Forslag til Lov om en satsreguleringsprocent
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2002 af
finansministeren (Thor Pedersen)
Forslag
til
Lov om en satsreguleringsprocent
§ 1.
Som grundlag for en årlig regulering af
overførselsindkomster mv. fastsættes for hvert finansår
efter reglerne i denne lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent
og en satstilpasningsprocent.
Stk. 2.
De beløb, der reguleres med
satsreguleringsprocenten mv., er de aktuelle, indtil da gældende.
Satsreguleringsprocenten
§ 2.
Satsreguleringsprocenten for et finansår er
2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. § 4.
Tilpasningsprocenten
§ 3.
Tilpasningsprocenten for et finansår er den
procentvise ændring i årslønnen i lønåret i
forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0.
Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.
Stk. 2.
Lønåret er det år, der ligger to
år forud for finansåret.
Stk. 3.
Årslønnen opgøres ved at
sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer
med fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv.
Læs alt
Endvidere foretages i lønåret fradrag for lønmodtagernes
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats
i finansåret. I året forud for lønåret foretages
fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den
procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året forud for
finansåret. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke.
Satstilpasningsprocenten
§ 4.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til
tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen, jf.
§ 3, er 2,0 pct. eller lavere.
Stk. 2.
Er ændringen i årslønnen
højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten
0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.
Puljebeløbet
§ 5.
Er ændringen i årslønnen, jf. § 3,
højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje.
Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til
tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent, af de samlede offentlige
udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres
med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner
kr. med én decimal.
Stk. 2.
Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik
på forbedring af vilkårene for
overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Anvendelsen af
puljebeløbet fastsættes i finansloven.
Bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten
mv.
§ 6.
Finansministeren bekendtgør hvert år senest
i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt størrelsen
af puljebeløbet for det følgende finansår.
Andre bestemmelser
§ 7.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler
om beregning af satsreguleringsprocenten mv., herunder regler, der tager
højde for ændringer i det statistiske grundlag for beregningen
af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i
arbejdstiden mv.
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har
virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten mv. for
finansåret 2004. Samtidig ophæves lov om en
satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 1. november
1997.
Stk. 2.
Administrative forskrifter, der er fastsat i
medfør af den hidtil gældende lov om en satsreguleringsprocent,
opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der
fastsættes i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den gældende satsreguleringsordning blev
indført ved lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent
(satsreguleringsloven). Loven er siden ændret fem gange, bl.a. som
følge af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag og ændringer
i det statistiske grundlag for beregningen af satsreguleringsprocenten mv.
Den gældende lov er optaget som bilag 1.
Satsreguleringsordningen indebærer, at
overførselsindkomsterne og visse andre satser, herunder
reguleringstallet efter personskattelovens § 20, årligt reguleres med
en satsreguleringsprocent mv., der fastsættes på grundlag af
årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Samtidig sikres det
gennem det puljebeløb, som eventuelt afsættes, at der
kanaliseres ressourcer til en indsats over for samfundets svage grupper.
Regeringen og Dansk Folkeparti har den 3. november 2002
indgået aftale om, at satsreguleringsordningen skal
videreføres.
Det er på den baggrund aftalt, at regeringen skal
fremsætte forslag til en ny satsreguleringslov, der skal danne grundlag
for fordelingen af satspuljen i fremtiden. Partier, der stemmer for
lovforslaget, vil fremover indgå i forligskredsen om
udmøntningen af satspuljen.
Det foreliggende lovforslag fremsættes med henblik
på opfyldelse af den indgåede aftale.
De foreslåede bestemmelser indebærer ikke
ændringer af satsreguleringsordningens grundprincipper eller
ændringer, der indebærer, at størrelsen af
satsreguleringen vil afvige fra det, der følger af den gældende
lovgivning. Lønudviklingen, der ligger til grund for satsreguleringen,
vil således fortsat blive beregnet efter de principper og på det
statistiske grundlag, som har været anvendt under den gældende
ordning.
Der er foretaget en gennemskrivning af den gældende
lov. Forslaget indebærer således en ajourføring af
lovteksten, der i dag indeholder en række ikke længere aktuelle
overgangsbestemmelser, ligesom der er foretaget korrektioner og
præciseringer af den gældende lovs bestemmelser. Disse tekniske
ændringer, som ikke ændrer retstilstanden, er beskrevet i
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Der foretages herudover en præcisering i form af en
egentlig lovfæstelse af formålet med afsætningen af
puljebeløbet, jf. forslaget til § 5. Formålet med
puljebeløbet har ikke tidligere været fastsat i lovteksten.
Udmøntningen af puljebeløbet skal som hidtil ske på
finansloven. Uanset dette foreslås det, at det udtrykkeligt
anføres i satsreguleringsloven, at puljebeløbet skal anvendes
til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af
vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Det
foreslås i den forbindelse endvidere udtrykkeligt lovfæstet, at
anvendelsen af puljebeløbet som nævnt fastsættes i
finansloven, således som det har været tilfældet hidtil.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.
Endvidere foretages en præcisering af den
eksisterende bemyndigelse til finansministeren til inden for
satsreguleringslovens rammer at fastsætte nærmere regler om
beregning af satsreguleringsprocenten mv., jf. forslaget til § 7.
Bemyndigelsen har siden 1997 været udnyttet til udstedelse af de
såkaldte beregningsbekendtgørelser. Den senest udstedte
beregningsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli
2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. Bekendtgørelsen er
optaget som bilag 2. Præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen er
nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 7.
Lovforslaget er ikke foranlediget af den retssag, der i
øjeblikket verserer ved Østre Landsret, og som er anlagt af en
borger mod Skatteministeriet og Socialministeriet.
Retssagen vedrører perioden 1994-98.
Under retssagen, der fortsat er under forberedelse, har
den pågældende borger som det centrale fremført
følgende betragtninger:
at satsreguleringen for 1994 ikke kunne baseres på satsreguleringsloven med de
ændringer, der fulgte af lov nr. 450 af 30. juni 1993 (1993-loven),
idet disse ændringer først trådte i kraft 1. januar 1994,
og satsreguleringsbekendtgørelsen for 1994 blev udstedt i august
1993,
at satsreguleringen for 1994 er baseret på en forkert beregning
af årslønsudviklingen i 1992,
at satsreguleringen for 1995 er fejlagtig, idet det statistiske
grundlag for beregningen ikke er i orden,
at satsreguleringsloven ikke giver mulighed for den anvendte
statistiske metode til sammenvejning af arbejder- og
funktionærlønninger, og
at bidrag til private pensionsordninger, der administreres af
arbejdsgiverne, ikke må fradrages i bruttolønningerne inden
beregningen af årslønsudviklingen.
Skatteministeriet og Socialministeriet har under sagen
nedlagt påstand om frifindelse. Tidspunktet for domsforhandlingen er
endnu ikke fastsat.
Folketingets behandling af den gældende satsreguleringslov
Lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent
(Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 8858, 8915, 9401 og 9749, tillæg A
sp. 5511, tillæg B sp. 1267, tillæg C sp. 717), er ændret
ved lov nr. 450 af 30. juni 1993 (Folketingstidende 1992-1993, FF. sp. 9358,
10267, 11529 og 12024, tillæg A sp. 10351, tillæg B sp. 3131,
tillæg C sp. 1877), lov nr. 989 af 26. november 1996 (Folketingstidende
1996-97, FF. sp. 1270, 1349, 1478, tillæg A sp. 1791, tillæg B
65, tillæg C sp. 5), § 9 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997
(Folketingstidende 1997-98, FF. sp. 269, 298, 352, tillæg A sp. 677,
tillæg B sp. 3, tillæg C sp. 4), § 12 i lov nr. 468 af 1.
juli 1998 (Folketingstidende 1997-98 (2. samling), FF. sp. 1567, 2339, 2594,
tillæg A 2700, tillæg B sp. 583, tillæg C sp. 634), og
§ 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002 (Folketingstidende 2001-02, FF. sp.
1004, 6416, 7333, tillæg A sp. 1089, tillæg B sp. 560,
tillæg C sp. 548).
Høring
Forslaget er sendt i høring i
Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet,
Socialministeriet og Statsministeriet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, kommunerne, amtskommunerne, borgerne og
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 beskriver, at
formålet med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten,
tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten er, at procentsatserne skal
danne grundlag for reguleringen af overførselsindkomster mv. Ud over
overførselsindkomster reguleres fx reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 på grundlag af bestemmelserne i
satsreguleringsloven. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs
§ 1, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at
regulering af overførselsindkomster mv. med satsreguleringsprocenten
mv. tager udgangspunkt i de på tidspunktet for reguleringen
gældende beløb. Det fremgår af lovgivningen om de enkelte
typer af overførselsindkomster mv., hvorledes den nærmere
regulering skal finde sted. Bestemmelsen er fuldstændig ligelydende med
bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af
satsreguleringsprocenten. Bestemmelsen svarer til den gældende
§ 2, stk. 1, idet der er foretaget en rent sproglig korrektion af
bestemmelsens ordlyd og en redaktionel ændring af henvisningen til
lovens § 4.
Til § 3
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder reglerne om
fastsættelsen af tilpasningsprocenten.
I stk. 2 defineres begrebet
lønåret som det år, der ligger to år forud for det
finansår, tilpasningsprocenten skal fastsættes for.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indebærer, at
satsreguleringsprocenten mv. som hidtil skal beregnes på grundlag
af ændringen i årslønnen i året to år forud
for det år, satsreguleringsprocenten mv. vedrører, set i forhold
til året tre år forud. Satsreguleringsprocenten mv. for 2004 skal
således fastsættes på grundlag af ændringen i
årslønnen i 2002 i forhold til 2001.
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs
§ 3, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3
indeholder de grundlæggende bestemmelser om beregningen af den
årslønsudvikling, der ligger til grund for fastsættelsen
af satsreguleringsprocenten mv.
Der ændres ikke på principperne og grundlaget
for beregningen af ændringen i årslønnen, og lovforslaget
vil således ikke have konsekvenser for størrelsen af
satsreguleringsprocenten mv.
Beregningen vil som hidtil, og som det har været
forudsat i satsreguleringslovens forarbejder, ske på grundlag af Dansk
Arbejdsgiverforenings årlige lønstatistik
strukturstatistikken, jf. § 2, stk. 1, i Finansministeriets
bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af
satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2 til lovforslaget.
Beregningen må således som hidtil ske på grundlag af
strukturstatistikken og de data, som Dansk Arbejdsgiverforening indhenter med
henblik på udarbejdelsen heraf.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
præciseret, at der i bruttoårslønnen skal foretages
fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette
har hidtil været præciseret i beregningsbekendtgørelserne,
jf. herved § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli
2002. Forslaget er således ikke udtryk for en realitetsændring,
men er udtryk for, at en statistik må baseres på de data, som er
tilgængelige - for så vidt angår lønudviklingen
på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.
Bestemmelsens 2. og 3. pkt. svarer med rent sproglige
korrektioner til den gældende lovs § 3, stk. 1, 5. pkt., og
§ 3, stk. 2.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af
satstilpasningsprocenten.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den
gældende lovs § 4, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til
bestemmelserne om fastsættelsen af satstilpasningsprocenten i den
gældende lovs § 4, stk. 4, idet bestemmelserne om
fastsættelsen af et eventuelt puljebeløb er udskilt til en
selvstændig bestemmelse, jf. forslagets § 5.
Satstilpasningsprocenten er 0,0, hvis tilpasningsprocenten
er 0,0-0,3. Hvis den procentvise ændring i årslønnen er
mindre end 2,0, vil tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten
være negative.
Til § 5
Forslagets § 5 indeholder bestemmelser om
fastsættelsen og anvendelsen af puljebeløbet.
Der foreslås i stk. 1 foretaget en
lovfæstelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter der skal danne
grundlaget for beregningen af puljebeløbet, dvs. det beløb, der
skal afsættes, hvis årslønsudviklingen overstiger 2,0 pct.
Beregningsgrundlaget er de samlede offentlige udgifter i lønåret
til indkomstoverførsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten.
Det drejer sig om udgifter til indkomstoverførsler, der udbetales som
kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er
afhængige af familie- og boligforhold. Grundlaget har ikke tidligere
været fastsat i lovteksten, men er fremgået af forarbejderne til
satsreguleringsloven og af beregningsbekendtgørelserne, jf. herved
§ 7 i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Det vil som hidtil
blive fastsat i beregningsbekendtgørelsen, hvilke nærmere
udgifter der indgår i beregningsgrundlaget, jf. den foreslåede
§ 7 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Udgifterne
opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det
kommunale budget- og regnskabssystem og regnskabstallene i statsregnskabet.
Det foreslås ligeledes udtrykkeligt fastsat, at puljebeløbet som
hidtil fastsættes i millioner kr. med én decimal, jf. § 7 i
bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Indføres nye
indkomstoverførsler, eller afskaffes eksisterende
indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, vil
dette give anledning til ændring af den gældende
beregningsbekendtgørelse.
Udmøntningen skal som hidtil ske på
finansloven. Uanset dette foreslås det i stk. 2 som noget
nyt direkte lovfæstet, hvilke formål puljebeløbet skal
anvendes til. Forslaget indebærer, at puljebeløbet skal anvendes
til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af
vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende
foranstaltninger mv. over for svage grupper. Der tilstræbes
således ingen ændringer i forhold til den hidtidige praksis
vedrørende udmøntning af satspuljen. Det foreslås
endvidere fastsat, at anvendelsen af puljebeløbet i overensstemmelse
med hidtidig praksis fastsættes på finansloven.
I bemærkningerne til forslaget til den oprindelige
satsreguleringslov er det om anvendelsen af puljebeløbet
anført: "Regeringen stiller forslag til udmøntning af et
eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår,
som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntningen er det
hensigten, at puljeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem
pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold
til deres samlede andel af overførslerne.«
Denne hensigtserklæring har ikke altid været
anvendt krone for krone ved den udmøntning, som er foretaget af
Folketinget ved vedtagelsen af de årlige finanslove. Dette er
udtrykkeligt kommet til udtryk i aftalen mellem satspuljepartierne og den
daværende regering i april 1997 om regler for udmøntning af
puljen, hvor "fordelingsnøglen" ophæves. Der
tilstræbes med den nye lov ingen ændring i forhold hertil.
De samlede disponible midler til udmøntning for et
givent år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som
puljebeløbet tillagt frigivne midler som følge af udløb
af satspuljebevillinger og tillagt tilbageførte uforbrugte
satspuljemidler. De frigjorte midler samt de tilbageførte uforbrugte
satspuljemidler opreguleres ved genudmøntning til nutidsværdien
af de oprindeligt udmøntede beløb i overensstemmelse med
nuværende praksis.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6 fastsætter, at
finansministerens bekendtgørelse af tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten mv. for det
følgende finansår skal ske senest i august måned.
Satsreguleringen for finansåret 2004 skal således
fastsættes på grundlag af de foreslåede bestemmelser senest
i august 2003.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 5, 1.
pkt.
Til § 7
Forslagets § 7 indebærer i lighed med den
gældende lovs § 5, 2. pkt., at finansministeren fastsætter
nærmere regler om beregningen af satsreguleringsprocenten mv.
Bestemmelsen har været udnyttet til udstedelse af de såkaldte
beregningsbekendtgørelser, senest bekendtgørelse nr. 593 af 4.
juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som
bilag 2. Det foreslås udtrykkeligt anført, at der herunder kan
fastsættes regler, der tager højde for ændringer i det
statistiske grundlag for beregningen af årslønsudviklingen efter
§ 3 og ændringer i arbejdstiden mv. Dette er ikke udtryk for nogen
realitetsændring. Som eksempel på ændringer, som det kan
være nødvendigt at tage stilling til, kan nævnes
indførelsen af feriefridag og børnefamiliefridage, jf. herved
§ 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002.
Som anført i bemærkningerne til § 4 vil
det som hidtil blive nærmere fastsat i
beregningsbekendtgørelsen, hvilke udgifter der indgår i
beregningsgrundlaget vedrørende puljebeløbet.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med
fastsættelsen af satsreguleringen for 2004. Samtidig ophæves den
gældende satsreguleringslov. Det vil således være de
foreslåede bestemmelser, der skal danne grundlag for udstedelsen af
bekendtgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. for finansåret
2004, der ifølge den foreslåede bestemmelse i § 6 skal ske
senest i august 2003.
Forslaget til stk. 2 indebærer, at
administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den
gældende satsreguleringslov, opretholdes, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter med hjemmel i denne lov.
De hidtil ved lov og administrative forskrifter fastsatte
satsreguleringsprocenter mv., beregningsbekendtgørelser og
beløbsstørrelser, herunder satsreguleringen for 2003,
berøres således ikke af forslaget og vil være grundlaget
for den fremtidige satsregulering.
Bilag 1
Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr. 840 af
13. november 1997 og de ændringer, der følger af § 12 i lov
nr. 468 af 1. juli 1998 og § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002
Lov om en satsreguleringsprocent
§ 1.
Som grundlag for en årlig regulering af
overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår
en satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten fastsættes
året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal
anvendes, jf. §§ 2-4.
§ 2.
Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0
nedsat eller forhøjet med satstilpasningsprocenten, jf. § 4,
stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 2.
De beløb, der reguleres med
satsreguleringsprocenten, er de aktuelle indtil da gældende.
§ 3.
For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent
som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen
(ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres
som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og
funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsmarkedspensioner m.v.
Lønåret er to år forskudt i forhold til finansåret,
således at det er lønningerne to år tidligere, der
lægges til grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for
finansåret anvendes stigningen i årslønnen i
lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til
årslønnen i året forud for lønåret.
Stigningen beregnes efter, at der i årslønnen for
lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats
i finansåret, og efter, at der i årslønnen året
forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats
i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres
med en decimal.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v.
skal den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsatte pensionsopsparing ikke fratrækkes i
bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer.1)
§ 4.
For hvert finansår beregnes en
satstilpasningsprocent.
Stk. 2.
I finansårene 1994 til og med 1997 svarer
satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise
årslønsudvikling fratrukket 0,3 pct. til et puljebeløb og
2,0 pct. Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter
stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Hvis den procentvise årslønsudvikling,
der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er
lavere end 2,0, svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.
Stk. 4.
Hvis den procentvise årslønsudvikling,
der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er
højere end 2,0, anvendes et beløb svarende til
tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.
Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der
eventuelt overstiger 0,3.
§ 5.
Finansministeren bekendtgør hvert år senest
i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt af
puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren
kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten
m.v.
§ 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2.
For finansåret 1991 fastsættes
tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle
til 0. Satsreguleringsprocenten for finansåret 1991 er 2,0.
Stk. 3.
For finansåret 1992 beregnes
tilpasningsprocenten som afvigelsen mellem den procentvise
årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i
1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i 1990 for
modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for
finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise
årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af
tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end den gennemsnitlige
årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af
overførselsindkomster.
Stk. 4.
For finansåret 1997 fastsættes
tilpasningsprocenten til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved
regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal
m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.
Stk. 5.
For finansåret 1997 fastsættes
satstilpasningsprocenten til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved
regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal
m.v. for 1996 svarende til en satstilpasningsprocent for 1996 på
-0,3.
Stk. 6.
For finansåret 1997 fastsættes
satsreguleringsprocenten til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved
regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal
m.v. for 1996 svarende til en satsreguleringsprocent for 1996 på
1,7.
Stk. 7.
Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mio.
kr.
1) Indtil
ikrafttrædelsen den 1. januar 2003 af § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002
er bestemmelsen gældende i følgende affattelse:
Stk. 2. Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v. skal den i
§ 17 b og § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte
pensionsopsparing ikke fratrækkes i bruttoårslønnen for
arbejdere og funktionærer.«
Bilag 2
Finansministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4.
juli 2002
Bekendtgørelse om beregning af
satsreguleringsprocenten m.v.
I medfør af § 5, 2. pkt., i lov om en
satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 13. november
1997, fastsættes:
§ 1.
Satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og
satstilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt det i
lovens § 4, stk. 4, nævnte puljebeløb
(satspuljebeløbet) beregnes i overensstemmelse med reglerne i denne
bekendtgørelse.
Opgørelsen af årslønnen
§ 2.
Til brug ved beregningen af tilpasningsprocenten,
satsreguleringsprocenten, satstilpasningsprocenten og satspuljebeløbet
for finansåret opgøres den procentvise stigning i
årslønnen på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings
lønstatistik (StrukturStatistikken).
Stk. 2.
Ved beregningen anvendes stigningen i
årslønnen året to år forud for finansåret
(lønåret) i forhold til årslønnen i året
forud for lønåret.
Stk. 3.
Årslønnen opgøres som den
sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer,
jf. lovens § 3. Beregningen af bruttoårslønningerne baseres
på det størst mulige antal identiske virksomheder, således
at der indgår de samme virksomheder i lønåret og
året forud for lønåret.
Stk. 4.
Bruttoårslønningerne opgøres med
korrektion for overarbejde/genetillæg og løn under fravær,
således at bruttoårslønningerne udtrykker
årsfortjenesten ekskl. overarbejde og genetillæg i øvrigt
for beskæftigede arbejdere og funktionærer uden sygefravær
m.v. Bruttoårslønningerne korrigeres endvidere for
deltidsfrekvens. Fra bruttoårslønningerne trækkes
arbejdsgiveres og lønmodtageres bidrag til ATP samt
arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger administreret af
arbejdsgiveren. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke i
bruttoårslønningerne for arbejdere og funktionærer.
Stk. 5.
Bruttoårslønningerne beregnes på
grundlag af den årlige standardarbejdstid for
fuldtidsbeskæftigede, således at
bruttoårslønningerne ikke påvirkes af skudår eller
forskelle i antallet af søn- og helligdage m.v. Generelle
aftalebaserede eller lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder
længere ferie, feriefridage, børnefamiliefridage eller kortere
arbejdsuge, indgår i beregningen af bruttoårslønningerne
og dermed den procentvise stigning i årslønnen.
Stk. 6.
Årslønningerne opgøres som en
sammenvejning af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for voksne
arbejdere og funktionærer. Lønninger for lærlinge og
elever indgår ikke i beregningen.
Stk. 7.
Ved sammenvejningen af de gennemsnitlige
bruttoårslønninger for arbejdere og funktionærer for
såvel lønåret som året forud for
lønåret anvendes den relative fordeling af antal
præsterede arbejdsdage for arbejdere og funktionærer i året
forud for lønåret som vægte. Efter sammenvejningen
afrundes årslønningerne til et kronebeløb med to
decimaler.
Udviklingen i årslønnen
§ 3.
Stigningen i årslønnen beregnes efter, at
der i årslønnen for lønåret er fratrukket
lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle
arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter at der i
årslønnen året forud for lønåret er
fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den
procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før
finansåret. De nævnte fradrag beregnes som et helt
kronebeløb.
Tilpasningsprocenten
§ 4.
Tilpasningsprocenten beregnes som afvigelsen mellem den
procentvise stigning i årslønnen, jf. § 3, og 2,0.
Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal, jf. lovens § 3.
Satstilpasningsprocenten
§ 5.
Hvis den procentvise stigning i årslønnen,
der indgår i beregningen af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0,
svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten, jf. lovens
§ 4, stk. 3.
Stk. 2.
Hvis den procentvise stigning i årslønnen
er højere end 2,0 anvendes et beløb svarende til
tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 pct., til et puljebeløb,
jf. § 7, og satstilpasningsprocenten svarer til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3, jf. lovens § 4,
stk. 4.
Satsreguleringsprocenten
§ 6.
Satsreguleringsprocenten opgøres som 2,0 tillagt
satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 2, stk. 1.
Satspuljebeløbet
§ 7.
Satspuljebeløbet, jf. lovens § 4,
stk. 4, beregnes som 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter i
lønåret til indkomstoverførsler, der bl.a. udbetales som
kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, samt tilskud
afhængig af familie- og boligforhold, som samtidig årligt
reguleres af satsreguleringsprocenten, jf. lovens § 1.
Satspuljebeløbet opgøres i millioner kr. med 1 decimal.
Stk. 2.
I beregningsgrundlaget efter stk. 1
indgår:
1) børnetilskud, aktiveringsydelse, forbigående
kontanthjælp, igangsætningsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, hjælp til flygtninge m.v. i enkelttilfælde,
sygedagpenge, barseldagpenge og sociale pensioner samt
2) arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn,
fleksydelse, seniorydelse, overgangsydelse, deltagerstøtte ved
arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse),
uddannelsesgodtgørelse til ledige, etableringsydelse til ledige,
orlovsydelse til uddannelse og børnepasning, introduktionsydelse samt
voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3.
De samlede årlige udgifter efter stk. 2,
nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det
kommunale budget- og regnskabssystem. De samlede årlige udgifter efter
stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i
statsregnskabet.
Ikrafttræden m.v.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juli
2002.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen har virkning fra og med
fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret
2003.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 728 af 15. august 2001 om
beregning af satsreguleringsprocenten m.v. ophæves.
Finansministeriet, den 4. juli 2002
Thor Pedersen
/ Jakob Hald
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent Retsinformation · 20. marts 2020
- 1989 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT Retsinformation · 14. juni 1990
- 1996 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT Retsinformation · 26. november 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) Retsinformation · 23. marts 2019
- Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. Retsinformation · 24. august 2019
- 1992 LSF 328 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT Retsinformation · 2. juli 1993