1990 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september
1986, som ændret senest ved lov nr. 399 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændring:
Efter § 134 a indsættes:
»§ 134 b. Den, der i forening med andre personer færdes på
offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske,
bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for tildækning af ansigtet,
der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.«
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
For at sikre politiets arbejde med at identificere og retsforfølge
demonstranter og BZ'ere finder Fremskridtspartiet det nødvendigt, at der
hurtigst muligt indføres et direkte forbud mod at bære maske.
Justitsministeren har hidtil ikke villet gøre noget for at sikre politiets
muligheder for at retsforfølge disse rebeller. Fremskridtspartiet har gennem
spørgsmål til ministeren både i 1988, 1989 og 1990 forsøgt at få ministeren
til at indføre et sådant forbud. Det har ministeren ikke villet gøre.
Argumentet er, at et sådant forbud ikke kan administreres. Det kan det i
Vesttyskland, og det danske politi er ikke dårligere.
På grund af maskebæring kunne Københavns Byret den 30. maj 1989 også kun
dømme 5 personer ud af 50 anholdte.
Dommene mod BZ'erne, der overfaldt politiet i forbindelse med lukningen af
Christianias værtshuse, er hårrejsende milde. De 2 hovedmænd fik 60 dages
fængsel, 2 andre 40 dages hæfte og den sidste 40 timers samfundstjeneste.
Læs alt
Dette til trods for, at adskillige politifolk blev kvæstet.
Et andet eksempel er de terrorhandlinger, der er sket mod
Shell-benzintanke. Her har det været umuligt at identificere terroristerne,
netop fordi der blev båret maske.
BZ'ernes aktioner er udtryk for en manglende forståelse og respekt for
demokratiet. Når BZ'erne vælger selvtægtsformen, så er demokratiet og
retsstaten nødsaget til at reagere.
BZ'erne terroriserer deres omgivelser med vold, tyveri, husbesættelse og
gadeuorden i en sådan grad, at der er tale om terrorisme mod det samfund, som
de på trods af alt er en del af. Terrorisme er, når en enkelt gruppe af
mennesker er helt overbevist om, at det er i orden at bruge vold for at
tvinge det bestående samfund til at handle, som gruppen ønsker.
BZ-volden har udartet i en sådan grad, at politiets faglige organisationer
på et tidspunkt har skrevet i et åbent brev, at de nu opfordrede medlemmerne
til at undlade rent fysisk at fjerne aktivisterne, hvis liv og helbred var i
alvorlig fare.
Det er komplet uforståeligt for landets øvrige lovlydige borgere, at i et
land som Danmark, der er et mønsterland for en demokratisk styreform, der kan
befolkningen ved selvsyn og gennem pressen opleve, at en BZ-minoritetsgruppe
overtræder straffelovens bestemmelser vedrørende vold, tyveri og hærværk,
uden at der sker dem det mindste.
Det er forståeligt, hvis politiet er blevet trætte af at være passive
skydeskiver og skraldemænd for diverse justitsministres undladelsessynder.
Visse politiske partier har tilkendegivet, at politiet måske har virket
lidt provokerende blot i form af deres tilstedeværelse.
Pressen har også sat spørgsmålstegn ved politiets magtanvendelse på en
sådan måde, at befolkningen kunne få det indtryk, at politiet handlede
ulovligt, når politiet brugte den fornødne magt til at opretholde ro og
orden.
Retsplejelovens § 108, stk. 1, pålægger politiet at opretholde sikkerhed,
fred og orden, at påse overholdelse af love og vedtægter samt at hindre
forbrydelser og efterforske dem, når de er begået.
Retsplejelovens § 742 pålægger politiet efterforskning af egen drift eller
efter anmeldelse.
Retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen giver politiet de
juridiske retningslinjer og værktøjet til at løse opgaven.
Straffelovens §§ 13 og 14 giver grundlaget for politiets magtanvendelse og
nødværgeindskriden.
Ud over dette findes der helt klare retningslinjer for brug af politistav
og pistol.
Det har imidlertid næsten været umuligt for politiet at efterforske
BZ-forbrydelserne, når de er begået, fordi BZ'erne bevidst bruger en maske,
når de foretager deres ulovlige handlinger.
Selve det, at BZ'erne bruger en maske for at undgå strafforfølgning,
understreger, at der bestemt ikke er tale om nogle tilfældigt opståede
bølleoptøjer, men at der er tale om helt bevidste ulovlige aktioner og
terrorisme mod den øvrige befolkning.
Det er derfor helt nødvendigt, at Folketinget griber ind nu.
Fremskridtspartiet fremsatte i folketingsåret 1988-89 et
beslutningsforslag om maskeforbud (se B 88, folketingsåret 1988-89,
Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 11166 og tillæg A sp. 5999).
Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 51 i folketingsåret 1989-90, se
Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 842, 2227, 10872, 11099 samt
tillæg A sp. 1195 og tillæg B sp. 1947, og af L 88 i folketingsåret 1990-91
(1. samling). Forslaget nåede ikke at blive førstebehandlet i denne samling.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer
Til § 1
Paragraffen dækker alle personer, som deltager i eller er på vej til
enhver form for offentlig forsamling, optog, opløb eller lignende under åben
himmel. Der er således også tale om de offentlige forsamlinger, som er
omfattet af grundlovens § 79, samt de opløb, som er nævnt i grundlovens § 80.
Ordet mundering gælder for enhver form for maskering, sløring, tildækning
af ansigtet eller ændring af det normale udseende, herunder også enhver form
for bemaling, parykker m.v., som er bestemt til at hindre identifikation.
Det forudsættes, at deltagelse i f.eks. karneval, fastelavn eller som
roligan vil blive betragtet som anerkendelsesværdige formål.
Bilag
Nogle spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelser heraf
Spm. nr. S 18 (1987-88, 2. samling)
Til justitsministeren (7/6 88) af:
Knud Lind (FP):
Hvor mange politifolk er tilskadekommet i 1987-88 under deres arbejde i
forbindelse med BZ-demonstrationer, ulovlige husbesættelser samt BZ-overfald
på politifolk under deres almindelige polititjenesteforretninger, og hvor
store er de materielle ødelæggelser på offentlig og privat ejendom?
Begrundelse
Fredag den 6. februar 1987 blev to politifolk overfaldet af BZ'ere, da de
efter anmeldelse skulle afhente en butikstyv i Brugsen
Platanvej/Vesterbrogade i København.
Lørdag den 21. marts 1987 blev en politivogn, som var standset på
Vesterbrogade ved Platanvej, angrebet af BZ'ere med kasteskyts, hvorved flere
politifolk kom til skade.
Onsdag den 3. juni 1987 foretog BZ'erne en ulovlig husbesættelse af
ejendommen Vesterbrogade 124, og under den efterfølgende politiaktion kom 30
politifolk til skade efter at være ramt af diverse kasteskyts.
Fredag den 21. august 1987 blev en patruljevogn prajet af tre unge
mennesker, der stod i nærheden af cafe »Sorte Hest«, Vesterbro, og
da politifolkene standsede, blev de overfaldet af de tre unge mennesker, som
sammen med tililende BZ'ere ødelagde patruljevognen. Senere kastede de
pågældende BZ'ere sten m.v. mod civile fodgængere, cyklister og bilister.
Fredag den 20. maj 1988 kl. 01.30 blev en patruljevogn kaldt til hjørnet
af Vesterbrogade og Platanvej i København for at optage en
færdselsuheldsrapport. Under denne rutinemæssige opgave blev politiet og
parterne i færdselsuheldet pludselig angrebet af BZ'ere, der smadrede
samtlige ruder i patruljevognen med kasteskyts.
Svar (20/6 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Politidirektøren i København har i anledning af det stillede spørgsmål
over for Justitsministeriet oplyst, at det af indberetninger til Københavns
Politis personaleafdeling fremgår, at der i 1987 er kommet 44
polititjenestemænd - og i 1988 foreløbig 17 - til skade i forbindelse med
BZ-aktioner.
Politidirektøren i København er ikke i besiddelse af oplysninger om det
samlede beløb for BZ'ernes materielle ødelæggelser af offentlig og privat
ejendom. Politidirektøren har dog oplyst, at BZ'erne i 1987 og 1988 har
forvoldt skader på 43 biler tilhørende politiet, Securitas og HT, hvoraf de
10 er beskadiget ved det besatte hus i Baldersgade, 11 ved Mekanisk Museum,
der ligeledes er besat, 18 ved den besatte ejendom i Viborggade og 4 ved det
såkaldte Ungdomshus ved Jagtvej/Nørrebros Runddel.
Spm. nr. S 19 (1987-88, 2. samling)
Til justitsministeren (7/6 88) af:
Knud Lind (FP):
Kan ministeren bekræfte, at der i tidsperioden fra den 21. januar 1688
frem til den 1. januar 1968 har eksisteret et direkte lovforbud mod at vise
sig maskeret i Københavns gader, og at dette maskeringsforbud ikke har været
i strid med grundlovens demonstrations- og forsamlingsfrihed, og at
afskaffelsen af maskeforbudet i Københavns politivedtægt ikke skete på grund
af afgrænsningsvanskeligheder?
Begrundelse
BZ'ernes maskering har kun eet formål: at de hætteklædte BZ'ere skal kunne
undgå genkendelse og strafforfølgning for de forbrydelser, som de i
demonstrationsfrihedens navn udøver. Frygten for at blive registreret af
politiets kameraer er ubegrundet. Hvis BZ'erne ikke foretager sig noget
ulovligt, destrueres optagelserne. Der har i Danmark været nærmest tradition
for et maskeforbud, som har været gældende i 280 år. I en forordning af 21.
januar 1688 var der et forbud mod at vise sig »maskeret, formummet eller
sværtet« i Københavns gader. Dette gamle forbud blev fulgt op i
Københavns politivedtægt og var gældende helt frem til den 1. januar 1968.
Danmark bør i lighed med Vesttyskland indføre et maskeforbud i
straffeloven eller i de stedlige politivedtægter, således at besiddelse af
maske under en demonstration kan straffes med bøde og brug af maske kan
straffes med fængsel i indtil 1 år. Samtidig bør man overveje at indføre
skærpede regler vedrørende kollektivt strafansvar for husbesættere og
deltagere i ulovlige demonstrationer, som har udartet sig til opløb og
gadeterror, hvis deltagerne er maskerede eller på anden måde formummede.
Svar (16/6 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Det kan i anledning af det stillede spørgsmål oplyses, at forbudet fra
1688 mod at vise sig maskeret i København ophævedes i forbindelse med
gennemførelsen af en ny politivedtægt, der trådte i kraft den 1. januar 1968.
Den tidligere bestemmelse var i den form, hvori den blev medtaget i en
politiforordning af 22. oktober 1701, ikke begrundet i
retsforfølgningsmæssige hensyn, men alene ud fra nogle hensyn til
befolkningens moralopfattelse.
I forbindelse med Københavns Borgerrepræsentations overvejelser vedrørende
ændring af politivedtægten anførtes det af det af Borgerrepræsentationen
nedsatte udvalg, at det var udvalgets opfattelse, at forbudet mod maskering
burde ophæves, da »hensynet til velanstændighed var tilstrækkeligt
tilgodeset ved andre bestemmelser i politivedtægten, og da der ikke herudover
var behov for forbud, som griber ind i borgernes naturlige ret til frit at
vælge egen klædedragt.«
Borgerrepræsentationen tilsluttede sig udvalgets opfattelse, og det
fremgår af Borgerrepræsentationens forhandlinger, at man i den forbindelse
lagde vægt på hensynet til den enkeltes handlefrihed.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det min vurdering, at et forbud
mod at bære masker med henblik på at lette politiets arbejde med at forfølge
forbrydelser begået af BZ'ere vil give anledning til betydelige
afgrænsningsvanskeligheder i praksis.
Spm. nr. S 854 (1988-89)
Til justitsministeren (18/5 89) af:
Kirsten Jacobsen (FP):
Vil ministeren sørge for, at alle fremtidige tilladelser til demonstration
indeholder et absolut og ufravigeligt krav om, at ingen i demonstrationen
bærer maske, og, hvis ikke dette krav opfyldes, sørge for, at politiet straks
opløser demonstrationen?
Begrundelse
Den stigende tendens til, at demonstranter bærer maske, umuliggør
politiets arbejde med at identificere og retsforfølge demonstranter, der
begår ulovligheder.
Alle demonstranter, der overtræder loven, skal kunne drages til ansvar.
Det gælder både de såkaldte BZ'ere og andre. Det sker i mange tilfælde ikke -
alene af den grund, at de er umulige at identificere. Sådanne tilstande kan
et retssamfund ikke være bekendt.
Svar (25/5 89):
Justitsministeren (H. P. Clausen):
Det kan i anledning af det stillede spørgsmål oplyses, at der - i lyset af
de voldelige BZ-aktiviteter, vi har været vidne til her i landet - har været
rejst spørgsmål om maskeforbud.
Justitsministeriet har hidtil, som det fremgår af besvarelsen af 16. juni
1988 af spørgsmål nr. S 19 fra folketingsmedlem Knud Lind, været
tilbageholdende med at foreslå regler om maskeringsforbud gennemført, idet et
sådant forbud blandt andet vil kunne volde afgrænsningsvanskeligheder i
praksis.
Efter min opfattelse burde det være naturligt, at man i forbindelse med
demonstrationer og lignende står ved, hvem man er.
Justitsministeriet følger kriminalitetsudviklingen vedrørende BZ-aktioner
nøje, og på baggrund af denne udvikling overvejes det naturligvis løbende,
hvorledes denne type kriminalitet mest effektivt bekæmpes, herunder ved
ændringer af straffeloven og andre regelsæt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) Retsinformation · 20. november 1990
- 1989 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) NR B 51 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 31. august 1990
- 1992 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MASKERINGSFORBUD Retsinformation · 24. juni 1993
- 1989 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) Retsinformation · 1. juni 1990
- 1994 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MASKERINGSFORBUD Retsinformation · 10. januar 1995
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999