Forslag til Lov om udendørs hold af svin
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. oktober 2000 af
justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om udendørs hold af svin
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter
med svin, der holdes udendørs til landbrugsmæssigt
formål.
Stk. 2.
Ved udendørs hold af svin forstås, at
svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af
marker/folde eller arealer med miljøgodkendt bund.
Stk. 3.
Ved hytter forstås enkeltstående
konstruktioner som blikhytter, halmhytter, telte og lignende, som svinene kan
gå ind i, og som beskytter svinene mod vejrliget.
§ 2.
Ved so forstås et hundyr efter første
faring.
Stk. 2.
Ved gylt forstås et hundyr efter
kønsmodning og inden faring.
Stk. 3.
Ved orne forstås et handyr efter
kønsmodning, som indgår i avl.
Stk. 4.
Ved diegivende so forstås et hundyr fra
Læs alt
tidspunktet for faring til fravænning af pattegrisene.
Stk. 5.
Ved pattegrise forstås grise fra fødsel
til fravænning.
Stk. 6.
Ved smågrise forstås grise fra
fravænning og indtil de er 10 uger gamle.
Stk. 7.
Ved avls- og slagtesvin forstås svin fra de er
10 uger gamle og indtil avlsbrug eller slagtning.
Kapitel 2
Krav til hytterne mv.
§ 3.
Hytter til drægtige søer og gylte skal have
et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m2 pr. so
og 0,95 m2 pr. gylt. Såfremt orner også har adgang til
drægtighedshytterne, skal hytterne herudover have mindst 2
m2 sammenhængende lejeareal pr. orne.
Stk. 2.
Hytter til farende og diegivende søer og gylte
skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8
m2 pr. so eller gylt.
Stk. 3.
Separate hytter til orner skal have et
sammenhængende lejeareal på minimum 3 m2 pr. orne.
Stk. 4.
Hytter til smågrise, avls- og slagtesvin skal
have et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende
minimumsarealkrav:
1) 0,13 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
indtil 10 kg.
2) 0,17 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 10 og 20 kg.
3) 0,25 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 20 og 30 kg.
4) 0,34 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 30 og 50 kg.
5) 0,47 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 50 og 85 kg.
6) 0,55 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 85 og 110 kg.
7) 0,85 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
over 110 kg.
§ 4.
Alle hytter skal have en indvendig højde, der er
tilstrækkelig til, at svinene kan stå oprejst og bevæge
hovedet uhindret, og til, at det er muligt at føre tilsyn med
svinene.
Stk. 2.
Hytterne skal være indrettet således, at
det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de
svin, der opholder sig i en hytte.
§ 5.
Hvis flere søer og gylte går i samme fold,
skal det sikres, at ingen af svinene forhindres i at komme ind i en hytte og
få adgang til et lejeareal.
§ 6.
Hytterne skal være isolerede eller på anden
måde indrettet således, at svinenes temperaturkrav kan tilgodeses
under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både
tages hensyn til soens/gyltens og til pattegrisenes temperaturkrav.
§ 7.
Hytterne skal være indrettet således, at der
er mulighed for yderligere ventilation udover en enkelt
døråbning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres
både i kolde og varme perioder. Antallet, dimensioneringen og
indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger
skal være afpasset efter, at svinene skal sikres bedst muligt mod
vejrliget.
§ 8.
Lejearealet i hytterne skal være dækket af
halm eller andet materiale, således at svinene kan ligge tørt og
lunt under alle vejrforhold. I farehytter skal drægtige søer og
gylte have tildelt større mængder halm eller andre materialer,
der virker isolerende og kan bruges til redebygning.
Kapitel 3
Krav til aktivitetsareal, udeareal mv.
§ 9.
Ved udendørs hold af gylte, søer og orner i
systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene har adgang
til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:
1) Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal
på minimum 1,1 m2 pr. dyr, dog mindst 20 m2.
2) Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et
aktivitetsareal på minimum 6,2 m2 pr. dyr, heraf mindst 2,5
m2 udeareal.
3) Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3
m2 pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen med andre
svin.
Stk. 2.
Ved udendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene
har adgang til, skal udearealet opfylde følgende
minimumsarealkrav:
1) 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
indtil 10 kg, dog mindst 10 m2.
2) 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m2.
3) 0,24 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m2.
4) 0,32 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m2.
5) 0,40 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m2.
6) 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m2.
7) 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på
over 110 kg, dog mindst 20 m2.
Stk. 3.
Hvis det er veterinært begrundet, kan et dyr
undtagelsesvist anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene
i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være
så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende
sig uden besvær.
§ 10.
Alle svin over 20 kg skal have adgang til et
sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig
mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger
15oC i skyggen.
Stk. 2.
Hvis svinene har adgang til et eller flere arealer med
både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle
svin i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i
døgnets varmeste timer, kan sølehullet erstattes med et
overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes
kropstemperatur kan reguleres.
Stk. 3.
Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for
diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er
veterinært begrundet.
Kapitel 4
Indsættelse i farehytter
§ 11.
Drægtige søer og gylte skal indsættes
i farehytter senest 7 dage før forventet faring.
Kapitel 5
Vand, foder mv.
§ 12.
Alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, skal
altid have fri adgang til rent drikkevand undtagen i perioder med frostvejr,
hvor svinene mindst en gang om dagen skal have adgang til rent vand i
forbindelse med fodring.
§ 13.
Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan
give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for
rodemateriale.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 14.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik
på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af svin, der holdes
udendørs, og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.
§ 15.
Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der
udfærdiges i medfør af dyreværnsloven, finder desuden
anvendelse på svin, der holdes udendørs.
Kapitel 7
Straf
§ 16.
Med bøde eller fængsel indtil 4
måneder straffes den, der overtræder §§ 3-13.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan
der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
For bedrifter, der holder svin udendørs inden
den 1. marts 2001, finder §§ 3-4, 6-7 og 9-10 dog først anvendelse fra
den 1. marts 2006.
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre
velfærd for svin, der holdes udendørs.
Det foreslås, at svin, der holdes udendørs,
fremover skal have adgang til isolerede og ventilerede hytter med et
tørt, strøet leje af en vis størrelse, og at
drægtige søer og gylte skal have adgang til
redebygningsmateriale.
Derudover foreslås minimumsarealkrav til aktivitets-
og udearealet ved udendørs hold af svin i systemer med en
miljøgodkendt bund.
Endvidere foreslås det, at svin, der holdes
udendørs, skal have adgang til et sølehul, de kan bruge til at
regulere deres kropstemperatur, og som samtidig giver beskyttelse mod
solskoldning og insektbid. Hvis svinene har adgang til et areal, hvor der
både er skygge og effektiv luftudskiftning i døgnets varmeste
timer, og hvor der er plads til, at alle svin kan ligge ned samtidig,
foreslås det, at sølehullet kan erstattes af adgang til andre
temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg
eller lignende.
Endelig foreslås det, at svin, der holdes
udendørs, altid skal have adgang til frisk drikkevand - i perioder med
frost dog mindst en gang daglig - og til halm eller andet, der kan give
mæthedsfølelse og tilgodese dyrenes behov for rodemateriale.
Forslaget skal sikre, at væsentlige
adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos dyrene tilgodeses, idet
der gives dyrene mulighed for at hvile på et lejeareal med tør
strøelse, for at regulere deres kropstemperatur på forskellige
måder og få tilgodeset deres behov for at rode.
Lovforslaget bygger på en enstemmig udtalelse
afgivet af Arbejdsgruppen om hold af svin i juli 2000. På baggrund af
tidligere udtalelser fra denne arbejdsgruppe har Folketinget vedtaget lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte i juni 1998 og
lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i februar
2000.
2. De gældende regler
Af hensyn til beskyttelse af svins velfærd har
Justitsministeriet fastsat forskellige regler om hold af svin, men derudover
har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljø-
og Energiministeriet ud fra andre hensyn fastsat regler, der også har
betydning for hold af svin.
2.1. Justitsministeriet
Dyreværnslovens generelle bestemmelser om
beskyttelse af dyr finder også anvendelse på svin, der holdes
udendørs. Det gælder f.eks. reglerne i lovens §§ 1 og 2 om
forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr.
Efter dyreværnslovens § 16 må der ikke
sættes ringe og andet i trynen på svin - der må dog
sættes en glat ring i trynen for at forhindre svinet i at rode i
jorden.
Desuden foreskriver dyreværnslovens § 3,
stk. 1, 3. pkt., at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse
med deres behov.
Endvidere er der fastsat nærmere regler om
halekupering og kastration af svin i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og
kastration af visse dyrearter.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14.
december 1993 om beskyttelse af svin finder også anvendelse på
udendørs hold af svin. Denne bekendtgørelse indeholder bl.a.
regler om, at alle svin skal fodres og tilses mindst en gang daglig, at svin
på over to uger skal have fri adgang til frisk vand i
tilstrækkelig mængde eller kunne tilfredsstille deres
væskebehov på anden måde, og at udstyr til fodring og
vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt
på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for
forurening af svinenes foder og vand. Bekendtgørelsen
gennemfører Rådets direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin i dansk
ret.
2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
I Veterinær- og Fødevaredirektoratets
bekendtgørelse nr. 816 af 30. oktober 1997 om hold af svin på
friland er der fastsat nærmere regler om indhegninger til svin på
friland, uvedkommendes adgang til disse svin og
laboratorieundersøgelse af døde eller syge harer fundet
på ejendommen. Bestemmelserne har til formål at begrænse
smittespredning og bekæmpe husdyrsygdomme blandt svin, der holdes
på friland.
Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 697 af 16.
juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 821 af 31. august
2000, om økologisk jordbrugsproduktion indeholder regler om, at alle
dyr i økologisk husdyrproduktion året rundt skal have adgang til
grovfoder, og at husdyrenes omgivelser skal udformes i overensstemmelse med
de forskellige dyregruppers behov. Der stilles således krav om, at der
er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold og mulighed for
at foretage hudpleje, ligesom alle dyr skal have adgang til udendørs
græsarealer i sommerhalvåret - hvilket for svins vedkommende er
præciseret til minimum 150 dage. Dog kan ung- og slagtesvin i stedet
opstaldes i stier, hvor de året rundt har adgang til en
løbegård eller andet udendørs areal af en vis
størrelse, når de samtidig fodres med grovfoder efter
ædelyst.
Ifølge bekendtgørelsen skal alle svin
derudover have mulighed for at opholde sig i et trækfrit lejeareal, og
indendørs liggearealer skal være tilstrækkeligt store og
velforsynede med ren strøelse. Bekendtgørelsen indeholder
desuden halekuperingsforbud for svin og krav om, at smågrise ikke
må fravænnes soen, før de er syv uger gamle.
2.3. Miljø- og Energiministeriet
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse
nr. 877 af 10. december 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr.
755 af 30. september 1999 og bekendtgørelse nr. 677 af 5. juli 2000,
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.
indeholder en række krav ved erhvervsmæssigt dyrehold.
Formålet med reglerne er at begrænse forurening og gener fra
dyrehold. Der stilles bl.a. et såkaldt harmonikrav. Harmonikravet
går ud på, at der skal være harmoni mellem antallet af dyr
på bedriften og antallet af hektar jord til rådighed for dyrenes
gødningsproduktion.
Reglerne sikrer dog ikke umiddelbart, at dyrene har adgang
til hele dette areal, men alene at producenten skal have adgang til at sprede
husdyrgødningen på et areal af en vis størrelse.
Med hjemmel i bekendtgørelsen kan Skov- og
Naturstyrelsen efter indstilling fra bl.a. Landbrugets
Rådgivningscenters afdeling for bygninger godkende, at visse
anlæg og staldsystemer beskrevet i landbrugets byggeblade ikke
behøver at overholde visse af kravene i bekendtgørelsen. Der
findes p.t. ét sådant byggeblad vedrørende
udendørs sohold, som er ved at blive revideret. For at blive undtaget
fra bekendtgørelsens krav til blandt andet indretningen af foldens
bund er det således en betingelse, at man opfylder de krav, der stilles
i byggebladet til foldens indretning og benyttelse.
Ifølge byggebladet om udendørs sohold skal
søerne holdes i hytter, der kan flyttes rundt i foldene under hensyn
til slitage på græsbevoksningen og fordeling af gødning i
foldene, hvilket begrænser udvaskningen af kvælstof. Foldene skal
have en tæt græsbevoksning, og marken skal som udgangspunkt
kultiveres efter max. 12 måneders sohold, hvorefter der skal etableres
en kvælstofforbrugende afgrøde på marken.
Når der er sohold på marken max. hvert andet
år, kan dyretætheden være op til 3,4 DE (dyreenheder) pr.
hektar i året med sohold, hvilket svarer til max. 15 søer pr.
hektar ved 4 ugers fravænning af pattegrisene. I byggebladet
anføres endvidere, at »Dyrene i hver fold forsynes med drikkevand via
vandslange til drikketrug med lukkeventil eller via daglig transport til
truget med tankvogn.... I varme perioder har søer og orner behov for
at kunne finde afkøling i et sølehul.«
3. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af dyreværnslovens § 4,
stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs
opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,
stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror
på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes
efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.
Nærværende forslag beror ikke på en
international forpligtelse, og forslaget indeholder regler af mere
indgribende betydning. Derfor skønnes det ikke muligt inden for
rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens
§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler
om udendørs hold af svin i form af administrative forskrifter.
3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion
Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse
om svineproduktion. Rådet udtalte sig primært om forskellige
etisk betænkelige forhold i de moderne intensive produktionssystemer
med indendørs hold af svin, hvor dyrene har meget ringe
bevægelsesfrihed og få muligheder for at få opfyldt en
række væsentlige behov. Rådet nævnte dog, at
udendørs svineproduktion kunne være et alternativ, men at man
endnu ikke havde tilstrækkelige erfaringer herom, f.eks.
vedrørende konsekvenserne af længerevarende perioder med sne og
hård frost.
For så vidt angår søer udtalte
rådet bl.a. følgende:
»Som alternativ til de fikserede søer anvendes i en
mindre del af de danske svinebesætninger systemer, hvor søerne
går løse i grupper, enten udendørs eller under tag.
...
Betragter man en frilandsso, der bevæger sig let og
ubesværet hen over marken, ser det også ud til, at muligheden for
motion øger det almene velbefindende hos soen.
De løse systemer sætter i vidt omfang
søerne i stand til at påvirke deres egen situation. Hvis der er
noget, søerne ikke bryder sig om, har de mulighed for at komme
væk. De vil også i et vist omfang have mulighed for at regulere
deres kropstemperatur, f.eks. ved at søle, hvis de har det for
varmt.
Der er dog også nogle potentielle problemer
forbundet med sådanne systemer. Først og fremmest er det
sværere at overvåge det enkelte dyrs sundhedstilstand. Endvidere
kan der være et større smittepres, og det kan være
svært at sikre en ensartet ernæringstilstand hos dyrene. Endelig
kan en so blive underkuet af de højere rangerende dyr.«
Rådet fremsatte ikke konkrete anbefalinger om
udendørs hold af svin.
3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse
I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de
intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og
statsministeren gav i Folketingets spørgetime udtryk for, at
dyrevelfærden på dette område skulle tages op til
drøftelse.
I regeringens fødevarepolitiske redegørelse
fra januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for
den moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at
tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad bør fokuseres
på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i
så vidt omfang som hidtil at fokusere på
produktionsøkonomien.
Særligt for så vidt angår
svineproduktionen fremgik det af redegørelsen, at regeringen allerede
i foråret 1998 ville fremkomme med forslag til en ny lov om hold af
svin, der i videre omfang end hidtil ville inddrage den etiske dimension.
3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin
Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte
den 22. januar 1998 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
for de to ministerier og Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter
Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B.
Simonsen, præsident for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.
Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:
»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave
at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin.
Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres
adfærdsmæssige behov. Dette indebærer bl.a., at dyrene som
hovedregel skal have mulighed for at kunne bevæge sig frit omkring,
have mulighed for temperaturregulering og have adgang til
grovfoder/rodemateriale.
Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og
afprøvning på området og i videst muligt omfang tage
hensyn hertil ved udformning af reglerne.
Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som
giver en passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer,
således at producenterne får rimelig tid til at omstille
sig.«
Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen
forventedes medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede
i foråret 1998 kunne danne grundlag for gennemførelse af nye
forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.
Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag
til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
På baggrund af arbejdsgruppens forslag fremsatte
justitsministeren den 1. april 1998 forslag til lov om indendørs hold
af drægtige søer og gylte, som bl.a. indeholdt bestemmelser om
løsdriftssystemer, overbrusningsanlæg og adgang til halm eller
andet rodemateriale for disse svin. Folketinget vedtog lovforslaget inden
sommerferien, og loven trådte i kraft den 1. januar 1999, dog med visse
overgangsbestemmelser for bygninger, der var taget i brug inden denne
dato.
Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til
lovforslaget, at man fandt det påkrævet, at arbejdsgruppen
fortsatte sit arbejde med henblik på at foreslå regler for hold
af andre svin end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin,
og at dette arbejde kunne finde sted over en rimelig tidshorisont, så
alle muligheder og alternativer kunne gennemgås nøje.
Arbejdsgruppen afgav i maj 1999 en rapport om
indendørs hold af andre svin end drægtige søer og gylte,
hvori arbejdsgruppen foreslog, at der på visse områder udarbejdes
nye regler om hold af disse dyr, mens der på andre områder
bør forskes yderligere, inden man kan foreslå nye regler.
Det fremgik af rapporten, at arbejdsgruppen
påregnede at fortsætte arbejdet i efteråret 1999 og se
nærmere på udendørs hold af svin.
På baggrund af arbejdgruppens forslag fremsatte
justitsministeren den 13. oktober 1999 forslag til lov om indendørs
hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Forslaget indeholdt bl.a.
bestemmelser om overbrusningsanlæg, adgang til halm eller andet
rodemateriale og forbud mod fuldspaltegulve. Folketinget vedtog lovforslaget
den 8. februar 2000, og loven trådte i kraft den 1. juli 2000, dog for
så vidt angår kravet om adgang til halm eller andet rodemateriale
først den 1. juli 2005. Dertil kom visse overgangsbestemmelser for
bygninger, der var taget i brug før den 1. juli 2000.
I juli år 2000 afgav arbejdsgruppen en udtalelse om
udendørs hold af svin, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen kan
anbefale, at der udarbejdes nye regler om udendørs hold af svin.
Arbejdsgruppen har tillige udarbejdet et udkast til lovforslag herom.
Arbejdsgruppen foreslår, at der fastsættes
nærmere regler om, hvor store lejearelerne skal være i de hytter,
som udegående svin har til rådighed, jf. lovforslagets § 3,
og om indretning af disse hytter, jf. §§ 4-8. Endvidere foreslår
arbejdsgruppen, at der stilles minimumskrav til udearealets størrelse,
jf. § 9, og at der af hensyn til de udegående svins mulighed for
at regulere deres kropstemperatur stilles krav om adgang til et
sølehul, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger
15oC. I de tilfælde, hvor svinene har adgang til et areal af
en vis størrelse med effektive skyggemuligheder i døgnets
varmeste timer, foreslår arbejdsgruppen dog, at adgangen til et
sølehul kan erstattes med adgang til et overbrusningsanlæg eller
lignende, jf. § 10.
Arbejdsgruppen foreslår tillige, at drægtige
søer og gylte skal indsættes i farehytter senest syv dage
før forventet faring, jf. § 11.
Herudover foreslår arbejdsgruppen, at det
præciseres, at alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, altid
skal have fri adgang til rent drikkevand, dog således, at de i
frostvejr skal vandes mindst en gang om dagen i forbindelse med fodring, jf.
§ 12.
Endelig foreslår arbejdsgruppen, at alle svin skal
have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og
opfylde deres behov for rodemateriale, jf. § 13.
Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i
kraft den 1. marts 2001. Derudover foreslår arbejdsgruppen en
overgangsordning, hvorefter de bedrifter, hvor der blev holdt svin
udendørs før lovens ikrafttræden, senest skal opfylde en
række af kravene den 1. marts 2006, jf. lovforslagets § 17, stk. 2.
Herved gives der producenterne en rimelig periode til tilpasning af hytterne
og indretning af arealet i øvrigt.
Herudover fremgår det af arbejdsgruppens udtalelse,
at man tillige har drøftet flere andre spørgsmål i
relation til udegående svin, herunder om der fortsat er behov for at
tillade brug af trynering til disse dyr.
Arbejdsgruppen har for så vidt angår
anvendelse af tryneringe anført, at det påfører dyrene
smerte og til en vis grad hæmmer deres naturlige rodeadfærd,
når dyrene får sat en ring i trynen, men at formålet med
ringen netop er at hindre, at dyrene på kort tid roder så meget,
at det ødelægger græsdækket i folden. Et forbud mod
brug af trynering ville derfor føre til, at udegående svin
skulle flyttes til nye folde meget ofte med dertil hørende
øgede produktionsomkostninger. Der ville således være en
væsentlig risiko for, at et forbud ville medføre, at
svineproducenterne i stedet ville holde svinene indendørs.
På baggrund af en afvejning af disse hensyn er det
arbejdsgruppens konklusion, at det ikke kan anbefales at forbyde korrekt brug
af trynering på udegående svin. Ved korrekt brug af trynering
forstår arbejdsgruppen, at ringen kun må sættes igennem
næseskillevæggen i trynen, idet enhver anden måde at
sætte tryneringe i svin på må anses for
dyreværnsmæssigt uacceptabel og en overtrædelse af
dyreværnslovens § 1.
Hvis det bliver aktuelt at holde slagtesvin
udendørs i større omfang, anbefaler arbejdsgruppen dog, at der
i så fald bør forskes nærmere i konsekvenserne af at
bruge/undlade trynering på slagtesvin.
3.4. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i lighed med
de initiativer, der de seneste år er taget, for så vidt
angår indendørs hold af svin, er grund til at udarbejde nye
regler for udegående svin, der i højere grad lægger
vægt på de dyreetiske hensyn og dyrenes behov.
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at det
på baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske
erfaring, der efterhånden er opnået i produktionen af svin, der
holdes udendørs, er muligt at udarbejde regler om krav til hytterne og
udearealerne, så dyrenes behov i højere grad tilgodeses. Krav om
dels et tørt lejeareal af en vis størrelse med halm eller andet
materiale, der kan bruges til isolering, og dels om indretning og isolering
af hytterne sikrer, at dyrene beskyttes bedst muligt i kolde og våde
perioder. I varme perioder vil krav om adgang til velventilerede hytter og
til sølehul til gengæld sikre, at dyrene - udover at få
beskyttelse mod solskoldning og få mulighed for forbedret hudpleje -
kan blive afkølet, samtidig med at der dog åbnes mulighed for,
at sølehullet kan erstattes med et overbrusningsanlæg eller
lignende i de tilfælde, hvor dyrene har adgang til et område med
effektiv skygge selv i døgnets varmeste timer.
Justitsministeriet kan tilslutte sig et krav om, at
drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest
syv dage før forventet faring, så dyrene er kommet sig over
flytningen inden faringen. Ministeriet er også enig med arbejdsgruppen
i, at de drægtige søer og gylte skal have adgang til
redebygningsmateriale.
Justitsministeriet finder tillige, at kravene om adgang
til rent drikkevand og til halm eller andet, der kan give de drægtige
søer og gylte mæthedsfølelse samt give alle svin adgang
til rodemateriale, er vigtige både af hensyn til dyrenes fysiologiske
behov, men også af hensyn til de adfærdsmæssige behov, som
tildeling af halm eller andet kan tilgodese.
Forslaget til lov om udendørs hold svarer i det
væsentlige til arbejdsgruppens lovudkast. På baggrund af
høringssvarene er der dog indført enkelte yderligere krav i
forslaget.
For så vidt angår brug af trynering til
udegående svin er Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at de
fordele, svinene opnår ved at blive holdt udendørs i stedet for
at gå indendørs, er større end de ulemper, tryneringen
påfører dyrene, hvorfor reglerne herom ikke bør
ændres på nuværende tidspunkt.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have
miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervet.
Lovforslaget skønnes at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de
foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til indretning af
sølehul eller til installation af overbrusningsanlæg, til
sikring af permanent adgang til rent vand, til eventuel konstruktion af
effektive skyggearealer og eventuel udskiftning af hytter, der ikke opfylder
kravene, samt til løbende anskaffelse af halm eller andet
rodemateriale.
Lovforslagets overgangsperiode betyder, at tilpasningen af
eksisterende folde og eventuel udskiftning af hytter kan foregå over
fem år.
Samlet set forventes lovforslaget at påføre
erhvervet og de enkelte bedrifter begrænsede merudgifter. Det er dog
meget vanskeligt at give et konkret overslag over de
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet som helhed eller for den
enkelte producent, idet der er tale om individuelle tilpasninger for de
enkelte producenter.
6. Lovforslagets EU-retlige aspekter
Rådets direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er et
minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til hinder for, at Danmark
nationalt fastsætter skærpede mindstekrav. Lovforslaget har
derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.
7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer
Lovforslaget har været sendt til høring hos
Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære
Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske
Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier,
Kødbranchens Fællesråd, Frilandsudvalget, Landsforeningen
af økologiske kødproducenter, Friland Food A/S, professor
Henning Staun fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den
Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark,
Dyrenes Dags Komité, Dyreværnsforeningernes
Fællesråd, Dyrefondet, Dyrenes Venner, WSPA, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Specialarbejderforbundet i Danmark.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre-udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/mer-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
nej
nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
nej
nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
nej
ja, se de almindelige bemærkninger pkt. 5
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
nej
nej
Miljømæssige konsekvenser
nej
nej
Administrative konsekvenser for borgerne
nej
nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. Loven
omfatter bedrifter med svin, der holdes udendørs til
landbrugsmæssigt formål, jf. stk. 1. Ved
landbrugsmæssigt formål forstås, at svinene holdes med
henblik på kødproduktion eller avl. Loven gælder for alle
bedrifter - uanset størrelse - der producerer svin til det
anførte formål.
Hold af f.eks. hængebugsvin som kæledyr
omfattes således ikke af forslaget. Det samme gør sig
gældende for svin, der holdes udendørs i zoologiske haver,
dyreparker og lignende.
Udendørs hold af svin kan groft opdeles i to
kategorier: For det første er der de traditionelle frilandsgrise, der
på grund af miljømæssige hensyn har adgang til marker med
store græsarealer. For det andet er der de svin, der holdes i
udendørs anlæg i hytter eller telte med adgang til et
begrænset udendørsareal udenom, hvor der er en
miljøgodkendt bund under hele arealet. Ved miljøgodkendt
bund forstås en bund, der er udført i overensstemmelse med de
gældende miljøregler. Efter de nugældende regler skal en
sådan bund være udført af materiale, der er vanskeligt
gennemtrængeligt for fugtighed. Bunden skal endvidere kunne
modstå påvirkninger fra dyrene og de redskaber, der anvendes ved
svineholdet. Der skal derudover etableres et afløbssystem til
opsamling af alle flydende affaldsstoffer. Bunden kan også være
godkendt af Skov- og Naturstyrelsen som følge af styrelsens mulighed
for at dispensere fra de almindeligt gældende krav til bund og
afløb.
Begge kategorier foreslås omfattet af lovforslaget,
idet udendørs hold af svin i stk. 2 defineres sådan,
at svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af
marker/folde eller arealer med miljøgodkendt bund. Det vil sige, at
bedrifter med udegående dyr i sådanne systemer skal leve op til
de foreslåede krav, mens besætninger med dyr, der går helt
eller delvis indendørs i staldbygninger, ikke falder ind under lovens
anvendelsesområde. Baggrunden herfor er, at der allerede er fastsat
nærmere krav til indendørs hold af svin i anden lovgivning.
I stk. 3 defineres, hvad der forstås ved
hytter i lovens forstand. Denne definition er medtaget, fordi der findes en
lang række hyttetyper og telttyper mv., der alle er konstrueret til
brug for udendørs hold af svin, men som er meget forskellige. Det er
hensigten, at disse hytter/teltkonstruktioner skal opfylde kravene i
lovforslaget for lovligt at kunne anvendes ved udendørs hold af
svin.
Henvisningen i stk. 3 til »enkeltstående
konstruktioner« indebærer, at det ikke er omfattet af lovforslaget at
holde svin i staldbygninger, der er indrettet sådan, at svinene har
adgang til såvel indendørs stier som afgrænsede
udendørs arealer i umiddelbar tilknytning til staldbygningen i form af
små løbegårde eller verandaer eller lignende.
Sådanne bedrifter er i stedet omfattet af reglerne om indendørs
hold af svin.
Til § 2
Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved so,
gylt, orne, diegivende so, pattegrise, smågrise, avls- og slagtesvin.
Definitionerne svarer med enkelte sproglige ændringer og
præciseringer til de definitioner, der er angivet i § 2 i den
gældende bekendtgørelse om beskyttelse af svin og til § 2 i
lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, samt
§ 2 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin.
Bestemmelsens definitioner er endvidere i overensstemmelse
med definitionerne i artikel 2 i Rådets direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Til § 3
Bestemmelsen indeholder krav til størrelsen af
lejearealer i de forskellige typer hytter, der anvendes til udegående
svin. Kravene skal sikre, at alle svin kan ligge ned på lejearealet i
hytten på samme tid og dermed få adgang til et tørt,
strøet leje, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til
§ 8. Det er dog samtidig vigtigt, at hytterne ikke bliver for store,
idet svinene i så fald formentlig vil begynde at anvende en del af
hytten som gødeareal, hvorved der opstår risiko for, at
lejearealet i hytten bliver så koldt og vådt, at svinenes
velfærd forringes.
Arealkravene stilles til »sammenhængende«
lejearealer for at sikre, at man ikke kan inddrage et eventuelt forrum foran
hytten eller teltet i lejearealet. Disse forrum beskytter som oftest ikke
svinene mod vejrliget på samme måde som arealet inde i selve
hytten.
Arealkravet i stk. 2 til lejearealet i hytter
til farende og diegivende søer og gylte opmåles alene efter,
hvor mange søer og gylte der skal opholde sig i hytten, og ikke efter,
hvor mange pattegrise de måtte få. Arealet er derfor beregnet
til, at der både skal være plads til soen/gylten og til
pattegrisene på de 3,8 m2.
For så vidt angår smågrise, avls- og
slagtesvin er arealkravene til lejearealet sat i relation til
vægtklasser efter svinenes gennemsnitlige vægt, jf.
stk. 4. Inddelingen i vægtklasser svarer til den inddeling,
der er brugt ved fastsættelsen af minimumsarealkrav i § 3 i
bekendtgørelsen om beskyttelse af svin. De i lovforslaget
anførte minimumskrav til lejearealet svarer til de minimumskrav,
Fødevareministeriets kvalitetsmærkningsordning stiller til
andelen af fast gulv for smågrise, avls- og slagtesvin. Det faste gulv
skal i sådanne systemer kunne udgøre et velstrøet leje
for svinene, og et minimumsarealkrav af denne størrelse antages at
sikre svinene tilstrækkelig plads til at kunne ligge på
lejearealet i hytterne.
Til § 4
Der stilles krav om, at hytterne skal være
høje nok til, at give dyrene mulighed for at stå oprejst og
bevæge hovedet uhindret, når de befinder sig inde i hytterne.
Samtidig skal hytterne være så høje, at det er muligt at
føre ordentligt tilsyn med svinene inde i hytterne. Afhængig af,
hvilken type hytte der anvendes, vil hytterne typisk skulle have en indvendig
frihøjde på minimum 1 meter for, at disse krav kan anses for
opfyldt.
I stk. 2 stilles der endvidere krav om, at
hytterne skal være indrettet således, at det er muligt udefra at
se alle de svin, der opholder sig i en hytte. Visse hyttetyper har f.eks. en
skillevæg, som svinene kan gå om bagved, så man ikke kan se
dem fra hyttens åbning. Ved brug af sådanne hytter er det
afgørende, at man kan se ind i hytten et andet sted for eksempel
gennem en rude eller en lem bag i hytten. I modsat fald risikerer man, at
dyrene ligger syge i flere dage, uden at det bliver opdaget ved et mindre
grundigt dagligt tilsyn.
Til § 5
Når flere søer og gylte går i samme
fold, kan der opstå situationer, hvor et dominerende svin stiller sig
hindrende i vejen for et svagere svin, så det svagere svin ikke kan
få adgang til hytten. Der stilles derfor krav om, at det skal sikres,
at ingen svin forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til
lejearealet derinde.
Producenterne skal således være
opmærksomme på, at ingen svage søer holdes udenfor
hytterne, og hvis situationen opstår, er de forpligtede til at gribe
ind og foretage de fornødne foranstaltninger. Det kan f.eks.
være at flytte den svage eller den dominerende so over i en anden fold,
at opstille flere hytter i folden eller at inddele hytten i flere rum med
hver sin indgang.
Til § 6
Svin, der holdes udendørs, udsættes i
løbet af året for meget store temperatursvingninger, og under de
givne klimatiske forhold i Danmark vil gennemsnitstemperaturen i store dele
af året være under svinenes nedre kritiske temperatur. Af hensyn
til muligheden for, at svin, der holdes udendørs, kan opretholde
kropstemperaturen i kolde og våde perioder, stilles der krav om, at
hytterne skal isoleres eller på anden måde indrettes
således, at svinenes temperaturkrav tilgodeses.
Dette vil endvidere virke positivt på temperaturen i
de varmeste perioder, idet en korrekt indretning eller isolering modvirker,
at svinene udsættes for varmestråling. I varme perioder er det
især vigtigt, at hytten ikke bliver så varm, at soen ikke vil
gå derind, selvom den har pattegrise derinde. Farehytterne skal derfor
indrettes således, at der tages særligt hensyn til soens og
pattegrisenes forskellige temperaturkrav.
Baggrunden for, at bestemmelsen ikke stiller krav om
obligatorisk isolering, er, at der er mange forskellige hyttetyper, og at
nogle af dem er indrettet sådan, at de uden at være isoleret
alligevel holder varmen ude om sommeren og kulden om vinteren. Disse
hyttetyper skal fortsat kunne bruges i det omfang, de er korrekt indrettet,
så svinene ikke får det for varmt eller for koldt.
Til § 7
Der stilles i bestemmelsen krav om, at hytter til svin,
der holdes udendørs, skal være indrettet på en sådan
måde, at der ikke kun kommer luft ind via en enkelt
døråbning i varme perioder, men ligeledes gennem andre
ventilationsåbninger. Der kan f.eks. være tale om flere
døråbninger, skydelåger eller taglemme, som
svineproducenten manuelt kan åbne eller lukke afhængig af
temperaturen og luftcirkulationen.
Der stilles tillige krav om, at
døråbningernes og eventuelle øvrige
ventilationsåbningers antal, dimensionering og indretning skal
være således, at svinene kan beskyttes bedst muligt mod
vejrliget. Det er navnlig vigtigt at beskytte svinene mod træk, fugt og
snefygning i koldt og blæsende vejr. Det kan f.eks. ske ved at indrette
en forgård foran døråbningerne, så vinden
brydes.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at lejearealet, hvis
størrelse fastsættes i § 3, skal være dækket af
halm eller andet materiale, der tilgodeser svinenes behov for et tørt
og lunt leje under alle vejrforhold. Halmen bidrager direkte til, at svinene
kan opretholde kropstemperaturen, og henset til de svingende klimatiske
forhold, udegående svin risikerer at blive udsat for i årets
løb, er det afgørende for deres velfærd, at de altid
uanset vejrforholdene har adgang til et tørt og lunt leje.
I farehytter har soen/gylten også behov for
materiale, den kan bruge til at bygge rede af. Redebygning er en vigtig del
af drægtige søers og gyltes adfærd, så det
foreslås ligeledes, at disse dyr skal have adgang til
redebygningsmateriale i farehytterne, f.eks. i form af større
mængder halm, end svinene normalt har behov for til lejeareal.
Til § 9
Bestemmelsen stiller krav til udearealets
størrelse. Kravene skal sikre, at alle svin i den samme fold har en
rimelig mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.
Ved indendørs hold af svin er det samlede areal,
svinene har til rådighed, sjældent opdelt i henholdsvis lejeareal
og gøde- og aktivitetsareal, og svinene kan derfor anvende hele
arealet til at udøve deres rode- og
undersøgelsesadfærd.
Ved udendørs hold af svin bør det
tilstræbes, at svinene kun bruger hytten som lejeareal, jf.
bemærkningerne til § 3, og denne del af det samlede areal kan
derfor ikke medregnes i det område, svinene har til rådighed for
gøde-, rode- og undersøgelsesadfærd. På den
baggrund er det vigtigt at sikre svinene adgang til udendørs arealer
af en vis størrelse.
Ved produktion af de traditionelle frilandsgrise har
svinene på grund af miljøreglerne adgang til ganske store
græsarealer, hvorfor der ikke er behov for at stille særlige
minimumskrav til udearealet for disse svin.
Ved produktion af svin i systemer med miljøgodkendt
bund under hele arealet er det af såvel økonomiske som praktiske
grunde begrænset, hvor stort et udeareal man kan kræve, at
svinene skal have adgang til. Svinene i sådanne systemer har dog adgang
til forholdsvis mere plads end svin i de traditionelle indendørs
produktionssystemer, ligesom de har mulighed for at bevæge sig fra
hytten og ud i udearealet og få frisk luft og sol og et helt andet
klima end i indendørsproduktionen.
Det må derfor antages, at sådanne systemer
selv med relativt små udearealer har en række fordele frem for
traditionel indendørs hold af svin. Imidlertid bør der af
hensyn til svinenes velfærd stilles minimumsarealkrav til udearealet.
I § 9 foreslås der derfor minimumsarealkrav ved
udendørs hold af svin i systemer med miljøgodkendt bund under
det areal, svinene har adgang til. De foreslåede arealkrav tager bl.a.
højde for kravene ved økologisk produktion af svin.
For så vidt angår drægtige søer
og gylte stilles der således i stk. 1, nr. 1, krav om
minimum 1,1 m2 pr. dyr, dog mindst 20 m2. Disse svin
holdes typisk flokvis, hvorfor kravet om mindst 20 m2 ikke
forventes at volde problemer.
Med hensyn til farende og diegivende søer og gylte
foreslås det i stk. 1, nr. 2, at dyrene skal have adgang
til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m2 pr. dyr, hvoraf
mindst 2,5 m2 skal være udeareal. Når der her stilles
krav til aktivitetsarealet og ikke alene til udearealet, skyldes det, at
arealkravene i § 9 som nævnt bl.a. er afpasset efter kravene til
økologisk produktion af svin. Økologireglerne stiller krav om
et væsentligt større indeareal end det, der foreslås i
§ 3 i dette lovforslag, nemlig 7,5 m2 indeareal og 2,5
m2 udeareal pr. dyr, i alt 10 m2. Det må derfor
antages, at en del af indearealet i givet fald kan blive brugt til andre
aktiviteter end hvile og derfor kan medregnes i kravet til det samlede
aktivitetsareal. Det bemærkes, at det samlede arealkrav, dvs.
minimumslejearealet efter § 3 og minimums aktivitetsarealet efter § 9, for
denne gruppe svin er 10 m2 og dermed det samme som efter
økologireglerne.
For så vidt angår orner foreslås det i
stk. 1, nr. 3, at disse dyr skal have adgang til et udeareal
på minimum 3 m2 pr. orne, uanset om ornen holdes sammen med
andre svin eller ej.
I stk. 2 foreslås det, at udearealet til
smågrise, avls- og slagtesvin skal opfylde visse nærmere bestemte
minimumsarealkrav, der er relateret til bestemte vægtklasser. For at
lette overblikket er disse vægtklasser inddelt på samme
måde som vægtklasserne vedrørende arealkrav til
lejearealerne, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til
lovforslagets § 3, stk. 4. Disse svin holdes oftest i grupper,
hvorfor de supplerende krav om mindst 10 eller 20 m2 udeareal
(afhængig af vægtklassen) ikke forventes at volde problemer.
Hvis et dyr er kommet til skade eller er blevet sygt, er
der i stk. 3 givet mulighed for, at man undtagelsesvist - og kun
hvis det er veterinært begrundet - kan anbringe dyret alene i en fold,
der ikke opfylder de ellers gældende arealkrav. Da arealkravene i
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er fastsat ud fra den forudsætning,
at dyrene holdes i flok, er der ikke behov for de samme minimumsarealer
på 10 m2 og 20 m2 , når der er tale om en
fold til et enkelt dyr, der kun vil opholde sig i folden i en kortere
periode. Dyret skal dog fortsat have mulighed for udendørs aktivitet,
hvorfor folden skal give dyret mulighed for at kunne rejse og vende sig uden
besvær samtidig med, at dyret skal kunne ligge i udstrakt sideleje.
Til § 10
Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan
således ikke svede over hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin over 20
kg har derfor behov for at kunne få afkølet kroppen på en
anden måde, når det bliver varmt, eller efter fysisk aktivitet,
og behovet stiger med svinenes vægt/størrelse. Behovet for
afkøling opstår formentlig allerede for de største svin,
søer og orner, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger
15oC. Hvis svinene har mulighed for at blive fugtige, kan de
få afkølet kroppen ved fordampning af fugtigheden fra kroppen.
Kravet om et sølehul indebærer ikke en mulighed for at fravige
de betingelser, der stilles for at indrette en fast bund efter
miljøreglerne. Hvis det ikke er muligt at etablere et sølehul i
en miljøgodkendt bund, må sølehullet erstattes af et
overbrusningsanlæg med de krav, der stilles dertil efter bestemmelsens
stk. 2.
Hvis svinene har adgang til et sølehul, vil de
kunne blive afkølede ved at dække sig til med mudder. Ud over
den afkølende effekt kan mudderet også anvendes til hudpleje for
dyrene og som beskyttelse mod solskoldning og insektstik, og
sølehullet er derfor næsten uundværligt ved
udendørs hold af svin. Det er dog vigtigt, at alle svinene får
adgang til sølehullet med henblik på at modvirke aggressioner
mellem dyrene.
Det foreslås på den baggrund i
stk. 1, at der stilles krav om, at alle svin over 20 kg skal have
adgang til et sølehul, hvormed de kan regulere deres kropstemperatur i
tilfælde af, at den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger
15oC.
Hvis svinene holdes et sted, hvor de har adgang til et
areal med både skygge og effektiv luftudskiftning, som vel at
mærke er stort nok til, at alle svinene i samme fold kan ligge ned i
udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer,
foreslås det i stk. 2, at sølehullet kan erstattes
med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes
kropstemperatur kan reguleres. Et sådant krav stilles allerede ved
indendørs hold af visse grupper svin, jf. lov om indendørs hold
af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin.
Ved udendørs hold af svin kan svinene ganske vist
søge skygge inde i hytterne, men i mange hyttetyper er det
sjældent muligt at opnå de store lufthastigheder, som dyrene har
behov for til afkøling af kroppen i varme perioder. Denne kombination
vil i så fald alene kunne opnås, hvis skyggen dannes på
åben mark. Kravet om adgang til et areal med både skygge og
effektiv luftudskiftning indebærer derfor, at der - hvis hyttetypen
ikke er konstrueret sådan, at luftudskiftningen i varme perioder er
tilstrækkelig til at køle dyrene af - skal være et andet
skyggefuldt sted, hvor svinene kan ligge og køle af.
Et skyggenet giver ikke tilstrækkelig skygge, mens
et af de mest effektive skyggearealer udgøres af træbevoksede
arealer. Hvis svinene får adgang til et sådant område, vil
det sammen med overbrusningsanlæg give svinene mulighed for at regulere
deres kropstemperatur på samme måde, som ved brug af
sølehul. Når det i modsætning til lovforslagets § 3,
stk. 4, her kræves, at svinene kan ligge i udstrakt sideleje og
ikke kun i delvist sideleje, skyldes det, at det netop er i de timer, hvor
svinene har det varmest, at de har behov for at kunne ligge helt udstrakt
alle sammen og blive mest muligt afkølede. Kravet i stk. 2 om, at
svinene skal kunne ligge i skyggen i udstrakt sideleje, vil ofte
indebære større udearealer end de minimumskrav, der er fastsat
efter § 9.
På grund af risikoen for infektioner kan der i visse
tilfælde være behov for at hindre, at diegivende søer i en
kort periode efter faring har adgang til sølehuller. Der skal derfor
efter stk. 3 være mulighed for at lukke adgangen til
sølehullet for diegivende søer i op til 14 dage efter faring,
hvis det er veterinært begrundet.
Til § 11
Praksis har vist, at pattegrisedødeligheden hos
drægtige søer, der indsættes i farehytter senest 7 dage
før forventet faring, er signifikant lavere end hos søer, der
er indsat 0-6 dage før faring. Flytning kort før faring
stresser dyrene, hvilket kan medføre øget faringslængde,
reduceret mælkenedlægning og nedsat absorbtion af
råmælksantistoffer hos grisene mv.
Det foreslås derfor, at drægtige søer
og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet
faring.
Til § 12
Det er vigtigt for svinenes velfærd, at de altid har
adgang til rigeligt, frisk vand. Ved udendørs hold af svin kan der
være problemer med tildeling af vand, når det er frostvejr,
ligesom der kan være problemer med algevækst i vandtrugene i de
varmeste perioder.
Det foreslås derfor, at svin over 14 dage gamle, der
holdes udendørs, altid skal have fri adgang til rent drikkevand. I
perioder med frost stilles dog alene krav om, at svinene skal have rent
drikkevand mindst en gang om dagen i forbindelse med fodring. Fri adgang til
vand indebærer, at afstanden fra svinets mulige opholdssteder til
drikkevandet ikke må være så stor, at svinet alene på
grund af afstanden hindres i at drikke.
Pattegrise har de første 14 dage efter faring ikke
behov for vand til at supplere soens mælk. Det er imidlertid vigtigt at
henlede producenternes opmærksomhed på, at pattegrisene allerede
efter de første 14 dage har behov for adgang til særskilte
ressourcer som vand og foder, hvorfor det foreslås, at pattegrise alene
undtages fra kravet om fri adgang til vand i de første 14 dage.
Til § 13
Selvom svin, der holdes udendørs, i de fleste
tilfælde burde have rigelig adgang til græs, kan det ske, at de
holdes på marker, hvor græsdækket er for kort til, at de
kan æde ret meget af det, eller hvor der kun er et yderst sparsomt
græsdække. Der kan endvidere være enkelte mere eller mindre
permanente udeanlæg, hvor svinene kun har adgang til et begrænset
udeareal med lidt eller intet græsdække. Af hensyn til de
drægtige søers og gyltes behov for at føle sig
mætte og til alle svinenes behov for at have noget at rode i,
foreslås det derfor, at alle svin skal have adgang til halm eller
andet, der kan tilgodese disse behov.
For så vidt angår drægtige søer
og gylte bemærkes, at et af de væsentligste
velfærdsproblemer for disse dyr er, at de ofte er sultne, fordi de
normalt fodres med et koncentreret foder, som opfylder deres behov for
næringsstoffer, men som ikke giver tilstrækkelig
mæthedsfølelse. Det skyldes hensynet til pattegrisenes
overlevelse i den efterfølgende diegivningsperiode. Hvis søerne
bliver for fede, opstår der angiveligt hyppigere problemer under og
efter faring med risiko for efterfølgende sygdomme med nedsat
mælkeydelse til følge. Alternativ fodring med fiberrige
foderblandinger eller et supplement i form af grovfoder har vist sig at
øge mætheden uden at indvirke negativt på
produktionsresultaterne i diegivningsperioden.
Tilsvarende har halm en positiv virkning, idet halmen
øger mavefyldningen og dermed mæthedsfølelsen. Halmen kan
tillige fungere som medium for fødesøgningsadfærd, der er
en vigtig og aggressionsdæmpende adfærd for sultne søer.
Det bemærkes dog, at dyrenes sult stilles bedst ved at give dem adgang
til et fodertilskud med højt indhold af opløselige fibre, idet
tildeling af halm kun giver dyrene en meget kortvarig
mæthedsfølelse.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,
jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.
april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.
Formålet er for det første at gøre det
muligt administrativt at gennemføre eventuelle direktiver fra EU om
forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.
Bestemmelsen om hjemmel til administrativ
gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De
internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der
tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,
som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i
vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver
nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af
praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i
dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan
gennemføres administrativt.
Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi
inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet
møder i en særlig komité (»den nationale komité«),
hvor udkast til EU-direktiver løbende gennemgåes og
drøftes. Den nationale komité består foruden af
embedsmænd fra de berørte ministerier af særligt
sagkyndige og af interesserepræsentanter fra landbruget og
dyreværnsforeningerne. Derudover suppleres komiteen med eksperter og
repræsentanter for interesseorganisationer inden for de særlige
områder, som skal drøftes. Direktivudkastene bliver tillige
forelagt Folketingets Europaudvalg.
På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den
foreslåede ændring af dyreværnsloven.
Formålet er herudover at gøre det muligt
administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være
bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en
forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en
bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en
forordning.
En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne
fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede
ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar
1999.
Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der
gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også
på svineområdet, er således allerede givet i
dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for svin,
der holdes udendørs, findes bestemmelsen dog tillige at burde medtages
heri.
Til § 15
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens
generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på
svin, der holdes udendørs, omfattet af denne lov. Det samme er
tilfældet med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.
Det drejer sig f.eks. om de generelt formulerede regler i
dyreværnslovens §§ 1 - 3, hvorefter dyr bl.a. skal behandles
forsvarligt, og hvorefter den, der holder dyrene, skal sørge for, at
de behandles omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov. Endvidere drejer det sig om mere præcist
formulerede bestemmelser, som f.eks. § 16, hvorefter der kun må
anvendes en glat ring i trynen på svin.
Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i
bekendtgørelser, der fastsætter regler om svin, og som er
udstedt i medfør af dyreværnsloven, fortsat være
gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag
fastsættes nye regler på området. En række
bestemmelser i bekendtgørelse om halekupering og kastration af visse
dyrearter og i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil
således fortsat være gældende også for så vidt
angår svin, der holdes udendørs.
Til § 16
Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for
overtrædelse af loven.
Efter stk. 1 går strafferammen fra
bøde til fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af §§ 2-11. Efter stk. 2 kan der ligeledes fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder i
administrative forskrifter, der udfærdiges efter lovens § 14.
Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at pålægge
juridiske personer strafansvar i overensstemmelse med reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Til § 17
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. marts 2001.
I stk. 2 foreslås det, at bedrifter,
hvor der allerede bliver holdt svin udendørs inden lovens
ikrafttræden, skal have en overgangsperiode på 5 år til at
opfylde visse krav. Det gælder således arealkravene til hytterne
i § 3, kravet til en vis indvendig højde i § 4, kravet om
isolation af hytterne i § 6, kravet om ventilationsåbninger og
afdækningsmuligheder i hytterne i § 7, arealkravene til udearelet
i § 9, samt kravet om sølehul eller overbrusningsanlæg i
§ 10.
Baggrunden herfor er, at de foreslåede krav i
§§ 3-4, 6-7 og 9-10 kan medføre, at en del producenter må
indrette hytter og folde på en anden måde end hidtil og eventuelt
helt udskifte hytterne og installere helt nye anlæg. Der bør
derfor være en rimelig periode til at tilpasse eksisterende bedrifter
til kravene, mens der ved indretning af nye bedrifter efter lovens
ikrafttræden kan tages højde for kravene allerede i
planlægningen.
Til § 18
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale
gyldighed. Efter vedtagelsen af lov nr. 906 af 16. december 1998 for
Grønland om hunde og dyreværn er kompetencen til at
fastsætte regler om beskyttelse af dyr i Grønland overgået
til Grønlands hjemmestyre, hvorfor kun Færøerne er
nævnt her.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- 1997 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM INDENDØRS HOLD AF DRÆGTIGE SØER OG GYLTE Retsinformation · 30. juni 1998
- RÅDETS DIREKTIV 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) EU-lovgivning · 18. december 2008
- DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling) 15. december 2011 EU-domme · 15. december 2011
- Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Retsinformation · 30. maj 2024
- Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Retsinformation · 13. oktober 1999