Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om udendørs hold af svin

2000/1 LSF 61Lovforslag som fremsatJustitsministeriet27. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. oktober 2000 af

justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om udendørs hold af svin

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter

med svin, der holdes udendørs til landbrugsmæssigt

formål.

Stk. 2.

Ved udendørs hold af svin forstås, at

svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af

marker/folde eller arealer med miljøgodkendt bund.

Stk. 3.

Ved hytter forstås enkeltstående

konstruktioner som blikhytter, halmhytter, telte og lignende, som svinene kan

gå ind i, og som beskytter svinene mod vejrliget.

§ 2.

Ved so forstås et hundyr efter første

faring.

Stk. 2.

Ved gylt forstås et hundyr efter

kønsmodning og inden faring.

Stk. 3.

Ved orne forstås et handyr efter

kønsmodning, som indgår i avl.

Stk. 4.

Ved diegivende so forstås et hundyr fra

Læs alt

tidspunktet for faring til fravænning af pattegrisene.

Stk. 5.

Ved pattegrise forstås grise fra fødsel

til fravænning.

Stk. 6.

Ved smågrise forstås grise fra

fravænning og indtil de er 10 uger gamle.

Stk. 7.

Ved avls- og slagtesvin forstås svin fra de er

10 uger gamle og indtil avlsbrug eller slagtning.

Kapitel 2

Krav til hytterne mv.

§ 3.

Hytter til drægtige søer og gylte skal have

et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m2 pr. so

og 0,95 m2 pr. gylt. Såfremt orner også har adgang til

drægtighedshytterne, skal hytterne herudover have mindst 2

m2 sammenhængende lejeareal pr. orne.

Stk. 2.

Hytter til farende og diegivende søer og gylte

skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8

m2 pr. so eller gylt.

Stk. 3.

Separate hytter til orner skal have et

sammenhængende lejeareal på minimum 3 m2 pr. orne.

Stk. 4.

Hytter til smågrise, avls- og slagtesvin skal

have et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende

minimumsarealkrav:

1) 0,13 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

indtil 10 kg.

2) 0,17 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 10 og 20 kg.

3) 0,25 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 20 og 30 kg.

4) 0,34 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 30 og 50 kg.

5) 0,47 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 50 og 85 kg.

6) 0,55 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 85 og 110 kg.

7) 0,85 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

over 110 kg.

§ 4.

Alle hytter skal have en indvendig højde, der er

tilstrækkelig til, at svinene kan stå oprejst og bevæge

hovedet uhindret, og til, at det er muligt at føre tilsyn med

svinene.

Stk. 2.

Hytterne skal være indrettet således, at

det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de

svin, der opholder sig i en hytte.

§ 5.

Hvis flere søer og gylte går i samme fold,

skal det sikres, at ingen af svinene forhindres i at komme ind i en hytte og

få adgang til et lejeareal.

§ 6.

Hytterne skal være isolerede eller på anden

måde indrettet således, at svinenes temperaturkrav kan tilgodeses

under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både

tages hensyn til soens/gyltens og til pattegrisenes temperaturkrav.

§ 7.

Hytterne skal være indrettet således, at der

er mulighed for yderligere ventilation udover en enkelt

døråbning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres

både i kolde og varme perioder. Antallet, dimensioneringen og

indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger

skal være afpasset efter, at svinene skal sikres bedst muligt mod

vejrliget.

§ 8.

Lejearealet i hytterne skal være dækket af

halm eller andet materiale, således at svinene kan ligge tørt og

lunt under alle vejrforhold. I farehytter skal drægtige søer og

gylte have tildelt større mængder halm eller andre materialer,

der virker isolerende og kan bruges til redebygning.

Kapitel 3

Krav til aktivitetsareal, udeareal mv.

§ 9.

Ved udendørs hold af gylte, søer og orner i

systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene har adgang

til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:

1) Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal

på minimum 1,1 m2 pr. dyr, dog mindst 20 m2.

2) Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et

aktivitetsareal på minimum 6,2 m2 pr. dyr, heraf mindst 2,5

m2 udeareal.

3) Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3

m2 pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen med andre

svin.

Stk. 2.

Ved udendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene

har adgang til, skal udearealet opfylde følgende

minimumsarealkrav:

1) 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

indtil 10 kg, dog mindst 10 m2.

2) 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m2.

3) 0,24 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m2.

4) 0,32 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m2.

5) 0,40 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m2.

6) 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m2.

7) 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på

over 110 kg, dog mindst 20 m2.

Stk. 3.

Hvis det er veterinært begrundet, kan et dyr

undtagelsesvist anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene

i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være

så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende

sig uden besvær.

§ 10.

Alle svin over 20 kg skal have adgang til et

sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig

mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger

15oC i skyggen.

Stk. 2.

Hvis svinene har adgang til et eller flere arealer med

både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle

svin i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i

døgnets varmeste timer, kan sølehullet erstattes med et

overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes

kropstemperatur kan reguleres.

Stk. 3.

Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for

diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er

veterinært begrundet.

Kapitel 4

Indsættelse i farehytter

§ 11.

Drægtige søer og gylte skal indsættes

i farehytter senest 7 dage før forventet faring.

Kapitel 5

Vand, foder mv.

§ 12.

Alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, skal

altid have fri adgang til rent drikkevand undtagen i perioder med frostvejr,

hvor svinene mindst en gang om dagen skal have adgang til rent vand i

forbindelse med fodring.

§ 13.

Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan

give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for

rodemateriale.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 14.

Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik

på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs

direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af svin, der holdes

udendørs, og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§ 15.

Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der

udfærdiges i medfør af dyreværnsloven, finder desuden

anvendelse på svin, der holdes udendørs.

Kapitel 7

Straf

§ 16.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den, der overtræder §§ 3-13.

Stk. 2.

I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan

der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4

måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

For bedrifter, der holder svin udendørs inden

den 1. marts 2001, finder §§ 3-4, 6-7 og 9-10 dog først anvendelse fra

den 1. marts 2006.

§ 18.

Loven gælder ikke for Færøerne, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med

de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre

velfærd for svin, der holdes udendørs.

Det foreslås, at svin, der holdes udendørs,

fremover skal have adgang til isolerede og ventilerede hytter med et

tørt, strøet leje af en vis størrelse, og at

drægtige søer og gylte skal have adgang til

redebygningsmateriale.

Derudover foreslås minimumsarealkrav til aktivitets-

og udearealet ved udendørs hold af svin i systemer med en

miljøgodkendt bund.

Endvidere foreslås det, at svin, der holdes

udendørs, skal have adgang til et sølehul, de kan bruge til at

regulere deres kropstemperatur, og som samtidig giver beskyttelse mod

solskoldning og insektbid. Hvis svinene har adgang til et areal, hvor der

både er skygge og effektiv luftudskiftning i døgnets varmeste

timer, og hvor der er plads til, at alle svin kan ligge ned samtidig,

foreslås det, at sølehullet kan erstattes af adgang til andre

temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg

eller lignende.

Endelig foreslås det, at svin, der holdes

udendørs, altid skal have adgang til frisk drikkevand - i perioder med

frost dog mindst en gang daglig - og til halm eller andet, der kan give

mæthedsfølelse og tilgodese dyrenes behov for rodemateriale.

Forslaget skal sikre, at væsentlige

adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos dyrene tilgodeses, idet

der gives dyrene mulighed for at hvile på et lejeareal med tør

strøelse, for at regulere deres kropstemperatur på forskellige

måder og få tilgodeset deres behov for at rode.

Lovforslaget bygger på en enstemmig udtalelse

afgivet af Arbejdsgruppen om hold af svin i juli 2000. På baggrund af

tidligere udtalelser fra denne arbejdsgruppe har Folketinget vedtaget lov om

indendørs hold af drægtige søer og gylte i juni 1998 og

lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i februar

2000.

2. De gældende regler

Af hensyn til beskyttelse af svins velfærd har

Justitsministeriet fastsat forskellige regler om hold af svin, men derudover

har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljø-

og Energiministeriet ud fra andre hensyn fastsat regler, der også har

betydning for hold af svin.

2.1. Justitsministeriet

Dyreværnslovens generelle bestemmelser om

beskyttelse af dyr finder også anvendelse på svin, der holdes

udendørs. Det gælder f.eks. reglerne i lovens §§ 1 og 2 om

forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr.

Efter dyreværnslovens § 16 må der ikke

sættes ringe og andet i trynen på svin - der må dog

sættes en glat ring i trynen for at forhindre svinet i at rode i

jorden.

Desuden foreskriver dyreværnslovens § 3,

stk. 1, 3. pkt., at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse

med deres behov.

Endvidere er der fastsat nærmere regler om

halekupering og kastration af svin i Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og

kastration af visse dyrearter.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14.

december 1993 om beskyttelse af svin finder også anvendelse på

udendørs hold af svin. Denne bekendtgørelse indeholder bl.a.

regler om, at alle svin skal fodres og tilses mindst en gang daglig, at svin

på over to uger skal have fri adgang til frisk vand i

tilstrækkelig mængde eller kunne tilfredsstille deres

væskebehov på anden måde, og at udstyr til fodring og

vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt

på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for

forurening af svinenes foder og vand. Bekendtgørelsen

gennemfører Rådets direktiv 91/630/EØF om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin i dansk

ret.

2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I Veterinær- og Fødevaredirektoratets

bekendtgørelse nr. 816 af 30. oktober 1997 om hold af svin på

friland er der fastsat nærmere regler om indhegninger til svin på

friland, uvedkommendes adgang til disse svin og

laboratorieundersøgelse af døde eller syge harer fundet

på ejendommen. Bestemmelserne har til formål at begrænse

smittespredning og bekæmpe husdyrsygdomme blandt svin, der holdes

på friland.

Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 697 af 16.

juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 821 af 31. august

2000, om økologisk jordbrugsproduktion indeholder regler om, at alle

dyr i økologisk husdyrproduktion året rundt skal have adgang til

grovfoder, og at husdyrenes omgivelser skal udformes i overensstemmelse med

de forskellige dyregruppers behov. Der stilles således krav om, at der

er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold og mulighed for

at foretage hudpleje, ligesom alle dyr skal have adgang til udendørs

græsarealer i sommerhalvåret - hvilket for svins vedkommende er

præciseret til minimum 150 dage. Dog kan ung- og slagtesvin i stedet

opstaldes i stier, hvor de året rundt har adgang til en

løbegård eller andet udendørs areal af en vis

størrelse, når de samtidig fodres med grovfoder efter

ædelyst.

Ifølge bekendtgørelsen skal alle svin

derudover have mulighed for at opholde sig i et trækfrit lejeareal, og

indendørs liggearealer skal være tilstrækkeligt store og

velforsynede med ren strøelse. Bekendtgørelsen indeholder

desuden halekuperingsforbud for svin og krav om, at smågrise ikke

må fravænnes soen, før de er syv uger gamle.

2.3. Miljø- og Energiministeriet

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 877 af 10. december 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr.

755 af 30. september 1999 og bekendtgørelse nr. 677 af 5. juli 2000,

om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

indeholder en række krav ved erhvervsmæssigt dyrehold.

Formålet med reglerne er at begrænse forurening og gener fra

dyrehold. Der stilles bl.a. et såkaldt harmonikrav. Harmonikravet

går ud på, at der skal være harmoni mellem antallet af dyr

på bedriften og antallet af hektar jord til rådighed for dyrenes

gødningsproduktion.

Reglerne sikrer dog ikke umiddelbart, at dyrene har adgang

til hele dette areal, men alene at producenten skal have adgang til at sprede

husdyrgødningen på et areal af en vis størrelse.

Med hjemmel i bekendtgørelsen kan Skov- og

Naturstyrelsen efter indstilling fra bl.a. Landbrugets

Rådgivningscenters afdeling for bygninger godkende, at visse

anlæg og staldsystemer beskrevet i landbrugets byggeblade ikke

behøver at overholde visse af kravene i bekendtgørelsen. Der

findes p.t. ét sådant byggeblad vedrørende

udendørs sohold, som er ved at blive revideret. For at blive undtaget

fra bekendtgørelsens krav til blandt andet indretningen af foldens

bund er det således en betingelse, at man opfylder de krav, der stilles

i byggebladet til foldens indretning og benyttelse.

Ifølge byggebladet om udendørs sohold skal

søerne holdes i hytter, der kan flyttes rundt i foldene under hensyn

til slitage på græsbevoksningen og fordeling af gødning i

foldene, hvilket begrænser udvaskningen af kvælstof. Foldene skal

have en tæt græsbevoksning, og marken skal som udgangspunkt

kultiveres efter max. 12 måneders sohold, hvorefter der skal etableres

en kvælstofforbrugende afgrøde på marken.

Når der er sohold på marken max. hvert andet

år, kan dyretætheden være op til 3,4 DE (dyreenheder) pr.

hektar i året med sohold, hvilket svarer til max. 15 søer pr.

hektar ved 4 ugers fravænning af pattegrisene. I byggebladet

anføres endvidere, at »Dyrene i hver fold forsynes med drikkevand via

vandslange til drikketrug med lukkeventil eller via daglig transport til

truget med tankvogn.... I varme perioder har søer og orner behov for

at kunne finde afkøling i et sølehul.«

3. Lovforslagets baggrund

Det fremgår af dyreværnslovens § 4,

stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs

opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,

stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror

på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes

efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.

Nærværende forslag beror ikke på en

international forpligtelse, og forslaget indeholder regler af mere

indgribende betydning. Derfor skønnes det ikke muligt inden for

rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens

§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler

om udendørs hold af svin i form af administrative forskrifter.

3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion

Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse

om svineproduktion. Rådet udtalte sig primært om forskellige

etisk betænkelige forhold i de moderne intensive produktionssystemer

med indendørs hold af svin, hvor dyrene har meget ringe

bevægelsesfrihed og få muligheder for at få opfyldt en

række væsentlige behov. Rådet nævnte dog, at

udendørs svineproduktion kunne være et alternativ, men at man

endnu ikke havde tilstrækkelige erfaringer herom, f.eks.

vedrørende konsekvenserne af længerevarende perioder med sne og

hård frost.

For så vidt angår søer udtalte

rådet bl.a. følgende:

»Som alternativ til de fikserede søer anvendes i en

mindre del af de danske svinebesætninger systemer, hvor søerne

går løse i grupper, enten udendørs eller under tag.

...

Betragter man en frilandsso, der bevæger sig let og

ubesværet hen over marken, ser det også ud til, at muligheden for

motion øger det almene velbefindende hos soen.

De løse systemer sætter i vidt omfang

søerne i stand til at påvirke deres egen situation. Hvis der er

noget, søerne ikke bryder sig om, har de mulighed for at komme

væk. De vil også i et vist omfang have mulighed for at regulere

deres kropstemperatur, f.eks. ved at søle, hvis de har det for

varmt.

Der er dog også nogle potentielle problemer

forbundet med sådanne systemer. Først og fremmest er det

sværere at overvåge det enkelte dyrs sundhedstilstand. Endvidere

kan der være et større smittepres, og det kan være

svært at sikre en ensartet ernæringstilstand hos dyrene. Endelig

kan en so blive underkuet af de højere rangerende dyr.«

Rådet fremsatte ikke konkrete anbefalinger om

udendørs hold af svin.

3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse

I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de

intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og

statsministeren gav i Folketingets spørgetime udtryk for, at

dyrevelfærden på dette område skulle tages op til

drøftelse.

I regeringens fødevarepolitiske redegørelse

fra januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for

den moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at

tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad bør fokuseres

på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i

så vidt omfang som hidtil at fokusere på

produktionsøkonomien.

Særligt for så vidt angår

svineproduktionen fremgik det af redegørelsen, at regeringen allerede

i foråret 1998 ville fremkomme med forslag til en ny lov om hold af

svin, der i videre omfang end hidtil ville inddrage den etiske dimension.

3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin

Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte

den 22. januar 1998 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

for de to ministerier og Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter

Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B.

Simonsen, præsident for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:

»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave

at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin.

Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres

adfærdsmæssige behov. Dette indebærer bl.a., at dyrene som

hovedregel skal have mulighed for at kunne bevæge sig frit omkring,

have mulighed for temperaturregulering og have adgang til

grovfoder/rodemateriale.

Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og

afprøvning på området og i videst muligt omfang tage

hensyn hertil ved udformning af reglerne.

Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som

giver en passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer,

således at producenterne får rimelig tid til at omstille

sig.«

Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen

forventedes medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede

i foråret 1998 kunne danne grundlag for gennemførelse af nye

forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.

Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag

til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

På baggrund af arbejdsgruppens forslag fremsatte

justitsministeren den 1. april 1998 forslag til lov om indendørs hold

af drægtige søer og gylte, som bl.a. indeholdt bestemmelser om

løsdriftssystemer, overbrusningsanlæg og adgang til halm eller

andet rodemateriale for disse svin. Folketinget vedtog lovforslaget inden

sommerferien, og loven trådte i kraft den 1. januar 1999, dog med visse

overgangsbestemmelser for bygninger, der var taget i brug inden denne

dato.

Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til

lovforslaget, at man fandt det påkrævet, at arbejdsgruppen

fortsatte sit arbejde med henblik på at foreslå regler for hold

af andre svin end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin,

og at dette arbejde kunne finde sted over en rimelig tidshorisont, så

alle muligheder og alternativer kunne gennemgås nøje.

Arbejdsgruppen afgav i maj 1999 en rapport om

indendørs hold af andre svin end drægtige søer og gylte,

hvori arbejdsgruppen foreslog, at der på visse områder udarbejdes

nye regler om hold af disse dyr, mens der på andre områder

bør forskes yderligere, inden man kan foreslå nye regler.

Det fremgik af rapporten, at arbejdsgruppen

påregnede at fortsætte arbejdet i efteråret 1999 og se

nærmere på udendørs hold af svin.

På baggrund af arbejdgruppens forslag fremsatte

justitsministeren den 13. oktober 1999 forslag til lov om indendørs

hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Forslaget indeholdt bl.a.

bestemmelser om overbrusningsanlæg, adgang til halm eller andet

rodemateriale og forbud mod fuldspaltegulve. Folketinget vedtog lovforslaget

den 8. februar 2000, og loven trådte i kraft den 1. juli 2000, dog for

så vidt angår kravet om adgang til halm eller andet rodemateriale

først den 1. juli 2005. Dertil kom visse overgangsbestemmelser for

bygninger, der var taget i brug før den 1. juli 2000.

I juli år 2000 afgav arbejdsgruppen en udtalelse om

udendørs hold af svin, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen kan

anbefale, at der udarbejdes nye regler om udendørs hold af svin.

Arbejdsgruppen har tillige udarbejdet et udkast til lovforslag herom.

Arbejdsgruppen foreslår, at der fastsættes

nærmere regler om, hvor store lejearelerne skal være i de hytter,

som udegående svin har til rådighed, jf. lovforslagets § 3,

og om indretning af disse hytter, jf. §§ 4-8. Endvidere foreslår

arbejdsgruppen, at der stilles minimumskrav til udearealets størrelse,

jf. § 9, og at der af hensyn til de udegående svins mulighed for

at regulere deres kropstemperatur stilles krav om adgang til et

sølehul, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger

15oC. I de tilfælde, hvor svinene har adgang til et areal af

en vis størrelse med effektive skyggemuligheder i døgnets

varmeste timer, foreslår arbejdsgruppen dog, at adgangen til et

sølehul kan erstattes med adgang til et overbrusningsanlæg eller

lignende, jf. § 10.

Arbejdsgruppen foreslår tillige, at drægtige

søer og gylte skal indsættes i farehytter senest syv dage

før forventet faring, jf. § 11.

Herudover foreslår arbejdsgruppen, at det

præciseres, at alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, altid

skal have fri adgang til rent drikkevand, dog således, at de i

frostvejr skal vandes mindst en gang om dagen i forbindelse med fodring, jf.

§ 12.

Endelig foreslår arbejdsgruppen, at alle svin skal

have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og

opfylde deres behov for rodemateriale, jf. § 13.

Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i

kraft den 1. marts 2001. Derudover foreslår arbejdsgruppen en

overgangsordning, hvorefter de bedrifter, hvor der blev holdt svin

udendørs før lovens ikrafttræden, senest skal opfylde en

række af kravene den 1. marts 2006, jf. lovforslagets § 17, stk. 2.

Herved gives der producenterne en rimelig periode til tilpasning af hytterne

og indretning af arealet i øvrigt.

Herudover fremgår det af arbejdsgruppens udtalelse,

at man tillige har drøftet flere andre spørgsmål i

relation til udegående svin, herunder om der fortsat er behov for at

tillade brug af trynering til disse dyr.

Arbejdsgruppen har for så vidt angår

anvendelse af tryneringe anført, at det påfører dyrene

smerte og til en vis grad hæmmer deres naturlige rodeadfærd,

når dyrene får sat en ring i trynen, men at formålet med

ringen netop er at hindre, at dyrene på kort tid roder så meget,

at det ødelægger græsdækket i folden. Et forbud mod

brug af trynering ville derfor føre til, at udegående svin

skulle flyttes til nye folde meget ofte med dertil hørende

øgede produktionsomkostninger. Der ville således være en

væsentlig risiko for, at et forbud ville medføre, at

svineproducenterne i stedet ville holde svinene indendørs.

På baggrund af en afvejning af disse hensyn er det

arbejdsgruppens konklusion, at det ikke kan anbefales at forbyde korrekt brug

af trynering på udegående svin. Ved korrekt brug af trynering

forstår arbejdsgruppen, at ringen kun må sættes igennem

næseskillevæggen i trynen, idet enhver anden måde at

sætte tryneringe i svin på må anses for

dyreværnsmæssigt uacceptabel og en overtrædelse af

dyreværnslovens § 1.

Hvis det bliver aktuelt at holde slagtesvin

udendørs i større omfang, anbefaler arbejdsgruppen dog, at der

i så fald bør forskes nærmere i konsekvenserne af at

bruge/undlade trynering på slagtesvin.

3.4. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i lighed med

de initiativer, der de seneste år er taget, for så vidt

angår indendørs hold af svin, er grund til at udarbejde nye

regler for udegående svin, der i højere grad lægger

vægt på de dyreetiske hensyn og dyrenes behov.

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det

på baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske

erfaring, der efterhånden er opnået i produktionen af svin, der

holdes udendørs, er muligt at udarbejde regler om krav til hytterne og

udearealerne, så dyrenes behov i højere grad tilgodeses. Krav om

dels et tørt lejeareal af en vis størrelse med halm eller andet

materiale, der kan bruges til isolering, og dels om indretning og isolering

af hytterne sikrer, at dyrene beskyttes bedst muligt i kolde og våde

perioder. I varme perioder vil krav om adgang til velventilerede hytter og

til sølehul til gengæld sikre, at dyrene - udover at få

beskyttelse mod solskoldning og få mulighed for forbedret hudpleje -

kan blive afkølet, samtidig med at der dog åbnes mulighed for,

at sølehullet kan erstattes med et overbrusningsanlæg eller

lignende i de tilfælde, hvor dyrene har adgang til et område med

effektiv skygge selv i døgnets varmeste timer.

Justitsministeriet kan tilslutte sig et krav om, at

drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest

syv dage før forventet faring, så dyrene er kommet sig over

flytningen inden faringen. Ministeriet er også enig med arbejdsgruppen

i, at de drægtige søer og gylte skal have adgang til

redebygningsmateriale.

Justitsministeriet finder tillige, at kravene om adgang

til rent drikkevand og til halm eller andet, der kan give de drægtige

søer og gylte mæthedsfølelse samt give alle svin adgang

til rodemateriale, er vigtige både af hensyn til dyrenes fysiologiske

behov, men også af hensyn til de adfærdsmæssige behov, som

tildeling af halm eller andet kan tilgodese.

Forslaget til lov om udendørs hold svarer i det

væsentlige til arbejdsgruppens lovudkast. På baggrund af

høringssvarene er der dog indført enkelte yderligere krav i

forslaget.

For så vidt angår brug af trynering til

udegående svin er Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at de

fordele, svinene opnår ved at blive holdt udendørs i stedet for

at gå indendørs, er større end de ulemper, tryneringen

påfører dyrene, hvorfor reglerne herom ikke bør

ændres på nuværende tidspunkt.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have

miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervet.

Lovforslaget skønnes at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de

foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til indretning af

sølehul eller til installation af overbrusningsanlæg, til

sikring af permanent adgang til rent vand, til eventuel konstruktion af

effektive skyggearealer og eventuel udskiftning af hytter, der ikke opfylder

kravene, samt til løbende anskaffelse af halm eller andet

rodemateriale.

Lovforslagets overgangsperiode betyder, at tilpasningen af

eksisterende folde og eventuel udskiftning af hytter kan foregå over

fem år.

Samlet set forventes lovforslaget at påføre

erhvervet og de enkelte bedrifter begrænsede merudgifter. Det er dog

meget vanskeligt at give et konkret overslag over de

erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet som helhed eller for den

enkelte producent, idet der er tale om individuelle tilpasninger for de

enkelte producenter.

6. Lovforslagets EU-retlige aspekter

Rådets direktiv 91/630/EØF om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er et

minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til hinder for, at Danmark

nationalt fastsætter skærpede mindstekrav. Lovforslaget har

derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.

7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos

Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære

Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske

Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk

Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier,

Kødbranchens Fællesråd, Frilandsudvalget, Landsforeningen

af økologiske kødproducenter, Friland Food A/S, professor

Henning Staun fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den

Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark,

Dyrenes Dags Komité, Dyreværnsforeningernes

Fællesråd, Dyrefondet, Dyrenes Venner, WSPA, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindre-udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

nej

nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

nej

nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

nej

ja, se de almindelige bemærkninger pkt. 5

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

nej

nej

Miljømæssige konsekvenser

nej

nej

Administrative konsekvenser for borgerne

nej

nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. Loven

omfatter bedrifter med svin, der holdes udendørs til

landbrugsmæssigt formål, jf. stk. 1. Ved

landbrugsmæssigt formål forstås, at svinene holdes med

henblik på kødproduktion eller avl. Loven gælder for alle

bedrifter - uanset størrelse - der producerer svin til det

anførte formål.

Hold af f.eks. hængebugsvin som kæledyr

omfattes således ikke af forslaget. Det samme gør sig

gældende for svin, der holdes udendørs i zoologiske haver,

dyreparker og lignende.

Udendørs hold af svin kan groft opdeles i to

kategorier: For det første er der de traditionelle frilandsgrise, der

på grund af miljømæssige hensyn har adgang til marker med

store græsarealer. For det andet er der de svin, der holdes i

udendørs anlæg i hytter eller telte med adgang til et

begrænset udendørsareal udenom, hvor der er en

miljøgodkendt bund under hele arealet. Ved miljøgodkendt

bund forstås en bund, der er udført i overensstemmelse med de

gældende miljøregler. Efter de nugældende regler skal en

sådan bund være udført af materiale, der er vanskeligt

gennemtrængeligt for fugtighed. Bunden skal endvidere kunne

modstå påvirkninger fra dyrene og de redskaber, der anvendes ved

svineholdet. Der skal derudover etableres et afløbssystem til

opsamling af alle flydende affaldsstoffer. Bunden kan også være

godkendt af Skov- og Naturstyrelsen som følge af styrelsens mulighed

for at dispensere fra de almindeligt gældende krav til bund og

afløb.

Begge kategorier foreslås omfattet af lovforslaget,

idet udendørs hold af svin i stk. 2 defineres sådan,

at svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af

marker/folde eller arealer med miljøgodkendt bund. Det vil sige, at

bedrifter med udegående dyr i sådanne systemer skal leve op til

de foreslåede krav, mens besætninger med dyr, der går helt

eller delvis indendørs i staldbygninger, ikke falder ind under lovens

anvendelsesområde. Baggrunden herfor er, at der allerede er fastsat

nærmere krav til indendørs hold af svin i anden lovgivning.

I stk. 3 defineres, hvad der forstås ved

hytter i lovens forstand. Denne definition er medtaget, fordi der findes en

lang række hyttetyper og telttyper mv., der alle er konstrueret til

brug for udendørs hold af svin, men som er meget forskellige. Det er

hensigten, at disse hytter/teltkonstruktioner skal opfylde kravene i

lovforslaget for lovligt at kunne anvendes ved udendørs hold af

svin.

Henvisningen i stk. 3 til »enkeltstående

konstruktioner« indebærer, at det ikke er omfattet af lovforslaget at

holde svin i staldbygninger, der er indrettet sådan, at svinene har

adgang til såvel indendørs stier som afgrænsede

udendørs arealer i umiddelbar tilknytning til staldbygningen i form af

små løbegårde eller verandaer eller lignende.

Sådanne bedrifter er i stedet omfattet af reglerne om indendørs

hold af svin.

Til § 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved so,

gylt, orne, diegivende so, pattegrise, smågrise, avls- og slagtesvin.

Definitionerne svarer med enkelte sproglige ændringer og

præciseringer til de definitioner, der er angivet i § 2 i den

gældende bekendtgørelse om beskyttelse af svin og til § 2 i

lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, samt

§ 2 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin.

Bestemmelsens definitioner er endvidere i overensstemmelse

med definitionerne i artikel 2 i Rådets direktiv 91/630/EØF om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder krav til størrelsen af

lejearealer i de forskellige typer hytter, der anvendes til udegående

svin. Kravene skal sikre, at alle svin kan ligge ned på lejearealet i

hytten på samme tid og dermed få adgang til et tørt,

strøet leje, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til

§ 8. Det er dog samtidig vigtigt, at hytterne ikke bliver for store,

idet svinene i så fald formentlig vil begynde at anvende en del af

hytten som gødeareal, hvorved der opstår risiko for, at

lejearealet i hytten bliver så koldt og vådt, at svinenes

velfærd forringes.

Arealkravene stilles til »sammenhængende«

lejearealer for at sikre, at man ikke kan inddrage et eventuelt forrum foran

hytten eller teltet i lejearealet. Disse forrum beskytter som oftest ikke

svinene mod vejrliget på samme måde som arealet inde i selve

hytten.

Arealkravet i stk. 2 til lejearealet i hytter

til farende og diegivende søer og gylte opmåles alene efter,

hvor mange søer og gylte der skal opholde sig i hytten, og ikke efter,

hvor mange pattegrise de måtte få. Arealet er derfor beregnet

til, at der både skal være plads til soen/gylten og til

pattegrisene på de 3,8 m2.

For så vidt angår smågrise, avls- og

slagtesvin er arealkravene til lejearealet sat i relation til

vægtklasser efter svinenes gennemsnitlige vægt, jf.

stk. 4. Inddelingen i vægtklasser svarer til den inddeling,

der er brugt ved fastsættelsen af minimumsarealkrav i § 3 i

bekendtgørelsen om beskyttelse af svin. De i lovforslaget

anførte minimumskrav til lejearealet svarer til de minimumskrav,

Fødevareministeriets kvalitetsmærkningsordning stiller til

andelen af fast gulv for smågrise, avls- og slagtesvin. Det faste gulv

skal i sådanne systemer kunne udgøre et velstrøet leje

for svinene, og et minimumsarealkrav af denne størrelse antages at

sikre svinene tilstrækkelig plads til at kunne ligge på

lejearealet i hytterne.

Til § 4

Der stilles krav om, at hytterne skal være

høje nok til, at give dyrene mulighed for at stå oprejst og

bevæge hovedet uhindret, når de befinder sig inde i hytterne.

Samtidig skal hytterne være så høje, at det er muligt at

føre ordentligt tilsyn med svinene inde i hytterne. Afhængig af,

hvilken type hytte der anvendes, vil hytterne typisk skulle have en indvendig

frihøjde på minimum 1 meter for, at disse krav kan anses for

opfyldt.

I stk. 2 stilles der endvidere krav om, at

hytterne skal være indrettet således, at det er muligt udefra at

se alle de svin, der opholder sig i en hytte. Visse hyttetyper har f.eks. en

skillevæg, som svinene kan gå om bagved, så man ikke kan se

dem fra hyttens åbning. Ved brug af sådanne hytter er det

afgørende, at man kan se ind i hytten et andet sted for eksempel

gennem en rude eller en lem bag i hytten. I modsat fald risikerer man, at

dyrene ligger syge i flere dage, uden at det bliver opdaget ved et mindre

grundigt dagligt tilsyn.

Til § 5

Når flere søer og gylte går i samme

fold, kan der opstå situationer, hvor et dominerende svin stiller sig

hindrende i vejen for et svagere svin, så det svagere svin ikke kan

få adgang til hytten. Der stilles derfor krav om, at det skal sikres,

at ingen svin forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til

lejearealet derinde.

Producenterne skal således være

opmærksomme på, at ingen svage søer holdes udenfor

hytterne, og hvis situationen opstår, er de forpligtede til at gribe

ind og foretage de fornødne foranstaltninger. Det kan f.eks.

være at flytte den svage eller den dominerende so over i en anden fold,

at opstille flere hytter i folden eller at inddele hytten i flere rum med

hver sin indgang.

Til § 6

Svin, der holdes udendørs, udsættes i

løbet af året for meget store temperatursvingninger, og under de

givne klimatiske forhold i Danmark vil gennemsnitstemperaturen i store dele

af året være under svinenes nedre kritiske temperatur. Af hensyn

til muligheden for, at svin, der holdes udendørs, kan opretholde

kropstemperaturen i kolde og våde perioder, stilles der krav om, at

hytterne skal isoleres eller på anden måde indrettes

således, at svinenes temperaturkrav tilgodeses.

Dette vil endvidere virke positivt på temperaturen i

de varmeste perioder, idet en korrekt indretning eller isolering modvirker,

at svinene udsættes for varmestråling. I varme perioder er det

især vigtigt, at hytten ikke bliver så varm, at soen ikke vil

gå derind, selvom den har pattegrise derinde. Farehytterne skal derfor

indrettes således, at der tages særligt hensyn til soens og

pattegrisenes forskellige temperaturkrav.

Baggrunden for, at bestemmelsen ikke stiller krav om

obligatorisk isolering, er, at der er mange forskellige hyttetyper, og at

nogle af dem er indrettet sådan, at de uden at være isoleret

alligevel holder varmen ude om sommeren og kulden om vinteren. Disse

hyttetyper skal fortsat kunne bruges i det omfang, de er korrekt indrettet,

så svinene ikke får det for varmt eller for koldt.

Til § 7

Der stilles i bestemmelsen krav om, at hytter til svin,

der holdes udendørs, skal være indrettet på en sådan

måde, at der ikke kun kommer luft ind via en enkelt

døråbning i varme perioder, men ligeledes gennem andre

ventilationsåbninger. Der kan f.eks. være tale om flere

døråbninger, skydelåger eller taglemme, som

svineproducenten manuelt kan åbne eller lukke afhængig af

temperaturen og luftcirkulationen.

Der stilles tillige krav om, at

døråbningernes og eventuelle øvrige

ventilationsåbningers antal, dimensionering og indretning skal

være således, at svinene kan beskyttes bedst muligt mod

vejrliget. Det er navnlig vigtigt at beskytte svinene mod træk, fugt og

snefygning i koldt og blæsende vejr. Det kan f.eks. ske ved at indrette

en forgård foran døråbningerne, så vinden

brydes.

Til § 8

Det foreslås i § 8, at lejearealet, hvis

størrelse fastsættes i § 3, skal være dækket af

halm eller andet materiale, der tilgodeser svinenes behov for et tørt

og lunt leje under alle vejrforhold. Halmen bidrager direkte til, at svinene

kan opretholde kropstemperaturen, og henset til de svingende klimatiske

forhold, udegående svin risikerer at blive udsat for i årets

løb, er det afgørende for deres velfærd, at de altid

uanset vejrforholdene har adgang til et tørt og lunt leje.

I farehytter har soen/gylten også behov for

materiale, den kan bruge til at bygge rede af. Redebygning er en vigtig del

af drægtige søers og gyltes adfærd, så det

foreslås ligeledes, at disse dyr skal have adgang til

redebygningsmateriale i farehytterne, f.eks. i form af større

mængder halm, end svinene normalt har behov for til lejeareal.

Til § 9

Bestemmelsen stiller krav til udearealets

størrelse. Kravene skal sikre, at alle svin i den samme fold har en

rimelig mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.

Ved indendørs hold af svin er det samlede areal,

svinene har til rådighed, sjældent opdelt i henholdsvis lejeareal

og gøde- og aktivitetsareal, og svinene kan derfor anvende hele

arealet til at udøve deres rode- og

undersøgelsesadfærd.

Ved udendørs hold af svin bør det

tilstræbes, at svinene kun bruger hytten som lejeareal, jf.

bemærkningerne til § 3, og denne del af det samlede areal kan

derfor ikke medregnes i det område, svinene har til rådighed for

gøde-, rode- og undersøgelsesadfærd. På den

baggrund er det vigtigt at sikre svinene adgang til udendørs arealer

af en vis størrelse.

Ved produktion af de traditionelle frilandsgrise har

svinene på grund af miljøreglerne adgang til ganske store

græsarealer, hvorfor der ikke er behov for at stille særlige

minimumskrav til udearealet for disse svin.

Ved produktion af svin i systemer med miljøgodkendt

bund under hele arealet er det af såvel økonomiske som praktiske

grunde begrænset, hvor stort et udeareal man kan kræve, at

svinene skal have adgang til. Svinene i sådanne systemer har dog adgang

til forholdsvis mere plads end svin i de traditionelle indendørs

produktionssystemer, ligesom de har mulighed for at bevæge sig fra

hytten og ud i udearealet og få frisk luft og sol og et helt andet

klima end i indendørsproduktionen.

Det må derfor antages, at sådanne systemer

selv med relativt små udearealer har en række fordele frem for

traditionel indendørs hold af svin. Imidlertid bør der af

hensyn til svinenes velfærd stilles minimumsarealkrav til udearealet.

I § 9 foreslås der derfor minimumsarealkrav ved

udendørs hold af svin i systemer med miljøgodkendt bund under

det areal, svinene har adgang til. De foreslåede arealkrav tager bl.a.

højde for kravene ved økologisk produktion af svin.

For så vidt angår drægtige søer

og gylte stilles der således i stk. 1, nr. 1, krav om

minimum 1,1 m2 pr. dyr, dog mindst 20 m2. Disse svin

holdes typisk flokvis, hvorfor kravet om mindst 20 m2 ikke

forventes at volde problemer.

Med hensyn til farende og diegivende søer og gylte

foreslås det i stk. 1, nr. 2, at dyrene skal have adgang

til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m2 pr. dyr, hvoraf

mindst 2,5 m2 skal være udeareal. Når der her stilles

krav til aktivitetsarealet og ikke alene til udearealet, skyldes det, at

arealkravene i § 9 som nævnt bl.a. er afpasset efter kravene til

økologisk produktion af svin. Økologireglerne stiller krav om

et væsentligt større indeareal end det, der foreslås i

§ 3 i dette lovforslag, nemlig 7,5 m2 indeareal og 2,5

m2 udeareal pr. dyr, i alt 10 m2. Det må derfor

antages, at en del af indearealet i givet fald kan blive brugt til andre

aktiviteter end hvile og derfor kan medregnes i kravet til det samlede

aktivitetsareal. Det bemærkes, at det samlede arealkrav, dvs.

minimumslejearealet efter § 3 og minimums aktivitetsarealet efter § 9, for

denne gruppe svin er 10 m2 og dermed det samme som efter

økologireglerne.

For så vidt angår orner foreslås det i

stk. 1, nr. 3, at disse dyr skal have adgang til et udeareal

på minimum 3 m2 pr. orne, uanset om ornen holdes sammen med

andre svin eller ej.

I stk. 2 foreslås det, at udearealet til

smågrise, avls- og slagtesvin skal opfylde visse nærmere bestemte

minimumsarealkrav, der er relateret til bestemte vægtklasser. For at

lette overblikket er disse vægtklasser inddelt på samme

måde som vægtklasserne vedrørende arealkrav til

lejearealerne, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til

lovforslagets § 3, stk. 4. Disse svin holdes oftest i grupper,

hvorfor de supplerende krav om mindst 10 eller 20 m2 udeareal

(afhængig af vægtklassen) ikke forventes at volde problemer.

Hvis et dyr er kommet til skade eller er blevet sygt, er

der i stk. 3 givet mulighed for, at man undtagelsesvist - og kun

hvis det er veterinært begrundet - kan anbringe dyret alene i en fold,

der ikke opfylder de ellers gældende arealkrav. Da arealkravene i

stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er fastsat ud fra den forudsætning,

at dyrene holdes i flok, er der ikke behov for de samme minimumsarealer

på 10 m2 og 20 m2 , når der er tale om en

fold til et enkelt dyr, der kun vil opholde sig i folden i en kortere

periode. Dyret skal dog fortsat have mulighed for udendørs aktivitet,

hvorfor folden skal give dyret mulighed for at kunne rejse og vende sig uden

besvær samtidig med, at dyret skal kunne ligge i udstrakt sideleje.

Til § 10

Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan

således ikke svede over hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin over 20

kg har derfor behov for at kunne få afkølet kroppen på en

anden måde, når det bliver varmt, eller efter fysisk aktivitet,

og behovet stiger med svinenes vægt/størrelse. Behovet for

afkøling opstår formentlig allerede for de største svin,

søer og orner, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger

15oC. Hvis svinene har mulighed for at blive fugtige, kan de

få afkølet kroppen ved fordampning af fugtigheden fra kroppen.

Kravet om et sølehul indebærer ikke en mulighed for at fravige

de betingelser, der stilles for at indrette en fast bund efter

miljøreglerne. Hvis det ikke er muligt at etablere et sølehul i

en miljøgodkendt bund, må sølehullet erstattes af et

overbrusningsanlæg med de krav, der stilles dertil efter bestemmelsens

stk. 2.

Hvis svinene har adgang til et sølehul, vil de

kunne blive afkølede ved at dække sig til med mudder. Ud over

den afkølende effekt kan mudderet også anvendes til hudpleje for

dyrene og som beskyttelse mod solskoldning og insektstik, og

sølehullet er derfor næsten uundværligt ved

udendørs hold af svin. Det er dog vigtigt, at alle svinene får

adgang til sølehullet med henblik på at modvirke aggressioner

mellem dyrene.

Det foreslås på den baggrund i

stk. 1, at der stilles krav om, at alle svin over 20 kg skal have

adgang til et sølehul, hvormed de kan regulere deres kropstemperatur i

tilfælde af, at den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger

15oC.

Hvis svinene holdes et sted, hvor de har adgang til et

areal med både skygge og effektiv luftudskiftning, som vel at

mærke er stort nok til, at alle svinene i samme fold kan ligge ned i

udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer,

foreslås det i stk. 2, at sølehullet kan erstattes

med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes

kropstemperatur kan reguleres. Et sådant krav stilles allerede ved

indendørs hold af visse grupper svin, jf. lov om indendørs hold

af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin.

Ved udendørs hold af svin kan svinene ganske vist

søge skygge inde i hytterne, men i mange hyttetyper er det

sjældent muligt at opnå de store lufthastigheder, som dyrene har

behov for til afkøling af kroppen i varme perioder. Denne kombination

vil i så fald alene kunne opnås, hvis skyggen dannes på

åben mark. Kravet om adgang til et areal med både skygge og

effektiv luftudskiftning indebærer derfor, at der - hvis hyttetypen

ikke er konstrueret sådan, at luftudskiftningen i varme perioder er

tilstrækkelig til at køle dyrene af - skal være et andet

skyggefuldt sted, hvor svinene kan ligge og køle af.

Et skyggenet giver ikke tilstrækkelig skygge, mens

et af de mest effektive skyggearealer udgøres af træbevoksede

arealer. Hvis svinene får adgang til et sådant område, vil

det sammen med overbrusningsanlæg give svinene mulighed for at regulere

deres kropstemperatur på samme måde, som ved brug af

sølehul. Når det i modsætning til lovforslagets § 3,

stk. 4, her kræves, at svinene kan ligge i udstrakt sideleje og

ikke kun i delvist sideleje, skyldes det, at det netop er i de timer, hvor

svinene har det varmest, at de har behov for at kunne ligge helt udstrakt

alle sammen og blive mest muligt afkølede. Kravet i stk. 2 om, at

svinene skal kunne ligge i skyggen i udstrakt sideleje, vil ofte

indebære større udearealer end de minimumskrav, der er fastsat

efter § 9.

På grund af risikoen for infektioner kan der i visse

tilfælde være behov for at hindre, at diegivende søer i en

kort periode efter faring har adgang til sølehuller. Der skal derfor

efter stk. 3 være mulighed for at lukke adgangen til

sølehullet for diegivende søer i op til 14 dage efter faring,

hvis det er veterinært begrundet.

Til § 11

Praksis har vist, at pattegrisedødeligheden hos

drægtige søer, der indsættes i farehytter senest 7 dage

før forventet faring, er signifikant lavere end hos søer, der

er indsat 0-6 dage før faring. Flytning kort før faring

stresser dyrene, hvilket kan medføre øget faringslængde,

reduceret mælkenedlægning og nedsat absorbtion af

råmælksantistoffer hos grisene mv.

Det foreslås derfor, at drægtige søer

og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet

faring.

Til § 12

Det er vigtigt for svinenes velfærd, at de altid har

adgang til rigeligt, frisk vand. Ved udendørs hold af svin kan der

være problemer med tildeling af vand, når det er frostvejr,

ligesom der kan være problemer med algevækst i vandtrugene i de

varmeste perioder.

Det foreslås derfor, at svin over 14 dage gamle, der

holdes udendørs, altid skal have fri adgang til rent drikkevand. I

perioder med frost stilles dog alene krav om, at svinene skal have rent

drikkevand mindst en gang om dagen i forbindelse med fodring. Fri adgang til

vand indebærer, at afstanden fra svinets mulige opholdssteder til

drikkevandet ikke må være så stor, at svinet alene på

grund af afstanden hindres i at drikke.

Pattegrise har de første 14 dage efter faring ikke

behov for vand til at supplere soens mælk. Det er imidlertid vigtigt at

henlede producenternes opmærksomhed på, at pattegrisene allerede

efter de første 14 dage har behov for adgang til særskilte

ressourcer som vand og foder, hvorfor det foreslås, at pattegrise alene

undtages fra kravet om fri adgang til vand i de første 14 dage.

Til § 13

Selvom svin, der holdes udendørs, i de fleste

tilfælde burde have rigelig adgang til græs, kan det ske, at de

holdes på marker, hvor græsdækket er for kort til, at de

kan æde ret meget af det, eller hvor der kun er et yderst sparsomt

græsdække. Der kan endvidere være enkelte mere eller mindre

permanente udeanlæg, hvor svinene kun har adgang til et begrænset

udeareal med lidt eller intet græsdække. Af hensyn til de

drægtige søers og gyltes behov for at føle sig

mætte og til alle svinenes behov for at have noget at rode i,

foreslås det derfor, at alle svin skal have adgang til halm eller

andet, der kan tilgodese disse behov.

For så vidt angår drægtige søer

og gylte bemærkes, at et af de væsentligste

velfærdsproblemer for disse dyr er, at de ofte er sultne, fordi de

normalt fodres med et koncentreret foder, som opfylder deres behov for

næringsstoffer, men som ikke giver tilstrækkelig

mæthedsfølelse. Det skyldes hensynet til pattegrisenes

overlevelse i den efterfølgende diegivningsperiode. Hvis søerne

bliver for fede, opstår der angiveligt hyppigere problemer under og

efter faring med risiko for efterfølgende sygdomme med nedsat

mælkeydelse til følge. Alternativ fodring med fiberrige

foderblandinger eller et supplement i form af grovfoder har vist sig at

øge mætheden uden at indvirke negativt på

produktionsresultaterne i diegivningsperioden.

Tilsvarende har halm en positiv virkning, idet halmen

øger mavefyldningen og dermed mæthedsfølelsen. Halmen kan

tillige fungere som medium for fødesøgningsadfærd, der er

en vigtig og aggressionsdæmpende adfærd for sultne søer.

Det bemærkes dog, at dyrenes sult stilles bedst ved at give dem adgang

til et fodertilskud med højt indhold af opløselige fibre, idet

tildeling af halm kun giver dyrene en meget kortvarig

mæthedsfølelse.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,

jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.

april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.

Formålet er for det første at gøre det

muligt administrativt at gennemføre eventuelle direktiver fra EU om

forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.

Bestemmelsen om hjemmel til administrativ

gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De

internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der

tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,

som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i

vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver

nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af

praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i

dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan

gennemføres administrativt.

Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi

inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet

møder i en særlig komité (»den nationale komité«),

hvor udkast til EU-direktiver løbende gennemgåes og

drøftes. Den nationale komité består foruden af

embedsmænd fra de berørte ministerier af særligt

sagkyndige og af interesserepræsentanter fra landbruget og

dyreværnsforeningerne. Derudover suppleres komiteen med eksperter og

repræsentanter for interesseorganisationer inden for de særlige

områder, som skal drøftes. Direktivudkastene bliver tillige

forelagt Folketingets Europaudvalg.

På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den

foreslåede ændring af dyreværnsloven.

Formålet er herudover at gøre det muligt

administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være

bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en

forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en

bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en

forordning.

En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne

fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede

ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar

1999.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der

gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også

på svineområdet, er således allerede givet i

dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for svin,

der holdes udendørs, findes bestemmelsen dog tillige at burde medtages

heri.

Til § 15

Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens

generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på

svin, der holdes udendørs, omfattet af denne lov. Det samme er

tilfældet med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.

Det drejer sig f.eks. om de generelt formulerede regler i

dyreværnslovens §§ 1 - 3, hvorefter dyr bl.a. skal behandles

forsvarligt, og hvorefter den, der holder dyrene, skal sørge for, at

de behandles omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov. Endvidere drejer det sig om mere præcist

formulerede bestemmelser, som f.eks. § 16, hvorefter der kun må

anvendes en glat ring i trynen på svin.

Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i

bekendtgørelser, der fastsætter regler om svin, og som er

udstedt i medfør af dyreværnsloven, fortsat være

gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag

fastsættes nye regler på området. En række

bestemmelser i bekendtgørelse om halekupering og kastration af visse

dyrearter og i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil

således fortsat være gældende også for så vidt

angår svin, der holdes udendørs.

Til § 16

Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for

overtrædelse af loven.

Efter stk. 1 går strafferammen fra

bøde til fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse

af §§ 2-11. Efter stk. 2 kan der ligeledes fastsættes

straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder i

administrative forskrifter, der udfærdiges efter lovens § 14.

Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at pålægge

juridiske personer strafansvar i overensstemmelse med reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at loven

træder i kraft den 1. marts 2001.

I stk. 2 foreslås det, at bedrifter,

hvor der allerede bliver holdt svin udendørs inden lovens

ikrafttræden, skal have en overgangsperiode på 5 år til at

opfylde visse krav. Det gælder således arealkravene til hytterne

i § 3, kravet til en vis indvendig højde i § 4, kravet om

isolation af hytterne i § 6, kravet om ventilationsåbninger og

afdækningsmuligheder i hytterne i § 7, arealkravene til udearelet

i § 9, samt kravet om sølehul eller overbrusningsanlæg i

§ 10.

Baggrunden herfor er, at de foreslåede krav i

§§ 3-4, 6-7 og 9-10 kan medføre, at en del producenter må

indrette hytter og folde på en anden måde end hidtil og eventuelt

helt udskifte hytterne og installere helt nye anlæg. Der bør

derfor være en rimelig periode til at tilpasse eksisterende bedrifter

til kravene, mens der ved indretning af nye bedrifter efter lovens

ikrafttræden kan tages højde for kravene allerede i

planlægningen.

Til § 18

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale

gyldighed. Efter vedtagelsen af lov nr. 906 af 16. december 1998 for

Grønland om hunde og dyreværn er kompetencen til at

fastsætte regler om beskyttelse af dyr i Grønland overgået

til Grønlands hjemmestyre, hvorfor kun Færøerne er

nævnt her.

Lignende dokumenter