Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

1989/1 LSF 223Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster

m.v. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.

Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori

satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.

§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet

med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de

aktuelle indtil da gældende.

§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen

mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for

LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0.

Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.

§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.

Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for

beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer

satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for

beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et

beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.

Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der

eventuelt overstiger 0,3.

§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af

tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten

samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan

fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten m.v.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten

for finansåret 1991 er 2,0.

Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen

Læs alt

mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for

LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i

1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for

finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der

ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end

den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af

overførselsindkomster.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster

mv. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.

Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori

satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.

§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet

med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de

aktuelle, indtil da gældende.

§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen

mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for

LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0.

Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.

§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.

Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for

beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer

satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for

beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et

beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb.

Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der

eventuelt overstiger 0,3.

§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af

tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten

samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan

fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten mv.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten

for finansåret 1991 er 2,0.

Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen

mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for

LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i

1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for

finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der

ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end

den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af

overførselsindkomster.

Bemærkninger til lovforslaget

Folketinget vedtog den 18. maj 1989 en dagsorden om regulering af

overførselsindkomsterne. Ifølge denne dagsorden skal regeringen udarbejde

forslag til en fremtidig regulering af alle overførselsindkomster i takt med

årslønsudviklingen for de beskæftigede.

Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,

Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti indgik den 3. april 1990 en

aftale om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, som udmønter

denne dagsorden. Som led i aftalen fremsættes dette lovforslag om den

fremtidige regulering af overførselsindkomster mv.

Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a. udbetales

som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud afhængig

af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-, syge- og

barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven,

efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv. Der

henvises i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af

overførselsindkomster mv., som udmønter anvendelsen af

satsreguleringsprocenten på de forskellige overførselsindkomster.

Lovforslaget tilsigter at skabe et beregningsgrundlag, hvorved takten i

årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere bestemmer

reguleringen af overførselsindkomsterne.

I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om

reguleringer af overførsler mv. foreslås dyrtidsregulering af overførsler mv.

afskaffet og erstattet af en regulering med finansårets

satsreguleringsprocent. Endvidere foreslås det, at al gældende regulering af

ydelser og indtægtsgrænser mv. i henhold til L 948 af 23.12.1986 om ændring

af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens

udgiftsbudget, samt i anden lovgivning, hvor der forudsættes en regulering

efter tilsvarende princip, med virkning fra 1991 erstattes af en regulering

med finansårets satsreguleringsprocent. Der vil fra 1991 ikke længere blive

fastsat en reguleringsprocent på finansloven. I stedet vil overførsler mv.

blive reguleret med satsreguleringsprocenten.

For hvert finansår er finansårets satsreguleringsprocent som udgangspunkt

2,0. I det omfang den procentvise lønudvikling for LO-arbejdere i året to år

forud for finansåret afviger fra 2,0, bestemmes satsreguleringsprocenten som

2,0 nedsat eller forhøjet med en satstilpasningsprocent. Beregningen af

satstilpasningsprocenten sker på baggrund af en opgørelse af finansårets

tilpasningsprocent.

Finansårets tilpasningsprocent er afvigelsen mellem den faktiske

procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for en LO-arbejder i

året to år forud for finansåret og den foreløbige regulering af

overførselsindkomsterne på 2,0 pct.

Finansårets satstilpasningsprocent beregnes på grundlag af

tilpasningsprocenten. Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger

til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0, svarer

satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for

beregning af tilpasningsprocenten er højere end 2,0, fordeles

tilpasningsprocenten på et puljebeløb og en satstilpasningsprocent.

Puljebeløbet er den stigning i overførselsindkomsterne, som

tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, vil give anledning til.

Satstilpasningsprocenten er den del af tilpasningsprocenten, der overstiger

0,3.

Satsreguleringsprocenten er 2,0 nedsat med satstilpasningsprocenten, hvis

den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af

tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0. Satsreguleringsprocenten er 2,0

forhøjet med satstilpasningsprocenten, hvis den procentvise årslønsudvikling,

der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere end

2,0.

Regeringen stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden

påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntning er

det hensigten, at puljebeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister

og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af

overførslerne. Såfremt der ikke opnås tilslutning til puljens anvendelse, vil

der inden finansårets start blive stillet forslag om en forhøjelse af

satsreguleringsprocenten svarende til den del af puljen, som ikke er

udmøntet.

Overførselsindkomster mv. reguleres fremtidig een gang årligt

almindeligvis pr. 1. juli med finansårets satsreguleringsprocent. Ved

reguleringen med satsreguleringsprocenten er det de aktuelle indtil da

gældende beløb, der reguleres.

Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned tilpasningsprocenten,

satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt puljebeløbet for

det følgende finansår.

Årslønnen opgøres ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings kvartalsvise

lønstatistik for arbejderlønnen. Årslønnen beregnes ved omregning af den

gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. overtidstillæg til en årsløn. Årslønnen

reduceres med en fuldtidsbeskæftiget lønmodtagers egne sociale bidrag mv.,

dvs. i 1990 med lønmodtagerens bidrag til ATP og AUD. Herudover vil årslønnen

blive reduceret med eventuelle nye sociale bidrag mv.

Der vil fremtidig udover bidragene til ATP og AUD kunne blive tale om at

indregne virkningen af sociale bidrag mv., der er lovgivningsmæssigt eller

overenskomstmæssigt fastsat. Ved opgørelsen af årslønsudviklingen skal der

eksempelvis tages hensyn til indførelse af nye arbejdsmarkedspensionsbidrag.

Satsreguleringsprocenten er 2,0 i 1991, idet tilpasningsprocenten

og satstilpasningsprocenten fastsættes til 0. Denne satsreguleringsprocent

sikrer stort set overensstemmelse mellem den forventede lønudvikling ekskl.

sociale bidrag for en LO-arbejder i 1991 og årsindkomstudviklingen for

modtagere af overførselsindkomster.

En satsregulering på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 vil for

dagpengemodtagere og enlige pensionister betyde en indkomstudvikling på

2,2-2,4 procent fra 1990 til 1991, jf. tabel 1.

Det økonomiske Sekretariat har i sin oversigt fra februar 1990 skønnet, at

årslønsudviklingen incl. sociale bidrag bliver 2 1/2 procent i 1991.

Årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag må skønnes at være noget

lavere, formentligt i størrelsesordenen 2-2 1/2 procent.

Tabel 1. Skøn for indkomstudvikling 1991.

--------------------------------------------------------------------

1990 1991 Vækst

--------------------------------------------------------------------

-------- Kr. -------- Pct.

LO-arbejder, incl.

sociale bidrag .................. - - 2 1/2 (* 1)

LO-arbejder, ekskl.

sociale bidrag .................. - - 2-2 1/2

Dagpengemaksimum ................ 126.452 129.269 2,2

Fuldt grundbeløb +

pensionstillæg for

enlig pensionist ................ 55.188 56.514 2,4

--------------------------------------------------------------------

1) Skøn Økonomisk Oversigt, februar 1990

Anm.: Pensionsydelser er forudsat reguleret til pristal 109 den 1. juli

1990. Det skal bemærkes, at indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 er påvirket

af, på hvilket tidspunkt på året indkomststigningerne i 1990 og 1991 finder

sted.

Reguleringen af dagpengemaksimum pr. 1. juli 1990 med finanslovens

reguleringsprocent på 2,5 procent får først helårsvirkning i 1991.

Forhøjelsen pr. 1. juli 1990 giver derfor - isoleret set - anledning til en

stigning i dagpengemodtagerens årsindkomst på 1,2 procent i 1991. Tilsvarende

får reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 kun halvårsvirkning i 1991,

og den giver derfor yderligere anledning til en stigning i

dagpengemodtagerens indkomst på 1,0 procent i 1991. Den samlede

indkomstudvikling for dagpengemodtageren fra 1990 til 1991 bliver derfor 2,2

procent jf. tabel 1.

For en enlig pensionist er indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 sammensat

af en stigning på 1,4 procent som følge af helårsvirkningen af en

dyrtidsportion pr. 1. juli 1990 og en stigning på 1,0 procent som følge af

reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991.

For finansåret 1992 fastsættes tilpasningsprocen- ten ud fra

afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag for

LO-arbejdere og den gennemsnitlige årsindkomstudvikling for modtagere af

overførselsindkomster i 1990. Hvis årslønsudviklingen er lavere end

indkomstudviklingen for modtagere af overførselsindkomster i 1990, fastsættes

satstilpasningsprocenten for finansåret 1992 til 0.

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget fremgår af

forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer

af overførsler mv.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter