Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. november 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Udvidelse af
ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra
afsoning)
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 367 af
24.
maj 2005 og § 14 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 50, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse
til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen
og
efter udståelse af en bestemt del af straffen samt at tilladelse til udgang
ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte
er
udeblevet efter tilsigelse til afsoning.«
2.
§ 78 a, stk. 1,
Læs alt
ophæves, og i stedet
indsættes:
»
§ 78 a.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra
personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse
til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
efter
reglerne i lovens §§ 78 b-
78 f,
såfremt
1)
den pågældende person
på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller
2)
straffen er idømt for
overtrædelse af færdselsloven.
Stk. 2.
Tilladelse
efter stk. 1, nr. 2, kan desuden meddeles personer, der før, samtidig
med
eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven tillige er idømt straf
for
overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete overtrædelser af
anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for den samlede
fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke
overstiger
3 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Stk. 1.
Lovens
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens § 1,
nr. 2, træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på personer, der
idømmes fængselsstraf efter den 1. april 2006.
§ 3
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
.......................
2
2.
Udvidelse af ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
......................................................
3
2.1.
Gældende ret
;............................................................................
............
3
2.1.1.
Fuldbyrdelse af
straf i kriminalforsorgens institutioner m.v.
..........
3
2.1.2.
Fuldbyrdelse af straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
;............................................................................
..........
3
2.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
6
2.2.1.
Udvidelse af
ordningen til at omfatte alle unge lovovertrædere
.....
6
2.2.2.
Udvidelse af
ordningen til at omfatte personer, der ud over overtrædelser af færdselsloven
også har begået andre lovovertrædelser
;............................................................................
...............
9
3.
Fratagelse af mulighed for udgang ved
udeblivelse fra afsoning
...............
9
3.1.
Gældende ret
;............................................................................
............
9
3.1.1.
Indkaldelse til
fuldbyrdelse af fængselsstraf og reaktioner ved udeblivelse fra afsoning
.............................................................
9
3.1.2.
Tilladelse til
udgang
...................................................................
10
3.1.3.
Reaktioner ved
udgangsmisbrug
.................................................
11
3.2.
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
12
4.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
...................
13
5.
Hørte myndigheder m.v.
;.............................................................................
14
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er for det første at udvide
anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol – den såkaldte fodlænkeordning.
Efter
denne ordning kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for
overtrædelse af færdselsloven, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på
bopælen med »elektronisk fodlænke«, hvis den pågældende opfylder en række
nærmere angivne betingelser. Det foreslås at udvide denne ordning således, at
den omfatter personer, der ud over færdselslovovertrædelsen også er idømt
straf
for overtrædelse af anden lovgivning, hvis færdselslovovertrædelsen har haft
den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte straf. Samtidig
foreslås en mere generel udvidelse af ordningen således, at den omfatter alle
personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år.
Det er således et hovedpunkt i forslaget, at personer, som
på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, vil få mulighed for at udstå
fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol under de
betingelser og vilkår, der følger af straffuldbyrdelseslovens §§ 78 b-
78 f
(som ikke ændres). Forslaget er et
led i regeringens samlede indsats mod ungdomskriminalitet og har det
forebyggende sigte at åbne mulighed for, at unge, som skønnes egnede til at
afsone på bopælen, kan passe deres job eller uddannelse fuldt ud, mens de
afsoner den idømte straf.
Formålet med lovforslaget er for det andet at skærpe reglerne
om udgang fra fængslet med henblik på at gribe ind over for fængselsdømte,
der
udebliver efter at være blevet tilsagt til afsoning. Der foreslås indsat en
hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til, at justitsministeren kan fastsætte
regler om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning kan medføre, at der
ikke gives tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen.
2. Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
2.1. Gældende ret
2.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i
kriminalforsorgens institutioner m.v.
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe,
betingede domme, samfundstjeneste og forvaring findes i
straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som
ændret ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 og § 14 i lov nr. 430 af 6. juni
2005. Straffuldbyrdelsesloven indeholder i afsnit II bestemmelser, der
særligt
tager sigte på fuldbyrdelse af fængselsstraf.
2.1.1.1.
En
person under 18 år skal som udgangspunkt afsone fængselsstraf i en
institution
m.v. uden for fængsel eller arresthus, medmindre afgørende hensyn til
retshåndhævelsen taler imod dette, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78,
stk. 2. Sådanne hensyn kan foreligge på grund af kriminalitetens art,
den
dømtes farlighed, erfaringer med voldelig adfærd, undvigelser eller lignende
fra tidligere ophold i institution m.v.
Det er alderen på anbringelsestidspunktet, der er afgørende
for, om den dømte falder ind under bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens
§ 78,
stk. 2. Selv om den dømte er over 18 år, vil ung alder dog efter
omstændighederne
kunne begrunde anbringelse i en institution m.v. uden for fængsel eller
arresthus i medfør af lovens § 78, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor
under
pkt. 2.1.1.2.
Skal en person under 18 år anbringes i åbent fængsel, sker
valg af afsoningsinstitution efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens
§ 23, men således at det som udgangspunkt tillægges særlig vægt, at
anbringelsen sker i nærheden af den dømtes hjemsted, jf. § 6 i
bekendtgørelse
nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i
kriminalforsorgens institutioner. Placering sker efter en konkret vurdering
på
en afdeling, hvor fællesskab med de øvrige indsatte er i overensstemmelse med
den pågældendes tarv, og hvor hensynet til at beskytte den unge mod uheldig
påvirkning bedst tilgodeses, jf. bekendtgørelsens § 10.
Anbringelse af en person under 18 år i lukket institution
sker i Statsfængslet i Ringe, Anstalten ved Herstedvester eller i arresthus
(Københavns Fængsler), jf. bekendtgørelsens § 7.
Efter bekendtgørelsens § 13 skal en institution, der
modtager en domfældt under 18 år, snarest muligt med udgangspunkt i den unges
motivation og samlede forudsætninger søge at etablere et særligt
behandlingsprogram,
f.eks. i form af undervisnings- eller aktiveringstilbud for den pågældende.
Afgørelse om afsoningsinstitution for dømte under 18 år
træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf.
§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 2005 om
iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i
fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).
2.1.1.2.
Personer
over 18 år afsoner som altovervejende hovedregel fængselsstraf i fængsel
eller
arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1. Fængselsstraf
kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i
institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den dømte har
behov
for særlig behandling eller pleje m.v., jf. lovens § 78.
Afgørelse om afsoningsinstitution træffes som udgangspunkt
af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf.
iværksættelsesbekendtgørelsens
§ 4, stk. 1.
2.1.1.3.
Dømte
indkaldes med et varsel på normalt 1 måned til at møde i en bestemt
afsoningsinstitution.
Bl.a. i tilfælde, hvor den pågældende er dømt efter straffelovens § 119
(vold mod tjenestemand i funktion), § 123 (vidnetrusler), § 216
(voldtægt) eller §§ 244-246 (vold), udgør varslet dog kun 10 dage. Den
dømte vejledes i indkaldelsen bl.a. om muligheden for at ansøge om udsættelse
og benådning, herunder om reglerne om opsættende virkning af en sådan
ansøgning.
2.1.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
Ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om ændring af lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) blev
der
pr. 1. juli 2005 indført en ny afsoningsform, hvorefter personer idømt
fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven kan
meddeles
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel
13 a.
2.1.2.1.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan justitsministeren
eller
den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol.
Begrænsningen i ordningens anvendelsesområde til kun at
angå personer, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven,
indebærer, at f.eks. en person, der under samme straffesag er dømt for at
have
overtrådt både færdselsloven og anden lovgivning (straffeloven eller
særlovgivningen), ikke kan udstå den idømte fællesstraf på bopælen. Det samme
er tilfældet, hvis den dømte enten før eller efter en dom for overtrædelse af
færdselsloven er idømt fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning, og
denne fængselsstraf endnu ikke er afsonet.
Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf,
jf. straffelovens § 53, kan meddeles tilladelse til strafudståelse på
bopælen.
Derimod er det ikke et krav, at den fængselsstraf for
overtrædelse af færdselsloven, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt
ved
samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende er blevet
idømt, ikke overstiger 3 måneder.
En bøde idømt eller vedtaget før, samtidig med eller efter
en dom for overtrædelse af færdselsloven afskærer ikke en person fra at opnå
tilladelse til at udstå fængselsstraffen på bopælen med elektronisk fodlænke
m.v. Dette gælder, uanset om det drejer sig om en bøde for overtrædelse af
færdselsloven eller anden lovgivning. Er en person således f.eks. idømt en
fængselsstraf på 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven og ved samme dom
en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, kan den
pågældende udstå fængselsstraffen på 3 måneder på bopælen, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
2.1.2.2.
Straffuldbyrdelseslovens § 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke
betingelser en person skal opfylde for at kunne meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Opfylder den
dømte ikke samtlige de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, nævnte
betingelser,
vil den pågældende få afslag på sin ansøgning. Det samme er tilfældet, hvis
fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold i øvrigt ikke findes
hensigtsmæssig, jf. bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78 b,
stk. 2.
Efter § 78 b, stk. 1, nr. 1, er det for det
første en betingelse, at den dømtes boligforhold er sådan, at
straffuldbyrdelse
på bopælen i praksis kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol.
Det følger af § 78 b, stk. 1, nr. 2, at en
tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
dernæst
er betinget af, at den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde,
uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at det i
fuldbyrdelsesperioden
er muligt at kontrollere, at den dømte overholder et vilkår om at passe sit
job
eller uddannelse m.v. Kravet er opfyldt, selv om den dømte f.eks. er i
aktivering eller jobtræning i hele fuldbyrdelsesperioden.
Er den dømte uden nogen form for beskæftigelse, vil den
dømte som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på
bopælen med elektronisk fodlænke m.v. F.eks. førtidspensionister og
efterlønsmodtagere
vil dog kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i
dagcenteraktiviteter,
programvirksomhed i kriminalforsorgsregi eller lignende.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1,
nr. 3, er meddelelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden
betinget af, at den dømte, hvis denne tidligere har udstået straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol, i et tidsrum af 2 år forud for
idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, ikke er idømt højere straf
end bøde.
Efter § 78 b, stk. 1, nr. 4, er det en
betingelse, at personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18
år, meddeler samtykke til, at strafudståelse kan finde sted på den fælles
bopæl. Samtykkekravet, der omfatter f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever,
hjemmeboende børn over 18 år m.fl., skyldes bl.a., at der i boligen skal
installeres elektronisk overvågningsudstyr, og at den overvågning og kontrol,
som finder sted i fuldbyrdelsesperioden, bl.a. består i kontrolbesøg. Disse
fuldbyrdelsesforanstaltninger nødvendiggør, at tilsynsmyndigheden
(Kriminalforsorgen i Frihed) har adgang til boligen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2,
kan en tilladelse til udståelse af fængselsstraf på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. nægtes meddelt, hvis fuldbyrdelsesformen efter en konkret
vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde ikke findes
hensigtsmæssig.
Tilladelse kan nægtes meddelt i medfør af § 78 b,
stk. 2, hvis der f.eks. konkret er grund til at antage, at den dømte vil
overtræde de vilkår, der gælder for fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol – navnlig fordi dette tidligere er sket
– eller
hvis den dømte adskillige gange tidligere har fuldbyrdet straf af fængsel på
bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Der kan også forekomme tilfælde, hvor
den
dømtes personlige forhold er af en sådan karakter, at den pågældende må anses
for uegnet til at fuldbyrde den idømte straf på bopælen, f.eks. fordi den
pågældende har et aktivt brug af euforiserende stoffer eller andre stoffer,
der
er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder
betingelserne i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, foretager
kriminalforsorgen
en nærmere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes
boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3. Undersøgelsen har ikke kun til formål at afdække,
om
den dømte opfylder de i stk. 1, nr. 1-4, opregnede betingelser, men
ligeledes,
om den dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen
uhensigtsmæssig.
2.1.2.3. I
straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, er fastlagt en
række vilkår for strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol. Den dømte må naturligvis ikke begå strafbart forhold, og endvidere
må
den dømte bl.a. kun forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum, ikke indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, eller udeblive helt
eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lignende m.v.
I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der fastsættes
andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte
underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
2.1.2.4.
Tilsynet
med den dømte under strafudståelsen på bopælen varetages af kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i Frihed), jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 d.
Tilsynet består ikke blot i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a.
uanmeldte kontrolbesøg på bopælen og kontrolopkald pr. telefon.
Kontrolbesøg på bopælen har flere formål. Dels er
tilsynsmyndigheden i tæt kontakt med den dømte med henblik på at yde den
pågældende støtte og vejledning, dels kan tilsynsmyndigheden kontrollere, at
det elektroniske overvågningssystem fungerer, som det skal. Endvidere kan
tilsynsmyndigheden
under de uanmeldte kontrolbesøg efter behov foretage udåndingsprøver på den
dømte eller pålægge den dømte at aflægge urinprøver til kontrol af, at den
dømte ikke indtager alkohol eller bruger euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Kontrolbesøg kan ligeledes finde sted på den dømtes
arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller
uddannelsesinstitutionen bliver som altovervejende hovedregel gjort bekendt
med
den dømtes beskæftigelsesforpligtelse, og der udpeges en kontaktperson på
arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Underretning af arbejdsgiveren
m.v. kan dog efter omstændighederne undlades, hvis den fornødne overvågning
og
kontrol med, at den dømte overholder sin beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt
kan finde sted på fuldt betryggende vis uden underretning af arbejdsgiveren.
Tilsynsmyndigheden afgiver efter straffuldbyrdelseslovens
§ 78 d, stk. 2, indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for strafudståelse på
bopælen, hvis den dømte overtræder de vilkår, der gælder for strafudståelsen,
eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan
gennemføres på grund af dennes adfærd. Indberetning finder sted med henblik
på,
at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tage stilling til, om den meddelte
tilladelse skal tilbagekaldes, jf. nedenfor under pkt. 2.1.2.5.
2.1.2.5.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 e kan en tilladelse til strafudståelse på
bopælen tilbagekaldes i en række tilfælde. Kompetencen til at tilbagekalde en
sådan tilladelse er henlagt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Efter § 78 e, stk. 1, nr. 1, kan en tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol for det
første tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder derom.
En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte
inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold, jf.
§ 78
e, stk. 1, nr. 2. Om tilbagekaldelse i medfør af denne bestemmelse bør
finde sted, afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den
begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter – f.eks. en bøde for
kørsel på
cykel uden lys eller lignende – bør tilbagekaldelse ikke finde sted, jf.
forarbejderne
til § 78 e, stk. 1, nr. 2. Samme sted i forarbejderne er anført, at
tilbagekaldelse heller ikke bør ske bl.a. i tilfælde, hvor der er tale om en
ny
færdselslovovertrædelse, medmindre den pågældende idømmes eller må antages at
ville blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt med den
fængselsstraf, som
den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen vedrører
– vil
overstige 3 måneders fængsel.
Efter § 78 e, stk. 1, nr. 3, kan en tilladelse
til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. desuden
tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den
fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, f.eks. hvis den dømte
anholdes eller varetægtsfængsles i mere end 24 timer.
Efter § 78 e, stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse
endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for
straffuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de i § 78 b,
stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser. Også efter denne bestemmelse
afhænger det af en konkret vurdering, om den skete ændring i den pågældendes
forhold medfører, at det ikke længere er muligt at gennemføre
straffuldbyrdelsen på bopælen.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen kan herudover
tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr.
1-8, nævnte vilkår, jf. lovens § 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det samme
gælder, hvis den dømte overtræder vilkår fastsat i medfør af § 78 c,
stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte
ikke
kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf. § 78 e, stk. 2, 2.
pkt.
Hvis strafudståelsen på bopælen er iværksat på det
tidspunkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes, overføres den dømte til afsoning
af
den resterende del af straffen i umiddelbar forbindelse med, at den
pågældende
underrettes om afgørelsen. Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat,
indsættes
den dømte til afsoning i fængsel eller arresthus snarest muligt efter den
almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.
2.1.2.6.
Efter
§ 78 f, stk. 1, skal den dømte overføres til fængsel eller
arresthus,
hvis en tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens iværksættelse.
Tilsynsmyndigheden kan efter § 78 f, stk. 2, 1.
pkt., bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller
arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Denne mulighed for
midlertidig overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har begået
åbenbare og alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for
strafudståelse
på bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betingelserne herfor, eller
som udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og
kontrolforanstaltninger
ikke kan gennemføres, straks overføres til fængsel eller arresthus.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Udvidelse af ordningen til at omfatte alle
unge lovovertrædere
2.2.1.1.
Som
anført oven for under pkt. 2.1. blev der pr. 1. juli 2005 indført en ny
afsoningsform, hvorefter personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, kan få tilladelse til at
udstå den idømte straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
I Sverige, hvor man har haft en lignende ordning med
strafafsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol i mere end 10
år, har man generelt gode erfaringer med ordningen. Der har været fordele
forbundet
med, at dømte under strafudståelsen kan fortsætte i igangværende uddannelse
eller job.
Ordningen med afsoning på bopælen er nu ved at være fuldt
etableret her i landet. Som forudsat i det pågældende lovforslags
bemærkninger
er den praktiske iværksættelse af strafafsoning på bopælen sket etapevis med
henblik på at give kriminalforsorgen mulighed for at afprøve det elektroniske
overvågningsudstyr. De første erfaringer tyder imidlertid på, at ordningen
vil
være velfungerende også personalemæssigt og organisatorisk.
Justitsministeriet finder, at der som led i regeringens
initiativer over for unge kriminelle er grundlag for allerede nu at udvide
ordningen til også at omfatte unge lovovertrædere, der idømmes kortere,
ubetingede fængselsstraffe, og som har gode personlige forhold i form af
bl.a.
bolig og beskæftigelse (arbejde, uddannelse eller lignende). Herved sikres
det
i højere grad, at den tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet,
som den unge lovovertræder måtte have, kan bevares under strafafsoningen.
Dette
vil forbedre den pågældendes muligheder for på længere sigt at opnå en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet, og det vil generelt kunne medvirke til at
mindske risikoen for recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet).
På baggrund af det anførte foreslås det, at ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol udvides til at omfatte alle personer, der er idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var
fyldt
25 år.
I 2003 blev ca. 1850 unge til og med 24 år idømt en ubetinget
fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af straffeloven og
særlovgivningen (med undtagelse af færdselsloven). Heraf blev ca. 45 procent
dømt for berigelseskriminalitet (indbrud, butikstyverier, brugstyverier og
andre formueforbrydelser), ca. 46 procent for vold m.v., ca. 1 procent for
andre straffelovsovertrædelser og ca. 8 procent for særlovsovertrædelser
(først
og fremmest for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer).
Justitsministeriet har overvejet, om visse former for
kriminalitet, herunder f.eks. meget grov personfarlig kriminalitet eller
anden
mere omfattende eller organiseret kriminalitet, bør udelukke, at en person
under 25 år får tilladelse til strafudståelse på bopælen.
Imidlertid idømmes korte frihedsstraffe på indtil 3 måneders
fængsel normalt ikke for meget grov og omfattende kriminalitet. Hertil
kommer,
at de samme meget strenge vilkår for afsoning på bopælen, som gælder i dag,
også skal gælde for de unge lovovertrædere. For den dømte vil den
væsentligste
forskel mellem afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. og afsoning
i
fængsel, arresthus eller i kriminalforsorgens institutioner m.v. være, at
lovovertræderen kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet
uden afbrydelser. Tilladelse til en sådan afsoning vil desuden bl.a.
forudsætte, at den dømte har gode personlige forhold i form af bl.a. egnede
bolig- og beskæftigelsesforhold og ikke har et alkoholmisbrug eller misbrug
af
euforiserende stoffer eller andre stoffer, der gør den pågældende uegnet til
denne afsoningsform.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets
opfattelse, at ordningen bør udformes således, at alle personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var
fyldt
25 år, har mulighed for at opnå tilladelse til strafudståelse på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v., hvis de konkret opfylder betingelserne herfor.
2.2.1.2.
Efter
forslaget vil en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol kunne meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i
indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, jf. den
foreslåede bestemmelse i
§ 78 a,
stk. 1, nr. 1
(lovforslagets § 1, nr. 2).
Ligesom efter den gældende ordning for færdselslovovertrædere
er det efter forslaget ikke et krav, at den fængselsstraf, som den dømtes
ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede
fængselsstraf,
som den pågældende er blevet idømt, ikke overstiger 3 måneder. Således vil
f.eks. en person, som idømmes en ubetinget fængselsstraf i 30 dage for et
værtshusslagsmål, og som senere – men inden tilladelse til
strafudståelse på
bopælen er meddelt – idømmes 30 dages ubetinget fængsel for et
brugstyveri af
en bil, kunne meddeles tilladelse til at udstå den samlede straf af fængsel i
60 dage på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Det er imidlertid en
forudsætning herfor, at samtlige de lovovertrædelser, som fængselsstraffene
vedrører, blev begået inden det fyldte 25. år.
Også en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf.
straffelovens § 58 (hvorefter retten kan bestemme, at en del af den
forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt
gøres betinget), kan meddeles tilladelse til at udstå den ubetingede del af
straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., hvis den ubetingede del af
straffen ikke overstiger 3 måneders fængsel.
Da ordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil
heller ikke en bøde vedtaget eller idømt før, samtidig med eller efter den
dom,
som ansøgningen om strafudståelse på bopælen vedrører, afskære den dømte fra
at
få tilladelse til at afsone den idømte fængselsstraf på bopælen under
intensiv
overvågning og kontrol. Er en person således f.eks. idømt en ubetinget
fængselsstraf i 30 dage for et værtshusslagsmål og ved samme dom en bøde på
10.000 kr. for to tilfælde af kørsel uden kørekort, kan den pågældende, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, få tilladelse til at udstå straffen
på 30 dages fængsel på bopælen.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil ikke kunne
meddeles personer på 15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf er
idømt
en såkaldt ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a. Efter denne
bestemmelse kan personer, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, og som
har
begået grovere personfarlig kriminalitet (f.eks. vold, røveri og voldtægt)
eller anden alvorlig kriminalitet (f.eks. mere omfattende
berigelseskriminalitet,
brugstyverier eller hærværk), dømmes til at undergive sig en struktureret,
kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses
for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf,
jf. straffelovens § 53, kan efter den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 1
(forslagets § 1, nr. 2) meddeles tilladelse til strafudståelse på
bopælen.
Dette svarer til, hvad der gælder efter den nuværende ordning vedrørende
færdselslovovertræderes fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som
sammenlagt overstiger 3 måneders fængsel, ikke kunne få tilladelse til at
udstå
straffen helt eller delvis på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.
2.2.1.3.
En
person, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på
gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, kan kun meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter den
foreslåede bestemmelse i
§ 78 a,
stk. 1, nr. 1
(forslagets § 1, nr. 2), hvis den pågældende
opfylder de i straffuldbyrdelseslovens § 78 b fastsatte betingelser, jf.
ovenfor under pkt. 2.1.2.2. Straffuldbyrdelseslovens § 78 b foreslås
ikke
ændret.
Dette indebærer bl.a., at den dømte skal have egnede bolig-
og beskæftigelsesforhold, samt at den dømte, hvis denne tidligere har udstået
straf af fængsel på bopælen, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen
af
den straf, ansøgningen vedrører, må være idømt højere straf end bøde.
Endvidere
skal personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år,
meddele
samtykke til, at straffen kan udstås på den fælles bopæl.
Opfylder den dømte ikke samtlige de i
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, nævnte
betingelser,
vil den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning. Det samme er
tilfældet, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke
findes hensigtsmæssig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2.
Om tilladelse skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse,
vil bero på en konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt
tilfælde.
Tilladelse efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne nægtes meddelt, hvis den
fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt for kriminalitet begået mod
en anden person i ansøgers husstand, f.eks. volds- eller
sædelighedskriminalitet,
selv om den pågældende giver samtykke. Tilladelse vil også kunne nægtes, hvis
det ikke i praksis vil være muligt at gennemføre den forudsatte intensive
overvågning og kontrol med den dømte.
Tilladelse vil endvidere kunne nægtes efter straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 2, hvis det efter en konkret vurdering må lægges til
grund, at der foreligger en væsentlig risiko for, at den dømte vil misbruge
en
tilladelse til strafudståelse på bopælen til at fortsætte med at begå
kriminalitet. En sådan væsentlig risiko vil ikke mindst kunne foreligge i
tilfælde, hvor den pågældende er dømt for kriminalitet begået i hjemmet,
f.eks.
ved brug af en hjemmecomputer.
Tilladelse vil desuden kunne nægtes, hvis den dømte er
mellem 15-17 år, og den pågældendes personlige forhold er af en sådan
problematisk karakter, at vedkommende konkret skønnes at være mere egnet til
anbringelse
på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1.
I tilfælde, hvor kriminalforsorgen allerede er bekendt med
den dømtes personlige forhold, og det er helt åbenbart, at den dømte ikke
opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen, jf. § 78 b,
stk. 1, nr. 1-4, eller at fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes
forhold i øvrigt ikke er hensigtsmæssig, jf. lovens § 78 b, stk. 2,
kan det efter omstændighederne undlades at iværksætte en mere indgående
egnethedsundersøgelse af den dømte i medfør af straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 3.
2.2.1.4.
Det
foreslås, at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som
på
gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, skal overholde de samme vilkår, som
gælder for færdselslovovertræderes strafudståelse på bopælen, og at de skal
undergive sig de samme tilsyns- og kontrolforanstaltninger, jf. herom ovenfor
under pkt. 2.1.2.3. og 2.1.2.4.
Også reglerne vedrørende tilbagekaldelse af en tilladelse,
jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.5., og reglerne om overførsel til fængsel,
arresthus m.v. i forbindelse med en sådan tilbagekaldelse, jf. ovenfor under
2.1.2.6., vil efter forslaget finde tilsvarende anvendelse. For de 15 til
17-årige gælder, at disse skal overføres til en pension under
kriminalforsorgen
eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, medmindre afgørende
hensyn
til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus,
jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2. Der vil – hvis
tilsynsmyndigheden efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 f, stk. 2, træffer afgørelse om midlertidig overførsel –
kunne
blive tale om en kortvarig anbringelse i arresthus, mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse og anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78,
stk. 2, behandles. Dette svarer til praksis i dag i tilfælde, hvor en
person f.eks. på grund af sin adfærd skal overføres til et andet
anbringelsessted i forbindelse med tilbagekaldelse af en tilladelse til
anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.
2.2.1.5.
Som
anført ovenfor under pkt. 2.1.1.3. indkaldes dømte med et varsel på normalt 1
måned til at møde i en bestemt afsoningsinstitution. I sager, hvor den dømte
er
straffet efter straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand i funktion),
§ 123 (vidnetrusler), § 216 (voldtægt) eller §§ 244-246
(vold),
udgør varslet dog kun 10 dage.
Det korte indkaldelsesvarsel i sager vedrørende afsoning af
domme for overtrædelse af straffelovens §§ 119, 123 og 244-246 blev
indført i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 366 af 18. maj 1994 om
ændring
af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af
vold),
hvor det i lovforslagets bemærkninger bl.a. er anført, at det er
målsætningen,
at denne gruppe af dømte indkaldes straks efter, at fuldbyrdelsesordre er
givet
(dvs. straks efter ankefristens udløb), med 10 dages varsel til fremmøde,
således at strafafsoningen kan påbegyndes 1 måned efter endelig dom. Det
korte
indkaldelsesvarsel vedrørende afsoning af domme for overtrædelse af
straffelovens § 216 blev indført i 2005 som opfølgning på
folketingsbeslutning
nr. B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen,
som blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2004.
Som led i regeringens indsats over for unge kriminelle er
det i relation til unge kriminelle under 18 år i regeringsgrundlaget fra
februar 2005 bl.a. anført, at anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen
skal prioritere, at denne gruppe kriminelle får dom og påbegynder afsoning
eller opfyldelse af vilkår i forbindelse med tiltalefrafald og betingede
domme
hurtigere, end det sker i dag, herunder at afsoning eller opfyldelse af
vilkår
bør påbegyndes senest 1 måned efter sagens afgørelse.
Iværksættelse af strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. vil ikke kunne ske inden for 1 måned. Dette skyldes bl.a., at
den
dømte skal have en frist til at ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om
tilladelse til at bruge denne afsoningsform, og at der vil skulle foretages
en
egnethedsundersøgelse af ansøgeren med henblik på at afklare, om den
pågældende
opfylder betingelserne for at kunne meddeles en sådan tilladelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3.
Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen) vil
imidlertid indrette administrationen af ordningen således, at behandlingen af
ansøgninger om tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning
og kontrol fra den omhandlede persongruppe prioriteres. Det samme vil gælde
for
så vidt angår iværksættelsen af selve strafafsoningen på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
2.2.2. Udvidelse af ordningen til at omfatte personer,
der ud over overtrædelse af færdselsloven også har begået andre
lovovertrædelser
2.2.2.1.
Den
gældende ordning vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol er begrænset til tilfælde, hvor den pågældende er
idømt
fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven.
Det foreslås at udvide denne ordning således, at personer,
der før, samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven
idømmes straf for overtrædelse af anden lovgivning, kan meddeles tilladelse
til
straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis den
eller de skete overtrædelser af anden lovgivning ikke har været af væsentlig
betydning for den samlede fængselsstrafs længde, og længden af den samlede
fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder, jf. den foreslåede
§ 78 a, stk. 2
(lovforslagets
§ 1, nr. 2).
Det forudsættes, at overtrædelser af anden lovgivning end
færdselsloven som udgangspunkt anses for ikke at have haft væsentlig
betydning
for den samlede fængselsstrafs længde, hvis det kan lægges til grund, at
straffen for den eller de pådømte færdselslovovertrædelser udgør to
tredjedele
eller mere af den samlede straf.
I praksis forekommer det, at en person ved samme handling
har begået flere lovovertrædelser. F.eks. kan en spirituskørsel samtidig
indebære en overtrædelse af straffeloven, herunder f.eks. straffelovens
§ 293 a om brugstyveri af motorkøretøj. Hvis den pågældende i et sådant
tilfælde er idømt en straf, der ikke overstiger 3 måneders fængsel, vil den
pågældende på samme måde kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på
bopælen
under intensiv overvågning og kontrol efter forslagets § 1, nr. 2 (
§ 78 a, stk. 2
), hvis det må
antages, at brugstyveriet ikke har været af væsentlig betydning for den
samlede
fængselsstrafs længde.
Det forudsættes, at politimesteren, når sagen fremsendes
til kriminalforsorgen efter domfældelsen, afgiver en udtalelse om, hvorvidt
eventuelle overtrædelser af anden lovgivning end færdselsloven har været af
væsentlig
betydning for den samlede fængselsstrafs længde.
3. Fratagelse af mulighed for udgang ved
udeblivelse fra afsoning
3.1. Gældende ret
3.1.1. Indkaldelse til fuldbyrdelse af
fængselsstraf og reaktioner ved udeblivelse fra afsoning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1, skal
fuldbyrdelse af fængselsstraf iværksættes snarest muligt. Dømte, der er på
fri
fod efter dommen, indkaldes til fuldbyrdelse i overensstemmelse med reglerne
i
bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 2005 om iværksættelse af fængselsstraf,
forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus
(iværksættelsesbekendtgørelsen).
Efter iværksættelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1,
skal den dømte møde til udståelse af fængselsstraf eller forvaring efter
indkaldelse. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand,
kan
afsoningsinstitutionen afvise at modtage den pågældende, jf. § 9,
stk. 2.
Indkaldelse foretages af afsoningsinstitutionen, jf.
bekendtgørelsens § 16, stk. 1. Den dømte indkaldes som udgangspunkt
med en frist på minimum 1 måned før datoen for fremmøde, jf. bekendtgørelsens
§ 12, stk. 1. Indkaldelse kan dog ske med en frist på mindst 10
dage
bl.a. i tilfælde, hvor den dømte er straffet for overtrædelse af
straffelovens
§ 119 (vold mod tjenestemand i funktion), § 123 (vidnetrusler),
§ 216 (voldtægt) eller §§ 244-246 (vold), jf. bekendtgørelsens
§ 12, stk. 2, nr. 1. Er den dømte blevet afvist efter
bekendtgørelsens
§ 9, stk. 2, jf. ovenfor, kan ny indkaldelse ske med dags varsel.
I indkaldelsen skal den dømte gøres bekendt med mødested og
-tidspunkt, og den dømte skal vejledes om reglerne vedrørende ansøgning om
udsættelse og benådning, herunder om reglerne for opsættende virkning af en
sådan ansøgning, jf. iværksættelsesbekendtgørelsens §§ 13 og 14.
Indkaldelsen skal endvidere bl.a. indeholde oplysning om,
at den dømte kan afvises, hvis den pågældende møder frem for sent eller i
påvirket tilstand, at afsoningsinstitutionen kan ændres, hvis den dømte møder
frem for sent eller i påvirket tilstand, at afsoningsinstitutionen kan ændres
fra åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver eller møder frem
for
sent, at det tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for misbrug af
en
eventuel senere udgangstilladelse, hvis den dømte ikke er mødt frem i
overensstemmelse med indkaldelsen, samt at den dømte vil blive anholdt af
politiet, hvis den pågældende ikke møder frem i overensstemmelse med
indkaldelsen m.v., jf. herved iværksættelsesbekendtgørelsens § 14,
stk. 2.
3.1.2. Tilladelse til udgang
3.1.2.1.
Udgang
til indsatte, der afsoner fængselsstraf, har siden 1965 været et almindeligt
led i straffuldbyrdelsen. Reglerne om udgang er indeholdt i
straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50. Ved udgang forstås et under
straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutionen i et bestemt tidsrum.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr.
1-3, kan tilladelse til udgang meddeles, når udgangsformålet er rimeligt
begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,
familiemæssige eller andre personlige hensyn (nr. 1), der ikke er bestemte
grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny
kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde
misbruge udgangstilladelsen (nr. 2), og hensynet til retshåndhævelsen ikke i
øvrigt taler imod udgangstilladelse (nr. 3). I lovens § 46, stk. 2,
er opregnet de momenter, der skal tillægges særlig vægt ved den vurdering af
misbrugsrisikoen, der efter § 46, stk. 1, nr. 2, skal foretages ved
meddelelse af tilladelse til udgang.
3.1.2.2.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., fastsætter
justitsministeren
regler om tilladelse til udgang, og det kan i forbindelse med sådanne regler
bestemmes, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt
tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen.
Efter
3. pkt. kan det endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er
afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet om
tilladelse til udgang.
Regler om tilladelse til udgang m.v. er fastsat ved bekendtgørelse
nr. 825 af 26. juli 2004 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf
eller
forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
I udgangsbekendtgørelsen sondres mellem fem forskellige
udgangsformer: Udgang til besøg hos bestemte personer (weekendudgang),
frigang,
udstationering, udflugter samt udgang til særlige formål. Om tidspunktet for
første udgang henvises til pkt. 3.1.2.3. nedenfor.
Tilladelse til udgang kan efter udgangsbekendtgørelsens
§ 35, stk. 1, meddeles til besøg hos
bestemte nærstående personer
(ægtefælle, samlever, børn m.fl.),
medmindre besøget ikke findes formålstjenligt.
Der kan gives tilladelse til regelmæssig udgang til besøg
hos bestemte nærstående personer, jf. udgangsbekendtgørelsens § 38,
stk. 1. Udgang kan gives én gang inden for hver 3-ugers periode.
Udgangen
gives fra fredag kl. 16 til søndag kl. 21. Udgang af tilsvarende varighed kan
dog gives på andre dage, hvis særlige forhold taler herfor.
Indsatte, der ikke har fået tilladelse til regelmæssig
udgang efter bekendtgørelsens § 38, kan i stedet få tilladelse til
lejlighedsvis udgang, jf. udgangsbekendtgørelsens § 40, stk. 1. En
sådan udgang er normalt af kortere varighed.
Udgang i form af
frigang
kan gives, når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos
arbejdsgiver
eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en
arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for
institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1. Efter
bekendtgørelsens
§ 45, stk. 1, kan frigang til beskæftigelse normalt kun finde sted
i
den sidste del af opholdstiden, og frigang kan ikke gives for længere tid end
3
måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør
længere frigang påkrævet og formålstjenlig.
Udgang i form af
udstationering
kan gives i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 44,
hvis
udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det
undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at frigang gennemføres som
udstationering, jf. udgangsbekendtgørelsens § 50, stk. 1.
Udstationering
sker som udgangspunkt til offentlige eller private institutioner m.v.,
herunder
til kriminalforsorgens institutioner. Under udstationeringen er den indsatte
underlagt de for den pågældende institution gældende regler, ligesom der kan
fastsættes særlige vilkår m.v.
Kortvarig udgang til
udflugter
eller til arrangementer, hvortil der er offentlig adgang, eller til
deltagelse
i klubvirksomhed kan lejlighedsvis gives indsatte, der i åben institution
udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, jf. bekendtgørelsens § 55,
stk. 1. Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan deltage
i
udgang efter § 55, stk. 1, hvis der er tale om arrangementer, der
er
led i det almindelige fællesskab i institutionen eller har tilknytning til
fælles aktiviteter i institutionen, f.eks. deltagelse i sportskampe eller
studieture i tilslutning til undervisning og studiekredsarbejde i
institutionen, jf. § 55, stk. 2. For indsatte i lukket institution
med tilladelse til uledsaget udgang kan der lejlighedsvis gives kortvarig
udgang med henblik på at overvære gudstjenester, koncerter m.v. uden for
institutionens område, jf. bekendtgørelsens § 56.
Herudover kan der gives udgang til
særlige formål
, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31. Efter denne
bestemmelse kan indsatte få udgang med henblik på besøg hos en nærstående,
som
er alvorligt syg (§ 31, stk. 1, nr. 1), tilstedeværelse ved en
nærstående persons begravelse (§ 31, stk. 1, nr. 2), møde i retten
eller hos anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed
finder det påkrævet (§ 31, stk. 1, nr. 3), og lægeundersøgelse
eller
-behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i
institutionen (§ 31, stk. 1, nr. 4). Indsatte, der udstår
fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan også få udgang med henblik på
bl.a.
besøg hos nærstående personer ved vigtige begivenheder, ægteskabsindgåelse,
besøg hos tilsynsmyndigheden for at planlægge forløbet af tilsynsperioden
m.v.,
jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Udgang til særlige formål kan, hvis særlige omstændigheder
taler derfor, gives, uanset om der i forbindelse med tilbagekaldelse af en
tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, jf.
udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 3. Udgangen kan ikke gives for længere tid, end formålet
tilsiger, og må normalt ikke overstige 3 dage ud over rejsetiden, jf.
§ 32.
3.1.2.3.
For så
vidt angår tidspunktet for første udgang til besøg hos bestemte nærstående
personer, frigang og udstationering skelnes der i udgangsbekendtgørelsen
mellem
indsatte, der udstår straf i henholdsvis åben og lukket institution.
Fælles for udgang til besøg hos bestemte personer, frigang
og udstationering er, at indsatte i åbne institutioner kan meddeles
tilladelse
til udgang efter 30 dages ophold i institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens
§ 36, stk. 1, 1. pkt. For indsatte, der udstår fængsel i 2 år og 6
måneder eller derover, og som ikke har været på fri fod mellem domfældelsen
og
indsættelsen i institutionen, kan udgang dog først meddeles, når en sjettedel
af straffen er udstået, jf. § 36, stk. 1, sidste pkt.
Indsatte i lukkede institutioner kan få tilladelse til
udgang, når en fjerdedel af straffen er udstået, jf. udgangsbekendtgørelsens
§ 37, stk. 1, 1. pkt. Indsatte, som i lukkede institutioner udstår
fængselsstraf på 5 år eller derover, kan dog ikke få tilladelse til uledsaget
udgang før en tredjedel af straffetiden er udstået. Uanset straffens længde,
er
det desuden en betingelse for en tilladelse til udgang, at der er forløbet 10
uger fra indsættelsen, og at den pågældende har opholdt sig 7 uger i
institutionen, jf. § 37, stk. 1, 3. pkt.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 3, 1.
pkt., kan indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men som er
anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens
§ 21, stk. 2 (dvs. korttidsdømte anbragt i arresthus af hensyn til
den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner), få
udgang, når de tidsmæssige betingelser i bekendtgørelsens § 36 er
opfyldt,
jf. ovenfor. I alle andre spørgsmål behandles indsatte anbragt i arresthus
efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner, jf. bekendtgørelsens
§ 37, stk. 3, sidste pkt.
3.1.3. Reaktioner ved udgangsmisbrug
En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene
for tilladelsen kan ændres, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i
øvrigt ikke overholder de i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48
fastsatte vilkår for tilladelsen, eller nye oplysninger om den dømtes forhold
giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den
meddelte
udgangstilladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 og 2.
Tilbagekaldes en tilladelse på grund af udgangsmisbrug i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, kan det bestemmes, at
den
dømte i et tidsrum af indtil 6 måneder skal være afskåret fra at forlange en
afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne), jf.
udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Hvis den skete
tilbagekaldelse
er begrundet i, at den indsatte under udgangen har begået farlig
kriminalitet,
kan tidsfristen fastsættes til (højst) 1 år, jf. § 22, stk. 2. Ved
karantæneperiodens udløb kan den indsatte opnå tilladelse til udgang, hvis
den
pågældende opfylder de almindelige betingelser herfor, jf. reglerne i
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 9 og udgangsbekendtgørelsen.
Efter udgangsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr.
1, kan en indsat ved udeblivelse fra udgang og undvigelse fra ledsaget udgang
eller forsøg herpå ikendes disciplinærstraf. En indsat kan endvidere ikendes
disciplinærstraf ved overtrædelse af de betingelser, som er nævnt i
straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1 (dvs. under udgangen har
begået
strafbart forhold eller i øvrigt misbrugt udgangstilladelsen), og
udgangsbekendtgørelsens § 11 (dvs. har overtrådt de almindelige vilkår,
som gælder for udgangstilladelser), eller ved overtrædelse af vilkår fastsat
i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2 (dvs. har overtrådt
andre vilkår, som er fundet formålstjenlige for at undgå udgangsmisbrug)
eller
bekendtgørelsens § 12 (f.eks. har opholdt sig andetsteds end på
udgangsadressen eller opsøgt bestemte steder eller personer, som den
pågældende
har forbud mod at opsøge m.v.).
Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og
strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
Andelen af fængselsdømte, der udebliver efter at være
tilsagt til afsoning, udgjorde i perioden 1999-2003 i gennemsnit mere end 25
procent af det samlede antal tilsagte fængselsdømte.
I juni 2004 blev der iværksat en række administrative
tiltag med henblik på at opnå en reduktion i andelen af fængselsdømte, der
udebliver. Det blev bl.a. i den blanket, som anvendes ved tilsigelse af dømte
til afsoning, særlig fremhævet, at udeblivelse fra at møde rettidigt op til
afsoning vil medføre anholdelse, og at afsoningsinstitutionen kan ændres fra
åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver eller møder for sent.
Det
blev i blanketten endvidere fremhævet, at det ved en eventuel senere
anmodning
om udgangstilladelse vil blive tillagt betydning ved vurderingen af
misbrugsrisikoen, hvis den dømte ikke er mødt i overensstemmelse med
indkaldelsen, samt at det ved en eventuel senere afgørelse om prøveløsladelse
efter straffelovens § 40 a (tidlig prøveløsladelse) vil blive tillagt
betydning, hvis den dømte ikke er mødt i overensstemmelse med indkaldelsen.
I 2005 er der sket et fald i antallet af fængselsdømte, som
udebliver efter tilsigelse til afsoning. I 2005 (i perioden fra januar til
maj
2005) er der således sket et fald i andelen af udeblevne i forhold til samme
periode sidste år fra 24,2 procent af de tilsagte til 20,9 procent.
Trods dette fald er antallet af udeblivelser efter
Justitsministeriets opfattelse stadig for højt. Kriminalforsorgen må løbende
kalkulere med en vis udeblivelsesprocent i forbindelse med tilsigelse af
dømte
til afsoning med henblik på, at fængselskapaciteten kan udnyttes bedst
muligt.
Det høje antal udeblivelser medfører imidlertid, at Kriminalforsorgens
planlægning med henblik på den bedst mulige udnyttelse af fængselskapaciteten
er forbundet med betydelige vanskeligheder.
Retshåndhævelseshensyn og hensynet til Kriminalforsorgens
mulighed for planlægning taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at
der
træffes foranstaltninger med henblik på at opnå en yderligere reduktion i
andelen af fængselsdømte, der udebliver efter tilsigelse til afsoning.
Med henblik herpå foreslås indført en regel, hvorefter udeblivelse
efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for tilladelse
til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Dette gælder, uanset
om
det må antages, at der foreligger en risiko for misbrug af en tilladelse til
udgang.
Justitsministeriet har overvejet, om en sådan regel kan
fastsættes administrativt efter den gældende bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., hvorefter
justitsministeren
fastsætter regler om tilladelse til udgang og i den forbindelse kan bestemme,
at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i
institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen.
Det vil næppe være i strid med ordlyden af
straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. og 2. pkt., at justitsministeren
administrativt fastsætter en regel om, at udeblivelse fra afsoning medfører,
at
den pågældende ikke kan få udgangstilladelse i en vis periode. Den gældende
bestemmelse bygger imidlertid på en forudsætning om, at afgørelser om
udgangstilladelse navnlig skal træffes på grundlag af en vurdering af
misbrugsrisikoen. På denne baggrund har Justitsministeriet fundet det
rigtigst,
at der i loven indsættes en særskilt hjemmel til, at justitsministeren kan
fastsætte bestemmelse om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning uden
hensyn til misbrugsrisikoen medfører fratagelse af mulighed for tilladelse
til
udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen.
I overensstemmelse hermed foreslås i
straffuldbyrdelseslovens
§ 50, 2.
pkt.
, indført en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte, at
udeblivelse efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for
tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Justitsministeriet agter i medfør af den foreslåede
bestemmelse at fastsætte i udgangsbekendtgørelsen, at indsatte i
kriminalforsorgens institutioner, der uden lovlig grund er udeblevet efter
tilsigelse til afsoning, i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen ikke kan
meddeles tilladelse til regelmæssig eller lejlighedsvis udgang til besøg hos
bestemte nærstående personer, og at de pågældende i samme tidsrum ikke kan
meddeles tilladelse til frigang, udstationering eller kortvarig udgang til
udflugter eller til arrangementer m.v. Der vil alene blive mulighed for
udgang
til særlige formål, hvis særlige omstændigheder taler derfor. En sådan
ordning
vil svare til, hvad der gælder for indsatte, over for hvem der er truffet
afgørelse om udgangskarantæne i forbindelse med en tilbagekaldelse af en
udgangstilladelse efter udgangsmisbrug, jf. herved udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 3.
Hvis en domfældt ikke møder på det tidspunkt, hvortil den
pågældende er tilsagt til afsoning, og dette skyldes omstændigheder, som må
lægges den pågældende til last, skal den pågældende anses for at være
udeblevet
uden lovlig grund. Kan den domfældte derimod godtgøre, at undladelsen af at
møde til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen skyldes omstændigheder,
som ikke kan lægges den pågældende til last – f.eks. i et tilfælde, hvor
den
domfældte er mødt for sent som følge af en togforsinkelse el.lign. – er
den pågældende
ikke udeblevet uden lovlig grund. Hvis modtagerinstitutionen skønner, at den
overskridelse, der foreligger fra den dømtes side, må anses for ubetydelig,
kan
det ligeledes lægges til grund, at den dømte ikke er udeblevet uden lovlig
grund.
Indsatte i kriminalforsorgens åbne institutioner kan efter
de gældende regler få tilladelse til udgang efter 30 dages ophold i
institutionen, mens indsatte i de lukkede institutioner kan få tilladelse til
udgang efter 10 ugers ophold i institutionen, jf. udgangsbekendtgørelsens
§§ 36 og 37. Indsatte i lukkede institutioner er imidlertid normalt ikke
på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen, og den foreslåede ordning vil
derfor
navnlig få praktisk betydning for indsatte i åbne institutioner.
I den indkaldelse, som sendes til den dømte i forbindelse
med tilsigelsen af den pågældende til afsoning, vil det blive særlig
fremhævet,
at den dømte fratages muligheden for sædvanlig udgang i et tidsrum af 3
måneder
fra indsættelsen, hvis den dømte møder frem for sent.
4. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol (fodlænkeordningen) vil indebære merudgifter for kriminalforsorgen
til
administration og til undersøgelse af de dømtes forhold og egnethed til at
indgå i ordningen samt til tilsyns- og kontrolforanstaltninger m.v.
Der foreligger ikke erfaringer med hensyn til den udvidede
målgruppes ønske om og egnethed til at udstå straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol. Vurderingen af lovforslagets konsekvenser for
kapacitetsbehovet
i ordningen er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. Kriminalforsorgen
skønner, at den foreslåede udvidelse formentlig vil medføre et behov for at
udvide kapaciteten i ordningen med i størrelsesordenen 100 fodlænkepladser.
Da strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol træder i stedet for almindelig straffuldbyrdelse i fængsel, arresthus
m.v., vil den foreslåede udvidelse af ordningen samtidig medføre et mindre
behov for fængselskapacitet. Kriminalforsorgen vil derfor tilpasse
fængselskapaciteten, efterhånden som fodlænkeordningens kapacitet udvides.
Forslaget skønnes således ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige af betydning.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og indeholder
ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Mindreudgifter til fængselspladser i kriminalforsorgen
Merudgifter til fodlænkeordningen i kriminalforsorgen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
5. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne
for Københavns Byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark,
Dansk Fængselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben
Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Dansk Socialrådgiverforening, Socialministeriet, Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk
Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM) og samtlige
tjenestesteder under kriminalforsorgen (Anstalten ved Herstedvester,
Københavns
Fængsler, Sandholmlejren, Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet i Jyderup,
Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet i Ringe, Statsfængslet i
Vridsløselille,
Statsfængslet i Midtjylland, Statsfængslet i Møgelkær, Statsfængslet på
Kragskovhede, Statsfængslet på Søbygård, Statsfængslet Renbæk, Statsfængslet
ved Horserød, Statsfængslet ved Sdr. Omme, Arresthuset i Assens, Arresthuset
i
Esbjerg, Arresthuset i Frederikshavn, Arresthuset i Frederikssund,
Arresthuset
i Haderslev, Arresthuset i Helsingør, Arresthuset i Herning, Arresthuset i
Hillerød, Arresthuset i Hjørring, Arresthuset i Hobro, Arresthuset i Holbæk,
Arresthuset i Holstebro, Arresthuset i Kalundborg, Arresthuset i Kolding,
Arresthuset i Køge, Arresthuset i Maribo, Arresthuset i Nakskov, Arresthuset
i
Nykøbing Falster, Arresthuset i Nykøbing Mors, Arresthuset i Næstved,
Arresthuset i Odense, Arresthuset i Randers, Arresthuset i Ringkøbing,
Arresthuset i Ringsted, Arresthuset i Roskilde, Arresthuset i Rønne,
Arresthuset i Silkeborg, Arresthuset i Slagelse, Arresthuset i Svendborg,
Arresthuset i Sønderborg, Arresthuset i Tønder, Arresthuset i Vejle,
Arresthuset i Viborg, Arresthuset i Vordingborg, Arresthuset i Åbenrå,
Arresthuset i Aalborg, Arresthuset i Århus, Kontraktpensionen på Fyn,
Pensionen
Brøndbyhus, Pensionen Engelsborg, Pensionen Kastanienborg, Pensionen Lyng,
Pensionen Lysholmgård, Pensionen på Fanø, Pensionen Skejby, Kriminalforsorgen
i
Frihed (KiF)(Afdelingen for Samfundstjeneste, Afdelingen i Esbjerg,
Afdelingen
i Hillerød, Afdelingen i Holstebro, Afdelingen i Kolding, Afdelingen i
København, Afdelingen i Københavns amt Nord-øst, Afdelingen i Nordjylland,
Afdelingen i Nykøbing Falster, Afdelingen i Randers, Afdelingen i Roskilde,
Afdelingen i Sønderjylland, Afdelingen i Vestsjælland, Afdelingen i Viborg,
Afdelingen
i Århus Nord, Afdelingen i Århus Syd, Afdelingen på Bornholm, Afdelingen på
Fyn
og Afdelingen på Vestegnen)).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 50, 2. pkt.)
I bestemmelsen fastslås det, at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af
3
måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til
afsoning.
Som udeblivelse anses også for sent fremmøde uden lovlig
grund.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Til nr. 2 (§ 78 a, stk. 1 og 2)
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 1
, kan justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt
fængselsstraf
i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år,
meddele
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol
efter reglerne i §§ 78 b-
78 f.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen efter denne
bestemmelse vil udelukkende kunne meddeles personer, der er idømt ubetinget
fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den fængselsstraf, som den dømtes
ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede
fængselsstraf,
som den pågældende er blevet idømt, ikke overstiger 3 måneder. Også en
person,
der idømmes en såkaldt kombinationsdom, vil kunne meddeles tilladelse til at
udstå den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke
m.v.,
når denne del af den samlede straf ikke overstiger 3 måneders fængsel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, nr. 2,
kan tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78
b-
78 f
endvidere meddeles personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven.
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 a, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 2
, kan en tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol endvidere meddeles personer,
der
før, samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven
tillige
er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete
overtrædelser af anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for
den
samlede fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder.
Om anvendelsesområdet for denne bestemmelse henvises til
pkt. 2.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 2
vil blive henlagt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Til § 2
Efter
stk. 1
træder lovens § 1, nr. 1 (dvs. bestemmelsen om, at justitsministeren kan
fastsætte regler om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning medfører
fratagelse af mulighed for tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder
fra
indsættelsen), i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Efter
stk. 2
træder lovens § 1, nr. 2 (dvs. reglerne om udvidelsen af
anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol), i kraft den 1. april 2006 og finder
anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf efter samme dato.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en person, der er
24 år, og som er idømt flere fængselsstraffe, f.eks. en fængselsstraf i 14
dage
for et brugstyveri af en bil og efterfølgende en fængselsstraf i 30 dage for
et
værtshusslagsmål, kun vil kunne opnå tilladelse til strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke m.v., hvis
begge
domme er afsagt den 1. april 2006 eller senere, eller – i tilfælde, hvor
den
ene dom er afsagt før den 1. april 2006 og den anden efter – hvis den
fængselsstraf, som er idømt før den 1. april 2006, er afsonet på tidspunktet
for kriminalforsorgens afgørelse af den pågældendes ansøgning.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at en person, der er
idømt f.eks. 60 dages fængsel for overtrædelse af færdselsloven og ved en
anden
dom 14 dages fængsel for overtrædelse af anden lovgivning, kun kan meddeles
tilladelse til strafudståelse på bopælen, hvis
begge
domme er afsagt den 1. april 2006 eller senere, eller – i
tilfælde, hvor dommen vedrørende overtrædelsen af anden lovgivning er afsagt
før den 1. april 2006 og den anden efter – hvis den fængselsstraf, som
er idømt
før den 1. april 2006, er afsonet på tidspunktet for kriminalforsorgens
afgørelse af den pågældendes ansøgning.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne
og
Grønland.
Ændringerne af lov om fuldbyrdelse af straf mv. kan dog
sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger. Da lov om fuldbyrdelse af straf m.v. ikke
gælder for Grønland, indeholder loven ikke en tilsvarende hjemmel til at
sætte
loven i kraft for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 og
§ 14
i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 50.
Justitsministeren
fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det kan i forbindelse med sådanne
regler bestemmes, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et
bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af
straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug
er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet
om tilladelse til udgang.
1.
§ 50, 2. pkt.,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at
tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i
institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen samt at
tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen,
hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning.«
§ 78 a.
Justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der
idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven,
meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter bestemmelserne i dette kapitel.
2.
§ 78 a, stk. 1,
ophæves, og
i stedet indsættes:
»
§ 78 a.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra
personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse
til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
efter
reglerne i lovens §§ 78 b-
78 f,
såfremt
1)
den pågældende
person på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller
2)
straffen er idømt
for overtrædelse af færdselsloven.
Stk. 2.
Tilladelse
efter stk. 1, nr. 2, kan desuden meddeles personer, der før, samtidig
med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven tillige er idømt
straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete
overtrædelser
af anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for den samlede
fængselsstrafs længde, og længden af den samlede fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder.«
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillægges
ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning,
således at straffuldbyrdelsen udsættes.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Stk. 1.
Lovens § 1,
nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på
personer, der idømmes fængselsstraf efter den 1. april 2006.
§ 3
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) Retsinformation · 13. marts 2008
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2005) - L 86 Retsinformation · 5. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) Retsinformation · 25. marts 2010
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.) Retsinformation · 1. februar 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke) Retsinformation · 5. oktober 2023