Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

1996/1 LSF 67Lovforslag som fremsatFolketinget26. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent, som ændret

ved lov nr. 450 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som

afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl.

arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres som den sammenvejede

bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til

arbejdsmarkedspensioner m.v. Lønåret er to år forskudt i forhold til

finansåret, således at det er lønningerne to år tidligere, der lægges til

grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for finansåret anvendes

stigningen i årslønnen i lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til

årslønnen i året forud for lønåret. Stigningen beregnes efter, at der i

årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag

beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og

efter, at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes

egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle

arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres

med en decimal.«

2. I § 5 ændres »i juni måned« til: »senest

i august måned«.

3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. For finansåret 1997 fastsættes tilpasningsprocenten

til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.

Stk. 5. For finansåret 1997 fastsættes satstilpasningsprocenten

til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

satstilpasningsprocent for 1996 på -0,3.

Læs alt

Stk. 6. For finansåret 1997 fastsættes satsreguleringsprocenten

til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

satsreguleringsprocent for 1996 på 1,7.

Stk. 7. Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mio. kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Samtidig bortfalder

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent, som ændret

ved lov nr. 450 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som

afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl.

arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres som den sammenvejede

bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til

arbejdsmarkedspensioner m.v. Lønåret er to år forskudt i forhold til

finansåret, således at det er lønningerne to år tidligere, der lægges til

grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for finansåret anvendes

stigningen i årslønnen i lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til

årslønnen i året forud for lønåret. Stigningen beregnes efter, at der i

årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag

beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og

efter at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes

egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle

arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres

med en decimal.«

2. I § 5 ændres »i juni måned« til: »senest

i august måned«.

3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 til stk. 7:

»Stk. 4. For finansåret 1997 fastsættes tilpasningsprocenten

til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.

Stk. 5. For finansåret 1997 fastsættes satstilpasningsprocenten

til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

satstilpasningsprocent for 1996 på -0,3.

Stk. 6. For finansåret 1997 fastsættes satsreguleringsprocenten

til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent

beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en

satsreguleringsprocent for 1996 på 1,7.

Stk. 7. Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mill. kr.«

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1997. Samtidig bortfalder

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Præcisering af lovens § 3 vedrørende beregningen af

tilpasningsprocenten.

2. Senere tidsfrist for bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten m.v.

3. Fastsættelse af satsreguleringsprocenten for 1997 til 1,0.

Ad. Præcisering af lovens § 3 vedrørende beregningen af

tilpasningsprocenten

I forbindelse med den foreslåede ændring af lov om en

satsreguleringsprocent er det fundet hensigtsmæssigt at omformulere lovens §

3 således, at det fremgår tydeligere, hvorledes tilpasningsprocenten m.v.

skal beregnes. Den nye formulering er uden betydning for

satsreguleringsprocentens størrelse.

Ad. Senere tidsfrist for bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten

m.v.

Efter de hidtidige regler skal satsreguleringsprocenten senest udmeldes

med udgangen af juni måned. Denne tidsfrist har imidlertid i flere tilfælde

været vanskelig at overholde især på grund af indkøringsproblemer i

forbindelse med opbygningen af DA's nye lønstatistik. Ved at udskyde

tidsfristen for udsendelse af bekendtgørelsen opnås dermed en mindsket risiko

for, at satsreguleringsprocenten ikke kan udmeldes rettidigt. Den senere

tidsfrist vil ikke indebære væsentlige administrative konsekvenser, fordi der

ikke i forhold til anden lovgivning er behov for en bekendtgørelse af

satsreguleringsprocenten allerede i juni måned forud for det pågældende

finansår.

Ad. fastsættelse af satsreguleringsprocenten for 1997 til 1,0

Satsreguleringsprocenten for 1997 er med Finansministeriets bekendtgørelse

nr. 877 af 3. oktober 1996 blevet udmeldt til 1,2 pct. Denne

satsreguleringsprocent er beregnet under forudsætning af, at

arbejdsmarkedsbidragssatsen for 1997 vil udgøre 7,9 pct. Den foreslåede

ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde indebærer imidlertid en

arbejdsmarkedsbidragssats på 8,0 pct. i 1997. Hvis satsreguleringsprocenten

for 1997 i stedet var blevet beregnet ved denne arbejdsmarkedsbidragssats,

ville denne have udgjort 1,0 pct. Bestemmelsen har til formål at sikre, at

beregningen af satsreguelringsprocenten for 1997 sker på grundlag af en

arbejdsmarkedsbidragssats, der svarer til den faktiske.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare administrative konsekvenser bortset fra

anvendelsen af satsreguleringsprocenten mv. for 1997.

Der må forventes et vist administrativt merarbejde ved anvendelsen af

satsreguleringsprocenten for 1997. I en række tilfælde vil der være behov for

udarbejdelse af nye bekendtgørelser mv. i medfør af ændringen af

satsreguleringsprocenten fra 1,2 til 1,0 i 1997.

Den automatiske forskudsregistrering for 1997 er på forskellige områder

afhænggig af tilpasningsprocenten, der indvirker på reguleringen af

skatteskalaens bundbeløb mv., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsregistreringen for 1997 er hidtil blevet baseret på en

tilpasningsprocent på -0,5. De små justeringer i grundlaget for den

automatiske forskudsregistrering, der sker med gennemførelsen af nærværende

lovforslag, er så beskedne, at de - isoleret set - ikke kan begrunde ønsker

fra de skattepligtige om ændringer i forskudsregistreringen.

Ændringen af satsreguleringsprocenten for 1997 fra 1,2 pct. til 1,0 pct.

indebærer isoleret set en lavere stigning i udgifterne til

indkomstoverførsler. Den samlede provenuforbedring for den offentlige sektor

udgør ca. 350 mill. kr. Det indebærer dog samtidigt, at skatteprovenuet af

indkomstoverførsler falder med knap 150 mill. kr.

Desuden betyder forslaget som udgangspunkt, at beløbsgrænser og

reguleringstal mv. i skattesystemet opreguleres mindre. Det indebærer et

merprovenu på knap 100 mill. kr.

Samlet skønnes forslaget således at forbedre de offentlige finanser med

ca. 300 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til

EU-retten

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den ændrede formulering af lovens § 3 har til formål at præcisere,

hvorledes tilpasningsprocenten mv. skal beregnes, herunder bl.a., hvorledes

fradraget for arbejdsmarkedsbidraget skal beregnes.

Der er således ikke tale om, at beregningsprincipperne ændres i forhold

til de gældende regler.

Årslønsudviklingen, der indgår i beregningen i tilpasningsprocenten mv.

for 1997, skal eksempelvis beregnes som:

(233.459 kr. - 8,0 pct. x 233.459 kr.)

- (227.895 kr. - 7,0 pct. x 227.895 kr.)

100 pct. ------------------------------------------------- = 1,3 pct.

(227.895 kr. - 7,0 pct. x 227.895 kr.)

Tilpasningsprocenten for 1997 bliver hermed 1,3 pct. -2,0 pct. = -0,7 pct.

Satstilpasningsprocenten for 1997 udgør følgeligt -1,0 pct., dvs. -0,7 pct.

fratrukket 0,3 pct. til satsreguleringspuljen. Endelig vil

satsreguleringsprocenten for 1997 udgøre 1,0 pct., idet

satsreguleringsprocenten beregnes som 2,0 pct. tillagt

satstilpasningsprocenten, dvs. 2,0 pct. -1,0 pct. = 1,0 pct.

Den ændrede formulering ændrer heller ikke ved opgørelsen af arbejderes og

funktionærers bruttolønninger. Ved beregningen af årslønsudviklingen vil der

altså fremover blive taget udgangspunkt i samme lønbegreb som hidtil.

Lønningerne opgøres fortsat med fradrag for udbetalinger som følge af

overarbejde og sygefravær. Endvidere sker der fradrag for genetillæg,

arbejdsmarkedspensionsbidrag o.l., ATP-bidrag og lønmodtagernes egne

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentstørrelse, der er den gældende

to år efter lønåret. Endelig korrigeres der for forskydninger i

deltidsfrekvensen fra år til år. Fradraget for lønmodtagernes egne

arbejdsmarkedsbidrag sker således uden samme tidsmæssige forsinkelse, som det

er tilfældet med de øvrige komponenter i den opgjorte løn. Herved fastholdes

det princip, som har været gældende siden fastlæggelsen af

satsreguleringsprocenten for finansåret 1994, nemlig at

arbejdsmarkedsbidragene fradrages ved beregningen af satsreguleringsprocenten

parallelt med, at arbejdsmarkedsbidragene ændres.

Til nr. 2

Ændringen har til formål at mindske risikoen for, at

satsreguleringsprocenten ikke kan udmeldes rettidigt. Ændringen forventes

ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser.

Til nr. 3

Ændringen medfører, at Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3.

oktober 1996 bortfalder. Satsreguleringsprocenten for 1997 fastsættes

herefter til 1,0 pct. Ved reguleringen af beløbstørrelser, reguleringstal mv.

i 1997 tages udgangspunkt i de beløbsstørrelser mv. der vil fremkomme ved en

korrekt regulering i alle foregående år.

Ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 blev

satsreguleringsprocenten for 1996 fastsat til 2,4 . Tilpasningsprocenten

fastsattes samtidig til 0,7, mens satstilpasningsprocenten fastsattes til

0,4. Det er efterfølgende blevet konstateret, at de udmeldte

procentstørrelser for finansåret 1996 ikke var i overensstemmelse med

satsreguleringslovens ordning. De ukorrekte procentstørrelser fastholdes i

resten af finansåret 1996, jf. finansudvalgets aktstykke 454 af 11. september

1996, men herefter korrigeres der ved fremtidige reguleringer for den

konstaterede fejl, således at beløbsstørrelser, reguleringstal mv. som

reguleres med satsreguleringsprocenten bringes tilbage til de korrekte

niveauer.

Den korrekte satsreguleringsprocent for 1996 er 1,7, mens den korrekte

tilpasningsprocent for 1996 er 0,0. Satstilpasningsprocenten for 1996 udgør

-0,3. Ved reguleringer i 1997 og fremefter skal der således anvendes de

beløbsstørrelser, reguleringstal mv. for 1996, der ville fremkomme med

anvendelse af de korrekte procentstørrelser for 1996.

Skriftlig fremsættelse

Finansministeren (Mogens Lykketoft):

Jeg tillader mig hermed for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent.

(Lovforslag nr. L 67).

Forslaget indeholder 3 elementer:

For det første foreslås satsreguleringsprocenten for 1997 fastsat til 1,0

pct., hvilket er en følge af det samtidige lovforslag om ændring af lov om

arbejdsmarkedsfonde.

For det andet foreslås fristen for udmelding af det følgende finansårs

satsreguleringsprocent ændret fra 1. juli til 1. september, hvilket begrundes

med et ønske om at bringe fristen i overensstemmelse med fastlæggelsen af

beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidragssatsen, som indgår ved

beregningen af satsreguleringsprocenten.

For det tredje foreslås en præcisering af beskrivelse af den måde, hvorpå

satsreguleringsprocenten beregnes. Dette har ikke betydning for beregningen.

Jeg skal henlede opmærksomheden på, at en senere vedtagelse af

lovforslaget end starten af december vil kunne betyde, at der ikke kan

udbetales de korrekte beløb i pension og andre overførsler for januar 1997.

Dette kræver, at Kommunedata kan nå at indarbejde de fornødne data i

EDB-systemerne inden denne dato.

Med disse bemærkninger indbyder jeg hermed Folketingets partier til

samarbejde om lovforslaget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter