omfatter moderselskaber samt

datter- og datterdatterselskaber.

For det andet foreslås det, at fradraget for den modsvarende udgift altid

skal foretages i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, også selvom

modtageren måtte have afstået køberetten forinden. I konsekvens heraf skal

fradraget altid opgøres til et beløb svarende til køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet. Endvidere skal retten til at fradrage den modsvarende

udgift efter forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat

m.m. Uanset om køberetten ydes af et koncernforbundet selskab, er det således

arbejdsgiverselskabet, der har fradragsretten. Den modsvarende udgift er

defineret som et beløb svarende til køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et koncernforbundet selskab, og

har arbejdsgiverselskabet refunderet koncernselskabet dets udgifter i den

forbindelse, vil situationen typisk være den, at koncernselskabet ikke skal

medregne refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at

arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En

godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af

et andet selskab, anses således efter praksis normalt som værende

indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og yder. Har

arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort koncernselskabet dets

udgifter, anses arbejdgiverselskabet derimod typisk for at have modtaget et

beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende.

Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v.

tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det

modtagne tilskud m.v. er defineret som et beløb svarende til køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet. Har arbejdsgiverselskabet betalt en delvis

godtgørelse til koncernselskabet, skal beløbet (= køberettens værdi)

reduceres med den betalte godtgørelse, idet der dog ikke kan fragå et større

beløb end et beløb svarende til køberettens værdi. Der kan således højest

blive tale om, at det skattepligtige beløb går i nul.

De foreslåede ændringer ændrer ikke ved, at der alene er tale om en regel

om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt der overhovedet er

fradragsret for den modsvarende udgift, skal således fortsat afgøres på

grundlag af skattelovgivningens almindelige regler, hvilket nu udtrykkeligt

er præciseret i bestemmelsen. Tilsvarende finder skattelovgivningens

almindelige regler, herunder eksempelvis selskabsskattelovens § 13,

anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er

skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet.

For det tredie foreslås der indsat en særlig regel om opgørelse af

fortjeneste og tab på aktier, som det selskab, der skal opfylde de ydede

køberetter, afstår til opfyldelsen. Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres

fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen. Ved afvikling af køberetter til aktier ved levering udgør

aktiernes anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal

levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil

dermed være den kursværdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs.

favørkursen. Da selskabet efter ligningslovens § 28 kan fradrage forskellen

mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og favørkursen, vil en

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at

selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor foreslås der

indsat en regel om, at fortjeneste/tab på de afståede aktier i stedet skal

opgøres som forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og

anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt

selskabet er skattepligtig af fortjeneste/tab på aktierne skal fortsat

afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Særreglen skal efter

forslaget kun gælde i forhold til det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.,

idet det kun er dette selskab, der er omfattet af fradragsreglen i

ligningslovens § 28. Det vil sige, at særreglen kun vil være relevant, hvor

det er arbejdsgiverselskabet, som har ydet køberetter til de ansatte m.m.

Endelig foreslås det, at såfremt ydede køberetter til aktier er omfattet

af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, så finder

reglerne i ligningslovens § 28 ikke anvendelse.

Til § 2

Til nr. 1 og 3

Det foreslås, at det i stedet for en henvisning til realkreditlovens § 21,

stk. 6, udtrykkeligt nævnes i de pågældende bestemmelser, hvilke institutters

kontantlån, der er omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne bliver dermed

mere læsevenlige samtidig med, at et eventuelt behov for konsekvensrettelser

som følge af ændringer i realkreditloven bortfalder.

De foreslåede ændringer indeholder ikke ændringer af indholdsmæssig

karakter.

Til nr. 2

Der er tale om en rettelse, som sikrer, at bestemmelsen bliver bragt i

overenstemmelse med det oprindelige indhold.

Til nr. 4

Det foreslås, at kravet om levering, som forudsætning for undtagelsen fra

reglerne i kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter,

ikke skal finde anvendelse i forhold til køberetter til aktier, der er

omfattet af ligningslovens § 28. Undtagelsen fra leveringskravet gælder såvel

i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har

ydet køberetten.

Den foreslåede ændring betyder, at såfremt modtageren afstår køberetten

eller udnytter denne ved differenceafregning, vil der alene indtræde

beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive

tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader køberetten

udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning efter

reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte

situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der

udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den

foreslåede undtagelse fra leveringskravet ikke finder anvendelse.

Til nr. 5

Det foreslås, at køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28, skal være undtaget fra beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens §

29, selv om der er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

Undtagelsen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte

køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de modgående kontrakter

eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter eller forretninger

vil reglerne i kursgevinstlovens § 29 således fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede ændring betyder, at såfremt der er indgået modgående

kontrakter eller forretninger og modtageren afstår køberetten eller udnytter

denne ved erhvervelse af aktien eller ved differenceafregning, vil der alene

indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene

vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader

køberetten udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning

efter reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte

situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der

udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den

foreslåede undtagelse vedrørende modgående kontrakter og forretninger ikke

finder anvendelse.

Til § 3

Med den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra

b, udvides bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at

omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag for

indkomstbeskatningen, af køberetter til aktier, jf. ligningslovens § 28, stk.

1-2.

Den foreslåede ændrede affattelse af opkrævningsbestemmelserne i § 11,

stk. 1, og § 11, stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af

bidragsgrundlaget.

Endelig indebærer de foreslåede tilføjelser i § 9, stk. 1, og § 11, stk.

9, at værdien af køberetter til aktier ikke skal medregnes i

bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at den, der

som led i sin virksomhed yder medarbejdere køberetter til aktier, skal

foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder.

Bemyndigelsen vedrører for det første oplysninger om udnyttelsen af sådanne

køberetter samt oplysning om værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet.

Hermed sikres, at værdien af køberetten bliver beskattet. For det andet

vedrører bemyndigelsen oplysninger om den ansattes m.m. afståelse af en sådan

køberet, dvs. oplysning om den 1. afståelse. For så vidt angår

afståelsessituationen, vil der i forbindelse med den nærmere udmøntning af

indberetningspligten blive taget hensyn til, at selskabet måske ikke altid

vil være bekendt med, at den ansatte m.m. har afstået køberetten.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 10, stk. 1, nr. 6, jf.

forslagets § 2, nr. 1, og den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 22,

stk. 3, 1. pkt., jf. forslagets § 2, nr. 3, træder således i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringen af ligningslovens § 28 skal have virkning for

køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.

Endvidere foreslås det, at udvidelsen af bidragsgrundlaget efter lov om

arbejdsmarkedsfonde til at omfatte køberetter til aktier skal have virkning

for køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.

Endelig foreslås det, at ændringen af skattekontrolloven om indførelse af

indberetningspligt skal have virkning for køberetter, der erhverves den og

dermed ydes den 19. februar 1998 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at de øvrige ændringer af kursgevinstloven, jf. forslagets §

2, nr. 2, 4 og 5, skal have virkning fra og med indkomståret 1998. Ændringen

vedrørende køberetter til aktier, jf. forslagets § 2, nr. 4 og 5, skal

således efter forslaget have virkning for køberetter, der erhverves i

indkomståret 1998 eller senere.

Skriftlig fremsættelse (19. februar 1998)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven,

skattekontrolloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. (Aktiekøberetter i

koncernforhold).

(Lovforslag nr. L 190).

Lovforslaget har tre formål. For det første at justere reglerne om

udskydelse tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter

til aktier, for det andet at indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag

af tildelte køberetter og for det tredie at indføre en indberetningspligt for

det selskab, hvor modtageren er ansat.

De gældende regler om udskydelse af beskatningstidspunktet omfatter alene

køberetter til aktier, der er tildelt af det selskab, hvor modtageren er

ansat. Køberetter anses for modtaget af arbejdsgiverselskabet, såfremt

køberetterne kommer direkte for arbejdsgiverselskabet eller såfremt

arbejdsgiverselskabet kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på,

hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.

Det foreslås, at reglernes anvendelsesområde udvides, således at de

tillige finde anvendelse, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er

koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Efter forslaget skal et

koncernforbundet selskab defineres i overensstemmelse med kursgevinstlovens

koncerndefinition. Efter denne definition anses selskaber m.v. for

koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert

selskab.

I forlængelse af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet indeholder

forslaget en række justeringer af reglerne vedrørende selskabets fradrag for

den modsvarende udgift. Hvor der er fradragsret for de udgifter, der er

forbundet med de tildelte køberetter, foreslås det, at fradragsretten altid

skal tilkomme arbejdsgiverselskabet, dvs. også selv om køberetten kommer fra

et koncernforbundet selskab. Samtidig foreslås det, at fradraget altid

udskydes til det tidspunktet, hvor den tildelte køberet udnyttes, uanset om

den ansatte måtte have afstået den tildelte køberet. For at undgå at

arbejsgiverselskabet kan opnå fradrag to gange for samme udgift, dels via

reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels via

aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel om

opgørelse af fortjeneste og tab på de aktier, der afstås til opfyldelse af de

tildelte køberetter. Opgørelsesreglen har alene betydning, hvor det er

arbejdsgiverselskabet, der skal levere aktier til opfyldelse af køberetterne,

og indebærer, at selskabet ved opgørelsen skal anvende handelsværdien på

afståelsestidspunktet i stedet for den favørkursværdi, som modtageren

erhverver aktierne til.

I tilknytning til reglerne om udskydelse af tidspunktet for

personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier foreslås et par

ændringer af kursgevinstloven, som skal sikre mod dobbeltbeskatning i

tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af modgående kontrakter. De

foreslåede ændringer betyder, at der i disse situationer kun bliver tale om

personalegodebeskatning og ikke tillige beskatning efter kursgevinstloven.

Lovforslaget indeholder som nævnt tillige et forslag om indførelse af

pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte køberetter til aktier.

Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget, herunder opgørelsen af

bidragsgrundlaget og beregningen af bidragets størrelse, skal efter forslaget

foretages af de statslige told- og skattemyndigheder. Af samme grund foreslås

det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes

eget arbejdsmarkedsbidrag.

Endelig foreslås det som nævnt, at der indføres mulighed for etablering af

en indberetningsordning vedrørende køberetter til aktier, der tildeles

ansatte. Indberetningsordningen vil bl.a. kunne omfatte oplysning om

udnyttelse og den ansattes afståelse af tildelte køberetter, herunder

angivelse af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.

Justeringen af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet for

personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier har ikke i sig

selv provenumæssige konsekvenser, idet justeringen samlet set sikrer, at

reglerne får det oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde. Udvidelsen af

grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte køberetter til

aktier vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere

nærmere, men merprovenuet skønnes dog at være beskedent. Lovforslaget skønnes

at medføre engangsudgifter for Told2Skat i 1998 på 1,8 mill. kr. til

tilretning af edb-systemer og information.

Lovforslagets præciseringer m.m. skønnes at skabe klarere regler til gavn

for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af

udbetaling af vederlag til ansatte i form af køberetter til aktier.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. 86 pct. af

virksomhederne vurderede, at lovforslaget ikke ville berøre deres

administration.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg

anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af forslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr.

1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 28 affattes således:

» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til

aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den

modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller

afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages

som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til

aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag

af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til

aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,

hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det

selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i

statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes,

fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på

udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun

delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift,

indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat

m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb

udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en

eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af

køberetten.

Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier

til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet

opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes

handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om

medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«

§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter til

aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale

om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den

modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller

afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager

som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af

køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller

afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

§ 2

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold

til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark.«

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til

realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner

i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke

medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst:

- - -

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf.

realkreditlovens § 21, stk. 6.

- - -

2. I § 16, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».

§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf.

dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst

eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23,

overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved

kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den

skattepligtige har eller har haft indflydelse som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke

fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.

opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens

erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis

indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et

realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af

realkreditlovens § 3, medregnes.«

§ 22 . - - -

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller

delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens §

21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af

sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse

af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i

perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet

henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er

tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder

ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker

ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller

ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v.

som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningsloven, hvor

personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har

bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

- - -

4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :

»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28.«

5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29

dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet

af ligningslovens § 28.«

§ 30. - - -

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3,5,6 og 8, at

kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent

faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de

samme.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog

anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som

modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter

eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af

et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller

foretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er

hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller

omvendt.

- - -

§ 3

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.

september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997,

§ 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december

1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, litra b, affattes således:

»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller

telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i

et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier

omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk.

1, udgør bidragsgrundlaget:

- - -

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og telefon, der

helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt,

- - -

2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til

B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7,

stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk.

1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45,

stk. 1, er gjort til B-indkomst.

- - -

3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1,

litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a

samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3«

ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.

4. § 11, stk. 8 , affattes således:

» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. §

8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er

B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de

oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget

og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatning.«

5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til

B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1,

litra a og b samt litra e, i det omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst

med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver

udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.

Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

- - -

Stk. 8 . For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de

statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er

lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse.

Stk. 9 . Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør

bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte m.fl. som nævnt i §

8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i

kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og

opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut

som nævnt i § 9, stk. 2.

- - -

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages

følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10 :

»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens

§ 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«

§ 7 A. - - -

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens

bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller

tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven

ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som

godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende

gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget

ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder,

mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af

en person.

3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 O,

stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler

til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.

6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

8) Tilskud, der ydes af staten eller af en kommune.

9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.

Stk. 3-4. - - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter