Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om en satsreguleringsprocent

2002/1 LSF 82Lovforslag som fremsatFinansministeriet7. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2002 af

finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag

til

Lov om en satsreguleringsprocent

§ 1.

Som grundlag for en årlig regulering af

overførselsindkomster mv. fastsættes for hvert finansår

efter reglerne i denne lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent

og en satstilpasningsprocent.

Stk. 2.

De beløb, der reguleres med

satsreguleringsprocenten mv., er de aktuelle, indtil da gældende.

Satsreguleringsprocenten

§ 2.

Satsreguleringsprocenten for et finansår er

2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. § 4.

Tilpasningsprocenten

§ 3.

Tilpasningsprocenten for et finansår er den

procentvise ændring i årslønnen i lønåret i

forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0.

Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.

Stk. 2.

Lønåret er det år, der ligger to

år forud for finansåret.

Stk. 3.

Årslønnen opgøres ved at

sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer

med fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv.

Læs alt

Endvidere foretages i lønåret fradrag for lønmodtagernes

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats

i finansåret. I året forud for lønåret foretages

fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den

procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året forud for

finansåret. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke.

Satstilpasningsprocenten

§ 4.

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til

tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen, jf.

§ 3, er 2,0 pct. eller lavere.

Stk. 2.

Er ændringen i årslønnen

højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af

tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten

0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.

Puljebeløbet

§ 5.

Er ændringen i årslønnen, jf. § 3,

højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje.

Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til

tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent, af de samlede offentlige

udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres

med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner

kr. med én decimal.

Stk. 2.

Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik

på forbedring af vilkårene for

overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Anvendelsen af

puljebeløbet fastsættes i finansloven.

Bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten

mv.

§ 6.

Finansministeren bekendtgør hvert år senest

i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt størrelsen

af puljebeløbet for det følgende finansår.

Andre bestemmelser

§ 7.

Finansministeren kan fastsætte nærmere regler

om beregning af satsreguleringsprocenten mv., herunder regler, der tager

højde for ændringer i det statistiske grundlag for beregningen

af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i

arbejdstiden mv.

§ 8.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har

virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten mv. for

finansåret 2004. Samtidig ophæves lov om en

satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 1. november

1997.

Stk. 2.

Administrative forskrifter, der er fastsat i

medfør af den hidtil gældende lov om en satsreguleringsprocent,

opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der

fastsættes i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den gældende satsreguleringsordning blev

indført ved lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent

(satsreguleringsloven). Loven er siden ændret fem gange, bl.a. som

følge af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag og ændringer

i det statistiske grundlag for beregningen af satsreguleringsprocenten mv.

Den gældende lov er optaget som bilag 1.

Satsreguleringsordningen indebærer, at

overførselsindkomsterne og visse andre satser, herunder

reguleringstallet efter personskattelovens § 20, årligt reguleres med

en satsreguleringsprocent mv., der fastsættes på grundlag af

årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Samtidig sikres det

gennem det puljebeløb, som eventuelt afsættes, at der

kanaliseres ressourcer til en indsats over for samfundets svage grupper.

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 3. november 2002

indgået aftale om, at satsreguleringsordningen skal

videreføres.

Det er på den baggrund aftalt, at regeringen skal

fremsætte forslag til en ny satsreguleringslov, der skal danne grundlag

for fordelingen af satspuljen i fremtiden. Partier, der stemmer for

lovforslaget, vil fremover indgå i forligskredsen om

udmøntningen af satspuljen.

Det foreliggende lovforslag fremsættes med henblik

på opfyldelse af den indgåede aftale.

De foreslåede bestemmelser indebærer ikke

ændringer af satsreguleringsordningens grundprincipper eller

ændringer, der indebærer, at størrelsen af

satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende

lovgivning. Lønudviklingen, der ligger til grund for satsreguleringen,

vil således fortsat blive beregnet efter de principper og på det

statistiske grundlag, som har været anvendt under den gældende

ordning.

Der er foretaget en gennemskrivning af den gældende

lov. Forslaget indebærer således en ajourføring af

lovteksten, der i dag indeholder en række ikke længere aktuelle

overgangsbestemmelser, ligesom der er foretaget korrektioner og

præciseringer af den gældende lovs bestemmelser. Disse tekniske

ændringer, som ikke ændrer retstilstanden, er beskrevet i

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Der foretages herudover en præcisering i form af en

egentlig lovfæstelse af formålet med afsætningen af

puljebeløbet, jf. forslaget til § 5. Formålet med

puljebeløbet har ikke tidligere været fastsat i lovteksten.

Udmøntningen af puljebeløbet skal som hidtil ske på

finansloven. Uanset dette foreslås det, at det udtrykkeligt

anføres i satsreguleringsloven, at puljebeløbet skal anvendes

til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af

vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Det

foreslås i den forbindelse endvidere udtrykkeligt lovfæstet, at

anvendelsen af puljebeløbet som nævnt fastsættes i

finansloven, således som det har været tilfældet hidtil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.

Endvidere foretages en præcisering af den

eksisterende bemyndigelse til finansministeren til inden for

satsreguleringslovens rammer at fastsætte nærmere regler om

beregning af satsreguleringsprocenten mv., jf. forslaget til § 7.

Bemyndigelsen har siden 1997 været udnyttet til udstedelse af de

såkaldte beregningsbekendtgørelser. Den senest udstedte

beregningsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli

2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. Bekendtgørelsen er

optaget som bilag 2. Præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen er

nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 7.

Lovforslaget er ikke foranlediget af den retssag, der i

øjeblikket verserer ved Østre Landsret, og som er anlagt af en

borger mod Skatteministeriet og Socialministeriet.

Retssagen vedrører perioden 1994-98.

Under retssagen, der fortsat er under forberedelse, har

den pågældende borger som det centrale fremført

følgende betragtninger:

at satsreguleringen for 1994 ikke kunne baseres på satsreguleringsloven med de

ændringer, der fulgte af lov nr. 450 af 30. juni 1993 (1993-loven),

idet disse ændringer først trådte i kraft 1. januar 1994,

og satsreguleringsbekendtgørelsen for 1994 blev udstedt i august

1993,

at satsreguleringen for 1994 er baseret på en forkert beregning

af årslønsudviklingen i 1992,

at satsreguleringen for 1995 er fejlagtig, idet det statistiske

grundlag for beregningen ikke er i orden,

at satsreguleringsloven ikke giver mulighed for den anvendte

statistiske metode til sammenvejning af arbejder- og

funktionærlønninger, og

at bidrag til private pensionsordninger, der administreres af

arbejdsgiverne, ikke må fradrages i bruttolønningerne inden

beregningen af årslønsudviklingen.

Skatteministeriet og Socialministeriet har under sagen

nedlagt påstand om frifindelse. Tidspunktet for domsforhandlingen er

endnu ikke fastsat.

Folketingets behandling af den gældende satsreguleringslov

Lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent

(Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 8858, 8915, 9401 og 9749, tillæg A

sp. 5511, tillæg B sp. 1267, tillæg C sp. 717), er ændret

ved lov nr. 450 af 30. juni 1993 (Folketingstidende 1992-1993, FF. sp. 9358,

10267, 11529 og 12024, tillæg A sp. 10351, tillæg B sp. 3131,

tillæg C sp. 1877), lov nr. 989 af 26. november 1996 (Folketingstidende

1996-97, FF. sp. 1270, 1349, 1478, tillæg A sp. 1791, tillæg B

65, tillæg C sp. 5), § 9 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997

(Folketingstidende 1997-98, FF. sp. 269, 298, 352, tillæg A sp. 677,

tillæg B sp. 3, tillæg C sp. 4), § 12 i lov nr. 468 af 1.

juli 1998 (Folketingstidende 1997-98 (2. samling), FF. sp. 1567, 2339, 2594,

tillæg A 2700, tillæg B sp. 583, tillæg C sp. 634), og

§ 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002 (Folketingstidende 2001-02, FF. sp.

1004, 6416, 7333, tillæg A sp. 1089, tillæg B sp. 560,

tillæg C sp. 548).

Høring

Forslaget er sendt i høring i

Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet,

Socialministeriet og Statsministeriet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for staten, kommunerne, amtskommunerne, borgerne og

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 beskriver, at

formålet med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten,

tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten er, at procentsatserne skal

danne grundlag for reguleringen af overførselsindkomster mv. Ud over

overførselsindkomster reguleres fx reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 på grundlag af bestemmelserne i

satsreguleringsloven. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs

§ 1, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at

regulering af overførselsindkomster mv. med satsreguleringsprocenten

mv. tager udgangspunkt i de på tidspunktet for reguleringen

gældende beløb. Det fremgår af lovgivningen om de enkelte

typer af overførselsindkomster mv., hvorledes den nærmere

regulering skal finde sted. Bestemmelsen er fuldstændig ligelydende med

bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af

satsreguleringsprocenten. Bestemmelsen svarer til den gældende

§ 2, stk. 1, idet der er foretaget en rent sproglig korrektion af

bestemmelsens ordlyd og en redaktionel ændring af henvisningen til

lovens § 4.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder reglerne om

fastsættelsen af tilpasningsprocenten.

I stk. 2 defineres begrebet

lønåret som det år, der ligger to år forud for det

finansår, tilpasningsprocenten skal fastsættes for.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indebærer, at

satsreguleringsprocenten mv. som hidtil skal beregnes på grundlag

af ændringen i årslønnen i året to år forud

for det år, satsreguleringsprocenten mv. vedrører, set i forhold

til året tre år forud. Satsreguleringsprocenten mv. for 2004 skal

således fastsættes på grundlag af ændringen i

årslønnen i 2002 i forhold til 2001.

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs

§ 3, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3

indeholder de grundlæggende bestemmelser om beregningen af den

årslønsudvikling, der ligger til grund for fastsættelsen

af satsreguleringsprocenten mv.

Der ændres ikke på principperne og grundlaget

for beregningen af ændringen i årslønnen, og lovforslaget

vil således ikke have konsekvenser for størrelsen af

satsreguleringsprocenten mv.

Beregningen vil som hidtil, og som det har været

forudsat i satsreguleringslovens forarbejder, ske på grundlag af Dansk

Arbejdsgiverforenings årlige lønstatistik

strukturstatistikken, jf. § 2, stk. 1, i Finansministeriets

bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af

satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2 til lovforslaget.

Beregningen må således som hidtil ske på grundlag af

strukturstatistikken og de data, som Dansk Arbejdsgiverforening indhenter med

henblik på udarbejdelsen heraf.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,

præciseret, at der i bruttoårslønnen skal foretages

fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette

har hidtil været præciseret i beregningsbekendtgørelserne,

jf. herved § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli

2002. Forslaget er således ikke udtryk for en realitetsændring,

men er udtryk for, at en statistik må baseres på de data, som er

tilgængelige - for så vidt angår lønudviklingen

på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.

Bestemmelsens 2. og 3. pkt. svarer med rent sproglige

korrektioner til den gældende lovs § 3, stk. 1, 5. pkt., og

§ 3, stk. 2.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af

satstilpasningsprocenten.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den

gældende lovs § 4, stk. 1 og 3.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til

bestemmelserne om fastsættelsen af satstilpasningsprocenten i den

gældende lovs § 4, stk. 4, idet bestemmelserne om

fastsættelsen af et eventuelt puljebeløb er udskilt til en

selvstændig bestemmelse, jf. forslagets § 5.

Satstilpasningsprocenten er 0,0, hvis tilpasningsprocenten

er 0,0-0,3. Hvis den procentvise ændring i årslønnen er

mindre end 2,0, vil tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten

være negative.

Til § 5

Forslagets § 5 indeholder bestemmelser om

fastsættelsen og anvendelsen af puljebeløbet.

Der foreslås i stk. 1 foretaget en

lovfæstelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter der skal danne

grundlaget for beregningen af puljebeløbet, dvs. det beløb, der

skal afsættes, hvis årslønsudviklingen overstiger 2,0 pct.

Beregningsgrundlaget er de samlede offentlige udgifter i lønåret

til indkomstoverførsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten.

Det drejer sig om udgifter til indkomstoverførsler, der udbetales som

kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er

afhængige af familie- og boligforhold. Grundlaget har ikke tidligere

været fastsat i lovteksten, men er fremgået af forarbejderne til

satsreguleringsloven og af beregningsbekendtgørelserne, jf. herved

§ 7 i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Det vil som hidtil

blive fastsat i beregningsbekendtgørelsen, hvilke nærmere

udgifter der indgår i beregningsgrundlaget, jf. den foreslåede

§ 7 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Udgifterne

opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det

kommunale budget- og regnskabssystem og regnskabstallene i statsregnskabet.

Det foreslås ligeledes udtrykkeligt fastsat, at puljebeløbet som

hidtil fastsættes i millioner kr. med én decimal, jf. § 7 i

bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Indføres nye

indkomstoverførsler, eller afskaffes eksisterende

indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, vil

dette give anledning til ændring af den gældende

beregningsbekendtgørelse.

Udmøntningen skal som hidtil ske på

finansloven. Uanset dette foreslås det i stk. 2 som noget

nyt direkte lovfæstet, hvilke formål puljebeløbet skal

anvendes til. Forslaget indebærer, at puljebeløbet skal anvendes

til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af

vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende

foranstaltninger mv. over for svage grupper. Der tilstræbes

således ingen ændringer i forhold til den hidtidige praksis

vedrørende udmøntning af satspuljen. Det foreslås

endvidere fastsat, at anvendelsen af puljebeløbet i overensstemmelse

med hidtidig praksis fastsættes på finansloven.

I bemærkningerne til forslaget til den oprindelige

satsreguleringslov er det om anvendelsen af puljebeløbet

anført: "Regeringen stiller forslag til udmøntning af et

eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår,

som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntningen er det

hensigten, at puljeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem

pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold

til deres samlede andel af overførslerne.«

Denne hensigtserklæring har ikke altid været

anvendt krone for krone ved den udmøntning, som er foretaget af

Folketinget ved vedtagelsen af de årlige finanslove. Dette er

udtrykkeligt kommet til udtryk i aftalen mellem satspuljepartierne og den

daværende regering i april 1997 om regler for udmøntning af

puljen, hvor "fordelingsnøglen" ophæves. Der

tilstræbes med den nye lov ingen ændring i forhold hertil.

De samlede disponible midler til udmøntning for et

givent år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som

puljebeløbet tillagt frigivne midler som følge af udløb

af satspuljebevillinger og tillagt tilbageførte uforbrugte

satspuljemidler. De frigjorte midler samt de tilbageførte uforbrugte

satspuljemidler opreguleres ved genudmøntning til nutidsværdien

af de oprindeligt udmøntede beløb i overensstemmelse med

nuværende praksis.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6 fastsætter, at

finansministerens bekendtgørelse af tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten mv. for det

følgende finansår skal ske senest i august måned.

Satsreguleringen for finansåret 2004 skal således

fastsættes på grundlag af de foreslåede bestemmelser senest

i august 2003.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 5, 1.

pkt.

Til § 7

Forslagets § 7 indebærer i lighed med den

gældende lovs § 5, 2. pkt., at finansministeren fastsætter

nærmere regler om beregningen af satsreguleringsprocenten mv.

Bestemmelsen har været udnyttet til udstedelse af de såkaldte

beregningsbekendtgørelser, senest bekendtgørelse nr. 593 af 4.

juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som

bilag 2. Det foreslås udtrykkeligt anført, at der herunder kan

fastsættes regler, der tager højde for ændringer i det

statistiske grundlag for beregningen af årslønsudviklingen efter

§ 3 og ændringer i arbejdstiden mv. Dette er ikke udtryk for nogen

realitetsændring. Som eksempel på ændringer, som det kan

være nødvendigt at tage stilling til, kan nævnes

indførelsen af feriefridag og børnefamiliefridage, jf. herved

§ 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002.

Som anført i bemærkningerne til § 4 vil

det som hidtil blive nærmere fastsat i

beregningsbekendtgørelsen, hvilke udgifter der indgår i

beregningsgrundlaget vedrørende puljebeløbet.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven

træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med

fastsættelsen af satsreguleringen for 2004. Samtidig ophæves den

gældende satsreguleringslov. Det vil således være de

foreslåede bestemmelser, der skal danne grundlag for udstedelsen af

bekendtgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. for finansåret

2004, der ifølge den foreslåede bestemmelse i § 6 skal ske

senest i august 2003.

Forslaget til stk. 2 indebærer, at

administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den

gældende satsreguleringslov, opretholdes, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter med hjemmel i denne lov.

De hidtil ved lov og administrative forskrifter fastsatte

satsreguleringsprocenter mv., beregningsbekendtgørelser og

beløbsstørrelser, herunder satsreguleringen for 2003,

berøres således ikke af forslaget og vil være grundlaget

for den fremtidige satsregulering.

Bilag 1

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr. 840 af

13. november 1997 og de ændringer, der følger af § 12 i lov

nr. 468 af 1. juli 1998 og § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002

Lov om en satsreguleringsprocent

§ 1.

Som grundlag for en årlig regulering af

overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår

en satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten fastsættes

året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal

anvendes, jf. §§ 2-4.

§ 2.

Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0

nedsat eller forhøjet med satstilpasningsprocenten, jf. § 4,

stk. 2, 3 eller 4.

Stk. 2.

De beløb, der reguleres med

satsreguleringsprocenten, er de aktuelle indtil da gældende.

§ 3.

For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent

som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen

(ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres

som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og

funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsmarkedspensioner m.v.

Lønåret er to år forskudt i forhold til finansåret,

således at det er lønningerne to år tidligere, der

lægges til grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for

finansåret anvendes stigningen i årslønnen i

lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til

årslønnen i året forud for lønåret.

Stigningen beregnes efter, at der i årslønnen for

lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats

i finansåret, og efter, at der i årslønnen året

forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats

i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres

med en decimal.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v.

skal den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsatte pensionsopsparing ikke fratrækkes i

bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer.1)

§ 4.

For hvert finansår beregnes en

satstilpasningsprocent.

Stk. 2.

I finansårene 1994 til og med 1997 svarer

satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise

årslønsudvikling fratrukket 0,3 pct. til et puljebeløb og

2,0 pct. Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter

stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Hvis den procentvise årslønsudvikling,

der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er

lavere end 2,0, svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Stk. 4.

Hvis den procentvise årslønsudvikling,

der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er

højere end 2,0, anvendes et beløb svarende til

tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.

Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der

eventuelt overstiger 0,3.

§ 5.

Finansministeren bekendtgør hvert år senest

i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt af

puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren

kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten

m.v.

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2.

For finansåret 1991 fastsættes

tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle

til 0. Satsreguleringsprocenten for finansåret 1991 er 2,0.

Stk. 3.

For finansåret 1992 beregnes

tilpasningsprocenten som afvigelsen mellem den procentvise

årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i

1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i 1990 for

modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for

finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise

årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af

tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end den gennemsnitlige

årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af

overførselsindkomster.

Stk. 4.

For finansåret 1997 fastsættes

tilpasningsprocenten til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved

regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal

m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.

Stk. 5.

For finansåret 1997 fastsættes

satstilpasningsprocenten til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved

regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal

m.v. for 1996 svarende til en satstilpasningsprocent for 1996 på

-0,3.

Stk. 6.

For finansåret 1997 fastsættes

satsreguleringsprocenten til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved

regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal

m.v. for 1996 svarende til en satsreguleringsprocent for 1996 på

1,7.

Stk. 7.

Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mio.

kr.

1) Indtil

ikrafttrædelsen den 1. januar 2003 af § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002

er bestemmelsen gældende i følgende affattelse:

Stk. 2. Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v. skal den i

§ 17 b og § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

pensionsopsparing ikke fratrækkes i bruttoårslønnen for

arbejdere og funktionærer.«

Bilag 2

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4.

juli 2002

Bekendtgørelse om beregning af

satsreguleringsprocenten m.v.

I medfør af § 5, 2. pkt., i lov om en

satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 13. november

1997, fastsættes:

§ 1.

Satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og

satstilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt det i

lovens § 4, stk. 4, nævnte puljebeløb

(satspuljebeløbet) beregnes i overensstemmelse med reglerne i denne

bekendtgørelse.

Opgørelsen af årslønnen

§ 2.

Til brug ved beregningen af tilpasningsprocenten,

satsreguleringsprocenten, satstilpasningsprocenten og satspuljebeløbet

for finansåret opgøres den procentvise stigning i

årslønnen på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings

lønstatistik (StrukturStatistikken).

Stk. 2.

Ved beregningen anvendes stigningen i

årslønnen året to år forud for finansåret

(lønåret) i forhold til årslønnen i året

forud for lønåret.

Stk. 3.

Årslønnen opgøres som den

sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer,

jf. lovens § 3. Beregningen af bruttoårslønningerne baseres

på det størst mulige antal identiske virksomheder, således

at der indgår de samme virksomheder i lønåret og

året forud for lønåret.

Stk. 4.

Bruttoårslønningerne opgøres med

korrektion for overarbejde/genetillæg og løn under fravær,

således at bruttoårslønningerne udtrykker

årsfortjenesten ekskl. overarbejde og genetillæg i øvrigt

for beskæftigede arbejdere og funktionærer uden sygefravær

m.v. Bruttoårslønningerne korrigeres endvidere for

deltidsfrekvens. Fra bruttoårslønningerne trækkes

arbejdsgiveres og lønmodtageres bidrag til ATP samt

arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger administreret af

arbejdsgiveren. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke i

bruttoårslønningerne for arbejdere og funktionærer.

Stk. 5.

Bruttoårslønningerne beregnes på

grundlag af den årlige standardarbejdstid for

fuldtidsbeskæftigede, således at

bruttoårslønningerne ikke påvirkes af skudår eller

forskelle i antallet af søn- og helligdage m.v. Generelle

aftalebaserede eller lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder

længere ferie, feriefridage, børnefamiliefridage eller kortere

arbejdsuge, indgår i beregningen af bruttoårslønningerne

og dermed den procentvise stigning i årslønnen.

Stk. 6.

Årslønningerne opgøres som en

sammenvejning af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for voksne

arbejdere og funktionærer. Lønninger for lærlinge og

elever indgår ikke i beregningen.

Stk. 7.

Ved sammenvejningen af de gennemsnitlige

bruttoårslønninger for arbejdere og funktionærer for

såvel lønåret som året forud for

lønåret anvendes den relative fordeling af antal

præsterede arbejdsdage for arbejdere og funktionærer i året

forud for lønåret som vægte. Efter sammenvejningen

afrundes årslønningerne til et kronebeløb med to

decimaler.

Udviklingen i årslønnen

§ 3.

Stigningen i årslønnen beregnes efter, at

der i årslønnen for lønåret er fratrukket

lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle

arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter at der i

årslønnen året forud for lønåret er

fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den

procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før

finansåret. De nævnte fradrag beregnes som et helt

kronebeløb.

Tilpasningsprocenten

§ 4.

Tilpasningsprocenten beregnes som afvigelsen mellem den

procentvise stigning i årslønnen, jf. § 3, og 2,0.

Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal, jf. lovens § 3.

Satstilpasningsprocenten

§ 5.

Hvis den procentvise stigning i årslønnen,

der indgår i beregningen af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0,

svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten, jf. lovens

§ 4, stk. 3.

Stk. 2.

Hvis den procentvise stigning i årslønnen

er højere end 2,0 anvendes et beløb svarende til

tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 pct., til et puljebeløb,

jf. § 7, og satstilpasningsprocenten svarer til den del af

tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3, jf. lovens § 4,

stk. 4.

Satsreguleringsprocenten

§ 6.

Satsreguleringsprocenten opgøres som 2,0 tillagt

satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 2, stk. 1.

Satspuljebeløbet

§ 7.

Satspuljebeløbet, jf. lovens § 4,

stk. 4, beregnes som 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter i

lønåret til indkomstoverførsler, der bl.a. udbetales som

kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, samt tilskud

afhængig af familie- og boligforhold, som samtidig årligt

reguleres af satsreguleringsprocenten, jf. lovens § 1.

Satspuljebeløbet opgøres i millioner kr. med 1 decimal.

Stk. 2.

I beregningsgrundlaget efter stk. 1

indgår:

1) børnetilskud, aktiveringsydelse, forbigående

kontanthjælp, igangsætningsydelse, revalideringsydelse,

ledighedsydelse, hjælp til flygtninge m.v. i enkelttilfælde,

sygedagpenge, barseldagpenge og sociale pensioner samt

2) arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn,

fleksydelse, seniorydelse, overgangsydelse, deltagerstøtte ved

arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse),

uddannelsesgodtgørelse til ledige, etableringsydelse til ledige,

orlovsydelse til uddannelse og børnepasning, introduktionsydelse samt

voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

De samlede årlige udgifter efter stk. 2,

nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det

kommunale budget- og regnskabssystem. De samlede årlige udgifter efter

stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i

statsregnskabet.

Ikrafttræden m.v.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juli

2002.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen har virkning fra og med

fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret

2003.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 728 af 15. august 2001 om

beregning af satsreguleringsprocenten m.v. ophæves.

Finansministeriet, den 4. juli 2002

Thor Pedersen

/ Jakob Hald

Lignende dokumenter