Forslag til Lov om hold af slagtekyllinger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. januar 2001 af
justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om hold af
slagtekyllinger
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter
med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål.
Definitioner
§ 2.
Ved slagtekyllinger forstås i denne lov
kyllinger, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.
Stk. 2.
Ved kyllinger forstås i denne lov afkom af
høns fra klækning til kønsmodenhed.
Stk. 3.
Ved huse forstås i denne lov rum eller
bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger.
Stk. 4.
Ved embedsdyrlæge forstås i denne lov en
dyrlæge fra fødevareregionen, der har ansvaret for
kødkontrollen på et fjerkræslagteri.
Forholdet til anden lovgivning
§ 3.
Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udstedes i
medfør af dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på
hold af slagtekyllinger.
Læs alt
Kapitel 2
Lysprogrammer
§ 4.
Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til,
at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, undersøge deres
omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et
nøje tilsyn med kyllingerne.
Stk. 2.
Slagtekyllinger må ikke til stadighed holdes ved
konstant lys. I opdrætningsperioden skal der anvendes et lysprogram,
der sikrer slagtekyllingerne en døgnrytme med en tilstrækkelig
sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres
adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Overgangen mellem lys og
mørke (skumring og dæmring) skal ske gradvist og være
tilstrækkelig lang til, at slagtekyllingerne kan nå at indstille
sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang
til udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende
til nattens længde ifølge årstiden eller af samme
længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse af lysprogram dog
undlades.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder
og om lysintensitet.
Strøelse
§ 5.
Husene skal i hele produktionsperioden have en
strøelsesmåtte, der er løs og tør i
overfladen.
Ventilation og klimastyring
§ 6.
Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal
sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som
ikke er skadeligt for slagtekyllingerne. I varme perioder må
temperaturen i husene ikke overstige temperaturen udenfor
væsentligt.
Belægningsgrad
§ 7.
Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus
må ikke overstige 40 kg levende kylling pr. m2
gulvareal.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
opgørelsen af den gennemsnitlige belægning i det enkelte
hus.
Foder- og drikkevandsanlæg
§ 8.
Slagtekyllingerne skal gennem hele produktionsperioden
have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om foder- og drikkevandsanlæg.
Kapitel 3
Tilsyn på slagteri
§ 9.
Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de
slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagteri,
skal overvåges løbende på embedsdyrlægens
ansvar.
Stk. 2.
Giver tilstanden af de undersøgte
trædepuder og fjerdragter embedsdyrlægen grund til at antage, at
der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de
pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indberetter
embedsdyrlægen det straks til vedkommende fødevareregion. Hvis
forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan
embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal
rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende
hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det
næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen
indberette det til vedkommende fødevareregion.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og
fjerdragt på slagterierne, herunder hvornår embedsdyrlægen
bør foretage indberetning efter stk. 2. Reglerne fastsættes
efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri.
Besætningskontrol
§ 10.
Fødevareregionerne foretager løbende
stikprøvekontrol af de forhold i husene, der kan have betydning for
slagtekyllingernes velfærd, herunder kontrol af de fysiske rammer for
dyreholdet og den daglige driftsledelse af slagtekyllingeproduktionen.
Stk. 2.
Fødevareregionerne foretager opfølgning
på de indberetninger, som embedsdyrlægerne foretager, jf.
§ 9, stk. 2.
Stk. 3.
Fødevareregionerne fører kontrol med, om
producenterne efterkommer meddelte påbud, jf. §§ 11-13.
Påbud
§ 11.
Hvis en fødevareregion konstaterer
velfærdsproblemer i et eller flere huse, skal fødevareregionen
påbyde den ansvarlige producent inden for en nærmere fastsat
frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes
påkrævet, skal fødevareregionen endvidere påbyde
producenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en
redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre
forholdene. Fødevareregionen skal godkende indholdet af
redegørelsen og fastsætte en frist for, hvornår de i
redegørelsen foreslåede tiltag skal være
gennemført.
§ 12.
Fødevareregionerne kan påbyde en producent
at nedsætte belægningen af slagtekyllinger i et eller flere huse
til under den i § 7 foreskrevne belægningsgrad i følgende
tilfælde:
1) Hvis en fødevareregion konstaterer væsentlige eller
gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse.
2) Hvis producenten ikke inden for en given frist efterkommer et
påbud om at rette op på utilstrækkelige forhold efter
§ 11, 1. pkt.
3) Hvis producenten ikke udarbejder den i § 11, 2. pkt.,
nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist.
4) Hvis producenten ikke gennemfører de i redegørelsen
beskrevne tiltag inden for den i medfør af § 11, 3. pkt.,
fastsatte frist.
Stk. 2.
Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at
nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg
levende kylling pr. m2 gulvareal.
§ 13.
Når producenten fremlægger
dokumentation for, at de forhold, der har givet anledning til påbud
efter § 12, er udbedret, beslutter fødevareregionen, på
hvilke vilkår belægningen på ny kan øges under
hensyntagen til dyrenes velfærd. Beslutningen træffes på
grundlag af producentens dokumentation sammenholdt med resultaterne af
kontrolbesøg i besætningen og oplysninger fra slagteriet om
konstaterede trædepudesvidninger, kassationsårsager mv.
Klageadgang
§ 14.
Fødevareregionernes afgørelser i
medfør af § 11, § 12, stk. 1, og § 13 kan
påklages til Justitsministeriet. Klage over fødevareregionernes
afgørelser har ikke opsættende virkning.
Administrative forskrifter om
besætningskontrol
§ 15.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen,
tidsfrister mv., og om hvornår forholdene bør give anledning til
indgriben fra fødevareregionerne. Reglerne fastsættes efter
forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og de
organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig
berøres af reglerne.
Adgang til besætninger mv.
§ 16.
Ansatte i Fødevaredirektoratet og
fødevareregionerne har, i det omfang udførelsen af de i denne
lov nævnte kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til de rum eller
bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til
brug for produktionen. Det påhviler producenten af slagtekyllinger i de
pågældende huse vederlagsfrit at yde fornøden bistand i
forbindelse med udførelsen af kontrolopgaverne.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Udlevering af oplysninger
§ 17.
Det påhviler producenten efter anmodning
vederlagsfrit at give de faktiske oplysninger vedrørende den
pågældende slagtekyllingeproduktion, som er nødvendige for
udførelsen af de i denne lov nævnte kontrolopgaver.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Kapitel 4
Betaling mv.
§ 18.
Udgifter ved overvågning af indleverede
slagtekyllinger på slagterierne, og udgifter i forbindelse med
fødevareregionernes kontrol med de enkelte besætninger, der
udføres efter denne lov, afholdes af slagtekyllingeproducenterne eller
en sammenslutning heraf, medmindre justitsministeren bestemmer andet.
Stk. 2.
Medmindre justitsministeren bestemmer andet, afholder
den enkelte slagtekyllingeproducent dog selv udgifterne i forbindelse
med
a) kontrol, som fødevareregionen udøver med producentens
besætninger på baggrund af en indberetning fra et slagteris
embedsdyrlæge, jf. § 10, stk. 2,
b) fødevareregionens godkendelse af producentens
redegørelse, jf. § 11, og
c) fødevareregionens opfølgende besætningskontrol i
forbindelse med et påbud om nedsættelse af belægningsgraden
og fastsættelse af vilkår for efterfølgende at øge
belægningen igen, jf. § 12, stk. 1, og § 13.
Stk. 3.
Beløb, som opkræves i henhold til
stk. 2, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig
rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 4.
Der er udpantningsret for de i stk. 2 og 3
nævnte beløb.
Stk. 5.
Udgifterne ved overvågning af slagtekyllinger
på slagterierne og ved fødevareregionernes kontrol af
besætningerne efter denne lov beregnes efter satserne i
bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende
dyr mv.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1-3,
herunder om fastsættelse af et beløb til dækning af
omkostningerne ved udsendelse af erindringsskrivelser.
Kapitel 5
Almindelige bestemmelser
§ 19.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik
på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger, og om
beskyttelse af disse dyrs velfærd.
§ 20.
Inden justitsministeren fastsætter regler i
henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og
andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig
berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.
Kapitel 6
Straf
§ 21.
Med bøde eller fængsel indtil 4
måneder straffes den, der
1) overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 5, § 6,
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud efter §§ 12-13,
3) undlader at yde fornøden bistand i henhold til § 16,
stk. 1, eller
4) undlader at give oplysninger efter § 17, stk. 1.
Stk. 2.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.
§ 22.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Uanset § 7, stk. 1, fastsættes
følgende krav til den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus
i de her anførte tidsrum:
1) Maks. 44 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen
af 2002.
2) Maks. 43 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen
af 2003.
3) Maks. 42 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen
af 2004.
4) Maks. 41 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen
af 2005.
§ 23.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre
velfærd for slagtekyllinger, det vil sige kyllinger, der holdes
erhvervsmæssigt med henblik på slagtning til brug for konsum.
Lovforslaget bygger på en model, som
Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ har fremlagt i en
delrapport om slagtekyllinger fra november 2000.
Siden 1960 erne har man ved avl af slagtekyllinger
fokuseret meget på, at kyllingerne skulle tage hurtigt på i
vægt, så de nåede slagtevægten i løbet af
så kort tid som muligt. Avlsselskaberne har derfor i årtier
ensidigt udvalgt kyllinger, der voksede hurtigt, til at indgå i avlen
uden samtidig at tage højde for, om kyllingerne fik
velfærdsmæssige problemer. Det har nu vist sig, at en stor del af
slagtekyllingerne i den moderne produktion har en række
velfærdsmæssige problemer, som hovedsagelig skyldes denne
genetiske udvælgelse. Kyllingerne fremavles i dag af nogle få
udenlandske selskaber. Et forsøg på gennem dansk lovgivning at
stille nærmere krav til udvælgelsen af kyllinger i
avlsprogrammerne vil derfor næppe have nogen effekt.
En del af de velfærdsmæssige problemer, som
skyldes den genetiske udvælgelse, kan imidlertid til en vis grad
reduceres på andre måder, og det er hensigten med dette
lovforslag at sikre, at producenterne anvender disse muligheder.
Et stort velfærdsmæssigt problem for
slagtekyllingerne er benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige
vægtforøgelse. Kyllingerne holdes i mange besætninger ved
konstant lys næsten 24 timer i døgnet, så de kan æde
hele tiden og dermed forøge vægten hurtigt. Det foreslås
derfor, at der fastsættes regler for belysningen i kyllingehusene
(lysprogrammer). Formålet hermed er blandt andet at øge
slagtekyllingernes mobilitet og aktivitet og give dem en længerevarende
hvileperiode, hvilket medvirker til at reducere deres benproblemer.
Lysprogrammerne skal således sikre, at kyllingerne får en
passende døgnrytme med en længerevarende
mørkeperiode.
En anden væsentlig medvirkende årsag til
slagtekyllingernes benproblemer er høje belægningsgrader, hvor
mange kyllinger skal gå sammen på meget lidt plads. Det
foreslås derfor, at der fastsættes regler om en maksimal
belægning på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter gulvareal.
Nedsættelse af belægningsgraden i forhold til den nuværende
praksis vil imidlertid medføre betydelige økonomiske
konsekvenser for de fleste slagtekyllingeproducenter og for
følgeindustrien (rugerier og slagterier). Lovforslaget indeholder
derfor forslag til en fire-årig overgangsperiode, hvor producenterne
gradvis kan sænke deres belægning fra maks. 44 kg/m2
det første år efter lovens ikrafttræden til 40
kg/m2 efter fire år.
Kvaliteten af strøelsen i kyllingehusene har
også stor betydning for kyllingernes velfærd og for deres
muligheder for at skrabe og støvbade. Lovforslaget indeholder derfor
et krav om, at strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal
være løs og tør i overfladen. Strøelseskvaliteten
er meget afhængig af ventilation og klimastyring i kyllingehusene, og
for høje koncentrationer af gasarter og for høje temperaturer i
husene kan desuden forringe kyllingernes velfærd betydeligt. Det
foreslås derfor, at ventilationen og klimastyringen i husene skal
sikre, at kyllingerne ikke lider skade, ligesom temperaturen i husene i varme
perioder ikke må overstige udetemperaturen væsentligt for at
undgå, at kyllingerne lider varmedøden.
Endelig foreslås det, at der indføres en
overvågning af kyllingernes velfærd. Denne overvågning
foreslås blandt andet indført på kyllingeslagterierne.
Slagteriets embedsdyrlæge, der som led i kødkontrollen
fører tilsyn med de levende kyllinger ved ankomsten til slagteriet,
skal således i forbindelse med dette tilsyn også løbende
vurdere tilstanden af kyllingernes fjerdragt, idet stærkt tilsmudsede
fjerdragter er tegn på velfærdsmæssige problemer i en
besætning. Endvidere skal en særligt uddannet tekniker under
embedsdyrlægens ansvar undersøge trædepuderne fra et
bestemt antal kyllinger fra hver besætning, fordi svidninger på
trædepuderne kan være tegn på problemer med fugtig
strøelse i de enkelte kyllingehuse, hvilket medfører
dårligere velfærd blandt kyllingerne. Hvis overvågningen
fører til gentagne eller større anmærkninger
vedrørende kyllingerne fra de enkelte besætninger, skal
embedsdyrlægen indberette forholdet til den lokale
fødevareregion.
Overvågningen på slagterierne foreslås
suppleret med en stikprøvebaseret velfærdskontrol ude i
kyllingebesætningerne. Denne kontrol, som foreslås foretaget af
dyrlæger fra fødevareregionerne med særlig indsigt i
dyrevelfærd, har til formål at undersøge forhold i de
enkelte kyllingehuse, som kan have betydning for kyllingernes velfærd,
herunder den fysiske indretning og den daglige driftsledelse mv. Hvis
overvågningen på slagterierne afslører problemer med
dyrevelfærden i bestemte besætninger, foreslås det tillige,
at fødevareregionernes dyrlæger følger op på
indberetninger fra slagterierne. Det kan f.eks. ske ved, at dyrlægerne
om nødvendigt aflægger kontrolbesøg på den
pågældende bedrift, eller eventuelt anmoder producenten om at
udarbejde en redegørelse over de tiltag, der er nødvendige for
at rette op på de konkrete problemer i besætningen. Producenten
vil kunne indhente kvalificeret rådgivning fra f.eks. Landskontoret for
Fjerkrærådgivning.
Det foreslås, at overvågningsordningerne
suppleres med et passende sanktionssystem. Lovforslaget giver således
fødevareregionerne en række forskellige reaktionsmuligheder. En
af disse muligheder er, at fødevareregionen skønsmæssigt
kan påbyde en kyllingeproducent at nedsætte belægningen af
kyllinger i et kyllingehus. Det vil eksempelvis kunne ske, hvis der
konstateres alvorlige eller gentagne velfærdsproblemer, eller hvis
producenten ikke fremkommer med en fyldestgørende redegørelse
for, hvilke nødvendige tiltag vedkommende agter at foretage for at
udbedre de påpegede forhold.
Overvågnings- og sanktionssystemet foreslås
primært finansieret af slagtekyllingeproducenterne, dog med mulighed
for at lade en stor del af omkostningerne blive dækket af en
sammenslutning af producenter. Der kan eksempelvis oprettes en kollektiv
betalingsordning, f.eks. således at Fjerkræafgiftsfonden
dækker udgifterne til overvågningen på slagterierne og den
stikprøvevise besætningskontrol, mens den enkelte producent selv
skal afholde udgifterne til redegørelser, kontrolbesøg mv., der
er foranlediget af konkret konstaterede velfærdsproblemer i den
pågældende producents besætning.
Lovforslaget indeholder endvidere
bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren til administrativt at
fastsætte nærmere regler om ovennævnte forslag, samt om
foder- og drikkevandsanlæg og lysintensiteten i kyllingehusene.
På baggrund af arbejdsgruppens delrapport har Justitsministeriet
udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion. Bekendtgørelsesudkastet er optrykt som bilag
til dette lovforslag.
2. De gældende
regler
2.1. Dyreværnsloven mv.
Ved hold af slagtekyllinger gælder de almindelige
regler i dyreværnsloven (jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 med senere
ændringer), som indeholder generelle regler for behandling af dyr.
Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om
slagtekyllinger. Lovens generelle bestemmelser i §§ 1-3 finder
imidlertid anvendelse på alle typer af dyrehold mv. Det fremgår
blandt andet heraf, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig
ulempe (§ 1), at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at
dyrene behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes
under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov (§ 2), og at dyrenes opholdsrum skal
indrettes i overensstemmelse hermed (§ 3).
I Justitsministeriets bekendtgørelse om mindstekrav
til beskyttelse af landbrugsdyr (jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18.
juli 2000) er der fastsat visse minimumskrav, der altid skal være
opfyldt ved hold af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden
lovgivning. Bekendtgørelsen indeholder primært bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes
til landbrugsformål (Rådets direktiv 98/58/EF).
Bekendtgørelsens regler er imidlertid i vidt omfang en
udmøntning af de ovenfor nævnte generelle regler i
dyreværnslovens §§ 1-3 i relation til hold af landbrugsdyr.
2.2. Europarådets rekommandation om
tamfjerkræ (Gallus gallus)
Danmark har den 5. december 1979 ratificeret den
europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der
holdes til landbrugsformål, jf. bekendtgørelse nr. 76 af 2.
oktober 1980, Lovtidende C 1980 s. 233. Konventionen er ratificeret af
samtlige EU-lande og af Fællesskabet. Konventionen gælder for
alle dyr, der opdrættes med henblik på produktion af
fødevarer, uld, skind, pels eller andre landbrugsformål, og den
omfatter således også slagtekyllinger.
Konventionen indeholder en række overordnede
principper for behandlingen af dyrene, bl.a. i relation til husning, fodring,
vanding, pasning, bevægelsesfrihed, belysning, temperaturer, tilsyn mv.
Alle disse faktorer skal opfylde dyrenes fysiologiske og etologiske behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Konventionen er gennemført i dansk ret ved dyreværnsloven.
I medfør af konventionen er der nedsat en
stående komité med repræsentanter fra de kontraherende
stater. Komitéen har ansvaret for at udarbejde og vedtage anbefalinger
(rekommandationer) til de kontraherende stater om de nærmere
bestemmelser til gennemførelse af principperne i konventionen. Disse
rekommandationer indeholder således mere detaljerede krav til
opdræt af de forskellige arter landbrugsdyr, og de skal være
baseret på videnskabelige erfaringer med de pågældende
dyrearter.
Den stående komité har den 28. november 1995
vedtaget en rekommandation om tamfjerkræ (Gallus gallus).
Rekommandationen fastsætter forskellige anbefalinger og krav til hold
af tamfjerkræ af arten Gallus gallus.
De kontraherende stater - herunder Danmark og de
øvrige EU-lande - er ifølge konventionens artikel 9,
stk. 3, forpligtede til at gennemføre rekommandationen inden 6
måneder efter vedtagelsen, det vil sige inden den 28. maj 1996.
Gennemførelsen behøver dog ikke at ske ved fastsættelse
af nærmere regler, hvis hold af dyrene i den kontraherende stat i
praksis allerede opfylder kravene i rekommandationen.
En række af rekommandationens anbefalinger må
antages at være omfattet af de generelle regler om hold af dyr i
dyreværnsloven eller være indeholdt i Justitsministeriets
bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.
Herudover har det hidtil været antaget, at rekommandationens krav i
praksis efterleves i Danmark, hvorfor der ikke har været behov for at
fastsætte nærmere regler til gennemførelse af
rekommandationen.
3. Lovforslagets
baggrund
Det fremgår af dyreværnslovens § 4,
stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs
opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4,
stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror
på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes
efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.
Dette lovforslag beror ikke på en international
forpligtelse, og forslaget indeholder enkelte bestemmelser af mere
indgribende betydning. Det skønnes derfor ikke muligt inden for
rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens
§ 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte de
foreslåede regler om hold af slagtekyllinger administrativt. Desuden
indeholder lovforslaget regler, der ikke direkte vedrører
opholdsarealer og inventar mv.
Uagtet at dette lovforslag ligesom dyreværnsloven
indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, er de
væsentligste regler medtaget i lovforslaget, og det er således
kun de mindre indgribende og teknisk detaljerede krav, der forudsættes
gennemført administrativt, jf. det i bilaget optrykte udkast til
bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion.
3.1. Det Dyreetiske
Råds udtalelse vedrørende slagtefjerkræ
Det Dyreetiske Råd afgav i februar 1995 en udtalelse
vedrørende slagtefjerkræ, hvori rådet blandt andet udtaler
sig om opdræt af slagtekyllinger.
Rådet udtalte blandt andet, at:
»Produktion af slagtefjerkræ har i tiden siden 2.
verdenskrig været inde i en rivende udvikling, hvor det er lykkedes at
gøre produktionen stadigt mere rationel og effektiv. I denne udvikling
har der ikke eller kun i meget begrænset omfang været fokuseret
på dyrenes velfærd. ( ) moderne produktion af slagtefjerkræ
på måder, som i forskellig grad tilsidesætter
dyrenes behov og medfører smerte, angst, frustration og anden
lidelse.« (side 27)
På den baggrund anbefaler rådet blandt
andet:
»( ) at tage udgangspunkt i de problemer, som truer
dyrenes velfærd, f.eks. avlsmateriale med disposition for benproblemer
og fugtig strøelse. I stedet for at sige, at dyrene skal have opfyldt
bestemte arealkrav, bør man snarere forlange, at den daggamle kyllings
genetiske egenskaber er i orden, og at kyllingerne opdrættes på
en strøelsesmåtte, som gennem hele opdrætsforløbet
har en tør og løs overflade. ( )
Det Dyreetiske Råd foreslår, at der opstilles
en liste over forhold, som skal være i orden, for at kyllingerne kan
siges at få tilgodeset deres velfærd. Kan en producent
dokumentere, at forholdene er i orden, og at kyllingerne derfor ikke
udsættes for problemer, som truer deres velfærd, så kan
produktionen anses for at være etisk acceptabel.« (side 20 f.)
3.2. Regeringens
fødevarepolitiske redegørelse
I sin fødevarepolitiske redegørelse fra
januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for den
moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at
tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad fokuseres på
etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i så vidt
omfang som hidtil at fokusere på produktionsøkonomien.
Regeringen anførte, at det er påkrævet,
at den danske fjerkræproduktion gøres til indsatsområde,
og at regeringen agtede at tage initiativ til drøftelser med
fjerkræbranchen med henblik på at gennemføre nye
produktionsstandarder, der yderligere sikrer dyrenes velfærd.
Regeringen påpegede i den forbindelse, at der blandt andet bør
sættes ind vedrørende ben- og ledproblemer, lysprogrammer og
flokstørrelser.
3.3. Arbejdsgruppen om
slagtefjerkræ
Justitsministeren nedsatte den 8. oktober 1998 en
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevaredirektoratet, Statens
Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks JordbrugsForskning
(Forskningscenter Foulum), Det Danske Fjerkræraad, Foreningen til
Dyrenes Beskyttelse, Det Dyreetiske Råd og Justitsministeriet samt
professor J. Fris Jensen.
Arbejdsgruppen blev anmodet om at gennemgå den
danske slagtekyllingeproduktion. Arbejdsgruppen skulle på baggrund af
regeringens fødevarepolitiske redegørelse og med inspiration
fra bl.a. Det Dyreetiske Råds udtalelse vedrørende
slagtefjerkræ komme med forslag til nye regler om slagtefjerkræ
og eventuelle andre mulige foranstaltninger, som kan fremme
dyrevelfærden, herunder forslag til en dansk holdning under eventuelle
kommende drøftelser i EU om slagtefjerkræ.
Arbejdsgruppen blev endvidere anmodet om at inddrage
resultaterne af forskning og praktiske erfaringer på området og i
videst muligt omfang tage hensyn hertil ved udformningen af reglerne.
Arbejdsgruppen offentliggjorde i november 2000 en
delrapport om slagtekyllinger. Nærværende lovforslag svarer med
enkelte sproglige og lovtekniske ændringer til arbejdsgruppens
lovudkast om hold af slagtekyllinger, jf. delrapportens afsnit VIII.
Arbejdsgruppen har endvidere gennemgået den danske
rugeægsproduktion, jf. delrapportens afsnit V. Arbejdsgruppens forslag
til en bekendtgørelse, som findes i rapportens afsnit IX, omhandler
såvel hold af slagtekyllinger som rugeægsproduktion. De af
arbejdsgruppen foreslåede regler om rugeægsproduktion kan
fastsættes administrativt med hjemmel i dyreværnslovens § 4,
stk. 1, § 14, stk. 3-5, og § 28, stk. 5 og 7. Det
har derfor ikke været nødvendigt at fremsætte lovforslag
på dette område. Justitsministeren agter at udstede
administrative regler om rugeægsproduktion i overensstemmelse med
arbejdsgruppens forslag, dog med enkelte lovtekniske ændringer.
Dyreværnslovens krav om, at administrative regler
udstedt i medfør af dyreværnsloven skal fastsættes efter
forhandling med de organisationer, der efter justitsministerens skøn
særlig berøres af reglerne, samt efter forhandling med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (jf.
dyreværnslovens § 4, stk. 4) anses for opfyldt ved
drøftelserne i arbejdsgruppen, hvor såvel repræsentanter
fra Det Danske Fjerkræraad, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget.
Arbejdsgruppen vil fortsætte sit arbejde med henblik
på at drøfte hold af andre arter slagtefjerkræ, herunder
kalkuner og gæs.
4. Det genetiske avlsmateriale for
slagtekyllinger
4.1. Arbejdsgruppens
overvejelser
Den typiske slagtekyllingeproduktion såvel i Danmark
som i andre lande er tilrettelagt ud fra meget effektive normer. Et vigtigt
værktøj til at opnå en god økonomi i produktionen
er at maksimere vækstraten, så kyllingerne hurtigst muligt tager
mest muligt på i vægt.
I slagtekyllingeproduktionen er der derfor inden for de
seneste årtier sket en væsentlig forøgelse af det
genetiske potentiale for vækst. Den udvælgelse for hurtig
vækst, der har fundet sted, har imidlertid medført en
forringelse af kyllingernes benkonstitution, hvilket har stor betydning for
slagtekyllingernes velfærd. Ligeledes er der sket en forøgelse
af det antal kyllinger, der dør som følge af
kredsløbssygdomme.
De benlidelser, der almindeligvis forekommer hos
slagtekyllinger er
1) »Twisted legs« (en deformitet med rotation og bøjning af
knoglerne over og under hasen).
2) Tibia Dyscondroplasi (en unormal forøget vækst
af brusken i skinnebenets øverste ledhoved).
3) Lidelser i lårbenshovedet (f.eks. nedbrydelse af brusken
på lårbenshovedet og evt. af lårbenshovedet selv).
4) Infektioner i haseled, lårbenshoved eller
trædepuder.
Ovennævnte lidelser vil i større eller mindre
udstrækning give anledning til bevægelsesforstyrrelser.
Det er almindeligt kendt, at de fleste af disse lidelser
til en vis grad nedarves, og man kan derfor gennem et veltilrettelagt
avlsarbejde reducere kyllingernes arvelige disposition for lidelserne,
hvorved forekomsten af disse lidelser kan reduceres fremover.
Der er dog også andet end genetiske faktorer, der
har indflydelse på udviklingen af benproblemer, blandt andet
belægningsgraden i kyllingehuset, anvendelse af lysprogrammer og
fodringsstrategier.
På verdensplan er der ca. 4-6 store virksomheder,
der driver avl med slagtekyllinger. Virksomhederne udvælger avlsdyrene
ud fra mange egenskaber, og ben- og skeletstyrke er blot én egenskab
ud af mange. Fælles for avlsvirksomhederne er, at de i hvert fald
indtil for ganske få år siden ikke lagde særlig
vægt på at udvælge kyllingerne efter deres ben- og
skeletstyrke, men i stedet prioriterede den hurtige vækstevne.
I 1999 udarbejdede Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og
Det Danske Fjerkræraad en rapport over den aktuelle benstyrke hos
slagtekyllinger med 24 timers lys (Velfærdsmoniteringsprojektet).
Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor procentdel af
slagtekyllingerne har problemer i form af gangbesvær (30%) samtidig
med, at hyppigheden af benlidelsen Tibia Dyscondroplasi er høj
(57%).
Arbejdsgruppen finder blandt andet på den baggrund,
at der er store velfærdsmæssige problemer i den danske produktion
af slagtekyllinger. Den genetiske udvælgelse af avlsdyrene må
antages at være den væsentligste årsag til disse problemer.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet mulighederne for at stille krav til avlen
(kyllingernes genetik) gennem lovgivningen.
Det avlsmateriale, der for tiden anvendes i Danmark, er
imidlertid fremavlet uden for landets grænser. De kyllinger, der er
forældre og i mindre omfang bedsteforældre til de danske
slagtekyllinger leveres i vidt omfang fra nogle få udenlandske firmaer.
Forældrene leveres til Danmark som daggamle kyllinger, hvorefter de
opdrættes på udvalgte produktionssteder. De danner grundlag for
den danske rugeægsproduktion og dermed de slagtekyllinger, der
opdrættes og slagtes i Danmark.
Arbejdsgruppen finder derfor, at danske regler om krav til
udvælgelse af avlsmaterialet for slagtekyllinger vil have en meget
begrænset effekt på slagtekyllingeproduktionen i Danmark.
Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være
særdeles vanskeligt at komme med forslag til specifikke krav til
udvælgelsen af avlsmaterialet for slagtekyllinger. På grund af
EU-regler om varernes fri bevægelighed i det indre marked kan Danmark
normalt ikke forbyde import af kyllinger, der lovligt kan opdrættes og
sælges i andre EU-lande.
En del af de velfærdsproblemer, der kan konstateres
i den danske produktion af slagtekyllinger, kan imidlertid til en vis grad
reduceres på anden måde end ved en omlægning af
udvælgelsen af avlsmaterialet, herunder navnlig ved at indføre
krav om lysprogrammer, der følger kyllingernes døgnrytme (jf.
pkt. 5), ved at fastsætte et maksimum for belægningen i
kyllingehusene (jf. pkt. 8) og ved at stille krav til producenternes
driftsledelse (jf. pkt. 10).
Der henvises til afsnit III om genetik i arbejdsgruppens
delrapport.
4.2.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i, at fastsættelse af
danske regler om krav til det avlsmateriale, som ligger til grund for den
danske produktion af slagtekyllinger, alene vil have en meget begrænset
effekt, da det avlsmateriale, der for tiden anvendes i Danmark, importeres
fra udlandet både inden og uden for EU.
Justitsministeriet kan derfor tiltræde, at
kyllingernes velfærd i stedet bør sikres gennem krav til selve
holdet af slagtekyllingerne i Danmark. Dette lovforslag indeholder forslag
til regler herom.
Justitsministeriet vil desuden arbejde for, at der bliver
gennemført fælles EU-regler om slagtekyllingers velfærd.
Fælles EU-regler vil kunne få en vis indflydelse på de
avlsselskaber, der producerer avlskyllinger i EU, og vil samtidig være
medvirkende til at reducere den konkurrenceforvridende effekt af eventuelle
forskelle i nationale krav til hold af slagtekyllinger i de forskellige
EU-lande.
5.
Lysprogrammer
5.1. Arbejdsgruppens
forslag
Traditionelt er slagtekyllinger blevet opdrættet ved
konstant lys for at maksimere fødeoptagelsen og den daglige
vækst. Når kyllinger holdes ved lys i 24 timer i døgnet,
holder de ikke lange hvilepauser, men bruger i stedet tiden på at
æde. Når der samtidig avles på slagtekyllinger, der navnlig
er udvalgt på grund af deres genetiske potentiale for hurtig
vækst, indebærer 24 timers lys, at kyllingerne tager så
hurtigt på i vægt, at deres ben ikke kan nå at udvikle sig
tilsvarende.
Som nævnt ovenfor under pkt. 4 om genetik er
benproblemer et af de største velfærdsproblemer i dansk
slagtekyllingeproduktion.
Efter arbejdsgruppens opfattelse er én af
mulighederne for at mindske hyppigheden og intensiteten af disse benproblemer
anvendelse af lysprogrammer, hvorved slagtekyllingerne dagligt sikres en
tilstrækkelig lang sammenhængende mørkeperiode, hvis
længde bør afhænge af kyllingernes alder. Som følge
af mørkeperioden vil det tidsrum, hvor slagtekyllingerne æder,
blive reduceret, hvorved væksten også reduceres. Kyllingerne vil
således først opnå den ønskede slagtevægt
efter en lidt længere periode end den nuværende slagtealder, men
til gengæld vil deres skelet- og benstyrke blive bedre. Samtidig
medfører brug af lysprogrammer, at kyllingernes mobilitet og aktivitet
øges, ligesom der ses en lavere dødelighed og en bedre
foderudnyttelse. Endvidere har en tilstrækkelig sammenhængende
søvnperiode fysiologisk betydning for kyllingernes evne til at
synkronisere og integrere udskillelsen af hormoner og styrke deres
immunforsvar. Dette er formentlig vigtigt for kyllingernes velfærd og
udvikling.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der bør
indføres krav om obligatorisk brug af lysprogrammer ved hold af
slagtekyllinger.
Arbejdsgruppen har på baggrund af en samlet
vurdering af de forskellige hensyn, som spiller ind ved fastsættelsen
af mørkeperiodernes varighed, fundet, at et lysprogram med gradvist
optrappende daglængde bedst kombinerer de forskellige behov gennem
kyllingernes vækstperiode.
Efter en gennemgang af den på nuværende
tidspunkt foreliggende videnskabelige forskning i lysprogrammer og de
praktiske erfaringer, der hidtil er opnået med anvendelse af
sådanne programmer, anbefaler arbejdsgruppen, at lysprogrammet
fastsættes således:
1) Fra 5 til 12 dage efter udrugning bør der være en
mørkeperiode på ikke under 8 sammenhængende timer i
døgnet (1. fase).
2) Fra 13 til 28 dage efter udrugning kan mørkeperioden
reduceres til 6 sammenhængende timer i døgnet (2. fase).
3) Fra 29 dage efter udrugning til 5 dage før slagtning kan
mørkeperioden reduceres til 3 sammenhængende timer i
døgnet (3. fase).
De sidste 5 dage før slagtning bør der
være mulighed for at give kyllingerne konstant lys, så deres
aktivitetsniveau kan reduceres ved dæmpning af lyset på
indfangningstidspunktet i modsat fald er der stor risiko for skader
på kyllingerne med de nuværende indfangningsmetoder. Endvidere
bør der de første 5 dage efter udrugning være mulighed
for at holde kyllingerne ved konstant lys, for at få dem "i
gang" efter indsættelsen i stalden.
Arbejdsgruppen foreslår, at der kan indføres
en gradvis aftrapning af mørkeperioderne i 2. og 3. fase dog
således at den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode
ikke må være mindre end henholdsvis 4,5 og 1,5 time i
døgnet i hele fasen.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør
fastsættes krav om indførelse af skumrings- og
dæmringsperioder på 15-30 minutter, således at kyllingerne
kan nå at indstille sig på overgangen fra lys til mørke og
omvendt, herunder indtagelse af hvilepladser, optagelse af foder mv.
Arbejdsgruppen har endelig overvejet, hvor høj en
lysintensitet, der bør være i kyllingehusene i perioder med
normal belysning. Af hensyn til kyllingers adgang til at udøve normal
adfærd og aktivitet, og producentens mulighed for at inspicere
kyllingerne nøje, finder arbejdsgruppen efter en samlet vurdering, at
lysintensiteten bør fastsættes til minimum 20 lux i dyrenes
øjenhøjde. For at undgå (de sjældne) tilfælde
af alvorlig fjerpilning og kannibalisme i et kyllingehus, foreslås det
dog, at lysintensiteten undtagelsesvis kan dæmpes dog ikke under 5
lux hvis der er optræk hertil.
Som følge af den hastige tekniske og videnskabelige
udvikling på området finder arbejdsgruppen, at der bør
være adgang til løbende at ajourføre reglerne om den
nærmere sammensætning af lysprogrammet. Dette sikres efter
arbejdsgruppens opfattelse bedst, hvis justitsministeren bemyndiges til
administrativt at fastsætte nærmere regler herom.
Der henvises til afsnit IV.1. om lysprogrammer i
arbejdsgruppens delrapport.
5.2.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i, at der bør
gennemføres tiltag, som kan reducere det store antal kyllinger med
benproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger. Anvendelse af
lysprogrammer er en enkel, billig og effektiv metode til at forbedre
benkonstitutionen for kyllinger, og samtidig sikres kyllingerne en naturlig
døgnrytme i størstedelen af produktionsperioden med heraf
følgende øget dyrevelfærd.
Det fremgår af dyreværnslovens § 2, at
enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene blandt andet passes
under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte og
videnskabelige erfaringer. Det følger således efter
Justitsministeriets opfattelse formentlig allerede heraf, at hold af
kyllinger ved lys i 24 timer i døgnet kan være i strid med
dyreværnsloven. Justitsministeriet er imidlertid enig med
arbejdsgruppen i, at det bør præciseres nærmere, og at man
bedst sikrer kyllingernes velfærd ved at stille krav om obligatorisk
brug af lysprogrammer.
Den nærmere fastsættelse af varigheden af lys-
og mørkeperioder i lysprogrammerne afhænger imidlertid af de til
enhver tid foreliggende videnskabelige resultater og den tekniske udvikling
på området.
Det foreslås derfor, at der gives justitsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
sammensætningen af sådanne lysprogrammer og om lysintensitet i
kyllingehusene. Justitsministeriet har til hensigt at udstede administrative
regler herom svarende til arbejdsgruppens forslag som beskrevet ovenfor under
pkt. 5.1, jf. § 4 og § 5 i det udkast til bekendtgørelse om
hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, der er optrykt som bilag
til dette lovforslag.
Der henvises til lovforslagets § 4, som svarer til
§ 3 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens
delrapport om slagtekyllinger.
6. Strøelse
6.1. Arbejdsgruppens forslag
Slagtekyllingerne tilbringer hele deres tilværelse i
tæt kontakt med strøelsen i husene. Tør strøelse
giver støv i luften og kan derfor medføre respiratoriske
problemer for såvel slagtekyllingerne som det tilsynsførende
personale. Våd strøelse giver til gengæld risiko for
ammoniaksvidninger på kyllingernes bryst og fødder samt en
forøget risiko for luftvejslidelser.
Af hensyn til slagtekyllingernes velfærd er det
således vigtigt at opretholde en strøelseskvalitet, der bedst
muligt reducerer frekvensen og intensiteten af hud- og hasesvidninger samt
luftvejslidelser. Samtidig er tør strøelse en
forudsætning for, at slagtekyllingerne har mulighed for at
støvbade og dermed undgå at få en fedtet fjerdragt.
Arbejdsgruppen finder derfor, at der bør
fastsættes regler, hvorefter slagtekylligerne under hele
produktionsforløbet skal have adgang til strøelse, der er
løs og tør i overfladen. Arbejdsgruppen er selvfølgelig
vidende om, at det ikke er praktisk muligt at holde strøelsen
fuldstændig tør, bl.a. fordi kyllingernes afføring
tilfører strøelsen en vis naturlig fugtighed. Krav om
løs og tør strøelse er imidlertid efter arbejdsgruppens
opfattelse en standard, som genfindes i mange anbefalinger og udtalelser,
hvor der opstilles krav til strøelsens kvalitet, herunder f.eks. en
rapport fra EU s videnskabelige komité om dyresundhed og
dyrevelfærd og Det Danske Fjerkræraads vejledning om god
produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Denne standard for
strøelseskvaliteten omfatter således ikke strøelse med en
fugtighed, som naturligt følger af produktionen, og som ikke har
skadelig virkning på kyllingerne.
Da arbejdsgruppen både har gennemgået
slagtekyllingeproduktionen og rugeægsproduktionen, og strøelsens
kvalitet har stor betydning for både slagtekyllingers og
forældredyrs velfærd, har arbejdsgruppen foreslået, at der
i en bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion medtages en fælles bestemmelse om, at der i
hele produktionsperioden skal være en strøelsesmåtte med
tør og løs overflade. Der henvises til afsnit IV.5 om
stimulusberigelser i arbejdsgruppens delrapport og til § 5 i
arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse, jf. afsnit IX i
delrapporten.
6.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
forslag, idet strøelseskvaliteten er af stor betydning for
slagtekyllingernes velfærd og for deres muligheder for at
støvbade. Den i lovforslagets § 9 foreslåede ordning med
slagteriovervågning af svidninger på kyllingernes
trædepuder må især forventes at vise, hvilke
besætninger der har problemer med at holde strøelsen
tilstrækkelig tør.
Våd strøelse kan skyldes en række
forskellige faktorer som f.eks. anvendelse af uhensigtsmæssigt
materiale som strøelse, brug af foder, der medfører
større vandoptagelse eller på anden måde giver anledning
til mere vandholdig afføring hos kyllingerne, utilstrækkelig
ventilation, for høj indendørs luftfugtighed og for høj
belægning. Producenterne skal derfor være opmærksomme
på, at problemer med våd strøelse kan hidrøre fra
forskellige faktorer, og at der kan være behov for at indhente
nærmere rådgivning for at få løst sådanne
problemer.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5
om tør og løs strøelse svarer til § 5 i
arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger
og rugeægsproduktion, jf. delrapportens afsnit IX. Justitsministeriet
finder, at bestemmelsen bør medtages i lovforslaget for at undgå
tvivl om, at fødevareregionernes kontrol efter dette lovforslag
også vil omfatte strøelsens kvalitet. Fødevareregionerne
vil således også kunne give en producent påbud om at
forbedre strøelsens kvalitet, hvis det skønnes
nødvendigt af hensyn til kyllingernes velfærd, jf. lovforslagets
§§ 11-13, og bemærkningerne nedenfor under pkt. 7.2.
7. Ventilation og klimastyring
7.1. Arbejdsgruppens forslag
Kyllinger producerer og udskiller en vis mængde
varme, kuldioxid og vanddamp som følge af stofskiftet. Denne
produktion er næsten ligefrem proportional med mængden af
indtaget foder. Ventilationen i kyllingehusene skal være dimensioneret
således, at den kan fjerne den producerede mængde kuldioxid og
vanddamp ved maksimal produktion af disse luftarter.
Ud over de to nævnte luftarter dannes der også
en vis mængde ammoniak i et kyllingehus. Hovedparten af denne ammoniak
dannes ved nedbrydning af den udskilte urinsyre i
gødningsmåtten. Denne nedbrydning accelereres ved høj
fugtighed i både luft og gødningsmåtte. For høje
ammoniakkoncentrationer kan bl.a. medføre luftvejsproblemer og nedsat
vækst, og ved særligt høje koncentrationer endvidere give
øjenirritationer.
De hedebølger, der kan ramme Danmark i
sommerperioderne, udgør et særligt problem, hvis de falder
sammen med, at et hold kyllinger er i den sidste uge før slagtning.
Kyllingernes varmeneutrale zone antages ved dette alderstrin at være i
intervallet mellem 20 og 28 grader Celcius. Hvis staldtemperaturen på
grund af en høj udetemperatur overstiger 28° C, vil kyllingerne have
behov for at nedkøle kroppen gennem vandfordampning for at holde den
naturlige kropsvarme på 41° C. Denne vandfordampning sker hovedsagelig
gennem gispning. Den kritiske situation for kyllingerne opstår ved
fortsat høj temperatur og en stigende luftfugtighed. Dette skyldes, at
kyllingernes gispning herved accelererer og kan i sidste ende resultere i
kyllingernes død. Det er derfor vigtigt, at ventilationssystemet er
dimensioneret til at kunne tackle disse situationer.
De nævnte faktorer er indbyrdes stærkt
afhængige. Luftfugtigheden reguleres i forhold til strøelsens
kvalitet, temperaturen reguleres ofte i forhold til luftfugtigheden, og
ventilationen reguleres i forhold til temperaturen og i relation til
ammoniakdampe. Sidstnævnte er igen tæt knyttet til
strøelsens kvalitet, jf. ovenfor under pkt. 6.
For at opnå optimale miljøbetingelser for
slagtekyllinger er det derfor ofte nødvendigt at gennemføre en
koordineret styring af samtlige klimatiske faktorer. Optimal temperatur og
luftfugtighed varierer afhængigt af bl.a. dyrenes alder.
Klimafaktorerne er for det meste også stærkt afhængige af
udendørstemperaturen, og klimastyringen skal kunne tage højde
for eventuelle ekstreme vejrforhold, herunder især
hedebølger.
Samspillet mellem de forskellige klimatiske faktorer kan
nødvendiggøre et fleksibelt styringssystem med indbyggede
alarmsystemer og et personale, der er uddannet til at løse problemer
forbundet med ekstreme situationer, såsom hedebølge eller
ventilationssammenbrud.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der
fastsættes regler om, at bygningernes isolering, opvarmning og
ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur,
relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et
niveau, der ikke er skadeligt for dyrene. Arbejdsgruppen foreslår
tillige, at staldtemperaturen ikke i væsentlig grad må overstige
udetemperaturen i varme perioder, så man undgår
overdødelighed blandt slagtekyllingerne.
Da arbejdsgruppen både har gennemgået
slagtekyllingeproduktionen og rugeægsproduktionen, og ventilation og
klimastyring har stor betydning for både slagtekyllingers og
forældredyrs velfærd, har arbejdsgruppen foreslået, at der
i en bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion medtages en fælles bestemmelse om disse
forhold. Der henvises til afsnit IV.6 om ventilation/klimastyring i
arbejdsgruppens delrapport og til § 6 i arbejdsgruppens udkast til
bekendtgørelse, jf. afsnit IX i delrapporten.
7.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger allerede af § 9 i
Justitsministeriets bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af
landbrugsdyr, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau,
som ikke er skadeligt for dyrene. Denne bekendtgørelse er udstedt med
hjemmel i dyreværnsloven.
Imidlertid foreslår arbejdsgruppen en specifik
overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt
på slagterierne og en stikprøvevis besætningskontrol, jf.
nærmere nedenfor under pkt. 10, med henblik på at sikre
slagtekyllingernes velfærd. Som led i kontrollen af besætninger,
hvor der er problemer med svidninger af kyllingernes trædepuder f.eks.
på grund af våd strøelse, dårlig ventilation og for
høj luftfugtighed, vil det derfor være hensigtsmæssigt,
hvis fødevareregionerne i forbindelse med kontrollen af sådanne
besætninger kan påbyde producenten at udbedre disse forhold.
For at undgå tvivl om, at der kan meddeles
sådanne påbud efter dette lovforslag finder Justitsministeriet,
at en sådan bestemmelse bør medtages i lovforslaget, jf.
også bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.2.
Da slagtekyllinger især har problemer med for
høje indetemperaturer under hedebølger, hvilket som nævnt
ovenfor kan medføre overdødelighed i varme perioder, er
ministeriet enig med arbejdsgruppen i, at det også bør
fremgå af bestemmelsen, at temperaturen i huset i varme perioder ikke
må overstige udetemperaturen væsentligt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 svarer til
§ 6 i arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion, jf. afsnit IX i arbejdsgruppens
delrapport.
8.
Arealkrav/belægningsgrad
8.1. Arbejdsgruppens
forslag
Hvis belægningsgraden (målt som antal kg
levende kylling pr. kvadratmeter) øges over en vis grænse,
påvirkes kyllingernes velfærd negativt. Denne grænse
varierer i relation til kvaliteten af driftsledelsen og den daglige pasning
(management/godt landmandsskab), af huset, hvor kyllingerne holdes, og af
kyllingernes vækstkapacitet.
Undersøgelser har vist, at en række
adfærds- og sundhedsparametre samt stressfysiologiske mål, der er
naturlige at anvende i vurderingen af slagtekyllingers velfærd, er
negativt påvirket ved øget belægning. En højere
belægning påvirker kyllingernes bevægeadfærd, idet
der udvises en mindre bevægelsesaktivitet. Også en række af
kyllingernes normale adfærdsmønstre påvirkes, f.eks.
indebærer en øget belægning mindre fjerpudsning, mindre
hakkeadfærd og mindre skraben i strøelsen.
EU s videnskabelige komité om dyresundhed og
dyrevelfærd afleverede i marts 2000 en rapport om »The Welfare of
Chickens Kept for Meat Production (Broilers)« til Kommissionen når
der herefter henvises til Den Videnskabelige Komité (2000), er
det denne rapport, der refereres til. I rapporten fremkommer komitéen
med en række anbefalinger og forslag til Kommissionen. Komitéen
finder, at der, når belægningsgraden overstiger 30
kg/m2, synes at opstå velfærdsmæssige problemer
for slagtekyllingerne. Komitéen understreger, at
belægningsgradens betydning for kyllingernes velfærd dog
hænger meget sammen med kyllingernes alder og vægt, ventilationen
og klimastyringen i det enkelte kyllingehus. Rapporten er indgået i
arbejdsgruppens overvejelser om slagtekyllingeproduktionen.
Med slagtekyllingers nuværende vækstrate
vurderer danske forskere, at dyrenes velfærd er kompromitteret ved en
belægningsgrad på over 20 kyllinger pr. m2. I den
afsluttende vækstfase (hvor kyllingerne er 35-42 dage gamle) svarer
dette til en belægningsgrad på over 35-40 kg pr. m2.
Ifølge Fjerkræraadets Effektivitetskontrol udgjorde den
gennemsnitlige belægning på landsplan pr. 1. januar 2000 43,4
kg/m2. Dette gennemsnit dækker over en betydelig variation
på mellem 40 og 49 kg/m2.
Belægningsgraden er en væsentlig medvirkende
årsag til velfærdsproblemer i dansk slagtekyllingeproduktion. Der
kan imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse ikke sættes en fast
øvre grænse for, hvornår belægningen er så
høj, at dyrenes velfærd er kompromitteret.
Velfærdsproblemerne må antages at være jævnt stigende
i takt med højere belægningsgrader.
Selv om belægninger over et vist niveau
medfører en lavere tilvækst og foderudnyttelse og muligvis en
højere dødelighed blandt kyllingerne, vil det stort set aldrig
være økonomisk urentabelt for producenterne at have en
høj belægning. En høj belægning indebærer en
relativt højere indtjening pr. kvadratmeter.
Imod fastsættelse af en meget lav
belægningsgrad taler naturligvis hensynet til at sikre, at dansk
slagtekyllingeproduktion forbliver konkurrencedygtig. Det vil efter
arbejdsgruppens opfattelse være højst beklageligt, hvis
bestræbelserne på at øge velfærden for danske
slagtekyllinger medførte, at produktionen af slagtekyllinger flyttede
til lande, hvor der produceres med mindre hensyn til dyrevelfærd og
fødevaresikkerhed.
Arbejdsgruppen finder principielt, at de praktiserede
belægninger i dansk slagtekyllingeproduktion på i gennemsnit 43,4
kg/m2 og med besætninger med belægninger på
mere end 45 kg/m2 er for høje. Hensynet til kyllingernes
velfærd tilsiger som udgangspunkt, at de holdes ved belægninger,
som er væsentligt lavere end de nuværende.
Arbejdsgruppen er imidlertid af den opfattelse, at
branchen ikke vil kunne overleve som konkurrencedygtig leverandør af
slagtekyllinger hverken på det danske marked eller på
eksportmarkederne, som aftager en stor del af den danske produktion hvis
der nationalt fastsættes krav om meget lave belægninger. Da der
er en række andre velfærdsforbedrende foranstaltninger, som lader
sig gennemføre uden, at det i samme grad går ud over
produktionsøkonomien, finder arbejdsgruppen det rigtigt at lægge
hovedvægten på disse foranstaltninger og foreløbig
gå mindre hårdt til værks, når det drejer sig om
belægningsgraden.
Under hensyn hertil kan arbejdsgruppen (bortset fra
Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet) derfor for
nærværende acceptere en maksimal belægningsgrad
på 40 kg/m2 målt som den gennemsnitlige
belægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold
kyllinger i samme hus, men således at der samtidig indføres et
kontrol- og sanktionssystem, hvorved slagtekyllingeproducenter med
velfærdsproblemer i besætningerne i konkrete tilfælde kan
påbydes at holde deres slagtekyllinger ved lavere
belægningsgrader (jf. herom nedenfor pkt. 8).
Af hensyn til de økonomiske konsekvenser for
producenterne og ønsket om at lette strukturtilpasningen for
rugerierne og slagterierne foreslår arbejdsgruppen samtidig en
overgangsperiode på 4 år, hvor producenterne gradvis kan
nedtrappe belægningen fra maks. 44 kg/m2 det første
år efter lovens ikrafttræden til 43 kg/m2 det andet
år, 42 kg/m2 det tredje år og 41 kg/m2 det
fjerde år.
Arbejdsgruppen indstiller tillige, at en sådan
ordning i givet fald evalueres om nogle år. Til den tid kan man
på baggrund af de da opnåede erfaringer med opdræt af
slagtekyllinger efter de regler, arbejdsgruppen foreslår i sin
delrapport, bedømme, om der er behov for at fastsætte en lavere
maksimal belægningsgrad af hensyn til dyrenes velfærd.
Arbejdsgruppen opfordrer samtidig regeringen til, at der i
EU-regi arbejdes for en mere langsigtet løsning omkring arealkrav og
belægningsgrad i slagtekyllingeproduktionen på europæisk
niveau med henblik på at opnå enighed om fælles krav om en
lavere belægning end den, der nu praktiseres inden for EU.
Arbejdsgruppens forslag om indførsel af et
overvågningssystem med bestemte kontrolprocedurer og
sanktionsmuligheder er nærmere beskrevet i arbejdsgruppens delrapport
under afsnit IV.4. om driftsledelse.
Dyrenes Beskyttelse finder, at en belægningsgrad
på 40 kg/m2 er et fremskridt i forhold til den
nuværende situation og vil anbefale den beskrevne model, men med
henvisning til Den Videnskabelige Komité (2000) finder Dyrenes
Beskyttelse, at belægningsgraden skal være væsentligt
lavere.
Fjerkræraadet finder, at en nedsættelse af den
nuværende gennemsnitlige belægningsgrad, der ligger over 43
kg/m2, vil få afgørende negative økonomiske
konsekvenser for producenterne. Fjerkræraadet finder ikke, at den
eventuelle velfærdsmæssige gevinst står i et rimeligt
forhold til dette økonomiske tab, da der ikke kan sættes nogen
fast øvre grænse for, hvornår belægningen er
så høj, at dyrenes velfærd er kompromitteret.
Fjerkræraadet kan dog tiltræde principperne i den beskrevne model
med kontrol- og sanktionssystemer.
Der henvises til afsnit IV.2. om
arealkrav/belægningsgrad i arbejdsgruppens delrapport.
8.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at de
nuværende belægninger i dansk slagtekyllingeproduktion på i
gennemsnit 43,4 kg/m2 principielt er for høje, og at en ren
dyreværnsmæssig betragtning som udgangspunkt tilsiger, at
kyllingerne bør holdes ved en væsentligt lavere
belægning.
Det fremgår af arbejdsgruppens delrapport (jf.
afsnit IV.2.3.1. og afsnit VI.2.3.2.), at krav om en nedsættelse af den
maksimale belægning i kyllingestaldene til 40 kg/m2 som
udgangspunkt vil indebære en forøgelse af
produktionsomkostningerne med 5,5 øre pr. kylling, hvilket svarer til
9% af det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. kylling
(dækningsbidraget i 1998 og 1999 var i gennemsnit 1,15 kr. pr.
kylling). Krav om en maksimal belægning på 36 kg/m2
vil efter arbejdsgruppens beregninger indebære en forøgelse af
produktionsomkostningerne på 12,5 øre, svarende til ca. 21% af
dækningsbidraget pr. kylling.
Den danske kyllingeproduktion er kendetegnet ved en meget
høj effektivitet, som gør det muligt at sælge danske
kyllinger på de meget konkurrenceprægede eksportmarkeder, ved
store besætningsstørrelser, lave produktionsomkostninger og en
lille fortjeneste pr. kylling. Dette betyder, at blot mindre stigninger i
produktionsomkostningerne, som ikke samtidig indebærer en
værditilvækst eller forøget produktionseffektivitet, kan
få betydelige driftsøkonomiske konsekvenser.
Justitsministeriet er derfor enig med arbejdsgruppen i, at
et isoleret dansk krav om meget lave belægninger vil indebære
betydelige konkurrencemæssige problemer for dansk
slagtekyllingeproduktion, og at dette kan betyde en øget import af
slagtekyllinger fra lande, hvor der ikke stilles de samme krav til
dyrevelfærd og fødevaresikkerhed som i Danmark.
Når samtidig henses til arbejdsgruppens
øvrige forslag, herunder forslag om obligatorisk brug af lysprogram,
indførelse af overvågning på slagterierne og
besætningskontrol til sikring af blandt andet kvaliteten af den daglige
driftsledelse, kan Justitsministeriet derfor tiltræde forslaget om, at
der for nærværende bør fastsættes en maksimal
gennemsnitlig belægningsgrad på 40 kg/m2 med en
overgangsordning som beskrevet ovenfor under afsnit 8.1. En
belægningsgrad på 40 kg pr. m2 vil indebære en
reduktion i forhold til de gennemsnitlige belægninger i dansk
fjerkræproduktion på ca. 3,5 kg/m2 og en
væsentlig reduktion i forhold til de producenter, som har
belægningsgrader på op til 49 kg/m2.
Justitsministeriet kan tillige tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om, at
ordningen i givet fald evalueres om nogle år.
Et gennemsnit af belægningsgraden kan måles
på flere måder, f.eks. som et gennemsnit af
belægningsgraden for de sidste tre hold kyllinger i et kyllingehus
eller som et gennemsnit af belægningsgraden for et års produktion
af kyllinger i en besætning. Det kan i løbet af nogle år
vise sig, at den af arbejdsgruppen foreslåede målemetode
gennemsnittet af det aktuelle og de to forudgående hold kyllinger i et
hus bør revideres for at sikre dyrenes velfærd bedst muligt.
Henset hertil og til den tekniske karakter af reglerne herom, kan
Justitsministeriet tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af den gennemsnitlige belægningsgrad administrativt.
Justitsministeren agter i første omgang at følge den af
arbejdsgruppen foreslåede målemetode, og har derfor medtaget en
sådan bestemmelse i det udkast til bekendtgørelse om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion, der er optrykt som bilag til
dette lovforslag.
Justitsministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at
indførelse af strengere krav til belægningen tillige bør
ske på europæisk plan, dvs. i EU-regi, hvor kun et fåtal af
medlemsstaterne har fastsat en øvre grænse for belægningen
i deres lovgivning.
Rapporten Den Videnskabelige Komité (2000)
forventes at kunne danne grundlag for et forslag til direktiv om beskyttelse
af slagtekyllinger i EU, men det er endnu uvist, om Kommissionen vil
fremkomme med forslag til regler på baggrund af denne rapport.
Justitsministeriet vil arbejde for, at der inden for EU og
Europarådet kan opnås enighed om fælles krav om en lavere
belægningsgrad end den, der nu praktiseres.
Der henvises til lovforslagets § 7, som svarer til
§ 4 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens
delrapport.
9. Foder- og
drikkevandsanlæg
9.1. Arbejdsgruppens
overvejelser
I slagtekyllingeproduktionen i Danmark fodres kyllingerne
ved hjælp af skåle- eller rendefodringsanlæg. Til
drikkevand anvendes næsten udelukkende drikkenipler. For at sikre at
dyrene har tilstrækkelig adgang til foder og vand, er det vigtigt, at
der er plads nok ved fodertrugene og et tilstrækkeligt antal
drikkenipler, samt at afstanden til nærmeste foder- og vandforsyning
ikke er for stor.
En praktisk konsekvens af arbejdsgruppens forslag om
obligatorisk brug af lysprogrammer (jf. ovenfor afsnit 5.1.) er, at
kyllingerne er sultne, når de vågner, og derfor stort set alle
ønsker at komme til fodertruget med det samme. Dette stiller krav om
tilstrækkelig fodertrugskapacitet. Det samme gør sig
gældende om end i mindre grad for så vidt angår
drikkevandskapaciteten.
Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at det udtrykkeligt
anføres i loven, at kyllingerne gennem hele produktionsperioden skal
have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.
Det Danske Fjerkræraad har i sin vejledning fra
november 1997 "God produktionspraksis ved produktion af
slagtekyllinger" anbefalet, at der ved nybygning og renovering er mindst
1,7 cm trugkant pr. kylling på tidspunktet for slagtning ved brug af
rundskålsfodring og mindst 2,0 cm trugkant pr. kylling ved brug af
rendetrug. Fjerkræraadet anbefaler endvidere, at der ved brug af
drikkenipler uden spildkop højest må være 16 kyllinger pr.
nippel, ved drikkenipler med spildkop højest 20 kyllinger pr. nippel,
ved 2 m vandere højest 500 kyllinger pr. vander og ved runde vandere
højest 200 kyllinger pr. vander.
Arbejdsgruppen finder ikke, at der foreligger et
tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at fremkomme med forslag til
nærmere krav til foder- og drikkevandsanlæggenes kapacitet,
hvorfor arbejdsgruppen foreløbig kan anbefale, at producenterne
tilstræber at følge Fjerkræraadets vejledning. Samtidig er
det dog vigtigt, at producenterne navnlig i forbindelse med indførelse
af lysprogrammer er særligt opmærksomme på, om kyllingerne
har tilstrækkelig adgang til foder og vand efter
mørkeperioderne.
Arbejdsgruppen finder anledning til at foreslå, at
der i lovforslaget medtages en bemyndigelse til justitsministeren til efter
forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn
særligt berøres af reglerne at fastsætte nærmere
regler om foder- og drikkevandsanlæg, fordi det ikke kan udelukkes, at
der på et senere tidspunkt på baggrund af ny forskning og nye
praktiske erfaringer vil kunne fastsættes nærmere krav herom til
bedre sikring af kyllingernes velfærd.
Der henvises til afsnit IV.7. om foder- og
drikkevandsanlæg i arbejdsgruppens delrapport.
9.2.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at der
bør fastsættes et krav om, at slagtekyllingerne skal have adgang
til tilstrækkelig foder- og vandforsyning.
Et sådant krav følger allerede af de
almindelige regler i dyreværnslovens § 2, hvorefter enhver, der
holder dyr, blandt andet skal sørge for, at dyrene fodres og vandes
under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer. Kravet bør imidlertid præciseres i
denne lov, da obligatorisk brug af lysprogrammer blandt andet
indebærer, at kravene til foder- og drikkevandskapaciteten
øges.
Efter dyreværnslovens § 4, stk. 1, kan
justitsministeren fastsætte nærmere regler om dyrs opholdsarealer
og opholdsrum og inventar heri, men efter lovens § 4, stk. 2, kan
justitsministeren imidlertid ikke fastsætte administrative regler
herom, hvis reglerne ikke er af mindre indgribende betydning, medmindre de
beror på en forpligtelse af international karakter. Fastsættelse
af regler om foder- og drikkevandskapacitet i slagtekyllingeproduktionen
beror ikke på en forpligtelse af international karakter, og alt
afhængig af, hvor indgribende eventuelle krav herom må forventes
at virke, kan det tænkes, at sådanne krav ikke kan
fastsættes administrativt efter dyreværnsloven.
Justitsministeriet kan derfor tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at
der i dette lovforslag gives justitsministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om foder- og drikkevandsanlæg
efter forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn
særlig berøres af reglerne, jf. hertil dyreværnslovens
§ 4, stk. 4, uanset at der ikke for tiden er tilstrækkeligt
videnskabeligt grundlag for at komme med nærmere regler herom.
Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 2, som
svarer til § 5, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit
VIII i arbejdsgruppens delrapport.
10.
Driftsledelse
10.1. Arbejdsgruppens
forslag
10.1.1. Indledende bemærkninger
Arbejdsgruppen finder, at driftsledelsen har endog meget
stor betydning for kyllingernes velfærd. Kvaliteten af producentens
pasning af dyrene er afhængig af en lang række forhold, herunder
af producentens viden og evner vedrørende hold af kyllinger og
producentens motivation for at gøre brug af denne viden mv. på
alle forhold i produktionen lige fra den fysiske pasning af dyrene og
anvendelse af produktionsudstyr til den overordnede registrering af
forskellige produktionsparametre, f.eks. årsagen til eventuelle
dødsfald.
En nærmere beskrivelse af alle de krav, der
bør stilles til driftsledelsen og den daglige pasning af kyllingerne
er imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse meget vanskelig.
I Det Danske Fjerkræraads vejledning om "God
produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger" fra november 1997,
er der fastsat en række retningslinjer vedrørende den daglige
pasning af dyrene, som arbejdsgruppen kan tilslutte sig. Arbejdsgruppen
finder imidlertid ikke, at disse vejledende retningslinjer har en sådan
karakter, at de er egnede til lovgivningsmæssig regulering.
I stedet for at foreslå regler om indholdet af
driftsledelsen har arbejdsgruppen overvejet en ordning, hvorved der foretages
en overvågning af en række nærmere opregnede parametre, som
har betydning for kyllingernes velfærd.
En lignende ordning kendes fra Sverige, hvor man har et
system med varierende belægningsgrader i kyllingehusene. Udgangspunktet
i Sverige er således en belægningsgrad på maksimalt 20
kg/m2. Slagtekyllingeproducenter, som er tilknyttet og opfylder
erhvervets kontrolprogram, kan imidlertid under visse betingelser få
mulighed for at have en højere belægningsgrad dog ikke over 36
kg/m2. Adgangen til en højere belægningsgrad er
afhængig af en klassificering af producenternes stalde. Staldene
klassificeres ud fra oplysninger om ventilation og
temperaturreguleringsmuligheder, driftsledelse og tilstand af kyllingernes
trædepuder mv.
I praksis kommer 69 % af slagtekyllingeproduktionen i
Sverige fra besætninger med en belægningsgrad på de
maksimale 36 kg pr. m2.
Arbejdsgruppen finder, at nogle af principperne i den
svenske ordning med fordel kan indføres i Danmark. Arbejdsgruppen
foreslår af principielle grunde, at ressourcerne anvendes til en
målrettet indsats mod de producenter, der reelt har
velfærdsproblemer i driften i stedet for som i Sverige at etablere
en bekostelig administrativ kontrolprocedure, der løbende skal vurdere
samtlige slagtekyllingeproducenter. En indførelse af den svenske
ordning i sin helhed kan derfor ikke anbefales.
Arbejdsgruppen anbefaler i stedet en model, der tager det
omvendte udgangspunkt i forhold til den svenske model, således at
producenten ikke skal gøre sig fortjent til højere
belægningsgrader, men således at belægningen kan
nedsættes i konkrete tilfælde, hvor der konstateres
velfærdsproblemer i en slagtekyllingebesætning, f.eks. fordi
producentens driftsledelse ikke er tilstrækkelig god.
Arbejdsgruppen foreslår herefter, at der
indføres en overvågnings- og kontrolordning bestående af
tre led: Dels en stikprøvebaseret kontrol af kyllingernes
velfærd ude i de enkelte besætninger, dels en overvågning
af de indleverede kyllinger på slagterierne og dels en kontrol af de
besætninger, hvor man på baggrund af slagteriovervågningen
kan konstatere, at der er konkrete velfærdsmæssige problemer.
Denne velfærdskontrol vil supplere den kontrol af de veterinære
og levnedsmiddelmæssige forhold i besætningerne, som foretages af
fødevareregionerne. Desuden vil den foreslåede ordning
supplere den kontrol, som branchen selv foretager af de kyllingeproducenter,
der har tilmeldt sig branchens egenkontrolordning. Den af arbejdsgruppen
foreslåede ordning adskiller sig navnlig fra fødevareregionernes
kødkontrol mv. og branchens egenkontrol ved at have til formål
at vurdere dyrevelfærden i de enkelte kyllingehuse, og ved at
kontrollen derfor foreslås udført af en dyrlæge med
særlig indsigt i dyrevelfærd.
10.1.2. Overvågning af trædepuder
og fjerdragt på slagteriet
Grundstenen i den foreslåede model er den
løbende kontrol af kyllingernes trædepuder og fjerdragt, som
foreslås foretaget af embedsdyrlægerne på de enkelte
slagterier. En sådan kontrol, der har været anvendt i Sverige i
en årrække, vil kunne give væsentlige oplysninger om visse
besætningsforhold af velfærdsmæssig betydning.
En høj forekomst af alvorlige
trædepudesvidninger og tilsmudset eller sveden fjerdragt afspejler
primært problemer med strøelsens beskaffenhed og
ammoniakniveauet. Dette vil oftest være et udtryk for, at der er
velfærdsmæssige problemer i besætningen.
Trædepudesvidninger udgør i sig selv et velfærdsproblem,
og er samtidig et symptom på, at f.eks. ventilationen i huset ikke er
tilstrækkelig, eller at driftsledelsen i øvrigt er
utilstrækkelig.
Embedsdyrlægerne på fjerkræslagterierne
skal efter de gældende regler om kødkontrol, herunder ante
mortem kontrol, inspicere de levende kyllinger senest ved levering til
slagteriet, hvorved bl.a. synligt syge dyr frasorteres. Desuden sker der
kontrol og registrering af dyr, der kasseres på slagteriet, hvor
kassationen skyldes afmagring eller hudlidelser.
Ud over den allerede eksisterende kontrol foreslår
arbejdsgruppen, at embedsdyrlægen i forbindelse med inspektion af de
levende slagtekyllinger vurderer tilstanden af kyllingernes fjerdragt.
Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der
iværksættes stikprøvevis undersøgelse af
trædepuder fra samtlige fjerkræflokke, der indleveres til
slagtning, således at der fra kyllinger fra samme kyllingehus udtages
en fod fra 50 forskellige slagtede kyllinger fra henholdsvis den
første og den sidste tredjedel af holdet. Fødderne
undersøges af en tilsynstekniker, der har modtaget særlig
uddannelse heri, og som under tilsyn af embedsdyrlægen på
slagteriet vurderer fødderne ud fra en bedømmelsesskala inddelt
i tre grader:
1) Ingen svidninger 0 point
2) Få og mindre alvorlige svidninger 1 point
3) Mange eller alvorlige svidninger 2 point
Hvis de 100 kyllingefødder fra samme kyllingehus
tilsammen giver maks. 40 point, er der ikke behov for nogen reaktion over for
producenten. Hvis kyllingefødderne tilsammen giver mellem 41 og 80
point, bør embedsdyrlægen efter omstændighederne kunne
nøjes med at henstille til producenten straks at forbedre de
påpegede forhold. Embedsdyrlægen bør i så fald
kontrollere, om forholdene er blevet udbedret ved indlevering af det
næste hold kyllinger fra samme hus.
Har producenten ikke efterkommet embedsdyrlægens
henstilling, og giver de indleverede kyllinger fra det pågældende
hus således fortsat en score på mellem 41 og 80 point eller mere
ved indlevering af det næste hold kyllinger fra samme hus, skal
embedsdyrlægen indberette forholdet til fødevareregionen. En
dyrlæge fra fødevareregionen med særlig indsigt i
dyrevelfærd kan på baggrund af de modtagne oplysninger vurdere,
om der bør foretages en kontrol af det hus, hvori der er konstateret
problemer, eller om indberetningen giver anledning til anden form for kontrol
(se herom nedenfor pkt. 10.1.3.).
Giver undersøgelsen af trædepuder anledning
til mellem 81 og 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette
forholdet til fødevareregionen, som derefter foretager
opfølgende kontrol, jf. nedenfor pkt. 10.1.3. og træffer
afgørelse om anvendelse af eventuelle sanktionsmuligheder, jf.
nedenfor pkt. 10.1.4.
Hvis embedsdyrlægen ved sin vurdering af
kyllingernes fjerdragt finder, at fjerdragten er mere end almindeligt
snavset, skal embedsdyrlægen også her i første omgang give
producenten en henstilling om at rette op på utilstrækkelige
forhold. Hvis næste hold kyllinger fra samme kyllingehus fortsat har
mere end almindeligt snavset fjerdragt, skal embedsdyrlægen indberette
det til vedkommende fødevareregionen. Såfremt fjerdragten
på et hold kyllinger er stærkt tilsmudset, skal
embedsdyrlægen straks indberette det til fødevareregionen.
Embedsdyrlægens kontrol vil i sagens natur altid
være retrospektiv, således at korrektion af utilstrækkelige
forhold først bliver til gavn for de næste hold kyllinger, der
opdrættes af producenten.
Som et incitament for producenterne til at forbedre
kyllingernes velfærd mest muligt opfordrer arbejdsgruppen desuden
slagterierne til at afpasse noteringen efter resultatet af denne
overvågning, så de producenter, der ikke har problemer med
trædepudesvidninger og snavset fjerdragt, får en bedre afregning
for kyllingerne.
10.1.3. Kontrol med besætningerne
Erfaringerne i Sverige viser, at overvågning af
trædepuder og fjerdragt på slagteriet alene opfanger de
alvorligste tilfælde af velfærdsproblemer blandt kyllingerne. Der
vil således være dyrevelfærdsmæssige forhold i
besætningerne, der ikke vil blive belyst ved kontrollen på
slagterierne.
Af forhold, som navnlig har betydning i så
henseende, skal nævnes en helhedsvurdering af flokkens trivsel,
herunder benkonstitution, samt rettidig aflivning af dyr af
dyreværnsmæssige årsager (kyllinger med dårlig
trivsel eller skavanker). Endvidere vil der være behov for en vurdering
af den daglige drift, f.eks. dyrenes adgang til foder og vand, og korrekt
anvendelse af ventilation, temperatur- og lysregulering. En
undersøgelse af sådanne forhold beror på den
fornødne faglige indsigt navnlig hvad angår bedømmelsen
af kyllingernes trivsel og konstitution og bør derfor udføres
af en dyrlæge ansat i fødevareregionen med særlig indsigt
i dyrevelfærd.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at overvågningen
på slagterierne bør suppleres med en kontrol af de enkelte
besætninger, hvorved det skal undersøges, om en række
forhold af betydning for kyllingernes velfærd er tilfredsstillende.
Lignende ordninger kendes også fra de dyrevelfærdsmæssige
kontrolbesøg af kalve- og svinebesætninger, samt af
buranlæg med æglæggende høner, som skal
gennemføres i henhold til EF-direktiver herom.
Da fødevareregionens besætningskontrol er
ment som et supplement til overvågningen på slagterierne, vil det
efter arbejdsgruppens opfattelse indebære unødigt høje
økonomiske omkostninger at foretage en kontrol af samtlige
besætninger hvert år. Det foreslås derfor, at
kontrolbesøgene gennemføres stikprøvevis med en
stikprøvefrekvens på 5% af samtlige produktionssteder, der
holder slagtekyllinger til erhvervsmæssigt formål dog mindst 50
produktionssteder årligt. En sådan frekvens vil efter
arbejdsgruppens opfattelse give et rimeligt indtryk af arten og hyppigheden
af de dyrevelfærdsmæssige problemer, der måtte forekomme i
produktionen.
Besætningerne kan vilkårligt udvælges af
Fødevaredirektoratet på baggrund af det edb-baserede
CHR-register (Det Centrale HusdyrbrugsRegister), hvor samtlige
slagtekyllingebesætninger, der leverer dyr eller produkter fra
besætningen til et autoriseret fjerkræslagteri, registreres.
For at undgå dobbeltkontrol bør den
foreslåede velfærdskontrol kunne gennemføres i forbindelse
med kontrol i henhold til anden lovgivning. Her tænkes navnlig på
fødevareregionernes besætningskontrol i henhold til
kødkontrolbestemmelserne. Det må dog være en
forudsætning herfor, at den af arbejdsgruppen foreslåede
velfærdskontrol udføres af en dyrlæge med særlig
indsigt i dyrevelfærd.
Desuden foreslås det, at fødevareregionerne
uafhængigt af deres stikprøvekontroller kan foretage kontrol af
konkrete besætninger i tilfælde af, at fødevareregionen
modtager indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge om
velfærdsproblemer i en bestemt besætning, jf. ovenfor pkt.
10.1.2. om overvågning af trædepuder og fjerdragt på
slagteriet.
10.1.4. Fødevareregionernes
sanktionsmuligheder i anledning af konstaterede
velfærdsproblemer
Efter dyreværnslovens § 20, stk. 1, har
autoriserede dyrlæger pligt til at anmelde groft uforsvarlig behandling
af dyr til politiet, hvis dyrlægen bliver bekendt hermed. Efter
dyreværnslovens § 21, stk. 1, kan politimesteren meddele
påbud om dyrs behandling, hvis de behandles uforsvarligt.
Arbejdsgruppen foreslår, at disse regler suppleres
med en adgang for vedkommende fødevareregion til at sætte ind,
før velfærdsproblemerne i en besætning bliver så
alvorlige, at de i sig selv indebærer en strafbar overtrædelse af
de generelle regler om dyrehold i dyreværnslovens §§ 1-3.
Arbejdsgruppen foreslår således, at der gives
fødevareregionerne hjemmel til at påbyde den enkelte producent
at udarbejde en redegørelse for produktionen med angivelse af de
tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold.
Denne redegørelse, som skal godkendes af fødevareregionen,
bør som minimum indeholde en beskrivelse af de forskellige
indsatsområder samt en tidsplan for gennemførelsen af de
forskellige tiltag. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at producenterne i
vidt omfang vil inddrage kvalificeret rådgivning i forbindelse med
udarbejdelsen af en sådan redegørelse, f.eks. fra Landskontoret
for Fjerkrærådgivning.
I tilfælde, hvor kun et enkelt forhold giver
anledning til påtale fra fødevareregionens side, f.eks.
manglende alarm, ukorrekt journalføring eller lignende, men hvor der
ikke i øvrigt er bemærkninger til driften, er påbud om
udarbejdelse af en redegørelse dog ikke nødvendig, idet
problemet kan løses med et påbud om udbedring af det
påpegede forhold, eventuelt inden for en given frist.
I tilfælde af gentagne eller væsentlige
problemer med dyrevelfærden hos en producent, bør der tillige
gives fødevareregionen bemyndigelse til at påbyde denne
producent at nedsætte belægningsgraden med et vist antal kg pr.
kvadratmeter i et eller flere af producentens kyllingehuse. Producenten
bør efter arbejdsgruppens opfattelse i almindelighed ikke kunne blive
pålagt at nedbringe belægningen af slagtekyllinger til mindre end
25 kg/m2. I helt særlige tilfælde bør der dog
være mulighed for at påbyde producenten at nedsætte
belægningsgraden til mindre end 25 kg/m2, f.eks. hvis det
kan konstateres, at de pågældende kyllingehuse slet ikke er
egnede til at opdrætte slagtekyllinger i. I sådanne situationer
bør fødevareregionen tillige overveje, om der er grundlag for
at anmelde producenten for overtrædelse af dyreværnslovens
bestemmelser om vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr, jf.
dyreværnslovens § 1 og § 28, stk. 1 og 2.
Desuden bør manglende efterkommelse af et meddelt
påbud om at rette op på nærmere bestemte forhold eller
manglende udarbejdelse af en redegørelse eller manglende overholdelse
af en sådan redegørelse kunne medføre et påbud om
nedsættelse af belægningen.
Et påbud om nedsættelse af
belægningsgraden bør altid suppleres med et påbud om at
udarbejde en redegørelse som ovenfor beskrevet.
Først i tilfælde af, at en producent
overtræder et påbud om at nedsætte belægningsgraden,
bør det være nødvendigt at anmelde producenten til
politiet for overtrædelse af lov om hold af slagtekyllinger. Politiet
bør i så fald kunne give producenten et bødeforlæg,
og i alvorlige tilfælde og i gentagelsestilfælde bør
anklagemyndigheden tillige kunne indbringe sagen for retten med påstand
om, at producenten idømmes frihedsstraf.
Hvis en producent får påbud om at
nedsætte belægningsgraden, bør påbudet ikke kunne
ophæves, før producenten fremlægger dokumentation for, at
de forhold, der gav anledning til påbudet, er udbedret. I så fald
bør fødevareregionen på baggrund af producentens
dokumentation sammenholdt med resultaterne af kontrolbesøg i
besætningen og oplysninger fra slagteriet om konstaterede
trædepudesvidninger, kassationsårsager mv. beslutte, på
hvilke vilkår belægningen på ny kan øges under
behørig hensyntagen til dyrenes velfærd.
De afgørelser, fødevareregionen
træffer om udarbejdelse af redegørelser, nedsættelse af
belægningsgraden eller vilkår for at øge belægningen
igen, bør kunne påklages til Justitsministeriet. Af hensyn til
dyrenes velfærd bør en eventuel klage ikke tillægges
opsættende virkning.
Der henvises til afsnit IV.4. om driftsledelse i
arbejdsgruppens delrapport.
10.1.5. Betaling for overvågning og kontrol
Arbejdsgruppen finder, at udgifterne til overvågning
på slagterierne og til den stikprøvebaserede
besætningskontrol bør pålægges producenterne, men
gerne med mulighed for, at de kan lave en kollektiv betalingsordning. Disse
udgifter forventes at udgøre ca. 68.600 kr. til
besætningsstikprøvekontrol og 1.700.000 kr. til
slagterikontrollen i alt 1.768.600 kr. årligt.
Arbejdsgruppen kan anbefale, at disse udgifter f.eks.
betales af Fjerkræafgiftsfonden. Denne fond er oprettet i medfør
af lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999 om administration af
Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer mv.
I bekendtgørelse nr. 679 af 7. juli 2000 om
produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af
fjerkræ er der fastsat nærmere bestemmelser om, at der skal
erlægges en bestemt afgift for slagtefjerkræ, der er produceret i
Danmark, og som slagtes på et autoriseret eller godkendt slagteri.
Tilsvarende skal der erlægges en afgift for hvert
stk. slagtefjerkræ produceret i Danmark, der udføres
levende fra landet. Afgifterne indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o
Det Danske Fjerkræraad.
Fondens midler anvendes til finansiering af
foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og
forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse,
sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol, samt i øvrigt
til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri giver tilladelse til, jf. § 7, stk. 1, i ovennævnte
lovbekendtgørelse.
Fordelen ved at lade Fjerkræafgiftsfonden
forestå betalingen af udgifterne til overvågningen på
slagterierne og stikprøvekontrol i besætningerne er, at navnlig
besætningskontrollen som stikprøvekontrol vil ramme
tilfældigt udvalgte besætninger, hvorfor det kan synes mindre
hensigtsmæssigt og til en vis grad konkurrenceforvridende at lade den
tilfældigt udvalgte producent betale stikprøvekontrollen.
Herudover kommer udgifter til eventuelle
kontrolbesøg af fødevareregionens dyrlæge på
baggrund af indberetninger fra slagteriernes embedsdyrlæger. Disse
kontrolbesøg finder kun sted i besætninger, hvor der konkret har
vist sig at være problemer med dyrenes velfærd, og det er derfor
arbejdsgruppens opfattelse, at det bør være den
pågældende producent selv, der skal betale disse udgifter uden
mulighed for at få dem refunderet. En sådan ordning vil kunne
kombineres med, at der tillægges disse udgifter udpantningsret,
så det offentlige til enhver tid har sikkerhed for at få
dækket udgifter til kontrol af besætninger med konkrete
problemer. Udgifterne til denne kontrol skønnes at udgøre ca.
55.400 kr. pr. år.
Der henvises til afsnit IV.4.3.3.4. i arbejdsgruppens
delrapport.
10.2.
Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at en
omsorgsfuld pasning og driftsledelse er af væsentlig betydning for
kyllingernes velfærd. Det er ikke muligt at fastsætte
udtømmende krav til denne driftsledelse i lovgivningen. Indholdet
heraf må bero på de enkelte besætninger og af de retlige
standarder, som blandt andet findes i dyreværnslovens almindelige
regler (navnlig §§ 1-3) og i bekendtgørelse om mindstekrav til
beskyttelse af landbrugsdyr.
Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at
enkelte producenters manglende viden, evner eller motivation i nogle
tilfælde indebærer, at slagtekyllinger holdes under forhold, som
ikke er dyreværnsmæssigt forsvarlige. Erfaringsmæssigt
bliver myndighederne ofte først opmærksomme på
besætninger med en mangelfuld pasning mv., når problemerne er
blevet så alvorlige, at der er tale om strafbare overtrædelser af
dyreværnslovens regler f.eks. i tilfælde, hvor en dyrlæge
under et besøg i anden anledning bliver bekendt med groft uforsvarlige
forhold og anmelder det til politiet i medfør af dyreværnslovens
§ 20, stk. 1.
Justitsministeriet finder, at indførelse af en
overvågnings- og kontrolordning som foreslået af arbejdsgruppen
vil indebære en væsentlig sikring af dyrevelfærden i
slagtekyllingeproduktionen. De veterinære myndigheder vil på et
langt tidligere tidspunkt end i dag blive opmærksomme på
producenter, som har velfærdsmæssige problemer i deres
besætninger, og det kan hermed sikres, at forholdene ikke udvikler sig
og forringes, således at der bliver tale om groft uforsvarlig
behandling af kyllingerne og dermed en strafbar overtrædelse af
dyreværnslovens regler.
Den foreslåede ordning skal således ses som et
supplement til reglerne i dyreværnsloven. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring af anvendelsesområdet for reglen i dyreværnslovens
§ 20. Bliver en autoriseret dyrlæge, f.eks. en embedsdyrlæge
på et slagteri, bekendt med, at dyr behandles uforsvarligt, skal
dyrlægen fortsat anmelde producenten til politiet for
overtrædelse af dyreværnsloven, medmindre forholdet ikke er groft
og straks rettes. Dyreværnslovens § 20 er således vejledende
for, hvilke tilfælde en embedsdyrlæge på et slagteri alene
skal indberette til fødevareregionen efter lov om hold af
slagtekyllinger, og hvilke tilfælde der tillige skal anmeldes til
politiet som en overtrædelse af dyreværnsloven.
Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,
at den overvågning, som foreslås indført på
slagterierne af indleverede kyllinger, bør suppleres med en
stikprøvevis kontrol af de enkelte besætninger med
slagtekyllinger. Mens slagteriets embedsdyrlæge vil kunne konstatere
eventuelle følger af en ringe velfærd i besætningerne, vil
den foreslåede besætningskontrol give mulighed for en mere
indgående kontrol og undersøgelse af årsagerne til
eventuelle velfærdsproblemer. Hermed åbnes der blandt andet
mulighed for, at der kan sættes ind, før utilstrækkelige
forhold i besætningerne giver sig udslag i alvorlige fysiske skader
på kyllinger.
Fødevareregionerne foretager allerede i dag
rutinemæssig kontrol med fjerkræbesætninger. Formålet
med denne kontrol er at sikre, at de veterinære og
fødevaresikkerhedsmæssige forhold i besætningerne er
tilfredsstillende. En nærmere undersøgelse af
dyrevelfærden foretages imidlertid ikke.
Fødevareministeriet er ved at omlægge den
ante mortem-kontrol (AM-kontrol) i besætningerne, som tidligere blev
foretaget af en dyrlæge 6-7 gange om året som led i regionens
kødkontrol. Fremover er det hensigten, at en særligt uddannet
tekniker fra fødevareregionen kan foretage den nødvendige
rutinekontrol, og at der kun vil være behov for et sådant
besøg 1-2 gange om året, medmindre der er problemer i en
besætning. I så fald vil fødevareregionens øvrige
relevante personale, herunder dyrlæger, blive involveret, og
besøgsfrekvensen vil blive hyppigere.
For at undgå unødig dobbeltkontrol af de
enkelte besætninger efter forskellige regelsæt, vil
justitsministeren ved gennemførelsen af de administrative regler herom
sikre, at den velfærdskontrol, som foreslås udført i
medfør af dette lovforslag, kan blive udført i forbindelse med
kontrol efter anden lovgivning. Justitsministeriet finder i lighed med
arbejdsgruppen, at denne velfærdskontrol bør foretages af en
dyrlæge fra fødevareregionen med særlig indsigt i
dyrevelfærd, da der som udgangspunkt er tale om en rent
dyrevelfærdsmæssig kontrol.
Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i,
at fødevareregionerne bør bemyndiges til at påbyde
producenter, hos hvem der er konstateret væsentlige eller gentagne
velfærdsproblemer, at nedsætte belægningen til et niveau,
hvor det må antages, at producenten magter at sikre dyrenes
velfærd.
Det antages, at der allerede i dag er adgang til en
sådan nedsættelse af belægningsgraden i medfør af
dyreværnslovens regler om rettighedsfrakendelse. Efter
dyreværnslovens § 29 kan den, som ved dom findes skyldig i
mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for
bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget at beskæftige sig
personligt med dyr. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte
arter af dyr.
Justitsministeriet har i en konkret sag i 1998 givet
udtryk for, at det må antages, at der tillige er hjemmel i
dyreværnslovens § 29, stk. 1, til at foretage
tvangsmæssig besætningsreduktion, således at retten til at
eje dyr begrænses til et vist antal dyr. Denne antagelse er også
kommet til udtryk i en utrykt Vestre Landsretsdom af 19. november 1986, hvor
landsretten udtalte, at "dyreværnslovens § 19 [svarende til
den nugældende § 29] findes ikke at være til hinder for, at
tiltaltes ret til at holde dyr begrænses såvel i henseende til
art som antal". Landsretten frakendte herefter for bestandigt tiltalte
retten til at beskæftige sig med dyr bortset fra én hund,
én kat, duer og indtil 10 kreaturer.
Adgangen til rettighedsfrakendelse ved dom
forudsætter imidlertid, at der enten foreligger mishandling af dyrene
eller grovere uforsvarlig behandling. Rettighedsfrakendelse sker
således ved dom i forbindelse med idømmelse af straf efter
dyreværnslovens § 28.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i
lighed med arbejdsgruppens forslag være adgang til administrativt at
påbyde en producent at nedsætte belægningen i
besætningen i en række nærmere angivne tilfælde,
før forholdet bliver så alvorligt, at det kan give anledning til
rettighedsfrakendelse ved dom. Det bemærkes, at producenten fortsat vil
kunne producere et større antal kyllinger, men at en del af dem i
så fald må holdes i andre huse eller bygninger, så
belægningsgraden pr. kvadratmeter gulvareal ikke overskrides.
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at et
påbud om at nedsætte belægningsgraden bør være
gældende, indtil producenten kan dokumentere, at forholdene i
besætningen er udbedret. Når det er tilfældet, bør
fødevareregionen afhængig af den konkrete situation enten
ophæve påbudet eller lempe det ved at fastsætte, hvilke
specifikke vilkår der skal være opfyldt, for at producenten kan
øge belægningen igen.
Justitsministeriet kan ligeledes tilslutte sig forslaget
om, at fødevareregionernes afgørelser om nedsættelse af
belægningsgraden og om vilkår for at få
belægningsgraden sat op igen bør kunne påklages til
Justitsministeriet. Af hensyn til kyllingernes velfærd kan ministeriet
tiltræde, at sådanne klager ikke bør tillægges
opsættende virkning.
For så vidt angår udgifterne til
overvågnings- og kontrolordningen er Justitsministeriet enig med
arbejdsgruppen i, at disse udgifter bør afholdes af producenterne, dog
med mulighed for at oprette en kollektiv betalingsordning til at dække
udgifterne til slagteriets overvågning af trædepuder og fjerdragt
og til den stikprøvevise besætningskontrol. Justitsministeriet
kan tilslutte sig, at disse udgifter f.eks. kan afholdes af
Fjerkræafgiftsfonden, mens det er producenterne selv, der skal afholde
udgifter i forbindelse med kontrolbesøg, der foretages på grund
af konstaterede velfærdsproblemer i enkelte besætninger.
Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at
udstede administrative regler svarende til dem, som er foreslået af
arbejdsgruppen, jf. afsnit IX i arbejdsgruppens delrapport.
Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom er optrykt som
bilag til dette lovforslag.
Der henvises til lovforslagets §§ 9-18. Lovforslagets
§ 9 svarer til § 6 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i
delrapporten, mens § 7 i arbejdsgruppens lovudkast af redaktionelle
grunde er blevet opdelt i lovforslagets §§ 10-15. Herudover svarer
lovforslagets § 16 og § 17 til § 8 og § 9 i
arbejdsgruppens lovudkast, mens betalingsbestemmelsen i lovforslagets
§ 18 svarer til § 10 i arbejdsgruppens lovudkast. Særligt for
så vidt angår gebyr for erindringsskrivelser finder
Justitsministeriet det dog mest hensigtsmæssigt ikke at fastsætte
et bestemt beløb i loven, fordi omkostningerne herved endnu ikke kan
fastsættes præcist, og fordi beløbets størrelse
bør kunne ændres uden fremsættelse af et lovforslag, hvis
det f.eks. på et tidspunkt skønnes nødvendigt at
forhøje det på grund af inflation eller lignende. Ministeriet
foreslår derfor i stedet, at der i lovforslagets § 18,
stk. 6, indsættes en bestemmelse, der giver justitsministeren
bemyndigelse til administrativt at fastsætte et beløb, der
dækker omkostningerne ved udsendelse af erindringsskrivelser.
11. Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
11.1. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
merudgifter for det offentlige, idet udgifterne til overvågning af
trædepuder og fjerdragt på slagterierne og til
besætningskontrollerne foreslås afholdt af producenterne, jf.
ovenfor under pkt. 10.1.5 og 10.2.
Lovforslaget skønnes at medføre
administrative konsekvenser for det offentlige, idet
fødevareregionerne bliver pålagt en række
overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende
redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje
nødvendigheden af eventuelle påbud mv.
Fødevareregionernes opgaver i forbindelse med stikprøvekontrol
af besætninger og kontrolbesøg som følge af konstaterede
problemer i enkelte besætninger forventes at lægge beslag
på ca. 224 arbejdstimer årligt, dog noget mere det første
år. Kontrollen på slagterierne anslås at ville
indebære ca. 2.500 arbejdstimer årligt. Udgifterne til
fødevareregionernes besætningskontrol og slagterikontrollen
forventes som nævnt dækket ved brugerbetaling.
Forslaget om klageadgang til Justitsministeriet vil ikke
medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
ministeriet.
11.2. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Kravet om obligatorisk brug af lysprogrammer vil have
økonomiske konsekvenser for den halvdel af
slagtekyllingeproducenterne, der efter arbejdsgruppens oplysninger endnu ikke
har anskaffet sig lysprogrammer. Investering i udstyr til anvendelse af
lysprogrammer skønnes at variere fra nogle få tusinde kroner op
til 80.000 kr. for et automatisk system med dæmrings- og
skumringsmuligheder.
Obligatorisk brug af lysprogrammer med
mørkeperioder op til 8 timer forventes at øge produktionstiden
med 1 døgn svarende til et samlet mistet dækningsbidrag på
ca. 2 øre pr. kylling under forudsætning af, at
omgangshastigheden forringes med 1 dag pr. hold, samt at kyllingernes
foderforbrug er uændret til trods for en længere produktionstid.
Mørkeperiodens længde har betydning for størrelsen af den
mistede indtjening.
Samlet vurderes krav om lysprogrammer og deraf
følgende øget produktionstid at øge
produktionsomkostningerne med ca. 1 øre pr. kg.
Forslagets krav om en maksimal gennemsnitlig
belægning af kyllinger vil ramme producenterne forskelligt alt efter,
hvilken belægning de i praksis hidtil har haft i deres
besætninger. Det skønnes, at kravet om en gennemsnitlig
belægning på maks. 40 kg/m2 vil indebære en
samlet driftsøkonomisk konsekvens for producenterne på 5,5
øre pr. kylling. For producenter med en meget høj
belægningsgrad vil det medføre forholdsvis større
driftsøkonomiske konsekvenser.
Kravet om en maksimal gennemsnitlig belægning vil
endvidere have betydning for rugerierne, som herefter skal levere en mere
præcis mængde daggamle kyllinger til slagtekyllingeproducenterne.
Rugerierne har oplyst, at de forventer at måtte kassere knap 3% af
produktionen, svarende til 3 øre pr. kylling, for at kunne
håndtere den biologiske variation i f.eks. klækkeprocenter mv. og
producenternes øgede krav. I forlængelse heraf vil en lavere
kapacitetsudnyttelse på kort sigt øge produktionsomkostningerne
væsentligt. Tilsvarende forventer slagterierne kraftigt stigende
slagteomkostninger som resultat af lavere kapacitetsudnyttelse.
Der er dog tale om tilpasningsomkostninger i
følgeindustrien, således at der i løbet af få
år vil ske en strukturtilpasning svarende til de nye
produktionsbetingelser. Den foreslåede overgangsordning beskrevet
ovenfor i afsnit 8 må formodes i vid udstrækning at lempe
omkostningerne ved disse strukturtilpasninger.
Udgifterne i forbindelse med den foreslåede
overvågnings- og kontrolordning fordeler sig dels på
overvågningen på slagterierne af indleverede kyllinger, dels
på fødevareregionernes besætningskontrol.
Overvågningen på slagterierne forventes at
indebære 2.500 arbejdstimer á 680 kr. årligt, i alt
1.700.000 kr.
Besætningskontrollen forventes administrativt at
blive gennemført således, at langt de fleste af
kontrolbesøgene bliver udført i forbindelse med anden kontrol,
som allerede foretages af fødevareregionerne. Det skønnes, at
der vil medgå ca. 1,8 time pr. produktionssted inkl. inspektion,
drøftelser med producenten samt nedskrivning af fund og konklusioner,
i alt ca. 124 timer årligt.
Hertil kommer de besøg, som fødevareregionen
foretager på baggrund af indberetninger fra slagterierne. Det
skønnes, at der vil være tale om ca. 25 besøg
årligt, hvortil kommer fødevareregionernes opfølgende
besøg i anledning af tidligere meddelte påbud mv. I alt
skønnes disse besøg at ville indebære et tidsforbrug
på 100 timer inkl. transportomkostninger og rapportskrivning mv.
Fødevareregionernes
besætningskontrolbesøg skønnes at ville medføre
samlede udgifter på 152.000 kr. det første år og 124.000
kr. årligt de følgende år. Af disse 124.000 kr. forventes
ca. 55.400 kr. at være udgifter i forbindelse med kontrol af
besætninger, hvor der konkret er konstateret
velfærdsmæssige problemer.
Udgifterne til såvel overvågningen på
slagterierne som de stikprøvebaserede
besætningskontrolbesøg og de kontrolbesøg, der er
begrundet i konkrete problemer, forventes som nævnt ovenfor under
afsnit 10.1.5, 10.2 og 11.1 afholdt af producenterne, men dog med mulighed
for, at en sammenslutning af producenter kan afholde størstedelen af
udgifterne.
Det forventes, at omkostningerne til såvel
overvågningen på slagterierne som stikprøvekontrollen i
besætningerne vil blive finansieret via Fjerkræafgiftsfonden. Den
enkelte producent forventes herefter kun at blive direkte afkrævet
udgifterne til de besætningskontrolbesøg, der skyldes
konstaterede problemer hos den pågældende producent, hvilket
beløb som anført ovenfor kun skønnes at udgøre
ca. 55.400 kr. årligt for den samlede produktion af slagtekyllinger i
Danmark. Hvis producenterne således skaber
dyrevelfærdsmæssigt acceptable forhold for deres slagtekyllinger,
vil de næppe blive bebyrdet med særlige udgifter til
kontrolbesøg.
Hvis en producent får påbud om at
nedsætte belægningsgraden til eksempelvis 25 kg/m2,
vil det være økonomisk urentabelt for den pågældende
at producere slagtekyllingerne erhvervsmæssigt. Dette forventes i sig
selv at give producenterne et væsentligt incitament til at forbedre
forholdene i deres kyllingehuse, så de undgår et sådant
påbud med deraf følgende alvorlige økonomiske
konsekvenser.
Hvis forbrugerne i højere grad begynder at
efterspørge produkter, der er fremstillet under behørigt hensyn
til dyrenes velfærd, vil der på sigt kunne forventes en vis
indtægt for producenterne, fordi de i dette lovforslag medtagne krav
tilsigter at forbedre kyllingernes velfærd væsentligt.
For så vidt angår de administrative
konsekvenser for erhvervslivet vil de foreslåede krav medføre,
at rugerierne og slagterierne bruger mere tid på at planlægge
driften bedre, så der ikke leveres for få eller for mange
kyllinger i forhold til den maksimale belægningsgrad på 40
kg/m2. Samtidig vil såvel slagterierne (i relation til
overvågningsordningen) som producenterne skulle bruge tid på at
sætte sig ind i de nye regler, ligesom producenterne i forbindelse med
kontrolbesøg skal kunne stille alle de for kontrollen
nødvendige faktiske oplysninger til rådighed, jf. lovforslagets
§ 17. Det er ikke muligt at give et præcist skøn over, hvor
meget tid de forskellige aktører forventes at bruge på
administrative opgaver, da dette bl.a. afhænger af, hvor meget den
enkelte producent, rugerierne og slagterierne i forvejen registrerer.
12. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at
medføre miljømæssige konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
I Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om
beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, er der fastsat en
række minimumskrav til beskyttelse af alle arter landbrugsdyr, herunder
også slagtekyllinger, jf. EF-Tidende L 221 s. 23. Da der er tale om
minimumskrav, kan de enkelte medlemslande frit fastsætte strengere krav
til beskyttelse af de forskellige arter landbrugsdyr. Sådanne nationale
regler skal dog indberettes til Kommissionen i henhold til direktivet, og
hvis dette lovforslag vedtages, vil det blive indberettet til Kommissionen i
overensstemmelse hermed.
I EU-regi er der desuden fastsat en række
handelsnormer for fjerkræ, hvori der stilles visse krav til
opdrætsmetoden, hvis man ønsker at mærke
fjerkrækød til konsum med nærmere angivne betegnelser
(ekstensivt staldopdræt (skrabekyllinger), fritgående kyllinger,
frilandskyllinger mv.).
Handelsnormerne er ikke fastsat ud fra hensyn til dyrenes
velfærd, men ud fra et ønske om fælles standarder for,
under hvilke forhold kyllinger solgt under en bestemt betegnelse er opvokset.
Handelsnormerne fremgår af Rådets forordning nr. 1906/90 af 26.
juni 1990 om handelsnormer for fjerkræ, jf. EF-Tidende L 173 s. 1, og
Kommissionens forordning nr. 1538/91 af 15. juni 1991 om
gennemførelsesbestemmelser til rådsforordningen (som
ændret ved Kommissionens forordning nr. 1980/92 og nr. 1072/2000), jf.
EF-Tidende L 143 s. 11.
Handelsnormerne stiller således bl.a. krav til areal
og flokstørrelser, minimumsslagtealder, adgang til
løbegårde og fodersammensætningen afhængigt af,
hvilken betegnelse slagtekyllingekødet ønskes solgt under.
Eksempelvis kan det nævnes, at de tilladte belægningsgrader for
brug af de forskellige betegnelser alle er lavere end 40
kg/m2.
Det er frivilligt for producenten, om vedkommende vil
mærke sine varer i henhold til disse handelsnormer, men såfremt
man ønsker at anvende betegnelserne på varerne, skal de relativt
restriktive krav opfyldes. De i dette lovforslag indeholdte krav til
belægningsgrad mv. er ikke helt så restriktive som
handelsnormernes krav, men da lovforslaget skal ses som minimumskrav til hele
slagtekyllingeproduktionen, uanset hvilken betegnelse den enkelte kylling vil
blive solgt under, vil forslagene ikke hindre den enkelte producent i at
opdrætte sine kyllinger i henhold til de strengere krav i
handelsnormerne.
Hvis Kommissionen på baggrund af den ovenfor under
pkt. 8 nævnte rapport Den Videnskabelige Komité (2000)
tager initiativ til at foreslå et direktiv om detaljerede regler om
mindstekrav til beskyttelse af slagtekyllinger, og der vedtages et
sådant direktiv, vil det kunne gennemføres i dansk ret ved
udstedelse af administrative forskrifter, jf. lovforslagets § 19.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Fødevareregionerne vil blive belastet af de ekstra
arbejdsopgaver, den foreslåede overvågnings- og kontrolordning
indebærer, jf. pkt. 9.1.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ikke umiddelbart, men hvis forbrugerne kan påvirkes til
at købe produkter fremavlet under større hensyn til
dyrevelfærd, vil der på sigt kunne hentes en vis gevinst pga. de
her foreslåede krav.
Slagtekyllingeproducenterne skal investere i lysprogrammer og
evt. i forøget kapacitet i foder- og drikkevandsanlæg. Desuden
skal belægningsgraden sættes gradvist ned, og overvågnings-
og kontrolordningen betales sidstnævnte forventes dog i stor
udstrækning at blive finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Følgeindustrien vil skulle gennemgå visse
strukturtilpasninger.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Producenter, rugerier og slagterier skal anvende mere tid
på planlægning og på at sætte sig ind i de nye
regler. Producenterne skal i større omfang registrere forskellige
forhold i besætningen til brug for kontrolordningen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
EU-retten indeholder en række minimumsregler om
beskyttelse af slagtekyllinger, der holdes til landbrugsmæssigt
formål. Lovforslagets regler går videre end disse
minimumsregler.
14. Hørte myndigheder
mv.
Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det
Veterinære Sundhedsråd, Vildtforvaltningsrådet,
Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens
Fællesråd, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger,
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier,
Slagteriernes Forskningsinstitut, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i
Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk
Dyreværn Århus, Dyrefondet, Dyrenes Dags Komité, WSPA,
Dyreværnsforeningen Freja, Dyrenes Venner, Foreningen til Værn
for Værgeløse Dyr, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af
Misbrug af Dyr, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Den
Danske Dyrlægeforening, Professor Jan Ladewig fra
Landbohøjskolen, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Specialarbejderforbundet i Danmark, Dan Poultry
Service, Holmegaards Rugeri, Mølbjergs Rugeri, Rose Poultry A/S, Danpo
A/S, Padborg Fjerkræslagteri A/S, Struer Fjerkræslagteri A/S,
Thor Export ApS, BornPoultry A/S, Vellingegårds Fjerkræ, Ulfborg
Slagteri, Fjeldsted Fjerkræslagteri, Peter Hells og Dansk
Slagtefjerkræ.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger lovens
anvendelsesområde.
Loven finder alene anvendelse på bedrifter, der
holder slagtekyllinger til erhvervsmæssigt formål. Herved
forstås, at hold af slagtekyllingerne hovedsageligt har til
formål at fremme ejerens (eller ejernes) økonomiske interesser
ved en systematisk indtægtserhvervelse gennem hold og
efterfølgende salg af slagtekyllinger.
Hold af slagtekyllinger, som ikke har systematisk
indtægtserhvervelse til formål, men som overvejende udøves
med henblik på opfyldelse af personlige interesser og behov
(hobbyvirksomhed), er således ikke omfattet af loven. Ejerens
lejlighedsvise salg af enkelte slagtekyllinger fra bedriften indebærer
ikke, at der foreligger hold til erhvervsmæssigt formål.
Sådanne hobbyhold vil dog blandt andet være omfattet af reglerne
i dyreværnsloven (navnlig §§ 1-3) og i bekendtgørelse om
mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr (jf. Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000).
Enhver form for erhvervsmæssigt opdræt af
slagtekyllinger er omfattet af loven, uanset om kyllingerne holdes som
skrabekyllinger, fritgående kyllinger eller lignende, og uanset om der
er tale om økologisk eller frilands produktion. Holdes kyllingerne
udendørs det meste af tiden, kan producenten dog under visse
nærmere angivne betingelser fravige kravet om obligatorisk brug af
lysprogram i kyllingehusene, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, 3. pkt.
Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens delrapport.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder definitioner af »slagtekyllinger«,
»kyllinger«, »huse« og »embedsdyrlæge«.
Definitionerne af »slagtekyllinger« og »kyllinger« i
stk. 1 og 2 indebærer blandt andet, at forældredyr,
der opdrættes med henblik på produktion af rugeæg, hvorfra
de daggamle kyllinger til slagtekyllingeproduktionen udruges, ikke er
omfattet af loven. Dette gælder, selv om et antal af
forældredyrene efterfølgende bliver solgt til et slagteri.
Definitionen af »huse« i stk. 3 har til
formål at sikre, at erhvervsmæssigt hold af slagtekyllinger er
omfattet af loven, uanset hvilke lokaliteter kyllingerne holdes i.
I stk. 4 defineres »embedsdyrlæge« i
relation til denne lov. Samtlige dyrlæger ansat i en
fødevareregion er embedsdyrlæger, men når der i denne lov
henlægges særlige opgaver til »embedsdyrlægen«, er det den
af fødevareregionens embedsdyrlæger, der arbejder på det
stedlige fjerkræslagteri som ansvarlig for kødkontrollen, der
skal udføre de pågældende opgaver.
Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2-5 i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten. Justitsministeriet
har af lovtekniske grunde fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte
lovforslagets anvendelsesområde og definitionerne i hver sin
paragraf.
Til § 3
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens
generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på
slagtekyllinger, der er omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet
med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.
Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede
regler i dyreværnslovens §§ 1-3. Det fremgår blandt andet
heraf, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe
(§ 1), at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyrene
behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov (§ 2), og at dyrenes opholdsrum skal
indrettes i overensstemmelse hermed (§ 3).
Der er ikke i dyreværnsloven fastsat regler, der
specifikt vedrører slagtekyllinger.
Endvidere vil blandt andet reglerne i Justitsministeriets
bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr
(bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000) finde anvendelse.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven og
indeholder visse minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved hold af
landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Bestemmelsen svarer til § 2 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter nærmere krav til
belysningen i kyllingehuset. Kravene skal blandt andet sikre, at husene er
tilstrækkeligt oplyst til, at kyllingerne kan udøve deres
naturlige adfærd, herunder støvbadning, skraben og hakken.
Samtidig skal bestemmelsen sikre, at personalet har tilstrækkeligt lys
til at kunne inspicere dyrene nøje, herunder undersøge om der
findes syge, tilskadekomne dyr og dyr med misdannelser, jf. tilsynspligten i
dyreværnslovens § 3, stk. 3.
Dyreværnslovens § 2 stiller krav om, at dyr
skal passes under hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. I den moderne
slagtekyllingeproduktion er slagtekyllinger blevet opdrættet ved
konstant lys hele døgnet for at maksimere fødeoptagelsen og den
daglige vækst. Dette er næppe i overensstemmelse med kyllingernes
adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og den kraftige vækst
har samtidig været en væsentlig medvirkende faktor til en
forringelse af kyllingernes benkonstitution kyllingerne er vokset så
hurtigt, at deres ben ikke har kunnet nå at udvikle sig
tilsvarende.
I bestemmelsens stk. 2 er det derfor bestemt,
at slagtekyllinger ikke til stadighed må holdes ved konstant lys, og
der er tillige fastsat krav om obligatorisk brug af lysprogrammer.
Lysprogrammet skal sikre, at kyllingerne får en tilstrækkelig
sammenhængende mørkeperiode og herved får en vis naturlig
døgnrytme, hvorved deres velfærd forbedres. Samtidig stilles der
krav om, at der skal ske en gradvis overgang mellem lys og mørke,
så kyllingerne kan forberede sig på de ændrede lysforhold,
f.eks. ved at finde hvilepladser i skumringen eller indtage ekstra foder
før mørkeperioden eller lignende.
Det er vanskeligt at fastsætte varigheden af
mørkeperioderne, da denne blandt andet afhænger af kyllingernes
alder. For lange mørkeperioder kan ud over reduceret vækst med
heraf følgende produktionsøkonomiske konsekvenser betyde sult
hos kyllingerne, hvilket kan afstedkomme fysiologisk stress. Omvendt vil der
ved for korte mørkeperioder ikke kunne opnås de positive
velfærdsmæssige konsekvenser af lysprogrammet.
I stk. 3 foreslås der derfor
indført en bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at
fastsætte regler om den nærmere sammensætning af de i
stk. 2 nævnte lysprogrammer. Sådanne regler er af meget
teknisk karakter, og såvel fortsat forskning som praktiske erfaringer
med lysprogrammer fremover kan resultere i, at lysprogrammernes
sammensætning bør ændres i forhold til det foreliggende
forslag fra arbejdsgruppen. Det vil derfor være mest
hensigtsmæssigt, at de nærmere regler herom kan fastsættes
administrativt. Hvis lovforslaget vedtages, har justitsministeren til hensigt
at udstede administrative regler, der nærmere fastsætter
sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder og om
lysintensitet, i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, jf. hertil
pkt. 5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom er optrykt som
bilag til dette lovforslag, jf. nærmere § 4 og § 5 i
bekendtgørelsesudkastet.
For så vidt angår opdræt af kyllinger
under produktionsformer, hvor kyllingerne har adgang til udendørs
arealer og kun er indenfor i hønsehusene om natten, må det
antages, at der ikke er behov for at bruge et lysprogram, så
længe der ikke er tændt lys inde i huset om natten. Disse
kyllinger får således en naturlig døgnrytme uden brug af
lysprogrammer, og i stk. 2, 3. pkt., foreslås det derfor,
at producenter, der holder deres kyllingerne under sådanne forhold,
ikke behøver at anvende lysprogrammer.
Bestemmelsen svarer til § 3 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til
§ 5
Bestemmelsen indeholder en standard for
strøelseskvaliteten i kyllingehuse, hvorefter
strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal være
løs og tør i overfladen. Som nævnt under de almindelige
bemærkninger pkt. 6.1 vil det ikke være praktisk muligt at holde
strøelsen fuldstændig tør, bl.a. på grund af
kyllingernes afføring, hvorfor strøelse med en fugtighed, der
naturligt følger af produktionen, ikke falder uden for denne
standard.
Bestemmelsen skal sikre slagtekyllingerne adgang til
støvbadning i løs og tør strøelse, så de
kan rense og vedligeholde fjerdragten. Samtidig skal bestemmelsen forhindre,
at kyllingerne opholder sig på en våd strøelse, der
på grund af ammoniakfordampning medfører svidninger på
kyllingernes bryst og trædepuder.
Hvis slagtekyllinger holdes i huse med strøelse,
der utvivlsomt er mere end naturligt fugtig, og som har en tydelig skadelig
virkning på kyllingerne, vil producenten kunne straffes for
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, jf. § 21,
stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at
bestemmelsen svarer til § 5 i arbejdsgruppens udkast til
bekendtgørelse, jf. delrapportens afsnit IX.
Til
§ 6
Af hensyn til slagtekyllingernes
velfærd er det vigtigt at sikre den rette temperatur, luftfugtighed og
ventilation i kyllingehusene. Det foreslås derfor, at bygningernes
isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation,
støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af
luftarter ikke skader dyrene. For høje ammoniakkoncentrationer kan
f.eks. medføre luftvejslidelser og nedsat vækst og ved
særligt høje koncentrationer give øjenirritationer,
ligesom andre luftarter som hydrogensulfid og kuldioxid kan give dyrene
ubehag og i høje koncentrationer påføre dem skader.
De nævnte klimatiske faktorer er indbyrdes
stærkt afhængige, og den optimale temperatur og luftfugtighed
varierer afhængigt af bl.a. kyllingernes alder. Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt at søge at præcisere kravene til de
forskellige klimatiske faktorer nærmere. Producenten skal i stedet
gennem nøje kontrol og styring af de forskellige faktorer under de til
enhver tid givne forhold sikre sig, at kyllingerne ikke lider skade på
grund af for høje temperaturer, for høj luftfugtighed,
dårlig luftcirkulation eller lignende. Da der ikke sættes
nærmere grænser for f.eks. luftens indhold af kuldioxid eller
ammoniak, må det dog antages, at der først vil blive tale om at
anvende strafbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1, når der
foreligger klare og tydelige beviser på, at producenten ikke har
formået at sikre kyllingernes velfærd tilstrækkeligt. Det
kan eksempelvis dreje sig om situationer, hvor producenten opdager, at
ventilationsanlægget er brudt sammen, men ikke tager initiativ til at
få det repareret, selvom temperaturen og luftfugtigheden stiger
faretruende inde i huset.
Navnlig i perioder med særligt høje
temperaturer udenfor som under en hedebølge om sommeren er det
vigtigt, at temperaturen i huset ikke stiger for meget, hvis man skal
undgå overdødelighed blandt kyllingerne. Det foreslås
derfor tillige, at temperaturen inde i kyllingehusene ikke i væsentlig
grad må overstige temperaturen udenfor i varme perioder. Dette kan
f.eks. undgås ved at sikre, at husene kan blive oversprøjtet med
vand og derved blive kølet ned på varme sommerdage.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7,
hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen svarer til § 6 i
arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse, jf. afsnit IX i
arbejdsgruppens delrapport.
Til § 7
Bestemmelsen fastsætter krav til størrelsen
af belægningen i de enkelte kyllingehuse. Det foreslås, at den
gennemsnitlige belægning ikke må overstige 40 kg levende kylling
pr. m2 gulvareal. Det betyder i praksis, at en stor del af
slagtekyllingeproducenterne skal nedsætte deres belægning, da den
gennemsnitlige belægning på landsplan var 43,4 kg/m2
pr. 1. januar 2000. Imidlertid er høje belægningsgrader en
væsentlig medvirkende årsag til bl.a. benproblemer blandt
slagtekyllingerne, så selv om en sådan grænse vil have
økonomiske konsekvenser for branchen, anses en grænse for
nødvendig af hensyn til dyrenes velfærd.
Hvis der imidlertid skulle stilles krav om, at der
på intet tidspunkt i produktionen måtte være mere end 40 kg
levende kylling pr. m2 gulvareal, ville det indebære store
produktionsmæssige problemer for producenterne, idet svingninger i
slagtetidspunktet på blot to dage kan have stor effekt på
belægningsgraden (ca. 1,4 kg/m2). Desuden kan variation i
dødelighed, antal indsatte kyllinger pr. hold og tilvæksten
påvirke størrelsen af belægningsgraden ved
slagtetidspunktet. De biologiske og logistikmæssige forhold gør,
at producenten ved krav om sådanne maksimale belægningsgrader
måtte regne med en betydelig sikkerhedsmargin på mellem 3 og 4
kg/m2 for at undgå, at belægningen oversteg 40
kg/m2. Belægningsgraden foreslås derfor målt som
et gennemsnit, hvorved producenten får mulighed for løbende at
tilpasse produktionen efter de aktuelle omstændigheder.
Henset til de økonomiske konsekvenser, som kravet
om en gennemsnitlig belægning på maks. 40 kg/m2 vil
få for en stor del af slagtekyllingeproducenterne, foreslås der
en passende overgangsperiode for så vidt angår dette krav, jf.
§ 22, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den
nærmere opgørelse af den maksimale gennemsnitlige
belægningsgrad. Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at
fastsætte en regel svarende til den af arbejdsgruppen foreslåede
om, at belægningen skal måles som et gennemsnit for det aktuelle
hold kyllinger i et hus og de to forudgående hold fra samme hus. I
bilaget til dette lovforslag er Justitsministeriets udkast til
bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion
optrykt. Bestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets § 6 svarer til
arbejdsgruppens forslag.
Hvis erfaringerne med de her foreslåede regler
på et senere tidspunkt resulterer i, at en anden beregningsmetode vil
være mere hensigtsmæssig, kan det til den tid overvejes, om
reglen i bekendtgørelsen bør ændres.
Lovforslagets § 7 svarer til § 4 i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten om
slagtekyllinger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 8
Krav om tilstrækkelig foder- og vandforsyning
følger af den generelle regel i dyreværnslovens § 2,
hvorefter enhver, der holder dyr, blandt andet skal sørge for, at
dyrene fodres og vandes under hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse
med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Indførelsen af obligatorisk brug af lysprogrammer
medfører, at den enkelte producent skal være meget
opmærksom på, om foder- og drikkevandsanlæggene i
kyllingehusene har tilstrækkelig kapacitet. Når kyllingerne
vågner efter en længere mørkeperiode, vil de alle
være sultne og formentlig søge hen til fodertrugene på
én gang, og jo tættere på slagtetidspunktet kyllingerne
er, jo mere plads vil de have behov for. Det er derfor fundet
hensigtsmæssigt at understrege, at kyllingerne gennem hele
produktionsperioden skal have adgang til tilstrækkelig foderplads og
vandforsyning, jf. stk. 1 .
På grund af manglende videnskabelig dokumentation
har det ikke været muligt på nuværende tidspunkt at stille
præcise krav til foder- og drikkevandsanlæggenes kapacitet, men
det må formodes, at det på basis af ny forskning og nye praktiske
erfaringer på et tidspunkt vil være muligt at fastsætte
nærmere krav herom. Henset til vigtigheden af, at dyrene får
tilstrækkelig adgang til foder og vand, foreslås det derfor i
stk. 2, at der meddeles justitsministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om foder- og drikkevandsanlæg.
Herved tilvejebringes den nødvendige lovhjemmel til at fastsætte
sådanne regler administrativt.
Bestemmelsen svarer til § 5 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1
pålægger den embedsdyrlæge, som efter
fødevarelovgivningen skal være tilknyttet et
fjerkræslagteri, at overvåge tilstanden af trædepuder og
fjerdragt på de indleverede slagtekyllinger. Embedsdyrlægen har
dog mulighed for at lade andre ansatte foretage en del af
overvågningen, men det skal ske på embedsdyrlægens ansvar.
Embedsdyrlægen vil således kunne lade en tilsynstekniker foretage
undersøgelsen af kyllingernes trædepuder på
embedsdyrlægens ansvar. Det forudsættes i den forbindelse, at
teknikeren får kyndig instruktion i, hvordan trædepuderne skal
vurderes.
En høj forekomst af alvorlige
trædepudesvidninger og sveden fjerdragt (ammoniakforbrænding)
afspejler primært problemer med strøelsens beskaffenhed og
ammoniakniveauet i kyllingehuset og kan være et udtryk for
utilstrækkelig ventilation eller utilstrækkelig
driftsledelse.
På baggrund af disse undersøgelser skal
embedsdyrlægen efter stk. 2 vurdere, om der er grund til at
antage, at der er velfærdsproblemer i de huse, som de
pågældende kyllinger stammer fra. I så fald skal forholdet
indberettes til fødevareregionens veterinærafdeling, som
på baggrund af de modtagne oplysninger må vurdere, om der er
behov for at foretage kontrolbesøg i besætningen, jf.
lovforslagets § 10.
Skønnes forholdet at være mindre
væsentligt, kan embedsdyrlægen dog nøjes med at henstille
til producenten at udbedre de konstaterede problemer. Embedsdyrlægen
skal herefter påse, om de påpegede forhold er udbedret ved
indlevering af det næste hold kyllinger fra samme hus. Er det ikke
tilfældet, skal embedsdyrlægen indberette det til
fødevareregionen, som herefter kan aflægge besøg i
besætningen eller anvende andre reaktionsmuligheder, som f.eks. at
meddele producenten påbud om at udarbejde en redegørelse for
nødvendige tiltag i bedriften, jf. lovforslagets § 11.
Det foreslås i stk. 3, at
justitsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om indholdet og udførelsen af overvågningen på
slagteriet, herunder om hvornår embedsdyrlægen bør
foretage indberetning efter stk. 2. Henset til, at
embedsdyrlægerne er ansat under Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, foreslås det, at justitsministeren forud for
udfærdigelse af sådanne administrative regler skal forhandle med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri herom. Justitsministeren
agter at fastsætte regler svarende til dem, som arbejdsgruppen har
foreslået, jf. pkt. 10.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og §§ 7-9 i bekendtgørelsesudkastet i bilaget til
dette lovforslag. Da Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har været repræsenteret i arbejdsgruppen, anses
forhandlingsforpligtelsen for opfyldt.
Bestemmelsen svarer til § 6 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om den
kontrol af de enkelte besætninger med slagtekyllinger, som
foreslås udført som supplement til overvågningen af de
indleverede kyllinger på slagteriet, jf. lovforslagets § 9.
Den kompetence, der i medfør af § 10
henlægges til fødevareregionerne, forudsættes
udøvet af dyrlæger fra fødevareregionerne med
særlig indsigt i dyrevelfærd, da et væsentligt led i
besætningskontrollerne er at vurdere kyllingernes velfærd, og
hvordan denne velfærd eventuelt kan forbedres. Med den nuværende
organisering af fødevareregionerne vil det i praksis medføre,
at det bliver dyrlæger fra fødevareregionernes
veterinærafdelinger, der skal udføre kontrollerne.
I stk. 1 foreslås der indført en
stikprøvebaseret kontrol med huse, hvori der holdes slagtekyllinger.
Formålet med besætningskontrollen, som skal foretages af de
lokale fødevareregioner, er at undersøge forhold, som kan have
betydning for kyllingernes velfærd. I den forbindelse skal der blandt
andet foretages en kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet. Det vil i den
forbindelse være naturligt at bede producenten om oplysninger om husets
areal, antallet af indsatte dyr, antal kg kylling leveret til slagtning,
antal kasserede dyr og årsagen hertil, kapaciteten af fodertrug,
drikkevandsanlæg og ventilation, sammensætningen af det anvendte
lysprogram mv., jf. lovforslagets § 17.
Endvidere skal fødevareregionen foretage en
undersøgelse af den daglige driftsledelse. En sådan
undersøgelse vil navnlig have til formål at konstatere, om
dyrene holdes dyreværnsmæssigt forsvarligt, og vil derfor blandt
andet udgøre en helhedsvurdering af driften og dyrenes tilstand,
herunder en undersøgelse af strøelsens og fjerdragternes
beskaffenhed, flokkens ensartethed, ernæringstilstand samt kyllingernes
benkonstitution.
Såfremt lovforslaget vedtages, agter
justitsministeren med hjemmel i lovforslagets § 15 at fastsætte
nærmere administrative regler om indholdet af denne undersøgelse
i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, jf. hertil navnlig
delrapportens afsnit IV.4.3.3.2. og arbejdsgruppens udkast til
bekendtgørelse i afsnit IX.
Stk. 2
vedrører den opfølgende
kontrol med konkrete besætninger, som det foreslås, at
fødevareregionerne udfører på baggrund af modtagne
indberetninger fra de enkelte slagterier som følge af slagteriernes
overvågning i medfør af lovforslagets § 9, stk. 2.
Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for fødevareregionen til at
aflægge et kontrolbesøg på bedriften.
Fødevareregionen må på baggrund af de modtagne oplysninger
fra slagteriet have mulighed for at tilrettelægge sin kontrol af
besætningen mest hensigtsmæssigt. Meddelelse af påbud og
fastsættelse af vilkår (jf. lovforslagets §§ 11-13) vil dog
i en del situationer forudsætte, at en dyrlæge fra
fødevareregionen med særlig indsigt i dyrevelfærd har
foretaget en undersøgelse af den pågældende bedrift og
herved har skaffet sig et overblik over de dyrevelfærdsmæssige
problemer, der måtte være.
I stk. 3 præciseres det, at kontrollen
med, om producenterne efterkommer påbud og vilkår efter denne
lov, er henlagt til fødevareregionerne.
Hvis en fødevareregion i medfør af
lovforslagets § 11 meddeler en producent påbud om at udarbejde en
redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre
forholdene hos den pågældende producent, er
fødevareregionen således også berettiget og forpligtet til
at kontrollere, om producenten får lavet redegørelsen. Hvis
fødevareregionen i medfør af lovforslagets § 12
påbyder en producent at nedsætte belægningsgraden, skal
regionen ligeledes følge op på dette påbud, f.eks. ved at
aflægge kontrolbesøg i besætningen eller indhente
oplysninger om, hvor mange kyllinger producenten leverer til slagtning fra
hvert kyllingehus.
Tilsvarende skal fødevareregionen kontrollere, om
producenten overholder eventuelle vilkår, som regionen i medfør
af lovforslagets § 13 har stillet som betingelse for, at producenten
må øge belægningen igen.
Arbejdsgruppen har ikke medtaget en bestemmelse svarende
til dette lovforslags § 10, stk. 3, i sit lovudkast, men det
må antages at have været arbejdsgruppens intention, at
fødevareregionerne skal kunne følge op på de påbud,
regionerne meddeler slagtekyllingeproducenterne i henhold til dette
lovforslag. Justitsministeriet har medtaget bestemmelsen for at undgå
enhver tvivl herom.
Herudover svarer stk. 1 og 2 i bestemmelsen til
§ 7, stk. 1 og 2, i arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens
afsnit VIII. Justitsministeriet har delt den af arbejdsgruppen
foreslåede § 7 op i flere bestemmelser for at gøre
lovforslaget mere overskueligt. Det fremgår af bemærkningerne til
de følgende bestemmelser, i hvilket omfang de svarer til
arbejdsgruppens forslag til § 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 10.
Til § 11
I denne bestemmelse foreslås der givet
fødevareregionerne hjemmel til at meddele producenten forskellige
påbud i anledning af konstaterede dyrevelfærdsmæssige
problemer i kyllingehusene afhængigt af problemernes omfang og
karakter. Det foreslås således, at producenten blandt andet kan
blive pålagt at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er
nødvendige for at udbedre de konstaterede problemer.
Redegørelsen bør blandt andet indeholde en beskrivelse af
indsatsområder og et forslag til en tidsfrist for gennemførelsen
af initiativerne. Redegørelsen skal udarbejdes af producenten selv,
men det forventes, at producenterne i mange tilfælde vil indhente
kvalificeret ekstern rådgivning, f.eks. fra Landskontoret for
Fjerkrærådgivning. Redegørelsen skal godkendes af
fødevareregionen, som også skal fastsætte en frist for,
hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal
være gennemført. Hvis redegørelsen ikke kan godkendes,
må fødevareregionen vurdere, om producenten kan få en ny
frist til at foretage ændringer i redegørelsen, eller om
hensynet til kyllingernes velfærd nødvendiggør et
påbud om nedsættelse af belægningsgraden, jf. lovforslagets
§ 12.
Formålet med udarbejdelsen af redegørelsen er
således også at sikre, at producenten grundigt undersøger
og forstår årsagerne til eventuelle velfærdsproblemer i
besætningen, og at disse årsager elimineres bedst muligt.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 3, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten, med den
ændring, at den af arbejdsgruppen foreslåede regel om, at
fødevareregionen hvis redegørelsen ikke kan godkendes kan
give producenten en frist til at foretage sådanne ændringer i
redegørelsen, som skønnes nødvendige, er udgået.
Justitsministeriet er af den opfattelse, at fødevareregionerne som
ovenfor beskrevet allerede i medfør af lovforslagets § 11 vil
have denne kompetence, hvorfor det ikke anses for nødvendigt at
medtage en specifik regel herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 10.
Til § 12
Bestemmelsen indeholder forslag om, at
fødevareregionen i en række nærmere beskrevne
tilfælde (nr. 1-4) kan meddele den enkelte producent påbud om at
nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end de 40
kg/m2, som er foreslået i lovforslagets § 7,
stk. 1. Det drejer sig om tilfælde, hvor der enten er tale om
væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer eller manglende
efterkommelse af et meddelt påbud fra fødevareregionen.
Fødevareregionen fastsætter på baggrund af besøg i
besætningen skønsmæssigt den nye maksimale
belægningsgrad.
Overtrædelse af et påbud om nedsættelse
af belægningsgraden foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets
§ 21, stk. 1, nr. 2.
Reglerne i dyreværnsloven, herunder navnlig de
generelle bestemmelser i §§ 1-3, gælder ved siden af reglerne i
dette lovforslag (jf. lovforslagets § 3), og fødevareregionerne
vil kunne anmelde en producent for overtrædelse af
dyreværnslovens regler samtidig med, at regionen påbyder
producenten at nedsætte belægningen af slagtekyllinger straks med
hjemmel i denne lov.
Konstatering af velfærdsproblemer i
besætningerne, der samtidig indebærer en overtrædelse af
reglerne i dyreværnsloven, skal således anmeldes til politiet med
henblik på indledning af strafferetlig forfølgelse, herunder i
sidste ende eventuel dom om frakendelse af retten til at beskæftige sig
med dyr i tilfælde af mishandling eller grovere uforsvarlig behandling
af dyr, jf. dyreværnslovens § 29.
I stk. 2 er der indsat en begrænsning i
fødevareregionens skønsmæssige nedsættelse af
belægningsgraden, idet det foreslås, at belægningsgraden i
almindelighed ikke kan nedsættes til mindre end 25 kg levende kylling
pr. m2 gulvareal. Der kan imidlertid opstå sådanne
helt særlige situationer, hvor fødevareregionen må
konstatere, at hensynet til dyrenes velfærd nødvendiggør
en lavere belægningsgrad. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis kyllingerne holdes i huse, der ikke er egnede til kyllingehold på
grund af manglende ventilationsmuligheder eller lignende. I sådanne
tilfælde må regionen særligt være opmærksom
på, om der også skal ske anmeldelse for overtrædelse af
dyreværnslovens bestemmelser, jf. ovenfor.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 4-5, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10 under
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Når en producent i medfør af lovforslagets
§ 12 har fået påbud om at nedsætte
belægningsgraden, skal vedkommende have mulighed for at få den
sat op igen, når det kan dokumenteres, at de forhold, der gav anledning
til nedsættelsen, er udbedret. Det foreslås derfor i § 13,
at fødevareregionen når producenten fremlægger en
sådan dokumentation skal vurdere dokumentationen og sammenholde den
med resultaterne af regionens kontrolbesøg i besætningen og
oplysninger fra slagteriet om eksempelvis konstaterede
trædepudesvidninger og andre skader på kyllingerne fra den
pågældende bedrift.
På den baggrund træffer
fødevareregionen beslutning om, på hvilke vilkår
belægningen på ny kan øges under behørig
hensyntagen til dyrenes velfærd. Det kan f.eks. være vilkår
om gradvist at øge belægningen med 1 kg pr. m2 for
hvert nye hold kyllinger og i den forbindelse løbende kontrol af, om
kyllingernes velfærd forværres igen, herunder ved
undersøgelse af kyllingernes benkonstitution i form af en gait
score-vurdering af udvalgte kyllingehold. Gait score er en karakterskala, der
bruges til at vurdere kyllingernes gang, og hvor »0« gives ved normal,
ubesværet gang og »5« gives, hvor kyllingen er ude af stand til at
gå.
Afhængig af baggrunden for det meddelte påbud
om nedsættelse af belægningsgraden kan der dog være
situationer, hvor det ikke er nødvendigt at stille vilkår, men
hvor påbudet kan hæves på stedet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis påbudet om nedsættelse af
belægningsgraden alene skyldes, at producenten ikke har efterkommet et
påbud om at installere en alarm, der kan advare om svigt i vitale
ventilationssystemer i den pågældende besætning. I det
øjeblik alarmen er installeret og konstateret funktionsdygtig, vil
påbudet i givet fald kunne hæves straks.
I andre situationer vil det imidlertid være
nødvendigt at lempe påbudet ved at fastsætte nærmere
vilkår for at øge belægningsgraden igen i stedet for helt
at ophæve påbudet. Det vil formentlig navnlig være
tilfældet, hvor påbudet skyldes, at producentens driftsledelse
ikke har været tilstrækkelig god til at sikre kyllingernes
velfærd ved den maksimale belægning, og hensynet til kyllingerne
derfor tilsiger, at belægningen kun øges gradvist og under
løbende tilsyn af fødevareregionen.
Hvis producenten tilsidesætter eventuelle
vilkår, som fødevareregionen i medfør af denne
bestemmelse har fastsat som betingelse for, at producenten må
øge belægningsgraden igen, kan vedkommende producent straffes
for at overtræde påbudet, jf. lovforslagets § 21,
stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 6, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 10.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om
producentens adgang til at klage til Justitsministeriet over
fødevareregionernes påbud i medfør af forslagets
§ 11, § 12, stk. 1, og § 13. Af hensyn til hurtigst
muligt at kunne sikre dyrenes velfærd, foreslås det, at klage
ikke tillægges opsættende virkning.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 7, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i arbejdsgruppens delrapport.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10.1.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 15
Bestemmelsen giver justitsministeren hjemmel til
administrativt at fastsætte nærmere regler om kontrol af huse
(jf. §§ 10-13), herunder om krav til redegørelsen (jf.
§ 11), tidsfrister mv., og om hvornår forholdene bør give
anledning til indgriben fra fødevareregionerne.
Idet fødevareregionerne henhører under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, foreslås det, at
justitsministeren forud for udstedelse af sådanne regler skal forhandle
med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri herom. Henset til de
alvorlige økonomiske konsekvenser, krav om udbedring af nærmere
bestemte forhold og nedsættelse af belægningsgraden kan have for
den enkelte producent, foreslås det, at der tillige skal ske
forhandling med de organisationer, der efter justitsministerens skøn
særlig berøres af reglerne, jf. også princippet i
dyreværnslovens § 4, stk. 4.
Hvis lovforslaget vedtages, agter justitsministeren at
udstede regler svarende til de af arbejdsgruppen i delrapportens afsnit IX
foreslåede regler om kontrol af huse mv. Justitsministeriets udkast til
bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion
indeholder i §§ 10-13 med tilhørende bilag sådanne regler,
jf. bilaget til dette lovforslag. Da Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Det Danske Fjerkræraad har været
repræsenteret i arbejdsgruppen, anses forhandlingsforpligtelsen for
opfyldt.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 8, i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 16
Gennemførelsen af den besætningskontrol, som
er foreslået i §§ 10-13, forudsætter adgang til de enkelte
kyllingehuse og øvrige produktionsanlæg. For at kunne
gennemføre en effektiv kontrol af kyllingernes velfærd, herunder
navnlig ved den forslåede stikprøvekontrol, må
fødevareregionen kunne gennemføre uanmeldte besøg og
derfor have adgang til de lokaliteter, hvor kyllingerne opholder sig, og hvor
produktionsanlæggene er opstillet.
Det foreslås derfor i stk. 1, at ansatte
i fødevareregionerne i det omfang, det er påkrævet for at
kunne udføre kontrolopgaverne nævnt i dette lovforslag, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse skal kunne
få adgang til kyllingehusene og de øvrige anlæg til brug
for slagtekyllingeproduktionen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til skaffe sig adgang til
øvrige bygninger, som alene er indrettet til f.eks. beboelse, kontor
eller lignende.
Ifølge dyreværnslovens § 24 har
politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold.
Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Den eneste betingelse
for politiets adgang er således, at politiet finder et tilsyn
påkrævet.
Efter § 24 a i dyreværnsloven har
veterinærchefer og andre ansatte i Fødevaredirektoratet og
privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevaredirektoratet er
bemyndiget hertil, i det omfang kontrol i henhold til et EF-direktiv om
forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd
kræver det, adgang til offentlige og private ejendomme m.m. uden
retskendelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget som ikke
er en gennemførelse af et direktiv har det været nøje
vurderet, om det er nødvendigt at tillade en sådan adgang til
private bygninger uden iagttagelse af reglerne om ransagning i
retsplejelovens kapitel 73. Justitsministeriet har dog fundet en sådan
adgang nødvendig for at kunne gennemføre uanmeldt kontrol til
sikring af dyrevelfærden. Øjemedet vil kunne blive forspildt,
hvis fødevareregionen først skulle anmode politiet om at
foretage tilsyn i medfør af dyreværnslovens § 24.
For så vidt angår stikprøvekontrollen
bemærkes, at det netop er det stikprøvemæssige og dermed
uforudsigeligheden der giver kontrolordningen værdi. Det vil i
sådanne situationer være vanskeligt at lave en nærmere
beskrivelse af de betingelser, der skal være opfyldt, for at indgrebet
kan foretages. Domstolene ville derfor reelt ikke have noget grundlag at
træffe afgørelse på, hvorfor et krav om forudgående
indhentelse af retskendelse ikke tjener noget formål i disse
situationer.
For så vidt angår kontrolbesøg på
baggrund af indberetninger fra slagteriernes embedsdyrlæger vil
fødevareregionerne og domstolene før gennemførelsen af
besøget i de fleste tilfælde næppe kunne vide, om der
eventuelt vil være tale om en strafbar overtrædelse af
dyreværnsloven eller bestemmelser i dette lovforslag. Tilsmudset
fjerdragt og svidninger på trædepuder kan skyldes en række
forskellige faktorer som f.eks. forkert foderblanding, dårlig
ventilation og temperaturregulering, våd strøelse, for
høj belægningsgrad eller et samspil af disse faktorer. Det vil
formentlig i en række tilfælde vise sig, at de på
slagteriet konstaterede problemer ikke udgør en strafbar
lovovertrædelse. Langt de fleste kontrolbesøg forventes
således alene at resultere i meddelelse af et påbud efter
lovforslagets § 11, og overtrædelse af sådanne påbud
foreslås ikke strafbelagt, jf. § 21, stk. 1 i stedet
risikerer producenten at få påbud om nedsættelse af
belægningsgraden, jf. § 12. Det skønnes derfor ikke
betænkeligt at tillade kontrolmyndighederne at få adgang til de
nødvendige rum eller bygninger uden retskendelse i forbindelse med
udførelse af kontrolopgaver i henhold til dette lovforslag.
Har fødevareregionen imidlertid mistanke om et
strafbart forhold, skal det anmeldes til politiet, jf. retsplejelovens
§ 742. Den i § 16 foreslåede bestemmelse og
dyreværnslovens § 24 er alene administrative tilsyns- og
kontrolbeføjelser uden for strafferetsplejen. Er det således en
mistanke om en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven eller af
denne lov, der udgør grundlaget for politiets indgriben, må
indgrebet foretages i overensstemmelse med reglerne om ransagning i
retsplejelovens kapitel 73.
Den foreslåede bestemmelse pålægger
slagtekyllingeproducenten vederlagsfrit at yde fornøden bistand til
udførelse af kontrolopgaverne, så den kontrollerende
dyrlæge f.eks. kan forlange, at producenten låser døren
til et aflåst kyllingehus op. Bestemmelsen foreslås strafbelagt,
jf. lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 3.
I tilfælde af problemer foreslås det i
stk. 2, at politiet i givet fald skal yde fornøden bistand
til gennemførelse af disse administrative tilsyns- og
kontrolbesøg i besætningerne.
Bestemmelsen svarer til § 8 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.
Til § 17
I stk. 1 foreslås det, at producenten
pålægges at give repræsentanter fra fødevareregionen
de faktiske oplysninger vedrørende produktionen af slagtekyllinger,
der er nødvendige for, at fødevareregionen kan udføre
den kontrol, som er beskrevet i dette lovforslag. Oplysningerne skal stilles
vederlagsfrit til rådighed for regionen.
Der vil således typisk være tale om faktiske
oplysninger vedrørende de fysiske rammer for opdrættet af
kyllingerne, f.eks. oplysninger om kyllingehusenes areal, antal indsatte dyr,
antal kg kylling leveret til slagtning, oplysninger om foder- og
vandforsyning, det anvendte lysprogram mv. På baggrund af disse
oplysninger kan fødevareregionen bl.a. beregne den gennemsnitlige
belægningsgrad for de forskellige huse. Oplysningerne vil naturligt
indgå i den undersøgelse af forholdene vedrørende den
daglige driftsledelse, som fødevareregionen skal foretage efter
§ 10.
Bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets
§ 21, stk. 1, nr. 4.
Det anses for mest hensigtsmæssigt, at den
nærmere beskrivelse af de oplysninger, som producenten skal være
i besiddelse af og oplyse til fødevareregionen, fastsættes
administrativt, da sådanne beskrivelser kan være meget
detaljerede og til dels tekniske. Det foreslås derfor i
stk. 2, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler herom. Hvis lovforslaget vedtages, agter
justitsministeren at fastsætte sådanne regler administrativt i
overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag (jf. navnlig delrapportens
afsnit IV.4.3.3.2. og arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse i
delrapportens afsnit IX). I bilaget til dette lovforslag er
Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse herom optrykt, jf.
nærmere bekendtgørelsesudkastets § 12 med tilhørende
bilag.
Lovforslagets § 17 svarer til § 9 i
arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.
Til § 18
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1 påhviler det de enkelte slagtekyllingeproducenter
eller en sammenslutning heraf at afholde de ekstraudgifter, som er en
følge af den foreslåede kontrol på
fjerkræslagterierne, jf. lovforslagets § 9, og den
foreslåede stikprøvekontrol i besætningerne, jf.
lovforslagets § 10, stk. 1. Bestemmelsen er et udtryk for
princippet om brugerbetaling, hvorefter udgifterne ved kontrollen afholdes af
de kontrollerede, således at de af det offentlige afholdte udgifter i
forbindelse med kontrollen skal dækkes. Opkrævningen af
brugerbetalingen må ikke overstige de afholdte udgifter.
Imidlertid findes det hensigtsmæssigt at tillade
producenterne at oprette en kollektiv betalingsordning, hvorved betalingen
overlades til en sammenslutning af producenter, navnlig fordi den
foreslåede besætningskontrol vil være
stikprøvekontrol af tilfældigt udvalgte besætninger,
så det vil være mest rimeligt at lade samtlige producenter
bære udgifterne i fællesskab og ikke kun dem, der
tilfældigvis bliver udtrukket til kontrol. Udgifterne vil f.eks. kunne
afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, jf. de almindelige bemærkninger
pkt. 10.1.5.
I stk. 2 foreslås det, at producenterne
selv afholder udgifterne i forbindelse med den kontrol, der bliver
nødvendig på baggrund af, at der konstateres konkrete
velfærdsproblemer i en producents besætning. Der gives
således ikke mulighed for, at producenterne kan overlade til en
sammenslutning af producenter at betale disse udgifter, som alene skyldes, at
der rent faktisk er problemer med kyllingernes velfærd hos en bestemt
producent. De udgifter, som producenten selv skal afholde, kan f.eks.
være udgifter til fødevareregionens opfølgende
kontrolbesøg i den pågældende besætning eller
udgifter til udarbejdelse af en redegørelse for nødvendige
tiltag til forbedring af de påpegede forhold. Der er således
også her tale om brugerbetaling, og for at sikre, at det offentlige kan
få dækket udgifterne til den nødvendige opfølgende
kontrol hos de producenter, der har problemer, foreslås det tillige, at
der tillægges udpantningsret for disse beløb, jf. nærmere
nedenfor vedrørende stk. 4.
Som et almindeligt led i princippet om brugerbetaling er
der i stk. 3 foreslået bestemmelser om morarenter ved for
sen betaling. Den rente, som opkræves efter rentelovens § 5, er i
henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 21. december
1990 om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket
betaling, forsikringsaftaleloven mv., ændret til diskontoen med et
tillæg på 5 pct.
I stk. 4 er det foreslået, at der er
udpantningsret for de beløb, som er nævnt i stk. 2 og 3,
hvorved der er størst mulig sikkerhed for, at de udgifter, det
offentlige i første omgang afholder til kontrol af
erhvervsmæssigt opdræt af slagtekyllinger i besætninger,
hvor der konkret er konstateret dyrevelfærdsmæssige problemer,
kan søges inddrevet hos den pågældende producent.
Det fremgår af stk. 5, at udgifterne ved
slagteriovervågningen og ved kontrolbesøg i besætningerne
skal beregnes efter satserne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og
levende dyr mv. Herved kommer udgifterne til at ligge på samme niveau
som udgifterne til den øvrige kontrol, som offentligt ansatte
dyrlæger udfører i landbruget. Ifølge § 2, jf. bilag
1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 328 af 9. maj 2000 om betaling for
kontrol af fødevarer og levende dyr mv. udgør satsen for
tilsyn, kontrol mv. for tiden 170 kr. pr. påbegyndt kvarter.
Efter stk. 6 kan justitsministeren
fastsætte nærmere regler om opkrævning af udgifter og
morarenter samt fastsætte et beløb til dækning af
omkostninger ved udsendelse af erindringsskrivelser ved manglende betaling.
Et sådant gebyr for erindringsskrivelser foreslås
skønsmæssigt fastsat til 50 kr. i Justitsministeriets udkast til
bekendtgørelse, jf. § 19 i bilaget, hvorved der er taget hensyn
til, at gebyret ikke bliver højere end de faktiske omkostninger, der
er forbundet hermed. Dette beløb svarer til det af arbejdsgruppen
foreslåede beløb, jf. § 10, stk. 3, i arbejdsgruppens
lovudkast.
Bestemmelsen svarer til § 10 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven,
jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14.
april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.
Formålet er for det første at gøre det
muligt administrativt at gennemføre eventuelle direktiver fra EU om
forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.
Bestemmelsen om hjemmel til administrativ
gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De
internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der
tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger,
som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i
vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver
nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af
praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i
dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan
gennemføres administrativt.
Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi
inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet
møder i en særlig komité (»den nationale komité«),
hvor udkast til direktiver løbende gennemgås og drøftes.
Den nationale komité består foruden af embedsmænd fra de
berørte ministerier af særligt sagkyndige og af
interesserepræsentanter fra landbruget og dyreværnsforeningerne.
Derudover suppleres komiteen med eksperter og repræsentanter for
interesseorganisationer inden for særlige områder, som skal
drøftes. Direktivudkastene bliver tillige forelagt Folketingets
Europaudvalg.
På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den
foreslåede ændring af dyreværnsloven.
Formålet er herudover at gøre det muligt
administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være
bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en
forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en
bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en
forordning.
En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i
dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne
fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af
forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede
ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar
1999.
Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der
gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også
på slagtekyllingeområdet, er således allerede givet i
dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for hold
af slagtekyllinger finder Justitsministeriet, at bestemmelsen tillige
bør medtages her. En lignende bestemmelse er også medtaget i de
særlove, der er vedtaget om indendørs hold af svin, jf. lov nr.
404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer
og gylte og lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin.
Til § 20
Lovforslaget indeholder en række
bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter justitsministeren administrativt kan
fastsætte nærmere regler om lysprogrammer og lysintensitet
(§ 4, stk. 3), opgørelse af den gennemsnitlige
belægningsgrad (§ 7, stk. 2), foder- og
drikkevandsanlæg (§ 8), slagteriovervågning (§ 9,
stk. 3), besætningskontrol og fødevareregionens
øvrige reaktionsmuligheder (§ 15), udlevering af oplysninger
(§ 17, stk. 2) og om opkrævning af visse beløb
(§ 18, stk. 6). Disse regler kan få stor indflydelse på
såvel kyllingernes velfærd som producenternes økonomi. Det
foreslås derfor, at justitsministeren forpligtes til at høre
både dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter
ministerens skøn særligt berøres af reglerne, inden
sådanne regler må fastsættes.
Dyreværnsloven indeholder i § 27, stk. 1,
en tilsvarende lovbestemt høringspligt forud for udfærdigelse af
administrative regler efter dyreværnsloven.
Bestemmelsen svarer til § 11 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Til § 21
Stk. 1
indeholder regler om straf for
overtrædelse af lovens bestemmelser om obligatorisk brug af
lysprogrammer (§ 4, stk. 1 og 2), tør og løs
strøelsesmåtte (§ 5), uskadelig ventilation og klimastyring
(§ 6), gennemsnitlig maksimal belægningsgrad (§ 7,
stk. 1), krav om tilstrækkelig foder- og vandforsyning (§ 8,
stk. 1), og om undladelse af at efterkomme et påbud om
nedsættelse af belægningsgrad (§ 12) og om
tilsidesættelse af vilkår som betingelse for at sætte
belægningsgraden op (§ 13). Endvidere indeholder bestemmelsen
regler om straf for overtrædelse af pligten til at yde hjælp til
fødevareregionens repræsentant i forbindelse med
kontrolbesøg (§ 16, stk. 1) og pligten til at give
oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af
fødevareregionens kontrolbesøg (§ 17, stk. 1).
Hvis en producent ikke efterkommer påbud fra
fødevareregionen om at udbedre nærmere bestemte forhold i
bedriften eller om at udarbejde en redegørelse eller lignende, jf.
§ 11, indeholder § 12 hjemmel til, at fødevareregionen kan
meddele producenten et påbud om at nedsætte
belægningsgraden. Et sådant påbud forventes at være
så belastende for producenten, at der ikke er behov for tillige at
straffe vedkommende med bøde eller fængsel. § 21 indeholder
derfor ikke regler om, at overtrædelse af påbud efter § 11
skal kunne straffes. Til gengæld kan overtrædelse af påbud
om nedsættelse af belægningsgraden efter § 12 som
nævnt ovenfor straffes.
Den foreslåede strafferamme er bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Folketinget vedtog den 26. maj 2000 et
forslag til lov om gennemførelse af forskellige lovændringer i
forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
(ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af
hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte
mv. lovforslag nr. L 146), jf. nu lov nr. 422 af 31. maj 2000.
Loven indebærer blandt andet, at hæftestraffen
som strafart afskaffes med virkning fra den 1. juli 2001. Den
foreslåede strafferamme svarer til en omregning af en strafferamme, der
omfatter bøde eller hæfte, ifølge de principper, som er
beskrevet i pkt. 2.3.1. og 2.2.5.5. i de almindelige bemærkninger til
ovennævnte lovforslag (L 146).
Efter stk. 2 kan der ligeledes
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder i administrative forskrifter, der udfærdiges med hjemmel
i loven. I bilaget til dette lovforslag er der i § 19 i
Justitsministeriets udkast til bekendtgørelse om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion fastsat sådanne regler om
straf for overtrædelse af visse bestemmelser i
bekendtgørelsen.
Ifølge stk. 3 er der mulighed for at
pålægge juridiske personer, herunder sådanne
enkeltmandsvirksomheder, der navnlig som følge af deres
størrelse og organisation må sidestilles med en juridisk person
(jf. straffelovens § 26, stk. 2), strafansvar i overensstemmelse
med reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle
ændringer til § 12 i arbejdsgruppens lovudkast, jf. afsnit VIII i
arbejdsgruppens delrapport om slagtekyllinger.
Til § 22
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2002. Herved sikres det blandt
andet, at slagterierne kan nå at indstille sig på de
ændringer i arbejdsprocessen, som er en følge af de
forslåede regler om overvågning af indleverede slagtekyllinger,
og at producenterne kan nå at anskaffe og installere lysprogrammer og
eventuelle ekstra foder- og vandingsanlæg, der måtte være
behov for som følge af kravet om lysprogrammer.
I stk. 2 foreslås det, at der
indføres en overgangsperiode med hensyn til kravet om en gennemsnitlig
belægningsgrad på 40 kg/m2, jf. lovforslagets
§ 7, stk. 1. Det foreslås således, at producenterne det
første år efter lovens ikrafttræden må have en
gennemsnitlig belægning i det enkelte hus på maks. 44
kg/m2, hvorefter belægningen sættes gradvist ned med 1
kg/m2 de følgende år, indtil producenterne fra den 1.
januar 2006 og fremefter kun må have maks. 40 kg/m2.
Forslaget om indførelse af en gennemsnitlig
maksimal belægningsgrad på 40 kg/m2 vil have
økonomiske konsekvenser for langt hovedparten af
slagtekyllingeproducenterne navnlig producenter med meget høje
belægninger. Hertil kommer formentlig omkostninger for
følgeindustrien (rugerier og slagterier). Den foreslåede
overgangsordning anses for at være tilstrækkelig lang til, at der
kan ske en vis strukturtilpasning både hos producenter og i
følgeindustrien samtidig med, at kyllingernes velfærd sikres
hurtigst muligt.
Bestemmelsen svarer til § 13 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. delrapportens afsnit VIII.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 8.
Til § 23
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighed.
Ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland
om hunde og dyreværn, som trådte i kraft den 1. januar 1999, er
kompetencen til at fastsætte regler om beskyttelse af dyr i
Grønland overgået til Grønlands hjemmestyre, hvorfor
loven ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland.
Bestemmelsen svarer til § 14 i arbejdsgruppens
lovudkast, jf. afsnit VIII i delrapporten.
Bilag
UDKAST
til
Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion
I medfør af § 4, stk. 1, § 12, stk. 1,
§ 14, stk. 3-5, § 28, stk. 5 og stk. 7, i
dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest
ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, og i medfør af
§ 4, stk. 3, § 7, stk. 2, § 9, stk. 3,
§ 15, § 17, stk. 2, § 18, stk. 6, og § 21,
stk. 2, i lov om hold af slagtekyllinger, jf. lov nr. [ ], og efter
forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og med
de organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig
berøres af reglerne, fastsættes følgende:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse
på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til
erhvervsmæssigt formål, og på rugeægsproduktion.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på
produktion af æg til konsum.
Definitioner
§ 2.
Ved kyllinger forstås afkom af høns fra
klækning til kønsmodenhed.
Stk. 2.
Ved slagtekyllinger forstås kyllinger, som
holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.
Stk. 3.
Ved rugeægsproduktion forstås hold af
høns og kyllinger med henblik på produktion af æg til
udrugning af slagtekyllinger.
Stk. 4.
Ved huse forstås rum eller bygninger, hvori der
holdes kyllinger eller høns.
Stk. 5.
Ved embedsdyrlæge forstås en dyrlæge
fra fødevareregionen, der har ansvaret for kødkontrollen
på et fjerkræslagteri.
Kapitel 2
Fælles regler
Driftsledelse, tilsyn mv.
§ 3.
Alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde
dyr skal fjernes med det samme. Syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr
med misdannelser skal aflives straks, medmindre der omgående
iværksættes passende behandling.
Lysintensitet
§ 4.
Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset,
holdes ved en lysintensitet over alt i huset på ikke under 20 lux
målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger
finder reglen i § 5 dog anvendelse.
Stk. 2.
Lysintensiteten kan i særlige tilfælde
reduceres, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt
for at imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller
kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må dog på intet
tidspunkt være under 5 lux.
Kapitel 3
Hold af slagtekyllinger
Lysprogram
§ 5.
I huse med slagtekyllinger skal der anvendes et
lysprogram med følgende sammenhængende
mørkeperioder:
a) Fase 1: Fra 5 til 12 dage efter udrugning skal slagtekyllingerne
have en mørkeperiode på ikke under 8 sammenhængende
timer.
b) Fase 2: Fra 13 til 28 dage efter udrugning kan
mørkeperioden reduceres til 6 sammenhængende timer.
Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt fra 6 til 3 timer i
løbet af fase 2, dog må den gennemsnitlige sammenhængende
mørkeperiode i huset ikke være mindre end 4,5 time i
døgnet i hele fasen.
c) Fase 3: Fra 29 dage efter udrugning til 5 dage før
slagtning kan mørkeperioden reduceres til 3 sammenhængende
timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt i
løbet af fase 3, dog må den gennemsnitlige sammenhængende
mørkeperiode i huset ikke være mindre end 1,5 time i
døgnet i hele fasen.
Stk. 2.
Overgangen fra mørke til lys skal ske ved
forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra
lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux
(skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en varighed
på ikke under 30 minutter.
Stk. 3.
Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de
første fem dage efter udrugning og de sidste fem dage før
slagtning af de sidste kyllinger i en flok.
Stk. 4.
Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs
arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens
længde ifølge årstiden eller af samme længde som
nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne
lysprogram dog undlades.
Belægningsgrad
§ 6.
Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus
måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og
de to forudgående hold slagtekyllinger i samme hus.
Tilsyn på slagteri
§ 7.
I forbindelse med inspektion af de levende
slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer embedsdyrlægen
fjerdragtens tilstand. Embedsdyrlægen, eller en tilsynstekniker under
embedsdyrlægens tilsyn, foretager tillige en stikprøvevis
undersøgelse af trædepuder på de indleverede
slagtekyllinger, jf. stk. 2.
Stk. 2.
På slagtekyllinger fra samme hus udtages efter
slagtning en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den
første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på
disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger
(ammoniakforbrændinger) og andre synlige skader, som kan skyldes
velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører.
§ 8.
Ved trædepudeundersøgelsen efter § 7
tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala:
1) Ingen svidninger 0 point.
2) Få og mindre alvorlige svidninger 1 point.
3) Mange eller alvorlige svidninger 2 point.
Stk. 2.
Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100
kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles
højst 40 point, foretager embedsdyrlægen sig ikke
yderligere.
Stk. 3.
Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100
kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra
41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre den
ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at
rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen
kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af
det næste hold slagtekyllinger fra samme hus. Hvis det næste hold
slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal
embedsdyrlægen indberette det til vedkommende
fødevareregion.
Stk. 4.
Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100
kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra
81 til 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til
vedkommende fødevareregion.
§ 9.
Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt
tilsmudset, skal embedsdyrlægen gøre den ansvarlige producent
opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på
utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de
påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold
slagtekyllinger fra samme hus, og hvis det ikke er tilfældet, skal
embedsdyrlægen indberette det til vedkommende
fødevareregion.
Stk. 2.
Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt
tilsmudset, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til
vedkommende fødevareregion.
Opfølgende kontrol
§ 10.
Fødevareregionerne vurderer på baggrund af
de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 8 og
§ 9, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i
besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved en
skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendelse kan
eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene
eller at udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne
i § 13. I sådanne tilfælde skal fødevareregionerne
løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et
kontrolbesøg i besætningen. Kontrolbesøg skal i givet
fald udføres af en dyrlæge med særlig indsigt i
dyrevelfærd.
Stikprøvebaseret besætningskontrol
§ 11.
Fødevareregionerne skal hvert år foretage
stikprøvekontrol omfattende mindst 5 % af de produktionssteder, der
ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) har produktion af
slagtekyllinger, dog mindst 50 produktionssteder årligt.
Stk. 2.
Kontrollen skal foretages tidligst én uge
før, det aktuelle hold slagtekyllinger på produktionsstedet
forventes slagtet.
Stk. 3.
Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med
udførelse af kontrol af slagtekyllingebedrifter i medfør af
anden lovgivning. Kontrolbesøgene skal udføres af en
dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd.
Udførelse af besætningskontrol
§ 12.
Fødevareregionernes kontrolbesøg i
medfør af § 10 og § 11 skal som minimum omfatte en
undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af
slagtekyllinger, jf. stk. 2, og forhold vedrørende den daglige
driftsledelse, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Undersøgelsen af de fysiske rammer for
opdrættet skal ske på baggrund af dokumenterede oplysninger fra
producenten og skal navnlig ske på baggrund af de oplysninger, som er
angivet i pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse.
Stk. 3.
På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra
producenten som nævnt i stk. 2, foretager fødevareregionen
en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige
driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte de elementer, som er
angivet i pkt. B i bilaget til denne bekendtgørelse.
Stk. 4.
Producenten har pligt til at være i besiddelse
af de oplysninger, som fremgår af pkt. A i bilaget til denne
bekendtgørelse, på det enkelte produktionssted.
Stk. 5.
Kontrolbesøgene skal udføres af en
dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd.
Redegørelse mv.
§ 13.
Når en fødevareregion meddeler en producent
påbud om at udarbejde en redegørelse for tiltag, som er
nødvendige for at udbedre de påpegede forhold, skal
redegørelsen som minimum indeholde en beskrivelse af
indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen
af nødvendige tiltag.
Kapitel 4
Rugeægsproduktion
Strøelse
§ 14.
Husene skal i hele produktionsperioden have en
strøelsesmåtte, der er løs og tør i
overfladen.
Ventilation og klimastyring
§ 15.
Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal
sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som
ikke er skadeligt for dyrene. Temperaturen i husene må ikke i
væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i varme perioder.
Trimning af næb
§ 16.
Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb
på en flok kyllinger kan dog inden 10 dage efter udrugning i
særlige tilfælde foretages, hvis det er nødvendigt for at
imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at
hindre skade på høner under parring.
Stk. 2.
Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens
næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.
Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig
vejledning heri.
Stk. 3.
Den dyrlæge, som rugerier ifølge
lovgivningen skal antage til at føre tilsyn, skal ved disse tilsyn
også påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse
med stk. 1 og 2, og om næbtrimningen i øvrigt sker på
en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.
Amputation af tæer, kam og sporer
§ 17.
Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt.
Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden
72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde
skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved
amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede
tå fjernes.
Brug af fjerpilningshæmmende midler
§ 18.
Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der
hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (»briller«)
eller sættes på hønsenes øjeæble for at
ændre deres farvesyn (farvede »kontaktlinser«), er forbudt.
Kapitel 5
Gebyr for erindringsskrivelser
§ 19.
For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50
kr.
Kapitel 6
Straf
§ 20.
Med bøde eller fængsel indtil 4
måneder straffes den, der overtræder §§ 3-5, § 12,
stk. 4, §§ 14-15, § 16, stk. 1 og 2, og
§§ 17-18.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 21.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
januar 2002.
Bilag
Kontrol af de fysiske rammer for hold af slagtekyllinger og
af forhold af betydning for den daglige driftsledelse
A.
Fødevareregionens kontrolbesøg i medfør af
§§ 10-12 skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske
rammer for opdrættet af slagtekyllinger på baggrund af
følgende oplysninger vedrørende de seneste tre rotationer af
kyllinger:
1. Husets areal.
2. Antal indsatte dyr.
3. Antal kg leveret kylling jf. slagteriafregninger.
4. Antal kasserede dyr og årsagen hertil.
5. Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet.
6. Ventilationskapacitet, kølemulighed og
temperaturregulering.
7. Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og
lysintensitet.
8. Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt.
9. Konstaterede svigt af ventilationssystemet.
B. På baggrund af de dokumenterede oplysninger som nævnt i
pkt. A foretager fødevareregionen en undersøgelse af forhold
vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal
navnlig omfatte følgende elementer:
1. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed.
2. Aflivede og selvdøde dyr og dyr, som burde have været
aflivet, f.eks. på grund af skader eller ekstrem lav vægt, samt
kontrol af producentens procedure til brug for tilsyn hermed.
3. Sygdomsforhold i besætningen, herunder konstatering af
eventuelle specifikke, smitsomme sygdomme eller trivselsproblemer som
følge af utilstrækkelige forhold vedrørende indretning,
pasning og drift. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke
tiltag der er gjort for at afhjælpe forhold, som må antages at
være årsag til en høj sygdomsfrekvens eller
dødelighed, og om anvendelsen af eventuel medicinering er sket
korrekt.
4. Helhedsvurdering af dyrenes tilstand, herunder undersøgelse
af fjerdragtens og trædepudernes beskaffenhed, flokkens ensartethed,
ernæringstilstand samt benkonstitution af et repræsentativt
udsnit af flokken.
5. Drøftelse med producenten om management med hensyn til
udførelsen af den daglige drift, herunder tilsyn med ventilations- og
temperaturforhold samt kontrol af reserve- og alarmsystemer.
Fødevareregionen gennemgår endvidere forbruget af foder og vand,
herunder om mængden afviger fra et normalt forbrug.
6. Gennemgang af producentens journalføring.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger (Ændring af regler om belægningsgrad, tilsyn på slagteriet m.v.) Retsinformation · 4. juni 2010
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger Retsinformation · 2. december 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen Retsinformation · 11. marts 2002
- Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 156 Retsinformation · 31. januar 2001
- Forslag til Lov om hold af slagtekalkuner Retsinformation · 14. oktober 2010
- Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil Retsinformation · 25. oktober 2023