Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning)

2005/1 LSF 86Lovforslag som fremsatJustitsministeriet5. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. november 2005 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Udvidelse af

ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra

afsoning)

§ 1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 367 af

24.

maj 2005 og § 14 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 50, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse

til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen

og

efter udståelse af en bestemt del af straffen samt at tilladelse til udgang

ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte

er

udeblevet efter tilsigelse til afsoning.«

2.

§ 78 a, stk. 1,

Læs alt

ophæves, og i stedet

indsættes:

»

§ 78 a.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra

personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse

til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

efter

reglerne i lovens §§ 78 b-

78 f,

såfremt

1)

den pågældende person

på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller

2)

straffen er idømt for

overtrædelse af færdselsloven.

Stk. 2.

Tilladelse

efter stk. 1, nr. 2, kan desuden meddeles personer, der før, samtidig

med

eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven tillige er idømt straf

for

overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete overtrædelser af

anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for den samlede

fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke

overstiger

3 måneder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

Stk. 1.

Lovens

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens § 1,

nr. 2, træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på personer, der

idømmes fængselsstraf efter den 1. april 2006.

§ 3

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

;............................................................................

.......................

2

2.

Udvidelse af ordningen vedrørende

fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

......................................................

3

2.1.

Gældende ret

;............................................................................

............

3

2.1.1.

Fuldbyrdelse af

straf i kriminalforsorgens institutioner m.v.

..........

3

2.1.2.

Fuldbyrdelse af straf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

;............................................................................

..........

3

2.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...............................................................

6

2.2.1.

Udvidelse af

ordningen til at omfatte alle unge lovovertrædere

.....

6

2.2.2.

Udvidelse af

ordningen til at omfatte personer, der ud over overtrædelser af færdselsloven

også har begået andre lovovertrædelser

;............................................................................

...............

9

3.

Fratagelse af mulighed for udgang ved

udeblivelse fra afsoning

...............

9

3.1.

Gældende ret

;............................................................................

............

9

3.1.1.

Indkaldelse til

fuldbyrdelse af fængselsstraf og reaktioner ved udeblivelse fra afsoning

.............................................................

9

3.1.2.

Tilladelse til

udgang

...................................................................

10

3.1.3.

Reaktioner ved

udgangsmisbrug

.................................................

11

3.2.

Justitsministeriets

overvejelser

...............................................................

12

4.

Lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser

...................

13

5.

Hørte myndigheder m.v.

;.............................................................................

14

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første at udvide

anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol – den såkaldte fodlænkeordning.

Efter

denne ordning kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for

overtrædelse af færdselsloven, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på

bopælen med »elektronisk fodlænke«, hvis den pågældende opfylder en række

nærmere angivne betingelser. Det foreslås at udvide denne ordning således, at

den omfatter personer, der ud over færdselslovovertrædelsen også er idømt

straf

for overtrædelse af anden lovgivning, hvis færdselslovovertrædelsen har haft

den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte straf. Samtidig

foreslås en mere generel udvidelse af ordningen således, at den omfatter alle

personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på

gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år.

Det er således et hovedpunkt i forslaget, at personer, som

på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, vil få mulighed for at udstå

fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol under de

betingelser og vilkår, der følger af straffuldbyrdelseslovens §§ 78 b-

78 f

(som ikke ændres). Forslaget er et

led i regeringens samlede indsats mod ungdomskriminalitet og har det

forebyggende sigte at åbne mulighed for, at unge, som skønnes egnede til at

afsone på bopælen, kan passe deres job eller uddannelse fuldt ud, mens de

afsoner den idømte straf.

Formålet med lovforslaget er for det andet at skærpe reglerne

om udgang fra fængslet med henblik på at gribe ind over for fængselsdømte,

der

udebliver efter at være blevet tilsagt til afsoning. Der foreslås indsat en

hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til, at justitsministeren kan fastsætte

regler om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning kan medføre, at der

ikke gives tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen.

2. Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse

af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

2.1. Gældende ret

2.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i

kriminalforsorgens institutioner m.v.

Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe,

betingede domme, samfundstjeneste og forvaring findes i

straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som

ændret ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 og § 14 i lov nr. 430 af 6. juni

2005. Straffuldbyrdelsesloven indeholder i afsnit II bestemmelser, der

særligt

tager sigte på fuldbyrdelse af fængselsstraf.

2.1.1.1.

En

person under 18 år skal som udgangspunkt afsone fængselsstraf i en

institution

m.v. uden for fængsel eller arresthus, medmindre afgørende hensyn til

retshåndhævelsen taler imod dette, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78,

stk. 2. Sådanne hensyn kan foreligge på grund af kriminalitetens art,

den

dømtes farlighed, erfaringer med voldelig adfærd, undvigelser eller lignende

fra tidligere ophold i institution m.v.

Det er alderen på anbringelsestidspunktet, der er afgørende

for, om den dømte falder ind under bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens

§ 78,

stk. 2. Selv om den dømte er over 18 år, vil ung alder dog efter

omstændighederne

kunne begrunde anbringelse i en institution m.v. uden for fængsel eller

arresthus i medfør af lovens § 78, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor

under

pkt. 2.1.1.2.

Skal en person under 18 år anbringes i åbent fængsel, sker

valg af afsoningsinstitution efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens

§ 23, men således at det som udgangspunkt tillægges særlig vægt, at

anbringelsen sker i nærheden af den dømtes hjemsted, jf. § 6 i

bekendtgørelse

nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i

kriminalforsorgens institutioner. Placering sker efter en konkret vurdering

på

en afdeling, hvor fællesskab med de øvrige indsatte er i overensstemmelse med

den pågældendes tarv, og hvor hensynet til at beskytte den unge mod uheldig

påvirkning bedst tilgodeses, jf. bekendtgørelsens § 10.

Anbringelse af en person under 18 år i lukket institution

sker i Statsfængslet i Ringe, Anstalten ved Herstedvester eller i arresthus

(Københavns Fængsler), jf. bekendtgørelsens § 7.

Efter bekendtgørelsens § 13 skal en institution, der

modtager en domfældt under 18 år, snarest muligt med udgangspunkt i den unges

motivation og samlede forudsætninger søge at etablere et særligt

behandlingsprogram,

f.eks. i form af undervisnings- eller aktiveringstilbud for den pågældende.

Afgørelse om afsoningsinstitution for dømte under 18 år

træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf.

§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 2005 om

iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i

fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).

2.1.1.2.

Personer

over 18 år afsoner som altovervejende hovedregel fængselsstraf i fængsel

eller

arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1. Fængselsstraf

kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i

institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den dømte har

behov

for særlig behandling eller pleje m.v., jf. lovens § 78.

Afgørelse om afsoningsinstitution træffes som udgangspunkt

af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf.

iværksættelsesbekendtgørelsens

§ 4, stk. 1.

2.1.1.3.

Dømte

indkaldes med et varsel på normalt 1 måned til at møde i en bestemt

afsoningsinstitution.

Bl.a. i tilfælde, hvor den pågældende er dømt efter straffelovens § 119

(vold mod tjenestemand i funktion), § 123 (vidnetrusler), § 216

(voldtægt) eller §§ 244-246 (vold), udgør varslet dog kun 10 dage. Den

dømte vejledes i indkaldelsen bl.a. om muligheden for at ansøge om udsættelse

og benådning, herunder om reglerne om opsættende virkning af en sådan

ansøgning.

2.1.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol

Ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) blev

der

pr. 1. juli 2005 indført en ny afsoningsform, hvorefter personer idømt

fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven kan

meddeles

tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel

13 a.

2.1.2.1.

Efter

straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan justitsministeren

eller

den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt

fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele

tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol.

Begrænsningen i ordningens anvendelsesområde til kun at

angå personer, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven,

indebærer, at f.eks. en person, der under samme straffesag er dømt for at

have

overtrådt både færdselsloven og anden lovgivning (straffeloven eller

særlovgivningen), ikke kan udstå den idømte fællesstraf på bopælen. Det samme

er tilfældet, hvis den dømte enten før eller efter en dom for overtrædelse af

færdselsloven er idømt fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning, og

denne fængselsstraf endnu ikke er afsonet.

Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf,

jf. straffelovens § 53, kan meddeles tilladelse til strafudståelse på

bopælen.

Derimod er det ikke et krav, at den fængselsstraf for

overtrædelse af færdselsloven, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt

ved

samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende er blevet

idømt, ikke overstiger 3 måneder.

En bøde idømt eller vedtaget før, samtidig med eller efter

en dom for overtrædelse af færdselsloven afskærer ikke en person fra at opnå

tilladelse til at udstå fængselsstraffen på bopælen med elektronisk fodlænke

m.v. Dette gælder, uanset om det drejer sig om en bøde for overtrædelse af

færdselsloven eller anden lovgivning. Er en person således f.eks. idømt en

fængselsstraf på 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven og ved samme dom

en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, kan den

pågældende udstå fængselsstraffen på 3 måneder på bopælen, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

2.1.2.2.

Straffuldbyrdelseslovens § 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke

betingelser en person skal opfylde for at kunne meddeles tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Opfylder den

dømte ikke samtlige de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, nævnte

betingelser,

vil den pågældende få afslag på sin ansøgning. Det samme er tilfældet, hvis

fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold i øvrigt ikke findes

hensigtsmæssig, jf. bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78 b,

stk. 2.

Efter § 78 b, stk. 1, nr. 1, er det for det

første en betingelse, at den dømtes boligforhold er sådan, at

straffuldbyrdelse

på bopælen i praksis kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol.

Det følger af § 78 b, stk. 1, nr. 2, at en

tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

dernæst

er betinget af, at den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde,

uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at det i

fuldbyrdelsesperioden

er muligt at kontrollere, at den dømte overholder et vilkår om at passe sit

job

eller uddannelse m.v. Kravet er opfyldt, selv om den dømte f.eks. er i

aktivering eller jobtræning i hele fuldbyrdelsesperioden.

Er den dømte uden nogen form for beskæftigelse, vil den

dømte som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på

bopælen med elektronisk fodlænke m.v. F.eks. førtidspensionister og

efterlønsmodtagere

vil dog kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i

dagcenteraktiviteter,

programvirksomhed i kriminalforsorgsregi eller lignende.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1,

nr. 3, er meddelelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden

betinget af, at den dømte, hvis denne tidligere har udstået straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol, i et tidsrum af 2 år forud for

idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt højere straf

end bøde.

Efter § 78 b, stk. 1, nr. 4, er det en

betingelse, at personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18

år, meddeler samtykke til, at strafudståelse kan finde sted på den fælles

bopæl. Samtykkekravet, der omfatter f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever,

hjemmeboende børn over 18 år m.fl., skyldes bl.a., at der i boligen skal

installeres elektronisk overvågningsudstyr, og at den overvågning og kontrol,

som finder sted i fuldbyrdelsesperioden, bl.a. består i kontrolbesøg. Disse

fuldbyrdelsesforanstaltninger nødvendiggør, at tilsynsmyndigheden

(Kriminalforsorgen i Frihed) har adgang til boligen.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2,

kan en tilladelse til udståelse af fængselsstraf på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. nægtes meddelt, hvis fuldbyrdelsesformen efter en konkret

vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde ikke findes

hensigtsmæssig.

Tilladelse kan nægtes meddelt i medfør af § 78 b,

stk. 2, hvis der f.eks. konkret er grund til at antage, at den dømte vil

overtræde de vilkår, der gælder for fuldbyrdelse af straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol – navnlig fordi dette tidligere er sket

– eller

hvis den dømte adskillige gange tidligere har fuldbyrdet straf af fængsel på

bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Der kan også forekomme tilfælde, hvor

den

dømtes personlige forhold er af en sådan karakter, at den pågældende må anses

for uegnet til at fuldbyrde den idømte straf på bopælen, f.eks. fordi den

pågældende har et aktivt brug af euforiserende stoffer eller andre stoffer,

der

er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder

betingelserne i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, foretager

kriminalforsorgen

en nærmere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes

boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf.

straffuldbyrdelseslovens

§ 78 b, stk. 3. Undersøgelsen har ikke kun til formål at afdække,

om

den dømte opfylder de i stk. 1, nr. 1-4, opregnede betingelser, men

ligeledes,

om den dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen

uhensigtsmæssig.

2.1.2.3. I

straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, er fastlagt en

række vilkår for strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol. Den dømte må naturligvis ikke begå strafbart forhold, og endvidere

må

den dømte bl.a. kun forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden

fastsatte tidsrum, ikke indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, eller udeblive helt

eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lignende m.v.

I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der fastsættes

andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte

underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

2.1.2.4.

Tilsynet

med den dømte under strafudståelsen på bopælen varetages af kriminalforsorgen

(Kriminalforsorgen i Frihed), jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 d.

Tilsynet består ikke blot i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a.

uanmeldte kontrolbesøg på bopælen og kontrolopkald pr. telefon.

Kontrolbesøg på bopælen har flere formål. Dels er

tilsynsmyndigheden i tæt kontakt med den dømte med henblik på at yde den

pågældende støtte og vejledning, dels kan tilsynsmyndigheden kontrollere, at

det elektroniske overvågningssystem fungerer, som det skal. Endvidere kan

tilsynsmyndigheden

under de uanmeldte kontrolbesøg efter behov foretage udåndingsprøver på den

dømte eller pålægge den dømte at aflægge urinprøver til kontrol af, at den

dømte ikke indtager alkohol eller bruger euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Kontrolbesøg kan ligeledes finde sted på den dømtes

arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller

uddannelsesinstitutionen bliver som altovervejende hovedregel gjort bekendt

med

den dømtes beskæftigelsesforpligtelse, og der udpeges en kontaktperson på

arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Underretning af arbejdsgiveren

m.v. kan dog efter omstændighederne undlades, hvis den fornødne overvågning

og

kontrol med, at den dømte overholder sin beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt

kan finde sted på fuldt betryggende vis uden underretning af arbejdsgiveren.

Tilsynsmyndigheden afgiver efter straffuldbyrdelseslovens

§ 78 d, stk. 2, indberetning til Direktoratet for

Kriminalforsorgen,

hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for strafudståelse på

bopælen, hvis den dømte overtræder de vilkår, der gælder for strafudståelsen,

eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan

gennemføres på grund af dennes adfærd. Indberetning finder sted med henblik

på,

at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte

tilladelse skal tilbagekaldes, jf. nedenfor under pkt. 2.1.2.5.

2.1.2.5.

Efter

straffuldbyrdelseslovens § 78 e kan en tilladelse til strafudståelse på

bopælen tilbagekaldes i en række tilfælde. Kompetencen til at tilbagekalde en

sådan tilladelse er henlagt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Efter § 78 e, stk. 1, nr. 1, kan en tilladelse

til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol for det

første tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder derom.

En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte

inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold, jf.

§ 78

e, stk. 1, nr. 2. Om tilbagekaldelse i medfør af denne bestemmelse bør

finde sted, afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den

begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter – f.eks. en bøde for

kørsel på

cykel uden lys eller lignende – bør tilbagekaldelse ikke finde sted, jf.

forarbejderne

til § 78 e, stk. 1, nr. 2. Samme sted i forarbejderne er anført, at

tilbagekaldelse heller ikke bør ske bl.a. i tilfælde, hvor der er tale om en

ny

færdselslovovertrædelse, medmindre den pågældende idømmes eller må antages at

ville blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt med den

fængselsstraf, som

den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen vedrører

– vil

overstige 3 måneders fængsel.

Efter § 78 e, stk. 1, nr. 3, kan en tilladelse

til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. desuden

tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse

eller under denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den

fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, f.eks. hvis den dømte

anholdes eller varetægtsfængsles i mere end 24 timer.

Efter § 78 e, stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse

endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for

straffuldbyrdelsens

iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de i § 78 b,

stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser. Også efter denne bestemmelse

afhænger det af en konkret vurdering, om den skete ændring i den pågældendes

forhold medfører, at det ikke længere er muligt at gennemføre

straffuldbyrdelsen på bopælen.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen kan herudover

tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr.

1-8, nævnte vilkår, jf. lovens § 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det samme

gælder, hvis den dømte overtræder vilkår fastsat i medfør af § 78 c,

stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte

ikke

kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf. § 78 e, stk. 2, 2.

pkt.

Hvis strafudståelsen på bopælen er iværksat på det

tidspunkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes, overføres den dømte til afsoning

af

den resterende del af straffen i umiddelbar forbindelse med, at den

pågældende

underrettes om afgørelsen. Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat,

indsættes

den dømte til afsoning i fængsel eller arresthus snarest muligt efter den

almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.

2.1.2.6.

Efter

§ 78 f, stk. 1, skal den dømte overføres til fængsel eller

arresthus,

hvis en tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens iværksættelse.

Tilsynsmyndigheden kan efter § 78 f, stk. 2, 1.

pkt., bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller

arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Denne mulighed for

midlertidig overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har begået

åbenbare og alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for

strafudståelse

på bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betingelserne herfor, eller

som udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og

kontrolforanstaltninger

ikke kan gennemføres, straks overføres til fængsel eller arresthus.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1. Udvidelse af ordningen til at omfatte alle

unge lovovertrædere

2.2.1.1.

Som

anført oven for under pkt. 2.1. blev der pr. 1. juli 2005 indført en ny

afsoningsform, hvorefter personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i

indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, kan få tilladelse til at

udstå den idømte straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

I Sverige, hvor man har haft en lignende ordning med

strafafsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol i mere end 10

år, har man generelt gode erfaringer med ordningen. Der har været fordele

forbundet

med, at dømte under strafudståelsen kan fortsætte i igangværende uddannelse

eller job.

Ordningen med afsoning på bopælen er nu ved at være fuldt

etableret her i landet. Som forudsat i det pågældende lovforslags

bemærkninger

er den praktiske iværksættelse af strafafsoning på bopælen sket etapevis med

henblik på at give kriminalforsorgen mulighed for at afprøve det elektroniske

overvågningsudstyr. De første erfaringer tyder imidlertid på, at ordningen

vil

være velfungerende også personalemæssigt og organisatorisk.

Justitsministeriet finder, at der som led i regeringens

initiativer over for unge kriminelle er grundlag for allerede nu at udvide

ordningen til også at omfatte unge lovovertrædere, der idømmes kortere,

ubetingede fængselsstraffe, og som har gode personlige forhold i form af

bl.a.

bolig og beskæftigelse (arbejde, uddannelse eller lignende). Herved sikres

det

i højere grad, at den tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelsessystemet,

som den unge lovovertræder måtte have, kan bevares under strafafsoningen.

Dette

vil forbedre den pågældendes muligheder for på længere sigt at opnå en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet, og det vil generelt kunne medvirke til at

mindske risikoen for recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet).

På baggrund af det anførte foreslås det, at ordningen

vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol udvides til at omfatte alle personer, der er idømt ubetinget

fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var

fyldt

25 år.

I 2003 blev ca. 1850 unge til og med 24 år idømt en ubetinget

fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af straffeloven og

særlovgivningen (med undtagelse af færdselsloven). Heraf blev ca. 45 procent

dømt for berigelseskriminalitet (indbrud, butikstyverier, brugstyverier og

andre formueforbrydelser), ca. 46 procent for vold m.v., ca. 1 procent for

andre straffelovsovertrædelser og ca. 8 procent for særlovsovertrædelser

(først

og fremmest for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer).

Justitsministeriet har overvejet, om visse former for

kriminalitet, herunder f.eks. meget grov personfarlig kriminalitet eller

anden

mere omfattende eller organiseret kriminalitet, bør udelukke, at en person

under 25 år får tilladelse til strafudståelse på bopælen.

Imidlertid idømmes korte frihedsstraffe på indtil 3 måneders

fængsel normalt ikke for meget grov og omfattende kriminalitet. Hertil

kommer,

at de samme meget strenge vilkår for afsoning på bopælen, som gælder i dag,

også skal gælde for de unge lovovertrædere. For den dømte vil den

væsentligste

forskel mellem afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. og afsoning

i

fængsel, arresthus eller i kriminalforsorgens institutioner m.v. være, at

lovovertræderen kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelsessystemet

uden afbrydelser. Tilladelse til en sådan afsoning vil desuden bl.a.

forudsætte, at den dømte har gode personlige forhold i form af bl.a. egnede

bolig- og beskæftigelsesforhold og ikke har et alkoholmisbrug eller misbrug

af

euforiserende stoffer eller andre stoffer, der gør den pågældende uegnet til

denne afsoningsform.

Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets

opfattelse, at ordningen bør udformes således, at alle personer, der er idømt

fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var

fyldt

25 år, har mulighed for at opnå tilladelse til strafudståelse på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v., hvis de konkret opfylder betingelserne herfor.

2.2.1.2.

Efter

forslaget vil en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol kunne meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i

indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, jf. den

foreslåede bestemmelse i

§ 78 a,

stk. 1, nr. 1

(lovforslagets § 1, nr. 2).

Ligesom efter den gældende ordning for færdselslovovertrædere

er det efter forslaget ikke et krav, at den fængselsstraf, som den dømtes

ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede

fængselsstraf,

som den pågældende er blevet idømt, ikke overstiger 3 måneder. Således vil

f.eks. en person, som idømmes en ubetinget fængselsstraf i 30 dage for et

værtshusslagsmål, og som senere – men inden tilladelse til

strafudståelse på

bopælen er meddelt – idømmes 30 dages ubetinget fængsel for et

brugstyveri af

en bil, kunne meddeles tilladelse til at udstå den samlede straf af fængsel i

60 dage på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Det er imidlertid en

forudsætning herfor, at samtlige de lovovertrædelser, som fængselsstraffene

vedrører, blev begået inden det fyldte 25. år.

Også en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf.

straffelovens § 58 (hvorefter retten kan bestemme, at en del af den

forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt

gøres betinget), kan meddeles tilladelse til at udstå den ubetingede del af

straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., hvis den ubetingede del af

straffen ikke overstiger 3 måneders fængsel.

Da ordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil

heller ikke en bøde vedtaget eller idømt før, samtidig med eller efter den

dom,

som ansøgningen om strafudståelse på bopælen vedrører, afskære den dømte fra

at

få tilladelse til at afsone den idømte fængselsstraf på bopælen under

intensiv

overvågning og kontrol. Er en person således f.eks. idømt en ubetinget

fængselsstraf i 30 dage for et værtshusslagsmål og ved samme dom en bøde på

10.000 kr. for to tilfælde af kørsel uden kørekort, kan den pågældende, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, få tilladelse til at udstå straffen

på 30 dages fængsel på bopælen.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil ikke kunne

meddeles personer på 15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf er

idømt

en såkaldt ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a. Efter denne

bestemmelse kan personer, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, og som

har

begået grovere personfarlig kriminalitet (f.eks. vold, røveri og voldtægt)

eller anden alvorlig kriminalitet (f.eks. mere omfattende

berigelseskriminalitet,

brugstyverier eller hærværk), dømmes til at undergive sig en struktureret,

kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses

for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf,

jf. straffelovens § 53, kan efter den foreslåede bestemmelse i

§ 78 a, stk. 1, nr. 1

(forslagets § 1, nr. 2) meddeles tilladelse til strafudståelse på

bopælen.

Dette svarer til, hvad der gælder efter den nuværende ordning vedrørende

færdselslovovertræderes fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol.

Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som

sammenlagt overstiger 3 måneders fængsel, ikke kunne få tilladelse til at

udstå

straffen helt eller delvis på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.

2.2.1.3.

En

person, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på

gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, kan kun meddeles tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter den

foreslåede bestemmelse i

§ 78 a,

stk. 1, nr. 1

(forslagets § 1, nr. 2), hvis den pågældende

opfylder de i straffuldbyrdelseslovens § 78 b fastsatte betingelser, jf.

ovenfor under pkt. 2.1.2.2. Straffuldbyrdelseslovens § 78 b foreslås

ikke

ændret.

Dette indebærer bl.a., at den dømte skal have egnede bolig-

og beskæftigelsesforhold, samt at den dømte, hvis denne tidligere har udstået

straf af fængsel på bopælen, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen

af

den straf, ansøgningen vedrører, må være idømt højere straf end bøde.

Endvidere

skal personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år,

meddele

samtykke til, at straffen kan udstås på den fælles bopæl.

Opfylder den dømte ikke samtlige de i

straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, nævnte

betingelser,

vil den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning. Det samme er

tilfældet, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke

findes hensigtsmæssig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2.

Om tilladelse skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse,

vil bero på en konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt

tilfælde.

Tilladelse efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne nægtes meddelt, hvis den

fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt for kriminalitet begået mod

en anden person i ansøgers husstand, f.eks. volds- eller

sædelighedskriminalitet,

selv om den pågældende giver samtykke. Tilladelse vil også kunne nægtes, hvis

det ikke i praksis vil være muligt at gennemføre den forudsatte intensive

overvågning og kontrol med den dømte.

Tilladelse vil endvidere kunne nægtes efter straffuldbyrdelseslovens

§ 78 b, stk. 2, hvis det efter en konkret vurdering må lægges til

grund, at der foreligger en væsentlig risiko for, at den dømte vil misbruge

en

tilladelse til strafudståelse på bopælen til at fortsætte med at begå

kriminalitet. En sådan væsentlig risiko vil ikke mindst kunne foreligge i

tilfælde, hvor den pågældende er dømt for kriminalitet begået i hjemmet,

f.eks.

ved brug af en hjemmecomputer.

Tilladelse vil desuden kunne nægtes, hvis den dømte er

mellem 15-17 år, og den pågældendes personlige forhold er af en sådan

problematisk karakter, at vedkommende konkret skønnes at være mere egnet til

anbringelse

på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1.

I tilfælde, hvor kriminalforsorgen allerede er bekendt med

den dømtes personlige forhold, og det er helt åbenbart, at den dømte ikke

opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen, jf. § 78 b,

stk. 1, nr. 1-4, eller at fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes

forhold i øvrigt ikke er hensigtsmæssig, jf. lovens § 78 b, stk. 2,

kan det efter omstændighederne undlades at iværksætte en mere indgående

egnethedsundersøgelse af den dømte i medfør af straffuldbyrdelseslovens

§ 78 b, stk. 3.

2.2.1.4.

Det

foreslås, at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som

på

gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, skal overholde de samme vilkår, som

gælder for færdselslovovertræderes strafudståelse på bopælen, og at de skal

undergive sig de samme tilsyns- og kontrolforanstaltninger, jf. herom ovenfor

under pkt. 2.1.2.3. og 2.1.2.4.

Også reglerne vedrørende tilbagekaldelse af en tilladelse,

jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.5., og reglerne om overførsel til fængsel,

arresthus m.v. i forbindelse med en sådan tilbagekaldelse, jf. ovenfor under

2.1.2.6., vil efter forslaget finde tilsvarende anvendelse. For de 15 til

17-årige gælder, at disse skal overføres til en pension under

kriminalforsorgen

eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, medmindre afgørende

hensyn

til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus,

jf.

straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2. Der vil – hvis

tilsynsmyndigheden efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 78 f, stk. 2, træffer afgørelse om midlertidig overførsel –

kunne

blive tale om en kortvarig anbringelse i arresthus, mens spørgsmålet om

tilbagekaldelse og anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

stk. 2, behandles. Dette svarer til praksis i dag i tilfælde, hvor en

person f.eks. på grund af sin adfærd skal overføres til et andet

anbringelsessted i forbindelse med tilbagekaldelse af en tilladelse til

anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.

2.2.1.5.

Som

anført ovenfor under pkt. 2.1.1.3. indkaldes dømte med et varsel på normalt 1

måned til at møde i en bestemt afsoningsinstitution. I sager, hvor den dømte

er

straffet efter straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand i funktion),

§ 123 (vidnetrusler), § 216 (voldtægt) eller §§ 244-246

(vold),

udgør varslet dog kun 10 dage.

Det korte indkaldelsesvarsel i sager vedrørende afsoning af

domme for overtrædelse af straffelovens §§ 119, 123 og 244-246 blev

indført i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 366 af 18. maj 1994 om

ændring

af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af

vold),

hvor det i lovforslagets bemærkninger bl.a. er anført, at det er

målsætningen,

at denne gruppe af dømte indkaldes straks efter, at fuldbyrdelsesordre er

givet

(dvs. straks efter ankefristens udløb), med 10 dages varsel til fremmøde,

således at strafafsoningen kan påbegyndes 1 måned efter endelig dom. Det

korte

indkaldelsesvarsel vedrørende afsoning af domme for overtrædelse af

straffelovens § 216 blev indført i 2005 som opfølgning på

folketingsbeslutning

nr. B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen,

som blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2004.

Som led i regeringens indsats over for unge kriminelle er

det i relation til unge kriminelle under 18 år i regeringsgrundlaget fra

februar 2005 bl.a. anført, at anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen

skal prioritere, at denne gruppe kriminelle får dom og påbegynder afsoning

eller opfyldelse af vilkår i forbindelse med tiltalefrafald og betingede

domme

hurtigere, end det sker i dag, herunder at afsoning eller opfyldelse af

vilkår

bør påbegyndes senest 1 måned efter sagens afgørelse.

Iværksættelse af strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke m.v. vil ikke kunne ske inden for 1 måned. Dette skyldes bl.a., at

den

dømte skal have en frist til at ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om

tilladelse til at bruge denne afsoningsform, og at der vil skulle foretages

en

egnethedsundersøgelse af ansøgeren med henblik på at afklare, om den

pågældende

opfylder betingelserne for at kunne meddeles en sådan tilladelse, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3.

Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen) vil

imidlertid indrette administrationen af ordningen således, at behandlingen af

ansøgninger om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning

og kontrol fra den omhandlede persongruppe prioriteres. Det samme vil gælde

for

så vidt angår iværksættelsen af selve strafafsoningen på bopælen med

elektronisk fodlænke m.v.

2.2.2. Udvidelse af ordningen til at omfatte personer,

der ud over overtrædelse af færdselsloven også har begået andre

lovovertrædelser

2.2.2.1.

Den

gældende ordning vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol er begrænset til tilfælde, hvor den pågældende er

idømt

fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven.

Det foreslås at udvide denne ordning således, at personer,

der før, samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven

idømmes straf for overtrædelse af anden lovgivning, kan meddeles tilladelse

til

straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den

eller de skete overtrædelser af anden lovgivning ikke har været af væsentlig

betydning for den samlede fængselsstrafs længde, og længden af den samlede

fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder, jf. den foreslåede

§ 78 a, stk. 2

(lovforslagets

§ 1, nr. 2).

Det forudsættes, at overtrædelser af anden lovgivning end

færdselsloven som udgangspunkt anses for ikke at have haft væsentlig

betydning

for den samlede fængselsstrafs længde, hvis det kan lægges til grund, at

straffen for den eller de pådømte færdselslovovertrædelser udgør to

tredjedele

eller mere af den samlede straf.

I praksis forekommer det, at en person ved samme handling

har begået flere lovovertrædelser. F.eks. kan en spirituskørsel samtidig

indebære en overtrædelse af straffeloven, herunder f.eks. straffelovens

§ 293 a om brugstyveri af motorkøretøj. Hvis den pågældende i et sådant

tilfælde er idømt en straf, der ikke overstiger 3 måneders fængsel, vil den

pågældende på samme måde kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på

bopælen

under intensiv overvågning og kontrol efter forslagets § 1, nr. 2 (

§ 78 a, stk. 2

), hvis det må

antages, at brugstyveriet ikke har været af væsentlig betydning for den

samlede

fængselsstrafs længde.

Det forudsættes, at politimesteren, når sagen fremsendes

til kriminalforsorgen efter domfældelsen, afgiver en udtalelse om, hvorvidt

eventuelle overtrædelser af anden lovgivning end færdselsloven har været af

væsentlig

betydning for den samlede fængselsstrafs længde.

3. Fratagelse af mulighed for udgang ved

udeblivelse fra afsoning

3.1. Gældende ret

3.1.1. Indkaldelse til fuldbyrdelse af

fængselsstraf og reaktioner ved udeblivelse fra afsoning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1, skal

fuldbyrdelse af fængselsstraf iværksættes snarest muligt. Dømte, der er på

fri

fod efter dommen, indkaldes til fuldbyrdelse i overensstemmelse med reglerne

i

bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 2005 om iværksættelse af fængselsstraf,

forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus

(iværksættelsesbekendtgørelsen).

Efter iværksættelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1,

skal den dømte møde til udståelse af fængselsstraf eller forvaring efter

indkaldelse. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand,

kan

afsoningsinstitutionen afvise at modtage den pågældende, jf. § 9,

stk. 2.

Indkaldelse foretages af afsoningsinstitutionen, jf.

bekendtgørelsens § 16, stk. 1. Den dømte indkaldes som udgangspunkt

med en frist på minimum 1 måned før datoen for fremmøde, jf. bekendtgørelsens

§ 12, stk. 1. Indkaldelse kan dog ske med en frist på mindst 10

dage

bl.a. i tilfælde, hvor den dømte er straffet for overtrædelse af

straffelovens

§ 119 (vold mod tjenestemand i funktion), § 123 (vidnetrusler),

§ 216 (voldtægt) eller §§ 244-246 (vold), jf. bekendtgørelsens

§ 12, stk. 2, nr. 1. Er den dømte blevet afvist efter

bekendtgørelsens

§ 9, stk. 2, jf. ovenfor, kan ny indkaldelse ske med dags varsel.

I indkaldelsen skal den dømte gøres bekendt med mødested og

-tidspunkt, og den dømte skal vejledes om reglerne vedrørende ansøgning om

udsættelse og benådning, herunder om reglerne for opsættende virkning af en

sådan ansøgning, jf. iværksættelsesbekendtgørelsens §§ 13 og 14.

Indkaldelsen skal endvidere bl.a. indeholde oplysning om,

at den dømte kan afvises, hvis den pågældende møder frem for sent eller i

påvirket tilstand, at afsoningsinstitutionen kan ændres, hvis den dømte møder

frem for sent eller i påvirket tilstand, at afsoningsinstitutionen kan ændres

fra åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver eller møder frem

for

sent, at det tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for misbrug af

en

eventuel senere udgangstilladelse, hvis den dømte ikke er mødt frem i

overensstemmelse med indkaldelsen, samt at den dømte vil blive anholdt af

politiet, hvis den pågældende ikke møder frem i overensstemmelse med

indkaldelsen m.v., jf. herved iværksættelsesbekendtgørelsens § 14,

stk. 2.

3.1.2. Tilladelse til udgang

3.1.2.1.

Udgang

til indsatte, der afsoner fængselsstraf, har siden 1965 været et almindeligt

led i straffuldbyrdelsen. Reglerne om udgang er indeholdt i

straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50. Ved udgang forstås et under

straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutionen i et bestemt tidsrum.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr.

1-3, kan tilladelse til udgang meddeles, når udgangsformålet er rimeligt

begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,

familiemæssige eller andre personlige hensyn (nr. 1), der ikke er bestemte

grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny

kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde

misbruge udgangstilladelsen (nr. 2), og hensynet til retshåndhævelsen ikke i

øvrigt taler imod udgangstilladelse (nr. 3). I lovens § 46, stk. 2,

er opregnet de momenter, der skal tillægges særlig vægt ved den vurdering af

misbrugsrisikoen, der efter § 46, stk. 1, nr. 2, skal foretages ved

meddelelse af tilladelse til udgang.

3.1.2.2.

Efter

straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., fastsætter

justitsministeren

regler om tilladelse til udgang, og det kan i forbindelse med sådanne regler

bestemmes, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt

tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen.

Efter

3. pkt. kan det endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er

afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet om

tilladelse til udgang.

Regler om tilladelse til udgang m.v. er fastsat ved bekendtgørelse

nr. 825 af 26. juli 2004 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf

eller

forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).

I udgangsbekendtgørelsen sondres mellem fem forskellige

udgangsformer: Udgang til besøg hos bestemte personer (weekendudgang),

frigang,

udstationering, udflugter samt udgang til særlige formål. Om tidspunktet for

første udgang henvises til pkt. 3.1.2.3. nedenfor.

Tilladelse til udgang kan efter udgangsbekendtgørelsens

§ 35, stk. 1, meddeles til besøg hos

bestemte nærstående personer

(ægtefælle, samlever, børn m.fl.),

medmindre besøget ikke findes formålstjenligt.

Der kan gives tilladelse til regelmæssig udgang til besøg

hos bestemte nærstående personer, jf. udgangsbekendtgørelsens § 38,

stk. 1. Udgang kan gives én gang inden for hver 3-ugers periode.

Udgangen

gives fra fredag kl. 16 til søndag kl. 21. Udgang af tilsvarende varighed kan

dog gives på andre dage, hvis særlige forhold taler herfor.

Indsatte, der ikke har fået tilladelse til regelmæssig

udgang efter bekendtgørelsens § 38, kan i stedet få tilladelse til

lejlighedsvis udgang, jf. udgangsbekendtgørelsens § 40, stk. 1. En

sådan udgang er normalt af kortere varighed.

Udgang i form af

frigang

kan gives, når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos

arbejdsgiver

eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en

arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for

institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1. Efter

bekendtgørelsens

§ 45, stk. 1, kan frigang til beskæftigelse normalt kun finde sted

i

den sidste del af opholdstiden, og frigang kan ikke gives for længere tid end

3

måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør

længere frigang påkrævet og formålstjenlig.

Udgang i form af

udstationering

kan gives i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 44,

hvis

udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det

undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at frigang gennemføres som

udstationering, jf. udgangsbekendtgørelsens § 50, stk. 1.

Udstationering

sker som udgangspunkt til offentlige eller private institutioner m.v.,

herunder

til kriminalforsorgens institutioner. Under udstationeringen er den indsatte

underlagt de for den pågældende institution gældende regler, ligesom der kan

fastsættes særlige vilkår m.v.

Kortvarig udgang til

udflugter

eller til arrangementer, hvortil der er offentlig adgang, eller til

deltagelse

i klubvirksomhed kan lejlighedsvis gives indsatte, der i åben institution

udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, jf. bekendtgørelsens § 55,

stk. 1. Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan deltage

i

udgang efter § 55, stk. 1, hvis der er tale om arrangementer, der

er

led i det almindelige fællesskab i institutionen eller har tilknytning til

fælles aktiviteter i institutionen, f.eks. deltagelse i sportskampe eller

studieture i tilslutning til undervisning og studiekredsarbejde i

institutionen, jf. § 55, stk. 2. For indsatte i lukket institution

med tilladelse til uledsaget udgang kan der lejlighedsvis gives kortvarig

udgang med henblik på at overvære gudstjenester, koncerter m.v. uden for

institutionens område, jf. bekendtgørelsens § 56.

Herudover kan der gives udgang til

særlige formål

, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31. Efter denne

bestemmelse kan indsatte få udgang med henblik på besøg hos en nærstående,

som

er alvorligt syg (§ 31, stk. 1, nr. 1), tilstedeværelse ved en

nærstående persons begravelse (§ 31, stk. 1, nr. 2), møde i retten

eller hos anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed

finder det påkrævet (§ 31, stk. 1, nr. 3), og lægeundersøgelse

eller

-behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i

institutionen (§ 31, stk. 1, nr. 4). Indsatte, der udstår

fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan også få udgang med henblik på

bl.a.

besøg hos nærstående personer ved vigtige begivenheder, ægteskabsindgåelse,

besøg hos tilsynsmyndigheden for at planlægge forløbet af tilsynsperioden

m.v.,

jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Udgang til særlige formål kan, hvis særlige omstændigheder

taler derfor, gives, uanset om der i forbindelse med tilbagekaldelse af en

tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, jf.

udgangsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 3. Udgangen kan ikke gives for længere tid, end formålet

tilsiger, og må normalt ikke overstige 3 dage ud over rejsetiden, jf.

§ 32.

3.1.2.3.

For så

vidt angår tidspunktet for første udgang til besøg hos bestemte nærstående

personer, frigang og udstationering skelnes der i udgangsbekendtgørelsen

mellem

indsatte, der udstår straf i henholdsvis åben og lukket institution.

Fælles for udgang til besøg hos bestemte personer, frigang

og udstationering er, at indsatte i åbne institutioner kan meddeles

tilladelse

til udgang efter 30 dages ophold i institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens

§ 36, stk. 1, 1. pkt. For indsatte, der udstår fængsel i 2 år og 6

måneder eller derover, og som ikke har været på fri fod mellem domfældelsen

og

indsættelsen i institutionen, kan udgang dog først meddeles, når en sjettedel

af straffen er udstået, jf. § 36, stk. 1, sidste pkt.

Indsatte i lukkede institutioner kan få tilladelse til

udgang, når en fjerdedel af straffen er udstået, jf. udgangsbekendtgørelsens

§ 37, stk. 1, 1. pkt. Indsatte, som i lukkede institutioner udstår

fængselsstraf på 5 år eller derover, kan dog ikke få tilladelse til uledsaget

udgang før en tredjedel af straffetiden er udstået. Uanset straffens længde,

er

det desuden en betingelse for en tilladelse til udgang, at der er forløbet 10

uger fra indsættelsen, og at den pågældende har opholdt sig 7 uger i

institutionen, jf. § 37, stk. 1, 3. pkt.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 3, 1.

pkt., kan indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men som er

anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens

§ 21, stk. 2 (dvs. korttidsdømte anbragt i arresthus af hensyn til

den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner), få

udgang, når de tidsmæssige betingelser i bekendtgørelsens § 36 er

opfyldt,

jf. ovenfor. I alle andre spørgsmål behandles indsatte anbragt i arresthus

efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner, jf. bekendtgørelsens

§ 37, stk. 3, sidste pkt.

3.1.3. Reaktioner ved udgangsmisbrug

En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene

for tilladelsen kan ændres, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i

øvrigt ikke overholder de i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48

fastsatte vilkår for tilladelsen, eller nye oplysninger om den dømtes forhold

giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den

meddelte

udgangstilladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 og 2.

Tilbagekaldes en tilladelse på grund af udgangsmisbrug i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, kan det bestemmes, at

den

dømte i et tidsrum af indtil 6 måneder skal være afskåret fra at forlange en

afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne), jf.

udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Hvis den skete

tilbagekaldelse

er begrundet i, at den indsatte under udgangen har begået farlig

kriminalitet,

kan tidsfristen fastsættes til (højst) 1 år, jf. § 22, stk. 2. Ved

karantæneperiodens udløb kan den indsatte opnå tilladelse til udgang, hvis

den

pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor, jf. reglerne i

straffuldbyrdelseslovens

kapitel 9 og udgangsbekendtgørelsen.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr.

1, kan en indsat ved udeblivelse fra udgang og undvigelse fra ledsaget udgang

eller forsøg herpå ikendes disciplinærstraf. En indsat kan endvidere ikendes

disciplinærstraf ved overtrædelse af de betingelser, som er nævnt i

straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1 (dvs. under udgangen har

begået

strafbart forhold eller i øvrigt misbrugt udgangstilladelsen), og

udgangsbekendtgørelsens § 11 (dvs. har overtrådt de almindelige vilkår,

som gælder for udgangstilladelser), eller ved overtrædelse af vilkår fastsat

i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2 (dvs. har overtrådt

andre vilkår, som er fundet formålstjenlige for at undgå udgangsmisbrug)

eller

bekendtgørelsens § 12 (f.eks. har opholdt sig andetsteds end på

udgangsadressen eller opsøgt bestemte steder eller personer, som den

pågældende

har forbud mod at opsøge m.v.).

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og

strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

Andelen af fængselsdømte, der udebliver efter at være

tilsagt til afsoning, udgjorde i perioden 1999-2003 i gennemsnit mere end 25

procent af det samlede antal tilsagte fængselsdømte.

I juni 2004 blev der iværksat en række administrative

tiltag med henblik på at opnå en reduktion i andelen af fængselsdømte, der

udebliver. Det blev bl.a. i den blanket, som anvendes ved tilsigelse af dømte

til afsoning, særlig fremhævet, at udeblivelse fra at møde rettidigt op til

afsoning vil medføre anholdelse, og at afsoningsinstitutionen kan ændres fra

åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver eller møder for sent.

Det

blev i blanketten endvidere fremhævet, at det ved en eventuel senere

anmodning

om udgangstilladelse vil blive tillagt betydning ved vurderingen af

misbrugsrisikoen, hvis den dømte ikke er mødt i overensstemmelse med

indkaldelsen, samt at det ved en eventuel senere afgørelse om prøveløsladelse

efter straffelovens § 40 a (tidlig prøveløsladelse) vil blive tillagt

betydning, hvis den dømte ikke er mødt i overensstemmelse med indkaldelsen.

I 2005 er der sket et fald i antallet af fængselsdømte, som

udebliver efter tilsigelse til afsoning. I 2005 (i perioden fra januar til

maj

2005) er der således sket et fald i andelen af udeblevne i forhold til samme

periode sidste år fra 24,2 procent af de tilsagte til 20,9 procent.

Trods dette fald er antallet af udeblivelser efter

Justitsministeriets opfattelse stadig for højt. Kriminalforsorgen må løbende

kalkulere med en vis udeblivelsesprocent i forbindelse med tilsigelse af

dømte

til afsoning med henblik på, at fængselskapaciteten kan udnyttes bedst

muligt.

Det høje antal udeblivelser medfører imidlertid, at Kriminalforsorgens

planlægning med henblik på den bedst mulige udnyttelse af fængselskapaciteten

er forbundet med betydelige vanskeligheder.

Retshåndhævelseshensyn og hensynet til Kriminalforsorgens

mulighed for planlægning taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at

der

træffes foranstaltninger med henblik på at opnå en yderligere reduktion i

andelen af fængselsdømte, der udebliver efter tilsigelse til afsoning.

Med henblik herpå foreslås indført en regel, hvorefter udeblivelse

efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for tilladelse

til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Dette gælder, uanset

om

det må antages, at der foreligger en risiko for misbrug af en tilladelse til

udgang.

Justitsministeriet har overvejet, om en sådan regel kan

fastsættes administrativt efter den gældende bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., hvorefter

justitsministeren

fastsætter regler om tilladelse til udgang og i den forbindelse kan bestemme,

at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i

institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen.

Det vil næppe være i strid med ordlyden af

straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., at justitsministeren

administrativt fastsætter en regel om, at udeblivelse fra afsoning medfører,

at

den pågældende ikke kan få udgangstilladelse i en vis periode. Den gældende

bestemmelse bygger imidlertid på en forudsætning om, at afgørelser om

udgangstilladelse navnlig skal træffes på grundlag af en vurdering af

misbrugsrisikoen. På denne baggrund har Justitsministeriet fundet det

rigtigst,

at der i loven indsættes en særskilt hjemmel til, at justitsministeren kan

fastsætte bestemmelse om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning uden

hensyn til misbrugsrisikoen medfører fratagelse af mulighed for tilladelse

til

udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen.

I overensstemmelse hermed foreslås i

straffuldbyrdelseslovens

§ 50, 2.

pkt.

, indført en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte, at

udeblivelse efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for

tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Justitsministeriet agter i medfør af den foreslåede

bestemmelse at fastsætte i udgangsbekendtgørelsen, at indsatte i

kriminalforsorgens institutioner, der uden lovlig grund er udeblevet efter

tilsigelse til afsoning, i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen ikke kan

meddeles tilladelse til regelmæssig eller lejlighedsvis udgang til besøg hos

bestemte nærstående personer, og at de pågældende i samme tidsrum ikke kan

meddeles tilladelse til frigang, udstationering eller kortvarig udgang til

udflugter eller til arrangementer m.v. Der vil alene blive mulighed for

udgang

til særlige formål, hvis særlige omstændigheder taler derfor. En sådan

ordning

vil svare til, hvad der gælder for indsatte, over for hvem der er truffet

afgørelse om udgangskarantæne i forbindelse med en tilbagekaldelse af en

udgangstilladelse efter udgangsmisbrug, jf. herved udgangsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 3.

Hvis en domfældt ikke møder på det tidspunkt, hvortil den

pågældende er tilsagt til afsoning, og dette skyldes omstændigheder, som må

lægges den pågældende til last, skal den pågældende anses for at være

udeblevet

uden lovlig grund. Kan den domfældte derimod godtgøre, at undladelsen af at

møde til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen skyldes omstændigheder,

som ikke kan lægges den pågældende til last – f.eks. i et tilfælde, hvor

den

domfældte er mødt for sent som følge af en togforsinkelse el.lign. – er

den pågældende

ikke udeblevet uden lovlig grund. Hvis modtagerinstitutionen skønner, at den

overskridelse, der foreligger fra den dømtes side, må anses for ubetydelig,

kan

det ligeledes lægges til grund, at den dømte ikke er udeblevet uden lovlig

grund.

Indsatte i kriminalforsorgens åbne institutioner kan efter

de gældende regler få tilladelse til udgang efter 30 dages ophold i

institutionen, mens indsatte i de lukkede institutioner kan få tilladelse til

udgang efter 10 ugers ophold i institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens

§§ 36 og 37. Indsatte i lukkede institutioner er imidlertid normalt ikke

på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen, og den foreslåede ordning vil

derfor

navnlig få praktisk betydning for indsatte i åbne institutioner.

I den indkaldelse, som sendes til den dømte i forbindelse

med tilsigelsen af den pågældende til afsoning, vil det blive særlig

fremhævet,

at den dømte fratages muligheden for sædvanlig udgang i et tidsrum af 3

måneder

fra indsættelsen, hvis den dømte møder frem for sent.

4. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ordningen

vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol (fodlænkeordningen) vil indebære merudgifter for kriminalforsorgen

til

administration og til undersøgelse af de dømtes forhold og egnethed til at

indgå i ordningen samt til tilsyns- og kontrolforanstaltninger m.v.

Der foreligger ikke erfaringer med hensyn til den udvidede

målgruppes ønske om og egnethed til at udstå straf på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol. Vurderingen af lovforslagets konsekvenser for

kapacitetsbehovet

i ordningen er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. Kriminalforsorgen

skønner, at den foreslåede udvidelse formentlig vil medføre et behov for at

udvide kapaciteten i ordningen med i størrelsesordenen 100 fodlænkepladser.

Da strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol træder i stedet for almindelig straffuldbyrdelse i fængsel, arresthus

m.v., vil den foreslåede udvidelse af ordningen samtidig medføre et mindre

behov for fængselskapacitet. Kriminalforsorgen vil derfor tilpasse

fængselskapaciteten, efterhånden som fodlænkeordningens kapacitet udvides.

Forslaget skønnes således ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige af betydning.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og indeholder

ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindreudgifter til fængselspladser i kriminalforsorgen

Merudgifter til fodlænkeordningen i kriminalforsorgen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

5. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne

for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark,

Dansk Fængselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben

Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og

Vicefængselsinspektører,

Dansk Socialrådgiverforening, Socialministeriet, Advokatrådet, Institut for

Menneskerettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk

Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM) og samtlige

tjenestesteder under kriminalforsorgen (Anstalten ved Herstedvester,

Københavns

Fængsler, Sandholmlejren, Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet i Jyderup,

Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet i Ringe, Statsfængslet i

Vridsløselille,

Statsfængslet i Midtjylland, Statsfængslet i Møgelkær, Statsfængslet på

Kragskovhede, Statsfængslet på Søbygård, Statsfængslet Renbæk, Statsfængslet

ved Horserød, Statsfængslet ved Sdr. Omme, Arresthuset i Assens, Arresthuset

i

Esbjerg, Arresthuset i Frederikshavn, Arresthuset i Frederikssund,

Arresthuset

i Haderslev, Arresthuset i Helsingør, Arresthuset i Herning, Arresthuset i

Hillerød, Arresthuset i Hjørring, Arresthuset i Hobro, Arresthuset i Holbæk,

Arresthuset i Holstebro, Arresthuset i Kalundborg, Arresthuset i Kolding,

Arresthuset i Køge, Arresthuset i Maribo, Arresthuset i Nakskov, Arresthuset

i

Nykøbing Falster, Arresthuset i Nykøbing Mors, Arresthuset i Næstved,

Arresthuset i Odense, Arresthuset i Randers, Arresthuset i Ringkøbing,

Arresthuset i Ringsted, Arresthuset i Roskilde, Arresthuset i Rønne,

Arresthuset i Silkeborg, Arresthuset i Slagelse, Arresthuset i Svendborg,

Arresthuset i Sønderborg, Arresthuset i Tønder, Arresthuset i Vejle,

Arresthuset i Viborg, Arresthuset i Vordingborg, Arresthuset i Åbenrå,

Arresthuset i Aalborg, Arresthuset i Århus, Kontraktpensionen på Fyn,

Pensionen

Brøndbyhus, Pensionen Engelsborg, Pensionen Kastanienborg, Pensionen Lyng,

Pensionen Lysholmgård, Pensionen på Fanø, Pensionen Skejby, Kriminalforsorgen

i

Frihed (KiF)(Afdelingen for Samfundstjeneste, Afdelingen i Esbjerg,

Afdelingen

i Hillerød, Afdelingen i Holstebro, Afdelingen i Kolding, Afdelingen i

København, Afdelingen i Københavns amt Nord-øst, Afdelingen i Nordjylland,

Afdelingen i Nykøbing Falster, Afdelingen i Randers, Afdelingen i Roskilde,

Afdelingen i Sønderjylland, Afdelingen i Vestsjælland, Afdelingen i Viborg,

Afdelingen

i Århus Nord, Afdelingen i Århus Syd, Afdelingen på Bornholm, Afdelingen på

Fyn

og Afdelingen på Vestegnen)).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser

sammenholdt med de nugældende bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1 (§ 50, 2. pkt.)

I bestemmelsen fastslås det, at justitsministeren kan

fastsætte regler om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af

3

måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til

afsoning.

Som udeblivelse anses også for sent fremmøde uden lovlig

grund.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 2 (§ 78 a, stk. 1 og 2)

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 78 a, stk. 1, nr. 1

, kan justitsministeren eller den,

der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt

fængselsstraf

i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år,

meddele

tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol

efter reglerne i §§ 78 b-

78 f.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen efter denne

bestemmelse vil udelukkende kunne meddeles personer, der er idømt ubetinget

fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den fængselsstraf, som den dømtes

ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede

fængselsstraf,

som den pågældende er blevet idømt, ikke overstiger 3 måneder. Også en

person,

der idømmes en såkaldt kombinationsdom, vil kunne meddeles tilladelse til at

udstå den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke

m.v.,

når denne del af den samlede straf ikke overstiger 3 måneders fængsel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 78 a, stk. 1, nr. 2,

kan tilladelse til strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78

b-

78 f

endvidere meddeles personer, der er

idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven.

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 78 a, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 78 a, stk. 2

, kan en tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol endvidere meddeles personer,

der

før, samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven

tillige

er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete

overtrædelser af anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for

den

samlede fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke

overstiger 3 måneder.

Om anvendelsesområdet for denne bestemmelse henvises til

pkt. 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 2

vil blive henlagt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Til § 2

Efter

stk. 1

træder lovens § 1, nr. 1 (dvs. bestemmelsen om, at justitsministeren kan

fastsætte regler om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning medfører

fratagelse af mulighed for tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder

fra

indsættelsen), i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter

stk. 2

træder lovens § 1, nr. 2 (dvs. reglerne om udvidelsen af

anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol), i kraft den 1. april 2006 og finder

anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter samme dato.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en person, der er

24 år, og som er idømt flere fængselsstraffe, f.eks. en fængselsstraf i 14

dage

for et brugstyveri af en bil og efterfølgende en fængselsstraf i 30 dage for

et

værtshusslagsmål, kun vil kunne opnå tilladelse til strafudståelse på bopælen

med elektronisk fodlænke m.v., hvis

begge

domme er afsagt den 1. april 2006 eller senere, eller – i tilfælde, hvor

den

ene dom er afsagt før den 1. april 2006 og den anden efter – hvis den

fængselsstraf, som er idømt før den 1. april 2006, er afsonet på tidspunktet

for kriminalforsorgens afgørelse af den pågældendes ansøgning.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en person, der er

idømt f.eks. 60 dages fængsel for overtrædelse af færdselsloven og ved en

anden

dom 14 dages fængsel for overtrædelse af anden lovgivning, kun kan meddeles

tilladelse til strafudståelse på bopælen, hvis

begge

domme er afsagt den 1. april 2006 eller senere, eller – i

tilfælde, hvor dommen vedrørende overtrædelsen af anden lovgivning er afsagt

før den 1. april 2006 og den anden efter – hvis den fængselsstraf, som

er idømt

før den 1. april 2006, er afsonet på tidspunktet for kriminalforsorgens

afgørelse af den pågældendes ansøgning.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale

gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne

og

Grønland.

Ændringerne af lov om fuldbyrdelse af straf mv. kan dog

sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger. Da lov om fuldbyrdelse af straf m.v. ikke

gælder for Grønland, indeholder loven ikke en tilsvarende hjemmel til at

sætte

loven i kraft for Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 og

§ 14

i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 50.

Justitsministeren

fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det kan i forbindelse med sådanne

regler bestemmes, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et

bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af

straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug

er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet

om tilladelse til udgang.

1.

§ 50, 2. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at

tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i

institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen samt at

tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra

indsættelsen,

hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning.«

§ 78 a.

Justitsministeren

eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der

idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven,

meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol efter bestemmelserne i dette kapitel.

2.

§ 78 a, stk. 1,

ophæves, og

i stedet indsættes:

»

§ 78 a.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra

personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse

til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

efter

reglerne i lovens §§ 78 b-

78 f,

såfremt

1)

den pågældende

person på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller

2)

straffen er idømt

for overtrædelse af færdselsloven.

Stk. 2.

Tilladelse

efter stk. 1, nr. 2, kan desuden meddeles personer, der før, samtidig

med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven tillige er idømt

straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete

overtrædelser

af anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for den samlede

fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke

overstiger 3 måneder.«

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges

ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,

således at straffuldbyrdelsen udsættes.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

Stk. 1.

Lovens § 1,

nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på

personer, der idømmes fængselsstraf efter den 1. april 2006.

§ 3

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter