Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen

2001/2 BSF 82Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. marts 2002 af

Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af dyreværnslovgivningen

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de

nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative

ændringer af dyreværnslovgivningen, således at

følgende punkter opfyldes:

1. Forbud mod transport af slagtedyr længere end til det

nærmeste slagteri og forbud mod transport over 3 timer. Forbud mod

transport af produktionsdyr til videre opfedning i over 3 timer (avlsdyr

undtaget).

2. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte

antal af ammoniaksvidninger på fødderne af slagtekyllinger.

3. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte

antal af slagtekyllinger, der har problemer med at gå.

4. Forbud mod kupering af halen på slagtesvin.

5. Produktionsdyr skal tilbydes grovfoder og halm.

6. Forbud mod brug af stalde, hvor dyrenes liv trues, hvis

ventilationen svigter.

7. Tilladelse til aflivning af produktionsdyr på marken.

8. Plan for afvikling af systematiske drab på nyfødte

produktionsdyr.

9. Forbud mod brug af forsøgsdyr til test af stoffer til

ikkemedicinske formål.

10. Afvikling af dansk pelsdyrproduktion i bure. Arbejde for et

internationalt forbud mod avl af pelsdyr i bure.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1

Dyr har ingen interesse i at komme ud at rejse kun

Læs alt

stress. Selv når de bliver transporteret under rimelige forhold, er det

kritisabelt med rejser, der er længere end absolut nødvendigt.

Der er ingen praktiske grunde til de lange transporter af levende dyr, kun

mindre økonomiske gevinster. Dertil kommer risikoen for at sprede

husdyrsygdomme til nye regioner. Antallet af transporter af især svin

og kalve fra Danmark til opfedning, men også til slagtning i udlandet

er et stort problem, der for alvor har eksisteret siden 1997. Ifølge

Landøkonomisk Oversigt 2001 fra Landboforeningerne blev der år

2000 sendt 1,4 millioner levende grise ud af Danmark. Der er mest tale om

smågrise på omkring 30 kg, der skal opfedes. En mindre del af

svinene, ca. 230.000 stk. i år 2001, eksporteres levende udelukkende

for at blive slagtet på et udenlandsk slagteri. Kalve eksporteres

også levende i stor stil. Ifølge Landøkonomisk Oversigt

2001 var der i år 2000 tale om 66.000 levende kalve, og i den

landøkonomiske oversigt skrives der: »En dårlig økonomi i

slagtekalvproduktionen har medført en stor eksport af spædekalve

til især Holland.« Dertil kommer transport af levende heste og andre

dyr til slagtning i udlandet. Eksporten af heste til slagtning i udlandet var

i sidste kvartal af 2001 på 470 styk.

Selv om det er de dyr, der transporteres levende til

slagtning i udlandet, der har fyldt mest i pressen, så er det eksporten

til videre opfedning, der kvantitativt er langt det største problem.

Det er et emne, der er blevet talt og grædt meget over, uden at det har

fundet nogen praktisk løsning, selv om den ligger lige for: Dyr skal

som hovedregel slagtes på nærmeste slagteri eller opfedes i

nærområdet.

Desuden bør der for at modvirke spredning af

sygdomme genindføres veterinære grænser i Europa. Samtidig

er det nødvendigt at vende strukturudviklingen, der til stadighed

giver fusioner mellem slagterier, således at der efterhånden er

langt imellem dem. Centraliseringen af slagterierne er også

sårbar. Hvis et slagteri rammes af bakteriesygdomme eller

arbejdsnedlæggelser, er der ikke fleksibilitet nok til, at andre

slagterier kan gå ind og overtage slagtningerne. Der har tidligere

været frygtelig overfyldte stalde på den konto, både fordi

staldene ikke bliver tømt, og fordi dyrene fortsætter med at

vokse. Derfor er en tidsmæssig grænse for transport også

nødvendig, da afstanden mellem slagterier til stadighed vokser.

Ad 2

I forbindelse med udformningen af lovforslaget til lov om

hold af slagtekyllinger fastslog den nedsatte ekspertgruppe i sin rapport, at

det er udbredt i slagtekyllingflokke, at store dele af dyrene går rundt

med sår fra ætsninger på grund af den høje

ammoniakkoncentration i stalden, og at det skyldes, at kyllingerne går

for tæt med deraf følgende dårlig strøelse og

luftforhold (lovforslag nr. L 156, folketingsåret 2000-01, jf.

Folketingstidende, forhandlingerne side 4763, 7339 og 7706, tillæg A

side 3764 og 3804, tillæg B side 889 og tillæg C side 663).

Da fødevareministeren har udsat

ikrafttrædelsen af reglerne i den nye bekendtgørelse til lov om

hold af slagtekyllinger, er det i dag tilladt, at 60 pct. af fødderne

hos slagtekyllinger har alvorlige svidninger fra ammoniak i strøelsen,

uden at det får konsekvenser; når 80 pct. har ammoniaksvidninger,

skal der ske indberetning til pågældende fødevareregion.

Det betyder, at der ved stikprøvekontrol af 100 fødder på

slagteriet højst må gives henholdsvis 120 point (dvs. 60 pct.)

og 160 point (dvs. 80 pct.) af 200 mulige, hvor mærker på

trædepuderne fra få og mindre alvorlige svidninger udløser

1 point og mange og alvorlige svidninger udløser 2 point. Fra år

2003 ændres det til 40 pct. og fra 2004 nås niveauet i den

oprindeligt foreliggende bekendtgørelse på 20 pct.

Enhedslisten mener, at det afgørende princip

må være, at det ikke er acceptabelt at holde dyr under forhold,

hvor alvorlige ammoniaksvidninger er et forhold, man forudser og

planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i

stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at

kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken

ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr

således alligevel får mærker fra ammoniaksvidninger. Derfor

skal der sættes den teknisk laveste grænse for alvorlige

svidninger, og det kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være

over 5 pct. af dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det

niveau, må det udløse drastiske ændringer i

staldforholdene i form af en halvering af den tilladte belægningsgrad,

eftersom fagfolk netop peger på den høje belægningsgrad

som årsagen til ammoniaksvidningerne.

Ad 3

Ekspertgruppen, der udarbejdede en rapport til brug for

lovforslaget om hold af slagtekyllinger, jf. ovenfor ad punkt 2, fastslog, at

»Et stort velfærdsmæssigt problem for slagtekyllingerne er

benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige vægtforøgelse.

En anden væsentlig medvirkende årsag til slagtekyllingernes

benproblemer er høje belægningsgrader, hvor mange kyllinger skal

gå sammen på meget lidt plads.« Enhedslisten mener, at det

afgørende princip må være, at det ikke er acceptabelt at

holde dyr under forhold, hvor benproblemer er en situation, man forudser og

planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i

stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at

kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken

ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr

således alligevel får benproblemer. Derfor skal der sættes

den teknisk laveste grænse for mængden af benproblemer, og det

kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være over 5 pct. af

dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det niveau,

må det udløse drastiske ændringer i staldforholdene i form

af ændring i fodersammensætningen og en halvering af den tilladte

belægningsgrad, eftersom fagfolk netop peger på

fodersammensætningen og den høje belægningsgrad som

hovedårsagerne til benproblemer.

Ad 4

Halens tilstand på svin er en toptunet indikator

for, om dyrevelfærden halter, for stressede svin bider i andre svins

haler med sår og betændelse til følge.

I stedet for at stille en lang række yderligere

minutiøse krav til opstaldningen af slagtesvin kan man skærpe

kravet i dyreværnsloven om, at svinehaler ikke må kuperes

forebyggende, til at være et absolut krav. I dag er praksis, at en

overvejende del af de konventionelle besætninger har svin med kuperede

haler.

Ad 5

Der er i dag så mange indikationer af, at groft

foder er afgørende for den generelle sundhed og specifikt med hensyn

til modstandsdygtigheden over for salmonellainfektioner, at det er på

høje tid at skride ind med påbud om, at produktionsdyr skal

tilbydes grovfoder (foder, der ikke udelukkende består af

frødelen af foderplanten, men også stængel og blade).

Grunden til, at grovfoder oftest ikke benyttes til svin og fjerkræ, er

omkostningerne ved en lidt ringere foderudnyttelse og besvær i

forbindelse med at bringe det voluminøse foder ind i staldene. Danske

Slagterier skriver i sine anbefalinger til slagtesvinproducenter

vedrørende forebyggelse af salmonella, at alene den grovere struktur i

valset korn i stedet for i korn formalet til mel nedsætter forekomsten

af salmonella. I samme forbindelse anbefaler Danske Slagterier

tilsætning af mælkesyre til foderet, fordi det har vist sig at

reducere antallet af svin med salmonella. Danmarks JordbrugsForskning har

tidligere vist, at økologiske svin på grund af, at de æder

grovfoder, netop har meget store mængder mælkesyredannende

bakterier i deres mave og tarm. Derfor giver fodring med grovfoder den samme

eller bedre salmonellaforebyggende effekt, som ses ved tilsætning af

syre til foderet. Samlet set er indikationerne af, at grovfoder bl.a. er

væsentlig for forebyggelsen af salmonella (og velfærd i

øvrigt) temmelig solide. Derimod gør økonomiske forhold

anvendelsen af grovfoder uinteressant for de konventionelle

husdyrproducenter, også fordi der ydes store tilskud til

salmonellabekæmpelse fra staten (ca. ½ mia. kr. til dato).

Ad 6

Svigt i ventilationen kan føre til

massedødsfald i svinestalde og vel også i stalde med høns

eller slagtekyllinger. I det hele taget må man sige, at luften er for

dårlig, hvis svigt i ventilationen ligefrem fører til

dødsfald. Det er den dårlige luft i svinestaldene, der er

årsag til, at 1/3 af slagtesvinene får bemærkninger

på slagteriet for brysthindear, som har relation til

lungebetændelse og influenza.

Ad 7

I det omfang dyr til slagtning aflives på marken,

slipper de helt for transport og deraf følgende stress.

Ad 8

Det er grundlæggende nogle kunstigt skabte

strukturer, der skævvrider beslutninger i forbindelse med

landbrugsproduktion og dermed er skyld i, at det kan betale sig at

kværne hanekyllinger straks efter klækningen og slå kalve

ned straks efter fødslen. Når nyfødt liv bliver til

affald i stedet for en dyrebar ressource, er det en trussel mod opfattelsen

af og følelserne for andre levende væsner. Det er tegn på

et sygt system, der ikke kan forsvares. På grund af, at

landbrugssektoren har indrettet sig efter at få det størst

mulige afkast inden for de givne rammer med tilskud, afskrivningsmuligheder,

billige råstoffer, høje jordpriser på grund af

kapitalisering af støtte og andre forhold, har det kunnet gå

så galt.

Ad 9

Der bruges hvert år hundred tusinder af

forsøgsdyr i Danmark. De er alle en trist historie. Enhedslisten

accepterer i et vist omfang, at det er nødvendigt at afprøve ny

medicin på dyr, før der inddrages mennesker i forsøgene.

Når det kommer til test af kemiske stoffer, er det dels tvivlsomt, hvor

meget dyreforsøg siger om effekten på mennesker, dels findes der

stort set altid et alternativt stof eller materiale, hvis effekter er kendte.

Udviklingen må vendes, så husholdningsprodukter, maling,

tekstiler, kosmetik, cremer, byggematerialer med videre kommer til at

bestå af velkendte og naturligt forekommende stoffer. Det vil ikke kun

forebygge de fleste miljøproblemer, men også afskaffe

størstedelen af behovet for forsøgsdyr. Derfor bør det

som hovedregel forbydes at anvende forsøgsdyr til test af stoffer uden

medicinske formål. Der kan dog gives dispensation, hvis der er

særlige forhold, der gør sig gældende, f.eks.

humanitære hensyn.

Ad 10

Pelsproduktion, der består af dyr, som det er

nødvendigt at holde i bure, er en uting. Det er ikke praktisk muligt

under produktionsforhold at tilbyde dyr burforhold, der er bare nogenlunde

acceptable, og i praksis er der endda tale om dyrearter som mink og

ræv, der stadig har mange vilde instinkter. Disse instinkter

øves der vold mod under så indskrænkede forhold, som et

bur tilbyder. Man må derfor nøjes med de pelsformer, der kommer

fra jagt og som biprodukt fra dyr i fødevareproduktionen. Da en

lukning af den danske mink- og rævepelsproduktion vil overføre

produktionen til andre lande, er det nødvendigt, at Folketinget

arbejder for et globalt forbud mod at holde pelsdyr i bure. Der er for nylig

kommet en ny bekendtgørelse om opsamling og behandling af

gødning fra pelsdyrhold, som bl.a. forbyder den gamle praksis med at

lade gødningen falde på den bare jord under burene.

Pelsdyravlerne i Danmark står i den forbindelse foran at skulle

investere store beløb i ombygning af staldene. Det er derfor et

påtrængende problem at få en plan for gradvis afvikling af

produktionen.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

dyreværnslovgivningen.

(Beslutningsforslag nr. B 82).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter