Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)

2004/1 LSF 147Lovforslag som fremsatJustitsministeriet10. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. december 2004 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Fuldbyrdelse

af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset

fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)

§ 1

I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf

m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 31. marts 2004 og § 2 i

lov

nr. 445 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

For dømte,

der efter reglerne i kapitel

13 a

er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse

til den pågældende herom.«

2.

I

overskriften til kapitel 7 indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.

3.

Læs alt

I

§ 20

indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

I særlige

tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under

intensiv

overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-

78 f.«

4.

I

§ 33

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at

fællesskab

i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af

indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på

medindsatte,

personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som

cellefællesskab

med en anden

indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5.

I

§ 33, stk. 5,

som bliver stk. 6,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

6.

Efter § 33

indsættes:

»

§ 33 a.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan midlertidigt

begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når

helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet,

herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i

institutionen

er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.

Stk. 2.

En

afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter

stk. 1

må ikke have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de

ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør.

Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og sikkerhedsmæssigt er

forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.

Stk. 3.

Begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres så skånsomt,

som omstændighederne tillader det.

Stk. 4.

Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter stk. 1

kan

ophæves eller begrænses. Institutionen skal løbende være opmærksom på, om der

er indsatte som, f.eks. på baggrund af personalets observationer i

forbindelse

med den daglige kontakt med de indsatte, bør udtages af foranstaltningen,

f.eks. ved overførsel til anden institution.

Stk. 5.

Institutionen skal

så hurtigt som muligt underrette

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse efter

stk. 1. Institutionen skal endvidere

dagligt

underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse efter

stk. 1 opretholdes.

Stk. 6.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om gennemførelse af midlertidig begrænsning og

ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.«

7.

I

§ 75, stk. 1,

ændres »indsatte« til: »dømte«.

8.

Efter

§ 78 indsættes som nyt kapitel 13 a:

»Kap.

13 a.

Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol

Anvendelsesområde

§ 78 a.

Justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er

idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven,

meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol efter bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Justitsministeren

kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet

inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at

straffuldbyrdelsen udsættes.

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 78 b.

Tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis

1)

den dømtes

boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan

gennemføres

under intensiv overvågning og kontrol,

2)

den dømtes

beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende, er af en

sådan

beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv

overvågning

og kontrol,

3)

den dømte, når denne

tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel,

ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen

vedrører, er idømt højere straf end bøde, og

4)

personer, der har

samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at

straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.

Stk. 2.

Tilladelse

til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform

som

følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.

Stk. 3.

Kriminalforsorgen

foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige

forhold,

herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og

psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, kan denne i

forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal

aflægge

udåndingsprøver og urinprøver.

Stk. 4.

Hvis den

dømte ikke medvirker til den i stk. 3 nævnte undersøgelse, kan

tilladelse

til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.

Vilkår

§ 78 c.

Tilladelse

til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles

på

vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

1)

ikke begår strafbart

forhold,

2)

kun forlader sin

bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum,

3)

kun forlader sin

bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,

4)

ikke indtager

alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den

almindelige

lovgivning,

5)

ikke helt eller

delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,

6)

deltager i et program

efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre

den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,

7)

undergiver sig

kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og

overholder

de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af

tilsynet, samt

8)

holder

tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen

på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere

bestemmelse.

Stk. 2.

Der kan

endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder

vilkår

om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret,

kontrolleret alkoholistbehandling.

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

§ 78 d.

Under

fuldbyrdelsen

fører

kriminalforsorgen tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i

§ 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes

skal

tilsynsmyndigheden vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som

tilsynet

og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af

vilkårsovertrædelser.

Stk. 2.

Overtræder

den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under

intensiv

overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere betingelserne herfor,

eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke gennemføres

på grund af dennes adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden indberetning herom til

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Justitsministeren

fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets

iværksættelse,

kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af

udåndingsprøver

og urinprøver m.v.

Tilbagekaldelse af tilladelse

§ 78 e.

Tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af

justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, hvis

1)

den dømte anmoder

derom,

2)

den dømte inden fuldbyrdelsens

iværksættelse har begået strafbart forhold,

3)

den dømte på

tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves

af

anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører,

eller

4)

den dømte på

tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere

opfylder

de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser.

Stk. 2.

En tilladelse kan endvidere

tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere

af

de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis

den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2,

eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan

gennemføres på grund af dennes adfærd.

Stk. 3.

Den dømte

underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.

§ 78 f.

Tilbagekaldes

en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte overføres til

fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at

den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens

spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.

Stk. 3.

Justitsministeren

fastsætter regler om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller

arresthus.«

9.

I

§ 106

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

En dømt,

der har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har

ret

til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §

1018 a, hvis den dømte

uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«

§ 2

Stk. 1.

Lovens

§ 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. juli 2005 og finder

anvendelse

på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 4-6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de

ændringer,

som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

;............................................................................

..............

5

2.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf

............................................................

5

2.1.

Gældende

ret

;............................................................................

............

5

2.2.

Den

svenske ordning for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol

;..........................................................................

8

2.2.1.

Baggrund

;............................................................................

.................

8

2.2.2.

Betingelser

;............................................................................

...............

8

2.2.3.

Vilkår

;............................................................................

.......................

9

2.2.4.

Overvågning

og kontrol

;.........................................................................

10

2.2.5.

Vilkårsovertrædelse

;............................................................................

..

10

2.2.6.

De

svenske erfaringer

;...........................................................................

11

2.3.

Justitsministeriets

overvejelser

...............................................................

13

2.3.1.

Indledning

;............................................................................

.................

13

2.3.2.

Ordningens

anvendelsesområde

.............................................................

13

2.3.3.

Betingelser

for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen

.........

14

2.3.4.

Egnethedsundersøgelse

af den dømte

.....................................................

16

2.3.5.

Vilkår

for straffuldbyrdelse på bopælen

..................................................

16

2.3.6.

Iværksættelsen

af straffuldbyrdelse på bopælen

.......................................

19

2.3.7.

Kriminalforsorgens

pligt til at føre tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen

;............................................................................

...............

19

2.3.8.

Tilbagekaldelse

af tilladelse til strafudståelse på bopælen

.........................

20

2.3.9.

Strafafbrydelse

;............................................................................

.........

21

2.3.10.

Prøveløsladelse

;............................................................................

........

22

2.3.11.

Undvigelse

;............................................................................

...............

22

2.3.12.

Erstatning

;............................................................................

.................

22

3.

Begrænset fællesskab for »negativt stærke«

indsatte m.v.

.............

22

3.1.

Gældende

ret

;............................................................................

............

22

3.1.1.

Placering

af dømte i kriminalforsorgens institutioner

................................

22

3.1.2.

Indsattes

rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen

.......

23

3.1.3.

Betingelserne

for udelukkelse fra fællesskab

...........................................

25

3.2.

Lovforslagets

udformning

......................................................................

26

3.2.1.

Behovet

for skærpede regler

..................................................................

26

3.2.2.

Cellefællesskab

i særlige fængselsafdelinger og arresthuse

.......................

27

3.2.3.

Midlertidig

begrænsning eller ophævelse af fællesskabet

..........................

28

3.3.

Forholdet

til internationale konventioner

..................................................

29

3.3.1.

Indledning

;............................................................................

.................

29

3.3.2.

Cellefællesskab

i særlige fængselsafdelinger og arresthuse

.......................

29

3.3.3.

Midlertidig

begrænsning eller ophør af fællesskabet

.................................

30

4.

Lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser

..........

30

5.

Hørte myndigheder m.v.

....................................................................

31

1. Indledning

1.1.

Formålet med

lovforslaget er at indføre en ny afsoningsform, hvorefter personer, der er

idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af

færdselsloven, og som opfylder en række yderligere betingelser, kan udstå den

idømte fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem

for

i fængsel eller arresthus. Under fuldbyrdelsen skal den dømte bære en sender

om

anklen (en såkaldt elektronisk fodlænke). I Sverige har man haft gode

erfaringer med en lignende ordning, der bl.a. er karakteriseret ved, at der

blandt de omfattede personer, som er dømt for færdselslovovertrædelser, er en

lavere tilbagefaldsprocent til ny kriminalitet. De svenske erfaringer viser

endvidere, at der bl.a. er samfundsøkonomiske fordele ved, at de dømte får

mulighed for at fortsætte med at arbejde og derved kan beholde deres job.

Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe en hjemmel

til generelt at begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab

(fællesskab mellem to indsatte på eget opholdsrum), når afsoningen af

fængselsstraf sker i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. Efter

forslaget vil justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kunne

bestemme,

at fællesskabet mellem de indsatte alene skal bestå i cellefællesskab, uanset

om der bygningsmæssigt er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v. Dette

tiltag skal forbedre kriminalforsorgens muligheder for at imødegå en særlig

sikkerhedsmæssig risiko for medindsatte, personale eller andre i

afsoningsinstitutionerne.

Formålet med forslaget er endvidere at skabe udtrykkelig

lovhjemmel

til

midlertidigt

at begrænse eller ophæve fællesskabet i alle kriminalforsorgens fængsler,

fængselsafdelinger og arresthuse, når helt ekstraordinære ordens- og

sikkerhedsmæssige

hensyn gør det påkrævet.

1.2.

Det

foreslås, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3

måneder

for overtrædelse af færdselsloven, kan ansøge Direktoratet for

Kriminalforsorgen om tilladelse til at udstå den idømte fængselsstraf på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Der er således tale om en

frivillig ordning. Dømte, der ikke ønsker at udstå straf på bopælen med

elektronisk

fodlænke m.v. (eller ikke opfylder betingelserne herfor, jf. nedenfor), vil

skulle afsone straffen på normal vis, dvs. i fængsel eller arresthus.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol kan efter forslaget meddeles, hvis den dømte opfylder

en

række betingelser og samtidig indvilger i at overholde nogle nærmere angivne

vilkår og undergive sig en nærmere fastlagt intensiv overvågning og kontrol.

Efter forslaget skal kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen i

Frihed) føre tilsyn med den dømte under straffuldbyrdelsen på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v. Kontrollen med, at den dømte overholder vilkårene

for

strafudståelsen, vil dels foregå elektronisk, dels ved kontrolbesøg, opkald

pr.

telefon m.v.

Overtræder den dømte ét eller flere af de fastsatte vilkår

for straffuldbyrdelsen på bopælen, vil tilladelsen hertil som altovervejende

hovedregel straks blive tilbagekaldt, og den dømte vil blive overført til

fortsat afsoning i fængsel eller arresthus m.v. Det samme gælder, hvis den

dømte

ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udstå fængselsstraf på

bopælen,

eller hvis tilsynet og kontrollen med den dømte ikke kan gennemføres på grund

af den dømtes adfærd.

Endvidere foreslås det, at der indsættes en hjemmel i

straffuldbyrdelseslovens § 33 (lovforslagets § 1, nr. 4) til at

gennemføre fællesskab

alene

som

cellefællesskab mellem to indsatte i fængselsafdelinger og arresthuse, der er

særligt udpeget til at huse »negativt stærke« indsatte,

dvs. indsatte, der ikke kan rummes i institutioner/afdelinger med en

højere grad af fællesskab.

Endelig foreslås det, at der som en ny bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 33 a (lovforslagets § 1, nr. 6)

indsættes en

udtrykkelig

lov

hjemmel

til, at der i alle afsoningsinstitutioner bliver mulighed for

midlertidigt

at ophæve eller begrænse

fællesskabet, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør

det påkrævet.

2. Fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol

2.1. Gældende ret

2.1.1.

Reglerne

om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme,

samfundstjeneste og forvaring findes i straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr.

432

af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer. Lovens

afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager sigte på fuldbyrdelsen

af

fængselsstraf.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af

fængselsstraf iværksættes snarest muligt. For dømte, der er på fri fod efter

dommen, iværksættes fuldbyrdelsen ved den dømtes modtagelse i en institution

under kriminalforsorgen, mens fuldbyrdelsen for dømte, der er

varetægtsfængslet

efter dommen eller allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved

kriminalforsorgens meddelelse herom til den dømte, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 8, stk. 2 og 3.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1,

fuldbyrdes fængselsstraf som altovervejende hovedregel i fængsel eller

arresthus. Fængselsstraf kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i

kriminalforsorgens

pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den

dømte er under 18 år, eller den dømte har behov for særlig behandling eller

pleje m.v., jf. lovens § 78.

Afgørelse om afsoningsinstitution træffes som hovedregel af

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse

nr.

385 af 19. maj 2004 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring, og

forvandlingsstraf

for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).

Efter iværksættelsesbekendtgørelsen indkaldes den dømte med

et varsel på normalt 1 måned til at møde i en bestemt afsoningsinstitution.

Den

dømte skal i indkaldelsen bl.a. vejledes om muligheden for at ansøge om

udsættelse af fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om reglerne om

opsættende

virkning af en sådan ansøgning.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 1, kan

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at

fuldbyrdelsen

af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når hensynet til den

dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige

forhold taler herfor, og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod

udsættelse af straffuldbyrdelsen. Straffuldbyrdelseslovens regler om

udsættelse

gælder fra det tidspunkt, hvor der er givet fuldbyrdelsesordre, og indtil

fuldbyrdelsen er iværksat. Hvis den dømte efter fuldbyrdelsens iværksættelse

ønsker at afbryde fuldbyrdelsen, gælder reglerne om strafafbrydelse, jf.

nedenfor i pkt. 2.1.3.

I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 11, hvorefter

justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udsættelse og

benådning, er der udstedt bekendtgørelse nr. 364 af 17. maj 2001 om

udsættelse

med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager

om

benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen). Efter § 1 i

udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen træffer politiet afgørelse om

udsættelse af fuldbyrdelsen. Udsættelse kan herudover i særlige tilfælde

meddeles af justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) med

henblik

på eventuel efterfølgende benådning, jf. bekendtgørelsens § 3,

stk. 1, eller hvis den dømte er ramt af en alvorlig lidelse, jf.

§ 4,

stk. 1.

En tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke

begår strafbart forhold. I tilladelsen kan endvidere fastsættes yderligere

vilkår, herunder f.eks. vilkår om tilsyn, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 13. Den meddelte udsættelse skal som udgangspunkt begrænses til et

bestemt tidsrum, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Efter udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 5

skal en ansøgning om udsættelse tillægges opsættende virkning, hvis

ansøgningen

er indgivet rettidigt, dvs. er modtaget af politiet eller Direktoratet for

Kriminalforsorgen

senest 20 dage før datoen for fremmøde til udståelse af fængselsstraf.

Ansøgningen har opsættende virkning, indtil afgørelse er truffet.

2.1.2.

I

straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 er spørgsmålet om løsladelse reguleret.

Løsladelse sker efter lovens § 79, stk. 1, efter endt

strafudståelse

eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal

løslades

på prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er

udstået.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske

tidligere end nævnt i § 38, stk. 1, når særlige omstændigheder

taler

derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2

måneder. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan

justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, efter straffelovens §

40 a

endvidere beslutte, at den

dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke taler

imod det, og den dømte har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny

kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb,

eller den dømtes forhold taler derfor.

Efter straffelovens § 38, stk. 5, forudsætter

løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig,

at

der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet

underhold,

samt at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,

som fastsættes efter straffelovens § 39, stk. 2, herunder f.eks.

vilkår om tilsyn.

Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,

sker som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder

og

derover. Vurderes risikoen for recidiv (tilbagefald til kriminalitet) som

væsentlig, vil prøveløsladelse dog være udelukket.

2.1.3.

Kriminalforsorgen fastlægger ved en beregning af straffetiden tidspunktet for

løsladelse efter udståelse af hele straffen samt tidspunktet for eventuel

prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af en tidsbestemt straf, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2. I

strafberegningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 383 af 19. maj 2004 om

beregning af straffetiden m.v., er der fastsat regler for denne

strafberegning.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf anses for påbegyndt, når den

dømte modtages eller anholdes med henblik på straffuldbyrdelsens

iværksættelse,

jf. lovens § 14, stk. 3. Efter lovens § 15 skal den dømte

snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen er iværksat, gøres

bekendt med straffetidsberegningen.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf afbrydes, hvis den indsatte

udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig

straffuldbyrdelsen eller anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 75, stk. 1, nr. 1 og 2.

Straffuldbyrdelse kan endvidere afbrydes midlertidigt efter tilladelse fra

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1. En sådan tilladelse kan

meddeles, hvis ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-,

uddannelses-,

familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse

af

straffuldbyrdelsen, fare for misbrug ikke antages at foreligge, og hensynet

til

retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Strafafbrydelse indebærer, at den periode, hvor

straffuldbyrdelsen er afbrudt, ikke medregnes i straffetiden. Ved

straffuldbyrdelsens genoptagelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 77,

skal

der derfor foretages en ny straffetidsberegning.

2.1.4.

Efter

straffelovens § 124, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil

2

år den, der som anholdt eller fængslet flygter. Bestemmelsen omfatter

indsatte

i arresthuse og fængsler, herunder indsatte i såvel åbne som lukkede

fængsler.

Desuden omfatter bestemmelsen personer, der i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår fængselsstraf på hospital, i

familiepleje, i egnet hjem eller institution (alternative afsoningsformer) og

personer, der i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 50 udstår

fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.

Herudover omfatter bestemmelsen personer, der i medfør af

straffelovens §

74 a,

stk. 1, efter rettens bestemmelse skal undergive sig en struktureret,

kontrolleret socialpædagogisk behandling (ungdomssanktion), ligesom

bestemmelsen omfatter varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens

§ 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse har ophold i egnet

hjem eller institution (surrogatanbragt), eller som i medfør af

retsplejelovens

§ 777 er anbragt i anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller

forvaring, eller i hospital m.v. (overført til fuldbyrdelsesanstalt m.v.).

Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor den anholdte eller

fængslede »flygter«. Heri ligger, at den anholdte eller den fængslede aktivt

unddrager sig den frihedsberøvelse, som den pågældende i anledning af en

mistanke om et strafbart forhold eller fuldbyrdelsen af en fængsels- eller

forvandlingsstraf for bøde m.v. er underlagt.

En varetægtsfængslet, der er surrogatanbragt, eller en

indsat, der er anbragt i et åbent fængsel eller under alternative

afsoningsformer, f.eks. i sikrede institutioner for børn og unge eller i

kriminalforsorgens pensioner, anses for flygtet, hvis den pågældende forlader

anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme gælder, hvis en indsat i

forbindelse med transport eller under ledsaget udgang undviger fra

transporten

eller den ledsagende fængselsfunktionær. Derimod er det ikke strafbart, hvis

en

indsat udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang.

2.1.5.

Efter

straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat, der uforskyldt har udstået

fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været anbragt i forhørscelle

eller

sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab, ret til

erstatning efter reglerne i retsplejelovens §

1018 a. Der er tale om en

obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 107 er der mulighed

for at tillægge erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre

uforskyldte

indgreb under fuldbyrdelsen af straf m.v. end de i § 106 nævnte. De

indgreb, der omfattes af § 107, er indgreb, som kriminalforsorgen eller

andre myndigheder kan foretage over for den dømte m.fl. i medfør af

bestemmelserne i straffuldbyrdelsesloven eller bestemmelser fastsat i medfør

af

denne lov. Med bestemmelsen sigtes til foranstaltninger af en vis konkret,

indgribende karakter. Som eksempel kan nævnes uberettiget overførsel fra åben

til lukket institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til

udgang.

Hvis dømte m.fl. udsættes for foranstaltninger, der ikke

omfattes af straffuldbyrdelseslovens § 106 eller § 107 om

erstatning

på objektivt grundlag, må et eventuelt erstatningskrav i givet fald rejses på

normal måde på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler.

2.1.6.

Klage over

afgørelser truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder (afdelinger,

pensioner, arresthuse og fængsler) eller politiet i henhold til

straffuldbyrdelsesloven kan påklages til justitsministeren (dvs. Direktoratet

for Kriminalforsorgen), jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1.

Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal efter bestemmelsens

stk. 2 iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den

dømte. En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning, jf. § 111,

stk. 3, men såvel den lokale kriminalforsorgsmyndighed som politiet og

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at klagen skal have

opsættende

virkning.

Når der er tale om visse af kriminalforsorgens særligt indgribende

afgørelser i henhold til straffuldbyrdelsesloven, kan den dømte efter

straffuldbyrdelseslovens § 112 kræve, at den trufne afgørelse indbringes

for retten. Fristen for at fremsætte anmodning om domstolsprøvelse er 4 uger

efter, at den dømte har fået meddelelse om den endelige administrative

afgørelse.

Opregningen af de afgørelser, der kan indbringes for retten

efter bestemmelsen i § 112, er udtømmende. Bl.a. kan følgende afgørelser

begæres indbragt for retten efter lovens § 112: Strafberegning,

disciplinærstraf

i form af strafcelle i mere end 7 dage, konfiskation, nægtelse af

prøveløsladelse efter 2/3 af en tidsbestemt straf, nægtelse af erstatning i

anledning af uforskyldt udståelse af straf i for lang tid m.v.

2.2. Den svenske ordning vedrørende fuldbyrdelse af

straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

2.2.1. Baggrund

I modsætning til i Danmark, hvor fængselsstraf alene kan

fuldbyrdes i kriminalforsorgens institutioner eller institutioner uden for

kriminalforsorgen, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1., har man i Sverige i flere

år

haft en ordning, hvorefter dømte kan udstå kortere, ubetingede

fængselsstraffe

på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol. I Sverige er

ordningen benævnt IÖV (en forkortelse af ordet »intensivövervakning«).

IÖV-ordningen blev indført i Sverige den 1. august 1994 som

en 2-årig forsøgsordning geografisk afgrænset til seks lokalområder, jf. lov

(1994:451) om forsøgsvirksomhed med intensivovervågning med elektronisk

kontrol

(herefter benævnt IÖV-loven). I forsøgsperioden fik personer, der boede i et

af

de seks lokalområder omfattet af forsøgsordningen, og som var idømt en

ubetinget fængselsstraf på op til 2 måneder, mulighed for at ansøge

kriminalforsorgen om at udstå den idømte straf på bopælen under intensiv

overvågning med elektronisk kontrol.

Ved lov (1996:784) om ændring af IÖV-loven blev

forsøgsordningen forlænget i to år. Ved samme lov blev ordningens geografiske

anvendelsesområde udvidet til at gælde hele Sverige, ligesom ordningen blev

udvidet til at omfatte ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. I 1999

blev

ordningen gjort permanent, jf. lov (1998:618) om ændring af IÖV-loven.

Ved proposition af 21. oktober 2004 (Regeringens

proposition 2004/05:34 Ökad användning av intensivövervakning med elektronisk

kontroll) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen udvides

til

at omfatte personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf i indtil 6 måneder.

Siden 1. oktober 2001 har – som en 3-årig forsøgsordning –

også personer idømt længerevarende fængselsstraffe (fængsel i mindst 2 år)

som

et led i udslusningen fra fængslet kunnet udstå de sidste 4 måneder af

straffen

på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol. I Sverige

benævnes denne supplerende ordning IÖV-utsluss.

Ved den ovenfor omtalte regeringsproposition af 21. oktober

2004 (2004/05:34) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen

med

IÖV-utsluss gøres permanent og udvides, således at personer idømt

fængselsstraf

på mindst 1 år og 6 måneder skal kunne udstå op til de sidste 4 måneder på

bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol, mens personer

idømt

fængselsstraf i mindst 2 års fængsel skal kunne udstå op til de sidste 6

måneder af straffen på bopælen under intensivovervågning med elektronisk

kontrol.

De følgende afsnit vedrører alene IÖV-ordningen.

2.2.2. Betingelser

Efter IÖV-lovens § 2, stk. 1, skal en ansøgning

om udståelse på bopælen af ubetinget fængselsstraf på op til 3 måneder

imødekommes af kriminalforsorgen, medmindre den dømte er frihedsberøvet af

andre grunde end til udståelse af den straf, som ansøgningen vedrører, eller

andre særlige grunde taler imod fuldbyrdelse af den idømte fængselsstraf uden

for kriminalforsorgens institutioner.

Loven finder udelukkende anvendelse på personer, der er

idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. En person, der ved f.eks.

to

domme er idømt ubetingede fængselsstraffe på op til tre måneder samlet, kan

udstå fængselsstraffen på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk

kontrol. Derimod kan en person, der er idømt en delvist betinget dom –

en

såkaldt kombinationsdom – ikke meddeles tilladelse til at udstå den

ubetingede

del af straffen på bopælen, ligesom forvandlingsstraf for bøder heller ikke

kan

fuldbyrdes på denne måde.

Som anført må den dømte ikke være frihedsberøvet af andre

grunde end til udståelse af den straf, som ansøgningen vedrører. Udstår den

dømte således på tidspunktet for ansøgningens indgivelse ubetinget

fængselsstraf

i henhold til en tidligere dom, eller er den pågældende varetægtsfængslet

vedrørende andet strafbart forhold, er strafudståelse på bopælen ikke muligt.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning med elektronisk kontrol kan endvidere ikke meddeles, hvis der

foreligger andre særlige grunde. I forarbejderne er der nærmere redegjort

for,

hvilke særlige grunde der kan begrunde meddelelse af afslag på en ansøgning

om

udståelse af fængselsstraf på bopælen, jf. proposition 1993/94:184, side

33-35:

For det første stilles der krav om, at den dømte har egnede

boligforhold. Det er ikke et krav, at den dømte har egen bolig, men boligen

skal være af permanent beskaffenhed. Den dømte skal endvidere have adgang til

telefon med tilhørende abonnement i boligen, idet den elektroniske

overvågning

og kontrol er indrettet således, at den fungerer over telenettet, ligesom der

i

fuldbyrdelsesperioden bl.a. foretages telefoniske kontrolopkald. Der skal

desuden være indlagt elektricitet i boligen.

En eventuel ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn

over 18 år skal desuden meddele samtykke til, at den dømte kan fuldbyrde den

idømte fængselsstraf på den fælles bopæl. Herudover må den dom af fængsel,

som

den pågældende ansøger om at udstå på bopælen, ikke være idømt for strafbart

forhold begået mod en eller flere personer i husstanden.

Det er endvidere et krav, at den dømte har ordnede

beskæftigelsesforhold, f.eks. som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende,

uddannelsessøgende eller lignende. Er den dømte uden egnet beskæftigelse, vil

den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning om strafudståelse på

bopælen. Kriminalforsorgen skal dog i sådanne tilfælde være den dømte

behjælpelig

med at finde egnet beskæftigelse. Den dømte kan, hvis den pågældende findes

egnet dertil, efter omstændighederne tilbydes ulønnet beskæftigelse på et

samfundstjenestested.

Efter IÖV-lovens § 2, stk. 2, er det for dømte,

der tidligere har udstået en ubetinget fængselsstraf på bopælen under

intensivovervågning med elektronisk kontrol, desuden en betingelse, at den

dømte ikke i et tidsrum af 3 år forud for ansøgningens indgivelse har begået

en

strafbar handling, for hvilken den pågældende er idømt strengere straf end

bøde.

Ud over at undersøge, om den dømte opfylder ovennævnte

betingelser, foretager kriminalforsorgen en mere overordnet vurdering af, om

den dømte er egnet til at udstå straf på bopælen, herunder om den pågældende

må

antages at ville overholde de vilkår, som fuldbyrdelse på bopælen under

intensiv overvågning med elektronisk kontrol er betinget af, jf. nedenfor

under

pkt. 2.2.3. Det er i lovbemærkningerne, jf. proposition 1993/94:184, i den

forbindelse angivet, at adgangen til at udelukke personer fra udståelse af

fængselsstraf på bopælen bør have undtagelsens karakter. Har ansøger dog

f.eks.

et aktivt misbrug af narkotiske stoffer, vil den pågældende blive meddelt

afslag på ansøgningen om strafudståelse på bopælen under intensiv elektronisk

overvågning. Det samme er tilfældet, hvis den dømte adskillige gange

tidligere

har udstået straf på bopælen.

I praksis foretages egnethedsundersøgelsen af den dømte på

dennes bopæl. Som altovervejende hovedregel aflægger kriminalforsorgen

endvidere sammen med den dømte et besøg på den dømtes arbejdsplads. Hvis den

dømte ikke ønsker at deltage i nævnte egnethedsundersøgelse, vil den

pågældende

blive meddelt afslag på sin ansøgning om strafudståelse på bopælen under

intensiv elektronisk overvågning.

2.2.3. Vilkår

Et vilkår for udståelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning med elektronisk kontrol er, at den dømte ikke forlader sin bolig

uden for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum og med andet formål end

deltagelse i aktiviteter godkendt af kriminalforsorgen (f.eks. arbejde,

studier, behandling, nødvendige indkøb m.v.), jf. IÖV-lovens § 3 og

§ 8, stk. 1, nr. 3. Om kriminalforsorgens kontrol med overholdelsen

af dette vilkår, henvises til pkt. 2.2.4. nedenfor.

Det er endvidere et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden afholder sig fra indtagelse af alkohol og brug af andre

rusmidler, herunder narkotiske stoffer og dopingmidler, jf. IÖV-lovens

§ 4. Om kriminalforsorgens kontrol med overholdelsen af dette vilkår,

henvises til pkt. 2.2.4. nedenfor.

Efter lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., skal

kriminalforsorgen under fuldbyrdelsen bistå den dømte med støtte og hjælp med

henblik på, at den dømte ikke bagefter begår ny kriminalitet. Det er bl.a.

derfor et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen deltager i enten et

alkoholprogram (foredragsrække vedrørende misbrug af alkohol) eller et

såkaldt »påvirkningsprogram«,

der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for efterfølgende at

leve

en kriminalitetsfri tilværelse.

Efter IÖV-lovens § 5, stk. 1, og § 8,

stk. 1, nr. 5, skal den dømte endvidere betale et gebyr, hvis den

pågældendes

beskæftigelses- og indtægtsforhold i fuldbyrdelsesperioden muliggør dette.

Gebyret udgør op til 50 kr. pr. døgn, dog maksimalt 3.000,00 kr. Gebyret, der

skal betales forud, tilfalder en særlig erstatningsfond for ofre for

forbrydelser.

Det er desuden et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen

holder kriminalforsorgen underrettet om forhold, der kan have betydning for

den

pågældendes udståelse af den idømte fængselsstraf på bopælen, ligesom den

dømte

har pligt til at indfinde sig hos kriminalforsorgen, når den pågældende

anmodes

derom, jf. lovens § 7.

2.2.4. Overvågning og kontrol

Den overvågning og kontrol, der finder sted med henblik på

at sikre, at den dømte ikke forlader bopælen uden for de af kriminalforsorgen

fastsatte tidsrum, består i elektronisk overvågning, uanmeldte hjemmebesøg,

kontrolopkald pr. telefon m.v.

Det elektroniske overvågnings- og kontrolsystem består af

tre enheder: En sender, som den dømte skal bære under hele

fuldbyrdelsesforløbet, en modtager, som placeres i den dømtes hjem, hvor den

tilsluttes telenettet og elforsyningen, samt en centralcomputer placeret hos

kriminalforsorgen. Senderen, der fastgøres til den dømtes ankel, afgiver

kontinuerligt

kodede radiosignaler. Bliver senderen fjernet eller manipuleret med,

alarmeres

centralcomputeren. Centralcomputeren alarmeres endvidere, hvis den dømte

– uden

for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum – bevæger sig uden for

modtagerens rækkevidde.

I centralcomputeren lagres de oplysninger, som computeren

modtager. Samtidig sammenholdes i hele fuldbyrdelsesperioden de modtagne

oplysninger

med det aktivitetsskema, der er indkodet i modtageren og centralcomputeren

for

den dømte.

I fuldbyrdelsesperioden kontrolleres det endvidere, at den

dømte overholder sin beskæftigelsesforpligtelse. Den dømte har som

udgangspunkt

pligt til at være beskæftiget i mindst 20 timer og maksimalt 40 timer

ugentlig.

Inden fuldbyrdelsens iværksættelse underrettes den dømtes arbejdsgiver eller

uddannelsesinstitution om den dømtes forpligtelse til at være beskæftiget i

fuldbyrdelsesperioden, ligesom der udpeges en kontaktperson, der forpligter

sig

til at underrette kriminalforsorgen i tilfælde af den dømtes udeblivelse fra

arbejdspladsen

eller uddannelsesinstitutionen. Der foretages endvidere lejlighedsvise

kontrolbesøg og kontrolopkald pr. telefon på arbejdspladsen eller

uddannelsesinstitutionen.

Til kontrol af, at den dømte afholder sig fra brug af

alkohol og andre rusmidler, herunder afholder sig fra brug af narkotiske

stoffer, dopingmidler m.v., foretages der i fuldbyrdelsesperioden bl.a.

udåndings- og urinprøver på den dømte. Den dømte har pligt til at deltage i

disse kontrolforanstaltninger, jf. IÖV-lovens § 4, stk. 2.

Antallet af uanmeldte hjemmebesøg og andre kontroller,

herunder foretagelse af urin- og udåndingsprøver, afpasses i hvert enkelt

tilfælde efter en konkret vurdering. Endvidere afgøres det konkret i hvert

enkelt tilfælde, hvilken programvirksomhed det findes mest hensigtsmæssigt at

iværksætte for den dømte.

Den dømte meddeles 2-4 timers ophold uden for bopælen

ugentlig til personlige indkøb, tøjvask m.v. På dage, hvor den dømte ikke har

aktiviteter uden for boligen (f.eks. i weekender og på helligdage),

fastsættes

i aktivitetsskemaet 1 times dagligt ophold uden for boligen. I gennemsnit

tilbringer de dømte ugentlig i alt ca. 45 timer uden for boligen.

2.2.5. Vilkårsovertrædelse

Efter IÖV-lovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal en

tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning med

elektronisk kontrol tilbagekaldes, hvis det ikke længere er muligt at

opretholde

den elektroniske overvågning. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den dømte

ikke længere har noget sted at bo, elforsyningen ophører m.v. Indlægges den

dømte

på hospital eller lignende, vil fuldbyrdelsen dog kunne fortsætte, uanset at

det ikke under hospitalsindlæggelsen er muligt at overvåge den dømte

elektronisk, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal efter

lovens § 14, stk. 2, nr. 1, endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte

overtræder de vilkår, som kriminalforsorgen har fastsat i medfør af loven.

Dette gælder dog ikke, hvis den skete overtrædelse er af »mindre betydning«.

I forarbejderne til IÖV-loven, jf. proposition 1993/94:184,

side 44-45, er det anført, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser

forudsættes at være lav. Indtager den dømte således f.eks. alkohol eller

andre

rusmidler, skal tilladelsen til strafudståelse på bopælen som altovervejende

hovedregel tilbagekaldes. Det samme er tilfældet, hvis den dømte – enten

gentagne gange eller i et enkeltstående tilfælde, hvis den skete

overskridelse

er væsentlig – kommer senere hjem end forudsat, og dette kan lægges den

dømte

til last. Nægter den dømte kriminalforsorgen adgang til boligen i forbindelse

med kontrolbesøg eller nægter den dømte i øvrigt at medvirke til kontroller,

bør dette ligeledes medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal endvidere

tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder om det. Det samme er tilfældet, hvis

den

dømte ikke medvirker til fuldbyrdelsens iværksættelse på det af

kriminalforsorgen

fastsatte tidspunkt, eller den dømte – på tidspunktet for

foranstaltningens

iværksættelse – er frihedsberøvet af anden grund end til fuldbyrdelse af

den

fængselsstraf, som tilladelsen vedrører, jf. lovens § 14, stk. 2,

nr.

3.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal desuden

tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse på ny

idømmes

straf af fængsel, hvorved den samlede straf overstiger fængsel i 3 måneder,

eller den dømte overtræder vilkår i henhold til en betinget dom med den

konsekvens,

at fængselsstraf skal fastsættes, jf. IÖV-lovens § 14, stk. 2, nr.

4.

Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse til

strafudståelse på bopælen er tillagt Overvågningsnævnet, jf. lovens

§ 15.

Nævnet træffer afgørelse efter indberetning fra kriminalforsorgen. Ved

Overvågningsnævnets tilbagekaldelse af en tilladelse skal den dømte afsone

straffen på normal vis, dvs. i et fængsel. Er straffuldbyrdelsen på bopælen

allerede iværksat på det tidspunkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes, skal den

dømte alene udstå reststraffen. Af den grund skal Overvågningsnævnet

fastsætter

reststraffen ved tilbagekaldelsen af en tilladelse til strafudståelse på

bopælen.

Kriminalforsorgen skal ikke nødvendigvis afvente

Overvågningsnævnets tilbagekaldelse af en tilladelse, før der kan gribes ind

over for vilkårsovertrædelser m.v. Således kan kriminalforsorgen f.eks. i

tilfælde af den dømtes undvigelse lade den pågældende eftersøge ved politiets

foranstaltning med henblik på overførsel til fængsel eller arresthus af den

dømte ved dennes pågribelse. Kriminalforsorgen kan endvidere straks lade den

pågældende overføre til fængsel eller arresthus, hvis det f.eks. i

forbindelse

med et kontrolbesøg på den dømtes bopæl konstateres, at den dømte er påvirket

af alkohol.

2.2.6. De svenske erfaringer

Siden forsøgsordningens indførelse i 1994 har

Brottsförebyggande rådet (BRÅ) gennemført flere undersøgelser af, hvordan den

svenske ordning med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning

med

elektronisk kontrol fungerer.

Af Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 fremgår bl.a.,

at der i Sverige i 1997 blev afsagt i alt ca. 9.000 byretsdomme på maksimalt

tre måneders fængsel. Omkring 65 pct. af de 9.000 dømte fik tilbud om at

ansøge

om at udstå straffen på bopælen, og af disse ansøgte 75 pct. Tilladelse blev

meddelt 87 pct. af de personer, der ansøgte. Stort set samtlige 6.243 dømte,

der fik tilladelse til strafudståelse på bopælen, påbegyndte ordningen.

6 pct. af de personer, der påbegyndte udståelsen af straf på

bopælen, gennemførte ikke strafudståelsen. De hyppigste grunde til, at

fuldbyrdelsesforløbet på bopælen blev bragt til ophør, var overtrædelse af

alkoholforbuddet (50 pct.), brug af narkotiske stoffer (19 pct.) og

undvigelse

(13 pct.).

Af rapporten fremgår endvidere, at 85 pct. af de dømte

under udståelsen havde erhvervsarbejde, 9 pct. var studerende, mens 4 pct.

udførte arbejde i kriminalforsorgens regi.

Generelt er kvotienten for recidiv (tilbagefald til

kriminalitet) for personer, der har benyttet muligheden for strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol, omtrent den samme

som for personer, der har udstået straf i fængsel. Imidlertid er der for

personer, der er dømt for spirituskørsel, et markant lavere recidiv hos den

gruppe, der har udstået fængselsstraf på bopælen frem for i et fængsel.

Ifølge Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 har

ordningen med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv elektronisk

overvågning endvidere vist sig at være en betydelig billigere afsoningsform

end

fængsel. Dels er kriminalforsorgens omkostninger lavere (500-850 svenske

kroner

pr. døgn), dels medfører ordningen samfunds- og privatøkonomiske fordele,

idet

de dømte ved at opretholde deres arbejde kan undgå indkomstbortfald.

Oplysning om køn, alder, kriminalitetstype,

fængselsstraffens længde m.v. for dømte, der

i perioden fra januar 1997 til juni 1998

fik tilbud om at ansøge om

strafudståelse på bopælen, kan illustreres således, jf. BRÅ-rapport 1999:4,

side 51:

Tilbud om

straffuldbyrdelse på bopælen

Andel af de personer, der efter tilbud om

deltagelse ansøgte herom

Andel af de ansøgere, hvis ansøgninger

blev bevilget

Andel af de personer, hvis ansøgninger

blev bevilget, der påbegyndte ordningen

Andel af de personer, der efter at have påbegyndt

ordningen fuldførte denne

Ja

(pct.)

Nej

(pct.)

Ja

(pct.)

Nej

(pct.)

Ja

(pct.)

Nej

(pct.)

Ja

(pct.)

Nej

(pct.)

Køn

Mand

8.663

74

26

87

13

99

1

94

6

Kvinde

588

75

25

88

12

99

1

95

5

Alder

17-30

år

3.152

79

21

91

9

100

--

96

4

31-50

år

4.632

71,5

28,5

85

15

98

2

92

7

51-79

år

1.467

71

29

88,5

11,5

99,5

0,5

94

6

Tidligere straffet

Nej

3.115

84

16

94

6

99

1

97

3

Ja

6.136

68

32

83

17

98

2

93

7

Tidligere fuldbyrdet fængselsstraf

Nej

4.711

82

18

93

7

99

1

96

4

Ja

4.540

65

35

80

20

98

2

91

9

Aktuel forbrydelse

Vold

1.715

78

22

88

12

99

1

96

4

Berigelseskriminalitet

878

53

47

70

30

98

2

88

12

Spirituskørsel

4.296

79

21

92

8

100

--

95

5

Narkokriminalitet

367

55

45

74

26

99

1

83

17

Andet

1.959

70

30

83*

13*

99

1

95

5

Aktuel straf

<30

dage

519

74

26

90

10

100

--

97

3

30

dage

5.751

76

24

90

10

99

1

96

4

45

dage

165

78

22

87

13

100

--

90

10

60

dage

1.774

69

31

81

19

98

2

91

9

3

måneder

1.042

66

34

78

22

98

2

89

11

*

Fejlangivelse i

opgørelsen (mangler 4 pct.)

Personer, som var

bevilget strafudståelse på bopælen under intensivovervågning med elektronisk

kontrol, men som på tidspunktet for dataindsamlingen ikke havde påbegyndt

og/eller fuldført udståelsen, indgår ikke i tallene, hvilket kan påvirke

resultatet marginalt.

Særligt om gruppen af spritbilister fremgår af tabellen

bl.a., at denne gruppe udgjorde 46 pct. (4.296 personer) af samtlige de

personer, der fik tilbud om at ansøge. Af disse 4.296 spritbilister ansøgte

79

pct. om deltagelse i ordningen. I 92 pct. af tilfældene blev tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol

meddelt,

og samtlige de personer, hvis ansøgninger blev imødekommet, påbegyndte

udståelse af straf på bopælen. Heraf gennemførte 96 pct. strafudståelsen på

bopælen.

De nyeste tal fra den svenske kriminalforsorg viser, at af

samtlige de personer, der i 2003 blev meddelt tilladelse til at udstå

fængselsstraf på bopælen, var ca. 55 pct. dømt for spirituskørsel, mens ca. 9

pct. var dømt for andre færdselslovovertrædelser.

2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. Indledning

Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1.

har man i Sverige haft gode erfaringer med en ordning, hvorefter

personer, der idømmes kortere, ubetingede fængselsstraffe, har mulighed for

at

udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Undersøgelser

foretaget af det svenske kriminalpræventive råd viser bl.a., at der blandt

personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf for spirituskørsel, er et

markant

lavere recidiv (tilbagefald til kriminalitet) hos den gruppe, der udstår

straf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i et fængsel.

De svenske erfaringer viser endvidere, at straffuldbyrdelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol er mindre udgiftskrævende

end

straffuldbyrdelse i fængsel. Hertil kommer de samfundsøkonomiske og

resocialiseringsmæssige fordele ved, at den dømte under udståelsen kan

fortsætte

i sit job og dermed undgå indkomstbortfald.

Justitsministeriet vil samtidig med dette forslag fremsætte

et lovforslag om ændring af færdselsloven og retsplejeloven, som bl.a. vil

medføre strengere straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden,

ligesom anvendelsen af betingede domme

med vilkår om enten samfundstjeneste eller alkoholistbehandling vil blive

indskrænket

betydeligt. Lovforslaget vil således bl.a. indebære, at der fremover s

om

udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste

eller alkoholistbehandling.

Med en udvidet anvendelse af ubetingede, relativt korte

fængselsstraffe på færdselslovområdet vil der efter Justitsministeriets

opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, som gør det

hensigtsmæssigt

at påbegynde anvendelsen her i landet af en ordning med fuldbyrdelse af

fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

På den baggrund foreslås det, at der indføres mulighed for,

at personer, der er idømt kortere, ubetinget fængselsstraf for overtrædelse

af

færdselsloven, skal kunne udstå straffen på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol i stedet for i fængsel eller arresthus.

Den foreslåede ordning er ikke en ny strafferetlig

sanktion, men en alternativ afsoningsform, som bør reguleres på linje med de

øvrige afsoningsformer med hensyn til idømte frihedsstraffe i

straffuldbyrdelsesloven.

Straffuldbyrdelseslovens gældende bestemmelser om

fuldbyrdelse i kriminalforsorgens institutioner, pensioner samt i

institutioner

m.v. uden for kriminalforsorgen overlader det i vidt omfang til

justitsministeren at fastsætte nærmere regler om den administrative og

praktiske

gennemførelse af straffuldbyrdelsen. Justitsministeriet har imidlertid ved

udformningen af lovforslaget fundet det rigtigt, at anvendelsen af den helt

nye

afsoningsform på bopælen reguleres forholdsvis detaljeret i loven. Dette

indebærer ingen ændringer med hensyn til reguleringen af de øvrige

afsoningsformer.

2.3.2. Ordningens anvendelsesområde

2.3.2.1.

Efter

forslaget vil en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol kunne meddeles personer, der er idømt ubetinget

fængselsstraf

i indtil 3 måneder, jf. den foreslåede

§

78 a, stk. 1

(lovforslagets § 1,

nr. 8). Tilladelse vil således ikke kunne meddeles personer, der ved en eller

flere andre domme er idømt fængselsstraf i mere end 3 måneder, ligesom

tilladelse ikke vil kunne meddeles personer, der skal afsone

forvandlingsstraf,

jf. straffelovens § 53.

Det bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være et

krav, at den fængselsstraf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved

samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende er blevet

idømt for overtrædelse af færdselsloven, ikke overstiger 3 måneder. Således

vil

som udgangspunkt f.eks. en person, der er idømt ubetinget fængselsstraf i 30

dage for at have ført motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, og som

senere – men inden tilladelse til strafudståelse på bopælen af de 30

dages

fængsel er meddelt – idømmes 40 dages ubetinget fængsel for på ny at

have ført

motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, kunne udstå den samlede

straf

af fængsel i 70 dage på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

Da ordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en

bødestraf ikke afskære den pågældende fra at kunne meddeles tilladelse til at

udstå den idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.,

uanset

om bøden er idømt eller vedtaget før, samtidig med eller efter dommen. Er en

person således f.eks. idømt en fængselsstraf på 3 måneder for overtrædelse af

færdselsloven og ved samme dom en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse af

miljøbeskyttelsesloven,

kan den pågældende udstå fængselsstraffen på 3 måneder på bopælen, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nedenfor under pkt. 2.3.3.1. og

2.3.3.2.

2.3.2.2.

Efter

den foreslåede

§

78 a, stk. 1

, i straffuldbyrdelsesloven

(lovforslagets § 1, nr. 8) er det yderligere en betingelse, at den

fængselsstraf, en ansøgning om strafudståelse på bopælen vedrører, er idømt

for

overtrædelse af færdselsloven.

Justitsministeriet finder, at en ordning med

straffuldbyrdelse på bopælen i første omgang bør begrænses til denne gruppe

af

lovovertrædere, som i Sverige også udgør langt den største enkeltgruppe af de

dømte, der får tilladelse til at udstå straf på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. I Sverige har man samlet set haft de mest positive erfaringer

med

denne gruppe af dømte.

Langt størstedelen af de domme, hvorved en person her i

landet idømmes fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven, vedrører

overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel og kørsel i

frakendelsestiden. Fængselsstraf kan imidlertid også idømmes for overtrædelse

af andre af færdselslovens bestemmelser.

Efter strafbestemmelsen i færdselslovens § 117,

stk. 5, kan under skærpende omstændigheder, f.eks. i

gentagelsestilfælde,

en overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 (undladelse af at yde

hjælp til tilskadekomne ved færdselsuheld), § 54, stk. 1 (kørsel

med

motordrevet køretøj i en sådan tilstand, at dette ikke er forsvarligt, f.eks.

på grund af sygdom, svækkelse m.v.), § 56, stk. 1 (kørsel med

motordrevet

køretøj uden at have erhvervet kørekort), § 62, stk. 1 (kørsel med

traktor og motorredskab uden at have erhvervet kørekort dertil), eller §

63 a

(kørsel med

registreringspligtig knallert uden at have erhvervet kørekort) straffes med

fængsel i indtil 1 år.

Fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven kan desuden

idømmes efter strafbestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6.

Denne

bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af

færdselsloven

(Skærpelse af straffen for grove færdselslovovertrædelser og indførelse af

kørselsforbud), indeholder hjemmel til at idømme fængsel for en hel række af

færdselslovovertrædelser, når den pågældende – uden at forholdet er af

en sådan

karakter, at det samtidig omfattes af straffelovens § 241 om uagtsomt

manddrab, § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse eller § 252 om

forsætlig fareforvoldelse – forsætligt har forvoldt skade på andres

person

eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt

har

ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde.

I 2002 blev der afsagt i alt ca. 110 domme af ubetinget

fængsel i indtil 3 måneder efter strafbestemmelserne i færdselslovens

§ 117, stk. 5, og § 118, stk. 6. Heraf vedrørte ca. 100

af

dommene kørsel med motordrevet køretøj uden at have erhvervet kørekort. Til

sammenligning blev der i 2002 afsagt i alt ca. 1.150 domme af ubetinget

fængsel

i indtil 3 måneder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Der er således relativt få af de ubetingede fængselsdomme

for overtrædelse af færdselsloven, der vedrører andet end spirituskørsel og

kørsel i frakendelsestiden, og de fleste af lovovertrædelserne har

lighedspunkter med kørsel i frakendelsestiden. Justitsministeriet finder på

den

baggrund, at også personer, der efter strafbestemmelserne i færdselslovens

§ 117, stk. 5, eller § 118, stk. 6, er idømt ubetinget

fængselsstraf i indtil 3 måneder, bør kunne meddeles tilladelse til at udstå

straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

2.3.2.3.

Regler

om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol foreslås nærmere reguleret i

forskrifter

udstedt af justitsministeren, jf. forslagets § 1, nr. 8 (den foreslåede

§

78 a, stk. 2, 1. pkt.

, i straffuldbyrdelsesloven).

Efter den foreslåede

§ 78,

stk. 2, 2. pkt., vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne

bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte

frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.

De administrative forskrifter, som vil blive udstedt i

medfør af den foreslåede

§

78 a, stk. 2

, vil i vidt omfang svare

til de administrative regler, der er udstedt i medfør af de gældende

bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 11 og 12 om udsættelse af

straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1.

2.3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse til

strafudståelse på bopælen

Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2.3.2. ovenfor,

finder den foreslåede ordning anvendelse i forhold til personer, der er idømt

indtil 3 måneders ubetinget fængsel for overtrædelse af færdselsloven. Det

foreslås, at den dømte ligesom efter den svenske ordning herudover skal

opfylde

en række betingelser for at kunne få tilladelse til strafudståelse på

bopælen,

jf. forslagets § 1, nr. 8 (den foreslåede

§ 78 b

i straffuldbyrdelsesloven).

2.3.3.1.

Straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol er en

alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf på, og derfor bør denne

afsoningsform indebære stort set samme begrænsning i den dømtes

bevægelsesfrihed som strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot,

at den dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges at opholde sig

under udståelsen, men ligeledes, at boligen er af en sådan beskaffenhed, at

det

er praktisk muligt at kontrollere, om den pågældende i fuldbyrdelsesperioden

opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndigheden foreskriver.

Det er derfor efter forslaget en betingelse, at den dømtes

boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen rent praktisk

kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, jf. den foreslåede

§ 78 b, stk. 1, nr. 1.

Bor

den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende boligforhold

af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være

opfyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret

vurdering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om

straffuldbyrdelsen kan finde sted under den fornødne intensive overvågning og

kontrol.

Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning og

kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, jf. nedenfor under pkt.

2.3.5.1., skal tilsluttes strømforsyningen, hvorfor det er et krav, at der i

den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette ikke tilfældet, må den dømte

meddeles afslag på sin ansøgning.

Fuldbyrdelse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke

m.v. er efter forslaget endvidere betinget af, at den dømte har beskæftigelse

i

form af arbejde, uddannelse eller lignende, og at dette foregår under sådanne

forhold, at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan gennemføres under intensiv

overvågning og kontrol, jf. den foreslåede

§ 78,

stk. 1, nr. 2.

Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i

resocialiseringshensyn samt hensynet til, at den dømte ikke i

fuldbyrdelsesperioden

isoleres på bopælen.

Er den dømte arbejdsløs, vil den pågældende – ligesom efter

den svenske ordning – som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse

til

strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgen bør dog

i

sådanne tilfælde formidle kontakt til myndigheder, institutioner eller

personer, der efter anden lovgivning kan være den dømte behjælpelig med at

finde et arbejde eller lignende. Andre personer uden beskæftigelse, f.eks.

folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vil kunne anses

for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter,

programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lignende.

En person bør endvidere ikke på ny meddeles tilladelse til

at udstå fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., hvis den

pågældende efter kortere tid er faldet tilbage i ny alvorlig kriminalitet

efter

at have benyttet denne alternative afsoningsform.

Efter forslaget er det derfor en betingelse for meddelelse

af tilladelse til strafudståelse på bopælen, at den dømte, når denne

tidligere

har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, i et

tidsrum af 2 år forud for den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt

højere straf end bøde, jf. den foreslåede

§ 78

b, stk. 1, nr. 3.

Den tidsmæssige grænse på 2 år svarer til den

prøvetid, som normalt fastsættes i betingede domme med vilkår om

alkoholistbehandling

og i sager om prøveløsladelse.

Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at

personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler

samtykke til, at straffuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl, jf.

den

foreslåede

§ 78 b, stk. 1, nr.

4.

Samtykke fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn

over 18 år m.fl., der er direkte berørt af den dømtes strafudståelse på

bopælen, vil således skulle indhentes. Dette skyldes bl.a., at der i boligen

skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og

kontrol,

der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i uanmeldte kontrolbesøg

på

bopælen. Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger nødvendiggør, at

kriminalforsorgen

har adgang til den dømtes bopæl.

2.3.3.2.

I visse

tilfælde kan der gøre sig særlige konkrete forhold gældende, som medfører, at

der ikke bør gives tilladelse til strafudståelse på bopælen, skønt den dømte

opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Det foreslås derfor, at tilladelse skal nægtes meddelt,

hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes

hensigtsmæssig, jf. den foreslåede

§ 78

b, stk. 2.

Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse vil bero på en

konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde samt

mulighederne

for gennemførelse af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.

Det forudsættes, at tilladelse f.eks. nægtes meddelt, hvis

der konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de

vilkår,

der gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. nedenfor under pkt. 2.3.5.,

navnlig

fordi dette tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange

tidligere

har udstået straf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte

f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende

stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

må antages at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for

denne

afsoningsform.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol bør endvidere nægtes meddelt, hvis der foreligger en

begrundet mistanke om, at den dømte – ud over den

færdselslovovertrædelse, der

danner grundlag for den straf, ansøgningen om strafudståelse på bopælen

vedrører – har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

straf af

fængsel, og det efter en konkret vurdering må antages, at den pågældende,

hvis

denne kendes skyldig, vil blive idømt fængselsstraf. En undtagelse herfra

gælder dog dels i tilfælde, hvor den begrundede mistanke vedrører en

færdselslovovertrædelse,

når det i øvrigt må antages, at der – samlet set – ikke vil blive

tale om

fængselsstraf på over 3 måneder, dels i tilfælde, hvor den begrundede

mistanke

vedrører en anden lovovertrædelse, når det må antages, at ansøger vedrørende

denne lovovertrædelse ikke vil blive idømt højere straf end bøde, jf. ovenfor

under pkt. 2.3.2.1.

Endvidere bør tilladelse til strafudståelse på bopælen

nægtes meddelt, hvis årsagen til, at ansøger er blevet idømt en ubetinget

fængselsstraf

i stedet for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling,

alene er, at den pågældende har nægtet at deltage i en personundersøgelse til

brug for rettens eventuelle udmåling af en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste

eller alkoholistbehandling, eller at den dømte i øvrigt har erklæret sig

uvillig til at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en struktureret,

kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.

2.3.3.3.

Ud over

at opfylde betingelserne nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 78 b er det

en

forudsætning for at kunne afsone på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., at

der er ledig kapacitet til fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. nedenfor under

pkt. 4, hvorefter der i første omgang etableres 150 overvågede

afsoningspladser. En person har således ikke, uanset at den pågældende

opfylder

betingelserne i § 78 b, et retskrav på at kunne udstå den idømte

fængselsstraf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis der ikke er ledig

kapacitet i ordningen. Det betyder bl.a., at i tilfælde, hvor straffen er tæt

på at bortfalde pga. ventetidsbenådning, vil den pågældende ikke kunne kræve,

at fuldbyrdelsen sker på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Overstiger

antallet af dømte, der opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen

med

elektronisk fodlænke m.v., den ledige kapacitet i ordningen, vil det

afgørende

kriterium være datoen for ansøgningens indgivelse.

2.3.4. Egnethedsundersøgelse af den dømte

Med henblik på afgørelsen af, om den dømte opfylder

betingelserne for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen

med elektronisk fodlænke m.v., skal kriminalforsorgen foretage en nærmere

undersøgelse

af den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes boligforhold,

beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. den foreslåede

§ 78 b, stk. 3, 1. pkt.

Ud over at afdække, om den dømte opfylder de betingelser,

der gælder for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen, har

egnethedsundersøgelsen til formål at afdække, om den dømte har et

behandlingskrævende

alkoholmisbrug eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer

eller lignende. Med dette formål foreslås det i

§ 78 b, stk. 3, 2. pkt.,

at kriminalforsorgen, hvis man

finder det fornødent, kan bestemme, at den dømte som led i

egnethedsundersøgelsen skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.

Om der er grundlag for at træffe bestemmelse om aflæggelse

af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse med egnethedsundersøgelsens

foretagelse må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Den dømtes nægtelse af at deltage i den i § 78 b,

stk. 3

,

nævnte undersøgelse vil

efter forslaget medføre, at den pågældende meddeles afslag på sin ansøgning

om

strafudståelse på bopælen, jf. den foreslåede

§ 78 b, stk. 4. Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor

den dømte inden undersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende

ikke ønsker at medvirke ved undersøgelsens foretagelse, eller hvor den dømte

udebliver herfra, men ligeledes i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder

fornødent ved undersøgelsens foretagelse.

2.3.5. Vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen

Som anført under pkt. 2.3.3.1. er straffuldbyrdelse på

bopælen med elektronisk fodlænke m.v. et alternativ til straffuldbyrdelse i

fængsel, og afsoningsformen bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse

indrettes på en sådan måde, at den dømtes bevægelsesfrihed m.v. i

fuldbyrdelsesperioden

stort set indskrænkes i samme omfang som ved strafafsoning i fængsel. Bl.a.

med

henblik herpå foreslås en række vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.

2.3.5.1.

Efter

den foreslåede

§ 78 c, stk. 1,

nr. 1

, er det et vilkår, at den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden begår

strafbart forhold. Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for dømte,

der prøveløslades, jf. straffelovens § 39, stk. 1, dømte, der

meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse til midlertidigt

eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i

familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 78, stk. 3.

Efter forslaget er det endvidere et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden kun forlader sin bopæl inden for de af

tilsynsmyndigheden

fastsatte tidsrum, jf. den foreslåede

§ 78

c, stk. 1, nr. 2.

Tilsynsmyndigheden vil inden fuldbyrdelsens iværksættelse i

samarbejde med den dømte udarbejde et aktivitetsskema for den dømte. Af

skemaet

vil det bl.a. fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til at

opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig

på

sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, samt inden for hvilke

tidsrum den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg

hos tilsynsmyndigheden m.v.

Ligesom det er tilfældet efter den svenske ordning, vil det

i den dømtes aktivitetsskema endvidere blive fastsat, inden for hvilke

tidsrum

den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige

indkøb, tøjvask m.v. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsskemaet

vil

blive fastsat, at den dømte på dage, hvor den pågældende ikke har aktiviteter

uden for sin bopæl (f.eks. i weekender og på helligdage), har tilladelse til

1

times dagligt ophold uden for boligen.

I fuldbyrdelsesperioden vil tilsynsmyndigheden herudover

kunne meddele den dømte tilladelse til, at vedkommende forlader sin bopæl af

dels humanitære grunde (f.eks. med henblik på at besøge en nærstående person,

som er alvorligt syg, eller deltagelse i en nærstående persons begravelse) og

dels i tilfælde, hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet, f.eks. med

henblik på at møde i retten som vidne.

Efter forslaget er det desuden et vilkår, at den dømte kun

forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har

godkendt, jf. den foreslåede

§ 78 c,

stk. 1, nr. 3.

Som anført ovenfor vil det af den dømtes

aktivitetsskema bl.a. fremgå, hvor den pågældende i fuldbyrdelsesperioden

skal

befinde sig på ethvert givent tidspunkt.

Det er efter forslaget herudover et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller

andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks.

dopingmidler,

jf. den foreslåede

§ 78 c,

stk. 1, nr. 4.

Efter den foreslåede

§ 78

c, stk. 1, nr. 5,

er det herudover et vilkår, at den dømte ikke helt

eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende i

fuldbyrdelsesperioden.

Det er endvidere et vilkår, at den dømte deltager i et

program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at

forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri

tilværelse,

jf. den foreslåede

§ 78 c,

stk. 1, nr. 6.

Hvilken programvirksomhed, den dømte skal pålægges at

deltage i, vil blive afgjort af tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering

af den dømtes behov for bistand, støtte og vejledning. Der kan være tale om

deltagelse i et egentligt kursusprogram, hvor elementer som f.eks. holdninger

til kriminalitet, kommunikation, evne til problemløsning og forebyggelse af

tilbagefald m.v. indgår. Programvirksomheden vil også kunne bestå i f.eks.

deltagelse i en særlig foredragsrække eller lignende.

Programvirksomhedens tidsmæssige omfang vil ligeledes

afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov. Er den dømtes sociale og

personlige forhold af en sådan karakter, at behovet for deltagelse i

programvirksomhed

er begrænset, vil programvirksomhedens tidsmæssige omfang kunne indskrænkes

til

f.eks. 1-2 timer ugentlig.

I den foreslåede

§ 78

c, stk. 1, nr. 7,

er det fastsat, at det desuden er et vilkår, at den

dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og

kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., samt overholder de forskrifter,

som

kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den dømte.

Som anført nedenfor under pkt. 2.3.7.1., vil tilsynet med

den dømte i fuldbyrdelsesperioden blive gennemført af kriminalforsorgen

(Kriminalforsorgen i Frihed), jf. den foreslåede

§ 78 d, stk. 1.

Tilsynsarbejdet har generelt to funktioner,

dels at støtte og vejlede den dømte med henblik på at forbedre den

pågældendes

muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, dels at udøve kontrol

med, at den dømte overholder de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på

bopælen

under intensiv overvågning og kontrol.

Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at

opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil,

vil

foregå døgnet rundt og bl.a. finde sted elektronisk. Teknikken med den

elektroniske

overvågning vil komme til at bestå af tre enheder: En batteridrevet sender,

som

den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden (elektronisk fodlænke), en

modtager med indbygget modem, der tilsluttes elforsyningen i den dømtes

bolig,

samt en centralcomputer placeret i en døgnbemandet overvågningscentral hos

Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er ikke en forudsætning, at den dømte

har fastnettelefon.

Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med

fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. nedenfor under pkt. 2.3.6. Senderen vil

kontinuerligt afgive kodede signaler, som kan opfanges af den modtager, der

forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er blevet installeret på den dømtes

bopæl.

I modtageren vil den dømtes aktivitetsskema, som

tilsynsmyndigheden forud for fuldbyrdelsens iværksættelse har udarbejdet i

samarbejde med den dømte, være indkodet. Er den dømte ikke i de tidsrum, hvor

den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl, inden for

modtagerens

rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk 25-40 meter fra modtageren,

vil

der straks gå en alarm til centralcomputeren. Tilsvarende vil der gå en alarm

til centralcomputeren, hvis den dømte forsøger at fjerne eller manipulere med

enten senderen eller modtageren.

I centralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer

fra modtagerne placeret i de dømtes hjem. Overvågningscentralens medarbejdere

vil ved modtagelse af en alarm underrette den kriminalforsorgsafdeling, der

fører tilsyn med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt

til

den dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vilkårsovertrædelser,

jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 2.3.8.5. og 2.3.8.6.

Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke

blot bestå i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a. uanmeldte

kontrolbesøg på bopælen og kontrolopkald pr. telefon.

Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen har flere formål. Dels

vil tilsynsmyndigheden være i tæt kontakt med den dømte med henblik på at yde

den pågældende støtte og vejledning i fuldbyrdelsesperioden, dels vil

tilsynsmyndigheden

løbende kontrollere, at det elektroniske overvågningssystem fungerer, som det

skal, og dels vil tilsynsmyndigheden kontrollere, at den dømte overholder

vilkårene for fuldbyrdelsen. Der vil således under uanmeldte kontrolbesøg

kunne

foretages udåndingsprøver på den dømte, ligesom den dømte vil kunne pålægges

at

aflægge urinprøver til kontrol af, at den dømte ikke indtager alkohol eller

bruger euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den

almindelige lovgivning.

Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af

tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det

forudsættes imidlertid, at der – ligesom i Sverige – foretages 1-3

ugentlige

uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl eller flere, hvis forholdene

tilsiger det.

Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted på den dømtes

arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller

uddannelsesinstitutionen vil som altovervejende hovedregel, inden

fuldbyrdelsen

iværksættes, blive gjort bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i

fuldbyrdelsesperioden,

og der vil på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen blive udpeget en

kontaktperson, som kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den dømte helt

eller

delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende. Underretning af

arbejdsgiveren vil dog efter omstændighederne kunne undlades, hvis den

fornødne

overvågning og kontrol med, at den dømte overholder sin

beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt kan finde sted på fuldt betryggende vis

uden underretning af arbejdsgiveren.

Efter den foreslåede

§ 78

c, stk. 1, nr. 8,

er det desuden et vilkår, at den dømte holder tilsynsmyndigheden

underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen samt

møder

hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse.

Ligesom det er tilfældet med antallet af uanmeldte besøg,

udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., overlades det til

tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, hvor ofte den

dømte skal møde op hos tilsynsmyndigheden.

2.3.5.2.

Efter

den foreslåede

§ 78 c, stk. 2,

kan tilsynsmyndigheden fastsætte andre vilkår, som tilsynsmyndigheden måtte

finde hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden

underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Er det i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den

dømte, jf. ovenfor under pkt. 2.3.4., blevet afdækket, at den dømte har et

behandlingskrævende alkoholmisbrug, skal der i en tilladelse til

strafudståelse

på bopælen som hovedregel fastsættes vilkår om, at den dømte underkaster sig

en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Kriminalforsorgen kan herudover f.eks. fastsætte vilkår om,

at en dømt, der har psykiske problemer, skal undergive sig behandling.

Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål

at fastsætte vilkår om behandling som nævnt ovenfor, vil sådanne vilkår kunne

undlades. Som anført under pkt. 2.3.3.2. ovenfor, bør tilladelse til

strafudståelse

på bopælen imidlertid nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af et

massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være

ude

af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.

2.3.5.3.

Justitsministeriet har overvejet, om det ligesom i Sverige bør fastsættes som

et vilkår, at personer, der ønsker at udstå fængselsstraf på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v., skal forudbetale et samlet gebyr for at anvende

denne fuldbyrdelsesform.

Et vilkår om gebyrbetaling måtte i givet fald forudsætte,

at der også kan træffes afgørelse om, at gebyret kan nedsættes eller helt

bortfalde i tilfælde, hvor den dømte ikke er i stand til at betale, idet

personer, hvis økonomiske forhold er meget vanskelige, ikke på forhånd bør

være

afskåret fra at kunne udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. En forpligtelse for

kriminalforsorgen til i hvert enkelt tilfælde at opstille budgetter m.v. for

at

afdække, om den dømte er i stand til at betale et samlet gebyr, vil

imidlertid

medføre en særskilt administrativ byrde, der efter Justitsministeriets

opfattelse ikke står i forhold til betydningen af at opkræve et sådant gebyr.

På den baggrund har Justitsministeriet besluttet ikke at

stille forslag om gebyrbetaling.

2.3.6. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på

bopælen

Kompetencen til at meddele tilladelser til strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol vil blive henlagt til

Direktoratet for Kriminalforsorgen. Efter konstatering af, at den dømte

opfylder betingelserne efter den foreslåede §

78 a, vil direktoratet sende

ansøgningen til Kriminalforsorgen i Frihed med henblik på foretagelse af en

egnethedsundersøgelse af den dømte, jf. den foreslåede § 78 b,

stk. 3.

Når egnethedsundersøgelsen er foretaget, vil Direktoratet

for Kriminalforsorgen træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles,

herunder om der i tilladelsen skal fastsættes vilkår i medfør af forslagets

§ 78 c, stk. 2, om, at den dømte f.eks. skal underkaste sig en

kontrolleret, struktureret alkoholbehandling.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 8, stk. 4,

iværksættes straffuldbyrdelsen på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol på det tidspunkt, hvor

kriminalforsorgen

giver meddelelse herom til den pågældende. Kriminalforsorgen

(Kriminalforsorgen

i Frihed) vil herefter skulle foretage en beregning af straffetiden efter den

almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 14, jf. ovenfor under

pkt.

2.1.3.

I praksis vil straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol blive iværksat ved, at tilsynsmyndigheden på en forud

fastsat dato møder op på den dømtes bopæl og installerer modtageren i den

dømtes hjem samt monterer den sender på den dømtes ankel (den elektroniske

fodlænke), som den pågældende skal bære i fuldbyrdelsesperioden. Herefter vil

afprøvning af det elektroniske overvågningssystem finde sted. Efter

afprøvning

af det elektroniske overvågningssystem meddeles den dømte, at fuldbyrdelsen

iværksættes.

2.3.7. Kriminalforsorgens pligt til at føre tilsyn

og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen

2.3.7.1.

Efter

den foreslåede

§ 78 d, stk. 1,

1. pkt.,

skal kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen i Frihed) føre tilsyn

med dømte, der udstår straf af fængsel på bopælen med elektronisk fodlænke,

herunder føre tilsyn med den dømtes overholdelse af de i § 78 c nævnte

vilkår for tilladelsen. Om tilsynet og kontrollen med den dømte i

fuldbyrdelsesperioden, herunder den elektroniske kontrol, henvises til pkt.

2.3.5.1. ovenfor.

Tilsynsmyndigheden skal inden fuldbyrdelsens iværksættelse

vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for

straffuldbyrdelsen

fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser,

jf.

den foreslåede

§ 78 d, stk. 1,

2. pkt.

2.3.7.2.

Efter

den foreslåede

§ 78 d, stk. 2,

afgiver tilsynsmyndigheden indberetning til Direktoratet for

Kriminalforsorgen,

hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for straffuldbyrdelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte overtræder de

vilkår, der gælder for fuldbyrdelsen, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og

kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.

Indberetning skal finde sted med henblik på, at Direktoratet for

Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte tilladelse skal

tilbagekaldes,

jf. nedenfor under pkt. 2.3.8.

Som anført nedenfor under pkt. 2.3.8.5., forudsættes det,

at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav.

Tilsynsmyndighedens afgørelse af, om indberetning til Direktoratet for

Kriminalforsorgen skal finde sted, vil dog naturligvis være forbundet med et

vist skøn, f.eks. hvis tilsynsmyndigheden finder, at en for sen hjemkomst til

bopælen ikke kan lægges den dømte til last, eller hvis tilsynsmyndigheden

–

f.eks. på grund af pludselig opstået sygdom hos den dømte eller dennes børn

–

finder det undskyldeligt, at den dømte uden at give besked herom ikke er mødt

på arbejde eller ikke er mødt op hos tilsynsmyndigheden.

Nærmere regler om tilsynets gennemførelse, herunder dettes

iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,

foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., foreslås reguleret i

administrative

forskrifter, der udstedes af justitsministeren, jf. den foreslåede

§ 78 d, stk. 3.

2.3.8. Tilbagekaldelse af tilladelse til

strafudståelse på bopælen

Som det er tilfældet efter den svenske ordning for

straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, kan en

tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen efter forslaget tilbagekaldes i

en

række tilfælde, jf. nedenfor under pkt. 2.3.8.1.-2.3.8.6. Kompetencen til at

træffe afgørelse om tilbagekaldelse vil – ligesom det er tilfældet med

kompetencen til at meddele tilladelsen – blive henlagt til Direktoratet

for

Kriminalforsorgen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skal træffe afgørelse om

tilbagekaldelse hurtigst muligt efter det tidspunkt, hvor direktoratet har

modtaget indberetning fra tilsynsmyndigheden. Den dømte skal – hvis

straffuldbyrdelsen

på bopælen på tidspunktet for tilbagekaldelsen allerede er iværksat –

straks

overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus, idet overførsel bør

finde sted hurtigst muligt efter, at de omstændigheder, der begrunder

tilbagekaldelsen, er indtruffet.

Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en

tilladelse til strafudståelse på bopælen, skal den dømte efter almindelige

forvaltningsretlige regler have lejlighed til at udtale sig. Den dømte bør i

den forbindelse meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger,

men

en sådan frist kan efter omstændighederne være meget kort. Den dømte skal

snarest muligt efter, at afgørelse om tilbagekaldelse er truffet, underrettes

herom, jf. den foreslåede

§ 78 e,

stk. 3.

2.3.8.1.

En

tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol vil

for det første blive tilbagekaldt, hvis den dømte – enten inden

fuldbyrdelsens

iværksættelse eller under denne – anmoder tilsynsmyndigheden herom, jf.

den

foreslåede

§ 78 e, stk. 1, nr.

1.

2.3.8.2.

En

tilladelse kan efter

§ 78 e,

stk. 1, nr. 2,

endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens

iværksættelse har begået strafbart forhold.

Tilbagekaldelse vil kunne finde sted ikke alene i tilfælde,

hvor det strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladelsen blev

givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes i tilfælde, hvor det

strafbare forhold er begået forud for tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor

det strafbare forhold er begået forud for den dom, som tilladelsen til

strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører. Bestemmelsen

gælder, selv om den pågældende endnu ikke er dømt for det strafbare forhold.

Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en

konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den begåede lovovertrædelse af

bagatelagtig karakter – f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys

eller

lignende – bør tilbagekaldelse ikke finde sted.

Tilbagekaldelse bør ikke ske i tilfælde, hvor straffen for

den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde, se dog

pkt. 2.3.8.6. om indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der

er forbudt efter den almindelige lovgivning. Der bør heller ikke ske

tilbagekaldelse, hvis der er tale om en færdselslovovertrædelse, medmindre

den

pågældende idømmes eller må antages at ville blive idømt en fængselsstraf,

der

– sammenlagt med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse

til

strafudståelse på bopælen vedrører – overstiger 3 måneder, jf. ovenfor

under

pkt. 2.3.2.1.

2.3.8.3.

En

tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. kan

endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens

iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til

udståelse

af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. den

foreslåede § 78

e, stk. 1, nr. 3.

2.3.8.4.

En

tilladelse kan desuden tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for

straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de

i

§ 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser for

straffuldbyrdelse på bopælen, jf.

§ 78

e, stk. 1, nr. 4.

Også her

vil det afhænge af et konkret skøn, om den skete ændring i den pågældendes

forhold medfører, at det ikke længere er muligt at fortsætte

straffuldbyrdelsen

på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

F.eks. kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis den pågældendes

boligforhold ikke længere af en sådan beskaffenhed, at fuldbyrdelse på

bopælen

kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, hvis en person, der har

samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, tilbagekalder sit samtykke

til

straffuldbyrdelse på den fælles bopæl, eller hvis den dømte ikke længere har

beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende.

Tilbagekaldelse vil ikke være nødvendig i tilfælde, hvor

den dømte indlægges på hospital eller lignende. Den dømte vil i et sådant

tilfælde kunne fortsætte fuldbyrdelsen under indlæggelsen, uanset at det ikke

i

indlæggelsesperioden er muligt at overvåge den pågældende elektronisk. Dette

svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udståelse af fængselsstraf i

kriminalforsorgens institutioner, hvor der heller ikke sker afbrydelse i

straffuldbyrdelsen,

hvis den dømte indlægges på hospital.

2.3.8.5.

Efter

forslaget kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke herudover tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c,

stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår, jf. den foreslåede

§ 78 e, stk. 2, 1. pkt.

Det samme gælder, hvis den dømte

overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis

kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på

grund af dennes adfærd, jf. den foreslåede

§ 78

e, stk. 2, 2. pkt.

Det afhænger af et konkret skøn, om der er sket en

vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes,

at

tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav, jf. pkt.

2.3.7.2.

ovenfor. Opholder den dømte sig f.eks. ikke på sin bopæl inden for de af

tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, udebliver den dømte helt eller delvist

fra sit arbejde, uddannelse eller lignende, møder den dømte ikke op til den

programvirksomhed eller det behandlingsprogram, som det er blevet pålagt den

pågældende at deltage i, eller overholder den dømte ikke vilkåret om ikke at

indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt

efter den almindelige lovgivning, skal tilladelsen til strafudståelse på

bopælen

med elektronisk fodlænke m.v. som altovervejende hovedregel tilbagekaldes.

Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt

bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstændigheder, kan

tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog

undlades.

2.3.8.6.

Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v., skal den dømte afsone resten af fængselsstraffen på normal

vis,

dvs. i fængsel eller arresthus.

I overensstemmelse hermed foreslås det i

§

78 f, stk. 1,

at den dømte skal

overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen, hvis en

tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse tilbagekaldes.

Det forudsættes, at der hurtigt gribes ind over for dømte,

hvis tilladelse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes som følge af, at

den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for denne afsoningsform,

eller at den dømte har overtrådt de vilkår, som gælder for denne

afsoningsform.

Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor straffuldbyrdelsen på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v. allerede er iværksat. I disse tilfælde bør

overførsel

til fængsel eller arresthus derfor finde sted i umiddelbar forbindelse med,

at

den dømte underrettes om afgørelsen.

Er afgørelsen om tilbagekaldelse truffet inden

straffuldbyrdelsens iværksættelse, bør den dømte indsættes til afsoning i

fængsel eller arresthus snarest muligt efter den almindelige regel i

straffuldbyrdelseslovens

§ 8, stk. 1.

I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunkt

stå klart for tilsynsmyndigheden, at den meddelte tilladelse til

strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol skal tilbagekaldes. Dette

vil

f.eks. være tilfældet, hvis tilsynsmyndigheden under et kontrolbesøg kan

konstatere,

at den dømte er påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende,

eller f.eks. nægter at få foretaget en udåndingsprøve eller aflægge en

urinprøve til kontrol af, at den pågældende ikke er påvirket af alkohol,

euforiserende stoffer eller lignende. Det samme gælder, hvis den dømte ikke

længere har et sted at bo, eller hvis den dømte uden begrundelse kommer hjem

længe efter det tidspunkt, hvor den pågældende i henhold til sit

aktivitetsskema

skulle have indfundet sig på bopælen.

Med henblik på at hindre, at den dømte i sådanne tilfælde

kan fortsætte strafudståelsen på bopælen, indtil afgørelse om tilbagekaldelse

er truffet og overførsel til fængsel eller arresthus kan finde sted, foreslås

det i

§

78 f, stk. 2,

at tilsynsmyndigheden

skal kunne bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel

eller

arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.

Er der derimod tale om en vilkårsovertrædelse, hvor det

ikke er åbenbart, at den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen

skal

tilbagekaldes, bør tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse om midlertidig

overførsel til fængsel eller arresthus efter §

78 f, stk. 2.

I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet midlertidigt

at overføre den dømte til fængsel eller arresthus, og Direktoratet for

Kriminalforsorgen efterfølgende træffer afgørelse om, at den dømtes

tilladelse

til strafudståelse på bopælen skal tilbagekaldes, fortsætter den dømte

strafafsoningen

i fængsel eller arresthus, indtil hele straffen er udstået.

Træffer Direktoratet for Kriminalforsorgen omvendt

afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke

skal

tilbagekaldes, kan den dømte straks genoptage strafudståelsen på bopælen med

elektronisk fodlænke.

2.3.9. Strafafbrydelse

Den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 76,

hvorefter straffuldbyrdelse kan afbrydes midlertidigt efter tilladelse fra

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis ganske særlige

omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller

helbredsmæssig

karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, fare

for

misbrug ikke antages at foreligge og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler

imod strafafbrydelse, skal finde tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår

fængselsstraf på bopælen.

2.3.10. Prøveløsladelse

De almindelige retningslinier for prøveløsladelse finder

tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår fængselsstraf på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v., jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.

Kompetencen til at træffe afgørelse om prøveløsladelse af

dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, vil

blive henlagt til Kriminalforsorgen i Frihed, der har det daglige tilsyn med

den dømte.

2.3.11. Undvigelse

Efter straffelovens § 124, stk. 1, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år den, der som anholdt eller fængslet flygter.

Som

anført under pkt. 2.1.4. omfatter denne bestemmelse ikke udelukkende indsatte

i

arresthuse, fængsler, kriminalforsorgens institutioner m.v., men ligeledes

personer i forvaring samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i

forbindelse med straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen eller i medfør

af

straffelovens §

74 a

er frihedsberøvet i institution m.v., jf. straffelovens § 124,

stk. 4.

Straffelovens § 124, stk. 4, omfatter også

tilfælde, hvor en idømt fængselsstraf udstås på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol efter de foreslåede regler. En dømt, der under

strafudståelsen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, flygter,

vil

derfor kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 1.

Som anført under pkt. 2.1.4. forstås ved begrebet »flygter«,

at den anholdte eller den fængslede aktivt unddrager sig den

frihedsberøvelse,

som den pågældende er underlagt. En person, der udstår straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol, må anses for flygtet, hvis den pågældende i

fuldbyrdelsesperioden forlader sin bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden

fastsatte tidsrum med henblik på at unddrage sig frihedsberøvelsen. Dette

svarer til, hvad der gælder for indsatte i arresthuse og fængsler, samt

f.eks.

personer, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår

fængselsstraf på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution

(alternative afsoningsformer).

En person, der udstår straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol, og som har forladt sin bopæl på det i

aktivitetsskemaet

fastsatte tidspunkt, men ikke vender tilbage til sin bopæl på det tidspunkt,

hvor vedkommende efter aktivitetsskemaet har pligt dertil, anses derimod ikke

for flygtet med den følge, at vedkommende kan straffes efter straffelovens

§ 124, stk. 1. Dette svarer til, hvad der gælder for en indsat, der

udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang. Der vil i et sådant tilfælde

imidlertid foreligge en vilkårsovertrædelse, der vil medføre, at den meddelte

tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol

kan tilbagekaldes, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 2. Den dømte vil

i

så fald skulle afsone den resterende del af straffen i fængsel eller

arresthus.

2.3.12. Erstatning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat,

der uforskyldt har udstået fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været

anbragt i forhørscelle eller sikringscelle, eller uforskyldt har været

udelukket fra fællesskab, ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens

§

1018 a. Der er tale om en

obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.

En dømt, der udstår straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol, vil uforskyldt kunne komme til at udstå frihedsstraf

i

for lang tid, f.eks. i tilfælde, hvor kriminalforsorgen har foretaget en

fejlagtig straffetidsberegning.

Det foreslås, at også dømte, der har udstået straf på

bopælen med elektronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning på

objektivt grundlag i tilfælde af, at den pågældende uforskyldt har udstået

straf i for lang tid, jf. den foreslåede

§ 106,

stk. 2,

i straffuldbyrdelsesloven (forslagets § 1, nr. 9).

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.5., er der mulighed for

efter straffuldbyrdelseslovens § 107 at tillægge erstatning på objektivt

grundlag i anledning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen af

straf

m.v. end de i § 106 nævnte. Denne bestemmelse vil ligeledes finde

anvendelse på dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning

og

kontrol.

3. Begrænset fællesskab for »negativt stærke«

indsatte m.v.

3.1. Gældende ret

3.1.1. Placering af dømte i kriminalforsorgens

institutioner

Kapitel 7 i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om en lov om

fuldbyrdelse af straf (straffuldbyrdelsesloven), som ændret ved lov nr. 219

af

31. marts 2004 og lov nr. 445 af 9. juni 2004, indeholder reglerne om valg af

afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutionerne.

Et af de hensyn, som varetages af lovens bestemmelser om

valg af afsoningssted eller overførsel, er hensynet til at forebygge overgreb

på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Hermed sigtes bl.a.

til

tilfælde, hvor der ved anmeldelsen til afsoning foreligger eller under

indsættelsen opstår kendskab til, at den dømte hører til gruppen af »negativt

stærke« indsatte.

Ved »negativt stærke« indsatte forstås indsatte, som ved

brug af vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse

er

en styrende faktor i forhold til medindsatte, eller på samme måde søger at få

personalet til at foretage eller undlade handlinger. Udtrykkes anvendes

navnlig

(men ikke udelukkende) om klart afgrænsede grupper af indsatte, herunder

rockere og deres støttegrupper, som erfaringsmæssigt på den nævnte måde

individuelt eller som gruppe skaber sig en magtposition i fængslet, og som

ved

hjælp af gruppemedlemmer uden for fængslet kan udstrække deres magt til

trusler

og pres på de indsattes eller personalets familier m.v.

I de særlige regler om anbringelse og overførsel af »negativt

stærke« indsatte ligger blandt andet, at valget af afsoningssted eller

overførsel kan ske alene med henvisning til den »negativt stærke« indsattes

blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de medindsattes

kendskab

til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold, at der er risiko for,

at

der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb mod f.eks.

medindsatte.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 21, at

fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel. Fængselsstraf kan dog i særlige

situationer, herunder bl.a. hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, fuldbyrdes i

et

arresthus. Med udtrykket »overgreb« sigtes ikke alene til fysiske overgreb

eller trusler herom, men tillige til f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb

på

medindsattes handlefrihed inden for fængslets lovlige rammer, herunder til at

afsone i fællesskab og til at vælge mellem fængslets tilbud om beskæftigelse,

herunder skolegang, fritidsaktiviteter m.v. Risiko for overgreb kan også

foreligge, når den indsatte gennem sin magtposition forsøger at påvirke

personalet til at gøre eller undlade noget, herunder undlade at foretage de

nødvendige sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.

Fuldbyrdelse af straf sker normalt i åbent fængsel, men

fuldbyrdelse i lukket fængsel kan bl.a. ske, hvis det må anses for nødvendigt

for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 22.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1,

at en indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket fængsel, når 1) den

pågældende er undveget eller har forsøgt herpå, 2) den pågældende er fundet i

besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende stoffer, 3) der er

bestemte grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller handlet

med euforiserende stoffer, eller 4) der er bestemte grunde til at antage, at

den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen.

Efter § 25, stk. 2, kan en indsat i et åbent

fængsel endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen.

Det samme gælder, når

der efter de foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at

den indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil 1) undvige eller 2) begå

grovere strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd,

der er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel, jf.

stk. 3.

Straffuldbyrdelseslovens § 26 regulerer overførsel af

indsatte mellem ensartede institutioner. Efter § 26, stk. 1, nr. 4

og 5, kan en indsat bl.a. overføres

mellem lukkede fængsler for at forebygge overgreb på medindsatte, personale

eller andre i institutionen, og

hvis

der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb på

medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Derudover indeholder straffuldbyrdelseslovens §§ 27-28

nærmere regler om overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel og

overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus. Efter § 28,

stk. 1,

nr. 1, kan en indsat overføres fra fængsel til arresthus, hvis det må anses

for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen.

Justitsministeren

har bl.a. i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 30 udstedt

bekendtgørelse

nr. 572 af 5. juli 2002

om anbringelse og overførsel af personer, som

skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og

overførselsbekendtgørelsen)

og

vejledning nr. 69 af 5. juli 2002 om

anbringelse og overførsel af

personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og

overførselsvejledningen), hvori der nærmere er redegjort for reglerne

om anbringelse og overførsel af dømte.

3.1.2. Indsattes rettigheder og pligter under

opholdet i afsoningsinstitutionen

3.1.2.1.

Af

straffuldbyrdelsesloven fremgår, dels på hvilken måde straffuldbyrdelsen

indvirker på de almindelige rettigheder, som gælder for borgerne, dels hvilke

øvrige rettigheder og pligter som gælder i kriminalforsorgens institutioner.

Begrænsninger i de almindelige borgerlige rettigheder sker

oftest med henvisning til ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Kriminalforsorgens

sikkerhedsmæssige

virksomhed

består i »at fastholde frihedsberøvelsen ved at forebygge og

forhindre, at de indsatte undviger og at forebygge kriminalitet ved at

modvirke, at indsatte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af

trusler eller vold mod personale eller medindsatte, fængselsoptøjer, handel

med

og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg og udgang«,

jf.

side 106 i bind I, betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af

straf.

Med

ordensmæssige

hensyn forstås »foranstaltninger mod brand, tingsødelæggelse, støj,

sundhedsfarlige

forhold, arbejdsskader og lignende miljøfarlige forhold samt foranstaltninger

til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i vid

forstand

såvel mellem de indsatte indbyrdes som i forholdet til personalet«, jf. side

106 i bind I, betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf.

Straffuldbyrdelseslovens § 33 indeholder de nærmere

regler om adgangen til fællesskab under afsoningen, herunder en bemyndigelse

til justitsministeren til at fastsætte administrative regler om den praktiske

gennemførelse af fællesskabet, dvs. adgangen til at låse de indsatte inde i

arbejdstiden, i fritiden og om natten. § 33 regulerer derimod ikke

spørgsmålet om institutionens adgang til at udelukke den indsatte fra

fællesskab med andre indsatte, idet regler herom er fastsat i

straffuldbyrdelseslovens §§ 63 og 64, jf. nærmere pkt. 3.1.3. nedenfor.

Af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, fremgår

det, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre

indsatte. I bestemmelsen, som vedrører fællesskab i arbejdstid og fritid

,

er der ikke

fastsat generelle krav til det nærmere omfang af fællesskabet, som

i praksis kan variere fra institution til institution. Med udtrykket »så vidt

muligt« sigtes ifølge forarbejderne

til

bestemmelsen til, at der ved fuldbyrdelse af straf i arresthus på grund af de

fysiske forhold er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. I

arresthusene

er udgangspunktet således, at i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder

herfor, skal der for eksempel indrettes fællesskabsrum m.v., hvor indsatte

kan

have fællesskab. Dette gælder, uanset hvilket klientel, der er indsat i

arresthuset.

Hvis den indsatte selv fremsætter ønske herom, og

forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden eller med begrænset

fællesskab, jf. § 33, stk. 2. Endvidere fuldbyrdes fængselsstraf

uden

fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra fællesskab i arbejdstiden,

hvis den indsatte selv fremsætter ønske herom, og forholdene tillader det,

jf.

§ 33, stk. 3.

Endelig følger det af § 33, stk. 4, at

fængselsstraf i øvrigt kun kan fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i

§§ 63

og 64.

Efter § 33, stk. 5, fastsætter justitsministeren

regler om gennemførelse af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen

til at låse de indsatte inde, og om de indsattes adgang til at kunne aflåse

eget opholdsrum. De hensyn der ligger bag bestemmelsen i § 33,

stk. 5,

er efter forarbejderne til bestemmelsen ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Retten til fællesskab i § 33 er ikke ubetinget.

Bestemmelsen medfører således ikke, at de indsatte selv kan vælge, hvem de

vil

være sammen med, ligesom bestemmelsen ikke giver ret til at være sammen med

alle andre indsatte i institutionen. Den stadig højere grad af sektionering

af

fængslerne vil i sig selv medføre færre muligheder for fællesskab på tværs af

afdelingerne og vil også indebære mindre afdelinger med ganske få pladser.

Af bemærkninger til § 33, stk. 5, jf. forslag til

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (L 145) fremsat den 8. december 1999

(Folketingsåret 1999-2000) fremgår det, at det forudsættes, at

institutionerne

som hidtil kan træffe afgørelse om, på hvilken af institutionernes

forskellige

afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Videre anføres det, at dette

også

gælder placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte,

f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede

grupper,

herunder rockergrupper, eller indsatte med særligt lange eller særligt korte

straffe.

Justitsministeren

har bl.a. i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 5,

udstedt

bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002

om indsattes adgang til

fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner

(fællesskabsbekendtgørelsen) og vej

ledning

nr. 72 af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre

indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen).

Af fællesskabsbekendtgørelsens § 2 fremgår det bl.a.,

at fængslets eller arresthusets leder under hensyn til forholdene i den

enkelte

institution fastsætter regler om gennemførelsen af indsattes adgang til

fællesskab

med andre indsatte.

Derudover er der i kapitel 4 i fællesskabsbekendtgørelsen

fastsat særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler).

Heraf fremgår det bl.a. af § 9, at i det omfang, der er bygningsmæssige

muligheder herfor, skal arresthuset indrette fællesskabsrum m.v., hvor

indsatte

kan have fællesskab. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller

etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan

indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til

forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt, jf. § 10.

Hvis der i arresthuset er etableret fællessrum, hvor

indsatte beskæftiges ved arbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang

hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte

institution

skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. § 11.

Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 10, skal

den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden

indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en

medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes

ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere

end

to indsatte undtagelsesvis tillades, jf. § 15.

De regler, som arresthusets leder fastsætter efter § 2,

skal indeholde bestemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til

fællesskab efter §§ 10-11 og § 15. Der skal være adgang til

fællesskab

i fritiden efter enten § 10 eller § 15 mindst to timer dagligt og

så

vidt muligt mere. Hvis ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold

gør

sig gældende, kan varigheden af fællesskab i fritiden efter § 10 eller

§ 15

være mindre end to timer.

Af forarbejderne til § 33 fremgår det, at muligheden

for fællesskab i arresthusene er begrænsede på grund af de bygningsmæssige

forhold. De beskrevne administrative regler om fællesskab i arresthusene er

således fastlagt ud fra, at de indsatte i arresthusene skal have adgang til

fællesskab i det omfang, det er bygningsmæssigt muligt. I overensstemmelse

hermed, er der så vidt det er bygningsmæssigt muligt – ud over

cellefællesskab

– i begrænset omfang mulighed for fællesskab i fællesskabsrum i

arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

3.1.2.2.

Retten

til fællesskab er således ikke absolut, bl.a. på grund af adgangen til af

ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn at låse de indsatte inde i arbejdstiden,

i

fritiden og om natten, jf. pkt. 3.1.2.1. ovenfor, samt adgangen til under

visse

omstændigheder at udelukke indsatte fra fællesskab, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§§ 63 og 64, som omtalt nedenfor under pkt. 3.1.3.

Endvidere er der i medfør af § 3, stk. 1, i

fællesskabsbekendtgørelsen mulighed for at begrænse eller ophæve fællesskabet

midlertidigt, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør

det nødvendigt, f.eks. i forbindelse med bombetrusler, oprør og lignende. Den

midlertidige begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter § 3,

stk. 1,

må dog ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående end de

ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør, jf.

§ 3,

stk. 2.

3.1.2.3.

Europarådet

har udarbejdet rekommandation nr. R (87) 3 »De Europæiske Fængselsregler« om

minimumsregler for behandlingen af indsatte, jf. revideret udgave vedtaget af

Ministerkomiteen den 12. februar 1987.

Af pkt. 67, nr. 3, 1. pkt., i De Europæiske Fængselsregler,

fremgår det, at det er nødvendigt at sikre, at de indsatte anbringes med

behørigt hensyn til sikkerhed og kontrol, men sådanne foranstaltninger bør

holdes på det minimum, der er foreneligt med sikkerhed, og bør tage hensyn

til

den indsattes særlige behov. Af den forklarende rapport til rekommandationen

fremgår det, at bestemmelsen bl.a. tager særligt sigte på farlige indsatte,

hvor isolation benyttes oftere.

3.1.3. Betingelserne for udelukkelse fra fællesskab

med andre indsatte

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 regulerer betingelserne

for og fremgangsmåden ved en række forskelligartede indgreb af forebyggende,

sikrende og kontrollerende art over for den enkelte indsatte. Disse indgreb

er

bl.a. undersøgelse af den indsattes person, magtanvendelse og udelukkelse fra

fællesskab.

Betingelserne for at benytte indgrebene varierer, men i

alle tilfælde skal de være nødvendige for at opfylde ordens- og

sikkerhedsmæssige formål, f.eks. afværge truende vold, hindre selvmord eller

selvbeskadigelse eller forebygge undvigelse, kriminalitet eller indsmugling.

Fælles for indgrebene er også, at de begrænses af to

vigtige grundsætninger om henholdsvis proportionalitet og skånsomhed.

Institutionen er således forpligtet til i det enkelte tilfælde at foretage en

afvejning af indgrebets formål over for den krænkelse og det ubehag, som

indgrebet

må antages at forvolde. Endvidere skal lempeligere midler være forsøgt eller

være åbenbart utilstrækkelige til at opnå det ønskede formål med indgrebet.

Endelig skal indgrebet gennemføres så skånsomt og så lidt krænkende for den

indsatte, som omstændighederne tillader.

Som udgangspunkt udstås frihedsstraf i fællesskab med andre

indsatte. Straffuldbyrdelseslovens § 63 indeholder regler for, hvornår

institutionens leder kan træffe bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab.

Det fremgår af § 63, stk. 1, at institutionens

leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat fra fællesskab

med andre indsatte, hvis det er nødvendigt 1) for at forebygge undvigelse,

strafbar virksomhed eller voldsom adfærd, 2) for at gennemføre

foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at

gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller 3)

fordi den indsatte udviser grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som

er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.

En indsat, der udelukkes fra fællesskab, placeres i

opholdsrum på særlig afdeling, i eget opholdsrum eller i et arresthus, jf.

§ 63,

stk. 3. Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen

efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må

antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. § 63,

stk. 4. Endvidere skal udelukkes fra fællesskab gennemføres så skånsomt,

som omstændighederne tillader, jf. § 63, stk. 5.

Enhver udelukkelse fra fællesskab skal straks bringes til

ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Institutionen skal

mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe

udelukkelsen

fra fællesskab til ophør, jf. § 63, stk. 7.

Bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63

omfatter ikke institutionens afgørelse om, at 1) en indsat kortvarigt af

ordens- og sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller

i

særlig observationscelle, eller 2) en indsat, der nægter at være beskæftiget

med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde sig i eget

opholdsrum

eller på anden anvist opholdssted i arbejdstiden, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 64, stk. 1.

Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 2, skal ses i

sammenhæng med straffuldbyrdelseslovens § 42 og forarbejderne hertil,

hvorefter normalreaktionen ved beskæftigelsesvægring alene skal være af

økonomisk karakter. Der er derfor også forudsat, at institutionens

bestemmelse

om, at den indsatte skal opholde sig på særligt anvist sted i arbejdstiden,

herunder eventuelt i en særlig afdeling for indsatte, som er udelukket fra

fællesskab, skal træffes ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, f.eks.

fordi der ikke er personale på opholdsafdelingerne i arbejdstiden. Afgørelsen

må derimod ikke træffes med pønalt sigte eller som pression for at få den

indsatte til at påtage sig beskæftigelse.

Justitsministeren har bl.a. i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 8, og § 64, stk. 2,

udstedt bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra

fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og

arresthuse (bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab) og vejledning nr.

84

af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder

anbringelse

i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (vejledning om udelukkelse

fra fællesskab), hvori der nærmere er redegjort for reglerne om udelukkelse

fra

fællesskab og sagsbehandlingen.

3.2. Lovforslagets udformning

3.2.1. Behovet for skærpede regler

I det seneste år er rockere og andre »negativt stærke«

indsatte blevet stadigt vanskeligere at håndtere i fængslerne. Regeringen

finder det helt uacceptabelt, at bestemte grupper af indsatte systematisk

forsøger at undgå at følge de regler, der gælder for afsoningen, og optræder

voldeligt og truende i kriminalforsorgens institutioner.

Regeringen ønsker derudover at sikre kriminalforsorgen

bedre muligheder for at gribe effektivt ind for at forebygge fangeoprør m.v.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.1.1., indeholder

straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 regler, der giver kriminalforsorgen vide

muligheder for at overføre negativt stærke indsatte mellem forskellige

institutionstyper, herunder fra fængsel til arresthus, hvis det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i

institutionen.

Siden 1999 har der i Vestre Fængsel og i Statsfængslerne i

Vridsløselille, Nyborg og Horsens været etableret særlige afdelinger for

rockerne og andre negativt stærke indsatte. Navnlig på grund af en generel

truende stemning på stærkeafdelingen i Statsfængslet i Nyborg samt flere

meget

brutale overfald på personale i fængslet, har det imidlertid vist sig

nødvendigt med yderligere tiltag over for de negativt stærke indsatte.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret 2004 en

aftale om at etablere yderligere 175 fængselspladser. De første pladser, 25

særligt sikrede pladser i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, blev

taget

i brug i september 2004.

Hidtil har der manglet et sted at placere negativt stærke

indsatte, som er voldelige og truende, men efter ibrugtagningen af de 25

pladser i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel har kriminalforsorgen nu

mulighed for øjeblikkeligt at overføre negativt stærke indsatte til mere

restriktive forhold i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.

Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel skal således som første prioritet

modtage voldelige og truende indsatte fra statsfængslernes stærkeafdelinger.

Oprettelsen af de 25 pladser imødekommer desuden det generelt øgede behov for

flere arresthuspladser, der er indrettet til at håndtere varetægtsfanger og

korttidsdømte, som er negativt stærke indsatte, herunder rockere.

Som anført under pkt. 3.1.2.1. ovenfor, er der efter

forarbejderne til § 33 mulighed for at begrænse de indsattes mulighed

for

fællesskab i arresthusene, når det er nødvendigt på grund af de

bygningsmæssige

forhold. Graden af fællesskab i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel,

hvor

fællesskabsrum anvendes i et vist omfang, er fastlagt i overensstemmelse

hermed.

Under hensyn til de tiltagende problemer med at håndtere »negativt

stærke« indsatte i kriminalforsorgens institutioner, er det imidlertid

Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe en

hjemmel

til i arresthuse, som er særligt udpeget til at huse indsatte, hvis

tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte,

personale

eller andre i institutionen, at begrænse fællesskabet til rent

cellefællesskab

alene begrundet i klientellets karakter. En tilsvarende mulighed bør –

også som

følge af den generelle udvikling i kriminalforsorgens klientel i øvrigt

– efter

Justitsministeriets vurdering tillige tilvejebringes i forhold til

fængselsafdelinger,

som er udpeget til at huse indsatte, som udgør en særlig risiko for overgreb

på

medindsatte, personale og andre i institutionen.

3.2.2. Cellefællesskab

i særlige

fængselsafdelinger

og arresthuse

3.2.2.1.

Som det

fremgår ovenfor under pkt. 3.1.2., skal en indsat så vidt muligt have adgang

til fællesskab med andre indsatte. Bestemmelsen i § 33, stk. 1,

medfører dog ikke, at de indsatte selv kan vælge, hvem de vil være sammen

med,

ligesom bestemmelsen ikke giver ret til at være sammen med alle andre

indsatte

i institutionen. Efter bestemmelsen og afhængigt af de bygningsmæssige

forhold

i arresthuset

kan kravet om

fællesskab være opfyldt i et arresthus, når blot en indsat har fællesskab med

én anden indsat, jf. de særlige regler for fællesskab i arresthuse.

I dag findes en lang række bestemmelser i

straffuldbyrdelsesloven vedrørende overførsel af indsatte mellem de

forskellige

institutioner, der tager sigte på at forebygge overgreb på medindsatte,

personale

og andre i institutionen. Fælles for bestemmelserne er, at de primært sigter

til de negativt stærke indsatte, som ved vold, trusler, økonomisk udnyttelse

eller anden form for udnyttelse er en styrende faktor i forhold til

medindsatte, eller på samme måde søger at få personalet til at foretage eller

undlade handlinger. Bestemmelserne kræver ikke, at der konkret kan påvises

risiko for overgreb på medindsatte eller personale m.v. Oplysning om, at en

indsat tilhører en gruppering, f.eks. rockere, der erfaringsmæssigt optræder

som negativt stærke, eller erfaringer fra tidligere fængselsophold, er

tilstrækkeligt til at træffe bestemmelse om f.eks. afsoning i lukket fængsel

eller arresthus.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en

væsentlig fordel for de generelle afsoningsforhold i kriminalforsorgens

institutioner, hvis der på tilsvarende måde sikres en klar hjemmel til alene

at

etablere fællesskab som cellefællesskab, uafhængigt af de bygningsmæssige

forhold, i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. En sådan

ordning

kan f.eks. benyttes i en situation, hvor en gruppe af indsatte i en af de

eksisterende

afdelinger for negativt stærke indsatte i statsfængslerne

,

optræder stærkt truende over for andre indsatte eller personalet

eller direkte fremsætter trusler mod

udvalgte indsatte eller personale, og hvor det bl.a. under hensyn til de

sikkerhedsmæssige forhold for medindsatte og personalet vil være nødvendigt

at

overføre en eller flere indsatte til en afdeling, hvor der alene er

cellefællesskab.

Til understøttelse af de nye initiativer overfor negativt

stærke indsatte, finder Justitsministeriet, at der er behov for at ændre

reglerne om fællesskab i straffuldbyrdelseslovens § 33.

Justitsministeriet

foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i § 33,

hvoraf det fremgår, at

justitsministeren

(Direktoratet for Kriminalforsorgen) kan bestemme, at

fællesskab i

særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse uafhængigt af de

bygningsmæssige forhold alene skal

gennemføres

som cellefællesskab mellem to indsatte, det vil sige fællesskab, som består

i,

at de pågældende to indsatte kun har tilladelse til at besøge hinanden.

Modsat de gældende regler i fællesskabsbekendtgørelsen

kapitel 4, hvor der er fastsat særlige regler om cellefællesskab i

arresthusene

(Københavns Fængsler), skal den nye bestemmelse som følge af klientellets

særlige karakter finde anvendelse, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed

for at etablere fællesskab i fællesskabsrum.

3.2.2.2.

Lovforslaget

skal ses i sammenhæng med Justitsministeriets øvrige initiativer vedrørende

afsoningsforholdene

på stærkeafdelingerne i de danske fængsler.

De nye initiativer indebærer bl.a., at Nyborg Statsfængsels

og Vestre Fængsels nuværende afdelinger for negativt stærke indsatte –

herunder

rockere – som har hver ca. 20 indsatte, opdeles i mindre enheder med ca.

8-10

indsatte i hver. Det sker for at styrke orden og disciplin på afdelingerne.

Endvidere

styrkes ledelsen af afdelingerne for negativt stærke indsatte, og der

etableres

en særlig efteruddannelse i konflikthåndtering m.v. for personalet.

Derudover etableres der et

koordineret

regelsæt for de negativt stærke indsatte i alle

fængsler med henblik på at sikre ensartede afsoningsvilkår. Reglerne vil

bl.a.

vedrøre beskæftigelsespligt, besøg, og medbringelse af penge og egne

effekter.

Beskæftigelsespligten vil således blive håndhævet konsekvent, så alle

negativt

stærke indsatte fremover vil blive tilbudt beskæftigelse. Indsatte, som ikke

vil beskæftiges, får ikke udbetalt løn, og vil skulle opholde sig i aflåste

celler

i arbejdstiden.

Det sikres derudover, at negativt stærke indsatte ikke får

bedre besøgsmuligheder end andre indsatte, og at besøg ikke kan foregå i

arbejdstiden. Endelig er

forbudet mod veste og klubsymboler i fængsler

og arresthuse udvidet, så indsatte ikke længere vil kunne få opbevaret veste

m.v. i fængslet med henblik på benyttelse ved udgang og lignende.

Oprettelsen af 25 nye, permanente pladser i

arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel - specielt beregnet til negativt

stærke indsatte - er et yderligere tiltag i regeringens ønske om en

opstramning

af de negativt stærke indsattes afsoningsforhold.

3.2.3. Midlertidig begrænsning eller ophævelse af

fællesskabet

3.2.3.1.

Som det

fremgår under pkt. 3.1.3. ovenfor, indeholder straffuldbyrdelseslovens

§ 63

reglerne om muligheden for at udelukke en indsat fra fællesskab med andre

indsatte. Endvidere indeholder § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

573

af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre i

kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen) en begrænset

adgang til at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt, når der

foreligger helt særlige situationer.

I lyset af bl.a. fangeoprøret i Nyborg Statsfængsel i

foråret 2004 finder Justitsministeriet, at der er behov for at skabe en

udtrykkelig

hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter det i alle kriminalforsorgens

institutioner er muligt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet

for

dele eller hele institutionen, når der foreligger helt særlige situationer.

Under hensyn til, at der er tale om et indgreb af en vis

intensitet, finder Justitsministeriet, at en sådan foranstaltning bør

reguleres

direkte i straffuldbyrdelsesloven sammen med de øvrige bestemmelser om

fællesskab,

herunder om begrænsninger i fællesskabet, og ikke i en administrativ

forskrift.

3.2.3.2.

På den

baggrund foreslås det, at der i straffuldbyrdelsesloven indsættes en ny

bestemmelse

som

§ 33 a

(lovforslagets § 1,

nr. 6). Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a vil der være mulighed

for midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet i hele eller dele af

institutionen, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn

gør

det påkrævet, herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning

i

institutionen er nødvendigt af hensyn til medindsattes og personalets

sikkerhed.

Bestemmelsen tager bl.a. sigte på de samme

(nødretslignende) situationer, som er omfattet af fællesskabsbekendtgørelsens

§ 3.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor der

foreligger

bombetrusler mod institutionen, hvor der er alvorlige overfald de indsatte

imellem eller overfor personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af

skydevåben eller lignende i institutionen, og hvor den dermed forbundne

risiko

for indsatte eller personalet gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse

eller

ophæve fællesskabet. Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes, hvor der er

oprør, optræk til oprør eller en generelt truende stemning blandt de indsatte

i

institutionen eller dele af denne.

Iværksættelsen og opretholdelsen af en foranstaltning efter

§ 33 a, stk. 1, skal være proportionalt og skånsomt. Institutionen

er

således forpligtet til i det enkelte tilfælde at foretage en afvejning af

indgrebets

formål over for den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at

forvolde. Endvidere skal lempeligere midler være forsøgt eller være åbenbart

utilstrækkelige til at opnå det ønskede mål med indgrebet. Endelig skal

indgrebet gennemføres så lidt krænkende for den indsatte, som

omstændighederne

tillader.

En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af

fællesskabet skal, som det fremgår af ordlyden af stk. 1, være påkrævet,

og må ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående end de

ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør, jf. den

foreslåede

bestemmelse i

§ 33 a, stk. 2,

1. pkt. Efter bestemmelsen skal foranstaltningen ophæves, når ordens- og

sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at det er forsvarligt at genetablere

almindeligt fællesskab, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 33 a, stk. 2, 2. pkt.

Foranstaltningen skal ud fra proportionalitetshensyn

ophæves, så snart det i den konkrete situation er muligt. Hvor lang tid

foranstaltningen kan udstrækkes, afhænger dog af de konkrete omstændigheder

og

indgrebets karakter. Hvis det er nødvendigt at udelukke indsatte i en

afdeling

eller alle indsatte i en institution fra fællesskab således, at de indsatte

ikke har nogen form for fællesskab med andre, vil foranstaltningen på grund

af

indgrebets karakter som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes i samme omfang,

som

hvis en afdeling får begrænset fællesskabet, f.eks. ved cellefællesskab.

Bestemmelsen i den foreslåede § 33 a, stk. 2, 2.

pkt., har endvidere sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i den

foreslåede

§ 33 a, stk. 3

, hvoraf det

fremgår, at begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres

så

skånsomt, som omstændighederne tillader det.

Når fællesskabet er helt ophævet, opholder de indsatte sig

i eget opholdsrum uden mulighed for fællesskab med andre indsatte. I sådanne

situationer

har den indsatte daglig kontakt med personalet f.eks. i forbindelse med

udlevering af mad, ledsagelse til bad, toiletbesøg og gårdture. Som følge af

kriminalforsorgens

omsorgspligt over for de indsatte er personalet forpligtet til at være

opmærksom

på, om bestemte indsatte bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres

til anden institution.

Efter den foreslåede

§ 33

a, stk. 4

, skal institutionen dagligt overveje, om forholdene kan

normaliseres, dvs. om foranstaltningen kan begrænses eller ophæves, og om der

er indsatte, der bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres til

anden

institution.

Efter den foreslåede

§ 33

a, stk. 5

, skal institutionen endvidere så hurtigt som muligt

underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om

afgørelser efter stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette

direktoratet, så længe en sådan afgørelse opretholdes helt eller delvist.

Efter bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse

af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i

fængsler og arresthuse

(bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab)

skal indsatte, der i en sammenhængende periode på mere end 14 dage er

udelukket

fra fællesskab efter § 63, gives særlige tilbud med henblik på at

mindske

den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred,

som

er forbundet med længerevarende udelukkelse fra fællesskab. I de

administrative

regler, som skal fastsættes efter den foreslåede

§ 33 a, stk. 6

, vil der bl.a. blive fastsat nærmere

regler om tilsynet med de indsatte under den midlertidige foranstaltning.

Bl.a.

vil det komme til at fremgå, at hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet

helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, skal det indgå i de

daglige drøftelser mellem institutionen og direktoratet, i hvilket omfang,

der

kan gives særlige tilbud til de indsatte, svarende til de tilbud, der gives

til

indsatte, der efter lovens § 63 er udelukket fra fællesskab i mere end

14

dage.

3.3. Forholdet til internationale konventioner

3.3.1. Indledning

Udelukkelse fra fællesskab svarer til enrumsanbringelse i

menneskeretlig terminologi (»solitary confinement«).

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

indeholder i artikel 3 et forbud mod tortur og anden umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf. Ifølge Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols

praksis kan artikel 3 ikke fortolkes som et generelt forbud mod

enrumsanbringelse, og selv om længerevarende enrumsanbringelse ikke er

ønskeligt, kan en sådan anbringelse være tilladt f.eks. af hensyn til

sikkerhed

eller disciplin eller for at beskytte den pågældende indsatte fra andre

indsatte

(og omvendt).

En enrumsanbringelse kan imidlertid i konkrete tilfælde

udgøre et indgreb i strid med EMRK artikel 3. Ved vurderingen heraf tager

Menneskerettighedsdomstolen hensyn til de konkrete faktiske omstændigheder i

sagen, herunder de særlige afsoningsforhold, indgrebets strenghed, varigheden

og formålet med enrumsanbringelsen samt dens fysiske og psykiske effekt på

den

pågældende person, jf. bl.a. Ensslin, Baader og Raspe mod Tyskland (afgørelse

af 8. juli 1978) og Erdem mod Tyskland (afgørelse af 9. december 1999).

Menneskerettighedsdomstolen

kan derudover bl.a. lægge vægt på, dels hvilke minimumsstandarder for

behandlingen

af indsatte der må antages at finde anvendelse i Europarådets medlemslande,

herunder Europarådets Europæiske Fængselsregler, dels hvilke anbefalinger og

kritikpunkter Europarådets Torturkomité (CPT) har haft i forhold til Danmark

og

brugen af enrumsanbringelse/isolationsfængsling.

3.3.2. Cellefællesskab i særlige arresthuse

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2,

vil udgangspunktet fortsat være, at indsatte så vidt muligt skal have

fællesskab

med andre indsatte. Kun i særligt udvalgte fængselsafdelinger og

arresthuse,

vil der ske en begrænsning i fællesskabet, således at fællesskabet for disse

indsattes vedkommende uafhængigt af de bygningsmæssige forhold vil blive

gennemført som cellefællesskab mellem to indsatte. Bestemmelsen omhandler

således kun et meget begrænset antal indsatte.

I det omfang, der måtte være behov for at ophæve et

cellefællesskab, vil det kun kunne finde sted, hvis betingelserne for

udelukkelse fra fællesskab

i straffuldbyrdelseslovens § 63 eller

betingelserne for midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet i

forslaget til den nye bestemmelse i § 33 a er opfyldt.

Eftersom begrænsningen ikke vil indebære en fuldstændig

udelukkelse fra fællesskabet (»solitary confinement«), må indgrebet efter

Justitsministeriets opfattelse generelt anses for foreneligt med EMRK artikel

3. Som anført under pkt. 3.3.1. ovenfor, kan en enrumsanbringelse i en

konkret

sag udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis f.eks. den indsatte under

afsoningen udvikler en psykisk sygdom på grund af enrumsanbringelsen. For at

sikre, at indsatte, der alene har mulighed for cellefællesskab, ikke lider

psykisk overlast, er det nødvendigt ved gennemførelsen af cellefællesskab i

særlige arresthuse, at der løbende sker tilsyn med de pågældende, så der kan

gribes ind omgående, hvis forholdene tilsiger det.

3.3.3. Midlertidig begrænsning eller ophør af

fællesskab

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a kan der ske

en midlertidig kollektiv begrænsning eller ophævelse af fællesskabet, når

helt

ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder

hvor det er nødvendigt af hensyn til medindsattes og personalets sikkerhed på

grund af en generelt truende stemning.

I et sådant tilfælde kan der være tale om, at den indsatte

isoleres på eget opholdsrum uden fællesskab med andre indsatte. Som anført

ovenfor under pkt. 3.3.1., forbyder EMRK artikel 3 ikke generelt

enrumsanbringelse,

men enrumsanbringelse kan efter en konkret vurdering udgøre et indgreb i

strid

med EMRK artikel 3.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 1,

vil der alene kunne ske midlertidig ophævelse af fællesskabet, når helt

ekstraordinære

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Der vil således

være

tale om ganske særlige tilfælde, hvor f.eks. indsatte foretager alvorlige

overfald på medindsatte eller på personalet, hvor der er optræk til oprør i

institutionen, eller hvor der foreligger bombetrusler mod institutionen. I

disse helt ekstraordinære situationer vil det efter Justitsministeriets

opfattelse

være foreneligt med EMRK artikel 3 at begrænse eller ophæve fællesskabet i

institutionen eller dele af den. I sådanne situationer vil det i

almindelighed

ikke være muligt at foretage en konkret vurdering af, om den enkelte indsatte

udgør en fare for sine medindsatte eller for personalet, hvorfor situationen

ikke kan imødegås ved udelukkelse fra fællesskab efter

straffuldbyrdelseslovens

§ 63.

Der lægges i den forbindelse også vægt på det

proportionalitetskrav, der er indeholdt i den foreslåede § 33 a,

stk. 1

og 2. I henhold til § 33 a, stk. 2, stilles der således krav om, at

der i videst muligt omfang skal ske en begrænsning af fællesskabet i stedet

for

udelukkelse, f.eks. i form af cellefællesskab, således at færrest mulige

kommer

til at sidde enerumsanbragt. Adgangen til at udelukke de indsatte fuldstændig

fra fællesskab må således kun anvendes, hvis andre, mindre indgribende,

foranstaltninger har været overvejet.

Endvidere er der tale om et midlertidigt indgreb, der

ifølge den foreslåede § 33 a, stk. 2, ikke må udstrækkes længere,

end

de ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Derudover

følger det af kriminalforsorgens omsorgspligt over for de indsatte, at

personalet er forpligtet til også ved den løbende daglige kontakt med de

indsatte at være opmærksomme på, om bestemte indsatte bør udtages af

foranstaltningen

og f.eks. overføres til anden institution. Endelig skal institutionen i

forbindelse

med de daglige overvejelser om, hvorvidt foranstaltningen kan ophæves eller

begrænses,

også overveje, om bestemte indsatte bør udtages af ordningen.

Herved sikres det, at der omgående kan gribes

ind, hvis forholdene tilsiger det, så en indsat, der har et særligt behov

herfor,

kan få adgang til fællesskab igen, eventuelt ved overflyttelse til et

andet afsoningssted.

Efter Justitsministeriets opfattelse indeholder

bestemmelsen således en række materielle og formelle begrænsninger, hvorfor

EMRK artikel 3 ikke vil være til hinder for gennemførelsen af sådanne indgreb

under de nævnte helt ekstraordinære omstændigheder.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Den foreslåede ordning, som indebærer mulighed for, at

personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for

overtrædelse af færdselsloven, skal kunne fuldbyrde straffen på bopælen med

elektronisk fodlænke, skønnes at ville omfatte en strafmasse svarende til ca.

150 fængselspladser. Lovforslaget – og det nævnte skøn – skal ses i

sammenhæng

med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af færdselsloven

(Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.), der indeholder

forslag

til skærpelser af straffen for spiritus- og promillekørsel og kørsel i

frakendelsestiden.

Udgifterne til etablering af den foreslåede ordning med 150

elektronisk overvågede afsonere skønnes at udgøre 40,3 mio. kr. i 2005, heraf

20,8 mio. kr. i etableringsudgifter, og herefter 39 mio. i årlig drift.

Udgifterne

er indbudgetteret på finansloven 2005.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

40,3 mio. kr. og herefter 39 mio. kr. årligt i drift

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

5. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne

for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Dansk Fængselsforbund,

Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af

Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Dansk

Socialrådgiver Forening, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Advokatrådet,

Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Dansk

Retspolitisk Forening og samtlige tjenestesteder under kriminalforsorgen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de nugældende bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1 (§ 8, stk. 4)

Det følger af bestemmelsen, at straffuldbyrdelse for dømte,

der efter reglerne i kapitel

13 a

er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol, iværksættes, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den

pågældende herom.

Som anført under pkt. 2.3.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, iværksættes den dømtes strafudståelse på bopælen i praksis ved,

at kriminalforsorgen efter montering af senderen (den elektroniske fodlænke)

på

den dømtes ankel og efterprøvning af det elektroniske overvågningssystem

meddeler den dømte, at straffuldbyrdelsen er iværksat. Fra dette tidspunkt

skal

den pågældende overholde de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelsen på

bopælen, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 c.

Kriminalforsorgen (Krimialforsorgen i Frihed) skal

umiddelbart herefter foretage en beregning af straffetiden efter den

almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 14, jf. pkt. 2.3.6. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vedrørende den dømtes mulighed for at opnå strafafbrydelse

efter straffuldbyrdelsens iværksættelse, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 76, henvises til pkt. 2.3.9. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Til nr. 2

Ændringen af overskriften til straffuldbyrdelseslovens

kapitel 7 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8

(§§ 78 a-

78 f

)

,

hvorefter fængselsstraf skal kunne fuldbyrdes ikke alene i en af

kriminalforsorgens afsoningsinstitutioner, men ligeledes på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol.

Til nr. 3 (§ 20, stk. 3)

Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse

af de institutioner m.v., hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes. Det følger af

§ 20, at fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel eller arresthus.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan dog i visse særlige tilfælde ligeledes

finde

sted i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. udenfor

kriminalforsorgen efter lovens § 78.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

indebærer, at fængselsstraf i særlige tilfælde

herudover kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og

kontrol efter de foreslåede regler i §§ 78 a-

78 f.

Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå

straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol henvises til

bemærkningerne til §§ 78 a-

78 f.

Til nr. 4 (§ 33, stk. 2.)

Efter den gældende bestemmelse i § 33 skal en indsat

så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte. Ordene »så vidt

muligt« sigter bl.a. til, at de fysiske forhold i arresthusene giver

begrænsede

muligheder for fællesskab.

Med lovforslaget § 1, nr. 4, indsættes en bestemmelse

(§ 33, stk. 2), hvorefter justitsministeren (Direktoratet for

Kriminalforsorgen)

kan bestemme, at fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er

udpeget til at huse indsatte, der udgør en særlig risiko for overgreb på

medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som

cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter

kriminalforsorgens

nærmere bestemmelse.

Efter bestemmelsen skal fællesskabet i sådanne arresthuse

således begrænses til cellefællesskab alene med henvisning til arresthusets

særlige klientel, uanset om der bygningsmæssigt m.v. er mulighed for mere

fællesskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 5. (§ 33, stk. 5)

Med lovforslagets § 1, nr. 5, bestemmes det, at

justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) fastsætter nærmere

bestemmelser om afsoningsforholdene i fængselsafdelinger og arresthuse, der

er

udpeget til at huse indsatte, der udgør en særlig risiko for overgreb på

medindsatte,

personale eller andre i institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6. (§ 33 a)

Som ny § 33 a indsættes en bestemmelse, hvorved der

bliver mulighed for at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt i en

institution eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.

§ 33 a,

stk. 1

, indebærer, at institutionens leder eller den, der bemyndiges

dertil, midlertidigt kan begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen

eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn gør det påkrævet, herunder når det på grund af en generelt truende

stemning er nødvendigt af hensyn til medindsatte eller personalets sikkerhed.

Ved iværksættelsen af en foranstaltning efter § 33 a,

stk. 1, skal

den mindst indgribende foranstaltning vælges, hvis de

praktiske forhold tillader det, og indgrebet skal foretages så skånsomt, som

omstændighederne tillader det, jf. proportionalitetsgrundsætningen og

skånsomhedsgrundsætningen. Som det fremgår af bemærkningerne til § 33 a,

stk. 6, nedenfor, forudsættes det, at der i administrative forskrifter

fastsættes regler om tilsyn m.v. i lighed med de regler, der i dag er

gældende

for indsatte, der udelukkes fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens

§ 63.

Efter

§ 33 a,

stk. 2,

må en afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af

fællesskabet efter stk. 1, ikke have et omfang eller udstrækning, der er

mere vidtgående end ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

nødvendiggør. Før der træffes afgørelse om en midlertidig begrænsning eller

ophævelse

af fællesskabet, bør det således nøje overvejes, hvilke afdelinger der skal

omfattes af foranstaltningen, og om det findes nødvendigt at begrænse eller

ophæve fællesskabet for samtlige indsatte i institutionen. Endvidere skal det

overvejes, hvorvidt det er nødvendigt at ophæve fællesskabet fuldt ud, eller

om

en begrænsning af fællesskabet, f.eks. i form af cellefællesskab, vil være

tilstrækkelig.

Som det fremgår af 2. pkt. i stk. 2, skal

foranstaltningen ophæves, når ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger,

at

det er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab. Den tidsmæssige

udstrækning af foranstaltningen afhænger således af de konkrete forhold og

indgrebets karakter.

Det følger af

§ 33

a, stk. 3,

at udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres så skånsomt,

som omstændighederne tillader det.

§ 33

a, stk. 4,

indebærer, at institutionen

dagligt

skal overveje, om en

foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses. Institutionen

skal således løbende være opmærksom på, om der er indsatte som, f.eks. på

baggrund af personalets observationer i forbindelse med den daglige kontakt

med

de indsatte, bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden

institution

Efter

§ 33 a, stk. 5,

skal institutionen så hurtigt som muligt underrette

Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen), om en afgørelse

efter

stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så

længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.

Efter

§ 33 a,

stk. 6,

fastsætter justitsministeren nærmere regler om

foranstaltningerne efter stk. 1. I de administrative forskrifter vil det

blive præciseret, at institutionerne er forpligtet til dagligt at overveje,

om

begrænsningen skal opretholdes helt eller delvist. Endvidere vil det komme

til

at fremgå, at institutionerne er forpligtede til, så vidt det er muligt, at

iværksætte

tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hurtigt som

muligt, således at det vil være forsvarligt at genetablere almindeligt

fællesskab.

Derudover vil der blive fastsat nærmere bestemmelser om

tilsynet med de indsatte, mens den midlertidige foranstaltning er iværksat.

Som

det fremgår under pkt. 3.2.3.2. ovenfor, vil der bl.a. blive fastsat regler

om,

at hvis en midlertidig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist

udstrækkes i mere end 14 dage, skal det indgå i de daglige drøftelser mellem

institutionen og direktoratet, om de indsatte skal gives særlige tilbud,

svarende til de tilbud, der efter gældende regler skal gives til indsatte,

der

i mere end 14 dage er udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens

§ 63.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 75, stk. 1)

De gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens

§ 75 vedrører spørgsmålet om strafafbrydelse i tilfælde, hvor det følger

umiddelbart af handlinger foretaget af indsatte i kriminalforsorgens

institutioner m.v. Efter de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens

§ 75, stk. 1, nr. 1 og 2, afbrydes straffuldbyrdelsen, hvis den

indsatte udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig

straffuldbyrdelsen

eller anholdes og varetægtsfængsles i mindst 24 timer.

I lovens § 75, stk. 1, foreslås »indsatte« ændret

til »dømte«, således at fuldbyrdelse af fængselsstraf efter dennes

iværksættelse

også afbrydes i tilfælde af undvigelse, hvor den dømte udstår straf på

bopælen

under intensiv overvågning og kontrol.

Uanset om der er tale om straffuldbyrdelse i en af

kriminalforsorgens institutioner m.v. eller på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol, indebærer strafafbrydelsen, at der skal foretages en

omberegning af straffetiden, jf. den almindelige regel

straffuldbyrdelseslovens

§ 16.

Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens

§ 124 i tilfælde, hvor en dømt udstår straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol, henvises til pkt. 2.3.11. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8 (§§ 78 a-

78 f

)

Til kapitel

13

a

Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol

Lovforslagets kapitel

13

a

(§§ 78 a-

78

f

) indeholder forskellige bestemmelser om fuldbyrdelse

af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

I §

78 a

er det fastsat, hvilke personer der kan ansøge om at udstå fængselsstraf på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol. § 78 b regulerer

spørgsmålet om, hvilke betingelser den dømte skal opfylde for at kunne

meddeles

tilladelse til strafudståelse på bopælen. I § 78 c er opregnet de

vilkår,

som gælder for udståelse af fængselsstraf på bopælen. § 78 d vedrører

spørgsmålet om tilsyn og kontrol med den dømte under straffuldbyrdelsen på

bopælen

samt afgivelse af indberetning ved vilkårsovertrædelser m.v., mens de

tilfælde,

hvor en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke

m.v.

kan tilbagekaldes, er reguleret i § 78 e. §

78 f

regulerer spørgsmålet om

overførsel, herunder midlertidig overførsel, til fængsel eller arresthus.

Til §

78

a

Anvendelsesområde

Bestemmelsen vedrører anvendelsesområdet for fuldbyrdelse

af fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§

78 a, stk. 1,

kan justitsministeren eller den, der bemyndiges

dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3

måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at

straffen

udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne

i

kapitel

13 a.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil udelukkende

kunne meddeles personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf.

Det er ikke et krav, at den ubetingede fængselsstraf, som

ansøgningen vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede

fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder. Er en person før, samtidig med eller

efter idømmelsen af den fængselsstraf, som den pågældende ønsker at udstå på

bopælen, idømt straf af bøde, vil en sådan bødestraf endvidere ikke afskære

den

pågældende fra at kunne meddeles tilladelse til at udstå fængselsstraffen på

bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 og

stk. 2

vil blive henlagt til

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Bestemmelsen i

§

78 a, stk. 2, 1. pkt.,

bemyndiger

justitsministeren til at udstede regler om den administrative behandling af

ansøgninger om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol.

Efter

§ 78, stk. 2, 2. pkt.

,

vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne bestemme, at der kan

tillægges

ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,

således at straffuldbyrdelsen udsættes.

De administrative forskrifter, som vil blive udstedt i

medfør af den foreslåede §

78 a,

stk. 2, vil i vidt omfang svare til de administrative regler, der er

udstedt i medfør af de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens

§§ 11 og 12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt.

2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 78 b

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 78 b

regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser en person skal opfylde for at

kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol. Opfylder den dømte ikke samtlige de i bestemmelsens

stk. 1, nr. 1-4, nævnte betingelser, vil den pågældende ikke kunne

meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen. Tilladelse til

strafudståelse

på bopælen skal endvidere nægtes meddelt, hvis fuldbyrdelsesformen som følge

af

den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, jf. bestemmelsens stk. 2.

Efter

stk. 1,

nr. 1,

er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, at den dømtes boligforhold

er

af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres

under

intensiv overvågning og kontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

I

stk. 1, nr. 2,

er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol endvidere er betinget af, at den dømtes

beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende er af en

sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv

overvågning og kontrol. Om den dømte er beskæftiget som lønmodtager,

selvstændig

erhvervsdrivende, studier eller lignende er uden betydning.

Den dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som

udgangspunkt have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37

timer ugentlig.

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.3.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger, vil en person, der er arbejdsløs, som udgangspunkt

ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. Andre personer uden beskæftigelse, f.eks. folkepensionister,

førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vil kunne anses for at opfylde

beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed

i

kriminalforsorgens regi eller lignende. I sådanne tilfælde kan

beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at den pågældendes

beskæftigelsesaktivitet(er) udgør mindre end 20 timer ugentlig.

Efter

stk. 1,

nr. 3,

er meddelelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden

betinget af, at den dømte, når den dømte tidligere har udstået straf på

bopælen

under intensiv overvågning og kontrol, i et tidsrum af 2 år forud for

idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt højere straf

end bøde.

Den tidsmæssige grænse på 2 år svarer til den prøvetid, som

normalt fastsættes i betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling og i

sager om prøveløsladelse, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Efter

stk. 1,

nr. 4,

er det endvidere en betingelse, at personer, der har samme bopæl som

den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffuldbyrdelsen

kan finde sted på den fælles bopæl. Som anført under pkt. 2.3.3.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, er samtykke bl.a. nødvendigt, fordi

der

i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den

overvågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i

uanmeldte

kontrolbesøg på bopælen m.v.

I

stk. 2

er

det fastsat, at tilladelse til udståelse af fængselsstraf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform

som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.

Om en tilladelse til strafudståelse på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse, må

bero

på en konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde. Der

henvises

i den forbindelse til pkt. 2.3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 3, 1.

pkt.,

foretager kriminalforsorgen til brug for afgørelsen af, om den dømte

opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den

dømtes forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold

samt

fysiske og psykiske tilstand.

Undersøgelsen har ikke kun til formål at afdække, om den

dømte opfylder de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte betingelser, men ligeledes

til

formål at afdække, om den dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på

bopælen uhensigtsmæssig.

Efter

stk. 3, 2.

pkt.,

kan kriminalforsorgen, hvis denne finder det fornødent, i forbindelse

med egnethedsundersøgelsen af den dømte udtage udåndingsprøver og urinprøver.

Udtagelse af sådanne prøver har til formål at afdække, om

den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug eller andet misbrug,

f.eks.

misbrug af euforiserende stoffer eller lignende, jf. pkt. 2.3.4. i

lovforslagets

almindelige bemærkninger.

I bestemmelsen i

stk. 4

er det fastsat, at den dømtes nægtelse af at deltage i den i § 78 b,

stk. 3, nævnte undersøgelse kan medføre, at den pågældende meddeles

afslag

på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den idømte fængselsstraf på

bopælen

med elektronisk fodlænke m.v. Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor den

dømte

inden undersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende ikke

ønsker

at medvirke ved undersøgelsens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver

herfra, men ligeledes i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved

undersøgelsens foretagelse.

Til § 78 c

Vilkår

Bestemmelsen fastlægger, på hvilke vilkår en tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles.

Overtrædelse af vilkårene vil efter omstændighederne kunne medføre, at den

meddelte tilladelse tilbagekaldes med den følge, at den dømte skal afsone den

resterende del af straffen i fængsel eller arresthus, jf. bemærkningerne til

den foreslåede bestemmelse i § 78 e.

Efter

stk. 1,

nr. 1,

er det et vilkår, at den dømte ikke begår strafbart forhold i

fuldbyrdelsesperioden.

Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for dømte,

der prøveløslades, jf. straffelovens § 39, stk. 1, dømte, der

meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse til midlertidigt

eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i

familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 78, stk. 3.

I

stk. 1, nr. 2,

er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden kun må forlade sin bopæl

inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum.

Forlader den dømte sin bopæl på tidspunkter, hvor den

pågældende har pligt til at opholde sig dér, vil den dømte efter

omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 124 (fangeflugt),

jf. pkt. 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 1,

nr. 3,

må den dømte i fuldbyrdelsesperioden endvidere kun forlade sin bopæl

for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt.

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.4.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger, skal tilsynsmyndigheden i samarbejde med den dømte

inden fuldbyrdelsens iværksættelse udarbejde et aktivitetsskema for den

dømte,

hvoraf det vil fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til at

opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig

på

sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, inden for hvilke tidsrum

den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige

indkøb, tøjvask m.v., inden for hvilke tidsrum den dømte skal deltage i

programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden m.v.

Efter

stk. 1,

nr. 4,

er det endvidere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er

forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks. anabolske

steroider.

I

stk. 1, nr. 5,

er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden ikke må udeblive helt

eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lignende. Kan den dømte ikke

møde på arbejde, f.eks. på grund af sygdom eller lignende, skal den

pågældende

straks underrette tilsynsmyndigheden herom.

Det er desuden et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

deltager i et program, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder

for

fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, jf.

stk. 1, nr. 6.

Hvilken programvirksomhed, den dømte skal pålægges at

deltage i, samt programvirksomhedens tidsmæssige udstrækning, afgøres af

tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af den dømtes behov for

bistand,

støtte og vejledning, jf. pkt. 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Efter

stk. 1,

nr. 7,

er det herudover et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk

kontrol m.v., samt overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen

fastsætter

til gennemførelsen af tilsynet.

Om tilsynet og kontrollen med den dømte i

fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med den elektroniske

overvågning,

henvises til 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I

stk. 1, nr. 8,

er det fastsat, at den dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold

af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen samt møder op hos

tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse.

Som anført under pkt. 2.3.6.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. tilbagekaldes, hvis den dømte ikke længere opfylder

betingelserne

for at udstå den idømte fængselsstraf på bopælen, f.eks. fordi den pågældende

ikke længere har egnede boligforhold eller beskæftigelsesforhold m.v. Det er

derfor fundet nødvendigt at fastsætte som vilkår, at den dømte skal holde

tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen

på bopælen.

Ligesom det er tilfældet med antallet af uanmeldte besøg,

udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., jf. pkt. 2.3.5.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, overlades det til tilsynsmyndigheden

at

bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, i hvilket omfang den dømte skal

have

pligt til at møde op hos tilsynsmyndigheden.

I

stk. 2

er

det fastsat, at der endvidere kan fastsættes andre vilkår, der findes

hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sig en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Der henvises i den

forbindelse

til pkt. 2.3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 78 d

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

Efter

stk. 1, 1.

pkt.,

fører kriminalforsorgen tilsyn med den dømte i fuldbyrdelsesperioden,

herunder med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår. Om tilsynet og

kontrollen med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med

den

elektroniske overvågning, henvises til 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

I

stk. 2, 2.

pkt.,

er det fastsat, at tilsynsmyndigheden, inden fuldbyrdelsen

iværksættes, skal vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som

tilsynet

og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af

vilkårsovertrædelser.

Efter

stk. 2

afgiver tilsynsmyndigheden indberetning til Direktoratet for

Kriminalforsorgen,

hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for straffuldbyrdelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte overtræder de

for

fuldbyrdelsen gældende vilkår, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og

kontrol

med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.

Indberetning skal finde sted med henblik på, at

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte

tilladelse skal tilbagekaldes, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 78 e.

Indberetningen bør ske umiddelbart efter indtræden af de konkrete

omstændigheder, der danner grundlag for indberetningen.

Som anført under pkt. 2.3.7.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, vil det være forbundet med et vist skøn, om indberetning til

Direktoratet

for Kriminalforsorgen skal finde sted.

Bestemmelsen i

stk. 3

bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om tilsynets

gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed,

elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og

urinprøver m.v.

Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til at fastsætte nærmere

regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed.

Til § 78 e

Tilbagekaldelse af tilladelse

I bestemmelsen fastslås det, at en tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan

tilbagekaldes i en række tilfælde. Kompetencen til at tilbagekalde en sådan

tilladelse henlægges – som det er tilfældet med kompetencen til

meddelelse af

tilladelse – til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Det forudsættes, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kort

tid efter modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse

træffer afgørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes,

jf.

ovenfor under pkt. 2.3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en

tilladelse til strafudståelse på bopælen, skal den dømte efter almindelige

forvaltningsretlige regler have lejlighed til at udtale sig. Den dømte bør i

den forbindelse meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger,

men

en sådan frist kan efter omstændighederne være meget kort.

Efter

stk. 1,

nr. 1,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder derom.

I

stk. 1, nr. 2,

er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol endvidere kan tilbagekaldes, hvis den dømte inden

fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold.

Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en

konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenfor under pkt. 2.3.8.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter –

f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lignende – bør

tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekaldelse bør i øvrigt ikke ske i

tilfælde, hvor straffen for den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger

eller

vil overstige bøde, se dog pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger om indtagelse af euforiserende stoffer m.v. Er der tale om en

færdselslovovertrædelse, bør der heller ikke ske tilbagekaldelse, medmindre

den

pågældende idømmes eller må antages at ville blive idømt en fængselsstraf,

der

– sammenlagt med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse

til

strafudståelse på bopælen vedrører – overstiger 3 måneder, jf. ovenfor

under

pkt. 2.3.2.1. Det kan imidlertid – hvis den dømte idømmes yderligere

fængselsstraf for en færdselslovovertrædelse – blive nødvendigt at ændre

den

meddelte tilladelse, således at den samlede straf på maksimalt 3 måneders

fængsel

kan fuldbyrdes uden afbrud.

Efter

stk. 1,

nr. 3,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for

fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund

end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse

vedrører.

En sådan frihedsberøvelse kan f.eks. bestå i anholdelse eller

varetægtsfængsling

i mere end 24 timer.

I

stk. 1, nr. 4,

er det fastsat, at en tilladelse herudover kan tilbagekaldes, hvis den dømte

på

tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke

længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte

betingelser for straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

Også her vil det afhænge af en konkret vurdering, om den

skete ændring i den pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er

muligt

at gennemføre straffuldbyrdelsen på bopælen, jf. pkt. 2.3.8.4. i

lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 2, 1.

pkt.,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden

tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr.

1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder vilkår

fastsat

i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og

kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf.

stk. 2, 2. pkt.

Som anført under pkt. 2.3.8.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, afhænger det af et konkret skøn, om der er sket en

vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes,

at

tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Er den dømtes

overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i

øvrigt

særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til

strafudståelse på bopælen undlades.

Efter bestemmelsen i

stk. 3

skal den dømte snarest muligt underrettes om tilladelsens tilbagekaldelse.

Det

forudsættes, at den dømte så vidt muligt underrettes om afgørelsen samme dag,

som afgørelsen er truffet.

Som anført under pkt. 2.3.8.6.

i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal den dømte, hvis

straffuldbyrdelsen på bopælen er iværksat på det tidspunkt, hvor tilladelsen

tilbagekaldes, overføres til afsoning af den resterende del af straffen i

umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen. Er

straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til afsoning

i

fængsel eller arresthus snarest muligt.

Til §

78

f

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af den

dømte til fængsel eller arresthus efter tilbagekaldelse af en tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Bestemmelsen

regulerer endvidere tilsynsmyndighedens mulighed for at træffe bestemmelse om

midlertidig overførsel af den dømte til fængsel eller arresthus.

I bestemmelsen i

stk. 1

er det fastsat, at den dømte skal overføres til fængsel eller arresthus, hvis

tilladelsen til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens iværksættelse.

Som anført under pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, er det forudsat, at der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis

tilladelse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes.

Efter bestemmelsen i

stk. 2,

1. pkt.,

kan tilsynsmyndigheden bestemme, at den dømte midlertidigt skal

overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse

behandles.

Muligheden for at træffe afgørelse om midlertidig

overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har begået åbenbare og

alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på

bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betingelserne herfor eller

udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og kontrolforanstaltninger

ikke kan gennemføres, straks overføres til fængsel eller arresthus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i

stk. 3

indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om

midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.

Til nr. 9 (§ 106, stk. 2)

Efter

§ 106,

stk. 2,

har en dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol, ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens

§ 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.

Som anført under pkt. 2.3.12. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, er der tale om en obligatorisk erstatning på objektivt

grundlag.

Til § 2

Efter

stk. 1

træder lovens § 1, nr. 1-3 og 7-9 (dvs. reglerne om fuldbyrdelse af

straf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) i kraft den 1. juli 2005 og

finder anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.

Skæringsdatoen, for hvem der kan ansøge Direktoratet for

Kriminalforsorgen om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol (personer idømt fængselsstraf efter 1. maj 2005), er

fastsat med henblik på at sikre, at ordningen kan finde anvendelse

umiddelbart

efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2005.

Det må forventes, at den praktiske gennemførelse af selve

fuldbyrdelsen vil blive iværksat etapevis, således at kriminalforsorgen får

mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Dette kan

betyde,

at dømte, der meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med

elektronisk

fodlænke m.v., i en indkøringsperiode ikke straks kan påbegynde

strafudståelsen.

Efter

stk. 2

træder lovens § 1, nr. 4-6 (dvs. reglerne om begrænset fællesskab for

»negativt

stærke« indsatte), i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale

gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne

og

Grønland.

Ændringerne af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. kan dog

sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. ikke gælder for Grønland, indeholder loven ikke en tilsvarende

hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af

straf m.v., som ændret senest ved § 2 i lov nr. 445 af 9. juni 2004 219

af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

Kap. 4.

Straffuldbyrdelsens iværksættelse

§ 8.

Fuldbyrdelsen

af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.

1.

I

§ 8

indsættes som

stk. 4

:

Stk. 2.

For

dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen, når den

dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen.

Stk. 3.

For

dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår

frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver

meddelelse til den pågældende herom.

»

Stk. 4.

For

dømte, der efter reglerne i kapitel

13

a

er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når

kriminalforsorgen

giver meddelelse til den pågældende herom.«

Kap. 7.

Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel

mellem afsoningsinstitutioner

Institutioner m.v.

2.

I

overskriften

til

kapitel 7

indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.

§ 20.

Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.

3.

I

§ 20

indsættes som

stk. 3

:

Stk. 2.

Fængselsstraf

kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig

institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner

og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.

»

Stk. 3.

I

særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl

under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-

78 f.«

§ 33.

En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte.

4.

I

§ 33

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»

Stk. 2.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at

fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til

anbringelse

af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på

medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som

cellefællesskab

med en anden

indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.«

Stk. 2.

Såfremt

den indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes

fængselsstraf

uden eller med begrænset fællesskab.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Stk. 3.

Såfremt

den indsatte selv ønsker det og forholdende tillader det, fuldbyrdes

fængselsstraf uden fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra

fællesskab i arbejdstiden.

Stk. 4.

I øvrigt

kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i §§ 63

og 64.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af fællesskab efter

stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, og om de

indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.

5.

I

§ 33, stk. 5,

som bliver

stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

6.

Efter

§ 33 indsættes:

»

§ 33 a.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan midlertidigt

begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når

helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet,

herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i

institutionen

er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.

Stk. 2.

En

afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter

stk. 1 må ikke have et omfang eller en udstrækning, der er mere

vidtgående end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

nødvendiggør. Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og

sikkerhedsmæssigt

er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.

Stk. 3.

Begrænsningen

eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres så skånsomt, som

omstændighederne tillader det.

Stk. 4.

Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter stk. 1

kan ophæves eller begrænses. Institutionen skal løbende være opmærksom på, om

der er indsatte som, f.eks. på baggrund af personalets observationer i

forbindelse med den daglige kontakt med de indsatte, bør udtages af

foranstaltningen,

f.eks. ved overførsel til anden institution.

Stk. 5.

Institutionen skal

så hurtigt som muligt

underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en

afgørelse efter stk. 1. Institutionen skal endvidere

dagligt

underrette direktoratet, så

længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.

Stk. 6.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af midlertidig

begrænsning

og ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.«

Kap. 12

Strafafbrydelse

Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling

m.v.

§ 75.

Fuldbyrdelsen

af fængselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte

7.

I

§ 75, stk. 1,

ændres

»indsatte« til: »dømte«.

1)

udebliver, undviger

eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen, eller

2)

anholdes eller

varetægtsfængsles i mindst 24 timer.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

8.

Efter

§ 78 indsættes som nyt

kapitel 13

a

:

»Kap.

13 a.

Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol

Anvendelsesområde

§

78 a.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges

dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil

3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at

straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter

bestemmelserne

i dette kapitel.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges

ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,

således at straffuldbyrdelsen udsættes.

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 78 b.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis

1)

den dømtes

boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan

gennemføres under intensiv overvågning og kontrol,

2)

den dømtes

beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende, er af en

sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv

overvågning og kontrol,

3)

den dømte, når

denne tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette

kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som

ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, og

4)

personer, der har

samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at

straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.

Stk. 2.

Tilladelse

til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform

som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.

Stk. 3.

Kriminalforsorgen

foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige

forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt

fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent,

kan denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte

skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.

Stk. 4.

Hvis den

dømte ikke medvirker til den i stk. 3 nævnte undersøgelse, kan

tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.

Vilkår

§ 78 c.

Tilladelse

til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles

på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

1)

ikke begår

strafbart forhold,

2)

kun forlader sin

bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum,

3)

kun forlader sin

bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,

4)

ikke indtager

alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den

almindelige lovgivning,

5)

ikke helt eller

delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,

6)

deltager i et program

efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre

den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,

7)

undergiver sig

kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og

overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til

gennemførelsen af tilsynet, samt

8)

holder

tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen

på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere

bestemmelse.

Stk. 2.

Der kan

endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder

vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

§ 78 d.

Under

fuldbyrdelsen

fører

kriminalforsorgen tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i

§ 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes

skal tilsynsmyndigheden vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som

tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om

virkninger af vilkårsovertrædelser.

Stk. 2.

Overtræder

den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere

betingelserne

herfor, eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke

gennemføres på grund af dennes adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden

indberetning

herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Justitsministeren

fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets

iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,

foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.

Tilbagekaldelse af tilladelse

§ 78 e.

Tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af

justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, hvis

1)

den dømte anmoder

derom,

2)

den dømte inden fuldbyrdelsens

iværksættelse har begået strafbart forhold,

3)

den dømte på

tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves

af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen

vedrører, eller

4)

den dømte på

tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere

opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser.

Stk. 2.

En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes,

hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i

§ 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den

dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2,

eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan

gennemføres på grund af dennes adfærd.

Stk. 3.

Den dømte

underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.

§

78 f.

Tilbagekaldes en tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter

fuldbyrdelsens

iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til

afsoning af reststraffen.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at

den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens

spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.

Stk. 3.

Justitsministeren

fastsætter regler om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller

arresthus.«

Afsnit VI.

Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.

Kap. 20.

Erstatning i anledning af indgreb under

fuldbyrdelsen m.v.

§ 106.

En

indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §

1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt

har

9.

I

§ 106

indsættes som

stk. 2

:

1)

udstået

fængselsstraf i for lang tid,

2)

været anbragt i

forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller

3)

været udelukket fra

fællesskab.

»

Stk. 2.

En dømt,

der har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har

ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §

1018 a, hvis den dømte

uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«

§ 2

Stk. 1.

Lovens

§ 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. juli 2005 og finder

anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 4-6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de

ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter