Forslag til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og overgangsperioder)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2002 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin1)
(Ændring af regler om arealkrav,
individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og
overgangsperioder)
§ 1
I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige
søer og gylte, som ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj
2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5, 2. pkt., affattes således:
»Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af
andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i
individuelle stier eller aflastningsstier.«
2.
§ 6, stk. 1, affattes således:
»Når søer holdes i løsdriftssystemer,
skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt
stiareal være opfyldt:
1) Hvis der holdes til og med 17 søer skal der for de
a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr.
so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20
m2 pr. so, og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00
Læs alt
m2 pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være
mindst 2,25 m2 pr. so.
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være
mindst 2,025 m2 pr. so.«
3.
I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Når gylte holdes i løsdriftssystemer,
skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt
stiareal være opfyldt:
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90
m2 pr. gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst
1,70 m2 pr. gylt.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50
m2 pr. gylt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4.
§ 6, stk. 3-4, der bliver stk. 4-5,
ophæves.
5.
I § 7 ændres »enkeltdyrsbokse, jf. § 5«
til: »enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning«.
6.
Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a.
Hvis drægtige søer og gylte holdes i
individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 5, 2. pkt., skal der
være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit
tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes
indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være
udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i
modstrid med specifik veterinærrådgivning.
Stk. 2.
I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de
løsdriftssystemer, som er nævnt i § 6, skal mindst 1,3
m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et
sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en
kombination heraf og med strøelse.«
7.
§ 9 affattes således:
»§ 9.
Drægtige søer og gylte skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.«
8.
Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a.
Drægtige søer og gylte skal have adgang
til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med
højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde
deres behov for at tygge.«
9.
I § 11, stk. 2, ændres »§§ 5-9« til:
»§§ 5-7 og § 9«, og »2014« ændres til: »2013, mens de i
§ 8 nævnte krav senest skal være opfyldt den 1. januar
2014«.
§ 2
I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved § 6 i lov nr.
280 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5 affattes således:
»§ 5.
Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.«
2.
I § 9, stk. 2, ændres »den 1. juli 2005«
til: »den 1. april 2003, og kravet skal være opfyldt for alle bedrifter
fra denne dato«.
3.
I § 9, stk. 3, ændres »§§ 3-5« til:
»§ 3 og § 4«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2.
De krav, der følger af § 6, stk. 1 og
2, § 7 a, stk. 1, 3. pkt., § 7 a, stk. 2, og § 9 i
lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 6 og 7, skal være opfyldt
den 1. april 2003 for alle nyopførte og genopførte bedrifter og
bedrifter, der tages i brug for første gang på denne dato eller
senere. Fra den 1. januar 2013 skal kravene være opfyldt for alle
bedrifter.
Stk. 3.
De krav, der følger af § 5, 2. pkt.,
§ 7 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 9 a i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, 6 og 8, skal være opfyldt den 1. april
2003 for alle bedrifter.
Stk. 4.
For så vidt angår de krav, der
følger af § 7 i lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,
gælder reglen i § 11, stk. 2, i lov om indendørs hold
af drægtige søer og gylte, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9.
§ 4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre bedre
velfærd for drægtige søer og gylte samt smågrise,
avls- og slagtesvin, der holdes indendørs. Dette sker navnlig ved, at
lovforslaget opstiller skærpede krav til minimumsarealet for
drægtige søer samt ved krav om, at drægtige søer og
gylte og smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til
en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale,
der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Lovforslaget gennemfører dele af Rådets
direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001 og Kommissionens direktiv 2001/93/EF
af 9. november 2001 om ændring af direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin i dansk
ret. Ved direktivet forstås i det følgende medmindre
andet er anført det oprindelige direktiv 91/630/EØF med de
ændringer, der følger af de 2 ændringsdirektiver
2001/88/EF og 2001/93/EF.
Lovforslaget indeholder en del af de ændringer, som
er nødvendige for at sikre en korrekt gennemførelse af
direktivet i dansk ret. Da der er tale om et minimumsharmoniseringsdirektiv,
forudsætter en korrekt gennemførelse heraf, at de danske regler
forbedres på de områder, hvor beskyttelsesniveauet efter de
gældende danske regler er lavere end efter ændringsdirektiverne.
I det omfang de gældende danske regler fastlægger et
højere beskyttelsesniveau, fastholdes de danske regler
uændret.
Det oprindelige direktiv fra 1991 om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er gennemført i dansk
ret ved Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af svin.
Langt de fleste af ændringerne af direktivet kan gennemføres
administrativt ved en ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse
af svin samt ved en ændring af Justitsministeriets
bekendtgørelse om halekupering og kastration af visse dyrearter. Kun
enkelte af direktivændringerne kan ikke gennemføres
administrativt, men skal gennemføres ved en ændring af lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. De
administrative ændringer vil blive udstedt i forbindelse med en
vedtagelse af lovforslaget således, at såvel lov- som
bekendtgørelsesændringerne kan træde i kraft samtidig den
1. april 2003.
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om at ændre de
gældende bestemmelser i lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte med hensyn til det frit tilgængelige stiareal til
drægtige søer, så arealkravene kommer til at opfylde
direktivændringernes krav hertil, som på nogle punkter er lidt
strengere end de gældende danske krav.
Det foreslås endvidere, at der gennemføres
krav om permanent adgang til rodemateriale i såvel lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte som lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.
Direktivændringerne går på dette punkt videre end de
nuværende danske bestemmelser, navnlig i forhold til andre svin end
søer og gylte, fordi direktivet ikke giver mulighed for at
fastsætte en overgangsordning for eksisterende bedrifter, hvor der
holdes andre svin end søer og gylte.
Desuden foreslås der en ændring af kravene til
individuelle stier og aflastningsstier for drægtige søer og
gylte med det formål at præcisere, at disse stier skal være
udformet således, at hvert dyr let kan vende sig.
Lovforslaget indeholder herudover ændrede krav til
udformningen af gulvene til drægtige søer og gylte. I
modsætning til de gældende danske regler stiller direktivet krav
om, at der skal være et sammenhængende areal med fast gulv,
hvoraf højst 15 pct. består af åbninger til
dræning.
Endelig foreslås det, at visse af
overgangsordningerne for hold af drægtige søer og gylte i
bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1999, skal
udløbe et år tidligere end efter de gældende regler, dvs.
den 1. januar 2013 i stedet for den 1. januar 2014. Herved kommer
overgangsperioden i lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte i overensstemmelse med den overgangsperiode, som
medlemsstaterne ifølge direktivet har mulighed for at fastsætte
for eksisterende bedrifter.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Drægtige søer og gylte
2.1.1. Gældende ret
Den gældende lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte lov nr. 404 af 26. juni 1998, som
ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 er baseret
på anbefalinger fra Arbejdsgruppen om hold af svin, som
fødevareministeren og justitsministeren nedsatte i januar 1998.
Lov om indendørs hold af drægtige søer
og gylte indeholder først og fremmest bestemmelser om, at søer
og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før
forventet faring skal være løsgående i
løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven
indeholder i den forbindelse nogle krav til det frit tilgængelige areal
i sådanne løsdriftssystemer afhængig af, hvor mange
søer og gylte der går sammen i en gruppe, samt krav om at en del
af gulvet skal være fast. Loven indeholder desuden krav om installation
af overbrusningsanlæg, således at dyrenes kropstemperatur kan
reguleres. Endelig indeholder loven krav om, at drægtige søer og
gylte skal have adgang til halm eller andet, der kan give
mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale.
For disse krav fastsætter loven en overgangsperiode
frem til den 1. januar 2014 for bedrifter, der er taget i brug før den
1. januar 1999, hvor loven trådte i kraft.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Direktivet som ændret ved Rådets direktiv
opstiller arealkrav til søer og gylte, der holdes i flok, samt krav om
delvist fast eller drænet gulv i løsdriftsstier. Arealkravene i
direktivet svarer stort set til de gældende danske arealkrav, men
direktivets arealkrav er opdelt på en anden måde end efter de
danske regler. Den danske lov giver heller ikke mulighed for at have
drænet gulv i stedet for fast gulv i løsdriftssystemer. På
den baggrund foreslås reglerne om såvel arealkrav som krav til
gulvenes udformning i den gældende lov justeret på visse punkter,
jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 2, 3 og 6.
Direktivet indeholder desuden krav om gruppeopstaldning af
søer og gylte i hovedparten af drægtighedsperioden. Dette svarer
til reglerne i lov om indendørs hold af drægtige søer og
gylte, og der er derfor ikke behov for lovændringer på dette
punkt. Det ændrede direktiv giver i tilknytning hertil mulighed for, at
svin, som enten er aggressive eller er ofre for aggressive svin, og svin, som
er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier. Den
individuelle sti skal være udformet således, at hvert dyr let kan
vende sig. Gennemførelse heraf kræver en præcisering af
den gældende lov med hensyn til størrelsen af aflastningsstier
samt fastsættelse af nogle tilsvarende regler med hensyn til
individuelle stier, jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr.
1, 4 og 6.
Endvidere indeholder direktivet krav om, at drægtige
søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig
mængde rodemateriale. Der stilles derfor forslag om, at den
gældende lovs krav om rodemateriale præciseres, så dyrene
får permanent adgang til dette, og at der altid er en
tilstrækkelig mængde heraf. Der henvises til bemærkningerne
til § 1, nr. 7, og § 3.
Direktivet indeholder også krav om, at
drægtige søer og gylte skal have en tilstrækkelig
mængde fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold samt
foder med højt energiindhold. En gennemførelse heraf
nødvendiggør en præcisering af den gældende lovs
regler om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til halm
eller andet materiale, der kan give mæthedsfølelse, og navnlig
at dyrene skal have adgang til en tilstrækkelig mængde af dette.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Det ændrede direktiv åbner endelig mulighed
for at fastsætte en overgangsordning for eksisterende bedrifter for
så vidt angår kravene til det frie gulvareal til drægtige
søer og gylte, delvist fast eller drænet gulv, gruppeopstaldning
af drægtige søer og gylte og udformningen af individuelle stier
til drægtige søer og gylte samt om drægtige søers
og gyltes adgang til rodemateriale.
Da de eksisterende bedrifter ikke uden videre kan
forventes at leve op til de nye krav uden tilpasninger eller ombygninger,
finder Justitsministeriet, at der af hensyn til svineproducenternes
konkurrenceevne mv. bør opretholdes en overgangsordning i dansk
ret.
Overgangsperioden udløber imidlertid ifølge
direktivet den 1. januar 2013 for eksisterende bedrifter, og dette
medfører, at den gældende overgangsperiode i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, der
løber til den 1. januar 2014, skal forkortes med 1 år for at
sikre overensstemmelse mellem loven og direktivet. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 9, og § 3.
Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder krav om
installation af overbrusningsanlæg. Den gældende overgangsperiode
frem til den 1. januar 2014 for installation af overbrusningsanlæg
foreslås derfor opretholdt.
2.2. Smågrise, avls- og slagtesvin
2.2.1. Gældende ret
Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin lov nr. 104 af 14. februar 2000, som ændret ved § 6 i
lov nr. 280 af 25. april 2001 er ligeledes baseret på anbefalinger
fra Arbejdsgruppen om hold af svin.
Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin indeholder regler om, at mindst en tredjedel af det til enhver tid
gældende minimumsarealkrav skal være fast eller drænet gulv
eller en kombination heraf. I stier, der alene anvendes til smågrise,
er det dog mindst halvdelen af minimumsarealkravet, der skal bestå af
helt eller delvist fast gulv. Loven indeholder desuden krav om installation
af overbrusningsanlæg, således at dyrenes kropstemperatur kan
reguleres. Endelig indeholder loven regler om, at smågrise, avls- og
slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres
behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
For disse krav fastsætter loven en overgangsperiode
frem til den 1. juli 2015 for bedrifter, der er taget i brug før den
1. juli 2000, hvor loven trådte i kraft. Reglerne om
beskæftigelses- og rodemateriale gælder dog først fra den
1. juli 2005, og der er fortsat en overgangsperiode frem til den 1. juli 2015
for bedrifter, der er taget i brug før den 1. juli 2000.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Bilaget til direktivet som ændret ved
Kommissionens direktiv indeholder krav om, at alle svin skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de kan
undersøge og rode i. Kravet gælder fra den 1. januar 2003, og
der er ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for
eksisterende bedrifter.
For at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet
foreslås det, at bestemmelserne om beskæftigelses- og
rodemateriale i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin ændres, så dyrene får permanent adgang til
beskæftigelses- og rodemateriale uden nogen overgangsperiode for
eksisterende bedrifter. Der henvises til bemærkningerne til
§ 2.
2.3. Ændringer af de administrative regler om beskyttelse af
svin
I bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om
beskyttelse af svin er der fastsat en lang række regler med henblik
på at sikre svins velfærd. Bekendtgørelsen
gennemfører det oprindelige direktiv om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (direktiv 91/630/EØF af
19. november 1991). Herudover findes der regler om halekupering og kastration
af svin i bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering
og kastration af visse dyrearter.
Langt de fleste af ændringerne af det oprindelige
direktiv kan gennemføres administrativt ved en ændring af
bekendtgørelsen om beskyttelse af svin samt ved en ændring af
bekendtgørelsen om halekupering og kastration af visse dyrearter. En
meget stor del af disse ændringer har karakter af at være
præciserende og indebærer således ikke store
ændringer i forhold til gældende ret.
Kun enkelte af de administrative ændringer
skønnes at have større betydning i forhold til de
gældende regler.
Det drejer sig bl.a. om direktivets krav til det samlede
frie minimumsareal for søer og gylte i flok. I forhold til
drægtige søer og gylte gennemføres direktivets krav ved
ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer
og gylte. Kravene til det samlede frie minimumsareal gælder imidlertid
også for søer, der ikke er drægtige. For at sikre en
korrekt gennemførelse af direktivet vil der derfor ved en
ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin blive fastsat
bestemmelser om, at de krav til det frie gulvareal, som gælder for
drægtige søer og gylte, også gælder for andre
søer, der holdes i flok. Der vil i bekendtgørelsen om
beskyttelse af svin ligesom det er foreslået i forhold til den
tilsvarende ændring af lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte blive fastsat en overgangsperiode for eksisterende
bedrifter frem til den 1. januar 2013. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser er nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger pkt.
4.
Endvidere drejer det sig om direktivets nærmere krav
til størrelsen af spalteåbningen og bjælkebredden (i
direktivet benævnt spaltebredden), når der anvendes
betonspaltegulve til svin i flok. Der findes ikke danske regler om
spalteåbninger og bjælkebredder, og der vil derfor blive fastsat
bestemmelser herom i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin.
Direktivets krav svarer til de retningslinier, der anbefales af landbruget
selv for fuldspaltegulve af beton i danske stalde. Det kan imidlertid ikke
helt udelukkes, at bestemmelsen vil medføre konsekvenser for de
svineproducenter, der har spaltegulve af beton, så der vil samtidig
blive fastsat en overgangsordning frem til den 1. januar 2013 for
eksisterende bedrifter. Justitsministeriet har ved gennemførelsen lagt
til grund, at direktivets krav til spaltegulve af beton kun vedrører
fuldspaltegulve.
Direktivet stiller desuden krav om, at alle svin, der
holdes i flok, men som er særligt aggressive, er blevet angrebet af
andre svin eller er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i
individuelle stier. De pågældende stier skal være udformet
således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid
med specifik veterinærrådgivning. De gældende regler
indeholder alene krav om, at svin, der udviser vedholdende aggressivitet,
eller som er ofre for denne aggressivitet, skal isoleres eller holdes
på afstand af flokken. Med henblik på at gennemføre
direktivet vil der blive fastsat regler om midlertidig opstaldning af syge
eller skadede svin og om størrelsen af den sti, hvor dyret opstaldes.
En sådan bestemmelse vil ligesom det tilsvarende forslag til
ændringer af lov om indendørs hold af drægtige søer
og gylte medføre begrænsede meromkostninger for
svineproducenterne. Der vil blive fastsat en overgangsperiode for
eksisterende bedrifter frem til den 1. januar 2013. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser er nærmere omtalt i de
almindelige bemærkninger pkt. 4.
Direktivet indeholder i bilaget krav om, at alle svin
bortset fra søer og gylte, der er omfattet af en særskilt
artikel herom i selve direktivet skal have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde materiale, som de kan undersøge og
rode i, såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost,
tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.
Bilaget åbner ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode
for eksisterende bedrifter. En gennemførelse af bilaget
nødvendiggør, udover en ændring af lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, også en
ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin for at sikre,
at kravet kommer til at gælde for alle svin. Den administrativt
fastsatte ændring har ligesom de tilsvarende forslag til
lovændringer ikke ubetydelige konsekvenser for svineproducenterne. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser er nærmere omtalt i
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.
Derudover kan nævnes direktivets krav om, at ingen
pattegrise må vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage
gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller
pattegrisens velfærd eller sundhed. Pattegrise kan dog fravænnes
indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der
tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny
gruppe. Det er efter direktivet endvidere en betingelse, at de nævnte
stalde er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere
overførelsen af sygdomme til pattegrisene. Fravænningsalderen er
efter de gældende danske regler tre uger, dvs. en uge mindre end
direktivets krav. For at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet
vil fravænningsalderen blive hævet til 28 dage, men med mulighed
for fravænning indtil 7 dage tidligere på de foran anførte
betingelser. De foreslåede regler om fravænning af pattegrise vil
blandt andet kunne have konsekvenser for de producenter, der måtte
bruge systemer, hvor svinene går i samme sti fra fødsel til
slagtning. Den højere fravænningsalder vil gøre det
dyrere at anvende disse systemer, selv om de dyreværnsmæssigt kan
være bedre end de traditionelle systemer.
Endelig er der i bilaget til direktivet krav om, at svin
skal have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for
andre svin, når svin sammenblandes. Der er ikke et tilsvarende krav i
den gældende bekendtgørelse om beskyttelse af svin. For at sikre
korrekt gennemførelse af direktivet vil bekendtgørelse om
beskyttelse af svin blive ændret i overensstemmelse med direktivets
krav.
Forslag til ændring af bekendtgørelse om
beskyttelse af svin og bekendtgørelse om halekupering og kastration af
dyr har været sendt i høring sammen med udkast til dette
lovforslag, jf. de almindelig bemærkninger pkt. 6.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i det
offentliges tilsyn eller kontrol med svineproducenterne, og forslaget
skønnes således ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have
miljømæssige konsekvenser. Det vil dog kunne have
miljømæssige konsekvenser, hvis producenterne vælger at
opfylde kravet om permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale
ved at bruge dybstrøelsessystemer, idet disse systemer medfører
større ammoniakfordampning og mindre udnyttelse af
husdyrgødningen.
Lovforslaget skønnes at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de øgede
arealkrav pr. drægtig so vil medføre, at der vil være
plads til lidt færre søer i eksisterende bygninger og dermed et
lavere indtægtsgrundlag for den enkelte svineproducent. Kravet om, at
det faste gulv skal være et sammenhængende areal, kan ligeledes
medføre øgede udgifter for svineproducenterne, fordi en
række staldsystemer enten skal indrettes anderledes eller kun kan
bruges til færre dyr.
Derudover skønnes lovforslaget også at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget på grund af
kravet om permanent adgang til rodemateriale fra den 1. april 2003 for
smågrise, avls- og slagtesvin. Det er godt to år tidligere end
efter den nuværende ikrafttrædelsesbestemmelse i lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, og der er efter
direktivet ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for
eksisterende bedrifter, som efter de gældende regler først ville
skulle opfylde kravet den 1. juli 2015. Det skønnes tillige, at de
staldsystemer, som på nuværende tidspunkt anvendes til
smågrise, avls- og slagtesvin, ikke alle er lige velegnede til
tildeling af rodemateriale som f.eks. halm, fordi det kan tilstoppe
gyllekanalerne. Afhængigt af hvilket rodemateriale der vælges, og
hvordan dette materiale påvirker gyllehåndteringssystemerne i de
eksisterende bygninger, skønnes det derfor, at dette krav kan
medføre ikke ubetydelige meromkostninger for svineproducenterne.
Det skønnes endvidere, at kravet om, at svinene
skal kunne vende sig, når de holdes midlertidigt i individuelle stier,
vil medføre begrænsede meromkostninger for svineproducenterne.
Det skønnes endelig, at kravet om, at goldsøer og
drægtige søer og gylte fra den 1. april 2003 skal have adgang
til materiale, der kan give mæthedsfølelse, kan medføre
begrænsede merudgifter for svineproducenterne.
Samlet set vil lovforslaget således kunne
medføre ikke ubetydelige meromkostninger for landbruget, men det har
ikke været muligt at beregne størrelsen heraf nærmere.
De administrativt fastsatte ændringer af
bekendtgørelse om beskyttelse af svin og bekendtgørelse om
halekupering og kastration af dyr vil også kunne medføre
meromkostninger for landbruget. Der henvises til foran pkt. 2.3.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
landbruget.
5. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fremsættes for at sikre
gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv 2001/88/EØF
og Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af direktiv
91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin.
Det ændrede direktiv er stadig et
minimumsharmoniseringsdirektiv, hvorfor Danmark fortsat kan fastsætte
et højere beskyttelsesniveau.
Direktivet skal være gennemført i national
ret senest den 1. januar 2003.
Grundet den sene fremsættelse foreslås det, at
loven træder i kraft den 1. april 2003.
6. Hørte myndigheder og interesseorganisationer
Lovforslaget har sammen med udkast til ændringer af
relevante bekendtgørelser om svin været sendt i høring
hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet, Danmarks JordbrugsForskning
(Forskningscenter Foulum), Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske
Institut, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det
Veterinære Sundhedsråd, Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole (KVL), Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske
Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, De Danske
Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut,
Kødbranchens Fællesråd, Den Danske Dyrlægeforening,
Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Venner, Dansk Dyreværn Århus,
Dyrenes Dags Komité, Foreningen til Værn for
Værgeløse Dyr, Dyreværnsforeningen Freja, World Society
for the Protection of Animals (WSPA), Dyreværnsforeningernes
Fællesråd, Dyrefondet, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger (SALA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Udkast til bekendtgørelse om
halekupering og kastration af dyr har herudover særskilt været
sendt i høring hos Hestens Værn, Landsforeningen Dansk
Fåreavl, Det Danske Fjerkræraad, Mohairforeningen i Danmark,
Kødgeder i Danmark og Dansk Kvæg.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
De øgede arealkrav for drægtige søer vil
medføre færre svin i eksisterende bygninger. Krav om et
sammenhængende areal med fast gulv og krav om, at svinene skal kunne
vende sig i de midlertidige individuelle stier, vil desuden kunne
medføre øgede omkostninger for svineproducenterne. Derudover
vil kravet om materiale, som kan give mæthedsfølelse,
medføre begrænsede udgifter. Endelig må det forventes, at
krav om permanent adgang til rodemateriale fra den 1. april 2003 vil kunne
medføre ikke ubetydelige meromkostninger for producenter af
smågrise, avls- og slagtesvin.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen umiddelbare konsekvenser, men det afhænger af,
hvilket staldsystem der anvendes.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fremsættes bl.a. for at sikre
gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv 2001/88/EØF
og Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af direktiv
91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin. Direktivet skal være gennemført i national
ret senest den 1. januar 2003, men loven foreslås først at
træde i kraft den 1. april 2003.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen
indebærer, at de enkelte drægtige søer og gylte kan
opstaldes midlertidigt i en individuel sti eller aflastningssti, hvis de er
aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge.
Efter den gældende § 5, 2. pkt., er det
fastsat, at enkelte dyr undtagelsesvist kan anbringes i en enkeltdyrsboks
eller aflastningssti, hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes
velfærd. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der kan være
behov for at tage drægtige søer og gylte ud af gruppen, hvis
dyret ikke kan klare sig i gruppen, eller hvis et dyr er meget aggressivt
over for de andre dyr i gruppen.
Direktivet indeholder en bestemmelse om, at svin, der
holdes i grupper, og som er særligt aggressive, er blevet angrebet af
andre svin, eller er syge eller skadede, kan anbringes midlertidigt i en
individuel sti. Efter direktivet skal den individuelle sti være
udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i
strid med specifik veterinærrådgivning.
Direktivet giver således ikke mulighed for
midlertidig opstaldning af svin, der er aggressive, er blevet angrebet af
andre svin eller er syge, i enkeltdyrsbokse, medmindre boksen er udformet
således, at hvert dyr let kan vende sig. Ved en »enkeltdyrsboks«
forstås almindeligvis en boks, hvor dyret ikke kan vende sig.
Affattelsen af § 5, 2. pkt., foreslås derfor
ændret, så drægtige søer og gylte, der skal holdes i
flok, ikke kan opstaldes midlertidigt i en enkeltdyrsboks, men kan opstaldes
midlertidigt i en individuel sti eller aflastningssti.
Med hensyn til krav til størrelsen af stiarealet og
indretningen af de individuelle stier, herunder at dyret let skal kunne vende
sig, henvises til § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen skal sikre
et vist minimumsareal for hver so, der holdes i en gruppe.
Arealkravene i løsdriftssystemer afhænger af,
hvor mange dyr der holdes sammen i en sti. Derfor er arealkravene i
løsdriftssystemer gradueret efter antallet af dyr i samme sti.
Ifølge den gældende § 6, stk. 1,
nr. 1-4, skal der for de fire første søer i en gruppe
være mindst 2,8 m2 pr. so. For de næstfølgende
6 søer skal der være mindst 2,2 m2 pr. so, og for de
efterfølgende 10 søer skal der være 2,0 m2 pr.
so. For hver yderligere so skal der være mindst 1,8 m2 pr.
so.
I direktivet er der fastsat krav om, at der skal
være 2,25 m2 pr. so. Dette arealkrav skal ifølge
direktivet forøges med 10 pct. (til 2,475 m2 pr. so),
når der holdes færre end seks søer i en gruppe, mens det
kan nedsættes med 10 pct. (til 2,025 m2 pr. so), når
der holdes 40 eller flere søer i en gruppe.
Arealkravet opdeles således på en lidt
anderledes måde i direktivet end i loven om indendørs hold af
drægtige søer og gylte, og direktivets krav er på nogle
punkter lidt strengere end de gældende danske regler.
Hvor loven allerede indeholder strengere arealkrav end
direktivet, foreslås de gældende krav opretholdt af hensyn til
dyrenes velfærd. Arealkravene foreslås derudover forhøjet
på de punkter, hvor direktivets arealkrav er strengere end den
gældende lovs krav, hvorved der sikres en korrekt gennemførelse
af direktivet. Direktivets mulighed for at nedsætte arealkravet for
hver so, når der holdes 40 eller flere søer i en gruppe,
foreslås ligeledes udnyttet i lovforslaget.
Den gældende lovs arealkrav er opbygget
således, at arealet akkumuleres det vil sige, at det strengere
arealkrav for de første og for de næstfølgende
søer altid skal være opfyldt, uanset hvor mange yderligere
søer der holdes i en gruppe. Denne opbygning medfører, at de
gældende danske arealkrav er strengere end direktivets arealkrav,
så længe der kun holdes til og med 17 søer i en gruppe.
Først hvis der holdes 18 eller flere søer i en gruppe,
indeholder direktivet strengere arealkrav end de gældende danske krav.
På den baggrund foreslås det af hensyn til dyrenes velfærd
i § 6, stk. 1, nr. 1, at de gældende danske arealkrav
opretholdes uændret, hvis der holdes til og med 17 søer i en
gruppe.
Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2 og 3,
tager imidlertid ikke udgangspunkt i den gældende lovs akkumulerende
opbygning, fordi direktivets arealkrav er strengere end de gældende
danske arealkrav fra den 18. so og opefter.
Hvis der holdes 18 eller flere søer i en gruppe,
skal det strengere arealkrav for de første 17 søer
således ikke regnes med i arealkravet, men kravet i den
foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, om mindst 2,25 m2
pr. so svarende til direktivet indebærer alligevel en
skærpelse i forhold til de gældende danske arealkrav og dermed en
forbedring af velfærden for drægtige søer i
løsdriftssystemer.
Derudover kan arealet ifølge den foreslåede
§ 6, stk. 1, nr. 3, nedsættes med 10 pct. som direktivet
giver mulighed for til 2,025 m2 pr. so, hvis der holdes 40 eller
flere søer i en gruppe. Det strengere arealkrav for de første
39 søer skal ikke regnes med, hvis der holdes flere end 39 søer
i en gruppe, fordi arealkravene ikke akkumuleres, og en gruppe på 40
søer herefter blot skal have et areal på mindst 40 gange 2,025
m2. Det forslåede krav indebærer alligevel en
skærpelse i forhold til de gældende danske regler.
Eksempler på de foreslåede samlede arealkrav
er nedenfor opstillet i et skema, som sammenholder direktivets samlede
arealkrav med dels de gældende danske samlede arealkrav, dels de
foreslåede samlede arealkrav.
Antal søer
i gruppe
Direktivets arealkrav
Gældende danske
arealkrav
Foreslåede arealkrav
5
12,38 m2
13,40 m2
13,40 m2
10
22,50 m2
24,40 m2
24,40 m2
17
38,25 m2
38,40 m2
38,40 m2
18
40,50 m2
40,40 m2
40,50 m2
20
45,00 m2
44,40 m2
45,00 m2
30
67,50 m2
62,40 m2
67,50 m2
39
87,75 m2
78,60 m2
87,75 m2
40
81,00 m2
80,40 m2
81,00 m2
50
101,25 m2
98,40 m2
101,25 m2
100
202,50 m2
188,40 m2
202,50 m2
150
303,75 m2
278,40 m2
303,75 m2
Med hensyn til den foreslåede
overgangsperiode for arealkravet henvises til lovforslagets § 3,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Arealkravene for gylte er i den foreslåede
bestemmelse identiske med de gældende krav i lov om indendørs
hold af drægtige søer og gylte. De gældende danske
arealkrav indeholder allerede strengere krav end direktivet, hvorfor de
danske regler foreslås opretholdt uændret af hensyn til dyrenes
velfærd.
Ifølge den gældende § 6, stk. 1,
nr. 5-7, skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt for de
første 10 gylte i en gruppe. For de næstfølgende 10 gylte
skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt, og for hver
yderligere gylt skal der være 1,50 m2 pr. gylt. Arealkravet
for de første dyr skal altid være opfyldt, uanset hvor mange
yderligere gylte, der holdes i en gruppe (det akkumulerende arealkrav).
Ifølge direktivet skal der være mindst 1,64
m2 pr. gylt. Dette arealkrav skal forøges med 10 pct. (til
1,804 m2 pr. gylt), når der holdes færre end seks
gylte i en gruppe, mens arealkravet kan nedsættes med 10 pct. (til
1,476 m2 pr. gylt), når der holdes 40 eller flere gylte i en
gruppe.
Umiddelbart indeholder direktivet strengere arealkrav fra
og med den 21. til og med den 39. gylt, idet direktivets krav er 1,64
m2 pr. gylt, mens det danske krav er 1,50 m2 pr. gylt.
Som følge af det gældende danske akkumulerende arealkrav,
hvorefter det strengere arealkrav for de første og for de
næstfølgende gylte altid skal være opfyldt, uanset hvor
mange yderligere gylte der holdes i et løsdriftssystem, er de danske
arealkrav imidlertid alligevel strengere end direktivets uanset antallet af
gylte i et løsdriftssystem.
Det bemærkes, at direktivets mulighed for at
nedsætte arealkravet til 1,476 m2 pr. gylt, hvis der holdes
40 eller flere gylte i et løsdriftssystem, næsten er fuldt
udnyttet. Den gældende lov stiller krav om 1,50 m2 pr.
yderligere gylt.
Eksempler på de samlede arealkrav er nedenfor
opstillet i et skema, som sammenholder direktivets samlede arealkrav med de
gældende danske samlede arealkrav, der ikke foreslås
ændret.
Antal gylte
i gruppe
Direktivets arealkrav
Gældende danske arealkrav, som
foreslås opretholdt uændret
5
9,02 m2
9,50 m2
10
16,40 m2
19,00 m2
20
32,80 m2
36,00 m2
39
63,96 m2
64,50 m2
40
59,04 m2
66,00 m2
50
73,80 m2
81,00 m2
100
147,60 m2
156,00 m2
150
221,40 m2
231,00 m2
Af lovtekniske grunde foreslås
arealkravene for gylte indsat som et nyt særskilt stykke efter
stk. 1 om arealkravene for søer.
De gældende stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5.
Med hensyn til den foreslåede overgangsperiode for
arealkravet henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Lovens § 6, stk. 3 og 4, foreslås
ophævet, og de krav, som bestemmelserne fastlægger,
foreslås i stedet indsat i en ny § 7 a. Der henvises til § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring indebærer, at den
gældende bestemmelse videreføres med en sproglig
præcisering.
Direktivet indeholder ikke bestemmelser om
enkeltdyrsbokse.
Der er i den gældende § 7 alene fastsat krav
til enkeltdyrsbokse, hvorefter der skal være mindst 90 cm fast gulv
målt fra krybbens bagkant. Boksen skal derudover være indrettet,
så dyret kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden
besvær.
Det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse
på de bokse, hvor drægtige søer og gylte kan holdes i de
første fire uger efter løbning. Fra senest 4 uger efter
løbning skal søer og gylte derimod være
løsgående i løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper, jf. § 5, 1. pkt.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i § 7 a,
stk. 1, skal sikre velfærden for drægtige søer og
gylte, der holdes midlertidigt i en individuel sti eller en
aflastningssti.
Som anført i bemærkningerne til § 1, nr.
1, stiller direktivet krav om, at svin, der er aggressive, har været
ofre for andre svins aggressivitet eller er syge eller skadede, og derfor
midlertidigt kan opstaldes i individuelle stier, let skal kunne vende
sig.
Den gældende bestemmelse i § 7 tager
hovedsageligt sigte på søer og gylte i den periode på fire
uger efter løbning, hvor der ikke er krav om gruppeopstaldning.
Bestemmelsen finder imidlertid også anvendelse, hvis det
efterfølgende viser sig nødvendigt at fjerne et dyr fra
gruppen. Der er i de gældende regler ikke fastsat mindstekrav til
arealet i en enkeltdyrsboks. Der er derimod krav til arealet i
aflastningsstier i de gældende regler i lovens § 6, stk. 3,
hvorefter der skal være mindst 2,8 m2 tilgængeligt
stiareal pr. dyr, der holdes midlertidigt i en aflastningssti. Den enkelte
sti skal desuden have et tilgængeligt stiareal på mindst 3,5
m2. Den gældende § 6, stk. 3, indeholder endelig
mulighed for, at man må anbringe indtil tre dyr i en
aflastningssti.
Det følger af direktivet, at den individuelle sti,
hvor svin opstaldes midlertidigt, skal være udformet således, at
hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik
veterinærrådgivning.
Det foreslås på den baggrund, at det
gældende krav om, at der skal være mindst 3,5 m2
tilgængeligt stiareal fastholdes, samtidig med at det anføres,
at stien skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende
sig. Arealkravet til en aflastningssti er i de gældende regler ikke
tilstrækkeligt præcist formuleret med henblik på at sikre,
at dyr, der er midlertidigt anbragt i en aflastningssti, let kan vende sig.
Der er desuden behov for en præcisering af, at der skal være
mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Krybbe,
fodertrug og andre genstande, som kan formindske stiarealet, må
således ikke medregnes i opgørelsen af det frit
tilgængelige stiareal.
Kravet om, at dyrene let skal kunne vende sig,
gælder kun, hvis der er tale om svin, der er aggressive, har
været ofre for andre svins aggressivitet eller er syge eller skadede,
og som af den grund holdes midlertidigt i en individuel sti eller
aflastningssti. Det er således fortsat ikke et krav, at søer og
gylte, der ikke er gruppeopstaldede i de fire første uger efter
løbning samt en uge før forventet faretidspunkt, skal kunne
vende sig.
Kravet om, at dyr let skal kunne vende sig, når de
holdes i en individuel sti eller aflastningssti, kan dog fraviges, hvis det
er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Kravet kan
således alene fraviges, hvis en dyrlæge har anbefalet
svineproducenten, at det enkelte dyr, som er midlertidigt anbragt i en
individuel sti eller aflastningssti, ikke skal kunne vende sig i det konkrete
tilfælde. Det forudsættes, at dyrlægen kun anbefaler dette,
hvis der er en helt klar veterinær begrundelse herfor.
I den foreslåede § 7 a, stk. 2, stilles
der krav om, at en del af gulvet skal være fast eller drænet
eller en kombination heraf og med strøelse. Det er vigtigt for
svinenes velfærd, at en del af stiarealet består af helt eller
delvist fast gulv, bl.a. fordi helt eller delvist fast gulv i
modsætning til fuldspaltegulv giver en bedre mulighed for at tildele
svinene strøelse.
Ifølge den gældende § 6, stk. 4, er
der krav om, at der skal være et areal med fast gulv og strøelse
på mindst 0,95 m2 pr. gylt og 1,3 m2 pr. so.
Direktivet fastsætter de samme arealkrav til det
faste gulv, men fastsætter derudover krav om, at det skal være et
sammenhængende areal. Det følger endvidere af direktivet, at det
sammenhængende areal med fast gulv højst må bestå af
15 pct. drænåbninger.
Arbejdsgruppen om hold af svin tilkendegav i sin rapport
om indendørs hold af svin fra maj 1999, at et gulv med et
større åbningsareal med 10 pct. vil skulle betegnes som et
spaltegulv. Det var derfor arbejdsgruppens opfattelse, at der ved et
drænet gulv forstås et gulv med maksimalt 10 pct.
åbningsareal. Denne opfattelse blev også lagt til grund i
forarbejderne til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin.
Det foreslås, at direktivets krav om, at det faste
gulv skal være et sammenhængende areal, gennemføres i
dansk ret ved at præcisere dette i bestemmelsen om arealkravet til det
faste gulv. Det foreslås desuden, at det faste gulv også kan
være drænet gulv eller en kombination af fast og drænet
gulv. Det forudsættes imidlertid fortsat, at et drænet gulv ikke
må have mere end 10 pct. åbningsareal.
Til nr. 7
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder
krav om, at drægtige søer og gylte skal have permanent adgang
til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.
I den gældende § 9 stilles der både krav
om, at drægtige søer og gylte skal have halm eller andet, som
kan give mæthedsfølelse, og som kan opfylde deres behov for at
rode.
Direktivets artikel 3, nr. 5, indeholder krav om, at
søer og gylte skal have permanent adgang til rodemateriale, som
mindst opfylder kravene i bilaget til direktivet. Af bilaget til direktivet
fremgår det, at svin skal have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan
undersøge og rode i. På den baggrund er der behov for, at
såvel lov om indendørs hold af drægtige søer og
gylte som lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin
samt bekendtgørelse om beskyttelse af svin ændres for at sikre
en korrekt gennemførelse af direktivet.
For så vidt angår drægtige søer
og gylte indeholder direktivet adskilte bestemmelser om henholdsvis
rodemateriale og materiale, der kan give mæthedsfølelse og
opfylde behovet for at tygge. Direktivet åbner imidlertid kun mulighed
for at fastsætte en overgangsperiode for rodemateriale til søer
og gylte, mens direktivets krav om materiale, der kan give
mæthedsfølelse, gælder fra den 1. januar 2003 også
for eksisterende bedrifter.
Det foreslås på den baggrund, at den
gældende § 9 opdeles i to bestemmelser § 9 og § 9 a
hvor § 9 indeholder krav om rodemateriale, mens § 9 a
fastsætter krav om materiale, der kan give mæthedsfølelse.
For så vidt angår bestemmelsen i § 9 a om materiale, der kan
give mæthedsfølelse, henvises til § 1, nr. 8, og
bemærkningerne hertil.
Direktivet indeholder som nævnt krav om, at der skal
være permanent adgang til en tilstrækkelig mængde
rodemateriale. I bilaget er nævnt en række eksempler på
rodemateriale, herunder halm, hø, savsmuld, svampekompost, tørv
eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.
Det foreslås derfor præciseret i § 9, at
drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale,
der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Af
hensyn til at overholdelse af dette krav kan indebære en ændring
af eksisterende staldsystemer, foreslås muligheden for at
fastsætte en overgangsperiode udnyttet, således at der for
eksisterende bedrifter først er krav om permanent adgang til
beskæftigelses- og rodemateriale fra den 1. januar 2013. For
nyopførte og genopførte bedrifter samt bedrifter, der tages i
brug efter den 1. april 2003 gælder kravet fra denne dato. Der henvises
til § 3 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse indeholder krav om, at
drægtige søer og gylte skal have adgang til halm, fyldigt foder
eller foder med højt fiberindhold, der kan give
mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.
Efter den gældende § 9 er der krav om, at
drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet,
der kan give mæthedsfølelse. I § 15 i bekendtgørelse
om beskyttelse af svin er der endvidere krav om, at svin af hensyn til deres
velfærd skal have foder, der passer til deres alder, vægt,
adfærdsmæssige og fysiologiske behov.
Direktivets art. 3, nr. 7, indeholder krav om, at alle
goldsøer og drægtige søer og gylte skal have en
tilstrækkelig mængde fyldigt foder eller foder med højt
fiberindhold samt foder med højt energiindhold. Dette foder skal kunne
stille dyrenes sult og opfylde deres behov for at tygge.
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr.
7, indeholder § 9 i lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte både krav om rodemateriale og materiale, der kan
give mæthedsfølelse. Da disse krav er adskilte i direktivet, og
der ifølge direktivet kun er mulighed for at fastsætte en
overgangsordning for det ene krav kravet om rodemateriale foreslås
det, at kravet om materiale, der kan give mæthedsfølelse,
særskilt reguleres i den foreslåede § 9 a. Direktivet
indeholder som anført ikke mulighed for at fastsætte en
overgangsperiode vedrørende dette krav, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 7, og § 3.
I modsætning til kravet om permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde rodemateriale indeholder direktivet ikke
krav om, at der skal være permanent adgang til halm eller andet
materiale, som kan give mæthedsfølelse, men alene at der skal
være adgang til en tilstrækkelig mængde materiale med
højt fiberindhold. Det foreslås derfor, at § 9 a affattes
således, at ordlyden af bestemmelsen følger direktivet, herunder
om en »tilstrækkelig mængde« materiale, der kan give svinene
mæthedsfølelse og »opfylde deres behov for at tygge«.
Goldsøer er ikke omfattet af lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, og kravet for
disse søer vil blive gennemført i forbindelse med en
ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Krav om foder
til svin vil desuden fortsat være reguleret i bekendtgørelse om
beskyttelse af svin.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring forkorter
overgangsperioden for eksisterende bygninger med 1 år i forhold til den
gældende overgangsperiode. For installation af overbrusningsanlæg
fastholdes dog den hidtidige overgangsperiode frem til den 1. januar
2014.
Efter de gældende regler er overgangsperioden 15
år fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1999. Det vil sige, at
bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1999, først
skal opfylde kravene i lovens §§ 5-9 fra den 1. januar 2014.
Direktivet indeholder krav om, at en række af
direktivets bestemmelser skal gælde fra den 1. januar 2003 for alle
nyopførte og genopførte bedrifter samt bedrifter, der tages i
brug på denne dato eller senere. Direktivets bestemmelser gælder
for alle bedrifter fra den 1. januar 2013.
Med den foreslåede ændring kommer
overgangsbestemmelsen i loven i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i
direktivet.
Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder krav om
installation af overbrusningsanlæg. Den gældende overgangsperiode
frem til den 1. januar 2014 for installation af overbrusningsanlæg er
derfor ikke omfattet af den foreslåede ændring af
overgangsperioden.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende § 5 i lov om indendørs hold
af smågrise, avls- og slagtesvin stiller krav om, at dyrene skal have
adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale.
Af bilaget til direktivet som ændret ved
Kommissionens direktiv fremgår det, at svin skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de kan
undersøge og rode i, f.eks. halm, hø, savsmuld, svampekompost
eller tørv. Udover de nævnte materialer kan også anvendes
andre manipulerbare materialer, som f.eks. reb. Nyere undersøgelser
peger på, at reb kan anvendes som beskæftigelses- og
rodemateriale, og at reb i modsætning til halm er mere velegnet til
stier med spaltegulve. Det bemærkes i den forbindelse, at det
manipulerbare materiale må antages at skulle tildeles på gulvet,
hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om
rodemateriale.
Direktivet indeholder ingen overgangsperiode for kravet om
permanent adgang til rodemateriale til andre svin end søer og gylte.
Der er derfor krav om permanent adgang til beskæftigelses- og
rodemateriale for alle bedrifter også de eksisterende bedrifter
uden nogen overgangsperiode. Om ophævelse af den gældende
overgangsperiode i de danske regler for beskæftigelses- og
rodemateriale til smågrise, avls- og slagtesvin henvises til § 2,
nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at lovens § 5 ændres i
overensstemmelse med direktivet, hvorved dyrenes velfærd forbedres,
idet de fra den 1. april 2003 skal have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde manipulerbart beskæftigelses- og
rodemateriale. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3,
hvor ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede affattelse af
§ 5 er opstillet i et skema, som sammenholder direktivets
ikrafttrædelsestidspunkt med de gældende danske bestemmelser om
ikrafttræden og overgangsperiode.
Det er i øvrigt allerede efter gældende ret
muligt at tildele reb som beskæftigelses- og rodemateriale, men
eftersom direktivets krav om rodemateriale skal være gennemført
i national ret senest den 1. januar 2003, må den danske
overgangsordning ophæves, hvilket gør spørgsmålet
om alternativer til halm aktuelt.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring fastsætter et nyt
ikrafttrædelsestidspunkt for kravet om, at smågrise, avls- og
slagtesvin skal have permanent adgang til beskæftigelses- og
rodemateriale.
I medfør af § 5 i den gældende lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin skal disse svin
have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale. § 5 træder ifølge
lovens § 9, stk. 2, først i kraft den 1. januar 2005, og der
er en overgangsperiode frem til den 1. juli 2015 for så vidt
angår bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000.
Det følger imidlertid af artikel 2 i Kommissionens
direktiv, at bilaget til direktivet skal være gennemført senest
den 1. januar 2003, og direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte
en overgangsperiode for kravet om rodemateriale til smågrise, avls- og
slagtesvin.
Der stilles forslag om, at kravet om rodemateriale, der er
nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 2, nr. 1, skal
gælde for alle smågrise, avls- og slagtesvin fra den 1. april
2003, uanset om de holdes i bygninger, der er taget i brug før denne
dato. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3, hvor
ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede affattelse af
§ 5 er opstillet i et skema, som sammenholder direktivets
ikrafttrædelsestidspunkt med de gældende danske bestemmelser om
ikrafttræden og overgangsperiode.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af lovens § 9,
stk. 3, indebærer, at overgangsordningen frem til den 1. juli 2015
ikke længere omfatter § 5 om beskæftigelses- og
rodemateriale.
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af, at direktivet som nævnt i bemærkningerne til § 2, nr. 1
og 2, ikke giver mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for
kravet om rodemateriale i forhold til eksisterende bygninger, der er taget i
brug før den 1. juli 2000.
Den gældende lovs § 5 og den foreslåede
affattelse heraf er nedenfor opstillet i et skema, som sammenholder de
gældende regler om ikrafttræden og overgangsperiode med de
foreslåede bestemmelser herom.
De gældende regler om ikrafttræden og
overgangsperiode
De foreslåede bestemmelser om ikrafttræden og
overgangsperiode
Den foreslåede affattelse af § 5 om
beskæftigelses- og rodemateriale til smågrise, avls- og
slagtesvin
Den 1. juli 2005, dog først den 1. juli 2015 for
bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000
De nævnte krav skal være opfyldt den 1. april
2003 for alle bedrifter
Til § 3
Det følger af direktivet, at ændringerne skal
være gennemført i national ret senest den 1. januar 2003. En del
af de krav, der følger af direktivet, skal være opfyldt for alle
nyopførte eller genopførte bedrifter og bedrifter, som tages i
brug for første gang på denne dato eller senere. For de
eksisterende bedrifter gælder disse krav først fra den 1. januar
2013.
Grundet den sene fremsættelse foreslås det i
stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2003.
I stk. 2 foreslås der fastsat en
overgangsperiode i overensstemmelse med den, som direktivet åbner
mulighed for at fastsætte. Overgangsperioden vedrører kravene
til det frie gulvareal til søer og gylte, delvist fast eller
drænet gulv, gruppeopstaldning af søer og gylte og udformningen
af individuelle stier til svin (hvert dyr let skal kunne vende sig) samt
søers og gyltes adgang til rodemateriale.
Stk. 3
præciserer, at kravene til
udformningen af individuelle stier og aflastningsstier (stiareal og
anbringelse af indtil 3 dyr) og kravet om adgang til en tilstrækkelig
mængde materiale, der kan give mæthedsfølelse, allerede
skal være opfyldt fra den 1. april 2003 for alle bedrifter.
Endelig tydeliggøres det i stk. 4, at
den oprindelige overgangsordning i § 11, stk. 2, i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte fastholdes for
så vidt angår kravene til enkeltdyrsbokse i lovens § 7, dog
med den ændring at overgangsperioden forkortes med et år, jf.
§ 1, nr. 9.
De foreslåede bestemmelser er nedenfor opstillet i
et skema, som sammenholder de foreslåede bestemmelser om
ikrafttræden og overgangsperioder med de gældende danske
bestemmelser herom.
Relevant bestemmelse
Gældende regler:
Bygninger taget i brug
Foreslåede regler:
Bygninger taget i brug
Før 1999
Efter 1999
Før 1999
Mellem 1999 og
1/4-2003
Efter 1/4 2003
§ 5, 1. pkt.
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/4-2003
1/4-2003
§ 5, 2. pkt.
1/1-2014
1/1-1999
1/4-2003
1/4-2003
1/4-2003
§ 6, stk. 1
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/1-2013
1/4-2003
§ 6, stk. 2
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/1-2013
1/4-2003
§ 7
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/4-2003
1/4-2003
§ 7 a, stk. 1, 1.-2. pkt.
1/1-2014
1/1-1999
1/4-2003
1/4-2003
1/4-2003
§ 7 a, stk. 1, 3. pkt.,
og § 7 a, stk. 2
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/1-2013
1/4-2003
§ 9
1/1-2014
1/1-1999
1/1-2013
1/1-2013
1/4-2003
§ 9 a
1/1-2014
1/1-1999
1/4-2003
1/4-2003
1/4-2003
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens
territoriale gyldighed med mulighed for at sætte loven i kraft for
Færøerne.
Ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland
om hunde og dyreværn er kompetencen til at fastsætte regler om
beskyttelse af dyr i Grønland med virkning fra den 1. januar 1999
overdraget til Grønlands hjemmestyre. Loven skal derfor ikke kunne
sættes i kraft for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige
søer og gylte, som ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj
2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5, 2. pkt., affattes således:
§ 5.
Søer og gylte skal senest 4 uger efter
løbning og indtil 7 dage før forventet faring være
løsgående i løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper. Enkelte dyr kan dog undtagelsesvis anbringes i
enkeltdyrsbokse eller aflastningsstier, hvis det er nødvendigt af
hensyn til dyrenes velfærd.
»Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af
andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i
individuelle stier eller aflastningsstier.«
2.
§ 6, stk. 1, affattes således:
§ 6.
Løsdriftssystemer skal opfylde følgende
arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal:
»Når søer holdes i løsdriftssystemer,
skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt
stiareal være opfyldt:
1) For de første 4 søer skal der være mindst 2,8
m2 pr. so.
1) Hvis der holdes til og med 17 søer skal der for de
2) For de næstfølgende 6 søer skal der være
mindst 2,2 m2 pr. so.
a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr.
so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20
m2 pr. so, og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00
m2 pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være
mindst 2,25 m2 pr. so.
3) For de efterfølgende 10 søer skal der være
mindst 2,0 m2 pr. so.
4) For hver yderligere so skal der være mindst 1,8
m2.
5-7) - - -
Stk. 2-4.
- - -
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være
mindst 2,025 m2 pr. so.«
§ 6.
Løsdriftssystemer skal opfylde følgende
arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal:
3.
I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Når gylte holdes i løsdriftssystemer,
skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt
stiareal være opfyldt:
1-4) - - -
5) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,9
m2 pr. gylt.
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90
m2 pr. gylt.
6) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst
1,7 m2 pr. gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst
1,70 m2 pr. gylt.
7) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,5
m2.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50
m2 pr. gylt.«
Stk. 2.
I løsdriftssystemer må den enkelte sti
ikke på noget sted være smallere end 3 m.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3-4.
- - -
§ 6.
- - -
4.
§ 6, stk. 3-4, der bliver stk. 4-5,
ophæves.
Stk. 3.
I en aflastningssti må anbringes indtil tre dyr.
I en aflastningssti skal der være mindst 2,8 m2
tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal den enkelte sti være
mindst 3,5 m2.
Stk. 4.
I de i stk. 1-3 nævnte stier skal mindst
1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være areal med
fast gulv og strøelse.
§ 7.
Hvor drægtige søer og gylte holdes i
enkeltdyrsbokse, jf. § 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv
målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet
således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden
besvær.
5.
I § 7 ændres »enkeltdyrsbokse, jf. § 5«
til: »enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter
løbning«.
6.
Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a.
Hvis drægtige søer og gylte holdes i
individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 5, 2. pkt., skal der
være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit
tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes
indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være
udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i
modstrid med specifik veterinærrådgivning.
Stk. 2.
I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de
løsdriftssystemer, som er nævnt i § 6, skal mindst 1,3
m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et
sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en
kombination heraf og med strøelse.«
7.
§ 9 affattes således:
§ 9.
Drægtige søer og gylte skal have adgang til
halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres
behov for rodemateriale.
»§ 9.
Drægtige søer og gylte skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.«
8.
Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a.
Drægtige søer og gylte skal have adgang
til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med
højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde
deres behov for at tygge.«
§ 11.
- - -
Stk. 2.
Ved hold af drægtige søer og gylte i
bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de
i §§ 5-9 nævnte krav dog senest være opfyldt den 1. januar
2014.
9.
I § 11, stk. 2, ændres »§§ 5-9« til:
»§§ 5-7 og § 9«, og »2014« ændres til: »2013, mens de i
§ 8 nævnte krav senest skal være opfyldt den 1. januar
2014«.
§ 2
I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved § 6 i lov nr.
280 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5 affattes således:
§ 5.
Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til
halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.
»§ 5.
Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.«
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog
stk. 2 og 3.
2.
I § 9, stk. 2, ændres »den 1. juli 2005«
til: »den 1. april 2003, og kravet skal være opfyldt for alle bedrifter
fra denne dato«.
Stk. 2.
§ 5 træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3.
Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i
bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de
i §§ 3-5 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli
2015.
3.
I § 9, stk. 3, ændres »§§ 3-5« til:
»§ 3 og § 4«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. december 2002) - L 116 Retsinformation · 11. december 2002
- 1997 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM INDENDØRS HOLD AF DRÆGTIGE SØER OG GYLTE Retsinformation · 30. juni 1998
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningstier, rodemateriale og overgangsperioder) Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om udendørs hold af svin Retsinformation · 27. oktober 2000