Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om hold af slagtekyllinger

2000/1 LSF 156Lovforslag som fremsatJustitsministeriet31. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. januar 2001 af

justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om hold af

slagtekyllinger

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter

med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål.

Definitioner

§ 2.

Ved slagtekyllinger forstås i denne lov

kyllinger, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.

Stk. 2.

Ved kyllinger forstås i denne lov afkom af

høns fra klækning til kønsmodenhed.

Stk. 3.

Ved huse forstås i denne lov rum eller

bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger.

Stk. 4.

Ved embedsdyrlæge forstås i denne lov en

dyrlæge fra fødevareregionen, der har ansvaret for

kødkontrollen på et fjerkræslagteri.

Forholdet til anden lovgivning

§ 3.

Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udstedes i

medfør af dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på

hold af slagtekyllinger.

Læs alt

Kapitel 2

Lysprogrammer

§ 4.

Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til,

at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, undersøge deres

omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et

nøje tilsyn med kyllingerne.

Stk. 2.

Slagtekyllinger må ikke til stadighed holdes ved

konstant lys. I opdrætningsperioden skal der anvendes et lysprogram,

der sikrer slagtekyllingerne en døgnrytme med en tilstrækkelig

sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres

adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Overgangen mellem lys og

mørke (skumring og dæmring) skal ske gradvist og være

tilstrækkelig lang til, at slagtekyllingerne kan nå at indstille

sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang

til udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende

til nattens længde ifølge årstiden eller af samme

længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse af lysprogram dog

undlades.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder

og om lysintensitet.

Strøelse

§ 5.

Husene skal i hele produktionsperioden have en

strøelsesmåtte, der er løs og tør i

overfladen.

Ventilation og klimastyring

§ 6.

Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal

sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ

luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som

ikke er skadeligt for slagtekyllingerne. I varme perioder må

temperaturen i husene ikke overstige temperaturen udenfor

væsentligt.

Belægningsgrad

§ 7.

Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus

må ikke overstige 40 kg levende kylling pr. m2

gulvareal.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

opgørelsen af den gennemsnitlige belægning i det enkelte

hus.

Foder- og drikkevandsanlæg

§ 8.

Slagtekyllingerne skal gennem hele produktionsperioden

have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om foder- og drikkevandsanlæg.

Kapitel 3

Tilsyn på slagteri

§ 9.

Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de

slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagteri,

skal overvåges løbende på embedsdyrlægens

ansvar.

Stk. 2.

Giver tilstanden af de undersøgte

trædepuder og fjerdragter embedsdyrlægen grund til at antage, at

der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de

pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indberetter

embedsdyrlægen det straks til vedkommende fødevareregion. Hvis

forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan

embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal

rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende

hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det

næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen

indberette det til vedkommende fødevareregion.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og

fjerdragt på slagterierne, herunder hvornår embedsdyrlægen

bør foretage indberetning efter stk. 2. Reglerne fastsættes

efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri.

Besætningskontrol

§ 10.

Fødevareregionerne foretager løbende

stikprøvekontrol af de forhold i husene, der kan have betydning for

slagtekyllingernes velfærd, herunder kontrol af de fysiske rammer for

dyreholdet og den daglige driftsledelse af slagtekyllingeproduktionen.

Stk. 2.

Fødevareregionerne foretager opfølgning

på de indberetninger, som embedsdyrlægerne foretager, jf.

§ 9, stk. 2.

Stk. 3.

Fødevareregionerne fører kontrol med, om

producenterne efterkommer meddelte påbud, jf. §§ 11-13.

Påbud

§ 11.

Hvis en fødevareregion konstaterer

velfærdsproblemer i et eller flere huse, skal fødevareregionen

påbyde den ansvarlige producent inden for en nærmere fastsat

frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes

påkrævet, skal fødevareregionen endvidere påbyde

producenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en

redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre

forholdene. Fødevareregionen skal godkende indholdet af

redegørelsen og fastsætte en frist for, hvornår de i

redegørelsen foreslåede tiltag skal være

gennemført.

§ 12.

Fødevareregionerne kan påbyde en producent

at nedsætte belægningen af slagtekyllinger i et eller flere huse

til under den i § 7 foreskrevne belægningsgrad i følgende

tilfælde:

1) Hvis en fødevareregion konstaterer væsentlige eller

gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse.

2) Hvis producenten ikke inden for en given frist efterkommer et

påbud om at rette op på utilstrækkelige forhold efter

§ 11, 1. pkt.

3) Hvis producenten ikke udarbejder den i § 11, 2. pkt.,

nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist.

4) Hvis producenten ikke gennemfører de i redegørelsen

beskrevne tiltag inden for den i medfør af § 11, 3. pkt.,

fastsatte frist.

Stk. 2.

Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at

nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg

levende kylling pr. m2 gulvareal.

§ 13.

Når producenten fremlægger

dokumentation for, at de forhold, der har givet anledning til påbud

efter § 12, er udbedret, beslutter fødevareregionen, på

hvilke vilkår belægningen på ny kan øges under

hensyntagen til dyrenes velfærd. Beslutningen træffes på

grundlag af producentens dokumentation sammenholdt med resultaterne af

kontrolbesøg i besætningen og oplysninger fra slagteriet om

konstaterede trædepudesvidninger, kassationsårsager mv.

Klageadgang

§ 14.

Fødevareregionernes afgørelser i

medfør af § 11, § 12, stk. 1, og § 13 kan

påklages til Justitsministeriet. Klage over fødevareregionernes

afgørelser har ikke opsættende virkning.

Administrative forskrifter om

besætningskontrol

§ 15.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen,

tidsfrister mv., og om hvornår forholdene bør give anledning til

indgriben fra fødevareregionerne. Reglerne fastsættes efter

forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og de

organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig

berøres af reglerne.

Adgang til besætninger mv.

§ 16.

Ansatte i Fødevaredirektoratet og

fødevareregionerne har, i det omfang udførelsen af de i denne

lov nævnte kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til de rum eller

bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til

brug for produktionen. Det påhviler producenten af slagtekyllinger i de

pågældende huse vederlagsfrit at yde fornøden bistand i

forbindelse med udførelsen af kontrolopgaverne.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Udlevering af oplysninger

§ 17.

Det påhviler producenten efter anmodning

vederlagsfrit at give de faktiske oplysninger vedrørende den

pågældende slagtekyllingeproduktion, som er nødvendige for

udførelsen af de i denne lov nævnte kontrolopgaver.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

Kapitel 4

Betaling mv.

§ 18.

Udgifter ved overvågning af indleverede

slagtekyllinger på slagterierne, og udgifter i forbindelse med

fødevareregionernes kontrol med de enkelte besætninger, der

udføres efter denne lov, afholdes af slagtekyllingeproducenterne eller

en sammenslutning heraf, medmindre justitsministeren bestemmer andet.

Stk. 2.

Medmindre justitsministeren bestemmer andet, afholder

den enkelte slagtekyllingeproducent dog selv udgifterne i forbindelse

med

a) kontrol, som fødevareregionen udøver med producentens

besætninger på baggrund af en indberetning fra et slagteris

embedsdyrlæge, jf. § 10, stk. 2,

b) fødevareregionens godkendelse af producentens

redegørelse, jf. § 11, og

c) fødevareregionens opfølgende besætningskontrol i

forbindelse med et påbud om nedsættelse af belægningsgraden

og fastsættelse af vilkår for efterfølgende at øge

belægningen igen, jf. § 12, stk. 1, og § 13.

Stk. 3.

Beløb, som opkræves i henhold til

stk. 2, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig

rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte

rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 4.

Der er udpantningsret for de i stk. 2 og 3

nævnte beløb.

Stk. 5.

Udgifterne ved overvågning af slagtekyllinger

på slagterierne og ved fødevareregionernes kontrol af

besætningerne efter denne lov beregnes efter satserne i

bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende

dyr mv.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1-3,

herunder om fastsættelse af et beløb til dækning af

omkostningerne ved udsendelse af erindringsskrivelser.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 19.

Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik

på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs

direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger, og om

beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§ 20.

Inden justitsministeren fastsætter regler i

henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og

andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig

berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.

Kapitel 6

Straf

§ 21.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 5, § 6,

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud efter §§ 12-13,

3) undlader at yde fornøden bistand i henhold til § 16,

stk. 1, eller

4) undlader at give oplysninger efter § 17, stk. 1.

Stk. 2.

I regler, der udstedes i medfør af denne lov,

kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4

måneder for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

§ 22.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Uanset § 7, stk. 1, fastsættes

følgende krav til den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus

i de her anførte tidsrum:

1) Maks. 44 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen

af 2002.

2) Maks. 43 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen

af 2003.

3) Maks. 42 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen

af 2004.

4) Maks. 41 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen

af 2005.

§ 23.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige

bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre

velfærd for slagtekyllinger, det vil sige kyllinger, der holdes

erhvervsmæssigt med henblik på slagtning til brug for konsum.

Lovforslaget bygger på en model, som

Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ har fremlagt i en

delrapport om slagtekyllinger fra november 2000.

Siden 1960 erne har man ved avl af slagtekyllinger

fokuseret meget på, at kyllingerne skulle tage hurtigt på i

vægt, så de nåede slagtevægten i løbet af

så kort tid som muligt. Avlsselskaberne har derfor i årtier

ensidigt udvalgt kyllinger, der voksede hurtigt, til at indgå i avlen

uden samtidig at tage højde for, om kyllingerne fik

velfærdsmæssige problemer. Det har nu vist sig, at en stor del af

slagtekyllingerne i den moderne produktion har en række

velfærdsmæssige problemer, som hovedsagelig skyldes denne

genetiske udvælgelse. Kyllingerne fremavles i dag af nogle få

udenlandske selskaber. Et forsøg på gennem dansk lovgivning at

stille nærmere krav til udvælgelsen af kyllinger i

avlsprogrammerne vil derfor næppe have nogen effekt.

En del af de velfærdsmæssige problemer, som

skyldes den genetiske udvælgelse, kan imidlertid til en vis grad

reduceres på andre måder, og det er hensigten med dette

lovforslag at sikre, at producenterne anvender disse muligheder.

Et stort velfærdsmæssigt problem for

slagtekyllingerne er benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige

vægtforøgelse. Kyllingerne holdes i mange besætninger ved

konstant lys næsten 24 timer i døgnet, så de kan æde

hele tiden og dermed forøge vægten hurtigt. Det foreslås

derfor, at der fastsættes regler for belysningen i kyllingehusene

(lysprogrammer). Formålet hermed er blandt andet at øge

slagtekyllingernes mobilitet og aktivitet og give dem en længerevarende

hvileperiode, hvilket medvirker til at reducere deres benproblemer.

Lysprogrammerne skal således sikre, at kyllingerne får en

passende døgnrytme med en længerevarende

mørkeperiode.

En anden væsentlig medvirkende årsag til

slagtekyllingernes benproblemer er høje belægningsgrader, hvor

mange kyllinger skal gå sammen på meget lidt plads. Det

foreslås derfor, at der fastsættes regler om en maksimal

belægning på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter gulvareal.

Nedsættelse af belægningsgraden i forhold til den nuværende

praksis vil imidlertid medføre betydelige økonomiske

konsekvenser for de fleste slagtekyllingeproducenter og for

følgeindustrien (rugerier og slagterier). Lovforslaget indeholder

derfor forslag til en fire-årig overgangsperiode, hvor producenterne

gradvis kan sænke deres belægning fra maks. 44 kg/m2

det første år efter lovens ikrafttræden til 40

kg/m2 efter fire år.

Kvaliteten af strøelsen i kyllingehusene har

også stor betydning for kyllingernes velfærd og for deres

muligheder for at skrabe og støvbade. Lovforslaget indeholder derfor

et krav om, at strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal

være løs og tør i overfladen. Strøelseskvaliteten

er meget afhængig af ventilation og klimastyring i kyllingehusene, og

for høje koncentrationer af gasarter og for høje temperaturer i

husene kan desuden forringe kyllingernes velfærd betydeligt. Det

foreslås derfor, at ventilationen og klimastyringen i husene skal

sikre, at kyllingerne ikke lider skade, ligesom temperaturen i husene i varme

perioder ikke må overstige udetemperaturen væsentligt for at

undgå, at kyllingerne lider varmedøden.

Endelig foreslås det, at der indføres en

overvågning af kyllingernes velfærd. Denne overvågning

foreslås blandt andet indført på kyllingeslagterierne.

Slagteriets embedsdyrlæge, der som led i kødkontrollen

fører tilsyn med de levende kyllinger ved ankomsten til slagteriet,

skal således i forbindelse med dette tilsyn også løbende

vurdere tilstanden af kyllingernes fjerdragt, idet stærkt tilsmudsede

fjerdragter er tegn på velfærdsmæssige problemer i en

besætning. Endvidere skal en særligt uddannet tekniker under

embedsdyrlægens ansvar undersøge trædepuderne fra et

bestemt antal kyllinger fra hver besætning, fordi svidninger på

trædepuderne kan være tegn på problemer med fugtig

strøelse i de enkelte kyllingehuse, hvilket medfører

dårligere velfærd blandt kyllingerne. Hvis overvågningen

fører til gentagne eller større anmærkninger

vedrørende kyllingerne fra de enkelte besætninger, skal

embedsdyrlægen indberette forholdet til den lokale

fødevareregion.

Overvågningen på slagterierne foreslås

suppleret med en stikprøvebaseret velfærdskontrol ude i

kyllingebesætningerne. Denne kontrol, som foreslås foretaget af

dyrlæger fra fødevareregionerne med særlig indsigt i

dyrevelfærd, har til formål at undersøge forhold i de

enkelte kyllingehuse, som kan have betydning for kyllingernes velfærd,

herunder den fysiske indretning og den daglige driftsledelse mv. Hvis

overvågningen på slagterierne afslører problemer med

dyrevelfærden i bestemte besætninger, foreslås det tillige,

at fødevareregionernes dyrlæger følger op på

indberetninger fra slagterierne. Det kan f.eks. ske ved, at dyrlægerne

om nødvendigt aflægger kontrolbesøg på den

pågældende bedrift, eller eventuelt anmoder producenten om at

udarbejde en redegørelse over de tiltag, der er nødvendige for

at rette op på de konkrete problemer i besætningen. Producenten

vil kunne indhente kvalificeret rådgivning fra f.eks. Landskontoret for

Fjerkrærådgivning.

Det foreslås, at overvågningsordningerne

suppleres med et passende sanktionssystem. Lovforslaget giver således

fødevareregionerne en række forskellige reaktionsmuligheder. En

af disse muligheder er, at fødevareregionen skønsmæssigt

kan påbyde en kyllingeproducent at nedsætte belægningen af

kyllinger i et kyllingehus. Det vil eksempelvis kunne ske, hvis der

konstateres alvorlige eller gentagne velfærdsproblemer, eller hvis

producenten ikke fremkommer med en fyldestgørende redegørelse

for, hvilke nødvendige tiltag vedkommende agter at foretage for at

udbedre de påpegede forhold.

Overvågnings- og sanktionssystemet foreslås

primært finansieret af slagtekyllingeproducenterne, dog med mulighed

for at lade en stor del af omkostningerne blive dækket af en

sammenslutning af producenter. Der kan eksempelvis oprettes en kollektiv

betalingsordning, f.eks. således at Fjerkræafgiftsfonden

dækker udgifterne til overvågningen på slagterierne og den

stikprøvevise besætningskontrol, mens den enkelte producent selv

skal afholde udgifterne til redegørelser, kontrolbesøg mv., der

er foranlediget af konkret konstaterede velfærdsproblemer i den

pågældende producents besætning.

Lovforslaget indeholder endvidere

bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren til administrativt at

fastsætte nærmere regler om ovennævnte forslag, samt om

foder- og drikkevandsanlæg og lysintensiteten i kyllingehusene.

På baggrund af arbejdsgruppens delrapport har Justitsministeriet

udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion. Bekendtgørelsesudkastet er optrykt som bilag

til dette lovforslag.

2. De gældende

regler

2.1. Dyreværnsloven mv.

Ved hold af slagtekyllinger gælder de almindelige

regler i dyreværnsloven (jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 med senere

ændringer), som indeholder generelle regler for behandling af dyr.

Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om

slagtekyllinger. Lovens generelle bestemmelser i §§ 1-3 finder

imidlertid anvendelse på alle typer af dyrehold mv. Det fremgår

blandt andet heraf, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst

muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig

ulempe (§ 1), at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at

dyrene behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes

under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov (§ 2), og at dyrenes opholdsrum skal

indrettes i overensstemmelse hermed (§ 3).

I Justitsministeriets bekendtgørelse om mindstekrav

til beskyttelse af landbrugsdyr (jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18.

juli 2000) er der fastsat visse minimumskrav, der altid skal være

opfyldt ved hold af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden

lovgivning. Bekendtgørelsen indeholder primært bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes

til landbrugsformål (Rådets direktiv 98/58/EF).

Bekendtgørelsens regler er imidlertid i vidt omfang en

udmøntning af de ovenfor nævnte generelle regler i

dyreværnslovens §§ 1-3 i relation til hold af landbrugsdyr.

2.2. Europarådets rekommandation om

tamfjerkræ (Gallus gallus)

Danmark har den 5. december 1979 ratificeret den

europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der

holdes til landbrugsformål, jf. bekendtgørelse nr. 76 af 2.

oktober 1980, Lovtidende C 1980 s. 233. Konventionen er ratificeret af

samtlige EU-lande og af Fællesskabet. Konventionen gælder for

alle dyr, der opdrættes med henblik på produktion af

fødevarer, uld, skind, pels eller andre landbrugsformål, og den

omfatter således også slagtekyllinger.

Konventionen indeholder en række overordnede

principper for behandlingen af dyrene, bl.a. i relation til husning, fodring,

vanding, pasning, bevægelsesfrihed, belysning, temperaturer, tilsyn mv.

Alle disse faktorer skal opfylde dyrenes fysiologiske og etologiske behov i

overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Konventionen er gennemført i dansk ret ved dyreværnsloven.

I medfør af konventionen er der nedsat en

stående komité med repræsentanter fra de kontraherende

stater. Komitéen har ansvaret for at udarbejde og vedtage anbefalinger

(rekommandationer) til de kontraherende stater om de nærmere

bestemmelser til gennemførelse af principperne i konventionen. Disse

rekommandationer indeholder således mere detaljerede krav til

opdræt af de forskellige arter landbrugsdyr, og de skal være

baseret på videnskabelige erfaringer med de pågældende

dyrearter.

Den stående komité har den 28. november 1995

vedtaget en rekommandation om tamfjerkræ (Gallus gallus).

Rekommandationen fastsætter forskellige anbefalinger og krav til hold

af tamfjerkræ af arten Gallus gallus.

De kontraherende stater - herunder Danmark og de

øvrige EU-lande - er ifølge konventionens artikel 9,

stk. 3, forpligtede til at gennemføre rekommandationen inden 6

måneder efter vedtagelsen, det vil sige inden den 28. maj 1996.

Gennemførelsen behøver dog ikke at ske ved fastsættelse

af nærmere regler, hvis hold af dyrene i den kontraherende stat i

praksis allerede opfylder kravene i rekommandationen.

En række af rekommandationens anbefalinger må

antages at være omfattet af de generelle regler om hold af dyr i

dyreværnsloven eller være indeholdt i Justitsministeriets

bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.

Herudover har det hidtil været antaget, at rekommandationens krav i

praksis efterleves i Danmark, hvorfor der ikke har været behov for at

fastsætte nærmere regler til gennemførelse af

rekommandationen.

3. Lovforslagets

baggrund

Det fremgår af dyreværnslovens § 4,

stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs

opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,

stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror

på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes

efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.

Dette lovforslag beror ikke på en international

forpligtelse, og forslaget indeholder enkelte bestemmelser af mere

indgribende betydning. Det skønnes derfor ikke muligt inden for

rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens

§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte de

foreslåede regler om hold af slagtekyllinger administrativt. Desuden

indeholder lovforslaget regler, der ikke direkte vedrører

opholdsarealer og inventar mv.

Uagtet at dette lovforslag ligesom dyreværnsloven

indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, er de

væsentligste regler medtaget i lovforslaget, og det er således

kun de mindre indgribende og teknisk detaljerede krav, der forudsættes

gennemført administrativt, jf. det i bilaget optrykte udkast til

bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion.

3.1. Det Dyreetiske

Råds udtalelse vedrørende slagtefjerkræ

Det Dyreetiske Råd afgav i februar 1995 en udtalelse

vedrørende slagtefjerkræ, hvori rådet blandt andet udtaler

sig om opdræt af slagtekyllinger.

Rådet udtalte blandt andet, at:

»Produktion af slagtefjerkræ har i tiden siden 2.

verdenskrig været inde i en rivende udvikling, hvor det er lykkedes at

gøre produktionen stadigt mere rationel og effektiv. I denne udvikling

har der ikke eller kun i meget begrænset omfang været fokuseret

på dyrenes velfærd. ( ) moderne produktion af slagtefjerkræ

på måder, som i forskellig grad tilsidesætter

dyrenes behov og medfører smerte, angst, frustration og anden

lidelse.« (side 27)

På den baggrund anbefaler rådet blandt

andet:

»( ) at tage udgangspunkt i de problemer, som truer

dyrenes velfærd, f.eks. avlsmateriale med disposition for benproblemer

og fugtig strøelse. I stedet for at sige, at dyrene skal have opfyldt

bestemte arealkrav, bør man snarere forlange, at den daggamle kyllings

genetiske egenskaber er i orden, og at kyllingerne opdrættes på

en strøelsesmåtte, som gennem hele opdrætsforløbet

har en tør og løs overflade. ( )

Det Dyreetiske Råd foreslår, at der opstilles

en liste over forhold, som skal være i orden, for at kyllingerne kan

siges at få tilgodeset deres velfærd. Kan en producent

dokumentere, at forholdene er i orden, og at kyllingerne derfor ikke

udsættes for problemer, som truer deres velfærd, så kan

produktionen anses for at være etisk acceptabel.« (side 20 f.)

3.2. Regeringens

fødevarepolitiske redegørelse

I sin fødevarepolitiske redegørelse fra

januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for den

moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at

tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad fokuseres på

etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i så vidt

omfang som hidtil at fokusere på produktionsøkonomien.

Regeringen anførte, at det er påkrævet,

at den danske fjerkræproduktion gøres til indsatsområde,

og at regeringen agtede at tage initiativ til drøftelser med

fjerkræbranchen med henblik på at gennemføre nye

produktionsstandarder, der yderligere sikrer dyrenes velfærd.

Regeringen påpegede i den forbindelse, at der blandt andet bør

sættes ind vedrørende ben- og ledproblemer, lysprogrammer og

flokstørrelser.

3.3. Arbejdsgruppen om

slagtefjerkræ

Justitsministeren nedsatte den 8. oktober 1998 en

arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevaredirektoratet, Statens

Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks JordbrugsForskning

(Forskningscenter Foulum), Det Danske Fjerkræraad, Foreningen til

Dyrenes Beskyttelse, Det Dyreetiske Råd og Justitsministeriet samt

professor J. Fris Jensen.

Arbejdsgruppen blev anmodet om at gennemgå den

danske slagtekyllingeproduktion. Arbejdsgruppen skulle på baggrund af

regeringens fødevarepolitiske redegørelse og med inspiration

fra bl.a. Det Dyreetiske Råds udtalelse vedrørende

slagtefjerkræ komme med forslag til nye regler om slagtefjerkræ

og eventuelle andre mulige foranstaltninger, som kan fremme

dyrevelfærden, herunder forslag til en dansk holdning under eventuelle

kommende drøftelser i EU om slagtefjerkræ.

Arbejdsgruppen blev endvidere anmodet om at inddrage

resultaterne af forskning og praktiske erfaringer på området og i

videst muligt omfang tage hensyn hertil ved udformningen af reglerne.

Arbejdsgruppen offentliggjorde i november 2000 en

delrapport om slagtekyllinger. Nærværende lovforslag svarer med

enkelte sproglige og lovtekniske ændringer til arbejdsgruppens

lovudkast om hold af slagtekyllinger, jf. delrapportens afsnit VIII.

Arbejdsgruppen har endvidere gennemgået den danske

rugeægsproduktion, jf. delrapportens afsnit V. Arbejdsgruppens forslag

til en bekendtgørelse, som findes i rapportens afsnit IX, omhandler

såvel hold af slagtekyllinger som rugeægsproduktion. De af

arbejdsgruppen foreslåede regler om rugeægsproduktion kan

fastsættes administrativt med hjemmel i dyreværnslovens § 4,

stk. 1, § 14, stk. 3-5, og § 28, stk. 5 og 7. Det

har derfor ikke været nødvendigt at fremsætte lovforslag

på dette område. Justitsministeren agter at udstede

administrative regler om rugeægsproduktion i overensstemmelse med

arbejdsgruppens forslag, dog med enkelte lovtekniske ændringer.

Dyreværnslovens krav om, at administrative regler

udstedt i medfør af dyreværnsloven skal fastsættes efter

forhandling med de organisationer, der efter justitsministerens skøn

særlig berøres af reglerne, samt efter forhandling med

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (jf.

dyreværnslovens § 4, stk. 4) anses for opfyldt ved

drøftelserne i arbejdsgruppen, hvor såvel repræsentanter

fra Det Danske Fjerkræraad, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget.

Arbejdsgruppen vil fortsætte sit arbejde med henblik

på at drøfte hold af andre arter slagtefjerkræ, herunder

kalkuner og gæs.

4. Det genetiske avlsmateriale for

slagtekyllinger

4.1. Arbejdsgruppens

overvejelser

Den typiske slagtekyllingeproduktion såvel i Danmark

som i andre lande er tilrettelagt ud fra meget effektive normer. Et vigtigt

værktøj til at opnå en god økonomi i produktionen

er at maksimere vækstraten, så kyllingerne hurtigst muligt tager

mest muligt på i vægt.

I slagtekyllingeproduktionen er der derfor inden for de

seneste årtier sket en væsentlig forøgelse af det

genetiske potentiale for vækst. Den udvælgelse for hurtig

vækst, der har fundet sted, har imidlertid medført en

forringelse af kyllingernes benkonstitution, hvilket har stor betydning for

slagtekyllingernes velfærd. Ligeledes er der sket en forøgelse

af det antal kyllinger, der dør som følge af

kredsløbssygdomme.

De benlidelser, der almindeligvis forekommer hos

slagtekyllinger er

1) »Twisted legs« (en deformitet med rotation og bøjning af

knoglerne over og under hasen).

2) Tibia Dyscondroplasi (en unormal forøget vækst

af brusken i skinnebenets øverste ledhoved).

3) Lidelser i lårbenshovedet (f.eks. nedbrydelse af brusken

på lårbenshovedet og evt. af lårbenshovedet selv).

4) Infektioner i haseled, lårbenshoved eller

trædepuder.

Ovennævnte lidelser vil i større eller mindre

udstrækning give anledning til bevægelsesforstyrrelser.

Det er almindeligt kendt, at de fleste af disse lidelser

til en vis grad nedarves, og man kan derfor gennem et veltilrettelagt

avlsarbejde reducere kyllingernes arvelige disposition for lidelserne,

hvorved forekomsten af disse lidelser kan reduceres fremover.

Der er dog også andet end genetiske faktorer, der

har indflydelse på udviklingen af benproblemer, blandt andet

belægningsgraden i kyllingehuset, anvendelse af lysprogrammer og

fodringsstrategier.

På verdensplan er der ca. 4-6 store virksomheder,

der driver avl med slagtekyllinger. Virksomhederne udvælger avlsdyrene

ud fra mange egenskaber, og ben- og skeletstyrke er blot én egenskab

ud af mange. Fælles for avlsvirksomhederne er, at de i hvert fald

indtil for ganske få år siden ikke lagde særlig

vægt på at udvælge kyllingerne efter deres ben- og

skeletstyrke, men i stedet prioriterede den hurtige vækstevne.

I 1999 udarbejdede Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og

Det Danske Fjerkræraad en rapport over den aktuelle benstyrke hos

slagtekyllinger med 24 timers lys (Velfærdsmoniteringsprojektet).

Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor procentdel af

slagtekyllingerne har problemer i form af gangbesvær (30%) samtidig

med, at hyppigheden af benlidelsen Tibia Dyscondroplasi er høj

(57%).

Arbejdsgruppen finder blandt andet på den baggrund,

at der er store velfærdsmæssige problemer i den danske produktion

af slagtekyllinger. Den genetiske udvælgelse af avlsdyrene må

antages at være den væsentligste årsag til disse problemer.

Arbejdsgruppen har derfor overvejet mulighederne for at stille krav til avlen

(kyllingernes genetik) gennem lovgivningen.

Det avlsmateriale, der for tiden anvendes i Danmark, er

imidlertid fremavlet uden for landets grænser. De kyllinger, der er

forældre og i mindre omfang bedsteforældre til de danske

slagtekyllinger leveres i vidt omfang fra nogle få udenlandske firmaer.

Forældrene leveres til Danmark som daggamle kyllinger, hvorefter de

opdrættes på udvalgte produktionssteder. De danner grundlag for

den danske rugeægsproduktion og dermed de slagtekyllinger, der

opdrættes og slagtes i Danmark.

Arbejdsgruppen finder derfor, at danske regler om krav til

udvælgelse af avlsmaterialet for slagtekyllinger vil have en meget

begrænset effekt på slagtekyllingeproduktionen i Danmark.

Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være

særdeles vanskeligt at komme med forslag til specifikke krav til

udvælgelsen af avlsmaterialet for slagtekyllinger. På grund af

EU-regler om varernes fri bevægelighed i det indre marked kan Danmark

normalt ikke forbyde import af kyllinger, der lovligt kan opdrættes og

sælges i andre EU-lande.

En del af de velfærdsproblemer, der kan konstateres

i den danske produktion af slagtekyllinger, kan imidlertid til en vis grad

reduceres på anden måde end ved en omlægning af

udvælgelsen af avlsmaterialet, herunder navnlig ved at indføre

krav om lysprogrammer, der følger kyllingernes døgnrytme (jf.

pkt. 5), ved at fastsætte et maksimum for belægningen i

kyllingehusene (jf. pkt. 8) og ved at stille krav til producenternes

driftsledelse (jf. pkt. 10).

Der henvises til afsnit III om genetik i arbejdsgruppens

delrapport.

4.2.

Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i, at fastsættelse af

danske regler om krav til det avlsmateriale, som ligger til grund for den

danske produktion af slagtekyllinger, alene vil have en meget begrænset

effekt, da det avlsmateriale, der for tiden anvendes i Danmark, importeres

fra udlandet både inden og uden for EU.

Justitsministeriet kan derfor tiltræde, at

kyllingernes velfærd i stedet bør sikres gennem krav til selve

holdet af slagtekyllingerne i Danmark. Dette lovforslag indeholder forslag

til regler herom.

Justitsministeriet vil desuden arbejde for, at der bliver

gennemført fælles EU-regler om slagtekyllingers velfærd.

Fælles EU-regler vil kunne få en vis indflydelse på de

avlsselskaber, der producerer avlskyllinger i EU, og vil samtidig være

medvirkende til at reducere den konkurrenceforvridende effekt af eventuelle

forskelle i nationale krav til hold af slagtekyllinger i de forskellige

EU-lande.

5.

Lysprogrammer

5.1. Arbejdsgruppens

forslag

Traditionelt er slagtekyllinger blevet opdrættet ved

konstant lys for at maksimere fødeoptagelsen og den daglige

vækst. Når kyllinger holdes ved lys i 24 timer i døgnet,

holder de ikke lange hvilepauser, men bruger i stedet tiden på at

æde. Når der samtidig avles på slagtekyllinger, der navnlig

er udvalgt på grund af deres genetiske potentiale for hurtig

vækst, indebærer 24 timers lys, at kyllingerne tager så

hurtigt på i vægt, at deres ben ikke kan nå at udvikle sig

tilsvarende.

Som nævnt ovenfor under pkt. 4 om genetik er

benproblemer et af de største velfærdsproblemer i dansk

slagtekyllingeproduktion.

Efter arbejdsgruppens opfattelse er én af

mulighederne for at mindske hyppigheden og intensiteten af disse benproblemer

anvendelse af lysprogrammer, hvorved slagtekyllingerne dagligt sikres en

tilstrækkelig lang sammenhængende mørkeperiode, hvis

længde bør afhænge af kyllingernes alder. Som følge

af mørkeperioden vil det tidsrum, hvor slagtekyllingerne æder,

blive reduceret, hvorved væksten også reduceres. Kyllingerne vil

således først opnå den ønskede slagtevægt

efter en lidt længere periode end den nuværende slagtealder, men

til gengæld vil deres skelet- og benstyrke blive bedre. Samtidig

medfører brug af lysprogrammer, at kyllingernes mobilitet og aktivitet

øges, ligesom der ses en lavere dødelighed og en bedre

foderudnyttelse. Endvidere har en tilstrækkelig sammenhængende

søvnperiode fysiologisk betydning for kyllingernes evne til at

synkronisere og integrere udskillelsen af hormoner og styrke deres

immunforsvar. Dette er formentlig vigtigt for kyllingernes velfærd og

udvikling.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der bør

indføres krav om obligatorisk brug af lysprogrammer ved hold af

slagtekyllinger.

Arbejdsgruppen har på baggrund af en samlet

vurdering af de forskellige hensyn, som spiller ind ved fastsættelsen

af mørkeperiodernes varighed, fundet, at et lysprogram med gradvist

optrappende daglængde bedst kombinerer de forskellige behov gennem

kyllingernes vækstperiode.

Efter en gennemgang af den på nuværende

tidspunkt foreliggende videnskabelige forskning i lysprogrammer og de

praktiske erfaringer, der hidtil er opnået med anvendelse af

sådanne programmer, anbefaler arbejdsgruppen, at lysprogrammet

fastsættes således:

1) Fra 5 til 12 dage efter udrugning bør der være en

mørkeperiode på ikke under 8 sammenhængende timer i

døgnet (1. fase).

2) Fra 13 til 28 dage efter udrugning kan mørkeperioden

reduceres til 6 sammenhængende timer i døgnet (2. fase).

3) Fra 29 dage efter udrugning til 5 dage før slagtning kan

mørkeperioden reduceres til 3 sammenhængende timer i

døgnet (3. fase).

De sidste 5 dage før slagtning bør der

være mulighed for at give kyllingerne konstant lys, så deres

aktivitetsniveau kan reduceres ved dæmpning af lyset på

indfangningstidspunktet i modsat fald er der stor risiko for skader

på kyllingerne med de nuværende indfangningsmetoder. Endvidere

bør der de første 5 dage efter udrugning være mulighed

for at holde kyllingerne ved konstant lys, for at få dem "i

gang" efter indsættelsen i stalden.

Arbejdsgruppen foreslår, at der kan indføres

en gradvis aftrapning af mørkeperioderne i 2. og 3. fase dog

således at den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode

ikke må være mindre end henholdsvis 4,5 og 1,5 time i

døgnet i hele fasen.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør

fastsættes krav om indførelse af skumrings- og

dæmringsperioder på 15-30 minutter, således at kyllingerne

kan nå at indstille sig på overgangen fra lys til mørke og

omvendt, herunder indtagelse af hvilepladser, optagelse af foder mv.

Arbejdsgruppen har endelig overvejet, hvor høj en

lysintensitet, der bør være i kyllingehusene i perioder med

normal belysning. Af hensyn til kyllingers adgang til at udøve normal

adfærd og aktivitet, og producentens mulighed for at inspicere

kyllingerne nøje, finder arbejdsgruppen efter en samlet vurdering, at

lysintensiteten bør fastsættes til minimum 20 lux i dyrenes

øjenhøjde. For at undgå (de sjældne) tilfælde

af alvorlig fjerpilning og kannibalisme i et kyllingehus, foreslås det

dog, at lysintensiteten undtagelsesvis kan dæmpes dog ikke under 5

lux hvis der er optræk hertil.

Som følge af den hastige tekniske og videnskabelige

udvikling på området finder arbejdsgruppen, at der bør

være adgang til løbende at ajourføre reglerne om den

nærmere sammensætning af lysprogrammet. Dette sikres efter

arbejdsgruppens opfattelse bedst, hvis justitsministeren bemyndiges til

administrativt at fastsætte nærmere regler herom.

Der henvises til afsnit IV.1. om lysprogrammer i

arbejdsgruppens delrapport.

5.2.

Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i, at der bør

gennemføres tiltag, som kan reducere det store antal kyllinger med

benproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger. Anvendelse af

lysprogrammer er en enkel, billig og effektiv metode til at forbedre

benkonstitutionen for kyllinger, og samtidig sikres kyllingerne en naturlig

døgnrytme i størstedelen af produktionsperioden med heraf

følgende øget dyrevelfærd.

Det fremgår af dyreværnslovens § 2, at

enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene blandt andet passes

under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte og

videnskabelige erfaringer. Det følger således efter

Justitsministeriets opfattelse formentlig allerede heraf, at hold af

kyllinger ved lys i 24 timer i døgnet kan være i strid med

dyreværnsloven. Justitsministeriet er imidlertid enig med

arbejdsgruppen i, at det bør præciseres nærmere, og at man

bedst sikrer kyllingernes velfærd ved at stille krav om obligatorisk

brug af lysprogrammer.

Den nærmere fastsættelse af varigheden af lys-

og mørkeperioder i lysprogrammerne afhænger imidlertid af de til

enhver tid foreliggende videnskabelige resultater og den tekniske udvikling

på området.

Det foreslås derfor, at der gives justitsministeren

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

sammensætningen af sådanne lysprogrammer og om lysintensitet i

kyllingehusene. Justitsministeriet har til hensigt at udstede administrative

regler herom svarende til arbejdsgruppens forslag som beskrevet ovenfor under

pkt. 5.1, jf. § 4 og § 5 i det udkast til bekendtgørelse om

hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, der er optrykt som bilag

til dette lovforslag.

Der henvises til lovforslagets § 4, som svarer til

§ 3 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens

delrapport om slagtekyllinger.

6. Strøelse

6.1. Arbejdsgruppens forslag

Slagtekyllingerne tilbringer hele deres tilværelse i

tæt kontakt med strøelsen i husene. Tør strøelse

giver støv i luften og kan derfor medføre respiratoriske

problemer for såvel slagtekyllingerne som det tilsynsførende

personale. Våd strøelse giver til gengæld risiko for

ammoniaksvidninger på kyllingernes bryst og fødder samt en

forøget risiko for luftvejslidelser.

Af hensyn til slagtekyllingernes velfærd er det

således vigtigt at opretholde en strøelseskvalitet, der bedst

muligt reducerer frekvensen og intensiteten af hud- og hasesvidninger samt

luftvejslidelser. Samtidig er tør strøelse en

forudsætning for, at slagtekyllingerne har mulighed for at

støvbade og dermed undgå at få en fedtet fjerdragt.

Arbejdsgruppen finder derfor, at der bør

fastsættes regler, hvorefter slagtekylligerne under hele

produktionsforløbet skal have adgang til strøelse, der er

løs og tør i overfladen. Arbejdsgruppen er selvfølgelig

vidende om, at det ikke er praktisk muligt at holde strøelsen

fuldstændig tør, bl.a. fordi kyllingernes afføring

tilfører strøelsen en vis naturlig fugtighed. Krav om

løs og tør strøelse er imidlertid efter arbejdsgruppens

opfattelse en standard, som genfindes i mange anbefalinger og udtalelser,

hvor der opstilles krav til strøelsens kvalitet, herunder f.eks. en

rapport fra EU s videnskabelige komité om dyresundhed og

dyrevelfærd og Det Danske Fjerkræraads vejledning om god

produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Denne standard for

strøelseskvaliteten omfatter således ikke strøelse med en

fugtighed, som naturligt følger af produktionen, og som ikke har

skadelig virkning på kyllingerne.

Da arbejdsgruppen både har gennemgået

slagtekyllingeproduktionen og rugeægsproduktionen, og strøelsens

kvalitet har stor betydning for både slagtekyllingers og

forældredyrs velfærd, har arbejdsgruppen foreslået, at der

i en bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion medtages en fælles bestemmelse om, at der i

hele produktionsperioden skal være en strøelsesmåtte med

tør og løs overflade. Der henvises til afsnit IV.5 om

stimulusberigelser i arbejdsgruppens delrapport og til § 5 i

arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse, jf. afsnit IX i

delrapporten.

6.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

forslag, idet strøelseskvaliteten er af stor betydning for

slagtekyllingernes velfærd og for deres muligheder for at

støvbade. Den i lovforslagets § 9 foreslåede ordning med

slagteriovervågning af svidninger på kyllingernes

trædepuder må især forventes at vise, hvilke

besætninger der har problemer med at holde strøelsen

tilstrækkelig tør.

Våd strøelse kan skyldes en række

forskellige faktorer som f.eks. anvendelse af uhensigtsmæssigt

materiale som strøelse, brug af foder, der medfører

større vandoptagelse eller på anden måde giver anledning

til mere vandholdig afføring hos kyllingerne, utilstrækkelig

ventilation, for høj indendørs luftfugtighed og for høj

belægning. Producenterne skal derfor være opmærksomme

på, at problemer med våd strøelse kan hidrøre fra

forskellige faktorer, og at der kan være behov for at indhente

nærmere rådgivning for at få løst sådanne

problemer.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5

om tør og løs strøelse svarer til § 5 i

arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger

og rugeægsproduktion, jf. delrapportens afsnit IX. Justitsministeriet

finder, at bestemmelsen bør medtages i lovforslaget for at undgå

tvivl om, at fødevareregionernes kontrol efter dette lovforslag

også vil omfatte strøelsens kvalitet. Fødevareregionerne

vil således også kunne give en producent påbud om at

forbedre strøelsens kvalitet, hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til kyllingernes velfærd, jf. lovforslagets

§§ 11-13, og bemærkningerne nedenfor under pkt. 7.2.

7. Ventilation og klimastyring

7.1. Arbejdsgruppens forslag

Kyllinger producerer og udskiller en vis mængde

varme, kuldioxid og vanddamp som følge af stofskiftet. Denne

produktion er næsten ligefrem proportional med mængden af

indtaget foder. Ventilationen i kyllingehusene skal være dimensioneret

således, at den kan fjerne den producerede mængde kuldioxid og

vanddamp ved maksimal produktion af disse luftarter.

Ud over de to nævnte luftarter dannes der også

en vis mængde ammoniak i et kyllingehus. Hovedparten af denne ammoniak

dannes ved nedbrydning af den udskilte urinsyre i

gødningsmåtten. Denne nedbrydning accelereres ved høj

fugtighed i både luft og gødningsmåtte. For høje

ammoniakkoncentrationer kan bl.a. medføre luftvejsproblemer og nedsat

vækst, og ved særligt høje koncentrationer endvidere give

øjenirritationer.

De hedebølger, der kan ramme Danmark i

sommerperioderne, udgør et særligt problem, hvis de falder

sammen med, at et hold kyllinger er i den sidste uge før slagtning.

Kyllingernes varmeneutrale zone antages ved dette alderstrin at være i

intervallet mellem 20 og 28 grader Celcius. Hvis staldtemperaturen på

grund af en høj udetemperatur overstiger 28° C, vil kyllingerne have

behov for at nedkøle kroppen gennem vandfordampning for at holde den

naturlige kropsvarme på 41° C. Denne vandfordampning sker hovedsagelig

gennem gispning. Den kritiske situation for kyllingerne opstår ved

fortsat høj temperatur og en stigende luftfugtighed. Dette skyldes, at

kyllingernes gispning herved accelererer og kan i sidste ende resultere i

kyllingernes død. Det er derfor vigtigt, at ventilationssystemet er

dimensioneret til at kunne tackle disse situationer.

De nævnte faktorer er indbyrdes stærkt

afhængige. Luftfugtigheden reguleres i forhold til strøelsens

kvalitet, temperaturen reguleres ofte i forhold til luftfugtigheden, og

ventilationen reguleres i forhold til temperaturen og i relation til

ammoniakdampe. Sidstnævnte er igen tæt knyttet til

strøelsens kvalitet, jf. ovenfor under pkt. 6.

For at opnå optimale miljøbetingelser for

slagtekyllinger er det derfor ofte nødvendigt at gennemføre en

koordineret styring af samtlige klimatiske faktorer. Optimal temperatur og

luftfugtighed varierer afhængigt af bl.a. dyrenes alder.

Klimafaktorerne er for det meste også stærkt afhængige af

udendørstemperaturen, og klimastyringen skal kunne tage højde

for eventuelle ekstreme vejrforhold, herunder især

hedebølger.

Samspillet mellem de forskellige klimatiske faktorer kan

nødvendiggøre et fleksibelt styringssystem med indbyggede

alarmsystemer og et personale, der er uddannet til at løse problemer

forbundet med ekstreme situationer, såsom hedebølge eller

ventilationssammenbrud.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der

fastsættes regler om, at bygningernes isolering, opvarmning og

ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur,

relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et

niveau, der ikke er skadeligt for dyrene. Arbejdsgruppen foreslår

tillige, at staldtemperaturen ikke i væsentlig grad må overstige

udetemperaturen i varme perioder, så man undgår

overdødelighed blandt slagtekyllingerne.

Da arbejdsgruppen både har gennemgået

slagtekyllingeproduktionen og rugeægsproduktionen, og ventilation og

klimastyring har stor betydning for både slagtekyllingers og

forældredyrs velfærd, har arbejdsgruppen foreslået, at der

i en bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion medtages en fælles bestemmelse om disse

forhold. Der henvises til afsnit IV.6 om ventilation/klimastyring i

arbejdsgruppens delrapport og til § 6 i arbejdsgruppens udkast til

bekendtgørelse, jf. afsnit IX i delrapporten.

7.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger allerede af § 9 i

Justitsministeriets bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ

luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau,

som ikke er skadeligt for dyrene. Denne bekendtgørelse er udstedt med

hjemmel i dyreværnsloven.

Imidlertid foreslår arbejdsgruppen en specifik

overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt

på slagterierne og en stikprøvevis besætningskontrol, jf.

nærmere nedenfor under pkt. 10, med henblik på at sikre

slagtekyllingernes velfærd. Som led i kontrollen af besætninger,

hvor der er problemer med svidninger af kyllingernes trædepuder f.eks.

på grund af våd strøelse, dårlig ventilation og for

høj luftfugtighed, vil det derfor være hensigtsmæssigt,

hvis fødevareregionerne i forbindelse med kontrollen af sådanne

besætninger kan påbyde producenten at udbedre disse forhold.

For at undgå tvivl om, at der kan meddeles

sådanne påbud efter dette lovforslag finder Justitsministeriet,

at en sådan bestemmelse bør medtages i lovforslaget, jf.

også bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2.

Da slagtekyllinger især har problemer med for

høje indetemperaturer under hedebølger, hvilket som nævnt

ovenfor kan medføre overdødelighed i varme perioder, er

ministeriet enig med arbejdsgruppen i, at det også bør

fremgå af bestemmelsen, at temperaturen i huset i varme perioder ikke

må overstige udetemperaturen væsentligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 svarer til

§ 6 i arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om hold af

slagtekyllinger og rugeægsproduktion, jf. afsnit IX i arbejdsgruppens

delrapport.

8.

Arealkrav/belægningsgrad

8.1. Arbejdsgruppens

forslag

Hvis belægningsgraden (målt som antal kg

levende kylling pr. kvadratmeter) øges over en vis grænse,

påvirkes kyllingernes velfærd negativt. Denne grænse

varierer i relation til kvaliteten af driftsledelsen og den daglige pasning

(management/godt landmandsskab), af huset, hvor kyllingerne holdes, og af

kyllingernes vækstkapacitet.

Undersøgelser har vist, at en række

adfærds- og sundhedsparametre samt stressfysiologiske mål, der er

naturlige at anvende i vurderingen af slagtekyllingers velfærd, er

negativt påvirket ved øget belægning. En højere

belægning påvirker kyllingernes bevægeadfærd, idet

der udvises en mindre bevægelsesaktivitet. Også en række af

kyllingernes normale adfærdsmønstre påvirkes, f.eks.

indebærer en øget belægning mindre fjerpudsning, mindre

hakkeadfærd og mindre skraben i strøelsen.

EU s videnskabelige komité om dyresundhed og

dyrevelfærd afleverede i marts 2000 en rapport om »The Welfare of

Chickens Kept for Meat Production (Broilers)« til Kommissionen når

der herefter henvises til Den Videnskabelige Komité (2000), er

det denne rapport, der refereres til. I rapporten fremkommer komitéen

med en række anbefalinger og forslag til Kommissionen. Komitéen

finder, at der, når belægningsgraden overstiger 30

kg/m2, synes at opstå velfærdsmæssige problemer

for slagtekyllingerne. Komitéen understreger, at

belægningsgradens betydning for kyllingernes velfærd dog

hænger meget sammen med kyllingernes alder og vægt, ventilationen

og klimastyringen i det enkelte kyllingehus. Rapporten er indgået i

arbejdsgruppens overvejelser om slagtekyllingeproduktionen.

Med slagtekyllingers nuværende vækstrate

vurderer danske forskere, at dyrenes velfærd er kompromitteret ved en

belægningsgrad på over 20 kyllinger pr. m2. I den

afsluttende vækstfase (hvor kyllingerne er 35-42 dage gamle) svarer

dette til en belægningsgrad på over 35-40 kg pr. m2.

Ifølge Fjerkræraadets Effektivitetskontrol udgjorde den

gennemsnitlige belægning på landsplan pr. 1. januar 2000 43,4

kg/m2. Dette gennemsnit dækker over en betydelig variation

på mellem 40 og 49 kg/m2.

Belægningsgraden er en væsentlig medvirkende

årsag til velfærdsproblemer i dansk slagtekyllingeproduktion. Der

kan imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse ikke sættes en fast

øvre grænse for, hvornår belægningen er så

høj, at dyrenes velfærd er kompromitteret.

Velfærdsproblemerne må antages at være jævnt stigende

i takt med højere belægningsgrader.

Selv om belægninger over et vist niveau

medfører en lavere tilvækst og foderudnyttelse og muligvis en

højere dødelighed blandt kyllingerne, vil det stort set aldrig

være økonomisk urentabelt for producenterne at have en

høj belægning. En høj belægning indebærer en

relativt højere indtjening pr. kvadratmeter.

Imod fastsættelse af en meget lav

belægningsgrad taler naturligvis hensynet til at sikre, at dansk

slagtekyllingeproduktion forbliver konkurrencedygtig. Det vil efter

arbejdsgruppens opfattelse være højst beklageligt, hvis

bestræbelserne på at øge velfærden for danske

slagtekyllinger medførte, at produktionen af slagtekyllinger flyttede

til lande, hvor der produceres med mindre hensyn til dyrevelfærd og

fødevaresikkerhed.

Arbejdsgruppen finder principielt, at de praktiserede

belægninger i dansk slagtekyllingeproduktion på i gennemsnit 43,4

kg/m2 og med besætninger med belægninger på

mere end 45 kg/m2 er for høje. Hensynet til kyllingernes

velfærd tilsiger som udgangspunkt, at de holdes ved belægninger,

som er væsentligt lavere end de nuværende.

Arbejdsgruppen er imidlertid af den opfattelse, at

branchen ikke vil kunne overleve som konkurrencedygtig leverandør af

slagtekyllinger hverken på det danske marked eller på

eksportmarkederne, som aftager en stor del af den danske produktion hvis

der nationalt fastsættes krav om meget lave belægninger. Da der

er en række andre velfærdsforbedrende foranstaltninger, som lader

sig gennemføre uden, at det i samme grad går ud over

produktionsøkonomien, finder arbejdsgruppen det rigtigt at lægge

hovedvægten på disse foranstaltninger og foreløbig

gå mindre hårdt til værks, når det drejer sig om

belægningsgraden.

Under hensyn hertil kan arbejdsgruppen (bortset fra

Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet) derfor for

nærværende acceptere en maksimal belægningsgrad

på 40 kg/m2 målt som den gennemsnitlige

belægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold

kyllinger i samme hus, men således at der samtidig indføres et

kontrol- og sanktionssystem, hvorved slagtekyllingeproducenter med

velfærdsproblemer i besætningerne i konkrete tilfælde kan

påbydes at holde deres slagtekyllinger ved lavere

belægningsgrader (jf. herom nedenfor pkt. 8).

Af hensyn til de økonomiske konsekvenser for

producenterne og ønsket om at lette strukturtilpasningen for

rugerierne og slagterierne foreslår arbejdsgruppen samtidig en

overgangsperiode på 4 år, hvor producenterne gradvis kan

nedtrappe belægningen fra maks. 44 kg/m2 det første

år efter lovens ikrafttræden til 43 kg/m2 det andet

år, 42 kg/m2 det tredje år og 41 kg/m2 det

fjerde år.

Arbejdsgruppen indstiller tillige, at en sådan

ordning i givet fald evalueres om nogle år. Til den tid kan man

på baggrund af de da opnåede erfaringer med opdræt af

slagtekyllinger efter de regler, arbejdsgruppen foreslår i sin

delrapport, bedømme, om der er behov for at fastsætte en lavere

maksimal belægningsgrad af hensyn til dyrenes velfærd.

Arbejdsgruppen opfordrer samtidig regeringen til, at der i

EU-regi arbejdes for en mere langsigtet løsning omkring arealkrav og

belægningsgrad i slagtekyllingeproduktionen på europæisk

niveau med henblik på at opnå enighed om fælles krav om en

lavere belægning end den, der nu praktiseres inden for EU.

Arbejdsgruppens forslag om indførsel af et

overvågningssystem med bestemte kontrolprocedurer og

sanktionsmuligheder er nærmere beskrevet i arbejdsgruppens delrapport

under afsnit IV.4. om driftsledelse.

Dyrenes Beskyttelse finder, at en belægningsgrad

på 40 kg/m2 er et fremskridt i forhold til den

nuværende situation og vil anbefale den beskrevne model, men med

henvisning til Den Videnskabelige Komité (2000) finder Dyrenes

Beskyttelse, at belægningsgraden skal være væsentligt

lavere.

Fjerkræraadet finder, at en nedsættelse af den

nuværende gennemsnitlige belægningsgrad, der ligger over 43

kg/m2, vil få afgørende negative økonomiske

konsekvenser for producenterne. Fjerkræraadet finder ikke, at den

eventuelle velfærdsmæssige gevinst står i et rimeligt

forhold til dette økonomiske tab, da der ikke kan sættes nogen

fast øvre grænse for, hvornår belægningen er

så høj, at dyrenes velfærd er kompromitteret.

Fjerkræraadet kan dog tiltræde principperne i den beskrevne model

med kontrol- og sanktionssystemer.

Der henvises til afsnit IV.2. om

arealkrav/belægningsgrad i arbejdsgruppens delrapport.

8.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at de

nuværende belægninger i dansk slagtekyllingeproduktion på i

gennemsnit 43,4 kg/m2 principielt er for høje, og at en ren

dyreværnsmæssig betragtning som udgangspunkt tilsiger, at

kyllingerne bør holdes ved en væsentligt lavere

belægning.

Det fremgår af arbejdsgruppens delrapport (jf.

afsnit IV.2.3.1. og afsnit VI.2.3.2.), at krav om en nedsættelse af den

maksimale belægning i kyllingestaldene til 40 kg/m2 som

udgangspunkt vil indebære en forøgelse af

produktionsomkostningerne med 5,5 øre pr. kylling, hvilket svarer til

9% af det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. kylling

(dækningsbidraget i 1998 og 1999 var i gennemsnit 1,15 kr. pr.

kylling). Krav om en maksimal belægning på 36 kg/m2

vil efter arbejdsgruppens beregninger indebære en forøgelse af

produktionsomkostningerne på 12,5 øre, svarende til ca. 21% af

dækningsbidraget pr. kylling.

Den danske kyllingeproduktion er kendetegnet ved en meget

høj effektivitet, som gør det muligt at sælge danske

kyllinger på de meget konkurrenceprægede eksportmarkeder, ved

store besætningsstørrelser, lave produktionsomkostninger og en

lille fortjeneste pr. kylling. Dette betyder, at blot mindre stigninger i

produktionsomkostningerne, som ikke samtidig indebærer en

værditilvækst eller forøget produktionseffektivitet, kan

få betydelige driftsøkonomiske konsekvenser.

Justitsministeriet er derfor enig med arbejdsgruppen i, at

et isoleret dansk krav om meget lave belægninger vil indebære

betydelige konkurrencemæssige problemer for dansk

slagtekyllingeproduktion, og at dette kan betyde en øget import af

slagtekyllinger fra lande, hvor der ikke stilles de samme krav til

dyrevelfærd og fødevaresikkerhed som i Danmark.

Når samtidig henses til arbejdsgruppens

øvrige forslag, herunder forslag om obligatorisk brug af lysprogram,

indførelse af overvågning på slagterierne og

besætningskontrol til sikring af blandt andet kvaliteten af den daglige

driftsledelse, kan Justitsministeriet derfor tiltræde forslaget om, at

der for nærværende bør fastsættes en maksimal

gennemsnitlig belægningsgrad på 40 kg/m2 med en

overgangsordning som beskrevet ovenfor under afsnit 8.1. En

belægningsgrad på 40 kg pr. m2 vil indebære en

reduktion i forhold til de gennemsnitlige belægninger i dansk

fjerkræproduktion på ca. 3,5 kg/m2 og en

væsentlig reduktion i forhold til de producenter, som har

belægningsgrader på op til 49 kg/m2.

Justitsministeriet kan tillige tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om, at

ordningen i givet fald evalueres om nogle år.

Et gennemsnit af belægningsgraden kan måles

på flere måder, f.eks. som et gennemsnit af

belægningsgraden for de sidste tre hold kyllinger i et kyllingehus

eller som et gennemsnit af belægningsgraden for et års produktion

af kyllinger i en besætning. Det kan i løbet af nogle år

vise sig, at den af arbejdsgruppen foreslåede målemetode

gennemsnittet af det aktuelle og de to forudgående hold kyllinger i et

hus bør revideres for at sikre dyrenes velfærd bedst muligt.

Henset hertil og til den tekniske karakter af reglerne herom, kan

Justitsministeriet tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at

justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

opgørelsen af den gennemsnitlige belægningsgrad administrativt.

Justitsministeren agter i første omgang at følge den af

arbejdsgruppen foreslåede målemetode, og har derfor medtaget en

sådan bestemmelse i det udkast til bekendtgørelse om hold af

slagtekyllinger og rugeægsproduktion, der er optrykt som bilag til

dette lovforslag.

Justitsministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at

indførelse af strengere krav til belægningen tillige bør

ske på europæisk plan, dvs. i EU-regi, hvor kun et fåtal af

medlemsstaterne har fastsat en øvre grænse for belægningen

i deres lovgivning.

Rapporten Den Videnskabelige Komité (2000)

forventes at kunne danne grundlag for et forslag til direktiv om beskyttelse

af slagtekyllinger i EU, men det er endnu uvist, om Kommissionen vil

fremkomme med forslag til regler på baggrund af denne rapport.

Justitsministeriet vil arbejde for, at der inden for EU og

Europarådet kan opnås enighed om fælles krav om en lavere

belægningsgrad end den, der nu praktiseres.

Der henvises til lovforslagets § 7, som svarer til

§ 4 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens

delrapport.

9. Foder- og

drikkevandsanlæg

9.1. Arbejdsgruppens

overvejelser

I slagtekyllingeproduktionen i Danmark fodres kyllingerne

ved hjælp af skåle- eller rendefodringsanlæg. Til

drikkevand anvendes næsten udelukkende drikkenipler. For at sikre at

dyrene har tilstrækkelig adgang til foder og vand, er det vigtigt, at

der er plads nok ved fodertrugene og et tilstrækkeligt antal

drikkenipler, samt at afstanden til nærmeste foder- og vandforsyning

ikke er for stor.

En praktisk konsekvens af arbejdsgruppens forslag om

obligatorisk brug af lysprogrammer (jf. ovenfor afsnit 5.1.) er, at

kyllingerne er sultne, når de vågner, og derfor stort set alle

ønsker at komme til fodertruget med det samme. Dette stiller krav om

tilstrækkelig fodertrugskapacitet. Det samme gør sig

gældende om end i mindre grad for så vidt angår

drikkevandskapaciteten.

Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at det udtrykkeligt

anføres i loven, at kyllingerne gennem hele produktionsperioden skal

have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.

Det Danske Fjerkræraad har i sin vejledning fra

november 1997 "God produktionspraksis ved produktion af

slagtekyllinger" anbefalet, at der ved nybygning og renovering er mindst

1,7 cm trugkant pr. kylling på tidspunktet for slagtning ved brug af

rundskålsfodring og mindst 2,0 cm trugkant pr. kylling ved brug af

rendetrug. Fjerkræraadet anbefaler endvidere, at der ved brug af

drikkenipler uden spildkop højest må være 16 kyllinger pr.

nippel, ved drikkenipler med spildkop højest 20 kyllinger pr. nippel,

ved 2 m vandere højest 500 kyllinger pr. vander og ved runde vandere

højest 200 kyllinger pr. vander.

Arbejdsgruppen finder ikke, at der foreligger et

tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at fremkomme med forslag til

nærmere krav til foder- og drikkevandsanlæggenes kapacitet,

hvorfor arbejdsgruppen foreløbig kan anbefale, at producenterne

tilstræber at følge Fjerkræraadets vejledning. Samtidig er

det dog vigtigt, at producenterne navnlig i forbindelse med indførelse

af lysprogrammer er særligt opmærksomme på, om kyllingerne

har tilstrækkelig adgang til foder og vand efter

mørkeperioderne.

Arbejdsgruppen finder anledning til at foreslå, at

der i lovforslaget medtages en bemyndigelse til justitsministeren til efter

forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn

særligt berøres af reglerne at fastsætte nærmere

regler om foder- og drikkevandsanlæg, fordi det ikke kan udelukkes, at

der på et senere tidspunkt på baggrund af ny forskning og nye

praktiske erfaringer vil kunne fastsættes nærmere krav herom til

bedre sikring af kyllingernes velfærd.

Der henvises til afsnit IV.7. om foder- og

drikkevandsanlæg i arbejdsgruppens delrapport.

9.2.

Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at der

bør fastsættes et krav om, at slagtekyllingerne skal have adgang

til tilstrækkelig foder- og vandforsyning.

Et sådant krav følger allerede af de

almindelige regler i dyreværnslovens § 2, hvorefter enhver, der

holder dyr, blandt andet skal sørge for, at dyrene fodres og vandes

under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og

videnskabelige erfaringer. Kravet bør imidlertid præciseres i

denne lov, da obligatorisk brug af lysprogrammer blandt andet

indebærer, at kravene til foder- og drikkevandskapaciteten

øges.

Efter dyreværnslovens § 4, stk. 1, kan

justitsministeren fastsætte nærmere regler om dyrs opholdsarealer

og opholdsrum og inventar heri, men efter lovens § 4, stk. 2, kan

justitsministeren imidlertid ikke fastsætte administrative regler

herom, hvis reglerne ikke er af mindre indgribende betydning, medmindre de

beror på en forpligtelse af international karakter. Fastsættelse

af regler om foder- og drikkevandskapacitet i slagtekyllingeproduktionen

beror ikke på en forpligtelse af international karakter, og alt

afhængig af, hvor indgribende eventuelle krav herom må forventes

at virke, kan det tænkes, at sådanne krav ikke kan

fastsættes administrativt efter dyreværnsloven.

Justitsministeriet kan derfor tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at

der i dette lovforslag gives justitsministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om foder- og drikkevandsanlæg

efter forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn

særlig berøres af reglerne, jf. hertil dyreværnslovens

§ 4, stk. 4, uanset at der ikke for tiden er tilstrækkeligt

videnskabeligt grundlag for at komme med nærmere regler herom.

Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 2, som

svarer til § 5, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit

VIII i arbejdsgruppens delrapport.

10.

Driftsledelse

10.1. Arbejdsgruppens

forslag

10.1.1. Indledende bemærkninger

Arbejdsgruppen finder, at driftsledelsen har endog meget

stor betydning for kyllingernes velfærd. Kvaliteten af producentens

pasning af dyrene er afhængig af en lang række forhold, herunder

af producentens viden og evner vedrørende hold af kyllinger og

producentens motivation for at gøre brug af denne viden mv. på

alle forhold i produktionen lige fra den fysiske pasning af dyrene og

anvendelse af produktionsudstyr til den overordnede registrering af

forskellige produktionsparametre, f.eks. årsagen til eventuelle

dødsfald.

En nærmere beskrivelse af alle de krav, der

bør stilles til driftsledelsen og den daglige pasning af kyllingerne

er imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse meget vanskelig.

I Det Danske Fjerkræraads vejledning om "God

produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger" fra november 1997,

er der fastsat en række retningslinjer vedrørende den daglige

pasning af dyrene, som arbejdsgruppen kan tilslutte sig. Arbejdsgruppen

finder imidlertid ikke, at disse vejledende retningslinjer har en sådan

karakter, at de er egnede til lovgivningsmæssig regulering.

I stedet for at foreslå regler om indholdet af

driftsledelsen har arbejdsgruppen overvejet en ordning, hvorved der foretages

en overvågning af en række nærmere opregnede parametre, som

har betydning for kyllingernes velfærd.

En lignende ordning kendes fra Sverige, hvor man har et

system med varierende belægningsgrader i kyllingehusene. Udgangspunktet

i Sverige er således en belægningsgrad på maksimalt 20

kg/m2. Slagtekyllingeproducenter, som er tilknyttet og opfylder

erhvervets kontrolprogram, kan imidlertid under visse betingelser få

mulighed for at have en højere belægningsgrad dog ikke over 36

kg/m2. Adgangen til en højere belægningsgrad er

afhængig af en klassificering af producenternes stalde. Staldene

klassificeres ud fra oplysninger om ventilation og

temperaturreguleringsmuligheder, driftsledelse og tilstand af kyllingernes

trædepuder mv.

I praksis kommer 69 % af slagtekyllingeproduktionen i

Sverige fra besætninger med en belægningsgrad på de

maksimale 36 kg pr. m2.

Arbejdsgruppen finder, at nogle af principperne i den

svenske ordning med fordel kan indføres i Danmark. Arbejdsgruppen

foreslår af principielle grunde, at ressourcerne anvendes til en

målrettet indsats mod de producenter, der reelt har

velfærdsproblemer i driften i stedet for som i Sverige at etablere

en bekostelig administrativ kontrolprocedure, der løbende skal vurdere

samtlige slagtekyllingeproducenter. En indførelse af den svenske

ordning i sin helhed kan derfor ikke anbefales.

Arbejdsgruppen anbefaler i stedet en model, der tager det

omvendte udgangspunkt i forhold til den svenske model, således at

producenten ikke skal gøre sig fortjent til højere

belægningsgrader, men således at belægningen kan

nedsættes i konkrete tilfælde, hvor der konstateres

velfærdsproblemer i en slagtekyllingebesætning, f.eks. fordi

producentens driftsledelse ikke er tilstrækkelig god.

Arbejdsgruppen foreslår herefter, at der

indføres en overvågnings- og kontrolordning bestående af

tre led: Dels en stikprøvebaseret kontrol af kyllingernes

velfærd ude i de enkelte besætninger, dels en overvågning

af de indleverede kyllinger på slagterierne og dels en kontrol af de

besætninger, hvor man på baggrund af slagteriovervågningen

kan konstatere, at der er konkrete velfærdsmæssige problemer.

Denne velfærdskontrol vil supplere den kontrol af de veterinære

og levnedsmiddelmæssige forhold i besætningerne, som foretages af

fødevareregionerne. Desuden vil den foreslåede ordning

supplere den kontrol, som branchen selv foretager af de kyllingeproducenter,

der har tilmeldt sig branchens egenkontrolordning. Den af arbejdsgruppen

foreslåede ordning adskiller sig navnlig fra fødevareregionernes

kødkontrol mv. og branchens egenkontrol ved at have til formål

at vurdere dyrevelfærden i de enkelte kyllingehuse, og ved at

kontrollen derfor foreslås udført af en dyrlæge med

særlig indsigt i dyrevelfærd.

10.1.2. Overvågning af trædepuder

og fjerdragt på slagteriet

Grundstenen i den foreslåede model er den

løbende kontrol af kyllingernes trædepuder og fjerdragt, som

foreslås foretaget af embedsdyrlægerne på de enkelte

slagterier. En sådan kontrol, der har været anvendt i Sverige i

en årrække, vil kunne give væsentlige oplysninger om visse

besætningsforhold af velfærdsmæssig betydning.

En høj forekomst af alvorlige

trædepudesvidninger og tilsmudset eller sveden fjerdragt afspejler

primært problemer med strøelsens beskaffenhed og

ammoniakniveauet. Dette vil oftest være et udtryk for, at der er

velfærdsmæssige problemer i besætningen.

Trædepudesvidninger udgør i sig selv et velfærdsproblem,

og er samtidig et symptom på, at f.eks. ventilationen i huset ikke er

tilstrækkelig, eller at driftsledelsen i øvrigt er

utilstrækkelig.

Embedsdyrlægerne på fjerkræslagterierne

skal efter de gældende regler om kødkontrol, herunder ante

mortem kontrol, inspicere de levende kyllinger senest ved levering til

slagteriet, hvorved bl.a. synligt syge dyr frasorteres. Desuden sker der

kontrol og registrering af dyr, der kasseres på slagteriet, hvor

kassationen skyldes afmagring eller hudlidelser.

Ud over den allerede eksisterende kontrol foreslår

arbejdsgruppen, at embedsdyrlægen i forbindelse med inspektion af de

levende slagtekyllinger vurderer tilstanden af kyllingernes fjerdragt.

Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der

iværksættes stikprøvevis undersøgelse af

trædepuder fra samtlige fjerkræflokke, der indleveres til

slagtning, således at der fra kyllinger fra samme kyllingehus udtages

en fod fra 50 forskellige slagtede kyllinger fra henholdsvis den

første og den sidste tredjedel af holdet. Fødderne

undersøges af en tilsynstekniker, der har modtaget særlig

uddannelse heri, og som under tilsyn af embedsdyrlægen på

slagteriet vurderer fødderne ud fra en bedømmelsesskala inddelt

i tre grader:

1) Ingen svidninger 0 point

2) Få og mindre alvorlige svidninger 1 point

3) Mange eller alvorlige svidninger 2 point

Hvis de 100 kyllingefødder fra samme kyllingehus

tilsammen giver maks. 40 point, er der ikke behov for nogen reaktion over for

producenten. Hvis kyllingefødderne tilsammen giver mellem 41 og 80

point, bør embedsdyrlægen efter omstændighederne kunne

nøjes med at henstille til producenten straks at forbedre de

påpegede forhold. Embedsdyrlægen bør i så fald

kontrollere, om forholdene er blevet udbedret ved indlevering af det

næste hold kyllinger fra samme hus.

Har producenten ikke efterkommet embedsdyrlægens

henstilling, og giver de indleverede kyllinger fra det pågældende

hus således fortsat en score på mellem 41 og 80 point eller mere

ved indlevering af det næste hold kyllinger fra samme hus, skal

embedsdyrlægen indberette forholdet til fødevareregionen. En

dyrlæge fra fødevareregionen med særlig indsigt i

dyrevelfærd kan på baggrund af de modtagne oplysninger vurdere,

om der bør foretages en kontrol af det hus, hvori der er konstateret

problemer, eller om indberetningen giver anledning til anden form for kontrol

(se herom nedenfor pkt. 10.1.3.).

Giver undersøgelsen af trædepuder anledning

til mellem 81 og 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette

forholdet til fødevareregionen, som derefter foretager

opfølgende kontrol, jf. nedenfor pkt. 10.1.3. og træffer

afgørelse om anvendelse af eventuelle sanktionsmuligheder, jf.

nedenfor pkt. 10.1.4.

Hvis embedsdyrlægen ved sin vurdering af

kyllingernes fjerdragt finder, at fjerdragten er mere end almindeligt

snavset, skal embedsdyrlægen også her i første omgang give

producenten en henstilling om at rette op på utilstrækkelige

forhold. Hvis næste hold kyllinger fra samme kyllingehus fortsat har

mere end almindeligt snavset fjerdragt, skal embedsdyrlægen indberette

det til vedkommende fødevareregionen. Såfremt fjerdragten

på et hold kyllinger er stærkt tilsmudset, skal

embedsdyrlægen straks indberette det til fødevareregionen.

Embedsdyrlægens kontrol vil i sagens natur altid

være retrospektiv, således at korrektion af utilstrækkelige

forhold først bliver til gavn for de næste hold kyllinger, der

opdrættes af producenten.

Som et incitament for producenterne til at forbedre

kyllingernes velfærd mest muligt opfordrer arbejdsgruppen desuden

slagterierne til at afpasse noteringen efter resultatet af denne

overvågning, så de producenter, der ikke har problemer med

trædepudesvidninger og snavset fjerdragt, får en bedre afregning

for kyllingerne.

10.1.3. Kontrol med besætningerne

Erfaringerne i Sverige viser, at overvågning af

trædepuder og fjerdragt på slagteriet alene opfanger de

alvorligste tilfælde af velfærdsproblemer blandt kyllingerne. Der

vil således være dyrevelfærdsmæssige forhold i

besætningerne, der ikke vil blive belyst ved kontrollen på

slagterierne.

Af forhold, som navnlig har betydning i så

henseende, skal nævnes en helhedsvurdering af flokkens trivsel,

herunder benkonstitution, samt rettidig aflivning af dyr af

dyreværnsmæssige årsager (kyllinger med dårlig

trivsel eller skavanker). Endvidere vil der være behov for en vurdering

af den daglige drift, f.eks. dyrenes adgang til foder og vand, og korrekt

anvendelse af ventilation, temperatur- og lysregulering. En

undersøgelse af sådanne forhold beror på den

fornødne faglige indsigt navnlig hvad angår bedømmelsen

af kyllingernes trivsel og konstitution og bør derfor udføres

af en dyrlæge ansat i fødevareregionen med særlig indsigt

i dyrevelfærd.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at overvågningen

på slagterierne bør suppleres med en kontrol af de enkelte

besætninger, hvorved det skal undersøges, om en række

forhold af betydning for kyllingernes velfærd er tilfredsstillende.

Lignende ordninger kendes også fra de dyrevelfærdsmæssige

kontrolbesøg af kalve- og svinebesætninger, samt af

buranlæg med æglæggende høner, som skal

gennemføres i henhold til EF-direktiver herom.

Da fødevareregionens besætningskontrol er

ment som et supplement til overvågningen på slagterierne, vil det

efter arbejdsgruppens opfattelse indebære unødigt høje

økonomiske omkostninger at foretage en kontrol af samtlige

besætninger hvert år. Det foreslås derfor, at

kontrolbesøgene gennemføres stikprøvevis med en

stikprøvefrekvens på 5% af samtlige produktionssteder, der

holder slagtekyllinger til erhvervsmæssigt formål dog mindst 50

produktionssteder årligt. En sådan frekvens vil efter

arbejdsgruppens opfattelse give et rimeligt indtryk af arten og hyppigheden

af de dyrevelfærdsmæssige problemer, der måtte forekomme i

produktionen.

Besætningerne kan vilkårligt udvælges af

Fødevaredirektoratet på baggrund af det edb-baserede

CHR-register (Det Centrale HusdyrbrugsRegister), hvor samtlige

slagtekyllingebesætninger, der leverer dyr eller produkter fra

besætningen til et autoriseret fjerkræslagteri, registreres.

For at undgå dobbeltkontrol bør den

foreslåede velfærdskontrol kunne gennemføres i forbindelse

med kontrol i henhold til anden lovgivning. Her tænkes navnlig på

fødevareregionernes besætningskontrol i henhold til

kødkontrolbestemmelserne. Det må dog være en

forudsætning herfor, at den af arbejdsgruppen foreslåede

velfærdskontrol udføres af en dyrlæge med særlig

indsigt i dyrevelfærd.

Desuden foreslås det, at fødevareregionerne

uafhængigt af deres stikprøvekontroller kan foretage kontrol af

konkrete besætninger i tilfælde af, at fødevareregionen

modtager indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge om

velfærdsproblemer i en bestemt besætning, jf. ovenfor pkt.

10.1.2. om overvågning af trædepuder og fjerdragt på

slagteriet.

10.1.4. Fødevareregionernes

sanktionsmuligheder i anledning af konstaterede

velfærdsproblemer

Efter dyreværnslovens § 20, stk. 1, har

autoriserede dyrlæger pligt til at anmelde groft uforsvarlig behandling

af dyr til politiet, hvis dyrlægen bliver bekendt hermed. Efter

dyreværnslovens § 21, stk. 1, kan politimesteren meddele

påbud om dyrs behandling, hvis de behandles uforsvarligt.

Arbejdsgruppen foreslår, at disse regler suppleres

med en adgang for vedkommende fødevareregion til at sætte ind,

før velfærdsproblemerne i en besætning bliver så

alvorlige, at de i sig selv indebærer en strafbar overtrædelse af

de generelle regler om dyrehold i dyreværnslovens §§ 1-3.

Arbejdsgruppen foreslår således, at der gives

fødevareregionerne hjemmel til at påbyde den enkelte producent

at udarbejde en redegørelse for produktionen med angivelse af de

tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold.

Denne redegørelse, som skal godkendes af fødevareregionen,

bør som minimum indeholde en beskrivelse af de forskellige

indsatsområder samt en tidsplan for gennemførelsen af de

forskellige tiltag. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at producenterne i

vidt omfang vil inddrage kvalificeret rådgivning i forbindelse med

udarbejdelsen af en sådan redegørelse, f.eks. fra Landskontoret

for Fjerkrærådgivning.

I tilfælde, hvor kun et enkelt forhold giver

anledning til påtale fra fødevareregionens side, f.eks.

manglende alarm, ukorrekt journalføring eller lignende, men hvor der

ikke i øvrigt er bemærkninger til driften, er påbud om

udarbejdelse af en redegørelse dog ikke nødvendig, idet

problemet kan løses med et påbud om udbedring af det

påpegede forhold, eventuelt inden for en given frist.

I tilfælde af gentagne eller væsentlige

problemer med dyrevelfærden hos en producent, bør der tillige

gives fødevareregionen bemyndigelse til at påbyde denne

producent at nedsætte belægningsgraden med et vist antal kg pr.

kvadratmeter i et eller flere af producentens kyllingehuse. Producenten

bør efter arbejdsgruppens opfattelse i almindelighed ikke kunne blive

pålagt at nedbringe belægningen af slagtekyllinger til mindre end

25 kg/m2. I helt særlige tilfælde bør der dog

være mulighed for at påbyde producenten at nedsætte

belægningsgraden til mindre end 25 kg/m2, f.eks. hvis det

kan konstateres, at de pågældende kyllingehuse slet ikke er

egnede til at opdrætte slagtekyllinger i. I sådanne situationer

bør fødevareregionen tillige overveje, om der er grundlag for

at anmelde producenten for overtrædelse af dyreværnslovens

bestemmelser om vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr, jf.

dyreværnslovens § 1 og § 28, stk. 1 og 2.

Desuden bør manglende efterkommelse af et meddelt

påbud om at rette op på nærmere bestemte forhold eller

manglende udarbejdelse af en redegørelse eller manglende overholdelse

af en sådan redegørelse kunne medføre et påbud om

nedsættelse af belægningen.

Et påbud om nedsættelse af

belægningsgraden bør altid suppleres med et påbud om at

udarbejde en redegørelse som ovenfor beskrevet.

Først i tilfælde af, at en producent

overtræder et påbud om at nedsætte belægningsgraden,

bør det være nødvendigt at anmelde producenten til

politiet for overtrædelse af lov om hold af slagtekyllinger. Politiet

bør i så fald kunne give producenten et bødeforlæg,

og i alvorlige tilfælde og i gentagelsestilfælde bør

anklagemyndigheden tillige kunne indbringe sagen for retten med påstand

om, at producenten idømmes frihedsstraf.

Hvis en producent får påbud om at

nedsætte belægningsgraden, bør påbudet ikke kunne

ophæves, før producenten fremlægger dokumentation for, at

de forhold, der gav anledning til påbudet, er udbedret. I så fald

bør fødevareregionen på baggrund af producentens

dokumentation sammenholdt med resultaterne af kontrolbesøg i

besætningen og oplysninger fra slagteriet om konstaterede

trædepudesvidninger, kassationsårsager mv. beslutte, på

hvilke vilkår belægningen på ny kan øges under

behørig hensyntagen til dyrenes velfærd.

De afgørelser, fødevareregionen

træffer om udarbejdelse af redegørelser, nedsættelse af

belægningsgraden eller vilkår for at øge belægningen

igen, bør kunne påklages til Justitsministeriet. Af hensyn til

dyrenes velfærd bør en eventuel klage ikke tillægges

opsættende virkning.

Der henvises til afsnit IV.4. om driftsledelse i

arbejdsgruppens delrapport.

10.1.5. Betaling for overvågning og kontrol

Arbejdsgruppen finder, at udgifterne til overvågning

på slagterierne og til den stikprøvebaserede

besætningskontrol bør pålægges producenterne, men

gerne med mulighed for, at de kan lave en kollektiv betalingsordning. Disse

udgifter forventes at udgøre ca. 68.600 kr. til

besætningsstikprøvekontrol og 1.700.000 kr. til

slagterikontrollen i alt 1.768.600 kr. årligt.

Arbejdsgruppen kan anbefale, at disse udgifter f.eks.

betales af Fjerkræafgiftsfonden. Denne fond er oprettet i medfør

af lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999 om administration af

Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer mv.

I bekendtgørelse nr. 679 af 7. juli 2000 om

produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af

fjerkræ er der fastsat nærmere bestemmelser om, at der skal

erlægges en bestemt afgift for slagtefjerkræ, der er produceret i

Danmark, og som slagtes på et autoriseret eller godkendt slagteri.

Tilsvarende skal der erlægges en afgift for hvert

stk. slagtefjerkræ produceret i Danmark, der udføres

levende fra landet. Afgifterne indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o

Det Danske Fjerkræraad.

Fondens midler anvendes til finansiering af

foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og

forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse,

sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol, samt i øvrigt

til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri giver tilladelse til, jf. § 7, stk. 1, i ovennævnte

lovbekendtgørelse.

Fordelen ved at lade Fjerkræafgiftsfonden

forestå betalingen af udgifterne til overvågningen på

slagterierne og stikprøvekontrol i besætningerne er, at navnlig

besætningskontrollen som stikprøvekontrol vil ramme

tilfældigt udvalgte besætninger, hvorfor det kan synes mindre

hensigtsmæssigt og til en vis grad konkurrenceforvridende at lade den

tilfældigt udvalgte producent betale stikprøvekontrollen.

Herudover kommer udgifter til eventuelle

kontrolbesøg af fødevareregionens dyrlæge på

baggrund af indberetninger fra slagteriernes embedsdyrlæger. Disse

kontrolbesøg finder kun sted i besætninger, hvor der konkret har

vist sig at være problemer med dyrenes velfærd, og det er derfor

arbejdsgruppens opfattelse, at det bør være den

pågældende producent selv, der skal betale disse udgifter uden

mulighed for at få dem refunderet. En sådan ordning vil kunne

kombineres med, at der tillægges disse udgifter udpantningsret,

så det offentlige til enhver tid har sikkerhed for at få

dækket udgifter til kontrol af besætninger med konkrete

problemer. Udgifterne til denne kontrol skønnes at udgøre ca.

55.400 kr. pr. år.

Der henvises til afsnit IV.4.3.3.4. i arbejdsgruppens

delrapport.

10.2.

Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at en

omsorgsfuld pasning og driftsledelse er af væsentlig betydning for

kyllingernes velfærd. Det er ikke muligt at fastsætte

udtømmende krav til denne driftsledelse i lovgivningen. Indholdet

heraf må bero på de enkelte besætninger og af de retlige

standarder, som blandt andet findes i dyreværnslovens almindelige

regler (navnlig §§ 1-3) og i bekendtgørelse om mindstekrav til

beskyttelse af landbrugsdyr.

Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at

enkelte producenters manglende viden, evner eller motivation i nogle

tilfælde indebærer, at slagtekyllinger holdes under forhold, som

ikke er dyreværnsmæssigt forsvarlige. Erfaringsmæssigt

bliver myndighederne ofte først opmærksomme på

besætninger med en mangelfuld pasning mv., når problemerne er

blevet så alvorlige, at der er tale om strafbare overtrædelser af

dyreværnslovens regler f.eks. i tilfælde, hvor en dyrlæge

under et besøg i anden anledning bliver bekendt med groft uforsvarlige

forhold og anmelder det til politiet i medfør af dyreværnslovens

§ 20, stk. 1.

Justitsministeriet finder, at indførelse af en

overvågnings- og kontrolordning som foreslået af arbejdsgruppen

vil indebære en væsentlig sikring af dyrevelfærden i

slagtekyllingeproduktionen. De veterinære myndigheder vil på et

langt tidligere tidspunkt end i dag blive opmærksomme på

producenter, som har velfærdsmæssige problemer i deres

besætninger, og det kan hermed sikres, at forholdene ikke udvikler sig

og forringes, således at der bliver tale om groft uforsvarlig

behandling af kyllingerne og dermed en strafbar overtrædelse af

dyreværnslovens regler.

Den foreslåede ordning skal således ses som et

supplement til reglerne i dyreværnsloven. Der er ikke tilsigtet nogen

ændring af anvendelsesområdet for reglen i dyreværnslovens

§ 20. Bliver en autoriseret dyrlæge, f.eks. en embedsdyrlæge

på et slagteri, bekendt med, at dyr behandles uforsvarligt, skal

dyrlægen fortsat anmelde producenten til politiet for

overtrædelse af dyreværnsloven, medmindre forholdet ikke er groft

og straks rettes. Dyreværnslovens § 20 er således vejledende

for, hvilke tilfælde en embedsdyrlæge på et slagteri alene

skal indberette til fødevareregionen efter lov om hold af

slagtekyllinger, og hvilke tilfælde der tillige skal anmeldes til

politiet som en overtrædelse af dyreværnsloven.

Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,

at den overvågning, som foreslås indført på

slagterierne af indleverede kyllinger, bør suppleres med en

stikprøvevis kontrol af de enkelte besætninger med

slagtekyllinger. Mens slagteriets embedsdyrlæge vil kunne konstatere

eventuelle følger af en ringe velfærd i besætningerne, vil

den foreslåede besætningskontrol give mulighed for en mere

indgående kontrol og undersøgelse af årsagerne til

eventuelle velfærdsproblemer. Hermed åbnes der blandt andet

mulighed for, at der kan sættes ind, før utilstrækkelige

forhold i besætningerne giver sig udslag i alvorlige fysiske skader

på kyllinger.

Fødevareregionerne foretager allerede i dag

rutinemæssig kontrol med fjerkræbesætninger. Formålet

med denne kontrol er at sikre, at de veterinære og

fødevaresikkerhedsmæssige forhold i besætningerne er

tilfredsstillende. En nærmere undersøgelse af

dyrevelfærden foretages imidlertid ikke.

Fødevareministeriet er ved at omlægge den

ante mortem-kontrol (AM-kontrol) i besætningerne, som tidligere blev

foretaget af en dyrlæge 6-7 gange om året som led i regionens

kødkontrol. Fremover er det hensigten, at en særligt uddannet

tekniker fra fødevareregionen kan foretage den nødvendige

rutinekontrol, og at der kun vil være behov for et sådant

besøg 1-2 gange om året, medmindre der er problemer i en

besætning. I så fald vil fødevareregionens øvrige

relevante personale, herunder dyrlæger, blive involveret, og

besøgsfrekvensen vil blive hyppigere.

For at undgå unødig dobbeltkontrol af de

enkelte besætninger efter forskellige regelsæt, vil

justitsministeren ved gennemførelsen af de administrative regler herom

sikre, at den velfærdskontrol, som foreslås udført i

medfør af dette lovforslag, kan blive udført i forbindelse med

kontrol efter anden lovgivning. Justitsministeriet finder i lighed med

arbejdsgruppen, at denne velfærdskontrol bør foretages af en

dyrlæge fra fødevareregionen med særlig indsigt i

dyrevelfærd, da der som udgangspunkt er tale om en rent

dyrevelfærdsmæssig kontrol.

Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,

at fødevareregionerne bør bemyndiges til at påbyde

producenter, hos hvem der er konstateret væsentlige eller gentagne

velfærdsproblemer, at nedsætte belægningen til et niveau,

hvor det må antages, at producenten magter at sikre dyrenes

velfærd.

Det antages, at der allerede i dag er adgang til en

sådan nedsættelse af belægningsgraden i medfør af

dyreværnslovens regler om rettighedsfrakendelse. Efter

dyreværnslovens § 29 kan den, som ved dom findes skyldig i

mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for

bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at

eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget at beskæftige sig

personligt med dyr. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte

arter af dyr.

Justitsministeriet har i en konkret sag i 1998 givet

udtryk for, at det må antages, at der tillige er hjemmel i

dyreværnslovens § 29, stk. 1, til at foretage

tvangsmæssig besætningsreduktion, således at retten til at

eje dyr begrænses til et vist antal dyr. Denne antagelse er også

kommet til udtryk i en utrykt Vestre Landsretsdom af 19. november 1986, hvor

landsretten udtalte, at "dyreværnslovens § 19 [svarende til

den nugældende § 29] findes ikke at være til hinder for, at

tiltaltes ret til at holde dyr begrænses såvel i henseende til

art som antal". Landsretten frakendte herefter for bestandigt tiltalte

retten til at beskæftige sig med dyr bortset fra én hund,

én kat, duer og indtil 10 kreaturer.

Adgangen til rettighedsfrakendelse ved dom

forudsætter imidlertid, at der enten foreligger mishandling af dyrene

eller grovere uforsvarlig behandling. Rettighedsfrakendelse sker

således ved dom i forbindelse med idømmelse af straf efter

dyreværnslovens § 28.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i

lighed med arbejdsgruppens forslag være adgang til administrativt at

påbyde en producent at nedsætte belægningen i

besætningen i en række nærmere angivne tilfælde,

før forholdet bliver så alvorligt, at det kan give anledning til

rettighedsfrakendelse ved dom. Det bemærkes, at producenten fortsat vil

kunne producere et større antal kyllinger, men at en del af dem i

så fald må holdes i andre huse eller bygninger, så

belægningsgraden pr. kvadratmeter gulvareal ikke overskrides.

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at et

påbud om at nedsætte belægningsgraden bør være

gældende, indtil producenten kan dokumentere, at forholdene i

besætningen er udbedret. Når det er tilfældet, bør

fødevareregionen afhængig af den konkrete situation enten

ophæve påbudet eller lempe det ved at fastsætte, hvilke

specifikke vilkår der skal være opfyldt, for at producenten kan

øge belægningen igen.

Justitsministeriet kan ligeledes tilslutte sig forslaget

om, at fødevareregionernes afgørelser om nedsættelse af

belægningsgraden og om vilkår for at få

belægningsgraden sat op igen bør kunne påklages til

Justitsministeriet. Af hensyn til kyllingernes velfærd kan ministeriet

tiltræde, at sådanne klager ikke bør tillægges

opsættende virkning.

For så vidt angår udgifterne til

overvågnings- og kontrolordningen er Justitsministeriet enig med

arbejdsgruppen i, at disse udgifter bør afholdes af producenterne, dog

med mulighed for at oprette en kollektiv betalingsordning til at dække

udgifterne til slagteriets overvågning af trædepuder og fjerdragt

og til den stikprøvevise besætningskontrol. Justitsministeriet

kan tilslutte sig, at disse udgifter f.eks. kan afholdes af

Fjerkræafgiftsfonden, mens det er producenterne selv, der skal afholde

udgifter i forbindelse med kontrolbesøg, der foretages på grund

af konstaterede velfærdsproblemer i enkelte besætninger.

Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at

udstede administrative regler svarende til dem, som er foreslået af

arbejdsgruppen, jf. afsnit IX i arbejdsgruppens delrapport.

Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom er optrykt som

bilag til dette lovforslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 9-18. Lovforslagets

§ 9 svarer til § 6 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i

delrapporten, mens § 7 i arbejdsgruppens lovudkast af redaktionelle

grunde er blevet opdelt i lovforslagets §§ 10-15. Herudover svarer

lovforslagets § 16 og § 17 til § 8 og § 9 i

arbejdsgruppens lovudkast, mens betalingsbestemmelsen i lovforslagets

§ 18 svarer til § 10 i arbejdsgruppens lovudkast. Særligt for

så vidt angår gebyr for erindringsskrivelser finder

Justitsministeriet det dog mest hensigtsmæssigt ikke at fastsætte

et bestemt beløb i loven, fordi omkostningerne herved endnu ikke kan

fastsættes præcist, og fordi beløbets størrelse

bør kunne ændres uden fremsættelse af et lovforslag, hvis

det f.eks. på et tidspunkt skønnes nødvendigt at

forhøje det på grund af inflation eller lignende. Ministeriet

foreslår derfor i stedet, at der i lovforslagets § 18,

stk. 6, indsættes en bestemmelse, der giver justitsministeren

bemyndigelse til administrativt at fastsætte et beløb, der

dækker omkostningerne ved udsendelse af erindringsskrivelser.

11. Forslagets økonomiske og

administrative konsekvenser

11.1. Økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre

merudgifter for det offentlige, idet udgifterne til overvågning af

trædepuder og fjerdragt på slagterierne og til

besætningskontrollerne foreslås afholdt af producenterne, jf.

ovenfor under pkt. 10.1.5 og 10.2.

Lovforslaget skønnes at medføre

administrative konsekvenser for det offentlige, idet

fødevareregionerne bliver pålagt en række

overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende

redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje

nødvendigheden af eventuelle påbud mv.

Fødevareregionernes opgaver i forbindelse med stikprøvekontrol

af besætninger og kontrolbesøg som følge af konstaterede

problemer i enkelte besætninger forventes at lægge beslag

på ca. 224 arbejdstimer årligt, dog noget mere det første

år. Kontrollen på slagterierne anslås at ville

indebære ca. 2.500 arbejdstimer årligt. Udgifterne til

fødevareregionernes besætningskontrol og slagterikontrollen

forventes som nævnt dækket ved brugerbetaling.

Forslaget om klageadgang til Justitsministeriet vil ikke

medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for

ministeriet.

11.2. Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Kravet om obligatorisk brug af lysprogrammer vil have

økonomiske konsekvenser for den halvdel af

slagtekyllingeproducenterne, der efter arbejdsgruppens oplysninger endnu ikke

har anskaffet sig lysprogrammer. Investering i udstyr til anvendelse af

lysprogrammer skønnes at variere fra nogle få tusinde kroner op

til 80.000 kr. for et automatisk system med dæmrings- og

skumringsmuligheder.

Obligatorisk brug af lysprogrammer med

mørkeperioder op til 8 timer forventes at øge produktionstiden

med 1 døgn svarende til et samlet mistet dækningsbidrag på

ca. 2 øre pr. kylling under forudsætning af, at

omgangshastigheden forringes med 1 dag pr. hold, samt at kyllingernes

foderforbrug er uændret til trods for en længere produktionstid.

Mørkeperiodens længde har betydning for størrelsen af den

mistede indtjening.

Samlet vurderes krav om lysprogrammer og deraf

følgende øget produktionstid at øge

produktionsomkostningerne med ca. 1 øre pr. kg.

Forslagets krav om en maksimal gennemsnitlig

belægning af kyllinger vil ramme producenterne forskelligt alt efter,

hvilken belægning de i praksis hidtil har haft i deres

besætninger. Det skønnes, at kravet om en gennemsnitlig

belægning på maks. 40 kg/m2 vil indebære en

samlet driftsøkonomisk konsekvens for producenterne på 5,5

øre pr. kylling. For producenter med en meget høj

belægningsgrad vil det medføre forholdsvis større

driftsøkonomiske konsekvenser.

Kravet om en maksimal gennemsnitlig belægning vil

endvidere have betydning for rugerierne, som herefter skal levere en mere

præcis mængde daggamle kyllinger til slagtekyllingeproducenterne.

Rugerierne har oplyst, at de forventer at måtte kassere knap 3% af

produktionen, svarende til 3 øre pr. kylling, for at kunne

håndtere den biologiske variation i f.eks. klækkeprocenter mv. og

producenternes øgede krav. I forlængelse heraf vil en lavere

kapacitetsudnyttelse på kort sigt øge produktionsomkostningerne

væsentligt. Tilsvarende forventer slagterierne kraftigt stigende

slagteomkostninger som resultat af lavere kapacitetsudnyttelse.

Der er dog tale om tilpasningsomkostninger i

følgeindustrien, således at der i løbet af få

år vil ske en strukturtilpasning svarende til de nye

produktionsbetingelser. Den foreslåede overgangsordning beskrevet

ovenfor i afsnit 8 må formodes i vid udstrækning at lempe

omkostningerne ved disse strukturtilpasninger.

Udgifterne i forbindelse med den foreslåede

overvågnings- og kontrolordning fordeler sig dels på

overvågningen på slagterierne af indleverede kyllinger, dels

på fødevareregionernes besætningskontrol.

Overvågningen på slagterierne forventes at

indebære 2.500 arbejdstimer á 680 kr. årligt, i alt

1.700.000 kr.

Besætningskontrollen forventes administrativt at

blive gennemført således, at langt de fleste af

kontrolbesøgene bliver udført i forbindelse med anden kontrol,

som allerede foretages af fødevareregionerne. Det skønnes, at

der vil medgå ca. 1,8 time pr. produktionssted inkl. inspektion,

drøftelser med producenten samt nedskrivning af fund og konklusioner,

i alt ca. 124 timer årligt.

Hertil kommer de besøg, som fødevareregionen

foretager på baggrund af indberetninger fra slagterierne. Det

skønnes, at der vil være tale om ca. 25 besøg

årligt, hvortil kommer fødevareregionernes opfølgende

besøg i anledning af tidligere meddelte påbud mv. I alt

skønnes disse besøg at ville indebære et tidsforbrug

på 100 timer inkl. transportomkostninger og rapportskrivning mv.

Fødevareregionernes

besætningskontrolbesøg skønnes at ville medføre

samlede udgifter på 152.000 kr. det første år og 124.000

kr. årligt de følgende år. Af disse 124.000 kr. forventes

ca. 55.400 kr. at være udgifter i forbindelse med kontrol af

besætninger, hvor der konkret er konstateret

velfærdsmæssige problemer.

Udgifterne til såvel overvågningen på

slagterierne som de stikprøvebaserede

besætningskontrolbesøg og de kontrolbesøg, der er

begrundet i konkrete problemer, forventes som nævnt ovenfor under

afsnit 10.1.5, 10.2 og 11.1 afholdt af producenterne, men dog med mulighed

for, at en sammenslutning af producenter kan afholde størstedelen af

udgifterne.

Det forventes, at omkostningerne til såvel

overvågningen på slagterierne som stikprøvekontrollen i

besætningerne vil blive finansieret via Fjerkræafgiftsfonden. Den

enkelte producent forventes herefter kun at blive direkte afkrævet

udgifterne til de besætningskontrolbesøg, der skyldes

konstaterede problemer hos den pågældende producent, hvilket

beløb som anført ovenfor kun skønnes at udgøre

ca. 55.400 kr. årligt for den samlede produktion af slagtekyllinger i

Danmark. Hvis producenterne således skaber

dyrevelfærdsmæssigt acceptable forhold for deres slagtekyllinger,

vil de næppe blive bebyrdet med særlige udgifter til

kontrolbesøg.

Hvis en producent får påbud om at

nedsætte belægningsgraden til eksempelvis 25 kg/m2,

vil det være økonomisk urentabelt for den pågældende

at producere slagtekyllingerne erhvervsmæssigt. Dette forventes i sig

selv at give producenterne et væsentligt incitament til at forbedre

forholdene i deres kyllingehuse, så de undgår et sådant

påbud med deraf følgende alvorlige økonomiske

konsekvenser.

Hvis forbrugerne i højere grad begynder at

efterspørge produkter, der er fremstillet under behørigt hensyn

til dyrenes velfærd, vil der på sigt kunne forventes en vis

indtægt for producenterne, fordi de i dette lovforslag medtagne krav

tilsigter at forbedre kyllingernes velfærd væsentligt.

For så vidt angår de administrative

konsekvenser for erhvervslivet vil de foreslåede krav medføre,

at rugerierne og slagterierne bruger mere tid på at planlægge

driften bedre, så der ikke leveres for få eller for mange

kyllinger i forhold til den maksimale belægningsgrad på 40

kg/m2. Samtidig vil såvel slagterierne (i relation til

overvågningsordningen) som producenterne skulle bruge tid på at

sætte sig ind i de nye regler, ligesom producenterne i forbindelse med

kontrolbesøg skal kunne stille alle de for kontrollen

nødvendige faktiske oplysninger til rådighed, jf. lovforslagets

§ 17. Det er ikke muligt at give et præcist skøn over, hvor

meget tid de forskellige aktører forventes at bruge på

administrative opgaver, da dette bl.a. afhænger af, hvor meget den

enkelte producent, rugerierne og slagterierne i forvejen registrerer.

12. Miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at

medføre miljømæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

I Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om

beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, er der fastsat en

række minimumskrav til beskyttelse af alle arter landbrugsdyr, herunder

også slagtekyllinger, jf. EF-Tidende L 221 s. 23. Da der er tale om

minimumskrav, kan de enkelte medlemslande frit fastsætte strengere krav

til beskyttelse af de forskellige arter landbrugsdyr. Sådanne nationale

regler skal dog indberettes til Kommissionen i henhold til direktivet, og

hvis dette lovforslag vedtages, vil det blive indberettet til Kommissionen i

overensstemmelse hermed.

I EU-regi er der desuden fastsat en række

handelsnormer for fjerkræ, hvori der stilles visse krav til

opdrætsmetoden, hvis man ønsker at mærke

fjerkrækød til konsum med nærmere angivne betegnelser

(ekstensivt staldopdræt (skrabekyllinger), fritgående kyllinger,

frilandskyllinger mv.).

Handelsnormerne er ikke fastsat ud fra hensyn til dyrenes

velfærd, men ud fra et ønske om fælles standarder for,

under hvilke forhold kyllinger solgt under en bestemt betegnelse er opvokset.

Handelsnormerne fremgår af Rådets forordning nr. 1906/90 af 26.

juni 1990 om handelsnormer for fjerkræ, jf. EF-Tidende L 173 s. 1, og

Kommissionens forordning nr. 1538/91 af 15. juni 1991 om

gennemførelsesbestemmelser til rådsforordningen (som

ændret ved Kommissionens forordning nr. 1980/92 og nr. 1072/2000), jf.

EF-Tidende L 143 s. 11.

Handelsnormerne stiller således bl.a. krav til areal

og flokstørrelser, minimumsslagtealder, adgang til

løbegårde og fodersammensætningen afhængigt af,

hvilken betegnelse slagtekyllingekødet ønskes solgt under.

Eksempelvis kan det nævnes, at de tilladte belægningsgrader for

brug af de forskellige betegnelser alle er lavere end 40

kg/m2.

Det er frivilligt for producenten, om vedkommende vil

mærke sine varer i henhold til disse handelsnormer, men såfremt

man ønsker at anvende betegnelserne på varerne, skal de relativt

restriktive krav opfyldes. De i dette lovforslag indeholdte krav til

belægningsgrad mv. er ikke helt så restriktive som

handelsnormernes krav, men da lovforslaget skal ses som minimumskrav til hele

slagtekyllingeproduktionen, uanset hvilken betegnelse den enkelte kylling vil

blive solgt under, vil forslagene ikke hindre den enkelte producent i at

opdrætte sine kyllinger i henhold til de strengere krav i

handelsnormerne.

Hvis Kommissionen på baggrund af den ovenfor under

pkt. 8 nævnte rapport Den Videnskabelige Komité (2000)

tager initiativ til at foreslå et direktiv om detaljerede regler om

mindstekrav til beskyttelse af slagtekyllinger, og der vedtages et

sådant direktiv, vil det kunne gennemføres i dansk ret ved

udstedelse af administrative forskrifter, jf. lovforslagets § 19.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Fødevareregionerne vil blive belastet af de ekstra

arbejdsopgaver, den foreslåede overvågnings- og kontrolordning

indebærer, jf. pkt. 9.1.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ikke umiddelbart, men hvis forbrugerne kan påvirkes til

at købe produkter fremavlet under større hensyn til

dyrevelfærd, vil der på sigt kunne hentes en vis gevinst pga. de

her foreslåede krav.

Slagtekyllingeproducenterne skal investere i lysprogrammer og

evt. i forøget kapacitet i foder- og drikkevandsanlæg. Desuden

skal belægningsgraden sættes gradvist ned, og overvågnings-

og kontrolordningen betales sidstnævnte forventes dog i stor

udstrækning at blive finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Følgeindustrien vil skulle gennemgå visse

strukturtilpasninger.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Producenter, rugerier og slagterier skal anvende mere tid

på planlægning og på at sætte sig ind i de nye

regler. Producenterne skal i større omfang registrere forskellige

forhold i besætningen til brug for kontrolordningen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

EU-retten indeholder en række minimumsregler om

beskyttelse af slagtekyllinger, der holdes til landbrugsmæssigt

formål. Lovforslagets regler går videre end disse

minimumsregler.

14. Hørte myndigheder

mv.

Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det

Veterinære Sundhedsråd, Vildtforvaltningsrådet,

Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens

Fællesråd, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger,

Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier,

Slagteriernes Forskningsinstitut, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i

Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk

Dyreværn Århus, Dyrefondet, Dyrenes Dags Komité, WSPA,

Dyreværnsforeningen Freja, Dyrenes Venner, Foreningen til Værn

for Værgeløse Dyr, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af

Misbrug af Dyr, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Den

Danske Dyrlægeforening, Professor Jan Ladewig fra

Landbohøjskolen, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Specialarbejderforbundet i Danmark, Dan Poultry

Service, Holmegaards Rugeri, Mølbjergs Rugeri, Rose Poultry A/S, Danpo

A/S, Padborg Fjerkræslagteri A/S, Struer Fjerkræslagteri A/S,

Thor Export ApS, BornPoultry A/S, Vellingegårds Fjerkræ, Ulfborg

Slagteri, Fjeldsted Fjerkræslagteri, Peter Hells og Dansk

Slagtefjerkræ.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger lovens

anvendelsesområde.

Loven finder alene anvendelse på bedrifter, der

holder slagtekyllinger til erhvervsmæssigt formål. Herved

forstås, at hold af slagtekyllingerne hovedsageligt har til

formål at fremme ejerens (eller ejernes) økonomiske interesser

ved en systematisk indtægtserhvervelse gennem hold og

efterfølgende salg af slagtekyllinger.

Hold af slagtekyllinger, som ikke har systematisk

indtægtserhvervelse til formål, men som overvejende udøves

med henblik på opfyldelse af personlige interesser og behov

(hobbyvirksomhed), er således ikke omfattet af loven. Ejerens

lejlighedsvise salg af enkelte slagtekyllinger fra bedriften indebærer

ikke, at der foreligger hold til erhvervsmæssigt formål.

Sådanne hobbyhold vil dog blandt andet være omfattet af reglerne

i dyreværnsloven (navnlig §§ 1-3) og i bekendtgørelse om

mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr (jf. Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000).

Enhver form for erhvervsmæssigt opdræt af

slagtekyllinger er omfattet af loven, uanset om kyllingerne holdes som

skrabekyllinger, fritgående kyllinger eller lignende, og uanset om der

er tale om økologisk eller frilands produktion. Holdes kyllingerne

udendørs det meste af tiden, kan producenten dog under visse

nærmere angivne betingelser fravige kravet om obligatorisk brug af

lysprogram i kyllingehusene, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens delrapport.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder definitioner af »slagtekyllinger«,

»kyllinger«, »huse« og »embedsdyrlæge«.

Definitionerne af »slagtekyllinger« og »kyllinger« i

stk. 1 og 2 indebærer blandt andet, at forældredyr,

der opdrættes med henblik på produktion af rugeæg, hvorfra

de daggamle kyllinger til slagtekyllingeproduktionen udruges, ikke er

omfattet af loven. Dette gælder, selv om et antal af

forældredyrene efterfølgende bliver solgt til et slagteri.

Definitionen af »huse« i stk. 3 har til

formål at sikre, at erhvervsmæssigt hold af slagtekyllinger er

omfattet af loven, uanset hvilke lokaliteter kyllingerne holdes i.

I stk. 4 defineres »embedsdyrlæge« i

relation til denne lov. Samtlige dyrlæger ansat i en

fødevareregion er embedsdyrlæger, men når der i denne lov

henlægges særlige opgaver til »embedsdyrlægen«, er det den

af fødevareregionens embedsdyrlæger, der arbejder på det

stedlige fjerkræslagteri som ansvarlig for kødkontrollen, der

skal udføre de pågældende opgaver.

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2-5 i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten. Justitsministeriet

har af lovtekniske grunde fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte

lovforslagets anvendelsesområde og definitionerne i hver sin

paragraf.

Til § 3

Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens

generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på

slagtekyllinger, der er omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet

med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.

Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede

regler i dyreværnslovens §§ 1-3. Det fremgår blandt andet

heraf, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod

smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe

(§ 1), at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene

behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov (§ 2), og at dyrenes opholdsrum skal

indrettes i overensstemmelse hermed (§ 3).

Der er ikke i dyreværnsloven fastsat regler, der

specifikt vedrører slagtekyllinger.

Endvidere vil blandt andet reglerne i Justitsministeriets

bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr

(bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000) finde anvendelse.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven og

indeholder visse minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved hold af

landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Bestemmelsen svarer til § 2 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter nærmere krav til

belysningen i kyllingehuset. Kravene skal blandt andet sikre, at husene er

tilstrækkeligt oplyst til, at kyllingerne kan udøve deres

naturlige adfærd, herunder støvbadning, skraben og hakken.

Samtidig skal bestemmelsen sikre, at personalet har tilstrækkeligt lys

til at kunne inspicere dyrene nøje, herunder undersøge om der

findes syge, tilskadekomne dyr og dyr med misdannelser, jf. tilsynspligten i

dyreværnslovens § 3, stk. 3.

Dyreværnslovens § 2 stiller krav om, at dyr

skal passes under hensyntagen til deres fysiologiske,

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. I den moderne

slagtekyllingeproduktion er slagtekyllinger blevet opdrættet ved

konstant lys hele døgnet for at maksimere fødeoptagelsen og den

daglige vækst. Dette er næppe i overensstemmelse med kyllingernes

adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og den kraftige vækst

har samtidig været en væsentlig medvirkende faktor til en

forringelse af kyllingernes benkonstitution kyllingerne er vokset så

hurtigt, at deres ben ikke har kunnet nå at udvikle sig

tilsvarende.

I bestemmelsens stk. 2 er det derfor bestemt,

at slagtekyllinger ikke til stadighed må holdes ved konstant lys, og

der er tillige fastsat krav om obligatorisk brug af lysprogrammer.

Lysprogrammet skal sikre, at kyllingerne får en tilstrækkelig

sammenhængende mørkeperiode og herved får en vis naturlig

døgnrytme, hvorved deres velfærd forbedres. Samtidig stilles der

krav om, at der skal ske en gradvis overgang mellem lys og mørke,

så kyllingerne kan forberede sig på de ændrede lysforhold,

f.eks. ved at finde hvilepladser i skumringen eller indtage ekstra foder

før mørkeperioden eller lignende.

Det er vanskeligt at fastsætte varigheden af

mørkeperioderne, da denne blandt andet afhænger af kyllingernes

alder. For lange mørkeperioder kan ud over reduceret vækst med

heraf følgende produktionsøkonomiske konsekvenser betyde sult

hos kyllingerne, hvilket kan afstedkomme fysiologisk stress. Omvendt vil der

ved for korte mørkeperioder ikke kunne opnås de positive

velfærdsmæssige konsekvenser af lysprogrammet.

I stk. 3 foreslås der derfor

indført en bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at

fastsætte regler om den nærmere sammensætning af de i

stk. 2 nævnte lysprogrammer. Sådanne regler er af meget

teknisk karakter, og såvel fortsat forskning som praktiske erfaringer

med lysprogrammer fremover kan resultere i, at lysprogrammernes

sammensætning bør ændres i forhold til det foreliggende

forslag fra arbejdsgruppen. Det vil derfor være mest

hensigtsmæssigt, at de nærmere regler herom kan fastsættes

administrativt. Hvis lovforslaget vedtages, har justitsministeren til hensigt

at udstede administrative regler, der nærmere fastsætter

sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder og om

lysintensitet, i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, jf. hertil

pkt. 5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom er optrykt som

bilag til dette lovforslag, jf. nærmere § 4 og § 5 i

bekendtgørelsesudkastet.

For så vidt angår opdræt af kyllinger

under produktionsformer, hvor kyllingerne har adgang til udendørs

arealer og kun er indenfor i hønsehusene om natten, må det

antages, at der ikke er behov for at bruge et lysprogram, så

længe der ikke er tændt lys inde i huset om natten. Disse

kyllinger får således en naturlig døgnrytme uden brug af

lysprogrammer, og i stk. 2, 3. pkt., foreslås det derfor,

at producenter, der holder deres kyllingerne under sådanne forhold,

ikke behøver at anvende lysprogrammer.

Bestemmelsen svarer til § 3 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til

§ 5

Bestemmelsen indeholder en standard for

strøelseskvaliteten i kyllingehuse, hvorefter

strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal være

løs og tør i overfladen. Som nævnt under de almindelige

bemærkninger pkt. 6.1 vil det ikke være praktisk muligt at holde

strøelsen fuldstændig tør, bl.a. på grund af

kyllingernes afføring, hvorfor strøelse med en fugtighed, der

naturligt følger af produktionen, ikke falder uden for denne

standard.

Bestemmelsen skal sikre slagtekyllingerne adgang til

støvbadning i løs og tør strøelse, så de

kan rense og vedligeholde fjerdragten. Samtidig skal bestemmelsen forhindre,

at kyllingerne opholder sig på en våd strøelse, der

på grund af ammoniakfordampning medfører svidninger på

kyllingernes bryst og trædepuder.

Hvis slagtekyllinger holdes i huse med strøelse,

der utvivlsomt er mere end naturligt fugtig, og som har en tydelig skadelig

virkning på kyllingerne, vil producenten kunne straffes for

overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, jf. § 21,

stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at

bestemmelsen svarer til § 5 i arbejdsgruppens udkast til

bekendtgørelse, jf. delrapportens afsnit IX.

Til

§ 6

Af hensyn til slagtekyllingernes

velfærd er det vigtigt at sikre den rette temperatur, luftfugtighed og

ventilation i kyllingehusene. Det foreslås derfor, at bygningernes

isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation,

støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af

luftarter ikke skader dyrene. For høje ammoniakkoncentrationer kan

f.eks. medføre luftvejslidelser og nedsat vækst og ved

særligt høje koncentrationer give øjenirritationer,

ligesom andre luftarter som hydrogensulfid og kuldioxid kan give dyrene

ubehag og i høje koncentrationer påføre dem skader.

De nævnte klimatiske faktorer er indbyrdes

stærkt afhængige, og den optimale temperatur og luftfugtighed

varierer afhængigt af bl.a. kyllingernes alder. Det er derfor ikke

hensigtsmæssigt at søge at præcisere kravene til de

forskellige klimatiske faktorer nærmere. Producenten skal i stedet

gennem nøje kontrol og styring af de forskellige faktorer under de til

enhver tid givne forhold sikre sig, at kyllingerne ikke lider skade på

grund af for høje temperaturer, for høj luftfugtighed,

dårlig luftcirkulation eller lignende. Da der ikke sættes

nærmere grænser for f.eks. luftens indhold af kuldioxid eller

ammoniak, må det dog antages, at der først vil blive tale om at

anvende strafbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1, når der

foreligger klare og tydelige beviser på, at producenten ikke har

formået at sikre kyllingernes velfærd tilstrækkeligt. Det

kan eksempelvis dreje sig om situationer, hvor producenten opdager, at

ventilationsanlægget er brudt sammen, men ikke tager initiativ til at

få det repareret, selvom temperaturen og luftfugtigheden stiger

faretruende inde i huset.

Navnlig i perioder med særligt høje

temperaturer udenfor som under en hedebølge om sommeren er det

vigtigt, at temperaturen i huset ikke stiger for meget, hvis man skal

undgå overdødelighed blandt kyllingerne. Det foreslås

derfor tillige, at temperaturen inde i kyllingehusene ikke i væsentlig

grad må overstige temperaturen udenfor i varme perioder. Dette kan

f.eks. undgås ved at sikre, at husene kan blive oversprøjtet med

vand og derved blive kølet ned på varme sommerdage.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7,

hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen svarer til § 6 i

arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse, jf. afsnit IX i

arbejdsgruppens delrapport.

Til § 7

Bestemmelsen fastsætter krav til størrelsen

af belægningen i de enkelte kyllingehuse. Det foreslås, at den

gennemsnitlige belægning ikke må overstige 40 kg levende kylling

pr. m2 gulvareal. Det betyder i praksis, at en stor del af

slagtekyllingeproducenterne skal nedsætte deres belægning, da den

gennemsnitlige belægning på landsplan var 43,4 kg/m2

pr. 1. januar 2000. Imidlertid er høje belægningsgrader en

væsentlig medvirkende årsag til bl.a. benproblemer blandt

slagtekyllingerne, så selv om en sådan grænse vil have

økonomiske konsekvenser for branchen, anses en grænse for

nødvendig af hensyn til dyrenes velfærd.

Hvis der imidlertid skulle stilles krav om, at der

på intet tidspunkt i produktionen måtte være mere end 40 kg

levende kylling pr. m2 gulvareal, ville det indebære store

produktionsmæssige problemer for producenterne, idet svingninger i

slagtetidspunktet på blot to dage kan have stor effekt på

belægningsgraden (ca. 1,4 kg/m2). Desuden kan variation i

dødelighed, antal indsatte kyllinger pr. hold og tilvæksten

påvirke størrelsen af belægningsgraden ved

slagtetidspunktet. De biologiske og logistikmæssige forhold gør,

at producenten ved krav om sådanne maksimale belægningsgrader

måtte regne med en betydelig sikkerhedsmargin på mellem 3 og 4

kg/m2 for at undgå, at belægningen oversteg 40

kg/m2. Belægningsgraden foreslås derfor målt som

et gennemsnit, hvorved producenten får mulighed for løbende at

tilpasse produktionen efter de aktuelle omstændigheder.

Henset til de økonomiske konsekvenser, som kravet

om en gennemsnitlig belægning på maks. 40 kg/m2 vil

få for en stor del af slagtekyllingeproducenterne, foreslås der

en passende overgangsperiode for så vidt angår dette krav, jf.

§ 22, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at

justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den

nærmere opgørelse af den maksimale gennemsnitlige

belægningsgrad. Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at

fastsætte en regel svarende til den af arbejdsgruppen foreslåede

om, at belægningen skal måles som et gennemsnit for det aktuelle

hold kyllinger i et hus og de to forudgående hold fra samme hus. I

bilaget til dette lovforslag er Justitsministeriets udkast til

bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

optrykt. Bestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets § 6 svarer til

arbejdsgruppens forslag.

Hvis erfaringerne med de her foreslåede regler

på et senere tidspunkt resulterer i, at en anden beregningsmetode vil

være mere hensigtsmæssig, kan det til den tid overvejes, om

reglen i bekendtgørelsen bør ændres.

Lovforslagets § 7 svarer til § 4 i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten om

slagtekyllinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 8

Krav om tilstrækkelig foder- og vandforsyning

følger af den generelle regel i dyreværnslovens § 2,

hvorefter enhver, der holder dyr, blandt andet skal sørge for, at

dyrene fodres og vandes under hensyntagen til deres fysiologiske,

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse

med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Indførelsen af obligatorisk brug af lysprogrammer

medfører, at den enkelte producent skal være meget

opmærksom på, om foder- og drikkevandsanlæggene i

kyllingehusene har tilstrækkelig kapacitet. Når kyllingerne

vågner efter en længere mørkeperiode, vil de alle

være sultne og formentlig søge hen til fodertrugene på

én gang, og jo tættere på slagtetidspunktet kyllingerne

er, jo mere plads vil de have behov for. Det er derfor fundet

hensigtsmæssigt at understrege, at kyllingerne gennem hele

produktionsperioden skal have adgang til tilstrækkelig foderplads og

vandforsyning, jf. stk. 1 .

På grund af manglende videnskabelig dokumentation

har det ikke været muligt på nuværende tidspunkt at stille

præcise krav til foder- og drikkevandsanlæggenes kapacitet, men

det må formodes, at det på basis af ny forskning og nye praktiske

erfaringer på et tidspunkt vil være muligt at fastsætte

nærmere krav herom. Henset til vigtigheden af, at dyrene får

tilstrækkelig adgang til foder og vand, foreslås det derfor i

stk. 2, at der meddeles justitsministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om foder- og drikkevandsanlæg.

Herved tilvejebringes den nødvendige lovhjemmel til at fastsætte

sådanne regler administrativt.

Bestemmelsen svarer til § 5 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1

pålægger den embedsdyrlæge, som efter

fødevarelovgivningen skal være tilknyttet et

fjerkræslagteri, at overvåge tilstanden af trædepuder og

fjerdragt på de indleverede slagtekyllinger. Embedsdyrlægen har

dog mulighed for at lade andre ansatte foretage en del af

overvågningen, men det skal ske på embedsdyrlægens ansvar.

Embedsdyrlægen vil således kunne lade en tilsynstekniker foretage

undersøgelsen af kyllingernes trædepuder på

embedsdyrlægens ansvar. Det forudsættes i den forbindelse, at

teknikeren får kyndig instruktion i, hvordan trædepuderne skal

vurderes.

En høj forekomst af alvorlige

trædepudesvidninger og sveden fjerdragt (ammoniakforbrænding)

afspejler primært problemer med strøelsens beskaffenhed og

ammoniakniveauet i kyllingehuset og kan være et udtryk for

utilstrækkelig ventilation eller utilstrækkelig

driftsledelse.

På baggrund af disse undersøgelser skal

embedsdyrlægen efter stk. 2 vurdere, om der er grund til at

antage, at der er velfærdsproblemer i de huse, som de

pågældende kyllinger stammer fra. I så fald skal forholdet

indberettes til fødevareregionens veterinærafdeling, som

på baggrund af de modtagne oplysninger må vurdere, om der er

behov for at foretage kontrolbesøg i besætningen, jf.

lovforslagets § 10.

Skønnes forholdet at være mindre

væsentligt, kan embedsdyrlægen dog nøjes med at henstille

til producenten at udbedre de konstaterede problemer. Embedsdyrlægen

skal herefter påse, om de påpegede forhold er udbedret ved

indlevering af det næste hold kyllinger fra samme hus. Er det ikke

tilfældet, skal embedsdyrlægen indberette det til

fødevareregionen, som herefter kan aflægge besøg i

besætningen eller anvende andre reaktionsmuligheder, som f.eks. at

meddele producenten påbud om at udarbejde en redegørelse for

nødvendige tiltag i bedriften, jf. lovforslagets § 11.

Det foreslås i stk. 3, at

justitsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om indholdet og udførelsen af overvågningen på

slagteriet, herunder om hvornår embedsdyrlægen bør

foretage indberetning efter stk. 2. Henset til, at

embedsdyrlægerne er ansat under Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, foreslås det, at justitsministeren forud for

udfærdigelse af sådanne administrative regler skal forhandle med

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri herom. Justitsministeren

agter at fastsætte regler svarende til dem, som arbejdsgruppen har

foreslået, jf. pkt. 10.1.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget og §§ 7-9 i bekendtgørelsesudkastet i bilaget til

dette lovforslag. Da Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har været repræsenteret i arbejdsgruppen, anses

forhandlingsforpligtelsen for opfyldt.

Bestemmelsen svarer til § 6 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om den

kontrol af de enkelte besætninger med slagtekyllinger, som

foreslås udført som supplement til overvågningen af de

indleverede kyllinger på slagteriet, jf. lovforslagets § 9.

Den kompetence, der i medfør af § 10

henlægges til fødevareregionerne, forudsættes

udøvet af dyrlæger fra fødevareregionerne med

særlig indsigt i dyrevelfærd, da et væsentligt led i

besætningskontrollerne er at vurdere kyllingernes velfærd, og

hvordan denne velfærd eventuelt kan forbedres. Med den nuværende

organisering af fødevareregionerne vil det i praksis medføre,

at det bliver dyrlæger fra fødevareregionernes

veterinærafdelinger, der skal udføre kontrollerne.

I stk. 1 foreslås der indført en

stikprøvebaseret kontrol med huse, hvori der holdes slagtekyllinger.

Formålet med besætningskontrollen, som skal foretages af de

lokale fødevareregioner, er at undersøge forhold, som kan have

betydning for kyllingernes velfærd. I den forbindelse skal der blandt

andet foretages en kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet. Det vil i den

forbindelse være naturligt at bede producenten om oplysninger om husets

areal, antallet af indsatte dyr, antal kg kylling leveret til slagtning,

antal kasserede dyr og årsagen hertil, kapaciteten af fodertrug,

drikkevandsanlæg og ventilation, sammensætningen af det anvendte

lysprogram mv., jf. lovforslagets § 17.

Endvidere skal fødevareregionen foretage en

undersøgelse af den daglige driftsledelse. En sådan

undersøgelse vil navnlig have til formål at konstatere, om

dyrene holdes dyreværnsmæssigt forsvarligt, og vil derfor blandt

andet udgøre en helhedsvurdering af driften og dyrenes tilstand,

herunder en undersøgelse af strøelsens og fjerdragternes

beskaffenhed, flokkens ensartethed, ernæringstilstand samt kyllingernes

benkonstitution.

Såfremt lovforslaget vedtages, agter

justitsministeren med hjemmel i lovforslagets § 15 at fastsætte

nærmere administrative regler om indholdet af denne undersøgelse

i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, jf. hertil navnlig

delrapportens afsnit IV.4.3.3.2. og arbejdsgruppens udkast til

bekendtgørelse i afsnit IX.

Stk. 2

vedrører den opfølgende

kontrol med konkrete besætninger, som det foreslås, at

fødevareregionerne udfører på baggrund af modtagne

indberetninger fra de enkelte slagterier som følge af slagteriernes

overvågning i medfør af lovforslagets § 9, stk. 2.

Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for fødevareregionen til at

aflægge et kontrolbesøg på bedriften.

Fødevareregionen må på baggrund af de modtagne oplysninger

fra slagteriet have mulighed for at tilrettelægge sin kontrol af

besætningen mest hensigtsmæssigt. Meddelelse af påbud og

fastsættelse af vilkår (jf. lovforslagets §§ 11-13) vil dog

i en del situationer forudsætte, at en dyrlæge fra

fødevareregionen med særlig indsigt i dyrevelfærd har

foretaget en undersøgelse af den pågældende bedrift og

herved har skaffet sig et overblik over de dyrevelfærdsmæssige

problemer, der måtte være.

I stk. 3 præciseres det, at kontrollen

med, om producenterne efterkommer påbud og vilkår efter denne

lov, er henlagt til fødevareregionerne.

Hvis en fødevareregion i medfør af

lovforslagets § 11 meddeler en producent påbud om at udarbejde en

redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre

forholdene hos den pågældende producent, er

fødevareregionen således også berettiget og forpligtet til

at kontrollere, om producenten får lavet redegørelsen. Hvis

fødevareregionen i medfør af lovforslagets § 12

påbyder en producent at nedsætte belægningsgraden, skal

regionen ligeledes følge op på dette påbud, f.eks. ved at

aflægge kontrolbesøg i besætningen eller indhente

oplysninger om, hvor mange kyllinger producenten leverer til slagtning fra

hvert kyllingehus.

Tilsvarende skal fødevareregionen kontrollere, om

producenten overholder eventuelle vilkår, som regionen i medfør

af lovforslagets § 13 har stillet som betingelse for, at producenten

må øge belægningen igen.

Arbejdsgruppen har ikke medtaget en bestemmelse svarende

til dette lovforslags § 10, stk. 3, i sit lovudkast, men det

må antages at have været arbejdsgruppens intention, at

fødevareregionerne skal kunne følge op på de påbud,

regionerne meddeler slagtekyllingeproducenterne i henhold til dette

lovforslag. Justitsministeriet har medtaget bestemmelsen for at undgå

enhver tvivl herom.

Herudover svarer stk. 1 og 2 i bestemmelsen til

§ 7, stk. 1 og 2, i arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens

afsnit VIII. Justitsministeriet har delt den af arbejdsgruppen

foreslåede § 7 op i flere bestemmelser for at gøre

lovforslaget mere overskueligt. Det fremgår af bemærkningerne til

de følgende bestemmelser, i hvilket omfang de svarer til

arbejdsgruppens forslag til § 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger pkt. 10.

Til § 11

I denne bestemmelse foreslås der givet

fødevareregionerne hjemmel til at meddele producenten forskellige

påbud i anledning af konstaterede dyrevelfærdsmæssige

problemer i kyllingehusene afhængigt af problemernes omfang og

karakter. Det foreslås således, at producenten blandt andet kan

blive pålagt at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er

nødvendige for at udbedre de konstaterede problemer.

Redegørelsen bør blandt andet indeholde en beskrivelse af

indsatsområder og et forslag til en tidsfrist for gennemførelsen

af initiativerne. Redegørelsen skal udarbejdes af producenten selv,

men det forventes, at producenterne i mange tilfælde vil indhente

kvalificeret ekstern rådgivning, f.eks. fra Landskontoret for

Fjerkrærådgivning. Redegørelsen skal godkendes af

fødevareregionen, som også skal fastsætte en frist for,

hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal

være gennemført. Hvis redegørelsen ikke kan godkendes,

må fødevareregionen vurdere, om producenten kan få en ny

frist til at foretage ændringer i redegørelsen, eller om

hensynet til kyllingernes velfærd nødvendiggør et

påbud om nedsættelse af belægningsgraden, jf. lovforslagets

§ 12.

Formålet med udarbejdelsen af redegørelsen er

således også at sikre, at producenten grundigt undersøger

og forstår årsagerne til eventuelle velfærdsproblemer i

besætningen, og at disse årsager elimineres bedst muligt.

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 3, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten, med den

ændring, at den af arbejdsgruppen foreslåede regel om, at

fødevareregionen hvis redegørelsen ikke kan godkendes kan

give producenten en frist til at foretage sådanne ændringer i

redegørelsen, som skønnes nødvendige, er udgået.

Justitsministeriet er af den opfattelse, at fødevareregionerne som

ovenfor beskrevet allerede i medfør af lovforslagets § 11 vil

have denne kompetence, hvorfor det ikke anses for nødvendigt at

medtage en specifik regel herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger pkt. 10.

Til § 12

Bestemmelsen indeholder forslag om, at

fødevareregionen i en række nærmere beskrevne

tilfælde (nr. 1-4) kan meddele den enkelte producent påbud om at

nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end de 40

kg/m2, som er foreslået i lovforslagets § 7,

stk. 1. Det drejer sig om tilfælde, hvor der enten er tale om

væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer eller manglende

efterkommelse af et meddelt påbud fra fødevareregionen.

Fødevareregionen fastsætter på baggrund af besøg i

besætningen skønsmæssigt den nye maksimale

belægningsgrad.

Overtrædelse af et påbud om nedsættelse

af belægningsgraden foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets

§ 21, stk. 1, nr. 2.

Reglerne i dyreværnsloven, herunder navnlig de

generelle bestemmelser i §§ 1-3, gælder ved siden af reglerne i

dette lovforslag (jf. lovforslagets § 3), og fødevareregionerne

vil kunne anmelde en producent for overtrædelse af

dyreværnslovens regler samtidig med, at regionen påbyder

producenten at nedsætte belægningen af slagtekyllinger straks med

hjemmel i denne lov.

Konstatering af velfærdsproblemer i

besætningerne, der samtidig indebærer en overtrædelse af

reglerne i dyreværnsloven, skal således anmeldes til politiet med

henblik på indledning af strafferetlig forfølgelse, herunder i

sidste ende eventuel dom om frakendelse af retten til at beskæftige sig

med dyr i tilfælde af mishandling eller grovere uforsvarlig behandling

af dyr, jf. dyreværnslovens § 29.

I stk. 2 er der indsat en begrænsning i

fødevareregionens skønsmæssige nedsættelse af

belægningsgraden, idet det foreslås, at belægningsgraden i

almindelighed ikke kan nedsættes til mindre end 25 kg levende kylling

pr. m2 gulvareal. Der kan imidlertid opstå sådanne

helt særlige situationer, hvor fødevareregionen må

konstatere, at hensynet til dyrenes velfærd nødvendiggør

en lavere belægningsgrad. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis kyllingerne holdes i huse, der ikke er egnede til kyllingehold på

grund af manglende ventilationsmuligheder eller lignende. I sådanne

tilfælde må regionen særligt være opmærksom

på, om der også skal ske anmeldelse for overtrædelse af

dyreværnslovens bestemmelser, jf. ovenfor.

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 4-5, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til pkt. 10 under

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Når en producent i medfør af lovforslagets

§ 12 har fået påbud om at nedsætte

belægningsgraden, skal vedkommende have mulighed for at få den

sat op igen, når det kan dokumenteres, at de forhold, der gav anledning

til nedsættelsen, er udbedret. Det foreslås derfor i § 13,

at fødevareregionen når producenten fremlægger en

sådan dokumentation skal vurdere dokumentationen og sammenholde den

med resultaterne af regionens kontrolbesøg i besætningen og

oplysninger fra slagteriet om eksempelvis konstaterede

trædepudesvidninger og andre skader på kyllingerne fra den

pågældende bedrift.

På den baggrund træffer

fødevareregionen beslutning om, på hvilke vilkår

belægningen på ny kan øges under behørig

hensyntagen til dyrenes velfærd. Det kan f.eks. være vilkår

om gradvist at øge belægningen med 1 kg pr. m2 for

hvert nye hold kyllinger og i den forbindelse løbende kontrol af, om

kyllingernes velfærd forværres igen, herunder ved

undersøgelse af kyllingernes benkonstitution i form af en gait

score-vurdering af udvalgte kyllingehold. Gait score er en karakterskala, der

bruges til at vurdere kyllingernes gang, og hvor »0« gives ved normal,

ubesværet gang og »5« gives, hvor kyllingen er ude af stand til at

gå.

Afhængig af baggrunden for det meddelte påbud

om nedsættelse af belægningsgraden kan der dog være

situationer, hvor det ikke er nødvendigt at stille vilkår, men

hvor påbudet kan hæves på stedet. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis påbudet om nedsættelse af

belægningsgraden alene skyldes, at producenten ikke har efterkommet et

påbud om at installere en alarm, der kan advare om svigt i vitale

ventilationssystemer i den pågældende besætning. I det

øjeblik alarmen er installeret og konstateret funktionsdygtig, vil

påbudet i givet fald kunne hæves straks.

I andre situationer vil det imidlertid være

nødvendigt at lempe påbudet ved at fastsætte nærmere

vilkår for at øge belægningsgraden igen i stedet for helt

at ophæve påbudet. Det vil formentlig navnlig være

tilfældet, hvor påbudet skyldes, at producentens driftsledelse

ikke har været tilstrækkelig god til at sikre kyllingernes

velfærd ved den maksimale belægning, og hensynet til kyllingerne

derfor tilsiger, at belægningen kun øges gradvist og under

løbende tilsyn af fødevareregionen.

Hvis producenten tilsidesætter eventuelle

vilkår, som fødevareregionen i medfør af denne

bestemmelse har fastsat som betingelse for, at producenten må

øge belægningsgraden igen, kan vedkommende producent straffes

for at overtræde påbudet, jf. lovforslagets § 21,

stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 6, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger pkt. 10.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om

producentens adgang til at klage til Justitsministeriet over

fødevareregionernes påbud i medfør af forslagets

§ 11, § 12, stk. 1, og § 13. Af hensyn til hurtigst

muligt at kunne sikre dyrenes velfærd, foreslås det, at klage

ikke tillægges opsættende virkning.

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 7, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens delrapport.

Der henvises i øvrigt til pkt. 10.1.4 i de

almindelige bemærkninger.

Til § 15

Bestemmelsen giver justitsministeren hjemmel til

administrativt at fastsætte nærmere regler om kontrol af huse

(jf. §§ 10-13), herunder om krav til redegørelsen (jf.

§ 11), tidsfrister mv., og om hvornår forholdene bør give

anledning til indgriben fra fødevareregionerne.

Idet fødevareregionerne henhører under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, foreslås det, at

justitsministeren forud for udstedelse af sådanne regler skal forhandle

med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri herom. Henset til de

alvorlige økonomiske konsekvenser, krav om udbedring af nærmere

bestemte forhold og nedsættelse af belægningsgraden kan have for

den enkelte producent, foreslås det, at der tillige skal ske

forhandling med de organisationer, der efter justitsministerens skøn

særlig berøres af reglerne, jf. også princippet i

dyreværnslovens § 4, stk. 4.

Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at

udstede regler svarende til de af arbejdsgruppen i delrapportens afsnit IX

foreslåede regler om kontrol af huse mv. Justitsministeriets udkast til

bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

indeholder i §§ 10-13 med tilhørende bilag sådanne regler,

jf. bilaget til dette lovforslag. Da Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri og Det Danske Fjerkræraad har været

repræsenteret i arbejdsgruppen, anses forhandlingsforpligtelsen for

opfyldt.

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 8, i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til pkt. 10.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 16

Gennemførelsen af den besætningskontrol, som

er foreslået i §§ 10-13, forudsætter adgang til de enkelte

kyllingehuse og øvrige produktionsanlæg. For at kunne

gennemføre en effektiv kontrol af kyllingernes velfærd, herunder

navnlig ved den forslåede stikprøvekontrol, må

fødevareregionen kunne gennemføre uanmeldte besøg og

derfor have adgang til de lokaliteter, hvor kyllingerne opholder sig, og hvor

produktionsanlæggene er opstillet.

Det foreslås derfor i stk. 1, at ansatte

i fødevareregionerne i det omfang, det er påkrævet for at

kunne udføre kontrolopgaverne nævnt i dette lovforslag, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse skal kunne

få adgang til kyllingehusene og de øvrige anlæg til brug

for slagtekyllingeproduktionen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til skaffe sig adgang til

øvrige bygninger, som alene er indrettet til f.eks. beboelse, kontor

eller lignende.

Ifølge dyreværnslovens § 24 har

politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold.

Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Den eneste betingelse

for politiets adgang er således, at politiet finder et tilsyn

påkrævet.

Efter § 24 a i dyreværnsloven har

veterinærchefer og andre ansatte i Fødevaredirektoratet og

privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevaredirektoratet er

bemyndiget hertil, i det omfang kontrol i henhold til et EF-direktiv om

forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd

kræver det, adgang til offentlige og private ejendomme m.m. uden

retskendelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget som ikke

er en gennemførelse af et direktiv har det været nøje

vurderet, om det er nødvendigt at tillade en sådan adgang til

private bygninger uden iagttagelse af reglerne om ransagning i

retsplejelovens kapitel 73. Justitsministeriet har dog fundet en sådan

adgang nødvendig for at kunne gennemføre uanmeldt kontrol til

sikring af dyrevelfærden. Øjemedet vil kunne blive forspildt,

hvis fødevareregionen først skulle anmode politiet om at

foretage tilsyn i medfør af dyreværnslovens § 24.

For så vidt angår stikprøvekontrollen

bemærkes, at det netop er det stikprøvemæssige og dermed

uforudsigeligheden der giver kontrolordningen værdi. Det vil i

sådanne situationer være vanskeligt at lave en nærmere

beskrivelse af de betingelser, der skal være opfyldt, for at indgrebet

kan foretages. Domstolene ville derfor reelt ikke have noget grundlag at

træffe afgørelse på, hvorfor et krav om forudgående

indhentelse af retskendelse ikke tjener noget formål i disse

situationer.

For så vidt angår kontrolbesøg på

baggrund af indberetninger fra slagteriernes embedsdyrlæger vil

fødevareregionerne og domstolene før gennemførelsen af

besøget i de fleste tilfælde næppe kunne vide, om der

eventuelt vil være tale om en strafbar overtrædelse af

dyreværnsloven eller bestemmelser i dette lovforslag. Tilsmudset

fjerdragt og svidninger på trædepuder kan skyldes en række

forskellige faktorer som f.eks. forkert foderblanding, dårlig

ventilation og temperaturregulering, våd strøelse, for

høj belægningsgrad eller et samspil af disse faktorer. Det vil

formentlig i en række tilfælde vise sig, at de på

slagteriet konstaterede problemer ikke udgør en strafbar

lovovertrædelse. Langt de fleste kontrolbesøg forventes

således alene at resultere i meddelelse af et påbud efter

lovforslagets § 11, og overtrædelse af sådanne påbud

foreslås ikke strafbelagt, jf. § 21, stk. 1 i stedet

risikerer producenten at få påbud om nedsættelse af

belægningsgraden, jf. § 12. Det skønnes derfor ikke

betænkeligt at tillade kontrolmyndighederne at få adgang til de

nødvendige rum eller bygninger uden retskendelse i forbindelse med

udførelse af kontrolopgaver i henhold til dette lovforslag.

Har fødevareregionen imidlertid mistanke om et

strafbart forhold, skal det anmeldes til politiet, jf. retsplejelovens

§ 742. Den i § 16 foreslåede bestemmelse og

dyreværnslovens § 24 er alene administrative tilsyns- og

kontrolbeføjelser uden for strafferetsplejen. Er det således en

mistanke om en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven eller af

denne lov, der udgør grundlaget for politiets indgriben, må

indgrebet foretages i overensstemmelse med reglerne om ransagning i

retsplejelovens kapitel 73.

Den foreslåede bestemmelse pålægger

slagtekyllingeproducenten vederlagsfrit at yde fornøden bistand til

udførelse af kontrolopgaverne, så den kontrollerende

dyrlæge f.eks. kan forlange, at producenten låser døren

til et aflåst kyllingehus op. Bestemmelsen foreslås strafbelagt,

jf. lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 3.

I tilfælde af problemer foreslås det i

stk. 2, at politiet i givet fald skal yde fornøden bistand

til gennemførelse af disse administrative tilsyns- og

kontrolbesøg i besætningerne.

Bestemmelsen svarer til § 8 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.

Til § 17

I stk. 1 foreslås det, at producenten

pålægges at give repræsentanter fra fødevareregionen

de faktiske oplysninger vedrørende produktionen af slagtekyllinger,

der er nødvendige for, at fødevareregionen kan udføre

den kontrol, som er beskrevet i dette lovforslag. Oplysningerne skal stilles

vederlagsfrit til rådighed for regionen.

Der vil således typisk være tale om faktiske

oplysninger vedrørende de fysiske rammer for opdrættet af

kyllingerne, f.eks. oplysninger om kyllingehusenes areal, antal indsatte dyr,

antal kg kylling leveret til slagtning, oplysninger om foder- og

vandforsyning, det anvendte lysprogram mv. På baggrund af disse

oplysninger kan fødevareregionen bl.a. beregne den gennemsnitlige

belægningsgrad for de forskellige huse. Oplysningerne vil naturligt

indgå i den undersøgelse af forholdene vedrørende den

daglige driftsledelse, som fødevareregionen skal foretage efter

§ 10.

Bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets

§ 21, stk. 1, nr. 4.

Det anses for mest hensigtsmæssigt, at den

nærmere beskrivelse af de oplysninger, som producenten skal være

i besiddelse af og oplyse til fødevareregionen, fastsættes

administrativt, da sådanne beskrivelser kan være meget

detaljerede og til dels tekniske. Det foreslås derfor i

stk. 2, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler herom. Hvis lovforslaget vedtages, agter

justitsministeren at fastsætte sådanne regler administrativt i

overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag (jf. navnlig delrapportens

afsnit IV.4.3.3.2. og arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse i

delrapportens afsnit IX). I bilaget til dette lovforslag er

Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom optrykt, jf.

nærmere bekendtgørelsesudkastets § 12 med tilhørende

bilag.

Lovforslagets § 17 svarer til § 9 i

arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.

Til § 18

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1 påhviler det de enkelte slagtekyllingeproducenter

eller en sammenslutning heraf at afholde de ekstraudgifter, som er en

følge af den foreslåede kontrol på

fjerkræslagterierne, jf. lovforslagets § 9, og den

foreslåede stikprøvekontrol i besætningerne, jf.

lovforslagets § 10, stk. 1. Bestemmelsen er et udtryk for

princippet om brugerbetaling, hvorefter udgifterne ved kontrollen afholdes af

de kontrollerede, således at de af det offentlige afholdte udgifter i

forbindelse med kontrollen skal dækkes. Opkrævningen af

brugerbetalingen må ikke overstige de afholdte udgifter.

Imidlertid findes det hensigtsmæssigt at tillade

producenterne at oprette en kollektiv betalingsordning, hvorved betalingen

overlades til en sammenslutning af producenter, navnlig fordi den

foreslåede besætningskontrol vil være

stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte besætninger,

så det vil være mest rimeligt at lade samtlige producenter

bære udgifterne i fællesskab og ikke kun dem, der

tilfældigvis bliver udtrukket til kontrol. Udgifterne vil f.eks. kunne

afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, jf. de almindelige bemærkninger

pkt. 10.1.5.

I stk. 2 foreslås det, at producenterne

selv afholder udgifterne i forbindelse med den kontrol, der bliver

nødvendig på baggrund af, at der konstateres konkrete

velfærdsproblemer i en producents besætning. Der gives

således ikke mulighed for, at producenterne kan overlade til en

sammenslutning af producenter at betale disse udgifter, som alene skyldes, at

der rent faktisk er problemer med kyllingernes velfærd hos en bestemt

producent. De udgifter, som producenten selv skal afholde, kan f.eks.

være udgifter til fødevareregionens opfølgende

kontrolbesøg i den pågældende besætning eller

udgifter til udarbejdelse af en redegørelse for nødvendige

tiltag til forbedring af de påpegede forhold. Der er således

også her tale om brugerbetaling, og for at sikre, at det offentlige kan

få dækket udgifterne til den nødvendige opfølgende

kontrol hos de producenter, der har problemer, foreslås det tillige, at

der tillægges udpantningsret for disse beløb, jf. nærmere

nedenfor vedrørende stk. 4.

Som et almindeligt led i princippet om brugerbetaling er

der i stk. 3 foreslået bestemmelser om morarenter ved for

sen betaling. Den rente, som opkræves efter rentelovens § 5, er i

henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 21. december

1990 om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket

betaling, forsikringsaftaleloven mv., ændret til diskontoen med et

tillæg på 5 pct.

I stk. 4 er det foreslået, at der er

udpantningsret for de beløb, som er nævnt i stk. 2 og 3,

hvorved der er størst mulig sikkerhed for, at de udgifter, det

offentlige i første omgang afholder til kontrol af

erhvervsmæssigt opdræt af slagtekyllinger i besætninger,

hvor der konkret er konstateret dyrevelfærdsmæssige problemer,

kan søges inddrevet hos den pågældende producent.

Det fremgår af stk. 5, at udgifterne ved

slagteriovervågningen og ved kontrolbesøg i besætningerne

skal beregnes efter satserne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og

levende dyr mv. Herved kommer udgifterne til at ligge på samme niveau

som udgifterne til den øvrige kontrol, som offentligt ansatte

dyrlæger udfører i landbruget. Ifølge § 2, jf. bilag

1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 328 af 9. maj 2000 om betaling for

kontrol af fødevarer og levende dyr mv. udgør satsen for

tilsyn, kontrol mv. for tiden 170 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Efter stk. 6 kan justitsministeren

fastsætte nærmere regler om opkrævning af udgifter og

morarenter samt fastsætte et beløb til dækning af

omkostninger ved udsendelse af erindringsskrivelser ved manglende betaling.

Et sådant gebyr for erindringsskrivelser foreslås

skønsmæssigt fastsat til 50 kr. i Justitsministeriets udkast til

bekendtgørelse, jf. § 19 i bilaget, hvorved der er taget hensyn

til, at gebyret ikke bliver højere end de faktiske omkostninger, der

er forbundet hermed. Dette beløb svarer til det af arbejdsgruppen

foreslåede beløb, jf. § 10, stk. 3, i arbejdsgruppens

lovudkast.

Bestemmelsen svarer til § 10 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,

jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.

april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.

Formålet er for det første at gøre det

muligt administrativt at gennemføre eventuelle direktiver fra EU om

forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.

Bestemmelsen om hjemmel til administrativ

gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De

internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der

tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,

som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i

vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver

nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af

praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i

dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan

gennemføres administrativt.

Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi

inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet

møder i en særlig komité (»den nationale komité«),

hvor udkast til direktiver løbende gennemgås og drøftes.

Den nationale komité består foruden af embedsmænd fra de

berørte ministerier af særligt sagkyndige og af

interesserepræsentanter fra landbruget og dyreværnsforeningerne.

Derudover suppleres komiteen med eksperter og repræsentanter for

interesseorganisationer inden for særlige områder, som skal

drøftes. Direktivudkastene bliver tillige forelagt Folketingets

Europaudvalg.

På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den

foreslåede ændring af dyreværnsloven.

Formålet er herudover at gøre det muligt

administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være

bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en

forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en

bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en

forordning.

En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i

dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne

fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af

forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede

ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar

1999.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der

gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også

på slagtekyllingeområdet, er således allerede givet i

dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for hold

af slagtekyllinger finder Justitsministeriet, at bestemmelsen tillige

bør medtages her. En lignende bestemmelse er også medtaget i de

særlove, der er vedtaget om indendørs hold af svin, jf. lov nr.

404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer

og gylte og lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af

smågrise, avls- og slagtesvin.

Til § 20

Lovforslaget indeholder en række

bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter justitsministeren administrativt kan

fastsætte nærmere regler om lysprogrammer og lysintensitet

(§ 4, stk. 3), opgørelse af den gennemsnitlige

belægningsgrad (§ 7, stk. 2), foder- og

drikkevandsanlæg (§ 8), slagteriovervågning (§ 9,

stk. 3), besætningskontrol og fødevareregionens

øvrige reaktionsmuligheder (§ 15), udlevering af oplysninger

(§ 17, stk. 2) og om opkrævning af visse beløb

(§ 18, stk. 6). Disse regler kan få stor indflydelse på

såvel kyllingernes velfærd som producenternes økonomi. Det

foreslås derfor, at justitsministeren forpligtes til at høre

både dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter

ministerens skøn særligt berøres af reglerne, inden

sådanne regler må fastsættes.

Dyreværnsloven indeholder i § 27, stk. 1,

en tilsvarende lovbestemt høringspligt forud for udfærdigelse af

administrative regler efter dyreværnsloven.

Bestemmelsen svarer til § 11 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Til § 21

Stk. 1

indeholder regler om straf for

overtrædelse af lovens bestemmelser om obligatorisk brug af

lysprogrammer (§ 4, stk. 1 og 2), tør og løs

strøelsesmåtte (§ 5), uskadelig ventilation og klimastyring

(§ 6), gennemsnitlig maksimal belægningsgrad (§ 7,

stk. 1), krav om tilstrækkelig foder- og vandforsyning (§ 8,

stk. 1), og om undladelse af at efterkomme et påbud om

nedsættelse af belægningsgrad (§ 12) og om

tilsidesættelse af vilkår som betingelse for at sætte

belægningsgraden op (§ 13). Endvidere indeholder bestemmelsen

regler om straf for overtrædelse af pligten til at yde hjælp til

fødevareregionens repræsentant i forbindelse med

kontrolbesøg (§ 16, stk. 1) og pligten til at give

oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af

fødevareregionens kontrolbesøg (§ 17, stk. 1).

Hvis en producent ikke efterkommer påbud fra

fødevareregionen om at udbedre nærmere bestemte forhold i

bedriften eller om at udarbejde en redegørelse eller lignende, jf.

§ 11, indeholder § 12 hjemmel til, at fødevareregionen kan

meddele producenten et påbud om at nedsætte

belægningsgraden. Et sådant påbud forventes at være

så belastende for producenten, at der ikke er behov for tillige at

straffe vedkommende med bøde eller fængsel. § 21 indeholder

derfor ikke regler om, at overtrædelse af påbud efter § 11

skal kunne straffes. Til gengæld kan overtrædelse af påbud

om nedsættelse af belægningsgraden efter § 12 som

nævnt ovenfor straffes.

Den foreslåede strafferamme er bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Folketinget vedtog den 26. maj 2000 et

forslag til lov om gennemførelse af forskellige lovændringer i

forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

(ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af

hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte

mv. lovforslag nr. L 146), jf. nu lov nr. 422 af 31. maj 2000.

Loven indebærer blandt andet, at hæftestraffen

som strafart afskaffes med virkning fra den 1. juli 2001. Den

foreslåede strafferamme svarer til en omregning af en strafferamme, der

omfatter bøde eller hæfte, ifølge de principper, som er

beskrevet i pkt. 2.3.1. og 2.2.5.5. i de almindelige bemærkninger til

ovennævnte lovforslag (L 146).

Efter stk. 2 kan der ligeledes

fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4

måneder i administrative forskrifter, der udfærdiges med hjemmel

i loven. I bilaget til dette lovforslag er der i § 19 i

Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse om hold af

slagtekyllinger og rugeægsproduktion fastsat sådanne regler om

straf for overtrædelse af visse bestemmelser i

bekendtgørelsen.

Ifølge stk. 3 er der mulighed for at

pålægge juridiske personer, herunder sådanne

enkeltmandsvirksomheder, der navnlig som følge af deres

størrelse og organisation må sidestilles med en juridisk person

(jf. straffelovens § 26, stk. 2), strafansvar i overensstemmelse

med reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle

ændringer til § 12 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i

arbejdsgruppens delrapport om slagtekyllinger.

Til § 22

Det foreslås i stk. 1, at loven

træder i kraft den 1. januar 2002. Herved sikres det blandt

andet, at slagterierne kan nå at indstille sig på de

ændringer i arbejdsprocessen, som er en følge af de

forslåede regler om overvågning af indleverede slagtekyllinger,

og at producenterne kan nå at anskaffe og installere lysprogrammer og

eventuelle ekstra foder- og vandingsanlæg, der måtte være

behov for som følge af kravet om lysprogrammer.

I stk. 2 foreslås det, at der

indføres en overgangsperiode med hensyn til kravet om en gennemsnitlig

belægningsgrad på 40 kg/m2, jf. lovforslagets

§ 7, stk. 1. Det foreslås således, at producenterne det

første år efter lovens ikrafttræden må have en

gennemsnitlig belægning i det enkelte hus på maks. 44

kg/m2, hvorefter belægningen sættes gradvist ned med 1

kg/m2 de følgende år, indtil producenterne fra den 1.

januar 2006 og fremefter kun må have maks. 40 kg/m2.

Forslaget om indførelse af en gennemsnitlig

maksimal belægningsgrad på 40 kg/m2 vil have

økonomiske konsekvenser for langt hovedparten af

slagtekyllingeproducenterne navnlig producenter med meget høje

belægninger. Hertil kommer formentlig omkostninger for

følgeindustrien (rugerier og slagterier). Den foreslåede

overgangsordning anses for at være tilstrækkelig lang til, at der

kan ske en vis strukturtilpasning både hos producenter og i

følgeindustrien samtidig med, at kyllingernes velfærd sikres

hurtigst muligt.

Bestemmelsen svarer til § 13 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger pkt. 8.

Til § 23

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale

gyldighed.

Ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland

om hunde og dyreværn, som trådte i kraft den 1. januar 1999, er

kompetencen til at fastsætte regler om beskyttelse af dyr i

Grønland overgået til Grønlands hjemmestyre, hvorfor

loven ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland.

Bestemmelsen svarer til § 14 i arbejdsgruppens

lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.

Bilag

UDKAST

til

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion

I medfør af § 4, stk. 1, § 12, stk. 1,

§ 14, stk. 3-5, § 28, stk. 5 og stk. 7, i

dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest

ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, og i medfør af

§ 4, stk. 3, § 7, stk. 2, § 9, stk. 3,

§ 15, § 17, stk. 2, § 18, stk. 6, og § 21,

stk. 2, i lov om hold af slagtekyllinger, jf. lov nr. [ ], og efter

forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og med

de organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig

berøres af reglerne, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse

på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til

erhvervsmæssigt formål, og på rugeægsproduktion.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på

produktion af æg til konsum.

Definitioner

§ 2.

Ved kyllinger forstås afkom af høns fra

klækning til kønsmodenhed.

Stk. 2.

Ved slagtekyllinger forstås kyllinger, som

holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.

Stk. 3.

Ved rugeægsproduktion forstås hold af

høns og kyllinger med henblik på produktion af æg til

udrugning af slagtekyllinger.

Stk. 4.

Ved huse forstås rum eller bygninger, hvori der

holdes kyllinger eller høns.

Stk. 5.

Ved embedsdyrlæge forstås en dyrlæge

fra fødevareregionen, der har ansvaret for kødkontrollen

på et fjerkræslagteri.

Kapitel 2

Fælles regler

Driftsledelse, tilsyn mv.

§ 3.

Alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde

dyr skal fjernes med det samme. Syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr

med misdannelser skal aflives straks, medmindre der omgående

iværksættes passende behandling.

Lysintensitet

§ 4.

Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset,

holdes ved en lysintensitet over alt i huset på ikke under 20 lux

målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger

finder reglen i § 5 dog anvendelse.

Stk. 2.

Lysintensiteten kan i særlige tilfælde

reduceres, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt

for at imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller

kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må dog på intet

tidspunkt være under 5 lux.

Kapitel 3

Hold af slagtekyllinger

Lysprogram

§ 5.

I huse med slagtekyllinger skal der anvendes et

lysprogram med følgende sammenhængende

mørkeperioder:

a) Fase 1: Fra 5 til 12 dage efter udrugning skal slagtekyllingerne

have en mørkeperiode på ikke under 8 sammenhængende

timer.

b) Fase 2: Fra 13 til 28 dage efter udrugning kan

mørkeperioden reduceres til 6 sammenhængende timer.

Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt fra 6 til 3 timer i

løbet af fase 2, dog må den gennemsnitlige sammenhængende

mørkeperiode i huset ikke være mindre end 4,5 time i

døgnet i hele fasen.

c) Fase 3: Fra 29 dage efter udrugning til 5 dage før

slagtning kan mørkeperioden reduceres til 3 sammenhængende

timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt i

løbet af fase 3, dog må den gennemsnitlige sammenhængende

mørkeperiode i huset ikke være mindre end 1,5 time i

døgnet i hele fasen.

Stk. 2.

Overgangen fra mørke til lys skal ske ved

forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra

lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux

(skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en varighed

på ikke under 30 minutter.

Stk. 3.

Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de

første fem dage efter udrugning og de sidste fem dage før

slagtning af de sidste kyllinger i en flok.

Stk. 4.

Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs

arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens

længde ifølge årstiden eller af samme længde som

nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne

lysprogram dog undlades.

Belægningsgrad

§ 6.

Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus

måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og

de to forudgående hold slagtekyllinger i samme hus.

Tilsyn på slagteri

§ 7.

I forbindelse med inspektion af de levende

slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer embedsdyrlægen

fjerdragtens tilstand. Embedsdyrlægen, eller en tilsynstekniker under

embedsdyrlægens tilsyn, foretager tillige en stikprøvevis

undersøgelse af trædepuder på de indleverede

slagtekyllinger, jf. stk. 2.

Stk. 2.

På slagtekyllinger fra samme hus udtages efter

slagtning en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den

første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på

disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger

(ammoniakforbrændinger) og andre synlige skader, som kan skyldes

velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører.

§ 8.

Ved trædepudeundersøgelsen efter § 7

tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala:

1) Ingen svidninger 0 point.

2) Få og mindre alvorlige svidninger 1 point.

3) Mange eller alvorlige svidninger 2 point.

Stk. 2.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100

kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles

højst 40 point, foretager embedsdyrlægen sig ikke

yderligere.

Stk. 3.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100

kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra

41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre den

ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at

rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen

kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af

det næste hold slagtekyllinger fra samme hus. Hvis det næste hold

slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal

embedsdyrlægen indberette det til vedkommende

fødevareregion.

Stk. 4.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100

kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra

81 til 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til

vedkommende fødevareregion.

§ 9.

Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt

tilsmudset, skal embedsdyrlægen gøre den ansvarlige producent

opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på

utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de

påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold

slagtekyllinger fra samme hus, og hvis det ikke er tilfældet, skal

embedsdyrlægen indberette det til vedkommende

fødevareregion.

Stk. 2.

Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt

tilsmudset, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til

vedkommende fødevareregion.

Opfølgende kontrol

§ 10.

Fødevareregionerne vurderer på baggrund af

de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 8 og

§ 9, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i

besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved en

skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendelse kan

eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene

eller at udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne

i § 13. I sådanne tilfælde skal fødevareregionerne

løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et

kontrolbesøg i besætningen. Kontrolbesøg skal i givet

fald udføres af en dyrlæge med særlig indsigt i

dyrevelfærd.

Stikprøvebaseret besætningskontrol

§ 11.

Fødevareregionerne skal hvert år foretage

stikprøvekontrol omfattende mindst 5 % af de produktionssteder, der

ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) har produktion af

slagtekyllinger, dog mindst 50 produktionssteder årligt.

Stk. 2.

Kontrollen skal foretages tidligst én uge

før, det aktuelle hold slagtekyllinger på produktionsstedet

forventes slagtet.

Stk. 3.

Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med

udførelse af kontrol af slagtekyllingebedrifter i medfør af

anden lovgivning. Kontrolbesøgene skal udføres af en

dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd.

Udførelse af besætningskontrol

§ 12.

Fødevareregionernes kontrolbesøg i

medfør af § 10 og § 11 skal som minimum omfatte en

undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af

slagtekyllinger, jf. stk. 2, og forhold vedrørende den daglige

driftsledelse, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Undersøgelsen af de fysiske rammer for

opdrættet skal ske på baggrund af dokumenterede oplysninger fra

producenten og skal navnlig ske på baggrund af de oplysninger, som er

angivet i pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra

producenten som nævnt i stk. 2, foretager fødevareregionen

en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige

driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte de elementer, som er

angivet i pkt. B i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

Producenten har pligt til at være i besiddelse

af de oplysninger, som fremgår af pkt. A i bilaget til denne

bekendtgørelse, på det enkelte produktionssted.

Stk. 5.

Kontrolbesøgene skal udføres af en

dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd.

Redegørelse mv.

§ 13.

Når en fødevareregion meddeler en producent

påbud om at udarbejde en redegørelse for tiltag, som er

nødvendige for at udbedre de påpegede forhold, skal

redegørelsen som minimum indeholde en beskrivelse af

indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen

af nødvendige tiltag.

Kapitel 4

Rugeægsproduktion

Strøelse

§ 14.

Husene skal i hele produktionsperioden have en

strøelsesmåtte, der er løs og tør i

overfladen.

Ventilation og klimastyring

§ 15.

Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal

sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ

luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som

ikke er skadeligt for dyrene. Temperaturen i husene må ikke i

væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i varme perioder.

Trimning af næb

§ 16.

Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb

på en flok kyllinger kan dog inden 10 dage efter udrugning i

særlige tilfælde foretages, hvis det er nødvendigt for at

imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at

hindre skade på høner under parring.

Stk. 2.

Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens

næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.

Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig

vejledning heri.

Stk. 3.

Den dyrlæge, som rugerier ifølge

lovgivningen skal antage til at føre tilsyn, skal ved disse tilsyn

også påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse

med stk. 1 og 2, og om næbtrimningen i øvrigt sker på

en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

Amputation af tæer, kam og sporer

§ 17.

Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt.

Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden

72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde

skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved

amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede

tå fjernes.

Brug af fjerpilningshæmmende midler

§ 18.

Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der

hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (»briller«)

eller sættes på hønsenes øjeæble for at

ændre deres farvesyn (farvede »kontaktlinser«), er forbudt.

Kapitel 5

Gebyr for erindringsskrivelser

§ 19.

For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50

kr.

Kapitel 6

Straf

§ 20.

Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes den, der overtræder §§ 3-5, § 12,

stk. 4, §§ 14-15, § 16, stk. 1 og 2, og

§§ 17-18.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 21.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.

januar 2002.

Bilag

Kontrol af de fysiske rammer for hold af slagtekyllinger og

af forhold af betydning for den daglige driftsledelse

A.

Fødevareregionens kontrolbesøg i medfør af

§§ 10-12 skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske

rammer for opdrættet af slagtekyllinger på baggrund af

følgende oplysninger vedrørende de seneste tre rotationer af

kyllinger:

1. Husets areal.

2. Antal indsatte dyr.

3. Antal kg leveret kylling jf. slagteriafregninger.

4. Antal kasserede dyr og årsagen hertil.

5. Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet.

6. Ventilationskapacitet, kølemulighed og

temperaturregulering.

7. Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og

lysintensitet.

8. Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt.

9. Konstaterede svigt af ventilationssystemet.

B. På baggrund af de dokumenterede oplysninger som nævnt i

pkt. A foretager fødevareregionen en undersøgelse af forhold

vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal

navnlig omfatte følgende elementer:

1. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed.

2. Aflivede og selvdøde dyr og dyr, som burde have været

aflivet, f.eks. på grund af skader eller ekstrem lav vægt, samt

kontrol af producentens procedure til brug for tilsyn hermed.

3. Sygdomsforhold i besætningen, herunder konstatering af

eventuelle specifikke, smitsomme sygdomme eller trivselsproblemer som

følge af utilstrækkelige forhold vedrørende indretning,

pasning og drift. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke

tiltag der er gjort for at afhjælpe forhold, som må antages at

være årsag til en høj sygdomsfrekvens eller

dødelighed, og om anvendelsen af eventuel medicinering er sket

korrekt.

4. Helhedsvurdering af dyrenes tilstand, herunder undersøgelse

af fjerdragtens og trædepudernes beskaffenhed, flokkens ensartethed,

ernæringstilstand samt benkonstitution af et repræsentativt

udsnit af flokken.

5. Drøftelse med producenten om management med hensyn til

udførelsen af den daglige drift, herunder tilsyn med ventilations- og

temperaturforhold samt kontrol af reserve- og alarmsystemer.

Fødevareregionen gennemgår endvidere forbruget af foder og vand,

herunder om mængden afviger fra et normalt forbrug.

6. Gennemgang af producentens journalføring.

Lignende dokumenter