Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. december 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset
fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)
§ 1
I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 31. marts 2004 og § 2 i
lov
nr. 445 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8
indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
For dømte,
der efter reglerne i kapitel
13 a
er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse
til den pågældende herom.«
2.
I
overskriften til kapitel 7 indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.
3.
Læs alt
I
§ 20
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
I særlige
tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under
intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-
78 f.«
4.
I
§ 33
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at
fællesskab
i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til anbringelse af
indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på
medindsatte,
personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som
cellefællesskab
med en anden
indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
5.
I
§ 33, stk. 5,
som bliver stk. 6,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
6.
Efter § 33
indsættes:
»
§ 33 a.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan midlertidigt
begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når
helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet,
herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i
institutionen
er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.
Stk. 2.
En
afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter
stk. 1
må ikke have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de
ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør.
Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og sikkerhedsmæssigt er
forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.
Stk. 3.
Begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres så skånsomt,
som omstændighederne tillader det.
Stk. 4.
Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter stk. 1
kan
ophæves eller begrænses. Institutionen skal løbende være opmærksom på, om der
er indsatte som, f.eks. på baggrund af personalets observationer i
forbindelse
med den daglige kontakt med de indsatte, bør udtages af foranstaltningen,
f.eks. ved overførsel til anden institution.
Stk. 5.
Institutionen skal
så hurtigt som muligt underrette
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse efter
stk. 1. Institutionen skal endvidere
dagligt
underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse efter
stk. 1 opretholdes.
Stk. 6.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om gennemførelse af midlertidig begrænsning og
ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.«
7.
I
§ 75, stk. 1,
ændres »indsatte« til: »dømte«.
8.
Efter
§ 78 indsættes som nyt kapitel 13 a:
»Kap.
13 a.
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a.
Justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven,
meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Justitsministeren
kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet
inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis
1)
den dømtes
boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres
under intensiv overvågning og kontrol,
2)
den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende, er af en
sådan
beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning
og kontrol,
3)
den dømte, når denne
tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel,
ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen
vedrører, er idømt højere straf end bøde, og
4)
personer, der har
samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at
straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.
Stk. 2.
Tilladelse
til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform
som
følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen
foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige
forhold,
herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og
psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, kan denne i
forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal
aflægge
udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 4.
Hvis den
dømte ikke medvirker til den i stk. 3 nævnte undersøgelse, kan
tilladelse
til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c.
Tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles
på
vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1)
ikke begår strafbart
forhold,
2)
kun forlader sin
bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum,
3)
kun forlader sin
bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,
4)
ikke indtager
alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den
almindelige
lovgivning,
5)
ikke helt eller
delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,
6)
deltager i et program
efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre
den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,
7)
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og
overholder
de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet, samt
8)
holder
tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen
på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere
bestemmelse.
Stk. 2.
Der kan
endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder
vilkår
om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d.
Under
fuldbyrdelsen
fører
kriminalforsorgen tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i
§ 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes
skal
tilsynsmyndigheden vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som
tilsynet
og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Stk. 2.
Overtræder
den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under
intensiv
overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere betingelserne herfor,
eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke gennemføres
på grund af dennes adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden indberetning herom til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets
iværksættelse,
kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver
og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af
justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, hvis
1)
den dømte anmoder
derom,
2)
den dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået strafbart forhold,
3)
den dømte på
tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves
af
anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører,
eller
4)
den dømte på
tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere
opfylder
de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser.
Stk. 2.
En tilladelse kan endvidere
tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere
af
de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis
den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan
gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3.
Den dømte
underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.
§ 78 f.
Tilbagekaldes
en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte overføres til
fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at
den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens
spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller
arresthus.«
9.
I
§ 106
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
En dømt,
der har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har
ret
til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §
1018 a, hvis den dømte
uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«
§ 2
Stk. 1.
Lovens
§ 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. juli 2005 og finder
anvendelse
på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 4-6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de
ændringer,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
..............
5
2.
Fuldbyrdelse af fængselsstraf
............................................................
5
2.1.
Gældende
ret
;............................................................................
............
5
2.2.
Den
svenske ordning for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
;..........................................................................
8
2.2.1.
Baggrund
;............................................................................
.................
8
2.2.2.
Betingelser
;............................................................................
...............
8
2.2.3.
Vilkår
;............................................................................
.......................
9
2.2.4.
Overvågning
og kontrol
;.........................................................................
10
2.2.5.
Vilkårsovertrædelse
;............................................................................
..
10
2.2.6.
De
svenske erfaringer
;...........................................................................
11
2.3.
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
13
2.3.1.
Indledning
;............................................................................
.................
13
2.3.2.
Ordningens
anvendelsesområde
.............................................................
13
2.3.3.
Betingelser
for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen
.........
14
2.3.4.
Egnethedsundersøgelse
af den dømte
.....................................................
16
2.3.5.
Vilkår
for straffuldbyrdelse på bopælen
..................................................
16
2.3.6.
Iværksættelsen
af straffuldbyrdelse på bopælen
.......................................
19
2.3.7.
Kriminalforsorgens
pligt til at føre tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen
;............................................................................
...............
19
2.3.8.
Tilbagekaldelse
af tilladelse til strafudståelse på bopælen
.........................
20
2.3.9.
Strafafbrydelse
;............................................................................
.........
21
2.3.10.
Prøveløsladelse
;............................................................................
........
22
2.3.11.
Undvigelse
;............................................................................
...............
22
2.3.12.
Erstatning
;............................................................................
.................
22
3.
Begrænset fællesskab for »negativt stærke«
indsatte m.v.
.............
22
3.1.
Gældende
ret
;............................................................................
............
22
3.1.1.
Placering
af dømte i kriminalforsorgens institutioner
................................
22
3.1.2.
Indsattes
rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen
.......
23
3.1.3.
Betingelserne
for udelukkelse fra fællesskab
...........................................
25
3.2.
Lovforslagets
udformning
......................................................................
26
3.2.1.
Behovet
for skærpede regler
..................................................................
26
3.2.2.
Cellefællesskab
i særlige fængselsafdelinger og arresthuse
.......................
27
3.2.3.
Midlertidig
begrænsning eller ophævelse af fællesskabet
..........................
28
3.3.
Forholdet
til internationale konventioner
..................................................
29
3.3.1.
Indledning
;............................................................................
.................
29
3.3.2.
Cellefællesskab
i særlige fængselsafdelinger og arresthuse
.......................
29
3.3.3.
Midlertidig
begrænsning eller ophør af fællesskabet
.................................
30
4.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
..........
30
5.
Hørte myndigheder m.v.
....................................................................
31
1. Indledning
1.1.
Formålet med
lovforslaget er at indføre en ny afsoningsform, hvorefter personer, der er
idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af
færdselsloven, og som opfylder en række yderligere betingelser, kan udstå den
idømte fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem
for
i fængsel eller arresthus. Under fuldbyrdelsen skal den dømte bære en sender
om
anklen (en såkaldt elektronisk fodlænke). I Sverige har man haft gode
erfaringer med en lignende ordning, der bl.a. er karakteriseret ved, at der
blandt de omfattede personer, som er dømt for færdselslovovertrædelser, er en
lavere tilbagefaldsprocent til ny kriminalitet. De svenske erfaringer viser
endvidere, at der bl.a. er samfundsøkonomiske fordele ved, at de dømte får
mulighed for at fortsætte med at arbejde og derved kan beholde deres job.
Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe en hjemmel
til generelt at begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab
(fællesskab mellem to indsatte på eget opholdsrum), når afsoningen af
fængselsstraf sker i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. Efter
forslaget vil justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kunne
bestemme,
at fællesskabet mellem de indsatte alene skal bestå i cellefællesskab, uanset
om der bygningsmæssigt er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v. Dette
tiltag skal forbedre kriminalforsorgens muligheder for at imødegå en særlig
sikkerhedsmæssig risiko for medindsatte, personale eller andre i
afsoningsinstitutionerne.
Formålet med forslaget er endvidere at skabe udtrykkelig
lovhjemmel
til
midlertidigt
at begrænse eller ophæve fællesskabet i alle kriminalforsorgens fængsler,
fængselsafdelinger og arresthuse, når helt ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet.
1.2.
Det
foreslås, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3
måneder
for overtrædelse af færdselsloven, kan ansøge Direktoratet for
Kriminalforsorgen om tilladelse til at udstå den idømte fængselsstraf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Der er således tale om en
frivillig ordning. Dømte, der ikke ønsker at udstå straf på bopælen med
elektronisk
fodlænke m.v. (eller ikke opfylder betingelserne herfor, jf. nedenfor), vil
skulle afsone straffen på normal vis, dvs. i fængsel eller arresthus.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol kan efter forslaget meddeles, hvis den dømte opfylder
en
række betingelser og samtidig indvilger i at overholde nogle nærmere angivne
vilkår og undergive sig en nærmere fastlagt intensiv overvågning og kontrol.
Efter forslaget skal kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen i
Frihed) føre tilsyn med den dømte under straffuldbyrdelsen på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v. Kontrollen med, at den dømte overholder vilkårene
for
strafudståelsen, vil dels foregå elektronisk, dels ved kontrolbesøg, opkald
pr.
telefon m.v.
Overtræder den dømte ét eller flere af de fastsatte vilkår
for straffuldbyrdelsen på bopælen, vil tilladelsen hertil som altovervejende
hovedregel straks blive tilbagekaldt, og den dømte vil blive overført til
fortsat afsoning i fængsel eller arresthus m.v. Det samme gælder, hvis den
dømte
ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udstå fængselsstraf på
bopælen,
eller hvis tilsynet og kontrollen med den dømte ikke kan gennemføres på grund
af den dømtes adfærd.
Endvidere foreslås det, at der indsættes en hjemmel i
straffuldbyrdelseslovens § 33 (lovforslagets § 1, nr. 4) til at
gennemføre fællesskab
alene
som
cellefællesskab mellem to indsatte i fængselsafdelinger og arresthuse, der er
særligt udpeget til at huse »negativt stærke« indsatte,
dvs. indsatte, der ikke kan rummes i institutioner/afdelinger med en
højere grad af fællesskab.
Endelig foreslås det, at der som en ny bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 33 a (lovforslagets § 1, nr. 6)
indsættes en
udtrykkelig
lov
hjemmel
til, at der i alle afsoningsinstitutioner bliver mulighed for
midlertidigt
at ophæve eller begrænse
fællesskabet, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet.
2. Fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
2.1. Gældende ret
2.1.1.
Reglerne
om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme,
samfundstjeneste og forvaring findes i straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr.
432
af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer. Lovens
afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager sigte på fuldbyrdelsen
af
fængselsstraf.
Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af
fængselsstraf iværksættes snarest muligt. For dømte, der er på fri fod efter
dommen, iværksættes fuldbyrdelsen ved den dømtes modtagelse i en institution
under kriminalforsorgen, mens fuldbyrdelsen for dømte, der er
varetægtsfængslet
efter dommen eller allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved
kriminalforsorgens meddelelse herom til den dømte, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 2 og 3.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1,
fuldbyrdes fængselsstraf som altovervejende hovedregel i fængsel eller
arresthus. Fængselsstraf kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i
kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den
dømte er under 18 år, eller den dømte har behov for særlig behandling eller
pleje m.v., jf. lovens § 78.
Afgørelse om afsoningsinstitution træffes som hovedregel af
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse
nr.
385 af 19. maj 2004 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring, og
forvandlingsstraf
for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).
Efter iværksættelsesbekendtgørelsen indkaldes den dømte med
et varsel på normalt 1 måned til at møde i en bestemt afsoningsinstitution.
Den
dømte skal i indkaldelsen bl.a. vejledes om muligheden for at ansøge om
udsættelse af fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om reglerne om
opsættende
virkning af en sådan ansøgning.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 1, kan
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at
fuldbyrdelsen
af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når hensynet til den
dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige
forhold taler herfor, og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod
udsættelse af straffuldbyrdelsen. Straffuldbyrdelseslovens regler om
udsættelse
gælder fra det tidspunkt, hvor der er givet fuldbyrdelsesordre, og indtil
fuldbyrdelsen er iværksat. Hvis den dømte efter fuldbyrdelsens iværksættelse
ønsker at afbryde fuldbyrdelsen, gælder reglerne om strafafbrydelse, jf.
nedenfor i pkt. 2.1.3.
I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 11, hvorefter
justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udsættelse og
benådning, er der udstedt bekendtgørelse nr. 364 af 17. maj 2001 om
udsættelse
med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager
om
benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen). Efter § 1 i
udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen træffer politiet afgørelse om
udsættelse af fuldbyrdelsen. Udsættelse kan herudover i særlige tilfælde
meddeles af justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) med
henblik
på eventuel efterfølgende benådning, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 1, eller hvis den dømte er ramt af en alvorlig lidelse, jf.
§ 4,
stk. 1.
En tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke
begår strafbart forhold. I tilladelsen kan endvidere fastsættes yderligere
vilkår, herunder f.eks. vilkår om tilsyn, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 13. Den meddelte udsættelse skal som udgangspunkt begrænses til et
bestemt tidsrum, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Efter udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 5
skal en ansøgning om udsættelse tillægges opsættende virkning, hvis
ansøgningen
er indgivet rettidigt, dvs. er modtaget af politiet eller Direktoratet for
Kriminalforsorgen
senest 20 dage før datoen for fremmøde til udståelse af fængselsstraf.
Ansøgningen har opsættende virkning, indtil afgørelse er truffet.
2.1.2.
I
straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 er spørgsmålet om løsladelse reguleret.
Løsladelse sker efter lovens § 79, stk. 1, efter endt
strafudståelse
eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.
Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal
løslades
på prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er
udstået.
Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske
tidligere end nævnt i § 38, stk. 1, når særlige omstændigheder
taler
derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan
justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, efter straffelovens §
40 a
endvidere beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke taler
imod det, og den dømte har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny
kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb,
eller den dømtes forhold taler derfor.
Efter straffelovens § 38, stk. 5, forudsætter
løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig,
at
der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet
underhold,
samt at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen,
som fastsættes efter straffelovens § 39, stk. 2, herunder f.eks.
vilkår om tilsyn.
Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,
sker som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder
og
derover. Vurderes risikoen for recidiv (tilbagefald til kriminalitet) som
væsentlig, vil prøveløsladelse dog være udelukket.
2.1.3.
Kriminalforsorgen fastlægger ved en beregning af straffetiden tidspunktet for
løsladelse efter udståelse af hele straffen samt tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af en tidsbestemt straf, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2. I
strafberegningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 383 af 19. maj 2004 om
beregning af straffetiden m.v., er der fastsat regler for denne
strafberegning.
Fuldbyrdelse af fængselsstraf anses for påbegyndt, når den
dømte modtages eller anholdes med henblik på straffuldbyrdelsens
iværksættelse,
jf. lovens § 14, stk. 3. Efter lovens § 15 skal den dømte
snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen er iværksat, gøres
bekendt med straffetidsberegningen.
Fuldbyrdelse af fængselsstraf afbrydes, hvis den indsatte
udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen eller anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 75, stk. 1, nr. 1 og 2.
Straffuldbyrdelse kan endvidere afbrydes midlertidigt efter tilladelse fra
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1. En sådan tilladelse kan
meddeles, hvis ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-,
uddannelses-,
familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse
af
straffuldbyrdelsen, fare for misbrug ikke antages at foreligge, og hensynet
til
retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.
Strafafbrydelse indebærer, at den periode, hvor
straffuldbyrdelsen er afbrudt, ikke medregnes i straffetiden. Ved
straffuldbyrdelsens genoptagelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 77,
skal
der derfor foretages en ny straffetidsberegning.
2.1.4.
Efter
straffelovens § 124, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil
2
år den, der som anholdt eller fængslet flygter. Bestemmelsen omfatter
indsatte
i arresthuse og fængsler, herunder indsatte i såvel åbne som lukkede
fængsler.
Desuden omfatter bestemmelsen personer, der i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår fængselsstraf på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem eller institution (alternative afsoningsformer) og
personer, der i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 50 udstår
fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.
Herudover omfatter bestemmelsen personer, der i medfør af
straffelovens §
74 a,
stk. 1, efter rettens bestemmelse skal undergive sig en struktureret,
kontrolleret socialpædagogisk behandling (ungdomssanktion), ligesom
bestemmelsen omfatter varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens
§ 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse har ophold i egnet
hjem eller institution (surrogatanbragt), eller som i medfør af
retsplejelovens
§ 777 er anbragt i anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller
forvaring, eller i hospital m.v. (overført til fuldbyrdelsesanstalt m.v.).
Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor den anholdte eller
fængslede »flygter«. Heri ligger, at den anholdte eller den fængslede aktivt
unddrager sig den frihedsberøvelse, som den pågældende i anledning af en
mistanke om et strafbart forhold eller fuldbyrdelsen af en fængsels- eller
forvandlingsstraf for bøde m.v. er underlagt.
En varetægtsfængslet, der er surrogatanbragt, eller en
indsat, der er anbragt i et åbent fængsel eller under alternative
afsoningsformer, f.eks. i sikrede institutioner for børn og unge eller i
kriminalforsorgens pensioner, anses for flygtet, hvis den pågældende forlader
anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme gælder, hvis en indsat i
forbindelse med transport eller under ledsaget udgang undviger fra
transporten
eller den ledsagende fængselsfunktionær. Derimod er det ikke strafbart, hvis
en
indsat udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang.
2.1.5.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat, der uforskyldt har udstået
fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været anbragt i forhørscelle
eller
sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab, ret til
erstatning efter reglerne i retsplejelovens §
1018 a. Der er tale om en
obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 107 er der mulighed
for at tillægge erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre
uforskyldte
indgreb under fuldbyrdelsen af straf m.v. end de i § 106 nævnte. De
indgreb, der omfattes af § 107, er indgreb, som kriminalforsorgen eller
andre myndigheder kan foretage over for den dømte m.fl. i medfør af
bestemmelserne i straffuldbyrdelsesloven eller bestemmelser fastsat i medfør
af
denne lov. Med bestemmelsen sigtes til foranstaltninger af en vis konkret,
indgribende karakter. Som eksempel kan nævnes uberettiget overførsel fra åben
til lukket institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til
udgang.
Hvis dømte m.fl. udsættes for foranstaltninger, der ikke
omfattes af straffuldbyrdelseslovens § 106 eller § 107 om
erstatning
på objektivt grundlag, må et eventuelt erstatningskrav i givet fald rejses på
normal måde på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler.
2.1.6.
Klage over
afgørelser truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder (afdelinger,
pensioner, arresthuse og fængsler) eller politiet i henhold til
straffuldbyrdelsesloven kan påklages til justitsministeren (dvs. Direktoratet
for Kriminalforsorgen), jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1.
Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal efter bestemmelsens
stk. 2 iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
dømte. En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning, jf. § 111,
stk. 3, men såvel den lokale kriminalforsorgsmyndighed som politiet og
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at klagen skal have
opsættende
virkning.
Når der er tale om visse af kriminalforsorgens særligt indgribende
afgørelser i henhold til straffuldbyrdelsesloven, kan den dømte efter
straffuldbyrdelseslovens § 112 kræve, at den trufne afgørelse indbringes
for retten. Fristen for at fremsætte anmodning om domstolsprøvelse er 4 uger
efter, at den dømte har fået meddelelse om den endelige administrative
afgørelse.
Opregningen af de afgørelser, der kan indbringes for retten
efter bestemmelsen i § 112, er udtømmende. Bl.a. kan følgende afgørelser
begæres indbragt for retten efter lovens § 112: Strafberegning,
disciplinærstraf
i form af strafcelle i mere end 7 dage, konfiskation, nægtelse af
prøveløsladelse efter 2/3 af en tidsbestemt straf, nægtelse af erstatning i
anledning af uforskyldt udståelse af straf i for lang tid m.v.
2.2. Den svenske ordning vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
2.2.1. Baggrund
I modsætning til i Danmark, hvor fængselsstraf alene kan
fuldbyrdes i kriminalforsorgens institutioner eller institutioner uden for
kriminalforsorgen, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1., har man i Sverige i flere
år
haft en ordning, hvorefter dømte kan udstå kortere, ubetingede
fængselsstraffe
på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol. I Sverige er
ordningen benævnt IÖV (en forkortelse af ordet »intensivövervakning«).
IÖV-ordningen blev indført i Sverige den 1. august 1994 som
en 2-årig forsøgsordning geografisk afgrænset til seks lokalområder, jf. lov
(1994:451) om forsøgsvirksomhed med intensivovervågning med elektronisk
kontrol
(herefter benævnt IÖV-loven). I forsøgsperioden fik personer, der boede i et
af
de seks lokalområder omfattet af forsøgsordningen, og som var idømt en
ubetinget fængselsstraf på op til 2 måneder, mulighed for at ansøge
kriminalforsorgen om at udstå den idømte straf på bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk kontrol.
Ved lov (1996:784) om ændring af IÖV-loven blev
forsøgsordningen forlænget i to år. Ved samme lov blev ordningens geografiske
anvendelsesområde udvidet til at gælde hele Sverige, ligesom ordningen blev
udvidet til at omfatte ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. I 1999
blev
ordningen gjort permanent, jf. lov (1998:618) om ændring af IÖV-loven.
Ved proposition af 21. oktober 2004 (Regeringens
proposition 2004/05:34 Ökad användning av intensivövervakning med elektronisk
kontroll) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen udvides
til
at omfatte personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf i indtil 6 måneder.
Siden 1. oktober 2001 har – som en 3-årig forsøgsordning –
også personer idømt længerevarende fængselsstraffe (fængsel i mindst 2 år)
som
et led i udslusningen fra fængslet kunnet udstå de sidste 4 måneder af
straffen
på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol. I Sverige
benævnes denne supplerende ordning IÖV-utsluss.
Ved den ovenfor omtalte regeringsproposition af 21. oktober
2004 (2004/05:34) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen
med
IÖV-utsluss gøres permanent og udvides, således at personer idømt
fængselsstraf
på mindst 1 år og 6 måneder skal kunne udstå op til de sidste 4 måneder på
bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol, mens personer
idømt
fængselsstraf i mindst 2 års fængsel skal kunne udstå op til de sidste 6
måneder af straffen på bopælen under intensivovervågning med elektronisk
kontrol.
De følgende afsnit vedrører alene IÖV-ordningen.
2.2.2. Betingelser
Efter IÖV-lovens § 2, stk. 1, skal en ansøgning
om udståelse på bopælen af ubetinget fængselsstraf på op til 3 måneder
imødekommes af kriminalforsorgen, medmindre den dømte er frihedsberøvet af
andre grunde end til udståelse af den straf, som ansøgningen vedrører, eller
andre særlige grunde taler imod fuldbyrdelse af den idømte fængselsstraf uden
for kriminalforsorgens institutioner.
Loven finder udelukkende anvendelse på personer, der er
idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. En person, der ved f.eks.
to
domme er idømt ubetingede fængselsstraffe på op til tre måneder samlet, kan
udstå fængselsstraffen på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk
kontrol. Derimod kan en person, der er idømt en delvist betinget dom –
en
såkaldt kombinationsdom – ikke meddeles tilladelse til at udstå den
ubetingede
del af straffen på bopælen, ligesom forvandlingsstraf for bøder heller ikke
kan
fuldbyrdes på denne måde.
Som anført må den dømte ikke være frihedsberøvet af andre
grunde end til udståelse af den straf, som ansøgningen vedrører. Udstår den
dømte således på tidspunktet for ansøgningens indgivelse ubetinget
fængselsstraf
i henhold til en tidligere dom, eller er den pågældende varetægtsfængslet
vedrørende andet strafbart forhold, er strafudståelse på bopælen ikke muligt.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk kontrol kan endvidere ikke meddeles, hvis der
foreligger andre særlige grunde. I forarbejderne er der nærmere redegjort
for,
hvilke særlige grunde der kan begrunde meddelelse af afslag på en ansøgning
om
udståelse af fængselsstraf på bopælen, jf. proposition 1993/94:184, side
33-35:
For det første stilles der krav om, at den dømte har egnede
boligforhold. Det er ikke et krav, at den dømte har egen bolig, men boligen
skal være af permanent beskaffenhed. Den dømte skal endvidere have adgang til
telefon med tilhørende abonnement i boligen, idet den elektroniske
overvågning
og kontrol er indrettet således, at den fungerer over telenettet, ligesom der
i
fuldbyrdelsesperioden bl.a. foretages telefoniske kontrolopkald. Der skal
desuden være indlagt elektricitet i boligen.
En eventuel ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn
over 18 år skal desuden meddele samtykke til, at den dømte kan fuldbyrde den
idømte fængselsstraf på den fælles bopæl. Herudover må den dom af fængsel,
som
den pågældende ansøger om at udstå på bopælen, ikke være idømt for strafbart
forhold begået mod en eller flere personer i husstanden.
Det er endvidere et krav, at den dømte har ordnede
beskæftigelsesforhold, f.eks. som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende,
uddannelsessøgende eller lignende. Er den dømte uden egnet beskæftigelse, vil
den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning om strafudståelse på
bopælen. Kriminalforsorgen skal dog i sådanne tilfælde være den dømte
behjælpelig
med at finde egnet beskæftigelse. Den dømte kan, hvis den pågældende findes
egnet dertil, efter omstændighederne tilbydes ulønnet beskæftigelse på et
samfundstjenestested.
Efter IÖV-lovens § 2, stk. 2, er det for dømte,
der tidligere har udstået en ubetinget fængselsstraf på bopælen under
intensivovervågning med elektronisk kontrol, desuden en betingelse, at den
dømte ikke i et tidsrum af 3 år forud for ansøgningens indgivelse har begået
en
strafbar handling, for hvilken den pågældende er idømt strengere straf end
bøde.
Ud over at undersøge, om den dømte opfylder ovennævnte
betingelser, foretager kriminalforsorgen en mere overordnet vurdering af, om
den dømte er egnet til at udstå straf på bopælen, herunder om den pågældende
må
antages at ville overholde de vilkår, som fuldbyrdelse på bopælen under
intensiv overvågning med elektronisk kontrol er betinget af, jf. nedenfor
under
pkt. 2.2.3. Det er i lovbemærkningerne, jf. proposition 1993/94:184, i den
forbindelse angivet, at adgangen til at udelukke personer fra udståelse af
fængselsstraf på bopælen bør have undtagelsens karakter. Har ansøger dog
f.eks.
et aktivt misbrug af narkotiske stoffer, vil den pågældende blive meddelt
afslag på ansøgningen om strafudståelse på bopælen under intensiv elektronisk
overvågning. Det samme er tilfældet, hvis den dømte adskillige gange
tidligere
har udstået straf på bopælen.
I praksis foretages egnethedsundersøgelsen af den dømte på
dennes bopæl. Som altovervejende hovedregel aflægger kriminalforsorgen
endvidere sammen med den dømte et besøg på den dømtes arbejdsplads. Hvis den
dømte ikke ønsker at deltage i nævnte egnethedsundersøgelse, vil den
pågældende
blive meddelt afslag på sin ansøgning om strafudståelse på bopælen under
intensiv elektronisk overvågning.
2.2.3. Vilkår
Et vilkår for udståelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk kontrol er, at den dømte ikke forlader sin bolig
uden for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum og med andet formål end
deltagelse i aktiviteter godkendt af kriminalforsorgen (f.eks. arbejde,
studier, behandling, nødvendige indkøb m.v.), jf. IÖV-lovens § 3 og
§ 8, stk. 1, nr. 3. Om kriminalforsorgens kontrol med overholdelsen
af dette vilkår, henvises til pkt. 2.2.4. nedenfor.
Det er endvidere et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden afholder sig fra indtagelse af alkohol og brug af andre
rusmidler, herunder narkotiske stoffer og dopingmidler, jf. IÖV-lovens
§ 4. Om kriminalforsorgens kontrol med overholdelsen af dette vilkår,
henvises til pkt. 2.2.4. nedenfor.
Efter lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., skal
kriminalforsorgen under fuldbyrdelsen bistå den dømte med støtte og hjælp med
henblik på, at den dømte ikke bagefter begår ny kriminalitet. Det er bl.a.
derfor et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen deltager i enten et
alkoholprogram (foredragsrække vedrørende misbrug af alkohol) eller et
såkaldt »påvirkningsprogram«,
der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for efterfølgende at
leve
en kriminalitetsfri tilværelse.
Efter IÖV-lovens § 5, stk. 1, og § 8,
stk. 1, nr. 5, skal den dømte endvidere betale et gebyr, hvis den
pågældendes
beskæftigelses- og indtægtsforhold i fuldbyrdelsesperioden muliggør dette.
Gebyret udgør op til 50 kr. pr. døgn, dog maksimalt 3.000,00 kr. Gebyret, der
skal betales forud, tilfalder en særlig erstatningsfond for ofre for
forbrydelser.
Det er desuden et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen
holder kriminalforsorgen underrettet om forhold, der kan have betydning for
den
pågældendes udståelse af den idømte fængselsstraf på bopælen, ligesom den
dømte
har pligt til at indfinde sig hos kriminalforsorgen, når den pågældende
anmodes
derom, jf. lovens § 7.
2.2.4. Overvågning og kontrol
Den overvågning og kontrol, der finder sted med henblik på
at sikre, at den dømte ikke forlader bopælen uden for de af kriminalforsorgen
fastsatte tidsrum, består i elektronisk overvågning, uanmeldte hjemmebesøg,
kontrolopkald pr. telefon m.v.
Det elektroniske overvågnings- og kontrolsystem består af
tre enheder: En sender, som den dømte skal bære under hele
fuldbyrdelsesforløbet, en modtager, som placeres i den dømtes hjem, hvor den
tilsluttes telenettet og elforsyningen, samt en centralcomputer placeret hos
kriminalforsorgen. Senderen, der fastgøres til den dømtes ankel, afgiver
kontinuerligt
kodede radiosignaler. Bliver senderen fjernet eller manipuleret med,
alarmeres
centralcomputeren. Centralcomputeren alarmeres endvidere, hvis den dømte
– uden
for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum – bevæger sig uden for
modtagerens rækkevidde.
I centralcomputeren lagres de oplysninger, som computeren
modtager. Samtidig sammenholdes i hele fuldbyrdelsesperioden de modtagne
oplysninger
med det aktivitetsskema, der er indkodet i modtageren og centralcomputeren
for
den dømte.
I fuldbyrdelsesperioden kontrolleres det endvidere, at den
dømte overholder sin beskæftigelsesforpligtelse. Den dømte har som
udgangspunkt
pligt til at være beskæftiget i mindst 20 timer og maksimalt 40 timer
ugentlig.
Inden fuldbyrdelsens iværksættelse underrettes den dømtes arbejdsgiver eller
uddannelsesinstitution om den dømtes forpligtelse til at være beskæftiget i
fuldbyrdelsesperioden, ligesom der udpeges en kontaktperson, der forpligter
sig
til at underrette kriminalforsorgen i tilfælde af den dømtes udeblivelse fra
arbejdspladsen
eller uddannelsesinstitutionen. Der foretages endvidere lejlighedsvise
kontrolbesøg og kontrolopkald pr. telefon på arbejdspladsen eller
uddannelsesinstitutionen.
Til kontrol af, at den dømte afholder sig fra brug af
alkohol og andre rusmidler, herunder afholder sig fra brug af narkotiske
stoffer, dopingmidler m.v., foretages der i fuldbyrdelsesperioden bl.a.
udåndings- og urinprøver på den dømte. Den dømte har pligt til at deltage i
disse kontrolforanstaltninger, jf. IÖV-lovens § 4, stk. 2.
Antallet af uanmeldte hjemmebesøg og andre kontroller,
herunder foretagelse af urin- og udåndingsprøver, afpasses i hvert enkelt
tilfælde efter en konkret vurdering. Endvidere afgøres det konkret i hvert
enkelt tilfælde, hvilken programvirksomhed det findes mest hensigtsmæssigt at
iværksætte for den dømte.
Den dømte meddeles 2-4 timers ophold uden for bopælen
ugentlig til personlige indkøb, tøjvask m.v. På dage, hvor den dømte ikke har
aktiviteter uden for boligen (f.eks. i weekender og på helligdage),
fastsættes
i aktivitetsskemaet 1 times dagligt ophold uden for boligen. I gennemsnit
tilbringer de dømte ugentlig i alt ca. 45 timer uden for boligen.
2.2.5. Vilkårsovertrædelse
Efter IÖV-lovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal en
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning med
elektronisk kontrol tilbagekaldes, hvis det ikke længere er muligt at
opretholde
den elektroniske overvågning. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den dømte
ikke længere har noget sted at bo, elforsyningen ophører m.v. Indlægges den
dømte
på hospital eller lignende, vil fuldbyrdelsen dog kunne fortsætte, uanset at
det ikke under hospitalsindlæggelsen er muligt at overvåge den dømte
elektronisk, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal efter
lovens § 14, stk. 2, nr. 1, endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte
overtræder de vilkår, som kriminalforsorgen har fastsat i medfør af loven.
Dette gælder dog ikke, hvis den skete overtrædelse er af »mindre betydning«.
I forarbejderne til IÖV-loven, jf. proposition 1993/94:184,
side 44-45, er det anført, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser
forudsættes at være lav. Indtager den dømte således f.eks. alkohol eller
andre
rusmidler, skal tilladelsen til strafudståelse på bopælen som altovervejende
hovedregel tilbagekaldes. Det samme er tilfældet, hvis den dømte – enten
gentagne gange eller i et enkeltstående tilfælde, hvis den skete
overskridelse
er væsentlig – kommer senere hjem end forudsat, og dette kan lægges den
dømte
til last. Nægter den dømte kriminalforsorgen adgang til boligen i forbindelse
med kontrolbesøg eller nægter den dømte i øvrigt at medvirke til kontroller,
bør dette ligeledes medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal endvidere
tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder om det. Det samme er tilfældet, hvis
den
dømte ikke medvirker til fuldbyrdelsens iværksættelse på det af
kriminalforsorgen
fastsatte tidspunkt, eller den dømte – på tidspunktet for
foranstaltningens
iværksættelse – er frihedsberøvet af anden grund end til fuldbyrdelse af
den
fængselsstraf, som tilladelsen vedrører, jf. lovens § 14, stk. 2,
nr.
3.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen skal desuden
tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse på ny
idømmes
straf af fængsel, hvorved den samlede straf overstiger fængsel i 3 måneder,
eller den dømte overtræder vilkår i henhold til en betinget dom med den
konsekvens,
at fængselsstraf skal fastsættes, jf. IÖV-lovens § 14, stk. 2, nr.
4.
Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse til
strafudståelse på bopælen er tillagt Overvågningsnævnet, jf. lovens
§ 15.
Nævnet træffer afgørelse efter indberetning fra kriminalforsorgen. Ved
Overvågningsnævnets tilbagekaldelse af en tilladelse skal den dømte afsone
straffen på normal vis, dvs. i et fængsel. Er straffuldbyrdelsen på bopælen
allerede iværksat på det tidspunkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes, skal den
dømte alene udstå reststraffen. Af den grund skal Overvågningsnævnet
fastsætter
reststraffen ved tilbagekaldelsen af en tilladelse til strafudståelse på
bopælen.
Kriminalforsorgen skal ikke nødvendigvis afvente
Overvågningsnævnets tilbagekaldelse af en tilladelse, før der kan gribes ind
over for vilkårsovertrædelser m.v. Således kan kriminalforsorgen f.eks. i
tilfælde af den dømtes undvigelse lade den pågældende eftersøge ved politiets
foranstaltning med henblik på overførsel til fængsel eller arresthus af den
dømte ved dennes pågribelse. Kriminalforsorgen kan endvidere straks lade den
pågældende overføre til fængsel eller arresthus, hvis det f.eks. i
forbindelse
med et kontrolbesøg på den dømtes bopæl konstateres, at den dømte er påvirket
af alkohol.
2.2.6. De svenske erfaringer
Siden forsøgsordningens indførelse i 1994 har
Brottsförebyggande rådet (BRÅ) gennemført flere undersøgelser af, hvordan den
svenske ordning med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning
med
elektronisk kontrol fungerer.
Af Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 fremgår bl.a.,
at der i Sverige i 1997 blev afsagt i alt ca. 9.000 byretsdomme på maksimalt
tre måneders fængsel. Omkring 65 pct. af de 9.000 dømte fik tilbud om at
ansøge
om at udstå straffen på bopælen, og af disse ansøgte 75 pct. Tilladelse blev
meddelt 87 pct. af de personer, der ansøgte. Stort set samtlige 6.243 dømte,
der fik tilladelse til strafudståelse på bopælen, påbegyndte ordningen.
6 pct. af de personer, der påbegyndte udståelsen af straf på
bopælen, gennemførte ikke strafudståelsen. De hyppigste grunde til, at
fuldbyrdelsesforløbet på bopælen blev bragt til ophør, var overtrædelse af
alkoholforbuddet (50 pct.), brug af narkotiske stoffer (19 pct.) og
undvigelse
(13 pct.).
Af rapporten fremgår endvidere, at 85 pct. af de dømte
under udståelsen havde erhvervsarbejde, 9 pct. var studerende, mens 4 pct.
udførte arbejde i kriminalforsorgens regi.
Generelt er kvotienten for recidiv (tilbagefald til
kriminalitet) for personer, der har benyttet muligheden for strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol, omtrent den samme
som for personer, der har udstået straf i fængsel. Imidlertid er der for
personer, der er dømt for spirituskørsel, et markant lavere recidiv hos den
gruppe, der har udstået fængselsstraf på bopælen frem for i et fængsel.
Ifølge Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 har
ordningen med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv elektronisk
overvågning endvidere vist sig at være en betydelig billigere afsoningsform
end
fængsel. Dels er kriminalforsorgens omkostninger lavere (500-850 svenske
kroner
pr. døgn), dels medfører ordningen samfunds- og privatøkonomiske fordele,
idet
de dømte ved at opretholde deres arbejde kan undgå indkomstbortfald.
Oplysning om køn, alder, kriminalitetstype,
fængselsstraffens længde m.v. for dømte, der
i perioden fra januar 1997 til juni 1998
fik tilbud om at ansøge om
strafudståelse på bopælen, kan illustreres således, jf. BRÅ-rapport 1999:4,
side 51:
Tilbud om
straffuldbyrdelse på bopælen
Andel af de personer, der efter tilbud om
deltagelse ansøgte herom
Andel af de ansøgere, hvis ansøgninger
blev bevilget
Andel af de personer, hvis ansøgninger
blev bevilget, der påbegyndte ordningen
Andel af de personer, der efter at have påbegyndt
ordningen fuldførte denne
Ja
(pct.)
Nej
(pct.)
Ja
(pct.)
Nej
(pct.)
Ja
(pct.)
Nej
(pct.)
Ja
(pct.)
Nej
(pct.)
Køn
Mand
8.663
74
26
87
13
99
1
94
6
Kvinde
588
75
25
88
12
99
1
95
5
Alder
17-30
år
3.152
79
21
91
9
100
--
96
4
31-50
år
4.632
71,5
28,5
85
15
98
2
92
7
51-79
år
1.467
71
29
88,5
11,5
99,5
0,5
94
6
Tidligere straffet
Nej
3.115
84
16
94
6
99
1
97
3
Ja
6.136
68
32
83
17
98
2
93
7
Tidligere fuldbyrdet fængselsstraf
Nej
4.711
82
18
93
7
99
1
96
4
Ja
4.540
65
35
80
20
98
2
91
9
Aktuel forbrydelse
Vold
1.715
78
22
88
12
99
1
96
4
Berigelseskriminalitet
878
53
47
70
30
98
2
88
12
Spirituskørsel
4.296
79
21
92
8
100
--
95
5
Narkokriminalitet
367
55
45
74
26
99
1
83
17
Andet
1.959
70
30
83*
13*
99
1
95
5
Aktuel straf
<30
dage
519
74
26
90
10
100
--
97
3
30
dage
5.751
76
24
90
10
99
1
96
4
45
dage
165
78
22
87
13
100
--
90
10
60
dage
1.774
69
31
81
19
98
2
91
9
3
måneder
1.042
66
34
78
22
98
2
89
11
*
Fejlangivelse i
opgørelsen (mangler 4 pct.)
Personer, som var
bevilget strafudståelse på bopælen under intensivovervågning med elektronisk
kontrol, men som på tidspunktet for dataindsamlingen ikke havde påbegyndt
og/eller fuldført udståelsen, indgår ikke i tallene, hvilket kan påvirke
resultatet marginalt.
Særligt om gruppen af spritbilister fremgår af tabellen
bl.a., at denne gruppe udgjorde 46 pct. (4.296 personer) af samtlige de
personer, der fik tilbud om at ansøge. Af disse 4.296 spritbilister ansøgte
79
pct. om deltagelse i ordningen. I 92 pct. af tilfældene blev tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol
meddelt,
og samtlige de personer, hvis ansøgninger blev imødekommet, påbegyndte
udståelse af straf på bopælen. Heraf gennemførte 96 pct. strafudståelsen på
bopælen.
De nyeste tal fra den svenske kriminalforsorg viser, at af
samtlige de personer, der i 2003 blev meddelt tilladelse til at udstå
fængselsstraf på bopælen, var ca. 55 pct. dømt for spirituskørsel, mens ca. 9
pct. var dømt for andre færdselslovovertrædelser.
2.3. Justitsministeriets overvejelser
2.3.1. Indledning
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1.
har man i Sverige haft gode erfaringer med en ordning, hvorefter
personer, der idømmes kortere, ubetingede fængselsstraffe, har mulighed for
at
udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Undersøgelser
foretaget af det svenske kriminalpræventive råd viser bl.a., at der blandt
personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf for spirituskørsel, er et
markant
lavere recidiv (tilbagefald til kriminalitet) hos den gruppe, der udstår
straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i et fængsel.
De svenske erfaringer viser endvidere, at straffuldbyrdelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol er mindre udgiftskrævende
end
straffuldbyrdelse i fængsel. Hertil kommer de samfundsøkonomiske og
resocialiseringsmæssige fordele ved, at den dømte under udståelsen kan
fortsætte
i sit job og dermed undgå indkomstbortfald.
Justitsministeriet vil samtidig med dette forslag fremsætte
et lovforslag om ændring af færdselsloven og retsplejeloven, som bl.a. vil
medføre strengere straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden,
ligesom anvendelsen af betingede domme
med vilkår om enten samfundstjeneste eller alkoholistbehandling vil blive
indskrænket
betydeligt. Lovforslaget vil således bl.a. indebære, at der fremover s
om
udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling.
Med en udvidet anvendelse af ubetingede, relativt korte
fængselsstraffe på færdselslovområdet vil der efter Justitsministeriets
opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, som gør det
hensigtsmæssigt
at påbegynde anvendelsen her i landet af en ordning med fuldbyrdelse af
fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
På den baggrund foreslås det, at der indføres mulighed for,
at personer, der er idømt kortere, ubetinget fængselsstraf for overtrædelse
af
færdselsloven, skal kunne udstå straffen på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol i stedet for i fængsel eller arresthus.
Den foreslåede ordning er ikke en ny strafferetlig
sanktion, men en alternativ afsoningsform, som bør reguleres på linje med de
øvrige afsoningsformer med hensyn til idømte frihedsstraffe i
straffuldbyrdelsesloven.
Straffuldbyrdelseslovens gældende bestemmelser om
fuldbyrdelse i kriminalforsorgens institutioner, pensioner samt i
institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen overlader det i vidt omfang til
justitsministeren at fastsætte nærmere regler om den administrative og
praktiske
gennemførelse af straffuldbyrdelsen. Justitsministeriet har imidlertid ved
udformningen af lovforslaget fundet det rigtigt, at anvendelsen af den helt
nye
afsoningsform på bopælen reguleres forholdsvis detaljeret i loven. Dette
indebærer ingen ændringer med hensyn til reguleringen af de øvrige
afsoningsformer.
2.3.2. Ordningens anvendelsesområde
2.3.2.1.
Efter
forslaget vil en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol kunne meddeles personer, der er idømt ubetinget
fængselsstraf
i indtil 3 måneder, jf. den foreslåede
§
78 a, stk. 1
(lovforslagets § 1,
nr. 8). Tilladelse vil således ikke kunne meddeles personer, der ved en eller
flere andre domme er idømt fængselsstraf i mere end 3 måneder, ligesom
tilladelse ikke vil kunne meddeles personer, der skal afsone
forvandlingsstraf,
jf. straffelovens § 53.
Det bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være et
krav, at den fængselsstraf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved
samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende er blevet
idømt for overtrædelse af færdselsloven, ikke overstiger 3 måneder. Således
vil
som udgangspunkt f.eks. en person, der er idømt ubetinget fængselsstraf i 30
dage for at have ført motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, og som
senere – men inden tilladelse til strafudståelse på bopælen af de 30
dages
fængsel er meddelt – idømmes 40 dages ubetinget fængsel for på ny at
have ført
motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, kunne udstå den samlede
straf
af fængsel i 70 dage på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
Da ordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en
bødestraf ikke afskære den pågældende fra at kunne meddeles tilladelse til at
udstå den idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.,
uanset
om bøden er idømt eller vedtaget før, samtidig med eller efter dommen. Er en
person således f.eks. idømt en fængselsstraf på 3 måneder for overtrædelse af
færdselsloven og ved samme dom en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse af
miljøbeskyttelsesloven,
kan den pågældende udstå fængselsstraffen på 3 måneder på bopælen, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nedenfor under pkt. 2.3.3.1. og
2.3.3.2.
2.3.2.2.
Efter
den foreslåede
§
78 a, stk. 1
, i straffuldbyrdelsesloven
(lovforslagets § 1, nr. 8) er det yderligere en betingelse, at den
fængselsstraf, en ansøgning om strafudståelse på bopælen vedrører, er idømt
for
overtrædelse af færdselsloven.
Justitsministeriet finder, at en ordning med
straffuldbyrdelse på bopælen i første omgang bør begrænses til denne gruppe
af
lovovertrædere, som i Sverige også udgør langt den største enkeltgruppe af de
dømte, der får tilladelse til at udstå straf på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. I Sverige har man samlet set haft de mest positive erfaringer
med
denne gruppe af dømte.
Langt størstedelen af de domme, hvorved en person her i
landet idømmes fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven, vedrører
overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden. Fængselsstraf kan imidlertid også idømmes for overtrædelse
af andre af færdselslovens bestemmelser.
Efter strafbestemmelsen i færdselslovens § 117,
stk. 5, kan under skærpende omstændigheder, f.eks. i
gentagelsestilfælde,
en overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 (undladelse af at yde
hjælp til tilskadekomne ved færdselsuheld), § 54, stk. 1 (kørsel
med
motordrevet køretøj i en sådan tilstand, at dette ikke er forsvarligt, f.eks.
på grund af sygdom, svækkelse m.v.), § 56, stk. 1 (kørsel med
motordrevet
køretøj uden at have erhvervet kørekort), § 62, stk. 1 (kørsel med
traktor og motorredskab uden at have erhvervet kørekort dertil), eller §
63 a
(kørsel med
registreringspligtig knallert uden at have erhvervet kørekort) straffes med
fængsel i indtil 1 år.
Fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven kan desuden
idømmes efter strafbestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6.
Denne
bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af
færdselsloven
(Skærpelse af straffen for grove færdselslovovertrædelser og indførelse af
kørselsforbud), indeholder hjemmel til at idømme fængsel for en hel række af
færdselslovovertrædelser, når den pågældende – uden at forholdet er af
en sådan
karakter, at det samtidig omfattes af straffelovens § 241 om uagtsomt
manddrab, § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse eller § 252 om
forsætlig fareforvoldelse – forsætligt har forvoldt skade på andres
person
eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt
har
ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde.
I 2002 blev der afsagt i alt ca. 110 domme af ubetinget
fængsel i indtil 3 måneder efter strafbestemmelserne i færdselslovens
§ 117, stk. 5, og § 118, stk. 6. Heraf vedrørte ca. 100
af
dommene kørsel med motordrevet køretøj uden at have erhvervet kørekort. Til
sammenligning blev der i 2002 afsagt i alt ca. 1.150 domme af ubetinget
fængsel
i indtil 3 måneder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Der er således relativt få af de ubetingede fængselsdomme
for overtrædelse af færdselsloven, der vedrører andet end spirituskørsel og
kørsel i frakendelsestiden, og de fleste af lovovertrædelserne har
lighedspunkter med kørsel i frakendelsestiden. Justitsministeriet finder på
den
baggrund, at også personer, der efter strafbestemmelserne i færdselslovens
§ 117, stk. 5, eller § 118, stk. 6, er idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3 måneder, bør kunne meddeles tilladelse til at udstå
straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
2.3.2.3.
Regler
om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol foreslås nærmere reguleret i
forskrifter
udstedt af justitsministeren, jf. forslagets § 1, nr. 8 (den foreslåede
§
78 a, stk. 2, 1. pkt.
, i straffuldbyrdelsesloven).
Efter den foreslåede
§ 78,
stk. 2, 2. pkt., vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne
bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte
frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.
De administrative forskrifter, som vil blive udstedt i
medfør af den foreslåede
§
78 a, stk. 2
, vil i vidt omfang svare
til de administrative regler, der er udstedt i medfør af de gældende
bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 11 og 12 om udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1.
2.3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse til
strafudståelse på bopælen
Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2.3.2. ovenfor,
finder den foreslåede ordning anvendelse i forhold til personer, der er idømt
indtil 3 måneders ubetinget fængsel for overtrædelse af færdselsloven. Det
foreslås, at den dømte ligesom efter den svenske ordning herudover skal
opfylde
en række betingelser for at kunne få tilladelse til strafudståelse på
bopælen,
jf. forslagets § 1, nr. 8 (den foreslåede
§ 78 b
i straffuldbyrdelsesloven).
2.3.3.1.
Straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol er en
alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf på, og derfor bør denne
afsoningsform indebære stort set samme begrænsning i den dømtes
bevægelsesfrihed som strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot,
at den dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges at opholde sig
under udståelsen, men ligeledes, at boligen er af en sådan beskaffenhed, at
det
er praktisk muligt at kontrollere, om den pågældende i fuldbyrdelsesperioden
opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndigheden foreskriver.
Det er derfor efter forslaget en betingelse, at den dømtes
boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen rent praktisk
kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, jf. den foreslåede
§ 78 b, stk. 1, nr. 1.
Bor
den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende boligforhold
af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være
opfyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret
vurdering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om
straffuldbyrdelsen kan finde sted under den fornødne intensive overvågning og
kontrol.
Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning og
kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, jf. nedenfor under pkt.
2.3.5.1., skal tilsluttes strømforsyningen, hvorfor det er et krav, at der i
den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette ikke tilfældet, må den dømte
meddeles afslag på sin ansøgning.
Fuldbyrdelse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke
m.v. er efter forslaget endvidere betinget af, at den dømte har beskæftigelse
i
form af arbejde, uddannelse eller lignende, og at dette foregår under sådanne
forhold, at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol, jf. den foreslåede
§ 78,
stk. 1, nr. 2.
Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i
resocialiseringshensyn samt hensynet til, at den dømte ikke i
fuldbyrdelsesperioden
isoleres på bopælen.
Er den dømte arbejdsløs, vil den pågældende – ligesom efter
den svenske ordning – som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse
til
strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgen bør dog
i
sådanne tilfælde formidle kontakt til myndigheder, institutioner eller
personer, der efter anden lovgivning kan være den dømte behjælpelig med at
finde et arbejde eller lignende. Andre personer uden beskæftigelse, f.eks.
folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vil kunne anses
for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter,
programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lignende.
En person bør endvidere ikke på ny meddeles tilladelse til
at udstå fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., hvis den
pågældende efter kortere tid er faldet tilbage i ny alvorlig kriminalitet
efter
at have benyttet denne alternative afsoningsform.
Efter forslaget er det derfor en betingelse for meddelelse
af tilladelse til strafudståelse på bopælen, at den dømte, når denne
tidligere
har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, i et
tidsrum af 2 år forud for den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt
højere straf end bøde, jf. den foreslåede
§ 78
b, stk. 1, nr. 3.
Den tidsmæssige grænse på 2 år svarer til den
prøvetid, som normalt fastsættes i betingede domme med vilkår om
alkoholistbehandling
og i sager om prøveløsladelse.
Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at
personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler
samtykke til, at straffuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl, jf.
den
foreslåede
§ 78 b, stk. 1, nr.
4.
Samtykke fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn
over 18 år m.fl., der er direkte berørt af den dømtes strafudståelse på
bopælen, vil således skulle indhentes. Dette skyldes bl.a., at der i boligen
skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og
kontrol,
der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i uanmeldte kontrolbesøg
på
bopælen. Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger nødvendiggør, at
kriminalforsorgen
har adgang til den dømtes bopæl.
2.3.3.2.
I visse
tilfælde kan der gøre sig særlige konkrete forhold gældende, som medfører, at
der ikke bør gives tilladelse til strafudståelse på bopælen, skønt den dømte
opfylder de ovenfor nævnte betingelser.
Det foreslås derfor, at tilladelse skal nægtes meddelt,
hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig, jf. den foreslåede
§ 78
b, stk. 2.
Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse vil bero på en
konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde samt
mulighederne
for gennemførelse af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.
Det forudsættes, at tilladelse f.eks. nægtes meddelt, hvis
der konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de
vilkår,
der gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf. nedenfor under pkt. 2.3.5.,
navnlig
fordi dette tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange
tidligere
har udstået straf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte
f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
må antages at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for
denne
afsoningsform.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol bør endvidere nægtes meddelt, hvis der foreligger en
begrundet mistanke om, at den dømte – ud over den
færdselslovovertrædelse, der
danner grundlag for den straf, ansøgningen om strafudståelse på bopælen
vedrører – har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
straf af
fængsel, og det efter en konkret vurdering må antages, at den pågældende,
hvis
denne kendes skyldig, vil blive idømt fængselsstraf. En undtagelse herfra
gælder dog dels i tilfælde, hvor den begrundede mistanke vedrører en
færdselslovovertrædelse,
når det i øvrigt må antages, at der – samlet set – ikke vil blive
tale om
fængselsstraf på over 3 måneder, dels i tilfælde, hvor den begrundede
mistanke
vedrører en anden lovovertrædelse, når det må antages, at ansøger vedrørende
denne lovovertrædelse ikke vil blive idømt højere straf end bøde, jf. ovenfor
under pkt. 2.3.2.1.
Endvidere bør tilladelse til strafudståelse på bopælen
nægtes meddelt, hvis årsagen til, at ansøger er blevet idømt en ubetinget
fængselsstraf
i stedet for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling,
alene er, at den pågældende har nægtet at deltage i en personundersøgelse til
brug for rettens eventuelle udmåling af en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste
eller alkoholistbehandling, eller at den dømte i øvrigt har erklæret sig
uvillig til at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en struktureret,
kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
2.3.3.3.
Ud over
at opfylde betingelserne nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 78 b er det
en
forudsætning for at kunne afsone på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., at
der er ledig kapacitet til fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. nedenfor under
pkt. 4, hvorefter der i første omgang etableres 150 overvågede
afsoningspladser. En person har således ikke, uanset at den pågældende
opfylder
betingelserne i § 78 b, et retskrav på at kunne udstå den idømte
fængselsstraf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis der ikke er ledig
kapacitet i ordningen. Det betyder bl.a., at i tilfælde, hvor straffen er tæt
på at bortfalde pga. ventetidsbenådning, vil den pågældende ikke kunne kræve,
at fuldbyrdelsen sker på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Overstiger
antallet af dømte, der opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen
med
elektronisk fodlænke m.v., den ledige kapacitet i ordningen, vil det
afgørende
kriterium være datoen for ansøgningens indgivelse.
2.3.4. Egnethedsundersøgelse af den dømte
Med henblik på afgørelsen af, om den dømte opfylder
betingelserne for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke m.v., skal kriminalforsorgen foretage en nærmere
undersøgelse
af den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. den foreslåede
§ 78 b, stk. 3, 1. pkt.
Ud over at afdække, om den dømte opfylder de betingelser,
der gælder for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen, har
egnethedsundersøgelsen til formål at afdække, om den dømte har et
behandlingskrævende
alkoholmisbrug eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer
eller lignende. Med dette formål foreslås det i
§ 78 b, stk. 3, 2. pkt.,
at kriminalforsorgen, hvis man
finder det fornødent, kan bestemme, at den dømte som led i
egnethedsundersøgelsen skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.
Om der er grundlag for at træffe bestemmelse om aflæggelse
af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse med egnethedsundersøgelsens
foretagelse må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Den dømtes nægtelse af at deltage i den i § 78 b,
stk. 3
,
nævnte undersøgelse vil
efter forslaget medføre, at den pågældende meddeles afslag på sin ansøgning
om
strafudståelse på bopælen, jf. den foreslåede
§ 78 b, stk. 4. Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor
den dømte inden undersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende
ikke ønsker at medvirke ved undersøgelsens foretagelse, eller hvor den dømte
udebliver herfra, men ligeledes i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder
fornødent ved undersøgelsens foretagelse.
2.3.5. Vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen
Som anført under pkt. 2.3.3.1. er straffuldbyrdelse på
bopælen med elektronisk fodlænke m.v. et alternativ til straffuldbyrdelse i
fængsel, og afsoningsformen bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse
indrettes på en sådan måde, at den dømtes bevægelsesfrihed m.v. i
fuldbyrdelsesperioden
stort set indskrænkes i samme omfang som ved strafafsoning i fængsel. Bl.a.
med
henblik herpå foreslås en række vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.
2.3.5.1.
Efter
den foreslåede
§ 78 c, stk. 1,
nr. 1
, er det et vilkår, at den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden begår
strafbart forhold. Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for dømte,
der prøveløslades, jf. straffelovens § 39, stk. 1, dømte, der
meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse til midlertidigt
eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 3.
Efter forslaget er det endvidere et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun forlader sin bopæl inden for de af
tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum, jf. den foreslåede
§ 78
c, stk. 1, nr. 2.
Tilsynsmyndigheden vil inden fuldbyrdelsens iværksættelse i
samarbejde med den dømte udarbejde et aktivitetsskema for den dømte. Af
skemaet
vil det bl.a. fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til at
opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig
på
sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, samt inden for hvilke
tidsrum den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg
hos tilsynsmyndigheden m.v.
Ligesom det er tilfældet efter den svenske ordning, vil det
i den dømtes aktivitetsskema endvidere blive fastsat, inden for hvilke
tidsrum
den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige
indkøb, tøjvask m.v. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsskemaet
vil
blive fastsat, at den dømte på dage, hvor den pågældende ikke har aktiviteter
uden for sin bopæl (f.eks. i weekender og på helligdage), har tilladelse til
1
times dagligt ophold uden for boligen.
I fuldbyrdelsesperioden vil tilsynsmyndigheden herudover
kunne meddele den dømte tilladelse til, at vedkommende forlader sin bopæl af
dels humanitære grunde (f.eks. med henblik på at besøge en nærstående person,
som er alvorligt syg, eller deltagelse i en nærstående persons begravelse) og
dels i tilfælde, hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet, f.eks. med
henblik på at møde i retten som vidne.
Efter forslaget er det desuden et vilkår, at den dømte kun
forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har
godkendt, jf. den foreslåede
§ 78 c,
stk. 1, nr. 3.
Som anført ovenfor vil det af den dømtes
aktivitetsskema bl.a. fremgå, hvor den pågældende i fuldbyrdelsesperioden
skal
befinde sig på ethvert givent tidspunkt.
Det er efter forslaget herudover et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller
andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks.
dopingmidler,
jf. den foreslåede
§ 78 c,
stk. 1, nr. 4.
Efter den foreslåede
§ 78
c, stk. 1, nr. 5,
er det herudover et vilkår, at den dømte ikke helt
eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende i
fuldbyrdelsesperioden.
Det er endvidere et vilkår, at den dømte deltager i et
program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at
forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri
tilværelse,
jf. den foreslåede
§ 78 c,
stk. 1, nr. 6.
Hvilken programvirksomhed, den dømte skal pålægges at
deltage i, vil blive afgjort af tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering
af den dømtes behov for bistand, støtte og vejledning. Der kan være tale om
deltagelse i et egentligt kursusprogram, hvor elementer som f.eks. holdninger
til kriminalitet, kommunikation, evne til problemløsning og forebyggelse af
tilbagefald m.v. indgår. Programvirksomheden vil også kunne bestå i f.eks.
deltagelse i en særlig foredragsrække eller lignende.
Programvirksomhedens tidsmæssige omfang vil ligeledes
afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov. Er den dømtes sociale og
personlige forhold af en sådan karakter, at behovet for deltagelse i
programvirksomhed
er begrænset, vil programvirksomhedens tidsmæssige omfang kunne indskrænkes
til
f.eks. 1-2 timer ugentlig.
I den foreslåede
§ 78
c, stk. 1, nr. 7,
er det fastsat, at det desuden er et vilkår, at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., samt overholder de forskrifter,
som
kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den dømte.
Som anført nedenfor under pkt. 2.3.7.1., vil tilsynet med
den dømte i fuldbyrdelsesperioden blive gennemført af kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i Frihed), jf. den foreslåede
§ 78 d, stk. 1.
Tilsynsarbejdet har generelt to funktioner,
dels at støtte og vejlede den dømte med henblik på at forbedre den
pågældendes
muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, dels at udøve kontrol
med, at den dømte overholder de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på
bopælen
under intensiv overvågning og kontrol.
Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at
opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil,
vil
foregå døgnet rundt og bl.a. finde sted elektronisk. Teknikken med den
elektroniske
overvågning vil komme til at bestå af tre enheder: En batteridrevet sender,
som
den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden (elektronisk fodlænke), en
modtager med indbygget modem, der tilsluttes elforsyningen i den dømtes
bolig,
samt en centralcomputer placeret i en døgnbemandet overvågningscentral hos
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er ikke en forudsætning, at den dømte
har fastnettelefon.
Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med
fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. nedenfor under pkt. 2.3.6. Senderen vil
kontinuerligt afgive kodede signaler, som kan opfanges af den modtager, der
forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er blevet installeret på den dømtes
bopæl.
I modtageren vil den dømtes aktivitetsskema, som
tilsynsmyndigheden forud for fuldbyrdelsens iværksættelse har udarbejdet i
samarbejde med den dømte, være indkodet. Er den dømte ikke i de tidsrum, hvor
den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl, inden for
modtagerens
rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk 25-40 meter fra modtageren,
vil
der straks gå en alarm til centralcomputeren. Tilsvarende vil der gå en alarm
til centralcomputeren, hvis den dømte forsøger at fjerne eller manipulere med
enten senderen eller modtageren.
I centralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer
fra modtagerne placeret i de dømtes hjem. Overvågningscentralens medarbejdere
vil ved modtagelse af en alarm underrette den kriminalforsorgsafdeling, der
fører tilsyn med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt
til
den dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vilkårsovertrædelser,
jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 2.3.8.5. og 2.3.8.6.
Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke
blot bestå i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a. uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen og kontrolopkald pr. telefon.
Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen har flere formål. Dels
vil tilsynsmyndigheden være i tæt kontakt med den dømte med henblik på at yde
den pågældende støtte og vejledning i fuldbyrdelsesperioden, dels vil
tilsynsmyndigheden
løbende kontrollere, at det elektroniske overvågningssystem fungerer, som det
skal, og dels vil tilsynsmyndigheden kontrollere, at den dømte overholder
vilkårene for fuldbyrdelsen. Der vil således under uanmeldte kontrolbesøg
kunne
foretages udåndingsprøver på den dømte, ligesom den dømte vil kunne pålægges
at
aflægge urinprøver til kontrol af, at den dømte ikke indtager alkohol eller
bruger euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af
tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det
forudsættes imidlertid, at der – ligesom i Sverige – foretages 1-3
ugentlige
uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl eller flere, hvis forholdene
tilsiger det.
Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted på den dømtes
arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller
uddannelsesinstitutionen vil som altovervejende hovedregel, inden
fuldbyrdelsen
iværksættes, blive gjort bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i
fuldbyrdelsesperioden,
og der vil på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen blive udpeget en
kontaktperson, som kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den dømte helt
eller
delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende. Underretning af
arbejdsgiveren vil dog efter omstændighederne kunne undlades, hvis den
fornødne
overvågning og kontrol med, at den dømte overholder sin
beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt kan finde sted på fuldt betryggende vis
uden underretning af arbejdsgiveren.
Efter den foreslåede
§ 78
c, stk. 1, nr. 8,
er det desuden et vilkår, at den dømte holder tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen samt
møder
hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse.
Ligesom det er tilfældet med antallet af uanmeldte besøg,
udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., overlades det til
tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, hvor ofte den
dømte skal møde op hos tilsynsmyndigheden.
2.3.5.2.
Efter
den foreslåede
§ 78 c, stk. 2,
kan tilsynsmyndigheden fastsætte andre vilkår, som tilsynsmyndigheden måtte
finde hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Er det i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den
dømte, jf. ovenfor under pkt. 2.3.4., blevet afdækket, at den dømte har et
behandlingskrævende alkoholmisbrug, skal der i en tilladelse til
strafudståelse
på bopælen som hovedregel fastsættes vilkår om, at den dømte underkaster sig
en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Kriminalforsorgen kan herudover f.eks. fastsætte vilkår om,
at en dømt, der har psykiske problemer, skal undergive sig behandling.
Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål
at fastsætte vilkår om behandling som nævnt ovenfor, vil sådanne vilkår kunne
undlades. Som anført under pkt. 2.3.3.2. ovenfor, bør tilladelse til
strafudståelse
på bopælen imidlertid nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af et
massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være
ude
af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.
2.3.5.3.
Justitsministeriet har overvejet, om det ligesom i Sverige bør fastsættes som
et vilkår, at personer, der ønsker at udstå fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v., skal forudbetale et samlet gebyr for at anvende
denne fuldbyrdelsesform.
Et vilkår om gebyrbetaling måtte i givet fald forudsætte,
at der også kan træffes afgørelse om, at gebyret kan nedsættes eller helt
bortfalde i tilfælde, hvor den dømte ikke er i stand til at betale, idet
personer, hvis økonomiske forhold er meget vanskelige, ikke på forhånd bør
være
afskåret fra at kunne udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. En forpligtelse for
kriminalforsorgen til i hvert enkelt tilfælde at opstille budgetter m.v. for
at
afdække, om den dømte er i stand til at betale et samlet gebyr, vil
imidlertid
medføre en særskilt administrativ byrde, der efter Justitsministeriets
opfattelse ikke står i forhold til betydningen af at opkræve et sådant gebyr.
På den baggrund har Justitsministeriet besluttet ikke at
stille forslag om gebyrbetaling.
2.3.6. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på
bopælen
Kompetencen til at meddele tilladelser til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol vil blive henlagt til
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Efter konstatering af, at den dømte
opfylder betingelserne efter den foreslåede §
78 a, vil direktoratet sende
ansøgningen til Kriminalforsorgen i Frihed med henblik på foretagelse af en
egnethedsundersøgelse af den dømte, jf. den foreslåede § 78 b,
stk. 3.
Når egnethedsundersøgelsen er foretaget, vil Direktoratet
for Kriminalforsorgen træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles,
herunder om der i tilladelsen skal fastsættes vilkår i medfør af forslagets
§ 78 c, stk. 2, om, at den dømte f.eks. skal underkaste sig en
kontrolleret, struktureret alkoholbehandling.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i
§ 8, stk. 4,
iværksættes straffuldbyrdelsen på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol på det tidspunkt, hvor
kriminalforsorgen
giver meddelelse herom til den pågældende. Kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen
i Frihed) vil herefter skulle foretage en beregning af straffetiden efter den
almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 14, jf. ovenfor under
pkt.
2.1.3.
I praksis vil straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol blive iværksat ved, at tilsynsmyndigheden på en forud
fastsat dato møder op på den dømtes bopæl og installerer modtageren i den
dømtes hjem samt monterer den sender på den dømtes ankel (den elektroniske
fodlænke), som den pågældende skal bære i fuldbyrdelsesperioden. Herefter vil
afprøvning af det elektroniske overvågningssystem finde sted. Efter
afprøvning
af det elektroniske overvågningssystem meddeles den dømte, at fuldbyrdelsen
iværksættes.
2.3.7. Kriminalforsorgens pligt til at føre tilsyn
og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen
2.3.7.1.
Efter
den foreslåede
§ 78 d, stk. 1,
1. pkt.,
skal kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen i Frihed) føre tilsyn
med dømte, der udstår straf af fængsel på bopælen med elektronisk fodlænke,
herunder føre tilsyn med den dømtes overholdelse af de i § 78 c nævnte
vilkår for tilladelsen. Om tilsynet og kontrollen med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden, herunder den elektroniske kontrol, henvises til pkt.
2.3.5.1. ovenfor.
Tilsynsmyndigheden skal inden fuldbyrdelsens iværksættelse
vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for
straffuldbyrdelsen
fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser,
jf.
den foreslåede
§ 78 d, stk. 1,
2. pkt.
2.3.7.2.
Efter
den foreslåede
§ 78 d, stk. 2,
afgiver tilsynsmyndigheden indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for straffuldbyrdelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte overtræder de
vilkår, der gælder for fuldbyrdelsen, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Indberetning skal finde sted med henblik på, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte tilladelse skal
tilbagekaldes,
jf. nedenfor under pkt. 2.3.8.
Som anført nedenfor under pkt. 2.3.8.5., forudsættes det,
at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav.
Tilsynsmyndighedens afgørelse af, om indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal finde sted, vil dog naturligvis være forbundet med et
vist skøn, f.eks. hvis tilsynsmyndigheden finder, at en for sen hjemkomst til
bopælen ikke kan lægges den dømte til last, eller hvis tilsynsmyndigheden
–
f.eks. på grund af pludselig opstået sygdom hos den dømte eller dennes børn
–
finder det undskyldeligt, at den dømte uden at give besked herom ikke er mødt
på arbejde eller ikke er mødt op hos tilsynsmyndigheden.
Nærmere regler om tilsynets gennemførelse, herunder dettes
iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., foreslås reguleret i
administrative
forskrifter, der udstedes af justitsministeren, jf. den foreslåede
§ 78 d, stk. 3.
2.3.8. Tilbagekaldelse af tilladelse til
strafudståelse på bopælen
Som det er tilfældet efter den svenske ordning for
straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, kan en
tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen efter forslaget tilbagekaldes i
en
række tilfælde, jf. nedenfor under pkt. 2.3.8.1.-2.3.8.6. Kompetencen til at
træffe afgørelse om tilbagekaldelse vil – ligesom det er tilfældet med
kompetencen til at meddele tilladelsen – blive henlagt til Direktoratet
for
Kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen skal træffe afgørelse om
tilbagekaldelse hurtigst muligt efter det tidspunkt, hvor direktoratet har
modtaget indberetning fra tilsynsmyndigheden. Den dømte skal – hvis
straffuldbyrdelsen
på bopælen på tidspunktet for tilbagekaldelsen allerede er iværksat –
straks
overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus, idet overførsel bør
finde sted hurtigst muligt efter, at de omstændigheder, der begrunder
tilbagekaldelsen, er indtruffet.
Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en
tilladelse til strafudståelse på bopælen, skal den dømte efter almindelige
forvaltningsretlige regler have lejlighed til at udtale sig. Den dømte bør i
den forbindelse meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger,
men
en sådan frist kan efter omstændighederne være meget kort. Den dømte skal
snarest muligt efter, at afgørelse om tilbagekaldelse er truffet, underrettes
herom, jf. den foreslåede
§ 78 e,
stk. 3.
2.3.8.1.
En
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol vil
for det første blive tilbagekaldt, hvis den dømte – enten inden
fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne – anmoder tilsynsmyndigheden herom, jf.
den
foreslåede
§ 78 e, stk. 1, nr.
1.
2.3.8.2.
En
tilladelse kan efter
§ 78 e,
stk. 1, nr. 2,
endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået strafbart forhold.
Tilbagekaldelse vil kunne finde sted ikke alene i tilfælde,
hvor det strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladelsen blev
givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes i tilfælde, hvor det
strafbare forhold er begået forud for tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor
det strafbare forhold er begået forud for den dom, som tilladelsen til
strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører. Bestemmelsen
gælder, selv om den pågældende endnu ikke er dømt for det strafbare forhold.
Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den begåede lovovertrædelse af
bagatelagtig karakter – f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys
eller
lignende – bør tilbagekaldelse ikke finde sted.
Tilbagekaldelse bør ikke ske i tilfælde, hvor straffen for
den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde, se dog
pkt. 2.3.8.6. om indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der
er forbudt efter den almindelige lovgivning. Der bør heller ikke ske
tilbagekaldelse, hvis der er tale om en færdselslovovertrædelse, medmindre
den
pågældende idømmes eller må antages at ville blive idømt en fængselsstraf,
der
– sammenlagt med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse
til
strafudståelse på bopælen vedrører – overstiger 3 måneder, jf. ovenfor
under
pkt. 2.3.2.1.
2.3.8.3.
En
tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. kan
endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til
udståelse
af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. den
foreslåede § 78
e, stk. 1, nr. 3.
2.3.8.4.
En
tilladelse kan desuden tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for
straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de
i
§ 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser for
straffuldbyrdelse på bopælen, jf.
§ 78
e, stk. 1, nr. 4.
Også her
vil det afhænge af et konkret skøn, om den skete ændring i den pågældendes
forhold medfører, at det ikke længere er muligt at fortsætte
straffuldbyrdelsen
på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
F.eks. kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis den pågældendes
boligforhold ikke længere af en sådan beskaffenhed, at fuldbyrdelse på
bopælen
kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, hvis en person, der har
samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, tilbagekalder sit samtykke
til
straffuldbyrdelse på den fælles bopæl, eller hvis den dømte ikke længere har
beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende.
Tilbagekaldelse vil ikke være nødvendig i tilfælde, hvor
den dømte indlægges på hospital eller lignende. Den dømte vil i et sådant
tilfælde kunne fortsætte fuldbyrdelsen under indlæggelsen, uanset at det ikke
i
indlæggelsesperioden er muligt at overvåge den pågældende elektronisk. Dette
svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udståelse af fængselsstraf i
kriminalforsorgens institutioner, hvor der heller ikke sker afbrydelse i
straffuldbyrdelsen,
hvis den dømte indlægges på hospital.
2.3.8.5.
Efter
forslaget kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke herudover tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c,
stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår, jf. den foreslåede
§ 78 e, stk. 2, 1. pkt.
Det samme gælder, hvis den dømte
overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på
grund af dennes adfærd, jf. den foreslåede
§ 78
e, stk. 2, 2. pkt.
Det afhænger af et konkret skøn, om der er sket en
vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes,
at
tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav, jf. pkt.
2.3.7.2.
ovenfor. Opholder den dømte sig f.eks. ikke på sin bopæl inden for de af
tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, udebliver den dømte helt eller delvist
fra sit arbejde, uddannelse eller lignende, møder den dømte ikke op til den
programvirksomhed eller det behandlingsprogram, som det er blevet pålagt den
pågældende at deltage i, eller overholder den dømte ikke vilkåret om ikke at
indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning, skal tilladelsen til strafudståelse på
bopælen
med elektronisk fodlænke m.v. som altovervejende hovedregel tilbagekaldes.
Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt
bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstændigheder, kan
tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog
undlades.
2.3.8.6.
Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v., skal den dømte afsone resten af fængselsstraffen på normal
vis,
dvs. i fængsel eller arresthus.
I overensstemmelse hermed foreslås det i
§
78 f, stk. 1,
at den dømte skal
overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen, hvis en
tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse tilbagekaldes.
Det forudsættes, at der hurtigt gribes ind over for dømte,
hvis tilladelse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes som følge af, at
den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for denne afsoningsform,
eller at den dømte har overtrådt de vilkår, som gælder for denne
afsoningsform.
Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor straffuldbyrdelsen på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v. allerede er iværksat. I disse tilfælde bør
overførsel
til fængsel eller arresthus derfor finde sted i umiddelbar forbindelse med,
at
den dømte underrettes om afgørelsen.
Er afgørelsen om tilbagekaldelse truffet inden
straffuldbyrdelsens iværksættelse, bør den dømte indsættes til afsoning i
fængsel eller arresthus snarest muligt efter den almindelige regel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 1.
I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunkt
stå klart for tilsynsmyndigheden, at den meddelte tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol skal tilbagekaldes. Dette
vil
f.eks. være tilfældet, hvis tilsynsmyndigheden under et kontrolbesøg kan
konstatere,
at den dømte er påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende,
eller f.eks. nægter at få foretaget en udåndingsprøve eller aflægge en
urinprøve til kontrol af, at den pågældende ikke er påvirket af alkohol,
euforiserende stoffer eller lignende. Det samme gælder, hvis den dømte ikke
længere har et sted at bo, eller hvis den dømte uden begrundelse kommer hjem
længe efter det tidspunkt, hvor den pågældende i henhold til sit
aktivitetsskema
skulle have indfundet sig på bopælen.
Med henblik på at hindre, at den dømte i sådanne tilfælde
kan fortsætte strafudståelsen på bopælen, indtil afgørelse om tilbagekaldelse
er truffet og overførsel til fængsel eller arresthus kan finde sted, foreslås
det i
§
78 f, stk. 2,
at tilsynsmyndigheden
skal kunne bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel
eller
arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Er der derimod tale om en vilkårsovertrædelse, hvor det
ikke er åbenbart, at den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen
skal
tilbagekaldes, bør tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse om midlertidig
overførsel til fængsel eller arresthus efter §
78 f, stk. 2.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet midlertidigt
at overføre den dømte til fængsel eller arresthus, og Direktoratet for
Kriminalforsorgen efterfølgende træffer afgørelse om, at den dømtes
tilladelse
til strafudståelse på bopælen skal tilbagekaldes, fortsætter den dømte
strafafsoningen
i fængsel eller arresthus, indtil hele straffen er udstået.
Træffer Direktoratet for Kriminalforsorgen omvendt
afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke
skal
tilbagekaldes, kan den dømte straks genoptage strafudståelsen på bopælen med
elektronisk fodlænke.
2.3.9. Strafafbrydelse
Den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 76,
hvorefter straffuldbyrdelse kan afbrydes midlertidigt efter tilladelse fra
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis ganske særlige
omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssig
karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, fare
for
misbrug ikke antages at foreligge og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler
imod strafafbrydelse, skal finde tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår
fængselsstraf på bopælen.
2.3.10. Prøveløsladelse
De almindelige retningslinier for prøveløsladelse finder
tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v., jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.
Kompetencen til at træffe afgørelse om prøveløsladelse af
dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, vil
blive henlagt til Kriminalforsorgen i Frihed, der har det daglige tilsyn med
den dømte.
2.3.11. Undvigelse
Efter straffelovens § 124, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år den, der som anholdt eller fængslet flygter.
Som
anført under pkt. 2.1.4. omfatter denne bestemmelse ikke udelukkende indsatte
i
arresthuse, fængsler, kriminalforsorgens institutioner m.v., men ligeledes
personer i forvaring samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i
forbindelse med straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen eller i medfør
af
straffelovens §
74 a
er frihedsberøvet i institution m.v., jf. straffelovens § 124,
stk. 4.
Straffelovens § 124, stk. 4, omfatter også
tilfælde, hvor en idømt fængselsstraf udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter de foreslåede regler. En dømt, der under
strafudståelsen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, flygter,
vil
derfor kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 1.
Som anført under pkt. 2.1.4. forstås ved begrebet »flygter«,
at den anholdte eller den fængslede aktivt unddrager sig den
frihedsberøvelse,
som den pågældende er underlagt. En person, der udstår straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, må anses for flygtet, hvis den pågældende i
fuldbyrdelsesperioden forlader sin bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum med henblik på at unddrage sig frihedsberøvelsen. Dette
svarer til, hvad der gælder for indsatte i arresthuse og fængsler, samt
f.eks.
personer, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår
fængselsstraf på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution
(alternative afsoningsformer).
En person, der udstår straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, og som har forladt sin bopæl på det i
aktivitetsskemaet
fastsatte tidspunkt, men ikke vender tilbage til sin bopæl på det tidspunkt,
hvor vedkommende efter aktivitetsskemaet har pligt dertil, anses derimod ikke
for flygtet med den følge, at vedkommende kan straffes efter straffelovens
§ 124, stk. 1. Dette svarer til, hvad der gælder for en indsat, der
udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang. Der vil i et sådant tilfælde
imidlertid foreligge en vilkårsovertrædelse, der vil medføre, at den meddelte
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol
kan tilbagekaldes, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 2. Den dømte vil
i
så fald skulle afsone den resterende del af straffen i fængsel eller
arresthus.
2.3.12. Erstatning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat,
der uforskyldt har udstået fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været
anbragt i forhørscelle eller sikringscelle, eller uforskyldt har været
udelukket fra fællesskab, ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens
§
1018 a. Der er tale om en
obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
En dømt, der udstår straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, vil uforskyldt kunne komme til at udstå frihedsstraf
i
for lang tid, f.eks. i tilfælde, hvor kriminalforsorgen har foretaget en
fejlagtig straffetidsberegning.
Det foreslås, at også dømte, der har udstået straf på
bopælen med elektronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning på
objektivt grundlag i tilfælde af, at den pågældende uforskyldt har udstået
straf i for lang tid, jf. den foreslåede
§ 106,
stk. 2,
i straffuldbyrdelsesloven (forslagets § 1, nr. 9).
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.5., er der mulighed for
efter straffuldbyrdelseslovens § 107 at tillægge erstatning på objektivt
grundlag i anledning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen af
straf
m.v. end de i § 106 nævnte. Denne bestemmelse vil ligeledes finde
anvendelse på dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning
og
kontrol.
3. Begrænset fællesskab for »negativt stærke«
indsatte m.v.
3.1. Gældende ret
3.1.1. Placering af dømte i kriminalforsorgens
institutioner
Kapitel 7 i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om en lov om
fuldbyrdelse af straf (straffuldbyrdelsesloven), som ændret ved lov nr. 219
af
31. marts 2004 og lov nr. 445 af 9. juni 2004, indeholder reglerne om valg af
afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutionerne.
Et af de hensyn, som varetages af lovens bestemmelser om
valg af afsoningssted eller overførsel, er hensynet til at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Hermed sigtes bl.a.
til
tilfælde, hvor der ved anmeldelsen til afsoning foreligger eller under
indsættelsen opstår kendskab til, at den dømte hører til gruppen af »negativt
stærke« indsatte.
Ved »negativt stærke« indsatte forstås indsatte, som ved
brug af vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse
er
en styrende faktor i forhold til medindsatte, eller på samme måde søger at få
personalet til at foretage eller undlade handlinger. Udtrykkes anvendes
navnlig
(men ikke udelukkende) om klart afgrænsede grupper af indsatte, herunder
rockere og deres støttegrupper, som erfaringsmæssigt på den nævnte måde
individuelt eller som gruppe skaber sig en magtposition i fængslet, og som
ved
hjælp af gruppemedlemmer uden for fængslet kan udstrække deres magt til
trusler
og pres på de indsattes eller personalets familier m.v.
I de særlige regler om anbringelse og overførsel af »negativt
stærke« indsatte ligger blandt andet, at valget af afsoningssted eller
overførsel kan ske alene med henvisning til den »negativt stærke« indsattes
blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de medindsattes
kendskab
til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold, at der er risiko for,
at
der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb mod f.eks.
medindsatte.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 21, at
fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel. Fængselsstraf kan dog i særlige
situationer, herunder bl.a. hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, fuldbyrdes i
et
arresthus. Med udtrykket »overgreb« sigtes ikke alene til fysiske overgreb
eller trusler herom, men tillige til f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb
på
medindsattes handlefrihed inden for fængslets lovlige rammer, herunder til at
afsone i fællesskab og til at vælge mellem fængslets tilbud om beskæftigelse,
herunder skolegang, fritidsaktiviteter m.v. Risiko for overgreb kan også
foreligge, når den indsatte gennem sin magtposition forsøger at påvirke
personalet til at gøre eller undlade noget, herunder undlade at foretage de
nødvendige sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.
Fuldbyrdelse af straf sker normalt i åbent fængsel, men
fuldbyrdelse i lukket fængsel kan bl.a. ske, hvis det må anses for nødvendigt
for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 22.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1,
at en indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket fængsel, når 1) den
pågældende er undveget eller har forsøgt herpå, 2) den pågældende er fundet i
besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende stoffer, 3) der er
bestemte grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller handlet
med euforiserende stoffer, eller 4) der er bestemte grunde til at antage, at
den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Efter § 25, stk. 2, kan en indsat i et åbent
fængsel endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Det samme gælder, når
der efter de foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at
den indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil 1) undvige eller 2) begå
grovere strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd,
der er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel, jf.
stk. 3.
Straffuldbyrdelseslovens § 26 regulerer overførsel af
indsatte mellem ensartede institutioner. Efter § 26, stk. 1, nr. 4
og 5, kan en indsat bl.a. overføres
mellem lukkede fængsler for at forebygge overgreb på medindsatte, personale
eller andre i institutionen, og
hvis
der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb på
medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Derudover indeholder straffuldbyrdelseslovens §§ 27-28
nærmere regler om overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel og
overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus. Efter § 28,
stk. 1,
nr. 1, kan en indsat overføres fra fængsel til arresthus, hvis det må anses
for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Justitsministeren
har bl.a. i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 30 udstedt
bekendtgørelse
nr. 572 af 5. juli 2002
om anbringelse og overførsel af personer, som
skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og
overførselsbekendtgørelsen)
og
vejledning nr. 69 af 5. juli 2002 om
anbringelse og overførsel af
personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og
overførselsvejledningen), hvori der nærmere er redegjort for reglerne
om anbringelse og overførsel af dømte.
3.1.2. Indsattes rettigheder og pligter under
opholdet i afsoningsinstitutionen
3.1.2.1.
Af
straffuldbyrdelsesloven fremgår, dels på hvilken måde straffuldbyrdelsen
indvirker på de almindelige rettigheder, som gælder for borgerne, dels hvilke
øvrige rettigheder og pligter som gælder i kriminalforsorgens institutioner.
Begrænsninger i de almindelige borgerlige rettigheder sker
oftest med henvisning til ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Kriminalforsorgens
sikkerhedsmæssige
virksomhed
består i »at fastholde frihedsberøvelsen ved at forebygge og
forhindre, at de indsatte undviger og at forebygge kriminalitet ved at
modvirke, at indsatte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af
trusler eller vold mod personale eller medindsatte, fængselsoptøjer, handel
med
og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg og udgang«,
jf.
side 106 i bind I, betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af
straf.
Med
ordensmæssige
hensyn forstås »foranstaltninger mod brand, tingsødelæggelse, støj,
sundhedsfarlige
forhold, arbejdsskader og lignende miljøfarlige forhold samt foranstaltninger
til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i vid
forstand
såvel mellem de indsatte indbyrdes som i forholdet til personalet«, jf. side
106 i bind I, betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf.
Straffuldbyrdelseslovens § 33 indeholder de nærmere
regler om adgangen til fællesskab under afsoningen, herunder en bemyndigelse
til justitsministeren til at fastsætte administrative regler om den praktiske
gennemførelse af fællesskabet, dvs. adgangen til at låse de indsatte inde i
arbejdstiden, i fritiden og om natten. § 33 regulerer derimod ikke
spørgsmålet om institutionens adgang til at udelukke den indsatte fra
fællesskab med andre indsatte, idet regler herom er fastsat i
straffuldbyrdelseslovens §§ 63 og 64, jf. nærmere pkt. 3.1.3. nedenfor.
Af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, fremgår
det, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre
indsatte. I bestemmelsen, som vedrører fællesskab i arbejdstid og fritid
,
er der ikke
fastsat generelle krav til det nærmere omfang af fællesskabet, som
i praksis kan variere fra institution til institution. Med udtrykket »så vidt
muligt« sigtes ifølge forarbejderne
til
bestemmelsen til, at der ved fuldbyrdelse af straf i arresthus på grund af de
fysiske forhold er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. I
arresthusene
er udgangspunktet således, at i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder
herfor, skal der for eksempel indrettes fællesskabsrum m.v., hvor indsatte
kan
have fællesskab. Dette gælder, uanset hvilket klientel, der er indsat i
arresthuset.
Hvis den indsatte selv fremsætter ønske herom, og
forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden eller med begrænset
fællesskab, jf. § 33, stk. 2. Endvidere fuldbyrdes fængselsstraf
uden
fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra fællesskab i arbejdstiden,
hvis den indsatte selv fremsætter ønske herom, og forholdene tillader det,
jf.
§ 33, stk. 3.
Endelig følger det af § 33, stk. 4, at
fængselsstraf i øvrigt kun kan fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i
§§ 63
og 64.
Efter § 33, stk. 5, fastsætter justitsministeren
regler om gennemførelse af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen
til at låse de indsatte inde, og om de indsattes adgang til at kunne aflåse
eget opholdsrum. De hensyn der ligger bag bestemmelsen i § 33,
stk. 5,
er efter forarbejderne til bestemmelsen ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Retten til fællesskab i § 33 er ikke ubetinget.
Bestemmelsen medfører således ikke, at de indsatte selv kan vælge, hvem de
vil
være sammen med, ligesom bestemmelsen ikke giver ret til at være sammen med
alle andre indsatte i institutionen. Den stadig højere grad af sektionering
af
fængslerne vil i sig selv medføre færre muligheder for fællesskab på tværs af
afdelingerne og vil også indebære mindre afdelinger med ganske få pladser.
Af bemærkninger til § 33, stk. 5, jf. forslag til
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (L 145) fremsat den 8. december 1999
(Folketingsåret 1999-2000) fremgår det, at det forudsættes, at
institutionerne
som hidtil kan træffe afgørelse om, på hvilken af institutionernes
forskellige
afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Videre anføres det, at dette
også
gælder placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte,
f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede
grupper,
herunder rockergrupper, eller indsatte med særligt lange eller særligt korte
straffe.
Justitsministeren
har bl.a. i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 5,
udstedt
bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002
om indsattes adgang til
fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(fællesskabsbekendtgørelsen) og vej
ledning
nr. 72 af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre
indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsvejledningen).
Af fællesskabsbekendtgørelsens § 2 fremgår det bl.a.,
at fængslets eller arresthusets leder under hensyn til forholdene i den
enkelte
institution fastsætter regler om gennemførelsen af indsattes adgang til
fællesskab
med andre indsatte.
Derudover er der i kapitel 4 i fællesskabsbekendtgørelsen
fastsat særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler).
Heraf fremgår det bl.a. af § 9, at i det omfang, der er bygningsmæssige
muligheder herfor, skal arresthuset indrette fællesskabsrum m.v., hvor
indsatte
kan have fællesskab. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller
etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan
indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til
forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, jf. § 10.
Hvis der i arresthuset er etableret fællessrum, hvor
indsatte beskæftiges ved arbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang
hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte
institution
skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. § 11.
Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 10, skal
den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden
indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en
medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes
ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere
end
to indsatte undtagelsesvis tillades, jf. § 15.
De regler, som arresthusets leder fastsætter efter § 2,
skal indeholde bestemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til
fællesskab efter §§ 10-11 og § 15. Der skal være adgang til
fællesskab
i fritiden efter enten § 10 eller § 15 mindst to timer dagligt og
så
vidt muligt mere. Hvis ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold
gør
sig gældende, kan varigheden af fællesskab i fritiden efter § 10 eller
§ 15
være mindre end to timer.
Af forarbejderne til § 33 fremgår det, at muligheden
for fællesskab i arresthusene er begrænsede på grund af de bygningsmæssige
forhold. De beskrevne administrative regler om fællesskab i arresthusene er
således fastlagt ud fra, at de indsatte i arresthusene skal have adgang til
fællesskab i det omfang, det er bygningsmæssigt muligt. I overensstemmelse
hermed, er der så vidt det er bygningsmæssigt muligt – ud over
cellefællesskab
– i begrænset omfang mulighed for fællesskab i fællesskabsrum i
arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
3.1.2.2.
Retten
til fællesskab er således ikke absolut, bl.a. på grund af adgangen til af
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn at låse de indsatte inde i arbejdstiden,
i
fritiden og om natten, jf. pkt. 3.1.2.1. ovenfor, samt adgangen til under
visse
omstændigheder at udelukke indsatte fra fællesskab, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§§ 63 og 64, som omtalt nedenfor under pkt. 3.1.3.
Endvidere er der i medfør af § 3, stk. 1, i
fællesskabsbekendtgørelsen mulighed for at begrænse eller ophæve fællesskabet
midlertidigt, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør
det nødvendigt, f.eks. i forbindelse med bombetrusler, oprør og lignende. Den
midlertidige begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter § 3,
stk. 1,
må dog ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående end de
ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør, jf.
§ 3,
stk. 2.
3.1.2.3.
Europarådet
har udarbejdet rekommandation nr. R (87) 3 »De Europæiske Fængselsregler« om
minimumsregler for behandlingen af indsatte, jf. revideret udgave vedtaget af
Ministerkomiteen den 12. februar 1987.
Af pkt. 67, nr. 3, 1. pkt., i De Europæiske Fængselsregler,
fremgår det, at det er nødvendigt at sikre, at de indsatte anbringes med
behørigt hensyn til sikkerhed og kontrol, men sådanne foranstaltninger bør
holdes på det minimum, der er foreneligt med sikkerhed, og bør tage hensyn
til
den indsattes særlige behov. Af den forklarende rapport til rekommandationen
fremgår det, at bestemmelsen bl.a. tager særligt sigte på farlige indsatte,
hvor isolation benyttes oftere.
3.1.3. Betingelserne for udelukkelse fra fællesskab
med andre indsatte
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 regulerer betingelserne
for og fremgangsmåden ved en række forskelligartede indgreb af forebyggende,
sikrende og kontrollerende art over for den enkelte indsatte. Disse indgreb
er
bl.a. undersøgelse af den indsattes person, magtanvendelse og udelukkelse fra
fællesskab.
Betingelserne for at benytte indgrebene varierer, men i
alle tilfælde skal de være nødvendige for at opfylde ordens- og
sikkerhedsmæssige formål, f.eks. afværge truende vold, hindre selvmord eller
selvbeskadigelse eller forebygge undvigelse, kriminalitet eller indsmugling.
Fælles for indgrebene er også, at de begrænses af to
vigtige grundsætninger om henholdsvis proportionalitet og skånsomhed.
Institutionen er således forpligtet til i det enkelte tilfælde at foretage en
afvejning af indgrebets formål over for den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet
må antages at forvolde. Endvidere skal lempeligere midler være forsøgt eller
være åbenbart utilstrækkelige til at opnå det ønskede formål med indgrebet.
Endelig skal indgrebet gennemføres så skånsomt og så lidt krænkende for den
indsatte, som omstændighederne tillader.
Som udgangspunkt udstås frihedsstraf i fællesskab med andre
indsatte. Straffuldbyrdelseslovens § 63 indeholder regler for, hvornår
institutionens leder kan træffe bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab.
Det fremgår af § 63, stk. 1, at institutionens
leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat fra fællesskab
med andre indsatte, hvis det er nødvendigt 1) for at forebygge undvigelse,
strafbar virksomhed eller voldsom adfærd, 2) for at gennemføre
foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at
gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller 3)
fordi den indsatte udviser grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som
er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.
En indsat, der udelukkes fra fællesskab, placeres i
opholdsrum på særlig afdeling, i eget opholdsrum eller i et arresthus, jf.
§ 63,
stk. 3. Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen
efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. § 63,
stk. 4. Endvidere skal udelukkes fra fællesskab gennemføres så skånsomt,
som omstændighederne tillader, jf. § 63, stk. 5.
Enhver udelukkelse fra fællesskab skal straks bringes til
ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Institutionen skal
mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe
udelukkelsen
fra fællesskab til ophør, jf. § 63, stk. 7.
Bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63
omfatter ikke institutionens afgørelse om, at 1) en indsat kortvarigt af
ordens- og sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller
i
særlig observationscelle, eller 2) en indsat, der nægter at være beskæftiget
med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde sig i eget
opholdsrum
eller på anden anvist opholdssted i arbejdstiden, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 64, stk. 1.
Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 2, skal ses i
sammenhæng med straffuldbyrdelseslovens § 42 og forarbejderne hertil,
hvorefter normalreaktionen ved beskæftigelsesvægring alene skal være af
økonomisk karakter. Der er derfor også forudsat, at institutionens
bestemmelse
om, at den indsatte skal opholde sig på særligt anvist sted i arbejdstiden,
herunder eventuelt i en særlig afdeling for indsatte, som er udelukket fra
fællesskab, skal træffes ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, f.eks.
fordi der ikke er personale på opholdsafdelingerne i arbejdstiden. Afgørelsen
må derimod ikke træffes med pønalt sigte eller som pression for at få den
indsatte til at påtage sig beskæftigelse.
Justitsministeren har bl.a. i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 8, og § 64, stk. 2,
udstedt bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra
fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og
arresthuse (bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab) og vejledning nr.
84
af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder
anbringelse
i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (vejledning om udelukkelse
fra fællesskab), hvori der nærmere er redegjort for reglerne om udelukkelse
fra
fællesskab og sagsbehandlingen.
3.2. Lovforslagets udformning
3.2.1. Behovet for skærpede regler
I det seneste år er rockere og andre »negativt stærke«
indsatte blevet stadigt vanskeligere at håndtere i fængslerne. Regeringen
finder det helt uacceptabelt, at bestemte grupper af indsatte systematisk
forsøger at undgå at følge de regler, der gælder for afsoningen, og optræder
voldeligt og truende i kriminalforsorgens institutioner.
Regeringen ønsker derudover at sikre kriminalforsorgen
bedre muligheder for at gribe effektivt ind for at forebygge fangeoprør m.v.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.1.1., indeholder
straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 regler, der giver kriminalforsorgen vide
muligheder for at overføre negativt stærke indsatte mellem forskellige
institutionstyper, herunder fra fængsel til arresthus, hvis det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Siden 1999 har der i Vestre Fængsel og i Statsfængslerne i
Vridsløselille, Nyborg og Horsens været etableret særlige afdelinger for
rockerne og andre negativt stærke indsatte. Navnlig på grund af en generel
truende stemning på stærkeafdelingen i Statsfængslet i Nyborg samt flere
meget
brutale overfald på personale i fængslet, har det imidlertid vist sig
nødvendigt med yderligere tiltag over for de negativt stærke indsatte.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret 2004 en
aftale om at etablere yderligere 175 fængselspladser. De første pladser, 25
særligt sikrede pladser i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, blev
taget
i brug i september 2004.
Hidtil har der manglet et sted at placere negativt stærke
indsatte, som er voldelige og truende, men efter ibrugtagningen af de 25
pladser i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel har kriminalforsorgen nu
mulighed for øjeblikkeligt at overføre negativt stærke indsatte til mere
restriktive forhold i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel skal således som første prioritet
modtage voldelige og truende indsatte fra statsfængslernes stærkeafdelinger.
Oprettelsen af de 25 pladser imødekommer desuden det generelt øgede behov for
flere arresthuspladser, der er indrettet til at håndtere varetægtsfanger og
korttidsdømte, som er negativt stærke indsatte, herunder rockere.
Som anført under pkt. 3.1.2.1. ovenfor, er der efter
forarbejderne til § 33 mulighed for at begrænse de indsattes mulighed
for
fællesskab i arresthusene, når det er nødvendigt på grund af de
bygningsmæssige
forhold. Graden af fællesskab i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel,
hvor
fællesskabsrum anvendes i et vist omfang, er fastlagt i overensstemmelse
hermed.
Under hensyn til de tiltagende problemer med at håndtere »negativt
stærke« indsatte i kriminalforsorgens institutioner, er det imidlertid
Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe en
hjemmel
til i arresthuse, som er særligt udpeget til at huse indsatte, hvis
tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte,
personale
eller andre i institutionen, at begrænse fællesskabet til rent
cellefællesskab
alene begrundet i klientellets karakter. En tilsvarende mulighed bør –
også som
følge af den generelle udvikling i kriminalforsorgens klientel i øvrigt
– efter
Justitsministeriets vurdering tillige tilvejebringes i forhold til
fængselsafdelinger,
som er udpeget til at huse indsatte, som udgør en særlig risiko for overgreb
på
medindsatte, personale og andre i institutionen.
3.2.2. Cellefællesskab
i særlige
fængselsafdelinger
og arresthuse
3.2.2.1.
Som det
fremgår ovenfor under pkt. 3.1.2., skal en indsat så vidt muligt have adgang
til fællesskab med andre indsatte. Bestemmelsen i § 33, stk. 1,
medfører dog ikke, at de indsatte selv kan vælge, hvem de vil være sammen
med,
ligesom bestemmelsen ikke giver ret til at være sammen med alle andre
indsatte
i institutionen. Efter bestemmelsen og afhængigt af de bygningsmæssige
forhold
i arresthuset
kan kravet om
fællesskab være opfyldt i et arresthus, når blot en indsat har fællesskab med
én anden indsat, jf. de særlige regler for fællesskab i arresthuse.
I dag findes en lang række bestemmelser i
straffuldbyrdelsesloven vedrørende overførsel af indsatte mellem de
forskellige
institutioner, der tager sigte på at forebygge overgreb på medindsatte,
personale
og andre i institutionen. Fælles for bestemmelserne er, at de primært sigter
til de negativt stærke indsatte, som ved vold, trusler, økonomisk udnyttelse
eller anden form for udnyttelse er en styrende faktor i forhold til
medindsatte, eller på samme måde søger at få personalet til at foretage eller
undlade handlinger. Bestemmelserne kræver ikke, at der konkret kan påvises
risiko for overgreb på medindsatte eller personale m.v. Oplysning om, at en
indsat tilhører en gruppering, f.eks. rockere, der erfaringsmæssigt optræder
som negativt stærke, eller erfaringer fra tidligere fængselsophold, er
tilstrækkeligt til at træffe bestemmelse om f.eks. afsoning i lukket fængsel
eller arresthus.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en
væsentlig fordel for de generelle afsoningsforhold i kriminalforsorgens
institutioner, hvis der på tilsvarende måde sikres en klar hjemmel til alene
at
etablere fællesskab som cellefællesskab, uafhængigt af de bygningsmæssige
forhold, i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. En sådan
ordning
kan f.eks. benyttes i en situation, hvor en gruppe af indsatte i en af de
eksisterende
afdelinger for negativt stærke indsatte i statsfængslerne
,
optræder stærkt truende over for andre indsatte eller personalet
eller direkte fremsætter trusler mod
udvalgte indsatte eller personale, og hvor det bl.a. under hensyn til de
sikkerhedsmæssige forhold for medindsatte og personalet vil være nødvendigt
at
overføre en eller flere indsatte til en afdeling, hvor der alene er
cellefællesskab.
Til understøttelse af de nye initiativer overfor negativt
stærke indsatte, finder Justitsministeriet, at der er behov for at ændre
reglerne om fællesskab i straffuldbyrdelseslovens § 33.
Justitsministeriet
foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i § 33,
hvoraf det fremgår, at
justitsministeren
(Direktoratet for Kriminalforsorgen) kan bestemme, at
fællesskab i
særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse uafhængigt af de
bygningsmæssige forhold alene skal
gennemføres
som cellefællesskab mellem to indsatte, det vil sige fællesskab, som består
i,
at de pågældende to indsatte kun har tilladelse til at besøge hinanden.
Modsat de gældende regler i fællesskabsbekendtgørelsen
kapitel 4, hvor der er fastsat særlige regler om cellefællesskab i
arresthusene
(Københavns Fængsler), skal den nye bestemmelse som følge af klientellets
særlige karakter finde anvendelse, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed
for at etablere fællesskab i fællesskabsrum.
3.2.2.2.
Lovforslaget
skal ses i sammenhæng med Justitsministeriets øvrige initiativer vedrørende
afsoningsforholdene
på stærkeafdelingerne i de danske fængsler.
De nye initiativer indebærer bl.a., at Nyborg Statsfængsels
og Vestre Fængsels nuværende afdelinger for negativt stærke indsatte –
herunder
rockere – som har hver ca. 20 indsatte, opdeles i mindre enheder med ca.
8-10
indsatte i hver. Det sker for at styrke orden og disciplin på afdelingerne.
Endvidere
styrkes ledelsen af afdelingerne for negativt stærke indsatte, og der
etableres
en særlig efteruddannelse i konflikthåndtering m.v. for personalet.
Derudover etableres der et
koordineret
regelsæt for de negativt stærke indsatte i alle
fængsler med henblik på at sikre ensartede afsoningsvilkår. Reglerne vil
bl.a.
vedrøre beskæftigelsespligt, besøg, og medbringelse af penge og egne
effekter.
Beskæftigelsespligten vil således blive håndhævet konsekvent, så alle
negativt
stærke indsatte fremover vil blive tilbudt beskæftigelse. Indsatte, som ikke
vil beskæftiges, får ikke udbetalt løn, og vil skulle opholde sig i aflåste
celler
i arbejdstiden.
Det sikres derudover, at negativt stærke indsatte ikke får
bedre besøgsmuligheder end andre indsatte, og at besøg ikke kan foregå i
arbejdstiden. Endelig er
forbudet mod veste og klubsymboler i fængsler
og arresthuse udvidet, så indsatte ikke længere vil kunne få opbevaret veste
m.v. i fængslet med henblik på benyttelse ved udgang og lignende.
Oprettelsen af 25 nye, permanente pladser i
arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel - specielt beregnet til negativt
stærke indsatte - er et yderligere tiltag i regeringens ønske om en
opstramning
af de negativt stærke indsattes afsoningsforhold.
3.2.3. Midlertidig begrænsning eller ophævelse af
fællesskabet
3.2.3.1.
Som det
fremgår under pkt. 3.1.3. ovenfor, indeholder straffuldbyrdelseslovens
§ 63
reglerne om muligheden for at udelukke en indsat fra fællesskab med andre
indsatte. Endvidere indeholder § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
573
af 5. juli 2002 om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre i
kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen) en begrænset
adgang til at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt, når der
foreligger helt særlige situationer.
I lyset af bl.a. fangeoprøret i Nyborg Statsfængsel i
foråret 2004 finder Justitsministeriet, at der er behov for at skabe en
udtrykkelig
hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter det i alle kriminalforsorgens
institutioner er muligt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet
for
dele eller hele institutionen, når der foreligger helt særlige situationer.
Under hensyn til, at der er tale om et indgreb af en vis
intensitet, finder Justitsministeriet, at en sådan foranstaltning bør
reguleres
direkte i straffuldbyrdelsesloven sammen med de øvrige bestemmelser om
fællesskab,
herunder om begrænsninger i fællesskabet, og ikke i en administrativ
forskrift.
3.2.3.2.
På den
baggrund foreslås det, at der i straffuldbyrdelsesloven indsættes en ny
bestemmelse
som
§ 33 a
(lovforslagets § 1,
nr. 6). Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a vil der være mulighed
for midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet i hele eller dele af
institutionen, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn
gør
det påkrævet, herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning
i
institutionen er nødvendigt af hensyn til medindsattes og personalets
sikkerhed.
Bestemmelsen tager bl.a. sigte på de samme
(nødretslignende) situationer, som er omfattet af fællesskabsbekendtgørelsens
§ 3.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor der
foreligger
bombetrusler mod institutionen, hvor der er alvorlige overfald de indsatte
imellem eller overfor personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af
skydevåben eller lignende i institutionen, og hvor den dermed forbundne
risiko
for indsatte eller personalet gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse
eller
ophæve fællesskabet. Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes, hvor der er
oprør, optræk til oprør eller en generelt truende stemning blandt de indsatte
i
institutionen eller dele af denne.
Iværksættelsen og opretholdelsen af en foranstaltning efter
§ 33 a, stk. 1, skal være proportionalt og skånsomt. Institutionen
er
således forpligtet til i det enkelte tilfælde at foretage en afvejning af
indgrebets
formål over for den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at
forvolde. Endvidere skal lempeligere midler være forsøgt eller være åbenbart
utilstrækkelige til at opnå det ønskede mål med indgrebet. Endelig skal
indgrebet gennemføres så lidt krænkende for den indsatte, som
omstændighederne
tillader.
En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af
fællesskabet skal, som det fremgår af ordlyden af stk. 1, være påkrævet,
og må ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående end de
ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør, jf. den
foreslåede
bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2,
1. pkt. Efter bestemmelsen skal foranstaltningen ophæves, når ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at det er forsvarligt at genetablere
almindeligt fællesskab, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2, 2. pkt.
Foranstaltningen skal ud fra proportionalitetshensyn
ophæves, så snart det i den konkrete situation er muligt. Hvor lang tid
foranstaltningen kan udstrækkes, afhænger dog af de konkrete omstændigheder
og
indgrebets karakter. Hvis det er nødvendigt at udelukke indsatte i en
afdeling
eller alle indsatte i en institution fra fællesskab således, at de indsatte
ikke har nogen form for fællesskab med andre, vil foranstaltningen på grund
af
indgrebets karakter som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes i samme omfang,
som
hvis en afdeling får begrænset fællesskabet, f.eks. ved cellefællesskab.
Bestemmelsen i den foreslåede § 33 a, stk. 2, 2.
pkt., har endvidere sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i den
foreslåede
§ 33 a, stk. 3
, hvoraf det
fremgår, at begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres
så
skånsomt, som omstændighederne tillader det.
Når fællesskabet er helt ophævet, opholder de indsatte sig
i eget opholdsrum uden mulighed for fællesskab med andre indsatte. I sådanne
situationer
har den indsatte daglig kontakt med personalet f.eks. i forbindelse med
udlevering af mad, ledsagelse til bad, toiletbesøg og gårdture. Som følge af
kriminalforsorgens
omsorgspligt over for de indsatte er personalet forpligtet til at være
opmærksom
på, om bestemte indsatte bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres
til anden institution.
Efter den foreslåede
§ 33
a, stk. 4
, skal institutionen dagligt overveje, om forholdene kan
normaliseres, dvs. om foranstaltningen kan begrænses eller ophæves, og om der
er indsatte, der bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres til
anden
institution.
Efter den foreslåede
§ 33
a, stk. 5
, skal institutionen endvidere så hurtigt som muligt
underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om
afgørelser efter stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette
direktoratet, så længe en sådan afgørelse opretholdes helt eller delvist.
Efter bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse
af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i
fængsler og arresthuse
(bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab)
skal indsatte, der i en sammenhængende periode på mere end 14 dage er
udelukket
fra fællesskab efter § 63, gives særlige tilbud med henblik på at
mindske
den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred,
som
er forbundet med længerevarende udelukkelse fra fællesskab. I de
administrative
regler, som skal fastsættes efter den foreslåede
§ 33 a, stk. 6
, vil der bl.a. blive fastsat nærmere
regler om tilsynet med de indsatte under den midlertidige foranstaltning.
Bl.a.
vil det komme til at fremgå, at hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet
helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, skal det indgå i de
daglige drøftelser mellem institutionen og direktoratet, i hvilket omfang,
der
kan gives særlige tilbud til de indsatte, svarende til de tilbud, der gives
til
indsatte, der efter lovens § 63 er udelukket fra fællesskab i mere end
14
dage.
3.3. Forholdet til internationale konventioner
3.3.1. Indledning
Udelukkelse fra fællesskab svarer til enrumsanbringelse i
menneskeretlig terminologi (»solitary confinement«).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
indeholder i artikel 3 et forbud mod tortur og anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf. Ifølge Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols
praksis kan artikel 3 ikke fortolkes som et generelt forbud mod
enrumsanbringelse, og selv om længerevarende enrumsanbringelse ikke er
ønskeligt, kan en sådan anbringelse være tilladt f.eks. af hensyn til
sikkerhed
eller disciplin eller for at beskytte den pågældende indsatte fra andre
indsatte
(og omvendt).
En enrumsanbringelse kan imidlertid i konkrete tilfælde
udgøre et indgreb i strid med EMRK artikel 3. Ved vurderingen heraf tager
Menneskerettighedsdomstolen hensyn til de konkrete faktiske omstændigheder i
sagen, herunder de særlige afsoningsforhold, indgrebets strenghed, varigheden
og formålet med enrumsanbringelsen samt dens fysiske og psykiske effekt på
den
pågældende person, jf. bl.a. Ensslin, Baader og Raspe mod Tyskland (afgørelse
af 8. juli 1978) og Erdem mod Tyskland (afgørelse af 9. december 1999).
Menneskerettighedsdomstolen
kan derudover bl.a. lægge vægt på, dels hvilke minimumsstandarder for
behandlingen
af indsatte der må antages at finde anvendelse i Europarådets medlemslande,
herunder Europarådets Europæiske Fængselsregler, dels hvilke anbefalinger og
kritikpunkter Europarådets Torturkomité (CPT) har haft i forhold til Danmark
og
brugen af enrumsanbringelse/isolationsfængsling.
3.3.2. Cellefællesskab i særlige arresthuse
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 2,
vil udgangspunktet fortsat være, at indsatte så vidt muligt skal have
fællesskab
med andre indsatte. Kun i særligt udvalgte fængselsafdelinger og
arresthuse,
vil der ske en begrænsning i fællesskabet, således at fællesskabet for disse
indsattes vedkommende uafhængigt af de bygningsmæssige forhold vil blive
gennemført som cellefællesskab mellem to indsatte. Bestemmelsen omhandler
således kun et meget begrænset antal indsatte.
I det omfang, der måtte være behov for at ophæve et
cellefællesskab, vil det kun kunne finde sted, hvis betingelserne for
udelukkelse fra fællesskab
i straffuldbyrdelseslovens § 63 eller
betingelserne for midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet i
forslaget til den nye bestemmelse i § 33 a er opfyldt.
Eftersom begrænsningen ikke vil indebære en fuldstændig
udelukkelse fra fællesskabet (»solitary confinement«), må indgrebet efter
Justitsministeriets opfattelse generelt anses for foreneligt med EMRK artikel
3. Som anført under pkt. 3.3.1. ovenfor, kan en enrumsanbringelse i en
konkret
sag udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis f.eks. den indsatte under
afsoningen udvikler en psykisk sygdom på grund af enrumsanbringelsen. For at
sikre, at indsatte, der alene har mulighed for cellefællesskab, ikke lider
psykisk overlast, er det nødvendigt ved gennemførelsen af cellefællesskab i
særlige arresthuse, at der løbende sker tilsyn med de pågældende, så der kan
gribes ind omgående, hvis forholdene tilsiger det.
3.3.3. Midlertidig begrænsning eller ophør af
fællesskab
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a kan der ske
en midlertidig kollektiv begrænsning eller ophævelse af fællesskabet, når
helt
ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder
hvor det er nødvendigt af hensyn til medindsattes og personalets sikkerhed på
grund af en generelt truende stemning.
I et sådant tilfælde kan der være tale om, at den indsatte
isoleres på eget opholdsrum uden fællesskab med andre indsatte. Som anført
ovenfor under pkt. 3.3.1., forbyder EMRK artikel 3 ikke generelt
enrumsanbringelse,
men enrumsanbringelse kan efter en konkret vurdering udgøre et indgreb i
strid
med EMRK artikel 3.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 1,
vil der alene kunne ske midlertidig ophævelse af fællesskabet, når helt
ekstraordinære
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Der vil således
være
tale om ganske særlige tilfælde, hvor f.eks. indsatte foretager alvorlige
overfald på medindsatte eller på personalet, hvor der er optræk til oprør i
institutionen, eller hvor der foreligger bombetrusler mod institutionen. I
disse helt ekstraordinære situationer vil det efter Justitsministeriets
opfattelse
være foreneligt med EMRK artikel 3 at begrænse eller ophæve fællesskabet i
institutionen eller dele af den. I sådanne situationer vil det i
almindelighed
ikke være muligt at foretage en konkret vurdering af, om den enkelte indsatte
udgør en fare for sine medindsatte eller for personalet, hvorfor situationen
ikke kan imødegås ved udelukkelse fra fællesskab efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Der lægges i den forbindelse også vægt på det
proportionalitetskrav, der er indeholdt i den foreslåede § 33 a,
stk. 1
og 2. I henhold til § 33 a, stk. 2, stilles der således krav om, at
der i videst muligt omfang skal ske en begrænsning af fællesskabet i stedet
for
udelukkelse, f.eks. i form af cellefællesskab, således at færrest mulige
kommer
til at sidde enerumsanbragt. Adgangen til at udelukke de indsatte fuldstændig
fra fællesskab må således kun anvendes, hvis andre, mindre indgribende,
foranstaltninger har været overvejet.
Endvidere er der tale om et midlertidigt indgreb, der
ifølge den foreslåede § 33 a, stk. 2, ikke må udstrækkes længere,
end
de ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Derudover
følger det af kriminalforsorgens omsorgspligt over for de indsatte, at
personalet er forpligtet til også ved den løbende daglige kontakt med de
indsatte at være opmærksomme på, om bestemte indsatte bør udtages af
foranstaltningen
og f.eks. overføres til anden institution. Endelig skal institutionen i
forbindelse
med de daglige overvejelser om, hvorvidt foranstaltningen kan ophæves eller
begrænses,
også overveje, om bestemte indsatte bør udtages af ordningen.
Herved sikres det, at der omgående kan gribes
ind, hvis forholdene tilsiger det, så en indsat, der har et særligt behov
herfor,
kan få adgang til fællesskab igen, eventuelt ved overflyttelse til et
andet afsoningssted.
Efter Justitsministeriets opfattelse indeholder
bestemmelsen således en række materielle og formelle begrænsninger, hvorfor
EMRK artikel 3 ikke vil være til hinder for gennemførelsen af sådanne indgreb
under de nævnte helt ekstraordinære omstændigheder.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
Den foreslåede ordning, som indebærer mulighed for, at
personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for
overtrædelse af færdselsloven, skal kunne fuldbyrde straffen på bopælen med
elektronisk fodlænke, skønnes at ville omfatte en strafmasse svarende til ca.
150 fængselspladser. Lovforslaget – og det nævnte skøn – skal ses i
sammenhæng
med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.), der indeholder
forslag
til skærpelser af straffen for spiritus- og promillekørsel og kørsel i
frakendelsestiden.
Udgifterne til etablering af den foreslåede ordning med 150
elektronisk overvågede afsonere skønnes at udgøre 40,3 mio. kr. i 2005, heraf
20,8 mio. kr. i etableringsudgifter, og herefter 39 mio. i årlig drift.
Udgifterne
er indbudgetteret på finansloven 2005.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
40,3 mio. kr. og herefter 39 mio. kr. årligt i drift
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
5. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne
for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Dansk
Socialrådgiver Forening, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Advokatrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Dansk
Retspolitisk Forening og samtlige tjenestesteder under kriminalforsorgen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 8, stk. 4)
Det følger af bestemmelsen, at straffuldbyrdelse for dømte,
der efter reglerne i kapitel
13 a
er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol, iværksættes, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den
pågældende herom.
Som anført under pkt. 2.3.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, iværksættes den dømtes strafudståelse på bopælen i praksis ved,
at kriminalforsorgen efter montering af senderen (den elektroniske fodlænke)
på
den dømtes ankel og efterprøvning af det elektroniske overvågningssystem
meddeler den dømte, at straffuldbyrdelsen er iværksat. Fra dette tidspunkt
skal
den pågældende overholde de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelsen på
bopælen, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 c.
Kriminalforsorgen (Krimialforsorgen i Frihed) skal
umiddelbart herefter foretage en beregning af straffetiden efter den
almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 14, jf. pkt. 2.3.6. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vedrørende den dømtes mulighed for at opnå strafafbrydelse
efter straffuldbyrdelsens iværksættelse, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 76, henvises til pkt. 2.3.9. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2
Ændringen af overskriften til straffuldbyrdelseslovens
kapitel 7 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8
(§§ 78 a-
78 f
)
,
hvorefter fængselsstraf skal kunne fuldbyrdes ikke alene i en af
kriminalforsorgens afsoningsinstitutioner, men ligeledes på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol.
Til nr. 3 (§ 20, stk. 3)
Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse
af de institutioner m.v., hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes. Det følger af
§ 20, at fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel eller arresthus.
Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan dog i visse særlige tilfælde ligeledes
finde
sted i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. udenfor
kriminalforsorgen efter lovens § 78.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
indebærer, at fængselsstraf i særlige tilfælde
herudover kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og
kontrol efter de foreslåede regler i §§ 78 a-
78 f.
Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol henvises til
bemærkningerne til §§ 78 a-
78 f.
Til nr. 4 (§ 33, stk. 2.)
Efter den gældende bestemmelse i § 33 skal en indsat
så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte. Ordene »så vidt
muligt« sigter bl.a. til, at de fysiske forhold i arresthusene giver
begrænsede
muligheder for fællesskab.
Med lovforslaget § 1, nr. 4, indsættes en bestemmelse
(§ 33, stk. 2), hvorefter justitsministeren (Direktoratet for
Kriminalforsorgen)
kan bestemme, at fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er
udpeget til at huse indsatte, der udgør en særlig risiko for overgreb på
medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som
cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter
kriminalforsorgens
nærmere bestemmelse.
Efter bestemmelsen skal fællesskabet i sådanne arresthuse
således begrænses til cellefællesskab alene med henvisning til arresthusets
særlige klientel, uanset om der bygningsmæssigt m.v. er mulighed for mere
fællesskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5. (§ 33, stk. 5)
Med lovforslagets § 1, nr. 5, bestemmes det, at
justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) fastsætter nærmere
bestemmelser om afsoningsforholdene i fængselsafdelinger og arresthuse, der
er
udpeget til at huse indsatte, der udgør en særlig risiko for overgreb på
medindsatte,
personale eller andre i institutionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6. (§ 33 a)
Som ny § 33 a indsættes en bestemmelse, hvorved der
bliver mulighed for at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt i en
institution eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.
§ 33 a,
stk. 1
, indebærer, at institutionens leder eller den, der bemyndiges
dertil, midlertidigt kan begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen
eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, herunder når det på grund af en generelt truende
stemning er nødvendigt af hensyn til medindsatte eller personalets sikkerhed.
Ved iværksættelsen af en foranstaltning efter § 33 a,
stk. 1, skal
den mindst indgribende foranstaltning vælges, hvis de
praktiske forhold tillader det, og indgrebet skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader det, jf. proportionalitetsgrundsætningen og
skånsomhedsgrundsætningen. Som det fremgår af bemærkningerne til § 33 a,
stk. 6, nedenfor, forudsættes det, at der i administrative forskrifter
fastsættes regler om tilsyn m.v. i lighed med de regler, der i dag er
gældende
for indsatte, der udelukkes fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Efter
§ 33 a,
stk. 2,
må en afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1, ikke have et omfang eller udstrækning, der er
mere vidtgående end ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Før der træffes afgørelse om en midlertidig begrænsning eller
ophævelse
af fællesskabet, bør det således nøje overvejes, hvilke afdelinger der skal
omfattes af foranstaltningen, og om det findes nødvendigt at begrænse eller
ophæve fællesskabet for samtlige indsatte i institutionen. Endvidere skal det
overvejes, hvorvidt det er nødvendigt at ophæve fællesskabet fuldt ud, eller
om
en begrænsning af fællesskabet, f.eks. i form af cellefællesskab, vil være
tilstrækkelig.
Som det fremgår af 2. pkt. i stk. 2, skal
foranstaltningen ophæves, når ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger,
at
det er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab. Den tidsmæssige
udstrækning af foranstaltningen afhænger således af de konkrete forhold og
indgrebets karakter.
Det følger af
§ 33
a, stk. 3,
at udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres så skånsomt,
som omstændighederne tillader det.
§ 33
a, stk. 4,
indebærer, at institutionen
dagligt
skal overveje, om en
foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses. Institutionen
skal således løbende være opmærksom på, om der er indsatte som, f.eks. på
baggrund af personalets observationer i forbindelse med den daglige kontakt
med
de indsatte, bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden
institution
Efter
§ 33 a, stk. 5,
skal institutionen så hurtigt som muligt underrette
Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen), om en afgørelse
efter
stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så
længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.
Efter
§ 33 a,
stk. 6,
fastsætter justitsministeren nærmere regler om
foranstaltningerne efter stk. 1. I de administrative forskrifter vil det
blive præciseret, at institutionerne er forpligtet til dagligt at overveje,
om
begrænsningen skal opretholdes helt eller delvist. Endvidere vil det komme
til
at fremgå, at institutionerne er forpligtede til, så vidt det er muligt, at
iværksætte
tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hurtigt som
muligt, således at det vil være forsvarligt at genetablere almindeligt
fællesskab.
Derudover vil der blive fastsat nærmere bestemmelser om
tilsynet med de indsatte, mens den midlertidige foranstaltning er iværksat.
Som
det fremgår under pkt. 3.2.3.2. ovenfor, vil der bl.a. blive fastsat regler
om,
at hvis en midlertidig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist
udstrækkes i mere end 14 dage, skal det indgå i de daglige drøftelser mellem
institutionen og direktoratet, om de indsatte skal gives særlige tilbud,
svarende til de tilbud, der efter gældende regler skal gives til indsatte,
der
i mere end 14 dage er udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 75, stk. 1)
De gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens
§ 75 vedrører spørgsmålet om strafafbrydelse i tilfælde, hvor det følger
umiddelbart af handlinger foretaget af indsatte i kriminalforsorgens
institutioner m.v. Efter de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens
§ 75, stk. 1, nr. 1 og 2, afbrydes straffuldbyrdelsen, hvis den
indsatte udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen
eller anholdes og varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
I lovens § 75, stk. 1, foreslås »indsatte« ændret
til »dømte«, således at fuldbyrdelse af fængselsstraf efter dennes
iværksættelse
også afbrydes i tilfælde af undvigelse, hvor den dømte udstår straf på
bopælen
under intensiv overvågning og kontrol.
Uanset om der er tale om straffuldbyrdelse i en af
kriminalforsorgens institutioner m.v. eller på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, indebærer strafafbrydelsen, at der skal foretages en
omberegning af straffetiden, jf. den almindelige regel
straffuldbyrdelseslovens
§ 16.
Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens
§ 124 i tilfælde, hvor en dømt udstår straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, henvises til pkt. 2.3.11. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8 (§§ 78 a-
78 f
)
Til kapitel
13
a
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Lovforslagets kapitel
13
a
(§§ 78 a-
78
f
) indeholder forskellige bestemmelser om fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
I §
78 a
er det fastsat, hvilke personer der kan ansøge om at udstå fængselsstraf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol. § 78 b regulerer
spørgsmålet om, hvilke betingelser den dømte skal opfylde for at kunne
meddeles
tilladelse til strafudståelse på bopælen. I § 78 c er opregnet de
vilkår,
som gælder for udståelse af fængselsstraf på bopælen. § 78 d vedrører
spørgsmålet om tilsyn og kontrol med den dømte under straffuldbyrdelsen på
bopælen
samt afgivelse af indberetning ved vilkårsovertrædelser m.v., mens de
tilfælde,
hvor en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke
m.v.
kan tilbagekaldes, er reguleret i § 78 e. §
78 f
regulerer spørgsmålet om
overførsel, herunder midlertidig overførsel, til fængsel eller arresthus.
Til §
78
a
Anvendelsesområde
Bestemmelsen vedrører anvendelsesområdet for fuldbyrdelse
af fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§
78 a, stk. 1,
kan justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at
straffen
udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne
i
kapitel
13 a.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil udelukkende
kunne meddeles personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf.
Det er ikke et krav, at den ubetingede fængselsstraf, som
ansøgningen vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede
fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder. Er en person før, samtidig med eller
efter idømmelsen af den fængselsstraf, som den pågældende ønsker at udstå på
bopælen, idømt straf af bøde, vil en sådan bødestraf endvidere ikke afskære
den
pågældende fra at kunne meddeles tilladelse til at udstå fængselsstraffen på
bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 og
stk. 2
vil blive henlagt til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Bestemmelsen i
§
78 a, stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiger
justitsministeren til at udstede regler om den administrative behandling af
ansøgninger om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol.
Efter
§ 78, stk. 2, 2. pkt.
,
vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne bestemme, at der kan
tillægges
ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,
således at straffuldbyrdelsen udsættes.
De administrative forskrifter, som vil blive udstedt i
medfør af den foreslåede §
78 a,
stk. 2, vil i vidt omfang svare til de administrative regler, der er
udstedt i medfør af de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens
§§ 11 og 12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt.
2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 78 b
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b
regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser en person skal opfylde for at
kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol. Opfylder den dømte ikke samtlige de i bestemmelsens
stk. 1, nr. 1-4, nævnte betingelser, vil den pågældende ikke kunne
meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen. Tilladelse til
strafudståelse
på bopælen skal endvidere nægtes meddelt, hvis fuldbyrdelsesformen som følge
af
den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, jf. bestemmelsens stk. 2.
Efter
stk. 1,
nr. 1,
er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, at den dømtes boligforhold
er
af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres
under
intensiv overvågning og kontrol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 2,
er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol endvidere er betinget af, at den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende er af en
sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol. Om den dømte er beskæftiget som lønmodtager,
selvstændig
erhvervsdrivende, studier eller lignende er uden betydning.
Den dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som
udgangspunkt have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37
timer ugentlig.
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vil en person, der er arbejdsløs, som udgangspunkt
ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. Andre personer uden beskæftigelse, f.eks. folkepensionister,
førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vil kunne anses for at opfylde
beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed
i
kriminalforsorgens regi eller lignende. I sådanne tilfælde kan
beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at den pågældendes
beskæftigelsesaktivitet(er) udgør mindre end 20 timer ugentlig.
Efter
stk. 1,
nr. 3,
er meddelelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden
betinget af, at den dømte, når den dømte tidligere har udstået straf på
bopælen
under intensiv overvågning og kontrol, i et tidsrum af 2 år forud for
idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt højere straf
end bøde.
Den tidsmæssige grænse på 2 år svarer til den prøvetid, som
normalt fastsættes i betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling og i
sager om prøveløsladelse, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 1,
nr. 4,
er det endvidere en betingelse, at personer, der har samme bopæl som
den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffuldbyrdelsen
kan finde sted på den fælles bopæl. Som anført under pkt. 2.3.3.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, er samtykke bl.a. nødvendigt, fordi
der
i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den
overvågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i
uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen m.v.
I
stk. 2
er
det fastsat, at tilladelse til udståelse af fængselsstraf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Om en tilladelse til strafudståelse på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse, må
bero
på en konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde. Der
henvises
i den forbindelse til pkt. 2.3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 3, 1.
pkt.,
foretager kriminalforsorgen til brug for afgørelsen af, om den dømte
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den
dømtes forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold
samt
fysiske og psykiske tilstand.
Undersøgelsen har ikke kun til formål at afdække, om den
dømte opfylder de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte betingelser, men ligeledes
til
formål at afdække, om den dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på
bopælen uhensigtsmæssig.
Efter
stk. 3, 2.
pkt.,
kan kriminalforsorgen, hvis denne finder det fornødent, i forbindelse
med egnethedsundersøgelsen af den dømte udtage udåndingsprøver og urinprøver.
Udtagelse af sådanne prøver har til formål at afdække, om
den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug eller andet misbrug,
f.eks.
misbrug af euforiserende stoffer eller lignende, jf. pkt. 2.3.4. i
lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I bestemmelsen i
stk. 4
er det fastsat, at den dømtes nægtelse af at deltage i den i § 78 b,
stk. 3, nævnte undersøgelse kan medføre, at den pågældende meddeles
afslag
på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den idømte fængselsstraf på
bopælen
med elektronisk fodlænke m.v. Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor den
dømte
inden undersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende ikke
ønsker
at medvirke ved undersøgelsens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver
herfra, men ligeledes i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved
undersøgelsens foretagelse.
Til § 78 c
Vilkår
Bestemmelsen fastlægger, på hvilke vilkår en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles.
Overtrædelse af vilkårene vil efter omstændighederne kunne medføre, at den
meddelte tilladelse tilbagekaldes med den følge, at den dømte skal afsone den
resterende del af straffen i fængsel eller arresthus, jf. bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 78 e.
Efter
stk. 1,
nr. 1,
er det et vilkår, at den dømte ikke begår strafbart forhold i
fuldbyrdelsesperioden.
Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for dømte,
der prøveløslades, jf. straffelovens § 39, stk. 1, dømte, der
meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse til midlertidigt
eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 3.
I
stk. 1, nr. 2,
er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden kun må forlade sin bopæl
inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum.
Forlader den dømte sin bopæl på tidspunkter, hvor den
pågældende har pligt til at opholde sig dér, vil den dømte efter
omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 124 (fangeflugt),
jf. pkt. 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 1,
nr. 3,
må den dømte i fuldbyrdelsesperioden endvidere kun forlade sin bopæl
for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt.
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.4.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, skal tilsynsmyndigheden i samarbejde med den dømte
inden fuldbyrdelsens iværksættelse udarbejde et aktivitetsskema for den
dømte,
hvoraf det vil fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til at
opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig
på
sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, inden for hvilke tidsrum
den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige
indkøb, tøjvask m.v., inden for hvilke tidsrum den dømte skal deltage i
programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden m.v.
Efter
stk. 1,
nr. 4,
er det endvidere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks. anabolske
steroider.
I
stk. 1, nr. 5,
er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden ikke må udeblive helt
eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lignende. Kan den dømte ikke
møde på arbejde, f.eks. på grund af sygdom eller lignende, skal den
pågældende
straks underrette tilsynsmyndigheden herom.
Det er desuden et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
deltager i et program, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder
for
fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, jf.
stk. 1, nr. 6.
Hvilken programvirksomhed, den dømte skal pålægges at
deltage i, samt programvirksomhedens tidsmæssige udstrækning, afgøres af
tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af den dømtes behov for
bistand,
støtte og vejledning, jf. pkt. 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 1,
nr. 7,
er det herudover et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk
kontrol m.v., samt overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter
til gennemførelsen af tilsynet.
Om tilsynet og kontrollen med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med den elektroniske
overvågning,
henvises til 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 8,
er det fastsat, at den dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold
af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen samt møder op hos
tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse.
Som anført under pkt. 2.3.6.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. tilbagekaldes, hvis den dømte ikke længere opfylder
betingelserne
for at udstå den idømte fængselsstraf på bopælen, f.eks. fordi den pågældende
ikke længere har egnede boligforhold eller beskæftigelsesforhold m.v. Det er
derfor fundet nødvendigt at fastsætte som vilkår, at den dømte skal holde
tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen
på bopælen.
Ligesom det er tilfældet med antallet af uanmeldte besøg,
udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., jf. pkt. 2.3.5.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, overlades det til tilsynsmyndigheden
at
bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, i hvilket omfang den dømte skal
have
pligt til at møde op hos tilsynsmyndigheden.
I
stk. 2
er
det fastsat, at der endvidere kan fastsættes andre vilkår, der findes
hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Der henvises i den
forbindelse
til pkt. 2.3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 78 d
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
Efter
stk. 1, 1.
pkt.,
fører kriminalforsorgen tilsyn med den dømte i fuldbyrdelsesperioden,
herunder med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår. Om tilsynet og
kontrollen med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med
den
elektroniske overvågning, henvises til 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I
stk. 2, 2.
pkt.,
er det fastsat, at tilsynsmyndigheden, inden fuldbyrdelsen
iværksættes, skal vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som
tilsynet
og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Efter
stk. 2
afgiver tilsynsmyndigheden indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for straffuldbyrdelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte overtræder de
for
fuldbyrdelsen gældende vilkår, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Indberetning skal finde sted med henblik på, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte
tilladelse skal tilbagekaldes, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 78 e.
Indberetningen bør ske umiddelbart efter indtræden af de konkrete
omstændigheder, der danner grundlag for indberetningen.
Som anført under pkt. 2.3.7.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil det være forbundet med et vist skøn, om indberetning til
Direktoratet
for Kriminalforsorgen skal finde sted.
Bestemmelsen i
stk. 3
bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om tilsynets
gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed,
elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og
urinprøver m.v.
Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til at fastsætte nærmere
regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed.
Til § 78 e
Tilbagekaldelse af tilladelse
I bestemmelsen fastslås det, at en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes i en række tilfælde. Kompetencen til at tilbagekalde en sådan
tilladelse henlægges – som det er tilfældet med kompetencen til
meddelelse af
tilladelse – til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Det forudsættes, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kort
tid efter modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse
træffer afgørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes,
jf.
ovenfor under pkt. 2.3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en
tilladelse til strafudståelse på bopælen, skal den dømte efter almindelige
forvaltningsretlige regler have lejlighed til at udtale sig. Den dømte bør i
den forbindelse meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger,
men
en sådan frist kan efter omstændighederne være meget kort.
Efter
stk. 1,
nr. 1,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder derom.
I
stk. 1, nr. 2,
er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol endvidere kan tilbagekaldes, hvis den dømte inden
fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold.
Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenfor under pkt. 2.3.8.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter –
f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lignende – bør
tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekaldelse bør i øvrigt ikke ske i
tilfælde, hvor straffen for den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger
eller
vil overstige bøde, se dog pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger om indtagelse af euforiserende stoffer m.v. Er der tale om en
færdselslovovertrædelse, bør der heller ikke ske tilbagekaldelse, medmindre
den
pågældende idømmes eller må antages at ville blive idømt en fængselsstraf,
der
– sammenlagt med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse
til
strafudståelse på bopælen vedrører – overstiger 3 måneder, jf. ovenfor
under
pkt. 2.3.2.1. Det kan imidlertid – hvis den dømte idømmes yderligere
fængselsstraf for en færdselslovovertrædelse – blive nødvendigt at ændre
den
meddelte tilladelse, således at den samlede straf på maksimalt 3 måneders
fængsel
kan fuldbyrdes uden afbrud.
Efter
stk. 1,
nr. 3,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund
end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse
vedrører.
En sådan frihedsberøvelse kan f.eks. bestå i anholdelse eller
varetægtsfængsling
i mere end 24 timer.
I
stk. 1, nr. 4,
er det fastsat, at en tilladelse herudover kan tilbagekaldes, hvis den dømte
på
tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke
længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte
betingelser for straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
Også her vil det afhænge af en konkret vurdering, om den
skete ændring i den pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er
muligt
at gennemføre straffuldbyrdelsen på bopælen, jf. pkt. 2.3.8.4. i
lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 2, 1.
pkt.,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden
tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr.
1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder vilkår
fastsat
i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Som anført under pkt. 2.3.8.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, afhænger det af et konkret skøn, om der er sket en
vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes,
at
tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Er den dømtes
overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i
øvrigt
særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen undlades.
Efter bestemmelsen i
stk. 3
skal den dømte snarest muligt underrettes om tilladelsens tilbagekaldelse.
Det
forudsættes, at den dømte så vidt muligt underrettes om afgørelsen samme dag,
som afgørelsen er truffet.
Som anført under pkt. 2.3.8.6.
i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal den dømte, hvis
straffuldbyrdelsen på bopælen er iværksat på det tidspunkt, hvor tilladelsen
tilbagekaldes, overføres til afsoning af den resterende del af straffen i
umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen. Er
straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til afsoning
i
fængsel eller arresthus snarest muligt.
Til §
78
f
Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af den
dømte til fængsel eller arresthus efter tilbagekaldelse af en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Bestemmelsen
regulerer endvidere tilsynsmyndighedens mulighed for at træffe bestemmelse om
midlertidig overførsel af den dømte til fængsel eller arresthus.
I bestemmelsen i
stk. 1
er det fastsat, at den dømte skal overføres til fængsel eller arresthus, hvis
tilladelsen til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens iværksættelse.
Som anført under pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er det forudsat, at der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis
tilladelse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes.
Efter bestemmelsen i
stk. 2,
1. pkt.,
kan tilsynsmyndigheden bestemme, at den dømte midlertidigt skal
overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse
behandles.
Muligheden for at træffe afgørelse om midlertidig
overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har begået åbenbare og
alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på
bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betingelserne herfor eller
udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og kontrolforanstaltninger
ikke kan gennemføres, straks overføres til fængsel eller arresthus.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.8.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i
stk. 3
indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om
midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.
Til nr. 9 (§ 106, stk. 2)
Efter
§ 106,
stk. 2,
har en dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.
Som anført under pkt. 2.3.12. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der tale om en obligatorisk erstatning på objektivt
grundlag.
Til § 2
Efter
stk. 1
træder lovens § 1, nr. 1-3 og 7-9 (dvs. reglerne om fuldbyrdelse af
straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) i kraft den 1. juli 2005 og
finder anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.
Skæringsdatoen, for hvem der kan ansøge Direktoratet for
Kriminalforsorgen om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol (personer idømt fængselsstraf efter 1. maj 2005), er
fastsat med henblik på at sikre, at ordningen kan finde anvendelse
umiddelbart
efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2005.
Det må forventes, at den praktiske gennemførelse af selve
fuldbyrdelsen vil blive iværksat etapevis, således at kriminalforsorgen får
mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Dette kan
betyde,
at dømte, der meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med
elektronisk
fodlænke m.v., i en indkøringsperiode ikke straks kan påbegynde
strafudståelsen.
Efter
stk. 2
træder lovens § 1, nr. 4-6 (dvs. reglerne om begrænset fællesskab for
»negativt
stærke« indsatte), i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne
og
Grønland.
Ændringerne af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. kan dog
sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. ikke gælder for Grønland, indeholder loven ikke en tilsvarende
hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af
straf m.v., som ændret senest ved § 2 i lov nr. 445 af 9. juni 2004 219
af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:
Kap. 4.
Straffuldbyrdelsens iværksættelse
§ 8.
Fuldbyrdelsen
af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.
1.
I
§ 8
indsættes som
stk. 4
:
Stk. 2.
For
dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen, når den
dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen.
Stk. 3.
For
dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår
frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver
meddelelse til den pågældende herom.
»
Stk. 4.
For
dømte, der efter reglerne i kapitel
13
a
er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen
giver meddelelse til den pågældende herom.«
Kap. 7.
Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel
mellem afsoningsinstitutioner
Institutioner m.v.
2.
I
overskriften
til
kapitel 7
indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.
§ 20.
Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.
3.
I
§ 20
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 2.
Fængselsstraf
kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig
institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.
»
Stk. 3.
I
særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl
under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-
78 f.«
§ 33.
En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte.
4.
I
§ 33
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at
fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er udpeget til
anbringelse
af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på
medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres som
cellefællesskab
med en anden
indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.«
Stk. 2.
Såfremt
den indsatte selv ønsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes
fængselsstraf
uden eller med begrænset fællesskab.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 3.
Såfremt
den indsatte selv ønsker det og forholdende tillader det, fuldbyrdes
fængselsstraf uden fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra
fællesskab i arbejdstiden.
Stk. 4.
I øvrigt
kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i §§ 63
og 64.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af fællesskab efter
stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, og om de
indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.
5.
I
§ 33, stk. 5,
som bliver
stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
6.
Efter
§ 33 indsættes:
»
§ 33 a.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan midlertidigt
begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når
helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet,
herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i
institutionen
er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.
Stk. 2.
En
afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter
stk. 1 må ikke have et omfang eller en udstrækning, der er mere
vidtgående end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og
sikkerhedsmæssigt
er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.
Stk. 3.
Begrænsningen
eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader det.
Stk. 4.
Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter stk. 1
kan ophæves eller begrænses. Institutionen skal løbende være opmærksom på, om
der er indsatte som, f.eks. på baggrund af personalets observationer i
forbindelse med den daglige kontakt med de indsatte, bør udtages af
foranstaltningen,
f.eks. ved overførsel til anden institution.
Stk. 5.
Institutionen skal
så hurtigt som muligt
underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en
afgørelse efter stk. 1. Institutionen skal endvidere
dagligt
underrette direktoratet, så
længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af midlertidig
begrænsning
og ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.«
Kap. 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling
m.v.
§ 75.
Fuldbyrdelsen
af fængselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte
7.
I
§ 75, stk. 1,
ændres
»indsatte« til: »dømte«.
1)
udebliver, undviger
eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen, eller
2)
anholdes eller
varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
8.
Efter
§ 78 indsættes som nyt
kapitel 13
a
:
»Kap.
13 a.
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§
78 a.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil
3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at
straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
bestemmelserne
i dette kapitel.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges
ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,
således at straffuldbyrdelsen udsættes.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis
1)
den dømtes
boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres under intensiv overvågning og kontrol,
2)
den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende, er af en
sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol,
3)
den dømte, når
denne tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette
kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som
ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, og
4)
personer, der har
samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at
straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.
Stk. 2.
Tilladelse
til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen
foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige
forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt
fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent,
kan denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte
skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 4.
Hvis den
dømte ikke medvirker til den i stk. 3 nævnte undersøgelse, kan
tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c.
Tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles
på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1)
ikke begår
strafbart forhold,
2)
kun forlader sin
bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum,
3)
kun forlader sin
bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,
4)
ikke indtager
alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning,
5)
ikke helt eller
delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,
6)
deltager i et program
efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre
den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,
7)
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og
overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet, samt
8)
holder
tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen
på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere
bestemmelse.
Stk. 2.
Der kan
endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder
vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d.
Under
fuldbyrdelsen
fører
kriminalforsorgen tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i
§ 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes
skal tilsynsmyndigheden vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som
tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om
virkninger af vilkårsovertrædelser.
Stk. 2.
Overtræder
den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere
betingelserne
herfor, eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke
gennemføres på grund af dennes adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden
indberetning
herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets
iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af
justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, hvis
1)
den dømte anmoder
derom,
2)
den dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået strafbart forhold,
3)
den dømte på
tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves
af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører, eller
4)
den dømte på
tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere
opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser.
Stk. 2.
En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes,
hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i
§ 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den
dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan
gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3.
Den dømte
underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.
§
78 f.
Tilbagekaldes en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
fuldbyrdelsens
iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til
afsoning af reststraffen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at
den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens
spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller
arresthus.«
Afsnit VI.
Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kap. 20.
Erstatning i anledning af indgreb under
fuldbyrdelsen m.v.
§ 106.
En
indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §
1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt
har
9.
I
§ 106
indsættes som
stk. 2
:
1)
udstået
fængselsstraf i for lang tid,
2)
været anbragt i
forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller
3)
været udelukket fra
fællesskab.
»
Stk. 2.
En dømt,
der har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har
ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens §
1018 a, hvis den dømte
uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«
§ 2
Stk. 1.
Lovens
§ 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. juli 2005 og finder
anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter 1. maj 2005.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 4-6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de
ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 12 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (15. december 2004) - L 147 Retsinformation · 10. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Retsinformation · 9. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) Retsinformation · 13. marts 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning) Retsinformation · 5. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke) Retsinformation · 5. oktober 2023