Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. marts 2002 af
Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af dyreværnslovgivningen
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer af dyreværnslovgivningen, således at
følgende punkter opfyldes:
1. Forbud mod transport af slagtedyr længere end til det
nærmeste slagteri og forbud mod transport over 3 timer. Forbud mod
transport af produktionsdyr til videre opfedning i over 3 timer (avlsdyr
undtaget).
2. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte
antal af ammoniaksvidninger på fødderne af slagtekyllinger.
3. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte
antal af slagtekyllinger, der har problemer med at gå.
4. Forbud mod kupering af halen på slagtesvin.
5. Produktionsdyr skal tilbydes grovfoder og halm.
6. Forbud mod brug af stalde, hvor dyrenes liv trues, hvis
ventilationen svigter.
7. Tilladelse til aflivning af produktionsdyr på marken.
8. Plan for afvikling af systematiske drab på nyfødte
produktionsdyr.
9. Forbud mod brug af forsøgsdyr til test af stoffer til
ikkemedicinske formål.
10. Afvikling af dansk pelsdyrproduktion i bure. Arbejde for et
internationalt forbud mod avl af pelsdyr i bure.
Bemærkninger til forslaget
Ad 1
Dyr har ingen interesse i at komme ud at rejse kun
Læs alt
stress. Selv når de bliver transporteret under rimelige forhold, er det
kritisabelt med rejser, der er længere end absolut nødvendigt.
Der er ingen praktiske grunde til de lange transporter af levende dyr, kun
mindre økonomiske gevinster. Dertil kommer risikoen for at sprede
husdyrsygdomme til nye regioner. Antallet af transporter af især svin
og kalve fra Danmark til opfedning, men også til slagtning i udlandet
er et stort problem, der for alvor har eksisteret siden 1997. Ifølge
Landøkonomisk Oversigt 2001 fra Landboforeningerne blev der år
2000 sendt 1,4 millioner levende grise ud af Danmark. Der er mest tale om
smågrise på omkring 30 kg, der skal opfedes. En mindre del af
svinene, ca. 230.000 stk. i år 2001, eksporteres levende udelukkende
for at blive slagtet på et udenlandsk slagteri. Kalve eksporteres
også levende i stor stil. Ifølge Landøkonomisk Oversigt
2001 var der i år 2000 tale om 66.000 levende kalve, og i den
landøkonomiske oversigt skrives der: »En dårlig økonomi i
slagtekalvproduktionen har medført en stor eksport af spædekalve
til især Holland.« Dertil kommer transport af levende heste og andre
dyr til slagtning i udlandet. Eksporten af heste til slagtning i udlandet var
i sidste kvartal af 2001 på 470 styk.
Selv om det er de dyr, der transporteres levende til
slagtning i udlandet, der har fyldt mest i pressen, så er det eksporten
til videre opfedning, der kvantitativt er langt det største problem.
Det er et emne, der er blevet talt og grædt meget over, uden at det har
fundet nogen praktisk løsning, selv om den ligger lige for: Dyr skal
som hovedregel slagtes på nærmeste slagteri eller opfedes i
nærområdet.
Desuden bør der for at modvirke spredning af
sygdomme genindføres veterinære grænser i Europa. Samtidig
er det nødvendigt at vende strukturudviklingen, der til stadighed
giver fusioner mellem slagterier, således at der efterhånden er
langt imellem dem. Centraliseringen af slagterierne er også
sårbar. Hvis et slagteri rammes af bakteriesygdomme eller
arbejdsnedlæggelser, er der ikke fleksibilitet nok til, at andre
slagterier kan gå ind og overtage slagtningerne. Der har tidligere
været frygtelig overfyldte stalde på den konto, både fordi
staldene ikke bliver tømt, og fordi dyrene fortsætter med at
vokse. Derfor er en tidsmæssig grænse for transport også
nødvendig, da afstanden mellem slagterier til stadighed vokser.
Ad 2
I forbindelse med udformningen af lovforslaget til lov om
hold af slagtekyllinger fastslog den nedsatte ekspertgruppe i sin rapport, at
det er udbredt i slagtekyllingflokke, at store dele af dyrene går rundt
med sår fra ætsninger på grund af den høje
ammoniakkoncentration i stalden, og at det skyldes, at kyllingerne går
for tæt med deraf følgende dårlig strøelse og
luftforhold (lovforslag nr. L 156, folketingsåret 2000-01, jf.
Folketingstidende, forhandlingerne side 4763, 7339 og 7706, tillæg A
side 3764 og 3804, tillæg B side 889 og tillæg C side 663).
Da fødevareministeren har udsat
ikrafttrædelsen af reglerne i den nye bekendtgørelse til lov om
hold af slagtekyllinger, er det i dag tilladt, at 60 pct. af fødderne
hos slagtekyllinger har alvorlige svidninger fra ammoniak i strøelsen,
uden at det får konsekvenser; når 80 pct. har ammoniaksvidninger,
skal der ske indberetning til pågældende fødevareregion.
Det betyder, at der ved stikprøvekontrol af 100 fødder på
slagteriet højst må gives henholdsvis 120 point (dvs. 60 pct.)
og 160 point (dvs. 80 pct.) af 200 mulige, hvor mærker på
trædepuderne fra få og mindre alvorlige svidninger udløser
1 point og mange og alvorlige svidninger udløser 2 point. Fra år
2003 ændres det til 40 pct. og fra 2004 nås niveauet i den
oprindeligt foreliggende bekendtgørelse på 20 pct.
Enhedslisten mener, at det afgørende princip
må være, at det ikke er acceptabelt at holde dyr under forhold,
hvor alvorlige ammoniaksvidninger er et forhold, man forudser og
planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i
stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at
kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken
ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr
således alligevel får mærker fra ammoniaksvidninger. Derfor
skal der sættes den teknisk laveste grænse for alvorlige
svidninger, og det kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være
over 5 pct. af dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det
niveau, må det udløse drastiske ændringer i
staldforholdene i form af en halvering af den tilladte belægningsgrad,
eftersom fagfolk netop peger på den høje belægningsgrad
som årsagen til ammoniaksvidningerne.
Ad 3
Ekspertgruppen, der udarbejdede en rapport til brug for
lovforslaget om hold af slagtekyllinger, jf. ovenfor ad punkt 2, fastslog, at
»Et stort velfærdsmæssigt problem for slagtekyllingerne er
benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige vægtforøgelse.
En anden væsentlig medvirkende årsag til slagtekyllingernes
benproblemer er høje belægningsgrader, hvor mange kyllinger skal
gå sammen på meget lidt plads.« Enhedslisten mener, at det
afgørende princip må være, at det ikke er acceptabelt at
holde dyr under forhold, hvor benproblemer er en situation, man forudser og
planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i
stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at
kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken
ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr
således alligevel får benproblemer. Derfor skal der sættes
den teknisk laveste grænse for mængden af benproblemer, og det
kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være over 5 pct. af
dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det niveau,
må det udløse drastiske ændringer i staldforholdene i form
af ændring i fodersammensætningen og en halvering af den tilladte
belægningsgrad, eftersom fagfolk netop peger på
fodersammensætningen og den høje belægningsgrad som
hovedårsagerne til benproblemer.
Ad 4
Halens tilstand på svin er en toptunet indikator
for, om dyrevelfærden halter, for stressede svin bider i andre svins
haler med sår og betændelse til følge.
I stedet for at stille en lang række yderligere
minutiøse krav til opstaldningen af slagtesvin kan man skærpe
kravet i dyreværnsloven om, at svinehaler ikke må kuperes
forebyggende, til at være et absolut krav. I dag er praksis, at en
overvejende del af de konventionelle besætninger har svin med kuperede
haler.
Ad 5
Der er i dag så mange indikationer af, at groft
foder er afgørende for den generelle sundhed og specifikt med hensyn
til modstandsdygtigheden over for salmonellainfektioner, at det er på
høje tid at skride ind med påbud om, at produktionsdyr skal
tilbydes grovfoder (foder, der ikke udelukkende består af
frødelen af foderplanten, men også stængel og blade).
Grunden til, at grovfoder oftest ikke benyttes til svin og fjerkræ, er
omkostningerne ved en lidt ringere foderudnyttelse og besvær i
forbindelse med at bringe det voluminøse foder ind i staldene. Danske
Slagterier skriver i sine anbefalinger til slagtesvinproducenter
vedrørende forebyggelse af salmonella, at alene den grovere struktur i
valset korn i stedet for i korn formalet til mel nedsætter forekomsten
af salmonella. I samme forbindelse anbefaler Danske Slagterier
tilsætning af mælkesyre til foderet, fordi det har vist sig at
reducere antallet af svin med salmonella. Danmarks JordbrugsForskning har
tidligere vist, at økologiske svin på grund af, at de æder
grovfoder, netop har meget store mængder mælkesyredannende
bakterier i deres mave og tarm. Derfor giver fodring med grovfoder den samme
eller bedre salmonellaforebyggende effekt, som ses ved tilsætning af
syre til foderet. Samlet set er indikationerne af, at grovfoder bl.a. er
væsentlig for forebyggelsen af salmonella (og velfærd i
øvrigt) temmelig solide. Derimod gør økonomiske forhold
anvendelsen af grovfoder uinteressant for de konventionelle
husdyrproducenter, også fordi der ydes store tilskud til
salmonellabekæmpelse fra staten (ca. ½ mia. kr. til dato).
Ad 6
Svigt i ventilationen kan føre til
massedødsfald i svinestalde og vel også i stalde med høns
eller slagtekyllinger. I det hele taget må man sige, at luften er for
dårlig, hvis svigt i ventilationen ligefrem fører til
dødsfald. Det er den dårlige luft i svinestaldene, der er
årsag til, at 1/3 af slagtesvinene får bemærkninger
på slagteriet for brysthindear, som har relation til
lungebetændelse og influenza.
Ad 7
I det omfang dyr til slagtning aflives på marken,
slipper de helt for transport og deraf følgende stress.
Ad 8
Det er grundlæggende nogle kunstigt skabte
strukturer, der skævvrider beslutninger i forbindelse med
landbrugsproduktion og dermed er skyld i, at det kan betale sig at
kværne hanekyllinger straks efter klækningen og slå kalve
ned straks efter fødslen. Når nyfødt liv bliver til
affald i stedet for en dyrebar ressource, er det en trussel mod opfattelsen
af og følelserne for andre levende væsner. Det er tegn på
et sygt system, der ikke kan forsvares. På grund af, at
landbrugssektoren har indrettet sig efter at få det størst
mulige afkast inden for de givne rammer med tilskud, afskrivningsmuligheder,
billige råstoffer, høje jordpriser på grund af
kapitalisering af støtte og andre forhold, har det kunnet gå
så galt.
Ad 9
Der bruges hvert år hundred tusinder af
forsøgsdyr i Danmark. De er alle en trist historie. Enhedslisten
accepterer i et vist omfang, at det er nødvendigt at afprøve ny
medicin på dyr, før der inddrages mennesker i forsøgene.
Når det kommer til test af kemiske stoffer, er det dels tvivlsomt, hvor
meget dyreforsøg siger om effekten på mennesker, dels findes der
stort set altid et alternativt stof eller materiale, hvis effekter er kendte.
Udviklingen må vendes, så husholdningsprodukter, maling,
tekstiler, kosmetik, cremer, byggematerialer med videre kommer til at
bestå af velkendte og naturligt forekommende stoffer. Det vil ikke kun
forebygge de fleste miljøproblemer, men også afskaffe
størstedelen af behovet for forsøgsdyr. Derfor bør det
som hovedregel forbydes at anvende forsøgsdyr til test af stoffer uden
medicinske formål. Der kan dog gives dispensation, hvis der er
særlige forhold, der gør sig gældende, f.eks.
humanitære hensyn.
Ad 10
Pelsproduktion, der består af dyr, som det er
nødvendigt at holde i bure, er en uting. Det er ikke praktisk muligt
under produktionsforhold at tilbyde dyr burforhold, der er bare nogenlunde
acceptable, og i praksis er der endda tale om dyrearter som mink og
ræv, der stadig har mange vilde instinkter. Disse instinkter
øves der vold mod under så indskrænkede forhold, som et
bur tilbyder. Man må derfor nøjes med de pelsformer, der kommer
fra jagt og som biprodukt fra dyr i fødevareproduktionen. Da en
lukning af den danske mink- og rævepelsproduktion vil overføre
produktionen til andre lande, er det nødvendigt, at Folketinget
arbejder for et globalt forbud mod at holde pelsdyr i bure. Der er for nylig
kommet en ny bekendtgørelse om opsamling og behandling af
gødning fra pelsdyrhold, som bl.a. forbyder den gamle praksis med at
lade gødningen falde på den bare jord under burene.
Pelsdyravlerne i Danmark står i den forbindelse foran at skulle
investere store beløb i ombygning af staldene. Det er derfor et
påtrængende problem at få en plan for gradvis afvikling af
produktionen.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
dyreværnslovgivningen.
(Beslutningsforslag nr. B 82).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd Retsinformation · 12. juni 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om lange dyretransporter Retsinformation · 16. november 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd ved transport af dyr Retsinformation · 7. december 2004
- Beretning om Regeringens opfyldelse af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2002 over B 62, B 67 og B 82 Retsinformation · 2. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til dyrevelfærd Retsinformation · 15. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om husdyrsygdomme Retsinformation · 9. oktober 1998