Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 328 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

1992/1 LSF 328Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 eller 3« til:

»stk. 2, 3 eller 4.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som

afvigelsen mellem den procentvise årsudvikling og 2,0 pct. Årslønsudviklingen

beregnes som den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers

bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) to år forud for

det pågældende finansår fratrukket en procentandel svarende til

procentstørrelsen af lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det

pågældende finansår. Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke :

» Stk. 2. I finansårene 1994 til og med 1997 svarer

satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise

årslønsudvikling fratrukket 0,3 pct. til et puljebeløb og 2,0 pct. Fra 1998

og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter stk. 3 og 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent foretages

følgende ændringer.

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk 2 eller 3« til :

»stk. 2, 3 eller 4.«.

2. § 3 affattes således:

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som

afvigelsen mellem den procentvise årsudvikling og 2,0 procent.

Læs alt

Årslønsudviklingen beregnes som den konstaterede udvikling i arbejderes og

funktionærers bruttolønningerne ( ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner )

to år forud for det pågældende finansår fratrukket en procentandel svarende

til procentstørrelsen af lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det

pågældende finansår. Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke :

»Stk. 2. I finansårene 1994 til og med 1997 svarer

satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise

årslønsudvikling, fratrukket 0,3 procent til et puljebeløb, og 2,0 procent.

Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter stk. 3 og

4«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om

strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Lovforslaget indholder 2 elementer:

1. Arbejdsmarkedsbidragene indregnes med samtidighed i

satsreguleringsprocenten

2. Der afsættes i årene 1994 til 1997 0,3 pct. til satsreguleringspuljen.

Forslaget knytter an til skattereformforslagene, idet skattereformen

indeholder en omlægning af en del af personskatterne til

arbejdsmarkedsbidrag, og dette har betydning for reguleringerne af

overførselsindkomsterne. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det

samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser

vedrørende regulering af overførsler mv.

Ad. Indregningen af arbejdsmarkedsbidragene med samtidighed i

satsreguleringsprocenten

Modtagere af overførselsindkomster betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, men

modtagere af skattepligtige overførselsydelser får del i de skattelettelser,

der bl.a. finansieres af arbejdsmarkedsbidragene. Denne favorisering er

uhensigtsmæssig, selvom den kun er midlertidig, idet modtagere af

overførselsindkomster kommer til at betale svarende til

arbejdsmarkedsbidragene med to års forsinkelse, hvor arbejdsmarkedsbidragene

fratrækkes i den lønudvikling, der ligger til grund for reguleringen af

overførslerne.

Konsekvensen heraf ville være at modtagere af skattepligtige

overførselsindkomster i 1994 ville få en skattelettelse svarende til

forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene med ca. 4,7 pct. uden samtidig at

skulle betale arbejdsmarkedsbidrag. I 1996 ville modtagere af

overførselsindkomster herefter opleve en forsinket nedregulering med 4,7

procent uden, at der på dette tidspunkt ydes skattelettelser.

For at opnå samtidighed mellem skattelettelserne og nedreguleringen af

satserne, foreslås det, at arbejdsmarkedsbidragene fremover fratrækkes i

lønudviklingen på det tidspunkt, de ændres.

Skattereformens forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene og den samtidige

indregning af disse medfører, at satsreguleringen af de skattepligtige

overførselsydelser i 1994 bliver 4,7 pct mindre end lønudviklingen.

Nedreguleringen modsvares af skattelettelser.

I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende

regulering af overførsler mv. foreslås, at de skattefrie overførselsydelser

opreguleres ekstraordinært med 4,7 pct. svarende til den nedregulering, der

følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene, da værdien af de skattefrie

ydelser ikke forhøjes gennem skattelettelser.

Skattereformens forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene og dette forslags

fremrykning af indregning af arbejdsmarkedsbidragene i reguleringsgrundlaget

medfører samlet de i tabel 1 beskrevne reduktioner af det offentliges

bruttoudgifter til skattepligtige overførsler. Disse besparelser modsvares af

skattelettelser, der er indregnet i provenutabet ved skattereformen.

Besparelsen vedrørende de bruttoficerede pensions- og kontanthjælpsydelser

indgår ikke i nedenstående tabel, da de er indregnet i provenuvirkningerne af

lovforslagene om bruttoficering af pension og kontanthjælp. Den komunale

andel af udgiftsreduktionen modregnes i statens generelle tilskud til

kommuner.

Tabel 1: Besparelser på de offentlige bruttoudgifter til overførsler.

(ekskl. udgifter til folke- og førtidspension og kontanthjælp mv.) (mia. kr.)

----------------------------

År stat kommune ialt

1994 3,0 0,1 3,1

1995 3,6 0,1 3,7

1996 4,3 0,1 4,4

1995 3,6 0,1 3,7

1996 4,3 0,1 4,4

1997 4,9 0,1 5,0

1998 4,9 0,1 5,0

----------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale

parter.

Ad. Afsættelsen af 0,3 pct. til satsreguleringspuljen i årene

1994-1997

Omlægningen af en del af skatterne til arbejdsmarkedsbidrag ville med

gældende regler medføre, at der ikke blev overført noget til

satsreguleringspuljen i 1994. I hvert af årene 1995-97 ville

tilpasningsprocenten blive ca. 1,0 pct.-point mindre som følge af forhøjelsen

af arbejdsmarkedsbidragene, og dermed vil der sandsynligvis ikke blive tale

om overførsler til satsreguleringspuljen i disse år. For at sikre en fortsat

udbygning af satsreguleringspuljen foreslås det midlertidigt, at der i årene

1994 til 1997 hvert år forlods afsættes 0,3 pct.-point fra satsreguleringen

til satsreguleringspuljen.

Forslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige, idet de til

puljen afsatte beløb finansieres via en reduceret satsregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 nr. 2 :

Ændringen af § 3 i satsreguleringsloven medfører, at

arbejdsmarkedsbidragene i finanslovsåret indregnes i satsreguleringsprocenten

det pågældende år, istedet for som tidligere, hvor arbejdsmarkedsbidragene to

år forud for finansåret blev indregnet. Bidrag til arbejdsmarkedspensioner og

atp indgår fortsat som fradrag i den opgjorte løn med deres størrelse to år

forud for det pågældende finansår.

Endvidere sker der en ændring af det statistiske grundlag for beregningen.

Tidligere blev reguleringen baseret på LO-arbejderlønnen to år forud for

finanslovsåret opgjort efter DA's lønstatistik for arbejderlønninger. DA's

lønstatistik ændres fra 1/1-93, således at statistikken opgøres samlet for

arbejder og funktionær lønninger. Satsreguleringen foretages fremover på

baggrund af den ændrede statistik, da isolerede oplysninger om

arbejderlønninger ikke længere forefindes. Denne ændring af statistik

grundlag forventes ikke at få konsekvenser for satsreguleringsprocenten.

Til § 1 nr. 3 :

Ændringen af § 4 stk. 2 medfører, at der i årene 1994, 1995, 1996 og 1997

på forhånd afsættes 0,3 pct. af reguleringsgrundlaget til

satsreguleringspuljen. Ændringen sker for at undgå, at der som følge af

forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene i årene indtil 1998 ikke bliver

overførsler til satsreguleringspuljen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter