1997 LSF 190 LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, KURSGEVINSTLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (AKTIEKØBERETTER I KONCERNFORHOLD)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr.
1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 28 affattes således:
» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til
aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den
modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller
afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til
aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag
af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til
aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det
selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i
statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes,
fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på
udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun
delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift,
indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat
m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb
udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en
eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af
Læs alt
køberetten.
Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier
til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet
opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har
erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om
medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 2
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold
til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark.«
2. I § 16, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».
3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis
indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et
realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af
realkreditlovens § 3, medregnes.«
4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :
»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28.«
5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :
»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29
dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet
af ligningslovens § 28.«
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997,
§ 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december
1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages
følgende ændringer:
1. § 8, stk. 1, litra b , affattes således:
»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i
et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier
omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»
2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til
B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1,
litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a
samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3«
ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.
4. § 11, stk. 8 , affattes således:
» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. §
8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er
B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de
oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget
og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.«
5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til
B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10 :
»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens
§ 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, § 3 og § 4 har virkning for køberetter til aktier,
der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1998 og §
2, nr. 4 og 5, har virkning for køberetter til aktier, der erhverves i
indkomståret 1998 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har for det første til formål at foretage en justering af
reglerne om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af
tildelte køberetter til aktier. For det andet har forslaget til formål at
indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af køberetter, der tildeles
medarbejdere samt at indføre indberetningspligt for arbejdsgiverselskabet.
Gældende ret
1. Personalegodebeskatning
Køberetter til aktier, der tildeles medarbejdere, anses for at udgøre et
formuegode, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf.
statsskattelovens § 4 som løntillæg, såfremt køberetten kan eller forventes
at give mulighed for at erhverve aktier til favørkurs og dermed må anses for
at have en værdi for modtageren.
Efter de gældende regler er hovedreglen, at personalegodebeskatningen
indtræder på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til
formuegodet. Det vil som udgangspunkt sige tildelingstidspunktet. Er der til
tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen
og dermed beskatningstidspunktet for udskudt til det tidspunkt, hvor
betingelserne er opfyldt.
Efter reglerne i ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet for
tildelte køberetter til aktier imidlertid udskudt til udnyttelsestidspunktet
eller afståelsestidspunktet og dermed ikke længere bundet op på
retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget er køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Ved udnyttelse
opgøres køberettens værdi som forskellen mellem de omhandlede aktiers
handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi som modtageren har
erhvervet aktierne til. Ved afståelse udgør køberettens værdi et beløb
svarende til afståelsessummen.
I de situationer, hvor modtageren har erlagt en betaling for køberetten,
udgør beskatningsgrundlaget uændret køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, idet værdien dog i
disse tilfælde opgøres med fradrag af den erlagte betaling. Udnyttes
køberetten ved erhvervelse af aktien, anses aktien for anskaffet til det
beløb, der dels er betalt ved køberettens erhvervelse, dels er betalt for
aktien på udnyttelsestidspunktet. Beløb betalt ved køberettens erhvervelse
omfatter, dels hvad der er betalt for køberetten, dels den værdi der er lagt
til grund ved personalegodebeskatningen.
Kun køberetter tildelt af det selskab, som modtageren er ansat i, er
omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Selv om en køberet er tildelt af
et andet selskab end arbejdsgiverselskabet, anses køberetten dog for modtaget
af arbejdsgiverselskabet, såfremt arbejdsgiverselskabet kan anses for at have
haft bestemmende indflydelse på, hvem der skulle modtage køberetterne og har
afholdt udgifterne hertil. Det er derimod ikke et krav, at de tildelte
køberetter skal vedrøre aktier i det selskab, hvor modtageren er ansat.
Reglerne i ligningslovens § 28 omfatter således også køberetter til aktier i
andre selskaber end arbejdsgiverselskabet - det være sig aktier i andre
selskaber inden for samme koncern eller aktier i helt udenforstående
selskaber.
Ligningslovens § 28 gælder kun for køberetter til aktier og dermed kun for
en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet.
Tegningsretter, dvs. retten til som aktietegner at deltage i en
kapitaludvidelse, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ved udtrykket
»aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Det selskab, der har tildelt køberetter til medarbejdere, har efter
statsskattelovens § 6 a fradrag for udgifter forbundet med de tildelte
køberetter. For køberetter omfattet af ligningslovens § 28 er selskabets
fradragstidspunkt tilsvarende udskudt til det tidspunkt, hvor medarbejderen
udnytter eller afstår den modtagne køberet og fradraget udgør samme beløb,
som køberettens skattepligtige værdi for medarbejderen. Reglen om udskydelse
af fradragstidspunktet omfatter kun udgifter til køberetter, hvor modtageren
er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28. Hvorvidt der overhovedet er
fradragsret for de udgifter, der er forbundet med de tildelte køberetter,
beror ikke på ligningslovens § 28, idet ligningslovens § 28 ikke indeholder
nogen fradragshjemmel, men alene er en regel om udskydelse af
beskatningstidspunktet for udgifter, som selskabet efter andre regler måtte
have fradragsret for.
Efter de gældende regler indtræder der beskatning af køberetten, såfremt
denne udnyttes eller afstås. Der vil være tale om beskatning - som personlig
indkomst - af køberettens værdi på udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet og dermed også om beskatning af en eventuel
værdistigning fra tildelingen (retserhvervelsen) frem til dette tidspunkt.
Hvor køberetten afstås eller udnyttes ved differenceafregning, indebærer
dette samtidig, at betingelserne for at undtage køberetten fra beskatning
efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter ikke længere er
opfyldt - kravet i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, om, at levering rent
faktisk finder sted og at aftalens parter forbliver de samme, er ikke
overholdt. Det vil sige, at der skal gennemføres en lagerbeskatning
(kapitalindkomst) fra tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet)
frem til udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. De gældende regler
kan således i princippet medføre en dobbeltbeskatning.
Samme situation kan opstå, såfremt der er indgået modgående kontrakter
eller forretninger, idet dette betyder, at betingelsen for at undtage
køberetten fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle
kontrakter ikke er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
For så vidt angår personalegoder, skal der efter gældende regler betales
arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi af fri kost og logi for
personligt arbejde i tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk.
1, og som dermed er »født« A-indkomst, samt den skattepligtige
værdi af fri bil og telefon, der stilles til rådighed som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde
i øvrigt, som er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43,
stk. 2.
Lovforslaget
1. Personalegodebeskatning
De gældende regler i ligningslovens § 28 finder som nævnt ikke anvendelse,
såfremt der er tale om køberetter til aktier tildelt af andre selskaber end
det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., medmindre det selskab, hvor
modtageren er ansat m.m., kan anses for at have haft bestemmende indflydelse
på, hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.
Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at reglerne i ligningslovens §
28 med den gældende udformning har fået et mere begrænset anvendelsesområde,
end det egentlig har været tilsigtet. De fleste større koncerner opererer med
en model for tildeling af køberetter, som indebærer, at ordningerne typisk
vil falde uden for de nuværende regler. Ordningerne er i næsten alle tilfælde
opbygget således, at ansatte i datterselskaber modtager køberetten direkte
fra holdingselskabet, at holdingselskabet bestemmer, hvem i datterselskabet,
der skal tildeles køberetter og at datterselskabet ikke refunderer
holdingselskabet dets udgifter til opfyldelse af køberetten.
Der er derfor behov for en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne i
ligningslovens § 28, således at reglerne om udskydelse af
beskatningstidspunktet finder tilsvarende anvendelse, hvor køberetter
tildeles i koncernforhold.
Det foreslås derfor, at reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet
tillige skal finde anvendelse for køberetter, der modtages fra et selskab,
der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Et
koncernforbundet selskab foreslås defineret i overensstemmelse med
koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
I forlængelse af den foreslåede udvidelse med køberetter modtaget af et
koncernforbundet selskab foreslås en række justeringer af reglen vedrørende
selskabets fradrag for den modsvarende udgift.
Det foreslås, at fradraget altid udskydes til det indkomstår, hvor de
tildelte køberetter udnyttes og dermed at fradragstidspunktet fremover også
bliver udnyttelsesåret, hvor den ansatte måtte have afstået den tildelte
køberet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at fradraget altid og dermed
også , hvor der er sket afståelse, skal opgøres som et beløb svarende til
køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Da selskabets udgift relaterer
sig til køberettens udnyttelse, er det fundet rimeligt, at fradragstidspunkt
og opgørelsen af fradragsbeløbet skal følge udnyttelsen og ikke et
afståelsestidspunktet og en afståelsessum, som ikke nødvendigvis udtrykker
den reelle udgift for selskabet.
Hvor modtageren af de tildelte køberetter er omfattet af reglerne i
ligningslovens § 28 og der efter statsskattelovens § 6 a er fradragsret for
udgifter forbundet med de tildelte køberetter, skal fradragsretten efter
forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., dvs.
også selv om køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab. Hvor
køberetten er ydet af et koncernforbundet selskab, uden at
arbejdsgiverselskabet har refunderet det koncernforbundne selskab dets
udgifter i den forbindelse, anses arbejdsgiverselskabet typisk for at have
modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende, som efter
skattelovgivningens almindelige regler kan være skattepligtigt for selskabet.
Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v.
tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor modtageren udnytter køberetten.
Udnyttes køberetten, skal selskabet levere den eller de omhandlede aktier.
Når selskabet leverer eksisterende aktier, er der tale om en afståelse af
aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For at sikre
at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., ikke kan opnå fradrag to gange
for samme beløb, dels via reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels
via aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel
om opgørelse af fortjeneste eller tab på de afståede aktier.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer af kursgevinstloven, som skal
sikre mod dobbeltbeskatning i tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af
modgående kontrakter. Samme beløb bør kun beskattes een gang og da der
samtidig ikke bør være mulighed for at undgå personalegodebeskatningen blot
ved at afstå køberetten eller indgå en modgående kontrakt, foreslås det
præciseret, at reglerne i kursgevinstloven ikke finder anvendelse, når
afståelsen m.v. er omfattet af ligningslovens § 28, eller der er indgået en
modgående kontrakt.
2. Arbejdsmarkedsbidrag
I tilknytning til de ovenfor omtalte udvidelser af anvendelsesområdet for
reglerne i ligningslovens § 28, foreslås de omhandlede vederlag omfattet af
bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsfonde for lønmodtagere og
honorarmodtagere. I følge forslaget vil de pågældende vederlag skulle indgå i
bidragsgrundlaget med de værdier og på det tidspunkt, hvormed de indgår i
grundlaget for indkomstbeskatning. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget
vil, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, ske ved de
statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Af samme grund foreslås
det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes
eget arbejdmarkedsbidrag. Baggrunden for forslaget er bl.a., at de pågældende
køberetter helt eller delvist kan træde i stedet for et egentligt
(bidragspligtigt) lønvederlag. Da der efter gældende regler skal betales
arbejdsmarkedsbidrag af et egentligt lønvederlag, findes det rimeligt, at der
også indføres pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede
køberetter.
3. Skattekontrolloven
De køberetter, der omfattes af dette lovforslag, ydes som vederlag til
lønmodtagere. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at etablere en
indberetningsordning vedrørende udnyttelsen samt den ansattes m.m. afståelse
af sådanne køberetter. Oplysningen vil blive brugt i kontroløjemed, men vil i
det omfang, det er hensigtsmæssigt, blive fortrykt på
selvangivelsesblanketten.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos Finansrådet, Advokatrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Økonomiministeriet og Justitsministeriet.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told2Skat i 1998 på 1,8
mill. kr. til tilretning af edb-systemer og information.
Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 28
samt de hertil knyttede foreslåede ændringer og præciseringer har ikke i sig
selv provenumæssige konsekvenser, idet de samlet set sikrer § 28 det
oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde.
Udvidelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte
aktiekøberetter vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at
kvantificere nærmere. Merprovenuet skønnes dog at være beskedent.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets præciseringer m.v. skønnes at skabe klarere regler til gavn
for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af
udbetaling af vederlag til ansatte i form køberetter.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel.
Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 86 pct. af virksomhederne,
idet de vurderer, at de foreslåede ændringer af ligningsloven, lov om
arbejdsmarkedsfonde og skattekontrolloven ikke vil berøre deres
administration.
Under 10 pct. af virksomhederne vurderer, at lovforslaget vil medføre
administrative byrder både på engangsbasis og løbende. Byrderne kan primært
henføres til registreringer og indberetninger af køberetterne, og vil typisk
tage 1-60 minutter på engangsbasis og 1-30 minutter pr. måned for de berørte
virksomheder.
Enkelte virksomheder (ca. 5 pct.) får desuden behov for ekstern rådgivning
som følge af lovforslaget. På engangsbasis anslås dette typisk til 1-4 timer,
mens den løbende eksterne rådgivning for de fleste anslås til 1/2-2 timer pr.
måned.
Det skal bemærkes, at lovforslaget er undergået visse ændringer i forhold
til den udgave, som har været i Testpanelet. For det første er et forslag om
at udvide arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte gaver, gratialer o.lign.
samt fratrædelsesgodtgørelser, der udbetales i form af naturalier, udgået.
For det andet er forslaget vedrørende indførelse af indberetningspligt i
forhold til aktiekøberetter blevet ændret, således at indberetningspligten
alene vedrører udnyttelsen og den ansattes eventuelle afståelse, hvor der
tidligere var lagt op til indberetning ved såvel ydelsen som udnyttelsen og
alle afståelser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås for det første, at reglerne om, at beskatningstidspunktet for
køberetter til aktier, der er tildelt i ansættelsesforhold m.m., udskydes til
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet, udvides til også at
omfatte de situationer, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m. Definitionen
af et koncernforbundet selskab følger definitionen i kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for
koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert
selskab. Ud over moder- og datterselskaber omfatter definitionen således
f.eks. også søsterselskaber. Anvendelsen af kursgevinstlovens
koncerndefinition betyder en bredere definition af koncerner, end den der
efter praksis benyttes i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A om
medarbejderaktieordninger, idet sidstnævnte kun omfatter moderselskaber samt
datter- og datterdatterselskaber.
For det andet foreslås det, at fradraget for den modsvarende udgift altid
skal foretages i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes, også selvom
modtageren måtte have afstået køberetten forinden. I konsekvens heraf skal
fradraget altid opgøres til et beløb svarende til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet. Endvidere skal retten til at fradrage den modsvarende
udgift efter forslaget altid tilkomme det selskab, hvor modtageren er ansat
m.m. Uanset om køberetten ydes af et koncernforbundet selskab, er det således
arbejdsgiverselskabet, der har fradragsretten. Den modsvarende udgift er
defineret som et beløb svarende til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et koncernforbundet selskab, og
har arbejdsgiverselskabet refunderet koncernselskabet dets udgifter i den
forbindelse, vil situationen typisk være den, at koncernselskabet ikke skal
medregne refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen, og modsat at
arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion. En
godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt på vegne af
et andet selskab, anses således efter praksis normalt som værende
indkomstopgørelsen uvedkommende både i forhold til modtager og yder. Har
arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort koncernselskabet dets
udgifter, anses arbejdgiverselskabet derimod typisk for at have modtaget et
beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende.
Det foreslås, at beskatningstidspunktet for det herved modtagne tilskud m.v.
tilsvarende udskydes til det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det
modtagne tilskud m.v. er defineret som et beløb svarende til køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet. Har arbejdsgiverselskabet betalt en delvis
godtgørelse til koncernselskabet, skal beløbet (= køberettens værdi)
reduceres med den betalte godtgørelse, idet der dog ikke kan fragå et større
beløb end et beløb svarende til køberettens værdi. Der kan således højest
blive tale om, at det skattepligtige beløb går i nul.
De foreslåede ændringer ændrer ikke ved, at der alene er tale om en regel
om udskydelse af beskatningstidspunktet. Hvorvidt der overhovedet er
fradragsret for den modsvarende udgift, skal således fortsat afgøres på
grundlag af skattelovgivningens almindelige regler, hvilket nu udtrykkeligt
er præciseret i bestemmelsen. Tilsvarende finder skattelovgivningens
almindelige regler, herunder eksempelvis selskabsskattelovens § 13,
anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er
skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet.
For det tredie foreslås der indsat en særlig regel om opgørelse af
fortjeneste og tab på aktier, som det selskab, der skal opfylde de ydede
køberetter, afstår til opfyldelsen. Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres
fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen. Ved afvikling af køberetter til aktier ved levering udgør
aktiernes anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal
levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil
dermed være den kursværdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs.
favørkursen. Da selskabet efter ligningslovens § 28 kan fradrage forskellen
mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og favørkursen, vil en
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at
selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor foreslås der
indsat en regel om, at fortjeneste/tab på de afståede aktier i stedet skal
opgøres som forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og
anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt
selskabet er skattepligtig af fortjeneste/tab på aktierne skal fortsat
afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler. Særreglen skal efter
forslaget kun gælde i forhold til det selskab, hvor modtageren er ansat m.m.,
idet det kun er dette selskab, der er omfattet af fradragsreglen i
ligningslovens § 28. Det vil sige, at særreglen kun vil være relevant, hvor
det er arbejdsgiverselskabet, som har ydet køberetter til de ansatte m.m.
Endelig foreslås det, at såfremt ydede køberetter til aktier er omfattet
af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, så finder
reglerne i ligningslovens § 28 ikke anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1 og 3
Det foreslås, at det i stedet for en henvisning til realkreditlovens § 21,
stk. 6, udtrykkeligt nævnes i de pågældende bestemmelser, hvilke institutters
kontantlån, der er omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne bliver dermed
mere læsevenlige samtidig med, at et eventuelt behov for konsekvensrettelser
som følge af ændringer i realkreditloven bortfalder.
De foreslåede ændringer indeholder ikke ændringer af indholdsmæssig
karakter.
Til nr. 2
Der er tale om en rettelse, som sikrer, at bestemmelsen bliver bragt i
overenstemmelse med det oprindelige indhold.
Til nr. 4
Det foreslås, at kravet om levering, som forudsætning for undtagelsen fra
reglerne i kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter,
ikke skal finde anvendelse i forhold til køberetter til aktier, der er
omfattet af ligningslovens § 28. Undtagelsen fra leveringskravet gælder såvel
i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har
ydet køberetten.
Den foreslåede ændring betyder, at såfremt modtageren afstår køberetten
eller udnytter denne ved differenceafregning, vil der alene indtræde
beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene vil blive
tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader køberetten
udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning efter
reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte
situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der
udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den
foreslåede undtagelse fra leveringskravet ikke finder anvendelse.
Til nr. 5
Det foreslås, at køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28, skal være undtaget fra beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens §
29, selv om der er indgået modgående kontrakter eller forretninger.
Undtagelsen fra beskatning efter kursgevinstlovens § 29 omfatter kun tildelte
køberetter omfattet af ligningslovens § 28, og ikke de modgående kontrakter
eller forretninger. I forhold til de modgående kontrakter eller forretninger
vil reglerne i kursgevinstlovens § 29 således fortsat finde anvendelse.
Den foreslåede ændring betyder, at såfremt der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger og modtageren afstår køberetten eller udnytter
denne ved erhvervelse af aktien eller ved differenceafregning, vil der alene
indtræde beskatning efter reglerne i ligningslovens § 28, dvs. at der alene
vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren derimod lader
køberetten udløbe uudnyttet, vil der omvendt alene blive tale om beskatning
efter reglerne i kursgevinstlovens § 29. Grunden til, at der i sidstnævnte
situation indtræder beskatning efter kursgevinstloven, er, at køberetter, der
udløber uudnyttede, ikke er omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor den
foreslåede undtagelse vedrørende modgående kontrakter og forretninger ikke
finder anvendelse.
Til § 3
Med den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra
b, udvides bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere til at
omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag for
indkomstbeskatningen, af køberetter til aktier, jf. ligningslovens § 28, stk.
1-2.
Den foreslåede ændrede affattelse af opkrævningsbestemmelserne i § 11,
stk. 1, og § 11, stk. 8, er en konsekvens af den ovenfor omtalte udvidelse af
bidragsgrundlaget.
Endelig indebærer de foreslåede tilføjelser i § 9, stk. 1, og § 11, stk.
9, at værdien af køberetter til aktier ikke skal medregnes i
bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at den, der
som led i sin virksomhed yder medarbejdere køberetter til aktier, skal
foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder.
Bemyndigelsen vedrører for det første oplysninger om udnyttelsen af sådanne
køberetter samt oplysning om værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet.
Hermed sikres, at værdien af køberetten bliver beskattet. For det andet
vedrører bemyndigelsen oplysninger om den ansattes m.m. afståelse af en sådan
køberet, dvs. oplysning om den 1. afståelse. For så vidt angår
afståelsessituationen, vil der i forbindelse med den nærmere udmøntning af
indberetningspligten blive taget hensyn til, at selskabet måske ikke altid
vil være bekendt med, at den ansatte m.m. har afstået køberetten.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 10, stk. 1, nr. 6, jf.
forslagets § 2, nr. 1, og den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 22,
stk. 3, 1. pkt., jf. forslagets § 2, nr. 3, træder således i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens § 28 skal have virkning for
køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Endvidere foreslås det, at udvidelsen af bidragsgrundlaget efter lov om
arbejdsmarkedsfonde til at omfatte køberetter til aktier skal have virkning
for køberetter, der erhverves den 19. februar 1998 eller senere.
Endelig foreslås det, at ændringen af skattekontrolloven om indførelse af
indberetningspligt skal have virkning for køberetter, der erhverves den og
dermed ydes den 19. februar 1998 eller senere.
Til stk. 3
Det foreslås, at de øvrige ændringer af kursgevinstloven, jf. forslagets §
2, nr. 2, 4 og 5, skal have virkning fra og med indkomståret 1998. Ændringen
vedrørende køberetter til aktier, jf. forslagets § 2, nr. 4 og 5, skal
således efter forslaget have virkning for køberetter, der erhverves i
indkomståret 1998 eller senere.
Skriftlig fremsættelse (19. februar 1998)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven,
skattekontrolloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. (Aktiekøberetter i
koncernforhold).
(Lovforslag nr. L 190).
Lovforslaget har tre formål. For det første at justere reglerne om
udskydelse tidspunktet for personalegodebeskatningen af tildelte køberetter
til aktier, for det andet at indføre pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag
af tildelte køberetter og for det tredie at indføre en indberetningspligt for
det selskab, hvor modtageren er ansat.
De gældende regler om udskydelse af beskatningstidspunktet omfatter alene
køberetter til aktier, der er tildelt af det selskab, hvor modtageren er
ansat. Køberetter anses for modtaget af arbejdsgiverselskabet, såfremt
køberetterne kommer direkte for arbejdsgiverselskabet eller såfremt
arbejdsgiverselskabet kan anses for at have haft bestemmende indflydelse på,
hvem der skulle modtage køberetterne og har afholdt udgifterne hertil.
Det foreslås, at reglernes anvendelsesområde udvides, således at de
tillige finde anvendelse, hvor køberetten tildeles af et selskab, der er
koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Efter forslaget skal et
koncernforbundet selskab defineres i overensstemmelse med kursgevinstlovens
koncerndefinition. Efter denne definition anses selskaber m.v. for
koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert
selskab.
I forlængelse af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet indeholder
forslaget en række justeringer af reglerne vedrørende selskabets fradrag for
den modsvarende udgift. Hvor der er fradragsret for de udgifter, der er
forbundet med de tildelte køberetter, foreslås det, at fradragsretten altid
skal tilkomme arbejdsgiverselskabet, dvs. også selv om køberetten kommer fra
et koncernforbundet selskab. Samtidig foreslås det, at fradraget altid
udskydes til det tidspunktet, hvor den tildelte køberet udnyttes, uanset om
den ansatte måtte have afstået den tildelte køberet. For at undgå at
arbejsgiverselskabet kan opnå fradrag to gange for samme udgift, dels via
reglen om fradrag for den modsvarende udgift, dels via
aktieavancebeskatningslovens regler, indeholder forslaget en særlig regel om
opgørelse af fortjeneste og tab på de aktier, der afstås til opfyldelse af de
tildelte køberetter. Opgørelsesreglen har alene betydning, hvor det er
arbejdsgiverselskabet, der skal levere aktier til opfyldelse af køberetterne,
og indebærer, at selskabet ved opgørelsen skal anvende handelsværdien på
afståelsestidspunktet i stedet for den favørkursværdi, som modtageren
erhverver aktierne til.
I tilknytning til reglerne om udskydelse af tidspunktet for
personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier foreslås et par
ændringer af kursgevinstloven, som skal sikre mod dobbeltbeskatning i
tilfælde af afståelse m.v. eller indgåelse af modgående kontrakter. De
foreslåede ændringer betyder, at der i disse situationer kun bliver tale om
personalegodebeskatning og ikke tillige beskatning efter kursgevinstloven.
Lovforslaget indeholder som nævnt tillige et forslag om indførelse af
pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af tildelte køberetter til aktier.
Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget, herunder opgørelsen af
bidragsgrundlaget og beregningen af bidragets størrelse, skal efter forslaget
foretages af de statslige told- og skattemyndigheder. Af samme grund foreslås
det, at køberetterne ikke skal indgå i bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes
eget arbejdsmarkedsbidrag.
Endelig foreslås det som nævnt, at der indføres mulighed for etablering af
en indberetningsordning vedrørende køberetter til aktier, der tildeles
ansatte. Indberetningsordningen vil bl.a. kunne omfatte oplysning om
udnyttelse og den ansattes afståelse af tildelte køberetter, herunder
angivelse af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.
Justeringen af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet for
personalegodebeskatningen af tildelte køberetter til aktier har ikke i sig
selv provenumæssige konsekvenser, idet justeringen samlet set sikrer, at
reglerne får det oprindeligt tilsigtede anvendelsesområde. Udvidelsen af
grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget til også at omfatte køberetter til
aktier vil medføre et vist merprovenu, som det ikke er muligt at kvantificere
nærmere, men merprovenuet skønnes dog at være beskedent. Lovforslaget skønnes
at medføre engangsudgifter for Told2Skat i 1998 på 1,8 mill. kr. til
tilretning af edb-systemer og information.
Lovforslagets præciseringer m.m. skønnes at skabe klarere regler til gavn
for erhvervsvirksomhederne. Herudover vil den foreslåede udvidelse af
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget neutralisere en utilsigtet begunstigelse af
udbetaling af vederlag til ansatte i form af køberetter til aktier.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. 86 pct. af
virksomhederne vurderede, at lovforslaget ikke ville berøre deres
administration.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg
anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af forslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved lov nr.
1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 28 affattes således:
» § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til
aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den
modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller
afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt samt for køberetter til
aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag
af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til
aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, kan det
selskab, hvor modtageren er ansat m.m., såfremt der i øvrigt efter reglerne i
statsskattelovens § 6 a er fradragsret herfor, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes,
fradrage et beløb svarende til værdien af køberetten på
udnyttelsestidspunktet. Er køberetten ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og har sidstnævnte selskab ikke eller kun
delvist godtgjort det koncernforbundne selskab den herved forbundne udgift,
indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat
m.m., i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Det skattepligtige beløb
udgør værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet med fradrag af en
eventuel betalt godtgørelse, idet fradraget dog ikke kan overstige værdien af
køberetten.
Stk. 4. Afstår det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., aktier
til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, skal selskabet
opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har
erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om
medarbejderaktieordninger finder anvendelse.«
§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter til
aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale
om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den
modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller
afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager
som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af
køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller
afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
§ 2
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold
til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark.«
§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til
realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner
i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke
medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst:
- - -
6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf.
realkreditlovens § 21, stk. 6.
- - -
2. I § 16, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,» til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».
§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf.
dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst
eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23,
overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved
kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den
skattepligtige har eller har haft indflydelse som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke
fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.
opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens
erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis
indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et
realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af
realkreditlovens § 3, medregnes.«
§ 22 . - - -
Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller
delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens §
21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af
sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse
af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i
perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet
henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er
tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder
ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker
ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller
ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v.
som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningsloven, hvor
personen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har
bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.
- - -
4. I § 30, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :
»Dette gælder dog ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 28.«
5. I § 30, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :
»Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til
køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29
dog kun anvendelse for de kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet
af ligningslovens § 28.«
§ 30. - - -
Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3,5,6 og 8, at
kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent
faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de
samme.
Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog
anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som
modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter
eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af
et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller
foretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er
hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller
omvendt.
- - -
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21.
september 1997, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997,
§ 2 i lov nr. 892 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december
1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages
følgende ændringer:
1. § 8, stk. 1, litra b, affattes således:
»b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i
et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde i øvrigt samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier
omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1 eller 2,»
§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk.
1, udgør bidragsgrundlaget:
- - -
b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og telefon, der
helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt,
- - -
2. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »er gjort til
B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7,
stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk.
1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45,
stk. 1, er gjort til B-indkomst.
- - -
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 1,
litra a og b samt litra e, i det omfang« til: »§ 8, stk. 1, litra a
samt litra b og e i det omfang,», og »jf. dog stk. 2 og 3«
ændres til: »jf. dog stk. 2, 3 og 8«.
4. § 11, stk. 8 , affattes således:
» Stk. 8 . For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. §
8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er
B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de
oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget
og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for
indkomstbeskatning.«
5. I § 11, stk. 9 , indsættes efter »er gjort til
B-indkomst« : »og vederlag i form af køberetter til aktier«.
§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1,
litra a og b samt litra e, i det omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst
med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver
udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.
Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.
- - -
Stk. 8 . For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de
statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er
lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse.
Stk. 9 . Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør
bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte m.fl. som nævnt i §
8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i
kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og
opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut
som nævnt i § 9, stk. 2.
- - -
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 10 :
»10) Udnyttelsen af køberetter til aktier som nævnt i ligningslovens
§ 28, samt den ansattes m.m. afståelse af sådanne rettigheder.«
§ 7 A. - - -
Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens
bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven
ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som
godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende
gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget
ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
2) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder,
mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af
en person.
3) Gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 O,
stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler
til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
5) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.
6) Ydelser som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 2.
7) Erstatning for arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.
8) Tilskud, der ydes af staten eller af en kommune.
9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.
Stk. 3-4. - - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og andre love Retsinformation · 27. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 28. januar 1999
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 1999) - L 169 Retsinformation · 28. januar 1999
- Cirkulære om aktiekøberetter til medarbejdere m.v. Retsinformation · 1. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond Retsinformation · 19. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love Retsinformation · 12. december 2000