Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 1999 af justitsministeren (Frank
Jensen)
Forslag
til
Lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter
med smågrise, avls- eller slagtesvin, der holdes indendørs til
landbrugsmæssigt formål.
§ 2.
Ved smågrise forstås grise fra
fravænning og indtil de er 10 uger gamle.
Stk. 2.
Ved avls- og slagtesvin forstås svin fra de er
10 uger gamle og indtil indsættelse i løbeafdeling eller indtil
slagtning.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 3.
I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal
mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være
fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.
Stk. 2.
I stier, der alene anvendes til smågrise, skal
dog mindst 1/2 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav
være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.
§ 4.
Læs alt
I stier til smågrise over 20 kg, avls- og
slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller
en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes
kropstemperatur.
§ 5.
Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til
halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.
§ 6.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik
på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af smågrise, avls-
og slagtesvin og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.
§ 7.
Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der
udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden
anvendelse på indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin.
Kapitel 3
Straf
§ 8.
Med bøde eller hæfte straffes den, der
overtræder §§ 3-5.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan
der fastsættes straf af bøde eller hæfte for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 5 træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3.
Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i
bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de
i §§ 3-5 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli
2015.
§ 10.
Loven gælder ikke for Færøerne, men
kan sættes i kraft med de afvigelser, som landsdelens særlige
forhold tilsiger.
Bemærkningerne til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre
velfærd for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes
indendørs.
Det foreslås, at disse dyr fremover skal gå i
stier med en vis del fast eller drænet gulv, så fuldspaltegulve
ikke længere er tilladt, og dyrene får en bedre liggekomfort i
lejearealet.
Endvidere foreslås det, at dyrene skal have adgang
til temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg
eller lignende samt til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes behov for
beskæftigelses- og rodemateriale.
Forslaget skal sikre, at væsentlige
adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos dyrene tilgodeses, idet
der gives dyrene bedre mulighed for at hvile på et lejeareal med fast
eller drænet gulv, for at regulere deres kropstemperatur og få
tilgodeset deres behov for at rode og undersøge.
2. De gældende regler
De gældende regler om svins velfærd er fastsat
i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om
beskyttelse af svin.
Bekendtgørelsen gennemfører rådets
direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en regel om, at
lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet. Hvis der
udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og
uskadeligt for svinene.
Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til
lovforslaget.
Endvidere er der fastsat nærmere regler om
halekupering og kastration af svin i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og
kastration af visse dyrearter.
3. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af dyreværnslovens § 4,
stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs
opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,
stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror
på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes
efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.
Nærværende forslag beror ikke på en
international forpligtelse, og forslaget indeholder regler af mere
indgribende betydning, så det skønnes ikke muligt inden for
rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens
§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler
om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i form af
administrative forskrifter.
3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion
Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse
om svineproduktion. Rådet udtalte bl.a., at man anser det for etisk
betænkeligt, at man i de moderne intensive produktionssystemer holder
svin under forhold, hvor dyrene har meget ringe bevægelsesfrihed og
få muligheder for at få opfyldt en række væsentlige
behov. Sådanne systemer omfatter bl.a. slagtesvin på
fuldspaltegulv.
Det Dyreetiske Råd udtalte desuden sin støtte
til de igangværende initiativer fra den offentligt finansierede
forskning, fra erhvervet og fra en række initiativrige producenter med
henblik på at udvikle mindre restriktive og mere stimulusrige
staldsystemer. Rådet opfordrede til, at disse initiativer på lidt
længere sigt følges op af regler, som med passende
overgangsordninger forbyder de mere restriktive og stimulusfattige
staldsystemer.
3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse
I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de
intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og
statsministeren gav i Folketingets spørgetime udtryk for, at
dyrevelfærden på dette område skulle tages op til
drøftelse.
I regeringens fødevarepolitiske redegørelse
fra januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for
den moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at
tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad bør fokuseres
på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i
så vidt omfang som hidtil at fokusere på
produktionsøkonomien.
Navnlig for så vidt angår svineproduktionen
påpegede regeringen, at man allerede i foråret 1998 agtede at
fremkomme med forslag til en ny lov om hold af svin, der i videre omfang end
hidtil inddrager den etiske dimension.
3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin
Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte
den 22. januar 1998 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
for de to ministerier og Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter
Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B.
Simonsen, præsident for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.
Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:
»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave
at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin.
Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres
adfærdsmæssige behov. Dette indebærer bl.a., at dyrene som
hovedregel skal have mulighed for at kunne bevæge sig frit omkring,
have mulighed for temperaturregulering og have adgang til
grovfoder/rodemateriale.
Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og
afprøvning på området og i videst muligt omfang tage
hensyn hertil ved udformning af reglerne.
Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som
giver en passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer,
således at producenterne får rimelig tid til at omstille
sig.«
Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen
forventedes medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede
i foråret 1998 kunne danne grundlag for gennemførelse af nye
forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.
Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag
til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
På baggrund af arbejdsgruppens forslag fremsatte
justitsministeren den 1. april 1998 forslag til lov om indendørs hold
af drægtige søer og gylte, som bl.a. indeholdt bestemmelser om
løsdriftssystemer, overbrusningsanlæg og adgang til halm eller
andet rodemateriale for disse svin. Folketinget vedtog lovforslaget inden
sommerferien, og loven trådte i kraft den 1. januar 1999, dog med visse
overgangsbestemmelser for bygninger, der var taget i brug inden denne
dato.
Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til
lovforslaget, at man fandt det påkrævet, at arbejdsgruppen
fortsatte sit arbejde med henblik på at foreslå regler for hold
af andre svin end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin,
og at dette arbejde kunne finde sted over en rimelig tidshorisont, så
alle muligheder og alternativer kunne gennemgås nøje.
Arbejdsgruppen har nu afgivet en rapport om
indendørs hold af andre svin end drægtige søer og gylte,
hvori arbejdsgruppen foreslår, at der på visse områder
udarbejdes nye regler om hold af disse dyr, mens der på andre
områder bør forskes yderligere, inden man kan foreslå nye
regler.
For så vidt angår arealkrav finder
arbejdsgruppen, at et øget areal i sig selv kan udgøre en
forbedring af dyrenes velfærd, men at berigelse af dyrenes miljø
på andre måder kan medføre forbedringer af deres
velfærd inden for de gældende arealkrav. Arbejdsgruppen
foreslår, at bestemmelser om øget areal bør afvente
kommende EU-forhandlinger om ændring af Rådets direktiv om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, ligesom
øgede arealkrav bør medtages i de pågående
forhandlinger i Europarådets Stående Komité om beskyttelse
af landbrugsdyr.
Begrundelsen herfor er, at navnlig arealkravene har meget
stor betydning for erhvervets konkurrenceevne, og at man i stedet kan berige
svinenes miljø på andre måder, så deres
velfærd forbedres, uanset at arealkravene ikke på nuværende
tidspunkt øges. Arbejdsgruppen anbefaler, at et krav om øget
areal fremføres af den danske regering under de kommende
EU-forhandlinger om ændring af direktivet om beskyttelse af svin og
under de igangværende forhandlinger i Europarådet om revision af
Europarådets rekommandation om beskyttelse af svin. Arbejdsgruppen
anbefaler tillige, at krav til hold af svin fastsat ud fra
dyrevelfærdsmæssige betragtninger inddrages under
WTO-forhandlingerne.
Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til lovforslag om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lovforslaget
indeholder på tre hovedområder bestemmelser, der må antages
at fremme dyrenes velfærd:
For det første stilles der krav om, at mindst 1/3
af stiarealet for smågrise, avls- og slagtesvin skal have fast eller
drænet gulv, jf. § 3, stk. 1, og hvis stien kun anvendes til
smågrise, stiger kravet til mindst 1/2, jf. § 3, stk. 2.
Herved forbydes fuldspaltegulve, og dyrene får adgang til et mere
komfortabelt lejeareal.
For det andet stilles der krav om installering af
overbrusningsanlæg eller lignende i stier til smågrise over 20
kg, avls- og slagtesvin, så dyrene har mulighed for at regulere deres
kropstemperatur, jf. § 4.
For det tredje stilles der krav om, at dyrene skal have
adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale, jf. § 5.
Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i
kraft den 1. juli 2000, dog med den undtagelse, at kravet i § 5 om
adgang til beskæftigelses- og rodemateriale mv. først
træder i kraft 5 år senere, fordi der er behov for en vis tid til
at udvikle praktisk anvendelige løsninger, der også er
økonomisk realistiske. Endvidere foreslår arbejdsgruppen en
overgangsordning, hvorefter man ved hold af smågrise, avls- og
slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000,
senest skal opfylde kravene den 1. juli 2015. Herved gives der producenterne
en rimelig periode til tilpasning af bygningerne og omstilling af
produktionen.
Arbejdsgruppen har endvidere foreslået nogle
ændringer af de gældende bekendtgørelser om svin, herunder
at klipning af tænder forbydes, mens slibning af tænder fortsat
tillades, og at kastration skal ske inden for grisenes første 7
levedage i stedet for de nuværende 28 levedage. Arbejdsgruppen har
også foreslået, at der fastsættes en grænse for, hvor
stor en del af halen der må kuperes på svin.
Arbejdsgruppen har også fremhævet, at der i
alle stier til smågrise bør være mulighed for at
overdække en del af stien, hvor temperaturen kan være
højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse mod
træk. Arbejdsgruppen finder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt
at udarbejde regler herom.
Endelig har arbejdsgruppen tilkendegivet, at
arbejdsgruppen vil fortsætte med at gennemgå forholdene for
udendørs svineproduktion.
Hvis arbejdsgruppens forslag følges, vil Danmark
efter arbejdsgruppens opfattelse sammen med Sverige have fastsat de mest
vidtgående bestemmelser inden for EU til sikring af dyrevelfærd i
indendørs svineproduktion, når bortses fra øgede
arealkrav, hvor Sverige og Holland nationalt har fastsat strengere krav.
Sammenlignet med reglerne i f.eks. Storbritannien og Holland, der
traditionelt stiller store krav til dyrevelfærd, vil de
foreslåede regler på næsten alle områder gå
længere end disse landes regler.
3.4. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i den
moderne svineproduktion er grund til at udarbejde nye regler, der i
højere grad fokuserer på de dyreetiske hensyn og dyrenes
behov.
Justitsministeriet deler Det Dyreetiske Råds
opfattelse af, at den udbredte anvendelse af produktionssystemer med
slagtesvin på fuldspaltegulve er etisk betænkelig.
For så vidt angår arealkrav er
Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at krav om større areal
bør afvente kommende EU-forhandlinger, idet landbrugets
konkurrenceevne i høj grad afhænger af, at pladskravene er ens i
alle EU-landene.
Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,
at det på baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske
erfaring, der efterhånden er opnået, er muligt at lave regler om
fast eller drænet gulv, så svinene får mulighed for at
ligge på et mere komfortabelt lejeareal. Det vil efter
Justitsministeriets opfattelse være et betydeligt
dyrevelfærdsmæssigt fremskridt, idet der også herved skabes
mulighed for at tildele dyrene rode- og beskæftigelsesmateriale.
Justitsministeriet finder tillige, at kravet om
overbrusningsanlæg vil medføre bedre velfærd, navnlig for
slagtesvin som i visse dele af året har betydelige
velfærdsmæssige problemer på grund af for høje
temperaturer.
Endelig finder Justitsministeriet, at også
smågrise, avls- og slagtesvin bør have adgang til halm eller
andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og
undersøge.
Forslaget til lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin er i overensstemmelse med arbejdsgruppens
udkast til regler herom, bortset fra enkelte tekniske ændringer.
Justitsministeriet agter endvidere at ændre
bekendtgørelserne om beskyttelse af svin og om halekupering og
kastration af visse dyrearter i overensstemmelse med forslagene fra
arbejdsgruppen.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have
miljømæssige konsekvenser, idet kravet om adgang til halm eller
andet rode- og beskæftigelsesmateriale vil kunne imødekommes,
uden at producenten behøver at overgå til systemer med
dybstrøelse med de dertil hørende konsekvenser for
miljøet.
Hvis producenterne vælger at bruge
dybstrøelsessystemer, vil det kunne have miljømæssige
konsekvenser bl.a. i form af større ammoniakfordampning og mindre
udnyttelse af husdyrgødningen.
Lovforslagets krav om indstallering af
overbrusningsanlæg til regulering af dyrenes kropstemperatur må
forventes at reducere ammoniakfordampningen fra staldene. Det er dog ikke
muligt at forudsige omfanget af denne reduktion på det foreliggende
grundlag, idet den vil være afhængig af
overbrusningsanlæggets konstruktion og placering samt
vandmængden, der udspredes.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervet.
Lovforslaget skønnes at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de
foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til installation af fast
eller drænet gulv og overbrusningsanlæg, til løbende
anskaffelse af beskæftigelses- og rodemateriale, samt til en
øget arbejdsindsats.
Lovforslagets overgangsperiode betyder, at tilpasningen af
eksisterende stalde kan foregå indenfor inventarets normale levetid.
Derved vil eksisterende fuldspaltegulvsstalde kunne indrettes med fast eller
drænet gulv uden væsentlige ekstraordinære udgifter.
Kravet om installering af overbrusningsanlæg eller
lignende anordning medfører begrænsede nettomerudgifter for
erhvervet. Merudgiften vil grundet de størrelsesøkonomiske
fordele være forholdsmæssigt større for mindre
besætningsenheder.
De foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger
til en øget arbejdsindsats i forbindelse med tildeling af halm eller
andet materiale, der tilgodeser grisenes behov for beskæftigelses- og
rodemateriale. Endvidere fordrer en større andel af fast eller
drænet gulv i stien formentlig en hyppigere rengøring og dermed
i perioder ekstra arbejde.
Prisen for egnet materiale til at tilgodese grisenes behov
for beskæftigelses- og rodemateriale har betydning for erhvervets
produktionsøkonomi, og derfor forventes udviklingen at rette sig mod
billige materialer.
Samlet set forventes lovforslaget at påføre
erhvervet og de enkelte bedrifter begrænsede merudgifter. Det er
imidlertid meget afgørende for de erhvervs- og driftsøkonomiske
konsekvenser, at det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale kan
håndteres med ejendommenes eksisterende gødningssystemer. Hvis
dette ikke kan opnås, vil denne del af lovforslaget påføre
erhvervet væsentlige merudgifter, navnlig for de svineproducenter, der
har bygget nyt inden for de sidste 10 - 15 år inden
ikrafttrædelsen og derfor efter udløbet af den 15-årige
overgangsperiode endnu ikke har afskrevet bygninger og
gødningssystemer fuldstændig.
På baggrund af det ovenfor anførte er det
ikke muligt at give et konkret overslag over de erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervet som helhed eller for den enkelte producent.
Forslaget forventes dog også på sigt at kunne
bruges positivt i markedsføringen af dansk svinekød på
visse eksportmarkeder, hvor dyrevelfærd er et konkurrenceparameter.
6. Lovforslagets EU-retlige aspekter
Rådets direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er et
minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til hinder for, at Danmark
nationalt fastsætter skærpede mindstekrav. Lovforslaget har
derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.
Ifølge artikel 6 i ovennævnte direktiv skal
Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en
rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige
Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætssystemer,
der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og
adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins
velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske
følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for
søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og
den skal være ledsaget af relevante forslag, der bygger på
rapportens konklusioner.
Den Videnskabelige Veterinærkomité afgav
udtalelse den 30. september 1997, og Kommissionen må forventes snarest
at forelægge Rådet en sådan rapport med forslag til
revision af direktivet. Under de kommende forhandlinger om forslaget vil
Danmark kunne tage udgangspunkt i de her foreslåede regler.
Lovforslaget vil således kunne få indirekte virkning på den
danske holdning til den forestående revision af EU-reglerne.
7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer
Lovforslaget har været sendt til høring hos
Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære
Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske
Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier,
Kødbranchens Fællesråd, professor Henning Staun fra Den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den Danske
Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyrenes
Dags Komité, Dyreværnsforeningernes Fællesråd,
Dyrefondet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og
Specialarbejderforbundet i Danmark.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/mer-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
nej
nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
nej
nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
nej
ja, se de almindelige bemærkninger pkt. 5
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
nej
nej
Miljømæssige konsekvenser
nej
nej
Administrative konsekvenser for borgerne
nej
nej
Forholdet til EU-retten
nej
nej
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde.
Omfattet er bedrifter med smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes
indendørs til landbrugsmæssigt formål.
Herved holdes bedrifter med udegående dyr uden for
lovens anvendelsesområde, idet dyrene på sådanne bedrifter
holdes under helt andre forhold end dyrene i de gængse intensive
indendørsproduktionssystemer. Dyrene har f.eks. en anderledes fri
adgang til beskæftigelsesmateriale, ligesom de kan regulere deres
kropstemperatur efter behov ved sølebadning og lignende. Der er derfor
ikke umiddelbart det samme behov for at fastsætte regler om disse
forhold for udegående svin.
Endvidere gælder loven kun for bedrifter, der holder
svin til landbrugsmæssigt formål, dvs. med henblik på
kødproduktion eller avl. Loven gælder for alle bedrifter -
uanset størrelse - der producerer svin til det anførte
formål.
Hold af f.eks. hængebugsvin som kæledyr
omfattes således ikke af forslaget. Det samme gør sig
gældende for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes med
henblik på opdræt af forsøgsdyr (f.eks. minigrise).
Til § 2
Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved
smågrise, avls- og slagtesvin. Definitionerne svarer med enkelte
sproglige ændringer og præciseringer til de definitioner, der er
angivet i § 2, stk. 8 og 9, i den gældende
bekendtgørelse om beskyttelse af svin. De er endvidere i
overensstemmelse med definitionerne i Rådets direktiv 91/630/EØF
om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin,
artikel 2, nr. 8 og 9.
Til § 3
I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at
smågrise, avls- og slagtesvin skal gå i stier, hvor mindst 1/3 af
det lovpligtige minimumsareal skal være fast eller drænet
gulv.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at stier, hvor
der altid kun går smågrise, skal indrettes således, at
mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal er fast eller drænet
gulv.
Herved forbydes brugen af fuldspaltegulve, som ikke giver
dyrene god liggekomfort, og som heller ikke åbner mulighed for at
tildele dyrene halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for
at rode og undersøge. Fuldspaltegulve kan endvidere gøre det
vanskeligt for dyrene at regulere deres kropstemperatur. Det er derfor af
flere grunde vigtigt for dyrenes velfærd, at de har et areal, hvor der
er fast eller drænet gulv.
Ved drænet gulv forstås et gulv med max. 10 %
åbningsareal. I modsætning til et helt fast gulv giver et
drænet gulv mulighed for, at væde kan løbe fra gulvet
gennem små åbninger.
Flere undersøgelser har vist, at liggekomforten
prioriteres højt hos svin. Under pladsforhold svarende til dem, der
anvendes i den eksisterende intensive produktion, har gulv med større
fysisk eller termisk komfort lige så høj eller højere
prioritet hos unge svin end mulighed for mere plads. Under optimale
temperaturforhold foretrækker svinene således at hvile sig
på et fast eller drænet gulv frem for på et spaltegulv.
Såfremt der ikke er plads til, at alle svin kan
ligge ned på det faste eller drænede gulv på samme tid, kan
der opstå risiko for, at svinene vil konkurrere om adgangen til dette
lejeareal. Ideelt set bør det faste eller drænede gulv derfor
være tilstrækkeligt stort til, at alle svin i stien kan ligge
på det samtidig. Det ville betyde, at ca. 65 % af arealet efter de
gældende minimumsarealkrav skulle have fast eller drænet gulv.
Imidlertid kan systemer med delvist fast eller drænet gulv give
problemer ved fodring med vådfoder, hvor grisene risikerer at blive
våde og gøre lejearealet vådt. Vådfodring kan have
en række fordele for dyrenes sundhed, herunder mindske risikoen for
salmonella, men hvis det medfører, at lejearealet bliver vådt,
nedsættes dyrenes velfærd, ligesom hygiejnen forringes, og
sygdomsrisikoen forøges.
For ikke at udelukke muligheden af at bruge vådfoder
men samtidig sikre adgang til fast/drænet gulv med deraf
følgende bedre liggekomfort foreslås det, at 1/3 af stiarealet
som minimum skal være med fast eller drænet gulv.
Smågrise har stort behov for at kunne hvile på
et fast eller drænet gulv, navnlig i den første tid efter
fravænningen. For at alle smågrisene kan ligge på det faste
eller drænede gulv på samme tid, vil det være
nødvendigt at stille krav om, at mindst 1/2 af det lovpligtige
minimumsareal skal være med fast eller drænet gulv.
Imidlertid forskes der for øjeblikket i alternative
stisystemer, hvor grisene går i den samme sti fra fødsel til
slagtning eller fra fravænning til slagtning. Disse systemer kan vise
sig at indebære en række fordele for dyrenes velfærd, men
da stierne skal kunne bruges fra grisene er helt små, til de
opnår den ønskede slagtevægt, vil det være
vanskeligt på nuværende tidspunkt at stille krav om en
større procentdel fast eller drænet gulv end 1/3.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 2, at
mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal i stier, der kun bruges til
smågrise, skal være med fast eller drænet gulv. »Fra
fødsel til slagtning-« og »fra fravænning til slagtning-«
systemerne falder derimod ind under hovedreglen i § 3, stk. 1,
hvorefter 1/3 fast eller drænet gulv er tilstrækkeligt.
En vis del fast eller drænet gulv giver både
forbedret liggekomfort og bedre muligheder for at tildele svinene
beskæftigelsesmateriale som halm eller lignende, så deres behov
for at rode kan tilgodeses, jf. bemærkningerne til § 5.
Til § 4
Bestemmelsen fastslår, at smågrise over 20 kg,
avls- og slagtesvin skal have mulighed for at regulere deres kropstemperatur.
Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan således ikke svede over
hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin har derfor et stort behov for at
kunne få afkølet kroppen på en anden måde, når
det bliver varmt eller efter fysisk aktivitet. Hvis de har mulighed for at
blive fugtige, kan de få afkølet kroppen ved fordampning af
fugtigheden fra kroppen.
En af de måder, hvorpå svin således kan
blive kølet af, er ved at installere et overbrusningsanlæg, der
kan indstilles til, f.eks. når det er over en vis temperatur, én
gang i timen at sende forstøvet vand ud over et bestemt område
af stien. Svinene kan så søge hen til dette område, hvis
de har behov for at blive afkølet. Af hensyn til eventuelle
aggressioner blandt dyrene, bør man ved installering af sådanne
anordninger tage højde for, at alle dyrene får
tilstrækkelig adgang til vandet, f.eks. ved at afpasse intervallet
mellem overbrusninger, varigheden af disse og udstrækningen af det
overbrusede areal efter dyrenes adfærdsmæssige reaktion.
Smågrise under 20 kg har ved typiske
staldtemperaturer ikke samme behov for at blive afkølet som de
større grise, mens de i langt højere grad har behov for at
få lidt mere varme end de større grise. Smågrise under 20
kg er derfor ikke omfattet af det foreslåede krav om
overbrusningsanordninger. Til gengæld er det vigtigt, at
svineproducenterne indretter deres smågrisestalde sådan, at der
er mulighed for at overdække en del af stien, hvor temperaturen kan
blive højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse
mod eventuel træk. Det er dog ikke fundet hensigtsmæssigt at
lovgive om en sådan mulighed, fordi det vil være særdeles
vanskeligt entydigt at opstille kravene til indretningen heraf.
Til § 5
Bestemmelsen stiller krav om, at smågrise, avls- og
slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes
behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Det er ikke muligt ud fra de nuværende
forskningsresultater at præcisere adgangen til beskæftigelses- og
rodemateriale nærmere. Det ligger dog fast, at netop adgangen til
beskæftigelses- og rodemateriale er et væsentligt behov hos svin,
og at det kan medvirke til at reducere halebidning, hvorfor der stilles krav
om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale. Den enkelte producent
kan vælge, om der skal bruges halm eller andre alternativer.
Producenten kan herunder tage med i betragtningerne, om materialet - eller
dele af det, hvis der bruges forskellige typer - også er velegnet til
at øge liggekomforten yderligere.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,
jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.
april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.
Formålet er for det første at gøre det
muligt administrativt at gennemføre direktiver fra EU om forsvarlig
behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.
Bestemmelsen om hjemmel til administrativ
gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De
internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der
tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,
som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i
vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver
nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af
praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i
dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan
gennemføres administrativt.
Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi
inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet
møder i en særlig komité (»den nationale komité«),
hvor udkast til EU-direktiver løbende gennemgås og
drøftes. Den nationale komité består foruden
embedsmænd fra de berørte ministerier dels af særligt
sagkyndige, dels af interesserepræsentanter fra landbruget og
dyreværnsforeningerne. Derudover suppleres komiteen med eksperter og
repræsentanter for interesseorganisationer inden for de særlige
områder, som skal drøftes. Direktivudkastene bliver tillige
forud for den endelige vedtagelse forelagt Folketingets Europaudvalg.
På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den
foreslåede ændring af dyreværnsloven.
Formålet er herudover at gøre det muligt
administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være
bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en
forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en
bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en
forordning.
En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne
fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede
ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar
1999.
Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der
gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også
på svineområdet, er således allerede givet i
dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for
smågrise, avls- og slagtesvin findes bestemmelsen dog af
pædagogiske årsager også at burde medtages heri.
Såfremt EU ved den forestående revision af
direktivet om beskyttelse af svin fastsætter skærpede mindstekrav
for smågrise, avls- og slagtesvin i forhold til reglerne i dette
forslag, vil EU-reglerne herefter også kunne gennemføres i dansk
ret ved udfærdigelse af administrative forskrifter med hjemmel i denne
lov.
Til § 7
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens
generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på
svin omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet med regler udstedt
med hjemmel i dyreværnsloven.
Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede
regler i dyreværnslovens §§ 1-3, hvorefter dyr bl.a. skal
behandles forsvarligt, og den, der holder dyrene, skal sørge for, at
de behandles omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene skal tilses mindst en gang om
dagen.
Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i
bekendtgørelser, der fastsætter regler om svin, og som er
udstedt i medfør af dyreværnsloven, fortsat være
gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag
fastsættes nye regler på området. En række
bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin og
bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil således
fortsat være gældende også for så vidt angår
smågrise, avls- og slagtesvin. Det drejer sig f.eks. om regler om, at
smågrise skal inddeles i flokke snarest muligt efter
fravænningen, og at smågrise, avls- og slagtesvin bør
holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt.
Til § 8
Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for
overtrædelse af loven. Efter stk. 1 går strafferammen fra
bøde til hæfte for overtrædelse af §§ 3-5. Efter
stk. 2 er der hjemmel til at indsætte bestemmelser om en
tilsvarende strafferamme i administrative forskrifter, der udfærdiges
efter lovens § 6. Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at
pålægge juridiske personer strafansvar i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli år 2000. Herved sikres det, at producenter, som
allerede er påbegyndt planlægning og opførelse af
svinestalde efter de gældende regler, kan nå at tage disse i brug
inden lovens ikrafttræden, så deres nye bygninger ikke skal
bygges om igen lige efter færdiggørelsen. Disse producenter
falder dermed ind under overgangsreglen i stk. 3.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at kravet i
§ 5 om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale først
skal træde i kraft 5 år senere. Baggrunden herfor er, at de
staldsystemer, man på nuværende tidspunkt anvender til
smågrise, avls- og slagtesvin, ikke alle er lige velegnede til
tildeling af halm, idet gyllekanalerne f.eks. kan stoppes til af halm, der
falder ned gennem et delvist spaltegulv.
Der er allerede forsket meget i alternative
beskæftigelsesmaterialer, og det må forventes, at producenterne
inden for en fem-årig periode vil have mulighed for at finde praktisk
anvendelige og økonomisk holdbare løsninger, som kan bruges i
ny- og ombyggede stalde.
I stk. 3 foreslås det, at der ved hold af
smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug
før den 1. juli år 2000, gælder en overgangsperiode
på 15 år fra lovens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at
de foreslåede krav i §§ 3-5 kan medføre, at en del
producenter må indrette staldene på en helt anden måde. Der
bør derfor være en rimelig periode til at tilpasse eksisterende
bygninger til kravene, mens der ved ombygning og nybygning efter lovens
ikrafttræden kan tages højde for kravene allerede i
planlægningen.
Hvis en eksisterende bygning ombygges på en
sådan måde, at bygningen tages ud af brug i kortere eller
længere tid og på ny tages i brug efter lovens
ikrafttræden, finder hovedreglen i stk. 1 anvendelse.
Overgangsreglen i stk. 3 sikrer samtidig, at kravene
på sigt kommer til at gælde for alle eksisterende
staldanlæg. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger under pkt. 5.
Til § 10
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale
gyldighed. Efter vedtagelsen af lov nr. 906 af 16. december 1998 for
Grønland om hunde og dyreværn er kompetencen til at
fastsætte regler om beskyttelse af dyr i Grønland overgået
til Grønlands hjemmestyre, hvorfor kun Færøerne er
nævnt her.
Bilag 1
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin1)
I medfør af § 4, stk. 1, § 4a, § 12,
stk. 1, § 14, stk. 3, § 24a samt § 28, stk. 5
og stk. 7, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som
ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993, samt under henvisning til
rådets direktiv af 19. november 1991 om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin 91/630/EØF
fastsættes følgende:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens område m.v.
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse
på bedrifter med svin, der holdes indelukket med henblik på avl
og opfedning.
Stk. 2.
Reglerne i § 3 og § 4 finder ikke anvendelse
på bedrifter med under seks svin eller fem søer med deres
pattegrise.
§ 2.
Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om
det opdrættes til avl eller opfedning.
Stk. 2.
Ved orne forstås et handyr efter puberteten,
bestemt til avl.
Stk. 3.
Ved gylt forstås et hundyr efter puberteten og
inden faring.
Stk. 4.
Ved so forstås et hundyr efter første
faring.
Stk. 5.
Ved en diegivende so forstås et hundyr fra
perinatalperiode til fravænning af pattegrisene.
Stk. 6.
Ved goldso og drægtig so forstås en so
mellem fravænning og perinatal periode.
Stk. 7.
Ved pattegris forstås en gris fra fødsel
til fravænning.
Stk. 8.
Ved fravænnet gris forstås en gris fra
fravænning og indtil 10 uger.
Stk. 9.
Ved avls- og slagtesvin forstås et svin fra 10
uger indtil slagtning eller avlsbrug.
Kapitel 2
Arealkrav
§ 3.
Der skal være frit gulvareal til hver
fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i
flok, på mindst:
0,15 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10
kg eller derunder.
0,20 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 10 kg og 20 kg.
0,30 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 20 kg og 30 kg.
0,40 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 30 kg og 50 kg.
0,55 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 50 kg og 85 kg.
0,65 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
mellem 85 kg og 110 kg.
1,00 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på
over 110 kg.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 4.
Opbinding af svin er forbudt.
§ 5.
De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og
inventar, som svinene kan komme i kontakt med, må ikke være
skadelige for dem og skal kunne rengøres og desinficeres
effektivt.
§ 6.
Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal
sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som
ikke er skadeligt for svinene.
§ 7.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af
betydning for svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst
én gang daglig. Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres,
og hvis det ikke lader sig gøre, skal der træffes passende
foranstaltninger til at sikre svinenes sundhed og velfærd, indtil
defekten er udbedret.
Stk. 2.
Anvendes der et mekanisk ventilationssystem, skal der
forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske
tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte svinenes sundhed og
velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være
installeret et alarmsystem til at advare den ansvarlige for dyreholdet om
svigtet. Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.
§ 8.
Svinene må ikke til stadighed holdes i
mørke. For at imødekomme svinenes adfærdsmæssige og
fysiologiske behov skal der forefindes en passende naturlig eller kunstig
belysning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige
belysning mellem kl. 9 og kl. 17.
Stk. 2.
Der skal endvidere være en passende (fast eller
mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at svinene til enhver tid
kan tilses.
§ 9.
Alle svin skal tilses mindst en gang daglig af den
ansvarlige for dyreholdet.
Stk. 2.
Syge eller tilskadekomne svin skal omgående
plejes og skal om fornødent kunne isoleres i egnede stalde med
tør og bekvem strøelse.
Stk. 3.
En dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt,
hvis de enkelte svin ikke viser tegn på bedring ved den i stk. 2
nævnte pleje.
§ 10.
Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der
træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går
ud over normal adfærd.
Stk. 2.
Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for
andre dyr, eller som er ofre for denne aggresivitet, skal isoleres eller
holdes på afstand af flokken.
§ 11.
Svinestaldene skal være indrettet således,
at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden
besvær.
Stk. 2.
Ethvert svin skal kunne anvende rene lejearealer.
Stk. 3.
Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse
af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller
tilskadekomst.
§ 12.
Hvis der anvendes bindsler, må disse ikke skade
svinene, og de skal kontrolleres jævnligt og om nødvendigt
reguleres for at sidde bekvemt. Hvert bindsel skal være langt nok til,
at svinene kan bevæge sig i overensstemmelse med § 11,
stk. 1. Bindslerne skal være udformet således, at der
såvidt muligt ikke er risiko for, at svinene kan blive kvalt eller
komme til skade.
§ 13.
Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal
regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge
tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.
Stk. 2.
Gødning, urin og spildfoder skal fjernes
så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre
at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
§ 14.
Gulvene må hverken være glatte eller
ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de
skal være konstrueret således, at svin, der står eller
ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne
en hård, jævn og stabil overflade.
Stk. 2.
Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende
drænet og må ikke kunne skade svinene. Hvis der udlægges
strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for
svinene.
§ 15.
Alle svin skal have adgang til foder, der passer til
deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af
hensyn til deres velfærd og sundhed.
§ 16.
Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis
svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved
hjælp af automatisk fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til
foder på samme tid som de andre i flokken.
§ 17.
Svin på over to uger skal have fri adgang til
frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres
væskebehov på anden måde.
§ 18.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at
der er mindst mulig risiko for forurening af svinenes foder og vand.
§ 19.
Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes
for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes
adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredstilles, skal der til alle
svin - under hensyn til det omgivende miljø og belægningen -
være udlagt halm eller andet materiale eller egnede genstande.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser vedrørende orner
§ 20.
Ornestier skal være placeret og konstrueret
således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin.
Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal.
Stk. 2.
Stien til en voksen orne skal være på
mindst 6 m2. Arealet skal dog være større, når stierne
anvendes til bedækning.
Kapitel 5
Særlige bestemmelser vedrørende søer
og gylte
§ 21.
Drægtige søer og gylte skal om
nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter.
Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de
anbringes i farestien.
§ 22.
Søer og gylte skal have rent, veldrænet og
bekvemt lejeareal og bør have adgang til egnet
redebygningsmateriale.
§ 23.
Der skal være et frit areal bag ved soen eller
gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves
hjælp.
§ 24.
Farestier, hvor søer holdes løse, skal
være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks.
farebøjler.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser vedrørende
pattegrise
§ 25.
Om nødvendigt skal pattegrise have en varmekilde
og et fast, tørt og bekvemt leje adskilt fra soen, hvor de alle kan
hvile samtidigt.
§ 26.
Hvis der anvendes en fareboks skal pattegrisene have
tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.
§ 27.
Klipning af hale og tænder må ikke foretages
rutinemæssigt, men kun hvis der på bedriften er forhold, som
betyder, at der vil ske skader på søers patter eller svins
ører eller haler som følge af, at denne klipning ikke er
foretaget. Hvis det viser sig nødvendigt at klippe eller slibe
tænder, skal dette ske inden for fire dage efter fødslen.
§ 28.
Pattegrise må ikke vænnes fra soen,
før de er mindst tre uger gamle, medmindre det ellers ville gå
ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.
Kapitel 7
Særlige bestemmelser vedrørende
fravænnede grise, avls- og slagtesvin
§ 29.
Svinene inddeles i flokke snarest muligt efter
fravænningen.
Stk. 2.
Svinene bør holdes i stabile flokke og blandes
så lidt som muligt.
Kapitel 8
Indførsel fra tredielande
§ 30.
For at kunne indføre svin fra tredielande til
Danmark, skal dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente
myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at de
mindst har fået en lige så god behandling som den, der er
foreskrevet i direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav
til beskyttelse af svin.
Kapitel 9
Straf
§ 31.
Med bøde eller hæfte straffes den, der
overtræder §§ 3 - 29.
Stk. 2.
Er en overtrædelse begået af en
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter
§ 28, stk. 7, i dyreværnsloven pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det
kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse
§ 32.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
januar 1994.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 4 træder dog først
i kraft den 1. januar 1996. Bygninger, der er taget i brug inden den 1.
januar 1996, skal senest opfylde § 4 den 31. december 2005.
Stk. 3.
Bygninger, der er taget i brug før den 1.
januar 1994, skal dog først opfylde de i § 3 nævnte
arealkrav den 1. januar 1998.
Justitsministeriet, den 14. december 1993
Erling Olsen
/ Niels Boesen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningstier, rodemateriale og overgangsperioder) Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til Lov om udendørs hold af svin Retsinformation · 27. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningsstier, rodemateriale og overgangsperioder) Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (Gennemførelse af Europarådets reviderede rekommandation om svin m.v.) Retsinformation · 26. oktober 2006
- 1997 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM INDENDØRS HOLD AF DRÆGTIGE SØER OG GYLTE Retsinformation · 30. juni 1998