Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

1999/1 LSF 37Lovforslag som fremsatJustitsministeriet13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 1999 af justitsministeren (Frank

Jensen)

Forslag

til

Lov om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter

med smågrise, avls- eller slagtesvin, der holdes indendørs til

landbrugsmæssigt formål.

§ 2.

Ved smågrise forstås grise fra

fravænning og indtil de er 10 uger gamle.

Stk. 2.

Ved avls- og slagtesvin forstås svin fra de er

10 uger gamle og indtil indsættelse i løbeafdeling eller indtil

slagtning.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 3.

I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal

mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være

fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

Stk. 2.

I stier, der alene anvendes til smågrise, skal

dog mindst 1/2 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav

være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

§ 4.

Læs alt

I stier til smågrise over 20 kg, avls- og

slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller

en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes

kropstemperatur.

§ 5.

Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til

halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.

§ 6.

Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik

på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs

direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af smågrise, avls-

og slagtesvin og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§ 7.

Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der

udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden

anvendelse på indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin.

Kapitel 3

Straf

§ 8.

Med bøde eller hæfte straffes den, der

overtræder §§ 3-5.

Stk. 2.

I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan

der fastsættes straf af bøde eller hæfte for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 9.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 5 træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3.

Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i

bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de

i §§ 3-5 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli

2015.

§ 10.

Loven gælder ikke for Færøerne, men

kan sættes i kraft med de afvigelser, som landsdelens særlige

forhold tilsiger.

Bemærkningerne til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre

velfærd for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes

indendørs.

Det foreslås, at disse dyr fremover skal gå i

stier med en vis del fast eller drænet gulv, så fuldspaltegulve

ikke længere er tilladt, og dyrene får en bedre liggekomfort i

lejearealet.

Endvidere foreslås det, at dyrene skal have adgang

til temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg

eller lignende samt til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes behov for

beskæftigelses- og rodemateriale.

Forslaget skal sikre, at væsentlige

adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos dyrene tilgodeses, idet

der gives dyrene bedre mulighed for at hvile på et lejeareal med fast

eller drænet gulv, for at regulere deres kropstemperatur og få

tilgodeset deres behov for at rode og undersøge.

2. De gældende regler

De gældende regler om svins velfærd er fastsat

i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om

beskyttelse af svin.

Bekendtgørelsen gennemfører rådets

direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en regel om, at

lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet. Hvis der

udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og

uskadeligt for svinene.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til

lovforslaget.

Endvidere er der fastsat nærmere regler om

halekupering og kastration af svin i Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og

kastration af visse dyrearter.

3. Lovforslagets baggrund

Det fremgår af dyreværnslovens § 4,

stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs

opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,

stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror

på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes

efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.

Nærværende forslag beror ikke på en

international forpligtelse, og forslaget indeholder regler af mere

indgribende betydning, så det skønnes ikke muligt inden for

rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens

§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler

om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i form af

administrative forskrifter.

3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion

Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse

om svineproduktion. Rådet udtalte bl.a., at man anser det for etisk

betænkeligt, at man i de moderne intensive produktionssystemer holder

svin under forhold, hvor dyrene har meget ringe bevægelsesfrihed og

få muligheder for at få opfyldt en række væsentlige

behov. Sådanne systemer omfatter bl.a. slagtesvin på

fuldspaltegulv.

Det Dyreetiske Råd udtalte desuden sin støtte

til de igangværende initiativer fra den offentligt finansierede

forskning, fra erhvervet og fra en række initiativrige producenter med

henblik på at udvikle mindre restriktive og mere stimulusrige

staldsystemer. Rådet opfordrede til, at disse initiativer på lidt

længere sigt følges op af regler, som med passende

overgangsordninger forbyder de mere restriktive og stimulusfattige

staldsystemer.

3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse

I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de

intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og

statsministeren gav i Folketingets spørgetime udtryk for, at

dyrevelfærden på dette område skulle tages op til

drøftelse.

I regeringens fødevarepolitiske redegørelse

fra januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for

den moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at

tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad bør fokuseres

på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i

så vidt omfang som hidtil at fokusere på

produktionsøkonomien.

Navnlig for så vidt angår svineproduktionen

påpegede regeringen, at man allerede i foråret 1998 agtede at

fremkomme med forslag til en ny lov om hold af svin, der i videre omfang end

hidtil inddrager den etiske dimension.

3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin

Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte

den 22. januar 1998 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

for de to ministerier og Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter

Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B.

Simonsen, præsident for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:

»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave

at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin.

Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres

adfærdsmæssige behov. Dette indebærer bl.a., at dyrene som

hovedregel skal have mulighed for at kunne bevæge sig frit omkring,

have mulighed for temperaturregulering og have adgang til

grovfoder/rodemateriale.

Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og

afprøvning på området og i videst muligt omfang tage

hensyn hertil ved udformning af reglerne.

Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som

giver en passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer,

således at producenterne får rimelig tid til at omstille

sig.«

Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen

forventedes medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede

i foråret 1998 kunne danne grundlag for gennemførelse af nye

forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.

Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag

til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

På baggrund af arbejdsgruppens forslag fremsatte

justitsministeren den 1. april 1998 forslag til lov om indendørs hold

af drægtige søer og gylte, som bl.a. indeholdt bestemmelser om

løsdriftssystemer, overbrusningsanlæg og adgang til halm eller

andet rodemateriale for disse svin. Folketinget vedtog lovforslaget inden

sommerferien, og loven trådte i kraft den 1. januar 1999, dog med visse

overgangsbestemmelser for bygninger, der var taget i brug inden denne

dato.

Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til

lovforslaget, at man fandt det påkrævet, at arbejdsgruppen

fortsatte sit arbejde med henblik på at foreslå regler for hold

af andre svin end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin,

og at dette arbejde kunne finde sted over en rimelig tidshorisont, så

alle muligheder og alternativer kunne gennemgås nøje.

Arbejdsgruppen har nu afgivet en rapport om

indendørs hold af andre svin end drægtige søer og gylte,

hvori arbejdsgruppen foreslår, at der på visse områder

udarbejdes nye regler om hold af disse dyr, mens der på andre

områder bør forskes yderligere, inden man kan foreslå nye

regler.

For så vidt angår arealkrav finder

arbejdsgruppen, at et øget areal i sig selv kan udgøre en

forbedring af dyrenes velfærd, men at berigelse af dyrenes miljø

på andre måder kan medføre forbedringer af deres

velfærd inden for de gældende arealkrav. Arbejdsgruppen

foreslår, at bestemmelser om øget areal bør afvente

kommende EU-forhandlinger om ændring af Rådets direktiv om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, ligesom

øgede arealkrav bør medtages i de pågående

forhandlinger i Europarådets Stående Komité om beskyttelse

af landbrugsdyr.

Begrundelsen herfor er, at navnlig arealkravene har meget

stor betydning for erhvervets konkurrenceevne, og at man i stedet kan berige

svinenes miljø på andre måder, så deres

velfærd forbedres, uanset at arealkravene ikke på nuværende

tidspunkt øges. Arbejdsgruppen anbefaler, at et krav om øget

areal fremføres af den danske regering under de kommende

EU-forhandlinger om ændring af direktivet om beskyttelse af svin og

under de igangværende forhandlinger i Europarådet om revision af

Europarådets rekommandation om beskyttelse af svin. Arbejdsgruppen

anbefaler tillige, at krav til hold af svin fastsat ud fra

dyrevelfærdsmæssige betragtninger inddrages under

WTO-forhandlingerne.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til lovforslag om

indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lovforslaget

indeholder på tre hovedområder bestemmelser, der må antages

at fremme dyrenes velfærd:

For det første stilles der krav om, at mindst 1/3

af stiarealet for smågrise, avls- og slagtesvin skal have fast eller

drænet gulv, jf. § 3, stk. 1, og hvis stien kun anvendes til

smågrise, stiger kravet til mindst 1/2, jf. § 3, stk. 2.

Herved forbydes fuldspaltegulve, og dyrene får adgang til et mere

komfortabelt lejeareal.

For det andet stilles der krav om installering af

overbrusningsanlæg eller lignende i stier til smågrise over 20

kg, avls- og slagtesvin, så dyrene har mulighed for at regulere deres

kropstemperatur, jf. § 4.

For det tredje stilles der krav om, at dyrene skal have

adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale, jf. § 5.

Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i

kraft den 1. juli 2000, dog med den undtagelse, at kravet i § 5 om

adgang til beskæftigelses- og rodemateriale mv. først

træder i kraft 5 år senere, fordi der er behov for en vis tid til

at udvikle praktisk anvendelige løsninger, der også er

økonomisk realistiske. Endvidere foreslår arbejdsgruppen en

overgangsordning, hvorefter man ved hold af smågrise, avls- og

slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000,

senest skal opfylde kravene den 1. juli 2015. Herved gives der producenterne

en rimelig periode til tilpasning af bygningerne og omstilling af

produktionen.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået nogle

ændringer af de gældende bekendtgørelser om svin, herunder

at klipning af tænder forbydes, mens slibning af tænder fortsat

tillades, og at kastration skal ske inden for grisenes første 7

levedage i stedet for de nuværende 28 levedage. Arbejdsgruppen har

også foreslået, at der fastsættes en grænse for, hvor

stor en del af halen der må kuperes på svin.

Arbejdsgruppen har også fremhævet, at der i

alle stier til smågrise bør være mulighed for at

overdække en del af stien, hvor temperaturen kan være

højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse mod

træk. Arbejdsgruppen finder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt

at udarbejde regler herom.

Endelig har arbejdsgruppen tilkendegivet, at

arbejdsgruppen vil fortsætte med at gennemgå forholdene for

udendørs svineproduktion.

Hvis arbejdsgruppens forslag følges, vil Danmark

efter arbejdsgruppens opfattelse sammen med Sverige have fastsat de mest

vidtgående bestemmelser inden for EU til sikring af dyrevelfærd i

indendørs svineproduktion, når bortses fra øgede

arealkrav, hvor Sverige og Holland nationalt har fastsat strengere krav.

Sammenlignet med reglerne i f.eks. Storbritannien og Holland, der

traditionelt stiller store krav til dyrevelfærd, vil de

foreslåede regler på næsten alle områder gå

længere end disse landes regler.

3.4. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i den

moderne svineproduktion er grund til at udarbejde nye regler, der i

højere grad fokuserer på de dyreetiske hensyn og dyrenes

behov.

Justitsministeriet deler Det Dyreetiske Råds

opfattelse af, at den udbredte anvendelse af produktionssystemer med

slagtesvin på fuldspaltegulve er etisk betænkelig.

For så vidt angår arealkrav er

Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at krav om større areal

bør afvente kommende EU-forhandlinger, idet landbrugets

konkurrenceevne i høj grad afhænger af, at pladskravene er ens i

alle EU-landene.

Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,

at det på baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske

erfaring, der efterhånden er opnået, er muligt at lave regler om

fast eller drænet gulv, så svinene får mulighed for at

ligge på et mere komfortabelt lejeareal. Det vil efter

Justitsministeriets opfattelse være et betydeligt

dyrevelfærdsmæssigt fremskridt, idet der også herved skabes

mulighed for at tildele dyrene rode- og beskæftigelsesmateriale.

Justitsministeriet finder tillige, at kravet om

overbrusningsanlæg vil medføre bedre velfærd, navnlig for

slagtesvin som i visse dele af året har betydelige

velfærdsmæssige problemer på grund af for høje

temperaturer.

Endelig finder Justitsministeriet, at også

smågrise, avls- og slagtesvin bør have adgang til halm eller

andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og

undersøge.

Forslaget til lov om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin er i overensstemmelse med arbejdsgruppens

udkast til regler herom, bortset fra enkelte tekniske ændringer.

Justitsministeriet agter endvidere at ændre

bekendtgørelserne om beskyttelse af svin og om halekupering og

kastration af visse dyrearter i overensstemmelse med forslagene fra

arbejdsgruppen.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have

miljømæssige konsekvenser, idet kravet om adgang til halm eller

andet rode- og beskæftigelsesmateriale vil kunne imødekommes,

uden at producenten behøver at overgå til systemer med

dybstrøelse med de dertil hørende konsekvenser for

miljøet.

Hvis producenterne vælger at bruge

dybstrøelsessystemer, vil det kunne have miljømæssige

konsekvenser bl.a. i form af større ammoniakfordampning og mindre

udnyttelse af husdyrgødningen.

Lovforslagets krav om indstallering af

overbrusningsanlæg til regulering af dyrenes kropstemperatur må

forventes at reducere ammoniakfordampningen fra staldene. Det er dog ikke

muligt at forudsige omfanget af denne reduktion på det foreliggende

grundlag, idet den vil være afhængig af

overbrusningsanlæggets konstruktion og placering samt

vandmængden, der udspredes.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervet.

Lovforslaget skønnes at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de

foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til installation af fast

eller drænet gulv og overbrusningsanlæg, til løbende

anskaffelse af beskæftigelses- og rodemateriale, samt til en

øget arbejdsindsats.

Lovforslagets overgangsperiode betyder, at tilpasningen af

eksisterende stalde kan foregå indenfor inventarets normale levetid.

Derved vil eksisterende fuldspaltegulvsstalde kunne indrettes med fast eller

drænet gulv uden væsentlige ekstraordinære udgifter.

Kravet om installering af overbrusningsanlæg eller

lignende anordning medfører begrænsede nettomerudgifter for

erhvervet. Merudgiften vil grundet de størrelsesøkonomiske

fordele være forholdsmæssigt større for mindre

besætningsenheder.

De foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger

til en øget arbejdsindsats i forbindelse med tildeling af halm eller

andet materiale, der tilgodeser grisenes behov for beskæftigelses- og

rodemateriale. Endvidere fordrer en større andel af fast eller

drænet gulv i stien formentlig en hyppigere rengøring og dermed

i perioder ekstra arbejde.

Prisen for egnet materiale til at tilgodese grisenes behov

for beskæftigelses- og rodemateriale har betydning for erhvervets

produktionsøkonomi, og derfor forventes udviklingen at rette sig mod

billige materialer.

Samlet set forventes lovforslaget at påføre

erhvervet og de enkelte bedrifter begrænsede merudgifter. Det er

imidlertid meget afgørende for de erhvervs- og driftsøkonomiske

konsekvenser, at det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale kan

håndteres med ejendommenes eksisterende gødningssystemer. Hvis

dette ikke kan opnås, vil denne del af lovforslaget påføre

erhvervet væsentlige merudgifter, navnlig for de svineproducenter, der

har bygget nyt inden for de sidste 10 - 15 år inden

ikrafttrædelsen og derfor efter udløbet af den 15-årige

overgangsperiode endnu ikke har afskrevet bygninger og

gødningssystemer fuldstændig.

På baggrund af det ovenfor anførte er det

ikke muligt at give et konkret overslag over de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for erhvervet som helhed eller for den enkelte producent.

Forslaget forventes dog også på sigt at kunne

bruges positivt i markedsføringen af dansk svinekød på

visse eksportmarkeder, hvor dyrevelfærd er et konkurrenceparameter.

6. Lovforslagets EU-retlige aspekter

Rådets direktiv 91/630/EØF om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er et

minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til hinder for, at Danmark

nationalt fastsætter skærpede mindstekrav. Lovforslaget har

derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.

Ifølge artikel 6 i ovennævnte direktiv skal

Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en

rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige

Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætssystemer,

der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og

adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins

velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske

følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for

søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og

den skal være ledsaget af relevante forslag, der bygger på

rapportens konklusioner.

Den Videnskabelige Veterinærkomité afgav

udtalelse den 30. september 1997, og Kommissionen må forventes snarest

at forelægge Rådet en sådan rapport med forslag til

revision af direktivet. Under de kommende forhandlinger om forslaget vil

Danmark kunne tage udgangspunkt i de her foreslåede regler.

Lovforslaget vil således kunne få indirekte virkning på den

danske holdning til den forestående revision af EU-reglerne.

7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos

Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære

Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske

Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk

Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier,

Kødbranchens Fællesråd, professor Henning Staun fra Den

kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den Danske

Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyrenes

Dags Komité, Dyreværnsforeningernes Fællesråd,

Dyrefondet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

nej

nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

nej

nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

nej

ja, se de almindelige bemærkninger pkt. 5

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

nej

nej

Miljømæssige konsekvenser

nej

nej

Administrative konsekvenser for borgerne

nej

nej

Forholdet til EU-retten

nej

nej

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde.

Omfattet er bedrifter med smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes

indendørs til landbrugsmæssigt formål.

Herved holdes bedrifter med udegående dyr uden for

lovens anvendelsesområde, idet dyrene på sådanne bedrifter

holdes under helt andre forhold end dyrene i de gængse intensive

indendørsproduktionssystemer. Dyrene har f.eks. en anderledes fri

adgang til beskæftigelsesmateriale, ligesom de kan regulere deres

kropstemperatur efter behov ved sølebadning og lignende. Der er derfor

ikke umiddelbart det samme behov for at fastsætte regler om disse

forhold for udegående svin.

Endvidere gælder loven kun for bedrifter, der holder

svin til landbrugsmæssigt formål, dvs. med henblik på

kødproduktion eller avl. Loven gælder for alle bedrifter -

uanset størrelse - der producerer svin til det anførte

formål.

Hold af f.eks. hængebugsvin som kæledyr

omfattes således ikke af forslaget. Det samme gør sig

gældende for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes med

henblik på opdræt af forsøgsdyr (f.eks. minigrise).

Til § 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved

smågrise, avls- og slagtesvin. Definitionerne svarer med enkelte

sproglige ændringer og præciseringer til de definitioner, der er

angivet i § 2, stk. 8 og 9, i den gældende

bekendtgørelse om beskyttelse af svin. De er endvidere i

overensstemmelse med definitionerne i Rådets direktiv 91/630/EØF

om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin,

artikel 2, nr. 8 og 9.

Til § 3

I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at

smågrise, avls- og slagtesvin skal gå i stier, hvor mindst 1/3 af

det lovpligtige minimumsareal skal være fast eller drænet

gulv.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at stier, hvor

der altid kun går smågrise, skal indrettes således, at

mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal er fast eller drænet

gulv.

Herved forbydes brugen af fuldspaltegulve, som ikke giver

dyrene god liggekomfort, og som heller ikke åbner mulighed for at

tildele dyrene halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for

at rode og undersøge. Fuldspaltegulve kan endvidere gøre det

vanskeligt for dyrene at regulere deres kropstemperatur. Det er derfor af

flere grunde vigtigt for dyrenes velfærd, at de har et areal, hvor der

er fast eller drænet gulv.

Ved drænet gulv forstås et gulv med max. 10 %

åbningsareal. I modsætning til et helt fast gulv giver et

drænet gulv mulighed for, at væde kan løbe fra gulvet

gennem små åbninger.

Flere undersøgelser har vist, at liggekomforten

prioriteres højt hos svin. Under pladsforhold svarende til dem, der

anvendes i den eksisterende intensive produktion, har gulv med større

fysisk eller termisk komfort lige så høj eller højere

prioritet hos unge svin end mulighed for mere plads. Under optimale

temperaturforhold foretrækker svinene således at hvile sig

på et fast eller drænet gulv frem for på et spaltegulv.

Såfremt der ikke er plads til, at alle svin kan

ligge ned på det faste eller drænede gulv på samme tid, kan

der opstå risiko for, at svinene vil konkurrere om adgangen til dette

lejeareal. Ideelt set bør det faste eller drænede gulv derfor

være tilstrækkeligt stort til, at alle svin i stien kan ligge

på det samtidig. Det ville betyde, at ca. 65 % af arealet efter de

gældende minimumsarealkrav skulle have fast eller drænet gulv.

Imidlertid kan systemer med delvist fast eller drænet gulv give

problemer ved fodring med vådfoder, hvor grisene risikerer at blive

våde og gøre lejearealet vådt. Vådfodring kan have

en række fordele for dyrenes sundhed, herunder mindske risikoen for

salmonella, men hvis det medfører, at lejearealet bliver vådt,

nedsættes dyrenes velfærd, ligesom hygiejnen forringes, og

sygdomsrisikoen forøges.

For ikke at udelukke muligheden af at bruge vådfoder

men samtidig sikre adgang til fast/drænet gulv med deraf

følgende bedre liggekomfort foreslås det, at 1/3 af stiarealet

som minimum skal være med fast eller drænet gulv.

Smågrise har stort behov for at kunne hvile på

et fast eller drænet gulv, navnlig i den første tid efter

fravænningen. For at alle smågrisene kan ligge på det faste

eller drænede gulv på samme tid, vil det være

nødvendigt at stille krav om, at mindst 1/2 af det lovpligtige

minimumsareal skal være med fast eller drænet gulv.

Imidlertid forskes der for øjeblikket i alternative

stisystemer, hvor grisene går i den samme sti fra fødsel til

slagtning eller fra fravænning til slagtning. Disse systemer kan vise

sig at indebære en række fordele for dyrenes velfærd, men

da stierne skal kunne bruges fra grisene er helt små, til de

opnår den ønskede slagtevægt, vil det være

vanskeligt på nuværende tidspunkt at stille krav om en

større procentdel fast eller drænet gulv end 1/3.

Det foreslås derfor i § 3, stk. 2, at

mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal i stier, der kun bruges til

smågrise, skal være med fast eller drænet gulv. »Fra

fødsel til slagtning-« og »fra fravænning til slagtning-«

systemerne falder derimod ind under hovedreglen i § 3, stk. 1,

hvorefter 1/3 fast eller drænet gulv er tilstrækkeligt.

En vis del fast eller drænet gulv giver både

forbedret liggekomfort og bedre muligheder for at tildele svinene

beskæftigelsesmateriale som halm eller lignende, så deres behov

for at rode kan tilgodeses, jf. bemærkningerne til § 5.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at smågrise over 20 kg,

avls- og slagtesvin skal have mulighed for at regulere deres kropstemperatur.

Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan således ikke svede over

hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin har derfor et stort behov for at

kunne få afkølet kroppen på en anden måde, når

det bliver varmt eller efter fysisk aktivitet. Hvis de har mulighed for at

blive fugtige, kan de få afkølet kroppen ved fordampning af

fugtigheden fra kroppen.

En af de måder, hvorpå svin således kan

blive kølet af, er ved at installere et overbrusningsanlæg, der

kan indstilles til, f.eks. når det er over en vis temperatur, én

gang i timen at sende forstøvet vand ud over et bestemt område

af stien. Svinene kan så søge hen til dette område, hvis

de har behov for at blive afkølet. Af hensyn til eventuelle

aggressioner blandt dyrene, bør man ved installering af sådanne

anordninger tage højde for, at alle dyrene får

tilstrækkelig adgang til vandet, f.eks. ved at afpasse intervallet

mellem overbrusninger, varigheden af disse og udstrækningen af det

overbrusede areal efter dyrenes adfærdsmæssige reaktion.

Smågrise under 20 kg har ved typiske

staldtemperaturer ikke samme behov for at blive afkølet som de

større grise, mens de i langt højere grad har behov for at

få lidt mere varme end de større grise. Smågrise under 20

kg er derfor ikke omfattet af det foreslåede krav om

overbrusningsanordninger. Til gengæld er det vigtigt, at

svineproducenterne indretter deres smågrisestalde sådan, at der

er mulighed for at overdække en del af stien, hvor temperaturen kan

blive højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse

mod eventuel træk. Det er dog ikke fundet hensigtsmæssigt at

lovgive om en sådan mulighed, fordi det vil være særdeles

vanskeligt entydigt at opstille kravene til indretningen heraf.

Til § 5

Bestemmelsen stiller krav om, at smågrise, avls- og

slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes

behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Det er ikke muligt ud fra de nuværende

forskningsresultater at præcisere adgangen til beskæftigelses- og

rodemateriale nærmere. Det ligger dog fast, at netop adgangen til

beskæftigelses- og rodemateriale er et væsentligt behov hos svin,

og at det kan medvirke til at reducere halebidning, hvorfor der stilles krav

om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale. Den enkelte producent

kan vælge, om der skal bruges halm eller andre alternativer.

Producenten kan herunder tage med i betragtningerne, om materialet - eller

dele af det, hvis der bruges forskellige typer - også er velegnet til

at øge liggekomforten yderligere.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,

jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.

april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.

Formålet er for det første at gøre det

muligt administrativt at gennemføre direktiver fra EU om forsvarlig

behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.

Bestemmelsen om hjemmel til administrativ

gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De

internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der

tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,

som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i

vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver

nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af

praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i

dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan

gennemføres administrativt.

Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi

inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet

møder i en særlig komité (»den nationale komité«),

hvor udkast til EU-direktiver løbende gennemgås og

drøftes. Den nationale komité består foruden

embedsmænd fra de berørte ministerier dels af særligt

sagkyndige, dels af interesserepræsentanter fra landbruget og

dyreværnsforeningerne. Derudover suppleres komiteen med eksperter og

repræsentanter for interesseorganisationer inden for de særlige

områder, som skal drøftes. Direktivudkastene bliver tillige

forud for den endelige vedtagelse forelagt Folketingets Europaudvalg.

På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den

foreslåede ændring af dyreværnsloven.

Formålet er herudover at gøre det muligt

administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være

bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en

forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en

bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en

forordning.

En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne

fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede

ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar

1999.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der

gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også

på svineområdet, er således allerede givet i

dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for

smågrise, avls- og slagtesvin findes bestemmelsen dog af

pædagogiske årsager også at burde medtages heri.

Såfremt EU ved den forestående revision af

direktivet om beskyttelse af svin fastsætter skærpede mindstekrav

for smågrise, avls- og slagtesvin i forhold til reglerne i dette

forslag, vil EU-reglerne herefter også kunne gennemføres i dansk

ret ved udfærdigelse af administrative forskrifter med hjemmel i denne

lov.

Til § 7

Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens

generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på

svin omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet med regler udstedt

med hjemmel i dyreværnsloven.

Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede

regler i dyreværnslovens §§ 1-3, hvorefter dyr bl.a. skal

behandles forsvarligt, og den, der holder dyrene, skal sørge for, at

de behandles omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene skal tilses mindst en gang om

dagen.

Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i

bekendtgørelser, der fastsætter regler om svin, og som er

udstedt i medfør af dyreværnsloven, fortsat være

gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag

fastsættes nye regler på området. En række

bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin og

bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil således

fortsat være gældende også for så vidt angår

smågrise, avls- og slagtesvin. Det drejer sig f.eks. om regler om, at

smågrise skal inddeles i flokke snarest muligt efter

fravænningen, og at smågrise, avls- og slagtesvin bør

holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt.

Til § 8

Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for

overtrædelse af loven. Efter stk. 1 går strafferammen fra

bøde til hæfte for overtrædelse af §§ 3-5. Efter

stk. 2 er der hjemmel til at indsætte bestemmelser om en

tilsvarende strafferamme i administrative forskrifter, der udfærdiges

efter lovens § 6. Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at

pålægge juridiske personer strafansvar i overensstemmelse med

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i

kraft den 1. juli år 2000. Herved sikres det, at producenter, som

allerede er påbegyndt planlægning og opførelse af

svinestalde efter de gældende regler, kan nå at tage disse i brug

inden lovens ikrafttræden, så deres nye bygninger ikke skal

bygges om igen lige efter færdiggørelsen. Disse producenter

falder dermed ind under overgangsreglen i stk. 3.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at kravet i

§ 5 om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale først

skal træde i kraft 5 år senere. Baggrunden herfor er, at de

staldsystemer, man på nuværende tidspunkt anvender til

smågrise, avls- og slagtesvin, ikke alle er lige velegnede til

tildeling af halm, idet gyllekanalerne f.eks. kan stoppes til af halm, der

falder ned gennem et delvist spaltegulv.

Der er allerede forsket meget i alternative

beskæftigelsesmaterialer, og det må forventes, at producenterne

inden for en fem-årig periode vil have mulighed for at finde praktisk

anvendelige og økonomisk holdbare løsninger, som kan bruges i

ny- og ombyggede stalde.

I stk. 3 foreslås det, at der ved hold af

smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug

før den 1. juli år 2000, gælder en overgangsperiode

på 15 år fra lovens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at

de foreslåede krav i §§ 3-5 kan medføre, at en del

producenter må indrette staldene på en helt anden måde. Der

bør derfor være en rimelig periode til at tilpasse eksisterende

bygninger til kravene, mens der ved ombygning og nybygning efter lovens

ikrafttræden kan tages højde for kravene allerede i

planlægningen.

Hvis en eksisterende bygning ombygges på en

sådan måde, at bygningen tages ud af brug i kortere eller

længere tid og på ny tages i brug efter lovens

ikrafttræden, finder hovedreglen i stk. 1 anvendelse.

Overgangsreglen i stk. 3 sikrer samtidig, at kravene

på sigt kommer til at gælde for alle eksisterende

staldanlæg. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger under pkt. 5.

Til § 10

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale

gyldighed. Efter vedtagelsen af lov nr. 906 af 16. december 1998 for

Grønland om hunde og dyreværn er kompetencen til at

fastsætte regler om beskyttelse af dyr i Grønland overgået

til Grønlands hjemmestyre, hvorfor kun Færøerne er

nævnt her.

Bilag 1

Bekendtgørelse om beskyttelse af svin1)

I medfør af § 4, stk. 1, § 4a, § 12,

stk. 1, § 14, stk. 3, § 24a samt § 28, stk. 5

og stk. 7, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som

ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993, samt under henvisning til

rådets direktiv af 19. november 1991 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin 91/630/EØF

fastsættes følgende:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område m.v.

§ 1.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse

på bedrifter med svin, der holdes indelukket med henblik på avl

og opfedning.

Stk. 2.

Reglerne i § 3 og § 4 finder ikke anvendelse

på bedrifter med under seks svin eller fem søer med deres

pattegrise.

§ 2.

Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om

det opdrættes til avl eller opfedning.

Stk. 2.

Ved orne forstås et handyr efter puberteten,

bestemt til avl.

Stk. 3.

Ved gylt forstås et hundyr efter puberteten og

inden faring.

Stk. 4.

Ved so forstås et hundyr efter første

faring.

Stk. 5.

Ved en diegivende so forstås et hundyr fra

perinatalperiode til fravænning af pattegrisene.

Stk. 6.

Ved goldso og drægtig so forstås en so

mellem fravænning og perinatal periode.

Stk. 7.

Ved pattegris forstås en gris fra fødsel

til fravænning.

Stk. 8.

Ved fravænnet gris forstås en gris fra

fravænning og indtil 10 uger.

Stk. 9.

Ved avls- og slagtesvin forstås et svin fra 10

uger indtil slagtning eller avlsbrug.

Kapitel 2

Arealkrav

§ 3.

Der skal være frit gulvareal til hver

fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i

flok, på mindst:

0,15 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10

kg eller derunder.

0,20 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 10 kg og 20 kg.

0,30 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 20 kg og 30 kg.

0,40 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 30 kg og 50 kg.

0,55 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 50 kg og 85 kg.

0,65 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

mellem 85 kg og 110 kg.

1,00 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på

over 110 kg.

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Opbinding af svin er forbudt.

§ 5.

De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og

inventar, som svinene kan komme i kontakt med, må ikke være

skadelige for dem og skal kunne rengøres og desinficeres

effektivt.

§ 6.

Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal

sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ

luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som

ikke er skadeligt for svinene.

§ 7.

Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af

betydning for svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst

én gang daglig. Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres,

og hvis det ikke lader sig gøre, skal der træffes passende

foranstaltninger til at sikre svinenes sundhed og velfærd, indtil

defekten er udbedret.

Stk. 2.

Anvendes der et mekanisk ventilationssystem, skal der

forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske

tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte svinenes sundhed og

velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være

installeret et alarmsystem til at advare den ansvarlige for dyreholdet om

svigtet. Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.

§ 8.

Svinene må ikke til stadighed holdes i

mørke. For at imødekomme svinenes adfærdsmæssige og

fysiologiske behov skal der forefindes en passende naturlig eller kunstig

belysning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige

belysning mellem kl. 9 og kl. 17.

Stk. 2.

Der skal endvidere være en passende (fast eller

mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at svinene til enhver tid

kan tilses.

§ 9.

Alle svin skal tilses mindst en gang daglig af den

ansvarlige for dyreholdet.

Stk. 2.

Syge eller tilskadekomne svin skal omgående

plejes og skal om fornødent kunne isoleres i egnede stalde med

tør og bekvem strøelse.

Stk. 3.

En dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt,

hvis de enkelte svin ikke viser tegn på bedring ved den i stk. 2

nævnte pleje.

§ 10.

Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der

træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går

ud over normal adfærd.

Stk. 2.

Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for

andre dyr, eller som er ofre for denne aggresivitet, skal isoleres eller

holdes på afstand af flokken.

§ 11.

Svinestaldene skal være indrettet således,

at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden

besvær.

Stk. 2.

Ethvert svin skal kunne anvende rene lejearealer.

Stk. 3.

Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse

af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller

tilskadekomst.

§ 12.

Hvis der anvendes bindsler, må disse ikke skade

svinene, og de skal kontrolleres jævnligt og om nødvendigt

reguleres for at sidde bekvemt. Hvert bindsel skal være langt nok til,

at svinene kan bevæge sig i overensstemmelse med § 11,

stk. 1. Bindslerne skal være udformet således, at der

såvidt muligt ikke er risiko for, at svinene kan blive kvalt eller

komme til skade.

§ 13.

Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal

regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge

tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.

Stk. 2.

Gødning, urin og spildfoder skal fjernes

så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre

at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.

§ 14.

Gulvene må hverken være glatte eller

ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de

skal være konstrueret således, at svin, der står eller

ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne

en hård, jævn og stabil overflade.

Stk. 2.

Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende

drænet og må ikke kunne skade svinene. Hvis der udlægges

strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for

svinene.

§ 15.

Alle svin skal have adgang til foder, der passer til

deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af

hensyn til deres velfærd og sundhed.

§ 16.

Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis

svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved

hjælp af automatisk fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til

foder på samme tid som de andre i flokken.

§ 17.

Svin på over to uger skal have fri adgang til

frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres

væskebehov på anden måde.

§ 18.

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,

fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at

der er mindst mulig risiko for forurening af svinenes foder og vand.

§ 19.

Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes

for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes

adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredstilles, skal der til alle

svin - under hensyn til det omgivende miljø og belægningen -

være udlagt halm eller andet materiale eller egnede genstande.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser vedrørende orner

§ 20.

Ornestier skal være placeret og konstrueret

således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin.

Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal.

Stk. 2.

Stien til en voksen orne skal være på

mindst 6 m2. Arealet skal dog være større, når stierne

anvendes til bedækning.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser vedrørende søer

og gylte

§ 21.

Drægtige søer og gylte skal om

nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter.

Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de

anbringes i farestien.

§ 22.

Søer og gylte skal have rent, veldrænet og

bekvemt lejeareal og bør have adgang til egnet

redebygningsmateriale.

§ 23.

Der skal være et frit areal bag ved soen eller

gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves

hjælp.

§ 24.

Farestier, hvor søer holdes løse, skal

være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks.

farebøjler.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser vedrørende

pattegrise

§ 25.

Om nødvendigt skal pattegrise have en varmekilde

og et fast, tørt og bekvemt leje adskilt fra soen, hvor de alle kan

hvile samtidigt.

§ 26.

Hvis der anvendes en fareboks skal pattegrisene have

tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.

§ 27.

Klipning af hale og tænder må ikke foretages

rutinemæssigt, men kun hvis der på bedriften er forhold, som

betyder, at der vil ske skader på søers patter eller svins

ører eller haler som følge af, at denne klipning ikke er

foretaget. Hvis det viser sig nødvendigt at klippe eller slibe

tænder, skal dette ske inden for fire dage efter fødslen.

§ 28.

Pattegrise må ikke vænnes fra soen,

før de er mindst tre uger gamle, medmindre det ellers ville gå

ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Kapitel 7

Særlige bestemmelser vedrørende

fravænnede grise, avls- og slagtesvin

§ 29.

Svinene inddeles i flokke snarest muligt efter

fravænningen.

Stk. 2.

Svinene bør holdes i stabile flokke og blandes

så lidt som muligt.

Kapitel 8

Indførsel fra tredielande

§ 30.

For at kunne indføre svin fra tredielande til

Danmark, skal dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente

myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at de

mindst har fået en lige så god behandling som den, der er

foreskrevet i direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav

til beskyttelse af svin.

Kapitel 9

Straf

§ 31.

Med bøde eller hæfte straffes den, der

overtræder §§ 3 - 29.

Stk. 2.

Er en overtrædelse begået af en

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter

§ 28, stk. 7, i dyreværnsloven pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 10

Ikrafttrædelse

§ 32.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.

januar 1994.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 4 træder dog først

i kraft den 1. januar 1996. Bygninger, der er taget i brug inden den 1.

januar 1996, skal senest opfylde § 4 den 31. december 2005.

Stk. 3.

Bygninger, der er taget i brug før den 1.

januar 1994, skal dog først opfylde de i § 3 nævnte

arealkrav den 1. januar 1998.

Justitsministeriet, den 14. december 1993

Erling Olsen

/ Niels Boesen

Lignende dokumenter