1989 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster
m.v. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.
Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori
satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.
§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet
med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de
aktuelle indtil da gældende.
§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen
mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for
LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0.
Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.
§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.
Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer
satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.
Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et
beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.
Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der
eventuelt overstiger 0,3.
§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af
tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten
samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan
fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten m.v.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten
for finansåret 1991 er 2,0.
Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen
Læs alt
mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for
LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i
1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for
finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der
ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end
den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af
overførselsindkomster.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster
mv. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.
Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori
satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.
§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet
med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de
aktuelle, indtil da gældende.
§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen
mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for
LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0.
Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.
§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.
Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer
satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.
Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et
beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.
Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der
eventuelt overstiger 0,3.
§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af
tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten
samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan
fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten mv.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten
for finansåret 1991 er 2,0.
Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen
mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for
LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i
1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for
finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der
ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end
den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af
overførselsindkomster.
Bemærkninger til lovforslaget
Folketinget vedtog den 18. maj 1989 en dagsorden om regulering af
overførselsindkomsterne. Ifølge denne dagsorden skal regeringen udarbejde
forslag til en fremtidig regulering af alle overførselsindkomster i takt med
årslønsudviklingen for de beskæftigede.
Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti indgik den 3. april 1990 en
aftale om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, som udmønter
denne dagsorden. Som led i aftalen fremsættes dette lovforslag om den
fremtidige regulering af overførselsindkomster mv.
Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a. udbetales
som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud afhængig
af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-, syge- og
barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven,
efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv. Der
henvises i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af
overførselsindkomster mv., som udmønter anvendelsen af
satsreguleringsprocenten på de forskellige overførselsindkomster.
Lovforslaget tilsigter at skabe et beregningsgrundlag, hvorved takten i
årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere bestemmer
reguleringen af overførselsindkomsterne.
I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
reguleringer af overførsler mv. foreslås dyrtidsregulering af overførsler mv.
afskaffet og erstattet af en regulering med finansårets
satsreguleringsprocent. Endvidere foreslås det, at al gældende regulering af
ydelser og indtægtsgrænser mv. i henhold til L 948 af 23.12.1986 om ændring
af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens
udgiftsbudget, samt i anden lovgivning, hvor der forudsættes en regulering
efter tilsvarende princip, med virkning fra 1991 erstattes af en regulering
med finansårets satsreguleringsprocent. Der vil fra 1991 ikke længere blive
fastsat en reguleringsprocent på finansloven. I stedet vil overførsler mv.
blive reguleret med satsreguleringsprocenten.
For hvert finansår er finansårets satsreguleringsprocent som udgangspunkt
2,0. I det omfang den procentvise lønudvikling for LO-arbejdere i året to år
forud for finansåret afviger fra 2,0, bestemmes satsreguleringsprocenten som
2,0 nedsat eller forhøjet med en satstilpasningsprocent. Beregningen af
satstilpasningsprocenten sker på baggrund af en opgørelse af finansårets
tilpasningsprocent.
Finansårets tilpasningsprocent er afvigelsen mellem den faktiske
procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for en LO-arbejder i
året to år forud for finansåret og den foreløbige regulering af
overførselsindkomsterne på 2,0 pct.
Finansårets satstilpasningsprocent beregnes på grundlag af
tilpasningsprocenten. Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger
til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0, svarer
satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.
Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten er højere end 2,0, fordeles
tilpasningsprocenten på et puljebeløb og en satstilpasningsprocent.
Puljebeløbet er den stigning i overførselsindkomsterne, som
tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, vil give anledning til.
Satstilpasningsprocenten er den del af tilpasningsprocenten, der overstiger
0,3.
Satsreguleringsprocenten er 2,0 nedsat med satstilpasningsprocenten, hvis
den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af
tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0. Satsreguleringsprocenten er 2,0
forhøjet med satstilpasningsprocenten, hvis den procentvise årslønsudvikling,
der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere end
2,0.
Regeringen stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden
påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntning er
det hensigten, at puljebeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister
og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af
overførslerne. Såfremt der ikke opnås tilslutning til puljens anvendelse, vil
der inden finansårets start blive stillet forslag om en forhøjelse af
satsreguleringsprocenten svarende til den del af puljen, som ikke er
udmøntet.
Overførselsindkomster mv. reguleres fremtidig een gang årligt
almindeligvis pr. 1. juli med finansårets satsreguleringsprocent. Ved
reguleringen med satsreguleringsprocenten er det de aktuelle indtil da
gældende beløb, der reguleres.
Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned tilpasningsprocenten,
satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt puljebeløbet for
det følgende finansår.
Årslønnen opgøres ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings kvartalsvise
lønstatistik for arbejderlønnen. Årslønnen beregnes ved omregning af den
gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. overtidstillæg til en årsløn. Årslønnen
reduceres med en fuldtidsbeskæftiget lønmodtagers egne sociale bidrag mv.,
dvs. i 1990 med lønmodtagerens bidrag til ATP og AUD. Herudover vil årslønnen
blive reduceret med eventuelle nye sociale bidrag mv.
Der vil fremtidig udover bidragene til ATP og AUD kunne blive tale om at
indregne virkningen af sociale bidrag mv., der er lovgivningsmæssigt eller
overenskomstmæssigt fastsat. Ved opgørelsen af årslønsudviklingen skal der
eksempelvis tages hensyn til indførelse af nye arbejdsmarkedspensionsbidrag.
Satsreguleringsprocenten er 2,0 i 1991, idet tilpasningsprocenten
og satstilpasningsprocenten fastsættes til 0. Denne satsreguleringsprocent
sikrer stort set overensstemmelse mellem den forventede lønudvikling ekskl.
sociale bidrag for en LO-arbejder i 1991 og årsindkomstudviklingen for
modtagere af overførselsindkomster.
En satsregulering på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 vil for
dagpengemodtagere og enlige pensionister betyde en indkomstudvikling på
2,2-2,4 procent fra 1990 til 1991, jf. tabel 1.
Det økonomiske Sekretariat har i sin oversigt fra februar 1990 skønnet, at
årslønsudviklingen incl. sociale bidrag bliver 2 1/2 procent i 1991.
Årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag må skønnes at være noget
lavere, formentligt i størrelsesordenen 2-2 1/2 procent.
Tabel 1. Skøn for indkomstudvikling 1991.
--------------------------------------------------------------------
1990 1991 Vækst
--------------------------------------------------------------------
-------- Kr. -------- Pct.
LO-arbejder, incl.
sociale bidrag .................. - - 2 1/2 (* 1)
LO-arbejder, ekskl.
sociale bidrag .................. - - 2-2 1/2
Dagpengemaksimum ................ 126.452 129.269 2,2
Fuldt grundbeløb +
pensionstillæg for
enlig pensionist ................ 55.188 56.514 2,4
--------------------------------------------------------------------
1) Skøn Økonomisk Oversigt, februar 1990
Anm.: Pensionsydelser er forudsat reguleret til pristal 109 den 1. juli
1990. Det skal bemærkes, at indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 er påvirket
af, på hvilket tidspunkt på året indkomststigningerne i 1990 og 1991 finder
sted.
Reguleringen af dagpengemaksimum pr. 1. juli 1990 med finanslovens
reguleringsprocent på 2,5 procent får først helårsvirkning i 1991.
Forhøjelsen pr. 1. juli 1990 giver derfor - isoleret set - anledning til en
stigning i dagpengemodtagerens årsindkomst på 1,2 procent i 1991. Tilsvarende
får reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 kun halvårsvirkning i 1991,
og den giver derfor yderligere anledning til en stigning i
dagpengemodtagerens indkomst på 1,0 procent i 1991. Den samlede
indkomstudvikling for dagpengemodtageren fra 1990 til 1991 bliver derfor 2,2
procent jf. tabel 1.
For en enlig pensionist er indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 sammensat
af en stigning på 1,4 procent som følge af helårsvirkningen af en
dyrtidsportion pr. 1. juli 1990 og en stigning på 1,0 procent som følge af
reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991.
For finansåret 1992 fastsættes tilpasningsprocen- ten ud fra
afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag for
LO-arbejdere og den gennemsnitlige årsindkomstudvikling for modtagere af
overførselsindkomster i 1990. Hvis årslønsudviklingen er lavere end
indkomstudviklingen for modtagere af overførselsindkomster i 1990, fastsættes
satstilpasningsprocenten for finansåret 1992 til 0.
De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget fremgår af
forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer
af overførsler mv.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om en satsreguleringsprocent Retsinformation · 7. november 2002
- 1992 LSF 328 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT Retsinformation · 2. juli 1993
- Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent Retsinformation · 20. marts 2020
- 1996 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT Retsinformation · 26. november 1996
- 1989 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM REGULERINGER AF OVERFØRSLER M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) (* 1) Retsinformation · 14. juni 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) Retsinformation · 23. marts 2019