Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og overgangsperioder)

2002/1 LSF 116Lovforslag som fremsatJustitsministeriet11. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2002 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin1)

(Ændring af regler om arealkrav,

individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og

overgangsperioder)

§ 1

I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige

søer og gylte, som ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj

2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, 2. pkt., affattes således:

»Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af

andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i

individuelle stier eller aflastningsstier.«

2.

§ 6, stk. 1, affattes således:

»Når søer holdes i løsdriftssystemer,

skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt

stiareal være opfyldt:

1) Hvis der holdes til og med 17 søer skal der for de

a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr.

so,

b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20

m2 pr. so, og

c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00

Læs alt

m2 pr. so.

2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være

mindst 2,25 m2 pr. so.

3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være

mindst 2,025 m2 pr. so.«

3.

I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Når gylte holdes i løsdriftssystemer,

skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt

stiareal være opfyldt:

1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90

m2 pr. gylt.

2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst

1,70 m2 pr. gylt.

3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50

m2 pr. gylt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4.

§ 6, stk. 3-4, der bliver stk. 4-5,

ophæves.

5.

I § 7 ændres »enkeltdyrsbokse, jf. § 5«

til: »enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning«.

6.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Hvis drægtige søer og gylte holdes i

individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 5, 2. pkt., skal der

være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr,

dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit

tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes

indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være

udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i

modstrid med specifik veterinærrådgivning.

Stk. 2.

I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de

løsdriftssystemer, som er nævnt i § 6, skal mindst 1,3

m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et

sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en

kombination heraf og med strøelse.«

7.

§ 9 affattes således:

»§ 9.

Drægtige søer og gylte skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.«

8.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Drægtige søer og gylte skal have adgang

til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med

højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde

deres behov for at tygge.«

9.

I § 11, stk. 2, ændres »§§ 5-9« til:

»§§ 5-7 og § 9«, og »2014« ændres til: »2013, mens de i

§ 8 nævnte krav senest skal være opfyldt den 1. januar

2014«.

§ 2

I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved § 6 i lov nr.

280 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5 affattes således:

»§ 5.

Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.«

2.

I § 9, stk. 2, ændres »den 1. juli 2005«

til: »den 1. april 2003, og kravet skal være opfyldt for alle bedrifter

fra denne dato«.

3.

I § 9, stk. 3, ændres »§§ 3-5« til:

»§ 3 og § 4«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2.

De krav, der følger af § 6, stk. 1 og

2, § 7 a, stk. 1, 3. pkt., § 7 a, stk. 2, og § 9 i

lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 6 og 7, skal være opfyldt

den 1. april 2003 for alle nyopførte og genopførte bedrifter og

bedrifter, der tages i brug for første gang på denne dato eller

senere. Fra den 1. januar 2013 skal kravene være opfyldt for alle

bedrifter.

Stk. 3.

De krav, der følger af § 5, 2. pkt.,

§ 7 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 9 a i lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1, 6 og 8, skal være opfyldt den 1. april

2003 for alle bedrifter.

Stk. 4.

For så vidt angår de krav, der

følger af § 7 i lov om indendørs hold af drægtige

søer og gylte, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,

gælder reglen i § 11, stk. 2, i lov om indendørs hold

af drægtige søer og gylte, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 9.

§ 4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at sikre bedre

velfærd for drægtige søer og gylte samt smågrise,

avls- og slagtesvin, der holdes indendørs. Dette sker navnlig ved, at

lovforslaget opstiller skærpede krav til minimumsarealet for

drægtige søer samt ved krav om, at drægtige søer og

gylte og smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til

en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Lovforslaget gennemfører dele af Rådets

direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001 og Kommissionens direktiv 2001/93/EF

af 9. november 2001 om ændring af direktiv 91/630/EØF om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin i dansk

ret. Ved direktivet forstås i det følgende medmindre

andet er anført det oprindelige direktiv 91/630/EØF med de

ændringer, der følger af de 2 ændringsdirektiver

2001/88/EF og 2001/93/EF.

Lovforslaget indeholder en del af de ændringer, som

er nødvendige for at sikre en korrekt gennemførelse af

direktivet i dansk ret. Da der er tale om et minimumsharmoniseringsdirektiv,

forudsætter en korrekt gennemførelse heraf, at de danske regler

forbedres på de områder, hvor beskyttelsesniveauet efter de

gældende danske regler er lavere end efter ændringsdirektiverne.

I det omfang de gældende danske regler fastlægger et

højere beskyttelsesniveau, fastholdes de danske regler

uændret.

Det oprindelige direktiv fra 1991 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er gennemført i dansk

ret ved Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af svin.

Langt de fleste af ændringerne af direktivet kan gennemføres

administrativt ved en ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse

af svin samt ved en ændring af Justitsministeriets

bekendtgørelse om halekupering og kastration af visse dyrearter. Kun

enkelte af direktivændringerne kan ikke gennemføres

administrativt, men skal gennemføres ved en ændring af lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. De

administrative ændringer vil blive udstedt i forbindelse med en

vedtagelse af lovforslaget således, at såvel lov- som

bekendtgørelsesændringerne kan træde i kraft samtidig den

1. april 2003.

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om at ændre de

gældende bestemmelser i lov om indendørs hold af drægtige

søer og gylte med hensyn til det frit tilgængelige stiareal til

drægtige søer, så arealkravene kommer til at opfylde

direktivændringernes krav hertil, som på nogle punkter er lidt

strengere end de gældende danske krav.

Det foreslås endvidere, at der gennemføres

krav om permanent adgang til rodemateriale i såvel lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte som lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

Direktivændringerne går på dette punkt videre end de

nuværende danske bestemmelser, navnlig i forhold til andre svin end

søer og gylte, fordi direktivet ikke giver mulighed for at

fastsætte en overgangsordning for eksisterende bedrifter, hvor der

holdes andre svin end søer og gylte.

Desuden foreslås der en ændring af kravene til

individuelle stier og aflastningsstier for drægtige søer og

gylte med det formål at præcisere, at disse stier skal være

udformet således, at hvert dyr let kan vende sig.

Lovforslaget indeholder herudover ændrede krav til

udformningen af gulvene til drægtige søer og gylte. I

modsætning til de gældende danske regler stiller direktivet krav

om, at der skal være et sammenhængende areal med fast gulv,

hvoraf højst 15 pct. består af åbninger til

dræning.

Endelig foreslås det, at visse af

overgangsordningerne for hold af drægtige søer og gylte i

bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1999, skal

udløbe et år tidligere end efter de gældende regler, dvs.

den 1. januar 2013 i stedet for den 1. januar 2014. Herved kommer

overgangsperioden i lov om indendørs hold af drægtige

søer og gylte i overensstemmelse med den overgangsperiode, som

medlemsstaterne ifølge direktivet har mulighed for at fastsætte

for eksisterende bedrifter.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Drægtige søer og gylte

2.1.1. Gældende ret

Den gældende lov om indendørs hold af

drægtige søer og gylte lov nr. 404 af 26. juni 1998, som

ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 er baseret

på anbefalinger fra Arbejdsgruppen om hold af svin, som

fødevareministeren og justitsministeren nedsatte i januar 1998.

Lov om indendørs hold af drægtige søer

og gylte indeholder først og fremmest bestemmelser om, at søer

og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før

forventet faring skal være løsgående i

løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven

indeholder i den forbindelse nogle krav til det frit tilgængelige areal

i sådanne løsdriftssystemer afhængig af, hvor mange

søer og gylte der går sammen i en gruppe, samt krav om at en del

af gulvet skal være fast. Loven indeholder desuden krav om installation

af overbrusningsanlæg, således at dyrenes kropstemperatur kan

reguleres. Endelig indeholder loven krav om, at drægtige søer og

gylte skal have adgang til halm eller andet, der kan give

mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale.

For disse krav fastsætter loven en overgangsperiode

frem til den 1. januar 2014 for bedrifter, der er taget i brug før den

1. januar 1999, hvor loven trådte i kraft.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Direktivet som ændret ved Rådets direktiv

opstiller arealkrav til søer og gylte, der holdes i flok, samt krav om

delvist fast eller drænet gulv i løsdriftsstier. Arealkravene i

direktivet svarer stort set til de gældende danske arealkrav, men

direktivets arealkrav er opdelt på en anden måde end efter de

danske regler. Den danske lov giver heller ikke mulighed for at have

drænet gulv i stedet for fast gulv i løsdriftssystemer. På

den baggrund foreslås reglerne om såvel arealkrav som krav til

gulvenes udformning i den gældende lov justeret på visse punkter,

jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 2, 3 og 6.

Direktivet indeholder desuden krav om gruppeopstaldning af

søer og gylte i hovedparten af drægtighedsperioden. Dette svarer

til reglerne i lov om indendørs hold af drægtige søer og

gylte, og der er derfor ikke behov for lovændringer på dette

punkt. Det ændrede direktiv giver i tilknytning hertil mulighed for, at

svin, som enten er aggressive eller er ofre for aggressive svin, og svin, som

er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier. Den

individuelle sti skal være udformet således, at hvert dyr let kan

vende sig. Gennemførelse heraf kræver en præcisering af

den gældende lov med hensyn til størrelsen af aflastningsstier

samt fastsættelse af nogle tilsvarende regler med hensyn til

individuelle stier, jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr.

1, 4 og 6.

Endvidere indeholder direktivet krav om, at drægtige

søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig

mængde rodemateriale. Der stilles derfor forslag om, at den

gældende lovs krav om rodemateriale præciseres, så dyrene

får permanent adgang til dette, og at der altid er en

tilstrækkelig mængde heraf. Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 7, og § 3.

Direktivet indeholder også krav om, at

drægtige søer og gylte skal have en tilstrækkelig

mængde fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold samt

foder med højt energiindhold. En gennemførelse heraf

nødvendiggør en præcisering af den gældende lovs

regler om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til halm

eller andet materiale, der kan give mæthedsfølelse, og navnlig

at dyrene skal have adgang til en tilstrækkelig mængde af dette.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Det ændrede direktiv åbner endelig mulighed

for at fastsætte en overgangsordning for eksisterende bedrifter for

så vidt angår kravene til det frie gulvareal til drægtige

søer og gylte, delvist fast eller drænet gulv, gruppeopstaldning

af drægtige søer og gylte og udformningen af individuelle stier

til drægtige søer og gylte samt om drægtige søers

og gyltes adgang til rodemateriale.

Da de eksisterende bedrifter ikke uden videre kan

forventes at leve op til de nye krav uden tilpasninger eller ombygninger,

finder Justitsministeriet, at der af hensyn til svineproducenternes

konkurrenceevne mv. bør opretholdes en overgangsordning i dansk

ret.

Overgangsperioden udløber imidlertid ifølge

direktivet den 1. januar 2013 for eksisterende bedrifter, og dette

medfører, at den gældende overgangsperiode i lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte, der

løber til den 1. januar 2014, skal forkortes med 1 år for at

sikre overensstemmelse mellem loven og direktivet. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 9, og § 3.

Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder krav om

installation af overbrusningsanlæg. Den gældende overgangsperiode

frem til den 1. januar 2014 for installation af overbrusningsanlæg

foreslås derfor opretholdt.

2.2. Smågrise, avls- og slagtesvin

2.2.1. Gældende ret

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin lov nr. 104 af 14. februar 2000, som ændret ved § 6 i

lov nr. 280 af 25. april 2001 er ligeledes baseret på anbefalinger

fra Arbejdsgruppen om hold af svin.

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin indeholder regler om, at mindst en tredjedel af det til enhver tid

gældende minimumsarealkrav skal være fast eller drænet gulv

eller en kombination heraf. I stier, der alene anvendes til smågrise,

er det dog mindst halvdelen af minimumsarealkravet, der skal bestå af

helt eller delvist fast gulv. Loven indeholder desuden krav om installation

af overbrusningsanlæg, således at dyrenes kropstemperatur kan

reguleres. Endelig indeholder loven regler om, at smågrise, avls- og

slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres

behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

For disse krav fastsætter loven en overgangsperiode

frem til den 1. juli 2015 for bedrifter, der er taget i brug før den

1. juli 2000, hvor loven trådte i kraft. Reglerne om

beskæftigelses- og rodemateriale gælder dog først fra den

1. juli 2005, og der er fortsat en overgangsperiode frem til den 1. juli 2015

for bedrifter, der er taget i brug før den 1. juli 2000.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Bilaget til direktivet som ændret ved

Kommissionens direktiv indeholder krav om, at alle svin skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de kan

undersøge og rode i. Kravet gælder fra den 1. januar 2003, og

der er ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for

eksisterende bedrifter.

For at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet

foreslås det, at bestemmelserne om beskæftigelses- og

rodemateriale i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin ændres, så dyrene får permanent adgang til

beskæftigelses- og rodemateriale uden nogen overgangsperiode for

eksisterende bedrifter. Der henvises til bemærkningerne til

§ 2.

2.3. Ændringer af de administrative regler om beskyttelse af

svin

I bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om

beskyttelse af svin er der fastsat en lang række regler med henblik

på at sikre svins velfærd. Bekendtgørelsen

gennemfører det oprindelige direktiv om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (direktiv 91/630/EØF af

19. november 1991). Herudover findes der regler om halekupering og kastration

af svin i bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering

og kastration af visse dyrearter.

Langt de fleste af ændringerne af det oprindelige

direktiv kan gennemføres administrativt ved en ændring af

bekendtgørelsen om beskyttelse af svin samt ved en ændring af

bekendtgørelsen om halekupering og kastration af visse dyrearter. En

meget stor del af disse ændringer har karakter af at være

præciserende og indebærer således ikke store

ændringer i forhold til gældende ret.

Kun enkelte af de administrative ændringer

skønnes at have større betydning i forhold til de

gældende regler.

Det drejer sig bl.a. om direktivets krav til det samlede

frie minimumsareal for søer og gylte i flok. I forhold til

drægtige søer og gylte gennemføres direktivets krav ved

ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer

og gylte. Kravene til det samlede frie minimumsareal gælder imidlertid

også for søer, der ikke er drægtige. For at sikre en

korrekt gennemførelse af direktivet vil der derfor ved en

ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin blive fastsat

bestemmelser om, at de krav til det frie gulvareal, som gælder for

drægtige søer og gylte, også gælder for andre

søer, der holdes i flok. Der vil i bekendtgørelsen om

beskyttelse af svin ligesom det er foreslået i forhold til den

tilsvarende ændring af lov om indendørs hold af drægtige

søer og gylte blive fastsat en overgangsperiode for eksisterende

bedrifter frem til den 1. januar 2013. De erhvervsøkonomiske

konsekvenser er nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger pkt.

4.

Endvidere drejer det sig om direktivets nærmere krav

til størrelsen af spalteåbningen og bjælkebredden (i

direktivet benævnt spaltebredden), når der anvendes

betonspaltegulve til svin i flok. Der findes ikke danske regler om

spalteåbninger og bjælkebredder, og der vil derfor blive fastsat

bestemmelser herom i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin.

Direktivets krav svarer til de retningslinier, der anbefales af landbruget

selv for fuldspaltegulve af beton i danske stalde. Det kan imidlertid ikke

helt udelukkes, at bestemmelsen vil medføre konsekvenser for de

svineproducenter, der har spaltegulve af beton, så der vil samtidig

blive fastsat en overgangsordning frem til den 1. januar 2013 for

eksisterende bedrifter. Justitsministeriet har ved gennemførelsen lagt

til grund, at direktivets krav til spaltegulve af beton kun vedrører

fuldspaltegulve.

Direktivet stiller desuden krav om, at alle svin, der

holdes i flok, men som er særligt aggressive, er blevet angrebet af

andre svin eller er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i

individuelle stier. De pågældende stier skal være udformet

således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid

med specifik veterinærrådgivning. De gældende regler

indeholder alene krav om, at svin, der udviser vedholdende aggressivitet,

eller som er ofre for denne aggressivitet, skal isoleres eller holdes

på afstand af flokken. Med henblik på at gennemføre

direktivet vil der blive fastsat regler om midlertidig opstaldning af syge

eller skadede svin og om størrelsen af den sti, hvor dyret opstaldes.

En sådan bestemmelse vil ligesom det tilsvarende forslag til

ændringer af lov om indendørs hold af drægtige søer

og gylte medføre begrænsede meromkostninger for

svineproducenterne. Der vil blive fastsat en overgangsperiode for

eksisterende bedrifter frem til den 1. januar 2013. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser er nærmere omtalt i de

almindelige bemærkninger pkt. 4.

Direktivet indeholder i bilaget krav om, at alle svin

bortset fra søer og gylte, der er omfattet af en særskilt

artikel herom i selve direktivet skal have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde materiale, som de kan undersøge og

rode i, såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost,

tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.

Bilaget åbner ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode

for eksisterende bedrifter. En gennemførelse af bilaget

nødvendiggør, udover en ændring af lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, også en

ændring af bekendtgørelsen om beskyttelse af svin for at sikre,

at kravet kommer til at gælde for alle svin. Den administrativt

fastsatte ændring har ligesom de tilsvarende forslag til

lovændringer ikke ubetydelige konsekvenser for svineproducenterne. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser er nærmere omtalt i

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.

Derudover kan nævnes direktivets krav om, at ingen

pattegrise må vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage

gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller

pattegrisens velfærd eller sundhed. Pattegrise kan dog fravænnes

indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der

tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny

gruppe. Det er efter direktivet endvidere en betingelse, at de nævnte

stalde er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere

overførelsen af sygdomme til pattegrisene. Fravænningsalderen er

efter de gældende danske regler tre uger, dvs. en uge mindre end

direktivets krav. For at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet

vil fravænningsalderen blive hævet til 28 dage, men med mulighed

for fravænning indtil 7 dage tidligere på de foran anførte

betingelser. De foreslåede regler om fravænning af pattegrise vil

blandt andet kunne have konsekvenser for de producenter, der måtte

bruge systemer, hvor svinene går i samme sti fra fødsel til

slagtning. Den højere fravænningsalder vil gøre det

dyrere at anvende disse systemer, selv om de dyreværnsmæssigt kan

være bedre end de traditionelle systemer.

Endelig er der i bilaget til direktivet krav om, at svin

skal have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for

andre svin, når svin sammenblandes. Der er ikke et tilsvarende krav i

den gældende bekendtgørelse om beskyttelse af svin. For at sikre

korrekt gennemførelse af direktivet vil bekendtgørelse om

beskyttelse af svin blive ændret i overensstemmelse med direktivets

krav.

Forslag til ændring af bekendtgørelse om

beskyttelse af svin og bekendtgørelse om halekupering og kastration af

dyr har været sendt i høring sammen med udkast til dette

lovforslag, jf. de almindelig bemærkninger pkt. 6.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i det

offentliges tilsyn eller kontrol med svineproducenterne, og forslaget

skønnes således ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

4. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have

miljømæssige konsekvenser. Det vil dog kunne have

miljømæssige konsekvenser, hvis producenterne vælger at

opfylde kravet om permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale

ved at bruge dybstrøelsessystemer, idet disse systemer medfører

større ammoniakfordampning og mindre udnyttelse af

husdyrgødningen.

Lovforslaget skønnes at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de øgede

arealkrav pr. drægtig so vil medføre, at der vil være

plads til lidt færre søer i eksisterende bygninger og dermed et

lavere indtægtsgrundlag for den enkelte svineproducent. Kravet om, at

det faste gulv skal være et sammenhængende areal, kan ligeledes

medføre øgede udgifter for svineproducenterne, fordi en

række staldsystemer enten skal indrettes anderledes eller kun kan

bruges til færre dyr.

Derudover skønnes lovforslaget også at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget på grund af

kravet om permanent adgang til rodemateriale fra den 1. april 2003 for

smågrise, avls- og slagtesvin. Det er godt to år tidligere end

efter den nuværende ikrafttrædelsesbestemmelse i lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, og der er efter

direktivet ikke mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for

eksisterende bedrifter, som efter de gældende regler først ville

skulle opfylde kravet den 1. juli 2015. Det skønnes tillige, at de

staldsystemer, som på nuværende tidspunkt anvendes til

smågrise, avls- og slagtesvin, ikke alle er lige velegnede til

tildeling af rodemateriale som f.eks. halm, fordi det kan tilstoppe

gyllekanalerne. Afhængigt af hvilket rodemateriale der vælges, og

hvordan dette materiale påvirker gyllehåndteringssystemerne i de

eksisterende bygninger, skønnes det derfor, at dette krav kan

medføre ikke ubetydelige meromkostninger for svineproducenterne.

Det skønnes endvidere, at kravet om, at svinene

skal kunne vende sig, når de holdes midlertidigt i individuelle stier,

vil medføre begrænsede meromkostninger for svineproducenterne.

Det skønnes endelig, at kravet om, at goldsøer og

drægtige søer og gylte fra den 1. april 2003 skal have adgang

til materiale, der kan give mæthedsfølelse, kan medføre

begrænsede merudgifter for svineproducenterne.

Samlet set vil lovforslaget således kunne

medføre ikke ubetydelige meromkostninger for landbruget, men det har

ikke været muligt at beregne størrelsen heraf nærmere.

De administrativt fastsatte ændringer af

bekendtgørelse om beskyttelse af svin og bekendtgørelse om

halekupering og kastration af dyr vil også kunne medføre

meromkostninger for landbruget. Der henvises til foran pkt. 2.3.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

landbruget.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fremsættes for at sikre

gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv 2001/88/EØF

og Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af direktiv

91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til

beskyttelse af svin.

Det ændrede direktiv er stadig et

minimumsharmoniseringsdirektiv, hvorfor Danmark fortsat kan fastsætte

et højere beskyttelsesniveau.

Direktivet skal være gennemført i national

ret senest den 1. januar 2003.

Grundet den sene fremsættelse foreslås det, at

loven træder i kraft den 1. april 2003.

6. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

Lovforslaget har sammen med udkast til ændringer af

relevante bekendtgørelser om svin været sendt i høring

hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet, Danmarks JordbrugsForskning

(Forskningscenter Foulum), Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske

Institut, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det

Veterinære Sundhedsråd, Den kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole (KVL), Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske

Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, De Danske

Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut,

Kødbranchens Fællesråd, Den Danske Dyrlægeforening,

Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Venner, Dansk Dyreværn Århus,

Dyrenes Dags Komité, Foreningen til Værn for

Værgeløse Dyr, Dyreværnsforeningen Freja, World Society

for the Protection of Animals (WSPA), Dyreværnsforeningernes

Fællesråd, Dyrefondet, Landsforeningen Komitéen mod

Dyreforsøg, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger (SALA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og

Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Udkast til bekendtgørelse om

halekupering og kastration af dyr har herudover særskilt været

sendt i høring hos Hestens Værn, Landsforeningen Dansk

Fåreavl, Det Danske Fjerkræraad, Mohairforeningen i Danmark,

Kødgeder i Danmark og Dansk Kvæg.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

De øgede arealkrav for drægtige søer vil

medføre færre svin i eksisterende bygninger. Krav om et

sammenhængende areal med fast gulv og krav om, at svinene skal kunne

vende sig i de midlertidige individuelle stier, vil desuden kunne

medføre øgede omkostninger for svineproducenterne. Derudover

vil kravet om materiale, som kan give mæthedsfølelse,

medføre begrænsede udgifter. Endelig må det forventes, at

krav om permanent adgang til rodemateriale fra den 1. april 2003 vil kunne

medføre ikke ubetydelige meromkostninger for producenter af

smågrise, avls- og slagtesvin.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen umiddelbare konsekvenser, men det afhænger af,

hvilket staldsystem der anvendes.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fremsættes bl.a. for at sikre

gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv 2001/88/EØF

og Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af direktiv

91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til

beskyttelse af svin. Direktivet skal være gennemført i national

ret senest den 1. januar 2003, men loven foreslås først at

træde i kraft den 1. april 2003.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen

indebærer, at de enkelte drægtige søer og gylte kan

opstaldes midlertidigt i en individuel sti eller aflastningssti, hvis de er

aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge.

Efter den gældende § 5, 2. pkt., er det

fastsat, at enkelte dyr undtagelsesvist kan anbringes i en enkeltdyrsboks

eller aflastningssti, hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes

velfærd. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der kan være

behov for at tage drægtige søer og gylte ud af gruppen, hvis

dyret ikke kan klare sig i gruppen, eller hvis et dyr er meget aggressivt

over for de andre dyr i gruppen.

Direktivet indeholder en bestemmelse om, at svin, der

holdes i grupper, og som er særligt aggressive, er blevet angrebet af

andre svin, eller er syge eller skadede, kan anbringes midlertidigt i en

individuel sti. Efter direktivet skal den individuelle sti være

udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i

strid med specifik veterinærrådgivning.

Direktivet giver således ikke mulighed for

midlertidig opstaldning af svin, der er aggressive, er blevet angrebet af

andre svin eller er syge, i enkeltdyrsbokse, medmindre boksen er udformet

således, at hvert dyr let kan vende sig. Ved en »enkeltdyrsboks«

forstås almindeligvis en boks, hvor dyret ikke kan vende sig.

Affattelsen af § 5, 2. pkt., foreslås derfor

ændret, så drægtige søer og gylte, der skal holdes i

flok, ikke kan opstaldes midlertidigt i en enkeltdyrsboks, men kan opstaldes

midlertidigt i en individuel sti eller aflastningssti.

Med hensyn til krav til størrelsen af stiarealet og

indretningen af de individuelle stier, herunder at dyret let skal kunne vende

sig, henvises til § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen skal sikre

et vist minimumsareal for hver so, der holdes i en gruppe.

Arealkravene i løsdriftssystemer afhænger af,

hvor mange dyr der holdes sammen i en sti. Derfor er arealkravene i

løsdriftssystemer gradueret efter antallet af dyr i samme sti.

Ifølge den gældende § 6, stk. 1,

nr. 1-4, skal der for de fire første søer i en gruppe

være mindst 2,8 m2 pr. so. For de næstfølgende

6 søer skal der være mindst 2,2 m2 pr. so, og for de

efterfølgende 10 søer skal der være 2,0 m2 pr.

so. For hver yderligere so skal der være mindst 1,8 m2 pr.

so.

I direktivet er der fastsat krav om, at der skal

være 2,25 m2 pr. so. Dette arealkrav skal ifølge

direktivet forøges med 10 pct. (til 2,475 m2 pr. so),

når der holdes færre end seks søer i en gruppe, mens det

kan nedsættes med 10 pct. (til 2,025 m2 pr. so), når

der holdes 40 eller flere søer i en gruppe.

Arealkravet opdeles således på en lidt

anderledes måde i direktivet end i loven om indendørs hold af

drægtige søer og gylte, og direktivets krav er på nogle

punkter lidt strengere end de gældende danske regler.

Hvor loven allerede indeholder strengere arealkrav end

direktivet, foreslås de gældende krav opretholdt af hensyn til

dyrenes velfærd. Arealkravene foreslås derudover forhøjet

på de punkter, hvor direktivets arealkrav er strengere end den

gældende lovs krav, hvorved der sikres en korrekt gennemførelse

af direktivet. Direktivets mulighed for at nedsætte arealkravet for

hver so, når der holdes 40 eller flere søer i en gruppe,

foreslås ligeledes udnyttet i lovforslaget.

Den gældende lovs arealkrav er opbygget

således, at arealet akkumuleres det vil sige, at det strengere

arealkrav for de første og for de næstfølgende

søer altid skal være opfyldt, uanset hvor mange yderligere

søer der holdes i en gruppe. Denne opbygning medfører, at de

gældende danske arealkrav er strengere end direktivets arealkrav,

så længe der kun holdes til og med 17 søer i en gruppe.

Først hvis der holdes 18 eller flere søer i en gruppe,

indeholder direktivet strengere arealkrav end de gældende danske krav.

På den baggrund foreslås det af hensyn til dyrenes velfærd

i § 6, stk. 1, nr. 1, at de gældende danske arealkrav

opretholdes uændret, hvis der holdes til og med 17 søer i en

gruppe.

Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2 og 3,

tager imidlertid ikke udgangspunkt i den gældende lovs akkumulerende

opbygning, fordi direktivets arealkrav er strengere end de gældende

danske arealkrav fra den 18. so og opefter.

Hvis der holdes 18 eller flere søer i en gruppe,

skal det strengere arealkrav for de første 17 søer

således ikke regnes med i arealkravet, men kravet i den

foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, om mindst 2,25 m2

pr. so svarende til direktivet indebærer alligevel en

skærpelse i forhold til de gældende danske arealkrav og dermed en

forbedring af velfærden for drægtige søer i

løsdriftssystemer.

Derudover kan arealet ifølge den foreslåede

§ 6, stk. 1, nr. 3, nedsættes med 10 pct. som direktivet

giver mulighed for til 2,025 m2 pr. so, hvis der holdes 40 eller

flere søer i en gruppe. Det strengere arealkrav for de første

39 søer skal ikke regnes med, hvis der holdes flere end 39 søer

i en gruppe, fordi arealkravene ikke akkumuleres, og en gruppe på 40

søer herefter blot skal have et areal på mindst 40 gange 2,025

m2. Det forslåede krav indebærer alligevel en

skærpelse i forhold til de gældende danske regler.

Eksempler på de foreslåede samlede arealkrav

er nedenfor opstillet i et skema, som sammenholder direktivets samlede

arealkrav med dels de gældende danske samlede arealkrav, dels de

foreslåede samlede arealkrav.

Antal søer

i gruppe

Direktivets arealkrav

Gældende danske

arealkrav

Foreslåede arealkrav

5

12,38 m2

13,40 m2

13,40 m2

10

22,50 m2

24,40 m2

24,40 m2

17

38,25 m2

38,40 m2

38,40 m2

18

40,50 m2

40,40 m2

40,50 m2

20

45,00 m2

44,40 m2

45,00 m2

30

67,50 m2

62,40 m2

67,50 m2

39

87,75 m2

78,60 m2

87,75 m2

40

81,00 m2

80,40 m2

81,00 m2

50

101,25 m2

98,40 m2

101,25 m2

100

202,50 m2

188,40 m2

202,50 m2

150

303,75 m2

278,40 m2

303,75 m2

Med hensyn til den foreslåede

overgangsperiode for arealkravet henvises til lovforslagets § 3,

stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Arealkravene for gylte er i den foreslåede

bestemmelse identiske med de gældende krav i lov om indendørs

hold af drægtige søer og gylte. De gældende danske

arealkrav indeholder allerede strengere krav end direktivet, hvorfor de

danske regler foreslås opretholdt uændret af hensyn til dyrenes

velfærd.

Ifølge den gældende § 6, stk. 1,

nr. 5-7, skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt for de

første 10 gylte i en gruppe. For de næstfølgende 10 gylte

skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt, og for hver

yderligere gylt skal der være 1,50 m2 pr. gylt. Arealkravet

for de første dyr skal altid være opfyldt, uanset hvor mange

yderligere gylte, der holdes i en gruppe (det akkumulerende arealkrav).

Ifølge direktivet skal der være mindst 1,64

m2 pr. gylt. Dette arealkrav skal forøges med 10 pct. (til

1,804 m2 pr. gylt), når der holdes færre end seks

gylte i en gruppe, mens arealkravet kan nedsættes med 10 pct. (til

1,476 m2 pr. gylt), når der holdes 40 eller flere gylte i en

gruppe.

Umiddelbart indeholder direktivet strengere arealkrav fra

og med den 21. til og med den 39. gylt, idet direktivets krav er 1,64

m2 pr. gylt, mens det danske krav er 1,50 m2 pr. gylt.

Som følge af det gældende danske akkumulerende arealkrav,

hvorefter det strengere arealkrav for de første og for de

næstfølgende gylte altid skal være opfyldt, uanset hvor

mange yderligere gylte der holdes i et løsdriftssystem, er de danske

arealkrav imidlertid alligevel strengere end direktivets uanset antallet af

gylte i et løsdriftssystem.

Det bemærkes, at direktivets mulighed for at

nedsætte arealkravet til 1,476 m2 pr. gylt, hvis der holdes

40 eller flere gylte i et løsdriftssystem, næsten er fuldt

udnyttet. Den gældende lov stiller krav om 1,50 m2 pr.

yderligere gylt.

Eksempler på de samlede arealkrav er nedenfor

opstillet i et skema, som sammenholder direktivets samlede arealkrav med de

gældende danske samlede arealkrav, der ikke foreslås

ændret.

Antal gylte

i gruppe

Direktivets arealkrav

Gældende danske arealkrav, som

foreslås opretholdt uændret

5

9,02 m2

9,50 m2

10

16,40 m2

19,00 m2

20

32,80 m2

36,00 m2

39

63,96 m2

64,50 m2

40

59,04 m2

66,00 m2

50

73,80 m2

81,00 m2

100

147,60 m2

156,00 m2

150

221,40 m2

231,00 m2

Af lovtekniske grunde foreslås

arealkravene for gylte indsat som et nyt særskilt stykke efter

stk. 1 om arealkravene for søer.

De gældende stk. 2-4 bliver herefter

stk. 3-5.

Med hensyn til den foreslåede overgangsperiode for

arealkravet henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Lovens § 6, stk. 3 og 4, foreslås

ophævet, og de krav, som bestemmelserne fastlægger,

foreslås i stedet indsat i en ny § 7 a. Der henvises til § 1,

nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indebærer, at den

gældende bestemmelse videreføres med en sproglig

præcisering.

Direktivet indeholder ikke bestemmelser om

enkeltdyrsbokse.

Der er i den gældende § 7 alene fastsat krav

til enkeltdyrsbokse, hvorefter der skal være mindst 90 cm fast gulv

målt fra krybbens bagkant. Boksen skal derudover være indrettet,

så dyret kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden

besvær.

Det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse

på de bokse, hvor drægtige søer og gylte kan holdes i de

første fire uger efter løbning. Fra senest 4 uger efter

løbning skal søer og gylte derimod være

løsgående i løsdriftssystemer i større eller

mindre grupper, jf. § 5, 1. pkt.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a,

stk. 1, skal sikre velfærden for drægtige søer og

gylte, der holdes midlertidigt i en individuel sti eller en

aflastningssti.

Som anført i bemærkningerne til § 1, nr.

1, stiller direktivet krav om, at svin, der er aggressive, har været

ofre for andre svins aggressivitet eller er syge eller skadede, og derfor

midlertidigt kan opstaldes i individuelle stier, let skal kunne vende

sig.

Den gældende bestemmelse i § 7 tager

hovedsageligt sigte på søer og gylte i den periode på fire

uger efter løbning, hvor der ikke er krav om gruppeopstaldning.

Bestemmelsen finder imidlertid også anvendelse, hvis det

efterfølgende viser sig nødvendigt at fjerne et dyr fra

gruppen. Der er i de gældende regler ikke fastsat mindstekrav til

arealet i en enkeltdyrsboks. Der er derimod krav til arealet i

aflastningsstier i de gældende regler i lovens § 6, stk. 3,

hvorefter der skal være mindst 2,8 m2 tilgængeligt

stiareal pr. dyr, der holdes midlertidigt i en aflastningssti. Den enkelte

sti skal desuden have et tilgængeligt stiareal på mindst 3,5

m2. Den gældende § 6, stk. 3, indeholder endelig

mulighed for, at man må anbringe indtil tre dyr i en

aflastningssti.

Det følger af direktivet, at den individuelle sti,

hvor svin opstaldes midlertidigt, skal være udformet således, at

hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik

veterinærrådgivning.

Det foreslås på den baggrund, at det

gældende krav om, at der skal være mindst 3,5 m2

tilgængeligt stiareal fastholdes, samtidig med at det anføres,

at stien skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende

sig. Arealkravet til en aflastningssti er i de gældende regler ikke

tilstrækkeligt præcist formuleret med henblik på at sikre,

at dyr, der er midlertidigt anbragt i en aflastningssti, let kan vende sig.

Der er desuden behov for en præcisering af, at der skal være

mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Krybbe,

fodertrug og andre genstande, som kan formindske stiarealet, må

således ikke medregnes i opgørelsen af det frit

tilgængelige stiareal.

Kravet om, at dyrene let skal kunne vende sig,

gælder kun, hvis der er tale om svin, der er aggressive, har

været ofre for andre svins aggressivitet eller er syge eller skadede,

og som af den grund holdes midlertidigt i en individuel sti eller

aflastningssti. Det er således fortsat ikke et krav, at søer og

gylte, der ikke er gruppeopstaldede i de fire første uger efter

løbning samt en uge før forventet faretidspunkt, skal kunne

vende sig.

Kravet om, at dyr let skal kunne vende sig, når de

holdes i en individuel sti eller aflastningssti, kan dog fraviges, hvis det

er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Kravet kan

således alene fraviges, hvis en dyrlæge har anbefalet

svineproducenten, at det enkelte dyr, som er midlertidigt anbragt i en

individuel sti eller aflastningssti, ikke skal kunne vende sig i det konkrete

tilfælde. Det forudsættes, at dyrlægen kun anbefaler dette,

hvis der er en helt klar veterinær begrundelse herfor.

I den foreslåede § 7 a, stk. 2, stilles

der krav om, at en del af gulvet skal være fast eller drænet

eller en kombination heraf og med strøelse. Det er vigtigt for

svinenes velfærd, at en del af stiarealet består af helt eller

delvist fast gulv, bl.a. fordi helt eller delvist fast gulv i

modsætning til fuldspaltegulv giver en bedre mulighed for at tildele

svinene strøelse.

Ifølge den gældende § 6, stk. 4, er

der krav om, at der skal være et areal med fast gulv og strøelse

på mindst 0,95 m2 pr. gylt og 1,3 m2 pr. so.

Direktivet fastsætter de samme arealkrav til det

faste gulv, men fastsætter derudover krav om, at det skal være et

sammenhængende areal. Det følger endvidere af direktivet, at det

sammenhængende areal med fast gulv højst må bestå af

15 pct. drænåbninger.

Arbejdsgruppen om hold af svin tilkendegav i sin rapport

om indendørs hold af svin fra maj 1999, at et gulv med et

større åbningsareal med 10 pct. vil skulle betegnes som et

spaltegulv. Det var derfor arbejdsgruppens opfattelse, at der ved et

drænet gulv forstås et gulv med maksimalt 10 pct.

åbningsareal. Denne opfattelse blev også lagt til grund i

forarbejderne til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin.

Det foreslås, at direktivets krav om, at det faste

gulv skal være et sammenhængende areal, gennemføres i

dansk ret ved at præcisere dette i bestemmelsen om arealkravet til det

faste gulv. Det foreslås desuden, at det faste gulv også kan

være drænet gulv eller en kombination af fast og drænet

gulv. Det forudsættes imidlertid fortsat, at et drænet gulv ikke

må have mere end 10 pct. åbningsareal.

Til nr. 7

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder

krav om, at drægtige søer og gylte skal have permanent adgang

til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.

I den gældende § 9 stilles der både krav

om, at drægtige søer og gylte skal have halm eller andet, som

kan give mæthedsfølelse, og som kan opfylde deres behov for at

rode.

Direktivets artikel 3, nr. 5, indeholder krav om, at

søer og gylte skal have permanent adgang til rodemateriale, som

mindst opfylder kravene i bilaget til direktivet. Af bilaget til direktivet

fremgår det, at svin skal have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan

undersøge og rode i. På den baggrund er der behov for, at

såvel lov om indendørs hold af drægtige søer og

gylte som lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

samt bekendtgørelse om beskyttelse af svin ændres for at sikre

en korrekt gennemførelse af direktivet.

For så vidt angår drægtige søer

og gylte indeholder direktivet adskilte bestemmelser om henholdsvis

rodemateriale og materiale, der kan give mæthedsfølelse og

opfylde behovet for at tygge. Direktivet åbner imidlertid kun mulighed

for at fastsætte en overgangsperiode for rodemateriale til søer

og gylte, mens direktivets krav om materiale, der kan give

mæthedsfølelse, gælder fra den 1. januar 2003 også

for eksisterende bedrifter.

Det foreslås på den baggrund, at den

gældende § 9 opdeles i to bestemmelser § 9 og § 9 a

hvor § 9 indeholder krav om rodemateriale, mens § 9 a

fastsætter krav om materiale, der kan give mæthedsfølelse.

For så vidt angår bestemmelsen i § 9 a om materiale, der kan

give mæthedsfølelse, henvises til § 1, nr. 8, og

bemærkningerne hertil.

Direktivet indeholder som nævnt krav om, at der skal

være permanent adgang til en tilstrækkelig mængde

rodemateriale. I bilaget er nævnt en række eksempler på

rodemateriale, herunder halm, hø, savsmuld, svampekompost, tørv

eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.

Det foreslås derfor præciseret i § 9, at

drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale,

der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Af

hensyn til at overholdelse af dette krav kan indebære en ændring

af eksisterende staldsystemer, foreslås muligheden for at

fastsætte en overgangsperiode udnyttet, således at der for

eksisterende bedrifter først er krav om permanent adgang til

beskæftigelses- og rodemateriale fra den 1. januar 2013. For

nyopførte og genopførte bedrifter samt bedrifter, der tages i

brug efter den 1. april 2003 gælder kravet fra denne dato. Der henvises

til § 3 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse indeholder krav om, at

drægtige søer og gylte skal have adgang til halm, fyldigt foder

eller foder med højt fiberindhold, der kan give

mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.

Efter den gældende § 9 er der krav om, at

drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet,

der kan give mæthedsfølelse. I § 15 i bekendtgørelse

om beskyttelse af svin er der endvidere krav om, at svin af hensyn til deres

velfærd skal have foder, der passer til deres alder, vægt,

adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

Direktivets art. 3, nr. 7, indeholder krav om, at alle

goldsøer og drægtige søer og gylte skal have en

tilstrækkelig mængde fyldigt foder eller foder med højt

fiberindhold samt foder med højt energiindhold. Dette foder skal kunne

stille dyrenes sult og opfylde deres behov for at tygge.

Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr.

7, indeholder § 9 i lov om indendørs hold af drægtige

søer og gylte både krav om rodemateriale og materiale, der kan

give mæthedsfølelse. Da disse krav er adskilte i direktivet, og

der ifølge direktivet kun er mulighed for at fastsætte en

overgangsordning for det ene krav kravet om rodemateriale foreslås

det, at kravet om materiale, der kan give mæthedsfølelse,

særskilt reguleres i den foreslåede § 9 a. Direktivet

indeholder som anført ikke mulighed for at fastsætte en

overgangsperiode vedrørende dette krav, jf. bemærkningerne til

§ 1, nr. 7, og § 3.

I modsætning til kravet om permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde rodemateriale indeholder direktivet ikke

krav om, at der skal være permanent adgang til halm eller andet

materiale, som kan give mæthedsfølelse, men alene at der skal

være adgang til en tilstrækkelig mængde materiale med

højt fiberindhold. Det foreslås derfor, at § 9 a affattes

således, at ordlyden af bestemmelsen følger direktivet, herunder

om en »tilstrækkelig mængde« materiale, der kan give svinene

mæthedsfølelse og »opfylde deres behov for at tygge«.

Goldsøer er ikke omfattet af lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte, og kravet for

disse søer vil blive gennemført i forbindelse med en

ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Krav om foder

til svin vil desuden fortsat være reguleret i bekendtgørelse om

beskyttelse af svin.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring forkorter

overgangsperioden for eksisterende bygninger med 1 år i forhold til den

gældende overgangsperiode. For installation af overbrusningsanlæg

fastholdes dog den hidtidige overgangsperiode frem til den 1. januar

2014.

Efter de gældende regler er overgangsperioden 15

år fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1999. Det vil sige, at

bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1999, først

skal opfylde kravene i lovens §§ 5-9 fra den 1. januar 2014.

Direktivet indeholder krav om, at en række af

direktivets bestemmelser skal gælde fra den 1. januar 2003 for alle

nyopførte og genopførte bedrifter samt bedrifter, der tages i

brug på denne dato eller senere. Direktivets bestemmelser gælder

for alle bedrifter fra den 1. januar 2013.

Med den foreslåede ændring kommer

overgangsbestemmelsen i loven i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i

direktivet.

Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder krav om

installation af overbrusningsanlæg. Den gældende overgangsperiode

frem til den 1. januar 2014 for installation af overbrusningsanlæg er

derfor ikke omfattet af den foreslåede ændring af

overgangsperioden.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende § 5 i lov om indendørs hold

af smågrise, avls- og slagtesvin stiller krav om, at dyrene skal have

adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale.

Af bilaget til direktivet som ændret ved

Kommissionens direktiv fremgår det, at svin skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de kan

undersøge og rode i, f.eks. halm, hø, savsmuld, svampekompost

eller tørv. Udover de nævnte materialer kan også anvendes

andre manipulerbare materialer, som f.eks. reb. Nyere undersøgelser

peger på, at reb kan anvendes som beskæftigelses- og

rodemateriale, og at reb i modsætning til halm er mere velegnet til

stier med spaltegulve. Det bemærkes i den forbindelse, at det

manipulerbare materiale må antages at skulle tildeles på gulvet,

hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om

rodemateriale.

Direktivet indeholder ingen overgangsperiode for kravet om

permanent adgang til rodemateriale til andre svin end søer og gylte.

Der er derfor krav om permanent adgang til beskæftigelses- og

rodemateriale for alle bedrifter også de eksisterende bedrifter

uden nogen overgangsperiode. Om ophævelse af den gældende

overgangsperiode i de danske regler for beskæftigelses- og

rodemateriale til smågrise, avls- og slagtesvin henvises til § 2,

nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at lovens § 5 ændres i

overensstemmelse med direktivet, hvorved dyrenes velfærd forbedres,

idet de fra den 1. april 2003 skal have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde manipulerbart beskæftigelses- og

rodemateriale. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3,

hvor ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede affattelse af

§ 5 er opstillet i et skema, som sammenholder direktivets

ikrafttrædelsestidspunkt med de gældende danske bestemmelser om

ikrafttræden og overgangsperiode.

Det er i øvrigt allerede efter gældende ret

muligt at tildele reb som beskæftigelses- og rodemateriale, men

eftersom direktivets krav om rodemateriale skal være gennemført

i national ret senest den 1. januar 2003, må den danske

overgangsordning ophæves, hvilket gør spørgsmålet

om alternativer til halm aktuelt.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring fastsætter et nyt

ikrafttrædelsestidspunkt for kravet om, at smågrise, avls- og

slagtesvin skal have permanent adgang til beskæftigelses- og

rodemateriale.

I medfør af § 5 i den gældende lov om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin skal disse svin

have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale. § 5 træder ifølge

lovens § 9, stk. 2, først i kraft den 1. januar 2005, og der

er en overgangsperiode frem til den 1. juli 2015 for så vidt

angår bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000.

Det følger imidlertid af artikel 2 i Kommissionens

direktiv, at bilaget til direktivet skal være gennemført senest

den 1. januar 2003, og direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte

en overgangsperiode for kravet om rodemateriale til smågrise, avls- og

slagtesvin.

Der stilles forslag om, at kravet om rodemateriale, der er

nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 2, nr. 1, skal

gælde for alle smågrise, avls- og slagtesvin fra den 1. april

2003, uanset om de holdes i bygninger, der er taget i brug før denne

dato. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3, hvor

ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede affattelse af

§ 5 er opstillet i et skema, som sammenholder direktivets

ikrafttrædelsestidspunkt med de gældende danske bestemmelser om

ikrafttræden og overgangsperiode.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af lovens § 9,

stk. 3, indebærer, at overgangsordningen frem til den 1. juli 2015

ikke længere omfatter § 5 om beskæftigelses- og

rodemateriale.

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af, at direktivet som nævnt i bemærkningerne til § 2, nr. 1

og 2, ikke giver mulighed for at fastsætte en overgangsperiode for

kravet om rodemateriale i forhold til eksisterende bygninger, der er taget i

brug før den 1. juli 2000.

Den gældende lovs § 5 og den foreslåede

affattelse heraf er nedenfor opstillet i et skema, som sammenholder de

gældende regler om ikrafttræden og overgangsperiode med de

foreslåede bestemmelser herom.

De gældende regler om ikrafttræden og

overgangsperiode

De foreslåede bestemmelser om ikrafttræden og

overgangsperiode

Den foreslåede affattelse af § 5 om

beskæftigelses- og rodemateriale til smågrise, avls- og

slagtesvin

Den 1. juli 2005, dog først den 1. juli 2015 for

bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000

De nævnte krav skal være opfyldt den 1. april

2003 for alle bedrifter

Til § 3

Det følger af direktivet, at ændringerne skal

være gennemført i national ret senest den 1. januar 2003. En del

af de krav, der følger af direktivet, skal være opfyldt for alle

nyopførte eller genopførte bedrifter og bedrifter, som tages i

brug for første gang på denne dato eller senere. For de

eksisterende bedrifter gælder disse krav først fra den 1. januar

2013.

Grundet den sene fremsættelse foreslås det i

stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2003.

I stk. 2 foreslås der fastsat en

overgangsperiode i overensstemmelse med den, som direktivet åbner

mulighed for at fastsætte. Overgangsperioden vedrører kravene

til det frie gulvareal til søer og gylte, delvist fast eller

drænet gulv, gruppeopstaldning af søer og gylte og udformningen

af individuelle stier til svin (hvert dyr let skal kunne vende sig) samt

søers og gyltes adgang til rodemateriale.

Stk. 3

præciserer, at kravene til

udformningen af individuelle stier og aflastningsstier (stiareal og

anbringelse af indtil 3 dyr) og kravet om adgang til en tilstrækkelig

mængde materiale, der kan give mæthedsfølelse, allerede

skal være opfyldt fra den 1. april 2003 for alle bedrifter.

Endelig tydeliggøres det i stk. 4, at

den oprindelige overgangsordning i § 11, stk. 2, i lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte fastholdes for

så vidt angår kravene til enkeltdyrsbokse i lovens § 7, dog

med den ændring at overgangsperioden forkortes med et år, jf.

§ 1, nr. 9.

De foreslåede bestemmelser er nedenfor opstillet i

et skema, som sammenholder de foreslåede bestemmelser om

ikrafttræden og overgangsperioder med de gældende danske

bestemmelser herom.

Relevant bestemmelse

Gældende regler:

Bygninger taget i brug

Foreslåede regler:

Bygninger taget i brug

Før 1999

Efter 1999

Før 1999

Mellem 1999 og

1/4-2003

Efter 1/4 2003

§ 5, 1. pkt.

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/4-2003

1/4-2003

§ 5, 2. pkt.

1/1-2014

1/1-1999

1/4-2003

1/4-2003

1/4-2003

§ 6, stk. 1

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/1-2013

1/4-2003

§ 6, stk. 2

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/1-2013

1/4-2003

§ 7

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/4-2003

1/4-2003

§ 7 a, stk. 1, 1.-2. pkt.

1/1-2014

1/1-1999

1/4-2003

1/4-2003

1/4-2003

§ 7 a, stk. 1, 3. pkt.,

og § 7 a, stk. 2

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/1-2013

1/4-2003

§ 9

1/1-2014

1/1-1999

1/1-2013

1/1-2013

1/4-2003

§ 9 a

1/1-2014

1/1-1999

1/4-2003

1/4-2003

1/4-2003

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens

territoriale gyldighed med mulighed for at sætte loven i kraft for

Færøerne.

Ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland

om hunde og dyreværn er kompetencen til at fastsætte regler om

beskyttelse af dyr i Grønland med virkning fra den 1. januar 1999

overdraget til Grønlands hjemmestyre. Loven skal derfor ikke kunne

sættes i kraft for Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige

søer og gylte, som ændret ved § 26 i lov nr. 433 af 31. maj

2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, 2. pkt., affattes således:

§ 5.

Søer og gylte skal senest 4 uger efter

løbning og indtil 7 dage før forventet faring være

løsgående i løsdriftssystemer i større eller

mindre grupper. Enkelte dyr kan dog undtagelsesvis anbringes i

enkeltdyrsbokse eller aflastningsstier, hvis det er nødvendigt af

hensyn til dyrenes velfærd.

»Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af

andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i

individuelle stier eller aflastningsstier.«

2.

§ 6, stk. 1, affattes således:

§ 6.

Løsdriftssystemer skal opfylde følgende

arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal:

»Når søer holdes i løsdriftssystemer,

skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt

stiareal være opfyldt:

1) For de første 4 søer skal der være mindst 2,8

m2 pr. so.

1) Hvis der holdes til og med 17 søer skal der for de

2) For de næstfølgende 6 søer skal der være

mindst 2,2 m2 pr. so.

a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr.

so,

b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20

m2 pr. so, og

c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00

m2 pr. so.

2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være

mindst 2,25 m2 pr. so.

3) For de efterfølgende 10 søer skal der være

mindst 2,0 m2 pr. so.

4) For hver yderligere so skal der være mindst 1,8

m2.

5-7) - - -

Stk. 2-4.

- - -

3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være

mindst 2,025 m2 pr. so.«

§ 6.

Løsdriftssystemer skal opfylde følgende

arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal:

3.

I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Når gylte holdes i løsdriftssystemer,

skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt

stiareal være opfyldt:

1-4) - - -

5) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,9

m2 pr. gylt.

1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90

m2 pr. gylt.

6) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst

1,7 m2 pr. gylt.

2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst

1,70 m2 pr. gylt.

7) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,5

m2.

3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50

m2 pr. gylt.«

Stk. 2.

I løsdriftssystemer må den enkelte sti

ikke på noget sted være smallere end 3 m.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 3-4.

- - -

§ 6.

- - -

4.

§ 6, stk. 3-4, der bliver stk. 4-5,

ophæves.

Stk. 3.

I en aflastningssti må anbringes indtil tre dyr.

I en aflastningssti skal der være mindst 2,8 m2

tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal den enkelte sti være

mindst 3,5 m2.

Stk. 4.

I de i stk. 1-3 nævnte stier skal mindst

1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være areal med

fast gulv og strøelse.

§ 7.

Hvor drægtige søer og gylte holdes i

enkeltdyrsbokse, jf. § 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv

målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet

således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden

besvær.

5.

I § 7 ændres »enkeltdyrsbokse, jf. § 5«

til: »enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter

løbning«.

6.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Hvis drægtige søer og gylte holdes i

individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 5, 2. pkt., skal der

være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr,

dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit

tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes

indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastningssti skal være

udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i

modstrid med specifik veterinærrådgivning.

Stk. 2.

I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de

løsdriftssystemer, som er nævnt i § 6, skal mindst 1,3

m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et

sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en

kombination heraf og med strøelse.«

7.

§ 9 affattes således:

§ 9.

Drægtige søer og gylte skal have adgang til

halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres

behov for rodemateriale.

»§ 9.

Drægtige søer og gylte skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.«

8.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Drægtige søer og gylte skal have adgang

til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med

højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde

deres behov for at tygge.«

§ 11.

- - -

Stk. 2.

Ved hold af drægtige søer og gylte i

bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de

i §§ 5-9 nævnte krav dog senest være opfyldt den 1. januar

2014.

9.

I § 11, stk. 2, ændres »§§ 5-9« til:

»§§ 5-7 og § 9«, og »2014« ændres til: »2013, mens de i

§ 8 nævnte krav senest skal være opfyldt den 1. januar

2014«.

§ 2

I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved § 6 i lov nr.

280 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5 affattes således:

§ 5.

Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til

halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.

»§ 5.

Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.«

§ 9.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog

stk. 2 og 3.

2.

I § 9, stk. 2, ændres »den 1. juli 2005«

til: »den 1. april 2003, og kravet skal være opfyldt for alle bedrifter

fra denne dato«.

Stk. 2.

§ 5 træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3.

Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i

bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de

i §§ 3-5 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli

2015.

3.

I § 9, stk. 3, ændres »§§ 3-5« til:

»§ 3 og § 4«.

Lignende dokumenter