Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 12

2004/2 SF. L 12Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov lov om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på

bopælen

under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for

”negativt

stærke” indsatte m.v.)

(Lovforslag nr. L 12).

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 147,

der blev fremsat den 15. december 2004, og som bortfaldt på grund af

afholdelse

af folketingsvalg.

Lovforslaget falder i to dele.

Det første hovedformål med lovforslaget er ved en ændring af

straffuldbyrdelsesloven at indføre mulighed for, at personer, der er idømt

ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven,

efter ansøgning skal kunne udstå straffen på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol i stedet for i fængsel eller arresthus. Under afsoningen skal den

dømte i givet fald bære en sender om anklen (en såkaldt elektronisk

fodlænke).

I Sverige har man haft gode erfaringer med en ordning,

hvorefter personer, der idømmes kortere, ubetingede frihedsstraffe, får

mulighed for at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol. Undersøgelser foretaget af det svenske kriminalpræventive råd viser

bl.a., at der blandt personer, der idømmes ubetinget frihedsstraf for

spirituskørsel, er et markant lavere recidiv (tilbagefald til kriminalitet)

Læs alt

hos

den gruppe, der udstår straffen på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol frem for i et fængsel.

Samtidig med dette forslag fremsættes et lovforslag om

ændring af færdselsloven og retsplejeloven, som bl.a. vil medføre strengere

straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, ligesom anvendelsen

af betingede domme med vilkår om enten samfundstjeneste eller

alkoholistbehandling vil blive indskrænket betydeligt. Lovforslaget vil

således

bl.a. indebære, at der fremover som udgangspunkt kun kan idømmes én betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Med en udvidet anvendelse af ubetingede, relativt korte

fængselsstraffe på færdselslovområdet vil der efter Justitsministeriets

opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, som gør det

hensigtsmæssigt

at påbegynde anvendelsen her i landet af en ordning med fuldbyrdelse af

fængselsstraf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol kan efter de foreslåede regler meddeles af

kriminalforsorgen, hvis den dømte opfylder en række krav til bl.a. bolig,

beskæftigelse m.v., og hvis den pågældende i øvrigt findes egnet til denne

afsoningsform efter en individuel vurdering. Under strafudståelsen på bopælen

skal den dømte overholde en række nærmere angivne vilkår. Den pågældende må

f.eks. kun forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte

tidsrum, herunder med henblik på at passe sit arbejde, uddannelse eller

lignende. Det er endvidere et vilkår, at den dømte ikke indtager alkohol

eller

euforiserende stoffer m.v. Herudover skal den dømte undergive sig en nærmere

fastlagt intensiv overvågning og kontrol.

Med forslaget forudsættes det, at tolerancen over for

vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Overtræder den dømte ét eller flere

af de fastsatte vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen, vil tilladelsen

hertil som altovervejende hovedregel straks blive tilbagekaldt, og den dømte

vil blive overført til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus m.v. Det

samme gælder, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for at kunne

udstå fængselsstraf på bopælen, eller hvis tilsynet og kontrollen med den

dømte

ikke kan gennemføres på grund af den dømtes adfærd.

Det andet hovedformål med lovforslaget er at tilvejebringe

en hjemmel i loven til at begrænse de indsattes fællesskab i fængslerne i

visse

særlige situationer.

Der foreslås for det første en adgang til generelt at

begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab (fællesskab mellem to

indsatte på eget opholdsrum), når afsoningen af fængselsstraf sker i særligt

udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. Efter forslaget vil

justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kunne bestemme, at

fællesskabet mellem indsatte i disse institutioner alene skal bestå i

cellefællesskab, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed for fællesskab i

fællesskabsrum m.v.

Forslaget har til formål at forbedre kriminalforsorgens

muligheder for at imødegå en særlig sikkerhedsmæssig risiko for medindsatte,

personale eller andre i afsoningsinstitutionerne, og forslaget skal ses i

lyset

af, at rockere og andre ”negativt stærke” indsatte (dvs. indsatte,

som ved brug

af vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse er en

styrende faktor i forhold til medindsatte, eller som på samme måde søger at

få

personalet til at foretage eller undlade handlinger) i de senere år er blevet

stadigt vanskeligere at håndtere i fængslerne.

Efter de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven har

kriminalforsorgen mulighed for at overføre ”negativt stærke”

indsatte mellem

forskellige institutionstyper, herunder fra fængsel til arresthus, hvis det

må

anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale

eller

andre i institutionen.

Siden 1999 har der i Vestre Fængsel og i Statsfængslerne i

Vridsløselille, Nyborg og Horsens været etableret særlige afdelinger for

rockerne og andre ”negativt stærke” indsatte. Navnlig på grund af

en generelt

truende stemning på stærkeafdelingen i Statsfængslet i Nyborg samt flere

meget

brutale overfald på personale i fængslet, har det imidlertid vist sig

nødvendigt

med yderligere tiltag over for de ”negativt stærke” indsatte.

Det foreslås for det andet at skabe udtrykkelig hjemmel til

midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet i alle kriminalforsorgens

fængsler, fængselsafdelinger og arresthuse, når helt ekstraordinære ordens-

og

sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.

Behovet for en sådan beføjelse er bl.a. kommet til udtryk i

forbindelse med fangeoprøret i Nyborg Statsfængsel i foråret 2004. Den

foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor der foreligger

bombetrusler eller lignende mod en institution, hvor der er alvorlige

overfald

på andre indsatte eller på personalet, hvor der er mistanke om

tilstedeværelse

af skydevåben eller lignende i en institution, og hvor det på grund af den

risiko for de indsatte og/eller personalet, som er forbundet med disse

forhold,

er nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet.

Bestemmelsen

vil ligeledes kunne anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en

generelt truende stemning blandt de indsatte i en institution eller dele af

denne.

En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse skal

være påkrævet i den foreliggende situation, ligesom den ikke må have et

omfang

eller en udstrækning, der er mere vidtgående end de ekstraordinære ordens- og

sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Institutionen skal herudover efter

forslaget dagligt overveje, om forholdene kan normaliseres, det vil sige, om

foranstaltningen kan begrænses eller ophæves, og om der er indsatte, der

efter

en konkret vurdering bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres til

anden institution. Institutionen skal endvidere så hurtigt som muligt

underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om den

trufne foranstaltning. Institutionen skal endvidere dagligt underrette

direktoratet, så længe en sådan foranstaltning opretholdes helt eller

delvist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter