Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)

2004/2 BTL 12Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Fuldbyrdelse af straf på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt

stærke«

indsatte m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren

har stillet ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 147 fra

2004-05, 1. samling.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 10. november 2004 (folketingsåret

2004-05, 1. samling) dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 67.

Den 23.

februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

Læs alt

herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret

den

skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt i betænkningen.

3. Indstillinger og

politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti støtter forslaget, men er af den opfattelse, at

justitsministeren bør overveje om udståelse af straf på bopælen med fordel

kan

udvides til at omfatte domme for anden kriminalitet end overtrædelse af

færdselsloven for at nedbringe ventetiden på afsoning.

Af hensyn til retsbevidstheden så DF gerne, at strafafsoning

påbegyndes i tilknytning til domsafsigelse. Her kunne elektronisk fodlænke

anvendes, indtil der bliver plads i fængsel eller arresthus.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse.

Mindretallet kan stemme for de under nr. 1 og 4

stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker:

Lovforslaget medfører

en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der indebærer muligheden for at

udelukke

indsatte fra fællesskabet på den enkelte institution under Kriminalforsorgen.

SR-regeringen

stod i spidsen for at gøre det muligt at udelukke såkaldte stærke negative

fanger herunder specielt rockerne fra vores almindelige fængselsafdelinger.

Årsagen var dengang som nu trusler om vold og andet mod andre indsatte og de

ansatte i Kriminalforsorgen. Det er helt uacceptabelt, og vi skal

selvfølgelig

gøre vort til at sikre, at der er ordnede forhold også for medarbejderne og

de

øvrige indsatte, så vi kan sikre, at indsatte, når de er færdige med at

afsone

i Kriminalforsorgens institutioner, ikke kommer ud som mere kriminelle,

men gerne til en kriminalitetsfri tilværelse.

For Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre er det afgørende, at justitsministeren i svaret på

spørgsmål 8 klart præciserer, at indskrænkningerne i de indsattes frihed

alene

kan iværksættes ved disse helt særlige lejligheder og med den kontrol, som

ministeren lægger op til i svaret. Der er således tale om, at disse

bestemmelser udelukkende vil kunne bringes i anvendelse, når helt

ekstraordinære

ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, ligesom

foranstaltningerne

ikke må have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de

ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør.

Voldelig opførsel i

Kriminalforsorgens institutioner kan ikke undskyldes, men det er samtidig

værd

at være opmærksom på, at også her er der selvfølgelig en årsag til, at

spændingerne er eskaleret så voldsomt. Den meget voldsomme overbelægning i

Kriminalforsorgens institutioner skaber en fuldstændig uholdbar situation,

som

vi finder dybt kritisabel og bekymrende.

Derfor lægger

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vægt på, at regeringen får ryddet

op

i Kriminalforsorgen. Den ubalance, regeringen har skabt med sin retspolitik,

er

en væsentlig årsag til mange af de problemer, dette forslag skal forsøge at

løse, hvorfor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det dybt

bekymrende, at man fra justitsministerens side ikke reflekterer over, at der

selvfølgelig er en årsag til de problemer, som er skabt.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Hvis ændringsforslag nr. 1 bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3.

behandling

stemme for det under A nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1-3 bliver

vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under B nævnte

lovforslag.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stemme

hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag og imod det under B

nævnte

lovforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget forkastes,

vil

mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet kan

stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3.

Enhedslisten er meget betænkelig ved at bruge elektroniske

fodlænker. Det er og bliver, som Landsforeningen af beskikkede Advokater også

skriver i sit høringssvar, en nødløsning på et selvskabt problem, fordi

regeringen

gang på gang har hævet straffene uden at afsætte de nødvendige ressourcer til

fængslerne.

EL mener desuden, at hvis der er tale om mennesker, som man

alligevel ikke vurderer behøver at sidde i fængsel, så var det bedre at bruge

muligheden for samfundstjeneste eller betinget dom. Enhedslisten frygter, at

man vil bruge denne mulighed til at have endnu flere mennesker under

overvågning,

end vi har i dag. EL så hellere, man brugte ressourcerne på samfundstjeneste,

betingede domme og på at udvikle andre alternativer til frihedsstraf.

EL er imod forslaget, fordi det betyder dårligere klima i

fængslerne og dermed en skarpere konfrontation mellem de indsatte og de

ansatte. EL mener, at der er ringe vilkår i fængslerne i dag.

Fængselsfunktionærer må i dag trække sig tilbage i en tidlig alder. Der er

noget helt galt, når folk er nødt til at trække sig tilbage i en tidlig

alder,

og derfor burde man se på, hvorledes man får løst problemerne i fængslerne

– hvordan

man får sikret bedre vilkår.

EL mener, at man burde tage konsekvensen og lukke de store

fængsler og i stedet bygge en række små fængsler, så man ikke får de skarpe

opgør. Man kunne også i langt højere grad sætte ind med behandling, give

mulighed for uddannelse m.v. Man kunne sørge for at have tilstrækkelig med

veluddannet

personale til at give de indsatte mulighed for en kriminalitetsfri

tilværelse,

når de kom ud.

På denne måde kunne man forebygge mange nye ofre.

På denne måde kunne man forebygge, at ansatte i fængslerne blev

nødt til at gå på al for tidlig pension.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med

bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, RV og EL):

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag

med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag

til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af

straf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol)« omfattende § 1,

indledningen, nr. 1-3 og 7-9, § 2, stk. 1, og § 3.

B.

»Forslag

til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Begrænset fællesskab

for »negativt stærke« indsatte)« omfattende § 1, indledningen, nr. 4-6, § 2,

stk. 2, og § 3.

[Deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under B nævnte

forslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 1

2)

Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 112, nr. 8,

ændres »§ 43 eller« til: »§ 43,«.

02.

I

§ 112, nr. 9,

ændres »nr. 3.« til: »nr.

3, eller«.

03.

I

§ 112

indsættes som

nr. 10:

»10) en afgørelse om at gennemføre fællesskab alene som

cellefællesskab efter § 33.««

[Domstolsprøvelse af administrative afgørelser om at gennemføre

fællesskab alene som cellefællesskab]

Til § 2

3)

Stk.

2.

affattes således:

»Stk. 2.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

[Ændringsforslag nr. 2 træder som den øvrige del af

lovforslaget i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende]

c

Ændringsforslag til

det udelte lovforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 2

4)

I

stk. 1

ændres »1. maj« til: »1. marts«

[Skæringsdatoen for, hvem der kan ansøge om tilladelse til

strafudståelse på bopælen ændres fra den 1. maj 2005 til den 1. marts 2005]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslaget deles i to lovforslag. Det ene lovforslag omhandler

fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Det

andet lovforslag omhandler begrænset fællesskab for »negativt stærke«

indsatte.

De to lovforslag vil herefter undergå hver deres behandling.

Til nr. 2 og 3

I ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at domstolene kan prøve

administrative afgørelser om at gennemføre fællesskabet alene som

cellefællesskab. I ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at denne ændring

træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at skæringsdatoen for, hvem der kan

ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol, fastsættes til den 1. marts

2005

i stedet for den 1. maj 2005. Med ændringsforslaget udvides gruppen af

personer, der ved reglernes ikrafttræden den 1. juli 2005 kan ansøge

Direktoratet for Kriminalforsorgen om strafudståelse på bopælen under

intensiv

overvågning og kontrol, således til også at omfatte personer, der er idømt

fængselsstraf i perioden fra den 1. marts 2005 til den 30. april 2005.

Ændringsforslaget fremsættes, med henblik på at den foreslåede

ordning med en kapacitet på ca. 150 overvågede afsoningspladser fra

ordningens

indførelse kan udnyttes i videst muligt omfang. Direktoratet for

Kriminalforsorgen har således vurderet, at en ændring af den nævnte

skæringsdato fra den 1. maj 2005 til den 1. marts 2005 vil betyde, at der fra

ordningens ikrafttræden kan ske den mest optimale udnyttelse af den

foreliggende kapacitet på ca. 150 afsoningspladser.

Samtidig bemærkes det, at det – som anført i bemærkningerne til

lovforslagets § 2 – må forventes, at den praktiske gennemførelse af

selve

fuldbyrdelsen vil blive iværksat etapevis, således at Kriminalforsorgen får

mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Dette kan

betyde,

at dømte, der meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med

elektronisk

fodlænke m.v., i en indkøringsperiode ikke straks kan påbegynde

strafudståelsen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Leif Mikkelsen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 12

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan

3

Tidsplan, som vedtaget på udvalgsmøde den 3/3-05

4

Borgerhenvendelse af 5/3-05 (internt)

5

Anmodning om kommentar til henvendelse af 5/3-05, til

justitsministeren

6

Justitsministerens kommentar til henvendelse af 5/3-05

7

1. udkast til betænkning

8

2. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag fra justitsministeren

10

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12

Spm.nr.

Titel

2

Spm. om ressourcer til KIF, og ministerens svar herpå

1

Spm. om fremsættelse af ændringsforslag, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om begrænset fællesskab, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om

tidsubestemt anbringelse på afdeling med begrænset fællesskab, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om anbringelse på politigården, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en truende stemning, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om en kontrolmyndighed, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om retssikkerhed, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra

udvalget.

Spørgsmål:

Ministeren har under 1. beh. af lovforslaget tilkendegivet, »Jeg

har ikke nogen interesse i, at noget jeg synes er et godt instrument for

Kriminalforsorgen, det er kritiseret sønder og sammen, fordi man er tvivl om

retssikkerhedsmæssige komplikationer. Så det medvirker jeg gerne til, at det

bliver klaret under udvalgsbehandlingen, så flest muligt af Folketingets

partier føler sig trygge ved, at det her er gode og nødvendige redskaber ..«

Hvilke overvejelser har ministeren gjort for at imødekomme den rejste kritik

af

de retssikkerhedsmæssige komplikationer?

Svar:

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1

af 4. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget

indeholder

den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven

(lovforslagets § 1, nr. 4) en hjemmel til at træffe beslutning om at

gennemføre

fællesskab alene som cellefællesskab mellem to indsatte i fængselsafdelinger

og

arresthuse, der er særligt udpeget til at huse ”negativt stærke”

indsatte.

Som anført i besvarelsen hjemler den foreslåede bestemmelse en

adgang til at udpege visse fængselsafdelinger/arresthuse til at være

institutioner med begrænset fællesskab, hvorimod der ikke med hjemmel i

bestemmelsen vil kunne træffes konkrete afgørelser om anbringelse af indsatte

i

sådanne særligt udpegede fængselsafdelinger/arresthuse.

Konkrete afgørelser om anbringelse/overførsel af indsatte,

herunder eventuelt med henblik på anbringelse af en indsat i en særligt

udvalgt

fængselsafdeling/arresthus, hvor fællesskabet efter kriminalforsorgens

nærmere

bestemmelse er begrænset til cellefællesskab, vil således skulle træffes

efter

de almindelige regler i straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 om valg af

afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner

(straffuldbyrdelseslovens §§ 20-30).

Denne type afgørelser, der er begrundet i hensynet til at

opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner – og

som i

vidt omfang beror på en konkret, skønspræget vurdering, der må bygge på et

indgående kendskab til miljøet i den pågældende institution – er ikke

undergivet en udvidet adgang til domstolsprøvelse efter § 112 i

straffuldbyrdelsesloven.

På samme måde vil en beslutning om at udpege særlige

fængselsafdelinger/arresthuse til at være institutioner med begrænset

fællesskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, i

straffuldbyrdelsesloven

(lovforslagets § 1, nr. 4), skulle træffes ud fra hensynet til at opretholde

orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner. Hertil kommer, at der

som nævnt er tale om en generel afgørelse om karakteren af en

fængselsafdeling/arresthus.

På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets

opfattelse, at beslutninger om udpegning af særlige

fængselsafdelinger/arresthuse

efter lovforslagets § 1, nr. 4, ikke bør undergives en udvidet

domstolsprøvelse

efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 112.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål

nr. 6 og 7 af 29. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

lovforslaget, tager den foreslåede bestemmelse i §

33 a

i straffuldbyrdelsesloven

(lovforslagets § 1, nr. 6) bl.a. sigte på samme (nødretslignende)

situationer,

som er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 om indsattes

adgang til fællesskab m.v. med andre i kriminalforsorgens institutioner

(fællesskabsbekendtgørelsen), hvorefter der består en begrænset adgang til at

begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt, når der foreligger helt

særlige

situationer, jf. herved i øvrigt det under pkt. 3.2.3.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger anførte.

Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse anført,

at bestemmelsen bl.a. vil kunne finde anvendelse, hvor der foreligger

bombetrusler mod institutionen, hvor der er alvorlige overfald de indsatte

imellem eller over for personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af

skydevåben eller lignende i institutionen, og hvor den dermed forbundne

risiko

for indsatte eller personalet gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse

eller

ophæve fællesskabet. Bestemmelsen vil ifølge bemærkningerne ligeledes kunne

anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en generelt truende

stemning blandt de indsatte i institutionen eller dele af denne.

Der er således tale om, at bestemmelsen udelukkende vil kunne

bringes i anvendelse, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige

hensyn gør det påkrævet, ligesom foranstaltningen efter den foreslåede

bestemmelse i §

33 a,

stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven ikke må have et omfang eller en

udstrækning,

der er mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn nødvendiggør.

Hertil kommer, at institutionen efter den foreslåede bestemmelse

i §

33 a, stk. 5, i

straffuldbyrdelsesloven så hurtigt som muligt skal underrette

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse om

midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet i institutionen.

Institutionen

skal desuden dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse

opretholdes helt eller delvis.

Anvendelsen af bestemmelsen er således undergivet en meget tæt

kontrol fra de centrale myndigheder, ligesom der vil være mulighed for at

klage

over en afgørelse om midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet

til Folketingets Ombudsmand, hvor den pågældende således kan få en uafhængig

klagesagsvurdering. Folketingets Ombudsmand vil desuden kunne tage sagen op

af

egen drift. Det vil endvidere være muligt at søge sagen indbragt for

domstolene

efter grundlovens § 63.

Mensyn til spørgsmålet om aktindsigt og begrundelse bemærkes, at

Justitsministeriet i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 af 29. marts 2005 fra

Folketingest Retsudvalg vedrørende lovforslaget har redegjort for de gældende

regler i forvaltningsloven om begrundelsespligt m.v. i sager om

straffuldbyrdelse.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 9, stk. 3, og § 24, stk. 3, 1. pkt.,

blev

indført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes

adgang til aktindsigt m.v.). Lovændringen byggede på en udtalelse, som

Straffelovrådet

afgav i 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse.

Som anført i besvarelsen er det

Justitsministeriets opfattelse, at

retten tilaktindsigt og begrundelse er væsentlige forvaltningsretlige

partsrettigheder,der har til formål at medvirke til, at den person, som

enforvaltningsmyndigheds afgørelse er rettet til, kan varetage sine

interesser.Derfor bør en indskrænkning i disse rettigheders anvendelsesområde

kun komme påtale, når der foreligger særlige grunde.

Justitsministeriet vil

fremhæve, at de gældende regler om begrundelse m.v. modvirker, at indsatte

nærer

en sådan frygt for repressalier fra medindsatte, at de viger tilbage for at

afgive belastende oplysninger om en medindsat, der vil kunne indgå i

grundlaget

for en sag om f.eks. overførsel. Endvidere finder Justitsministeriet, at de

hensyn,

der begrunder de gældende særlige begrænsninger i adgangen til

aktindsigt og begrundelse

– dvs.

hensynet til at sikre

kriminalforsorgens mulighed for at opretholde

orden og sikkerhed i fængslerne, beskytte indsatte og personale mod overgreb

fra andre indsatte og sikre, at kriminalforsorgen modtager relevante

oplysninger fra andre indsatte – overstiger hensynet til den berørte

indsattes

interesse i aktindsigt m.v.

På den anførte baggrund er det min opfattelse, at den rejste

kritik vedrørende de retssikkerhedsmæssige aspekter af de ovenfor omtalte

dele

af lovforslaget ikke er velbegrundet.

Lignende dokumenter