Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt
stærke«
indsatte m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1.
Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren
har stillet ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 147 fra
2004-05, 1. samling.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og justitsministeren sendte den 10. november 2004 (folketingsåret
2004-05, 1. samling) dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 67.
Den 23.
februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
Læs alt
herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret
den
skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt i betænkningen.
3. Indstillinger og
politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti støtter forslaget, men er af den opfattelse, at
justitsministeren bør overveje om udståelse af straf på bopælen med fordel
kan
udvides til at omfatte domme for anden kriminalitet end overtrædelse af
færdselsloven for at nedbringe ventetiden på afsoning.
Af hensyn til retsbevidstheden så DF gerne, at strafafsoning
påbegyndes i tilknytning til domsafsigelse. Her kunne elektronisk fodlænke
anvendes, indtil der bliver plads i fængsel eller arresthus.
Et
mindretal
i
udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse.
Mindretallet kan stemme for de under nr. 1 og 4
stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker:
Lovforslaget medfører
en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der indebærer muligheden for at
udelukke
indsatte fra fællesskabet på den enkelte institution under Kriminalforsorgen.
SR-regeringen
stod i spidsen for at gøre det muligt at udelukke såkaldte stærke negative
fanger herunder specielt rockerne fra vores almindelige fængselsafdelinger.
Årsagen var dengang som nu trusler om vold og andet mod andre indsatte og de
ansatte i Kriminalforsorgen. Det er helt uacceptabelt, og vi skal
selvfølgelig
gøre vort til at sikre, at der er ordnede forhold også for medarbejderne og
de
øvrige indsatte, så vi kan sikre, at indsatte, når de er færdige med at
afsone
i Kriminalforsorgens institutioner, ikke kommer ud som mere kriminelle,
men gerne til en kriminalitetsfri tilværelse.
For Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre er det afgørende, at justitsministeren i svaret på
spørgsmål 8 klart præciserer, at indskrænkningerne i de indsattes frihed
alene
kan iværksættes ved disse helt særlige lejligheder og med den kontrol, som
ministeren lægger op til i svaret. Der er således tale om, at disse
bestemmelser udelukkende vil kunne bringes i anvendelse, når helt
ekstraordinære
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, ligesom
foranstaltningerne
ikke må have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de
ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør.
Voldelig opførsel i
Kriminalforsorgens institutioner kan ikke undskyldes, men det er samtidig
værd
at være opmærksom på, at også her er der selvfølgelig en årsag til, at
spændingerne er eskaleret så voldsomt. Den meget voldsomme overbelægning i
Kriminalforsorgens institutioner skaber en fuldstændig uholdbar situation,
som
vi finder dybt kritisabel og bekymrende.
Derfor lægger
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vægt på, at regeringen får ryddet
op
i Kriminalforsorgen. Den ubalance, regeringen har skabt med sin retspolitik,
er
en væsentlig årsag til mange af de problemer, dette forslag skal forsøge at
løse, hvorfor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre finder det dybt
bekymrende, at man fra justitsministerens side ikke reflekterer over, at der
selvfølgelig er en årsag til de problemer, som er skabt.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Hvis ændringsforslag nr. 1 bliver vedtaget, vil mindretallet ved 3.
behandling
stemme for det under A nævnte lovforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1-3 bliver
vedtaget, vil mindretallet ved 3. behandling stemme for det under B nævnte
lovforslag.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stemme
hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag og imod det under B
nævnte
lovforslag. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget forkastes,
vil
mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet kan
stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3.
Enhedslisten er meget betænkelig ved at bruge elektroniske
fodlænker. Det er og bliver, som Landsforeningen af beskikkede Advokater også
skriver i sit høringssvar, en nødløsning på et selvskabt problem, fordi
regeringen
gang på gang har hævet straffene uden at afsætte de nødvendige ressourcer til
fængslerne.
EL mener desuden, at hvis der er tale om mennesker, som man
alligevel ikke vurderer behøver at sidde i fængsel, så var det bedre at bruge
muligheden for samfundstjeneste eller betinget dom. Enhedslisten frygter, at
man vil bruge denne mulighed til at have endnu flere mennesker under
overvågning,
end vi har i dag. EL så hellere, man brugte ressourcerne på samfundstjeneste,
betingede domme og på at udvikle andre alternativer til frihedsstraf.
EL er imod forslaget, fordi det betyder dårligere klima i
fængslerne og dermed en skarpere konfrontation mellem de indsatte og de
ansatte. EL mener, at der er ringe vilkår i fængslerne i dag.
Fængselsfunktionærer må i dag trække sig tilbage i en tidlig alder. Der er
noget helt galt, når folk er nødt til at trække sig tilbage i en tidlig
alder,
og derfor burde man se på, hvorledes man får løst problemerne i fængslerne
– hvordan
man får sikret bedre vilkår.
EL mener, at man burde tage konsekvensen og lukke de store
fængsler og i stedet bygge en række små fængsler, så man ikke får de skarpe
opgør. Man kunne også i langt højere grad sætte ind med behandling, give
mulighed for uddannelse m.v. Man kunne sørge for at have tilstrækkelig med
veluddannet
personale til at give de indsatte mulighed for en kriminalitetsfri
tilværelse,
når de kom ud.
På denne måde kunne man forebygge mange nye ofre.
På denne måde kunne man forebygge, at ansatte i fængslerne blev
nødt til at gå på al for tidlig pension.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, RV og EL):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag
med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag
til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af
straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol)« omfattende § 1,
indledningen, nr. 1-3 og 7-9, § 2, stk. 1, og § 3.
B.
»Forslag
til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Begrænset fællesskab
for »negativt stærke« indsatte)« omfattende § 1, indledningen, nr. 4-6, § 2,
stk. 2, og § 3.
[Deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under B nævnte
forslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 1
2)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 112, nr. 8,
ændres »§ 43 eller« til: »§ 43,«.
02.
I
§ 112, nr. 9,
ændres »nr. 3.« til: »nr.
3, eller«.
03.
I
§ 112
indsættes som
nr. 10:
»10) en afgørelse om at gennemføre fællesskab alene som
cellefællesskab efter § 33.««
[Domstolsprøvelse af administrative afgørelser om at gennemføre
fællesskab alene som cellefællesskab]
Til § 2
3)
Stk.
2.
affattes således:
»Stk. 2.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
[Ændringsforslag nr. 2 træder som den øvrige del af
lovforslaget i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende]
c
Ændringsforslag til
det udelte lovforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 2
4)
I
stk. 1
ændres »1. maj« til: »1. marts«
[Skæringsdatoen for, hvem der kan ansøge om tilladelse til
strafudståelse på bopælen ændres fra den 1. maj 2005 til den 1. marts 2005]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget deles i to lovforslag. Det ene lovforslag omhandler
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Det
andet lovforslag omhandler begrænset fællesskab for »negativt stærke«
indsatte.
De to lovforslag vil herefter undergå hver deres behandling.
Til nr. 2 og 3
I ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at domstolene kan prøve
administrative afgørelser om at gennemføre fællesskabet alene som
cellefællesskab. I ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at denne ændring
træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at skæringsdatoen for, hvem der kan
ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol, fastsættes til den 1. marts
2005
i stedet for den 1. maj 2005. Med ændringsforslaget udvides gruppen af
personer, der ved reglernes ikrafttræden den 1. juli 2005 kan ansøge
Direktoratet for Kriminalforsorgen om strafudståelse på bopælen under
intensiv
overvågning og kontrol, således til også at omfatte personer, der er idømt
fængselsstraf i perioden fra den 1. marts 2005 til den 30. april 2005.
Ændringsforslaget fremsættes, med henblik på at den foreslåede
ordning med en kapacitet på ca. 150 overvågede afsoningspladser fra
ordningens
indførelse kan udnyttes i videst muligt omfang. Direktoratet for
Kriminalforsorgen har således vurderet, at en ændring af den nævnte
skæringsdato fra den 1. maj 2005 til den 1. marts 2005 vil betyde, at der fra
ordningens ikrafttræden kan ske den mest optimale udnyttelse af den
foreliggende kapacitet på ca. 150 afsoningspladser.
Samtidig bemærkes det, at det – som anført i bemærkningerne til
lovforslagets § 2 – må forventes, at den praktiske gennemførelse af
selve
fuldbyrdelsen vil blive iværksat etapevis, således at Kriminalforsorgen får
mulighed for at afprøve det elektroniske overvågningsudstyr. Dette kan
betyde,
at dømte, der meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med
elektronisk
fodlænke m.v., i en indkøringsperiode ikke straks kan påbegynde
strafudståelsen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Leif Mikkelsen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 12
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan
3
Tidsplan, som vedtaget på udvalgsmøde den 3/3-05
4
Borgerhenvendelse af 5/3-05 (internt)
5
Anmodning om kommentar til henvendelse af 5/3-05, til
justitsministeren
6
Justitsministerens kommentar til henvendelse af 5/3-05
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Ændringsforslag fra justitsministeren
10
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12
Spm.nr.
Titel
2
Spm. om ressourcer til KIF, og ministerens svar herpå
1
Spm. om fremsættelse af ændringsforslag, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om begrænset fællesskab, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om
tidsubestemt anbringelse på afdeling med begrænset fællesskab, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om anbringelse på politigården, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en truende stemning, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om en kontrolmyndighed, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om retssikkerhed, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål:
Ministeren har under 1. beh. af lovforslaget tilkendegivet, »Jeg
har ikke nogen interesse i, at noget jeg synes er et godt instrument for
Kriminalforsorgen, det er kritiseret sønder og sammen, fordi man er tvivl om
retssikkerhedsmæssige komplikationer. Så det medvirker jeg gerne til, at det
bliver klaret under udvalgsbehandlingen, så flest muligt af Folketingets
partier føler sig trygge ved, at det her er gode og nødvendige redskaber ..«
Hvilke overvejelser har ministeren gjort for at imødekomme den rejste kritik
af
de retssikkerhedsmæssige komplikationer?
Svar:
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1
af 4. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget
indeholder
den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven
(lovforslagets § 1, nr. 4) en hjemmel til at træffe beslutning om at
gennemføre
fællesskab alene som cellefællesskab mellem to indsatte i fængselsafdelinger
og
arresthuse, der er særligt udpeget til at huse ”negativt stærke”
indsatte.
Som anført i besvarelsen hjemler den foreslåede bestemmelse en
adgang til at udpege visse fængselsafdelinger/arresthuse til at være
institutioner med begrænset fællesskab, hvorimod der ikke med hjemmel i
bestemmelsen vil kunne træffes konkrete afgørelser om anbringelse af indsatte
i
sådanne særligt udpegede fængselsafdelinger/arresthuse.
Konkrete afgørelser om anbringelse/overførsel af indsatte,
herunder eventuelt med henblik på anbringelse af en indsat i en særligt
udvalgt
fængselsafdeling/arresthus, hvor fællesskabet efter kriminalforsorgens
nærmere
bestemmelse er begrænset til cellefællesskab, vil således skulle træffes
efter
de almindelige regler i straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 om valg af
afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner
(straffuldbyrdelseslovens §§ 20-30).
Denne type afgørelser, der er begrundet i hensynet til at
opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner – og
som i
vidt omfang beror på en konkret, skønspræget vurdering, der må bygge på et
indgående kendskab til miljøet i den pågældende institution – er ikke
undergivet en udvidet adgang til domstolsprøvelse efter § 112 i
straffuldbyrdelsesloven.
På samme måde vil en beslutning om at udpege særlige
fængselsafdelinger/arresthuse til at være institutioner med begrænset
fællesskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, i
straffuldbyrdelsesloven
(lovforslagets § 1, nr. 4), skulle træffes ud fra hensynet til at opretholde
orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner. Hertil kommer, at der
som nævnt er tale om en generel afgørelse om karakteren af en
fængselsafdeling/arresthus.
På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets
opfattelse, at beslutninger om udpegning af særlige
fængselsafdelinger/arresthuse
efter lovforslagets § 1, nr. 4, ikke bør undergives en udvidet
domstolsprøvelse
efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 112.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 6 og 7 af 29. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
lovforslaget, tager den foreslåede bestemmelse i §
33 a
i straffuldbyrdelsesloven
(lovforslagets § 1, nr. 6) bl.a. sigte på samme (nødretslignende)
situationer,
som er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 om indsattes
adgang til fællesskab m.v. med andre i kriminalforsorgens institutioner
(fællesskabsbekendtgørelsen), hvorefter der består en begrænset adgang til at
begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt, når der foreligger helt
særlige
situationer, jf. herved i øvrigt det under pkt. 3.2.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger anførte.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse anført,
at bestemmelsen bl.a. vil kunne finde anvendelse, hvor der foreligger
bombetrusler mod institutionen, hvor der er alvorlige overfald de indsatte
imellem eller over for personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af
skydevåben eller lignende i institutionen, og hvor den dermed forbundne
risiko
for indsatte eller personalet gør det nødvendigt midlertidigt at begrænse
eller
ophæve fællesskabet. Bestemmelsen vil ifølge bemærkningerne ligeledes kunne
anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en generelt truende
stemning blandt de indsatte i institutionen eller dele af denne.
Der er således tale om, at bestemmelsen udelukkende vil kunne
bringes i anvendelse, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, ligesom foranstaltningen efter den foreslåede
bestemmelse i §
33 a,
stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven ikke må have et omfang eller en
udstrækning,
der er mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn nødvendiggør.
Hertil kommer, at institutionen efter den foreslåede bestemmelse
i §
33 a, stk. 5, i
straffuldbyrdelsesloven så hurtigt som muligt skal underrette
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse om
midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet i institutionen.
Institutionen
skal desuden dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse
opretholdes helt eller delvis.
Anvendelsen af bestemmelsen er således undergivet en meget tæt
kontrol fra de centrale myndigheder, ligesom der vil være mulighed for at
klage
over en afgørelse om midlertidig ophævelse eller begrænsning af fællesskabet
til Folketingets Ombudsmand, hvor den pågældende således kan få en uafhængig
klagesagsvurdering. Folketingets Ombudsmand vil desuden kunne tage sagen op
af
egen drift. Det vil endvidere være muligt at søge sagen indbragt for
domstolene
efter grundlovens § 63.
Mensyn til spørgsmålet om aktindsigt og begrundelse bemærkes, at
Justitsministeriet i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 af 29. marts 2005 fra
Folketingest Retsudvalg vedrørende lovforslaget har redegjort for de gældende
regler i forvaltningsloven om begrundelsespligt m.v. i sager om
straffuldbyrdelse.
Bestemmelserne i forvaltningslovens § 9, stk. 3, og § 24, stk. 3, 1. pkt.,
blev
indført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes
adgang til aktindsigt m.v.). Lovændringen byggede på en udtalelse, som
Straffelovrådet
afgav i 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse.
Som anført i besvarelsen er det
Justitsministeriets opfattelse, at
retten tilaktindsigt og begrundelse er væsentlige forvaltningsretlige
partsrettigheder,der har til formål at medvirke til, at den person, som
enforvaltningsmyndigheds afgørelse er rettet til, kan varetage sine
interesser.Derfor bør en indskrænkning i disse rettigheders anvendelsesområde
kun komme påtale, når der foreligger særlige grunde.
Justitsministeriet vil
fremhæve, at de gældende regler om begrundelse m.v. modvirker, at indsatte
nærer
en sådan frygt for repressalier fra medindsatte, at de viger tilbage for at
afgive belastende oplysninger om en medindsat, der vil kunne indgå i
grundlaget
for en sag om f.eks. overførsel. Endvidere finder Justitsministeriet, at de
hensyn,
der begrunder de gældende særlige begrænsninger i adgangen til
aktindsigt og begrundelse
– dvs.
hensynet til at sikre
kriminalforsorgens mulighed for at opretholde
orden og sikkerhed i fængslerne, beskytte indsatte og personale mod overgreb
fra andre indsatte og sikre, at kriminalforsorgen modtager relevante
oplysninger fra andre indsatte – overstiger hensynet til den berørte
indsattes
interesse i aktindsigt m.v.
På den anførte baggrund er det min opfattelse, at den rejste
kritik vedrørende de retssikkerhedsmæssige aspekter af de ovenfor omtalte
dele
af lovforslaget ikke er velbegrundet.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Retsinformation · 17. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning) Retsinformation · 5. april 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder) Retsinformation · 7. juni 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) Retsinformation · 26. maj 2010
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 12 Retsinformation · 23. februar 2005