Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 156

2000/1 SF L 156Skriftlig fremsættelseJustitsministeriet31. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. januar

2001)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om hold af slagtekyllinger.

(Lovforslag nr. L 156).

Lovforslaget har til formål at sikre en bedre

velfærd for slagtekyllinger, det vil sige kyllinger, der holdes

erhvervsmæssigt med henblik på slagtning til brug for konsum.

Lovforslaget bygger på en model fra den

arbejdsgruppe om slagtefjerkræ, som jeg nedsatte den 8. oktober 1998.

Arbejdsgruppen fremlagde i november 2000 en delrapport om slagtekyllinger.

Et stort velfærdsmæssigt problem for

slagtekyllingerne er benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige

vægtforøgelse. Kyllingerne holdes i mange besætninger ved

konstant lys næsten 24 timer i døgnet, så de kan æde

hele tiden og dermed forøge vægten hurtigt. Det foreslås

derfor, at der fastsættes regler for belysningen i kyllingehusene

(lysprogrammer). Formålet hermed er bl.a. at give kyllingerne

længerevarende hvileperiode, hvilket medvirker til at reducere deres

benproblemer.

En anden væsentlig medvirkende årsag til

slagtekyllingernes benproblemer er høje belægningsgrader, hvor

mange kyllinger skal gå sammen på meget lidt plads. Det

foreslås derfor, at der indføres en maksimal

belægningsgrad på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter

gulvareal.

Da nedsættelse af belægningsgraden i forhold

Læs alt

til den nuværende praksis imidlertid vil medføre betydelige

økonomiske konsekvenser for de fleste slagtekyllingeproducenter og for

følgeindustrien (rugerier og slagterier), indeholder lovforslaget en

overgangsperiode på 4 år, hvor producenterne gradvis kan

sænke deres belægning fra maks. 44 kg pr. m2 det

første år efter lovens ikrafttræden til 40 kg pr.

m2 efter fire år.

Kvaliteten af strøelsen har stor betydning for

kyllingernes velfærd. Lovforslaget indeholder derfor tillige et krav

om, at strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal

være løs og tør i overfladen. Kvaliteten af

strøelsen er meget afhængig af ventilation og klimastyring i

kyllingehusene, og blandt andet for høje temperaturer i husene kan

forringe kyllingernes velfærd betydeligt. Der foreslås derfor

også et krav om, at ventilationen og klimastyringen skal sikre, at

kyllingerne ikke lider skade.

Endvidere foreslås det, at der på

kyllingeslagterierne indføres en overvågning af kyllingernes

velfærd. Slagteriets embedsdyrlæge, der som led i

kødkontrollen fører tilsyn med de levende kyllinger ved

ankomsten til slagteriet, skal således i forbindelse med dette tilsyn

også løbende vurdere tilstanden af kyllingerne. Denne

overvågning på slagterierne foreslås suppleret med en

stikprøvebaseret velfærdskontrol ude i

kyllingebesætningerne, som foreslås foretaget af dyrlæger

fra fødevareregionerne med særlig indsigt i

dyrevelfærd.

Endelig foreslås det, at

overvågningsordningerne suppleres med et passende sanktionssystem.

Lovforslaget giver således fødevareregionerne en række

forskellige reaktionsmuligheder.

Overvågnings- og sanktionssystemet foreslås

primært finansieret af slagtekyllingeproducenterne, dog med mulighed

for at lade en stor del af omkostningerne blive dækket af en

sammenslutning af producenter.

Lovforslaget indeholder endvidere

bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren til administrativt at

fastsætte nærmere regler om ovennævnte forslag, samt om

foder- og drikkevandsanlæg og lysintensiteten i kyllingehusene.

På baggrund af arbejdsgruppens delrapport er der udarbejdet et udkast

til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion. Bekendtgørelsesudkastet er optrykt som bilag

til dette lovforslag.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje

Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter