1997 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM INDENDØRS HOLD AF DRÆGTIGE SØER OG GYLTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med
drægtige søer og gylte, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.
§ 2. Ved so forstås et hundyr efter første faring.
Stk. 2. Ved gylt forstås et hundyr efter kønsmodning og inden
faring.
§ 3. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling
af drægtige søer og gylte og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.
§ 4. Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der udfærdiges
med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på indendørs hold af
drægtige søer og gylte.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 5. Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7
dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper. Enkelte dyr kan dog undtagelsesvis anbringes i
enkeltdyrsbokse eller aflastningsstier, hvis det er nødvendigt af hensyn til
dyrenes velfærd.
§ 6. Løsdriftssystemer skal opfylde følgende arealkrav med hensyn
til frit tilgængeligt stiareal:
1) For de første 4 søer skal der være mindst 2,8 (m2) pr. so.
2) For de næstfølgende 6 søer skal der være mindst 2,2 (m2) pr. so.
3) For de efterfølgende 10 søer skal der være mindst 2,0 (m2) pr. so.
4) For hver yderligere so skal der være mindst 1,8 (m2).
5) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,9 (m2) pr. gylt.
6) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,7 (m2) pr. gylt.
7) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,5 (m2).
Stk. 2. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted
Læs alt
være smallere end 3 m.
Stk. 3. I en aflastningssti må anbringes indtil tre dyr. I en
aflastningssti skal der være mindst 2,8 (m2) tilgængeligt stiareal pr. dyr,
dog skal den enkelte sti være mindst 3,5 (m2).
Stk. 4. I de i stk. 1-3 nævnte stier skal mindst 1,3 (m2) pr. so
og 0,95 (m2) pr. gylt være areal med fast gulv og strøelse.
§ 7. Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. §
5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene
skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær.
§ 8. For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være
installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved
dyrenes kropstemperatur kan reguleres.
§ 9. Drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet,
der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale.
Kapitel 3
Straf
§ 10. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 5-9.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2. Ved hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der er
taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de i §§ 5-9 nævnte krav dog senest
være opfyldt den 1. januar 2014.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige
forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med
drægtige søer og gylte, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.
§ 2. Ved so forstås et hundyr efter første faring.
Stk. 2. Ved gylt forstås et hundyr efter kønsmodning og inden
faring.
§ 3. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling
af drægtige søer og gylte og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.
§ 4. Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der udfærdiges
med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på indendørs hold af
drægtige søer og gylte.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 5. Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7
dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper. Enkelte dyr kan dog undtagelsesvis anbringes i
enkeltdyrsbokse eller aflastningsstier, hvis det er nødvendigt af hensyn til
dyrenes velfærd.
§ 6. Løsdriftssystemer skal opfylde følgende arealkrav med hensyn
til frit tilgængeligt stiareal:
- For de første 4 søer skal der være mindst 2,8 (m2) pr. so.
- For de næstfølgende 6 søer skal der være mindst 2,2 (m2) pr. so.
- For de efterfølgende 10 søer skal der være mindst 2,0 (m2) pr. so.
- For hver yderligere so skal der være mindst 1,8 (m2).
- For de første 10 gylte skal der være mindst 1,9 (m2) pr. gylt.
- For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,7 (m2) pr.
gylt.
- For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,5 (m2).
Stk. 2. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted
være smallere end 3 m.
Stk. 3. I en aflastningssti må anbringes indtil tre dyr. I en
aflastningssti skal der være mindst 2,8 (m2) tilgængeligt stiareal pr. dyr,
dog skal den enkelte sti være mindst 3,5 (m2).
Stk. 4. I de i stk. 1 - 3 nævnte stier skal mindst 1,3 (m2) pr. so
og 0,95 (m2) pr. gylt være areal med fast gulv og strøelse.
§ 7. Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. §
5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene
skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær.
§ 8. For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være
installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved
dyrenes kropstemperatur kan reguleres.
§ 9. Drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet,
der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale.
Kapitel 3
Straf
§ 10. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 5 - 9.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2. Ved hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der er
taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de i §§ 5 - 9 nævnte krav dog
senest være opfyldt den 1. januar 2014.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre velfærd for drægtige søer
og gylte, der holdes indendørs.
Det foreslås, at disse dyr fremover som udgangspunkt alene må holdes i
løsdriftssystemer, hvor der stilles visse minimumskrav til stiarealerne. Hvis
dyrene mere undtagelsesvis holdes i enkeltdyrsbokse, foreslås det tillige, at
boksen har fast gulv på et vist minimumsareal.
Endvidere foreslås det, at dyrene skal have adgang til
temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg eller
lignende samt til halm eller andet, der kan give dyrene en mæthedsfølelse og
noget rodemateriale.
Forslaget skal sikre, at væsentlige adfærdsmæssige og fysiologiske behov
hos dyrene opfyldes, idet de bl.a. får mulighed for at bevæge sig frit
omkring og for at regulere deres kropstemperatur og få opfyldt deres behov
for at rode.
2. De gældende regler
De gældende regler om svins velfærd er fastsat i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin.
Bekendtgørelsen gennemfører rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november
1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en regel om, at opbinding af svin er
forbudt. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 1994.
Opbindingsforbudet gjaldt dog først fra den 1. januar 1996, og ved hold af
svin i bygninger, der er taget i brug inden denne dato, er der fastsat en
overgangsperiode, idet opbindingsforbudet i disse tilfælde senest skal være
opfyldt den 31. december 2005.
Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til lovforslaget.
3. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af dyreværnslovens § 4, stk. 1, at justitsministeren kan
fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri.
Efter § 4, stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på
en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes efter stk. 1, når
reglerne er af mindre indgribende betydning.
Nærværende forslag beror ikke på en international forpligtelse, og
forslaget indeholder regler af mere indgribende betydning, så det skønnes
ikke muligt inden for rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i
dyreværnslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler om
indendørs hold af drægtige søer og gylte i form af administrative
forskrifter.
3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion
Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse om svineproduktion.
Rådet udtalte bl.a., at man anser det for etisk betænkeligt, at man i de
moderne intensive produktionssystemer holder svin under forhold, hvor dyrene
har meget ringe bevægelsesfrihed og få muligheder for at få opfyldt en række
væsentlige behov. Sådanne systemer omfatter fikserede søer og slagtesvin på
fuldspaltegulv.
Det Dyreetiske Råd udtalte desuden sin støtte til de igangværende
initiativer fra den offentligt finansierede forskning, fra erhvervet og fra
en række initiativrige producenter med henblik på at udvikle mindre
restriktive og mere stimulusrige staldsystemer, f.eks. systemer, hvor søer
kan gå løse i flok. Rådet opfordrede til, at disse initiativer på lidt
længere sigt følges op af regler, som med passende overgangsordninger
forbyder de mere restriktive og stimulusfattige staldsystemer.
3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse
I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de intensive
produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og statsministeren gav i
Folketingets spørgetime udtryk for, at dyrevelfærden på dette område skulle
tages op til drøftelse.
I regeringens fødevarepolitiske redegørelse fra januar 1998 tilkendegav
regeringen, at der i særdeleshed inden for den moderne svine- og
fjerkræproduktion kan være grundlag for at tilvejebringe nye regler, hvor der
i højere grad bør fokuseres på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes
behov, frem for i så vidt omfang som hidtil at fokusere på
produktionsøkonomien.
Navnlig for så vidt angår svineproduktionen påpegede regeringen, at man
allerede i indeværende samling agtede at fremkomme med forslag til en ny lov
om hold af svin, der i videre omfang end hidtil inddrager den etiske
dimension.
3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin
Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte den 22. januar 1998 en
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de to ministerier og
Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter Sandøe, formand for Det
Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B. Simonsen, præsident for Foreningen til
Dyrenes Beskyttelse.
Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:
»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at komme med
forslag til danske minimumsregler for hold af svin.
Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres adfærdsmæssige behov.
Dette indebærer bl.a., at dyrene som hovedregel skal have mulighed for at
kunne bevæge sig frit omkring, have mulighed for temperaturregulering og have
adgang til grovfoder/rodemateriale.
Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og afprøvning på
området og i videst muligt omfang tage hensyn hertil ved udformning af
reglerne.
Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som giver en
passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer, således at
producenterne får rimelig tid til at omstille sig.«
Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen forventedes
medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede i
indeværende samling kunne danne grundlag for gennemførelse af nye
forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.
Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag til lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte.
Arbejdsgruppens lovforslag begrænser sig til hold af søer og gylte, der er
drægtige, og indeholder på fire hovedområder bestemmelser, der må antages at
fremme dyrenes velfærd betydeligt:
For det første stilles der krav om, at dyrene skal gå i løsdriftssystemer
en stor del af drægtighedsperioden, ligesom der stilles minimumskrav til
arealet i sådanne systemer, jf. §§ 5 og 6. Herved sikres det, at dyrene får
mulighed for at bevæge sig frit omkring i stedet for, at de står fikseret i
enkeltdyrsbokse eller står bundet.
For det andet stilles der krav om installering af overbrusningsanlæg eller
lignende i løsdriftssystemerne, så dyrene har mulighed for at regulere deres
kropstemperatur, jf. § 8.
For det tredje stilles der krav om, at dyrene skal have adgang til halm
eller andet, der kan give dyrene en mæthedsfølelse, jf. § 9. Hos drægtige
søer kan sult udgøre et væsentligt velfærdsproblem, og ved at stille et
sådant krav sikres, at dyrene får et supplement til det traditionelle
koncentrerede foder, således at sultfornemmelsen mindskes, og eventuelle
aggressioner derved dæmpes.
For det fjerde stilles der krav om, at dyrene skal have adgang til halm
eller andet, der kan opfylde deres behov for at rode, jf. § 9.
Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i kraft den 1. januar 1999, og
at der indføres en overgangsperiode på 15 år for hold af drægtige søer og
gylte i bygninger, der er taget i brug inden lovens ikrafttræden. Herved
gives der landmændene en rimelig periode til tilpasning af bygningerne og
omstilling af produktionen.
Arbejdsgruppen har tillige afgivet en afsluttende erklæring, hvori
arbejdsgruppen bl.a. udtaler følgende:
»Arbejdsgruppen mener også, at der er grund til at se nærmere på
andre dele af svineproduktionen. Det gælder bl.a. hold af slagtesvin.
Inden for den givne meget korte tidsramme mener gruppen dog ikke, at det
er muligt at komme med forslag, som i tilstrækkelig grad baserer sig på
resultaterne af forskning og afprøvning. Når det f.eks. drejer sig om
slagtesvin, er de foreliggende afprøvningsresultater langt mindre entydige,
end de er for hold af gylte og drægtige søer.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde
og ser nærmere på de øvrige aspekter af svineproduktionen.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgruppen ikke blot skal have til opgave
at foreslå nye nationale regler på området, men også kan komme med forslag
vedrørende den danske holdning i EU ved den forestående revision af Rådets
direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse
af svin.«
3.4. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i den moderne
svineproduktion er grund til at udarbejde nye regler, der i højere grad
fokuserer på de dyreetiske hensyn og dyrenes behov.
Justitsministeriet deler Det Dyreetiske Råds opfattelse af, at de udbredte
produktionssystemer med fikserede søer udgør et særligt problem.
Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at det på
baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske erfaring, der
efterhånden er opnået, er muligt at lave regler om løsdrift for drægtige søer
og gylte. Det vil være et betydeligt dyrevelfærdsmæssigt fremskridt at give
dyrene mulighed for at bevæge sig frit omkring i stedet for som nu, hvor
dyrene i vidt omfang er fikserede i enkeltdyrsbokse.
Forslaget til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte er i
overensstemmelse med arbejdsgruppens udkast til regler herom, idet der dog i
relation til arealkravene på grundlag af efterfølgende forhandlinger med
arbejdsgruppens medlemmer er sondret mellem søer og gylte.
Justitsministeriet finder det tillige påkrævet, at arbejdsgruppen
fortsætter sit arbejde med henblik på at lave regler for hold af andre svin
end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin, og at dette arbejde kan
finde sted over en rimelig tidshorisont, så alle muligheder og alternativer
kan gennemgås nøje.
Justitsministeren agter derfor at lade arbejdsgruppen fortsætte sit
arbejde, så velfærden også for disse dyr kan forbedres.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser af betydning for det offentlige.
5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have miljømæssige konsekvenser,
idet kravet om strøelse på lejearealet og adgang til halm eller andet
rodemateriale m.m. vil kunne imødekommes, uden at producenten behøver at
overgå til systemer med dybstrøelse med de dertil hørende konsekvenser for
miljøet.
Hvis producenterne vælger at bruge dybstrøelsessystemer, vil det kunne
have miljømæssige konsekvenser bl.a. i form af større ammoniakfordampning og
mindre udnyttelse af husdyrgødningen.
Lovforslaget skønnes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for
landbruget, idet de foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til en
øget arbejdsindsats i og med, at der stilles krav om fast gulv og strøelse,
som formentlig vil skulle rengøres oftere end stier med fuldspaltegulve,
ligesom der må påregnes begrænsede merudgifter til halm eller andet, der kan
give dyrene mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at rode.
Endvidere vil de øgede arealkrav pr. so eller gylt og kravet om
installation af overbrusningsanlæg eller lignende anordninger medføre øgede
udgifter for erhvervet. Omfanget af disse meromkostninger vil i nogen
udstrækning blive kompenseret af færre anlægsomkostninger ved nybyggeri, idet
der ikke skal investeres i enkeltdyrsbokse og andet inventar i samme omfang
som ved de gængse staldbyggerier.
Hidtidige erfaringer viser, at produktiviteten i løsdriftssystemer ligger
på niveau med produktiviteten i traditionelle stalde. Løsdriftssystemer
stiller imidlertid større krav til driftsledelse. Hvis dette krav opfyldes,
vil der som udgangspunkt ikke blive tale om ændrede driftsresultater.
Der vil dog være driftsøkonomiske indkøringsomkostninger, idet der må
forventes en højere udskiftningsprocent ved introduktion af hidtil fikserede
søer i et nyt løsdriftssystem, fordi nogle af søerne ikke vil kunne omstille
sig og derfor må tages ud af den almindelige drift.
Lovforslagets driftsøkonomiske konsekvenser forventes dog at begrænse sig
til en indkøringsperiode på 1 - 2 år for den enkelte svineproducent, når
denne overgår til løsdriftssystemet, mens det på grund af den foreslåede
lange overgangsperiode ikke umiddelbart forventes at få væsentlige branche-
og samfundsøkonomiske konsekvenser. Se i øvrigt bemærkningerne til § 11.
6. Lovforslagets EU-retlige aspekter
Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin er et minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til
hinder for, at Danmark nationalt fastsætter skærpede mindstekrav.
Lovforslaget har derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.
Ifølge artikel 6 i ovennævnte direktiv skulle Kommissionen senest den 1.
oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en
udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomite om det eller de intensive
opdrætssystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og
adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de
forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Rrapporten skulle
navnlig omhandle velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af
indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag, der
bygger på rapportens konklusioner.
Den Videnskabelige Veterinærkomite afgav udtalelse den 30. september 1997,
og Kommissionen må forventes snarest at forelægge Rådet en sådan rapport med
forslag til revision af direktivet. Under de kommende forhandlinger om
forslaget vil Danmark kunne tage udgangspunkt i de her foreslåede regler,
hvoraf bl.a. § 6, stk. 4, netop er baseret på udtalelsen fra Den
Videnskabelige Veterinærkomite. Lovforslaget vil således kunne få indirekte
virkning på den danske holdning til den forestående revision af EU- reglerne.
7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer
Lovforslaget har været sendt til høring hos Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Energiministeriet, Dyreværnsrådet, Det
Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen
af Danske Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske
Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut,
Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, professor Henning Staun fra Den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen til
Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyrenes Dags Komite, Dyreværnsforeningernes
Fællesråd og Dyrefondet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. Omfattet er bedrifter med
drægtige søer og gylte, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.
Herved holdes bedrifter med udegående dyr uden for lovens
anvendelsesområde, idet dyrene på sådanne bedrifter holdes under helt andre
forhold end dyrene i de gængse intensive indendørsproduktionssystemer. Dyrene
er således ikke fikserede og har en anderledes fri adgang til rodemateriale
og foder, der giver mæthedsfornemmelse, ligesom de kan regulere deres
kropstemperatur efter behov ved sølebadning og lignende. Der er derfor ikke
det samme behov for at fastsætte regler om disse forhold for udegående svin.
Endvidere gælder loven kun for bedrifter, der holder svin til
landbrugsmæssigt formål, dvs. med henblik på kødproduktion eller avl. Loven
gælder for alle bedrifter - uanset størrelse - der producerer svin til det
anførte formål.
Hold af f.eks. drægtige hængebugsvin som kæledyr omfattes således ikke af
forslaget. Det samme gør sig gældende for drægtige søer og gylte, der holdes
med henblik på opdræt af forsøgsdyr (minigrise).
Til § 2
Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved en so og en gylt.
Definitionerne svarer med en enkelt sproglig ændring til de definitioner, der
er angivet i § 2, stk. 3 og 4, i den gældende bekendtgørelse om beskyttelse
af svin. De er endvidere i overensstemmelse med definitionerne i Rådets
direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse
af svin, artikel 2, nr. 3 og 4.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni
1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14. april 1993. Formålet med
bestemmelsen er at gøre det muligt administrativt at gennemføre direktiver
fra EU om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.
Bestemmelsen blev foreslået indsat i dyreværnsloven i 1992, idet der havde
vist sig et behov herfor. De internationale forpligtelser på
dyreværnsområdet, der tidligere i det væsentlige forelå som udkast til
forordninger, som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis
vist sig i vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver
nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af praktiske
grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i dyreværnsloven at åbne mulighed
for, at sådanne regler kan gennemføres administrativt.
Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi inden for
dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet møder i en særlig komite
(»den nationale komite«), hvor udkast til EU-direktiver løbende
gennemgås og drøftes. Den nationale komite består foruden af embedsmænd fra
de berørte ministerier dels af særligt sagkyndige, dels af
interesserepræsentanter fra landbruget og dyreværnsforeningerne. Derudover
suppleres komiteen med eksperter og repræsentanter for
interesseorganisationer inden for de særlige områder, som skal drøftes.
Direktivudkastene bliver tillige forud for den endelige vedtagelse forelagt
Folketingets Europaudvalg.
På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den foreslåede ændring af
dyreværnsloven.
Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at
opfylde vore internationale forpligtelser også på svineområdet, er således
allerede givet i dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for drægtige
søer og gylte, findes bestemmelsen dog også af pædagogiske årsager at burde
medtages heri.
Såfremt EU ved den forestående revision af direktivet om beskyttelse af
svin fastsætter skærpede mindstekrav for drægtige søer og gylte i forhold til
de i dette forslag foreslåede regler, vil EU-reglerne herefter kunne
gennemføres i dansk ret ved udfærdigelse af administrative regler med hjemmel
i denne lov.
Til § 4
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens generelle regler om
beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på svin omfattet af denne lov.
Det samme er tilfældet med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.
Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede regler i
dyreværnslovens §§ 1 - 3, hvorefter dyr bl.a. skal behandles forsvarligt, og
hvorefter den, der holder dyrene, skal sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene skal
tilses mindst en gang om dagen.
Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i bekendtgørelser, der
fastsætter regler om svin, og som er udstedt i medfør af dyreværnsloven,
fortsat være gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag
fastsættes nye regler på området. En række bestemmelser i bekendtgørelse om
beskyttelse af svin og bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil
således fortsat være gældende også for så vidt angår drægtige søer og gylte.
Det gælder f.eks. § 4 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin, hvorefter
det er forbudt at opbinde svin. Ved bekendtgørelsens § 32, stk. 2, er fastsat
en overgangsperiode, hvorefter forbudet senest skal være opfyldt den 31.
december 2005 for bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 1996.
Ved hold af drægtige søer og gylte i alle ny- og ombyggede stalde, der tages
i brug efter lovforslagets ikrafttræden, må dyrene således naturligvis ikke
stå bundne, men skal holdes i løsdrift.
Til § 5
Bestemmelsen i 1. pkt. fastslår, at drægtige søer og gylte i det meste af
drægtighedsperioden skal gå løse i større eller mindre flokke i
løsdriftssystemer. Løsdriftssystemer imødekommer dyrenes sociale behov og
giver dyrene større bevægelsesfrihed.
Efter forslaget skal dyrene fortsat kunne holdes i traditionelle bokse
indtil 4 uger efter løbning. Baggrunden herfor er, at det efter de
foreliggende oplysninger ikke kan udelukkes, at det ville give
produktionsmæssige tab at lade dyrene gå løse straks efter løbning. Dette
skyldes, at dyrene udsættes for en vis belastning, når de sættes sammen med
andre dyr, og der skal etableres en rangorden mellem de stærkeste og svageste
dyr i gruppen. Risikoen for stress og øget aggression ved sammensætning med
andre dyr straks efter løbning vil kunne medføre en sådan belastning, at
implantationen forstyrres, så fostrene ikke sætter sig fast i børhornene. Det
kan føre til mindre kuldstørrelser eller egentlige aborter.
Der forskes i øjeblikket i, om belastningsniveauet og dermed risikoen for
tab af fostre kan begrænses ved f.eks. ændret fodring eller anderledes
indretning af stierne. Resultaterne er imidlertid endnu ikke entydige.
Efter forslaget kan dyrene på ny anbringes i bokse 7 dage før forventet
faring. Det bemærkes hertil, at dyrene bør have nogle få dage til at vænne
sig til at stå i en fareboks, når de har været vant til at gå løse i grupper.
Det belaster dyrene at omstille sig til nye forhold, og det er derfor
vigtigt, at dette ikke sker alt for tæt på faringstidspunktet, hvor dyrene er
mere udsatte.
Med hensyn til løsdrift omkring faring og i diegivningsperioden viste
forsøg udført frem til marts 1996 af Landsudvalget for Svin og Danske
Slagterier i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg, at
pattegrisedødeligheden i fem udvalgte stisystemer var betydeligt højere (over
20 %) end den pattegrisedødelighed, der registreredes i veldrevne intensive
besætninger med søer i boks. Der er fortsat ikke udviklet stisystemer til
løsdrift omkring faring og i diegivningsperioden, som inden for en rimelig
produktionsøkonomisk ramme kan sikre en pattegrisedødelighed, der er
acceptabelt lav.
For gruppeopstaldede drægtige søer og gylte kan der være problemer med, at
nogle svin ikke kan klare sig i flokken og må tages ud. Materiale fra Den
Rullende Afprøvning under Landsudvalget for Svin og oplysninger fra Danmarks
Jordbrugsforskning viser, at ca. 10 % af gruppeopstaldede drægtige søer ikke
kan klare sig i flokken og må tages ud på grund af aggressioner. Det kan
enten være meget aggressive søer eller søer, som er ofre for de andres
aggressioner, der må tages ud af flokken.
Det er derfor vigtigt at bevare muligheden for, at enkelte dyr i særlige
situationer undtagelsesvis kan tages ud af flokken og enten anbringes i
enkeltdyrsbokse eller i aflastningsstier sammen med et eller to andre dyr,
hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Det må forventes, at
behovet for at tage dyr ud af løsdriftssystemerne på grund af aggressioner
eller frygt vil blive stadigt mindre, idet man ved fortsat udvikling af
staldindretning og fodringsssystemer kan mindske aggressionerne, ligesom man
ved selektiv avl kan søge at mindske aggressiviteten og derved få de mest
rolige og velegnede dyr til løsdrift.
Hvis dyrene af andre årsager er kommet til skade eller blevet syge, skal
der ligeledes være mulighed for at tage dem ud af flokken og placere dem i
enkeltdyrsbokse eller aflastningsstier.
Til gengæld bør der så i alle tilfælde stilles krav til indretningen af
boksene og til arealstørrelsen i aflastningsstierne. Herom henvises til
bemærkningerne til § 6, stk. 3, og § 7.
Til § 6
Erfaringerne med løsdriftssystemer viser, at jo færre dyr, der går sammen,
jo større plads kræves der pr. dyr. I stk. 1 foreslås det derfor, at
arealkravene i løsdriftssystemer gradueres alt efter hvor stor en gruppe dyr,
der holdes sammen i en sti. Endvidere foreslåes arealkravene at skulle
fastsættes efter, om der er tale om søer eller gylte, idet gylte sædvanligvis
er mindre end søer.
For de første fire søer i en gruppe skal der være mindst 2,8 (m2)
frit tilgængeligt stiareal pr. so, mens der for de næste 6 søer skal
være mindst 2,2 (m2) pr. so. For de efterfølgende 10 søer skal der
være mindst 2,0 (m2) pr. so, og for hver yderligere so skal der være
mindst 1,8 (m2).
For de første 10 gylte skal der være mindst 1,9 (m2) pr. gylt, og for de
næste 10 skal der være mindst 1,7 (m2) pr. gylt, mens der for hver yderligere
gylt skal være mindst 1,5 (m2).
Der er tale om frit tilgængeligt stiareal, hvorved forstås, at det er et
areal, som dyrene har adgang til hele tiden, og som ikke udfyldes af krybber
og lignende. De omkringliggende områder, som dyrene kun lejlighedsvis lukkes
ud i, som f.eks. separate fodringsbokse og gangarealer hen til disse, kan
ikke medregnes i det frit tilgængelige stiareal.
For at give dyrene mulighed for at bevæge sig relativt ubesværet rundt og
forbi hinanden og udelukke risikoen for, at en dominerende so eller gylt ved
at stille sig på tværs forhindrer svagere dyr i at bevæge sig rundt i en sti
og eventuelt flygte fra aggressioner, stilles der i stk. 2 krav om, at den
enkelte sti i løsdriftssystemer ikke på noget sted må være smallere end 3 m.
Hvis et dyr f.eks. er offer for andre dyrs aggressioner i en sådan grad,
at dyrets velfærd er truet, kan det tages ud af løsdriftssystemet og placeres
i en enkeltboks eller en aflastningssti, jf. § 5. I tilfælde af, at dyret
placeres i en aflastningssti, stilles der i § 6, stk. 3, krav om, at der skal
være mindst 2,8 (m2) frit tilgængeligt stiareal pr. dyr i aflastningsstien.
Dog skal den enkelte aflastningssti være mindst 3,5 (m2). Der må endvidere
højst anbringes 3 dyr i en aflastningssti, så dyrene får mere ro til at
restituere sig end i de almindelige løsdriftsstier. Se endvidere
bemærkningerne til § 5.
I stk. 4 bestemmes det, at i løsdriftssystemer og aflastningsstier skal
mindst 1,3 (m2) pr. so og 0,95 (m2) pr. gylt af stiarealet være med fast gulv
og strøelse. Herved forbydes brugen af fuldspaltegulve, som ikke giver de
store muligheder for at tildele dyrene strøelse, og som kan gøre det
vanskeligt for dyrene at regulere deres kropstemperatur, ligesom deres behov
for at rode vanskeligt kan imødekommes. Det er derfor af flere grunde vigtigt
for dyrenes velfærd, at de har et areal, hvor der er fast gulv med en eller
anden form for strøelse. Se i øvrigt bemærkningerne til § 9.
Mindstekravene i stk. 4 til den del af stiarealet, der skal have fast gulv
og strøelse, er i overensstemmelse med anbefalingerne i Den Videnskabelige
Veterinærkomites udtalelse af 30. september 1997. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 6.
Til § 7
Bestemmelsen sikrer, at drægtige søer og gylte, der holdes i
enkeltdyrsbokse, har mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant.
Bestemmelsen har først og fremmest betydning for dyrene i perioden fra
løbning og fire uger frem, men også i de situationer, hvor det efterfølgende
har været nødvendigt at fjerne et dyr fra flokken på grund af frygt eller
aggressivitet og indsætte dem i bokse, vil denne bestemmelse have en
dyrevelfærdsmæssig betydning.
Boksene skal være indrettet således, at dyret kan lægge sig samt hvile og
rejse sig uden besvær. Det gælder i øvrigt for alle svin uanset hvilket
staldsystem, de går i, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om beskyttelse af
svin, men det er vigtigt at understrege dette, når det drejer sig om
enkeltdyrsbokse, hvor der ikke for tiden stilles mindstekrav til
arealstørrelsen eller til indretningen i øvrigt.
Til § 8
Bestemmelsen fastslår, at dyrene skal have mulighed for at regulere deres
kropstemperatur. Svin har ikke svedkirtler på kroppen og kan derfor ikke
svede over hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin har derfor et stort behov
for at kunne få afkølet kroppen på en anden måde, når det bliver varmt eller
efter fysisk aktivitet. Hvis de har mulighed for at blive våde, kan de få
afkølet kroppen ved fordampning af vandet fra kroppen.
En af de måder, hvorpå svin således kan blive kølet af, er ved at
installere et overbrusningsanlæg, der kan indstilles til, f.eks. når det er
over en vis temperatur, een gang i timen at sende et brus af vand ud over et
bestemt område af stien. Svinene kan så søge hen til dette område, hvis de
har behov for at blive afkølet. Af hensyn til eventuelle aggressioner blandt
dyrene, bør man ved installering af sådanne anordninger tage højde for, at
alle dyrene får tilstrækkelig adgang til vandet, f.eks. ved at afpasse
intervallet mellem overbrusninger, varigheden af disse og udstrækningen af
det overbrusede areal efter dyrenes adfærdsmæssige reaktion.
Til § 9
Bestemmelsen stiller krav om, at drægtige søer og gylte skal have adgang
til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse, og som tillige kan opfylde
dyrenes behov for at rode.
Et væsentligt velfærdsproblem for drægtige søer er, at de ofte er sultne.
Drægtige søer fodres normalt med et koncentreret foder, som opfylder deres
behov for næringsstoffer, men som ikke giver tilstrækkelig mæthedsfølelse.
Det skyldes hensynet til pattegrisenes overlevelse i den efterfølgende
diegivningsperiode. Hvis søerne bliver for fede, opstår der angiveligt
hyppigere problemer under og efter faring med risiko for efterfølgende
sygdomme med nedsat mælkeydelse til følge. Alternativ fodring med fiberrige
foderblandinger eller et supplement i form af grovfoder har vist sig at øge
mætheden uden at indvirke negativt på diegivningsperioden.
Tilsvarende har halm en positiv virkning, idet halmen øger mavefyldningen
og dermed mæthedsfølelsen, og så kan halmen tillige fungere som medium for
fødesøgningsadfærd, der er en vigtig og aggressionsdæmpende adfærd for sultne
søer. Derfor er kravet om halm eller andet, der giver dyrene mæthedsfølelse,
et vigtigt fremskridt for dyrenes velfærd, samtidig med at den enkelte
landmand selv kan vælge, om dyrene skal have halm, eller om de skal have en
anden form for foder, der dæmper sultfornemmelsen.
Det er almindeligt kendt, at svin har et stort behov for at rode. Der
stilles derfor også krav om, at de omhandlede søer og gylte skal have adgang
til rodemateriale. Dette kan være i form af halm eller andet strøelse.
Ved tildeling på stigulvet af tilstrækkeligt halm, så alle dyrene i stien
kan komme til både at æde af halmen og rode i den, vil halm alene kunne
opfylde begge kravene i denne bestemmelse. Landmanden har dog også mulighed
for at vælge alternativer som f.eks. at strø med høvlspåner, som dyrene kan
rode i, og så ved siden af give dem strukturholdigt og fiberrigt grovfoder,
så de får en vis mæthedsfølelse. Endelig kan landmanden selvfølgelig vælge at
give dyrene både tilstrækkeligt halm til at opfylde kravene og derudover
ekstra grovfoder ved siden af, idet loven ikke er til hinder for, at dyrene
får endnu bedre forhold end de lovbestemte mindstekrav.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for overtrædelse af loven. Efter
stk. 1 går strafferammen fra bøde til hæfte for overtrædelse af §§ 5 - 9.
Efter stk. 2 er der hjemmel til at indsætte bestemmelser om en tilsvarende
strafferamme i administrative forskrifter, der udfærdiges efter lovens § 3.
Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at pålægge juridiske personer
strafansvar i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 11
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999, men at der for
hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der er taget i brug før denne
dato, gælder en overgangsperiode på 15 år fra lovens ikrafttræden.
Herved sikres det, at bestemmelserne i loven, der de første 15 år kun
gælder ved hold af dyrene i ny- eller ombygninger, på sigt også skal finde
anvendelse på eksisterende staldanlæg. Landmænd, der inden den 1. januar 1999
har bygget om eller bygget nyt, får således en rimelig periode til at
tilpasse deres bygninger og eventuelt omstille deres produktion, således at
der kan ske en løbende tilpasning til lovens krav. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger under pkt. 5.
I de gældende regler om beskyttelse af svin er der fastsat minimumskrav om
f.eks. arealkrav ved flokvis opdræt af svin og forbud mod opbinding af svin,
jf. § 3 og § 4 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin.
For så vidt angår arealkravene, skal drægtige søer og gylte ef ter
lovforslagets ikrafttræden have mindst det areal til rådighed, der følger af
lovforslagets § 6, og det vil således ikke være tilstrækkeligt at følge
minimumskravene i § 3 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin.
For så vidt angår opbindingsforbudet i bekendtgørelsens § 4, er det
fortsat gældende, og ved hold af drægtige søer og gylte i ny- og ombygninger,
der tages i brug efter lovforslagets ikrafttræden, må dyrene således ikke stå
opbundne. For hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der er taget i brug
inden lovforslagets ikrafttræden, skal opbindingsforbudet opfyldes senest den
31. december 2005, jf. § 32, stk. 2, i bekendtgørelsen om beskyttelse af
svin. Der henvises desuden til bemærkningerne til § 4.
Til § 12
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed.
Skriftlig fremsættelse (1. april 1998)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
(Lovforslag nr. L 42).
Lovforslaget har til formål at skabe bedre velfærd for drægtige søer og
gylte, der holdes indendørs, ved at sikre, at væsentlige adfærdsmæssige og
fysiologiske behov hos dyrene opfyldes.
De gældende regler om svins velfærd er fastsat i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin.
Bekendtgørelsen gennemfører rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991
om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Lovforslaget indebærer væsentlige og indgribende ændringer, og
fremsættelsen nu sker derfor med henblik på, at forslaget fremsættes igen i
begyndelsen af den kommende folketingssamling. Der bliver på den måde bedre
tid for alle til at gennemgå og forholde sig til forslaget.
Lovforslaget indebærer, at drægtige søer og gylte fremover som
udgangspunkt alene må holdes i løsdriftssystemer, hvor der stilles visse
minimumskrav til stiarealerne. Forslaget indeholder således krav om øget
arealplads, ligesom der i lovforslaget indgår et forbud mod fuldspaltegulve.
Det foreslås endvidere, at dyrene skal have adgang til temperaturregulerende
foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg eller lignende samt til halm
eller andet, der kan give dyrene en mæthedsfølelse og noget rodemateriale.
Det foreslås endelig, at kravene til boksstørrelser skærpes, hvor drægtige
søer og gylte undtagelsesvis holdes i enkeltdyrsbokse.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.
Bilag 1
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin (* 1)
medfør af § 4, stk. 1, § 4a, § 12, stk. 1, § 14, stk. 3, § 24a samt § 28,
stk. 5 og stk. 7, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som
ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993, samt under henvisning til rådets
direktiv af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af svin 91/630/EØF fastsættes følgende:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens område m.v.
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på
bedrifter med svin, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning.
Stk. 2. Reglerne i § 3 og § 4 finder ikke anvendelse på bedrifter
med under seks svin eller fem søer med deres pattegrise.
§ 2. Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om det
opdrættes til avl eller opfedning.
Stk. 2. Ved orne forstås et handyr efter puberteten, bestemt til
avl.
Stk. 3. Ved gylt forstås et hundyr efter puberteten og inden
faring.
Stk. 4. Ved so forstås et hundyr efter første faring.
Stk. 5. Ved en diegivende so forstås et hundyr fra
perinatalperiode til fravænning af pattegrisene.
Stk. 6. Ved goldso og drægtig so forstås en so mellem fravænning
og perinatal periode.
Stk. 7. Ved pattegris forstås en gris fra fødsel til fravænning.
Stk. 8. Ved fravænnet gris forstås en gris fra fravænning og
indtil 10 uger.
Stk. 9. Ved avls- og slagtesvin forstås et svin fra 10 uger indtil
slagtning eller avlsbrug.
Kapitel 2
Arealkrav
§ 3. Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller
hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst:
- 0,15 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.
- 0,20 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.
- 0,30 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.
- 0,40 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.
- 0,55 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.
- 0,65 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110
kg.
- 1,00 (m2) til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 4. Opbinding af svin er forbudt.
§ 5. De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og
inventar, som svinene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dem
og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
§ 6. Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre,
at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og
koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for
svinene.
§ 7. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning
for svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst een gang daglig.
Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres, og hvis det ikke lader
sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre svinenes
sundhed og velfærd, indtil defekten er udbedret.
Stk. 2. Anvendes der et mekanisk ventilationssystem, skal der
forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske tilstrækkelig
luftfornyelse til at beskytte svinenes sundhed og velfærd, hvis systemet
svigter. Der skal endvidere være installeret et alarmsystem til at advare den
ansvarlige for dyreholdet om svigtet. Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.
§ 8. Svinene må ikke til stadighed holdes i mørke. For at
imødekomme svinenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov skal der forefindes
en passende naturlig eller kunstig belysning. Den kunstige belysning skal
svare til varigheden af den naturlige belysning mellem kl. 9 og kl. 17.
Stk. 2. Der skal endvidere være en passende (fast eller mobil)
lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at svinene til enhver tid kan tilses.
§ 9. Alle svin skal tilses mindst en gang daglig af den ansvarlige
for dyreholdet.
Stk. 2. Syge eller tilskadekomne svin skal omgående plejes og skal
om fornødent kunne isoleres i egnede stalde med tør og bekvem strøelse.
Stk. 3. En dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt, hvis de
enkelte svin ikke viser tegn på bedring ved den i stk. 2 nævnte pleje.
§ 10. Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes
foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.
Stk. 2. Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre
dyr, eller som er ofre for denne aggresivitet, skal isoleres eller holdes på
afstand af flokken.
§ 11. Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan
lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Stk. 2. Ethvert svin skal kunne anvende rene lejearealer.
Stk. 3. Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af
svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst.
§ 12. Hvis der anvendes bindsler, må disse ikke skade svinene, og
de skal kontrolleres jævnligt og om nødvendigt reguleres for at sidde
bekvemt. Hvert bindsel skal være langt nok til, at svinene kan bevæge sig i
overensstemmelse med § 11, stk. 1. Bindslerne skal være udformet således, at
der såvidt muligt ikke er risiko for, at svinene kan blive kvalt eller komme
til skade.
§ 13. Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal
regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af
sygdomsbærende organismer.
Stk. 2. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som
nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre at fluer, rotter, mus og
andre skadedyr tiltrækkes.
§ 14. Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er
risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være konstrueret således,
at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes
for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en
hård, jævn og stabil overflade.
Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet og
må ikke kunne skade svinene. Hvis der udlægges strøelse, skal dette være
rent, tørt og uskadeligt for svinene.
§ 15. Alle svin skal have adgang til foder, der passer til deres
alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd
og sundhed.
§ 16. Alle svin skal fodres mindst een gang daglig. Hvis svinene
opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk
fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de
andre i flokken.
§ 17. Svin på over to uger skal have fri adgang til frisk vand i
tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres væskebehov på anden måde.
§ 18. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst
mulig risiko for forurening af svinenes foder og vand.
§ 19. Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at
forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige
behov skal kunne tilfredstilles, skal der til alle svin - under hensyn til
det omgivende miljø og belægningen - være udlagt halm eller andet materiale
eller egnede genstande.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser vedrørende orner
§ 20. Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at
ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin. Ornen skal have et rent,
tørt og bekvemt lejeareal.
Stk. 2. Stien til en voksen orne skal være på mindst 6 (m2).
Arealet skal dog være større, når stierne anvendes til bedækning.
Kapitel 5
Særlige bestemmelser vedrørende søer og gylte
§ 21. Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod
eksterne og interne parasitter. Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når
de anbringes i farestien.
§ 22. Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal
og bør have adgang til egnet redebygningsmateriale.
§ 23. Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten for at
lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp.
§ 24. Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en
beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser vedrørende pattegrise
§ 25. Om nødvendigt skal pattegrise have en varmekilde og et fast,
tørt og bekvemt leje adskilt fra soen, hvor de alle kan hvile samtidigt.
§ 26. Hvis der anvendes en fareboks skal pattegrisene have
tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.
§ 27. Klipning af hale og tænder må ikke foretages rutinemæssigt,
men kun hvis der på bedriften er forhold, som betyder, at der vil ske skader
på søers patter eller svins ører eller haler som følge af, at denne klipning
ikke er foretaget. Hvis det viser sig nødvendigt at klippe eller slibe
tænder, skal dette ske inden for fire dage efter fødslen.
§ 28. Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst tre
uger gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller
pattegrisenes velfærd eller sundhed.
Kapitel 7
Særlige bestemmelser vedrørende fravænnede grise, avls- og
slagtesvin
§ 29. Svinene inddeles i flokke snarest muligt efter fravænningen.
Stk. 2. Svinene bør holdes i stabile flokke og blandes så lidt som
muligt.
Kapitel 8
Indførsel fra tredielande
§ 30. For at kunne indføre svin fra tredielande til Danmark, skal
dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det
pågældende land, hvorved det attesteres, at de mindst har fået en lige så god
behandling som den, der er foreskrevet i direktiv 91/630/EØF om fastsættelse
af mindstekrav til beskyttelse af svin.
Kapitel 9
Straf
§ 31. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 3 - 29.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af en aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 28, stk. 7, i
dyreværnsloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen
begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse
§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 4 træder dog først i kraft den 1. januar
1996. Bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 1996, skal senest
opfylde § 4 den 31. december 2005.
Stk. 3. Bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1994,
skal dog først opfylde de i § 3 nævnte arealkrav den 1. januar 1998.
Justitsministeriet, den 14. december 1993
Erling Olsen
/ Niels Boesen
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemførert Rådets
direktiv 91/630/EØF, EF-Tidende L 340 s. 33.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om udendørs hold af svin Retsinformation · 13. marts 2001
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Retsinformation · 13. oktober 1999
- RÅDETS DIREKTIV 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) EU-lovgivning · 18. december 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og overgangsperioder) Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen Retsinformation · 21. november 2006